Gammelt budskab - nye toner

1 Gammelt budskab - nye toner

2011

Gammelt budskab i nye ord og tonerStiftsrbogen udsendes nu igen af Ribe Stift med ny indholds-struktur, men med det gamle forml: at sende en hilsen til

menighedsrdsmedlemmer og fol-kekirkens ansatte i Ribe Stift.

Stiftsrbogen bestr af to dele. - I den frste del introducerer jeg nogle

af de meget vigtige udfordringer, vi str over for - ogs i Ribe Stift. Udfordrin-

ger, som ligeledes har vret rets tema p stiftsmdet. Desuden udfolder jeg visio-

nerne og mlene for de kommende rs ar-bejde i stiftet.

- Den anden del er en temasektion, der foku-serer p salmesangen, sdan som den udfolder

sig her i Ribe Stift.Salmesang er et brende element,

nr vi samles i kirken, hvad enten den er bygget af nye mursten eller gamle kampesten. Salmesangen giver stemme til lovsang og bn, til

tro og tvivl, afmagt og hb, glde og sorg. Denne stiftsrbog er en kalejdoskopisk skildring af, p hvilke mder salmesangen fr lov til at leve ude i sognene ogs uden for gudstjenestens rum. Stiftsrbogen in-deholder eksempler p nye salmer med dertilhrende noder og stiftsrbogens illustrationer afspejler kirkens levende stene.Dette overblik og alle eksempler og henvisninger gr rets stiftsrbog til en brugsbog - og jeg hber, den bliver til glde og nytte.

Venlig hilsen Elisabeth Dons Christensen

5Kirke og kristendom i Ribe stift nu - og i fremtidenKirken i landomrderne - affolkningen

Jeg er fdt p landet. I 1944. P en almindelig bondegrd i en lille udstykket landsby mel-lem Vejle og Horsens ved navn Vester rum. Tre karle og to piger var der i mine frste opvkstr, en stor sskendeflok, der ogs fik lov til at arbejde, s snart vi var store nok, plus mine hrdtarbejdende forldre. P de andre grde i landsbyen var det liges. Og selv om landsbyen ikke var stor, s var der dog bde smed, tmrer, kbmand, en to-klasset skole, der dkkede 1.- 7. klasse, samt forsamlings-hus, hvor rets store fllesfester blev afholdt. Kirke havde vi ikke i landsbyen, men kirketro var vi. De fleste sgte sognekirken, hvor bde de grundtvigske, de indremissionske og de strke jyder var flles om sndagsgudstjene-sten, og hvor man tilmed, grundet de strke jyders modstand mod den i 1798 autoriserede, udvandede Evangelisk-Kristelige salmebog, stdigt holdt fast ved n gang om mneden at synge efter Kingos salmebog, indtil 1953salme-bogen blev taget i brug. Kirkegangen var pn, vi havde nu ogs en afholdt og dygtig prst, den senere biskop over Haderslev stift, Th. W. Kragh.

Da jeg blev student i 1963, s verden helt an-derledes ud: Min mor og far sad alene tilbage med n karl og da jeg sidste r ville vise min yngste mit dengang s smukt velholdte barn-domshjem, hvor mine forldre hver lrdag rev indkrsel og havegange nsten som med en tandbrste, kom vi til et forfaldent sted, hvor haveanlgget for lngst var endt i et vildnis og stuehuset var lejet ud til beboere, der tyde-ligvis ikke havde hverken lyst eller interesse i et stort vedligeholdelsesarbejde. De fleste af de vrige grde var i samme forfatning, bortset fra de grde, der havde opkbt de vrige og nu drev et storlandbrug af industriformat.

Ikke et ondt ord om det, men jeg var pludselig glad for, at mine forldre ikke skulle opleve, det som vi med en eufemisme kalder udviklin-gen, men som dybest set er en afvikling. Ikke al udvikling er som bekendt et gode, selv om vi ofte taler som om, det er sdan fat.Og sdanne affolkede og udtmte landsbyer findes der mange af i dagens Danmark. Ogs i Ribe Stift.

6Det er tvivlsomt, om et sdant udtmt lands-bysamfund kan hnge sammen, nr skole, brnehave, plejehjem er rationaliseret bort. Men hvad med kirken? Den ligger ligesom i mit barndomsland ikke altid i landsbyen, men tit og ofte lidt udenfor, enten sdan som landet l, da kirkebyggeriet tog fart med tiendens indfrelse i 1000tallet eller som mange steder i Ribe stift mellem to landsbyer, fordi det var, hvad man kunne blive enige om, da de mange anneks -og hedekirker byggedes i slutningen af 1800tallet og begyndelsen af 1900tallet.Men uanset, hvor kirken ligger, s er den det eneste samlingspunkt, man mange steder har tilbage p landet. Og selvflgelig kmper ethvert menighedsrd og lokalsamfund for at beholde dette sidste samlingssted. Koste hvad det koste vil. Men det er svrt, nr vi er nede i det konkrete, for kirken og kirkeskattegrundlaget kan ikke bre at vre den sidste og eneste sammenbindende kraft. Vi er ndt til, menig-hedsrd, prster, provster og biskop, at g i rneperspektiv og s sammen analysere og vurdere, hvor der er flest krfter til hvad. Vi m og skal tnke langsigtet, overveje og siden beslutte, hvilke landsbysamfund er overlevel-sesegnede og funktionsdygtige? Hvor er det, vi i det lange lb mener, at prstegrden skal ligge, for at prsten som n af de mange, der

er med til at sammenbinde det folkelige og det kirkelige, kan f de bedste muligheder for ogs at gre det? Skal der vre en konfirmandstue med de vedligeholdelsesudgifter, der er til en sdan i hvert eneste sogn, stort eller lille? Kan konfirmanderne ikke f og opretholde tilhrs-forholdet til egen kirke ved noget af tiden at blive undervist andre steder, bare de kom-mer til hjemkirken en gang imellem og til slut ender med at blive konfirmeret der? Og vil de mange skolenedlggelser ikke ende med, at vi i det hele taget begynder at organisere selve konfirmationsforberedelsen helt anderledes, sledes som det er sket i Tnder provsti, hvor der kun er 7 skoler tilbage, og hvor jeg derfor ogs har dispenseret fra gldende regler for at forberedelsen overhovedet kan komme i stand?

Affolkningen er en stor udfordring for kirken i Ribe stift, men ikke den eneste, for nr det glder den fremmedgrelse over for kirke og kristendom, som benvnes sekularisering, s deler land og by flles skbne.

Kirken p land og i by-sekularisering og individualiseringI bogen: Karma, koran og kirke fra 2007 mener de danske prster, at den strste udfordring

7for kirke og kristendom i dagens Danmark er sekulariseringen. (7% siger Islam, 31% den nye af kirken mere eller mindre frigjorte spiri-tualitet og blandingsreligion, mens resten, alts knap 2/3 af alle prster anser sekulariserin-gen som den strste udfordring. Det glder land svel som by. Se side 176).

Var vi sekulariserede p landet i min barn-dom? Vi var i hvert tilflde ikke sekularisere-de i den forstand, at vi flte os frigjorte fra den statslige enhedskultur, hvor folkekirken repr-senterede den almindelige statsligt accepterede religisitet, som tilmed var understttet af den kristendomsundervisning med bibelhistorie

og katekismeindlring, som nrmest 100% af alle brn og unge fik en grundig indfring i. Vi var dengang stadig et usdvanligt homogent samfund, bde hvad angr det etniske og det religise. De religise sprgsml blev rettet til og besvaret ud fra et kristent, folkekirkeligt perspektiv, ogs selv om almindelig folkere-ligisitet med sorte katte, der helst ikke m lbe over vejen og andre former for (over)tro selvflgelig ogs fandtes.

