GIS i Aktion 2012 Q4

Fjernvarme: Afkøler du bedre end din nabo? S. 8

Første bud: Alle anlægsaktiver skal registreres S. 4

Forholdet til leverandøren sikrer de bedste løsninger S. 10

GIS komponent skal øge salget af fjernaflæsningssystemer S. 14

Tema: Forsyninger

4. kvartal 2012

Ansvarshavende redaktørKlaus Gerlich

RedaktionRedaktørRune HomannTemaansvarligeSofie HermansenRune Homann

Redaktionen kan kontaktes på [email protected] tel. 3996 5900.

Grafisk Design Dix:Laumann:grafik

TrykKLS Grafisk Hus A/S

PapirSvanemærket.150 g dobbeltbestrøget mat træfrit SILK papir, med vandlak på alle sider.

Klima-neutral TryksagDenne tryksag er 100 pct. CO

2-neutral. CO2-udledningen på råvareforbruget til tryksagen er kompenseret ved opkøb af EU- og FN godkendte klimakvoter.

Næste nummer af GIS i Aktion udkommer i 2013.

Oplag 1600

Copyright © 2012 Informi GIS A/S. Alle rettigheder forbeholdes. Hel eller delvis gengivelse samt kopiering og videregivelse må kun finde sted med Informi GIS A/S' forudgående skriftlige tilladelse.

Leder

Jeg samler på data, hvad samler du på?Det siges, at kampen om analytisk kompetence er større end nogensinde før. Det siges, at den forretningsmæssige værdi af at udnytte data er så stor, at både offentlige myndigheder og private virksomheder kæmper om teknisk og forret-ningsmæssig kompetence. Når jeg er rundt og tale med vores mange gode kunder og høre om, hvordan GIS bliver brugt, så forstår jeg, hvor stor værdi, der er – eller kan være – i data. Men hvis data ikke bliver brugt til på en eller anden måde at understøtte den forretning man er en del af, så giver det ikke meget mening, at samle data ind.For nylig var jeg på besøg hos en af vores gode kunder, hvor organisationen i høj grad kender til værdien af deres dokumentationsafdeling. I den virksomhed er man i fuld gang med at automatisere en række forretningsgange i dokumentationsaf-delingen. Hovedformålet er at frigøre tid hos den enkelte medarbejder, så man i højere grad kan arbejde på tværs af organisationen – og i samarbejde med medar-bejdere i andre afdelinger kan identificere de steder, hvor GIS data kan understøtte forretningsprocesser. Det sker heldigvis mange steder, men det er også en kendt sag, at det kan være noget af en udfordring at finde sammen på tværs af organisationen og identificere de steder, hvor den viden man har i sit GIS system, kan tilføre værdi på bundlinjen.

Der tegner sig dog et mønster.For det første skal initiativet prioriteres af ledelsen. På afdelingslederniveau skal den enkelte leder fungere som ambassadør for den samlede afdeling og ’over- bevise’ andre ledere om værdien i at man sætter sig sammen på tværs af organisa-toriske skel og identificerer arbejdsgange, der muligvis kan forbedres ved hjælp af GIS data. For det andet skal der være tid til i hverdagen at tage hul på den slags initiati-ver. Det kræver ofte ledelsens opbakning og velsignelse, da man som medarbejder først skal frigøres fra ’brandslukning’ og de registreringsopgaver, der ofte er en del af hverdagen.For det tredje skal man have den rette viden til rådighed, så man er sikker på at vælge de rigtige projekter – og kan finde de bedste værktøjer til at løse opgaven.Alle der arbejder med GIS ved, at rigtig meget af den organisatoriske viden og de organisatoriske arbejdsprocesser relaterer sig til den geografiske dimension – det er bare ikke sikkert, at ret mange andre ved det. Der ligger ofte et stort analytisk potentiale i en dokumentations- eller GIS afdeling, som med fordel kan bringes i spil. Håber du vil synes om dette nummer af GIS i Aktion. God læsning.

Rune Homann

Kolofon og Leder2

Indhold

Noter – side 18

Forholdet til leverandøren sikrer de bedste løsninger – side 10

Fjernvarme: Afkøler du bedre end din nabo? – side 8

Første Bud: Alle anlægsaktiver skal dokumenteres – side 4

Første Bud: Alle anlægsaktiver skal dokumenteres

Fjernvarme: Afkøler du bedre end din nabo?

Forholdet til leverandøren sikrer de bedste løsninger

GIS komponent skal øge salget af fjernaflæsningssystemer

Noter

4

8

10

14

18

GIS komponent skal øge salget af fjernaflæsningssystemer – side 14

3GIS i Aktion 4. Kvartal 2012


Vestforsyning har mange værdier placeret ude i landskabet, både over og under jorden. De udgør en stor del af virksomhedens aktiver, og af hensyn til den fremtidige allokering af ressourcer til vedligeholdelse af anlægsaktiverne, er det nødvendigt at vide, hvad man har, hvor det er og hvilken tilstand det befinder sig i. Derfor er der et stort behov for at registrere alle anlægsaktiver. Det vil også lette mange arbejds-gange fremover – og dermed danne grundlag for en stor effektivise-rings- gevinst – når man hjemme fra kontoret helt præcist kan se, hvilke dele man skal have med ud, for at kunne vedligeholde de forskel-lige anlægsaktiver. Hvem har ikke haft besøg af en håndværker, der er nødt til at køre hjem efter de rigtige stumper, når han har været ude hos kunden og se, hvad det egentlig er han skal lave? Så jo større standardiseret viden, der er tilgængelig fra kontoret eller via mobile enheder, jo bedre. Peder Østergaard Pedersen, IT-chef hos Vestforsyning, forklarer: ”Alt hvad vi har af anlægsdata ryger ind i GIS systemet. Før lå denviden i regneark, i accesdatabaser, på alle mulige forskellige C-drev og i folks hoveder. Nu arbejder vi på at få det hele ned i databasen og få kvalitetssikret de data. Så den første gevinst er, at vi har samlet alle vores data ét sted og alle ved, at det er dér de skal gå ind og finde data. Det betyder så også, at alle ved de kan stole på de data, som de henter derfra.” Hver enkelt afdeling har selv ansvaret for deres egne data, og lige nu er kunsten at sikre datafangst så langt ud i fødekæden som muligt. Derfor ligger der også en opgave for markpersonalet i at indsamle data, da mobildækningen i Vestforsynings område ikke er lige god alle

steder. Derfor er det nødvendigt med en løsning, der både kan fungere online og offline. Der arbejdes hen mod en mobilløsning, hvori der også kan sættes en række workflow op, så man sikrer sig, at alle regi-strerer på samme måde. Dermed bliver data standardiseret, når mark-personalet er ude og registrere og foretage vedligehold.

