Grønt Miljøgrontmiljo.dk/wp-content/uploads/2019/02/gm119.pdf · ling som annoncører selv har en interesse i, bl.a. for at få deres ting omtalt. En krone på tech-giganterne er

GRØNT MILJØ 1/2019 1

REGNBED Jo tørrere det er, desto bedre er det, og det skal man plante efter. 4VEJPLANTNING Vejdirektoratet har fået kritik af fældning og tynding, men svarer tilbage. 12SKOVREJSNING Efter 20-30 år er skove på landbrugsjord så småt ved at lokke floraen til. 20FREDNING. To bøger fejrer jubilæum i et historisk lys der også breder sig ud over udemiljøet. 24UDDANNELSE. Eud-uddannelsen driver med tiden, ud med sprøjten, ind med rørene. 30

1 / JANUAR 2019Grønt Miljø

2 GRØNT MILJØ 1/2019


Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sh). [email protected]. Tlf. 2065 1507.Lars Lindegaard Thorsen (lt). [email protected]. Tlf. 6116 9394.Abonnement: Randi Salzwedell, [email protected]. Tlf. 4613 9000.Annoncer: Steen Lykke Madsen, Teknovation ApS. [email protected]. 3035 7797. Tlf. 4613 9000.Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S.Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S. Trykoplag: 5.000.Oplag: 1.7.17-30.6.18: 4.704 ifølge Danske Mediers Oplagskontrol.Medlem af Danske Medier. 36. årgang. ISSN 0108-4755.

KOMMENTAR

FORSIDEN: Anlægsgartneruddannelsen tilpasser sig samfun-dets udvikling. Sprøjtecertificering er faldet bort og rørlæg-ning kommet ind. Foto: Roskilde Tekniske Skole, Vilvorde.

Grønt Miljø er et magasin om planlægning, anlæg og drift af have, parkog landskab. I ti årlige numre skriver vi for fagfolk i privat eller offentligvirksomhed, fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. Års-abonnement: 425 kr. inkl. moms. Kollektive abonnementer kan aftales.

www.grontmiljo.dkwww.facebook.com/grontmiljoGrønt Miljø

RUL DINGRÆSPLÆNE UD

ÅRET RUNDT

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95

1-29 m2 ...................................................... kr. 30,-30-99 m2 ................................................... kr. 25,-100-299 m2 ............................................ kr. 18,-300-999 m2 ............................................ kr. 15,-1000-2999 m2 ...................................... kr. 13,-Over 3000 m2 ...................................... kr. 12,-Græstage, 1-39 m2 ......................... kr. 40,-Græstage, over 40 m2 ................. kr. 30,-

Priser pr. m2 excl. moms & transport:SMÅ RULLER:61 x 164 x 1,5 cm= 1m2 pr. rulle

STORE RULLER:Bredde 50-81 cm.Længde op til 35 meter.

www.leopolds-rullegraes.dk [email protected]

Sociale medier og søgemaskiner er blevet tidens store an-noncekronesluger. De tager halvdelen - og snart flere - afalle de penge der bruges på markedsføring i Danmark. Deter her kontakten til kunderne flytter hen. Det udsulter detrykte medier, også Grønt Miljø. Vel betaler mange abon-nement, men langt de fleste af Grønt Miljøs indtægter erfra annoncer. De er hovedårsag til bladets eksistens.

F.eks. skriver en af fagets leverandører at man i dag har „tiFacebook-konti, en for hvert marked hvor selskabet er ak-tivt, og en ‘Facebook official’ til andre markeder, to Twit-ter-konti, seks Instagram-konti, en YouTube-konto og enLinkedIn-konto.“ Og videre: „For os er det naturligt at væ-re tilstede og være aktive der hvor vores kunder er. De so-ciale medier er derfor et helt naturligt sted for os...“ Detudstiller de problemer trykte medier har. Som nichepro-dukt kunne Grønt Miljø længe undgå tendensen, men kur-ven begyndte at knække i 2016. Og endnu mere siden.

I flere år har svaret været at udgive på nettet med hjem-meside og nyhedsbrev pr. e-mail. Det har mange gjort, ognogle har helt forladt papiret. Det har sænket omkostnin-gerne, men ikke altid givet de ventede annoncer. Og ogsåher er annoncesalget stagneret, så digitale medier er ikkeen udvej. Men kan de sammen med f.eks. en Facebook-profil fange nogle annoncekroner er det bedre end ingen-ting. Det forsøger Grønt Miljø sig også lidt med.

Så kan man prøve at få et større stykke af den skrumpendelagkage. Vise med tal hvordan bladet bruges. Grønt Miljøstal er fine, men det er andre blades tal også, og gennem-skuer annoncørerne dem? Man kan forklare at læserneforetrækker det trykte blad. Og fortælle at en annoncekro-ne brugt på Grønt Miljø også er en krone til faglig formid-ling som annoncører selv har en interesse i, bl.a. for at fåderes ting omtalt. En krone på tech-giganterne er kun enkrone i lommen på fjerne kapitalejere. Man kan også slåpå at Google og Facebook er fyldt med falske profiler oguden de filtre der fjerner ensidige, falske og forældede ar-tikler. Og derfor er medier man ikke kan stole på.

Vi vil helst bevare Grønt Miljø som et traditionelt trykt me-die. Og vi vil ikke udhule produktets kvalitet for at spare.Et dårligere produkt får både læsere og annoncører til atvende bladet ryggen. Men økonomien er en forudsætning.Vi gør hvad vi kan. Vi tror der er mode i de nye tech-tilbud.Og vi tror at vinden derfor vender. SØREN HOLGERSEN

DET TRYKTE MEDIE


Som et hastigt ekspanderen- de fagområde er der på få

år talt og skrevet meget om lo-kal afledning af regnvand,LAR. I et forsøg på at bevareoverblikket har Rørcentret påTeknologisk Institut udgivet ensåkaldt ‘rørcenteranvisning’der vejleder i at projektere, di-mensionere, udføre og vedli-geholde LAR-anlæg.

Anvisningen er skrevet afRørcentrets egne folk, HanneK. Jørgensen, Inge Faldager,Ulrik Hindsberger, KristofferUlbak og Kristoffer Sindby,men 26 virksomheder, forsy-ninger, kommuner og organi-sationer har bidraget fra enstyregruppe.

Den 124 sider store bog kanses som en statusopgørelse, etfælles teknisk grundlag der vi-ser hvilken almen viden vi harinden for områder i dag ogsom man kan regne med atfagfolk er nogenlunde be-kendt med. Men man kan ikkese hvad der er nyt i forhold tilhvad der tidligere er publice-ret inden for området.

Set med grønne øjne bidra-ger især kapitlerne om regn-bede og vejbede med ny eller ihvert fald hidtil upubliceret vi-den. Disse to kapitler refereres

Rørcentret opsamler viden om projektering,dimensionering, udførelse og drift

LovgivningForurening af regnvandOvervejelser før igangsætningForundersøgelserFunktion og overordnetSandfangFaskinerRegnbedeVejbedeNedsivning i græsarealerVandrenderGrøfterAndre anlægstyperDimensioneringOverløb fra LAR-anlægDrift og vedligeholdTest og dokumentationBilag: MedfinansieringBilag: SikkerhedBilag: InfiltrationsevneBilag: Dim. af ledningsanlægBilag: SpildevandskomitéenBilag: DimensioneringBilag: Valg af planter

ANVISNINGENSOVERSKRIFTER

derfor frit her. Også kapitletom vedligeholdelse rummernyt stof. Det må man - sam-men med de øvrige emner -studere i rapporten hvis ho-vedoverskrifter ses i boksen.

Anvisningen fortæller hvor-dan årsagerne til at vælgeLAR-anlæg er åbenlyse. I for-hold til at udvide kloakkerneer løsningen billig og robustog giver merværdi fordi van-det kan udnyttes til at få stør-re rekreativ værdi og størrebiodiversitet.

Generelt indebærer LAR athåndteringen af spildevand ogregnvand skilles og at regn-vandshåndteringen flyttes oppå overfladen. LAR-teknik om-fatter bl.a. nedsivning fraoverfladen og fra faskiner, for-sinkelse af regnvand i bl.a.render og bassiner, opstuvningaf regnvand til genanvendelse,fordampning fra grønne ogblå elementer samt transportaf regnvand til steder hvorvandet er nemmere at hånd-tere eller skader mindre. Setpå byniveau sænkes den ha-stige afstrømning efter etregnskyl så man delvist nær-mer sig situationen i et ikkeurbaniseret miljø så risikoenfor oversvømmelser falder. sh

Et regnbed er en beplantetlavning hvor regnvand fra

tag og belægninger opsamlesog siver ned i jorden. Afløbs-teknik og bevoksning forenes isamme anlæg hvor planternehar en teknisk funktion nårforurenet vand skal renses,men hvor f.eks. æstetik og bio-diversitet også kan spille enstor rolle.

Selv om det hedder et regn-bed, er det tørt det meste aftiden, og det skal der plantesefter. Det er mange skuffedeover, men jo tørrere et regn-bed er, desto bedre virker detfaktisk, fastslås det i Rørcenter-anvisningen ‘LAR-Anlæg’ fraTeknologisk Institut.

Normalt er der kun synligtvand i et regnbed 10-15 dageom året, og der står kun vand ibeddet i få timer afhængigt afhvor meget det har regnet.Beddet fyldes kun helt hver10. år ved normal dimensione-ring. Det er alt sammen talman får frem når man dimen-sionerer beddet. Og dem skal

Det tørre regnbed

Vejledning om LAR

man bruge til at sammensætteplanteplanen hvis man vil lidtmere end blot at anvende me-get alsidige arter og garderemed et lavt overløb så vand-dybden ikke bliver for stor.

Hvis man vil have mere vandi beddet, kan en løsning væreat etablere mindre seriefor-bundne bede. Her kan regnenlet fylde det første bed nær-mest kilden. Først når vandetnår overløbet, løber det videretil det næste og mere tørrebed. Det første kan have tætbund for at holde på vandeteller være et egentligt bassin.

Planter til tørre forholdMan skal altså ikke følge denumiddelbare indskydelse ogvælge arter der tåler at stålænge i vand. Langt de flestekan tåle at stå under vand ikortere perioder 1-2 gange omåret. Derfor behøver man nor-malt ikke at vælge egentligtfugttålende planter, men dogarter der tåler omskifteligeforhold.

KILDERHanne K. Jørgensen, Inge Faldager,Ulrik Hindsberger, Kristoffer Ulbak,Kristoffer Sindby (2018): LAR-Anlæg.Vejledning i projektering, dimensio-nering, udførelse og drift af LAR-an-læg. Rørcenter-anvisning 026. Rør-centret, Teknologisk Institut. 300 kr.på molio.dk.Kim Tang, fagkonsulent i DanskeAnlægsgartere og De grønne Kloak-entreprenører. Sad med i vejledning-ens styregruppe.

LAR. Jo tørrere beddet er, desto bedre er det.Det skal man plante efter, lyder det i anvisning


I plantevalget må man ogsåtage hensyn til jordtypen, ned-sivningsevnen, lyseksponerin-gen, det tilledte vand derf.eks. kan indeholde vejsalt,samt farver, dufte, biodiversi-tet mv. „Hvis overvejelserneog data fra dimensioneringen,oplad mv. formidles til de rettefagpersoner med stort plante-kendskab, vil de kunne sam-mensætte planterne til detspecifkke sted,“ hedder det i

anvisningen der sætter plante-kyndigheden i fokus.Landskabsarkitekten og vej-ingeniøren er på lige fod.

Regnbedet kan tilplantesmed stauder, prydgræsser ogbuske. I et bilag opstiller anvis-ningen generelle retningslinjerog vejledende artsforslag tilforskellige forhold, bl.a. tilvandrensning, normal have-jord, filterjord, næringsfattigjord og saltpåvirket jord.

Gladsaxe Kommune har anlagt et regnbedi Rådhushaven for at inspirere sine borge-re. På gladsaxe.dk oplyses det at planternei et regnbed først og fremmest skal kunnetåle at stå tørt, men også tåle at stå medrødderne i vand i op til et par dage efter etskybrud. Oftest kan man bruge mange afde planter som man i forvejen har i haven,f.eks. akelejer, storkenæb, dagliljer, astersog skovjordbær. Plantelisten herunder errevideret pr. Gladsaxe Kommune 7.7.2017Foto: Gladsaxe Kommune.

STAUDERSucissa pratensis, djævlerodGeranium sanguineum ’Striatum’, storkenæbGeranium macrorrhizum ’Spessart’, storkenæbLythrum salicaria, kattehaleAlchemilla mollis, løvefodEupatorium maculatum ’Atropurpureum’, hjortetrøstEchinacea purpurea ’White Swan’, purpursolhatPersicaria amplexicauli, pileurt

GRÆSSERMiscanthus sinensis ‘Undine’, elefantgræsCalamagrostis acutiflora ‘Overdam’, havesandrørCarex flacca, blågrøn StarMolinia caerulea ‘Dauerstrahl’, blåtopPanicum virgatum ’Heavy Metal’, præriehirse

Etableringen går - som medandre beplantninger - hurtige-re når man planter tæt så be-voksningen hurtigere lukkerog ukrudtstrykket falder. Iføl-ge anvisningen sikres frodig-heden bedst „ved ikke at plan-te i for store grupper, menblande planterne mellem hin-anden som man ser det i natu-ren.“ Det anføres også som enmulighed at lade successionenråde, men det tager længeretid og i mellemtiden risikererman skylleskader. Der pegesogså på at det er en fordel atbruge mange arter der samletskaber en mere robust be-plantning. Det er især en for-del uder pressede vækstbetin-gelser hvor der altid er en arttil at overtage hvis en andenbukker under.

Det kan være en fordel atvariere bunden så den ikke erhelt plan så planterne kan stå iforskellig højde. I regnfuldeperioder kan planterne over-leve i de høje partier. I tørkekan planterne overleve i de la-ve. Ligesom i naturligt fugtigeområder hvor planterne vok-ser i tuer. Princippet kan ogsåmedvirke til at fordele vandetbedre i regnbeddet.

JordforbedringHvis den eksisterende muld-jord har god nedsivningsevne,kan man plante uden at gørenoget ved jorden. Hvis muld-jorden er leret og har en dårli-gere nedsivningsevne end rå-jorden, kan man tilsætte sand.Det forudsætter dog at råjor-

den kan følge med, ellers fyl-des overjorden bare medvand. Råjordens nedsivnings-evne skal derfor tjekkes.

Ofte udskiftes mulden medfilterjord. Det er jord der erdesignet til at tilbageholdeforurenende stoffer primært ikraft af sin tekstur. Man skalaltså kun bruge filterjord hvisder er behov for at rense van-det for særlige stoffer, og deter typisk tilfældet ved veje,altså til vejbede. Filterjordenskal samtidig være ret permea-bel og være egnet til at dannevækstbed, for det er i høj gradplanternes rodaktivitet dergør jorden i stand til at rensevandet. I bund og grund er dertale om en sandet muldjordmed ret meget finstof og enbegrænset mængde muld på1-3%. Det er defineret nær-mere i et bilag i anvisningen.

En almindelig muldjord ren-ser dog lige så godt som defleste filterjorde. Kun hvis dennaturlige jord har over 5% hu-mus, kan den være problema-tisk fordi mange forurenedepartikler binder sig til humus.Vælger man filterjord for atøge nedsivningsevnen, forud-sætter det igen at råjordenkan følge med. Af hensyn tilplantevæksten kan man blan-de jordforbedringsmidler derkan holde på noget af vandet iden permeable jord, f.eks. le-ca, knust tegl eller lavasten.

Jordarbejde og tilløbBeddet kan anlægges i en na-turlig lavning, men kan også

Regnbed med bl.a. storkenæb og kærminde. Med regnbede erplantekyndigheden er sat i fokus. Og det handler ikke kun om æstetik og biodiversitet, for planterne har også en aktiv tekniskrolle. Foto: Kim Tang.

GRØNT MILJØ 1/2019


graves ud. Beddets rumfangbestemmes af hvor stort etareal der leder regnvand tilbeddet samt jordens vedsiv-ningsevne. Typisk er regnbed-det 10-40 cm. Er det dybere,har planterne sværere ved atoverleve oversømmelser.

I regnbeddets bund bør derligge 30-40 cm muldjord. Er la-get tykt nok, kan beddet gra-ves ud i muldjorden uden an-det jordarbejde. Ellers må manpå vanlig vis afrømme mulden,grave råjord af og lægge mul-den tilbage. Er der et overskudaf muld, kan det eventuelt ud-nyttes til at lave en lille voldrundt om regnbeddet så manøger kapaciteten.

Er der tale om et stort regn-bed og normale regnskyl, vildet kun være den første del afbeddet der modtager regn.Derfor kan det ifølge anvisnin-gen være praktisk med vand-kanaler der sikrer at hele bed-det får vand, selv under min-dre regnskyl. Planterne skalhelst have vand hver gang detregner. Alternativt kan manetablere tilløb flere steder ibeddet og ikke kun ét stedsom vanligt. Ellers må man

tilpasse plantevalget til denvarierende fugtighed.

Jordarbejde skader normaltjordens struktur. Orme- ogrodkanalerne og jordens ag-gregater slås itu. Der kan godtgå flere år før strukturen erhelt genoprettet. Indtil da kankapaciteten i regnbeddet væremindre end beregnet. Sammemekanismer kendes fra nyan-lagte græsplæner. I nyanlagtebede kan der endvidere opståerosion. Det kan nødvendig-gøre erosionsbeskyttelse, f.eks.med en lille belægning afknoldebrosten.

Faskine under regnbeddetHvis der ikke er ret megetplads til regnbeddet, kan mangøre beddets overflade min-dre og i stedet placere en fa-skine under regnbeddetsbund. Via et overløb der stik-ker op i regnbeddet som etopføringsrør, kan vandet hur-tigt løbe til faskinen når bed-det er fyldt. Det kan gøreregnbeddet endnu mere tørtend det var i forvejen.

Hvis man har en faskine iforvejen som er for lille, kanman anlægge et regnbed over

faskinen. Opføringsrøret fun-gerer her som overløb hvorvandet trykkes op fra faskinentil regnbeddet. Her kan vandetstuve op og sive ud i beddetsbund. Det kan være en ‘sim-pel, funktionel og pladsbespa-rende løsning, f.eks. i lukkedegårdmiljøer’, hedder det i an-visningen der kalder løsningenfor ‘vandelevatoren’.

Når regnbed skal bruges tilnedsivning og til at forsinkevandet før det ledes til kloak,kan det ske ved at læggedrænledninger under detpermeable regnbed og tilslut-tes kloaksystemet. Drænet vir-ker dog først når grundvands-spejlet når drænet. Ellers erregnbeddet et normalt regn-bed som derfor også skal hol-de de almindelige afstands-krav for regnbede.

Særlige krav til vejbedeEt vejbed er et regnbed derligger langs vejens sider ogskal modtage vejvand. Da vej-vandet er forurenet med saltog andre stoffer, stiller det an-dre krav end til almindeligeregnbede. Det er bl.a. her atdet kan give mening at bruge

filterjord ligesom plantevalgetkan tilpasses efter at de skalbidrage til at rense vandet.

Under beddet er det des-uden normalt at indbygge enfaskine. Den pakkes ind i endiffusionsåben fiberdug ogdækkes med et 20-40 cm tyktlag muldjord eller filterjord.Igen kan det være en fordel attilsætte et jordforbedrings-middel der kan holde på no-get af vandet af hensyn tilplantevæksten. Lagets tykkel-se afhænger af hvilken rense-evne og hvilke planter manønsker. Gennem mulden laveset overløb ned til faskinen dereventuelt kan have et lag gruseller nøddesten for at fremmenedsivningen.

Indløbet til beddet, som vej-belægningen falder henimod,kan forsynes med et sandfang,f.eks. et forbassin eller en lillestenfaskine som dog er sværtat rense op.

Med vejbede skal man passepå at beddet ikke giver vandetadgang til at trænge ind i ve-jens bærelag. Af hensyn tilbl.a. cyklisters sikkerhed måbeddets overflade heller ikkevære over 10-40 cm dybt. sh

Vejbed med bl.a. kattehale, mjødurt, iris og græsser. I vejbede spiller udfordringen med det forurenede vejvand en stor rolle. Foto: Kim Tang.



Facadebevoksning og ‘lodrette’ haver er en af mulig-

hederne når en meget tæt by-del skal begrønnes og samti-dig fortættes. Den har mangrebet til i Frederiksberg Kom-mune hvor 105.000 menneskerklumper sig sammen på 8,7km2. Hvis hele Danmark varlige så tæt, boede der over enhalv milliard mennesker.

Den første ‘lodrette have’ ikommunen blev i decemberanlagt på en bygningsgavl ihjørnet mellem Falkonér Alléog Ågade hvor Frederiksbergbliver til Nørrebro. Den 18 me-ter høje grønne væg er instal-leret på en beboelsesejendomsom en BGreen-it Living Wallfra danske Byggros. Finansie-ringen af driftsudgifterne stårmediebureauet Citrus Mediafor i form af et reklameskiltmidt på gavlen.

Løsningen blev installereretaf anlægsgartnere fra Optimusmidt i december. Planterne,der indtil videre er i vintertil-stand, er engelsød, pengebla-det fredløs, alunrod, tæppepi-leurt, lodden løvefod, sten-højsguldregn, bredbladet star,hosta, kæmpestenbræk, skum-blomst og porcelænsblomst.

BGreen-it Living Wall beståraf plantemoduler som der er436 af, svarende til 37,3 m2. Sy-stemet har indbygget vandre-servoir. Væggen opsamler selvregnvand fra taget som brugestil vanding. Når vandreservoi-ret i de øverste plantemodulerer fyldt op, fordeler vandet sig

fra række til række indtil detnår bunden, hvorefter eventu-elt overskydende vand ledes tilkloakken. Én m2 BGreen-itLiving Wall har plads til 45 litervand. Det betyder at planternekan klare sig uden vandtilfør-sel i mindst 14 dage. I tørkeslår et vandingsanlæg til. Detskal tilkøbes ekstra, oplyserByggros, men det sker altid tiloffentlige anlæg.

Systemet har været på mar-kedet siden 2016 og blivervalgt i flere og flere projekterrundt om i landet, men Frede-riksberg er den første kom-mune der afprøver løsningenpå en gavl.

„Ud over at være en æste-tisk flot løsning som højnerbyrummets kvalitet, gør væg-gen mange gode ting for bådeklima og samfund,“ lyder detfra Karsten Klintø. „Regn-vandshåndtering er en af ti-dens helt store udfordringer.Derfor havde vi et krav om atvæggen skulle opsamle regn-vand direkte fra tagrenderne.“Han peger også på at plante-væggen øger biodiversiteten ibyen og fungerer som en kli-maskærm direkte på bygnin-gen. Samtidig forbedrer demange planter luftkvalitetenved at omdanne CO2 til ilt,mens støjen også reduceres.

Den lodrette have bliverevalueret efter et par sæsoner.Herefter afgøres det om kom-munen kan anbefale at byenskal forskønnes med endnuflere grønne vægge. sh

Gadekrydsets grønne gavlNy lodret have i landets tætteste kommune

Væggen finansieres af et reklameskilt, lige nu fra Magasin. Planterne serendnu ikke ud af så meget i deres vintertilstand.


Det skal være slut med atsprøjte nær drikkevands-

boringer, og grundvandet skalundersøges for flere risikablestoffer end i dag. Det er en delaf en politisk aftale om rentdrikkevand som miljø- og fø-devareminister Jakob Elle-mann-Jensen, har indgået medet bredt flertal i Folketinget,oplyser ministeriet 11.1.2019.

Aftalen er en tillægsaftale tilPesticidstrategi 2017-21 derblev indgået mellem regerin-gen, Socialdemokratiet,Dansk Folkeparti, SF og Radi-kale Venstre i 2017.

De boringsnære beskyttel-sesområder (BNBO) er områ-der omkring drikkevandsvand-boringer hvor der er kort af-stand til boringen, og hvor derkan være øget risiko for for-urening med pesticider. Der eromkring 5.500 boringer til al-mene vandforsyninger, og det

samlede BNBO-areal er knap22.000 ha (219 km2) hvorafmarker optager de 43%. Pr.boring er det i gennemsnit 4ha (40.000 m2). Det svarer til atder er 113 meter fra boringentil dér hvor man må sprøjte.