I dag fler de fleste danskere sig frigjorte fra folkekirken, som den statsligt autoriserede religion, ja mere end det, vi danskere er for-mentlig s sekulariserede og individualiserede,

7

8at vi ikke bare er frigjorte og sekulariserede fra underdanigt at forholde os til, hvad folke-kirken nu engang siger, er det bedste for vort trosliv, vi er ogs frigjorte i den forstand, at der bde er sket et svind i kristen tro og prak-sis, og at tilvrelsen p forhnd ikke opleves som religist indrettet af de fleste mennesker. Religion er et valg, et spring ud p de 70.000 favne dybt vand, som vi kan vlge at gre, fordi vi ikke kan lade vre. Men pointen er, at vi lige s godt kan lade vre. Dog viser de sidste undersgelser om danskernes vrdier, at vi siden 1981 ikke er blevet mindre religise, heller ikke hvad kristendom angr. Men der er sket den individualisering, at det er muligt frit at vlge kirkens eller andre religioners svar p den religise sgen. Der er simpelthen sket en omstrukturering af menneskers opfattelse af kristendommen. Nr man vlger, er det religionen i dens positive form: Guds godhed og krlighed, der str hjt, ikke synden. Vi bliver ndt til at se i jnene, at vi er et af de mest sekulariserede lande, hvad angr ikke bare vores ugentlige kirkegang, vore ople-velser af kristen mening og betydning, vore erfaringer med kristen tro og kristen praksis og viden om kristendommen, men ogs selve det at tnke sit liv ind i en religis/ kristelig sammenhng. Men samtidig er den religise

sgen i stigning. Og kirken og kristendommen er ikke bare en gammel autoritet, der skal smi-des p lossepladsen. Den er som en mulighed. En mulighed, som vi som Jesu Kristi kirke p jord selvflgelig m gribe, s godt vi formr.Det gr I menighedsrd og prster helt lokalt i jeres arbejde for at samle mennesker og for-kynde Jesus Kristus som verdens frelser. Til tro og til hb og til indbyrdes krlighed. Det gr provst og provstiudvalg, s godt de kan p det konomiske felt. Og det gr jeg som biskop s godt jeg formr. Jeg er til for jer. Stiftets administration er til for jer. Vi skal selvflgelig holde love og regler, men vi skal ogs vre opmrksomme p de steder, hvor vi kan komme til at administrere for rigidt, s vi kvler i stedet for at opmuntre og sttte kirkelivet.Mlet er forkyndelse og formidling af kristen-dommen nu og i fremtiden. Vr vis p det.

rets gode tidenderI Ribe Stift har provsterne og jeg arbejdet med en vision for Ribe stift de sidste tre- fire r, som kan ses i sin fulde lngde p Ribe Stifts hjemmeside. Visionen skal ikke erstatte hele det sognekirkelige arbejde, som er helt grund-lggende i folkekirken, men vre en sttte til det lokale kirkeliv. Set fra mit bord synes jeg

9ogs, at det tegner som et godt og frugtbart samvirke. Derfor vil jeg her ved rets slutning opsummere, hvor langt vi er net inden for nogle af overskrifterne for dette visionsarbejde og dermed samarbejdet mellem det, der sker lokalt og det, som kan udvirkes p stiftsplan.

Vedkommende formidling af evangelietEvangeliet skal formidles forsteligt og vedkom-mende bde i gudstjenstlig sammenhng og udenfor. Ribe Stift vil arbejde p at finde veje til at frugtbargre mdet mellem folk og kirke. Kirken vil lgge srlig vgt p mdesteder og samtaler med mennesker, der ikke fler sig hjemme i folkekirken eller i den kristne tro. Rammerne for folkekirken i Ribe Stift skal vre s tilpas vide, at de kan rumme et lokalt kirkeliv i forandring og fornyelse her-under ndrede gudstjenesteformer, frekvenser, og tider.Gudstjenestefornyelse er en god mulighed for at mde mennesker, der ikke kan forbinde noget med den gode, gedigne hjmesse. Her arbejder vi p, at der p stiftets hjemmeside kunne vre en liste med hverdagsgudstjene-ster og andre gudstjenester, der kan inspirere menigheder, der hvor sndagsgudstjenesten er trngt. Derfor er jeg ogs glad for, at vi nu i Ribe stift har fet en stiftsprst for ndeligt sgende ogs kaldet en medvandrerprst,

som med udgangspunkt i Treenigheds sogn i Esbjerg vil kunne komme religist sgende mennesker i mde p en lidt anden mde end den normale folkekirkeprst har tid til og tilbud om. Stillingen er at sammenligne med andre srprstestillinger, og m ikke ses som en nedprioritering af det helt almindelige prstearbejde, der foregr i et sogn, men som en sttte ogs til almindelige sogneprsters ar-bejde. Samtidig har jeg ogs af Stiftsrdet fet midler til et intensivt kursustilbud for prster, liturgisk nrvr, hvor prsten fr en tt opflgning af egne ressourcer og vejledning i at komme ud over rampen med budskabet, hvad enten det er fra prdikestolen eller i konfirmandstuen. De prster, der allerede har deltaget, er ovenud begejstrede. Vi vil alle s gerne ud med verdens bedste budskab. Og vi glder os, nr vi synes, det lykkes lidt bedre end fr. Men det er et dyrt og intensivt kursus, derfor fr prsterne tilbuddet provstivist.

Engageret og inspirerende dbsoplring og oplysning om kristendommenAlle i Ribe stift skal have mulighed for at mde det kristne budskab, uanset alder.Ribe stift nsker at videreudvikle religionspda-gogiske aktiviteter, herunder at sttte forsg med og udvikling af dbsoplring lokalt. Ribe stift vil

10

fortsat sttte og vgte det oplysende arbejde og samarbejde, der foregr mellem skole og kirke.

Dbsoplring er et langsigtet projekt. Som kir-ke er vi ndt til at tilbyde forldrene sttte til den dbsoplring, de trosoplevelser og de tro-serfaringer, der m flge efter den kristne db, at de kan forblive i Kristus, sledes som de nu ved dben er indpodet i ham, som det hedder i ritualbogens forslag til faddertiltalen. Derfor har jeg ogs med glde erfaret, at brne - eller minikonfirmandundervisning, helhedsplaner for dbsoplringen, tilbud om at mde kirke,

kristentro, kristen praksis og kristne menne-sker allerede i de allerfleste sogne i Ribe stift er hjt prioriteret. Og her ved rs skiftet bliver der som opflgning p det af biskopperne nedsatte Dbsoplringsudvalgs forslag om, at brnekonfirmandundervisning fremover skal vre et tilbud, som alle sogne enten alene eller i samarbejde med andre sogne skal give alle sognets brn - oprettet ti forsgsprovstier, et i hvert stift, som skal implementere udvalgets forslag. Det bliver spndende at flge evalu-eringen om to r, men jeg er ikke i tvivl: Dbs-oplring p kirkens eget gulv er kommet for at blive. Det er et af de steder, fremtiden gror. De religionspdagogiske konsulenter, som Ribe stift har ansat i de senere r er ogs klar til at sttte med udrykningshjlp, hvis man ikke selv i sognet synes man kan f et arbejde med f.eks. babysalmesang, brnekonfirmandunder-visning, mde med dagplejemdre og brne-haver til at lykkes. Udvalget arbejder ogs med at strikke en kursusdag i teologi og kristendom sammen for alle menighedsrd og ansatte i et eller flere sogne for p den mde at sttte det lokale kirkeliv og ge antallet af ambassadrer, der kan formidle kristendommens budskab videre. Via stiftsbidraget har vi afholdt prak-tisk orienterede kurser i konfirmationsforbe-

10

11

redelse for prster, som lederen af det i 2010 nystartede Folkekirkens Konfirmandcenter, har stet for. 44 prster fra stiftet har indtil nu vret med og bermmet kurserne i hje toner. De er ogs fremover tilknyttet konfirmandcen-terets hjemmeside, hvor der opsamles masser af ideer til konfirmationsforberedelsens gen-nemfrelse. Samtidig har vi i stiftet et godt og meget billigt skole kirkearbejde, som RAMS via sognenes egenbetaling str for. Ogs det og de mange velgennemtnkte projekter berm-mes i vide kredse. Jeg har derfor ogs stttet arbejdet over prstebevillingen med 0,7% af en prstestilling. Endelig arbejder udvalget for Folkekirkens mission og religionsmde for et tvrkulturelt mdested i Esbjerg, hvor Folkekirken bde kan mde mennesker med andre religioner og de mange indvandrede kristne, som udgr en tredjedel af alle nydan-skere.

