Inkluderende digital projektdidaktik i de Frie skoler · udviklingsprojektet i de frie skoler. Denne fremgangsmåde sikrer en vis reliabilitet, idet en 1 Mikkelsen, Stinus Storm/Graf,

Danish University Colleges

Inkluderende digital projektdidaktik i de frie skoler

Teknisk rapport fra lærersurvey baseline

Graf, Stefan Ting; Agergaard, Karsten; Puck, Morten Rasmus

Publication date:2016

Document VersionOgså kaldet Forlagets PDF

Link to publication

Citation for pulished version (APA):Graf, S. T., Agergaard, K., & Puck, M. R. (2016). Inkluderende digital projektdidaktik i de frie skoler: Tekniskrapport fra lærersurvey baseline. University College Lillebælt.

General rightsCopyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright ownersand it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

Download policyIf you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediatelyand investigate your claim.

Download date: 07. Sep. 2021

https://www.ucviden.dk/da/publications/8d8fecae-405c-4031-a564-8c753c1e6a47

Inkluderende digital projektdidaktik

i de frie skoler Teknisk rapport fra lærersurvey baseline

Karsten Agergaard

Stefan Ting Graf

Morten Rasmus Puck

2016

Karsten Agergaard, Stefan Ting Graf & Morten Rasmus Puck

Inkluderende digital projektdidaktik i de frie skoler

- teknisk rapport fra lærersurvey baseline

2016

Nationalt Videncenter for Frie skoler

i samarbejde med

Center for Anvendt Skoleforskning

University College Lillebælt

Odense

ISBN: 978-87-93067-19-6

www.digitalprojektdidaktik.dk

Indhold

1. Undersøgelsens kontekst, formål og metodiske design ........................................................ 1

2. Svarprocent og afrapporteringens gennemførelse ................................................................ 3

2.1. Svarprocent ............................................................................................................................. 3

2.2. Faktoranalyser og Cronbach’s Alfa .......................................................................................... 4

3. Afrapportering af resultaterne ................................................................................................. 5

3.1. Spørgsmål 5: I hvilken grad er du i stand til at bruge… ............................................................ 5

3.2. Spørgsmål 10: Hvor meget af tiden i dette skoleår har undervisningen efter dit skøn været

organiseret som… ................................................................................................................. 8

3.3. Spørgsmål 11: Hvornår har du eller dine elever i den valgte klasse sidst brugt it eller digitale

læremidler i forbindelse med undervisning i indeværende skoleår? ..................................... 10

3.4. Spørgsmål 12: Hvor mange lektioner indgik i forløbet? .......................................................... 11

3.5. Spørgsmål 13: Hvor lang tid strakte forløbet sig over? ........................................................... 11

3.6 Spørgsmål 14: Hvilke fag i forløbet var du ansvarlig for? ........................................................ 12

3.7 Spørgsmål 15: Hvilket it udstyr blev brugt i det konkrete forløb, og hvor mange elever brugte

det? (sæt ét kryds i hver række)........................................................................................... 13

3.8 Spørgsmål 16: Angiv navnene på alle programmer og alle digitale læremidler, som du og dine

elever brugte i det konkrete forløb. ....................................................................................... 14

3.9 Spørgsmål 17: I hvilken grad arbejdede du i dette konkrete forløb hen imod, at dine elever

bliver gode til at... ................................................................................................................. 16

3.10 Spørgsmål 18: I hvor høj grad bad du eleverne om feedback i forløbet om… ....................... 19

3.11 Spørgsmål 19: Hvad brugte du til at indsamle feedback fra eleverne med i forløbet? ............ 20

3.12 Spørgsmål 20: På hvilket niveau er der truffet aftale om brug af fælles skabelon eller

spørgsmål? .......................................................................................................................... 21

3.13 Spørgsmål 21: Brugte du it til at indhente feedback? ............................................................ 21

3.14 Spørgsmål 22: Hvad brugte du elevfeedback til? (flere valgmuligheder) ............................... 22

3.15 Spørgsmål 23: Hvor enig er du i følgende udsagn?............................................................... 23

3.16 Spørgsmål 24: I hvilken grad gjorde du følgende i det konkrete forløb? ................................ 24

3.17 Spørgsmål 25: Sikre og usikre elever i dette konkrete forløb ................................................. 26

3.18 Spørgsmål 26: I hvilken udstrækning vurderer du, at alle elever i det konkrete forløb oplevede

sig som en del af læringsfællesskabet i klassen? ................................................................. 29

Bivariat analyse mellem spørgsmål 9 og 26 .................................................................................. 30

3.19 Spørgsmål 27: Hvilken af de fire begrundelser for undervisning er vigtigst for dig? ............... 31

3.20 Spørgsmål 28: Hvor enig er du i følgende udsagn angående prioritering af it i undervisningen?

............................................................................................................................................ 32

3.21 Spørgsmål 29: Hvor enig er du i følgende udsagn angående problemer med it i

undervisningen? .................................................................................................................. 34

3.22 Spørgsmål 30: Hvor kom den valgte opgave fra? .................................................................. 36

3.23 Spørgsmål 31: Hvordan stillede du opgaven? ....................................................................... 36

3.24 Spørgsmål 32: Vi beder om din vurdering af i hvor høj grad den konkrete opgavestilling

indeholdt følgende elementer? ............................................................................................. 37

3.25 Spørgsmål 33: I hvilken grad gav den konkrete opgave eleverne mulighed for at... .............. 39

3.26 Spørgsmål 34: I hvilken grad havde eleverne brug for din eller andres hjælp under

opgaveløsningen? ............................................................................................................... 41

3.27 Spørgsmål 35: Har du brugt den valgte opgave før? ............................................................. 41

3.28 Spørgsmål 36: Hvor ofte deltager du i kollegialt møde? ........................................................ 42

3.29 Spørgsmål 37: I hvilke sammenhænge samarbejder du om de nedenstående temaer? ........ 44

3.30 Spørgsmål 38: Tænk på det seneste møde, hvor du samarbejdede om undervisning. Mødtes i

mest for… ............................................................................................................................ 45

3.31 Spørgsmål 39: I hvor høj grad førte samarbejdet om undervisning til afklaring af… .............. 45

3.32 Spørgsmål 40: I hvilken grad får du hjælp til at anvende it i undervisningen af følgende? ..... 47

3.33 Spørgsmål 41: Hvordan bliver hjælpen til anvendelse af it i undervisningen tilrettelagt? ....... 49

3.34 Spørgsmål 42: I hvilken grad er din skole kendetegnet ved tilstrækkelig eller tidssvarende…?

............................................................................................................................................ 50

3.35 Spørgsmål 43: I hvilken grad er din skole kendetegnet ved… ............................................... 51

4. Baggrundsoplysninger om respondenterne ......................................................................... 52

4.1 Spørgsmål 1: Hvilket køn er du? ............................................................................................. 52

4.2 Spørgsmål 2: Hvornår er du født? ........................................................................................... 52

4.3 Spørgsmål 3: Hvor mange år har du været lærer i grundskolen? ............................................ 53

4.4 Spørgsmål 4: Hvilke fag er du uddannet til at undervise i? ...................................................... 54

4.5 Spørgsmål 6: Har du i de sidste to år deltaget i kompetenceudvikling vedrørende? ................ 55

4.6 Spørgsmål 7: Angiv klassetrin for den valgte klasse? .............................................................. 57

4.7 Spørgsmål 8: Hvor mange elever er i den valgte klasse? ........................................................ 58

4.8 Spørgsmål 9: Hvor mange opmærksomhedskrævende elever har du i klassen? .................... 59

1. Undersøgelsens kontekst, formål og metodiske design

Fra 2015 til 2017 gennemføres et større udviklingsprojektet med i alt otte frie skoler fordelt

over hele Danmark. Som titlen Inkluderende digital projektdidaktik i de frie skoler indikerer,

fokuserer den teoribaserede indsats på at hjælpe skolerne med at udvikle inkluderende og

projektorienteret undervisning med digitale læremidler. Gennem skolebaseret

kompetenceudvikling med analoge og digitale midler og materialer søges at udvikle

skolerne og undervisningen organisatorisk, didaktisk og teknologisk. For en uddybende

beskrivelse af udviklingsdelen se hjemmesiden www.digitalprojektdidaktik.dk og

projekthåndbogen1.

Dette udviklingsprojekt ledsages af en omfattende forskningsindsats med en mixed

methods-tilgang, hvor der på forskellig vis kombineres kvantitative og kvalitative metoder.

Den kvantitative undersøgelse består af en base- og endline-måling, som søger at

dokumentere forandringer i relation til udviklingsindsatsen på tværs af skolerne. Baseline

blev gennemført december 2015/januar 2016 og endline er planlagt til maj/juni 2017. Den

bagvedliggende forandringsteori er udfoldet i forskningsdesignet, som ligeledes findes på

hjemmesiden.

Der blev anvendt to måleinstrumenter. For det første skal et lærerspørgeskema indfange

lærernes didaktiske refleksioner, selvrapporteret undervisningspraksis og enkelte andre

forhold som kompetenceudvikling, skolens it-udstyr og organisering. For det andet skal

højt strukturerede observationer af undervisning på hver skoles mellemtrin identificere

typisk undervisningspraksis med it.

Med denne tekniske rapport præsenterer vi data fra ”lærerspørgeskemaet baseline”, som

er besvaret af alle de deltagende skolers faste lærere. Der blev spurgt til lærernes it-

kompetencer, deres undervisningspraksis med it, herunder brug af analoge og digitale

læremidler, udformning af opgavestillinger, differentierings- og elevfeedback-praksis samt

til enkelte forhold omkring skolens struktur og organisering. Ud fra de valgte indikatorer

tegner denne rapport således et aktuelt og samlet billede af lærernes it-støttede praksis i

de deltagende frie skoler. Der er ikke tale om en repræsentativ undersøgelse for de frie

skoler.

Spørgeskemaet blev udviklet på baggrund af en lignende survey i forbindelse med AUUC-

konsortiets demonstrationsskoleforsøg2 i 2014/2015 og tilpasset i forhold til

udviklingsprojektet i de frie skoler. Denne fremgangsmåde sikrer en vis reliabilitet, idet en

1 Mikkelsen, Stinus Storm/Graf, Stefan Ting (Red.) 2015: Inkluderende digital projektdidaktik i de frie skoler.

Danmark: Læremiddel.dk.

2 Kølsen, Camilla/Hansen, Thomas Illum/Bundsgaard, Jeppe. 2016: Metoderapport i relation til baseline for

demonstrationsskoleforsøg. Læremiddel.dk, Danmark.

http://www.digitalprojektdidaktik.dk/

Digital projektdidaktik – baseline 2016 2

række spørgsmål allerede har vist sig brugbare. Det var derfor også tilstrækkeligt med en

mindre afprøvning af spørgeskemaet mest med henblik på sproglige justeringer. Dog skal

det siges, at kun få spørgsmål er blevet uforandret overtaget. Der er således en gruppe

spørgsmål, hvor der blev foretaget mindre tilpasninger, byttet eller tilføjet enkelte

underspørgsmål.

