FO

AS

AR

BE

JD

SL

ØS

HE

DS

KA

SS

EFebruar 2010 Til jobsøgende medlemmer

Når du søger jobGode råd til jobsøgning

Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen

Redaktion: FOAs A-kasse

Illustration: Bob Katzenlson

Layout: Grafoa/Joe Anderson

Tryk: FOAs trykkeri, og Pjec1heden

Oplag: 1000 expl.

Dato: Februar 2010

FOA • A-kassen2

Indholdsfortegnelse

Hvad er det rigtige job for dig? ................................................................................4

Hvor finder du det rigtige job?..................................................................................6

FOA Job........................................................................................................................6

Andre jobportaler ......................................................................................................7

Jobannoncer i medierne ............................................................................................7

FOAs Jobformidling....................................................................................................7

Brug dit netværk ........................................................................................................7

Hvordan læser du en jobannonce? ..........................................................................8

Jobansøgninger ..........................................................................................................9

Jobsøgning på en jobannonce ..................................................................................9

Hvad skal der stå i en skriftlig ansøgning?..............................................................11

Hvis du bruger mail..................................................................................................12

Inspiration til den gode jobansøgning ..................................................................13

Hvis du er ledig ........................................................................................................16

CV’et – et bilag til ansøgningen..............................................................................16

Huller og hemmeligheder i CV’et ..........................................................................17

Mundtlig ansøgning ................................................................................................18

Uopfordret ansøgning ............................................................................................19

Til jobsamtale ..........................................................................................................21

Før samtalen ............................................................................................................21

De svære spørgsmål ................................................................................................24

Under jobsamtalen ..................................................................................................28

Efter samtalen ..........................................................................................................30

Hvis du får jobbet ....................................................................................................31

Hvis du ikke får jobbet ............................................................................................31

FOA • A-kassen 3

Danskerne er et af de folk iverden, der oftest skifter job.

I denne pjece kan du få gode rådtil din egen jobsøgning. Det gæl-der både, hvis du er ledig, nyud-dannet, skal flytte eller bare træn-ger til frisk luft under vingerne.

Måske er du heldig at arbejdeinden for et fag, hvor det er let atfå arbejde, og hvor du er glad forat være. Men for andre kan detvære sværere at finde et nyt job,som de kan lide.

Før du tager det første og det bed-ste job, kan du derfor spørge digselv om, hvad det er for et job, dugerne vil have:

• Hvad er du god til – på arbejdetog i din fritid?

• Hvad kan du godt lide at lave– på arbejdet og i din fritid?

• Har du erfaringer og kvalifikati-oner, som du gerne vil bygge

FOA • A-kassen4

Hvad er det rigtigejob for dig?

videre på – eller måske bruge påen ny måde?

• Hvordan skal den arbejdspladsvære, du skal arbejde på?

• Hvilke arbejdsforhold vil dugerne arbejde under?

• Måske er det på tide at prøvenoget helt nyt? �

FOA • A-kassen 5

Brug serviceløfterne fraFOA og FOAs A-kasseSom medlem af FOA kan du i

din faglige afdeling få hjælp til

selvhjælp til jobsøgning og

forebyggelse af ledighed

(Serviceløfte 8).

Hvis du er ledig, kan du som

medlem af FOAs A-kasse få

• vejledning og rådgivning om,

hvordan du kan komme i

arbejde igen

• tilbud om jobformidling

• information om muligheder

for uddannelse og efterud-

dannelse

• hjælp til at afklare dine

jobmuligheder – hvis du ikke

længere kan arbejde på FOAs

områder

• hjælp til at sikre, at din

jobplan passer til dine jobøn-

sker.

Til ledige medlemmerSom ledig skal du stå til rådig-

hed for rimeligt arbejde, dvs.

alt arbejde, som du kan vareta-

ge, evt. efter nødvendig

oplæring. Men netop derfor

kan det være en god idé at

bruge din FOA-afdeling eller a-

kasse til at hjælpe dig med at

finde et job, du særligt gerne

vil have.

Når du har fundet ud af, hvilkentype job du gerne vil have, skal dutil at søge efter jobbet.

FOA JobEt godt sted at starte er på FOAsjobportal, FOA Job, som du fin-

der på www.foa.dk/foajob.FOA Job er Danmarks

største jobportal. Herfinder du ikke

alene de job,der ligger

på

Jobnet, men også alle ledige job istat, regioner og kommuner, og ien masse private virksomheder.