Organisationen vil have mereBåde IT-chefen og GIS-koordinator, Karsten Pedersen, ser frem til, at organisationen i fremtiden vil have registreret flere af deres aktiver i GIS. ”Efterhånden som andre i organisationen ser hvor let og effektivt det er, vil de komme og bede om vi ikke også kan få det og det ind i GIS. Sådan noget som at lægge billeder og dokumentation ind foregår rundt omkring i organisationen allerede nu, men ikke på en standar-diseret måde. Det er vigtigt, at organisationen som helhed har alle registreringer i det samme system, og dokumentation omkring et givent objekt ét sted, i modsætning til at dokumentation ligger og ’flyder’ flere steder, fordi det er forskellige folk og afdelinger, der doku-menterer deres værdier,” fortæller Karsten Pedersen. Det er efterhånden noget tid siden Vestforsyning besluttede sig for at samle aktiviteterne på ArcGIS Server i tæt konkurrence med flere andre systemer. ”Vi valgte Esri’s system, fordi det er bedre egnet til anlægsregistre-ring end de konkurrerende systemer, der mere er tegnesystemer. Styr-ken hos Esri er, at det er et godt system til at registrere og håndtere anlægsdata, og da vi havde et ønske om at registrere alle vores aktiver passede det bedst ind i vores strategi,” fortæller Peder Østergaard Pedersen. Karsten supplerer: ”Hvis man er ’cad-bruger’ (computer-aided design, red), så kigger man meget på designet af det man arbejder med. Men hvis man bruger GIS, så kigger man mere på, hvad der kan komme ned i systemet, hvad der kan registreres i systemet og hvilke analyser der kan laves. Da vi startede på det her projekt, var vi i en ArcGIS version 9.3, der egentlig ikke er særlig god til at tegne/editere med, men da vi så version 10 ville vi slet ikke uddanne vores folk i 9.3, men sprang direkte til 10’eren, fordi den har meget bedre muligheder. Man kan sige, at Esri standard løsning er blevet meget bedre som tegningsværktøj, mens de har beholdt deres store fordele indenfor anlægsregistrering – så på den måde tilfører de noget ekstra i forhold til andre systemer."


Peder Østergaard Pedersen, IT-chef

Hos Vestforsyning har de ti bud i deres overordnede IT-strategi. Det første lyder: Der er til stadighed dokumentation for vores værdier, både materielle og immaterielle.

Karsten Pedersen, GIS-koordinator

4

Ledelsesmæssig beslutningVestforsyning er et multiforsyningsselskab, der i sin tid blev udskilt fra Holstebro kommune. Kundekredsen er fortrinsvis borgere i Holstebro kommune, men det er meget differentieret alt efter hvilken forsynings-art, der er tale om. De har tidligere taget en beslutning om, at de ville standardisere alle forsyningsarter, så de lå på den samme GIS platform. Det gør IT-driften mere homogen, mere fleksibel og lettere at vedlige-holde, når der kun er én platform, ifølge IT-chef Peder Østergaard

Pedersen. Han fortæller videre, at det grundlæggende var en ledelses-mæssig beslutning at valget faldt på GIS platformen fra Esri. ”Hvis det havde været tegnestuen – som de hed dengang – der skulle foretage det endelige valg, så havde de nok valgt noget andet. Men det er også vigtigt at holde sig for øje, at det ikke er tegnestuens værktøj, det er virksomhedens værktøj.” I det hele taget ser Peder Østergaard Pedersen det som sin rolle at understøtte hele forretningen på tværs, så det er muligt at understøtte

Vestforsyning kan konfigurere en række workflows i Geocortex og dermed standardisere dataindsamlings- og arbejdsprocesser. Det øger datakvaliteten, giver større overblik og øger produktiviteten. Samtidig understøtter den mobile løsning en bred vifte af platforme.

Fortsættes side 7


xx

HJÆLP OS MED AT REDUCERE CO2 UDLEDNINGEN – FÅ POST FRA INFORMI GIS DIREKTE I DIN INDBAKKE

INFORMI GIS A/SJægersborg Allé 4

DK-2920 CharlottenlundTelefon 39 96 59 00

Fax 39 96 59 [email protected]

www.informi.dk

INFORMI GIS A/SLindholm Brygge 31, 1.DK-9400 Nørresundby

Telefon 39 96 59 00Fax 39 96 59 34

[email protected]

INFORMI GIS A/SGråbrødregade 9, 2.

DK-6000 KoldingTelefon 39 96 59 00


www.informi.dk

Som du måske ved, er Informi GIS DONG Energy klimapartner. Som led i dette partnerskab ser vi hele tiden på, om der er områder, hvor vi udleder unødigt meget CO2.

Et område, der koster på CO2 kontoen, er, når vi inviterer dig til et af vores gratis seminarer eller webinarer.

I 2011 betød det, ifølge Post Danmarks miljøberegner, en udledning på godt 45,2 kg CO2; eller nogenlunde det samme som en tur med en benzindreven personbil fra vores Charlottenlund-kontor op til Aalborg-kontoret ved Lindholm St.

Hertil kommer brug af papir, kuverter og produktionen af selvsamme. Så vi er nok nærmere oppe på en tur fra Char-lottenlund til Lindholm og retur, rent CO2-mæssigt.

Derfor vil vi gerne have lov at sende dig seminar- invitationer og anden relevant information på email.

Det giver en række fordele:

Du bidrager til at reducere unødig udledning af CO2Du kan hurtigt dele informationen Du kan nemt tilmelde dig arrangementer via links i emailen Du er sikker på at modtage invitationerne direkte

-mesiden, jo mere målrettet bliver den information du modtager.

Så, vil du have information om gratis arrangementer og samtidig spare kloden for unødig CO2-udledning, så tilmeld dig på vores hjemmeside: http://goo.gl/euJwR eller send en mail til [email protected].

Med venlig hilsen,Informi GIS

Scan koden, skriv din emailadresse og få information om gratis arrangementer, seminarer, kurser mm.

Efterfølgende kan vi så fx få en samlet status over alle ventiler med tilstanden ’dårlig’. Det giver så igen mulighed for at se om der er geo-grafiske områder, hvor ventilerne generelt er i en dårligere tilstand og undersøge en eventuel årsag til det,” fortæller han. Tanken er, at der skal sættes den slags workflow op for en lang række lignende driftsopgaver, så processen bliver standardiseret og data meget præcise i forhold til vedligeholdelsestilstanden af de enkelte dele. Overordnet set giver det mulighed for en præcis og langsigtet allokering af de vedligeholdelsesmæssige ressourcer – og det giver mere effektive arbejdsgange, når der opstår akutte situationer. ”En af de store opgaver vi sidder med lige nu, er at vi har 16.000 vejbelysningsmaster. Oprindelig fik vi et kort fra kommunen over ma-sterne, men der var også flagstænger imellem, fordi kommunen havde brugt luftfotos som dokumentationsgrundlag – og så havde der siddet en og manuelt prikket ud, hvor masterne (og flagstængerne, red.) var placeret. Dem skal vi ud i marken og placere rigtigt. I samme om- bæring skal markpersonalet registrere omkring 25-30 mulige features om masten, fx hvilken slags masteindlæg den pågældende mast har, hvad lyskilden er og så videre.” For at standardisere processen bliver der sat workflows op i hjælpeprogrammet Geocortex. Ved at foretage registreringen direkte i GIS kan de smide to andre IT-værktøjer væk og konsolidere den viden i GIS. Det efterfølgende ved-ligehold vil være lettere, da man ved fremtidige reparationer på master vil kunne se hjemme på kontoret, hvad man skal have med ud og be-stille de nødvendige dele fra lageret med det samme. Det sparer mange køreture og arbejdstimer. ”Et andet sted hvor de standardiserede data i GIS, giver værdi, er når vi giver data til andre. Vi skal ikke længere, som vi ellers til dels har gjort før i tiden, sidde og manipulere med data og regne på hvornår vores forskellige anlægsaktiver er fra. Det har man tidligere sjusset sig lidt frem til. Nu skal vores data fuldstændig spejle virkeligheden – og det hjælper GIS systemet os med. Data fra GIS er de rigtige data og der er ikke noget af det, der skal laves om. På samme måde når vi trækker data ud i forbindelse med, at der skal laves en værdiansættelse af vores aktiver, så svarer data til virkeligheden. GIS systemet er en 1:1 spejling af virkeligheden.”

