Friskolebladet 10 2015

Åben SkoleTalblindhed

Får Fejø og Fur egen skolelov?

Nr. 10, 19. november, 2015

2 Friskolebladet 10, 19. november 20152

er et abonnementsblad for fri oplysning og meningsudveksling om skole, fol-kelige, samfundsmæssige og kulturelle forhold – særligt om friskoler. Skriben-ter i bladet er kun ansvarlige for egne synspunkter. Redaktøren har ansvaret for bladets indhold. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan tages til ind-tægt for foreningens holdninger. Men der er i bladet plads til alle synspunkter, hvis de er relevante og vil indgå i samtale. Hermed en invitation til dialog...

Fotos: Christian Eriksen: s. 1/forsiden. Glamsbjerg Friskole: s. 4. Øster-Jølby Friskole: s. 5. Uhre Friskole: s. 8 - 10. Colourbox: s. 13, 34 og 35.

Claudi Clausen: s. 16 - 19 og 22 - 23. Maria Boesen: s. 24 - 27. Lis Eriksen Toelberg: s. 31.

Claudi ClausenRedaktør

Pragmatik

De frie grundskoler er ligesom folkeskolen slup-pet for de grønthøsterbesparelser på 2% per år, som indgår i regeringens finanslovsforslag – og som ellers skal gælde for mange af statens drifts-områder med 2% besparelser for de næste fire år. Det er efterskolerne, højskolerne, gymnasierne, erhvervsuddannelserne, universiteterne ikke. Og heller ikke kulturlivet. Og mange andre offentlige områder.

De enkelte sektorer må selv foretage priorite-ringerne indenfor murene – foretage dem så at si-ge i eget hus. Der prioriteres ikke fra regeringens side. Detaljerne må de berørte selv finde ud af. Uden at slække på kvaliteten af ydelserne i øvrigt.

Der skal generelt spares, og mange bekostelige statsfinansierede investeringer i fremtidsprojekter annuleres – og overlades til markedskræfterne og det private initiativ.

Det betyder, at hvis en enkelt sektor mener, det vil få særlige og ugennemtænkte konsekvenser, så bliver argumentationen vanskelig, for den bliver så nødt til indirekte at argumentere for, at andre så sparer endnu mere, for målet for trimning af den offentlige økonomi er indiskutabelt (og ac-cepteret af de parlamentarisk afgørende partier). Hver sektor kommer derfor til at kæmpe for sig selv – og dermed i sidste ende mod hinanden.

"Jeg skal argumentere for, hvorfor jeg – og det, jeg beskæftiger mig med, er vigtigere end min nabo og det, han eller hun arbejder for og med."

Friskolerne er ligesom folkeskolerne friholdt for de generelle grønthøsterbesparelser. Men frisko-lerne bliver ramt på en anden måde. De kommer til at bøde for, at folkeskolerne i 2013 sparede en masse penge, fordi lærerne i en måned var lock-outede og derfor ikke fik udbetalt løn.

Friskolernes tilskud beregnes som 71% af udgif-ten til folkeskolerne tre år tilbage – d.v.s. for det kommende år i 2013. Men mange friskoler var ikke omfattede af lockouten. Organisationsgraden er ikke så høj som i folkeskolen. Og efter Under-visningsministeriets pålæg skulle friskolerne selv indhente de manglende timer ved at afholde dem efterfølgende. Det gjorde friskoler faktisk.

Konsekvensen blev bare, at de i 2016 efter det nuværende finanslovsforslag vil få reduceret deres tilskud - uden at have haft den samme re-duktion i udgifterne som folkeskolen. Friskolerne har efter "Genopretningspakken" allerede været gennem fire års ekstraordinær nedskæring i til-skuddet fra 75% til de nuværende 71% (af udgif-terne for en gennemsnitlig folkeskoleelev tre år baglæns).

Friskolernes protester mod beskæringen i 2016 er derfor anderledes begrundet end de andre uddannelsesområders. Problemet skyldes en uheldig konsekvens af sammenkoblingen mellem folkeskolens udgifter og friskolernes tilskud. Nor-malt fungerer det fint, men i en situation, hvor "normalt" bliver ekstraordinært, så bryder kob-lingslogikken sammen.

Men som den lille historie om Fejø og Fur (s. 6) vi-ser, så er det ind imellem muligt at få pragmatiske løsninger igennem tinget, simpelthen fordi politikere kan lytte og forholde sig konkret til dagligdagens problemer, når der skaffes rum – eller undtagelser – for det.

3Friskolebladet 10, 19. november 2015 3

Fusioneret friskole vokser.....................................5Fejø og Fur får måske egen skolelov..............6At bygge bro med Lego.................................8Nødvendigt med kompensation..........12

34

30

8

5

6

16

Rødding Friskole pioner i talblindhed.16Åben Skole......................................................22Friskolernes eget arkiv...................................30


Rundt omkring

Øster-Jølby

Rødding

Ollerup

Ringsted

Fur

19 skoler med i alt 28 7.-10. klasser har fra den 7. september til 6. no-vember samlet penge ind til anbragte børn i Danmark. Blandt skolerne er bl.a. Glamsbjerg Friskole, Klim Fri-skole og Roskilde Lilleskole.

Indsamlingen indgår i Børne-hjælpsdagens kampagne Ungdoms-værn. Børnehjælpsdagen støtter an-bragte og udsatte børn og unge.

De deltagende skoler har ud over det sociale engagement også skullet håndtere økonomien i forbindelse med indsamlingen. De har solgt mu-

leposer, som de har kunnet købe hos Børnehjælpsdagen, og de har afholdt mange andre aktiviteter, som kunne generere indtægter til plejefamilier og på børnehjem.

Forud for selve indsamlingen har Børnehjælpsdagen sammen med Fremtidsfabrik og Danske Bank holdt workshops på de tilmeldte skoler om økonomistyring, kampagnetil-rettelæggelse og informeret om de anbragte børns vilkår. Et gennemgå-ende træk ved de anbragte børn er, at de har været ude for omsorgssvigt.

En stor del af dem (66%) får ikke mere uddannelse end folkeskolens afgangsprøve, og kun 7% kommer i gymnasiet. Børnehjælpsdagens for-mål er at forbedre deres ressourcer.

Glamsbjerg Friskole afholdt et caféarrangement med salg af kaffe, kager og donerede effekter, ligesom det var muligt at købe ydelser som børnepasning og rengøring. Der var musik og dans, og en elev fortalte for første gang sin private historie som barn i en plejefamilie.

CC

Forstander Ejvind Rosenvang, Glams-bjerg Fri- og Efterskole, køber en

mulepose for en 50'er, som ubeskåret går til Børnehjælpsdagen.

Sponsorgaverne, som blev udloddet ved dagens tombola.Glamsbjerg Friskole.

Kagecaféen lørdag den 7. november. Glamsbjerg Friskole.

Skoler samler ind til anbragte børn og udsatte unge

Jerslev-Østervrå Friskole konkursJerslev-Østervrå Friskole har indgi-vet konkursbegæring, og skolen er lukket kort før den kunne have fejret 125-års jubilæum.

Elevtallet har været faldende gennem et par år og var endt med ni elever. De er nu alle begyndt på to andre friskoler eller folkeskoler i nærheden.

Skolen var arbejdsplads for to

lærere, skolelederen og ikke færre end syv flexjobbere.Skolens egen daginstitution røg med i konkursen, men startede op dagen efter igen som selvstændig institution.

Skolen var tilknyttet syvendedagsadven-tisterne.

Uhre

Buerup

Glamsbjerg

Fejø

Jerslev-Østervrå

Gråsten Friskole hedder nu Æblegaard Friskole.

Gråsten


Børnetallet falder på Mors ligesom mange andre steder i landet. Gen-nemsnitligt falder det med 14% om året på limfjordsøen. Ikke desto min-dre har Øster Jølby Friskole bygget ud med 323m2, der med tiden skal rumme hele overbygningen. Fore-løbigt er 7. og 8. klasse flyttet ind, og til næste år kommer 6. klasse til. Bygningen rummer også et fælles-rum.

Øster Jølby Friskole er vokset. Det er der to grunde til. Sidste år fusionerede Øster Jølby Friskole og Skallerup Friskole, hvilket med et slag øgede elevtallet. Endvidere har den lokale folkeskole mistet sin over-bygning, hvilket yderligere har været med til at øge elevtallet. På et år er elevtallet steget fra 161 til de nuvæ-rende 189.

I sin velkomst ved indvielsen af den nye skolebygning sagde skolele-der Marianne Svenningsen: " Ingen kunne for 2-3 år siden have forud-

sagt, at Øster Jølby Friskole ville væ-re nødt til at bygge til for at få plads til de mange kommende elever. Det var nærmest en absurd tanke i en tid, hvor børnetallet på øen falder mar-kant. Men takket være fremsynethed og mod lykkedes det for Øster Jølby Friskole at knække kurven og vende en langvarig elevnedgang til frem-gang. Det sammenlagte elevtal fra de to tidligere friskoler er faktisk steget med knap 28% fra januar 14 til i dag. Ved at fusionere de to friskoler sidste år fik vi bevist, at 1 + 1 ikke nødvendigvis behøver give 2. Ved at turde kaste os ud på dybt vand, stille spørgsmålstegn ved den måde, vi plejede at drive skole på og se på mulighederne i samarbejde frem for altid at fokusere på begrænsnin-gerne, så fik vi bevist, at man kan bibeholde og skabe ny vækst i land-områderne."

Borgmester Hans Ejner Bertelsen (V) fra Morsø Kommune klippede

den røde snor over og holdt indviel-sestalen. Han sagde bl.a.: "Når man som jeg sidder på den anden side af bordet og arbejder med tilpasninger og strukturer, ville det være lettere at stille regneark op uden friskoler. Men alt skal ikke stilles op i regne-ark. I er også en virksomhed, der gi-ver omsætning og arbejdspladser, og det er jo lige det, vi efterspørger. Og hvor var Mors uden den frihedstrang og virkelyst, som friskolerne også repræsenterer?"

Afstanden mellem den tidligere Skal-lerup Friskole og Øster Jølby Friskole er fire kilometer. Øster Jølby Friskole er Jyllands ældste friskole. Den er fra 1861, men heller ikke Skallerup var nogen årsunge. Den blev oprettet i 1868.

Øster Jølby Friskole er den første fusionerede friskole i nyere tid.

Måske kan idéen bruges andre steder?

CC

Fusioneret friskole vokser trods faldende børnetal i området

Borgmester Hans Ejner Bertelsen under indvielsestalen.


Fejø har med sine 426 beboere sin egen folkeskole, men så besluttede Lollands Kommune at nedlægge den. Den kunne ikke svare sig. Og fejbattingerne (det hedder de sørme) troede, de kunne få dispensation fra friskolelo-vens krav om mindste elevtal.

Det er første år på 14 elever, andet år på 24 og fra tredje år på 32 elever (og så skal de være fordelt på en særlig måde). Men Fejø Skole har kun 12! På det grund-lag kunne Fejø ikke oprette en friskole med statsstøtte. Men Fejøbeboerne henvendte sig til politikerne (den tidligere regering) og mødte forståelse fra undervisnings-minister Christine Antorini (S) og by-, bolig- og landdi-striktsminister Carsten Hansen (S) for øens helt særlige situation. Børnene ville være henvist til at tage færgen og bus frem og tilbage for at komme i skole på Lolland.

Den såkaldte Tvind-lov forhindrer, at der kan oprettes filialer af frie grundskoler, så den mulighed var blokeret, og den blokering ville politikerne ikke fjerne. Men viljen var god, og der blev strikket en helt ny lov sammen, eller rettere sagt "en lov om ændring af lov" om friskoler og private grundskoler.

Der blev fremsat forslag om, at man på 27 konkrete og navngivne småøer kunne oprette en filial af en fri grundskole i samme kommune, som øen var del af. Det ville løse problemet for Fejø – for lovændringen ville sand-synligvis ikke komme til at omfatte andre end de 12 børn på Fejø. Horslunde Realskole på Lolland ville gerne drive skolen på Fejø som filial. Udgifterne skulle kommunen betale, så kommunerne ikke kunne begynde at spekulere i at "privatise-re" skoledriften.

Eneste problem var tiden, indtil filialskolen kunne lovliggøres og dermed blive financieret. Indtil da drives Fejø Skole som en fri grundskole uden offentligt tilskud. Beboerne har samlet de 400.000 kr. sammen, som skulle kunne holde skolen oven vande, indtil loven forventeligt bliver vedtaget i begyndelsen af 2016.

Forslaget har været til førstebehandling og har været sendt til høring.

Men da man havde studeret det på Fur, som har en lille friskole, fik friskolefolkene noget at tænke over. Elevtallet på den lille friskole ser ud til at blive på 32 til næste år, men kommer der til at mangle bare én, ryger statstil-skuddet, for 32 er mindstekravet året efter. Og på Fur er der ingen oplagte friskoler på Salling at blive en afdeling af. Det er heller ikke sikkert, at mulige partnere vil være interesserede. Fejø-ordningen var på trods af de bedste hensigter strikket så specifikt sammen til de 12 børn på Fejø, at beboerne på Fur ikke kunne få glæde af den. Bestyrelsen med bestyrelsesformand Knud Peder Jensen

i spidsen kontaktede lokale politikere, henvendte sig til ministeren, som i mellemtiden var blevet til Ellen Trane Nørby (V), og mødtes endda med seks politikere på Chri-stiansborg, hvor øboerne kunne forelægge deres sag.

Minister for Børn, Undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby, var positiv.

Inden andenbehandlingen af forslaget i november skrev hun til alle partiernes undervisningsordførere, at hun ville justere lovforslaget:

"så der indføres en permanent ordning, hvor eksisterende frie skoler på de 27 småøer fremover vil kunne fortsætte med ned til 24 elever mod lovens højere krav i dag".("Undervisningsordførere for samtlige partier i FT, 30. oktober, 2015)

Det interessante er begrebet "eksisterende frie skoler på de 27 småøer".

De 27 småøer er: Aarø, Agersø, Anholt, Askø inkl. Lilleø, Avernakø, Baagø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Drejø, Egholm, En-delave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø og Venø.

Den eneste småø overhovedet, der har en "eksisterende fri grundskole er Fur! Ingen af de andre øer har friskoler. Kun otte har overhovedet en folkeskole, så det er en til-føjelse til lovforslaget, som kun gælder Fur Friskole.

Hvis loven bliver vedtaget, hvad der er gode chancer for, så får Fur og Fejø dermed deres helt egen lov, som sandsynligvis aldrig kommer til at gælde for andre.