Efter aftalen skal man ogsåmindske brugen af pesticiderog dermed også risikoen for atukrudt og skadedyr udviklerresistens. Det skal bl.a. ske vedat udvikle mere sprøjte- ogpræcisionsteknologi og gen-nem en ny resistenshandlings-plan hvor bl.a. sædskiftets rol-le vil indgå.

Hertil kommer at koncentre-rede pesticider til ikkeer-hvervsmæssigt brug forbydes.Fra 1. juli 2020 indføres et for-bud mod salg af stort set allekoncentrerede pesticider tilprivate. Koncentrerede midlermed en lav risiko, f.eks. pelar-gonsyre, vil stadig kunne kø-

bes. Ellers kan de koncentre-rede pesticider købes af pro-fessionelle brugere.

Som led i aftalen skal der,jævnfør Vandpanelets anbefa-linger, screenes hundreder afstoffer allerede i år, og for an-dre skal der udvikles testmeto-der. Viser det sig at nogle stof-fer er udbredt i grundvandover kravværdien, kan det gø-res obligatorisk for vandvær-kerne at teste for de pågæl-dende stoffer i drikkevandet.

Kommuner og forsyningerfår frem til og med 2022 mu-lighed for sammen med land-bruget at finde lokale løsnin-ger for at stoppe brugen af

Ny aftale skal beskyttedrikkevandsboringer

pesticider i de boringsnærebeskyttelsesområder. Det kanf.eks. ske ved at landmandenomlægger til pesticidfri drift,ved at indføre lokalt sprøjte-forbud eller ved at opkøbe jor-den. Hvis der ikke kan opnåsen frivillig aftale, skal der gen-nemføres et generelt forbudmod sprøjtning i de borings-nære beskyttelsesområder.

Lodsejerne kompenseres fortabt indtægt, og udgifternebetales af vandforbrugerne.Det vil føre til en lidt højerevandregning, cirka 8-12 kr. omåret for en gennemsnitlig hus-stand. Der er afsat 51 mio. kr.til initiativerne. sh

Sprøjtning forbydes omkring 5.500 boringerog der skal tjekkes for flere stoffer

Pesticider skal udfases nærmest vandsboringerne. Foto: Colourbox.

Når man beskytter kysten moderosion, kan det samtidig ska-de havmiljøet, kysterne ogbaglandet. At få større videnom dét er sigtet med en kom-mende undersøgelse på denjyske vestkyst hvor staten haransvaret for kystbeskyttelsenpå de såkaldte fællesstræknin-ger, især de 112 km fra Lod-bjerg til Nymindegab. Kyst-direktoratet har for 10 mio. kr.hyret Rambøll til opgaven derformelt set er en miljøkonse-kvensvurdering.

Kysterne har traditioneltværet beskyttet med høfder,bølgebrydere og skråningsbe-

skyttelse i beton og natursten,men det flytter i bedste faldproblemet et andet sted henog kan i værste fald undermi-nere kysten så kystbeskyttelsenmister sin effekt. Derfor erKystdirektoratet siden 1980’er-ne gået mere og mere over tilsandfodring, men det støjer,og der er også risiko for f.eks.at forstyrre sæler, bunddyr oganden fauna og flora i havet.

Staten og kommunerne bru-ger over 100 mio. kr. om åretpå at sandfodre, og fra 2020vil der ifølge Finanslovsaftalenfor 2019 samlet set blive afsatnæsten dobbelt så mange

penge til beskyttelse af den jy-ske vestkyst som hidtil. Menprisen kan i alle tilfælde værenegative miljøeffekter som nuskal kortlægges.

„Når vi gennemfører kyst-beskyttelse på den jyske vest-kyst, skal vi også se på påvirk-ningen af befolkningen og påfugle og andre dyr både påland og i vand,“ forklarer LarsErik Olsen, projektleder i Kyst-direktoratet. Her er det førvurderet at uden kystbeskyt-telse kan op mod 10.000 som-merhuse og landejendommetil en ejendomsværdi på 11mia. kr. få skader. sh

Kystsikringens miljøeffekter skal kortlæggesSandfodring er blevet mere og mere almindeligt, men også denne metode kan have ulemper.

Nye skraldespandeskal snyde vildsvinDen omdiskuterede indsats forat forebygge indførsel af svi-nepest har nu også fået betyd-ning for de skraldespande somNaturstyrelsen sætter op på ra-stepladser i Sønderjylland. Denye skraldespande sikrer atvildsvin ikke kan komme indog spise madpakkerester ogdermed sprede sygdommenfra inficeret kød. Skraldespan-dene ligner andre skraldespan-de, men under bunden er dergitre så vildsvinene ikke kangrave sig frem til madresterne.Et nedgravet spyd sikrer samti-dig mod at vildsvin kan vælteskraldespanden.

I september blev der konsta-teret afrikansk svinepest i vild-svin i Belgien. „Årsagen varsandsynligvis at inficeret madkom med til Belgien østfrahvor det så blev smidt som af-fald i det fri. Det er helt afgø-rende at madrester ikke liggerog flyder i naturen, eller atvildsvin bare kan vælte enskraldespand og spise rester-ne,“ siger souschef i Fødevare-styrelsen Stig Mellergaard.


4034 5875. [email protected]

Sandmaster ApS

Vi renser faldgrus og sandkassesand overalt i DanmarkVore priser er uhyre rimelige:Opstart pr. adresse, kr. 950,- ekskl. momsPris pr. m2 vi renser, kr. 145,- ekskl. moms

Biomekanisk rensning

Tid til at tænke på rent sand !

Ring gerne ellersend en mail

Der er mere og mere automa-tik i entreprenørmaskinerne,robotterne er på vej, og nu harHonda præsenteret en proto-type på en selvkørende maski-ne der kan hjælpe med trans-port og andre simple opgaver.

Honda kalder den for AWV(autonomous work vehicle).Den firehjulstrukne maskine erbaseret på Hondas selvkø-rende ATV forsynet med bl.a.gps og visuelle sensorer. Denkan programmeres efter pro-grammer som ‘Følg mig’,

‘Mønster’ og ‘Fra A til B’. Hon-vil nu teste maskinen yderlige-re i virkelige arbejdssituationeri bl.a. byggeri, minedrift og tilsnerydning.

Hondas selvkørende entreprenørhjælper

Der er gode erfaringer medLED-lys til fodboldbaner. Detviser et forsøg som RoskildeKommune lavede i HimmelevIdrætspark i 2017 sammenmed DTU Futonik. Det skriverKarin Normann fra Ground-man Association Denmark iforeningens nyhedsbrev i de-cember med driftsleder Ras-mus Piil og parkforvalterCamille Mortensen som kilde.

Man kan slukke og tændefor LED-lyset som man vil, oglyset er der med det samme.

LED-lys virker godt på fodboldbanerDet er heller ikke nødvendigtat lade lamperne køle ned førman tænder dem igen. Derforer lyset mere fleksibelt. Der erogså mere lys på banen endmed det gamle og foreløbigtbevarede gamle lysanlæg medhalogenpærer.

Med LED-lyset er der des-uden arbejdet indgående medat holde lyset på banen. Oghvor det gamle halogenlys og-så lyste meget uden for banen,holder LED-lyset sig næsten in-den for hegnet. sh


KILDERKjell Nilsson, Luciane Aguiar Borges(2018): Hållbar stadsutveckling - nor-diska lösningar på export. Gröna Fak-ta. Utemiljö 6/2018.Luciane Aguiar Borges, Kjell Nilsson,M. Tunström, D.A. Tepecik, L. Perjo,A. Berlina, S. Oleviera e Costa, C. Fre-dricsson, J. Grunfelder, I. Johnsen, I.Kristensen, L. Randall, L. Smas, R. We-ber (2017): Whitrepaper on NordicSustainable Cities. Nordregio.

3. Resilient. En resilient - ro-bust - by mindsker udslippet afdrivhusgasser og kan tåle deklimaforandringer der ikkekan forebygges eller undgås.Nordiske byer har allerede vistat man forene økonomiskvækst med reduceret udslip afdrivhusgasser. De har også lan-ceret skybrudsplaner der sam-men med den øvrige klimaind-sats samtidig kan bidrage til etattaktivt grønt bymiljø.

2. Sund. I nordiske byer kanman ånde i næsten frisk luft,drikke vandet fra hanen ogbade i bynære havnebade ogstrande. Det tager vi for givet,men de kan man ikke mangeandre steder. Den største en-keltfaktor er den renere ud-stødning fra bilerne, men inte-grationen af en grøn og blåinfrastrutur i det byggedemiljø spiller også en rolle forsundheden.

1. Inkluderende. De nordiskebyer har tradition for at væreåbne og tilgængelige for alleog sætte mennesket i cen-trum, også gennem borger-inddragelse i planlægningen.Der er desuden et godt udbudaf grønne områder, kommer-ciel, social og kulturel service.Byerne kan dog ikke sige sigfri for sociale problemer derikke mindst knytter sig til se-gregationen i de store byer.

4. Tæt og grøn. Klimatruslenskrav om kompakte byer er etproblem hvis det mindsker degrønne områder som selv ermed til at moderere klimaet.Det kræver planlægning hvorman f.eks. bebygger gamlehavne- og industriområder istedet for at lade byen spredesig i byens grønne udkanter.De nordiske byer har fundeten god balance mellem tæt-hed og rum.

I internationalt perspektiv erde nordiske byer ikke så rin-

ge endda til bæredygtighed,klima og miljø. Også selv omder stadig er store udfordrin-ger, kan de nordiske lande„bidrage til at møde den inter-nationale efterspørgsel efterinnovative løsninger inden forområder hvor de nordiske lan-de har spidskompetence.“

Sådan lyder det fra KjellNilsson og Luciane Aguiar Bor-ges i ‘Hållbar stadsutveckling -nordiska lösningar på export’.Artiklen blev bragt i Utemiljö6/2018. Den er baseret på rap-porten ‘Nordic SustainableCities’ fra Nordregio, et forsk-nings- og analyseinstitut underNordisk Ministerråd. Rådet seret muligt et eksportpotentialei de nordiske byers resultatermed klima og miljø, og i førsteomgang over for Kina, Indienog Nordamerika.

Nordic Sustainable Citiesfokuserer på ‘typiske nordiskestyrkepositioner’ hvor ni her ergengivet kort. De er baseretpå åben og effektiv planlæg-ning og godt samarbejde mel-lem offentlige myndighederog private virksomheder, Deter præmisser der også skalvære til stede i de byer de nor-diske løsninger skal sælges til.Styrkepoitionerne er også ba-seret på nordisk design, miljø-bevidsthed og it-teknologi.

Baggrunden er bl.a. den atden globale urbanisering fort-sætter og at den nordiskevelfærdsmodel stadig står i højkurs internationalt. sh

5. Mobil. I de nordiske byer ertransporten relativ enkel, hur-tig og ren, ikke mindst fordibyplanlægningen prioriterergang- og cykeltrafik samt of-fentlig transport. I Danmark erder ‘cykelmotorveje’ og mankan få cyklen med toget. Især iNorge holdes byerne reneremed tilskud til elbiler, miljø-zoner mv. Letbaner og spor-vogne er med til forbedre denoffentlige tranport.

6. Energibesparende. Nordi-ske byer bruger meget energitil boligopvarmning, men derarbejdes med mindre energi-forbrugende byggerier. Trans-port sluger meget energi, mender arbejdes med elektrifice-ring, automatisering, samkør-sel mv. der kan sænke energi-forbruget. Den energi manbruger skal være bæredygtig,og her er nordiske byer ogsågodt med fremme.

7. Cirkulær. De nordiske byerarbejder på at være cirkulære iden forstand at affald ikke de-poneres, men indgår i ny pro-duktion. Byggematerialer gen-bruges i nye byggerier og an-læg, husholdingsaffald udnyt-tes til energiproduktion ogslam udnyttes mere og meretil biogas. Også have- og park-affald genbruges til bl.a. kom-post og i Sverge også til trækulder bl.a. bruges til bytræer.

8. Intelligent. De nordiskelande og byer er de mest digi-taliserede i Europa og har po-sitioneret sig som smart citiesmed digital teknologi indenfor snart sagt alle sektorer, og-så vand, afløb affaldshåndte-ring og parkdrift samt borger-inddragelse i planlægningen.Finland er langt fremme med‘open data’ hvor bl.a. aktuelledata om luftkvalitet er tilgæn-gelig på en åben platform.

9. Smuk. De nordiske byer erpræget af enkle funktionellebyggerier, omsorg for naturenog for lys og luft for at kom-pensere for et koldt og mørktklima. Æstetikken reflektererde værdier der ligger bag vedden nordiske velfærdsmodel.Der er international interessefor nordisk arkitektur og by-planlægning samt de mangeverdensberømte arkitekter,lige fra Aalto til BiG.

Bæredygtigbyudviklingtil eksportRapport fra Nordregioser på typiske nordiskestyrkepositioner derkan komme andrebyer til gode

Affaldshåndtering, frodighed, tæthed og mange cykler indgår i de nordiske byers styrkepositioner.


Genbrug af byggematerialer iden cirkulære økonomi kanlade sig gøre uden at det be-høver at være en økonomiskbyrde. Det viser en ny rapportfra Teknologisk Institut hvor62 bygherrer er interviewet.

Af rapporten ‘Bygherrensrolle i den cirkulære økonomi’fremgår at hver femte offent-lige eller private bygherre stil-ler krav om at anvende gen-brugte materialer i nybyggeri.Og en tredjedel af dem melderat det ikke har været en øko-nomisk byrde.

„Det viser at udviklingen gården rigtige vej, men der er sta-dig store udfordringer somskal løses før den cirkulæreøkonomi for alvor vil slå igen-nem i byggesektoren,“ sigercenterchef Kathrine Birke-mark, Teknologisk Institut.

Cirkulær økonomi betyder

at materialer og produkter cir-kulerer og udnyttes fra ned-revne bygninger til nybyggeriog restaurering. Det reducererbåde behovet for nye bygge-materialer og mængden afbyggeaffald. Ifølge rapportenstiller 51% krav til dokumenta-tion og sporbarhed i genbrug-te materialer så man undgår atgenbruge urene produkter.

Undersøgelsen konkludererdog også at bygherrernemangler information til attræffe de mindst miljøbelas-tende valg og mangler over-blik over økonomien.

Rapporten er udarbejdet un-der rammekontrakt 2016-2018om Cirkulær Ressourceøkono-mi for Styrelsen for Institutio-ner og Uddannelsesstøtte. In-terviewene fandt sted i febru-ar 2018 med hjælp fra JyskAnalyse A/S.

Genbrug i byggeriet kan være gratis

FællesSkaber ligner et klassiskbrætspil med spørgsmål påkort, men målet er ikke at un-derholde. Det er at forbedreinddragelsen af borgere i plan-lægningen. Gennem spillet fårdeltagerne kortlagt, udvikletog prioriteret deres idéer ogforslag for det aktuelle om-råde, lyder det fra ZoffmannHolm Landskabsarkitekter. Dehar udviklet spillet som er an-vendt i de første fire sager.

„Pointen er at idéer skal for-midles, udvikles og trykprøves.Og for at sikre at det ikke barebliver løs snak hvor idéer kørerud ad en tangent - og hvor enstærk person ved bordet må-ske tager teten - så har vi lavetnogle spørgsmålkort der rettes

mod idéerne. Så en idé udløserat man tager et spørgsmål op.Og derefter taler gruppen omidéen ud fra spørgsmålet,“ for-klarer Mikkel Zoffmann Jessentil Licitationen 30.11.2018.

Metoden „rykker ved dentraditionelle praksis hvor maninviterer og informerer - ogbagefter ignorerer,“ forklarerhan videre. „Vi har erfaret atvi med spillet kan flytte folkfra at komme med egne idéerog ønsker til at gå derfra medfælles idéer.“

Spillet er integreret i virk-somhedens workshop-procesog den rådgivning som virk-somheden tilbyder. Spillet erikke til salg, men idéen giveshermed videre. sh

Brætspil hjælper borgerindragelse på vej

Gartnerens barkflis

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark tilomgående levering. Hele læs leverer vi fragtfrit.

Den rigtige dækbarktil den rigtige pris

Gammel Marbjergvej 17, 4000 Roskilde. Tlf. 47 52 47 00Richard Nielsen, mobil 4064 6810. [email protected]

www.dsvtransport.dk

Varerne kan desuden afhentes ab lager. Ring 4064 6810

Ved større mængder: indhent venligst tilbud

Vi er også leveringsdygtige i

Svensk granit

Granbark, fra ................................ 180,- ............. 200,-Fyrrebark, 20 til 60 mm, fra ......... 215,- ............. 235,-Vedflis/træflis, fra ......................... 180,- ............. 200,-Spagnum, fra ................................ 180,- ............. 200,-

SJÆLLAND JYLLAND/FYNPris kr./m3 excl. moms

med levering direkte fra brud i hele SverigeIndhent venligst tilbud


Vejdirektoratets beplant-ninger har uden tvivl det

største publikum af alle grøn-ne arealer i Danmark. Men dehar også det mindst opmærk-somme publikum. Bilisterneser nemlig ikke de lange ræk-ker af sølvpoppel, lind og detvæld af egnskarakteristisketræer og buske som de danskemotorvejsbeplantninger pri-mært består af. Bilisterne ser istedet blot et grønt bæltemens de suser forbi og måskerækker til slikposen, skifterradiokanal og bander over deandre bilister.

Det kan entrepriseleder An-ders Jenrich fra Vejdirektora-tets Entreprisestyring Øst se påbåde de indkomne klager ogfra undersøgelser som direkto-ratet har foretaget.

„Vores lønlige håb er natur-ligvis at de kommer hjem enoplevelse rigere, måske ube-vidst, fordi de har kørt i et rum

De mest eksponerede beplantningerVEJBEPLANTNING. Vejdirektoratet har fået kritik af fældninger og tyndinger, men påpeger atde projekterende skal huske driften, og at driften er grovere og sjældnere end som så

defineret af træer, eller fordide har set nogle solitære ogkrogede egetræer mod aften-himlen. Men generelt er deikke bevidste om det. De be-mærker primært at det ergrønt eller hvis der er for me-get skrald langs vejene,“ for-tæller Anders Jenrich.

Han er oprindeligt uddannetplanteskolegartner og har se-nere taget parkdiplomuddan-nelsen. Han er altså grøn fag-mand der modsat den gen-nemsnitlige bilist opdager nårhan kører forbi en beplant-ning af rødel som var sat somammetræer for ege, menendte med at overtage fuld-stændig.

Anders Jenrich står i dag ispidsen for den grønne plejehos Vejdirektoratet som hanaltså godt er klar over ikke erbilisternes førsteprioritet. EllerVejdirektoratets førsteprioritetfor den sags skyld.

„Det handler jo først ogfremmest om sikkerhed. Herfår vi fulde bevillinger medklare udmeldinger fra politiskhånd om at her skal der ikkespringes over hvor gærdet erlavest. Og her er et træ ikke ettræ. Så snart stammen er 10cm i diameter er der tale omen fast genstand der er trafik-farlig. Dernæst kommer frem-kommeligheden med f.eks.snerydning. Først derefterkommer så service og æstetik.Og det er her vi bliver nødt tilat skære selv om det gørondt,“ forklarer han på bag-grund af sine næste 30 år somgrøn fagmand ved vejene. Hanvar i sin tid ansat i StorstrømsAmt i en tilsvarende rolle.

Ansvaret for at få landetsmest eksponerede (både i for-hold til salt og opmærksom-hed) beplantninger til at lyk-kes med svingende budgetterog udbud der altid fokusererpå laveste pris, er altså Jen-richs. Og det er ikke altid let.

20 år for sen udtyndingDa Dansk Træplejeforening ogKøbenhavns Universitets Insti-tut for Geovidenskab og Na-turforvaltning holdt bytræ-seminar i november var derkritik til flere af Vejdirektora-tets motorvejsbeplantninger.Kritikken gik bl.a. på den vold-somme rydning af landskabs-arkitekt J. Palle Schmidts ege-skovsbeplantning fra 1975hvor Holbækmotorvejen indmod København møder Ring4. Bag oplægget stod Palle Kri-stoffersen, adjungeret profes-sor i parkteknologi på Køben-havns Universitet. Da GrøntMiljø en måneds tid senere ta-ler med ham, er han stadigklar i mælet.

„Dét jeg har oplevet igen-nem de seneste år, er at Vejdi-rektoratet foretager nogle me-get voldsomme punktindsat-ser. Det virker som om at derikke er nogen plan for deresbevoksningspleje. Jeg menerikke at man kan tillade sig atfritstille en 40-år gammel be-voksning, for det er spild af 40års vækst at forvandle det tilnoget som ligner forkølede so-litære træer og ikke kan for-binde skoven på begge sidermed midterrabatten,“ lyderdet fra Palle Kristoffersen.

Han understreger dog athan er klar over at Vejdirekto-ratet har pressede budgetterog efterhånden kun har enforholdsvis lille grøn afdelingtilbage. Alligevel mener han atman burde have skelet til deoprindelige intentioner medbeplantningen.

„Vejdirektoratet har enenorm forpligtigelse på detteområde. For det er utroligtmange mennesker, millioner,der oplever deres arbejde, ogpå et tidspunkt har Vejdirek-toratet jo betalt rådgivere idyre domme for at lave nogetsom er smukt. Den arv synesjeg ikke altid man forvaltersærligt hensigtsmæssigt,“ sigerPalle Kristoffersen.

Palle Schmidt er, bl.a. i bo-gen ‘Grøn form - Grønt Mod-spil’, citeret for at sige at deter skovplantninger, forklarerhan videre. „Der er mange ste-der at få en idé om PalleSchmidts måde at arbejde på,og den er klar. Det skal væreen skov. Jeg kan ikke se hvor-for det nu skal være en slettesom står tilbage. Jeg er medpå at det hele var mast sam-men af den tunge tøsne den21. november for fire år siden,

Et af kritikpunkterne på Bytræseminar 2018 var at Vejdirektoratet havdeladet træet fra rydningen i Palle Schmidts egebeplantning fra 1975 liggei bunden i stedet for at køre det til forbrænding så CO2’en kunnegavne. Men hvis træet bliver liggende, er det godt for biodiversiteten oggodt for budgettet, og man sparer CO2 fordi man sparer lastvognkørsel,påpeges det fra Vejdirektoratet. Billedet er fra motorvejen ved Piber-mosen hvor en række rødel får lov til at ligge som insekthoteller. Gene-relt er det lettere at få lov til at lade tingene ligge ude på landet, endtættere på byerne, hvor folk venter et pænere udtryk.

12


Der er højt op til kronerne på deegetræer som blev tilbage i mid-terrabatten på Holbækmotorvejenhvor Ring 4 syd og nord mødes.Rydningen i bunden og udtyndin-gen af træer kom 20 år for sent,så resultatet er derefter.

Når en egebeplantning bliver ud-tyndet og vedligeholdt rettidigtgavner det både træerne, penge-pungen og det samlede udtryk.Her egetræerne ved af- og tilkør-selsramperne ved Vordingborgsom Anders Jenrich og Vejdirekto-ratet satser på at bilisterne vilkunne nyde i århundreder.

men det stod stadig som engrøn sky. Jeg siger heller ikkeat det ikke er fornuftigt atgøre noget i den bevoksning,men så skulle det være gjortfor 20 år siden. Nu er der risikofor at resten går til i en orkan,og så er der ingenting,“ lyderdet fra Palle Kristoffersen.

Rettidig (ege)omhuPå den baggrund tog GrøntMiljøs udsendte - iført selvly-sende vest og udrykningskøre-tøj - på en rundtur på Sjællandmed Anders Jenrich der hellerikke selv er helt tilfreds medden omfattende udtynding ogrydning omkring de tilbage-værende egetræer.