FOA Job er nem at gå til. Du skalbare skrive en stillingsbetegnelseog et geografisk sted i søgefeltet,f.eks. pædagogmedhjælper Århus. Såviser FOA Job dig en liste medjobannoncer, der passer til dineønsker.

Tjek, om der er ledige job i nærhe-den af, hvor du bor. Måske skal dukøre lidt længere for at finde dethelt rigtige job.I din a-kasse eller FOA-afdeling

kan du få en brugervejledningtil FOA Job. Her får du

også nogle gode

FOA • A-kassen6

Hvor finder du detrigtige job?

råd om, hvordan du kan brugesystemet i din jobsøgning.Brugervejledningen til FOA Jobfindes også på FOAs hjemmeside.

Du kan f.eks. oprette en jobagentpå FOA Job, så du får en mail,hver gang der er et job, der passertil dine ønsker og kvalifikationer.

Andre jobportalerDu kan også prøve at søge i andrejobportaler på nettet. Påwww.jobnet.dk kan du se en over-sigt over stort set alle dem, der fin-des.

Jobannoncer i medierneTjek også jobannoncer i aviser ogblade. Især lokalaviserne bringermange jobannoncer, der måskeikke findes på nettet.

FOAs JobformidlingHvis du er ledig, vil din a-kassekunne hjælpe dig med at findejob, der passer til dine ønsker og

kvalifikationer. Hvis du er i arbej-de, kan du søge hjælp i din FOA-afdeling. FOA har kontakt medmange arbejdspladser – måskeogså til en, hvor de lige mangleren som dig.

Brug dit netværkDe fleste, der får et nyt job, får detgennem nogen, de kender. Detkan være venner, familie, gamlearbejdskammerater osv. Fortæl der-for alle dine bekendte, at du søgernyt job – måske kan de hjælpe dig.

Er der f.eks. nogen i din omgangs-kreds, som arbejder et sted, dugodt kunne tænke dig at være? Såspørg dem, om der er ledige job –eller få navnet på en leder, som dukan tale med om at komme påventeliste til næste gang, der bliveret job ledigt. Husk at spørge dinbekendt, om du må fortælle, at dukender ham eller hende. Måskekan du ligefrem få vedkommendetil at anbefale dig over for lederen. �

FOA • A-kassen 7

En jobannonce består typisk affølgende oplysninger:� Den stillingsbetegnelse, dersøges

� Arbejdstid, evt. arbejdstidensplacering (natarbejde, weekend-arbejde osv.)

� De krav, der stilles til ansøgeren• Krav til uddannelse• Krav til erfaring• Krav til personlighed

� De arbejdsforhold, som arbejds-pladsen kan tilbyde

� Evt. noget om de arbejdsfunkti-oner, der skal bestrides

� Evt. noget om arbejdspladsensværdier og organisering

� Ansøgningsfrist og hvordan degerne vil have ansøgningen(f.eks. pr. mail)

� Ansættelsesdato� Arbejdspladsens adresse� Telefonnummer på en kontakt-person, der kan svare på spørgs-mål fra ansøgerne.

Læs jobannoncen grundigt, før dubeslutter dig for at søge jobbet:� Har du lyst til jobbet og detsarbejdsbetingelser?

� Hvad siger tonen i annoncenom arbejdspladsen?

� Kan du opfylde de krav, der stil-les om uddannelse, erfaring ogpersonlighed?

Hvis du virkelig har lyst til arbej-det, gør det ikke noget, at du ikkekan opfylde alle de krav, der stillesi annoncen. Tænk over, om dueventuelt kan tilbyde noget andet,der kan være lige så godt. �

FOA • A-kassen8

Hvordan læser duen jobannonce?

Du kan enten søge et job, du harset i en annonce, eller du kan selvkontakte en arbejdsplads, du gernevil arbejde på.

Jobsøgning på enjobannonceHvis jobbet er slået op i en annon-ce, kan du enten sende en ansøg-ning til arbejdspladsen, eller dukan ringe og fortælle, at du erinteresseret. Det står som regel i

annoncen, hvordan de vil haveansøgningen.

Selvom arbejdspladsen ønsker enskriftlig ansøgning, kan du sagtensringe til den kontaktperson, derstår i jobannoncen, for at høremere. Det virker positivt, at duviser interesse på jobbet.

Du kan spørge om nogle ting, derbetyder meget for dig, f.eks. særlige

FOA • A-kassen 9

Jobansøgninger

FOA • A-kassen10

arbejdsfunktioner, arbejdstideneller muligheden for at brugenogle særlige kompetencer, du har.Men spørg nu ikke om noget, derallerede står i jobannoncen!

