Frie Skoler 8, 2014/15

På vej til en

ny hverdag

18 FOKUSER PÅ LÆRINGSMÅLET

24 HVER DAG FYRES EN LÆRER

32 FRIE SKOLER PÅ REFORMSPORET

Nr. 8 15. september 2014

8

Frie Skoler

tager pulsen på

det nye lærerliv

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 [email protected]

9323

SÆRTILBUD PÅFANDANGO!

Køb grundbogen til Fandango 7 eller 8 - og få Læse/skriveguiden med

HELT GRATIS.

Tilbuddet gælder til og med d. 1. november 2014. Se mere på gyldendal-uddannelse.dk eller

søg efter “Særtilbud Fandango” i webshoppen.

DANSK

FANDANGO

– til overbygningen

VINKLER PÅ DANSKFandango 7-9 er den bedste ungdomslitteratur, nye medier,

litterære motiver, forfatterskabslæsning, intertekstualitet og

periodelæsning. I læse/skriveguiden stilladseres elevernes

arbejde med grundbogens tekster.

NYHED – FANDANGO 8 Fandango til 8. klasse har et væld af gode tekster af bl.a. Kim

Fupz Aakeson, Mette Hegnhøj Mortensen, Peter Mouritzen,

Louis Jensen og Oscar K. Der arbejdes med film, tv-serie,

sociale medier, litterære motiver og intertekstuelle møder

imellem moderne og ældre litteratur.

FANDANGO 7-9 Går i dybden med genrer, teksttyper og udtryksformer Integrerer læsedidaktik og litteraturdidaktik Sikrer at alle eleverne er aktive i de faglige processer Inddrager meningsfuld evaluering Bygger bro mellem litteraturarbejde og skriftlig fremstilling

BRUG VORES WEBSHOP PÅ GYLDENDAL-UDDANNELSE.DK

købonline

sepå websitet

bestiltil gennemsyn

NYHED

9323_kopiann_Frieskoler_nr8_fandango_190x273.indd 1 28/08/14 12.55

DET STORE SPØRGSMÅL

6 Hvad er den mest imponerende idræts- præstation nogensinde? En kanoniseret, en overraskende og en overset, men helt vild begivenhed gem-mer sig i de tre idrætseksperters svar.

DRØMMESKOLEN

16 Verden i 2015Når design- og forandringseksperten Arnold Wasserman skal give sig bud på fremtidens skole, er det vigtige ikke hans bud. Det er de unges bud. For det er dem, der skal leve i fremtiden. Og Arnold Wasserman har spurgt de unge, hvad de har brug for.

PÆDAGOGIK / DIDAKTIK

18 Fra :"Hvad skal de lave?" til: "Hvad skal de lære?"På Ølgod Efterskole arbejder lærerne med en israelsk læringsteknik, som bruger elevernes engagement til at øge læringen.

AFSKEDIGELSER

24 Hver dag fyrer en skole en lærerLærerne på de frie skoler har dobbelt så stor risiko for at få en fyreseddel som folkeskolelærerne. Efterskolelæ-rerne er de allermest udsatte.

IndholdFo

to M

artin

Dam

Kris

tens

en

LÆSNING

26 Den med giraffen blev et hit på nettetPeter Josiasen har udviklet et læse-/staveværktøj, som er populært på mange skoler og aftenskoler.

UDVEKSLING

28 »Det er ikke bare viden, det er noget, vi har oplevet«Efter et udvekslingsforløb med en islandsk klasse gennem et ’Nordplus Junior’-projekt har eleverne i 9. klasse på Gudenåskolen ikke bare fået viden om finanskrisen, men også et større perspektiv på eget liv og de mulighe-der, de har. Uvurderligt, mener lærere og elever.

SKOLEPOLITIK

32 Folkeskolereformen smitterTo tredjedele af de frie skoler går i folkeskolens fodspor.

4 REDAKTØREN MENER

4 VIDT OMKRING

34 TALERSTOLEN

35 FAGLIGT NYT

35 KURSUSKALENDEREN

36 KONSULENTENS BORD

36 AJOUR

37 STILLINGER

39 KOLOFON

40 PÅ SPORET AF LÆREREN

42 VIDSTE DU...

43 FORENINGEN MENER

FORSIDE MARTIN DAM KRISTENSEN

TEMA DEN NYE HVERDAG8 Billeder fra en ny virkelighedDe frie skoler er forskellige, også efter at Folketinget tvang de nye ar-bejdstidsregler igennem. Frie Skoler interviewer og tager på besøg for at finde ud af, hvordan det står til på skolerne, og hvor forskellige de er

Foto

Mar

ianT

uxen

Hed

egaa

rd

40

Foto

Red

Sta

r

18PÅ SPORET AF LÆREREN

Gamle drømme ruster ikke

I over 20 år har Erik Hørlyk haft en drøm om, at Haderslev Realskoles 600 elever i samlet trop går ned til bystationen og i et særtog kører af sted på lejrskole.

8

FRIE SKOLER NR. 8 · 15. SEPTEMBER 2014 3

REDAKTØREN MENER

P1’s aktuelle debatprogram, ’Søndagsfrokosten’, satte i begyndelsen af september de

muslimske skoler på menuen, og debat-ten tegnede et tankevækkende billede af den retoriske bane, som de frie skoler skal spille på.

De tre debattører – erhvervskvinden Stine Bosse, den konservative lokalpo-litiker Nikolaj Bøgh og sygeplejersken og fagforeningskvinden Signe Hagel Andersen – var enige på et punkt: Folke-skolen bør være alles naturlige valg. Det budskabet blev banket fast, selv om en af deltagerne – Nikolaj Bøgh – havde et af sine børn på en friskole, som han var meget glad for.

De frie skoler er alternativet. De må finde sig i rollen som dem, vi vælger, hvis vi af en eller anden grund ikke kan gøre det, som vores samfunds- og borgerpligt tilsiger.

Men skolerne må heller ikke være for alternativt. Det viste debatten også. For mens Stine Bosse fastholdt, at de muslimske skoler og de frie skoler ”også havde noget for sig”, frygtede de to andre, at de muslimske skoler skader sammenhængskraften og integrationen i det danske samfund.

Det indrammer det dilemma, som de frie skoler står i. Et dilemma, som bare vokser proportionalt med antallet af elever på de frie skoler.

Same same - but not too differentSkolerne skal være anderledes, men

helst ikke så anderledes, så de falder uden for DK-normalen. Og de skal – helt sikkert – stå mål med ”…det, der almin-deligvis kræves i folkeskolen”, hvor kra-vene bliver mere og mere omfattende og mere og mere specifikke.

Hav det dilemma i baghovedet, når du på de kommende sider læser om nye skoler (side 35), om folkeskolereformen (side 32) og en gammel radikals bud på, hvad de frie skoler skal (side 42).

Mikkel Hvid, redaktør

frie skoler har kun tosprogede elever. I

løbet af de sidste fem år er der oprettet syv

nye skoler hvor alle eleverne er tosprogede.

Kilde: Jyllands-Posten og Danmarks Radio

27What! Den er mega cool! Den er

bare fyldt med kreativitet, den her bog. Det er meget opfindsomt, det der med de forskellige personer. Og det med, at man selv kan klistre personerne ind på siderne. Og den er formet sjovt. For eksempel kan man læse den både forfra og bagfra. Jeg vil tro, at den pas-ser til min alder. Fra ni til 13 år. Meget spændende bog. Også det der med, at den foldes ud som et kort«. WILLIAM KRUSE, 6. KLASSE

Oscar K og Dorte Karrebæk: ”Knokkel-mandens cirkus”, Høst & Søn 2014.

»

4 FRIE SKOLER NR. 8 · 15. SEPTEMBER 2014

DET SKER (OGSÅ) INDEN NÆSTE NUMMER

17. SEPTEMBER Champions League starter igen. Første rundes lækkerbisken er Bayern München mod Manchester City.

18. SEPTEMBER Skotterne ja eller nej til uafhængighed fra Storbri-tannien.

18. SEPTEMBER 'Doktor Søvn' udkommer på dansk. Det er Stephen Kings opfølger til 'Ond-skabens Hotel'.

24. SEPTEMBER Debatten åbner på FN’s 69. generalforsamling i FN-hovedkvarteret i New York.

27. SEPTEMBER For 50 år siden fastslår Warren-kommissionen efter 10 måneders arbejde, at kun én mand var ansvarlig for mordet på John F. Kennedy. Lad os bare sige, at ikke alle har været enige i den konklusion.

1. OKTOBER Mao Zedong udråber for 65 år siden Folke-republikken Kina.

3. OKTOBER Årets World Press Photo-udstilling åbner i Politikens Hus.

4. OKTOBER Det årlige Skagen Marathon løbes for femte gang i fin og barsk natur.

10. OKTOBER Efterårsferie. Ja tak.

14. OKTOBER Danmark tager imod Portugal og Ronaldo i Parken.

20. OKTOBER Efterårsferien er slut, men fortvivl ej, der kommer et nyt nummer af Frie Skoler.

Vidt omkring

»Friskolen skal sætte hælene i. Den

skal turde gøre oprør mod finansmini-

steriel tænkning, og den skal kende sin

vigtige rolle i karak-terdannelsen. Dens

lærere skal have ambition om at være forbilleder, ikke kun

når det gælder fær-digheder, men også

når det drejer sig om børns moralske

modning«

ASGER BAUNSBAK-JENSEN I BOGEN 'FRI SKOLE. TIL

FORÆLDRE OG LÆRERE'.

»I Kina lægges der meget vægt på at give eleverne feedback på de ting, de laver, fordi det giver store muligheder for forbed-ring. Jeg hører fra lærere i Danmark, at med reformen er der mindre tid til forbere-delse og evaluering. På mig virker det stø-dende«.

Lektiecoach Xinxin Ren Guld-björnsson fra DR-programmet ’Xinxin og de fortabte indvan-drere’. Citeret i Politiken.

»Ni gjorde det möjligt«Zlatan Ibrahimowich hyldede sine fans med en T-shirt-tekst, da han i kampen mod Estland først tangerede og nogle minutter se-nere fik scoringsrekorden på det svenske landshold.


Det store spørgsmål Af Ulrik Andersen · [email protected]

deltage ved flere Olympiske Lege. Normalt tænker vi på navne som Muhammad Ali og Pele som de største i idrætshistorien, men havde Owens fået en karriere på 10 år, var han måske blevet den allerstørste«.

VERNER MØLLER, PROFESSOR OG FORSKNINGSLE-DER VED CENTER FOR IDRÆT, AARHUS UNIVERSITET

»GDer er kun ét meningsfuldt svar: Felix Baum-gartners frie fald gennem atmosfæren. Taler vi 100-meter løb eller Muhammad Ali, så er det

alt sammen sket på Jorden i et mudder af ting, der ikke kan sammenlignes. Baumgartner tog ud i stratosfæren, lavede det største frie fald nogensinde og brød som den første lydmuren. Det er ’beyond this world’. Blodet sprøjter rundt i kroppen på ham, han spinner rundt, og hvis han ikke får stoppet det, dør han. Men det lykkedes. Det er en præstation, som aldrig bliver overgået. Det har alle de elementer, som god sport skal have: et er knald-spændende, der er et væsentligt risikoelement, det kræver selvovervindelse, lang forberedelse og en nær forbin-delse mellem idræt og videnskab«.

Hvad er den mest imponerende idrætspræstation nogensinde?

SINE AGERGAARD, LEKTOR, PH.D., SEKTION FOR IDRÆT, AARHUS UNIVERSITET

»Svaret afhænger af, om der er tale om den bedste sports eller idrætspræstation. Er vi alene interes-seret i den sportslige præstationen eller i en præ-

station der er middel til noget der ligger udover idrætten. Der er præstationer, der har begge dele, og den største af dem er i min optik Jesse Owens fire OL-guldmedaljer i atletik ved OL i 1936. Sportsligt var det en unik præstation, som først blev tangeret af Carl Lewis i 1984. Samtidig er afro-amerikaneren Owens præstation også idrætsmæssigt interessant, fordi det var i 1936, hvor nazisterne var i fremtog, og legene skulle demonstrere den ariske races overlegenhed. Så ud over at være en stor sportspræstation var det også et stærkt politisk budskab imod den tids antidemokratiske og racistiske bevæ-gelser. Hvor stor en effekt, præstationen så reelt havde, er en anden diskussion, men symbolværdien står meget stærkt for eftertiden«.

MARCO DE LOS REYES, JOURNALIST, REDAKTØR, DR SPORTEN

»Mit valg er Jesse Owens, men det er ikke hans præstation ved OL i 1936, jeg tænker på. Det var blot den største scene, ikke hans største

præstation. Den præstation, jeg vælger, er derimod den dag i 1935, hvor Owens satte tre verdensrekorder i atletik og tan-geret en fjerde på 45 minutter. Det var ved et Big Ten-stævne i Michigan, hvor Owens først tangerede verdensrekorden på 100 yards, så satte han verdensrekord i længdespring, derefter på 220 yards og til sidst på 220 yards hækkeløb. Alt sammen på 45 minutter, og det er det, der i mine øjne gør, at det ikke kan sammenlignes med noget andet. Det var ikke fire store præstationer på en uge som ved OL; på den her dag smadrede han al modstand på under en time. Officielt satte han faktisk hele fem verdensrekorder, da hans tider i de to sidste discipliner samtidig talte som verdensrekorder på henholdsvis 200 meter og 200 meter hækkeløb. Han var kun 21 år, og det er interessant, for han havde formentlig sine bed-ste år foran sig. Men fordi han efter OL i 1936 blev erklæret professionel, kunne han ikke deltage ved almindelige stævner, og kort tid efter stoppede han derfor sin karriere. På grund af 2. Verdenskrig havde han heller ikke haft muligheden for at

www.connseb.dkFor yderligere spørgsmål kontakt:

Patrick Jacobsen eller Mette Nielsen

på tlf. 71 99 20 40- Grupperejser med holdning

Connseb Travels • Kirstinelund, Skæringvej 90B, 8520 Lystrup • [email protected]

Actiontur til Tjekkiet

Spindleruv i Tjekkiet Eksempel:

Prisen er inkl.: Bus t/r•4 nætter på 3* hotel•Morgenmad, madpakke & aftensmad•MTB tur•Klatring•Rappelling•Kabeltur•

Fra kr. 1.795,- pr. personTuren kan

kombineres med dage

i Prag!

Mulighed for intensive sportsophold indenfor bla. tennis, badminton, fod-bold, håndbold mm.

Foto Polfoto


www.connseb.dkFor yderligere spørgsmål kontakt:

Patrick Jacobsen eller Mette Nielsen

på tlf. 71 99 20 40- Grupperejser med holdning

Connseb Travels • Kirstinelund, Skæringvej 90B, 8520 Lystrup • [email protected]

Actiontur til Tjekkiet

Spindleruv i Tjekkiet Eksempel:

Prisen er inkl.: Bus t/r•4 nætter på 3* hotel•Morgenmad, madpakke & aftensmad•MTB tur•Klatring•Rappelling•Kabeltur•

Fra kr. 1.795,- pr. personTuren kan

kombineres med dage

i Prag!

