Friskolebladet nr. 11 2015

Fortællingens væsenGør en forskel – lokalt

Økonomisk temperaturmåling

Nr. 11, 17. december, 2015

2 Friskolebladet 11, 17. december 20152

er et abonnementsblad for fri oplysning og meningsudveksling om skole, fol-kelige, samfundsmæssige og kulturelle forhold – særligt om friskoler. Skriben-ter i bladet er kun ansvarlige for egne synspunkter. Redaktøren har ansvaret for bladets indhold. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan tages til ind-tægt for foreningens holdninger. Men der er i bladet plads til alle synspunkter, hvis de er relevante og vil indgå i samtale. Hermed en invitation til dialog...

Fotos: Claudi Clausen: side 1/forsiden, 4 og 13 øverst. Odense Fagskole: s. 5. Hans Henrik Pedersen: s. 6 og 7. Helsingør Lilleskole: s. 13nederst og 14 - 16. Cæcilie Mikkelsen: s. 26. Ibrahim Yakubu: s. 30-32

Henrik Bolt-Jørgensen: s. 34.

Claudi ClausenRedaktør

Glædelig jul uden mål eller med

Vi er blevet så frygteligt mål-rettede. Al opmærksomhed går på fremtiden, det, der skal komme, og som vi skal leve op til for at klare os for ikke at blive løbet over ende. Fremtiden er så påtrængende nær, at den allerede er her i morgen, så snart vi vågner – og allerede har spildt en masse tid. Allerede fra skole- og gymnasietiden er vi bange for at blive kørt over af udviklingen og blive efterladt som fortidslevn, inden vi overhovedet er kommet ordentligt i gang.Fortid og historien er efterhånden mest for dem, der har mest af dén og mindst af fremtiden til gode.Mange unge oplever, at fremtiden først og fremmest er en trussel og ikke et løfte om en bedre fremtid. Visionerne har trange kår. Det handler om overhovedet at klare sig under et accellererende forandringspres. Fremtiden er her allerede i et påtrængende accellererende-allerede-snart-NU.

Lad os alle engang imellem stille tiden i bero. Være nærvæ-rende, dvæle ved det forgangne – og bare være til med og for hinanden, nært, kortsigtet – og lige nu.Det hele-tiden langsigtede kan rive os itu og fjerne os fra os selv – og hinanden.

Julen kan både accellerere dén proces med krav om ekstra-ordinært fylde, perfekt tilrettelæggelse, materiel overflod og familiære forpligtelser. Den rummer også muligheden for at insistere på fødslen af det nye, frelsen, håbet, det familiære – og det stille nærvær med hinanden omkring lyset midt i vintermørket.

Friskolebladet ønsker alle læserne

en kærlig jul(men den kommer altså ikke af sig selv!)

3Friskolebladet 11, 17. december 2015 3

Første kombinerede fag- og friskole.....................5Fynsk netværksdag...............................................6Gør en forskel lokalt...................................12Penge og behov følges ikke ad............18

34

30

12

5

6

18/20

Økonomisk temperaturmåling.............20Friskolerne reddet på målstregen...........23Fortællingens væsen........................................26Friskolelærers dagbog fra Ghana..........................30

Følelse, fantasi – og så kan vi komme til forstand..........................................................37


Rundt omkring

Vedsted

HelsingørKlovborg

Odense

Astrup-Sønderskov

Astrup-Sønderskov Friskole, der begyndte sit virke i august, har or-ganiseret en frivillig indsamling til skolen. Målet var at få 300.000 kr. i kassen, men det beløb er allerede overskredet. For nylig har en ano-nym giver doneret 25.000.De mange penge giver mulighed for at investere i nyt it. Der er bl.a. ind-købt 15 Cromebooks.

En Chromebook er en bærbar computer som kører Chrome OS

Astrup-Sønderskov Friskole har indsamlet penge til it

som operativ system. Chrome OS er et ope-rativsystem, der har lagerplads i skyen.

Danske folkeskolelever har markant flere undervisningstimer i løbet af grundskolen end de andre 36 OE-CD-lande. OECD-rapporten Educa-tion at a Glance viser, at danske skolelever har 10.040 obligatoriske undervisningstimer, mens gennem-snittet i OECD-landene er 7.570 ti-mer. Det er en forskel på 33 procent.

Nummer to på listen er Australi-en, hvor skoleeleverne har 10.000 undervisningstimer i løbet af grund-skolen.

Både danske og australske sko-lebørn går dermed markant mere i skole end ungarske børn. Ungarn har nemlig kun 5.553 undervisningsti-mer, hvilket er færrest af alle.

Danske folkeskole-elever ligger i top med antallet af undervisningstimer

På friskolen i Klovborg har man fra dette skoleår oprettet faget Med-borgerskab.

Faget skal være med til at skabe handlekraftige, aktive og livsdueli-ge mennesker, der kan tage ansvar for sig selv og for andre. I faget medborgerskab bliver der bl.a. undervist i etik, miljø, natur

Medborgerskab på Klovborg Friskole

og i det globale og lokale fælles-skab. Faget skal lære eleverne om vigtigheden af og glæden ved at gøre noget godt for andre menne-sker.

Fredag den 11. december afhol-der ældstegruppe et støttearrange-ment til fordel for børnebiblioteker i Kenya.


Fri fagskole knopskyder med friskoleOdense Fagskole vil oprette en fri-skole for håndværk, kunst og design med et højt fagligt niveau for de al-mene fag. Vi gør det, fordi vi i 105 år har lavet skole for unge og voksne, som skulle blive gode til et hånd-værk; i de første mange år inden for beklædning, men i de seneste 20 år også inden for animation, industrielt design, kunst, grafisk design og skri-veri.

På vej mod skolestartVi vil starte Friskolen Glasværket til august 2016, hvis der er 30 tilmeldte elever på 0., 1. og 2. klasse. Vi vil lade skolen vokse nedefra. Det er planen, at skolen skal vokse med 15 elever pr. år, til den er fuldt udbygget.

I begyndelsen af januar ved vi, om vi kan starte – og så kommer alt arbejdet med vedtægter, lokalplan og meddelelse til Odense kommune om, at vi går i gang.

Skolekredsen havde ekstraordinær generalforsamling den 3. november, hvor et nyt sæt vedtægter for en kombineret fri- og fagskole blev god-kendt første gang. Anden ekstraordi-nære generalforsamling er den 12. januar 2016.

Fag- og friskoleOdense Fagskole og Friskolen Glas-værket organiseres med én skole-kreds, én bestyrelse og én leder. De to afdelinger fører hvert sit regnskab.

Friskolen lejer sig ind i Fagskolens bygninger.

På længere sigt ansættes en afde-lingsleder for Friskolen. Lærerne kan have ansættelse både på Fagskolen og i Friskolen. Odense Fagskoles nuværende lærere vil kunne dække

undervisningen i de første år. Seks ud af ni er dobbeltuddannede med en håndværksmæssige/kunstnerisk baggrund og er læreruddannede.

Der indrettes særlige lokaler til friskolen.

Faglokaler deles med fagskolen. Lokaler til naturvidenskabelige fag og idræt lejes hos nærtliggende folkeskoler, fri- og privatskoler og i fitnesscentre. Omegnen inddrages til frikvarter og bevægelse.

Første friskole med håndværksprofilVi vil blive den første skole med den håndværksmæssige profil i Dan-mark. Vi er overbeviste om, at hoved og hænder skal arbejde sammen for at give mennesker de bedste livs- og udviklingsbetingelser.

Eleverne skal være opmærksom-me, nysgerrige og eksperimenteren-de – så det bliver deres egen moti-vation og engagement, der baner vej for læring.

Første kombinerede fag- og friskole Odense Fagskole vil åbne Friskolen Glasværket efter sommerferien med håndværk som profil

Af Henrik Ørtved, formand, og Karen Maigaard, forstander

Frie fagskolerDe Frie fagskoler underviser unge over 16 år efter afsluttet 9. klasse i praktiske eller erhvervsrettede fag kombineret med almene fag. Eleverne opnår ikke formelle erhvervskompetencer, men forbe-redes på et videre uddannelsesfor-løb.

Odense Fagskole har seks kre-ative håndværkslinjer. Man kan tage 10. klasse, læse kunst- og kulturhistorie, tage HF-enkeltfag eller dansk som andetsprog. Ele-verne kan bo på skolen eller være dagelever.


Fra ledernetværk til lærernetværk I FaaborgMidtfyn kommune har vi en stor kon-centration af frie skoler: Rudme Friskole, Kra-rup Friskole, Ringe Friskole, Ferritslev Friskole, Hjemly Friskole, Haastrup Friskole, Trunderup Friskole, Nordskovens Friskole, Enghaveskolen Faaborg, Gislev Friskole, Sdr. Næraa Friskole, Ryslinge Friskole, Nr. Lyndelse Friskole og Broby Friskole. Desuden samarbejder vi med Refsvin-dinge Friskole og Svindinge Friskole, som egentlig hører til i Nyborg kommune.

På leder-plan har vi en erfagruppe som mødes ca. 5 gange om året. I erfagruppen vendes alle de udfordringer, vi står overfor. I øjeblikket er der en del snak om økonomi, men også vores samarbejde med kommunen bruges der tid på. Ind imellem får vi dog også tid til at debattere, hvordan vi udvikler vores skoler.

Det var under sådan en debat – på et erfamø-de i foråret, at tanken om at lave en netværksdag opstod. Det kom sig vel egentlig af, at vi måtte konstatere, at der ud over alle de gode ting, der er ved, at vi er små skoler, også er en udfordring i, at vores lærere ikke har et stort netværk at sparre med.

Faglige netværk på tværs af skolerDet største problem var, hvordan vi skulle or-ganisere arbejdet med netværk. Vi talte blandt andet om, at vi kunne mødes i mindre netværk delt op geografisk eller på anden måde. Det vi-ste sig dog, at der var mest stemning for, at vi tog

skridtet fuldt ud og lavede en netværksdag for alle skoler. For at holde os selv fast på idéen besluttede vi os for en dato, fredag d. 23. oktober. På de næste erfamøder tog programmet langsomt form. Vi ville have et foredrag gerne af en kendt person med noget på hjerte. Valget faldt på Rune Kappel, som ved noget om ”selvkontrol”. Vi ville lave nogle workshops, som skulle forestås af en blanding af egne lærere og folk udefra, der arbejder med undervisningsprojekter, som kunne have interesse for vore lærere. Sidst og ikke mindst skulle der være en netværksdel, hvor lærere kunne mødes i faggrupper og tale om deres fag og etablere netværk på den måde, de ønskede det. Her var det måske indlysende at bruge nog-le af de digitale platforme, der er, eksempelvis Facebook. Det hele skulle slutte med en middag.

Netværksmøde er arbejdstidDa det var meget vigtigt for os, at dagen blev en succes, var det klart for os, at det første succeskriterie var, at der

Fynsk netværksdagmed inspiration og fagligt samarbejde på tværs

Køkkenet på Sdr. Næraa Friskole serverede en dejlig middag. Rune Kappel bydes velkommen.

.

Peter Bendix gjorde status på økonomien.

Musiklærernes kor gav et par numre.


var mange af vore lærere, der mødte op. For at sikre det valgte vi, at der skulle være ens vilkår for alle lærere. Mødet skulle være arbejdstid – også middagen til sidst. Det ville betyde, at ca. 200 lærere kunne deltage. Det siger sig selv, at det ikke er alle friskoler, der kan stå for så stort arran-gement. Fire af friskolerne er en del af en kombineret skole, og de er vel de eneste, der kan klare en så stor ting. Sdr. Næraa Friskole tilbød at huse arrangementet.

NetværksdagenSå oprandt dagen. Det var selv sagt en spændt erfagrup-pe, der mødtes på Sdr. Næraa Friskole kl. 13 fredag d. 23. oktober. Ca. 180 lærere var mødt op, så allerede her var første succeskriterie opfyldt. Vi startede i god frisko-leånd med en sang, og herefter hørte vi et spændende foredrag af Rune Kappel om ”selvkontrol”.

I pauserne gik snakken lystigt, og den gode stemning blev taget med i workshopsene, hvor der var et meget vari-eret udbud lige fra robotter i undervisningen til nye sange. Der blev løbet med tyske verber, lavet klappeøvelser i indskolingsdansk, talt om indsamling af data, arbejdet med geogebra i matematik, talt engelsk i indskolingen, præsen-teret materialet ”Jeg kan...”, og Rune Kappel fortsatte sit foredrag i en workshop. Inden vi gik i gang med netværks-delen sang workshopgruppen, som havde beskæftiget sig med nye sange, et par af de sange, som de havde øvet på. Det kunne høres, at det var musiklærere der sang.

Vi havde været lidt usikre på, hvordan vi skulle struk-

turere net-værksdelen, som jo egent-lig var grun-den til, at vi skulle mødes. To af lederne fra erfagrup-pen havde tilbudt at komme med et lille oplæg om, hvordan netværks-grupperne kunne kom-me i gang. Hver gruppe fik en kuvert med en dre-jebog om, hvordan man kunne starte.

Der var ikke på forhånd lagt op

til, at drejebogen skulle følges slavisk. Det var op til gruppen selv at afgøre.

En tradition tager formTil slut serverede køkkenet på Sdr. Næraa friskole en dej-lig middag med øl, vin og vand. Efter middagen sivede folk efter en dejlig dag i fællesskabets ånd. På næste er-famøde evaluerer vi dagen, men der er allerede kommet mange positive tilbagemeldinger fra deltagende lærere, og det blev besluttet, at vi næste år – første fredag efter efterårsferien – igen skal mødes på Sdr. Næraa Friskole og afholde netværksdag.

På vegne af Erfagruppen FaaborgMidtfyn Michael Christensen

Rune Kappel.

Dataopsamling.

Man står op, når man synger.

Workshop om bevægelse i undervisningen.


.

Af Peter Bendix Pedersen Formand for Dansk Friskoleforening.

Nyt fra

Genopretningen er begyndt!Torsdag den 19. november indgik et flertal i Folketinget en aftale om finansloven for 2016. En aftale, der bety-der, at friskoler og private grundskoler får opjusteret den såkaldte koblingsprocent fra 71% til 73%. Det svarer til 120 mio. kr. årligt eller ca. 1.000 kr. pr. elev. Hvad der startede med at være et opråb om det rimelige i, at fri-skolerne fik kompensation for lockoutens konsekvenser, blev til en øget koblingsprocent, som ikke kun gælder i 2016, men hvert år. Det er fantastisk – og et vigtigt signal til friskolerne. Helt konkret bliver der simpelthen mere ro om økonomien på den enkelte skole. Koblingsprocenten blev nedjusteret i perioden fra 2010 til 2014 – fra 75 til 71% af udgifterne i folkeskolen. Vi håber, dette her er første skridt til en genopretning mod de 75%.

Forbedrede muligheder for specialundervisning – men ringere vikar-dækningDer afsættes hvert år puljer, skolerne kan søge til konkre-te indsatser eller udfordringer. I Dansk Friskoleforening har vi arbejdet målrettet på to afgørende forhold: Opju-stering af finansloven og forbedrede muligheder for spe-cialundervisning. Begge dele er lykkedes. I finansloven for 2016 afsnøres der nu flere midler til arbejdet med specialundervisning. Fra august 2016 træder den nye lov om specialundervisning og inklusion i kraft og dermed også det nye taxameter-tilskud. Friskolerne vil opleve en bedre økonomisk dækning end hidtil og mere fleksibili-tet, omend det fremover stadig vil være påkrævet, at sko-lerne også selv lægger ekstra midler i opgaven.

Der er samtidig afsat økonomiske rammer for tilskud til vikardækning, sygeundervisning, befordring, friplad-stilskud m.v. svarende til sidste år. Men disse puljer kan blive presset, fordi der samlet set er kommet flere elever og dermed også flere ansatte på friskolerne og de private grundskoler.

Samtidig er der truffet en beslutning om at forringe mu-lighederne for vikardækning på skolerne. Det mener vi i Dansk Friskoleforening er meget uheldigt, og vi frygter, det vil ramme skolerne hårdt. Ikke mindst på de skoler, som ikke kan mønstre et stort lærerkollegium, der lettere kan afbøde udfordringerne med vikarer.

Et plaster på såretFriskolernes statstilskud beregnes altid på baggrund af udgifterne i folkeskolen tre år tidligere. Lockouten i 2013 betød færre udgifter i folkeskolen og derfor et mindre til-skud til friskolerne i 2016. Med det øgede statstilskud vil dette næsten være udlignet. Derfor vil det øgede tilskud i 2016 være som et plaster på såret, og først fra 2017 vil friskolerne for alvor mærke konsekvensen af den øgede koblingsprocent. Vi kan derfor forvente at 2016 bliver et år, hvor budgetterne fortsat er stramme og knappe, men det er fair nok, da der er udsigt til forbedringer.

Det er et vigtigt politisk signal, at friskolerne nu får et øget tilskud, da det giver mulighed for både at sikre en mere stabil drift på den enkelte skole, men også at friskolerne kan være et sundt supplement til folkeskolen. Det betyder naturligvis en hel del for det frie skolevalg, at friskolerne reelt har mulighed for at drive en skole, der også har råd til at udvikle den pædagogiske praksis, investere i undervisningsmidler, renovere og vedligehol-de bygninger, udvide kompetencerne i personalet samt styrke løn- og arbejdsforhold. Og skolerne får mulighed for at undgå fordyrede skolepenge, så det bliver muligt for alle at betale for at gøre brug af det frie skolevalg. Fri-heden til at vælge friskolen til deres børn.

Tilsynet igen under presForældre skal tage ansvar for deres børns undervisning. Derfor har forældrene frihed til at vælge, om undervis-ningen skal ske på en folkeskole, en friskole, en lillesko-le eller hjemme ved spisebordet. Med den frihed følger

Christiansborg stiller skarpt på friskolerneEn øget koblingsprocent sender et vigtigt signal til friskolerne, men samtidig problematiseres tilsynet.


ansvaret for, at undervisningen så også står mål med, hvad der almindeligvis er gældende i folkeskolen. Det er et stærkt udtryk for tilllid til forældrene og et levende be-vis for, at ret og pligt følges ad i skøn samhørighed.