Hvad skal der stå i enskriftlig ansøgning?Formålet med en skriftlig ansøg-ning er at fortælle arbejdsgiveren,at du er den rigtige til jobbet.Derfor skal du præsentere dig selvog det, du kan, så godt sommuligt. Arbejdsgiveren skal få lysttil at indkalde lige præcis dig til ensamtale om jobbet.

Det er meget forskelligt, hvad duskal skrive. Det afhænger både afjobbet og af jobannoncen. Mendet er vigtigt, at du målretteransøgningen til jobbet og arbejds-pladsen.

Som minimum skal du forklare:� Hvorfor du søger jobbet. Detkan f.eks. være fordi:• det lige passer til dig og det,du kan

• du har hørt så meget godt omarbejdspladsen

• du vil prøve noget nyt.

� Hvorfor du er kvalificeret tiljobbet. Kig på kvalifikationskra-vene i annoncen og fortæl:• at du har den ønskedeerhvervserfaring og uddan-nelse

• at du opfatter dig selv somfleksibel, stabil, kreativ – ellerhvad der nu kræves i joban-noncen.Du behøver ikke opfylde allekvalifikationskrav i annoncen.

• at du også er god til at samar-bejde, løse konflikter, sættelege i gang eller, hvad du nusynes, du vil kunne bidragemed i jobbet. Fortæl også, atdu er lilleput-træner, spiller iet band eller laver fantastiskmad – hvis du synes, det errelevant for jobbet.

Måske skal du også skrive lidt omdin familie og dit fritidsliv. Pånogle arbejdspladser kan de godtlide at vide noget mere omansøgerne. På andre arbejdspladserer de ligeglade. Og på enkeltearbejdspladser kan det måske virkedirekte negativt, hvis du f.eks. skri-ver, at du har små børn.

FOA • A-kassen 11

Gode råd• Skriv kort og enkelt – helst

ikke mere end én side. Del

gerne op i mange afsnit, så

bliver ansøgningen mere

overskuelig.

• Henvis evt. til en arbejdsleder

på en af dine tidligere

arbejdspladser, der kan sige

god for dig. Husk at spørge

vedkommende først.

• Få en, der er god til at stave

og sætte kommaer, til at

læse korrektur.

• Få evt. en, du kender, der

allerede arbejder på området

eller på arbejdspladsen, til at

læse ansøgningen, før du

sender den. Det er vigtigt, at

det, du skriver, er relevant og

rammer “tonen” på arbejds-

pladsen. Brug f.eks. nogle af

ordene i jobannoncen.

Husk• At skrive navn, adresse, tele-

fonnummer og evt. e-maila-

dresse på ansøgningen. Hvis

job-annoncen har et referen-

cenummer, skal du også

huske det.

• At skrive overskrift på, f.eks.

Ansøgning om stillingen som

sikkerhedsvagt på Skovlyst

Rådhus.

• At underskrive ansøgningen.

• At sætte rigtig porto på, hvis

du sender ansøgningen som

brev.

Hvis du bruger mailNæsten alle arbejdsgivere vil gernehave ansøgninger pr. mail. Det ernemt for alle parter, men alligeveler der noget, du skal passe på:

� Brug en neutral mailadresse(f.eks. ikkepussigalore@mail.dk).

� Vedlæg ansøgningen som doku-ment og skriv en kort følgeteksti selve mailen.

FOA • A-kassen12

� Send først din ansøgning til enanden pc’er og tjek, hvordanden ser ud, når den bliver prin-tet ud.

Inspiration til den godejobansøgningHvis du ikke før har skrevet enjobansøgning, kan du blive inspi-reret af at læse andres jobansøgnin-ger.

Men også som garvet jobansøgerkan du blive bedre til at skrive enansøgning. Selvom din ansøgningopfylder alle de formelle krav, kanden nemt forsvinde i en bunkemed 200-300 ansøgninger.

Hvis du vil sikre dig, at arbejdsgi-veren lægger mærke til netop dinansøgning, kan du lade dig inspi-rere af nedenstående gode råd tilen mere kreativ ansøgning. Men fåaltid lige en ven eller bekendt til atlæse ansøgningen igennem for atsikre, at du ikke har været for kre-ativ.

I stedet for at skrive “Ansøgningom stillingen som pædagogmed-

hjælper i en udflytterbørnehave”kan du f.eks. skrive: “Skov ogstrand og glade unger – det er ligemig.”