Skemaet indeholder i alt 42 spørgsmål, hvoraf de fleste spørgsmål består af en række

underspørgsmål (spørgsmålsbatterier). Enkelte spørgsmål er konstrueret som

todimensionelle spørgsmål, hvor respondenterne også bliver bedt om at graduere et

underspørgsmål. De fleste spørgsmål er lukkede og obligatoriske, hvorfor der for det

meste er en mulighed for at svare ”andet”. Der er kun enkelte åbne spørgsmål, hvor

lærerne kunne specificere ”andet” eller angive de anvendte læremidler. Hovedsagelig er

der anvendt nominal og ikke-komparativ ordinalskala. Også spørgsmålet om alder, som i

grunden er en ratioskala, bliver til ordinalskala, når vi efterfølgende inddeler

respondenterne i aldersgrupper. De ikke-komparative ordinalskalaer er konstrueret med

seks skalatrin fra fx ”meget enig” til ”slet ikke enig”, så der ikke opstår et midtpunkt.

For at opnå størst mulig reliabilitet ved spørgsmål med stor fortolkningsrum blev

spørgeskemaet grundlæggende designet ud fra et princip om at spørge så konkret som

muligt. Ud over enkelte almene og generaliserende spørgsmål var hovedparten af

spørgsmål således rettet mod lærernes sidste undervisningsforløb med en bestemt, men

selvvalgt klasse. Selvom sådanne konkrete spørgsmål er i fare for at registrere tilfældige

praksisser, kan vi regne med, at det større antal respondenter udligner denne tilfældighed.

Dette konkretiseringsprincip var vigtigt for os for at kunne imødegå fejlkilder på grund af at

der er tale om selvrapporteret praksis.


2. Svarprocent og afrapporteringens gennemførelse

2.1. Svarprocent

Lærerspørgeskemaet blev udsendt til 259 lærere på de otte skoler. 158 lærere besvarede

hele spørgeskemaet (fuldførte besvarelser). Det er en svarprocent på 61. Der var stor

variation i svarprocenten fra skole til skole. Tallene fremgår nedenfor, hvor skolerne er

anonymiseret og i stedet har fået et nummer.

Tabel 1: Overblik svarprocent per skole

Skole Svarprocent Antal fuldførte besvarelser

Nr. 1 61,5 % 8

Nr. 2 41,9 % 13

Nr. 3 88,2 % 30

Nr. 4 82,6 % 38

Nr. 5 43,3 % 13

Nr. 6 64,7 % 22

Nr. 7 30,0 % 9

Nr. 8 67,7 % 21

Skole ikke kendt 40,0 % 4

Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsens enkelte spørgsmål fremgår nedenfor. Bag-

grundsdata om lærerne er vist til sidst i rapporten. Resultaterne af spørgsmålene er

afrapporteret efter følgende systematik:

Først er den overordnede spørgsmålsformulering og spørgsmålsnummer angivet.

Dernæst er der afrapporteret frekvenser, oftest i en figur (deskriptiv analyse). Hvis

’andet’ har været en svarmulighed med mulighed for at respondenten selv har kunnet

skrive i et kommentarfelt, er der lavet en postkategorisering af de svar, hvor det var

entydigt at svaret hørte til én af de svarmuligheder, der allerede var angivet.

Herefter er der angivet antal, gennemsnit, standardafvigelse, median, minimum og

maksimum i en tabel.

Der er gennemført faktoranalyser af udvalgte spørgsmålsbatterier for at undersøge om

der er et mønster bag respondenternes svar. Vi har forsøgt at give faktorerne navne.

Hver faktoranalyse ledsages af en Cronbach’s alfa-test, som viser faktorens styrke.

Endelig er der i enkelte tilfælde gennemført bivariate analyser med kryds af svar fra to

spørgsmål. Resultaterne heraf er vist til sidst under hvert spørgsmål.


2.2. Faktoranalyser og Cronbach’s Alfa

Faktoranalyser og principal komponentanalyser er en statistiske metode, hvor man

undersøger om svarene på forskellige underspørgsmål baserer sig på en bagvedliggende

dimension. Gennem korrelationsberegninger undersøger man altså, om der er et mønster i

den måde respondenterne svarer inden for et batteri af spørgsmål. Hvis du inden for et

batteri af spørgsmål om mad svarer i høj grad på ”hvor godt kan du lide vaniljeis?”, ”hvor

godt kan du lide chokoladeis?”, og ”hvor godt kan du lide jordbæris?”, kan man antage en

bagvedliggende dimension. Man kan sige, at du generelt kan lide is. Formodentligt svarer

dog ikke alle det samme som du, dvs. der vil være en variation. For at minimere denne

varians kan man foretage såkaldte rotationer. Vi arbejder med Varimax rotation og promax

rotation.

For at undersøge hvor stærkt en faktoranalyse er, benytter vi Cronbach’s alfa, som måler

den interne konsistens mellem svarene, som indgår i dimensionen. Cronbach’s alfa

undersøger sammenhængen imellem kombinationerne af alle spørgsmålene i forhold til

sammenhængen imellem alle spørgsmålene. Cronbach’s alfa er en værdi, som ligger i

mellem 0 og 1 (se tabel 2). Tommelfingerreglen siger, at man burde kassere faktorer med

lav alfa. Hvis værdien skulle være lav, kan en teoretisk vurdering afgøre om en faktor skal

bibeholdes eller kasseres.

Tabel 2: Cronbach’s alfa

Cronbach’s alfa Vurdering

𝛼 ≥ 0,9 Fantastisk

0,9 > 𝛼 ≥ 0,8 Godt

0,8 > 𝛼 ≥ 0,7 Acceptabelt

0,7 > 𝛼 ≥ 0,6 Tvivlsomt

0,6 > 𝛼 ≥ 0,5 Dårligt

0,5 > 𝛼 Uacceptabelt


3. Afrapportering af resultaterne

3.1. Spørgsmål 5: I hvilken grad er du i stand til at bruge…

Figur 1: Procentvis fordeling af lærernes selvvurderede it-kompetencer

Note: N=158=100 procent

0,63 0,00 4,43 5,06

33,54

6,33

70,25

28,48 32,91

16,46

33,54

25,95

39,24

1,9 1,9

9,49

22,78

27,85

10,13

15,82

20,25

25,32

20,25

25,95

24,68

25,95

10,76 11,39

25,95

25,95

15,19

22,78

6,33

22,15

19,62

24,05

14,56

18,35

12,03

29,11 25,95

24,05

20,89

12,66

17,72

3,16

15,19

8,23

17,72

12,03

16,46

13,92

25,95 34,81

21,52

15,82

6,96

23,42

2,53

6,96 6,96

12,03

10,76 8,86

7,59

31,65

25,95

14,56

9,49

3,8

19,62

1,9

6,96 6,96 9,49

3,16 5,7

1,27

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

1 slet ikke 2 3 4 5 6 i meget høj grad


Tabel 3: Spørgsmål 5

Label N Mean Std Dev Median Minimum Maximum

Alle Basisprogrammer 158 4,73 1,12 5 1 6

Alle Fremvisningsudstyr 158 4,72 1,04 5 2 6

Alle Læringsapps 158 3,92 1,36 4 1 6

Alle Produktionsværktøjer 158 3,48 1,38 3 1 6

Alle Diskussionsfora 158 2,43 1,43 2 1 6

Alle Fildelingsværktøjer 158 4,01 1,50 4 1 6

Alle Procesværktøjer 158 1,58 1,12 1 1 6

Alle Faglige værktøjer 158 2,73 1,53 3 1 6

Alle Undersøgelsesværktøjer 158 2,52 1,53 2 1 6

Alle Undervisnings/læringsplatform 158 3,17 1,54 3 1 6

Alle Avanceret søgning 158 2,50 1,48 2 1 6

Alle Læse-/skriveværktøjer 158 2,75 1,51 2 1 6

Alle It til specialundervisning 158 2,28 1,37 2 1 6

Kvinder Basisprogrammer 100 4,54 1,17 5 1 6

Kvinder Fremvisningsudstyr 100 4,53 0,99 5 2 6

Kvinder Læringsapps 100 3,82 1,26 4 1 6

Kvinder Produktionsværktøjer 100 3,17 1,29 3 1 6

Kvinder Diskussionsfora 100 2,09 1,19 2 1 6

Kvinder Fildelingsværktøjer 100 3,81 1,54 4 1 6

Kvinder Procesværktøjer 100 1,29 0,57 1 1 3

Kvinder Faglige værktøjer 100 2,40 1,37 2 1 6

Kvinder Undersøgelsesværktøjer 100 2,05 1,20 2 1 6

Kvinder Undervisnings/læringsplatform 100 2,91 1,44 3 1 6

Kvinder Avanceret søgning 100 2,20 1,32 2 1 6

Kvinder Læse-/skriveværktøjer 100 2,69 1,47 2 1 6

Kvinder It til specialundervisning 100 2,16 1,32 2 1 6

Mænd Basisprogrammer 58 5,05 0,94 5 3 6

Mænd Fremvisningsudstyr 58 5,03 1,04 5 2 6

Mænd Læringsapps 58 4,10 1,51 4 1 6

Mænd Produktionsværktøjer 58 4,02 1,38 4 2 6

Mænd Diskussionsfora 58 3,02 1,63 3 1 6

Mænd Fildelingsværktøjer 58 4,34 1,36 5 2 6

Mænd Procesværktøjer 58 2,07 1,58 1 1 6

Mænd Faglige værktøjer 58 3,29 1,63 3 1 6

Mænd Undersøgelsesværktøjer 58 3,33 1,70 3 1 6

Mænd Undervisnings/læringsplatform 58 3,62 1,60 4 1 6

Mænd Avanceret søgning 58 3,02 1,62 3 1 6

Mænd Læse-/skriveværktøjer 58 2,84 1,58 3 1 6

Mænd It til specialundervisning 58 2,50 1,45 2 1 6


Tabel 4: Spørgsmål 5: Faktoranalyse

5. I hvilken grad er du i stand til at bruge... Faktorer

1 2

5.1. basisprogrammer (fx Office-pakken med Word, Excel, Publisher og PowerPoint samt billedprogrammer)?

,838 ,090

5.2. it-udstyr til fremvisning og afspilning (projektor, interaktive tavler, el. lign.)? ,856 ,104

5.3. lærings-apps på tablets og andre mobile enheder? ,641 ,324

5.4. hardware til produktion af digitale produkter (fx billeder, lyd, video, screencast, scanner)? ,806 ,331

5.5. diskussionsfora på nettet (fx oprette eller redigere en Wiki eller en blog eller anvende konferencesystemer)?

,564 ,603

5.6. fildelingsværktøjer (fx via Google Docs eller Dropbox eller skolens intranet)? ,679 ,295

5.7. programmer til at styre processer med (projektledelsessoftware fx Trello)? ,285 ,700

5.8. programmer til idéudvikling og faglige strukturering (fx mind-maps, logbog, begrebskort)? ,566 ,607

5.9. programmer og it-værktøjer til at indsamle og bearbejde data (fx datalogger, spørgeskema, afstemninger på nettet, statistikprogrammer)?

,623 ,562

5.10. systemer til undervisning og læring (LMS som fx Fronter, Skolekom, Edulive)? ,594 ,406

5.11. søgninger på nettet med avancerede kriterier (søgestrategier som fx Boolske udtryk)? ,321 ,655

5.12. programmer, der understøtter læsning og skrivning (læse-/skriveteknologier)? ,139 ,784

5.13. hard- og software til specialundervisning? ,096 ,800

Note: N=158. Spørgsmål der tilhører samme dimension er markeret med gult i kolonnen.

