Frie Skoler, nr 11 2014

SKOLEN SKAL GIVE KARAKTER

Nr. 11 15. december 2014

6 HVAD HAR VI LÆRT AF 2014?

16 PÅ VEJ MOD IDRÆTSEKSAMEN

24 GRUNDTVIG SOM WARHOL

Opdragelse er skolens nye sort

8

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 [email protected]

9415 Alle p

riser er ex mom

s

Sex, krop og kærlighed – ny titel i serien

Unge bliver i dag bombarderet med sex og seksualitet. Og

på samme tid skal de udvikle deres egen seksuelle iden-

titet og finde ud af, hvad de godt kan lide og med hvem.

Bogen Sex, krop og kærlighed kommer bredt omkring nogle

af de faktorer, som kan have indflydelse på de unges ska-

belse af deres seksuelle identitet.

Gyldendal VIDEN

Sex, krop og kærlighed udkommer i serien Gyldendal VIDEN,

som er en fagbogsserie målrettet eleverne på 7.-10. klasse-

trin. Seriens titler giver eleverne et fundament af viden, som

gør dem bedre rustet til at søge videre på et emne på nettet.

Serien kan anvendes i den daglige undervisning, til projekt-

opgaven, til faglig læsning og som interesselæsning.

GYLDENDAL VIDEN

Fagbøger til 7.-10. klasse

FAGLIG LÆSNING

32 sider kr. 111,-

Tidligere udkommet i serien

BRUG VORES WEBSHOP PÅ GYLDENDAL-UDDANNELSE.DK

købonline

sepå websitet

bestiltil gennemsyn

9415_kopiann_Frieskoler_nr11_viden_190x273.indd 1 14/11/14 13.36

DET STORE SPØRGSMÅL

6 Hvad lærte vi af 2014?Jørgen Carlsen, Suzanne Bjerrehuus og Henrik Qvortrup ser tilbage på året, der er gået.

IDRÆT SOM PRØVEFAG

16 Fra pausefag til dannelsesfagTil sommer skal eleverne i 9. klasse for første gang op til den nye afgangsprø-ve i idræt. Spørgsmålet er, hvorfor, hvor-dan og hvilken effekt prøven allerede nu har fået på idrætsundervisningen? Frie Skoler har taget temperaturen på idræt i 9. klasse netop nu.

DIGITALT ELLER PÅ PAPIR?

20 Følelser og tidsfornemmelse går tabt i teknologienLærere skal passe på med at lade børn bruge deres tablets til alle formål, mener lederen af en ny stor europæisk undersøgelse af digital læsning.

KOSTSKOLE

22 Anbragte børn vinder projekt om at hjælpe anbragte børnBogø Kostskole har vundet Børne-hjælpsdagens projekt Ungdomsværn. Eleverne har samlet penge ind til støtte for anbragte børn og har samtidig scoret gode karakterer til deres egen projekteksamen.

IndholdIll

ustr

atio

n G

itte

Thra

ne

FORÆLDREWEEKEND

24 Forældre maler Grundtvig på væggenFire forældre og en kunstmaler blev sat til at udsmykke gavlen på Baunehøj Efter-skole, mens regnen bare væltede ned.

FAGLIG TVIST

28 Efterskole igen cen-trum for mæglingsmøde En sag blev afgjort, men to andre blev sendt højere oppe i det fagretlige system.

0. SIESBYES LEGAT

32 En saltvandsindsprøjt-ning i den tyske åre Siesbyes Legat hjalp sidste sommer Nina Partoft til et kursus i Goettingen. Der er frist for at søge nye legatportio-ner 1.marts.

4 REDAKTØREN MENER

4 VIDT OMKRING

28 FAGLIGT NYT

30 FAGLIGT NYT

36 KONSULENTENS BORD

36 AJOUR

36 STILLINGER

38 NY VIDEN

39 KOLOFON

40 PÅ SPORET AF LÆREREN

42 VIDSTE DU...

43 FORENINGEN MENER

FORSIDEILLUSTRATON GITTE THRANE

T E M A

8-14 SKOLEN SOM OPDRAGERDer er brug for en pædagogisk retning på en gylden mellemvej mellem den autoritære pædagogik og laissez faire-

pædagogikken, mener forskere.

Foto

Ale

x Tr

anFo

to H

enni

ng H

jort

h

PÅ SPORET AF LÆREREN

Lærer på lydbog

Elsebeth Holtze er glad for at fortælle historier, så glad, at hun også læser op, når hun ikke passer sit job som tysk- og fransklærer på Haarby Efterskole.

8

24

40

SID

E

FRIE SKOLER NR. 1 1 · 15. DECEMBER 2014 3

REDAKTØREN MENER

Opdragelse er selvfølgelig for-ældrenes opgave. Men det er næsten en ligeså stor selvfølge-

lighed, at det ikke kun er deres opgave. For børn i Danmark tilbringer de fleste af deres vågne timer i institutioner, skole, SFO og andre pasnings- og fritidstilbud. Derfor ligger en del af opdragelsen nødvendigvis også der. Så når psykologer, psykiatere, lærere og forskere i pædago-gik i en byge af debatindlæg og artikler i de seneste måneder har advokeret for, at der er grund til at tage et kritisk blik på, hvordan børn bliver opdraget i dag, så giver det naturligvis også anledning til at spørge, hvordan skolen opdrager, og om der er grund til at gøre noget anderledes.

I temaet (side 8 til 14) bidrager vi til debatten ved at stille de spørgsmål til nogle af fyrtårnene inden for dansk skole og pædagogik. Og en enkelt tysker. De er ikke enige om, hvor meget der er behov for at ændre, og om fokus på målbar faglighed skygger for opdragelse og karakterdannelse, men der er en vis konsensus om, at det vil være en god ide, hvis skolen i højere grad bidrager til, at børnene udvikler dyder som vedholden-hed og selvkontrol. På Nilens Privatskole (Side 12) - en skole med fortrinsvis nye danskere – oplever de gode resultater med et forholdsvis fast fokus på traditio-nelle opdragelsesformer.

Uanset hvilken opdragelse pædagoger

Dansen om de gamle dyderog skolefolk styrer ud fra, så vil der altid være mennesker, som definerer deres helt egen vej ud fra nogle lidt andre forudsæt-ninger end de fleste andre. En af dem er maleren John Normand, som voksede op med Tourettes, ADHD og skæld ud, fordi han altid tegnede i stedet for at høre efter. En weekend i efteråret kom han forbi Baunehøj Efterskole og malede Grundt-vig på en kæmpe gavl. Bladet var med, og det er der kommet en særdeles læsværdig reportage ud af (side 24).

Bladet her er det sidste i 2014, og der-med er der kun én måde at slutte af på: Hele redaktionen ønsker dig en glædelig jul. Nyd ferien. Vi ses næste år.

Ulrik Andersen, redaktør

millioner.

Så mange kroner har den amerikanske sko-leelev Conor Bruggemann

over de sidste par år tjent på at handle med de såkaldte penny-aktier på sin mobil-

telefon i fritid og frikvarterer. Og i timerne, når han ikke er blevet opdaget. For det har kostet Conor Bruggemann

en del penge, at lærerne konfiskerer hans telefon, når

de tager ham i at handle.Kilde: finans..dk

1,8Det er en bog, der hænger meget i virkeligheden – for det er ikke bare noget med

en happy ending. Den er meget realistisk, uden at den bliver for barsk. Den handler om hovedpersonen Alfie, der bor med sin mor og far på en lille gade i London. Den starter, da Alfie snart er fem, og krigen skal til at bryde ud (Anden Verdenskrig, red.). Alfie og hans mor har fået breve fra faren, mens han har været på lejr, men så lige pludselig så stopper de med at komme. Hans mor bliver ved med at sige, at faren er på en hemmelig mission, men

Alfie tror, at han er død. Den ender godt, selvom det er en alvorlig bog. Børn yngre end mig vil godt kunne læse den. De skal være omkring 10, for der er nogle ting, man ikke ville kunne forstå, hvis man var yngre. Men den er meget god, for den går ikke i detaljer med selve krigen. Jeg havde den med i skolen, og jeg sad også nogle gange i frikvartererne og læste den. For den var god. Og hver gang man stopper, så stopper den på et tidspunkt, hvor man kommer til at tænke på, hvad mon der sker, og man vil bare gerne i gang igen. Man får også lidt en film i hovedet, når man læser den. Det ville i hvert fald være en bog, man godt kunne filmatisere, synes jeg«.

ALBERTE THYKJÆR PETTERSSON, 7. KLASSE'Bliv hvor du er og så af sted' af John Boyne, Høst og søn.

»

4 FRIE SKOLER NR. 1 1 · 15. DECEMBER 2014

DET SKER (OGSÅ) INDEN NÆSTE NUMMER

16. DECEMBER Jøder verden over fejrer chanukah frem til den 24. december.

18. DECEMBER ’Vintersøvn’ vandt guldpalmerne i Cannes. Nu har den dansk premiere.

21. DECEMBER For 135 år siden blev Josef Stalin født i Gori i det, der i dag, er Georgien.

24. DECEMBER 100-årsdagen for julevåbentilstanden i 1914, hvor britiske og tyske soldater lagde våbnene for en enkelt aften. Må julefreden også sænke sig hos dig. Og lidt længere end den gjorde i 1914. Glædelig jul.

25. DECEMBER For 25 år siden blev julekoncerten på rumænsk tv afbrudt med meddelelsen om, at landets mangeårige diktator, Nicolae Ceausescu, og hans kone var blevet henrettet.

1. JANUAR Traditionen siger ski-hop, men den bedste sportskur mod eventuelle tømmermænd er lokalopgøret fra London mellem Tottenham og Chelsea klokken 18.30.

21. JANUAR 90-årsdagen for Lenins død. Lenin døde af en hjerneblødning, syv år efter han i oktoberrevolutionen havde ledt bolsjevikkerne til sejr over czaren og etableret verdens første kom-munistiske stat.

22. JANUAR Fra i dag og til søndag bliver der for fjerde gang afholdt Skagen Vinterbader Festi-val. Held og lykke.

Vidt omkring

»Jeg er opdraget i den tro, at hvis du forærer penge væk, men gør et stort nummer ud af det, så er det hybris. Gør det for dig selv, og lad være med at gøre et num-mer ud af det«.Stephen King i Rolling Stone.

»Lad os sige det sådan, at for en million år siden blev der født en fyr, som de fleste af os tror, var magisk. Andre gør ikke, og det er cool. Men vi har nok ret. Amen«.

Homer Simpson

»De synlige ting varer kun

til en tid, de usynlige varer

evigt«. Paulus i 2. Korinterbrev kapitel 4

»Jeg stoppede med at tro på julemanden, da jeg var

seks. Min mor tog mig med ind i et stormagasin for at hilse på ham, men så bad

han om min autograf«. Børnestjernen Shirley Temple


Det store spørgsmål Af Ulrik Andersen · [email protected]

HENRIK QVORTRUP, POLITISK KOMMENTATOR

»Læren af dansk politik i 2014 er endnu en under-stregning af, at selvom man kan komme langt med sine egne fortræffeligheder i politik, så er der ikke

meget, der er bedre, end andres problemer. Her refererer jeg især til Lars Løkke Rasmussens problemer i forsommeren, som resulterede i, at meningsmålerne lige pludselig vendte på en tallerken. Ikke fordi regeringen gjorde noget, som folk suk-kede efter, men blot fordi lederen af oppositionen dummede sig. Men samtidig understregede de efterfølgende måneder også, hvor flygtig vælgernes hukommelse er. En enkelt som-merferie, så vendte billedet, og nu står de blå igen til at kunne vinde en komfortabel sejr, når der kommer valg«.

Hvad lærte vi af 2014? JØRGEN CARLSEN, FORSTANDER PÅ TESTRUP HØJSKOLE, MEDLEM AF ETISK RÅD

»En af de mest iøjnefaldende ting, som 2014 har vist, er, at det aldrig fører noget godt med sig at sejre i en kamp eller krig, når sejren bygger på yd-

mygelse af modstanderen. Eller som den store krigsteoretiker Carl von Clausewitz sagde, så skal målet ikke være at vinde krigen men at vinde freden. For ellers kan man vinde sejre, hvor modstanderen er så ydmyget, at en reaktion vil indfinde sig. Det har vi set et eksempel på i den politiske kamp, som førte til gennemtrumfning af folkeskolereformen og lærernes arbejdstidsregler. Her fik lærerne ikke fik et ben til jorden i udformningen af skolens reformer. Og som man kunne for-udse, ser vi nu demotiverede lærere, som oftere er sygemeldte og mere stressede. I moderne virksomhedsledelse bliver de, der skal udføre forandringerne, inddraget i beslutningerne, men det har man ikke gjort her. Det er et stykke politisk og ledelsesmæssigt makværk«.

SUZANNE BJERREHUUS, FORFATTER, FOREDRAGSHOLDER, DEBATTØR

»Vi har fået et wake up call om, at de frihedsrettighe-der, vi har, ikke er noget, vi kan tage for givet, men noget, der kan forsvinde. Demokratiet, ytringsfri-

heden og retsstaten er ikke noget naturgivent som arme og ben, det er noget, vi skal kæmpe for og bruge. Der er en lille hård kerne af samfundsundergravende islamister i Danmark, og dem skal vi på tværs af etnicitet og kultur skal stå sammen om at marginalisere. Og det er godt at se, at det sker, også selvom der stadig er debattører, som råber racist, nazist eller fascist efter enhver, der mener noget andet, end hvad der står i Politiken. Det irriterer mig, men heldigvis får de ikke lov at stå uimodsagt, og det hænger også sammen med en af de andre gode ting, som er blevet endnu mere tydelige i år: Hvor gode de sociale medier er for demokratiet. Det er fantastisk at se det folkelige engagement i at debattere og kæmpe for ytringsfrihed og demokrati på et medie som Facebook. Det er virkelig en af de største opfindelser nogensinde«.

