Friskolebladet 1 - 2016

Nr. 1, 28. januar, 2016

Helt ny skolekulturMediernes dagsorden

Sydkoreansk besøg på Sydfyn

2 Friskolebladet 1, 28. januar 20162

er et abonnementsblad for fri oplysning og meningsudveksling om skole, fol-kelige, samfundsmæssige og kulturelle forhold – særligt om friskoler. Skriben-ter i bladet er kun ansvarlige for egne synspunkter. Redaktøren har ansvaret for bladets indhold. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan tages til ind-tægt for foreningens holdninger. Men der er i bladet plads til alle synspunkter, hvis de er relevante og vil indgå i samtale. Hermed en invitation til dialog...

Fotos: Claudi Clausen: side 1/forsiden, s. 8, 9, 14-20, 26, 27. Klovborg Friskole: s. 4.

Claudi Clausen, redaktør

Jeg er for tiden i gang med at lave en genopsætning af Lars Skriver Svendsens udgave af "Christen Kold Fortæl-ler" for at få den genoptrykt inden Kolds 200 års fødsels-dag den 29. marts. Lars Skriver Svendsen, som har ud-valgt og bearbejdet teksterne og sørget for illustrationer til den nuværende udgave, er Friskolebladets tidligere mangeårige redaktør.

Jeg satser også på at få lavet den som e-bog. Jeg synes, friskolerne er forpligtede på, at bogen altid skal være tilgængelige. Det ville de næppe være på det kommer-cielle marked, for så stort er salget ikke – på trods af, at mange friskoler skriver, de er grundtvig-koldske. Jeg har en fornemmelse af, at det kan man sagtens være uden at vide det mindste om hverken Grundtvig og Kold og uden at have læst noget som helst af dem.

Men muligheden skal i det mindste være der.

Kold-citatet blev jeg mindet om på et besøg på Vester Skerninge Friskole, hvor skolen fik besøg af Sydkoreanske lærere (skildret i dette nummer). Skoleleder Jens Fabricius Hansen brugte Kold-citatet – og friskolen havde det endda støbt ind i en stor trædesten på deres centrale gangareal.

I min rutinemæssige research faldt jeg over en et år gammel artikel fra Kristeligt Dagblad: "Folkeskolen har formet os gennem 200 år". Den var fra den 31. januar sidste år. Artiklen havde jeg ikke læst før, men den var meget interessant og vidnede om stor indsigt hos de to forfattere Morten Mikkelsen og Lars Henriksen. Jeg fandt artiklen ved at google på "Træd varsomt i skolen, for der bliver mennesker til".

Et citat, som maner til ydmyghed, og som jeg som friskolemenneske synes giver en smuk indgang til lærer-gerningen – og som politikerne skulle have haft i ørerne, inden de tromlede en lavine af ændringer ind over folke-skolen med både nye undervisningsformer, længere sko-ledage, dårligere arbejdsforhold og flere test til eleverne med medfølgende ringe fokus på, hvad skole handler om: at lade mennesker blive til!

De to forfattere skriver: "Det særligt danske er, at

formålsbestemmelsen lige fra 1814 {der indførte under-visningsretten for alle børn; red.} lægger mest vægt på menneskeskolen. Det vil sige, at skolens højeste formål er at sikre en værdifuld menneskelig udvikling for den enkelte. At lære konkrete kundskaber er et væsentligt middel hertil, men ikke mere (...)".

Siden er der sket et paradigmeskift:"Det har vi i de seneste år foretaget et kraftigt ryk væk

fra. I dag har vi fået et mere instrumentelt forhold til sko-legang. Fokus er på målbare effekter, og vi er gået væk fra at tænke på, hvad der opleves som berigende for den enkelte. Ikke fordi vi misbilliger dannelse, men vi er be-gyndt at se det som en luksus, vi ikke mere har råd til".

Ændringen slog igennem, da undervisningsminister Bertel Haarder (V) bakket op af bl.a. Socialdemokraterne ændrede folkeskolens formålsparagraf i 2006, så kund-skaber og færdigheder, der skal forberede børnene til videre uddannelse, blev nævnt først – og forståelse for historie, kultur – og den enkeltes udvikling kom til sidst.

Realismen i det er, at der ikke ser ud til at være mange andre muligheder efter grundskolen end at fortsætte i uddannelsesystemet, hvis man skal have et arbejde.

Det menneskelige og dannelsesmæssige aspekt har altid vejet tungt i den danske grundskole - med den va-riation, at friskolerne lagde hovedvægten på det dannel-sesmæssige, mens de private realskoler lagde mest vægt på det kundskabsmæssige, og folkeskolen placerede sig et eller andet sted imellem.

Nu er skolens dannelses- og udviklingsmæssige opgave blevet kraftigt nedprioriteret med cen-tralt diktat.

Derfor har de frie skoler en opgave i at vise, at de som kvalificeret alternativ kan indfri de faglige mål – ved netop at lade mennesker blive til – som sig selv.

Træd varsomt i skolen, for dér bliver mennesker til

3Friskolebladet 1, 28. januar 2016 3

Af Alexandra Rasmussen & Nicolai Andreasen

VIDENSKAB. Christian Ohlen-dorff Knudsen er Danmarks næste mulighed for at få en mand i rum-met, når Mars One projektet er klar til affyring. Danmarks første mand i rummet, Andreas Mogen-sen, tror ikke på projektet. Han kritiserer Mars One for at være for risikofyldt.

Christian Ohlendorff Knudsen fra Helle-rup kigger ud i universet. Han er en af de sidste 100 mennesker, som er med i kapløbet om at komme med på rumpro-jektet Mars One. "Jeg er meget spændt på projektet, men hvis det ikke kan lyk-kes at få projektet finansieret, så har vi et problem", siger Christian. Projektet har flere udfordringer, som skal på plads, bl.a. omkring landingen på Mars. De professionelle astronauter har delt sig i to lejre. En del af dem er entusiasti-ske omkring projektet, mens andre har en kritisk indgangsvinkel til projektet. "De mener, at det er for ambitiøst, og de siger, at det ikke kan lade sig gøre, og at vi skal holde op med at spilde tid på det,

hvilket kan virke lidt paradoksalt", siger Christian undrende og fortsætter: "Når man tager ud i rummet, er det med livet som indsats. Man gør det vel også af personlige årsager. Det kan godt være, at vores indgangsvinkel har en større risiko, men jeg synes, at motivationerne er de samme", siger han.

Kritik af Mars One projektet Andreas Mogensen er Danmarks første

astronaut, der har været i rummet. Han er enig med Christian i, at rumfart er noget meget unikt. "Rumfart taler til noget meget fundamentalt i vores natur. Hvem er vi? Hvor kommer vi fra? Hvad er vores plads i universet? Sådan nogle simple spørgsmål, som vi gerne vil have svar på", fortæller Andreas Mogen-sen. Andreas Mogensen er en af kritikerne af Mars One projek-tet. "Det

positive ved

Mars One projektet er, at det har skabt så meget opmærksomhed og debat, men grunden til, at jeg ikke selv er interesseret i

projektet, er at Mars One ikke har noget mål om at udvikle teknologien selv. Det er ikke et teknisk projekt, de håber på, at der er andre firmaer, som udvikler tek-nologien for dem. Dermed er de ikke herre over deres egen situation. Hvis der ikke kommer et andet firma og udvikler teknologien for dem, så vil projektet aldrig blive til noget", udtaler Andreas.

Andreas Mogensen er bekymret for, om projektet løber tør for penge, men han anerkender dog, at hvis de får teknologi-en, så vil det blive et kæmpe spor og menneskehedens første forsøg på at skabe en koloni et andet sted end på Jorden.

Interessen for teknikken Som systemingeniør har Christian altid haft en interesse for teknik og dermed også rumfart. "Når man bliver ved med at have denne interesse og prikke til, hvor langt man kan komme med elektro-nik, så medfører det en interesse for, hvor langt mennesket kan trækkes op. Mars må være det ypperligste inden for

elektronik og mekanik, og det var det, der fik mig til at deltage i projektet Mars One", fortæller Christian. Christian an-

søgte faktisk først en uge før fristen for tilmelding udløb. Han tænkte,

at det var et ambitiøst, men måske også teknisk ureali-stisk projekt. "Jeg er i for sig ikke færdig med at undersøge. Jeg følger med i de udmeldin-ger, der løbende kommer. Jeg kan altid melde mig fra", siger Chri-stian. Rumlandman-den

Christian er sik-ker på, at projek-tet kommer til at sætte spor på Jor-den og på Mars, og han har selv en plan om at sætte et person-ligt spor. "Vi har lavet lidt sjov med, at vi vil tage et dansk flag med op til Mars, og når vi er deroppe, vil

vi ringe til TDC og sige, at de har forsyningspligt", siger Christian og

griner. Meningen er, at de mennesker, der sendes til Mars skal danne en koloni af mennesker, og de skal derfor også være selvforsynende. Christian slutter: "Jeg forbereder mig til at blive en slags rumlandmand. Vi skal nemlig dyrke vores egen mad".

"Jeg vil udrette noget" Danmark er stolt af Andreas Mogensen og vil måske blive det af Christian O. Knudsen i fremtiden. Fælles for dem er,

at de ikke er interesserede i at sætte egne personlige spor, men gerne vil hjælpe vores samfund med at tage et skridt tættere på fremtiden. "Mit mål er at være en del af rumfartsprogrammet og være med til at skubbe det fremad, udrette noget, flytte vores samfund mod fremti-den. Jeg vil gerne være med til at skabe nogle nye muligheder for jorden og vores samfund", fortæller Andreas og han slutter: "Jeg håber, at flere unge vil vælge de naturvidenskabelige og tekni-ske uddannelser, for det er det område, vi skal bygge vores fremtidige samfund på. Vi har brug for flere forskere og flere ingeniører".

”Jeg skal være rumlandmand”

FAKTA MARS ONE Målet med missionen er at bygge en koloni af mennesker på Mars.

Planen er, at der sendes 24 perso-ner op på Mars. Mars One er en envejstur, hvilket

betyder, at de ikke kommer hjem igen.

I 2026 vil de første mennesker blive sendt til Mars. Hele turen fra start til slut tager 6-

8 måneder afhængigt af mulige problemer, der kan opstå. Mars One er en nonprofitorganisa-

tion. Yderligere information om projek-

tet findes på: www.mars-one.com

SP RENSTREGS

- på sporet af aktualitet

Scan QR-koden og se hele Skype-interviewet med Dan-marks første mand i rummet, Andreas Mogensen.

danske kirke. Når tiden kommer, hvor der skal nye præster til, vil de være for-ringede eller bare ikke gode nok", forklarer Carsten. Benedicte Glæsel på 22 år, som uddanner sig til teolog, fortæller: "Jeg uddanner mig ikke til præst, fordi det ikke tiltaler mig. Jeg ved dog ikke helt, hvad jeg vil være endnu". Hvis man læser teologi,

kan man uddanne sig til præst. "Jeg valgte at læse teologi, fordi det er et meget spændende studie, og jeg beskæf-

tiger mig meget med sprog, filosofi og historie", siger Benedicte.

Dårligt uddannede præster Carsten Mulnæs er bekymret for de præster, som i fremti-den skal prædike og styre kirken. "Kirkerne vil aldrig lukke, men præsterne vil blive dårligere uddannede",

udtaler Carsten Mulnæs. Marcus Hultberg på 32 år, som også uddanner

sig på teologistudiet, siger: "Jeg har ikke behov for at følge i Guds fodspor, jeg vil hellere gå mine egne veje". Der er

mange af de teologistuderende, der har det på samme måde. Statistikken viser, at antallet af optagne studerende på pastoralseminarierne er næsten halveret siden 2012.

PÅ FLUGT

Mød den unge kurdiske Abdul Ra-mo, der flygtede fra Syrien for at redde sit liv.

HJEMLØSHED Tonny lever på gaden, og det er han glad for. For ham er hjemløs-heden selvvalgt.

Der mangler unge som vil gå i Guds fodspor

KIRKE & UDDANNELSE. Flere og flere unge teologistuderende fra-

vælger præsteuddannelsen og dermed også at gå i guds fodspor. "Det

er bekymrende", siger Carsten Mulnæs, sognepræst i Lillerød Kirke.

Statistikken fra Københavns og Aarhus Universitet viser, at antal-let af unge, som gerne vil tage præsteuddannelsen efter at have læst teologi, er faldet markant. Kilde: Folkekirkens uddannel-ses- og videnscenter.

Af Laura Meleschko, Julie Eriksen & Josefine Weitemeyer

De seneste år er antallet af præste-studerende faldet markant. "Jeg er meget bekymret over, at der ikke er så mange, som uddanner sig til præst længere", siger Carsten Mul-næs, præst i Lillerød Kirke. "Dette kan blive et stort problem for den

Mars One har ikke noget mål om at udvikle teknologi-en selv. Andreas Mogensen, Astronaut

Det er med livet som indsats. Christian Ohlendorff Knudsen, deltager i Mars One

SID

E 2

SID

E 3

8.b Lillerød Skole - Uge 45 2015 - Årgang 1 nr. 1

8 skoleledere i Hjørring danner forening............4Friskolerne har taget Nyhedsugen til sig.......5Flere lærere søger væk...................................7Sydkoreansk besøg i Vester Skerninge.8

34

26

10

5

8

14

Når medierne sætter dagsordenen....10Helt ny skolekultur på et halvt år............14Skolens fylde.......................................................22Glem PISA! Danske skoleelever er i eliten.............25

Lad dit barn gå glip af noget mere..........................................................26


Hjørring RSS

Al-HilalKlovborg

Vester Skerninge

Astrup

Linjefag, medborgerskab, valgfag, udlandstur, ugentlige projektdage, kontaktgrupper og individuel vejled-ningstid. Dette bliver nogle af grund-stenene i den nytænkte udskoling på Klovborg Friskole. Her vil man fra næste skoleår gerne give eleverne et strejf af efterskole.