Bestyrelsen ved en friskole skal derfor sørge for, at forældrene tager dette ansvar. Det sker ved, at de enten vælger en tilsynsførende eller en model for selvevalue-ring, og dermed er det forældrenes beslutning, på hvil-ken måde tilsynet skal udøves. Langt de fleste friskoler vælger en eller flere tilsynsførende, der skal besøge sko-len, udarbejde en tilsynsrapport og aflægge beretning til forældrene.

Friskolernes tilsyn har mange niveauerDertil kommer et ministerielt tilsyn – det almindelige til-syn, der kan medføre et skærpet tilsyn. Ministeriet arbej-der med tre forskellige tilsyn: et risikobaseret tilsyn, der tilrettelægges ud fra forskellige parametre: screening af resultater, overgang til ungdomsuddannelse og stikprøver af forskellige forhold. Et tematisk tilsyn, der hvert år har et nyt fokus, og som besluttes af ministeriet, og endelig enkeltsagstilsyn, der sker på foranledning af konkrete henvendelser.

Hvis en tilsynsførende eller ministeriet vurderer, at der er fare for, at en friskole ikke lever op til kravene, som de er beskrevet i loven, så vil der iværksættes et skærpet tilsyn. Et sådant tilsyn kan medføre, at skolen mister sit tilskud og retten til at være en friskole.

Det er nøje beskrevet, hvordan et tilsyn udføres, og de seneste 4 år er alle tilsynsførende på friskoler og private grundskoler blevet certificeret og godkendt af ministeriet. Der er således nu et grundigt beskrevet og fuldt udbygget tilsynssystem, som faktisk virker efter sin hensigt – altså gør det muligt for forældrene og staten at føre tilsyn med, om friskolerne overholder loven.

Ministeren bekymret for utilstrække-lig uvildighedPå bagrund af en undersøgelse foretaget af ministeriet er der sat spørgsmålstegn ved, om tilsynet udføres af tilstrækkeligt uvildige personer. Som det blev nævnt i Jyl-lands-Posten søndag den 29. november 2015, så stilles der spørgsmålstegn ved, om en person, der er ansat på en skole med et bestemt værdigrundlag, også kan være

tilsynsførende på en anden skole med et lignende vær-digrundlag.

Det helt korte svar er ja, fordi intentionen altid har været, at tilsynet med fagligheden bliver ført på skolens oprettelsesgrundlag. Forældrene skal påtage sig ansvaret for tilsynet og har retten til at vælge et eksternt tilsyn, der flugter med det skolesyn, skolen står for. Det er et grundprincip, der ikke er grund til at rokke ved. Det er en væsentlig del af undervisningsfri-heden.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby kritiserer i samme artikel i Jyllands-Posten, at de tilsynsførende på landets friskoler og private grundskoler deler sko-lesyn med de forældre, der har valgt dem. Hun mener derfor, der er grundlag for at stramme tilsynet. Alex Ahrendtsen (DF) stemmer i og mener, det er rimeligt, at staten kontrollerer, hvem der fører tilsyn med hvem, når det er staten, der betaler tilskuddet. Også Mai Mer-cado (K) tror, der er risiko for, at tilsynsførende dækker over skolen, fordi de er for tæt på den.

Det er vi selvfølgelig uenige i. Når frihed, ansvar og tillid går hånd i hånd, som det gør her, så forpligter det selvsagt til at håndtere den bedst mulig. Derfor er det godt at være opmærksom på dilemmaet om uvildighed og armslængdeprincip, så det netop ikke skal give an-ledning til tvivl om, at uvildigheden er tilstede. Heri er vi i Dansk Friskoleforening enig. Og måske er der brug for justerede habilitetsbestemmelser. Men principperne bag de nugældende tilsynsbestemmelser håber vi, po-litikerne vil værne om.

Det har været et år med mange ting at kæmpe for på friskolernes bane. Det har vi gjort. Sammen. Og vi er allerede kommet langt. Det beviser, at vi ved fælles hjælp kan løfte vigtige dagsordener. Lad os fortsætte med det – også i det nye år.

Dansk Friskoleforening ønsker alle en god Jul


Unitas(Venstre)

Aktiv Leg(venstre)

skolerejsen begynder på www.unitasrejser.dk troværdighed | ærlighed | tryghed

Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]

Niels, Vini, Anders og KlausSkoleafdelingen

Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytårTak til de mange skoler, der rejste ud i verden med os i 2015. Vi glæder os til det nye år, hvor vi igen får mulighed for at give jeres elever en oplevelse for livet.

De bedste julehilsner fra osalle hos Unitas Rejser

Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne

til at gøre det sjovt at være aktiv.

Og aldrig har der været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10


Balle

Ballevej 57, 7182 Bredsten / Tel. 7588 1205 www.balle-efterskole.dk

Balle kursus & læringBALLE Kursus & Læring tilbyder fagkurser og pædagogiske kurser på tværs af fag. På kurserne får du den seneste viden inden for dit område på et højt fagligt niveau.

Kurserne gennemføres af undervisere, der alle er nøglepersoner inden for deres fag eller pædagogiske område, og som har flere års erfaring med faglig og pædagogisk formidling. De fleste kurser er åbne kurser for lærere og undervisere på efterskoler, friskoler, privatskoler, realskoler, 10. klassecenter og folkeskoler.

Kursus & Læring

Fagkurser i 1. HalVÅr 2016 MaTeMaTik GeoGebra for begyndere27. - 28. januar / Instruktør Troels Christensen

Dansk Brug af internettet til prøverne1. februar / Instruktør Birgitte Therkildsen

engelsk Give your students the freedom to learn8. - 9. marts / Instruktør Frank Lacey

MaTeMaTik GeoGebra for øvede og fortsættere10. - 11. marts / Instruktør Troels Christensen

legO MinDsTOrM Robotter og programmering31. marts / 1. april Instruktør Lisa Kristensen

MaTeMaTik Lav selv de mundtlige matematikprøver4. - 5. april / Instruktør Mikael Skånstrøm

engelsk First Class English6. april / Instruktør Frank Lacey

Dansk Kreativt, sikkert og nuanceret arbejde med skriftlighed.14.-15. aprill / Instruktør Birgitte Therkildsen & Finn Bangsgaard

MaTeMaTik Målstyret undervisning - gode mundtlige prøveoplæg3. - 4. maj / Instruktør Henrik Dagsberg

naTurFag Samarbejde i naturfagene, ideer og inspiration17. - 18. maj / Instruktør Jens Hviid

TeMakurser Og pæDagOgiske kurser YOga 1 Input til bevægelse, koncentration og læring12. januarInstruktør Helle Yde

FlippeD ClassrOOM Vend din undervisning på hovedet1. - 2. marts Instruktør Anders Schunk

lØB alT HVaD Du kan Fif og ideer til effektiv løbetræning14.-15. marts Instruktør Stine Christiansen & Thijs Nishuis

YOga 2 Input til bevægelse, koncentration og læring3. marts Instruktør Helle Yde

sangskriVning Kreativ sangskrivning11.-12. aprilInstruktør Roar Amundsen & Christian Hjelm

MÅlsTYreT unDerVisning Og klasseleDelse19. maj Instruktør Mette Stange

Du kan læse en udførlig kursusbeskrivelse på www.balle-kursus.dk

Tilmelding online på www.balle-kursus.dk/tilmelding

Ønskes yderligere information så kontaktAfdelingsleder Lars Thomsen på mail [email protected]


Helsingør Lilleskole har gennemført et 14-dages forløb for 7., 8., 9 og 10. klasse med det formål at gøre en for-skel i lokalsamfundet. Gruppevis fik eleverne tildelt lokale samarbejdspartnere, hvis situation og vilkår de skulle sætte sig ind i gennem research og besøg.Hjemme på skolen udviklede eleverne konkrete idéer, der kunne skabe værdi for målgruppen. Efter accept og eventuel justering blev forslagene der-næst ført ud i livet. Gør en Forskel handler om social innovation. Målet er social ansvarlighed og forståelse i samarbejde med befolkningsgrupper udenfor skolens velkendte og trygge rammer.

Samarbejdspartnere i lokalsamfundetEfter at have gennemført et pilotpro-jekt sidste år, hvor eleverne selv skul-le finde målgrupper og kontaktper-soner, havde lærerne i år på forhånd fået aftalerne i hus og fundet de rele-vante kontaktpersoner. Eleverne, der blev inddelt i hold på tværs af de fire klassetrin, fik fra begyndelsen tildelt kontaktperson og målgruppe.

Anton fra 9. klasse fortæller, at "oprindeligt havde lærerne tænkt, at der skulle være 16 grupper med 16 kontaktpersoner, men det gik ikke. I praksis var det svært at finde projek-ter nok".

Det endte med otte lokale samar-bejdspartnere:

• Dag- og Aktivitetscentret Hamlet (pensionister).

• Specialbørnehaven Himmel-huset (børn med nedsat funk-tionsevne).

• Helsingør Badmintonklubs hold for handicappede.

• Værestedet Liv SPUC (udvik-lingshæmmede borgere).

• Enheden for Socialudvikling på Vapnagaard (stort socialt bolig- og serviceområde) (unge).

• Bo- og værestedet Stubben (hjemløse).

• Børnehaven Blæksprutten (to-tredjedel af børnene tosproge-de (tyrkisk/arabisk)).

• Lokalafdelingen af Ungdom-mens Røde Kors.

EleverneAnton fra 9. klasse og Mira fra 8. havde begge arbejdet sammen med værestedet Stubben for hjemløse og socialt udsatte.

Stella fra 9. havde været i børne-haven Blæksprutten.

Tobias fra 8. havde været med til at udvikle en netportal for unge med indvandrerbaggrund.

Anton: "Vi syntes, at værestedet Stubben havde fået et dårligt ry".

Mira: "Jeg har også haft det sådan, at jeg ikke syntes, det var trygt at gå forbi stedet".

Men efter at have interviewet bru-gerne gik de sammen med dem om at lave en skulptur, som senere skal udstilles på Kulturværftet i byen. Det skal være med til at give et andet billede af Stubben og dens brugere. De er borgere med udtryksbehov som alle andre trods deres besvær-ligheder.

Stella fortæller, at hun har været i en gruppe, der har samarbejdet med børnehaven Blæksprutten, som har overvægt af tosprogede børn:

"Børnene havde en tendens til at dele sig op efter sprog, når de lege-de. Det er jo nemmest at lege med dem, man forstår. Først var vi nede hos dem to-tre gange for at obser-vere, og så vendte vi tilbage et par gange, hvor vi havde forberedt nogle lege og aktiviteter, hvor vi blandede dem. Det var bl.a. sproglege med udgangspunkt i kroppen".

Er det anderledes end det, pæda-gogerne gør til dagligt?

Stella: "Jeg ved ikke, hvor anderle-des det var, men bare det, at vi gjor-

Gør en Forskel – i lokalområdet Social innovation på Helsingør Lilleskole: "Der er andre mennesker derude"


de det. Pædagogerne kan jo ikke nå alle hver dag".

Tobias fortæller, at han var i en gruppe, som mødtes med nogle unge med indvandrerbaggrund fra Enheden for Socialudvikling ved det sociale boligkompleks Vapnagaard. Efter at have mødtes med dem et par gange fandt eleverne frem til, at de kunne foreslå at lave en netportal, hvor unge, der gerne ville have et fritidsjob, og forretninger, der mang-lede arbejdskraft, kunne mødes.

Det var de unge med på, for de oplevede tit, at de kom i anden ræk-ke, hvis de ikke var lige så gode til at formulere en skriftlig ansøgning som andre.

"Indvandrerforældre har ikke den her kontakt til nogen, der kender nogen, som kan være afgørende for at få et job. De mangler et netværk. Det ville vi gerne hjælpe med".

Tobias fortsætter: "Så lavede vi den her hjemme-

side. Vi fik kontakt til Jem & Fix, Helsingør Teater, Kvickly og andre, der gerne ville være med. Vi fik sat en hjemmeside op, hvor de unge og virksomhederne kunne lave en profil og derefter aftale et møde – vel vi-dende, at de unge måske ikke var så gode til at skrive en ansøgning.

Det var allesammen virksomhe-der, som gerne ville give netop den-ne gruppe af unge en særlig chance. Hjemmesiden er færdig inden 1. december. Med tiden skal socialen-heden ved Vapnagaard selv vedlige-holde den".

UngdomsklubEn gruppe havde kontakt med de fri-villige i lokalafdelingen af Ungdom-mens Røde Kors. Det resulterede i oprettelsen af en ungdomsklub, hvor

unge flygtninge kunne komme – og med tiden forhåbentligt også danske unge – så de kan lære hinanden at kende.

Et problem, at der ikke er et problemAndre projektgrupper stødte ind i det problem, at der tilsyneladende ikke

var noget problem. Nogle elevhold arbejdede sammen med Dag- og Ak-tivitetscentret Hamlet, der er et kom-munalt tilbud for pensionister.

Centret havde så mange aktivi-teter og faciliteter, at brugerne ikke kunne komme i tanker om, hvad de kunne ønske mere! Der var tilbud om knipling, billard, EDB-kurser,

Tobias, Mira, Stella og Anton.

Skulptur af Stubben ved udstillingen på skolen.


træværksted, billedmaling, sjov dans, patchwork, blomsterbinding, drama, linedance og socialt samvær og underholdning i massevis – for blot at nævne nogle af Hamlets 31 tilbud.

Det tog tid og mange samtaler med pensionisterne for en gruppe at indkredse ét lille ønske, som der kunne gøres noget ved: Pensionister-ne savnede nogle udefaciliteter.

Der var en lille gård, som ikke rig-tigt blev brugt, og som der ikke var gjort noget ved.

Mange af de ældre var meget gla-de for fugle, men dem var der ikke mange af udenfor centret.

Eleverne gik derefter i gang med at bygge en motionstrappe og en række fuglehuse i gården.

En anden gruppe havde været frem og tilbage mellem aktivitets-centret og skolen flere gange, før de nåede frem til, at det, der manglede, var mænd!

Der var omkring alle aktiviteterne på cen-tret en stor overvægt af kvinder. Elever-ne og pensioni-sterne blev eni-ge om, at dét skal være et fokuspunkt fremover.

Der skal frem-over ar-rangeres flere man-deaktiviteter.

Det blev besluttet at

arrangere en fisketur, og de få mand-lige brugere blev opfordret til at tage en ven med.

Mange bække små...Gårdprojektet blev realiseret, mens mandeprojektets realisering blev overladt til Hamlet, da det faldt udenfor de tidsmæssige rammer for projektforløbet.

Et socialt innovationsforløb i sko-lesammenhæng har nogle begræns-ninger.

"Når man laver sådan et projekt, ved man aldrig, hvor man ender", sagde lærer Christine Sørensen, der var tovholder for projektet.

Gitte Baaring Hansen, vicesko-leleder, uddybede: "Det her er jo små forandringer, men ofte er hele samfundsudviklingen hægtet op på mange små be-vægelser".

At udfordre egne grænserSkolen beskriver formålet med Gør en Forskel således:

Eleverne skal arbejde under-søgende for at udfordre egne grænser og bevæge sig ud af deres normale komfortzone. De skal opnå kendskab til og fortro-lighed med innovation som

arbejdsmetode, der kan skabe værdi for andre.

Gennem det nye projekt skal eleverne opnå ansvarlighed og

social forståelse. Dette opnås gennem samarbejde med for-

Ideer afprøves på skolens mindre elever.

Eleverne udvikler ideer.


skellige samfunds-

grupper, der skal føre til, at

de skal træffe begrundede be-

slutninger og hand-le derefter – altså

være entreprenante. Vi ønsker, det skal føre

til en større forståelse af, hvordan samfundet i Dan-

mark anno 2015 ser ud.

ProjektforløbetInden eleverne mødte deres mål-grupper, skulle de på skolen sætte sig ind i samarbejdspartnernes vilkår, de institutionelle rammer og arbejdet i frivillige organisationer.

Der-efter

forbe-redte de

spørgsmål til det første

møde med målgruppen og aftalte, hvordan de skulle observere respon-sen og mødets forløb.

På basis heraf udarbejdede de hjemme på skolen en problemfor-mulering, som dernæst blev præsen-teret for enten kontaktpersonen eller nogle af brugerne.

Når den var godkendt, skulle de på skolen generere så mange idéer som muligt i et workshopforløb.

Herefter blev idéerne konkretise-ret ved hjælp af tegninger, modeller, plancher eller anden fysisk mani-festation.

De endelige forslag blev dernæst præsenteret for målgruppen eller kontaktpersonen: Holdt ideerne vand, skulle de justeres, og hvad

sagde samarbejdspartnerne til det, og hvordan reagerede de?Hele forløbet blev løbende doku-

menteret.Som afrunding på det hele blev

der lavet en udstilling den sidste fredag i 14-dagesforløbet (6. no-vember). Forældre, elever, lærere, kontaktpersoner og interesserede samarbejdspartnere var inviteret in-denfor på Helsingør Lilleskole, hvor de kunne se projektgruppernes præ-sentationer af forløbene.

Der er andre mennesker derudeChristine Sørensen fortalte, at elever-ne var meget løsningsorienterede, og at "det svære var at få dem til at bli-ve længe nok i undersøgelsesfasen. Det oplever de som frustrerende. De skulle også lære selv at tage ansvaret og forstå, at hvis de ikke fandt ud af noget, så sker der bare ikke noget. Det er en god læreproces."

Gitte Baaring Hansen fremhævede som en vigtig del af projektet, at "fri-villighedstanken bliver åbnet op for eleverne. De oplever, at der findes en masse mennesker ude i samfun-det, der gør noget frivilligt uden at få løn for det. Eleverne møder dem, og

3

Udstilling af proces og resultat ved grup-pen, der arbejdede med tosprogede børn

i Børnehuset Blæksprutten.

En gruppe hjalp til ved OL for udviklingshæmmede.

Eleverne udvikler ideer.


Helsingør Lilleskoleblev oprettet i 1962 bl.a. inspi-reret af A.S. Neill og reformpæ-dagogikken. Lilleskolen har ca. 225 elever fra børnehaveklasse til 10.Den afholder ikke folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse., for det forventes, at skoleforløbet afsluttes med 10. klasse og den udvidede afgangsprøve. Over-bygningen 7. til 10. klasse udgør et samlet forløb.

Ud i verdenHelsingør Lilleskole lægger vægt på, at eleverne stifter be-kendtskab med verden udenfor skolen.Fra børnehaveklassen til 5. rejses der til forskellige egne af Dan-mark.6. klasse rejser til et nordisk land.8. klasse tager på udvekslings- rejse til England.9. klasse besøger elever i Stadtilm, Tyskland.10. klasse besøger i tre uger den samme landsby i Gambia.

det kan måske give dem lyst til selv at deltage. Så det ikke bare bliver et "skoleprojekt"."

