Grønt Miljøgrontmiljo.dk/wp-content/uploads/2018/01/gm415.pdf · 2018. 1. 24. · GRØNT MILJØ 4/2015 1 Grønt Miljø 4 / MAJ 2015 ANLÆGSGARTNERNORMER.Revideret regelopsamling

GRØNT MILJØ 4/2015 1

Grønt Miljø 4 / MAJ 2015ANLÆGSGARTNERNORMER. Revideret regelopsamling med mange rettelser og tilføjelser. 4KONKURRENCE. ‘Danmarks grimmeste have’ viste hvad der ses som grimt - og smukt. 14ØKOSYSTEMTJENESTER. Det gratis værdisætningsprogram i-Tree har succes i USA. 24VÆRDISÆTNING. VAT 03 og Alnarpmodellen til træer blev testet og evalueret. 26VANDAFLEDNING. I et villakvarter skal 100.000 m3 vejvand uden om renseanlægget. 34

2 GRØNT MILJØ 4/2015


RUL DINGRÆSPLÆNE UD

ÅRET RUNDT

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95

1-24 m2 ...................................................... kr. 30,-25-99 m2 ................................................... kr. 25,-100-299 m2 ............................................ kr. 18,-300-999 m2 ............................................ kr. 15,-1000-2999 m2 ...................................... kr. 13,-Over 3000 m2 ...................................... kr. 12,-Græstage, 1-39 m2 ......................... kr. 40,-Græstage, over 40 m2 ................. kr. 30,-

Priser pr. m2 excl. moms & transport:SMÅ RULLER:61 x 164 x 1,5 cm= 1m2 pr. rulle

STORE RULLER:Bredde 50-81 cm.Længde op til 35 meter.

www.leopolds-rullegraes.dk [email protected]

At kombinere fag og gymnasium i en EUX blev muligt i2010, og i 2012 forsøgte Roskilde Tekniske Skole sig somden første med en EUX-anlægsgartner. Med 23 tilmeldtelovede det godt. Men allerede 6. januar året efter stoppededen sidste. I 2013 var der ikke tilmeldinger nok, men i 2014prøvede man igen. Det samme gjorde Selandia og Jordbru-gets Uddannelsescenter Aarhus. Kun en halv snes stykker ialt meldte sig. Og nu godt et år efter hænger kun én ved.Laura Egede Olsen er p.t. den eneste EUX-anlægsgartnere-lev i landet. Og hendes mål er politiskolen. Anlægsgartnerer kun en gardering!

Grelle tal. Og ansøgningerne i år ser ikke bedre ud. Spøjst,for ser man på alle erhvervsuddannelser, begynder en langtstørre andel på EUX og en langt mindre andel falder fra.Som man kan læse i dette nummer, kan forklaringen bl.a.være at anlægsgartnerprøverne falder sammen med gym-nasieeksaminerne - og gør det samtidig med at praktikvær-terne har højsæson. Roskilde Tekniske Skole har før udtaltat man ikke fik de de bogligt stærke elever som ville havegået i gymnasiet. Man fik dem der ellers havde taget EUD.

EUX er en måde at lokke elever fra det alt for populæregymnasium, få kvikke hoveder ind i fagene og få nogle afdem hurtigt videre til fagets videregående uddannelser.Her har EUX-anlægsgartner fejlet. Tabet afbødes dog af atde fleste frafaldne er endt i EUD-anlægsgartner. De er ikketabt for faget og kan siden blive f.eks. jordbrugsteknolog,professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed eller have- ogparkingeniør, godt hjulpet af de generelt gode koblingerog meritordninger. Og dem der tager gymnasiet, kan se-nere komme ind på de videregående grønne uddannelserhvis de stadig har den grønne interesse.

Alligevel er EUX en god idé som erhvervsuddannelsesrefor-men også støtter. Fagene får en mere alsidig rekruttering.Den unge får en dobbeltuddannelse der giver flerdobbelteuddannelsesmuligheder. Og hvis man f.eks. har ambitionenom at blive anlægsgartner før man bliver landskabsarkitekt,så slår man med EUX to fluer med ét smæk. Det kan forden unge mere end opveje dét at kunne gå på et lokaltgymnasium med vennerne. EUX-anlægsgartner skal ikkeafskrives, men det er nødvendigt at analysere de triste talog deres baggrund - og få politisk opbakning til at gøreEUX mere anlægsgartnervenlig. SØREN HOLGERSEN

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sh). [email protected]. Tlf. 2065 1507.Lars Lindegaard Thorsen (lt). [email protected]. Tlf. 6116 9394.Abonnement: Tenna Palmberg, [email protected]. Tlf. 4613 9000.Annoncer: Steen Lykke Madsen, Teknovation ApS. [email protected]. 3035 7797. Tlf. 4613 9000.Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S.Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S. Trykoplag: 5.000.Oplag: 1.7.13-30.6.14: 4.106 ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Cirka860 er sendt direkte fra udgiver og indgår ikke i det kontrollerede tal.Medlem af Danske Specialmedier. 33. årgang. ISSN 0108-4755.

KOMMENTAR

KUN ÉN EUX-ANLÆGSGARTNER

FORSIDEN. Have- og parkingeniørstuderende er i gang meden beskæringsøvelse i bytræarboretet. Beskæring er ogsået fagligt tema på Have & Landskab. Foto: Oliver Bühler.

Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift afhave, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentligvirksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende.Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster425 kr. inklusiv moms. Kollektive abonnementer kan aftales.

www.grontmiljo.dkwww.facebook.com/grontmiljoGrønt Miljø


Jord, planter og sten på rette visANLÆGSGARTNERNORMER. Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde forsøger atsamle alle regler op, og viser det i en ny udgave med mange rettelser og tilføjelser

Efter fem år er anlægsgart- nernormerne igen lavetom. På næste side gengivesnogle af de væsentligste æn-dringer i Normer og Vejled-ning for Anlægsgartnerarbej-de som normerne rigtigt hed-der.

Først og fremmest er enrække kilder fornyet, udgåeteller opstået. Ny er f.eks. ‘Kva-litetsstandard for planteskole-træer’ som er et indiskutabeltgrundlag for normerne. Det erogså DS 1136 om belægningersom siden sidst er udkommet ien ny udgave. En anden nyhedder har haft indflydelse på dereviderede normer, er SBi’sanvisning 224 om fugt i byg-ninger, herunder fald bort frabygninger, sokkelhøjder, ni-veaufri adgang og omfangs-

dræn. Der er også nye referen-cer om bl.a. græs, genbrugs-materialer og træ.

Andre ændringer skyldes entilpasning til det praktiske be-hov eller ny faglig udvikling.Det er næppe undgået nogensopmærksomhed at permeablebefæstelser og stålkanter fyl-der mere i faget end før. Sådet gør de også i normerne.Alt i alt er ændringerne såmange at det sikreste er at fåfat i de nye normer. De træderi kraft 1. juni 2015. I en over-gangsperiode vil både den nyeog gamle udgave kunne havebetydning, bl.a. afhængig afkonkrete aftaleforhold.

Sorterede referencerUdgiveren er som alle gangefør siden 1962 Danske Anlægs-gartnere. I sin nuværendeform - og titel - er det dog kun

Af Kim Tang og Søren Holgersen tredje udgave siden 2005. Kortfortalt beskriver normernehvad faget betragter som fag-mæssigt korrekt anlægsgart-nerarbejde. Som sådan er deet udgangspunkt for anlægs-gartnerens arbejde når der ik-ke foreligger særlige aftalerom hvordan arbejdet skal ud-føres. Normerne kan endvide-re anvendes som et projekt-værktøj og som reference forudbudsmateriale.

Normerne er i princippet enreferenceopsamling der giveren oversigt over relevante reg-ler i danske standarder, vej-regler mv. og sorterer dem.Desuden tilføjes der regler el-ler alternativer hvor de andrestandarder mv. ikke dækkernok i forhold til anlægsgart-nerarbejde eller - i enkelte til-fælde - går på tværs af indar-bejdede anlægsgartneriske

traditioner. Et eksempel erfald på belægninger hvor derer anlægsgartnerisk traditionfor et mindre fald på mindst10 promille på terrasser. Sta-tens Byggeforsningsinstitutmener at der skal være mindst20 promilles fald i udfald frabygninger - og derfor normaltogså på terrasser.

Normer og Vejledning forAnlægsgartnerarbejde er velat mærke kun rettet mod an-lægsarbejde. Hvad angår driftkan man bl.a. henvise til Dan-ske Anlægsgartneres ‘Pleje afgrønne områder’ hvor en nyudgave ventes senere i år efterat en fælles basisstandard førster færdig.

Norm og vejledningI normerne skelnes som førmellem normer og vejledning.Normerne der er understrege-

Omslaget på de nye normer har både belægninger og planter med - selv om planterne kun er som skygger.Med det anvendte grej og de fraværende værnemidler skulle man måske tro at billedet har nogle år på bagen, men det er faktisk fra 2014.



NOGLE AF DE VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGERFRA 2010-UDGAVEN TIL 2015-UDGAVEN

OVERTAGELSE• Det præciseres at al flytning af jordskal håndteres i henhold til de kommu-nale jordregulativer.

JORDARBEJDE■ Om råjord præciseres vejledende atdet højst må rumme 2 vægt% humus.■ Om muld præciseres at man vedmuldbearbejdning ikke må ødelæggejordens krummestruktur. Der er også til-føjet teksturkurver som man kan kvali-tetsvurdere mulden efter.■ Det præciseres at man før jordarbejdevia Ledningsejerregistret (LER) skal kon-trollere om der er ledninger i jorden.■ Om mulddeponering præciseres atmulden ikke må dozes sammen i højemulddepoter, og at kompost kan med-virke til at gendanne biologisk liv.■ Om råjordsløsning skærpes normkra-vet til overfladens jævnhed på sports-plæner. Der må højst være 5 cm gab på3 meter retskede. Ellers er det fortsat 15cm. Det nævnes at løsning kan give sæt-ninger fordi grubespor falder sammen,og at det især er et problem på græs.■ Om jordbehandling frarådes fortsatfræsere og andre roterende redskaber,men stennedlægningsfræser kan accep-teres hvis der kun er én overkørsel.

PLANTNING■ ‘Kvalitetsstandard for planteskoletræ-er’ er tilføjet som vejledende krav. Deter fortsat kun mere generelle krav derer anført som norm.■ Om plantehuller er det tilføjet somvejledning at man skal bortlede oversky-dende vand hvis det omgivende terrænfalder mod plantehullet. Ved tilførsel afnyt muld til plantehullet bør teksturensvare til den omgivende muld.■ Det tilføjes vejledende at specielt by-og vejtræer efter plantning vil have be-hov for gødning.■ Om vanding er det vejledende krav tiltræer øget til 200 liter hver 14. dag denførste vækstsæson. Før var det 100-150liter pr. gang.■ Om jorddække tilføjes vejledende aten våd og kold jord ikke bør dækkes dadækmaterialet nedsætter både for-dampning fra og opvarmning af jorden.

GRÆS■ Skemaet over anvendte græsaraterog deres egenskaber er ændret til Sterfs‘The Grass Guide’ fra 2012.■ Om færdiggræs tilføjes vejledende attykkelsen på græstørvene normalt er1,5-2,0 cm og højst bør afvige 10 mm in-den for den enkelte leverance.

■ Til sportsplæne skærpes de vejledendekrav til ukrudtsmængden der højst måhave 1% dækning.■ Jævnheden på sportsbaners råjord-planum skærpes vejledende til højst 5cm gab på 3 meter retskede. Ellers ernormen 10 cm.■ Vejledende krav til vækstlaget er præ-ciseret hvad angår silt (højst 8%) og sten(må ikke skade etablering og vækst).