både nuværende og nye forretningsinitiativer med de rette IT-værktøjer på rette tid og sted. ”Al vores IT-udvikling kører vi i noget, der hedder OIT – Organisatorisk IT. Det vil sige, at jeg har ledelsens opbakning, så IT er ikke noget vi har nede i et hjørne og som hele tiden halter bag-efter. OIT er af strategisk vigtighed, og det er med i det meste af det, der rører sig i organisationen. Derfor er det også en meget vigtig beslutning, hvad vi indfører af IT i forretningen, og det er absolut ikke en beslutning der bliver overladt til tilfældighederne. De store IT-beslut-ninger bliver taget i OIT, hvor ledelsen sidder."En anden vigtig pointe, som de fokuserer på hos Vestforsyning, er at involvere virksomheden ved at gå ud og spørge ind til behov og meninger. På den måde får de hele organisationen med, så det ikke er IT-afdelingen, der kommer og pådutter huset noget. Det er vigtigt at engagere huset med det samme. Det skal helst foregå i en slags sym-biose, hvor IT-afdelingen afdækker behovet i organisationen og samti-dig skal have overblik over, hvad der er af tekniske muligheder. Det er i den smeltedigel løsningerne skal skabes, forklarer Peder Østergaard Pedersen. ”På den ene side har vi en ledelse, der er meget innovative og gerne vil nye ting og på den anden side er vi et forsyningsselskab – og hvis der er noget, der kendetegner et forsyningsselskab, så er det drifts- stabilitet. Det skal bare virke,” siger han.

16.000 lysmaster i GISKarsten Pedersen er ansvarlig for GIS og som sådan opmærksom på alle de dagligdags driftssituationer, der skal håndteres – og at få lagt tingene til rette, så de kan ordnes så effektivt som muligt, fx at ’mo-tionere’ ventilerne på vandledninger. Dér skal selvfølgelig sættes en proces op, så der kan skabes en standardiseret proces og ensartet do-kumentation for ventilernes tilstand. ”Helt konkret har jeg i forbindelse med de ventiler sat et workflow op, så den driftsperson, der står med den konkrete opgave, skal igennem et skema og besvare en række spørgsmål eller afkrydse felter, efterhånden som han arbejder sig igennem proceduren. Det giver ham mulighed for at lave en status på hvor gode de enkelte ventiler er de forskellige steder, og det bliver så registreret direkte i databasen.



vidste på, er via denne her web-løsning, hvor vi viser deres årsafkøling via et grafisk kort. Det er meget nemmere at forstå data, når man ser dem på et kort fremfor i en liste,” fortæller GIS-konsulent, John Peter-sen, der mener cirka halvdelen af forsyningens kunder har været inde og undersøge deres afkøling. På hjemmesiden er der også gode råd til, hvad man kan gøre for at forbedre sin årsafkøling og der er bl.a. en beregner til årsafkøling og varmeforbrug.

Betjener borgerne i døgndriftLøsningen er bygget i, og udbydes online, via ArcGIS. John Petersen mener den er relativt enkel at betjene og forstå, både for kunderne og ham som administrator. I starten af hvert år får han opdaterede data fra bl.a. økonomisystemet, Xellent, matrikelkort fra kommunen og kort over fjernvarmenettet fra forsyningen. På blot to dage for-vandles disse til opdaterede kort i systemet, hvorefter løsningen igen kan passe sig selv og betjene borgerne i døgndrift. Fremover vil data sandsynligvis blive opdateret oftere i takt med at Esbjerg Forsyning får opsat flere fjernmålere i de enkelte hjem. Det vil give forbrugerne mulighed for at følge forbruget tættere og give forsyningen bedre redskaber til at reducere varmetabet.

Bedre data mindsker varmetabet”Når vi har flere tal på forbruget, kan vi bedre tilpasse, hvor meget varme vi skal sende ud. Vi har fx allerede vundet meget ved at lave mindre rør ud til forbrugerne. Tidligere var det rør i samme størrelse, men i de nye ledninger har vi gjort dem mindre, så vi kan spare lidt på varmetabet i ledningsnettet,” forklarer John. Esbjerg Forsyning er en multiforsyning med både vand/spildevand, varme, gadelys/trafiklys mv. Fremover er tanken, at forbrugerne også skal kunne følge deres vandforbrug på nettet via GIS-løsningen.

Næsten 40 pct. af verdens energiforbrug sker i forbindelse med boligen. Et lavere varmeforbrug vil derfor have stor betydning for udledningen af CO2. Men hvordan får man forbrugerne til at bruge mindre varme? I Esbjerg Forsyning har de valgt at satse på vores konkurrencementalitet.

Afkøler du bedre end din nabo?

Hvis du er kunde hos Esbjerg Forsyning kan du via hjemmesiden forbrugerinfo se om du udnytter varmen fra fjern-varmeværket bedre end din nabo. Når du har fundet dit hus på kortet, kan du se din egen årsafkøling fire år tilbage og sammenligne tallene med resten af kvarterets. De enkelte huse er farvelagt i en skala fra mørkegrøn til rød – og er du rød, mens naboen er grøn, udnytter du varmen væsentligt dårligere.

Hvad er afkøling?Afkøling er udtryk for, hvor godt du udnytter varmen i vandet fra fjernvarmeværket. Mere præcist er det forskellen på fjernvarme- vandets temperatur før og efter det har været gennem husets instal-lationer. Det regnes på årsbasis (årsafkøling) fordi der er stor forskel på hvor meget vi bruger om vinteren i forhold til om sommeren, hvor kun brugsvandet, og ikke også boligen, skal varmes op. Hvis tempe-raturen på fjernvarmevandet er 75˚C, når det kommer ind i huset og 35˚C, når det sendes retur, så er afkølingen på 40˚C. Afkølingen skal være så høj som mulig og i Esbjerg skal årsafkølingen være mindst 30˚C.

Kan spare ca. 1,2 mio. kr. om åretDet kan godt betale sig at holde øje med sin årsafkøling. Ifølge Esbjerg Forsyning ville deres kunder kollektivt kunne spare omkring 1,2 millio-ner kr. ved at skære 10 pct. af varmespildet i ledningsnettet. Og tem-peraturen på returvandet i boligerne har stor betydning for, hvor godt energien i varmesystemet udnyttes. ”Som forsyning er vi jo forpligtet til at begrænse CO2-udledningen og en af de måder vi forsøger at gøre forbrugerne mere energibe-

John Petersen, GIS-konsulent

Afkøler du bedre end din nabo?

Næsten 50 pct. af den fjernvarme, der

leveres af Esbjerg Forsyning er grøn og som

alle andre forsyninger er Esbjerg underlagt

krav om at begrænse CO2 udledningen. Det

sker på flere fronter. Dels kan kunderne

kontakte en energirådgiver, der kender til

energibesparelser indenfor alt fra afkøling

til isolering. Dels overvåger og analyserer

energirådgiverne ledningsnettet for

at minimere varmetabet og deraf

CO2 udledningen. Et af de vigtigste

redskaber til overvågning af led-

ningsnettet er software-modellen

TERMIS, der bl.a. anvender afkø-

lingsdata fra GIS-løsningen. For-

delen ved at anvende GIS-data er,

at forbrugsfordelingen i modellen

bliver mere præcis, end hvis de kun

kiggede på energiforbruget. Hvis

der er områder eller huse med dårlig

afkøling kan det være tegn på for

stort et flow og derved et stort tryk

tab, som skal undersøges nærmere.

