Gl. Åby Dagtilbud Marts 2018 DAGTILBUDS-AVIS · Gl. Åby Dagtilbud Marts 2018 1 Forår og forår… – i år må man vist sige, at marts måned indtil nu har været mest præget

Gl. Åby Dagtilbud Marts 2018

1

Forår og forår… – i år må man vist sige, at

marts måned indtil nu har været mest

præget af sne og kulde…

I Gl. Åby dagtilbud har vi sat gang i et

systematisk arbejde med læreplaner,

hvilket denne avis også bærer tydeligt

præg af. Vi arbejder naturligvis også med

mange andre emner, men har i denne tid

særligt fokus på ét læreplanstema ad

gangen, hvorefter vi evaluerer arbejdet

skriftligt. Dette giver et fælles fokus i hele

dagtilbuddet og er med til at sikre det

faglige fundament.

Kig med i denne avis og lad dig inspirere,

hvad enten du er medarbejder eller

forælder.

God fornøjelse og god påske til alle…

Red. af avisen: Mette Hedemann

Dagtilbudsavisen forår 2018…

DAGTILBUDS-AVIS


Indhold i denne dagtilbudsavis:

Personlige indlæg:

- Indlæg fra dagtilbudsleder (s.2)

- Kommunikationsmedarbejder (s.5)

Aktiviteter og andre tiltag:

- Narrative perspektiver på inklusion (s.3-4)

- Vuggestuen Nannasvej som brandstation (s.6)

- Vi er frivillige på lokalcentret, DII Perlen (s.7)

- Læreplaner i Dagplejen Åby (s.8-9)

- Arbejdet med sprog på Heimdalsvej (s.10-11)

- Fri for mobberi DII Hobbitten (s.12-13)

- Hvorfor holder vi samling i Perlen (s. 14)

- Sproguge i Børnehaven Åby (s. 15)

- Vi arbejder med sprog på Nannasvej (s. 16)


2

Kære forældre og

medarbejdere…

Sådan en søndag eftermiddag i marts, hvor sjap og tåge ikke lader solen titte frem, og hvor ønsket om forår i hvert fald

hos mig er stort, og ønsket om at tilslutte mig denne sang;

Forår, forår, kom nu snart! Vi har ventet længe, vi vil ud og tumle os i de grønne enge, i de grønne enge.

Mon ikke snart det kommer, både personale, børn og undertegnede længes efter at smide vintertøjet og komme i de lette sko ud og mærke forårssolen.

I dagtilbuddet har vi traditionen tro haft kvalitetssamtale med områdechef Berit Vinther, og en sådan samtale munder altid ud i udviklingspunkter som dagtilbuddet skal arbejde med i de kommende år.

Udviklingspunkterne for Gl. Åby dagtilbud lyder således;

1) At forældrene i Gl. Åby dagtilbud skal opleve at kommunikationen fra Gl. Åby Dagtilbud er

professionel, tydelig, målrettet og ensartet.

2) At forældre til mellemgruppen i vuggestue/dagpleje og børnehave bliver mere tilfredse med

indsatserne målrettet deres børn.

3) At den kompetenceudvikling, som medarbejdere og ledelse har erhvervet sig får tid og ro til at blive

implementeret i praksis, og dermed højner kvaliteten i dagtilbuddet.

Den 14. marts bliver udviklingspunkterne præsenteret i bestyrelsen, og herefter på MED-møder (medbestemmelse og medindflydelse) og i alle afdelingerne. Udviklingspunkterne er kommet frem på baggrund af dagtilbuddets sidste forældretilfredshedsundersøgelse, dialoghjulene, samt et ønske om, at vi får implementeret den kompetenceudvikling, der er i dagtilbuddet. Ifølge data ved vi også, at for at kompetenceudviklingen skal få fodfæste, er det nødvendigt at følge op og hele tiden få indtænkt den nye viden vi har fra kompetenceudviklingen.

Der er også fokus på at Børnehaven Silkeborgen fra den 16. august bliver en del af Gl. Åby Dagtilbud. Vi glæder os rigtig meget til at få Silkeborgen med, og vi snakker om hvad det betyder at blive et større dagtilbud. Dette vil vi selvfølgelig også komme omkring både på bestyrelsesmøder, samt på MED-udvalgsmøder og i ledelsen.

I Hobbitten er Jeannette stadig konstitueret pædagogisk leder, hun og personalet klarer det fantastisk. Det er dejligt at opleve, at filosofien om at hjælpe hinanden, er tilstede, også at de øvrige pædagogiske ledere har hver især bidraget med hjælp og støtte til Hobbitten.

