Guide: Sådan lærer du

børnene at få styr på pengene Lær her hvordan du undgår, at dine børn kaster sig ud i voksenlivet

med overforbrug og gæld

●●●

Af Louise Kastberg, 06. november 2012

2

03 Lær dine børn at få styr på penge

05 'Man skal yde, før man kan nyde'

06 Fakta om lommepenge

07 Guide: Gode råd til børneforældre

07 Guide: Gode råd til teenageforældre

08 Hvad siger de unge selv?

09 Unge er nemme ofre for dyre lån

11 Gode råd til unge om økonomi

3

I programmet "Teenage Boss" mødte vi Silvia på 13 år, der bor med sin familie i Roskilde. I en hel måned

byttede DR1 om på rollerne i familien, hvor Silvia fik magten over familiens penge.

Lær dine børn at få

styr på pengene

Så du programmet Teenage Boss

på DR1? Så ved du, at økonomisk

sans ikke er noget, man er født

med. Den gode nyhed er, at rigtig

mange teenagere gerne vil lære

mere om privatøkonomi.

Af Louise Kastberg

Tre ud af fire peger oven i købet på

deres forældre som de foretrukne

læremestre. Det viser en ny

undersøgelse fra Nordea. Og

teenagerne har brug for mere viden.

For selv om otte ud af ti synes, at de

har styr på finanserne, er

virkeligheden, at det ender galt for

rigtig mange, når først de flyver fra

reden.

- Jeg er overrasket over, at så mange

af de 13-19-årige gerne vil lære mere

om økonomi af mor og far, og at de

rent faktisk lytter til rådene. Det vil

sikkert komme bag på en del forældre,

at deres ord har så stor vægt, siger

forbrugerøkonom i Nordea Ann

Lehmann Erichsen, der er aktuel i

Teenage Boss på DR1.

Det er nok de færreste forældre, der

som i tv-programmet har mod på at

4

udnævne familiens teenager til

økonomichef.

Guld værd

- Det er vigtigt at få taget hul på emnet

med sine børn, og det kan blive guld

værd for dem, når de skal stå på egne

ben. Et af de store problemer i dag er,

at mange har råd til at købe ting til

deres børn ganske ofte. Faren ved at

gøre det er, at børnene nemt får det

indtryk, at midlerne er ubegrænsede,

og at man ikke behøver at spare op til

noget som helst, siger Ann Lehmann

Erichsen.

Hun ser lommepenge som et godt

redskab til at gøre sine børn

økonomisk ansvarlige.

- Det er ligesom at cykle, man skal øve

sig og have vejledning fra sine

forældre. Mange unge ved ikke,

hvordan man betaler et girokort, fordi

de aldrig har lært det.

Også seniorøkonom i Forbrugerrådet,

Morten Bruun Pedersen, opfordrer

forældre til at tale om privatøkonomi

med deres børn:

- Hver fjerde mellem 18 og 25 år

bruger ofte flere penge, end de har. De

kender simpelthen ikke

konsekvenserne, fordi ingen har

fortalt dem det. Derfor mener vi, at

privatøkonomi skal på skoleskemaet.

Vil lære det hjemme

Ifølge Nordeas undersøgelse vil de

fleste teenagere dog hellere lære mere

om penge fra deres forældre end i

skolen. Samtidig ser 85 pct. mor og far

som de vigtigste økonomiske

rollemodeller. Det forpligter.

- Børn imiterer deres forældre. Derfor

skal man tænke sig om, hver gang man

tyr til de nemme løsninger. Hvis det er

almindeligt at købe take away, er det

ikke så mærkeligt, at de dropper

madpakken, forklarer Ann Lehmann

Erichsen, der også fraråder, at man

bare giver dem penge efter behov og

betaler deres mobilregninger.

- Man behøver måske ikke give husets

teenager magten over hele familiens

økonomi, men man kan jo overveje at

lade den unge forvalte alle sine egne

udgifter, siger hun.

