Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen

Glymur 2015

Hvad skal vi lære af dette oplæg?

• I skal opleve at funktionel grammatik er brugbart i forhold til at lære fremmedsproget dansk

• I skal se et undervisningsforløb, der er lavet med udgangspunkt i genrepædagogik

• I skal se genrer i tekster i lærebogssystemet “Tænk” og “Ekko”

• I skal prøve at bruge dele af “ Undervisnings - og læringskredsløbscirklen”, når I planlægger et forløb i danskundervisningen

• I skal opleve at anvende CL- strukturer i arbejdet med at undervise med udgangspunkt i genrepædagogik

Baggrunden for at arbejde med genrepædagogik i Danmark

•Danmark er der fokus på at arbejde med fagsprog i grundskolen i disse år

!•Det er et formuleret krav i fælles mål fra 2009 - “ Alle faglærere skal arbejde med læsning og fagsprog som en integreret del af fagdidaktikken”

!•I bekendtgørelsen for læreruddannelsen står der, at alle linjefag opfordres til at overveje, hvordan de “kan bidrage til udviklingen af elevernes sprog både mundtligt og skriftligt.” !

•Internationalt er der fokus på at styrke fagsproget

Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen hvorfor?

• Genrepædagogik kan anvendes i alle fag

• Det handler ikke om at lære genrer, men om at styrke fagligheden

• Pædagogikken er stilladserende og dialogisk

• Fagets måde at bruge sprog og tekster på er i fokus

Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen hvorfor?

• Systemisk funktionel grammatik - en ny og funktionel måde at anskue grammatikundervisning på

• Eleverne får et større overblik over sprogindlæringen

• Eleverne lærer et metasprog om sprog

• Læseforståelsen øges

Hvorfra kommer genrepædagogik? • Australsk genrepædagogik opstod i 1980’erne -1990érne

• Pædagogikken opstod i forstadsskolerne i Sydney, på skoler med mange aboriginees med engelsk som andetsprog

• Den almindelige undervisning løftede ikke denne gruppe elever

• Man strammede op på disciplinen

• Man underviste i tydelige modeltekster (stilladsering)

• Klassen fik gennemgået genretræk og sproglige virkemidler

• Sammen dekonstruerede lærer og elever teksterne i betydning

Vores udgangspunkt for undervisning i genrepædagogik

• Udgangspunktet for den gennemgang af genrepædagogik vi laver i dag er taget i bogen “ Lad sproget bære” af Britt Johansson og Annika Sandel Ring

• De arbejder på Knutbyskolan i Sverige, en skole med 98% fremmedsprogede elever

• De ser undervisningen som et sæt af mundtlige og skriftlige tekster

• De ser sproghandlinger ind i en kulturel kontekst

• De har et funktionelt syn på det at bruge sproget

Model af en funktionel tilgang til sprogAlle sproghandlinger sker i en kontekst og har derfor

forskelligt formål - forskellig fra kultur til kultur

Hvad er genrepædagogik?

Genrepædagogik står på 3 ben

Genrepædagogik står på 3 ben

Ben 1

• En teori om læring - Vygotskis sociokulturelle-perspektiv

• Zonen for nærmeste udvikling

• Forudsætninger og potentialer - læring gennem stillads-ering

Ben 2

• Opbyggelse af genreforståelse

• Opbyggelse af et metasprog om sprog gældende i alle fag

• Fokus på fagets sprog

• Bevidsthed om fagets brug af sproget, gør det lettere for eleverne at lære sproget og lære på sproget

Ben 3 Hallidays Systemiske funktionelle grammatik

!!

• Sproget bruges til at skabe betydning i en kulturel kontekst

!• Sproget et vores værktøj til

kommunikation !• Med udgangspunkt i SFG er

sproget betydningsskabende !• Grammatik er analyse af

funktionelle sproghandlinger

Model af genrer i skolen • Skolegenrer bevæger sig i feltet fra det, der er tættest på vores forståelse

af verden, til de genrer der er mest reflekterende, monologiske og distancerede fra vores forståelse af hverdagen.

• Abstraktionsniveauet i en genre er vigtig for elevernes forståelse af teksten.

