Frie Skoler 4, 2011/12

F R I E S KO L E R N R . 4 · 1 0 . O K TO B E R 2 0 1 1 1

Ægtefæller og egne børn i skolen

Detbliverifamilien

4

14 ANTORINITavs om frie skoler22 LEDELSELær af hesten26 PÆDAGOGIKIntetkøn vinder frem

Nr.4 10. oktober 2011

TEMA

Dansk

Mød os på Uddannelsesforum – 8.-9. november

Danskundervisningen er gået online – for alvor!Gør din danskundervisning digital med en lang række nye undervis-

ningsforløb inden for danskfagets områder, og få adgang til et stort

bibliotek med billedkunst, levende billeder og musik, skønlitteratur og

sagprosa.

Undervisning med mål og progressionFind nyskrevne undervisningsforløb til de centrale områder i danskfaget.

Alle forløb er formidlet i elevhøjde og suppleret med lærervejledninger.

Læringsmål og oplæg til evaluering omslutter hvert undervisningsforløb.

BiblioteketDet omfattende bibliotek indeholder mere end 400 tekster, sange, fo-

tos, kunstværker, levende billeder og et udvalg af ikke-fiktive tekster.

Biblioteket er organiseret, så du kan finde både kanoniserede tekster og

de allernyeste genreeksperimenter og sortere teksterne ud fra fx tematik,

genre, periode eller forfatter.

Digitale redskaberLad eleverne gå på opdagelse i ArtLine, og brug de interaktive

AnalyseCirkler til at gå tæt på danskfagets tekster.

dansk.gyldendal.dk

Få 25% rabat ved køb af abonnement.Tilbuddet gælder

året ud!

Få 1 måneders

GRATISprøvelogin!

www.gyldendal-uddannelse.dkTlf. 33 75 55 60

- veje til viden

13393

13393 GYL Ann_Frie Skoler nr 4_Dansk Portal_190x273.indd 1 28/09/11 15.10


Indhold

Man bliver helt forlegen af al den op-mærksomhed, uddannelsesområdet får i Helle Thorning-Schmidts regerings-grundlag. Kun den økonomiske politikfår en mere fremtrædende plads i rege-ringsgrundlaget.

Og skal man tro den på ordet, bliver uddannelse omdrejningspunktet for den nye regerings reformpolitik. Det er her, der skal investeres.

Men politik handler ikke bare om, hvad politikerne siger. Nok så interes-

sant er det, de ikke siger. Og de frie skoler findes ikke i re-

geringsgrundlaget. Jo, til allersidst for-sikrer regeringen, at efterskolen skal være økonomisk overkommelig for alle, men derudover står der ikke et ord om de frie skoler.

Er tavsheden ildevarslende? Er intet nyt godt nyt? Eller er de frie skoler bare den pinlige onkel, man ikke nævner ved familiefrokosten? Thomas Kehlet, redaktør

Det er ikke det, du siger...

Foto Jens Hasse

REDAKTØREN MENER

I hvert nummerKORT OG GODT I 10

KORT OG GODT II 28KURSUSKALENDER 29

FRIKVARTER 30LEDERKLUMME 32

STILLINGER 33NY VIDEN 36KOLOFON 37

NAVNLIGT 38FORENINGEN MENER 39

FORSIDE LENE ESTHAVE

DET BLIVER I FAMILIEN

4 Knasmed kærligheden154 ledere har svaret på spørgsmål om deres syn på kærlighed mellem kolleger.

ØKONOMISK UFØRE

12 Hvertredjegrund-skoleiøkonomiskuføreElevtallet falder og egenkapitalen smuldrer. Skyerne trækker sammen om mange skoler.

NY REGERING

14 NyministervarslerskolerevolutionPortræt af Christine Antorini.

LEDELSE UDEN ET ORD

22 Lærledelse afhestenHesten reagerer lige som de folk, du leder. Reportage fra et usædvanligt lederkursus.

NORMKRITISK PÆDAGOGIK

26 Pædagogik udenkønForeningen Køn i Pædagogik vil give pædagogikken et normkritisk eftersyn.

Dansk

Mød os på Uddannelsesforum – 8.-9. november

Danskundervisningen er gået online – for alvor!Gør din danskundervisning digital med en lang række nye undervis-

ningsforløb inden for danskfagets områder, og få adgang til et stort

bibliotek med billedkunst, levende billeder og musik, skønlitteratur og

sagprosa.

Undervisning med mål og progressionFind nyskrevne undervisningsforløb til de centrale områder i danskfaget.

Alle forløb er formidlet i elevhøjde og suppleret med lærervejledninger.

Læringsmål og oplæg til evaluering omslutter hvert undervisningsforløb.

BiblioteketDet omfattende bibliotek indeholder mere end 400 tekster, sange, fo-

tos, kunstværker, levende billeder og et udvalg af ikke-fiktive tekster.

Biblioteket er organiseret, så du kan finde både kanoniserede tekster og

de allernyeste genreeksperimenter og sortere teksterne ud fra fx tematik,

genre, periode eller forfatter.

Digitale redskaberLad eleverne gå på opdagelse i ArtLine, og brug de interaktive

AnalyseCirkler til at gå tæt på danskfagets tekster.

dansk.gyldendal.dk

Få 25% rabat ved køb af abonnement.Tilbuddet gælder

året ud!

Få 1 måneders

GRATISprøvelogin!

www.gyldendal-uddannelse.dkTlf. 33 75 55 60

- veje til viden

13393

13393 GYL Ann_Frie Skoler nr 4_Dansk Portal_190x273.indd 1 28/09/11 15.10

UNDERVISNINGSMATERIALER

18 TabletsertjekkedenårdevirkerBåde efterskoler og grundskoler for-søger sig med iPads og andre tablets.

4 F R I E S KO L E R N R . 4 · 1 0 . O K TO B E R 2 0 1 1

KnasmedkærlighedenPå tværs af skoleformer er der ganske store for-skelle på, om lederne synes, det er en god ide at have kærester og ægtefæller ansat

DET BLIVER I FAMILIENAf Ulrik Andersen · [email protected]

Skoleledere og forstandere på frie skoler kommer ikke farende med

roundup, når kærligheden blomstrer på lærerværelserne på de frie skoler. Men de går heller ikke ligefrem og gøder den. Det er konklusionen på en rundspørge blandt 154 ledere og forstandere, som Frie Skoler har lavet. I hvert fald hvis man ser på skoleledere i samlet flok. For på tværs af skoler og skoleformer varierer indstillingen en del. Ikke mindst på spørgsmålet om, hvorvidt det er en god ide at ansætte ægtefolk.

Adspurgt, om det er hensigtsmæs-sigt at ansætte en ægtefælle til en i for-vejen ansat lærer, svarer 37, 2 procent af lederne, at de er helt eller overvejen-de enige i, at det er uhensigtsmæssigt. Lidt flere, 45,2 procent, ser ingen eller få problemer.

Men hvad så, når kærligheden opstår mellem to lærere, som allerede er ansat? Kan begge lærere så blive? 96 procent af lederne svarer bekræftende, så umiddelbart ja. De uddybende svar viser dog, at virkeligheden er lidt mere kringlet. Flere siger, at det er afhæn-gigt af omstændighederne, andre, at selvom det ikke er fyringsgrund, så komplicerer det hverdagen, og så er der skoleledere, som vil skride ind over for utroskab. Og endelig er der ledere, der har svaret ja, men som overvejer at gøre det til personalepolitik, at den ene

må flytte job, hvis to lærere begynder at danne par.

Erfaringer ser ud til også at påvirke ledernes syn på forhold mellem lærer-ne. Ledere, der har oplevet problemer forårsaget af kærlighed eller brud mel-lem lærerne, er generelt mere kritiske over for at ansætte ægtefæller.

I alt har knap hver tredje leder op-levet problemer, så i de fleste tilfælde fungerer kærligheden på lærerværel-serne tilsyneladende fint. Men de uddy-bende svar fortæller historien om, at når det går skævt, ja, så kan det virkelig også gå skidt. Specielt virker det til at være brud og affærer, der gør ondt på arbejdsmiljøet.

SværkærlighedpålilleskolerPå tværs af skoleformerne er der store forskelle. Samlet har kun 30 procent af lederne oplevet problemer med pardannelser og brud, men det gælder 75 procent af lilleskolelederne. Peter Højgaard Pedersen, sekretariatsleder i Lilleskolerne, har et par bud på hvorfor.

»For det første tror jeg, det kan have noget at gøre med skolestørrelse. Jo mindre skole, desto vanskeligere kan problemerne blive. For det andet ar-bejder lilleskolerne ofte med meget tæt teamsamarbejde mellem lærere, der investerer meget af sig selv. Måske gør det krydspresset mellem det professio-nelle og familielivet mere følsomt«.

BONUSINFOl:Kvindelige skoleledere er mere skeptiske over for at have ægtefæller ansat på deres skole end de mandlige ledere. Halvdelen af de kvin-delige skoleledere er helt eller overvejende enige i, at det er uhensigtsmæssigt at ansætte en ægtefælle til en i forvejen ansat lærer. Blandt de mandlige ledere er det kun knap 30 procent. Der er også flere af de kvindelige ledere, der er skeptiske over for at lade lærere undervise egne børn/børnebørn.

BONUSINFOll: Halvdelen af de 154 skoleledere og forstandere mener, det bør tilstræbes, at lærere ikke underviser egne børn eller børnebørn. Godt 20 procent er helt eller overvejende uenige.

Peter Højgaard Pedersen anbefaler skoler at forholde sig til spørgsmål om kærlighed i personalepolitikken. Hvad de bør skrive, må hver enkelt skole gøre op med sig selv, mener han, men afkrævet en anbefaling om kærlighed og arbejdsliv siger han:

»Hårdt presset vil jeg sige, at det ofte er noget rod«.

EnstyrkepåefterskolerEfterskoleforstandere er tit betydelig mere åbne for at ansætte ægtefæller end skoleledere på frie grundskoler. Troels Borring, formand for Efterskoleforenin-gen, har selv både dannet lærer- og for-standerpar med sin kone, og det er efter hans eget udsagn gået ”rigtig godt”. Han tror, efterskolernes tradition for forstanderpar spiller ind i forstandernes større åbenhed over for ægtefæller på arbejdspladsen.

»Jeg er slet ikke bange for det og synes, det er fantastisk, hvis man kan tilknytte en familie, som bor i skolens boliger. Fra skolens og elevernes vinkel anser jeg det som en stor kvalitet, og så er det op til den enkelte familie at sætte de grænser mellem det private og arbejdslivet, som de har brug for«, siger Troels Borring. n

Se alle resultater af undersøgelsen blandt ledere og forstandere på frieskoler.com


Foto Lene Esthave

Det gav et gib i Ida, for sådan svarer en lærer altså ikke, når en elev beder om hjælp.

”To minutter, snuskegøj”. Men nu er han altså også hendes far, og det var

første og hidtil eneste gang, Henrik Kusk faldt igen-nem og snublede i far- og skolelederrollen.

For ellers holder familien Kusk hjem og skole ad-skilt. Når de skilles på p-pladsen foran Aller Friskole, siger børnene, ”hej, far” og trisser ind i deres klasser, og indtil de igen samles på p-pladsen, hedder han Henrik og er skoleleder.

Og bortset lige fra den ene gang giver det ikke problemer at være både far, lærer og skoleleder. Og måske går det så gnidningsfrit, siger Henrik Kusk, fordi det var ham, der kom sidst. Efter 17 år som lærer på Åbenrå Friskole blev han sidste år leder på skolen, hvor hans børn i dag går i 6. og 8. klasse.

Men det kræver noget. For eksempel er det hans

kone, Lise Post, som tager til møder på skolen, og det er hende, der får telefonen, hvis viceskolelederen ringer om noget med børnene eller deres klasse – for det er viceskolelederens bord.

For børnene er det ikke noget særligt. Kresten Kusk, som går i 8. klasse, er ligeglad med, hvem der står bag katedret, bare han lærer det, han skal.

»Jeg er kold«, siger han. For Ida Kusk, som går i skolens 6. klasse, er det

heller ikke noget særligt. Men det betyder jo, at far ikke kan være med, når klassen kommer til hendes fødselsdage. Så er det mor, der står for det.

Henrik Kusk forsøger at planlægge, så han ikke underviser sine egne børn, men det hensyn behøver man ikke at tage, mener Ida Kusk. Faktisk kan det virke helt omvendt, mener hun, for så øver man sig ikke i at huske, hvornår far er Henrik, og hvornår Henrik er far. n MHV

Farveltil'far'og'snuskegøj'


Foto Henning Hjorth

Anne Grete slentrede ned ad villavejen med kusinen under armen en sommerdag. Pigerne skulle over til en ven et

par huse derfra. En cykel kom susende forbi og bremsede hårdt op foran de to. På cyklen sad Ulf, vennens tvillingebror.

»Og så har Anne Grete være lykkelig lige siden«, klukker Ulf lunt.

Han var 18 år, Anne Grete 17, og de to blev kærester.I dag er de to henholdsvis 62 og 61 år og tager imod på

deres fælles arbejdsplads, Taastrup Realskole. Anne Gretes hår er kort med grå stænk, Ulf matcher hendes bluse med en nystrøget blå skjorte og sit korte grålige hår. Vi sætter os på lærerværelset, ved Anne Gretes bord ved vinduet i den forre-ste ende af lokalet. Ulfs bord, hvor han spiser frokost, er i den anden ende af lokalet.

Ulf var først ansat som timelærer på et HF-kursus, men

IndpiskerenogvejviserenDe mødtes som teenagere, blev gift og har været kollegaer på Taastrup Real-skole gennem et helt arbejdsliv. Anne Grete Egede Andersen og Ulf Andersen er enige om, at det har givet flere plus-ser end minusser, blandt andet har de været et stærkt team på studieture.

