Frie Skoler 1, 2012/13

Nr. 1 20. august 2012

10 Ny skole, NY LÆRER, nye børn 12 TR UDPEGET som leder før konkurs18 HJÆLP til svære samtaler

GLEM GOOGLE OG HUSK HUKOMMELSEN

4

gyldendal-uddannelse.dk • tlf. 33 75 55 60

- veje til viden

14006

Få tilskud til Gyldendals webprøver

se mere på webprøver.dk

DANSK

NAturfAg

Sprog

pÅ VEJ

Dansk i tiende

retskrivning og læsning

Skriftligfremstilling

Engelsk

Dansk: retskrivning og læsning til mellemtrinnet

fysik/Kemi

tysk

Naturfag: Biologi

Matematik: til mellemtrin og

udskoling

geografi

tilgængelig på alle gængse platforme til skolestart!

Nu kan din skole få tilskud til indkøb af digitale læremidler – heriblandt Gyldendals webprøver. Læs meget mere på gyldendal-uddannelse.dk

Gyldendals webprøver giver eleverne i udskolingen den bedst mulige forberedelse til de skriftlige afgangsprøver. Webprøverne er udviklet af fagkonsulenter og svarer nøje til de krav, der stilles ved folkeskolens afgangsprøve.

Elev og lærer har adgang til resultaterne umiddelbart efter afsluttet test, og resultaterne kan gemmes.

14006 GYL_Ann_Frieskoler nr 1_Webprøver_190x273.indd 1 05/07/12 14.51

Indhold

"Glemmer du, så husker jeg det ord for ord". Et berømt omkvæd forfattet af Børge og Arvid Müller og Dan Folke i 1932 og udødeliggjort som visesanger-inden Liva Weels kendingsmelodi. Men hvordan er det egentlig, man husker ord for ord? Et absurd og ligegyldigt spørgs-mål i en tid, hvor Google og Wikipedia sikrer os en kollektiv og ekstern hukom-melse! Så behøver vi vel ikke at huske?

Så behøver vi vel ikke at gå rundt med hele det lager af viden?

Glem det. Evnen til at huske er af-gørende. Ikke bare for vores evne til at lære – jo mere vi husker, jo bedre lærer vi – men også for dem, vi er.

Vi er vores hukommelse. Husk lige det, når du læser de kom-

mende sider. Thomas Kehlet, redaktør

Har du glemt, hvordan du husker?REDAKTØREN MENER I hvert nummer

KORT OG GODT I 10KORT OG GODT II 34

KURSUSKALENDER 35FRIKVARTER 36

KONSULENTENS BORD 38FRIE SKOLERS LEDERE 38

STILLINGER 39AJOUR 40

KOLOFON 41NY VIDEN 42

FORENINGEN MENER 43 FORSIDEILLUSTRATION ISTOCK

HUKOMMELSE

4 Husk elevernes hukommelse Hukommelse og udenadslære har stået i lav kurs, men ny forskning viser, at det er afgørende at træne elevernes hukommelse. SÅDAN FØLES DET

12 ...at fortælle kolle-gerne at skolen lukker Lars Udengaard var tillidsrepræsen-tant, men blev udpeget som leder, dagen før det stod klart, at skolen ville blive lukket. VIDERUDDANNELSE

18 »Det er vigtigt at der er nogen at tale med« Coaching er blevet et fast element i Helle Krakau Holms job som lærer på Rønne Privatskole. FORTÆLLING

26 Alt kan fortælles De nordiske og græske sagn om gud-er og helte hjælper børnene med at forstå livet. Derfor er de obligatori-ske som mundtlige fortællinger i 1. og 2. klasse på Odense Friskole.

PENSIONISTER

28 »Hvad laver alle de unge mennesker her« Der var deltagerrekord, da FSL's pensionistgruppe i starten af august holdt det årlige pensionist-kursus på Hornstrup Kursuscenter.

MELLEMLEDER

22 Ud af lederens skygge

Frie Skolers Lærerforening og Frie Skolers Ledere sæt-

ter gang i et ny udviklings-projekt, som sætter fokus

på mellemledernes vilkår for ledelse.

Foto Redstar

F R I E S KO L E R N R . 1 · 2 0 . AU G U S T 2 0 1 2 3

HUKOMMELSE

Siden opgøret med den sorte skole og udenadslæren har hukommelse stået i lav kurs, men nu viser forskning, at evnen til at fastholde og genkalde informationer spiller en helt afgørende rolle for læring og akademisk succes

Af Mikkel Hvid · [email protected]

Husk elevernes hukommelse

Hukommelse er afgørende for, hvor godt dine elever klarer sig, så vær opmærksom på, hvordan de husker, og træn

deres hukommelse. Det siger en af dem, som i øjeblikket gør et stort stykke

arbejde for at fremme hukommelsen, cand.pæd.psyk. Michael Wahl Andersen, der er lektor på Professionshøjskolen UCC

Du lærer med hukommelsenIfølge Michael Wahl Andersen fokuserer forskerne i øjeblikket især på det, de kalder arbejdshukommelsen. Arbejdshukom-melsen er den del af hukommelsen, som gør det muligt for os at fastholde og samtidig bearbejde en mængde informationer. Det er den hukommelse, vi bruger, når vi forholder os til og bearbej-der de informationer, vi får, siger Michael Wahl Andersen, som opsummerer:

»Det er arbejdshukommelsen, som skaber al bevidst læring«.

Husk mere, klar dig bedreDen britiske forsker Tracy P. Alloway er ekspert i arbejdshu-kommelse. Hun testede 4000 skolebørn, og 99 procent af dem, der ifølge hendes test havde en svag arbejdshukommelse, klarede sig også usædvanligt dårligt i skolen.

Et andet Tracy P. Alloway-studie viser, at hvis man tester børnehavebørns arbejdshukommelse, vil testresultatet med stor sikkerhed forudsige, hvordan børnene klarer sig, når de kom-mer i 5./6.-klasse.

Tracy P. Alloway siger: »Arbejdshukommelsen giver en langt mere sikker prognose

for elevernes succes i skolen end IQ og andre kognitive test«.

Træning giver gode resultaterDen gode nyhed er, at du relativt nemt kan træne elevernes

arbejdshukommelse. Og det nytter. En undersøgelse, Tracy P. Alloway står bag, viser, at børn efter fem ugers bevidst hukom-melsestræning får en markant bedre arbejdshukommelse. Og ikke nok med det. Med den bedre arbejdshukommelse følger højere IQ og bedre karakterer.

Faktisk viser studiet, at det har større effekt at træne svage eleveres arbejdshukommelse end at tilbyde dem støtte fra en hjælpelærer.

Hold øje med faresignalerneSom PPR-psykolog i Hedensted Kommune kender Claus Tind-bæk også den stærke sammenhæng mellem arbejdshukom-melse og indlæringsevne.

»Når skolen henviser elever til PPR på grund af indlæ-ringsvanskeligheder, handler det oftest om, at de har en svag arbejdshukommelse«, siger han.

Derfor bør lærerne også være opmærksomme på elevernes hukommelse.

»Lærerne skal kende faresignalerne og reagere på dem«, siger Claus Tindbæk. n

»Hvis man sammenligner langtidshukommelsen med et bibliotek, kan

man sammenligne arbejdshukommelsen med en "post it"-lap«.

TRACY P. ALLOWAY, PH.D. OG LEDER AF CENTER FOR HUKOMMELSE OG LÆRING

Tegn på svag arbejdshukommelseEleven har svært ved at• genkalde informationer fra hukommelsen• følge en instruks med flere informationer• fastholde overblikket i en opgave

Kilde: cand.psych. Claus TindbækLæs mere på www.cand-psych-tindbaek.dk

4 F R I E S KO L E R N R . 1 · 2 0 . AU G U S T 2 0 1 2

Uanset om vi taler om elever med ADHD, elever med generelle indlæringsvanskeligheder eller elever i

autismespektret, så har langt hovedparten af dem pro-blemer med arbejdshukommelsen. Så måske er arbejd-shukommelse et mere praktisk og rummeligt fokus, når skolen i de kommende år skal inkludere de elever, som tidligere gik i specialklasser eller på specialskoler. Det mener cand.pæd.psyk. Michael Wahl Andersen, der er lektor på Professionshøjskolen UCC.

»Ved at fokusere på arbejdshukommelsen får skolen et mere samlende begreb for inklusionsarbejdet«, siger han.

På Youtube fortæller amerikanske Jasmine om sine første skoleår:

”Livet var hårdt”, siger hun. ”Jeg kunne ikke huske, hvad læreren sagde, når hun bad mig gøre et eller andet. Jeg (…) fik altid galt fat i det, og så blev hun vred og sagde: ”Du hører ikke efter!””.

Jasmines mor supplerer: ”Skolen fik hende til at føle

sig dum, for alle omkring Jasmine kunne gøre det, de skulle, alle andre kunne løse opgaverne”.

Jasmines mor kontaktede en psykolog, som fandt ud af, at Jasmine havde en usædvanlig svag arbejdshukom-melse. Efter et par måneders systematisk hukommelses-træning gik det meget bedre. Jasmine kan følge med, og læreren er både glad og overrasket.

”Det gør mig meget stolt”, siger Jasmine.En række undersøgelser antyder, at bevidst træning

kan styrke hukommelsen hos elever med forskellige diagnoser, og den stærkere hukommelse hjælper dem i skolen, fortæller Michael Wahl Andersen. Han henviser til studier fra blandt andet professor Torkel Klingberg på Karolinska Instituttet. Michael Wahl Andersen under-streger dog, at der endnu ikke er dokumentation for, om den stærkere hukommelse hjælper børnene på andre områder i livet. n MHV

Hukommelse kan lette inklusionen


Foto Dennis Westerberg

Hvordan gør de det? Er de talentfulde, eller kan alle og enhver lære det?

Spørgsmålene fræsede rundt som i en båndsløjfe, da Joshua Foer først var blevet opmærksom på hukommelsesatleter – en flok nørder, som bruger tid og kræfter på at træne og udvikle deres hukommelse, og som mødes til mesterskaber for at afgøre, hvem der hurtigst kan memorere et spil kort, hvem der kan recitere flest linjer fra et digt, de aldrig har set før, eller gengive navne, adresser, telefonnumre og fødselsdatoerne på en hel skoleklasse, som de kun har mødt et øjeblik.

Hvordan gør de? Kan alle lære det? Kan jeg? Tankerne ville ikke slippe Joshua Foer.

Ed Cook giver et tilbudSelv om det virkede som et unyttigt tidsfordriv, blev Joshua Foer suget ind i mentalatleterne verden, og da det amerikan-ske mesterskab stod for døren, besluttede han sig for at skrive en artikel om mesterskabet til magasinet Slate. På den måde kunne han både få sin nysgerrighed styret og tjene lidt til dagen og vejen.

Det var i 2005, og i en pause ved mesterskabet løb han ind i briten Ed Cook, nummer 17 på huskernes verdensranglisten. De snakkede lidt frem og tilbage, og pludselig kom den britiske stormester med et vildt forslag: Hvis du, Johs, lover at bruge en time om dagen på din træning, så lover jeg at være din coach og at sikre, at du når finalen om det amerikanske hukommelses-mesterskab næste år.

For, gentog Ed Cook, at huske handler kun om teknik og træning.

Rejsen ændrer det heleEd Cooks udfordring sendte Joshua Foer på en rejse ind i hu-kommelsen og læringens verden – en rejse, som han beskriver i bestselleren ”Moonwalk med Einstein. Kunsten at huske alt”.

Det er en bog om, hvordan du bliver bedre til at huske, og – nok så vigtigt – en bog om, hvorfor det er vigtigt at lære at huske.

Joshua Foer følger hukommelseskunsten tilbage til antik-kens mestre, han interviewer autister, der husker alt, hvad de støder på, og hjerneskadede, for hvem hver eneste dag er helt ny, fordi de absolut intet husker fra den forudgående.

Du bliver som du huskerEr det vigtigt, at skolen bruger tid på at træne elevernes hukommelse i en tid med Google og Wikipedia? Det er afgørende, mener Joshua Foer

HUKOMMELSEAf Mikkel Hvid · [email protected]

Illustration Istock


Du bliver som du huskerSelv glemmer Joshua Foer tit, hvor han lagde sin mobil, og

hvad han skal hente i køleskabet, og han opfattede hukommel-sestræning som unødvendigt terperi. Men undervejs i projektet opdager han, at hukommelsen betyder alt, ikke mindst for læring.

At huske er nøglen til ekspertiseNår vi lærer noget, sker det netop ved, at vi sætter den nye viden i forbindelse med noget, vi allerede ved. Viden er et net-værk, som skaber forbindelser mellem en lang række forskel-lige erindringer i vores hukommelse, og derfor er det vigtigt at have et stort bibliotek af viden, vi kan aktivere, til at støtte og udfordre og nuancere den nye viden.

På den måde, argumenterer Joshua Foer, er den viden, du har, fundamentet for den, du kan og skal tilegne dig. Din hukommelse bestemmer, hvad du kan lære.

Joshua Foer finder støtte for sit synspunkt i forskningen. Blandt andet hos Anders K. Ericsson, der forsker i ekspertise. Hans resultater viser, at exceptionelt dygtige inden for alle om-råder er dygtige, fordi de har megen viden og mange erfaringer – fordi de har trænet.

Verdens bedste skakspillere, fx, er ikke bedre til at regne mulighederne i en stilling ud. Nej, ekspertiseforskningen viser, at de bedste vinder, fordi de kan se det gode træk, og det kan de, fordi de har et kæmpelager af gamle spil liggende i hukom-melsen, og den ballast gør det muligt for dem intuitivt at se – eller genkende – det rigtige træk.

»Med andre ord er en fremragende hukommelse ikke blot et biprodukt af ekspertise. Den er essensen af ekspertise«, opsum-merer Joshua Foer.

Sammenhængen gælder også, mener han, for innovation og kreativitet. Kreativitet handler om at forbinde gamle ideer på nye og overraskende måder, men hvis du ikke har adgang til din hukommelse, kan du ikke være kreativ.

Du er den, du huskerSå en god hukommelse er forudsætningen for ekspertise og læring.

Men Joshua Foer tager nok et skridt, og med støtte i den an-tikke memotradition fastslår han, at hukommelsen danner og skaber os som mennesker. Vi er vores hukommelse. Og jo mere

vi husker, jo mere alsidige og menneskelige er vi, påstår han. Pointen er, skriver Joshua Foer, at vores syn på verden og

vores handlinger i den, er et produkt af, hvad og hvordan vi husker.

»Vi er blot et bundt vaner, skabt af vores erindring«, skriver han og fortsætter: »Vores erindringer gør os til dem, vi er. De er hjemstedet for vores værdier og kilden til vores karakter. At konkurrere om, hvem der kan memorere flest sider lyrik (…), drejer sig om at sige fra over for glemsomheden og at (…) opel-ske noget, der på et dybt og grundlæggende plan hører med til det at være menneske«.

Vinderen glemmerOmkring et år efter, at Ed Cook udfordrede ham, sidder Joshua Foer med lukkede øjne på en scene. Han er i finalen om det amerikanske hukommelsesmesterskab. På bordet ligger to sæt blandede spillekort med billedsiden nedad. Han har haft et kvarter til at lære rækkefølgen af dem uden ad. Over for ham sidder den forsvarende mester, Ram Kolli.

