1/4

8 . J U L I 2 0 1 4

GULDINDIKATORPROJEKTET – BESLUTNING OM PROJEKT OG FORMÅL

1 STØTTE TIL PROJEKTET

Projektet er blevet præsenteret for følgegruppen på det 1. følgegruppemøde den 14. maj 2014. Her blev projektets formål og metode drøftet nærmere. Projektet har opnået stor opbakning fra alle følgegruppens deltagere, der har udtrykt et behov for et monitoreringsredskab, der på en simpel og overskuelig måde kan sige noget væsentligt om situationen for personer med handicap i Danmark. Der er enighed om, at et sæt af guldindikatorer for, hvordan det går med gennemførelsen af FN’s Handicapkonvention i Danmark, er et praktisk, egnet og relevant monitoreringsredskab.

2 GULDINDIKATOR OG TRE UNDERINDIKATORER + KØN OG ETNICITET

Der er i følgegruppen enighed om, at et sæt af 10 guldindikatorer vil kunne givet et relevant og sigende billede af, hvordan det går med gennemførelsen af Handicapkonventionen. Der er dog samtidig udtrykt bekymring for, at billedet ikke bliver tilstrækkeligt nuanceret og repræsentativt. På baggrund af følgegruppens bemærkninger foreslår Institut for Menneskerettigheder derfor, at der for hver guldindikator fastsættes tre underindikatorer, samt laves måling af guldindikatoren opdelt på hhv. køn og etnicitet. Følgegruppen drøftede, om guldindikatoren også fast burde opdeles på alder. Det blev besluttet, at opdeling på alder ikke bliver fast underindikator, men må vælges til af gruppen hvor det er særligt relevant, for eksempel som underindikator for guldindikatoren om diskrimination. Underindikatorerne skal sætte fokus på de særlige problemstillinger, der måtte være for bestemte grupper eller områder under de enkelte guldindikatorer. Derudover skal underindikatorerne i øvrigt være med til at nuancere billedet. De 5 underindikatorer er - ligesom guldindikatoren - ikke udtryk for en facitliste for Danmarks overholdelse af konventionen, men skal alene give et pejlemærke for status og udvikling på området.

3 PRIORITERING AF KRITERIERNE

Det blev på 1. følgegruppemøde klart, at de foreslåede kriterier for udvælgelse af indikatorer ikke kan veje lige tungt, ligesom de ikke alle

2/4

har samme relevans for følgegruppens arbejde. For at forenkle og systematisere følgegruppens arbejde har Institut for Menneskerettigheder fastsat følgende primære kriterier:

• Definition af handicap: Det er afgørende, at indikatoren kan måles i forhold til personer med handicap. Da det er Handicapkonventionen, der monitoreres, er det konventionens handicapdefinition, der sigtes efter.

• Muligheden for international sammenlignelighed: Da projektet på sigt har som formål at opnå international konsensus, er det vigtigt allerede nu at prioritere indikatorer, som egner sig til anvendelse i andre lande.

• Relevans: Indikatorerne skal i videst muligt omfang afspejle den rettighed (konventionsbestemmelse), indikatoren sigter på, og den skal være relevant for målgruppen og interessenter. Derudover skal den afspejle de problemer, der måtte være på de enkelte områder.

Herudover fastholdes de tidligere fastsatte kriterier, men nu som sekundære kriterier. De sekundære kriterier sigter nemlig først og fremmest på en vurdering af et allerede tilgængeligt datagrundlag. Det må imidlertid ikke være afgørende for guldindikatoren, om datagrundlaget er til stede eller ej, men det kan indgå i afvejningen i valget mellem flere indikatorer. Eksistens af data kan være tegn på, at der eksisterer en form for konsensus om en given indikator. Hvis datagrundlaget ikke er til stede, vil man i forbindelse med nærværende projekt kunne arbejde for, at det fremskaffes. De sekundære kriterier er:

• Muligheden for disaggregering og opdeling på individniveau: Det er en fordel, hvis indikatoren giver mulighed for at afdække, hvordan handicap spiller sammen med andre sociale forhold.

• Adgangen til data: Det er en fordel, hvis der jævnligt foretages indsamling af data, så indikatoren kan bruges til at belyse udvikling over tid.

• Robusthed: Indikatoren skal være så nøjagtig, pålidelig og valid som muligt, så den så vidt muligt måler det, den sigter på at måle.

3/4

4 HVILKE 10 RETTIGHEDER

Det forudsættes, at slutproduktet skal være en liste over 10 guldindikatorer, som hver knytter sig til en nøglerettighed i FNs Handicapkonvention. Følgende seks rettigheder anses at være så centrale, at det anses for givet, at de skal være blandt de 10 guldindikatorer: Artikel 5 (diskrimination) Artikel 9 (tilgængelighed) Artikel 19 (independent living) Artikel 24 (uddannelse) Artikel 27 (arbejde og beskæftigelse) Artikel 29 (politisk deltagelse) Valget af de fire andre rettigheder skal foretages i samarbejde med følgegruppen efter forslag fra Institut of Menneskerettigheder og SFI.

5 INTERNATIONALT SAMARBEJDE

Instituttet arbejder for, at FNs Handicapkomite anbefaler, at stater i deres gennemførelse af FNs Handicapkonvention bruger guldindikatorer som redskab for at måle konventionens gennemførelse, jf artikel 31. Instituttet er i dialog med internationale nøgleaktører om projektet, herunder medlemmer af FNs Handicapkomite, FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder (OHCHR), andre nationale menneskerettighedsorganisationer, International Disability Alliance og UN Washington Group on Disability Statistics.

6 DEADLINE

Institut for Menneskerettigheder, SFI og følgegruppen er sammen blevet enige om at sigte på at kunne præsentere resultatet af projektet i oktober 2015, hvor Washington Group on Disability Statistics holder deres 15. møde, der finder sted i Danmark.

4/4

7 FØLGEGRUPPENS SAMMENSÆTNING VED 1. FØLGEGRUPPEMØDE

I alfabetisk orden: Andreas Jull Sørensen, sekretariatschef (DCH) Hanne Stig Andersen, kontorchef (Socialministeriet) Kamilla Heurlén, specialkonsulent (Danmarks Statistik) Kasper Bergmann, sekretariatschef (DDL) Knud Kristensen, formand (Sind) Malene Damgaard, fuldmægtig (Ankestyrelsens antidiskriminationsenhed) Mari Louise Bro Larsen, specialkonsulent, og Kathrine Storm Waage, specialkonsulent (Beskæftigelsesministeriet) Morten Engberg, inspektionschef (Folketingets Ombudsmand) Signe Højsteen, chefkonsulent (DH) Susanne Olsen, formand, og Jeppe S. Kerckhoffs, politisk konsulent (DHF) Sytter Kristensen, formand, og Hans Andersen, konsulent (LEV) Søren Ginnerup, civilingeniør (SBI) Thorkild Olesen, næstformand og formand (DH, DBS) Afhængig af, hvilken indikator, som diskuteres, vil der i tillæg til ovenstående også blive indbudt personer fra de andre relevante myndigheder og organisationer.

1/5

3 . N O V E M B E R 2 0 1 4

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR DISKRIMINATION – ARTIKEL 5

På baggrund af 3. følgegruppemøde den 1. oktober 2014 og efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI udarbejdet følgende beslutningsforslag til valg af indikatorer for diskrimination.

1 GULDINDIKATOR

Institut for Menneskerettigheder og SFI foreslår, at guldindikatoren for diskrimination bliver:

1. Procentandel af personer med handicap som har oplevet at blive udsat for diskrimination pga. køn, alder, etnicitet, handicap, religion eller seksualitet.

Det er Institut for Menneskerettigheder og SFI’s vurdering, at det er denne indikator, der bedst lever op til de fastsatte kriterier. Som tilfældet er for samtlige guldindikatorer og de fleste underindikatorer holdes denne indikator også op imod tilstanden for personer uden handicap. Netop muligheden for sammenligning mellem personer med og uden handicap er en væsentlig grund til at vælge at se på generel diskrimination fremfor diskrimination alene på baggrund af handicap.

2 KRITERIERNE

2.1 DEFINITION AF HANDICAP OG DATAGRUNDLAG I SFI’s SHILD undersøgelser findes datagrundlag, som er opdelt i personer med handicap og personer uden handicap.1 I disse undersøgelser anvendes et bredt handicapbegreb. Der spørges således til, om personen har et længevarende helbredsproblem eller et handicap i tråd med den brede definition af handicap i FN’s Handicapkonvention. Den tilgængelige data er dog mangelfuld i forhold til guldindikatoren, da personer uden handicap alene er blevet spurgt til diskriminationsgrunde, der ikke vedrører handicap. Dette vil blive ændret i fremtidige SHILD undersøgelser.

1 Hverdagsliv og levevilkår for mennesker med funktionsnedsættelse, SFI 2013.

2/5

Det bemærkes, at SHILD undersgøelsen fokuserer på den subjektive opfattelse af, hvad der udgør diskrimination. Bl.a. undersøgelser iværksat af Ankestyrelsens antidiskriminationsenhed fokuserer imidlertid på oplevelser af diskrimination på konkrete områder, såsom oplevelser af afvisninger fra restauranter, på arbejdsmarkedet eller transportmidler. Idet denne indikator omhandler diskrimination som sådan, findes det imidlertid at være mere dækkende at stille det generelle spørgsmål. Der sættes fokus på oplevelser af diskrimination på mere specifikke områder under de enkelte rettigheder.

2.2 RELEVANS Guldindikatoren måler den selvoplevede (subjektive) opfattelse af diskrimination. Baggrunden herfor er, at alternativet, objektive mål, er særdeles mangelfuldt, fordi det skal bygge på antal indklagede sager og der vil i sagens natur være et stort antal diskriminerende hændelser, som aldrig fører til klager. Det er meget svært at måle diskrimination med objektive mål. Et problem ved den selvopfattede diskrimination kan være, at den vil vise et større omfang af diskrimination end det objektivt set er tilfældet. Oplevelsen af diskrimination kan således variere meget i forhold til den pågældendes personlige/psykiske forhold såsom f.eks. selvtillid. Da det afgørende for indikatoren imidlertid er at måle forholdet mellem personer med og uden handicap, er det af mindre væsentlig betydning, om der rapporteres flere tilfælde af diskrimination end hvad der objektivt set er tilfældet. Overrapporteringen vil således gælde for såvel personer med og uden handicap. Guldindikatoren vil herudover måle generel diskrimination fremfor diskrimination på grund af handicap. Baggrunden herfor er, at det kan være vanskeligt for en person, der oplever diskrimination, at vurdere, hvad diskriminationen sker på baggrund af. Desuden viser nuværende data, at personer med handicap oftere oplever diskrimination af andre grunde udover handicap. Handicapkonventionens artikel 5 er herudover heller ikke afgrænset til diskrimination på grund af handicap, men omfatter alle diskriminationsgrunde. Følgegruppen har udtrykt et ønske om, at man også måler diskrimination alene på grund af handicap, da en måling af alle diskriminationsgrunde er omfattende og ikke kun fanger dem, der diskrimineres på grund af handicap. På baggrund heraf foreslås det, at der fastsættes følgende underindikator:

3/5

a) Procentandel af personer med et større handicap, som har oplevet at blive udsat for diskrimination på grund af handicap – ingen sammenligning for personer uden handicap.

Idet diskrimination af bestemte grunde er tæt knyttet til vold, besluttes det, at den anden underindikator bliver:

b) Procentandel af personer med et handicap, som har oplevet at blive udsat for vold.