Skoleleder Ulla Kronborg uddy-ber: ”Vi vil gerne give et efterskole-lignende tilbud til vores udskolings-elever i 7., 8. og 9. klasse. Et tilbud, der måske er særligt attraktivt for de børn, der endnu ikke er klar til at

flytte hjemmefra i 9. klasse, men som stadig gerne vil opleve den skoleform, som man kan finde på en efterskole – f.eks. med mulighed for at fordybe sig i sine interesser. Derfor opretter vi blandt andet linjefagene performance og outdoor, som vil give mulighed for, at både de kreative og de praktisk orienterede kan udfolde sig.

Vi har som mål for vores elever at danne dem til at blive aktive, an-svarlige og livsduelige mennesker. Derfor har vi i indeværende skoleår

Klovborg Friskole udvider med 9. klasse

oprettet faget medborgerskab, og det vil også være et fag, der fortsætter i den nye udskoling. De nye 9. klasses elever vil også få ugentlig individuel vejledningstid, her kan de både få faglig sparring og én-til-én snak med fokus på deres personlige udvikling og den fremtid, der venter dem efter endt skolegang.”

8 skoleledere i Hjørring Kommune danner foreningSkolelederne ved otte frie grundsko-ler i Hjørring Kommune har dannet et netværk med formel forenings-struktur med valgt formand og næst-formand. Netværket skal dels være forum for erfaringsudveksling og drøftelse af fælles vilkår og dels være med til at synliggøre skoleformen overfor forældre med skolesøgende børn. Men skoleledernetværket har også en politisk dimension. Etable-ring af nye frie grundskoler i kølvan-det på kommunens nedlæggelse af

små lokalskoler har som så mange andre steder udløst irritation hos politikere, hvis centraliseringsbe-stræbelser bliver vanskeliggjort af de folkelige initiativer for at bevare livet i landsbyerne.

Men som den nyvalgte formand, Poul-Martin Michno fra Friskolen Skallerup sagde (til Nordjyske Stift-tidende 11. november, 2015): "I mange af vores bysamfund er de frie skoler samlingssted for en masse an-dre aktiviteter som idræt og boldspil,

mødested for dagplejere, kulturelle arrangementer og samlingspunkt for en række foreninger". Skolelederne mener generelt, at de frie skoler er til gavn for kommunen, da de er med til at skabe attraktive landsbymiljøer.

De øvrige syv friskoleledere er fra Friskolen for Hundelev og Omegn, Astrup-Sønderskov Friskole, Lørslev Friskole, Vendsyssel Friskole, Hjør-ring Ny Steiner, Poulstrup Friskole og Sindal Friskole.

HundelevSkallerup

Poulstrup LørslevSindal

Vendsyssel


Rundt omkring

Vester Skerninge Friskole 9. Klasse

BLOG (/) LEDER (/LEDER.HTML) KOLOFON (/KOLOFON.HTML)

Syltede mutanter i København(/syltede-mutanter-i-

koslashbenhavn.html)

Udstillingen på Medicinsk Museion var en stor

oplevelse. Se billedreportagen og anmeldelsen

her (http://hvorvigaar.weebly.com/syltede-

mutanter-i-koslashbenhavn.html).

Læs mere (/syltede-mutanter-i-

koslashbenhavn.html)

Ord sætter spor (/ord-saeligtter-spor.html)

Hvornår har du sidst haft sex? Hvornår har du

sidst stjålet noget? Det er nogle at de

spørgsmål, vi har stillet komplet fremmede!

Læs mere (/ord-saeligtter-

spor.html)

Dyrequiz (/dyrequiz.html)

Denne interaktive quiz udfordrer dine evner til

at genkende dyrelyde og dyrespor.

Læs mere(/dyrequiz.html)

Frank sætter spor i folk(/frank-saeligtter-spor-i-

folk.html)

Venterummet er lille, en mand står klar til at

blive interviewet. Navnet er Frank Rosenkilde

og han har sin egen tattoo shop.

Læs mere (/frank-saeligtter-spor-

i-folk.html)

Tæt på naturen - vi besøgerskovflåten. (/taeligt-paring-naturen---vi-besoslashger-

skovflaringten.html)

Et ekslusivt interview med bagmanden bag

sygdommen Borrelia.

Læs mere (/taeligt-paring-

naturen---vi-

besoslashger-


Ekspert i indre lidelser(/ekspert-i-psykiske-

lidelser.html)

"Vi bliver født som en helt ny computer uden

virus, hvor alle programmerne bare virker,

men i løbet af computerens levetid kommer

der virus, som gør man ikke kan få

programmerne til at fungere ordenligt. Det er

præcis sådan stress fungerer."

Læs mere (/ekspert-i-psykiske-

lidelser.html)

(/syltede-mutanter-i-koslashbenhavn.html)

(/ord-saeligtter-spor.html)

(/dyrequiz.html)

(/frank-saeligtter-spor-i-folk.html)

(/friskole-vs-folkeskole-hvem-er-

gladest.html)

(/taeligt-paring-naturen---vi-besoslashger-


(/ekspert-i-psykiske-lidelser.html)

Friskolerne har taget Nyhedsugen til sig

1.200 klasser deltog fra 6. til 10. klasse. Friskolerne og de andre frie grundskoler har i særlig grad taget udfordringen op, og mange har gjort det til en fast indslag i undervisnin-gen. De frie skolers klasser deltager mere talrigt, end deres antal tilsiger i forhold til folkeskolernes.

Konkurrencen er udskrevet af Avi-sen i Undervisningen i samarbejde med Danske Medier og Dansklærer-foreningen, og der konkurreres i to kategorier: 6. - 7. klasse og 8. - 10.

Der deltager 26 dagblade, og klas-serne tilmelder sig ét dagblad, der kå-rer en eller flere vindere (afhængigt af bladets størrelse). Disse "lokale vinde-re" er dem, dagbladene sender videre til landskonkurrencen, hvor der kåres en vinder i hver af kategorierne.

Der er i alt kåret 55 lokale vindere. hvoraf de 11 er fra de frie grund-skoler. De udgør 20% af alle lo-kalvinderne hos dagbladene.

I kategorien 6.-7. klasse vandt Øster Åby Friskole (Fyns Amts Avis) og Friskolen i Hinnerup (Århus Stiftstidende).

I kategorien 8.-10. klasse vandt Bornholms Efterskole (Bornholms Tidende), Videbæk Kristne Friskole (Dagbladet Ringkøbing-Skjern), Brændstrup Kristne Friskole (JyskeVestky-sten), Hjørring Private Realskole (Nordjyske Stiftstidende), Rudolf Steiner Skolen i Gentofte (Politi-ken), Den fri Hestehaveskole (Århus Stiftstidende), Al-Hilal Skolen (Jyl-lands-Posten) og Vester Skerninge Friskole med både 8. klasse (Fyns Amts Avis) og 9. klasse (Fyns Stiftsti-dende).

Sidste år vandt Vester Skerninge Friskole lokalkonkurrencen i begge kategorier, denne gang endda to

gange i samme kategori (men hos forskellige aviser).

Al-Hilal Skolen vandt førstepræ-mien i lokalkonkurrencen for andet år i træk.

Trods friskolernes ihærdighed og fine resultater blev landskonkurrencen dog vundet af to folkeskoler: I kate-gorien 6.-7. klasse vandt Vestermark-skolen i Vester Skerninge med 7.b's Vestermarken, og 8.b fra Lillerød Skole i Allerød fik førstepræmien i kategorien 8. - 10. klasse med Spo-renstrengs.

Hvert år i en af ugerne 43 til 46 konkurrerer skolerne om at lave den bedste avis/webavis. Det sker i den konkurrence, som dagbladene afhol-der under overskriften Nyhedsugen. I år var temaet "spor".

Vinderavisen fra Al-Hilal Skolens 9. klasse.

Al-Hilal Skolen: Diplomer to år i træk.

Webavisen fra 9. klasse på Vester Skerninge Friskole: Hvor Vi Går.


Finansrådet(Venstre)

Martin Fritzen(venstre)

Pengeuge14.-18. martsRåd #1 Prioritér dine penge.Du har ikke altid råd til alting,så find ud af, hvad du helst vil have.

Skal din klasse være Danmarks bedste til privatøkonomi? 598 7.-9. klasser deltog i Pengeuge 2015, nu er det jeres tur. Tilmeld jer på www.pengeuge.dk, hvor I også kan ønske gæsteundervisning fra banken og bestille gratis undervisningsmaterialer. Finansrådet og Danmarks Matematiklærerforening arrangerer Pengeuge.

Pengeuge.dk

Foredrag om stoFmisbrug og aFhængighed

“Hej Martin! Tak for et godt foredrag. Du fortalte din historie med stor indlevelse og eleverne var med fra start til slut. Mange elever var rørte efter dit foredrag og det var tydeligt, at din livserfaring gav dybde og troværdighed, vi sjældent når i den almindelige undervisning.” Peter D. Larsen Assens10

Jeg hedder Martin og jeg var narkoman og stofmisbruger i mere end 13 år. I 2010 blev jeg stoffri og idag holder jeg foredrag på skoler i hele Danmark, hvor jeg fortæller om min destruktive fortid.

www.martinfritzen.com/skole [email protected] 1107

efterskole_ann_181x119.indd 1 20/12/15 22.03


Brandt

Pressen har de seneste måneder bragt mange historier om lærerflugt fra folkeskolen og "jobshopping", hvor lærere søger ansættelse i de kommuner, der kan tilbyde de bed-ste arbejdsvilkår.

"Op til 25% af lærerstaben har skiftet job efter folkeskolereformen (Lokalavisen Frederiksberg, 29.12 15). "På et år har 19 procent af læ-rerne i Sorø Kommune fundet sig et job i en anden kommune eller forladt folkeskolen" (Sorø Avis, 5.01 16). "De seneste halvandet år har mere end hver sjette folkeskolelærer på Stevns forladt sin stilling" (Dag-bladet, 16.01 16).

Andre steder har der været pro-blemer med at få besat ledige stil-linger.

I fagbladet Folkeskolen kunne

man (14.01 16) læse: "Flere lære-re afleverer en opsigelse til deres skoleleder. I 2012, før lockouten, arbejdstidslov og skolereform havde gjort deres indtog, var der på et år under 900 lærere, der meldte sig ud af Danmarks Lærerforening, fordi de havde fundet et job uden for folke-skolen. Men allerede 1. november 2015 var tallet over 1.600 – en stig-ning på 87 procent".

Størst er stigningen hos de 20 til 29-årige.

Lærerforeningens opgørelse bygger på antallet af lærere, der har meldt sig ud af fagforeningen. Om der evt. er sket en vandring fra folkeskole til fri grundskole, siger tallene derfor intet om. Hvis en lærer bliver ansat ved en fri grundskole, udmeldes de

af Danmarks Lærerforening, inden de evt. søger optagelse i Frie Skolers Lærerforening. De er mao. registreret som udmeldte hos DLF på samme måde, som hvis de havde skiftet til en anden branche.

Dansk Friskoleforening foretog sidste år en undersøgelse, der viste, at 30% af friskolerne oplevede, at de fik flere ansøgninger fra lærere og pædago-ger end tidligere.

Formand for Dansk Friskolefor-ening, Peter Bendix Pedersen, siger, at friskolerne ikke oplever at have rekrutteringsvanskeligheder.

Det bekræftes også af Uffe Ro-strup, formand for Frie Skolers lærer-forening. Han hører på de frie grund-skoler, at de oplever et stigende antal kvalificerede ansøgere.

Flere lærere søger til andre kommuner – eller forlader folkeskolen helt

CC

BRANDT revision & rådgivningaf frie skoler i hele Danmark

THISTED | HURUP THY | HANSTHOLM | NYKØBING MORS | FJERRITSLEV SKIVE | KOLDING | FREDERICIA | ESBJERG | AARHUS | KØBENHAVN

Specialafd. | Limfjordsvej 42 | 7900 Nykøbing Mors | Tlf. 97 72 32 44

www.BrandtRevision.dk

• Personlig kontakt• Specialviden• Engagement• Mere end 50 års erfaring – og så løser vi opgaverne ude hos Jer!

Vi elsker frie skoler, og kærligheden må være gengældt, da vi reviderer og rådgiver mere end 60 skoler. Hos os får du:

Mette HjorthRevisor cand.merc.aud.

Tina DalsgaardRevisor

Birger HansenRegistreret revisor


For fjerde år i træk havde Vester Skerninge Friskole den 13. januar besøg af et hold sydkoreanske læ-rere. De var på et tredages besøg i Danmark, hvor de skulle besøge 10 skoler. Forinden havde de været i Finland, og efter Danmark skulle de videre til Berlin.

Under besøget boede de på Den frie Lærerskole i Ollerup, som stod for programmet og værtsskabet. Læ-rerskolen har kontinuerligt haft kon-takt med folk fra det sydkoreanske uddannelsessystem.

EksamensskoleGrunden til, at Sydkorea gennem de seneste år har været interesseret i Skandinavien og herunder Danmark, er, at skønt Korea ligger helt i top i PISA-målingerne – i modsætning til Danmark – så er der en stigende forståelse for, at landet må ændre sit uddannelsessystem. De sociale og psykiske omkostninger er for store, ligesom systemet ikke i tilstrækkelig grad fremmer kreativitet.