Eller du kan prøve at være kreativved at rime: “Kage i ovn og kaffe påkande – ansæt Anne.”

Kig på tonen og især overskriftenpå jobannoncen. Måske kan deninspirere dig.

I stedet for: “Jeg har læst jeres job-annonce og søger herved jobbetsom …” kan du f.eks. skrive:

“Borddækning, oprydning og hygge –det er lige mig. Derfor søger jeg …”

eller

“Jeg har længe ventet på, at derskulle blive en stilling ledig somsocial- og sundhedshjælper påSolbakken – og endelig er jeg heldig!Fra venner og bekendte i faget vedjeg, at I er en arbejdsplads efter mithoved. I lægger vægt på at aktiverede ældre på deres egne præmisser –og det vil jeg gerne være med til.”

FOA • A-kassen 13

I stedet for at remse dine kvalifika-tioner og erfaringer op, kan dukomme med eksempler fra dittidligere arbejdsliv, f.eks.:

“For mig er det helt fint at møde kl.6.30. For det første er jeg morgen-menneske, for det andet er jeg vanttil at møde tidligt fra mine tidligerejob. Så får man også mere ud afdagen.”

eller

“Jeg er aldrig gladere, end når jeghar hjulpet et ældre menneske ud afen fortvivlet situation. At oplevederes taknemmelighed kan reddehele min dag.”

Du kan også fortælle, hvorfor dupersonligt passer til jobbet:

“Jeg kan udlede af annoncen, at derikke er to dage, der vil være ens. Ogdet passer mig rigtigt godt, da jeggodt kan lide, at der sker noget og atudfordre mig selv.”

eller

FOA • A-kassen14

“Lige fra jeg var barn, har det altidværet mig, der har måttet løse deandres konflikter. Det har jeg ogsåhaft brug for i mit tidligere job somparkeringsvagt i X-købing kommu-ne, hvor jeg var god til at få talt enophidset bilist ned på jorden igen.”

eller

“Jeg kan se, at I gerne vil have enmedarbejder, der er fuld af energi oghar et godt humør – og jeg er gladfor at kunne fortælle jer, at det netopvar de to ord, min mand kom med,da jeg forleden bad ham beskrivemine stærke sider.”

I stedet for det lidt stive: “Detskulle glæde mig, om I kunneanvende min arbejdskraft, og jegstiller mig gerne til rådighed,såfremt samtale ønskes”, kan duskrive noget mere personligt,f.eks.:

“Nu håber jeg, I har fået lyst til atmøde mig til en samtale, hvor jegkan uddybe min ansøgning og ogsålære jer og arbejdspladsen bedre atkende.”

Du kan selvfølgelig også bruge far-vet papir, sætte et billede ind af digselv eller af noget, der handler omjobbet. Men pas på: Nogle stedervirker det omvendt – især hvis det,du skriver, ikke er særligtspændende.

Pas på med standard-ansøgningerBrug ikke den samme ansøg-

ning igen og igen.

Selvom nogle oplysninger og

formuleringer kan gå igen i

alle de ansøgninger, du skriver,

skal det tydeligt fremgå, hvor-

for du søger det aktuelle job.

Derfor kan du ikke bare sende

den samme ansøgning til alle

arbejdsgivere.

På www.tekstmaskinen.net kan duse eksempler på jobansøgninger tilforskellige typer job.

FOA • A-kassen 15

Hvis du er ledigNogle arbejdsgivere foretrækker atansætte ansøgere, der allerede er ijob. Hvis du er ledig, skal du der-for tænke dig godt om, hvis du villade det fremgå af ansøgningen.

Du kan f.eks. skrive, at du kanstarte med det samme i jobbet.Det er især smart, hvis det er etjob, som arbejdsgiveren vil havebesat hurtigst muligt.

Læs også om Huller og hemmelig-heder i CV’et (side 17).

CV’et – et bilag tilansøgningenCV betyder Curriculum Vitae(= levnedsbeskrivelse). Men det erjo ikke hele dit liv, du skal beskrive– kun det, der er relevant for detjob, du søger. Det er derfor ikkesmart bare at printe sit Jobnet-CVud og vedlægge det.

FOA • A-kassen16

Inddel f.eks. CV’et i:� Erhvervserfaring� Relevante uddannelser og kurser� Andre relevante kvalifikationerog erfaringer

� Fritidsinteresser

Huller og hemmelighederi CV’etHvis du har været ledig i længereperioder og er bange for, at arbejds-giveren vil opfatte det negativt, kandu prøve at kamuflere det i CV’et.