Foto Fotolia

Foto Polfoto

(20

479

· LIS

Tko

m.d

k) F

RS1

1-2

014

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Har I klaret de sidste juleindkøb?

Dansk · 0.-6. klasse

Læs meget mere og køb på alinea.dk

Alinea har som altid en bred vifte af forskellige læsebøger fra tidlig læseindsats til litteraturarbejde og til frilæsning, der rammer både de helt små og de unge i slutningen af mellemtrinnet. Her er sjove, uhyggelige, alvorlige og fæng- ende emner for alle aldre – både piger og drenge.

3.-5. KLASSE

0.-1. KLASSE

Se et udpluk her – eller gå på alinea.dk og søg på fx:• Lette bøger • Per Prik• Petrea

• Rollespil• Toron-sagaen • Koldt blod

3.-6. KLASSE

3.-5. KLASSE

Bog 3udkommer

februar. Forudbestil

nu!

2.-4. KLASSE

Få en gratis

læsekasse!

Få en gratis læsekassePasser til 24 Mini PS-bøger. Send en mail til [email protected] og skriv “Læsekasse” i emnelinjen”. Husk at oplyse navn og skolens adresse.


(20

479

· LIS

Tko

m.d

k) F

RS1

1-2

014


Har I klaret de sidste juleindkøb?

Dansk · 0.-6. klasse

Læs meget mere og køb på alinea.dk

Alinea har som altid en bred vifte af forskellige læsebøger fra tidlig læseindsats til litteraturarbejde og til frilæsning, der rammer både de helt små og de unge i slutningen af mellemtrinnet. Her er sjove, uhyggelige, alvorlige og fæng- ende emner for alle aldre – både piger og drenge.

3.-5. KLASSE

0.-1. KLASSE

Se et udpluk her – eller gå på alinea.dk og søg på fx:• Lette bøger • Per Prik• Petrea

• Rollespil• Toron-sagaen • Koldt blod

3.-6. KLASSE

3.-5. KLASSE

Bog 3udkommer

februar. Forudbestil

nu!

2.-4. KLASSE

Få en gratis

læsekasse!

Få en gratis læsekassePasser til 24 Mini PS-bøger. Send en mail til [email protected] og skriv “Læsekasse” i emnelinjen”. Husk at oplyse navn og skolens adresse.

SKOLEN SOM OPDRAGERAf Ulrik Andersen · [email protected]

Nu skal der hankes op i børnene – for deres egen skyld

vil det også hjælpe dem til bedre at håndtere den rådvildhed, der kan opstå i et individualiseret samfund med et utal af muligheder.

FATALT AT TRO AT BØRN ER VOKSNEDet synspunkt vinder opbakning hos den tyske børnepsy-kiater Michael Winterhoff, der ved siden af sin mangeårige praksis har skrevet bøger om opdragelse, der er oversat til 16 sprog. For nylig udkom bogen ’Hvorfor bliver vore børn små tyranner?’ på dansk, og her langer han kraftigt ud efter den alt for store medindflydelse, han mener, vi giver børnene af misforstået hensyn.

»Ideen om at behandle børn som små voksne har vist sig fatal for børnenes udvikling, for det ansvar, de meget tidligt får for deres egen udvikling, kan de ikke bære. De oplever det som et pres. Forældre, lærere og pædagoger skal påtage sig ansvaret for at være autoriteter, lede børnene og give dem retning. Det sætter dem fri til at være børn og til at udvikle sig. For det gør de ikke af sig selv«, siger Michael Winterhoff.

Professor Ove Korsgaard, Danmarks Pædagogiske Universi-tet, taler som Per Schultz Jørgensen også for et større fokus på karakterdannelse og opdragelse, og han nikker til ideen om en tredje vej.

»Begrebet karakter røg på et tidspunkt ud af læreruddan-nelsen og det pædagogiske leksikon, men det er vigtigt, at vi genopdager det sprog, som har at gøre med dannelse, karakter og dyder«, siger han.

Der er brug for en pædagogisk retning på en gylden mellemvej mellem den autoritære pædagogik og laissez faire-pædagogikken, mener forskere

Mange danske børn og unge har det ikke godt. De er stressede og føler sig pressede. Det var konklu-sionen i den rapport, som Vidensråd for Forebyg-

gelse fremlagde tidligere på efteråret. Årsagerne er mange og komplekse, men har man i år fulgt debatsider og bøger fra forskere i pædagogik og psykologi, så synes der at danne sig en form for konsensus om en måde, som kan reducere det stress og pres, som mange børn og unge føler. Den gammeldags måde at sige det på er, at børnene har brug for mere opdragelse, den moderne måde er at sige, de voksne i højere grad skal hjælpe børnene med at finde retning gennem dyder og karakterstyrker som vedholdenhed, integritet og nysgerrighed.

Og med Danmark i verdenstoppen hvad angår både kvin-ders deltagelse på arbejdsmarkedet og institutionalisering af børnene, så påhviler den opgave i høj grad skoler og institu-tioner og dermed pædagoger og lærere, mener professor Per Schultz Jørgensen, der tidligere i år udgav bogen ’Styrk dit barns karakter’.

»Den autoritære opdragelse er væk, og tak for det, der vil vi ikke tilbage til. Men laissez faire-tilgangen, hvor alt er lige godt, og børnene selv må bestemme, har også vist sig ikke at holde en halv meter. Vi har brug for en tredje vej, hvor børn har indfly-delse og medbestemmelse, men hvor de i højere grad også op-drages til forpligtethed. Både over for fællesskabet og i forhold til at tage et personligt ansvar«, siger Per Schultz Jørgensen.

Det er, ifølge Per Schultz Jørgensen, nødvendigt for, at vi som samfund kan tackle fælles udfordringer, men ligeså vigtigt

SKOLEFOLK:


t

»Hvis man har rod i hovedet, er det svært at lære noget. Man kan ikke se skoven for træerne,« siger Ole Læborg, viceforstan-

der på Hørby Efterskole. Men han kan godt forstå, hvis der er rod, og hvis det

tager form af en passiv rådvildhed hos mange unge, der er blevet fortalt, at de kan alt og skal meget lidt.

En måde at hjælpe på kan være at styrke et indre ståsted, som den unge kan navigere ud fra, mener Ole Læborg, og derfor har Hørby Efterskole indledt et toårigt projekt om karakterdannelse. En af præmis-serne er, at mange børn og unge er klædt dårligt på til at klare det pres og de udfordringer, de møder fra teenageårene.

»En del af karakterdannelsen handler om at opbygge en indre robusthed og modstandskraft til at kunne udsætte sine behov, så man kan sige nej til alt det, der frister eller hiver i en på alle tidspunkter af

døgnet«, siger Ole Læborg. Men karakterdannelsen handler i høj grad også

om at sige ja, forklarer Ole Læborg. Til at holde fast i det, man selv gerne vil, til at hjælpe andre, til at samarbejde for både sig selv og en større sag, og til at tro på egne evner og muligheder.

Karakterdannelses-projektet skal afspejle sig i sko-lekulturen på Hørby Efterskole, og alle lærere er ind-draget i det. Meningen er, at al aktivitet på efterskolen skal være et pædagogisk dobbeltgreb af faglighed og karakterdannelse. For det første mister værdi uden det andet, mener Ole Læborg:

»Ingen ved med sikkerhed, hvilke kvaliteter verden har brug for om bare 5-10 år. Derfor er det mindst lige så vigtigt som fagligheden at tage stilling til, hvilke værdier de unge opdrages med, og at de på en gang både kan holde fast i sig selv og kan forstå, hvad der sker i en verden, der ændrer sig meget hurtigt«. UAN

Efterskole vil styrke elevernes indre kerne

Foto Søren Schnoor

Hørby Efterskole og viceforstander Ole Læborg (ovenfor) har baseret skolens karakterdannelsesprojekt på grundlag af de tanker, som professor Per Schultz Jørgensen har fremlagt i bogen ’Styrk dit barns karakter’. Per Schultz Jørgen-sen er også involveret i projektet.


SKOLEN SOM OPDRAGERAf Ulrik Andersen · [email protected]

Opdragelse og faglighed går hånd i hånd

Faglighed. Det er ordet, som i en årrække har domineret ethvert uddannel-sesudspil eller enhver skoledebat, og de færreste har vel også noget imod, at eleverne bliver dygtige. Men nogle mener, at balancen er tippet, og blandt dem

er en af dansk pædagogiks grand old men, professor Per Schultz Jørgensen. I hans optik er fokuseringen på den målbare faglighed blevet så ensidig, at den er kommet til at stå i vejen for andre af skolens opgaver: opdragelsen og karakterdannelsen hos den enkelte elev.

»Hvis skolen prioriterer det målbare, så sker det på bekostning af de indre værdier. Det er problemet med den skoleudvikling, vi har gang i. Den har en præstationsorien-teret udvendighed, som kommer til at overskygge alt andet, og dannelse og karakter bliver kørt ud på et sidespor«, siger Per Schultz Jørgensen.

Ikke alle stemmer i. Niels Egelund, professor på DPU, Aarhus Universitet, har svært ved at se, hvad det er, den øgede faglighed står i vejen for.

»Det er en falsk modsætning, fagligheden og karakterdannelsen går hånd i hånd, og det har den gjort siden skolens start for 200 år siden. En af lærerens opgaver er at bidrage med dannelsesmæssige værdier til eleverne, og det står det slet ikke så skidt til med«, siger Niels Egelund.

SELVKONTROL ER AFGØRENDENår Per Schultz Jørgensen til gengæld mener, der er behov for, at skolen får en mere opdragende rolle, så er det dels ud fra tanker om, at en bæredygtig fremtid kræver borgere, der tør tage ansvar, men ikke kun det. Det er også ud fra en opfattelse af, at udviklingen af det enkelte barns karakter har større betydning for deres liv end et 10-tal frem for et 7-tal fra eller til i fysikopgaven. Og her er der især to aspekter af karakterdannelsen, som Per Schultz Jørgensen slår på: vedholdenhed og selvkontrol.

En newzealandsk undersøgelse viste i 2010, hvordan børn, der i 10-års alde-ren scorede højt på selvkontrol, havde flere penge, bedre helbred, og mere stabile familieforhold i voksenalderen, end dem, der som 10-årige scorede lavt på selvkon-trol. Samme argument lød sidste år i den amerikanske journalist Poul Toughs meget omtalte bog ’How Children Succeed’.

Går fokus på faglighed ud over skolens rolle som opdrager? Og skal skolen overhovedet opdrage mere, end den allerede gør? Eksperterne er uenige


Den bog henviste professor Ove Korsgaard, DPU, Aarhus Universitet, til, da han i et debatindlæg tidligere i år retorisk spurgte, om ikke det var en idé at supplere PISA-testene med den klassiske skumfidustest, hvor børn bliver sat over for en skumfidus, og så gælder det for barnet om i 15 minutter at lade være med at spise skumfidusen. Lykkes det, får barnet ekstra skumfidus som præmie. Testen måler selvkontrol og evnen til at behovsudsætte. Udvikling af den slags dyder er ikke i modsætning til faglighed, men der er en debat at tage om, hvor fokus skal være, mener Ove Korsgaard:

»Jeg skrev det for at gøre opmærksom på, at karakter betyder to forskellige ting, og der er et ret ensidigt fokus på den betydning, der handler om det tal, man får efter en prøve. Den anden forståelse af karakter har at gøre med den karakterdan-nelse, der bør finde sted, og som i det lange løb formentlig har større betydning for både den enkelte og samfundet«, siger Ove Korsgaard.

Uanset om det blev skrevet for at sætte et argument på spidsen, så bliver Niels Egelund irriteret over den slags forslag.

»Det er noget vrøvl. Det er fint nok at teste selvkontrol, men er der ikke en grundfaglighed til stede, så kan det være lige meget«, siger Niels Egelund.

En del af det, Niels Egelund protesterer mod, er dog også, at PISA-undersøgelsen skal bruges som skurk for, at andre kan fremføre et argument om et øget fokus på karakterdannelse. For, pointerer han, PISA-undersøgelsen er mere end blot stave- og læseprøver; den fortæller netop også om, at danske elever er gode til at samar-bejde, men at de kan blive mere vedholdende i deres arbejde.

DEN OPDRAGENDE LÆRERMen karakterdannelse handler selvfølgelig også om andet end vedholdenhed. Per Schultz ønsker, at skolerne i deres værdier lægger vægt på dyder som forpligtelse over for fællesskabet, ordentlighed og samvittighed, at børnene holder hinanden op på det og kan se det i lærerne. Men, kunne man spørge, er det ikke lidt altmodisch, og gør skolerne det ikke allerede?

Nogle gør, men der er gode grunde til, at det er ekstra vigtigt at fokusere på det

lige nu, mener Per Schultz Jørgensen. Dels fordi mange børn ikke har det med hjemmefra, og dels på grund af tenden-ser i samfundet.

»Verden er blevet endnu mere global, endnu mere højteknologisk, endnu mere markeds- og medieorienteret. Det enkelte menneskes eksistens er åbnet udad, og i en så grænseløs verden har man i stadig højere grad brug for en stærk og stabil indre kerne. Det er en kæmpe udfordring at klare for hvert enkelte menneske, og det er en stor op-gave for skolen at hjælpe til, at eleverne udvikler det. Det er ikke gjort med gode test-resultater. Karakterdannelsen og den fælles kultur er forudsætningen for, at det faglige giver mening, og derfor er der mere end nogensinde brug for en ny vej«, siger Per Schultz Jørgensen.

Til det mål kan der være god ræson i at hente inspiration i tidligere forståel-ser af lærerrollen, mener Ove Korsga-ard.