Som I alle sikkert alle ved og følger med stor opmærksomhed, er den varslede lockout. Jeg vil anbefale jer alle at følge med i dagspressen og holde jer orienteret der, og jeg skal gøre mit bedste for også at orientere jer hvis/når jeg ved mere.

Mange hilsner fra Tina Haugstrup, Dagtilbudsleder i Gl. Åby Dagtilbud


3

Narrative perspektiver på inklusion

Er vores sprog et fyldestgørende redskab,

når vi objektivt skal fortælle det vi ser og

oplever om de børn, der er i udsatte

positioner?

Nej, vi ved godt at vi sorterer, registrerer og

kun husker meget lidt af vores indtryk,

samtidig er det, som om vores hjerne har

velcro på de trælse, svære, besværlige og

uhensigtsmæssige handlinger barnet

foretager, og vi er generelt gode til at bygge

ovenpå de fortællinger vi allerede har om

barnet, og som passer ind i vores forståelse

af barnet. ”Han slår altid”, ”Han kan aldrig

sidde stille, når vi skal spise”, ”Hun kan aldrig

koncentrere sig”. Ord som altid og aldrig er

med til at fastlåse barnets adfærd, så det

bliver umuligt for os at få øje på alle

undtagelserne.

Det er derfor kun en lille del af ”sandheden”

der kommer til at indgå i vores fortælling om

barnet, hvis vi ikke er meget bevidste om

dette. Omvendt, hvis vi er bevidste, kan vi

bruge dette til at gå på opdagelse efter nogle

andre fortællinger og et andet sprogbrug om

barnet.

Det er af afgørende betydning for at

inklusionen skal lykkes, at vi pædagoger

fokuserer bevidst på, hvilke ord og

fortællinger vi bruger om barnet, der er i

udsatte positioner. Vi kan med vores valg af

ord være med til at holde sammen på

fællesskabet frem for at komme til at

marginaliserer børn.

Der er altid andre historier, der kan fortælles

om barnet end dem der handler om den

uhensigtsmæssige adfærd eller de dårlige

relationer, der bringer barnet i en udsat

position.

Det er disse fire narrative pejlemærker, der

kan være med til at rette vores fokus på

nuancer og forskelle i vores måde at

italesætte et barns virkelighed.

• Gå på opdagelse efter

undtagelserne i den dominerende

fortælling

Vi forsøger at finde tidspunkter og

situationer hvor barnet gør noget

andet end den fortælling, der er i gang

om barnet. F.eks. Er der tidspunkter

hvor barnet ikke bider eller slår? Hvor

barnet er i ro og i leg? – Og hvad

gjorde så forskellen?

• Kig efter barnets intention med

handlingen

Vi kigger efter nye forklaringer på

barnets adfærd. Hvad fik barnet til at

handle som det gjorde? Hvad ville

barnet gerne opnå? Barnets

intentioner er ikke altid åbenlyse for

os, men vi vælger at se dem som

gode, selvom de kan være

voldsomme eller meningsløse. Jo

bedre vi bliver til at se bag om

intentionen, jo bedre bliver vi til at

handle på en støttende og

opbakkende måde. Vi får sympati

med barnet.

• Skil barnet fra problemet

Vi vil have fokus på barnets

ressourcer, og på den adfærd vi

ønsker mere af. Derudover benytter vi

os af eksternalisering. Det er

problemet der er problemet, og ikke

barnet. Eks. Peter bryder regler

Peters regelbryder

Den urolige drengegruppe

drengenes uro.

• Definitionsmagten

Vi er opmærksomme på at det er os

der bestemmer, hvordan vi beskriver

barnet, og hvordan vi vil forstå barnets

adfærd. Vi bestemmer også hvordan

vi vil handle i de konkrete situationer.


4

Narrative perspektiver på inklusion

(fortsat…)

At arbejde ud fra narrativ pædagogik

betyder at vi vil forsøge ikke at

optræde skeptisk eller kritisk, men

med en tiltro til at der altid er gode

grunde til barnets handling. Det ligger

der en kæmpe udfordring i, men ved

at bruge inkluderende sprogbrug er

der større sandsynlighed for at

inklusionen lykkedes.

Jeg er inspireret af oplæg fra Lene

Colbert, psykolog PPR, Maja Kellberg,

psykolog og underviser SOSU, samt

Jacob Folke Rasmussen” Narrative

perspektiver på inklusion.”