Datagrundlaget, der kan belyse underindikatoren, findes i SFI’s SHILD undersøgelser. Her spørges der ind til hver enkelt af de forskellige voldsformer ved hjælp af adskilte indirekte spørgsmål, men til brug for underindikatoren vil det være det samlede omfang af vold, der vil fremgå. Underindikatoren vil således indeholde en bred definition af vold, der dækker alle voldens former, det vil sige både fysisk vold, seksuel vold, psykisk vold, materiel vold og økonomisk vold.2 Med hensyn til økonomisk vold bemærkes det, at denne form for vold kan have særlig betydning for udsatte grupper. Socialstyrelsen har også rettet fokus på økonomisk vold mod personer med handicap.3 I SHILD undersøgelsen spørges der ikke til, om man har opfattet, at den vold, som man har været udsat for har forbindelse med ens handicap, men sammenligningen mellem gruppen af personer med og uden handicap vil vise, om personer med handicap er særligt udsatte.

c) Procentandel af personer som har betænkeligheder ved at arbejde sammen med en person med et handicap.

Denne underindikator er valgt for at belyse holdninger til personer med handicap. Betænkeligheder ved at arbejde med personer med handicap er valgt, fordi det er nødvendigt at vælge et konkret område og fordi der findes data herom.

2 Det er blevet påpeget i litteraturen, at surveys om vold mod personer med handicap bør dække fænomenet bredt (eks. Marge, Dorothy K. "A call to action: Ending crimes of violence against children and adults with disabilities." New York: SUNY Upstate Medical University, State University of New York (2003). p. 54). 3 http://www.socialstyrelsen.dk/udsatte/vold-i-familien/om-vold-i-familien/typer-af-vold-1/okonomisk-kontrol

4/5

I overensstemmelse med den overordnede beslutning om at have underindikatorer opdelt på køn og etnicitet, vil de to sidste underindikatorer være:

c) guldindikator opdelt på køn. d) guldindikator opdelt på etnicitet.

2.3 ØVRIGE KRITERIER Det foreliggende datagrundlag (SHILD) giver mulighed for disaggregering på handicap og subgrupper. Der kan derfor opdeles på eksempelvis større/mindre handicap eller på specifik handicaptype samt på andre faktorer, såsom køn og etnicitet. Data indsamles imidlertid alene hvert 4. år.

3 SAMMENFATNING

Guldindikatoren giver et overordnede billede af, om personer med handicap generelt bliver mere diskrimineret end personer uden et handicap. Fokus er på den generelle diskrimination, da det vil kunne fortælle os både noget om, i hvilket omfang personer med handicap diskrimineres, men også noget helt centralt om den kumulerende effekt af flere diskriminationsgrunde. Vi er således som personer meget mere end et handicap, en etnicitet, et køn etc. og guldindikatoren anerkender denne helhed og sammenhæng mellem diskriminationsgrundene, som også FN’s handicapkonvention forudsætter. Guldindikatoren danner samtidig rammen for, at man kan følge udviklingen over tid og derudover nærmere undersøge mere specifikke opgørelser over diskriminationsgrundene, typer af handicap mv. De valgte underindikatorer bidrager samtidig til et mere nuanceret billede og sikrer relevansen ift. de forskellige temaer, som er omfattet af artikel 5 i FN’s handicapkonvention. Følgende guldindikator og fem underindikatorer besluttes: Guldindikator: Procentandel af personer med handicap som har oplevet at blive udsat for diskrimination pga. køn, alder, etnicitet, handicap, religion, seksualitet, højde eller vægt.

5/5

Fem underindikatorer: a) Procentandel af personer med et større handicap, som har

oplevet at blive udsat for diskrimination på grund af handicap. b) Procentandel af personer med et handicap, som har oplevet at

blive udsat for vold. c) Procentandel af personer som har betænkeligheder ved at

arbejde sammen med en person med et handicap. d) guldindikator opdelt på køn. e) guldindikator opdelt på etnicitet.

4 FØLGEGRUPPENS SAMMENSÆTNING VED VALG AF INDIKATOR FOR DISKRIMINATION

I alfabetisk orden og udover deltagere fra IMR og SFI: Andreas Juul Sørensen, DCH Hanne Stig Andersen, Socialministeriet Hans Andersen, Lev Jeppe S. Kerckhoffs, Dansk Handicapforbund Kasper Bergmann, DDL Knud Christensen, Sind Lasse Boje Nielsen, Justitsministeriet Malene Damgaard, Ankestyrelsens antidiskriminationsenhed Morten Engberg, Folketingets Ombudsmand Signe Højsteen, DH Sven Fandrup, Sjældne Diagnoser Søren Buggeskov, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Søren Ginnerup, SBI, AAUI Thomas Holberg, DUKH

1/5

1 5 . S E P T E M B E R 2 0 1 5

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR BEVIDSTGØRELSE – ARTIKEL 8

På baggrund af 6. følgegruppemøde den 15. april 2015 samt efterfølgende drøftelser og rådgivning fra SFI har Institut for Menneskerettigheder valgt følgende indikatorer for bevidstgørelse.

1 GULDINDIKATOR

Guldindikatoren for bevidstgørelse bliver: 1. Andel af personer (pct.), der inden for den sidste uges

sete/hørte/læste nyhedsudsendelser (radio eller tv), debatprogrammer (radio eller tv) eller artikler (aviser) har oplevet mindst én person med handicap udtale sig eller på anden måde deltage i udsendelsen/indslaget/interviewet.

Det er Institut for Menneskerettigheder vurdering, at det er denne indikator, der bedst lever op til de fastsatte kriterier.

2 KRITERIERNE

2.1 DEFINITION AF HANDICAP I SFI’s SHILD undersøgelser findes datagrundlag, som er opdelt i personer med handicap og personer uden handicap.1 I disse undersøgelser anvendes et bredt handicapbegreb. Der spørges således til, om personen har et længevarende helbredsproblem eller et handicap i tråd med den brede definition af handicap i FN’s handicapkonvention. Følgegruppen har tidligere bemærket, at dette handicapbegreb ikke er i overensstemmelse med Washington Groups seks spørgsmål til funktionsnedsættelse, der baserer sig på det relationelle handicap-begreb. SHILD har tre af disse spørgsmål, men vil fremover inkludere alle seks. Til gengæld giver den brede definition mulighed for at sammenligne med tidligere undersøgelser i Danmark og på tværs af EU’s lande.2

1 Hverdagsliv og levevilkår for mennesker med funktionsnedsættelse, SFI 2013. 2 Hvor undersøgelsen er gennemført via tillægsmodulet i 2011.

2/5

2.2 MULIGHEDEN FOR INTERNATIONAL SAMMENLIGNELIGHED Der vil være mulighed for international sammenligning, hvis man kan formå FN’s Washington Group on Disability Statistics til at definere et antal standardspørgsmål til belysning af Handicapkonventionens artikler. Disse spørgsmål kunne så indgå i nationale handicap-surveys.

2.3 RELEVANS Artikel 8 omhandler foranstaltninger, der dels har til formål at øge bevidstheden i hele samfundet om personer med handicap, dels har til formål at bekæmpe stereotyper, fordomme og skadelig praksis i forhold til personer med handicap. Sådanne foranstaltninger kan bl.a. komme til udtryk i effektive offentlige bevidstgørende kampagner; i fremme på alle niveauer i uddannelsessystemet, herunder hos alle børn fra en tidlig alder, af en holdning af respekt for de rettigheder, der tilkommer personer med handicap; og i tilskyndelse til medierne om at fremstille personer med handicap i overensstemmelse med Handicapkonventionens formål. Guldindikatoren stemmer således godt overens med bestemmelsens hovedformål om at øge bevidstheden i hele samfundet om personer med handicap samt bekæmpe stereotyper, fordomme og skadelig praksis i forhold til sådanne personer. Indikatorens datagrundlag kan inkluderes via et særskilt spørgsmål i SFI's SHILD undersøgelse. Da det grundlæggende handler om holdninger til personer med handicap, kan det være vanskeligt at vide, hvad der skal måles. Med henblik på at give et så nuanceret og bredt billede som muligt af befolkningens holdninger til personer med handicap, i overensstemmelse med artikel 8, har Institut for Menneskerettigheder besluttet, at én underindikator skal omhandle den generelle holdning til personer med handicap. Datagrundlaget for denne underindikator kan inkluderes via særskilte spørgsmål i SFI's SHILD undersøgelse.3 Endvidere er det besluttet, at en anden indikator skal omhandle børn og deres accept af andre børn med handicap i folkeskolen. Datagrundlaget vil kunne fremskaffes årligt, såfremt Undervisningsministeriet indarbejder et spørgsmål til identifikation af handicap (fx Unicefs funktionsevne blandt børn) i den årlige Trivselsmåling i folkeskolerne. Der spørges i denne undersøgelse til, om børnene føler sig accepterede, som de er. 3 I SFI-rapporten ”Holdninger til handicappede. En surveyundersøgelse af generelle og specifikke holdninger” i 2000 blev forskellige holdningsspørgsmål til handicap afprøvet. Undersøgelsen viser, at man generelt får anderledes svar, når man spørger specifikt end generelt. Dette taler for, at formulere et mere specifikt spørgsmål end den valgte indikator.

3/5

Endelig vil den af de besluttede underindikatorer vedrørende artikel 5 om diskrimination, der omhandler holdninger til personer med handicap på arbejdspladsen, også være relevant i forbindelse med artikel 8 om bevidstgørelse.4 Der er i tillæg til guldindikatoren således besluttet, at der fastsættes følgende underindikatorer:

a) Andel af personer (pct.), som mener, at personer med handicap dybest set er som alle andre, med samme ønsker, lyster og behov.

b) Andel af folkeskoleelever (pct.) m./u. handicap, der svarer positivt til spørgsmålet ’andre elever accepterer mig, som jeg er’.

I overensstemmelse med den overordnede beslutning om at have underindikatorer opdelt på køn og etnicitet, vil de to sidste underindikatorer være:

c) Guldindikator opdelt på køn. d) Guldindikator opdelt på etnicitet.

2.4 ØVRIGE KRITERIER Det foreliggende datagrundlag (SHILD) giver mulighed for disaggregering på handicap og subgrupper. Der kan derfor opdeles på eksempelvis større/mindre handicap eller på specifik handicaptype samt på andre faktorer, såsom køn og etnicitet. Data indsamles imidlertid alene hvert 4. år.

3 SAMMENFATNING

Guldindikatoren giver et billede af befolkningens holdninger til personer med og uden handicap. Guldindikatoren planlægges inkorporeret i fremtidige bølger af SHILD, således at der her kommer et datagrundlag hvert fjerde år. De valgte underindikatorer bidrager til et bredere og mere nuanceret billede af disse holdninger i hele samfundet, både blandt voksne og

4 Der henvises til underindikator C vedrørende artikel 5 om diskrimination, som lyder ”Procentandel af personer som har betænkeligheder ved at arbejde sammen med en person med et handicap”.

4/5

børn. Derved sikres relevansen i forhold til de forskellige temaer, som er omfattet af artikel 8 i FN’s Handicapkonvention. Det vurderes, at tilgængelighed i data og muligheden for sammenligning på tværs af EU’s lande opvejer, at guldindikatorens definition af handicap ikke afspejler den relationelle forståelse af handicap, men i stedet tager udgangspunkt i en bred definition af handicap. Følgende guldindikator og to underindikatorer besluttes: Guldindikator: Andel af personer (pct.), der inden for den sidste uges sete/hørte/læste nyhedsudsendelser (radio eller tv), debatprogrammer (radio eller tv) eller artikler (aviser) har oplevet mindst én person med handicap udtale sig eller på anden måde deltage i udsendelsen/indslaget/interviewet. Fem underindikatorer:

a) Andel af personer (pct.), som mener, at personer med handicap dybest set er som alle andre, med samme ønsker, lyster og behov.

b) Andel af folkeskoleelever (pct.) m./u. handicap, der svarer positivt til spørgsmålet ’andre elever accepterer mig, som jeg er’.

c) Guldindikator opdelt på køn. d) Guldindikator opdelt på etnicitet.