DET BLIVER I FAMILIENAf Marianne With Bindslev · [email protected]

Detkanværesværtatenesom,hvornårmangårhjemefterskolefesten,menellersgiverdetflerefordeleendulemper

atdelearbejdsplads,menerUlfogAnneGreteAndersen.


da der var en fast stilling på Taastrup Realskole, hvor Anne Grethe havde arbejdet i tre år, slog han til. Parret tænkte ikke nærmere over, at de skulle dele arbejdsliv. Det har de imid-lertid gjort i 35 år nu, og makkerskabet har ført dem langt omkring fagligt, og især geografisk, hvor de har stået for ad-skillige studieture og udvekslinger til Strassbourg, Hamborg, Riga og Berlin. Med Ulf i rollen som vejviser, som den der bevarer overblikket, og Anne Grete som den faglige indpisker, når selskabet når frem.

»Vi ser ens på mange ting, er enige om disciplin, og at der er regler og rammer for samvær og det faglige. Eleverne vil aldrig mærke, at vi er uenige, hverken på studieture eller i klasselokalet«, siger Anne Grete.

»Men, Anne Grete, det ER vi jo heller ikke«, indskyder Ulf, mens han skænker kaffe i koppen. En kande, han har hente på rullebordet. Han er høflig og vil byde på kaffe, men han gør det også, fordi han ved, at Anne Grete ikke kan løfte.

Enhjælpendehånd

I 1996 fik Anne Grete nemlig en diskusprolaps, der gør, at hun har konstante smerter. Siden dengang har hun derfor

måttet nøjes med at arbejde få timer om ugen. »Det er en kæmpe praktisk hjælp, at Ulf også er her. Han

bærer tunge ting for mig. Og når vi er på studietur tager han automatisk nattjansen, for det ved han, jeg ikke kan holde til. Jeg tror, det havde været meget sværere, hvis jeg hele tiden skulle bede andre om hjælp«, forklarer Anne Grete.

De har ikke oplevet, at deres samhørighed uden for lærer-værelset direkte har givet anledning til konflikter i samarbej-det med de andre lærere eller ledelse.

»Jeg er meget opmærksom på at forholde mig objektivt neutralt til eventuelle uenigheder eller konflikter, så længe vi er på skolen«, siger Ulf, der taler roligt, velovervejet og uden den store gestik.

For Anne Grete har det dog ikke altid været lige let, da hun er ’mere styret af sine følelser’, som hun siger med et skævt smil. Og når man arbejder med mennesker om mennesker gennem 35 år og 6 skoleledere, så er der af og til ting, der giver kurrer på tråden til kollegaer og ledere.

»Havde vi arbejdet forskellige steder, kunne man nemmere læsse af hos hinanden. Men vi spiller på den samme bane og SKAL have det til at fungere med kollegaer og ledelse«, siger hun.

FølgeshjemfrafestOg det er da også gået godt. Anderledes vanskeligt kan Anne Grete have det med at trække en streg mellem privat- og arbejdsliv. Hun har en ’tendens til at tænke arbejde hele tiden’, som hun siger. Men hvis hun vil drøfte et eller andet arbejds-relevant med Ulf i weekenden, er standardkommentaren: ’Det har jeg ikke lyst til at snakke om, nu holder vi fri!’.

»Heldigvis, da«, indskyder Anne Grete. For mens Ulf betegner Anne Grete som ’myreflittig og med

tjek på tingene’, så er Ulf i Anne Gretes optik ’en stabiliserende faktor i ethvert lærerteam’. Sådan en, ’der er ens over for alle altid, som er rolig og afbalanceret.’ Ild og vand, yiang og yang - eller i hvert fald to ægtefæller, der supplerer hinanden godt.

Spørgsmålet er, om der overhovedet ikke har været noget, der har været svært?

»Jo«, siger Anne Grete og kigger ned på papiret, som hun holder i hånden som for at tænke sig om.

»Tit har vi været uenige om, hvornår vi skulle tage hjem efter en julefrokost eller sommerfes«, siger hun.

»Jeg vil gerne sikkert hjem«, joker Ulf og lader dermed an-tyde, at Anne Grete ofte ønsker at blive lidt længere og drikke lidt mere end han.

»Men så finder vi et kompromis. Når Ulf siger, at han vil hjem, så siger jeg: ’Nu er jeg til fest!’ og så bliver vi måske en time eller to længere som et kompromis. Men vi har altid fulg-tes hjem«, siger Anne Grete og lægger listen til side.

»Dybest set synes jeg, at vores arbejdsliv mere end noget har beriget vores privatliv«, siger Anne Grete, og Ulf supplerer:

»Vi har ofte haft lærere boende i forbindelse med udveks-ling. Det har været spændende, og vi har fået private venner i Berlin, som vi ofte har besøgt hele familien«, siger han og tilføjer:

»På den måde har det været privilegeret. At kunne dele arbejdslivet«. n

»Jegermegetopmærksompåatforholdemigobjektivtneutralttileventuelleuenighedereller

konflikter,sålængevierpåskolen«.ULF ANDERSEN.


Arne Pedersen har behandlet rigtig mange sager, hvor familiære bånd ska-ber problemer på skolen. Det er endda hans erfaring, at når den slags konflikter opstår, har sagerne en tendens til at eskalere og blive meget svære. Også fordi parterne så pludselig har ekstra meget på spil. Nu handler det ikke bare om et problem på jobbet, som man skal finde en professionel løsning på – nu går konflikterne tværs gennem lærerværel-set hen over spisebordet og ret ind i ægtesengen.

Så hvis man spørger Arne Pedersen, vil han henlede opmærksomheden på de risici og problemer, der er.

»Det er vigtigt, at man er bevidst om dem«, siger han.

FingrenevækEn tredjedel af de større danske virk-somheder har regler for parforhold på arbejdspladsen, og i de fleste tilfælde forbyder virksomhedernes kærligheds-politik, at chefen fletter fingre med en, som han samarbejder med eller har ledelsesansvar for.

Og hos konsulentbureauet Bøgetorp er chefkonsulent Leo Bøgeholm Madsen lige så konsekvent: Chefen på en skole må ikke være gift med en, han samarbej-der med.

»Det giver bare bøvl«, siger han. Leo Bøgeholm Madsen, der blandt

andet har ledererfaringer fra LEGO, ved

fra sit konsulentarbejde på skoler, at der findes rigtig mange lærer/leder-par. Men selv om det sjældent skaber de helt store problemer, er det lige så sjældent problemfrit. Blandt andet vil der altid opstå tvivl om, om beslutningen er ren, når skolelederen skal afgøre noget, som involverer ægtefællen.

LivsformenskaberforholdEbbe Forsberg, der er sekretariatschef for Danmarks Privatskoleforening, mener imidlertid ikke, at man kan lave regler for kærligheden på de frie skoler. Eller rettere: Det kan man sagtens, men de vil aldrig virke. For livet er stærkere end reglerne, mener han:

»At arbejde på en fri skole er en livsform, hvor de fleste investerer mere end deres arbejdskraft. Og derfor er det også helt naturligt, at man finder sam-men med andre, som har det på samme måde«, siger Ebbe Forsberg.

Ja, det er ikke alene naturligt, det er smart, mener privatskolemanden.

»Når arbejdet i den grad er en livs-form, er det praktisk, hvis ens partner har det på samme måde. Det giver større forståelse for og overbærenhed med de investeringer, man bliver nødt til at lave«.

Men, tilføjer Ebbe Forsberg, medal-jen har også en bagside. Bliver man gift med en fra skolen, kan jobbet komme til at fylde det hele, og så er man meget

Giftmedchefen eller i seng med fjenden?

DET BLIVER I FAMILIENAf Mikkel Hvid · [email protected]

På mange virksomheder er det forbudt, men på de frie skoler er det meget almindeligt, at chefen kysser en medarbejder godnat

»Om vores chefer må have et for-hold til underordnede? Ja, det

må de gerne, når bare de lige husker at aflevere deres opsigelse næste morgen (...) Et kys til en julefrokost – så er det ud. Og det er chefen, der må gå, ikke medarbejderen«.

Så klart svarede den daværende chef for Berlingske Tidende, Arne Ullum, da han blev spurgt om mediehusets holdning til chefer, der er gift med en medarbejder.

På de frie skoler trækkes linjerne mindre skarpt op. Godt en fjerdedel af de ledere, som har svaret på Frie Skolers undersøgelse, er gift med en lærer på skolen (se side 4). SeudfordringeniøjneneFrie Skolers Lærerforening har ingen politik for, hvordan man rådgiver skolerne om spørgsmålet, men formand


Giftmedchefen eller i seng med fjenden?

sårbar, hvis noget går galt, på jobbet eller i privaten.

KvalifikationerneskalværederChristian Petersen fra Efterskoleforenin-gen ligger på linje med Ebbe Forsberg: Det er umuligt at lave regler, som forbyder, at lærerne kysser med lederen og omvendt.

Og måske er det heller ikke nød-vendigt, siger Christian Petersen, for i betragtning af, hvor mange ægteskaber der findes mellem skolens leder og en lærer, skaber det forbløffende få problemer.

Men, siger Christian Petersen, der findes et par vigtige tommelfingerreg-ler, som skal overholdes, hvis blandede ægteskaber skal fungere. For det første er det vigtigt, at begge parter ansættes på deres kvalifikationer. Hvis en skole ansætter et forstanderpar, fordi den vil have den ene som leder, må den anden ikke bare komme med i købet. Det vil give problemer, rygter og snak. For det andet skal man vide, at den lærer, som er gift med lederen, vil blive opfattet som en del af ledelsen.

»Lærerne vil aldrig kunne tale frit, mens lederens ægtefælle er til stede«, siger Christian Petersen.

ÆgtefællenbliverensomDet oplevede Maj-Britt Schou Buch.

Sammen med sin mand, Thomas

Buch, og en række andre opbyggede og udviklede hun Idrætsefterskolen Ulbølle – en idrætsefterskole til elever med særlige behov.

Da skolen stod færdig, søgte alle fra initiativgruppen job, men kun fire blev ansat. Thomas Buch blev forstander, Maj-Britt Schou Buch lærer, og ansæt-telserne gik lige efter bogen. Men det var ikke let.

»Jeg oplevede ind imellem, at jeg var ensom«, siger Maj-Britt Schou Buch.

»Når du er gift med din leder, befin-der du dig i et ingenmandsland. Du er ikke en del af ledelsen, og uanset hvor fantastiske, søde og forstående den øvrige personalegruppe er, så bliver du ikke 100 procent en del af det øvrige fællesskab«.

Maj-Britt Schou Buch følte sig i pe-rioder udenfor og i klemme – for, hvor hørte hun til? Arbejdslivet faldt bedre på plads, da hun søgte og fik stillingen som viceforstander på skolen.

»Så fik jeg pludselig en identitet, der var nemmere at jonglere rundt i«.

ÆgteskabkræverbevidsthedMaj-Britt Schou Buch glæder sig over, at hun ikke fik jobbet som en del af en pakkeløsning.

»Hvis jeg skal være viceforstander, skal jeg have jobbet på grund af mine specialpædagogiske og ledelsesmæs-sige erfaringer, ikke fordi min mand er

forstander«.Alligevel er det ikke uproblematisk at

køre et så tæt parløb på en skole. »Det kræver meget bevidsthed og

struktur. Og det er afgørende, at skille tingene ad, så der bliver tydelige græn-ser mellem job og fritid«, siger hun.

Ingenægtefæller,takLederforeningen Frie Skolers Ledere har ingen politik på området, men formand-en, Mogens Lorentzen, synes personligt, at det fungerer bedst, når der ikke er amourøse bånd mellem lærer og leder.

»Det er lige som med et fodboldhold – her går træneren heller ikke i bad med spillerne, for de skal have et frirum til at tale, uden at han er der. Og det frirum mister lærerne, hvis lederen er gift med en af dem«.

Mogens Lorentzens egen skole, Skær-bæk Realskole, har faktisk et princip om, at man aldrig ansætter ægtefæller. Men mange skoler ser anderledes på det, og det blander lederforeningen sig ikke i.

»Men hvis jeg bliver spurgt til råds, vil jeg sige, at man skal være opmærk-som på, at den lærer, som er gift med lederen, kan føle sig isoleret på lærerværelset. Det er en pris, man skal være opmærksom på«, siger Mogens Lorentzen. n


Åbenthuspåefterskolensomendnuikkefindes

Over 500 var med til generalprøven på Efterskolen for Scenekunst Heine Boe sov uroligt natten før Efter-

skolernes dag, for som forstander for en efterskole, som endnu ikke findes, stod der ekstra meget på spil for ham. Dagen ville give det første fingerpeg om, om der

Kort og godt

Foto Mikkel Hvid / Frie Skoler

Danske kvinder sparer markant mindre op til pension end mænd, og kvinderne er i de seneste år sakket bagud. I 2005 indbetalte kvinder og mænd i gennem-snit samme andel af lønnen til pension, men i årene derefter har mændene kon-sekvent indbetalt mest. Det fremgår af helt nye og ikke tidligere offentliggjorte tal fra brancheforeningen Forsikring og Pension.

Den nye statistik bekræfter tendensen til, at kvinderne styrer mod en alderdom med færre penge mellem hænderne end mændene, skriver FTF.dk.

Bente Sorgenfrey, formand for FTF, si-ger, at de nye pensionstal er et symptom på et kønsopdelt arbejdsmarked, hvor kvinder tjener mindst.

»Når kvinderne stilles lønmæssigt ringere i arbejdslivet, så gør de det også, når de går på pension. Samtidig ved vi, at kvinderne lever længere end mænd«, siger FTF-formanden.

Målt i kroner satte mænd i 2009 i gennemsnit 49.000 kr. ind på pensions-kontoen, mens kvinder kun satte 37.871 kr. ind på pensionskontoen. TKE

Kvindersparermindreoptilalderdommen

Flereefterskolerharunderskud20 procent af efterskolerne kørte med underskud i 2010. Året før gjaldt det 14 procent af dem.

Det viser en analyse, som revisions-firmaet BDO har lavet på baggrund af skolernes regnskabstal.

Men selv om flere efterskoler har underskud, faldt det gennemsnitlige un-derskud på skolerne fra 630.000 kr. til 585.000 kr. Så fleres skoler har mindre overskud. Til gengæld faldt det gennem-snitlige overskud også, fra 762.000 kr. til 714.000 kr. MHV


er plads til en ny efterskole i Aarhus-området.