»Ruder to«, siger Ram Kolli. Kortet vendes. Korrekt.»Hjerter dame«, siger Joshua Foer. Korrekt. »Klør ni«. Korrekt. Joshua Foer sveder, mens kameraerne nysgerrigt zoomer

ind på de to. »Hjerter konge«, siger han. Det øverste kort bliver vendt – korrekt.Ram Kolli kigger op i loftet, læner sig tilbage i stolen, ryster

på hovedet. »Ruder konge?«, spørger han usikkert. Joshua Foer trækker vejret dybt. Vi har nu vinderen af USA-mesterskabet i hukommelse,

siger tv-kommentatoren. Det var kløer fem, og dermed blev Joshua Foer amerikansk

mester i hukommelse. Et par dage efter, da han var i byen med ven, tog han bussen hjem. Han havde glemt, at han havde taget bilen derind. n

Joshua Foer (f. 1982) er journalist, forfatter og foredragsholder og bror til Jonathan Safran Foer, der skrev ”Ekstremt højt, utroligt tæt på”.

»Jo mere vi husker, desto bedre bliver vi til at forarbejde verden. Og jo bedre vi er til at forarbejde verden, jo mere kan vi huske om den«. JOSHUA FOER, FORFATTER OG HUKOMMELSESMESTER


Spice underv

isningen o

p

Eleverne h

usker det s

pæn-

dende, ove

rraskende,

far-

verige, unikke

– gør under-

visningen in

teressant.

Sæt

følelser,

farver, sa

nser på

det faglige

stof.

Mindmap, takLær eleverne at mind-mappe. Elever, som bruger mindmaps, klarer

sig bedre i skolen.

Træn hukommelsen

Tjek hukommelses

spil

og hukommelses

leg på

www.mikrov.dk.

HUKOMMELSEAf Mikkel Hvid · [email protected]

Bedstemors lovLær dine elever at tage

noter. Og lad dem gen-

fortælle – for andre

eller for sig selv. Eller

lad dem visualisere

det, de lærer. Jo mere

eleverne selv arbejder

med stoffet, jo mere

husker de.

Kontekst, kontekstGiv eleverne sammenhænge. Sam-

menhænge er lettere at huske end

enkeltdele. Det kan være svært at

huske talrækken 1-1-0-9-2-0-0-1 –

men datoen – den glemmer du ikke.

Book viden ind på

hukommelses-hotellet

Hukommelseseksperter forestiller

sig, at de gemmer deres viden i et

hus, de kender godt. Og når de skal

bruge den, forestiller de sig, at de

går en runde i huset og samler de-

res viden op. Hjælp dine elever med

at bygge et hukommelseshotel. Og

træn dem i at bruge det.

Slå sløjfe

Jo flere gange, vi v

ender

tilbage til en

erindring,

jo mere fæstner d

en

sig. Sørg for at el

everne

repeterer sto

ffet. Og lad

dem repetere på u

ventede

tidspunkter.

Sådan gør du...

Så hurtigt glemmer eleverne

... hvis du ikke hjælper dem.50%

100%

0%

Hus

kede

st

avelse

r

Tid

20 minutter1 time

9 timer2 dage

6 dage1 måned

Læs mere og få råd påwww.fsl.dk/hukommelse

Illustration Istock/Frie Skoler


Historie for 9. klasse

Indblik og udsyn - historie for 9. klasseThom

as Meloni R

ønn

”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer eleverne og hjælper lærere i grundskolen til spændende historietimer. Gennem arbejdet med systemet indføres eleverne i historie, historiske problemstillinger, historisk metode og sammenhængsforståelse, og de lærer at perspektivere historiske begivenheder til deres egen hverdag.

Serien medtænker en række nye teknologier som fx Interactive White Boards og netbaserede materialer. På den måde udvides emner og temaer. ”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus på kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netdel og ”Lærerens håndbog”. ”Lærerens håndbog” indeholder – ud over metode og en omfattende baggrundsviden – også en lang række aktivitetsark.

Indblik og udsyn – historie for 9. klasseDen 28. Juni underskrev Tyskland Versaillestraktaten i spejlsalen på det gamle kongeslot i Versailles uden for Paris. Traktaten afsluttede Den første Verdenskrig, men lagde samtidig grundstenen for Den anden Verdenskrig.De 90 år fra Versailles til i dag blev begivenhedsrige. Velfærdstaten blev op-bygget, parcelhuset blev opfundet og mennesket satte foden på månen. Men det var også en tid, der kastede lange skygger med Holocaust og et pigtråds-delt Europa, der levede i frygten for en atomkrig.

Indhold i historie for 9. klasse:Nyeste til 1918 - 2010

ISBN 978-87-92505-28-6

www.meloni.dk

Nyeste tid 1918 - 2010

Indblik og udsynIndblik og udsyn



as Meloni R

ønn

”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer eleverne og hjælper lærere i grundskolen til spændende historietimer. Gennem arbejdet med systemet indføres eleverne i historie, historiske problemstillinger, historisk metode og sammenhængsforståelse, og de lærer at perspektivere historiske begivenheder til deres egen hverdag.

Serien medtænker en række nye teknologier som fx Interactive White Boards og netbaserede materialer. På den måde udvides emner og temaer. ”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus på kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netdel og ”Lærerens håndbog”. ”Lærerens håndbog” indeholder – ud over metode og en omfattende baggrundsviden – også en lang række aktivitetsark.

Indblik og udsyn – historie for 6. klasseI denne bog kan du læse om, hvad der skete for mange år siden.Hvornår var Christian den 4. konge?

Hvad var Den westfalske Fred?

Hvem var Danmarks første enevældige konge?Er det rigtigt, at en svensk hær gik over Storebælt?Alt dette, og meget mere, ved du, når du har læst denne bog.

Indhold i historie for 6. klasse:RenæssanceOplysningstid

978-87-92505-19-4

www.meloni.dk

renæssance og oplysningstid stenalder, det gaMle egypten, BronZealder og Jernalder


Husk 9mm til ryg



as Meloni R

ønn

”Indblik og udsyn” er et system, der udfordrer eleverne og hjælper lærere

i grundskolen til spændende historietimer. Gennem arbejdet med systemet

indføres eleverne i historie, historiske problemstillinger, historisk metode og

sammenhængsforståelse, og de lærer at perspektivere historiske begivenheder

til deres egen hverdag.

Serien medtænker en række nye teknologier som fx Interactive White Boards

og netbaserede materialer. På den måde udvides emner og temaer.

”Indblik og udsyn” er opbygget efter Fælles Mål 2009 og har fokus på

kanonpunkterne. Til grundbogen er der en netdel og ”Lærerens håndbog”.

”Lærerens håndbog” indeholder – ud over metode og en omfattende

baggrundsviden – også en lang række aktivitetsark.

Indblik og udsyn – historie for 4. klasse

I denne bog kan du læse om, hvordan man boede og levede for mange år siden.

Hvornår havde man demokrati i Athen?

Hvem var kejser Augustus?

Er det rigtigt, at det var vikingerne, der opdagede Amerika?

Alt dette, og meget mere, ved du, når du har læst denne bog.

Indhold i historie for 4. klasse:

Det antikke Grækenland · Romerriget · Vikingetid · Middelalder

ISBN 978-87-92505-09-5

www.meloni.dk

Det antikke GrækenlanD, romerriGet, vikinGetiD oG miDDelalDer


Indblik og udsyn



as Meloni R

ønn













I denne bog kan du læse om, hvordan man boede og levede for mange år siden.

Hvordan levede man i stenalderen?

Hvad var en farao?

Hvordan fremstiller man bronze?

Er det rigtigt, at der har boet en konge i Gudme?

Alt dette ved du, når du har læst denne bog.

Indhold i historie for 3. klasse:

Stenalder • Det gamle Egypten • Bronzealder • Jernalder

ISBN 978-87-92505-02-6

www.meloni.dk



as Meloni R

ønn













I denne bog kan du læse om, hvordan man levede og boede for mange år siden.

Hvornår faldt Danmarks flag ned fra himlen?

Hvorfor en dansk konge blev sørøver?

Hvem var dronning Margrete den 1.?

Er det rigtigt, at der engang var borgerkrig i Danmark?

Alt dette, og meget mere, ved du, når du har læst denne bog.

Indhold i historie for 5. klasse:Middelalder • Renæssance

978-87-92505-17-0

www.meloni.dk

Middelalder og renæssance

sTenalder, deT gaMle egYPTen, BronZealder og Jernalder


Husk 9mm til ryg

”Indblik og udsyn” er Forlaget Melonis historiesystem. Systemet er bygget op omkring Fælles Mål 2009 og historiekanon. Systemet læg-ger vægt på kronologi og sammenhængsforståelse. Igennem levende bøger guides eleverne gennem historien ved hjælp af billeder, fakta-bokse og kildetekster.

Systemet ”Indblik og udsyn” består af elevbog og Lærerens håndbog til hvert klassetrin. I Lærerens håndbog gives en solid baggrundsviden og metodiske tips til, hvordan man kan arbejde med elevbøgerne. Der er desuden en lang række aktivitetsark, der tjener til, at eleverne lettere kan perspektivere og forstå stoffet i grundbogen.

Læs mere og se bøgerne på meloni.dk

www.meloni.dkgode solide lærebøger til den rigtige pris

Klassesæt bestående af 25 elevbøger plus Lærerens håndbog

Kun 2.000 kr. Pris er eksklusiv moms og forsendelse

Indblik og udsynIndblik og udsynkomplet historiesystem

3.-9. klasse

Kort og godt

22frie grundskoler tager i disse dage imod deres allerførste elever. I 2011blev 39 skoleinitiativer anmeldt til ministeriet, men kun godt halvde-len af dem blev til noget. MHV

»Det er nyt, nyt, nyt«

Foto IStock

Den faldt i knaldetFør sommerferien beskrev Frie Skoler en bukkejagt med viceforstander John Birk fra Gødvad Efterskole. Den morgen vend-te han tomhændet hjem, og de næste mange dage var Diana, jagtens gudinde, heller ikke med ham. Fra sit skjul så John Birk mange råer, han fulgte lammenes vækst, men bukken holdt sig godt skjult, og efterskolejægeren begyndte at ind-stille sig på, at han for første gang i 11 år ikke ville få en opsats til væggen.

Aftenen før han kørte på sommer-ferie, klatrede John Birk op i sit skjul, og den aften var der gang i bukkene.

Råerne var gået i brunst, og så sker der noget. John Birk så de to bukke, der er på området, flere gange, men de holdt sig uden for skudhold. Men så, ti minutter før solen gik ned, og bukkejagten slut-tede, trådte en gaf-felbuk ud fra sit skjul i skoven. John Birk sigtede og skød, og den gik ned i knaldet – helt udramatisk. Så John Birk fik sin 2012-buk. MHV Foto Istock

Drenge i shorts får bundet dob-beltknuder på skoene, og pigernes

hårspænder justeres. Solen skinner, og det er en stor morgen i landsbyen Voldum lidt nord for Aarhus. 89 elever med forældre er samlet i skolegår-

Foto Thomas Søndergaard


D er er fred og ro i hyggekrogen. Mathias på 10 år sætter sig

godt til rette med en bog i den bløde sækkestol og klapper

på puden ved siden af. Den store hvide schæferhund, Aslan,

kommer glad hen og lægger sig til rette. Mathias aer den, de

snakker lidt, og han har en lille godbid til den. Aslan lægger

sin ene pote op på Mathias ben, og han begynder at læse højt

for Aslan fra bogen ”Dyrepasser for en dag”. Aslan kigger op-

mærksomt på Mathias, der læser for ham om Sannes hest, og

lidt senere om elefanter i Afrika. Snart lægger Aslan sit hoved

til rette på Mathias’ skød og lukker øjnene lidt. De har god tid,

der er ingen der skynder på dem, og ingenting de skal nå.

Det er sjette gang, Mathias læser højt for Aslan. De første

tre gange var i 2010, da Mathias gik i anden klasse. Han

havde svært ved at koncentrere sig om at sidde stille og læse,

så han var kommet bagud i forhold til klassekammeraterne.

Derfor tippede hans lærer forældrene om, at de kunne melde

Mathias til et arrangement på Fredericia Bibliotek, hvor børn

der havde problemer med at læse kunne komme og prøve at

læse højt for en hund.Fjerner blokeringer»Selvom det lød lidt vanvittigt, tænkte vi, at det jo ikke kunne

skade«, fortæller Mathias’ mor, Elin Kronhoff-Hansen. Og det

viste sig at være en utroligt positiv oplevelse for Mathias.

»Straks han fik øje på Aslan, var der kontakt mellem de to.

Og han var rigtig glad, da vi gik hjem og glædede sig til næste

gang. Det var, som om han glemte, at han ikke kunne lide at

læse. Hvis det var det, han kunne lave sammen med Aslan, var

det helt fint«.Mathias læste højt for Aslan tre gange i løbet af det efterår,

og selvom det naturligvis ikke gjorde ham til en super læser

med et trylleslag, fjernede det ligesom den blokering, han

havde haft overfor bøger og læsning.

Og da der igen i foråret 2012 blev mulighed for at læse for

hunde tre søndage, glædede Mathias sig ligeså meget til det

som til juleaften.»Selvfølgelig er det især samværet med Aslan, han glæder

sig til«, forklarer Elin. »For han er helt vild med den hund. Men det smitter utro-

ligt positivt af på hans lyst til at læse. I dag kan han faktisk

selv finde på at tage en bog og sætte sig til at læse«.

Det er da heller ikke helt uden grund, at Mathias og de

andre børn, der har læst for hunde på Fredericia Bibliotek,

er begejstrede for hundene. De er nemlig specialtrænede

Man læser da for hunde

LÆSNINGAf Kirsten Winding · [email protected]

Børn med læsevanskeligheder gør ofte

store fremskridt, når de læser for en

hund. I Fredericia er Danmarks første

projekt med specialtrænede læsehunde

netop løbet af stabelen. Og resultaterne

ser lovende ud

servicehunde, der er særligt opmærksomme på stemninger og

følelser hos menneskene omkring dem. Aslan ejes af Vibeke

Reese, der driver Nordjyllands DyreAdfærdsklinik, og han er

en meget dygtig servicehund:»Man kan ikke bare bruge en hvilken som helst familie-

hund«, forklarer hun. »Læsehundene er uddannet til at være

ekstra tålmodige og opmærksomme«.Hvorfor virker det?

Mange har spurgt til, hvorfor det virker at læse for en hund,

fortæller bibliotekar Lone Petersen, som er initiativtager til

Projekt Læsehund. »Det er noget, vi først nu går i gang med at evaluere på. For

én ting er, at vi kan se, det hjælper nogle børn med læsevan-

skeligheder. Noget andet er at forklare hvorfor. Men min

oplevelse er, at det er den ro og tålmodighed, hunden har, der

virker. Den har god tid, den retter ikke, den er sådan set bare

glad for at ligge og lytte. Og det får børnene til at slappe af og

være ligeglade med, at de måske hakker lidt i det eller laver

en fejl. De læser bare. På den måde er hundene det bedste

publikum«.Projektet har fået mange henvendelser fra børn, der gerne

ville deltage, så der har været venteliste til det. I april bliver

forældrene til de 12 udvalgte børn, der har læst med hunde

interviewet, og derefter skriver de implicerede fagfolk en rap-

port om det. Den forventes klar inden sommerferien.

Projekt Læsehund støttes af Trygfonden med 83.000 kr.

Det er første gang, metoden prøves i Danmark. I USA har man

flere erfaringer med læsehunde. nSe mere på www.supportdogs.org og www.pawsforhealing.org/

reading.htm.