Fejø-modellen med en afdelingsskole under en anden fri grundskole i samme kommune kan teoretisk tænkes at opstå et andet sted, selv om det ikke er sandsynligt, mens Fur-forslaget aldrig vil kunne tænkes at danne præ-cedens for noget som helst.

Der foregår andet lovgivningsarbejde end det omkring finansloven, selv om man ikke skulle tro det. Fejø-Fur-loven adskiller sig ved tilsyneladende at kunne glide igennem uden den store ballade. Den er blevet til i kraft af konkrete, lokale mennesker med et problem, som de har henvendt sig til politikerne med. Og som der åben-bart er vilje til at løse selv henover et regeringsskifte.

Jeg synes, det er en dejlig, opløftende historie om fol-kestyre, når det er bedst...

Claudi Clausen

Fejø og Fur får måske helt egen skolelov

Friskolebladet 10, 19. november 20156


Clio

Komplette digitale læringsportaler til dine fag

8:35 PMClio Online

Med årsplaner opbygget efter forenklede Fælles Mål

... eller prøv den gratis i 30 dage på clioonline.dk

Klik på din favoritportal

PRØV GRATIS WEBINAR KURSER LOG IND

§

Komplette digitale læringsportaler til

8:35 PM

Med årsplaner opbygget efter

LOG IND


Ankomst til IndienTorsdag d. 8. oktober stod Kent Lykke, Jannie Jakobsen, Line Lybke Jeppesen og jeg, Stine Brørup Kri-stensen, op midt om natten for at be-give os på den lange rejse til Indien. En rejse, som varede næsten et døgn, inden vi ved midnatstid lokal tid landede i Chennai Airport. Her blev vi modtaget – først af varmen – si-den af en delegation fra ALC School Project, som heldigvis var sendt for at hente os. I Indien gør de meget ud af at give deres gæster en ordentlig velkomst, så vi blev udstyret med flotte blomsterkranse af hyacinter. Som de høflige gæster vi var, beholdt vi de lettere ildelugtende kranse om halsen på hele den fire timer lange køretur fra Chennai til Siloam, hvor vi skulle indkvarteres. Det var først senere, vi erfarede, at hvis man ikke tager kransen af med det samme, er det, fordi man synes, man er fin på den…

Trafikken i Indien er et kapitel for sig. Hvor vi i Danmark har valgt at organisere det hele lidt ved bl.a. kun at køre i den ene vejbane, med min-dre der er frit udsyn til overhaling uden modkørende, kan man i Indien løse alting ved at dytte. Derfor var der ikke nogen af os, som fik sovet på den lange køretur til Siloam – vi turde simpelt hen ikke!

Om ALC School ProjectALC School Project er kort fortalt et projekt, som oprindelig blev søsat af danske missionærer. Det er sta-dig den lutheranske kirke, som er i centrum for projektet, om end langt de fleste børn i skolerne naturligvis er hinduer. Projektet driver ca. 100

At bygge bro med LegoUhre Friskole i samarbejde med indiske skoler

af Stine Brørup KristensenLærer ved Uhre Friskole

Har du en knallert – ja, så har du også en varebil.Elefanten velsignede os, da den fin 10 rupees i snablen.

Vi modtages traditionen tro med blomsterkranse, da vi ankommer til Siloam.


skoler med i alt ca. 20.000 elever, herunder en del kostskoler, som er nødvendige, da mange indere må migrere til storbyerne for at få ar-bejde. Derudover er der forskellige andre projekter, som kvindegrupper, børneparlamenter, broskoler for børn, som har arbejdet i stedet for at gå i skole, børnehaver mm. Alt sam-men for at forbedre levestandarden i det store fattige område af Indien, som projektet opererer i.

Projektet er støttet af bl.a. Dan-mission, og i 2010 gik Legofonden ind i projektet. Det betyder, at der bliver arbejdet med Lego på alle skoler. Fire steder er desuden udvalgt som resursecentre. På centrene er der computere og dermed mulig-hed for at arbejde med robotter og programmering. Desuden kommer

elever og lærere fra andre skoler og bliver undervist. Centrene har til-knyttet specielt uddannede lærere, som er blevet undervist af konsulen-ter fra Lego.

Vores skolebesøgVi besøgte i løbet af vores ophold alle fire resursecentre samt en lille landsbyskole. Alle steder arbejdede eleverne ivrigt med Lego. I begyn-delsen havde vi svært ved at vurde-re, om undervisningen var meget lærerstyret, eller om børnene faktisk fik mulighed for at prøve sig frem, eksperimentere og være kreative. Heldigvis viste det sig, at når børn får et redskab som Lego mellem hænderne, så er fantasien umulig at stoppe. Lærerne ville så gerne vise os, hvad deres elever kunne, så i

begyndelsen så vi mange færdige produkter. Vi var mere interesserede i at se, hvordan børnene kom frem til resultatet, og så tog Line over og underviste en flok indiske børn. Ja, og så var det jo, at de fik Lego-lyset i øjnene…

Alle steder blev vi mødt af glade elever og engagerede lærere, og det var en fornøjelse at se, hvordan bør-nene nød at gå i skole. Mange kom fra meget fattige kår, mange havde forældre, som var analfabeter og levede af meget simpelt landbrug. Med børnenes mulighed for at få en god uddannelse er der håb om, at skellet mellem rig og fattig i Indien måske kan udligne sig lidt – i hvert fald for disse børn. Selv om under-visningen i Indien er meget styret af et fastsat curriculum, så var under-

Førskolebørn på Siloam arbejder med LEGO. På et af ressourcecentrene arbejdes der med NXT-robotter.


visningsmetoderne meget lig vores med gruppearbejde, værkstedsun-dervisning og frie opgaver. Den stør-ste forskel var i virkeligheden nok, at de mange steder sad på gulvet og var 50-60 elever i klasserne!

Andre besøgMed fuldt program fra tidlig morgen til sen aften nåede vi på vores korte tur at opleve mange af ALCs projek-ter. En stor oplevelse var et besøg i en lille landsby, hvor kvindegruppen og børneparlamentet var samlet. Her undervises der bl.a. i kvinders og børns rettigheder. Kvindegrup-pen havde udviklet en sæbe, som de solgte, og børnene havde bl.a. skaffet penge til renoveringen af landsbyens offentlige toilet. Vi fik det indtryk, at grupperne virkelig blev taget alvorligt, og børneparlamentet kommunikerede direkte med de lokale politikere. En af dem havde endda den målsætning at blive lan-dets præsident, når hun blev voksen.Kort fortalt var vi også inviteret på middag, hvor værten ikke selv sad med til bords, vi var på fornemt besøg hos biskoppen, vi var på det lokale (og ret kaotiske) marked, vi besøgte pigekostskolen, hvor vi bo-ede – et sted med 749 piger fra 5-18 år. De sov i øvrigt på gulvet, 100 i hver sovesal, og deres personlige ejendele kunne rummes i et skab på 50 x 50 cm.

Vi tog den lange køretur til Tran-kebar, hvor vi blev godt klædt på til den kommende historieunder-visning. Vi så store templer i byerne og masser af indisk landbrugsland i løbet af de mange, mange timer vi tilbragte med kørsel. Til sidst var

vi slet ikke paniske længere, når vi overhalede rundt i sving eller de mange scootere måtte ud i rabatten for at vige for større køretøjer.

SamarbejdeVel hjemme igen er vi klar til at på-begynde samarbejdet med skolerne i Indien. Vi har udvalgt nogle stykker, som kunne være interessante at ar-bejde med. Her har besøget været grundlaget. Der er ingen tvivl om, at lysten til at samarbejde er der alle steder, men rent praktisk kan det jo kun lade sig gøre, hvis skolen har computere og internetforbindelse, så det er bl.a. det, som ligger til grund for vores valg. Vi har også lært nogle lærere at kende, som vi fik et begyn-dende venskab med. Måske kan de engang besøge os i Danmark?

Vi påtænker selvfølgelig et Le-go-samarbejde. Her kan elever og lærere udveksle opgaver og komme med gensidig inspiration. På mel-lemtrinnet og i indskolingen vil vi gerne have kulturel udveksling i gang. Sproget kan være en barriere for de små, men meget kan kom-

munikeres gennem billeder. I første omgang skal vi have et overblik over vores 300 billeder, så vi kan fortælle om turen til morgensang.

Det er svært at samle en uges oplevelser i en enkelt artikel. Indien var så markant anderledes end alt, vi ellers er vant til. Det var kontra-sternes land. Foran alle døre var der pænt fejet og tegnet flotte symboler, men mellem alle huse flød det med affald. Det var meget varmt og med en luftfugtighed så høj, at sveden drev af os, men på alle offentlige be-søg var airconditionen skruet ned på iskold. Vi hørte om børns rettigheder, mens et lille barn blev slået af sin far i huset bagved. Det er et land med smukke, farvestrålende kvinder, små glade skolebørn med lange fletnin-ger, hele familier på en scooter og køer, geder, hunde og aber vandren-de på gaderne mellem folk og trafik. Nå ja – og så er det et land med temmelig stærk mad.

Vi nåede alle at få Indien under huden, og vi glæder os til at formidle denne kultur videre til børnene, som måske får sig en indisk ven for livet.

En gruppe piger fra 5. klasse arbejder med at forstå noget om Paris. Som det

ses også Pariserhjulet.

Undervisningen foregår både inde og ude. Temperaturen er ens. Kun de ældste elever sidder ved borde og stole.


Dansklærerforeningen

r

Dansklærerforeningens Forlag ejes af Dansklærerforeningen. Vi udgiver skønlitteratur og undervisningsmaterialer til dansk i hele uddannelsesforløbet. [email protected] – 33 79 00 10

EFTERÅRSNYHEDER FRA DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

FIRE NYE BØGER MED LÆSEFIDUSENDa læsefidusen var lilleHer bor LæsefidusenLæsefidusen har fødselsdagLæsefidusen hjælper tilTil hver læsebog hører en lille skrivebog.

Til Børnehave, 0. klasse

OTTO OG LEA PÅ HYTTETURAf Charlotte KarrebækOtto og Lea på hyttetur er fjerde bog om Otto og Lea.Lydlette læsebøger. Kan anvendes som fælles læsebog eller som selvstændig læsetræning.

Til 1.-2. klasse

SÆT SPOR VILD MED REALITYAf Stine Kuntz & Jeppe ZabelSæt spor. Vild med reality er et let- tilgængeligt materiale til 7.- 9. klasse om genren reality-tv.

Til 7.-9. klasse

LÆS LYDLET 0Af Dorte Sofie Mørk Emus Fru Spå kan spå, Jons blå tå, Alis is.Ny serie af små læse- bøger til den allerførste læsning.

Til 0.-1. klasse

Erobringen4. bind i serien om

Max MoFo.

Expedition Whiteout

3. bind i serien omMax MoFo.

Til 5.-8. klasse

FAGTEKSTER FANGERLæs og skriv fagtekster i

5.-6. klasseAf Joy Lieberkind

Fagtekster fanger er et fokuseret materiale der

støtter eleverne både i at forstå fagtekster, og i at

opbygge og formulere egne fagtekster.

Til 5.-6. klasse

SJÆLEFREDaf Mette Klint

Ditte har en særlig evne. Hun kan se ting flytte rundt, høre

fodtrin og en pigestemme synge fraet aflåst værelse.

Til 6.-10. klasse

UNDERVÆRKaf Malene BendixIda og Martha er på en usædvanlig sommerferiepå Livø. Underværk er den femte bog i EKKO-serien, der kobler fiktion og fakta. Med serien kan litteraturarbejdet gå nye veje

Til 6.-10. klasse

MAX MOFOAf T.B. Rottbøll

KØBES I SHOPPEN

PÅ DANSKLF.DK


.

Af Peter Bendix Pedersen Formand for Dansk Friskoleforening.

Nyt fra

Lockouten rammer friskolerne i 2016Friskolernes statstilskud beregnes på udgifterne i de offent-lige skoler tre år tidligere. Derfor er vi i 2016 udfordret af konsekvenserne af den lærerlockout, som folkeskolerne var omfattet af i 2013. Lockouten sparede folkeskolerne for en måneds lærerlønninger, hvilket resulterer i ca. 1.250 kr. pr. elev i friskolerne i 2016 - eller samlet 135 mio. kr. for alle friskoler og private grundskoler.

Allerede meget tidligt i 2015 har vi gjort politikere, tidligere undervisningsminister Christine Antorni, em-bedsmænd og andre relevante opmærksomme på denne problemstilling, og alligevel står vi nu i en situation, hvor der blot henvises til, at friskolerne og de private grund-skoler har et stort samlet overskud, hvorfor vi allerede har pengene og derfor ikke bør have kompensation.

Det sker blandt andet med henvisning til, at skolerne fik lov at beholde statstilskuddet for alle måneder i 2013 med den besked, at friskolerne til gengæld var forplig-tede til at indhente den aflyste undervisning og sikre, at undervisningen »står mål med folkeskolen«. En intern analyse i Dansk Friskoleforening viser, at størsteparten af friskolerne efterfølgende har efterlevet dette krav. I øvrigt var ca. 10% af friskolerne slet ikke omfattet af lockouten, fordi deres lærere ikke er organiserede.

Sektoroverskuddet i 2014 sender dog et alarmerende signal, idet 176 friskoler havde underskud. Sektoren som helhed havde i 2014 en overskudsgrad på 0,9%, hvilket i sammenligning med andre sektorer er meget lavt. Faktisk bør man pejle efter en overskudsgrad på 2%.

Kompensation er nødvendig - og rimeligSker der ikke en kompensation af lockoutens uheldige – og urimelige - konsekvenser, er det åbenlyst, at en del friskoler må gå 2016 i møde med udsigt til svære økono-miske betingelser. Det er ikke et nyt perspektiv, da frisko-lerne de sidste år er blevet udfordret på deres evne til at effektivisere, rationalisere og spare på omkostningerne. Det sker med klar bevidsthed om, at det ikke må gå ud

over den pædagogiske kvalitet – også selvom det kan være vanskeligt at opnå den balance, uden at det bliver et for stort kompromis.

For friskoler i landdistrikterne er der endvidere ikke nødvendigvis grundlag for et øget elevoptag, der kan gø-re en økonomisk forskel. Elevgrundlaget er ganske enkelt ikke større. Dertil kommer kendte vanskeligheder med at opnå tilpas kreditværdighed i banker og kreditforeninger. I den finansielle verden er pejlemærket som regel ikke blot 2% i overskudsgrad – men mindst det dobbelte – el-ler mere.