Mulighed for intensive sportsophold indenfor bla. tennis, badminton, fod-bold, håndbold mm.

DEN NYE HVERDAGAf Mikkel Hvid · [email protected]

Går det stille og roligt? Eller er det bare stilheden før stormen?

Det spørgsmål stiller formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, sig selv godt en måned inden Lov 409’s og de nye arbejdstiders regeringstid.

SKOLERNE FINDER VEJEOmkring 35 procent af de frie skoler har indgået lokalafta-ler om arbejdstiden. Og på cirka 15 procent af skolerne har lærerne fuld tilstedeværelse. Det viser en undersøgelse, Frie Skoler har gennemført. Men hvordan det helt præcist går ude på skolerne, og hvordan de nye regler i praksis virker, er det endnu for tidligt at sige noget præcist om.

De første møder, Uffe Rostrup har været til med skoler og tillidsfolk, tyder på, at det går stille og roligt på langt de fleste skoler.

»Jeg fornemmer, at skolerne har fundet deres egne veje. Nogle vælger lokalaftaler. Nogle har fuld tilstedeværelse, nogle noget helt tredje, og det kan alt samme være fint nok, hvis lærerne bare har den fornødne tid til at udføre deres arbejde professionelt«, siger Uffe Rostrup.

GÅR DET MOD LIV?Alligevel er Uffe Rostrup bekymret, for presset på lærerne er vokset:

»I går hørte jeg formanden for skolelederne sige, at læ-rerne skal løbe 10-15 procent hurtigere for den samme løn, og det er jo det, vi hele tiden har sagt. Det er det, som vil ske.

Billedet flimrer endnuDe fleste skoler er kommet godt i gang med den nye hverdag, men dialogen mangler stadig

I øjeblikket knokler alle for at få skolerne til at fungere, og det er virkelig prisværdigt. Men knækker filmen pludselig? Bliver presset så voldsomt, så vi kommer til at se flere syge og stressede lærere? Det frygter jeg. Men – ærligt talt – jeg ved det ikke. Det kan jo også være, at vi bare er i gang med at lave gode skoler«, siger Uffe Rostrup.

USIKKERHEDEN ER VÆRST Set med Uffe Rostrups øjne er det største problem i øjeblikket usikkerheden. Lige som i folkeskolen, siger Uffe Rostrup:

»Jeg hørte netop en debat om folkeskolen, hvor lederne ikke er blevet færdige med planerne, fordi den politiske proces har trukket ud. Og det er et problem. Det er afgørende for projektets succes, at lederne sørger for, at forandringen er velforberedt, og at den forankres i lærerkollegiet«.

FSL VÆRNER OM VÆRNETUsikkerheden kommer konkret til udtryk i forhold til opgave-oversigten. Den blev indført som et værn mod det grænseløse arbejde, og regeringspolitikerne understregede, at der skulle være dialog om opgaverne, så lærerne kunne være trygge. Men henvendelserne til FSL antyder, at dialogen om opgave-oversigterne mangler på en stor del af skolerne. Og den går ikke, siger Uffe Rostrup:

»Her vil vi stå bag den enkelte lærer. For reglerne skal over-holdes. Det er ikke en dialog, hvis man bare smider et stykke papir i hovedet på lærerne. Skolerne skal tage opgaveoversig-ten og dialogen om den alvorligt«, siger Uffe Rostrup.

»Det er afgørende for projektets succes, at lederne sørger for, at forandringen er velfor-beredt, og at den forankres i lærerkollegiet.

UFFE ROSTRUP, FORMAND, FRIE SKOLERS LÆRERFORENING


Når kollegerne på Helsinge Realskole iler hjem for at købe ind og hente børn, sidder Anne Mette Mungsfeldt alene tilbage på

skolen og arbejder. Men om aftenen, når de retter stile og forbereder

sig, holder hun fri. Som den eneste på skolen har hun nemlig krævet fuld tilstedeværelse. Hun lægger alle sine arbejdstimer på skolen.

Da Anne Mette Mungsfeldt fik sin opgaveoversigt, virkede den uoverskuelig.

»Jeg kunne ikke se mig selv i den«, siger hun. Som på mange andre skoler er det kun undervis-

ning og tillægstimer, som tælles op, alt andet beskri-ves som opgaver, og Anne Mette Mungsfeldt kunne ikke gennemskue, om opgaveoversigten harmone-rede med de arbejdstimer, hun har til rådighed:

»Når jeg regnede opgaverne i oversigten igennem ud fra den gamle arbejdstidsaftale, ville jeg have 200 timers overtid inden året kom i gang, så jeg frygtede, at jeg ville komme til at sidde derhjemme og arbejde

gratis«, siger den 48-årige lærer og tillidsrepræsen-tant.

Derfor krævede hun fuld tilstedeværelse. Det har hun og alle andre ret til.

De første par arbejdsuger har bekræftet Anne Mette Mungsfeldt i valget:

»Min skolestart har været mere rolig end nor-malt. Skolestarten plejer at være stressende, fordi man hele tiden finder på ekstra ting og opgaver. Nu stopper jeg, når arbejdsdagen er slut«, siger hun.

Anne Mette Mungdsfeldt forstår godt, at kolleger med små børn ønsker den fleksibilitet, det giver, at de kan lægge noget at arbejdstiden hjemme. Men hun oplever også, at mange er bekymrede for, om arbejdsmængden bare vokser:

»Det er det, jeg hører, når jeg taler med andre tillidsrepræsentanter: Lærerne frygter, at opgaveoversigten æder sig ind på fritiden«. MHV

Anne Mette Mungsfeldt går sine egne veje

Anne Mette Mungdsfeldt forstår godt, at kolleger med små børn ønsker den fleksibilitet, det giver, at man kan lægge noget at arbejdstiden hjemme

Foto Nils R

osenvold


DEN NYE HVERDAGAf Mikkel Hvid · [email protected]

Foto

s N

ils R

osen

vold

Nogle lærere spejdede forgæ-ves efter ændringerne. Andre havde svært ved at kende deres

skole igen, da de kom tilbage efter sommerferien. For der er rigtig stor forskel på, hvor meget Lov 409 påvirker hverdagen for lærerne på de frie skoler.

Det var tydeligt, da en række af Frie Skolers Lærerforenings (FSL) tillidsfolk var samlet til kredsbestyrelsesseminar på Hornstrup Kursuscenter i slutningen af august.

INTET NYT FRA VIBORGPå Viborg Private Realskole har de ind-gået en lokalaftale, og man skal virkelig kigge godt efter for at finde noget i den aftale, som nedstammer direkte fra Lov 409, fortæller tillidsrepræsentant Joan Aarup.

Men der er sket ændringer. I forhold til sidste år er akkorderne

blevet forenklet, og en række små opgaver er samlet i større akkorder. Men det er fortsat et akkordsystem,

lærerne arbejder efter, og de skal ikke tælle ti-mer – ledelsen har tillid til, at de udfører deres arbejde pligtskyldigt. På tilsvarende vis kræver ledelsen heller ikke fuld tilstedeværelse:

»Den stoler på, at vi laver det, vi skal, også selv om vi ikke er på sko-len«, siger Joan Aarup.

Hun fornemmer, at kollegerne overordnet er tilfredse med den løs-

præsentant Lene Henriksen og hendes kolleger, da de mødte på Levring Efterskole.

Skolen har indført fuld tilstedevæ-relse. Og med fuld menes der 100 pro-cent. Der er ingen timer, som lærerne selv kan administrere.

Det var ledelsens ønske at få fuld tilstedeværelse, blandt andet for at lette teamsamarbejdet. Som lærer skal man lige vænne sig til den nye hverdag, fortæller Lene Henriksen:

»Det betyder jo, at vi skal arbejde anderledes. Hvis vi har en mellemtime, gælder det om at udnytte den til at forberede de kommende dages under-visning, og det er lidt nyt. Vi kan ikke bare udskyde det til om aftenen«, siger Lene Henriksen. Som dog også kan se fordele ved det. Levring Efterskole var med i forsøget med professionsaftaler og nye arbejdstidsordninger, og i den periode blev arbejdet grænseløst, og

Fra den ene yderlighed til den anden

Frie skoler implementerer Lov 409 vidt forskelligt

lig time på realskolen udløser 22 minutter til forberedelse og efterbehandling, mens praktisk-musiske fag og lektiecafe kun giver 12 minutter per time.

FULD SKOLETil gengæld var det en helt ny hverdag, der efter sommerferien ventede på tillidsre-

ning, skolen har valgt. Men nogle lærere er bekymrede for de større akkorder. Især fordi de fleste lærere har en pulje ti-mer, som der endnu ikke er sat navn, og som ledelsen disponere over – medmin-dre den enkelte får lov til at bruge dem til særlige projekter. Og den usikkerhed bekymrer mange lærere.

Ellers ligger det meste på skolen fast. Også forberedelsesfaktoren: En alminde-

På Viborg Real-skole har Joan Aarup indgået en lokalaftale om arbejdstiden.

Lene Henriksen og kollegerne på Levring Efterskole har fuld tilstedeværelse.


lærerne arbejdede ofte alt for meget, vurderer Lene Henriksen.

Nu arbejder lærerne kun, når de er på skolen. Og de har fået fornuftige varslingsbestemmelser: Arbejdet plan-lægges i otte ugers perioder, og ske-maet præsenteres fire uger i forvejen, og det varsel er til at leve med, siger Lene Henriksen:

»Vi kan godt få hverdagen til at hænge sammen«, siger hun.

OPGAVEN ER STORPå arbejdsbevægelsens gamle højborg, Bindernæs Efterskole, er de lidt på bagkant.Det er ikke alle lærerne, der har fået deres opgaveoversigt, og flere har endnu ikke været til samtale med lederen om opgaverne i og forventnin-gerne til det nye år, fortæller tillidsre-præsentantsuppleant og arbejdsmiljø-repræsentant, Jan Benjamin Olsen.

Han forstår godt, at det hele ikke

ligger parat: »Det har jo været en

kæmpeopgave, det her, også for lederne«, siger han.

Men hverdagen på skolen fungerer. Og den ligner meget sig selv: Lærerne har fået et skema for de første par uger, og de møder frem og løser opga-verne, sådan som de er vant til det.

Oversigterne og

om det, tillidsrepræsentant Marianne Dyhr Spanggaard oplever på sin skole, Nord-Vest Privatskole. Det er lidt uklart, hvordan det helt præcist kom-mer til at være på skolen i fremtiden. Men skolen er kommet i gang efter ferien.

Ledelsen på Nord-Vest Privatskole kræver ikke fuld tilstedeværelse, og meldingen fra ledelsen har været, at lærerne i store træk skal lave det samme som sidste år. Der er 400 timer til forberedelse, men lærerne tæl-ler ikke. Og de skal – som på mange andre skoler – undervise lidt mere (26 lektioner i snit), men ellers fortsætter skolen på Tomsgaardsvej, hvor den slap i sidste skoleår.

Det er en vurderingssag, hvor mange lektioner den enkelte lærer underviser, men da parterne skiltes før sommerferien, var de enige om at samarbejde om fordelingen af opga-verne, så ingen bliver overbebyrdet.

noget mere, fordi vi for eksempel har mange ressourcekrævende elever, så går vi ind og taler med ledelsen om det, og så får vi normalt det, vi har brug for«, siger han.

»Vi ved jo alle sam-men, at det er vigtigt«.

IKKE HELT KLARTSituationen på Bin-dernæs minder en del

På Nord-Vest Privatskole skal Marianne Dyhr Spanggaard og kollegerne i store træk fortsætte som sidste år.

Jan Benjamin Olsen og kollegerne på Bindernæs Efterskole er kommet i gang, selv om der stadig er noget, som skal falde på plads.

samtalerne skal nok komme. Det tager bare tid, siger Jan Benjamin Olsen, som heller ikke er bekymret for, om der bli-ver så meget pres på undervisningen, at der bliver for lidt tid til forberedelse. For det tror han ikke, vil ske på Binder-næs:

»Vi får nogenlunde det samme, som vi plejer at få. Og hvis vi har brug for


Fuldttil stede

DEN NYE HVERDAGAf Ulrik Andersen · [email protected]

»Jeg håber, at det her kan være med til at højne synet på lærere, for nu kan folk se, at de hele tiden har arbejdet det, de skulle, og mere til«. siger Flemming Sørensen, skoleleder.

Fotos Martin Dam Kristensen


Blot en uge inde i det nye skoleår kom Regnbueskolens støttefor-ening en tidlig morgen forbi.

For lige at hilse på, drikke en kop kaffe og høre, hvordan det stod til på skolen. Men der var ikke nogen at snakke med. Eller rettere, det var der. De havde bare ikke tid. De skulle forberede sig.

Regnbueskolen i udkanten af Ham-mel er nemlig en af de frie grundskoler, som har taget den yderste konsekvens af de nye arbejdstidsregler og har indført fuld tilstedeværelse for alle lærere med skoleårets start. Det betyder, at lærerne hver morgen møder ind klokken 7.45, og så har de en halv times forberedelse, før undervisningen starter klokken 8.15. Og den tid skal bruges. Effektivt. Ellers kan de ikke nå, det de skal.

»Flere forældre plejer også om mor-genen at sætte sig ind og få en kop kaffe og en snak. Jeg tror, også de blev lidt forbavsede, de første dage«, siger Lone Boye, tillidsrepræsentant på Regnbue-skolen.

Det nu heller ikke, fordi hverken skoleledelse eller ansatte regner med, at det for bestandigt skal være sådan, at der ikke er tid til morgensnakke. Fra starten af skoleåret har alle bare været

meget fokuserede på, at den nye faste arbejdstid skal overholdes, men samti-dig nervøse for, om de nu rent faktisk kan nå det, de skal, inden for de angivne rammer. For det er de nødt til. Tre uger inde i det, både lærere og ledelse beteg-ner som et forsøg, er der både plusser og minusser og enighed om, at det er for tidligt at komme med den endelige dom. I den positive kolonne har skoleleder Flemming Sørensen fået en tro på, at fuld tilstedeværelse kan bidrage til at nå i hvert fald ét mål.

»Vi har en tradition for at have læ-rere, som brænder rigtig meget for deres arbejde. De lægger så mange kræfter og så meget forberedelse, at grænserne mellem arbejde og privatliv indimel-lem har været for flydende, og i sidste ende har det ført til sygdom. Det er et problem, som har fyldt en del i mange år, og et af mine håb på sigt er, at det kan blive mindre«, siger han.

Tanken er, at når al arbejdstiden er fastlagt på skolen, så aftager presset på familie- og fritidsliv. Men den fulde tilstedeværelse giver også Flemming Sørensen, hvad man på nudansk kalder ledelsesrum, eller på gammel dansk kunne kalde muligheden for selv at kunne bestemme mere. Det lægger Flemming Sørensen heller ikke skjul på, ej heller at det fra hans stol har en række fordele. Ikke mindst, at det på en skole som Regnbueskolen med tolærer-system er smart at kunne bestemme, hvad læ-

rerne laver i deres forberedelsestid. »Før kunne jeg ikke bestemme ram-

merne for fælles forberedelse, men det kan jeg bedre nu. Det tror jeg, undervis-ningen bliver bedre af, for de pædagogi-ske snakke udvikler lærerne«, siger han. I det hele taget er Flemming Sørensen glad for, at det er blevet nemmere at samle lærerne.

