FSR · Web viewIASB har imidlertid på møde den 17. apr. 2020 besluttet at udsende en tilføjelse til IFRS 16, som betyder, at en virksomhed kan vælge at behandle lejereduktioner

Spørgsmål og svar: Kompensation for faste omkostningerSpørgsmål og svar udarbejdes af FSR – danske revisorer i samarbejde med relevante myndigheder og opdateres løbende.

Spørgsmål og svar af mere generel karakter fremgår af virksomhedsguiden.dk.

Medlemmer af FSR – danske revisorer kan stille spørgsmål vedrørende hjælpepakkerne via foreningens Faglig Hotline.

Spørgsmål og svar er opdelt i følgende emner:

1. Skal der søges på CVR-nr. eller?2. Krav til hvornår virksomhederne er oprettet / omstruktureringer / hvem er omfattet?3. Kompensationsmuligheder ved konkurs4. Er eksportvirksomheder omfattet?5. Krav til omsætning i forhold til kompensationssatser / lukket ved forbud6. Opgørelse af omsætningstab7. Referenceperioden8. Hvilke omkostninger er omfattet af ordningen samt dokumentation?9. Kompensation for omkostninger der ikke er i hele kompensationsperioden10. Hvordan behandles moms og lønsum?11. Underskud / underskudsbegrænsning12. Udbyttebegrænsning13. Ansøgningsfrist, kontrol, udbetaling og regulering af kompensation14. Krav om revisorbistand / erklæring15. Skattepligt

FSR – danske revisorer Spørgsmål og svar: Kompensation for faste omkostninger Side 1 af 92

https://www.fsr.dk/Faglige_informationer/Faglig%20hotline

https://virksomhedsguiden.dk/erhvervsfremme/content/temaer/coronavirus_og_kompensation/artikler/faa-hjaelp-til-loenudgifter-loenkompensation/eba83819-a5c6-4967-8c04-eae3cee2973d/

Spørgsmål Svar Svar fra Dato1. Skal der søges på CVR-nr. eller?Er det muligt at lave et ansøgningsflow (pdf) af ansøgningsskemaet som der er gjort for revisors flow i ansøgningsprocessen?

Afventer svar fra Erhvervsstyrelsen

Overvejes Erhvervsstyrelsen

26. maj 2020

3. juli 2020

Hvordan defineres en virksomhed ift. at opgøre det procentvise omsætningstab? Hverken CVR eller moms er virksomhedsidentiske størrelser. Mange virksomheder har både mange CVR- og moms-numre. Det gør det uklart, hvilken base der er tiltænkt, at der skal beregnes omsætningsnedgang på? Er det pr. CVR-nr eller?

Omsætningsnedgang måles for det enkelte CVR-nummer (den enkelte virksomhed). Det gælder uanset om CVR-nummeret (virksomheden) indeholder ét eller flere forretningsområder.

Erhvervsministeren

https://www.ft.dk/samling/20191/aktstykke/Aktstk.124/spm/13/svar/1646528/2170056/index.htm

27. marts 2020

Kan fx koncernforbundne selskaber have mulighed for at vælge at ansøge som samlet koncern?

Nej. Det er ikke muligt for koncernforbundne virksomheder at vælge at ansøge som en samlet koncern, da der skal søges pr. CVR-nr.

Erhvervsministeren


27. marts 2020

To ejere driver sammen et I/S – den ene driver sin virksomhed i et ApS, den anden i personligt regi. Sammen driver de et I/S, hvor alle klinikomkostningerne er placeret, herunder løn til ansatte, materialeindkøb, husleje mv. Dette er en meget udbredt konstruktion i visse brancher. I/S’et har ingen omsætning, men får omkostningerne dækket af faste indskud fra interessenterne. Omsætningen tilgår den enkelte Interessent i hhv. ApS og Virksomhedsordning (VSO). Derved bliver I/S’et et omkostningsfællesskab.

I forbindelse med ansøgning om kompensation for faste omkostninger, skal kompensationen, så søges af I/S’et, fordi de faste omkostninger ligger der og I/S'et har eget CVR-nr., eller skal den enkelte interessent søge på sin ideelle andel af de faste omkostninger, der ligger i I/S’et på baggrund af den tabte omsætning for hver interessent?

Skattemæssigt er I/S'et transparent, og derved en del af den enkelte interessents egen virksomhed.

Ansøgning og vurdering sker på baggrund af CVR-nummer.

Såfremt hver juridisk enhed har eget CVR-nummer, skal vurdering ift. ordningen ske for hver enhed. Der kan ikke heri medtages forhold fra en virksomhed i en anden, såfremt hver virksomhed har eget CVR-nummer.

FSR – danske revisorer har uddybet spørgsmålet:

Kan Erhvervsstyrelsen bekræfte hvorvidt andelen af klikfællesskabets kompensationsberettigede faste omkostninger kan indgå i opgørelsen for den enkelte ejer, som jf. ovenfor skal opgøres pr. CVR-nummer.

Såfremt andelen af de faste omkostninger IKKE kan indgå, vil dette medføre at f.eks. klinikejere som driver deres klinik i et klinikfællesskab, IKKE vil være berettiget til kompensation for faste omkostninger. Klinikker som drives som enkeltmands praksis vil derimod være berettiget til kompensationen.

Det kan ikke være hensigten med ordningen at man på denne måde ønsker at forskelsbehandle?

Erhvervsstyrelsen:Nej, der kan ikke søges kompensation for faste omkostninger, der afholdes under et andet CVR-nummer.

Dette gælder også i tilfælde som det beskrevne.

Erhvervsstyrelsen

FSR – danske revisorer

Erhvervsstyrelsen

8. april 2020

20. april 2020

22. april 2020








https://www.fsr.dk/Files/Files/Dokumenter/Faglig/Corona/Revisorflow%2011%20(1).pdf

https://www.fsr.dk/Files/Files/Dokumenter/Faglig/Corona/Revisorflow%2011%20(1).pdf

Spørgsmål Svar Svar fra Dato

FSR – danske revisorer forventer at fremsætte et opfølgende spørgsmål.

FSR – danske revisorer har rejst problemstillingen overfor politikere og myndigheder. Vi vurderer ikke, at problemstillingen vil blive ændret ved opfølgende spørgsmål her.

FSR – danske revisorer har efterfølgende afholdt dialogmøder med Erhvervsstyrelsen, hvor det fulde formål med omkostningsfællesskaber, samt hvorledes der afregnes for faste omkostninger i disse, er blevet belyst.

Styrelsen udtaler herefter, at situationen beskrevet ovenfor i spørgsmål 1 er dækket af hjælpepakken faste omkostninger, når virksomheden i ansøgningen kan dokumentere, at der er tale om en fast tilbagevendende omkostning (indskud i I/S’et) samt hvad denne omkostning vedrører.

Dokumentationen skal tydeligt angive hvilke omkostningstyper der er tale om, og det er kun faste omkostninger jf. vejledningen til hjælpepakken, som kan komme i betragtning til kompensation. Det vil sige, at det ikke nødvendigvis er hele indskuddet som dækkes, idet det afhænger af de konkrete omstændigheder.

FSR – danske revisorer har ikke mulighed for at udarbejde en standardformulering eller opgørelse, der kan benyttes i ansøgningen som begrundelse og argumentation, da en sådan ikke (kun) kan dække alle relevante og kompensationsberettigede klinikfællesskaber.

Styrelsen vil i ansøgningerne efterspørge konkrete begrundelser og opgørelser.




22. april 2020

5. maj 2020

15. maj 2020

Kan A søge om kompensation for selvstændige for selskabet X eller skal der søges om kompensation for selvstændige for virksomheden Y?

Selskab X ejes 25% af A og 75% B.C er direktør i Selskabet og gift med A.

A arbejder for selskabet X, men er ikke lønansat men har faktureret selskabet X fra sin personligdrevne virksomhed Y.

Selskab X opfylder betingelser for kompensation.

En person kan kun søge om kompensation for selvstændige for ét CVR-nr. A ønsker at søge om kompensation for selskabet X og ikke for virksomheden


Spørgsmål trukket tilbage. Vedrører kompensationsordningen for selvstændige og er stillet igen under denne ordnings spørgsmål/svar.


12. maj 2020

23. juni 2020


Spørgsmål Svar Svar fra DatoY. Kan A dette?2. Krav til hvornår virksomheder er oprettet / omstruktureringer / hvem er omfattet?Kan en virksomhed få kompensation for faste omkostninger i kompensationsperioden uagtet virksomheden ikke har haft faste omkostninger i referenceperioden, idet disse er dækket af ekstern part?

Det ses ikke af bekendtgørelsen, at det er et krav at en virksomhed skal have faste omkostninger af en vis størrelse i referenceperioden for at opnå kompensation for faktiske faste omkostninger i kompensationsperioden, udover at de skal være omfattet af bekendtgørelsens definition på faste omkostninger eller positivt være nævnt som en kompensationsberettiget omkostninger og at det skal overholde minimumskravet på kr. 12.500 for en tremåneders periode.


Svar fra Erhvervsstyrelsen

Det er korrekt, at der ikke stilles krav til, at en virksomhed skal have faste omkostninger af en vis størrelse i referenceperioden for at opnå kompensation for faktiske faste omkostninger i kompensationsperioden.

Det bemærkes dog, at virksomheden skal dokumentere faste omkostninger, der er højere end i referenceperioden, og yderligere begrunde, hvis virksomheden faste omkostninger i kompensationsperioden afviger mere end 10 pct. fra de faste omkostninger i referenceperioden.

Der kan kun opnås kompensation for faste omkostninger, der er afholdt af den virksomhed (cvr-nr.), der søger kompensation.

De faste omkostninger skal som minimum udgøre 12.500 kr. for 3 måneder eller 16.666 kr. for 4 måneder.

Erhvervsstyrelsen

11. september 2020

16. september 2020

Er en virksomhedsejer, der netop har købt en eksisterende virksomhed, men endnu ikke har fået et selvstændigt CVR-nummer, også er dækket af ordningen?

I udgangspunktet skal virksomhedernes CVR-numre være oprettet før d. 9. marts 2020. Der kan dog være tilfælde, hvor eksisterende enkeltmandsvirksomheder overtages af en ny ejer, som derved får et nyt CVR-nummer tilknyttet virksomheden, samt at dette nye CVR-nummer først registreres efter den 9.marts 2020. I sådanne tilfælde vil Erhvervsstyrelsen give mulighed for, at den pågældende virksomhed alligevel kan få mulighed for at søge kompensation, da det vil ligestille enkeltmandsvirksomheder med selskaber, hvor kravet om nyt CVR-nummer ikke findes ved videreførelse af selskabet i anden ejerkreds

Erhvervsministeren


27. marts 2020

En virksomhed er blevet ejerskiftet pr. 1/4 2020. Virksomheden har eksisteret og været registreret i CVR før d. 9. marts 2020.

Er det muligt for køber at søge om kompensation, eller skal købet været gennemført og køber registreret som ejer af virksomheden senest d. 9. marts 2000 i CVR?


I henhold til bekendtgørelsen nr. 574 §1 kan der ydes kompensation til inddækning af faste omkostninger for virksomheder, der registreret i det centrale virksomhedsregister.

Da der søges for virksomheden, og virksomheden i den omtalte sag har været registreret i det centrale virksomhedsregister over kompensationsperioden, kan der søges for virksomheden uagtet ejerstruktur i perioden.

Erhvervsstyrelsen

26. juni 2020

3. juli 2020

Hvad er reglerne ved selskabsretlige ændringer – fx omstruktureringer, fusioner, frasalg mv. ved sammenligning af omsætningsnedgang.

Ansøgning indsendes på baggrund af CVR-nummer.Såfremt der dannes en juridisk enhed med nyt CVR-nummer, vurderes denne enhed for sig, uanset om den er dannet som følge af en fusion.

Erhvervsstyrelsen 8. april 2020






Eksempel:Hvis 2 virksomheder med hver sit CVR-nr. fusioneres inden 8. juni 2020, hvordan vil det påvirke i forhold til hjælpepakkerne? Den virksomhed, der skal fusioneres, er pt. forventelig dækket af hjælpepakkerne, mens det modtagende selskab ikke forventes at kunne anvende hjælpepakkerne.

Hvilken kompensationsmæssig betydning en fusion har for en virksomhed, er en konkret vurdering, og vil bl.a. afhænge af hvordan fusion sker.

FSR – danske revisorer har uddybet spørgsmålet med 5 eksempler, heraf 4 nye. Der afventes svar fra Erhvervsstyrelsen på de 5 eksempler:

Eksempel 1:Hvis 2 virksomheder med hver sit CVR-nr. fusioneres inden 8. juni 2020, hvordan vil det påvirke i forhold til hjælpepakkerne? Den virksomhed, der skal fusioneres, er pt. forventelig dækket af hjælpepakkerne, mens det modtagende selskab ikke forventes at kunne anvende hjælpepakkerne.

Eksempel 2:I forbindelse med køb af aktivitet (en eksisterende virksomhed) hvor sælger er et selskab og køber er et selskab. Virksomheden eksisterede i referenceperioden, men har af gode grunde skiftet CVR.nr. Erhvervsstyrelsen giver mulighed for at ansøge, hvis det er en personlig virksomhed, der skifter ejer og dermed CVR.nr. Kan ejerskifte ved salg af aktivitet mellem selskaber omfattes heraf?

Eksempel 3:Det samme spørgsmål (som eksempel 2) trænger sig på ved omdannelse af virksomhed drevet i personligt regi til selskab?

Eksempel 4:Et selskab har i flere år drevet 5 skobutikker. Med virkning fra 1. februar 2020 overtager man 5 igangværende skobutikker, så der i alt i kompensationsperioden er 10 butikker. Af de 10 butikker er de 3 beliggende i centre som er tvangslukket.

Skal vi bruge oplysningerne fra den tidligere ejer, hvis vi kan få dem? Hvis vi kan få fat i oplysningerne, har vi jo svært ved at revidere dem. I modsat fald er der for de 5 butikker kun februar måned (2020) at kigge tilbage på?

Eksempel 5:I forbindelse med erklæring om tilskud til faste omkostninger vedr. corona er vi kommet i tvivl om afskrivning af goodwill opstået i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse er tilskudsberettiget.

Erhvervsstyrelsen forventer at afgive svar på fredag d. 24. april 2020

Erhvervsstyrelsen forventer at afgive svar på torsdag d. 30. april 2020

Udgangspunktet er, at hvis en omstrukturering havde retsvirkning senest 9. marts


Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

16. april 2020

22. april 2020

28. april 2020


Spørgsmål Svar Svar fra Dato2020, svarer den samlede kompensation til den kompensation, som virksomheden ville have været berettiget til, hvis omstrukturering havde været gennemført inden referenceperioden. Kompensationen henføres til den virksomhed, som kontrollerede aktiviteten 9. marts 2020

Der vil blive offentliggjort et notat herom snarest.

Mht. eksempel 5 om afskrivninger af goodwill ved skattefri virksomhedsomdannelse oplyser Erhvervsstyrelsen på dialogmøde med FSR – danske revisorer, at såfremt 1) CVR-nummeret på den etablerede virksomhed er registreret hos Erhvervsstyrelsen senest d. 9. marts 2020 og 2) vedtaget stiftelsesdokument indgår i ansøgningen om kompensation for faste omkostninger, så er afskrivninger af goodwill aktiveret ved skattefri virksomhedsomdannelse omfattet af hjælpepakken (og betragtes dermed som en fast omkostning).

Erhvervsstyrelsen


4. maj 2020

3. juni 2020

Hvordan er en virksomhed, der foretager skattefri virksomhedsomdannelse stillet i forhold ansøgning om kompensation for faste omkostninger?

Virksomheden har endnu ikke ansøgt kompensation for faste omkostninger, men vil søge kompensation for perioden 9. marts til 8. juni. Skal virksomheden søge i det oprindelige cvr.nr. (cvr.nr. 1) eller skal de afvente og søge, når det nye cvr.nr. (cvr.nr. 2) modtages?


Status fra Erhvervsstyrelsen er, at notat der afklarer dette fortsat er under ekspertvurdering.

Status fra Erhvervsstyrelsen er, at de afventer en opdateret version af notatet.

Notat om køb og salg af aktiviteter mv. er sendt til FSR – danske revisorer den 18. august.

FSR – danske revisorer:

Nyhed om notat: https://www.fsr.dk/kompensation-for-faste-omkostninger-ved-aendring-i-virksomhedens-forhold-som-foelge-af-omstruktureringer-koeb-eller-salg-af-aktiviteter-mv-opdateret

Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen


18. juni 2020

22. juni 2020

3. juli 2020

27. august 2020

27. august 2020

Jf. bekendtgørelsen er det virksomhed registreret i CVR, der er omfattet af kompensationsordningen. En person med dansk CPR-nr., bosat i udlandet driver virksomhed i sommerhalvåret i Danmark. Virksomheden er i CVR registreret som anden udenlandsk virksomhed. Kan virksomheden opnå kompensation for faste omkostninger?

Hvis virksomheden har et CVR-nummer, kan der ansøges om ordningen. Erhvervsstyrelsen 8. april 2020

Opklarende spørgsmål til notat omkring omstruktureringer, køb eller salg aktiviteter mv.

Det fremgår af notatet, at ved en virksomhedsomdannelse af en personlig virksomhed til


Omsætningen opgøres jf. mulighed 2 i spørgsmålet. Erhvervsstyrelsen

27. august 2020

8. september 2020


https://www.fsr.dk/kompensation-for-faste-omkostninger-ved-aendring-i-virksomhedens-forhold-som-foelge-af-omstruktureringer-koeb-eller-salg-af-aktiviteter-mv-opdateret



Spørgsmål Svar Svar fra Datoselskab, hvor CVR-nr. for selskabet er oprettet efter den 9. marts 2020, så vil omsætning i reference- og kompensationsperioden skulle opgøres for den personligt drevne virksomhed (se udklip nederst). Kan Erhvervsstyrelsen bekræfte at mulighed 2 er korrekt tolkning af ”for den personlig drevne virksomhed” (eller er det mulighed 1)?

Mulighed 1: Omsætning opgøres kun for den personlige drevne virksomhed, hvormed der f.eks. kun vil skulle medtages omsætning i kompensationsperioden fra den 9. marts 2020 til dato for stiftelse af selskab. Eksempel selskab stiftet den 15. marts 2020, hvormed der kun vil være omsætning i kompensationsperioden fra den 9. marts 2020 til 15. marts 2020.

Mulighed 2:Omsætning opgøres samlet for den personlig drevne virksomhed og selskabet i både reference- og kompensationsperioden. Dette vil sidestille en omdannelse fra personlig virksomhed til selskabet, hvor selskabet har fået CVR-nr. efter den 9. marts 2020, med køb af aktivitet inden for koncernen, hvor transaktionen har retsvirkning efter den 9. marts 2020.

En nystiftet virksomhed (stiftet 3. januar 2020), har opkøbt en aktivitet hos en ekstern part umiddelbart efter selskabsstiftelsen, og derfor med retsvirkning før 9. marts 2020.

Ifølge Erhvervsstyrelsens vejledning omkring omstruktureringer mv., så vil den købende virksomhed


Ja, den pågældende nystiftede virksomhed (stiftet 3. januar) kan indregne aktivitet, der er købt hos en ekstern part.

Anskaffelse af aktiver eller ændringer i aktiviteten som øger omsætningen betydeligt anses for en særlig omstændighed, der kan begrunde en alternativ

Erhvervsstyrelsen

11. september 2020

16. september 2020


Spørgsmål Svar Svar fra Datoskulle medregne omsætning og faste omkostninger for den opkøbte aktivitet i både reference- og kompensationsperioden.

Erhvervsstyrelsen har telefonisk via opkald til hotline oplyst at en nystiftet virksomhed ikke vil kunne vælge en referenceperiode før stiftelsestidspunktet. Den købende virksomhed kan derfor ikke vælge referenceperioden 1. april 2019 til 30. juni 2019 uagtet den købte aktivitet har haft aktivitet i denne periode. Dette medfører at den nystiftede virksomhed ikke kan medtage omsætningen fra den opkøbte aktivitet. Den nystiftede virksomhed kan kun vælge referenceperioden fra stiftelsestidspunktet til 9. marts 2020.

Jf. omstruktureringsnotat er det vores opfattelse, at aktiviteten kan medtages jf. nedenstående udklip fra notatet.

referenceperiode. Revisor skal, i sin erklæring om omsætning i den alternative referenceperiode, oplyse, hvilken virksomheden (CVR-nr.) aktiviteten er købt af

Spørgsmål vedr. ansøgningsmodul vedr. omstruktureringer

Virksomhederne kan ikke vælge en referenceperiode før stiftelsestidspunktet i ansøgningsmodulet. Det tvinger revisor til at godkende en ansøgning, hvor der fremgår en forkert referenceperiode. Se nedenstående, hvor der kun kan vælges ja eller nej, men referenceperiode er forkert grundet opkøb af aktivitet, hvormed den korrekte referenceperiode er 1. april 2019 til 30. juni 2019.

Er det en opsætningsfejl i it-systemet eller er det ikke muligt at vælge en referenceperiode før stiftelsestidspunktet, selvom der er tilkøbt aktivitet med


Erhvervsstyrelsen har behandlet ganske få sager, hvor en virksomhed skal indregne aktivitet i referenceperioden for en tilkøbt aktivitet, og hvor it-systemet ikke giver mulighed for at anvende den korrekte referenceperiode.

Da det er omfattende at justere it-systemet med tilhørende kontrolmekanismer mv, er der i disse tilfælde helt undtagelsesvist givet mulighed for en håndholdt løsning, hvor virksomheden angiver omsætningen for den relevante referenceperiode i den (forkerte) referenceperiode, der tilbydes i systemet, hvis revisor i sin erklæring tydeligt redegør for, at opgørelsen dækker en anden referenceperiode end den anførte.

Erhvervsstyrelsen

11. september 2020

16. september 2020


Spørgsmål Svar Svar fra Datoaktivitet før stiftelsestidspunktet?

I forbindelse med Erhvervsstyrelsens vedhæftede notat af 18. august 2020, ”Kompensation for faste omkostninger ved ændring i virksomhedens forhold som følge af omstruktureringer, køb eller salg af aktiviteter m.v.”, melder sig nogle usikkerheder og spørgsmål.

Nedenstående spørgsmål stilles i lyset af en virksomhed (ét CVR-nr.), der ejede 10 butikker – heraf er 7 solgt til eksterne købere efter d. 9. marts 2020, som følge af at virksomheden er taget under konkursbehandling. 3 butikker er fortsat ejet af selskabet under konkurs, men har efter 1. maj 2020 (og nogle siden den 18. marts) ikke haft nogen omsætning, da butikkerne er lukkede og/eller


Erhvervsstyrelsen antager, at spørgsmålet relaterer sig til et koncern-eksternt salg af en del af en virksomhed efter 9. marts 2020.

En ansøgning om kompensation omfatter enten en kompensationsperiode på 3 måneder (fra 9. marts 2020 til 8. juni 2020) eller en kompensationsperiode på 4 måneder (fra 9. marts 2020 til 8. juli 2020), jf. § 2, nr. 8, i bekendtgørelse 574/2020. Bekendtgørelsen indeholder ikke hjemmel til at ansøge om kompensation for en kortere eller længere periode.

Udgangspunktet i det foreliggende tilfælde er, at den købende virksomhed kan søge om kompensation for den periode, hvor virksomheden har ejet aktiviteten. Den

Erhvervsstyrelsen

8. september 2020

7. oktober 2020


Spørgsmål Svar Svar fra Datotvangslukkede.

Spørgsmålene er dog ikke begrænsede til denne sag, men vil være relevante i flere tilfælde, hvor en virksomhed i kompensationsperioden frasælger en del af aktiviteten og beholder andre dele.

Notatet læses således, at den sælgende virksomhed kun kan opnå kompensation for faste omkostninger, for de butikker som ikke er solgt fra. Se fx side 6 markeret med gul:

”Eksempler på effekt af princippet:

Hvis virksomheden i kompensationsperioden foretager et køb af aktiviteter eksempelvis et hotel (driften af et hotel) fra en uafhængig virksomhed (dvs. en virksomhed uden for koncernen), så kan den købende virksomhed alene få støtte for hele kompensationsperioden, hvis den købende virksomhed kan dokumentere, at det tab, de overtagne aktiviteter har generet under COVID-19-udbruddet, ikke er godtgjort i salgsprisen for aktiviteterne. Kan den købende virksomhed dokumentere dette og samtidig påvise en omsætningsnedgang fra referenceperioden til kompensationsperioden, så vil den være berettiget til kompensation, selvom den ikke har ejet den tilkøbte aktivitet i referenceperioden eller i dele af kompensationsperioden.

Dette modsvares af, at sælgeren ikke vil modtage kompensation for den solgte aktivitet i kompensationsperioden, selvom sælgeren har ejet den solgte aktivitet i en del af kompensationsperioden.”

Samt fx side 9 (hele afsnittet):

”Salg af aktivitetOmsætning: Den sælgende virksomheds omsætning for referenceperioden skal opgøres, efter at den omsætning, som vedrører den frasolgte aktivitet, er fratrukket den samlede omsætning i referenceperioden. Det tilsvarende gør sig gældende for omsætningen i

købende virksomheds omsætning og omkostninger opgøres i overensstemmelse med retningslinjerne på notatets side 9 under afsnittet ”Koncern-eksterne transaktioner fra 1. april 2019 frem til og med den 8. juli 2020”. Det betyder, at den fulde omsætning (både på køber og sælger siden), som knytter sig til aktiviteten i referenceperioden og kompensationsperioden skal medtages.

Udgangspunktet vil dog kunne fraviges, hvor det kan godtgøres, at salgsprisen ikke tager højde for de tab, som den solgte aktivitet mv. har lidt under COVID-19-udbruddet. I en sådan situation vil den købende virksomhed også kunne kompenseres for tab i den del af kompensationsperioden, hvor den købende virksomhed ikke ejede de pågældende aktiviteter. Dokumentationskravet til den købende virksomhed vil i dette tilfælde være ganske højde, hvis aftalen er indgået efter udbruddet af COVID-19.

For så vidt angår den sælgende virksomhed skal virksomhedens omsætning og omkostninger også opgøres i overensstemmelse med retningslinjerne på notatets side 9 under afsnittet ”Koncern-eksterne transaktioner fra 1. april 2019 frem til og med den 8. juli 2020”. Det betyder, at virksomhedens omsætning for referenceperioden og kompensationsperioden skal opgøres uden den frasolgte aktivitets omsætning. Virksomheden skal tilsvarende opgøre omkostninger i referenceperioden og kompensationsperioden uden de omkostninger, som er knyttet til den frasolgte aktivitet.

Ovenstående skal sikre, at virksomhederne ikke opnår støtte for tab, der godtgøres virksomheden på anden vis. Virksomhederne bliver herved ikke overkompenseret eller får dækket tab, som de ikke har haft.


Spørgsmål Svar Svar fra Datokompensationsperioden.

Omkostninger: Den sælgende virksomheds realiserede omkostninger for perioden 1. december 2019 til 29. februar 2020 skal opgøres uden de eventuelle omkostninger, som relaterer sig til den frasolgte aktivitet. Virksomheden skal ikke medtage omkostninger vedrørende den frasolgte aktivitet i kompensationsperioden.”

Spørgsmål er som følger (se endvidere nedenstående spørgsmål. Spørgsmålene er delt i fire separate for læsevenlighedens skyld)

1. Er det virkelig i korrekt forstået, at en virksomhed som sælger hele eller dele af sin virksomhed fx pr. 1. juni 2020 ikke er berettiget til kompensation for faste omkostninger for perioden 8. marts – 1. juni 2020 for den frasolgte del af aktiviteten?

a. Det virker helt urimeligt, og under al kritik at denne fortolkning af reglerne først offentliggøres ved notat af 18. august 2020


Spørgsmål er som følger (se endvidere ovenstående og nedenstående spørgsmål. Spørgsmålene er delt i fire separate for læsevenlighedens skyld)

2. Opgørelsen af faste omkostninger har hidtil skulle ses på CVR-niveau – dette princip brydes der nu med, da man kun skal medtage nogle butikker (P-numre) og ikke andre.

a. Brydes der i denne forbindelse konsekvent med opdelingen på CVR-niveau, således at der kan søges 100


Faste omkostninger opgøres på CVR-niveau, jf. § 1, stk.1, § 2, nr. 1 og 6, i bekendtgørelse nr. 574/2020. I eksemplet ovenfor ansøger den købende virksomhed om kompensation for alle aktiviteter under virksomhedens CVR, dog med de nødvendige tilpasninger med henblik på at sikre imod overkompensation.

Erhvervsstyrelsen

8. september 2020

7. oktober 2020


Spørgsmål Svar Svar fra Dato% kompensation for faste omkostninger for butikker der har haft forbud mod at holde åbent – til trods for at ikke alle CVR-nummerets butikker har haft dette forbud?

b. Eller er reglerne i denne forbindelse disharmoniske, således at CVR-niveau opretholdes for så vidt angår kompensation for tvangslukkede butikker, men at aktivitetsopdelingen (P-nummer) skal ske vedrørende frasalg af aktiviteter?


Spørgsmål er som følger (se endvidere ovenstående og nedenstående spørgsmål. Spørgsmålene er delt i fire separate for læsevenlighedens skyld)

3. Virksomheder, der i seneste regnskab har haft underskud, bliver begrænset i kompensationen for en del af underskuddet.

a. Skal denne underskudsbegrænsning ske på CVR-niveau eller kan begrænsningen reduceres?

b. Hvilken metode skal i så fald anvendes til at opgøre reduktionen?

c. Er underskudsreduktionen den samme uanset om der ansøges om kompensation for 3 mdr. eller for 4 mdr.?


Underskud opgøres på CVR-niveau. Udgangspunktet er, at et underskud knytter sig til det pågældende CVR-nummer og ikke som sådan til et aktiv eller en aktivitet.

Erhvervsstyrelsen

8. september 2020

7. oktober 2020


Spørgsmål er som følger (se endvidere ovenstående spørgsmål. Spørgsmålene er delt i fire separate for læsevenlighedens skyld)


Det følger af notatets side 9 under afsnittet ”Koncern-eksterne transaktioner fra 1. april 2019 frem til og med den 8. juli 2020”, at den sælgende virksomheds realiserede omkostninger for perioden 1. december 2019 til 29. februar 2020 skal opgøres uden de eventuelle omkostninger, som relaterer sig til den frasolgte aktivitet. Virksomheden skal ikke medtage omkostninger vedrørende den frasolgte aktivitet i kompensationsperioden. Det anførte omfatter også omkostninger, herunder renteomkostninger, knyttet til aktiviteten, som er henlagt til et

Erhvervsstyrelsen

8. september 2020

7. oktober 2020



4. Virksomhedens hovedkontor fungerer som costcenter for CVR-nummeret, og hovedkontoret er ”uden indtægter”.

a. Kan alle omkostninger medtages med 100 % i kompensationsopgørelsen til trods for salg af aktiviteterne?

b. Eksempelvis spørges der til om de samlede renteomkostninger for CVR-nr. skal medtages – eller disse skal reduceres for salg af aktiviteter?

c. Hvilken metode skal i så fald anvendes til at opgøre reduktionen?

”costcenter”. Om måling af aktiver/forpligtelser anføres i notatet, side 9:

”Måling af aktiver/forpligtelser: For køb/salg af aktiviteter (virksomhederne der ikke er under samme parts bestemmende indflydelse) anvendes overtagelsesmetoden, dvs. aktiver og forpligtelser indregnes til dagsværdi (de overtagne aktiver og forpligtelser måles til dagsværdier og en eventuel positiv forskel indregnes som goodwill, mens en negativ forskel vil blive indtægtsført). Afskrivningsberettigede aktiver afskrives i overensstemmelse med den købende virksomheds afskrivningsprincipper.”

Det bemærkes, at virksomheden skal følge deres gældende principper for cost-allokering. Virksomheden må gerne opdatere fordelingsnøglens input på baggrund af et køb/salg, men fordelingsnøglens forudsætninger må ikke ændres.

Midlertidig og målrettet kompensationsordning:

Ordningen for faste udgifter, der løber fra 9. juli – 31. august gælder kun for en begrænset antal bl.a. de virksomheder som fortsat er tvangslukkede

Men hvad med de virksomheder f.eks. værtshuse, som har åbnet eftermiddag og aften, men som skal tvangslukke kl. 24 på trods af, at de har alkoholbevilling frem til kl. 5 – kan de ikke søge fra denne pulje? Da de er omfattet af restriktioner på deres åbningstid, vil de så anses for, at have forbud mod at holde åbent?


Jf. BEK nr. 1178 af 27/07/2020 § 1, stk. 4, nr. 1 ydes der kompensation til virksomheder med forbud mod at holde åben. I henhold til § 2, stk. 11, er det et krav for at modtage kompensation, at virksomheden skal holde sine lokaler fuldt lukket.

Herved kan der ikke søges kompensation for de nævnte virksomheder i denne ordning.