Foto Pia Burmølle Hansen

Mathias læser for den spe-cialtrænede hvide schæ-

ferhund som led i Projekt

Læsehund, der er økonomisk støttet af Trygfonden.

26 F R I E S KO L E R N R . 1 2 · 2 6 . M A RT S 2 0 1 2

F R I E S KO L E R N R . 1 2 · 2 6 . M A RT S 2 0 1 2 27

den for at indvie byens nye friskole. I samme lokaler som den tidligere folkeskole, men det hele er blevet shinet up af forældre og andre frivillige, der i sommerferien har malet og udført en masse arbejde for at gøre Voldumegnens Friskole klar til lærere og elever den 13.august.

Karen-Margrethe Baarup Johansen har også hjulpet til med det praktiske, og siden hun første gang mødte på arbejde halvanden uge inden skolestart, har der været mange lange dage med at indrette klasselokaler, holde møder, og alt hvad der ellers skal til for at blive klar til at åbne en ny skole. Karen-Mar-grethe er 24 år og nyuddannet lærer, og det er en drøm, der går i opfyldelse for hende, at være med til at starte en skole op.

»Det er en ny skole, det er nye børn og nye kolleger. Det er nyt, nyt, nyt. Og det er spændende og sjovt at være med til«, siger hun.

Et sug i mavenEfter den røde snor er klippet over i sko-

Den frie Lærerskole i Ollerup bød i starten af august 70 nye studerende velkommen. Skolen har plads til 75, men skolens forstander Ole Pedersen er godt tilfreds med optaget, som ligger på niveau med sidste års.

Men trods status quo udviklede optaget sig usædvanligt. Da skolen gik på ferie, stod der kun 60 studerende på listen – et nervepirrende lavt tal. Sam-tidig vendte 10-15 af de ansøgere, som skolen tilbød en plads, aldrig tilbage. Skolen har altså optaget op mod 85 studerende, men kun 70 af dem starter.

Det er meget usædvanligt, at ansøgere, som skolen har valgt på baggrund af en motiveret ansøgning og en personlige samtale, ikke tager imod den tilbudte studieplads.

Positivt er det til gengæld, at den år-gang, som begyndte på Ollerup i 2011, er lige så stor nu, som da den startede. Ganske vist faldt et par stykker fra i starten, men skolen kunne supplere op undervejs og står i dag med en dejlig stor anden årgang, fortæller Ole Pedersen. MHV

Den frie Lærerskole kom i mål

God effekt af Projekt Læsehund Gennem tre år har Fredericia Kommune tilbudt udvalgte børn med læseproblem-er at komme og læse højt for en hund et par gange om året. Det er sket på byens bibliotek, og barnet og hunden har fået fred og ro sammen i læsesituationen. Og det virker, fremgår det af en rapport om Projekt Læsehund. Det har haft en langt større effekt på børnenes lyst til at læse end forventet, fortæller Elise Venndt, der er pædagogisk udviklingskonsulent i kommunen:

»Det overrasker mig, hvor stor indfly-delse det har på børnenes lyst til at læse, at der er en ’interesseret’ hund ved siden af barnet«.

I selskab med læsehundene oplever børnene ikke nogen form for kontrol eller tvang, og det betyder, at de får lyst til at læse.

Projekt Læsehund har været støttet af Trygfonden og er målrettet børn med andre læsevanskeligheder end ordblindhed. Rapporten konkluderer blandt andet, at det har betydning, at de voksne hjælperes forventninger og frustrationer fjernes i læsesituationen, og at læsningen sker uden for skolen. I projektet brugte man servicehunde, der er uddannet til at blive liggende og vente, til de får lov at rejse sig og gå.

»Det har stor betydning for succesen, at hunden er tålmodig og ikke viser tegn på, at den keder sig«, forklarer Elise Venndt. KWI

Frie Skoler nr. 12 - 2012

legården, og duer er blevet sluppet fri og er fløjet op i augusthimmelen, er det tid til, at hun for første gang skal stå over for de børn, hun skal være klasselærer for. Forældrene er der også, og mødet med dem er noget af det, Karen-Margre-the er mest spændt på som ny lærer.

»Der var sug i maven, da vi skulle i gang. Jeg har deres guldklumper i de af døgnets timer, hvor børnene har mest energi og er mest klar. Det er noget af et ansvar. Men jeg hviler godt i min faglig-hed«, fortæller hun bagefter.

Nervøsiteten er nu heller ikke til at se, da hun fører børn og forældre ind i klassen. Alle elever har en plante med til at give klasseværelset grønt liv, og på bordet foran dem ligger en pakke med to læsebøger og en matematik-bog. Efterhånden får alle børn sat sig, forældre stiller sig bag i lokalet, snakken forstummer og alles øjne hviler på Karen-Margrethe, der sætter sig på en stol midt i hesteskoen.

»Godmorgen. Jeg har glædet mig fantastisk meget til at se jer«, siger hun. UAN

Foto Istock

Foto Thomas Søndergaard


Karen-Margrethe Baarup Johansen spiller til den første morgensang nogensinde på Voldumegnens Friskole.

...at fortælle kollegerne, at skolen lukker

SÅDAN FØLES DET...Af Thomas Kehlet · [email protected]

Adrenalinen suser rundt i kroppen, da Lars Udengaard fredag før pinse forlader forstanderkontoret på Maglesø

Efterskole og går ind på lærerværelset lige ved siden af for at aflevere sin dommedagserklæring. To dage tidligere var han de 19 medarbejderes tillidsrepræsentant og kæmpede for deres rettigheder, nu er han deres forstander og budbringer af en skæbnesvanger nyhed. Otte lærere har allerede mistet jobbet det seneste år på Maglesø Efterskole, så kollegerne kender sko-lens alvorlige situation, men udnævnelsen af Lars Udengaard til forstander har skabt en smule optimisme og tro på, at der vil blive fundet en løsning.

»Det gik mig da på at skulle fortælle det. Det er jo ikke en pølsefabrik, det er jo folks hjerteblod, det handler om, og jeg var meget opsat på, at det skulle gøres ordentligt«.

I minutterne inden er der kaotisk stemning på kontoret. Bestyrelsesformanden har på personalemødet netop fortalt

medarbejderne, at han stadig har et håb om, at der kommer en mand med en kasse penge, som kan redde skole. Det var imod aftalen, som var, at han skulle fortælle medarbejderne, at man nu arbejdede mod en lukning, forklarer den 34-årige Lars Udengaard, som var chokeret over formandens udmelding.

»Det var uetisk at holde medarbejderne hen«, siger Lars Udengaard, som befandt sig i et loyalitetsdilemma, men beslut-ter sig til at sige det, bestyrelsesformanden burde have sagt.

Stemmen knækker over, da han forklarer kollegerne, at der ikke er noget begrundet håb om, at skolen fortsætter efter som-merferien.

»Det var bestemt ikke sjovt, men, jeg synes, det var mest fair at lægge fakta på bordet, selv om den endelige beslutning endnu ikke var truffet i bestyrelsen«.

Det var utopisk at tro på, at der kunne findes en redning, fortalte Lars Udengaard personalegruppen, og der blev både

Lars Udengaard var tillidsrepræsentant, indtil ledelsen udpegede ham som konstitueret for-stander. Så fik han den ubehagelige opgave at lukke skolen

Foto Henning Hjorth


grædt og skældt ud på mødet. »Men nogle følte nok også en vis lettelse over at få den

besked, som nogle i hvert fald har forventet ville komme«, fortæller han.

KrisenTirsdagen før, den 22. maj, blev Lars Udengaard pålagt to usædvanlige opgaver.

Om formiddagen blev han hevet ind på forstanderens kontor og fik besked på at tage med bestyrelsesformanden og næstformanden til et vigtigt møde i Efterskoleforeningen i Vartov i København. Forstanderen skulle ikke med, hun meldte sig syg og gik hjem.

Efterskoleforeningen skulle på mødet hjælpe skolen med at svare Undervisningsministeriet i en sag om tilbagebetaling af over to millioner kroner af statstilskuddet fra 2010/11. En

alvorlig sag, som havde hængt som en trussel over skolen i lang tid, men også en sag, som man vel fandt en løsning på, var den generelle holdning blandt de 19 medarbejdere på Maglesø Efterskole. Lars Udengaard var som tillidsrepræsentant obser-vatør i bestyrelsen og blev løbende orienteret, men det var ikke noget, han havde nærlæst.

»Jeg vidste godt, det var kritisk, men jeg vidste ikke, at det gik i den retning, at vi skulle lukke«, siger han.

På mødet med Efterskoleforeningen bliver det også besluttet at søge Undervisningsministeriet om udsættelse med tilbagebe-talingen.

UdnævnelsenKlokken 22.30 samme aften ringer bestyrelsesformanden til Lars Udengaard og fortæller, at forstanderen er sygemeldt rest-en af skoleåret, og at bestyrelsen har tænkt sig at indsætte ham

Læs også om reglerne for

konstituering på side16.


som konstitueret forstander. Sådan et påbud kan man ikke afslå som ansat på en fri skole. Det er en del af overenskomsten, og det vidste Lars Udengaard sådan set godt, da han netop havde gennemgået hele tillidsrepræsentantuddannelsen, efter at han for halvandet år siden blev valgt som tillidsrepræsentant.

»Jeg havde en blandet følelse. Jeg var da smigret over, at de pegede på mig, men tænkte da også: Hvad pokker er det, jeg har kastet mig ud i. Men det var jo også vigtigt for mig, at jeg var pålagt opgaven«.

Da Lars Udengaard efter samtalen overvejede situationen, troede han stadig på, at skolen kunne vinde noget tid og finde en løsning på krisen. Det håb brast efter knap et døgn.

AfslagetOnsdag aften den 23. maj skyder Undervisningsministeriet ansøgningen om udsættelse af tilbagebetalingen i sænk og ændrer dermed også perspektivet på Lars Udengaards opgave fra overlevelse til afvikling.

»Da det stod klart, at der ikke var så meget at handle med, skiftede fokus til, at nu skal vi gøre det ordentligt de sidste uger frem til sommerferien og hjælpe elever og lærere bedst muligt. Det handlede om at skabe en fællesskabsfølelse om, at nu skal det afsluttes på en ordentlig måde«, fortæller Lars Udengaard.

Herefter stod de tunge og følelsesmæssige opgaver i kø. Torsdag efter pinse får eleverne det at vide. De 55 elever

mødes hver dag til fællessamling klokken 11, men den dag kan de med det samme mærke, at der er noget galt, for alle - læ-rerne, køkkenpersonalet og pedellen – er til stede, og det plejer de ikke at være. 20 af eleverne forventede at fortsætte næste år.

»Det var hårdt at skulle forklare dem, at der ikke ville være nogen skole efter ferien. For en uge side fik de at vide, at jeg var udnævnt, og en uge senere kan jeg fortælle, at nu er det slut. Jeg fortalte, at vi havde prøvet at lave den bedste skole for netop dem, men at ministeriet ikke mente, at det var dets kasse, der skulle betale. Eleverne tog det pænt. Vi havde frygtet, at de ville blive rasende og måske splitte det hele ad, men sådan gik det heldigvis ikke«.

BitterhedenTo dage efter er der gammel-elev-dag, og der trænger det for alvor ind under huden på Lars Udengaard, hvad det er, der er ved at ske.

»Der var for eksempel en, der sagde, ”at det var her i mu-siklokalet for 15 år siden, at mit liv ændrede sig”. Det hele var gået så stærkt, men pludselig stod det klart for mig, hvor stor betydning skolen har haft, og at nogle har fået et nyt liv ved at gå her og opleve at være en del af et fællesskab«.

Stemningen var naturligvis lidt trykket, for nu var det jo også sidste gang, at der var gammel-elev-dag, og der blev snak-ket om facebook-grupper og om at finde et sted at samles igen næste år, fortæller Lars Udengaard, som ikke kan lade være med også at se lukningen også i et politisk perspektiv:

»Det kan sgu ikke være rigtigt det her. Man taler om in-klusion, men vi bliver lukket, fordi vi ikke passer ind i Under-visningsministeriets kasse. Men de børn, vi har, er børn, som enten ikke har gået i skole i meget, meget lang tid eller har haft meget dårlige forløb. Er der bare gangske få af de børn, vi skulle have haft næste år, der ender på et opholdssted, koster det mere end de penge, som vi skal tilbagebetale, og som gør, at vi lukker. For det groteske er jo, at vi mangler ikke elever«, siger Lars Udengaard.

FremtidenTiden, der er afsat til interviewet, er gået. I aften kommer forstanderne fra seks efterskoler for at mødes med de forældre, som havde regnet med, at deres børn skulle være elever på Maglesø Efterskole fra august.

Noget af det sværeste, fortæller Lars Udengaard, har været at ringe til samtlige forældre, som har børn, der skulle være startet eller fortsat efter sommerferien og fortælle, at skolen ikke findes/eksisterer efter ferien.

»Vi er jo en specialskole med børn med helt særlige proble-mer, og det har været svært for forældrene at finde en skole til netop deres barn«, siger Lars Udengaard og tilføjer:

»Lærerne er også inviteret, for så har de jo også en mulighed for at skabe nogle kontakter til andre efterskoler«.

Efterskrift Mandag den 25. juni bliver det klart for Lars Udengaard, at skolen ikke vil modtage det statstilskud, som skal dække den sidste måneds løn til de ansatte. Om aftenen er der planlagt afskedsfest. Det er egentlig bare den obligatoriske sommerfest, inden alle drager på ferie. De spiser på en kinesisk restaurant i Holbæk, og det skulle være det.

»Men flere har behov for, at vi tager ud på skolen og slutter af der«, fortæller Lars Udengaard. På skolen snakker de og synger nogle sange.

»Det var meget vemodigt«, siger Lars Udengaard. Næste dag er den sidste, og skolens advokat og bestyrelses-

formanden deltager i afskedsmødet, hvor lærerne får at vide, at der ikke er penge til den sidste lønudbetaling.

»Advokaten var med for at de kunne spørge ham til råds, og de fik at vide, at de skulle melde sig ledige, og at de ville få udbetalt den manglende løn fra Lønmodtagernes Garanti-fond, og at de kunne låne tilsvarende beløb i a-kassen, indtil de fik pengene«, siger Lars Udengaard.

Da alle har sagt farvel, går han et par dage sammen med viceforstanderen og rydder op, inden advokaten tager over.

»Om torsdagen smækkede vi døren efter os og lagde nøglerne i postkassen. Det var mærkeligt definitivt. At her kommer jeg ikke tilbage«, siger Lars Udengaard. n

Halvdelen af lærerne har fået arbejde fra dette skoleårs start. Lars Udengaard er begyndt som lærer på Ulstrup Efterskole.


Interaktive SkolebøgerTil iphone og Ipad

PixelineAd190x273.indd 1 6/14/12 11:47 AM

Som lærer på en fri skole kan du ikke sige nej, hvis bestyrelsen peger på dig som afløser for en sygemeldt eller bortrejst leder. Eller souschef. Eller afdelings-

leder. Du skal tage tjansen. Det står i overenskomsten. Skolen kan, hedder det, beslutte, at ansatte skal ”… fungere i en højere stilling”. Ifølge bestemmelsen kan bestyrelsen også diktere betingelserne, hvis I ikke når til enighed om fx lønnen.