5

’Man skal yde, før

man kan nyde’

Interview: Hos Pia og Jesper

Jørgensen i Hobro bliver

børnene i en tidlig alder

undervist i værdien af penge.

Frederik på 11 år og Ditte på 14 år har

hver sine huslige pligter som opvask,

rengøring, madlavning og at putte tøj i

tørretumbleren. For det får de hver

måned et fast beløb hver, som de selv

skal administrere. De kan selvfølgelig

bare lade være med at gøre det, men så

er der ingen lommepenge, fortæller

35-årige Pia Jørgensen.

Ingen løn, hvis man ikke gider

- Jeg har forklaret dem, at det er

ligesom, hvis jeg ikke gider at tage på

arbejde. Så får jeg heller ingen løn, og

det forstår de godt.

Pia Jørgensen og hendes mand går

meget op i at lære deres to børn om

værdien af penge. De forklarer dem, at

hæveautomaten ikke har ubegrænsede

midler, og at man skal prioritere og

spare op.

- Ungerne ved godt, at ting koster

penge, og at man ikke bare kan få. Er

der noget, de vil have, f.eks. en dvd-

film eller en ny mobiltelefon, så må de

spare op. Man skal yde, før man kan

nyde, siger Pia Jørgensen.

Få mere eller lær mere

Med en teenagedatter, der går op i tøj

og mode, kan det nogle gange være

svært at få de fornuftige budskaber til

at trænge igennem. Pia Jørgensen

fortæller, hvordan datteren Ditte kan

føle sig uretfærdigt behandlet, hvis de

andre piger i klassen får noget, som

hun selv skal købe eller spare op til.

Pia Jørgensen lærer sine børn Frederik og Ditte

om økonomi i en tidlig alder. Foto: Bo Amstrup

6

- Jeg fortæller hende, at de andre

måske får mere, men at hun lærer

mere. Og jeg kan se på hende, at når

hun står med noget, som hun selv har

sparet op til, så føler hun en vis

stolthed, siger Pia Jørgensen.

Med skrækhistorier om unge, der

gældsætter sig til op over halsen i dyre

forbrugslån, vil Pia og Jesper give

deres børn den bedst mulige ballast fra

en ung alder. 14-årige Ditte har et job

som reklameomdeler, og Pia

Jørgensen vil også opfordre sin søn til

at få et fritidsjob, når han bliver

gammel nok. Snart vil Pia også tale om

renter, lån og skat med sin datter, som

hun føler har alderen til at forstå det.

FAKTA

Om lommepenge

- Næsten hvert andet barn på 6-17 år

får ingen faste lommepenge.

- I takt med alderen stiger både

antallet, der får lommepenge, og

beløbet.

- Blandt de børn, der får lommepenge,

giver forældrene i gennemsnit de 6-8-

årige omkring 115 kr. om måneden,

mens de 12-17-årige får ca. 375 kr.

- Otte ud af ti børn forventes at yde

noget til gengæld for lommepengene.

- De fleste forældre giver børnene

ekstra penge ved særlige lejligheder.

Kilde: Børnenes økonomi 2011,

Nordea

7

Guide: Gode råd til

børneforældre

Tal med dine børn om penge i

dagligdagen, f.eks. når I køber ind. Det

er vigtigt, at I får sat ord på, hvad ting

koster, og at man er nødt til at

prioritere - men uden at skræmme

dem, så de bliver bange for, at I ikke

har råd til at spise jer mætte.

Lommepenge kan være et rigtig

godt redskab til at lære børn,

hvordan man administrerer og

prioriterer sine penge, samtidig med

at man kan undgå nogle plagerier.

Giv lommepenge, der passer til

barnets alder. Det er et godt

tidspunkt at begynde, når de er

omkring seks år.

De fleste børn forventes at yde

noget for lommepengene. Det er

typisk huslige pligter som at rydde op

på værelset, tømme opvaskemaskinen

og hjælpe med madlavningen.