Mette Kirk Majland - Genreskrivning i skolen

Opgave

Nu skal I arbejde. I skal vælge at skrive én af følgende to tekster.

Tekst 1 - Skriv en personlig beretning om, hvordan I lavede og nød den første kop kaffe fredag morgen, inden I tog på arbejde.

Tekst 2 - Skriv en instruktion i, hvordan man laver en kop kaffe.

The teaching learning cycle Et undervisnings- og læringskredsløb

Hvordan arbejder man efter “ The teaching learning cycle” ?

Fase 1 Opbygning af viden

• Formulerer et klart mål for, hvad eleverne skal lære

• Elever og lærer udforsker sammen emnet

• Eleverne aktiverer allerede opnået viden om emnet

• Læreren får indsigt i elevernes forforståelse om emnet

• Opbygning af ordforråd

Fase 2 Modellering og dekonstruktion

• Læreren modellerer og dekonstruerer for eleverne

• Eleverne præsenteres for en modeltekst inden for den genre man ønsker at arbejde med

• Teksten skilles ad i struktur (makroniveau) og sproglige virkemidler (mikroniveau)

• De forskellige dele studeres og diskuteres af lærer og elever i fællesskab

• Læreren er den styrende og viser eleverne, hvordan man skal gøre

Fase 3 Fælles Tekstkonstuktion

( stilladsering)• Lærer og elever skriver i fællesskab en tekst inden for den

valgte genre

• Læreren er den styrende i projektet - stiller spørgsmål til de forskellige niveauer og sproglige valg i teksten

• Fokus på struktur (makro) og sproglige virkemidler (mikro)

• Struktur, sætninger og ordvalg hentes fra gennemgåede tekster og plancher i klasseværelset

• Denne stilladsering udvikler elevernes læse- og skrivefærdigheder

Fase 4 Individuel tekstkonstruktion

• Eleverne skriver nu en individuel tekst med udgangspunkt i den fælles formulerede modeltekst.

• Strukturer kopieres

• Sætningssammensætning og ordvalg hentes i modeltekst og på plancher i klasseværelset.

Praksisforløb om “ Dyr og kæledyr”!Forløbet er afprøvet på flere skoler i Hafnarfjördur

Et uv.forløb om dyr og kæledyr. Et undervisningsforløb for 8. klasse!

!

The teaching learning cycle Et undervisning- og læringskredsløb

• I dette forløb arbejdes der kun med fase 1 og 2 i “The teaching learning cycle”

Hvordan arbejder man efter “ The teaching learning cycle”

Fase 1 Opbygning af viden

• Formulerer et klart mål for, hvad eleverne skal lære!Mål: Læse: Eleverne skal kunne læse og forstå en simpel fagtekst Skrive: Eleverne skal kende kompositionen af en fagtekst og være i stand til at bruge opnået viden om struktur inden for genren aktivt. Tale: Eleverne skal øve sproget mundtligt og der igennem opbygge et produktivt ordforråd inden for emnet. Lytte: Eleverne skal øve deres evne til at kommunikere på talt dansk.

Fase 1 Opbygning af viden om emnet

• Elever og lærer udforsker sammen emnet

Fælles brainstorm om islandske og danske dyr !!Eleverne brainstormer på islandsk og dansk

Fase 1 Opbygning af viden om emnet

• Elever og lærer udforsker sammen emnet

Fase 1 Opbygning af viden om emnet

• Elever og lærer udforsker sammen emne

• Eleverne opbygger ordforråd

• Øver udtale gennem en taskbaseret opgave

Fase 1 Opbygning af viden om emnet

• Elever og lærer udforsker sammen emne

• Eleverne øver ordforråd

Fase 2 Modellering og dekonstruktion • Eleverne præsenteres for en modeltekst inden for den

genre man ønsker at arbejde med

• Teksten skilles ad i struktur (makroniveau) og sproglige virkemidler ( mikro niveau)

• De forskellige dele studeres og diskuteres af lærer og elever i fællesskab

• Læreren er den styrende og viser eleverne, hvordan man skal gøre

Fase 2 Modellering og dekonstruktion!