Men dagen overgik alles forventnin-ger. Solen skinnede, flagene blafrede, og over 500 gæster lagde vejen forbi den gamle landbrugsskole, som efterskole-kredsen har købt.

»Så mange havde vi slet ikke drømt om. Ikke i vores vildeste fantasi«, fortæl-ler Heine Boe.

DagengavenforsmagEfterskolen for Scenekunst, som skal ligge i Malling, fik ti tilmeldinger på blokken og kontakt til 90 interesserede.

Og så havde både gæsterne og de 50 hjælpere fra skolekredsen en flot dag med masser af musik, teater og dans. Især forskellige kunstneriske indslag glæder Heine Boe, for de giver et godt billede af den skole, som er på vej: en skole, som samarbejder aktivt med det kreative miljø i og omkring Århus.

»Vi vil gerne bryde den osteklokke-mentalitet, som vi synes præger mange efterskoler. Vi vil styrke kontakten til de kreative kræfter og sige: Vi tror, vi kan have gavn af hinanden, så kom og lad os samarbejde«.

IdrætsskolernevistevejenIdrætsefterskolerne har vist vejen, mener Heine Boe. De samarbejder med klubber og foreninger. Hvis nogle af de kreative efterskoler følger i deres spor, vil de kunne gøre det samme, som idrætsefterskolerne gjorde: trække nye elevgrupper til efterskolen.

»Gennem samarbejdet med forenin-ger, hvor de unge i forvejen er, tror jeg, det bliver mere legitimt for dem, der dyrker musik og teater, at tage et år på en efterskole. Jeg tror, at vi kan få fat i nogle af dem, som ellers vælger efter-skolen fra«, siger han. MHV

Foto Mikkel Hvid / Frie Skoler

LR-SfraDFLaflø-serAVpåNVFSLaust Riis-Søndergaard har lånt chef-stolen på Nationalt Videncenter for Frie Skoler (NVFS). Stolen blev ledig, da den hidtidige centerleder, Annette Vilhelmsen(AV), byttede den ud for en af SF’s taburetter i Folketinget.

Laust Riis-Søndergaard(LR-S), der er lektor på Den frie Lærerskole (DFL) i Ollerup, kender centeret udmærket. Han har nemlig gennem længere tid været udlånt til centret. Styregrup-pen forventer, at Annette Vilhelmsens afløser er fundet inden årsskiftet. MHV

Frivilligefraskolekredsenhavdetravltmedattageimoddeover500gæster,somlagdevejenomkringEfterskolenforScenekunst.

SeminarfordenysgerrigeAt tale sammen, have det sjovt og måske blive lidt klogere. Det er grundtanken og formålet med en række gratis seminarer, Lærernes a-kasse arrangerer for medlemmer over fem gange i det ganske land i oktober og november. Og der er lagt op til et anderledes seminar, et asymmetrisk seminar, hvor deltagerne ikke oplever det samme, og dermed får et sjovt og interessant udgangspunkt for en sam-tale i og med, at den ene ved noget, den anden ikke ved.

Overordnet er temaet ”At åbne verden”, og redskabet er fem ildsjæle - Vincent Hendricks, professor i filosofi, Henrik Høeg-Olsen, professor i psykologi, Lars Detlefsen, manu-skriptleder Den Danske Filmskole, Johan Olsen, musiker, forsanger i Magtens Korridorer, og Rikke Rønholt, sportskvinde, dansk mester i 800 meter - som åbner verden på hver deres måde. De fem ildsjæle optræder i hvert sit rum, men delta-gerne ved ikke hvem, der optræder hvor, og kan frit besøge de fem rum eller bruge tiden til at sludre med an-dre deltagere i fællesrummet i de fire timer seminaret vare . Seminarerne finder sted i Hjørring 27.10, i Århus 1.11, Odense 10.11, Esbjerg 22.11 og på Frederiksberg 24.11. TKE

Se annonce side 21.

FTFserpåpsykiskarbejdsmiljøHovedorganisationen FTF er i gang med at undersøge det psykiske arbejdsmiljø blandt lærere og andre FTF-faggrupper. Udover fokus på fx følelsesmæssige krav, vold og stress på arbejdspladsen skal undersøgelsen samtidig dokumentere effekten af både dårligt psykisk arbejds-miljø og arbejdsmiljøindsatser på arbejdspladsen. Hvis du bliver kontaktet på mail eller telefon, håber FTF, at du vil svare på spørgsmålene til gavn for udvikling af arbejdsmiljøet. TKE

Foto Istockphoto


ØKONOMISK UFØREAf Mikkel Hvid · [email protected]

35 procent af de frie grundskoler kørte med underskud i 2010. Det er en stig-ning i forhold til 2009, hvor 29 procent af regnskabstallene lå under nul.

Fjerner man skolefritidsordningerne (SFO’erne) fra regnskabet, ser det endnu værre ud. Så blinker advarselslamperne på 64 procent af de 424 frie grundskoler.

Det viser en analyse, som revisionsfirmaet BDO har lavet på baggrund af de 2010-regnskaber, som skolerne har afleveret til Undervisningsministeriet.

Og uanset, hvor man leder i rapporten, trækker skyerne sammen. Elevtallet falder. Egenkapitalen smuldrer. Og det samlede overskud på driften dykkede med 41 procent fra 108 til 64 mio. kr.

Alt i alt mener BDO-revisorerne, at 87 af 424 skoler er så kriseramte, at de må tage skeen i den anden hånd, fortæller revisor Torben Hvidbjerg. Især, fortsætter han, fordi fremtiden efter alt at dømme bliver endnu sværere økonomisk: Koblings-procenten reduceres, så skolernes tilskud falder, og samtidig vokser udgifterne til blandt andet lønninger i den kommende overenskomstperiode (se anbefalingerne).

BDO forklarer sektorens svage økonomi med tre faktorer: Overenskomsten i 2008 øgede lærerlønningerne og dermed skolernes udgifter. Statstilskuddet følger ikke prisudviklingen. Og skolerne har ikke været gode nok til at rationalisere.

Det sidste viser sig i en særlige analyse, BDO har lavet. Af den fremgår det, at lønudgiften per elev vokser med de skoler, som har underskud, mens den falder på de skoler, som har overskud. Den gennemsnitlige lønudgift per elev lå på 43.468 kr. på skoler med underskud, mens skoler med overskud slap med 39.531 kr. per elev.

Værst ser det ud på de 55 skoler, som havde underskud i regnskabet og kun har rede penge til at betale en fjerdedel af den kortfristede gæld, de har. Torben Hvid-bjerg, der har været med til at lave analysen, frygter, at en del af dem ikke overlever skoleåret ud.

»Det ser meget svært ud, og jeg ved fra min egen kundekreds, at de allerede kæmper bravt«, siger han.

Ole Mikkelsen, som er konsulent på Friskolernes kontor, er enig i, at tendensen ser uhyggelig ud. Men man må også tage den med et gran salt, mener han.

»De frie skoler har tidligere vist, at de har en fantastisk evne til at overleve – netop fordi det er en skole, og folkene bag den brænder for den«. n

HvertredjegrundskoleiøkonomiskuføreSkolefritidsordninger redder en tredjedel af skolerne fra røde tal på bundlinjen

AnbefalingerPå baggrund af regnskabsanaly-sen anbefaler BDO • Øg indtægterne ved at hæve forældrebetalingen• Sæt klassekvotienten op, så udgifterne per elev falder• Hold igen med udgifterne• Mobiliser forældre- og støt-tegrupper• Lav en langsigtet plan med fokus på det mest nødvendige.

Se mere under skoler på www.bdo.dk.

»Genereltserdetudsomom,at

skolermedunder100eleverfårunderskud,

mensstørreskolerharoverskud«.TORBEN HVIDBJERG, BDO

Foto Istockphoto


1400 skoler tager ikke fejl!

Skole- og SFO-løsning- Planlægning og administration af medarbejdernes tid- Administration af børn og unge- Information og kommunikation via app, web og SMS

Læs mere på www.tabulex.dk

Tabulex Fri- og Privatskole- komplet it-løsning til din skole

SFO på et minut!Scan koden og se videoen her.

Annonce Frie skoler A5 - september 2011 tilrettet version 3.indd 1 15-09-2011 18:50:44

Det er godt for læreruddannelsen, at regeringen flytter den fra Undervisningsministeriet til Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående uddannelser. For her hører lærer-uddannelsen hjemme, mener rektor for professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann.

I den radikale Morten Østergaards nye ministerium vil læ-reruddannelserne blandt andet kunne nyde godt af universite-ternes forskning i pædagogik og uddannelse, siger han.

»Placeringen vil styrke arbejdet med at forskningsforankre lærerfaget«, siger Stefan Hermann, som dog understreger, at mere forskning ikke må føre til en akademisering af lærerfaget.

»Læreruddannelsen er en professionsuddannelse, og den

har ikke primært brug for akademiske æggehoveder«, siger han.

Stefan Hermann har ved flere lejligheder talt for en styrkelse af sammenhængen mellem læreruddannelsen og skolerne, men han tror ikke, at den sammenhæng svækkes yderligere af, at uddannelsen flytter væk fra grundskolens ministerium.

»På policy-niveau forsvinder læreruddannelserne fra Under-visningsministeriet, og den del af det flytter over i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelse. Men jeg stoler på, at samarbejdet mellem Christine Antorini og Morten Østergaards ministerier vil være så stærkt, at det ikke betyder det store«.n

Flyttedagstyrkerlæreruddannelsen

NY REGERINGAf Mikkel Hvid · [email protected]

Læreruddannelsen vinder mere end den taber, når den flyttes over i det nye ministerium for videregående uddannelse


Du skal læse opmærksomt og lede længe på Christine Antorinis hjemmesider for at finde ud af, at vores nye

uddannelsesminister er akademiker. Men det er hun. Hun er cand.comm.

Men akademiske titler er åbenbart ikke noget, hun skilter med, og det kan der være en god grund til. For hvis man læser teksten ”Ny nordisk skole”, som hun netop har skrevet sam-men med SF’eren Nanna Westerby, står det hurtigt klart, at det ikke er hos akademikerne, man skal søge løsningen på de

Nyministervarslerskolerevolution

NY REGERINGAf Mikkel Hvid · [email protected]

Christine Antorini har allerede markeret sig tydeligt på det uddannelsespolitiske område – også i forhold til frie skoler

Foto Polfoto

Bookmakerneharlængegættetpå,atChristineAntorinivarpåvejmodpostensomundervisnings-

minister,ogmandagden3.oktoberfikderet.


problemer, uddannelsessystemet står over for. Akademikerne er problemet. Deres tænkemåde og interesser fylder alt for meget i skolesystemet. De har smittet skolen, som er blevet for teoretisk, for virkelighedsfjern og meta-agtig. For akademisk.

KlaritekstenfrastartenMen mens hun holder det skjult, at hun selv har en rem af huden, har hun ikke lagt skjul på sine tanker om og visioner for uddannelsesområdet. Ikke siden Bertel Haarder i 1982 flyttede ind i Frederiksholms Kanal, har vi haft en undervis-ningsminister, der har formuleret sig så meget og så klart om skole og uddannelse. Siden 2005 har hun været Socialdemo-kraternes uddannelsesordfører, og hun har skrevet adskillige artikler om skoler, lærere og uddannelse.

NomadannerskoleI den sammenhæng virker ”Ny nordisk skole”, der står som efterord til Lars Olsens ny bog, ”Uddannelse for de mange”, nærmest som et programskrift for den nye minister. Og går det, som hun prædiker, ligger der spændende tider på lur. Så bliver uddannelserne det område, der kommer til at opleve den næste store reformbølge. Det er gennem reformer på skole- og uddannelsesområdet, at hun vil styrke samfundets nordiske profil: større lighed, mere fællesskab, øget konkur-renceevne, mere grønt, mere smart, mere kreativt.

Den uddannelsesrevolution, Christina Antorini varsler, hviler på tre grundprincipper: For det første skal teori og vir-kelighed kobles sammen. De praktiske fag skal opprioriteres og generobre deres ære og værdighed. Og nye undervisnings-metoder skal sikre en mere jordnær undervisning.

”Vores uddannelsesystem”, hedder det i ”Ny Nordisk Skole”, ”taler først og fremmest til en særlig gruppe af unge: Børn af forældre med en videregående uddannelse. Det skal der laves om på, så alle børn møder en skole for dem, uanset forældrebaggrund, og det kræver, at praksis sættes i centrum for undervisningen”.

For det andet skal fællesskabet styrkes. Efter 20 år med mere og mere individualisering skal fremtidens skole sikre, at forskellige elever og kulturer kan være, lære og udvikle sig sammen. I det ligger der først og fremmest et brud med tan-ken om elevens ansvar for egen læring, som Christine Antorini mener, giver akademikerbørnene en fordel. Men ministeren vil også genindføre gruppeprøver og kollektive arbejdsformer, og pengene skal føres til normalområdet fra specialundervis-ningen, som marginaliserer større og større elevgrupper.

Og for det tredje vil Christine Antorini sikre et partnerskab omkring sin uddannelsesrevolution. Hun vil invitere alle relevante kræfter med i diskussionen om og arbejde med en ny skolevision.

»Ny Nordisk Skole skal være den ramme, hvor en re-formregering indbyder til samarbejde. Det skal være et reelt partnerskab, hvor de centrale aktører i uddannelsessystemet – undervisere, elever, forældre, skoleledere, kommunalbesty-relser – sammen giver hinanden håndslag på at gennemføre reform og forandring. Og sammen udvikler de nye løsninger”, står der i kamp- og programskriftet.

Mange af tankerne er arvegods fra både borgerlige og socialdemokratiske politikere, men i ”Ny Nordisk Skole” bliver de bidrag til en samlet plan.

FraSFtilSChristine Antorinis far var, som sin far, mejerist på det lokale mejeri.

Under et besøg hos sin søster, der havde fundet en mand i Lugano, faldt han for sin nye svigerinde, og han tog den lærer-uddannede, italiensktalende schweitzer med hjem til Jyllinge og Danmark, hvor de i 1965 fik Christine.