Christine supplerer: "I den verden, de færdes i, er der meget trygt. Det er godt at opdage, at der er nogle andre mennesker derude, som har et andet liv".

"Vi har valgt den sociale dimen-sion, fordi den er vigtig for skolens værdier. Vi tænker meget i fælles-skab. Vi er forskellige, men skal bru-ge hinanden", tilføjer Gitte.

Det sociale innovationsprojekt for overbygningen på Helsingør Lil-leskole, Gør en Forskel, blev afviklet for første gang den 26. oktober til 6. november.

Det er planen, at det skal gentages hvert andet år.

Claudi Clausen

Idegenerering.

For forældrene er den optimale klassestørrelse på 17-20 børn. Klassestørrelsen har en betydning for, om forældrene oplever, at skolen har kvalitet. Det har KORA-forskere netop dokumentereret i en ny viden-skabelig artikel.

- Vi har tidligere dokumenteret, at klassestørrelsen har en betydning for kvaliteten af undervisningen og for elevernes afgangskarakterer. Det ved forældrene godt, og derfor er klassestørrelsen også vigtig, når forældrene skal vurdere, om skolen er god, siger Karl Fritjof Krassel, der er en af forskerne bag den viden-

skabelige artikel.I undersøgelsen har man spurgt, om forældrene vil-

le være villige til i teorien at betale ekstra for mindre klasser i deres børns skole. Det er de. Deres betalings-villighed er større, jo større klasserne er. Hvor foræl-drene på den ene side finder, at de nuværende klasser på op til 28 elever er lidt rigeligt store, kan klasserne på den anden side også blive for små. Hvis klassestør-relsen ryger under 17 børn, vurderer forældrene, at det er dårligere kvalitet.

Kilde: KORA.

Forældre foretrækker små klasser


SAVNER DU REDSKABER TIL AT SÆTTEKOMMUNIKATION OG SVÆRE FØLELSER PÅ DAGSORDENEN I DIN KLASSE?

Kærlig Talt styrker elevernes evne til at skabe sunde relationer og håndtere svære følelser som vrede og afmagt. Kærlig Talt er et interaktivt under visnings forløb til udskolingen – let at gå til og i øjenhøjde med de unge.

Intropris for kursus og online-materialer: 600,- pr. deltager. Læs mere og tilmeld dig på www.projektkaerligtalt.dk

350_kaerlig-talt_ann_210x92.indd 1 04/12/2015 15.48

Brandt Rønne RevisionBRANDT revision & rådgivningaf frie skoler i hele Danmark

THISTED | HURUP THY | HANSTHOLM | NYKØBING MORS | FJERRITSLEV SKIVE | KOLDING | FREDERICIA | ESBJERG | AARHUS | KØBENHAVN

Specialafd. | Limfjordsvej 42 | 7900 Nykøbing Mors | Tlf. 97 72 32 44

www.BrandtRevision.dk

• Personlig kontakt• Specialviden• Engagement• Mere end 50 års erfaring – og så løser vi opgaverne ude hos Jer!

Vi elsker frie skoler, og kærligheden må være gengældt, da vi reviderer og rådgiver mere end 60 skoler. Hos os får du:

Mette HjorthRevisor cand.merc.aud.

Tina DalsgaardRevisor

Birger HansenRegistreret revisor

Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af frie grundskoler.

Rønne Revision rådgiver og reviderer skoler i hele landet.

Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail [email protected]

www.ronnerevision.dkSt. Torvegade 123700 Rønne

R Ø N N E R E V I S I O N


Siden skoleåret 2013/14 har de frie grundskoler fået et inklusionstilskud på 70.000 kr. per skole plus 300 kr. per elev. For det beløb har skolerne skullet give elever med særlige behov supplerende undervisning og støtte. Inklusionstilskuddet omfatter børn med et støttebehov på under 9 timer (~12 lektioner). Et støttebehov på over 9 timer falder ind under reglerne for specialundervisning.

EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) har netop lavet en rapport om, hvordan inklusionsordningen fungerer i de frie grundskoler: Inklusion på de Frie Grundskoler.

Den nuværende ordning er en overgangsordning. Un-dersøgelsen skal bl.a. bruges, når der skal laves en per-manent ordning, som skal træde i kraft fra august 2016.

Aktiviteter og penge følges adI forhold til tidligere har den nuværende overgangs-ordning for inklusionstilskud haft som konsekvens, at nogle skoler har fået mindre og andre mere i tilskud.

Ikke overraskende har de skoler, som har fået færre penge, følgeligt brugt færre ressourcer og igangsat færre aktiviteter i forhold til tidligere. Og de skoler, der har fået flere, har brugt dem på flere tiltag og aktiviteter for ele-verne med støttebehov.

Arbejdet med inklusionen foregår i stor udstrækning som en del af det almenpædagogiske arbejde. Det kan være i form af ekstra timer til klasser eller teams til støt-te for enkeltelever eller til tolærerordninger og særlige ressourcepersoner. Der anvendes ofte ekstra lærere eller pædagoger.

Flest børn med støttebehov hos friskolerneI EVAs rapport foretages der sammenligninger mellem Dansk Friskoleforenings skoler og skolerne tilknyttet Dansk Privatskoleforening.

Her viser det sig, at andelen af skoler, der har mistet tilskud er størst blandt friskolerne. Til gengæld er ande-len af skoler, der har fået flere midler at gøre godt med, størst blandt privatskolerne.

Friskolerne har den største andel af elever med behov for støtte. På 46% af friskolerne har over 10% af elever-ne brug for inklusionsstøtte. Blandt privatskolerne er det kun 22% af skolerne, der har mere end 10% af eleverne med støttebehov.

Nej til eleverEVA har også spurgt skolerne, om de inden for de sene-ste to år har frarådet eller sagt nej til elever med særlige behov. Det har to tredjedele (66%) af skolerne. Flest hos friskolerne (69%) og færrest hos privatskolerne (60%). Hos de kristne friskoler er det 83%.

Det er særligt de små skoler, der har været nødt til at fraråde optagelse af børn – med den undtagelse, at det ikke gælder de mindste skoler, dem med under 75 elever.

Grunden til, at skolerne i visse tilfælde har måttet af-slå eller fraråde optagelse af elever, er dels manglende midler og dermed færre ressourcer, og dels at skolerne ikke havde de rette kompetencer, eller at klassen på den pågældende årgang ikke var i stand til at rumme de på-gældende elever.

Friskoler har skåret i støtten, privatskolerne har skruet opGroft talt er tendensen, at de mindre skoler med flest børn med støttebehov har fået færre penge, mens større skoler med færre elever med støttebehov har fået flere penge.

Blandt friskolerne er der flest små skoler med en høje-re andel af elever med støttebehov, mens privatskolerne som gennemsnit er større og har en lavere andel af ele-ver med støttebehov. Tilskudsmodellen tager ikke højde for dette, men giver det samme tilskud kun justeret efter elevtallet.

Mange friskoler har måttet skære ned på støtten til ele-verne, mens mange privatskoler har kunnet skrue op.

Claudi Clausen

Penge og behov følges ikke adStøtten til inklusionselever følger ikke behovet


Clio

Komplette digitale læringsportaler til dine fag

8:35 PMClio Online

Med årsplaner opbygget efter forenklede Fælles Mål

... eller prøv den gratis i 30 dage på clioonline.dk

Klik på din favoritportal

PRØV GRATIS WEBINAR KURSER LOG IND

§

Komplette digitale læringsportaler til

8:35 PM

Med årsplaner opbygget efter

LOG IND


Økonomisk temperaturmålingRevisions- og rådgivningsfirmaet BDO laver årligt en økonomisk temperaturmåling for de frie grundskoler baseret på en regnskabsanaly-se af skolernes indrapporterede årsregnskaber på Undervisningsministeriets Regnskabsportal. Nedenstående artikel er uddrag af årets samle-de temperaturmåling, som kan hentes gratis på www.bdo.dk/skoler eller ved kontakt til [email protected]

Den økonomiske udvikling i 2014De frie grundskoler oplevede samlet en mar-kant resultatfremgang i 2013, hvilket bl.a. skyldes et øget elevtal og engangsbesparelser som følge af lærerlockouten i foråret 2013. Det er derfor spændende at se, hvorvidt skolerne i 2014 har kunne fastholde denne fremgang. Ne-denstående figur viser den samlede udvikling for de 467 skoler, som indgår i årets analyse.

Figuren viser, at tilbagegangen er sket for alle skolestørrelser, og mest alarmerede er det, at den store gruppe af skoler med mellem 50 og 100 årselever nu samlet er underskudsgivende. Gruppen af skoler med under 50 årselever ser umiddelbart ud til at have mindsket deres samlede underskud fra 2013 til 2014, men den ”positive” udvikling kan desværre primært henføres til de lukkede underskudsskoler.

Erfremgangeni2013forfriegrundskolerfortsatindi2014?

Økonomisktemperaturmåling

Revisions-ogrådgivningsfirmaetBDOlaverårligtenøkonomisktemperaturmålingfordefriegrundskolerbaseretpåenregnskabsanalyseafskolernesindrapporteredeårsregnskaberpåUndervisningsministerietsRegnskabsportal.Nedenståendear@keleruddragafåretssamledetemperaturmåling,somkanhentesgra@spåwww.bdo.dk/skolerellervedkontakt@[email protected]

Denøkonomiskeudviklingi2014

DefriegrundskoleroplevedesamletenmarkantresultaGremgangi2013,hvilketbl.a.skyldesetøgedeelevtalogengangsbesparelser,somfølgeaflærerlock-outeniforåret2013.Deterderforspændendeatse,hvorvidtskolernei2014harkunnefastholdedennefremgang.Nedenståendefigur1viserdensamledeudviklingforde467skoler,somindgåriåretsanalyse.

Denposi@veudviklingiantalårselevererfortsati2014,hvorderharværet2,2%flereårselever,hvilketbevirker,atdetgennemsnitligeantalårselevererstegetfra198i2013@l201årseleveri2014.Denfineudviklingielevtalletafspejlersigdesværreikkeiskolernessamledeoverskud,somerstyrtdykkedei2014.Derersåledesrealiseretetsamledeoverskudpå71.743tkr.svarende@lengennemsnitligoverskudsgradpåca.1%.

Figurenviser,at@lbagegangenersketforalleskolestørrelserogmestalarmeredeerdet,atdenstoregruppeafskolermedmellem50og100årselevernusamleterunderskudsgivende.Gruppenafskolermedunder50årseleverserumiddelbartud@lathavemindsketderessamledeunderskudfra2013@l2014,menden”posi@ve”udviklingkandesværreprimærthenføres@ldelukkedeunderskudsskoler.

Skoleformensoverskudermarkantpå[email protected]åledesi2014modtagetca.8mio.kr.mereistats@lskudendi2013,menskulle@lskuddethavefulgtudviklingenielevtalletburde@lskuddethavdeværetknap90mio.kr.højere.

Antal årselever på skolen

2012 2013 2014

Skoler Årselever Resultat i tkr.



0-49 49 1.664 -1.932 42 1.628 -2.342 38 1.390 -573

50-99 103 7.469 6.582 108 7.959 11.674 107 7.978 -7.822

100-149 67 8.382 6.532 72 8.946 18.595 69 8.455 9.726

150-199 89 16.045 30.215 82 14.785 39.308 83 14.711 9.011

200-249 53 11.855 22.432 62 13.770 33.563 67 14.729 19.469

250-349 34 9.915 21.185 31 9.061 21.210 36 10.550 8.185

350-449 22 9.012 20.205 25 10.120 30.263 23 9.439 1.281

450+ 43 24.970 55.312 43 25.633 79.292 44 26.709 32.466

460 89.312 160.531 465 91.902 231.563 467 93.961 71.743

Er fremgangen i 2013 for frie grundskoler fortsat ind i 2014?

Den positive udvikling i antal årselever er fortsat i 2014, hvor der har været 2,2 % flere årselever, hvilket bevirker, at det gennemsnit-lige antal årselever er steget fra 198 i 2013 til 201 årselever i 2014. Den fine udvikling i elevtallet afspejler sig desværre ikke i sko-lernes samlede overskud, som er styrtdykket i 2014. Der er således realiseret et samlet overskud på 71.743 tkr. svarende til en gen-nemsnitlig overskudsgrad på ca. 1%.

Martin Jochens LückStatsautoriseret revisor

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab

Den store gruppe af skoler med mellem 50 og 100 års- elever er nu samlet under-skudsgivende


Skoleformens overskud er markant påvirket af de fal-dende tilskudstakster. Skoleformen har således i 2014 modtaget ca. 8 mio. kr. mere i statstilskud end i 2013, men skulle tilskuddet have fulgt udviklingen i elevtallet, burde tilskuddet havde været knap 90 mio. kr. højere.

Den faldende tilskudstakst og et stigende omkost-ningsniveau har betydet, at skolerne har været nødt til at forhøje skolepengeopkrævning. Når der tagets højde for det stigende elevtal på 2.059 årselever, er der tale om en stigning på ca. 4,5%. En stigningstakt, der ligger væsent-lig over forbrugerprisindeksets stigning i 2014 på 0,4%. Finansloven for 2016 bidrager med et plaster på såret i form af en forøgelse af reguleringsprocenten til 73%. Det kan dog ikke udelukkes, at skolerne alligevel enten må fortsætte med at øge skolepengeniveauet el-ler finde omkostningsbesparelser for at und-gå, at tilbuddet til eleverne forringes.

Skoler med et årselevtal på 50 – 99 årseleverGruppen af skoler på 50 – 99 årselever er sta-bil både i antal skoler og antal årselever, men indtjeningen er faldet dramatisk. Vores analy-se viser, at der i gruppen er sket en forøgelse af antallet af underskudsskoler i gruppen fra 28 skoler i 2013 til hele 47 skoler i 2014 svarende til, at mere end 40% af skolerne har ubalance i indtægter og omkostninger. Vores analyser viser, at den samlede udvikling bl.a. er påvirket af en række enkeltstående skoler, som har realiseret større millionunderskud samt effekten af nyetablerede skoler i gruppen. Det ændrer dog ikke på det overordnede budskab: Der er markant flere skoler, som realiserer underskud, samtidigt med at overskuddet hos overskudsskolerne er markant forringet i forhold til tidligere år.

Det er vores vurdering, at hvor skolelukninger tidli-gere primært kunne findes blandt skoler med under 50 årselever, så må det i stigende grad forventes, at der tilli-ge kommer skolelukninger blandt skolerne med mellem 50-99 årselever.

Underskudsskoler – udvikling og faresignalerDet er desværre ikke kun i gruppen af skoler med mel-lem 50 og 99 årselever, at de røde bundlinjetal er i fremmarch. Der er således i alt 162 skoler ud af undersø-gelsens 467 skoler, som er underskudsgivende svarende til ca. hver tredje. I analysen sætter vi særligt fokus på skolernes likviditet, da det ofte er manglende adgang til yderligere likviditet, som fremtvinger beslutningen om en skolelukning. Der er på baggrund heraf foretaget en dybere analyse af underskudsskoler, som afslører, at en række skoler står foran meget store udfordringer.

Der er således 46 skoler, som pr. 31.12.2014 alene vil kunne betale 25% eller mindre af deres kortfristede

gæld. Dette måles som skolernes likviditets-grad. En likviditetsgrad under 25 må anses for et kritisk niveau. Hertil kommer, at disse skoler samlet oplever en større elevtilbage-gang – både i finansåret 2014 og i skoleåret 2014/2015. Kombinationen af underskud, elevtilbagegang og manglede opsparing eller adgang til likviditet vil alt andet lige medføre skolelukninger.

Hvis man ser nærmere på overskudssko-lerne, så viser vores analyse, at ca. 20% af overskudsskolerne har en likviditetsgrad un-der 25, dvs. på et kritisk niveau. Det fortæller historien om, at rigtig mange overskudsskoler også skal have fokus på deres likviditet, og at skolerne i tilfælde af faldende indtægter eller

stigende eller uforudsete omkostninger hurtigt kan kom-me i alvorlige problemer.

Skolernes budgetlægning er således utrolig vigtig. Det er afgørende, at ledelsen har overblikket over skolens økonomi og herunder særligt likviditetsudvikling. Dette uanset om skolen er underskuds- eller overskudsgivende.

Hvorfor har nogle skoler store over-skud, mens andre har små overskud?Der kan være mange årsager, men særligt to faktorer er afgørende. Det første er skolernes fastsættelse af skole-pengene, og det andet er størrelsen på deres undervis-ningsudgifter. Nedenstående figur viser overskudssko-lerne fordelt i 3 grupper efter størrelsen på den enkelte skoles overskud.

Kombinatio-nen af under-skud, elev-tilbagegang og manglede opsparing eller adgang til likviditet vil alt andet lige medføre skolelukninger


Forældrene til eleverne i de 195 skoler, som har rea-liseret et overskud under 500 tkr. får umiddelbart mest valuta for skolebetalingen, idet ressourceforbruget i form af undervisningsudgifter pr. årselev er størst. Det fremgår, at de større overskud blandt andet skabes gennem en hø-

jere skolepengeopkrævning pr. årselev kombineret med en mere omkostningseffektiv undervisning. Den væsentligste undervisningsomkostning er lønudgif-ten til lærer. Vi har nedenfor belyst denne nærmere for henholdsvis underskudsskoler og overskudsskoler.

Underskudsskolerne bruger 1.675 kr. mere til lærerløns-udgift pr. årselev end overskudsskolerne. Skolernes udgift til lærerløn udgør cirka 70% af de samlede udgifter eks-kl. renter, hvorfor det er afgørende, hvor effektivt skoler-ne kan gennemføre deres undervisning. Det har derfor stor betydning for den enkelte skoles økonomi, at nøgle-tallet antal elever pr. lærerårsværk er tilpas højt. På den anden side er afvejningen ift. den undervisningsmæssige kvalitet, idet et højt elevtal pr. lærerårsværk alene kan opnås ved større klasser.