Medmenneskelig omsorgMedmenneskelig omsorg er en uadskillelig del af kirkens historiske identitet og behver et fornyet fokus. Den medmenneskelige omsorg bestr i kirkelig sam-menhng i to opgaver, en pastoral og en diakonal. Den pastorale opgave falder ind under prstens

stadige forpligtelse til at ve sjlesorg. Den diako-nale opgave skal kirken lse med udgangspunkt i lokale behov og i et fortsat og fornyet samvirke med frivillige, svel enkeltpersoner som organisationer.

Diakonien er mere vigtig end vi tror bde i by og p land. Der findes megen skjult nd. Og det arbejde har vi netop fet et engageret udvalg med en stiftsprst til at tage sig af. Han har nu afdkket bde de initiativer og det behov, der er i stiftet, s udvalget er klar til at stte flere skibe i sen. Og ingen tvivl om det: Behovet for en forget diakonal indsats fin-des ogs i Ribe stift. Medmenneskelig omsorg forventer vi af os selv som kirkefolk. Og den forventes ogs af kirken. Med rette.

Er vi net langt nok? Nej, for frdige bliver vi aldrig. Men som Lu-ther siger: Gr verden under i morgen, s skal du plante et tr i dag. Og det gr vi s. Mange endda. Resten ligger i Guds hnd, og der ligger det godt.

Biskop Elisabeth Dons Christensen

13

Det kan ikke siges med f ord. Det kan mske netop kun synges. En salme er en enhed mel-lem ord og melodi, men salme bliver den frst, idet nogen synger den hjt eller inden i sig selv - som salme. Jeg forsger med nogle ord: EnsalmeerensangtilGud.Ensang,der

indeholder bn, tak, og tanker. Ensalmeerensungetfortolkningaf,

hvad evangeliet betyder. Ensalmeertekstogmelodi,somkan

rumme forskellige menneskers bn og lngsel og glde og kan gentages og synges sammen af lige s mange, det skal vre. Ensalmeerordogmusik,dertilsammen

danner en himmelstige, hvor englene vandrer op og ned, og Gud og menneske mdes. Ensalmeerensang,derharenfunktioni

gudstjenesten. Ikkeallesalmereraltdette,menallesalmer

er noget af det. Ensalmeernoketenkeltmenneskes

formulering af tekst og af melodi, men at den skal kunne rumme andre mennesker

i deres forskellige livssituationer salmen kan vre personlig, men aldrig privat.

Ordet salme stammer fra det grske ord for at synge til et strengeinstrument og henter sin betydning fra Salmernes Bog i bibelen. De tekster, der findes der, er grundstammen for de salmer, der er groet frem i den kristne kirke. Ingen ved, hvordan de har vret sunget, men deres indhold er bn og lovsang og indimellem heftig klage til Gud og fortlling.Navnlig vores del af kirken den evangelisk-lutherske kirke er blevet prget af salmedigt-ning og salmesang. Luther lagde vgt p, at gudstjenestens liturgi skulle vre bret af me-nighedens fllessang, ligesom han og andre s salmen som et udtryk for forkyndelsen og som pdagogisk middel: Hvad der er sunget ind i poesi og musik, ligger i hjertet lige s meget som i forstanden, og selve det at synge er ogs en lreproces.

I den evangelisk-lutherske kirke er salmerne derfor ofte en slags poetiske prdikener, som vi synger sammen. Det har fet betydning for

Hvad er en salme?

14

lngden af vores salmer i den danske folke-kirke. Der er s mange vers, fordi der er s mange tanker, der skal med. Til gengld er der s ogs stof nok i dem til at grunde over et helt liv.

Hvad er s ikke en salme?Hvis en tekst og melodi ikke rummer et for-hold til Gud og / eller forkyndelsen kan den ikke bruges som salme. Men der kan ske det, at selv tekster med et meget spinkelt forhold til bn og lovsang kan blive salmer ved at blive brugt som sdan eksempelvis Altid frejdig, som jo oprindelig er en lille sang fra et synge-spil, men p grund af de situationer, den har vret sunget i, kommer til at bre menneskers flles bn, sorg og fortrstning p en mde, s

den forbinder sig med fadervor og bliver til en salme.

At en tekst ikke er p alle mder dogmatisk korrekt, forhindrer den ikke i at blive en salme, hvis den kan bre den flles bn eller tak eller glde over Guds handlinger. P den anden side kan en tekst, der direkte strider imod den evangelisk-lutherske fortolkning af evangeliet, selvflgelig ikke bruges som salme i folkekir-ken - f.eks. Poul Henningsens I dit korte liv selvom den nrmer sig en kristen livstolkning.

At syngeSelve det at synge er et udtryk for, hvad evan-geliet betyder: Glde, befrielse, forlsning. Friest er dit ndefang, nr dybt du drager det

Fotos kommer fra Gitte Volsmann

14

15

i sang, s hjt i sky det klinger (Salmebogen nr. 10) er bde et udtryk for samtalen mellem det jordiske menneske og vor Fader i himlene i ndedrttet og i sangen, og ogs for, hvad det at synge gr ved os: Der sker en fysisk og psykisk frigrelse i sangen s man bde kan komme til at grde og le og tnke nye tanker og n til gamle minder, mens blodet bliver iltet og struben bevget. Der er noget grundlg-gende menneskeligt i at synge: Vi stter lyd p det ndedrt, der holder os i live, i en fl-les melodi og fylder ndedrttet med ord og tanker.

Og der er ogs noget himmelsk. I den bibelske og kristne tradition er forestillingen om den evige glde forbundet med sang og musik: Englene synger og spiller og den jordiske salmesang er et ekko, en vekselsang med eng-lekoret. Det er meget godt at huske p, nr vi sidder lidt forsagte p kirkebnkene og synger med hver vores nb. Vi synger i kor med alle engle.

Glden i sangen var det vigtigste for Luther: Gud har gjort vort hjerte glad ved sin kre Sn, som han har hengivet for os til forlsning fra synd, dd og djvel. Den, som for alvor

tror noget sdant, kan ikke lade vre, han m glad og med lyst synge og fortlle derom, s at andre ogs kan hre og komme dertil. Fra Luthers fortale til Valentin Bapsts salmebog, 1545.

Kirken ogs folkekirken er en syngende eksistens. Den giver lyd og er til og str i et forhold til Gud i svar p tiltale i sangen, og den udtrykker glden over opstandelsen fra de dde.Hver generation skal give salmer videre til den nste nye og gamle. Vi synger ikke kun i kor med englene men ogs med hinanden gennem tiderne.

Sogneprst i Lgumkloster Marianne Christiansen

15

17

De knager endnu, de gamle ordSmagsprver p Hans Thimes salmer

Hans Thimes Christiansen, som bor i Lyne, har skrevet en rkke salmer, hvoraf et udvalg blev udgivet i bogform og p CD i november 2010. Thimes salmer udgr p samme tid et nybrud inden for genren og en viderefrelse af tradi-tionen. Teksterne er rlige og karske. De trk-ker p den lutherske kristendomsforstelse p en medrivende mde. Dertil kommer, at de ind imellem er vldig morsomme. Melodierne er irefaldende og for en stor dels vedkommende lette at lre.