Børn er mere visuelle end

voksne, derfor er det en god ide med

en sparegris, og helst gennemsigtig, så

de kan se, hvordan bunken af mønter

vokser.

Når man lærer børn at spare op,

vænner de sig også til, at man ikke

bare får alt, hvad man ønsker sig.

Guide: Gode råd til

teenageforældre

Det kan være en god øvelse at lade

familiens teenager selv forvalte en

pose penge svarende til det beløb, der

normalt bruges på barnet.

Med selvforvaltning testes barnets

sans for økonomi. Samtidig giver det

en mere realistisk opfattelse af penge,

og hvordan man får dem til at række,

den dag man skal stå på egne ben.

Lav et teenagebudget, hvor I bliver

enige om beløbet og hvilke poster,

pengene

skal dække.

Ofte vil det

medføre, at

teenageren

begynder

at spare på

de kedelige

udgifter og f.eks. tager cyklen i stedet

for bussen.

Hvis pengene ruller lidt for

hurtigt ud en måned, er det vigtigt

at være vedholdende, så barnet lærer,

at man så må vente til næste måned.

Hvis det er akut, og man er nødt til at

låne fra næste måneds budget, er der

så det mindre at gøre godt med.

Når dit barn beder om hjælp til

økonomiske spørgsmål, så sørg for at

løse det sammen, så han eller hun

lærer, hvordan man gør.

Kilde: Ann Lehmann Erichsen

8

Hvad siger de

unge selv?

1. Teenagere synes selv, at de har

styr på finanserne...

Hvordan vurderer du din kontrol

over din økonomi og dit forbrug?

Jeg har rigtig god kontrol og styr pver

mine penge og mit forbrug = 42 %

Jeg har nogenlunde kontrol over mine

penge og mit forbrug = 39 %

Jeg burde have bedre kontrol over

mine penge og mit forbrug = 16 %

Ved ikke = 2 %

2. ...men mange er kender, at de

ved for lidt om økonomi.

Har du brug for mere viden om

økonomi?

Nej = 43 %

Ja = 37 %

Ved ikke = 20 %

13-14 år = 26 %

15-16 år = 36 %

17-19 år = 44 %

3. De vil helst undervises af deres

forældre...

Hvordan vil du helst lære mere om

din egen privatøkonomi?

Fra forældrene = 75 %

I skolen = 31 %

I banken = 26 %

På internettet = 18 %

I aviser og blade = 3 %

Ved ikke = 6 %

4. ...og de følger rent faktisk

forældrenes råd.

Er der uenighed mellem dig og dine

forældre om, hvordan du bruger dine

penge?

Nej, de blander sig ikke, hvad jeg gør

med mine penge = 10 %

Nej, de giver mig gode råd, som jeg

ofte følger = 64 %

Ja, de har negative holdninger til mit

forbrug. Men jeg gør, som jeg selv vil =

11 %

Ja, og de er bange for, at jeg klatter

mine penge væk, og kræver, at jeg skal

spare op = 1 4 %

Ved ikke = 1 %

9

Mange unge kender ikke konsekvensen af dyre forbrugslån til fx tøj. Arkivfoto: Liselotte Sabroe

Unge er nemme

ofre for dyre lån

For mange unge er

privatøkonomi en by i Rusland.

Derfor har de svært ved at

gennemskue konsekvenserne af

at stifte gæld

Unge ved generelt alt for lidt om

privatøkonomi, når de flyver fra reden.

Mange er vant til bare at få og tænker

ikke over de langsigtede konsekvenser

ved dyre forbrugslån. Det gør dem til

nemme ofre for bankerne, der

nærmest står i kø, den dag de fylder 18

år, lyder kritikken fra Forbrugerrådet.

d

- Fire ud af de fem største banker

inviterer deres unge kunder til en

samtale, når de fylder 18 år. Alt for

ofte resulterer det i, at de kommer

hjem med dyre forbrugslån og andre

finansielle produkter, som de måske

slet ikke har brug for, siger

seniorøkonom i Forbrugerrådet

Morten Bruun Pedersen.