»Det er svært at sige på andre måder end med begreber som den opdragende lærer og opdragende undervisning. Heri ligger en ambition, som rækker ud over det faglige. Det handler også om at præge børn og unge«, siger han.

LÆS MERE

Opdragelse er over det hele i øjeblikket. Bl.a. har der i Politiken i efter-året kørt en debat om opdragelse, og Information er i gang med en længere artikelserie under titlen ’opdragelse i konkurrencestaten’. De fleste af artiklerne i serien fra Information kan findes på avisens hjem-meside. Der er også udkommet en række bøger om opdragelse i år. Heriblandt:

Angsten for opdragelse - af bl.a. professor Arne Johan Vetlesen.Den nødvendige opdragelse – af børnepsykolog John Aasted Halse. Hvordan barnet tog magten – af den svenske psykiater Michael Eberhard. Styrk dit barns karakter - af professor, Per Schultz Jørgensen. Hvorfor bliver vores børn små tyranner? – af den tyske psykiater Michael Winterhoff. Ham kan du læse et interview med i næste nummer.


SKOLEN SOM OPDRAGERAf Lone Amdi Boisen · [email protected]

På Nilen Privatskole skal hatten af i klassenTydelighed, konsekvens og fælles fodslag skaber rammerne om en god og tryg skolegang på Nilen Privatskole i Aarhus


I luftlinje er der ikke langt fra den nu lukkede Nord-gårdskole i Gellerupparken i Aarhus, hvor Selahaddin Ipek gik i skole, til Nilen Privatskole i Aarhusbydelen

Højbjerg, hvor han nu er skoleleder. Men der er langt fra de to elever inklusive ham selv, der

i hans klasse på Nordgårdskolen fik en gymnasial uddan-nelse, til afgangseleverne på Nilen Privatskole, der næsten alle går denne vej.

Nilen Privatskole blev stiftet af dansk-tyrkiske forældre i 2006 som et bogligt alternativ til folkeskolen. Skolen er ikke-religiøs og åben for alle, men p.t. er alle elever tospro-gede og fortrinsvis med tyrkisk, afghansk eller libanesisk baggrund. For forældrene giver det en stor tryghed, at skolen kender elevernes kulturelle baggrund, så de møder dem som børn og ikke som tosprogede og kan koncentrere sig om at give dem en god og tryg skolegang, fortæller Selahaddin:

»Vores forældre vil have, at deres børn får en god sko-legang, hvor de lærer det, de skal, og gerne mere, og kan komme videre i uddannelsessystemet. De tager skolegan-gen seriøst, og vores gode resultater skyldes i høj grad, at skole, forældre og elever er fælles om dette mål«.

ELEVERNE KENDER REGLERNEFor at skabe rammerne for en god og tryg skolegang, er Nilen Privatskole meget tydelig om, hvad den står for, og hvad den forventer af forældre og elever. Det bliver meldt klart ud til indmeldelsessamtaler, det er udførligt beskre-vet på skolens hjemmeside, og eleverne opfordres til at printe skolereglerne ud og hænge dem op derhjemme. Her kan de blandt andet læse, at de skal være høflige, venlige og hjælpsomme. At de hverken må have hat, hue eller jakke på i undervisningen. Og at de ved timens start skal have deres skoleting parat og stå bag stolen, når læreren kommer ind.

Så dér står eleverne i femte klasse, da vi er på besøg en onsdag morgen i december. Det skaber ro og fokus, og klassen kommer hurtigt i gang med den hyggelige julepak-kekalender og videre til dagens arbejde med repetition af dansk grammatik.

»Hvor er I stille«, bemærker dansklærer Marianne Kri-stensen, da hun gennemgår emnet. Eleverne har ikke meget at kommentere eller spørge om, men går hurtigt i gang med grammatikopgaverne. Selv da Marianne Kristensen forla-der klassen et øjeblik, arbejder de koncentreret videre, og snakken ved bordene handler om opgaverne og foregår i et afdæmpet toneleje. Der er ingen råben på læreren eller ren-den på tværs af klasseværelset – eleverne rækker hånden op og venter på hjælp eller tilladelse til at forlade klassen for at pudse næse. Et par gange bliver arbejdsroen dog afbrudt af nogle elever, der kommer for sent og må sættes ind i opga-verne. Og mod slutningen af modulet går bølgerne lidt højt

Fotos Martin D

am K

ristensen

Mehmet Ünlüsoy (forrest) og de andre elever på Nilens Privatskole skal stå bag deres stol, når læreren kommer ind i klassen. I det hele taget har skolen meget klare regler for elevernes opførsel. De gode vaner som eleverne opbygger, kommer til at hjælpe dem senere i livet, mener skolelederen.


Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]

skolerejsen begynder påwww.unitasrejser.dk

troværdighedærlighed

tryghed

Storby • Prag fra kr. 945 Action • Krakow eller Spindl fra kr. 1.425

Ski • Sälen fra kr. 1.275 Studie • Berlin/Dresden/Prag fra kr. 1.145

www.unitasrejser.dk

troværdighed

Krakow eller Spindl

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår!

Tak til de mange skoler, der har valgt at rejse med os.Det har været en fornøjelse

at samarbejde med jer.

De bedste julehilsner fra os alle hos

Unitas Rejser

Glæ

delig

jul t

il al

le

i en drengegruppe, der sammen er ved at rette dagens opgaver. De er uenige om, hvorvidt ”ekko” er et navne-ord, og de hurtigste har glemt at vente på resten. Så må Marianne afgøre tvisten og tage en snak med drengene om, hvordan man samarbejder i en gruppe.

TYDELIGHED OG KONSEKVENS SKABER TRYGHEDSådan er hverdagen også, for det er jo børn, det handler om, og ikke robotter, der laver grammatik, pointerer skoleleder Selahaddin Ipek:

»Vi har de samme konflikter og problemer som på andre skoler. Og vi arbejder meget med elevernes sociale kompetencer, for det nytter ikke noget at være superklog, hvis man ikke kan danne relationer og omgås andre«, siger han.

Skolederen mener heller ikke, at Nilens regelsæt er striksere end på andre skoler:

»Vores regler er ikke anderledes end på andre skoler, men vores tilgang til regler er måske anderledes. Vi er principfaste og konkrete. Vi har de her regler, og vi over-holder dem i fællesskab«, siger han.

Den konsekvente tilgang bliver lettere af, at lærersta-ben er enig om reglerne, og at skolen er lille, så lærerne kan tage en snak med hinanden eller en genstridig elev, hvis de oplever, at reglerne ikke bliver fulgt. Ligeledes er der et tæt samarbejde mellem skole og hjem, og skolen tager omgående kontakt, hvis der opstår problemer med en elev. Når eleven oplever, at de voksne er enige og ikke giver sig, retter de som regel ind, fortæller Selahaddin Ipek. Ifølge skolelederen skaber forudsigeligheden og det fælles fodslag også ro og tryghed for eleverne, som de har brug for i skolehverdagen.

MAN KOMMER LANGT MED DIALOGI forhold til opdragelse er dialog og eksemplets magt dog lige så vigtige som selve reglerne, mener skolelederen. Eksempelvis er rummelighed og tolerance vigtige værdier på skolen, og det kan være nogle svære størrelser for børn, som skal lære, at det hele ikke handler om mig, mig og mig. Men når de oplever, at de voksne lytter til dem alle og hjælper dem med at løse konflikter på en rolig måde, giver det dem nogle erfaringer og redskaber, de kan bruge både nu og senere.

Ligeledes tager lærerne sig gerne tid til en grundig snak med elever, som sætter sig imod reglerne, fortæller Selahaddin Ipek:

»Det er vigtigt, at vores børn forstår, at reglerne er til for deres skyld. Gode arbejdsvaner og respektfulde omgangsformer er ikke blot med til at give dem en god skolegang og et godt udbytte af undervisningen. Det er også afgørende for, at de senere hen kan begå sig i ud-dannelsessystemet, på arbejdspladsen og i samfundet«.

Fotos Martin Dam Kristensen


Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]

skolerejsen begynder påwww.unitasrejser.dk

troværdighedærlighed

tryghed

Storby • Prag fra kr. 945 Action • Krakow eller Spindl fra kr. 1.425

Ski • Sälen fra kr. 1.275 Studie • Berlin/Dresden/Prag fra kr. 1.145

www.unitasrejser.dk

troværdighed

Krakow eller Spindl

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår!

Tak til de mange skoler, der har valgt at rejse med os.Det har været en fornøjelse

at samarbejde med jer.

De bedste julehilsner fra os alle hos

Unitas Rejser

Glæ

delig

jul t

il al

le

IDRÆT SOM PRØVEFAGAf Morten Reil Sørensen · [email protected]

»Vi bliver holdt op på teorien«Lærerne på Ringe Friskole er stort set klar til den nye afgangsprøve i idræt. De har allerede sat idrætsundervis-ningen i system med årsplaner fra 0. - 9. klasse. Kun den teoretiske del af prøven er nyt stof

get til den praktiske prøve. Og så får de lært noget om, hvilke muskelgrupper der bruges mest i den specifikke aktivitet«, siger René Frederiksen. Det handler også om at italesætte læringen, så eleverne får et idrætsfagligt sprog og kan be-grunde deres valg til prøven. Her danner praksisprogrammet udgangspunkt for en efterfølgende mundtlig eksamination – og det hele skal sættes i relation til et af de overordnede temaer, som klassen har arbejdet med i løbet af skoleåret (fx 'Idræt og køn').

TYDELIG PROGRESSION I ÅRSPLANERNEDer er med andre ord meget, der skal passe sammen i arbejdet frem mod prøven. Det er dog ikke noget problem på Ringe Friskole. Her følger al idrætsundervisning en gennemarbejdet læseplan, hvor der er en rød tråd fra 0.-9. klasse. Overskrif-terne er en kombination af idrætsaktiviteter og indholdsom-råder fra Fælles Mål, for eksempel fodbold/teambuilding og lege/socialisering. Skolen har kun ét spor, så to årgange har idræt sammen, og alle kommer igennem de samme temaer to år i træk. Lige nu står der volley-tekniktræning/boldbasis på programmet i 8. og 9. klasse.

»Når to årgange er sammen, bygger de store elever både på og lærer fra sig det andet år. Og for os er det en kæmpe fordel, at vi ikke hele tiden behøver at opfinde den dybe tallerken – og en stor fordel i forhold til prøven nu. Vi ved, at vi har været rundt om faget«, fortæller René Frederiksen. Både han og teamkollega Stine Harnow ser da også frem til prøven med mere glæde end uro i maven.

»Det er fint, at der i idrætsfaget bliver stillet nogle målbare krav, vi kan arbejde hen imod. Den store forskel for os er nok, at vi bliver holdt op på teorien – at eleverne skal formidle teo-ridelen til prøven«, siger Stine Harnow. Derfor er det også nyt, at 8. og 9. klasse i løbet af året arbejder med modeller som 'Labans bevægelsesprincipper' og 'Hvad er idræt?' De er valgt, fordi de er gode at snakke ud fra til prøven og ikke fylder ret meget i pensumlistens maks 20 sider.

EN NY MODEL I SPILDagens volleytræning slutter ved whiteboardet i skolens springhal, hvor eleverne bliver præsenteret for en ny model.

»Det her er Spilhjulet. Det kan man bruge til at ændre på et spil eller måske lave et helt nyt spil med ved at ændre på nogle af elementerne«, forklarer idrætslærer Stine Harnow og gennemgår kort dagens volleytræning. Her har eleverne været opdelt på tre baner med forskellige regelsæt og banestørrel-ser. Det giver anledning til en snak om, hvordan eleverne selv kan arbejde med at tilpasse forskellige boldspil, så de fungerer optimalt i konkrete spilsituationer.

Det er torsdag eftermiddag i Ringe Friskoles idrætshal. Tre elever fra 9. klasse har netop forestået dagens opvarmning og er klar til at tage imod kammerater-

nes respons. »Jeg synes godt, I kunne have instrueret lidt mere«, lyder

den første kommentar. En anden ønsker lidt mere sammen-hæng med dagens volleytræning, mens en tredje klager over, at hun skulle sidde for længe med benene oppe i en af øvelserne.

»Var der noget, der var godt?« spørger idrætslærer René Frederiksen lunt. Eleverne griner og fortsætter kritikken i et lidt mere positivt spor.

PÅ VEJ TIL PRØVETanken er, at eleverne ved at stå for opvarmningen får øvet sig i at sammensætte et kort praksisprogram.

Præcis som de skal til afgangsprøven, hvor de igennem 2 x 5 øvelser skal vise deres kropslige færdigheder inden for to bestemte indholdsområder, som de har trukket (fx 'kropsbasis' og 'boldbasis og boldspil').

»Selve opvarmningen fylder ikke meget til prøven, men det er alligevel en god måde at øve sig i at 'være på' og forevise no-


Lad os starte med formålet. Hvorfor? Den nye 9. klasses prøve i idræt er blevet udformet på baggrund af et udviklingsprojekt, som det nationale videncenter for

børns og unges sundhed, kost og motion (KOSMOS) i 2009-13 gennemførte i samarbejde med syv profilskoler. Lektor Katrine Bertelsen fra KOSMOS var en af hovedkræfterne bag:

»Vi startede udviklingsarbejdet, fordi vi gerne ville præge idrætsfaget i retning af god, gedigen idrætsundervisning. Og fordi vi vidste, at to ud af tre CKF'ere (Centrale Kundskabs- og Færdigheder) var stærkt underprioriteret«, siger Katrine Bertelsen. Prøven skulle med andre ord skabe et incitament til mere gennemarbejdede årsplaner, hvor lærerne underviser mindre i 'Kroppen og dens muligheder' og mere i 'Idrættens værdier' og 'Idrættens kultur'.