Jeanette Karlsson / konstitueret

pædagogisk leder i DII

Hobbitten og inklusionsvejleder


5

Kommunikationsmedarbejder

Kære forældre og personale

Mit navn er Martin Østergaard og jeg er ny kommunikationsmedarbejder i Gl. Åby Dagtilbud.

Jeg er uddannet Cand. Soc. i Erhvervsøkonomi og Dansk fra Aarhus Universitet og har i 5 år været

kommunikationsmedarbejder for Brabrand, Tovshøj og Strandens Dagtilbud. Jeg er ansat 7 timer om ugen i

Gl. Åby og de resterende 30 fordelt ligeligt mellem Brabrand og Tovshøj Dagtilbud.

Jeg er superbruger i BørneIntra og har en stor interesse i at skabe et kommunikationsmiljø, der danner

optimale rammer for både personale og forældre. Det er lige fra det tekniske udstyr til vejledning i de

enkelte elementer i BørneIntra.

I øjeblikket har vi stort fokus på den generelle kommunikation, ferietilmelding over BørneIntra samt en

opdatering af dagtilbuddets og afdelingernes hjemmesider.

Hvis I har spørgsmål, skal I være meget velkomne til at kontakte mig enten på tlf. eller mail. Jeg kan

kontaktes alle ugens dage mellem kl.8 og 16.

Jeg glæder mig rigtig meget til at møde jer. Og dem jeg allerede har mødt, glæder jeg mig selvsagt til at

møde igen. 😊

Venlig hilsen

Martin Østergaard

[email protected]

Tlf. 24592740

mailto:[email protected]


6

Vuggestuen Nannasvej

– her var engang en brandstation…

Vuggestuen Nannasvej var engang en brandstation!

Den 1. marts 2018 fyldte Vuggestuen Nannasvej 22 år. Det blev fejret med fest, kagemand og gaver. Blandt

andet fik vi et spændende foto. Valdemars morfar havde fundet ud af, at Nannasvej 4 engang i 60’erne var

brandstation! Det synes vi er sejt!

/Trine Jønsson pædagogisk leder i Vuggestuen Nannasvej


7

Vi er frivillige på Lokalcentret Åbygård

- DII Perlen

Ud fra vores læreplanstemaer og i anledningen af frivillighedsåret her i 2018 har vi valgt, at seks af vores vuggestuebørn fra Perlen er frivillige på Lokalcentret Åbygård. Vi har fokus på naturen, når vi går til og fra Lokalcentret og på sproget og bevægelsesglæden idet vi danser lidt og synger med de ældre. På vej hjem snakker vi om turen med børnene. Børnene indgår i sociale fællesskaber med andre og styrker deres robusthed ved at gå fra noget kendt i vuggestuen til noget ukendt på Lokalcentret. Vi har fra januar hver mandag taget vores flyverdragter på, kravlet op i klapvogne og kørt afsted til

Lokalcentret. Seks af vores mindste børn har på skift været afsted fire ad gangen. Når vi kommer hen til Lokalcentret, bliver vi mødt af smil og varme. Vi tager elevatoren op til første sal, hvor vi finder lokalet med musik. En mand spiller på sin guitar og synger, mens vi sætter os ned på en måtte på gulvet og tager flyverdragterne af. Der er ca. 10-15 beboer i lokalet. Nogle sidder rundt om et bord og andre sidder i deres kørestole på gulvet foran os. De smiler til os. Efter at have taget overtøjet af er vi klar til at være med til sang og musik. Manden med guitaren spiller nogle sange, vi kender og vi synger med. Vi laver fagter til ’Hjulene på bussen’, ’Jeg har en flyvemaskine’, ’Jens Petersens ko’ og en masse andre sange. Nogle af børnene danser rundt, mens de ældre smiler til dem. De ældre er med til at lave fagter til de sange, de kender fx ’Lille Peter Edderkop’. Børnene var fra begyndelsen lidt tilbageholdende, men efterhånden som tiden går, bliver de mere trygge og bevæger sig mere rundt i rummet. De samme børn har været der flere gange, så de får en forudsigelighed om, hvad de skal, hvor de skal hen og hvad der skal ske. De bliver efterhånden trygge ved stedet og de ældre mennesker. Ind i mellem synger de ældre nogle gamle salmer for os, i mens vi leger med de legesager, der er sat frem til os. Vi sætter stor pris på at være frivillige hos de ældre på Lokalcentret, da det giver mange positive oplevelser. Det giver de ældre glæde at se børnene fjolle rundt, synge og bare være der. Samtidig giver det børnene et kendskab til plejehjem og ældre mennesker. Derved giver det begge parter glæde og noget ekstra i hverdagen. Efter ca. 45 min sætter vi os ned og tager overtøjet på igen. De ældre vinker til os. Vi vinker tilbage og siger tak fordi vi måtte besøge dem.