AnlægsinvesteringerDet faldende overskud og den afledte vigende konso-lidering for skoleformen har en direkte afsmitning på

Antal Resultatitkr. Årselever Skolepenge Undervisningsudgi7er

2014 2013 2012 2014 2013 2012 2014 2013 2012

195 0–500 34.794 33.874 32.919 11.046 10.621 10.320 47.646 44.181 46.167

58 500-1.000 14.414 13.959 13.634 12.226 11.661 11.397 43.571 46.688 44.861

37 1.000-5.691 15.364 14.852 14.267 13.695 13.137 12.622 39.994 38.659 40.876

290

Antal Skolermed: 2012 2013 2014

Lønudgifter til lærere pr.

årselev

Antal elever pr. lærerårs-

værk


årselev

*)


værk


årselev

*)


værk

142 Underskud 39.718 11,7 38.750 12,0 41.525 11,4

290 Overskud 40.147 11,8 37.900 12,4 39.850 12,2

skolernes mulighed for at investere i fremtiden. De frie grundskoler har i 2014 foretaget samlede anlægsinveste-ringer for 321 mio.kr. mod 380 mio. kr. i 2013 svarende til en nedgang på 15%. Trenden fra tidligere år, hvor det var de skoler med de største overskud, som også foretog de største investeringer, er forsat i 2014. Antallet af sko-ler, som har et overskud på mere end 1 mio. kr. udgør 8,6% af de samlede antal skoler, men disse skoler står for 17,5% af de samlede investeringer.

Årets anlægsinvesteringer på 321 mio. kr. er finan-sieret med optagelse af langfristede lån på 176 mio.kr. svarende til ca. 55% af investeringen. Dette betyder, at restfinansieringen enten er egenfinansiering, eller at den er finansieret med kortfristede lån. Begge dele er medvir-

Antal Resultatitkr. Årselever Skolepenge Undervisningsudgi7er

2014 2013 2012 2014 2013 2012 2014 2013 2012

195 0–500 34.794 33.874 32.919 11.046 10.621 10.320 47.646 44.181 46.167

58 500-1.000 14.414 13.959 13.634 12.226 11.661 11.397 43.571 46.688 44.861

37 1.000-5.691 15.364 14.852 14.267 13.695 13.137 12.622 39.994 38.659 40.876

290

Antal Skolermed: 2012 2013 2014


årselev


værk


årselev

*)


værk


årselev

*)


værk

142 Underskud 39.718 11,7 38.750 12,0 41.525 11,4

290 Overskud 40.147 11,8 37.900 12,4 39.850 12,2


De frie grund-skoler må for-vente, at ud-fordringerne fortsætter

kende til at forringe likviditetsgraden og dermed skoler-nes kapitalberedskab.

AfrundingDen positive udvikling i 2013 har således ikke kunne fastholdes i 2014, da det ikke har været muligt for skolerne at kompensere for det markante fald i statstilskuddet.

Skoleformen oplever fortsat en elevtilgang, hvilket er med til at understøtte en positiv

økonomisk udvikling; hertil kommer, som et plaster på såret, finansloven for 2016, som hæver reguleringspro-centen fra 71 til 73, men i takt med at kommunerne i de

kommende år må forventes at realisere en del besparelser afledt af skolelukninger og etab-lering af større enheder, må de frie grundsko-ler forvente at udfordringerne fortsætter, og der vil fortsat være behov for fokus på bud-getlægning, tilpasning af skolepengeniveau samt stram omkostnings- og likviditetsstyring.

kommunernes udgift til folkeskolen og statstilskuddet til frie grundskoler - fra 71 til 73 procent. Den økonomiske håndsrækning falder på et tørt sted. I oktober advarede BDO Revision om, at hver femte frie grundskole har kri-tisk lav likviditetsgrad.

”Der er ingen tvivl om, at der er mange af de små og mindre friskoler, der siger ’nu kan vi lave et budget for 2016, der faktisk hænger sammen’,” siger en lettet Peter Bendix.

I Vendsyssel sælger de ikke skindet, før bjørnen er skudt Også på Vedsted Friskole i Jammerbugt Kommune, blev finansloven fejret.

”Og så gik vi i gang med at arbejde igen”, siger skole-leder Anne Nørby.

Opskrivningen af koblingsprocenten kommer helt konkret til at betyde, at Vedsted Friskole med 78 elever får ca. 80.000 kroner mere end forventet at drive skole for i 2016. Men det er stadig 45.000 kroner mindre end der var til rådighed i 2015 og betyder derfor ikke, at der bliver råd til hverken at genansætte pedellen eller ansæt-te den ekstra lærer, som der er behov for.

Friskolerne reddetpå målstregen

Af Cæcilie Mikkelsen

Champagneproppen sprang på Friskolernes Kontor i Båring ved Middelfart, da man erfarede, at der var fundet penge til at hæve de frie grundskolers statstilskud i den nye finanslov. Men begejstringen kan hurtigt flade ud. Finansloven kaster en redningskrans til mange af de 162 skoler, hvis regnskaber bløder, men er næppe nok til sikre det frie skolevalg på længere sigt, mener Dansk Friskoleforening.

“Der var glæde, der var jubel, der var armene helt oppe i vejret,” siger Peter Bendix, formand for Dansk Friskole-forening, om reaktionen på den nye finanslov, der blev præsenteret torsdag den 19. november.

Finansloven afsætter 120 mio. kroner årligt til at opju-stere den såkaldte koblingsprocent - forholdet mellem


”Det betyder, at vi nu har ro i maven. Det giver luft til, at vi også tror på, at der er et år næste år. At vi kan begynde at bruge vores energi til igen at drive god frisko-le”, siger Anne Nørby.

”Vi kan fortsætte, hvor vi er nu. Men der, hvor vi er nu, er vi skåret helt ind til benet.”

Fem års nedskæringer har strammet skruen Klaus Grønbæk Jakobsen fra revisionsselskabet BDO ser heller ikke finansloven som det endegyldige svar på fri-skolernes økonomiske krise.

”Dette er ikke den lykkelige solopgang for de frie sko-ler, tværtimod! Jeg tror, vi vil se, at skolerne fortsat vil få udfordringer med at få driften til at hænge sammen. Sær-ligt de mindre skoler med under 100 elever”, siger han.

De røde tal på mange skolers bundlinje skyldes blandt andet, at koblingsprocenten er skåret ét procentpoint per år i 2011-2014 som del af regeringens ’genopret-ningspakke’. I maj 2015 skulle alle statslige institutioner endvidere tilbagebetale én procent af årets tilskud, som reaktion på en nedjustering af løn og prisudviklingen.

I 2016 vil friskolerne stadigt være udfordret. Tilskuddet beregnes nemlig på baggrund af kommunernes udgift til folkeskolen tre kalenderår tilbage. I 2013 betød fire ugers lockout en ekstraordinær besparelse for kommu-nerne på folkeskolelærernes løn. Næste år betaler de frie grundskoler således prisen for lockouten i form af færre tilskudskroner. Med en koblingsprocent på 71 ville de have haft 137 mio.kr, svarende til 1250 kr. per elev min-dre at drive friskoler for i 2016. Nu ender besparelsen på kun 250 kr. per elev. Finansloven afhjælper altså en akut krise, men Peter Bendix vil ikke gå så langt som til at si-ge, at den dermed er afblæst.

Effektivisering af folkeskolen truer friskolernes økonomi På den lidt længere bane er revisor Klaus Grønbæk be-kymret for, at stigningen i koblingsprocenten hurtigt bli-ver udhulet af besparelser på folkeskolen. Kommunerne arbejder i disse år på at effektivisere skoledriften gennem centralisering og lukning af små folkeskoler. Selv om effekten lader vente på sig, mener Klaus Grønbæk, at ef-fektiviseringen og optimeringen af driften vil slå igennem på et tidspunkt. Da de frie skolers tilskud er koblet på udgiften til folkeskolen, vil det på sigt betyde en stram-mere økonomi for friskolerne.

”At løfte koblingsprocenten til 73 er et plaster på så-ret. Jeg tror desværre kun, det får en begrænset effekt”,

siger Klaus Grønbæk. Ifølge revisoren er det særligt de små friskoler, der fort-

sat vil være sårbare. Skoler med færre end 50 elever har i de seneste 3 år haft underskud, og deres likviditetsgrad er faretruende lav. BDO's seneste temperaturmåling for de frie grundskoler viser, at hver tredje af de skoler, der har underskud, maksimalt kunne betale 25 procent af deres kortfristede gæld.

Ifølge Klaus Grønbæk skal de små skoler desuden agere i et fuldstændigt fastfrosset finansmarked.

”Bankerne og realkreditinstitutterne er uvillige til at hjælpe, særligt de skoler, som allerede hænger og er lidt flossede i kanten,” konstaterer han. ”Så er der kun én ting tilbage, og det er baglandet, og det er igen forældre-ne”.

Han forudser derfor, at mange skoler også fremover vil kompensere for de faldende tilskudstakster ved at hæve skolepengene.

Skal friskolerne kun være for de riges børn? ”Forældrebetalingen på friskolerne er steget med 25 procent siden 2010, så der er en grænse for, hvor stor en regning man kan skubbe videre til forældrene. Vi ønsker jo ikke amerikanske tilstande, hvor privatskolerne er for de rigeste i samfundet”, siger Maren Skotte fra Dansk Friskoleforening.

Forældrene på Vedsted Friskole tilhører ikke en øko-nomisk elite med uanede midler til at betale for deres børns skolegang. Her går ifølge skolelederen børn fra alle samfundsklasser.

”Vi har den enlige mor, dem, der bor i noget, hvor man ikke skal tage kommunen hen, dem, der ikke har noget arbejde. Vi har også direktøren, socialrådgiveren, og landmændenes børn”, siger Anne Nørby.

Bestyrelsen diskuterer derfor ofte, hvad der er det rette balancepunkt for forældrebetalingen. Med en månedlig forældrebetaling på1320 kr. per familie og 165 kr. for hvert efterfølgende barn ligger Vedsted i den høje ende i forhold til andre friskoler i området.

”Det er vi os smerteligt bevidst”, siger Anne Nørby. Det er muligt at søge hel eller delvis friplads på de frie

skoler, men den centrale fripladspulje bliver hurtigt tømt. Vedsted Friskole har derfor selv afsat penge til at supple-re det statslige bidrag, men der er stadigt forældre, som får mindre, end de beder om.

Det er hvert år op til forældrebestyrelsen at gennemgå ansøgningerne. Frank Larsen og Anja Thomassen, for-mand og næstformand i bestyrelsen på Vedsted Friskole


er enige om, at det er den allerværste opgave, de har som bestyrelsesmedlemmer.

”Hvis vi sætter skolepengene yderligere op, risikerer

vi at udelukke nogen. Der er allerede nogen, der ikke ønsker at stå med hatten i hånden”, vurderer Anja Tho-massen.

Revisor foreslår at tage flere børn ind i klassen, men det er ikke altid så nemt

Vedsted Friskole i landsbyen Birkelse består af en umage samling bygninger. Indskolingen holder til i det, som oprindeligt var skolestue og bolig for læreren, dengang skolen startede i 1893. Siden blev forsamlingshuset og dernæst mejeriets bygninger lagt ind under skolen. I 1970erne måtte man endda bygge en midlertidig barak for at rumme de mange elever. Den fungerer nu som ge-ografi,- og biologilokale. Skolen råder også over køkken, sløjdlokale, teatersal og sportshal.

I forhold til trængte storbyfriskoler med alenlange ventelister er hér rigeligt med plads. Faktisk alt for me-get. Skolen, der kan rumme 140 elever har i dag kun 78. Det er knapt nok til både at dække drift og de faste ejendomsudgifter. Bestyrelsen har derfor måttet fyre tre lærere i løbet af de sidste par år. I februar sagde skolen også farvel til både pedellen og rengøringsdamen. Deres opgaver har forældrene påtaget sig.

Også en udkantsproblematik Jammerbugt kommune har som mange andre landkom-muner i Region Nordjylland oplevet et fald i børnetallet. Affolkningen af Birkelse landsby, hvor Vedsted Friskole har ligget i 122 år, er dog også et resultat af den om-strukturering, kommunalbestyrelsen er ved at rulle ud på folkeskoleområdet.

Vedsted Centralskole lukkede for to år siden. Selv om Birkelse historisk har været delt mellem ’frissere og cen-tralister’ (friskolefolk og dem, der valgte Centralskolen, red.) savner skoleleder Anne Nørby folkeskolen. De to skoler har kunnet besøge hinandens teaterforestillinger, og tilsammen har de kunnet sikre et aktivt fritids- og for-eningsliv for byens børn.

”Nu er det svært at stille med et helt fodboldhold”, fortæller Anne Nørby, der frygter, at det bliver sværere at tiltrække og fastholde familier i lokalområdet, hvis fri-

tidslivet også rykker mod Åbybro, hvor skolen nu tæller knap 1000 elever.

Et reelt alternativ til folkeskolenPå landsplan er i alt 190 folkeskoler nedlagt siden 2010. Samtidigt er der oprettet 79 nye friskoler. En del af disse i protest mod lukningen af den lokale skole.

I modsætning til mange af de såkaldte ’protestskoler’ har Vedsted Friskole ikke haft held med at overtage ele-verne fra den lukkede folkeskole i Birkelse.

”Vi er jo ikke bare en fri skole, men et reelt alternativ til folkeskolen. Vi er grundtvig-koldske ind til benet”, for-klarer Anne Nørby.

Det betyder blandt andet, at skolen er karakter- og prøvefri. Et princip, de gamle friskoleforældre holder i hævd, men som ifølge Anne Nørby måske kan afholde nogle fra at søge skolen.

”Det kan vi ikke bare ændre. Det er jo dem, vi er. Jeg tror ikke på, at man bare skal flytte sig hele tiden. Ellers bliver vi bare en hund i et spil kegler”, siger Anne Nørby.

Her er ingen venteliste

Der er plads nok i klasseværelset på Vedsted Friskole. Her har 3./4. klasse matematik.

Foto: Cæcilie Mikkelsen


Jeg kommer indenfor i det gamle, store hus, der ligger på en stille vej ned til Sorø Sø. Jeg går igennem arbejdsvæ-relset og ind i spisestuen, hvor jeg bliver budt på kaffe. Langs væggene er der flere reoler fra gulv til loft med både klassisk og moderne litteratur. Ved den ene væg står der et af husets to klaverer. Jeg fornemmer straks, at her bor en mand, der er bredt velfunderet inden for filosofi, litteratur og kultur. Jeg er kommet på besøg hos Erik Lindsø for at høre om, hvorfor vi har brug for fortæl-linger. Derudover vil jeg prøve at lokke en julefortælling ud af ham.

Erik Lindsø er vant til at komme rundt i det ganske land som foredragsholder. Han siger, at det, der kendetegner et godt folkeligt foredrag, er, at de ting, som man gerne vil fortælle, kan hænges op på genkendelige kroge.

’Alle kender til det at være til en barnedåb, køre på en motorvej eller stå i kø i Netto. Hverdagen er fuld af fælles referencerammer. Selv på Strandvejen nord for Kø-benhavn går folk i Netto’, siger Erik Lindsø.

Han understreger, at et folkeligt foredrag er noget an-det end en forelæsning. Det kan godt være, at foredraget handler om Søren Kierkegaard, men i foredraget bliver budskabet sat op imod din egen hverdag.

’Kierkegaard taler om æstetikeren, der er et meget travlt menneske. Han hamrer derudad med skyklapper på. Kir-kegaard siger, at gid dog Knippelsbro gik op for æstetike-ren, den idiot. Så kunne han standse op et øjeblik. Når du standser op i livet, gør du dig nye overvejelser. Min bror er lige blevet tvunget til at sidde ned i 6 uger, fordi han skul-le rense tagrender. Stigen skred under ham, så han faldt og brækkede foden. Hans konklusion var, at nu fik han tid til at tænke over tingene. Vi har også nogle venner, hvor kvinden ikke kunne blive gravid. Givetvis fordi hun stres-sede derudad. De havde prøvet forgæves i 6 år. Så tog de på skiferie, og hun fik revet korsbåndet over. Så blev hun gravid. Når du bliver tvunget til at standse op, kan der ske de utroligste ting – f.eks. at livet pludselig vil noget andet med dig’, fortæller Erik Lindsø.

I sit foredrag under titlen ’Det overfladiske må ikke stikke for dybt’ bruger han Kierkegaard som en korrekti-on til det moderne, travle menneske. Lindsø mener nem-lig, at jo mere overfladiske vi bliver, jo dårligere rodnet har vi. Det bevirker, at vi bliver dårlige til at forandre ting. ’Den, der ikke er forankret, tør ikke forandre’, siger Lindsø. Han forklarer, at den ængstelse, som vi løber til psykolog og coach med, mener Kirekegaard, at vi skal

være glade for. Ængstelsen er et godt tegn, fordi den betyder, at vi skal huske at tænke os om. Ængstelse er et vink med en vognstang om, at vi skal forandre vores liv – give det ny mening. Kierkegaard siger, at vi skal turde at være chefredaktør i vores eget liv. Vi skal skrive vores egen historie og på den måde selv være med til at be-stemme, hvilken person vi gerne vil være.

På den måde har Erik Lindsø lige illustreret, hvordan man med vid og humor kan få en stor filosofs tanker kogt ned til hverdagen. Jeg kan godt forstå, at Lindsø er en eftertragtet foredragsholder. Jeg er allerede fanget ind af fortællerens ord og kan mærke, at jeg kommer til at gå mange fortællinger rigere hjem i dag.

Skæbnefællesskaber Som kaffen glider ubesværet ned, glider den ene fortæl-ling hurtigt over i den anden. Vi taler videre om sjælsro og sindsdybde. Med referencer til en god gammel ven og Storm P. kommer vi rundt om den evige jagt på ungdom, og hvordan man kan ældes med accept af, at tingene forløber, som de gør. Erik Lindsø siger, at han på et tids-punkt har tænkt sig at holde et foredrag med titlen ’Ret-ten til at blive gammel’. Han griner lidt og siger, at han dog ikke føler sig helt moden til det endnu. Hvordan kan man ramme samfundstendenserne ind som fortæller?

’Når man rejser rundt i landet, og når man er højsko-lelærer, kan man fornemme, hvad der rører sig, og hvad der er på vej. Jeg noterer mig, at folk ikke gider have

Fortællingens væsenAf Maria Boesen

Tidligere friskolelærer, cand. pæd. i dansk og journalist

Erik Lindsø.