Reglen om ”funktion i højere stilling” stammer fra tjenestemandssystemet og skal sikre, at skolen kan drives videre, selv om lederen af den ene eller anden grund melder fra. Fra tjenestemændene er reglen overført til en række statslige overens-komster, men på det frie skoleområde giver reglen et særligt problem. Modsat offentlige forvaltninger kan frie skoler gå konkurs, og hvis skolens leder knækker sammen under presset og lægger sig syg, kan bestyrelsen udpege en lærer til at drive skolen videre. Eller til at give sine tidligere kolleger den triste besked, at de er fyret.

LG sikrer din lønSom leder er du ikke omfattet af Lønmodtagernes Garantifond (LG), og du mister derfor også den løn og de feriepenge, som skolen skylder dig, når den går konkurs.

Men fordi det frie skoleområde er så specielt, dækker LG de krav, som en kon-stitueret skoleleder måtte have, fortæller juridisk konsulent Per Aage Svendsen fra LG:

»Da lærerne ikke kan sige nej til at blive konstitueret, dækker vi både den løn, de måtte have krav på fra deres tid som lærer, og lønnen fra perioden som konstitueret leder – hvis, altså, der ikke er penge til lønnen i konkursboet«, siger han.

Garantien gælder kun den midlertidige periode, hvor læreren er konstitueret som leder:

»Hvis konstitueringen trækker ud i flere år, bortfalder vores garanti«, siger Peter Aage Svendsen.

Den nyhed er godt timetJens Peder Hesselvig, der er chefjurist i FSL, glæder sig over LG’s udmelding, der kommer som sendt fra himlen. FSL får nemlig flere og flere sager med skoler, som kæmper med økonomien.

»Det er jo netop, når skolen har det økonomisk skidt, at bestyrelsen får svært ved at finde en, som vil sætte sig i lederstolen, og derfor konstituerer en lærer«.

Ligesom skoleforeningerne opfordrer Jens Peder Hesselvig skolerne til under alle omstændigheder at tegne en lederlønsforsikring, som sikrer, at lederen får sin løn, selv om skolen går ned med flaget. n

KONSTITUERET

Lønmodtagernes Garantifond er opmærksom på de særlige problemer på frie skoler og dækker derfor konstituerede skoleledere


Du kan blive leder mod din vilje

Skolen må næppe konstituere tillidsrepræsentanten

Konkurstruede skoler har i en ræk-ke tilfælde konstitueret lærernes tillidsrepræsentant som skolele-der. Men netop tillidsrepræsentan-ten og hans suppleant må kunne nægte at lade sig konstituere. Det mener professor, jur.dr. Ole Hassel-balch, der er en af landes førende eksperter i arbejdsret. »Reglerne om beskyttelse af tillidsrepræsentanterne går forud for overenskomstens bestem-melse, det vil jeg klart vurdere«, siger han.Når han ikke er helt skråsikker, skyldes det, at der ham bekendt aldrig har været ført en sag om spørgsmålet. Men Ole Hasselbalch forventer, at en voldgiftafgørelse vil falde ud til TR-beskyttelsens fordel.»Der er jo tale om meget ubehagelige og svære sager, så tillidsrepræsentanterne må være beskyttet«, siger han.


Oplev din fantastiske kropTag naturfagsundervisningen ud af klasselokalet og ind i Danfoss Universe Vi har lavet 3 spændende undervisningsforløb til dig og din klasse:

Tjek undervisningsforløb på danfossuniverse.com/mestforskoler

SÆRUDSTILLING 2012...DIN FANTA

STISK

E K

RO

P

• Når kroppen bliver din fjende (3.-10. klasse, ca. 60 min)• Kropstjekket (7.-10. klasse, ca. 60 min)• Parken – hvor meget energi kan I forbrænde? (4.-6. klasse, ca. 45 min pr elev)

NYHED:Lejrskolen Camp Universedanfossuniverse.com/campuniverse

Tilmeld jer Batterikampagnen 2012

– og lær eleverne om korrekt håndtering af brugte batterier

VIND 10.000 KR. til klassekassen - og mange andre

gode præmier

Sæt batterier på skemaet i dansk, natur/teknik og matematik i 3. til 6. klasse: Kampagnen tilbyder tre undervisningsforløb, som er lige til at gå til.

Eleverne lærer, hvad batterier indeholder, hvordan de virker, og hvad de brugte batterier bruges til, når de afleveres til genanvendelse.

Dansk Opgaverne lægger op til at arbejde med

- skriftlig fremstilling - layout - debat og argumentation

Natur/teknik Opgaverne lægger op til at arbejde med

- kredsløb - den nære omverden - formidling af egne undersøgelser

- geografisk opgave om udvinding af råstoffer

Matematik Opgaverne lægger op til at arbejde med

- statistik - grafisk fremstilling af data - formidling af resultater

Kampagnen afvikles i uge 37-39. Der er åbent for tilmelding frem til onsdag den 5. september 2012.

Hent oplægget på www.batterikampagnen.dk

Annonce


VIDEREUDDANNELSE

Coaching er blevet et fast element i Helle Krakau Holms job som lærer på Rønne Privatskole

Af Thomas Kehlet · [email protected]

»Det er vigtigt at der er nogen at tale med«

Helle Krakau Holm har i flere år taget mange svære samtaler med elever, og ledelsen mente derfor, at hun skulle have en coachuddan-nelse for bedre at kunne beskytte sig selv.

Foto Berit Hvassum


Det ligger til Helle Krakau Holm at snakke med børn, der har problemer. I de 10 år, hun har været lærer på Rønne

Privatskole, har hun opdaget, at hendes mørke øjne er gode til at spotte børn, som går og grubler over et eller andet. Og så er hun typen, der ikke lukker øjnene, hun vil gerne tale med dem, hjælpe dem, hvis hun kan. Med tiden er det blevet til flere og flere, også med elever som hun ikke selv har under-vist. Kolleger har indimellem spurgt hende, om hun ikke ville tage en samtale med en af deres elever. Og ledelsen har også fået øjnene op for, at hun kan noget, som ikke bare eleverne nyder godt af, men som er et klart plus for skolen.

Helle Krakau Holm vil helst have en latte, da bladet møder hende en tidlig lørdag formiddag midt i juni på Radisson Blu Hotel Fredensborg i Rønne på Bornholm. »Alternativt bare kaffe med varm mælk«, tilføjer hun, inden bladets udsendte opsøger køkkenet i den mennesketomme restaurant. Hun kender nemlig stedet som et godt spisested, men det halter noget efter på kaffe-fronten. Hun har tidligere opfordret hotellet til at anskaffe sig en moderne kaffe-maskine, som kunne præstere lidt mere end almindelig kaffe.

»De har sagt, at de ville gøre det«, siger hun, men tjeneren må skuffe hende.

»Der er ikke sket noget endnu«. Udenfor larmer et startende passagerfly fra Rønne Airport

forbi i lav højde. Parasollerne på terrassen er slået ud og er tilstrækkelig store til, at man faktisk kan sidde i tørvejr ved bordene i den lette regn, men havlufttemperaturen inviterer nu ikke til udendørsliv lige nu.

Skal fjerne barriererDet er et år siden nu, at Helle Krakau Holm blev færdig med en uddannelse som certificeret Life- og Businesscoach fra Man-ning Inspire. En uddannelse bygget op af fem moduler over et halvt år, og den er dyr, fortæller hun. Selve uddannelsen koster cirka det samme som en diplomuddannelse, men hertil skal lægges transport til og fra øen samt overnatning på i alt fem internater af tre dages varighed. Men skolen var helt med på ideen. Faktisk, fortæller Helle Krakau Holm, havde hun selv forestillet sig et mindre kursus, men i forbindelse med MUS opfordrede ledelsen hende til at undersøge markedet orden-tligt, og det endte så med Manning i København.

»Jeg har i mange år haft mange samtaler med elever, men jeg fandt ud af, at jeg gerne ville blive bedre til de lidt svære samtaler. Jeg har haft samtaler med elever, der skar sig, en der hørte stemmer, en med anoreksi og børn, der har mistet for-ældre eller søskende. Børn med store problemer, som jeg na-turligvis ikke kunne stå alene med, men der er jo ventetid for at få behandling, så det er vigtigt, at der er nogen at tale med.

Ledelsen mente også, at jeg havde brug for nogle redskaber til at beskytte mig selv«, fortæller Helle Krakau Holm.

Heldigvis hører det til sjældenhederne, at samtalerne drejer sig om så voldsomme problemer. Langt de fleste coa-chingforløb handler om elever, der har svært ved at overskue et eller andet. Det kan være at få tid til lektier på grund af et fritidsjob eller fritidsinteresser, nogle mangler motivation el-ler lider af eksamensangst.

»Man er jo vant til at give gode råd og løsningsforslag i alle mulige sammenhænge, men det er jo ikke min opgave som coach. Det, jeg skal, er at hjælpe dem til at fjerne de barrierer, som forhindrer dem i at nå deres mål, og det er min opgave at holde den røde tråd i den proces. I coachuddannelsen er der forskellige redskaber, som gør, at man kan komme ind til kernen af de fleste problemer«.

Helle Krakau Holm fortæller blandt andet om tilstandspy-ramiden, som et af redskaberne, hun har brugt i forbindelse

med eksamensangst, hvor eleven ved at ”gå ind i pyramiden” husker, hvad det er for nogle barrierer, der hæmmer ham, og hvad det er, han kan gøre for at bryde mønstret, så han i stedet for at kaste op af angst går ind og præsterer en flot karakter.

»Det er virkelig meget rørende og givende. At se, at det er lykkedes, og endda

se, som nu ved eksamen, at de kan bruge det«.

Primært lærerEfter Helle Krakau Holms uddannelse som coach blev der afsat 25 timer på hendes årsnorm i det netop afsluttede skoleår til coaching til først og fremmest 10. klasses 25 elever, som hun var klasselærer for. Coachingen har været et åbent og frivilligt tilbud, som de fleste har taget imod, men skolen overvejer i øjeblikket, om tilbuddet fremover skal målrettes de elever, som overbygningsteamet mener har behov for det. Helle Krakau Holm er netop startet som klasselærer i 7., 8. og 10. klasse, og der er ikke plads til mere coaching i årsnormen. Det synes hun også er i orden.

»Jeg er jo primært lærer«, fastslår hun, men hun har dog i begrænset omfang valgt også at etablere sig som selvstændig og coache lidt i fritiden, da flere forældre løbende hen-vendte sig og gerne ville betale, for at deres barn kunne blive coachet. Helle Krakau Holm sendte henvendelserne videre til skoleledelsen, men den mente ikke, at der kunne afsæt-tes flere lærertimer og gav grønt lys til, at hun ordnede det direkte med forældrene uden om skolen. n

Vil du vide mere om coaching, er der masser af muligheder på nettet, og Helle Krakau Holm svarer også gerne på spørgsmål på [email protected].

»Det har givet mig utrolig meget glæde at se de unge

mennesker få glæde af det, jeg har øvet med dem«.

HELLE KRAKAU HOLM, LÆRER OG COACHUDDANNET.


KONKURS

Fald i elevtallet medfører konkurser på efterskoler


Historisk mange efterskoler lukker

Ni af landets 261 efterskoler drejede nøglen om i det første halvår af 2012, og det er første gang nogensinde, at vi

har måttet vinke farvel til mere end to efterskoler på et år, siger sekretariatschef Sophus Bang Nielsen fra Efterskolefor-eningen.

»Antallet af konkurser er usædvanligt højt i år«, siger han.Ser vi bort fra 1996, hvor Undervisningsministeriet tvangs-

lukkede 13 Tvindskoler, er der siden 1960 kun slettet 24 efterskoler fra listen – og de ni af dem blev streget ud i år. Otte af de ni skoler er erklæret konkurs, mens den sidste er lukket og i betalingsstandsning.

Hovedparten af lukninger skyldes, at skolerne ikke har kunnet tiltrække det nødvendige antal elever, fortæller Sophus Bang Nielsen. I 2011 faldt efterskolernes elevtal for første gang nogensinde. Tallet gik ned fra 28.5000 til 27.500, og da en række store efterskoler samtidig udvidede antallet af pladser og tiltrak endnu flere elever, sad der nogle skoler tilbage med sorteper.

De lukkede skoler, som til sammen havde 700 elevpladser, fordeler sig skævt på de forskellige efterskoleformer. Efter-skoleforeningens statistik viser, at seks af de ni lukkede skoler er almene efterskoler (fx Grundtvig-Koldske eller kristne), og det forstærker en tendens, som i forvejen er stærk: De almene efterskoler fylder mindre og mindre i efterskolelandskabet; efterskolerne bliver mere og mere specialiserede.

Det er musik- og idrætsefterskolerne, som vokser sig større og stærkere, mens mange skoler med et mere alment-pæda-gogisk eller religiøst/politisk sigte har det svært. Det ses også af statistikken. I 1970 var 94 procent af samtlige efterskole almene. I dag gælder det kun 54 procent.

Sophus Bang Nielsen mener dog ikke, at det er det almen-pædagogiske udgangspunkt i sig selv, som gør det svært for skolerne at tiltrække elever:

»Det afgørende er ikke, om efterskolen er almenpædago-gisk eller ej. Det vigtige er, om skolen har en klar profil. Når en familie overvejer at sende deres barn på en efterskole, vil de vide, hvad der er specielt ved skolen, og hvad de kan forvente at få ud af skoleåret«, siger Sophus Bang Nielsen.

Efterskoleeleverne har i skoleåret 2012/13 255 efterskoler at vælge imellem. For mens ni lukkede inden sommerferien, slår tre nye dørene op. n

De lukkede

Rens UngdomsskoleØstersøens IdrætsefterskoleMaglesø EfterskoleSportsefterskolen SommerstedSøndbjerg EfterskoleVester Thorup EfterskoleSydvestfyns EfterskoleHolmstrup EfterskoleHindholm Efterskole

Foto Istock


lav jeres helt eget

velsmagende smør!

Bliv

ins

pire

ret!

Kom h

elt

tæt

på

‘Er koen egentlig et rovdyr?’ Simone, 4.A.

vi Byder velKommen i hele danmarK

‘Kommer mini-mælk fra små køer?’

Få svar på alle jeres spørgsmål, brug sanserne og få masser af ny viden. Læs mere og book på www.arla.dk/oplevelser.

FagFolK svarer på

alle spørgsmål

sjov

læri

ng

Louise, 6.A.

smag

på

det

hel

e

‘Nu ved jeg hvordan

mælken kommer

ud af koen - men

hvordan kommer

den ind?’

Pernille, 3.B.

Annonce


MELLEMLEDER

Som mellemleder tilhører Karsten Friis målgruppen for det udviklingsprojekt, som skydes i gang i starten af september


Ud af lederens skygge

Efter fem år som lærer på Rejsby Efterskole blev Karsten Friis i 2006 viceforstander samme sted, og det første år

vaklede han mellem sin lærer- og sin nye leder-identitet. Han kunne ikke bestemme sig til, hvor han hørte hjemme.

I dag er den han ikke i tvivl: Han er leder. Og samtidig er han en af dem, som Frie Skolers Ledere og

Frie Skolers Lærerforening sætter fokus på med et nyt pro-jekt. Karsten Friis er mellemleder. Han har ledelsesansvar, men formelt ledes han selv af skolens leder. Og det dilemma er udgangspunktet for projekt ”Ledelse mellem ledelse” (se boks).

Rejsby har et teamPersonligt oplever Karsten Friis ikke mellem-dilemmaet så voldsomt.