8

Målrettede kampagner for varmereduktioner”Vi købte i sin tid ArcGIS til ledningsregistrering i Fjernvarmen. Bagefter opdagede vi, at teknologien kunne bruges til meget mere. Vi har fx mange analysemuligheder når vi kigger på afkølingsdata i selve ArcGIS og ikke bare via hjemmesiden. For eksempel kan vi se hvilke tendenser, der er i forbrugernes årsafkøling over de sidste fire år. Og hvis forsyningens energirådgivere ville lave en kampagne målrettet alle de ”røde huse” der har en årsafkøling under 30˚C, kunne vi hurtigt trække dem ud af systemet, så de kunne kontaktes direkte.” Fordi husene er farvelagte, opdager forsyningen hurtigt hvis der er bestemte bydele eller sektioner, de bør kigge nærmere på. ”Er der mange røde huse i et område kan det være en indikation på, at der er noget galt med ledningerne eller fremløbstemperaturen. Ligger de røde huse spredt, som de pt. gør de fleste steder på kortet, er det nok fordi varmen ikke udnyttes godt nok i de enkelte installationer. Det er så en indikation på, at husejerne kunne få gavn af besøg fra en tek-niker, der bl.a. kan stille på termostaterne i deres anlæg, så vandet ikke er for varmt når det lukkes ud, eller fra en energirådgiver.”

Grundlag for differentierede afregningspriserPå kortet kan forbrugerne også se hvordan fjernvarmeledningerne løber. Jo tættere ens hus er på hovedledningen, jo varmere er vandet, når det kommer ind i huset. Bor du for enden af ledningen, får du forholdsvist koldt vand ind i huset og din afkøling vil være dårligere, da det er nemmere at køle varmt end koldt vand ned. Hvis ens årsaf-køling er meget dårlig, kan man risikere en tillægsregning fra forsy-ningen. Og skulle Esbjerg Forsyning senere ønske at indføre en reel differentieret prisstruktur, hvor forbrugere med gode årsafkølinger be-lønnes med lavere varmepris, kan løsningen også bruges til det. ”Hvis man på sigt vil anvende det til differentierede afregningspriser, skal man tage hensyn til, hvor husene ligger i forhold til hovedledningen og det kan løsningen vise. For langt de fleste huse vil det være muligt at opnå en årsafkøling på minimum 30˚C. Afkølingen bør i hvert fald ikke være meget dårligere end naboens – og det kan du jo hurtigt tjekke,” siger John.



Nyfors dækker godt 43.000 tilslutninger i det sydvestlige Vendsyssel og Han Herred, de har et fuldt udbygget elnet og en meget høj for-syningssikkerhed. Fibernettet er ved at blive udbygget, hvilket stadig kræver investerin-ger, og det næste område, som forventes at skulle høste frugterne dels af elnettet, dels af fibernettet, er forretningsområdet det intelli-gente hjem, som dækker over produkter som alarmer, jordvarme, solceller og varmepumper.

Produkterne er intelligente i den forstand, at mange af dem styres via computer eller mobiltelefon, da de er koblet op på internettet. Dette er et billede af at Nyfors, i lighed med mange andre forsynings-selskaber, bevæger sig fra at være et elnet selskab over til en mere ud-viklende energivirksomhed, som tilbyder kunderne nye produkter. Efter i en periode at have været tilbageholdende med investeringer i fibernet-tet – fokus har været på salg af fibernet til kunder, hvor der allerede er etableret fibernet – har der det seneste stykke tid været fuld fart på projektering og udbygning af fibernettet. Anders Duerlund er uddannet landinspektør og har i mange år ar-bejdet som konsulent i forsyningsbranchen. Han har været dokumenta-tionsansvarlig i Nyfors og sidder nu med planlægning af hvilke områder, der skal lægges fibernet ud i samt opfølgning på projekterne og drift af GIS systemer internt. ”Vi kører med ArcGIS som grundlag for både vores registrering af el og fiber. Det er en stor fordel at have det på samme platform, da vi på mange punkter kan hjælpe hinanden, selvom der er specialapplikationer ovenpå og det er forskellige personer, der sidder med hver sin del. Men der er overlap og en masse grunddele, som vi kan bruge fælles,” siger Anders Duerlund.Han har både siddet på leverandør- og kundesiden og ved, at en god dialog mellem leverandør og kunde sikrer de bedste løsninger.

”Det er vigtigt at vores leverandør har en vis forståelse for, hvad det er for data vi bruger og hvad det er for arbejdsgange vi har. De skal gerne kunne se, hvad det er vi har behov for. Leverandøren skal kunne lette vores arbejde også fremover og have nogle visioner, så de kan fortælle os hvad vi kan gøre. Det kan være med til at modvirke, at vi kører i den samme rille hele tiden,” forklarer han. Han lægger også vægt på, at det er en leverandør der har berøring med flere typer af data og forskellige typer af kunder. På den måde kan leverandøren få opbygget en evne til at se tingene på tværs – og måske trække på erfaringer fra andre brancher og komme med input til, hvor man kan effektivisere arbejdsgange eller øge værdien af de data, man allerede har til rådighed. Anders Duerlund ser også leverandøren som en slags garant for, at man får valgt løsninger, der er fremtidssikret. ”Det er vigtigt, at leve-randøren har en forståelse af, hvor den teknologiske pil peger hen. Og de skal have forståelse for effektivisering og kende til arbejdsgangene i hverdagen. Specielt skal de have en forståelse for, hvad der udgør de store, tunge arbejdsgange, og hvordan man kan lette dem – ikke bare for den enkelte medarbejder, men for hele koncernen. Vi har altid ideer om hvad vi kan gøre, men det kan være svært at se vejen, og der er det fint med nye ideer.” Hos Nyfors vil de gerne bruge GIS mere til analy-ser – og de har allerede nu prøvet at se på de eksisterende kunder på fibernettet: Hvad kendetegner kunderne, der har købt fibernetadgang? Og ud fra det, har de forsøgt at forudsige, hvor de skal gå videre med udbygning af nettet, hvis de skal have en fornuftig forretning ud af det.

Det handler om at servicere organisationenEn af de ting Anders Duerlund ser komme, er en øget brug af de data, der allerede befinder sig i organisationen og en meget større fokus på hele tiden at kunne tilgå de datasæt, man lige har behov for i en speci-fik situation. ”Vi er i første omgang opmærksomme på at kunne tilgå data og


Anders Duerlund, Specialist

10

En ArcGIS app på en iPad viser ortofotos og fibernet hvor data er hentet fra egen server sammen med kundedata fra Bredbånd Nord.

viden om nettet hurtigt og have overblik over driftssituationen. Dér kan jeg tydeligt mærke at folks forventning til systemer er blevet meget større. Man er ikke villig til at vente på tingene, som man var tidligere – det skal bare være her og nu, når du har en forespørgsel. Det skal datatunge applikationer også kunne leve op til.” Han lægger vægt på, at fremtidens løsninger skal være meget mere dynamiske i forhold til hurtigt at kunne sammenstille relevante data. Et system eller en applikation er ikke i luften flere år i træk, men skal hurtigere kunne sættes op til at vise de relevante data og så skal der ske løbende tilpasninger. Det kan for eksempel være en forespørgsel fra salgsfolkene, der har behov for en applikation, der kan vise, hvor der er solgt solcelleanlæg. Så kan potentielle kunder køre ud og se hvordan det ser ud. En sådan applikation skal kunne bygges ret hurtigt og pilles ned igen, når den ikke længere er relevant. ”I det hele taget skal vi til at være mere kundemindede og spørge os selv, hvordan vi bedst kan servicere vores kunder og organisationen in-ternt. Det kan være en udfordring at bringe GIS data ud på den anden side af en firewall eller på den anden side af intranettet, så langt er vi ikke kommet endnu. Men jeg kan se, at med ArcGIS Online, så er der