Erhvervsstyrelsen

14. august 2020

8. september 2020

Spørgsmål til den midlertidige og målrettede ordning:

I bilag 7: Krav til dokumentation vedr. kompensationsberettigede restriktioner i Vejledning til den midlertidige og målrettede kompensationsordning for faste omkostninger fremgår det, at ” Virksomheden skal kunne dokumentere, at omsætningsnedgangen er direkte relateret til leverancer til arrangementer i perioden fra og med den 9. juli 2020 tilog med den 31. august 2020, der er aflyst, væsentligt ændrede eller udskudt som følge af COVID-19…”

Hvorledes skal ovenstående tolkes, specielt ordet ”leverancer”?

Afventer svar fra Erhvervsstyrelsen 18. september 2020



Underleverandører er ikke omfattet af bekendtgørelsen men kun virksomheder er er direkte relateret til arrangementet. Er det arrangørerne selv, der er omfattet og som kan få kompensation hvorfor ordet ”leverancer” skal omfattes som de arrangementer, de har aflyst, væsentligt ændret eller udskudt” eller er det leverandører til arrangementet.

Kan Erhvervsstyrelsen give eksempler på omfattede virksomheder?Er en virksomhed berettiget til kompensation, hvis den er gået konkurs, fx• Konkurs lige før den 9. marts• Konkurs fx den 15. april enten før eller efter kompensationsansøgning er sendt• Konkurs efter den 9. juni, men hvor kompensationsansøgning ikke er sendt – dog nås det inden den 30. juni.

En virksomhed kan ansøge om kompensation, selvom virksomheden er kommet under rekonstruktion eller konkursbehandling, hvis konkursbegæringen er indsendt den 9. marts 2020 eller senere. Udbetaling af kompensation dog under forudsætning af, at virksomheden i øvrigt opfylder betingelserne for at opnå kompensation. Erhvervsstyrelsen vil i henhold til reglerne i bekendtgørelsens § 12 efterregulere udbetalt kompensation. Det bemærkes, at der ikke kan ydes kompensation for faste omkostninger, som med rimelighed vil kunne have været afværget, jf. bekendtgørelsen § 3, stk. 7. Det bemærkes endvidere, at retten til kompensation bortfalder, hvis virksomheden har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse eller har undladt at indsende dokumentation, jf. § 12, stk. 1 og 2. I sådanne tilfælde træffer Erhvervsstyrelsen afgørelse om tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalt kompensation.


En virksomhed under konkurs er berettiget til at søge om kompensation for faste omkostninger.

Der aflægges ikke et ”ordinært” regnskab for regnskabsåret 2019 som følge af konkursen.

Skal virksomheden udarbejde et årsregnskab for 2019 for at blive berettiget til kompensation?

Ud fra hvilken regnskabspraksis skal virksomheden i så fald aflægge regnskabet? Er det jf. realisationsprincippet eller going concern og senest anvendte regnskabspraksis?


Virksomheden skal aflægge et regnskab efter going concern og dermed efter anvendt regnskabspraksis jf. seneste aflagte regnskab.

Opfølgende dialog:

Erhvervsstyrelsen forventer at uddybe ovenstående svar.

Svar fra Erhvervsstyrelsen:

Jf. bekendtgørelsen skal faste omkostninger opgøres ud fra de samme principper som i virksomhedens seneste godkendte regnskab. Er der ikke tidligere udarbejdet et regnskab, skal virksomheden opgøre de faste omkostninger i overensstemmelse med den for virksomheden gældende lovgivning, hvilket vil være baseret på going concern (fortsat drift).

Erhvervsstyrelsen


Erhvervsstyrelsen

18. juni 2020

22. juni 2020

23. juni 2020

3. juli 2020


Spørgsmål Svar Svar fra Dato Det fremgår af vejledningen, at ansøgeren i videst mulige omfang skal udarbejde opgørelserne i overensstemmelse med dennes normale og senest anvendte regnskabspraksis.

Det er afgørende, at selskabet ikke ændrer regnskabsmæssige skøn. Aktiver og passiver mv. skal behandles, som var virksomheden i normal drift. Det er her afgørende, at fx kontraktbundne omkostninger periodiseres, som var ansøger i normal drift.

Det, der skal udarbejdes, er ikke en fuld årsrapport, men et regnskab, som indeholder de opgørelser, der er nødvendig for at understøtte ansøgningen om kompensation. Dette vil i det mindste være en resultatopgørelse og en balance. Virksomheden skal ved ansøgningen være særligt opmærksom på, at der alene ydes kompensation på grund af omsætningsnedgang forårsaget af COVID-19. F.eks. vil en omsætningsnedgang forårsaget af en konkurs før COVID 19, ikke medføre kompensation.

Dækker ordningen kun omsætning påhjemmemarkedet, eller er eksportvirksomheder også dækket?

Omsætning relateret til konkrete aktiviteter og arbejdspladser i Danmark er omfattet, herunder varer og tjenesteydelser produceret i Danmark til eksport.

Erhvervsministeren


27. marts 2020

Hvor er det defineret hvilke virksomheder, som er tvangslukket? Kan vi tage udgangspunkt i denne URL? (https://virksomhedsguiden.dk/erhvervsfremme/content/temaer/coronavirus_og_din_virksomhed/artikler/skal-du-midlertidigt-lukke-din-forretning-for-kunder-/5bedeb92-f0c7-4ed1-9f13-21b62f56a430/

Hvis virksomhederne er omfattet af BEK nr. 370 af 04/04/2020 vil de være omfattet af påbuddet og dermed muligheden for 100 pct. kompensation. Hvis virksomhederne ikke er omfattet af bekendtgørelserne, er det ikke muligt at modtage fuld kompensation igennem ordningen. Det er dog muligt at modtage kompensation for op til 80 pct. af de faste udgifter eller gennem andre tilgængelige kompensationsordninger. Uanset om en virksomhed er omfattet af BEK 224 af 17. marts eller BEK 251 af 22. marts, er det et krav, at virksomheden ikke har haft omsætning i forbudsperioden, jf. BEK § 3, stk. 3

Erhvervsstyrelsen 8 april 2020

Kan virksomheder der er lukket ved forbud modtage 100 pct. kompensation for faste omkostninger, hvis de har omsætning på trods af lukning?

Nej. Virksomheder kan kun modtage 100 pct. kompensation for faste omkostninger, hvis deres lokaler er fuldt lukket ved forbud, og virksomheden ingen omsætning har i den periode, forbuddet har været gældende.

Erhvervsministeren


27. marts 2020

Flere virksomheder får fra velmenende private personer beløb ind på mobile pay – f.eks. som Søren Brostrøm, der overførte et mobile pay beløb til sin frisør som en ”plaster på såret”-gave.

Donationer, der er givet uden krav om modydelse, skal ikke medregnes omsætning. Erhvervsstyrelsen 22. april 2020





https://virksomhedsguiden.dk/erhvervsfremme/content/temaer/coronavirus_og_din_virksomhed/artikler/skal-du-midlertidigt-lukke-din-forretning-for-kunder-/5bedeb92-f0c7-4ed1-9f13-21b62f56a430/






Spørgsmål Svar Svar fra Dato Kan Erhvervsstyrelsen bekræfte at ubetingede gaver fra uafhængige parter indregnes i resultatopgørelsen på linjen ”andre driftsindtægter”?Kan en restaurant der er tvangslukket som følge af myndighedernes udmeldinger herom, og dermed omfattet af 100 pct. refusion, fortsat opnå 100 pct. refusion, hvis restauranten starter en take away forretning op?

Nej. For at få 100 pct. kompensation skal restauranten kunne påvise, at den har været fuldt lukket, og dermed ingen omsætning har haft i den periode. Såfremt restauranten starter en take away forretning op, og har en omsætning, vil virksomheden ikke være berettiget til at få 100 pct. kompensation af de faste omkostninger.

Erhvervsministeren


27. marts 2020

Virksomheder, der har fået påbud om at holde lukket, kan få kompensation for 100 pct. af sine faste udgifter. Har det indflydelse på kompensation såfremt virksomheden oppebærer en omsætning i den påbudte nedlukningsperiode eksempelvis som følge af abonnementssalg?

Det er en konkret vurdering. Såfremt det er virksomhedens regnskabsmæssige praksis ikke at indtægtsføre abonnementssalg, skal denne praksis fastholdes. Såfremt abonnementssalg indtægtsføres, kan der være tale om omsætning, der forhindrer en 100% kompensation.

FSR – danske revisorer har stillet et opfølgende / uddybende spørgsmål overfor Erhvervsstyrelsen i forhold til periodisering af omsætning:

En virksomheds hidtidige regnskabspraksis har været at periodisere abonnementsomsætningen over 3 måneder for et tremåneders abonnement, 6 måneder for et seksmånedersabonnement mv. Nu har kunderne ikke mulighed for at benytte deres abonnement og virksomheden kan ikke levere en vare / tjenesteydelse til kunden da de er lukket ved påbud. Virksomheden mener, at det i så fald er korrekt at periodisere abonnementsomsætningen til kunden igen kan få leveret en vare/tjenesteydelse, dvs periodisering til relevant periode, hvor kunden kan forbruge varen. Er Erhvervsstyrelsen enig i denne betragtning?

Erhvervsstyrelsen forventer at afgive svar fredag d. 24. april 2020

Ja.

I henhold til årsregnskabslovens § 49 så indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes. Dette betyder i praksis, at indtægten medtages i den periode, hvor kunden modtager ydelsen. Betalingstidspunktet er således uden betydning for, hvornår indtægten indregnes.

Hvis abonnementsindtægterne i lukkeperioden kan anses for at være forudbetalinger gældende for en periode efter genåbningen, så skal de ikke indregnes i omsætningen i lukkeperioden. De modtagne beløb vil derfor blive anset for at være en forudbetaling.

Erhvervsstyrelsen


Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

8. april 2020

15. april 2020

22. april 2020

28. april 2020





Spørgsmål Svar Svar fra DatoHvis der derimod bliver givet en form for modydelse for abonnementsindtægterne, skal de medregnes som omsætning. Dette kunne f.eks. være et fitnesscenter, der tilbyder online holdundervisning hjemme hos kunderne selv.

Fitnesscentre er lukket ved påbud. Deres forretningsmodel er, at der tegnes PBS-abonnementer af de enkelte medlemmer og disse afregnes pr. måned. Kan Styrelsen bekræfte, at indtægten fra PBS-abonnementer ikke vil påvirke fitnessbranchens mulighed for at søge 100% kompensation for faste omkostninger, som følge af, at centrene ikke kan levere deres ydelse grundet påbud om nedlukning? Vil det have indflydelse på vurdering af kompensationsordningen, såfremt fitnesscentret vælger at forlænge medlemmernes fitnessabonnement i den anden ende af abonnementsaftalen?

Det er en konkret vurdering. Såfremt det er virksomhedens regnskabsmæssige praksis ikke at indtægtsføre abonnementssalg, skal denne praksis fastholdes. Såfremt abonnementssalg indtægtsføres, kan der være tale om omsætning, der forhindrer en 100% kompensation.Som udgangspunkt ændrer det ikke i vurderingen, at fitnesscentret forlænger medlemmernes abonnement tilsvarende.

FSR – danske revisorer har stillet et opfølgende / uddybende spørgsmål overfor Erhvervsstyrelsen i forhold til periodisering af omsætning:

En virksomheds hidtidige regnskabspraksis har været at periodisere abonnementsomsætningen over 3 måneder for et tremåneders abonnement, 6 måneder for et seksmånedersabonnement mv. Nu har kunderne ikke mulighed for at benytte deres abonnement og virksomheden kan ikke levere en vare / tjenesteydelse til kunden da de er lukket ved påbud. Virksomheden mener, at det i så fald er korrekt at periodisere abonnementsomsætningen til kunden igen kan få leveret en vare/tjenesteydelse, dvs periodisering til relevant periode, hvor kunden kan forbruge varen. Er Erhvervsstyrelsen enig i denne betragtning?


Ja.

I henhold til årsregnskabslovens § 49 så indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes. Dette betyder i praksis, at indtægten medtages i den periode, hvor kunden modtager ydelsen. Betalingstidspunktet er således uden betydning for, hvornår indtægten indregnes.

Hvis abonnementsindtægterne i lukkeperioden kan anses for at være forudbetalinger gældende for en periode efter genåbningen, så skal de ikke indregnes i omsætningen i lukkeperioden. De modtagne beløb vil derfor blive anset for at være en forudbetaling.

Hvis der derimod bliver givet en form for modydelse for abonnementsindtægterne, skal de medregnes som omsætning. Dette kunne f.eks. være et fitnesscenter, der tilbyder online holdundervisning hjemme hos kunderne selv.

Erhvervsstyrelsen


Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

8. april 2020

15. april 2020

22. april 2020

28. april 2020

En del virksomheder stiller sig uforstående for, at de ikke kan søge særskilt om kompensation jf. BEK § 3, stk. 3 for en aktivitet der er lukket ved forbud, når der er andre ikke-lukkede aktiviteter under samme CVR-nr. Vil

Ansøgning indsendes og vurderes på baggrund af CVR-nummer.Såfremt en virksomhed med et CVR har flere aktiviteter, hvoraf nogle er lukket ved påbud, vurderes ansøgningen stadig samlet for hele virksomheden.I det anførte eksempel, kan der således ikke opnås 100% kompensation.



Spørgsmål Svar Svar fra DatoErhvervsstyrelsen bekræfte / afkræfte, at en virksomhed (CVR-nr.) ikke kan søge om særskilt 100 pct. kompensation for faste omkostninger for en aktivitet der er lukket ved forbud mens CVR-nummeret også har andre aktiviteter, der ikke er lukket ved forbud.Såfremt der kan påvises klar sammenhæng mellem nogle faste omkostninger og et afgrænset forretningsområde, der mister mere end 80% omsætning, vil det så være muligt at få 80% kompensation for disse faste omkostninger, selvom virksomheden som helhed kun har oplevet eksempelvis 40% nedgang?

Nej. Nedgangen i omsætning skal opgøres for hele virksomheden og ikke for udvalgte dele af virksomheden. Virksomheden defineres som én samlet juridisk enhed, hvorfor de enkelte forretningsområder må ses samlet for at give et korrekt billede af virksomhedens økonomiske situation

Erhvervsministeren


27. marts 2020

Kan de privatejede klinikker med en sundhedsautorisation opnå 100% kompensation af deres faste udgifter, selvom de evt. har en mindre omsætning? De er ikke lukket ved bekendtgørelse, men er blevet opfordret af Sundhedsstyrelsen til kun at gennemføre absolut nødvendige behandlinger.

Private klinikker vil være omfattet af kompensationsordningen, og vil kunne få kompensation på op til 80 pct. af deres faste omkostninger. De private klinikker er således ligestillet med andre virksomheder og organisationer, som oplever et omsætningsfald ved at efterleve myndighedernes anbefalinger, men fortsat har mulighed for at opretholde en vis omsætning.

Erhvervsministeren


27. marts 2020

Har tandlæger (og andre sundhedsvirksomheder) været anset for omfattet af bekendtgørelsen om forbud mod større forsamlinger mv?

Der har tidligere været stillet et spørgsmål til Erhvervsstyrelsen om lukket ved forbud og mulighed for 100 pct kompensation været benyttet eksempler som tandlæger og fodterapeuter, hvor Erhvervsstyrelsen ikke har korrigeret, at disse ikke har været lukket ved forbud.


Bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger er defineret ved "forbudt at afholde og deltage i indendørs og udendørs arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor der er flere end 100 personer til stede på samme sted samtidig."

Bekendtgørelses § 12, stk. 3. definerer, at bekendtgørelsen ikke gælder for offentlige og private sygehuse og klinikker samt private praksis og forretninger, som autoriserede sundhedspersoner driver eller er ansat i. Tandlæger er omfattet af Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

Præcisering af FSR – danske revisorer

Erhvervsstyrelsen henviser til BEK nr 370 af 04/04/2020, som også er indsat som link i ovenstående.

Endvidere henviser Erhvervsstyrelsen til Sundheds- og Ældreministeriets oplistning af autorisation af sundhedspersoner. Oplistningen kan findes her: https://sum.dk/Sundhedsprofessionelle/Sundhedspersonale/Autorisation%20af%20sundhedspersoner.aspx

Erhvervsstyrelsen


27. august

8. september 2020

8. september 2020

Er det korrekt, at virksomheder der har været lukket ved påbud, men efter opfordring fra blandt andet myndighederne til at udføre akutte behandlinger (nødbehandlinger), fx tandlæger, fodterapeuter og


Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, stk. 3, at en virksomhed ikke må have haft omsætning i lukkeperioden, hvis den skal kompenseres 100 pct. for

Erhvervsstyrelsen

18. juni 2020

22. juni 2020


https://sum.dk/Sundhedsprofessionelle/Sundhedspersonale/Autorisation%20af%20sundhedspersoner.aspx

https://sum.dk/Sundhedsprofessionelle/Sundhedspersonale/Autorisation%20af%20sundhedspersoner.aspx

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/370







Spørgsmål Svar Svar fra Datodermed har haft omsætning i lukkeperioden, mister muligheden for 100 pct kompensation for kompensationsberettigede faste omkostninger?

kompensationsberettigede faste omkostninger.

FSR – danske revisorer opfølgende spørgsmål

Ud fra spørgsmålets ordlyd, kan det opfattes som om tandlæger, fodterapeuter v er omfattet af lukket ved forbud.

Erhvervsstyrelsen bedes venligst præcisere, hvorvidt disse er omfattet og kan opnå 100 pct kompensation for en lukkeperiode eller de ikke har lukkeperioder, da de ikke er omfattet af Sundheds- og Ældreministeriets bekendtgørelse om virksomheder, der skal holde deres lokaler lukket for offentligheden.


Tandlæger og fodterapeuter m.v. anses ikke for at være lukket efter påbud, jf. bekendtgørelse nr. 224 af 17. marts 2020, § 9 stk. 2, hvori det står beskrevet, at virksomheder, der har ansat eller som drives af autoriserede sundhedspersoner, ikke har haft forbud mod at holde åbent. Sundheds- og Ældreministeriet har en liste over professioner, der betragtes som værende autoriserede sundhedspersoner: https://sum.dk/Sundhedsprofessionelle/Sundhedspersonale/Autorisation%20af%20sundhedspersoner.aspx


Erhvervsstyrelsen

8. september 2020

16. september 2020

Hvis en virksomhed har en omsætningsnedgang på minimum 40 pct. i 2 eller 6 uger, kan virksomheden så få dækket sine faste omkostninger i den periode, også selvom omsætningsnedgangen ikke når 40 pct. i den samlede periode fra 9. marts til 9. juni?

Nej. Kompensationsperioden er sat til tre måneder. Virksomheden kan dermed søge kompensation én gang, og ansøgningen skal gælde for hele perioden med udgangspunkt i et samlet estimat for virksomhedens omsætningsnedgang, som skal være mindst 40 pct.

Erhvervsministeren


27. marts 2020

Hvis en virksomhed har været lukket ved forbud i en del af kompensationsperioden, hvordan opgøres kompensationssatsen så?

Kompensationsperioden er sat til tre måneder. Virksomheder, som i en periode er lukket efter forbud, kan dog søge to gange, henholdsvis én ansøgning for perioden, hvor virksomheden er lukket efter forbud, samt én ansøgning for den resterende periode

Erhvervsministeren

https://www.ft.dk/samling/20191/aktstykke/Aktstk.124/spm/20/svar/1646740/2170441/index.htm FSR – danske revisorer: Og efterfølgende udmøntet i BEK § 7, stk. 4 https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/350

27. marts 2020

En virksomhed har været lukket ved forbud og kan opnå 100 pct. kompensation for faste omkostninger i

Afventer svar fra Erhvervsstyrelsen 12. maj 2020











Spørgsmål Svar Svar fra Datolukkeperioden. Virksomheden kan ikke opnå kompensation for resten af kompensationsperioden, da virksomhedens omsætningsnedgang ikke er tilstrækkelig høj. Kan virksomheden fortsat opnå kompensation for lukkeperioden uagtet at virksomheden ikke er berettiget til kompensation derudover?

Ja. Virksomheden kan opnå 100 pct. kompensation for faste omkostninger i lukkeperioden uanset omfanget af omsætningsnedgangen i resten af kompensationsperioden.

Erhvervsstyrelsen 15. juni 2020

Jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 6 kan kompensationen for faste omkostninger ikke overstige den nominelle nedgang i omsætningen.

Kan Erhvervsstyrelsen bekræfte, at det betyder at en virksomhed, der har været lukket ved påbud i fx en måned og i de efterfølgende to måneder formår at indhente omsætningsnedgangen, således at der ikke er en omsætningsnedgang i forhold til referenceperioden, ikke er berettiget til kompensation?


Kompensation opgøres separat for lukkeperioden og den øvrige kompensationsperiode.

En virksomhed kan opnå kompensation for lukkeperioden, selv om der ikke har været en omsætningsnedgang samlet set for hele kompensationsperioden

Erhvervsstyrelsen

18. juni 2020

22. juni 2020

En virksomhed har været lukket ved forbud og kan opnå 100 pct. kompensation for faste omkostninger i lukkeperioden. Virksomheden overvejer at søge kompensation for kompensationsperioden uden at søge særskilt for lukkeperioden, idet bekendtgørelsens § 7, stk. 4 skriver ”kan” og ikke ”skal”. Kan Erhvervsstyrelsen bekræfte, at det ikke er et krav, at virksomheden søger særskilt for lukkeperioden og at referenceperioden vil være den samlede tremåneders periode uden skelen til lukke/åbneperioder?


Ja, Erhvervsstyrelsen bekræfter, at det ikke er et krav at en virksomhed, der har været lukket ved forbud, benytter sig af muligheden for at søge særskilt kompensation for lukkeperioden. Referenceperioden opgøres i sin helhed.

Erhvervsstyrelsen

12. maj 2020

15. juni 2020

En frisør har i lukkeperioden solgt produkter via en webshop og kan således ikke opnå 100 pct. kompensation for lukkeperioden.

Kan frisøren fortsat ansøge om kompensation og angive at vedkommende har været lukket ved forbud og opgøre og opnå kompensation for henholdsvis lukkeperioden og den åbne periode separat?

Dette kan betyde at der fx kan opnås en kompensation på 80 pct. for lukkeperioden hvor omsætningen fx er faldet med 90 pct. og opnå fx 25 pct. kompensation for åbne-perioden hvor omsætningen kun er faldet med 50 pct. eller vil omsætningsnedgangen blive beregnet som et gennemsnit for både lukke- og åbneperioden tilsammen, når der har været omsætning i

Omsætningsnedgangen vil blive beregnet som et gennemsnit for både lukke- og åbneperioden tilsammen, da der har været omsætning i lukkeperioden.

Dette svar er ændret fra Erhvervsstyrelsens side til: En virksomhed der har været lukket ved forbud, men har haft omsætning i forbudsperioden skal opgøre sin omsætningsnedgang for henholdsvis lukke – og åbneperioden separat. I ansøgningsprocessen beregner systemet således, de korrekt kompensationssatser der kan opnås for henholdsvis lukke- og åbneperioden.

Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

22. april 2020

25. maj 2020


Spørgsmål Svar Svar fra Datolukkeperioden?Et CVR-nr. har flere aktiviteter (butikker), hvor nogle er lukket ved forbud og andre ikke er. Kan virksomheden foretage en samlet ansøgning for CVR-nummeret for den periode hvor en del af deres aktiviteter har været lukket ved forbud jf. BEK § 7stk. 4. og en samlet ansøgning for resten af perioden?

Virksomheden er klar over, at der ikke kan opnås 100 pct. kompensation da der har været omsætning, men der ønskes at opgøres omsætningstab for CVR-nummeret for de to perioder henholdsvis lukket-ved-forbud og ikke.

Virksomheden skal søge samlet på sit CVR-nummer. Der kan ikke ske opdeling på baggrund af lukkede eller ikke-lukkede dele af virksomheden.


Omfattet af påbud om at holde lukket og dermed berettiget til 100 pct kompensation?

Spillehaller: En virksomhed lejer spillemaskiner og opstiller disse i forskellige spillehaller. Virksomheden har umiddelbart IKKE været tvangslukket for opstilling af spillemaskiner, det er kun spillehaller, der har været lukket. MEN for virksomheden er det det samme da ALLE spillehaller har været tvangslukket. Virksomheden tjener kun penge hvis der spilles på maskinerne = NUL omsætning.


Det er udelukkende virksomheder direkte omfattet af Sundheds- og Ældreministeriets bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og adgang til lokaler mv., der er omfattet, og ikke eventuelle underleverandører mv. af disse.

En virksomhed, der lejer spillemaskiner, er ikke omfattet af ovenstående bekendtgørelse og kan ikke blive omfattet af 100 pct. kompensation for kompensationsberettigede faste omkostninger.

Erhvervsstyrelsen

18. juni 2020

22. juni 2020

Hvis en virksomhed i 2019 har lukket en eller flere af sine butikker (under samme CVR-nr.) og disse lukkede butikkers omsætning indgår i omsætningen i referenceperioden, skal omsætningen for de lukkede butikker/aktiviteter udelades fra omsætningen i referenceperioden, når den forventede omsætning 9. marts – 8. juni 2020 skal sammenlignes med referenceperioden?

Omsætning opgøres separat for hver periode.Rent teknisk opgøres omsætning i den lukkede og ikke-lukkede periode i en dagsomsætning, således at perioderne kan sammenlignes, selvom de ikke er lige lange.

FSR – danske revisorer har formuleret et opfølgende spørgsmål til Erhvervsstyrelsen: Et cvr-nr. har flere aktiviteter. I referenceperioden havde de eksempelvis 5 aktiviteter. I kompensationsperioden har de 3 aktiviteter, da to af aktiviteterne er lukket i den mellemliggende periode. Skal alle 5 aktiviteters omsætning medtages i referenceperioden?

Erhvervsstyrelsen: Ja.

Erhvervsstyrelsen


Erhvervsstyrelsen

6. april 2020

8. april 2020

22. april 2020Jf. tidligere spørgsmål har Erhvervsstyrelsen svaret at hvis en virksomhed har været lukket ved forbud men har haft omsætning opgøres omsætningsnedgangen som et gennemsnit for både lukke- og åbneperioden tilsammen, da der har været omsætning i lukkeperioden.


Ja det er korrekt, at det er fremgangsmåden i vejledningen der er korrekt.

En virksomhed der har været lukket ved forbud, men har haft omsætning i forbudsperioden skal opgøre sin omsætningsnedgang for henholdsvis lukke – og


Erhvervsstyrelsen

29. april 2020

25. maj 2020


Spørgsmål Svar Svar fra DatoJf. Vejledning til hvordan du udfylder ansøgning omkompensation for faste omkostninger side 12 at:

”Virksomheden opgør sin omsætning i referenceperioden den 1. april til 30. juni 2019 til at være på 400.000 kr. og med en forventet omsætning på 45.000 kr. i lukkeperioden fra 18. marts til 10. maj 2020. Virksomheden forventer videre at have en omsætning på 60.000 kr. for perioden 9.marts til 17. marts og fra 11. maj til 8. juni 2020.Sine faste omkostninger opgør virksomheden til at være på 40.000 kr. i referenceperioden den1. december 2019 til 29. februar 2020...” ”Erhvervsstyrelsen behandler ansøgningen og vurderer, at virksomheden har ret til 80 % kompensation i lukkeperioden og 50 % for den åbne periode.”

Er det korrekt, at det er fremgangsmåden i vejledningen der er korrekt, således at en virksomhed der har været lukket ved forbud, men har haft omsætning i forbudsperioden skal opgøre sin omsætningsnedgang for henholdsvis lukke – og åbneperioden separat, således at der kan opnås to forskellige kompensationssatser for hele kompensationsperioden?

åbneperioden separat. I ansøgningsprocessen beregner systemet således, de korrekt kompensationssatser der kan opnås for henholdsvis lukke- og åbneperioden.

Kan en virksomhed omdanne og åbne tvangslukkede nattelivssteder uden med tilbagevirkende kraft at skulle tilbagebetale 100 procents kompensation for den periode, der går forud for, at stedet åbner?

Svar omhandler bekendtgørelse om midlertidig og målrettet kompensation for faste omkostninger.

Ja, det kan de godt under den målrettede kompensationsordning for faste omkostninger.

Erhvervsstyrelsen 8. september 2020

Hvis en virksomhed har flere tvangslukkede nattelivssteder på samme CVR-nummer, kan de da åbne nogle af disse – men ikke alle – og stadig opretholde kompensation på de fortsat lukkede steder?

Svar omhandler bekendtgørelse om midlertidig og målrettet kompensation for faste omkostninger.

Under den målrettede kompensationsordning for faste omkostninger kan der ydes kompensation særskilt for den del af virksomheden, der er ramt af forbud mod at holde åbent. Dvs. en virksomhed ikke afskæres fra kompensation, fordi fx et enkelt lokale ikke er ramt af forbud mod at holde åbent. Det skal dog bemærkes, at når virksomheden (CVR-nummeret) har omsætning kan virksomheden maksimalt opnå en kompensation på 80 pct. af de faste omkostninger. Det gælder også for de diskoteker, natklubber mv., der evt. fortsat holdes lukket.


6. Opgørelse af omsætningstabVil omsætningstabet blive definere på samme måde som Omsætningstab opgøres som forskellen mellem den forventede omsætning i FSR – danske revisorer 14. april 2020


Spørgsmål Svar Svar fra Datoved de øvrige ordninger, eks. Garantiordningen? kompensationsperioden samt den realiserede omsætning i

kompensationsperioden.

Omsætning defineres som salgsværdien af produkter og tjenesteydelser m.v. med fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med salgsbeløbet. Virksomheden skal opgøre omsætningen ud fra de samme principper som i virksomhedens senest godkendte regnskab.

BEK 350 § 8, stk. 1 og BEK 350 § 2, nr. 6


Med hensyn til opgørelsen af omsætningen i både kompensationsperioden og referenceperioden:Hvordan skal man forholde sig med opgørelsen af igangværende arbejder? Disse bliver som oftest kun gjort op til statusdagen, og det kan være umuligt at opgøre dem med tilbagevirkende kraft.

Indledningsvist er det et krav, at det igangværende arbejde kan karakteriseres som en fast omkostning, jf. BEK § 2, nr. 2.Det må være op til revisor/virk at opgøre arbejdet, f.eks. igennem en periodisering. Det er herefter Erhvervsstyrelsens opgave at vurdere hvorvidt omkostningen findes dokumenteret.

FSR – danske revisorer har fulgt op på svaret:Spørgsmålet er stillet som en del af opgørelsen af omsætningen for fx en tømmervirksomhed. Ikke som en del af omkostningerne.

Styrelsen bedes genoverveje sit svar.

Erhvervsstyrelsen:Virksomheden skal opgøre omsætningen ud fra de samme principper som i virksomhedens senest godkendte regnskab. Det vil sige, at virksomheden skal periodisere omsætning som i det seneste regnskab.

Erhvervsstyrelsen


Erhvervsstyrelsen

8. april 2020

8. april 2020

22. april 2020

En virksomhed er blevet overtaget pr. 1. marts og vil søge om kompensation for faste omkostninger. Dette kræver blandt andet, at der har været en omsætningsnedgang på min. tkr. 40.

Kompensationssatsen skal afklares på baggrund virksomhedens af tidligere omsætning. Hvordan skal ”den nye” virksomhed forholde sig til dette, da der ingen referenceperiode er?

Er det muligt at lægge omsætning under tidligere ejer til grund?

Hvis ja, hvad hvis tidligere ejer vil oplyse / dokumentere omsætning for referenceperioden?

Ja, det vil være muligt at søge om kompensation med udgangspunkt i omsætninger under en tidligere ejer med et andet CVR-nummer. Erhvervsstyrelsen er i øjeblikket i gang med at udarbejde et notat, der i detaljer redegøre for dette.

FSR vil blive underrettet, så snart notatet er færdigt.


Vækstvirksomheder med stigning i omsætning og omkostninger vil samme periode sidste år ikke i tilstrækkeligt omfang være relevant for omsætningstabet i denne periode. På hvilken måde kan

Nej, budgetter kan ikke anvendes. For vækstvirksomhederanvendes tilsvarende periode sidste år.Vækstvirksomheder, har allerede mulighed for at få adgang til kapitalbl.a. via InnoBooster-programmet i Innovationsfonden og ordningerne i

Erhvervsministeren

https://www.ft.dk/samling/20191/aktstykke/Aktstk.124/

27. marts 2020







Spørgsmål Svar Svar fra Datodisse virksomheder dokumentere omsætningstabet? Vil fremlæggelse af budgetter fx være tilstrækkelig dokumentation?

Vækstfonden. Men der kan være behov for yderligere tiltag rettet modvækstvirksomhederne, hvilket regeringen aktuelt er ved at undersøge behovet for.

spm/3/svar/1646521/2170044/index.htm


Virksomheder hvor omsætningen i dag er afhængigt af tidligere periodes salg og nedgang i aktivitet og derfor først kan aflæses i omsætningen på et senere tidspunkt vil samme periode sidste år ikke i tilstrækkeligt omfang være relevant for omsætningstabet i denne periode. På hvilken måde kan disse virksomheder dokumentere omsætningstabet? Vil fremlæggelse af budgetter fx være tilstrækkelig dokumentation?