I Korea er hele systemet – og for-ældrene med – helt fokuserede på, at der skal kæmpes benhårdt, hvis børnene og de unge skal klare sig. Det gælder om fra starten at komme i de bedste børnehaver for at kunne komme i de bedste skoler – for at komme i de bedste gymnasier – for at komme på de bedste universiteter – så man kan få de bedste jobs og en ægtefælle, der passer dertil.

Derfor er det helt almindeligt, at børnene efter skoletid går i private terpeskoler for at lære tricks og fær-digheder for at klare sig bedst muligt i det eksamensræs, som hele uddan-nelsessystemet er bygget op om.

Der er indført en lov om, at børn ikke må tage ekstraundervisning efter

kl. 22 om aftenen – for at beskytte børnene!

Verdensrekord i selvmordSydkorea har ved siden af sin toppla-cering i PISA også en anden verdens-rekord: verdensrekorden i selvmord blandt børn og unge. På trods af deres flotte præstationer er de nem-lig ikke glade for at gå i skole. Og en foruroligende stor del af dem klarer ikke presset og bliver "drop-outs", som fører en trist tilværelse på bun-den af samfundet med misbrug og kriminalitet.

Mens Danmark ikke er verdens-mester i PISA, så er vores børn ver-densmestre i at være glade for at gå i skole. Det er noget, vi er gode til. Og det har koreanerne opdaget – og derfor besøger den ene delegation efter den anden landet og har gjort det i en årrække.

De 14 lærere, der bl.a. besøgte

Vester Skerninge Friskole, var derfor meget åbne og nysgerrige efter at høre, hvordan man drev friskole her i Danmark (forinden havde de også besøgt Ollerup Friskole).

Venner med lærerneDe koreanske elever blev efter vel-komsten om eftermiddagen – des-værre efter undervisningens ophør – vist rundt på skolen af Anne Mette, Ea og Carl fra 8. klasse og Mads fra 9. Det var en udfordrende opgave pludselig at skulle sætte (engelske) ord på alt det, som til daglig var en selvfølgelighed: at man skulle tage skoene af, når man gik ind i over-bygningen, hvor det var eleverne, der skulle holde gulvet rent, morgen-sang, skoleskema, og hvordan dagen forløb – og ikke mindst forholdet mellem elever og lærere, som da Anne Mette (fra 8. klasse) sagde: "Lærerne er vores venner". En anden ting, der undrede gæsterne var, at

De koreanske gæster ønskede begivenheden foreviget med denne opstilling. Hvad der står, aner jeg ikke, og jeg ved kun, at fjerde person fra venstre er Britt

Stochholm, og at nummer tre fra højre er Jens Fabricius Hansen.

Sydkoreansk besøg på Vester Skerninge Friskole


eleverne frit kunne komme og gå på lærerværelset.

Eleverne var afslappede og gode til at fortælle.

Hvor mennesker bliver tilEfter rundvisningen fortalte skolele-der Jens Fabricius Hansen og lærer Britt Stochholm om skolen, om fri-skoletraditionen, Grundtvig og Kold og holdningen til elever og skolens formål, som rakte langt ud over at træne dem til eksamen.

Jens Fabricius trak måske mest præcist forskellene mellem friskoler-ne og Korea op ved at citere Christen Kold for: "Træd varsomt i skolen, for

der bliver mennesker til". Citatet står støbt i beton i gangarealet mellem skolens hovedbygning og hallen.

Jens Fabricius afsluttede mødet med at sige, at ligesom koreanerne måske kunne lære noget af os, så kunne vi også lære noget af dem – om flid, målrettethed og koncen-tration, men det skulle ikke være på bekostning af glæden.

Friskolen blev derefter inviteret til et genvisit i Sydkorea. Herefter skulle koreanerne videre. De havde et tætpakket program, så vi hørte ikke mere om det sydkoreanske uddannelsessystem, end vi vidste i forvejen, men det var jo heller ikke formålet med besøget.

Rundvisning i sfo'en Farveladen.

Skemaet forklares. Undervisningsmaterialerne vises frem.

Hele forløbet blev grundigt videodokumenteret.

Jens Fabricius Hansen forklarer den lige vægtning af det personlige, det sociale og det faglige.

CC

Rundt omkring


.

Af Peter Bendix Pedersen Formand for Dansk Friskoleforening.

Nyt fra

Når medierne sætter dagsordenenDet er ikke altid nemt at forklare, hvordan den såkaldte virkelighed er. Derfor er det vigtigt, at vi mødes i samtalen om, hvad friskolerne kan og vil.

Overskrifterne om friskolerne er mange. Rigtig mange er positive og gode fortællinger i de lokale medier. De er ofte fortalt med hjerte og øje for børns daglige skoleliv. Og så er der overskrifter i landsdækkende medier og på sociale medier, der er langt mere negative og ofte endda direkte misvisende. For eksempel overskrifterne ”7 ud af 10 frie grundskoler afviser inklusionsbørn” (Politiken den 9. december 2015), ”Friskoler fører tilsyn med fri-skoler” (Jyllands-Posten 28. november 2015), ”Støtte til muslimske friskoler udfordrer blå partier” (Berlingske 22. november 2015) eller ”Afskaf nu det frie skolevalg” (Poli-tiken 7. januar 2016).

Disse fire overskrifter udfordrer friskolernes berettigelse, ligesom de fodrer de politiske dagsordener med forsimp-lede og fordomsprægede synspunkter. Det er ærgerlige historier, som ofte er nødvendige at svare på for at berigti-ge, hvordan det egentlig hænger sammen. Der bliver som regel plads til en kommentar, men som vi alle ved, er det lettere at ødelægge et godt image end at opbygge det.

»7 ud af 10 frie grundskoler afviser inklusionsbørn«Sådan stod der i Politiken den 9. december. Den på-stand trænger til nuancer. Undervisningsministeriet har i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejdet en rapport, der kortlægger, hvordan frisko-ler og private grundskoler har oplevet ændringerne af tilskudssystemet og betydningen af dette i forhold til skolernes arbejde med inklusion (støttebehov under 12 ugentlige lektioner). Den nuværende ordning er en over-gangsordning, og undersøgelsen fra EVA skal bl.a. bruges til at vurdere, hvordan en fremtidig permanent ordning skal se ud fra 2017. Derfor er rapporten vigtig for os, og den konkluderer fint, hvordan det rent faktisk foregår på skolerne. Fakta er, at næsten to tredjedele af alle friskoler og pri-

vate grundskoler har en elevandel på mellem 5 og 15 pct. med inklusionsbehov, mens en sjettedel af skolerne har 15 pct. eller mere. Det er korrekt, at det også har været nødvendigt at afvise elever med støttekrævende behov, men det er ikke det samme, som at skolerne ikke ønsker at løfte opgaven med inklusion. Der er flere grun-de til at afvise elever: barnets tarv, manglende kompe-tence eller utilstrækkelig økonomisk tilskud. Det er især de mindre skoler, som i højere grad har måtte afvise at optage flere inklusionselever efter det omlagte tilskud. Det er samtidig de skoler, der i forvejen løfter flest af dis-se opgaver.Den underfinansierede inklusionsopgave i folkeskolerne har skabt øget pres på friskolerne, og alene denne virke-lighed vil skabe en højere afvisningsprocent. Friskolerne kan ikke optage alle disse elever.

Men dette fremgår ikke af artiklen i Politiken. Den undla-der at fortælle disse fakta, og dermed mister det mening, og friskolerne fremstilles i stedet som skoler, der ikke løf-ter det sociale ansvar og bidrager til at løfte de opgaver, en skole skal.

»Friskoler fører tilsyn med friskoler«Jyllands-Posten bragte denne overskrift den 28. no-vember 2015. I en evaluering af tilsynet på friskoler og private grundskoler fremgår det, at der bør ses på, om armslængdeprincippet eller uvildigheden i valg af til-synsførende nu også overholdes. Det er en fair konklusi-on, fordi det giver mulighed for kritisk at forholde sig til, om tilsynsordningen er god og kvalitativ. Jyllands-Posten stillede skarpt på den problemstilling og spørger retorisk, hvor meget frihed friskolerne skal have og stiller dermed et kritisk og velment spørgsmål. Politikerne gør sig straks til talsmænd for øget kontrol med, hvad statens penge bliver brugt til, og om undervisningen nu er god nok. Dermed udfordrer de hele grundlaget for de frie skoler:


nemlig at forældrene tager ansvaret for deres børns un-dervisning. Et ansvar, de har fået givet og tilmed har valgt en skole med et skolesyn og et værdigrundlag, som de netop forbinder sig med. Det rykker afgørende ved tilli-den til, at forældre kan varetage tilsynet med skolen.

»Støtte til muslimske friskoler udfordrer blå partier«Den 22. november 2015 skrev Berlingske sådan – kun få dage efter finansloven for 2016 var på plads. Det kom åbenbart som en overraskelse for et par partier i Folke-tinget, at den øgede koblingsprocent ville blive fordelt til alle friskoler og private grundskoler. Herunder også det som i medierne omtales som »muslimske friskoler« – de skoler, som vi i Dansk Friskoleforening omtaler som »flersprogede danske friskoler«. Ja, selvfølgelig er det enkle svar, for vi er alle lige for loven.

Friskoler er en lille skoleform i Danmark. Der er kommet flere til i de sidste mange år – især hvor mindre folkesko-ler er lukket ned og aktive borgere selv har taget ansvar for at drive en friskole. Men også der, hvor en god ide og et ønske om et lave skole på en særlig måde har bå-ret initiativet til at etablere en friskole. På den måde er friskoler at betragte som en minoritet i Danmark, og det fantastiske er traditionen for også at respektere mindre-tallet på en sådan måde, at der er givet plads og ramme-vilkår til at kunne udfolde sin skolepraksis – altid med selvfølgelig og skyldig ansvarlig pligt til at overholde love og regler. Politiken bragte et debatindlæg den 7. januar med titlen: ”Afskaf nu det frie skolevalg”. Her er pointen, den vel-kendte, at de frie skoler er ghettoer for de rigeste og fra-tager folkeskolen en reel mulighed for at være attraktiv. Debattøren, Aksel Færk, kender øjensynligt ikke til de forskelle, der er tale om på de frie grundskolers område – eller de forskelle, der er mellem land og by. Igen og igen kan man i Politiken læse skarpe indlæg mod det frie skolevalg, som altid kun er set med et by-perspektiv. Det er nemt at skrive et indlæg om at afskaffe det frie

skolevalg, men konsekvensen er altså et opgør med dels et retsgrundlag, der har rod i grundloven, og dels en tradition for at sikre et mangfoldigt og rigt skoletil-bud til alle danske børn og forældre.

Råb op! Fortæl de gode historierDer er god grund til, at Dansk Friskoleforening altid svarer på relevante indlæg. Fordi mediernes magt er stor, og fordi vi oplever, at ganske mange politikere og meningsdannere lader sig tone af disse debatter. Vi ved også, at rigtig mange forældre, lærere, ledere og be-styrelsesmedlemmer rundt om på friskolerne deltager i debatten. Men vi har brug for endnu flere bidrag. Både lokalt og i den landsdækkende presse. Der er masser af gode historier at fortælle, og vi har en fælles interes-se i at nuancere den ofte meget forenklede debat.

Lad os mødes!Når friskolerne i medierne omtales, som det fremgår af ovenstående, er det vigtigt, at vi mødes og italesætter de brændende emner og dagsordener, som er vigtige at få opmærksomhed på.

Derfor inviterer vi i begyndelsen af februar til 3 dia-logmøder, hvor styrelsen har sat en overskrift. ”Hvad betyder det, at vi er er her?” Det sker den 2. februar på Frederiksberg Friskole med Bjørn Bredahl som foredragsholder, den 4. februar på Odense Friskole med Troels Mylenberg og den 9. februar på Lyngbjerggårdsskolen, hvor Kjeld Holm ind-leder mødet.

Der er dagsordener nok, der påvirker friskolernes hver-dag og praksis. Når vi mødes med hinanden, bliver vi i stand til at kvalificere og berige vores argumenter for at lave friskole. Det er vigtigt.Derfor glæder vi os til at se så mange til dialogmøder som muligt, men også til Landsmødet den 30. april og 1. maj. Vi ses!


Unitas(Venstre)

Alfa Travel

Lom

bard

iet skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk

troværdighed | ærlighed | tryghed

Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]

Niels, Vini, Anders og KlausSkoleafdelingen

NYHED: Skolerejse til Norditaliens skatte

Få et indholdsrigt program med fokus på fx historie, kultur, design, science, gastronomi, musik, teater eller action...

• Kokkekursus eller pizzabagning i stenovn• Besøg Lamborghini fabrikken og Monza formel 1 banen• Teaterkursus af lokal teatertrup og besøg La Scala• Eksklusiv koncert på Stradivari-violinmuseet på original Stardivarius og workshop hos violinbygger• Rundvisning på gen-forskningsinstitut med væddeløbs heste • Besøg på 1700-tals gård med div. oprindelige dyreracer• Action aktiviteter, fx canyoing, klatring/rappeling og mtb

Se www.unitasrejser.dk/skolerejser eller ring 8723 1245.

Vi er specialister i grupperejser for skoler, og vi tilbyder de mest efterspurgte rejsetyper - de klas-siske og de anderledes. Vi ved, hvilke udfordringer der er forbundet med at arrangere skolerejser, og vi overtager gerne administrationen og hjælper med at realisere jeres rejseplaner.

Aktiv- og træningsrejser Italien, Spanien, Tjekkiet, Østrig & Norge

Skirejser Østrig, Norge & Sverige

Storbyrejser Europa, USA & Kina

Få et gratis rejseforslag på www.alfatravel.dk/tilbud

KONTAKT OS I DAG PÅ 80 20 88 70

TLF. 8020 8870 - www.ALFATrAVEL.dK - [email protected]

BLIV KLOG PÅ MULIGHEDERNE

AKTIVREJSERfRA KUN KR. 1.498 ,-


Ans Rejser/Berlin-specialisten

Forlaget Andrico(venstre)

Trio-annoncerPriser for indrykning af samme jobannonce i Friskolebladet, Frie Skoler og Efterskolen med et samlet oplag på over 20.000.