Han mener, at bankerne går langt over

stregen ved at anbefale de unge

produkter, de ikke har brug for. Det er

især problematisk, fordi mange unge

opfatter banken som en form for

autoritet, der er til for at rådgive dem

bedst muligt om penge.

10

Ifølge en undersøgelse fra Nordea om

teenageres forhold til penge er det

næsten hver anden af de unge mellem

17 og 19 år, der synes, at de ved for lidt

om privatøkonomi. Og adspurgt om,

hvor de vil hente mere viden, svarer 43

%: i banken.

Særlig forpligtelse

- Bankerne har en helt særlig

forpligtelse over for den unge,

uerfarne forbruger til at vise vejen til

en sund privatøkonomi. Samtidig

bliver den enkelte bankrådgiver i

stigende grad presset til at skabe mere

indtjening. Derfor er det vigtigt, at de

unge er klar over, at det er en

salgsproces, de går ind til, siger

Morten Bruun Pedersen.

Til beskyldningerne om, at bankerne

udnytter deres status til at tjene penge

på de unge, svarer Finansrådet:

- Overordnet finder vi, at det er en

udmærket ide, at banken inviterer en

ung, der er fyldt 18 år, til et

orienteringsmøde. Det, at den unge er

fyldt 18 år, giver nogle nye

muligheder, herunder f.eks. at kunne

få et dankort eller få meldt sine

regninger til betalingstjeneste. Men

også muligheden for at få lån, hvis den

unge har et behov herfor, siger

kontorchef i Finansrådet Jeanne Blyt.

Rådgivning til den enkelte

I forbindelse med rådgivning af unge -

og alle andre personer - skal banken

tage udgangspunkt i den enkeltes

situation, og rådgivningen skal

tilgodese kundens interesser og give et

godt grundlag for at træffe sin

beslutning, uddyber hun.

- Der er altid mulighed for at tage en

banks tilbud med hjem og drøfte det

med familie og venner eller

sammenligne det med andre tilbud,

inden kunden træffer en beslutning.

Det er Finansrådets holdning, at

bankerne skal efterleve disse regler -

også i forhold til unge kunder,

understreger Jeanne Blyt.

Til det svarer Morten Bruun Pedersen:

- Man har selvfølgelig den mulighed,

men jeg tror ikke, det er sådan, de

unge gør. Når man først sidder i

stolen, og bankrådgiveren taler til en

som en voksen, vil mange nok gerne

selv bestemme.

11

Gode råd til unge om

økonomi

Fokusér og prioritér: Lær at

prioritere de ting, der er vigtige i livet.

Er det, at der er penge til sund mad,

eller er fredagsbaren vigtigere?

- Lav et budget

- Træk alle dine faste udgifter som

bolig, transport, forsikring,

telefon/internet og skolebøger fra din

indtægt efter skat, så ved du, hvor

meget der er til mad og sjov.

- Undgå hurtiglån

- Lad dig ikke friste af nemme og

hurtige lån, som koster mange penge

at betale tilbage - også SU-lån, selv om

de er billige. Få et studiejob, hvis

SU’en ikke rækker, og forsøg at spare

op til uforudsete udgifter.

- Overvåg forbrug

- Prøv at skrive alle dine udgifter ned i

en måned. Du vil blive overrasket

over, hvad dine penge egentlig går til,

men det vil også gøre dig opmærksom

på dit eget forbrug.

- Få vennerne med

- Det kan være svært at spare, hvis

vennerne bruger løs. Få dem med på

dine spareplaner og vær kreativ med

de gratis eller billige oplevelser.

- Pas på kassekreditten

- Rigtig mange unge dækker deres

overtræk med en kassekredit. Men pas

på, for selv om det virker som en nem

løsning uden konsekvenser, kan det

være umuligt at få betalt den af.

- Skift til hævekort

- Et hævekort tillader dig kun at hæve

de penge, du har på kontoen, og på

den måde kan det være nemmere at

styre.