• Eleverne præsenteres for en modeltekst inden for den genre, man ønsker at arbejde med

• Teksten læses med CL- strukturen Rollelæsning

• Fokus på overskrifter for hvert afsnit - 7 f'ord

Fase 2 Modellering og dekonstruktion

• Læreren modellerer og dekonstruerer for eleverne.

• CL - strukturen Quiz og byt bruges til at øve mundtlighed og sikre læseforståelse

• Gruppearbejde 3x3

!• Eleverne vælger

et af følgende 10 dyr: Hund, kat, polarræv, rensdyr, kanin, panda, pingvin, løve, flodhest og muldvarpe

!• Teksten læses

med CL- strukturen Rollelæsning

Succeskriterier for fremlæggelsen:

1. Læsning og forståelse af fag-teksten med fokus på de 7’f ord

!2. Planchen indholder de 7, f’ord

og forklaringer i et forståeligt dansk

!3. Planchen bruges i frem-

læggelsen, som udgangspunkt for det mundtlige arbejde.

!4. Den mundtlige fremlæggelse er

fri og foregår på et forståeligt og enkelt dansk. Fraser fra det udleverede ark benyttes.

• Ark med fraser til fremlæggelse udleveres og gennemgås

Den mundtlige fremlæggelse

• Eleverne kan vælge at lave to produkter. En planche eller en power point.

• Begge dele skal indeholde de 7 f' ord som overskrifter

• Nøgleord under overskrifterne som udgangspunkt for fremlæggelsen

• En tegning af dyret påført forklarende ord om dyrets udseende

• Eleverne kan øve deres fremlæggelse ved at indtale den på voicememo på deres smart phone - udtale og sammenhæng øves.

Hvordan fastholder man de øvrige elevers opmærksomhed?

• Der udleveres en efter-læsningsopgave “tip en tier” til klassekamme-raterne i klassen

• Klassekammeraterne løser opgaverne under fremlæggelsen

• Reel kommunikation mellem eleverne

• Stilladsering i form af formulerede og ned-skrevne spørgsmål

Evaluering af forløbet - kahoot.it

• Hele forløbet evalueres med en fælles kahoot.it

• Feedback og underholdnings-effekt er stor.

Hvad er Sproglig funktionel grammatik ? Inden for sprogvidenskab plejer man at inddele beskrivelsen af sprog i flere områder:

• Grammatik

• Semantik

• Pragmatik

• Fonologi

• Tekstlingvistik

• Tekstanalyse

• Samataleanalyse

Den funktionelle grammatik indeholder alle disse i en samlet pakke

Sprog - et tegnssystem til kommunikation

• Genrepædagogik handler ikke om sproglig korrekthed

• Genrepædagogik handler om; Hvilket sprog skal jeg bruge, og hvordan skal jeg organisere det for at opnå det, som jeg vil kommunikere…

!• Halliday siger : “Alle mennesker har de biologiske forudsætninger for at lære

sprog, så det er de sociale sammenhænge, der er afgørende for, hvordan sproget udvikles.”

!• Sproglig funktionel grammatik ser sproget som fire forskellige lag oven på

hinanden: !• Kontekst • Semantik - betydningsniveau • Leksikongrammatik - ord + grammatik på sætningsniveau • Fonologi

Kontekst - Situationskontekst for kommunikationen

Der er tre variabler i sproget,som har betydning for kommunikationen. !1. Kommunikationsfelt 2. Kommunikationsrelation 3. Kommunikationsmåde

!Kommunikationsfelt !• Emnet teksten handler om (Udvikling fra det nære til det abstrakte) • Man opbygger en begrebsbank i forhold til emnet • Fagord + grammatik som eleverne behøver for at kunne udtrykke

forskellige betydninger om et givent emne !

Kontekst - Situationskontekst for kommunikationen

Kommunikationsrelation

!• Relationen mellem deltagerne i teksten (talere/ tilhørere, læser/ skribent) • Hvordan taler vi til hinanden, og hvordan er relationen mellem de forskellige

deltagere? • I undervisningen bygger man en begrebsbank op om, hvordan sproget

skaber relationer og roller !Kommunikationsmåde !• Den anvendte kommunikationsmåde tale eller skrift (udvikling fra talesprog

til skriftsprog) • Sprogets rolle i kommunikationen. • Er det sproget eller kropssprog, der sikrer at kommunikationen lykkes?