Som gymnasieelev meldte hun sig ind i SF’s ungdomsor-ganisation, SFU, og fra 1983 til 1989 sad hun i landsledelsen. Herefter kom hun i partiets hovedstyrelse, og i 1991 blev hun valgt som SF’s næstformand.

Christine Antorini tilhørte SF’s EU-positive fløj og var en af de toneangivende kræfter, da SF i 1991 opgav EU-modstan-den.

I 1990’erne blev Christine Antorinis forhold til de tradi-tionelle kræfter i SF mere og mere anstrengt, og mod årtiets afslutningen forlod hun partiet og politikken til fordel for et job som sekretariatschef i Forbrugerinformationen og siden som vært på DR 2-programmet ”Deadline”.

I 2002 meldte hun sig ind i Socialdemokraterne, og i 2005 blev hun igen valgt til Folketinget.

Christine Antorini dannede fra 2001 til 2008 par med sociologen og samfundsdebattøren Henrik Dahl.

StillerkravtilfrieskolerMange frie skoler vil nikke anerkendende til ministerens sko-letanker, for på en række punkter ligger visionen tæt på det, de frie skoler er kendt for: Praktisk-musisk undervisning. Et værdibaseret fællesskab med stærk forældreopbakning.

Men de frie skoler bør også være spændte på, hvordan mi-nisterens forhold til de frie skoler reelt er, for signalerne flim-rer. På den ene side lovede hun at rulle besparelserne tilbage, på den anden side sagde hun, at det ikke var sikkert at de kom tilbage til de frie skoler. På den ene side talte hun imod besparelserne på efterskolerne, på den anden side undgik hun bevidst at forsvare grundskolerne. På den ene side forsikrer hun, at det frie skolevalg er vigtigt, på den anden side er hun en ivrig fortaler for sociale taxametre på frie skoler. n

VI ARBEJDER FOR DEM

DER ÅBNER VERDEN

11034_LAK_Ann_380x273.indd 4 31/05/11 10.27

VI ARBEJDER FOR DEM

DER ÅBNER VERDEN

11034_LAK_Ann_380x273.indd 4 31/05/11 10.27


UNDERVISNINGSMATERIALER

Tabletsertjekkedenår de virker

Af Anne Noller Nygaard · [email protected]

Hou Maritime Idrætsefterskole har delt iPads ud til alle. Elever og lærere er tændte af tablettens muligheder, men slås med begyndervanskeligheder

sammen, ellers kører det. Men så nemt går det ikke for alle de helt nye iPad-brugere, der i dagens engelsklektion skal lave musiknumre, spillefilm eller dukkefilm på deres nye arbejds-redskab.

FørstegangmedforhindringerDet er kun fjorten dage siden, at alle elever og lærere på efter-skolen fik deres tablets. Og ingen er på forhånd eksperter, så der er en del begyndervanskeligheder, fortæller elev Anders Bek:

»Der er mange ting, vi ikke ved, hvordan virker endnu, og vi kan godt mærke, at det også er lærernes første gang«, siger han.

Engelsklærer Heidi Zülau Jørgensen bekræfter, at der er ting, som ikke fungerer:

»Thank you for listening«,” siger Nahuel Rasmussen og slipper den gangsterattitude, brystkassen var skudt frem

i. Han nikker ud til niende klasse på Hou Maritime Idrætsefter-skole ved Odder, hvor alle har nye iPads liggende foran sig. Den gamle tavle er dækket af en hvid smartboard, hvor et skærm-billede viser lydsporet fra det nykomponerede rapnummer, klassen lige har hørt. En rap på engelsk om at blive voksen. Skrevet og produceret af Nahuel og hans studiegruppe i løbet af de sidste 50 minutters engelskundervisning. Produktionen er skabt i højt tempo på iPaden:

Først et tjekket mindmap på maskinen, så en sangtekst og klar til optagelse af Nahuel, der rapper til musik fra iPadens garageband. Gruppen har kun en smule teknisk bøvl undervejs med at finde ud af, hvordan de forskellige lydspor fungerer

Foto Jens Hasse

Mobilitetenernogetafdetbedstevedtabletværktøjet.Denersånemattage

medoveralt,menerHeidiZülauJørgenspåHouMaritimeEfterskole.


»Det sker, at vi løber panden mod muren her i starten. Lærerne har fået ganske lidt undervisning på forhånd og har mere til gode«, siger hun og tilføjer, at alle prøver at udforske mulighederne:

»Både lærere og elever deler konstant deres viden og er gode til at hjælpe hinanden«.

DukkefilmpåunderentimeSpoler vi tiden en halv time tilbage, finder vi en gruppe på fire drenge i en sofa i fællesrummet. Den første har et mindmap på skærmen med ordene: ”Growing up – crime – boy 17 years old – guns – getting shot,”. Gruppen vil lave en dukkefilm på engelsk om bandekrig i programmet Puppet Pals.

»Vi tager ham her også«, siger sidemanden og flytter med fingrene på skærmen en skummelt udseende dukkefigur ind i et storbyscenarie i beton ved siden af to andre typer og en mystisk abe.

Drengene styrer idéudvikling og instruktion intenst, for produktionen er under tidspres. Andre grupper er søgt udenfor eller op på elevværelser for at finde locations til små spillefilm.

MundtligafleveringMobiliteten er noget af det bedste ved tabletværktøjet. Den er så nem at tage med overalt. Der er i det hele taget mange fordele i forhold til undervisningen, fortæller lærer Heidi Zülau Jørgensen:

»Med iPaden kan jeg for eksempel få eleverne til at lave mundtlige afleveringer på engelsk, lytte til deres optagelser flere gange og så sende min mundtlige feedback tilbage til dem med det samme«.

Det giver hende en ny chance for at få svagere elever i tale, som ellers ikke ville sige så meget højt på engelsk i timerne, fortæller hun.

GlemtevigtigdetaljeGrupperne som har arbejdet med dukkefilm ser lidt slukørede ud. De har ikke kunnet få programmet til at virke, så de kan desværre ikke vise deres film for klassen. Men næste gruppe er klar til at vise deres spillefilm. I let galop springer en fyr fra gruppen mod tavlen med sin iPad, mens han højt siger:

»Vi er klar, men vi glemte en lille detalje. Nu får I se!«Filmen starter med et overfald på åben gade. ”Pfiu, pfiu,”

lyder det, og slagene falder hårdt over en ung mand. Da han er kommet ned på alle fire, sætter kobrøl ind på lydsiden. Der lyder en spredt godmodig fnisen, for gruppen er åbenlyst blevet så optaget af dramaet og lydeffekterne, at de har glemt at bruge det engelske sprog i filmen.

»Now you know how to do it next time«, lyder Heidi Zülau Jørgensens diplomatiske feedback.

Hun samler op på timen med konklusionen:»We saw a lot of good stuff. It was our first time and I know

it was not perfect. But next time we will know a lot more«. n

DesmåfåriPadsPå den nyåbnede friskole Randlevskolen, tæt på

Hou, er det de yngste elever, der har fået iPads i skoletasken. De store arbejder på bærbare Mac-

books, fordi de kan mere.Anden klasse har matematik på skoleskemaet i

dag, og de skal øve plus-hovedregning ved at bruge forskellige applikationer på iPaden. Lærer Søren Lieberknecht Axelsen sætter eleverne sammen to og to, for at de kan hjælpe hinanden.

På skærmene ligger forskellige matematikspil, som spyr plus-stykker ud på forskellige niveauer. Fingrene trykker løs på de rigtige svar og udløser point.

Søren Lieberknecht Axelsen får travlt med at installere applikationer til et par stykker, mens resten går i gang. Det er forskelligt, hvor lang tid eleverne holder sig fanget af regnestykkerne. Så han må også styre de elever tilbage på sporet, der ubemærket er skiftet til en umatematisk app som bogstavleg og hit & run-spil. Han minder om, at det er nyt for alle, at fokus er rykket fra klasseundervisning og matematik-bøger til iPaden:

»Hele vores struktur er ny. Lige fra nye klassekam-merater til den nye undervisning med iPaden«.

Så selvom han har travlt med at få iPad-undervis-ningen til at fungere i dag, så har han en tro på, at det kommer til at gå fremad. Især at det bliver nemmere at lære fra iPaden sammen med sidemanden:

»Det er mit håb, at de bliver bedre til at fordybe sig og hente hjælp hos hinanden to og to«. n

Foto Jens Hasse

Foto Jens Hasse


Jeppe Bundsgaard mener, at vi skal lade være med at kaste skolepenge efter iPads. Han er forsker i kommunikative

kompetencer ved Danmarks Pædagogiske Universitet og har svært ved at finde gode argumenter for at bruge iPads i skolen.

»Der er ikke nogen, som har undersøgt ordentligt, hvorvidt iPads er befordrende for læring«, siger han, og tilføjer, at den i hans øjne ikke egner sig fornuftigt til skolebrug:

»IPaden er mest af alt et hypet legetøj til børn og en fin lille spillekonsol, men ikke et hensigtsmæssigt arbejdsredskab. For eksempel mangler den et tastatur«.

Bundsgaard er også skeptisk overfor de mange apps og læringsmaterialer, der bliver solgt til iPads.

»Meget af det vil jeg karakterisere som slik til børn. Com-puteren gør eleven glad med en lille belønning, som point, når svaret er sandt. Der er kun sandt og falsk. Vi er tilbage i 50'ernes behaviorisme. Jeg synes, det er sørgeligt, at vi hopper på den«, siger Bundsgaard.

Han mener, lærerne mangler efteruddannelse, som i stedet klæder dem på til mere progressiv undervisning:

»Lærerne kommer på alt for mange teknik-kurser, uden at de er koblet til didaktisk tænkning. Man bliver nødt til at udvikle didaktik, som involverer eleverne mere aktivt og sikrer en mere moderne form for læring«, siger han.

Realisten:Lærer,tagmediettildigLotte Nyboe forsker i børn og unges mediebrug og - læring.

PLUSSEROGMINUSSERPlusser • Giver orden i skolematerialet • Sjovt at prøve noget nyt • Sikker teknik• Umulig at pille fra hinanden • Kan vække en om morgenen• Nem at gå til

Minusser• Dårlig stavekontrol• At læse og tage noter samtidig er besværligt• Spil og sociale medier frister• Problemer med at printe • Skærmen knuser ved fald• Tastatur kun på touch screen

Lærere og elever fra Hou Maritime Efterskole og Randlevskolen – en fri grundskole.UNDERVISNINGSMATERIALER

Af Anne Noller Nygaard · [email protected]

ForogimodtabletsiundervisningenIPad er legetøj og ikke et hensigtsmæssigt arbejdsredskab, siger DPU-forkser

Hun er hverken udelukkende begejstret eller maskinstormer, men kalder sin position for realistisk. I hendes øjne findes der ingen gode undskyldninger for ikke at bruge de nyeste digitale medier, som for eksempel iPad, i undervisningen:

»Det er vores alle sammens medier, og vi bliver nødt til at undervise ud fra, at vi er borgere i et medialiseret samfund«, siger hun.

Ifølge Lotte Nyboe må lærerne tage de nye medier til sig: »Lærerne må gøre helt op med, at eleverne kan det hele

og mere til i forvejen«, siger hun. For det kan godt være, at eleverne har forudsætninger

med fra fritiden, men i undervisningssammenhæng kan læreren stadig meget mere end eleverne:

»De kan give faglige indspark både på indhold og form. Og sikre at eleverne bliver kompetente, digitale brugere, der er i stand til at kommunikere gennem de mange forskellige multimediale udtryksformer«.

Hun fremhæver, at det kræver velvilje at investere i det nyeste grej, som for eksempel tablets, så den digitale ma-skinpark er effektiv for alle:

»Man forstår godt, at lærere kan miste modet, hvis de kun har et fåtal af gamle, langsomme computere til rådighed«, siger hun. n

Lotte Nyboe er forfatter til bogen ”Digital dannelse”, Fryden-lund, 2009

Foto Jens Hasse

Forskereeruenigeomværdienaftabletsi

undervisningen.


VI ARBEJDER FOR DEM

DER ÅBNER VERDEN

FOREDRAGET

VINCENT HENDRICKSprofesssor i filosofi RIKKE RØNHOLTdansk mester i 800 m

JOHAN OLSENforsanger i Magtens Korridorer

LARS DETLEFSEN leder af Filmskolens Manuskriptlinje

HENRIK HØGH-OLESEN professor i psykologi

Hjørring seminarium 27/10. Århus seminarium 1/11. Odense seminarium 10/11. Esbjerg seminarium 22/11. Frederiksberg seminarium 24/11

ET ENESTÅENDE FOREDR AG OM HELTE OG HORMONER, HURTIGLØB OG HJERNEHALVDELE. TIL INSPIR ATION I UNDERVISNINGEN.

FOR ALLE LÆRERE OG LÆRERSTUDERENDE.

GR ATIS TILMELDING PÅ FACEBOOK.COM/ARBEJDERFOR

LAK_Foredrag_190x273.indd 1 28/09/11 11.34


Den første, en kvindelige leder, går ind i den runde ind-hegningen og lukker jern-lågen efter sig.

»Er du ok?«, spørger Joan Siiger. Hun står og holder he-sten, som kvinden skal lede.

Kvinden nikker. Hun er ok. Men, hvisker hun, jeg er forfær-delig nervøs. Ikke for hesten, men for at skulle præstere. Hvad hvis jeg ikke kan klare det?

Et tema går igenKvinden og 11 af hendes århusianske kolleger ankom til Læsø i går, hvor de blev indkvarteret på kursus- og rideste-det Krogbækgaard. I tre dage arbejder de med hjælp fra to ledelseskonsulenter med personligt lederskab.

Formiddagen brugte de 12 på at indkredse den personlige ledelsesudfordring, de hver især skal arbejde med.

Mette Møller, som sammen med Joan Siiger står for kurset, guidede dem til at finde temaet. Som ledere, sagde hun, er I vant til at omstille jer og reagere på udfordringer ud fra jeres strategier, og hvad der virker. Måske tænker I: ”Hvis jeg lytter lidt mere, vil medarbejderne snakke mere og tage mere ansvar”, og så prøver I, om det er det, der virker.