DET VIRKEROg ja. Fire års udviklingsarbejde har vist, at idrætsundervis-ningen kan kvalificeres med en prøve som løftestang. Det fortæller idrætslærer Camilla Daugaard fra Bankagerskolen i Horsens, som var en af profilskolerne i KOSMOS-projektet.

»Vi må erkende, at idrætsfaget mange steder ikke har været taget seriøst nok. Hos os har vi fået vendt bøtten. Fraværs-procenten er faldet markant, og der er et helt andet engage-ment«, siger Camilla Daugaard. Hun fortæller om elevhold,

IDRÆT SOM PRØVEFAGAf Morten Reil Sørensen · [email protected]

Fra pausefag til dannelsesfagTil sommer skal eleverne i 9. klasse for første gang op til den nye afgangs-prøve i idræt. Spørgsmålet er, hvorfor, hvordan og hvilken effekt prøven alle-rede nu har fået på idrætsundervisnin-gen? Frie Skoler har taget temperaturen på idræt i 9. klasse netop nu

Foto Morten Reil Sørensen

Til sommer kan Sti-ne Harnow og René Frederiksens elever i 9. klasse på Ringe Friskole komme til eksamen i idræt, når faget debuterer som prøvefag.


som på egen hånd er mødt op på skolen klokken syv om morgenen for at forberede sig til prøven. Og om sedler fra forældre, der forsikrer, at sygemeldte elever nok skal læse op på faget derhjemme.

»Det har jeg aldrig oplevet før. Det er megafedt«, siger Camilla Daugaard. Siden august har hun som idrætskoor-dinator i Horsens Kommune og FU-repræsentant for Dansk Skoleidræt været ude på en lang række skoler for at fortælle om sin erfaring med idrætsprøverne. Hun har to hovedpoin-ter:

»Vi skal tænke mere i målstyring frem for aktivitetssty-ring. Og vi skal italesætte målene, så eleverne ved, hvad de skal lære – ikke kun, hvad de skal lave«.

MERE TEORI I UNDERVISNINGENDet er allerede sket på Fredericia Realskole, fortæller idræts-lærer i 9. klasse Anders Jensen. For ham har prøven været en hjælp til at få selv de mest hardcore fodbolddrenge til at forstå, at der skal ske læring i et fodboldforløb i skolen. Også for de piger, som ellers kun plejer at røre bolden fire-fem gange i en fodboldkamp.

»Prøven er med til at gøre det mere gennemsigtigt for eleverne, hvad faget går ud på. Før opfattede de øvelser og teori som spildtid, men nu viser vi også tydeligere, hvad meningen er«, siger Anders Jensen.

»Det her kommer til at give idrætsfaget et kolossalt løft. Idræt har været for meget et pausefag, og vi kan allerede nu mærke, at eleverne er mere motiverede«, siger Anders Jen-

sen. Også på Kornmod Realskole i Silkeborg har idrætslærer Jakob Lybæk mærket en effekt af den nye prøve.

»Førhen var tilgangen til idræt, at eleverne skulle røre sig og få sved på panden. Nu kan man godt have en god idrætstime, hvor man taler om idrætskultur i Danmark eller slutter 20 minutter før og taler en spilsituation igennem. Det her er et kvalitetsstempel for undervisere, der vil noget med deres fag«, siger Jakob Lybæk.

HÅBLØST TIDSPRESDer er dog også mindre positive sider og nogle uklarheder i forbindelse med den nye prøve. Især er mange idrætslærere utilfredse med, at prøvebekendtgørelsen først kom i slutnin-gen af september.

»Timingen er håbløs. Prøven skal bygge på de forløb, man har kørt i løbet af året og måske også i 8. klasse, så vi var allerede bagud fra start«, siger Jakob Lybæk. Desuden er der stadig en masse 'hvis'er. Hvad gør man, hvis en elev bliver skadet lige før standpunktskaraktererne eller før prøven? El-ler hvis en overvægtig elev ikke kan løbe så hurtigt – hvilken rolle spiller det så i vurderingen af den kropslige præstation? For ikke at tale om alt det praktiske. Kornmod Realskole lig-ger midt i Silkeborg og råder kun over to små gymnastiksale i sommerhalvåret, hvor skolen ikke har mulighed for at leje en hal. Samme problem har lærerne på Fredericia Realskole – skolen har heller ingen boldbane. Det lægger nogle be-grænsninger på elevernes udfoldelsesmuligheder til prøven.

»Vi ved faktisk ikke, hvor og hvordan vi skal gennemføre

Foto

Mor

ten

Rei

l Sør

ense

n

Stine Harnow instru-erer i volleyball-undervisningen på Ringe Friskole.

Kort om afgangsprøven i idræt

• Til afgangsprøven i idræt skal eleverne trække et ind- holdsområde fra hver af to faste puljer. Pulje A består af 'redskabsaktiviteter', 'dans og udtryk' og 'kropsbasis', mens pulje B består af 'boldbasis og boldspil', 'løb-spring-kast' og 'fysisk træning'. (Indholdsområdet 'natur- og udeliv' er udeladt af hensyn til den praktiske planlægning af prøven.)

• De to indholdsområder parres med et overordnet tema fra undervisningen (fx 'det sunde liv') og udgør grundlaget for elevernes eget praksisprogram og en efterfølgende mundtlig prøvedel (udformet som en samtale).

• Eleverne prøves i 'kropslige færdigheder', 'sammen- sætning af praksisprogram', 'idrætsfaglig viden' og 'indsats'. Bedømmelsen gives ud fra en helhedsvur- dering.

idrætsprøven«, siger Anders Jensen fra Fredericia Realskole.

SKULDRENE SÆNKER SIGKatrine Bertelsen fra KOSMOS har her i efteråret besøgt 35 kommuner for at holde oplæg for idrætslærere. Hun er selv spændt på prøven, som er udformet lidt anderledes end i det oprindelige KOSMOS-oplæg.

»Vi ved, at profilskolerne også kun havde lidt over et halvt år til at forberede prøven, og det er ikke uladsiggørligt. Jeg oplever, at der står lidt panik i nogles øjne – men skuldrene sænker sig, når de ser vores videomateriale fra prøverne på profilskolerne«, siger Katrine Bertelsen. For det er stadig 'kun' 9. klasse, og højere er niveauet heller ikke. I forhold til skadede elever handler det om at inddrage dem mest muligt – både ved langtidsskader og til prøven.

»Mit råd er, at man skal sørge for at få de skadede elever til prøve. Det fysiske er jo ikke det eneste, der bliver vurderet «, siger Katrine Bertelsen.

PRØVEN STYRER UNDERVISNINGENIdrætsforsker Jesper von Seelen fra UC Syddanmark / KOS-MOS ser mange positive sider ved idræt som prøvefag, men også et par potentielle problemer.

»Det ene er, hvis prøven kun kommer til at fungere for dem, der er gode til at bevæge sig. Hvis man har et handicap eller på anden måde er motorisk udfordret, kan det blive endnu et nederlag. Den problematik skal vi tage meget alvor-ligt«, siger Jesper von Seelen. Ikke mindst fordi idrætsfaget som dannelsesfag skal være med til at introducere eleverne til den danske idrætskultur.

»Idræt spiller en stor rolle i vores kultur, og det er vigtigt, at alle børn og unge bliver klar til at deltage. Rigtig mange får det igennem forældre og foreninger, men der er også

nogle, der ikke gør«, siger Jesper von Seelen. Han fortæller, at lande som Norge og Australien faktisk er ved at gå væk fra at afholde prøver i idræt, fordi det har været svært at udforme dem, så de havde den rigtige indvirkning på undervisningen. Det kan også være et problem.

»Prøven bliver styrende for undervisningen. Derfor er det supervigtigt, at vi får den skruet rigtigt sammen. Jeg er mere på positivsiden end på negativsiden i forhold til prøve eller ej, men der er nogle risici, som vi skal være meget bevidste om. Hvilke kriterier giver vi karakterer ud fra? Hvordan vægter vi? Det er beskrevet, men prøveformen er ikke for alvor afprøvet endnu, så i øjeblikket er det ' a work in progress'«, siger Jesper von Seelen.

Foto

Mor

ten

Rei

l Sør

ense

n

En af tankerne med at gøre idræt til prø-vefag er at oppriori-tere den teorietiske del af idrætsunder-visningen.


DIGITALT ELLER PÅ PAPIR?Af Peter Krogh Andersen · [email protected]

Følelser og tidsfornemmelse går tabt i teknologien

Hvorfor egentlig have lokaler fyldt med bøger og bibliotekarer, når vi kan samle læsestof nok til et

helt skoleforløb på en enkelt iPad, Kindle (e-bogslæser) eller andre tablets?

Det kan lyde fristende at smide de gamle bøger ud, men vi bør træde eks-tremt varsomt, lyder advarslen fra den norske professor Anne Mangen.

Hun er ansat på Norges nationale læsecenter i Stavanger og har sammen med kolleger fra både Frankrig og Ca-nada undersøgt de elektroniske mediers betydning for forståelse, indlevelse, koncentration og følelser, når vi læser en bog på en tablet fremfor at bladre i den gamle udgave.

Og meget ser ud til at gå tabt, når papir udskiftes med pixels.

HÆNDERNE LÆSER MEDTil det seneste eksperiment blev 50 franske studerende delt op i to grupper og bedt om at læse den samme novelle – den ene gruppe på en Kindle, den anden i en fysisk bog.

Lærere skal passe på med at lade børn bruge deres tablets til alle formål, mener lederen af en ny stor europæisk undersøgelse af digital læsning. Vi bruger nemlig også hænderne og andre sanser, når vi læser

På intet tidspunkt klarede Kindlen sig bedre end bogen, men til tablettens forsvar var der ingen markante forskelle på de fleste områder, og begge grupper havde lige nemt ved at svare på spørgs-mål om karakterer, steder og objekter i historien.

Men på ét område slog undersøgelsen kraftigt ud: fornemmelsen for tid og forløbet i historien.

Kindle-læserne havde langt sværere ved at huske, hvornår i bogen bestemte begivenheder fandt sted, ligesom de kun klarede sig halvt så godt i forhold til at liste bogens forløb i denne rette ræk-kefølge.

Særligt begivenheder tidligt i bogen var forsvundet fra hukommelsen.

»Det kan være et tegn på, at din hu-kommelse falmer hurtigere efter den di-gitale læsning. At der er noget ved papir, som hjælper dig med at beholde særlige former for hukommelse og erindringer«, siger Anne Mangen.

I forhold til en histories indbyggede tid er det forskernes teori, at vi bruger

flere sanser, end vi normalt tænker over, når vi tygger os igennem en roman og skal holde styr på et kompliceret forløb.

Med hænderne registrerer vi for eksempel, at den fysiske bog ændrer tykkelse i højre og venstre side, som histo-rien skrider frem – noget som formentlig hjælper os til at holde styr på forløbet.

FORSKEL PÅ FØLELSEROg fornemmelsen for tid er ikke det ene-ste, der risikerer at gå tabt.

I et andet, nyt eksperiment med læs-ning på iPads over for en almindelig bog valgte Anne Mangen og hendes canadiske kollega en langt mere dramatisk tekst for at undersøge læsernes følelsesmæssige indlevelse.

En del af testpersonerne fik at vide, at historien var baseret på virkelige hændel-ser. Halvdelen af dem læste på en iPad, mens den anden halvdel havde historien på almindeligt papir.

»Dem med papirudgaven viste et mærkbart højere niveau af sympati for personerne i historien. De glemte


TO HURTIGE til Anne Mangen

Hjerneforskningen viser, at børns hjer-ner ændrer sig fysisk ved indlæring. Handler det her ikke bare om, at hjer-nen skal tilpasse sig de nye medier?

»Jo, hjerneforskningen viser, at hjer-nen tilpasser sig. Spørgsmålet er bare, om den tilpasser sig til det bedre eller til det dårligere? Og igen afhænger det af, hvad vi ser som gode egenskaber«, siger Anne Mangen.

Så hvad er din bekymring?»En af mine store bekymringer går

på evnen til at koncentrere sig over tid, imens man læser noget, som ikke bevæger sig, som ikke kræver din øje-blikkelige reaktion, som ikke frempro-vokerer din opmærksomhed, men hvor du er nødt til at forblive fokuseret på noget så ”kedeligt” stimulerende som en skrevet tekst«, siger Anne Mangen.

E-BOGvs. den fysiske bog

Eksperimentet var ledt af den norske professor Anne Mangen og bestod af 50 studerende delt ind i to grupper. De blev bedt om at læse en no-velle af Elizabeth George – den ene gruppe på en Kindle (e-bogslæser), den anden i en fysisk bog. Efter læsningen svarede hver person på en række spørgsmål. I forhold til at huske karakterer, steder og objekter klarede de sig lige godt, men da det kom til forløbet i historien, og hvornår visse begivenheder fandt sted, kla-rede Kindle-læserne sig markant dår-ligere end dem med en fysisk bog.

på deres tablet. Hvor udfordrende er teksten, hvor mange sider er teksten, og er det vigtigt, at den bliver læst fra begyndelsen til enden?

For selv om tabletten er smart, når eleverne skal beskæftige sig med multimedie eller lave noget interaktivt, advarer Anne Mangen imod at bruge den til alle formål i skolen.

»Jeg tror, det vigtigste er, at man tænker meget mere nuanceret og ikke i det ene eller andet medie til alle formål«, siger Anne Mangen.

HJERNEN ÆNDRER SIGSom med andre nye teknologier ved forskerne heller ikke, hvad læsning på en skærm betyder på langt sigt for et barns eller en hjernes udvikling. Derfor er det endnu vigtigere at få det undersøgt, mener Anne Mangen.