Som viceforstander er han en del af en trojka, der ud over

Ledelse mellem ledelse• Projekt ”Ledelse mellem ledelse” skal styrke mellemle-derne og ledelsesteams på de frie skoler• Projektet indledes med en startkonference den 7. september 2012 og afsluttes den 24. april 2014 med en opsamlingskonference.• Mellem konferencerne kan et antal skoler deltage i et udviklingsprojekt om moderne ledelsesforståelse og ledelsesformer• Bag projektet står Frie Skolers Ledere, Frie Skolers Lærerforening og Center for Ledelse og Organistations-udvikling ved ViaUC

»Når man går fra at være lærer til at blive leder, må man stå ved de ting, man sagde og mente, da man

selv underviste. Det er ok at blive klogere, men man må ikke skifte personlighed«.

KARSTEN FRIIS, LÆRER PÅ REJSBY EFTERSKOLE

Foto Redstar


ham består af forstanderen og funktionslederen, og i hverda-gen fungerer de som et team:

»Vi har klare aftaler om, hvem der tager sig af hvad, og de store beslutninger afklarer vi i fællesskab, så jeg oplever, at vi er et team«.

Men på mange skoler kommer mellemlederne i klemme – det hører Karsten Friis ofte i de sammenhænge, hvor han kommer.

»Mange skoler er så små, at mellemlederne drukner i administration og mister kontakten til undervisningen og eleverne. Samtidig klager mange mellemledere over, at de ikke får lov til at bruge deres kompetencer. De får ikke plads til at lede, og det frustrerer dem«, siger den 41-årige viceforstander.

Forskelle giver mulighederRejsby Efterskole har 139 elever, og det er usædvanligt, at en så relativt lille efterskole har tre i ledelsesteamet. Men det er en bevidst satsning. Trojkaen har delt opgaverne og specialiseret sig i håbet om, at de på den måde effektiviserer ledelsen og får mere tid til eleverne.

»Vi vil have tid til at undervise og være sammen med eleverne i hverdagen«, siger Karsten Friis.

Teamledelse kræver klare aftaler og en sikker ansvars-fordeling. Og trods alle anstrengelser og gode intentioner, opstår situationer, hvor der er tvivl om, hvem der gør hvad.

»Det vil ske. Man kan ikke aftale alt, og der er ingen grund til, at vi gør os bedre, end vi er«, siger han.

Men team-ledelsen har også en klar fordel, mener Kar-sten Friis. Rejsbys team er sammensat, så det har forskel-lige personligheder, forskellige kompetencer og forskellige fagtraditioner, og det er med vilje:

»Når teamdeltagerne har forskellige kompetencer, er det lettere at dele og at effektivisere ledelsesopgaverne. Samti-dig må du ikke underkende kemien. Vi tre er meget forskel-lige, så hvis en lærer har brug for en snak, kan han opsøge den, som han har det bedst med«, siger viceren.

Viden giver magtHvis man skal støtte og hjælpe mellemlederne, er vejen frem ifølge Karsten Friis over viden: Oprust mellemlederne fagligt.

»Faglighed giver styrke. Det er langt lettere at sikre sig et ledelsesrum, hvis man ved, hvad man taler om«, siger han.

Og med faglighed tænker Karsten Friis ikke kun på pæda-gogisk-psykologisk ledelse, som prioriteres højt i øjeblikket. Den gren er vigtig, bestemt, men mellemlederne bør også have hardcore-faglighed: De skal vide, hvordan de læser et regnskab, de skal kende loven og tilskudsbetingelserne ud og ind og være skarpe på overenskomst- og aftaleforholdene.

»Det er det, jeg synes, at man har brug for som en del af et ledelsesteam«, siger han. n

S t madpakken på skemaet!

Sund madpakke =

energi + indl ring

Deltag i den årlige temadag “Madpakkens Dag” torsdag d. 1. sep-tember. Sæt fokus på sundhed og værdien af madpakkens indhold sammen med dine elever.

Schulstad og Hjemkundskabslærerforeningen har udarbejdet under-visningsmateriale for 4-7 klasse.

Målet med undervisningsmaterialet er, at øge elevernes generelle viden om madpakken gennem en ernæringsmæssig og natur-videnskabelig tilgang.

Hent mere information og tilmeld din klasse på schulstad.dk

De første 500 klasser der tilmelder sig, får gratis brød!

Annoncer

Skolerejser med bus Skolerejser med bus Skolerejser med bus Det behøver ikke blive så dyrt!

SKI ADVENTURESKI ADVENTURESKI ADVENTURE STORBY LINJETURSTORBY LINJETURSTORBY LINJETUR Få et uforpligtende tilbud!Få et uforpligtende tilbud!Få et uforpligtende tilbud!

www.up-travel.dk [email protected] - tlf. 2112 4122


5. septemberUnder samme himmel – Kristendommen i centrum

Ved Anne Rosenskjold Nordvig INDSKOLING

KRISTENDOM

11. septemberd’dansk til indskolingen Læse-, skrive- og litteraturundervisning

Ved Susanne Kjær HarmsINDSKOLING

12. septemberPoetry Slam – Poesiens kampsport fra 1900-tallet og frem til i dag

Ved Frank LangmackOvERbyGNING

13. septemberDenførstelæsning.dk Ida og Emil på eventyr

Ved Ina BorstrømINDSKOLING

DANSK24. septemberiLitt.dk – Litteraturundervisning med digitale fordele

Ved Simon Skov FougtOvERbyGNING

21. novemberiSkriv.dk overbygning – Genreskrivning på nettet selvfølgelig!

Ved Marianne og Mogens Brandt JensenOvERbyGNING

29. novemberiSkriv.dk mellemtrinnet – Online genreskrivning med interaktiv assistent

Ved Tatjana NovovicMELLEMTRIN

3. oktoberSig’natur gør det sjovere at lære natur/teknik!

Ved Peter JepsenMELLEMTRIN

4. oktoberElevLab – digital resursebank til matematik og naturfag

Ved Mikael Brødsgaard, Susanne Schulian og Jes LarsenMELLEMTRIN OG OvERbyGNING

14. novemberOnlineprøver til biologi og geografi

Ved Iben Dalgaard og Mogens Lerbech JensenOvERbyGNING OG MELLEMTRIN

NATURFAG

31. oktoberMatematrix – matematiske kompetencer i undervisningen

Ved Tomas HøjgaardOvERbyGNING

8. novemberOnlineprøver til matematik

Ved Simon Hempel-JørgensenOvERbyGNING

15. novemberMaximat – et digitalt matematiksystem

Ved Susanne SchulianALLE KLASSETRIN

MATEMATIK3. september Format – varieret, differentieret og sjov matematikundervisning!

Ved Lone AnesenMELLEMTRIN

20. septemberFaglig læsning med KonteXt

Ved Michael Wahl AndersenMELLEMTRIN OGOvERbyGNING


Ved Mikael Brødsgaard, Susanne Schulian og Jes LarsenMELLEMTRIN OGOvERbyGNING

(16

98

5 · B

urea

uLIS

T.dk

) FR

S1-2

01

2

Gratis materialekurser hos AlineaFå ny inspiration, og lær at udnytte dine undervisningsmaterialer optimalt

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Læs hele kursusbeskrivelsen,

og tilmeld dig på alinea.dk

Alle kurser er fra kl. 14.00-16.45 hos Alinea, vognmagergade 11, København K.

16985_Materialekurser_dobb_FRS1_aug2012.indd All Pages 10/08/12 11.02

5. septemberUnder samme himmel – Kristendommen i centrum

Ved Anne Rosenskjold Nordvig INDSKOLING

KRISTENDOM

11. septemberd’dansk til indskolingen Læse-, skrive- og litteraturundervisning

Ved Susanne Kjær HarmsINDSKOLING

12. septemberPoetry Slam – Poesiens kampsport fra 1900-tallet og frem til i dag

Ved Frank LangmackOvERbyGNING

13. septemberDenførstelæsning.dk Ida og Emil på eventyr

Ved Ina BorstrømINDSKOLING

DANSK24. septemberiLitt.dk – Litteraturundervisning med digitale fordele

Ved Simon Skov FougtOvERbyGNING

21. novemberiSkriv.dk overbygning – Genreskrivning på nettet selvfølgelig!

Ved Marianne og Mogens Brandt JensenOvERbyGNING

29. novemberiSkriv.dk mellemtrinnet – Online genreskrivning med interaktiv assistent

Ved Tatjana NovovicMELLEMTRIN

3. oktoberSig’natur gør det sjovere at lære natur/teknik!

Ved Peter JepsenMELLEMTRIN


Ved Mikael Brødsgaard, Susanne Schulian og Jes LarsenMELLEMTRIN OG OvERbyGNING

14. novemberOnlineprøver til biologi og geografi

Ved Iben Dalgaard og Mogens Lerbech JensenOvERbyGNING OG MELLEMTRIN

NATURFAG

31. oktoberMatematrix – matematiske kompetencer i undervisningen

Ved Tomas HøjgaardOvERbyGNING

8. novemberOnlineprøver til matematik

Ved Simon Hempel-JørgensenOvERbyGNING

15. novemberMaximat – et digitalt matematiksystem

Ved Susanne SchulianALLE KLASSETRIN

MATEMATIK3. september Format – varieret, differentieret og sjov matematikundervisning!

Ved Lone AnesenMELLEMTRIN

20. septemberFaglig læsning med KonteXt

Ved Michael Wahl AndersenMELLEMTRIN OGOvERbyGNING


Ved Mikael Brødsgaard, Susanne Schulian og Jes LarsenMELLEMTRIN OGOvERbyGNING

(16

98

5 · B

urea

uLIS

T.dk

) FR

S1-2

01

2

Gratis materialekurser hos AlineaFå ny inspiration, og lær at udnytte dine undervisningsmaterialer optimalt


Læs hele kursusbeskrivelsen,

og tilmeld dig på alinea.dk

Alle kurser er fra kl. 14.00-16.45 hos Alinea, vognmagergade 11, København K.

16985_Materialekurser_dobb_FRS1_aug2012.indd All Pages 10/08/12 11.02


Alt kan fortælles

FORTÆLLINGAf Maria Larsen · [email protected]

friskolen. Det er altid en af klassens lærere, der fortæller i de mindste klasser. Men det er ikke alle, der arbejder så meget med fortælling som Bent Hansen. Ved siden af lærerjobbet er han med i Odense Fortællekreds og tager rundt i hele landet for at fortælle til børn og voksne og holde kurser i at fortælle. Bent Hansen tror på fortællingens magi. Og på, at børnene får noget helt særligt med sig. Som eksempel fortæller han om en pige i 2. klasse:

Hendes faster var alvorligt syg af kræft, og forældrene havde svært ved at finde ud af, hvordan de skulle fortælle hende om sygdommen. Da de endelig tog sig sammen til det, sagde pigen: ”Måske er hendes livstråd ikke så lang”.

»Det imponerede forældrene. Pigen havde selv fundet frem til den forklaring efter at have hørt historierne fra den nor-diske mytologi, og det havde fået hende til at forstå tingene bedre og overkomme smerten. Så har faget fortælling vist sin betydning«, siger Bent Hansen.

NærværSom fortællelærer er Bent Hansen meget bevidst om, at han fortæller og ikke læser op. Det giver et større nærvær. Og ro.

Det er mere krævende, men også et spørgsmål om træning.»Du kan forberede dig alt det, du kan, men det er børnene,

der har fat i den lange ende. Hvis de ikke hører efter, så bliver

En lille kiste lavet i lyst træ står på bordet foran Sarah. Hun har armene rundt om den i en blød bue, mens hun stille

kigger ud i luften. Hun lytter.Det er torsdag i 2. time og fortælletime i 1.b på Odense Fri-

skole. Hele året har klassen hørt fortællinger fra den nordiske mytologi. I dag er det historien om Balders død, som lærer Bent Hansen fortæller.

Han skiftevis står op og støtter sig op ad en høj skammel, mens han folder fortællingen ud. Han beskriver detaljeret, hvordan misteltenen vokser op ad de andre træer ude i den nordiske mytologis store skov. Og når han fortæller om Lokes irritation på Balder, der er så prægtig, at det ikke er til at holde ud, gør han sin stemme lidt skinger. Det får børnene til at fnise. De genkender tydeligt jalousien over for dem, der altid klarer sig godt.

Ingen fortolkningFortællekisten gemmer på en ting fra dagens fortælling om Balder. Hvad det er, skal børnene gætte, når historien er slut. Det, synes de, er sjovt. Især når man er den, der passer på ki-sten under fortællingen, siger Sarah i frikvarteret efter timen.

Gætteriet er den eneste eftersnak, klassen har om fortællin-gen. Ellers får den lov til at stå, som den er, uden at blive fortol-ket eller på anden måde dissekeret i pædagogikkens tjeneste.

»Vores elever bliver ikke hørt i historierne bagefter. De skal have lov til at have deres oplevelse i fred, og historierne skal kunne stå for sig selv«, siger Bent Hansen, der er klasselærer i 1.b.

For 15 år siden var han med til at udvikle og lave en læse-plan for faget fortælling, der siden har været obligatorisk på

De nordiske og græske sagn om guder og helte hjælper børnene med at for-stå livet. Derfor er de obligatoriske som mundtlige fortællinger i 1. og 2. klasse på Odense Friskole

Foto Finn Nordfeld

Sarah passer på æsken, mens Bent Hansen fortæller. Bagefter skal børnene gætte, hvad der er i æsken.


der ingen fortælling. Jeg skal komme dem i møde og vise dem, hvilken vej vi skal gå. Derfor bliver historierne også forskellige fra gang til gang, alt efter hvilken alder børnene har, og hvordan de modtager historien«.

De mundtlige fortællinger giver også eleverne en fin fornemmelse for, hvordan historier er bygget op, mener Bent Hansen.

RetfærdighedEfter fortællingen om Balders død begynder gætteriet i klas-sen.

Er der aske i kisten? Eller en snor, en gren fra en mistelten, en lille pil, en sten? Børnene gætter løs, indtil Cecilie løfter låget og tager et lille knyttet fiskenet op. Det net, der til sidste fanger Loke, som forråder Balder. Og sørger for, at Loke får sin straf.

Selvom historien er barsk, så bliver den onde straffet og retfærdigheden sker fyldest i fortællingen om Balders død. Sådan er det i alle historierne fra den nordiske myto-logi, forklarer Bent Hansen. Den nordiske mytologi er den mest enkle. Den er sjov, tættere på os og ikke så kompliceret. Det er derfor, den egner sig godt til 1. klasse. Den græske mytologi er mere kompliceret og sværere at gå til, og egner sig bedre til 2. klasse og opefter. n

FortælDet kan være lidt grænseoverskridende at fortælle uden at læse op af noget, men det er først og fremmest et spørgsmål om træning, mener Bent Hansen. Fortælling i undervisningen skal ikke være kunst og bør ikke kun være forbeholdt de dygtigste fortællere.Fortæl om alt det, du kan finde på, lyder hans råd. Historier fra din barndom, vandrehistorier du har hørt. Et hemmeligt rum eller en lærer du kan huske fra din egen skoletid. Jo mere du fortæller, jo nemmere bliver det. Husk, børnene lytter efter historien, de er ikke som voksne, der først og fremmest vurderer, hvordan historien bliver fortalt, siger Bent Hansen.

Se mere på Bent Hansens fortællehjemmeside: www.fabulatoriet.dk

Lærer Bent Hansen afslø-rer indholdet i æsken efter

fortællingen om Balders død.

ord, der var mere tale om en dialog med deltagerne fra FSL’s pensionistgruppe.