„Der er ingen tvivl om at deter en anden plejestrategi endden der var tænkt i projektfa-

sen. Man har ikke tyndet udrettidigt. Det er desværre re-sultatet af en ikke rettidigdrift, så jeg kan godt se PalleKristoffersens pointe, mensomme tider må planer æn-dres. Og med beplantningersker det at det er nødvendig atvælge en ny intention fordiden oprindelige ikke kan op-fyldes,“ siger Anders Jenrich.Efter hans bedste overbevis-ning vil de tilbageblivendeegetræer om 10 år stå fuldkro-nede med en blandet bund afbuske og mindre træer.

Det gør de i hvert fald vedVordingborg som Grønt Miljøogså kommer forbi på rundtu-ren. Netop for at sammenligneen rettidigt vedligeholdt ege-beplantning med ovenståendeeksempel på det modsatte.

Egetræerne ved Vordingborgstår i rampekvadranterne (dekvadranter der opstår mellemtil- og afkørselsramperne veden motorvejsbro) og står fuld-kronede og ligner faktisk teg-ningen af et egetræ i Poul ErikBranders ‘Træer og buske’.

De er ellers sat med rødelsom ammetræer, og så er detekstra vigtigt, at driften er i or-den, forklarer Anders Jenrich.„Rødel kommer op med lysetshast, og vi har allerede måtteskære dem væk tre gange. Ogde er simpelthen ikke til atkomme af med igen, så vi erbegyndt at bede vores land-skabsarkitekter om ikke atbruge rødel som ammetræer,“fortæller Anders Jenrich.

Sådan er det dog ikke i Vor-dingborgs rampekvadranter.

Her vil bilisterne opleve kroge-de og fuldkronede egetræer -forhåbentlig i århundreder.

Poplerne i forfaldPoplerne i hovedstadsområdetkommer bilisterne til gengældikke til at kunne opleve i år-hundreder. De er i forfaldsfa-sen hvilket er grunden til atVejdirektoratet er begyndt atfælde eller tynde nogle af dedårligste poppelhegn. Det hardog givet kritik fra flere sider.

Det ser nemlig voldsomt udnår man kører mellem Taa-strup og Fløng (nær afkørslenved Ikea) og ser en lang rækkestammer savet over i et parmeters højde hvor der før stodbrusende popler. De resteren-de poppelstammer ved Ikeaved Anders Jenrich endnu ikke


helt hvad der skal ske med.Højst sandsynligt bliver de fjer-net og stødene rodfræset såden vilde opvækst af rodskudikke overtager, men der harogså været tale om at stynetræerne selv om det så skal skehvert 4-5 år.

Uanset hvad var fældningennødvendig, understreger han.„De stod op ad en skråning,og vi var simpelthen nervøsefor om de ville blive stående.Og sådan er det på motorve-jen. Sikkerheden har indisku-tabelt førsteprioritet,“ sigerhan og stopper på turen vedflere poppelbeplantningerhvor vi kæmper os fra nødspo-ret ind i de tætte underbe-voksninger mellem sammen-faldne og flækkede stammerog popler som har tveger nær-mest i jordhøjde.

„De er ikke passet og plejet,og al det dårlige er ikke blevetskåret væk. Det prøver vi nu.Vi tager en del væk, måske50%, så de får lys og luft ogkommer til deres ret og tilmedforlænger de tilbageværendepoplers liv. Vi bestræber osogså på ikke kun at efterladede helt lige skovtræer. Nårman har med popler at gøre,er der fart på væksten, og deser hurtigt ud af noget. Menen poppel tæt ved salt og tra-fik holder jo ikke i 200 år somden kan gøre i et skovhjørne.Til gengæld går den i dræne-ne, og afvanding er jo nogetaf det vigtigste på en motor-vej. Poplerne har også tit nog-le meget spidse grenvinklersom resulterer i flækkede

stammer på sigt hvis beplant-ningerne ikke bliver vedlige-holdt og tyndet ud i tide,“pointerer Anders Jenrich.

Motorvejen er anderledesEn anden vigtig detalje i drif-ten af Vejdirektoratets be-plantninger på strækninger iåbent land langs motorvejeneer at plejeniveauet er lavereend man normalt oplever om-kring byerne.

„Beplantninger på stræknin-ger er beplantninger med etplejeniveau svarende til natur-pleje. Det skal man huske,“fastslår Anders Jenrich, og hermener han at der ligger envigtig pointe til de projekte-rende landskabsarkitekter.

„Efter anlægsfasen samt de5 års pleje mangler beplant-ningen at blive fulgt til dørsmed vejledende plejeplan ind-til beplantningen går i forfaldog skal fældes. For ingentingkommer af sig selv, når detgælder beplantning, og sær-ligt ikke langs motorvejen. Deter mit klare indtryk at de for-venter at der rykker et fuldthold af højtuddannede an-lægsgartnere ind så snart deter afleveret. Men det gør derbare ikke,“ forklarer han.

Anders Jenrich peger på atde forudsætninger skal manhuske når man sætter sig vedtegnebrættet. I en sidebe-mærkning fortæller han atlandskabsarkitekterne megetgerne også må undgå at brugetjørn i projekterne. Affaldetsætter sig på tornene hvor detflagrer i vinden som markanteguirlander, så bilisterne klagermens han har svært ved at få

driftsfolkene til at kæmpe sigind og fjerne det på grund aftornene.

Intentionerne forsvinderDet er dog ikke kun driftenselv der kan stå i vejen forlandskabsarkitekternes idéer.Tit har driftsfolkene nemlig ik-ke nogen idé om hvad de op-rindelige intentioner var nårde ankommer til stedet.

„Her er vi virkelig nødt til atgøre noget. Vi mangler at sik-re vores beplantninger på sigt,så vi er nødt til at arbejde sam-men med landskabsarkitekter-ne for at få skabt noget som ersporbart. Ofte er der ikketænkt nævneværdigt overdriften, og i det omfang at derer lavet en intentionsbeskrivel-se eller en plejeplan, er dennæsten umulig at finde fem årsenere. Det er jo en stor orga-nisation, og folk bliver udskif-tet eller skifter kontor, og vi

På motorvejen mellem Taastrup og Fløng ved afkørslen til Ikea stod ind-til for nyligt en række popler. I dag står kun det nederste af stammentilbage, og det har vakt harme. Vejdirektoratets Anders Jenrich under-streger dog at træerne var ved at blive en risiko for trafiksikkerheden,og at de efterladte stammer ikke bliver det færdige udtryk.

Poplerne ved indfaldsvejene til København har det generelt ikke godt, og de er ikke blevet udtyndet og vedli-geholdt ordentligt igennem tiden. Her ses en poppel hvor stammen danner en tvege helt fra bunden. Denburde have været fjernet tidligere, men ofte har driften ikke tid eller overskud til at følge foreskrifterne.



Her ved Brøndby Stadion (bag jordvolden) er flere popler fældetfordi de bredte sig ind foran lygtepælene. Normalt villeentreprisestyrer Anders Jenrich fra Vejdirektoratets EntrepriseØst have ladet stammerne ligge som insekthoteller, men de ejerikke arealet, så de vil blive hentet og fliset.

Rødel giver store udfordringer som ammetræ. I denne egebeplantningved Vordingborg er de skåret ned tre gange for ikke at genere egene.

skifter systemer. Og så står viigen foran en beplantning ogtænker ‘hvad var intentionenher’.Landskabsarkitekterneselv er jo også selv videre. Såher er vi nødt til at gøre nogeti fællesskab. De skulle næstenhamre en jernstang ned hvorplejeplanen og intentionen ertilgængelig elektronisk ellerhugge det ind i en runestenude i anlægget,“ siger Jenrich.

Der er ikke en samlet planfor hvordan Vejdirektoratetsvejbeplantninger skal se ud.Udgivelsen ‘Smukke veje’ kanregulere og inspirere, men derer ikke én måde at gøre tinge-

ne på. Anders Jenrich har dogét ønske: at landskabsarkitek-terne tænker mere på driftenog beplantningens langsigte-de udvikling: „Som rådgiverbør man være så committedmed sine projekter at der råd-gives fra etablering til forfald,altså død. Det vil tilmed giveet totaløkonomisk overblikover projektet,“ siger han.

Må melde klart udHos Danske Anlægsgartneremener fagkonsulent Kim Tangat pilen peger tilbage på Vej-direktoratet.

„Jeg vil give ham ret i at

man i anlægsfasen ofte forud-sætter at der vil komme denrigtige faglige drift bagefter.Men er det som Jenrich beskri-ver, bør man i udbuddene og istarten af projekteringen mel-de klart ud hvilke ressourcerder er til anlæg og drift. Er detikke sikkert der er midler tildriften, så sig frem. Man kannemlig godt projektere en nybeplantning der ikke kræverudtynding eller faste plejein-tervaller, og som kan stå op tilf.eks. 20 år inden der gøres no-get. De projekterende skal ba-re vide det så de kan træffe derigtige valg fra start. Proble-met er at landskabsarkitektenog måske også bygherren harurealistiske forventninger tildriften,“ siger Kim Tang.

I forhold til den manglendeforankring af projektets inten-tioner påpeger han at mangeGIS-systemer, som efterhåndenbruges af de fleste kommuner,giver gode muligheder for atformidle målsætninger og in-tentioner til driftspersonalet,så de kan tilgås af alle parter,også efter mange år.

Grib i egen barmOgså Palle Kristoffersen menerat Vejdirektoratet skal gribe i

egen barm: „Som bygherre ogkunde må de jo sætte rammer-ne og spørge efter dét de skalbruge. Og hvis det er så stortet problem, må Vejdirektora-tet igangssætte udviklingspro-jekter som de før har gjortf.eks. på ukrudtsområdet.“

Han mener at der kunnevære bevaret mange flere ege-træer og måske nogle tjørn.„Min opfattelse er at det ervalget af metoder der har defi-neret resultatet. Og jeg klan-drer dem også for CO2-håndte-ringen. Så længe træerne var ilive, var de en CO2 sink. Såsnart de er knust frigiver deCO2 uden at varmeenergienudnyttes.“

Palle Kristoffersen mener ik-ke at Vejdirektoratet bør sky-de så meget på sine rådgivere.„De må selv gøre noget mere,f.eks. være med til at udviklebeplantninger og driftsformerbåde teknisk og æstetisk. Jegvar med til et projekt med tyn-ding af bevoksninger ved Fre-derikssund sygehus, hvor ar-bejdet belev betalt af flispri-sen. Altså ingen udgift. Og erder ingen intentionsbeskrivel-se og plejeplan, så må manlave en ny selv eller få hjælp tildet.“ lt


Normalt anses havørne ogandre ørne som meget sky

fugle der kun yngler i øde om-råder. Men sådan er det ikkenødvendigvis. I hvert fald haret par havørne i 2018 ynglet iKongelunden på Amager ogfik en unge på vingerne, oply-ser Dansk Ornotologisk For-ening 19.10.2018.

Kongelunden er en lille by-nær skov med mange gæster.Kun 100 meter fra ørneredener der en befærdet sti, og fly-trafikken fra Københavns Luft-havn går lige hen over reden.Der er ikke udført særlige for-anstaltninger for at beskytteørnene mod ubudne gæster.

Til gengæld har ørnenevalgt redetræet med så storomhu at privatsfæren har væ-ret intakt hele sæsonen. „Efteret stormfald for nogle år sidenhar underskoven i områdetvokset sig så tæt at det i prak-sis er umuligt at komme i nær-heden af ørnene. Derfor har

havørnene haft den fred og rosom de kræver til deres fami-lieliv,” siger Sven Norup, vildt-konsulent i Naturstyrelsen Ho-vedstaden der sammen medKøbenhavns Lufthavn harfulgt havørnene tæt, bl.a. forat se om ørnefamiliens nabo-skab med lufthavnen er et sik-kerhedsproblem for flytrafik-ken. „Det har ikke været til-fældet,” fastslår Kim Skelmo-se, leder af Projekt Ørn i DanskOrnitologisk Forening.

Havørnene har etableret sigi en godt 20 meter høj skovfyrder er åben i toppen. Ligesomflyene i lufthavnen skal rov-fugle med de store vingefanghave rum til at lande og lette.Ørnene har jagtmarker på Kal-vebod Fælled lige i nærheden.

”Alligevel er det bemærkel-sesværdigt hvordan havørnenehar været i stand til at tilpassesig et liv nær storbyen,“ for-tæller Sven Norup. „Engangvar solsorten en sky skovfugl. I

dag er den i alle haver Dan-mark over. Også husskaden le-ver i centrum af vores storbyerligesom ræven er flyttet ind iparker og bymidter. I tilfældetmed havørnene kan man sige,at de allerbedste og mest fre-delige ørneterræner forlængst er optaget. Hvis be-standen skal vokse, vil flerenye par derfor være nødt til atflytte lidt tættere på menne-sket. Parret i Kongelunden harvist at et naboskab mellem ør-ne og mennesker sagtens kanlade sig gøre i et tæt befolketog bebygget land. Rovfuglenehar vænnet sig til os.”

Den unge havørn fra reden iKongelunden blev i juni forsy-net med GPS-sender. Man kanse at den bl.a. har besøgt Salt-

holm, Esrum Sø, Arresø og Dy-rehaven, og har også væretnær Roskilde og Holbæk. Etpar fjumreår eller tre skal dertil før en havørn er klar til atetablere sig og stifte familie.

Den unge havørn er med i etforskningsprojekt sammenmed syv andre unge havørnemed GPS. Hvert 15. minut serforskerne præcist hvor rovfug-lene er, i hvilken højde ogmed hvilken fart de flyvermed. Det giver et indblik i hvil-ket terræn rovfuglene passerereller slår sig ned i. Undersøgel-sen finder sted i et samarbejdemellem Dansk OrnitologiskForening, Statens Naturhistori-ske Museum og KøbenhavnsUniversitet. På dof.dk kan allefølge havørnenes ruter. sh

De bynære havørneOgså ørnene flytter nærmere byen. Et par harynglet i en publikumsskov lige ved en lufhavn

Hybenrosen fårsuccesfulde kløNaturstyrelsen har intensiveretkampen mod den invasive ogmeget robuste hybenrose (ryn-ket rose, Rosa rugosa) der bre-der sig på strandene. Styrelsenoplyser at planten i vinter be-kæmpes mere end ti stederved landets kyster. I første om-gang er det sket ved den jyskevestkyst og i Nordsjællandhvor status 21. december varat 50 hektar var ryddet.

„Gennem vores årelangekamp om de danske klitter harvi afprøvet flere forskellige

metoder til at vinde over denhårdføre busk,“ siger skovriderThomas Borup Svendsen fraNaturstyrelsen der gennem deseneste fem år har kørt et EU-Life-projekt hvor forskelligemetoder er afprøvet.

Nogle steder, som ved denordsjællandske kyster, rykkeren ‘bioroter’ rynket rose ogdens lange rodnet op af jor-den. Når rødderne er blottede,tørrer de ud og dør i vinterensløb. Andre steder er buskeneblevet knust og dækket tilmed ukrudtsdug eller gravetop og dækket til med et tyktlag sand. Får og geder delta-

ger også i kampen. Opgavener sværest i klitter med megetsandfygning hvor rosen får etdybere rodnet. Det går lettereandre steder hvor rødderneligger mere overfladisk og ernemmere at trække op.

Hybenrosen udkonkurrererbl.a. den hjemmehørende klit-rose og urter som strandsnerle,timian, harekløver og blodrødstorkenæb. Bekæmpelsen ivinter sker på lokaliteterneAgger Tange, Vangså Hede,Husby Klit, Nymindegab, Børs-mose Strand, Tisvilde Hegn,Snekkersten, Gilleleje, Smid-strup Strand og Ølsømagle. sh

Havørneungen fotograferet isommer af Dansk OrnitologiskForening.

Reden den 28. maj 2018 fanget af af Dansk Ornitologisk Forening.



Når man taler om differentiale og diffe-rentialespærre, er man normalt inde imotorjargonen, også når det gælderanlægsgartneres små eller større trakto-rer. Selv om det er en gammelkendt ogmeget udbredt teknik, prales der stadigaf og til af det i maskinbrochurer ogsalgstaler. Men uden nærmere forkla-ring. Maskinfolk ved selvfølgelig hvadder er tale om. De lyttende kunder nik-ker indforstået. Differentialespærre,topfedt, og der er jo ingen grund til atafsløre at man ikke er så sikker endda.

Et differentiale er et tandhjulssystem iet køretøj som sikrer at de drivende hjulkan rotere med forskellig hastighed. Detforbedrer køreegenskaberne i en kurvehvor det yderste hjul skal tilbagelæggeen længere strækning end det inderste.

Differentialet indgår i transmissionssy-stemet der overfører motorkraften til dedrivende hjul via aksler og tandhjul.Med et differentiale gøres det på enavanceret måde så de drivende hjul ikkebehøver at rotere med samme fart. Dif-ferentialet sidder i et hus på bagaksleneller i gearkassen. For enden af kardan-akslen sidder et spidshjul der fører kraf-

Det faglige sproghjørneDIFFERENTIALE

ten ind til et kronhjul med forbindelse tilhjulakslerne der via planethjul overførerkraften til de drivende hjul.

Differentiale benyttes også i traktorerog andre maskiner hvor der er to driven-de hjul på en aksel, også i mindre tohju-lede traktorer og havetraktorer. Udendifferentiale kan de være svære at styrepræcist i sving. Kun helt små maskiner erderfor uden differentiale.

Forskellen mellem de to drivende hjulsomdrejningshastighed kan dog også bli-ve for stor, f.eks. på en glat eller smattetoverflade hvor det ene hjul kan stå nær-mest helt stille mens det andet bare fed-ter rundt. Det er derfor man kan brugeen differentialespærre. Det slår differen-

tialet fra så begge akslens hjul låsessammen og derfor roterer lige hurtigtrundt. Hvor hjulene er hydraulisk drev-ne, kan man også lave en delvis spær-ring ved at dosere olietrykket, eventueltelektronisk.

Ordet differentiale kommer af det la-tinske differentia, forskel, og differe af-vige, være forskellig. Differentialet gørhjulenes rotation forskellig. Ordene bru-ges dog også i mange andre sammen-hænge. At differentiere kan f.eks. væreat etablere forskellige regler for noget.Differens er i matematikken forskellenmellem to tal. Fra matematikken kendesogså differentialregning om forskellen igrafers hældning. sh

Differentiale i sin enkleste udførelse ifølgedenstoredanske.dk. Kraften kommer ind viaakslen (1). Spidshjulet (2) trækker kronhjulet(3) som via medbringerne (4) og planethjul-ene (5) driver tandhjulene på drivakslerne (6).

ANNONCE


VERDENS LANDSKABER

Den præsidentielle park isteppernes rumstationDet er efterhånden 27 år sidenat Kasakhstan forlod detsmuldrende USSR og blev selv-stændig, men den sovjetiskesans for det monumentale harkasakkerne dog ikke lagt frasig. Det ses tydeligt i hovedsta-den Astanas næste 24 hektarstore ‘Præsidentielle Park’ ogikke mindst parkens centrale‘Fredens og genforeningenspalads’ - en 62 meter høj pyra-mide med en base på ligeledes

62x62 meter. Den omliggendepark har dog tilsvarende vidt-løftige ambitioner, bl.a. medsit enorme fugleformede bas-sin der dog ikke forestiller enalmindelig fugl, men derimodSamruken, en mytologiskskabning der symboliserer livog frihed. Hver morgen er detstore samrukbassin tomt ogkan bruges som fodgænger-areal, men i løbet af dagen fyl-des det med vand indtil det erfuldt og begynder at løbe overi kaskader ud igennem ‘halen’

før det ender i floden Ishim.Når man taler med danske

arkitekter og landskabsarki-tekter, nævner de tit at anlæg-get ikke skal være som en UFOder er landet midt i det hele.Den frygt har de ikke i Astanader er præget af enorme, futu-ristiske bygninger som står inærmest surrealistisk kontrasttil det flade, tørre og næstenuendelige steppelandskabuden for byen. Det er ikkeuden grund at Astana er kaldt‘steppernes rumstation’.

Gummistøvleindekshjælper i stormflodFor at være hurtig til at gøreindsats ved oversvømmelserhar Energi-, Forsynings- og Kli-maministeriet udviklet et’gummistøvleindeks’. Det kanberedskabet bruge til at forud-sige hvor det er sikkert at fær-des når man skal hjælpe nød-stedte borgere.

Gummistøvleindekset viserikke bare hvor der vil bliveoversvømmet ved f.eks. enstormflod. Det viser også vand-standen i 10 cm intervaller såman kan se hvor høj vandstan-den kan være, ikke mindst påvejene. I beregningerne indgårderfor også også højden påveje. Man kan derefter f.eks.vide om man skal bruge gum-mistøvler eller gummibåd forat komme frem.

Gummistøvleindekset bru-ger data fra Danmarks Højde-model og vejnettet og viserområder der teoretisk over-svømmes af havvand ved engiven havvandsstigning. Indek-set er frit tilgængeligt for alleog vises på SDFE’s kortviser påkortforsyningen.dk.

Farvede kloakrørmed bogstavkoderI Danmark og hele Norden erder tradition for at kloakrør ijord er rødbrune, og kloakrør ibygninger er grå. Sådan er detbare ikke andre steder. Derforhar de internationale standar-der heller ikke krav til farver. Istedet for er der opstået bog-stavkoder som det oplyses iRørcentrets Kloaktuelt nr. 178:B (building) for rør i bygnin-ger, men ikke dækket af jord.U (underground) for rør i jordmindst 1 meter uden for byg-ningens fundament.BD (Buildning Dual) for rør ibygninger og i jord og indtil 1meter fra bygningsfundament.UD (underground dual) = BD.

Når man skelner mellem rørtil bygninger og jord, er detfordi rør i bygninger er tætte-re på installationer der udle-der varmt vand. Det kan med-føre længdeudvidelser som rø-rene skal optage i mufferne.

For gasrør er der klare reg-ler. De skal markeres entydigtmed ordet ‘gas’ og ledninger-nes farve skal være gul ellerhave en tydelig gul markering.

Moskvas nye bilpark harstadig samlebåndHvis du forestiller dig en spion-film fra 1970’erne hvor de sov-jetiske agenter kører rundt iMoskvas gader i sorte flydere,er det nok bilmærket Zil somdu ser for dit indre koldkrigs-blik. I 2012 lukkede Zil-fabrik-kerne dog, og de store fabriks-arealer lå øde hen som en bar-riere mellem de omliggendebyområder. Det blev ændret

denne sommer da den 10 hek-tar store ZilArt Park åbnede.

Parken er opbygget omkringto grundgreb: Når man bevæ-ger sig gennem parken fravest mod øst, bevæger man sigsamtidig fra meget natur-prægede arealer til mere be-byggede og befæstede area-ler, f.eks. med granitflisebe-lagte stier fra nordvest til syd-øst anbragt med kortere ogkortere intervaller.

Det andet greb er en 1,5 kmlang struktur kaldet ‘Samle-båndet’ i parkens befæstedeøstlige ende. Samlebåndethæver og sænker sig i et loopog fungerer både som pavil-lon, hævet gangsti, pergola,butik og ikke mindst en mar-kant arkitektonisk reference tilparkens historiske tilhørsfor-hold til bilproduktionen. Bagprojektet står landskabsarki-tektfirmaet !melk. lt


I 2016 og 2017 blev det fast-slået hvad der er autoriseret

kloakarbejde, og hvad der ik-ke er når man arbejder medlokal afledning af regnvand.Autoriseret arbejde er kunregnvandsledninger der tilslut-tes offentlig kloak samt - forbyggeri større end enfamilie-huse og landbrug - nedsiv-ningsanlæg under terræn somfår vand fra ledninger i jord.

Det fremgår af ‘Præciseringaf autorisationslovens rammeri forhold til nedsivningsanlægtil regnvand’ af 23.11.2016.Det står også i ‘Vejledning i af-grænsning af autorisations-loven for nedsivningsanlæg tilregnvand’ fra Rørcentret, Tek-nologisk Institut.

Rørcentret omtaler i Kloak-tuelts decembernummer ensag hvor der skulle anlæggesen underjordisk regnvandsled-ning fra 30 dobbelthuse til ensø. Rørcentret antog at dettearbejde ikke er autoriseret da

der ikke skulle tilsluttes til of-fentlig kloak, og da vandet ik-ke blev ledt til et nedsivnings-anlæg under terræn.

