Upload
others
View
4
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Globale erfaringer med E-læring og
blended learning i erhvervsskoler
Karsten Gynther
Docent
Leder af forskningsprogram for
Teknologi og Uddannelsesdesign,
University College Sjælland.
25.09.2015
Slide 2
• Oplægget tager afsæt i en rapport til
Undervisningsministeriet fra 2014 hvor University College
Sjælland har kortlagt den nyeste forskningsviden inden for
området (www.eskoler.dk)
• Der er foretaget et litteraturreview af international
forskning og gennem besøg indsamlet udenlandske
erfaringer med E-læring i erhvervsuddannelsessystemet i
Norge, England, Tyskland og Australien.
• Oplæggets primære fokus er hvordan man på
ledelsesniveau strategisk og taktisk skal forholde sig til
innovationsprocesser med fokus på e-læring.
Baggrund /metode
E-læring – en flydende betegner
• E-læring er planlagt læring, der er helt eller delvist digitalt
medieret med det sigte at skabe en forbedring af en
uddannelse.
• Blended learning er e-læring, der integrerer netbaseret
undervisning med tilstedeværelsesundervisning.
• E-læringsbegrebet er i dag ved at blive erstattet af et andet
begreb: digitalisering.
25.09.2015
Slide 3
Begrundelser for E-læring
• E-læring – herunder blended learning kan begrundes ud fra
to forskellige ”forbedringspotentialer” i en uddannelse:
1. Forbedret læring.
2. Forbedret adgang til uddannelse.
• Begrebet digitalisering indeholder også disse to
begrundelsesdimensioner
• MEN digitalisering begrundes også med
rationaliseringsovervejelser.
25.09.2015
Slide 4
”Strategi for den digitale erhvervsuddannelse”
• ”Strategi for den digitale erhvervsuddannelse --- skal
støtte erhvervsskolerne i at øge udnyttelsen af
digitaliseringens muligheder i undervisningen med det
formål at løfte kvaliteten af undervisningen og opnå
bedre ressourceudnyttelse.” (Forord)
• Her kæmper pædagogiske begrundelser med økonomiske.
• #digitalisering er derved også en flydende betegner,
hvorom der for øjeblikket i DK kæmpes om
definitionsmagten.
25.09.2015
Slide 5
E-læring begrundet ud fra et ønske om bedre læring (flere skal lære mere)
25.09.2015
Slide 6
Læring
Teknologi
Fag
Elev Lærer
E-læring med fokus på udvikling af nye undervisningsdesigns
(didaktiske designs)
http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Erhverv/PDF15/Mar/150325%
20Den%20digitale%20erhvervsuddannelse%20inspirationskatalog.pdf
E-læring begrundet ud fra et ønske om at tilbyde mere fleksibel adgang til uddannelse
25.09.2015
Slide 7
Adgang
Teknologi
Erhvervsuddannelse
Elevgruppe Erhvervsskole
E-læring med fokus på udvikling af nye uddannelsesdesigns
http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Erhverv/PDF15/Mar/150325%
20Den%20digitale%20erhvervsuddannelse%20inspirationskatalog.pdf
To forskellige teknologisyn i arbejdet med e-læring
• Teknologi Pædagogik
• Pædagogik Teknologi
25.09.2015
Slide 8
Landkort for forståelser af E-læring
25.09.2015
Slide 9
Tekn
olo
gi
-sy
n
BegrundelseAdgang til viden (Fleksible uddannelser)
Læring(bedre læreprocesser)
Teknologi /Pædagogik
Pædagogik /Teknologi
LMS(Platforme
mv.)
Digitale læremidler(Wikis, blog mv. + didaktiserede digitale læremidler, mv. )
Videndeling,Connectivism,Open Acces,mv.
Undervisningsdifferentiering,Praksislæring, Kobling mellem skole og praktik,Autentisk læring,Eksperimentelle læreprocesser,Kollaborative læreprocesser mv.
Effekten af e-læring ?
25.09.2015
Slide 10
Pawson og Tilley, 1997, s. 58
Eksterne og interne faktorer
• Litteraturreview og erfaringer fra erhvervsskoler i udlandet
viser at der er to hovedtyper som har betydning for
effekten, hvis en erhvervsskole vil innovere sin uddannelse
med forskellige former for e-læring:
• Den organisationseksterne kontekst.
• Organisationsinterne kontekstmekanismer.
25.09.2015
Slide 11
Eksterne faktorer
Den organisationseksterne kontekst:
1. National kontekst for VET systemet
(erhvervsuddannelsessystemet)
2. Nationale forståelser og strategier for E-læring (nationale
digitaliseringsstrategier).
3. Deltagerforudsætninger hos eleverne.
25.09.2015
Slide 12
Interne faktorer
Organisationsinterne kontekstmekanismer:
1. Organisationens (skolens) forståelser af e-læring.
2. Erhvervsskolens organisationsdidaktik
– forstået som en række strategiske-, taktiske- og
operationelle didaktiske beslutninger.