Friskoler ikke omfattet af omprioriteringsbidragetHeldigvis er friskolerne fritaget for den generelle bespa-relse – det såkaldte omprioriteringsbidrag, der iværk-sættes med 2% besparelse hvert år fra 2016 til 2019. Det finder vi helt rigtigt og selvfølgeligt, da friskolernes økonomi i de sidste 5 år har været udsat for nedskærin-ger. Med vedtagelsen af genopretningspakken i 2010 er tilskuddet nedsat fra 75% til nu 71% af udgifterne i fol-keskolen. Når folkeskolen i samme periode har foretaget besparelser, så bliver også disse mærkbare i tilskuddet til friskolerne.

Det er også kun rimeligt, at friskolerne friholdes, da kommunerne er pålagt et omprioriteringsbidrag på 1% de kommende år. Det må derfor forventes, at dette bi-drag også vil omfatte udgifterne til folkeskolen, og derfor bliver friskolernes statstilskud også berørt af disse poten-tielle besparelser.

Friskolerne yder deres bidrag til den fælles samfunds-økonomi, og det er rigtigt, at friskolernes tilskud baseres på udgifterne i folkeskolen.

Larmen høres på ChristiansborgPolitikere og embedsmænd er klædt på med diverse fakta og informationer om friskolernes aktuelle situation. Der lyttes også til argumenterne, ligesom alle kan se konsekvenserne. Liberal Alliance har som det eneste par-ti i deres forslag til finansloven fremsat et klart og tydeligt

Nødvendigt med kompensationFinanslovsforhandlingerne er i gang, og både foreningen og lokale initiativer har arbejdet målrettet efter at sikreen kompensation til friskolerne.


ønske om at tildele yderligere midler til friskolerne – og ved denne finanslov tage et skridt i den rigtige retning, for derefter i de følgende år at opnå yderligere økono-misk støtte til friskolerne.

I Dansk Friskoleforening er vi meget tilfredse med den-ne holdning, da vi finder det absolut nødvendigt at den såkaldte koblingsprocent (det procentvise forhold af de samlede udgifter i folkeskolen) bør hæves igen, så det bli-ver muligt for friskolerne at sikre investering i pædagogi-ske læremidler, læringsmaterialer, kompetenceopbygning, renovering og vedligeholdelse, løn- og arbejdsforhold og ikke mindst en nedsættelse af skolepengebetalingen, så

det er muligt for alle uanset økonomisk formåen at væl-ge frit mellem de forskellige skoletyper.

Flere andre partier har tilkendegivet en positiv holdning til vores argumenter, hvorfor vi kan have en forventning om, at forslaget vil blive behandlet som en væsentlig del af de igangværende forhandlinger. Rigtig mange forældre, bestyrelser, skoleledere, lokalpoliti-kere og andre med hjerte for friskolerne har gennem medier, møder og anden kommunikation nuanceret forholdene gennem deres daglige praksis på skolerne. Der er lavet larm, og det bør politikerne lytte til og re-agere på.

Verden forandrer sig – og det gør Dansk Friskoleforening ogsåI de senere år er der sket mange forandringer i Dansk Friskoleforening: generationsskifte, opbygning af Frisko-lernes Hus, flytning af sekretariatet, ny organisering af foreningens virke, udvidelse af medarbejderstaben, fusi-on med Lilleskolerne osv. Samtidigt forandrer verden sig omkring os i lynende fart, og skoleområdet har fået stor opmærksomhed ikke mindst qua folkeskolereformen.

Det kræver blot endnu mere tydelighed omkring Dansk Friskoleforenings formål og virke, så vi kan sikre friskolerne i fremtiden gennem en vital formålsbeskrivel-se, målrettet rådgivning, strategisk-politisk virksomhed og forpligtelse på at tage del i folkeoplysningen.

Styrelsen har derfor iværksat en proces med det formål at tydeliggøre foreningens formål, vision og mission.

En sådan proces styrker samtalen mellem de politisk valgte, medarbejderne i Friskolernes Hus og foreningens

medlemmer. Processen kan også skabe øget bevidst-hed om de ressourcer, der er til rådighed i alle dele af Dansk Friskoleforening.

Fremlæggelse på landsmødetStyrelsen arbejder med visionsprocessen i løbet af efteråret, og vi har en ambition om at præsentere for-eningens vision, mission, mål og strategi ved Lands-mødet den 30. april og 1. maj 2016.

Første præsentation af arbejdet bliver dog præsente-ret ved dialogmøderne i februar 2016. Det vil give alle en mulighed for at indgå i en samtale om styrelsens formuleringer, så disse kan kvalificeres yderligere in-den landsmødet.

Det er vores håb, at formuleringerne af foreningens vision, mission, mål og strategi kan forpligte os på fælles aftaler og retninger, så Dansk Friskoleforening kan gå styrket ind i fremtiden.

Hvad er sagen?Dansk Friskoleforening har igangsat en visionsproces, der skal være med til at styrke foreningens position og prioriteringer.


" Det manglende tilskud kommer til at gøre ekstra ondt på os, da vi indhente-de de manglende undervisningstimer i det efterfølgende skoleår. Men efter folkeskolereformen underviser vi end-nu flere timer end tidligere. Jeg tror, der er nogle friskoler, der kan komme i problemer og muligvis også må lukke på grund af nedgangen i tilskuddene."

Kristian LundKonstitueret skoleleder ved Lemvig

Kristne Friskole(Folkebladetlemvig.dk (Abonnementsområde), 15.

oktober 2015 )

"Jeg har svært ved at forstå, at man

kan beregne noget ud fra en så ekstra-

ordinær begivenhed som en lockout.

Desuden skete der jo det, at skolerne

efterfølgende blev bedt om at skrue op

for antallet af fagtimer for at forhindre

et efterslæb, og det gav jo øgede ud-

gifter i både 2013 og 2014.

Det er noget sort for mig."Jakob Schmidt

Skoleleder ved Odder lille Friskole(Stiften.dk (Aarhus Stiftstidende),

19. okt. 2015)"Næste år får alle friskoler mindre i statstilskud, fordi Kommunernes Landsforening i 2013 ikke kunne blive enig med Danmarks Lærerfor-ening om den nye folkeskolereform. Lærerne blev lockoutet, hvorefter kommunerne sparede penge til deres løn. Men da statstilskuddet beregnes ud fra, hvad kommunerne har brugt på folkeskolen tre år forinden, får frisko-lerne nu regning for en konflikt, de slet ikke var del af. Nogle friskolelære-re var også medlem af Danmarks Læ-rerforening og omfattet af lockouten. Alligevel gennemførte friskolerne i stor udstrækning undervisningen."

Søren HansenBestyrelsesformand ved Eckersberg

Børneunivers(Jydske Vestkysten, 5. nov. 2015)

"Jeg tror, der bredte sig en for-ventning om, at når vi nu lavede et regnestykke, der dokumenterede, at børnene fik den undervisning, de skulle have, så var tingene i orden, og så forventede vi ikke, at der skete mere."Frands BruunSkoleleder ved Blåbjerg Friskole(Jydske Vestkysten, 18. okt., 2015)

"Nogle gange tænker jeg, om der er

nogen, der vil af med os friskoler, og

der er nok nogle, der vil spørge, hvad

man skal med friskolerne. Men vi er

forskellige tilbud, og vi mener, at der

bør være noget at vælge mellem. Jo

større udbud af skolemuligheder vi

har, jo lettere er det at trække folk

hertil". Thomas Gravesen

Bestyrelsesformand for

Resen Friskole

(Dagbladet Ringkøbing-Skjern, 16. oktober 2015

Fald i tilskud i 2016 udløser protest fra udkantenMange friskoler har engageret sig politisk mod, at finansloven for 2016 kommer til at koste dem dyrt p.g.a. af lockouten i 2013. Der er afholdt møder, kontaktet lokalpolitikere, men også sendt breve til ministre. Aktiviteten har været størst i Jylland, mest mod vest og nordpå. Lokalpressen har fulgt op, for friskoler handler også om lokalpolitik. Den 16. november er der debatmøde på Vedsted Friskole (9440 Aabybro) fra kl. 18.30 - 20.00 om, hvad forslaget betyder for skole- og landdistriktpolitikken i Danmark.

Presseklip


Åbent brev til undervisningsminister Ellen Trane Nørby

Kære Ellen Trane NørbyJeg skriver, fordi vi er meget bekymrede for vores

fremtid i Skovlund.Klassisk historie: Lille landsby med 500 indbyggere.

Friskole i gang på 4. år. Friskole med 69 elever fra 0. -

9. kl. Gensidigt afhængighedsforhold mellem landsby

og friskole. Friskole med få og lave lønninger. Friskole

med meget frivilligt arbejde. Vi har kæmpet os i gang

– stort engagement, men det gav underskud de første

3 år. I år havde vi budgetteret med et mindre overskud

– det er nu ædt op af dispositionsbegrænsningen, der

kom midt i regnskabsåret!Koblingsprocenten er nede på 71% og nu kommer

så næste økonomiske udfordring – endnu en finanslov

med store besparelser til de frie skoler. Med samme

elevtal som i år, vil vi modtage 92.526 kr. mindre –

svarende til 1.340 kr. mindre pr. elev.

Hvor skal vi hente pengene?Skal det koste 1.340 kr. mere pr. elev/år? Skal vi sluk-

ke for strømmen? Skal vi lukke friskolen?Besparelsen er urimelig – set med jyske øjne! Vi

sparede ingen penge i lockouten, så hvorfor skal vi

betale prisen nu?De frie skoler løfter et stort socialt og kulturelt

ansvar. Vi er med til at gøre en forskel. Vi brænder

for det, vi laver. Vi tror på friskolens værdier og dens

begrundelse. Vi er fagligt dygtige. Vi kan inkludere

rigtig mange elever. Men vi møder stor modvind! Det

er meget op ad bakke for os. Alle partier har siden

1999 været enige om, at de frie skoler skal spare. Det

har vist været på finansloven hvert eneste år, siden jeg

startede i 1999. Det er rystende!Jeg er bekymret for det frie valg i Danmark. Jeg er

oprigtigt bekymret, fordi der måske er en skjult poli-

tisk dagsorden – er der mon for mange børn og foræl-

dre, der vælger de frie skoler?Eller tager jeg fejl – er der politisk vilje og en be-

vidsthed om, at de frie skoler faktisk løfter, bidrager og

tager ansvar?Ingen partier har endnu haft modet og viljen til at

stoppe denne negative udvikling. Men det er mit håb,

at denne udvikling en dag vil vende, fordi nogle poli-

tikere får øjnene op for de frie skolers værdi.

Hvem bliver de første?

Venlig hilsenJette Bech Mathiesen

Skoleleder på Skovlund Friskole

Minister sender ingen penge til Skovlund Friskole

I et svar på Skovlund Friskoles åbne brev til undervis-ningsminister Ellen Trane Nørby lufter ministeren de gode hensigter, men åbner ikke for ekstra tilskud.Der er intet konkret tilsagn om en form for økonomisk kompensation – altså ekstra penge – på vej fra Mini-steriet for Børn, Undervisning og Ligestilling til Skov-lund Friskole. Friskolen må nøjes med et løfte om, at undervisningsminister Ellen Trane Nørby vil være op-mærksom på, hvordan friskolernes økonomi udvikler sig. Hun undlader heller ikke at gøre opmærksom på, at landets friskoler netop på grund af lockouten i 2013 fik et ekstraordinært stort overskud.

Det fremgår af et brev, som Ellen Trane Nørby har sendt til friskolen. Brevet er et svar på et åbent brev, som skoleleder Jette Bech Mathiesen i oktober sendte til ministeren.

"Reduktionen i 2016 skal ses i lyset af, at de frie grundskoler i 2013 – ligesom kommunerne – generelt havde en besparelse på lønudgiften til de lockoutede lærere på deres egne skoler. De frie grundskoler har ikke skullet tilbagebetale tilskud som følge af denne besparelse. I 2013 havde de frie grundskoler således et ekstraordinært stort overskud på 240 mio. kroner. Overskuddet var 50 procent højere end i 2012 sva-rende til 80 mio. kroner," skriver Ellen Trane Nørby i sit brev til Skovlund Friskole. Hun giver dermed et vink med en vognstang om, at friskolerne kunne have hensat af overskuddet, så der var penge til at dække det forventeligt lavere tilskud tre år senere – i 2016.

Men det giver ikke mening for Skovlund Friskole. Fri-skolen i Skovlund blev netop etableret året før, i 2012, og Skovlund Friskole havde ikke noget overskud i dens første hele driftsår, fortæller friskolens leder, Jette Bech Mathiesen:– Det var ikke muligt. Og jeg ved ikke, hvilke skoler der har givet overskud. I hvert fald ikke hos os. Vi hav-de ikke overskud på grund af lockouten, vi skulle der-imod dokumentere, at de timer, som blev aflyst, skulle indhentes senere. På Skovlund Friskole var det under halvdelen af lærerne, der var lockoutet, så vi havde udgifter og havde ikke mulighed for at lægge noget til side, siger Jette Bech Mathisen.

(Ugeavisen.dk. Martin Wilde 09. november 2015 kl. 12:42. Ugeavisen.dk er et samarbejde mellem 18 uge-

aviser i Syd- og Sønderjylland)


9Rødding Friskole ligger i front inden-for arbejdet med talblindhed (dyskal-kuli). Talblindhed er en lidt overset funktionsnedsættelse i modsætning til ordblindhed. Den anses af mange forskere for overvejende medfødt, men friskolen har gode resultater med at forbedre de talblindes fær-digheder under skolens fokus på Matematik for Livet.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling er ved at færdiggøre en test for talblindhed, der forventes at være klar i foråret 2016.

Ministeriets projektgruppe for testen besøgte inden sommerferien Rødding Friskole, som er den grund-skole i Danmark,. som har mest er-faring med en målrettet indsats mod talblindhed.

Et pionerarbejdeEfter besøget skrev Bent Lindhardt, der er formand for Foreningen Dansk Special Pædagogik, og medlem af projektgruppen:

"Det var os en stor fornøjelse at opleve to dedikerede lærere, som forsøgte at finde en undervis-ningspraksis og et udviklingspro-gram, som kunne hjælpe elever med vanskeligheder i matematik – herunder mulig talblindhed. Jeg mener ikke, det er for langt at gå at tale om pionerarbejde i feltet – og både undertegnede og Per-nille [Pind] havde en interessant samtale med lærere, som var inde i sagerne, så vi kunne drøfte på et didaktisk kvalitativt højt niveau,

samt fik muligheden for at inter-viewe et par elever – som vi også fandt interessante."