BEFÆSTELSER■ Normen til fugemateriale af beton føl-ger nu den reviderede DS 1136 og skalvære styrkeklasse C30/37.■ Normen til beton til afretningslag føl-ges også DS 1136: C30/37 til brosten ogC20/25 til kantsten.■ Der er tilføjet beskrivelse af perme-able befæstelser hvor den eneste normdog er at alle lag skal være permeable.Til bære-, fuge- og afretningslag anbefa-les en fin makadam, jf. Dansk Beton.■ Kravene til knust beton, tegl, asfaltsamt blandinger og slagger følger nuVejdirektoratets udbudsforskrifter fra2011 og 2012.■ Om chaussébrosten tilføjes vejledendeat de i bueforbandt må variere mereend DS 1136 angiver.■ Der er større krav til betonvarers udse-ende. Om betonvarer tilføjes som normat huller grundet lerklumper og kalkstenkun må forekomme i ubetydeligt om-fang. Den vejledende grænse er 10 plet-ter over 1,5 cm2 pr. 10 m2 belægning, jf.Dansk Beton. Denne grænse gælder og-så for jernudfældninger.■ Beskrivelsen af kunststofbelægningerog især kunstgræs er ændret, bl.a. somfølge af at DBU har trukket sine standar-der tilbage. Beskrivelsen er nu rent vejle-dende bortset fra faldunderlag.■ Det tilføjes vejledende at små fliserunder 4 cm tykke er svære at få at læg-ge fast i afretningsgrus. De bør ligge i le-ret grus med blødt aftræk eller i bundnematerialer.■ Det beskrives vejledende hvad mangør med bære- og afretningslag nåroverflader af uens tykkelse kombineres,f.eks. chaussébrosten og betonfliser.■ Om rodvenlig befæstelse tilføjes vejle-dende at nedvandingen må doseres såjorden ikke pakkes for meget mellemstenene og at rodvenlige befæstelserogså kan opføres i plast, stål og beton.■ Om dræning vejledes nu om omfangs-dræn, jf. SBI-Anvisning 224 og DS 436,herunder beskyttelse af fundamenter.■ Afvandingsfaldene er revideret efternye kilder, bl.a. SBi-anvisning 224. Dengenerelle norm er præciseret, og det an-

befales ikke at bruge permeable befæ-stelser i udfald fra bygninger. Der er di-vergens mellem SBi’s 20 o/oo i udfald ogde 10 o/oo som efter anlægsgartnerisktradition gælder for terrasser.■ Om belægningers overhøjde tilføjesvejledende at den bør være ½-1 cm iforhold til græs og bede.■ Om tolerence i plan tilføjes vejleden-de at tolerancen bør være 10 mm hvorman skal holde flugter og moduler.■ Tilpassede klinker, klinkefliser ogbrudfliser bør vejledende være mindst30% af normalstørrelsen, samme kravsom i forvejen gælder for betonsten.■ Om fuger er tilføjet som norm atkantsten af natursten skal have 2-5 mmfugebredde og kantsten af beton 2-3mm fugebredde, jf. DS 1136. Det præci-seres at kravene til fugebredder gene-relt gælder grusfuger. For faste fugerhenvises til leverandøranvisninger.■ Stålkanter er beskrevet detaljeret,men som norm er der kun generellekrav. For ubehandlet stål anbefalesmindst 8 mm godstykkelse ved højst 10cm lysning.■ Grusbelægninger og insitustøbt betonsom toplag er beskrevet vejledende.

TRAPPER■ Fald på trin og repos har for naturstenfået en øvre grænse på 25 o/oo. For be-ton er den nedre grænse nu 10 o/oo (før15), og den ny øvre grænse 25 o/oo.■ Om elementrapper vejledes om trinmed savede (glatte) undersider og risi-koen for at de skrider frem.■ Normkravet til opspring på betontrap-per er reduceret fra 3 til 2 mm.■ Præcist tildannede trappeelementerkan vejledende indbygges med et faldpå mindst 5 o/oo, hvor det generellekrav er 15 o/oo.

TERRÆNMURE■ Funderingsdybden er øget til 20 cmfor murhøjder op til 1,5 m på frostsikkerog frostvivlsom bund.■ Der er tilføjet vejledende krav til ned-gravning af palisader.■ Om bagstøbning er der tilføjet nyevejledninger der bl.a. angiver at bag-støbningen ikke føres helt til tops, menaftager med murhøjden.

TAGHAVER■ Om vækstlag præciseres vejledendehvordan jordens tørrumvægt mv. børvære, men uden konkrete tal.■ Om vindstabilitet tilføjes vejledendeat man kan bruge jordankre i form aff.eks. armeringsnet.


KILDERNormer og vejledning for anlægs-gartnerarbejde. Af Kim Tang, SørenHolgersen m.fl. Danske Anlægsgart-nere 2015. 125 s. www.dag.dk.

SKRIBENTERKim Tang er fagkonsulent i DanskeAnlægsgartnere. Søren Holgersen erGrønt Miljøs redaktør. De har beggemedvirket ved flere tidligere udgaveaf publikationen.

de, bør så vidt muligt altid føl-ges. De er i vidt omfang gengi-vet fra anerkendte referencersom danske standarder og vej-regler og er ofte af en vis ge-nerel karakter.

Al øvrig tekst er vejledningeller almindelig forklaring.Vejledningerne er i vid ud-strækning baseret på bran-chens erfaring og kan medfordel følges i de fleste tilfæl-de. Til det vejledende stof hø-rer f.eks. den nye Kvalitets-standard for planteskoletræer.Det skal altså præciseres i kon-trakten hvis den skal gælde.Den gælder ikke automatiskfordi man har henvist til an-lægsgartnernormerne.

Formen med de blandedenormer og vejledninger - ogden pragmatiske blanding afprodukt- og proceskrav - gen-kendes fra bl.a. vejreglerne.Med den nye udgave, der erblevet lidt længere end dengamle, er dette princip udvi-det. Det kan man bl.a. se i nyeafsnit om bl.a. permeable be-fæstelser og insitustøbt beton.Baggrunden er bl.a. at der bli-ver stadig flere materialer og

metoder og de bliver stadigsværere at angive eksaktekrav. Alt kommer an på alt.Resultatet er generelt meresnakkende normer. Det er enudvikling der kan diskuteres,men som det er svært at findeet godt alternativ til.

Norm med begrænsningerNormer og vejledninger burdeideelt hvile på hele verdens vi-den og erfaring, men det er ipraksis umuligt. Der findessandsynligvis undersøgelser ogerfaringer om hver eneste en-kelte detajle. Men selv om vi-den spreder sig på mange må-der, er det ikke alt der er ind-draget i normerne.

Som et eksempel kan mantage de fald der kan - eller skal- være bort fra bygninger. Sta-tens Byggeforskningsinstitut(SBi) siger i deres vejledningfra 2013 at der skal være etfald på mindst 25 promille imindst 3 meter fra bygningen,dog mindst 20 promille når be-lægningen er tæt. Kravene erpænt gengivet i normerne selvom de er i konflikt med dengamle anlægsgartnerregel om

at man kan gå ned på 10 pro-mille på terrasser.

Men hvor kommer SBi’s kravfra, og hvad er deres rationa-le? Det er ikke tjekket nærme-re ud over en telefonsamtaletil SBi der ikke afslørede nogetnærmere. Logikken er for-mentligt den at der ikke måopstå et ‘direkte vandtryk’mod soklen. Vandtrykket op-står når jorden er vandmættethvad den derfor ikke må blive.For at modvirke det, må derikke sive vand ned. Ikke formeget i hvert fald. Derfor måregn ikke sive direkte ned i jor-den. Derfor må der ikke dan-nes pytter på overfladen. Vandmå ikke stuves op ved bygnin-gen. Derfor skal der være fald.

Jovist, men at noget vand si-ver ned, skader jo ikke, barejorden ikke bliver vandmætt-et. Så småpytter betyder vel in-genting. Det kan vel hellerikke være værre end hvor derer jord og græs ind til bygnin-gen hvor vand siver ned selvom der er lidt fald. Og hvis derikke er kælder kan det hele velvære lige meget. Og hvorforskal faldet lige være 20 og 25

promille og ikke 10 promille?Vandet løber væk i alle tilfæl-de selv om det bare er lidtlangsommere når faldet ikkeer så stort. Og hvorfor skal detvære lige tre meter fra bygnin-gen og ikke f.eks. to?

En i sig selv mindre detaljerejser mange spørgsmål derideelt burde studeres i et om-fattende litteraturstudium oganalyseres før kravene blev satind i normerne. Måske der bli-ver tid og råd engang i fremti-den. Som bruger af normerneskal man blot vide at de oftehviler på antagelser, sporadiskviden og praktiske erfaringerder altid rummer en vis tilfæl-dighed. Det bidrager til at derer mere og mere vejledningmens de mere bindende nor-mer får stadig mere generelkarakter. ❏

Kravene til muldudlægningens jævnhed, sten i overfladen mv. afhænger af det ønskede fremtidige præg. Her tilstræbes et havepræg med enmeget præcis og jævn overflade, og er arealet ikke for stort, kan en gammeldags trædning stadig være nyttig.


Fra at være grønne og frodi-ge mindehave er mangelandsbykirkegårde ved at blivepræget af grå flader af perle-sten. Det bør de ikke, skriverlandskabsarkitekt og kirke-gårdskonsulent Charlotte Skib-sted i videnbladet ‘Gør lands-bykirkegårdens ledige arealergrønne’ fra Institut for Geovi-denskab og Naturforvaltning.

Når der er færre kistebegra-velser og kirkegården bevarersin størrelse, bliver der ledigearealer. De er let at dækkemed perlesten, men det kanende med store grå stenfladermed små gravstedøer. Grav-stederne er måske endda selvdækket af perlesten og skillersig kun ud med en lille hæk.

Derfor skal menighedsrådog gravere nytænke kirkegår-den. De skal ikke mere findeplads til så mange gravstedersom muligt i ret fast struktur.De skal genopfinde den grøn-ne og frodige mindehave.

Få først et overblik over kir-kegårdens ledige gravsteds-areal i dag, råder Skibsted.Brug derefter protokol oggravkort til at få et indtryk afhvilke ledige arealer der op-står de næste fem-syv år. Man-ge af de kistegravsteder derudløber, vil nok ikke få fred-ningstiden forlænget.

Landsbykirkerne var før om-givet af græs. Derfor er detoplagt igen at tænke i græs.Perlesten og grus bør væreforbeholdt de primære gange.På de sekundære gange kangræsset brede sig.

“Skønheden i de grønne fla-der som sammenbindende ele-

flere ledige kistegravstederved siden af hinanden, kan debruges til urnegravsteder. Mankan da bevare hækken og må-ske etablere en fælles beplant-ning bagerst fordi et urne-gravsted fylder mindre end enenkeltkistegrav. Er de ledigegravsteder mere spredte, kanman lade hækkene stå og til-plante arealerne med staudereller små buske som kirkegår-den anlægger og plejer.

De ledige arealer kan ogsåudnyttes til at give løvtræerneen chance. De har i århundre-der indrammet kirkegårdeneog givet dem læ og skyggespil,men plantesygdomme og stor-me har de seneste årtier ryd-det godt ud i dem. Elmene ervæk, askene og kastanjetræ-erne er ved at gå samme vej.

Tænk både i store træer someg, lind, ahorn og bøg og min-dre løvtræer som røn, avnbøg,tjørn og mispel, råder Skib-sted. Træerne kan plantesspredt i ledige gravsteder, ikirkegårdens kant eller som enallé langs den centrale gang.Man bør plante dem i enbundplantning. Træer i græsgror dårligt og bliver nemt be-skadiget af plæneklipperen.

Kirkegården skal blive en nygrøn helhed. Gravernes arbej-de forskydes fra intensiv plejeaf mange individuelle gravste-der til kirkegården som sådan,og det kræver større viden omplanter. sh

Genopfind den grønne og frodige mindehaveErstat perlesten med græs på landsbykirkegårdens ledige arealer, råder kirkegårdskonsulent

Perlestenene overtager stille og roligt de ledige arealer - og kirkegården bliver mere og mere grå. Også her på Egebjerg Kirkegård.

Nyplantet allé af søjleavnbøg på Maribo Kirkegård. Foto: C. Skibsted.