»Fra mit perspektiv er der fordele i forhold til børns mentale sundhed – men også for os andre – i at have en evne til at modstå forstyrrelse og fokusere på en udfordrende opgave over længere tid. Og hvis vi med mere forskning kan slå fast, at den stigende kontakt med skærme gør noget ved den evne hos børn, så synes jeg, vi skal være opmærksomme, fordi så er det et tegn på, at barnets hjerne æn-drer sig – men er den en ændring, som vi nødvendigvis er glade for?«

Illustr

ation Niels P

oulsen

deres fysiske omgivelser, de havde et meget klart billede af, hvad der skete i historien, og de sagde, at mediet ikke kom i vejen for fordybelse, siger Anne Mangen.

TÆNK NUANCERET Trods de markante resultater af Anne Mangens eksperimenter er der brug for langt mere viden om den digitale læs-ning, og derfor skal den norske profes-sor de næste fire år lede en koordineret indsats mellem 25 EU-lande – heriblandt Danmark.

Den teknologiske udvikling og udbre-delsen af tablets står dog ikke stille og venter på en gruppe forskeres resultater, og selv om sidste års PISA-undersøgelse viste, at elever med adgang til iPads fik lavere karakterer end dem uden adgang, fortsætter også den danske ambition om at være it-førende.

Ifølge Anne Mangen er det vigtigt, at man som lærer tænker over, hvad eleverne skal tage med sig fra teksten, inden man giver dem lov til at læse


ANBRAGTE BØRNAf Morten Reil Søremsem · [email protected]

Anbragte børn vinder projekt om at hjælpe anbragte børnBogø Kostskole har vundet Børnehjælpsdagens projekt Ungdomsværn. Eleverne har samlet penge ind til støtte for anbragte børn og har samtidig scoret gode karakterer til deres egen projekteksamen

9.Z fra Bogø Kostskole vandt i slutningen af november Børnehjælpsdagens landsdækkende konkurrence, hvor 26 skoler har samlet ind

til støtte for anbragte børn og unge i projekt Ungdomsværn. Klassen havde i løbet af to uger i oktober arrangeret sponsor-løb, lavet facebooksiden Den Grønne Bølge, solgt muleposer og rejst rundt for at sætte fokus på anbragte børns vilkår. Otte af klassens 18 elever er selv anbragt, og det tog eleverne ud-gangspunkt i, da de med en såkaldt flashmob vakte opmærk-somhed i Næstved, Nykøbing Falster og Bogø By med skiltene »Jeg er anbragt«, »Jeg støtter anbragte« og »Gør du?«. Ifølge klasselærer Jan Vinnergaard har forløbet givet eleverne både faglig og personlig indsigt.

»At se vores kostelever stå på torvet i Nykøbing Falster og forklare årsagerne til, at de er anbragt – stille og roligt – det tager jeg hatten af for. Og så har de andre i klassen jo kunnet se, at selv om man er anbragt, og ens bagland ikke fungerer optimalt, kan man godt gå ud og lave et 12-tal«, siger Jan Vinnergaard. Det sidste med henvisning til, at forløbets anden uge fungerede som klassens obligatoriske selvvalgte projekt.

Her scorede eleverne seks 12-taller, fem 10-taller, fem gange 7 og to gange 4.

»Projektets relevans har givet en dybere og bredere indsigt end i andre forløb. Det har givet et fællesskab, hvor alle har bidraget, og hvor alle har vidst alt om hinandens projekter. Man skal huske på, at nogle af de her elever normalt ville være ved at falde helt ud af karakterskalaen. Nu har de fået 4, mens andre har hævet sig til at få 10 eller 12«, fortæller Jan Vinnergaard.

For Signe Christensen fra 9. Z er det dog hverken de flotte karakterer eller projekteksamen, der har fyldt mest i forløbet. Som klassens presseansvarlige har hun fået prøvet sig selv af i uvante situationer.

»Det er grænseoverskridende at ringe til TV2 og Sydsjæl-lands Tidende, og det er grænseoverskridende at stå med et skilt på torvet. Men det er fedt at få budskabet ud. Fordi det er vigtigt at hjælpe andre. Da jeg startede her på skolen, var det svært, og jeg savnede min mor. Men så var der nogen, der hjalp. Det er vigtigt, at man hjælper«, siger Signe Christensen. Læs mere på www.ungdomsværn.dk

Foto Kim Agersten


Annoncer

Pengeuge • Finanssektorens Hus • Amaliegade 7 • 1256 København K • Tlf.: 3370 1000 • [email protected]

Pengeuge 2015 – 9. til 13. martsDet er både sjovt og spændende at beskæftige sig med penge og privat- økonomi. Under Pengeuge 2015 kan dine elever lære de grundlæggende færdigheder og værktøjer, de har brug for til at styre deres egen økonomi.

Indholdet i Pengeuge følger de nye krav til undervisning i privatøkonomi.

Pengeuge er arrangeret af Finansrådet i samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening. Vi tilbyder:• Nyt undervisningsmateriale målrettet folkeskolens ældste klasser.• Digitalt læringsscenarie, der skaber mulighed for differentiering

og fordybelse.• Landsdækkende konkurrence for 7. og 8. klasser.

Besøg www.pengeuge.dk og tilmeld din klasse. Du kan også ønske gæsteundervisning og finde gratis undervisningsmaterialer.

2015

Tilmeld

din klasse

i dag

Kompetent rådgivning til jeres skolerejse

Mød os påfacebook.com/TeamBenns

Hos Team Benns sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Vi skræddersyer rejsen efter jeres ønske, så I får mest muligt ud af studierejsen, fagligt som socialt.Vores fokuspunkter er:Tid: Vi klarer alt det praktiske – og du sparer tidenSikkerhed: Gennemprøvet koncept og vi er hele vejenFaglighed: Det centrale element i enhver studierejse

Top 3 faglige besøg i Amsterdam:• Gaelic Games • Udflugt til Wicklow og Glendalough • Trinity College/Book of Kells

Andre rejsemål:Madrid, fly, 5 dg/4 nt ............................. fra kr. 2190,-Paris, fly, 5 dg/4 nt .................................... fra kr. 1975,-Istanbul, fly, 6 dg/5 nt .......................... fra kr. 2225,-Berlin, rutebus, 4 dg/3 nt ....................... fra kr. 695,-Krakow, fly, 5 dg/4 nt ............................ fra kr. 1780,-

2.145pr. person5 dg/4 nt.

DUBLIN M. FLY fra kr.

Pris er pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt Tina på tlf: 46 91 02 [email protected]


FORÆLDREWEEKENDAf Mikkel Hvid · [email protected]

Forældre maler

Grundtvig på væggen

Fire forældre og en kunstmaler blev sat til at udsmykke gavlen på Baunehøj

Efterskole, mens regnen bare væltede ned

Foto Henning Hjorth


»John, hvad gør jeg lige her?«, råber Leif Ølgaard og kigger ned fra det øver-ste dæk af stilladset, hvor han arbejder. Bag ham på den store tomme gavl er et ansigt ved at tage form.

En anden forælder, John Normand, har skitseret ansigtet, og sammen arbejder et par forældre nu på at give maleriet fylde og liv.

John Normand lægger penslen fra sig og kigger på hvordan maleriet tager form. »Bare træk håret lidt længere ud. Og dup lidt mere i skægget«.»Sådan her?«. Med penslen, der kun er et par centimeter bred, dupper Leif Ølga-

ard nogle gullige og rødlige pletter ind i den store hvide flade, som skal blive til hår og skæg.

»Nemlig. Rigtig godt«, siger John Normand og vender tilbage til den nederste del af portrættet.

PYNT GAVLEN, TAKDet er lørdag den 25. oktober, og på Baunehøj Efterskole har elever og forældre ar-bejdsdag. Omkring 35 fra den 200 mand store skolekreds er mødt frem og er fordelt på en række opgaver. Nogle gør drivhuse og køkkenhaver vinterklar, andre rydder op i stalden og på ridebanen, mens andre igen fælder træer og buske eller renser render og grøfter.

John Normand står i spidsen for det hold, som skal udsmykke den store tomme gavl, som i så mange år har grinet efterskolens beboere og besøgende i møde. Gavl-maleriet skal være færdigt klokken 16.00, når arbejdsdagen slutter.

BOB GRUNDTVIG BLIVER FØDTArbejdet kom lidt skævt i gang. Fra morgenstunden silede regnen ned, og John Nor-mans første streger forsvandt lige så hurtigt, som han tegnede dem.

Men Leif Ølgaard, der er uddannet ingeniør, satte en presenning op på gavlen, så holdet kunne male i ro og fred, og med en ukrudtsbrænder og en masse håndklæder tørrede maleholdet gavlen, så John Normand kunne komme i gang.

Først tegner han øjnene, så næse og mund, detaljeret og omhyggeligt. De hang underligt ensomt på den store gavl. Derefter skitserer han omridset af et ansigt.

Forældre og elever stopper op og kigger. Nogle mener, at det må være Bob Dylan – forstanderens guru – men efterhånden som håret og skægget bliver tegnet, står det klart, at det er Grundtvig, som skal pynte gavlen og i al fremtid skue ud over eftersko-len og Isefjord.

Trine Møller Nielsen, en af forældrene på maleholdet, arbejder med den øverste højre del af ansigtet, men hun kan ikke holde sig fra øjnene. Hun synes ikke, at de er lige store. Og ser det ene øje ikke lidt for trist ud? Uden at vente på svar retter hun lidt på det ene øje.

Leif Ølgaard, der arbejder ved siden af, er imponeret:»Det ville jeg ikke turde«, siger han. »Jeg tør godt«, siger Trine Møller Nielsen.

LIVETS TRÅD SPINDESNedenunder er John Normand i gang med tre figurer.

»Er det katte?«, spørger en af tilskuerne.»Det er nornerne«, siger John Normand. »Der er altid norner hos Grundtvig«. Nornerne er gudinder, som ifølge den nordiske mytologi er til stede, når et barn

bliver født, og de spinder og holder rede på livets tråd. Med et par hurtige strøg udstyrer han nornerne med hver sin vandrestok. Så maler han en sø og en gruppe birketræer, som spejler sig i den. Som han står der, ligner John Normand det han er: En professionel kunstmaler.

»DET ER FEDT AT FÅ LOV TIL AT LEGE«

T rine Møller Nielsen er glad for, at hun blev sat på på maleholdet:

»Det er dejligt på den måde at være med til at sætte sit præg på skolen«, siger hun. »Og så er det jo altid fedt at få lov til at lege«.

Hun er imponeret over, at det lykkedes dem at lave et maleri:

»Jeg var meget skeptisk i starten. John sagde, at vi bare skulle putte noget farve på, og det virkede helt anarkistisk på mig. Jeg tvivlede på, at det no-gensinde ville blive pænt, men det gjorde det«, siger hun.

Foto Henning Hjorth


Foto Henning Hjorth

Det giver et helt specielt fælles-skab og en helt speciel ro, når man arbejder sammen om et maleri, siger John Normand, som også laver male-workshops på skoler.


Med ring i næsen, store ringe på fingrene, og hans rastahår, der når ham til lænden, men er gemt væk under en stor bandana, og en farverigt vævet frakke. Støvlerne står åbne og er uden snørebånd.

En dreng på fem-syv år, Rasmus, snupper en pensel, og med stor energi maler han en stor sort plamage en halv meter fra nornerne.

Tilskuerne udveksler blikke, men ingen siger noget. John Normand kigger lidt på Rasmus’ maleri, roser det og fortsætter med sit eget.

SÅ HAR VI BALLADEN»Shit!«, råber Trine Møller Nielsen.

Regnen, som stadig siler ned, har fundet vej mellem gavlen og den lægte, som Leif Ølgaard fæstede presenningen med, og nu løber små floder ned over Grundtvigs ansigt og tværer ansigtet og øjet ud, så man skulle tro, han havde problemer med sin mascare.

»Det ordner jeg bagefter«, siger John Normand og maler videre roligt videre. Leif Ølgaard tænder ukrudtsbrænderen for at tørre væggen og malingen, mens Trine Møl-ler Nielsen og de andre hjælpere stopper regnvandet med håndklæder og klude.

John Normands måneskinssø er færdig, og de mange tilskuere, som søger ly under presenningen, nikker anerkendende. Selv om det kun er hvide pletter, ligner det en lille birkeskov.

John Normand retter opmærksomheden mod plamagen, som Rasmus efterlod. Han kigger lidt på den med hovet på skrå.

»Nej«, udbryder han glad, »se, her. Se, hvad du lige har fundet, Rasmus!«, Rasmus, som er gået lidt væk, studser og vender sig om.

Med penslen trækker John Normand nogle sorte hurtige strøg, så en del af plama-gen bliver endnu mere mørk og får lidt struktur.

»Kan du se, hvad det er, du har fundet?«. Ingen svarer. John Normand låner en orangegul klat på Trine Møller Nielsens palet og han

sætter to rektangulære felter, som lyser op i mørket, og med et står det klart: Der bor nogle i skoven. Her er en hytte.

John Normand tager sin iPhone og googler et foto af en hest, som galopperer på stranden. Han kigger lidt på det, lægger iPhonen på plads, og snart galopperer en hest med flagrende man hen mod huset.

GRUNDTVIG FÅR FARVEKlokken nærmer sig 16, og flere tilskuere kommer til.

»Det er som at stå i Gl. Skagen og følge solnedgangen«, siger en. Skolens forstander, Ulrik Goos Iversen, foreslår, at de giver Grundtvig en rød mund. »Sådan lidt mere Warhol-agtig, ik’?«, spørger han. Nej, nej, udbryder flere forfærdet. John Normand tager en pensel og en palet og kravler op på stilladset, og snart er

Grundtvigs læber røde.

VI GJORDE DETKlokken når et par minutter i 16. John Normand går lidt på afstand og betragter værket.

»Yes!«, udbryder han og kalder på alle, der har været med, så de kan signere maleriet.

