Tema: Godbidder i skyen

December 2011

E-mail: eschm@daks.dk

E-mail: poulnaundrup@gmail.com

IT og Undervisningudgives afDanmarks It-vejlederforening.

ISSN nummer 1901-9793

Bladet udkommer ordinært 4 gange per kalenderår og tilsendes foreningens medlemmer samt abbonnenter.

Medlemskab og kontingentKontingent for 2012 er 350 kr. for or-dinære medlemmer og 175 kr. for stude-rende og pensionister.

Bladabonnement alene: 350 kr. inkl. moms.

Henvendelse om medlemskab eller abon-nement til kassereren:

Henrik JakobsenØstervang 165520 Toftlund74832474Henrik.Jakobsen@skolekom.dk

Her tæt på årsskiftet kan vi tilbage på et foreningsår, hvor vi oplever en sund

forening med god aktiver og et stabilt medlemstal. Året har budt på fornyelse med en udmøntning digitaliseringsstrategi i nærmeste horisont, ny undervisningsminister samt en samarbejdsaftalen ed Danmarks Skolebibliotekarer.I forbindelse med Uddannelsesforum havde jeg fornøjelsen af at lave et interview med vores nye undervisningsminister Christine Anto-rini. Alt i alt en opløftende affære, hvor ministeren forholdt sig til:- Hvordan inddrager vi it i under-visningen?- Samarbejde og inklusion- Skoleudvikling og lærernes kompe-tencer- Udvikling gennem netværksdannelse- Obligatorisk it ved de afsluttende prø-verMinisteren har forståelse for det netværksdannelsens betydning for børn og unge, herunder potentialet ved de sociale medier betydning for at understøtte børn og unges sociale live udfoldet gennem eksempelvis Facebook. En udvalgt gruppe lærere blev på UFO adspurgt om deres syn på undervisningsrelevans og Facebook.

98% svarede at Facebook ikke havde et læringsmæssigt potentiale. Det vidner om store kulturforskelle mellem skolens elever, skolens lærere og minister. Vi er enige med ministerens holdning om at inddrage de sociale medier mere målrettet, men vi er også bekendte med det fordrer skoleudvikling, kulturændringer og kompetenceløft.Set fra et foreningssynspunkt var et klart svar om obligatorisk inddragelse af it ved de afsluttende prøver oplivende i sig selv. Undervisning med it og medier vil i langt højere grad blive taget nødvendigt, når kreativ inddragelse af problemløsning og multimodal kommunikation udgør en del af prøvegrundlaget. Prøverne styrer mange aktiviteter i skolens dagligdag og nuværende brug af digitale diktater, tjek af færdigheder i naturfag indikerer at megen undervisningstid rettes mod eksamen. De nævnte aktiviteter retter sig mod færdighedsindlæring knyttet til at opnå bedst mulige karakter ved de færdighedsbetingede prøver. Forståeligt nok, men mange skoler giver udtryk for at disse aktiviteter beslaglægger udsty,r og dermed umuliggør læring gennem it og medier rettet mod et digitalt dannelsesperspektiv. Foreningen ønsker Christine Antorini

På vej mod 2012 – nye tider?

Af John Klesner, formand

IT og Undervisning nr. 4 - 2011Tema:Gratis vejledninger i brug af it i fagene side 05join.me - videndeling, skærmdeling og fjernsupport side 09Digitale indfødte og kreativitet side 10Er brugen af it en fordel for elevernes læsepraksis ? side 18De’r ingen bånd, der binder mig side 24# skolechat side 27Geogebra side 29Afstemniings-devices - nu mobilt ! side 39Visualisering og videovejledning kan skabe nye veje side 32Will you type with me ? side 35Prezi . zoom dine præsentationer side 36

tillykke med sit nye job og ønsker hende held og lykke med udfordringerne for at placere de danske elever i front. Foreningen har skrevet til mi-nisteren og håber, at ministerens forståelse for sammenhæng mellem tidssvarende læring og it kan bringe nødvendigt omdrejningsmoment for skoleudvikling. Vi stiller os selvfølgelig til rådighed i denne dialog.

Ved styrelsesmødet i november mødtes foreningens styrelse med landsstyrelsen fra DSA. Kommende års fokus på digitale læringsformer og tilskudsordninger til digitale læringsressourcer må sætte fokus på medlemmers virke fra begge foreninger i det daglige virke. Vi har drøftet forventninger til digitale læringsressourcer, vejlederbehov samt forventninger til vejlederroller.

Deadline for indlevering af stof til IT og Undervisning nr. 1 - 2012 er den 03.02.2012.