Her kan vi se faktor 1 indeholder 9 items og faktor 2 indeholder 8 items. Nogle af

spørgsmålene går igen i begge dimensioner. Faktor 1 har vi valgt at døbe ”basis

kompetencer”, mens faktor 2 er døbt ”avancerede/specialiserede kompetencer”.

Cronbach’s’ alfa måler at begge dimensioner er solide.

Tabel 5: Cronbach’s alfa for faktoranalyse spørgsmål 5

Cronbach's Alpha N of Items

Faktor 1: basis kompetencer ,917 9

Faktor 2: avancerede/specialiserede kompetencer ,894 8

Note: ”N of items” betyder antallet af items der er i udregningen af Cronbach’s Alpha.


3.2. Spørgsmål 10: Hvor meget af tiden i dette skoleår har undervisningen

efter dit skøn været organiseret som…

Lærerne blev bedt om at tænk på én eller den klasse de underviser mest i det

igangværende skoleår. Lejrskoler og lignende ud af huset skal ikke medregnes. Lærerne

skulle med alle indtastninger ramme summen 100 %. Når lærere har udeladt en

tidsangivelse har vi erstattet det med 0 % og kontrolleret om den samlede tidsforbrug ikke

overstiger 100%.

Figur 2: Gennemsnitlige tidsandel brugt på bestemt organisering af undervisningen

Note: N=158

Andet indeholder følgende fritekstkommentarer: Flexuger, projektopgave, lejrskole, kursus

og andre aktiviteter, Lucia, morgensang, praktikant, besøg fra børnehaver, emneuger,

introtur, klassen opdelt i to grupper med hver sin lærer, snak om lejrskole/skuespil.

Kategorierne "Enkelt faglig undervisning i klassen" og "Enkelt faglig undervisning m/flere

klasser" er lagt sammen til "Enkelt fagligt" i figur 3, mens "Flerfaglig undervisning i

klassen" og "Flerfaglig undervisning m/ flere klasser" er lagt sammen til "Flerfaglig”.

Figur 3: Gennemsnitlige tidsandel brugt på følgende aktiviteter

Note: N=158

82,19

5,47 6,72 4,73 0,89

0,00

10,00

20,00

30,00

40,00

50,00

60,00

70,00

80,00

90,00

Enkelt fagligundervisning i

klassen

Enkelt fagligundervisning m/

flere klasser

Flerfagligundervisning i

klassen

Flerfagligundervisning m/

flere klasser

Andet

%

87,66

11,45

0,00

50,00

100,00

Enkelt faglig Flerfaglig

%




Enkelt faglig undervisning i klassen 158 82,19 18,74 85 0 100

Enkelt faglig undervisning m/ flere klasser 158 5,47 8,57 0 0 60

Flerfaglig undervisning i klassen 158 6,72 11,90 1 0 100

Flerfaglig undervisning m/ flere klasser 158 4,73 6,54 1 0 30

Andet 158 0,89 3,30 0 0 20


3.3. Spørgsmål 11: Hvornår har du eller dine elever i den valgte klasse sidst

brugt it eller digitale læremidler i forbindelse med undervisning i

indeværende skoleår?

Lærerne blev bedt om at tænke på det sidste afsluttede forløb med den valgte klasse, hvor

der indgik it eller digitale læremidler.

It og digitale læremidler blev defineret som it-udstyr som tablets, projektor og interaktiv

tavle, basisprogrammer ligesom Office-pakken eller andre programmer som mindmap,

screencast, redigeringsprogrammer, procesværktøjer, spil, søgemaskiner, databaser,

samarbejdsfora og diskussionsfora på nettet, faglige værktøjer som fx geogebra samt

fagportaler eller gratis eller forlagsproducerede digitale læremidler med et bestemt indhold

fx Danske Dyr

Figur 4: Procent lærere, der svarer hvornår de sidst brugt it eller digitale læremidler i undervisning i den valgte klasse

Note: N=158



It-brug regelmæssighed 158 1,65 1,06 1 1 6

62,03

22,15

8,86 4,43

1,9 0,63

0

10

20

30

40

50

60

70

I dag eller i går Inden for densidste uge

Inden for desidste 14 dage

Inden for densidste måned

Jeg har ikkebrugt it i

undervisningen idenne klasse idette skoleår

Længere tidsiden

%

Procent


3.4. Spørgsmål 12: Hvor mange lektioner indgik i forløbet?

Figur 5: Procent lærere, der angiver bestemt antal lektioner

Note: N=155



Alle It-brug omfang 155 2,30 0,91 2 1 4

Kvinder It-brug omfang 98 2,36 0,88 2 1 4

Mænd It-brug omfang 57 2,21 0,98 2 1 4

3.5. Spørgsmål 13: Hvor lang tid strakte forløbet sig over?

Figur 6: Procent lærere, der angiver hvor lang tid forløbet strakte sig over?

Note: N=155



it-brug forløbslængde 155 2,54 0,70 3 1 3

20,65

38,71

30,32

10,32

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

1-2 3-6 7-16 Mere end 17

%

Procent

11,61

23,23

65,16

0

10

20

30

40

50

60

70

En dag En uge Flere uger

%


3.6 Spørgsmål 14: Hvilke fag i forløbet var du ansvarlig for?

Figur 7: Kategorien ’valgt’ viser procent lærere, der var ansvarlig for hvert fag i forløbet

Note: N=158

Kategorien Andet indeholder fortælling, klasselærer, seksualundervisning.

96,84

97,47

58,86

87,34

99,37

96,2

94,94

89,24

100

100

100

98,1

96,2

77,85

98,73

94,3

94,3

99,37

94,94

100

98,1

3,16

2,53

41,14

12,66

0,63

3,8

5,06

10,76

0

0

0

1,9

3,8

22,15

1,27

5,7

5,7

0,63

5,06

0

1,9

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Billedkunst

Biologi

Dansk

Engelsk

Fransk

Fysik/kemi

Geografi

Historie

Hjemkundskab

Håndarbejde

Håndværk og design

Idræt

Kristendomskundskab / religion

Matematik

Musik

Natur/teknik

Samfundsfag

Sløjd

Tysk

Ingen fag

Andet

Ikke valgt Valgt


3.7 Spørgsmål 15: Hvilket it udstyr blev brugt i det konkrete forløb, og hvor

mange elever brugte det? (sæt ét kryds i hver række)

Figur 8: Procent lærere, der angiver hvor stor en del af eleverne, der brugte det pågældende it udstyr

Note: N=155

Ud over de forgivne svarmuligheder var der en åben kategori til andet it-udstyr. De 7

gyldige afgivne svar ville kunne postkategoriseres. 1 bærbar, 1 projekter/IWB, 2

smartphone. Derudover blev der angivet printer, lommeregner og smartwatch, samt ingen

it-udstyr.

13,55

26,45

30,32

46,45

9,68

8,39

29,03

16,77

8,39

13,55

7,1

10,97

31,61

12,9

25,81

70,97

33,55

21,29

32,26

50,97

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

PC

Bærbar

Tablet

Projekter/IWB

Smartphone

Alle elever Flere end halvdelen Færre end halvdelen Ingen


3.8 Spørgsmål 16: Angiv navnene på alle programmer og alle digitale

læremidler, som du og dine elever brugte i det konkrete forløb.

Alle 525 afgivne svar blev først kategoriseret i tre hovedkategorier og andet (figur 9):

Didaktisk: læremidler som indeholder en didaktisk tilgang og er bærere af indhold

Funktionel: læremidler som bruges som værktøj, ofte uden megen indhold

Semantisk: læremidler som har indhold som ikke direkte er produceret til undervisning

Andet: herunder Learning Management Systemer og vidensportaler til lærere

Til hver kategori har vi yderligere foretaget optællinger ud fra hyppigt nævnte

læremiddeltyper (se figur 11-13).

Figur 9: Antal gange hver læremiddeltype er nævnt

Note: 525 læremidler fordelt på 158 respondenter. Dog kan lærere have nævnt det samme læremiddel i forskellige varianter, og dermed kan et læremiddel tælle flere gange i opgørelsen.

Figur 10: Antal lærere, der nævner 0, 1, 2, ect læremidler.

Note: N=158.

138

309

71

7

0

50

100

150

200

250

300

350

didaktisk funktionel semantisk andet

15

23

27 28

25

17

9

5 4

1 0

1 0

1 0

2

0

5

10

15

20

25

30

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15


Figur 11: Fordeling af de didaktiske læremidler

Note: 138 didaktiske læremidler fordelt på 158 respondenter. Dog kan lærere have nævnt det samme læremiddel i forskellige varianter, og dermed kan et læremiddel tælle flere gange i opgørelsen.

Figur 12: Fordeling af funktionelle læremidler

Note: N=309 funktionelle læremidler fordelt på 158 respondenter. Dog kan lærere have nævnt det samme læremiddel i forskellige varianter, og dermed kan et læremiddel tælle flere gange i opgørelsen.

Figur 13: Fordeling af semantiske læremidler

Note: N=71 semantiske læremidler fordelt på 158 respondenter. Dog kan lærere have nævnt det samme læremiddel i forskellige varianter, og dermed kan et læremiddel tælle flere gange i opgørelsen.

103

32

3

0

20

40

60

80

100

120

portal læringsapp andet

120

14

62

4

77

7 4

21

0

20

40

60

80

100

120

140

kontorpakkesoftware

browser hardware tavlebaseretteknologi

værktøj Søgemaskine socialt medie andet

27 25

18

1

0

5

10

15

20

25

30

hjemmeside database ordbøger og leksika andet


3.9 Spørgsmål 17: I hvilken grad arbejdede du i dette konkrete forløb hen

imod, at dine elever bliver gode til at...