Nej, budgetter kan ikke anvendes. For virksomheder hvor nedgang først kan ses påomsætningen på et senere tidspunkt anvendes tilsvarende periode sidste år.

Erhvervsministeren


27. marts 2020

Virksomheder lukket ved påbud kan opnå 100% kompensation for faste omkostninger, såfremt der ikke har været omsætning i kompensationsperioden, hvor påbuddet har været gældende.

Af bekendtgørelsen §2,nr. 6 fremgår det, at virksomheden skal opgøre omsætningen ud fra de samme principper som i virksomhedens senest godkendte regnskab.

Kan Erhvervsstyrelsen bekræfte, at opgørelsen skal ske i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler, herunder særligt med henblik på fuld periodisering og klassifikation?

a) Kan Erhvervsstyrelsen bekræfte, at omsætning ikke er afhængig af betalings-flow, således fx solgte gavekort klassificeres som skyldige gavekort til de bliver indløst og ydelsen leveres? b) Kan Erhvervsstyrelsen bekræfte, at modtagne forudbetalinger i forbindelse med reservation af fx campinghytte, hotelværelse o.l. skal klassificeres som en forudbetaling fra kunder indtil virksomheden leverer ydelsen?c) Kan Erhvervsstyrelsen bekræfte, at fitnessbranchen skal periodisere indbetalinger, som forudbetaling fra kunder, indtil fitnesscentret kan genåbne, og medlemmerne kan gøre brug af deres medlemskab?

Opgørelse skal ske i overensstemmelse med de regnskabsmæssige regler der gælder for virksomheden. Opgørelse skal ske ud fra samme principper som evt. tidl. Regnskaber.

Der svares samlet på a, b og c:Hvorvidt gavekort, forudbetalinger og periodiserede indbetalinger udgør omsætning, henvises overordnet til BEK § 2, nr. 6.Ift. hvornår omsætning skal periodiseres, vil dette afhænge af virksomhedens hidtidige principper. Hvis f.eks. gavekort først indtægtsføres ved indløsning, skal virksomheden fortsætte med denne praksis, og vice versa. Periodisering af omsætningen vil således bero på en konkret vurdering.











Spørgsmål Svar Svar fra DatoDette under forudsætning af, at fitnesscentret har tilbudt deres medlemmer sætter medlemskabet i bero nu, og medlemskabet forlænges i den anden ende af perioden uden yderligere opkrævning. Flere kæder har den betingelse til deres medlemskab, at udmeldelse skal ske som løbende måned + 30 dage, og har derfor ikke haft mulighed for at få tilpasset deres systemer i samme fart som påbud, og PBS-opkrævninger i systemerne er kørt igennem uden mulighed for at nå at stoppe det. Fx er opkrævning for april allerede igennem banksystemet 20. marts.Vurdering af omsætningsnedgangSåfremt en virksomhed frivilligt vælger at tilbagebetale en del af en indtægt, fx sponsorat, nedsættelse af husleje m.v. uden juridisk grundlag, vil virksomheden, så kunne medregne denne nedgang i omsætning?

Frivilligt afkald på sponsorat kan bl.a. begrundes med manglende markedsføring af sponsor pga. aflyste løb pga. COVID19.

Frivillig nedsættelse af husleje kan bl.a. begrundes med, at udlejer ønsker at hjælpe lejer igennem kriseperioden, og således kunne fastholde en lejer på den anden side af COVID19.

Kravet til omsætningsnedgang er, at dette skyldes Covid-19, ikke om nedgang skyldes frivillige forhold.

Tabsbegrænsningspligten i § 4, stk. 3, kan imidlertid blive relevant i disse tilfælde.

FSR – danske revisorer har stillet et opfølgende spørgsmål:Det er et frivilligt forhold ift. COVID19 og dermed begrundet? Statsministeren opfordrer jo bl.a. til at udlejere nedsætter husleje. En frivillig COVID19 nedgang må derfor være omfattet?

Erhvervsstyrelsen:Ja, hvis en virksomhed frivilligt nedsætter sin omsætning f.eks. i form af huslejenedsættelser, vil dette kunne medregnes i omsætningstabet.

Erhvervsstyrelsen


Erhvervsstyrelsen

6. april 2020

8. april 2020

22. april 2020

Omsætning fra sponsorater – fodboldklubber, håndbold mv. Hvorledes skal det medregnes i omsætningen?


Indregningen af sponsorater skal foretages lig senest aflagte årsrapport.

Jf. fortolkning af ÅRL jf. IAS 18 afspejles omsætningen af værdien af virksomhedens modydelser for et vederlag i regnskabsåret. Er modydelsen for sponsoraterne at eksponere sponsorerne ved kampene, så skal sponsorindtægterne indregnes, når kampene spilles. Hvis virksomheden derudover for en eller flere sponsorer har forpligtet sig på at eksponere deres navne f.eks. på bygninger, hegn el. lignende, som har en reklameværdi for disse sponsorer uanset om der spilles kampe, så skal der dog henføres et beløb for værdien heraf, som indregnes som omsætning over den periode det er aftalt, at navnet skal eksponeres.

Erhvervsstyrelsen

24. august 2020

8. september 2020

Vi er bekendt med, at der mellem udlejere og lejere som følge af COVID19 krisen er indgået aftaler om, at udlejer har fået fx henstand med betaling af husleje eller i en begrænset periode har indgået aftale om en reduceret husleje; fx som følge af at lejer ikke har kunnet drive virksomhed i de lejede lokaler grundet forbud mod drift


Erhvervsstyrelsen forventer at afgive svar torsdag d. 30. april 2020

Svar 1Det er Erhvervsstyrelsens opfattelse, at ændringer i aftalt husleje skal indregnes og

Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

22. april 2020

28. april 2020

4. maj 2020


Spørgsmål Svar Svar fra Datoaf den pågældende virksomheds aktivitet eller et væsentligt reduceret aktivitetsomfang. I tilfælde hvor der blot ydes henstand med betaling af huslejen har det alt andet lige ikke nogen indvirkning på indregning og måling af huslejeomkostningen i lejers resultatopgørelse og dermed heller ikke på opgørelse af kompensationsgrundlaget for de faste omkostninger. I de tilfælde, hvor der som følge af COVID19, aftales en reduceret husleje for en afgrænset periode er spørgsmålet imidlertid hvordan denne reduktion i huslejen skal indregnes i lejers resultatopgørelse og afledt heraf indgå i opgørelsen af grundlaget for kompensation for faste omkostninger i kompensationsperioden?

Regnskabsreguleringen:Virksomheder omfattet af årsregnskabsloven kan vælge at behandle lejeaftaler som angivet i den tidligere IAS 17, Leases, eller efter bestemmelserne i IFRS 16, Leases. De fleste danske virksomheder behandler lejeaftaler som angivet i IAS 17.

Efter IAS 17 skelnes mellem operationelle og finansielle leasingkontrakter. Ved operationelle leasingaftaler skal leasingbetalinger efter IAS 17.33 periodiseres lineært over leasingkontraktens løbetid medmindre en anden systematisk metode bedre afspejler lejers anvendelse af fordelene knyttet til leasingaftalen. Efter IAS 17 vil en reduceret lejebetaling i en periode således alt andet lige skulle periodiseres lineært over leasingkontraktens løbetid. Det betyder fx, at såfremt en virksomhed med en aftalt månedlig leje på 20.000 kr. og en restløbetid på 60 måneder får en reduktion på leasingbetalingerne på 10.000 kr. (50%) i tre måneder, så vil der efter IAS 17 skulle ske en periodisering af den samlede reduktion på 30 t.kr. over de 60 måneder, svarende til at den månedlige huslejeomkostning bliver 19.500 kr. (10 * 3 + 20 * 57) fremfor 20.000 kr. Behandlingen vil på udlejers side være den samme.

Efter IFRS 16 vil en aftale om reduktion af lejebetalingen i en begrænset periode alt andet lige være en modifikation af den eksisterende lejeaftale, medmindre

måles i årsregnskabet efter de bestemmelser der fremgår af enten IAS 17 eller IFRS 16 – dvs. efter den model som virksomheden har valgt til at udfylde årsregnskabslovens rammer.

Det er dog samtidig Erhvervsstyrelsens vurdering, at i forhold til kompensationsordningen, så skal lejereduktionen henføres til den periode, som lejereduktionen er givet for, jf. bekendtgørelsens § 5. Ved opgørelsen af de faste omkostninger, skal virksomheden derfor ikke benytte de regnskabsmæssige principper ved opgørelsen af den huslejeomkostning der skal ydes kompensation for. Lejereduktionen skal derfor fratrækkes den omkostningsførte leje (operationel leasing) eller de omkostningsførte afskrivninger og renter (finansiel leasing eller IFRS 16).

En eventuel kommende ændring til IFRS 16 kan ikke benyttes, da virksomheden ikke må ændre regnskabspraksis i forhold til opgørelsen af faste omkostninger.

Udlejer skal fortsat anvende bestemmelserne i IAS 17 eller IFRS 16, hvorfor udlejer ikke kan henføre lejenedsættelsen til de konkrete måneder, når udlejer opgør sin omsætning i kompensationsperioden, da udlejer skal opgøre omsætningen i overensstemmelse med årsregnskabsloven (IAS 17 eller IFRS 16).

Svar 2Ja, som anført ovenfor.

Svar 3Nej, se svar på spørgsmål 1


Spørgsmål Svar Svar fra Datoreduktionen kan henføres til bestemmelser i den eksisterende lejeaftale, som giver reduktionen karakter af et variabelt element i lejen, som kan resultatføres i den periode, som det variable element vedrører. I de fleste tilfælde vil en lejereduktion ikke kunne henføres til eksisterende bestemmelser i den eksisterende lejeaftale, hvorfor en aftale om reduceret leje vil skulle behandles som en modifikation af lejeaftalen, hvilket vil betyde krav om genmåling af leasingaktiv og –forpligtelse og dermed alt andet lige en periodisering af lejereduktionen over leasingaftalens løbetid. IASB har imidlertid på møde den 17. apr. 2020 besluttet at udsende en tilføjelse til IFRS 16, som betyder, at en virksomhed kan vælge at behandle lejereduktioner som en variabel leasingydelse efter IFRS 16 og ikke som en modifikation, hvilket alt andet lige vil betyde, at lejereduktionen vil kunne indtægtsføres i den periode, som reduktionen er givet for forudsat visse bestemte betingelser. Det forventes, at tilføjelsen til IFRS 16 vil kunne udsendes ultimo maj 2020, hvorefter den skal godkendes til brug i EU. Det er ikke planen at udsende en tilføjelse til bestemmelserne for leasinggivers behandling af lejereduktioner, der alt andet lige således fortsat vil skulle fordeles lineært over leasingkontraktens løbetid, svarende til behandlingen under IAS 17.

Spørgsmål 1:Kan Erhvervsstyrelsen bekræfte, at ovenstående beskrivelse af den regnskabsmæssige behandling af lejereduktioner afspejler Erhvervsstyrelsens holdning til hvordan lejereduktioner skal håndteres under årsregnskabsloven afhængig af om IAS 17 eller IFRS 16 anvendes som fortolkningsgrundlag – herunder at den forventede tilføjelse til IFRS 16 også vil kunne anvendes til fortolkning under ÅRL, når tilføjelsen er vedtaget til brug i EU?

Spørgsmål 2:Alternativt, er det Erhvervsstyrelsens holdning, at der vil kunne ske en indregning af lejereduktionerne i de perioder, som de er givet for – og i givet fald under hvilke betingelser? Sidstnævnte kunne fx være med det argument, at reduktionen er en særskilt


Spørgsmål Svar Svar fra Datoerstatning/kompensation, der ydes som følge af at udlejer ikke kan anvende lejemålet som forudsat i lejeaftalen og at der dermed er tale om en særskilt eller en variabel kompensation.

Grundlag for opgørelse af grundlag for kompensation for faste omkostninger:I henhold til kompensationsordning for faste omkostninger, så kan virksomheder under visse betingelser få hel eller delvis kompensation for afholdte lejeomkostninger i en kompensationsperiode løbende fra 9. marts 2020 til 8. juli 2020. Det fremgår af bekendtgørelse og vejledning knyttet til ordningen, at ved opgørelse af de faste omkostninger skal anvendes principper baseret på årsregnskabslovens bestemmelser – eller alternativt IFRS, hvis årsrapport aflægges efter IFRS – og som anvendt i virksomhedens senest aflagte årsrapport. Dette vil medføre en behandling som anført ovenfor, hvor der alt andet lige vil skulle ske en periodisering af lejereduktionen over leasingkontraktens løbetid og dermed ikke en formindskelse af lejeomkostningen fuldt ud i den periode, som lejereduktionen gives for.

I vejledningen til ordningen fremgår imidlertid også, at en virksomhed ikke kan få kompensation for omkostninger, der dækkes af andre. I det konkrete tilfælde kunne argumenteres for, at en andel af den aftalte leje vil kunne anses for at være dækket af udlejer og at den derfor ikke vil kunne indgå i kompensationsgrundlaget.

Spørgsmål 3:Kan Erhvervsstyrelsen bekræfte, at den regnskabsmæssige behandling af lejereduktionen skal lægges til grund ved opgørelse af kompensationsgrundlaget og at lejereduktionen derfor alene skal have indvirkning på kompensationsgrundlaget som affødt af den regnskabsmæssige behandling beskrevet ovenfor?Behandling af huslejenedsættelse.

”Udtalelse fra ERST om behandling af


Erhvervsstyrelsens tidligere udtalelser fastholdes. Erhvervsstyrelsen

18. juni 2020

27. august 2020


Spørgsmål Svar Svar fra Datohuslejenedsættelse:Det er Erhvervsstyrelsens opfattelse, at ændringer i aftalt husleje skal indregnes og måles i årsregnskabet efter de bestemmelser der fremgår af enten IAS 17 eller IFRS 16 – dvs. efter den model som virksomheden har valgt til at udfylde årsregnskabslovens rammer. Det er dog samtidig Erhvervsstyrelsens vurdering, at i forhold til kompensationsordningen, så skal lejereduktionen henføres til den periode, som lejereduktionen er givet for, jf. bekendtgørelsens § 5. Ved opgørelsen af de faste omkostninger, skal virksomheden derfor ikke benytte de regnskabsmæssige principper ved opgørelsen af den huslejeomkostning der skal ydes kompensation for. Lejereduktionen skal derfor fratrækkes den omkostningsførte leje (operationel leasing) eller de omkostningsførte afskrivninger og renter (finansiel leasing eller IFRS 16).

En eventuel kommende ændring til IFRS 16 kan ikke benyttes, da virksomheden ikke må ændre regnskabspraksis i forhold til opgørelsen af faste omkostninger. Udlejer skal fortsat anvende bestemmelserne i IAS 17 eller IFRS 16, hvorfor udlejer ikke kan henføre lejenedsættelsen til de konkrete måneder, når udlejer opgør sin omsætning i kompensationsperioden, da udlejer skal opgøre omsætningen i overensstemmelse med årsregnskabsloven (IAS 17 eller IFRS 16).”

Kommentar/opfølgende spørgsmål:Udtalelsen fra ERST har til hensigt at undgå dobbeltkompensation til lejere, men betyder samtidig en asymmetrisk behandling af huslejenedsættelsen for lejer og udlejer, hvilket medfører at ingen af parterne bliver berettiget til kompensation efter støtteordningen for faste omkostninger selvom en af parterne vil have både faste omkostninger og betydelig omsætningsnedgang. Det forekommer ikke umiddelbart rimeligt og heller ikke i overensstemmelse med de generelle principper som lægges til grund ved opgørelse af kompensation, nemlig

Udlejer må opgøre omsætning på baggrund af de anvendte regnskabsprincipper i det seneste godkendte regnskab, og huslejereduktion skal derfor periodiseres.

For lejer skal lejereduktionen fratrækkes den omkostningsførte leje, jf. BEK 574 § 6:

”Der ydes ikke kompensation for omkostninger, som godtgøres virksomheden på anden vis, herunder ved huslejenedsættelse, forsikringsdækning, andre offentlige refusioner, tilskud m.v., eller anden statslig kompensationsordning i anledning af foranstaltninger, som har været nødvendige for at forebygge eller inddæmme udbredelsen af Coronavirussygdom (COVID-19).”


Spørgsmål Svar Svar fra Datoat følgende gælder:

* Samme principper som i virksomhedens senest godkendte regnskab* Almindelige regler i ÅRL, herunder periodisering* Symmetri mellem leasinggiver/udlejer og leasingtager/lejer

Umiddelbart ville det være mest forståeligt at fastholde samme opgørelse som i årsregnskabet, ved opgørelse af kompensation, for både lejer og udlejer. Argumentet for den regnskabsmæssige behandling i årsregnskabet med periodisering over lejeperioden er netop, at en nedsættelse kun kan henføres til hele uopsigelighedsperioden, og ikke til en bestemt periode som nedsættelsen henføres til. Da det findes nødvendigt at ændre på disse generelle principper med henvisning til bekendtgørelsens § 5, ved at henføre lejenedsættelsen til kompensationsperioden for lejer, forekommer det rimeligt at gøre tilsvarende for udlejer, således at symmetrien opretholdes. Vil Erhvervsstyrelsen overveje sit svar?

Nystartede virksomheder. vil samme periode sidste år ikke i tilstrækkeligt omfang være relevant for omsætningstabet i denne periode.På hvilken måde kan disse virksomheder dokumentere omsætningstabet? Vil fremlæggelse af budgetter fxvære tilstrækkelig dokumentation?

Nej, budgetter kan ikke anvendes. For nystartede virksomheder vil der blive fastlagt en anden sammenligningsperiode end referenceperioden.

For virksomheder stiftet efter den 1.december 2019, danner perioden fra stiftelsestidspunktet frem til 9. marts 2020 grundlag for opgørelsen. Opgørelsen skal minimum dække en hel måned.

Erhvervsministeren



BEK 350 § 8, stk. 1, nr. 2, litra b.https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/350

27. marts 2020

8. april 2020

Kan Erhvervsstyrelsen bekræfte, at afbestillingsgebyr for aflyste bookinger hos bl.a. hoteller ikke skal medregnes som nettoomsætning, da virksomheden ikke har leveret en modydelse?



Afbestillingsgebyrer vil blive anset for omsætning under årsregnskabsloven, da

Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

22. april 2020

28. april 2020

4. maj 2020








Spørgsmål Svar Svar fra Datogebyrerne vedrører betaling fra kunder til virksomheden for virksomhedens arbejde med at håndtere booking og afbestilling, samt risikoen for at et værelse ikke kan længere kan udlejes (efter afbestillingen). Når kunderne foretager en bookning, så bliver de gjort opmærksom på, at der vil blive opkrævet et afbestillingsgebyr, hvis kunderne afbestiller. Styrelsen vil anse dette for betaling for virksomhedens arbejde med at håndtere den bestilte ordre (reservation af værelse m.v.) og håndtering af den afbestilte ordre, hvorfor gebyrerne indregnes som omsætning.

Et rejsebureau sælger og fakturerer typisk rejser i foråret, med afrejse i efteråret.

Regnskabspraksis er at indtægtsføre rejserne i takt med at rejserne afvikles og ikke ved udstedelse af faktura.

Kan Erhvervsstyrelsen bekræfte, at virksomheden skal opgøre omsætningen ud fra de samme principper som i virksomhedens senest godkendte regnskab – som i dette tilfælde er ved kundens modtagelse af serviceydelsen og ikke fakturatidspunktet?


Erhvervsstyrelsen kan bekræfte at opgørelserne skal følge samme principper som i virksomhedens seneste godkendte regnskab, jf. bekendtgørelsen nr. 574 §2.

Erhvervsstyrelsen

26. juni 2020

3. juli 2020

Selvstændige, der har været ramt af syg-dom eller barsel vil for samme periode sidste år ikke i tilstrækkeligt omfang være relevant for omsætningstabet i denne periode. På hvilken måde kan disse virksomheder dokumentere omsætningstabet? Vil fremlæggelse af budgetter fx være tilstrækkelig dokumentation?

Nej, budgetter kan ikke anvendes.

Hvis referenceperioden grundet særlige omstændigheder ikke giver et retvisende sammenligningsgrundlag for virksomhedens forventede omsætning for kompensationsperioden, skal virksomheden begrunde, hvilke særlige omstændigheder, der er årsag hertil, samt hvorfor det nødvendiggør en anden opgørelsesperiode. Virksomheden skal samtidig oplyse den realiserede omsætning for denne anden opgørelsesperiode. Den anden opgørelsesperiode skal være på 3 måneder.

Erhvervsministeren



BEK 350 § 8, stk. 1, nr. 2, litra a.https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/350

27. marts 2020

8. april 2020

Afklarende spørgsmål i relation til definitionen på ”omsætning, der er skattepligtig i Danmark, for den del af virksomheden, som er lokaliseret i Danmark, og for produktion i Danmark. Tjenesteydelser og varer produceret i Danmark til eksport kan medtages i opgørelsen.”

Erhvervsstyrelsen bedes forklare hvilken del af et dansk selskabs omsætning, der er skattepligtig i Danmark, der IKKE skal medtages i opgørelsen af omsætning i forhold til at fastslå omsætningsnedgangen.



Omsætning fra DanmarkVirksomheden kan alene medtage omsætning, der er skattepligtig i Danmark. Tjenesteydelser og varer produceret i Danmark til eksport kan medtages i op-gørelsen.

Med tjenesteydelser og varer produceret i Danmark skal forstås alle produkter og tjenesteydelser mv., som er solgt fra den danske virksomhed, således at

Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

22. april 2020

28. april 2020

4. maj 2020









Eksempler for handelsvirksomheder, for at belyse problemstillingen:

Den kompensationssøgende virksomhed (virksomheden) i eksemplerne er en dansk "handelsvirksomhed", dvs. en virksomhed, der blot indkøber varer produceret af andre og videresælger disse varer.

1) Virksomheden har indkøbt en vare hos en dansk leverandør (dvs. en dansk virksomhed) og videresælger varen til en dansk kunde (en dansk virksomhed eller en dansk privatperson). Kan omsætningen indgå?1.1) Hvis svaret er "ja": Det er muligt, at den danske leverandør har produceret varen i udlandet eller indkøbt varen fra udlandet. Hvilken betydning har det for svaret?

2) Virksomhed har indkøbt en vare hos en dansk leverandør (dvs. en dansk virksomhed) og videresælger varen til en udenlandsk kunde (en udenlandsk virksomhed eller en udenlandsk privatperson). Kan omsætningen indgå?2.1) Hvis svaret er "ja": Det er muligt, at den danske leverandør har produceret varen i udlandet eller indkøbt varen fra udlandet. Hvilken betydning har det for svaret? 3) Virksomheden har indkøbt en vare hos en udenlandsk leverandør (dvs. en udenlandsk virksomhed) og videresælger varen til en dansk kunde (en dansk virksomhed eller en dansk privatperson). Kan omsætningen indgå?3.1) Hvis svaret er "nej": Virksomheden har i sagens natur udført en salgsindsats for at kunne videresælge varen. Hvilken betydning har det for svaret, at denne salgsindsats er udført i Danmark? 3.2) Hvis svaret er "nej": Det er muligt, at den udenlandske leverandør har produceret varen i Danmark eller indkøbt varen fra Danmark. Hvilken betydning har det for svaret?

4) Virksomheden har indkøbt en vare hos en udenlandsk leverandør (dvs. en udenlandsk virksomhed) og videresælger varen til en udenlandsk kunde (en

omsætningen kan henføres til virksomhedens danske CVR-nummer. Dette omfatter alt, der faktureres fra Danmark, uanset om produktet er produceret helt eller delvist i udlandet.

Det er uden betydning, om virksomheden producerer til det danske marked eller til eksport.

Omsætning, der kan henføres til udenlandske aktiviteter, fx en udenlandsk filial, kan ikke indgå i opgørelsen af omsætningen.

FSR – danske revisorer har efterfølgende været i dialog med Erhvervsstyrelsen om hvorledes virksomhederne kan blive bedst vejledt i forhold til gældende regler og FSR – danske revisorer har opfordret Erhvervsstyrelsen til at opdatere Vejledningen i henhold til denne dialog.

FSR – danske revisorer har stillet et opfølgende spørgsmål:

Jf. svaret henvises der til ”faktureres fra Danmark”

1) Er det udover "skattepligtsbetingelsen" en supplerende betingelse, at faktureringen fysisk sker fra Danmark, eller kan faktureringen fysisk foretages i udlandet?

2) Har det betydning for opgørelse af omsætningen i et dansk selskab, hvis selskabet har valgt international sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31 A, jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 2, med den virkning, at omsætning i et udenlandsk fast driftssted og/eller en udenlandsk fast ejendom er skattepligtig i Danmark for det danske selskab?

3) Har det betydning for opgørelse af omsætningen i personligt drevet virksomhed, at der for fysiske personer anvendes et globalindkomstprincip i dansk skatteret med den virkning, at omsætning i et udenlandsk fast driftssted og/eller en udenlandsk fast ejendom er skattepligtig i Danmark for den danske person?

Erhvervsstyrelsen svar:1)Det er skattepligtsbetingelsen som er afgørende. Hvis omsætning faktureret i udlandet indgår i opgørelsen af den skattepligtige indkomst i Danmark, så medregnes omsætning.

Det vores opfattelse, at der gælder et territorial princip for beskatning af filialer med faste driftssteder, hvorfor indtjening herfra udeholdes af opgørelsen af den skattepligtige indkomst


Erhvervsstyrelsen

16. maj 2020

25. maj 2020


Spørgsmål Svar Svar fra Datoudenlandsk virksomhed eller en udenlandsk privatperson). Kan omsætningen indgå?4.1) Hvis svaret er "nej": Den kompensationssøgende virksomhed har i sagens natur udført en salgsindsats for at kunne videresælge varen. Hvilken betydning har det for svaret, at denne salgsindsat er udført i Danmark? 4.2) Hvis svaret er "nej": Det er muligt, at den udenlandske leverandør har produceret varen i Danmark eller indkøbt varen fra Danmark. Hvilken betydning har det for svaret?

2)Virksomheden skal alene medtage omsætning, som indgår i opgørelsen af den danske skattepligtige indkomst efter de almindelige regler herom. Omsætningen omfatter således ikke omsætning fra udenlandske enheder, hvis ikke denne omsætning alene indgår i virksomhedens opgørelse af skattepligtig indkomst efter de almindelige regler. Har virksomheden valgt international sambeskat vil omsætning fra udenlandske aktiviteter ikke kunne medtages.

3)Selvom personer bliver beskattet efter globalindkomstbeskatningsprincippet så er det alene omsætning fra danske aktiviteter som kan medtages.

FSR – danske revisorer:Er det muligt at skærpe svaret?

Erhvervsstyrelsen:1) Det er skattepligtsbetingelsen, som er afgørende. Hvis omsætning faktureret i udlandet indgår i opgørelsen af den skattepligtige indkomst i Danmark, så medregnes omsætningen.

Omsætning oppebåret via et udenlandsk fast driftssted og/eller en udenlandsk fast ejendom indgår dog ikke i omsætningen, heller ikke selvom omsætningen er skattepligtig i Danmark, jf. 2) og 3).

2) Virksomheden skal alene medtage omsætning, som indgår i opgørelsen af den danske skattepligtige indkomst efter de almindelige regler herom (territorialprincippet). Omsætningen omfatter således ikke omsætning oppebåret via udenlandske faste driftssteder/udenlandske faste ejendomme, da denne omsætning ikke er skattepligtig for det danske selskab efter territorialprincippet. Har virksomheden valgt international sambeskatning, vil omsætningen fra disse udenlandske aktiviteter stadig ikke kunne medtages.

3) Selvom personer bliver beskattet efter globalindkomstbeskatningsprincippet, så kan omsætning oppebåret via et udenlandsk fast driftssted og/eller en udenlandsk fast ejendom ikke medtages.


Erhvervsstyrelsen

26. maj 2020

15. juni 2020

Afklarende spørgsmål i relation til definitionen på ”omsætning, der er skattepligtig i Danmark, for den del af virksomheden, som er lokaliseret i Danmark, og for produktion i Danmark. Tjenesteydelser og varer produceret i Danmark til eksport kan medtages i

1) Ja, omsætningen indgår som en del af beregningen af omsætningsnedgang.

1.1)+1.2) Ja, omsætningen indgår som en del af beregningen af omsætningsnedgang.



Spørgsmål Svar Svar fra Datoopgørelsen.”

Erhvervsstyrelsen bedes forklare hvilken del af et dansk selskabs omsætning, der er skattepligtig i Danmark, der IKKE skal medtages i opgørelsen af omsætning i forhold til at fastslå omsætningsnedgangen.

Eksempler for produktionsvirksomheder, for at belyse problemstillingen:

Den kompensationssøgende virksomhed (virksomheden) er en dansk "produktionsvirksomhed", dvs. en virksomhed, der forarbejder råvarer og/eller halvfabrikata til en færdigvare, som herefter sælges.

1) Virksomheden har indkøbt alle råvarer og/eller halvfabrikata hos en dansk leverandør (dvs. en dansk virksomhed) og videresælger færdigvaren til en dansk kunde (en dansk virksomhed eller en dansk privatperson). Kan omsætningen indgå?1.1) Hvis svaret er "ja": Det er muligt, at den danske leverandør har produceret råvarer og/eller halvfabrikata i udlandet eller indkøbt disse fra udlandet. Hvilken betydning har det for svaret? 1.2) Hvis svaret er "ja": Det er muligt, at den kompensationssøgende virksomhed får noget af forarbejdningen udført i udlandet hos en udenlandsk virksomhed (fx som "lønarbejde"), i stedet for at den danske virksomhed selv udfører hele forarbejdningen i Danmark. Hvilken betydning har det for svaret?

2) Den kompensationssøgende virksomhed har indkøbt alle råvarer og/eller halvfabrikata hos en dansk leverandør (dvs. en dansk virksomhed) og videresælger færdigvaren til en udenlandsk kunde (en udenlandsk virksomhed eller en udenlandsk privatperson). Kan omsætningen indgå?2.1) Hvis svaret er "ja": Det er muligt, at den danske leverandør har produceret råvarer og/eller halvfabrikata i udlandet eller indkøbt disse fra udlandet. Hvilken betydning har det for svaret? 2.2) Hvis svaret er "ja": Det er muligt, at virksomheden får noget af forarbejdningen udført i udlandet hos en

2) Ja, omsætningen indgår som en del af beregningen af omsætningsnedgang. Købers nationalitet er ikke her relevant.

2.1)+2.1) Omsætningen indgår som en del af beregningen af omsætningsnedgang.

3)+3.1)+3.2) Omsætningen indgår som en del af beregningen af omsætningsnedgang. Købers nationalitet er ikke her relevant.

4)+4.1)+4.2) Omsætningen indgår som en del af beregningen af omsætningsnedgang.

5) Hele omsætningen kan medtages.


Spørgsmål Svar Svar fra Datoudenlandsk virksomhed (fx som "lønarbejde"), i stedet for at den danske virksomhed selv udfører hele forarbejdningen i Danmark. Hvilken betydning har det for svaret?

3) Virksomheden har indkøbt alle råvarer og/eller halvfabrikata hos en udenlandsk leverandør (dvs. en udenlandsk virksomhed) og videresælger færdigvaren til en dansk kunde (en dansk virksomhed eller en dansk privatperson). Kan omsætningen indgå? 3.1) Hvis svaret er "nej": Virksomheden har i sagens natur udført en forarbejdningsindsats for at få råvarer/halvfabrikata til at blive til en færdigvare. Hvilken betydning har det for svaret, om denne forarbejdningsindsats er udført i Danmark? 3.2) Hvis svaret er "nej": Det er muligt, at den udenlandske leverandør har produceret råvarer/halvfabrikata i Danmark eller indkøbt disse fra Danmark. Hvilken betydning har det for svaret?

4) Virksomheden har indkøbt alle råvarer og/eller halvfabrikata hos en udenlandsk leverandør (dvs. en udenlandsk virksomhed) og videresælger færdigvaren til en udenlandsk kunde (en udenlandsk virksomhed eller en udenlandsk privatperson). Kan omsætningen indgå? 4.1) Hvis svaret er "nej": Virksomheden har i sagens natur udført en forarbejdningsindsats for at få råvarer/halvfabrikata til at blive til en færdigvare. Hvilken betydning har det for svaret, om denne forarbejdningsindsats er udført i Danmark? 4.2) Hvis svaret er "nej": Det er muligt, at den udenlandske leverandør har produceret råvarer/halvfabrikata i Danmark eller indkøbt disse fra Danmark. Hvilken betydning har det for svaret?

5) En dansk industrivirksomhed køber en stålkonstruktion (halvfabrikata) hos en polsk virksomhed, der bygger konstruktionen i Polen. Købsprisen er 500. Stålkonstruktionen sendes til den danske industrivirksomhed i Danmark, hvorefter den danske virksomhed i Danmark udfører de resterende arbejder for at bygge den transformatorstation, hvori stålkonstruktionen indgår som halvfabrikata/"råvare".