Bagefter står holdet og betragter deres værk. Regnen er næsten holdt op nu, men de tør ikke fjerne presenningen.

»Vi gjorde det«, siger John Normand. Ulrik Goos Iversen nikker og smiler.

»JEG ER VILDT TAKNEMMELIG OVER, AT JEG FÅR LOV TIL AT DELE«

John Normand har malet hele sit liv. At male og at tegne er hans gave. Men

det har ikke altid været let at se det som en gave. I skolen klarede han sig dårligt. Han har Tourettes og ADHD, og han fik skældud, fordi han sad og tegnede i stedet for at gøre, som han skulle.

I dag lever han af at sælge sine malerier og af at lave work-shops på skoler og i virksom-heder.

»Mikkel, jeg kan godt sige dig, at jeg er så taknemmelig over, at jeg får lov til at dele det kringlede sprog, som jeg har lært. Jeg har jo brugt over halvdelen af mit liv på at ærgre mig over, at jeg ikke var så klog, at jeg kunne blive mekaniker eller lærer eller sådan noget, og at det eneste, jeg kunne, var at tegne. Men det er det, jeg kan. Jeg kan tegne, og jeg elsker at få lov til at dele det med andre, Mikkel. Og der er noget fanta-stisk ved at tegne og male, ikke? Lige siden hulemalerierne har vi mennesker malet, og er det ikke fantastisk, Mikkel, at her står fire voksne mennesker med bittesmå pensler, og sammen skaber vi et stort maleri. Det er vidunderligt. Og de elskede det, det så du godt, ikke? Jeg tror, at det er, fordi maleriet lægger en langsomhed ind over det hele. Man kan ikke skynde sig og stresse. At male giver ro, og det savner vi i dag«.


GoCook er mere end smagekassen. Arbejd praktisk og undersøgende med Gocook hele året. Brug GoCookbogsystemet i fx madkund-skab, natur/ teknologi el. til understøttende undervisning.Bogsystemet er gratis. Du betaler kun fragten.

GoCook hele året- nyt bogsystem

Bestil 2 klassesæt til

Du betaler KUN fragtprisen

Bestil og læs mere på skolekontakten.dk

399,-

Kogebog til hjemmet på 60 sider

Grundbog på

100 sider

Fagligt nyt

Den ene sag gik glat igennem, men to andre faglige sager, som Frie Skolers Lærerforening (FSL) har rejst mod en efterskole, afgøres først senere af Den Faglige

Voldgift og Arbejdsretten. Sådan var situationen, da FSL’s forhandlingschef Henrik

Lykø Hansen tirsdag den 9. december forlod mæglingsmødet med Moderniseringsstyrelsen.

På mødet havde parterne behandlet tre spørgsmål: Må en efterskole lade andre faggrupper overtage nattilsynet og på den måde undgå at betale efter lærernes overenskomst? Må skolen betragte hotellet som lærernes hjem, når lærerne på en udenlandsrejse fører tilsyn med eleverne? Og endelig: Må skolen sige lærere, som bor i tjenesteboliger, op, hvis tillidsre-præsentanten ikke vil indgå en lokalaftale, som forringer regler om tilsyn?

EN NEDE – TO STÅR TILBAGE I det første spørgsmål medgav Moderniseringsstyrelsen, at tilsy-net skal foregå på læreroverenskomsten, og styrelsen fremlagde dokumentation for, at den ansatte, som har tilsynet, aflønnes efter FSL’s overenskomst. Dermed var det punkt afgjort.

Men de to næste punkter kunne parterne ikke enes om. Moderniseringsstyrelsen påstår, at skolen under bestemte

omstændigheder godt kan betragte hotellet (eller skihytten) som lærernes hjem under en udlandsrejse, FSL mener, at hjem-met er det sted, hvor man bor. Når efterskolelærere fører tilsyn fra eget hjem ved for eksempel at sidde med vagttelefonen, afregnes det med en tredjedel time per time, men når tilsynet foregår på skolen, skal læreren have tre fjerdedele time per time. Men hotellet, skal det betragtes som hjem eller arbejds-plads, når lærerne er på rejse med eleverne? Det spørgsmål skal afgøres i en faglig voldgift, da parterne ikke kunne enes ved mæglingsmødet.

I spørgsmålet om tjenesteboligerne mener FSL, at eftersko-len misbrugte ledelsesretten ved at true lærerne, fordi tillidsre-

FAGLIG TVIST

Efterskole igen centrum for mæglingsmødeEn sag blev afgjort, men to andre blev sendt højere op i det fagretlige system

præsentanten ikke vil indgå lokalaftaler på det eneste område, hvor skolen har en fordel af det. Omvendt kunne Modernise-ringsstyrelsen ikke finde paragraffer i regelsættet, som fastslår, at der er noget galt i at true på den måde, og da parterne ikke kunne enes, havner den uskønne sag i Arbejdsretten, hvor FSL vil kræve bod.

FSL FØRER SAGERNEFormanden for FSL, Uffe Rostrup, siger, at foreningen nægter at lægge sig ned på de to sager:

»Det er så urimeligt at true med at opsige lærernes lejemål, at jeg er villig til at føre den sag hele vejen. Man kan ikke forhandle på den måde. Og må man i det hele taget sige lejere op, fordi de nægter at arbejde gratis – det kan ikke passe. Den anden sag er mere ren. Det er en fortolkningssag. Og for mig er der ingen tvivl: Hjem, det er der, hvor man er, når man er hjemme. For mig er det ret enkelt, og jeg håber, at Den Faglige Voldgift kommer til samme resultat«, siger Uffe Rostrup. MHV

»Det er en fuldkommen urimelig måde at forhandle

på«, siger Uffe Rostrup, som er parat til at føre

sagen mod efterskolen hele vejen.


GoCook er mere end smagekassen. Arbejd praktisk og undersøgende med Gocook hele året. Brug GoCookbogsystemet i fx madkund-skab, natur/ teknologi el. til understøttende undervisning.Bogsystemet er gratis. Du betaler kun fragten.

GoCook hele året- nyt bogsystem

Bestil 2 klassesæt til

Du betaler KUN fragtprisen

Bestil og læs mere på skolekontakten.dk

399,-

Kogebog til hjemmet på 60 sider

Grundbog på

100 sider

Kursus-kalender

Fagligt nyt

CREATIVE WRITING OG GENRESKRIVNING (mellemtrinnet)19.-21. januar –- Hornstrupcentret, Vejle

Masser af forslag til skriveøvelser og skrivelege, bl.a. journalistikkens genrer, litteraturens genrer og konkrete forslag til korte undervisningssekvenser. Kurset vil veksle mellem oplæg fra instruktø-ren, gruppearbejde, øvelser og fælles diskussioner.

FILOSOFI MED BØRN22.- 23. januar – Den frie Lærerskole, Ollerup

’Filosofi med børn’ er samtaler om de store spørgsmål i livet, der udvikler elevernes evne til at reflektere og gå i dialog med hinanden på en konstruktiv og læringsmotiverende måde.

MATEMATIKVEJLEDNING (MODUL 1) 28.-30. januar – Brogården, Middelfart

MÅLGRUPPE: Arbejdsmiljøgruppens medlemmer på efterskolen. Skolefor-eningerne og Frie Skolers Lærerfore-ning udbyder sammen ”den obligatori-ske arbejdsmiljøuddannelse". Info: http://www.fsl.dk/kurser/uddannel-se-af-amr/

INKLUSION I EFTERSKOLEN (PD-modul)2. februar – Hornstrupcentret, Vejle

Kurset henvender sig til matematiklæ-rere, særligt i overbygningen, som har lyst til at blive udfordret på et helt nyt niveau og lære deres fag endnu bedre at kende. Info: www.kursusmarkedspladsen.dk.

OLLERUPKURSUS 201523.-27. marts – Den frie Lærerskole, Ollerup

Unikt fagligt kursusforløb, som er udvik-let i takt med nutidens krav til skolen, lærerne og undervisningen.Info: http://www.dfl-ollerup.dk/videreud-dannelse/ollerupkursus-2015.aspx

Info: www.kursusmarkedspladsen.dk. Se mange flere kurser:fsl.dk/kurser, www.fsl.dk/kursuskalender og kursusmarkedspladsen.dkIndrykning af kursusomtaler:Josua Christensen • T: 51940428 • E: [email protected]

LØNTJEK

Kampagne viser, at lærerne skal tjekke deres lønsedlerUffe Rostrup mener, at FSL skal gøre mere for at forklare medlemmerne, hvordan lønnen er sat sammen

Pænt mange henvendelser. Og pænt mange fejl. Nogenlunde således kan resul-tatet af de første dages løntjek gøres op.

Frie Skolers Lærerforenings løntjekkampagne blev skudt i gang mandag den 8. december, og ved bladets deadline onsdag middag havde konsulenter i FSL tjekket lønsedler for omkring 100 medlemmer.

Der lå mange flere lønsedler på konsulenternes skriveborde og i deres mailbokse, men de kunne ikke færdigbehandles, da FSL afventer flere oplysninger om medlem-mets ansættelsesforhold og skolens lokalløn.

FEJLMÆNGDEN OVERRASKERDe første to en halv dag fandt konsulenterne fejl i omkring hver fjerde lønseddel. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at sige, hvor mange penge, medlemmerne har til gode. På nogle lønsedler er der tale om småpenge, andre fejl kan udløse store tilbagebetalinger.

Men fejlprocenten på lønsedler er forbavsende høj, siger Uffe Rostrup, der er formand for FSL:

»Jeg er overrasket over, at der er så mange fejl på lønsedlerne. Jeg vælger naturlig-vis at tro på, at der ikke ligger ond vilje bag fejlene. Jeg tror ikke, at skolerne bevidst snyder medlemmerne for lønkroner. Men omvendt er det ikke ok, at så mange lærere ikke får den løn, der er aftalt«, siger han.

LÆRERE SKAL HOLDE ØJEIfølge Uffe Rostrup viser løntjek-kampagnen, at man som lærer i dag er nødt til at interessere sig for sine løn- og arbejdsforhold:

»Man kan ikke bare møde op til undervisningen og så regne med, at der nok er nogle andre, som sørger for, at man får den rigtige løn, og at man ikke arbejder mere end aftalt. Sådan er det ikke længere. Som lærer i dag skal man kende arbejdstidsreg-lerne, og man skal tjekke sin lønseddel – ellers risikerer man, at man bliver snydt«, siger Uffe Rostrup.

DET ER ET NYT FOKUSIfølge Uffe Rostrup er det vigtigt, at man som lærer kan gennemskue sin lønseddel, og at man forstår, hvad der står på den:

»Lønsystemet er kompliceret, men vi må have ekstra fokus på at forklare medlem-merne, hvilke dele lønnen består af, og hvordan de kan holde øje med, om de får det, de skal have«. MHV


Danskkurser i KøbenhavnVi gentager successen og udbyder igen inspirerende danskkurser i hjertet af København

Instruktion: Trine MayMød også Kim Fupz Aakeson, Jesper Wung-Sung og Hanne Kvist

Tag på inspirerende danskfaglige kurser i Dansk Arkitektur Centers smukke lokaler midt på Christianshavn. Du bliver klædt på til fremtidens danskfag – og du bliver fagligt forkælet!

Indskoling7/9-15 Billedbogen i den første litteraturundervisning

Her medvirker også forfatter Hanne Kvist

Mellemtrin8/9-15 Ny litteratur og nye medier på mellemtrinnet

Her medvirker også forfatter Kim Fupz Aakeson

Udskoling9/9-15 The Big Five - en litterær safari

Her medvirker også forfatter Jesper Wung-Sung

Hvorfor tage på danskkursus på Christianshavn?

• Få inspiration, ny viden og indsigt, så du kan yde en kvalificeret og toptunet danskundervisning. Du får en grundig indføring i Fælles Mål 2014

• Bliv fagligt opdateret, præsenteret for den nyeste børne- og ungdomslitteratur, nyere teorier om læsning, litteratur og medier - og få bud på, hvordan de kan omsættes til praksis

• Gratis parkering og metro lige til døren (næsten)

Læs uddybende kursusbeskrivelser, og tilmeld dig på www.trinemay.dk

AF LÆRER NINA FAARTOFT

Via det generøse O. Siesbyes Legat fik jeg i sommeren 2014 mulighed for at komme på to ugers intensivt kursus for tysklærere. Kurset fandt sted i den skønne

midttyske universitetsby Göttingen og var arrangeret af Goethe-Instituttet.

Hver dag mødtes vi 20 tysklærere fra hele verden på Goethe-Institut Göttingen for at indgå i et befrugtende samarbejde på tværs af kulturelle og politiske grænser. Vores fællesnævner var det tyske sprog og vores erhverv. Som en del af kurset tog vi på studieture til Weimar og Hannover, og i weekenden tog vi ud at vandre i Harzen. Vi trænede vores grammatiske forståelse, og vores didaktiske evner blev udfor-dret og udviklet.

Min tyske Gastgeberin – værtinde – tog imod mig med åbne arme, og ud over det venskab, vi i løbet af de to uger knyttede, gav det at bo hos en lokal vært mig god anledning til at praktisere det tyske i den private sfære. Frau Pelz bor i samme bygning som sine børn og børnebørn, så jeg fik rig lejlighed til fx at spille skak med den 10-årige, se VM-kampe med hele familien og være til fødselsdagsfest.

Måneden efter kom en gren af familien til Danmark og lånte mit sommerhus og besøgte mig i København, så på alle leder og kanter har denne del af kurset udgjort en personlig og meget givende oplevelse.

Sprog, politik, kultur – og fodbold! At opleve tyskerne turde give sig hen til glæden over at være tyskere, mens lands-holdet scorede det ene mål efter det andet i 7-1-kampen mod værtslandet Brasilien. Også dette gav indsigt i, hvad Tyskland har været og er på vej til.