Sagen blev dog også fore-lagt Sikkerhedsstyrelsen, ogherfra lød det overraskendesvar: „Da bortledningen afregnvand fra huset ikke forbli-ver på egen grund, men skalledes ud til en fælles sø, vildette arbejde kræve autorisa-tion.“ Styrelsen henviste til be-kendtgørelse nr. 560 af 30. maj2017 om ‘simple arbejder påel-, vvs- og kloakinstallations-området’. Den omtaler hvor-dan der ingen autorisation erfor underjordiske nedsivnings-anlæg når det drejer sig omenfamiliehuse og landbrug.Og da der i bemeldte sag ertale om en ledning og en søder betjener flere ejendomme,er arbejdet altså autoriseret.

Den forstod Grønt Miljø ik-ke. Ifølge styrelsens notat erdet klart at arbejdet ikke er

Reglerne giver fortsat anledning til forvirring

autoriseret uanset om det ersimple arbejder eller ej. Hvisarbejdet er autoriseret, måttedet derfor bero på en uoplystopfattelse af at en fælles søkan sidestilles med et under-jordisk nedsivningsanlæg.

Grønt Miljø har derfor for-hørt sig hos jurist i Sikkerheds-styrelsen, Jonas Dyrup Chri-stensen der havde afgivet sva-ret til Rørcentret. Han forkla-rer at han havde forstået Rør-centrets spørgsmål som ‘om-handlende undtagelsesbe-stemmelserne fra autorisatio-ner’ og svaret derefter. Og til-føjer så til Grønt Milø: „Jeg er

Ledningen til fælles sø erikke autoriseret arbejde

enig med dig i at arbejdetmed bortledning af regnvandfra 30 dobbelthuse via en un-derjordisk ledning til en fællessø ikke er autorisationskræ-vende.“ Jonas Dyrup Christen-sen beklager i øvrigt „atspørgsmålet har givet anled-ning til tvivl og misforståelse.“

Styrelsens begrundelse for atlade nedsivningsanlæg medunderjordisk tilledning væreautoriseret arbejde er i øvrigtat det er svært at opdage for-ureninger. Loven siger selvkun at ’afløbsinstallationer ogafløbsanlæg i jord’ kræverautorisation. sh

En jordført regnvandsledning fra en bebyggelse til en sø er ikke autori-seret arbejde. Billedet vedrører dog ikke den nævnte sag, men er fra detnyrestaurerede gadekær i Udbyover. Foto: Randers Kommune.


20-30 år efter at nye skoveer rejst på landbrugsjord,

har selv de mindre af dem ud-viklet en relativ høj diversitetaf forskellige planter og be-voksningsstrukturer. Ikke såmeget i forhold til gamle sko-ve, men i hvert fald i forholdtil det intensivt drevne land-brugslandskab. Det er dogisær den lyskrævende flora derdominerer. Der er endnu kunfå af de skovbundsarter manfinder i gamle skove, og isærer der færre af sjældne arter.

Det viser undersøgelsen ograpporten ‘Naturen i de nyeskove’ fra Landskabsværkste-det i samarbejde med Køben-havns Universitet og med pen-ge fra 15. Juni Fonden. Perso-nerne bag arbejdet er JørgenNimb Lassen, Anne-Marie C.Bürger, Christine Heimes, Tho-mas Rosendal Simonsen ogJørgen Bo Larsen.

Ifølge rapporten er de nyeskove „et vigtigt element i be-skyttelsen af biodiversitetensom kan give et område præ-get af landbrug og meget lidtnatur, en højere diversitet. Ogkan også udgøre et potentialetil en bedre landskabsøkolo-gisk sammenhæng og beskyt-telse af kerneområder.“

Man kan ifølge rapporten fåendnu større biodiversitet hvisman satser på det gennem til-skudsordningen og skovenesforvaltning. Det kan ske medmere naturnære skovrejsnin-ger med genopretning af na-turlig jordbund og hydrologi,flere areal- og skovudviklings-typer, strukturel variation itræartsvalget og skovtæthed,skovgræsning, mikrohabitaterog såkaldte biostrukturtræersom kan være store træer, hul-træer, veterantræer, liggendeog stående døde træer.

Dokcirkler i otte skoveUndersøgelsen bygger på eksi-sterende viden om skovrejs-ning på tidligere agerjord ogpå registrering i 8 private skov-rejsninger fra 1990’erne rejstmed offentligt tilskud. Skove-ne, der er 20-30 år gamle,

dækker tilsammen 110 ha. Re-gistreringen blev primært ud-ført i juli til september 2017.Det skete ud fra ‘Kortlægningaf skovhabitater’ og ‘Kortlæg-ning af terrestriske, lysåbnehabitatnaturtyper’ fra AarhusUniversitet og KøbenhavnsUniversitet.

Skovrejsningerne er inddelt iarealtyper ved hjælp af skov-kort eller flybilleder, og sombagefter er tjekket i marken.Arealtyperne omfatter kombi-nationer af løv- og nåletræsar-ter, skovbryn og lysninger. I deotte skove er der i hver fra 6 til12 arealtyper foruden 41 kom-binationer tilsammen.

I hver arealtype er der ud-lagt dokumentationscirkler(dok-cirkler) hvor strukturfak-torer og informationer omartssammensætning er regi-streret. Der er udlagt mindsttre 5-meter cirkler og én 15-meter cirkel i hver arealtype. Ipermanente lysninger er derdesuden udlagt mindst én 5-meter cirkel. Registreringenomfattet alle såkaldte karplan-ter, dvs. alle planter undtagenalger, mosser og den slags.

Studiet dækker kun få skoveog artsgrupper med et relativtlille skovareal og få dokumen-tationscirkler. Studiet dækkerdesuden kun en del af vækst-sæsonen og kun skove på godt

20 år. Det er ifølge rapportenbl.a. relevant også at undersø-ge større offentlige og privateskovrejsninger rejst uden til-skud og at sammenligne na-turnær skovrejsning med tra-ditionel skovrejsning og natur-lig succession. Det anbefalesogså at gå mere i dybden medisær lysningernes betydning.

Tilsammen 339 arterI de otte skove tilsammen blevder fundet 339 arter af kar-planter, fra 76 til 202 pr. skov.Cirka en tredjedel af de 339 ar-ter var arter som helt eller del-vist er tilknyttet skov. Halvde-len af disse var urter, mens re-sten var træer, buske og lia-ner. De øvrige to tredjedele afde 339 fundene karplanter varprimært lyskrævende arter.Nogle (22%) fandtes kun i sko-vens lysåbne arealtyper.

En del skovarter har altsåetableret sig 20-30 år efterskovrejsningen, selv i de mereisolerede småskove. Antallet afregistrerede skovurtearter i deenkelte skove varierer mellem13 og 23. Nogle arter (3%) erdog tydeligvis indført af men-nesker, f.eks. blå anemone.

Der er i de otte skove fundet26 plantearter (8% af alle) dertypisk hører hjemme på mar-ker. Den tidligere arealanven-delse afspejles altså stadig 20-

30 år efter etableringen. Derer tendens til at bevoksningermed klimaksarter, især bøg,har færrest markarter. Lysåbneområder og bevoksninger medpionertræarter har flest.

Skove på bundmoræne harrelativt færrest antal plantear-ter pr. dokumentationscirkel.Skove på hævet havbund haret højere antal. Flest er der iskove på et geomorfologiskvarieret landskab med relativtnæringsfattig jord.

Undersøgelsens større skovehar generelt højere artsdiversi-tet end de mindre skove. Un-dersøgelsen kunne derimodhverken bekræfte eller afkræf-te at nærtliggende frøkilderafgør hvor hurtigt skovarterindfinder sig. Det antages nor-malt at det går langsommerejo længere der er til gamleskove som de typiske skovarterkan sprede sig fra.

Bøg, el og nåletræerBevoksninger med bøg somhovedtræart har et lavt antalplantearter pr. dokumentati-onscirkel. Især urtelaget erartsfattigt. Det overrasker ikkeda bøg skygger meget. Blan-dinger med eg har generelt ethøjt indhold af andre ved-plantearter. Det skyldes deresnaturgivne lysåbenhed og etrelativt sent løvspring.

Nye skove fremmer biodiversitetenSKOVREJSNING. Efter 20-30 år er skove på landbrugsjord blevet hjemsted for mangeplantearter, men mest i forhold til landbrugslandet, mindre i forhold til de gamle skove

Vådområder bidrager til atbiodiversiteten udvikler sig i de nyeskove: Foto: Landskabsværkstedet.



KILDEJørgen Nimb Lassen, Anne-Marie C.Bürger, Christine Heimes, ThomasRosendal Simonsen og Jørgen BoLarsen (2018): Naturen i de nye skove.Status over udvikling af karplante-samfund og bevoksningsstrukturer.Landskabsværkstedet i samarbejdemed Institut for Geovidenskab ogNaturforvaltning, Københavns Uni-versitet 2018. 188 s. Landskab.nu.

Skovrejsningernes nåletræs-bevoksninger viser overrasken-de høj plantediversitet. Somårsag gættes på at nåletræergenerelt plantes på marginalejorde, at de forsurer jorden ogdermed øger udvaskningen, atde klippes til pyntegrønt, at devokser hurtigt, og tyndes hur-tigere og tiere end løvtræer.Og at de angribes hyppigereaf skadevoldere og storme.Det er alt sammen med til atgive andre arter mere lys.

Jordbund og landskabDen aktuelle undersøgelsesupplerer på flere måder denalmene viden som rapportenogså kommer ind på. Det for-klares bl.a. hvordan jordbun-den er med til at afgøre hvorhurtigt de nye skove udviklerstørre biodiversitet.

Farten kommer meget an pålandbrugsdriften før skovrejs-ningen. Har den været lang ogintensiv, er jordbunden megetanderledes end i gamle skove.Der er mere fosfor, jorden ermere basisk, C/N-forholdet erlavere, og jorden tættere. Detgør det alt sammen sværere atudvikle skovbundsvegetation. Istedet for typiske skovarter erdet tit markarter og alsidigearter der koloniserer nyrejsteskove fra jordens frøbank ogomliggende marker.

Selv om undersøgelsen ikkebelyser det, spiller artsprednin-gen fra gamle skove nærved

også en rolle. Denne faktorkan være med til at afgøre omman skal plante en skov elleroverlade den til naturlig suc-cession. Med gode frøkildernærved kan en successionsskovdanne større strukturel for-skellighed og biodiversitet endplantet skov. Omvendt sikrerplantning hurtigere en egent-lig højskov og egentlig skov-natur, især når man bruger lo-kalt tilpassede planter ogskovudviklingstyper.

Arter, alder og formOm træarter forklarer rappor-ten generelt at forskellige ar-ter tilbyder forskellige livsmu-ligheder. Forskelle i bl.a. kro-nelaget, veddets hårdhed ognedbrydningshastighed, bar-kens overflade og løvets næ-ringsværdi afgør hvilke orga-nismer der lever af træerne.

En heterogen skov af fleretræarter muliggør derfor enhøjere biodiversitet takket væ-re de mange forskellige nicher.Skove med hjemmehørendetræarter har desuden gernestørre biodiversitet end skovemed fremmede arter.

Skovens artssammensætningog biodiversitet varierer medskovens alder. Ældre skove hartypisk en mere kompleks struk-tur samt et mikroklima ogjordbund der gavner udviklin-gen af en skovbundsflora.

Da habitatdiversiteten stigermed skovarealet, har store

skove som regel en høj artsdi-versitet. Men selv små, habi-tatrige skove kan rumme man-ge arter. Skove med en uregel-mæssig form og lysninger harmere skovbryn der bidrager tilskovens habitatdiversitet ogdermed højere biodiversitet.

Forskellighed er i det heletaget en vigtig faktor når manvil have høj biodiversitet. Sko-ve med varierende jordbundog variation i areal- og be-voksningstyper har derfor og-så generelt den største plante-diversitet. Det har især de per-manente lysninger og de lys-åbne og strukturelt forskellig-artede bevoksninger med pio-nerkarakter. Hertil hører ogsåmidlertidige lysninger somf.eks. opstår efter plukhugst,hvor der græsses meget oghvor dræningen kollapser.

Rapporten beretter videregenerelt at naturvenlige drifts-former og naturpleje bidragertil en øget strukturel diversitetog derfor som udgangspunkthar en positiv effekt på sko-vens artsrigdom. Det gælderf.eks. udlæg af urørte områdertil en mere vild og selvregule-rende natur, udvikling af stå-ende og liggende dødt ved,veteranisering af træer medhulheder og andre skader, be-skyttelse af mikrohabitater ogsmåbiotoper. Også historiskedriftsformer med stævning ogskovgræsning kan være afgø-rende for mange sjældne og

højspecialiserede arter. Omalle disse muligheder udfoldes,kommer dog i høj grad an pålodsejerens private naturinte-resse og økonomi.

Fra træ til naturInteressen for skovrejsning iDanmark har bølget frem ogtilbage gennem historien oghar mest været begrundet ibehovet for træ. Særligt tidenomkring skovforordningen af1805, englændernes ran af flå-den i 1807 og tabet af Slesvig-Holsten i 1864, står centralt idansk skovhistorie og indsatsfor at forøge skovarealet.

Næste afgørende historiskeskovrejsningsbølge kom medFolketingets mål fra 1989 omat fordoble det danske skov-areal. Til forskel fra før skullede nye skove nu være meremultifunktionelle. Ud over etstørre rekreativt sigte skulleskovene også give mere pladstil den vilde flora og fauna ogdermed fremme biodiversite-ten. Skoven skulle være merenatur end før. Det er en udvik-ling der ifølge den nye under-søgelse er godt i gang. sh

Lysningen bidrager med mange levesteder for den vilde flora og faunaallerede på et tidligt stadium af de nye skove. Foto: Landskabsværkstedet.


Taglandbrugets kamp mod juraenUden at nogen vil det, kan gammel planjura betyde at den succesrigeØsterGro må vige til fordel for parkeringspladser der aldrig anlægges

Danmarks første tagfarm ØsterGro er lukningstruet på grund af 23 fiktive p-pladser. Illustration: oestergro.dk.

Hvis juraen ikke passer tilvirkeligheden, hvad må så

give efter: juraen eller virke-ligheden? I tilfældet taghave-bruget ØsterGro så det længeud til at blive virkeligheden,men siden gik der politik i sa-gen. Og så kan alt ske.

Interessant nok har ingenlyst til at rydde taget. Hverkengræsrødderne fra ØsterGro,områdets andre beboere, poli-tikerne på rådhuset og byg-ningens ejer Jac Nelleman.Nellemann, der tidligere varkendt som racerkører, ejer idag Nellemannkoncernen derhandler med biler - og medtraktorer og anlægsgartergrejefter opkøbet af Svenningsensi 2017. Forløbet har derfor fåetmarkante kommentarer.

ByggelovspladserProblemet er at der er udlagtparkeringspladser på det tagØsterGro ligger på Østerbro iKøbenhavn. Det er såkaldtebyggelovsparkeringspladserder blev reserveret i 1970’erne.

På Københavns Rådhus harman allerede strakt sig langtfor at finde en løsning, bl.a.med et lokalplantillæg som til-lader ejeren at finde erstat-ningsparkeringspladser et an-det sted i området.

Protokolbemærkningen fraTeknik- og Miljøudvalget lød:„Partierne er glade for at lo-kalplantillægget muliggør aterstatningspladserne for denedlagte parkeringspladser påtaget kan findes i hele kvarte-

ret, hvilket forhåbentlig hjæl-per ØsterGro med at løse deresudfordringer. Partierne be-mærker herudover at udvalgetog forvaltningen desværreikke har yderligere mulighedfor at afhjælpe udfordringer-ne med at finde de krævedeerstatningspladser.“

Problemets kerne er at par-keringspladserne på taget erpåkrævet i tidligere og fortsatgældende byggetilladelser. Enpermanent nedlæggelse par-keringspladserne forudsætterat der findes erstatningsplad-ser andre steder. Det er ikkelykkedes, og dermed menerforvaltningen ikke at kunnestrække sig længere og ladetaglandbruget fortsætte.

Pressechef i Teknik- og Mil-jøforvaltningens sekretariat,Morten Rixen, understregerdog over for Grønt Miljø og påvegne af forvaltningen at derikke er truffet afgørelse.

‘Absurd’ sat på pauseForløbet har fået markantekommentarer af stifterne afØsterGro, bl.a. landskabsarki-tekt Kristian Skaarup der bru-ger ordet ‘absurd’ i nærmesthver anden sætning. Livia Ur-ban Swart Haaland - der drop-pede arkitektstudiet for at væ-re med til at starte taglandbru-get op - kalder det ‘hul i hove-det’ og bl.a. har udtalt følgen-de til Dagbladet Information:„Københavns Kommune haren vision om at være grøn. Atder er mere, bedre og involve-

rende bynatur, og at også pri-vatejede arealer bliver taget ibrug af borgerne. Så må manogså politisk kunne træffe be-slutninger til fordel for degrønne initiativer (…) Projek-tet tjener kommunens grønnevision, og det handler om atgive mulighed for at man kandispensere i den periode hvoret grønt projekt lever.“

ØsterGros midlertidige tilla-delse udløb kort før jul, meninitiativets skæbne blev skudttil hjørne i julen indtil Teknik-og Miljøudvalgets møde 7. ja-nuar. Udvalget havde nemligbesluttet at drøfte situationenigen, bl.a. på baggrund af løs-ningsforslag fra ØsterGro. Dis-kussionen udmundede ifølgereferatet i følgende beslut-ning: „Et samlet udvalg badom en indstilling (fra forvalt-ningen, red.), der forholder sig

til mulighederne for at bevareØsterGro.“

Hævet til politisk niveau„Det er meget kort, men posi-tivt,“ siger Kristian Skaarup fraØsterGro. „De løsningsforslagvi er kommet med, bliver overden næste tid drøftet i Teknik-og Miljøforvaltningen. Det vifår at vide er at behandlingenaf sagen hidtil har været påforvaltningsniveau, og det ernu hævet til politisk niveau.“

Det har Kristian Skaarupgod grund til at være optimi-stisk over når man ser de tidli-gere politiske udmeldinger.Kommunens Teknik- og Miljø-borgmester, Ninna HedeagerOlsen (EL), har til DagbladetPolitiken kaldt situationen for-færdelig og understreget atØsterGro er et eksempel på altdet man gerne vil med byen:at skabe biodiversitet, lokalfødevareproduktion, fælles-skaber og en grønnere by.

Medlem af Borgerrepræsen-tationen for De Radikale, Met-te Annelie Rasmussen har fast-slået at „de her parkerings-pladser har aldrig eksisteret,og det ikke giver mening atdet skal bremse det her unikkeområde.“

Hvis ikke forvaltningen fin-der et smuthul der lader Øster-Gro leve, må folkene på tagetaf det gamle bilauktionshus påÆbeløgade 4 sætte deres lid tilat der lyttes på Christiansborg.Flere partier har nemlig bedttransport-, bygnings- og bolig-minister Ole Birk Olesen (V)om at finde et pragmatisk al-ternativ til at det succesfuldetaglandbrug bliver nedlagt.For at give plads til 23 p-plad-ser der aldrig har eksisteret. lt

„Vores advokat mener at der skal tages udgangspunkt iplanloven og ikke i byggeloven som kommunen siger. Kom-munen er i dialog med vores advokat nu,“ fortæller KristianSkaarup fra ØsterGro til Grønt Miljø.

Han fortæller at der kræves 15% friareal. Bygningen påcirka 4000 m2 udløser cirka 600 m2 friareal. Kun gården kanvære friareal og den er, fratrukket p-pladser, langt fra 15%.

„Friarealer bør vægte ligeså højt som p-pladser. Det vilsige at begge problemstillinger simpelthen ikke kan løses fy-sisk. Derfor må kommunen vælge,“ beretter Kristian Skaarupder også oplyser at Det Økologiske Råd foreslår at Æbeløga-de ensrettes på kan blive flere p-pladser i gaden.

„Intet af det er kommenteret af kommunen, det skal deselvfølgelig have tid til og vi har indtil videre en god dialogmed forvaltningen,“ slutter Kristian Skaarup.

JURA MOD JURA


Til cykelstier og fortove anvendes stadig ikke saltlage selvom teknikken med den vandige saltopløsning har væretkendt og afprøvet i over 25 år og forlængst er indført somfast metode på statens veje. Ikke desto mindre er det stadigdet almindelige at bruge især tørsalt på stier.

Det betyder at doserne i praksis er væsentligt højere. Deter ofte svært at styre udbringningen, så af og til dannes dernæsten driver af salt. De smalle cykelhjul har tilmed sværtved at fordele det grove, tørre salt jævnt på stien. Så hvorforbruger man ikke saltlage?

Oprindeligt lød den almindelige forklaring fra kommuner-ne at man ventede med at gå over til saltlage indtil de eksi-sterende maskiner alligevel skulle udskiftes. Men det er såmange år siden at maskinerne nok er udskiftet flere gange.

På ‘Maskiner under Broen’ spurgte Grønt Miljø KarstenFog hvis firma H.A. Fog importerer Hilltip-sprederne. Hansbud er at saltspredningen på stier primært foretages af små-entreprenører som foretrækker at bruge tørsaltning hvorgrejet er enklere og billigere så deres tilbud vinder.

Hvis det er rigtigt må driftsherren - herunder kommuner-ne - stille det krav at der skal bruges saltlage. Hvis man barelader entreprenørens bud være afgørende, indregner manikke alle mulige faktorer i opgørelsen, bl.a. sikkerheden ognedbrydningen af køretøjer og træer. Regner man alt denslags med, kan det ikke bare være lønsomt at bruge salt-lage, men tilmed også miljøvenlige dyre salte som CMA ogkaliumformiat. Så se nu i det mindste at få saltlagen frem. sh

Efter så mange år bruger man stadigikke saltlage på cykelstierne

KLUMME UDEN FOR NUMMERSmå plantehuller tilløg og småplanterMed EasyPlant kan man lavesmå diskrete plantehuller tilløg og til småplanter der f.eks.er dyrket i almindelige små-potter. Man gør det opretstå-ende så ryggen skånes. Ogman gør det uden at grave opi græsset eller beddet som der-for efterlades intakt og ikkeskal eftersås. Det sparer altsammen tid og i tilgift får manen ensartet plantedybde.

Redskabet består af en ned-re fast plade med et hult rørog en øvre bevægelig plademed et stempel. Man trykkermed foden den faste pladened så hullet dannes. Mansætter derefter løget ellerplanten i hullet og kan derpåtrykke jorden ud igen medstemplet.

Man kan få redskabet i ud-gaver med forskellige rørtyk-kelser, og er de ikke for store,er der to rør, så man laver tohuller ad gangen. Så går detendnu hurtigere. Redskabet erlavet af rustfrit stål og fremstil-les af EasyPlant i Nakskov.Easy-plant.dk.


gmPUBLIKATIONER

„Jeg og det Parti hvortil jeghører, hævder på det bestem-teste Ejendomsretten... menher er et punkt, hvor der maasættes en Grænse for den pri-vate Ejendomsret, fordi dissegamle Bygninger ikke i almin-delig Forstand er EnkeltmandsEje. De er hele Samfundets Eje,og Samfundet har Ret og Pligttil at værne om dem.“

Citatet er fra Fredrik Sporon-Fiedler og stammer fra debat-ten op til den første ‘lov ombygningsfredning og bevaringaf bygninger og bymiljøer’som loven kom til at hedde daden blev vedtaget i 1918.100-årsjubilæet blev i 2018 fej-ret med to bøger der fortællerom loven, hvad der gik forud,og hvad loven og dens senererevisioner kom til at betyde ipraksis. Den ene bog er ‘Helesamfundets eje’ opkaldt efterSporon-Fiedlers citat, og somni forfattere står bag. Den an-den er ‘Fredet’ af Mogens A.Morgen og Jannie R. Bendsen.

Loven havde haft tilløb læn-ge før 1918 og havde rod i dennationale bølge op gennem1800-tallet. Den kom efterhån-den også til at omfatte smuk-ke og historiske bygningersom en del af landets identi-tet. Men mange gamle husefaldt alligevel ét efter ét. Det

Fredede bygningergennem over 100 årTo nye bøger fejrer lovjubilæet i et historisk lysder også breder sig lidt ud over udemiljøet

førte bl.a. til stiftelsen af ‘For-eningen til gamle bygningersbevaring’ i 1907 der lagde sig iselen for at få den frednings-lov der kom ti år efter. Deref-ter fulgte fredningerne slag islag, først i byerne, siden ogsåpå landet, ikke kun boliger,også alle andre bygninger.