I det flgende vil jeg give nogle f korte smagsprver fra Hans Thimes salmer.En del af Thimes salmer beskftiger sig med de svre dele af livet. I S standsed den rastlse ds beskriver Thimes det syndige og samvittighedsplagede menneske. Om mrket er af den indre, sjlelige slags eller rent faktisk omringer mennesket i salmen kan diskuteres. I hvert fald skildres en kulsort nat, hvor den syngende vgner, badet i sved og med en sam-vittighed, der er endnu sortere end nattemr-ket. Det er bevidstheden om at have syndet overfor Gud og mennesker, der har givet den brat opvgnede drlig samvittighed. Meget malende beskrives den plagedes vgne mare-ridt og deraf flgende paniske bn til Gud:

Herre, mit hjerte er angst.Skyggerne kommer i travmed neonfrde om mundenover et skummende hav.

Den sproglige billedrigdom, der findes i dette vers, er fascinerende. Midt i nattemrket kom-mer skyggerne marcherende i trav som en fjendtlig hr. Men hvordan kan skyggerne ses, nr det er mrkt? Det kan de kun, fordi deres galskab og blodtrst medfrer, at de frder som hidsige hunde. Imidlertid er det ikke al-mindelig frde, der lber ned ad deres kber. Det er neonfrde. Neonlys er det koldest tn-kelige. Der er ingen gldetrdshygge over det. Tvrtimod. Neonfrden er alts forfrdende i sig selv, men den lyser tilmed de uhyggelige skyggerne op, s de kan ses, idet de kom-mer marcherende over det natmrke hav, der skummer som frden.

Mens dette vers ligefrem vlter sig i uhygge-lige billeder, slutter salmen nogle vers senere med en nrmest meditativ gentagelse af et citat fra Det Gamle Testamentes Salme 62:

18

Min sjl, vr stille hos Gud.Min sjl, vr stille hos Gud.Herre, mit hb og min frelse.Min sjl, vr stille hos Gud.

Nu er synderen blevet bnhrt. Tilgivelsen er rakt og den angste kan igen finde hvile.En anden af Thimes salmer, der beskftiger sig med menneskets syndighed, beskriver menneskeheden som en flok pirater p det store verdenshav. Det er da heller ikke Guds bedste brn, der udgr bestningen:

Kaptajnen hed Labanog med Goliath til rorsog med slangen som navigatr.Potifars hustrusku rre i gryden,men hun havde helt andre gehrSalome og Da-li-la slappede afunder jne og hviskende slr.

Denne opremsning af bibelske skurke er gan-ske sjov, men endnu morsommere bliver det, da det beskrives, hvor skidt det gr fartjet:

Havet var verden.Med stundesls griskhedblev lasten nu stuvet med rov.Forblndede frden,

mens trkfugle fljfor at pikke en orm bag en plov.S sker det en nat,at n taber en klat.Vi gr ned nu med takkel og tov!

Menneskeheden har haft s travlt med at skrabe til sig, at lasten er mere end fuld. Der skal ikke mere til end en fugleklat, der tilfldigvis ram-mer dkket - s gr skibet ned!Eftersom kristendommen ikke kun forkynder dom, men ogs nde, er dette dog ikke enden p menneskeheden. De skibbrudne kmper sig ind p land, hvor det frste, de ser, er en kirke.

Stenet var stranden,men oppe p randenaf bjerget er bygget et hustil re for Jakobsalvldige Herre,en kirke i havgus og sus.Den tordner af liv, liv!og holder sig stivmidt i tidernes stormende brus.

Blandt Hans salmer er der dog ogs en del, der ikke beskftiger sig med livets barske sider. Blandt disse er en julesalme eller dansk X-mas Carol, som fortrinsvist er skrevet til brn, hvilket ikke mindst afslres af omkvdet: Der

19

var sikkert stjerneskr / p Marias bare ter. Salmen genfortller juleevangeliet. Halvvejs inde i andet vers dukker bde hyrderne og de hellige tre konger op:

for nu kom de jo i flokenglene og ringe hyrder,helligkonger fulgte trop,Josef kom og lukked op,stolt men udenbys og flov.Bag ham l et barn og sov.

Sdan kan julens hndelser ogs fortlles!Som nvnt er et udvalg af Hans Thimes sal-mer udgivet p bog og CD. De to dele slges kun samlet under titlen De knager endnu, de gamle ord - og 14 andre salmer. Bogen inde-holder salmetekster samt de dertil hrende n- og flerstemmige melodier. Det er organisten ved Treenighedskirken i Esbjerg, Lasse Toft Eriksen, der har udarbejdet noderne. P CDen medvirker professionelle musikere som Chri-stian Blom Hansen (orgel, klaver) og Martin Guldberg (sang). Desuden synger Sct. Jacobi Kirkes pigekor fra Varde med p de fleste af salmerne. Udgivelsen kan kbes hos boghand-leren eller hos undertegnede.

Sogneprst i Kvong Lyne, Egil Hvid-Olsen

20

2. ret lemper sig frem med list lidt sky og gemmer sig hen. Men ude i skoven skyder en kvist, en stub gir sig igen. Hjorten dirrer og tnker sit, tge, alt er hvidt. Vi aner det helt herinde: som Himlen er hjt over jorden, er hbet over fornuften. Der advent i luften.

3. Det timeglas blir vendt med vgt og tiden skal komme, der sker, det mindste skud blir en mgtig slgt, den ringeste mange fler. Sdan ld det fra Herrens mund. Vent endnu en stund. Vi aner det helt herinde: som Himlen er hjt over jorden, er hbet over fornuften. Der advent i luften.

4. Et barn bliver fdt nu, den tid er nr da Livets Tr springer ud. Og folk skal vandre i lys og skr, lyder det gldens bud. De gamle har gjort det vel bekendt. Vent i glde, vent! Vi aner det helt herinde: som Himlen er hjt over jorden, er hbet over fornuften. Der advent i luften.

De

knag

er e

ndnu

Teks

t og

mel

odi: H

ans T

him

es

21

At skrive en salme

- er let, svrt, umuligt, muligt, besynderligt, fantastisk, almindeligt, ualmindeligt, naturligt, unaturligt, ndvendigt, tidsspilde. Det ikke brugte bedes streget over!

Salmer er s meget. Salmer indeholder sprng-kraft. Salmer skal man omgs varsomt. Salmer bde frastder og tiltrkker. Salmer er til fl-lessang. Salmer er for hin enkelte. Salmer er Gudstiltale.

At sige noget nagelfast om salmer er ikke muligt udover at: En salme skal vre Gud-henvendt, og helst rumme bde Det Gamle Testamente og Det Ny Testamente, og sproget m signalere i hvilket halve rhundrede den er skrevet.

Hvad angr salmers lngde findes der ingen pbud. En salme kan se ud som dens forfatter nsker det nr bare det er muligt at kompo-nere en melodi til ordene, og det er muligt at synge ordene sammen til melodien.

Man kunne sprge om ikke der er skrevet salmer nok salmer, som vi elsker salmer, vi har et s nrt forhold til, som tjet vi brer p

kroppen er det ikke fint nok, som det er be-hver vi flere salmer? Jo, det er fint nok som det er. Men ligefrem at udstede forbud mod at skrive nye salmer, er der vist alligevel ingen der har tnkt sig. Derfor m vi finde os i, at der rundt omkring i det ganske land sidder nogle som stadig skriver salmer.

Endda mange forskellige slags salmer. Men alle udtrykker frst og fremmest t og det samme, nemlig: Taknemmelighed og hb til Gud trods alt grumt i verden, og i os selv.