Figur 14: Målsætning for elevernes it-kompetencer. Angivet procentvis per skalatrin

Note 1: N=155

23

33

67 71

75

32

65 65

44 41

28

63

73 70

42

13

7

9

9

8

9

12 12

15

11

12

15

12 14

15

21 13

5

8

6

17

8 7

14

13

19

8

5 3

17 15

14

7

6 4

13

5 4

12

10

10

5

4

4

10 14

16

6

5 4

12

5 8

8

11

15

4

4 6

7

14 17

6 2 2

17

6 5 7

14 17

5 3 4

8

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100





håndtere basisprogrammer og udstyr 155 3,25 1,72 3 1 6

producere digitale præsentationer 155 3,24 1,91 3 1 6

producere screencast 155 1,95 1,60 1 1 6

producere lydprodukter 155 1,70 1,29 1 1 6

producere film-/videoproduktioner 155 1,58 1,21 1 1 6

søge avanceret 155 3,16 1,87 3 1 6

indsamle og bearbejde data 155 1,90 1,52 1 1 6

strukturere faglige områder 155 1,92 1,52 1 1 6

forstå forskellige teksttyper 155 2,46 1,64 2 1 6

forholde sig kildekritisk 155 2,83 1,88 2 1 6

dele viden 155 3,21 1,85 3 1 6

give feedback 155 1,87 1,44 1 1 6

kommunikere med omverdenen 155 1,62 1,25 1 1 6

forholde sig etisk 155 1,73 1,40 1 1 6

forholde sig til egne it-kompetencer 155 2,48 1,63 2 1 6

Tabel 11: Faktoranalyse af spørgsmål 17: målsætning for elevernes it-kompetencer

17. I hvilken grad arbejdede du i dette konkrete forløb hen imod, at dine elever bliver gode til at...

Component

1 2 3

17.1. håndtere basisprogrammer og it-udstyr? -, 015 ,192 ,652

17.2. producere digitale præsentationer ,373 ,257 ,728

17.3. producere screencast eller andre små formidlingsfilm? ,103 ,756 ,403

17.4. producere lydprodukter? ,089 ,825 ,264

17.5. lave større film / video produktioner? ,088 ,851 ,114

17.6. gennemføre præcise søgninger på nettet? ,769 -,004 ,355

17.7. indsamle og bearbejde data (datalogger, spørgeskema, databehandlingsprogrammer?)? ,544 ,440 ,085

17.8. bruge it til at udvikle ideer og strukturere faglige områder (fx mindmap )? ,573 ,427 ,170

17.9. forstå forskellige typer af digitale tekster? ,754 ,098 ,046

17.10. forholde sig kildekritisk til forskelligt materialer på nettet? ,803 ,076 ,185

17.11. bruge it til at dele viden med andre elever? ,405 ,177 ,628

17.12. bruge it til at give konstruktiv feedback på andre elevers arbejde? ,388 ,561 ,242

17.13. bruge it til at kommunikere med omverdenen (andre skoler, museer, eksperter?)? ,549 ,558 ,102

17.14. forholde sig til etiske problemstillinger i forbindelse med digital kommunikation (mail, chatfora og sociale medier som fx Facebook, Instagram

,628 ,503 -,139

17.15. forholde sig til egne digitale kompetencer (fx søgestrategier, skærmlæsning, kommunikationsstrategier )?

,678 ,173 ,277


Vi har døbt den første faktor for ”undersøgende”, den anden faktor for ”producerende” og

den sidste faktor for ”basis” it-kompetencer.

Tabel 13: Cronbach’s alfa til faktoranalyse spørgsmål 17

Benævnelse af faktor Cronbach's Alpha N of Items

Faktor 1: undersøgende ,880 9

Faktor 2: producerende ,878 8

Faktor 3: basis ,731 4


Vi fastholder de tre faktorer, idet Cronbach’s alfa er acceptabel til god.


3.10 Spørgsmål 18: I hvor høj grad bad du eleverne om feedback i forløbet

om…

Ved elevfeedback forstås tilbagemeldinger fra eleverne om deres faglige og sociale

deltagelse, som læreren har bedt om at få. Der skulle svares ud fra det konkrete forløb.

Figur 15: I hvor høj grad bad du eleverne om feedback i forløbet om..

Note: N=154



Faglig arbejde 154 3,16 1,83 3 1 6

Social deltagelse 154 2,62 1,56 3 1 6

Behov for hjælp 154 3,06 1,62 3 1 6

Engagement 154 3,10 1,67 3 1 6

29,87

35,71

25,97

29,22

11,04

12,99

10,39

5,19

16,23

25,97

24,68

23,38

15,58

11,69

18,83

19,48

11,04

6,49

10,39

13,64

16,23

7,14

9,74

9,09

0 20 40 60 80 100

Faglig arbejde

Social deltagelse

Behov for hjælp

Engagement



3.11 Spørgsmål 19: Hvad brugte du til at indsamle feedback fra eleverne med i

forløbet?

Vores kategori ”skabelon eller spørgsmål” differentierer ikke mellem skriftlig og mundtlig.

Fordi mange brugte svarmuligheden ”andet” med fritekst, hvor det var tydeligt, at de

indhentede feedback gennem samtale, oprettede vi en særlig kategori ”mundtligt”. Med

andre ord har vi postkategoriseret friteksterne i ”mundtligt” og ny restgruppe ”andet”.

Figur 16: Hvad brugte du til at indsamle feedback fra eleverne med i forløbet?

Note: N=125. Respondenter, der svarede ’slet ikke’ i spørgsmål 18 indgår ikke her.

Restgruppe andet tæller 9 og indeholder svar som Socrative og Google formular, email,

digital formular, google drev, mails og google drev, matematikfessor.dk, screen o’matic,

spørgeskema i skole intra, yammer. Der er ikke tale om konkrete indholdsmæssige

spørgsmål, men blot om redskaber til at producere spørgsmål forbliver de i restgruppen.

Man kunne evt. gå ud fra, at der er tale om selvproducerede spørgsmål og regne dem til

denne kategori.

6,4

27,2

9,6

50,4

6,4

0

10

20

30

40

50

60

AndetMundtligtSkabelon ellerspørgsmål fra

læremiddel

selvproduceretskabelon eller

spørgsmål

skabelon ellerspørgsmål fra

kollega

%

Procent


3.12 Spørgsmål 20: På hvilket niveau er der truffet aftale om brug af fælles

skabelon eller spørgsmål?

Figur 17: På hvilket niveau er der truffet aftale om brug af fælles skabelon eller spørgsmål?

Note: N=125

3.13 Spørgsmål 21: Brugte du it til at indhente feedback?

Figur 18: Brugte du it til at indhente feedback?

Note: N=125



It til feedback 125 1,07 0,26 1 1 2

87,2

7,2 4 1,6

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Ingen aftale I klassen På årgangen På hele skolen

%

Procent

7,2

92,8

0

20

40

60

80

100

Ja Nej

%

Procent


3.14 Spørgsmål 22: Hvad brugte du elevfeedback til? (flere valgmuligheder)

Figur 19: Hvad brugte du elevfeedback til (i procent)

Note: N = 125

Andet: 10 respondenter har skrevet i fritekst kommentarfeltet: At øge elevens læring

igennem dennes egen evaluering og guidede metatænkning over forløbet, Konstruktiv

kritik af udtale af ord - elev til elev feedback, Vurdere hvor langt de hver især var kommet

med målene, evaluering, evaluering af forløb, evaluering af forløbet, individs udvikling,

ingenting, til at motivere fremadrettet, til at udvælge materiale til videresendelse til andre

skoler.


Label Mean Std Dev Median Minimum Maximum

Ændre aktuelt forløb 0,22 0,42 0 0 1

Ændre senere forløb 0,46 0,50 0 0 1

Ændring for enkelte elever 0,23 0,42 0 0 1

Opmærksomhed på enkelte 0,35 0,48 0 0 1

Andet 0,06 0,24 0 0 1

Note: N = 158

72,00

42,40

70,40

56,00

92,00

28,00

57,60

29,60

44,00

8,00

0,00 20,00 40,00 60,00 80,00 100,00

Ændre aktuelt forløb

Ændre senere forløb

Ændring for enkelte elever

Opmærksomhed på enkelte

Andet

Ikke valgt Valgt


3.15 Spørgsmål 23: Hvor enig er du i følgende udsagn?

Figur 20: Begrundelser for elevfeedback

Note: N=125



Dokumentationsforpligtelse 2,06 1,38 1 1 6

Undervisningsrelevans 4,93 1,11 5 1 6

Nyttekritisk undervisningsrelevans 2,52 1,43 2 1 6

Personlig nyttekritik 3,95 1,41 4 1 6

Note: N = 125

50,4

0,8

35,2

4,8

20

2,4

17,6

11,2

13,6

5,6

20

21,6

8

25,6

16

25,6

4,8

25,6

9,6

20

3,2

40

1,6

16,8

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Jeg indhenter feedbackfordi jeg er forpligtet på at

dokumentere

Jeg indhenter feedbackfordi jeg synes, det er

vigtigt for min undervisning

Jeg synes elevfeedback ervigtig, men det er svært at

brug til noget

Jeg bruger hovedsageligtmig professionelle skøn til

at komme videre

Hvor enig er du i følgende udsagn? N=125

1 slet ikke enig 2 3 4 5 6 meget enig


3.16 Spørgsmål 24: I hvilken grad gjorde du følgende i det konkrete forløb?

Figur 21: spørgsmål 24: Differentiering

Note: N=125



Danne homogene grupper 2,29 1,61 1 1 6

Elev-elev-støtte 4,30 1,45 5 1 6

Støtte af udvalgte elever 4,42 1,38 5 1 6

Kompensation for udvalgte e. 2,83 1,76 2 1 6

Opgavetilpasning 3,73 1,50 4 1 6

Materialetilpasning 3,38 1,74 4 1 6

Læremiddeltilpasning 3,38 1,81 4 1 6

Varieret anskueliggørelse 3,81 1,64 4 1 6

Varieret tilegnelse 3,03 1,60 3 1 6

Forventningstilpasning 3,83 1,49 4 1 6

Feedback til enkelte elever 3,82 1,55 4 1 6

Fælles opsamlinger 4,03 1,44 4 1 6

Note: N = 125

51,2

5,6

5,6

35,2

13,6

25,6

27,2

15,2

24

10,4

12,8

5,6

12

8

6,4

16

5,6

7,2

8

8

14,4

9,6

8,8

8,8

12,8

12

6,4

12

20,8

14,4

12

13,6

25,6

14,4

14,4

22,4

9,6

24

26,4

12,8

24,8

20

17,6

24

16

31,2

22,4

21,6

9,6

25,6

32

15,2

24,8

21,6

22,4

22,4

10,4

20,8

30,4

23,2

4,8

24,8

23,2

8,8

10,4

11,2

12,8

16,8

9,6

13,6

11,2

18,4

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Danne homogene grupper

Elev-elev-støtte

Støtte af udvalgte elever

Kompensation for udvalgte e.

Opgavetilpasning

Materialetilpasning

Læremiddeltilpasning

Varieret anskueliggørelse

Varieret tilegnelse

Forventningstilpasning

Feedback til enkelte elever

Fælles opsamlinger



Tabel 19: Faktoranalyse for spørgsmål 24: undervisningsdifferentiering

24. I hvilken grad gjorde du følgende i det konkrete forløb? Component

1 2 3

24.1. Jeg delte eleverne ind i hold med samme forudsætninger ,428 ,291 ,225

24.2. Jeg tilrettelagde undervisningen således at eleverne støtter hinanden (fx giver hinanden respons)

,495 ,297 ,137

24.3. Jeg gav særlig hjælp til udvalgte elever ,670 ,103 -,084

24.4. Jeg gav supplerende eller kompenserende opgaver til udvalgte elever for at træne specifikke færdigheder

,637 ,092 ,288

24.5. Jeg gav grupperne opgaver, som passer til deres kunnen ,647 ,038 -,327

24.6. Jeg brugte undervisningsmateriale som indeholder opgaver med forskellige sværhedsgrader

,134 ,236 ,723

24.7. Jeg brugte digitale læremidler, som giver eleverne mulighed for at vælge forskellige sværhedsgrader

,074 -,050 ,796

24.8. Jeg anskueliggjorde det faglige på forskellige måder (fx tekst, billede, diagram, film, symboler, kropsliggørelse) så alle kunne følge med

,027 ,863 ,088

24.9. Jeg tilrettelagde forskellige måder at lære på til de fælles aktiviteter ,174 ,823 ,019

24.10. Jeg tilpassede mine forventninger og læringsmål til udvalgte elever ,566 ,029 ,137

24.11. Jeg gav specifik feedback til udvalgte elever ,702 -,091 ,304

24.12. Jeg samlede jævnligt op i klassen så de enkelte bidrag kunne blive drøftet og værdsat

,548 ,319 ,031

I faktoranalysen for spørgsmålsbatteri 24 viser der sig 3 faktorer for differentiering. Vi har

valgt at døbe faktor 1 for ”pragmatisk (individualiseret) differentiering”, mens faktor 2 er

døbt ”didaktisk differentiering”, og den sidste faktor er døbt ”Niveaudelt undervisnings-

materiale”. Selvom Cronbach’s alfa er lav især for faktor 3, fastholder vi de tre faktorer idet

de er konstrueret teoribaseret.