Men, sagde Mette Møller, der findes også udfordringer, som vender tilbage. Udfordringer, som man gang på gang render ind i, fordi et blindt punkt skygger for dem, og derfor er det sværere at få øje på mønstret.

»Kender I det?«, spurgte Mette Møller. »Kender I det, at I

LEDERKURSUS UDEN ET ORDAf Mikkel Hvid · [email protected]

lær ledelse af hesten

Lederkursus kendes normalt på mange og lange ord, men et nyt kursus går lige til kernen af det personlige lederskab. Hemmeligheden er en hest

gang på gang møder den samme udfordring – uden helt at forstå hvorfor den vender tilbage til jer?«.

De fleste nikkede. Efter lidt mere introduktion blev lederne sat til – to og to –

at indkredse det personlige ledelsestema, som de hver især vil arbejde med, når de efter frokost skal i ringen.

Du er for sejDen kvindelige leder har udtrykt sit udviklingstema i et spørgsmål: ”Hvorfor bliver jeg altid mundlam, når jeg bliver angrebet?”. Hun går frem til hesten og klapper den forsigtigt.

»Hvor er du sej!«, hvisker en kollega opmuntrende fra den sikre side af hegnet.

»Vil du arbejde alene med hesten, eller skal jeg blive hos dig?«, spørger Joan Siiger.

Lederen vil gerne arbejde alene. »Prøv«, siger Joan Siiger, da hun har lukket lågen efter sig,

»at få den til at gå«.

Dramaet tager tilDen kvindelige leder giver tegn til, at hesten skal gå, og den lystrer. Lederen går opmærksomt ved dens side, højre hånd hviler på dens manke.

En kvart runde når de, så standser hesten. Lederen tøver et øjeblik, så træder hun hurtigt et skridt tilbage, og straks sæt-ter hesten i gang igen.


lær ledelse af hesten

Hun kigger nervøst ud mod de andre.»Stop lige. Hvad skete der lige der?«, spørger Joan Siiger Hesten adlød ikke, siger lederen. Den stoppede, og så gik

den ikke, da hun forsøgte at få den til det. Den stod stille, og hun oplevede at den bare blev stående.

Joan Siiger spørger kollegerne, som står og ser på, hvad de bemærkede. De så, at hesten tøvede, måske fordi lederen var kommet op foran den, men da hun trådte tilbage, gik den som den skulle. Det hele varede kun få sekunder.

»Det kan godt være«, siger en kollega, »at du ikke vidste, hvad du skulle gøre, men din krop gjorde instinktivt det rigtige«.

Joan Siiger nikker, den kvindelige leder smiler. Hun ople-vede, at krisen varede i flere minutter.

»Måske«, siger Joan Siiger, »bliver dramaet større inde i dit hoved end i virkeligheden?«. Hesten er et spejl Derefter er opgaven at lede hesten på afstand.

Lederen skal stå i indhegningens midte og ved hjælp af stemmen og kropssproget lede hesten rundt. Hun skal stoppe den, sætte den i gang, få den til at løbe den modsatte vej, men uden at røre den. Pisken, hun har med, må kun bruges til at vise vejen.

Lederen sætter hesten i gang og stopper den, det går fint, men da hun skal have den i gang igen, begynder den at gå

rundt om hende i stedet for at følge volten. Lederen prøver flere gange, uden held, at få hesten tilbage i sporet.

»Stop lige her«, siger Joan Siiger. »Hvad oplever du, at der sker nu?«.

»Jeg har fuldkommen mistet grebet«. Lederen slår ud med armene, hesten standser op og slapper af.

»Og hesten, hvordan har den det nu, tror du?«. »Den er helt forvirret?«.»Tror du?«.Lederen kigger på hesten. »Den ser nu meget rolig ud«, siger hun. »Ok, den ser rolig ud. Siger det dig noget?«. Lederen kigger igen på hesten. Den står roligt og afven-

tende. Det ser ud, som om den slapper af. Lederen tænker lidt og kigger så på Joan Siiger.

»Måske ... måske projicerer jeg min egen usikkerhed over i den«.

Rørende, tankevækkendeEfter endnu et par runder tager Joan Siiger hesten, og lederen lukker sig ud af indhegningen.

Hun er lettet, meget lettet. Og rørt. Kollegerne slår ring om hende. Det var en stor oplevelse,

når den adlød, siger hun og kigger ind på hesten. Den gav hende noget at tænke på. n

UDVIKLING MED HESTKurset ”Hesteassisteret lederudvikling” er udviklet som et stykke innovationsar-bejde mellem ridelærer Poul Erik Jensen fra Krogbækgård (www.rideferie.dk) og psykologerne Mette Møller (www.key-2see.dk) og Joan Siiger (www.siiger.dk)

Foto Morten Jac


Hvorfor kan ledere lære noget af at gå ind til en hest?MetteMøller(MM): »Hesten er super sensitiv, og den

giver straks en meget ærlig og ren respons på, hvordan du virker på dine omgivelser. Når du som leder beder om respons fra andre i organisationen, blandes den ofte med andre dag-sordner, som gør det vanskeligt for dig at lære af den. Hesten har ikke noget for med nogen. Den reagerer direkte på det, du gør. På den måde finder du hurtigt ind til noget meget centralt i din måde at lede på«.JoanSiiger(JS): »Og fordi hesten er et så stort dyr, og fordi mange er utrygge, når de står ved den, sker der noget særligt i relationen mellem konsulent og lederne. For når lederne oplever, at konsulenten hjælper og støtter, og at det, konsu-lenten siger, faktisk virker i arbejdet med hesten, tør de plud-selig også sætte ord på og dele andre ting, som er svære«.

Men en hest? Kan man ikke bare bestille en coaching-time hos en af jer?JS: »Jo, men vi kan skyde nogle genveje med det her. Fordelen her er, at lederne kan mærke sig selv, når problemerne opstår. Når vi spørger: ”Hvad er det, der sker lige nu?”, kan lederen mærke det. Vi spilder altså ikke tid på at indkredse temaet – lederen står midt i det op oplever det. I en coachingsession er lederen langt mere distanceret fra udfordringerne«. MM: »Vi bruger hesten til at lade lederen kommunikere og gøre erfaringer med det ukendte – med noget, som kan minde om den uvished, man møder, når man som leder arbejder med forandringsprocesser og innovation. I mødet med det nye og ukendte vil din personlige lederstil og måde at lære på træde meget tydeligt frem«.

Ok. Og i mødet med hesten bliver man så opmærksom på et

tema, som påvirker en som leder. Men hvad skal man bruge den opmærksomhed og viden til?MM: »Det afgørende er ikke hesten. Som det stykke natur, hesten er, fungerer den bare som et spejl, og det, du møder i indhegningen, er dig selv – og det er et vigtigt møde. Samtidig får du her mulighed for omkostningsfrit at afprøve andre hand-lingsmønstre end dem, du vælger naturligt eller af gammel vane. Hvis du er vant til at bøje af, når du bliver udfordret, kan du prøve at være mere insisterende og holde fast. Det kan være risikofyldt og ret indviklet at gøre på arbejdspladsen, og samtidig kan det være svært at aflæse effekten på et helt lærerværelse. Men hesten vil straks kunne give dig respons på, hvad der giver effekt. Og du kan få lov at øve dig, indtil trinene sidder i kroppen – som en ny dans, den reagerer straks, og du får en kropslig erfaring med andre handlemu-ligheder. Det er et andet afgørende element: Vi lærer med kroppen, ikke bare med hovedet«.

Men oplever I, at arbejde med heste giver noget andet end tradi-tionelle ledelseskurser og coaching?JS: »Ja, jeg oplever, at du bliver mere opmærksom på din egen andel af de udfordringer, der måtte være, fordi du bliver så tydeligt spejlet af hesten. Og fordi responsen er så tydelig, er det lettere for kursisterne at overføre den læring, de får, til andre mere komplekse situationer. Uden at få skyld eller lignende bliver lederne mere åbne for at spørge: Kan jeg gøre noget andet? Har jeg en andel i den udfordring, vi står over for? Samtidig skaber det en stor varme imellem deltagerne i teamet, da de får øje på hinanden på en ny måde«. n

På www.frieskoler.com findes desuden et interview med ridelærer Poul Erik Jensen.

»Kursetmedhestenudviklerlederenspersonligelederskab,ogudendeteralle

deandreledelsesdisciplinerligegyldige«.JOAN SIIGERAf Mikkel Hvid · [email protected]

Hesten spejler dig som leder

LEDERKURSUS UDEN ET ORD

Foto Morten Jac


Foto Morten Jac

35,-Elevbøger

Når du køber materialer fra DigTea får du automatisk gratis adgang til materialets it-ressourcer.

Opgavedesigner til fri leg med bogens indhold.DigiTavler til brug på interaktive whiteboards mm.

ex. moms

Se alle materialerne på digtea.dk Tlf. 8171 9181

DigTEA.DK

Med drag & dropgiver jeg let mine elever flere opgaver, der ligner bogens.

GraTiS!Opgavedesigner

Skab dine egne supplerende opgaver.

Let og hurtigt!


En lille gruppe lærerstuderende venter småsnakkende uden for

den store sal på Den frie Lærerskole i Ollerup. Der er indkaldt til årets første fællestime, og en studerende spør-ger nysgerrigt bladets midaldrende journalist, »Er du Ane Kirk?«. Snart har omkring 100 studerende bænket sig i salen, et par stykker bakser med power point’en, og en elev byder velkom-men. Alle kigger sig forventningsfuldt omkring, for hvor er foredragsholderen? En høj, tynd, korthåret pige på elevernes egen alder tager ordet:

»Jeg bor sammen med en pige, der lige er begyndt i børnehaveklasse. Hun var meget glad for sin madkasse med racerbiler på. Men efter en uge i skolen, ville hun alligevel hellere have en anden med en sød flodhest på, så hun ikke blev set på som anderledes end de andre piger. Hun blev nemlig mobbet, fordi hun skilte sig ud fra normen«, fortæller Ane Kirk som indledning til sit foredrag. Hun har netop skrevet speciale på Uni-versitetet i Lund om Køn i Pædagogik-

PædagogikudenkønSmid dreng-pige-kasserne væk, og giv pædagogikken et normkritisk eftersyn. Sådan lød opfordringen fra Ane Kirk fra foreningen Køn i Pædagogik, da hun holdt oplæg på Den frie Lærerskole i Ollerup

NORMKRITISK PÆDAGOGIKAf Kirsten Winding · [email protected]

ken og er medstifter af foreningen Køn i Pædagogik.

»Køn og mobning hænger nært sam-men«, fortsætter Ane Kirk.

»Se bare på de mest brugte skælds-ord, som ’klamme luder’, ’bøsserøv’, ’motherfucker ’osv. Som lærere er det jeres opgave at være opmærksomme på den kønsbetonede mobning og lære at tackle den«, siger hun.

»Lærere hjælper børnene med at strukturere verden. Og det gør I ud fra et bestemt normsæt, nemlig jeres eget – uanset om I er bevidste om det eller ej«.

Ifølge Ane Kirk er det lærernes opgave at opbygge en bredt favnende og inkluderende ramme i børnenes hverdag. Alt for mange konflikter slås hen med et hovedrystende ’pigefnidder’ eller ’drenge er jo drenge’. Og det er i virkeligheden en måde at naturliggøre mobningen på. Men ved hjælp af et normkritisk syn kan man ifølge Kirk få fokus over på de reelle konflikter, der ligger under.

»Det kan hjælpe os med at gøre op

* Tolerancepædagogik øger tole-rancen for dem, der falder uden for de gængse normer, fx ikke-hvide, homoseksuelle, handicappede osv. Majoriteten har lov til at diskutere om minoriteten er okay – aldrig omvendt.

* Normkritisk pædagogik fokuserer på normer, der gør, at nogle kommer til at skille sig ud fra majoriteten. Opfordrer til at undersøge og udfor-dre de normer, der tages for givet, og som kan have alvorlige konse-kvenser for dem, der bliver klemt af stereotype normer.

Illustration Claus Riis


Pædagogikudenkøn

med de stereotype opfattelser af, at piger er dygtige og ordentlige, og rigtige drenge er stærke, vilde og ukoncentrere-de. I den forståelsesramme er det for ek-sempel meget svært at blive anerkendt, hvis man er en stille, begavet og flittig dreng - sådan én er i den sammenhæng en afviger fra de traditionelle normer. Og han vil typisk blive mobbet.«

KønoversetiskolelovDer står ikke et ord om køn i den danske skolelov, mens der i den svenske står temmelig meget om, at pædagogikken skal modvirke krænkende behandling og forskelsbehandling uanset køn, alder, etnicitet, tro eller seksuelt tilhørsfor-hold. Og det er ikke tilfældigt, forklarer Ane Kirk. Svenskerne forsker nemlig på dette område, mens vi i Danmark tilsy-neladende slet ikke er opmærksomme på, at der kan være et problem med forskelsbehandling på grund af køn.

»Men det forekommer jo hele tiden«, uddyber hun.

»I en børnehave oplevede jeg engang en gruppe drenge lege, at de byggede en by. En pige kom hen og ville være med, men blev afvist med den begrundelse, at de ikke ville have piger med i deres leg. Det accepterede pædagogerne. Men da jeg spurgte dem, hvad de ville have svaret, hvis det havde været en farvet dreng, der havde bedt om at måtte være med, og drengene så havde sagt, at de ikke ville have farvede med, kunne de ikke svare. Og sådan er det: Vi er meget obs på ikke at diskriminere på grund af etnicitet, men ofte accepterer vi diskrimination på grund af køn«, siger Ane Kirk. TolerancepædagogiksvigterI Danmark arbejder man ud fra en tolerancepædagogik, hvor vi prøver på at lære eleverne at tolerere dem, der er anderledes. Men idet man gør det, deler man også verden op i ’os’ og ’dem’, og ’de andre’ er dem, der skiller sig ud fra normen. Normen er det anerkendte og accepterede, og de andre er dem, vi skal

tolerere. Men hvem vil egentlig gerne ’tolereres’, spørger Ane Kirk?

