17
Gysertimen med 4.u Cykelstien Af Selma Ingholt Borum Det var en mørk aften da Ea lige havde været til springgym- nastik. Ea cyklede hjem. Der var mørkt. Ea cyklede så hurtigt hun kunne. Så kom Ea til cykelstien. Den var glat. Den var meget meget mørkt. så gled Ea. Ea syntes at hun så en skyg- ge foran hende. Det var slet ikke rart. Ea hoppede op på cyk- len igen. Da Ea lige var kommet op på cyklen igen følte hun at nogen fulgte efter hende. Ea trak vejret stille og prøvede at lydte. Ea kunne kun høre at blæsten næsten talte til hende den sagde SKYND DIG AT CYKLE HJEM DER VIL SKE FOR- FÆRDTELIGE TING!!!! Det gav et sæt i Ea. Ea prøvede at cykle videre men Ea kunne ikke få det ud af hovedet. Nu knirkede det hele og det var næsten kul mørkt. Ea skulle væk fra cykelstien. Ea var hjemme. Ea løb ind i sofaen og sov. Lidt efter vågnede Ea og det var morgen. Ea satte sig ind ved spisebordet for at spise morgenmad. Ea spurgte sine forældre om de ville køre hende hjem fra springgymnastik næste fre- dag. Men de kiggede ikke på Ea eller på hinanden. De sagde heller ikke noget. og deres øjne lyste underligt.

Gysertimen 4.u

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Læs gyserhistorier skrevet af 4u

Citation preview

Gysertimen med 4.u Cykelstien Af Selma Ingholt Borum

Det var en mørk aften da Ea lige havde været til springgym-

nastik. Ea cyklede hjem. Der var mørkt. Ea cyklede så hurtigt

hun kunne. Så kom Ea til cykelstien. Den var glat. Den var

meget meget mørkt. så gled Ea. Ea syntes at hun så en skyg-

ge foran hende. Det var slet ikke rart. Ea hoppede op på cyk-

len igen. Da Ea lige var kommet op på cyklen igen følte hun

at nogen fulgte efter hende. Ea trak vejret stille og prøvede at

lydte. Ea kunne kun høre at blæsten næsten talte til hende den

sagde SKYND DIG AT CYKLE HJEM DER VIL SKE FOR-

FÆRDTELIGE TING!!!! Det gav et sæt i Ea. Ea prøvede at

cykle videre men Ea kunne ikke få det ud af hovedet. Nu

knirkede det hele og det var næsten kul mørkt. Ea skulle væk

fra cykelstien. Ea var hjemme. Ea løb ind i sofaen og sov.

Lidt efter vågnede Ea og det var morgen. Ea satte sig ind ved

spisebordet for at spise morgenmad. Ea spurgte sine forældre

om de ville køre hende hjem fra springgymnastik næste fre-

dag. Men de kiggede ikke på Ea eller på hinanden. De sagde

heller ikke noget. og deres øjne lyste underligt.

Den uhyggelige aften Skrevet af Maria

Mie sider på sit værelset, hun skal hen til sin veninde det er Fie. ”hej hej

mor jeg går nu ”sagde Mie”ok jeg glæder mig til af se dig i morgen vi ses

hej hej” sagde mor Mie går ned af vejen det er mørkt hun kan ikke lide

det, hun kan høre noget det lyder som om der er nogen efter hende der var

skygger over alt der var ikke rart.hun ringede til sin mor men hun to den

ikke ” åh nej hvad er der sket med min mor ” sagde Mie så løb hun. Hun

var bange ”bare min mor er ok der må bare ikke ske noget med hende”

tænkte Mie. Hun gik videre hun var næsten hjemme hos Fie nu var hun

der (næste dag) Mie havet sovet hos Fie de så gyser film hele natten. Nu

gik hun hjem. Klokken var 10. nu var hun hjemme. Hun åbnede døren og

råbte ”mor jeg er hjemme” hun så noget rødt på gulvet hun tænkte hvad er

det hun gik ind i stuen der var ingen. Men der var der var mere blod hun

blev bange hun gik oven på der var blod på trappen hun blev endnu mere

bange mor hvor er du hun kiggede ind i værelset der var ingen hun kigge-

de i pengeskabet der var ingen penge hun kiggede under sengen der var

en spids art af en kniv hun kiggede under dynen dududum der lå hende

mor med en kniv i hjertet og hun var blevet skudt i armen hun begyndte at

græde og gik ned i knæ og sagde det her må bare ikke ske hun ringede til

Fie og sagde min

mor er død må jeg

bo hos dig ja selv-

følgelig det må du

godt jeg skal lige

spørge min mor

men jeg ved hun

siger ja.

Er det bussen? Af Caroline Vorre Evert

Det var en mørk aften og jeg skulle gå hjem fra min klub, hvor at vi havde

festet hele aftenen. Jeg gik der og tænkte og tænkte, jeg kiggede på op og

så en skikkelse, jeg kiggede på busstoppestedet, der var 7 minutter til at

bussen kom, så kunne jeg gå en omvej. jeg gik til højre og så skikkelsen

igen, det var som om at den fulgte efter mig. Jeg gik til højre igen og så

nogle forlygter, jeg troede at et var bussen, så jeg gik nærmere, det var ba-

re en bil, den begyndte at kører, men der var ikke nogen inde i den, jeg

mærkede en der pustede mig i nakken, det rislede ned af ryggen på mig,

jeg vente mig hurtigt om, men der var ikke noget, jeg kiggede på mit ur,

Nu skulle bussen være her, jeg gik hen til busstoppestedet, ”ja” bussen var

her, jeg gik hen til den, jeg kiggede på chaufførens hoved jeg så ”et et ”

jeg kunne næsten ikke få ordene ud men de kom ” et skelet ” , jeg var ved

at dø af skræk, i det samme lukkede dørene bag mig. Jeg gik videre ind i

bussen, og satte mig ved midterudgangen. Jeg kiggede op på det bagerste

sæde, der sad en mand, man kunne kun se det nederste, han havde bukser

på og sorte sko. Han kom nærmere mod mig, jeg blev skrækslagene. De-

sperat trykkede jeg på stopknappen, bussen holdte ind til siden, dørene

åbnede, jeg løb ud, jeg løb og løb og løb hjem, jeg gik i min seng og sov.