Kistegravsteder kan omdannes til urnegravsteder med en fællesbeplantning ved baghækken. Foto: C. Skibsted.

ment mellem de aktive grav-steder giver kirkegården enstor intimitet,“ skriver Skibstedder mener at den samlendegrønne flade understreger kir-kegården som den store ‘fæl-les gravplads for tidligereslægter’. Det naturprægedeudtryk vinder da også mere ogmere frem, og mange nyegravsteder anlægges i græs.

Man kan dog godt bevaregamle, store familiegravstedertæt på kirken. De har ofte bå-de karakteristisk beplantningog lokal- og kulturhistorisk in-teresse. Når gravstedet udlø-ber, må man vurdere om deskal bevares, også for at bidra-ge til en grøn kirkegård.

Et led i planen kan være atsamle de aktive arealer. Er der

KILDE. Charlotte Skibsted (2015): Gørlandsbykirkegårdens ledige arealergrønne. Videnblade Park og Landskab3.03-85. Institut for Geovidenskab ogNaturforvaltning, Københavns Uni-versitet.


Den eksisterende staudehave ser flot ud i fuldt flor. Men den havde mistet sin overordnede sammenhængefter mange års løbende indplantninger. Foto: Thomas Rahbek, Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme.

Da Danmarks regent blev 75 år den 16. april, varder én gave som med sikker-hed ikke ender på et kongeligtpulterrum. Det er gaven fra re-geringen og Folketinget. Denbestår nemlig af en omlæg-ning af staudehaven på Fre-densborg Slot. Og modsat defleste andre gaver, skal dron-ningen selv være med til atudforme den.

„Jeg har netop i sidste ugehaft et møde med Hendes Ma-jestæt hvor vi gennemgik deførste skitser med henblik påselve havens disponering, menogså plantevalget. Hun gårmeget op i både farver og for-mer, men absolut også i arts-valg,“ forklarer Christine Waa-ge der havde lavet plantesam-mensætningen ud fra tidligeresamtaler med dronningen ogderfor ikke ramte helt forbi.„Bortset fra at hun foreslog atder skulle indgå et felt medtræpæoner.“

Christine Waage er land-skabsarkitekt i Styrelsen forSlotte og Kulturejendommeog ph.d. i landbohavekulturog restaurering af historiskehaver. Hun vil i den næste må-

Ny staudehave til en ældre dronningTILLYKKE. Margrethe II fik en staudehave til Fredensborg Slotshave i 75-års fødselsdagsgaveaf regeringen og Folketinget - og er selv med til at færdiggøre planerne

Af Lars Thorsen neds tid færdiggøre havepla-nen, så den kan blive præsen-teret for majestæten igen ogforhåbentligt godkendt.

Derefter vil planterne blivebestilt så plantearbejdet kangå i gang til foråret 2016 mensanlægsarbejdet med havensstore linjer - som bøgehækkeog trappeanlæg - vil gå i gangså snart den reserverede have iFredensborg Slot lukker for of-fentligheden midt i august.

Selv om haven ikke er fær-digprojekteret endnu, anslårChristine Waage at anlægnin-gen af den nye staudehave vilkoste omkring en million kro-ner. Ud over regeringen ogFolketinget er der også andregavegivere der i anledning afden runde fødselsdag har øn-sket at bidrage til projektet.

Dronning Ingrids haveDe indviede vil vide at der alle-rede er en staudehave i denreserverede have i Fredens-borg Slotshave. Den er kendtfor sin blomsterpragt, artsrig-dom og levende farvespil derudfolder sig fra det tidligeforår til sent efterår. Den eråben for offentligheden (lige-som den nye have vil være) ijuli og halvdelen af august.

Det var Dronning Ingrid derfik omlagt den reserveredehave til en engelsk inspireretlandskabelig blomsterhave.Hun fik også anlagt et stortstaudebed, men det var til-bage i midten af 1930’erne.

„Derfor var staudebedet vedat være udlevet. Vi har selvføl-geligt sørget for at indplanteen del stauder i det hvert år sådet kunne tage sig flot ud.Men med tiden syntes vi atbeddet havde mistet sin sam-menhæng,“ forklarer ChristineWaage om valget af staudeha-ven som gave.

Men også den nye staude-have tager udgangspunkt istedets historie. Den er dispo-neret med afsæt i et fasan-gårdsanlæg der lå i området i1700-tallet. Hække markereren hovedakse og en tværakseså der opstår fire mindre have-rum. Derved skabes fire tema-haver med mulighed for for-skellige udtryk og blomstrings-højdepunkter.

„Det primære greb bliver atvi planter nogle pænt storefelter på 3-5 m2 i stedet forblot en meter, så vi får noglestore farveflader. Det er ikkeet mål i sig selv at få så mangearter og sorter ind som muligt,

det handler mere om at få etsmukt farvespil med en vis ro,“fortæller Christine Waage.

Staudernes haverumStaudehaven vil bestå af enforårshave, en tidlig sommer-have, en sensommerhave ogen lund af træer. Og selv omder stadig kan komme ændrin-ger, er Christine Waage sikkerpå at forårshaven bliver plan-tet omkring det gamle lege-hus. „Her vil der blive en mas-se løg, forskellige narcisser ogandre blomstrende løgplanter,sat i græs. Desuden vil der bli-ver plantet mispler og kvæderså regentparret vil kunne nydeen lille frugtlund.“

I den tidlige sommerhavefinder hovedblomstringen stedfra først i maj til sidst i juni. Deprimære farver er her lilla, gul,blå og pink sammensat i farve-harmonier sat i spil med kon-trasterende farver. „Her vil derselvfølgelig være nogle tulipa-ner, men også forårsvorte-mælk, lupiner, løjtnantshjerteog nogle tidlige dagliljer.“

Sensommerhaven er place-ret som nabo til rosenhavenog komponeret så blomstrin-gen primært finder sted frajuli og frem til oktober. Her erde fremherskende farver rød,orange, pink, violet, blå oggul. Også her er bedet kompo-neret i farveharmonier medenkelte kontraster. „De karak-teristiske planter her er en delforskellige salvier, og vi kom-mer også til at bruge forskelli-ge georginer og dagliljer, pæ-oner, valmue, solbrud, høst-anemoner og asters.“

Men når man vælger til, såer der også fravalg, forklarerChristine Waage. „Noget afdet som ikke kommer til atindgå, er græsser som man el-lers ser meget i de moderne,naturprægede præriehaver.Dette bliver en mere klassiskengelsk staudehave som vikender det fra Gertrud Jekyll.“

Tvivl om træerneKun det fjerde haverum somskal have træer som sit hoved-

10


Fredensborg Slot set i drageperspektiv. Den nye staudehaves fire rum er ikke færdige endnu, men er tegnet ind på denne fotomanipulation.Haven står færdig i foråret 2016. Foto: Søren Agerlund, Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme.

16 FORENINGER GAV 2 STOLE

element, er der ikke helt klar-hed over endnu. „Der vil blivetænkt på blomstring og høst-farver, men også vækstformener vigtig. Det har jo noget atgøre med skalaer, så vi skal ha-ve nogle træer som kan danneovergang til den lille skala istaudehaven og ud til de storeplæner, men også nogle træersom kan skabe overgang frarododendronmassiverne,“ si-ger Christine Waage og næv-ner Prunus subhirtella, higan-kirsebær, som et eksempel.

„Ellers kunne jeg godt fore-stille mig at vi bruger noglemirabeller som dronningen ermeget glad for, og som bådehar smuk blomstring og frugt.De vil kunne formidle skalaenfra de små, mere hyggeligehaver til de store plæner.“

Planter og passer selvDet bliver styrelsens egne gart-nere som kommer til at passedronningens nye staudehavernår den står færdig i foråret

2016, og derefter skal bruge 3-4 år på at vokse til. Det er deselvsamme folk som står for atplante, og det er ifølge Chri-stine Waage helt bevidst. „Derer bare en god sammenhæng iat man selv er med til at an-lægge det som man senereskal passe,“ siger hun.

Desuden er slotsgartneren

og gartnerformanden og sty-relsens dygtige staudegartnerefra eksempelvis Kongens Haveog Frederiksborg Slot megetaktive medspillere i udfærdi-gelsen af den nye staudehave.

„Når jeg har lavet en teg-ning, så viser jeg den altid tildem og får deres input om altfra disponering til arter og sor-

ter, og på baggrund af dissedialoger har jeg eksempelvissorteret flere fra fordi de iføl-ge gartnerne frøformerede sigfor meget, og det blev næstenukrudtsagtigt. Andre blev stre-get på grund af erfaringermed at de havde en tendenstil at få meldug. På den mådeer planteplanen blevet kvali-tetssikret, og det synes jeg erprivilegeret at vi alle sammenkan være med i processen. Sånår vi står derude i haven omet par år, og tingene ikke heltbliver som det var planlagt, såkender de tankerne bag ogkan sikre staudehavens udtrykpå trods af udskiftninger ellerrenoveringer,“ lyder det fraChristine Waage.

Men også regenten kommertil at få lov til at give sit besyvmed. Når alting er afsat ude ihaven i løbet af efteråret, for-venter Christine Waage atdronningen vil rundt i anlæg-get for at sikre sig at alting ersom det skal være. ❏

Staudehaven var ikke den eneste gave dronningen fik. Af Dan-ske Anlægsgartnere, Arbejdsgiverne, Dansk Bilbrancheråd,Dansk Håndværk, Dansk Låsesmede Forening, Danske Maler-mestre, Håndværksrådet, Kristelig Arbejdsgiverforening, Sam-menslutningen af Køretøjsbyggere og Autooprettere i Dan-mark, Skorstensfejerlauget, Aarhus Haandværkerforening,Den Nye Borger- og Håndværkerforening i Skive, Haand-værker- og Industriforeningen i Odense, Hillerød Industri- ogHaandværkerforening, Holstebro Industri & Håndværkerfor-ening og Svendborg Håndværker- og Industriforening fikdronningen - to flotte stole!

Det var dog trods alt ikke Ikeas de billigste, men designklas-sikeren Faaborg-stolen som Kaare Klint tegnede til FaaborgMuseum i 1914. Stolene blev fremstillet til lejligheden af mø-belsnedkerierne Rud Rasmussen og Carl Hansen som selv done-rede yderligere to eksemplarer af stolen.


En kirkegård kan ikke ned-lægges af stiftet før et sag-kyndigt udvalg om kirkegårdeer taget i ed. Og hvis udvalgeterklærer kirkegården ‘umiste-lig’, kan den slet ikke nedlæg-ges. Kirkegården kan også pla-ceres i de to andre kateorier‘bevaringsværdig’ og ‘andrekirkegårde’.

Reglen blev indført da ‘Be-kendtgørelse af lov om folke-kirkens kirkebygninger og kir-kegårde’ 29. marts 2014 kom ien ny udgave. Baggrunden erat nogle få kirker er lukket ide senere år og at flere nokfølger efter. Dermed kan dereskirkegårde også blive nedlagt.

I 2011 nedsatte Kirkemini-steriet en arbejdsgruppe omfolkekirkens kirker der helt el-ler delvis tages ud af brug.Gruppen skulle også se på kir-kegårdene, og princippet omat kategorisere kirkegårde iumistelige, bevaringsværdigeog andre kirkegårde kom medi arbejdsgruppens rapport i2013. Kriterierne for kategori-erne skal bygge på de ret-ningslinier som findes i kon-ventionen for Verdensarv ved-taget af Unesco i 1972.

Idéen om de tre kategorierstammede fra daværende kir-kegårdskonsulent SusanneGuldager. Hun fortæller atman i andre bevaringsspørgs-mål bruger lignede kategorier.Man taler bare om ‘fredning’hvis noget er umisteligt. „Detord bryder de sig ikke om i Kir-keministeriet,“ siger hun.

Højst 10-15 kirkegårdeDet sagkyndige udvalg der ka-tegorisere de nedlægnings-truede kirkegårde, er siden ud-peget efter indstilling fra Aka-demiraadet, Det særlige Byg-ningssyn og Nationalmuseet. Iudvalget sidder redaktør An-nemarie Lund, professor SteenHøyer, museumsinspektør UllaKjær og kirkegårdskonsulentPreben Skårup.