Talblindhed er mange tingDe to dedikerede lærere, som Lind-hardt omtaler, er Mette Elam og Hel-le Ørts Johnsen. De er hovedkræfter-ne bag arbejdet med talblindhed på Rødding Friskole. Alle børnene bliver testet en gang om året i matematiske færdigheder for at kunne igangsætte en tidlig indsats. Der oprettes fokus-hold, hvor de talsvage i små hold i omkring 10 uger får 20 minutters individuel undervisning om ugen i netop de færdigheder, de mangler.

For talblindhed er ikke bare tal-blindhed. Det er helt specifikke fær-digheder, der volder problemer. De kan så blokere for andre områder, som eleverne ellers ikke har vanske-ligheder med. En elev kan således have store problemer med de grund-læggende regnearter, men ikke med f.eks. trigonometri, men problemer-ne med de første kommer let til at blokere for det andet. Mange talblin-de klarer sig fint i de øvrige fag.

Matematik er grundlæggende et perceptionsfag. Man skal forstå, hvad man laver. Man arbejder med ting, man ikke kan se, men kun har i hovedet.

Det vigtigste er arbejdshukom-melsen. Skal man lægge fire tal sammen, skal man kunne huske delcifrene, når man tager det næste tal og lægger oveni. Har man en god intelligens, men en dårlig arbejds-

hukommelse, er der mange simple opgaver, man ikke kan løse.

OverlevelsesstrategierI modsætning til traditionel matema-tikundervisning, hvor eleverne ofte sættes til at terper det, de ikke er go-de til, så drejer det sig for Mette og Helle om at finde ud af, hvad det er, eleverne er gode til, og hvor det er, vanskelighederne er. Helle fortæller, at det først og fremmest drejer sig om at sige til dem: "Du er ikke dum. Du kan bare ikke finde ud af mate-matik. Og ikke engang al matematik, for det er noget helt specifikt, du har svært ved".

De talblinde skal vedkende sig deres vanskeligheder og fx have lov til at bruge regnemaskine – også

Rødding Friskole pioner indenfor talblindhedMatematik for Livet

Af Claudi Clausen

Skoleleder Jens Harald Christiansen og lærerne Helle Ørts Johnsen

og Mette Elam.

1 ½


½

dig. Hvis du er en flygt, så går du ud og tisser. Eller folk sidder og spid-ser blyanter eller ordner hår. Sådan nogle strategier har de. Og dem, der kæmper, kommer let op at slås med deres kammerater. Og prøver man at hjælpe dem, så får man den der med

at være den mest elendige lærer."Mette: "Vi italesætter det overfor

dem, så begynder de at slappe af – og så begynder det at gå fremad. En del af arbejdet handler om stress-håndtering".

i andre fag end matematik, for tal støder man på alle steder. De skal lære at bede om hjælp og lade væ-re med at skjule, når der er tal, de ikke forstår. Og så skal de først og fremmest aflægge sig de mange for-svarsmekanismer, som de som oftest har opbygget for at dække over deres vanskeligheder.

Helle: " Vi har jo alle sammen det med "flygt, kæmp eller frys". Hvis du er en kæmper, så et det tit dig, der sidder og diskuterer med læreren: "Hvorfor er det, vi skal det her?" Bliver sur og river papirerne i stykker. Hvis du er en frys-person, så sidder du og prøver at gemme

Mia fra 1. klasse arbejder med strategier til at kunne gennemskue, hvilken figur der er præcist magen til.

Malena fra 1. klasse øver sig i at danne bestemte mønstre og arbejder dermed med sin fornemmelse for det rumlige

Foku

shol

det s

pille

r Sw

ish o

g

træne

r der

ved

både

per

cept

ion

og a

rbej

dshu

kom

mel

se.

7%

147,6237425

85


20 minutter om ugenAlle elever på Rødding Friskole bliver testet en gang om året i mate-matik. Testene tager mellem 1½ og 7 minutter.

Mette fortæller, at hun i førskolen har givet børnene nogle tegneopga-ver, som kan give et praj om, hvem der skal følges med opmærksomhed. Det kan være noget med højre-ven-stre, og måske er der problemer med at sidde stille. I førskolealderen kan man ikke afgøre, om der er tale om talblindhed, eller om vanskelighe-derne skyldes generelle indlærings-vanskeligheder, men i 1. - 2. klasse skal tallene begynde at sætte sig.

Mette: "Vi holder øje med deres tællestrategier. Er der en i 2. klas-se, der stadig tæller på fingrene og stadig tæller forfra hver gang, så må vi gå ind 20 minutter om ugen og prøve at hjælpe dem videre. Så kan det være, de ikke har brug for mere hjælp, før de skal i gang med næste strategi. Så kan de godt klare sig i klassen et stykke tid.

Senere trækker Mette eller jeg dem ud igen i 20 minutter om ugen, og så hjælper vi dem videre, så de hele tiden er med – og parate, når de kommer til 4. klasse og skal åbne op for det abstrakte."

Helle: "I gamle dage blev de skilt ud, men det er vigtigt, de fortsat er en del af klassen og får alle informa-tionerne i matematiktimen. Hos os får de 20 minutter om ugen, og ikke engang i hele skoleforløbet. Der kan være perioder, hvor de ikke har brug for det.

Men det er vigtigt hele tiden at huske, at hvis en elev ikke fungerer i timerne, så er det opgaverne, der er noget i vejen med, ikke eleven."

Mette: "Lige nu har vi fokushold

fra 3. klasse til og med 7. Dem tager jeg mig af, og de får indi-viduelt planlagt undervisning hver gang. Og de bliver testet. Vi ved , hvad de skal arbejde med. De sidder hver især og arbejder med et eller andet. Eleverne bliver nok skiftet ud efter 10 uger. Lige nu har jeg syv – og det er for mange. Endvidere er jeg med i 2. - 3. klasse, hvor vi er to lærere på, og der tager jeg de elever, som vi har lagt mærke til og har testet os frem til – dem tager jeg ud i 20 minutter to en halv gange om ugen. De får mere eller mindre individuel træning."

Talblindhed, et ovrerset problemEfter Mettes og Helles opfattelse er det omkring 5% af befolkningen, der er talblinde. Det betyder, at der gennemsnitligt er en talblind i hver klasse. På Rødding Friskole er der ifølge skoleleder Jens Christiansen tre-fire gange så mange, for skolen modtager flere nye elever fra 6. klasse og opefter. Det er tit i 6. klas-se, det vælter i folkeskolen. Mange talblinde ser faktisk almindelige ud indtil 4. klasse.

At friskolen har gjort matema-tikken til et særligt indsatsområde skyldes, at vanskelighederne med tal rækker langt ud over bare faget matematik.

Mette: "Der er mange hjælpemid-ler, hvis du er ordblind. Du kan tage en telefon, du kan bruge en scanner, der kan læse op for dig, men hvis du står med en togbillet og skal finde plads 24 i toget, og du får det vendt til 42, så er der ingen hjælp at hente, og du kan ikke få læst det op. At være talblind er faktisk et større handicap end at være ordblind. Der er ikke udviklet nær så mange hjæl-pemidler."

Helle: "Det er vigtigere at være god til matematik end at være dyg-tig til dansk. I dag kan du klare dig uden at være dygtig til dansk, men du kan ikke klare dig uden at kunne matematik, for der er tal overalt. Du skal orientere dig efter klokkeslæt, du skal have tidsfornemmelse, og du skal kunne styre din økonomi. Der er mange talblinde, der ender i øko-nomisk ruin. Der er også børn, der ender med at komme i pleje, fordi deres forældre ikke kan finde ud af at give dem tøj i den rigtige størrelse, de har ikke styr på økonomien, kan ikke få børnene i børnehave til tiden. Alting falder fra hinanden. Det kan

Der arbejdes med genkendelse af mønstre.

91 ½% 237425 0,367


23742

ødelægge et menneskeliv fuldstæn-digt.

Mette: "Der bliver også flere og flere ting, man skal kunne klare selv. Sådan noget, som at du skal tjekke ind, når du skal på chartertur, hvil-ken gate er det lige, er det 12 eller 21? E-boks, skat, togplaner.

I mange situationer kan løsningen være at blive god til at bede om hjælp".

Men det nytter noget at sætte ind tidligt med en målrettet indsats.

Mette: "Jeg har en elev lige nu, som virkelig rykker sig, og forældre-ne siger, de kan mærke det derhjem-me."

Helle: "En mor kom og gav high-five, fordi hendes søn havde bestået matematik på universitets-niveau. Da han begyndte i skolen, syntes hun, det var i orden, at han ikke behøvede at gå op i matematik, for i deres familie var de sproglige, men fordi han blev taklet på den her måde, så endte det med, at det var matematik og fysik, han brændte for. Og han valgte at gå på universitetet i naturfag, selv om han ikke var blevet stimuleret til det. Da han begyndte her på skolen, gad han ikke være her. Han gad ikke gå i skole, han var skoletræt, men efter en målrettet ind-sats blev han en helt anden dreng."

Talblindhed skal indtænkes i alle fagHelle: "Historielæreren skal fx ikke slynge om sig med årstal, og lærerne skal måske ikke sende eleverne ud med en opgave og sige, hvornår de skal være tilbage. De skal måske sige, hvordan viserne skal stå, når de skal være tilbage. Sådan nogle helt praktiske ting er vigtige. Det skal alle tage hensyn til, hvis de talblinde skal kunne udvikle sig. Når der er ca. en talblind i alle klasser, skal alle lærere lære at tage hensyn til det."

Mette: "I samfundsfag er der me-gamange tabeller. Og dem forstår de ikke. Lærerne skal forklare skema-erne. Men selve talforståelsen er det os, der tager sig af."

LitteraturBåde Mette og Helle har læst en masse om talblindhed. De frem-hæver særligt englænderen Brian Butterworth, der er professor i kognitiv neuropsykologi (The Mathematical Brain (1999)) og den svenske psykolog Björn Adler (Dyskalkuli og Matematik, dansk udgave 2008). Mange af de tests og opgaver, Mette og Helle bru-ger, stammer fra Adlers bog.

Helle: "Hvis vi ikke tager vare på de 5% talblinde, når vi aldrig op på 95%, der skal have en ungdomsud-dannelse. For de 5% ligger her!

Det er interessant, at vores ele-ver alle får over karakteren 02 og dermed kan komme ind på en ung-domsuddannelse. Det er der ikke ret mange steder, de kan sige. Bare at løfte nogle af disse elever til 2 er en præstation.

Gør man ikke noget, kan de fort-sætte hele skolegangen igennem uden at forstå det mest grundlæg-gende – og uden på noget tidspunkt at flytte sig.

Man skal tage fat tidligt – og holde ved."

Rødding Friskoleer fra 1946 og har 116 elever fra børnehaveklasse til 9. Det er en grundtvig-koldsk friskole. To årgange samlæses. Der er 10 til 16 elever per årgang.

Thomas arbejder med programmet Braintrainer.

Karoline arbejder med mønstergenkendelse.

7 147,60,367

85

Mette Elamhar sit kursusbevis som Dyskalkulietrainer" efter et kursus hos EÖDL, Erster Öster-reichischer Dachverband Legasthenie (Østrisk Organisati-on for Tal- og Ordblinde).


Unitas(Venstre)

Alfa Travel(Venstre)

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed | ærlighed | tryghed

Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]

Niels, Vini, Anders og KlausSkoleafdelingen

Vi har fundet perlen i Italien til jer!Kigger I efter et nyt skiområde til jeres skitur i 2016 eller 2017? Så kast blikket mod Monte Maniva

• Varieret skiløb med brede pister, o� -piste og snowpark. Ligger i 1.750 meters højde med stor snesikkerhed• Ski in/out af hotellet (indkvartering i lejligheder)• Få halv- eller helpension. Eller lav selv frokost/aftensmad i lejlighederne eller i storkøkken (morgenmad er inkl.)

Fra kr. 2.775 pr. person (v. 50 personer)

Pakkepris inkl. transport i langtursbus Danmark - Maniva t/r, 3 overnat-ninger i � ersengsværelser, 4 x morgenmad, 4 dage alpin ski leje, 4 dage liftkort, sengelinnned, håndklæder og slut rengøring samt bidrag til rejse-garantifonden

Kombiner aktivrejser og storbyoplevelser Charmerende og historisk Busrejser for både små og store grupper

[email protected] · alfatravel.dk · 8020 8870

Prag er historisk og charmerende. Vore egne rutebusser kører i udvalgte perioder, og det betyder, at både små og store grup-per kan tage til Prag til absolut overkommelige priser! AKTIV & STORBY I KOMBINATIONTuren til Prag kan også kombineres med en spændende dag i naturen med fx rafting, fjeldklatring eller rapelling.

PRAG - 6 dAGe/3 nætteR Med bus Egen bus ved min. 46 personer fra kr. 1.398,- AlfA-ekspressen ved min. 15 personer fra kr. 1.568,- Prisen inkluderer: -busrejse Prag t/r -3 overnatninger på centralt hostel inkl. morgenmad

BEMÆRK! AlfA-ekspressen er inkl. besøg i Theresienstadt samt byvandring i Prag med dansktalende guide.

Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforpligtende snak om jeres skolerejse til PRAG. Vi laver altid et skrædder-syet og uforpligtende rejseforslag, som er tilpasset netop jeres gruppe. Ring GRATIS 80 20 88 70.

Christian Skadkjær Tommy Iversen

stORbY OG AKtIVReJse I Èn

PRAG6 dAGe FRA kr. 1.398,-


Aktiv Leg(Venstreside)

Frie Skolers Lærerforening(venstreside)

Åbent brev til ...bestyrelsesmedlemmer og forældre med børn på de frie skoler

Vedtaget på foreningens repræsentantskabsmøde den 6. november 2015.

Hvis du er sikker på, at lærerne får en fair løn på den frie skole, som dit barn går på, eller som du sidder i bestyrelsen for, så behøver du ikke at læse videre.

Men hvis du er den mindste smule usikker, vil vi opfordre dig til snarest at spørge skolens ledelse, hvordan I lønner jeres lærere. For det kan ikke passe, at de frie skoler skal kendes som dem, der ligger i bunden af lønstatistikken.

Men sådan er det desværre, og det er ikke i orden. På de frie grundskoler tjener lærerne i gennemsnit 1000 kr. mindre om måneden end folkeskole- lærerne, mens efterskolelærernes månedsløn ligger 1500 kr. under folke-

skolelærernes niveau. Og hvad værre er: Hvis ikke snart de frie skoler begynder at udbetale den decentrale løn, som er indeholdt i skolernes statstilskud, så vil det månedlige løngab være vokset med over 800 kr. den 1. april 2018, hvor overenskomsten udløber.

Sådan må det ikke gå. De frie skoler skal være et værdimæssigt alternativ til folkeskolen – ikke et lavtlønsområde for lærerne.