Bygningernes ydre er ude-miljøets vægge og har alenederfor betydning for haver ogbyrum. Men loven omfattedeogså gårde, haver mv. derknytter sig til fredede bygnin-ger. At udmiljøet kunne fredesselvstændigt, kom dog førstmed i 2010 hvor C.Th. Søren-sens hækanlæg på Kirkeplad-sen i Kalundborg var først oghvor der nu er en håndfuld.Langt flest fredede grønne an-læg er dog fredet gennemnaturbeskyttelsesloven. Men vihar altså i dag to love til fred-ning af grønne områder: ender mest er til byrum og ender mest er til natur.

Et af de omdiskuteredespørgsmål er hvad man skalfrede. Man kan jo frede byg-ningen som den er med allesine historiske lag og kun re-novere bygningen hvis den erforfalden. Det har siden1920’erne været det alminde-lige koncept. Man skal ikkehave de ‘ødelæggende tilba-

geføringer’ der slører den hi-storiske kontekst.

En anden måde er rekon-struktionen hvor man ud fraden givne dokumentation prø-ver at ramme en mere oprin-delig form end nutidens. Detgjorde man med Viborg Dom-kirke omkring 1870. Problemeter at man går glip af ændrin-ger og tilføjelser og at rekon-struktionen let ender som etpostulat fordi der ikke er do-

kumentation nok. På den an-den side kan rekonstruktionergive en stærk historisk fornem-melse, og hvis der ikke er såmeget tilbage af det gamle,kan det være den eneste vejfrem hvis man ikke vil nøjesmed de historiske ruiner.

Fornyelsen af Koldinghus fra1970’erne viser at man et styk-ke hen ad vejen både kan re-konstruere og renovere påsamme tid. Aktuel er fornyel-sen af Nyborg Slot hvor planener ikke at antaste de eksiste-rende gamle bygninger, menbygge til så man får en for-nemmelse af de oprindeligeproportioner og bygninger.

Hele denne fornyelsespro-blematik er velkendt fra grøn-ne områder hvor f.eks. Frede-riksborg Slotshave er en rekon-struktion, mens Steen Høyersnylige ændring af den frededeSkulpturparken i Herning veler ‘fri fornyelse’.

Fredede bygninger har detproblem at de på grund afsvigtende vedligeholdelse kanmiste de værdier de er fredetfor, et problem der også ken-des fra naturfredningen. Somdet beskrives, kan det tilmed

C.Th. Sørensens anlæg på Kirkepladsen i Kalundborg var i 2010 detførste selvstændige grønne anlæg fredet efter bygningsfredningsloven.

Claus Cortsens Gård i Søndergade i Horsens fra 1718 blev trods ihær-dige protester revet ned i 1913. Bygningen blev sat til salg for 70.000kr.. En række borgere fik samlet pengene sammen, men så hævede eje-ren prisen til det dobbelte. En murermester købte materialerne og gen-opførte bygningen på Sundvej 9 hvor den stadig ligger.

24


Träd i Malmö. Af GunnarEricsson, Camilla Anderson, Pa-trick Bellan. Malmö Förskö-nings och Planteringsförening,ABF Malmö og Kira Förlag2018. 240 s. 350 Skr.Kiraforlag.se.• Bogen skildrer 163 træer ogtrægrupper i Malmø der ifølgeforfatterne opfattes som engrøn by takker være træernesom - usædvanligt i Sverige -alle er plantede og folder sigud i parker, byrum og gader.Danskerne i det byggedemiljø. Gallup, Realdania ogBolius 2018. 83 s. Realda-nia.dk.• Nærhed til naturen er denvigtigste årsag til at vi borhvor vi bor, efterfulgt af boli-gens størrelse, nærhed til byenog boligprisen. Det er en af re-sultaterne i en undersøgelseder afdækker danskernes for-hold til de fysiske rammer forderes hverdag, f.eks. bolig, ar-kitektur og nærområde. Un-dersøgelsen der er baseret på7.000 danskere, erstatter denBoligejeranalyse der er lavetsiden 2012 og vil blive genta-get hvert år fremover. Ifølgeundersøgelsen vurderer mereend 6 ud af 10 at boligen i højeller meget høj grad har be-tydning for livskvalitet.Træ 74. Træterrasser. Træ-information 2018. Traeinfo.dk.• Praktiske erfaringer og bag-grundsviden om terrasser påterræn, hævede terrasser ogtagterrasser, bl.a. om trætype,dimensioner og udformning afdetaljer. For tagterrasser er dersærligt fokus på udførelsen afterrassens underlag så vand-indtrængning undgås. Bag-grunden er ifølge udgiverenen stigende interesse for atetablere terrasser af træ både ihaver, på altaner og på tage.

110-årsjubilæumsmagasin.Licitationen Byggeriets Dag-blad. Nordjyske Medier 2018.144 s. Licitationen.dk.• Den 1. oktober 1908 udkomdet første nummer af bygge-og anlægsavisen Licitationenog 110-årsjubilæet er fejretmed masser af tilbageblik frabladets tidligere numre. De ernu samlet i en bog der samletgivet et billede af bygge- oganlægsbranchens historiskeudvikling og vilkår. Som nav-net siger, er bladets grundlaglicitationer selv om erhvervs-politik stof også fylder meget.Afsættet i sin tid var den så-kaldte Alberti-skandale’ hvorjustitsministeren blev dømt forkorruption. Det føste til en re-geringsbeslutning om at alleleverancer og tjenesteydelsertil offentlige instanser skulleudbydes i licitation.Byen. Af Mikkel Thelle. Uni-press 2018. 60 s. Unipress.dk.50kr. Også som e-bog og lyd-bog.• Bogen indgår i serien ‘Tæn-kepauser’ der formidler forsk-ning fra Aarhus Universitet,her om hvordan byen opleves,også byens natur. Byen beskri-ves som et netværk af indbyg-gere og bygninger, gader,kabler og kloakker som forbin-der sig med hinanden på krydsog tværs. Og hver by indgår inye og større mønstre med an-dre byer, vokser ud over allegrænser, endda i en sådangrad at byerne ifølge forfatte-ren, urban historiker ved Aar-hus Universitet, optager derestidligere modsætninger, ogdet ikke længere giver meningat tale om land eller natur.

Hele samfundets eje. Bygningsfred-ning i 100 år. Af Allan Tønnesen, Bon-nie R. Mürch, Claus M. Smidt, HanneChristensen, Jens Hendeliowitz, Kir-sten Lund-Andersen, Mikael K. Fogde.Torben L. Jensen, Ulla Kjær. SyddanskUniversitetsforlag 2018. 264 s. 238 kr.Universitypress.dk.Bygningsfredning i Danmark 1918-2018. Af Jannie R. Bendsen og Mo-gens A. Morgen. StrandbergPublishing 2018. 368 s. 400 kr.Strandbergpublishing.dk.

være bevidst fordi ejeren vilhave affredet bygningen forat bygge nyt. Affredninger harder været mange af, især somfølge af den systematiske gen-nemgang af fredede bygnin-ger 2010-2014, bl.a. fordi be-varende lokalplaner kan givesamme beskyttelse.

Mange af de affredede byg-ninger hørte til den lempedeB-klasse, ofte for deres ydre.Alligevel blev mange bygnin-ger affredet fordi deres indrevar moderniseret. Sært når detogså er en af fredningens erfa-ringer at ‘uden benyttelse, in-gen beskyttelse’. Også en fre-det bygning må have en mo-derne funktion. Et andet pro-blem er at loven stadig ikkemuliggør hele kulturmiljøer,f.eks. en hel gade, men stadigkun enkeltbygninger.

Hvor ‘Hele samfundets eje’til dels har debatbogens karak-ter, er ‘Fredet’ en systematiskkronologisk gennemgang ba-seret på et forskningsprojektpå Arkitektskolen Aarhus. Beg-ge trækker fredningen ind i enhistorisk, arkitektonisk og sam-fundsmæssig ramme og bely-ser dens politisk stabile, menadministrativt- og personmæs-sige skiftende ophæng. Og en-keltpersoners holdninger ogvirke har klart påvirket fred-ningen meget. Især i ‘Fredet’belyses det hele med et vældaf spændende eksempler.

Bøgerne har af gode grundestort tekstoverlap og har ogsåflere billeder fælles. Hver forsig - men især tilsammen - gi-ver de et spændende og dæk-kende billede af bygningsfred-ningens historie. Bøgerne haret stort interessant billedgalle-ri, men kunne have haft end-nu flere billeder. Når man læ-ser om en fredning, føler mansig næsten snydt når der ikkeer billeder. Når de er der, glæ-der man sig over de bygningerder blev bevaret. Og ærgrersig over dem der ikke blev. sh

Danmarksbilleder - Litte-rære landskaber og maleri-ske motiver. Af Bente Scave-nius og Bo Tao Michaëlis.Strandberg Publishing A/S2018. 384 s. 400 kr.strandbergpublishing.dk• Det danske landskab har i år-hundreder inspireret forfatte-re og kunstnere. Her tagerkunsthistorikeren Bente Sca-venius og litteraturkritikerenBo Tao Michaëlis læseren medpå en kunsthistorisk og litte-rær rundrejse i forfatternes ogkunstnernes Danmark. Sam-men har de udvalgt 55 af debedste billeder og 55 af debedste tekster om det danskelandskab og de danske byerog sat dem ind i en større kul-turhistorisk sammenhæng.Hver generations kunstnere ogforfattere har opfattet og for-tolket landskabet ud fra deresegen tid.

AB 18. ABT 18. AB Forenk-let. AB Forbruger. DanskByggeri 2019. Gratis som pdfpå danskbyggeri.dk og somweb-abb på ab.danskbygge-ri.dk. 62,50 kr. for trykt ud-gave for ikkemedlemmer afDansk Byggeri.• Den nye AB-pakke om almin-delige betingelser for arbejdeog leverancer i bygge- og an-læg er ikke udgivet i en offici-el form ud over at de er gengi-vet i AB-udvalgets betænk-ning. Men de nye regler udgi-ves på mange andre måder,bl.a. af Molio, men nu ogsåsom fire AB-lommebøger (10,5x 15 cm) der findes som bådetryk og pdf. De fire bøger erinklusiv appendiks (tillægsbe-tingelser). Dansk Byggeri harogså udarbejdet en web appså man let finde AB-reglernepå telefonen.


gmPUBLIKATIONER

Den engelske NationalTrust har siden 1895 gjort

en stor indsats for at bevareog udvikle haver i England.Det kan alle opleve på organi-sationens over 500 historiskeejendomme, slotte, monumen-ter, haver, parker og naturom-råder på tilsammen 248.000ha. I Skotland har man en til-svarende National Trust forScotland. I bevaringsarbejdetindgår professionelt tilsyn ogkyndig faglig vejledning af delokale gartnere.

National Trust står også foren lang række bøger om bådehver enkelt have og NationalTrusts samlede ejendomme.For at få fat i en bredere skarehar man i 2018 begyndt medtematisk bøger, først ‘SecretGardens’. Og nu Jules Hudsons‘Walled Gardens’.

Det er en nydelse at oplevedenne bog med teknisk finefotografier, letlæste tekststyk-ker og forklaringer på typiskeengelske havebegreb som ikkeblot er noget historisk, menogså kan opleves i nyere ha-ver, også i engelske TV-serier.

En walled garden er en haveomgivet af en mur - altid afsten og meget ofte mursten. Ifaglitteraturen har der sjæl-dent været nærmere omtaleaf sådanne haver, men meddenne nye bog giver den er-farne haveskribent og have-TV-mand Jules Hudson englimrende og sober forklaringpå de muromkransede haversopståen, udvikling, plantesam-linger og forskelligheder.

At omkranse en have gårhelt tilbage til romertiden. I

Af Ole Fournais

Pompeji og Herculanum ses re-ster af sådanne anlæg. I skrift-lige kilder omtales jævnligt til-hørende søjlegange - og der-ved har vi den direkte over-gang til Middelalderens klos-terhaver. I det berømte bene-dictinerkloster ved Monte Cas-sino mellem Rom og Napoli erder et næsten intakt havean-læg omkranset af stenmure.

I 1500- og 1600-tallets Eng-land anlagde man talrigewalled gardens primært somen særskilt have til produktionaf køkkenurter o.l. I 1700- og1800-tallet blev disse køkken-haver suppleret med eksotiskeurter og blomster. Det bidrogtil at europæerne fik disseplanter ind i madlavningen.Fælles for alle walled gardenser at de ligger ved slotte, her-regårde o.l. Kun i ganske få til-fælde ved almindelige mindrelandsteder eller bondegårde.

Moden toppede i dronningVictorias regentperiode i 1800-tallets anden halvdel. Genereltbruger man nu næsten altidbetegnelsen ‘The VictorianWalled Gardens’. Det var ogsåi Victorias regeringstid at manofte installerede en ovn for atvarme stenmuren op i koldevinterdage og -nætter. Ovnenblev sat på et centralt sted imuren hvorfra varm luft isvagt stigende rør blev ledt tilbegge sider af muren.

Opbygningen af de klassiske‘walled gardens’ følger som re-gel samme principper: Indenfor den firkantede mur er derto tværgående stier eller aksersom deler haveanlægget i 4lige store kvarterer, næsten al-

tid med en brønd, fontæne el-ler skulptur med vand i cen-trum. Hvert kvarter er inddelt irækker med urter, grønsagerog bærbuske. Rundt langs mu-ren finder man et ofte 3-5 me-ter bredt bed med lidt højereog bredere buske og mindretræer der ikke skal skygge.Stenmurens indersider er nor-malt fuld af espalierede frugt-træer. I et hjørne eller langsden indvendige sydvendte murstod der ofte et drivhus eller etet større orangeri.

Med tiden de fleste engel-ske walled gardens suppleretmed flere og flere prydplanterfra fjerne lande. Derfor mødervi i vore dage talrige overdå-dige og blomsterrige blåregnhortensia, klatreroser og etstort antal stauder.

Forholdene under verdens-krigene betød store problemerfor driften af de relativt storeog arbejdskrævende anlæg.Den ene walled garden efterden anden groede til og for-faldt. Mange blev lukket ellerhelt sløjfet. Men 1985-1995voksede interessen igen forhavetypen i England - og der-efter også i andre lande.

Det mest berømte anlæg varog er stadig ‘The Lost Gardensof Heligan’ i Cornwall som varhelt overgroet. Da nye ejerebegyndte at rydde op og gen-etablere haveanlægget, kunnetitusindvis af TV-seere følgemed. Projekt beskrives detalje-ret i bogen og illustreres medglimrende fotografier.

Projektet har sammen medmange andre skabt fornyet in-teresse for muromkransede

Haverneomkransedeaf mureJules Hudson fortælleri ‘Walled Gardens’ omen frodig engelskhavetradition der ervendt tilbage

haver. For muren skaber læ forvind og indblik og dæmperstøj, også om vinteren. Enstenmur giver også en godbaggrund for sarte planter. Ogde skaber et veldefineret rumoptager kun meget lidt plads.

Bogen beretter også om enrække andre nyere projekterder som regel genskabes efteroprindelige tegninger. Mankan nu møde sådanne murom-kransede haveanlæg både vedstørre herresæder på landetog ved villaer i byerne, enddaogså ved mindre rækkehuse.

Bogen giver et glimrendeindtryk af de muromkransedehaver i hele Storbritannien.Læseren fornemmer klart deoverdådige samlinger af spise-lige urter, bær og frugter, menogså de frodige mængder afblomster. Bogen giver endvi-dere gode og brugbare anvis-ninger på hvordan man sam-mensætter bede.

Via de mange flotte billederkan enhver anlægsgartner, ha-vearkitekt eller haveejer få in-spiration til egne projekter. Demange fint beskrevne plantergiver også gode mulighederfor at tænke lidt utraditioneltnår man sammensætter stau-debede eller planlægger have-afsnit. Samlet set har vi fået enflot beskrivelse af wall gar-dens, historisk, anlægstekniskog planteteknisk. ❏

ANMELDEROle Fournais er cand.mag og tidligerefaglærer på Jordbruget Uddannelses-center. Han er i dag guide på have-rejser verden rundt.

Jules Hudson: Walled Garden. Natio-nal Trust 2018. 240 s. £17.Juleshudson.com m.fk.

The Lost Gardens of Heligan’. Muren skaber læ og rum og dæmper støj. Foto fra bogen.


Tagterrasser - opbygning,membraner og materialer.Erfaringsblad (23) 18 12 11.Fonden Byg-Erfa, Byggetekni-ske erfaringer. Byg-erfa-dk.110 kr., digital eller tryk.• Principper ved opbygning aftagterrasser, bl.a. konstrukti-onsopbygning. En tagterrassestæthed afhænger af opbyg-ningen og detaljerne i kon-struktionen, herunder mem-branen, isoleringsmaterialetog afvandingsforholdene.Lave inddækninger, især i for-bindelse med etablering afniveaufri adgang, er ofte årsagtil vand i i bygningen.Tagterrasser - inddæk-ningshøjde, niveaufri ad-gang, isolering, afvanding,opbygning af gulve.Erfaringsblad (23) 18 12 10.Fonden Byg-Erfa, Byggetekni-ske erfaringer. Byg-erfa-dk.110 kr., digital eller tryk.• I de senere år er der konsta-teret adskillige tilfælde afvandindtrængen ved inddæk-ninger på tagterrasser. Detskyldes ofte at inddæknings-højden mod dør- og facade-partier er for lav. Erfarings-bladet gør rede for at det ernødvendigt at projektere enøget højde på etageadskillelseog gulvopbygning for at opnånok inddækningshøjde.

Telefon Have & Landskab2019. Forlaget Grønt Miljø isamarbejde med otte grønneorganisationer. 172 s. [email protected].• Oversigter over grønne fag-folk med navne, adresser, te-lefonnumre, e-mails og hjem-meside for medlemmer i Dan-ske Arkitektvirksomheder,Danske Landskabsarkitekter,Park & Naturforvalterne, Dan-ske Anlægsgartnere, Branche-forening for Indendørs Be-plantningsfirmaer, Brolægger-lauget, Dansk Træplejefore-ning, Danske Planteskoler mv.Udkommet årligt siden 1990.2018 USGA Green SectionRecord Compendium. USGAGreen Section Collection Vol.56, 2018. 190 s. usga.org.https://cloud.3dissue.com.• Den amerikanske UnitedStates Golf Association (USGA)er kendt for faglige normerder også bruges til danskegolfbaner. Organisationen ud-giver også det månedlige fag-blad Green Section Recordhvorfra en række faglige artik-ler om golfbaners drift er sam-let i et kompendium der ansesfrit som pdf.Danmark & mig. Af Leif Syl-

vester. Strandberg PublishingA/S 2018. 102 s.strandbergpublishing.dk• Multikunstneren Leif Sylve-ster er taget på en stemnings-rejse rundt i Danmark og hyl-der det danske landskab i 44stemningsbilleder ledsaget afet maleri eller et foto samt etdigt der beskriver de følelserSylvester overvældes af i stem-ningsøjeblikket. Han mærkerden nypløjede jord, dufter tillandet, betræder grøfter ogspejler sig i skovsøens spejl-blanke vand.

Imp

ort

ør

www.ferrarimaskiner.dkwww.facebook.com

/Fort MPM Redskabsbærer

Renholdelse til alle årstider

Specialkursus

Form & knudebeskæring af træerFredericia torsdag den 21. februar 2019 kl. 9-16

[email protected]. Tlf. 3032 7233

• Specialbeskårne træers opbygning, formning og be-skæring belyses med billeder og besøg ved plantninger.

Hurtig tilmelding anbefales (senest 25/1).Mulighed for gentagelse af kursus v. overtegning.1975 kr. ekskl. moms, inkl. forplejning

REKVIRERPROGRAM!

• Kurset giver teoretisk og praktisk indsigt i indsatser iforhold til æstetik og funktion.


BRANCHE


Christina Capetillo er fra 1. februar den nye redaktør

af fagtidsskriftet Landskab derudgives af Danske Land-skabsarkitekter i samarbejdemed Akademisk Arkitektfore-ning. Capetillo afløser Anne-marie Lund der har været re-daktør i de seneste 35 år.

Christina Capetillo (født1964) blev i 1995 arkitekt fraArkitektskolen i Københavnhvorfra hun i 2010 fik enph.d.-grad for afhandlingen‘Det sammensatte, samtids-landskabets fotografi’.

„Jeg er optaget af at land-skabsarkitekturen er kalejdo-skopisk, idet den beskæftigersig både med de største begi-venheder som kulturarv, glo-bal bæredygtighed og andrepolitiske fænomener og desmå hverdagsagtige problem-stillinger omkring f.eks. voresoffentlige rum og private ha-ver, men også at den indehol-der en stærk kunstnerisk ogteoretisk dimension,“ sigerChristina Capetillo i en presse-meddelelse fra Danske Land-skabsarkitekter. „Landskabskal afspejle dette spænd ogformidle hele skalaen. Jeg ser

frem til at udfordre og skærpevores forestillinger om hvadlandskab er og betyder, og atnytænke hvordan tidsskriftetLandskab kan give indsigt i be-vægelser og udviklinger indenfor alle landskabsarkitekturensgenrer.“

Efter sin afgang i 1995 arbej-dede Christina Capetillo i flereår som arkitekt i Danmark ogUSA. Hun har siden udvikleten fotografisk praksis der eranerkendt af Statens Kunst-fond med et 3-årigt arbejdsle-gat og Eckersberg medaljen i2015. Desuden har Capetillo si-den 1997 undervist i land-skabskunst på Arkitektskolen iKøbenhavn og var 2014-17programleder på kandidatpro-grammet for landskabskunstsammen med Steen Høyer.

Hun har udgivet bøgerne Etforanderligt monument (2012)og Questions of Representati-ons in Architecture (2015).Hendes landskabsfotografierkan ses i Uden for myldretid(2013) og Herfra hvor vi står(2010). Capetillo har endviderehaft tillidshverv bl.a. i juryenfor Charlottenborgs Forårsud-stilling og Kunstnersamfundets

jury og er i juryen for TorbenSchønherrs nye pris.

Annemarie Lund som nu gåraf, fik i efteråret StatensKunstfonds livsvarige hæders-ydelse for sin formidling afdansk landskabsarkitektur.

„Som Statens Kunstfond an-erkender med deres livsvarigehædersydelse, har AnnemarieLund gennem mange år ydeten uvurderlig indsats for dansklandskabsarkitektur, og det erbestemt en stor arv at videre-føre,“ siger Lillan Thomsen derer sekretariatsleder i DanskeLandskabsarkitekter. „Men jeger sikker på at vi med ChristinaCapetillo har fundet den rettekandidat der har den rigtigekombinationen af praktisk,formidlingsmæssig og ikkemindst faglig erfaring. Jeg ser ide kommende år frem til atsamarbejde med ChristinaCapetillo om formidlingen afdansk og nordisk landskabs-arkitektur.“

Landskab udkommer ottegange årligt. Tidsskriftet har iAnnemaries Lunds tid primærtværet rettet mod projektde-sign hvor Grønt Miljø primærtorienterer om faget teknik. sh

Capetillo er Landskabs nye redaktørAfløser 1. februar Annemarie Lund der nåede 35 år på posten

Christina Capetillo bliverny redaktør af Landskab.Foto: Søren Svendsen.

BioBag overtagerZenzo GroupDen danske virksomhed ZenzoGroup, der fremstiller byrums-inventar, har i mange år arbej-det sammen med den norskekoncern BioBag International,en af verdens førende produ-center inden for komposterba-re og biologisk nedbrydeligeprodukter. Nu har den norskevirksomhed overtaget ZenzoGroup 100%, oplyser selskabeti en pressemeddelelse fra 2.december.

Her står det også at ZenzoGroups grundlæggere PhilipBertel og Christine von Sydowgiver „stafetten videre til enny ledelse som overtager etstærkt team og en sund virk-somhed med rekordomsæt-ning i 2018.“ De fører nu Zen-zo Toilets videre i selvstændigtregi. Ny direktør for ZenzoGroup er Thomas Berggrein.