Udvalget skal først formu-lere kriterier for at placere kir-kegårde i de tre kategorier.

KILDERBekendtgørelse af lov om folkekir-kens kirkebygninger og kirkegårde.Kirkeministeriet 29. marts 2014.Grønt Miljø (2014): ‘Umistelig’ kirke-gård kan ikke nedlægges ifølge nylov. Grønt Miljø 4/2014 s. 52.Susanne Guldager (2014): Nye mulig-heder for at bevare kirkegårde. Vi-denblade Park og Landskab 3.14-15.Institut for Geovidenskab og Natur-forvaltning 2015.Korrespondance med Susanne Guld-ager 23.4.2015.

De umistelige kirkegårde

Når dét er på plads, skal udval-get vurdere i hvilken kategoriman skal placere de kirkegår-de som ønskes nedlagt.

Hvis en kirkegård vurderessom ‘umistelig’ kan den ikkenedlægges, heller ikke hvis kir-ken lukkes. Men da grundla-get er Unescos konventationfor verdensarv lægges der optil at kun meget få truede kir-kegårde havner i denne eks-klusive kategori. Kirkeministe-riet er selv kommet det megetløse skøn på 10-15 kirkegårde.Susanne Guldager ser selv Lyøkirkegård som en oplagt kan-didat som ‘umistelig’ kirke-gård, men den ønskes nok ik-ke nedlagt i overskuelig frem-tid, oplyser hun.

Til konceptet hører at umi-stelige kirkegårde skal vedlige-holdes af folkekirken. De vilfortsat være omfattet af denkirkelige lovgivning og mankan blive ved at begrave idem. „Det er udtryk for atman respekterer at kirkegårdeer brugsanlæg,“ fortællerGuldager der i det hele tagetglæder sig over at lovændrin-gen skaber mere opmærksom-hed om kirkegårde som kul-turarv. „Det er der et stort be-hov for,“ fastslår hun.

Guldager vurderer at detnok er kirkegårde i landetstyndtbefolkede dele der kanønskes nedlagt af økonomiskegrunde eller fordi det er sværtat fastholde et aktivt menig-hedsråd.

Afregistrere kirkeminderLovændringen gjorde det end-videre muligt at bruge kirke-bygninger til ikke-kirkeligeformål. Vil man lukke en kirke,skal Kulturministeriet høresmed henblik på om en fred-ning kan komme på tale.

I den nye lov blev også reg-lerne om registrering af beva-ringsværdige gravminder lavetom. Man kan nu afregistreregravminder og dermed redu-cere antallet. Der er desudenden ændring at afgørelsen omregistreringen af gravminder i

sidste ende skal påklages til bi-skoppen, ikke til kirkeministe-riet som det var før.

Andre slags fredningerAndre love kan supplere denkirkelige lovgivning for at be-skytte kirkegårdene. Hertil hø-rer bygningsfredningsloven.Ifølge dem er en kirke fra før1536 (reformationen) automa-tisk fredet, hvis den tages afbrug. For yngre kirker skal dertages beslutning om fredning ihvert enkelt tilfælde.

En bygningsfredning kanomfatte bygningens nære om-givelser f.eks. kirkegården idet omfang den er en del afen bevaringsværdig helhed.Kirkegården kan dog også fre-des som et selvstændigt land-skabsarkitektonisk værk. I beg-ge tilfælde forudsættes at kir-kegården ikke længere er ibrug og derfor ikke hører un-der den kirkelige lovgivning.

En nedlagt kirkegård derikke længere omfattes af denkirkelige lovgivning, kan bru-ges til andre formål hvis denikke fredes. I nogle tilfældekan den da helt eller delvistbevares som fortidsminde ef-

Et sagkyndigt udvalg er i gang med definerebevaringskategorier for kirkegårde der er truetaf nedlæggelse, men ikke må mistes

Kirke-Stillinge kirkegård.Et godt eksempel på en kirkegårdmed mange kulturværdier.Foto: Susanne Guldager.

ter museumsloven. F.eks. kankrigergrave, sten- og jorddi-ger, konkrete gravminder ogmindesmærker på kirkebe-skyttes efter museumslovender uddelegerer en del af an-svaret til de lokale kultur- ognaturhistoriske museer.

Naturbeskyttelsesloven har ienkelte tilfælde været brugttil at frede kirkegårde, f.eks.Assistens Kirkegård i Køben-havn som blev fredet efter enkendelse fra Natur- og Miljø-klagenævnet i 2014. En mulig-hed er også de såkaldte Exner-fredninger som er frivilligefredninger uden for kirkegår-den efter naturbeskyttelses-loven. Fredningerne er gen-nemført ved et stort antal kir-ker i 1950’erne for at holde sy-net af kirken frit. sh


Intetsigende, kedelig, farve- løs, uinspirerende, fantasi-løs. Danskerne lagde ikke fing-rene imellem da de skulle fæl-de dom over deres egne haveri Danske Anlægsgartnereskonkurrence ‘Danmarks grim-meste have’. Her lagde over140 haveejere billeder og be-skrivelser af deres privathaverpå Facebook for at vindehjælp fra to anlægsgartnere ien dag. Normalt præsentererfolk ellers deres gode side påFacebook, men i denne om-gang var det bagsiden af me-daljen der blev vist.

Grønt Miljø har fået fagkon-sulent hos Danske Anlægsgart-nere Kim Tang og landskabsar-kitekt Signe Moos fra moos +looft til at se billederne igen-nem for at høre deres bud påhvad vi kan lære af det unikkekig bag havefolkets hække.

Simpel, ufærdig, forfalden„Et meget interessant foto-materiale. Først og fremmestvil jeg sige at de fleste havernærmere er kedelige ellerufærdige end de er decideretgrimme,“ pointerer Kim Tang,der mener at kunne se tre ka-tegorier:• Den simple have som barebestår af en belægning, etgræsareal og en hæk eller ethegn.• Den ufærdige have hvor eje-ren er gået i stå midt i et have-projekt eller ikke er kommet igang med haven efter huset erblevet renoveret eller bygget.• Den rodede eller forsømtehave med gamle, slidte belæg-ninger, skæve støttemure, af-fald og opstablede materialer,ødelagte haveelementer oggenerelt forfald.

Signe Moos er ikke uenig idenne inddeling og mener atmange af haverne ville havegodt af en simpel oprydning.„Men ellers handler det førstog fremmet om at tage en be-slutning om hvad man vil medhaven. Man betaler jo rigtigtmeget for arealet fra sokkel til

Grimme haver mangler planter og planKONKURRENCE. ‘Danmarks grimmeste have’ viste hvad folk opfatter som grimt - og dermedsmukt - og afslørede også at typehusproducenterne leverer færdigproducerede grimme haver

Af Lars Thorsen skel, så det er synd for demsom ligger inde med en så-kaldt grim have. Det handlergrundlæggende om at få for-løst grundens oplevelsesmæs-sige potentiale,“ siger SigneMoos.

Hvad vil havefolket have?På baggrund af de mange fo-tos mener Kim Tang at kunneudlede nogle pointer om hvaddanskerne generelt ønsker ideres haver.

„Det er jo de kedelige, halv-tomme haver som ikke blivervedligeholdt ordentligt dergår igen på disse billeder. Jegvil slutte at det de sætter prispå, er frodigheden, blomster-pragten og de oplevelser derligger i den klassiske have medbuske, træer og blomster ogløg hvor du får al årstidsvaria-tionen. Det mangler i alle dissehaver, og derfor er de så kede-lige, og bliver opfattet somgrimme,“ siger Kim Tang.

Også Signe Moos fremhæ-ver oplevelsen i haven. Ople-velser er afgørende for have-ejerens tilfredshed. Hun harsom tidligere havekonsulent

for Haveselskabet set mereend sin del af ufokuserede ‘ha-ver med potentiale’ og poin-terer at det er fagpersonensrolle at finde frem til den en-keltes havedrømme hvilketkan være svært.

„Den klassiske bilproducentHenry Ford sagde engang athvis han i sin tid havde spurgtfolk hvad de ønskede sig, såhavde de sagt ‘en hurtigerehest’. Men i virkeligheden øn-skede de sig jo en bil, de vidstedet bare ikke. På samme mådeer det vores opgave at over-sætte haveejernes tanker ogord så vi ikke kun giver demdet de siger de ønsker, mendet de rent faktisk ønsker sig,“siger Signe Moos og under-streger at det handler om atstille et væld af spørgsmål,men måske også tage en turinden for i huset. Det kannemlig tit sige en masse ompersonen som kan overføres tilarbejdet med haven.

Tag en beslutningHeldigvis er haven et forholds-vis ufarligt sted at eksperimen-tere, og der er færre regler og

restriktioner end med husbyg-geri. Derfor opfordrer SigneMoos alle de deprimerede ha-veejere til ganske enkelt at ka-ste sig ud i det.

„I haven kan det jo ikke gågalt, og du kan få meget storevirkninger med små midler.Hvis man f.eks. graver et hulog dynger jorden op ved sidenaf, har du pludselig et hul ogen bakke og bevægelse i land-skabet, noget som øjet kanvandre i, børnene kan løbe på,eller du kan lægge dig ned iog kigge på himlen når detblæser. Du kan også så mor-genfruer over det hele ellerbygge tårne af halmballer. Idisse selvrealiseringstider erhaven virkelig en oplagt chan-ce for at folde sig ud.“

Start med en bid af fodenMen både hun og Kim Tangpåpeger det samme grund-læggende problem som man-ge af haveejerne også nævneri de mange kommentarer påFacebook. Nemlig at de ofteikke kan overskue hvor de skalgå i gang.

„De stirrer sig simpelthen

Med dette billede skød Danske Anlægsgartnere Facebook-konkurrencen ‘Danmarks grimmeste have’ i gang.Billedet er fra skribentens egen have efter en husrenovering i 2013. Med hækken er havens ramme i detmindste på plads. Bien hedder Sally. Foto: Lars Thorsen


blinde på hele projektet i ste-det for at udvælge ét områdeog så gå i gang dér,“ forklarerKim Tang. Det er lidt ligesomdet gamle råd omkring hvor-dan man spiser en elefant. Istedet for at tro at man skalspise den hele på én gang, skalman starte med at tage en bidaf foden.

„Dengang jeg var havekon-sulent ringede folk jo noglegange til os og nærmest sagde‘hjælp, jeg har fået have’,“fortæller Signe Moos. „Her an-befalede jeg at man tænkerpå havens opbygning ligesomhusets. Der skal være tænktover gulv (belægning, græs,mos, blomster, terrasse mv.),vægge (hække, buske, træer,høje græsser, bambus mv.) ogloft (f.eks. trækroner, pavillo-ner, himmel). Det kan gøre detlettere for haveejeren at af-grænse opgaven og rent fak-tisk tage en eller anden beslut-ning om hvordan haven kanudvikle sig,“ siger Signe Moossom også hyppigt har måttettale folk væk fra idéen om athaven er et færdigt produkt.

„Haven er jo det langsommeskuespil. Det er netop dét atden forandrer sig med årsti-derne for øjnene af en som

nærmest er magisk og gør dettydeligt at det er levende væ-sener,“ siger Signe Moos.

En hyppig grim haveÅrstidsvariation og haveople-velser er der ikke mange af ihovedparten af de ‘grimme’haver på Facebook-kategorien‘De simple haver’ med græs,belægning og hæk.

„Folk synes ikke at den erpæn fordi den mangler frodig-heden, blomsterne, de tradi-tionelle årstidsoplevelser. Deter ganske enkelt planteind-holdet der mangler,“ forklarerKim Tang. Signe Moos supple-rer: „Der er jo tale om ét rumder er spændt helt ud til hæk-ken. Du kan kigge ud af vin-duet og se hele haven i etglimt, og så er der jo groftsagt ingen grund til at gå der-ud. Der er ganske enkelt ikketaget stilling til noget somhelst. Det er det som gør dettil en ligegyldig have.“

Og ligegyldige haver; det ernetop hvad typehusproducen-terne fremstiller når de skalfinde på udearealer til deresstandardhuse. Her bliver oftestlagt en stenbelægning helt optil huset og derefter en gangrullegræs ud til den nyplan-

Vinderne blev Maja og Nicolaj Schultz med denne have på Nyvej 17 iHaderslev. De får den 13. maj besøg af en anlægsgartnermester fraDanske Anlægsgartnere og to faglærte anlægsgartnere som arbejdergratis i haven. Efter ønske fra vinderne bliver vil der blive fokuseret påat rydde op, foretage terrænregulering og etablere et bålsted.