De frie skoler er forældrenes og bestyrelsernes skoler. Derfor er det også jeres ansvar, at skolerne aflønner lærerne ordentligt. Lærere, som er der 100 procent for jeres børn hver eneste

dag. Lærere, som er med til at gøre skoleformen til en succesfuld elev-magnet. Lærere, som hver dag arbejder loyalt for at realisere bestyrelsens pædagogiske og skolepolitiske vision. Kompetente, engagerede, professionelle og fleksible lærere. Vis dem, at I værdsætter deres indsats. Giv dem fair lærerløn - nu.

Venlig hilsen Frie Skolers Lærerforening

Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne

til at gøre det sjovt at være aktiv.

Og aldrig har der været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10


Buerup Skole er en lille folkeskole med 89 elever fra børnehaveklasse til 6. Den ligger i en landsby, Bue-rup, i Kalundborg Kommune. Skolen inviterede i år for andet år i træk til Åben Skole fra klokken 15, hvor de fremmødte blev budt velkommen først af de ældste elever, som åbnede dørene for de fremmødte og ledte dem ind i aulaen, hvor skoleleder Mette Thomsen, personalet og skole-bestyrelsens formand, Susanne Boe-sen tog imod.

RundvisningEfter velkomsten førte tre 6. klasse-drenge gæsterne rundt og fremviste skolen. Mange steder var der arbej-dende værksteder, demonstration af elektriske apparater, it – og i gym-nastiksalen kunne børnene springe buk med trampolin hjulpet af et par frivillige fra Brif (Buerup Idrætsfor-ening), for det var ikke kun skolen, der blev fremvist, også lokalområ-dets foreninger deltog. Bag skolen kunne man bage snobrød med spej-derne.

På mange måder lignede skolen mange friskoler på landet størrel-sesmæssigt, men også ved at skole-dagen hver morgen indledtes med fælles morgensang, årgangene blev ofte samlæst i forskellige kombinationer, og den daglige time med bevægelse og leg var for alle og fore-gik uden-for, når vejret tillod det.

Mest skolesøgende familierDer var omkring 10 voksne frem-mødte og samme antal børn. Det var overvejende familier med børn, som stod for at skulle vælge skole. Mette Thomsen fortalte om skolen og dens værdier. Hun fremhævede trygheden i et overskueligt skolemiljø, hvor alle blev set og alle kendte alle. Der blev ofte arbejdet på tværs af aldersgrup-perne. I en trivselsundersøgelse, der var blevet foretaget på skolen, sco-rede skolen meget højt. Fagligheden var høj og matchede uden proble-mer langt større skoler.

Mette fremhævede, at "Det er børn, der er gode til at være børn; de er rigtig gode til at lege".

En fast baseI børnehaveklassens eget lokale for-talte Tine Hilstrøm om 0. klasse, som for flere af gæsterne kunne blive det første møde med skolen. Tine fortalte om dagens opbygning, som vekslede mellem aktivite-ter og stunder med ro. Flere gange om ugen lavede bør-nehaveklassen aktiviteter sammen med eleverne i 0. til 3. klasse.

En god lejlighed til at vise, hvad vi kanMange af de mindre børn var i gang i sfo'en, mens der var Åbent Hus. Eleverne fra 4. til 6. klasse var i gang med natur/teknik, med it på skole-biblioteket eller i gang med forskel-lige kreative værkstedsaktiviteter – eller i gymnastiksalen sammen med idrætsforeningen.

Bestyrelsesformand Susanne Boesen fortalte, at forældreenga-gementet var godt på skolen. Til jul lavede børnene Lucia-optog i kirken, hvorefter familierne spiste sammen i forsamlingshuset, som ligger lige overfor skole. Det er en skole, der ønsker at være en aktiv del af lokal-samfundet, selv om kun de færreste børn bor i selve Buerup. Skolen

Natur/teknik.

Sfo.

Åben Skole på en lille folkeskoleBuerup Skole


dækker et stort geo-grafisk område.Der er kun få skoler

i Kalundborg skole, der deltager i Åben Skole,

kommunen gør det som sådan ikke, der er ikke andre

folkeskoler, der gør, og kun en enkel eller to friskoler er med. Ikke desto mindre er Mette

Thomsen sikker på, at Buerup Skole er med igen til næste år: "Vi er en rigtig hyggelig og

god skole her. Det håber jeg også, man får øje på – og så vælger os!"

Claudi Clausen

Skoleleder Mette Thomsen.

Tine Hilstrøm.

Snob

rød

hos

spej

dern

e.

Buer

up Id

ræts

fore

ning

.


Udover at være journalist her på Friskolebladet har jeg haft æren af at være projektkoordinator for Åben Skole indeværende skoleår. I den forbindelse har jeg samarbej-det med Dansk Friskoleforening om at brede budskabet ud om Åben Skole.

Initiativet til den årlige Åben Skole-dag, den første torsdag i november, blev taget for tre år siden af forman-den for Dansk Friskoleforening, Peter Bendix Pedersen, i samarbejde med bl.a. foreningen Skole og Forældre. Idéen er, at alle grundskoler – både folkeskoler og frie- og private skoler – denne dag har mulighed for at åbne dørene op og vise, hvem de er. Dette er ikke kun en hvervekampagne for at få nye elever – men lige så meget en mulighed for at åbne dørene op for lokalbefolkningen og invitere dem indenfor på skolen. Den sidstnævnte idé handler om at se skolen som lokalkulturel aktør i nær-miljøet. Men lige netop i spændingsfeltet med at hverve elever og være lokalkulturel kan skolerne have en vis usikkerhed i, hvad det er, de skal bruge dagen til.

De 220 skoler, der har deltaget i Åben Skole i år, har alle haft forskellige programmer for dagen. Initiativet bag Åben Skole lægger op til, at arrangementet ligger i tidsrummet fra 15 - 19, men det er naturligvis op til den enkelte skole at afgøre, hvilket tidsrum der passer bedst det enkelte sted.

Mange vælger at udskyde undervisningen, så der er et levende miljø på skolen om eftermiddagen med børn i arbejdende værksteder. Dette kan karambolere med de folkeskoler, der ud fra reformen kan have udfordringer i forhold til deres arbejdstidsaftale med at blive på skolen længere end til kl. 16. Alligevel var der dobbelt så man-ge folkeskoler, der deltog i år i forhold til sidste år.

Ringsted som pilotkommuneI forhold til at udbrede initiativet om Åben Skole er det godt at have nogle pilotkommuner, der viser vejen. At være pilotkommune indebærer, at alle skoler i kommu-nen deltager i Åben Skole. Dette kræver et samarbejde mellem borgmesteren, kommunale skolefolk og skolele-dere. De første to år var Assens den eneste pilotkommu-ne. I år kom to nye pilotkommuner til – nemlig Middel-fart Kommune og Ringsted Kommune. Mine generelle refleksioner over Åben Skole dette skoleår vil derfor her blive eksemplificeret ved inddragelse af to skoler i Ring-sted – henholdsvis en folkeskole og en friskole.

Et program der rækker hånden ud En af de folkeskoler, der deltog fra Ringsted i år, var Kildeskolen. Her valgte skolelederen Vibeke Havre at lave et program, der lå i skoletiden fra kl. 9-14. Skolen var delt op i de tre trin, og hvert trin inviterede speci-fikke målgrupper på besøg. I indskolingen blev der om formiddagen inviteret to børnehaver, der i et par timer lavede ting sammen med indskolingsbørnene og på den måde oplevede, hvordan det er at gå i skole.

Mellemtrinnet havde inviteret Avnstrup Asylcenter i fire timer til fælles leg og interaktion. Det betød, at de børn, der endnu ikke har lært nok dansk til at starte i skole, kunne se, hvor deres øvrige venner fra Asylcen-teret går i skole. Pga. sprogbarrieren var der arrangeret mange fysiske aktiviteter som tagfat og boldspil. Derud-over optrådte børnene for hinanden. En pige fra asylcen-tret viste noget akrobatik, som hun var meget dygtig til, og der blev sunget en russisk sang.

Udskolingen havde inviteret tirsdagsklubben, som er en klub for pensionister. De blev inviteret på suppe. Eleverne sang nogle gamle, danske sange for dem som f.eks. ’Nu falmer skoven trindt om land’ og Kim Larsens ’Papirsklip’. Derudover læste eleverne digte højt for dem.

Refleksioner over Åben SkoleAf Maria Boesen

Tidligere friskolelærer, cand. pæd. i dansk og journalist

Akrobatik på Kildeskolen.


Vibeke Havre fortæller med begejstring, hvordan alle tre møder med lokalsamfundet var berigende på hver deres måde. Hun fremhæver, at det var en fantastisk oplevelse at se, hvordan asylbørnene og de danske børn legede og grinede sammen, efter at de lige havde set hinanden an til at starte med.

Udskolingens møde med de ældre var et generations-møde, hvor eleverne fik prøvet at være værter. Derud-over fik de gode oplevelser af de ældres fortællinger. Der var f.eks. en mand, der tidligere havde været lærer på skolen i 38 år. Dengang han var lærer, boede han i tjene-stebolig på skolen. Han fortalte bl.a., hvordan han havde båret konen op ad alle trapperne, da de blev gift.

Hvem er målgruppen?Det var første gang, at Kildeskolen deltog i Åben Skole. Deres program var et af de mere utraditionelle, men samtidig lidt af et kongeeksempel på, hvordan en skole kan åbne op for lokalsamfundet. Ulempen var selvfølge-lig, at skolen ikke var åben for alle, men for en udvalgt målgruppe. Dette kan dog sagtens forsvares, hvis man et andet år inviterer en anden målgruppe. Ved at holde det inden for skolens åbningstider sker der imidlertid også

det, at forældre ikke er den oplagte målgruppe. Her vil jeg vende tilbage til den problematik, der kan ligge i, at flere skoler kan være usikre på, hvad de skal lave på en Åben Skole-dag.

Det frie skolevalgNår man kigger på mange af skolernes programmer, så er der helt tydeligt nogle programmer, der primært hen-vender sig til de forældre, der har børn på skolen. Denne dag har de så mulighed for at opleve specifikke ting ved deres børns hverdag som f.eks. at se et skuespil, som nogle af eleverne opfører. Derudover er der flere sko-ler, der som en del af dagens program har en invitation til kommende forældre. Her kan man få informationer om, hvordan en hverdag typisk ser ud i indskolingen. Et program, der udelukkende tager udgangspunkt i de to nævnte ting her, er ikke et program, der umiddelbart inviterer lokalsamfundet ind. Men det er et program, der vil vise voksne og børn, der er skolesøgende eller inte-resseret i et skoleskift, hvad der er særligt ved netop den pågældende skole.

Asylcentret på besøg på Kildeskolen. Tirsdagsklubben hos Udskolingen på Kildeskolen.


En værdibaseret skoleEn anden skole i Ringsted, der deltog i Åben Skole, var Ringsted Ny Friskole. De har deltaget i Åben Skole alle årene om eftermiddagen – men havde som noget nyt i år valgt at skyde undervisningen til om eftermiddagen, så alle elever kunne være med til arrangementet.I år lå Åben Skole-dagen i en uge, hvor skolen havde temauge. De arbejdede med ’redesign’ som en del af årstemaet miljø. Her havde de fokus på ressourcer og genbrug. Åben Skole-dagen bar præg af arbejdende værksteder med elever, der bl.a. producerede lampe-skærme af plastickrus. Udskolingseleverne øvede på en musical med en agent B for bæredygtighed, der kæmper for miljøet. Hele ugen sluttede af med en skolelørdag, hvor elevprodukterne blev solgt, og pengene går til orga-nisationen ’Stop madspild’.

Skoleleder Helle Heesche fortæller, at det er vigtigt for skolen at vise, hvilke værdier der er gældende hos dem. Man skal ikke bare vælge en friskole, fordi man vælger fol-keskolen fra. Det er vigtigt at være bevidst om, hvilket vær-disæt den pågældende skole har. Hun understreger, at det unikke ved Danmark er, at vi har valgmuligheden for selv at vælge den skole, vi synes, der passer til netop vores barn.

Når jeg spørger Helle Heesche om, hvordan hun for-holder sig til, at folkeskolerne også er med denne dag, svarer hun, at Åben Skole først giver rigtig god mening, når folkeskolerne også er med. De er, som alle frie- og private skoler med til at understrege vigtigheden i det frie skolevalg.

I forhold til den lokalkulturelle rolle har det tilsyne-ladende ikke fyldt så meget på Ringsted Ny Friskole i forbindelse med Åben Skole-dagen. Men når jeg spør-ger lidt ind til, om det lokalkulturelle spiller en rolle generelt, fortæller Helle, at de i forrige uge havde et Halloween-arrangement på skolen. Her optrådte børn fra skolen med et kor, en rollespilsforening lavede noget ude i skoven, menighedsrådet havde lavet et lille skuespil i kirken, og forsamlingshuset havde bagt vafler.

Så det lokalkulturelle fylder også her, men spørgsmålet er, om det kunne fylde mere på programmet til Åben Skole næste år?

Åben Skole i fremtidenMine erfaringer med Åben Skole for i år har vist, at sko-lerne deler sig i to spor. De, der primært henvender sig

til forældre på skolen og eventuelt kommende forældre. Og de skoler der mere aktivt inviterer lokalsamfundet indenfor.

På Kildeskolen afslutter skoleleder Vibeke Havre vores samtale med at sige, at de erfaringer, som skolen har gjort sig med Åben Skole-dagen, sagtens kunne tænkes videre ind i det daglige. Hun kommer med det eksem-pel, at de ind imellem har skovture ud i det fri med sko-len. Her kunne man også sagtens invitere de ældre pen-sionister med. Hun understreger, at de ældre har nogle kompetencer, de kan bidrage med.

Stærke ressourcer i lokalsamfundetHvis man bruger de ressourcer, der er lige rundt om hjørnet og inddrager det i skolen, kan man skabe sam-arbejde på tværs. Dette kan både være i forhold til ge-nerationsmøder, kulturmøder og i forhold til forskellige erhvervs inddragelse i undervisningen. Dette hænger meget sammen med ’den åbne skole’, som er en del af folkeskolereformen.

Når jeg som projektkoordinator for Åben Skole har henvendt mig til borgmestre og kommunale skolefolk, har nogle i første omgang fejlagtigt forvekslet initiativet

Kreativt værksted på Ringsted ny Friskole.


om Åben Skole med reformens ’åbne skole’, selvom det var initiativet fra Dansk Friskoleforening med formand Peter Bendix Pedersen ved roret, der kom først med nav-net.