Næste morgen var fjernsynet i gang, det var tv-avisen.

”busserne har strejket siden i går morgen på grund af nedskæringer, det vil

fortsat ikke være muligt at tage bussen ind til i morgen.

Da jeg var på vej hjem fra Club tog jeg toget. Jeg sad i en kupe for mig selv. Det var sent

om aftnen så der var ingen folk. Da toget stoppede kom en mand ind i toget og satte sig i

den anden ende af kupeen. Jeg kunne ikke se hans ansigt. Da jeg skulle af, skulle han også

af. Han fulgte efter mig hele tiden 5 meter bag mig. Jeg gik hurtigere. Jeg så noget skinne i

hans hånd. Jeg løb ind i mit hus, låste døren, løb ind i køknet og så ud af vinduet: det som

skinnede, var en mobil han tog den op til øret og gik. Jeg flækkede af grin og gik i seng.

En uhyggelig tog tur af Mikkel Jensen…

På vej hjem fra mormor Af William Haugaard Petersen

Da vi skulle til min mormors fødselsdag var det tirsdag d. 22 december. Da

vi kom der op gik jeg straks ind til deres computer og satte mig til at spille

inde på facebook.

En time efter skulle vi spise aftensmad. Vi skulle have pizza og så sang vi

fødselsdagssang. Da klokken var ved at være 10, gik min familie hjem bort-

set for mig. Jeg ville gå selv. Jeg satte mig ind til computeren for at spille

videre. Da kl. blev 12 gik jeg hjem. Jeg kom ud på fortovet og gik hjemad.

Lidt tid efter så jeg en skikkelse. Jeg gik efter den, men da jeg kom tættere

på kom skikkelsen længere væk. Jeg løb og løb, men jeg kunne ikke komme

tæt nok på. Skikkelsen vendte sig om for at kigge, hvem det var, der fulgte

efter ham. Han så mig og løb efter mig. Han fangede mig og tog sin kniv og,

så vågnede jeg i min seng. Det var et mareridt.

Niklas var hjemme og spillede computer. Når hans mor kom hjem, skul-

le han tage bussen hjem til en af sine venner. Men da han gik ind i bus-

sen, var der helt tomt. Der sad kun buschaufføren og en mand bagved.

Da bussen stoppede, kom der en bande ind og slog buschaufføren ihjel.

Og så gik de ned i enden og slog manden ihjel. Men jeg gemte mig, så

de ikke kunne slå mig ihjel. De kiggede rundt i hele bussen, men de

kunne ikke finde mig. Og så gik de ud af bussen. Men da jeg gik ud af

bussen, var de helt væk. Pyyyha, det var godt. Og så gik jeg resten af

vejen hjem til min ven. 3 minutter efter var jeg hjemme hos min ven,

men da jeg ringede på, var der ikke nogen der åbnede. ca.2 minutter ef-

ter blev døren åbnet. Det var manden fra den bande, jeg så tidligere. Da

jeg så ind ad døren var min ven død og manden trak mig ind i huset

Den uhyggelige bus Af Niklas Lystrup Poulsen

På vej hjem… Af Anna Amelung Poulsen

Jeg var på vej hen til busstoppestedet der havde været aftenåben i min klub

jeg skulle tage bussen hjem. Det var aften det var lidt uhyggeligt det var

kun mig der var, har som om jeg var alene i verden. Nu var bussen kommet

jeg gik en og satte mig. Der var lidt langt hjem til mig. Jeg var næsten den

eneste i bussen, bort set fra en mand han sad nede for enden og læste avis

han var helt stille. Det var mærkeligt han bladrede ikke en eneste gang.

Jeg gik tættere på ham og tættere nu var jeg lige foran ham hans hænder

så mærkelige ud det lignede skelethænder, jeg tog avisen fra ham han var

et skelet uuuhhhh sagde han jeg løb hen til chaføren og sagde manden er et

skelet nå så det er han det er jeg også så løb jeg ud af bussen, jeg var hel-

digvis snart hjemme hos mig selv de løb efter mig hov hvad er det der kom-

mer op af kloakken flere skeletter de gik tættere på mig og tættere og tætte-

re nu var de lige foran mig og så, Amanda Amanda vågn op det var min

mor du skal i skole og så gik vi ned og spiste morgenmad.

Da jeg skulle hjem en aften fra klub Af Oliver Ræbild Kjul

Det var en mørk aften fuldmånen var ved at komme frem. Jeg gik lige så

stille og fredeligt og fløjtede. Da jeg krydsede et hjørne udstødte jeg et

”shit” jeg fik øje på en bums hans hoved var helt rødt af blod og brand-

sår. I det næste sekund ringede jeg 112. Efter ti minutter var de ikke

kommet det var mærkeligt. Jeg havde lært i skolen at de skulle være der

inde for ti minutter. Nå men i vært fald vidste jeg vor det nærmeste syge-

hus var. Pludselig ringede telefonen der står at det er 112 der ringede jeg

tog den og sagde ”der ligger en mand der ligger en mand med blod og

brandsår i hoved” ” slap af slap af jeg mangler lige at nakke nogle flere”

sagde morderen. Jeg hørte et bip og morderen lagde på. Jeg syntes at jeg

kendte den stemme. Når ja det var min nabo Carsten godt jeg kender

hans svage punkt. Klokken var ved at være tolv mine forældre lå og sov

jeg tog min fars jagt rifl og listede ud i køknet og tog noget proviant og

en krukke. Jeg kravlede op på taget og udstødte et voov der lå lig lige så

langt øjet rakte. Byen lå i kaos. Jeg lå på taget i ca. en time og endelig

kom Carsten frem jeg skød ham lige i benet og kastede krukken lige i

hoved så blodet sprøjtede. Jeg vågnede med et sæt og sagde ”ppyyhh det

var bare en drøm” jeg gik ud og kikkede på gaden der var ikke andet en

glade postbud og skinnende sol.