DEN SIMPLE HAVE. Mange have-ejere havde typehusproducentensstandardhave - belægning rundtom huset og græsplæne ud tilhegnet. Disse haveejere kunnemed fordel skabe nogle rum i ha-ven, eventuelt blot plante noglehække overfor hinanden og der-med skabe både slagskygger, læog nye rum.


FLERE GRIMME HAVEFOTOSSe selv mange flere grimme have-fotos i kommentarsporet på opslaget‘Har du Danmarks grimmeste have’fra 27. marts på Danske Anlægsgart-neres Facebookprofil på www.face-book.com/danskeanlaegsgartnere.En del billeder er desuden slået di-rekte op under ‘Opslag på side’.

tede bøgehæk og et enkelt el-ler to små frugttræer i græs-plænen.

„Man kan ikke engang kal-de det ubevidst. Det er sim-pelthen bevidstløst, og nårman sammenligner med dissehavefotos, så er typehushaver-ne sjovt nok også præcist op-skriften på hvordan man laveren grim have. Og hvis der eren bøgehæk med i pakken iskellet, så ser vi ofte at det eren ringe plantekvalitet hvorder kun er grene på den øver-

ste femtedel. Så har man sam-tidig givet optimale betingel-ser for ukrudtet. Og så har viefter kort tid ikke blot en ke-delig, bevidstløs have, men og-så en have i forfald,“ under-streger Signe Moos.

Selvvalgte grimme haverGrimme haver er naturligvis etspørgsmål om smag og behag.Og derfor er der også en kate-gori af grimme haver som iføl-ge Tang og Moos slet ikkefremgår af de mange havefo-

tos: haven med flise- og sten-belægning overalt.

„Jeg havde jo håbet at derogså ville komme nogle bille-der ind af de stenørkener sombreder sig ud over forhaverne idisse år. Men modsat de flestehaver i konkurrencen, har ha-veejere som har betalt dyrt forat få belagt hele haven medsten, velsagtens en idé om atdet ser flot ud,“ lyder det fraKim Tang hvis egen have erendog meget frodig. „Mender er da en del af mine nabo-

ers haver som jeg godt villehave nomineret i den konkur-rence.“

En lignende opfattelse afden fuldstændigt brolagte ha-ve deler Signe Moos: “Udeomkring i villakvartererne harhæsligheden da gode kår medalt det granit som der landerluftbårne frø i og får hele be-lægningen til at forslumme. Imin optik handler det megetmere om et behov for ordenog kontrol end om et behovfor at eje en have hvor plantervokser og udtrykket forandrersig over tid. Men generelt viljeg ikke tage stilling til, omdet er grimt. At sige om haverer grimme eller smukke er ikkevores opgave. Vi skal se påvirkninger og funktioner ud afelementerne i haven med hen-blik på at skabe oplevelser.“

Men hvis haveejeren selv haren oplevelse af at haven ergrim, så bør der gøres noget.For haven kan andet og mereend bare at være det sted hu-set står. Som Signe Moos siger:„Ligesom med kunst skal ha-ven jo gøre noget ved os. Oghvis det er en god oplevelse atgå fra bilen og hen til hoved-døren - uanset hvordan dagenellers har været - så er megetjo vundet.“ ❏

DEN RODEDE ELLER FORSØMTEHAVE. I denne kategori har næ-sten alle haver én samlende løs-ning: Ryd op!

DEN UFÆRDIGE HAVE. Her finderman byggematerialer i bunker eller enødelagt have i kølvandet på et hus-renoveringsprojekt eller nybyggeri. Herkan en mand med en maskine og enplan gøre en stor forskel på én dag.



Færdiggræs nuogså i 15 kg rullerProdana kan nu også levererullegræs i 15 kg ruller. Det er5 kg lettere end de sædvanlige20 kg ruller der stadig leveres.De lettere ruller fremstilles ef-ter ønske fra Danske Anlægs-gartnere. De letter arbejdet ogmindsker belastningen nårman arbejder med at læggerullegræs på større flader. Ar-bejdstilsynet har desuden envejledende grænse på 15 kgfor vridende løft. De nye rullerer 200 cm lange og 40 cmbredde. Altså 0,8 m2 pr. rulle.Der er 60 ruller pr. palle.

Tilskud til at gørevåd mark vådereEn ny tilskudsordning skalmedvirke til at ændre landbru-gets lavbundsjorde til våd na-tur. Det drejer sig om markerlangs vandløb, i lavninger ogmoser som i dag kun kan dyr-kes efter grundig afvanding.Nu kan landmanden indstilledræningen og lade jordensumpe til så den med tiden bli-ver til våde enge. Naturstyrel-sen vil i de næste tre år bevilge165 mio. kr. til formålet. Måleter 2500 ha ny natur. Resultatetbliver ifølge styrelsen ikke kunvåde enge, men også en be-skyttelse af vandmiljøet ogfærre drivhusgasser. Tilskud-det skal dække landmandenstab og udgifter til lukning afdræn og grøfter. EU’s landdi-striktsprogram betaler cirka100 mio. kr., staten resten.

VERDENS LANDSKABER

En frakørselsrampestomme hjerte får livPå vejen til Melbourne i Au-stralien kan man køre fra mo-torvejen via ‘The Power StreetLoop’. Det er en frakørsels-rampe der i en 270 gradersbue omslutter et restareal somhverken kan tilgås til fods ellermed bil - en ubenyttet urbanø. Men det cirkulære areal var

Grønne sporvognespor ogHottentot-figne i FirenzeJernbanestrækninger og tog-skinner er som regel lig medbeskidte skærver og skrald derblæser forbi. Men sådan skaldet ikke nødvendigvis være. IFirenze er sporvognslinjenmellem stationerne Santa Ma-ria Novella og Scandicci blevetflankeret af hække og buskeog ved vejkryds med blomsterog kugleformede stålstruktu-rer der bliver bevokset medjasmin og kaprifol.

Det mest markante ved pro-jektet må dog være det bund-dække som nu følger helesporvognslinjen. Den bestårprimært af sedum og mesem-brianthemum, men kyndige

meget synligt både fra veje ogde omliggende bygninger, ognu skal det forvandles i køl-vandet på en designkonkur-rence som landskabsarkitek-terne Drysdale, Myers ogDow vandt med projektforsla-get ‘Habitat Filter’.

Forslaget går ud på at etab-lere en byskov på stedet ogspæde den op med en mar-

kant, opdelt, funktionel skulp-tur. Det funktionelle bestårbl.a. i at skulpturen bliver for-synet med solpaneler på over-fladen og tanke til opsamlingaf regnvand indeni mens om-rådet samtidig skal fungeresom et flora- og faunahabitatog dermed øget biodiversitet.Arealet er cirka 2.000 m2.worldlandscapearchitect.com.

plantefolk har også observeretden afrikanske Carpobrotusedulis på billedet. Den erhjemmehørende i Sydafrika(hvor den er kendt som hot-tentot-figen) og bliver betrag-tet som invasiv i Italien.

Måske skulle arbejdet gå

hurtigt da den grønne spor-vognforbindelse ifølge lokaleborgere hu-hej-vilde-dyr skullevære færdig, inden præsiden-ten kom på besøg. Invasive ar-ter eller ej - flot og inspireren-de er det.worldlandscapearchitect.com.

Hottentot-figen.Foto: Wikipedia.Tysk kvalitet bag

ny to års garantiKärcher giver nu to års garantisom standard på alle sine nyeredskabsbærere. De to års ga-ranti er en del af et nyt garan-tikoncept hvor der efter et årgennemføres et inspektions-eftersyn af en autoriseret for-handler så problemer kan ta-ges i opløbet. Ellers er enestebetingelse at de anbefaledeserviceeftersyn er gennemført.Desuden er bevisbyrden vendt,så Kärcher skal bevise at fejlenikke var på maskinen fra leve-ring, ikke omvendt som nor-malt. Det nye koncept følgesogså op af strengere krav tilforhandlere der bl.a. skal sør-ge for grundig instruktion afkunder og maskinførere.


Kommuner har mange sagerhvor en husejer i landzone vilrive det gamle hus ned og op-føre et nyt. Og hvor de er forhurtige til at sige nej. Det gørde med den begrundelse athuset er en værdiløs ruin ellerat det ikke har været beboet itre år jf. planloven. I begge til-fælde skal man ansøge om til-ladelse til et helt nyt byggeri -og den er er sværere at få.

Det har medført flere sagerhvor Natur- og Miljøklagenæv-net er mere imødekommendeend kommunerne. Nævnetpræciserer at opførelse af ethus til erstatning for et eksiste-rende altid kræver landzone-tilladelse efter planlovens §35.

Efter nævnets praksis givesder almindeligvis tilladelse tilat opføre et nyt hus hvis det

eksisterende hus er beboet el-ler har været beboet inden for‘de seneste år’ og ikke er såforfaldent at det ikke har no-gen værdi. Det er ikke afgø-rende at ‘de seneste år’ er 3 åridet ‘der består en ret’ til attage den eksisterende bolig ianvendelse eller genopføre enny bolig selv om det er ‘adskil-lige år siden’ den var beboet.

Det er ifølge nævnet endvi-dere en forudsætning at detnye hus opføres med nogen-lunde samme udformning, be-liggenhed og størrelse som detgamle hus, men det afhængeraf de landskabelige forhold,bl.a. om der er tale om et sær-ligt værdifuldt område hvorkommuneplanen har særligebestemmelser (nmkn.dk, sag138, juni 2014).

Når forfaldne huse på landet skal fornys

Så mange læser Grønt Miljø

1 person

2 personer

4 personer

A&B Analyse (2014): Tilfredsheds & Læserundersøgelse af fagbladet Grønt Miljø

DERFOR VIRKER DIN ANNONCE

3 personer

0 5 10

flere

ingen

15 2520

5,7%

9,6%

15,3%

20,4%

udover modtageren selv

30

25,5%

23,6%

www.viborg-folkeblad.dk

4034 5875 • www.sandrensning.dk

Sports-Zone A/SVent bevidst med at skifte sandet udRens sandet i stedetSpar halvdelen af udgifterne

SANDMASTER - biomekanisk rensning


Hvis et anlægsgartnerarbej-de ikke er beskrevet elleraftalt klart nok mellem en an-lægsgartnervirksomhed og enprivat kunde, kan virksomhe-den få ansvaret for at arbejdetalligevel bliver udført somkunden i sidste ende ønsker.Og hvis virksomheden udføreret arbejde efter gængs meto-de som ikke holder fordi detanvendte materiale er nyt oguvant, så er det anlægsgart-nerfirmaet der som den pro-fessionelle part har ansvaret,også selv om materialet er enbygherreleverance.

Det bekræftes af to nyligekendelser i mindre sager iHåndværkets Ankenævn derlægger ansvaret hos anlægs-gartnerfirmaet. Og ser man til-bage, viser andre sager sammetendens. Så hvis anlægsgart-nerfirmaer ikke skal blive fan-get i dyre klager, må de tagemere ansvar for at få klare be-skrivelser og aftaler. Og de måvære mere opmærksomme påat overveje de faglige meto-der, tage forbehold eller und-lade at udføre arbejdet, lyderder fra fagkonsulent i DanskeAnlægsgartnere Kim Tang.

„Det kan koste firmaet tidog penge at skulle tjekke afta-

ler og metoder, men er ogsåudtryk for en professionalise-ring der gavner de dygtige oghæver fagets anseelse. Og endel af pengene får man i hvertfald igen fordi man undgår dy-re og kedelige sager og at lavetingene om,“ siger han.