4 FØLGEGRUPPENS SAMMENSÆTNING VED VALG AF INDIKATOR FOR BEVIDSTGØRELSE

Maria Ventegodt Liisberg fra Institut for Menneskerettigheder præsenterede ovenstående indikatorer ved mødet den 15. april 2015. I alfabetisk orden og ud over deltagere fra IMR og SFI: Andreas Jull Sørensen, DCH Anne-Julie B. Pedersen, Justitsministeriet Christina Kristholm Jørgensen, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Frode Svendsen, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Hans Andersen, LEV

5/5

Kasper Bergman, DDL Lasse Boje, Justitsministeriet Malene Damgaard, Ankestyrelsens Enhed for Antidiskrimination Morten Engberg, Folketingets Ombudsmand Olav Grøndal, Danmarks Statistik

1/5

1 5 . S E P T E M B E R 2 0 1 5

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR TILGÆNGELIGHED – ARTIKEL 9

På baggrund af 7. følgegruppemøde den 3. juni 2015 samt efterfølgende drøftelser og rådgivning fra SFI har Institut for Menneskerettigheder valgt følgende indikatorer for tilgængelighed.

1 GULDINDIKATOR

Guldindikatoren for tilgængelighed bliver: 1. Andel (pct.) af personer hhv. med og uden handicap, som oplever

tilgængelighedsproblemer til offentlig transport som fx bus, tog, rutebil, taxi osv. (ved tilgængelighedsproblemer forstås fx at stige af og på, manglende passende rute, manglende information eller personlig assistance).

Det er Institut for Menneskerettigheders vurdering, at det er denne indikator, der bedst lever op til de fastsatte kriterier.

2 KRITERIERNE

2.1 DEFINITION AF HANDICAP I SFI’s SHILD undersøgelser findes datagrundlag, som er opdelt i personer med handicap og personer uden handicap.1 I disse undersøgelser anvendes et bredt handicapbegreb. Der spørges således til, om personen har et længevarende helbredsproblem eller et handicap i tråd med den brede definition af handicap i FN’s Handicapkonvention. Følgegruppen har tidligere bemærket, at dette handicapbegreb ikke er i overensstemmelse med Washington Groups seks spørgsmål til funktionsnedsættelse, der baserer sig på det relationelle handicap-begreb. SHILD har tre af disse spørgsmål, men vil fremover inkludere alle seks. Til gengæld giver den brede definition mulighed for at sammenligne med tidligere undersøgelser i Danmark og på tværs af EU’s lande.2

1 Hverdagsliv og levevilkår for mennesker med funktionsnedsættelse, SFI 2013. 2 Hvor undersøgelsen er gennemført via tillægsmodulet i 2011.

2/5

2.2 MULIGHEDEN FOR INTERNATIONAL SAMMENLIGNELIGHED Der vil være mulighed for international sammenligning, hvis man kan formå FN’s Washington Group on Disability Statistics til at definere et antal standardspørgsmål til belysning af Handicapkonventionens artikler. Disse spørgsmål kunne så indgå i nationale handicap-surveys.

2.3 RELEVANS Artikel 9 omhandler tilgængelighed i bred forstand for personer med handicap i forhold til at sikre, at de på lige fod med andre har adgang til de fysiske omgivelser og transportmuligheder, den information og kommunikation der er åbne for eller gives offentligheden, både i byområder og i landdistrikter. Guldindikatoren omhandler transport, men måler bredt på tilgængelighed for personer med handicap, idet transport også omhandler både adgang til bygninger og informationstilgængelighed. Derudover giver tilgængelighed til transport adgang til andet end selve transporten, idet der også opnås adgang til destinationer så som byer og landsdele. Datagrundlaget findes i EHSIS,3 men denne undersøgelse vil ikke blive gentaget. Fremadrettet vil data kunne indhentes ved at inkludere surveyspørgsmål i SFI's SHILD undersøgelse. Med henblik på at give et nuanceret billede af problemstillingen omkring tilgængelighed og for at sikre relevansen i forhold til de mange forskellige elementer, som er omfattet af artikel 9 i Handicapkonventionen har Institut for Menneskerettigheder besluttet, at én underindikator skal omhandle byggeri. Ligesom for guldindikatoren findes datagrundlaget i EHSIS, men denne undersøgelse vil ikke blive gentaget. Fremadrettet vil data kunne indhentes ved at inkludere surveyspørgsmål i SFI's SHILD undersøgelse. Dernæst har Institut for Menneskerettigheder besluttet, at en anden underindikator skal omhandle offentlige hjemmesider. Der findes ikke på nuværende tidspunkt data vedrørende denne indikator. Da der er udstedt et EU-direktiv om tilgængelighed på offentlige hjemmesider, er det sandsynligt, at den danske stat vil begynde at rapportere herom.4 Denne indikator skal afspejle, at tilgængelighed til hjemmesider bliver

3 EHSIS er en survey undersøgelse til belysning af tilgængelighed for mennesker med handicap, som er foretaget i et stort antal EU lande i 2012-2013. Den danske del af undersøgelsen blev varetaget af Danmarks Statistik. EHSIS belyser mobilitet, transport, tilgængelighed af bygninger, undervisning og uddannelse, beskæftigelse, internetbrug, social kontakt og støtte, fritidsaktiviteter, økonomiske forhold, samt negative holdninger og reaktioner over for mennesker med handicap. 4 Det er WCAG 2.0 AAA standarden, der måles på - der er tre niveauer i WCAG 2.0 standarden, hvoraf AAA er det højeste niveau for tilgængelighed.

3/5

mere og mere vigtig for inklusionen i samfundslivet og har betydning for adgangen til offentlige tjenesteydelser. Derudover er det besluttet, at en tredje underindikator skal omhandle public service. Data findes i DR's public serviceredegørelse og TV2's public serviceredegørelser.5 Denne tredje indikator skal afspejle, at det er af afgørende betydning for ligebehandlingen af personer med handicap, at de sikres lige adgang til nyheder og kultur. Der kunne vælges mange forskellige indikatorer for tilgængelighed til tv-kanaler, men her vælges at se på andelen af tekstede førstegangstimer, fordi tekstning er en objektiv indikator, som i forvejen laves. Tekstning har betydning for mange forskellige grupper af personer med handicap, særligt personer med nedsat hørelse. Det er i tillæg til guldindikatoren således besluttet, at der fastsættes følgende underindikatorer:

a) Andel (pct.) af personer hhv. med og uden handicap som oplever tilgængelighedsproblemer til bygninger, som alle benytter, dvs. arbejdspladser, skoler, kontorer, butikker og andre menneskers hjem (ved tilgængelighedsproblemer forstås fx den fysiske udformning af indgangspartiet, manglende toiletter og elevatorer, støj, manglende personlig hjælp eller assistance).

b) Andel (pct.) af offentlige hjemmesider, som opfylder WCAG 2.0 AAA standarden.

c) Andel (pct.) / antal timer af førstegangssendetimer på de to public service tv-kanaler, som er tekstet.

I overensstemmelse med den overordnede beslutning om at have underindikatorer opdelt på køn og etnicitet, vil de to sidste underindikatorer være:

d) Guldindikator opdelt på køn. e) Guldindikator opdelt på etnicitet.

2.4 ØVRIGE KRITERIER Det foreliggende datagrundlag (SHILD) giver mulighed for disaggregering på handicap og subgrupper. Der kan derfor opdeles på eksempelvis større/mindre handicap eller på specifik handicaptype

5 F (pct.) 70 DR / (timer) 1.901 TV2.Tallene er for 2013. Bemærk, at DR opgøre i pct. af førstegangssendetimer, mens TV2 opgør i antal timer.

4/5

samt på andre faktorer, såsom køn og etnicitet. Data indsamles imidlertid alene hvert 4. år.

3 SAMMENFATNING

Guldindikatoren måler tilgængelighed i bred forstand for personer med handicap, idet den omhandler transport, som udover selve adgangen til transporten også anses for at give adgang til både bygninger, informationstilgængelighed og destinationer så som byer og landsdele. De valgte underindikatorer bidrager til en nuanceret måling af tilgængelighed for personer med handicap og sikre samtidig relevansen i forhold til de mange forskellige elementer, som er omfattet af artikel 9 i Handicapkonventionen. Det vurderes, at tilgængelighed i data og muligheden for sammenligning på tværs af EU’s lande opvejer, at guldindikatorens definition af handicap ikke afspejler den relationelle forståelse af handicap, men i stedet tager udgangspunkt i en bred definition af handicap. Følgende guldindikator og fem underindikatorer besluttes: Guldindikator: Andel (pct.) af personer hhv. med og uden handicap som oplever tilgængelighedsproblemer til offentlig transport som fx bus, tog, rutebil, taxi osv. (ved tilgængelighedsproblemer forstås fx at stige af og på, manglende passende rute, manglende information eller personlig assistance). Fem underindikatorer:

a) Andel (pct.) af personer hhv. med og uden handicap som oplever tilgængelighedsproblemer til bygninger, som alle benytter, dvs. arbejdspladser, skoler, kontorer, butikker og andre menneskers hjem (ved tilgængelighedsproblemer forstås fx den fysiske udformning af indgangspartiet, manglende toiletter og elevatorer, støj, manglende personlig hjælp eller assistance).

b) Andel (pct.) af offentlige hjemmesider, som opfylder WCAG 2.0 AAA standarden.

c) Andel (pct.) / antal timer af førstegangssendetimer på de to public service tv-kanaler, som er tekstet.

d) Guldindikator opdelt på køn. e) Guldindikator opdelt på etnicitet.

5/5

4 FØLGEGRUPPENS SAMMENSÆTNING VED VALG AF INDIKATOR FOR TILGÆNGELIGHED

Maria Ventegodt Liisberg fra Institut for Menneskerettigheder præsenterede ovenstående indikatorer ved mødet den 3. juni 2015. I alfabetisk orden og ud over deltagere fra IMR og SFI: Andreas Jull Sørensen, DCH Bente Rødsgaard, DHF Christina Kristholm Jørgensen, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Hans Andersen, LEV Malene Damgaard, Ankestyrelsens Enhed for Antidiskrimination Morten Engberg, Folketingets Ombudsmand Olav Grøndal, Danmarks Statistik Sidsel Korsgaard, Transportministeriet Søren Ginnerup, SBI Thorkild Olesen, DH

1/4

1 5 . S E P T E M B E R 2 0 1 5

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR BESKYTTELSEN AF PERSONLIG INTEGRITET – ARTIKEL 17

På baggrund af 6. følgegruppemøde den 15. april 2015 samt efterfølgende drøftelser og rådgivning fra SFI har Institut for Menneskerettigheder valgt følgende indikatorer for beskyttelsen af personlig integritet.

1 GULDINDIKATOR

Guldindikatoren for personlig integritet bliver: 1. Andel af personer (pct.) hhv. med og uden handicap under 30 år,

der har været frihedsberøvet enten i psykiatrien eller i fængsler/arresthuse.

Det er Institut for Menneskerettigheder vurdering, at det er denne indikator, der bedst lever op til de fastsatte kriterier.

2 KRITERIERNE

2.1 DEFINITION AF HANDICAP I SFI’s SHILD undersøgelser findes datagrundlag, som er opdelt i personer med handicap og personer uden handicap.1 I disse undersøgelser anvendes et bredt handicapbegreb. Der spørges således til, om personen har et længevarende helbredsproblem eller et handicap i tråd med den brede definition af handicap i FN’s handicapkonvention. Følgegruppen har tidligere bemærket, at dette handicapbegreb ikke er i overensstemmelse med Washington Groups seks spørgsmål til funktionsnedsættelse, der baserer sig på det relationelle handicap-begreb. SHILD har tre af disse spørgsmål, men vil fremover inkludere alle seks. Til gengæld giver den brede definition mulighed for at sammenligne med tidligere undersøgelser i Danmark og på tværs af EU’s lande.2

1 Hverdagsliv og levevilkår for mennesker med funktionsnedsættelse, SFI 2013. 2 Hvor undersøgelsen er gennemført via tillægsmodulet i 2011.