/Helle Kristensen, pædagog på muslingestuen i Perlen


8

Læreplaner i Dagplejen Åby

Med afsæt i Aarhus Kommunes Børn og Unge

politik samt stærkere fællesskaber, har Gl. Åby

Dagtilbud fra årsskiftet indført en fælles ramme

for, hvordan de pædagogiske læreplaner kommer

til udtryk i vores dagtilbud. Rammen er et rullende

læreplansfokus for alle institutioner og dagplejen

- fordelt kvartalsvis således:

Januar – Marts: Sproglige kompetencer

April – Juni: Natur og naturfænomener

Juli – September: Krop og bevægelse

Oktober – December: Kulturelle udtryksformer

Læreplansområderne Barnets alsidige personlige

udvikling og Barnets sociale kompetencer ligger

som overordnede fokusområder hele året, og

skal således indtænkes i arbejdet med de øvrige

områder.

SPROGLIGE KOMPETENCER I DAGPLEJEN

At være sproglig kompetent er en meget

forskelligartet størrelse for de 0-3-årige, og børns

sprog udvikler sig i ryk og i forskelligt tempo. I

dagplejen er nogle børn ikke begyndt at tale

endnu, mens andre taler flydende og i lange

sætninger. Det har derfor været vigtigt at have

fokus på, at sprog også handler om evnen til at

kommunikere med sin omverden. Det gør små

børn gennem mimik, kropssprog, fagter, pegning,

fælles opmærksomhed etc., og disse områder er

vigtige forudsætninger for udviklingen af

talesproget.

PERSONALETS FORBEREDELSE

At lave en aktivitet, der inkluderer alle børn kan fx

tage udgangspunkt i forskellige tegn på udvikling,

der ikke blot har fokus på et konkret

læreplanstema, men også på de mere

overordnede områder Alsidig personlig udvikling

og Sociale kompetencer: For nogle børn er

deltagelse fx et succeskriterie, mens det for andre

er, at turde sige noget højt foran en gruppe.

Personalets forudgående arbejde med

eksempelvis forforståelse, forberedelse,

overgange, krav osv., sikrer fokus på, at alle børn

får en oplevelse af, at være en del af fællesskabet.

I dagplejen tog vi hul på arbejdet med det rullende

læreplansfokus på et personalemøde i november

2017. Vi præsenterede dagtilbuddets

læreplansfokus på årsplan, og vi tog fat på det

første område i 2018: Sproglige kompetencer. Vi

talte om forudsætningerne for udviklingen af

talesprog (gestik, mimik, fælles opmærksomhed

og turtagning), og om, hvordan sproget hænger

sammen med den alsidige personlige udvikling og

sociale kompetencer. Derudover talte vi om den

voksnes rolle som skaber af et sprogligt

understøttende miljø.

Vi har i hele dagtilbuddet valgt at bruge SMITTE-

modellen i vores arbejde med læreplanstemaerne.

SMITTE står for hhv.:

Sammenhæng

Mål

Inklusion

Tiltag

Tegn

Evaluering

- og holder fokus på såvel mål, middel og metode,

men den har også øje for de tegn, der skal vise os,

at alle børn er med og udvikler sig.


9

Dagplejerne udarbejdede efterfølgende (i deres

legestuegrupper) SMITTE-modeller med egne mål

for det kommende kvartals sprogarbejde. Under

mødet (og i tiden derefter) lavede de også en

aktivitetsplan i legestuegrupperne. Aktiviteterne

har været tænkt ind i både legestuegrupperne og

i de enkelte dagplejehjem.

DAGPLEJENS LEGESTUE PÅ VIBYVEJ

I Dagplejens legestue på Vibyvej, hvor dagplejerne

mødes i grupper en fast dag hver uge, blev

gruppernes aktivitetsplaner og SMITTE-modeller

sat op på en fælles tavle. Tavlen indeholder også

løst og fast fra de enkelte grupper, dokumentation

(fx billeder), forslag til sproglige strategier samt

viden om sproglig udvikling. Her kan forældrene

også følge med løbende gennem året.