Tabel 20: Cronbach’s alfa for faktoranalyse til spørgsmål 24


Faktor 1: pragmatisk (individualiseret) ,760 8

Faktor 2: didaktisk differentiering ,697 2

Faktor 3: Niveaudelt undervisningsmateriale ,502 2



3.17 Spørgsmål 25: Sikre og usikre elever i dette konkrete forløb

Respondenter blev bedt om at tænke på de to mest usikre elever i det konkrete forløb ud

fra en samlet vurdering af faglige udfordringer, arbejdsvaner og psykologiske forhold, og

på de to mest sikre elever i det konkrete forløb ud fra en samlet vurdering af faglige

udfordringer, arbejdsvaner og psykologiske forhold.

Dernæst skulle de placer hver af de fire elever på skalaen nedenfor i forhold til elevernes

opmærksomhed, vedholdenhed, interesse og mestring i det konkrete forløb. Scoringen 1

er negativ for uopmærksom, opgivende, uinteresseret og kan ikke mestre. Scoringen 4 er

en neutral position, og scoringen 7 er positiv for opmærksom, vedholdende, interesseret

og kan mestre. Figurerne 22-25 viser procent lærere, der angiver en bestemt vurdering af

de fire elever.

Der er udarbejdet faktoranalyser, som ikke er gengivet her. Faktoranalysen viser høje tal, dvs. at lærerne svarer konsistent i dette spørgsmål.

Figur 22: Vurdering af usikker elev A i forhold til 4 polaritetsakser

Note: N=119-124

8,87 8,87 6,45 8,13

16,94 20,16 13,71

25,2

20,16 17,74

8,06

26,83

17,74 21,77

25,81

17,07 16,13

12,1

20,16

11,38 13,71 12,9

16,94

8,13 6,45 6,45 8,87

3,25

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Uopmærksom Opgivende Uinteresseret Kan ikke mestre

1 2 3 4 5 6 7


Figur 23: Vurdering af usikker elev B i forhold til 4 polaritetsakser

Note: N=119-124

Figur 24: Vurdering af sikker elev X i forhold til 4 polaritetsakser

Note: N=119-124

4,92 5,74 5,74 7,38

16,39 13,11 11,48 16,39

24,59 26,23

17,21

23,77

15,57 18,03

27,87

23,77

21,31 18,03 13,11

18,03

9,84 12,3

13,93

7,38 7,38 6,56

10,66 3,28

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100


1 2 3 4 5 6 7

0 2,46 0,82 0 1,64 1,64 1,64 0,82 0,82 2,46

1,64 1,64 5,74

4,1 4,1 4,1

5,74 5,74

4,92 3,28

27,87 23,77 22,95 28,69

58,2 59,84 63,93 61,48

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100


1 2 3 4 5 6 7


Figur 25: Vurdering af sikker elev Y i forhold til 4 polaritetsakser

Note: N=119-124



Uopmærksom 124 3,82 1,72 4 1 7

Opgivende 124 3,73 1,72 4 1 7

Uinteresseret 124 4,26 1,69 4 1 7

Kan ikke mestre 123 3,36 1,53 3 1 7

Uopmærksom 122 3,91 1,62 4 1 7

Opgivende 122 3,93 1,61 4 1 7

Uinteresseret 122 4,16 1,67 4 1 7

Kan ikke mestre 122 3,64 1,49 4 1 7

Uopmærksom 122 6,32 1,05 7 2 7

Opgivende 122 6,20 1,38 7 1 7

Uinteresseret 122 6,35 1,16 7 1 7

Kan ikke mestre 122 6,42 0,96 7 2 7

Uopmærksom 121 6,16 1,22 7 2 7

Opgivende 120 6,11 1,38 7 1 7

Uinteresseret 119 6,17 1,27 7 2 7

Kan ikke mestre 121 6,31 1,22 7 1 7

0 1,67 0 0,83 2,48 3,33

2,52 2,48 2,48

1,67 4,2 2,48 5,79 4,17 5,04

1,65

9,92 9,17 7,56

5,79

24,79 25 23,53

25,62

54,55 55 57,14 61,16

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100


1 2 3 4 5 6 7


3.18 Spørgsmål 26: I hvilken udstrækning vurderer du, at alle elever i det

konkrete forløb oplevede sig som en del af læringsfællesskabet i klassen?

Figur 26: Graden af inklusion i klassens læringsfællesskab

Note: N=125



Alle Graden for faglig deltagelse 125 4,78 0,76 5 2 6

Kvinder Graden for faglig deltagelse 78 4,79 0,78 5 2 6

Mænd Graden for faglig deltagelse 47 4,74 0,74 5 3 6

0,0 0,8 2,4

30,4

51,2

15,2

0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

1 slet ikke 2 3 4 5 6 i meget højgrad

%

Procent


Bivariat analyse mellem spørgsmål 9 og 26

For at teste hypotesen, at en lærer, som har flere opmærksomhedskrævende elever

(spørgsmål 9) scorer lavere mht. til om eleverne er en del af klassefællesskabet

(spørgsmål 26) har vi foretaget en bivariat analyse. Grupperne i figur 27 er opgjort ved at

finde det gennemsnitlige antal opmærksomhedskrævende elever. Gruppe 1 består af et

gennemsnitsantal imellem 0 og 1 elev, gruppe 2 imellem 1 og 2 elever, gruppe 3 imellem 2

og 3 elever, og gruppe 4 flere end 3 elever i gennemsnit. Inklusion i klassefællesskabet er

angivet i 6 skalatrin fra 1 slet ikke til 6 i meget høj grad.

Hypotesen kan ikke bekræftes. Lærere med 3 og flere opmærksomhedskrævende elever

vurderer endda den højeste integration i klassen (skalatrin 5).

Figur 27: Bivariat analyse spørgsmål 9 og 26

Note: gruppe 1: N=32, gruppe 2: N=55, gruppe 3: N=30, gruppe 4: N=8.

4,94 4,65 4,77

5,00

0,00

1,00

2,00

3,00

4,00

5,00

6,00

gruppe 1 gruppe 2 gruppe 3 gruppe 4

Gennemsnitlig skalatrin


3.19 Spørgsmål 27: Hvilken af de fire begrundelser for undervisning er

vigtigst for dig?

De fire valgmuligheder har vi i overensstemmelse med AUUC-konsortiets

demonstrationsskoleprojekt navngivet som følger:

Basisfagsdidaktisk: Eleverne skal tilegne sig solide faglige færdigheder og kundskaber

som grundlag for at løse mere kreative og komplekse opgaver

Redskabsorienteret: Eleverne skal udvikle deres analytiske sans og tilegne sig viden

og færdigheder (skrive, læse, regne, tænke logisk osv.), de kan bruge i mange

sammenhænge

Kompetenceorienteret: Eleverne skal lære at samarbejde om autentisk problemløsning

og anvende deres fag i virkelighedsnære sammenhænge

Dannelsesorienteret: Eleverne skal opleve en dybere mening med deres fag og erfare,

at de indgår i en større identitetsskabende sammenhæng.

Der er tale om items som ikke er gensidig udelukkende. Respondenterne står overfor at

vælge det de mest går ind for, selvom de også vurderer de andre for passende.

Figur 28: Didaktiksyn

Note: N=158

32,28

27,85

18,99 20,89

0

5

10

15

20

25

30

35

Basisfagsdidaktisk Rebskabsorienteret Kompetenceorienteret Dannelsesorienteret

%


3.20 Spørgsmål 28: Hvor enig er du i følgende udsagn angående prioritering

af it i undervisningen?

Figur 29: Positive holdning til it

Note: N=158

3,8 0,63

3,16 3,16 4,43 1,9

12,03

3,16 0,63 0,63

3,8

6,96

1,9

5,06 2,53

6,96

6,33

16,46

10,13

1,9 5,06

6,96

15,82

2,53

19,62

10,76

27,85

18,99

25,32

18,99

13,29

16,46

19,62

20,89

10,13

36,71

28,48

34,18

29,75

27,85

34,81

25,32

29,75

27,85

24,68

31,65

21,52

34,18

17,09

26,58

13,92

21,52

36,08

29,75

25,95

27,85

53,16

13,92

20,89

9,49

16,46

4,43

11,39

22,78 18,35

15,82

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100





forudsætning for en aktuel og opdateret undervisning 158 4,39 1,41 5 1 6

giver adgang til en verden af viden 158 5,30 0,96 6 1 6

fremmer kreativitet i undervisningen 158 4,10 1,21 4 1 6

naturlig del af en virkelighedsnær undervisning 158 4,51 1,19 5 1 6

støtter elevernes samarbejde 158 3,81 1,22 4 1 6

stærkt motiverende 158 4,22 1,22 4 1 6

skaber sammenhæng mellem fritidsliv og skole 158 3,28 1,35 3 1 6

gør elevernes skolegang sjovere 158 3,96 1,25 4 1 6

bidrager til varieret undervisning 158 4,63 1,07 5 1 6

bidrager til undervisningsdifferentiering 158 4,38 1,15 4 1 6

bidrager til inklusion af elever 158 4,13 1,31 4 1 6

Tabel 24: Faktoranalyse spørgsmål 28

28. Hvor enig er du i følgende udsagn angående prioritering af it i undervisningen? Jeg er enig i, at it...

Component

1 2

28.1. er en forudsætning for en aktuel og opdateret undervisning ,290 ,754

28.2. giver adgang til en verden af viden ,163 ,725

28.3. fremmer kreativitet i undervisningen ,370 ,717

28.4. er en naturlig del af en virkelighedsnær undervisning ,323 ,807

28.5. støtter elevernes samarbejde ,356 ,675

28.6. er stærkt motiverende ,740 ,342

28.7. skaber en sammenhæng mellem fritidsliv og skole ,562 ,376

28.8. gør det sjovere og mere interessant for eleverne at gå i skole ,773 ,278

28.9. bidrager til en varieret undervisning ,650 ,431

28.10. bidrager til undervisningsdifferentiering ,751 ,373

28.11. bidrager til inklusion af elever med forskellige behov og forudsætninger ,803 ,133



Faktor 1: ,872 6

Faktor 2: ,868 6


3.21 Spørgsmål 29: Hvor enig er du i følgende udsagn angående problemer

med it i undervisningen?