Spørgsmål Svar Svar fra DatoTransformatorstationen sælges til en dansk eller udenlandsk kunde for 1.100. Kan omsætningen indgå med 1.100, og hvis ikke: Hvilken del af omsætningen kan da indgå?Er management fees omsætning og indgår derfor i beregningen af omsætningsnedgang?

Hvis ja, til ovenstående. Gør det nogen forskel på svaret, at det er salg af tjenesteydelser mellem koncernforbundne selskaber?


Nettoomsætning opgøres ud fra virksomhedens normale regnskabspraksis eller den sædvanlige lovmæssige behandling.

Såfremt management fee vedrører virksomhedens ordinære aktivitet, vil denne indgå i opgørelsen af omsætning.

Sædvanligvis må det forventes at management fees ikke indgår i nettoomsætningen, medmindre der er tale om et koncernmoderselskab uden væsentlig anden aktivitet andet end drift af datterselskaber.

Baggrund:I henhold til bekendtgørelse om kompensation for faste omkostninger til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 skal virksomheden opgøre omsætningen ud fra de samme principper som i virksomhedens senest godkendte regnskab. Hvis virksomheden ikke tidligere har udarbejdet et godkendt regnskab, skal virksomheden opgøre omsætningen i overensstemmelse med den for virksomheden gældende regnskabslovgivning.

I årsregnskabslovens er nettoomsætning defineret som "Salgsværdien af produkter og tjenesteydelser m.v., der henhører under selskabets ordinære aktiviteter med fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med salgsbeløbet."

Management fees vil sædvanlig betragtes som sekundær aktivitet, medmindre virksomheds primære drift er ledelse af datterselskaber. Management fees vurderes således ikke sædvanligvis at være omsætning.

Erhvervsstyrelsen

18. juni 2020

22. juni 2020

7. ReferenceperiodenHvad er referenceperioden for en virksomhed? Referenceperioden for kompensationsordningen for faste udgifter, er i

udgangspunktet perioden fra og med 1. april til og med 30. juni 2019. Hvis virksomheden ikke har haft omsætning i denne periode, danner perioden fra og med 1. december 2019 til og med 29. februar 2020 grundlag for opgørelsen.

Erhvervsministeren

https://www.ft.dk/samling/20191/aktstykke/Aktstk.124/spm/18/svar/1646741/2170443/inde x.htm

27. marts 2020

Der skal opgøres virksomhedens realiserede faste omkostninger for perioden fra og med d. 1. december 2019 til og med d. 29. februar 2020. FSR modtager

Der skal anvendes de perioder som er fastsat i bekendtgørelsen.Det er ikke grundlag for at fravige udgangspunkter, blot fordi der er tale om en ”skæv periode”



https://www.ft.dk/samling/20191/aktstykke/Aktstk.124/spm/18/svar/1646741/2170443/inde%20x.htm



Spørgsmål Svar Svar fra Datohenvendelser fra revisorer, som oplyser at det er administrativt tungt med en ”skæv” periode. Er det muligt at fravige denne periode – fx at vælge 1. kvt. 2020?Hvad er referenceperioden for en virksomhed, der er stiftet efter 1. december 2019?

For virksomheder, som er stiftet efter 1. december 2019, danner omsætningen i perioden fra 9. februar 2020 til og med 8. marts 2020 i udgangspunktet grundlag for opgørelse

Erhvervsministeren



BEK 350 § 8, stk. 2, nr. 4https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/350

27. marts 2020

8. april 2020

Referenceperioden skal følge bestemmelsen i bekendtgørelsens § 2, nr. 7, litra c, hvor det er perioden fra stiftelsestidspunktet frem til og med den 9. marts 2020 der danner grundlag for opgørelsen, da virksomheden ikke opfylder de øvrige kriterier i litra a og litra b.

Ifølge vejledningen side 4 skal virksomheden, der hverken har omsætning i hele perioden 1. april 2019 – 30. juni 2019 eller i hele perioden 1. december 2019 – 29. februar 2020 anvende perioden fra stiftelse til ansøgningstidspunktet.

Erhvervsstyrelsen bedes bekræfte, at det er til og med d. 9. marts 2020, der er den korrekte dato for sluttidspunktet for referenceperioden og ansøgningstidspunktet, som anført i vejledningen.


I henhold til bekendtgørelse nr. 574 § 2, stk. 7, litra c skal virksomheder, der ikke har haft omsætning i hele perioden omtalt i litra a eller b, danne perioden fra stiftelsestidspunktet frem til og med den 9. marts 2020 grundlag for opgørelsen, dog jf. litra e. Opgørelsen skal dog minimum dække en hel måned.

Erhvervsstyrelsen

3. juli 2020

27. august 2020

En lille virksomhed kan ikke opgøre omsætning for referenceperioden (Q2 2019), da regnskabsdata ikke er blevet periodiseret pr. kvartal og det er ikke muligt at gøre det efterfølgende. Periodiseringer foretages alene ved årsafslutning. Er det rent undtagelsesvis og alene fordi det absolut ikke er muligt at foretage efterfølgende periodisering jf. anvendt regnskabspraksis at anvende seneste år (2019) som referenceperiode og omregne denne, så det modsvarer længden af


Omsætningen i referenceperioden skal opgøres jf. bekendtgørelsens (BEK nr. 574) § 2, nr. 6 for en referenceperiode jf. bekendtgørelsens § 2, nr. 7.

Når det ikke er muligt for virksomheden at opgøre omsætning for referenceperioden ud fra de samme principper som virksomhedens seneste godkendte regnskabs, grundet et datagrundlag der ikke lader sig periodisere retvisende med tilbagerettet virkning, er det rent undtagelsesmæssigt muligt for

Erhvervsstyrelsen

11. august 2020

8. september 2020








Spørgsmål Svar Svar fra Datokompensationsperioden? virksomheden at opgøre omsætning for senest års regnskab som referenceperiode

og omregne denne, så det modsvarer længden af kompensationsperioden. Erhvervsstyrelsen understreger at en sådan opgørelse af omsætningen i referenceperioden alene kan benyttes rent undtagelsesvis og at hovedreglen for opgørelse af omsætningen i referenceperioden skal benyttes i alle tilfælde hvor datagrundlaget gør det muligt at opgøre retvisende.

Ovenstående svar skal ses i forlængelse af det tidligere stillede spørgsmål om opgørelsen af omsætningen i både kompensationsperioden og referenceperioden og hvordan man skal forholde sig med opgørelsen af igangværende arbejder:

”Med hensyn til opgørelsen af omsætningen i både kompensationsperioden og referenceperioden:Hvordan skal man forholde sig med opgørelsen af igangværende arbejder? Disse bliver som oftest kun gjort op til statusdagen, og det kan være umuligt at opgøre dem med tilbagevirkende kraft.”

Hvis et CVR-nr. kan opdele deres ansøgning om kompensation for to perioder for henholdsvis lukket-ved-forbud og ikke-lukket, hvorledes skal referenceperioden fordeles på perioden med forbud og perioden uden forbud? Hovedreglen for referenceperioden er omsætningen for 2. kvartal 2019, men hvordan skal den fordeles ved lukket-ved-forbud og ikke-lukket?

Der skal opgøres omsætning og omkostninger separat for hver periode.

ERST opgør herefter en dagsomsætning og -omkostning for hver periode (den lukkede og ikke-lukkede), så tallene bliver sammenlignelige med tidligere perioder.


En virksomhed har solgt sin aktivitet fra et A/S til et P/S. Salget er sket 15/11/2019. Når vi snakker referenceperiode for omsætning, kan man så refererer til aktiviteten, der lå i A/S, eller vil det være nystiftet selskab med reference til periode 1/12-29/2?

Ansøgning og vurdering sker på baggrund af CVR-nummer.Vurderingen om virksomheden er berettiget til kompensation vil således ske ift. P/S’et.


Kan Erhvervsstyrelsen bekræfte, at Erhvervsstyrelsen jf. Vejledningen omregner bekendtgørelsens tremåneders referenceperiode til en firemånedersperiode, såfremt der ansøges om kompensation for en firemåneders periode?


Erhvervsstyrelsen har mundtligt bekræftet, at såfremt en virksomhed søger om kompensation for faste omkostninger for firemåneders-kompensationsperioden, omregner Erhvervsstyrelsen referenceperioden på tre måneder til en firemåneders periode.

Erhvervsstyrelsen henviser til Vejledningens kapitel 1. Omsætning, nr. 2 hvor omregningen er beskrevet.

Erhvervsstyrelsen oplyser endvidere at denne omtale af omregning gælder for alle steder, hvor der skal foretages omregninger også eksempelvis hvor referenceperioden udvides til at gælde tre års omsætning jf. bekendtgørelsens § 2, nr. 7, litra e, som gælder for underskudsramte virksomheder.


12. maj 2020

18. maj 2020


Spørgsmål Svar Svar fra DatoDet er i Vejlednings Bilag 5 punkt 4. anført at virksomhederne skal bruge en treårig referenceperiode.Er det muligt i vejledningen at tydeliggøre denne bestemmelse fra bekendtgørelsens § 2, nr. 7, litra e? Eksempelvis ved at anføre at ”Virksomhedernes referenceperiode for omsætningsnedgang ændres i forlængelse heraf fra en tremåneders periode til den treårige periode som følger enten 2017, 2018, 2019 eller 2016, 2017, 2018 alt efter hvilken regnskabsår virksomheden vælger at opgøre resultatet for.


Forslaget er endvidere sendt direkte til Erhvervsstyrelsen, som en del af en dialog om kommentarer til Vejledningen dateret 6. maj 2020.

FSR – danske revisorer bemærker i forlængelse af den treårige referenceperiode, at Erhvervsstyrelsen oplyser, at Erhvervsstyrelsen omregner omsætningen for referenceperioden så det modsvarer længden for kompensationsperioden.


Erhvervsstyrelsen

12. maj 2020

12. maj 2020

18. maj 2020

Spørgsmål til referenceperiode for omsætning for 2. kvartal 2019.

En virksomhed har haft brand i sine lokaler i 2018. Lokalerne er åbnet igen den 15. juni 2019. Virksomhedens forsikringsselskab har dækket tabt omsætning for perioden 1. april 2019 - 14. juni 2019 i henhold til virksomhedens driftstabsforsikring.

Kan/skal omsætning dækket af forsikringsselskab medregnes i referenceperiode fra 1. april 2019 - 30. juni 2019 i forhold til beregning af omsætningsnedgang?


Brand anses for en ekstraordinær omstændighed, der gør det muligt at søge om en alternativ referenceperiode.

Hvis virksomhedens forsikringsselskab har dækket tabet af omsætning som følge af brand, og virksomheden vælger at fastholde Q2 i 2019 som referenceperiode, skal driftstabsforsikringen indregnes som omsætning.

Erhvervsstyrelsen

11. september 2020

16. september 2020


Er der fejl i ansøgningssystemet for den nye sommerordning med faste omkostninger (BEK 1178 af 27. juli 2020)?

Melding fra et medlem: ”Det skulle være sådan, at referenceperioden for omkostningerne i IT systemet er sat til at være 1. juli 2019 – 31. august 2019. Dette er referenceperioden for omsætningen på denne ordning. Efter bekendtgørelsen på ordningen § 8, stk. 1, nr. 5 er referenceperioden for omkostningerne uændret 1. december 2019 – 29. februar 2020: Virksomhedens realiserede faste omkostninger for perioden fra og med den 1. december 2019 til og med den 29. februar 2020 samt virksomhedens forventede faste omkostninger for kompensationsperioden. Virksomheden skal begrunde, hvis virksomhedens forventede faste omkostninger i kompensationsperioden afviger med mere end 10 pct. fra virksomhedens realiserede faste omkostninger for


Referenceperioden for realiserede faste omkostninger er 1. december 2019 – 29. februar 2020. Revisor skal erklære sig herpå jf. BEK 1178 §9. Der findes ikke alternative referenceperioder for realiserede faste omkostninger.

Standardreferenceperioden for realiseret omsætning er 1. juli 2019 til 31. august 2019. Virksomhed kan under særlige omstændigheder søge om en alternativ referenceperiode for realiseret omsætning.

Revisor skal udarbejde en ny revisorerklæring, da revisor skal erklære sig på virksomhedens realiserede omsætning fra 1. juli til 31. august 2019. Revisor kan for så vidt angår de realiserede faste omkostninger og evt. underskud genbruge tallene fra virksomhedens ansøgning jf. BEK 574. Det er op til revisor at vurdere hvorvidt denne genanvendelse vil kræve endnu en gennemgang af de realiserede faste omkostninger.

Opfølgende spørgsmål fra FSR – danske revisorer:

Så det kan konkluderes, at der har været fejl i ansøgningssystemet og at det er

Erhvervsstyrelsen


14. august 2020

8. september 2020

8. september 2020


Spørgsmål Svar Svar fra Datoperioden fra og med den 1. december 2019 til og med den 29. februar 2020.

Samtidig skulle der i flowet med denne ansøgning i IT systemet stå, at der ikke skal være en ny revisorerklæring. Men det fremgår af bekendtgørelsens § 9, at det skal der.

rettet?


Der har været tale om en midlertidig fejl, som nu er rettet. Hvis virksomheden opdager fejlen igen, skal den kontakte ERST.


8. Hvilke omkostninger er omfattet af ordningen samt dokumentation?Hvorfor kan der ikke ansøges om kompensation, hvis de faste omkostninger udgør mindre end 25.000 kr. pr. virksomhed i perioden fra 9. marts 2020 til og med den 8. juni 2020?

Det er vurderingen at statens og virksomhedens omkostning til administration og revisor vil være uforholdsmæssig store ift. kompensationens størrelse.

FSR – danske revisorer: Det er d. 18. april meldt ud fra regeringen at beløbet nedsættes til 12.500 kr. Der udestår fortsat en ændringsbekendtgørelse.

Erhvervsstyrelsen


4. april 2020

21. april 2020

Gælder kravet om faste omkostninger for minimum kr. 25.000 for virksomheder, der har lukket ved forbud og kan opnå 100 % kompensation for faste omkostninger?

Kravet om faste omkostninger på 25.000 kr. gælder uanset om virksomheden har lokaler lukket efter påbud.

FSR – danske revisorer: Det er d. 18. april meldt ud fra regeringen at beløbet nedsættes til 12.500 kr. Der udestår fortsat en ændringsbekendtgørelse.

Erhvervsstyrelsen


8. april 2020

21. april 2020

Hvilke udgifter kan der medtages i opgørelsen af faste udgifter?

Der ydes kompensation for faste omkostninger, som virksomheden har anvendt og afholdt i Danmark, uagtet om den faktiske betaling for omkostningen falder i kompensationsperioden.

Faste omkostninger: Dokumenterbare omkostninger relateret til virksomhedens aktiviteter, der er uafhængige af virksomhedens salg, produktion og distribution, og som virksomheden vil skulle afholde, selv om den ikke har omsætning i en periode, herunder typisk afskrivninger, husleje, anden leje og leasing samt renteomkostninger. Endvidere er omkostninger reguleret efter § 4, stk. 2 – 4, omfattet. Virksomheden skal opgøre de faste omkostninger ud fra de samme principper som i virksomhedens seneste godkendte regnskab. Hvis virksomheden ikke tidligere har udarbejdet et regnskab, skal virksomheden opgøre de faste omkostninger i overensstemmelse med den for virksomheden gældende regnskabslovgivning. Der er udarbejdet særskilt vejledning om ansøgning til den midlertidige kompensationsordning for virksomheders faste udgifter, herunder om opgørelse af faste omkostninger.

Erhvervsministeren



BEK 350 § 3, stk. 1

BEK 350 § 2, nr. 2


27. marts 2020

8. april 2020

Kan en virksomhed, der driver ridefysioterapi få kompensation for faste omkostninger?Det forudsættes at øvrige relevante kriterier er opfyldt og at virksomheden generelt er kompensationsberettiget.

Virksomheden driver ridefysioterapi og har udgifter til stald, foder, grovfoder, dyrlæge, beslagsmed mv.


For en ridefysioterapeut anses nødvendige omkostninger til foder m.v. til en hest for en fast omkostning, da hesten er en uundværlig del af forretningen og ikke er anskaffet med henblik på videresalg.

Erhvervsstyrelsen

15. september 2020

16. september 2020









Der er ingen avlsarbejde eller salg af heste, de er på ejendommen til de bliver aflivet, hestene bruges udelukkende til ridefysioterapi.Spørgsmål til malkekvæg

Kan nødvendige omkostninger til opretholdelse af produktionsdygtigt dyrehold, herunder foderproduktion anses for kompensationsberettigede faste omkostninger?

En landmands produktion af mælk er stærkt afhængig af kontinuitet og fortsat pleje/fodring/kontrol af stambesætningen hvorfor en del af de omkostninger efter spørgers overbevisning bør anses for nødvendige faste omkostninger. Særligt foder til besætningen af malkekvæg, sikring af foderproduktion i marken / bruge af tidligere producerede foderenheder mv. Produktionen i marken sker udelukkende som produktion af foderenheder og uden eksternt salg af afgrøder.

Den andel af omkostningerne som medgår til opfedning af kalve med salg for øje indgår naturligvis ikke i de faste omkostninger, men anses for variable og med henblik på at skabe omsætning.

Kan nødvendig fodring/dyrlægekontrol inkl. løbende inseminering af stambesætning mv. anses for nødvendige faste omkostninger?

1) Foder herunder egenproduktion?2) Løbende dyrlægekontrol / inseminering / medicin mv?3) Løn til pasning af dyr / malkning?4) Maskindrift til produktionsapparatet?

Et stop for fodring / kontrol og behandling af dyr, samt pasning af marker vil betyde uforholdsmæssigt store omkostninger for landmanden og påføre vidtrækkende tab.

Spørger betragter derfor driften af besætningen for en fast omkostning på linje med minkavleres pasning/fodring og dyrlæge kontrol af deres


Nej.

I henhold til BEK nr. 574 ydes der ikke kompensation for omkostninger, der er afhængige af virksomhedens salg, produktion og distribution.

Foder, dyrlægekontrol, løn og variabel maskindrift anses alle for omkostninger, der er direkte variable ift. salget for en landmands produktionen af mælk.

Eventuelle afskrivninger på makiner er dog kompensationsberettiget i henhold til § 2, nr. 2.

Bekendtgørelsen foreskriver eksplicit, at der alene kan ydes kompensation til foder og veterinærmedicin mv. til besætninger bestående af ildere, chinchillaer eller mink, der består af 20 dyr eller derover, jf. § 2, nr. 7, i bekendtgørelse om registrering af besætninger i CHR.

Erhvervsstyrelsen

23. september 2020

6. oktober 2020


Spørgsmål Svar Svar fra Datostambesætninger. Besætningen af malkekvæg er ikke bestemt for videresalg på linje med besætning af moderdyr i minksammenhæng.

Spørgsmål til hestestutteri

1) Foder til hesteJf. BEK nr. 574 af 05/05/2020 § 5, stk. 3 kan der opnås kompensation for foder og veterinærmedicin til ildere, chinchillaer eller mink, der består af 20 dyr eller derover.Disse dyr er anskaffet, for at opnå en fortjeneste ved salg af dyrenes pels. Foder er derfor en fast omkostning, for at holde dyrene i live. Det samme gælder veterinærmedicin. Tilsvarende gælder for heste på et hestestutteri. Hestene opdrættes med en fortjeneste for øje. Får hestene ingen foder, så er det ikke muligt at holde hestene i live.

Kan foder og veterinærmedicin til heste anerkendes som en fast omkostning, når scenariet er det samme som for ildere, chinchillaer eller mink?

Hvad er grundlaget for, at den umiddelbare forskelsbehandling mellem ildere, chinchillaer eller mink og andre dyr, der indgår i besætninger og erhvervsvirksomheder?

2) Dyrlæge og beslagsmedHeste skal jævnligt tilses af en dyrlæge, for vaccinationer, sundhedstjek mv. Dyrlægens besøg kan derfor i flere tilfælde anses som en fast tilbagevendende omkostning ved drift af et hestestutteri.

Kan dyrlægeomkostninger anerkendes som en fast omkostning, hvor der er tale om faste besøg fra dyrlægen? Naturligt undtaget herfor er salgstjek mv.

Samme gælder for beslagsmed, hvor hestene tilses i faste intervaller, for at få beskåret hovene og evt. skiftet sko.

Kan beslagsmed anerkendes som en fast omkostning, hvor der er tale om faste besøg fra dyrlægen?


1)Nej.

Bekendtgørelsen foreskriver eksplicit, at der alene kan ydes kompensation til foder og veterinærmedicin mv. besætninger af ildere, chinchillaer eller mink, der består af 20 dyr eller derover, jf. § 2, nr. 7, i bekendtgørelse om registrering af besætninger i CHR.

Bestemmelserne er fastlagt i bekendtgørelsen på baggrund af politiske forhandlinger.

2) Nej.

I henhold til BEK nr. 574 ydes der ikke kompensation for omkostninger, der er variable ift. virksomhedens salg, produktion og distribution.

Dyrlægeomkostninger og beslagsmedsomkostninger anses alle for omkostninger, der er afhængig af salget og produktionen for et stutteri.

3)Ridning af heste anses som en omkostning til opnåelse af salg og/eller produktionen af hestene.

I henhold til BEK nr. 574 ydes der ikke kompensation for omkostninger, der er variable i forhold til virksomhedens salg, produktion og distribution.

Der kan derved ikke ydes kompensation for disse omkostninger i henhold til bekendtgørelsens bestemmelser.

Erhvervsstyrelsen

23. september 2020

6. oktober 2020



Hvilke kriterier skal være opfyldt for, at dyrlæge og beslagsmed kan anses for at være en fast omkostning?

3) RidningI et hestestutteri er der et fast forløb for hestene for, at de kan fastholde deres værdi. En unghest skal derfor sendes i ridning på et tidspunkt i dens forløb for, at den kan fastholde værdien fra de gode avlsgener. Ungheste sælges ofte før dette tidspunkt, så køber har muligheden, for at ride hesten til som ønsket. Som følge af COVID19 har flere hestestutterier haft ungheste, der skulle sælges. Grundet COVID19 er skuer, kåringer og auktioner aflyst, og for at fastholde hestenes værdi, har stutterierne været nødt til at sende hestene til ridning ved dyre beridere. Omkostningerne til beriderne er derfor en nødvendig omkostning, der afholdes for at undgå tab på hestene, som i sidste ende kan medføre så betydelig tab for det enkelte stutteri, at det må lukke.

Erhvervsstyrelsen bedes give en begrundet stillingtagen til, om ridning af en hest kan anses som nødvendig vedligeholdes, for at fastholde hestens værdi.

Udover et nærmest lukket salgsmarked som følge af COVID19, kan hestestutterierne ikke samtidig klare de høje faste omkostninger, der går til opdræt af hestene, hvorfor der er brug for anerkendelse af de særegne omkostninger for hestestutterier som faste omkostninger.

Spørgsmål til dambrug

Er et dambrugs omkostninger til foder, ilt og elforbrug kompensationsberettigede faste omkostninger?

Dambrug oplever omsætningsnedgang som følge af COVID-19, med deraf flere fisk i dambrugene der skal fodres, vandet skal iltes hvor el eksempelvis er med til at holde gang i produktionsanlægget.


Nej.

I henhold til BEK nr. 574 ydes der ikke kompensation for omkostninger, der er variable ift. virksomhedens salg, produktion og distribution.

Foder og øvrige omkostninger relateret til bestanden af fisk anses alle for omkostninger der direkte og variable ift. salget og produktionen ved et dambrug.

Erhvervsstyrelsen

23. september 2020

6. oktober 2020

En virksomhed har to aktiviteter under samme CVR-nr.

Aktivitet 1 er væsentligt berørt af COVID-19. Salg i denne


Ja, det er korrekt. Det er ikke et krav jf. bekendtgørelsen at de faste omkostninger Erhvervsstyrelsen

26. maj 2020

15. juni 2020


Spørgsmål Svar Svar fra Datoaktivitet indgår i linjen ”omsætning” i regnskabet. Aktivitet 2 er ikke berørt af COVID-19. Salg i denne aktivitet indgår ikke i linjen ”omsætningen” i regnskabet, men derimod ”Andre driftsindtægter”. Dette følger virksomhedens sædvanlige anvendte regnskabspraksis.

Omsætningsnedgangen – som alene kommer fra aktivitet 1 – gør at der kan opnås en kompensationssats på 80 pct.

Faste omkostninger vedrørende aktivitet 1 udgør i alt ca. 200 tkr. i kompensationsperioden.Faste omkostninger vedrørende aktivitet 2 udgør i alt 300 tkr. i kompensationsperioden.

I bekendtgørelsen er det ikke et krav om symmetri i forhold til, at de faste omkostninger der kan kompenseres for relaterer sig til den aktivitet, der har lidt et omsætningstab, hvorfor virksomheden kan opnå kompensation for faste omkostninger i dette eksempel med 500 tkr. 500. Er ERST enig i denne konklusion?

Der ses ikke mulighed for at kræve en form for sammenhæng mellem omsætning og faste omkostninger, da kompensation opgøres pr. CVR-nr. Endvidere er det ikke muligt at kræve, at alle indtægter indregnes som omsætning, og der er anvendt korrekt regnskabspraksis.

skal knytte sig til den af COVID-19-berørte omsætning. Så længe årsregnskabet er aflagt efter årsregnskabslovens regler og anvendt regnskabspraksis er almindelig anerkendt og følger lovgivningen og er uændret/ikke optimeret ift. hjælpepakkens mulige udfald skal ”Andre driftsindtægter” ikke medregnes i ”omsætningen” i referenceperioden. Ret til kompensation vurderes pr. CVR-nr og ikke pr. aktivitet.

En virksomhed har to aktiviteter under samme CVR-nr.

Aktivitet 1 er væsentligt berørt af COVID-19. Aktivitet 2 er ikke berørt, da omsætningen ligger i efteråret.

Omsætningsnedgangen – som alene kommer fra aktivitet 1 – gør at der kan opnås en kompensationssats på 80 pct.

Faste omkostninger vedr. aktivitet 1 udgør i alt ca. 60 tkr. i kompensationsperioden.Faste omkostninger vedrørende aktivitet 2 udgør i alt 400 tkr. i kompensationsperioden.


Ja, det er korrekt. Det er ikke et krav jf. bekendtgørelsen, at de faste omkostninger skal knytte sig til den af COVID-19-berørte omsætning. Ret til kompensation vurderes pr. CVR-nr. og ikke pr. aktivitet.

Erhvervsstyrelsen

26. maj 2020

15. juni 2020


Spørgsmål Svar Svar fra DatoI bekendtgørelsen er det ikke et krav om symmetri i forhold til, at de faste omkostninger, der kan kompenseres for, relaterer sig til den aktivitet, der har lidt et omsætningstab, hvorfor virksomheden kan opnå kompensation for faste omkostninger i dette eksempel med 460 tkr. Er ERST enig i denne konklusion?

Der ses ikke mulighed for at kræve en form for sammenhæng mellem omsætning og faste omkostninger, da kompensation opgøres pr. CVR-nr. Endvidere er det ikke muligt at kræve, at virksomheden anvender en anden mere retvisende referenceperioden for omsætning, da bekendtgørelsens § 2, nr. 7. litra d anviser en mulighed for at ændre referenceperiode, men det er ikke et krav.Hvordan håndteres den særlige omkostningskategori ”Foder, veterinærmedicin mv. til ildere, chinchillaer eller mink”?

Udgiften til foder er lav i vinterhalvåret og stiger gennem foråret og er størst i sommerperioden og indtil minkene aflives/pelses i november måned.

Der søges for kompensation i 4 måneder. Skal ansøger medtage 4/12-del af et års forventede foderudgift (en sæson) eller den forventede udgift i kompensationsperioden?

Minkene bliver vaccineret én gang om året og normalt foregår det i juni måned. Kan hele udgiften medtages eller skal den alene medtages med 4/12-del af forventet årsudgift?


Faste omkostninger som defineret i §2, nr. 10 der kan søges kompensation for.

Omkostninger til foder og vacciner medtages for de måneder hvor omkostninger afholdes, og det skal følge virksomhedens tidligere regnskabspraksis for indregning og periodisering af omkostninger til foder og vacciner.

Baggrund:

Faste omkostninger er i bekendtgørelse nr. 574 af 5. maj 2020 defineret som:

"Dokumenterbare omkostninger relateret til virksomhedens aktiviteter, der er uafhængige af virksomhedens salg, produktion og distribution, og som virksomheden vil skulle afholde, selv om den ikke har omsætning i en periode, herunder typisk afskrivninger, husleje, anden leje og leasing samt renteomkostninger.

Virksomheden skal opgøre de faste omkostninger ud fra de samme principper som i virksomhedens seneste godkendte regnskab. Hvis virksomheden ikke tidligere har udarbejdet et regnskab, skal virksomheden opgøre de faste omkostninger i overensstemmelse med den for virksomheden gældende regnskabslovgivning."

Virksomheden skal opgøre omkostninger ud fra de samme principper som i virksomhedens seneste godkendte regnskab og det gælder også for omkostninger til foder og vacciner, hvor periodisering ikke vurderes som relevant.

Erhvervsstyrelsen

26. maj 2020

15. juni 2020

Minkavl. Udgift til pelsning falder typisk kun 1 gang om året i november eller december måned. Anses denne



Spørgsmål Svar Svar fra Datoudgift for at være en fast udgift, som skal periodiseres med 1/12-del / mdr., da udgiften skal afholdes selvom der ikke er omsætning i perioden? Eller er der tale om en variabel omkostning, som relaterer sig direkte til virksomhedens aktivitet? Man kan ikke bare undlade at pelse dyrene – produktionen kører jo og der skal være plads til dyrene.

Virksomheder kan få kompensation for bl.a. foder, der ”er nødvendig for at opretholde dyrenes ve og vel”. Gælder det så alt foder? Foderudgiften falder meget uens over året, afhængig af størrelsen på hvalpene. Her må det vel være mest korrekt, at medtage den udgift som falder i månederne december 2019 - februar 2020?

Det er faste omkostninger som defineret i §2, nr. 10 der kan søges kompenseret og ikke udgifter. Omkostninger til pelsning vurderes ikke som en fast omkostning.

Omkostninger til foder medtages for de måneder hvor omkostninger afholdes, og det skal følge virksomhedens tidligere regnskabspraksis for indregning af omkostninger til foder.

Baggrund:




Omkostninger til pelsning vurderes ikke uafhængig af virksomhedens produktion.

Virksomheden skal opgøre omkostninger ud fra de samme principper som i virksomhedens seneste godkendte regnskab og det gælder også for omkostninger til foder, hvor periodisering ikke vurderes som relevant.


Er det muligt at modtage kompensation for faste omkostninger ved minkavl, når mink ikke er registreret i ansøgers CHR-nummer, idet pasning af dyr er udliciteret til anden minkavler?

Virksomheden kan ikke søge om kompensation for foder og veterinære omkostninger, da der i dette specifikke tilfælde ikke er det antal dyr på et CHRnummer tilknyttet virksomheden, der som minimum skal være jf. bekendtgørelsen.

Virksomheden kan søge på baggrund af den skriftlige kontrakt der er indgået omkring pasning, med den forudsætning at omkostningen har karakter af en løbende (ratevis) eller f.eks. årlig fast omkostning.

Virksomheden skal søge under den omkostningskategori, der hedder "øvrige faste omkostninger".

Erhvervsstyrelsen, telefonisk oplyst

11. september 2020

Afklarende spørgsmål i relation til definitionen på ”omkostninger anvendt og afholdt i Danmark”

Nej. Materialet skal være anvendt i DK. Erhvervsstyrelsen 22. april 2020


Spørgsmål Svar Svar fra DatoEt dansk selskab, fuldt skattepligtigt til Danmark har lejet materiel i udlandet af udenlandsk selskab. Materiellet anvendes ikke i Danmark, men i udlandet. Alle indtægter og udgifter i relation hertil indgår i det dansk selskab og beskattes i Danmark. Selskabet har ingen filialer eller faste driftssted i udlandet og omkostningen til materiel understøtter selskabets (danske) drift.

Er omkostningen til det i udlandet lejede og benyttede materiel omfattet af kompensationsordningen for faste omkostninger?Hvordan håndteres omkostninger, der er delvist variable, men hvor en vis andel er uundgåelige – det kan fx være el, varme, visse kontraktlige forpligtelser, lønsumsafgift mv.?

Virksomheden må foretage et skøn, hvis det ikke kan ses direkte ud af bogføringen, hvor stor en del af en omkostning, som er fast, og hvor stor en del, som er variabel. Dette skøn skal begrundes og dokumenteres.