Jeg var på vej hjem fra klubben. Klokken var

ca. 17. Det var vinter og meget koldt og blæ-

ste kraftigt. Jeg var så godt som lige kommet

ud til vejen, da jeg hørte en lyd inde fra bu-

sken. Jeg blev bange og satte tempoet op. Jeg

blev meget bange. Den kom igen, den uhyg-

gelige lyd. Jeg begyndte at løbe, men det blev

ved med at følge efter mig. På et tidspunkt

stoppede jeg og troede at jeg var blevet tosset

og begyndte at grine af mig selv. Da jeg næ-

sten var hjemme kiggede jeg automatisk ind i

busken. Der var nogle meget store gule øjne!

jeg spænede hjem åbnede døren og skyndte

mig at låse igen. Jeg var vildt forpustet og

bange. Da jeg havde stået og fået pusten lidt

kom jeg i tanke om, der hvor jeg så de gule

øjne, boede der en mand, der ejede en kat. Og

jeg tænkte at det nok bare var den. Puhhha

jeg havde næsten skræmt livet af mig selv.

På vej hjem

Af Silke

Rasmus er hjemme hos Martin. De var i gang med at se

zombiernes nat. Rasmus sagde Martins mor. Din mor har

ringet du skal hjem nu. Okay sagde Rasmus. Rasmus tog

sin taske og sagde farvel til Martin. Da Rasmus har gået

et støge tid begyndte han at fryse. Et gys kom fra Ras-

mus. Han gik hurtigere og hurtigere og endte med at lø-

be. Han løb og løb. Pludselig stoppede han. Hvad var det.

Han kunne høre skridt og en mørk åndedræt. Han be-

gyndte straks at løbe igen. Pludselig blev han forpustet.

Hvad skulle han nu gøre. Han løb ind i skoven. Måske

kunne han gemme sig bag et træ. pludselig kom der 5

andre skygger. Den 1 havde en kniv i hånden, den 2 hav-

de en pistol i hånden, den 3 havde en økse i hånden, den

4 havde en motorsav i hånden, den 5 havde en rundt sav i

hånden. Pludselig var Rasmus omringet. Hvad skal han

gøre. Han ser om han har noget i lommen der kan hjælpe

ham. Han fandt en lygte og lysende dem i øjnene og

spurtede af sted. Han så tilbage. Der var de alle 5 skygger

fulgte efter ham. Der var hans dør. Han havde allerede

nøglen fremme. Han skynde sig at åbne døren. Endelig

var han i siger

De Gule Øjne af Tobias Nies

Vejen hjem af Karl Hjorth.

Det var en mørk aften. Jeg var ude i garde-

roben og tage min taske på. Jeg sagde til en

voksen at jeg gik også gik jeg. Suset i tre

kronerne lød stille. Men hvad var det. Det

bevægede sig over ved en af buskene ved

bålhuset. Jeg gik så stille jeg kunne hen

mod busken. Men da jeg kom tættere på så

jeg det ikke var noget. Så gik jeg op til lå-

gen og ud af den. Men da jeg var kommet

ud af lågen nåede jeg ikke langt før jeg hør-

te en lyd. Det rislede koldt nedad ryggen.

Det lød som om der var en der forfulgte

mig. Jeg vendte mig om der var ikke nogen.

Det kunne jeg have sagt mig selv. Der er

selvfølgelig ikke nogen der forfølger mig.

Jeg gik videre i tavshed. Der skete ikke no-

get før jeg nåede til den vej jeg boede på.

Pludselig hørte en der løb efter mig. Jeg

satte i løb. Da jeg nåede til døren skyndt

jeg mig ind ad den og smække døren og lå-

se den.

Toget Af Sofus Fernando Ovens

Jeg har lige været på arbejde og nu er det blevet sent om aften. Jeg skal

tage toget hjem. Der plejer at være folk men i dag er der ingen. Så kommer

toget. Der er ingen der styrer toget. Jeg sætter mig ind i toget. Der er kun 1

mand i toget. Han havde en hat trukket over hovedet. Pludselig kigger han

på mig. Jeg ser han har grønne øjne. Jeg kigger hurtigt væk. Pludselig er

han der ikke mere. Nu er jeg den eneste. Jeg begynder at kunne se skygger

og jeg skal først af på ende stationen. Nu bliver jeg rigtig bange. Fordi der

ligger en død mand på et af sæderne. Nu kommer der skygger inde fra styr-

rummet. Jeg drejer i håndtaget. Der er åbent. Jeg går der ind. Jeg ser en

mand jeg for ud af styrrummet og løber ned i den anden ende så tænker jeg

” jeg glemte min taske med alle mine ting. Så jeg løber alt hvad jeg kan

ned i den anden ende og de er der ikke men nu er de på min ryk. Jeg prøvet

at trække ned i nød håndtaget men det kan jeg ikke. Manden kom tættere

på nu var der kun 5 stationer tilbage nu kom der en masse mennesker ind i

TOGET og satte sig på sæderne. Lidt efter ser jeg at de har grønne øjne

ligesom den mand der sad i starten og på 1 sekund er de væk igen. Nu var

der 3 stationer tilbage nu

begyndte toget at flyve.

Nu kom den ned igen.

Toget skiftede farve så-

dan at den lignede de an-

dre toge der jeg kom

hjem var hele huset væk.

Toget der brændte

Af Rosa.