Men spørgsmålet er, om det betyder noget? Det var netop ordet ’åben’, der fik skoleleder Vibeke Havre til at tænke, hvordan åbner vi op? Så hvis Åben Skole fortsat skal være mere end en hvervekampagne og øge samar-bejdet mellem folkeskoler og frie- og private skoler, så skal vi blive bedre til at ændre den diskurs, der hedder ’os’ og ’dem’. Så skal vi tale om en fælles grundskole. Selvom sko-ler kan have forskellige værdisæt og gøre tinge-ne på forskellige måder, har de nemlig alle det samme fokus – at ska-be god skole for vores børn.

At invitere de res-sourcer, der er lige udenfor døren, indenfor

i form af kompetencer, der både menneskeligt og fagligt spænder bredt, er en del af det at åbne op. Derudover er det at stå fast, som den populære filosof Svend Brink-mann ville sige det, vigtigt i et samfund anno 2015. I et samfund, hvor selvudvikling og omstillingsparathed har været ’in’ de senere år, er det mere centralt end nogen sinde, at hver enkelt skole definerer sig og står fast på, hvad det er, den kan tilbyde det enkelte barn og den en-kelte familie.

Jeg tror på Åben Skole – også til næste år.

Musicalband på Ringsted ny Friskole. Redesignlampeskærm af engangsplastikkrus.


Brandt Rønne Revision

Lønkursus - 2 dage (23.+30.11 OG 25.11+2.12) 2-dages kursus for skolens lønansvar-lige om beregning af løn og relevante tillæg, pensionsgi-vende løn, kontrak-ter, løn under ferie mm.

På kursets første dag gås der i dybden med løn til skolens ledere, lærere samt pædagoger, mens dag 2 er en workshop-dag, hvor der arbejdes udfra friskoleforeningens lønberegningsark for ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt for øvrigt personale.

Pris: 1.100 kr. Kursets 2 dage kan tages enkeltvis el-ler sammen. Tilmelding på www.friskoler.dk - bemærk: Kort tilmeldingsfrist!

Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af frie grundskoler.

Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler i hele landet.

Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail [email protected]

www.ronnerevision.dkSt. Torvegade 123700 Rønne

R Ø N N E R E V I S I O NBRANDT revision & rådgivningaf frie skoler i hele Danmark

THISTED | HURUP THY | HANSTHOLM | NYKØBING MORS | FJERRITSLEV SKIVE | KOLDING | FREDERICIA | ESBJERG | AARHUS | KØBENHAVN

Specialafd. | Limfjordsvej 42 | 7900 Nykøbing Mors | Tlf. 97 72 32 44

www.BrandtRevision.dk

• Personlig kontakt• Specialviden• Engagement• Mere end 50 års erfaring – og så løser vi opgaverne ude hos Jer!

Vi elsker frie skoler, og kærligheden må være gengældt, da vi reviderer og rådgiver mere end 60 skoler. Hos os får du:

Mette HjorthRevisor cand.merc.aud.

Tina DalsgaardRevisor

Birger HansenRegistreret revisor


Budget IT Aps

?Friskolebladet er et

abonnementsblad, der leveres direkte til læserens

postkasse en gang om måneden.

Et overskueligt sted at holde sig orienteret om de

store linier, om de små tings storhed og de forhold, vi selv

kan og vil tage hånd om.

Vil du vide mere om, hvad der rører sig på

andre frie skoler end din egen, er du interesseret i op-

dragelse, samfund, børn og nye tiltag indenfor undervisning,

så er Friskolebladet stedet, det sker.

Friskolebladet er det eneste tidsskrift, der er

specielt målrettet forældre, ansatte og skolekreds-

medlemmer i friskolerne.

Det billigste abon-nement fås, når

hele skole- eller foræl-drekredsen holder det.

Så koster det kun 248 kr. om året. Det er det halve af et

enkeltabonnement (496 kr). Et abonnement for alle bestyrelses- og lærer-hjem koster 372 kr.

Nye skoler får bladet det første år til hele sko-

lekredsen gratis.Skoler uden tidligere abonne-ment får bladet til skolekred-sen det første år til en tred-

jedel af prisen, 165 kr.


Danske friskoler er medejere af et helt særligt arkiv, hvor de kan bevare deres arkivalier og søge oplysninger om friskoler gennem de seneste ca. 160 år. Friskolearkivet er et privatarkiv, der af praktiske årsager er organiseret som et lokalarkiv, selv om det er landsdækkende.

Egentlige privatarkiver er af økonomiske grunde normalt forbeholdt de største virksomheder og organisationer. Det er ganske vist ikke ualmindeligt med depotrum, hvor arkivalier i mindre virksomheder opbevares sammen-stuvet i mere eller mindre uordnet tilstand, men arkiver med sorteret, systematisk opbevaret og registreret mate-riale findes stort set kun i Statens Arkiver og lokalarkiver. De arkivalier, som Friskolearkivet modtager, er sædvan-ligvis ikke sorteret og har ofte været henvist til lofter og kældre i en lang årrække. Bevaringstilstanden kan derfor være stærkt varierende, men aflevering er dog langt at foretrække frem for makulering eller aflevering til for-brænding m.v.

ArkiveringsforpligtelseFriskoler og private grundskoler skal i et noget uklart om-fang arkivere materiale efter de regler, der gælder for of-fentlige myndigheder. Aflevering til Statens Arkiver kræ-ver en særlig aftale, der præciserer skolernes forarbejde, så det statslige arkiv modtager materialet i ønsket omfang og form. En aflevering er ikke gratis, men det er nok ”det afleveringsforberedende arbejde”, som afskrækker sko-lerne. Lokalarkiverne indsamler materiale i et givet geo-grafisk område fra fx foreninger, lokale forretninger, me-nigheder og privatpersoner, og de fleste lokalarkiver er tilknyttet ”Sammenslutningen af lokalarkiver” (SLA), der mod betaling stiller et elektronisk arkiveringssystem til medlemmernes rådighed. Friskolearkivet er derfor tilslut-tet SLA. Som noget nyt kan den elektroniske arkivering frit opsøges på nettet via arkiv.dk, men i øvrigt arbejder lokalarkiverne under meget forskellige vilkår. Enkelte må nærmest kaldes kommunale, mens andre mere eller min-dre er baseret på frivillig arbejdskraft og kontingent fra en medlemskreds. En del friskoler er usikre på, om deres arkivalier skal sendes til lokalarkivet eller Friskolearkivet, men forskellen er jo, at vi i Friskolearkivet har specialise-ret os i friskolevirksomhed og ligger inde med arkivalier fra et par hundrede friskoler – både skoler i drift og ned-lagte skoler samt personarkiver fra nulevende og afdøde friskolefolk. Hertil kommer, at friskolearkivet registrerer

arkivalier fra Den frie Lærerskole, Dansk Friskoleforening og de nu nedlagte pensionskasser for friskolelærere. Fri-skolearkivet er det oplagte sted, når skolehistorikere vil studere friskolevirkelighed i alle dens aspekter. Fortrolige oplysninger er dog klausuleret båndlagte i en længere årrække efter arkivlovgivningens bestemmelser.

Arkivets historieFriskolearkivet er ikke en døgnflue. Arkivet har 76 år på bagen, idet det blev oprettet af Dansk Friskoleforenings bestyrelse i 1939, hvor det dengang nyvalgte bestyrelses-medlem, skoleleder Johannes Jensen fra Sødinge Frisko-le, fik tilslutning til oprettelsen. Målet var, at friskolerne ikke skulle glemme deres rødder, men søge inspiration i bevarede skrifter og bøger. Der var ikke tale om nogen succes fra begyndelsen, men efter nogle år fik arkivet en større aflevering fra dødsboet efter den tidligere leder af Nr. Lyndelse Friskole, Jørgen Nielsen. Det stillede krav til reoler med plads til systematisk opbevaring, og landsfor-manden Valdemar Hansen bekostede personligt denne anskaffelse. Da Valdemar Hansen og Johannes Jensen blev centrale initiativtagere til opret telsen af Den frie Læ-rerskole i 1949, kom arkivet i anden række, og eftersom Johs. Jensen i 1952 blev konstitu eret for stander og senere lærer ved skolen, måtte arkivet flyttes fra Sødinge til Ol-lerup. Her forblev det i flyttekasser, indtil Eilif Franck og Carlo Larsen fik det inddraget i ”Biblioteket for det Folke-lige Arbejde”, da dette blev oprettet i 1984. Her blev det udvidet med de mange arkivalier, som Eilif Franck havde indsamlet som led i et studieprojekt omkring 1970.

Biblioteket for det Folkelige Arbejde havde, som navnet antyder, til opgave at indsamle skrifter om ethvert folke-ligt initiativ siden midten af 1800-tallet, men det havde også en sideopgave med at indsamle såkaldt gråt materi-ale fra frie skoler. Det var dog en opgave, som ikke blev prioriteret særlig højt af de ansatte bibliotekarer, men da ”Biblioteket” mistede sit statstilskud og blev splittet, gik Dansk Friskoleforening og Den frie Lærerskole sammen om at bevare den resterende institution i Ollerup. Efter nogle år med skiftende navne og opgavebeskrivelser blev arkivopgaven den centrale i 2010, hvor det meste af bog-bestanden blev overdraget til biblioteket på Syddansk Universitet, hvorfra bøgerne fortsat udlånes. Et større håndbogsbibliotek supplerer dog fortsat arkivalierne i Ollerup.

Friskolernes eget arkiv


Aktuelle opgaverDet siger sig selv, at arkivalier, der tilgik arkivet for man-ge år siden, ikke er elektronisk registreret, så de kan indgå i arkiv.dk. Umiddelbart kunne man forestille sig, at det måtte være en enkel opgave at få løst, men da det moderne arkivsystem forudsætter en helt bestemt sorte-ring af materialerne, skal mange af disse materialer altså gennemgås og nysorteres, før de kan registreres elek-tronisk. Det betyder, at arkivet ligger inde med mange materialer, som endnu ikke kan ses på nettet. Det er også vort store håb, at der bliver mulighed for at gøre arkivets store billedsamling tilgængelig på nettet.I alt lægger 15 – 20 personer på forskellig vis frivilligt arbejde i arkivet, og Lis Toelberg er ansat som leder i en deltidsstilling. Der indkommer til stadighed nye afleve-ringer til arkivet, så ind imellem har vi følt, at det nye 2-binds værk om friskoler er en næsten uoverkommelig opgave oven i selve arkivfunktionen. Men en tidssvaren-de bog om friskoler er efterspurgt, hvorfor arkivets besty-relse har besluttet at tage initiativ til at få opgaven løst. Bogværket ser nu ud til at blive en realitet med Dansk Friskoleforening som forlag, og det vil bl.a. signalere, hvad man kan finde af brugbare oplysninger i det righol-dige arkiv på Den frie Lærerskole.

Friskolearkivet modtager fra Den frie Lærerskole og Dansk Friskoleforening grundbevillinger, der netop gør det muligt at holde arkivet i gang. Arkivets udbygning og betjening af skolefolk, forskere, studerende og alment interesserede finansieres af medlemstilskud fra institu-tioner og enkeltpersoner. Mange skoler betaler et årligt støttebidrag, men vi ser gerne, at også virksomheder og andre institutioner tegner medlemskab. Se venligst faktaboksen. Alle, der tegner et medlemskab af arkivets støtteforening, får mulighed for direkte indflydelse på ar-kivets udvikling og fremtid. Støtteforeningen udpeger en tredjedel af de stemmeberettigede på arkivets årsmøde.

Vort fælles arkiv er noget helt specielt, og ved fælles hjælp kan vi gøre det til en enestående vidensbank.

Cecil Christensen,Formand for Friskolearkivets Støtteforening

Friskolearkivet

• Oprettet af Dansk Friskoleforening i 1939• Er i nutiden organiseret som en selvejende in-

stitution• Arkivet har til huse på Den frie Lærerskole i

Ollerup• Understøttes med grundbevilling af Dansk Fri-

skoleforening og Den frie Lærerskole• Arkivet har en støtteforening, der bidrager med

tilskud og frivilligt arbejde• Baggrundsforeningerne vælger bestyrelsen på

årsmødet i maj• Støtteforeningen tegner dels skolemedlemskab,

institutionsmedlemskab og personligt medlem-skab

• Støtteskoler støtter årligt med 3 kr. pr. elev og kan gratis aflevere usorterede arkivalier

• Personligt medlemskab koster 100 kr. årligt• Andre institutioner og virksomheder kan tegne

medlemskab for 500 kr. årligt• Følg friskolearkivet på www.friskolearkivet.dk

og på Facebook

Medlemskontingent indbetales på Reg: 7910 og Konto: 0163439Husk af oplyse navn, adresse og e-mail, da Arkivet kontakter medlemmer elektronisk, bl.a. ved udsen-delse af nyhedsbreve.


DEN FRIE LÆRERSKOLE OLLERUPKURSUS 2016

”BORGEN”- Efter- og videreuddannelse til de frie skoler

Til Lærere, ledere, pædagoger og andre interesserede med tilknytning til friskoler og alle øvrige private grundskoler, efterskoler, højskoler, Frie Fagskoler, landbrugsskoler, produktionsskoler, danske skoler i Sydslesvig, folkeskolen samt ansatte med tilknytning til de frie skoler i de nordiske lande:

Ollerupkursus 2016 fra mandag den 14. - fredag den 18. marts Hermed fremsendes kursusfoldere med oplysninger om, hvilke faglige kurser der udbydes, praktiske oplysninger og kursustilmelding.På hjemmesiden; www.dfl-ollerup.dk kan du læse mere uddybende kursusbeskrivelser og oplysninger. Vi anbefaler, at man læser beskrivelserne på hjemmesiden, da de også indeholder praktiske oplysninger fra underviserne. Fra hjemmesiden kan der nemt laves en elektronisk tilmelding.

Som det fremgår af kursusoversigten er der forskellige valgmuligheder for deltagerne på Ollerupkursus 2016:

1) Der vælges et formiddags- og et eftermiddagsfag på hver 16 lektioner.

2) Et heldagskursus i friluftsliv med 32 lektioner.

3) Skoleudvikling: Skoler kan søge om at lave egen skoleudvikling i enten formiddags- eller eftermiddagsmodulet. Her skal så kun vælges ét fag.

4) Pædagogisk diplomuddannelse: I Ollerupkursusugen er der mulighed for at tage det obligatoriske PD- modul ”Pædagogisk viden og forskning”. (10.ECTS) Der skal downloades et særligt ansøgningsskema fra hjemmesiden: www.dfl-ollerup.dk

Vi håber at kursusfolderen og den elektroniske udgave kan besvare alle relevante spørgsmål. Hvis ikke, er man meget velkommen til at kontakte Den frie Lærerskoles administration og kursusledelse på tlf.: 62 24 10 66.