Men kan dette hb og denne taknemmelighed p trods, blive ved med at varieres, er der ikke grnser for, hvor mange gange det samme kan tle at blive sagt det er som at spise havregrd eller flskesteg den ene dag efter den anden tre gange om dagen kan vi holde det ud?

Men nu er det vel ikke helt s slemt. For de fleste glder det, at det kun er sndag morgen at salmerne synges. Det er ikke tre gange om dagen. Men alligevel. Kan det ikke blive for meget med et indhold i salmerne der i den grad er overlappende?

23

Nej, det kan det ikke. Med mindre man da gr hen og frasiger sig troen p Gud. Gr man det, vil enhver salme jo vre for meget.

Men du dr, fidus, som skal forestille at vre salme-digter, du skulle jo fortlle, hvordan det er at skrive en salme!

Ok: Det gamle ord om, at hvad hjertet er fuldt af, lber munden over med passer p dt at skrive salmer. Hjertet, ens inderste, mske er det hjernens elektriske system, skal vre parat, skal vre fyldt af den omtalte taknemmelighed, af det omtalte hb, p trods ja, skal vel nr-mest vre ved at sprnges af taknemmelighed og hb p trods s begynder salmen af sig selv inde i en selv. Den flabrer og vil ud, den

vil skrives. S er det bare at fatte papir og pen eller computer og skrive ls.

Er det alligevel s nemt? Man skal bare fle, at det her, det m man tale til Gud om, og fortlle videre til andre?Det er overhovedet ikke nemt for med det fr-ste ord begynder det svre. Hvilken verseform? Og skal salmen skrives til en kendt melodi eller ud i luften, og bagefter sendes til en komponist? Og hvordan undg, at den bare bliver en genta-gelse af hundrede andre salmer i salmebogen?Det er sknt at skrive salmer. Men hvordan en salme bliver til, er ikke til at sige udover at det, for det meste, er hrdt arbejde.

Frimenighedsprst i Bovlund, Sten Kaal

24

S lidt som dit ord, s lidt kan dit kor, dit syngende folk, g til grunde

Sdan skriver Grundtvig i salmen Vor Herre, til dig m jeg ty. At synge, og gre det sam-men, har lige fra begyndelsen vret et af den kristne menigheds kendetegn. Et kendetegn, som vi forresten har overtaget fra den jdedom, som de frste kristne forstod sig som de sande arvtagere af. Jder og kristne synger salmer til deres gudstjenester. Det allersidste, Jesus foretager sig sammen med sine disciple Skr-torsdag aften, efter at de har spist den sidste nadver sammen, er faktisk at synge. Og da de havde sunget lovsangen, fik de ud til Oliebjer-get, fortller Mattus (Matt 26,30). Og Paulus skriver omkring r 50 til den kristne menighed i Koloss (en by i det nuvrende Tyrkiet), at de skal undervise og formane hinanden med sal-mer, hymner og ndelige sange og synge med tak i deres hjerte til Gud (Kol 3,16).

Hvor mange salmer menigheden i Koloss har haft til deres rdighed, ved jeg ikke. Men de har i hvert fald ikke haft s mange, som vi har i den danske folkekirke i dag. 791 numre er der i den nuvrende salmebog. De er skrevet i et tidsrum, som strkker sig over 1800 r. Den ldste salme, nr. 435 Aleneste Gud i Himme-

rig er fra det 2. rhundrede, hvor vi i Danmark befandt os i jernalderen, og ingen heroppe havde knkket nogle bogstav- eller runeko-der endnu. Den udgave af salmen, som vi har i dag i salmebogen, er ganske vist bearbejdet, men det er da en storslet tanke, at vi i dag kan sidde og synge en tekst, som Tollundmanden og hans samtidige kunne have hrt og forsgt at brumme med p, hvis de havde forvildet sig til Grkenland og ind i en kristen menighed. Den kmpe samling af salmer fik vi i Ringk-bing provsti lyst til at synge igennem fra frste til sidste vers. Det tog os 2 r. I den periode mdtes en flok p mellem 40 og 90 mennesker hver anden torsdag aften (dog med sommer- og julepause). Vi sang ca. 20 sider af salmebogen pr. gang. Salmerne var p forhnd fordelt ud, s vi op til hjtiderne det frste r sang de salmer, der passede til kirkeret. Og vi fulgte Paulus overnvnte rd: Det med at formane overlod vi ganske vist mest til sal-mernes forfattere at tage sig af. Til gengld blev vi undervist s meget desto mere af de forskel-lige organister og prster, som undervejs har fortalt om salmerne og melodierne, forfatterne

25

og komponisterne. Vi ved nu f.eks., at nr der str fornjet i en salme, s er det nsten med garanti Brorson, som er forfatteren. Hos Kingo er ordet guld negativt, mens det s godt som altid er positivt hos Grundtvig. Vi lrte om ba-rok og 1800-tallets vkkelser. Vi sang rytmiske salmer bde fra det 20. og 16. rhundrede. Og vi s hinandens kirker, for vi mdtes p skift i 17 sogne, som deltog i projektet.

Som prst har det vret sjovt og lrerigt at hre de andre deltageres kommentarer til sal-

merne. Nogle af de salmer, som mske sjldent bliver brugt i gudstjenesten, og som man som prst derfor kan vre dum nok til at tro, ingen kender, har deltagere begejstret fortalt person-lige erindringer om. Den lrte jeg udenad til prst, eller den sang vi altid derhjemme. Og man har kunnet hre, hvor glade folk var for endelig at f lov at synge netop dn salme i kirken igen. Nu hvor det for en gang skyld ikke var prsten, der bestemte, hvad der skulle synges.

Sogneprst i Tim, Margrethe Koch

Foto: Jrgen Kirk

26

Hvordan starter man brnekor i kirken?

Der er mange gode grunde til at oprette brnekor i kirkerne. Ud over at det er videnskabeligt bevist, at brnene bliver mere afslappede og sociale af at synge, s er det en kmpe gevinst til kirkernes brnearbejde. Brnene bliver bekendte med kirkens liturgi, lrer en masse salmer og at g i kirke.

Anny Jespersen organist ved Grene og Billund kirker

Det er vigtigt at have menighedsrd og prster med p ideen.

1

Der skal laves annoncer og PR til aviser og ugeaviser om brnekorstart.

Skriv i annoncen, hvilken alder og at brnene skal mde sammen med deres forldre i et tidsrum p 2 timer. Der er lavet kaffe og saftevand til de, der venter. Koristen synger en sang og enkelte velser og man kan f en god snak med korist og forldre. Her et det en god ide at nvne, at man gerne vil have et afbud nr barnet er forhindret i at komme, man skal komme til tiden osv.

2

Der kan deles korfoldere ud p sko-lerne. Er der flere kirker i samme by,

er det vigtigt, at man har en klar aftale om, p hvilke skoler, man m dele foldere ud.

3

I de fleste kirker er der minikonfir-mander/juniorkonfirmander og det

kan vre en god ide at rekruttere br-nene derfra. I nogle kirker lner korle-deren brnene ved en undervisningstime eller der kan deles foldere ud ved mini-konfirmandafslutningen.

4

26

27

Nr brnekoret er startet, er kun-sten hele tiden at holde liv i koret.

Korlederen skal vre vel forberedt til hver korprve! Srg for at arbejde hen imod en gudstjeneste eller en koncert evt. sammen med ungdomskor eller voksenkor, s de fr en god oplevelse at se frem til.

5

Det er vigtigt, at holde et par aftener sammen med forldre og sskende. I Billund kirke har vi stor succes med at starte med at

spise kl. 17 (et par forldre hjlper med at bestille mad og soda-vand, dkker borde og rydder op). Alle rets korplaner kan tages op og aftenen slutter med en lille korkoncert.

6

27

28

Babysalmesang - en mulighed for dbsoplring i kirken

Trianglen slr 9 sprde bedeslag. Stemningen fortttes. Hoveder drejes. Sm og stores op-mrksomhed rettes mod lyden. Hov, hvor kom det fra?