Samarbejdet mellem de to foreninger tager udgangspunkt i et bladsamarbejde, generel dialog og fortsat samarbejde om konferencevirksomhed. Konkret bliver det til den en konference om kreativitet på Gl. Avernæs i foråret samt en dagskonference i efteråret med fokus på en styrket vejlederrolle. Jeg er overbevist om, at begge

foreningers medlemmer ser det-te samarbejde nødvendigt og vel-komment.Jeg betragter ovenstående som et godt afsæt for kommende år og ønsker hermed alle:

God jul og et godt nytår.

Mon ikke du i dit arbejde som it-vejleder er stødt på spørgsmål i retning af ”Har du ikke lige et program eller en idé til …”?På e-laeringsmoduler.emu.dk finder du mere end 100 korte vejledninger – og flere er på vej. De giver eksempler på og inspiration til at bruge en lang ræk-ke gratis programmer og tjenester i den faglige undervisning.

e-laeringsmoduler.emu.dkDenne gratis tjeneste under EMU’en er blevet til på initiativ af Undervis-ningsministeriet. ”En række korte e-læringsmoduler skal understøtte lær-ernes fagdidaktiske brug af it. De skal opdatere deres viden og give dem mu-lighed for at arbejde med konkrete ek-sempler på, hvordan it kan integreres i fagene”.

Didaktisering er vigtigPå nettet findes en lang række gratis tjenester og programmer, som kan være med til at gøre undervisningen bedre, så elevernes muligheder for læring øges. Set over en bred kam har tilbuddene ikke noget med skole og undervisning at gøre. De kræver derfor, at vi som undervisere tager dem til os og ser på deres potentialer i forhold til vores konkrete undervisning. Med andre ord handler det om at didaktisere. Vi skal tænke dem ind som muligheder, ikke fordi de er smarte, men fordi de åbner nye læringsmuligheder, når de bliver sat ind i den konkrete undervis-ning på en velovervejet måde. Denne udfordring tager e-læringsmoduler op.

Hvad er et e-læringsmodul? Kort fortalt er det en vejledning i at an-vende et program eller en tjeneste i en

Af Øjvind Brøgger - UNI·C

faglig sammenhæng.På hjemmesiden er fagene listet som en menu. Et klik på et fag åbner for de moduler, der er udviklet til faget.Du får en kort beskrivelse af modulets indhold og på hvilke klassetrin, det pågældende program tænkes anvendt i undervisningen. Der er altså en nær sammenhæng mellem konkret under-visning i faget og programmet.Udover sammenkoblingen mellem programmet og faget, så er der også en vejledning i, hvordan læreren kommer i gang med programmet eller online tjenesten. Vejledningen kan have form som tekst, som video, som en række skærmbilleder eller en grundigere tastevejledning.

InspirationForuden det konkrete eksempel inde-holder modulerne også henvisninger til

Fælles mål, link og andre ressourcer, hvor man kan blive inspireret og øge sine kompetencer.

E-læringsmoduler og kompetence-løftSom vejleder på it-området har du med modulerne en mulighed for at henvise til gratis ressourcer, som den enkelte, et team, et fagudvalg eller en afdeling kan bruge i et samlet løft af lærernes kom-petencer inden for den pædagogiske anvendelse af it i undervisningen. Et eksempel på anvendelse kunne være et ønske fra matematikgruppen om at inddrage og skabe en sammenhæng i brugen af GeoGebra.Under faget matematik finder du en række moduler, hvor GeoGebra gen-nemgås. Mange af programmets mu-ligheder vises og kobles sammen til belysning og løsning af konkrete

matematiske problemstillinger, elever-ne skal arbejde med.

På tværsProgrammer og tjenester på nettet er som sagt ikke altid udviklet med et bestemt skolefag for øje. Vi har i modu-lerne knyttet fag på, men faget dansk har fx ikke monopol på at lave præsen-tationer, engelsk har ikke monopol på at bruge mobiltelefonens og compute-rens styrker til at optage, redigere og gengive lyd og billeder. Det kan bruges i mange fag. Derfor er det en god idé at gå på opdagelse også uden for ens eget fagområde.

Diagrammer i biologiHvem siger, at statistik kun hører hjemme i matematik og samfundsfag? Det kan give god mening at arbejde med regneark i biologi, men måske skal man finde lige det modul, der viser, hvor nemt det er at lave søjlediagram-mer med et regneark, i matematik.Via tag-cloudenen på modulernes hjemmeside kan du åbne moduler ud fra de emneord, der er knyttet til dem. Klikker du på Audacity vil du således få en liste over moduler, hvor lydpro-

grammet Audacity er omtalt, klikker du på præsentation vil du få en liste over moduler, hvor præsentation er et væsen-tligt indhold – uafhængigt af fag.