2/4

2.2 MULIGHEDEN FOR INTERNATIONAL SAMMENLIGNELIGHED Der vil være mulighed for international sammenligning, hvis man kan formå FN’s Washington Group on Disability Statistics til at definere et antal standardspørgsmål til belysning af Handicapkonventionens artikler. Disse spørgsmål kunne så indgå i nationale handicap-surveys.

2.3 RELEVANS Artikel 17 omhandler beskyttelsen af den personlige integritet, så vel fysisk som psykisk. Guldindikatoren dækker frihedsberøvelse bredt. Den måler således på såvel frihedsberøvelse efter straffeloven – herunder anvendelsen af frihedsberøvende særforanstaltninger – som frihedsberøvelser efter psykiatriloven. Datagrundlaget vil kunne fremskaffes ved at koble registerdata fra kriminalitetsstatistikken og psykiatriregistrene til SHILD surveyet. Det er dog tvivlsomt, om gruppen af personer med handicap i SHILD surveyet er stort nok til, at disse tal bliver valide. Der bør arbejdes på, at antallet personer i SHILD surveyet øges, så der kan skaffes valide tal vedrørende frihedsberøvelse af personer med handicap. En anden mulighed er registeranalyser, som benytter registeroplysninger om personer i fængsel og psykiatrisk behandling. Disse vil dog være et par år gamle, før de kan findes. Med henblik på at give et så nuanceret billede som muligt af sammenspillet mellem Handicapkonventionens beskyttelse af den personlige integritet og frihedsberøvelse i bred forstand har Institut for Menneskerettigheder besluttet, at én underindikator skal omhandle psykisk sygdom blandt indsatte i fængsler og arresthuse. Datagrundlaget herfor vil kunne fremskaffes ved at koble registerdata fra kriminalitetsstatistikken med data fra psykiatriregistrene. Dernæst har Institut for Menneskerettigheder besluttet, at en anden underindikator skal omhandle tvang i psykiatrien. Tallene i datagrundlaget herfor dækker over alle typer af tvang, dvs. frihedsberøvelser, medicinering, personlig skærmning, fastholden, beroligende medicin, remme og bælte. Derudover er det besluttet, at en tredje underindikator skal omhandle afsonet tid for personer, der er idømt hhv. almindelig dom og behandlingsdom. Datagrundlaget herfor vil kunne fremskaffes i hhv. psykiatri- og kriminalitetsregistrene. Det er i tillæg til guldindikatoren således besluttet, at der fastsættes følgende underindikatorer:

3/4

a) Andel af personer (pct.), der modtager/har modtaget behandling for en psykisk lidelse (inden for de seneste fem år) blandt frihedsberøvede i fængsler og arresthuse.

b) Andel (pct.) af voksne personer i psykiatrisk behandling berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger, i forhold til antal indlagte.

c) Gennemsnitlig afsonet tid for personer, der er idømt hhv. almindelig dom og behandlingsdom.

I overensstemmelse med den overordnede beslutning om at have underindikatorer opdelt på køn og etnicitet, vil de to sidste underindikatorer være:

d) Guldindikator opdelt på køn. e) Guldindikator opdelt på etnicitet.

2.4 ØVRIGE KRITERIER Det foreliggende datagrundlag (SHILD) giver mulighed for disaggregering på handicap og subgrupper. Der kan derfor opdeles på eksempelvis større/mindre handicap eller på specifik handicaptype samt på andre faktorer, såsom køn og etnicitet. Data indsamles imidlertid alene hvert 4. år.

3 SAMMENFATNING

Guldindikatoren dækker frihedsberøvelse bredt ved at mål på såvel frihedsberøvelse efter straffeloven – herunder anvendelsen af frihedsberøvende særforanstaltninger – som frihedsberøvelser efter psykiatriloven. Handicapkonventionen er udtryk for et nyt syn på området og på hvor vidtgående indgreb i den personlige integritet må være. Særligt denne indikator viser, at sættet af guldindikatorer bygger på det nye syn på personer med handicap. De valgte underindikatorer bidrager til et nuanceret billede af sammenspillet mellem Handicapkonventionens beskyttelse af den personlige integritet og frihedsberøvelse i bred forstand. Det vurderes, at tilgængelighed i data opvejer, at guldindikatorens definition af handicap ikke afspejler den relationelle forståelse af handicap, men i stedet tager udgangspunkt i en bred definition af handicap. Følgende guldindikator og fem underindikatorer besluttes:

4/4

Guldindikator: Andel af personer (pct.) hhv. med og uden handicap under 30 år, der har været frihedsberøvet enten i psykiatrien eller i fængsler/arresthuse. Fem underindikatorer:

a) Andel af personer (pct.), der modtager/har modtaget behandling for en psykisk lidelse (inden for de seneste fem år) blandt frihedsberøvede i fængsler og arresthuse.

b) Andel (pct.) af voksne personer i psykiatrisk behandling berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger, i forhold til antal indlagte.

c) Gennemsnitlig afsonet tid for personer, der er idømt hhv. almindelig dom og behandlingsdom.

d) Guldindikator opdelt på køn. e) Guldindikator opdelt på etnicitet.

4 FØLGEGRUPPENS SAMMENSÆTNING VED VALG AF INDIKATOR FOR BESKYTTELSEN AF PERSONLIG INTEGRITET

Maria Ventegodt Liisberg fra Institut for Menneskerettigheder præsenterede ovenstående indikatorer ved mødet den 15. april 2015. I alfabetisk orden og ud over deltagere fra IMR og SFI: Andreas Jull Sørensen, DCH Anne-Julie B. Pedersen, Justitsministeriet Christina Kristholm Jørgensen, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Frode Svendsen, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Hans Andersen, LEV Kasper Bergman, DDL Lasse Boje, Justitsministeriet Malene Damgaard, Ankestyrelsens Enhed for Antidiskrimination Morten Engberg, Folketingets Ombudsmand Olav Grøndal, Danmarks Statistik

1/5

3 . N O V E M B E R 2 0 1 4

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL ET SELVSTÆNDIGT LIV – ARTIKEL 19

På baggrund af 3. følgegruppemøde den 1. oktober 2014 og efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder, SFI følgegruppen valgt følgende indikatorer for retten til et selvstændigt liv.

1 GULDINDIKATOR

Institut for Menneskerettigheder og SFI foreslår, at guldindikatoren for retten til et selvstændigt liv bliver:

1. Procentandel af personer der i høj grad eller meget høj grad føler, de har indflydelse på deres eget liv.

Det er Institut for Menneskerettigheder og SFI’s vurdering, at det er denne indikator, der bedst lever op til de fastsatte kriterier. Som tilfældet er for samtlige guldindikatorer og de fleste underindikatorer holdes denne indikator også op imod tilstanden for personer uden handicap.

2 KRITERIERNE

2.1 DEFINITION AF HANDICAP Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen data, der kan belyse guldindikatoren. Handicapbegrebet i forhold til selvstændigt liv har bl.a. af den grund ikke været diskuteret nærmere af følgegruppen. Datagrundlaget, der skal tilvejebringes, skal tage udgangspunkt i definitionen af handicap i FN’s handicapkonvention.

2.2 RELEVANS Guldindikatoren måler den subjektive opfattelse af, om man har indflydelse på sit eget liv. Institut for Menneskerettigheder og SFI havde oprindeligt foreslået, at guldindikatoren skulle vedrøre valgfriheden i forhold til boligform. I følgegruppen blev det imidlertid diskuteret, om det overhovedet er boligformen, der er afgørende for, om man lever et selvstændigt liv. Der var bred enighed om, at bolig, herunder boligform, er af væsentlig

2/5

betydning for ens tilværelse, men det afgørende synes imidlertid at være, om man generelt set føler, at man har valgfrihed i og kontrol over hverdagen. Det blev derfor foreslået, at man i stedet spørger generelt til, om man føler man lever et selvstændigt liv. Institut for Menneskerettigheder og SFI foreslår på den baggrund at man operationaliserer begrebet ved at spørge ind til, om man føler, man har indflydelse på eget liv. Om man har indflydelse vil både dække over aspekter som valgfrihed og spontanitet, da indflydelse må anses at være en forudsætning for begge. På baggrund af mødet den 1. oktober 2014 og efterfølgende overvejelser, foreslås følgende 3 underindikatorer:

a) Procentandel af personer med et handicap, som ugentligt eller månedligt deltager i kulturelle byaktiviteter (går i biografen, til koncert, teater eller til sport)

b) Antal borgere i botilbud. c) Guldindikatoren opdelt på alder

Der lod til at være støtte til den første underindikator ved mødet. For så vidt angår den anden indikator, havde instituttet og SFI først anbefalet, at man fastsatte antallet af pladser til 50. Følgegruppen var dog delt i spørgsmålet. Ét kritikpunkt var, at antallet af pladser i et botilbud ikke har betydning for vurderingen af, om man lever et selvstændigt liv, ligesom det ikke er afgørende for, om man kan kalde botilbuddet en institution. Flertallet i følgegruppen mente imidlertid, at anvendelsen af botilbud har stor betydning for, om man lever et selvstændigt liv, herunder at antallet allerede ved 10 pladser vil have institutionspræg. På baggrund af følgegruppens bemærkninger foreslås det derfor, at man i stedet for at se på antallet af pladser i et botilbud, ser generelt på antallet af borgere i et botilbud, uanset antallet af pladser.1 Det bemærkes, at mindre bosteder med plads til mindre end 10 personer kan have institutionspræg og være steder, som ikke understøtter den enkeltes selvbestemmelse og inklusion i samfundslivet. Det må imidlertid antages, at større bosteder, hvor mere end 10 personer med handicap er samlet, fordi de har et særligt behov for støtte, vil være i en særlig risiko for at have institutionspræg. Der var ikke enighed herom i følgegruppen.

1 Dvs. antal pladser i midlertidige og varige botilbud for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det vil i dansk kontekst sige servicelovens § 107 (midlertidige botilbud), § 108 (længerevarende botilbud) og almenboliglovens § 105 (hvor borgere med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse kan visiteres til en bolig i det almene boligbyggeri, som kommunen har anvisningsret til), samt evt. også § 115.

3/5

For så vidt angår den tredje underindikator, havde instituttet og SFI først anbefalet, at underindikatoren vedrørte antallet af modtagere af borgerstyret personlig assistance (BPA). Følgegruppen har givet udtryk for en række bekymringer og betænkeligheder ved den tredje underindikators relevans. Det er herunder blevet påpeget, at BPA vedrører en meget lille målgruppe og at man ved at se på antallet af personer med BPA ikke vil kunne sige, om det er udtryk for, hvor mange der lever et ikke selvstændigt liv eller lignende. Samtidig udtrykte følgegruppen et ønske om i stedet at se på valgfriheden i forhold til boligform for særlige aldersgrupper. På baggrund af følgegruppens bemærkninger foreslås derfor, at tredje underindikator i stedet bliver en måling af guldindikatoren opdelt på alder. Guldindikator opdelt på alder er valgt, fordi det anses at være sandsynligt, at der vil være en stærk overrepræsentation af personer af høj alder i institutionslignende boformer. I overensstemmelse med den overordnede beslutning om at have underindikatorer opdelt på køn og etnicitet, vil de to sidste underindikatorer være:

d) Guldindikator opdelt på køn. e) Guldindikator opdelt på etnicitet.