Du kan f.eks. skrive:1990: Ansættelse som hjemme-hjælper i X-købing kommune. (Såkan man ikke se, at du har væretledig i 11 af de 12 måneder af1990).

FOA • A-kassen 17

Et eksempelCV til en ansøgning om et job som rådhusbetjenti en kommune

Peter Nielsen, født 3. marts 1955 i Skovlyst

Relevant erhvervserfaring:

1990-2007 Ansat som tømrer i Skovlyst Byg A/S

1975-1987 Postarbejder på Skovlyst Postkontor

Relevante uddannelser og kurser:

2008-2009 AMU-kurser: Grundlæggende vagt + Kommunikation

og konflikthåndtering

1987-1990 Erhvervsuddannelse til tømrer på Skovlyst Tekniske Skole

Andre relevante kvalifikationer og erfaringer:

1995-2007 Sikkerhedsrepræsentant i Skovlyst Byg A/S

1983- Fodboldtræner i SIF (Skovlyst Idrætsforening)

Fritidsinteresser:

Spiller fodbold i SIF Old Boys

Hvis du har haft mange kortevikariater, kan du skrive:

1990-1995: Vikariater på flereplejehjem, bl.a. Solbakken ogÆldrefryd.

Men vær beredt på, at arbejdsgiv-eren vil spørge ind til CV’et, hvisdu kommer til samtale.

Mange arbejdsgivere tager ogsåreferencer på dig hos dine tidligerearbejdsgivere, så det er ikke klogtat lyve direkte, hverken i ansøg-ning eller i CV.

Mundtlig ansøgningNogle arbejdspladser forlangerikke, at man sender en skriftligansøgning. Her skal man i stedetringe eller møde op personligt ogfortælle, at man er interesseret i atfå jobbet.

Inden du kontakter arbejdspladsener det godt at tænke igennem,hvad du vil sige og spørge om.

Hør først om de har tid til at

snakke med dig. Ofte er det bedst,at du ringer for at aftale en tid.

Start med at fortælle om dig selvog dine kvalifikationer, og hvorfordu søger jobbet.

FOA • A-kassen18

Derefter kan du evt. spørge omarbejdsforhold og lignende, derikke står i jobannoncen.

Uopfordret ansøgningDu kan også selv kontakte en

arbejdsplads, du kunne tænke digat arbejde på, for at høre, om dekan bruge dig. Også selvom deikke i øjeblikket har en jobannon-ce slået op.

Du kan både søge skriftligt ogmundtligt. Hvis du skriver enuopfordret ansøgning, er det ekstravigtigt, at du fortæller, hvorfor dunetop ønsker at arbejde på denarbejdsplads, samt hvad netop dukan tilbyde arbejdspladsen.

Du kan også ringe eller møde per-sonligt op på arbejdspladsen. Deter bedst at ringe først for at få enaftale med lederen. Så er du ogsåsikker på, at han eller hun harafsat tid til at tale med dig. Detkan også være, de beder dig omførst at skrive en ansøgning.

Hvis du får en aftale med lederen,er det vigtigt, du kommer til tiden.

Start med at fortælle, hvorfor dugerne vil arbejde på arbejdsplad-sen. Det er særligt vigtigt ved uop-fordrede ansøgninger. Det kan

FOA • A-kassen 19

f.eks. være, fordi du har hørt det eret godt sted at være.

Hør så, om de har brug for en nymedarbejder her og nu. Hvis dehar det, så fortæl kort om dig selv,f.eks. hvor du har arbejdet før,hvilken uddannelse, du har, hvaddu er god til, og hvornår du kanstarte.

Hvis de ikke har brug for en nymedarbejder lige nu, kan du bedeom at komme på venteliste ogmåske starte som vikar. Hør even-tuelt, om du må ringe en gangimellem for at høre om dinemuligheder. Det viser særlig inter-esse. Spørg, hvor tit du må ringe,for at undgå, at de bliver irriteredeover dine henvendelser. �

FOA • A-kassen20

Når arbejdspladsen har fået over-blik over ansøgningerne, udvælgerde de ansøgere, hvis skriftligeansøgning passer bedst til jobbet,og inviterer dem til en jobsamtale.

Bliver du indkaldt til en samtale,er det altså, fordi du er fagligt kva-lificeret. Men om du får jobbet,afhænger af, hvordan du “sælger”dig selv – det vil sige af dine per-sonlige kvalifikationer.