Af vejledningen fremgår det, at markedsføringsomkostninger ikke betragtes som faste omkostninger. Faste omkostninger er derudover også benævnt som omkostninger på baggrund af kontrakter. I franchisekontrakten er alle deltagere kontraktligt forpligtet til at betale et markedsføringsbidrag til Marketing. Markedsføringsbidraget beregnes ud fra medlemstal (medlemmer hos franchisetager) og udgør 5 kr. x medlemmer hver måned.

Kan Erhvervsstyrelsen bekræfte, at denne kontraktlige omkostning betragtes som fast omkostning?

Der henvises til definitionen af faste omkostninger i § 2, nr. 2.

Kontraktbunde omkostninger er som udgangspunkt omfattet af ordningen. Dette under forudsætning af, at der er tale om en omkostning som er uafhængig af virksomhedens salg, produktion og distribution, ogsom virksomheden vil skulle afholde, selv om den ikke har omsætning i en periode.


I vejledningen fremgår det, at salgs- og markedsføringsomkostninger ikke kan medtages - dog uden nærmere specificering af hvad det er.Kan en et eller flerårig markedsføringskontrakt mv. eller sponsorkontrakt, der kan opsiges, indgå som faste omkostninger?Eksempelvis får sponsorer i fodboldklubber ikke refunderet noget af deres sponsorat – hverken sponsordelen eller hospitality-delen. Der er for de flestes vedkommende tale om kontrakter, der løber 1 år eller mere. Grundet en force majeure klausul i kontrakterne tilbagebetales de ikke.

Der henvises til definitionen af faste omkostninger i § 2, nr. 2.

Kontraktbunde omkostninger er som udgangspunkt omfattet af ordningen. Dette under forudsætning af, at der er tale om en omkostning som er uafhængig af virksomhedens salg, produktion og distribution, ogsom virksomheden vil skulle afholde, selv om den ikke har omsætning i en periode.


Spørgsmål til om arten af uopsigelige kontraktbunde omkostninger, der falder ind under

Afventer svar fra Erhvervsstyrelsen 18. april 2020


Spørgsmål Svar Svar fra Datokompensationsordningen.

En virksomhed har omkostninger til ekstern salgskonsulent for perioden 1/1-31/12 2020 til DKK 30.000 pr. måned +2% af salg i provision. Aftalen kan opsiges med 3 måneders varsel.

Indgår kontrakten som en kompensationsberettiget fast omkostning med den faste del (ej provisionen), da der ikke kan ske opsigelse i kompensationsperioden (3 mdr.) og omkostningen er uafhængig af virksomhedens salg, produktion og distribution?

Kontrakten indgår som en fast omkostning, da den ikke kan opsiges inden for kompensationsperioden.

Provision kan ikke medregnes som en fast omkostning, da denne afhænger direkte af salget.


Spørgsmål til om arten af uopsigelige kontraktbunde omkostninger, der falder ind under kompensationsordningen.

En virksomhed har omkostninger til ekstern salgskonsulent i USA til USD 5.000 pr. måned + provision. Salget indgår i det danske selskab. Aftalen kan opsiges med 30 dages varsel.

1) Indgår kontrakten som en kompensationsberettiget fast omkostning uagtet at omkostningen er afholdt i USA?

2) Indgår kontrakten som en kompensationsberettiget fast omkostning med den faste del (ej provision) i en måned, da der ikke kan ske opsigelse, arbejdet kommer det danske selskab til gode og omkostningen er uafhængig af virksomhedens salg, produktion og distribution?


1) Omkostningen kan ikke medregnes de faste omkostninger, da omkostningen afholdes i USA.

2) Aftalen er ikke uopsigelig, da aftalen kan opsiges i kompensationsperioden. En aftale kan opsiges i kompensationsperioden, hvis aftalen kan opsiges med mindre end tre måneders varsel.

Opfølgende spørgsmål:

Kontrakten er bindende (fast) i en periode på 30 dage. Kan kontrakten for denne periode defineres som en kompensationsberettiget fast omkostning, eller skal alle kontrakter dække hele kompensationsperioden uden mulighed for opsigelse i denne periode for at være omfattet af kompensationsordningen?


Da kontrakten ikke er uopsigelig i kompensationsperioden anses omkostningerne relateret til aftalen ikke for faste og omfattet af kompensationsordningen.


Jf. Besvarelse af § 8 spørgsmål 1 til aktstykke 124 er kontrakter der udløber i kompensationsperioden ligeledes kompensationsberettiget. Giver det anledning til at nuancere svaret?


Faste omkostninger, hvor kontrakten udløber (og ikke forlænges) i kompensationsperioden, kompenseres indtil kontraktens udløb.

Erhvervsstyrelsen


Erhvervsstyrelsen


Erhvervsstyrelsen

18. juni 2020

22. juni 2020

23. juni 2020

3. juli 2020

3. juli 2020

27. august 2020


https://www.ft.dk/samling/20191/aktstykke/Aktstk.124/spm/1/svar/1646523/2170048.pdf


Der kan ikke godkendes kompensation for omkostninger, som ikke er faste, hvis kontrakten kan opsiges i kompensationsperioden.


En virksomhed har omkostninger til Google-søgeoptimering, der udgør ca. DKK 200.000 pr. måned. Omkostningen kan opsiges med et varsel på X måneder, men det vil påføre virksomheden betydelige tab da det ikke er muligt at opsige og starte igen uden en væsentlig prisforhøjelse og en dårligere position som kunde hos Google. Købet hos Google er af afgørende betydning for virksomhedens fortsatte drift.

Indgår denne omkostninger grundet sin art som kompensationsberettiget fast omkostning, da der reelt ikke kan ske opsigelse uden at påføre virksomheden betydelige tab og omkostningen er uafhængig af virksomhedens salg?


Omkostninger til Google-søgeoptimering kan ikke medregnes de faste omkostninger, da de er direkte relateret til salget (markedsføring) og kan opsiges i perioden.

At opsigelse af aftalen vil påføre virksomheden betydelige tab, ændrer ikke på dette.


Erhvervsstyrelsen bedes definere nærmere, hvornår en omkostning er kontraktbundet og dermed bliver omfattet af kompensationsordningen.


En kontraktbunden omkostning følger en aftale indgået mellem to parter.

Praksis for forbrug eller et historisk forbrugsmønster, men hvor virksomheden ikke er forpligtet til at fortsætte dette køb, udgør ikke en fast omkostning.

Erhvervsstyrelsen


Erhvervsstyrelsen

18. juni 2020

22. juni 2020

23. juni 2020

3. juli 2020


En virksomhed har omkostninger til trykte kataloger, som er bestilt før 9/3 2020 og trykt af leverandør inden mulighed for annullering. Der afholdes tilsvarende omkostninger til trykning af kataloger hvert år samme tid.

1) Indgår omkostningen som en kompensationsberettiget fast omkostning, idet det er en uopsigelig kontraktbundet omkostning som er uafhængig af virksomhedens salg, produktion og distribution? eller2) Omkostningen indgår ikke i de kompensationsberettigede faste omkostninger, da omkostningen vedrører markedsføring og ikke er relateret til en fast periode?


Omkostningen indgår ikke i de kompensationsberettigede faste omkostninger, da omkostningen vedrører markedsføring og ikke er relateret til en fast periode.





Praksis for forbrug eller et historisk forbrugsmønster, men hvor virksomheden ikke er forpligtet til at fortsætte dette køb, udgør ikke en fast omkostning

Erhvervsstyrelsen


Erhvervsstyrelsen

18. juni 2020

22. juni 2020

23. juni 2020

3. juli 2020


Spørgsmål Svar Svar fra DatoSpørgsmål til om arten af uopsigelige kontraktbunde omkostninger, der falder ind under kompensationsordningen.

En virksomhed har omkostninger til deltagelse i messer/udstillinger som er bestilt (lang tid) før 9/3 2020 og uden mulighed for annullering eller deltagelse i en senere messe. Virksomheden deltager i al væsentlighed i samme antal messer/udstillinger hvert år. Der er ikke indgået en kontrakt.

1) Indgår omkostningen som en kompensationsberettiget fast omkostning, idet det er en uopsigelig kontraktbundet (her aftalt) omkostning som er uafhængig af virksomhedens salg, produktion og distribution?eller2) Omkostningen indgår ikke i de kompensationsberettigede faste omkostninger, da omkostningen vedrører markedsføring og ikke er relateret til en fast periode?


Omkostningen indgår ikke i de kompensationsberettigede faste omkostninger, da omkostningen vedrører markedsføring og ikke er relateret til en fast periode





Praksis for forbrug eller et historisk forbrugsmønster, men hvor virksomheden ikke er forpligtet til at fortsætte dette køb, udgør ikke en fast omkostning

Erhvervsstyrelsen


Erhvervsstyrelsen

18. juni 2020

22. juni 2020

23. juni 2020

3. juli 2020


En virksomhed har omkostninger til sponsoraftale med den lokale sportsklub for 2020. Det antages, at der modtages en modydelse i kompensationsperioden og at der derfor ikke er mulighed for nedslag eller udskydelse.

1) Indgår omkostningen som en kompensationsberettiget fast omkostning med den faste del, da der ikke kan ske opsigelse i kompensationsperioden og omkostningen er uafhængig af virksomhedens salg, produktion og distribution?


Omkostningen indgår som en kompensationsberettiget fast omkostning med den faste del, da der ikke kan ske opsigelse i kompensationsperioden og omkostningen er uafhængig af virksomhedens salg, produktion og distribution.

Erhvervsstyrelsen

18. juni 2020

22. juni 2020

Er management fees en kompensationsberettiget fast omkostning?

Management fees kan indeholde både kompensationsberettigede faste omkostninger og ikke-kompensationsberettigede faste omkostninger, hvis


Management fees er sammensatte omkostninger.

Dele heraf kan være kompensationsberettigede, hvis de er baseret på en bindende aftale, hvis omkostningerne kan påvises at være afholdt i kompensationsperioden,

Erhvervsstyrelsen

18. juni 2020

3. juli 2020


Spørgsmål Svar Svar fra Datoselskabet selv skulle afholde omkostningerne direkte, men management fee-aftalen er indgået og uopsigelig i kompensationsperioden.

Hvis ja, til ovenstående. Gør det nogen forskel på svaret, at det er køb af tjenesteydelser mellem koncernforbundne selskaber?

og hvis disse omkostninger løbende omkostningsføres.

Det gør ikke nogen forskel, om der er tale om køb af tjenesteydelser fra koncernforbundne selskaber.

Baggrund:I henhold til bekendtgørelse om kompensation for faste omkostninger til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 er faste omkostninger defineret ved dokumenterbare omkostninger relateret til virksomhedens aktiviteter, der er uafhængige af virksomhedens salg, produktion og distribution, og som virksomheden vil skulle afholde, selv om den ikke har omsætning i en periode, herunder typisk afskrivninger, husleje, anden leje og leasing samt renteomkostninger, hvor der kan ikke ydes kompensation for faste omkostninger i kompensationsperioden, som virksomheden med rimelighed kunne have afværget.

Management fee er et samlebegreb for mange omkostninger og dækker over forskellige ydelser, der - hvis de skulle indkøbes individuelt - ville kunne opdeles i både faste og variable ydelser. Således må management fees skulle betegnes som en sammensat omkostning, der kan opdeles i en fast del og en variabel del.

Det vil derfor skulle baseres på en konkret vurdering af aftalegrundlag og dokumentation af management fees hvorvidt de er kompensationsberettigede eller ej.

For at management fees er kompensationsberettigede, må et aftalegrundlag og dokumentation, herunder udspecificering af omkostninger der indgår i management fees, påvises, således at omkostningerne, der indgår, kan vurderes ud fra de generelle vurderinger af kompensationsberettigede faste omkostninger.

Hvis fælles omkostninger eller koncerninterne omkostninger faktureres fra et CVR-nummer til et andet CVR-nummer, og omkostninger følger §2 stk. 2 i bekendtgørelse nr. 574 af 5. maj 2020, kan der søges kompensation herfor.

I Erhvervsstyrelsens Vejledning om ansøgning til den midlertidige kompensationsordning for virksomheders faste omkostninger fremgår følgende af afsnittet ”omkostninger anvendt og afholdt i udlandet”:

” Hvis den ansøgende virksomhed foretager køb af services m.v. hos udenlandske koncernforbundne virksomheder eller anden udenlandsk virksomhed, hvor der er sammenfald i ejerkredsen, kan den ansøgende virksomhed kun blive kompenseret for de omkostninger som relaterer sig hertil, hvis der foreligger en entydig


I henhold til bekendtgørelsen nr. 578 § 3, stk. 1 kan der kun ydes kompensation for faste omkostninger, som virksomheden har anvendt og afholdt i Danmark.

Fsva. services købt af udenlandske koncernforbundne virksomheder kan den ansøgende virksomhed kun blive kompenseret for de omkostninger, som relaterer sig hertil, hvis der foreligger en entydig skriftlig dokumentation og aftale, der er rimelig.

Som det fremgår af spørgsmålet, synes dokumentationskravet i form af skriftlig

Erhvervsstyrelsen

18. juni 2020

3. juli 2020


Spørgsmål Svar Svar fra Datoskriftlig dokumentation og aftale, der er rimelig og til klar fordel for den ansøgende virksomhed.”

En virksomhed (dansk selskab) foretager køb af konsulentassistance med sit datterselskab i Philippinerne. Der foreligger kontrakt mellem det danske selskab og deres datterselskab, samt fakturering fra datterselskab til det danske selskab. Dette har fundet sted i flere år.

I kontrakten fremgår følgende for hver af de services der købes af datterselskabet i Philippinerne:

“Philippines will establish an Admin Team with the purpose and objective of administrating and managing the Consultants working on behalf of our client. “ Derudover fremgår der også af kontrakten hvilke opgaver og ansvar der ligger til grund for hver team, herunder også oplysning om arbejdstid/-dage, prisen for arbejdet og faktureringen og betaling.

Kan det danske selskab medtage udgifterne de har til Philippinerne jf. kontrakten og faktureringen, i deres ansøgning om midlertidig kompensation for virksomhedens faste omkostninger?

dokumentation at være opfyldt.

Kravet om, at de relevante services skal understøtte den danske drift, skal også være opfyldt. Det fremgår ikke klart, hvorvidt dette er tilfældet.

Er omkostninger til ekstern bogholder / erhvervsservice omfattet af definitionen på faste udgifter og blive dækket af kompensationsordningen?

Begrebet faste omkostninger er defineret i BEK § 2, nr. 2.

Såfremt omkostningerne kan siges at være relateret til virksomhedens aktiviteter, uafhængige af virksomhedens salg, produktion og distribution, og skal afholdes, selvom der ikke er omsætning i en periode, kan disse være omfattet af ordningen.

Som udgangspunkt anses omkostninger i forbindelse med personale, både til interne og eksterne, ikke som faste omkostninger, men dette er en konkret vurdering.

FSR – danske revisorer har stillet et uddybende spørgsmål:

Revision:Omkostningerne til revisor og opstilling af årsrapport eller regnskabsgrundlag er en omkostning, som er fast i den forstand, at den skal afholdes, selvom der ikke er omsætning i en periode, og at behovet for afholdelse af omkostning hertil er helt uafhængigt af virksomhedens salg, produktion og distribution. Kan honorar til

Erhvervsstyrelsen


8. april 2020

15. april 2020


Spørgsmål Svar Svar fra Datorevisor på den baggrund indgå som en fast omkostning?

Hvis Erhvervsstyrelsen svarer ja til ovenstående, hvorledes skal omkostningen opgøres (periodiseres)?

Ekstern bogholder:Samme betragtninger som ovenfor gælder vedrørende ekstern bogholderimæssig assistance, som også må anses som værende en fast omkostning, såfremt revision kan anses som dette?

Erhvervsstyrelsen:Det afhænger af, hvordan omkostningerne til revisor og opstilling af årsrapport eller regnskabsgrundlag opgøres. Hvis der er en fast aftale om revision kan det efter en konkret vurdering være en fastomkostning.

Såfremt omkostningerne opgøres f.eks. på time basis vil der som udgangspunkt ikke være tale om en fast omkostning.

FSR – danske revisorer er ved at afklare, hvorvidt der ønskes en uddybning.

FSR – danske revisorer udgiver en artikel, hvor emnet behandles.

FSR – danske revisorer har modtaget følgende afklaring vedrørende periodisering, frivillig tilvalgt revision samt omkostninger til revisorerklæring på hjælpepakker, jf. artikel af 15. maj 2020.

* Hvis en virksomhed frivilligt har tilvalgt revision, får udført udvidet gennemgang, review eller assistance med regnskabsopstilling og der er indgået aftale herom med underskrevet aftalebrev, anser Erhvervsstyrelsen revisoromkostningen for at være en fast omkostning.

Såfremt der ikke er indgået aftale herom endnu for 2020, skal det dokumenteres, at omkostningen til revisor på anden vis er en fast omkostning eksempelvis ved at dokumentere historik for tidligere års omkostninger.

* Omkostningen til revision skal periodiseres over hele regnskabsåret. Har en virksomhed en årlig omkostning til revision på eksempelvis 24.000 kr. skal denne i ansøgningen om hjælpepakken periodiseres og indregnes med 2.000 kr pr. måned.

* Omkostningen til revisorerklæringen vedrørende hjælpepakken faste omkostninger, som overstiger det af staten godtgjorte beløb, anses ikke for at være en fast omkostning.

Erhvervsstyrelsen




22. april 2020

22. april 2020

29. april 2020

15. maj 2020


Spørgsmål Svar Svar fra DatoDet betyder også, at ad hoc opgaver, eksempelvis rådgivning om skat, moms, omstruktureringer med videre ikke er at opfatte som faste omkostninger.

Spørgsmål til omkostninger til bogholderimæssig assistance der er omfattet af kompensationsordninger.

Bogholderimæssig assistance til udarbejdelse af årsregnskaber kan medtages, hvis arbejdet er baseret på en fast aftale

Hvis en bogholder indgår et nyt kundeforhold med en virksomhed om skal assistere med udarbejdelse af virksomhedens årsregnskab, vil dette kunne indgå som en kompensationsberettiget fast omkostning?

Har det eventuelt nogen betydning, hvornår kundeforholdet / aftalen om assistance er indgået?

Hvis der er behov for oprydning af bogholderinget, forinden der kan assisteres med udarbejdelse af årsregnskab, kan dette medtages som en kompensationsberettiget fast omkostning?


Der kan ydes kompensation til bogholderimæssig assistance som en fast, tilbagevendende ydelse med henblik på at overholde lovmæssige krav til bogføring uanset hvornår aftalen herom er indgået

Opdateret svar:Det fremgår af ”skema til dokumentation af øvrige faste omkostninger” på Virksomhedsguiden.dk, at omkostninger til lovmæssigt pålagt revision og bogholderi kompenseres. Der ydes kompensation uagtet, hvornår aftalen er indgået, så længe den ansøgte kompensation alene dækker over de lovmæssige krav (revision, bogføring, opstilling af årsrapport, assistance med skatteopgørelse).

Ekstraydelser i form af oprydning anses ikke som værende en fast omkostning, og er ikke bundet op på lovmæssige krav, hvorfor der ikke kan ydes kompensation for denne del.

Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

18. september 2020

24. september 2020

6. oktober 2020

Er omkostninger til opstilling (udarbejdelse) af og eventuelt erklæring på årsregnskab for enkeltmandsvirksomheder / selvstændigt erhvervsdrivende / klasse A-regnskaber en kompensationsberettiget fast omkostning?

Uagtet der ikke jf. årsregnskabsloven er krav om at virksomheder underlagt regnskabsklasse A skal aflægge et årsregnskab jf. årsregnskabslovens regler, kan det være nødvendigt at aflægge et årsregnskab, idet det kræves af virksomhedens andre interessenter eksempelvis banken, der kræver et årsregnskab for at opretholde virksomhedens kreditfaciliteter, eller skattestyrelsen, der kræver årsregnskabet indsendt.


Ja, omkostning til udarbejdelse af årsregnskab samt erklæring herpå fra godkendt revisor er kompensationsberettiget uanset virksomhedens ejerforhold, regnskabsklasse jf. årsregnskabsloven mv.

Erhvervsstyrelsen

3. juni 2020

15. juni 2020

Situation: En virksomhed som sælger golfrejser, som drives i selskabsform (ApS). Selskabet er selvsagt hårdt ramt i forbindelse med Corona-krisen, da al rejseaktivitet i de lande, hvortil selskabet sælger golfrejser til, er lukket ned grundet Corona. Selskabet har indgået leverandørkontrakter med nogen selvstændige som

Sådanne ydelser kan ikke medregnes de faste omkostninger, da omkostningerne direkte relaterer sig til virksomhedens aktivitet/omsætning.



Spørgsmål Svar Svar fra Datoleverer ydelser til selskabet. I disse tider består ydelserne i assistance med at ombooke rejser, herunder kontakt med kunder, hoteller, golfresorts, flyselskaber mv. – dette relaterer sig til aktiviteten/omsætnignen. Selskabet står derfor i en situation, hvor de ikke har mulighed for at opsige samarbejdet med disse leverandører, da deres ydelser i den nuværende situation er afgørende for den fortsatte drift. Samtidig har selskabet ingen indtægter, som følge af Corona-krisen.

Spørgsmål 1: Ud fra bekendtgørelsen og vejledningerne til ordningen om faste omkostninger, er det ikke klart hvorvidt sådanne omkostninger til leverandører kan dækkes under ordningen?

Spørgsmål 2: Såfremt det ikke er muligt at afgøre om omkostningerne er omfattet eller ej, hvordan skal man som revisor så forholde sig i forhold til afgivelse af sin erklæring under ordningen, hvis virksomheden vælger at tage disse omkostninger med (eller omvendt)?Vil der kunne søges kompensation for nødvendige omkostninger til vedligeholdelse af immaterielle rettigheder (tidligere udviklet software)?

Dvs. kan ”nødvendig vedligehold” også omfatte immaterielle aktiver – fx software?

Konkret eksempel:Virksomhedens aktivitet består i at udføre marketing mv. ud fra en platform de selv har udviklet. For at virksomhedens platform kan tale med andre programmer fx google, Facebook, twitter, instagram mv. anvender man en Application Programming Interface (API). API fra instagram bliver opdateret til hhv. version 3.0 og 6.0. Virksomheden er således tvunget til at udføre vedligeholdelse af sin platform. Denne vedligeholdelse må antages at være en fast tilbagevendende begivenhed uafhængig af omsætning, men afgørende for virksomhedens muligheder for fortsat drift.

Hvis omkostningerne i virksomhedens normale regnskabspraksis henføres som faste omkostninger.

Det afgørende er, hvorvidt omkostningen kan defineres som dokumenterbare omkostninger relateret til virksomhedens aktiviteter, der er uafhængige af virksomhedens salg, produktion og distribution, og som virksomheden vil skulle afholde, selv om den ikke har omsætning i en periode, herunder typisk afskrivninger, husleje, anden leje og leasing samt renteomkostninger.

Dette vil bero på en konkret vurdering.


Spørgsmål til nødvendig vedligehold

Hvad kan anses som nødvendig vedligehold?


Ved nødvendigt vedligehold forstås omkostninger, som virksomheden vil skulle afholde, uanset om der er drift eller ej, og som ikke er afhængige af omsætning eller

Erhvervsstyrelsen

24. september 2020

9. oktober 2020


Spørgsmål Svar Svar fra DatoEn restaurant fik i tvangslukkeperioden en vandskade, hvor de så har medtaget en omkostning på reparation af rør mv., som følge af skaden. Der er ingen rørskadeforsikring. Der er i ansøgningen medsendt dokumentation samt begrundet omkostningen med, at vandskaden er en pludselig opstået skade, som kræver nødvendige reparationer for at mindske skadens omfang.Omkostningen afvises med, at der er tale om en ad hoc omkostning (ordlyd fra sagsbehandleren: da der kun dækkes faste omkostninger, og ikke variable eller ad hoc omkostninger).

Spørger har i andre sager set fx reparation af et køleanlæg anvendt til opbevaring af kød til dyr er godkendt. Det nødvendige vedligehold var begrundet med, at kødet ikke kunne opbevares andre steder. Her er der også tale om nødvendig vedligehold og en ”ad hoc omkostning”.

Bør disse to forhold ikke sidestilles? Der er tale om en pludselig opstået hændelse, hvor vedligehold er streng nødvendigt for at mindske skadens omfang.

Hvordan skal nødvendig vedligehold fortolkes? Det er svært for spørger at se den røde tråd i sagsbehandlingen.

Nedenstående er fra s. 11 i vejledningen.

produktion.

Det kan være omkostninger til materielle anlægsaktiver og lejede eller leasede aktiver, som fx er • begrundet i lovmæssige krav• nødvendige for at aktivet ville kunne fungere, selv om driften lukkes ned

Efter konkret vurdering vil omkostningerne i eksemplet til at udbedre skader som følge af nedbrud, skade, brand eller lignende begivenheder uden for virksomhedens kontrol kunne anses for nødvendigt vedligehold.

Ud fra beskrivelsen af de to tilfælde ser det ud til, at de to tilfælde kan sidestilles. Hvis virksomheden genansøger, kan der ydes kompensation på rimelige omkostninger til reparation af rør mv.

Der kan ikke opnås kompensation for løn. Løn defineres jf. bekendtgørelsen som: Den ansattes samlede A-indkomst medregnet virksomhedens og den ansattes eget ATP-bidrag, samt eventuelle bidrag til arbejdsgiverbetalt pensionsordning. Er der således fradrag for fib-bidrag, sygesikring mv.?

Udgifter der relaterer sig til løn, er som klart udgangspunkt anset som variable omkostninger.

FSR – danske revisorer har stillet et opfølgende spørgsmål i forhold til, hvorvidt lønrelaterede udgifter er defineret som variable omkostninger.


Erhvervsstyrelsen


Erhvervsstyrelsen

8. april 2020

15. april 2020

22. april 2020


Spørgsmål Svar Svar fra DatoErhvervsstyrelsen forventer at afgive svar torsdag d. 30. april 2020

Der ydes ikke kompensation for lønomkostninger, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1., dog jf. § 4, stk. 2 om zoologiske anlæg.

Udgifter til fib-bidrag, barselsbidrag, AES mv. anses som lønomkostninger og er ikke dækket af denne ordning.

Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

28. april 2020

4. maj 2020

Er omkostninger til ATP, Barsel, AER, LO Uddannelsesfond og lignende omfattet af kompensationsordningen for faste omkostninger eller anses disse for lønomkostninger?


Omkostninger relateret til løn er ikke omfattet af faste omkostninger. Erhvervsstyrelsen

2. juni 2020

15. juni 2020

Indgår sygedagpengeforsikring som en fast omkostning? Afventer svar fra Erhvervsstyrelsen

Svar:Nej

Opfølgende argumentation:Opfølgende argumentation for hvorfor kompensationsberettiget fast omkostning

Svar:Sygedagpenge er ikke en fast omkostning, da det afhænger af antallet af medarbejdere.

Erhvervsstyrelsen


Erhvervsstyrelsen

7. maj 2020

u/dato

u/dato

15. juni 2020

Indgår arbejdsskadeforsikring som en fast omkostning? Afventer svar fra Erhvervsstyrelsen

Svar:Nej

Opfølgende argumentation:Opfølgende argumentation for hvorfor kompensationsberettiget fast omkostning

Svar:Arbejdsskadeforsikring er ikke en fast omkostning, da det afhænger af antallet af medarbejdere.

Erhvervsstyrelsen


Erhvervsstyrelsen

7. maj 2020

u/dato

u/dato

15. juni 2020

Kan der opnås kompensation for bestyrelsesvederlag/honorarer, herunder honorar til medlemmer af et advisory board som en fast omkostning?


Bestyrelsesvederlag/honorar er en fast omkostning, idet den er uafhængig af virksomhedens salg, produktion og distribution, og som virksomheden vil skulle afholde, selv om den ikke har omsætning i en periode.

For visse virksomheder er det reguleret jf. lovgivning / vedtægter at virksomheden skal have en bestyrelse tilknyttet.

Honorar til medlemmer af et advisory board skal vurderes individuelt i forhold til de

Erhvervsstyrelsen

26. april 2020

15. juni 2020


Spørgsmål Svar Svar fra Datovilkår de er tilknyttet virksomheden med, herunder om medlemmerne er tilknyttet på konsulentlignende vilkår, der kan anses som en variabel omkostning.

En hjemsendt medarbejder, der har fri bil. Hvilken omkostningskategori er vægtafgift, forsikring, afskrivning/leasing i disse situationer:

Hvis medarbejderen er hjemsendt og lader bilen stå på virksomhedens adresse, og i den hjemsendte periode ikke har fri bil til rådighed og i stedet får det mere i løn, er der nok tale om en fast omkostning (omkostningsdækning). Er styrelsen enig?

Hvis medarbejderen er hjemsendt og ikke parkerer bilen på virksomheden, men tager den med hjem og benytter den, er der nok tale om en lønomkostning og derfor dækket af reglerne om lønkompensation. Er styrelsen enig?

Hvis medarbejderen derimod ikke er hjemsendt, men arbejder i virksomheden, er der nok tale om at de faste omkostninger knyttet til bilen betegnes som lønomkostninger og derfor er dækket af reglerne om lønkompensation. Er styrelsen enig?


Der er tale om lønudgifter.

Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

15. april 202022. april 2020

28. april 2020

En virksomhed ønsker kompensation for den del af autoomkostningerne, der er uafhængige af virksomhedens salg, produktion og distribution og som ikke er variable omkostninger.

Virksomheder foretager fradrag for autoomkostninger med Skatterådets satser, jf. LL § 9 B.

Hvilken del af fradraget kan medtages som en fast omkostning?


Erhvervsstyrelsen:Kan spørgsmålet uddybes?

FSR – danske revisorer:Spørgsmål uddybet:Må en virksomhed tage udgangspunkt i Skatterådets beregninger, og på dette grundlag udregne den andel af satsen for kørselsgodtgørelse, der kan henføres til faste omkostninger og opnå kompensation herfor?

En virksomhed kan fratrække autoudgifter enten som dokumenterede faktiske udgifter eller med Skatterådets fastsatte satser for kørselsgodtgørelse i sit årsregnskab.

Der er i realiteten tale om samme bil og samme udgifter – blot kan man vælge mellem to metoder til bogføring af udgifterne.

Hvis man anvender metode 1, så fremgår de faktiske udgifter af bogføringen, og er konteret individuelt på respektive konti. Når denne metode anvendes, er det derfor


Erhvervsstyrelsen


29. april 2020

25. maj 2020

2. juni 2020


Spørgsmål Svar Svar fra Datolet at identificere de faste omkostninger (f.eks. vægtafgift, forsikring, nødvendig vedligeholdelse og afskrivninger) til brug for udarbejdelsen af ansøgning om kompensation for faste omkostninger, da man blot tagerudgangspunkt i de bogførte beløb og laver en periodisering for perioden 1. december 2019 – 29. februar 2020.

Hvis man anvender metode 2, så fremgår autoudgifterne i bogholderiet som ét beløb, der er bogført på kontoen, eksempelvis navngivet ”kørselsgodtgørelse”. Beløbet er udregnet på grundlag afantallet af kørte erhvervskilometer ganget med satsen for kørselsgodtgørelse.

Omkostningen passer derfor ikke umiddelbart til rubrikkerne i opgørelsen af de faste omkostninger.

Skatterådet offentliggør beregningsgrundlaget for fastsættelse af satsen for kørselsgodtgørelse.(F.eks. BEK nr. 1308 af 20/11-2018 vedrørende satser for 2019)

Spørgsmålet er, om man må tage udgangspunkt i Skatterådets beregninger, og på dette grundlag udregne den andel af satsen for kørselsgodtgørelse, der kan henføres til faste omkostninger.

EksempelI ovennævnte bekendtgørelse vises beregningen af satsen for 2019, hvor autoforsikring indgår med et beløb på kr. 9.004 ud af de samlede udgifter på kr. 85.373. Forsikringsandelen af satsen på 3,56 kr. er således: (9.004/85.373 x 3,56) = 0,38 kr. Hvis virksomhedsejeren eksempelvis har kørt 1.000 erhvervsmæssige kilometer i december 2019, har han modtaget kørselsgodtgørelse på 1.000 x 3,56 = kr. 3.560, der er bogført som en udgift i virksomheden.Ud af denne udgift udgør andel af autoforsikring for december dermed: 1.000 x 0,38 = 380 kr.

Samme beregning skal laves tilsvarende for de øvrige faste udgifter i Skatterådets bekendtgørelse, for at opgøre den samlede sum af virksomhedens faste autoomkostninger.

Det skal bemærkes, at satsen for kørselsgodtgørelse justeres ved årsskriftet, hvorfor bekendtgørelsen for 2019 skal anvendes til at opgøre omkostningerne for december 2019, mens omkostningerne for januar og februar 2020 skal opgøres på grundlag af bekendtgørelsen for 2020.

Erhvervsstyrelsen: Erhvervsstyrelsen 15. juni 2020


Spørgsmål Svar Svar fra DatoDer kan ikke tages udgangspunkt i Skatterådets beregninger, og på dette grundlag udregne den andel af satsen for kørselsgodtgørelse, der kan henføres til faste omkostninger.