Rammen er sat til endnu en omgang babysalm-esang, en af folkekirkens succes-historier gennem de sidste r. Babysalmesang er kirke p brnenes prmisser. Vi vedkender os gerne en infantilitet: Det her er for brn, men sandelig ogs for deres forldre. Bare fordi det er sim-pelt og let at vre med til, behver det jo ikke at vre forfladigende eller uvedkommende. Evangeliet forkyndes ogs her.

Gennem forskellige lydlege og smsange, bevger vi os ind til salmerne. Klassikere som I sten stiger solen op, Lille Guds barn og Sov sdt barnlille tillgges en ekstra dimen-sion, nr man kan se, hvordan Vor Herre tager de sm i favn, og krligheden reflekteres i deres mors, fars eller bedstemors jne.

Babysalmesang er en mulighed for at hjlpe forldrene med den dbsoplring, de al-

lerfleste gerne vil, men som mange str lidt famlende overfor. Forldrene fr genopfrisket salmer og sange, de for lngst havde glemt, og de lrer nye. Undervejs bliver de sat ind i kirkeret og den ramme, det stter omkring vores liv: Vi synger salmer, der passer til jul, pske, pinse og trinitatis-sndage. Morgen- og aften-sange. Mske kun et enkelt vers og altid gentaget mange gange, men nok til at det hnger ved. Mange forldre melder tilbage, at de sange, de har lrt til babysalmesang er blevet evergreens i hjemmet.

Som religionspdagogisk konsulent i Ribe Stift tilbyder jeg sognene at starte babysalmesang op uden udgifter for menighedsrdene. Jeg under-viser i et forlb af 8-10 gange, hvorefter sognet selv tager over. Der er stadig plads til t forlb mere i 1. halvr af 2012, og to i efterret 2012.

Sogneprst i Gesten og religionspdagogisk konsulent i Ribe Stift, Anna-Sofie Arendt

30

Al musik begynder ved sang

At komponere er at f ideer, stte dem sammen og nje strukturere et bestemt forlb. Kompo-sitionen kan fortlle historier og vre bde flygtig og nrvrende; den kan vre mere eller mindre personlig i sit udtryk og kan tage sit ud-gangspunkt i ideer, flelser, stemninger og/el-ler eksakte intervaller og tal-forhold. I tilfldet salmer og sange er drejebogen til en vis grad givet p forhnd: Rytme, lngde, klang, voka-lerne, trykstrkt og tryksvagt, den overordnede stemning og handling o.s.v. Dertil kommer hen-synstagen til i hvilket regi digtet skal bruges, - om det er til fllessang, kor eller solo-sang.

For mit eget vedkommende er udgangspunktet frst og fremmest at synge. Al musik begynder ved sang, - sdan har jeg haft det fra barne-rene. Hvorfor? Simpelthen fordi jeg har kun-net.. Stemmen er det instrument vi brer i os gennem hele livet. Alle de andre ting er tillrt, men sangen har jeg fet som gave og brugt den som kraft i miljer, hvor der er blevet sunget meget. I min moders familie med indremis-sionsk baggrund og i min faders familie med hjskolesangbogen; i Bording skole, FDF, Ikast

Gymnasium, Aarhus Universitet og Konserva-toriet; i kormiljet i rhus, p Hjskolen og Re-fugiet og musikmiljet omkring Lgumkloster kirke. I tilbageblik har jeg mske hele livet sgt miljer med baggrund og forankring i sang og musik.

Jeg har skrevet musik siden 70erne, men med rene har det taget til. Det er blevet til over 200 sange, viser og salmer + klaverstykker, orgel-stykker, kanons og korvrker. Det har altid vret mere end en hobby og musikken er altid blevet til ud fra en ndvendighed. Tillige har jeg haft det privilegium at min musik for en stor dels vedkommende er blevet opfrt, s jeg kan ikke med Scuberts ord sige: Ak, nu har jeg igen komponeret omsonst!.

Forbillederne har vret mange: Bach og Mozart som de store nder, men ogs Schubert, Carl Nielsen, Oluf Ring og Peter Mller m. fl.har via deres melodiske substans inspireret mig. Peter Mller musik mtte jeg p et tids-punkt lade vre med at lytte til, for ikke at komme for tt p. Der er altid en risiko for at

31

ens fingeraftryk udviskes. Kunst, der kun er personlig er formlslst; kunst der ikke er per-sonlig er indholdslst. Det er altid om at finde en balance og hovedstolen, som der bestandig tres p men som jo ogs til stadighed stiller de store sprgsml og gr at vi bliver ved, er en kostbar strrelse.

Blandt de nulevende salmister har jeg arbejdet tt sammen med Lisbeth Smedegaard Ander-sen, Inge Hertz Aarestrup, Sten Kaal, Jens Ro-sendal og Holger Lissner og i min egenskab af kursusleder p kirkemusikkurser, salmekurser og korlederkurser p Lgumkloster Hjskole 1990-2010 har salmerne og kirkemusikken fyldt meget i mit liv.

Komponist, Aksel Krogslund Olesen

33

G langs r

de murstenshuse

Tekst: Lisbeth Smedegaard Andersen 2008 M

elodi: Aksel Krogslund Olesen 2009

1. G langs rde murstenshuse se p folk der gr forbi brn med jne fyldt af undren himlen spejler sig deri hre grsset gro og tiden g med korte faste skridt tid til glde, tid til takke Gud for alt hvad der blev dit.

2. G en aftentur langs vandet - duft af salt og klighed - trkke vejret dybt og nynne om et slot i Vesterled hre grsset gro og tiden ganske langsomt g i st tid til eftertanke, stilhed nu fr natten falder p.

3. Dette liv s smukt og flygtigt og som Jesus kendtes ved kom med trst til de forsagte bygged op hvor vi rev ned hrte grsset gro og tiden g og vidste at en dag blev det tid til blod og smerte og et kors p Golgata.

4. Da han opstod blev det pske overalt p denne jord og et folk blev til. Vi lever her i frihed p hans ord hrer grsset gro og tiden g og fyldes af hans nd s sekunder bliver til evig- hedens sitren i hans hnd.

34

Hvordan bliver en melodi til?

Et interview med organist og komponist Willy Ege-mose, Skjern. Af formand for Varde menighedsrd, Orla Duedahl. Der er sikkert en del kirkegngere som jeg, der fr gudstjenestens begyndelse kigger op p nummertavlen for at se, hvilke salmer vi netop denne dag skal synge. Et hastigt blik i salmebo-gen giver svaret p salmen, forfatterens navn, samt hvornr salmen er skrevet, og hvis man orienterer sig nrmere under den historiske

oversigt kan man let finde flere oplysninger om forfatteren. Hvem var (eller er) han/hun, forfat-terens livsperiode med videre. Alt sammen spndende lsning, der viser os, at vi har at gre med tekster, der for nogles vedkommende gr omkring tusind r tilbage, medens andre er ganske nye og godt for det.

Men et er at der skrives en salmetekst, noget andet er hvordan bliver mon melodien til? Selvom komponistens navn str skrevet over

34

35

salmerne, giver salmebogens historiske oversigt ikke nrmere oplysninger om komponisternes navne eller disses oprindelse.

For at blive klogere p, hvordan en melodi bli-ver til, har jeg fet en aftale i stand om et inter-view med en af Ribe Stifts salmekomponister Willy Egemose (WE) i Skjern.

Han siger indledningsvis, at de svar, meninger og udtalelser, han kommer med, str for hans egen opfattelse, medens andre komponister kan have andre bevggrunde.For at finde definitionerne p dette at lave en melodi har jeg i min ordbog lst flgende:

Komponere er at opfinde og udarbejde et mu-sikstykke; en komponist er en tonedigter, forfat-ter af musikstykker.