Og dem var der mange af, faktisk flere end nogensinde før. De godt 140 delta-gere var delt op i to hold, et den første halvdel af ugen og et den sidste halvdel. Der var ikke blevet plads til banko, men heller ikke til ensomhed i program-met, som bød på to overnatninger, en heldagstur til Samsø, musik, god mad og foredrag, altså blandt andre med Arne Rolighed.

”Hvad laver alle de unge menne-sker her?”En af dem, der var med til Arne Ro-

Der var deltagerrekord, da FSL’s pensionistgruppe i starten af august holdt det årlige pensionistkur-sus på Hornstrup Kursus-center.

»Hvad laver alle de unge mennesker her?«

ligheds to timer med kursets hold 1, var Henrich Kjær, der var i Hornstrup sammen med sin kone. Heinrich Kjær har været med til pensionistkurset hver eneste gang siden det første gang blev afholdt i 1997.

»Dengang jeg arbejdede, tænkte jeg ofte ”sikke mange dygtige kolleger, jeg har”. Det er også den følelse, jeg har her. Hver lærer er unik«, siger Heinrich Kjær.

Heinrich Kjær er 86 år og således også blandt ikke bare FSL’s men også pensio-nistgruppens ældste medlemmer.

»Hvad laver alle de unge mennesker dog her, tænkte jeg, da vi ankom«, siger Heinrich Kjær og griner.

For pensionister er ensomhed lige så sundhedsskadeligt som tobak, og

bankospil forebygger ligeså meget som en gulerod. Det var en af mange pointer, da tidligere sundhedsminister og direktør i Kræftens Bekæmpelse Arne Rolighed med håndtegnede overheads holdt oplæg for deltagerne på årets pensionistkursus. Eller oplæg er måske ikke det rigtige

Heinrich Kjær har været med til hvert eneste pensionistkursus, siden det blev holdt første gang i 1997.


PENSIONISTERAf Ulrik Andersen · [email protected]

Foto Ulrik Andersen / Frie Skoler

Bliv klogere på fem metoder, der giver god trivsel og arbejdsglæde. Deltag i temadagen og få indsigt i metoderne og viden om, hvordan I kan bruge metoderne på egen skole.

Temadagene, som er for ledere, tillids- og arbejds-miljørepræsentanter, holdes:2. oktober 2012 på Hornstrup Kursuscenter, Vejle4. oktober 2012 på Scandic Randers 9. oktober 2012 på Scandic RoskildePris: 1100 kr. pr. person

Tilmelding: fsl.dk inden den 30. august 2012.

Skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening er udbydere på temadagene.

Undervisere er Susanne Lindeløv og Louise Okon Willie fra Akantus, som har arbejdet og videreudviklet metoderne i projektet ”Den sociale kapital på efter-skole – balance imellem engagement og stress”.

Læs mere om temadagen og underviserne på www.fsl.dk

FEM METODER prøvet i de frie skolermed succes

STYRK JERES SAMSPIL OG ARBEJDS-GLÆDE

Ajour

Ansøgningsfrist1. oktober

12 nyansatte søges

til pilotprojekt

Er du ny lærer eller børnehaveklasseleder og ansat i 2011 eller 2012, kan du nu søge om at

deltage i et pilotprojekt, som skal udvikle et men-torprogram i Frie Skolers Lærerforening.

Som mentee vil du i kalenderåret 2013 få en erfaren lærer fra en anden skole som din mentor.

Din opgave bliver at arbejde med din faglige og personlige udvikling som lærer – i samarbejde med din mentor. Du får mulighed for at vende problemstillinger i relation til det at være lærer, og din mentor kan få inspiration til sin egen praksis ved at indgå i dialogen med dig som ny i faget.

Du skal være indstillet på at mødes med din mentor fire til seks gange i løbet af 2013, og du vil også blive bedt om at være med til at evaluere pilotprojektet undervejs.

Mentorprogram for nye lærere og børnehaveklasseledere

med start i januar 2013

I udvælgelsen tages der hensyn til geografiske forhold og skoleformer.

Ansøgningsskema og flere oplys-

ninger finder du på www.fsl.dk/

mentor eller ring til Liselotte i FSL

på 87 46 91 10

F R I E S K O L E R S LÆRERFORENING


»Men det er også noget af det, jeg rigtig godt kan lide ved at være med her. At snakke med nogle af dem, der næsten lige har været ude på skolerne, og som derfor kan fortælle, hvordan det står til«.

Heinrich Kjær meldte sig til pensio-nistkurset uden at skele til programmet, for erfaringen har lært ham, at selv hvis udflugt og oplægsholdere ikke umiddel-bart interesserer ham, så kan han blive positivt overrasket.

»Jeg kan huske, der var et år, hvor der var blevet indbudt en bedemand til at holde oplæg. Der tænkte jeg på forhånd, aarh, det var måske ikke lige det mest spændende. Men han var et fantastisk varmt menneske, så fuld af liv, og jeg har aldrig leet så meget«.

Pensionist-udvalget tager en tørn mereÅrets pensionistkursus indeholdt også pensionister-

nes årsmøde, hvor alle medlemmerne af pensionist-udvalget var på valg. Da der ikke var nogen modkan-didater, og Bente Haugaard, Jens Arne Jensen, Merete Woll og formand Marna Brunebjerg alle genopstillede, så fortsætter pensionistudvalget i samme konstellation et år mere.

Marna Brunebjerg kunne i sin beretning fortælle, at medlemsantallet i pensionistgruppen det seneste år er

steget ganske betragteligt, så der i juni var omtrentligt 420 medlemmer i pensionistgruppen, og siden er endnu flere kommet til, viser et blik i FSL’s medlemssystem.

Pensionistkurset er hvert år den altoverskyggende begivenhed i kalenderen, så på årsmødet blev der bedt om forslag til næste års oplægsholdere og udflugtsmål. De, der ikke var med, eller som siden er kommet i tanke om en god ide, kan stadig skrive gode ideer til udvalgets medlemmer. Find dem på fsl.dk/pensionist. n

Arne Rolighed fremkalder også en del grin i forsamlingen og provokerer også en del af de fremmødte med sine udsagn om rygere og rygning, som han vil have forbudt.

»Hvordan skal jeg som et kristent omsorgsfuldt menneske forholde mig, når jeg ser en ryger? Tager jeg ansvar og prøver at hjælpe, eller lader jeg stå til?«, spørger Rolighed retorisk og tager så diskussionen.

Den tidligere sundhedsminister under Poul Nyrup Rasmussen er nu formand for Danske Pensionister, en forening, der ifølge Rolighed selv, står mere vagt om de svageste pensionisters kår end Ældresagen. Og et af de spørgs-mål, Arne Rolighed især er optaget af, er at kæmpe imod indførelse af brugerbe-

taling af nogen slags i sundhedsvæsenet. »Jesus Kristus sagde nej til det, Hip-

pokrates sagde nej, og nu siger Arne Rolighed nej«, siger han. Med et glimt i øjet og med grin til følge. Og det er også noget af det sidste Arne Rolighed siger, for pludselig er de to timer gået, selvom Arne Rolighed kun er halvvejs gennem sine overheads.

Dermed lakker nok et pensionistkur-sus også mod enden for Heinrich Kjær, der så kan vende hjem mod Humlebæk, hvor indtrykkene kan bundfældes.

»Ligesom dengang jeg var aktiv som lærer og på weekendkurser, så har jeg fået en hel masse input, men der kom-mer til at gå noget tid, før det hele er fordøjet«, siger han. n

Pensionisternes krav til OK13Pensionistudvalget har fremsat to krav til de kommende over-enskomstforhandlinger i 2013:1. Pensioner skal reguleres med samme procentsats som det øvrige arbejdsmarked.2. Alle midler der afsættes til løn skal indgå i reguleringen.

De 140 deltagere i FSL's pensionistkursus var igen i år delt op i to hold.


Vær med i GoCook konkurrencen Dine elever kan dele deres oplevelser med ”GoCook Smagekassen” på gocook.dk.

De tre bedste besvarelservinder en restaurantdag med en kok.

”GoCook Smagekassen” er et samarbejde mellem FDB og Hjemkundskabslærerforeningen

GRATIS!

FDB sætter igen fokus på nye ogsunde smagsoplevelser til dine elever i hjemkundskab.

Fra i år kalder vi det ”GoCook Smagekassen” (tidligere kaldt ”Mad eller Hvad?”). I år kan du hente smagekassen i enten uge 43, 44 eller uge 45.

Temaet for årets smagekasse er madpakker. Det handler om forskel-

ligt brød, hvad vi putter på det og ikke mindst, hvad vi ellers kan lave til madpakken.

Ud over undervisningsmateriale følger et opskriftshæfte med, som eleverne kan bruge derhjemme.

Fra den 1. maj til 15. september er der åbent for tilmelding på skolekontakten.dk.

Undervisnings-materiale til 6 dobbeltlektionerGoCook

Smagekassen

Due

dal &

Ko

Tilmeld dine elever på skolekontakten.dk

Bestil en GRATIS* smagekasse med elevhæfter, opskrifter, lærervejledning og råvarer til 24 elever.

*Egenbetaling på omkring 100 kr. til supplerende råvarer må påberegnes

90.000 HAR NU TILMELDT SIG

201230Frieskoler190 x 273.indd 1 10/07/12 08.27

Rostrup vs. Vang på Folkemødet

FOLKEMØDEAf Thomas Kehlet · [email protected]

En kort regnbyge fik publikum i teltet til at rykke sammen, så de, der stod uden for, kunne komme ind i tørvejr. Cirka

70 deltagere klemte sig ind for at overvære debatten ”De frie skoler vs. folkeskolen”, som var arrangeret af Frie Skolers Læ-rerforening (FSL) lørdag eftermiddag på Folkemødet i Allinge på Bornholm.

Debatten blev skudt i gang af debattør og forfatter til blandt andet ”Det delte Danmark” Lars Olsen. Han lagde fra start op til en debat om de frie skolers sociale ansvar. Han re-fererede blandt andet til, at undersøgelsen ”Pisa København” viser, at der er en markant større risiko for at blive flyttet væk fra en privatskole end fra en folkeskole, og han fremdrog en stribe tal fra undersøgelsen.

»Jeg kan se, at nogle af friskolefolkene som sædvanlig ryster ivrigt på hovedet, når jeg fremlægger tallene«, konsta-terede Lars Olsen ved at kigge ud i teltet.

Det er først og fremmest i de store byer, at det er et mar-kant problem, at de velstillede fravælger folkeskolen, og at mange privatskoler ikke tager et socialt ansvar, understregede Lars Olsen, inden panelet med Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, Anne Vang, Børne- og ungeborgmester i København, Søren Erhard Hansen, formand for Lilleskolerne, og Uffe Rostrup, formand for FSL, fik ordet.

Anders Bondo Christensen forstod ikke, at fri- og privat-skolefolk har så travlt med at skyde Lars Olsens tal ned.

»Jeg forstår ikke den for/imod-konflikt. Jeg ser folkesko-len, som den vigtigste samfundsinstitution overhovedet. Man har set en fantastisk negativ spiral i de lande, hvor den offent-lige skole er blevet en skole for dem, der ikke har råd til andet. Den udvikling er der ingen af os, der har interesse i, og derfor er den problemstilling, Lars Olsen peger på, yderst relevant.

Jeg bliver irriteret over, at når Lars (Olsen, red.)kommer med sin analyse, så går man altid i flæsket på ham; om hans tal passer eller ikke passer. Lad os gå sammen og se på, hvad vi kan gøre ved det problem, der er. Frie Skolers Lærerforening har i mange år sagt, at folkeskolen er fundamentet, og at de frie skoler ikke skal have 45 procent af eleverne, for så er de ikke længere et alternativ. Derfor er det en vigtig debat. Hvis vi ikke står sammen om den udfordring, risikerer vi at stå uden en folkeskole«, sagde Anders Bondo Christensen.

Rystende og forargeligtAnne Vang så finansieringen som hovedproblemet i for-holdet mellem skoleformerne. Hun fremhævede folkeskolen Skolen ved Sundet som eksempel. Det er den mest velstillede folkeskole i København og en skole praktisk talt uden udsatte børn og sociale problemer. Den får mindre i tilskud pr. elev end skoler med store sociale udfordringer, sagde børne- og ungeborgmesteren.

»Folkeskoler med store udfordringer får et stort budget til at løse de sociale udfordringer, og det er godt og rigtigt, synes jeg. Skoler med små sociale udfordringer får et mindre budget. For Skolen ved Sundet betyder det, at hvis den blev en privatskole i morgen, ville den få en budgetforøgelse på to millioner kroner årligt. Det svarer til tre en halv lærerstilling, og det er en ganske stor del af denne skoles budget på 30 mio. kroner. Det er rystende, og det er forargeligt. Og det vil jeg gerne gøre noget ved«, sagde Anne Vang.

Hun kaldte det overfinansiering, at privatskoler uden sociale problemer modtager et tilskud, der er baseret på gen-nemsnitsudgiften pr. elev i folkeskolen, hvis folkeskolen ved siden af modtager mindre end gennemsnitsprisen, fordi den

Der var fuldt hus til FSL's debat om frie skoler versus folkeskolen på Folkemødet på Bornholm


ikke har socialt udsatte børn. På den anden side mente Anne Vang også, at de fri-og privatskoler, som har rigtig mange udsatte børn, og dem er der mange af, fastslog hun, får et meget lavere budget sammenlignet med folkeskoler, der har en sammenlignelig elevgruppe.

Gode eller dårlige kårUffe Rostrup var ikke parat til at købe Anne Vangs argumen-tation om overfinansiering af privatskoler.

»Jeg forstår ikke, hvordan man kan kalde det overfinan-siering. Skolerne får 73 procent af, hvad der i gennemsnit gi-ves til en folkeskoleelev, og det bliver så omfordelt på vores område, ligesom det gør i folkeskolen. Den nedskæring, som rammer folkeskolen, den rammer jo også os. Så jeg forstår ikke argumentationen om overfinansiering«.

Uffe Rostrup mente, at diskussionen om statstilskuddet til fri- og privatskoler i virkeligheden handlede om noget andet:

»Når det kommer til stykket, handler det i virkeligheden om brødnid. Problemet er, at kommunalpolitikerne har valgt at skære så hårdt på de kommunale skoler. Det handler ikke om, at vi har gode kår. Vi har ikke gode kår, vi har en præcis tilknytning til folkeskolens tal. Vi prøver at lave den bedste skole hele tiden, ligesom man gør i folkeskolen. Uanset hvordan man vender og drejer det, så er problemet i kommu-nerne, at man har skåret rigtigt meget på folkeskolen«. n

Foto Bo Basbøll

KØBER C O N S U L T

GODE RÅD OM SKOLENS DRIFTHenrik Køber er konsulent for alle selvejende uddannelses institutioner og tilbyder råd givning om administrative, juridiske og økonomiske løsninger.

n Frie grundskolern Frie kostskolern Private Gymnasiern Produktionsskolern Institutioner for erhvervsrettede uddannelsern Institutioner for gymnasiale uddannelsern Institutioner for videregående uddannelser

[email protected] Telefon: 4040 9654

efterskolebladet.indd 1 26/10/11 14.09

Elever fra Bornholms Efterskole lavede ved flere arrangementer på Folkemødet på Bornholm midt i juni såkaldte flash mob, hvor eleverne pludselig rejste sig op blandt tilhørerne, med Ipads, hvor de som her på Frie Skolers Lærer-forenings debatmøde om folkeskolen og de frie skoler, giver et input til deltagerne med budskabet ”Digital læring”, inden de igen sætter sig ned, og de forbløffede paneldeltagere igen får gang i debatten.