»Vi har længe snakket om, at vi skulle erfaringsudvikle mere, og det bliver der mulighed for nu. Det er væsentlig nem-mere at samle lærerne til fællesmøder, hvor vi kan gå i dybden med pædagogi-ske emner«.

Fordelene ved de fastere rammer, er imidlertid også ulempen. Som da ingen havde tid til støtteforeningen.

»Det krummede jeg tæer over, for selvfølgelig skal vi kunne tage ordentligt imod. Vi har nu italesat, at der skal være tid til at hilse ordentligt på både hinan-den og folk udefra, men vi kommer nok ikke uden om, at stemningen vil forblive mere hektisk på lærerværelset«, siger Flemming Sørensen.

Det mærker Sonja Amstrup. Hun har været lærer på Regnbueskolen i 16 år og har nu sit tredje barn på skolen. For hende er det endnu for tidligt at sige, om hun foretrækker det gamle eller det nye system, men det fylder meget at vænne sig til de nye regler.

»Det er en udfordring på én side at føle, at man har forberedt sig tilstrække-ligt, og på den anden side have evnen til

På Regnbueskolen i Hammel har lærerne siden skoleårets start arbejdet med fuld tilstedeværelse på skolen




at sige, at nu er det godt nok. Som lærer arbejder man i perioder rigtig meget, det er svært at føle sig færdig. Den fulde tilstedeværelse hjælper en med at sætte en grænse for arbejdet.«

Hvor lærerne tidligere efter en stribe undervisningstimer har været vant til lige at sætte sig og puste ud med et glas vand og en snak med en kollega, så er der nu fokus på at udnytte de ledige stunder til forberedelse. Og det er ikke altid helt let.

»Det kan være svært at sætte sig ned og tænke kreativt klokken 14.30 efter undervisning, men man skylder jo skolen at tænke godt, det er jo forbere-delsestiden. Før i tiden kunne jeg cykle hjem klokken 14.30, gå en tur i skoven i godt vejr, og så ordne forberedelsen bagefter med et klart hoved. Den frihed er indsnævret nu«, siger Sonja Amstrup.

Både skoleleder, tillidsrepræsen-tant og Sonja Amstrup er enige om, at lærerne på skolen arbejder mindre nu, end de gjorde tidligere. De er også enige om, at nogleaf arbejdsgangene er blevet mere effektive, men kan de stadig lave lige så god skole med færre arbejdstimer?

»Det håber jeg. Det her er ikke hvilken som helst skole for mig, og jeg vil være ked af, hvis standarden falder væsentligt. Det skal stadig være Regn-bueskolen«, siger Sonja Amstrup.

Nogle ting er dog ændret. Skolen har hidtil haft en fælles arbejdsdag med forældrene én lørdag om året, men den er i lighed med flere udenoms-aktivite-ter ikke længere en del af lærerjobbet på Regnbueskolen. I første omgang er

fokus på at få tiden til at slå til, så un-dervisningen holder standarden.

At det endte med fuld tilstedeværelse kom efter de indledende samtaler mel-lem ledelse og tillidsrepræsentant ud fra et ønske om ikke at sætte sig mellem to stole. For en af de muligheder der var oppe at vende i starten, var en Aarhus-model inspireret af Aarhus Kommunes aftale med folkeskolerne med fem timer om ugen til at arbejde hjemme. Det var tillidsrepræsentant Lone Boye skeptisk over for.

»Jeg frygtede, at sådan en model ville ende med, at vi skulle være mere på skolen, og så alligevel arbejde ligeså meget derhjemme, som vi altid har gjort«, siger Lone Boye.

I stedet blev det altså fuld tilstedevæ-relse, og Lone Boye lægger ikke skjul på, at hun er blandt de mest begejstrede for den model.

»Vi har hundetravlt, og det er intenst at være på arbejde, men det opvejes af at have fri, når vi går. Det er en fantastisk ændring af mit liv«, siger Lone Boye

Hun er begyndt at gå til fritidsakti-viteter, som hun ikke føler, hun har haft tid til før. Maling, svømning og dans. Samtidig tror hun ikke kun, det er til det dårlige, at hun bruger mindre tid til forberedelse.

»Nogle gange har jeg måske også været overforberedt. Jeg føler, jeg er bedre til at være i rummet nu, når jeg underviser, fordi jeg har mere overskud. Men jeg har også 30 års erfaring at trække på«, siger Lone Boye.

For lærere med væsentlig mindre erfaring kan den kortere forberedelses-

tid være sværere at håndtere, og for bør-nefamilierne kan det også være svært at få hverdagen til at gå op med de længere og faste mødetider.

Som de kommende måneder går, vil lærere og ledelse på Regnbueskolen få bedre mulighed for at danne sig fastere holdninger om, hvorvidt de ønsker at bibeholde den nuværende aftale, eller om de ønsker at justere den. Til januar holder skolen pædagogiske dage, og her skal den fulde tilstedeværelse under grundig behandling. Sonja Amstrup er endnu i gang med at tilpasse sig det nye system, og er opmærksom på ændrin-gerne i arbejdet.

»Det er sundt at øve sig i at være til stede med familien, og ikke tænke arbejde. Men det er også dejligt at gå så meget op i noget, at man mister begre-bet om tid. Kan man ikke det længere, er der noget, der går tabt«, siger Sonja Amstrup.

Den slags engagement vil Flemming Sørensen i sagens natur også meget nødig miste på skolen. For, som han også siger, så skal skolen selvfølgelig også skele til forældrenes tilfredshed i en samlet evaluering. Når der skal eva-lueres til januar, tror han umiddelbart, at fremtiden kan pege i to retninger. Et system som i Aarhus med et fast men forholdsvist beskedent timeantal til hjemmeforberedelse. Eller også en fast-holdelse af det nye, men i blødere mere fleksibel form.

»Hvor der er gensidig tillid mellem ledelse og medarbejdere, så man kan fire på tiden uden formelle aftaler,« som Flemming Sørensen udtrykker det.

»Vi har aftalt, at i en halv time hver dag, der SKAL vi være sociale«, fortæller Lone Boye.

»Det holder hårdt med at få forberedel-sestiden til at slå til, men vi prøver at få det til at fungere og holde de aftalte tider«, siger lærer Sonja Amstrup.


På nettet med SkoleIT Smart App - Et nyt værktøj i din hånd

Smart App skærper fokus! - SkoleIT Sikkerhed

SkoleIT Sikkerhed

afløserUNI-Sikkerhed

Smart App håndterer, i sammenhæng med SkoleIT Sikkerhed, skolens adgang til inter-nettet. En avanceret og interaktiv firewallbeskyttelse, der sikrer det lokale netværk mod trusler fra internettet. SkoleIT Sikkerhed forudsætter Cisco ASA Firewall – Kontakt SkoleIT for pris på hardware, etablering og drift.

SkoleIT Sikkerhed43 58 45 75

www.skoleit.dk • [email protected] • 43 58 45 75

App til lærere og IT-ansvarlige

• Sluk for elevnettet når du giver beskeder, holder morgensang eller fortælletime

• Sæt Facebook på pause når du ønsker klassens fulde opmærksomhed*

• Reguler internet for elever ved prøver• Nulstil koder til elevernes Uni-login• Find inficerede enheder på netværket*• Følg skolens forbrug af båndbredde• Tjek FAQ og kontakt support

Brug Smart App’en...

*Forudsætter SkoleIT Netværk

Fuld drift af firewall med fri tilpasning og fri

support i basisabonnement

Få Smart App til iOS og Android fraaugust 2014 - udvikles løbende. Bemærk

at ikke alle features er indeholdt i version 1.0App’en er gratis. Forudsætter SkoleIT Sikkerhed

Frie Skoler - SkoleIT Smart App - 190x273+5mm beskæring - .indd 1 08-05-2014 14:27:33

DRØMMESKOLENAf Ulrik Andersen · [email protected]

VERDEN i 2050

Arnold Wasserman er le-der af "the Idea Factory", en konsulentgruppe i San Francisco og Singapore, som er specialiseret i design og innovation. Fast Company har kåret ham til en af verdens 20 Masters of Design, oghan har haft ledende designstillinger i virksomheder som Xerox

Hvordan min drømmeskole ser ud? Det er ikke et spørgs-mål, der interesserer mig. Det interessante spørgsmål er derimod ”Hvordan kan vi bygge og designe gode

læringssystemer til det 21. århundrede?” Mit svar er også uden betydning. De svar, der betyder noget, kommer fra dem, det 21. århundrede tilhører. Nutidens Generation Y. Det er dem, som kommer til at designe nye læringssystemer, og det bliver deres børn og børnebørn, der kommer til at bruge dem. Og jeg kan bringe jer nyt om, hvad de ønsker sig.

Sidste år blev jeg nemlig inviteret til at undervise i et fag efter eget ønske som gæsteprofessor på Mellon University’s School of Design i Pittsburgh. Jeg opfandt derfor et fag bygget op omkring de emner, som jeg er involveret i som konsulent i innovation, strategi og design.

Titlen på faget, som fortsat kører, er: Design Fremtiden. Målet med faget er at integrere fremtidstænkning med de-

signtænkning. Fremtidstænkning handler om modeller og me-toder til at undersøge, hvordan fremtiden bliver. Designtænk-ning handler om de målrettede midler – metoder, teknikker og værktøjer – der skal bruges for at planlægge og virkeliggøre en foretrukken fremtid.

Tilfældigvis havde byplanlægningskontoret i Pittsburgh netop indledt arbejdet med byens første langsigtede ud-viklingsplan for byen og forstæderne. Det tjente som en praktisk mulighed for de studerende til at: 1) Udforske krav, muligheder, risici og usikkerheder i bylivet på langt sigt, i dette tilfælde året 2050. 2) Forestille sig mål for foretrukne ”normative” fremtidsmuligheder 3) Se tilbage (fra år 2050) på milepæle i de enkelte årtier, som fører frem til 4) En verden med fred, sundhed, lighed, retfærdighed, kreativ udfoldelse og økonomisk bæredygtighed for alle (og hvis det lyder som et for pompøst mål for design, så lad mig spørge dig, hvad skulle være vigtigere at arbejde for?).

Hvert hold af studerende valgte et område i Pittsburgh, hvor de lavede research for at identificere ”tidlige signaler”, der kun-ne hjælpe med at lede frem til deres 2050-mål. Fx, hvordan kan nutidens MOOCS (online-læring) være et tegn på et dramatisk skift i forholdet mellem gymnasier, universiteter, grundskoler og studerende? Hvordan vil skoler forandre sig som resultat af frit tilgængelig online-læring, forøget global konkurrence, hurtige karriereskift, nye ikke-hierarkiske læringssystemer og ny neuroforskning i kreativitet og vidensdannelse?

Jeg er godt klar over, at denne udgave af Frie Skoler foku-serer på drømmeskoler for de 6-15-årige. Men vores Læring i 2050-hold så på læring som en livslang proces som ikke er begrænset af hverken alder eller geografisk placering.

Jeg lærte formentlig mere af de studerende, end de lærte af mig. Her på siden er et par udvalgte billeder fra Læring i 2050-hjemmesiden. Jeg håber de lokker dig til at besøge den.

Dette er en forkortet version af Arnold Wassermans bidrag til sidste nummers tema: Drømmeskolen. Læs hele indlægget, og find links på fsl.dk/drømmeskolen.


Annoncer

Forlaget AndricoMossøbrå 5 • 8660 Skanderborg • Tlf 86 57 92 19 • [email protected] • www.andrico.dk

FA

Et komplet system til moderne indlæring af engelsk grammatik: Niveaudeling i tre sværhedsgrader i forskellige farver.• En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr. Grammatiske regler inklusiv en ‘Grammatisk værktøjskasse’ med indføring i ordklasser, sætningsanalyse, mm.• Øvebog, 92 sider, 64 kr. Differentierede øvelser som er tilpasset grammatikbogens regler.

“STIFINDEREN” - et komplet system til engelsk

Solgt i over 100.000 ekspl.

• Facithæfte, 44 sider, 48 kr. Til selvrettende undervisning.• Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr. 140 fokuserede par-opgaver, lege og brætspil træner mundtlig kommunikation og grammatik.• Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis!

Med fejlstatistik og henvisning til grammatikbogen.• Stifinderen E-bog, 233 sider, enkeltlicens 99 kr, klasselicens

49 kr pr elev. Grammatikbog og øvebog samlet i én e-bog. Med links så man hurtigt skifter mellem grammatik og øvelser.

Priser ekskl. moms

Se mere > www.andrico.dk

Registrerede Revisorer – FSRwww.ronnerevision.dk

St. Torvegade 12 · 3700 Rønne

Rønne Revision har gennem

mange år specialiseret

sig inden for revision

og rådgivning

af Frie Grundskoler

KontaktIvan Qvist ellerTonny Kofoed foren uformel samtale– Ring 5695 0595– Mail [email protected]

R Ø N N E R E V I S I O N

Sidste år blev over 400 lærere

afskediget på de frie skoler.

Det svarer til godt en om dagen.

Frie Skolers

Lærerforening

– vi passer på dig

og de frie skoler

»DER ER SITUATIONER,

HVOR DET ER FOR SVÆRT

AT STÅ ALENE.«


FRA :"Hvad skal de lave?" TIL: "Hvad skal de lære?"

PÆDAGOGIK/DIDAKTIKAf Sune Falther · [email protected]

På Ølgod Efterskole arbejder lærerne med en israelsk læringsteknik, som bruger elevernes engagement til at øge læringen


»Er der en, der lige træder på Tønder?«.Lærer Gorm Hansen har 8. klasse på Ølgod Efterskole i geografi.Eleverne ankom til skolen for en uge siden. Det er både deres første

geografitime og første time med Gorm Hansen, og der er en del summen og snak og fjolleri blandt eleverne. De skal finde sig selv, hinanden og hierarkiet i de nye rammer og samtidig spore sig ind på, hvor meget snor Gorm og hjælpelærer Søren Jansen mon giver.

Der er med andre ord rigeligt at se til for alle parter, og det bliver næppe i dag, at Gorm får lært 8. klasse om Thisted og Ringsted og Lillebælt og Rytterknægten.

Men mindre kan gøre det. »I dag skal I samarbejde. Vi skal have jer fordelt efter et danmarkskort«, siger

Gorm Hansen, mens han med foden trykker papirlapper med bynavne fast til klas-seværelsets gulv.

Eleverne skriver deres egne hjembyer på andre papirstykker og bevæger sig så rundt i lokalet for at finde det sted, der cirka passer. Gorms pejlemærker er Skagen ved katederet, København ved den ene væg, Ringkøbing ved den anden og Tønder bagest i klassen.