Den ulige støttemurI den ene sag opførte et an-lægsgartnerfirma en lav støt-temur på tværs af en række-hushave til erstatning for engammel kant af træ. Murenblev opført af sammenlimedegadebrosten i tre skifters høj-de. Da den var færdig, vistedet sig at den stod lidt skævt iforhold til husets facade ogterrassebelægning. Det kla-gede kunden over. Men hvadvar der egentligt aftalt? Detkunne ingen bevise.

Ifølge kunden var den gam-le kant af træ fjernet indenanlægsgartnerfirmaet kom tilog var derfor ikke et udgangs-punkt for den nye mur.

Ifølge anlægsgartnerfirmaetblev den nye mur alligevel satpræcist hvor den gamle kantaf træ havde stået. Det blot-tede jordprofil angav hvor. Føropsætning blev der sat snoreså man kunne se hvor muren

ville stå. Det blev ifølge an-lægsgartnerfirmaet godkendtaf kunden der heller ikkehavde bemærkninger underog efter arbejdet, ikke før enoverbo bemærkede det.

Ankenævnets sagkyndigemålte at afstanden fra terras-sekanten til muren var 237 cmi den ene side og 218 cm i denanden. Altså en forskel op til19 cm over 6,5 meter. Det be-tragtede den sagkyndige somen fejl, men selve murens ud-førelse havde han ikke nogetat udsætte på.

Ifølge ankenævnet havdeanlægsgartnerfirmaet ikke be-vist at det var aftalt at den nyemur skulle afsættes nøjagtigthvor den gamle havde stået.Nævnet kunne „derfor tilsluttesig den sagkyndiges erklæ-ring,“ og „finder i overens-stemmelse hermed at afvigel-sen må betragtes som en fejl“som det hedder i kendelsen.Med andre ord lagde anke-nævnet bevisbyrden for afta-len hos anlægsartnerfirmaet.

Ankenævnet består af femmedlemmer. Formanden erlandsdommer Finn Morten An-dersen. Hertil kommer råds-medlem Jan Howardy fra For-brugerrådet, landsformand Al-

lan Malskær fra Parcelhusejer-nes Landsforening samt - i an-lægsgartnersager - de to an-lægsgartnermestre AndersMatthiessen og Steen HegnetKnudsen der repræsentererDanske Anlægsgartnere.

De to anlægsgartnermestremente at sagen burde afvisesda man ikke kunne afklarehvad parterne havde aftalt.Det var ikke nok, så med stem-merne 3-2 blev det bestemt atanlægsgartnerfirmaet udenberegning skulle gøre murenlige, og hvis det ikke skete in-den 30 dage, skulle firmaet be-tale 15.000 kr. inklusiv momstil kunden. Det var hvad densagkyndige skønnede en op-retning ville koste. Desudenskulle firmaet som tabendepart betale 5.000 kr. til anke-nævnet for sagsbehandlingen.

Ifølge den sagkyndige kanudbedringen ske ved at skillestenene fra hinanden og fjer-ne fugematerialet med en me-kanisk mejsel hvorefter murengenopføres. Den gamle bag-støbning genbruges, men sup-pleres i det opståede hulrumop til 19 cm.

Trappetrinene gled fremI den anden sag var problemeten stor hjørnetrappe fra enterrasse ned til haven. Et an-lægsgartnerfirma opførtetrappen af naturstenstrin somkunden selv havde leveret sombygherreleverance. Trindyb-den bestod af ét trin der medet overlap på omkring 3 cmhvilede af på trinet nedenun-der. Trappen blev sat i beton.

Problemet opstod da nogleaf trinene gled frem så trin-overlappet blev forvandlet tilen cirka 2 cm bred fuge oghvilede af på betonen. Kun-den klagede derefter over fun-damentet til ankenævnet.

Den sagkyndige i sagen vur-derede at fundamentet af be-ton med stabilgrus under varfagligt korrekt. Problemetskyldtes at trinene var savskå-ret på alle sider og kun stok-hugget på den synlige over-side- og forside. Undersidenvar derfor ret glat. Det resulte-rede i begrænset friktion modbetonen der ikke hæfter godtpå glat og minimalt vandsu-gende natursten. Med elemen-ternes fremfald og belastningkunne elementerne derforkomme til at glide frem.

Anlægsgartneren får pålagt ansvaretANKENÆVN. To nylige sager for privatkunder peger i samme retning:Den professionelle part må bære bevisbyrden og gøre hvad der skal til

Støttemuren, her oppe i to skifter, stod lidt skævt i forhold til terrassen i forgrunden. Men hvad var der aftalt?


Den sagkyndige foreslog atman ved en genopsætningskulle forankre fliserne mere,f.eks. ved at sænke elementer-ne ned bag det foranståendetrin eller ved at skabe friktionpå flisernes underside ved atskære riller med vinkelsliber.Den sagkyndige bemærkedevidere at trin af natursten førkun var efterbehandlet på desynlige sider og fremstod rå-løvet (med stor friktion) på un-dersiden. I dag fremstilles tri-nene mest skåret på alle siderog derfor opstår problemet.

Ankenævnet lagde til grundat problemet ikke var funda-mentet, men den glatte sav-skårne underside, og at ingenaf parterne havde været op-mærksomme på problemet.Ganske vist var fliserne byg-herreleverance, men som denprofessionelle part måtte an-lægsgartnerfirmaet tage an-svar for at trinene ikke kunnefastholdes med den anvendtemetode, men ville kræve yder-ligere forankring.

Ankenævnet bestemte der-for at kunden uden beregningskulle have oprettet trappen,og ellers have udbetalt de112.500 kr. inklusiv moms somden sagkyndige havde skønnetomkostningen til. Igen var det

med stemmerne 3-2 da de toanlægsgartnermestre mentebygherren måtte tage ansva-ret fordi de glatte trin var enbygherreleverance. Igen løbder også 5000 oven i til sags-behandling. Men ingen tids-frist denne gang.

I mellemtiden var anlægs-gartnerfirmaet gået konkurs.Der var derfor ikke en part tilat fremlægge anlægsgartner-firmaets oplysninger og argu-menter. Ansvaret for opretnin-gen overgik til Danske An-lægsgartneres Garantifond derlod et andet anlægsgartnerfir-ma udføre opgaven.

Ifølge fagkonsulent KimTang er det et sjældent pro-blem at trin der er savskårnepå undersiden glider frem somi den aktuelle sag. „Jeg harforhørt mig hos de største le-verandører, og kun en enkelthar kendskab til et par lignen-de sager. I den aktuelle sagkan forklaringen også væretrinenes studsfuger som efterkundens krav var åbne. Derkan være kommet vand ned itrappen hvorefter frosten harskubbet trinene frem. Det komikke frem fordi anlægsgart-nerfirmaet var konkurs og der-for ikke deltog i sagsbehand-lingen.“ sh

Naturstenstrappe - dog ikke fra den aktuelle sag. Hvis trinene er savede påundersiden, kan den nedsatte friktion med underlaget blive et problem.

GRØNT MILJØ 4/2015


Kan man ændre sammensætningen af græsarter og sorter i en plæne gennem systematisk eftersåning? Og børman? Spørgsmålene er især relevante for golfgreens hvorder normalt kun ønskes én art, og hvor plejen er så intensivat det giver mening at stræbe efter at skifte græsart gen-nem den løbende pleje.

Agnar Kvalbein fra Bioforsk, Norge, er med i mange af degræsforsøg som de nordiske lande driver sammen. Som hanforklarer i Greenkeeperen 1/2015 har man ofte enårig rap-græs på greens. Hvad der andre steder er noget ukrudt, erpå green et tilvalg fordi enårig rapgræs mere end andregræsarter kan udnytte intensiv gødskning, sprøjtning ogvanding. På grund af begrænsninger i alle tre ting er detdog blevet sværere at have enårig rapgræs som i øvrigt hel-ler ikke er særlig vinterstærk.

Mange vil derfor hellere bruge krybende hvene eller rød-svingel. Desuden kommer der hele tiden nye og bedre sor-ter inden for alle arter. I alle tilfælde lokker det til at skifteart gennem eftersåning i stedet for at skulle gennem en dyrog tidskrævende omsåning.

Idéen er at man gennem længere tids eftersåning og ple-je favoriserer den ønskede art. Hvis man f.eks. gøder, van-det, og vertikalskærer mindre, favoriserer man rødsvingelfrem for enårig rapgræs. Men resultaterne overvælder ikke.„For nogle lykkedes det på den måde at få andelen af rød-svingel til at stige i løbet af nogle år. Hvor udgangspunktetvar meget enårig rapgræs, blev puttingkvaliteten dårligerehen over årene,“ skriver Kvalbein.

Hvis greenen er tæt, mener han slet ikke der er grund tilat efterså eller prøve at skifte art eller sort. De udsåede frøhar i alle tilfælde svært ved at spire. I en tæt græspels harde meget få chancer for at danne livskraftige sideskud.

Desuden er nye planter ikke mere robuste end gamle. Nårdet kan se sådan ud skyldes det snarere en tættere filt ogderfor større sygdomspres. Så selv om nye sorter kan havebedre egenskaber end de gamle, så forstår Kvalbein ikke„de greenkeepere der år efter år eftersår med den sammefrøblanding i sine tætte, fine greens. Hvem andre end frø-sælgerne kommer med sådanne anbefalinger?“

I øvrigt bør man skelne mellem det amerikanerne kalder‘intraseeding’ (når man eftersår for at ændre sorten, menbevarer arten) og ‘interseeding’ (når man vil ændre arten).På dansk kalder vi det hele eftersåning.

Hvis man alligevel vil så nye sorter, er det nødvendigt atså på en måde så de nye planter ikke bare kan spire, menogså kan danne rødder og sideskud. Kvalbein anbefaler atså når temperaturen er høj og gerne i hullet fra en hugpipeeller slidsen fra en slidsesåmaskine. Han peger også på atgødningscoatede frø giver en vis dokumeteret effekt.

Vil man skifte art, må man have et godt kendskab til kon-kurrencen mellem græsarterne, både når det gælder spire-hastighed, vækstpotentiale og vækstrytme. Man må f.eks.vide at enårig rapgræs spirer hurtigere og ved lavere iltind-hold end de øvrige, mens rajgræs og rødsvingel kan spireunder mere tørre forhold. Hvene er med sine små frø af-hængig af at få lys tidligt i spiringsprocessen, mens rajgræsmed sin større ‘madkappe’ kan klare sig længere uden lys.

Og så skal eftersåning ikke forveksles med omsåning somskal til efter en skade som skalpering eller vinterskade. Kunenårig rapgræs kan retablere sig uden såning. sh

Eftersåning med meningMan behøver ikke efterså en tæt green,heller ikke i et vanskeligt forsøg på at skifteart eller sort, lyder det fra Agnar Kvalbein

CO2 slippes løs nårtørvemoser drænesNæsten halvdelen (45%) aftørvemoserne i Norden og Bal-tikum er blevet drænede ogafgiver op til 80 megaton CO2om året - eller til en fjerdedelaf disse landes CO2-udledning.Det fremgår af projektet ‘Peat-lands, climate change mitiga-tion and biodiversity conser-vation’ som er finansieret afNordisk Ministerråd.

Når tørvemoser tørlægges,nedbrydes deres humus grad-vist mens CO2 frigives. På ver-densplan er 15% af tørvemo-searealet drænet til bl.a. land-brug, og det skaber 5% af denglobale, menneskeskabte CO2-udledning.

På Nordisk Ministerråds mø-de i København 27. april blevde nordiske miljøministre eni-ge om at styrke indsatsen forat bevare og genoprette våd-områder, bl.a. tørvemoser derkan være mere effektive kul-stoflagre end skov. Ministreneblev bl.a. enige om en fælleserklæring til den internationa-le vådområdeaftale, Ramsar-konventionen. norden.org.