Højde x bredde Pris (s/h)1/1 side 227 x 172 mm 16.000,-1/2 side 227 x 84 mm 8.800,-1/2 side 110 x 172 mm 8.800,-1/4 side 110 x 84 mm 5.500,-

Farvetillæg ved alle formater: 1.500,-Alle priser excl. moms.

Trio-annoncer lægges også på bladenes hjemmesider uden beregning.Du henvender dig blot til et af bladene.

Målret skolens stillingsannoncer

Forlaget AndricoMossøbrå 5 • 8660 Skanderborg • Tlf 86 57 92 19 • [email protected] • www.andrico.dk

ENGELSKi 7.-10. klasse

Step by Step- En engelsk basisgrammatik med øvelseraf Hanne Wacher og Kim Kjærgaard

En grundlæggende engelsk grammatik med øvelser. Grammatik på venstre-siderne og øvelser på højre-siderne, så eleven straks kan afprøve sin forståelse uden at skulle bladre rundt i bogen. Kapitlerne indledes med en “Basics-boks”, som giver en kort indledning til et grammatisk emne. • Step by Step - En engelsk basisgrammatik med øvelser, papirudgave, 80 sider, A4-format, 99 kr. • Step by Step som interaktiv e-bog, PDF-udgave til Mac og PC. Se licenspriser på www.andrico.dk. Eleverne kan skrive og gemme besvarelserne og egne noter direkte i e-bogen.• Facithæfte, papirudgave, 44 sider, 48 kr.

FA

Priser ekskl. moms.

BERLINSPECIALISTENVi er specialister på grupperejser til BerlinBerlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person

www.berlinspecialisten.dkLillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg

Tlf. 8646 1060 • [email protected]


Hundelev har et vidtforgrenet idræts- og foreningsliv og mange frivillige borgerinitiativer, som alt sammen samles i Udviklingsgruppen for Hundelev & Omegn. Meldingen om nedlæggelsen af den lokale skole, som også er rammen om de mange foreninger, var derfor et slag i ansigtet på landsbyen.

Kunne man ikke bevare skolen, så måtte man selv gøre noget ved det.

Samtidig havde to lærere ved Hjør-ring Private Realskole og en tidligere ansat et år været i gang med at op-

rette en friskole i Hjørring, Friskolen Vendia, som skulle være et pæda-gogisk alternativ med tydelighed, ordentlighed og social ansvarlighed som omdrejningspunkt. Gruppen omkring Vendia bestod først og frem-mest af lærere med visioner om en anderledes tilgang til læring og børn.

Af forskellige årsager blev frisko-len i Hjørring alligevel ikke til noget, men forberedelsen havde afstedkom-met et langt og kontinuerligt arbejde med møder en til to gange om ugen om værdigrundlag, menneskesyn

Hjørring KommuneMed henvisning til det falden-de børnetal nedlagde Hjørring Kommune i 2015 seks små afdelingsskoler, sammenlagde fire andre skoler til to og lavede fælles ledelse for andre. Det re-sulterede i, at lokale kræfter syv steder satte sig for at oprette frie grundskoler. Da skoleåret begyndte efter sommerferien i 2015, var det lykkedes for tre friskoler at nå i mål: Astrup-Sønderskov Friskole, Poulstrup Friskole og Børnehus – og Friskolen for Hundelev & Omegn.

Kultur- og Fritids- centret for Hundelev og omegnHundelev Skole blev oprettet i 1905. I 2011 ophørte den som selvstændig kommuneskole og blev afdelingsskole/undervis-ningssted under Vrå Skole. Da Hundelev Skole blev nedlagt i 2015, blev bygninger, udefaci-liteter og inventar købt af Kultur- og Fritidscentret for Hundelev og Omegn for 250.000 kr. Forenin-gen lejer ejendommen ud til Fri-skolen for Hundelev & Omegn og en række lokale foreninger.Kultur- og Fritidscentret har foreløbigt indsamlet omkring 600.000 kr. fra lokale virksom-heder, enkeltpersoner og for-eninger.Hundelev har ca. 220 indbygge-re og ligger 10 km. fra Hjørring.

Helt ny skolekultur –på kun et halvt år Friskolen for Hundelev & Omegn

En friskole, der tager over efter en nedlagt kommuneskole

er en helt ny skole – og ikke en fortsættelse

Af Claudi Clausen

Astrid og Tilde skriver logbog.


og undervisning. Deltagerne var gennem processen nået til en fælles afklaring af, hvad de ville.

Tre af deltagerne stillede derfor hver for sig op til ansættelsessam-talerne, da initiativgruppen bag Friskolen Hundelev skulle ansætte – først skoleleder og dernæst lærere.

Som skoleleder blev ansat Anne Wraae og Annette Caspersen og Bir-git Mortensen som lærere. Der blev ansat yderligere et par lærere – og en pædagog, Lotte Horne, der skulle tage sig af børnehaveklassen. Lotte bor i Hundelev i modsætning til de tre førstnævnte, som kommer ”ude-fra” – fra Hjørring.

Hvor intentionen måske i begyn-delsen var at bevare den lokale sko-le, så resulterede mødet mellem de lokale initiativtagere fra Hundelev og de udefrakommende lærere hurtigt en fælles forståelse af, at det, man ville, var at skabe en helt ny skole – i de gamle rammer ganske vist – men med et helt andet indhold og en helt anden skolekultur.

En ny skolekulturHundelev Skole havde i flere om-gange været lukningstruet, hvilket havde drænet energien. Den var, som Anne Wraae siger: ”Kørt træt”.

En uforholdsmæssig stor del af børnene var indstillede til PPR, så den nye friskole stod over for både store sociale og faglige opgaver.

Skoleleder Anne Wraae forklarer: ”Vi har dén diversitet, der er et sted som her. Eleverne havde i starten ikke det engagement og den ud-holdenhed, vi ønskede os. En del havde ikke fået fat i det basale, som f.eks. det at skrive af fra tavlen. Hvis læreren skrev en linje på tavlen i 4. - 6. klasse, så var mange elever ikke i stand til at skrive det ned i deres hæfter. Der var mange byggesten, der manglede.

Vi var alle sammen lidt frustrerede i begyndelsen, og det har været et hårdt arbejde.

Vi var vant til, at det at lære var noget, man godt kunne lide, og læ-rerne var nogle, man spillede sam-men med, men det var tydeligt, at det var de ikke vant til her.

Men nu har vi det, som vi gerne

? og ? skriver logbog.

Bestyrelsesformand Susan Ohrt ved morgensamlingen.

Skoleleder Anne Wraae guider forsamlingen gennem morgensangen.

Birgit Mortensen.

Annette Caspersen.Lotte Horne Terkelsen.


vil have det! Vi har ikke engang været i gang

100 dage. Og det er en helt anden skolekultur nu. Bestyrelsen har også sagt, at dét skulle vi have gjort for tre år siden! Eleverne siger, at lærerne nu er meget strengere, lærerne er meget sødere, og lærerne er meget dygtigere.”

Kun en enkelt medarbejder fra den tidligere kommuneskole er ansat ved friskolen. Det er Britta S. Larsen-Ledet, som står for rengørin-gen. Hun fortæller, at det er blevet meget sjovere at gå på arbejde, for stemningen er på en helt anden måde præget af ro, omsorg og sam-menhold end tidligere. Det kan hun også mærke på sin søn, der er blevet meget gladere for at gå i skole.

Mange familier har også givet ud-tryk for, at elevernes trivsel har haft positiv afsmitning på familielivet.

Vi skal vise dem!Skolen har i dag 48 elever fra børne-haveklasse til 6. På kommuneskolen var der til sidst omkring 100, så godt halvdelen har valgt ikke at fortsætte på friskolen.

Birgit Mortensen, der er lærer i matematik, naturfag og billedkunst, fortæller, at der før sommer var me-get usikkerhed hos nogle forældre om, de skulle vælge folkeskolen i Vrå eller blive en del af den nye fri-skole i Hundelev. De var bekymrede for, om deres børn ville lære noget på en friskole. Hos nogle forældre klinger friskolenavnet nemlig af noget, hvor der ikke er læring. Men som hun siger: ”Vi skal vise dem, at det ikke passer!”

Byskole vs. landsbyskoleDe nye lærere har skullet omstille sig. En lokal skole spiller en helt anderledes central rolle i en landsby end en privatskole gør i en provins-by med flere andre både private og

offentlige skoler. Friskolen er stedets skole og helt afhængig af en tillids-fuld vekselvirkning med lokalbefolk-ningen.

De 48 elever bliver undervist i to aldersintegrerede hold, et for 1. til 3. klassetrin og et fra 4. til 6. Stiger elevtallet tilstrækkeligt fremover, vil der blive oprettet overbygning.

Lokale ildsjæleAnne Wraae fortæller, at i løbet af ugen op til første skoledag blev hele skolen shinet op, malet, rengjort og istandsat af en masse frivillige.”Hold da op! – kan det virkeligt fore-komme?”, sagde Anne Wraae.

Det kunne det! – og det er fortsat lige siden. Forældre, bedste-forældre og folk helt udenfor skolen har taget hånd om den nye skole. Lokalområdets frivillige indsats ses hver eneste dag, og den er en konstant opmuntring for både elever og ansatte. Frivillige sørger for alt fra pedelarbejde til det ugentlige fællesmåltid, udsmykning med blomster, pasning af akvariefisk, syning af forklæder og alt det, som får dagligdagen til at skinne. Og eleverne får en kontant påmindelse om, at skolen er værdsat og vigtig også for andre end dem selv .

LogbøgerEleverne har alle en logbog, som de fører i hver time – i hvert fald, når de har dobbelttimer, hvad de ofte har. Eleverne skriver og tegner i logbø-gerne både i engelsk, dansk, mate-matik og i natur og teknik.

Logbogen er et vigtigt bindeled mellem skolen og hjemmene, for forældrene har fået at vide, at de skal gøre sig til vane dagligt at tale med børnene om, hvad der står eller

kan ses i bogen. ”Derfor”, fortæller Birgit Mortensen, ”får børnene ikke så mange opgaver for, for det er en del af lektien, at de skal gå hjem og vise logbogen til forældrene. Det har vi gjort meget ud af at fortælle til for-ældremøderne”.

I logbogen skal eleverne skrive, hvad det er, de arbejder med. ”Hvis

Der føres regnskab.


de f.eks. har om mul-tiplikation, så skal de

sprogligt beskrive, hvad det betyder. Det er ikke

nok, at de har lært teknikken per automatik. Det lægger

mange matematikbøger op til, når man skal løse endeløse ræk-

ker af ens opgaver. Så hellere løse færre – men på forskellige måder. Det vigtigste er, at de forstår, hvad det er, de gør”.

Logbogen er meget personlig, og der gøres meget ud af at skrive pænt og lave dekorative tegninger. Nogle elever klistrer også biografbilletter, billeder og skemaer ind i bogen. Den æstetiske dimension er ikke uvæsentlig, for skolen lægger meget vægt på, at alle gør sig umage og gør

det så godt, som de kan. Det har no-get med holdningen til læring og til skolearbejdet at gøre.

Eleverne er stolte af deres logbø-ger og viste dem gerne frem, da jeg besøgte skolen, og de fortalte en-gageret om, hvad siderne handlede om. De kunne sagtens huske, hvad de havde arbejdet med, dengang si-derne blev lavet.

Sprogliggørelsen er en vigtig dimension af logbøgerne. Det får eleverne til at stige op på et højere abstraktionsniveau, hvor de forhol-der sig til deres egen læring.

Da Birgit Mortensen engang ville låne et par logbøger for at kunne vise dem ved et foredrag, udtrykte en elev sit forhold til bogen ved at spørge: ”Er du nu helt sikker på, du

får den med tilbage?”

Matematik-faglokaleDet største undervisningslokale på Hundelev Friskole er matematikfag-lokalet. Det var faktisk oplysningen om matematikfaglokalet, der fik mig til at besøge Hundelev Friskole, så derfor var det det fag, jeg fulgte hele dagen.

Birgit Mortensen, der står for al matematikundervisning på skolen,

Aktivitet ved banken.

Vareudbuddet studeres.

Birgit Mortensen og elever omkring spil med terninger.


siger, at man er vant til, at der er faglokaler til biologi og fysik, for så ved man altid, hvor de ting, man skal bruge, er. Men sådan er det også med matematik.

”Det er nu et krav, at eleverne i matematik skal undersøge, og de skal finde flere forskellige måder at løse de samme problemer på. Så er det jo en fordel at have et lokale, hvor det er muligt,” fortæller Birgit. ”Herinde er der kun matematik.”

På hele endevæggen står der en masse gennemsigtige plastikbøtter. Indholdet er forskelligt fra bøtte til bøtte, men ens i den enkelte be-

holder. Der er samlinger af vinpropper, sten, terninger, Kinderæg-be-holdere, glaskug-ler, knapper, sten, muslingeskaller – og meget mere. Fysiske objekter, som giver de abstrakte tal krop, farve, lugt, vægt og form. Andre steder i lokalet er der vægte, tredimensionel-le geometriske former, kuglerammer og flere forskellige spil.

Her foregår en stor del af matema-tikundervisningen på skolen.