gode muligheder for meget hurtigere at sammenstille relevante data og stille dem til rådighed på forskellige platforme.” I forhold til at vise data for eksterne interessenter kan der gøre sig licensspørgsmål gældende for eksempel i forbindelse med brug af grundkort, men med brugen af forskellige typer af basemaps er det ikke et problem i ArcGIS Online og nu hvor en række offentlige data frigives, kan det yderligere lette den side af sagen. ”I ArcGIS Online har du en fantastisk kommunikation med dine egne data, og du har adgang til basemaps. Jeg har prøvet at have ting kø-rende og det er nemt at komme i gang og få vist data. Performance-mæssigt er det rigtig godt og jeg kan sagtens se, at det er noget af det vi skal fortsætte med som en del af vores ydelser. Og det er måske også noget af det, der betegner fremtiden: At der er mange forskellige platforme man vil distribuere og vise sine data på, der er ikke bare én tilgang til det. Det skal være meget dynamisk – det skal være meget hurtigt at få i gang og pille ned igen og lave noget nyt. Jeg vil gerne rose Esri for at tænke sådan: Du skal have mulighed for at hente data mange forskellige steder fra og det skal kunne sammenstilles på den nemmeste måde.”

Fortsættes side 12

En ArcGISSSSS apapapapa p på en iPad viser ortofofofotoo os og fibfibbfibererere net hvvvvoroo dattta aaa ererererer hentet fra egegeggen server ssas mmmmmm ennnn m mmmed kundedata fra Bredbdbbbånånånånnd Nord.



Den største udfordring i jobbet den kommende tid er netop at få bragt flere data i spil, ifølge Anders Duerlund. Det indebærer også, at man skal blive bedre til at finde ud af, hvad det er for data, der er behov for i de forskellige afdelinger. Dertil kommer, at der er masser af data, som ligger i gamle arkiver og som ikke umiddelbart har en kvalitet, så de kan bruges, men hvor de først skal struktureres og behæftes med metadata, så man kan finde det, man søger. En anden udfordring han ser, er også at enhederne bliver større og større. ”Vi har ikke set den sidste fusion på forsyningsområdet, så der kan blive udfordringer i at få sammenstillet data fra forskellige forsyninger. Derfor skal man sikre sig, at man har et åbent system, som man arbejder videre på og får ting ud fra, hælder det over i et andet system eller får data ind i ens eget sy-stem. Der skal også ske en konstant effektivisering og vi må hele tiden spørge os selv, hvordan vi kan udføre vores arbejde mest effektivt – og hvordan vi får mest glæde af vores data og udnytter dem bedst muligt.”

Fiberfusion fører Nordjylland ud i overhalingsbanenHEF Fibernet, Nyfors og Nord Energi lægger nu dele af deres fibernet ak-tiviteter sammen i Bredbånd Nord, som i dag leverer fiberbredbånd nord for fjorden. Projektering, etablering og drift af nettet ligger dog fortsat i de enkelte net-selskaber. Sammenlægningen skal være med til at sikre vækst, konkurrenceevne og udvikling i hele Nordjylland.

Det nye Bredbånd Nord kommer til at servicere de fælles kunder i hele Nordjylland, og det nye fælles hovedsæde bliver placeret i Brønderslev. Tilsammen har de tre selskaber udrullet fibernet til mere end 75.000 private husstande og virksomheder. Heraf har mere end 30 % af dem allerede tilsluttet sig fibernettet. Det bliver Bredbånd Nords direktør Carsten Jensen, der skal stå i spidsen for de samlede aktiviteter. Carsten Jensen var med til at starte Bredbånd Nord i 2006 og har siden 2008 været direktør i selskabet. I dag er udviklingen vendt, fra at det var svært at få kunder på fibernettet til at de i dag står i kø for at blive tilkoblet fremtidens digitale infrastruktur.

Og den nye fælles strategi er klar:”Fibernettet skal bygges kraftigt ud i løbet af de kommende år, og vi forventer at have etableret net til omkring 80 % af landsdelen i 2020. Vores vision er at være med til at skabe vækst, forbedret konkurrence-evne og udvikling i Nordjylland. Med digitale motorveje til alle kan regionen tage konkurrencen op med det øvrige Danmark og for den sags skyld resten af verden”, fortæller Carsten Jensen. Erhvervsvirksomhederne i Nordjylland har brug for de digitale motor-veje for at være effektive og kunne konkurrere. Nye virksomheder, der etablerer sig, er afhængige af moderne digital infrastruktur og med- arbejderne forventer, at der er gode, stabile forbindelser med høj hastig-

En oversigt over gadelys kombineret med de steder, hvor der har været forespurgt på LER–oplysninger.

12

Om Bredbånd Nord Bredbånd Nord er Nordjyllands lokale fiberselskab med hovedsæde i Brønderslev. Bredbånd Nord er i dag ope-ratør nord for fjorden på fibernettet, der er etableret og løbende udbygges af de to forsyningsselskaber Nyfors og Nord Energi. Det fiberbaserede bredbånd består af optiske fibre, der kan transportere data langt hurtigere, end det hidtil har været muligt med det traditionelle kobbernet. Dermed er der tale om en højteknologisk og fremtidssikret platform, hvor Bredbånd Nord leverer internet, TV og telefoni via samme hurtige forbindelse.

På intranettet hos Nyfors kan alle medarbejdere se fibernettet og afgrænse ved hjælp af diverse projekt- og skabsafgrænsninger.

hed – både på arbejde og når de skal arbejde hjemmefra. Derudover er der store gevinster at hente for sundhedssektoren med bl.a. tele-medicin og videobaserede omsorgsløsninger, som i nogle situationer kan erstatte et fysisk fremmøde. Derfor er det vigtigt, at fibernettet rulles ud i Nordjylland. ”Nu får vi et større og stærkere selskab, og vi bliver mere effektive og kan høste stordriftsfordele. Det giver os både mulighed for at spare penge og give kunderne en endnu bedre service. I de kommende år sætter vi hastigheden på netudrulningen i vejret, så mange flere borgere i regionen kan få adgang til en fremtidssikret teknologi. Og ikke mindst regionens hovedstad, Aalborg, kan i løbet af få år se frem til, at vi etablerer fibernet i byen”, siger Carsten Jensen Fibernettets uendelige hastighed giver kunderne adgang til inter-nethastigheder uden begrænsninger, og samme hastighed begge veje (up- og download). Men det er ikke alt – med fiberbredbånd har man også garanti for den købte hastighed. I løbet af 2013 bliver der åbnet op for endnu mere hastighed i fibernettene: 300/300, 400/400 og sågar Gigabit-produkter bliver lanceret i det nye år. Teknologien er allerede på plads.