Vel mødt på Ollerupkursus 2016Den frie Lærerskole i Ollerup

Den frie Lærerskole B o r g e n

Efter- og videreuddannelse til de frie skoler

”Borgen” Den frie Lærerskoles kursuscenter

Til Lærere, pædagoger, ledere og andre interesserede med tilknytning til friskoler og alle øvrige private grundskoler, efterskoler, Frie Fagskoler, højskoler, produktionsskoler, landbrugsskoler, folkeskolen, danske skoler i Sydslesvig samt andre interesserede. Den frie Lærerskole i Ollerup vil gerne henlede opmærksomheden på den Pædagogiske Diplomuddannelse der i særlig grad beskæftiger sig med de frie skoler. Denne PD-uddannelse er en del af det samlede udbud af alle Pædagogiske Diplomuddannelser i Danmark og udbydes i et samarbejde med University College Lillebælt på Fyn. PD-modul i fortælling: Den Pædagogiske Diplomuddannelse i ”De frie skolers tradition og pædagogik” indeholder bl.a., et 10 ECTS modul ”Fortællekultur, fortælling og det narrative”, som udbydes på to internater i efteråret 2015. Vi har fremstillet en plakat samt en folder der fortæller om modulets indhold og hvem der er undervisere. Andre PD-moduler i nærmeste fremtid: Efteråret 2015 1) PD: Vejledning i Efterskolen - kostskolepædagogikkens muligheder (10 ECTS) 2) PD: Undersøgelse af Pædagogisk Praksis (5 ECTS) (Obligatorisk) 3) PD: Inklusion i Efterskolen (10 ECTS) Foråret 2016 1) PD: Pædagogisk viden og forskning (10 ECTS) (Obligatorisk) 2) PD: Ledelse og samarbejde i de frie skoler (10 ECTS) Efteråret 2016 1) PD: Barnets møde med skolen (10 ECTS) Yderligere oplysninger om PD-moduler og kurser kan findes på Lærerskolens hjemmeside: www.dfl-ollerup.dk Her kan der også downloades et ansøgningsskema. Velkommen til efter- og videreuddannelse i ”Borgen” Den frie Lærerskoles kursuscenter.

www.dfl-ollerup.dk e-mail: [email protected]

Svendborgvej 15 - Ollerup - 62 Vester Skerninge - 62 24 10 66 - www.dfl-ollerup.dk

Svendborgvej 15 - Ollerup - 62 Vester Skerninge - 62 24 10 66 - www.dfl-ollerup.dk


OLLERUPKURSETS FORMÅL ER:• At udbyde en alsidig vifte af velbegrundede, faglige kurser

med høj kvalitet i indholdet og i formidlingen• At være et frit mødested for ansatte fra forskellige

skoleformer og institutioner• At fremme den levende dialog og stillingtagen til aktuelle

pædagogiske, didaktiske, skolepolitiske, kulturelle og eksistentielle spørgsmål.

HVEM HENVENDER OLLERUPKURSET SIG TIL?Ollerupkurset henvender sig til:Lærere, ledere, pædagoger og andre interesserede med tilknytning til friskoler og alle øvrige private grundskoler, efterskoler, højskoler, frie fagskoler, landbrugsskoler, produktionsskoler, danske skoler i Sydslesvig, folkeskolen samt ansatte med tilknytning til de frie skoler i de nordiske lande.

VALGMULIGHEDER1) Et formiddags- og et eftermiddagsfag på hver 16 lektioner. 2) Et heldagskursus i friluftsliv med 32 lektioner. Skoleudvikling 3) Skoler kan søge om at lave egen skoleudvikling i enten

formiddags- eller eftermiddagsmodulet. Her skal så kun vælges ét fag, og derudover deltager man i alle øvrige aktiviteter i kursusugen.

Pædagogisk diplomuddannelse4) I Ollerupkursusugen er der mulighed for at tage PD

modulet ”Pædagogisk viden og forskning” (10 ECTS) Download særligt ansøgningsskema fra hjemmesiden. Mulighed for at deltage i alle øvrige aktiviteter i kursusugen.

KURSUSOVERSIGT

FORMIDDAG EFTERMIDDAG1 Undersøgende arbejde i matematik- både inde og ude

Mikael Skånstrøm1 Fysik/kemiundervisning med købmandsvarer

Martin Søgaard2 Hvad hedder jeg på fremmedsprog? – Motivation i

fremmedsprogsundervisning - John Frederick Mason2 Fra konsument til producent – IT og Læring

Jacob Stensig og undervisere fra KOMPAS3 The Storytelling Animal – et kursus i fortællekunst

Katrine Faber og Lise Marie Seidelin3 Tag legen alvorligt – det er jo ikke for sjov vi leger!

Thor Mårtonsson4 Autofiktivt skrivekursus – hvordan bruger vi erindring i

litteraturundervisningen og (fiktions) skrivning? Lone Kramer

4 Er du nysgerrig efter at vide mere om ”Skolehaver”?Helle Margrethe Boesen

5 Maleri – Re-cyclingDorthe Berg

5 Grafik – Collografi, koldnål og fotooverførslerAnn Kerstina Nielsen

6 Homo conexus, multimodalitet og mashupVerner Johnsen

6 Godt lederskab - et kursus om ledelse til dig som overvejer at tage lederskabet på dig - Ole Pedersen

7 Glødende træ og nyslået jern - Jonas Birgler 7 Rap – Boot – Camp - Kristian “UFO” Humaidan8 Projektarbejde – når det virker

Marlene Schmidt-Larsen og Birgitte Rasmussen8 MeWe space – et fysisk og digitalt rum, hvor alle

vægge taler! Erling Hjernø og Jesper VognsgaardFriluftsliv (Heldagskursus, 32 lektioner) Praktisk anlagt friluftslivsundervisning med masser af ideer lige til at bruge i undervisningen. - Bent HansenSkoleudvikling på egen skole kombineret med at deltage i et fag. Et tilbud til skoler, der ønsker at kombinere skoleudvikling på egen skole med at deltage i Ollerupkurset. Pædagogisk Diplomuddannelser. Den frie Lærerskole udbyder i samarbejde med Univercity College Lillebælt Pædagogiske Diplomuddannelse i 1) De frie skolers tradition og pædagogik og 2) Drama. (læs alle modulbeskrivelserne på www.dfl-ollerup.dk under videreuddannelse. I Ollerupkursusugen udbydes det obligatoriske modul: ”Pædagogisk viden og forskning”. (10 ECTS.)

VELKOMMEN TIL OLLERUPKURSUS 2016

Praktikantordning: Fra mandag den 29. februar til fredag den 18. marts kan der søges en praktikant fra Den frie Lærerskole. Læs mere og udfyld ansøgningsskema, som findes på www.dfl-ollerup.dkVIGTIGT: Tilmelding til Ollerupkurset udløser ikke auto-matisk en praktikant.

Indkvartering: Kursusdeltagerne indkvarteres så vidt muligt på Den frie Lærerskole. Skolen råder over forskel-lige indkvarteringsmuligheder som:

• enkeltværelser og dobbeltværelser i skolens kursusafdeling

• elevværelser, der typisk er praktikanter som udlejer deres værelser

• samt billig indkvartering på sovesal, hvor der overnattes på madrasser i et klasseværelse med adgang til bad og toilet.

Det er muligt at fravælge logi på kurset, hvis man selv har overnatningsmuligheder.

Priser: Kursusprisen for undervisning (i alt 40 lektioner, incl. morgensamlinger, aftenarrangementer og fredag for-middag den 18. marts) samt kost og logi er kr. 7.575.Rabatordninger, hvis skolen har en årspraktikant ansat fra Den frie Lærerskole, eller hvis der er flere deltagere fra samme skole. Rabatten modregnes i kursusprisen.

Tilmeldingsfrist: Onsdag den 13. januar 2016.Framelding og afbestilling af værelse: Ved framelding senere end d. 23. februar 2016 hæfter deltagerne for he-le kursusprisen. Samme regel er gældende for afbestilling af værelse.

Kursustilmelding: Udfyld og indsend tilmeldingen eller endnu lettere elektronisk via www.dfl-ollerup.dk.

For yderligere praktiske oplysninger om nedenstående henvises til Den frie Lærerskoles hjemmeside:www.dfl-ollerup.dk

Praktiske oplysninger Ollerupkursus 2016


- Vi har tidligere dokumenteret, at klassestørrelsen har en betydning for kvaliteten af undervisningen og for elevernes afgangskarakterer. Det ved forældrene godt, og derfor er klasse-størrelsen også vigtig, når forældrene skal vurdere, om skolen er god, siger Karl Fritjof Krassel, der er en af forskerne bag den videnskabelige artikel.

Forældre er villige til at betale lidt mereForskerne har undersøgt, hvilken betydning klassestørrelse har for for-ældre, når de skal vurdere kvaliteten af deres børns skole. I praksis un-dersøges dette ved, at man spørger forældrene, om de – i teorien – ville være villige til at betale ekstra for mindre klasser i deres børns skole. Derved får man et mål for, hvor højt de prioriterer klassestørrelse.

Og her viser undersøgelsen så, at forældrene er villige til at betale mere for deres børns skole, hvis klas-serne bliver mindre. Deres betalings-villighed er større, jo større klasserne er. Forskerne har dog ikke undersøgt, om forældrene i praksis ville være villige til at betale hele regningen for de væsentligt mindre klasser.

Klasserne kan blive for småHvor forældrene på den ene side fin-der, at de nuværende klasser på op til 28 elever er lidt rigeligt store, kan klasserne på den anden side også blive for små. Hvis klassestørrelsen ryger under 17 børn, vurderer foræl-drene, at det er dårligere kvalitet.

- Det skyldes formodentlig, at forældrene synes, klassen fungerer bedre socialt, hvis den har en vis størrelse, siger Karl Fritjof Krassel.

Forældre foretrækker små klasser

For forældrene er den optimale klassestørrelse på 17 - 20 børn. Klassestørrelsen har en betydning for, om forældrene oplever, at skolen har kvalitet. Det har KORA-forskere netop dokumentereret i en ny videnskabelig artikel.

Klassestørrelsen er et af de parametre, som foræl-dre kigger efter, og som betyder noget, når foræl-dre vurderer skolens kvalitet. Forældrene synes, at 17 - 20 elever er et passende niveau. Det viser en undersøgelse, som KORA-forskere netop har fået publiceret i det videnskabelige tidsskrift Applied Eco-nomics Letters.

Om undersøgelsenForskerne har spurgt 1.436 forældre, og forældrenes valg er nogenlunde enslydende. Det har ikke nogen særlig betydning, om forældrenes børn går i offentlig eller privat skole, hvilket klassetrin barnet går på, hvor mange børn forældrene har, eller hvilket uddannelsesniveau forældre-ne har.

KORAOktober 2015


til tidens politik, kultur og samfundREPLIK

Vi minder lidt om høns. Løber lettere forvirrede rundt og følger dem, der råber højest. Altid på far-ten, aldrig i ro, flakkende blikke, fortravlede, stæk-kede vinger og aldeles uden overblik. Jeg taler om voksne mennesker i al almindelighed. Vi minder om høns. Det er, som om vores vigtigste mission i livet er at nå at blive færdige med alting, og derfor er vi hele tiden på vej mod det næste, vi skal nå. Vi bliver aldrig færdige. Vi må ikke stå stille. Hvis vi står stille, er vi ude. Det skal afen eller anden grund gå hurtigt, og jo mere vi skal nå, des mere vigtige er vi i flokken. Stress er blevet en dobbeltsidet størrelse, der både er et sygdomstegn og no-get, der giver status. Paradoksalt. Vi er næsten nødt til at være lidt stressede. Når vi bliver spurgt, hvordan det går, siger vi aldrig: ”Det går fint, jeg laver ikke for meget og ser en masse fjerner”. Derimod svarer vi ofte: ”Det går fint, jeg er super stresset på arbejde”! Vi italesætter helt naturligt os selv som stressede, og når vi gør det, skaber vi sammen en virkelig-hed, hvor stress og travlhed er helt normalt og næsten nødvendigt for at opnå social accept og anerkendelse. Sprog skaber virkelighed… I den tilstand er der aldrig tid nok, og derfor har vi ofte ikke tid til alt det, vi drømmer om at have tid til. Det virker jo helt gak – for nu at blive i høn-semetaforen. Tid er blevet den eneste mangelvare i vores bugnende velfærdssamfund.

Hvis vi kigger på et helt menneskeliv sådan lidt oppefra, så virker det paradoksalt, at vi klumper de store begivenheder sammen og forsøger at nå alting på samme tid. Jeg tænker især på tiden, hvor vi er færdige med vores uddannelse og påbegynder vo-res gloværdige karriere, stifter kernefamilie, bygger rede, optager 30 årige lån uden afdrag og jagter den næste forfremmelse. I perioden med små børn og alt, hvad det indebærer af lyksaligheder, og hvor de i sig selv kræver vores fulde opmærksomhed – og masser af tid, vælger vi at have vores fokus alle mulige andre steder samtidig, og set udefra ser det ofte ud til, at alt det andet vi SKAL nå, overhaler børnene indenom på vores prioriteringslister. Vi gør

det ikke, fordi vi er onde. Vi gør det, fordi de andre gør det, og fordi vi sammen italesætter det og værdisætter det som en samfundsnorm – og fordi vi minder om høns.

Vi ved godt, hvad der er det rigtige at gøre, men det har vi desværre ikke tid til! (Jeg er ikke sikker på, at høns ved, hvad der er det rigtige at gøre, det er der, vi er lidt forskellige). Det er, som om at ideerne om slow living ikke slår rigtigt igennem. Det er dog min pointe, at hvis vi tillader os at hæve os op over vores egen tilværelse bare et kort, klarsynet øjeblik, så vil vi

kunne se, at vi med fordel kan udjævne arbejdsbyrden bedre over tid. Vi skal for-modentligt arbejde, til vi er over 70 år, og det vil sikkert være muligt til den tid at fortsætte vores virke på nedsat tid lidt endnu. Pension bliver der ikke meget af for vores generation, den nappede vores forældre, det grå guld, der lige nu går og klør sig i røv… på Costa del Sol eller ude på golfbanen. Kan det overhovedet betale

sig at lave en pensionsopsparing fremfor at bruge pengene nu? Altså ikke bruge penge-

ne på materielle goder og nye telefoner, men derimod på at skabe mere tid i hverdagen? Vores forældre stoppede, da de blev 60 år, og kunne se frem til 30 gode år som efterlønne-re. Det skal vi nok ikke sætte næsen op efter,

og mon ikke det er helt fint, hvis vi tænker lidt over det. Hvis vi på et tidspunkt fanger dem i Danmark el-ler over SKYPE, kan vi spørge dem, hvilken tid i deres liv, der var den bedste. Bortset fra tiden som efterløn-ner vil de alle uden undtagelse sige, at tiden med små børn var den bedste og mest værdifulde tid. Den tid skal vi nyde og tage os tid til, så må alt det andet ven-te. Og jeg tror, at de har ret! Men det kræver, at vi tør gå imod strømmen og skille os ud i hønsegården med overhængende risiko for at blive hakket på og udstødt fra flokken. Det kræver, at vi tør lade ting vente, at vi tør komme tilstede her og nu og nyde det små i det store, at vi bliver nærværende, får øjenkontakt, og at vi kan finde ro i bare at være sammen uden at være på vej. Jeg fik et timeglas af min søde kæreste den anden dag, hvor der stod: ”Tid til en pause”, et vink med en vognstang, og jeg prøver hver eneste dag.