Omkostninger til bil der er afhængig af antallet af kørte kilometer vurderes ikke som faste omkostninger §2 stk. 2 i bekendtgørelse nr. 574 af 5. maj 2020.

Baggrund:




Der findes forskellige bilordninger. Ved selvstændiges anvendelse af ordningen med delvis erhvervsmæssigt benyttet bil, fratrækkes den erhvervsmæssige andel af bilomkostningerne i virksomheden. Herunder den erhvervsmæssige andel af omkostninger som forsikring, vægtafgift og afskrivninger. Såfremt bilen holder helt stille eller den kun køre private km er den erhvervsmæssige svarende til 0, mens de faste bilomkostninger er uforandrede. Kan der ydes kompensation for faste omkostninger baseret på den erhvervsmæssige andel i referenceperioden?

Hvis ja. Ansøges kompensation for en uændret andel af bilomkostningerne f.eks. 30% af de faste bilomkostninger i kompensationsperioden?


Det beror på den sædvanlig regnskabspraksis.

Den erhvervsmæssige andel skal kunne dokumenteres.


Erhvervsstyrelsen

4. maj 2020

25. maj 2020

Kan der søges om omkostningskompensation på leasingydelser, forsikring og vægtafgift på en personbil i et selskab, hvor personbilen anvendes både erhvervsmæssigt i virksomheden og af hovedaktionæren, hvor hovedaktionæren bliver beskattet af fri bil?


Det er et gennemgående princip på tværs af kompensationsordningerne, at en omkostning kun kan dækkes af en ordning.

Fri bil (autoomkostninger jf. spørgsmålet) dækkes af ordningen for

Erhvervsstyrelsen

2. juni 2020

15. juni 2020



Det bemærkes, at der jf. Erhvervsstyrelsens praksis ikke kan opnås lønkompensation for hovedaktionæren (ejerlederen) og derfor heller ikke kompensation for fri bil via denne ordning.

Vil ovenstående autoomkostninger således være at betragte som en fast erhvervsmæssig omkostning for virksomheden, der dækkes af kompensationsordningen for faste omkostninger?

lønkompensation. Da en hovedaktionær i form af en ejerleder ikke kan hjemsendes, dækkes vedkommendes autoomkostninger i form af fri bil ikke af denne ordning.Såfremt hovedaktionæren er selvstændig erhvervsdrivende og har søgt kompensation via ordningen herfor er omkostningen til fri bil dækket heraf, idet ordningen sidestilles med ordningen for lønkompensation.Såfremt hovedaktionæren ikke har søgt om kompensation via ordningen for selvstændige kan autoomkostningerne jf. spørgsmålet blive omfattet af kompensationsordningen for faste omkostninger. Der skal foretages behørig dokumentation af omkostningerne, herunder at der ikke er søgt om kompensation, tilskud mv. for disse omkostninger via andre ordninger.

En kunde har tegnet en leasingkontrakt på en taxa. Kan førstegangsydelsen (periodiseret) betragtes som en fast omkostning i forbindelse med ansøgning om kompensation?


Førstegangsydelsen på en leasingkontrakt på en taxi kan betragtes som en fast omkostning, hvis leasingkontrakten er indgået før 9. marts 2020.

Uddybet spørgsmål:Skal førstegangsydelsen periodiseres?


Virksomheden skal følge sin praksis på området. I henhold til ÅRL periodiseres leasingydelser henover leasingperioden som udgangspunkt.

Erhvervsstyrelsen


Erhvervsstyrelsen

18. juni 2020

22. juni 2020

23. juni 2020

3. juli 2020

Kan styrelsen nærmere definere ”øvrige faste omkostninger”, som er omfattet af kompensationsordningen?

Det er ikke muligt nærmere at definere ”øvrige faste omkostninger”. Der henvises til definitionen i BEK § 2, nr. 2.


Hvis virksomheden sælger abonnementer og selve omsætningen forventes som tidligere her i 2. kvartal 2020, men at virksomheden eventuelt efterfølgende forventer, at nogle af kunderne ikke kan betale. Kan dette tab på debitorer så sidestilles med omsætningstab, der kan henføres til perioden, hvor hjælpepakken dækker? Det fragår ikke i omsætningen, men det indgår nok heller ikke i de faste omkostninger.

Omsætning er defineret i BEK § 2, nr. 6. Abonnementer er som udgangspunkt omfattet af denne definition.Tab på debitorer kan være omfattet som omsætningsnedgang, dog er det bl.a. et krav, at der er tale om en reel omsætningsnedgang, og ikke bare f.eks. henstand med betaling, og at der rent regnskabsmæssigt er tale om en omsætningsnedgang.

FSR – danske revisorer har stillet et opfølgende spørgsmål:

Normalt påvirker tab på debitorer ikke omsætningen.

Mener Erhvervsstyrelsen at tab på debitorer skal modregnes i omsætning jf. foranstående svar?


Nej. Tab på debitorer skal ikke medregnes i omsætningen.

Erhvervsstyrelsen


Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

8. april 2020

15. april 2020

22. april 2020

28. april 2020


Spørgsmål Svar Svar fra DatoFSR – danske revisorer overvejer hvorvidt der skal stille et opfølgende spørgsmål.Der stilles ikke et opfølgende spørgsmål.

FSR – danske revisorerFSR – danske revisorer

28. april 202029. April 2020

Er afskrivninger og afdrag omfattet af definitionen for faste udgifter?

Afskrivninger er omfattet, afdrag er ikke. Faste omkostninger defineres som dokumenterbare omkostninger relateret til virksomhedens aktiviteter, der er uafhængige af virksomhedens salg, produktion og distribution, og som virksomheden vil skulle afholde, selv om den ikke har omsætning i en periode, herunder typisk afskrivninger, husleje, anden leje og leasing samt renteomkostninger.

FSR – danske revisorer:Endvidere er omkostninger reguleret efter § 4, stk. 2 – 4, omfattet. Virksomheden skal opgøre de faste omkostninger ud fra de samme principper som i virksomhedens seneste godkendte regnskab. Hvis virksomheden ikke tidligere har udarbejdet et regnskab, skal virksomheden opgøre de faste omkostninger i overensstemmelse med den for virksomheden gældende regnskabslovgivning. Der er udarbejdet særskilt vejledning om ansøgning til den midlertidige kompensationsordning for virksomheders faste udgifter, herunder om opgørelse af faste omkostninger.

Erhvervsministeren



BEK 350 § 2, nr. 2


Vejledning om ansøgning til den midlertidige kompensationsordning forvirksomheders faste omkostninger, dateret 9. april 2020 side 9.https://s3.eu-central-1.amazonaws.com/erhvervsfremme-prod.virk.dk/2020-04/Vejledning%20for%20ans%C3%B8gning%20om%20kompensation%20for%20faste%20omkostninger_9.%20april%202020.pdf

27. marts 2020

14. april 2020

Spørgsmål til om afskrivninger baseret på produktion anses som en kompensationsberettiget fast omkostning, det er fx relevant for visse dele af oliebranchen.

1. Anses afskrivninger baseret på produktion som en fast omkostning?

2. Hvis det ikke er muligt uden videre at standse produktionen, og den producerede olie og gas sælges med tab – er afskrivningerne så udtryk for en fast


Afskrivninger baseret på produktion kan efter konkret vurdering anses for faste omkostninger.

Faste omkostninger følger af § 2, nr. 2 i bekendtgørelse nr. 574 af 5. maj 2020, og er defineret som "Faste omkostninger: Dokumenterbare omkostninger relateret til virksomhedens aktiviteter, der er uafhængige af virksomhedens salg, produktion og distribution, og som virksomheden vil skulle afholde, selv om den ikke har omsætning i en periode, herunder typisk afskrivninger, husleje, anden leje og leasing samt renteomkostninger."

Erhvervsstyrelsen

18. juni 2020

22. juni 2020


https://s3.eu-central-1.amazonaws.com/erhvervsfremme-prod.virk.dk/2020-04/Vejledning%20for%20ans%C3%B8gning%20om%20kompensation%20for%20faste%20omkostninger_9.%20april%202020.pdf









Spørgsmål Svar Svar fra Datoomkostning?

Baggrund: Iflg. virksomheden i oliebranchen kan produktionen i realiteten ikke stoppes. De mener, at salget sker med tab som følge af Corona, og at det svarer til en situation, hvor man har lukket sin forretning som følge af Corona, og stadig skal afholde faste omkostninger.

* Virksomhederne oplyser, at omsætningen er faldet 50 – 60 pct. alene som følge af, at olieprisen er faldet. Faldet skyldes således ikke, at produktionen er faldet.

* Et olie- og gasselskab kan være tvunget til at fortsætte produktionen, som følge af at de er kontraktligt forpligtet til at sælge gas. Det vil være alt for dyrt for olie- og gasselskabet at bryde kontrakten.

* Som følge af at virksomheden er nødsaget til at fortsætte gasproduktionen og afholde de omkostninger, det medfører, så bliver olieproduktionen også nødt til at fortsætte, og denne produktion bliver derfor solgt til de priser, der kan opnås på markedet. Det vil være uforholdsmæssigt dyrt at pumpe olien ned i undergrunden igen, og virksomheden har ikke anden mulighed for at opbevare det.

* Et selskab er ikke kontraktligt forbundet til at opretholde produktionen, og kan i teorien stoppe produktionen i Corona-perioden, men ønsker kun at gøre det, hvis det er udsigt til, at det varer flere år, da et midlertidigt stop vil medføre for mange omkostninger med først nedlukning og efterfølgende åbning igen, hvorfor virksomheden fortsat bliver nødt til at afholde andre faste omkostninger. Reelt vil afskrivningen på anlægget derfor blive erstattet af store omkostninger til nedlukning og efterfølgende genåbning af mindst samme beløb som afskrivningerne.

Det er derfor virksomhedernes opfattelse, at afskrivningerne i begge situationer må anses som faste omkostninger. Kan Erhvervsstyrelsen svare bekræftende til dette?

I det konkrete tilfælde er afskrivninger baseret på produktion og dermed som udgangspunkt ikke uafhængig af virksomhedens produktion.

Der er imidlertid en praksis for afskrivning inden for olie- og gasbranchen, hvor aktiverne afskrives baseret på periodens produktion som den systematiske metode, der bedst reflekterer aktivernes anvendelse og værdiforringelsen af aktivet.

En alternativ til afskrivning baseret på produktion ville have været en lineær afskrivning, hvorved afskrivningerne ville have været faste.

Det vurderes, at afskrivninger baseret på produktion i det konkrete tilfælde kan anses for en fast omkostning på trods af, at afskrivninger er afhængige af produktion.



Et interessentskab (I/S) er ejet af flere ApS’er. Omsætningen ligger i I/S’et, men driftsmidler og goodwill er ejet af ApS’erne. Afskrivningerne foretages i ApS’erne, men der er ingen omsætning. Omsætningen i I/S’et er dannet ved brug af aktiverne i ApS’erne. Kan disse afskrivninger indgå i opgørelsen for I/S? Eller hvad gør man alternativt i denne situation?

Der kan alene søges for kompensation for faste udgifter for et CVR-nummer pr. ansøgning. Det vil sige, at den realiserede omsætning og den forventede omsætning, skal opgøres for det samme cvr-nummer.

FSR – danske revisorer forventer at følge op med et uddybende spørgsmål. FSR – danske revisorer følger ikke op med et spørgsmål overfor Erhvervsstyrelsen

Se nedenstående spørgsmål.

Erhvervsstyrelsen



7. april 202022. april 2020

23. april 202028. april 2020

27. maj 2020Henset til at virksomheder kan få kompensation for omkostninger afholdt i et omkostningsfællesskab for klinikker, hvor betalingen til I/S’et foretages som indskud er spørgsmålet om dette ikke også gælder for et I/S, hvor omsætningen er placeret i et I/S mens aktiverne er placeret i et ApS, dvs. den modsatte situation?Spørgsmålet er tidligere besvaret benægtende, men Erhvervsstyrelsen opfordres til at genoverveje svaret i lyset af at der er indrømmet kompensation for et klinikfællesskab hvor der skete indskud.


Hvis fælles omkostninger eller koncerninterne omkostninger faktureres fra et CVR-nummer til et andet CVR-nummer og omkostninger følger §2 stk. 2 vil i bekendtgørelse nr. 574 af 5. maj 2020 kan der søges kompensation herfor.

Baggrund:

Ansøgning og vurdering sker på baggrund af CVR-nummer.Der kan ikke søges kompensation for faste omkostninger, der afholdes under et andet CVR-nummer.Hvis fælles omkostninger eller koncerninterne omkostninger faktureres fra et CVR-nummer til et andet CVR-nummer og omkostninger følger §2 stk. 2 i bekendtgørelse nr. 574 af 5. maj 2020 kan der søges kompensation herfor.

Der fremgår af bilag 2 til Vejledning om ansøgning til den midlertidige kompensationsordning for virksomheders faste omkostninger, at køb af services m.v. hos udenlandske koncernforbundne virksomheder eller anden udenlandsk virksomhed, hvor der er sammenfald i ejerkredsen, kan den ansøgende virksomhed kun blive kompenseret for de omkostninger som relaterer sig hertil, hvis der foreligger en entydig skriftlig dokumentation og aftale, der er rimelig og til klar fordel for den ansøgende virksomhed. Det vurderes, at det skitserede scenarie kan sidestilles med udenlandske koncernforbundne virksomheder.

Erhvervsstyrelsen

20. maj 2020

15. juni 2020

Spørgsmål til hvordan et klinikfællesskab beregner omsætningsnedgang og faste omkostninger, der er kompensationsberettigede.

En kiropraktor indgår i et klinikfællesskab med øvrige sundhedsfaglige personer. Al omsætning for de enkelte sundhedsfaglige personer og fælles faste omkostninger for klinikken henholdsvis indtægtsføres og udgiftsføres i et I/S.

Den enkelte sundhedsfaglige person får en andel baseret


Ja, under visse betingelser.

Når virksomheden kan dokumentere sin andel af omsætningen i I/S’et, der hidrører fra den enkelte sundhedsfaglige person og kan opgøre henholdsvis omsætning og faste omkostninger i I/S’et, der overføres som indtægt til den enkeltes ApS.

Dokumentationen skal tydeligt angive hvilke omkostningstyper der er tale om, og det er kun faste omkostninger jf. vejledningen til hjælpepakken, som kan komme i betragtning til kompensation. Det vil sige, at det ikke nødvendigvis er hele

3. juni 2020

15. juni 2020

FASTE96


Spørgsmål Svar Svar fra Datopå egen omsætning og andel af øvrig omsætning fratrukket faste omkostninger udbetalt fra I/S’et til eget ApS som indtægt.Dvs. den enkelte sundhedsfaglige person får 50 pct af sin egen omsætning samt andel af overskud fra I/S udbetalt til sit ApS og bliver beskattet via ApS. Derudover kan der i ApS ligge omkostninger og aktiver mv., der kun benyttes af den enkelte sundhedsfaglige person, og indgår ikke i klinikfællesskabet.

Kan den enkelte sundhedsfaglige person medtage sin andel af egen omsætning samt andel af øvrig omsætning i beregning af omsætningsnedgang?

Kan den enkelte sundhedsfaglige person medtage sin andel af faste omkostninger afholdt i klinikfællesskabet udover egne faste omkostninger fra sit ApS som kompensationsberettigede faste omkostninger?

omkostningsdelen af af indtægten fra I/S’et som dækkes, idet det afhænger af de konkrete omstændigheder.

Erhvervsstyrelsen vil i ansøgningerne efterspørge konkrete begrundelser og opgørelser.

Erhvervsstyrelsen bedes bekræfte/afkræfte, at virksomheder der ikke har aflagt årsregnskab og som har optaget deres aktiver fx en ejendom til kostpris og kun foretager skattemæssige afskrivninger ikke kan opnå kompensation for afskrivninger som faste omkostninger.

Jf. vejledningen: ”Virksomheder, som ikke er omfattet af årsregnskabslovens bestemmelser, skal tilsvarende anvende de for virksomheden gældende regler for udarbejdelse af årsregnskab og må ligeledes ikke foretage ændringer i regnskabspraksis og skøn i forhold til senest aflagte årsregnskab.”

Det bemærkes indledningsvist, at det ikke efter ordningen er et krav, at der tidligere er udarbejdet et regnskab, jf. BEK § 2, nr. 2.

Afskrivninger er som udgangspunkt en fast omkostning, jf. BEK § 2, nr. 2. Det vil dog være en konkret vurdering.

FSR – danske revisorer har stillet et uddybende spørgsmål:

Virksomheden har optaget ejendom til kostpris og har foretaget skattemæssige afskrivninger. Der er ikke foretaget regnskabsmæssige afskrivninger.

Er der fradrag for disse skattemæssige afskrivninger? Det kan der vel ikke være, skal der i stedet beregnes en til formålet opgjort regnskabsmæssig afskrivning?

Regnskabsmæssige og skattemæssige afskrivninger er to forskellige begreber.

FSR – danske revisorer har stillet et opfølgende spørgsmål til Erhvervsstyrelsen: Virksomheden har optaget ejendom til kostpris og foretaget skattemæssige afskrivninger. Er der fradrag for disse afskrivninger?

Erhvervsstyrelsen: Kun regnskabsmæssige afskrivninger er omfattet.

Erhvervsstyrelsen


Erhvervsstyrelsen

6. april 2020

8. april 2020

22. april 2020.Opfølgning på tidligere spørgsmål vedr. virksomheder der ikke har udarbejdet et årsregnskab jf. årsregnskabslovens bestemmelser men alene et skatteregnskab.


Virksomheden må indenfor de muligheder årsregnskabsloven giver samt almindelig anerkendt regnskabspraksis beslutte en regnskabspraksis for hvert af de

Erhvervsstyrelsen

26. maj 2020

15. juni 2020



En virksomhed ejer nogle materielle aktiver og vil gerne modtage kompensation for afskrivninger på disse aktiver.

Virksomheden har ikke aflagt årsregnskab, men alene et skatteregnskab.

Hvorledes opgør virksomheden sine kompensationsberettigede omkostninger i form af regnskabsmæssige afskrivninger?

afskrivningsberettigede materielle anlægsaktiver (systematisk afskrivning over aktivets brugstid samt forventet restværdi) og beregne de kompensationsberettigede afskrivninger ud fra dette. Erhvervsstyrelsen gør opmærksom på, at der skal foreligge en relevant begrundelse for den valgte regnskabspraksis.

Er ekstraordinære afskrivninger på varelager, der skyldes Covid-19 omfattet af definitionen på faste udgifter? Eksempelvis afskrivninger på sæsonvarer og ferskvarer.

Virksomheder kan få kompensation for nedskrivninger på letfordærvelige varer med mindre end én måned mellem produktionsdato og udløbsdato, og som ikke egner sig til nedfrysning, jf. dog stk. 4. Kompensationen er dog betinget af, at virksomheden har begrænset sit tab så vidt muligt, jf. § 10, stk. 4.

Slagterier, der slagter og slagtemæssigt behandler dyr, kan få kompensation for den del af virksomhedens nedskrivninger, der følger af nedfrysning af fersk kød, som ikke før udbruddet af COVID-19 havde været planlagt til nedfrysning.

fra Erhvervsministeren



BEK 350 § 4, stk. 3 og § 4, stk. 4


27. marts 2020

8. april 2020

Er øl en letfordærvelig vare og kan derfor blive omfattet af kompensation for letfordærvelige varer jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 4

Øl er ikke en letfordærvelige vare jf. bekendtgørelsen. Letfordærvelige varer, er varer med mindre end én måned mellem produktionsdato og udløbsdato, og som ikke egner sig for nedfrysning. Dette gælder eksempelvis for mælk. Det er uden betydning hvorvidt holdbarheden forringes ved åbning af emballage, eksempelvis ved at åbne for en fustage. Det er alene produktions- og udløbsdato der er relevant og ikke holdbarhed efter åbning.


Er afværgeforanstaltninger. (Udgifter direkte forbundet med håndtering af påbud om lukning, nøddrift og lignende) omfattet af definitionen på faste udgifter?

Der bliver udarbejdet en vejledning til, hvordan virksomheden kan opgøre sine faste omkostninger, herunder med konkrete eksempler på regnskabsposter, der i udgangspunktet er faste omkostninger.

FSR – danske revisorer: Det fremgår ikke af vejledningen hvorvidt afværgeforanstaltninger er omfattet. Vi afventer svar fra Erhvervsstyrelsen.

Erhvervsstyrelsen:Nej, det er som udgangspunkt ikke omfattet af faste udgifter.

Erhvervsministeren


Erhvervsstyrelsen

27. marts 2020

22. april

Er renter og bidragssats på realkreditlån omfattet af definitionen på faste omkostninger?

Der bliver udarbejdet en vejledning til, hvordan virksomheden kan opgøre sine faste omkostninger, herunder med konkrete eksempler på regnskabsposter, der i

Erhvervsministeren 27. marts 2020











Spørgsmål Svar Svar fra Datoudgangspunktet er faste omkostninger. https://www.ft.dk/samling/

20191/aktstykke/Aktstk.124/spm/8/svar/1646515/2170032/index.htm

Kan renter på løbende mellemregning med kapitalejer medtages i definitionen som ”øvrige lån” og dermed blive medtaget i de faste omkostninger der kan opnås kompensation for? Mellemregningen skal jo forrentes uafhængigt af virksomhedens salg, produktion og distribution


Følgende er dækket af ordningen; renter, gebyrer, bidrag m.v. til virksomhedens banklån, realkreditlån og øvrige lån, dog ikke afdrag på disse lån.

Løbende renter på en mellemregning med en kapitalejer er således omfattet af ordningen under forudsætning af, at renteomkostningerne mv. er på markedsmæssige vilkår, og der ikke er givet henstand på rentetilskrivningen.

Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

10. april 202022. april 2020

28. april 2020

En virksomhed, der fx har satellitkontoret udlandet, vil denne andel af de faste udgifter til leje af kontor, og andre udgifter, kunne medtages i opgørelsen, da det er en helt almindelig del af virksomhedens tidligere opgørelsesmetode?

Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, at der kun kan ydes kompensationfor faste omkostninger, som virksomheden har anvendt og afholdt i Danmark.

Der kan ikke ydes kompensation for omkostninger i udlandet, fx udenlandskefilialer.


Hvordan skal ”uopsigelige kontraktbundne udgifter” nærmere forstås?Stort set alle leasingaftaler kan opsiges, men det kan være både uforholdsmæssigt dyrt at opsige dem.

Med ”uopsigelige kontraktbundne udgifter” skal forstås omkostningerknyttet til kontrakter, som ikke kan opsiges med kort varsel, eller hvor opsigelse vil påføre virksomheden tab.Hvis en virksomhed f.eks. har en butik i et storcenter med kun én månedsopsigelse af lejemålet, vil der kunne opnås kompensation, selv om lejemålet ikke opsiges. Årsagen er, at hvis lejemålet opsiges, så vil grundlaget forvirksomhedens fortsatte drift bortfald

Erhvervsministeren


27. marts 2020

Spørgsmål i relation til bekendtgørelsens i §5:”Der ydes ikke kompensation for omkostninger, som godtgøres virksomheden på anden vis, herunder ved huslejenedsættelse, forsikringsdækning, andre offentlige refusioner, tilskud, eller….”

En virksomhed får et årligt driftstilskud fra kommunen på 1 mio. kr. Beløbet er ikke øremærket til specifikke omkostninger men givet som et generelt driftstilskud.

Hvordan håndteres tilskuddet i opgørelsen af de faste udgifter? 1) Der skal ses bort fra tilskuddet så det ikke har indvirkning da beløbet ikke kan henføres til specifikke omkostninger?2) Tilskuddet skal modregnes hele det periodiserede (3 mdr.) tilskud i opgørelsen af omkostningerne?3) Tilskuddet skal fordeles på udgifter efter en


Tilskuddet skal fordeles på udgifter efter en fordelingsnøgle, f.eks. lønudgifter 200, øvrige udgifter 100, så henføres 2/3 som tilskud til løn og 1/3 til faste omkostninger, hvormed der modregnes 1/3 af tilskuddet i de omkostninger der søges kompensation for.

Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

23. april 2020

25. maj 2020








Spørgsmål Svar Svar fra Datofordelingsnøgle, f.eks. lønudgifter 200, øvrige udgifter 100, så henføres 2/3 som tilskud til løn og 1/3 til faste omkostninger, hvormed der modregnes 1/3 af tilskuddet i de omkostninger der søges kompensation for.Kan fuel hedges anses for at være faste omkostninger?

Situationen: Fuel hedges er relevant hos flyselskaber, der har lavet afdækning af prisrisikoen på brændstof en periode frem. Men nu er der sket det, at fuel prisen er faldet rigtig meget, samtidig med at flyselskaberne ikke skal bruge brændstoffet. Dermed kommer der en stor, negativ afregning på fuel hedges ”lige om lidt”. Den negative regulering, vi her taler om, går ind i resultatopgørelsen. Der er tale om meget væsentlige beløb, som sagtens kan udgøre trecifrede millionbeløb.


Spørgsmål uddybet:

Nogle virksomheder anvender et sikringsinstrument (hedge) som en forsikring mod fx prisstigninger på brændstof (fuel hedge).

Et sådant sikringsinstrument skal afregnes uanset om der købes (fx brændstof) eller ej.

Virksomhederne er kontraktligt forbundet og kan altså ikke opsige sikringskontrakterne uden at påføre sig væsentlige omkostninger.

Der er ikke nødvendigvis tale om faste tilbagevendende kontrakter – det er op til virksomheden selv at vurdere om der er behov for et sikringsinstrument eller ej. Dette svarer altså umiddelbart til andre ikke-lovpligtige forsikringer. Typisk vil en virksomhed vedtage en politik for området. Politikken er ofte godkendt af bestyrelsen.

Hvis virksomheden kan dokumentere, at der ikke er tale om decideret spekulation i fx brændstofpriser, men derimod om afdækning af forretningsmæssige risici fx mod prisstigninger på brændstof (som dermed kan opfattes som en form for forsikring), kan et sådant sikringsinstrument så omfattes af hjælpepakken?

Svar:Ja, på baggrund af foranstående argumentation vil der som udgangspunkt kunne indrømmes kompensation, men det er en individuel vurdering.



Erhvervsstyrelsen

4. maj 2020

u/dato

15. juni 2020

Er afgift til Koda en kompensationsberettiget fast omkostning?

Koda opkræver en afgift for brug af musik i det offentlige rum, og sørger for at komponisterne og sangskriverne får deres betaling for brug af deres musik.

Afgiften er ikke afhængig af virksomhedens omsætning eller antal kunder. Afgiften beregnes eksempelvis for en butik ud fra størrelsen på kundearealet samt perioden. Afgiften betales for en sådan virksomhed kvartalsvis.


Det er en konkret vurdering, hvorvidt Kodaafgift kan opfattes som en del af en virksomheds vareforbrug afhængig af virksomhedens omsætning, eller det er en kompensationsberettiget fast omkostning.

Eksempelvis vil virksomheder i detailbranchen (butik og serviceerhverv) skulle betale afgift uanset omsætning, hvorfor Kodaafgift er en kompensationsberettiget fast omkostning.

Derimod vil Kodaafgift til koncerter og events ikke være en kompensationsberettiget fast omkostning, da afgiften er afhængig af omsætningen.

Erhvervsstyrelsen

3. juni 2020

15. juni 2020


Spørgsmål Svar Svar fra DatoAfgiften er dækker alle brancher og typer af virksomheder, eksempelvis hoteller, detail, fitness- og danseskoler, restauranter, campingpladser, teatre mv. hvor der spilles musik.Er Grønland og Færøerne, som en del af rigsfællesskabet, indeholdt i ”anvendt og afholdt i Danmark”?


Ja Erhvervsstyrelsen

11. maj 2020

15. juni 2020

En virksomhed betaler omsætningsbestemt husleje. Acontolejen opkræves og betales i månederne i juni-oktober dækkende for hele året. Acontolejen opkræves på baggrund af forrige kalenderårs leje. D.v.s. acontolejen i 2020 svarende til den oplyste beregnede leje for 2019 på baggrund af realiseret omsætning. Minimumslejen for året udgør 50 % af sidste års leje.

Det er ikke muligt at opgøre årslejen for 2020, inden fristen for indsendelse af opgørelse over virksomhedens faktiske omkostninger udløber den 8.12.2020.

Hvilket lejeniveau skal anvendes i referenceperioden og i kompensationsperioden, og hvorledes opgøres de faktiske realiserede omkostninger til husleje?


Hvis der er angivet en minimumsleje, så er dette den faste omkostning. Den resterende husleje for kompensationsperioden er omsætningsbestemt og er derfor ikke berettiget til kompensation.

Erhvervsstyrelsen

26. juni 2020

3. juli 2020

Er det valgfrit for virksomhederne at benytte skemaerne som Erhvervsstyrelsen har offentliggjort til brug for dokumentation i ansøgningen om kompensation for faste omkostninger, eller kan virksomheden benytte egen dokumentationsskema/materiale?

Skemaer og vejledning til dokumentation er ligeledes offentliggjort i nyhed på fsr.dk d. 30. juni 2020.


Erhvervsstyrelsen anbefaler, at virksomhederne benytter skemaerne, da det sikrer en fyldestgørende ansøgning og letter sagsbehandlingen.

Det er Erhvervsstyrelsens erfaring, at kvaliteten af dokumentation kunne forhøjes, og det var baggrunden for, at den opdaterede vejledning samt skema blev udarbejdet til hjælp for virksomhederne.

Det er dog ikke obligatorisk for virksomheden at benytte disse skemaer eller lignende til at opfylde det eventuelle krav om dokumentation ved ansøgning om kompensation for faste omkostninger.

Erhvervsstyrelsen

14. august 2020

8. september 2020

9. Kompensation for omkostninger der ikke er i hele kompensationsperiodenEr en huslejekontrakt der er indgået den 1. marts omfattet af kompensationsordningen?

Ja. Kompensation, som virksomheden vil modtage, vil være baseret på virksomhedens faktiske faste omkostninger i perioden 9. marts - 8. juni 2020.

Erhvervsministeren

https://www.ft.dk/samling/20191/aktstykke/Aktstk.124/spm/1/svar/

27. marts 2020




Spørgsmål Svar Svar fra Dato1646523/2170048.pdf

Vil en leasingaftale der udløber den 1. april blive kompenseret indtil da?

Ja. Virksomheden kan fra den 9. marts få kompensation for faktiske faste omkostninger. En leasingaftale, der udløber den 1. april, bliver kompenseretindtil da.

Erhvervsministeren


27. marts 2020

10. Hvordan behandles moms og lønsum?De faste udgifter skal opgøres ex. moms, med mindre virksomheden ikke kan få fradragsret eller delvis fradragsret for momsbeløbet.

En virksomhed har delvis fradragsret for momsbeløbet. Det er virksomhedens første regnskabsår, og skal ifølge SKAT opgøre fradragsretten således:

For nyetablerede virksomheder sker den foreløbige opgørelse i det første regnskabsår på grundlag af omsætningen i de enkelte momsperioder.

Normalt vil den delvise fradragsret udgøre 20%, men som følge af at virksomheden er nedlukket ved forbud, er der ikke momspligtig omsætning i perioden, og derfor vil fradragsretten for 2. kvartal 2020 blive 0%.

Er det korrekt at virksomheden opgør sine kompensationsberettigede omkostninger inkl. moms?

Vil kompensationsbeløbet så skulle reguleres når den delvis fradragsret kan opgøres efter regnskabsårets udløb? Regnskabsårets udløb ligger efter datoen for endelig opgørelse af kompensationsbeløbet.



Virksomheder, som er helt eller delvist momsfritaget, må medregne en andel af virksomhedens købsmoms i de faste omkostninger, der ydes kompensation for. Købsmomsen skal være relateret til de omkostningskategorier, der er faste.

1) Virksomheder, der er fuldt momsfritaget, må medregne hele den faste moms. 2) Virksomheder, der er delvist momsfritaget, må medregne en andel af den faste moms, der modsvarer virksomhedens andel af momsfri omsætning ud af virksomhedens samlede omsætning.

a. Hvis momsfri ydelser fx udgør 30 pct. af virksomhedens samlede omsætning (eksklusive moms), må virksomheden medregne 30 pct. af den faste moms.

Kompensationsbeløbet skal reguleres forholdsvis såfremt, den faktiske moms fradragsret på de i opgørelsen medtagne omkostninger overstiger 0%.

Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

22. april 2020

28. april 2020

25. maj 2020

De virksomheder, der ikke er momspligtige, der har fået afvist at få kompensation for momsdelen af deres omkostninger – skal de genansøge for den del af omkostninger der har fået afvist, eller foretager Erhvervsstyrelsen selv en rettelse, da det skyldes en fejl? Dette gælder også godtgørelsen for fx revisoromkostningen.