Kurt skulle til fødselsdag kl:20:00 han tog ned i kælderen og hentede noget gave-

papir, han valgte et papir med lav kager på. han skulle selv tage toget i aften, han

skulle til fødselsdag hos hans ven Emil. Kurt gik i klasse med Emil, Kurt giver

Emil en lege tøjs bil, Kurt tog en bolle med skinke på, og gik hen til vinduet, han så

nogen skygger han kiggede væk og så tilbage igen.han håbede det var en bils skyg-

ge .hans forældre var gået så huset var helt hans! Han så på uret det var snart på

tide at gå ,han gik ud af døren, hen til gade lygten, og rundt om hjørnet. En mand

gik forbi han så ikke alt får rar ud. Han løb hen til den næste lygtepæl. Og hen til

den store vej, han stoppede ved et lyskryds. han gik over lys krydset ,han så igen

mennesker..han var ved stationen nu, toget kom om 1 minut og 23 sek. Toget var

lidt forsinket men endelig kom det, han gik ind i den midterste kabine, der kom en

mand, der kom en mand, han så bestemt ikke særlig venlig ud! Manden tog en

lighter, og tændte ild til en af dørene. Kurt løb så lang væk fra ilden som mulig,

men det var svært for nu tændte manden ild til den anden dør, han løb hen til mid-

ten, og hev sin mobil op af lommen. og ringede 112,og bag efter ringede han til sin

mor, brandvæsnet kom hurtigt, tog chaufføren var blevet dårlig af røgen, han var

nemlig besvimet og hospitalet regnede med at han snart kunne blive udskrevet!

hans mor var ikke vild med tanken om at han skulle til fødselsdag i dag, så han

kom ikke til fødselsdag! Da han kom hjem ringede han til Emil og forklarede hvor-

for han ikke kom! bag efter ville hans mor tale med Emil mor, inden han kom i

seng kunne han ikke lade værre med at tænke på hvor slemt det kunne have gå-

et… hans mor var meget urolig resten af aftenen, hans mor ringede den anden dag

til Kurts far, Slut

S-togs stationen af Laura Nørrung Poulsen

Louise er hjemme hos Eva. De har lige set x-faktor. Men midt

idet hele var det som om at en af dommerne sagde til hende ”tag

hjem inden det er for sent”. Men nu er det en time og et kvarter

siden. Louises mor og far har sagt til hende at hun skal tage toget

hjem inden kl. 22:30. Louise har masser af tid det tager nemlig

kun fem min. At gå over til stationen. Men Louise vil sige farvel

til Eva inden hun går. men imens hun snakker med Eva så flyver

tiden af sted. Nu har hun kun tre min. Til at gå over til stationen.

Men hun plejer jo altid at nå det. Det er meget koldt udenfor.

Når hun ånder ud ad ligner det at der står: skynd dig hjem inden

det er for sent. Det er meget mærkeligt. Gad vide om der også er

nogen andre som der kan se hvad der står. Der er ikke nogen.

Eller jo der er en mand der løber men han hører musik så han

ligger nok ikke mærke til det. Så er der en kat som går rundt og

leder efter mad ned. Det er mærkeligt der plejer jo altid at være

mindst 50 mennesker. Det var som om at da hun gik forbi et træ

så blev det koldere men det var sikkert bare hende. Endelig kan

hun se stationen. ”hvorfor er her ikke nogen”? Det løb hende

koldt ned af ryggen. Der plejer jo altid at være nogen. Hun snak-

ker altid med den gamle dame der giver hende bolsjer. Hvor er

de alle sammen henne? ”hallo er her nogen”? Hun ved ikke

hvad der er sket. Hvad er det for en mand? Louise kan ikke se

hans ansigt fordi at han har en lang sort kappe på som dækker

hele hans ansigt. Manden siger at hun skal komme over til ham.

Men Louise har fået at vide at hun ikke må snakke med frem-

mede. Men det er som om at noget inde i hende siger at Louise

skal gå over til ham. Han tager hænderne rundt om Louises hals.

Han siger ”du kommer for sent kl. er 22:31 og derfor har jeg ret

til at dræbe dig og alle dem du kender hahaha”. Manden stram-

mer grebet om Louises hals. Nu gisper Louise efter vejret. Man-

den siger ” jeg kan fryse ting til is og det har jeg også tænkt mig at

gøre med dig”. Louise siger ” nej nej gør det ikke” men manden

er ligeglad. Og før Louise ved af det er hun frosset til is. Og for

en sikkerheds skyld må manden hellere brænde hende så hun

ikke skal begynde og tø op! Men manden har travlt han skal nå

at dræbe alle dem hun kender inden midnat!!!!!

HUSET Af Katrine Jacobsen

Hej jeg hedder Katrine. Jeg er ti år gammel. For enden af min

vej og så til venstre, ser du det jeg allermest frygter. HUSET.

Nogen siger, at hvis man kommer ind, kommer man ikke ud

igen. Huset har ingen vinduer. Nogen siger at en pige er inde

i huset. Hun græder. En gang om året er hun glad. Fredag den

13 døde hendes mor og far i en brand. Ved midnat hyler hun

som en ulv. Pigen hedder Marie. Hun er død. Hun døde ved

at en mand kom med en økse og slog hende ihjel. En aften

hun kom hjem fra sin bedstemor, tog hun sin nøgle og åbnede

døren til huset. hun gik ind og så huggede han hovedet af,

men da han vente sig om og kiggede sig tilbage, var hun væk.

Der var ikke noget blod, men da han vendte sig om, så stod

hun der. Nogen kalder hende djævlens datter.

DEN MØRKE KÆLDER

Af Simon

Det var om aften strømmen var gået. Jeg

skulle ned i kælderen for at prøve at få

strømmen igen jeg gik ned på trappen. Jeg

hørte en lyd. Jeg blev forskrækket jeg røg

ned af trappen jeg hørte lyden igen jeg gik

efter lyden. Jeg viste at der lå en lygte for

enden af kælderen på et skab. Jeg hørte

lyden igen jeg så en skygge men jeg gik

videre. Av jeg faldt over noget. Jeg rejste

mig op. Jeg løb!!! og løb!!!. Jeg så en til

skygge jeg hørte lyden igen. Nu var jeg

rigtig bange. Jeg famlede mig frem og fik

fat i lygten. Der var ikke så meget batteri

tilbage. Den blinkede. Jeg lyste rundt jeg

så nogle ansigter jeg kunne ikke helt se

hvem det var rystede lygten. Der tændte et

lys. Der tændte et til lys så tændte det tred-

je lys så kom alt strømmen i huset tilbage.