25.09.2015
Slide 13
Organisationsdidaktik
• Et uddannelsestilbud bliver kun en succes, hvis der foretages en
grundig strategisk analyse af, hvorfor denne uddannelse er sat i
verden - en taktisk analyse og beslutninger vedr. hvilke
forudsætninger, der skal være på plads for, at man kan udbyde
kvalificeret undervisning – samt udvikling og implementering af
en konkret didaktisk praksis.
• Dette helhedssyn på de organisatoriske beslutninger, det kræver
”at bedrive skole”, kalder vi for en organisationsdidaktik.
• Udenlandske erfaringer viser, at succesfuld integration af e-
læring i en erhvervsuddannelse forudsætter et helhedssyn på de
organisatoriske beslutninger – en samlet organisationsdidaktik
for e-læring.
25.09.2015
Slide 14
Hierarkisk organisationsdidaktisk model
25.09.2015
Slide 15
Hvorfor e-læring?
Hvad er forudsætningen for, at vi kan udbyde e-læring?
Hvordan skal det didaktiske design se ud så flere kan lære mere og /eller flere kan
få en uddannelse?
Organisationsdidaktisk relationsmodel
25.09.2015
Slide 16
Det strategiske-didaktiske niveau: Innovationsstrategier for integration af e-læring
• Hvilke uddannelsesudfordringer er e-læring svaret på?
• Er det muligt for institutionen at facilitere og organisere en
innovationsproces, som kan matche dette behov?
• Hvilke interne og eksterne interesser og evt. modstandere er der over for
et nyt uddannelseskoncept? (bestyrelse, direktion, undervisere, elever –
men også hele aftagefeltet til uddannelserne og deres repræsentanter i
diverse uddannelsesudvalg)
• Hvad er forretningskonceptet, dvs. hvilke udgifter og indtægter er der
forbundet med at udvikle og implementere et e-læringskoncept?
• Kan e-læringsunderstøttede erhvervsuddannelser mere generelt opfattes
som legitime og passer de med institutionens profil, uddannelseskultur og
generelle rekrutteringsstrategi?
• Samlet kan man sige, at den strategiske analyse skal analysere og beslutte
om e-læring er legitimt, realiserbart og økonomisk effektivt.
25.09.2015
Slide 17
Den strategiske analyses fokus
Tre forskellige fokusområder:
• Innovationen.
• Innovatorerne og dem som skal adoptere en ny praksis.
• Organisationen.
25.09.2015
Slide 18
Innovationen: Inkrementel eller radikal innovation ?
25.09.2015
Slide 19
Undervisningsdesign: Nye generiske
værktøjer
Uddannelsesdesign: Nye uddannelsesmodeller
Supplerer eksisterende praksis
Transformerer eksisterende praksis
Virtuelle klasserum og asynkrone
undervisningsformer(fx MOOCs)
Blended learning, flipped classroom
Den papirløse skole
Digitale lærings-
ressourcer
Innovatorerne og dem som skal adoptere en ny praksis.
• E-læringsinnovationer - som kan indgå som en del af den
eksisterende praksis, som har været tilgængelig et stykke
tid, som kun kræver moderate tekniske kundskaber, og
som fortsat er under underviserens kontrol har større
chancer for at blive integreret i underviserens praksis.
• Fordi radikale nye uddannelsesmodeller kræver
koncentreret og vedvarende support.
• Radikale innovationer kræver en meget stærk forankret
strategisk beslutning – vedvarende og omfattende support
samt etablering af eksperimentelle rum for didaktisk
udvikling (E-Government).
25.09.2015
Slide 20
To eksempler på radikale innovationsprocesser –en succes og en fiasko …..
Nære eller fjerne eksempler (cases) ?
25.09.2015
Slide 21
To eksempler på radikale innovationsprocesser –en succes og en fiasko …..
1. Udvikling og implementering af MOOCs til samtlige
fag i læreruddannelsen i UCSJ.
2. Udvikling og implementering af en synkron online
(100 % netbaseret) ingeniøruddannelse på
daværende IHK (Ingeniørhøjskolen i Ballerup).
25.09.2015
Slide 22
Case 1: Implementering af MOOCs
• MOOC: Massive Open Online Courses
• I USA udbyder elite universiteter MOOCs med over 100.000
deltagere.
25.09.2015
Slide 23
25.09.2015
Slide 24
• Folkeskolereformens krav om at lærerne fra 2020 skal have
undervisningskompetence i de fag, de underviser i.
• Et estimat (kommunerne kender ikke de præcis tal) er, at
over 10.000 lærere skal efteruddannes i et eller flere fag de
næste 5 år – eller realkompetence vurderes af deres
skoleleder.
• Målgruppen er karakteriseret ved at have flere års
undervisningserfaring i faget – og besidder derved allerede
en række faglige og didaktiske kompetencer.
• Målgruppen er meget forskellig og besidder meget
forskellige kompetencer.
Hvad er den konkrete uddannelsesudfordring ?
25.09.2015
Slide 25
Kommunerne i Region Sjælland efterspørger et
efteruddannelseskoncept, der er:
• Tilpasset den enkeltes kompetencebehov.
• Kan indpasses i skolernes tilrettelæggelse af lærernes
arbejde (fleksibilitet).