Jo flere ansøgere du skal konkurre-re med, jo vigtigere er det, at duforbereder dig godt og gør et godtindtryk under samtalen. Men duskal ikke gå i panik, selvom duved, der er mange, der søger. Tænkpå samtalen som et ligeværdigtmøde mellem dig og dine måskenye kolleger. Begge parter skal tagestilling til, om I vil have hinanden.

Før samtalenFor dig er formålet med jobsamta-len, at de vælger dig i stedet for de

andre ansøgere. Du skal derforfremhæve alt det, der gør dig tilden bedste ansøger til jobbet. Duskal også se ordentlig ud i tøjet –uden ligefrem at være festklædt.

Du kan øve dig på samtalen ved atlege “prøve-jobsamtale” med enven, du føler dig tryg ved.

Find ud af noget mere om arbejds-pladsen, så du virker godt forbe-redt til samtalen. Hvis du kenderen medarbejder på arbejdspladsen,kan du spørge vedkommende omløn- og arbejdsforhold. Og måskeogså få gode råd om, hvad du skalhave på og spørge om – og ikkespørge om.

Som forberedelse til samtalen kandu skrive to lister:1.En liste med de ting, du kanfortælle om dig selv2.En liste med de ting, du vilspørge arbejdspladsen om.

FOA • A-kassen 21

Til jobsamtale

Ting, du kan fortælleom dig selvHusk, at de har læst din ansøg-

ning og dit CV. Du skal derfor

ikke gentage alt det, du allere-

de har fortalt dem. Men du

kan uddybe det.

Listen kan indeholde eksempler

på noget, du har gjort godt i

dine tidligere job eller på din

skole, f.eks. løst en konflikt

eller hjulpet en kollega eller

borger med et eller andet.

Du kan også skrive ros ned, du

har fået fra tidligere ledere,

kolleger og borgere – både

generel ros, og ros du har fået i

særlige situationer. Det kan

også være med til at give dig

den nødvendige selvtillid før

samtalen.

Ting, du vil spørge omSpørgsmålene skal selvfølgelig

passe til arbejdspladsen – og

ikke allerede være besvarede i

jobannoncen. Du kan f.eks.

spørge til:

• hvordan arbejdet er organi-

seret (selvstændige opgaver,

arbejde i teams osv.)

• de redskaber, de bruger

• hvem dine nærmeste kolle-

ger bliver (og f.eks. deres

uddannelse og erfaring)

• om arbejdspladsen har nogle

særlige værdier og metoder

• dine udviklings- og uddan-

nelsesmuligheder.

Hvis der er noget, du har været

utilfreds med på dine tidligere

arbejdspladser, kan du lave et

spørgsmål, der afklarer, om

problemet også eksisterer på

den nye arbejdsplads. Men lad

være med at kritisere

tidligere ledere og kolleger.

Det giver et dårligt indtryk.

FOA • A-kassen22

FOA • A-kassen 23

Ændringer af arbejds-betingelserHvis du ønsker ændringer i

arbejdsfunktioner eller arbejds-

betingelser, skal du inden sam-

talen tænke over, hvordan du

vil spørge om det.

Måske har du en dårlig arm,

der forhindrer dig i at gøre

bestemte bevægelser. Overvej

forskellige løsninger, som du

kan præsentere for ansætter-

panelet.

Måske er du enlig mor til små

børn og kan derfor ikke nå at

møde, før daginstitutionen

åbner. Spørg åbent om det er

muligt at møde senere. Og

overvej om du kan finde alter-

native pasningsmuligheder, hvis

det ikke er muligt at møde

senere.

De svære spørgsmålForbered dig på også at svare påspørgsmål, det måske ikke er så letat svare på. Alle svar er bedre end:“Det ved jeg ikke …”

Her er nogle forslag til svar på desvære spørgsmål:

� Hvad er dine svage sider?• Her behøver du ikke være heltærlig. Vælg noget, som du iforvejen arbejder med at for-bedre, f.eks.: Jeg snakker formeget – Jeg er lidt genert –Jeg er ikke så god til IT – ellerhvad det nu kan være. Mendet skal selvfølgelig ikke væreen svaghed, der gør, at du ertotalt uegnet til jobbet.

� Er du stabil?• Svar ærligt. Hvis de ringer tildine tidligere arbejdsgivere, vilde alligevel få at vide, at duhar et dårligt helbred, eller atdine børn tit er syge. Hvis duengang har været ustabil, menikke er det længere, er det vig-tigt at få det sagt – før dehører noget andet fra dine tid-ligere arbejdsgivere.

