Tidlige investeringer på børneområdet:Dagtilbud og skolestartsalder

Marianne Simonsen, AU

Fra et makro- til et mikroperspektiv

Hvilke valg træffervi for hende?

• Hvorfor er det en god ide at interessere sig for tidlige investeringer i børn?

• Eksempel 1: Børnepasning• Eksempel 2: Skolestartsalder

”The most valuable of all capital is that invested in human beings; and of that

capital the most precious part is the resultof the care and influence of the mother”

Marshall (1890)

”Schools work with what parents bring them”

Carneiro & Heckman (2005)

Tidlige hændelser er enormt vigtige

- og forældre er nøglepersoner

Væsentlig restriktion:”The accident of birth” – man kan ikke selv

vælge (eller købe) sine forældre

Heckmans pointe

- Lang tidshorisont - Selv-produktivitet- Dynamiske komplementariteter- Intet ligheds-efficienstab

• Ej område med historisk meget stærk evalueringskultur

• Dansk potentiale: registerbaserede populationsdata + villighed til at implementere forskelligartede indsatser

• TrygFondens Børneforskningscenter, AU

• Produktivitetskommisionen, 2013. ”Uddannelse og Innovation”

• Fremtidens Dagtilbud, UVM

Om det danske dagtilbud(med N. Datta Gupta)

Dagtilbud• Der synes at være gevinst af introduktionen af pasningsordninger i

Norden - Havnes & Mogstad, 2011 - Bingley & Westergaard-Nielsen, 2012

• DK har høj arbejdsmarkedsdeltagelse – også blandt kvinder• Givet at man har brug for pasning, hvilken type skal man vælge?• 1994-1995 fødselskohorte: 25 % af 2-årige, der passes udenfor

hjemmet, er i vuggestue• Potentiel udfordring: Sandsynligvis ikke tilfældigt, hvem der vælger

en bestemt type pasning til deres barn• Løsning: Geografisk variation i pasningsmix

Variation i institutionsgaranti

Rød: Garanti 1996, Gul: Garanti 1997

Resultater

• Datta Gupta & Simonsen, 2010: - Børnehave er at foretrække fremfor dagpleje målt på

børns adfærd ved skolestart• Datta Gupta & Simonsen, 2013: - Vuggestue er at foretrække fremfor dagpleje målt på

børns karakterer ved 9. klasses afgangseksamen - Effekt på 0,2 standard afvigelser i dansk – svarer til

værdien af 200 ekstra skoledage, Carlsson et al, 2013.• Center-baseret pasning synes at være en værdifuld

investering

Ubesvarede spørgsmål

• Men hvad er det præcist, der virker? Hvordan kan vi eksportere denne model?

- Bauchmüller, Gørtz & Rasmussen, 2013

• Hvis vi vil forbedre kvaliteten af pasning (og dermed overordnet human kapital!), hvor skal vi fokusere?

• Husk at omkostningerne ved DK model langt overstiger omkostningerne ved mange udenlandske programmer (fx amerikanske Head Start program)

Om skolestartsalder og kriminalitet(med R. Landersø og H. S. Nielsen)

• Alle forældre skal træffe en beslutning om skolestart på vegne af deres barn

• Hvis der er langsigtede konsekvenser af skolestartsalder, favoriserer vi systematisk børn alene baseret på deres fødselsdato

• Udskudt skolestart er potentielt dyrt; det indebærer et ekstra år i børnehave samt – alt andet lige – senere indtræden på arbejdsmarkedet

Kriminalitet

• Ca. 5 % af alle piger har begået kriminalitet indtil og med det fyldte 18. år (berigelseskrim 4 %, vold 0,5 %)

• Ca. 19 % af alle drenge (berigelseskrim 9 %, vold 2%)

• Kriminalitet domineret af individer < 30

Selektion i skolestartsalder

Kilde: SFIs børneforløbs-database. Børn fødtSep-Okt 1995

→ forventer at en simpel sammenligning vil give os bias opad (børn der starter senere i skole har mere problematisk adfærd)

Andel som er fyldt 7 ved skolestart (1. klasse), fordelt på fødselsdato

Resultater

• Drenge, som starter et år senere i skole, er signifikant mindre tilbøjelige til at begå kriminalitet

• Pige påvirkes i samme retning, men effekten varer kun ved, sålænge hun faktisk er i skole (incapacitation)

• Effekterne findes i hverdagene, ikke i weekenden (incapacitation)

• Meget lille effekt på andre typer outcomes• (Billigere løsning, der sikrer, at teenagere ikke er på

gaden?)

Konklusion

• Adskillige af de – ganske almindelige – beslutninger, vi træffer på vegne af vores børn, har vidtrækkende konsekvenser for deres udvikling af human kapital

• Og human kapital er afgørende for produktivitet og velfærd

• Evidensbaseret politik, også på dette område