I den norm-kritiske pædagogik accepterer man i meget videre udstræk-ning forskellighed. Hvis vi snakker køn, er der ikke bare to men mange måder at være på, og det giver en større rummelighed. Her er der for eksempel også plads til drenge-piger og de pigede drenge.

»Alle afvigelser bestemmes jo af, hvad der anses for at være normalt, normen har faktisk afvigelsen som sit eksistensgrundlag. I Danmark har vi for eksempel hvid hudfarve som norm, og andre hudfarver er afvigelser. Og netop i skolerummet er det vigtigt at være bevidst om, hvad der er normen, for eksempel den hvide hudfarve. Det er første skridt på vejen til at begynde at bruge den normkritiske metode, der er opstået som en reaktion på tolerance-pædagogikken – primært i Sverige, men den er nu på vej til Danmark«.

Ane Kirk stopper sin talestrøm og beder tilhørerne i salen diskutere de to pædagogiske retninger. Og som på kom-mando ændres lydniveauet, og en heftig diskussion fylder salen. Fem minutter efter kalder hun igen til samling, og en fælles debat starter. Alle kender situa-tioner, der relaterer til det, hun siger, og kommer med masser af eksempler og kritiske spørgsmål.

»Jeg kan godt genkende tolerance-pædagogikken i det, du siger,« kom-menterer en tilhører.

»Den kan faktisk virke kvælende i sin over-tolerance, når man for eksempel siger: Hvor er det spændende, at du er homoseksuel, hvor er det flot, at du står frem! Det virker jo reelt meget stemp-lende!«.

»Ja, det findes

jo derude«, samler Ane Kirk op. »Og det gælder lige fra vuggestue til

universitetet og ude i arbejdslivet«.

KompåforkantAne Kirk slutter med at komme med en række tip til, hvordan man kan bruge normkritisk pædagogik i fagene. I dansk og historie kan man for eksempel lade normkritiske stemmer komme til orde i valget af tekster og emner og fokusere kildekritisk på, hvilke stemmer der fortæller historierne.

Hun gør også opmærksom på, at man er pioner, hvis man bruger den normkritiske pædagogik, for det er nytænkning. Men se på Sverige, slutter hun. Der er ingen tvivl om, at den norm-kritiske metode er på vej til Danmark. I en svensk børnehave er de for eksempel begyndt at eksperimentere med at kalde børnehavebørnene for ’hen’ i stedet for han og hun.

»Om det lige er den vej vi skal gå, ved jeg ikke«, siger Ane Kirk.

»Men det bliver interessant at følge projektet. I hvert fald vil jeg opfordre jer til at smide de traditionelle dreng-pige kasser væk og give jeres fremtidige pædagogik et normkritisk eftersyn. Det betyder alverden, hvilke rollemodeller vi viser børn og unge«. n

Illustration Claus Riis


Kort og godt

Lidt færre besøgte efterskolerneTilbagemeldingerne fra Efterskolernes Dag tegner et broget billede, fortæller formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring.

Generelt fortæller skolerne om lidt færre besøgende – op til 20 procent færre end normalt. Men med til billedet hører også, at nogle skoler modtog usædvanligt mange gæster. Troels Bor-ring kan ikke se et mønster i, hvem der fik mange, og hvem der fik få.

De efterskoler, Frie Skoler har talt med, beretter, at tilmeldingerne generelt kommer senere end før. Måske fordi familierne ved, at kampen om pladserne er mindre intens.

Men samtidig ser det ifølge Troels Borring ud, som om familierne er meget velforberedte og bevidste om, hvad de søger.

»De virker meget målrettede«, siger efterskoleformanden, som glæder sig over, at interessen for skoleformen stadig er høj. MHV

Foto Efterskoleforeningen

»Hvisvibarefårénkontakt...«Flere kostskoler deltager på Dansk Socialrådgiverfor-enings konference »Socialrådgiverdage«. Her er der mulighed for at møde socialrådgivere, som arbejder med udsatte børn

Den står godt placeret, Havregården Kostskoles stand, lige uden for den store sal på Hotel Nyborg Strand, hvor 720 socialrådgivere i to dage deltager i Dansk

Socialrådgiverforenings »Socialrådgiverdage«. Men hvorfor vælger Havregården Kostskole at have en stand på socialrådgivernes konference?

»Hvis vi skal blive ved med at tiltrække elever, så må vi ud at møde dem, der anbringer børnene«, lyder forklaringen fra skoleleder Morten Jørgensen.

»Begrebet kostskoler eksisterer ikke i lovgivningen - der taler man om eftersko-ler og opholdssteder. Og på trods af at der i mange år har været 11 kostskoler med socialt anbragte børn, så er der stadigvæk mange socialrådgivere, der kun forbinder ordet ’kostskole’ med Herlufsholm«, tilføjer souschef Lise Færgemann. For at vække socialrådgivernes interesse lokker Havregården med en konkurrence med spørgs-mål om kostskolen. Hovedpræmien er en mountainbike, og det skaber den første kontakt.

»Alle stopper op og vil løse opgaven. Og så har de også en faglig nysgerrighed og spørger: Hvad er det for nogle børn, I har? Hvad er det, I kan? Og har I mulighed for at tilbyde noget akut, hvis der er behov for det? De spørger meget ind, så det er rigtig godt«, siger Lise Færgemann.

Om anstrengelserne så i sidste ende giver flere elever er sværere at måle. Men i hvert fald har skolen også i år fyldt op trods kommunernes pressede økonomi.

Ud over Havregården Kostskole deltog også Esrum Kostskole og Skolen på Slots-vænget i ”Socialrådgiverdage”. MRS

SomlediHavre-gårdensPR-

strategideltogkostskolenforandengangpå

DanskSocial-rådgiverforen-

ings»Social-rådgiverdage«

den28.-29.september.

Foto Morten Reil Sørensen

TroelsBorring,

formandforEfterskole-

foreningen.


Kursus-kalender

7.-11. NOVEMBER 2011

DetstoreteaterprojektTeaterarbejde med unge. Odsherreds Teater-skole, Annebergparken 22, 4500 Nykøbing Sj.

Der arbejdes i feltet mellem scene-kunst og teaterpædagogik. Undervi-serne: Eva Klinting, teaterlærer, skue-spiller og forfatter Bjarne Mosegaard Jepsen, teater- og danselærer, Karina K. Sørensen, teaterlærer og Jens Arentzen, skuespiller og instruktør.Se tilmelding og hele programmet: www.nyscenekunst.dk

7. - 10. NOVEMBER 2011

HandsonBaltikumTallin, Estland.

Kvalificere det internationale arbejde, studieture samt den internationale dimension i undervisningen. Møder mellem den enkelte kursist og lærere fra Finland og de baltiske lande. Info: Jacob Clausager Jensen, [email protected]. Se også www.efterskoleforeningen.dk/kalender.

10. NOVEMBER 2011

Engelsklærere-seherQuality Park Hotel, 5500 Middelfart

Mød forfatteren Tim Bowler og få indblik i hans forfatterskab og inspi-ration til, at eleverne får 'kød' på deres egenproduktion. Info: [email protected]. Info og tilmelding til kurset 'Flesh in the Inkpot' på www.sproglaererforeningen.dk.

14.- 16. MARTS 2012

KursusforpraktiklærereidefrieskolerHornstrup Kursuscenter, Vejle

Medlemskursus i FSL - se hele pro-grammet i Frie Skoler nr. 2/2011.Og på www.fsl.dk under Medlems-kursus. Kurset er gratis for FSL's medlemmer. Tilmeldingsfrist: Mandag 10. oktober - først til mølle.

9. JANUAR 2012. EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

DeninternationaledimensionKurset er opdelt i 3 afsnit: Teori om professionel vejledning, almene pædagogiske og didaktiske synsvink-ler og egne vejlederkompetencer i relation til kolleger og praktikanter fra lærerseminarierne i de frie skoler.Instruktør: Helga Borbjerg Han-sen, lektor og cand. pæd. pæd., UC sjælland. Se hele kurset på www.kursusmarkedspladsen.dk. Tilmelding til Henriette Mortensen [email protected] tlf: 7248 1212 inden 14. januar 2012.

Semangeflerekurser:www.kursusmarkedspladsen.dk

Friluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.

Indrykningafkursusomtaler:Bente Lund Larsen · T: 4018 8210 · E: [email protected].

Mødnæstformands-kandidaterneMonica Lendal Jørgensen (kreds 7) og Søren Vogth Hansen (kreds 5) er i den kommende tid på valgturne til kredsene. Her er der mulighed for at høre, hvad de to kandidater vil med fore-ningen, hvilke emner de mener, der skal prioriteres, og så er der naturligvis mulighed for at stille spørgsmål.

Mødedatoerogtidspunktererfølgende:12. oktober: Kl. 19.-20 på Strib Efterskole, Staurbyskovvej 6, 5500 Middelfart (arrangeret af kreds 2 og 8 i fællesskab).

13. oktober: kl. 17-18 Menstrup Kro, Menstrup Bygade 29, 4700 Næstved Næstved kl. 17-18 (ar-rangeret af kreds 7).

25. oktober: KL. 17. Bojesen(Axelborg), Vesterbro-gade 4A 1620 København V. (arrangeret af kreds 5 og 6 i fællesskab).

31. oktober: Kl. 18, Høng Efter-skole, Tranevej 15 - 4270 Høng (arrangeret af kreds 1).

1. november: Kl. 15.30, Frede-ricia Realskole, Købmagergade 72, 7000 Fredericia (arrangeret af kreds 9).

1. november: Kl. 18.00, Korn-mod Realskole, Skolegade 4-12, 8600 Silkeborg (arrangeret af kreds 10).

2. november: Kl. 18 – 19 på Hobro Efterskole, Mariagervej 66, 9500 Hobro (arrangeret af kreds 4).

Foto

Dav

id B

erin

g

Uffe Rostrup ny formandDe to næstformands-kandidater kaster sig ud i valgkampen

Da fredag den 30. september blev til lørdag den 1. oktober, udløb fristen for at melde sig ind i kampen om posten som formand for Frie Skolers Lær-erforening (FSL). Foreningens nuværende næstform-and, Uffe Rostrup, har som den eneste indsendt den krævede stillerliste, og dermed står det fast, at han afløser Arne Pedersen i formandsstolen.

Formelt kåres Uffe Rostrup imidler-tid først på repræsentantskabsmødet 11.-12. november. Under punktet valg af formand og næstformand vil dirigenten meddele, at der kun er en kandidat, som dermed er valgt. Dirigenten meddeler valget, der skal ikke stemmes.

Til gengæld bliver der brug for stem-mesedlerne, når repræsentantskabet skal finde Uffe Rostrups afløser som næstformand. Og da Uffe Rostrup for-melt først vælges på repræsentantskabs-mødet, kan kandidater til posten som næstformand aflevere stillerlister helt frem til punktet skal behandles på selve repræsentantskabsmødet.

Allerede nu står det fast, at to kreds-formænd – Monica Lendal Jørgensen (kreds 7) og Søren Vogth Hansen (kreds 5) – stiller op. De to tager i den kom-mende tid på en valgturne. MHV


Frikvarter

Forestil dig, at hvert ord, du siger på lærerværelset og i klasselokalet, bliver optaget af et kamera og sat til

skue for resten af befolkningen på landsdækkende tv. Den første del af forestillingen var virkeligheden for lærene på Passmores School i Harlow, Essex, i England i foråret, hvor de var under overvågning af 65 installerede kameraer på skolen. Den anden del er blevet virkelighed i disse uger, hvor resultatet af optagelserne gøres til skue for hele den engel-ske befolkning på Channel 4 i reality-programmet ”Educat-ing Essex”.

Allerede efter det første afsnit har programmet skabt en del debat. En af hovedpersonerne er viceinspektør Mr. Drew. I det førsteafsnit bliver han anklaget for at have slået en af eleverne, men tv-kameraerne viser, at den 15-årige pige bag

beskyldningen lyver. Lærerne har en ganske frimodig om-gang med sproget, kalder elevere ”scumbags”, og Mr. Drew går med på elevernes fnisen over efternavnet på den tyske fysiker Robert Koch.

I nogle aviser har elevernes og ikke mindst lærernes opførsel ført til forargelse. Flere kalder lærernes opførsel barnlig, men The Guardians anmelder er mindre bornert og mere begejstret. Ikke mindst for viceinspektør Mr. Drew, som også har timer ved tavlen.

»Han forstår, at undervisningen skal være sjov for at fange eleverne. Og hvis det betyder at fnise ad navnet Koch, hvad så? Eleverne elsker tydeligvis hans undervisning. Og endnu mere rørende er det, at han selv elsker det. Mr. Drew er min nye tv-helt.« n UAN

Reality-serie indtager skolen

VERDEN RUNDT

Foto Channel 4


Valg til LB’s Generalforsamling

Der udskrives hermed valg i følgende tre valgområder:

Valgområde 1 og 2 (Storkøbenhavn)med postnumrene 1000 - 2990.

Valgområde 3 (Nordsjælland) med postnumrene 3000 - 3690.

De delegerede skal vælges på baggrund af deres tilknytning til:

Medlemsgruppe 1- folkeskoleområdet og medlemsgruppe 2- undervisningsområdet uden for folkeskolen og andre medlemmer jf. § 3 i vedtægterne.

I alt skal 9 delegerede vælges således:

ValgprocedureDer afholdes kun valg i de områder, hvor der anmeldes flere kandidater, end der skal vælges. Hvert medlem har én stemme.

LB udsender stemmesedler til alle stemme-berettigede medlemmer i de valgområder, hvor der skal afholdes valg.

Stemmesedler udsendes i løbet af januar 2012. De skal returneres, så de er på LB’s hovedkontor senest den 15. februar 2012.

ValgresultatValgresultatet vil blive offentliggjort i marts 2012 på LB’s hjemmeside samt i de med-lemsblade, hvori valget udskrives.