Men nu til samtalen med Willy Egemose:

Skal der vre en srlig baggrund for at kompo-nere en melodi?WE: Ja, der skal vre en grundig musikuddan-nelse til stede og en komponist skal ville det samme som salmens tekst. Hvis der er tale om en lovsang, skal melodien lovsynge glde og lyst. Melodien skal afspejle lysten til at synge; det skal fles dejligt. Endelig skal melodien hjlpe teksten p vej. Melodien skal alts flge

?!

35

36

med deltagelse af menighedsrdsmedlemmer, medarbejdere i folkekirken samt forfattere og komponister (herunder WE), der gav hinanden inspiration.WE siger, at han arbejder langsomt med megen tnkning, nr han skal lave en ny melodi. Ca. 14 dag. P mit sprgsml om det ikke er hur-tigt, svarer han nej. Nogle komponister arbejder endnu hurtigere. Det kan forekomme, at han kontakter tekstforfatteren med henblik p at finpudse tekst og melodi.De gamle salmeskrivere brugte meget lang tid p deres arbejde. Deres tnkning var ikke bare Gud, men endnu dybere. Det ville ikke g i dag, hvor vi er mere overfladiske, og Gudstroen knap s dybtliggende. Forfatteren skal vide me-get om bibelen og ogs tro p den. Vi kan ikke mle og veje Guds krlighed, men tingene skal pege i retningen af troen.En forfatter kan nske ndringer i forhold til komponistens arbejde. Han anslr, at 2/3 dele af tekstforfattere ikke har komponistegenska-ber. En melodi skal vre holdbar omkring de 25 r.

Hvad kommer frst: tekst eller melodi?WE: I 99 % af tilfldene kommer teksten frst. Det kan f.eks. forekomme, at en forfatter fore-trkker en melodi, der i forvejen bruges til en anden tekst. Derved er melodien p plads fr teksten, men WE mener, at enhver tekst skal have sin helt egen melodi.

teksten hele vejen. Salmer har tekstmssigt i dag tendens til at vre individuelt orienteret mod tidligere, hvor den mere rettede sig mod fllesskabet.

Hvordan bliver en melodi til?WE: Nr jeg modtager en tekst, der skal kom-poneres en melodi til, vurderer jeg bl.a., om teksten har et indhold, jeg tnder p. Det er vigtigt at kunne le og grde sammen med for-fatterens tekst, og det forudsttes, at den bde har bibelsk substans, og at den hviler p bibe-lens grund. Det dybe indhold af tekst skaber den gode melodi. En dyb og ndelig oplevelse er ndvendig samtidig med, at komponisten kan se forfatterens mening med teksten. En fan-tastisk tekst krver en tilsvarende melodi. Dog har han vret ude for at mtte afst fra at lave en melodi. Der foregr konkret et samarbejde mellem tekstforfatter og komponist, idet man anerkender hinandens styrker.I princippet br hver tekst have sin egen me-lodi. Som eksempel nvner WE julen, der har mange melodier, medens Kr. Himmelfartsdag ingen har. De er ikke i koralbogen. WE overve-jer, om han vil arbejde videre med dette sprgs-ml. Flere salmer kan have flere melodier.Der er hele tiden nye tekster og melodier p vej. F.eks. har han deltaget i mdet mellem forfattere og komponister p Silkeborg Hj-skole, hvor der udveksles erfaringer. Eller p en kursusuge i Lgumkloster, der i perioden 11-17. september i r afviklede et inspirationskursus

?

37

1. Gud, vi er i gode hnder, dine hnder, gode Gud! som alt ondt med visdom vender, s det godt m falde ud, trods al synd og dd og pine, godt for dig og godt for dine.

2. Synd og dd og Helveds plage, al vor magt mod dem er tant, kaldtes en af dem den svage, os dog brat den overvandt. Helten under korsets mrke, han alene bandt de strke.

3. Synd og dd og Helveds plage, som med ret ej kom ham ved, bar kors-helten uden mage, bandt dem med sin krlighed. Aldrig mer de dem kan skade, som i Jesu navn dem hade.

4. Gud, vi er i dine hnder, krlighedens hnder to; sandhed du og nde sender til med fred hos os at bo. Vige m for dem tilbage synd og dd og Helveds plage.

5. Dine hnder, sang de ldste, er din Sn og Hellignd, thi med dem vor sjl du frelste, lste vore trllebnd, og af dem p barnesde evig mttes vi med glde.

N.F.S. Grundtvig 1853-55.

Salme 675Tekst: N.F.S. Grundtvig 1853-55

Melodi: Willy Egmose 1986

Der er hele tiden nye komponister p banen, og dem skal der lyttes til.

Har lge personer indflydelse p en melodis tilbli-velse?WE: Ja bestemt. Igennem korarbejde afprver han nye melodier, og hvis de ikke fnger, bliver de kas-seret. Ogs ved salmesangsaftener lytter han til deltager-nes udmeldinger.Som eksempel nvner han endvidere inspirations-kursus i Lgumkloster med deltagelse af bl.a. me-nighedsrdsmedlemmer. Et sdant kursus er hjerte-blod, hvor man bner sig ud ad til.

Vi skal bruge de nye melodier.

Han betragter det som noget vigtigt, at der kommer fornyelser for nok er der komponeret mange gode melodier, som langt de fleste kender og som bruges meget, men der er alts ogs mange, der br kendes og anvendes. Som eksempel p hvordan nye melo-dier lres foreslr han, at kirkerummet er det sted, hvor nye melodier tages i anvendelse for det er kir-ken, at melodien er tiltnkt. Han forestiller sig, at en gudstjeneste kan afbrydes, hvorefter organisten for-tller menigheden om melodien og dens oprindelse. Derefter genoptages gudstjenesten. Menigheden vil gerne have rytmisk musik, og det glder ogs for kirkemusik, der lbende br varieres.

Tak Willy Egemose fordi du gav dig tid til denne samtale.

!

?

39

Kan man varme op til salmesang?

Det begyndte egentlig med, at prsten og menigheden var inviteret til at holde gudstje-neste i DR-Kirken. Ved formdet med produce-ren sang vi de salmer igennem, som var valgt til gudstjenesterne, og p vej til optagelserne varmede den ihrdige kirkesanger den busk-rende menighed grundigt op og sang salmerne igennem endda flere gange. Ved gudstjenester-ne sang menigheden sig efterflgende sikkert og flot igennem alle salmerne - ogs de mere ukendte. Det ld godt, og efterflgende gav flere udtryk for, at det var rart sdan at fle sig sikker p tonerne og ordene.

Kirkesangeren syntes, vi burde sende menig-heden ud p en bustur fr gudstjenesten hver sndag. Hun skulle gerne kre med og synge for. Ideen var glimrende, blev vi, sanger, orga-nist og prst, smilende enige om. Men mindre kunne vel gre det. Vi kunne jo mdes lidt fr i kirken og varme op, bare en gang i mellem.

Da DR P1 meldte sin ankomst mneder senere, blev tanken frt ud i livet. Man vil jo gerne lyde godt i radioen. Og det gjorde vi, synes vi selv. Fordelen ved at vre varmet op er jo ikke kun at man kan salmerne lidt bedre, men ogs at

stemmerne er s varme, at de kan komme op p de hje toner.

Nu skal ideen fres videre. Hvorfor ikke invi-tere menigheden en halv time fr hver sndag? Brnekoret er jo alligevel i kirken og varmer op og ver salmer sammen med organisten og sangeren. Forestil jer det: hver sndag, en opvarmet, salmesikker menighed, som synger af fuld hals. Synger s dbsgsterne kan lne sig op ad sangen, synger s ordene fr vinger, og det srlige fllesskab, som findes i stemmer i sang, kan blive til.