Kamstrup er en højteknologisk virksomhed med hovedsæde i Stilling ved Skanderborg. De har igennem de senere år være drivende i Smart Grid-markedet med stor succes og er i dag en af de førende aktører inden for intelligent energimåling med et globalt netværk af salgs-kontorer og autoriserede forhandlere. Kamstrup leverer løsninger til måling og fjernaflæsning af energi- og vandforbrug til energiselskaber, fjernvarmeindustrien og vandværker. De lancerer nu et nyt koncept til håndtering af målerdata, netværkskommunikation, intelligente målere og Smart Grid applikationer – OMNIA Suiten. ”Det er for at hjælpe vores kunder, forsyningsselskaberne, at vi nu indarbejder GIS i OMNIA Suiten,” fortæller Teknologichef, Henrik Mørck Mogensen. Når Kamstrup sælger en løsning til et forsyningsselskab falder pro-jektet ofte i to dele. Først er der selve planlægningen og udrulningen af målere, hvor Kamstrup ofte er med til at styre hele processen med at levere og sætte fjernaflæste målere op til flere tusinde husstande

- og sætte et kommuni-kationsnetværk

op, der kan kommunikere med de enkelte målere. Det kræver en del viden at sætte målere op – og dernæst forbinde dem med de kon-densatorer, der er i trådløs kontakt med målerne og som opsamler de relevante data. Den anden del kommer efterfølgende og er drift og vedligehold af hele kommunikations- og målerparken. Og i både første del og anden del af processen spiller GIS værktøjet, Network Manager, en vigtig rolle. ”Når der skal installeres fra et par tusinde optil flere hundrede-tusinde målere i et projekt, så er det ikke bare at gå i gang og sige: Installér. Det kræver rigtig meget overblik og planlægning. Ofte deler man området op i mindre geografiske områder og ruller ud i faser og overleverer til kunden efterhånden som man får etableret det enkelte område. Og selve udrulningen i det enkelte område kræver topografi-ske kort og ofte også meget lokal viden, da man skal beslutte sig for, hvor man skal placere de forskellige opsamlingspunkter, som den en-kelte måler skal være i trådløs forbindelse med.” Den geografiske viden hjælper typisk også til med at identificere forsyningsselskabets ejendom og placering af netstationer eller ka-belskabe, da det er meget billigere og nemmere at placere de fysiske dele af Kamstrups kommunikationsinfrastruktur de steder, som forsy-ningsselskabet i forvejen råder over. Derved undgår man forhandlinger og opkøb fra private eller kommuner – og i den del af udrulnings- processen er GIS med til at give et godt overblik. ”Helt konkret sidder man og skal tage stilling til, hvor man skal placere de to eller tre koncentratorer, der skal kommunikere med målerne i de private hjem. Når man har besluttet sig, kører man ud og sætter dem op og siden følger en fase med lidt finere indtrimning, hvor man eventuelt skal sætte en ekstra koncentrator op eller ændre lidt på hvilken koncentrator den enkelte måler hører til. Og efterhån-den som de enkelte områder virker tilfredsstillende, så overleverer man

Henrik Mørck Mogensen, Teknologichef


Kamstrups hovedmarked hedder fortsat Europa, men med en GIS komponent i deres helt nye OMNIA Suite, bliver det nemmere for forsyningsvirksomheder i Kina, Mellemøsten og USA at vælge Kamstrup som leverandør af intelligente målersystemer.

14

dem til kunden. Det giver en stor fordel, hvis netværket og dets sam-menhæng kan visualiseres for kunden, så man får koblet de rigtige enheder sammen og hele tiden kan sørge for, at netværket fungerer optimalt,” forklarer Henrik Mørck Mogensen. En koncentrator samler information fra mellem 100 og 500 enheder alt efter geografien i området, men selve netværket er et routet net-værk, så målerne også kan kommunikere med hinanden internt og sende hinanden signaler videre til koncentratoren.

Drift og vedligehold bliver lettere med GIS komponentenDen næste fase i projektet indtræder, når et område efter udrulning og overlevering overgår til at skulle driftes og vedligeholdes. Også i denne fase spiller Network Manager en central rolle. ”Formålet med Network Manager i drifts- og vedligeholdelsesfasen er at give kunden, forsyningsselskabet, et bedre overblik over kommu-nikationsnetværket og målerparken. Kunden skal vide, hvilke ting han skal tage aktion på i dette netværk: Det kan være uregelmæssigheder i enkelte målere eller at man ønsker at placere flere målere i et alle-rede etableret netværk og man derfor skal bytte rundt på hvilken kon-centrator den enkelte måler er koblet op til, så det samlede netværk hele tiden fungerer optimalt. Og dér bruger vi GIS som en komponent i Manageren til at give et visuelt overblik over områderne.” Når et projekt er i drifts- og vedligeholdelsesfasen er der meget overvågning og optimering af netværksstrukturen, hvor GIS delen spil-ler en rolle. Hver enkelt koncentrator ved hvilke målere den skal kunne aflæse, så den holder rede på det og overvåger hver enkelt måler, holder øje med signalstyrker og kan melde alarmer og fejlmeldinger ind til forsyningen. I den proces går det mest af alt ud på at glemme det, der går godt og fokusere på det, der går skidt – og til at hjælpe med det er der opbygget dashboards, der sikrer optimalt overblik.

Den geografiske oversigt viser, hvordan en måler i et routet netværk står i forbindelse med en koncentrator og signalkvaliteten på det enkelte link kan ses. Det ses også hvilke andre koncentratorer, der er i området.

”Vores Network Manager holder i den fase øje med, hvor de forskel-lige dele af netværket befinder sig og hvilken tilstand de er i. Hvad er tilstanden af den enkelte måler? Hvad er tilstanden af dette knude-punkt? Hvor mange alarmer har denne måler sendt af sted? Hvad drejede alarmerne sig om? Hvor mange strømafbrud har der været? Det et ikke så slemt i Danmark, hvor vi har meget få strømafbrydelser, men vi oplever at det er en faktor, der er meget fokus på i udlandet – fx har de i Finland dagligt mange små, kortvarige strømafbrud og det har en stor betydning at kunne registrere og lagre den viden. Så værk-tøjet bliver brugt til at sammenstykke denne viden på en letforståelig og meget intuitiv måde.”

Produktet er blevet forenkletKamstrup hjælper på den måde deres kunder med at optimere en del processer i forbindelse med aflæsning af målere – og de hjælper til med at drifte og vedligeholde infrastrukturen. De har i mange år leve-ret til både det danske og europæiske marked, men har også erkendt, at hvis de skulle have fat i lukrative markeder langt væk fra de danske himmelstrøg, så skulle produktet forenkles. ”Når vi skal implementere fjernaflæste målere for et forsyningssel-skab, har vi en stor projektafdeling, der hjælper til med at håndtere hele processen. Men det er svært at håndtere kunder langt væk fra Danmark, fx i Fjernøsten. Og da vi gerne vil længere væk med vores produkt er det nødvendigt at gøre produktet mere brugervenligt, så forsyningsselskabet selv eller en af vores distributører kan styre hele processen fra start til slut. Kunden skal opleve produktet som let at arbejde med, det kan ske ved at vi på forhånd lægger mange arbejds-processer ned i produktet. Der er meget kompleksitet i at implemen-tere fjernaflæste målere og opbygge hele infrastrukturen, så jo bedre værktøjer vi kan lave til at planlægge og udrulle de netværk med, jo

Den geografiske oversigt viser, hvilken type forbrug der bliver målt af den enkelte måler, vand, varme, elektricitet eller gas.

Fortsættes side 16



længere fra Danmark kan vi komme uden at skulle have en projektaf-deling med, der står for det hele,” forklarer Henrik Mørck Mogensen.Kamstrup vil fortsat tilbyde at stå for hele processen fra udrulning og implementering til drift af hele systemet, men et mere brugervenlige produkt åbner op for, at kunden får den valgmulighed selv at kunne stå for processen. ”Vi har selv været vores egen hovedkunde i forbindelse med at bruge GIS i de her processer, da vi har brugt meget tid på at observere vores projektafdeling og stille effektive værktøjer til rådighed for dem. Så vi har gjort et grundigt stykke arbejde for at finde ud af, hvad det er for opgaver projektafdelingen skal have løst, hvordan de gør det i dag og hvilke problemer vi derfor skal forsøge at løse for dem, der selv skal stå for en udrulningsproces. Den viden har vi bearbejdet grundigt og det har udkrystalliseret sig i dette nye og mere brugerven-lige produkt. Selve produktsuiten hedder OMNIA Suite og det dækker hele kæden af produkter fra aflæsningsklienter og Network Manager til vores IT-backend system, kommunikationsinfrastruktur og målere.”