Friskolebladet 11, 17. december 201526


så travlt mere. Folk i 30-40 års alderen kan måske have svært ved det, fordi de har sat sig så hårdt med arbejde og børn. Men folk i 50’erne har fået øjnene op for det. Flere ønsker at sadle om og få et mere betydningsfuldt liv’, siger Erik Lindsø.Hvorfor er fortællinger vigtige?

’Karen Blixen siger, at når vi fortæller for hinanden, så knytter vi skæbne. Hun kalder det for et skæbnefælles-skab. Hun siger, at det stærkeste og vigtigste fællesskab, der findes, er der, hvor vi mødes i en fortælling. Det tror jeg, hun har ret i. I ’Den afrikanske farm’ fortæller hun om sit møde med Denys Finch Hatton. De er som nat og dag. Hun er den jordbundne, og han er rastløs og på far-ten hele tiden. Men de er begge to store fortællere. Når de mødes, sidder de ved bålet om aftenen og fortæller for hinanden. Da han meget tragisk falder ned og dør i et flystyrt, lever han videre i de fortællinger, han har fortalt. Vi bruger også ordet ’livsvidner’ om vores møde med andre mennesker. De mennesker, der er en del af dit liv, bliver dine livsvidner’, siger Lindsø.

At møde et ældre menneske skaber sammenhængskraftErik Lindsø underviser efterlønnere i erindringsskrivning. Når han holder foredrag i sognegårde, er det også det modne publikum. Men han har også stor erfaring med unge mennesker fra sine mange år i højskolen. Jeg spør-ger ind til, hvordan man i disse digitale tider kan fænge børn og unge med fortælling.

’Livet giver os erfaringskroge at hænge tingene op på. Det at turde at give af sig selv, er et vigtigt bidrag over for yngre. Højskolemanden Georg Bendix på snart 80 år er en stadig aktiv lærer tilknyttet Rødding Højskole. Da der for nylig var et elevhold, der skulle rejse fra højskolen, havde en ung elev ind over evalueringspapirerne skrevet: ’Mere Georg’. Vi går galt i byen, hvis vi ikke tror, at liv-serfaringen har betydning. Unge kan godt lide livserfarne mennesker. At børn og unge møder nogen, der har levet årtier tilbage, er godt for at opleve sammenhængen. Når du lever mere end halvdelen af dit liv, har du oparbejdet en evne til at gennemleve. Det er væsentligt at møde no-gen, der har gjort det. På den måde forstår man, at ting udvikler sig over tid’, siger Lindsø.

Han fremhæver, at der er noget særligt ved det per-sonlige møde. I og med at unge mennesker har det visuelle medie meget centralt, kan det være en lise ikke at skulle møde det hele tiden. En levende fortæller er direkte. Det gør tingene mere intense, når man har alle sine sanser med.

Når Erik Lindsø rejser rundt og holder foredrag på fri-skoler, siger han, at det er vigtigt, at de holder fast i den gamle tradition med at have fortællingerne på dagsorde-nen.

’Man skal bruge det som en modstrøm. Det er lige før, at det er en protestbevægelse at gøre det nu. Men hvis du er friskolelærer, så varetager du en historisk tradition, som nogle har overleveret. Du er forpligtiget på at leve-re den videre. Friskoler er fortælleskoler’, understreger Lindsø.

Forskellige genrer til forskellige tiderVi har talt meget om livshistorier. Men hvorfor har de været så dominerende de senere år? Erik Lindsøs bud er, at vi i mange år har været meget individuelt orienterede. Vi har skullet være vores egen lykkes smed og skabe et karriereforløb. Derudover lever vi i en mobil tid, hvor vi hele tiden skal forholde os til nye mennesker, som vi ikke kender.

’For en generation siden, der boede langt flere men-nesker meget mere det samme sted hele deres liv. Hvis vi snakkede om uddeleren i den lille himmerlandske landsby, jeg kommer fra, så vidste alle, at hans kone drak, og at han var hysterisk. Da jeg i sin tid flyttede til København, skulle jeg forklare mig selv hele tiden. Derfor er livshistorierne centrale. Andre kan kun lære dig at kende, hvis du har en historie at fortælle. Du kan selv fortælle, hvordan du er som hovedperson. Er du en vinder, en taber eller en hjælper? Mange unge højskole-lever, der har været i udlandet, er godt i gang med at for-tælle deres historie. De kan så korrigere den undervejs’, siger Lindsø.Handler det ikke meget om selviscenesættelse?

’Det ord lyder så negativt. Jeg tænker mere, at det handler om en selvbevidsthed i forhold til, hvem man er. Det er derfor, at livshistorier er interessante. De litterære fortællinger hægter sig i disse år på livshistorierne. Knud Romer, Erling Jepsen og Carsten Jensen er tre eksempler. Vi kalder det autofiktion’, siger Lindsø.Du siger altså, at forskellige fortællinger dominerer alt afhængig af, hvordan samfundet ser ud?

’Ja, vi har haft andre dominerende historier på andre tider. Lige efter vi var blevet medlem af EF i 1972, kom der en enorm interesse for Danmarkshistorien. Ebbe Kløvedal Reich skrev sin litterære Danmarkshistorie i 5 bind, hvor han fremstillede danskernes identitetshistorie. DR lavede dokumentarprogrammer med Erik Kjersgaard, der tog seerne med rundt til danmarkshistoriske steder. Piet van Deurs på jagt efter oldtiden sammen med ar-kæologer var nogle af de mest populære tv-programmer.

Friskolebladet 11, 17. december 2015 27


Mange danskere hidførte sig selv tilbage til Jellingestenene i den periode. Vi havde brug for Danmarkshistorierne til at finde ud af, at det nok skulle gå alt sammen alligevel’.Hvad bliver det næste, der kommer til at dominere?

’Det er svært at sige. Jeg tror, der kommer nogle for- tællinger om kulturmøder. Vi er ved at få en stor kultur-tilførsel lige nu. Et af mine foredrag hedder ’En fremmed kommer til byen’. Det handler om de tilflyttere, der i forbindelse med industrialiseringen kom til den himmer-landske landsby, jeg boede i som barn. Vi brød os ikke om de fremmede, som jo altså bare kom fra Randers og Grenå, fordi de havde fået arbejde i Viborg. Det var den-gang, man stadig gerne ville bo på landet, selvom man arbejdede i byen. Vi boede 20 km. uden for Viborg. Men tilflytterne kom med ny energi og nye ideer, som har været med til at få landsbyen til at overleve. Jeg trækker historien op til i dag, hvor vi er i samme situation – blot kommer folk nu længere væk fra. Vi har en historisk er-faring med os, der handler om, at vi faktisk er ret gode til kulturmøde. Det er de historier, der er vigtige at få fortalt’, fortæller Lindsø.

Lokalitet eller globalitet?Er vi stadig lokale?

’Humor og mentalitet skifter meget, når jeg rejser rundt i landet. Det har større betydning, end vi tillægger det. Tillægsord, der bruges til at udtrykke begejstring, er jeg som jyde ikke god til at bruge. Der er stor forskel mellem jyder og københavnere. Vi har en god talemåde, der hedder ’man kender hinanden på travet’. Det bety-der, at man ikke behøver at sige noget, hvis man kender hinanden. Ældre mennesker kan sidde en hel formiddag uden at sige noget. Jeg har selv overværet en mand, der ved at vrikke med tøflen, fortalte sin kone, at han ville have mere kaffe. Hvorefter hun skænkede kaffe til ham også uden at sige noget. I min barndom hørte jeg aldrig nogen sige, at de elsker hinanden. Men det, at du ikke siger det, betyder ikke, at du ikke gør det. Den jyske for-tælling er domineret af underdrivelse. Niels Hausgaard har gjort en dyd ud af det. Der kan ligge en kærlighed i det at kunne fortælle særprægende. Så bliver fortællin-gen en styrke til at fortælle om den egn, man kommer fra. Jeg boede i Sønderjylland i 18 år. Sønderjyder er et godt eksempel på, hvordan man kan være selvbevidst om den egn, man kommer fra. Men de har også en per-sonlig historie, der trækker på verdenshistorien. Som himmerlænding skal jeg helt tilbage til Kimbertoget for at få noget verdenshistorie at trække på. Det er for lang tid at gå tilbage’, fortæller Lindsø.

I forhold til de nye generationer siger Lindsø, at der

nok vil være nogle, der gør op med det lokale. Nogle globalister der forlader det forankrede. Nogle af de for-tællegenrer, der imidlertid kan binde kulturer sammen, er genrerne myter, sagn og folkeeventyr. De kulturer, der kommer hertil, har også disse genrer som en del af deres kulturhistorie. Disse genrer kan, ifølge Lindsø, derfor og-så komme på banen igen.

’Den eneste konstant lige nu er, at alt forandres. Der kommer folk fra andre kulturer på besøg i Danmark, som kender H.C. Andersens historier bedre end deres jævn-aldrende i Danmark’.

Mødet med andre kulturer kan altså både skabe ud-syn, men samtidig også få os til at kigge nærmere på vores egne fortælletraditioner. Men hvad med julens for-tælling? Holder den stadigvæk, eller er den også under forandring?

Julen handler om at se frem til nogetErik Lindsø refererer til teologen Svend Bjerg, der har fremsat begrebet ’grundfortællinger’. Danmarkshisto-rien er en grundfortælling. Den kristne historie fra det nye testamente, der starter med Jesu fødsel, er også en grundfortælling. K. E. Løgstrup taler om ’de suveræne livsytringer’, der er de gode ting, som er uomgængelige, og som vi næsten ikke kan leve uden. Det er tillid, den åbne tale, barmhjertighed, oprigtighed, omsorg og kær-lighed. Julen er en grundfortælling, hvori disse gode ting kommer til udtryk.

’Vi siger, at julen er børnenes fest. Julen er noget, vi nærmer os lige så langsomt. Ordet advent kommer af adventure, som betyder eventyr. Det er som en opdagel-sesrejse, når vi åbner den første låge i kalenderen eller tænder det første lys i adventskransen. Julen handler også om et barn, der kommer til livet. Alle børn elsker et nyt barn, der kommer til livet. Meningen kommer, når noget fødes. Vi taler tit om, at noget er meningsløst. Jeg kender en jordemoder, der fantastisk nok hedder Liv. Hun har fortalt mig, at det mest enestående ved hendes job er, at hun aldrig har mødt en far, der udbryder: 'Hvad Fanden er meningen?', når han står med sit nyfødte barn i armene’, fortæller Lindsø.

Han sammenligner historien om de forældre, der ikke er plads til i herberget med den amerikanske drøm. Det med at blive født som noget usselt, der ikke er plads til og så alligevel blive til noget stort. Det er en historie, vi el-sker, og som fanger børn. Han vender tilbage til Løgstrups suveræne livsytringer om det gode og understreger, at om-sorg er noget, der kan overvælde børn i 6-7 års alderen. Det er en stærk fortælling, at der bliver født et menneske, der ikke er plads til, men som kommer til at skabe hele

Friskolebladet 11, 17. december 201528


historien. Gennem historien har det ofte været dem, der ikke duede til noget, der endte med at skabe noget stort. Julens fortælling bliver derfor til et kærlighedsevangelie, der viser os, at den, vi ikke regner med, kan nogle gange vise sig at rumme noget kolossalt stort.

Lindsø taler videre om den ro, der er juleaften, når man går i kirke. Alle hilser høfligt på hinanden, når de kommer ud af kirken. Han refererer til Anna Sophie Seidelin, der i sin genfortælling af Bibelen har skrevet, at den 24. december falder alle menneskers hjerte i samme slag – om du er høj eller lav, rig eller fattig. Der er ikke særlige pladser i kirken. Hjerterne falder i samme slag i forhold til den samme fortælling. Jordtiden og himmelti-den bliver i dette øjeblik til et. Hvad med dem, der ikke tror på Gud?

’Hvis du kalder dig ateist, må du alligevel forholde dig til Gud, når du bruger tid på at afvise ham. Det er jo altid en heftig diskussion. Jeg siger til de venner, jeg har, der er ateister, at der simpelthen ikke er nogen som dem, der skal forholde sig så meget til Gud. De skal hele tiden tage afstand til ham. De beskæftiger sig mere med Gud, end jeg gør. Hvis de ikke går i kirke juleaften, bliver de spurgt om, hvorfor de ikke gør det. Den ene ateist, jeg kender, er socialrådgiver. Hun bliver forarget over vores samfund, hvor konkurrencestaten æder alt det gode op ved vores velfærdssamfund, så vi ikke længere tager vare på den svage. Så siger jeg til hende, at hendes omsorgs- trang og hendes vrede over omsorgssvigt skyldes en for-tælling, vi har haft med os i 2000 år. Den er født med et barn i en krybbe’, smiler Erik Lindsø. Hvad med det kommercielle ved julen?

’Forbrugersamfundet har jo været dygtigt. Men det har det jo med alting – også med de amerikanske traditioner som Valentine og Halloween. Men med julen mener jeg, at vi balancerer det et eller andet sted. Jeg har det ret afslappet med det. Det kommercielle har ikke nogen fortælling i sig. Det er et dilemma, vi slås med til mær-kedage, men det er ikke nogen fortælling. Hvis du skal fortælle om en rund fødselsdag, du har haft, er det sidste, du fortæller om, hvad du fik i gave, medmindre det må-ske er en helt særlig gave’.Hvilken rolle har de litterære fortællinger, der går igen i julen?

’Nogle gange har der været en rigtig god julekalender i fjernsynet. De litterære fortællinger og julekalendere er et supplement, der er med til at forstærke funderin-gen. Hvis noget er rigtig stærkt, kan du bruge det til noget andet. Danmarks Radio lavede på et tidspunkt en undersøgelse over, hvilke julekalendere der havde væ-ret mest populære, og som var blevet genudsendt flest

gange. Førstepladsen var dem, der tog udgangspunkt i det evangeliske budskab, på andenpladsen var det dem, der holdt fast i de gode nisser og tredjepladsen var dem, hvor der var noget dansk med. Det er da fantastisk med de tre ting. I en tid med sekularisering og verdsliggørelse, er julekalendere et modstykke til dette. Det er gode hi-storier, der er til at digte videre på’, siger Lindsø.

Til at runde sin egen fortælling af om julen, refererer Lindsø til en jysk skolelærer, han kender, som engang skulle lave et krybbespil med en 4. klasse.

’I klassen gik Johnny, som havde fået stillet tre diagno-ser. Han skulle være herbergsbestyrer i krybbespillet og blot sige en sætning – nemlig: ’Der er ikke plads til jer i herberget’. Det var gået fint, imens de havde øvet styk-ket. Men den aften, hvor de skal opføre stykket, løber medfølelsen af med Johnny. Da Josef kommer ind med sin gravide Maria, forklarer han til Johnny, som der står skrevet: 'Min kone er frugtsommelig og kan hænde, hun skal føde denne nat. Der skulle vel ikke være plads til os i herberget. Johnny svarer, som han har lært – og på klin-gende jysk: 'Nej, der er æ plads til jer i herberget.'

Men lige den her aften får han ondt af dem. Og hvad vil ikke alle forældre sige til, at han smider en gravid kvinde ud i kulden, så det ryger spontant ud af ham: ’Men så kan I sgu få mit værelse’. Det er historien om den barmhjertige samaritaner, der sidder i os. Vi kan da ikke sige, at der ikke er plads til en, der skal føde sit barn. I sit spontane udbrud kommer Johnny til at rumme hele den evangeliske fortælling’.

Erik Lindsø konkluderer, at julen er en af de stærkeste fortællinger, vi har, og det er en fortælling, der er med til at bære vores kultur oppe. Med de ord runder jeg mit besøg af og går hjem med rygsækken fuld af gode fortællinger, som jeg kan fortælle videre til familien der-hjemme.

Erik LindsøErik Lindsø kalder sig selv for højskolemand. Han er ud-dannet lærer og har desuden en uddannelse i religions-videnskab. Han har arbejdet som lærer og forstander i højskoleverdenen i mange år og er stadig tilknyttet Rød-ding Højskole, som han var med til at genrejse, da den var lukningstruet for 9 år siden. Han har desuden arbej-det som kulturjournalist for DR i mange år. For 10 år si-den startede han sit eget enmandsfirma ’Folkeakademi-et’, hvorfra han arbejder som forfatter, kulturjournalist og foredragsholder. Han er en af landets mest efterspurgte foredragsholdere og har i år haft 142 foredrag.



Røget flagermus og rottekødJeg er ankommet godt til Ghana. Vi blev en smule forsinkede, for da vi kom til landingsbanen i Accra, holdt der et ukendt fly på vores landings-bane, som ikke var i kontakt med tårnet, og som ingen vidste, hvor kom fra! Heldigvis var piloten kvik, så han fik os i luften igen, indtil der var fri bane.Vi er nu på vej fra Accra til Tamale. 12 timers bumletur i bil. Vi holder tit ind til siden og køber bananer, ana-nas, nødder og andre lækkerier. Ved vejboderne kan man også købe røget flagermus og rottekød. Mine ghane-siske venner siger, at det smager vildt lækkert, og at jeg er lidt fjollet, fordi jeg ikke tør smage flagermus og rotte.

Klappet ind i huset Jeg er i dag ankommet til Balchisus hjem. Jeg blev kørt hertil i en fed jeep med privatchauffør. Ved ankomsten til huset ved 10-tiden kom familien

bestående af cirka 20 personer ud til bilen. De sang og klappede mig hele vejen ind i huset og knælede for mig! Så fik jeg smukke plastik-blomster, kage og alkoholfri vin.

Et skattekammer Ghana er et stort skattekammer. Landet er spækket med guld og mi-neraler. Overalt er der fantastiske blomster, og ens æstetiske sans bli-ver konstant fodret. Befolkningen er gudesmuk med deres kulsorte hud og farverige klæder. Deres gæstfri-hed og hjælpsomhed er noget af det mest overvældende.

Som kontrast til alt dette står den ekstreme fattigdom. Folk lever i yderste nød her. Halvdelen af befolk-ningen lever under den officielle fat-tigdomsgrænse. I landsbyerne kom-mer kun cirka halvdelen af børnene i skole. Plus at Ghana er en stor skraldespand. Det flyder med affald overalt. Plastik, bildæk, madvarer og ekskrementer.

Hvordan er landet mon endt her? Formentlig noget med kolonisering af blandt andet mit eget folk!! Det har jeg det meget svært med hernede. At sige at jeg er fra DK! For jeg ved jo godt, hvad vi gjorde ved landet den-gang for længe siden, men som stadig den dag i dag præger landet.