Klumpen med fire elever fra Esbjerg tripper lidt tættere sedlen med Tønder for at vise, at ham fra Tarp hører til lige nord for gruppen. I midten af lokalet står to elever fra nabobyerne Holsted og Brørup og svajer i takt, mens klassens enlige fynbo siger, hun føler sig alene og forladt ved siden af sedlen med Odense.

»Var det geografi?«, spørger jeg Gorm Hansen, da eleverne har fået fri.»Hmm«, indleder Gorm efter en tænkepause:»Det var en øvelse i at samarbejde, som fandt sted i en geografitime. Det kunne lige

så godt have været et andet fag. Men pointen er, at det var samarbejde, de havde brug for at lære noget om i dag. For det er første dag, vi er sammen, og de skal lige finde ud af, hvad Søren og jeg er for nogen, og hvad vi vil med geografiklassen. Det var relations-opbyggende, og det får vi gavn af i de timer, der kommer«, siger han.

FRA ’LAVE’ TIL ’LÆRE’I klasselokalet sidder også Karina Mathiasen, konsulent ved Center for Medieret Læring og Inklusion - Cemeli. Ølgod Efterskole er en del af Cemelis ph.d.-forsknings-projekt, som gentænker læring, og Karina Mathiasen observerer Gorm Hansens undervisning.

»Vi prøver at skifte fokus fra ”Hvad skal de lave?” til ”Hvad skal de lære?”. Det skal ikke handle om, hvad læreren vil med timen, men hvad læreren vil med eleven og med undervisningen. Når Gorm indleder sin geografiøvelse med at sige, at det her handler om samarbejde, så ved eleverne, hvad formålet med øvelsen er. Det gør, at eleverne accepterer undervisningen og tager del i timerne. Det øger læringen«, siger hun.

Det handler enkelt sagt om at varedeklarere det, der skal ske, så eleverne får nem-mere ved at stige på:

»Hvis man beder eleverne i en dansktime om at læse en tekst, så ved de jo ikke, om de skal læse den for at lære af tekstens budskab, for at øve sig i at læse, for at fokusere på enderim eller noget helt fjerde. Men hvis vi ikke får gjort klart, hvad formålet er, så går meget undervisning tabt«, pointerer Karina Mathiasen.

UDFORSK MULIGHEDEN FOR LÆRINGI en undervisningssituation handler mediering om at forbinde lærerens undervisning med elevens forståelse. Cemeli arbejder ud fra tre universelle medieringsparametre og ni situationsbestemte medieringsparametre.

Første punkt på de tre universelle parametre er derfor at mediere intentionalitet

Foto Ole Joern


og gensidighed – altså at læreren er bevidst om hensigten med undervisningen: ’Hvad vil jeg med barnet?’ Med til det hører, at eleven accepterer, at det er det, der skal ske.

Næste punkt er at mediere transcendens – altså at bygge bro til tidligere læring og vise, hvordan den nye læring kan føre andre steder hen.

Endelig skal der medieres en mening: ’Hvorfor skal du lære dette?’

Konceptet respekterer, at eleverne skal nå et pensum og følge læreplaner. Men samtidig er der opmærksomhed på, at pensum og læreplaner ikke giver mening i sig selv for en elev. I stedet bliver der sat ord på målet og den fælles rejse dertil:

’Hvordan når vi frem til, at du kan det, du skal?’Metoden er udviklet i Israel. I slutningen af 1940’erne stod

psykologen Reuven Feuerstein med den udfordrende opgave at skulle lære børn, som havde overlevet holocaust og set al verdens gru med egne øjne, at optage læring.

Han kunne konstatere, at gode omsorgspersoner gjorde en forskel, og derfor tog hans læring afsæt i det, som gode omsorgspersoner gør, når de er sammen med børn. Og de medierer.

DE SKAL ACCEPTERE LÆRINGENEt vigtigt skridt på den vej er at give slip på vanerne.

Det er vigtigt, at man som lærer tør at tabe noget mestring. Altså at man tør give slip på den tryghed og ro og komfort, der er i at gøre det, man plejer«, siger Karina Mathiasen.

Og det er blandt andet derfor, at Gorm Hansen med egne ord ”svedte som en hest” i geografitimen. Da lærerteamet

efterfølgende evaluerer med Karina Mathiasen, trængte han til sin kaffe:

»Jeg har kun været lærer i tre år, så der er ikke en hel masse vaner at bryde for mig. Men der er nogle. Jeg havde oplevelsen af at sidde med en 9-watts pære i går. Jeg var usikker og i tvivl om den undervisning, jeg planlagde til i dag. Så fik jeg vendt og genopfrisket det hele med Karina – og så var det en 60-watts pære igen«, siger han og fortsætter med et smil:

»Det er hårdt hele tiden at have fokus på, at mellemregnin-gerne faktisk er målet i sig selv. Det kræver koncentration at have øje for, hvordan min viden kan blive til deres«, siger han.

Begge undervisere har en oplevelse af, at den nye metode

gør en forskel.»Det virker« siger Gorm Hansen uden at tøve:»Gennemsigtigheden af hvorfor og hvad gør en kæmpe for-

skel for eleverne. Jeg husker meget slavearbejdet fra min egen skoletid, men jeg husker ikke at have lært en masse af det! Det betyder rigtig meget, at vi kan tage eleverne med op i helikop-terperspektiv«, siger han.

Søren Jansen har også oplevet en anden nuance af processen:»Tilgangen gør en kæmpe forskel for eksempelvis en elev

med adhd. Når man tager udgangspunkt i det enkelte individ i stedet for et pensum, så undgår man at rive eleven rundt i gamle nederlag. Hvis man spørger: ”Hvad er det, du ikke kan finde ud af, Ida?” til en adhd’er, så får hun jo hele sit livs lange liste af fejl op på nethinden, og så bekræftes hun i, at hun ikke kan finde ud af det. Helt banalt kan vi se, at tilgangen ’Hvad kan du?’ giver nogle ganske anderledes resultater. Vi skal starte det sted, eleven er og så bygge videre derfra«, siger han.

CEMELI-projektet ’Medieret læring og differentie-rede læringsfællesskaber – i en inklusionsoptik’ er et forskningsbaseret ph.d.-projekt, der handler om inklusion, undervisningsdifferentiering og medieret læring i alle typer af pædagogiske institutioner. Projektet afprøver læringsteorien i praksis på skoler og institutioner i hele landet i perioden fra 2013 til 2015. Forskningsprojektet vil undersøge, under hvilke omstændigheder undervisningsteamets arbejde fører til øget inklusion på basis af teorien om medieret læring.

»Det lød som ny gammel vin på nye flasker for mig til at begynde med. Men det er et fantastisk værktøj«.GORM HANSEN, LÆRER.

»Før vi kan lære dem noget, skal vi koble dem på toget. Det dur ikke at starte fra side et og se, om de hænger på. De skal med – føle sig som en del af organismen«.SØREN JANSEN, HJÆLPELÆRER


GO Atlas til indskolingenRigt illustreret med fotos og tegninger, så det også er til gængeligt for børn, der lige har lært at læse. Til atlasset findes atlas øvelser.

GO Atlas til mellemtrinnetIndeholder enkle og overskuelige kort over Danmark, Europa og Verden samt temaopslag. Til atlasset findes atlas øvelser og løsningshæfte.

GO Atlas til overbygningenIndeholder mange fysiske kort og temakort, der præsenterer typeeksempler på geografiske emner. Til atlasset findes atlas øvelser og løsningshæfte.

GO KortVil du også have digitale kort? Med GO Kort til 1.-6. og GO Kort til over-bygningen får du adgang til over 550 kort og interaktive ressourcer som fx søgning, ruter, arealmåling, zoom mv. Eleverne kan også arbejde med over 600 op gaver og øvelser samt kortlæreforløb med oplæsning af tekst.

Lad dine elever gå på opdagelse i verden med GO Forlags klassiske skoleatlas til hele grundskolen. Atlassene indeholder de mest anvendte kort til en lang række fag og undervisningssammenhænge.

GO Atlas

www.goforlag.dk

Læs mere og bestil atlas på www.goforlag.dk

1.-10. KLASSE

GO kort - frie skoler.indd 1 01/09/14 15.46

Annoncer

www.uptravel.dk [email protected] tlf. 2112 4122

Adventurerejser:Adventurerejser:

Spindleruv Mlyn i Tjekkiet og Wagrain i ØstrigSpindleruv Mlyn i Tjekkiet og Wagrain i Østrig

Storbyrejser:Storbyrejser:

Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow Berlin, Prag, Paris, London, Amsterdam, Krakow

Skirejser:Skirejser:

Sverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og NorditalienSverige, Norge, Tjekkiet, Østrig og Norditalien

SKOLEREJSER SKOLEREJSER MED BUSMED BUS

Kontakt os påTlf.: 70 22 05 35 • [email protected]

Studiebesøg Faglige kompendier

Tryghed & sikkerhed

Erfarne konsulenter

Forslag til andre rejsemål:Paris, egen bus, 6 dage/3 nætter ................. fra kr. 1.765,-Dublin, fly, 5 dage/4 nætter ........................ fra kr. 2.165,-Edinburgh, fly, 5 dage/4 nætter ................... fra kr. 1.970,-Berlin, rutebus, 4 dage/3 nætter ................. fra kr. 705,-Istanbul, fly, 6 dage/5 nætter ...................... fra kr. 2.225,-Prisen er pr. person i flersengsværelse på hostel

Spar tid og penge & styrk fagligheden på studierejsen

www.kilroygroupS.comgør STudiErEjSEn En klaSSE bEdrE

STUDIEREJSE TILprag6 dg./3 nt. egen bus fra kr.

1270,-KILROY group travel er specialister i at arrangere studie-grupperejser til hele verden. Vi tilbyder bl.a. faglige studiebesøg og kompendier med et højt fagligt indhold udarbejdet sammen med erfarne undervisere. Oplev mindre praktisk organisering, faglig forberedelse og mere tid til undvisning og samvær.

Forslag til studiebesøg i Prag: • Koncentrationslejren Theresienstadt • Skoda bilfabrikkerne • Foredrag med tidligere ansat ved den danske ambassade


Annoncer

Alle grupper hos AlfA Travel får deres helt egen AlfA Gate - GRATIS. Gaten er en unik portal på nettet, som giver dig adgang til al information om rejsen - både før, under og efter. Du får også mulighed for let og effektivt at kommunikere med rejsedeltagerne og din rejsekonsulent. Kontakt os og hør mere...

CHECK IND OG SPAR TID!

Ring til vores rejsekonsulenter på 8020 8870 og få et godt tilbud på jeres studierejse - uanset hvor rejsen går hen. Kontakt fx Lise eller Tommy for en uforpligtende snak om mulighederne til Berlin.

studierejser 14/15

fx. Berlin m. Busfra kr. 898,-

- Bestil tilBud nu - Gratis

[email protected] · alfatravel.dk · 8020 8870

Vi har gjort det meget lettere at arrangere studierejsen - og spare tid.

nYHed!

Læs mere om gaten:

FrieSkoler_Berlin_aug14.indd 1 8/28/2014 2:23:07 PM

6. -10. OKTOBERKlik ind og læs mere på

www.skole200.dk/uge200

Landsdækkende temauge om skolens fortid, fremtid og nutid


Hver dag fyrer en skole en

lærer

AFSKEDIGELSERAf Mikkel Hvid · [email protected]

Foto Istock

Efterskole-

lærerne lever

arbejdslivet

farligt. De er

mere udsatte

for fyringer end

grundskole-

lærerne

Det er stærkt bekymrende«, siger formand Uffe Rostrup om en ny undersøgelse fra Frie Skolers Lærerforening (FSL), som viser, at de frie skoler fra 2009 til 2014 har

afskediget cirka 2000 lærere. I praksis betyder det, at skolerne fyrer 386 lærere om året.

Eller godt en lærer om dagen. I snit, altså.

50 PROCENT FLEREUffe Rostrups bekymring skyldes ikke mindst, at antallet af af-skedigelser vokser hurtigere end antallet af lærere på de frie skoler.

Fra 2009 til 2013 voksede antallet af fyrede lærere fra 260 til godt 400. Det svarer til en stigning på godt 50 procent over fem år. Men antallet af lærere på de frie skoler steg kun med fire procent i den samme periode.

Så risikoen for at få en fyreseddel er større i dag end for fem år siden.

ØKONOMIEN KOSTER JOBOmkring halvdelen af alle afskedigelserne skyldes konkurser

eller dårlig økonomi på skolen, og den slags afskedigelser er et vilkår på de frie skoler, siger Uffe Rostrup:

»På små skoler som vores vil det udløse afskedigelser, når økonomien skranter. Vi har ikke mulighed for at cir-kulere de lærere, som bliver til overs, når skolen lukker, sådan som folkeskolen kan gøre det«, siger han.

DIT HELBRED ER AFGØRENDEDårlig økonomi forklarer dog ikke alle afskedigelser-ne. 19 procent af dem, som får en fyreseddel, bliver opsagt på grund af sygdom, og det tal bekymrer i sær-lig grad Uffe Rostrup:

»Det kan jo ikke passe, at man skal have et jern-helbred for at arbejde som lærer på de frie skoler. Og jeg synes, at tallet er højt. Det svarer til, at skolerne fyrer omkring 80 syge lærere hvert år, og det kan ikke passe«, siger han.

Uffe Rostrup tror, at de frie skoler er lidt hurtige-re til at trykke på fyringsknappen, fordi de skal have

undervisningen til at hænge sammen, og det er svært at klare sig med en sygemeldt kollega, når der ikke er ret

mange ansatte. Samtidig presses skolerne af forældrenes forventninger og krav.

RET IND – ELLER FORSVINDPå omkring 35 af de 400 fyresedler, som skolerne sender ud hvert år, står der samarbejdsproblemer eller illoyalitet som forklaringen på det dramatiske skridt. Og her er lærerne på


de frie skoler mere udsatte end andre grupper. Frie skoler er værdibårne enheder, og hvis man som lærer ikke deler skolens holdninger eller er utilfreds med måden, de praktiseres på, en-der det ofte med en konflikt, som kun kan løses, ved at parterne går hver til sit, siger Uffe Rostrup:

»I folkeskolen er der – som i resten af det offentlige – tradi-tion for, at medarbejderne må udtale sig om forhold på skolen og kritisere linjen. Men hvis det sker på vores skoler, opfattes det ofte som illoyalitet, og den slags fører til både afskedigelser og bortvisninger«, siger formanden, som understreger, at net-op disse forhold – sygdom, samarbejdsproblemer og illoyalitet – demonstrerer, hvor vigtigt det er, at vi har en stærk fagfor-ening på de frie skoler:

»Hvis man får en fyreseddel, er det afgørende, at man kan henvende sig til sin fagforening og få hjælp fra nogen, som ken-der til området, dets regler og praksis«, siger Uffe Rostrup.

EFTERSKOLERNE HOLDER FORSammenligner man afskedigelserne på efterskoler og grund-skoler, er det efterskolelærerne, som har størst risiko for at mi-ste jobbet. Måske – forklarer Uffe Rostrup – fordi efterskolerne, som kun har eleverne i et eller to år, påvirkes mere af udsving i elevtilgangen.