FOA • A-kassen24

� Hvis du nærmer dig de 60 år:Hvornår regner du med at gå påefterløn?• Her er det klogest at sige, atdu ikke har planer om at gåpå efterløn foreløbig. Uansethvad du i øvrigt har planlagt.

� Hvor fleksibel er du med hensyntil arbejdstider?• Svar ærligt. Du skal ikke lovenoget, du ikke kan holde. Detgiver bare stress i dagligdagen.

� Hvad gør du, hvis en borger (bru-ger, beboer osv.) skælder dig ud?• Forbered nogle eksempler på,hvordan du før har løst denslags konflikter.

� Hvem er du?• Nogen arbejdsledere kan værelidt højtsvævende og kan findepå at stille dig nogle megetabstrakte spørgsmål. I virkelig-heden handler det om, at degerne vil vide noget mere omdig som person.På sådan et spørgsmål kan duf.eks. fortælle om de ting, derbetyder meget for dig iarbejdslivet (f.eks. at gøre dit

arbejde godt) – eller du kanfortælle, at du er en glad kvin-de midt i livet, derelsker at danse til RollingStones.

� Hvis du er ledig:Hvorfor er du arbejdsløs?• Kom med en forklaring, derligger nær sandheden, mensom ikke handler om, at derer noget i vejen med dig.F.eks.: Der skulle spares, ogmin afdeling blev nedlagt.

• Hvis du er blevet fyret pågrund af samarbejdsproble-mer, skal du have gennem-tænkt din version af historien,før de ringer til den arbejdsle-der, du havde problemer med.

• Hvis I snakker om dinarbejdsløshed, kan du benyttechancen til at fortælle om allede relevante ting, du har lavet,mens du var ledig. F.eks. tagetkurser, deltaget i organisati-onsarbejde, passet din gamlemor osv.

FOA • A-kassen 25

� Hvis du er i arbejde: Hvorforsøger du væk fra den arbejdsplads,du er på nu?• I stedet for at fortælle om,hvad du evt. er utilfreds med,kan du sige, at du vil prøvenoget nyt. Så tror de ikke, atdu er et brokkehoved. Menvær beredt på, at de kan tagereferencer på dig hos dinnuværende arbejdsgiver.

• Hvis du har nogle gode, fagli-ge argumenter for, hvorfor duskifter, kan det måske være engod idé at komme med dem.Hvis du f.eks. har været uenigi en pædagogisk retning, somdu ved, de ikke har på denarbejdsplads, du nu søger indpå.

Jo færre ansøgere der er til en stil-ling, jo stærkere står du i ansættel-sessituationen – og jo mere ærligkan du være.

De ulovlige spørgsmål*:• Er du gravid? Skal du have

flere børn?

• Hvad stemmer du på? Hvad

tror du på?

• Er du medlem af en fagfore-

ning?

• Hvilket køn danner du par

med?

Du får sikkert ikke jobbet, hvis

du nægter at svare på spørgs-

målene. Men forbered dig på,

hvad du vil svare – og hvor

ærlig du vil være. Hvis du ikke

får jobbet, kan du bagefter

overveje, om du vil klage over

et bestemt spørgsmål. Snak

med din FOA-afdeling, hvis du

vil klage.

* Ifølge Lov om ligebehandling

af kvinder og mænd og Lov om

forbud mod forskelsbehandling

på arbejdsmarkedet mv.

FOA • A-kassen26

ReferencerNogle arbejdsgivere henvender

sig til dine tidligere arbejdsgi-

vere, før de beslutter, om de vil

ansætte dig. Her kan de f.eks.

spørge om dine faglige kvalifi-

kationer, om du er stabil, hvor

god du er til samarbejde osv.

Nogen gange fremgår det af

jobannoncen, at arbejdsgiveren

vil tage referencer. Andre

gange siger de det under sam-

talen. De må ikke gøre det

uden at orientere dig.

Hvis du ved, at en tidligere

arbejdsgiver vil sige noget ufor-

delagtigt om dig, kan du bruge

jobsamtalen til at komme med

din version af historien.

Hvad skal du have i løn?På www.foa.dk kan du gå ind

under temaet Løn og se, hvil-

ken løn du er berettiget til i dit

nye job.

Men med Ny løn har du også

mulighed for at få tillæg til

grundlønnen. I din lokale FOA-

afdeling kan du høre mere om

dine muligheder.