PAUSE…

PauseAf Thomas Skovbo, far, bonusfar, viceskoleleder og foredragsholder


www.vostrupefterskole.dkTarmvej 73 | 6880 Tarm | Tlf. 97 37 41 88

EftErskolEn for musik og tEatEr

Trio-annoncerPriser for indrykning af samme job- annonce i Friskolebladet, Frie Skoler og Efterskolen med et samlet oplag på over 20.000.

Højde x bredde Pris (s/h)1/1 side 227 x 172 mm 16.000,-1/2 side 227 x 84 mm 8.800,-1/2 side 110 x 172 mm 8.800,-1/4 side 110 x 84 mm 5.500,-

Farvetillæg ved alle formater: 1.500,-Alle priser excl. moms.

Trio-annoncer lægges også på bla-denes hjemmesider uden beregning (efter bladenes standarder). Du henvender dig blot til et af blade-ne.

Målret skolens stillingsannoncer


bliver lagt på Dansk Friskole- forenings hjemmeside som "bladre-pdf", hvor man kan læse ældre numre af bladet.

Gå ind på Friskoler.dk > Friskolebladet > Online version

Classbuilding & Teambuilding – 1 dag (18. januar 2016)

Skab trivsel med Classbuilding & Teambuilding

Forebyg mobning og grimt sprog, og opbyg et positivt læringsmiljø med indbyrdes tolerance, samarbejdsvilje og energi. Dette 1-dags-kursus giver dig redska-ber til at arbejde lavpraktisk med inklusion og trivsel. Du får bl.a. indblik i nogle af de grundlæggende mekanismer, der er med til at skabe eksklusion og i, hvordan man med enkle aktiviteter kan igangsætte helt nye mekanismer, der fremmer inklusion. Pris: 550 kr. Kurset afholdes i Friskolernes Hus i Båring ved Mid-delfart. Læs mere og tilmeld dig på www.friskoler.dk

Farsø EfterskoleStillinger

En friskoleleder og en efterskolelærer søges tilVesthimmerlands Naturfriskole og Farsø Efterskole

Friskoleleder, der vil lave en naturfriskole søges pr. 1/8 2016

Er du en ildsjæl, som brænder for at lave friskole, hvor omdrejningspunktet er natur, bevægelse, kreativitet og musik er dette stillingen for dig. Værdi-grundlaget udspringer af det Grundtvig-Koldske skolesyn. Vi ønsker, at skolen udvikler vores elever til hele mennesker med et sundt selvværd.

Vi vil gerne udover ovenstående profilere os på at være en friskole, der favner både den stærke læser og barnet som er i læse- og skrive vanske-ligheder. It bliver et vigtigt redskab i elevernes faglige udvikling. Du må gerne være igangsætter, da vores naturfriskole er under etablering med skolestart august 2016. Vi tilbyder unikke muligheder for i tæt samarbejde med mange interessenter, at skabe den skole du og vi drømmer om.

Elevgrundlaget er tilstede, vi regner med 60 til 80 elever i opstartsåret 16-17. Det bliver vildt spændende A. Vi er 40 engagerede mennesker i arbejdsgrupperne og allerede godt i gang støttet af et stærkt og aktivt lokalsamfund.

Ansættelsen sker efter aftale mellem finansministeriet og LC. Aflønning inden for intervallet 376.304 kr. - 447.682 kr. (april 2015) + eventuelle tillæg.

Ring og høre mere om stillingen hos formand Lina Hartmann 51 50 41 11. Ansøgningsfristen er 5/12-2015, samtaler gennemføres den 12/12-2015. Ansøgning med bilag sendes til [email protected].

Efterskolelærer med lyst til innovation og engineering

Vi søger fra 1. februar alternativt fra 1. august 2016 en efterskolelærer, der er ”vild” med værkstedsfag (træ, metal, el, motorlære mv.), og som har lyst til at bidrage til udvikling af vores praktisk/innovative linje. Hvis også du er en dygtig fodboldtræner, og/eller kan undervise i et eller flere af fagene matematik, engelsk eller tysk er det en ekstra bonus.

Vores 94 elever på Farsø Efterskole er i læse- og skrivevanskeligheder så brug af it-teknologi og ikke mindst troen på den enkelte elevs muligheder er udgangspunktet for den læring, der finder sted. Værdigrundlaget på Farsø Efterskole tager sit udgangspunkt i et kristent livssyn. Vi vægter samværet med eleverne, høj faglighed, spændende linjer/valgfag og rejser - kort sagt hele efterskolelivet!

Såvel læreruddannede som personer med en anden uddannelsesmæssig baggrund er velkommen til at søge. Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Til stillingen hører tjenestebolig med bopælspligt. Skolen og boligen ligger naturskønt ved Limfjorden.

Yderligere oplysninger på vores hjemmeside www.f-e.dk og hos forstander-par Lone Primdahl og Søren Dolmer tlf. 98 63 62 22. Du er meget velkommen til at komme og se skolen, huset og få en snak med os, inden du evt. søger. Ansøgningsfrist: 5/12-2015. Ansøgning sendes til [email protected]. Ansættelsessamtaler i uge 50/51.

VESTHIMMERLANDS NATURFRISKOLE


Vidar Skolen BrejninggaardEfterskole

Stillinger

Vidar Skolen i Gentofte søger skoleleder til en nyoprettet stilling.

Vidar Skolen er Danmarks ældste Rudolf Steiner skole og har fra sin begyndelse i 1950 haft kollegial ledelse. I 2015 valgte lærerkollegiet sammen med bestyrelsen at udforme en ny ledelsesstruktur, således at det fremover bliver en skoleleder, refererende til bestyrelsen, som har ansvar for den daglige ledelse af skolen.

Vi søger en person, der som daglig leder vil være med til at videreudvikle vores fantastiske skole ved at indgå i et tæt og innovativt samarbejde med skolens lærere og øvrige personale, og som med indsigt og overblik kan skære igennem, når de overordnede mål og hverdagens udfordringer kræver det.

Vi forventer, at du har interesse for antroposofi og kendskab til skoledrift i et omfang, der kan kvalitetssikre skolens pædagogiske niveau, at du har erfaring med administration og regnskab, at du er lydhør og god til at kommunikere, og måske allervigtigst, at du er løsningsorienteret i omgang med alle typer af mennesker.

Der venter et spændende arbejde på en velfungerende skole med stor elevsøgning. I mødet med elever og forældre, lærere og administrativt personale findes et levende spændingsfelt, hvor du som leder forventes at være med til at skabe et respektfuldt og levende lærings og arbejdsmiljø til glæde for alle, der har sin daglige gang på skolen.

Dine arbejdsopgaver:– Synliggøre og belive skolens fælles værdigrundlag.– Understøtte og bistå til udviklingen af det pædagogiske arbejde.– Ansvarlig for den daglige drift af skolen: • Tovholder ved diverse udvalgs og samarbejdsmøder • Undervisningsplaner • Administration • Økonomi • Jura • Intern og ekstern kommunikation– Personaleledelse

Dine kompetencer:– Personaleledelse af selvstændigt, humanistisk orienterede mennesker – Skoledrift – undervisningsplaner, uddannelse, sikring af det

pædagogiske niveau– Relation – 1:1 med lærere, administrativt personale og forældre– Kommunikation – tilrettelægge, understøtte og udøve konstruktiv

intern og ekstern kommunikation– Konfliktløsning – facilitere løsning af konflikter mellem skolens

interessentgrupper– Administrations og regnskabsforståelse i samarbejde med kontor

personale– Antroposofisk indsigt

Kan du se dig selv som en del af Vidar Skolen, hører vi rigtig gerne fra dig snarest. Ansøgninger vil løbende blive behandlet af ansættelsesudvalget. Skriftlig ansøgning med dokumentation fremsendes pr. email til [email protected]

Der sigtes imod at stillingen som skoleleder er besat primo 2016.

Løn efter kvalifikationer og almindeligt gældende løn og ansættelsesvilkår. Løninterval 412.461 – 494.552 kr.

Du kan orientere dig nærmere om skolen på www.vidarskolen.dk eller ringe til formand for bestyrelsen Frank Jensen på tlf. 33 32 38 42.

RUDOLF STEINER SKOLEN SØGER SKOLELEDER

Efterskole handler om at lære eleverne om det bedste i deres liv. Om at få dem til at skabe en forståelse for, at de er drivkraften i deres eget liv. Og give dem troen på, at denne kraft vil føre dem stærkere ud i livet. Det handler om at stimulere nysgerrigheden for morgendagen og gøre hver enkelt elev klar til fremtiden. Eleverne skal finde deres potentialer og vide, at de kan gøre en positiv forskel i en omskiftelig verden, hvis de investerer sig selv i det, de gør.

Med andre ord - vi lærer eleverne at: DET ER UMAGEN VÆRD AT GØRE SIG UMAGE MED SIT LIV.

Vi ønsker os en ny kollega, der kan sige ja til følgende:• Brænder igennem for musikken og har lyst til at skabe en stærk

bandkultur• Vil videreudvikle musikken og de musiske faciliteter på Brejninggaard

Efterskole• Har overblik og kan planlægge • Har ambitioner på elevernes vegne og har øje for den enkelte elevs

nærmeste udviklingszone• Gerne har erfaringer med at undervise i matematik

På Brejninggaard Efterskole arbejder vi i selvstyrende teams med høj fokus på kerneopgaven. Vi er en veludbygget grundtvigsk efterskole, som har til huse i en gammel herregård beliggende i naturskønne omgivelser i Vestjylland. Vi har 146 elever på 9. og 10. klassetrin.Vi forventer, at du positivt og aktivt vil være med til at berige en hverdag, hvor der er fuld fart over feltet. Vi kan tilbyde en mindre tjenestelejlighed. Vi hjælper gerne med anden type bolig, hvis dette ønskes. Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Yderligere oplysninger – og gerne aftale om besøg på skolen – kan fås ved henvendelse til skolens forstander, Alan Larsen, på tlf. 9738 1644. Besøg også vores hjemmeside: www.brejninggaard.dk

Ansøgningen skal være os i hænde senest mandag den 23. november og sendes til: Brejninggaard Efterskole, Brejninggårdsvej 12, 6971 Spjald, att.: Forstander Alan Larsen

Vi vil se positivt på, at ansøgere vil besøge os til en rundvisning.

MUSIKLÆRER– DER KAN REGNE DEN UD...

SØGES

TILTRÆDELSE 1. JANUAR 2016 – ELLER

SNAREST MULIGT!


Tidsskrift for oplysning og fri menings-brydning om skole, folkelige og kulturelle forhold. Redaktøren er ansvarlig for ind-holdet. Kun indlæg fra Dansk Friskolefor-ening kan henføres til foreningen. Udkom-mer en gang om måneden. 112. årgang.

Redaktør: Claudi Clausen.Redaktionens adresse:Ærtebjergvej 18, Tjæreby, 4230 Skælskør. Tlf: 58 14 10 55 (ma.-to. 9-16 og fre. 9-14). Mobil: 51 35 77 57. Fax: 58 14 10 10. E-mail: [email protected]: www.friskoler.dk > Friskolebladet

Abonnement og administration:FriskoleBladets ekspedition: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, 5466 Asperup.Tlf.: 62 61 30 13. (ma.-to. kl. 9-12.30 & 13-15, fre. kl. 9-12). Fax: 62 61 39 11. E-mail: [email protected]. Girokonto nr. 6 01 37 16.

Annoncer:AC Annoncer, Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager. E-mail: [email protected]: www.ac-annoncer.dkTlf.: 21 72 59 39, 86 28 03 15

Indlevering: 14 dage (eller 10 arbejdsdage) før udgivelsesdato: normalt fredag kl. 12.00.

Kontrolleret oplag: 6.064 i perioden 1. juli 2011 - 30. juni 2012. ISSN: 0106-066X.

ISSN: 0106-066X (trykt udgave) 2445-6780 (online)

Kommende numre:Nr. 11 torsdag d. 19. novemberNr. 1 torsdag d. 28. januar 2016 Nr. 2 torsdag d. 25. februar 2016Nr. 3 lørdag d. 26. marts 2016Deadline for indleveret stof: 14 dage før udgivelsesdato.

Bladkomité: Henriette Haar Mønsted, Kent Lykke, Bent Hansen, Anne Simonsen.

Dansk Friskoleforening: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, Båring, 5466 Asperup. Tlf.: 62 61 30 13. E-mail: [email protected]. Hjemmeside: www.friskoler.dkFormand: Peter Bendix Pedersen.Tlf.: 40 42 20 27. E-mail: [email protected]

GraphicCo

KurserFlere informationer og tilmelding på www.friskoler.dk > Kurser

»Lønkursus - 2 dage«23.+30. november/25.11.+2. December Skive/Haslev

»Powerkursus: Klasseledelse«2. December Friskolernes Hus, Middelfart OBS: Kurset er fuldt booket. Tilmeld dig evt. på venteliste

»Re-certificering«3. december DGI-byen, København

»Class- & Teambuilding«18. januar Friskolernes Hus, Middelfart

»Friskolernes Læsevejlederkursus modul I«11.-13. januar Thaisen Hus, Ringe

»Ledelse af fri skole«20.-22. januar Nørgaards Højskole, Bjerringbro

»Ledertræf 2016«3.-4. marts Sørup Herregård

»Målstyret undervisning«14.-15. marts + 25. april Friskolernes Hus


AL HENVENDELSE TIL: FRISKOLERNES HUS, MIDDELFARTVEJ 77, 5466 ASPERUP.

Nattehimmel. Christian Eriksen.

Documents

Friskolebladet 10 2015