2.3 ØVRIGE KRITERIER Der foreligger data, der belyser valgfriheden af bolig for personer, der bor i botilbud.2 Imidlertid vedrører den tilgængelige data ikke personer med handicap i tråd med den brede definition af handicap i FN’s Handicapkonvention. Det er desuden heller ikke for nuværende muligt at sammenligne valgfriheden af boligform for personer med og uden handicap.

2 Voksenhandicapundersøgelserne fra Socialpædagogernes Vidensbank: 2009 Botilbudsundersøgelsen: http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&ved=0CCIQFjAA&url=http%3A%2F%2Fwww.sl.dk%2FHeaderMenu%2FUdgivelser%2FUndersoegelser%2520og%2520rapporter%2F~%2Fmedia%2Fpjecer%2FUndersoegelser%2520og%2520rapporter%2F16-03-2009%2520Botilbudsundersoegelsen.ashx&ei=lUsRVI-nMMOhyAOopYIQ&usg=AFQjCNFVvnWWrcaKgOPLScIZpZtEQdx2HQ&sig2=KIZzujy2HeJaG9qTKO9KGw&bvm=bv.74894050,d.bGQ 2011 Tema: Valg af egen bolig og konflikter borgerne imellem: http://www.slvidensbank.dk/da/Articles/Adults/Bolig%20og%20hjem%20-%20mennesker%20med%20funktionsnedsaettelser/Voksenhandicapundersoegelsen%202011.aspx

4/5

3 SAMMENFATNING

Guldindikatoren giver et subjektivt billede af, om personer med handicap selv oplever, de har indflydelse på deres liv. Det væsentlige aspekt er først og fremmest spørgsmålet om valgfrihed, som følgegruppen er enige om er afgørende for et selvstændigt liv i Handicapkonventionens forstand, og i den forbindelse er oplevelsen af, om man har valgfrihed eller ej et afgørende aspekt. Guldindikatoren danner samtidig rammen for, at man kan følge udviklingen over tid og derudover nærmere undersøge mere udspecificerede opgørelser over selvstændigheden for personer med handicap, herunder i forhold til valg af bolig mv. De valgte underindikatorer bidrager samtidig til et mere nuanceret billede og sikrer relevansen ift. de forskellige temaer, som er omfattet af artikel 19 i FN’s handicapkonvention. Følgende guldindikator og fem underindikatorer besluttes: Guldindikator: Procentandel af personer der i høj grad eller meget høj grad føler, de har indflydelse på deres eget liv. Fem underindikatorer:

a) Procentandel af personer med et handicap, som ugentligt eller månedligt deltager i kulturelle byaktiviteter (går i biografen, til koncert, teater eller til sport)

b) Antal borgere i botilbud. c) Guldindikatoren opdelt på alder. d) Guldindikator opdelt på køn. e) Guldindikator opdelt på etnicitet.

4 FØLGEGRUPPENS SAMMENSÆTNING VED VALG AF INDIKATOR FOR IKKE-DISKRIMINATION

I alfabetisk orden og udover deltagere fra IMR og SFI: Andreas Juul Sørensen, DCH Hanne Stig Andersen, Socialministeriet Hans Andersen, Lev Jeppe S. Kerckhoffs, Dansk Handicapforbund Kasper Bergmann, DDL

5/5

Knud Christensen, Sind Lasse Boje Nielsen, Justitsministeriet Malene Damgaard, Ankestyrelsens antidiskriminationsenhed Morten Engberg, Folketingets Ombudsmand Signe Højsteen, DH Sven Fandrup, Sjældne Diagnoser Søren Buggeskov, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Søren Ginnerup, SBI, AAUI Thomas Holberg, DUKH

1/5

2 8 . J A N U A R 2 0 1 5

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE – ARTIKEL 24

På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI valgt følgende indikatorer for retten til uddannelse.

1 GULDINDIKATOR

Guldindikatoren for retten til uddannelse bliver:

1. Procentandel (af udvalgt aldersgruppe1) der forlader uddannelsessystemet tidligt (og dermed falder inden for klassifikationen "early school leavers2").

Det er Institut for Menneskerettigheder og SFI’s vurdering, at det er denne indikator, der bedst lever op til de fastsatte kriterier. Som tilfældet er for samtlige guldindikatorer og de fleste underindikatorer holdes denne indikator også op imod andelen af early school leavers blandt personer uden handicap. Datagrundlaget for indikatoren er til stede i Eurostats Arbejdskraftundersøgelse, der bl.a. anvendes som datagrundlag i SFI’s rapporter Handicap, uddannelse og beskæftigelse.3

1 Der udvælges en specifik aldersgruppe med det formål, at tegne et aktuelt billede af situationen. Der kan med fordel afgrænses til 18-24 årige, idet ANED (Academic Network of Disability Experts) anvender denne definition. 2 Den officielle definition af “early school leavers lyder: “The European Union defines early school leavers as people aged 18-24 who have only lower secondary education or less and are no longer in education or training. Early school leavers are therefore those who have only achieved pre-primary, primary, lower secondary or a short upper secondary education of less than 2 years” (http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-11-52_en.htm). I en dansk kontekst svarer “primary” og ” lower secondary” til 0.-10. klasse, mens ”short upper secondary” på mindre end to år, eksempelvis inkluderer korte produktionsskoleuddannelser og nogle korte (basisforløb) for erhervsuddannelser. ”Early shcool leavers” er således personer, der ikke har påbegyndt eller fuldendt nogen yderligere uddannelse end de før beskrevne. 3 Høgelund og Rohde Larsen (SFI), 2014 (http://www.sfi.dk/resultater-4726.aspx?Action=1&NewsId=4484&PID=9422.). Datagrundlaget for disse undersøgelser baserer sig på Abejdskraftundersøgelsen, som er det danske bidrag til Eurostats Labour Force Survey, der indgår i Eurostats og OECDs ledighedstal. Data indsamles og bearbejdes efter ensartede principper i alle EU-lande. Arbejdskraftundersøgelsen er gennemført siden 1994.3 I 2011 blev der der på tværs af de europæiske lande tilføjet et tillægsmodul angående handicap til det europæiske Labpur Force Survey, som gjorde det muligt at koble informationer om handicap med informationer om uddannelse og beskæftigelse. I den danske version af undersøgelsen er tillægsmodulet angående handicap tilbagevendende (2002, 2005, 2008. 2010 , 2012 og 2014).

2/5

2 KRITERIERNE

2.1 DEFINITION AF HANDICAP I datagrundlaget anvendes et bredt handicapbegreb. Der spørges til, om personen har et længevarende helbredsproblem eller et handicap i tråd med den brede definition af handicap i FN’s handicapkonvention. Følgegruppen har tidligere bemærket, at dette handicapbegreb ikke er i overensstemmelse med Washington Groups fem spørgsmål til funktionsnedsættelse, der baserer sig på det relationelle handicap-begreb. Til gengæld giver den brede definition mulighed for at sammenligne med tidligere undersøgelser i Danmark og på tværs af EU’s lande4.

2.2 MULIGHEDEN FOR INTERNATIONAL SAMMENLIGNELIGHED Guldindikatoren giver god mulighed for europæisk/international sammenligning, da der med begrebet ”early school leavers” er tale om en definition, som bruges af Eurostat.

2.3 RELEVANS I guldindikatoren sammenlignes personer med og uden handicap og indikatoren stemmer således godt overens med kernen i artikel 24 om inkluderende uddannelse på grundlag af lige muligheder. Indikatorens datagrundlag åbner for en sammenligning i forhold til personer uden handicap, men den vil ikke i sig selv måle, om det er udtryk for eventuel diskrimination. Guldindikatoren om diskrimination (artikel 5) vil dog til dels afbøde denne mangel. Guldindikatoren omhandler den gruppe, der kun opnår det allermest grundlæggende niveau af uddannelse, og som derfor er begrænsede i deres videre livsmuligheder for beskæftigelse mv. I følgegruppen blev det drøftet, hvorvidt der hellere skulle udpeges en indikator, som var positivt formuleret (eks. andel med kompetencegivende uddannelse), men pga. den europæiske konsensus om begrebet ”early school leavers” blev denne valgt. Idet artikel 24 også omhandler retten til uddannelse i inkluderedende omgivelser, blev det besluttet, at en underindikator skal omhandle andelen af en aktuel årgang, der er i specialklasser og specialskoler, frem for at være inkluderet (evt. med støtte) i de almene undervisningsomgivelser. 4 Hvor undersøgelsen er gennemført via tillægsmodulet i 2011.

3/5

En anden central rettighed er retten til en grundskoleuddannelse, og det blev derfor besluttet, at en anden underindikator er andelen af en udvalgt årgang, som aflægger folkeskolens afgangsprøve. Det er i tillæg til guldindikatoren besluttet, at der fastsættes følgende underindikatorer:

a) Andel (af årgang), der er i specialklasser og specialskoler. b) Andel (af årgang), der aflægger folkeskolens afgangsprøve. c) Andel (af udvalgt aldersgruppe5), der opnår en tertiær

uddannelse. Det bemærkes, at underindikator a) ikke vil indebære en sammenligning mellem personer med og uden handicap. Det skal også bemærkes, at den årgang eller aldersgruppe, som guldindikatoren og underindikatoren skal afdække, ikke er endeligt fastlagt og heller ikke nødvendigvis behøver at være statisk. Ikke desto mindre er der enighed om, at ved at fokusere på en enkelt aldersgruppe eller årgang, vil man hurtigere kunne monitorere en evt. udvikling over tid på området. I overensstemmelse med den overordnede beslutning om at have underindikatorer opdelt på køn og etnicitet vil de to sidste underindikatorer være:

d) Guldindikator opdelt på køn. e) Guldindikator opdelt på etnicitet.

2.4 ØVRIGE KRITERIER Datagrundlaget, der er baseret på spørgeskemaundersøgelser6, der (i Danmark) gennemføres så hyppigt, at datagrundlaget kan danne grundlag for en vurdering af udviklingen gennem tid. Indikatorens datagrundlag giver endvidere mulighed for disaggregering på køn og etnicitet, samt på personer med mindre og større handicap.

3 SAMMENFATNING

Guldindikatoren giver et billede af, hvem der forlader uddannelsessystemet tidligt, og dermed ikke opnår et uddannelsesniveau, som giver adgang til forskellige muligheder (f.eks. beskæftigelse) senere i livet. Guldindikatorens datagrundlag danner

5 ANED anvender 30-34 årige. 6 Der er ved survey-undersøgelser en risiko for, at visse grupper har en lavere deltagelse. Spørgeskemaundersøgelser er derudover som sådan udtryk for respondentens subjektive opfattelse, og kan derfor ikke nødvendigvis tages til indtægt for, hvordan realiteterne ser ud.

4/5

samtidig rammen for, at man kan følge udviklingen over tid og på tværs af europæiske lande, der også anvender definitionen. De valgte underindikatorer bidrager samtidig til et mere nuanceret billede af uddannelsessituationen blandt personer med handicap og sikrer relevansen ift. de forskellige temaer, som er omfattet af artikel 24 i FN’s handicapkonvention. Det vurderes, at tilgængelighed i data og muligheden for sammenligning på tværs af EU’s lande vejer op for, at guldindikatorens definition af handicap ikke afspejler den relationelle forståelse af handicap, men i stedet tager udgangspunkt i en bred definition af handicap. Følgende guldindikator og fem underindikatorer besluttes:

1. Guldindikator: Procentandel (af udvalgt aldersgruppe) der forlader uddannelsessystemet tidligt (og dermed falder inden for klassifikationen "early school leavers").

Fem underindikatorer:

a) Andel (af årgang), der er i specialklasser og specialskoler. b) Andel (af årgang), der aflægger folkeskolens afgangsprøve. c) Andel (af udvalgt aldersgruppe), der opnår en tertiær

uddannelse. d) Guldindikator opdelt på køn. e) Guldindikator opdelt på etnicitet.