Kan Erhvervsstyrelsen bekræfte, at en kompensationssøgende virksomhed i beregningen af kompensation af faste omkostninger kan medtage

Ja, Erhvervsstyrelsen kan bekræfte at de hjemsendte medarbejdere i denne særlige situation er at betragte som en fast omkostning. Den dertilhørende (skyldige) lønsumsafgift vil også være en fast omkostning, som virksomheden kan ansøge om







Spørgsmål Svar Svar fra Datoskyldig lønsumsafgift af den del af medarbejderens løn, der ikke dækkes af lønkompensationsordningen, således at der de facto ikke betales lønsumsafgift af løndelen vedrørende hjemsendte medarbejdere?

kompensation for jf. Vejledning om ansøgning til den midlertidige kompensationsordning for virksomheders faste omkostninger dateret d. 9. april 2020 side 12.

Kan Skattestyrelsen bekræfte, at metode 4 virksomheder (Øvrige lønsumsafgiftspligtige virksomheder) i opgørelsen af over-/underskudselementet ikke skal medtage modtagne beløb fra kompensationsordningerne i forbindelse med COVID-19 krisen som en indtægt eller en omkostningsreduktion?

Beløbet er indkomstskattepligtigt for virksomheden og medregnes derfor også i det lønsumsafgiftspligtige overskud for virksomheder omfattet af metode 4. Skattestyrelsen kan således ikke bekræfte, at kompensationen ikke skal medregnes som en indtægt eller omkostningsreduktion for disse virksomheder.

Skattestyrelsen 5. maj 2020

11. Underskud / underskudsbegrænsningSpørgsmål til underskudsbegrænsning.

Hvis en virksomhed har underskud i 2019 og ikke forventer minimum et tilsvarende underskud i 2020, vil der være fuld begrænsning i kompensationen og virksomheden vil ikke modtage kompensation.

Vil det bevirke, at virksomheden ikke er kompensationsberettiget og at ansøgningen afvises?

Hvis ansøgning afvises, vil den ikke blive en del af efterkontrollen, hvor der sker en konkret vurdering på baggrund af faktiske regnskabsoplysninger fra virksomheden.


De formelle rammer for efterkontrollen er endnu ikke fastlagt.


Hvis en virksomhed er berettiget til kompensation, men får hele sin kompensation reduceres til kr. nul som følge af, at virksomheden har underskud i 2019, er virksomheden fortsat kompensationsberettiget og har indsendt en rettidig ansøgning der ikke er afvist? Det er alene kompensationsbeløbet der er nedsat til ingen kompensation eller afvises kompensationen, således at virksomheden ikke er kompensationsberettiget?


Virksomheder modtager kompensation beregnet som en andel af faste omkostninger, baseret på omsætningsnedgang, nedjusteret med en andel af virksomhedens underskud. De konkrete principper for efterkontrollen skal afklares med og godkendes af Europa-Kommissionen.

En virksomheds ansøgning vil derfor ikke blive afvist, men vil i visse tilfælde ikke kunne blive kompenseret, da reduktionen som følge af virksomhedens underskud overstiger den beregnede kompensation på baggrund af omsætningsnedgang og faste omkostninger.

Virksomheden indgår i efterkontrollen.

Erhvervsstyrelsen


Erhvervsstyrelsen

18. september 2020

24. september 2020

25. september 2020

6. oktober 2020

Ved underskud jf. virksomhedens seneste resultat reduceres kompensationen. Jf. bekendtgørelsens § 2, nr. 10, litra d er det årets resultat for 2019 der skal opgøres. Er det korrekt, at det skal være for 2019?

Ja, Det er korrekt at der står 2019. Styrelsen ønsker ikke at basere sig på ”gamle” tal, som 2018 ville være. Derfor, hvis virksomheden ikke har aflagt regnskab for 2019, så skal de vedlægge en resultatopgørelse for 2019 (og ja, det svarer jo næsten til at lave et regnskab), men det er sådan styrelsen vil have det. Derfor gælder det

FSR – danske revisorer 8. april 2020


Spørgsmål Svar Svar fra Datoom at få afsluttet regnskaberne.

Når formuleringen er som den er i bilag 2 i revisorerklæringen, så skyldes det, at det er en reference til senest offentliggjort regnskab, hvori praksis er beskrevet. Styrelsen vil ikke have regnskabspraksis fastsætte med udgangspunkt i en praksis, der kan være fastlagt efter betingelserne for ordningen blev kendt. Dette er for at hindre svindel.

”Seneste resultat” afhænger af virksomhedens regnskabsperiode og om der er aflagt et årsregnskab senest d. 8. marts 2020.

Opgørelsen af seneste resultat skal følge bestemmelsen i bekendtgørelsens § 2, nr. 10. Hvis ikke virksomheden kan opfylde litra a-c, opgøres seneste resultat som årets resultat for kalenderåret 2019 jf. litra d.

Jf. vejledningen side 17 skal virksomheden der er omfattet af litra d, og som ikke har eksisteret i 12 måneder anvende perioden fra stiftelsen indtil 8. marts 2020.

Kan Erhvervsstyrelsen bekræfte, at årets resultat for kalenderåret 2019 jf. litra d. og andre perioder der er gældende for opgørelsen af ”seneste resultat”


Ja.

Virksomheder der ikke opfylder bekendtgørelsens § 2, stk. 10, litra a til c, skal efter litra d opgøre årets resultat efter kalender året 2019.

Virksomheder, der er omfattet af litra d, men ikke har eksisteret i 12 måneder, skal udarbejde regnskab for perioden fra stiftelsen og indtil d. 8. marts 2020. Virksomheden skal derefter omregne seneste resultat, så det modsvarer 12 måneder. Hvis virksomheden f.eks. har eksisteret i fire måneder, skal periodens resultat multipliceres med tre.

Erhvervsstyrelsen

3. juli 2020

27. august 2020

En virksomhed har omlagt sit regnskabsår og har aflagt to årsregnskaber med balancedag efter den 28. februar 2019; henholdsvis den 30. april 2019 og den 30. september. 1) Er det korrekt at benytte det senest aflagte årsregnskab [30. september 2019], idet bekendtgørelse nr. 574 §4 stk. 1 henviser til ”…seneste resultat…”?

2) Hvis virksomhedens seneste resultat [30. september 2019-regnskabet] dækker en periode på 5 måneder - og udviser et underskud, så virksomhedens kompensation skal reduceres - skal årets resultat i seneste årsregnskab da omregnes, så den dækker en kompensationsperioden på fx 3 måneder ved at foretage følgende beregning: Årets underskud divideret med 5 gange med 3?


Gældende for både spørgsmål 1 og 2: Virksomheden skal omregne resultatet i den seneste godkendte årsrapport svarende til 12 måneder.

Baggrund:I henhold til bekendtgørelse nr. 574 § 2, afsnit 10, litra a er det angivet, at hvis virksomheden senest den 8. marts 2020 har aflagt årsregnskab med balancedag den 28. februar 2019 eller senere, skal dette anvendes som seneste resultat.

Da det seneste resultat skal opgøres som 12 måneder, skal virksomheden i henhold til bekendtgørelse nr. 574 § 2, afsnit 10, litra b betragte den forkortede periode som halvårsregnskab og multipliceret med svarende til 12 måneder.


Det ses ikke, at der er svaret på spg. 1, der præciseres i nedenstående:

Er det korrekt at benytte det senest aflagte årsregnskab [30. september 2019], idet

Erhvervsstyrelsen


18. juni 2020

22. juni 2020

23. juni 2020


Spørgsmål Svar Svar fra Datobekendtgørelse nr. 574 §4 stk. 1 henviser til ”…seneste resultat…” eller kan regnskabet med balancedag 30. april 2019 benyttes?


Det er korrekt, at det er resultatet for det aflagte årsregnskab med balancedato den 30. september 2019, der skal benyttes. Resultatet skal herefter omregnes, så det svarer til 12 måneder

Erhvervsstyrelsen 3. juli 2020

En virksomhed, der aflægger årsregnskab efter klasse A, har mulighed for at medtage private indtægter og udgifter samt aktiver og passiver, herunder indregne skat.

Hermed at det muligt at vende et erhvervsmæssigt underskud til et overskud ved at indregne private indtægter eller ved at indregne fx udskudt skat og undgå at blive omfattet af bekendtgørelsens § 4.

Dette kræver selvfølgelig, at virksomheden følger den hidtidige anvendt regnskabspraksis, årsregnskabsloven mv.

Da der hverken i bekendtgørelsen eller i vejledningen er defineret at ”seneste resultat” alene skal indeholde de erhvervsmæssige poster, er det tilladt at benytte ”seneste resultat” for et årsregnskab, der både indeholde erhvervsmæssige og private poster. Er ERST enig i denne konklusion?


Det er ikke muligt at benytte 'seneste resultat for et årsregnskab, der både indeholder erhvervsmæssige og private poster.

Baggrund:

En enkeltmandsvirksomhed er en samlet juridisk enheder, som omfatter både en privat og erhvervsmæssig del og en privat del. I henhold til Årsregnskabsloven skal virksomheder opdele indregnede aktiver og forpligtelser samt indtægter og omkostninger i erhvervsmæssige aktiviteter og ikke-erhvervsmæssige aktiviteter. Det er derfor muligt at adskillige de erhvervsmæssige og private poster, hvorfor det er det seneste resultat relateret til den erhvervsmæssige del der skal anvendes.

Erhvervsstyrelsen

26. maj 2020

15. juni 2020

En person har etableret personlig virksomhed pr. 2/9 2019.

Der er udarbejdet regnskab for perioden 2/9 – 31/12 2019 (1. regnskabsår), hvori der er underskud på kr. 27.258.

I forbindelse med ansøgning om kompensation for faste omkostninger er der vedhæftet virksomhedens skatteregnskab og angivet periode for opgørelse af seneste resultat som 2/9 – 31/12 2019.

Erhvervsstyrelsen afvist ansøgningen idet Erhvervsstyrelsen mener, at underskuddet skal angives for hele kalenderåret, dvs. perioden


I henhold til bekendtgørelse nr. 574 § 2, nr. 10) litra d, skal virksomheden opgøre resultat for kalenderåret 2019.

Det følger videre af ansøgningsvejledningen, at:

”Virksomheder, der er omfattet af litra d ovenfor, men ikke har eksisteret i 12 måneder, skal udarbejde regnskab for perioden fra stiftelsen og indtil d. 8. marts 2020. Virksomheden skal derefter omregne seneste resultat, så det modsvarer 12 måneder. Hvis virksomheden fx har eksisteret i fire måneder, skal periodens resultat multipliceres med tre.”

Virksomheden skal genansøge.

Erhvervsstyrelsen

24. august 2020

8. september 2020


Spørgsmål Svar Svar fra Dato2/9-31/12 skal omregnes til et helt kalenderår (12 måneder).

Afvisningen begrundes endvidere med, at ”ved driftsunderskud skal ansøger vedhæfte bilag 2 med årsregnskab i revisorerklæringen, der tager udgangspunkt i reglerne for seneste resultat, jf. BEK nr. 574 af 05/05/2020 § 2, stk. 10, litra a-d. Årets resultat skal opgøres over 12 mdr. Virksomheder der ikke har eksisteret i 12 mdr., skal udarbejde regnskab for kalenderåret 2019.Af bilag 2 fremgår det, at årets resultat er for perioden 2. september til 31. december 2019. Det er revisors opgave, at beregne samt erklære sig på resultatet for hele kalenderåret 2019 på baggrund af regnskabet fra stiftelsesdato og kalenderåret ud.Erhvervsstyrelsen må på baggrund af dette afvise ansøgningen.”

Årets resultat for virksomheden er opgjort fra virksomhedens etableringstidspunkt frem til og med 31. december 2019.

Er det korrekt at virksomheden / revisor skal angive et større underskud i ansøgningen end virksomheden reelt har haft, blot fordi den er etableret i løbet af kalenderåret 2019 og ikke den reelle periode og resultat der dækker kalenderåret 2019 - 2/9 – 31/12 2019?En virksomhed har købt en aktivitet i foråret 2020 og har benyttet sælgers omsætningstal som referenceomsætning i ansøgning om kompensation.

Hvorledes skal ”seneste resultat” opgøres – i henhold til sælgers ”seneste resultat” eller?


Seneste resultat opgøres på baggrund af det seneste resultat i henhold til bekendtgørelse nr. 574 § 2 nr. 10) for den ansøgende virksomhed.

Erhvervsstyrelsen

24. august 2020

8. september 2020

Vedr. bekendtgørelsens § 2, ny stk. 10 litra b og c, vedr. ”…aflagt halvårsregnskab…” og ”…aflagt kvartalsregnskab…”.

Skal det forstås således, at det er muligt at medtage bogføringsbalancen for 4. kvt. 2019 – naturligvis med behørige afskrivninger, periodiseringer og skatteberegning – og multiplicere det med fire?

”…aflagt halvårsregnskab…” og ”…aflagt kvartalsregnskab…” skal forstås som allerede aflagte, dvs. offentliggjorte regnskaber i cvr.dk.



Spørgsmål Svar Svar fra DatoEn virksomhed har underskud i 2019 hvilket skyldes ekstraordinære omstændigheder jf. bilag 6. Virksomheden er stiftet eksempelvis i august 2017 og har aflagt første regnskab for regnskabsåret 2018, hvilket var positivt. Virksomheden kan således ikke opfylde § 4, stk. 3, nr. 1 alene på baggrund af at den er ”ny” stiftet. Er det korrekt, at virksomheden således ikke kan benytte sig af § 4?


Ja, det er et ufravigeligt krav at begge betingelser jf. § 4, stk. 3 opfyldes og virksomheden skal således også kunne fremvise positivt resultat for de tre regnskabsår henholdsvis 2016, 2017, 2018 eller 2017, 2018, 2019.

Erhvervsstyrelsen

26. maj 2020

15. juni 2020

Spørgsmålet vedrører Vejledningens bilag 5 punkt 4 – virksomheder, der grundet ekstraordinære omstændigheder har underskud i 2019.

Der er to krav for at blive omfattet: Det ene er, at underskuddet i 2019 skyldes én eller flere af de ekstraordinære omstændigheder i bilag 6 og det andet er, at der skal være samlet overskud for 2017, 2018 og 2019, eller årene 2016, 2017 og 2018 skal give overskud hver for sig.

Ved vurdering af ekstraordinære omstændigheder – punkt d) IAS 37 handler om fremtidige omkostninger der skal periodiseres tilbage, såfremt visse forhold er indtruffet. I forhold til vurderinger af omkostninger i 2019 vil der i stedet være tale om historiske afholdte omkostninger. Men når omstruktureringsomkostningen skal gøres op, vil det således være korrekt at medtage eventuelle driftsomkostninger fra aktiviteten der bliver omstruktureret/nedlukket, når vurderingen ifht. underskuddet skal gøres op?

Ræsonnementet er at de skal medtages for at kunne fastlægge de samlede omkostninger fra den aktivitet der omstruktureres/nedlukkes, idet disse kan have en væsentlig indflydelse på det samlede resultat for virksomheden og netop er foranlediget af den aktivitet der omstruktureres/nedlukkes.


Det vil ikke være korrekt at medtage eventuelle driftsomkostninger fra aktiviteten der bliver omstruktureret, når vurdering af ifht. Underskuddet skal gøres op.

Omstruktureringsomkostningen skal opgøres i henhold til IAS 37 og dennes bestemmelser.

Vejledningens bilag 5 punkt 4 omhandler, at en ansøgers underskud kan nedsættes, såfremt det kan påvises, at dele af denne skyldes ekstraordinære omstændigheder, herunder omstruktureringsomkostninger.

I opgørelsen heraf skal virksomheden dokumentere, hvor stor en del af underskuddet der skyldes omstruktureringshensættelsen opgjort i overensstemmelse med IAS 37.

I henhold til IAS 37 er en omstruktureringsomkostning en omkostning, som er:1) En uundgåelig omkostning som konsekvens af omstruktureringen, og 2) Relaterer sig ikke den fortsatte drift.

Erhvervsstyrelsen

15. september 2020

24. september 2020

Spørgsmålet vedrører Vejledningens bilag 5 punkt 4 – virksomheder, der grundet ekstraordinære omstændigheder har underskud i 2019.

Der er to krav for at blive omfattet: Det ene er, at underskuddet i 2019 skyldes én eller flere af de


Et eventuelt underskud i et år vil ikke kunne henføres til den aktivitet der omstruktureres/nedlukkes.

I henhold til BEK nr 574 af 05/05/2020 § 4, stk. 3 skal virksomhedens resultat for de

Erhvervsstyrelsen

15. september 2020

24. september 2020


Spørgsmål Svar Svar fra Datoekstraordinære omstændigheder i bilag 6 og det andet er, at der skal være samlet overskud for 2017, 2018 og 2019, eller årene 2016, 2017 og 2018 skal give overskud hver for sig.

I forhold til overskud i hvert af årene 2016, 2017 og 2018, vil man da kunne henføre at et eventuelt underskud i et år skyldes den aktivitet, der omstruktureres/nedlukkes, således at det kan godtgøres, at hver af årene korrigeret for den aktivitet der omstruktureres/nedlukkes har givet overskud?

Ræsonnementet er, at det bør være muligt, idet den grundlæggende og fortsættende virksomhed i alle årene har givet overskud, og underskuddet i ét af årene 2016, 2017 eller 2018 kan henføres til ekstraordinære vækstinvesteringer jf. bilag 6 stk. e) og omstrukturering jf. punkt d).

tre regnskabsår med balancedag i 2017, 2018 og 2019 samlet set være positivt, alternativt positivt for hver af de tre regnskabsår med balancedag i 2016, 2017 og 2018.

Såfremt ingen af ovenstående kriterier kan dokumenteres at være tilfældet, vil virksomhedens kompensation for faste omkostninger blive reduceret.

En virksomhed har underskud og underskuddet skyldes negativt resultat i en udenlandsk filial eller indregning af negativt resultat for udenlandske datterselskaber.

Kan/skal underskuddet der skal angives i ansøgningen justeres for påvirkningen af udenlandske enheder som ikke er kompensationsberettigede efter de danske kompensationspakker? Dvs. om det opgjorte underskud skal være på danske aktiviteter alene og de udenlandske aktiviteter skal udeholdes?


Hvis en virksomhed har underskud i det seneste resultat jf. § 2 nr. 10, skal dette vedlægges ansøgningen. Med ”Seneste resultat” forstås som ”Årets resultat” i årsregnskabsloven, dvs. den sidste linje i virksomhedens resultatopgørelse. Det er således virksomhedens resultat efter skat. For virksomheder som anvender IFRS, er ”seneste resultat” årets resultat før anden totalindkomst.

Bemærkninger:Vi henviser til øvrige spørgsmål/svar vedr. datterselskaber, filialer mv.

Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen


22. april 2020

28. april 2020

1. juli 2020

Håndtering af filialer: Hvordan håndteres regnskab og resultat for filialer, idet der jo ikke findes et officielt regnskab udover ejerselskabets regnskab? Skal der laves et regnskab for filialen? Skal det påtegnes af en revisor?


Der skal udarbejdes et proforma regnskab for filialen i overensstemmelse med vejledningen – dvs. anvendt regnskabspraksis efter ÅRL eller IFRS (og derfor om nødvendigt omarbejdning af koncernens regnskabspraksis), resultatopgørelse og balance.

Der er ikke krav om at proforma regnskabet indeholder en revisorerklæring.

Der er krav om at ansøgningen indeholder revisorerklæring, som omfatter de krav, der stilles i bekendtgørelsen for hjælpepakken.

Erhvervsstyrelsen

30. juni 2020

27. august 2020

Hvis et moderselskab indregner datterselskaber efter indre værdis metode, skal datterselskabernes resultater ekskluderes fra moderselskabets resultat i forhold til


Resultat fra indre værdi skal ikke modregnes i det seneste resultat. Erhvervsstyrelsen

30. juni 2020

27. august 2020


Spørgsmål Svar Svar fra Datovurderingen af ”seneste resultat” jf. BEK § 4, stk. 1.

Hvordan behandles datterselskaber/associerede virksomheder i moderselskabet i forhold til ”seneste resultat”?a. Indregning / eksklusion af associerede virksomhed ved indre værdis metode? b. Indregning / eksklusion af D/S og associerede virksomhed ved kostpris?

Hvorledes skal man forholde sig, hvis man allerede har afgivet en erklæring, hvor ovenstående regulering ikke er foretaget – og reguleringen ville have haft indflydelse på kompensationsansøgningen?

(25. september 2020: Slettet ”Yderligere forklaring”, da den ikke var hjælpsom i forhold til spg/svar)

I henhold til bekendtgørelsens bestemmelser omkring opgørelse af omsætning og faste omkostninger, anvendes virksomhedens sædvanlige regnskabsmæssige principper for det seneste resultat.

FSR – danske revisorer opfordrer Erhvervsstyrelsen til at give et mere konkret svar.


En virksomhed skal i sin ansøgning ekskludere resultater/udbytter fra datterselskaber/associerede virksomheder, idet der skal laves én ansøgning pr. selskab (CVR-nr.) der ansøger om kompensation og det kun er selskabets egne resultater som skal indgå heri. Valg af regnskabspraksis for datterselskaber/associerede virksomheder skal altså ikke have indflydelse på årets resultat.

Hvis en virksomhed allerede har ansøgt uden at ekskludere datterselskaber/associerede virksomheder fra årets resultat, og reguleringen ville have haft indflydelse på kompensationsansøgningen, så skal virksomheden genansøge.


Erhvervsstyrelsen

27. august 2020

16. september 2020

Hvis en virksomhed har underskud i det seneste resultat jf. § 2 nr. 10, skal dette vedlægges ansøgningen. Med ”Seneste resultat” forstås som ”Årets resultat” i årsregnskabsloven, dvs. den sidste linje i virksomhedens resultatopgørelse. Det er således virksomhedens resultat efter skat.

Dette betyder, at moderselskaber, der indregner et underskudsramt datterselskab til indre værdis metode, bliver ”ramt” af dette underskud i sit eget resultat, og moderselskabet risikerer at blive underskudsramt pba dette.

Dette gælder ikke for moderselskaber der indregner datterselskaber til kostpris.

Hvis datterselskabet selvstændigt søger kompensation, bliver dette selvstændigt omfattet af reglerne for underskudsramte selskaber.

Er det korrekt, at moderselskaber, der indregner deres datterselskaber til indre værdis metode, og som en følge heraf bliver underskudsramte, bliver omfattet af


Virksomhedens resultat skal ikke opgøres på et koncernniveau, men derimod individuelt og der skal ansøges pr. CVR-nr. for at få adgang til hjælpepakken faste omkostninger.

Hvis et moderselskab indregner datterselskaber efter indre værdis metode, skal datterselskabernes resultater ekskluderes fra moderselskabets resultat i forhold til vurderingen af ”seneste resultat” jf. BEK § 4, stk. 1.

Det har ingen betydning om der er tale om danske eller udenlandske datterselskaber.

Virksomheden skal i ansøgningen vedlægge en opgørelse, hvor resultatet af datterselskaberne tilbageføres. Der skal vedlægges relevant dokumentation for disse resultater, som sædvanligvis allerede vil fremgå af noteapparatet i virksomhedens årsrapport vedrørende regnskabsåret. Alternativt må vedlægges anden dokumentation – fx i form af interne rapporteringspakker, bogføringsbalancer eller noget tredje, som tydeligt viser hvorfra resultater fra dattervirksomheder fremkommer.


Erhvervsstyrelsen

29. april 2020

15. juni 2020


Spørgsmål Svar Svar fra Datoreglerne for underskudsbegrænsning?Opfølgende spørgsmål til dokumentation for resultat dattervirksomhed vedr. spørgsmålet om indregning / ekskludering af datterselskabers resultat, når indregnet til indre værdi:

Der står man skal vedlægge noteapparat, men er det tilstrækkeligt at vedlægge underskrevet årsregnskab, som viser resultat af døtre på separat linje, hvis der ikke fremgår en note på det i regnskabet?

Enig, det bør være tilstrækkeligt, men virksomheden bør overveje at lave en lille specifikation, hvor de lister resultater op pr. datterselskab, da vi vurderer at Erhvervsstyrelsen nok vil efterspørge dette.

FSR – danske revisorer 18. juni 2020

Hvorledes opgør en personligt ejet virksomhed ”seneste resultat” i forhold til underskudsvirksomhed. Der henvises i bekendtgørelsen § 2, , nr. 10, litra d til skemakrav for resultatopgørelse for selskaber og vejledningens bilag 4 sidste afsnit henviser til at ”seneste resultat” er ”sidste linje i virksomhedens resultatopgørelse”…”virksomhedens resultat efter skat”. Kan en personlig ejet virksomhed opgøre årets resultat efter skat, dvs. indtægtsføre skat som følge af underskud og indregne udskudt skat?


Resultat før skat skal anvendes for personligt ejede virksomheder i forbindelse med opgørelse af seneste resultat til brug for ansøgning om kompensation af faste omkostninger.

Baggrund:

Senest resultat følger af § 2, nr. 10 i bekendtgørelse nr. 574 af 5. maj 2020. Virksomheden defineres iht. §2, nr. 1, som personlige ejede virksomheder der er registeret i CVR. For et enkeltmandsfirma vil senest resultat som følge heraf være resultatet for CVR-nummeret, som er resultat før skat. Skatten selvangives og afregnes af indehaveren i personlig regi (CPR nr.) og derved ikke af CVR-nummeret.

Erhvervsstyrelsen

14. maj 2020

15. juni 2020

Et selskabs ”seneste resultat” er opgjort efter skat og løn til ejer, som er lønansat.

En selvstændig erhvervsdrivendes virksomheds ”seneste resultat” består af årets overskud før skat og løn til ejer*.

Dette virker som en asymmetri idet et selskab er belastet af udgifter som en selvstændig erhvervsdrivendes virksomhed ikke er, og selskabet kan derfor lettere opnå et underskud og blive reduceret i sin kompensation end en selvstændigt erhvervsdrivende.

Kan et hovedaktionærselskab se bort fra løn til ejer i opgørelsen af ”seneste resultat”?

* Der tages udgangspunkt i en ”standard” virksomhed, der ikke indregner skat og ejerløn.


Nej. ”Seneste resultat” opgøres i henhold til bekendtgørelsen og Vejledningens (dateret 6. maj 2020) bilag 4.

Erhvervsstyrelsen kan ikke forholde sig til at en virksomhedsform i højere grad skulle give anledning til at udvirke et underskud end en anden virksomhedsform.

Erhvervsstyrelsen

26. maj 2020

15. juni 2020

Der står konsekvent ”2019” i overskrifterne i Vejledningens bilag 5. Skal dette være ”seneste resultat” jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1?


Erhvervsstyrelsen har bekræftet mundtligt, at der ikke har være til hensigt at ændre Erhvervsstyrelsen

12. maj 2020

18. maj 2020


Spørgsmål Svar Svar fra Datopå bekendtgørelsen, og der skal stå ”seneste resultat”.

Hvordan skal § 4, stk. 3 læses? Skal både nr. 1 og 2 være opfyldt eller er det alene nr. 1 eller nr. 2 der skal være opfyldt. Der fremgår et "og" mellem nr. 1 og 2 i teksten, men ikke i selve oplistningen?


Erhvervsstyrelsen har mundtligt bekræftet jf. Vejledningen, der blev udsendt efter dette spørgsmål, blev stillet, at hvis virksomheden har underskud jf. seneste resultat, kan virksomheden undgå at blive reduceret i sit kompensationsbeløb såfremt underskuddet skyldes (dokumenterbare) ekstraordinære omkostninger jf. Vejledningens bilag 6 og virksomhedens resultat i tidligere år, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 3, nr. 1 er positivt.

Erhvervsstyrelsen har bekræftet ovenstående skriftligt.

Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

6. maj 2020

18. maj 2020

25. maj 2020

I tiden mellem bekendtgørelsens offentliggørelse og Vejledningens opdatering dateret d. 6. maj og offentliggørelse var der tvivl om tolkningen af § 4, stk. 3 i forhold til at både nr. 1 og 2 skal være opfyldt eller det alene er nr. 1 eller nr. 2 der skal være opfyldt. Der fremgår et "og" mellem nr. 1 og 2 i teksten, men ikke i selve oplistningen i bekendtgørelsen.Det fremgår af bilag 5 pkt. 4 i Vejledningen, at hvis virksomheden har underskud i 2019 grundet ekstraordinære omkostninger, skal enten 1. sætning i bekendtgørelsens § 4, stk. 3, nr. 1 være opfyldt eller 2. sætning i samme være opfyldt for at undgå en reduktion af kompensationen. Kan Erhvervsstyrelsen bekræfte, at § 4, stk. 3, nr. 2 gælder alene et dokumentationskrav i forhold til at være omfattet af Vejledningens bilag 6, hvor der er oplistet en positivliste over ekstraordinære omstændigheder, der gør, at virksomheden kan blive omfattet af § 4, stk. 3 og at der ikke fremgår et ”eller” mellem bekendtgørelsens § 4, stk. 3, nr. 1 og nr.2?


Erhvervsstyrelsen har bekræftet mundtligt, at begge betingelser skal være opfyldt. Der skal både positivt resultat jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 3, nr. 1 og være (dokumenterbare) ekstraordinære omstændigheder jf. vejledningens bilag 6 jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 3, nr. 2.

Erhvervsstyrelsen har bekræftet ovenstående skriftligt.

Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

12. maj 2020

18. maj 2020

25. maj 2020

Virksomheder med underskud der søger i dag, kan ikke angive at de er omfattet af bekendtgørelsens § 4, stk. 3, således at de ikke skal reduceres i deres kompensationsbeløb. Hvorledes skal disse virksomheder forholde sig?

Erhvervsstyrelsen har svaret mundtligt, at der er tre muligheder for virksomheder med underskud der er omfattet af bekendtgørelsens § 4, stk. 3, som allerede har søgt / ikke vil vente til ansøgningssystemet er opdateret til at håndtere dette:1) Virksomheden kan søge igen for den fjerde kompensationsmåned, hvormed Erhvervsstyrelsen vil foretage en regulering, hvis der allerede er udbetalt kompensation, 2) Vente til efterreguleringen af kompensationen forventeligt i år 2021 eller 3) Trække ansøgningen tilbage og genansøge. Dette kræver, at ansøgningen ikke er færdigbehandlet og sendt til udbetaling.

Erhvervsstyrelsen 18. maj 2020

Vejledningens bilag 6: Det skal dokumenteres at seneste Afventer svar fra Erhvervsstyrelsen 7. maj 2020


Spørgsmål Svar Svar fra Datoresultat er negativt som følge af ”ekstraordinære omstændigheder”. Betyder det at der ikke lempes hvis de ekstraordinære omstændigheder kun skyldes 99% af det negative resultat eller er det en forholdsmæssig opgørelse?

Hele underskuddet i seneste resultat skal skyldes en eller flere ekstraordinære omstændigheder jf. bilag 6 i Vejledningen dateret 6. maj 2020.


Ekstraordinære omstændigheder jf. bilag 6. Er nedskrivning på købt goodwill omfattet af bilag 6 om ekstraordinære omstændigheder? Nedskrivningen kan fx være begrundet at oprindelige forventninger til indtjening ikke længere holder stik. Fx grundet tab på debitor.


Nedskrivning på goodwill er ekstraordinære omstændigheder.

Baggrund:Hensættelse til tab på debitorer eller nedskrivning på goodwill er ikke omtalt som ekstraordinære omstændigheder i Vejledning om ansøgning til den midlertidige kompensationsordning for virksomheders faste omkostninger, bilag 6.Virksomheder kan jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 3, litra b dokumentere, at det seneste resultat er negativt som følge af ekstraordinære omstændigheder. Nedskrivninger af goodwill betragtes som ekstraordinære strukturelle omkostninger jf. vejledning om ansøgning til den midlertidige kompensationsordning for virksomheders faste omkostninger, bilag 6, punkt f, da den de ikke er tilbagevendende eller relateret til virksomhedens ordinære drift.

Erhvervsstyrelsen

27. maj 2020

15. juni 2020

Spørgsmål til ekstraordinære omstændighederErhvervsstyrelsen har den 15. juni 2020 oplyst, at nedskrivning på goodwill vil blive anset som en ekstraordinær omstændighed i henhold til bilag (også selvom goodwill ikke er nævnt positivt i bilag 6). Erhvervsstyrelsen vurderer goodwill som en ekstraordinær omstændighed, da nedskrivningen ikke er tilbagevendende eller relateret til virksomhedens ordinære drift.

Efter spørgers vurdering burde nedskrivning af øvrige immaterielle anlægsaktiver dermed også anses som en ekstraordinær omstændighed iht. bilag 6, hvis nedskrivningen ikke er tilbagevendende eller relateret til virksomhedens ordinære drift. Spørger har dog eksempler på, at Erhvervsstyrelsen ikke accepterer dette ift. f.eks. nedskrivning af skatteaktiver og fiskekvoter, som efter spørgers vurdering ikke er tilbagevendende nedskrivninger (aktiv nedskrives til 0 kr.) eller ikke relateret til virksomhedens ordinære drift.

Erhvervsstyrelsen bedes redegøre for, hvorfor der er forskel i vurderingen af, hvorvidt nedskrivning af immaterielle anlægsaktiver anses som en ekstraordinær


Goodwill opstår som følge af køb af virksomheder, og anses derfor ikke som at være opstået som følge af virksomhedens sædvanlige drift.