Matematik handler om sprog og korrekt læsningMatematik har – specielt tidligere – mest handlet om at lære de forskel-lige regningsarter og løse en masse opgaver af stigende sværhedsgrad. Man skulle løse opgaverne i bogen og se at komme videre. Det gjaldt også for dem, som ikke kunne løse dem, fordi de ikke havde forstået det basale. I mange tilfælde sad de fortabt tilbage år efter år og

fra klasse til klasse, indtil de endelig kunne slippe ud af skolen – og forhåbentlig kunne komme i gang med noget ”i virke-ligheden”, som de forstod og magtede.

Det er en katastrofal indgang til læring – fastslår Birgit Mortensen, der er forfatter til to undervisnings-bøger i matematik, et par spil og foredragsholder i Matematiklærerfor-eningen.

”Hvis ikke det helt basale sidder fast, så er alt det efterfølgende li-gegyldigt”, siger hun. ”Hvis vi skal huske noget, så er vi nødt til at kun-ne hægte det op på noget, vi ved i forvejen. Men vi lærere ved ikke altid, hvad det er, børnene kan, og

Matematikfaglokalet.


Sådan er der en masse ord og begreber, som

betyder noget andet i det matematiske sprog end i det sprog, vi til dagligt bruger ind-

byrdes. ”Matematik svarer begrebsmæssigt

til at lære tysk, så mange begreber er der faktisk.”

Som eksempel nævner hun, at grader er noget andet i ma-

tematik end i en bageovn, at ”at bestemme” ikke betyder at finde

på noget efter forgodtbefindende, men derimod at regne noget ud – helt præcist.

Derfor handler det om at få fagbe-greberne på plads, men måske endnu mere at finde ud af, hvordan eleverne tænker og forstår tingene, og så tage afsæt i det. Det er ikke metoderne, der er det vigtigste, men derimod at de kan tænke sig frem til en løsning. Hvis forståelsen er til stede, kan veje-ne til målet være forskellige.

Birgit vil derfor hellere have et barn til at regne 4 + 5 ud på mange forskellige måder frem for at give

mange ensartede opgaver. Da jeg var der, viste 1. – 3. klasse deres linealer, som de selv havde lavet af udskårne trælister, og som de havde slebet og afrundet kanter på og derefter tegnet streger og angivet talrækken med en centimeters mellemrum. Det gav anledning til en snak om, hvorfor nøjagtighed var vigtigt. Men linea-len kan også bruges til at tælle fem streger frem fra fire og se, hvilket tal man så ender ved.

Arbejdet med at tænke sig til for-skellige måder at nå resultatet på er med til at sikre, at eleverne har for-stået opgaven.

Når eleverne har gennemført lektionen, skal de fortælle, hvad de har gjort i logbogen og f.eks. skrive, hvad division vil sige. De mindste får lidt hjælp til det.

Birgit lægger vægt på, at der er matematik alle vegne, og opfordrer forældrene til at finde den i hverda-gen: hastigheden i bilen på vej hjem, hvor langt er der, vægten af en fyldt mælkekarton, hvor lang tid der er til påske, hvor mange uger osv.

hvordan de tænker. Børn tænker an-derledes end voksne.”

Som eksempel nævner hun, at hvis hun spørger et barn, hvad der kommer efter 7, så svarer de somme tider 6! Tankegangen er, at dem, der løber efter mig, de er ikke lige så langt, så derfor må 6 komme bag- efter 7!


Matematik er ikke, hvad det har været – heldigvis!I 4. – 6. klasse blev dobbelttimen dén dag brugt til ”køb-mand”, som var noget børnene var helt fortrolige med og gik i gang med uden megen introduktion. Der blev oprettet boder med ting, man kunne købe: madvarer, dukker, grøntsager, kager, alt sammen som billeder. Der var en bank, som forsynede kunderne med et startbeløb på 300 kr., og der var en bod, hvor man kun kunne kø-be, hvis man talte engelsk. Kunderne skulle altid købe mere end en af tingene, for købet skulle skrives op som et gangestykke, den samlede pris regnes ud og indføres i det regnskab, som hver enkelt kunde løbende skulle føre på et udleveret regnskabsark.

For Birgit er matematik et fag i konstant udvikling. At Hundelev Friskole er en lille friskole betyder ikke, at der behøver mangle faglig sparring eller udvikling. Hun ind-går selv i en arbejdsgruppe omkring matematik sammen med Ditte Bendsen og Annette Lilholt, der mødes hver tredje uge og laver undervisningsplaner sammen. Ditte Bendsen er med i redaktionen af tidsskriftet Matematik, og Annette Lilholt sidder i opgavekommissionen for ma-tematik. Faglige netværk kan sagtens overskride grænser-ne for den enkelte institution og skole.

Skolen er mere end elever og personalePensionister fra Hundelev, forældre og bedsteforældre færdes hjemmevant på skolen, mens børnene bliver un-dervist.

Efter morgensamlingen indfinder de frivillige sig, der giver enkeltundervisning til børn, som har brug for det i Læsebåndet, hvor børnene hver dag læser i 20 minutter i bøger, de selv har valgt.

En anden frivillig sørger hver dag for, at der bliver la-

vet kaffe til lærerne, hun tømmer opvaskemaskinen og vasker frugten, når dén kommer, så børnene frit kan tage deraf i dagens løb. Frugten bliver leveret, uden at det ko-ster skolen eller eleverne noget. Den er sponsoreret.

Introduktion af hjælpelæserne sørger Mette Sørensen for, og hun sørger også for koordinering af opgaven.

”Alle 1. klasseeleverne kan nu læse lydrette bøger. Det er aldrig sket før”, fortæller Anne Caspersen, der er dansklærer.

Fra kl. 9 til 13 om onsdagen møder Jette op og begyn-der at tilberede den varme mad, som børn og voksne senere spiser sammen i festsalen. Der er tilknyttet flere hjælpere til borddækning og opvask, men det hele bliver styret uden indblanding fra skolens personale.

Om onsdagen tropper 7-8 mand op og deltager i morgensamlingen, inden de går i gang med de mange praktiske opgaver, som personalet i ugens løb har skrevet op på en seddel. Samme dag har en blomsterpige sørget for, at der er friske blomster i festsalen, når der er fælles-spisning

En anden dag smutter Lisbet Fiskepasser forbi og ser til, at akvariefiskene har det godt, og at alt omkring dem er rent og pænt.

Lærerne lægger ikke skjul på, at de er beærede og smigrede over, at de sådan blive vartede op.

Bestyrelse, støtteforening og de mange andre frivillige tager et stort ansvar på sig, og mange af holdene er helt selvkørende. Anne Wraae fortalte, at nogle madvarer til bespisningen vist havde været Kort Dato-varer fra Dagli Brugsen. De var vist fordelt rundt omkring i forskellige frostbokse, men hun vidste faktisk ikke, hvor de var, for det havde hun intet at gøre med.

Hun pointerer også, at det er bestyrelsen, der har en vigtig rolle ved at forankre skolen lokalt. ”Vi (lærerne) kommer jo udefra. Bestyrelsesformand Susan Ohrt er skrap til at oversætte kulturen, for hun kan sætte vores intentioner i forhold til områdets sædvaner. Hun kender vores måde at tænke på, og hun kender lokalområdets normer.

De mange lokale, frivillige er med til at holde hånden under skolen. Det giver faktisk lidt status at ”arbejde” frivilligt på friskolen”, fortæller skolelederen.

Hundelev Friskole er ikke nogen videreførelse af den nedlagte kommunale Hundelev Skole. Friskolen er en helt ny og fri skole – med sin helt egen skolekultur. En skolekultur, som i løbet af et halvt år er udviklet og rea-liseret med friske vinde udefra – og en solid forankring i lokalområdets muld.

Udviklingen er ikke slut. Den har nu blot så fast grund under fødderne, at der kan sættes af mod nye mål.


Frie Skolers Lærerforening

URK S U SFSLLÆRER

FRIE SKOLERS LÆRERFORENINGF S L @ F S L . D K • + 4 5 8 7 4 6 9 1 1 0

Læs mere om FsL Lærerkursus på FsL.dk/kurser

Klasseledelse i praKsisKurset styrker dine evner til klasseledelse gennem en eksemplarisk, involverende og praksisnær undervisning. Du får en række teoretiske inputs, som øger din viden om, hvad klasseledelse er, og hvordan det bedst praktiseres, og gennem diskussioner, refleksionsøvelser og praktiske opgaver bliver du bevidst om og udvikler din egen praksis.

Undervisere: Søs Rask Andresen – proceskonsulent, lærer & coach. Nanna Paarup - udviklingskonsulent, cand.merc. & coachdato: 12. og 13. september 2016

Cooperative learning 1

Kurset henvender sig til alle, der med cooperative learning vil opnå mere motivation og fokus i undervisningen, mere aktive elever og et højere læringsudbytte for alle elever, uanset deres niveau og eventuelle særlige behov.

Undervisere: Cooperative Learning DK leverer undervisernedato: 3. og 4. oktober 2016

lærerens arbejdsrelationerSom lærer på en fri skole skal du kunne samarbejde med mange forskellige mennesker – forældre, kolleger, elever og ledelse – og relationerne mellem jer er afgørende for et godt og konstruktivt samarbejde. På kurset får du hjælp til at komme godt fra start med de afgørende relationer, og du får inputs til helt nye måder at gribe samarbejdet an på. Arbejdsformen er en god blanding af oplæg, diskussioner, refleksionsøvelser og praktiske opgaver.

Underviser: Lisa Ott har holdt flere godt besøgte og flot evaluerede kurser for Frie Skolers Lærerforeningdato: 5. og 6. december 2016

flipped learningKurset introducerer dig til flipped learnings særlige læringssyn og giver et bud på, hvordan undervisning med digitale medier understøtter og fremmer den enkeltes læringsproces bedst muligt – blandt andet ved at flytte ejerskabet for undervisningen væk fra læreren og hen imod elevens aktive deltagelse i læringsprocessen. Flipped learning handler om at tænke pædagogik og didaktik mere end at tænke digitale materialer.

Undervisere: Roald Hachmann og Peter Holmboe er fra UC SYD og forfattere til flere bøger om flipped learning dato: 17. og 18. januar 2017

Cooperative learning 2

Dette kursus er til dig, der allerede har en del erfaring med cooperative learning og kender den grundlæggende teori. Kurset varer to dage, og sammen med del 1 danner det et sammenhængende kursusforløb på fire dage.

Undervisere: Cooperative Learning DK leverer undervisernedato: 6. og 7. februar 2017

MotivationspædagogiKKurset formidler inspiration fra nogle af tidens mest omtalte læringsprojekter og sætter fokus på, hvordan du arbejder pædagogisk med motivation i en moderne kontekst. Du får inspiration til at organisere din undervisning, så alle lærer mest muligt, du får viden om positiv psykologi og de fem trivselskategorier, og du opnår kendskab til flowteorien og får konkrete ideer til at arbejde med flow i din undervisning.

Underviser: Svend Erik Schmidt fra TV 2-serierne ”Plan B” og ”Skolen – Verdensklasse på 100 dage”dato: 18. og 19. april 2017

NY_Helsides Friskolebladet 2016_FSL Lærerkursus.indd 1 11/01/16 13.29


Spørgsmålet om skolens grundlæggende virke stiller jeg mig selv adskillige gange i løbet af et skoleår. Stærkest toner det frem ved skolestarten i august og i mødet med den nye børnehaveklasse. Jeg har i en årrække haft det privilegie at skul-le tage imod 22 forventningsfulde børn fyldt af nysgerrighed, gåpåmod, fantasifuldhed – og med maven fyldt til bristepunktet af baskende som-merfugle. Jeg er overbevist om, at dette ikke må sættes over styr. Al denne livskraft skulle gerne forblive intakt gennem årene, og samtidig skal der finde en livs- og tilværelsesoplysning sted – for hvad skal det ellers nytte?

Opgør med skrive- og læsefærdig-hederne og vidensarrogancen Hvorfor går man egentlig i skole? Hvad er samfundets overordnede formål med at investere så massivt i den danske grundskole og i uddannelsessektoren i alminde-lighed? Svaret er det samme fra skiftende regeringer: At danske børn skal blive så dygtige som muligt. Men mit problem med skiftende regeringer og diverse aftaleparter inden for skole- og uddannelsesområdet er, at det er i noget helt konkret og bestemt – og i særlige udvalgte fag (dansk, matematik og engelsk), at man skal blive så dyg-tig som muligt.

Der er en større og større diskrepans mellem, hvad der fra politisk hold lægges vægt på, og hvad der er brug for.

Selv om det med Storm P’s ord er svært at spå – især om fremtiden, har organisationen Future Navigator alli-gevel vovet pelsen og lavet en liste med de 10 vigtigste ting at kunne i fremtiden. På en tiende plads og dermed sidst er det kompetencerne at kunne læse, skrive og tale fremmedsprog. Det kan ifølge fremtidsforsker Mette Sil-lesen være givtigt nok at mestre disse, men med alle de digitale hjælpemidler, vi har nu til dags, er det ikke her skolens fokus skal være. Hvis vi tager disse fremtidscena-rier for pålydende, ja, så er det problematisk med den ensidige fokus på disse områder i skolen. Og det proble-matiske eskaleres yderligere, når det er på bekostning af andre vigtige områder, som dermed negligeres. Deres rolle bliver alene at understøtte læringen i de andre fag.

Skolen skal ikke instrumentaliseres til et forstudie til

arbejdsmarkedet, for så tabes sammenhængskraften og overskuddet til at tage vare på og indgå i vedligeholdel-sen, samtalen og den videre opbygning af samfundet. Det er heller ikke til megen gavn for ens erhvervsmulig-heder at haste igennem uddannelsessystemet med sky-klapper på.