Jeg er meget taknemmelig for at have modtaget O. Sies-byes Legat, da jeg efter hjemkomsten til min skole kan mærke en vitalisering af min undervisning. En saltvandsindsprøjt-ning direkte ind til den tyske åre!

FSL FORVALTER O. SIESBYES LEGATDer er ansøgning til næste uddeling af legatportioner 1. marts 2015.

Legatet uddeles som tilskud til kurser og rejser i videreuddannelseshensigt, hvor fremmedsprog er et element i den ønskede videreuddannelse.

Send oplysninger om din baggrund/CV, aktuel ansættelse, budget for det, du gerne vil have støtte til, samt tidsplan til

[email protected]

Legat

En saltvands-indsprøjtning i den tyske åre Idrætsfaget

Gør idræt interaktivtNy læringsportal fra Clio Online

Få inspiration til undervisningen, og bliv klar til afgangsprøven

med Clio Onlines komplette undervisningsmateriale til idræt.

Prøv gratis på idrætsfaget.dk32 FRIE SKOLER NR. 1 1 · 15. DECEMBER 2014

Idrætsfaget

Gør idræt interaktivtNy læringsportal fra Clio Online

Få inspiration til undervisningen, og bliv klar til afgangsprøven

med Clio Onlines komplette undervisningsmateriale til idræt.

Prøv gratis på idrætsfaget.dk

Få 5% i rente på lønkontoenDøgnflue – eller for godt til at være sandt. Det var nogle af reaktionerne, da Lån & Spar introducerede Danmarks højeste rente. I dag, 5 år efter, nyder mange medlemmer af FSL godt af 5% rente på lønkontoen.

Få den højeste rente på din lønkonto Med LSBprivat®Løn får du 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 0a% på resten. Har du over 50.000 kr., kan du altid flytte dem over på en opsparingskonto. Desuden får du andre medlemsfordele som for eksempel billige billån. Det eneste du skal, er at samle din privat økonomi hos Lån & Spar.

Sådan får du 5% på din lønkonto

Du er medlem af FSL og har afsluttet din uddannelse.

Du skal samle hele din privatøko-nomi hos os. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Og vi skal kunne kreditvurdere din økonomi ift. den samlede pakke.

Du behøver dog ikke flytte eksisterende realkreditlån, men evt. ændringer og nye lån skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. august 2014

HAR DU DANMARKS HØJESTE RENTE PÅ DIN LØNKONTO?

Ring: Direkte til os på 3378 1948

Online: Gå ind på lsb.dk/fsl og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig.

Lån

& S

par

Ban

k A

/S, H

øjb

ro P

lad

s 9

11,

120

0 K

bh

. K, C

vr.n

r. 13

53

85

30

GOD J U L

Vi ønsker alle medlemmer og samarbejdspartnere en glædelig jul og et godt nytår

Venlig hilsen hovedbestyrelsen og sekretariatet i

Ajour


Annoncer /ajour

Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af frie grundskoler.

Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler i hele landet.

Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail [email protected]

www.ronnerevision.dkSt. Torvegade 123700 Rønne

R Ø N N E R E V I S I O N

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · [email protected]

www.berlinspecialisten.dk

Reel AV rådgivning siden 1969

Telefon: 75 85 91 00E-mail: [email protected]

www.fmj.dk

• Smart Board • Tavler • Projektorer • Lydanlæg

FMJ

RING, og få et GRATIS lokale-check af en AV-ingeniør, i

op til 2 timer, hos Jer

AV-INDRETNING & TEKNIK a/s

KOM MED DIN IDEArbejder du med et projekt, som andre kan lære noget af? Har du en dygtig kollega, som fortje-ner lidt omtale? Eller vil du gerne læse mere om: Pæda-gogik? Børne- og ungdomskultur? Inklusion? Det sidste nye fra dit fag? Nyt om de frie skoler? Arbejdstid?

Send ideer og forslag til [email protected] eller ring til os på 87469153.

Dialogmøder

Vær med til at udvikle – Bliv en del af Ny Nordisk Skole

Bliv en del af

Ny Nordisk SkoleDialog med undervisningsministeren ogNNS-formandskabet om ny ansøgningsrunde tilNy Nordisk Skole 0-18 år i 2015 – også for frie skoler:

12/1 i Slagelse og København 15/1 i Aarhus 19/1 i Viborg og Aalborg

26/1 i Kolding

Tilmelding, tid og sted på nynordiskskole.dk

LÆS SIDSTE FAGLIGT NYT PÅ FSL.DK


Konsulentensbord

TID OG KRONER FOR LEJRSKOLER I IND- OG UDLAND

TID: I de nye arbejdstidsregler er der fortsat tre muligheder for afregning af en lejrskole i tid:• Fuld tilstedeværelse beregnet fra starttidspunkt til man er hjemme igen. Her tæller et døgn 22 arbejdstimer, idet rådighedstjeneste i tidsrummet kl. 23-07 tæller ¾ x 8 timer = 6 timer • Lokalaftale underskrevet af ledelsen og tillidsre-præsentanten.• Tilrettelæggelse af lejrskoleaktiviteter som alm. lærerarbejde, men uden for skolens normale adresse. Her skal lærerne vide, hvornår de har undervisning, tilsyn, pause, rådighedstjeneste og evt. fri. Rådighedstjeneste er tid, hvor læreren kan blive kaldt på arbejde. Tiden tæller ¾, når man opholder sig på arbejdsstedet. Lærerne kan kun planlægges med frihed under en lejrskole, hvis de kan forlade eleverne og stedet uden nogen form for ansvar eller rådighedspligt.

KRONER: På efterskoler og grundskoler vil der typisk blive udbetalt skattefrie time- og dagpenge i forbindlese med lejrskoler og ekskursioner. Forud-sætningen for udbetalingen er, at turen er forbun-det med overnatning.Time- og dagpenge skal dække de merudgifter, læreren får på en lejrskole. Der gælder forskel-lige satser og beregningsformer, afhængig af om lejrskolen forgår i Danmark eller i udlandet. Dagpenge udbetales for hver fulde 24 timer, som lejrskolen varer. Derudover ydes timepenge pr. påbegyndt time. Timepenge udgør 1/24 af dagpen-gebeløbet.Du finder satserne for time- og dagpengene i Dan-mark og andre lande på hjemmesiden under: www.fsl.dk¢find svar¢løn¢tillæg og satser¢time- og dagpenge. Her kan du også se, at beløbet reduceres, hvis skolen betaler nogle af måltiderne.

Frakonsulentens

bordAf Jørn Rasmussen – konsulent i FSL

Ü

Ajour / stillinger

ðFor tilmelding

og info:

Se kredsenes

hjemmesider

KREDS 2/ 15. december: KB-møde på N. Kochs Skole fra kl. 17-21. 8. januar: TR-møde om arbejdstid kl. 13-16 på Rønde Efterskole. 27. januar: KB-møde hos Cenk Incikli fra kl. 16-20. KREDS 3/13. januar: TR-netværksmøde på Børneskolen Bifrost. 21. januar: TR-møde om arbejds-tid på Silkeborg Efterskole. KREDS 4/6. januar: Kredsbestyrelsesmøde. 19. januar: TR-møde. KREDS 5/ 17. december: TR-møde, Ringe Kost- og Realskole kl. 13-16. 29. januar: Lønmøde, Højby Friskole kl. 16-17.30. Derefter spisning og TR/TR sup. netværksmøde. KREDS 6/ 13. januar: TR-træf om decentral løn, Kongskilde friluftsgård, Sorø. KREDS 7/ 14. januar: Oplæg om stress og trivsel i hverdagen, Rønne Privatskole kl. 17-19. 21. januar: TR netværksmøde, Det Kgl. Vajsenhus kl. 15-19.30.

Vi søger en fultidsansat lærer som…• kan undervise i engelsk, tysk, fransk

og evt matematik/støttematematik• evt. kan undervise i valgfagsmusik• kan byde ind på Global-linjen og med

spændende valgfag • har erfaring med efterskoleverdenen og har lyst til at arbejde

med unge mennesker• kan indgå i alle de for efterskolelivet forbundne opgaver blandt

andet aften- og weekendvagter

Vi tilbyder…• engagerede og dygtige kollegaer• stor indflydelse på egen hverdag

Ansøgere, der kan bebo nyere tjenestebolig tæt på skolen, fore-trækkes. Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansmini-steriet og Lærernes Centralorganisation. Ansøgning sendes til: forstander Thorkild Specht på [email protected] og skal være skolen i hænde senest tirsdag den 13.1. 2015 kl. 12. Samtaler forventes afholdt den fredag den 16.1. 2015.

Yderligere oplysninger samt aftale om rundvisning kan fås ved henvendelse til forstander Thorkild Specht på 5885 2005 eller 4250 0518.

Sproglærer

HØNG EFTERSKOLE · TRANEVEJ 15 · 4270 HØNGWWW.HOENGEFTERSKOLE.DK


Stillinger

Ærø Friskole

Kan du lede den process som skal gøre dem selvstændige, give dem selvdiciplin og selvtillid til at turde sigte efter stjernerne

Vi er ikke bange for at udfordre den traditionelle opfattelse af hvordan og med hvilke metoder skolen danner og uddanner, men vi går ikke på kompromis med målet. Din evne til at tænke kreativt er derfor lige så vigtig som dine pædagogiske kompetencer.

Vi er ambitiøse på vores børns vegne og vi søger en skoleleder der kan og vil skabe rammer for en hverdag, hvor vores og ikke mindst børnenes egne ambitioner kan trives og udfordres.

På Ærø Friskole bliver du del af et fællesskab hvor både børn, forældre og ansatte engagerer sig. Et fællesskab hvor alle bliver set og har betydning. Her er lysten til at lære og være til stede meget høj - vores børn glæder sig hver dag til at komme i skole.

Er du vores fremtidige leder, og har du stor lyst til at udvikle Syddanmarks absolut bedste friskole på en af Danmarks ubetinget skønneste øer, så ser vi med spænding frem til at modtage dit oplæg!

Vil du være den der tager førertrøjen når vores børn skal gøres til den bedste udgave af sig selv

Læs mere på www.aeroefriskole.dk

ð

Nord-Samsø Efterskole er en lille skole med ca. 60 elever,beliggende i hjertet af Samsøs smukke natur.

Vi er en skole for alle, og vi åbner også dørene for et antal elever med særlige behov. Vi bestræber os på at møde eleverne med en anerkendende pædagogik og med den ligeværdige samtale som det vigtigste redskab. Skolens målsætning er at uddanne unge mennesker til demokrati, selvstændighed og fordomsfrihed.

Vores skole er en blanding af undervisning, hjemlig hygge og trygge rammer, hvor klare værdier og aftaler udleves. Vi har tradition for en flad ledelsesstruktur, hvor åbenhed og fællesskab omkring beslutninger har været et stærkt fundament.

Du kommer til at samarbejde med dedikerede medarbejdere med holdånd og stor ansvarsfølelse - medarbejdere som i mødet med eleverne lægger vægt på de unges personlige, sociale og faglige udvikling.

Efterskolernes overlevelse er betinget af, at både leder, med-arbejdere og bestyrelse kan se fremad. Derfor glæder vi os til at høre, hvilke ideer du har til fortsat at tiltrække elever og udvikle skolens tilbud til de unge.

Ansættelse sker i henhold til aftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Aflønning finder sted i intervallet kr. 420.722 - 493.201.

Stillingsopslaget kan i sin helhed læses på www.n-s-e.dk.For yderligere oplysninger kan henvendelse ske til skolen eller bestyrelsen ved formand Peter Lund på tlf. 5126 1668.

Ansøgningsfristen er den 20. februar 2015 med ansættelse fra den 1. august 2015. Samtaler vil finde sted fredag den 6. marts 2015.

Nord-Samsø Efterskole søger ny forstander

NORD-SAMSØ EFTERSKOLESdr. Møllevej 5 · 8305 Samsø · Tlf. 8659 6500 · www.n-s-e.dk · [email protected]


Ny videnAf Mikkel Hvid · [email protected]

Drop mavefornemmelsen når du ansætter Intuitionen er din fjende, når du skal ansætte nye medarbejdere eller kolleger, skriver Nobelpristageren Daniel Kahneman

Hvis du vil finde den bedste til jobbet, skal du gribe ansæt-telsesprocessen rationelt og

systematisk an. For hvis du lader intui-tionen råde, finder du bare den, som ligner dig selv mest, eller den, du – helt irrationelt – er mest tiltrukket af. Og det er ikke nødvendigvis den bedste til job-bet. Det skriver Nobelpristageren Daniel Kahneman.

Når vi sidder i et ansættelsesudvalg, risikerer vi at blive snydt af det, som Daniel Kahneman og andre beslutnings-

teoretikere kalder vores kognitive slagside (eller bias). Nogle valg-

muligheder er nemlig på forhånd mere attraktive for os end andre.

Vi synes bedst om folk, som ligner os – de taler som vi, tænker som vi, ser ud som vi og så videre. Det kaldes ingroup-

slagside. Vi tillægger personer, som klarer sig godt på et område,

kvaliteter på andre områder. Vi tror, at en smuk person også vil være dyg-

tigere end en, der ikke gør sig så godt på fotos, og at en person, som allerede har et job, vil være mere kvalificeret end en nyuddannet eller arbejdsløs. Det kaldes glorie-slagsiden. Og en person, vi har hørt om i forvejen, vil også have

et forspring ved samtalen. Det er kendskabs-slagssiden. Og så videre.

For ikke at lade vores kognitive slagsider træffe beslutningen bør vi opstille et system, som tvinger os til være rationelle, siger Daniel Kahneman. Han foreslår følgende procedure:

1) Beslut, hvilke kvaliteter den nye medarbejder skal have.