Timan fjernstyrermed alle redskaberTiman har lanceret den fjern-styrede redskabsbærer RC-1000. I modsætning til den ek-sisterende RC-750 er den fuld-hydraulisk og konstrueret somredskabsbærer med hurtigskiftsom standard. Redskabspro-grammet omfatter slagleklip-per, rotorklipper, stubfræser,fejemaskine, dozerblad og V-plov. Med sine larvebånd oglave tyngdepunkt er den be-regnet til skråninger, heller,solcelleanlæg og andre stederhvor det er svært eller farligtat komme til. Arbejdsbreddener 135 cm (for rotorklipperen)og effekten 23 hk. timan.dk.

Enregis faskine ipraktiske modulerTyske Enregis har med sin ‘Sy-stem-Controlbox’ et modulsy-stem af plastkassetter til regn-vandsfaskiner. Basisenhedener en kubisk 60x60x60 cm boksaf polypropylen. Med en ma-gasinkoeefficient på cirka 95%rummer boksen 205 liter vand.Boksen leveres i op til tredob-belt bredde og firedobbeltdybde og kan på stedet letmonteres til større enheder iop til fire lag. Faskinen kan be-lastes og kan derfor f.eks. lig-ge i en indkørsel. Til systemethører også tilpasset tilbehørog skylle- og inspektionsrende.Til bl.a. haver leveres en fær-dig pakke inklusiv fiberdug,lige til at grave ned idet stør-relsen findes ud fra et skema.Import: Enregis Scandinavia,enregis.dk.

Cub Cadets zeroturn styres med ratMed den nye Z-Force SZ 48lancerer Cub Cadet en ny sty-ringsteknologi. For maskinenstyres som en zeroturn, menikke som vanligt med styre-stænger, men med rat. De toforreste hjul styres af et spe-cielt trækarmsystem som sam-tidig styrer baghjulenes rota-tionsretning. Derved undgåsogså hjulslip og vendeskader.Med sine 22 hk, fjederbelastetførersæde, justerbar ratstam-me mv. er maskinen udviklettil professionelt brug idet im-portøren MTD Products Dan-mark fremhæver dens høje ef-fektivitet til større arealer.www.cubcadet.dk.


Med computerprogram- met i-Tree kan mannemt og hurtigt beregne be-voksningers økosystemtjene-ster i byen i kroner og ører,bl.a. evnen til at dæmpe luft-forureningen og sommer-heden. Tallene kan derefterbruges i den politiske debat ogafvejning hvor træerne kanmøde større folkelig forståelseog få større politisk vægt.

Programmet der også fåssom app, kan hentes påwww.itreetools.org. Både pro-ram og support er gratis. Pro-grammet er udviklet af det dersvarer til Naturstyrelsen i USA,USDA Forest Service. Det byg-ger på videnskabelige studierhvilket styrker programmetstroværdighed. Programmet ersiden lanceringen i 2006 blevetmeget udbredt i USA og bru-ges af både myndigheder,konsulenter, organisationermv. Det vinder også frem i

mange andre lande og har nuomkring 30.000 brugere.

Før man kan få de helt rigti-ge tal ud af programmet, skaldet dog fodres med oplysnin-ger om de stedlige forhold,f.eks. om daglængde, klima-forhold og byens geografi.Denne forberedelse er nu gåeti gang i Skandinavien. Afsæt-tet var den europæiske konfe-rence ‘i-Tree Conference’ påSveriges Lantbruksuniversitetden 12. marts hvor 150 delta-gere fra 16 lande deltog.

Her blev det besluttet atSverige, Danmark og Norgesammen skal gå i gang med etskandinavisk grundlag for i-Tree. Det skal have karakter afet europæisk pilotprojekt meddet sigte at standardisere oglette tilpasningen andre stederi verden. Foreløbig er en ar-bejdsgruppe blevet nedsat.

i-Tree må ikke forvekslesmed mange modeller der i for-

vejen findes til at værdisættetræer. I Danmark kender vif.eks VAT 03 (se artiklen efterdenne). De er beregnet til atfastslå en erstatningværdi somkan bruges i byggesager ogerstatningssager og vedrørerkun ét eller få træer ad gan-gen. Modellerne kommer kuni begrænset omfang ind påtræernes økosystemtjenester. IVAT 03 indgår de i faktoren‘placering’ der kan påvirketræets værdi både op og ned.

ØkosystemtjenesterØkosystemtjenester har fåetstigende betydning i takt medden byfortætning der sker ogden stigende opmærksomhedder er på bl.a. klimaændrinerog klimaplanlægning.

Bevoksningers økosystemtje-nester kan f.eks. være at renseog køle luften, dæmpe vinden,skabe afstressende opholds-miljøer, støtte biodiversiteten,

i-Tree beregner bytræernes gavn

oplagre CO2, reducere omkost-ninger til aircondition og op-varmning og hæve ejendoms-priserne i nærheden. Generelter økosystemtjenester alle defunktioner i et økosystem somgavner mennesker, hvad entendet handler om sundhed, vel-behag, miljø og energi.

I-Tree medtager dog kun detjenester der kan gøres op ipenge. Og det er det ikke altder kan. Det er f.eks. svært atprissætte træernes æstetiske,sociale, kulturelle, biologiskeog kulturhistoriske værdier. Dekan komme til at fremstå somirrelevante i en økonomiskmodel som i-Tree.

I-tree er derfor ikke et pro-gram der løser alle parkfor-valtningens økonomiske pro-blemer, men et redskab blandtflere til at argumentere for by-ens træer. Det fastslår forskerepå Sveriges Lantbruksuniversi-tet Johan Östberg og Cecil Ko-

Gadens træer skaber en række fordele der med i-Tree kan gøre op i kroner og ører - og derfor bedre indgå i en politisk og økonomisk afvejning.

ØKOSYSTEMTJENESTER. Det gratis computerprogram har succes i USA og kan ogsåfå en fremtid i grønne danske forvaltninger når der er er tilpasset vores forhold



KILDERJohan Östberg, Cecil Konijnendijk, Le-na M. Frederiksson (2015): I-Tree räk-nar ut värdet av stadsträd. Utemiljö 3/2015.www.itreetools.org.

nijnendijk samt redaktør LenaM. Frederiksson i Utemiljö 3/2015. „Ukritisk at anvende dis-se tal uden at sætte dem i rela-tion til byens andre værdierkan være meget problema-tisk,“ skriver de.

I alle tilfælde giver i-Treeparkforvaltningen bedre mu-ligheder for at være med ioverordnede diskussioner omf.eks. fortætning, og hvordanbyerne skal blive mere rubustemod f.eks. klimaændringer. I-Tree kan også bruges som ar-gument for at der ikke kunskal være flere træer, men atde også skal have god vitalitetfor at skabe flere økosystem-ydelser.

Grundig registreringi-Tree kan beregne økosystem-tjenester lige fra det enkeltetræ til hele byskove eller byer.Skal man opgøre økosystem-tjenesten for et større område,beregner man ikke hver enkelttræ og busk, men bruger nog-le udvalgte repræsentativeområder eller individer somudgangspunkt.

Til de oplysninger man skalbruge, er afstanden til bygnin-ger. Det bruges bl.a. til at be-regne hvor meget træet skyg-ger bygningerne, og dermedhvor meget bygningens op-varmning og afkøling påvirkesaf træet. Andre nødvendigeoplysninger er træart, stamme-diameter, hvor meget af træetder får sollys, opstamnings-højde, træhøjde, kronens ud-bredelse i forhold til verdens-hjørner, jordbundens anven-

delse og den andel af kronender er død eller mangler. Detkan betyde at forvaltninger ogandre brugere skal have udvi-det deres registrering.

Programmet består af flereanalyseværktøjer med hver de-res udgangspunkter. I-Tree Ecogår ud fra et generelt billedeaf hele byens bevoksning. I-Tree Streets går ud fra dekommunale gadetræer. I-TreeHydro går ud fra bevoksning-ens betydning i forhold til sky-brud og oversvømmelser. I-Tree Design går ud fra den en-kelte parcel og de enkelte træ,mens i-Tree Canopy tager ud-gangspunkt i kronedæknin-gen. Hver for sig eller sammenkan de give et billede af be-voksningens økosystemtjene-ster. Der er hjælpeprogram-mer til at vælge træarter tilplantning, til at udvælge re-præsentative træer og til atbedømme effekten af sygdom-me, skadedyr og orkaner.

Folkeligt engagementEt af de bedst kendte tilfældehvor i-Tree er blevet brugt erNew York hvor man på grund-lag af en registering af592.130 gadetræer beregnedederes økosystemtjenester, bl.a.ved at reducere energiforbru-get, rense luften og oplagreCO2. En målrettet præsenta-tion af resultatet over for poli-tikere og befolkning skabte enpolitisk medvind der mulig-gjorde plantningsprogrammetMillionTreesNYC. En millionnye træer, et mål som forven-tes nået i oktober i år.

www.itreetools.org. Når man op-retter profil og logger ind, harman gratis adgang til analyse-værktøjerne.

I London brugte man i-Tree isommeren 2014 på grundlagaf en registrering af frivillige.Det skabte et stærkt folkeligtengagement. Sammen med engod i-Tree-rapport gav det un-dersøgelsen en politisk styrkeog dermed gode mulighederfor at finansiere nye træer ogbeskytte de eksisterende træerbedre, vurderer Östberg, Ko-nijnendijk og Frederiksson.

Det understreger fordelenved at et system som i-Tree.Man udvider ikke bare detøkonomiske grundlag for depolitiske beslutninger. Manskaber også en opinion og gi-ver almenheden en større for-ståelse for træernes værdi. Detkan betyde større accept aftræers ulemper som skygge ogrødder i belægninger og rør. IUSA findes der også en simple-re app hvor man bare klikkerpå træet hvorefter man kan sehvordan træet gør gavn. Detøger også forståelsen for atbevare byens træer.

I skotske Edinburgh brugteman i 2011 i-Tree til at bereg-ne bytræerens økosystemydel-ser og kunne f.eks. meddele atalene træernes sundhedseffek-ter beløb sig til over 40 mio.pund hvert år. Hvert pund somman investerede i træer gavomkring 12 pund tilbage ifølge parkudviklingschef KeithLogie. Men tallene blev mødtaf skepsis og førte ikke flerebevillinger med sig. Årsagenkan være, formoder Logie, atbeslutninger ikke kun baserespå tal, men også på følelser ogintuition. Han håber derfor atat i-Tree kan udvikles til ogsåat inddrage de bløde værdier.

I Skandinavien er der foreta-get nogle foreløbige bereg-ninger med i-Tree sidste vinter.De viser dog tydeligt hvor vig-tige bytræerne er i forhold tilbl.a. vandbalancen og luftensindhold af partikler. Nu venterudvalgsarbejdet. sh


Den danske model til atværdisætte træer, VAT 03,er ikke så ringe endda, og denbruges mere og mere, værdi-erne er nogenlunde retvisen-de, men med 13 år på bagentrænger den også til en juste-ring. Og det kunne være rartmed erfaringsudveksling og vi-den om retssager hvor model-len har været brugt.

Det kan konkluderes eftertemadagen ‘Værdisætning aftræer i by, park, have og land-skab’ som Institut for Geovi-denskab og Naturforvaltningholdt sammen med DanskTræplejeforening den 16.april. En temadag som læggerop til at gå i gang med en nyudgave, eventuelt i Partner-Landskabs regi.

45 fagfolk deltog i temada-gen. 10% anså sig som super-brugere af VAT 03, mens 41%havde prøvet den i praksis. Detblev hurtigt konstateret medet trådløst stemmesystem ogmultiple choice på storskærm.

En ensartet retspraksis‘Værdisætning af træer i by-rum, have, park og landskab‘eller bare VAT 03 hedder nor-men som otte grønne organi-sationer enedes om at lancerei 2003. Sigtet var at etablereen bredt anerkendt dansk mo-del. En model hvor man værdi-sætter træer så ensartet ogobjektivt som muligt og udle-der en reel værdi hvor ogsåherlighedsværdien er med.

Modellen skulle bidrage til

at skabe en ensartet retsprak-sis i retssystemet hvor værdi-fastsættelsen var meget varie-ret - og præget af et misfor-hold mellem retspraksis og dereelle, højere værdier. Model-len skulle også bruges til atfastslå træernes værdi i for-valtningen, bl.a. i forbindelsemed byggesager.