Optimering af arbejdsgangeMed levering af intelligente elmålere har Kamstrup foden indenfor på Smart-Grid markedet, og de henter erfaringer fra flere forskellige dele af verden, hvor de har kunder og dermed kan opsamle knowhow. Det bruger de til at blive bedre til at optimere arbejdsgange i forbindelse med måleraflæsning og at hjælpe deres kunder med at optimere drif-ten af elnettet. Elmålerne hos de enkelte kunder fungerer således som intelligente sensorer, der også er i stand til at sige noget om kvaliteten af den energi, der er leveret. Er der eksempelvis for meget netspild på vejen fra elproduktion til elforbruger, så er det ensbetydende med netspild for elselskabet – og det er en omkostning, de taber den ener-gi, som bliver sendt af sted til kunden, men ikke når frem. Ved at få tilbagemeldinger om, hvor meget energi, der når frem til slutbrugeren kan man få en ide om, hvorvidt man har udfordringer i bestemte dele af nettet, som man bør se på. Det giver selskaberne et nuanceret bil-lede af hvordan distributionsnettet fungerer og hvor der er problemer, som de kan handle på. ”Vi oplever i stigende grad, at selskaberne gerne vil bruge GIS til en form for Business Intelligence – det er måske et lidt stort ord at bruge – men de vil gerne trække informationer fra forskellige kilder ind og se dem i et samlet billede. Det kan fx være informationer om deres distributionsnet og informationer fra deres SCADA systemer. På den måde er GIS vigtig for at kunne sammenholde de forskellige da-takilder og derfor har det også været vigtigt, at der i det GIS system vi har valgt er standardunderstøttelse af WMS og WMF, så vi har de rette integrationssnitflader mod andre systemer,” fortæller Henrik Mørck Mogensen.

Hvert netværk bliver konstant testet og overvåget og dashboardet

giver overblik over de vigtigste informationer omkring driften som

fx hvilke uregelmæssigheder der er i forhold til hver enkelt måler.

16

PRESSEMEDDELELSE

Kamstrup vælger ArcGIS til den nye OMNIA Suite Smart Grid platform.ArcGIS er valgt som GIS komponent i Kamstrups nye Smart-Grid løsning – OMNIA Suite, som omfatter netværks-kommunikation, styring af målerdata, Smart Grid-applikationer og intelli-gente målere. ArcGIS bliver en del af UtiliDriver Network Manager, der har til opgave at sikre brugeren et opda-teret billede af status på kommunika-tions-netværkets infrastruktur. Dette kan ske via kort, der sikrer et godt geografisk overblik. Brugeren kan fx visuelt blive gjort opmærksom på eventuelle pro-blemer i infrastrukturen, som der skal tages hånd om.

Teknologichef hos Kamstrup, Henrik Mørck Mogensen udtaler: ”Kamstrup har valgt ArcGIS Runtime værktøjerne fra Esri som basis for udviklingen af kortdelen til OMNIA Suite. ArcGIS Runtime har vist sig som et rigtig godt valg, da vi har været i stand til at påbegynde udviklingen umiddel-bart efter vi fik leveret disse. Samtidig understøtter ArcGIS Runtime vores behov.” Den nye OMNIA Suite fra Kamstrup håndterer alle processer i et Smart Grid og bygger på åbne standarder og interoperabilitet, så det er muligt at integrere til andre forsyningssystemer. UtiliDriver er det centrale interface i OMNIA Suite, som gør det muligt at integrere flere elmålere i det samme system. ArcGIS platformen bliver produceret af den førende udvikler af GIS soft-ware, Esri. Det er verdens mest udbred-te GIS platform og den forhandles i Danmark af Informi GIS. ArcGIS bygger på åbne standarder og kan integreres

med et forsyningsselskabs eksisterende teknologier. Det gør implementering hurtigere og sikrer dine investeringer i det nye elnet langt frem i tiden.Innovation har været drivkraften siden Kamstrup blev grundlagt i 1946 og i dag leverer Kamstrup løsninger til måling og fjernaflæsning af energi- og vandforbrug til forsyningsselskaber, fjernvarmeindustrien og vandværker. Informi GIS arbejder for at give nye og eksisterende kunder og partnere det strategiske og teknologiske fundament, hvorfra deres organisation kan vokse og opnå unikke forretningsfordele. Informi GIS er stiftet i 1993 som et udviklingshus for danske GIS løsninger, er distributør af løsninger fra Esri og er ligeledes distributør af Network Engineer til dokumentation af tele- og fibernetværk, ArcFM til håndtering af elnettet og distributør i Danmark, Sverige og Norge for verdens mest udbredte Facilities Management løsning, ARCHIBUS.

Den geografiske oversigt viser signalstyrken i et netværk med udvalgte koncentratorer. Grøn indikerer god forbindelse til en koncentrator, gul indikerer middel og rød indikerer dårlig forbindelse.


Den tredje onsdag i november var der traditionen GIS Dag. Informi GIS holdt et arrangement med fokus på kort og apps med ArcGIS Online for Organisationer. Dagen var tilrettelagt som en workshop, hvor deltagerne fik mulighed for selv at arbejde med ArcGIS Online for Organisationer og forskellige typer af data under kyndig vejledning. De fremmødte havde medbragt iPads og bærbare computere. De fleste havde oprettet et 30 dages prøveabonnement i forvejen, de der ikke havde, fik det gjort på et par minutter. Derefter blev der gennemgået forskellige øvelser. Først blev der arbejdet med Esri Maps direkte i Excel og Powerpoint og der blev vist hvordan man i ArcGIS Online for Organisationer arbejder med web-kort og hvordan man laver applikationer.Efter øvelserne blev der spist den traditionelle GIS Dags-kage og drukket kaffe.Informi GIS takker de fremmødte for en god dag.

Om ArcGIS Online for OrganisationerDet særlige ved ArcGIS Online for Organisationer er, at man får stillet en GIS infrastruktur til rådighed, så man kan arbejde med GIS internt i en organisation uden at man behøver en ArcGIS Server – det giver dog yderligere funktionalitet, hvis man har ArcGIS Server. GIS infrastrukturen sikrer, at man både kan arbejde med data fra egne servere – og kombinere med offentligt tilgængelige data – og på baggrund af det skabe kort, som man kan dele med hinanden i orga-nisationen. ArcGIS Online for Organisationer er den ideelle samarbejdsplatform, som gør det let at brede GIS data ud til de medarbejdere, der har behov for den pågældende viden. Den komplette GIS infrastruktur gør det muligt meget hurtigt at skabe interaktive kort og lave applikationer – og siden at publicere det online.

På ArcGIS Online er der flere tusinde kort, masser af data og mange applikationer til rådighed, som allerede nu er publiceret af både danske og udenlandske dataleverandører. Alt hvad du skaber i ArcGIS Online for Organisationer kan du enten bevare for dig selv, dele det med en gruppe som du administrerer eller gøre informatio-nen offentlig tilgængelig. Du har altid fuld kontrol over dine data og de kort, du publicerer.

Der var kun inviteret deltagere, som har givet tilladelse til at Informi GIS må sende dem invitationer og nyhedsbrev via email.

Ønsker du fremover at modtage invitationer til gratis arrangementer o.lign., så skal du maile til [email protected] eller gå ind på menupunktet ’Tilmeld dig nyhedsbreve’ på www.informi.dk.

Du kan også scanne QR-koden og indtaste dine kontaktoplysninger.