I Politiken den 26. november er administrerende direk-tør i Innovationlab, Mads Thimmer, og professor ved Aar-hus Universitet, Rane Willerslev, fortalere for et andet syn på uddannelse. De henviser til en udtalelse som Laszlo Bock, personalechef for Google, kom med tilbage i 2013 i et interview med The Times. Han var klar i spyttet, da han udtalte sig om, hvilken type af uddannelse og baggrund man foretrækker hos ansøgerne. For ifølge hans erfaring er karaktergennemsnittet og eksamensresultater et værdiløst kriterium for at ansætte medarbejdere. Google har opda-get, at de ikke forudsiger noget som helst, udtaler han og føjer til, at universitetsuddannede med høje karakterer ofte er ”vidensarrogante” og tror, at når noget lykkes, skyldes det udelukkende deres egen genialitet, mens det altid er andres skyld, når noget går galt. I stedet søger de den type medarbejdere, som ikke har en universitetsuddannelse, men som er langt mere pragmatiske og åbne over for nye idéer og ikke mindst langt bedre til at indgå i teamwork og få kollektivet til at præstere. Derfor går de efter dem, der er blevet klogere på virkeligheden og er mere nysgerrige på omgivelserne end på dem selv.

Det kulturelle forfald Vi er ved at miste vores kulturelle identitet. Et sigende eksempel var mindehøjtidelighederne for ofrene for ter-roren i København i februar.

Man var her blevet så fremmed over for den danske sangskat, som i generationer har været klangbund og soundtrack til betydningsfulde begivenheder i dansker-nes liv, at man ikke kunne vælge en dansk sang til at sætte ord på følelserne. Men der blev truffet et valg. Man valgte at lade en professionel sangerinde fremføre John Lennons Imagine. Som passioneret Beatles-fan har jeg ik-ke personligt noget imod den pågældende sang, men jeg har noget imod sangvalget netop i denne sammenhæng. Og budskabet i sangen er også fint og universelt.

Men det er en fattig kultur, der ikke tør tage fat i egne nationale rødder, når der virkeligt er brug for det. Vi har efter min opfattelse en alt for ukritisk åbenhed over for især amerikansk kultur, som vi uden blusel inkorporerer i

Skolens fyldeAf Paw Møller Pedersen

Lærer på Frederiksberg Friskole


den danske kultur. Det, jeg her harcelerer imod, er i sær-deleshed den materialistiske og kapitalistiske kultur, som breder sig med lynets hast. Det er ikke grundfortællinger fra den angelsaksiske kultur, som vi kan have glæde af at dele med vores oversøiske venner. Men alarmklokkerne burde ringe, når prioriteringen af væsentligheden for samfundsudviklingen af henholdsvis påsken og Black Friday ændrer sig. Den første betragtes som både bag-udskuende, overnaturlig og decideret skadelig med alle dens helligdage og dermed ikke produktive arbejdsda-ge for samfundsøkonomien, mens den anden ses i et positivt skær, fordi den sætter gang i væksten. Det ville måske også være nemmere og måske væsentlig mere acceptabelt også at trække Jesus ud af julen end at mane til mådehold og ligefrem foreslå en asketisk tilgang til højtiden med en neddrosling af julegavebudgettet. Ebbe Kløvedal Reich rammer udviklingen præcist, når han si-ger: ”Når arbejdet bliver Gud, står kirkerne tomme”.

Fornuften er desværre både her til lands og hos adskilli-ge andre nationer sat ud af kraft, når det gælder styrkelsen af den kulturelle identitet. Derfor er det glædeligt, når Ita-liens premierminister Matteo Renzi vil bekæmpe Islamisk Stat både på det militære område ved at tilføre militæret et øget økonomisk bidrag og ved at bruge den samme mæn-ge penge på styrkelse af Italiens kulturelle værdier.

Behovet for kulturbærende fortællinger I den danske kulturarv gemmer der sig en righoldig skat af fortællinger, såkaldte kulturbærende fortællinger, som bare venter på at blive støvet af. I bogen Tid til fortælling, definerer Karin Flensborg og Kirsten Thonsgaard kultur-bærende fortællinger som det fælles gods af historier, der forbinder os med hinanden og gør os til de mennesker, vi er. De udmærker sig ved at forme og definere vores kulturelle identitet.

Disse fortællinger kan opdeles i tre grupper: Dem, som vi deler med folkeslag over hele verden, dem, vi deler med vores nærmeste naboer, og så dem, der er af dansk oprindelse – så vidt vi da ved. Noget af det særlige ved fortællingerne er, at de ikke tager højde for lande-grænser og vandrer frem og tilbage, og derfor er det svært at lokalisere, hvor en givet fortælling er opstået.

Det, der er væsentligt, er, om den er blevet integreret i kulturarven og har været hos os gennem generationer, så man ubesværet kan referere til den og blive forstået.

Konkrete bud på kultur-bærende fortællingerKarin Flensborg og Kirsten Thonsgaard giver efterfølgende deres bud på, hvilke fortællinger der er særlig vigtige, og som vi har behov for at blive mindet om. De opfordrer til at kigge i kalenderen og finde helligdage, som markerer, at vi lever i en kristen kultur og har en luthersk-evangelisk folkekirke. Til hver helligdag er knyttet en historie fra Det Nye Testamente. Andre nedslag i kalenderen fortæller os om andre nationale begivenheder i danmarkshistorien. Grundlovsdag den 5. juni med demokratiets indførelse. Som anført tidligere er der en tendens til, at fordums tids store begivenheder enten tages for givet eller negligeres til fordel for kommercielle interesser. Fortællingen om besæt-telsesmagtens overgivelse den 5. maj 1945 og 4. maj med lysene i vinduerne er sammen med den 18. april og stor-men på Dybbøl beretninger fra danmarkshistorien, som har betydning for nutidens ungdom.

Identitet og mening At fortælle disse kulturbærende fortællinger og belyse og diskutere dem ud fra en nutidig diskurs som afsæt for at udforske og afsøge mulighederne for at agere og handle både på det personlige plan og på samfundsniveau, er vigtigt.

I artiklen Fortælling som brobygning fremhæver Dorte Futtrup, at mennesker til alle tider og i alle kulturer har fortalt historier for at skabe mening, sammenhæng og fællesskab. Hun fremhæver, at ved at fortælle skaber vi os selv, hinanden, de andre – og giver tilværelsen retning. At arbejde med fortælling og narrativitet giver således mulighed for at arbejde med identitet og me-ningsdannelse på et personligt, pædagogisk og socialt plan hos både børn og voksne, i en organisation og i samfundet. Hun citerer fra bogen Uddannelseskulturen (1998), skrevet af psykologen Jerome Bruner: ”Fortællin-gens betydning for sammenhængen i en kultur er sand-synligvis lige så stor som dens betydning for strukturen i det enkelte menneskes liv.” Det er nemlig kun med for-tællingens metode, man kan konstruere en identitet og finde sin plads i sin kultur.

Ifølge Bruner er det bevist, at det, som ikke bliver struktureret narrativt, lider tab i erindringen. Vi husker først noget, når vi har fortalt det eller har deltaget i en fortælling om det, fremhæver Futtrup. Endvidere frem-hæver hun, at mundtlig fortælling både har noget kultur-bærende og noget kulturskabende i sig. I Grundtvigs ter-minologi hedder det historisk/poetisk, for når vi mødes i fortællingen, løftes vi ud af vores egen verden og ind i


det fælles. Og den gode historie giver etisk retning, og vi genkender os selv. Vi kan spejle os og finde nyt håb ved at få nogle bud på, hvordan andre har løst vanskelige problemstillinger i tilværelsen.

Kresten Lundsgaard-Leth betoner og udbygger den historiske dimensions betydning i Information den 28. november 2015 under overskriften Til kamp for håbet. Han er af den opfattelse, at vi ikke blot behøver at for-holde os resignerende til historien. Historien er meget mere end det, for den er også et gigantisk reservoir af kampe og idéer om endnu ikke virkeliggjorte muligheder og idealer, som vi kan lade os inspirere af med henblik på nutidig handlen.

Han fremhæver, at virkeligheden ofte kan se ud til at bevæge sig i en anden retning, men historien lærer os, at tingene ikke behøver bevæge sig i den mest sandsyn-lige retning. Andre veje kan åbne sig igen og igen, når mennesker går sammen om at turde tænke og handle for ”umulige” idealer. Håbs-erfaringer retter sig snarere mod det mulige, om det så er for- eller fremtid, er hans postu-lat. Han modsiger den tillid, man i oplysningstiden havde til, og for så vidt stadig har, at den menneskelige fornuft er så suveræn, at den både kan regne ud, hvilke moralske endemål vi som fornuftsmennesker bør sigte efter, og at fornuften vil garantere et historisk fremskridt henimod dis-se mål. Hvis håb blot består i at håbe på virkeliggørelsen af bestemte nødvendige sandheder, som vel at mærke for-nuften allerede har udtænkt, hvad bliver der så egentlig af muligheden for at tænke noget radikalt nyt? Det kunne fx være en samfundsmodel, som ingen endnu har forestillet sig, og det er noget af det essentielle ved håbet.

Selvom vi lever i tiden efter ”de store fortællingers død”, lever det moderne samfund faktisk stadig med nogle store fortællinger, der har fået lov til at leve videre, fastslår Lundsgaard-Leth.

Det drejer sig bl.a. om det demokratiske statsideal som uløseligt forbundet med kapitalismens økonomi- og vækstforståelse. Ifølge Lundsgaard-Leth opstår proble-met, når det bliver en selvfølgelighed. Det gør os blinde for mulige løsninger og forhåbninger, der kunne pege i alternative retninger. Hvilke muligheder man er i stand til at få øje på, har nemlig alt at gøre med, hvilke grund-fortællinger man tolker verden igennem.

At huske er at forståOplysningstidens tro på menneskets suveræne og rati-onelle tilgang til udviklingen ud fra en lineær tænkning og kausalitet er dominerende. Hvorimod den cirkulære tænkning – at gå tilbage og tage historien med og se de muligheder, der endnu ikke er realiserede – ikke er i

fokus. Problemet er, at denne rationalistiske tænkemåde er så fremherskende, at al anden tilgang betragtes som tilbageskuende og irrationel. Som landets statsminister Lars Løkke Rasmussen er citeret for at sige: ”Historie har aldrig været mit stærkeste fag, da jeg gik på gymnasiet. Det, der interesserer mig, er det fremadrettede.” Men vi taber alle ved denne tænkemåde. Vi taber os selv, og vi taber vores nation, og dermed taber vi muligheden for at handle med etisk visionære, mulige løsninger på fremtidens udfordringer. Historiker, forfatter og sam-fundsforsker Michael Böss siger i bogen Det Demente Samfund: ”Historiebevidsthed gør en forskel for os i vort liv som menneske og samfundsborger. Den, der kan hu-ske, har mulighed for at forstå sig selv, sin kultur og sit samfund. Den, der kender sin historie, kan gøre sig til en del af den og bliver ikke så let offer for en illusion om, at alting på forhånd er bestemt, eller for påstande om, at vejen fremad er belagt med nødvendigheder. Historien kan være den kilde til indsigt, som kan gøre os frie og give os fremtidsmodet tilbage, både som individ og sam-fund.”

Dette ønsker jeg at give mine skolebørn med på vejen.

Future Navigator

Future Navigator blev grundlagt af Liselotte Lyngsø og Anne Skare Nielsen i 2003. Der arbejdes med fremtidsforskning for at skabe overblik og vise nye sammenhænge, der peger fremad. De beskriver selv deres hovedopgave som at se det, der endnu ikke findes og at kunne forestille sig radikalt anderledes udviklinger, der bryder med vaner og plejermentali-tet – uden at miste forbindelsen til virkeligheden.

De 10 egenskaber, som fremtidens børn ikke kan undvære:1. Dygtighed,2. Dedikerede fællesskaber3. Lære, aflære, genlære4. Syntese5. At have en eksperimentel tilgang til verden6. Proaktiv projekttankegang7. Dyb social intelligens8. MBS: balance mellem mind, body & soul9. Tænke stort10. Læse, skrive, regne og tale fremmedsprog

Se futurenavigator.dk > ”10 egenskaber fremtidens børn ikke kan undvære”


Glem PISA! Danske skoleelever er i eliten på dannelse, naturfag og fremtidskrav

Artikel af Rasmus Schiellerup & Casper Rongsted, redaktører af Skoleavisen og ledere af projektet Verdens Bedste Danske Skole.Let forkortet af redaktionen. Offentliggjort den 21. oktober i DetOffentlige.dk

I 2015 voksede boligmarkedet med 19%, og væksten har bredt sig ud i landet. Specielt gik handelen frem i Region Syddanmark og Sjælland. Selv kommuner som Tønder og Sønderborg har haft en fremgang på 10 og 18%.

Også på øerne er udviklingen

Flere vil bo på landet og på øerneflere steder vendt. På 9 ud af 27 øer er der kommet flere bebere til sidste år.

Øer med faste færgetider og børne-pasning er særligt attraktive for børne-familier. Der er en stigende interesse for at flytte på landet og til småøerne.

Også Læsø Kommune oplever

fremgang. Der er kommet 156 nye beboere til øen, og borgmester To-bias Birch Johansen oplever, at flere end tidligere er parate til at gå på kompromis med deres karriere for at komme til at bo på landet.

Kilde: DetOffentlige.dk

Danske skoler topper mange valide, internationale forskningsundersø-gelser. Skolernes fremgang i både læsekompetence, matematik og natur/teknologi er imponerende. Det er faktisk ren verdensklasse, kunne forskere fortælle på DPU's konference "Folkeskolens Formål til Eftersyn".

De fleste kender PISA-undersøgel-serne. De tegner et relativt middel-mådigt billede af vores skolers evne til at få eleverne til at læse og regne. Men der er godt nyt. For PISA-un-dersøgelserne udgør ikke hele bil-ledet af skolevæsenet. Faktisk har Danmark de seneste 20 år løftet det faglige niveau betragteligt i både læ-sekompetence, matematik og natur/teknologi. Det er ganske imponeren-de. Der er blot så få, der ved det.