Område Antal delegerede i medlemsgruppe 1

Antal delegerede i medlemsgruppe 2

1 og 2. Storkøbenhavn 3 3

3. Nordsjælland 2 1

Yderligere information

www.lb.dk

Se under menupunktet “Om selskabet”

Jørn Anker-SvendsenAdm. direktør

LB er et af forsikringsbranchens mest velkonsoliderede selskaber, der tilstræber at tilbyde forsikringer af høj kvalitet til fornuftige priser. I et gensidigt selskab afspejler fællesskabstanken sig med rettigheder og forplig-telser i det daglige virke, både for selskab og medlemmer.

De delegerede vælges for en periode af 4 år fra den 1. maj 2012.

StemmeberettigetStemmeret har enhver, der har været medlem af Lærerstandens Brandforsikring siden den 1. januar 2011, og som har fast bopæl i valg-området.

ValgbarhedTil delegerede kan kun vælges stemmebe-rettigede medlemmer, som har fast bopæl i vedkommende valgområde.

Kandidatur skal anmeldes af 4 medlemmer fra kandidatens medlemsgruppe. Disse 4 med-lemmer må ikke være delegerede og behøver ikke at have bopæl i kandidatens valgområde.

Anmeldelse af kandidatur til valget skal ske senest tirsdag den 22. november 2011.

LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING G/S

Frie_skoler_219x163,5_valg_til_generalforsamling_2012.indd 1 01-09-2011 16:46:27

Annonce

Foto Channel 4


Ajour

Af lederkonsulent Bjarne Y. Jørgensen.

Ene leder på skolen

En almindelig dag på skolen: En lær-er sygemeldes fra morgenstunden, og du må selv træde til som vikar. Et forældrepar kommer uanmeldt samme formiddag og vil omgående tale om deres søns problemer på skolen. Bestyrelsesformanden ringer for at følge op på beslutningen om en ekstra hovedrengøring i skolens lokaler og vil lige drøfte det rent

praktiske med dig. En lærer har brug for akut sparring vedrørende en praktikant, som ikke lever op til de formelle krav. Din arbejdsdag var egentlig afsat til forberedelse af aftenens lærermøde, men forberedelsen må i stedet foregå om eftermiddagen, hvor du egentlig skulle følge din søn til fodbold, samt nyde et par timer med familien.

Hvis dette eksempel ligner en almindelig arbejdsdag for dig, vil det være en god mulighed for dig at deltage i workshoppen ”Ene leder på skolen”.Workshoppen afholdes den 23.-24. november 2011 på Hindsgavl Slot ved Middelfart, og du vil blandt andet få inspiration og viden om stress, din ledelsesmæssige rådighedszone samt dine muligheder for at definere og grænsesætte rammerne for dit arbejde. Du vil også få lavet en personlig stressprofil og modtage en skriftlig rapport ud fra din testgennemførelse.

Psykolog Kristina Mølgaard, som gennem flere år har gennemført lignende aktiviteter for Frie Skolers Ledere, styrer workshoppen.

Du kan læse mere om workshoppen ”Ene leder på sko-len – en udfordring for dit psykiske arbejdsmiljø”, samt om andre kurser for ledermedlemmer, på hjemmesiden www.frieskolersledere.dk

En udfordring for dit psykiske arbejdsmiljø

Bestyrelsen for Frie Skolers Ledere har i år valgt at sætte fokus på det personlige psykiske arbejdsmiljø for ledere, som i dagligdagen står helt alene med ledergerningen.

Klumme

NYT FRA KREDS 10Formøde til repræsentantskabsmødetKreds 10 afholder formøde tirsdag den 1. november 2011 på Kornmod Realskole, Skolegade 4-12, 8600 Silkeborg.

Dagsorden:18.00-18.45 Vi spiser sammen18.45-19.30 Mød kandidaterne. Monica Lendal Jørgensen- kredsformand i kreds 7- og Søren Vogth Hansen- kredsformand i kreds 5- stiller begge op til valg som næstformand i Frie Skolers Lærerforening. De kommer begge til vores formøde og holder et oplæg. Skulle der komme flere kandidater, vil de også blive inviteret.19.30-21.00 Gennemgang af skriftlig beretning og indkomne forslag.

Vel mødt til alle interesserede kreds 10 medlemmer.Tilmelding til [email protected]

1

KompetenceudviKlingpå frie skoler en god begyndelse

LÆRERFORENING F R I E S K O L E R S

1



1



HAR I LAGT EN PLAN?

Hent inspiration i FSL's folder om

kompetenceudvikling.Rekvirér den i dag på

[email protected] eller download den fra fsl.dk/udgivelser


Klank Efterskole er en særdeles velfungerende efterskole med ca. 120 elever fordelt på 9. og 10. årgang. Skolens værdigrund-lag bygger på et Grundtvigsk menneskesyn.

Vores nuværende forstander har valgt at gå på pension og vi tilbyder dig derfor:

• et udfordrende og spændende lederjob med stor indflydelse på skolens funktion, vision og udvikling – stor frihed til ledelse,

• en skole med en fornuftig økonomi, gode tidssvarende bygninger, positivt image og mange elever,

• en dygtig og engageret medarbejderstab – uhøjtidelig humoristisk hverdag,

• en positiv engageret bestyrelse samt en skole beliggende i skønne omgivelser centralt mellem Århus og Silkeborg.

• Tjenestebolig forefindes.

Vi søger en synlig forstander, der• er personligt og fagligt velfunderet, som kan lide at arbejde

blandt unge,• er energisk og synlig i skolens hverdag,• er dynamisk og handlekraftig og har karisma, • er visionær og har et positivt livssyn, • er åben og troværdig – lytter støtter og begejstrer,• har økonomisk indsigt,• har erfaring som leder eller er villig til gennemgå

lederuddannelsen.

Din primære udfordring vil være at sikre, at skolen fortsat er attraktiv både for elever og ansatte. Det vil blandt andet sige at udvikle skolen, så den imødekommer fremtidskrav uden at tilsidesætte dens traditioner og værdier.

Konsulenthuset Bøgetorp medvirker ved stillingsbesættelsen.Se den bredere beskrivelse af job- og personprofilen på www.bogetorp.com eller på skolens hjemmeside www.Klank-Efterskole.dk

Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra Konsu-lenthuset Bøgetorp på telefon 24 87 19 05 eller skolens formand, Anker Nielsen, tlf. 21 644 644.

Tiltrædelse 1. marts eller efter aftale.Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finans-ministeriet og LC. Aflønning i intervallet kr. 456.109-528.589 (april 2011).

Der afholdes to jobsamtaler, første samtale den 17. novem-ber, hvor der udvælges kandidater til personprofiltest til anden samtale, som afholdes den 23. november.

Ansøgningsfrist:Send ansøgning, CV og relevante bilag som PDF eller Word-filpr. mail til:

[email protected]

senest den 12. november 2011

Forstander til ... KLANK EFTERSKOLETræd varsomt, her skabes mennesker

Stillinger

Vestegnens Privatskole søger viceskoleleder. Da viceskolelederen er udnævnt til skoleleder, søger vi pr 1. januar 2012 hans afløser. Vi søger en viceskoleleder, der

vil arbejde loyalt for skolens formål og værdigrundlag vil det tætte samarbejde og deltage konstruktivt i skolens samlede udvikling har lyst og evner til at indgå i vikaradministration, prøve- og skemaplanlægning

samt andet administrativt arbejde er IT-kyndig på brugerniveau har humor og er hyggelig og rar at omgås

Vestegnens Privatskole, der er oprettet i 1980, er inde i en spændende og dynamisk udvikling, hvor vi på én og samme tid i fællesskab videreudvikler en skolekultur, der vægter

kundskaber, krav & kreativitet færdigheder, flid & faglighed tillid, tryghed & tænksomhed

Vi er en 1-2 sporet skole i Taastrup med ca. 300 elever fra forskoleklasse til 10. klasse og SFO. Skolens ansatte løser opgaver og udfordringer med overskud og humor, og vi værdsætter bidrag på tværs af alle personalegrupper.

Attraktive løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem LC og Finansministeriet i lønintervallet (1997 – grundbeløb) 281.000 – 334.300 kr. Yderligere oplysninger om skolen på www.vestegnens-privatskole.dk eller ved personlig henvendelse til viceskoleleder Thomas Frandsen på 4332 4400. Skriftlig ansøgning fremsendes til Vestegnens Privatskole, Kirkevej 4, 2630 Taastrup mærket viceskoleleder eller på [email protected] og modtages senest 5. november 2011. Samtaler holdes i uge 46 og 47.





































Stillinger

Slotsparkens FriskoleSkoleleder for

Slotsparkens Friskole starter op den 1. august 2012. Den er grundlagt af en arbej-dende bestyrelse, som består af kommende forældre.

Skolen er omgivet af skov, fjord og Jægerspris Slotspark. Bygningen er spændende og anderledes og fyldt med finurlige detaljer, som taler til fantasien og kreativiteten.

Det er nu tid at søge en skoleleder, som skal være med til at lægge grundstenene til vores skole. Skolelederen vil blive ansat fra 1/8 2012.

Vi forventer at du som skoleleder er indstillet på at være en del af arbejdet omkring skolen frem til åbningen 1. august og herefter varetage den daglige ledelse og drift.

Opgaverne frem til skolestart vil bl.a. være ansættelse af personale i tæt samarbejde med bestyrelsen samt afklaring af rammerne for optag af elever med særlige behov.

• Du ser det smukke i de rammer vi har og kan se de muligheder der ligger i at være en lille skole med 75-100 elever og 8-10 ansatte.

• Du kan se vigtigheden i at markere sig lokalt og orientere sig globalt. • Du skal være i besiddelse af relevant erfaring i forbindelse med opstart af en

friskole og de alsidige opgaver der ligger i det.• Du har ledererfaring samt pædagogisk, økonomisk og administrativt overblik.• Du vil gå foran med at skabe en god stemning, arbejde anerkendende og sætter

sparring med personalet højt.• Du har en inkluderende tilgang til børn og forældre.• Du har livserfaring med dig, og er stadig aktiv i forhold til egen og medarbej-

deres personlige og faglige udvikling.

Læs mere om skolen på www.slotsparkensfriskole.dk.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen aftales i intervallet kr. 368.295 - 438.154 (april 2011).

Din ansøgning sendes til [email protected] senest 15/11 2011. Vi holder ansættelsessamtaler i uge 47, dog med en vis fleksibilitet.

Leder til Nationalt videncenter for frie skolerVores Videncenterleder er blevet valgt til Folketinget, og derfor har vi brug for en ny leder.NVFS er et velfunderet videncenter med stor opbak-ning fra alle frie skoleformer i Danmark, og gennem et godt samarbejde mellem UC Lillebælt, UC Syddan-mark og Den frie Lærerskole.Vi søger en leder, der kan videreudbygge et videncen-ter, hvis opgave er, gennem systematisk og evidensba-seret viden at bistå i fastholdelsen og styrkelsen af de frie skolers arbejde og udvikling af frihedstraditionen i Danmark. Læs mere på www.ucl.dk/job samt på vi-dencentrets hjemmeside www.videnomfrieskoler.dk

Ansøgningsfrist den 21. november 2011

Ajour

Søgpenge til nye ideer

Gode ideer til forbedring af arbejdsmiljøet skal frem i lyset.

Frie skoler kan søge økonomisk støtte til projekter i Forebyggelsesfonden.

Der kan ansøges i perioden:Mandag 9. januar 2012 kl.12 til fredag 16. marts kl.12.

Læs mere på forebyggelsesfonden.dk og fsl.dk.

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING


Annoncer

s. 12

januar 2010

de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk


Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler


Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

s. 12

januar 2010









Annonce til resten:

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · [email protected]

www.berlinspecialisten.dk

LÆS SIDSTE NYT PÅ

WWW.FSL.DK

Formand Lærer Stig AndersenTræffes I sekretariatet efter aftale

SekretariatschefLærer Frank A. Jørgensen

HovedkontorKompagnistræde 32Postboks 22251018 København K

Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955Email: via hjemmesidenwww.dlfa.dk

KontaktoplysningerRegionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Vil du have en personlig samtale, bør du aftale en tid ved at ringe på tlf. 70 10 00 18. Du kan også sende en mail via hjemmesiden.

Ved mailhenvendelse skal du huske at angive medlemsnummer eller adresse.

RegionscentreOdenseKlaregade 7, 1. · 5000 Odense CTlf: 7010 0018

EsbjergSkolegade 81, 3. · 6700 EsbjergTlf: 7010 0018

Århus – RisskovRavnsøvej 6 · 8240 RisskovTlf: 7010 0018

AalborgC. W. Obels plads 1 · 9000 AalborgTlf: 7010 0018

KøbenhavnHestemøllestræde 5 · 1464 København KTlf: 7010 0018

ÅbningstiderMan – Tor: ..........................................10.00–15.30Fredag: ............................................... 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Pension foroverenskomstansattelærere

Tuborg Boulevard 3, 2900 HellerupTel 70 21 61 31. Fax 70 21 61 32Mail: [email protected]: Man-tors 8.30 - 16.00. Fre 8.30 - 15.30 www.lppension.dk

Pensionkassen af 1925for de private eksamensskoler

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

M: [email protected] T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00onsdage lukket

Lyshøjen 4, 8520 Lystrupwww.p25.dk

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemands-lignende pensionsordning på frie grundskoler og efterskoler

ADRESSE Smedegade 3, 2., 4200 Slagelse.TLF 58 53 14 84. /Fax 58 53 14 02E-MAIL [email protected] 9.00 – 14.00 (onsdag lukket)

Pensionskasse for lærere og ledere med en tjenestemands-

w

ww

.eft

-sla

gels

e.dk

HAR DU STÆR I

KASSEN?

Hent inspiration i FSL's folder om

barsel og adoption. Rekvirér den i dag på

[email protected] eller download den fra fsl.dk/udgivelser


Ny viden

Foto Istockphoto

Af Ulrik Andersen · [email protected]

Se dig om på lærerværelset. Hvor mange er der af det modsatte køn? Det påvirkerdin risiko for skilsmisse, hvis ikke din ægtefælle er en af dem

Måske skulle du opfordre din ægtefælle til at finde et job et lidt mindre sted. Eller endnu bedre, samme sted som

du arbejder. Mon ikke det ville være knap så stressende og lidt mere hyggeligt? Og, nå ja, den mindre risiko for, at han/hun bytter dig ud med en anden, er selvfølgelig også rar nok. For sådan hænger det isoleret set sammen. Flere kolleger af det modsatte køn betyder, at risikoen for skilsmisse øges. Med mindre man arbejder samme sted. Så mindskes den. Og det gælder både for mænd og for kvinder.