Kun et enkelt år – 2010 – blev der fyret flere på grund-skolerne end på efterskolerne. Det skyldes sandsynligvis, at grundskolerne det år blev ramt af besparelserne fra Løkke-re-geringens genopretningspakke. Efterskolerne slap mere nådigt dengang.

KURT ERNST: »Vi er ikke værre - tværtimod«En sammenligning med tallene fra folke-

skolen viser, at lærerne på de frie skoler har mere end dobbelt så stor risiko for at

blive fyret som folkeskolelærerne. Men de frie skoler er ikke mere hårdkogte og

ufølsomme arbejdsgivere. Det siger formanden for Danmarks Privatskoleforening (DP).

Han forklarer det høje tal med den frie skole-sektors struktur:

»Folkeskolerne er i princippet 98 store enheder, og hvis der bliver lærere til overs på en af kommunens skoler, kan man flytte dem til andre. Men på vores område har vi over 500 små enheder, og de har ikke mulighed for at flytte medarbejdere fra en afdelingen til en anden, hvis eleverne pludselig svigter«, siger han.

Han mener heller ikke, at de frie skoler er hårdere over for medarbejdere, som bliver syge:

»Forklaringen på det høje tal skal søges det samme sted, nemlig i sektorens struktur. På store enheder er det lettere at finde for eksem-pel et skånejob eller en plads, som passer til en syg medarbejders kompetencer. Vi har ikke så mange af den slags jobmuligheder«, siger han.

Et enkelt forhold har dog noget at gøre med de frie skolers særlige natur, siger Kurt Ernst:

»På vores skoler er lærerne ansat til at bære bestemte værdier ind i skolen og ind i under-visningen. Og det kan skabe konflikter, som er næsten uløselige, og hvor parterne bliver nødt til at afbryde samarbejdet«, siger Kurt Ernst.

Han understreger, at det ikke nødvendigvis er lærernes skyld, at der opstår samarbejdsproble-mer og uenigheder om linjen:

»Det sker jo også, at skolerne ændrer hold-ninger, og så er det jo svært for lærerne bare at følge med«, siger han.

Men at de frie skoler er skrappere end andre arbejdsgivere – det mener Kurt Ernst ikke:

»Tværtimod, vil jeg mene«, siger Kurt Ernst.

500

400

300

200

100

Kilde Frie Skolers Lærerforening

Antallet af afskedigelser per skoleår

2009

2010 20

11 2012

2013

2014

(Est

.)

Søjler i blå farver markerer antallet af fyrede i det pågældende år. De røde farver markerer andelen af de afskedigede, der blev fyret af økonomiske årsager. Søjlen for 2014 er blevet tilført et estimat for den resterende del af året.


INKLUSIONProtac SenSit

Protac Kuglepuden

Protac MyFit & Protac GroundMeMyFit tilbud 25% i september

Protac MyBaSeKampagnetilbud 50%

Protac SenSit

SANSEprodukter nStyrker kropsfornemmelsennVirker beroligendenØger tryghedennGiver ro og koncentrationnStøtter indlæring

Protac SenSit®

Kuglestol der omslutter og skaber rum for ro og koncentra-tion.

Protac GroundMe®

En fod- og siddepude. Anvendes til at understøtte fødder og fremme god siddestilling eller som sidde/balancepude.

Protac Kuglepuden™

Giver en dynamisk siddestilling. God effekt på motorisk uro og hyperaktivitet.

Protac MyFit®

En vest som styrker kropsfor-nemmelsen og virker beroligen-de i læringssituationer og i det sociale rum.

Protac MyBaSe®

Unik luftmadras med kugler. Træner og udfordrer barnets balance- og koordinationsevne.

Protacs produkter er CE-mærkede.

20 års erfaring medsanseintegration

nGratis workshop om sanse-

integration med fokus på børn

med særlige behov

nBook ergoterapeut på 8619 4103

nPrøv Protacs produkter i praksis

nTilbud på klassesæt

Tilmeld nyhedsbrev på www.protac.dk eller scan QR-koden

OBS! NY ADRESSE

Protac A/S

Niels Bohrs Vej 31 D, Stilling, 8660 Skanderborg

Frie Skoler.11.08.14.indd 1 11/08/14 14.19

Den med giraffen blev et hit på nettet

LÆSNINGAf Ulrik Andersen · [email protected]

Peter Josiasen er lærer på Sct. Ibs Skole

i Horsens, og for et par år siden

fik han en ide: Det undervis-ningsmateriale, han brugte til de ordblinde og læsesvage elever på skolen, kunne gøres bedre, hvis

det blev lavet i en elektro-nisk version med større mulighed for selvtræning.

I dag er ideen så blevet til websitet ly-togstav.dk, som bruges af skoler

PeterJosiasen har udviklet et læse-/staveværktøj, som er

populært på mange skoler og aftensko-

ler

og aftenskoler landet over. Sitet indeholder mere end 700 selvrettende staveopgaver, og størstedelen af dem handler om sammenhængen mellem ordlyde og stavning, som typisk er det, ordblinde har svært ved.

I første omgang lå opgaverne blot lokalt på computerne på Sct. Ibs Skole, men dels var det lidt besværligt, og dels tænkte Peter Josiasen, at andre måske kunne have glæde af opga-verne. Allieret med skolens it-ansvarlige fik han derfor lagt materialet op på hjemmesiden lytogstav.dk.

Siden Peter Josiasen i marts linkede til sitet på Skolekom, har sitet haft 40.000 besøgende, 180.000 sidevisninger, og hver dag er der 4-500 besøgende.

»Jeg har vel hørt fra 50 kolleger og speciallærere rundt om-kring i landet, der bruger det, og AOF-kurser i både Nordjyl-land og København skriver til mig med spørgsmål om at bruge det undervisningen«, fortæller Peter Josiasen.

Peter Josiasen tjener intet på opfindelsen, og han kunne heller ikke tænke sig at tage sig betalt for licenser til opga-verne:

»Jeg kan godt lide tanken om, at det er nemt at gå til, og at mange har glæde af det«.

Men fordi opgaverne er gratis, betyder det ikke, at bru-gerne ikke har ønsker om forbedringer eller ændringer, og Peter Josiasen modtager jævnligt nogle pudsige ønsker.

»I sommerferien ringede en dame, der underviste nogle lufthavnsarbejdere i stavning, og sagde, at hun var meget glad for materialet, men om jeg ikke også kunne få indtalt ordene med københavnsk accent. Jeg måtte skuffe hende med, at min datter, som har indtalt de fleste ord, er jysk, og det bliver nok ikke så nemt at lave om på,« siger Peter Josiasen.

Et andet stridspunkt mellem brugerne har været af grafisk karakter. På sitet optræder en lille giraf ved siden af opga-verne, men da Peter Josiasen fik en mail fra Hovedstadens Ordblindeskole, hvor de bad om ikke han kunne fjerne giraf-fen, så sitet var knap så børneagtigt. Han tænkte, at det kunne der vel ikke ske noget ved, og væk røg giraffen.

»Men så fik jeg en mail fra et andet hold ordblinde, som var meget glade kede af, at giraffen var væk, for i undervisningen henviste de altid til lytogstav.dk som ’den med giraffen’. Så puttede jeg den på igen«.

Via lytogstav.dk kan man hente opgaverne ned på sin egen computer. Opgaverne kommer i forskellige typer og sværhedsgrader. De er tiltænkt ordblinde og læsesvage, men kan også bruges i de små klasser. Opgaverne kan kun laves på pc’er med Windows. Peter Josiasen sysler med en iPad-model, men tør endnu ikke love, at den kommer.


INKLUSIONProtac SenSit

Protac Kuglepuden

Protac MyFit & Protac GroundMeMyFit tilbud 25% i september

Protac MyBaSeKampagnetilbud 50%

Protac SenSit

SANSEprodukter nStyrker kropsfornemmelsennVirker beroligendenØger tryghedennGiver ro og koncentrationnStøtter indlæring

Protac SenSit®

Kuglestol der omslutter og skaber rum for ro og koncentra-tion.

Protac GroundMe®

En fod- og siddepude. Anvendes til at understøtte fødder og fremme god siddestilling eller som sidde/balancepude.

Protac Kuglepuden™

Giver en dynamisk siddestilling. God effekt på motorisk uro og hyperaktivitet.

Protac MyFit®

En vest som styrker kropsfor-nemmelsen og virker beroligen-de i læringssituationer og i det sociale rum.

Protac MyBaSe®

Unik luftmadras med kugler. Træner og udfordrer barnets balance- og koordinationsevne.

Protacs produkter er CE-mærkede.

20 års erfaring medsanseintegration

nGratis workshop om sanse-

integration med fokus på børn

med særlige behov

nBook ergoterapeut på 8619 4103

nPrøv Protacs produkter i praksis

nTilbud på klassesæt

Tilmeld nyhedsbrev på www.protac.dk eller scan QR-koden

OBS! NY ADRESSE

Protac A/S

Niels Bohrs Vej 31 D, Stilling, 8660 Skanderborg

Frie Skoler.11.08.14.indd 1 11/08/14 14.19

Foto Line Riiskjær Høi

UDVEKSLINGAf Line Riiskjær Høi· [email protected]

»DET ER IKKE BARE VIDEN, det er noget, vi har oplevet«Efter et udvekslingsforløb med en islandsk klasse gennem et ’Nordplus Junior’-projekt har eleverne i 9. klasse på Gudenåskolen i Ry ikke bare fået viden om finanskrisen, men også et større perspektiv på eget liv og de muligheder, de har. Uvurderligt, mener lærere og elever


Den 30. september 2013 satte Anne Lohmann og Anders Traugott Schwensen sig sam-

men med deres klassekammerater fra Gudenåskolens 9. klasse i Ry til rette i flyet mod Reykjavik. Her skulle de sammen med unge fra den islandske skole Hvaleyrarskóli arbejde med emnet ’Ung i Norden i mediernes afspejling af finanskrisen’.

Fælles for de danske elever var, at de ikke vidste ret meget om den finanskri-se, der blev talt så meget om i medierne. Ingen af dem havde mærket nogle af krisens konsekvenser.

Anne Lohmann havde godt hørt no-get i medierne om, at der var krise. »Men jeg vidste slet ikke, hvad det gik ud på. Og det var heller ikke noget, jeg selv havde oplevet. Faktisk interesserede det mig ikke så meget dengang«, fortæl-ler Anne Lohmann.

Anders Traugott Schwensen havde heller ikke tænkt særlig meget over krisen, selv om hans mor i en kortere pe-

riode havde været arbejdsløs. Hun fandt nemlig hurtigt et job, så det fik aldrig nogen konsekvenser for familien.

Men oplevelsen og udvekslingen med den islandske klasse gav de unge nye vinkler på, hvad finanskrisen betyder. Ikke bare i Island, men også for dem selv i Danmark. Og i maj 2014 besøgte de islandske unge Danmark og eleverne fra Gudenåskolen.

FAGLIGE OG PERSONLIGE MÅLKonkret har eleverne før, under og efter forløbet haft særlig fokus på mediernes dækning af finanskrisen. De har løbende i undervisningen læst og diskuteret artikler og nyhedsudsendelser. De har interviewet andre unge og besøgt for-skellige medier og nyhedsstudier i både Danmark og Island. De har også selv produceret artikler og blogindlæg om krisen og det at være ung i Danmark og Island under finanskrisen. Og så har de frem for alt boet hos hinandens familier.

Og netop den kombination har ifølge

elevernes lærere, Tina Buono Skov og Jan Ørberg Andersen, været rigtig god. De er ikke i tvivl om, at eleverne med udvekslingen og forløbet om finanskri-sen i høj grad har fået sat deres eget liv i et større perspektiv:

»Ud over alt det dansk- og sam-fundsfaglige var det også tanken, at eleverne netop skulle se og opleve betydningen af finanskrisen i øjenhøj-de, så de kunne forstå den og relatere de oplevelser til deres eget liv. Og det har de i høj grad gjort«, fortæller Jan Ørberg Andersen.

Han er helt klar over, at man ikke al-tid kan sætte oplevelser bag det faglige, men når man har muligheden for det, giver det noget helt særligt for eleverne.

»Jeg tror, det har været særlig givtigt for de unge omkring et abstrakt emne som finanskrisen. De har ikke rigtig haft et talerør eller en platform til at forstå eller tale om nogle af udfordrin-gerne ved finanskrisen, selv om de egentlig selv er en del af den. Men det

Netværk i NordenGudenåskolen og Hvaleyrarskólis udvekslinger er en del af Nordplus Junior-projektet under Uddannelses- og Forskningsministeriet, hvor skoler kan søge midler til udvekslinger, som fremmer samarbejde og netværk mellem skoler. Skolerne modtog 174.000 kr. til projektet og finansierede selv de resterende 28.000, som udvekslingen kostede.

»I Island er det normalt, at forældre harto jobs for at forsørge familien, ellerat den ene forælder arbejder i udlan-det. Det er jo helt anderledes, end så-dan som krisen er for os i Danmark«


fik de her«, mener Jan Ørberg Andersen.

PERSPEKTIV PÅ EGET LIVBåde Anne Lohmann, Anders Traugott Schwensen og resten af 9. klassesele-verne ved nu en masse om finanskrisens konsekvenser i både Island, Danmark og resten af Europa. Og de er enige om, at det ikke ville have interesseret dem ret meget bare at læse om i en bog.

Anne Lohmann forklarer: »Nu er det ikke bare viden, vi har fået, det er noget, vi har oplevet. Vi har mødt nogle mennesker, som kunne fortælle og vise, hvad krisen har betydet for dem og deres familie. I Island er krisen en meget større del af dagligdagen for alle, end den er herhjemme. Mange af de unge, vi besøgte, var sammen med deres familier f.eks. blevet nødt til at flytte fra huse og i billigere lejligheder. De har ikke læn-gere råd til så meget. Eller de er blevet nødt til at sælge bilen«.

Cirka halvdelen af de unge, som Anne Lohmann talte med i Island,

har på grund af krisen planer om at flytte til udlandet for at uddanne sig og finde jobs. De oplever, at det ikke giver mening for dem at blive. Dét gjorde et stort indtryk på Anne Lohmann. Og oplevelserne betyder, at hun nu tænker meget over sin egen fremtid og om det for eksempel er realistisk at få et job med de uddannelser, hun overvejer. For i Danmark viser finanskrisen sig blandt andet som øget arbejdsløshed.

Også for Anders Traugott Schwen-sen satte udvekslingen hans eget liv i perspektiv.

»I Island er det normalt, at forældre har to jobs for at forsørge familien, eller at den ene forælder arbejder i udlandet. Det er jo helt anderledes, end sådan som krisen er for os i Danmark. Og det sætter ens eget liv i perspektiv, så man føler sig mere heldig«, siger Anders Traugott Schwensen.