TILTAG/AKTIVITETER

Der har været mange forskellige og spændende

aktiviteter i legestuegrupperne: Nogle grupper har

taget udgangspunkt i et konkret tema som

bondegårdsdyr, andre har haft fokus på sprog og

motorik, nogle arbejder med dialogisk læsning og

at ”lege en bog”, mens andre arbejder med sang-

og fagte-lege samt rim og remser. Grupperne har

fået stillet materialer fra Center for Læring til

rådighed, og de har inddraget velkendte

figurer/materialer (f.eks. Tulle og Skralle), som

børnene kender fra tidligere, eller indtænkt nye og

relevante konkreter eller materialer.

EVALUERING

Som nævnt, har grupperne opsat forskellige

tegn/kriterier for, hvordan børnenes udbytte af

aktiviteterne skal komme til udtryk. For eksempel

kan et tegn for de mindre børn være begyndende

fagter og mimik i sang- og fagtelegene, mens det

for de ældre børn kan være både at lave fagter og

kunne synge med, eller en begyndende

fornemmelse for rim og remser. Et andet

eksempel på tegn kunne være i temaet med

bondegårdsdyr, at de mindre børn begynder at

sige lyde for dyrene, mens de ældre børn kan

sætte navn på dyrene. Fælles for aldersgrupperne

kan her være brug af fagter og fx udpegning, der

viser tegn på sprogforståelse. Gennem brug af

mere eller mindre konkrete tegn tilpasset det

enkelte barns Nærmeste Sproglige

Udviklingszone, er der mulighed for at evaluere

børnenes/gruppens udbytte.

/Mette Rossel

dagplejepædagog i Dagplejen Åby


10

Arbejdet med sprog på Heimdalsvej

Vi vil dette nummer af dagtilbudsavisen give jer et indblik i hvorfor vi overhovedet arbejder med sprog.

Hvad vi arbejder med når fokus er sprog og hvordan vi arbejder.

Hvorfor arbejder vi med sprog på Heimdalsvej? Fordi:

• Sproget styrker barnets personlige, kognitive og sociale udvikling

• Gennem sproget etableres og udvikles sociale relationer

• Sproget giver barnet mulighed for at indgå i leg og at påvirke legen

• Sproget ordner erfaringerne og former tanker

• Barnets tanker, følelser, meninger og behov udvikles og udtrykkes gennem sproget

• Ny viden tilegnes gennem sproget

• Viden og færdigheder udfordres igennem sproget

Hvad arbejder vi med? Vi har valgt at dele sprog månederne ind i to dele, 1. del med fokus på vinter, 2. del med fokus bukkebruse, historien om de tre geder og trolden. Vi arbejder med nogle specifikke mål for sprogmånederne. Målene er at børnene kan etablere sproglig kontakt og kommunikere med sin omverden. Forældreinddragelse og samskabelse omkring sprogarbejdet Vi har hentet data fra Børneintra omkring hvordan vi løbende har inddraget forældrene:

I vuggestuen benytter vi os af de ti understøttende sprogstrategier fra www.sprogpakken.dk, vi kan anbefale i kigger på hjemmesiden hvis det har fanget jeres opmærksomhed.

…”På billederne vil jeg bede jer lægge mærke til at jeres børn er meget fokuseret, har en skærpet opmærksomhed og er lyttende. Det kan i se på deres kropssprog. Vi vil meget gerne opfordre jer forældre til at understøtte de kompetencer der er i spil. Prøv at tænke nogle situationer igennem hjemme, hvor i sammen med jeres barn er fokuseret og opmærksomme fx omkring en bog. Det vil styrke jeres barns læring”… …”I kan, som forældre støtte op om vores eventyr, ved at læse og fortælle de tre bukkebruse. I kan også efter oplæsningen stimulere jeres barn sproglige udvikling ved at give dem nogle spørgsmål. F.eks. Hvem er lille? Hvem er mellem? Hvem er stor? Hvor bor trolden? Hvad siger trolden? Hvem går på broen? Hvad sker der med trolden? …”Spørgsmålene kan være utallige. Det vigtigste er, at i tålmodigt lytter til jeres barns svar. Hjælp gerne med at udvide barnets ordforråd. Ret ikke barnets fejl direkte, men lyt og svar undrende og forklar evt. hvad du synes”...

http://www.sprogpakken.dk/


11

Når vi vores mål? Det er altid spændende at se efter tegn på, at vi er på vej mod målet. Processen med at arbejde systematisk med læreplaner er forholdsvis ny på Heimdalsvej. Vi øver os og skal først evaluere på sprog månederne i april. Noget vi allerede nu kan sige er, at denne proces har øget fokusset i vores pædagogiske praksis, vi er blevet mere tydelige for os selv, vores børn og forældre med hvad det er, vi arbejder med og hvorfor. Vi knokler og øver os hver dag.