Rundspørgen blandt ledere og forstandere på frie grundskoler og efterskoler(se side 4 til 9) fortæller også flere historier om, at der opstår kærlighed i korridorerne på de frie skoler ligesom på de fleste andre arbejdspladser. I de anonyme åbne svar fremgår det, at affærer mellem lærere ind i mellem komplicerer livet på skolerne og givetvis også for de implicerede parter selv.

Og går man videnskabeligt til værks, ser man altså, at risikoen stiger, jo flere kolleger der er af det modsatte køn, hvis ikke din ægtefælle er en af dem. Michael Svarer, profes-sor i økonomi på Aarhus Universitet, har undersøgt, hvad kønsratioen på arbejdspladsen betyder for, om singler finder en kæreste, og om folk, der allerede er i et forhold, finder en ny partner.

»For singler betyder arbejdspladsen ikke så meget for, om de finder en partner. De kan let søge en partner på andre

markeder også«, siger Michael Svarer.Anderledes er det for dem, der er i et forhold. De kom-

mer ikke så meget ud. Der er måske børn, der skal hentes og bringes, og der er flere parmiddage end byture med de gamle gymnasievenner. De er med andre ord i mindre risiko for at blive fristet af mødet med en potentiel partner - bortset fra på arbejdspladsen. Og jo større arbejdspladsen er i form af kolleger af det modsatte køn, desto større er altså risikoen for, at det eksisterende parforhold går i stykker, viser Michael Svarers forskning. Og på den måde følger kærlighed ganske fint almindelige økonomiske principper.

»I hvert fald kan man sige, at der er mange ting, der er kon-sistente med, at folk generelt også tager rationelle beslutnin-ger i deres kærlighedsliv. Selvom der selvfølgelig er afvigelser, og markedet er jo heller ikke fuldstændig gennemsigtigt«, siger Michael Svarer.

Den amerikanske økonom Betsey Stevenson har bemær-ket, at som økonom er det umuligt at tro på, at vi har en ”soulmate”. Hun sammenligner i stedet jagten på en partner med jagten et job. Der er ikke et perfekt job til nogen, men der er tydeligvis bedre og dårligere jobs. Så vi søger både job og partnere. Og stopper først, når jobbet eller partneren i hånden er mere tillokkende end de ti på taget.

Michael Svarer mener nok, at man kan være både romanti-ker og økonom på samme tid, også selvom han bruger en god del af sit professionelle liv til at anvende økonomisk teori til analysere kærligheds- og familieliv.

»Man skal ikke overvurdere forklaringskraften. En økono-misk model kan selvfølgelig ikke sige præcis, hvem der finder sammen med hvem, og hvem der bliver sammen. Men den kan sige en del om sandsynligheden for det«. n

Kærlighedenpåoverarbejde


Info

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 [email protected] Thomas Kehlet (TKE) · ansvarshavende redaktør [email protected] Mikkel Hvid (MHV) · journalist [email protected] Maria Larsen (MLA) · journalist [email protected] Ulrik Andersen (UAN) · webredaktør [email protected] Christina Ann Sydow · grafisk design [email protected]

ABONNEMENT 16 numre pr. år · kr. 505 Hanne Rasmussen · T: 87 46 91 10 [email protected] LØSSALG 25 kr. pr. stk. Ved køb af klassesæt: 10 kr. pr. stk. Forsendelse: 28 kr.

ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 [email protected] · Kunneruphøj 34, Kolt 8361 Hasselager eller kontakt redaktionen

DEADLINE Annoncer: 10 dage før udgivelse Læserbreve: 10 dage før udgivelse (max. 2500 anslag)

UDGIVELSER Nr. 5 - 31. oktober / Nr. 6 - 21. november Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com

PRODUKTION Datagraf A/SISSN 1902-3111 OPLAG 9.444stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artik-ler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtrykfor Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og hold-ninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Brug Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Du får branchens bedste læringsmiljø med masser af engagement, idéer, læringslegetøj og procesunderstøttende rekvisitter.Find masser af inspiration på vores hjemmeside

www.hornstrupkursuscenter.dk

Hornstrup Kursuscenter ejes og drives af Frie Skolers Lærerforening

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11

FORMAND MOGENS LORENTZEN T: 74 83 00 40

NÆSTFORMAND RUD NIELSEN T: 40 18 79 51

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · Tlf. 8746 9150

[email protected] · www.frieskolersledere.dk

· Pålidelig rådgivning som leder· Effektfuld viden når du forhandler din løn · Skræddersyede lederkurser· Kompetent kollegialt samvær på tværs af alle skoleformer

F R I E S K O L E R S L Æ R E R F O R E N I N G

Ravnsøvej 6 · 8240 RisskovTlf: 87469110 · Fax: 87469111 [email protected] · www.fsl.dk

Formand Arne PedersenNæstformand Uffe RostrupSekretariatsleder Kirsten Nielsen

Sekretariatet T: 87469110 Mandag-torsdag 9.30 - 15.30 Fredag 9.30 - 14.30 Kredsformænd HovedbestyrelseKreds 1 Hanne Lindbjerg Kristensen, T: 55894455Kreds 2 Ricky Bennetzen, T: 28925511Kreds 3 Kim Hansen, T: 86543130Kreds 4 Thomas Münchow, T: 50509712Kreds 5 Søren Vogth Hansen, T: 20213596Kreds 6 Minna Riis, T: 44843494Kreds 7 Monica Lendal Jørgensen, T: 55762018Kreds 8 Finn Petersen, T: 66112502Kreds 9 Inge-Lise Jensen, T: 75586145 Kreds 10 Anders Munk, T: 86851443Kreds 11 Torben C. Skov, T: 98188430Frie Skolers Ledere Formand Mogens Lorentzen, T: 74830040 Frie Skolers Ledere Næstfmd. Rud Nielsen, T: 40187951

Kærlighedenpåoverarbejde


Af Mikkel Hvid · [email protected]

Navnligt Navnligt

Følgende er startet på hold B på Frie Skolers Lærerforenings tillids-repræsentantuddannelse:

KristofferNyby, Bornholms EfterskoleLarsUdengaard,Maglesø EfterskoleLisKnudsen, HavregårdenRikkeLøvstrupBirkedal, 21'erenSarahSkov, Nordsjællands EfterskoleBennyFaurholt, Sydlangelands Maritime EfterskoleHelleVibekeJensen, Skolerne i Oure Sport og PerformanceMortenLohse, Skolerne i Oure Sport og PerformanceMichaelBeiskjær, Den Rytmiske Efterskole i BåringRasmusKlintebjerg, Rudehøj EfterskoleHenriettePoulsen, Aalestrup NaturefterskoleMaikenHyllested, Borremose EfterskoleThomasMajlundMikkelsen, Tirstrup IdrætsefterskoleWittaK.Ndlovu, FilipskolenAnneMetteAsbjørnMungsfeldt, Helsinge RealskoleJesperHarrsen, Esrum KostskoleMereteHansen, Ringsted Ny FriskoleMetteHohwü, Dyhrs SkoleNinaHansen, Møn FriskoleHebahBahij, Al-Salam SkolenLailaLilholt, Ryslinge FriskoleLarsIversen, Balletskolen i OdenseLoneMøllerKofoed, Øster Åby FriskoleClausJuliusBlomgreen, Riberhus PrivatskoleFrankAverhoff-Nielsen, Sct. Knuds SkoleSabineHansen, Deutsche Schule PattburgSørenMikkelsen, Kolding RealskoleBettineLind, Skjern Kristne FriskoleGeertBilander, Syddjurs FriskoleMarieRandSørensen, Friskolen i HinnerupMichaelH.Berthelsen, Randers RealskoleCarinaSloth, Aalestrup Realskole

Hvad,hvorfor,hvordan,Knud?

Knud Illeris, du har skrevet bogen ”Kompetence – hvad, hvorfor, hvordan?”. Hvad fik dig til det?

Knud Illeris: »Jeg mener, at der er en dobbelthed i kompetencebegrebet. På den ene side er det et meget fantastisk og rammende begreb for undervisning, som giver eleverne det, de har brug for, for at handle i praksis. På den anden side misbruges begrebet af erhvervslivet og af Undervisningsministeriet, der i fællesskab har kørt begrebet helt ud på et sidespor. Her forbindes kompetence med nøje fastlagt viden, udefrakommende kontrol og økonomi. Med bogen vil jeg tydeliggøre begrebets positive sider«.

Hvorfor skal jeg købe og læse din bog?Knud Illeris: »For at blive opmærksom på og forstå de positive sider, begrebet indeholder. Og for at blive advaret mod den måde, begrebet misbruges på. Og det har der været brug for, kan jeg se. Det viser både de invitationer, jeg får, til at holde oplæg, og salget. Bogen sælger godt«.

Hvordan kan din bog forbedre undervisningen?Knud Illeris: »Med bogen sigter jeg mod folk på gulvplan. Mellemledere og ad-ministratorer er velkomne til også at læse den, men det er ikke dem, som er min målgruppe – målgruppen er praktikerne, dem, der underviser. Og bogen har et kapitel, hvor jeg helt konkret redegør for, hvordan undervisningen kan tilrettelæg-ges, så den bliver mere kompetenceudviklende. Hvis man som lærer vil udvikle kompetencer, er der bestemte ting, man skal lægge vægt på, og andet, som man kan nedprioritere, og det forklarer jeg. Samtidig har jeg udviklet en kompetenceformel, som viser, hvilke elementer som indgår i kompetenceudviklende undervisning«.

Så det var hvad, hvorfor, hvordan?Knud Illeris: »Ja, det var det«. n Knud Illeris (f. 1939) er professor emeritus på Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Århus Universitet. I 2011 udgav han bogen ”Kompetence – hvad, hvorfor, hvor-dan?” på forlaget Samfundslitteratur.

KNUD ILLERIS

KOMPETENCE

KOMPETENCEHVAD HVORFORHVORDAN?


Foreningenmener Af Uffe Rostrup, næstformand for Frie Skolers Lærerforening

F R I E S K O L E R S L Æ R E R F O R E N I N G

Hyld lærernes forskellighed

skolerne i Sverige, skal være læreruddannede. Og ikke nok med det - de må udelukkende undervise i deres linjefag. Det betyder, at selvom man i årevis har undervist i forskellige fag i fagrækken, så er det fra august 2015 ikke længere muligt at undervise i andet end linjefagene, medmindre man får bevilget efteruddannelse, og på den måde erhverver sig kompetencer i andre fag. Umiddelbart nok en lokkende tanke for mange lærerfagforeninger, da det styrker professionstænkningen i forhold til ikke-uddannede lærere. For de frie skoler og frie skolers lærerforening er en sådan tænkning imidlertid ren gift.

Vi ved, at der i de frie skoler er cirka 30 procent af lærerne, som ikke har en læreruddannelse. De har andre kvalifikationer, som gør dem til dygtige, engagerede og værdsatte lærere, ledere og børnehaveklasseledere. Det betyder,

at der er mange faguddannede personer på vores skoler, som har det til fælles, at de er lærere. En lærer på en fri skole er med andre ord ikke noget, man nødven-digvis er uddannet til, det kan være til-lært via en praktisk undervisningsmæs-sig tilgang til faget. For de frie skoler er dette et helt afgørende kendetegn. Skolerne ansætter dem, som de finder bedst egnede til at varetage opgaven. På nogle skoler betyder det, at der kun er læreruddannede, og på andre skoler, at man har mere sammensatte lærerkollegier. Diversi-teten og kvaliteten skal også på dette punkt være et varemærke for de frie skoler.

Det er vel også værd at bemærke, at systemet faktisk virker. Der laves i hvert fald lige så god skole i den frie skolesek-tor som i folkeskolen.

Det er af yderste vigtighed, at vi bevarer den holdning til lærerprofessio-nen, at den kan have mange indgange og fremstå i mange former. Det er vigtigt at slå fast, at ovenstående skal forstås som en hyldest af forskelligheden og

fagligheden – og ikke en laissez faire-holdning til kvaliteten af undervisnin-gen. Lærere skal være velkvalificerede, men hvad det betyder, er op til skolerne og forældrene som ansættende myndig-hed. Det kan de godt bedømme!

Læreruddannelsen er selvfølgelig en rigtig god indgang til at blive lærer, men det ville være en unødvendig begrænsning at lægge på de frie skoler,

hvis lærercertificering også skulle dukke op i Danmark. Det er ikke definerende for en lærers kvalitet, om vedkommende har en læreruddannelse, en magistergrad eller en elektrikeruddannelse. Det, der afgør kvalite-

ten af en lærers arbejde, er, om vedkom-mende er dedikeret til sin undervisning, besidder en anvendelig faglighed og har pædagogisk indsigt - disse egenskaber bør ikke certificeres. n

Den svenske rigsdag har i foråret vedtaget en ny lærercer-tificeringslov, som fra 2015 gør, at alle lærere, som underviser i

»Deterafyderstevigtighed,atvibeva-

rerdenholdningtillærerprofessionen,at

denkanhavemangeindgangeogfremståi

mangeformer«.

Cooperative Learning

Engelsk, tysk og fransk · 6.-10. klasse

Det er nemt at anvende, det er sjovt – og det virker!

Cooperative Learning in English, auf Deutsch og en Français består af to bøger til hvert sprog. Hver bog indeholder:• Færdigeundervisningsforløbmedkopiarktilmindst25-30lektioner• FemCooperativeLearning-strukturertilhvertforløb• Kortvejledning.

Bog I til 6.-8. klasse fokuserer på ordforråd og samtale.

Bog II til 8.-10. klasse fokuserer på samtale og præsentation.

Færdige undervisningsforløb

alinea.dk·tlf.:33694666

(163

02·B

urea

uLIST.dk

)FRS4

-OKT-2011

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: [email protected] • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Documents

Frie Skoler 4, 2011/12