Øvrige immaterielle anlægsaktiver opstår som følge af virksomhedens sædvanlige drift, hvorfor nedskrivning af disse anses som en driftsmæssig risiko.

Øvrige nedskrivninger på immaterielle anlægsaktiver anses derfor som udgangspunkt og efter konkret vurdering ikke som ekstraordinære omstændigheder.

Erhvervsstyrelsen

24. september 2020

7. oktober 2020


Spørgsmål Svar Svar fra Datoomstændighed eller ej iht. bilag 6.

Spørger vil mene, at det var mest retvisende, hvis alle nedskrivninger på immaterielle anlægsaktiver blev anset som en ekstraordinær omstændighed, hvis det kunne argumenteres og dokumenteres, at nedskrivningerne ikke er tilbagevendende eller relateret til virksomhedens ordinære drift.

Jf. ovenstående spørgsmål/svarEkstraordinære omstændigheder jf. bilag 6. Er tab på stor debitor grundet kundes konkurs omfattet af bilag 6 om ekstraordinære omstændigheder?


Tab på en debitor er ikke ekstraordinære omstændigheder.

Baggrund:

Der kan ikke søges kompensation for tab på debitorer jf. Vejledning om ansøgning til den midlertidige kompensationsordning for virksomheders faste omkostninger, bilag 3.Hensættelse til tab på debitorer er ikke omtalt som ekstraordinære omstændigheder i Vejledning om ansøgning til den midlertidige kompensationsordning for virksomheders faste omkostninger, bilag 6.

Erhvervsstyrelsen

27. maj 2020

15. juni 2020

Ekstraordinære omstændigheder jf. bilag 6. Er hensættelse til tab på stor debitor grundet uoverensstemmelse med denne omfattet af bilag 6 om ekstraordinære omstændigheder?


Hensættelse til tab på en debitor er ikke ekstraordinære omstændigheder.

Baggrund:

Der kan ikke søges kompensation for tab på debitorer jf. Vejledning om ansøgning til den midlertidige kompensationsordning for virksomheders faste omkostninger, bilag 3.Hensættelse til tab på debitorer er ikke omtalt som ekstraordinære omstændigheder i Vejledning om ansøgning til den midlertidige kompensationsordning for virksomheders faste omkostninger, bilag 6.

Erhvervsstyrelsen

27. maj 2020

15. juni 2020

Beregning af kompensation for lukket ved påbud: Afventer svar fra Erhvervsstyrelsen 18. juni 2020


Spørgsmål Svar Svar fra DatoEn underskudsvirksomhed (underskud i seneste resultat) har været lukket ved forbud. Virksomheden er berettiget til 100 pct kompensation for lukkeperioden og er derudover ikke berettiget til kompensation.

Hvordan beregnes reduktionen?

Eksempel: Forventede faste omkostninger på DKK 96.000 og i det seneste årsregnskab var der et underskud på DKK 63.000.

Svarmulighed a1) 63.000 / 4 * 100% = DKK 15.750 (beregnet på de forventede faste omkostninger i hele kompensationsperioden (3 måneder=92 dage))

Svarmulighed a2) 63.000 / 4 * 31/92 = DKK 5.307 (Forventede faste omkostninger i lukkeperioden på 31 dage).

Kompensationen opgøres for henholdsvis åbne- og lukkeperioden for sig, for en virksomhed der har været lukket ved påbud, uanset om virksomheden har haft omsætning eller ej.

Underskuddet fordeles ligeledes på åbne- og lukkeperiode, og derefter beregnes reduktion i kompensationen.


Brancheforeningen for pelsdyravlere har meldt følgende ud i et nyhedsbrev til alle pelsdyravlere den 7. maj 2020:

”Reduktion for virksomheder med 2019-underskud bortfalder nu ved efterreguleringenVigtigt for pelsdyravlere er også, at de hidtidige reglers særlige krav om reduktion i kompensationen (for faste omkostninger) til virksomheder med underskud i 2019 nu er justeret, så dette nedslag bortfalder. Det betyder, at reduktionen i langt de fleste tilfælde for pelsdyravlere vil blive udbetalt fuldt ud ved efterreguleringen (den faktiske opgørelse) senere på året. Der vil for langt hovedparten af pelsdyravlere være tale om en forbedring med et betydeligt beløb i denne sammenhæng.” Ovenstående begrundes med, at et ministersvar om en bestemmelser der ikke kom med i den nye bekendtgørelse, alligevel er gældende ved efterregulering af kompensationen, og vil føre til at kompensationen ikke reguleres hvis følgende er opfyldt (dette står sidst i ministersvaret): ”Det indebærer også, at hvis summen af virksomhedens kompensation (uden reduktion) og den faktiske nedbringelse af variable


En eventuelt reduktion i kompensationen vil ikke kategorisk bortfalde ved en eventuel efterregulering.

Hvorvidt der vil blive efterbetalt kompensation eller opkrævet for meget udbetalt kompensation, kommer an på virksomhedens realiserede tal.

Erhvervsstyrelsen kan ikke udtale sig om forventning til efterregulering af en branche som helhed.

Eventuel efterregulering foretages pr. CVR-nr. for alle virksomheder uanset over- og underskud i seneste resultat.

Erhvervsstyrelsen

18. juni 2020

22. juni 2020


Spørgsmål Svar Svar fra Datoomkostninger ikke overstiger virksomhedens faktiske omsætningsnedgang, kan virksomheden ved efterreguleringen få den fulde kompensation uden nedjustering.”

Erhvervsstyrelsen bedes be- eller afkræfte at reduktion af kompensationsbeløbet bortfalder, hvis foranstående er gældende.Når formålet med reglerne om begrænsning af kompensation som følge af underskud tages i betragtning (statsstøtteregler), og når omkostninger påviseligt ikke er af tilbagevendende karakter og/eller relateret til en virksomheds ordinære drift, kan kurstab i forbindelse med låneomlægning så betragtes som ”Ekstraordinære strukturelle omkostninger”, jf. Erhvervsstyrelsens vejledning af 27. juli 2020, bilag 6?

TillægsspørgsmålNår formålet med reglerne om begrænsning af kompensation som følge af underskud tages i betragtning (statsstøtteregler), og når omkostninger påviseligt ikke er af tilbagevendende karakter og/eller relateret til en virksomheds ordinære drift, er det så hensigten, at en virksomhed begrænses væsentlig i kompensation som følge af underskud alene som følge af spørgsmålet om regnskabsmæssig behandling?

BaggrundEn virksomhed har investeret betydelige midler i materielle anlægsaktiver, som den anvender til sin aktivitet. Til finansiering af disse aktiver har virksomheden optaget betydelig gæld i finansieringsinstitutter.

Virksomheden er generelt en sund virksomhed med høj soliditet, positiv pengestrøm fra driften, og har til og med 2018 i en længere årrække udelukkende haft positive resultater.

Virksomheden har for 2019 realiseret et negativt resultat. Det negative resultat skyldes alene den regnskabsmæssige behandling af et betydeligt kurstab ved låneomlægning. Kurstabet er i virksomhedens


Såfremt virksomheden, i henhold til vejledningens bilag 6, kan dokumentere at investeringerne og tabet er opstået som følge af fx klimainvesteringer, investeringer i energioptimering, investeringer i automatisering og digitalisering eller en vækstinvestering, hvor der er dokumenteret formaliserede planer, der understøtter denne, kan virksomheden anvende reglerne om ekstraordinære omstændigheder.

Er dette ikke tilfældet, kan virksomheden ikke anvende reglerne omkring ekstraordinære omstændigheder.

Erhvervsstyrelsen

27. august 2020

8. september 2020


Spørgsmål Svar Svar fra Datoårsregnskab for 2019 indregnet som særlige poster. Bortses der fra særlige poster, er virksomhedens resultat positiv som i de foregående år.

Virksomhedens gæld til finansieringsinstitutter samt tilhørende finansielle omkostninger anses af virksomheden for en væsentlig del af virksomhedens strukturelle setup, som er afgørende for virksomhedens mulighed for yderligere investeringer og vækst.

Regnskabsmæssig behandling af låneomlægningDer er to muligheder for regnskabsmæssig behandling af en lånomlægning, hvilket har betydelige konsekvenser for virksomhedens indregning af omkostninger.

Virksomheden har vurderet, at omlægningen af lånet skal behandles som en modifikation af det oprindelige lån, hvorfor hele kurstabet indregnes i 2019.

Ved indfrielse af lån skal konstaterede kurstab eller kursgevinster samt omkostninger til indfrielse af lån som hovedregel indregnes i resultatopgørelsen, idet lånet ophører med at være indregnet i balancen.

Hvis der sker en udveksling af gældsinstrumenter mellem eksisterende låntager og långiver, skal der tages stilling til, om det regnskabsmæssigt skal anses som:• Et nyt lån (væsentligt forskellige betingelser)• En modifikation af det oprindelige lån.

Nyt lån: Optages et nyt lån, eller gennemføres en låneomlægning, hvor lånebetingelserne for det nye lån er væsentlig forskellige fra det oprindelige lån, anses lånet som et nyt lån. Optagelsen af det nye lån skal regnskabsmæssigt behandles som et ophør af det oprindelige lån og indregning af et nyt lån. Det vil sige, at kurstabet indregnes over lånets løbetid (årlig omkostning).

Modifikation af det oprindelige lån: Optages et nyt lån, eller gennemføres en låneomlægning, hvor lånebetingelserne på det nye lån ikke er væsentlig


Spørgsmål Svar Svar fra Datoforskellige fra det oprindelige lån, skal kostprisen for det nye lån opgøres ved at tilbagediskontere pengestrømmene på det nye lån med den effektive rente på det oprindelige lån. Forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi af det oprindelige lån og kostprisen på det nye lån skal indregnes i resultatopgørelsen. Dvs. at kurstab indregnes i resultatopgørelsen i det år, som det nye lån optages i (engangsomkostning).Hvornår er det muligt at fastholde en udbetaling på 50 pct. af kompensationsbeløbet, selvom virksomhedens kompensation for faste omkostninger skal reduceres med mere end 50 pct?

Virksomheder med underskud skal have deres kompensation beskåret jf. bekendtgørelse 574 af 5. maj 2020 (bekendtgørelsen) § 4, stk. 1.

Erhvervsstyrelsen kan jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2 efter en konkret vurdering fastholde en udbetaling på 50 pct. af kompensationsbeløbet, selvom virksomhedens kompensation for faste omkostninger jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1 skal reduceres med mere end 50 pct.

Læs vores artikel af 4. juni 2020: https://www.fsr.dk/reduktion-af-kompensation-for-underskudsvirksomheder-samt-mulighed-for-nedbringelse-af-reduktion

Bemærk at en eventuel fastholdelse af en kompensation på 50 pct, kun er på udbetalingstidspunktet og at kompensation kan blive ændret ved den efterfølgende efterregulering.

FSR – danske revisorer 8. september 2020

12. UdbyttebegrænsningDet fremgår af Vejledningen Side 2 øv. at virksomheden ikke må have kapitalafgang ”…, for regnskabsår med balancedag i 2020 og 2021. Jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 5 fremgår det, at det er ”…i regnskabsår med balancedag i 2020 og 2021…”Jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 3 fremgår det, at det er ”…for regnskabsår med balancedag i 2020 og 2021…”Vejledningen henviser til ordlyden i § 3, stk. 5, som giver det indtryk, at udbyttebegrænsningen gælder for årsregnskaber med balancedag i 2019 og i 2020 og ikke for årsregnskaber med balancedag i 2020 og 2021, hvor udbyttebegrænsningen træder i kraft pr. 6. maj 2020.

Kan Erhvervsstyrelsen bekræfte, at det er hensigten at begrænse kapitalafgang i regnskabsår med balancedag i 2020 og 2021…”?


Erhvervsstyrelsen har bekræftet mundtligt, at der skal stå ”i” i Vejledningens omtale af udbyttebegrænsning.

FSR – danske revisorer har opfordret Erhvervsstyrelsen til at opdatere Vejledningen i overensstemmelse hermed.

Erhvervsstyrelsen

12. maj 2020

14. maj 2020

Jf. bekendtgørelsens (BEK 574) § 3, stk. 5 (stk. 6 jf. ændringsbekendtgørelsen 834) er det en betingelse at

Afventer svar fra Erhvervsstyrelsen 11. august 2020


https://www.fsr.dk/reduktion-af-kompensation-for-underskudsvirksomheder-samt-mulighed-for-nedbringelse-af-reduktion

https://www.fsr.dk/reduktion-af-kompensation-for-underskudsvirksomheder-samt-mulighed-for-nedbringelse-af-reduktion

Spørgsmål Svar Svar fra Datoden kompensationssøgende virksomhed ikke, hvis kompensationen overstiger 60 mio. kr., udbetaler udbytte i regnskabsår med balancedag i 2020 og 2021.

Er det korrekt forstået, at begrænsningen gælder for udbytter vedtaget i regnskabsår med balancedag i 2020 og 2021 uanset for hvilket regnskabsår udbyttet vedrører samt udbyttets udbetalingstidspunktet?

Korrekt.I henhold til selskabslovens § 180 træffer generalforsamlingen beslutning om udbytte. Når generalforsamlingen har vedtaget udbyttet har kapitalejerne en fordring mod selskabet.

Derved må der ikke vedtages udbytte på generalforsamlingen vedrørende regnskaber med balancedag i 2020 og 2021 såfremt virksomheden har modtaget kompensation over 60 mio. kr.

Se endvidere nedenstående spørgsmål/svar om vedtagelse af udbytte.


Jf. bekendtgørelsens (BEK 574) § 3, stk. 5 (stk. 6 jf. ændringsbekendtgørelsen 834) er det en betingelse at den kompensationssøgende virksomhed ikke, hvis kompensationen overstiger 60 mio. kr., udbetaler udbytte i regnskabsår med balancedag i 2020 og 2021.

Er det korrekt forstået, at det er vedtagelsesdatoen og ikke udbetalingsdatoen der er gældende?


KorrektI henhold til selskabslovens § 180 træffer generalforsamlingen beslutning om udbytte. Når generalforsamlingen har vedtaget udbyttet har kapitalejerne en fordring mod selskabet.

Derved må der ikke vedtages udbytte på generalforsamlingen vedrørende regnskaber med balancedag i 2020 og 2021 såfremt virksomheden har modtaget kompensation over 60 mio. kr.

Se endvidere nedenstående spørgsmål/svar om vedtagelse af udbytte.

Erhvervsstyrelsen

11. august 2020

8. september 2020

Jf. bekendtgørelsens (BEK 574) § 17, stk. 5 skal virksomhederne kun indsende en erklæring om virksomheden har kapitalafgang herunder udbetaler udbytte for (rettet til ”i” jf. ændringsbekendtgørelsen 834) regnskabsår med balancedag i 2020 og 2021, såfremt beslutning om kapitalafgang er truffet efter bekendtgørelsens ikrafttrædelsestidspunkt d. 6. maj 2020.

Det fremgår af ”Vejledning om ansøgning til den midlertidige kompensationsordning for virksomhedens faste omkostninger” af 6. maj 2020 side 2, at ”Virksomheder, som inden d. 29. april 2020 har truffet beslutning om at have kapitalafgang, herunder udbetale udbytte, eller foretage aktietilbagekøb, kan fastholde dette og stadig modtage mere end 60 mio. kr. i kompensation. (Sætningen er uændret i vejledningen dateret 27. juli 2020).


Virksomheder med balancedag i 2020 og som har vedtaget kapitalafgang på generalforsamlingen inden d. 29. april 2020 kan fastholde denne uden indvirkning på modtagelsen af kompensation.

For øvrige virksomheder med balancedag i 2020 eller 2021 og som modtager kompensation over 60 mio. kr. er der forbud mod at vedtage kapitalafgang på generalforsamlingen efter d. 29. april 2020.

Erhvervsstyrelsen

11. august 2020

8. september 2020


Spørgsmål Svar Svar fra DatoBetyder det, at virksomhederne har forbud mod at udbetale (vedtage?) udbytte for perioden 29. april – 5. maj 2020 jf. bekendtgørelsens (BEK 574) §3, stk. 5 og at det kun er bestemmelsen om erklæring der træder i kraft efter ikrafttrædelsestidspunktet d. 6. maj 2020?13. Ansøgningsfrist, kontrol, udbetaling og regulering af kompensationHvis ansøgningsfristen er overholdt, fx 30. september 2020 og ansøgningen er i Erhvervsstyrelsens system, hvorledes skal virksomheden forholde sig hvis ansøgningen afvises efter ansøgningsfristens udløb?

Kan der genansøges efter ansøgningsfristens udløb fx på baggrund af nye oplysninger / yderligere dokumentation mv?


Ja. Virksomhederne, der har ansøgt om kompensation for faste omkostninger inden ansøgningsfristens udløb d. 30. september 2020, og hvor ansøgningen helt eller delvist afvises af Erhvervsstyrelsen, har mulighed for at genansøge til og med d. 31. oktober 2020. Foranstående gælder for kompensationsordningen for faste omkostning samt den midlertidige og målrettede kompensation for faste omkostninger, der begge har ansøgningsfrist d. 30. september 2020.

Erhvervsstyrelsen

15. september 2020

22. september 2020

Hvis ansøgningsfristen er overholdt, fx 30. september 2020 og ansøgningen er i Erhvervsstyrelsens system, hvorledes skal virksomheden forholde sig hvis revisor uploader sin erklæring efter 30. september, men ikke kan godkende det indsendte?

Får virksomheden så muligheden for at indsende en ny ansøgning?

Se også ovenstående spørgsmål/svar, såfremt det er Erhvervsstyrelsen der afviser sagen.


Ja. Virksomhederne, der har ansøgt om kompensation for faste omkostninger inden ansøgningsfristens udløb d. 30. september 2020, og hvor det indsendte ikke kan godkendtes af revisor, har mulighed for at genansøge til og med d. 31. oktober 2020. Foranstående gælder for kompensationsordningen for faste omkostning samt den midlertidige og målrettede kompensation for faste omkostninger, der begge har ansøgningsfrist d. 30. september 2020.

Erhvervsstyrelsen

18. september 2020

22. september 2020

Spørgsmål til ansøgningsfrister til faste omkostninger og den midlertidige og målrettede ordning

Hvilken frist har revisor til at uploade sin erklæring for de virksomheder, der har genansøgt om kompensation i perioden 1. – 31. oktober 2020?

Er det 14 dage og så med hård lukning af ordningen derefter, dvs. hvis ikke revisor kan godkende ansøgningen og hvis ERST afviser helt eller delvist er der ikke yderligere muligheder, hvis ansøgningen er helt afvist og kun mulighed for regulering ved efterkontrollen hvis delvist afvist af ERST?


Hvis en virksomhed genansøger om faste omkostninger i perioden frem til 31. oktober 2020, og der er behov for en revideret revisorerklæring, skal revisor indsende sin erklæring senest den 31. oktober 2020.

Erhvervsstyrelsen

25. september 2020

7. oktober 2020

En virksomhed har oplevet at skulle dokumentere en stigning i omkostningsniveauet fra de realiserede til de forventede faste omkostninger, der søges kompensation


Mindre afvigelser skal altid dokumenteres, men kravet om dokumentation vil


Erhvervsstyrelsen

1. maj 2020

15. juni 2020


Spørgsmål Svar Svar fra Datofor, hvor stigningen var under 10 pct.

Jf. Vejledning om ansøgning til den midlertidige kompensationsordning for virksomheders faste omkostninger dateret d. 21. april 2020 pkt. 2, nr. 3 skal virksomheden give en begrundelse, hvis virksomhedens forventede faste omkostninger, afviger med mere end 10 pct. fra virksomhedens realiserede faste omkostninger.

Er det korrekt at virksomheden skal dokumentere sådanne afvigelser ved ansøgningen også set i lyset af at den samlede afvigelse (stigning) i de forventede faste omkostninger kun ligger én pct. højere end de realiserede omkostninger.

tilsvarende være mindre.

Baggrund:

Jf. §8, stk. 1 afsnit 5 i bekendtgørelse nr. 574 af 5. maj 2020 skal virksomheden begrunde, hvis virksomhedens forventede faste omkostninger i kompensationsperioden afviger med mere end 10 pct. fra virksomhedens realiserede faste omkostninger for perioden fra og med den 1. december 2019 til og med den 29. februar 2020

Hvem udbetales kompensationen til virksomhederne? Jf. BEK § 10, stk. 1 og stk. 5 udbetales kompensation til virksomheden og indsættes på virksomhedens NemKonto.

Skal kompensation der er ydet til omkostninger der opfylder dokumentationskravene, men som det efterfølgende viser sig, at det er muligt at få reduceret, eksempelvis gennem huslejenedsættelse aftalt med udlejer, tilbagebetales hvis den samlede kompensation overstiger de samlede faste udgifter i kompensationsperioden?

Ja. Virksomheden skal senest den 8. december 2020 indsende en opgørelse over den faktiske omsætning samt virksomhedens faktiske faste omkostninger i kompensationsperioden til Erhvervsstyrelsen.

Hvis virksomhedens faktiske omsætningsnedgang eller faktiske faste omkostninger i kompensationsperioden afviger fra det i ansøgningen anførte, træffer Erhvervsstyrelsen på grundlag af den indsendte dokumentation afgørelse om efterregulering af den udbetalte kompensation. Efterreguleringen sker i opadgående eller nedgående retning, afhængigt af om Erhvervsstyrelsen har udbetalt en for lav eller for høj kompensation.

Erhvervsministeren



BEK 350 § 12


27. marts 2020

8. april 2020

Skal kompensation for faste udgifter tilbagebetales hvis en ejerleder har overskud i sin virksomhed?

Nej. Der skal ikke ske tilbagebetaling ved samlet overskud i 2020. Erhvervsministeren


27. marts 2020

Skal der betales renter af for meget udbetalt kompensation og hvor høje vil renterne i så fald være, og hvor hurtigt vil der skulle tilbagebetales?

Ja, der skal betales renter.

FSR – danske revisorerVed opgørelse af tilbagebetalingskrav tillægges der renter. Rentetillægget beregnes fra tidspunktet for meddelelse af tilbagebetalingskravet til tilbagebetaling sker og med den i lov om renter ved forsinket betaling m.v. (renteloven) fastsatte

Erhvervsministeren


27. marts 2020














Spørgsmål Svar Svar fra Datoreferencesats med tillæg. Rentetillægget udgør dog mindst 50 kr.

BEK 350 § 12, stk. 5. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/350

8. april 2020

Kan Erhvervsstyrelsen bekræfte, at en godtgørelse for revisorpåtegning jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 5 ikke skal tilbagebetales hvis en eventuel regulering jf. § 12 betyder at hele kompensation skal betales tilbage og virksomheden ikke er berettiget til kompensation?

Ja. Bekendtgørelsen behandler alene en regulering af kompensationen og ikke af en tilbagebetaling af godtgørelse for revisorpåtegning. Så der skal ikke ske tilbagebetaling hvis ansøgningen har udløst kompensation.


Virksomhedens omsætningsnedgang skal være begrundet i udbruddet af coronavirussygdom jf. bekendtgørelsens § 1.

Erhvervsstyrelsen kan i kontrolfasen forlange de oplysninger, som er nødvendige for at dokumentere, at kravene i denne bekendtgørelse er overholdt.

Kan Erhvervsstyrelsen sige, hvilken dokumentation, Erhvervsstyrelsen vil forlange i forhold til at dokumentere at omsætningsnedgangen skyldes coronavirussygdom?


Det kommer an på en konkret vurdering, der afhænger af virksomhedens forhold og karakter, hvad der forventes passende som dokumentation for omsætningsnedgang.

Ved ansøgningen har virksomheden på tro og love erklæret, at omsætningsnedgangen skyldes COVID-19.

Dokumentation kan fx være:

En redegørelse fra virksomhedens ledelse for sammensætningen af virksomhedens drift og typiske kunder, samt hvordan virksomhedens ledelse vurderer, at omsætningsnedgangen skyldes COVID-19.

Salgsstatistikker fra perioderne før og efter 9. marts 2020

Erhvervsstyrelsen

18. juni 2020

22. juni 2020

Er det / bliver det muligt at ændre en ansøgning om kompensation for firemånedersperioden til tremånedersperioden?

Har det i givet fald nogen betydning om der først er ansøgt om kompensation for en tremåneders periode og derefter genansøgt om udvidelse til fire måneder eller der er søgt om firemåneder fra starten?

Afventer svar fra Erhvervsstyrelsen 24. august 2020

14. Krav om revisorbistand / erklæringEr der krav om revisorbistand på ansøgningstidspunktet? Ja, en uafhængig godkendt revisor skal afgiven en erklæring med høj grad af

sikkerhed.FSR – danske revisorer

BEK 350 § 9, stk. 1https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/350

8. april 2020








Spørgsmål Svar Svar fra DatoKan eksisterende revisor afgive erklæring under denne kompensationsordning henset til vejledningens side 5/15?

Ja, eksisterende revisor kan afgive erklæring på kompensationsordningen. Følgende formuleringer fra vejledningen betyder ikke at der skal tilknyttes en ny ”ekstern uafhængig revisor”.

”Betegnelsen “godkendt revisor” dækker over statsautoriserede revisorer og registrerede revisorer. Revisor skal være uafhængig af virksomheden og ikke må ikke være involveret i beslutningstagningen. Revisor er ikke uafhængig, hvis der fx er en direkte eller indirekte økonomisk interesse eller et forretnings-, ansættelsesmæssigt eller andet forhold mellem revisor og virksomheden.”

FSR – danske revisorer 6. april 2020

De faste omkostninger, der kan kompenseres for, opgøres jf. de samme principper som i virksomhedens seneste godkendte regnskab. Men det fremgår ikke af bekendtgørelsen, hvorvidt ”revisorpåtegningen”, der kan godtgøres for, er med eller uden moms. Følger denne bekendtgørelsens § 2, stk. 2 og kompenseres med eller uden moms alt efter principperne, der virksomheden har benyttet i seneste godkendte regnskab?

De DKK 16.000 er det maksimale statsstøttebeløb (80%). Det svarer til en revisorregning på DKK 20.000 (ex. moms) og DKK 25.000 (inkl. moms).


Godtgørelse for udgifter til revisorpåtegning:

Er det muligt for virksomheden, når denne ansøger om kompensation, at uploade et foreløbigt beløb jf. eksempelvis aftalebrev for revisors erklæring og ikke det endelige beløb, og foretage en genansøgning når endelig faktura fra revisor foreligger og søge om kompensation for evt. meromkostninger i forhold til aftalebrev, eller er beløbet ”låst fast” ved første ansøgning?

Hvis der kan foretages regulering af beløbet, foretages dette som en efterregulering af beløbet via en genansøgning?


Aftalebrev kan anvendes som dokumentation for udgifter til revisors erklæring.

Opfølgning på svar:Det ses ikke, at der er givet svar på spørgsmålene. Svar udbedes.

Svar:Erhvervsstyrelsen kan godkende et aftalebrev om udgifter til en revisorerklæring til brug for en ansøgning om kompensation for faste omkostninger.

Det er på nuværende tidspunkt ikke teknisk muligt at genansøge om forhøjelse af godtgørelse for revisorudgifter, hvis det viser sig, at udgifterne bliver højere end aftalt.

Erhvervsstyrelsen


Erhvervsstyrelsen

2. juni 2020

15. juni 2020

18. juni 2020

22. juni 2020

Godtgørelse for revisoromkostninger:Det fremgår af Bekendtgørelsens § 5, at virksomheder får dækket 80% af revisoromkostningen, dog maksimalt kr. 16.000.

Når en ej momsregistreret virksomhed ansøger, beregner ansøgningssystemet revisorgodtgørelsen på baggrund af revisoromkostning eksl. moms, mens virksomhedens reelle omkostning er inkl. moms, hvorved ej momsregistrerede virksomheder ikke en revisorgodtgørelse på 80% (max. Kr. 16.000).


De DKK 16.000 er det maksimale statsstøttebeløb (80%). Det svarer til en revisorregning på DKK 20.000 (ex. moms) og DKK 25.000 (inkl. moms).

Virksomheder uden momspligtig aktivitet skal kunne opnå samme procentvise dækning i godtgørelse.

Erhvervsstyrelsen tilretter ansøgningssystemet i overensstemmelse hermed.

Virksomheder der ikke har modtaget den korrekte godtgørelse for

Erhvervsstyrelsen

14. august 2020

8. september 2020


Spørgsmål Svar Svar fra DatoNedenstående eksempel er fra en konkret ansøgning, hvor revisorregningen udgør kr. 12.500 inkl. moms:Beregning jf. ansøgningsmodul Godtgørelse ud fra ordlyd i BEK § 5

Angiv udgift til revisionserklæring eksl. moms 10.000 Udgift til revisionsbistand inkl. moms 12.500 Godtgørelse af udgifter til revisionsbistand(beløbet er eksklusive moms) 8.000

Omkostning i virksomhedens regnskab 12.500 12.500 Kompensationsbeløb jf. ansøgningsmodul 8.000 10.000 Kompensationsprocent 64%

80%

Er det korrekt, at virksomheder uden momspligtig aktivitet ikke skal kunne opnå samme %-vise dækning af revisoromkostningen, som virksomheder med momspligtig aktivitet? I ovenstående eksempel får virksomheden kr. 2.000 mindre i godtgørelse i forhold til, hvis de havde haft momspligtig aktivitet, og opnår således kun en dækning på 64%.

revisoromkostninger til erklæring skal genansøge.

Håndtering af fejl i seneste regnskab: En revisor får en ny kunde, hvor man konstaterer to fejl i seneste årsregnskab – antal medarbejdere er ej oplyst og ledelsespåtegning er fravalgt. Skal revisor oplyse herom i sin erklæring jf. forpligtelserne iht. § 7, stk. 2 – under den særlige overskrift der er lavet hertil.


Ja, revisor bør rapportere om sådanne forhold i det der er tale om forhold hvor ledelsen kan ifalde ansvar.

Rapportering iht. § 7, stk. 2 vil som sådan ikke påvirke ansøgningen, men informationerne vil måske blive anvendt som risikoindikator i styrelsens efterkontrol.

Erhvervsstyrelsen

30. juni 2020

27. august 2020


En virksomhed har ansøgt om dokumentation for faste omkostninger og en revisor har afgivet erklæring i overensstemmelse hermed.

Virksomheden ansøger om kompensation for faste omkostninger via den nye midlertidige og målrettede


Jf. BEK nr. 1178 af 27/07/2020 skal ansøgningen påtegnes af en uafhængig, godkendt revisor. Erklæringen skal omfatte en opgørelse af virksomhedens faste omkostninger i referenceperioden.Der stilles ikke krav om, at det er virksomhedens generalforsamlingsvalgte revisor der påtegner ansøgningen.

Erhvervsstyrelsen

14. august 2020

8. september 2020


Spørgsmål Svar Svar fra Datokompensationsordning.

Virksomheden har skiftet revisor siden første ansøgning til den ”almindelige” ordning.

Kan erklæring fra ”gammel” revisor fortsat ligge til grund for ansøgning for den ”nye” ordning?

Virksomheden kan anvende erklæringen fra den tidligere revisor såfremt denne er uafhængig og godkendt.

Opfølgende spørgsmål fra FSR – danske revisorer

Hvorledes gør revisor dette rent praktisk i forhold til de erklæringer, der ligger i ansøgningssystemet?


Erhvervsstyrelsen tager kontakt til FSR – danske revisors faglige chef for revision, for at afklare hvordan den tidligere revisors erklæring kan indgå i ansøgningen.

Opfølgende kommentar fra FSR – danske revisorer

Vi afventer afklaring.


Erhvervsstyrelsen tager udgangspunkt i forslag til erklæring fra FSR – danske revisorer: En ny revisors genbrug af den tidligere revisors erklæring løses med en anden revisorerklæring, der alene omfatter de oplysninger, der mangler, og som kan uploades som en word-fil.

En undersøgelse viser, at der formentlig er tale om meget få tilfælde, hvor virksomhederne vælger en ny revisor


Erhvervsstyrelsen


Erhvervsstyrelsen

8. september 2020

16. september 2020

17. september 2020

23. september 2020

Er der krav om revisorbistand på ansøgningstidspunktet? Ja, en uafhængig godkendt revisor skal afgiven en erklæring med høj grad af sikkerhed.


BEK 350 § 9, stk. 1https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/350

8. april 2020

15. SkattepligtEr kompensation for faste omkostninger skattepligtig? Ja, kompensationen er en indtægt, der skal indgå som en del af virksomhedens

samlede indtægt i virksomhedens skatteregnskab for 2020.Læs nyheden ”Kompensationsbeløb er skattepligtige” af 3. juli 2020.

18. august 2020


https://www.fsr.dk/skat-af-kompensationsbeloeb




Documents

FSR · Web viewIASB har imidlertid på møde den 17. apr. 2020 besluttet at udsende en tilføjelse til IFRS 16, som betyder, at en virksomhed kan vælge at behandle lejereduktioner