Danske elever er i den naturfaglige elite”Det er gået støt fremad med mate-matik og natur/teknologi i 4. klasse siden 1995.” sagde professor Peter Allerup, DPU. Han har i mere end 20 år været dansk forskningsmed-arbejder i forskersammenslutningen

IEA. De gennemfører blandt andet nogle af de mest anerkendte inter-nationale, komparative undersø-gelser af skoleelevers færdigheder i matematik og natur/teknologi. Un-dersøgelserne hedder TIMSS.

”Ja, ikke kun er det gået støt fremad, danske elever er helt i top”, fortalte professoren. "Vi har fået udviklet eleverne i 4. klasse, så de er blandt de bedste i verden i matematik og natur/teknologi. De er i den naturfaglige elite”, fastslog Peter Allerup.

Danske elever er superlæsere"Fra 1991 til 2006 har de danske elever i 4. klasse flyttet sig fra bund til top i læsning. De var grimme ællinger, nu er de i det pæne sel-skab.", sagde Jan Mejding, associe-ret professor på Århus Universitet. Han har beskæftiget sig med områ-det i mere end 25 år. Blandt andet som medarbejder på undersøgelsen PIRLS. "Det går faktisk meget bed-re, end rygtet siger. Nu er Danmark i top 5 med seks andre lande. Vi har faktisk opnået, hvad Lars Løkke

sagde: At Danmark skal ligge blandt de fem bedste i verden. Det gør vi nu med en delt femteplads, og ele-verne er stadig glade for at læse", tilføjede Jan Mejding.

Danske elever er klar til fremtidenDanske skoleelever i 8. klasse blev nummer ét i den internationale test af politisk dannelse, International Civic and Citizenship Education Study. 4.500 danske elever fra 193 skoler deltog i testen. Lektor Jens Bruun, Århus Universitet, er den danske medarbejder i ICCS. Han fortalte på konferencen:

"Danmark kom ud som nummer ét af de 38 lande, herunder de europæiske, der deltog i testen. Det er første gang, vi er på niveau med Finland, der delte førstepladsen med Danmark". Han fortsatte:

"Det er et enestående resultat. Det opnår man ikke uden, at elever-ne er på et højt niveau. Måske går det bedre i folkeskolen, end mange har talt om i mange år".

Det går altså støt fremad for de danske grundskoler. Børnene kan både læse, regne – og stave til me-get mere end PISA.

Se mere på: www.verdensbedstedanskeskole.dk


Et nyt års begyndelse kan give anledning til at stoppe op og overveje, hvilket fokus man ønsker at lægge for sig selv det næste år. Et nytårsforsæt handler om, som det ligger i ordet, at sætte sig noget for. Typiske nyt-årsforsætter kunne handle om, at man skal yde noget mere på sit arbejde, være mere social, spise sundere eller træne mere. Alle disse eksempler har det til fælles, at der ligger aktiv handling bag det at sætte sig noget for. Men spørgsmålet er, om det i 2016 ikke kunne være et forsæt at skulle handle noget mindre?Professor i psykologi, Svend Brinkmann, skrev i Poli-tiken den 1. januar et debatindlæg/nytårsforsæt, der handlede om, at vi skulle lade os selv gå glip af noget mere i 2016. Brinkmann fremhæver, at vi i mange år har levet efter begrebet FOMO (Fear of Missing Out) – angsten for at gå glip af noget. Han mener, at det er på tide at hylde filosofien om ’Less is more’.

Jeg vil gerne holde fast i tanken om, at vi skal gå glip af noget mere i 2016. Men jeg vil her udelukken-de tale om det i forhold til vores børn.

Mange skolebørn er i dag trætte, når de kommer hjem fra skole. De har typisk været i gang 8-9 timer sammen med andre mennesker både fagligt og so-cialt. Dette hindrer imidlertid ikke velvillige forældre i at arrangere yderligere aktiviteter for deres børn resten af dagen, resten af ugen eller i weekenden. Det prioriteres, at børn har sunde fritidsinteresser og legeaftaler.

Jeg har selv børn, der har et aktivt fritidsliv, så jeg skal ikke gøre mig bedre end andre. Men jeg synes, at det ind imellem er ved at gå for vidt, når man kig-ger i sin kalender halvanden måned frem og så kan se, at alle weekender mere eller mindre er bookede med spejderlejre, legeaftaler og børnefødselsdage i klassen. Hvis man dertil ønsker at se bedsteforældre eller venner uden for børnenes skoleregi, så er der ikke meget tid tilovers til at kunne vælge at gå glip af noget. Tiden er brugt op.

Det undrer mig, at de forældre, jeg møder, tilsy-neladende konstant arrangerer ting for deres børn. Når jeg ikke er nået længere end til morgenkaffen på en efterhånden sjælden, stille lørdag eller søndag formiddag, så går der ikke lang tid, inden sms’erne tikker ind, eller mine børns venner ringer på Facetime

og spørger, om de kan lege. Flere forældre siger, at deres børn keder sig og plager om legeaftaler. Men tingene hænger jo sammen. Hvis børn vænner sig til, at der konstant skal ske noget, så lærer de ikke, at der kan ligge en værdi i at gå glip af noget.

Adjunkt i pædagogisk antropologi, Dil Bach har i sin ph.d.-afhandling gennem tre år beskæftiget sig med, hvordan samværet med børn prioriteres i 15 forskelli-ge overskudsfamilier i det velhavende Nordsjælland. Her et det et statussymbol, når veluddannede mødre går ned i tid eller helt vælger arbejdet fra i nogle år for at hellige sig samværet med deres børn. En af grunde-

Lad dit barn gå glip af noget mere

Af cand. pæd. i dansk, Maria Boesen

Friskolebladet 1, 28. januar 201626


til tidens politik, kultur og samfundREPLIK

ne til, at de kan gøre dette, er naturligvis, at den eks-tra økonomiske indtægt ikke er strengt nødvendig for familiens økonomi. Flere har endda en au pair-pige samtidig med, at de går hjemme.

Det, jeg imidlertid finder tankevækkede ved af-handlingen, er, at forældrene også her over-arran-gerer ting for deres børn. De er konstant på vej til arrangementer i børnehaven eller skolen, eller også skal de have madgrupper eller legeaftaler på besøg. Når deres børn trækker sig socialt og selv giver udtryk for, at de har lyst til at være lidt alene, så laver mød-rene blot endnu flere legeaftaler. Det vil nemlig være et katastrofe for disse mødre, hvis deres børn ikke har

et stort socialt netværk. Dette fordi mødrenes egne sociale netværk ofte består af de andre børns mødre. Så når en mor skal være sammen med sin veninde, så er børnene også nødt til at være sammen.

Det er ironisk, at selv i velhavende familier, hvor mødre sætter tid af til samvær med deres børn, der florerer begrebet Fear of Missing Out meget tydeligt. En angst for, at børnene ikke socialiserer eller aktive-res nok.

Ifølge Dil Bach vidner ph.d.-afhandlingen om en generel opdragelsestendens i dagens Danmark, der ikke kun vedrører de velhavende familier. En tendens, hvor det nye statussymbol er mere samvær med sine børn. I den forbindelse mener jeg, at det er nødven-digt at diskutere, hvordan dette samvær skal være.

Måske handler det om ikke at vide, hvad der skal ske hele tiden. Det kunne være, at der opstod nogle smukke, nærværende ting i en sådan uforudsigelig tids-lomme. Man kunne måske finde på at gå en tur sam-men, spille kort eller bare tulre rundt i sit eget hjem. Det handler nok også om at lære sine børn, at der er en værdi ved deres egen-tid. En tid, hvor man som foræl-der ikke straks skal have tre løsninger og en skærm klar, hvis barnet siger, at han eller hun keder sig.

Svend Brinkmann refererer til den britiske psykolog Adam Philips. Han taler om, at det ikke-levede liv er meget vigtigt. Det liv, der ikke blev til noget, fordi vi valgte nogle ting til og forpligtede os på dem. Hermed valgte vi også nogle andre ting fra. Ifølge Philips er det vores valg, men også vores fra-valg og det ikke-gjorte, der skaber vores identitet.

Lad 2016 blive det år, hvor vi tør lade vores børn gå glip af noget mere. Lade vores børn finde ud af, at de har en egen-tid, der kan værdisættes som en tid, hvor man bare er til stede i nuet – enten alene eller sam-men med sin nærmeste familie. Det er en udfordring. Vi bliver dagligt bombarderet fra alle sider med tilbud. Men måske skal vi som forældre tage udfordringen på os og fungere som det gode eksempel.

Jeg er så småt begyndt. Og når jeg næste gang siger nej til legeaftaler til mine børn en lørdag eller søndag, hvor vi ikke har nogen planer, så gør jeg det, fordi jeg forpligter både mine børn, min familie og mig selv på at vælge nærværet og det ikke-gjorte til.

Friskolebladet 1, 28. januar 2016 27


GFE GlamsbjergEfterskole

www.gfeskole.dk

Efterskole med stillivs

www.vostrupefterskole.dkTarmvej 73 | 6880 Tarm | Tlf. 97 37 41 88

EftErskolEn for musik og tEatEr

Oplevelser for livet Nord-‐Samsø Efterskole

8. – 9. – 10. Klasse Billedkunst Medie Musik Performance Friluftsliv og sejlads Teateruge, fællesskab, sproguge, natur, oplevelsestur, strandlejr, udlandstur, linjefagsuge, sol og vind. Ring på tlf: 86596500 efter information eller klik ind på www.n-‐s-‐e.dk

ER VI

ERIKSMINDE EFTERSKOLEwww.eriksmindeefterskole.dk

IKSMINDELigeværd

KunstMenneskeliv

Bevægelse & kreativitet


Lyne Friskole

Nysted Efterskole

Stillinger

- sammen i leg og læring

LYNE FRISKOLEI DET VILDE WESTJYLLAND – SØGER NY SHERIF

Vores skoleleder har trukket pensionskortet, og derfor søger vi fra 1.8. 2016 en ny leder, der kan få os videre ud over stepperne.

Vi er en velfunderet friskole med knap 80 småcowboys- og girls, og p.t. 16 sjæle på lønnings-listen.

Våbentilladelse og jagttegn er ikke et krav – derimod vil det være en fordel, om du læser og forholder dig til det fulde stillingsopslagpå vores hjemmeside www.lynefriskole.dk

Hvis du er den vi efterlyser, skal din ansøgning være skudt afsted senest 1. marts 2016 inden solnedgang!

Dusør udbetales i h.t. overenskomst mellem Finansministeriet og LC med aflønning i intervallet 376.304 - 447.682 kr.

Forstander til efterskole med kreativt fokus Er du den der får det bedste ud af dine medarbejdere, skaber gode relationer med eksterne samarbejdspartnere og udvikler unge mennesker, så er du sikkert vores nye forstander med kreativ sans og historisk interesse. Frøslevlejrens Efterskole fokuserer på kreativitet Frøslevlejrens Efterskole (FLE) er for elever på 8., 9., og 10. årgang, som har interesse i et af vores linjefag: teater, dans, musik, film, lyd/lys og eSport. Vores teatersal, moderne dansefaciliteter, 3 musiklokaler med lydstudie og lækkert teknisk grej gør, at vores elever kan fordybe sig i netop deres interesse. Samtidig får de undervisning på solidt bogligt niveau og vores 15 medarbejdere sørger for, at dagligdagen kører optimalt. Udvikl skolen med fokus på samarbejde, uddelegering og tiltrækning af nye elever Som ny forstander leder du vores efterskole og går forrest for at udvikle den. I tæt samarbejde med skolens bestyrelse og personale arbejder du hen imod skolens vision om, at vores elever bliver motiveret til at tage ansvar for og fordybe sig i egen og fælles læring. Samtidig tiltrækker du nye elever, fordi du formår at fortælle historien om FLE og de gode oplevelser, unge mennesker får hos os.

”Vi har knækket koden til, hvordan de unge bliver bedst rustet til ungdomsuddannelserne efter 10. klasse. Samspillet mellem det boglige og kreative giver vores elever en fordel, når de skal videreuddanne sig.”

Relationsbygger med ledelseserfaring Du skaber relationer med dit gode humør, dine gode samarbejdsevner samt din åbne kommunikation om visioner og værdier for FLE. Du fortæller nye elever og forældre om vores skole og de muligheder, den giver eleverne. I det daglige er du synlig for både elever og personale, som du stoler på, for du ved, det er den bedste måde at klæde eleverne på til deres næste skridt i livet.

Du har erfaring i arbejdet med unge mennesker og med personaleledelse Du er en god forhandler, som kan argumentere godt for sin sag Du kan skabe rammer for pædagogisk udvikling i en fri skole

Spørgsmål til stillingen?

Frøslevlejrens Efterskole fokuserer på kreativitetFrøslevlejrens Efterskole (FLE) er for elever på 8., 9., og 10. årgang, som har interesse i et af vores linjefag: teater, dans, musik, film, lyd/lys og eSport. Vores teatersal, moderne dansefaciliteter, 3 musiklokaler med lydstudie og lækkert teknisk grej gør, at vores elever kan fordybe sig i netop deres interesse. Samtidig får de undervisning på solidt bogligt niveau og vores 15 medarbejdere sørger for, at dagligdagen kører optimalt.