Figur 30: Negative holdninger til it

Note: N=158

17,09

22,78 24,05

11,39

24,68

14,56

2,53

13,92

21,52

24,68

13,29

22,78

24,68

2,53

21,52

24,05

25,95

26,58

28,48

25,95

12,66

23,42

17,72

15,19

20,89

18,99

19,62

18,35

16,46

9,49

7,59

13,29

4,43

10,13

23,42

7,59 4,43

2,53

14,56

0,63 5,06

40,51

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100




Label Mean Std Dev Median Min Max

giver mindre tid til det basale 3,31 1,52 3 1 6

udvisker grænserne mellem skole og fritidsliv 2,83 1,44 3 1 6

gør progression i undervisningen vanskeligt 2,65 1,34 3 1 6

et godt lærebogssystem er bedre end it 3,55 1,53 3 1 6

hæmmer kreativitet i undervisningen 2,58 1,21 3 1 6

afleder opmærksomheden fra det kernefaglige 3,01 1,38 3 1 6

mange tekniske og organisatoriske udfordringer 4,79 1,30 5 1 6

Note: N=158

Tabel 27: Faktoranalyse for spørgsmål 29

29. Hvor enig er du i følgende udsagn angående problemer med it i undervisningen? Jeg er enig i, at...

Component

1

29.1. it giver mindre tid til de basale faglige kundskaber og færdigheder ,719

29.2. it udvisker grænserne mellem skole og fritidsliv ,621

29.3. it gør det vanskeligt at skabe en klar og struktureret progression i undervisningen ,777

29.4. et godt lærebogssystem er bedre end it ,626

29.5. it hæmmer kreativitet i undervisningen ,790

29.6. it afleder opmærksomheden fra de kernefaglige problemstillinger ,779

29.7. it er forbundet med mange tekniske og organisatoriske udfordringer ,638

Tabel 28: Cronbach’s alfa


Faktor 1: ,830 7

Vi har set at de positive holdninger til it giver 2 faktorer (tabel 24 og 25) og de negative

giver én tydelig faktor. Også når man laver én samlet faktoranalyse af de to

spørgsmålsbatterier, giver det de samme tre faktorer. Ved AUUC-konsortiets

demonstrationsskoleforsøg, viste de samme to spørgsmål en lignende fordeling, bortset

fra at de positive holdninger ikke er delt op i to faktorer. Den synlig forskel mellem faktor 1

og 2 er svært at erkende, hvorfor vi ikke har givet dem en benævnelse.


3.22 Spørgsmål 30: Hvor kom den valgte opgave fra?

Spørgsmålet lød på følgende måde: Tænk på sidste gang du stillede en opgave til dine

elever i den klasse, du har valgt ovenfor. En opgave kan fx være at skrive en stil, lave en

matematikopgave, producere en lommefilm om leveren eller en PowerPoint om

forbrænding, gennemføre et eksperiment med plastik m.m. Opgaven kan i forskellig grad

indeholde krav om indhold, samarbejde, aktiviteter og produktet/ besvarelser

Figur 31: Opgavens herkomst

Note: N=158

Vi har foretaget en postkategorisering af fire kvalitative svar i "Andet". Tre svar blev

ændret til "Fra læremiddel" og et svar er blevet ændret til "Selvproduceret". I

restkategorien Andet med 6 respondenter er der desuden to, som har angivet en

kombination af svarmulighederne.

3.23 Spørgsmål 31: Hvordan stillede du opgaven?

Figur 32: Opgavestillingens modalitet

Note: N=158



Hvordan stillede du opgaven? 158 1,32 0,47 1 1 2

1,27

56,96

38,61

3,16

0,00

10,00

20,00

30,00

40,00

50,00

60,00

AndetSelvproduceretFra læremiddelFra kollega

%

Hvor kom den valgte opgave fra?

67,72

32,28

0

20

40

60

80

Overvejende mundtligt (analogt eller digitalt) Overvejende skriftligt (analogt eller digitalt)

%


3.24 Spørgsmål 32: Vi beder om din vurdering af i hvor høj grad den konkrete

opgavestilling indeholdt følgende elementer?

Figur 33: Opgavestillingens karakteristika

Note: N=158



Eksplicitte mål 158 4,91 1,19 5 1 6

Faglige begreber 158 4,82 1,22 5 1 6

Trin-for-trin fremgangsmåde 158 4,11 1,65 5 1 6

Faglig metode 158 3,80 1,62 4 1 6

Forskellige udtryksformer 158 4,20 1,68 5 1 6

Samarbejdskrav 158 3,57 1,93 4 1 6

Evalueringskriterier 158 3,99 1,61 4 1 6

Krav om it 158 4,70 1,61 5 1 6

1,9

1,27

9,49

12,66

11,39

25,32

9,49

10,13

3,16

5,06

10,76

12,03

8,23

10,13

13,29

3,16

5,7

8,23

16,46

15,19

12,03

9,49

11,39

5,7

19,62

17,09

10,13

17,09

13,92

15,82

21,52

10,76

30,38

32,91

28,48

28,48

26,58

15,82

22,78

27,85

39,24

35,44

24,68

14,56

27,85

23,42

21,52

42,41

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Eksplicitte mål

Faglige begreber

Trin-for-trin fremgangsmåde

Faglig metode

Forskellige udtryksformer

Samarbejdskrav

Evalueringskriterier

Krav om it



Tabel 31: Faktoranalyse for spørgsmålsbatteri 32

32. Vi beder om din vurdering af i hvor høj grad den konkrete opgavestilling indeholdt følgende elementer?

Component

1 2

32.1. Var der eksplicitte faglige mål med opgaven? ,691 ,070

32.2. Blev der brugt faglige begreber i opgaveformuleringen? ,711 ,268

32.3. Var der angivet en trin-for-trin-fremgangsmåde? ,790 -,157

32.4. Skulle eleverne bruge en bestemt faglig metode? ,725 -,002

32.5. Var der tydelige krav til elevers brug af forskellige udtryksformer fx skrift, lyd, levende eller stillbillede, taktil (ting), kinæstetisk (b

,433 ,446

32.6. Var der bestemte krav om samarbejde med andre for opgaveløsningen? -,114 ,758

32.7. Fremgik det af opgavestillingen, hvordan produktet/resultatet evalueres? ,285 ,706

32.8. Skulle eleverne inddrage it til opgaveløsningen? -,036 ,580

Vi kan se i faktoranalysen for spørgsmålsbatteri 32 at vi har fået 2 faktorer, som driver

svarene i spørgsmålsbatteri 32. Vi har valgt at døbe den første faktor for ”basis

opgavestilling”, og den anden faktor er døbt ”udvidet opgavestilling”.

Tabel 32: Cronbach’s alfa til spørgsmål 32


Faktor 1: basis opgavestilling ,710 5

Faktor 2: udvidet opgavestilling ,547 4


Selvom Cronbachs alfa er lav i faktor 2, og dermed siger at det er et dårligt indeks, så

vælger vi at fastholde indekset, da det giver teoretisk god mening.


3.25 Spørgsmål 33: I hvilken grad gav den konkrete opgave eleverne

mulighed for at...

Figur 34: Opgavens målsætninger

Note: N=158


Label N Mean Std Dev

Median Minimum Maximum

øve deres faglige færdigheder? 158 5,10 0,95 5 2 6

tilegnes sig og forstå faglige begreber? 158 4,75 1,18 5 1 6

tilegne sig faglige metoder? 158 4,52 1,22 5 1 6

anvende faglige begreber på konstruerede problemstillinger? 158 3,87 1,50 4 1 6

anvende faglige begreber på virkelighedsnære problemstillinger? 158 3,91 1,46 4 1 6

producere større produkter? 158 3,34 1,58 4 1 6

formidle til det faglige til andre? 158 4,12 1,57 4 1 6

reflektere over egen arbejdsproces? 158 3,68 1,42 4 1 6

reflektere over de tilegnede faglige problemstillinger? 158 3,70 1,40 4 1 6

0 1,27 1,27 8,86 6,96

18,35 6,96 8,23 6,96 1,9 3,8 5,7

11,39 11,39

15,19

10,76 14,56 14,56

3,16 9,49

13,29

17,72 17,72

15,19

18,35 18,35 22,78

18,99

21,52 22,78

21,52 29,75

24,05

16,46

29,75 21,52

34,81

32,28

33,54

26,58 16,46

19,62

22,15

18,35 25,32 41,14 31,65

23,42 13,92 17,72

7,59

25,32

10,76 8,86

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100



Tabel 34: Faktoranalyser for spørgsmål 33

33. I hvilken grad gav den konkrete opgave eleverne mulighed for at...

Component

1 2

33.1. øve deres faglige færdigheder? ,692 -,023

33.2. tilegnes sig og forstå faglige begreber? ,797 ,126

33.3. tilegne sig faglige metoder? ,832 ,150

33.4. anvende faglige begreber på konstruerede problemstillinger? ,709 ,249

33.5. anvende faglige begreber på virkelighedsnære problemstillinger? ,712 ,362

33.6. producere større produkter? ,148 ,502

33.7. formidle til det faglige til andre? ,118 ,667

33.8. reflektere over egen arbejdsproces? ,014 ,800

33.9. reflektere over de tilegnede faglige problemstillinger? ,228 ,769

Vi får to faktorer i faktoranalysen for spørgsmålsbatteri 33, som er et udtryk for

målsætningerne i opgaven. Det første indeks døber vi ”basis målsætninger” og det andet

indeks døber vi ”udvidet målsætninger”.

Tabel 35: Cronbach’s alfa for faktoranalyse spørgsmål 33


Faktor 1: basis målsætninger ,824 5

Faktor 2: udvidet målsætninger ,658 4


Selvom faktor 2 har et tvivlsom mål for styrken, fastholder vi den. Vi antager at de 4 items

ikke hører til den gængse opgaves målsætninger.


3.26 Spørgsmål 34: I hvilken grad havde eleverne brug for din eller andres

hjælp under opgaveløsningen?

Figur 35: I hvilken grad havde eleverne brug for din eller andres hjælp under opgaveløsningen?

Note: N=158



Alle Graden for hjælp 158 3,56 1,04 4 1 6

Kvinder Graden for hjælp 100 3,52 1,11 4 1 6

Mænd Graden for hjælp 58 3,62 0,91 4 2 5

3.27 Spørgsmål 35: Har du brugt den valgte opgave før?

Figur 36: Har du brugt den valgte opgave før?

Note: N=158

1,27

15,19

31,01 33,54

17,09

1,9

0

5

10

15

20

25

30

35

40

1 slet ikke 2 3 4 5 6 i meget højgrad

%

Procent

55,7

31,01

4,43 8,86

0

10

20

30

40

50

60

Første gang 2-3 gange før 4-6 gange før Mere en 6 gangefør

%

Procent


3.28 Spørgsmål 36: Hvor ofte deltager du i kollegialt møde?

Figur 37: Hvor ofte deltager du i kollegialt møde

Note: N=158

13,92

6,96 3,8

6,96 10,13

29,11

7,59 8,86 5,7

15,19

6,33 11,39 7,59

11,39

29,75

5,7

12,03

5,7

25,95

24,05 25,95

36,71

35,44

31,65

17,72

27,22

34,81

31,65

31,01 17,09

19,62

37,97

5,06

17,72

22,78 24,05

12,66

22,78

13,92

6,96

1,27 0

13,29

10,76 7,59

0

5,7

15,19 7,59

2,53 4,43

25,32

17,09

15,82

0,63 3,16

12,66 14,56

1,27 0

12,66

1,27 6,33

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Hver uge Hver anden uge En gang om måneden Hvert kvartal

Hvert halve år Sjældnere Aldrig



36. Hvor ofte deltager du i kollegialt møde

Component

1 2 3

36.1. Med den ovenfor angivne klasses lærere ,741 ,095 ,330

36.2. Med fagets lærere ,637 ,372 ,146

36.3. Med årgangens lærere ,792 ,036 ,221

36.4. Med en afdelings lærere ,805 ,277 -,015

36.5. Med alle skolens lærere ,169 -,016 ,817

36.6. Med enkelt(e) lærer(e) på eget initiativ ,115 ,840 -,043

36.7. Med skolens specialiserede vejledere/ressourcepersoner (fx it vejleder) ,193 ,690 ,219

36.8. Med skolens ledelse ,155 ,237 ,779

36.9. Med fast eller midlertidige udvalg ,251 ,460 ,398

Vi kan se at faktoranalysen giver os 3 faktorer, hvor vi døber den første faktor til ”typisk

mødekultur”. Den anden faktor døbes ”specialiseret møde” og den sidste faktor er døbt

”skolemøder”.