Deltagende og engagerede voksne i bedste bukkebruse stil Data viser at deltagende og engagerede voksne skaber højkvalitetsdagtilbud. Dette billede er et fantastisk tegn på, at vi voksne er engageret i hverdagen og mødes med børnene i hverdagen om noget fælles :0) Kilde: EVA (Danmarks evalueringsinstitut) Kvalitet i dagtilbud, pointer fra forskning

Vores forandringsrum understøtter bukkebruse temaet. Her benytter en lille flok børn sig af at lege bukkebruse historien. Børnene har efterhånden hørt historien om og om igen, er blevet trykke ved den og begynder nu at tage ejerskab af fortællingen. Her udtrykker de sig og danner sammen deres fortælling. Der kommer responsen fra børnene på, hvad vi voksne har snakket om og gjort længe. Dette er et af vores opstillede tegn på, at vi arbejder os frem til målet -at kommunikerer med sin omverden.

/Malene Lindegaard Hansen, pædagogisk leder Vuggestuen Heimdalsvej


12

Fri for mobberi – DII Hobbitten

I Hobbitten arbejder vi med Fri for Mobberi,

som mange af jer allerede ved, men det er

længe siden vi har beskrevet, hvorfor vi

synes det er et vigtigt, og hvilken vigtig rolle I

forældre har i det.

Fri for Mobberi er et pædagogisk redskab,

som vi bruger for at styrke jeres børns trivsel

og deres venskaber. De fire værdier vi

arbejder med er:

• Tolerance -at kunne acceptere forskelligheder og behandle hinanden ligeværdigt

• Respekt -at tage hensyn til alle i børnegruppen

• Omsorg -at udvise medfølelse bekymring og hjælpsomhed overfor alle børn

• Mod -at lære at sige til og fra, også når man ser andre børn overskride

andres grænser. Vi arbejder med at få aktiveret de børn der er tilskuere.

Fri for Mobberi er en del af en forebyggende

indsats, hvor målet er at vi får skabt

inkluderende og omsorgsfulde

børnefælleskaber. Det er altid de voksnes

ansvar, både som personale og forældre.

Vi ved, at for at det skal virke, kræver det en

systematisk, synlig og proaktiv tilgang til

trivsel og håndtering af konflikter, derfor er

vi meget insisterende på at holde

Bamsemøde 1 gang ugentligt.

På Maryfonden kan I læse

evalueringsrapporter, som viser, at

resultaterne er tydelige. Børn i børnehaver,

der arbejder med projektet er markant

bedre til at takle drillerier og mobning. I

2017 kom der et nyt kvalitativt studie, som

Rambøll gennemførte, hvor 649

børnehavebørn deltog. Børnene udtrykte i

højere grad følelser, bidrog aktivt til positive

relationer og udviste empati sammenlignet

med børnene i kontrolgruppen. Men det

vigtigste: i de institutioner hvor forældrene

blev inddraget mest, oplevede de større

effekter af Fri for Mobberi.

Det er vigtigt at vi voksne skelner tydeligt

imellem drillerier, konflikter og mobning.

Drillerier lærer vi børnene kan være ”for

sjov” eller ”for alvor”. Vi siger: Det er i orden

at ”drille for sjov”- og at det at ”drille for

sjov” gør den anden glad. At ”drille for alvor”

gør den anden ked af det.

Konflikter er en naturlig del af livet, også i

børnehaven, og dem skal vi ikke forhindre. Vi

skal hjælpe børnene til at håndtere dem. Vi

skal vise børnene, at det er okay at have

interessemodsætninger, og at det ikke

handler om, at den ene part har ret. Vi

voksne må derfor være gode til at se

konflikten fra begge børns perspektiver, og

vi må hjælpe børnene med at få sat ord på

deres følelser.

Mobning opstår ikke i de enkelte børn,

mobning opstår i grupper, hvor der ikke er

plads til at være anderledes. Derfor vil vi

gerne skabe et børnefællesskab, hvor der er

høj tolerancetærskel, og hvor alle har noget

at bidrage med til fællesskabet. Det samme

gælder for jer forældre; når I gør noget godt

for fællesskabet, gør I også noget godt for

jeres barn. I spiller en vigtig rolle som model

for jeres barns sociale liv.