Udvikl skolen med fokus på samarbejde, uddelegeringog tiltrækning af nye eleverSom ny forstander leder du vores efterskole og går forrest for at udvikle den. I tæt samarbejde med skolens bestyrelse og personale arbejder du hen imod skolens vision om, at vores elever bliver motiveret til at tage ansvar for og fordybe sig i egen og fælles læring. Samtidig tiltrækker du nye elever, fordi du formår at fortælle historien om FLE og de gode oplevelser, unge mennesker får hos os.

”Vi har knækket koden til, hvordan de unge bliver bedst rustet til ungdomsuddannelserne efter 10. klasse. Samspillet mellem det boglige og kreative giver vores elever en fordel, når de skal videreuddanne sig.”

Relationsbygger med ledelseserfaringDu skaber relationer med dit gode humør, dine gode samarbejdsevner samt din åbne kommunikation om visioner og værdier for FLE. Du

fortæller nye elever og forældre om vores skole og de muligheder, den giver eleverne.

I det daglige er du synlig for både elever og personale, som du stoler på, for du ved, det er den bedste måde at klæde eleverne på til deres næste skridt i livet.

• Du har erfaring i arbejdet med unge mennesker og med personaleledelse

• Du er en god forhandler, som kan argumentere godt for sin sag• Du kan skabe rammer for pædagogisk udvikling i en fri skole

Spørgsmål til stillingen?FLE samarbejder med Konsulenthuset Bøgetorp om denne rekrut-tering. Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp på 24 87 19 05 eller skolens formand, Erik Schrøder på 40 59 90 99.

Tiltrædelse efter aftale.

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet kr. 420.722 - 493.201 (marts 2012).

Søg stillingenSend din ansøgning, CV og relevante bilag til [email protected] senest d. 21. februar 2016. Der afholdes samtaler d. 29. februar og 7. marts.

Besøg skolen på www.fle-skole.dk og læs mere om stillingen på www.bogetorp.com

Er du den der får det bedste ud af dine medarbejdere, skaber gode relationer med eksterne samarbejdspartnere og udvikler unge mennesker, så er du sikkert vores nye forstander med kreativ sans og historisk interesse.

Forstander til efterskole med kreativt fokus


Øse EfterskoleStillinger

Frøslevlejren

FORSTANDER SØGES TIL MUSISK KREATIV EFTERSKOLE VED VARDE

Skaber du fællesskabsfølelser og motivation gennem anerkendelse og har du visioner om at skabe den bedste skole, så er du måske vores nye forstander. Du viser den gode vej og får både elever og personale til at udnytte deres potentiale.

ØSE EFTERSKOLESkolen er for elever på 9. og 10. årgang, der interesserer sig for kunst, musik, teater og film, animation og IT, som er vores linjefag. Vi lægger vægt på skolens traditioner og værdier og på vores 3 M’er: Medleven + Medansvar = Medbestemmelse. Vi lærer vores elever at tro på, at de med deres gode idéer og deltagelse kan få medbestemmelse i livet.

UDVIKLING GENNEM ENGAGEMENT OG INDDRAGELSESom forstander leder du vores efterskole baseret på dialog med både bestyrelsen, lærere og elever. Du er en tydelig leder, der inddrager og lytter, før du træffer beslutninger. Der arbejdes hele tiden med udvikling, så vi forbliver en attraktiv skole, som elever og deres forældre søger mod, ligesom det udvikler og motiverer både personale og elever til at yde den ekstra indsats, der gør både dem selv og os bedre.

SE POTENTIALET OG UDNYT DETDit overblik gør, at du ser udviklingspotentialet hos både personale, elever og for skolen som helhed. På den måde skaber vi nye interessante måder at formidle viden, dannelse og læring til vores elever.

Du ved, der er stor motivation i anerkendelse – at det fx er med til, at dit personale føler ejerskab for skolen og derfor arbejder mod at skabe verdens bedste skole.

• Du har erfaring med at arbejde med unge mennesker og personaleledelse• Du er vant til at bruge pædagogiske teorier i dit arbejde• Du er god til at formidle og kommunikere både i skrift og tale

SPØRGSMÅL TIL STILLINGEN? Øse Efterskole samarbejder med konsulenthuset Bøgetorp om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte konsulent Mogens Bregendahl på 24 87 19 05 eller bestyrelsens formand Erling S. Pedersen på 20 51 99 23.

TILTRÆDELSE DEN 1. AUGUST ELLER EFTER AFTALE.Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 420.722 – 493.201 (marts 2012).Send din ansøgning, CV og relevante bilag til [email protected] senest d. 3. april 2016.Der afholdes samtaler d.19. og 25. april.Besøg skolen på www.oese.dk og læs mere om stillingen på www.bogetorp.com.

Nysted Efterskole søger viceforstander. Stillingen er en fuldtidsstilling med ledelse, undervisning, tilsyn og andre pædagogiske opgaver. Vi søger viceforstander som kan se sig selv som: • Leder, der gennem sparring med forstander, ansatte og bestyrelse, kan løfte

Nysted Efterskole videre ind i fremtiden. • Engageret pædagogisk leder med afsæt i Nysted Efterskoles anvendelse af

ressourceorienteret relationspædagogik. • Sparringspartner til lærerne i deres pædagogiske og faglige arbejde. • Ansvarlig for en række administrative opgaver vedr. planlægning og

koordinering.

Vi forventer endvidere at du kan, eller vil lære at anvende: • EDBbrugsen • Skoleintra SKOLEPLAN

Vi tilbyder… • engagerede og kompetente medarbejdere • en efterskole i udvikling og omstrukturering • udviklingsorienteret ledelsesteam Ved ansættelse som leder ved Nysted Efterskole, er det obligatorisk, at du har gennemført eller gennemfører en diplomuddannelse i ledelse, eller lign. Uddannelse. Uddannelsen skal påbegyndes indenfor 2 år efter din ansættelse. Løn og ansættelsesvilkår: Ansættelser sker i henhold til gældende overenskomst og organisationsaftale mellem Finansministeriet og LC indenfor lønintervallet: 403.088 – 467.769 Tiltrædelse 1. april eller efter aftale. Ansøgning med bilag sendes til: [email protected] i én samlet pdf-fil, mærket ”viceforstander” og skal være skolen i hænde senest mandag d. 29. februar kl. 09.00. Ansættelsessamtaler gennemføres uge 10-11. Nysted Efterskole er en praktisk og teoretisk efterskole, der hovedsagligt henvender sig til elever, der har brug for et anerkendende og inkluderende tilbud. Skolen er for elever på 8.-9.-10. og 11. årgang. Nysted Efterskole tilbyder en ligelig prioritering af såvel boglige- som praktiske værkstedsfag. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens forstander, Per Just på 25187914 og bestyrelsesformand Henrik Nyberg på tlf. 21 26 22 48. Læs mere om skolen på www.nysted-efterskole.dk

Stillingen er en fuldtidsstilling med ledelse, undervisning, tilsyn og andre pædagogiske opgaver.

Vi søger viceforstander som kan se sig selv som:• Leder, der gennem sparring med forstander, ansatte og

bestyrelse, kan løfte Nysted Efterskole videre ind i fremtiden.• Engageret pædagogisk leder med afsæt i Nysted Efterskoles

anvendelse af ressourceorienteret relationspædagogik.

• Sparringspartner til lærerne i deres pædagogiske og faglige arbejde.

• Ansvarlig for en række administrative opgaver vedr. planlæg- ning og koordinering.

Vi forventer endvidere at du kan, eller vil lære at anvende:• EDBbrugsen• Skoleintra SKOLEPLAN

Vi tilbyder…• engagerede og kompetente medarbejdere• en efterskole i udvikling og omstrukturering• udviklingsorienteret ledelsesteam

Ved ansættelse som leder ved Nysted Efterskole, er det obligatorisk, at du har gennemført eller gennemfører en diplomuddannelse i ledelse, eller lign. uddannelse. Uddannelsen skal påbegyndes indenfor 2 år efter din ansættelse.

Løn og ansættelsesvilkårAnsættelser sker i henhold til gældende overenskomst og organisationsaftale mellem Finansministeriet og LC indenfor lønintervallet: 403.088 – 467.769

Tiltrædelse 1. april eller efter aftale. Ansøgning med bilag sendes til: [email protected] i én samlet pdf-fil, mærket ”viceforstander” og skal være skolen i hænde senest mandag d. 29. februar kl. 09.00.

Ansættelsessamtaler gennemføres uge 10-11.

Nysted Efterskole er en praktisk og teoretisk efterskole, der hovedsagligt henvender sig til elever, der har brug for et anerkendende og inkluderende tilbud. Skolen er for elever på 8.-9.-10. og 11. årgang. Nysted Efterskole tilbyder en ligelig prioritering af såvel boglige- som praktiske værkstedsfag.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens forstander, Per Just på 25187914 og bestyrelsesformand Henrik Nyberg på tlf. 21 26 22 48. Læs mere om skolen på www.nysted-efterskole.dk

Nysted Efterskole søger viceforstander

Skansevej 22 · 4880 Nysted · Tlf. 54 87 11 78 · [email protected] · www.nysted-efterskole.dk


Tidsskrift for oplysning og fri menings-brydning om skole, folkelige og kulturelle forhold. Redaktøren er ansvarlig for ind-holdet. Kun indlæg fra Dansk Friskolefor-ening kan henføres til foreningen. Udkom-mer en gang om måneden. 112. årgang.

Redaktør: Claudi Clausen.Redaktionens adresse:Ærtebjergvej 18, Tjæreby, 4230 Skælskør. Tlf: 58 14 10 55 (ma.-to. 9-16 og fre. 9-14). Mobil: 51 35 77 57. Fax: 58 14 10 10. E-mail: [email protected]: www.friskoler.dk > Friskolebladet

Abonnement og administration:FriskoleBladets ekspedition: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, 5466 Asperup.Tlf.: 62 61 30 13. (ma.-to. kl. 9-12.30 & 13-15, fre. kl. 9-12). Fax: 62 61 39 11. E-mail: [email protected]. Girokonto nr. 6 01 37 16.

Annoncer:AC Annoncer, Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager. E-mail: [email protected]: www.ac-annoncer.dkTlf.: 21 72 59 39, 86 28 03 15

Indlevering: 14 dage (eller 10 arbejdsdage) før udgivelsesdato: normalt fredag kl. 12.00.

Kontrolleret oplag: 6.064 i perioden 1. juli 2011 - 30. juni 2012. ISSN: 0106-066X.

ISSN: 0106-066X (trykt udgave) 2445-6780 (online)

Kommende numre:Nr. 2 torsdag d. 25. februarNr. 3 lørdag d. 26. marts Nr. 4 torsdag d. 21. april Nr. 5 torsdag d. 19. maj Deadline for indleveret stof: 14 dage før udgivelsesdato.

Bladkomité: Henriette Haar Mønsted, Kent Lykke, Bent Hansen, Anne Simonsen.

Dansk Friskoleforening: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, Båring, 5466 Asperup. Tlf.: 62 61 30 13. E-mail: [email protected]. Hjemmeside: www.friskoler.dkFormand: Peter Bendix Pedersen.Tlf.: 40 42 20 27. E-mail: [email protected]

GraphicCo

KurserFlere informationer og tilmelding på www.friskoler.dk > Kurser

Stadig ledige pladser!!! »Matematikvejleder III«27.-29. januar Brogården, Middelfart

»Dialogmøder«Frisind, frihed og forpligtende fællesskaber 2.2.: Frederiksberg Friskole, København4.2.: Odense Friskole, Odense 9.2.: Lyngbjerggårdsskolen, Himmerland

»Skolens administration Dag I+II«29.2+7.3: Friskolernes Hus, Middelfart24.2.+16.3.: Scandic Roskilde

Fuldt booket!!! »Powerkursus: Klasseledelse«1. marts Friskolernes Hus, Middelfart

»Ledertræf 2016«3.-4. marts Sørup Herregård

»Pedelseminar«7.-8. marts Scandic Odense

Få ledige pladser!!! »IT-strategi på en fri grundskole«9. marts Friskolernes Hus, Middelfart

»Målstyret undervisning«14.-15. marts + 25. april Brogården/Friskolernes Hus


AL HENVENDELSE TIL: FRISKOLERNES HUS, MIDDELFARTVEJ 77, 5466 ASPERUP.

Hvad betyder det, at vi er her?om frisind, frihed og forpligtende fællesskaber

Dansk Friskoleforening inviterer forældre,

lærere, ledere og bestyrelses-

medlemmer til dialogmøder om friskoler-

nes rolle i samfundet anno 2016

2. februar kl. 17-20Frederiksberg FriskoleKøbenhavn

Oplæg ved Bjørn Bredahl: 'Frisind mel-lem konsensuskultur og konfliktkultur'.

4. februar kl. 17-20Odense FriskoleOdense

Oplæg: Troels Mylen-berg: 'Frisind og for-pligtende fællesskab'.

9. februar kl. 17-20LyngbjerggårdsskolenHimmerland

Oplæg: Kjeld Holm:'Hvad driver menne-skers ansvarlighed og engagement?'.

2. februar kl. 17-20Frederiksberg FriskoleKøbenhavn

Oplæg ved Bjørn Bredahl: 'Frisind mel-lem konsensuskultur og konfliktkultur'.

4. februar kl. 17-20Odense FriskoleOdense

Oplæg: Troels Mylen-berg: 'Frisind og for-pligtende fællesskab'.

9. februar kl. 17-20LyngbjerggårdsskolenHimmerland

Oplæg: Kjeld Holm:'Hvad driver menne-skers ansvarlighed og engagement?'.

Gratis, men tilmelding

senest 22. januar på

[email protected]

Program:Kl. 17.00

Ankomst Kl 17.15ForedragKl. 18.30SandwichKl. 18.45Nyt fra Dansk

Friskolefor-ening.

Kl. 19.30Snak og net-

værk. Kl. 20.00 Slut

Documents

Friskolebladet 1 - 2016