Faktor 1: typisk mødekultur ,792 4

Faktor 2: specialiseret møde ,550 3

Faktor 3: skolemøder ,578 2


Som om Cronbach’s alfa for indekset ”specialiseret møde” og ”skolemøde” er lavt, så

fastholder vi indekset.


3.29 Spørgsmål 37: I hvilke sammenhænge samarbejder du om de

nedenstående temaer?

Figur 38: Mødeindhold i forskellige mødetyper

Note: N=158

2,53 3,16 3,16

32,91 29,75

15,82 8,23

1,9

10,76

5,7

4,43

5,06

6,33

14,56

9,49 33,54

29,75

12,66

10,76

12,03

27,22

36,08

57,59

13,29

5,7

2,53 3,8 5,06 4,43

8,23

0 0 2,53 3,16

18,99

0,63 1,9

4,43 1,27 5,7 13,29 12,03

6,33 8,86 4,43

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Fælles planlægningog evaluering af

undervisning

Udvikling afundervisning og

inspiration hertil.

Vurdering og /ellerindkøb af læremidler

Drøftelse af værdierog pædagogik

Drøftelse af skolensorganisering af

samarbejde fx udvalgog støttefunktioner

fx vejledere

Med årgangens lærere

Med skolens specialiserede vejledere/ressourcepersoner (fx it vejleder)

Med skolens ledelse

Med fast eller midlertidige udvalg

Med fagets lærere

Med enkelt(e) lærer(e) på eget initiativ

Med en afdelings lærere

Med den ovenfor angivne klasses lærere

Med alle skolens lærere


3.30 Spørgsmål 38: Tænk på det seneste møde, hvor du samarbejdede om

undervisning. Mødtes i mest for…

Figur 39: Indhold i samarbejdet

Note: N=158

3.31 Spørgsmål 39: I hvor høj grad førte samarbejdet om undervisning til

afklaring af…

Figur 40: Resultat af planlægningsmøder

Note: N=148

3,8

14,56

29,11

17,09

29,11

6,33

0

5

10

15

20

25

30

35

At evalueretidligere

undervisning

At fordelearbejdsopgaver

At inspirerehinanden

At koordinere,hvem der

planlægger hvad

At planlæggeundervisningen

sammen

Har ikke holdtmøde om

undervisning

%

Procent

6,76

11,49

17,57

6,76

13,51

12,84

2,7

5,41

6,08

15,54

10,14

14,19

17,57

13,51

25

21,62

7,43

8,78

18,24

21,62

17,57

25,68

19,59

23,65

24,32

27,03

13,51

22,3

21,62

22,3

20,27

25

20,95

25,68

20,27

21,62

27,7

25,68

25

22,97

20,95

16,22

18,24

18,92

12,84

12,84

26,35

27,7

21,62

11,49

24,32

7,43

6,08

11,49

4,05

4,05

22,3

10,14

7,43

6,08

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

formål og mål for undervisning

tegn på elevernes læring

anvendelsen af læremidler og it

elevaktiviteternes rammesætning

evalueringsformer for undervisningen

kvalitet for elevprodukter

det valgte indhold for undervisningen

de faglige metoder og begreber

elevernes forforståelse af indholdet ogforudsætninger

enkelte elevernes udbytte i forhold tillæringsvanskeligheder





formål og mål for undervisning 148 4,11 1,54 4 1 6

tegn på elevernes læring 148 3,43 1,41 3 1 6

anvendelsen af læremidler og it 148 3,23 1,53 3 1 6

elevaktiviteternes rammesætning 148 3,71 1,40 4 1 6

evalueringsformer for undervisningen 148 3,06 1,37 3 1 6

kvalitet for elevprodukter 148 3,12 1,35 3 1 6

det valgte indhold for undervisningen 148 4,34 1,31 4 1 6

de faglige metoder og begreber 148 3,92 1,32 4 1 6

elevernes forforståelse af indholdet og forudsætninger 148 3,60 1,36 4 1 6

enkelte elevernes udbytte i forhold til læringsvanskeligheder 148 3,11 1,44 3 1 6


39. I hvor høj grad førte samarbejdet om undervisning til afklaring af Component

1 2

39.1. Formål og mål for undervisning ,250 ,696

39.2. tegn på elevernes læring ,590 ,384

39.3. anvendelsen af læremidler og it -,019 ,633

39.4. elevaktiviteternes rammesætning ,486 ,473

39.5. evalueringsformer for undervisningen ,479 ,490

39.6. kvalitet for elevprodukter ,757 ,171

39.7. det valgte indhold for undervisningen ,203 ,703

39.8. de faglige metoder og begreber ,345 ,668

39.9. elevernes forforståelse af indholdet og forudsætninger ,660 ,296

39.10. Enkelte elevernes udbytte i forhold til læringsvanskeligheder ,814 -,014

Vi har valgt at døbe den første faktor for ”elevorienteret”, mens den anden faktor døbes

”undervisningsorienteret” planlægningsmøder. Vi bibeholder dem da Cronbach’s Alfa er

acceptabel.


Benævnelse af faktor Cronbach's Alfa N of Items

Faktor 1: Elevorienteret ,799 6

Faktor 2: Undervisningsorienteret ,767 6

Note: ”N of items” betyder antallet af items der er i udregningen af Cronbach’s Alpha..


3.32 Spørgsmål 40: I hvilken grad får du hjælp til at anvende it i

undervisningen af følgende?

Figur 41: Hjælp til it i undervisning

Note: N=158

I fritekst andet svarer én ”mine børn”, to mener ikke at spørgsmålet er relevant, fordi de er

kompetente.

18,99 13,29

18,35

34,18

26,58

38,61

54,43

12,03

15,82

15,82

23,42

22,78

12,66

18,35

14,56

15,19

16,46

13,29

21,52

17,09

15,19

13,92

8,23

17,09

17,72

22,15

17,72

12,03

14,56

15,82

13,29

22,15

17,09 20,25

11,39

8,86

19,62

11,39 6,33

20,25

13,92 15,19

7,59 5,06 11,39

1,9 3,16

13,29

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100






Af kolleger som jeg er i team eller lignende med 158 3,40 1,70 3 1 6

Af andre kolleger på skolen 158 3,66 1,63 4 1 6

Af mine elever 158 3,03 1,52 3 1 6

Af skolens it-dygtige elever 158 2,54 1,53 2 1 6

Af it-vejledere, bibliotekarer eller lignende ressourcepersoner på skolen

158 3,22 1,77 3 1 6

Ved deltagelse i kurser e.l. med eksterne undervisere 158 2,49 1,50 2 1 6

Ved egen deltagelse i kollegiale eller faglige netværk uden for skolen

158 2,12 1,49 1 1 6

Gennem internettet, inspirationsmaterialer mv. 158 3,63 1,57 4 1 6

Tabel 43: Faktoranalyse for spørgsmålsbatteri 40

40. I hvilken grad får du hjælp til at anvende it i undervisningen af følgende?

Component

1 2

40.1. Af kolleger som jeg er i team eller lignende med ,781 -,006

40.2. Af andre kolleger på skolen ,851 -,053

40.3. Af mine elever ,725 ,232

40.4. Af skolens it-dygtige elever ,625 ,374

40.5. Af it-vejledere, bibliotekarer eller lignende ressourcepersoner på skolen ,609 ,178

40.6. Ved deltagelse i kurser e.l. med eksterne undervisere ,291 ,554

40.7. Ved egen deltagelse i kollegiale eller faglige netværk uden for skolen ,095 ,823

40.8. Gennem internettet, inspirationsmaterialer mv. -,020 ,780

Den første faktor har vi døbt ”intern” og den anden faktor har vi døbt ”ekstern” hjælp. Vi

fastholder dem selvom faktor 2 er tvivlsomt.



Faktor 1: Internt ,787 5

Faktor 2: Eksternt ,609 3

Note: ”N of items” betyder antallet af items der er i udregningen af Cronbach’s Alfa.


3.33 Spørgsmål 41: Hvordan bliver hjælpen til anvendelse af it i

undervisningen tilrettelagt?

Figur 42: It-hjælpens ophav

Note: N=158



På mit eget initiativ 158 4,70 1,27 5 1 6

På initiativ af skolens vejledere/ressourcepersoner 158 2,73 1,62 2 1 6

I kraft af faste aftaler om hjælp på skolen 158 2,12 1,33 2 1 6

1,9

32,91

44,3

3,8

20,25

24,68

12,66

11,39

15,82

19,62

15,82

7,59

27,85

15,19

5,06

34,18

4,43 2,53

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

På mit eget initiativPå initiativ af skolensvejledere/ressourcepersoner

I kraft af faste aftaler om hjælp påskolen



3.34 Spørgsmål 42: I hvilken grad er din skole kendetegnet ved tilstrækkelig

eller tidssvarende…?

Figur 43: It-infrastruktur og -support på skolen.

Note: N=158



It-udstyr og netværk 158 4,65 1,27 5 1 6

It værktøjer og digitale læremidler 158 4,54 1,29 5 1 6

Teknisk support 158 3,87 1,38 4 1 6

It-pædagogisk inspiration og vejledning 158 2,88 1,39 3 1 6

1,9 2,53 5,7

17,72 5,7 5,06

11,39

26,58

8,86 13,29

20,25

23,42

23,42 20,89

29,75

19,62

29,11 31,65

18,99

7,59

31,01 26,58

13,92 5,06

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

It-udstyr og netværkIt værktøjer og digitalelæremidler

Teknisk supportIt-pædagogisk inspirationog vejledning



3.35 Spørgsmål 43: I hvilken grad er din skole kendetegnet ved…

Figur 44: Skolens it-kultur

Note: N=158




Kollegialt samarbejde om brug af it i undervisningen

158 3,17 1,42 3 1 6

Fælles forventninger til, hvordan eleverne skal arbejde med it

158 3,00 1,31 3 1 6

Fælles holdninger til it's betydning for elevernes dannelse, sociale udvikling mv.

158 2,84 1,27 3 1 6

Fælles forståelse af hvad it betyder for fagenes indhold og metoder

158 2,80 1,25 3 1 6

12,66 12,66 15,82 15,19

25,32 27,85 28,48 31,01

19,62 23,42

24,68 23,42

21,52

21,52 19,62 20,25

16,46 12,03

10,13 8,86 4,43 2,53 1,27 1,27

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Kollegialt samarbejde ombrug af it i undervisningen

Fælles forventninger til,hvordan eleverne skal

arbejde med it

Fælles holdninger til it'sbetydning for elevernes

dannelse, sociale udviklingmv.