Arbejdet byggede på LarsPoulsens bachelorprojekt hvorhan gennemgik flere værdi-sætningsmetoder. Især to vak-te interesse. Den ene var denamerikanske ‘Guide for PlantAppraisal’ hvor udgangspunk-tet er den markedsbestemtegenanskaffelsesværdi justeret iforhold til træstørrelse ogsundhed. Den anden var dentyske Koch-model med forsik-

ringsprincippet om at værdien- også af et træ - må falde nårdet bliver gammelt og kun harkort tids gavn tilbage.

Basisværdien der justeresVAT 03 tager derfor udgangs-punkt i indkøb af et pæntstort planteskoletræ (18-20) afsamme art, rydning, plantningog fem års pleje. Denne priskan bl.a. fås ved at få tilbudfra 1-3 entreprenører og tageet snit, men for gadetræer vardet ifølge normens eksemplerofte omkring 20.000 kr.

Beløbet bliver ganget meden størrelsesfaktor der angiverforholdet mellem stammeom-fanget på planteskoletræet ogdet træ der skal værdisættes.Resultatet er basisværdien.

Basisværdien ganges deref-ter med tre andre faktorer derudtrykker henholdsvis sund-hed, placering og alder. Deref-ter har man træets værdi.

Princippet er at planteskole-træets sundhed er i top ogderfor har sundhedsfaktoren1. Det vurderede træ har ibedste fald samme faktor. El-lers er faktoren lavere. I værstefald er faktoren 0, så hele træ-ets værdi også er nul.

Princippet er endvidere attræets placering kan have enfaktor mellem 0 og 2. En godplacering kan altså fordobleværdien, mens den dårligsttænkelige placering kan sæn-ke træets værdi til 0.

Princippet er endelig at enaldersfaktor mellem 1 og 0 be-gynder at sænke værdien nårtræet har nået halvdelen af sinformodede levetid. Først fal-der værdien næsten ikke, mentil sidst går det hurtigt. Kortfør træet må fældes, er al-dersfaktoren og hele træetsværdi næsten faldet til 0.

Er afprøvet i rettenVAT 03’s virkemåde blev påtemadagen gennemgået afforskningskoordinator vedSveriges Lantbruksuniversitet

Træets værdi i kroner og ørerVÆRDISÆTNING. Den danske VAT 03 og Alnarpmodellen blev gennemgået, testet ogevauleret på en temadag hvor der var stemning for at bakke en justeret udgave op

Store gamle træer får efter Alnarp-modellen ekstremt høje værdier iforhold til de værdier den danskeVAT 03-model giver. Det under-streger vigtigheden af at man påforhånd aftaler hvilken værdisæt-ningsmodel man skal bruge.

26


Eksempel fra VAT 03, en lind på 47år (2003) og 135 cm stammeom-fang. Den samlede sundhedskarak-ter trækker kun lidt ned (0,82) mensden samlede placeringskaraktertrækker pænt op (1,56). Sammenmed etablering til 20.000 kr. blevværdisætningen 45.600 kr. Den for-ventede levealder var 120 år, overhalvdelen af den aktuelle alder, såaldersfaktoren trådte ikke i kraft.

Thomas Randrup der udvikle-de VAT 03 sammen med LarsPoulsen og Søren Holgersen.

Ifølge Randrup blev model-len formet efter at få noglerealistiske værdier frem på etvelargumenteret grundlag.Værdierne skulle hæve det al-mindelige niveau, men ikke såmeget at det ville blive afvist ien retssal. Det betyder at vær-dien af et stort træ ikke er stornok til at købe et tilsvarendestort træ selv om man måskekunne købe et i f.eks. Holland.

Ifølge Randrup er modellenafprøvet i retten flere gangeog indgår nu i almindelig rets-praksis, men der er ikke op-samlet erfaringer med VAT 03i retssager. Randrup pegedeogså på at VAT 03 ikke var be-regnet til specielle træer hvoren højere værdi måtte væreudgangspunktet. Som det blevbemærket fra salen kan vær-dien af bl.a. sporebeskårne

træer også faldt lavt ud nårman bruger VAT 03.

AlnarpmodellenSverigs Lantbruksuniversitetlancerede for to år siden ‘Al-narp-modellen’. Den hvilerogså på en markedsbestemtgenanskaffelsespris og en ba-sisværdi der bagefter justeres.På tre væsentlige punkter ermodellen dog anderledes endVAT 03. Det gør modellen en-klere i brug, men også mindrenuanceret og medfører langthøjere værdier for store træer.Her ville det være muligt atkøbe store træer i udlandet.

Det ene punkt er at man ik-ke bruger stammeomfangetnår man skal finde træets ba-sisværdi. Man bruger i stedetstammens tværsnitsareal somstiger tre gange for hver gangstammeomfanget stiger én. Iforhold til VAT 03 får man der-ved meget større værdier for

store træer, men næsten sam-me værdier for mindre træer.For at dæmpe værdierne, erudgangspunktet et stamme-omfang på 12-14 cm, ikke 18-20 som i VAT 03.

Det andet punkt er at manikke indrager den placerings-faktor som er i VAT 03. Detgør modellen lettere at bruge,men også mindre nuanceret.Alle træer får samme værdiuanset hvor de står og uansetden sammenhæng de indgår i.

Det tredje punkt er at manheller ikke inddrager alders-faktoren. Også det gør model-len lettere i brug og mindrenuanceret. Det er alene op tilbedømmelsen af træets sund-hed at tage højde for at det eret gammelt træ.

For at gøre modellen let ibrug har man også fastsat enpris for at købe, plante ogpasse et træ i fem år. Grundla-get er et hav af entreprenør-

tilbud som endte med en prispå 70 x stammens tværsnitsar-eal, for gadetræer med et til-læg på 20.000 kr. og for park-træer med et tillæg på 10.000kr. Et gadetræ med 18-20 cmstammeomfang koster dermed(29 cm2 x 70 + 20.000 kr.) =22.000 Skr. eller 18.000 Dkr.Ikke langt fra den danske mo-dels 20.000 kr. i 2003.

Alnarp-modellen blev gen-nemgået af Johan Östberg fraSveriges Lantbruksuniversitetder forklarede at målet var atfinde en model der kunne ac-cepteres af alle brugere oghvor hvert trin var let at forstå.Derfor gik man uden om æste-tiske værdier. „Det er megetsubjektivt. Hvis æstetiske vær-di skal vi bruge,“ spurgte Öst-berg der henviste til at densvenske højesteret i en domhar afvist at inddrage æsteti-ske værdier.

På grund af de tit ekstremthøje værdier og den mang-lende inddragelse af placeringog alder lægger Alnarp-mo-dellen op til at værdiansættel-sen mere er et oplæg end enfast værdi. Der har ifølge Öst-berg været fire retssager hvormodellen har været brugt. Ialle tilfælde er den beregnedeværdi sat ned, i gennemsnit tilhalvdelen. Samme tendenstegner sig i de nye sager der eri gang. Ifølge Östberg er mo-dellen ved at blive udbredt,bl.a. fordi også advokater kangennemskue den.

Bedømt i grupperForskellen mellem VAT 03 ogAlnarp-modellen blev illustre-ret i temadagens to workshopshvor man i fem grupper skulleværdisætte fire træer efterhver model. For det ene træ,en 25-årig platan på en gade,var værdisætningen ret ens forde to modeller. For de øvrigetre træer gav Alnarpmodellenlangt højere værdier. Alle trevar store og gamle: en 150-årig kastanje på en gade i


De fem gruppers bud på de fire træers værdi. For hver gruppe som bereg-ningen med VAT 03 (V) øverst og beregningen efter Alnarp-modellen (A) ne-derst. For det unge ‘træ 3’ flugter de to modeller. For de tre ældre træer ud-løser Alnarp-modellen langt større tal. Variationerne mellem grupperne kan ihøj grad tilskrives at bedømmelsen kun er baseret på små billeder.

Workshoppen er i gang. Fem grupper - her de to - værdisætter træer efter VAT 03 og Alnarpmodellen.

Skanderborg, en 300-årig egpå Smukfest-arealet i Skander-borg Dyrehave og en 200-årigblodbøg på torvet i Hinnerup.

Den store forskel peger påhvor vigtigt det er at man påforhånd er enige om hvilkenmetode man skal bruge, kon-kluderede seniorkonsulent Si-mon Skov. Fra salen bemærke-de flere at Alnarp-modellen gi-ver alt for høje tal for storetræer, men derfor også er bed-re til store, specielle træer hvorVAT 03 giver lavere værdi.

Flere gange var der ogsåvæsentlig forskel mellem defem grupper. Det skal indsky-des at træerne alene blev be-dømt på grundlag af små bille-der og en angivelse af alderog stammeomfang. Som detblev bemærket i salen, kunnelidt øvelse og en besigtigelsepå stedet sikre større ensartet-hed i værdifastsættelsen.

Til lejligheden var beggemodeller lagt på Excelark. Såkunne beregninger foretageshurtigt, og man kunne let fået indtryk af hvordan værdienændrede sig når de enkeltefaktorer blev ændret.

Til at bedømme skaderVærdisætningsmodeller kanogså bruges til at bedømmeskader på træer der bliver stå-ende. Man laver en beregningaf træer før skaden og efterskaden og ser på forskellen.Men, men. Man skal for detførste lave to udregninger, ogdet gør metoden sværere at

følge. Et alternativ er at brugefaste priser på skader hvor deter muligt, f.eks. på byggeplad-ser hvor man indgår en kon-trakt med entreprenøren. Dethælder Östberg til, inspireretaf tysk praksis.

Juridisk kan det være et pro-blem at en skade kan ses somen ‘ikke realiseret skade’ forditræet stadig lever og gror. Ta-bet kan heller ikke ‘isoleres’nok. Der kan f.eks. senerekomme lignende skader sompåvirker hinanden, forklaredejurist Jakob Mathias Thors fraTeknik- og Miljøforvaltningeni Københavns Kommune.

Hyrdevangens kastanjerI Hyrdevangen i Københavnstår der 46 kastanjer plantet i1942. Dong satte MTHøjgaardtil at skifte rør i fortovet. „Hvisde kom nærmere end fire me-ter fra træerne skulle de kon-takte os. De kom nærmere,men kontaktede os ikke,“ for-klarede Anja Hartvig Spork fraTeknik- og Miljøforvaltningeni Københavns Kommune.

Forvaltningen brugte så VAT03 til at beregne at 6 træerhver var faldet fra 67.000 til49.000 kr. fordi der var sketskader på rødderne og restle-vetiden var faldet. 18.000 kr.pr. træ, 108.000 kr. i alt. Dongtilbød 3000 kr. pr. træ, 18.000kr. i alt. Dong accepteredealtså at der var sket en skade,men mente hverken at tabetvar realiseret eller at bevisbyr-den var løftet. Desuden mente

Dong at værdisætningen efterVAT 03 bare var et skøn.

En tabt værdi der begrundesmed lavere restlevetid er ikkenok. Der skal være en mere di-rekte sammenhæng, påpege-de Thors. Som hvis man vælteren statue. Så er skaden åben-bar, og man kan få tilbud påhvad det koster at udbedreden. I alle tilfælde er der ikkerejst sag mod Dong „da vi ikke

regner med at kunne vindeden,“ som Spork sagde.

Situationen er meget klarerehvis skaden er så stor at træetmå fældes. Så er tabet realise-ret og skaden kan isoleres ogberegnes.

Hvor der foreligger kontrak-ter, kan man betinge sig atVAT 03 skal bruges, og eventu-elt angive at det skal være tilhøjere værdier end VAT 03 gi-



ver. Det kan være

Documents

Grønt Miljøgrontmiljo.dk/wp-content/uploads/2018/01/gm415.pdf · 2018. 1. 24. · GRØNT MILJØ 4/2015 1 Grønt Miljø 4 / MAJ 2015 ANLÆGSGARTNERNORMER.Revideret regelopsamling