4 FØLGEGRUPPENS SAMMENSÆTNING VED VALG AF INDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE

Steen Bengtsson fra SFI præsenterede ovenstående indikatorer ved mødet den 19. november 2014. I alfabetisk orden og udover deltagere fra instituttet og SFI: Andreas Juul Sørensen, DCH Jens Andersen, Undervisningsministeriet Kamilla Heurlén, Danmarks Statistik Lars Knudsen, DDL Lars Nørgaard, Undervisningsministeriet Lene Østergaard, Socialministeriet Line Knudsen, Undervisningsministeriet Malene Damgaard, Ankestyrelsens anti-diskriminationsenhed

5/5

Mia Hagen-Seirup, Styrelsen for Videregående Uddannelser, Signe Højsteen, DH Susanne Anthony, Undervisningsministeriet Sven Fandrup, Sjældne Diagnoser Søren Ginnerup, SBI, AAUI Thomas Holdberg, DUKH Ulla Skall, Undervisningsministeriet

1/5

13. APRIL 2015

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL SUNDHED – ARTIKEL 25

På baggrund af 5. følgegruppemøde den 4. marts 2015 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI valgt følgende indikatorer for retten til sundhed.

1 GULDINDIKATOR

Guldindikatoren for retten til sundhed bliver:

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).

Det er Institut for Menneskerettigheder og SFI’s vurdering, at det er denne indikator, der bedst lever op til de fastsatte kriterier.

2 KRITERIERNE

2.1 DEFINITION AF HANDICAP Datagrundlaget for indikatoren er til stede i EU SILC, der indeholder spørgsmål om selvvurderet helbred.1

2.2 MULIGHEDEN FOR INTERNATIONAL SAMMENLIGNELIGHED Guldindikatoren giver god mulighed for europæisk/international sammenligning, da ’selvvurderet helbred’ er et mål, der anvendes både nationalt og internationalt som generelt udtryk for den almene helbredstilstand.

2.3 RELEVANS Indikatoren er prædikativ for mange ting, bl.a. sygdom. Da guldindikatoren endvidere sammenligner personer med og uden handicap, stemmer indikatoren godt overens med kernen i artikel 25 om lige adgang til den højest opnåelige sundhedstilstand. Indikatorens datagrundlag åbner op for en sammenligning i forhold til personer uden handicap, men den vil ikke i sig selv måle, om det er udtryk for eventuel

1 EU SILC har som mål for handicap et spørgsmål om man i mindst de seneste 6 måneder på grund af et sundhedsproblem har været begrænset i forhold til aktiviteter, man plejer at gøre.

2/5

diskrimination. Guldindikatoren om diskrimination (artikel 5) vil dog til dels afbøde denne mangel. Følgegruppen har diskuteret, at det er vanskeligt at vide, hvordan ’helbred’ opfattes af personer med handicap i forhold til personer uden handicap. Bl.a. blev der nævnt en risiko for, at personer med handicap i højere grad vil svare, at de har et dårligt helbred som følge af handicappet og ikke som følge af helbredstilstanden i øvrigt. Omvendt blev det nævnt, at det væsentlige var at måle udviklingen over tid, hvorfor en evt. fejlmargin ikke var afgørende. Institut for Menneskerettigheder og SFI har på denne baggrund besluttet at holde fast i det selvoplevede helbred som guldindikator, men vil samtidig arbejde for, at datagrundlaget løbende valideres, så eventuelle fejlmarginer kan minimeres. Idet guldindikatoren er formuleret subjektivt, og da datagrundlaget er baseret på spørgeskemaer, således at ikke alle personer (herunder svage grupper) har mulighed for at svare, har Institut for Menneskerettigheder og SFI besluttet, at underindikatorerne så vidt muligt bør være objektivt konstaterbare ud fra opgørelser i registre, databaser mv. Derved vil man få objektive data, der kan sammenholdes med den subjektive vurdering. Udover at fokusere på sundhedstilstanden for personer med handicap, omfatter artikel 25 også adgangen til sundhedsydelser. Følgegruppen har i den forbindelse diskuteret, hvorvidt en underindikator burde omhandle adgangen til sundhedsydelser i form af fx den fysiske tilgængelighed til almenpraksis, antallet af tandlægebesøg eller frekvensen af livmoderhalskræftscreeninger for personer med handicap i forhold til personer uden handicap. Der var samtidig en bekymring ved, at adgang til sundhedsydelser i høj grad kom til at omhandle tilgængelighed, hvilket allerede er behandlet i indikatorerne for artikel 9. Derudover ville målinger på adgangen til sundhedsydelser hurtigt blive meget snævert afgrænset i forhold til enkelte sundhedsydelser og derfor give et meget afgrænset billede af adgangen til sundhedsydelser. Institut for Menneskerettigheder og SFI har derfor i stedet besluttet at fokusere på den generelle sundhedssituation blandt personer med handicap ved bl.a. at afdække forskelle i levealderen for personer med og uden handicap. På denne baggrund har Institut for Menneskerettigheder og SFI besluttet, at én underindikator skal omhandle levealder for personer

3/5

med udviklingshæmning. Personer med udviklingshæmning vil almindeligvis ikke blive repræsenteret i spørgeskemaundersøgelser, hvorfor en opgørelse over disse personers leveralder er en af de få muligheder, der findes, for at få denne gruppe repræsenteret i projektet. Selvom personer med udviklingshæmning ofte har en lavere levealder, skyldes det ikke nødvendigvis manglende adgang til sundhedsydelser, men derimod handicappet i sig selv. Kun ved at følge dødeligheden over tid vil man derfor kunne måle, hvordan denne gruppes sundhed håndteres i et bredere perspektiv. Institut for Menneskerettigheder og SFI har derudover besluttet, at en anden underindikator skal omhandle levealder for personer med psykisk sygdom. Det vil også her være afgørende at følge udviklingen over tid. Endelig er det besluttet, at en tredje underindikator skal omhandle BMI, der på enkel vis kan rumme forskellige vinkler af sygdom og sundhed, herunder som et udtryk for den enkeltes sundhedsadfærd. BMI kan således opfattes som et mere objektivt mål for en kombination af fysisk aktivitet og kost og et overordnet mål for livsstil og hvor sundt man lever. Det er i tillæg til guldindikatoren således besluttet, at der fastsættes følgende underindikatorer:

a) Levealder for personer med udviklingshæmning.

b) Levealder for personer med psykisk sygdom. c) Andel af overvægtige personer med og uden

handicap (BMI>25/let overvægtig). Det bemærkes, at underindikator a) og b) ikke vil indebære en sammenligning mellem personer med og uden handicap. Det skal også bemærkes, at den årgang eller aldersgruppe, som guldindikatoren og underindikatoren skal afdække, ikke er endeligt fastlagt og heller ikke nødvendigvis behøver at være statisk. Ikke desto mindre er der enighed om, at formerne for sundhedsproblemer i høj grad er afhængig af, hvilken aldersgruppe man taler om, hvorfor en opdeling i alder i højere grad vil kunne fortælle, hvor problemerne er. Ved at fokusere på en enkelt aldersgruppe eller årgang, vil man desuden hurtigere kunne monitorere en evt. udvikling over tid på området.

4/5

I overensstemmelse med den overordnede beslutning om at have underindikatorer opdelt på køn og etnicitet, vil de to sidste underindikatorer være:

d) Guldindikator opdelt på køn. e) Guldindikator opdelt på etnicitet.

2.4 ØVRIGE KRITERIER Datagrundlaget (EU SILC) vil være baseret på spørgeskemaundersøgelser,2 der gennemføres så hyppigt, at datagrundlaget kan danne grundlag for en vurdering af udviklingen gennem tid. Det foreliggende datagrundlag giver endvidere mulighed for disaggregering på handicap og subgrupper. Der kan derfor opdeles på eksempelvis større/mindre handicap eller på specifik handicaptype samt på andre faktorer, såsom køn og etnicitet. Data indsamles hvert år. Datagrundlaget for underindikator c) kan ikke findes i EU SILC, men er til stede i rapporter fra Statens Institut for Folkesundhed.3

3 SAMMENFATNING

Guldindikatoren giver et billede af den almene helbredstilstand blandt personer med og uden handicap, da den er prædikativ for mange ting, bl.a. sygdom. Guldindikatorens datagrundlag danner samtidig rammen for, at man kan følge udviklingen over tid og på tværs af europæiske lande, der også anvender definitionen i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. De valgte underindikatorer bidrager samtidig til et mere nuanceret og objektivt billede af sundhedssituationen blandt personer med handicap og sikrer relevansen ift. de forskellige temaer, som er omfattet af artikel 25 i FN’s handicapkonvention (bortset fra lige adgang til sundhedsydelser). Følgende guldindikator og fem underindikatorer besluttes: Guldindikator: Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).

2 Der er ved survey-undersøgelser en risiko for, at visse grupper har en lavere deltagelse. Spørgeskemaundersøgelser er derudover som sådan udtryk for respondentens subjektive opfattelse, og kan derfor ikke nødvendigvis tages til indtægt for, hvordan realiteterne ser ud. 3 ”Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse”: www.si-folkesundhed.dk/upload/sundhedsprofil.pdf.

5/5

Fem underindikatorer:

a) Levealder for personer med udviklingshæmning.

b) Levealder for personer med psykisk sygdom. c) Andel af overvægtige personer med og uden

handicap (BMI>25/let overvægtig). d) Guldindikator opdelt på køn. e) Guldindikator opdelt på etnicitet.

4 FØLGEGRUPPENS SAMMENSÆTNING VED VALG AF INDIKATOR FOR RETTEN TIL SUNDHED

Maria Ventegodt Liisberg fra Institut for Menneskerettigheder præsenterede ovenstående indikatorer ved mødet den 4. marts 2015. I alfabetisk orden og ud over deltagere fra IMR og SFI: Andreas Jull Sørensen, DCH Charlotte Hvid Olavsgaard, Socialministeriet Christina Kristholm Jørgensen, Socialministeriet Hans Andersen, Lev Jens Bjerg Johansen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kamilla Heurlén, Danmarks Statistik Kasper Bergmann, DDL Knud Christensen, Sind Nina Føns Johnsen, Statens Institut for Folkesundhed Signe Højsteen, DH Susan Ishøy Michelsen, Statens Institut for Folkesundhed Søren Buggeskov, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Søren Ginnerup, SBI, AAUI

1/5

1 5 . S E P T E M B E R 2 0 1 4

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL ARBEJDE OG BESKÆFTIGELSE – ARTIKEL 27

På baggrund af 1. følgegruppemøde den 14. maj 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder, SFI og følgegruppen valgt følgende indikatorer for retten til arbejde og beskæftigelse.

1 GULDINDIKATOR

Guldindikatoren for retten til arbejde og beskæftigelse bliver:

1. Procentandel af personer med handicap, som i udvalgt uge har haft mindst få timers lønnet arbejde.

Datagrundlaget for indikatoren er allerede til stede. Det er Institut for Menneskerettigheder og SFI’s vurdering, at det er denne indikator, der bedst lever op til de fastsatte kriterier.