FOA • A-kassen 27

Under jobsamtalenTil jobsamtalen vil du blive satover for et panel, der kan bestå afalt fra én person (typisk din nyearbejdsleder) til en større gruppe afarbejdsledere, tillidsfolk og kom-mende kolleger.

Lad dig ikke skræmme af det. Deved godt, at du er nervøs, og de vili langt de fleste tilfælde søge atgøre samtalen til en god oplevelsefor alle.

Hvis du er velforberedt, kan dubedre slappe af og “være dig selv”.Prøv ikke at være en anden person,end den du er.

FOA • A-kassen28

Husk at tage både jobannoncen,ansøgning, CV og dine noter med.

Selvfølgelig kommer du til tiden.Tag derfor hjemmefra i god tid.

Sig pænt goddag og giv hånd tilalle i ansættelsesudvalget.

Lad lederen starte og styre samta-len. Men sørg for at få sagt det, duhar forberedt, enten når du svarerpå udvalgets spørgsmål. Eller til

sidst, hvor de sikkert spørger dig,om der er mere, du vil spørge om.Kig på dit medbragte papir, så dekan se, du har forberedt dig.

Se på den, der taler – og på dem,du selv taler til. Hvis der er fleremed til samtalen, skal du huske atsnakke til dem alle sammen ogikke kun til lederen.

Vær åben og interesseret. Tænk på,at du er så god, at du er blevetkaldt til samtale. Så er du også godnok til at få jobbet.

Prøv at lade være med at vippe påstolen, tromme med fingrene eller,hvad du nu måtte have af dårligevaner, når du er nervøs.

Husk, det handler om jobbet ogom, hvordan du passer til det ogtil arbejdspladsen. Fortæl derforikke lange historier fra dit privat-liv.

Sig pænt farvel og giv hånd. Sigtak for en hyggelig samtale, og atdu glæder dig til at høre fra dem.Eller hvad der nu falder dig natur-ligt.

FOA • A-kassen 29

skal du nu til at vente på at høre,om du bliver ansat.

Det kan også være, du har fundetud af, at jobbet og arbejdspladsenslet ikke var noget for dig. Så skal

Hvis der opstår problemer under jobsamtalen …En sjælden gang kan du komme ud for, at noget går galt under

samtalen.

Det kan f.eks. være:

• at arbejdslederen virker arrogant og stiller nogle ubehagelige

spørgsmål

• at panelet griner sammen uden at inddrage dig

• at du finder ud af, at arbejdet eller arbejdspladsen slet ikke

er noget for dig

• at du kommer til at sige noget, du ikke helst ikke skulle have sagt.

Selvfølgelig kan du rejse dig og tage dit gode tøj og gå. Men det er nok

bedst, at du bider tænderne sammen og gør samtalen færdig.

Hvis du magter det, kan du også vælge at sætte ord på problemet.

Måske kan det lette stemningen, så samtalen helt ændrer karakter.

Efter samtalenEfter samtalen har du sikkert enfornemmelse af, om det er gåetgodt eller skidt. Men du ved joikke, om de andre ansøgere hargjort det værre eller bedre. Derfor

FOA • A-kassen30

du videre med din jobsøg-ning, men har nu fået flereerfaringer med, hvad dugår efter. Af hensyn tilandre ansøgere, der gernevil have jobbet, bør duhurtigt fortælle det tilarbejdspladsen.

Hvis du ikke har hørt fra arbejds-pladsen inden for ca. en uge, kandu ringe for at høre, hvordan deter gået.

Hvis du får jobbet– Så tillykke med det!Sørg for at få en skriftlig bekræf-telse på, at du er ansat og fra hvor-når. Bekræftelsen skal også inde-holde dine ansættelsesbetingelser,lønforhold og eventuel ansæt-telsesperiode.

Hvis du har været ledig, så husk atafmelde dig i a-kassen.

Hvis du ikke får jobbetHvis du ikke har fået jobbet, kandu høre arbejdspladsen, om dueventuelt må komme på venteliste,eller om de vil bruge dig somvikar.

Du kan også spørge, hvorfor deikke valgte dig. Selvfølgelig kandet være, at der har været enansøger, der bare overstrålede alle.Men det kan også være, du hargjort noget forkert, som du kanlære af og ændre på, når du søgerdet næste job. �

FOA • A-kassen 31

Staunings Plads 1-31790 København V

Tlf.: 46 97 26 26www.foa.dk

Lokal stempel