Min respekt for projekt "School for Life" er steget anseligt efter at være kommet hertil. De har jo vir-

School for Life er en afdeling af Ghana Venskabsgrupperne. Ini-tiativet har siden 1995 gennem modersmålsundervisning og mo-derne pædagogik uddannet mere end 100.000 børn, der ellers ikke ville have lært at læse, skrive og regne. School for Life har i flere år haft et lærerudvekslingspro-gram, hvor ghanesiske og danske lærere besøger hinandens lande og skolesystemer.

Mere information på: ghana-venskabsgrupperne.dk

I 2014 var Dorte Holm Hansen fra Tandslet Friskole afsted (Fri-skolebladet nr. 11, 2014), og i år har Katja Nordbo fra Glamsbjerg Friskole været tre uger i Ghana.

Der bringes her en forkortet ud-gave af hendes rejsedagbog.

Friskolelæres rejsedagbog fra Ghana

Af Katja NordboLærer på Glamsbjerg Friskole

Katja Nordbo følger undervisningen på en af skolerne, School for Life står bag.


kelig gjort en forskel i det her land! Ind imellem bekymrer det mig, om landet nu også har arbejdspladser til alle de nyuddannede mennesker, som projektet (SFL) klækker ud. Jeg tror det ikke. Så der er stadig et stykke vej for Ghana, og de vil de næste mange år fortsat have brug for ildsjæle, frivillig arbejdskraft, dona-tioner og opmærksomhed omkring situationen.

Nedbrændt minibus Jeg har i dag haft en meget, me-get spændende dag. I morges blev Madam Balchisu og jeg hentet af privatchaufføren. Vi skulle besøge kongebyen Yendi og møde kongen. Køreturen tog 2 timer, og jeg nød at se høns, får, geder og kvæg vandre om i gaderne uden en hyrde. Nogle gange går trafikken helt i stå, hvis dyrene ikke gider at flytte sig, og så må man bare vente. Det er nemlig vigtigt ikke at påkøre nogle af dy-rene, da de tilhører meget fattige mennesker.

På turen til kongebyen så vi en udbrændt minibus. Chaufføren for-talte os, at den havde tilhørt nogle mennesker, som stjal dyr fra bønder-ne. Denne gang var de dog blevet opdaget, så høvdingen og hans be-boere havde befriet dyrene og deref-ter brændt minibussen af.

Lærerne belønnes Mandag deltog jeg i et stort officielt program. Det hedder "Teachers Awards", og det transmitteres i hele Ghana på tv og i radio. Her belønner man landets lærere for at have været dedikerede og engagere-de. Lærerne belønnes med vaskemaskiner, blendere, computere, kameraer og sågar huse og biler!

I Ghana hænger man sig ikke så meget i ordent-

lighed og klokkeslet, og det er dejligt befriende. Vi vidste kun, at vi skulle komme klokken 9.00, og vi havde forventet at være færdige til middag. Programmet sluttede klokken 22.00 om aftenen!

Ghaneserne er enormt dygtige til at navigere i de flydende mødetider og alle ændringerne. På den måde er de også meget mere til stede i nuet. Jeg ville ønske, at vi kunne overføre bare lidt af det til DK, hvor vi bruger så meget energi på ikke at spilde tiden samt at være punktlige. Jeg kan godt lide at spilde tiden. Jeg nyder ventetiderne og forsinkelserne, som vi udfylder med latter og snak.

Til Teachers Award var der lavet et fint program, som blev udleveret i en flot brochure. Dog var programmet for dagen blevet ændret, så vi brugte i stedet brochurerne som vifte mod varmen. Mange fine VIP's deltog. Både høvdinge i traditionelt stamme-tøj og politikere i jakkesæt. Vi hørte musik. På scenen stod et europæisk inspireret hornorkester med ens uniformer og meget rene linjer, og lige ved siden af stod de traditionelle musikere med deres fantastiske trom-mer, perleudsmykning og farverige stammetøj.

Der var mange spændende taler på programmet. Blandt andet landets

vicepræsident. Desværre var lyden lidt ringe, så det var svært at koncen-trere sig. Så i stedet for sad folk og så film på deres tablets, talte i telefon, spiste frokost eller bare hyggede sig.

Topmotiverede elever I går besøgte jeg 3 landsbyskoler. Den første var en folkeskole, som er under Madams distrikt. Måske har hun udvalgt en særlig god skole at vise frem for mig, for her fungerede tingene rigtigt godt. Dygtige og mo-tiverede lærere. Efter standarden her havde de lækre klasselokaler og så-gar med whiteboard. Jeg ville ønske, at de også havde haft toiletter.

Urin og afføring i skolegården er ikke godt for nogen.

Jeg overværede it-undervisning i en 9.klasse og tænkte på min egen klasse på friskolen. I denne klasse havde de (også) en kompetent lærer, men ingen computere, så læreren demonstrerede på sin egen tablet, og så stod en 20-30 krøllede og nysgerrige unger omkring katederet og prøvede at følge med. Børnene i Ghana er topmotiverede for at lære og yderst veldisciplinerede. De har forstået, at uddannelse kan være de-res vej ud af armod.

Brusebad og wc, men ingen vandDette er min sidste nat i Madam Balchisu Directors hus. Det er med vemod, at det allerede er slut. I mor-gen skal jeg på et vandrehjem og samarbejde med School for life og mine danske kolleger. Det bliver sik-kert ligeså forrygende.

Vi skulle også besøge høvdingen af Sang. Han var ung og utrolig flot. Han havde en kriger stående ved siden af sig. Hans funktion ville vi i DK kalde bodyguard eller Security. Han passer ikke kun på høvdingen, men på hele landsbyen. Efter at have

Katjas ghanesiske familie. I Ghana er kernefamilie ikke en del af kulturen. Det er den udvidede familie.


fået 10-12 cola-nødder, bød han mig at blive siddende ved siden af sig. Han ville tildele mig et traditionelt navn. Mit stammenavn er Tinabiya. Det betyder, at jeg er blevet sam-menlagt med dem. Budt ind i fælles-skabet! Da mit navn var blevet mig givet, begyndte 2 kvinder at hvine/skrige meget højt. Det var for at fejre mit navn. Ligesom en fanfare eller en trommehvirvel.

Jeg lovede at komme tilbage! Derefter besøgte vi folkeskolen i

Sang. Vi blev modtaget med stam-medans og stammemusik til den helt store guldmedalje. Alle børnene var samlet under nogle træer, og så måt-te de stille mig spørgsmål. Jeg havde nogle gode samtaler med disse børn og unge. Da vi skulle derfra, danse-de vi hele vejen hen til bilen, for lige bag os gik musikerne samt hele sko-len som følge, og traditionen byder, at man så danser afsted. Ved denne skole bad de mig holde en lille tale, og så var det bare om at improvise-re. Jeg er glad for, at generthed ikke tynger mig!

Misforstået hjælpHvide mennesker føler ofte stort be-hov for at hjælpe (Afrika), og det gør jeg også selv. Men nogle gange bliver det lidt misforstået. En fond fra USA har opført en dejlig bygning til sko-lens yngste. De har endda opført bru-senicher og toiletter. Besynderligt nok har de ikke taget højde for, at skolen ikke har vandforsyning, hvorved man ikke kan bruge nogle af delene! Ame-rikanerne ville komme tilbage og løse det, men de kom aldrig!!

Sammen med School for life fol-kene skulle vi nu besøge 2 skoler, som for alvor lå langt ude i bushen! Vi kunne knapt komme frem pga oversvømmede veje. Faktisk badede glade børn i vandhullerne, hvor vi kørte... Så på trods af vildt besværli-ge veje, blev turen en fest! Børnenes

latter og glæde ved vandet opveje-de det hele. Disse 2 skoler var en fornøjelse ud over det sædvanlige. Omgivelserne var beskedne. Nogle ville sågar sige tarvelige. Men begge steder var underviseren motiveret og anerkendende, og børnene var sultne efter læring. Undervisning kan rent faktisk sagtens finde sted under et træ!

Jeg er nødt til at berette 2 små pudsige observationer, før jeg skal sove min sidste nat i Madames hus. Ved den ene politiker stod en fin og topmoderne ambulance parkeret for-an hans traditionelle hytte. Madams meget dygtige og veluddannede PR- mand forklarede, at det var nogle venlige hvide, der mente, at Ghana manglede ambulancer, så de havde foræret dem nogle. Pr-manden for-klarede leende, at i de små samfund bruger man en slags medicinmand, så nu stod ambulancen til pynt og havde aldrig været brugt!

I mine omgivelser i Ghana, sætter man pris på værdig og anstændig påklædning. Det betyder fx ingen bare ben. Man kysser ikke offentligt, og man krammer heller ikke offent-ligt. Til gengæld er der 100 procent tolerance omkring amning. Og her taler vi altså ikke om diskret amning halvvejs tildækket af en bluse. Hele brystet hives frem, og ingen løfter et øjenbryn.

Jeg er blevet bedt om at rejse til Yendi for at sige farvel til dronningen samt høvdingen i morgen. Madame siger, at hun vil gifte mig væk til høv-

dingen i morgen, og at jeg skal tage mit nye skræddersyede tøjsæt på til lejligheden. Madame har god humor (håber jeg).

Lidt mere Ghana til Danmark Sent i morgen aften begynder rejsen mod DK. Jeg har nydt, oplevet, lært, udviklet mig og skabt stærke relati-oner hernede. Min "familie" siger, at jeg er blevet en afrikansk kvinde, og at jeg burde blive.

Jeg undrer mig nogle gange over, at jeg aldrig er syg, når jeg rejser. Her i Afrika er jeg omgivet af en million, milliard bakterier, og jeg har spist virkelig skummel mad fra mar-kedet samt dagligt spist deres salat vasket i det vand, som jeg nok ikke kan tåle. Men jeg bliver ikke syg. Slet ikke. Jeg føler mig i trivsel. Jeg sover endda også mindre end i DK, og mit program har ellers været ben-hårdt her i Ghana. Hvad mon der er anderledes i DK!? Klimaet, overhol-delse af tid, stress, effektivitet, for lidt latter, fortravlet tilværelse.

Jeg håber, at jeg kan tage lidt af Ghana med hjem til Danmark, for jeg er så træt af at have travlt. Det kan ikke være sundt for nogen/noget.

Ghana, jeg kaster mig i støvet for dig. Du er lidt ustruktureret og kao-tisk, men dit folk er leende og glade trods fattigdom og en hård tilvæ-relse. Du gør noget helt særligt ved mennesker.

Madame Balchisu, en høvding i en lille landsby og mig selv.

32


Dansk Friskoleforening har i et år afviklet flere ledelseskurser forskellige steder i landet. Ledelsesopgaverne på friskolerne er blevet mere og mere komplekse – og ledelsesopgaverne er hele tiden under forandring. Dansk Friskoleforenings ledel-seskurser er udtryk for, at udvikling og pro-fessionalisering af skolernes ledelser har høj prioritet.

Kristian Dissing, der til marts har været skoleleder på Tønning-Træden Friskole i tre år – og tidligere har været forstander på en efterskole i seks – deltog i januar 2015 i kurset ”Ledelse af Fri Skole” fra onsdag til fredag på Brandbjerg Højskole.På trods af adskillige år som leder, meldte han sig til ledelseskurset. Det forklarer Kristian Dissing således til Friskolebladet:

”Man kan ikke bare tage et ledelseskursus og så tro, at man så bare kan det. Ledelsesrummet ændrer sig hele tiden. Og man har brug for den sparring, man får ved at møde andre friskoleledere og ved at få nye input fra de kompetente folk, som friskoleforeningen har sat til at afholde kurserne.

Og så er det en god måde at komme ind i friskole-verdenen på. Det har været nyt for mig, der kommer fra efterskoleverdenen. Det har også været en god måde at møde Dansk Friskoleforening og foreningens konsulenter på. Det gør det lettere bagefter at ringe til Friskolernes Hus og tale med konsulenterne, når man har mødt dem personligt og har lært dem at kende.”Er der nogen ide i at vende tilbage til det samme kursus flere gange?

”Det var lige præcist det, jeg syntes er godt tænkt af friskoleforeningen. Man vælger sig på et af tre studie-kredse: Ledelse, Skolens Økonomi eller Personaleledel-se. De tre studiekredse går igen år for år. Det betyder jo, at når jeg melder mig til igen, så er der mulighed for at vælge et af de andre temaer. Og får man lyst til at være med det fjerde år, så formoder jeg, at der er løbet så me-

get vand i åen, at man roligt kan vende tilbage til samme studiekreds som tidligere, fordi der er sket så meget nyt i mellemtiden.

Det var temaerne i de tre studiekredse, der fan-gede mig. Det var det, der gjorde, at jeg meldte mig til.

Men faktisk var vi fire skoleledere, der tog afsted sammen. Vi har et skoleledernetværk, som mødes jævnligt, og da vi spottede ”Ledelse af Fri Skole”, som foreningen udbød, så spurgte vi hinanden: ”Skal vi ikke tage af sted sammen?

Det har siden været rigtig fint at have nogle fælles referencer. Man får nogle håndtag og referencer kolle-gerne og skolerne imellem, men også i forhold til frisko-leforeningen. Det har været ret vigtigt for mig, og på den måde er sådan et kursus noget, jeg vil vende tilbage til.”

”Ledelse af Fri Skole var rigtig veltilrettelagt, og det var heller ikke for lang tid. Man ankom onsdag eftermiddag, og så kørte man hjem ved frokosttid fredag, så man både kunne nå at være på skolen onsdag og lige runde skolen igen fredag sidst på dagen.

Ud over studiekredsene var der også et par inspireren-de aftenforedrag. De havde karakter af refleksions-input. Ting, man kunne tænke over. Det var jo ikke noget, jeg kan gå direkte hjem og bruge på kontoret i morgen, men det gav anledning til refleksion over, hvad det er, der holder os sammen i de frie skoler. Hvad det er, der adskiller os fra privatskolen, og hvad det er, der adskiller os fra folkeskolen. Det, der er kittet i vores skoleverden. Det kan man have brug for, når man f.eks. skal forklare forældre, hvad der er særligt ved friskolen.”

Kristian Dissing sluttede med en opfordring til Dansk Friskoleforening:

”Friskoleforeningen bør tage fat i de nye skoleledere og sige: ”Det her skal I simpelthen prioritere at komme med på. Det er vigtigt, I kommer af sted. Ledelsesskurset giver også god mulighed for at finde et netværk at indgå i."

Ledelse ved frie skoler er afgørende for skolerne

Af Claudi Clausen

Kristian Dissing.



”Det er Tom!”Når telefonen ringede efter 21, så var det enten min bror eller Tom. Mennesker der ikke tænkte på døgnets indretning, men ringede når der var brug for kontakt. ”Det er Tom!” og så skulle der ikke snakkes om familie og børnebørn og sidste tur til Norge. Nej, der var altid noget på færde, vigti-ge sager der skulle drøftes, tages stilling til, en artikel der skul-le kommenteres, en generalforsamling der skulle arrangeres, eller en sangtekst som han ønskede at få kommenteret.Tom var altid forrest: i folkedansen, i fællessangen, i det praktiske arbejde, i alle gøremål der vendte sig mod klynk og navlepilleri. Man kunne godt slå sig på ham, kanterne var markante, men også dem der fik ham til at stå fast, når alle andre var ved at trille ind i en eller anden stemningsrus. Visse regler kunne man godt bøje – ”det er nemmere at få tilgivel-se end at få tilladelse” – men principperne bag ”et jævnt og muntert, virksomt liv på jord” kunne der ikke rokkes ved. Når mennesker søgte at udelukke for at hytte sig og sine, så slog Tom Kirk dørene op: kom indenfor. Hvis du vil være med i og bidrage til et folkeligt fællesskab, så er du velkommen her; om du er skæv, sort, muslim eller almindelig kommunefarvet dansker.

Allerede som dreng blev Tom ført ind i den kamp for frihed og myndighed, der skulle præge hans gøremål resten af livet. Når han som 12-13 årig blev sendt af sted på cykel med budskab fra faren, Jens Kirk, til en modstandsmand et sted i Thy, så blev der ikke stillet spørgsmål om rimelighed og fornuft. Det var noget der skulle gøres.

Et andet markant aftryk i Toms liv kom fra mødet med højskolen, gymnastikhøjskolen i Viborg, Støvring Højskole og forstanderen Poul Grosbøl. Dog tør man nok sige at det aller-vigtigste udkomme af højskoletiden var de livslange venskaber som blev etableret der og ikke mindst mødet med Inga, Toms store kærlighed og trofaste livsledsager.

Manddomsårene blev præget af den store families almindeligt slidsomme bondeliv koblet med en utrættelig kamp for den frie, folkelige åndsudfoldelse, især som den manifesterede sig i de frie skoler: børneskoler, efterskoler, højskoler, Fri-og Højskoleblad og hjertebarnet: Højsko-len i Thy med den prægnante målsætning om at ”kæmpe for ånd, sandhed og folkelig frigørel-se.” Hans sind rummede mange, storslåede facetter; rationalisten der planlagde og udtænkte, den visionære som så noget blive båret frem af skønsomhed og tillid, romantikeren der i saga-en og myten fandt kraft, drømme og længselsbilleder til nye generationer. Og vel kunne han ligne vildmanden i det danske våben, men han var også en digter med dyb sans for det kvin-delige i tilværelsen; han kunne tale henført om Freja og Frigg, om skjulte kilder til oplysning i længslens labyrint, om ravets skønhed. Der var frisk luft omkring Tom. Hans begejstring for at være til i lige netop dette liv var smittende. Kunne man ind i mellem føle sig forpustet i hans selskab, så kunne man også altid glæde sig over at der ikke blev sat noget lys under skæppe her. Hovedet blev aldrig stukket i busken og talenterne ikke gravet ned. De blev kastet i grams, og det var bare at tage imod. Og give videre. Helst i ”en levende fortælling.”

Det er en stovt thybobonde der er død. Det er Tom Kirk der er død. Jeg er taknemmelig for at have kendt ham i så mange år. Æret være Toms minde. Erik Lyng

Stenager 55, Sjællands Odde

Bonden, digteren, højskolemanden, thyboen Tom Kirk døde fredag d. 13. nov. 2015

84 år gammel

Tom Kirk.