Find omkring fem-seks kvaliteter (evner, viden, kompetencer), som er

afgørende for jobbet. Kvaliteterne skal være så præcist defineret, at du kan afgøre, hvilke kandidater som faktisk er i besiddelse af dem. Og kvaliteterne skal være uafhængige af hinanden, så du ikke spørger efter den samme kvalitet i to spørgsmål.

2) Formuler en række spørgsmål, som kandidaten skal besvare, og som vil fortælle dig, i hvilken grad kandidaten lever op til kvalitetskriteriet.

3) Vælg en skala (fra 1-5 for eksem-pel), som du bruger til at bedømme, hvor godt kandidaten besvarer dit spørgsmål og lever op til kvalitetskrite-rierne.

4) Når du læser ansøgningen, gen-nemgår du systematisk, om kandidaten opfylder kriterierne, og til samtalen stiller du spørgsmålene et for et til alle kandidaterne. Bedøm straks den enkelte kandidats svar ud fra din skala.

5) Efter alle samtalerne tæller du pointene sammen, og så vælger du den, som fik flest.

Det er afgørende, at du holder fast ved dit system og vælger den, som sco-rede flest point, fastholder Daniel Kahn-eman. For her vil dine fordomme og din kognitive slagside forsøge at lokke dig til at ændre point-givningen, foreslå nye kriterier eller se bort fra resultatet.

Men den går ikke. For så vælger du ikke længere den bedste, men den du umiddelbart var tiltrukket af. Og det er irrationelt, siger Daniel Kahneman.

Daniel Kahneman (f. 1934) er israelsk-amerikansk psykolog og adfærdsøkonom. Han fik i 2002 Nobelprisen i økonomi. Han er aktuel med bogen ”At tænke – hurtigt og langsomt”. Illustration Fotolia


REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 [email protected]

Ulrik Andersen (UAN) · Ansvarshavende redaktør [email protected] Mikkel Hvid (MHV) · Kommunikationschef/journalist [email protected] Christina Ann Sydow · Grafisk designer [email protected]

ABONNEMENT 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · [email protected] ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager · [email protected] DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse

UDGIVELSER Nr. 1 – 30. januar / Nr. 2 – 27. feb. 2015 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com

PRODUKTION Vahle + Nikolaisen

ISSN 1902-3111

OPLAG 10.292 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Formand UffeRostrupNæstformand Monica Lendal JørgensenSekretariatschef Henrik WisbechSekretariatet T: 87469110 [email protected]•www.fsl.dk Mandag-torsdag kl. 9.30 - 15.30 Fredag kl. 9.30 - 14.30

Kredsformænd HovedbestyrelseKreds1 LarsHolm•T:60942395Kreds2 RikkeFriisSørensen•T:27208737Kreds3 RikkeJosiasen•T:26672111Kreds4 HansErikHansen•T:74532886Kreds5 RickyBennetzen•T:28925511Kreds6 HanneLindbjergKristensen•T:55894455Kreds7 MinnaRantaRiis•T:50904714Kreds8 AnnieStorm•T:29910478FrieSkolersLedere RudNielsen•T:40187951

Stillinger / info

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11 Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konferen-ce. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

www.hornstrupkursuscenter.dk

WWW.LPPENSION.DK

Pensionkassen af 1925for de private eksamensskoler

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

M: [email protected] T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00onsdage lukket

Lyshøjen 4, 8520 Lystrupwww.p25.dk

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk

Aalborg · Århus – Risskov · Esbjerg · Odense · København

Attraktiv annoncepakke Vælgentrioannonceogannoncéri

allemedlemsmagasinerneFrieSkoler,EfterskolenogFriskolebladetmedet

samletoplagpåover23.000.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER

RAVNSØVEJ 6 · 8240 RISSKOV · TLF. 8746 9150· in fo@fs leder.dk · www.f r ieskolers ledere.dk ·

Pålidelig rådgivning som leder • Effektfuld viden når du forhandler din løn • Skræddersyede lederkurser • Kompetent

kollegialt samvær på tværs af alle skolefor-mer • Læs mere på frieskolersledere.dk


På sporet af læreren

Af Ulrik Andersen · [email protected] Alex Tran

Lærer på lydbog

Over 14 år på Haarby Efterskole må flere tusinde elever have hørt Elsebeth Holtze læse op i skolens fællestime. For Elsebeth Holtze er glad for at fortælle historier, så glad, at hun også læser op, når

hun ikke passer sit job som tysk- og fransklærer på skolen. Hun har lagt stemme til 15-20 lydbøger, og flere er på vej. Men det er ikke kommet af sig selv, for er man ikke skuespiller, er det svært at blive oplæser. Så for at opfylde sin drøm om også at lade fortællestemmen komme andre end Haarby Efterskoles elever til gode, besluttede Elsebeth Holtze sig i 2010 for selv at få indspillet en lydprøve og sende den til 33 forlag. God respons førte i første omgang til opgaver for Nota, som er en underafdeling af Na-tionalbiblioteket for mennesker med læsevanskeligheder. Og med erfaring på cv’et blev det pludselig nemmere at få kontakt til forlagene, og nu tager Elsebeth Holtze ind til et studie i Odense og læser op, når hun har en ledig formiddag eller aften. Lige nu er det ungdomsserien Blodets Bånd, hun lægger stemme til. Og med efterhånden en del bøger bag sig går det hurti-gere nu end i starten, og hun ved, hvad hun lægger vægt på som oplæser.

»Diktionen skal være tydelig, og der skal helst ikke være accent. Det skal ikke lyde som teater og med mærkelige stemmer, men alligevel skal det være levende«.

Det gode ved, at Elsebeth Holtze hovedsageligt lægger stemme til ung-domslitteratur, er også, at hun kan dele læseoplevelser og give anbefalin-ger til sine elever. Og få indblik i genrer, hun nok ellers ikke havde mødt. Som hun siger:

»Jeg havde nok ikke selv sat mig og læst så mange vampyrhistorier«.


Som led i en populær selskabsleg fik en ung Marcel Proust en dag i 1890 en række spørgs-mål af sin veninde Antoinette, datter af den senere franske præsident, Félix Faure. Proust svarede så oprigtigt på dem, at spørgsmålene senere blev opkaldt efter ham.

Lærer på lydbog

Hvor og hvornår var du lykkelig?»Det er jeg generelt, men især i vinteren 2010-11, hvor jeg med min mand og mine børn boede i en autocamper i Australien i to måneder. Der var livet nemt, dejligt og sorgløst«.

Hvilke kvaliteter sætter du mest pris på hos en mand?»Drive og gåpåmod«.

Hvem er din yndlingsforfatter?»Dan Brown. Jeg var vild med Engle & Dæmoner«.

Hvilken levende person beundrer du mest? »Kunstneren Jens Galschiøt. Han gør opmærksom på uretfærdigheder rundt om i verden og taler for dem, der ikke selv har en stemme. Jeg beundrer ham meget«.

Hvis du kunne ændre noget ved dig selv, hvad skulle det så være? »Så skulle jeg være mindre utålmodig«.

Hvad er din største fortrydelse?»Jeg tænker nogle gange, at jeg som ung skulle have søgt ind på skuespillerskolen«.

Hvis du døde og kunne blive genfødt som en anden person, hvem skulle det så være? »Mozart. Det må være fantastisk at være så musisk genial og dermed glæde og røre så mange mennesker med noget, man selv skaber«.

Hvad er din største succes?»Mine to børn. De er godt nok dejlige. Når jeg ser, hvor vellidte og skønne de er, så tænker jeg, at jeg er lykkedes som mor og menneske«.

Hvem er dine fiktive helte?»Lisbeth Salander og Harry Potter. Hun er dejligt fandenivoldsk og ligeglad med, hvad andre tænker om hende. Og Harry Potter, han gør altid det rigtige, han tænker på, hvad der er rigtigt og større end ham selv«.


Vidste du...

Svar: C, B og A

JULE-QUIZHar du styr på dine julefacts? Ellers er her tre spørgsmål, du kan teste dig selv med og eventuelt kloge dig med ved julebordet bagefter.

Hvem var det Maria fik besøg af, som fortalte hende, at hun skulle føde Guds søn, som med tiden ville blive verdens frelser? A) HelligåndenB) JosefC) Ærkeenglen Gabriel

Hvad er den bedst sælgende julesang nogensinde? A) Last Christmas med Wham!B) White Christmas med Bing Crosby. C) Do they know it’s Christmas? med Band Aid.

Hvad betyder advent?A) Ventetid.B) Julemesse.C) Latinsk betegnelse for fire lys omringet af gran.

Se svarene nederst på siden. UAN

Foto Fotolia

LYNLÆSEREN En bog kogt ned til 20 linjer

FØRSTE SÆTNING: ”Forestil dig, at du er til en lidt usædvanlig auktion”.

TAKE AWAYS:• Dine argumenter virker kun, hvis modtageren på forhånd er positivt indstillet over for dig. At påvirke handler om at opbygge relationer – ikke om logik.• Fortæl kun det vigtigste, og pak det ind i en historie – histo-rier flyver under kritikkens radar.• Sørg altid for at tydeliggøre det, du har til fælles med den, du vil påvirke.• Gør det enkelt at sige ja. Mange valg = dårligt salg.• Vacciner modtageren mod tvivl og modstand ved selv at nævne de indvendinger, der uundgåeligt vil blive rejst mod dig og dit budskab.• Vi er sociale dyr. Fortæl, hvad andre siger, og lad det overbe-vise dine tilhørere

BONUS: Morten Sehested Münster er partner i BRO Kommunikation, og på firmaets hjemmeside kan du downloade seks e-bøger. Sandsynligvis, fordi det bedste, du kan gøre for at knytte nogen til dig, er at give dem en gave. MHV

”Få personlig indflydelse”Af Morten Sehested Münster. Forlaget Frydenlund


Foreningenmener Af Monica Lendal Jørgensen, næstformand, Frie Skolers Lærerforening

Sociale taxametre skal bruges rigtigt

at det samme på et tidspunkt kan blive aktuelt på de frie grundskoler.

I Frie Skolers Lærerforening er vi positive over for ideen om at tilføre ekstra midler til de svageste elever, fordi det vil kunne give den enkelte elev et bedre undervisningstilbud, men pengene skal følge eleven, og de skal bruges til gavn for eleven.

I gymnasiet vil man indføre sociale taxametre, som skal beregnes ud fra elevernes karakterer i grundskolen. Begrundelsen er ifølge Undervisnings-ministeriet, at de elever, der har de laveste karakterer også er de elever, der har den ringeste socioøkonomiske baggrund. Man kan frygte, at man også på det frie skoleområde vil ty til en tilsvarende nem gennemsnitsløsning, når midlerne skal fordeles. Det er vores

klare opfattelse, at man som minimum bør anvende de socioøkonomiske undersøgelser, som man i forvejen laver for alle elever i grundskolen, men allerbedst vil det naturligvis være, hvis man kan konstatere den enkelte elevs reelle behov og tildele midlerne på den baggrund.

For at et socialt taxameter skal give mening, er det nødvendigt, at det udlø-ser et beløb af en vis størrelse, og det er selvfølgelig helt afgørende, at der ikke blot bliver tale om en omfordeling af de tilskud, som skolerne får i forve-jen. Hvis man vil løfte kvaliteten af undervisningen for de svageste elever, så skal man også være villig til at betale det, som det koster. Ellers kan man lige så godt lade være med at bruge tid og penge på at administrere et socialt taxameter.

Man skal heller ikke indføre et ta-xameter, blot for at skolerne kan doku-mentere, at de tager et socialt ansvar. Et socialt taxameter skal indføres for at give skolerne mulighed for at løfte kvaliteten af det tilbud, som eleverne får. Uanset om man går i folkeskolen, i efterskolen eller i en fri grundskole,

skal man have en god undervisning, og det er politikernes ansvar, at økono-mien er tilstrækkelig til, at også de svageste elever får maximalt ud af deres skolegang.

For eleverne og lærerne er det helt afgørende, at de ekstra penge bruges til at løfte kvaliteten af undervisningen fx ved hjælp af flere lærere med bedre tid, mere efter- og videreuddannelse og nye undervisningsmaterialer. Det skal sik-res, at skolerne ikke blot får et tiltrængt tilskud til den daglige drift, men at pengene øremærkes til formålet.

Vi opfordrer Undervisningsmi-nisteriet til at inddrage Frie Skolers Lærerforening i processen med at udvikle en model for socialt taxameter på efterskolerne. Ved at inddrage de lærere, som faktisk skal løfte opgaven med at forbedre undervisningen for de svageste, får man med garanti et bedre resultat i sidste ende.

Undervis-ningsmini-steren har

tilkendegivet, at hun nu er parat til at se på et socialt taxameter for ef-terskolerne, og det ligger i kortene,

Foto Fotolia


Portaler til alle fag!Få gratis prøveperiode.

Brug iDansk som grundsystem, trænings- og evalueringsplatform og ressourcebank. Fordelen er, at det hele er samlet ét sted!

Dansk · Udskoling

(20

478

· LIS

Tko

m.d

k) B

S-FR

S11-

20

14

Danskportal fuld af faglighed– og masser af indhold

NYHED

Nysgerrig efter at vide mere? Kontakt Eva StokholmE-mail: [email protected].: 25 27 77 08

iDansk

iLitt.dk stilladserer elevernes refleksioner og samarbejde omkring litteratur- og medieundervisningen.

Skriftlig fremstilling– online

iSkriv.dk træner dine elever i skriftlig fremstilling. Eleven hjælpes igennem skriveprocessen fra idé til færdig tekst.

Onlineprøverne i Dansk retskrivning rummer 30 digitale retskrivningsprøver inkl. fejltypeanalyse.

iDansk Udskoling består af:


Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: [email protected] • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Documents

Frie Skoler, nr 11 2014