Stramme dagpenge-regler er en katastrofe1. januar mister 80 lærere dagpengeretten. Og de følgende måneder vokser antallet af lærere, som står uden for dag-pengesystemet. Det viser friske tal fra Lærernes a-kasse.

Og formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Ro-strup, kalder det en katastrofe, at ledige på dem måde ryger ud af a-kassesystemet:

»Det kan vi simpelthen ikke være bekendt i et samfund som det danske«, siger han.

Problemet opstår, fordi den tidligere regering - med støtte fra Dansk Folkeparti og Radikale - forkortede den periode, hvor man kan modtage dagpenge, fra fire til to år. Samtidig strammede regeringen reglerne, så man skal arbejde fuld tid i et år for at genoptjene dagpengeretten.

Men begge bestemmelser gør rigtig ondt lige nu, hvor det er ekstra svært for de ledige at finde job, siger Uffe Rostrup:

»Det er netop i en krisetid, hvor vi har brug for gode dag-pengeregler«, siger han.

Thorning-regeringen har ingen planer om at lempe den borgerlige regerings stramme kurs, men kræfter på regerin-gens venstrefløj presser – lige som Enhedslisten – på for at finde en løsning, som kan holde de ledige i a-kassesystemet.

Ledige, som mister dagpengeretten, kan søge kontant-hjælp, men en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Er-hvervsråd viser, at 70 procent af dem ikke kan få det. Du kan nemlig ikke få kontanthjælp, hvis du har en formue på over 10.000 kr., hvis du har friværdi i huset, eller hvis din ægtefæl-le tjener mere, end I til sammen ville kunne få i kontanthjælp. Det svarer til en årsløn på mellem 250.000 og 330.000 kr. MHV

Kort og godt

Nu kan der søgesSå er Kompetencefondsmidlerne endelig blevet meldt ud for året 2012.

Det er en forudsætning for at søge midlerne, at der er udarbejdet en kompetenceplan for den enkelte og for hele skolen.

Midlerne kan søges via Fordelingssekretaria-tet www.fordelingssekretariatet.dk for de frie grundskoler og via Efterskoleforeningen www.efterskoleforeningen.dk for efterskolerne.

Ansøgningsskema og retningslinjer ligger på de respektive hjemmesider.

Der kommer en officiel besked ud til alle skoler.

»Det første, vi skal, er at lave nogle arrangementer, hvor vi op-lyser de nye studerende om, hvorfor det er en god ide at være medlem af FSL«. Sådan lyder udmeldingen fra Mads Overvad, 5.-års-studerende på ved Den frie Lærerskole i Ollerup og ny formand for de studerendes FSL-gruppe, om programmet for det kommende studieår.

»Det er vigtigt, at de nye studerende bliver bevidste om, hvad fagforeningen kan gøre for dem som studerende«, siger Mads Overvad. Det er navnligt i praktikåret, at man som studerende kan have brug for medlemskabet af Frie Skolers Lærerforening(FSL),mener han.

»I praktikåret prøver vi os jo selv af i den virkelige verden. Det er en stor udfordring og en stor oplevelse. Her kan fagforeningen være en rigtig god medspiller og sparringspart-ner. Den kan både hjælpe dig med jobsøgning, tjenestetid-splaner, lønsedler og meget mere. Det giver en god tryghed at have baglandet i orden«, siger Mads Overvad. Ud over arrangementer for de nye studerende, er det planen en at lave oplysningsmøder for de 2. års-studerende, der skal i praktik, der er planlagt et arrangement af mere pædagogisk og social karakter, og så er der årsmødet i maj for alle FSL-medlemmer på Den frie Lærerskole. TKE

Ny formand for de studerende i Ollerup

Bestyrelsen for FSL-gruppen på Den frie Lærerskole. Ba-gest fra venstre: Mads Overvad, Signe Skals og Soroush Zand. Forrest: Jan Marc Marino og Eva Joanna Hansen.

Foto Thomas Kehlet / Frie Skoler


STIK OS EN PLADEeller en god historie

fra dit lærerliv

Har du en ide til en historie til bladet, så skriv til os på:

[email protected]

13.-16. SEPTEMBER 2012

Tyskkursus i BremenKurset tager udgangspunkt i byen Bremen: Den historiske hansestad, eventyrbyen og sports- og kulturbyen. Program i Sproglæreren nr. 2/2012. Tilmelding: [email protected], T: 44992656.

26.-27. SEPTEMBER 2012

Inspiration og ideer til syning af teenage-tøjDanhostel. Skydebanevej 50, 9000 Aalborg

Der arbejdes teoretisk og praktisk. Enkle færdige mønstre og det nyeste indenfor syteknikker. Instruktør: Tina Lisbjerg, Cool Couture, KøbenhavnTilmelding senest 20. august til: [email protected].

4.-5. OKTOBER 2012

Inspirationskursus for friluftslivslærereKnøsgården, Knøsvej 5, 8680 Ry

Tema: Sejlads og sikkerhed, samt førstehjælps-genopfriskningskursus og ”fornyelse” af kanoinstruktør.Info: Kursusleder Lars Borch, 8689 8888 eller [email protected]. Tilmeldingsfrist: 12. september

6.-7. NOVEMBER 2012

Kom godt videre Danhostel i Kerteminde og opfølgningsdag d. 6. marts 2013 på Hornstrup Kursuscenter i Vejle

Oplæg og debat om bl.a. rammer og vilkår for lilleskolelærere, ledelsens opbakning og lilleskolernes historie og værdimæssige platform. Netværksgrupper og samarbejde med lederne.Info: www.lilleskolerne.dk / [email protected]. Tilmelding: 15. sept.

19.-20. NOVEMBER 2012

MedlemskursusHornstrup Kursuscenter, Vejle

Afsæt allerede nu dagene til et inspi-rerende og anderledes kursus, der giver mod på nye og anderledes veje i undervisningen og udviklingen af skolens hverdag. Program, tilmelding og praktiske oplysninger følger i næste nummer.

SKOLEÅRET 2012-13

Nye uddannelsestilbud, VIA UC, AarhusPædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik, læsevejledning, logopædi, klasseledelse og inklusion, medier og kommuniskation. Mere info: viauc.dk/videreuddannelse/paedagogik.

Se mange flere kurser:www.kursusmarkedspladsen.dk

Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.

Indrykning af kursusomtaler:Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: [email protected].

Kursus-kalender

FSL i sympatiblokade af Projektskolen Casa BlancaMedlemmerne af FSL må ikke søge eller tage et job på Projektskolen Casa Blanca

Uddannelsesforbundet har varslet blokade mod Projektskolen Casa Blanca, Valby Langgade 231, 2500 Valby, efter at skolen har afvist at indgå overenskomst for lær-erne på skolen. Blokaden trådte i kraft den 1. august 2012.

Det betyder, at intet medlem af Uddannelsesforbundet må søge eller lade sig ansætte i stillinger på Projektskolen Casa Blanca.

Lærernes Centralorganisation varslede sympatiblokade fra samme dato. Derfor må heller ikke medlemmer af FSL søge eller tage et job på skolen. UAN

Introduk-tionsforløb

for nyansatte lærere i Lillesko-

lerne.

Fristen for forslag nærmer sigHvis du vil være næstformand for Frie Skolers Lærerforening (FSL), eller hvis du har et forslag, som du mener, FSL’s repræsentantskab bør forholde sig til på mødet i november, så skal du snart fatte kuglepennen.

Alle medlemmer kan sætte et punkt på repræsentantskabets dagsorden, men det kræver, at FSL’s sekretariat modta-ger forslaget skriftligt senest den 23. september (vedtægternes paragraf 11, stk. 2 og stk. 8).

Foreningens næstformand, Monica Lendal Jørgensen, ønsker at fortsætte på posten, som hun blev valgt til sidste år. Men næstformanden er på valg i lige år, og alle almindelige medlemmer er valgbare og kan udfordre hende. Men kandidater skal senest den 20. septem-ber aflevere en kandidatliste til hoved-bestyrelsen. Listen skal forsynes med underskrifter fra mindst 20 almindelige medlemmer (paragraf 13 stk. 2). TKE

Frikvarter

Foto Istock

Når Chris meldte fra til dagens dont på chokoladefabrikken med undskyldninger, som ”jeg er kommet til at indånde en fugl” så var det måske til at gennemskue, men i det

mindste var det med en vis charme. Det samme kan ikke siges om Derek McGlone, en nu tidligere musiklærer på Calderhead High School i North Lanarkshire i Skotland. Ved en høring med det lokale undervisningsråd for nylig kom det frem, at Derek McGlone mistede sit job, da hans undskyldninger for ikke at komme på arbejde blev gradvist værre.

I starten var det forholdsvis uskyldige løgne, men over en længere periode blev McGlo-ne stadig mere kreativ og skoleledelsens mistanke blev vakt. Da askeskyen hærgede det europæiske luftrum blev Derek McGlone hjemme fra arbejde i dagevis, fordi han påstod, han var strandet på Island. Men helt galt blev det, da han en dag ringede og sagde, at han var nødt til at blive hjemme fra arbejde, fordi han havde kørt en ung pige over, og traumet over at have følt hjulene køre hende over gjorde ham ude af stand til at arbejde. Men det hele var løgn.

Ved høringen kunne McGlone ikke komme med nogen fornuftig forklaring på sine pjækhistorier. Derfor kan han nu ikke undervise i det skotske skolesystem i et år. UAN

Musiklærer fyret af bizarre undskyldninger


Eksamensfri juridisk rådgivning

per hansen special (kold)FRISKE unge ADVOKATEREfterskoler VAND AD LIBITUMByggesager FSL-link REN BESKEDGRUNDSKOLER www.frieskolerlaw.dk

RÅMARINERETantorin ifredericia banegård køb dit GYMNASIUMHøjskoler RETSSAGER hele menneskeFrie Børnehaver VEDTÆGTER

HJEMMEBAGANSÆTTESELSRET klimavenligfølsom inkasso ÆGTE KAFFE ØKOLOGISKE SALÆRERmature elbæk FAST EJENDOM GRATIS PARKERING

MEET HERE** OR **AT HOME** OR **AT VARTOV

Annonce

Når du bliver ansat på en skole, skal du have et ansæt-telsesbrev. Hvis der sker ændringer i din ansættelse – for eksempel i din beskæftigelsesgrad - skal du have et nyt ansættelsesbrev eller en tilføjelse til det gamle.Ansættelsesbrevet skal udarbejdes af skolen og skal være færdigt og udleveret til dig senest en måned efter, du er startet på skolen. Ansættelsesbrevet bør dog udleveres til dig, inden du starter. Samme frist gælder, hvis der er sket væsentlige ændringer i dine ansættelsesvilkår.

Ansættelsesbrevet skal indeholde alle væsentlige vilkår for din ansættelse. Det skal således for eksempel inde-holde oplysninger om eventuel tidsbegrænsning i ansæt-telsen, beskæftigelsesgrad, prøvetid, lønvilkår, eventuel tjenestebolig. Ansættelsesbrevet skal være underskrevet af skolens ledelse og af dig. Du bør dog ikke underskrive ansættelsesbrevet, før du er helt sikker på, at I er enige om de vilkår, der står i det.

Hvis du ikke har fået dit ansættelsesbrev senest en måned efter, du er ansat, bør du rette henvendelse til din tillidsrepræsentant eller Frie Skolers Lærerforening (FSL). Skolen skal nemlig skriftlig gøres opmærksom på det manglende ansættelsesbrev. Hvis der fortsat ikke 15 dage efter en skriftlig henvendelse er styr på ansæt-telsesbrevet, er der tale om brud på gældende regelsæt, og skolen kan blive pålagt at betale dig en godtgørelse.

FSL har sammen med skoleorganisationerne udarbejdet standardansættelsesbreve, som vi anbefaler skolerne at bruge. Disse kan downloades på vores hjemmeside. Her kan du også læse mere om ansættelse og krav til ansæt-telsesbrevene.

Hvis du er det mindste i tvivl om dit ansættelsesbrev eller dine vilkår, bør du straks kontakte FSL.

Frakonsulentens

bordAf Jette Morsing, konsulent i FSL

ER DER STYR PÅ ANSÆTTELSESBREVET?

Konsulentens bord

Frie Skolers Ledere

Af lederkonsulent Bjarne Y. Jørgensen.

Lønforhandlinger er som et spil – du klarer dig bedst, hvis du kender reglerne og har forberedt dig godt. Som leder har du en særlig rolle. Du skal både varetage dine egne interesser og din skoles interesser.

Frie Skolers Ledere har valgt at sætte særlig fokus på le-dermedlemmernes lønforhold i

den kommende periode. Derfor udsender vi i løbet af kort tid folderen ”Guide til bedre løn”, som grundigt gennemgår de overenskomstmæssige vilkår for løn til ledere på de frie skoler. Guiden indeholder endvidere bestyrelsens holdning til den individuelle lønaftale med skolens bestyrelse.

Derudover holder vi i løbet af september måned tre workshops om lederløn på de frie skoler. Der tages udgangspunkt i følgende temaer:* Bestyrelsens overvejelser ved lønforhandling* Hvilke overvejelser bør lederen gøre sig?* Lønpaletten – hvilke muligheder findes der?* Forhandlingsprocessen – hvad bør man overveje?

De tre workshops er planlagt som en interaktiv proces, hvor deltagere selv skal være aktive det meste af tiden. For at få det optimale ud af workshoppen, forventes der en vis åbenhed i forhold til egne lønforhold.

Du kan læse mere om de tre workshops, praktiske oplysninger, tilmelding mv. på vores hjemmeside www.frieskolersledere.dk

Folderen ”Guide til bedre løn” udsendes direkte til medlemmerne ultimo august 2012.

Lederløn på de frie skoler

Få styrket din position i dine egne lønforhandlinger


Stillinger

Vil du som vores nye

FORSTANDERvære med til at videreudvikle vore 3 linjer?

Læs mere på www.rydhave.dkAnsøgningsfrist 30. august 2012

Efterskolen med 3 linjer:

International • Sport • Design & håndværk

GENOPSLAG

Læs meget mere om os og jobbet på www.klim-friskole.dk/job

Du ønsker at være leder for en friskole:hvor fælleskab og glæde i hverdagen vægtes højt•med ca. 75 skoleglade elever og et stabilt og •engageret personalemed en aktiv og loyal bestyrelse og stor opbakning •fra forældrekredsen

Vi ønsker en skoleleder:med en åben, ærlig og anerkendende ledelsesstil•som tør gå forrest og kan inspirere og inddrage •børn, personale og forældresom har overblik og flair for administrativ og •økonomisk styring

SkoleleDer SøgeS

Ansøgningsfrist 22. august 2012.Ansættelse i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Formand Lærer Gordon Ørskov MadsenTræffes I sekretariatet efter aftale

SekretariatschefLærer Frank A. Jørgensen

HovedkontorKompagnistræde 32Postboks 22251018 København K

Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955Email: via hjemmesidenwww.dlfa.dk

KontaktoplysningerRegionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid.

RegionscentreOdenseKlaregade 7, 1. · 5000 Odense CTlf: 7010 0018

EsbjergSkolegade 81, 3. · 6700 EsbjergTlf: 7010 0018

Århus – RisskovRavnsøvej 6 · 8240 RisskovTlf: 7010 0018

AalborgC. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 AalborgTlf: 7010 0018

KøbenhavnHestemøllestræde 5 · 1464 København KTlf: 7010 0018

ÅbningstiderMan - tors: 10.00–15.30Fre: 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 70 10 00 18.

Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

WWW.LPPENSION.DK

Pensionkassen af 1925for de private eksamensskoler

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

M: [email protected] T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00onsdage lukket

Lyshøjen 4, 8520 Lystrupwww.p25.dk

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemands-lignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler

ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse.TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02E-MAIL [email protected] 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemands-

w

ww

.eft

-sla

gels

e.dk

Info


Ajour

NYT FRA DE SJÆLLANDSKE KREDSEDet gode skoleliv

Vi har i år valgt at åbne kredsenes årlige arbejdsmiljøarran-gement for alle de sjællandske fsl-kredses medlemmer ved to medlemmersarrangementer i september. Coach Steen Beck-Hansen holder oplæg over temaet “Det Gode Skoleliv”. Oplægget varierer mellem teori og enkelte øvelser. “Det Gode Skoleliv” handler om trivsel, og trivsel afhænger i høj grad af din evne til at samarbejde, prioritere og navigere i en ofte travl og omskiftelig hverdag.

Vi glæder os til at se dig: Mandag d. 17.september, Hotel Kirstine, Købmagergade 20, 4700 Næstved eller: Torsdag d. 20.september, Vartov, Farvergade 27, 1463 København KBegge dage starter kl 15.30-16.00 med kaffe og slutter kl. 18.00 med efterfølgende aftensmad. Tilmelding senest d. 10.september til: [email protected]. Oplys ved tilmelding, hvis du ikke bliver til spis-ningen.

Arbejdsmiljøgruppen i de sjællandske kredse.Se mere på kredsenes hjemmesider.

NYT FRA KREDS 5 OG KREDS 6Introkursus for nyuddannede og ny-ansatte ikke-læreruddannede

Nye kolleger skal komme godt i gang med det at være lærer. Derfor tilbyder vi et kursus til nye kolleger, hvor vi fokuserer på lærerrollen set ud fra et arbejdsmiljømæssigt synspunkt.Kurset tager udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer og en række cases fra typiske situationer, som man kan komme ud for som (ny) lærer. Ligeledes vil vi komme ind på arbejdstid-saftalen, der gælder for vores område.

Målgruppe: Lærere der er uddannede/ ansat (uden lærerud-dannelse) inden for de seneste 2 -3 år

Tid og sted: Torsdag d. 4/10 kl. 14.00 – ca. 18.00. Herefter vil der være middag. Det Kgl. Vajsenhus, Nørre Farimagsgade 51, Kbh. K.

Pris: Kurset er gratis. Kreds 5 og 6 dækker evt. vikarudgifter fra kl.12.00, såfremt det er en nødvendighed for at nå frem til tiden samt evt. transportudgifter.

Tilmelding og henvendelse pr. mail senest fredag d. 28.9 til:Bjarne Jørgensen [email protected] tlf.:21282909

Se program på kredsens hjemmeside på fsl.dk

Christianslyst er beliggende ca. 45 km syd for den dansk/tyske grænse.

Vi har gode faciliteter og er et godt udgangspunkt for aktivite-ter i Sydslesvig/Sønderjylland.

CHRISTIANSLYSTLejrskole og Kursuscenter

Nottfeld · D-24392 SüderbrarupTlf. 04641 92229

Fax 04641 [email protected]

www.christianslyst.de

NYT FRA KREDS 2 OG KREDS 9Medlemsmøde om efterløn

Hvad betyder tilbagetrækningsreformen for mig?Skal jeg fortsætte i efterlønsordningen, eller skal jeg få mit bidrag udbetalt?FSL rådgiver ikke om efterløn. Derfor er kreds 2 og kreds 9 gået sammen om at arrangere et fyraftensmøde. Vi har invi-teret konsulent Hanne Kjærgaard fra dlf-a til at besvare nogle af de mange spørgsmål.

Onsdag den 29. august kl. 16.30 på Agerskov Ungdomsskole, Vellerupvej 25, 6534 AgerskovDer bliver serveret en sandwich og en forfriskning.Tilmelding til [email protected] senest onsdag d. 24. august.Angiv venligst, hvilken skole du er ansat på ved tilmelding.

NYT FRA KREDS 8Medlemskursus om mindfulness

Kreds 8 afholder medlemskur-sus om mindfulness 26. september fra kl. 16-19 på Henriette Hørlücks Skole, Slotsvænget 1-3 & 4, 5000 Odense C.

Fysioterapeut Helle Aaskov Kubsch fortæller om mindful-ness og om, hvordan det kan bruges for at undgå stress.

Kurset henvender sig både til medlemmer og tillid-srepræsentanter.

Tilmelding til: [email protected] senest 1. september 2012.Kreds 8 byder på sandwich og noget at drikke.

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · [email protected]

www.berlinspecialisten.dk


Info

Brug Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Du får branchens bedste læringsmiljø med masser af engagement, idéer, læringslegetøj og procesunderstøttende rekvisitter.Find masser af inspiration på vores hjemmeside

www.hornstrupkursuscenter.dk

Hornstrup Kursuscenter ejes og drives af Frie Skolers Lærerforening

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11

FORMAND MOGENS LORENTZEN T: 40 36 49 24

NÆSTFORMAND RUD NIELSEN T: 40 18 79 51

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · Tlf. 8746 9150

info@fs leder.dk · www.f r ieskolers ledere.dk

· Pålidelig rådgivning som leder· Effektfuld viden når du forhandler din løn · Skræddersyede lederkurser· Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer

F R I E S K O L E R S L Æ R E R F O R E N I N G

Ravnsøvej 6 · 8240 RisskovTlf: 87469110 · Fax: 87469111 [email protected] · www.fsl.dk

Formand Uffe RostrupNæstformand Monica Lendal JørgensenSekretariatschef Henrik Wisbech

Sekretariatet T: 87469110 Mandag-torsdag 9.30 - 15.30 Fredag 9.30 - 14.30 Kredsformænd HovedbestyrelseKreds 1 Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455Kreds 2 Ricky Bennetzen, T: 28925511Kreds 3 Kim Hansen, T: 86543130Kreds 4 Thomas Münchow, T: 50509712Kreds 5 Søren Vogth Hansen, T: 20213596Kreds 6 Minna Riis, T: 44843494Kreds 7 Annie Storm, T: 38800478Kreds 8 Finn Petersen, T: 66112502Kreds 9 Hans Erik Hansen, T: 74532886Kreds 10 Anders Munk, T: 86851443Kreds 11 Torben C. Skov, T: 98188430Frie Skolers Ledere Mogens Lorentzen, T: 40364924

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 [email protected] Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør [email protected] Mikkel Hvid (MHV) · journalist [email protected] Maria Larsen (MLA) · journalist [email protected] Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør [email protected] Christina Ann Sydow · grafisk design [email protected]

ABONNEMENT 16 numre pr. år · kr. 505 Hanne Rasmussen · T: 87 46 91 10 [email protected] LØSSALG 25 kr. pr. stk. Ved køb af klassesæt: 10 kr. pr. stk. Forsendelse: 28 kr.

ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 [email protected] · Kunneruphøj 34, Kolt 8361 Hasselager eller kontakt redaktionen

DEADLINE Annoncer: 10 dage før udgivelse. Læserbreve (max. 2500 anslag) og mindeord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse.

UDGIVELSER Nr. 2 -10. september / Nr. 3 - 1. oktober 2012 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com

PRODUKTION Vahle + NikolaisenISSN 1902-3111 OPLAG 9.718 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artik-ler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtrykfor Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og hold-ninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.


DebatNy videnAf Mikkel Hvid· [email protected]

Omkring 100 år før vor tidsregning udkom ”Rhetorica ad Herennium”, og efter 2100 år regnes den lille bog stadig

som standardværket inden for retorik. Retorik – læren om at formidle og overbevise – handlede

før Gutenberg om at holde gode taler, og som taler må du kunne huske, hvad du vil sige. Og ifølge de retoriske lærebø-ger som ”Rhetorica ad Herennium” bygger kunsten at huske på de to principper: synæstesi og stedsans.

Synæstesi er samsansning – det fænomen, at et sanseinput aktiverer eller associerer til en anden sans. En varm farve. En blå fornemmelse. En tung smag.

De gamle retorikere påstod, at jo flere sanser, der er på spil, når vi skal huske et eller andet, jo lettere er det at gøre det. Derfor råder de os til at koble så mange forskelige sanser på det stof, vi skal huske, som muligt. Det kan vi gøre ved at se tingene for os. Ved at forestille os, hvordan de føles. Ved at indlejre det faktuelle stof i en fortælling.

Overraskende og unikke sansninger. Vi husker det sjofle, det usædvanlige, det groteske bedre end det almindelige.

Princippet om stedsans handler om, at den menneskelige hjerne er rigtig god til at huske rum og steder, men dårlig til abstrakte størrelser som faktuel viden. Hukommelsesteknik handler derfor om bevidst at aktivere og bruge vores rumlige hukommelse i stedet for vores semantiske hukommelse, når vi skal lære kedeligt fagligt stof.

De klassiske retorikere anbefaler, at vi forestiller os en bygning, som vi kender godt (fx vores barndomshjem eller en fantasibygning), og at vi så gemmer vores synæstetiske

erindringer i bygningens rum. Og når vi så skal bruge vores viden, vender vi tilbage til bygningen og samler de gemte informationer op. På den måde aktiverer vi vores rumlige og kropslige hukommelse og kombinerer den med de fakta, vi vil gemme. På den måde får vores hukommelse en topografi – og det er sandsynligvis også årsagen til, at et emne hedder topic (sted) på engelsk.

Andre end retorikerne opdagede tidligt stedsansens evne til at styrke hukommelse. Indianerne og Australiens aborigi-nals kendte hemmeligheden, men de brugte landskabet som deres hukommelseshotel. Derfor var det også så fatalt, da de blev jaget væk fra deres jorde.

Moderne hjerneforskning bekræfter de gamles praktiske erfaring: Mennesker, som er rigtig gode til at huske, bruger flere dele af hjernen på samme tid, når de lagrer og genkalder ting i langtidshukommelsen. n

Byg et sjovt hus til din viden

Det nytter ikke noget at terpe. Hvis du vil lære noget, skal du tjekke det ind på et hukommelseshotel. Et sjovt hotel

Blufærdigheden får 1500-tallets store retoriker, Pietro da Ravenna, til ikke at

røbe den afgørende hemmelighed, men til slut giver han efter: »Hvis man gerne

vil huske noget hurtigt, skal man an-bringe billeder af de smukkeste jomfru-

er på hukommelsesstedet; hukommel-sen bliver på vidunderlig vis opflammet

af billeder af kvinder«.


Foto Istock

ForeningenmenerForeningenmener

F R I E S K O L E R S L Æ R E R F O R E N I N G

Velkommen til nye medlemmer og et nyt skoleår midt i en faglig kamp

og lønmodtagere forhandler løn og

ansættelsesforhold med hinanden uden indblanding fra politikere, Folketing og regering.

Restaurant Vejlegården har været om-drejningspunktet, hvor 3F tidligere har haft overenskomst, men en ny ejer har i stedet tegnet overenskomst med Krifa med væsent-lige forringelser på såvel løn- og ansæt-telsesforhold som konsekvens. Dette har ført til en blokade af restauranten, som hverken har fået hentet skrald eller kun-net reklamere i de lokale blade. Det er helt legale kampskridt mod forringelser i de ansattes forhold, som er blevet taget i anvendelse af 3F.

Ikke desto mindre har de borger-lige politikere flokkedes om at spise stegt flæsk på restauranten og foreslå begrænsninger i retten til at påvirke arbejdsgivere til at skabe ordentlige arbejdsforhold for de ansatte. Det er

imidlertid ikke politikernes opgave, og Dansk Arbejdsgiverforening har da også meldt soleklart ud, at politikerne skal blande sig uden om de interne forhold på arbejdsmarkedet.

Uanset hvad man mener om konflik-ten på Vejlegården, så er fagbevægelsen sat i verden for netop at påpege urimelige ansættelsesforhold.

Således står Frie Skolers Lærerforening(FSL) vagt om lærernes løn og ansættelsesvilkår. Vi forhandler overenskomst med Finansministeriet. Når den er forhandlet på plads, skal den

fortolkes, vedligehol-des og overholdes. Det sørger vores konsu-lenter for. FSL har 16 konsulenter, som ikke laver andet end at hjælpe medlemmer på

skolerne. De er alle eksperter i overens-komstforhold udelukkende på det frie skoleområde. Det vil sige, at man kan få klar besked om alt fra løn til barsel og omsorgsdage ved at bruge vores hjem-meside eller kontakte os.

Overenskomsten er forhandlet på plads af politisk valgte lærere, som alle har eller har haft deres daglige gang på landets frie skoler. Overenskomsten tager udgangspunkt i den hverdag, som vi kender fra skolerne.

Nogle stiller spørgsmålstegn ved,

hvorfor man skal være medlem af fagforening som FSL, hvis man kan få de samme goder ved at være medlem af Det Faglige Hus eller Krifa?

Svaret er, at man får ikke de samme goder, og det gør man ikke af flere grunde:

- FSL har ekspertisen til at servicere tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræ-sentanter, ledere og medlemmer, når det handler om overenskomsten – det kan ingen andre!

- FSL er et fagligt fællesskab for underviserne på de frie skoler og kun de frie skoler – det er ingen andre!

- FSL er baseret på demokrati og so-lidaritet, hvor man med sit medlemskab opnår indflydelse på såvel overenskom-ster, som lokale løn- og arbejdstidsaf-taler – det har man ikke i nogen anden forening på vores område.

Så til ”gamle” medlemmer af for-eningen: Dejligt at se jer igen, og til nye medlemmer: Velkommen til – vi håber I vil bruge og få udbytte af jeres medlem-skab.

Med ønsket om et dejligt skoleår. n

Sommeren har i medierne været

præget af en diskus-sion af den danske model: Altså den særlige model, som gør, at arbejdsgivere

»FSL har 16 konsulenter, som

ikke laver andet end at hjælpe medlemmer

på skolerne«.

Af Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening


Foto Istock

Sig’natur er et nyt, inspirerende system til natur/teknik. Der er fokus på elevernes egen aktivitet og nysgerrighed. Sig’natur kombinerer bog og it i et dynamisk samspil, og skaber moderne rammer for den naturfaglige undervisning.

Bog, it og masser af praktisk arbejdeI elevbogen møder eleverne spændende naturfaglige emner, og på hjemmesiden er der instruktioner til prak-tiske opgaver, it-baserede opgaver, en digital logbog og meget mere. Sig’natur kombinerer det bedste fra bogen med det bedste fra it.

Fokus på faglig læsning Faglig læsning er en integreret del af systemet. Tekster, layout og struktur er bearbejdet i forhold til faglig læsning.

Læs mere og prøv Sig’natur Du kan læse meget mere på sig-natur.dk. Her kan du også bestille et gratis prøveabonnement, downloade et særtryk og afprøve det første kapitel.

Sig’natur – gør det sjovt at lære naturfag!• Bog, it og masser af praktisk arbejde

• Fokus på faglig læsning

(16

98

4 · B

urea

uLIS

T.dk

) FR

S1-2

01

2

Naturfag · 3.-9. klasse

Sig’natur BeStår aF:• Elevbog• sig-natur.dk• Lærervejledning• Tavlebog.


nYHeD

16984_Signatur_hels_FRS1_sep12.indd 1 13/08/12 14.30

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: [email protected] • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Documents

Frie Skoler 1, 2012/13