Når hjertet løber fuldt med mer', end tankerne kan råde, når glæden syn's uendelig, og livet er en gåde,når det er svært at sige de forløsende ordom glæden, legen, latteren og det, hvorpå vi tror,så må vi finde billeder, der ligner det, vi aner: en rosen-busk, en månestråle, sang af vilde svaner, en hånd i min, et kærligt blik,en hjemlig duft, en kølig drik.Ja, jeg må gi' en meldingi en hjertelig fortælling.

Når angsten for at miste kvæler håb og liv og grøde, når ligegyldigheden piner modet helt til døde,når det er svært at sige de forløsende ord,når løgn og gru og gerrighed forgifter vores jord,så må vi finde billeder, der ligner det, vi aner:en grå pedant, et barn i nød, en skabet ulv, der glaner, en øde tomt med visne træer,et bange blik, et tåget vejr.Da søger jeg en meldingi en skæbnetung fortælling.

Noget om fortællingAf Tom Kirk

Når håbet om at leve nu bli'r genfødt og til stede,når vi kan ta' imod vort liv i både gru og glæde,når det er svært at sige de forløsende ordom drømme og om længsler og om skjulte frø, der gror, så må vi finde billeder, der ligner det, vi aner: trækfugle-flugt og hanegal og fjerne stjernebaner,et hav i dis, en svanger mor,en fremstrakt hånd og børn, der tror. - Og livets egen meldingbli'r en levende fortælling.

Tom Kirk 1990


Ronald Risvig er en kendt mand i dansk friskole. Han var i sin tid leder på friskolerne i Brund og Rødding, i dag er han valgmenighedspræst i Aulum. I mange år var han forstander for højskolen for sindslidende, ”En Bro til Livet”.

Og i mange år har han holdt foredrag om ”Mata-dor”, Lise Nørgaards berømte serie om en provinsby i Danmark fra 1929 til 1947. Serien giver, mener han, et særdeles fint udgangspunkt for at undersøge, hvordan kristendommen er indvævet i dansk folkelig kultur. Denne undersøgelse har nu udmøntet sig i en bog med titlen ”Matador og kristendom, 24 fortællinger om vort liv” – under mottoet

”Sådan kan vi spejle vort eget liv i Korsbæk,der ikke bare er en by i provinsenmen også en tilstand i vor krop og sjæl”.

Historiens hovedperson er den vindskibelige Mads Skjern. Han stammer fra det missionske Vestjylland og opfatter uden tvivl sig selv som kristen. Han bliver for-mand for menighedsrådet – og beder aftenbøn. Hans bror Kristen siger på et tidspunkt:

”Mads, du som beder til Gud… jeg håber, du takker ham for Ingeborg.” Kristens ord gør Mads lidt eftertænk-som, og han svarer da også:”Ja, uden hende var jeg må-ske ikke så meget værd.” Hvortil Kristen kort bemærker: ”Næh, det var netop også det, jeg tænkte.” Mads kunne godt have udeladt ordet ”måske”. For uden Ingeborg var han ikke så meget værd. Det vil sige: i Guds øjne er vi alle noget og lige meget værd. Men det værdifulde ved medmennesket aktualiseres og fremkaldes netop i mødet med den anden”, hedder det i bogens afsnit 10.

I bogens – og seriens – optik er det centralt, at men-nesker er noget i kraft af forholdet til medmennesket. Da den missionske faster Anna bebrejder Mads, at han ikke har passet bedre på broderen, svarer Mads vredt: ”Jeg er ikke min brors vogter!” Men, siger Risvig, vi er alle hin-andens vogter, ikke fordi vi skal spærre hinanden inde i moralske fuglebure, men fordi ”vi holder alle noget af vor Næstes liv i vore hænder (Løgstrup).”

Det får Maude at vide på en temmelig barsk måde, da hendes søn Ulrik efter Ellen Skjerns bryllup med Mogens Lamborg fortæller hende, at ”Du har altid været god til at få din vilje på vores bekostning”. Denne scene knytter Risvig sammen med beretningen om Lazarus' opvæk-kelse. Maude er som en levende død, der gemmer sig for livet, så snart det går hende imod – de mange scener, hvor hun går op i seng, er jo næsten blevet en ikonisk del af dansk selvforståelse.

Men: ”Som en anden Lazarus vækkes Maude, og hun er i færd med at blive kaldt ud i lyset – ud til livet”, skri-ver Risvig.

Da jeg så ”Matador” første gang, tænkte jeg, at Maude som skikkelse var temmelig karikeret. Men Risvig har ret. Der sker jo virkelig en forvandling med den tilsyneladen-de livsuduelige og måske lidt indskrænkede Maude, så hun ved slutningen fremstår som et helt andet menneske.

Den jævnføring, som Ronald Risvig her foretager med Biblens fortælling om Lazarus' opvækkelse, kan stå som eksempel på hans metode gennem hele bogen. Læs den!

Stephen Mønsted

Ronald Risvig: Matador og kristendom. 24 fortællinger om vort liv. Illustrationer ved Lene Melchiorsen.dr-risvig forlag 2015 www.dr-risvig.dk 186 sider. 298 kr. inklusive porto og forsendelse.

Matador og kristendom 24 fortællinger om vort livRonald Risvig

Anmeldelse:


til tidens politik, kultur og samfundREPLIK

Julen nærmer sig. Det er altid ambivalent for en vok-sen. Julen handler i dag primært om fællesskab og forbrug. Det første har vi en længselsfuld sult efter, det sidste er vi så ulidelig mætte af. Og hvad med kristendommen? Hvor placerer vi Jesus, når vi træder rundt om træet og synger grundtvigske salmer midt i en senmoderne, sekulariseret, videnskabsbaseret tilværelse? Indenfor pædagogikken fik vi vores egen frelser i eftertidskrigen: Pippi. Hun kunne stort set gå på vandet. Hun kunne i hvert tilfælde bære en hest.

Men ville Pippi være blevet forelsket? Hvordan ville hun overhovedet få et parforhold? Faldt hun pladask for en fadertype, der mindede om en sørøver? Blev hun gift med en fisker eller olieplatformsarbejder, som altid var væk og derfor mindede om at være på de syv have. Fik hun en kontormus, som kunne være kontrast til hende eller tværtimod en kunstnertype, der også malede på alle væggene og syntes, det var helt naturligt at vaske gulv med gulvskrubbeskøjter. Blev hun lesbisk, fordi hun ville forbindes med det kvindelige, nu hendes mor var død så tidligt? Hvis hun fandt en mand, kunne de så enes om rengørin-gen? Ville hun finde sig i at skulle gå på kompromis, kunne de overhovedet opdrage børn sammen? Hvis det var en håndværker, kunne han så ordne Villa Villekulla uden at kny, og hvad ville Pippis svigerfor-ældre tænke om hende? Giftede hun sig med en tryg pligtbaseret mand og var utro med en livlig lystfikse-ret loverboy? Eller omvendt? Eller tog hun uundgåe-ligt en lærer eller pædagog og oprettede en friskole baseret på frigørelsesteorier og fri leg? Hvordan nu med globaliseringen, test, evalueringer – sad de nu sammen og sang overlevelsessange om faglighed og dokumenterede, at deres progressive elever kom vi-dere i uddannelsessystemet? Hvordan ville Lindgren skrive den bog videre, hvis hun skulle have fulgt Pip-pi ud af sidste årtusinde? Var det endt i kvindefrigørel-se og karriere-frihed? Pippi som kreativ manager for et eller andet innovativt firma?

Man bliver jo helt vanvittig ved tanken om, hvor-dan Pippi endte og endnu mere vanvittig ved ikke at vide det. For det er jo mit liv, min generation, et helt segment af nordiske kvinder. Man kunne hævde, at Pippi aldrig blev voksen eller omvendt, at Pippi i stedet jo allerede var voksen. Hun havde frigjort

sig fra sine forældre, tænkte selvstændigt og kunne tage ansvar for eget liv. Hun havde endda overskud til andres. Jeg tror pokker, at hun ikke havde brug for opdragelse og undervisning, hun var jo allerede vok-sen som 9 årig! Et kompetent barn, som Jesper Juul kaldte det i 80'erne. Hun havde simpelthen ikke brug for pædagogik, fordi hun allerede var nået til formålet for al pædagogisk praksis: Pippi var selvstændig, en personlighed; er ikke i tvivl om, hvad hun vil og må eller ikke vil... Da hun begynder i skolen, er det, fordi hun lige har lyst til at have ferie. Og da hun går, er det, fordi hun keder sig. Hendes frie fortællinger og tegninger på væggene ender brat i en fællesang på klassen, hun ikke magter. Tommys og Annikas verden derimod ender altid med en fællessang og benstand ved pultene. Pippi kendte ikke de sange, kendte ikke ordene, vidste ikke, hvordan skolens fællesskab fun-gerer. Hun digtede sine egne sange. Er det godt, gik hun glip af noget, kan man blive moden, hvis man ikke også kender til tvangen og fællesskabet? Hvil-ken form for voksendom havde hun, når hun ingen forpligtende fællesskaber havde? Når hendes eneste kontakt med institutioner og rituelle rum var gennem Tommy og Annika. Var hun så gennemindividualise-ret, at det ikke var muligt at bygge et solidarisk sam-fund op på om idealet om Pippi? Og vi endte derfor i vores konkurrencesamfund?

Vi kan kun gætte. Pippi er nu engang fiktiv og fast-frosset som 9-årig. Vi andre er dødelige og – uanset årsagen – midt i et samfund, der politisk går stik imod de grundtvigske værdier: ”Frihed og fællesskab” er blevet til ”teknokrati og totalitet”. Jeg tager hellere idealet om en evig 9-årig til enhver tid. Og Jesus. ”Først menneske, så kristen”. Det er det, som julen handler om: Først må vi møde vores følelser og fan-tasi, og så kan vi komme til forstanden. Det er også fundamentet for en realistisk pædagogik. Og det, som de frie skoler kan. De kan – ulig folkeskolereformen – fastholde elevens mulighed for at være barn, før det bliver voksen.

Det er i de frie skoler, der findes tro, håb og kærlig-hed for os skolefolk i dag.

Rigtig god jul til alle jer, der er med til at beskytte, bevare og udvikle de frie skoler.

Følelse, fantasi – og så kan vi komme til forstand

Af Iben Benedikte Valentin Jensencand. pæd. pæd, master i professionsvejledning og sokratisk facilitator


GFE GlamsbjergEfterskole

www.gfeskole.dk

Efterskole med stillivs

www.vostrupefterskole.dkTarmvej 73 | 6880 Tarm | Tlf. 97 37 41 88

EftErskolEn for musik og tEatEr

Oplevelser for livet Nord-‐Samsø Efterskole

8. – 9. – 10. Klasse Billedkunst Medie Musik Performance Friluftsliv og sejlads Teateruge, fællesskab, sproguge, natur, oplevelsestur, strandlejr, udlandstur, linjefagsuge, sol og vind. Ring på tlf: 86596500 efter information eller klik ind på www.n-‐s-‐e.dk

ER VI

ERIKSMINDE EFTERSKOLEwww.eriksmindeefterskole.dk

IKSMINDELigeværd

KunstMenneskeliv

Bevægelse & kreativitet


bliver lagt på Dansk Friskole- forenings hjemmeside som "bladre-pdf", hvor man kan læse ældre numre af bladet.

Gå ind på Friskoler.dk > Friskolebladet > Online version

Stillinger

Trio-annoncerPriser for indrykning af samme job- annonce i Friskolebladet, Frie Skoler og Efterskolen med et samlet oplag på over 20.000.

Højde x bredde Pris (s/h)1/1 side 227 x 172 mm 16.000,-1/2 side 227 x 84 mm 8.800,-1/2 side 110 x 172 mm 8.800,-1/4 side 110 x 84 mm 5.500,-

Farvetillæg ved alle formater: 1.500,-Alle priser excl. moms.

Trio-annoncer lægges også på bla-denes hjemmesider uden beregning (efter bladenes standarder). Du henvender dig blot til et af blade-ne.

Målret skolens stillingsannoncer

Bøgetorp ApSHøjer Efterskole er beliggende i den smukke sønderjyske natur ved marsken og vadehavet – en enestående natur i Danmark.Efterskolen er en spændende og velfungerende skole med gode faciliteter og rammer. Der er plads til 90 elever fordelt på 8.-9.-10. klasse.

Ud over de traditionelle skolefag undervises der som linjefag i kamp-sport, spring, sprog, musik og japansk. Gymnastik er obligatorisk for alle elever og en vigtig del af skolens fællesskab. Skolens grundsyn er at drive en moderne grundtvigsk præget efter-skole med udgang i grænselandets historie og kultur. Man ønsker at styrke respekten for fællesskabet i ord og handling.

Højer Efterskole kan tilbyde dig:• Stor indflydelse på skolens vision og udvikling – frihed til

ledelse • En efterskole med en god økonomi og elevtilgang• En dygtig, engageret og loyal personalegruppe• En skole med højt aktivitetsniveau med henblik på

elevernes trivsel og udvikling• En arbejdsplads, hvor humør og gejst i udstrakt grad

præger hverdagen• En velfungerende og engageret bestyrelse• Mulighed for at overtage skolens rummelige og flotte

forstanderbolig

Vi søger en forstander som• er synlig i hverdagen, har en naturlig autoritet og er visionær• har ledererfaring, kan samarbejde på alle planer og kan tage

ansvar

• har pædagogisk indsigt og ser kommunikation og åbenhed som en vigtig faktor

• kan indgå i fornyelse og styrke personalets udviklingspotentiale• har økonomisk indsigt og formår at styre skolens daglige

økonomiske ledelse• er initiativrig, engageret, inspirerende og anerkendende i sin

ledelsesstil

Forstanderens profil:• Du har empati, engagement og brænder for at arbejde med

unge mennesker• Du formår at holde styr på de daglige praktiske opgaver• Du er dynamisk, åben og troværdig – lytter og støtter• Du evner at skabe begejstring omkring dig• Du kan debattere og omsætte pædagogiske tanker og

ideer til handling• Du vil efterskolelivet og er en god sparringspartner for

dit personale

Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra konsulenthuset Bøgetorp (2487 1905) eller formand Martin Brunsgaard (6172 6965).

Tiltrædelse snarest muligtAnsættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 420.722 - 493.201 (marts 2012).

Send ansøgning, CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag som PDF- eller Word-fil på mail til: [email protected] senest den 8. januar 2016 kl. 12.00.Jobsamtaler afholdes 14. og 21. januar 2016.

Forstander til Højer EfterskoleKonsulenthuset Bøgetorp søger en forstander til Højer Efterskole

HØJEREFTERSKOLE


Brøderup Efterskole

Stillinger

RøddingFriskole

KoldingFriskole

Brøderup Efterskolesætter spor

Brøderup Efterskolesøger viceforstander

Brøderup Efterskole er grundlagt i 1867 efter Grundtvigs tanker om skole og livsoplysning for folket. Gennem tiden har skolen, med udgangspunkt i Grundtvigs tanker,skabt et læringsmiljø nøje afstemt med, hvordan vi mener, unge mennesker bedst trives, udvikles og forberedes til en god fremtid i et demokratisk samfund. De unge skal både kunne virke konstruktivt i forhold til samværet med andre mennesker og være i stand til at påvirke samfundet i en positiv retning.BBrøderup Efterskole ønsker at være en betydende faktor i udviklingen af de unge med udgangspunkt i vores værdier og ikke mindst i respekt for forskellighed og kultur.

Brøderup Efterskole er en fagligt og personligt udviklende efterskole smukt beliggende i en enestående natur. Vi lægger stor vægt på, at vores omgivelser er ordentlige, hyggelige, imødekommende og inspirerende.

Dine arbejdsopgaver• Varetage den daglige pædagogiske ledelse• Undervisning på – 10. klasses niveau• Være synlig i hverdagen i forhold til personale, elever og forældre• Stå for planlægning i forhold til elever og elevadministration• Stå for planlægning i forhold til lærere og administration• Deltage i markedsføring og profilering af skolen•• Netværke for at skabe samarbejde i lokalområdet og med kolleger i og uden for efterskolenDerudover dækkes også vagter og arrangementer, som struktureres i samarbejde med forstanderen.

Dine kvalifikationer og kompetencer• Den nødvendige pædagogiske og skolemæssige uddannelse • Relevant faglig baggrund og dokumenteret ledelseserfaring• God igangsætter og afslutter• Inddrager og uddelegerer i samarbejde med medarbejderne• Arbejder struktureret og kan bevare overblikket i en travl hverdag• Brænder for at omgås og kende eleverne•• Er stabil, pligtopfyldende og robust• Kan identificere dig med Brøderup Efterskoles værdigrundlag• Hvis du i tillæg kan spille klaver/guitar eller synge for, vil det være en fordel

Vi tilbyder• en skole med stabil elevsøgning og venteliste til de kommende årgange• en aktiv og engageret medarbejderstab• gode og æstetisk fine rammer• en skole hvor empati, tillid og demokrati er en fast del af hverdagen• gode undervisningsfaciliteter og god stabil økonomi

AnsøgningStillingen er til besættelse pr. 1. marts 2016. Løn i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Løninterval 376.304 – 447.682 pr. år. Ansøgningsfrist 3. januar 2016. Ansøgning med relevante bilag sendes til skolen via mail til [email protected]

Spørgsmål kan rettes til bestyrelsesformand Philip Green på tlf. 2162 3040 eller forstander Kasper Luffe tlf.: 2215 4136

Der er mulighed for efter aftale at besøge skolen i ansøgningsperioden.

Spørgsmål

Faglighed Mangfoldighed Fællesskab Udvikling

Brøderup Efterskole, Karlshøj 40, 4733 Tappernøje - www.brøderupefterskole.dk

Dansklærer til udskolingenVi søger en dygtig friskolelærer med undervisningskompetencer indenfor dansk i 8.-9- klasse, hvor du også skal være klasselærer. Du skal kunne arbejde med elevernes trivsel og læring gennem dialog, og se dannelse som et væsentlig perspektiv og mål for din under visning. Erfaring med innovation og projektledelse vægtes højt idet du skal indgå i et lærerteam omkring projektfag i 7 -9 kl. Derudover vil vi gerne høre om, hvad du brænder for.

Rødding Friskole ser fællesskab som vores centrale værdi og det er vigtigt, at du har lyst til at være en del af det arbejde, som skaber fællesskab for såvel elever, forældre, som ansatte på skolen.