Fælles forståelse af hvadit betyder for fagenesindhold og metoder



4. Baggrundsoplysninger om respondenterne

4.1 Spørgsmål 1: Hvilket køn er du?

Figur 45: Køn

Note: N=158

4.2 Spørgsmål 2: Hvornår er du født?

Figur 46: Alder

Note: N=157

63,29

36,71

0

10

20

30

40

50

60

70

Kvinde Mand

%

Procent

1,91

0,64 0,64

1,27

2,55

3,18

1,91

3,18 3,18

1,27

2,55

1,27 1,27

0,64

1,91

2,55

5,1

4,46

3,18

3,82

1,27

4,46

3,82 3,82

2,55 2,55

3,82

1,91

3,82

5,1

1,91

3,18

0,64 0,64

3,82

0,64

1,91

0,64

1,27

0,64

1,91

0,64

2,55

0

1

2

3

4

5

6

%

Procent


4.3 Spørgsmål 3: Hvor mange år har du været lærer i grundskolen?

Figur 47: Anciennitet

Note: N=158

6,96

3,8

0,63 1,27 1,9

5,7 6,33 3,8 3,8

5,06 3,8

6,33

0,63 3,16

46,84

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 årellermere

%


4.4 Spørgsmål 4: Hvilke fag er du uddannet til at undervise i?

Figur 48: Fordeling af linjefagsuddannelser (flere valg mulige)

Note: N=158

I alt har 22 respondenter angivet andet: har skrevet i fritekst kommentarfeltet. British Primary system, Børnehaveklasseleder (2), Er ikke uddannet (2), Fransk, Friluftsliv, Mediefag (2), SPU/DSA (2), Specialpædagogik (2), Specialundervisning (2), Svømning, AKT, dansk som andetsprog, filosofi, læsevejleder, medier.

Figur 49: Antal linjefag per lærer

Note: N=158.

79,11

86,08

36,71

75,32

96,2

89,87

89,87

76,58

92,41

89,87

97,47

67,72

77,85

62,03

80,38

87,34

85,44

94,94

88,61

86,08

20,89

13,92

63,29

24,68

3,8

10,13

10,13

23,42

7,59

10,13

2,53

32,28

22,15

37,97

19,62

12,66

14,56

5,06

11,39

13,92

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Billedkunst

Biologi

Dansk

Engelsk

Fransk

Fysik/kemi

Geografi

Historie

Hjemkundskab

Håndarbejde

Håndværk og design

Idræt

Kristendomskundskab / religion

Matematik

Musik

Natur/teknik

Samfundsfag

Sløjd

Tysk

Andet

Ikke valgt Valgt

6,33

25,95

17,72

27,22

9,49

6,33

3,16 1,90 1,90

0,00

5,00

10,00

15,00

20,00

25,00

30,00

1 2 3 4 5 6 7 8 9

%


4.5 Spørgsmål 6: Har du i de sidste to år deltaget i kompetenceudvikling

vedrørende?

Figur 50: Lærernes it-kompetenceudvikling

Note: N=158

10,13 6,96 7,59

10,13 6,33

0,63 3,16

6,33 3,16

5,7

37,97 43,04

24,05 13,92

10,13

3,8

6,33

12,66

4,43

15,19

51,9 50

68,35

75,95

83,54

95,57 90,51

81,01

92,41

79,11

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

ja, ekstern kompetenceudvikling ja, intern kompetenceudvikling på skolen nej


Tabel 48: Lærernes it-kompetenceudvikling

6. Har du i de sidste to år deltaget i kompetenceudvikling vedrørende? Component

1 2 3

6.1. I basisprogrammer og it-udstyr ,649 ,102 ,106

6.2. Brug af digitale læremidler i fag og emner (fx fagportal) ,729 ,096 ,071

6.3. Brug af faglige træningsprogrammer (fx læringsapps) ,553 ,173 ,246

6.4. Brug af digitale fagområdepecifikke redskaber (fx geogebra, datalogger) ,566 -,345 -,115

6.5. Brug af ikke fagspecifikke digitale læremidler og redskaber (skoletube, screencast, projektværktøj, mindmap, logbog, blog)

,554 ,247 ,106

6.6. Brug af samarbejds- planlægnings- og læringsplatform (LMS, MeBook) ,133 ,120 ,794

6.7. Brug af læse-skrive teknologi (fx AppWriter) ,250 ,801 ,077

6.8. Brug af it værktøjer til specialundervisning ,086 ,839 ,125

6.9. Brug af avancerede søgninger på nettet og i databaser ,121 ,062 ,838

6.10. Kompetenceudvikling som fokuserede på det it-didaktiske ,492 ,161 ,326

Der viser sig tre faktorer: faktor 1 er en form for basiskompetenceudvikling, faktor 2 har

med specialpædagogisk it at gøre, mens faktor 3 vedrører en mere avanceret brug af it.



Faktor 1: it-basiskompetencer 0,660 6

Faktor 2:specialpædagogisk it 0,671 2

Faktor 3: avanceret it-brug 0,582 2


4.6 Spørgsmål 7: Angiv klassetrin for den valgte klasse?

Figur 51: Angiv klassetrin for den valgte klasse? (vælg fra liste)

Note: N=158

4,43

5,7 6,33

8,23

10,13 9,49

12,66

8,86

13,92

17,72

2,53

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

20

0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10.klasse

%


4.7 Spørgsmål 8: Hvor mange elever er i den valgte klasse?

Figur 52: Antal elever i klassen

Note: N=158

Tabel 50: Antal elever i klassen


Antal elever 158 21,83 2,83 22 10 26

Tabel 51: Antal elever i klassen per skole

Skole N Mean Std Dev Minimum Maksimum

Ukendt skole 4 13,75 1,89 11,00 15,00

Nr. 1 8 15,50 2,98 11,00 19,00

Nr. 2 13 20,69 0,75 19,00 22,00

Nr. 3 30 22,70 3,53 19,00 25,00

Nr. 4 38 23,08 1,22 21,00 26,00

Nr. 5 13 22,23 1,79 19,00 25,00

Nr. 6 22 22,36 1,05 22,00 26,00

Nr. 7 9 22,00 0,87 21,00 24,00

Nr. 8 21 22,10 0,44 22,00 24,00

Note: N=158.

0,63 1,9 0,63 1,27 1,9 0,63 1,27 1,9 3,8

8,86

43,04

3,8

25,32

3,16 1,9

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50%


4.8 Spørgsmål 9: Hvor mange opmærksomhedskrævende elever har du i

klassen?

Respondenterne blev bedt om at oplyse elever med faglige problemer, udadreagerende

og indadvendte elever. Til hver item skulle det angives hvor mange deraf var omfattet af

specialundervisning.

Figur 53: Antal opmærksomhedskrævende elever

Note: N=70-152

17,76

36,19

47,92

79,45

36,69

87,14

14,47

24,76

19,44

19,18

35,25

11,43

25,66

20

19,44

1,37

15,83

0

22,37

11,43

5,56

0

7,91

0

15,79

7,62 4,86

0

2,16 0

1,97

0 2,08

0 1,44 0 1,32

0 0 0 0,72 0 0 0 0 0 0 0

0,66 0 0 0 0

0 0 0 0 0 0

0 0 0,69 0 0 0

0 0 0 0 0 0

0 0 0 0 0 1,43

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Fagligeproblemer

Fagligeproblemer

m/spec. uv9

Udadreagerende Udadreagerendem/spec. uv

Indadvendt Indadvendt m/spec. uv.

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12



Label N Mean Std Dev Median Min Max

Alle Faglige problemer 152 2,19 1,52 2 0 8

Alle Faglige problemer m/spec. uv 105 1,30 1,28 1 0 4

Alle Udad reagerende 144 1,12 1,49 1 0 10

Alle Udad reagerende m/spec. uv 73 0,22 0,45 0 0 2

Alle Indadvendt 139 1,11 1,20 1 0 6

Alle Indadvendt m/ spec. uv 70 0,29 1,46 0 0 12

Kvinder Faglige problemer 97 2,33 1,57 2 0 8

Kvinder Faglige problemer m/spec. uv 68 1,40 1,34 1 0 4

Kvinder Udad reagerende 92 1,29 1,65 1 0 10

Kvinder Udad reagerende m/spec. uv 46 0,17 0,38 0 0 1

Kvinder Indadvendt 89 1,04 1,22 1 0 6

Kvinder Indadvendt m/ spec. uv 43 0,37 1,84 0 0 12

Mænd Faglige problemer 55 1,95 1,41 2 0 5

Mænd Faglige problemer m/spec. uv 37 1,11 1,15 1 0 4

Mænd Udad reagerende 52 0,81 1,10 0 0 5

Mænd Udad reagerende m/spec. uv 27 0,30 0,54 0 0 2

Mænd Indadvendt 50 1,22 1,17 1 0 5

Mænd Indadvendt m/ spec. uv 27 0,15 0,36 0 0 1

Figur 54: Gennemsnitlig antal opmærksomhedskrævende elever per klasse

Note: N=155

For figur 54 er der dannet et gennemsnit for alle opmærksomhedskrævende elever per klasse. Gruppe 1

består af et gennemsnitsantal imellem 0 og 1 elev, gruppe 2 imellem 1 og 2 elever, gruppe 3 imellem 2 og 3

elever, og gruppe 4 flere end 3 elever i gennemsnit.

10,32 9,03

29,68

25,16

18,06

4,52

1,94 0,65 0,65

0

5

10

15

20

25

30

35

0 1 2 3 4 5 6 8 10

%


Der følger en række krydstabuleringer af typer af opmærksomhedskrævende elever og

deres andel af elever med specialundervisning.

Tabel 53: Elever med faglige/indlæringsmæssige problemer og andel af elever med specialundervisning"

Antal elever med faglige problemer Deraf antal elever med specialundervisning

0 1 2 3 4 Total

0 11 0 0 0 0 11

1 7 7 0 1 0 15

2 7 12 12 0 0 31

3 8 2 6 10 0 26

4 4 3 2 1 8 18

5 0 2 0 0 0 2

6 1 0 0 0 0 1

8 0 0 1 0 0 1

Total 38 26 21 12 8 105

Note: N=105

Tabel 54: Udad reagerende elever og andel af elever med specialundervisning

Antal udad reagerende adfærd Deraf antal elever med specialundervisning

0 1 2 Total

0 36 0 0 36

1 8 5 0 13

2 7 6 1 14

3 1 1 0 2

4 4 2 0 6

5 1 0 0 1

10 0 0 0 0

Total 57 14 1 72

Note: N=72. Antallet af observationer kan variere, da det kræver at læreren har angivet en værdi for begge spørgsmål.

Tabel 55: Indadvendte elever og andel af specialundervisning

Antal indadvendte elever Antal elever med specialundervisning

0 1 12 Total

0 25 0 0 25

1 22 6 1 29

2 8 0 0 8

3 3 2 0 5

4 1 0 0 1

5 1 0 0 1

6 1 0 0 1

Total 61 8 1 70

Note: N=70. Antallet af observationer kan variere, da det kræver at læreren har angivet en værdi for begge spørgsmål.

Documents

Inkluderende digital projektdidaktik i de Frie skoler · udviklingsprojektet i de frie skoler. Denne fremgangsmåde sikrer en vis reliabilitet, idet en 1 Mikkelsen, Stinus Storm/Graf,