ERFARINGEN TALTE TIL EKSAMENIfølge lærer Tina Buono Skov tog 9.

klasse på Gudenåskolen et stort fagligt ryk gennem forløbet. Og resultatet til afgangsprøven i samfundsfag var ikke til at tage fejl af:

»De to elever i klassen, som trak prøvespørgsmål om finanskrisen og ledighed, fik topkarakter. Generelt har klassen gennem udvekslingen og arbej-det med finanskrisen fået stor forståelse for, at en krise påvirker et lands økono-miske kredsløb. Samt at borgere blev ramt hårdt i Danmark og i EU«, forklarer Tina Buono Skov.

Både Anne Lohmann og Anders Traugott Schwensen sluttede med flotte karakterer til afgangsprøven i samfunds-fag, hvor de oplevede, at kunne bruge meget af det, de havde lært gennem forløbet. De er nu begge fortsat på en ungdomsuddannelse.

I dette skoleår deltager en anden klasse fra Gudenåskolen i et nyt Nord-plus Junior-projekt om »Sprogets indvir-ken på nordiske ungdomskulturer«.

Foto Line Riiskjær Høi


(20

437

· LIS

Tko

m.d

k) F

RS8

-20

14

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Kvalitet til dansktimerne

Dansk · Mellemtrin

Plot – gør digitale medier til en del af dansk!Dansksystem, der integrerer digitale medier i den daglige undervisning, så de naturligt indgår i arbejdet med fagets kerneområder – sprog og litteratur.

Køb elevbogen og få masser af digitale ressourcer med som flexbog – næsten gratis!

Læs meget mere og køb på alinea.dk

Alinea har en bred vifte af materialer til danskundervisningen på mellemtrinnet. Uanset om du ønsker et fulddækkende grundbogs-system, vil ha’ digitale fordele eller mangler supplerende materialer med fokus på enkelte færdigheder.

Den sikre læsning - effektiv læsetræningTil dig, der arbejder målrettet med læseundervisningen. Fundamentet er læsning af skøn- og faglitterære tekster, hvor skrivning og stavning er tæt integreret.

d’dansk – anmelderrost dansksystemKlassen arbejder ud fra gode tekster og fælles læse op levelser med litteratur, læseforståelse, sprogfor ståelse, it i funk-tionelle sammenhænge og tekster i forskellige genrer.

1.-6. KLASSE

3.-4. KLASSE

Portalen iDansk – tre læremidler i étiDansk er til dig, der vil have alle de digitale fordele, der sikrer dig bedre tid til at give ekstra støtte og differentiering.

Indeholder iSkriv.dk, iLitt.dk og Superbog.dk.

3.-6. KLASSE

Fås også med tilskud!

Vidste du, at vi også har Cooperative Learning i stavning til mellemtrinnet?

3.-6. KLASSE

NYHED3. klasse

Fra forfatterne

bag Den første

læsning

Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]

se s

elv! skolerejsen begynder på

www.unitasrejser.dk

troværdighedærlighed

tryghed

Få råd og vejledning af erfaren rejsekonsulent. Du får altid en rejse, der er tilpasset lige netop din skoles behov og ønsker!

Vini, Niels og KlausSkoleafdelingen

Østrig besigtigelsesrejse3. - 7. december 2014”Hvor sneen har hjemme,” sådan beskrives Obertauern bedst. Skiområdet ligger i 1.639 - 2.313 meters højde og sæsonen varer typisk fra november og helt til april/maj. Udover høj snesikkerhed byder Obertauern på skiløb i et overskueligt område og på alle niveauer. Og I får optimal indkvartering til jeres elever.

Tag med på ”VIP”-rejse, som arrangeres for en lille gruppe lærere fra få skoler, der har en fælles interesse i at se et rejsemål. Du får mulighed for indflydelse på programmet.

Læs mere på www.unitasrejser.dk eller kontakt os for yder-ligere information om VIP-rejsen til Obertauern i Østrig.

Vil duholdes ajour

på skolerejser?

Hop ind påwww.unitasrejser.dk

og tilmeld dig voresnyhedsbrev

Der sker meget med lederrollen i øjeblikket. Har du brug for sparring fraen forening, der har mange års erfaring i at hjælpe de frie skolers ledere?

Bliv medlem af Frie Skolers Ledere.

Læs mere på www.frieskolersledere.dk

Når din løn er i spil, klarer du dig bedst, hvis du kender reglerne og har forberedt dig. Som leder har du en særlig rolle. Du skal både varetage dine egne interesser og din skoles interesser.

Et vigtigt redskab i dine lønforhand linger er en god lønstatistik.

I denne folder kan du læse om Frie Skolers Ledere’s holdning til lederløn på frie grund-skoler og efterskoler. Samtidig beder vi dig om at være med til at skabe grundlaget for en god lønstatistik.

www.frieskolersledere.dk Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov

T: 87 46 91 50F: 87 46 91 51

[email protected]

lønGuidebedre

til

Lønforhold for ledere på frie grundskoler

og efterskoler

Intervalløn

Skoleleder / Forstander ZZ: _________________________________________

Aktuel løn kr. ____________________________________ (31. marts kroner)

Næste lønstigning pr.dato: _____________ kr. __________ (31. marts kroner)

Derefter lønstigning pr.dato: ___________ kr. __________ (31. marts kroner)

Tilsvarende model kan anvendes for viceskoleinspektør / viceskoleleder / vicefor-stander og afdelingsledere.

Engangsvederlag

Skoleleder / Forstander ZZ: _________________________________________

Det aftales at yde et vederlag for særlig indsats, som er begrundet i forstander / skoleleder ZZ’s rolle i skolens pædagogiske udvikling. Vederlaget udgør XX.000 kr. (31. marts kroner) pr. skoleår i de følgende tre år, og udbetales a conto månedsvis. Vederlaget er pensionsgivende.

Der er endvidere indgået en aftale om resultatløn med en maksimal ramme på XX.000 kr. Aftalen er gældende for de næste tre skoleår, og de udbetalte beløb er pensionsgivende. Der afholdes en evalueringssamtale i maj måned, hvor det drøftes med repræsentanter for skolens bestyrelse, om skoleleder / forstander ZZ har opfyldt de ønskede mål. Beløbet udbetales sammen med lønnen for juni måned.Målepunkterne, der hver vægtes med 25 % er:

• Udarbejdelse af handleplan for pædagogisk udvikling• Udarbejdelse af handleplan for et personalepolitisk område• Udarbejdelse af handleplan for synlighed i lokalområdet• Udarbejdelse af handleplan for udvidelse af skoledistriktet

Tilsvarende kan der aftales engangsvederlag for henholdsvis viceskoleinspektør / viceskoleleder / viceforstander og afdelingsledere.

Ny lønforhandlingDet aftales, at der skal afholdes en ny forhandling vedrørende lederløn på XX-Skole senest med udgangen af maj måned (år 20XX). Det kan som tidligere nævnt i den forbindelse aftales, at hvis der ikke efter den flerårige aftales udløb umiddelbart kan opnås enighed om en ny aftale, så løber den gamle intervalløns aftale videre indtil, der kan opnås en ny aftale.

Aftalen afsluttes med underskrifter af parterne.

Hvad gør duDet er vigtigt, at disse lønaftaler bliver indsendt. Det er vigtigt i forhold til skolens revisor, men det er også vigtigt af hensyn til, at din lønaftale er med til at skabe grund-laget for en god lønstatistik hos Frie Skolers Ledere.

Hver gang du indgår en ny lønaftale om intervalløn, vederlag for særlig indsats og resultatløn skal denne indsendes og godkendes af Frie Skolers Ledere. Honorering om merarbejde er undtaget. Hvis du indgår flerårlige aftaler for løntillæg ud over inter-vallønnen, skal der hvert år indsendes en delaftale til godkendelse i Frie Skolers Ledere.

De relevante skemaer finder du på vores hjemmeside. Hvis du ønsker det, har du som medlem ret til at lade dig bistå af en repræsentant for Frie Skolers Ledere under lønforhandlingen.

Oplysninger om lederlønPå vores hjemmeside finder du relevante værktøjer om lederløn på frie grundskoler og efterskoler, friske lønstatistikker samt detaljerede oplysninger om løntillæg. Med jævne mellemrum afholder vi workshops om lederløn forskellige steder i landet.

SKOLEPOLITIKAf Mikkel Hvid · [email protected]

73 procent af de frie skoler har lagt flere timer i bør-nenes skema. Omkring halvdelen af dem opruster med ekstra matematik- og dansktimer, mens lidt

flere starter engelskundervisningen tidligere end før. Kort sagt: Folkeskolereformen smitter voldsomt af på de

frie skoler. Det bekræfter en undersøgelse, som Frie Skolers Lærerforening (FSL) har gennemført blandt foreningens tillidsrepræsentanter. Således svarer hele 69 procent af dem, som deltog i undersøgelsen, at deres skole er påvirket/inspire-ret af folkeskolereformen.

SKOLERNE SKAL STÅ MÅLDet høje tal kommer ikke bag på næstformanden i Frie Skolers Lærerforening (FSL), Monica Lendal Jørgensen:

»Med den hype, der har været om folkeskolereformen, er det ikke underligt, at mange frie skoler lader sig inspirere af det, som sker på folkeskoleområdet. Jeg ville være mere over-rasket, hvis debatten slet ikke påvirkede vores skoler«.

Monica Lendal Jørgensen, der er formand for FSL’s pæda-gogiske udvalg, gør samtidig opmærksom på, at de frie skolers undervisning ifølge loven skal stå mål med det, som forventes i folkeskolen. Derfor kan det være svært for frie skoler ikke at følge med, når folkeskolerne tilbyder tidlig engelskundervis-ning, mere matematik og mere dansk:

Folkeskole-reformen smitterTo tredjedele af de frie skoler går i folkeskolens fodspor

»Hvis ikke de frie skoler tilbyder engelsk fra 1. klasse, giver det for eksempel problemer, når en elev i 2. klasse flytter fra en af vores skoler til folkeskolen. Så vil eleven jo være langt bagefter«, siger Monica Lendal Jørgensen.

FORSKELLEN LIGGER I INDHOLDETMen kan de frie skoler være et pædagogisk alternativ til folke-skolen, når de bare lunter i dens fodspor?

Ved højtidelige lejligheder er det netop anderledes pæda-gogik og anderledes værdier, repræsentanterne for de frie sko-ler fremhæver i deres skåltaler. Men holder det, når skolerne bare gør som storebror?

Det behøver ikke at være en modsætning, siger Monica Lendal Jørgensen:

»De frie skoler kan godt være et alternativ, samtidig med at de lader sig inspirere. For det handler jo meget om, hvordan de underviser, og hvilket indhold de konkret fylder de mange timer med«.

IKKE ALT ER DET SAMMEOg der er da også punkter, hvor de frie skoler tager en anden kurs. Kun 38 af skolerne tilbyder for eksempel understøttende undervisning. Og endnu færre – 12 procent – stiller krav om tre kvarters fysisk bevægelse hver dag.

Se mere om

undersøgelsen på www.fsl.dk/

folkeskolensmitter


Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]

se s

elv! skolerejsen begynder på

www.unitasrejser.dk

troværdighedærlighed

tryghed

Få råd og vejledning af erfaren rejsekonsulent. Du får altid en rejse, der er tilpasset lige netop din skoles behov og ønsker!

Vini, Niels og KlausSkoleafdelingen

Østrig besigtigelsesrejse3. - 7. december 2014”Hvor sneen har hjemme,” sådan beskrives Obertauern bedst. Skiområdet ligger i 1.639 - 2.313 meters højde og sæsonen varer typisk fra november og helt til april/maj. Udover høj snesikkerhed byder Obertauern på skiløb i et overskueligt område og på alle niveauer. Og I får optimal indkvartering til jeres elever.

Tag med på ”VIP”-rejse, som arrangeres for en lille gruppe lærere fra få skoler, der har en fælles interesse i at se et rejsemål. Du får mulighed for indflydelse på programmet.

Læs mere på www.unitasrejser.dk eller kontakt os for yder-ligere information om VIP-rejsen til Obertauern i Østrig.

Vil duholdes ajour

på skolerejser?

Hop ind påwww.unitasrejser.dk

og tilmeld dig voresnyhedsbrev

Kompetent rådgivning til jeres skolerejse

Mød os påfacebook.com/TeamBenns

Hos Team Benns sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Vi skræddersyer rejsen efter jeres ønske, så I får mest muligt ud af studierejsen, fagligt som socialt.Vores fokuspunkter er:Tid: Vi klarer alt det praktiske – og du sparer tidenSikkerhed: Gennemprøvet koncept og vi er hele vejenFaglighed: Det centrale element i enhver studierejse

Top 3 faglige besøg i Barcelona:• Byrundtur til fods eller på cykel • Gaudi-tematur • La Sagrada Familia

Andre rejsemål:Madrid, fly, 5 dg/4 nt ............................. fra kr. 2295,-Krakow, fly, 5 dg/4 nt .............................. fra kr. 1785,-London, fly, 5 dg/4 nt ............................. fra kr. 1890,-Berlin, rutebus, 4 dg/3 nt ............................ fra kr. 710,-Budapest, egen bus, 6 dg/3 nt ............. fra kr. 1545,-2.360

pr. person5 dg / 4 nt.

barcelona m. fly fra kr.

Pris er pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt Mette på tlf: 46 91 02 [email protected]

TalerstolenAf Mikkel Hvid · [email protected]

»De frie skoler er folkets skole«

MERETE RIISAGER FRA LIBERAL ALLIANCE SATTE SKOLEFORMERNE TIL DEBAT, DA HUN DELTOG I FRIE SKOLERS LÆRERFOR-

ENINGS ARRANGEMENT PÅ FOLKEMØDET

2014

Men sagen er, at folkeskolen – ikke længere kan betragtes som folkets skole.

Folkeskolen er ekstremt detailregu-leret, og den er blevet mere og mere politisk styret i de sidste årtier. Både lokalt og centralt gør politikere og em-bedsmænd, hvad de kan for at styre og regulere folkeskolen på en lang række områder. Derfor er det i virkeligheden mere dækkende at tale om statens skole eller politikernes skole frem for folkets skole, når vi taler om folkeskolen.

Den anden del af det omtalte ordpar er så de private skoler eller de frie skoler, som i de sidste par år har ople-vet, at deres tilskud er blevet kraftigt beskåret.

De private skoler er skoler, som er startet af forældrene. På de private

skoler oplever vi, at forældre og lærere går sammen og finder løsninger på de problemer, de løber ind i. De finder selv ud af det – uden indblanding fra embedsmænd og politikere.

Så i virkeligheden er det de frie sko-ler, der er folkets skole. På de frie skoler møder man forældre og lærere, som går sammen om at udvikle en skole efter deres egen idéer og behov – uden poli-tikernes indblanding. Her kan man tale om en skole, som har kontakt til folket.

Så de ord, vi bruger i skoledebat-ten, er misvisende. Folkeskolen er ikke folkets skole længere – desværre. Og de private skoler er i folkets skole, for de af-spejler lokalbefolkningens drømme om, hvad en god skole er og bør være«.

»Med i min bagage har jeg en kandidatuddannelse i pædagogik fra Køben-

havns Universitet, og måske er det forklaringen på, at jeg som politiker er meget optaget af de ord, vi bruger, og den måde, vi omtaler ting på.