Men så. så jeg at det bare var mineklasse

kammerater der ville give mig en overra-

skelse. Pyh ha!!! Sagde jeg. Var det bare

jer...

PÅ KIRKE GÅRDEN

Lavet af Luna Julie Nielsen

Hej jeg hedder Frederikke jeg er 12 år gammel.

Det er aften og vi skal ud og besøge min mormor

og morfar på kirke-gården, det er her over Line

og Frederikke , jeg hørte noget sagde Line , pjat

med dig sagde mor det var nok bare uglen. Fre-

derikke gik og snakkede med Line om hvad de

skulle sige til mormor og morfar lige pludselig

svarede Line ikke Frederikke kiggede bag sig og

Line var der ikke heler ikke mor og far, hun

kaldte på dem der var ingen der svarede. Frede-

rikke gik over til mormor og morfars grav og

ville snakke med dem pludselig stak der en hånd

op fra mormors grav og mormors grav. det gav

mig et chok og jeg løb, jeg så nogen komme

nærmer jeg begyndte at skrige og løb bag ud

men der var de sagde mit navn på en uhyggelig

måde pludselig så jeg en skikkelse af en person

jeg kunne ikke se om det var en mand eller en

dame den havde noget i hånden men jeg ved ik-

ke hvad det er, ser jeg lidt af mere af personen

jeg spørg hvem er du, du ved det godt, nej jeg

gør, alle personerne trådte frem fra mørket det er

mor, far, Line, mormor og morfar

Spøgelset

Jeg vågnet om morgen ved jeg fik lys i øjnene.

Jeg så noget ved himlen der kigget ned på mig

jeg kunne ikke se hvad det var. Det var bare en

skygge der kigget ned på mig. Den kom tættere

og tættere på. Kom den helt hen til mit vindue

jeg kunne se at det var deja-vu. Så lige pludselig

kaldte min mor der er morgen mad så forsvandt

skyggen pludselig. Jeg kommer nu mor. Der jeg

var nede og spise morgen mad fortalt hende om

det. Hun troede bare det var en drøm men det

virkede så virkeligt. Så gik der lidt tid hvor jeg

lavet en masse ting hvor jeg børstet tænder, gik i

bad, fandt min skole ting frem også sku jeg så i

skole. Der jeg gik på gaderne så jeg en kvinde

der kigget på mig jeg blev lidt skræmt. Så der

jeg var over i skolen kom der damme og sagde

jeres lære er uheldig blevet stukket ned så der

kommer en vikar som måske skal være jeres læ-

rer. Her kommer hun så. Det var den samme da-

me som jeg så på gaden. Inde i klassen kigget

hun også på mig. Efter skole skyndte jeg mig

hjem fordi jeg skulle hjælpe min mor med at

lave mad bag mig så jeg vikaren jeg skyndte

mig mere og mere så endelig var jeg hjemme

der jeg kom. Var der ingen. Jeg kunne slet ikke

finde noget jeg gik rundt i mit hus i en time til

sidst fik jeg en ide. Jeg måtte gå op på loftet og

lede. Jeg skulle bruge en stol for at kunne kom-

me op. Der jeg kom op løftet var der meget

mørkt jeg kunne næsten ikke se noget jeg kunne

kun se en masse boger. Jeg kigget i en af dem

det var en billede bog med min gamle familie

min tip oldeforældre. der var et billede hvor hel-

le familien var med jeg kigget lidt så så jeg at

der var et bilede med hende der dammen jeg ha-

vet set. Lige pludselig banket et skab ved siden

af mig. Jeg løb ned af loftet så hurtig jeg kunne

lige pludselig var det foran mig det var et spø-

gelse men det var et men det linede et menneske

det hende der kvinden jeg havet set pludselig

trak hun en kniv frem og sagde ”hvorfor gjorder

du det?…”

Skrevet af Felipe

Elevator Ned Til Ovnene Hansen gik med mig op i elevatoren. Så

kom mig og Hansen op på loftet vi kun-

ne ikke finde vej der oppe. Pludselig

kunne man høre STORE støvle tramp

jeg kom til at tænke på SPLATTER-

FILM fordi der høre man tit støvle tramp

og så er der en der dør. Jeg tog fat i Han-

sen og ville have han skulle følge med

mig. Men han holdte fast i min hånd.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg

ville bare ned på mit værelse. Jeg sparke-

de ham over benet han kunne ikke mær-

ke det. Der vidste jeg det ikke var Han-

sen det var narren igen. Jeg kunne se det

på hans lange næbagtig . Og så kom

manden som trampede.

DEN NYE VEJ HJEM Jeg går hen til elevatoren så trykker jeg på ned. Knappen lyser

rødt det betyder den er gået i stykker. Så tænker jeg bære

SHIT hvordan fuck kommer jeg så hjem. Når ja jeg kan se

hvad der sker vis jeg tager de trapper ved ovnede der fra kan

jeg sikkert finde vej hjem til min mor og far jeg kikker op jeg

går op ad den og op og op og op til sidst kan jeg ikke men når

jeg kommer op spæner jeg hjem men lige i det sec jeg når op

ser jeg narren!!! Og prøver løbe væk men han er i hæle på mig

men til sidst fanger han mig og smider mig ned i en sort sæk

jeg kan intet se. Så tænker jeg bære SHIT. Og tænker på hvad

han gør ved mig så høre jeg bølger og tænker bære han ikke

smi d e r!!! ahh jeg drukner.