• Er ressourceeffektivt (tid samt betaling for ydelser).
Hvad er den konkrete uddannelsesudfordring ?
Aftagerbehov:
25.09.2015
Slide 26
Elever Uddannelse
Personaliseredelæringsveje
Adaptive uddannelser
Uddannelser
25.09.2015
Slide 27
• UCSJ har udviklet en ”hybrid MOOC”, - en adaptiv MOOC der
blender online læring med synkron undervisning og vejledning –
enten on-campus eller synkront online.
• Konceptet er udviklet som en del af et designbaseret og
eksperimentelt forskningsprojekt, som UCSJ har arbejdet med pt.
knap 2 år. (Med afsæt i et erfaringer med MOOCs på Stanford
University - besøgt forår 2013).
• Forskningsprojektet har udviklet et didaktisk design framework,
som udvikling af konkrete MOOCs tager afsæt i.
Hvad er UCSJs efteruddannelsesløsning ?
Konceptet består af en trefaset studiemodel:
Kortlægning af kompetence-
profil
Differentieret studiearbejde
Eksamen
25.09.2015
Slide 28
Komplet curriculum Kompetencebaserede elementer
Relaterede differentierede aktiviteter
Adaptivtdidaktisk
design(MOOC)
UnderviserFag
Deltager
Situeret (PLN)
Situeret (Fagkultur)
Situeret (Institution)
Læremiddelproduktion
Design framework
for UCSJs MOOCs
Komplet curriculum Kompetencebaserede elementer
Relaterede differentierede aktiviteter
Adaptivtdidaktisk
design(MOOC)
UnderviserFag
Deltager
Situeret (PLN)
Situeret (Fagkultur)
Situeret (Institution)
Læremiddelproduktion
Design framework
for UCSJs MOOCs
Komplet curriculum Kompetencebaserede elementer
Relaterede differentierede aktiviteter
Adaptivtdidaktisk
design(MOOC)
UnderviserFag
Deltager
Situeret (PLN)
Situeret (Fagkultur)
Situeret (Institution)
Læremiddelproduktion
Design framework
for UCSJs MOOCs
Constraints
Komplet curriculum Kompetencebaserede elementer
Relaterede differentierede aktiviteter
Adaptivtdidaktisk
design(MOOC)
UnderviserFag
Deltager
Situeret (PLN)
Situeret (Fagkultur)
Situeret (Institution)
Læremiddelproduktion
Design framework
for UCSJs MOOCs
Constraints
Blended Learning
Organisationsdidaktiske beslutninger knyttet til implementering af MOOCs i UCSJ.
25.09.2015
Slide 33
Hvorfor MOOC ?
Hvad er forudsætningen for, at vi kan udbyde MOOC?
Hvordan skal MOOCs i konkrete fag se ud?
Case 2: Udvikling af et synkront online miljø til ingeniøruddannelser på IHK
• IKH: Ingeniørhøjskolen i Ballerup.
• EU støttet projekt – et samarbejde mellem IHK og UCSJ.
• IHK er i dag fusioneret med DTU.
25.09.2015
Slide 34
Organisationsdidaktiske beslutninger knyttet til implementering af en online ingeniøruddannelse.
25.09.2015
Slide 35
Hvorfor synkron online ingeniøruddannelse?
Hvad er forudsætningen for, at vi kan udbyde en NET ingeniørud?
Hvordan skal en NET Ingeniør udd. se ud ?
Synkront online læringsmiljø i Ingeniøruddannelsen (IHK): Transformering af f2f undervisningen:
• Simulering af f2f undervisning.
• Re-medering af f2f undervisning.
Resultater:
• Det er muligt at simulere (frame) undervisningsrelationen:
lærer – studerende – fagligt indhold til et virtuelt rum.
• Men man er nød til at re-mediere alle aspekter af
undervisningen.
25.09.2015
Slide 36
Værktøjer og medier som anvendes til design af synkrone onlinelæringsmiljøer
Når man designer et synkront online læringsmiljø så skal man
inkorporere fem forskellige medier kendt fra f2f undervisningen:
1. Identifikationsmedier.
2. Synkrone dialogmedier.
3. Multimodale medier til at repræsentere og fastholdeindhold (lærerpræsentationer og elevudsagn).
4. Kollaborationsmedier.
5. Medier/værtøjer til at organsiere elever (grupper).
25.09.2015
Slide 37
25.09.2015
Slide 38
25.09.2015
Slide 39
Lærer
IndholdElever
Remediering
25.09.2015
Slide 40
25.09.2015
Slide 41
25.09.2015
Slide 42
Indhold
LærerElever
Organisationsdidaktiske beslutninger knyttet til implementering af en online ingeniøruddannelse.
25.09.2015
Slide 43
Hvorfor synkron online ingeniøruddannelse?
Hvad er forudsætningen for, at vi kan udbyde en NET ingeniørud?
Hvordan skal en NET Ingeniør udd. se ud
Effekten af ”Den digitale erhvervsskole” ?
25.09.2015
Slide 44
Pawson og Tilley, 1997, s. 58