Systemisk funktionel grammatik

Semantik !• Handler både om indholdets betydning og udtrykkets betydning • Ord og ordgrupper kan beskrives ud fra, hvilke ordklasse de tilhører, eller ud

fra deres funktion i en specifik sætning !• “Skoven er grøn “ Skoven og grøn er her begge deltagere - er er en proces !• “Vi leger i skoven “ Vi er deltager leger en proces i skoven en

omstændighed. ! Skoven er iflg. den leksikale grammatik et navneord i begge sætninger !!

Metasprog om den funktionelle grammatik Mikroniveau - sproglige virkemidler

Processer (farves grønne) inddeles i følgende typer: !Relationelle, verbale,mentale og materielle processer !

Deltagere (farves røde) !• Deltagere kan være en eller flere ting eller personer • De udtrykker, hvem eller hvad der indgår i processen • De sproglige værktøjer til at udtrykke deltagere er

substantiver, pronominer og adjektiver eller grupper af disse !!!!

Metasprog om den funktionelle grammatik Mikroniveau - sproglige virkemidler

Omstændigheder (farves blå) • Omstændigheder siger noget om, under hvilke omstændigheder

processen foregår • De sproglige værktøjer til at udtrykke omstændigheder er ofte

forholdsordsled, tids- og stedsadverbialer eller adverbier !Forbindere ( farves gule )!• Sammenknytter begivenheder i teksten!• Forbindere er forskellige alt efter, hvilken funktion de har!• Logiske forbindere (og, men, for at) !• Tidsforbindere (efter, først, senere) !• Årsagsforbindere (fordi, derfor) !• Afklarende forbindere (dvs. nemlig) !• Forbindere, der ordner ideer i for eksempel argumentation (for det

første, desuden..)

Et eksempel på “Den personligt berettende tekstgenre”

Opgave : !• Gå sammen 2 x 2 !• Analyser én af

gruppens tekster !• Find makroniveau/

struktur og mikro- niveau/ sproglige virkemidler

Teksten skilles ad i struktur(makroniveau) og sproglige virkemidler ( mikroniveau) !!

Metasprog om den funktionelle grammatik Den berettende tekstgenre (struktur = makroniveau)

Den personligt berettende genre - et eleveksempel

Opgave

• Hvilken struktur/ makroniveau har teksten?

• Hvilke sproglige virkemidler er brugt?

Opgave

• Teksten "Sød tøs blogger løs" læses som rollelæsning

!

• Hvilken genre er teksten ?

• Hvilke sproglige virkemidler bruger teksten?

• Hvor mange faser i "The teaching learning cycle” kan man arbejde sig igennem ud fra denne side ?

Opgave

• Teksten "Mettes konfirmation" læses som rollelæsning.

• Hvilken genre er teksten ?

• Hvilke sproglige virkemidler bruger teksten?

• Hvor mange faser i "The teaching learning cycle" kan man arbejde sig igennem ud fra denne side ?

Opgave • Gå sammen i grupper af 3

(skolevis eller årgangsvis)

• Arbejd efter “The teaching learning cycle” i planlægningen af et undervisningsforløb, der omhandler enten - Skole og fritid - eller - Konfirmation

• Tag udgangspunkt i tekster fra materialet “Ekko” eller “Tænk”

• Inddrag CL- strukturer som strukturer til opbygning af viden og mundtlighed

Fase 1 Opbygning af viden Emne - En skoledag

• Formulering af et klart mål:

• Brain storm på ordet “skoledag” eller “konfirmation” på modersmålet islandsk - Alt det eleverne allerede ved om skoledag - skrives på tavlen

• Ordene oversættes til dansk - lærer og elever sammen

• Ordene skrives på kort og eleverne laver en sætning med det ord, som de møder i CL- strukturen Quiz og byt

Hvad er Sproglig funktionel grammatik ?

Inden for sprogvidenskab plejer man at inddele beskrivelsen af sprog i flere områder:

• Grammatik

• Semantik

• Pragmatik

• Fonologi

• Tekstlingvistik

• Tekstanalyse

• Samataleanalyse