Skrevet af Simon

Fastelavnsnarren Af Caroline Vorre Evert

Jeg gik med stille skridt hen til elevatoren jeg kiggede på knappen. Jeg

trykkede stille på den og ventede, nu kom den, jeg gik ind i den, dørene

lukkede hurtigt bag mig, jeg så på alle knapperne. Men der var noget galt,

den knap hvor at der plejede at stå L på for loftet var der ikke. Pludselig

begyndte den at køre. Jeg tog hånden op og skulle lige til at røre knappen

hvor at der stod HJÆLP på men den rykkede sig, elevatoren stoppede, jeg

prøvede at trykke på den igen, men lige da jeg skulle til at trykke på den

flyttede den sig igen. Elevatoren begyndte at køre igen men helt normalt og

nu var knappen hvor at der stod L og HJÆLP var der. Jeg trykkede på L.

jeg kunne mærke at den begyndte at køre opad. Nu standsede den. Dørene

åbnede og jeg trådte ud. Jeg gik til venstre, men idet jeg gjorde det, kom

narren. Jeg var ved at dø af skræk, narren var forsvundet, jeg kiggede rundt

i lokalet, men jeg kunne ikke se ham. Pludselig åbnede døren det var, det

var mor. Jeg løb hen og krammede hende. Vi gik ned i lejligheden og fik

aftensmad.

Fortsættelse på fastelavnsnarren Jeg gik stille hen mod døren. Jeg trygger stille på knappen. Ser

tilbage på Hansen men det var ikke Hansen det var narren. Jeg

skyndte mig ind i elevatoren. Jeg kunne høre noget der kradsede

mod elevatordøren. Hjælp, hjælp mig. Så var jeg oppe hos min

mor. Da jeg kom ind sagde min mor du ligner en der har set man-

den med legen. Ja nogen lunde. Fik du penge til biffen ja nå skal

du så ikke af sted. Jeg tror lige jeg ligger mig lidt. Pludselig ban-

kede det på døren. Jeg åbnede og så stod der 3 små fastelavnsnar-

re jeg var ved af dø af skræk. Gå du ind og lig dig lidt. Og da mo-

ren var helt alene åbnede en lynlås sig og ud kom to gule øjne og

en knivspids næse. Det var narren.

Skrevet af silke

Loftet Af Laura Nørrung Poulsen

Efter at jeg så Hansen gå hen til den for at lave den

skyndte jeg mig at tage den anden elevator. som Han-

sen sagde jeg skulle tage. Men da jeg kom op på loftet

var der vildt hyggeligt men det skulle ikke vare læn-

ge. For lige pludselig gik lyset ud. Hele loftet blev

forvandlet til et meget skummelt og uhyggeligt loft.

Men henne i det ene hjørne var det som om at der sad

en klokke fast til væggen. Men der var ikke nogen

klokke der sad fast til væggen. Det var narrens hue

jeg kunne se. Og lige pludselig rejste han sig og sagde

”nu skal du mærke varmen”. Men jeg ved ikke den

dag i dag hvad der gik af mig men jeg lagde mig ned

på gulvet og græd. Hasen havde lavet elevatoren. så

han havde hørt mig jeg kunne høre han sagde

”hvorfor græder du”? Jeg var helt mundlam men det

eneste jeg sagde, var ”narren var her”. Og lige i det

jeg skulle til at rejse mig så jeg at der lå et spillekort

med motivet narren.

Fastelavnsnarren

Jeg går ind i elevatoren og trykken på knappen og kører op. En eta-

ge fra Toppen stopper elevatoren med et brag og så ryster den. Ele-

vatoren falder to meter ned. Lyset begynder at blinke. Og der bliver

helt sort jeg tabte min raslebøsse jeg ledte efter mine penge så så

jeg en lem så åbnede jeg den og der var narren jeg smækkede lå-

get i hovedet på ham så han faldt ned og døde. Begyndte elevato-

ren at køre igen. Jeg skyndte mig at løbe over loftet og hjem.

Skrevet af Sebastian.

Fastalavsnarren Forsættelse

Af Luna Julie Nielsen

Jeg går hen til elevatoren og trykker på knappen, så den kommer ned , da

den kommer ned går jeg ind i den og vinker farvel til Hansen, så lukker

døren den smækker nærmest i jeg bliver forskrækket og stiller mig en i

et hjørne. jeg kan mærke at det bliver varmt jeg tænker hele tiden på ham

narren der løb efter mig tænk nu hvis han kommer igen. Så stopper eleva-

toren ved stuen jeg tænker bare døren lukker bare døren lukker . nu er

jeg på 1 sal. Da jeg kommer op på 2 sal begynder vandet at løbe ned af

min pande og jeg kan ikke holde varmen ud mere. Da jeg kommer op på

3 sal går jeg ud af elevatoren og går resten af vejen op til 4 sal, nu kan

jeg høre nogle tunge skridt bag mig jeg vender mig hurtigt om men der

er ikke nogen så høre jeg dem igen men jeg vender mig ikke om denne

gang 3 gang jeg vender mig om er narren der jeg løber alt hvad jeg kan til

sidst kommer jeg op på loftet og lukker hurtigt døren efter mig og han

ikke at komme med ind. Jeg løber hurtigt hen til den dør Hansen forkla-

rede mig men jeg når ikke helt hen til døre før at narren er kommet gen-

nem døren jeg skynder mig at løse døren op og ser døren ind til vores

lejlighed , jeg åbner døren og låser den hurtigt igen hen når ikke at kom-

me ind mor spørg ”er der nogen” ”Ja det er mig”. Mor kommer ud i gan-

gen og spørg 2 Hvorfor lyder du så for pustet? ” ikke for noget”

Fastelavnsnarren del 2 af Sofia Østergaard Frølander

Jeg tro elevatoren. Jeg kom op på loftet. Det var som om at der

var en anden. Jeg troet at det var fastelavnsnarren. Jeg gav mig til

at løbe. Jeg så en skygge. Jeg så en der kom. Det var fastelavns-

narren. Det risl kolde ned af ryggen på mig. Der stod han med en

kniv. Jeg var ikke i tvivl han ville dræbe mig, men så så han min

mor. Jeg begyndte at græde. Jeg råbte du må ikke dræbe min mor.