2 KRITERIERNE

2.1 DEFINITION AF HANDICAP I ad-hoc modulet til Eurostats Arbejdskraftundersøgelse samt i SFI’s rapporter Handicap og Beskæftigelse findes datagrundlag, som svarer til denne guldindikator.1 I disse undersøgelser anvendes et bredt handicapbegreb. Der spørges således til, om personen har et længevarende helbredsproblem eller et handicap i tråd med den brede definition af handicap i FN’s Handicapkonvention. Følgegruppen bemærkede, at dette handicapbegreb ikke er i overensstemmelse med Washington Groups fem spørgsmål til funktionsnedsættelse, der baserer sig på det relationelle handicap-begreb. Til gengæld giver den brede definition mulighed for at sammenligne med tidligere undersøgelser i Danmark og på tværs af EU’s lande, hvor undersøgelsen ligeledes er gennemført. 1 Se beskrivelse af arbejdskraftundersøgelsen: http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/aku-arbejdskraftundersoegelsen.aspx, af ad hoc modulerne: http://www.dst.dk/ext/626538912/0/arbe/Information-om-Ad-hoc-moduler-1999-2015--pdf samt de to seneste undersøgelser: http://www.sfi.dk/s%C3%B8gesvar-4455.aspx?Action=1&NewsId=3793&PID=9262 og http://www.sfi.dk/s%C3%B8gesvar-4455.aspx?Action=1&NewsId=3884&PID=9262 om regionale forskelle.

2/5

Følgegruppen har bemærket, at den erhvervsmæssige situation for personer med et større handicap i forhold til personer med mindre handicap er afgørende forskellig, hvilket indikatoren i sin brede handicapdefinition ikke tager højde for. På baggrund af følgegruppens bemærkninger, er det besluttet, at der fastsættes følgende underindikator:

a) procentandel med et større handicap som i udvalgt uge har haft mindst få timers lønnet arbejde.

2.2 MULIGHEDEN FOR INTERNATIONAL SAMMENLIGNELIGHED Guldindikatoren giver mulighed for international sammenligning, da der er tale om en indikator, som bruges af Eurostat. Abejdskraftundersøgelsen er det danske bidrag til Eurostats Labour Force Survey, og indgår i Eurostats og OECDs ledighedstal. Data indsamles og bearbejdes efter ensartede principper i alle EU-lande. Arbejdskraftundersøgelsen er desuden gennemført siden 1994.2

2.3 RELEVANS Guldindikatoren favner bredt og viser derfor personer med et handicap, der deltager på arbejdsmarkedet. Guldindikatoren er altså udtryk for et helt overordnet billede af beskæftigelsen for personer med handicap og udelukker derfor bevidst ikke personer, der kun arbejder i mindre grad eller under et vist lønniveau. Indikatoren er således udtryk for, hvem der har mulighed for at arbejde, hvilket stemmer godt overens med kernen i artikel 27 om arbejde og beskæftigelse. Følgegruppen har givet udtryk for en række bekymringer og betænkeligheder ved guldindikatorens relevans. Det er herunder blevet påpeget, at:

- indikatoren ikke kun viser personer, der kan forsørges af arbejdet, dvs. at personer, der kun i uvæsentlig grad er i arbejde og derfor er afhængige af andre former for forsørgelse medtages.

- Få timers arbejde ikke af alle opfattes som reelt lønnet arbejde.

2 Se: http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/aku-arbejdskraftundersoegelsen.aspx#undefined og på engelsk: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index.php/EU_labour_force_survey samt ad hoc-modulerne (herunder handicap I 2002 og 2011): http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index.php/EU_labour_force_survey_-_ad_hoc_modules

3/5

- Få timers arbejde i en given uge kan være en tilfældig indkomst og derfor medregnes personer, der ikke i øvrigt har noget arbejde eller nogen erhvervsindkomst.

- Indikatoren ikke viser, om personer med handicap er beskæftigede ”på lige fod” med andre.

- Indikatoren ikke viser, om der er tale om arbejde, personen selv har valgt.

- Indikatoren ikke viser dem, der er i ulønnet arbejde, men som anser sig selv for arbejdstagende.

- Indikatoren ikke viser, hvordan forholdene er for personer med handicap, som allerede er i arbejde.

Indikatorens datagrundlag åbner op for en sammenligning i forhold til personer uden handicap, men den vil ikke i sig selv måle, om det er udtryk for eventuel diskrimination. En guldindikator, der måler diskrimination (artikel 5) vil dog til dels kunne afbøde denne mangel. På baggrund af følgegruppens bemærkninger er det besluttet, at der fastsættes følgende underindikatorer:

a) procentandel med et større handicap som i udvalgt uge har haft mindst få timers lønnet arbejde.

b) procentandel af personer med handicap der har oplevet diskrimination på arbejdsmarkedet.

c) procentandel af personer med handicap der ønsker at arbejde mere end de gør.3

Det bemærkes, at det som alternativ til underindikator c) blev drøftet, om man skulle spørge til andel af personer, som arbejder mere end 10 timer om ugen. Denne indikator blev imidlertid fravalgt, fordi det ikke kunne anses som problematisk i sig selv at arbejde i mindre end 10 timer, hvorimod et uopfyldt ønske om at arbejde mere kunne anses for problematisk. For i videre omfang at belyse nogle af de særlige barrierer, der kan være for personer med handicap på forskellige samfundsområder, som ikke nødvendigvis alene er et udslag af et handicap, er det besluttet at fastsætte følgende to underindikatorer, som skal anvendes for alle guldindikatorerne:

d) guldindikator opdelt på køn. e) guldindikator opdelt på etnicitet.

3 Se: http://www.dst.dk/~/media/Kontorer/04-Arbejdsmarked/SKEMA%202012.pdf

4/5

2.4 ØVRIGE KRITERIER Datagrundlaget, der er baseret på telefoniske spørgeskemaundersøgelser4, gennemføres så hyppigt, at datagrundlaget kan danne grundlag for en vurdering af udviklingen gennem tid. Indikatorens datagrundlag giver endvidere mulighed for disaggregering.

3 SAMMENFATNING

Guldindikatoren giver et overordnet, men begrænset, billede af beskæftigelsessituationen for personer med handicap her og nu. Guldindikatoren danner imidlertid rammen for, at man kan følge udviklingen over tid og derudover kan dykke ned i mere specifikke opgørelser over antal arbejdstimer, lønniveau, typer af handicap mv. SFI laver således også løbende omfattende undersøgelser og rapporter, hvor man ser nærmere på adskillige forskellige indikatorer. De valgte underindikatorer bidrager samtidig til et mere nuanceret billede og sikrer relevansen ift. de forskellige temaer, som er omfattet af artikel 27 i FN’s handicapkonvention. Det vurderes, at tilgængelighed i data og muligheden for sammenligning på tværs af EU’s lande vejer op for, at guldindikatorens definition af handicap ikke afspejler den relationelle forståelse af handicap, men i stedet tager udgangspunkt i en bred definition af handicap. Følgende guldindikator og fem underindikatorer besluttes: Guldindikator: Procentandel af personer med handicap, som i udvalgt uge har haft få timers lønnet arbejde. Fem underindikatorer:

a) procentandel med et større handicap som i udvalgt uge har haft mindst få timers lønnet arbejde.

b) procentandel af personer med handicap der har oplevet diskrimination på arbejdspladsen.

c) procentandel af personer med handicap der ønsker at arbejde mere end de gør.

4 Der er ved telefoniske spørgeskemaundersøgelser en risiko for, at visse personer med større fysisk handicap udelukkes fra at deltage, hvorfor undersøgelsen i så fald vil give et ikke retvisende billede af virkeligheden. Spørgeskemaundersøgelser er derudover som sådan udtryk for respondentens subjektive opfattelse, og kan derfor ikke nødvendigvis tages til indtægt for, hvordan realiteterne ser ud.

5/5

d) guldindikator opdelt på køn. e) guldindikator opdelt på etnicitet.

4 FØLGEGRUPPENS SAMMENSÆTNING VED VALG AF INDIKATOR FOR RETTEN TIL BESKÆFTIGELSE

Seniorforsker Jan Høgelund fra SFI præsenterede ovenstående indikator ved mødet den 14. maj 2014. I alfabetisk orden og udover deltagere fra IMR og SFI: Andreas Jull Sørensen, sekretariatschef (DCH) Hanne Stig Andersen, kontorchef (Socialministeriet) Kamilla Heurlén, specialkonsulent (Danmarks Statistik) Kasper Bergmann, sekretariatschef (DDL) Knud Kristensen, formand (Sind) Malene Damgaard, fuldmægtig (Ankestyrelsens antidiskriminationsenhed) Mari Louise Bro Larsen, specialkonsulent, og Kathrine Storm Waage, specialkonsulent (Beskæftigelsesministeriet) Morten Engberg, inspektionschef (Folketingets Ombudsmand) Signe Højsteen, chefkonsulent (DH) Susanne Olsen, formand, og Jeppe S. Kerckhoffs, politisk konsulent (DHF) Sytter Kristensen, formand, og Hans Andersen, konsulent (LEV) Søren Ginnerup, civilingeniør (SBI) Thorkild Olesen, næstformand og formand (DH, DBS)

1/4

1 3 . A P R I L 2 0 1 5

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL TILSTRÆKKELIG LEVEFOD OG SOCIAL TRYGHED – ARTIKEL 28

På baggrund af 5. følgegruppemøde den 4. marts 2015 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI valgt følgende indikatorer for retten til tilstrækkelig levefod og social tryghed.

1 GULDINDIKATOR

Guldindikatoren for retten til tilstrækkelig levefod og social tryghed bliver:

1. Selvvurderet afsavn (Har der inden for de seneste tre år været perioder hvor du af økonomiske grunde i væsentlig grad har været forhindret i at leve det du synes er et almindeligt liv?).

Det er Institut for Menneskerettigheder og SFIs vurdering, at det er denne indikator, der bedst lever op til de fastsatte kriterier.

2 KRITERIERNE

2.1 DEFINITION AF HANDICAP OG DATAGRUNDLAG I SFI’s SHILD undersøgelser findes datagrundlag, som er opdelt i personer med handicap og personer uden handicap.1 I disse undersøgelser anvendes et bredt handicapbegreb. Der spørges således til, om personen har et længevarende helbredsproblem eller et handicap i tråd med den brede definition af handicap i FN’s Handicapkonvention. Følgegruppen har tidligere bemærket, at dette handicapbegreb ikke er i overensstemmelse med Washington Groups fem spørgsmål til funktionsnedsættelse, der baserer sig på det relationelle handicap-begreb. Til gengæld giver den brede definition mulighed for at sammenligne med tidligere undersøgelser i Danmark og på tværs af EU’s lande.2

1 Hverdagsliv og levevilkår for mennesker med funktionsnedsættelse, SFI 2013. 2 Hvor undersøgelsen er gennemført via tillægsmodulet i 2011.

2/4

2.2 RELEVANS Artikel 28 omhandler såvel social som økonomisk tryghed, og bestemmelsen fokuserer på adgangen til såvel økonomiske som sociale ordninger, der kan sikre, at man kan føre, hvad der svarer til et almindeligt liv. Guldindikatoren stemmer således godt overens med kernen i artikel 28 om lige adgang til tilstrækkelig levefod og social tryghed. Indikatorens datagrundlag åbner desuden op for en sammenligning i forhold til personer uden handicap, men den vil ikke i sig selv måle, om det er udtryk for eventuel diskrimination. Guldindikatoren om diskrimination (artikel 5) vil dog til dels afbøde denne mangel. Med henblik på at give et mere nuanceret billede af den socioøkonomiske situation blandt personer med handicap har Institut for Menneskerettigheder og SFI besluttet, at én underindikator skal omhandle andelen af fattige personer med og uden handicap. Denne underindikator kan måles ud fra den (nye) danske fattigdomsgrænse eller den EU-baserede medianindkomstmetode. Det er besluttet i første omgang at lave målinger ud fra begge. Dernæst har Institut for Menneskerettigheder og SFI besluttet, at en anden underindikator skal omhandle gennemsnitlig pensionsindkomst for personer over 70 år uden lønindtægt med og uden handicap. Der findes eksisterende datagrundlag i fx SFI’s/CSSR’s ældredatebase. Derudover er det besluttet, at en tredje underindikator skal omhandle handicaprelaterede udgifter blandt personer med handicap. Datagrundlaget herfor vil blive indarbejdet i SFI’s forestående undersøgelse om afsavn. Det er i tillæg til guldindikatoren således besluttet, at der fastsættes følgende underindikatorer:

a) Andel ’fattige’ personer med og uden handicap.

b) Gennemsnitlig pensionsindkomst blandt personer over folkepensionsalderen med og uden handicap.

c) Andel af personer med handicap, der inden for det seneste år har haft svært ved at afholde udgifter til kroniske lidelser eller handicap.