Anita blev ‘ÅretsGreenkeeper’Anita Laugesen fra Golfklub-ben Storstrømmen blev ud-nævnt som ‘Årets Greenkee-per 2018’ på Danish Green-keeper Associations general-forsamling 13.-15. november iFjerritslev. BestyrelsesmedlemNicholas Juul Andersen beg-runder valget med Anita Lau-gesens både menneskelige ogfaglige egenskaber. Og at hun„i mange mange år har delta-get aktivt som medlem i DanskGreenkeeperforening og del-tager i stort set alt det er mu-ligt at deltage i.“ Foto fragreenkeeper.dk.

28

GRØNT MILJØ 1/2019 2929GRØNT MILJØ 1/2019

Med Ramirent-køber GSV superlejerGSV Materieludlejning A/S harovertaget Ramirents danskemaskinudlejdning. Det blev af-talt 3. december, melder GSV ien pressemeddelelse hvor detogså hedder at GSV dermed„fortsætter konsolideringen idet danske marked for udlej-ning af materiel.“ Opkøbet erdet fjerde på fire år.

Ramirent udlejer mindre ogsmåt materiel, mens GSV hidtilhar satset på større grej. Detnye GSV vil gå fra 16 til 30 lo-kationer landet rundt og nå520 medarbedere.

„I fremtiden vil vi ramme etendnu bredere og mere varie-ret kundesortiment end i daghvilket går i tråd med voresstrategi og betyder at voreskunder i alle kategorier kan sefrem til et endnu stærkere ud-bud indenfor både materiel-udlejning og tilknyttede ser-vices,“ siger Dan Vorsholt derer administrerende direktør iGSV der ejes af kapitalfondenCataCap. Handlen skal god-kendes af konkurrencemyn-dighederne før den er endelig.

Vand i Byer videreuden ny bevillingKilmanetværket ‘Vand i Byer’fik ikke forlænget sin bevillingfor 2019 og 2020 hos Styrelsenfor Institutioner og Uddannel-sestøtte. Styrelsen vil ikke me-re prioritere et selvstændigtnetværk på vandområdet. Detstopper dog ikke netværket.Ledelses- og styregruppen harlagt en ny model der sikrer atnetværket indtil videre kørervidere i år, lyder det fra Rør-centret på Teknologisk Insti-tut, netværkets sekretariat.

Med i netværket er bådevideninstitutioner, offentligemyndigheder, forsyningssel-skaber og private virksomhe-der. De vil gerne fortsættenetværket der blev etableret i2010 som et strategisk partner-skab og i 2014 blev relanceretsom et innovationsnetværk.

Visionen er at „skabe klima-robuste og bæredygtige byerved værdiskabende vand-håndtering,“ og det skal skeved at „inddrage alle aktører iat udvikle og vedligeholde etlandsdækkende netværk“ somman læser på vandibyer.dk.

Aktiviteten ser ud til at falde i 2019I bygge- og anlægsbranchen er der udsigt til et mere broget2019 end vi har set de seneste år. Det vurderer Dansk Byg-geri i kølvandet på Danmarks Statistiks konjunkturbarome-ter for december. Her er den samlede indikator for byge oganlæg faldet fra +1 november til -2 i december.

„Her og nu er der fortsat fornuftige og positive nøgletalfor byggeriet,“ siger cheføkonom Bo Sandberg fra DanskByggeri. „Men gennemsnittet dækker over et todelt mar-ked med travlhed for byggevirksomheder der arbejder medboligbyggeri, renovering og erhvervsbyggeri. Mens anlægs-virksomhederne på vej- og baneområdet må kigge langt,f.eks. til udlandet, efter opgaver.“

Samlet set har bygge- og anlægsvirksomhederne ved ind-gangen til 2019 ordrer til 5,3 måneders arbejde hvor det i

310 kr. eksklusiv moms. Dag.dk > butikSten Porse og Jens Thejsen: Bytræer. Økologi, biodiversitet & pleje

sommers var 5,9 måneder. Samtig falder behovet for medar-bejdere. I december blev 25% af bygge- og anlægsvirk-somhederne ifølge Danmarks Statistik begrænset, fordi demanglede kvalificerede medarbejdere. Fra juni til oktobersvingede manglen på arbejdskraft mellem 30 og 34%.

Ifølge regeringens Økonomisk Redegørelse fra december erdet i høj grad det private boligbyggeri der skaber væksten.Det vil det også være i 2019, men vi skal vænne os til et lidt la-vere tempo, fremgår det af redegørelsen.

De nye meldinger kommer efter at der endnu i 2018’stredje kvartal blev lagt 1,5% flere arbejdstimer i bygge- oganlægsvirksomhederne end i kvartalet før, ifølge tal fra Dan-marks Statistik. I samme kvartal voksede beskæftigelsen 0,7%.De ansatte arbejdede altså mere. Lønsummen steg i sammeperiode med 1,8% og var altså i nogenlunde balance medden præsterede arbejdstid. sh


Anlægsgartnerelever er i gang med at lægge rør på Vilvorde der netop har haft de første 17 elever igennemden praktiske prøve på rørlæggeruddannelsen. Foto: Roskilde Tekniske Skole, Vilvorde.

Det er ikke kun sprøjtecertifikatet og rørlæggeruddannelsender i de seneste år har ændret anlægsgartneruddannelsen.■ I 2018 er grundfaget naturfag lagt ind under grundfagetbiologi. Det andet grundfag er stadig matematik.■ Arbejdsmiljø vejer mere på grundforløbet hvor bekendt-gørelsen har tilføjet kompetencemål om anatomi, løftetek-nikker, personlige værnemidler samt sundhed og livsstil.■ På hovedforløbet er der bl.a. indført kompetencemål somkræver at eleven selvstændigt kan udføre anlægs- og pleje-opgaver på en sikkerheds- og arbejdsmiljømæssig forsvarligmåde samt varetage egen og andres sikkerhed i alle arbejds-situationer.■ Motorsav 1 er kommet som valgfrit specialefag efter storefterspørgsel i branchen. Til gengæld er faget ‘Etablering afnedsivningsanlæg og faskiner i grønne anlæg’ udgået da fa-get ‘Behandling af overfladevand’ dækker det samme.

Gældende for elever der påbegyndte uddannelse i august

Udpluk af ændringer i 2018 foranlægsgartneruddannelsen

KILDERUddannelsesadministration.dk.Jette Christiansen, uddannelseskonsulent i Byggeriets Uddannelser.Annette Esbjerg, uddannelseskonsulent i Danske Anlægsgartnere.

Anlægsgartnerne brugerlangt færre pesticider end

da far var dreng. Til gengælder behovet for anlægsgartnereder kan lægge rør, blevet me-get større på grund af klima-tilpasning og et aldrende klo-aknet.

Det afspejler sig i anlægs-gartneruddannelsen der lø-bende ændrer sig i takt medbehovene i samfundet og ibranchen. Det sker i praksisgennem beslutninger i Detfaglige Uddannelsesudvalg forAnlægsgartneri som repræsen-terer både arbejdsgivere og ar-bejdstagere.

„Branchens opgaver og be-hov ændrer sig jo hele tiden. Iforhold til sprøjtecertifikatetvurderede udvalget at der ikkelængere er lige så mange derhar brug for det. Så vi valgteat gøre det til et valgfrit speci-alefag så eleven til hver en tidkan tilvælge et sprøjtebevissamtidig med at eleven gen-nemfører sin uddannelse. Ogellers kan man altid erhvervesig certifikatet senere,“ fortæl-ler uddannelseskonsulent JetteChristiansen fra Byggeriets Ud-dannelser om sprøjtecertifika-tet der i august 2015 gik fra atvære obligatorisk til at være etvalgfrit specialefag.

Eleverne har dog stadig kur-set ‘Plantesundhed’ hvor de

også lærer om skadevoldereog at udføre ikkekemiskukrudtsbekæmpelse og økolo-gisk plejearbejde.

Vigtig rørlægningDen seneste nyskabelse er attage kloakrørlæggeruddannel-sen under uddannelsen. Ogden ændring har været nød-vendig, lyder det fra Vilvordeder netop har haft det førstehold anlægsgartnereleverigennem den praktiske prøvepå rørlæggeruddannelsen.

„Når man begynder at be-skæftige sig med nedsivningaf regnvand og kloakarbejde,er der mange regler og ret-ningslinjer. Derfor er det godtat vores elever nu kan tagerørlæggercertifikatet som endel af deres erhvervsuddannel-se,“ forklarer faglærer LarsBøjholm.

Også Roskilde Tekniske Sko-les uddannelseschef Niels-OleVibo Jensen glæder sig over atkunne tilbyde flere anlægs-gartnere muligheden for atblive rørlæggere.

„Det her kommer til at haveen stor betydning for de me-stre som vi samarbejder medom elevernes uddannelse. Dethar været efterspurgt, og vihar store forventninger til atdet vil blive taget godt imod ien branche hvor der er brug

Tilpasser sig fagets og samfundets udviklingDe seneste år har anlægsgartneruddannelsen ændret sig markant flere gange,bl.a. er sprøjtecertificeringen faldet bort mens rørlæggeruddannelsen er kommet ind

for flere elever, og også eleversom kan lidt ekstra,“ sigerNiels-Ole Vibo Jensen som hardet første hold med 17 eleverklar med certifikatet i hånden.

Noget faget efterspørgerDet er ikke kun Vilvorde somer i fuld gang med at skubberørlæggeruddannede anlægs-gartnerelever ud på markedet.

„De andre skoler er også ifuld gang med at implemen-

tere rørlæggeruddannelsen,for kompetencerne er jo nogetsom hele branchen efterspør-ger, og man er virkelig godtrustet hvis man kommer udsom faglært anlægsgartnermed rørlæggerbevis,“ under-streger Jette Christiansen.

Også faget ‘Behandling afregnvand’ er blevet obligato-risk for alle elever. Når manhar gennemført faget, kanman tage rørlæggeruddannel-sens to moduler. Det kan manved at gennemføre 1. modulsom valgfrit specialefag og 2.modul som påbygning i ud-dannelsen. Påbygning betyderat man tager et ekstra fag i enpraktikperiode. Man kan ogsåtage begge moduler som på-bygning hvis eleven hellere vilvælge et andet fag i det storeudbud af valgfri specialefag.

„I den periode får virksom-heden refusion fra AUB, oghen over vinterhalvåret er detjo en stor fordel at have sinelev i gang med at dygtiggøresig i de perioder hvor der ikkeer stor travlhed i virksomhe-derne,“ lyder det fra JetteChristiansen.

Har man først sit kloakrør-læggerbevis, er det adgangsgi-vende til videreuddannelse tilautoriseret kloakmester. lt



Der bliver færre og færre afde specialiserede brolæg-

gere i Danmark, i hvert fald afdem der har taget brolægger-uddannelsen og primært ar-bejder med granitbrosten. Si-den 2010 er en fjerdedel for-svundet, og der kommer ifølgeBrolæggerlauget for få nye til.For tiden er der 81 i lære.

„Brolæggerne mangler lær-linge der kan sætte stenene påplads og føre det gamle hånd-værk videre,“ lyder det fra or-ganisationen der er en del afDansk Byggeri.

Byggeboomet har ellers gi-vet mere arbejde til brolæg-gerne på gader, torve, pladser,stier og fortove. „Der er noglestore anlægsprojekter i gangsom giver os masser af arbejdebåde nu og fremover. Og nårkommunerne efterspørgerdygtige brolæggere, er detvigtigt for dem at det er fir-maer med faglærte medarbej-dere der udfører arbejdet,“ si-ger oldermand i Brolægger-lauget Claus Johnsen.

Brolæggerlauget efterlyser flere eleverDer er heller ikke alt for mange af de grå anlægsgartnere

„For at følge med efter-spørgslen skal vi uddanne mel-lem 30 til 40 svende årligt.Men i de seneste fem år er derkun blevet uddannet mellem14 og 22 svende om året. Vikan sagtens uddanne dobbeltså mange,“ siger han.

Samtidig bliver der færre er-farne brolæggere. På kun 8 årer antallet af brolæggere re-duceret med en fjerdedel, bl.a.fordi der går flere på pensionend der kommer til, viser talfra Pension Danmark.

At der er rift om brolægger-lærlinge ses af at der i både2017 og 2018 ikke har væretén brolæggerelev i skoleprak-tik. Det viser de nyeste tal fraUndervisningsministeriet. „Jegkan nærmest love de unge atde er garanteret en praktik-plads,“ fastslår oldermanden.

Brolægger er et speciale iuddannelsen ‘anlægsstruktør,bygningsstruktør og brolæg-ger’. Man vælger speciale efter1. hovedforløb halvandet årinde i uddannelsen. Uddannel-

sens samlede længde er 3½-4½ år afhængig af grundfor-løbets længde.

Vil man uddannes inden forbelægninger, kan man ogsåblive ‘grå’ anlægsgartner vedat tage specialet i anlægstek-nik. Også her vælges specialetefter 1. hovedforløb og ud-dannelsens længde er densamme. Forskellen er at bro-læggerne er specialiseret iklassisk brolægning med bro-sten hvor de grå anlægsgart-nere har en bredere materiale-tilgang. Forskellen er også atanlægsgartnere lærer om jordog planter mens brolæggernelærer om entreprenørarbejde.

Hvor der for tiden er 81 bro-læggerelever, er der 357 gråanlægsgartnerelever, altsåover fire gange flere. Ifølgeuddannelseskonsulent i Bygge-riets Uddannelser Jette Christi-ansen „kunne vi dog godtbruge nogle flere grå anlægs-gartnere.“ Det er ikke kunbrolæggerne der savner merefrisk blod. sh

31GRØNT MILJØ 1/2019

Brolæggerlærlinge fra Learnmark Tech på DM i Skill 2018. De er gode, men for få. Foto: Learnmark Tech.

BOLDBANER& STADIONS

RådgivningPlejeAnalyserHotlineNyholt.dk

AnlægsgartnerNORMEROVERTAGELSEJORDARBEJDEPLANTNINGGRÆSBEFÆSTELSERTERRÆNTRAPPERTERRÆNMUREINVENTARBASSINERTAGHAVER

282,50 kr. inkl. momswww.dag.dk > butik


BYGGERIETS KVINDERÅDLars Storr-Hansen, formand, adm. di-rektør Dansk Byggeri.Anne Skovbro, næstformand, adm.direktør, By & Havn.Anni Matthiesen, folketingsmedlem(V).Christian Dahl Pedersen, murermester,J.O Pedersen A/S.Christine Antorini, tidl. undervisnings-minister (S).Christine Feldthaus, tv-vært og livs-stilsekspertHella Joof, instruktør.Jesper Arkil, adm. direktør, Arkil A/SJette Rohde, direktør, Sten og GrusPrøvestenen A/S.Lene Espersen, adm. direktør, DanskeArkitektvirksomheder.Mette Schak Dahlmann, murerMie Hovmark Christensen, tidl. for-mand Erhvervsskolernes ElevOrgani-sation.Palle Bjerre Rasmussen, Senior VicePresident, NCC Danmark A/S.Per Christensen, forbundsformand, 3F.Peter Schantz, UU-centerchef, Køben-havns Kommune.Sara Louise Muhr, professor, CBS.Stine Egsgaard, bestyrelsesmedlem.Jens Hørby Jensen Holding ApS.Trine Callesen, tømrermester, ttcbyg.

Der er ikke ret mange kvin-der i bygge- og anlægs-

branchen, og dem der er, sid-der mest på kontor. Det skalder laves om på ifølge det nyeByggeriets Kvinderåd der op-stiller anbefalinger til hvordanman kan få flere kvinder ind ibyggeriet - og holde bedrefast på dem.

En opgørelse fra Dansk Byg-geri viser at der er 15.500 kvin-delige ansatte i bygge- og an-lægsbranchen. Det er 9% afalle. Halvdelen af kvindernearbejder med kontorarbejde.En fjerdedel arbejder som le-dere, byggeledere og ingeniø-rer. Og kun en fjerdedel, cirka4.000, er egentlige håndvær-kere. Det er tal der ikke harændret sig de sidste 20 år.

Og det er for lidt, lyder detfra Byggeriets Kvinderåd derer nedsat af Dansk Byggeri.„Med Byggeriets Kvinderådsætter vi et ambitiøst mål omat fordoble andelen af kvinder

Byggeriets Kvinderåd har præsenteret sine anbefalinger. I dag sidderbygge- og anlægsbranchens relativt få kvinder mest på kontoret

i branchen over de næste 10år,“ lyder det i rapporten ‘Fle-re kvinder i bygge- og an-lægsbranchen’.

Baggrunden er både bran-chens udfordringer med at re-kruttere unge og at „mangfol-dige virksomheder er en ge-vinst for alle,“ ifølge rappor-ten. „Virksomhedernes bund-linje er bedre. Større kønsba-lance skaber en kultur medtrivsel og motivation, hvorman passer bedre på sig selvog hinanden. Forskellige per-spektiver og kompetencerøger innovation.“

Anbefalingerne fra Byggeri-ets Kvinderåd spænder vidt fraforslag til hvordan de enkeltevirksomheder og erhvervssko-ler kan sætte den gode toneog kammeratskabet på dags-ordenen, til hvordan man kanlære skoleeleverne mere omhåndværk og nedbryde børne-nes, forældrenes og lærernesfordomme om at det kun er

Flere kvinder skal lokkes ud i byggeriet

KILDEFlere kvinder i bygge- og anlægs-branchen. Anbefalinger og afrappor-tering fra Byggeriets Kvinderåd 2019.Danskbyggeri.dk.

HÆDERSPRIS TIL KVINDER I BYGGERIETEntreprenørkoncernen Arkil har - samtidig med præsentatio-nen af Byggeriets Kvinderåds anbefalinger - stiftet en hæ-derspris for flere kvinder i byggeriet. Den består af to priser.Den ene uddeles i efteråret til personer eller organisationerder er gode til at tiltrække flere kvinder til bygge- og anlægs-branchen. Den anden uddeles til en elev på en af byggerietsuddannelser i forbindelse med DM i Skills i april. Med beggepriser følger 25.000 kr. Til at stå for udvælgelse og uddelingvil Arkil nedsætte en særlig priskomité bestående af kvinder.

noget for drenge. Flere af for-slagene er til at tage fat påmed det samme mens andre ermere langsigtede. Forslageneomfatter bl.a. mytedræber-kampagner, damekalendere,byggemarkeder, kompetence-udvikling af erhvervsskolelæ-rere, håndværk på skoleske-maet, rollemodeller og en heltny måde at kommunikere på.

Dansk Byggeri vil nu arbejdevidere med bl.a. erhvervssko-ler, 3F, Byggeriets Uddannel-ser, kommuner og bygge- oganlægsvirksomheder om at fø-re forslagene ud i livet, lyderdet fra direktør i Dansk Byg-geri Lars Storr-Hansen der sitkøn til trods er kvinderådetsformand. Her er 12 af de 18medlemmer dog kvinder.

Anlægsgartnere er ikke medi undersøgelsen. Jette Christi-ansen, uddannelseskonsulent iDet faglige Uddannelsesud-valg for Anlægsgartneri,Greenkeeper og Groundsman,kan dog oplyse at kønsforde-lingen her er mindre skæv dakvinder står for 27% af deigangværende uddannelsesaf-taler. Greenkeeper- oggroundsman er dog stærkt do-mineret af mænd.

Tallene er med kvindernenævnt først: Anlægsgartner,anlægsteknik 49/261. Anlægs-gartner, plejeteknik 147/206.Greenkeeper 4/55. Groundman0/16. Lagt sammen er det 202/545 (27%/73%). Uden green-keeper og groundmen er det196/467 (30%/70%). shFlere kvinder kan være med til at skabe en kultur med trivsel og motivation. Foto fra rapporten.

Fot

o fr

a ra

ppor

ten.


GRØNT MILJØ 1/2019 3333GRØNT MILJØ 1/2019

Skovskolen harsagt farvel til niSkovskolen under Institut forGeovidenskab og Naturforvalt-ning har afskediget 9 ud af si-ne 90 ansatte. 3 videnskabe-lige medarbejdere er sagt op,én fra hver af de tre gamle vi-dencentre. 6 teknisk-admini-strative medarbejdere er sagtop, herunder den leder der iforvejen var opsagt. Ved denforrige nedskæring i 2017 blevder også afskediget ni.

Opsigelserne skyldes dystreudsigter til skolens økonomisom beskrevet i Grønt Miljø 9/2018. Den statslige dimensio-nering har mindsket optagetpå skov- og naturteknikerud-dannelsen, og der har værettab på forsknings- og udvik-lingsaktiviteter.

Opsigelserne medfører ikkebeskæringer i uddannelser,udvikling og forskning, harforstander Thomas Færge-mann før udtalt til Grønt Mil-jø. Udover afskedigelserne re-organiseres skolen så tre tvær-gående videncentre afløses afen uddannelses- og en udvik-lings- og forskningafdeling.

Cowi overtagerArkitemaDanmarks største arkitektvirk-somhed, Arkitema Architects,er købt op af det store danskerågivende ingeniørfirma Cowider i forvejen har 6.700 medar-bejdere. Arkitema, der har cir-ka 550 ansatte, fortsætter dogsom en selvstændig forret-ningsenhed under sammenavn og samme adresser.Købsaftalen blev 17. decembergodkendt af Konkurrence- ogForbrugerstyrelsen.

Lars-Peter Søbye, admini-strerende direktør i Cowi, for-klarer opkøbet med kunderneskrav om sammenhængendeløsninger. „De globale mega-trends, især behovet for bære-dygtighed, stiller stadig højerekrav til de løsninger vi skal le-vere. Købet gør at vi i endnuhøjere grad kan levere helepaletten af både teknik og de-sign i én sammenhængendeleverance med et højt kvali-tetsniveau,“ siger har i enpressemeddelelse fra Cowi ogArkitema.

„Med Cowi får vi en stærkejer der kan åbne nye marke-

der og være med til at udviklevores virksomhed,“ lyder detfra Peter Hartmann Berg, ad-ministrerende direktør i Arki-tema. „Aftalen sikrer at vi altidhar en stærk ingeniørpartner,uanset hvor vi opererer.“

Opkøbet af Arkitema kom-mer efter en række opkøb afarkitektvirksomheder de sene-ste år. I 2016 købte RambøllSahl Arkitekter, i 2017 købteNiras svenske Aperto Arkitek-ter, og i starten af året opkøb-te Sweco Årstiderne Arkitek-ter. Kritikere kalder opkøbenefor brancheglidninger og fryg-ter for arkitektfagligheden. sh

Lars-Peter Søbye: Købet gør at vi iendnu højere grad kan levere helepaletten af både teknik og design.

Flere elevpladser ioffentlige udbudRetningslinjerne for brug afsociale klausuler i offentligeudbud er justeret for at skabeflere uddannelses- og praktik-aftaler. Det har erhvervsmini-ster Rasmus Jarlov besluttetmed opbakning fra regerin-gen, meddelte Erhvervsmini-steriet 29. november.

I dag skal ordregiverne over-veje sociale klausuler hvis kon-trakten varer mindst 6 måne-der og har en kontraktværdipå mindst 10 mio. kr. udenmoms eller en lønsum på 4mio. kr. Med de nye justerin-ger sænkes minimumsgrænsenfor kontraktværdien til 5 mio.kr. Desuden skal ordregiverefølge op på om et kontrakt-vilkår er opfyldt.

Retningslinjerne er opstilletud fra et ‘følg- eller forklar-princip’. Offentlige ordregive-re skal som udgangspunktfølge retningslinjerne og stillekrav om sociale klausuler derf.eks. pålægger leverandørenat beskæftige lærlinge. Alter-nativt skal ordregiverne for-klare offentligt hvorfor ikke.

Der er 3.000 AMU-kurser og mange steder attage dem. Dem kan man finde på Amukurs.dk -også de AMU-kurser som henvender sig til jord-bruget, herunder anlægsgartnerne. Her kanman også finde ens tidligere AMU-kursus-beviser. Det har før været svært.