13

I Fri for Mobberi er der 7 forældretip til jer med børn i 3-8 års alderen:

• Støt dit barn i at lege med forskellige

- Når du gør en indsats for at få legeaftaler med alle- også dem dit barn ikke plejer at

lege med- er du med til at styrke fællesskabet

• Tal ordentligt om og til andre børn, forældre og pædagoger (Det gør I også)

- Husk at børn spejler deres forældre. Vær positiv overfor alle, når du henter og bringer

dit barn

• Hold arrangementer for alle

• Støt dit barn i at reagere, hvis en kammerat bliver udsat for noget uretfærdigt.

- Ros dit barn når det hjælper en kammerat.

• Vis interesse for dit barns digitale liv

- Børn er hurtige til at lære at betjene medier, men forstår dem ikke altid. De har brug

for vejledning fra voksne.

• Spørg ind, hvis dit barn er ked af det

- Anerkend dit barns følelser, men husk at der altid er flere sider af samme sag.

- Undgå at dyrke historierne fra børnehaven som handler om det negative, få de

positive historier til at fylde.

• Vær åben og positiv, hvis andre fortæller om deres barns udfordringer.

- Det er rart at blive mødt med interesse om åbenhed, når man fortæller om det der er

svært for ens barn.

/Jeannette Karlsson

konstitueret pædagogisk leder i DII Hobbitten og inklusionsvejleder


14

Hvorfor holder vi samling? DII Perlen

I Perlen holder vi hver dag samling både i vuggestuen og i børnehaven. Samling er – udover en rolig

stund, hvor der orienteres om dagens ”program”- et pædagogisk tiltag, der i enkle vendinger går ud på

at se hvert enkelt barn og børnegruppen (f.eks.) stuen som helhed. Under samlingen sidder børn og

voksne i en rundkreds – et ældgammelt huleboertrick, der sikrer, at alle kan se og høre hinanden. Lidt

kækt kan man argumentere for, at netop rundkredsen er forløberen til demokrati, men det er en anden

historie.

Til samling i Perlen skiftes vi til at have ordet eller til at vælge en ting fra sangkufferten. Vi øver os i at

lytte til hinanden, vente på tur og fortælle de andre om det, vi har på hjerte. Samlingen er på mange

måder en øvebane, hvor der bliver stillet krav til børnene om på den ene side at være i centrum, når

det bliver bedt om at sige ”Ja” højt og tydeligt, når dets navn bliver nævnt, og på den anden side at

trække sig, så de andre børn eller fællesskabet som helhed får hovedrollen.

Børnene sætter sig klar. De kender efterhånden proceduren. I rundkreds – enten om bordet eller på

gulvet – ved siden af hinanden. De nysgerrige hænder og ben bliver bedt om at slappe af og munden

om at være stille. Der sænker sig en velkendt ro.

Til samling er der navneopråb: ”Er Frida her i dag?” ”Jaaaaa” ”Er Preben her i dag?” ”Næææh – hvor

er han?” ”Måske er han syg?”. Vi får øje på både de børn, der er kommet og dem, der af den ene eller

den anden grund ikke er der den pågældende dag. At give samlingen og dermed også fællesskabet en

særlig plads er med til at give børnene et tilhørsforhold og oplevelsen af sammenhæng.

Samlingen er et godt ”stop-op-tidspunkt”, gode kvalitetsminutter, som vi vægter højt i Perlen og er et

tidspunkt på dagen, hvor vi i fællesskabets navn kan synge, læse og inspirere hinanden ved at tale om

gode lege, sjove historier og fikse ideer.

/Agnes Langgaard, pædagog i børnehaven i DII Perlen


15

Sproguge i Børnehaven Åby

I uge 11 har vi fokus på FARVER.

Farver betyder meget for de fleste børn og farvernes navne indlæres allerede fra omkring

2 års alderen. Farverne som gul, rød, grøn, og blå læres som regel først, hvorimod sort,

hvid, orange, lilla, brun og grå læres senere.

Det er en god idè, at knytte en genstand til en farve, når man snakker om farver og skal

lære dem. Eksempelvis ”min bil er rød som et jordbær” eller ”din bluse er grøn som

græsset”.

Ligeledes kan en pakke farveblyanter og papir eller fingermaling m.m. også give en kreativ

udfoldelse og en koncentreret beskæftigelse, hvor farven visuelt knyttes sammen med det

sproglige.