INFORMI GIS IGEN AMBASSADØRER PÅ VANDTEKInformi GIS deltog igen som ambassadører på dette års Vandtek konference, hvor den samlede branche for vand, afløb og spilde-vandsrensning, havde sat hinanden stævne i et centralt forum med fokus på fremtidige produkter og løsninger. Dette år viste Informi GIS værdien af at have fuldstændig styr på alle sine assets i ét og samme system. Med én platform der går på tværs af hele forsynings virksomheden er det lettere at indsamle data om assets og at sprede den viden ud i organisationen, uanset hvilket medie man tilgår data med – det være sig fra en bærbar PC, iPad, iPod, Windows Phone eller lignende. Den nye online version, ArcGIS Online for Organisationer, forøger mulighederne for tværgående samarbejde og mobil kommunikation.

Noter

TAK TIL DE FREMMØDTE PÅ GIS DAG

18

Grunddata bliver frigivetHvad er grunddata? Grunddata er de fundamentale oplysninger, som indgår i myndig-hedernes daglige sagsbehandling. Grunddata er særligt vigtige data, fordi de bruges igen og igen på tværs af hele den offentlige sektor. Det kan være oplysninger om personer (fx CPR-nr.), virksomheder (fx CVR-numre), adresser, ejendomme (fx matrikelnumre) og geografi (fx digitale landkort og valgdistrikter) mv. Grunddata kan indeholde personoplysninger, der er og vil være beskyttet af persondataloven.

I forbindelse med GIS Dag havde Informi GIS og HTX Vibenhus arrangeret en dag, hvor eleverne først skulle lave deres egne apps på ArcGIS Online, derefter skulle de ud og indsamle forskellige typer af data i byen med deres smartphones.

De to linjer på HTX, Design og Innovationslinjerne for 2. og 3. g, har i alt 27 elever. De blev inddelt i 9 grupper, der hver skulle udføre opgaverne.

På innovationslinjen skulle eleverne med deres smartphone eller iPad lave en rute i København, der var skræddersyet til en bestemt målgruppe. De skulle vælge de lokationer/punk-ter undervejs som ruten består af og for hver lokation skulle de indtaste beskrivelse og tage fotos. Den færdige rute blev gemt i et separat kort på ArcGIS.com.

Elever på designlinjen skulle ud til tidligere fundne lokatio-ner / bygninger af historisk interesse i København, gemme lokationen, tage billeer af interessante detaljer, lave beskri-velser af billederne og eventuelt kategorisere bygningerne i forhold til stilart, eksempelvis moderne, gotisk, renæssance osv.

Ønsker du som bruger at holde en GIS Dag næste år, den tredje onsdag i november, så henvend dig til Informi GIS. Vi kan hjælpe med at stable dagen på benene og omtale dagen i nyhedsbreve, GIS i Aktion og lignende medier.

Hvad bruges grunddata til? Grunddata er fundamentet for, at myndighederne kan varetage deres opgaver korrekt. Ikke mindst fordi stadigt flere opgaver skal løses digitalt og på tværs af enheder, forvaltninger og sektorer. Offentlige myndigheder bruger grunddata til mange forskellige opgaver: Opkrævning af ejendomsskat, udbetaling af sociale ydelser, plan- lægning af klimatilpasningsindsatser, i beredskabets arbejde mv.

Grunddata skal være den offentlige sektors fælles forvaltningsgrund-lag af høj kvalitet, der effektivt opdateres ét sted og anvendes af myndigheder, borgere og private virksomheder. Fra 2013-16 vil indsat-sen i hovedtræk omhandle flg.: 1. Grunddata gøres frit tilgængelige for alle: Både borgere, offentlige

myndigheder og private virksomheder vil fra 1. januar 2013 få fri adgang til at hente og bruge grunddata fra en række registre (inden for rammerne af persondataloven).

2. I alt ni registre vil blive forbedret og udbygget frem mod 2015: CVR, Selskabsregisteret, Matriklen, BBR, Danmarks Administrative Geografiske Inddeling, Danmarks Højdemodel samt Stednavne- og Stamoplysningsregisteret. Desuden vil landkortdata også indgå som grund-data, og et helt nyt register, Ejerfortegnelsen, vil blive oprettet.

Hvad er fordelene ved frit tilgængelige og forbedrede grunddata?

Frie og forbedrede grunddata vil skabe værdi for hele samfundet: 1. Myndighedernes forvaltning moderniseres – Færre udgifter til

administration og køb af data fra andre myndigheder – Effektivise-ringsgevinster på ca. 260 mio. kr. årligt fra 2020

2. Virksomhederne vil opleve mindre bøvl og flere muligheder for vækst – Færre udgifter til at købe data fra myndighederne – Bedre muligheder for at udvikle nye digitale ydelser og produkter

3. Borgerne vil opleve bedre offentlig service – Færre indberetninger, når bl.a. blanketter i digitale selvbetjeningsløsninger automatisk udfyldes med relevante og fuldt opdaterede grunddata.

Fælles dataindsamlingsdag


INFORMI GIS A/SJægersborg Allé 4DK-2920 CharlottenlundTelefon 39 96 59 00Fax 39 96 59 [email protected]

INFORMI GIS A/SLindholm Brygge 31, 1.DK-9400 NørresundbyTelefon 39 96 59 00Fax 39 96 59 [email protected]

INFORMI GIS A/SGråbrødregade 9, 2.DK-6000 KoldingTelefon 39 96 59 00Fax 39 96 59 [email protected]

NÅR VIDEN SKAL SES

INFORMI GIS A/SJægersborg Allé 4

DK-2920 CharlottenlundTelefon 39 96 59 00


www.informi.dk

INFORMI GIS A/SLindholm Brygge 31, 1.DK-9400 Nørresundby

Telefon 39 96 59 00Fax 39 96 59 34

[email protected]

INFORMI GIS A/SGråbrødregade 9, 2.

DK-6000 KoldingTelefon 39 96 59 00


www.informi.dk

Netværk med 13.000 GIS kolleger fra hele verden

De nyeste teknologitrends, bedste business cases og præsentationer, sessioner ogdemonstrationer

Esri’s internationale brugerkonference er hvert årsamlingspunkt for GIS brugere fra hele verden.

Informi GIS og en række af vores kunder deltager hvertår på konferencen, der byder på mange faglige og socialearrangementer som MapGallery, sessioner, brugerhistorierog gallafest.

Betal kun hotel og rejseDe mange sessioner, workshops og produktopdateringerhar en anslået værdi af mere end $5000. Med bruger-klubmøderne – for regioner og industrier – samt mulighedfor at netværke med tusindvis af udstillere, produkt-specialister og andre brugere, kan værdien nemt blivestørre for alle, der arbejder med GIS. De fleste kunder, derhar en servicekontrakt hos Informi GIS vil allerede have optil to gratis registreringer.

Konferencen afholdes d. 8.-12. juli 2013, San Diego, USA.

Kontakt din account manager påtlf.: 39 96 59 00 for at høre mere.

VVVERDENSEERRDDDEENNNNNNNNNSSSSSSSSEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEERRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDEEEEEEEEEEEENNNNNNNNNNNNSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSERDENS STØRSTESSSTTTTØØØØRRRRRRRRRRRRRRSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSSTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEESSSSSSSSSSTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTTØØØØRRRRSTSTØTØRSRSTSTTE G GIISSSS OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOONNNFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFERRRRRRRRRRRRRRR NNCCCCKOKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKKK RRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRREEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFFNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNNN RRRRRRRRRRRRRRRRRRRRROOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOKONFERKOKONFER CCCCCNNNNNEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEE CCNCENCEEEEEEEEE

Documents

GIS i Aktion 2012 Q4