Amukurs.dk henvender sig både til faglærte ogufaglærte. Klik på ‘Mejeri og jordbrug’ og såpå ‘Anlægsgartner’. Så ser man de kurser pålandsplan som kræves for at blive faglært an-lægsgartner. Man ser også specialiserede kur-ser der er relevante for faglærte, f.eks. ‘Gran-dækning, udvidet’ og ‘Kreative overflader igrønne anlæg’.

Når man som virksomhed eller medarbejderhar fundet et relevant kursus, kan man læsemere om kurset, tilføje kurset til sin egenkursuskalender eller gå direkte til tilmelding.

Under funktionen ‘Min Profil’ kan den enkeltemedarbejder og virksomhed se uddannelsersom allerede er gennemført. Desuden foreslåsandre relevante AMU-kurser, AMU-pakker ogeventuelt erhvervsuddannelse.

Skolerne kan bruge hjemmesiden, bl.a. til atdanne skræddersyede inspirationshæfter til deenkelte AMU-kursister. Hertil bruger man etadministrationsmodul i amukurs.dk.

OVERBLIKOVER AMUBrug amukurs.dk til atplanlægge dinemedarbejderes uddannelse

Skoler der udbyder AMU-kurser inden for det grønneSandmosen, AMU Nordjylland. Amunordjylland.dk.Jordbrugets Uddannelsescenter Aarhus. Ju.dk.Mercantec Viborg. Mercantec.dk. AMU-Syd. Amusyd.dk.AMU-Fyn. Amu-fyn.dk.ZBC Slagelse. Zbc.dk.Vilvorde, Roskilde Tekniske Skole. Rts.dk.

Amukurs.dk blev oprettet af Industriens Uddannelser i 2012 til deresegne AMU-kurser, men er løbende udvidet med flere områder.Jordbrugets AMU-kurser kom med i 2016.


‘Fremtidens Byrum’ er kun én blandt flere nyheder på Have& Landskab, lyder det fra udstillingsledelsen.

Arealerne er blevet udvidet og forbedret. Der bliver flerespisesteder og bedre toiletforhold. Der bliver lavet en appsom gør det lettere for de besøgende at planlægge besøgetog finde de enkelte stande.

Desuden vil to nyheder fra Have & Landskab 2017 blivergentaget, nemlig Maskinleverandørernes Innovationsprisog Have & Landskabs Publikumspris. Minikonferencerne iFagligt Forum, der så dagens lys i 2015, føres også videre.

„Men først og fremmest vil du selvfølgelig som altid mødealle kunderne, kollegaerne, konkurrenterne og resten af deop mod 12.000 besøgende hvoraf mere end hver tredje erbeslutningstager i sin egen organisation,“ oplyser udstil-lingsledelsen.

Have & Landskab samleralle fagets grene, fra stau-

der til gravemaskiner, fra an-lægsgartnere til landskabsarki-tekter. Denne tværfaglighedskal styrkes yderligere medprojektet ‘Fremtidens Byrum’hvor landskabsarkitektstude-rende og producenter af in-ventar og belægninger sættersig sammen for at præsenterebud på bæredygtige løsningertil fremtidens byrum. Resulta-tet kan ses på Have & Land-skab 2019 der holdes i Slagelse28.-30. august.

„Have & Landskabs størstebedrift er at udstillingen knyt-ter alle de grønne fag sammenpå kryds og tværs,“ fastslår ud-stillingsleder Dina Overgaard.„Det er denne kernefunktionvi har valgt at prøve at bringe ispil på en ny måde med ‘Frem-tidens Byrum’ hvor vi sætterlandskabsarkitektstuderendeog erfarne inventar- og be-lægningsproducenter fra helelandet sammen om at skabeinnovative og bæredygtigeprodukter eller videreudviklepå eksisterende koncepter.“

I samarbejde med kunderHovedparten af udstillerne afbyrumsinventar og belægnin-ger på Have & Landskab 2019deltager i en eller anden formi projektet. En af dem erGH Form ApS i Borup. Her fikde landskabsarkitektstuderen-

de den 4. december en grun-dig indføring i hvordan firma-et udvikler og producerer by-rumsinventar.

I forvejen er alle GH Formsprodukter fremstillet i samar-bejde med kunder, bl.a. land-skabsarkitekter. Derfor var fir-maets ejer og produktions- ogsalgsansvarlige ChristianWolff-Petersen ikke sen til atsige ja til at deltage i Have &Landskabs projekt.

„Vi har i forvejen et stort fo-kus på bæredygtighed og engrøn forretningsmodel hvor viikke er bange for at produk-terne koster lidt mere, men tilgengæld kan genbruges, erproduceret mere miljøvenligt,har kortere transporttid ogholder voldsomt meget læn-gere end produkterne i denbillige ende,“ fortæller Chri-stian Wolff-Petersen.

„Vi er alle sammen vant tilat høre det grå gulds tanker.Men de er ikke opvokset i entid hvor det i dén grad handlerom miljøhensyn, og det gørdet oplagt at lytte godt oggrundigt efter når de 20-årigemelder sig på banen,“ fortæl-ler Christian Wolff.

Det vilde og visionæreTil de første brainstorms harde ni deltagende landskabs-arkitektstuderende smidt idéerpå bordet i alle ender af spek-tret. Lygtepæle med integre-

rede askebægere og mobilevægge af støbejern. Flytbareog talende bænke, måske medstøvsugerfunktion. Affalds-sortering og blomsterkumme.Og kampesten med bevæge-lige stolesæder der kan bevæ-ges i takt med sol, udsigt ogsocial situation.

En af de ni studerende erAnders Lindahl for hvem net-op det vilde og det visionærevar grunden til at han valgteat deltage: „Her har vi jo enunik chance for at lave nogetsom ikke er set før. Her er ikkenoget bureaukratisk systemsom blokerer, og vi kan lavenoget vildt og prøve tingeneaf uden større risiko,“ sigerAnders Lindahl.

Han mener altså ikke at det

NYT OG NÆSTEN NYT PÅ HAVE & LANDSKAB

er for småt for landskabsarki-tekter at beskæftige sig medskraldespande og den slags.„Det er overraskende så an-derledes tingene er når du harhaft fingrene i dem fremforbare at have set tegningerne.Og når du skal designe et by-rum, mener jeg at det er vig-tigt at du har føling med pro-dukterne helt ned i den mind-ste detalje,“ forklarer han.

Kontakt og følingFor en anden af destuderende,Fie Marie Rasmussen, har detisær været muligheden for atmøde folk fra sin kommendebranche der har trukket hendetil ‘Fremtidens Byrum’.

„Jeg tror aldrig at det erdårligt givet ud at komme lidtud af studielivet og få skabtnogle relationer til folk somdu måske skal arbejde sam-men med i fremtiden. Det ermeget vigtigt at man ikkenegligerer de menneskeligerelationer som er afgørendefor ethvert samarbejde,“ sigerFie Marie Rasmussen der des-uden har haft stor glæde af atse produktionen og få en fø-ling med materialerne.

„En ting er at sidde ogbrainstorm, noget helt andeter at mærke de forskellige ma-terialer hvilket jeg mener erhelt afgørende, hvis man haren ambition om at skabe enhelt ny type bænk eller fågode idéer til at bruge eksiste-rende produkter på en nymåde,“ forklarer hun.

Ud over GH Form har holdetogså besøgt belægningspro-ducenten Zurface, og senerekommer turen til IBF, Sands-tone, Steffen Sten og OutsideDesign. sh

Unge friske bud på fremtidens byrumHave & Landskab ‘19 vil bruge tværfagheden til at styrke innovationen

Fra Have & Landskab 2017. Nu skal der sættes endnu mere fokus på at udvikle inventar og belægninger.



Der blev skovet 3.902.000 m3

træ i de danske skove i 2017,10% mere end i 2016 og næ-sten så meget som i 2015 hvorhugsten var den højeste i de33 år der er ført statistik. Over-ordnet set følger hugsten i2017 den stigende kurve derhar været siden 2011. Det viserden hugststatistik som Dan-marks Statistik offentliggjordei december. Hugststigningenomfatter både gavntræ og trætil energiformål, nål og løv.

Sammenlignes hugsten i2017 med 2016, ses en stigningpå hele 20% for løv og 6% fornål. Hugsten af nål udgør dogfortsat langt den største andelaf den samlede hugst. Stignin-gen inden for løv dækker overvariationer, bl.a. et fald på 8%for hugsten i bøg.

Private skovejere stod for80% af hugsten på deres 76%af skovarealet. Statsskoveneleverede 16% fra deres 18% afarealet. Andre offentligt ejede

Hugst i skovene følger stigende tendens

Volvo lancerer nyestærke minigravereVolvo Construction Equipmenthar lanceret en ny ‘E-serie’ afkompakte gravemaskiner.EC15E, EC18E og EC20E erstat-ter den gamle D-serie, menmed 13% mere træk- og gra-vekraft og 22% mere løfteev-ne. Hertil kommer den heltnye model ECR18E med lillesvingradius. Fælles for alle eren maskinhøjde på lidt over 2meter og en variabel under-vogn der kan skydes ind til un-der 1 meter så man kan få ad-gang næsten overalt. Hydrau-likken kan justeres individuelt ihver retning, hvilket skullesikre optimal hastighed og sty-ring. Dansk forhandler er Vol-vo Entreprenørmaskiner A/S,volvoce.com.

skove leverede de sidste 4%.Statens hugstandel ventes atfalde på sigt, da der netop nubliver udlagt 10.100 ha nyurørt statsskov uden hugst.Det svarer til et hugstophør i9% af statsskovene.

Københavns Universitet be-regnede i 2016 tilvæksten iskovene til 6,8 mio. m3 pr. år,altså væsenligt mere end derhugges. Danmarks selvforsy-ningsgrad er cirka 25%. sh

Specialkursus

Form & knudebeskæring af træerFredericia torsdag den 21. februar 2019 kl. 9-16

[email protected]. Tlf. 3032 7233

• Specialbeskårne træers opbygning, formning og be-skæring belyses med billeder og besøg ved plantninger.

Hurtig tilmelding anbefales (senest 25/1).Mulighed for gentagelse af kursus v. overtegning.1975 kr. ekskl. moms, inkl. forplejning

REKVIRERPROGRAM!

• Kurset giver teoretisk og praktisk indsigt i indsatser iforhold til æstetik og funktion.


Social integration ifriarealer under lupDet dansk ledede forsknings-projekt ‘Public space in euro-pean social housing’ (PuSH) ermed en bevilling på 1 mio. eu-ro blevet en del af EU’s HERA-program ‘Public Spaces, Cul-ture and Integration in Euro-pe’ der løber fra 2019 til 2022.Projektets mål er at skabe me-re viden om integrationspro-cesser og kulturelle møder ifælles friarealer ved socialeboligområder.

PuSH, der indledes i maj2019, ledes af landskabsarki-tekt Ellen Braae fra Institut forGeovidenskab og Naturfor-valtning. Ud over danske for-skere deltager i PuSH også for-skere fra Norge, Schweiz ogItalien.

Gensplejset plantefjerner kemikalierGrønne planter kan være medtil at rense indeluften forsundhedsfarlige kemiske stof-fer der bl.a. stammer fra byg-gematerialer, maling, inventar,rengøringsmidler, tobaksrøgog mados. Og denne evne kanforstærkes gennem genmodi-ficering. I hvert fald har forske-re på Washington Universitylanceret en GMO (genmodifi-ceret organisme) der er godtil at optage benzen og kloro-form, skriver dr.dk 25.12.2018med eurekalert.org 19.12.2018som kilde. I testen var ben-zenniveauet - under define-rede vilkår - var mindsketmed 75% på otte dage.

„Der findes mange andrestoffer man kunne have lavetdet samme studie med og mitgæt er at det ville have vist etlignende resultat. Men vimangler studier, hvor vi er udei hjemmet og ikke kun i labo-ratorier,“ siger Majbrit DelaCruz, forskningskoordinatorog ph.d. hos Plante- og Miljø-videnskab på Københavns Uni-versitet til dr.dk. Hun bemær-ker at almindelige planterogså kan være med til at renseindeluften.

Der er også andre forsøg igang om hvordan planter kanrense forurenet indeluft, her-under forsøg på TeknologiskInstitut hvor man især ser nær-mere på formaldehyd (seGrønt Miljø 7/2018, s. 60).

Det bedste ved en tropiskorkan er når man er et an-

det sted. Det var Grønt Miljøsreporter da den tropiske orkanPabuk helt usædvanligt ramtedet turistbesøgte Sydthailandudenfor regnsæsonen, nemlig4.-5. januar 2019. Her befandtGrønt Miljøs udsendte sig påden modsatte side af Thailand-bugten der gik helt fri af orka-nen. Den blev dog nedgrade-ret til en storm da vindhastig-heden lå omkring 33 sekund-meter, ifølge TV2 som en gen-nemsnitlig dansk vinterstorm.

Til gengæld blev der pressetså store mængder vand i Thai-landbugten at vandstandensteg op til 1,5 meter. Det skab-te en række ‘sjove’ situationerpå resortet White Sands, detnordligste på Thailands størsteø, Koh Chang. Og hvorfraGrønt Miljøs udsendte så til.

Det var først da bølgernebegyndte at hive børnene udaf hænderne på Grønt Miljøsudsendte at man mærkede atder var storm på den andenside af bugten. Næste tegn varat resortets ansatte begyndteat klatre i palmetræerne ogtage billeder af bølgerne der

skyllede op under morgen-madsterrassen. Det havde dealdrig set før. Dernæst be-gyndte gæsterne i de såkaldte‘beach front’-hytter at se be-kymrede ud, for deres hytter låpludselig ikke tæt på havet,men i havet som skyllede fritunder de stolpehævede huse,og der blev kø i receptionenefter taxier.

Havet valgte heldigvis atstoppe sit løft netop som detblev kritisk, og dagen efterventede oprydningsarbejdet.Her så man russiske bedste-mødre i beach front-hytternestå med bikiniens brede bag-del i vejret for at grave denlille vandhane som man skyllerfødder af med inden man gårind i hytten, fri for sand, menset hold stærke og badegladeindere i meget små underbuk-ser fandt en stenbænk et styk-ke ude i havet og slæbte denop på land.

Så kiggede alle op. Der varen mærkelig lyd. Det viste sigat være en 5 tons Yanmar-gra-vemaskine på larvefødder derrullede ned af stranden. Tykkefolk i badebukser nærmede sigforsigtigt det uvante syn, et

Da havet steg i Thailand-bugten

urbæst rullende over en strandfuld af vragdele. Den skullegrave en kanal mellem havetog den store indsø som var op-stået da bølgerne dagen førhavde skyllet over resortetshævede sandbanke med dyrehytter - og efterladt resten afresortet i baglandet undervand, så turisterne hverkenkunne forlade deres hytter tør-skoede eller finde klipklapper-ne på terrassen.

Desværre drønede folk di-rekte ud og badede i den ka-nal som Yanmar’en gravede.Desværre, for indsøen var for-urenet af kloakvand og gavflere dages kvalme og opkasttil de glade badedyr. Det gikdog ikke så galt som det kangå i en oversvømmet danskkælder hvor en husejer i 2011døde af bakteriesygdommenWeils sygdom der stammer frarotternes urin.

Rotter var der tilsyneladen-de ingen af på White Sands.Til gengæld var der aber og enkat som spiste madding medkrog og det hele og lod til athave det fint. Det havde alleos på den østlige side af Thai-landbugten åbenbart. lt

Grønt Miljøs udsendte så heltemodigt til fra stormens modsatte side

Vandstanden steg med halvanden meter mellem feriehytterne hvor gæsterne fik travlt med at sikre sig.


Øresund er et unikt naturom-råde der er hjemsted for ethav af dyr og planter, ogsåmange fiskearter af kommer-ciel interesse. Det konkluderesi den nye rapport ‘Øresundsnaturværdier og råstofressour-cer’ som Rambøll har lavet forMiljøstyrelsen. Men der er og-så meget sand og grus i sundetog derfor en vis råstofindvin-ding der kan forstyrre naturen.

Som forbindelsesled mellemNordsøen og Østersøen harØresund en særlig fysisk varia-tion i bundtyper og strømfor-hold. Hertil kommer brakvand-spåvirkningen sydfra og salt-vandspåvirkningen nordfra, ogat trawlfiskeri har været for-budt i over 80 år. Det giver altsammen Øresunds natur gan-ske gunstige betingelser for etrigt dyre- og planteliv.

Omkring 9% af sandbundeni sundet er i dag påvirket afråstofindvinding, fremgår detaf rapporten. For den danskedel dog kun 4%. I de senestepar år er der indvundet cirka50.000 m3 råstoffer om året i

nordlige Øresund og omkring400.000 m3 i Køge Bugt.

Ifølge rapporten kan råstof-indvinding i sundet være ska-delig for dyr og planter, og ihvert fald er leveforholdeneforringet hvor der er gravet.Mest sårbare er de strømsvageområder, mens områder somer mere strømpåvirkede, bl.a.Køge Bugt er mere robuste.

Ifølge rapporten er de sam-fundsøkonomiske omkostnin-ger ved en lukning af råstof-gravning i Øresund afhængigeaf hvor og hvordan man i

fremtiden henter råstofferne.De erhvervsøkonomiske om-kostninger vil være omkring 2mio. kr. om året, hvis den al-ternative indvinding primærtkommer fra Køge Bugt som erdet billigste alternativ. Udgif-terne opstår på grund af øgetimport eller større transport-og indvindingsomkostninger.

I midten af november med-delte miljø- og fødevareminis-ter Jakob Ellemann-Jensen (V),at det fremover skal være slutmed at indvinde råstoffer iden Øresunds nordlige del. sh

Øresunds grus ogunikke natur

.

Scantrucks nyeamerikanerlifteScantruck har suppleret sin lift-import med elektriske saxlifteog terrængående lifte fraGMG. GMG står for GlobalMachinery Group og er fraUSA med europæisk lager iHolland. Importøren importe-rer i forvejen lifte fra Manitouog PB Platforms, men de sup-plereres nu af de gule ameri-kanerlifte som „generelt erlidt bredere og med lidt andreløftehøjder,“ hedder det fraScantruck der nu har lifte fra 5til 27,25 meter arbejdshøjdeog platforme fra knapt 1 tilnæsten 20 m2. Scantruck.dk.

Øresund, her ved Dragør, har nogle ganske gunstige betingelser for etrigt dyre- og planteliv hedder det i en ny rapport.

FAGBØGER dag.dk > webshopDanske Anlægsgartnere


Det vildeste fejlskud ilandskabstilpasningPolitikens arkitekturmand Kar-sten R.S. Ifversen skriver 10/122018 om ‘året rundt i arkitek-turen’. Forslaget om en 320meter høj domicil til tøjfirmaetBestceller vinder i kategorien‘Skyskraberkatastrofe’:

„Høje tårne giver ikke bareen udsigt for dem der bebordem. Som en nål i et kort fæst-ner de også et landskab. Deter en voldsom og ufølsom ind-griben i det åbne landskab vedden jyske højderyg hvis kvali-tet er at det opleves uden fiks-punkter, som noget der barebliver ved. Hold-kæft-hvor-er-jeg-ligeglad-med-landskabet-omkring-mig-for-jeg-har-pen-ge-nok-prisen går til Bestseller,Ikast-Brande Kommune ogDorte Mandrup Arkitekter.Tegnestuen, der ellers har suc-ces med at tegne besøgscentrei følsomme Unesco-beskyttedenaturområder, kunne i år an-noncere sit hidtil største over-skud. Og det hidtil vildestefejlskud i landskabstilpasning.“

Højhuset er en superstærk og god brandingBorgmester Ib Lauritsen (V) tiltvmidtvest.dk 10/9 2018 efterat Ikast-Brande byråd havdebesluttet at sende planen omhøjhuset i høring:„Der er enstolthed i byrådet - det er enoutstanding og once in a life-time-mulighed (...) Det er etspektakulært og eneståendeprojekt. En chance som vi ikkesiger nej til.“

Nikolaj Stagis, direktør ibrandingfirmaet Stagis A/S tilRitzau dagen efter: .„Det ersuper stærk og god branding.Især for en kommune, der el-lers ikke har så voldsomt me-get at bryste sig af.“

Årets mest indføltebygningsværkKarsten R.S. Ifversen har i sam-me Politiken-artikel 10/12 2018til gengæld roser fremme tilHammershus Besøgscenter ikategorien ‘Indfølt’:

„God arkitektur handler omindlevelse i opgave og sted (...)Fra en diskret placering på enskrænt over for ruinen lægger

Et 320 meter højt højhus, Danmarks højeste og højere endEiffeltårnet i Paris, er kernen i en ny bydel i Brande. Bag initiativetstår modekoncernen Bestseller og miliardær-ejeren Anders HolckPovlsen. Komplekset skal huse bestsellers nye hovedkvarter, menogså rumme boliger, butikscenter mv.‘Bestseller Village & Tower’ erkomplekset foreløbigt døbt. Ikast-Brande Kommunes byråd vedtog10. september enstemmigt vedtaget at sende lokalplanen om højhu-set i høring. Planen muliggør også ét højhus på op til 75 meter, to påop til 50 meter samt ét på op til 40 meter.

centret sig ind i landskabetsom et led i et stisystem. Tageter en del af ankomsten derbreder sig ud som en terrasseder leverer et ideelt udkigs-punkt hvorfra man kan be-gynde og afslutte sit besøg iområdet. En trappe leder ned iterrænet, og derfra går manpå en bro over kløften til bor-ges klippe. Prisen for åretsmest indfølte bygningsværkgår til arkitekterne Arkitemaog Christoffer Harlang for attegne en udkigspost der trodsenkelte knagende detaljer erså fint forløst i sit hovedgrebat den i sig selv er værd atrejse efter...“

I offensiven for at bevarede store træers værdiLandskabsarkitekt Ellen Braaeskriver i Arkitekten.dk 10/122018 at ‘big matters’, og at viikke værdsætter træer nok, ogisær ikke de store:

„Der er en slags Bermuda-trekant i kombinationen af vo-res planlægningsapparat ogøkonomiske interesser i mødetmed træer. I vore nærmestenabolande derimod, Tysklandog Sverige, er de langt mereoffensive i at varetage træersværdi. Hvor vi i Danmark kanudpege enkelttræer eller engiven beplantning, er træer iTyskland forlods lovmæssigtbeskyttede, og i Sverige forstårman endvidere at det ikke ernok at se på den del af træet

der er synlig for det blotte øje,man skal også se på dets rod-net. Symptomatisk for voresunderudviklede danske træ-kultur er imidlertid også atselv en udpegning ikke harværdi hvis kræfterne den eroppe imod, er stærke nok.“

Det handler omarkitektur, ikke historieC.Th. Sørensens cirkelrundeSkulpturparken i Birk, Herning,er blevet fornyet. Eks-profes-sor på arkitektskolen i Køben-havn Steen Høyer har tegnetden udførte renovering ogforklarer hvordan i Landskab8/2018:

„Skoven og den store lys-ning med den kontrastfuldekant er mesterlig, men idéenmed at etablere 36 ens rum afhække på en 500 meter langstrækning, det er bestemt ikkeet af C.Th. Sørensens bedsteforslag (…) Projektet er et re-noveringsforslag hvor det arki-tektoniske ekstrakt bliver styr-ket, men hvor historien ikke erafgørende. Denne tankeganger sjældent fredningens fore-trukne, men renoveringen ernødvendig for ikke at endemed en historisk pastiche somdet ses i så megen velmentpark- og havekunst.“

Man må respekterenår noget er fredetRedaktør Annemarie Lundkommenterer renoveringen af

Skulpturparken i sin leder iLandskab 8/2018:

„Man kan mene hvad manvil om Sørensens projekt, menman bliver nødt til at respek-tere at når noget er fredet ef-ter loven, skal man agere efterde regler. Altså både søge omtilladelse og få det inden manstarter. Renoveringsforslagethar erstattet svellevæg medden lidt lavere stålkant, fjernetaha-graven, ændret terrænet,flyttet stien, anlagt nye ram-per og trapper og ønsker at re-ducere antallet af hækrum fra36 til 24.“

Skybrudssikring kanforringe rekreative arealerSom led i skybrudssikringen iKøbenhavn er det foreslået atændre Skt. Jørgens Sø til etmere naturpræget skybruds-bassin. Akademiraadet udtalertil Københavns og Frederiks-berg Kommune 31/8 2018:

„Alle ’ledige’ arealer står forskud. I mange tilfælde sikrerklimasikringsmidlerne en op-gradering af mindre grønneområder og vejstrækninger;men vi ser også en bekymren-de tendens til at velfungeren-de større grønne og blå rekre-ative arealer bringes i spil hvorder ikke umiddelbart er enhverken rekreativ eller land-skabsarkitektonisk gevinst for-bundet med en omdannelse.Ligesom med placeringen afandre ’tekniske anlæg’ i vores

FRA DEN FAGLIGE DEBATPLUKPLUKPLUKPLUKPLUK


byområder bør man tænke sigmeget godt om, inden manukritisk inddrager velfunge-rende offentlige rum til f.eks.regnvandshåndtering.“

Legepladssikkerhedenbliver overdrevetEinar Jon Skulason Hansen erdirektør for Nordisk Lege-pladsinstitut der tjekker om le-gepladserne er sikre nok. Hansiger til Zetland 11/12 2018:

„Nu har vi kørt af den herkurs længe nok, nu skal vitrække i bremsen. Vi skal ik-ke pakke børn ind i bølge-pap. Vi skal have et realistisksikkerhedsniveau der givermulighed for motoriske ud-fordringer og motorisk udvik-ling uden at gå så meget påkompromis med sikkerheden,at børn kan dø af det. Formig at se er vi på vej et for-kert sted hen.”