Jeg så at narren begyndte at ligne hr. Hansen det var Hansen der

var blevet for giftede eller så dan noget. Jeg løb over til min mor

krammet hinde og løb over til Hansen imens min mor ringet til

112.

Fortsættelse af fastelavnsnarren Okay! Det rislede koldt ned af ryggen på mig. Jeg var

slet ikke meget for det. Men jeg havde jo intet valg.

Så jeg begyndte at gå langsomt hen til elevatoren.

Men jeg kunne ikke lade vær med at tænke på narren

som havde klædt sig ud som Hansen. Jeg fik helt stive

ben. Elevatoren stoppede med et brag så jeg faldt ind i

væggen. Jeg syntes at jeg så en skikkelse der sagde

jeg elsker mord og med et sæt vågnede jeg og skyg-

gen var væk og elevatoren stod stille. Men så begynd-

te den at køre ned! Pludselig stoppede den igen og

narren kom ind. Jeg gispede og viste ikke hvad jeg

skulle gøre. Men jeg trykkede hårdt og hurtigt på

knappen op. Jeg vendte mig om og da jeg vendte mig

om igen var narren væk! Men der lå et spille kort en

joker på gulvet. Men jeg var kommet op på loftet. Der

var kul mørkt og jeg løb.

Skrevet af Selma

Fastelavnsnarren Skrevet af Katrine

Jeg gik hen til elevatoren og tryggede på knappen. Elevatoren kom op jeg kunne

mærke min angst. Jeg frygtede at han ville komme med op fra elevatoren. Da ele-

vatoren kom op var den ikke særlig varm men den var til pas vis jeg skal varer helt

ærlig var den kold lidt for kold. Jeg kom op til loftet der var også koldt og sort jeg

frygtede noget slemt. Jeg så en grim maske. Ved siden af var der en nar hat. Men

hvorfor hang den der. ved siden af stod væk jeg så at masken også var væk og nar

hatten også. Jeg gik hjem men min mor var væk der var meget lidt blod på gulvet

men nok til at gå i panik! Der lå et kort en joker og ved siden af et en lille pige. Jeg

spurgte hende om hvad hun hed. Jeg heder mari. Jeg spurgte hende om hvad hun

laver her hvad laver du her. Jeg skal hjem tro du at du gør det sagde pigen til mig.

Jeg tænkte at det her ville ende slemt pigen sagde vis jeg var dig ville jeg gå hjem

igen. Men hvad laver du her. Pigen stride på mig med store øjne på mig. Jeg hørte

en lyd også kiggede jeg til venstre for at se efter hvad det var. Da jeg så tilbage var

hun væk. Jeg så at masken og hatten også var væk. Jeg gik hjem men min mor var

der ikke der var meget lidt bold på gulvet men nok til at gå i panik! Der lå et kort

en joker og ved siden af et billede af mig og min mor. Jeg begyndte at græde. Den

mor lille pige linde min mor som lille. Men min mor kunne aldrig gøre nogen ondt

eller kunne hun?

Loftet skrevet af William

Da jeg kom ind i elevatoren trykkede på knappen til loftet og lige da jeg tryk-

kede på knappen fløj jeg med et sus. Så sagde det klin døren åbnede og så fik

jeg et sjok. Jeg stod på en kirkegård. Jeg troede det var løgn jeg så en mand

eller det var en trold. Den stod ved siden af en drage trolden havde to økse i

hver hånd og to sværd på ryggen. Jeg gemte mig bag en sten. Vendt det var

ikke en sten det var en stor fed tingest jeg havde aldrig set noget lignende det

mindede om en drage men den kunne tale . jeg var ikke i tvivl det var en demon

den havde 4 arme og to hoveder. Jeg løb og løb men han så mig han vente sig

og kaldte på trolden. Trolden sagde nogle mystiske ord og med et kom der en

hær af zombier der ville dræbe mig jeg var omringet og med et kom der en sø-

røver hær der dræbte alle bortset for demonen og trolden de flygtede op i luften

på dragen. Sørøverne hjalp matorig hen til elevatoren den var i stykker sørøver-

ne hjalp mig med at lave den og da den var lavede gik jeg ind i elevatoren og

trykkede på knappen til loftet og så fløj jeg til loftet da jeg kom ud på det iskol-

de gulv så jeg demonen og trolden vi har ventede på dig nu skal du dø jeg løb

væk de løb efter mig jeg gemte mig i et skab de kunne ikke finde mig så fløj de

hjem. Jeg gik ud af skabbet men jeg kunne ikke der var et eller andet der havde

fast i mig jeg hiv til jeg fløj tilbage det var fastelavnsnarren jeg løb ned til Han-

sen han var der ikke narren stod bag mig jeg var omringet jeg gik over til fyret

og tog en pind med ild og sak den op i tissemanden på narren tissemanden blev

til slim og så stak jeg den op i hovedet på narren og så døde han jeg løb hjem.

Jeg tog elevatoren op til loftet. Da jeg kom der

op var der endnu en fejl. Der var endnu en blo-

dig pil som førte op af. Da jeg kom der op af

stod narren sagde ”haløøj” narren stod og gril-

lede det så ud til han ville stikke mig med det

glødende jern hade i hånden. Men da jeg kik-

kede rundt fandt jeg ud af at jeg stod mit på

taget jeg ville prøve at klatre ned ad den stige

jeg var kommet op af men den var for varm.

Narren kom tættere og tættere på fan prøvede

at stikke efter mit hoved men jeg dukkede mig

og bed ham i nosserne narren fik overbalance

og faldt ud over taget. Jeg skyndte mig ned for

at se hvem der sad bag masken. Det var min

overbo Poul han var altid så lusket og også lidt

drabelig en gang i mellem det var også ham

som havde læst gyser historien op forleden. Nå

men i hvert fald skyndte jeg mig at ringe 112.