For i politik er ordene vigtige. De ord, vi bruger, har betydning for, hvor-dan vi forstår og forholder os til tingene.

Et af de ordpar, jeg har tænkt meget over i det sidste stykke tid, er mod-sætningen mellem folkeskolen og det private alternativ, de frie skoler. På den ene side har vi altså folkets skole, og på den anden side har vi de private skoler.

Politisk tales der ofte varmt om folkets skole. Den er jo vores. Det er folkets, samfundets skole.

Foto Liberal Alliance

Merete Riisager er 38 år, cand.mag.pæd og medlem af Folke-tinget for Liberal Alliance. Hun er partiets uddannelsesordfører


Kursus-kalender

De frie ledere ser fremadProcessen lever. Det samme gør håbet om en

selvstændig skolelederorganisation under Lærernes Centralorganisations (LC) vinger.

Sådan opsummerer formanden for Frie Skolers Ledere, Rud Nielsen, status for lederne ved det nye skoleårs begyndelse.

Henover sommeren har Rud Nielsen og for-manden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, været til flere møder med organisationerne i LC for at finde en løsning, som kan tilfredsstille Frie Skolers Lederes ønske om en selvstændig organise-ring af skolelederne inden for LC-familien.

Og selv om Rud Nielsen har været frustreret over processens langsommelighed, er han tilfreds med det, han hører på møderne.

»Det vigtigste er, at det går fremad. Og at alle arbejder positivt for at finde en løsning«, siger han.

Rud Nielsen har stadig tilid til, at det lykkes LC-organisationerne at finde en fornuftig løsning inden LC’s kongres i begyndelsen af 2016. MHV

Fagligt nyt

Reel AV rådgivning siden 1969

Telefon: 75 85 91 00E-mail: [email protected]

www.fmj.dk

• Smart Board • Tavler • Projektorer • Lydanlæg

FMJ

RING, og få et GRATIS lokale-check af en AV-ingeniør, i

op til 2 timer, hos Jer

AV-INDRETNING & TEKNIK a/s

21. oktober - 23. oktoberNye forstandere 2014Liselund Møde og Kursuscenter, Slagelse

På kurset klædes nye forstandere på i forhold til regler og praksis i eftersko-len. Kurset giver samtidig mulighed for at netværke med andre nye forstande-re. Tilmeldingsfrist: 22. september, 2014 Info: http://www.efterskoleforeningen.dk/da/Kurser.

23. oktober - 24. oktoberDannelse gennem fællessang - brugsklaver, sangundervisning og formidling

af sangene. Den frie Lærerskole i Ollerup.

Et nyt kursus hvor vi undersøger og lærer om sammenhængen mellem stemmen, kunsten at synge fællessang og kor samt sangenes kulturhistorie: den gode morgensamling. Tilmeldingsfrist: 18. september, 2014 Info: efterskoleforeningen.dk/da/Kurser

3.- 5.novemberSkriftlig dansk i overbygningen - find vej gennem genremylderet. Hornstrupcentret, Vejle.

Målgruppe: Dansklærere i 7. - 10. klasse.Formålet er at inspirere deltagerne i deres arbejde med skrivning, genrer og skriftlighed og at klæde dem på til at gå nye veje i genrearbejdet. Info: www.kursusmarkedspladsen.dk.

10. november - 12. novemberArbejdsmiljøuddannelseOdense

Målgruppe: Arbejdsmiljøgruppens med-lemmer på efterskolen. Skoleforenin-gerne og Frie Skolers Lærerforening udbyder sammen ”den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse". Info: www.fsl.dk/kurser.

12.-14. januar 2015Avanceret matematik for matematiklærere Hornstrupcentret, Vejle

Kurset henvender sig til matematiklæ-rere, særligt i overbygningen, som har lyst til at blive udfordret på et helt nyt niveau og lære deres fag endnu bedre at kende. Info: www.fsl.dk/kurser.

Se nærmere på: viauc.dk/videreuddannelse/paedagogikSe mange flere kurser:fsl.dk/kurser og kursusmarkedspladsen.dkFriluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.Indrykning af kursusomtaler:Josua Christensen • T: 51940428 • E: [email protected]

Dobbelt så mange vil lave nye skoler

Et halvt hundrede nye skoler kan slå dørene op, når skolerne tager hul på sko-leåret 2015/16. For den 15. august, hvor nye skoleinitiativer skal anmeldes, og der skal betales depositum, modtog Undervisningsministeriet nemlig 52

kuverter. Det er en voldsom stigning i forhold til sidste år, hvor der blev anmeldt 29 nye

skoler. Ifølge formanden for Dansk Friskoleforening, Peter Bendix Pedersen, kan stigningen skyldes den voldsomme kritik af folkeskolereformen, men også, at kom-munalpolitikerne svinger spare-sablen efter kommunalvalget.

Det er dog ikke sikkert, at alle skolerne bliver til noget. Traditionelt er der langt fra ide til virkelighed – også for skolebyggere. MHV

ANTAL NYE SKOLEINITIATIVERAnmeldt til opstart 2015: 52 skoleinitiativerAnmeldt til opstart 2014: 29 skoleinitiativerAnmeldt til opstart 2013: 27 skoleinitiativerAnmeldt til opstart 2012: 39 skoleinitiativerAnmeldt til opstart 2011: 66 skoleinitiativerAnmeldt til opstart 2010: 28 skoleinitiativerAnmeldt til opstart 2009: 15 skoleinitiativerAnmeldt til opstart 2008: 28 skoleinitiativer.

Kilde: Dansk Friskoleforening og Undervisningsministeriet

Konsulentensbord

BLIV GODT KLÆDT PÅ TIL DIALOGEN MED LEDEREN OM OPGAVEOVERSIGTEN

På nuværende tidspunkt har de fleste af jer fået en opgaveoversigt og rammerne for jeres møde-tidspunkter.

Opgaveoversigten blev indført som en værnsre-gel, og det blev understreget, at der skal være en dialog om opgaveoversigten. Regeringens over-vejelser gik på, at det skulle betrygge lærerne i, at arbejdstiden holdes inden for rimelige grænser.

Vi har på sekretariatet fået en række henvendel-ser, hvor vi kan komme i tvivl, om lærerne faktisk er beskyttet mod det grænseløse arbejde, og om der har været en reel dialog med ledelsen om de tildelte opgaver og tiden til at løse dem.

Det er nye tider, og der er ingen centralt aftalte puljer til forberedelse. Så hvis du er utryg ved, om der er tid nok til at løse alle opgaverne inden for arbejdstiden, anbefaler vi • at du går i dialog med ledelsen og spørger ind til de opgaver, du skal løse,• at du holder et møde med tillidsrepræsentanten eller ringer til os, så du er klædt godt på til mø det med lederen,• at du snakker med dine kolleger. Måske har de samme problem, og så kan I enten via tillids- repræsentanten eller i fællesskab påpege de problemer, I oplever omkring planlægningen af jeres arbejdstid, over for ledelsen.

Du kan finde en række konkrete informationer på hjemmesiden www.fsl.dk/find-svar/arbejdstid/Værnsreglerne er en overenskomstregel. Det betyder, at vi kan rejse en sag på baggrund af en uenighed. Men vi vil helst hjælpe jer med at afstemme forventningerne på skolen.

Frakonsulentens

bordAf Kirsten Herskind, konsulent, FSL

Ü

Ajour

ðFor tilmelding

og info:

Se kredsenes

hjemmesider

KREDS 1/ 3. december kl. 18.30 til 21.30: Kort info-møde for nye medlemmer om FSL. Foredrag med titlen: "Hellere dø af grin end af ressourcemangel".

KREDS 2/ 16. september kl. 19 til 21: Information-smøde for nye lærere (og deres tillidsrepræsentanter) på N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Aarhus C. 24. september kl. 17.30 til 21: Tillidsrepræsentant-møde om arbejdstidsreglerne.

KREDS 3/ 16. september kl. 18.30: Netværksmøde på Idrætsefterskolen Lægården. 21. oktober kl. 13.00 til 16.00: Møde/kursus for tillid-srepræ-sentanter, suppleanter og arbejdsmiljørepræsent-anter på Gødvad Efterskole. 3. november kl. 17 til 20 mødes kredsen på Flemming Efterskole til formøde inden repræsentantskabsmødet.

KREDS 4/ 28. oktober: Medlemsmøde og for-repræsentantskabsmøde. Oplæg v. FSL-konsulent Josua Christensen 'Lærerrollen i relation til de sociale medier'.

KREDS 5/ 28. oktober: Formøde til repræsen-tantskabet kl. 17.30 til cirka 20.30 på Vissenbjerg Storkro.

KREDS 7/ 16. september kl. 16 til 20: Medlemsar-rangement på Taastrup Realskole. Oplæg af forfatteren Tommy Krabbe om stress og trivsel. Derefter gennemgår en konsulent fra FSL den nye lærerlog og reglerne om registrering af den præsterede tid. 30. oktober kl. 16 til 18: Formøde til FSL’s repræsent-antskabs-møde samt netværksmøde for tillidsrepræsent-anter, suppleanter og arbejdsmiljørepræsentanter.

KREDS 8/ 17. september kl. 16.30 til 18.30: Med-lemsmøde om Lærerlog på Roskilde Lille Skole.

EFTERSKOLETRÆF/ 30. - 31. oktober: FSL arrangerer træf for de efterskolelærere, som er medlem-mer af foreningen. Og ud over alt det andet kan de glæde sig over, at Julie Bertelsen kommer forbi og underholder. Tilmelding og info på fsl.dk senest den 26. september.

FRIE SKOLERS LEDERE/ 6. oktober kl. 10 til 15 på Billeshave Efterskole: Inspirationsdag for nye ledere på de frie skoler. 1. – 2. oktober 2014 på Hindsgavl Slot: Lederkursus 'Lederen som forhandler – styrk din position i formelle/uformelle forhandlingssituationer'.


Stillinger

Brænder du for at bruge dine ledelsesmæssige kompetencer i fællesskabet på Odense Friskole, så er du måske vores nye leder?

Odense Friskole er en livfuld grundtvig-koldsk skole, der emmer af glæde, kultur og lyst til at lære.

Her udvikler elever og medarbejdere sig både menne-skeligt og fagligt. Vi er en skole med både tradition og vision.

grundtvig-koldske tilgang. Du er fuld af lyst til, at vi sammen udvikler skolen i takt med det samfund, vi er en del af.

Skolen har 525 elever og en SFO tilknyttet med 176 børn. Der er 60 medarbejdere, og du bliver en del af et lederteam sammen med vores viceskoleleder.

En engageret bestyrelse bakker op om skolens arbejde, og vi har en sund økonomi. Hvis du er i tvivl, om det er noget for dig, så kig ind på vores hjemmeside og kontakt skolens viceskoleleder Torsten Bo Kristensen på telefon 66 12 15 71.

ministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen forhandles i intervallet 444.796 til 535.482 kroner (august 2013).

Ansøgningfristen er d. 28. september. Så tøv ikke - send din ansøgning, cv og relevante bilag som pdf til skolens formandBirgit Sønderskov Weber på [email protected]

Odense Friskole er en grundtvig-koldsk friskole, grundlagt i 1863 og beliggende centralt i Odense. Skolen er med sine 525 elever landets største friskole. Odense Friskole har stor forældre- opbakning og engagement.

Vi fandt ikkeden rigtige skoleleder

- vi prøver igen!

Ajour

UNDERSTØTTELSER

Medlemmer af LB Foreningen (Lærerstandens Brandforsikring) kan inden 1. oktober ansøge om tildeling af understøttelser.

Efter bestyrelsens skøn tildeles understøttelser fortrinsvis til:

Ældre medlemmer eller disses pårørende, der er i økonomisk trang på grund af sygdom eller på grund af andre ganske særlige omstændigheder.

Andre medlemmer eller disses pårørende, der er i økonomisk trang på grund af sygdom, forsørgertab eller på grund af andre ganske særlige omstændigheder.

Arbejdsløshed eller status som uddannelsessøgende betragtes ikke i sig selv som ganske særlige omstændigheder. Der ydes ikke tilskud til børn under uddannelse.

Ansøgningsskema rekvireres ved henvendelse til LB Foreningen

Farvergade 17 1463 København K

tlf. 33 95 75 84 / email: [email protected]

Delegeretmøde 2014Indkaldelse til delegeretmøde i Lærernes a-kasse.

Efter vedtægtens § 26 indkaldes herved til ordinært delegeretmøde

onsdag den 19. november 2014 kl. 15.00 - 20.00i Kosmopol, Fiolstræde 44, København K.

Foreløbig dagsorden 1. Mødets åbning og valg af dirigent 2. Fastsættelse af forretningsorden 3. Beretning 4. Regnskab 2013 5. Orientering om budget 2015 6. Indkomne forslag 7. Valg af formand 8. Valg af hovedbestyrelse 9. Valg af suppleanter til de almindelige

medlemmer af hovedbestyrelsen10. Valg af revisorer11. Valg af revisorsuppleanter12. Eventuelt

Gordon Ørskov Madsen Frank A. Jørgensen Formand Sekretariatschef

ð


Stillinger

VI ER ALLEREDE RIGTIG GODE, MEN VIL GERNE BLIVE ENDNU BEDRE

Derfor har vi store forventninger til vores nye skoleleder, men vi ved godt, at ingenting kommer af sig selv, og derfor vil vi gøre alt for, at vores nye skoleleder lykkes.

Sejergaardsskolen består udover en privatskole med 480 elever også af en musikefterskole med 70 elever. Til privatskolen hører en SFO og en række andre tilbud, hvoraf vores musikskole har en særlig betydning, idet musikken i det hele taget betyder meget i skolens hverdag. Mere end 70 procent af privat-skolens elever får undervisning i musikskolen efter normal undervisningstid.

Vi tror, at alt samvær på skolen drejer sig om at skabe rammer, hvor ledere, personale og ikke mindst vore elever oplever at kunne lykkes i undervis-ningssituationen og med livet i det hele taget.

Derfor har vi allerede skabt meget velfungerende rammer for undervisningen, med helt nye eller nyrenoverede lokaler til vores elever på vores grundskole og efterskole. Vores øvrige tilbud har tilsvarende gode rammer, der kan sikre en undervisning på et meget højt niveau. Vores specialundervis-ningstilbud har netop fået deres helt eget hus. Vi er endvide-re ved at etablere en stor kunstgræsbane, så de udendørs idrætsfaciliteter også får optimale vilkår.

Udover de fysiske rammer har pædagogik, metodik og didaktik også været på dagsordnen gennem de sidste år og det har været med til at løfte skolen gevaldigt.

Mange kalder Sejergaardsskolen for en faglig skole. Det er vi både bevidste om og stolte over, fordi vi ved, at elever efter endt skolegang på Sejergaardsskolen har fået de kvalifika-tioner og kompetencer, som kan bringe dem sikkert videre på deres færd. Vores eget fokus er imidlertid rettet meget mod en helhedstænkning omkring børns læring og udvikling.