Tiltrædelse den 1. marts 2016 eller tidligere. Stillingen er en fuldtidsstilling.Ansøgning pr. mail til [email protected] senest den 6. januar 2016 kl. 12.00.Se hele stillingsopslaget på vores hjemmeside www.roeddingfriskole.dk

Rødding Friskole – Tingvej 8 – 6630 Rødding – 74 84 15 42 – [email protected] – www.roeddingfriskole.dk Rødding Friskole er en Grundtvig- Koldsk friskole med 116 elever og 28 børn i vores børnehave. Skolen er oprettet i 1946 og bor i hyggelige omgivelser i den 4-længede gård Klokkehøj midt i Rødding by.

Da Kolding Friskoles nuværende leder gennem mange år går på pension, søger vi en ny skoleleder pr. 1.8.16.

Vi søger en leder, som med det rette miks af handlekraft, nytænkning og respekt for skolens værdier, medarbejdere, elever og forældre vil skabe sammenhæng og sikre fortsat udvikling i det pædagogiske, sociale og faglige miljø.

På Kolding Friskole bestræber vi os på at møde hinanden med en anerkendende tilgang med den ligeværdige samtale som det vigtigste redskab.

Fundamentet for vores skole er et forpligtende fællesskab, glæde og tryghed for den enkelte.

Skolen vægter – foruden det boglige – de krea-tive og musiske fag højt. Morgensang, fortælling og projektarbejdsformen er kendetegnende for skolen.

Se mere om vores skole og værdigrundlag på www.koldingfriskole.dk.

Kolding Friskole er økonomisk sund og veldre-vet med en dedikeret medarbejdergruppe og bestyrelse. Du vil møde 25 ansatte, 192 glade og begejstrede børn samt en meget engageret forældregruppe.

• Du skal have mod til at holde fast i friskole-tanken.

• Du skal være struktureret og have økonomisk og administrativ indsigt.

• Du skal have fokus på ledelse og udvikling af medarbejderne.

• Du skal være tydelig i din kommunikation. • Du skal tage del i undervisningen og kunne

møde eleverne i børnehøjde. • Du skal i samarbejde med medarbejdere og

bestyrelse sikre, at vi når de mål, vi sætter os.

• Du skal fortsætte profileringen af Kolding Friskole.

Kontakt souschef Methe Danefeldt (2441 0379) eller bestyrelsesformand Kenni Foldager (2727 6139) for rundvisning eller hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen aftales i intervallet 412.461 - 494.552 (april 15). Tiltræ-delse pr. 1.8.2016 eller efter nærmere aftale. Første samtalerunde forventes afviklet i februar.

Send din ansøgning til bestyrelsesformanden ([email protected]) senest 31.1.16.

KOLDINGFRISKOLE

Sammenhæng og fortsat udvikling i det pædagogiske, sociale og faglige miljø

Kold ing Fr iskole • Bramdrupskovvej 25 • 6000 Kold ing • www.kold ingf r iskole .dk

Kolding Friskole søger ny skolelederKolding Friskole søger ny lederDa Kolding Friskoles nuværende leder gennem mange år går på pension, søger vi en ny skoleleder pr. 1.8.16.

Vi søger en leder, som med det rette miks af handlekraft, nytænkning og respekt for skolens værdier, medarbejdere, elever og forældre vil skabe sammenhæng og sikre fortsat udvikling i det pædagogiske, sociale og faglige miljø.

På Kolding Friskole bestræber vi os på at møde hinanden med en anerkendende tilgang med den ligeværdige samtale som det vigtigste redskab.

Fundamentet for vores skole er et forpligtende fællesskab, glæde og tryghed for den enkelte.

Skolen vægter – foruden det boglige – de krea-tive og musiske fag højt. Morgensang, fortælling og projektarbejdsformen er kendetegnende for skolen.

Se mere om vores skole og værdigrundlag på www.koldingfriskole.dk.

Kolding Friskole er økonomisk sund og veldre-vet med en dedikeret medarbejdergruppe og bestyrelse. Du vil møde 25 ansatte, 192 glade og begejstrede børn samt en meget engageret forældregruppe.

• Du skal have mod til at holde fast i friskole-tanken.

• Du skal være struktureret og have økonomisk og administrativ indsigt.


• Du skal være tydelig i din kommunikation. • Du skal tage del i undervisningen og kunne

møde eleverne i børnehøjde. • Du skal i samarbejde med medarbejdere og

bestyrelse sikre, at vi når de mål, vi sætter os.


Kontakt souschef Methe Danefeldt (2441 0379) eller bestyrelsesformand Kenni Foldager (2727 6139) for rundvisning eller hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen aftales i intervallet 412.461 - 494.552 (april 15). Tiltræ-delse pr. 1.8.2016 eller efter nærmere aftale. Første samtalerunde forventes afviklet i februar.

Send din ansøgning til bestyrelsesformanden ([email protected]) senest 31.1.16.

KOLDINGFRISKOLE

Sammenhæng og fortsat udvikling i det pædagogiske, sociale og faglige miljø

Kold ing Fr iskole • Bramdrupskovvej 25 • 6000 Kold ing • www.kold ingf r iskole .dk

Kolding Friskole søger ny skolelederDa vores nuværende leder gennem mange år går på pension, søger Kolding Friskole en ny skoleleder 1.8.16.

En leder, som med det rette miks af handlekraft, nytænkning og respekt for skolens værdier, medarbejdere, elever og forældre vil skabe sammenhæng og sikre fortsat udvikling i det pædagogiske, sociale og faglige miljø.

På Kolding Friskole bestræber vi os på at møde hinanden med en anerkendende tilgang med den ligeværdige samtale som det vigtigste redskab. Fundamentet for vores skole er et forpligtende fællesskab glæde og tryghed for den enkelte.

Skolen vægter – foruden det boglige – de kreative og musiske fag højt. Morgensang, fortælling og projektarbejdsformen er kendetegnende for skolen.

Se mere om vores skole og værdigrundlag på www.koldingfriskole.dk

Kolding Friskole er økonomisk sund og veldrevet med en engageret medarbejdergruppe og bestyrelse.

• Du skal have mod til at holde fast i friskoletanken.

• Du skal være struktureret samt have økonomisk og administrativ indsigt.


• Du skal være tydelig i din kommunikation.

• Du skal tage del i undervisningen og kunne møde eleverne i børnehøjde.

• Du skal i samarbejde med medarbejdere og bestyrelse sikre, at vi når de mål, vi sætter os.


Du vil møde 25 dedikerede ansatte, 192 glade og begejstrede børn samt en meget engageret forældregruppe.

Kontakt souschef Methe Danefeldt 2441 0379 eller formand Kenni Foldager 2727 6139 for rundvisning eller hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansættelse efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Lønnen aftales i intervallet 412.461 494.552 (april 15).

Tiltrædelse pr. 1.8.2016 eller efter nærmere aftale.

Første samtalerunde forventes afviklet i februar.

Ansøgningen sendes til bestyrelsesformanden [email protected] senest 31.1.2016

Kolding Friskole • Bramdrupskovvej 25 • 6000 Kolding • www.koldingfriskole.dk


Den frie Lærerskole

Sejergårdskolen

Stillinger

Sejergaardsskolen består af en Musikefterskole med plads til 70 elever og en privatskole 0.-9. kl. med 480 elever. Efterskolen har eksisteret siden 1992, og har gennem årene udviklet sig til at være en anerkendt musikefterskole, der særligt er kendetegnet ved en høj faglighed inden for de almindelige skolefag, men også i forhold til elevernes musikalske formåen og musikun-dervisningens niveau. De fleste af eleverne tager musikken med sig gennem hele livet – nogle som professionelle kunstnere.

Vi forventer, at du er læreruddannet eller har anden pædagogisk indsigt, har kendskab til efterskoleverdenen samt har erfaring med ledelse. Musik er vigtigt for dig både som udøver og lytter.

Du har en anerkendende tilgang til mennesker, er lyttende og hjælper gerne medarbejdere og kolleger til at finde deres egne løsninger.

Vi ønsker vores nye efterskoleleder kan: • Være en efterspurgt og passende forstyrrelse på en velfungerende

musikefterskole• Udarbejde en markedsføringsstrategi og omsætte den til

konkrete tiltag • Opsøge, gribe og iværksætte gode idéer fra medarbejdere

og øvrige netværk• Implementere nye tiltag i samarbejde med lærerkollegiet og

den øvrige ledelse• Respektere traditioner men samtidig turde prøve kræfter med

”vi plejer”• Administrere den daglige drift af efterskolen

Vi tilbyder en stilling i et spændende musikalsk miljø, hvor der ikke er to dage, der ligner hinanden.

Medarbejderne er erfarne, engagerede og vil efterskolen.

Årsager til ønsket om forandringer i ledelsesopgaven er bl.a. den stigende konkurrence på markedet, den teknologiske udvikling i og uden for klasse-lokalet, nye arbejdstidsregler, ny viden om læringseffekter og teamsamar-bejde og ikke mindst en ændret ungdomskultur, der kræver mere af den enkelte lærer.

Skolens øvrige ledelse består af en skolebestyrelse, en skoleleder, en admi-nistrativ leder, en afdelingsleder for 0.-4. kl. og SFO samt en musikskoleleder for privatskolens musikskole.

Musikefterskolens nuværende afdelingsleder vil være behjælpelig med overlevering, råd og vejledning frem til sommerferien.

Ansøgningsfrist: Mandag den 18. januar 2016 kl. 12.00Ansættelsessamtaler: Uge 4 og 5, 2016Tiltrædelse: 1. april 2016 eller snarest herefter

Henvendelse til:Afdelingsleder: Lone Hansen, 3022 1719 eller [email protected] skoleleder Eva Hede, 3089 6273 eller [email protected]

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønintervallet ligger mellem 358.895 - 447.682 kr. Hertil kommer pension.

Din ansøgning sendes elektronisk til [email protected]

Læs mere om Sejergaardsskolen på www.sejergaardsskolen.dk

Sejergaardsskolen er beliggende centralt i Tølløse og meget tæt på stationen.

Afdelingsleder til Sejergaardsskolens Musikefterskole


Ferritslev FriskoleStillinger

Nærhed, traditioner og fornyelseFerritslev Friskole er en Grundtvig Koldsk Friskole med dybe rødder i lokalsamfundet, og vi kan i år fejre skolens 157 års fødsels-dag. Engagementet i nærmiljøet er essentielt for vores identitet og vores værdigrundlag, hvilket afspejler sig i det faktum, at vi i mange klasser har elever, hvis forældre og bedste-forældre også engang var elever på Ferritslev Friskole. Vi er en skole, som godt tør holde fast i traditionerne, samtidig med at vi glædes og er åbne over for fornyelse og visioner.

Den gode stemningVi har grønne planter og kunst på væggene, og det er vigtigt for os alle, at skolen føles som vores andet hjem. Vi har en familiær tone, og vi passer godt på hinanden, således at den gode og glade stemning er bærende for vores kultur. De enkelte individers trivsel – elever og personale samt dem imellem – er kontinuerligt i fokus på alle niveauer, lige som det forpligtende fællesskab er skolens om-drejningspunkt.

Engagement, tilvalg og forventningerPå skolen er vi stolte af det engagement, som både medarbejdere og forældre udviser. Begge parter har taget et aktivt tilvalg, og man mærker tydeligt involvering, stolthed og glæden ved at ”brænde” for skolens virke, og på Ferritslev Friskole tør vi godt have for-ventninger til hinanden på både det faglige og sociale plan!

Faglig stolthedVi vægter et høj fagligt niveau både på det boglige, det idrætslige og det kreative/mu-siske plan, som tilbydes igennem alle 10 skoleår. Vi ved, at vores unge mennesker efter et afsluttet skoleforløb på Ferritslev Friskole er godt rustet til at møde livets videre udfordringer både fagligt og socialt.

Om digVi forestiller os, at du har ledelseserfaring eller et udpræget talent for ledelse, som tydeligt kommer til udtryk, når de daglige ud-

fordringer skal løses. Kort sagt: Du trives i rol-len som leder og er bevidst om din position.

Du har lysten og evnen til at være vores fyrtårn og ledestjerne!

Vi forventer, at du er i besiddelse af stærke kommunikative evner og menneskelige egen- skaber, som gør, at du kan skabe den gode dialog med elever, forældre samt personale. Du ønsker at udvikle den enkelte medarbej-der og skolen som helhed i en ambitiøs og visionær retning. Du brænder for at være med til at udvikle Ferritslev Friskole i en re-spektfuld sondring mellem fastholdelse af traditioner og fornyelse!

”Den gode arbejdsplads”På Ferritslev Friskole får du mulighed for at udfolde dine ledelsesmæssige kompetencer i samarbejde med et engageret og kompe-tent ledelsesteam bestående af viceleder og afdelingsleder for Spiren og Legeskolen samt bestyrelsen. Du vil ligeledes møde ansvars-bevidste og stolte medarbejdere på en skole, som er økonomisk velfunderet. Vil du være en del af Ferritslev Friskoles fortsatte succes, så grib chancen nu.

AnsøgHvis du kan se dig selv i ovenstående stilling, ser vi frem til at modtage din ansøgning på [email protected] – senest den 10. januar 2016.

Ansættelse i henhold til overenskomst mel-lem finansministeriet og LC. Aflønning inden for intervallet 412.461 - 494.552 (april 2015)

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Såfremt du har spørgsmål til jobbet eller ønsker en rundvisning på skolen, er du velkommen til at henvende dig til bestyrelsen. Se kontaktoplysninger på vores hjemmeside ferfri.dk.

Scan koden og se mere om Ferritslev Friskole i denne video.

Ferritslev Friskole består af 4 enheder: Skolen med 194 elever fra bh.kl. til 9. klasse, tilhørende SFO (Spiren), en musikskole med ca. 50 elever samt en børnehave med 24 børn (Legeskolen). I dagligdagen er der stor fokus på, at disse 4 enheder føler sig som én samlet helhed med fælles aktiviteter trods deres forskellige udgangspunkter. Ferritslev Friskole beskæftiger 30 medarbejdere.

SkolelederEr du en ildsjæl?Brænder du for ledelse, og drømmer du om at gøre en forskel?Så venter der dig et spændende job på Ferritslev Friskole. Ferritslev Friskole


Tidsskrift for oplysning og fri menings-brydning om skole, folkelige og kulturelle forhold. Redaktøren er ansvarlig for ind-holdet. Kun indlæg fra Dansk Friskolefor-ening kan henføres til foreningen. Udkom-mer en gang om måneden. 112. årgang.

Redaktør: Claudi Clausen.Redaktionens adresse:Ærtebjergvej 18, Tjæreby, 4230 Skælskør. Tlf: 58 14 10 55 (ma.-to. 9-16 og fre. 9-14). Mobil: 51 35 77 57. Fax: 58 14 10 10. E-mail: [email protected]: www.friskoler.dk > Friskolebladet

Abonnement og administration:FriskoleBladets ekspedition: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, 5466 Asperup.Tlf.: 62 61 30 13. (ma.-to. kl. 9-12.30 & 13-15, fre. kl. 9-12). Fax: 62 61 39 11. E-mail: [email protected]. Girokonto nr. 6 01 37 16.

Annoncer:AC Annoncer, Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager. E-mail: [email protected]: www.ac-annoncer.dkTlf.: 21 72 59 39, 86 28 03 15

Indlevering: 14 dage (eller 10 arbejdsdage) før udgivelsesdato: normalt fredag kl. 12.00.

Kontrolleret oplag: 6.064 i perioden 1. juli 2011 - 30. juni 2012. ISSN: 0106-066X.

ISSN: 0106-066X (trykt udgave) 2445-6780 (online)

Kommende numre:Nr. 1 torsdag d. 28. januar 2016 Nr. 2 torsdag d. 25. februar 2016Nr. 3 lørdag d. 26. marts 2016Nr. 4 torsdag d. 21. april 2016Deadline for indleveret stof: 14 dage før udgivelsesdato.

Bladkomité: Henriette Haar Mønsted, Kent Lykke, Bent Hansen, Anne Simonsen.

Dansk Friskoleforening: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, Båring, 5466 Asperup. Tlf.: 62 61 30 13. E-mail: [email protected]. Hjemmeside: www.friskoler.dkFormand: Peter Bendix Pedersen.Tlf.: 40 42 20 27. E-mail: [email protected]

GraphicCo

KurserFlere informationer og tilmelding på www.friskoler.dk > Kurser

»Friskolernes Læsevejlederkursus modul I«11.-13. januar Thaisen Hus, Ringe

»Class- & Teambuilding«18. januar Friskolernes Hus, Middelfart

»Ledelse af fri skole«20.-22. januar Nørgaards Højskole, Bjerringbro

»Matematikvejleder III«27.-29. januar Brogården, Middelfart

»Powerkursus: Klasseledelse«1. marts Friskolernes Hus, Middelfart

»Ledertræf 2016«3.-4. marts Sørup Herregård

»Pedelseminar«7.-8. marts Scandic Odense

»IT-strategi på en fri grundskole«9. marts Friskolernes Hus, Middelfart


AL HENVENDELSE TIL: FRISKOLERNES HUS, MIDDELFARTVEJ 77, 5466 ASPERUP.

Lederkursus målrettet frie grundskoler‘Ledelse af fri skole’ er Dansk Friskoleforenings lederkursus, målrettet dig med ansvar eller inter-esse for ledelse og administration af frie skoler.

Fordybelse i tre dage – du vælger dit temaDu vælger og følger én studiekreds over de tre dage, kurset varer. Studiekredsen giver dig input til, hvordan du udvikler dit lederskab i samspil med andre ledere.

Om at være leder på en fri holdningsbåret grundskole Uanset hvilken studiekreds du deltager på, arbejdes der med aktuelle og konkrete problem-stillinger, du som leder på en fri holdningsbåret grundskole støder på. Ud over studiekredsene, rummer lederkurset gode foredrag, morgensang, mad, aftenhygge og alt det gode, der sker mellem deltagerne i pauserne.

Læs interviewet side 33 med Kristian Dissing, skoleleder på Tønning-Træden Friskole, der deltog på ‘Ledelse af fri skole 2015’. Dato: 20. - 22. januar 2016Pris: 3.200 kr. Tilmeldingsfrist: 15. december 2015Tilmeld dig på www.friskoler.dk under kurser

Ledelse af fri skole 20. - 22. januar, Nørgaards Højskole

2016

Documents

Friskolebladet nr. 11 2015