Det bemærkes, at underindikator c) ikke vil indebære en sammenligning mellem personer med og uden handicap.

3/4

I overensstemmelse med den overordnede beslutning om at have underindikatorer opdelt på køn og etnicitet, vil de to sidste underindikatorer være:

d) Guldindikator opdelt på køn. e) Guldindikator opdelt på etnicitet.

2.3 ØVRIGE KRITERIER Datagrundlaget for indikatoren vil være til stede ved indarbejdelse i SFI’s forestående undersøgelse om afsavn. Indikatoren vil blive testet op imod eksisterende afsavnsbatterier (SFI’s og EU-SHILD). Datagrundlaget vil være baseret på spørgeskemaundersøgelser,3 der (i Danmark) gennemføres så hyppigt, at datagrundlaget kan danne grundlag for en vurdering af udviklingen gennem tid. Indikatorens datagrundlag giver endvidere mulighed for disaggregering på køn og etnicitet, samt på personer med mindre og større handicap. Data indsamles imidlertid alene hvert 4. år.

3 SAMMENFATNING

Guldindikatoren giver et billede af den socioøkonomiske situation blandt personer med og uden handicap. Guldindikatorens datagrundlag danner samtidig rammen for, at man kan følge udviklingen over tid og på tværs af europæiske lande, der også anvender lignende mål i afsavnsundersøgelser. De valgte underindikatorer bidrager samtidig til et mere nuanceret og objektivt billede af den socioøkonomiske situation blandt personer med og uden handicap (dog vil en enkelt af underindikatorerne ikke indebære en sådan sammenligning) og sikrer relevansen ift. de forskellige temaer, som er omfattet af artikel 28 i FN’s handicapkonvention. Det vurderes, at tilgængelighed i data og muligheden for sammenligning på tværs af EU’s lande opvejer, at guldindikatorens definition af handicap ikke afspejler den relationelle forståelse af handicap, men i stedet tager udgangspunkt i en bred definition af handicap. Følgende guldindikator og fem underindikatorer besluttes: 3 Der er ved survey-undersøgelser en risiko for, at visse grupper har en lavere deltagelse. Spørgeskemaundersøgelser er derudover som sådan udtryk for respondentens subjektive opfattelse, og kan derfor ikke nødvendigvis tages til indtægt for, hvordan realiteterne ser ud.

4/4

Guldindikator: Selvvurderet afsavn (Har der inden for de seneste tre år været perioder hvor du af økonomiske grunde i væsentlig grad har været forhindret i at leve det du synes er et almindeligt liv?). Fem underindikatorer:

a) Andel ’fattige’ med og uden handicap. b) Gennemsnitlig pensionsindkomst blandt

personer over folkepensionsalderen med og uden handicap.

c) Andel af personer med handicap, der inden for det seneste år har haft svært ved at afholde udgifter til kroniske lidelser eller handicap.

d) Guldindikator opdelt på køn. e) Guldindikator opdelt på etnicitet.

4 FØLGEGRUPPENS SAMMENSÆTNING VED VALG AF INDIKATOR FOR RETTEN TIL TILSTRÆKKELIG LEVEFOD OG SOCIAL TRYGHED

Steen Bengtsson fra SFI præsenterede ovenstående indikatorer ved mødet den 4. marts 2015. I alfabetisk orden og udover deltagere fra IMR og SFI: Andreas Juul Sørensen, DCH Charlotte Hvid Olavsgaard, Socialministeriet Christina Kristholm Jørgensen, Socialministeriet Hans Andersen, Lev Jens Bjerg Johansen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kamilla Heurlén, Danmarks Statistik Kasper Bergmann, DDL Knud Christensen, Sind Nina Føns Johnsen, Statens Institut for Folkesundhed Signe Højsteen, DH Susan Ishøy Michelsen, Statens Institut for Folkesundhed Søren Buggeskov, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Søren Ginnerup, SBI, AAUI

1/4

1 6 . S E P T E M B E R 2 0 1 4

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR POLITISK DELTAGELSE – ARTIKEL 29

På baggrund af 2. følgegruppemøde den 25. juni 2014 og efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder, SFI og følgegruppen valgt følgende indikatorer for retten til politisk deltagelse.

1 GULDINDIKATOR

Guldindikatoren for retten til politisk deltagelse bliver:

1. Procentandel af personer med handicap som har stemt ved sidste Folketingsvalg.

Det er Institut for Menneskerettigheder og SFI’s vurdering, at det er denne indikator, der bedst lever op til de fastsatte kriterier. Som tilfældet er for samtlige guldindikatorer og de fleste underindikatorer holdes denne indikator også op imod tilstanden for personer uden handicap. Da datagrundlaget for indikatoren imidlertid endnu ikke er til stede vælges følgende foreløbige guldindikator. Institut for Menneskerettigheder og SFI arbejder videre med at fremskaffe datagrundlaget:

1. Procentandel af personer med synshandicap, der er medlemmer af Dansk Blindesamfund, der har stemt ved kommunalvalg 2013.

2 KRITERIERNE

2.1 DEFINITION AF HANDICAP Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen data vedrørende valgdeltagelse for personer med handicap i tråd med den brede definition af handicap i FN’s Handicapkonvention. Handicapbegrebet i forhold til politisk deltagelse har bl.a. af den grund ikke været diskuteret nærmere af følgegruppen. Datagrundlaget, der skal tilvejebringes, skal tage udgangspunkt i definitionen af handicap i FN’s handicapkonvention.

2.2 MULIGHEDEN FOR INTERNATIONAL SAMMENLIGNELIGHED Guldindikatoren giver mulighed for international sammenligning, da parlamentsvalg er sammenlignelige på tværs af lande.

2/4

2.3 RELEVANS Valgdeltagelse er for mange den eneste form for politiske deltagelse. Valgdeltagelse er også en grundlæggende borgerrettighed i et demokratisk samfund. Guldindikatoren siger derfor noget helt grundlæggende om hvorvidt personer med handicap deltager i samfundet på lige fod med andre. Guldindikatoren vil både favne dem, der ikke kan eller vil stemme, men også dem der ikke må stemme, fordi de er blevet umyndiggjort (fået frataget den retlige handleevne). Politisk deltagelse sker imidlertid ikke alene gennem valg, men også gennem repræsentation og politisk aktivitet. På baggrund af mødet den 25. juni og efterfølgende overvejelser, vedtages følgende 3 underindikatorer:

a) Andel af personer valgt til Folketinget, kommunalbestyrelser og regionsråd, som har handicap

b) Andel af personer med handicap, som er medlem af politiske partier

c) Andel af personer med handicap, som er medlem af en organisation

Der lod til at være støtte til de første to underindikatorer ved mødet. For så vidt angår den tredje underindikator, havde instituttet og SFI først anbefalet, at underindikatoren vedrørte andel af personer, som er medlem af en handicaporganisation. Følgegruppen har givet udtryk for en række bekymringer og betænkeligheder ved den tredje underindikators relevans. Det er herunder blevet påpeget, at deltagelse i en handicaporganisation ikke siger noget generelt om politisk deltagelse, men alene viser et behov for at få repræsenteret og varetaget sine handicappolitiske meninger. På baggrund af følgegruppens bemærkninger foreslås derfor, at tredje underindikator i stedet vedrører deltagelse i alle former for organisationer, dvs. både handicap- og andre organisationer. Det blev desuden drøftet, om en af underindikatorerne skulle omhandle politisk selvtillid (følelse af politiske kompetencer og følelsen af lydhørhed). Politisk selvtillid afspejler imidlertid ikke umiddelbart den rettighed, der er indeholdt i artikel 29. Politisk selvtillid er et mere komplekst begreb, og der vil være nogle særlige udfordringer i formidlingen af indholdet af en sådan indikator, hvorfor den ikke er blevet valgt.

3/4

I overensstemmelse med den overordnede beslutning om at have underindikatorer opdelt på køn og etnicitet, vil de to sidste underindikatorer være:

c) guldindikator opdelt på køn. d) guldindikator opdelt på etnicitet.

2.4 ØVRIGE KRITERIER Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen data vedrørende deltagelse i Folketingsvalg for personer med handicap. Da valgdeltagelse imidlertid er en essentiel indikator for, om personer med handicap deltager i politik på lige fod med andre, bør det imidlertid ikke føre til, at der i stedet vælges en anden indikator, hvor datagrundlaget er til stede.

3 SAMMENFATNING

Guldindikatoren giver et vigtigt billede af den politiske deltagelse for personer med handicap. Guldindikatoren danner samtidig rammen for, at man kan følge udviklingen over tid og derudover kan dykke ned i mere specifikke opgørelser over uddannelsesniveau, typer af handicap mv. Alt dette forudsætter imidlertid, at der skabes et datagrundlag. De valgte underindikatorer bidrager samtidig til et mere nuanceret billede og sikrer relevansen ift. de forskellige temaer, som er omfattet af artikel 29 i FN’s handicapkonvention. Det vurderes, at der er en bred konsensus om, at deltagelse i parlamentsvalg siger noget grundlæggende om politisk deltagelse på tværs af lande, hvilket vejer op for, at data på nuværende tidspunkt ikke er tilgængeligt. Følgende guldindikator og fem underindikatorer besluttes: Guldindikator: Procentandel af personer med handicap som har stemt ved sidste Folketingsvalg (foreløbigt: Procentandel af personer med synshandicap, der er medlemmer af Dansk Blindesamfund, der har stemt ved kommunalvalg 2013). Fem underindikatorer:

a) Andel af personer valgt til Folketinget, kommunalbestyrelser og regionsråd, som har handicap.

4/4

b) Andel af personer med handicap, som er medlem af politiske partier.

c) Andel af personer med handicap, som er medlem af en organisation.

d) guldindikator opdelt på køn. e) guldindikator opdelt på etnicitet.

4 FØLGEGRUPPENS SAMMENSÆTNING VED VALG AF INDIKATOR FOR RETTEN TIL POLITISK DELTAGELSE

Ph.D.-studerende Jonas Hedegaard-Hansen fra Københavns Universitet, Centre for Voting and Parties, præsenterede ovenstående indikator og underindikatorer ved mødet den 25. juni 2014. I alfabetisk orden og udover deltagere fra IMR og SFI: Andreas Jull Sørensen, sekretariatschef (DCH) Camilla Ryhl, professor, (SBI, AAU) Carsten Lykke Graversen, arkitekt (Energistyrelsen) Hanne Stig Andersen, kontorchef (Socialministeriet) Hans Andersen, konsulent (LEV) Jeppe S. Kerckhoffs, politisk konsulent (DHF) Kamilla Heurlén, specialkonsulent (Danmarks Statistik) Kasper Bergmann, sekretariatschef (DDL) Mari Louise Bro Larsen, (specialkonsulent, Beskæftigelsesministeriet) Malene Damgaard, fuldmægtig (Ankestyrelsens antidiskriminationsenhed) Marta Warburg (Folketingets Ombudsmand) Nicoline Nyholm Miller, valgkonsulent (Økonomi- og Indenrigsministeriet) Olav Grøndal, fuldmægtig (Danmarks Statistik) Signe Højsteen, chefkonsulent (DH) Sven Fandrup, (Sjældne Diagnoser) Søren Buggeskov, fuldmægtig (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter) Søren Ginnerup, civilingeniør (SBI, AAUI) Thomas Holberg, Informationsmedarbejder (DUKH) Ulla Kramer, sekretariatsleder (God Adgang)