Hvis du vil medvirke til at gøre skolen endnu bedre, er det vigtigt, at du kan fortsætte den positive udvikling på skolen. På sigt forventer vi også, at du i et tæt samarbejde med

personalet og skolens bestyrelse sætter nye standarder for skoleudvikling i Danmark.

Du kan læse en mere udførlig job- og personprofil på skolens hjemmeside

www.sejergaardsskolen.dk

Supplerende oplysninger kan endvidere fås hos konstitueret skoleleder Eva Hede på tlf: 30 22 59 93 eller skolebestyrelses-formand Steen Bjerregaard Christiansen på tlf: 21 38 63 75.

Din ansøgning sendes elektronisk til [email protected] senest den 29. september 2014 kl. 12.00. Kandidaterne til stillingen skal være indstillet på at gennem-føre en personlighedstest.

Tiltrædelse den 1. december 2014.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Inter-valløn for ledere for skoler med mere end 349 elever på 446.606 - 537.661. Yderligere løndele kan evt. forhandles.

Sejergaardsskolen er beliggende i Tølløse.

SKOLELEDER med stort fokus på pædagogisk udvikling søges til Sejergaardsskolen

VI FORVENTER VORES NYE SKOLELEDER KAN:

• lede en stor skole med i alt 550 elever og en samlet

personalegruppe på mere end 80 personer,

• udvikle vores pædagogiske praksis ved at gå

forrest uden at bremse nogen,

• fastholde skolens gode økonomiske grundlag,

• fastholde skolen som en attraktiv arbejdsplads gennem

anerkendelse, stor involvering og en afstemt uddelegering,

• sikre en stærk sammenhængskraft mellem alle

enheder i skolens samlede organisation.


REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 [email protected]

Mikkel Hvid (MHV) · Ansvarshavende redaktør [email protected] Ulrik Andersen (UAN) · Journalist / webredaktør [email protected] Christina Ann Sydow · Grafisk designer [email protected]

ABONNEMENT 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · [email protected] ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager · [email protected] DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse

UDGIVELSER Nr. 9 – 20. oktober / Nr. 10 – 17. november 2014 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com

PRODUKTION Vahle + Nikolaisen

ISSN 1902-3111

OPLAG 10.376 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Formand Uffe Rostrup

Næstformand Monica Lendal Jørgensen

Sekretariatschef Henrik Wisbech

Sekretariatet T: 87469110

[email protected]•www.fsl.dk

Mandag-torsdag kl. 9.30 - 15.30

Fredag kl. 9.30 - 14.30

Kredsformænd Hovedbestyrelse

Kreds1 LarsHolm•T:60942395

Kreds2 RikkeFriisSørensen•T:27208737

Kreds3 RikkeJosiasen•T:26672111

Kreds4 HansErikHansen•T:74532886

Kreds5 RickyBennetzen•T:28925511

Kreds6 HanneLindbjergKristensen•T:55894455

Kreds7 MinnaRantaRiis•T:50904714

Kreds8 AnnieStorm•T:29910478

FrieSkolersLedere RudNielsen•T:40187951

Stillinger / info

Ansættelse: 1. november 2014

Ansøgningsfrist: Torsdag den 25. september kl. 12.00 med samtaler ugen efter.

Sendes til: [email protected] mærket ”ansøgning”

Yderligere oplysninger om stillingerne og skolen:

WWW.RYSLINGE-EFTERSKOLE.DK eller forstander Torben Vind Rasmussen 62 67 10 20

Højskolen 1 · 5856 Ryslinge · 6267 1020 · [email protected] · www.ryslinge-efterskole.dk

Vi vil lidtmere...

Sciencelærer og friluftslærer søgesENGAGERET FYSIK-, SCIENCE- OG EFTERSKOLELÆRER I LANGT VIKARIAT• Du brænder for naturvidenskab og teknologi.• Du brænder for undervisning.• Du brænder for at undervise i mere end blot

fysik/kemi i 10 klasse.• Du er vild med at have med unge mennesker at gøre.• Du vil gerne være en del af efterskolelivet.

ENGAGERET FRILUFTLIVSLÆRER• Du er erfaren friluftslivslærer og har faglig uddannelse

i kajak, klatring og gerne flere områder.• Du brænder for arbejdet med unge, og må gerne kunne

byde ind med matematik til 10. klasse.


På sporet af læreren

Af Mikkel Hvid · [email protected] Maria Tuxen Hedegaard

Gamle drømme ruster ikke

Hvad er din største frygt?»Det er at dø for tidligt. Jeg har kræft og har været i behan-dling de sidste fire-fem år. I øjeblikket har jeg det godt. Den nye kur virker, jeg har ingen gener, og det går fremad med behandlingen. Men det er klart, at jeg tænke meget på, om det virkelig snart er slut, og det frygter jeg. Jeg har både børn og børnebørn, og dem vil jeg rigtig gerne følge. Snart flytter jeg ind i et hus, hvor jeg skal bo sammen med min datter og hendes familie, og den oplevelse vil jeg heller ikke gå glip af«.

Hvilken levende person foragter du mest?»Foragter? Jeg foragter ikke nogen. Det ligger ikke til mig. Sådan er jeg ikke«.

Hvornår og hvor var du allermest lykkelig? »Det må være, da mine børn blev født. Jeg har tre døtre, og det at se et nyfødt barn af egen avl blive født er det største,

man kan opleve. Så er man lykkelig. Jeg var med ved fødslen de to af gangene, og det er stort at se den lille gum-miarm plumpe ud og høre barnets første skrig«.

Hvor i verden vil du allerhelst leve?»I Danmark. Det er jeg ikke i tvivl om. Naturligvis er der mange dejlige steder rundt omkring på kloden, men jeg vælger Danmark. Jeg har en del bekendte i udlandte, og samværet med dem har overbevist mig om, at vi bor i et smørhul«.

Hvad er dit favoritnavn? »Frederik. Det har ikke noget med kronprinsen at gøre, men jeg synes faktisk godt om vores to kongenavne, Frederik og Christian. Jeg har som nævnt selv tre døtre, men hvis jeg havde haft en søn, skulle han hedde enten Christian eller Frederik. Og da jeg nu skal vælge et navn, må det blive Frederik«.

Forfatteren Marcel Proust (1871-1922), der er kendt for ro-manen ”På sporet af den tabte tid”, udviklede i sin tid som journalist en række spørgs-mål, som skulle bringe ham ind på livet af kilderne. Frie Skoler stiller Prousts spørgs-mål til lærerne.


Efter et tumultarisk år, som kostede hende formandsposten i SF og jobbet som socialminister, slapper 54-årige An-nette Vilhelmsen (SF) af i sin sydfynske have, mens hun nyder sommersolen og holder øje med børnebørnene, som leger. Og den tidligere fri- og efterskolelærer glæder sig til det kommende års arbejde som menigt folketingsmed-

lem. Det giver mening, synes hun: »Jeg har et folkeligt udgangspunkt for mit politiske arbejde. For mig handler politik om at møde folk, der hvor de er«, siger

hun. På den måde var de frie skoler en god lærerplads, for skolerne har folkelige rødder, som de aldrig må glemme, mener An-

nette Vilhelmsen: »Jeg har lige blevet færdig med Ove Korsgaards bog, ”Solskin over det sorte muld”, og det er utroligt interessant, hvordan

højskolerne, andelsbevægelsen, frikirkerne og friskolerne fletter sig ind i hinanden. De folkelige bevægelser interesserer og inspirerer mig meget politisk«, siger hun.

I over 20 år har Erik Hørlyk haft en drøm, og i drømmen ser han, hvordan alle Haderslev Realskoles 600 elever i samlet trop går ned til bystationen og i et særtog kører af sted på lejrskole. Det ville være så stort. Og det ville vise, at Haderslev Realskole stadig

er én skole. En stor skole, men dog én skole. Den første uge i september gik drømmen i opfyldelse for den 66-årige

lærer og viceskoleleder. Skolen fylder 70 i år, og for at fejre den runde fødselsdag rejste hele skolen til Rønbjerg Feriecenter. I bus, godt nok. Og lidt forskudt; de ældste klasser var af sted i en uge, de mindste i tre dage. Men i de tre dage var alle skolens 29 klasser sammen på lejrskole.

Den slags oplevelser er vigtige, mener Erik Hørlyk. Det er det, vi gør sammen, som vi husker, den dag klokken ringer ud, og vi forlader skolen.

Det gør Erik Hørlyk, når han den 7. november går på pension efter 43 år på skolen.

Men han nåede at få drømmen med.


Vidste du...SVAR A A A

QUIZFolkerepublikken Kina fylder 65 år den 1. oktober. Tre spørgsmål om verdens folkerigeste land.

Hvad hedder Kinas præsident? A) Xi Jinping B) Li Keqiang C) Hu Jintao

Kina har ingen statsreligion og er officielt ateistisk. Men hvilken religion er den mest udbredte?A) Buddhisme B) Hinduisme C) Kristendom

Hvor mange tidszoner har Kina?A) 1 B) 3 C) 5

Se svarene nederst på siden. UAN

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · [email protected]

www.berlinspecialisten.dk

Foto Istock

LYNLÆSEREN En bog kogt ned til 20 linjer

FØRSTE SÆTNING:

”Friskolen står med den største udfordring i sin tid”.

TAKE AWAYS:• Friskolen bør gå for-rest i opgøret med PISA-målinger og teknokra-terne. Fremtidens børn har brug for meget andet end viden• I vores flydende samfund, hvor natur-lige fællesskaber mister betydning, familier splittes, og børnene er overladt til internettets fristelser, skal friskolen danne børn med indre robusthed og stærke værdier • Historie, religion, litteratur og historie skal være skolens hovedfag• Læreren er samfundets vigtigste person og skal lære bør-nene om fællesskabets betydning og modvirke tidens tendens til selvcentrering• Friskolen skal være spydspidsen for en skole, hvor barnet sættes i centrum, og hvor skolen kan indrette sig i frihed med sine egne værdier

BONUS:Asger Baunsbak-Jensen (f. 1932) var forstander for Glams-bjerg Fri- og Efterskole, før han i 1968 blev direktør for Un-dervisningsministeriets folkeskoleafdeling og landsformand for De Radikale. MHV

”Fri skole. Til forældre og lærere”.Af Asger Baunsbak-Jensen. Forlaget Jensen & Dalgaard


Foreningenmener Af Minna Ranta Riis, formand for Kreds 7, Frie Skolers Lærerforening

Der er mindst tre, som passer på dig

og om nødvendigt rådgiver og støtter han medlemmer i deres arbejdsliv og arbejdets tilrettelæggelse. Tillidsrepræ-sentanten forhandler med ledelsen om din løn, kan lave aftaler på arbejdstiden, har indflydelse på personalesager og bidrager til at udvikle arbejdspladsen i samarbejde med skolens ledelse. Din tillidsmand er dit talerør til ledelsen om dit arbejdsliv på din arbejdsplads.

Frie Skolers Lærerforening (FSL) tilbyder uddannelse og en række kurser for tillidsrepræsentanter. Det betyder, at du ikke behøver sætte dig ind i for ek-sempel overenskomster, lønforhold eller samarbejdsaftalen. Hvis du står over for en konfliktsituation i dit arbejdsliv, er du ikke alene. Du får hjælp fra tillidsrepræ-sentanten og fagforeningen.

Din arbejdsmiljørepræsentant har i samarbejde med skolens ledelse over-blik over trivsel, sundhed og sikkerhed på skolen. Arbejdsmiljøet handler om din trivsel både fysisk og psykisk. Har du plads og ro nok til at rette opgaver, hvis du skal udføre den del af arbejdet

på skolen? Er temperaturen tilpas? Har du indflydelse på arbejdet? Oplever du tillid og retfærdighed?

Er din arbejdsmiljørepræsentant en lærer, som er medlem i FSL, har vedkommende adgang til de seneste nyheder og uddannelse om arbejdsmiljø på skoleområdet, som dermed også kommer dig til gode.

God trivsel på arbejdspladsen har en masse positive effekter. Det reducerer fravær på grund af sygdom, forbedrer arbejdsglæde og motiverer den enkelte til at yde sit bedste. Mange faktorer har indflydelse på trivslen. En god ledelse er afgørende for tilfredse medarbejdere. Tillid og samarbejde er nøglebegreber, som altid er i spil, når der sker ændrin-ger på skolen.

Lov 409 har skabt en del ændrin-ger i vores hverdag og vores tilgang til arbejdet. Hvis der sker væsentlige ændringer i arbejdsforholdene, skal arbejdsmiljøgruppen lave en ny arbejds-

pladsvurdering. Væsentlige ændringer kan for eksempel være en nyindretning af arbejdspladsen. En kortlægning af arbejdsmiljøet, som følges op af en be-skrivelse af problemerne, en handlings-plan og en plan for opfølgning på pro-blemerne, er en af de vigtigste opgaver for arbejdsmiljøorganisationen. Der er ingen faste krav til omfang eller dybde, men din arbejdsmiljørepræsentant bør følge og overvåge arbejdsmiljøet i sam-arbejde med ledelsen på en systematisk måde, så I kan opdage problemer i tide og gribe ind, før de bliver alvorlige.

Vi er også hinandens arbejdsmiljø og har dermed stor betydning for, hvordan vi hver for sig trives på arbejdspladsen. Vi skal passe på hinanden. Vi skal bruge vores tillidsmand og arbejdsmiljøre-præsentant, så vi kan passe på vores ar-bejdsplads sammen med vores ledelse.

FSL’s styrke er antallet medlem-mer. Er vi mange, har vi meget større gennemslagskraft, end hvis den enkelte medarbejders arbejdsvilkår var til indi-viduel forhandling. FSL skal passe på os og vores arbejdsvilkår.

Tillidsman-den repræ-senterer dig

og din fagforening på arbejdspladsen. Han skal sikre, at medarbejderne behandles ret-færdigt og lige,

»Arbejdsmiljøet handler om din trivsel både fysisk og psykisk. Har du plads og ro nok til at rette opgaver, hvis du skal udføre den del af arbejdet på skolen? Er temperaturen tilpas? Har du indflydelse på arbejdet? Oplever du tillid og retfær-dighed? «

Foto Istock


Matematik · 0.-10. klasse

Portaler fyldt med faglighed- din digitale indgang til matematikundervisningen

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

(20

418

· LIS

Tko

m.d

k) B

agsi

de -

FRS8

-20

14NYHED

Matematik med digitale fordele

Portaler til alle fag! Scan koden og se alle Alineas nye portaler.

Vil du prøve vores portaler?

Så kontakt os på tlf. 3369 4666.

Vi har samlet de stærkeste digitale læremidler i en matematikportal.

Hver portal indeholder digitale læremidler, der tager udgangspunkt i fagets indhold og didaktik og byder på høj faglighed og inspirerende læringsforløb.

Portalerne kan bruges som:• Grundsystem • Træ ningsplatform• Evalueringsplatform• Ressource- bank.

Fordelen er, at det hele er samlet ét sted!

Nu er det blevet endnu nemmere at vælge digitale læremidler til din matematikundervisning.

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: [email protected] • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Documents

Frie Skoler 8, 2014/15