Et par dage efter var det i fjernsynet de sagde

han hade fået 8 års fængsel og jeg blev selvføl-

gelig afhørt. Og så er historien slut!

Skrevet Oliver R.

Fortsættelse af Fastelavnsnarren Det uhyggelige loft skrevet af Niklas

Da jeg kom op over loftet gik jeg ud af elevatoren. Da

jeg var ude vidste jeg ikke hvor jeg skulle gå hen. Men

så lige pludselig kunne jeg høre store støvletramp det lød

som narren Komme op af trappen. Jeg vidste ikke hvad

jeg skulle gøre. Narren kom tættere og tættere på. Lige

pludselig sagde døren smæk!! Narren havde åbnet døren.

Jeg skyndte mig at gemme mig bag elevatoren. Narren

kunne næsten mærke at jeg var bag elevatoren. Narren

tog en kniv op af lommen han ville dræbe mig.

Fastelavnsnarren fortsættelse af Karl Hjorth.

Jeg stod i elevatoren på vej op på loftet. Jeg var

oppe. Jeg tog en dyb ind –ånding og gik ud af ele-

vatoren. Det var mørkt oppe på loftet. Jeg ved ik-

ke om det var ran indbildning men jeg syntes jeg

kunne mærke nogens blik vilde på mig. ´´Nå da

da så du tager loft vejen hjem var´´. Lød en stem-

me bag mig. Med bulerne hjerte vendte jeg mig

om. Der sad Narren og grinede ondt og hoppede

ned for den kasse han sad på. Jeg var lammet af

skræk. ´´Du var for hurtigt oppe med elevatoren

ellers ville du være død nu men lige meget nu

ville jeg gøre det af med dig´´. Pludselig kunne

jeg bevæge mig igen. Så løb jeg alt hvad jeg kun-

ne. Jeg kunne høre Narren løb efter mig. Så nåede

jeg hen til elevatoren og klikkede som en vanvig-

tig på knappen som tilkaldte elevatoren. Så oppe-

de elevator dørene sig også skyndte jeg mig en i

elevatoren. Narren var tæt på han kastede sig

farm. Jeg lukkede øjnene mon dette skulle blive

enden på mit liv. Jeg oppede øjnene så så jeg at

Narrens næse sad fast imelmen de to elevator dø-

re. Så begyndte elevatoren at køre ned. Også Hør-

te jeg et skrig af smerte og raseri. Jeg stod forpu-

stet elevatoren.

SLUT!!

Fastelavnsnarren af Oliver O

Jeg går hen til elevatoren og går ind jeg trygger på knappen den er hård at trygge på men jeg kommer op Jeg kigger mig rundt og jeg ser bjælde oppe i hjørnet jeg røver at tage den ned men den sider fast jeg ryk-ker hårde og hårde men jeg kan ikke få den væk fra den lem den sidder i men til sidst rykker den sig men lemmen går op og det klamme narre fjæs mit hjerte buldrede han kom tættere og tættere og til sidst åb-ner dørene jeg løber ud men han følger efter mig min fod sider fast i en sprække jeg kan ikke få den ud narren står lige foran mig der ligger et stoleben ved siden af mig jeg griber stolebenet og slår narren med et besvimer han jeg ringer til 112 når jeg fik min fod op og narren så man aldrig nået til igen og jeg fik min biograf tur.

Fortsættelse af Fastelavnsnar-

ren af Mikkel

Da jeg kom op på loftet så jeg en lille spille-dåse som jeg ville prøve. Men da den lille trold skulle op kom: NARREN! Som grinede ondt. Jeg løb og løb men jeg kom ikke nærmere udgangen. –eller det føltes sådan - narren kom nærmere og nærmere og jeg troede han ville dræbe mig! – det havde jeg ikke lyst til – så jeg slog ham så hårdt jeg kunne og straks kunne jeg gå igen. Jeg løb hen til lemmen og tog et hop og så stod jeg atter lige udfor mit hus med spille dåsen i min hånd men der sad et spille kort som var: NARREN!

Fortsættelse af Fastelavnsnarren af Rosa

Jeg spurgte om han ville følge mig op til lejlig-

heden, han svarede at han havde arbejde at gøre,

så jeg måtte selv gøre det, jeg tog en de længste

skridt jeg nogen sinde hade taget, men også de

langsomste! jeg kom til elevatoren, jeg standse-

de et øjeblik, og tog en dyb indånding, og tryk-

kede på knappen, elevatoren startede, det gav et

sæt i mig, jeg følte træng til at græde men det

hjalp jo ikke noget. Elevatoren stoppede jeg var

oppe ved loftet nu, der var igen stikkontakt så

jeg gik i rent mørke ,jeg så noget lys forenden,

jeg overvejede at gå der hen, så jeg tog chancen

og tog 3 langsomme skridt, jeg kom til et lokale

der var en masse børn og forældre, jeg så narren

i ventilations skakten, jeg gøs, der kom et kort

ned, det var en joker! jeg følte træng til at blive

der så det gjorde jeg Emil og hans mor fulgte

mig hjem.

Fortsættelse på Fastelavnsnarren

Jeg vidste ikke om jeg skulle gå ind i elevatoren men nu gjor-

de jeg det, det rislede koldt ned af ryggen. Nu var jeg i elevatoren fru.

Olsen var også i elevatoren jeg spurgte hvor skal du hænd hun

sagde hun skulle op på 2.sal. nu var vi på 2.sal hej hej sagde

fru. Olsen hej hej sagde jeg. Jeg trykket på knappen til taget

mit hjerte hamrede jeg var bange. Nu var jeg da, jeg gik ud nu

var jeg på taget hvad skulle jeg på taget tænkte jeg. Jeg kigge-

de mig omkring der var ingen gad vide hvad jeg skulle her op-

pe på taget det lignede der var en læm jeg gik over til den da

jeg næsten var ved den kom FASTELAVSNARREN.

Skrevet af Anna