I uge 11 vil hver dag i ugen have sin egen farve.

Mandag - BLÅ dag

Tirsdag - GRØN dag

Onsdag - SORT dag

Torsdag - RØD dag

Fredag - STRIBET dag

I det omfang det er muligt, må børnene gerne have en bluse, bukser, strømper eller f.eks.

et hårbånd/kasket på i dagens farve.

Der vil også være hængt dagens farve op på døren, når I kommer om morgenen.

Vi skal blandt andet arbejde med rim/remser om dagens farve. Klippe figurer ud, lave en

planche, spille spil og meget andet.

Vi glæder os til en sjov og farverig uge 11.

Mange farveglade hilsner fra personalet i Børnehaven Åby/RØD, ORANGE og GUL stue.

Inde i Buchwalds farvelade

Er tusinde farver farveglade

De løber sammen, får ny kulør

Det giver glæde og godt humør


16

Vi arbejder med sprog på Nannasvej

Sprog er den måde mennesker kommunikerer på. Sproget har mange former og udtryk, - både verbale og nonverbale. Vi taler, skriver og bruger kroppen. Sproget er et middel til at udtrykke og definere sig selv og sin omverden. Der er sprog hele tiden og over alt. Børn leger dagligt med sproget og udforsker det aktivt. Børn skal introduceres for skriftsproget gennem skrift, bogstaver og bøger og der skal være mulighed for at barnet kan udvide sit ordforråd. Et større ordforråd gør barnet bedre i stand til at forstå og bruge de mange forskellige nuancer i sproget og kunne begå sig i sociale sammenhænge, i omverden og videre i livet. På Nannasvej har vi bl.a. valgt at gå i dybden med sprog ud fra temaet: Farver. Desuden bruger vi januar, februar og marts til at skabe øget bevidsthed om, hvordan barnets sprog understøttes og udvikles i vores hverdagspraksis. Sprogarbejde foregår hele tiden! Voksne i vuggestuen og forældre er sproglige rollemodeller for børnene. Det er vigtigt, at der sættes ord på det børnene gør, ser og oplever - både konkreter og følelser. Vi er bevidste om at bruge forholdsord som under, bagved, ved siden af og bevidste om, at anvende et varieret sprog. En stol er ikke bare en stol, men kan også være en skammel eller en taburet f.eks. Vi har små sproggrupper som børnene får mulighed for at deltage i, hvis vi vurderer det er givende for barnet. Vi har i januar, februar og marts haft særligt fokus på følgende læring hos børnene:

- At udvide børnenes ordforråd

- At udvide børnenes kendskab til og begreber om de forskellige farver

- At børnene får kendskab til enkelte bogstaver og -lyde

- At børnene bliver bevidste om, at der findes bogstaver

- At børnene oplever lyde og rytmer gennem rim og sange Derfor har vi foretaget følgende tiltag:

- Har overordnet tema om farver – vi bygger ord på ud fra farverne

- Har rim og sange hængt op på væggene i fællesrum og på gangen

- Har en ide mappe med forskellige sproglige aktiviteter og lege

- Sætte navne/forbogstav på børnenes stole

- Viser bogstaver og skriftlighed ved at hænge sange og rim op i fællesrummet og på gangen

- Lave historie/fortæller kufferter

- Små grupper 4 dage om ugen hvor sproget er i fokus og udbygges

- Arbejder med babytegn

Derudover anbefaler vi, at man som forælder kan gøre følgende for at støtte sit barns sproglige udvikling:

- Sætte ord på, benævne det i gør, ser og oplever

- Gå på opdagelse i vuggestuen med jeres barn og se de sproglige ting der er blevet hængt op på væggene – gå i dialog

- Syng og læs rim med jeres barn

- Vis barnet at der findes bogstaver – f.eks. barnets eget navn

- Gå i dialog med jeres barn ud fra barnets interesse og ud fra ”de understøttende sprogstrategier”

- Find inspiration på sprogpakken.dk

/ Trine Jønsson (pædagogisk leder), Anita Lønne Pedersen og Bente Melskens Thomsen (pædagoger)


17

Billeder fra sprogarbejdet på Nannasvej


18

Documents

Gl. Åby Dagtilbud Marts 2018 DAGTILBUDS-AVIS · Gl. Åby Dagtilbud Marts 2018 1 Forår og forår… – i år må man vist sige, at marts måned indtil nu har været mest præget