En bevidst udvikling afbørnebyrumPå Byplanlab.dk 3/12 2018 skri-ver Marie Astrup fra virksom-heden Op & Ned der laverbørnebyrum:

„Udendørsleg forbedrerbørns mentale sundhed, styr-ker deres motoriske færdighe-der og mest af alt giver detdem livsglæde og gode ople-velser sammen med andremennesker. Det sidste kanman se ved blot at observereen hvilken som helst velbesøgt

legeplads. I naturen kommerdisse elementer af sig selv,men i byen kræver det en be-vidst børnebyrumsudviklingfra kommunernes side. Ikkemange kommuner har en stra-tegi for at gøre byerne merelegevenlige, på trods af at an-tallet af børn i byerne er sti-gende, og for visse byer kom-mer i nærheden af en 1/5 afbeboerne! Når det er et pro-blem, skyldtes det at mangekommuner overser at børnsbehov er væsentligt anderle-des end voksnes.“

Colibakterierne isommerhusområderneProfessor Anne-Mette Hjalagerog projektleder Michael Nør-gaard retter i Byplannyt, de-cember 2018, et kritisk blikmod sommerhusene der miljø-og klimamæssigt halter langtefter, også i kloakeringen:

„I den gode sommer i 2018har slamsugerne været påoverarbejde i de danske som-merhusområder. Der er rejsten opmærksomhed omkringde særdeles utidssvarende spil-devandsforhold, og hvad derforegår under jordens over-flade i form af nedsivning tilgrundvandet og forurening afbadevandet med colibakterier.Der findes ingen samlet kort-lægning af kloakeringssituati-onen i sommerhusområderne.Men flere kommuners spilde-vandsplaner indikerer at detvil vare op til 40 år inden atsommerhusområderne er klo-akeret og septiktankene der-med er udfasede (…) Øgetbrug af sommerhusene af hel-årsbeboere og turister giveruvægerligt mere spildevand.Komfort i form af vaskemaski-ner, spa og pools giver ligele-des ekstra belastning.“

Skulpturparken i Herning da den nye støttemur af cortenstål blev bygget. Foto: Landskab 8/2018.

Kun stat, kommuner og Danmarks Naturfredningsforening(DN) kan rejse fredningssager, og kun lokale fredningsnævnafgør dem. Dansk Folkeparti (DF) har foreslået at fjerneDN’s ret. Lars Vestergaard, folketingskandidat i KøbenhavnsStorkreds, skriver i Altinget 18/12 2018:

„Der er i Dansk Folkepartis forslag tre nyskabelser: 1) Fleregrønne organisationer får mulighed for at rejse en fred-ningssag. 2) Rejsning af en sag skal ske i samarbejde medstat eller kommune. 3) Tidlig inddragelse af potentielt be-rørte lodsejere. Dette vil demokratisere proceduren...“

På tråden skriver Lars Vestergaards DF-kollega MortenDreyer fra byrådet i Dragør: „Ved at fjerne DNs ret til selv-stændigt at rejse fredningssager fjerner man ikke deres mu-ligheder. De kan derefter frit forberede deres fredningsøn-sker som i dag, og derpå bare bede kommune eller stat omat fremme det. Grundlæggende er det et problem at frivil-lige organisationer har forvaltnings beføjelser.“

Boj Bro Christensen på samme tråd „De mange organisatio-ner der nu skulle have samme ret som DN, får ingen retoverhovedet. Ingen har nemlig ifølge lovforslaget ret til no-get som helst. Jo, de har ret til at foreslå kommune eller statat der rejses en fredningssag for et område. Det kan alle ogenhver også gøre i dag. Det eneste nye er at DN ikke selvkan rejse en fredningssag hvis lovforslaget gennemføres.“

Danmarks Naturfredningsforenings præsident Maria Reu-mert Gjerding siger om DF’s forslag til Altinget 20.12.2018:„Det betyder at nye fredningssager kun vil blive rejst hvisstat eller kommune har en selvstændig interesse i en nyfredning. Vi ved, på baggrund af firs års erfaring i frednings-systemet, at stat og kommune meget sjældent har en selv-stændig interesse i at foreslå nye fredninger (...) Vi delergerne retten til at foreslå fredninger med andre civilsam-fundsorganisationer som Dansk Folkeparti foreslår...“

Byplanlægger Esben Fog skriver i Politiken 27.12.2018: „Delokale økonomiske interesser har betydeligt bedre vilkår forindflydelse end de grønne interesser. Vil man tale om magt-fulde organisationer der ikke er demokratisk valgt, er detikke DN der er problemet (...) DF står som et parti der vilværne om danske værdier. Det er ironisk at netop detteparti vil af med det som har sikret så mange danske værdier- både historiske værdier og smukke landskaber.“

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) påFacebook 21.12.2018: „Jeg synes at det er rigtigt fint i trådmed den danske foreningstradition at Danmarks Naturfred-ningsforening har retten til at rejse en fredningssag. Og atdet i øvrigt er Fredningsnævnet der træffer beslutningen isidste ende. Derfor kommer regeringen ikke til at støttebeslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti...“

Vil fratage retten til at rejse fredningssager

39


50 år siden ÆSTETISKE HAVEANLÆG„Man siger, at det mere æstetiske anlægsgartneri erved at forsvinde på bekostning af de ‘konfektione-rede’ haveanlæg, der i udpræget grad præger bille-det omkring rækkehusbyggeriet og mange nye vil-laer. Årsagerne hertil kan være flere, men de væ-sentlige er tiden og den beløbsramme, der stilles tilrådighed for anlægsgartnerarbejdet. Alligevel udfø-res der i dag en hel del af det man benævner ‘detæstetiske haveanlæg’ - blot skal man i almindelig-hed ikke søge disse ved alfarvej, men gemt og tilba-getrukket på stille villaveje og lign.“ (Anonym, An-lægsgartneren, januar 1969.

GAMLE NYHEDER

25 år siden TRÆERNES SKELETJORD„En såkaldt skeletjord, som kan bære en belægningog samtidig give plads til et porøst vækstmateriale, eret plantevenligt alternativ til komprimeret stabilgrus ibefæstelser. Her betyder en kombination af småplantehuller og komprimeret stabilgrus ellers, at træ-ernes rødder efter få år standser væksten. Konklusio-nen er fra Forskningscentret for Skov & landskabsigangværende projekt ‘Nye etableringsmetoder i be-fæstede arealer’ (sh, Grønt Miljø, februar 1994).

75 år siden TROELS ERSTADS EGEN HAVE„Kravet om bekvem beliggenhed var afgørende for valget af grunden,og det blev så langt fra en ønskegrund for anlæg af have. Det er i dethele taget et sært sted at bo for en havearkitekt - naturskønt er stedetpinligt langt fra at være og grundens form er meget drilagtig. Forimidlertid at se det fra den lyse side, så jeg det som min opgave at visefor mig selv og andre at det lader sig gøre at indrette en beboelig ognyttig have selv på en kedelig spids mellem to veje. I den forbindelseblev hegnet naturligvis det vigtigste problem at løse; det måtte værehøjt og tæt, men derved vilde det let blive for dominerende til den lillegrund og øge ubehaget ved den spidst trekantede rumvirkning.“(Troels Erstad, Havekunst, 1944).

10 år siden EFTER KRISENS INDTOG„Og hektisk har det været. Jeg har fået oplysningerder peger på at anlægsgartnerbranchen på cirka treår fordoblede sin samlede omsætning. Det har væ-ret en unormal situation. Nu er udfordringen at ven-de tilbage til et mere normalt leje - uden at vi misterde gode folk og de gode opgaver.“ (Per Malmos,Grønt Miljø, januar 2009).

Kvaliteterne hvorkragerne venderAt holde folk på landet er etnormalt politisk ønske, mender er ikke meget viden omhvad der skal til at opfyldedet. At råde bod på det, er sig-tet med forskningsprojektet.‘Livskvalitet i yderområder oglanddistrikter’ som Realdaniahar bevilliget 4,8 mio. kr. til.

I de senere år er der etable-ret mange projekter på landet,f.eks. mødesteder, rekreativeområder og stier som giver ad-gang til landskabet. At se omde virker, og i givet fald hvor-dan, er en del af det nye pro-jekt der generelt er rettet modlivskvaliteten på landet.

”Vores forskning skal bidra-ge med ny viden og indsigt irelationerne mellem det byg-gede miljø og livskvaliteten.Hvordan kan fysiske projekterbidrage til det gode liv,” for-klarer Anne Tietjen der lederet delprojekt om livskvalitetog innovation i det byggedemiljø. Ud over KøbenhavnsUniversitet deltager Syddanskog Aalborg Universitet i pro-jektet der går til januar 2022.

Maskinen ligner en gravema-skine med bælter, men heleundervognen er en amfibie oggraveskovlen er erstattet af enmejekurv. Og den er beregnettil at køre i sumpe for at skæregrøde ved åer. Undervogns-

amfibiet er fra den finske pro-ducent Remu Oy der i forvejener kendt for amfibiske grave-maskiner.

Det første undervognsam-fibie er solgt i Danmark, nem-lig den nye, lille model Big

Amfibie med gravemaskine og mejekurv

Float E10. Den glade ejer erJysk Entreprenør der har fåetdet finske firma til at sætte en9 ton Hitachi ZX 85 US grave-maskine oven på amfibiet. Detkombinerede grej bruges tilgrødeskæring i bl.a. Vorning Åhvor der er problemer medmeget grøde, især pindsvine-knop og vandpest som dæm-mer vandet op til gene forjordejerne.

„ Tidligere har det bl.a. kræ-vet en gravemaskine på udlag-te køreplader samt folk medkædesave til at rydde en givenstrækning. Det tager flereuger, og det er langt fra opti-malt,“ fortæller Henrik Peder-sen fra firmaet. Her har mansiden forsøgt sig med en amfi-bisk gravemaskine af andetmærke, men den egnede sigbedst til åbne søer. Ikke tilsumpe som Big Float E10 gør.

„Nu kan vi levere en optimalindsats ved grødeskæring, ogsamtidig skal vi ikke bekymreos om strukturskader i jor-den,“ konstaterer Henrik Pe-dersen. „Vi kan arbejde effek-tivt med den på et fuldt stræk,uanset om der er tørt, vådt el-ler træer.“ sh

Havekunst 1944: „Ved at placere buske og stauder sådan at hegnet sløredes ogrummet ‘opløstes’, mindskedes ubehaget ved grundens spidse form.“


1.554 fotos blev sendt ind afbåde professionelle og amatø-rer til Dansk Betons fotokon-kurrence #jegelskerbeton. Vin-der blev filmfotograf BertramBrandt med en statist i et par-kour-spring hen over et cirkel-formet hul på SEB’s hvide be-tonhalvtag der spejler sig iglasfacaden.

Andenpladsen gik til ama-tørfotograf Giuseppe Liverinomed sit foto ‘Squared’. De var-me farver står i flot kontrast tilden mørke beton derdomine-rer de knap 300 ungdomsbo-

Nr. 1 i fotokonkurrencen: Bertram Bertelsen

Nr. 2: Giuseppe Liverino

liger i Ørestad på Amager. Fo-tograf Nicolaj Kristensen fiktredjepladsen med sit foto fraGive Elementfabriks 25-årsju-bilæum. Her var alle rammer-ne i beton inklusiv balletdan-seren på billedet der er smin-ket som grå beton.

„I bedømmelsen lagde vivægt på at billedet først ogfremmest fokuserede på betonog samtidig havde en heltunik vinkel,“ fastslår ThomasUhd, branchedirektør i DanskBeton. „Vinderbillederne ertre meget forskellige billedersom på hver deres måde frem-hæver betons unikke, arkitek-toniske egenskaber. Med foto-konkurrencen #jegelskerbetonhar materialet endnu en gangbevist at beton ikke kun ergråt og kedeligt. Beton skaberderimod imponerende, arki-tektoniske bygningsværker oger et materiale med mangeforskellige udtryk, former,størrelser, farver og teksturer.“

Vinderen Bertram Brandtfik 5.000 kr. mens anden- ogtredjepladsen gav henholdsvis3.000 kr. og 1.000 kr. Desudenfår vinderne deres foto udstil-let i Dansk Byggeris vinduer påNørreport i København og iDansk Betons medier. sh

Beton i unikke vinkler

Nr. 3: Nicolaj Kristensen


KURSER & KONFERENCER

JANUARDanske Planteskolers Vinter-møde. Svendborg 16-17/1.Danskeplanteskoler.dk.Klima, befolkning og biodi-versitet - med landskabsarki-tektens vinkel. Fr.berg 22/1, kl.17-19. Jordbrugsaka., DSL. Ja.dk.Byens Gulv 2019. Nyborg 30/1.Dansk Byplanlaboratorium, Kø-benhavns Uni. m.fl. Byplanlab.dk.Træterrasser. København 30/1.Horsens 31/1. Kl. 12.30-16.30.Træinformation. 4528 0333traeinfo @traeinfo.dk. traeinfo.dk

FEBRUARKampen om pladsen. Park- ogNaturforvalterenes Vintermøde.Odense 26/2. Park- og naturfor-valterne. byplanlab.dk.Introkursus. København 28/2.Danske Anlægsgartnere. Dag.dk.

MARTSByen og havet - byforskninguden grænser. København 7/3.Inst. for Geo. og Naturforv., DanskByplanlab. og Center for Strate-gisk Byforskning. Byplanlab.dk.Kirkegårdskonferencen 2019:Hold kirkegården attraktiv. Nyborg7/3. Foren. af Danske Kirkegårds-ledere, FAKK, Inst. for Geovidensk.og Natur. m.fl. Ign.ku.dk.Lederkursus for mellemledereog formænd. Kolding 13-14/3,8-9/4 og 13-14/5. Danske An-lægsgart. og Inzpirator. Dag.dk.Klimatilpasning i vejprojekte-ring. Middelfart 19/3. Vejsektor-ens Efteruddannelse. Vej-eu.dk.Miljø- og klimatilpasset vejaf-vanding. Middelfart 27/3. Vej-sektorens Efteruddan. Vej-eu.dk.

K A L E N D E RSENEREJord, bundsikring og stabil-grus. Hvidovre 9/4. VejsektorensEfteruddannelse. Vej-eu.dk.Regler for parkering. Vejle 11/4.Vejsektorens Efteruddannelse. Vej-eu.dk.Belægninger med granitstenog fliser. Nyborg 11/4. Vejsektor-ens Efteruddannelse. Vej-eu.dk.Vejvand, byrum og klima-tilpasning 2019 - udfordringerog muligheder. Koldding 2/5. Vej-sektorens Efteruddannelse. Vej-eu.dk.Åben Land Dagene: Konflikter ikystlandskabet. Middelfart 2-3/5.Dansk Byplanlaboratorium.Byplanlab.dk.Cykeltrafik - Få styr på cykel-planlægningen. Middelfart 7/5.Vejsektorens Efteruddannelse. Vej-eu.dk.Tilgængelighedsrevision.Odense 7/5. Vejsektorens Efterud-dannelse. Vej-eu.dk.Nye cykelstier? - Husk detal-jerne! Aarhus 14/5. VejsektorensEfteruddannelse. Vej-eu.dk.Belægninger med betonsten.Nyborg 30/9. Vejsektorens Efter-uddannelse. Vej-eu.dk.Byplanmøde 2019. Køge 3-4/102019. Dansk Byplanlaboratorium.Byplanlab.dk.

UDSTILLINGERRørcenterdage. Tåstrup 19-20/62019. Teknologisk.dk/[email protected] Garden. Ballerup 20-23/62019. Haveselskabet.Haveselskabet.dk.Have & Landskab ‘19. Slagelse28-30/8 2019.Haveoglandskab.dk.

Grønt Miljø retterog tilføjerDer er ikke kun tobivenlige kommunerGrønt Miljø skrev i artiklen‘Frø til bivenlige kommuner’ inr. 10/2018 at 2 kommuner ercertificeret som bivenlige. Deter de i hvert fald, men der erogså flere. Rune Sørensen fraDanmarks Biavlerforening op-lyser til Grønt Miljø at certifice-ringsordningen, der er 3-4 årgammel, omfatter 14-16 kom-muner efter at hele 10 nyekom til i 2018.

Christiansborg Slotsplads harnu fået 85 kæmpekugler derskal sikre pladsen mod terror-angreb med køretøjer der i højfart køres ind i menneske-mængder. Den reelle sikringer den stålpullert der er inde ihver kugle, og som er fastgjorttil terrænet. Kuglerne er i sigselv kun dekoration. De dan-ner en halvcirkel om slotsplad-sen. De er af granit og måleromkring 1 meter i diameter.

Politiets Efterretningstjene-stes Center for Terroranalysehar i en rapport fra 2018 vur-deret at angreb med simplevåben som køretøjer er denmest sandsynlige form for ter-rorangreb i Danmark. I 2013blev der sat 85 sten af ren gra-nit som en midlertidig løsning.Bl.a. på grund af politiskuenighed om hvordan terror-sikringen skulle se ud, er denførst blevet færdig nu.

Pullertkugler terrorsikrer slotspladsen

Velkommen igen til etnyt år med Grønt MiljøGrønt Miljø fortsætter vanentro i 2019 med de sædvanlige10 årlige numre, den velkend-te redaktionelle linje og detvelkendte layout bortset fra enlidt anderledes forside. Vi hå-ber at ikke kun læserne, menogså annoncørerne sætter prispå det jf. kommentaren side 3.


Sneskimmel efter et mærkeligt 2018Svampesygdommen Rosa sne-skimmel blussede kraftigt op igræsset på almindelige bold-baner først i november, oply-ser Nyholt ApS i GroundmanAssociation Denmarks nyheds-brev i december. Der kom dogsenere på måneden flere kol-de og klare dage som bremse-de svampens udvikling.

Baggrunden er det ualmin-delige vejrlig i 2018. Foråretbegyndte med en meget senvinter. Siden kom sommertør-ken efterfulgt af hurtig gen-vækst sidst i august og heleseptember, men da dageneblev korte, slog sneskimmelentil. Den ses ved at græsstråenebliver vanddrukne, mister saft-

spænding, bliver grå, brune ogslatne. Siden kan man se myce-liet (vattotter) på bladene.

Normalt er græsset færdigtmed at hærde ind under jul,og så er risikoen for angreb afsneskimmel langt mindre. Hvisvinteren byder på lang tidssnedække, vil sneskimlen dogigen tage fat, også fordi græs-set ikke nåede at opbygge enlige så hård vinterhærdningsom i et mere normalt år.

Den nordiske forsknings-fond Sterf har udgivet to fak-tablade ‘Overvintringssygdom-me’ og ‘Vinterhærdning ogvinterstress’. De er skrevet tilgolfbaner, men er også rele-vante til boldbaner.

Myceliet af sneskimmel viser sig som hvide vattotter på bladene.Foto: Asbjørn Nyholt ApS.

ANNONCØRERI GRØNT MILJØ 1/2019

MASKINERBrdr. Holst-Sørensen, 11Engcon, 31HCP, 19Helms TMT-centret, 29Svenningsens Maskinfor., 9Sønderup Maskinhandel, 27

PLANTER & JORDDSV Transport, 11Holdens Planteskole, 2Leopolds Rullegræs, 3Lynge Naturgødning, 2Nygaards Planteskole, 17P. Kortegaards Planteskole, 2Plantetorvet, 23Sulum, 44Vognmand Kold, 3

ENTREPRENØR & RÅDGIVERAsbjørn Nyholt, 31Grøn Vækst, 2K&S Treecare,Zinco, 2Plantefokus Sv. Andersen, 27, 43Sandmaster, 9SkovByKon.dk, 41, 43Sven Bech, 43

FAG & UDDANNELSEByens Gulv, 35Erhvervsakademi Aarhus, 7Danske Anlægsgartnere, 33


Det opfordres hermed til at ansøge Karin og Georg BoyesFond om støtte til landskabsarkitektstuderendes grupperej-ser, yngre landskabsarkitekters studierejser og publikati-onsvirksomhed inden for fagområdet.

Ansøgninger skal sendes senest 1. februar 2019 til fon-dens bestyrer, advokat Kim Rosenthal Hansen, Advokat-centrum, Rødovre Centrum 205, 2610 Rødovre [email protected]. Læs om fonden og ansøgnings-vilkår på www.boyesfond.dk.

Legatbestyrelsen

Tid at søge legat fraKarin og Georg Boyes Fond

Grønt Miljøsfagligefilmservice !

Ligesom Grønt Miljø har sinfaglige filmservice, er voressvenske søstermagasin Utemil-jö begyndt på en artikelseriekaldet ‘Trädgårdar på film’. Enaf de film som bliver anmeldt iden første artikel er den en-gelsk-italienske ‘Mit hus i Um-brien’ fra 2003.

Filmen er grundlæggende etflygtningedrama om den æl-dre, britiske romanforfatterEmily Delahunty spillet afMaggie Smith, kendt som rek-toren for Gryffindor-kollegietpå troldmandsskolen Hog-warts i Harry Potter-filmene.

Hun driver et pensionat i re-gionen Umbrien i Italien. Såbliver toget til Milano bombetaf terrorister, og Emily tagernogle fremmede i nød undersine vinger og - ikke mindst -ind i sin frodige have i det be-tagende italienske landskab.

Men det er ikke en film omen italiensk have og om atsidde og drikke te i den. Det eren film om illusioner, flugt-trang, isolation, og hvad men-neskesjælen stiller op overfortragedie og død. Hårde sager,men en flot have og en an-melderrost film. lt

Huset, haven og landskabet i Umbrien

Npr man deler kloakken i spil-devand og regnvand, har bor-gerne pligt til at tilslutte sig ogfor egen regning få separeretpå egen grund, f.eks. ved atnedsive regnen selv. Men detkan give problemer med om-fangsdræn, skriver Rørcentret iKloaktuelt i december. I et om-råde blev ejerne pålagt at ned-sive regnen på egen grund,men på grund af høj grund-vandsstand havde næsten allei forvejen sluttet omfangs-dræn til spildevandsledningen.

Det må man ikke i et sepa-ratsystem, fastslår Rørcentret.Omfangsdrænet skal kobles påregnvandsledningen. Menhvad så hvis der ingen regn-vandsledning er og grundvan-det står så højt at man ikkekan nedsive vandet, i fald ikkeuden pumpe? Ifølge Rørcen-tret bør kommunen da over-veje en dispensation så spilde-vandssystemet alligevel mod-tager drænvandet, men ogsåtjekke at spildevandslednin-gen har kapacitet nok. sh

Dræn må ikke tilsluttes spildevandskloak


Al henvendelse: [email protected].

Documents

Grønt Miljøgrontmiljo.dk/wp-content/uploads/2019/02/gm119.pdf · ling som annoncører selv har en interesse i, bl.a. for at få deres ting omtalt. En krone på tech-giganterne er