Organist Jesper Allin og sogneprst i Bryndum-Vester Nebel,

Kirsten Snderby

39

40

G i mrket med lyset. G i visheden omikke at g alene. G med lyset. Kom!

G for andre, med hbet. G mellem skred og fald.G i flakkende sgger. G - mrk at vi skal!

G med sultne og trtte. G - vr den anden nr.benbaring og nde. G - Kristus er her!

G

i m

rket

med

lyse

tTe

kst:

Ste

n Ka

al

2010

M

elod

i: Er

ling

Lind

gren

201

0

G s bange, med modet. G med alt, hvad du tror.Natten blir lys som dagen. G p Herrens ord!

G - fil livet begynde. G med budskab om fred.G - lad hjerterne synge. G med krlighed!

G i mrket med lyset. G i visheden omikke at g alene. G med lyset. Kom!

414141

42

Voksenkor i kirken giver sangglde

Af og til hrer man folk sige, at korsang og kir-kekors medvirken i kirken, tager motivationen fra menigheden til at synger med p salmerne til gudstjenester og kirkelige handlinger. Kir-kekoret synger jo s pnt, s der er slet ikke behov for, at man selv synger med, siger de m-ske. Det er nu p ingen mde noget, vi genken-der i Sct. Ansgar Kirke. Her lokker kirkekoret nrmere menigheden til at synge med.

Voksenkoret ved Sct. Ansgar Kirke i Bramming har efterhnden godt ti r p bagen. Medlems-tallet har i renes lb svinget omkring otte-ti korsangere. Koret er i alle aldre og bor i Bram-ming og nrmeste omegn, en enkelt i Esbjerg. Langt de fleste er kvinder.Koret mdes hver torsdag eftermiddag i Sog-nehuset i Bramming for i halvanden time at gennemg og ve salmerne til den kommende sndag. Organist Chu Nguyen er voksenkorets korleder, og korsangere medvirker p skift ved sndagens gudstjeneste efter en plan, som lg-ges forud en mned ad gangen. Ved bryllupper og begravelser medvirker to korsangere, ved

hjmesser tre eller fire. Et antal gange i kirke-rets lb medvirker hele koret ved hjmessen, og her fremfres de korstykker, koret har arbej-det med under den ugentlige korprve. Blandt de flerstemmige vrker og satser, vi har ind-vet, kan fra nyere tid nvnes Niels W. Gades Morgensang af Elverskud (I sten stiger solen op). Th. Alvads Kom Guds englekor i kde. Knut Nytofts Mine tider er i din hnd, samt Taizs korvrker Kyrie og Laudate omnes gentes. Vi har ogs med held prvet krfter med Mozarts Ave Verum.

Ved sndagens gudstjeneste mdes korsan-gerne en god halv time forinden for at varme stemmerne op. Ofte synger enkelte korsangere andenmelodi til de mest gngse salmer.En fllesnvner for voksenkoret er korets store sangglde, krligheden til den danske salme-skat og glden ved at vre en del af et godt kollegialt fllesskab.

Af kirkekormedlem Harry Pedersen, organist Chu Nyguyen og

sogneprst Elise Balslev

45

Salmer er seje!

En skoleleder: Jeg gik aftentur forbi fodbold-banen, da jeg pludselig hrte salmesang! En dreng var ved at samle kegler ind efter trning. Han brugte en kegle som megafon, mens han skrlede Her har dagen evighed, / her har krlighed sit sted, / hvor Guds Sn er sam-men med os under Helligndens fred, - den salme kendte han via RAMS og den var bare s god!.

Kernesalmer og salmeslagereSalmerne i RAMS undervisningsmateriale er kernesalmer, som brnene vil kunne mde ved gudstjenester og kirkelige handlinger. Men det er lige s vigtigt, at der hvert r er en salmesla-ger med. Den trkker nemlig undervisningen i de andre salmer med sig, s eleverne synes, det er sejt at arbejde med salmer. En slager er vigtig! Det var jo nsten som at vre til lands-kamp i Parken! udbrd en lrer i Domkirkens vbenhus.

Grydeklart materialeRAMS undervisningsoplg er oplysende. De er tvrfaglige og inddrager mindst 4 fag.

Materialet med tilhrende opgaver er lige til at lgge i kopimaskinen, nr det stof, der er egnet for klassen, er udvalgt. Der er fuld overens-stemmelse med Flles Ml for hvert fag.

Brn vlger salmerEn familie var p herrens mark, da de skulle vlge salmer ved en udsyngning. De fik hjlp af deres 10-rige barn: Kan vi ikke synge Tunge, mrke natteskyer? Den kender jeg fra Domkirken. En minikonfirmand foreslog ved frste undervisning Betesdasjlernes buegange, og da et barn p 11 r havde mistet sin mor, bad han om, at de ved begravelsen skulle synge Du satte dig selv i de nederstes sted. En klasse ville gerne synge Befal du dine veje, da de sammen med prsten besgte en klassekammerats grav. Alle de nvnte salmer er RAMS-salmer. Med arbejder ved RAMS,

Lotte Demant

47

Nulevende salmedigtere og komponister i Ribe Stift.Listen over p nulevende salmedigtere og -komponister med tilknytning til Ribe stift er ikke dkkende, og skal forhbentlig forlnges hele tiden.

Digtere:Holger Lissner, tidl. hjskolelrer p Lgumkloster Hjskole. Sten Kaal, frimenighedsprst i Bovlund.Jens Rosendal, digter og tidl. hjskolelrer, Ballum.Jens Simonsen, tidl. provst og sogneprst i Skjern.Torben Bramming, sogneprst i Ribe og Seem.Hans Thimes Kristiansen, tidl. hjskolelrer, Lyne.

Komponister:Aksel Krogslund Olesen, Lgumkloster.Peter Langberg, organist og tidl. rektor for Lgumkloster kirkemusikskole.Willy Egmose, komponist, musiker og organist ved Skjern kirke.Mikkel Andreassen, organist ved Vor Frelsers kirke, Esbjerg.Bo Gunge, komponist, Ribe. Lotte Bille Glsel, kantor ved Ribe Domkirke.Peter Elkjr Petersen, lrer ved Lgumkloster kirkemusikskole.Omkring hjskolen og kirkemusikmiljet i Lgumkloster er der gennem de sidste rtier opstet en rkke salmesamlinger: Lgumklostersangbogen, 1974, Tredjedagens lyse rum 2001, og S gdefuldt stort, 2010. En ny udgivelse Lysets utlmodighed er p trapperne.

Udover de nvnte salmedigter og komponister indeholder disse salmesamlinger bla. tekster af Lisbeth Smedegaard Andersen, Arne Andreassen, Johannes Johansen, Niels Johansen, Hans Anker Jrgensen, Iben Krogsdal, Jrgen Michaelsen, Leif Rasmussen, Lars Busk Srensen og Inge Hertz Aarestrup samt melodier af Preben Andreassen Caroline Borello, Hans Dammeyer, Jesper Gottlieb, Johannes Buch Jrgensen, Werner Knudsen, Erling Lindgren, Anton Lyhne, Jrgen Michaelsen, Birgit Nordvig, Thomas Reil, Hans Peter Soelmark, Erik Sommer og Merete Wendler.

Sogneprst i Lgumkloster,Marianne Christiansen

FAK

TA

BO

KS

Gammelt budskab- nye toner

- en publikation fra Ribe Stift i anledningen af rsskiftet 2011-2012.

Layout: Videbk Bogtrykkeri AS

Typografi: Gill Sans og Palatino

Foto: Gitte Volsmann

Papir: 200 g MultiDesign Original White og 170 g Satimat

Oplag: 2200

Tryk: Videbk Bogtrykkeri AS, november 2011

ISBN: 87-91376-37-8

52

ISBN 87-91376-37-8

Billede af hnderog/eller salmebog

Documents

Gammelt budskab - nye toner