Hvem har lavet modulerne?Modulerne er lavet af lærere, it-vejledere, skolebibliotekarer og pæda-gogiske konsulenter, altså personer, som har en tæt tilknytning til den dag-lige undervisning i skolen. Indholdet bygger på deres konkrete erfaringer med at bruge it i undervis-ningen. Modulets form afspejler den måde, forfatteren bedst formidler sine ideer på. De fleste moduler har en form, som gør det muligt for dig helt lovligt at dele, kopiere og redigere, så de kan tilpasses og indgå i dit arbejde som vejleder.

Videndeling?Alle moduler opbevares på Materiale-platformen. Som ved andre materialer på Materialeplatformen indeholder e-læringsmoduler også muligheden for at kommentere. Man kan skrive en kommentar som vist på næste side. I dette tilfælde er det no-get teknisk, men det kunne også være

Fakta:

http://e-laeringsmoduler.emu.dk

Børne-og undervisningsministeriets it-styrelse, UNI·C, har ansvaret for udviklingen og formidlingen af materialerne.

Kontakt:kristian.kallesen@uni-c.dkojvind.brogger@uni-c.dk

en idé som fx ”Vi brugte Wordle til at finde ud af, hvor mange ”gode” ord vi

brugte om hinanden i min 2. klasse.” Disse enkle muligheder for interaktion kan være med til at sprede ideer og vid-en om de enkelte tjenester til gavn for mange.

Næste gang du bliver spurgt- ”Har du ikke lige et program eller en idé til …”?- “Sandsynligvis, lad os prøve at kigge efter et relevant e-læringsmodul”.

Hvis du ligger inde med ideer og ma-terialer, der kunne blive til moduler, er du velkommen til at kontakte os.

9

På hjemmesiden www.join.me finder man et simpelt værktøj til skærmdeling, der kan anvendes i mange forskellige sammenhænge. Collabradabra skriver de, og det er egentlig et meget godt val-gt ord for denne brugbare hjemmeside, som handler om samarbejde, deling, træning, hjælp eller præsentation.På forsiden er der to valgmuligheder – share eller join. Ved hjælp af share bliver man ”presenter” og kan styre en session. Ved hjælp af join kan man få adgang til en session oprettet af andre. Når du klikker på share, starter du pro-grammet. Øverst på dit skærmbillede kommer der lille program frem.Ved at klikke på ikonet med telefonen, får du adgang til et ID, som du kan sende til andre, som du skal have en session med.

Når de andre deltagere er logget ind, kan du via taleboblen chatte med dem alle på en gang. Ved at tilføje et @ foran en deltagers navn er det muligt at have en privat samtale. Ved at klikke på an-tennen sætter man sessionen på pause. Ved at klikke på personen får man ad-gang til deltagerne. Disse kan gives kontrol over musen på din computer og

join.me – Videndeling, skærmdeling og fjernsupportAf Thomas Dreisig, styrelsesmedlem

man kan dele filer med dem.For at kunne klikke på join skal du in-dtaste et 9-cifret ID, som du har mod-taget fra en person, som har oprettet en session. Når du har gjort dette vil føl-gende skærmbillede komme frem:

Mulighederne er næsten de samme, som når du er ”presenter”. Dog kan du ikke pause sessionen, men du kan til gengæld bruge knappen med forstør-relsesglasset til at vælge størrelsen på det du ser på den delte skærm. Du kan heller ikke bestemme om du vil bruge musen på den delte skærm, men du kan søge om tilladelse til at gøre det ved at klikke på knappen med musen.

Hvis man er mere til videoinstruktion-er, kan man finde en sådan på program-mets kanal på YouTube - www.you-tube.com/user/joinmeProgrammet er oplagt at anvende, hvis man har brug for support eller skal give andre support på computeren. Med programmet kan der trænes, hjælpes og øves, samtidig med at der er kvali-ficeret hjælp lige ved hånden. Det er et oplagt værktøj for it-vejlederen! Men det kan også være et fint redskab til del-ing af information mellem mange men-nesker… på møder eller i undervisn-ingssammenhænge. Læreren vil hurtigt kunne deles viden i undervisningen, også uden tavler, og det vil være nemt at gøre eleverne til medspillere i forb-indelse med arbejde på andre sociale tjenester på Internettet.God fornøjelse ☺

I boligprogrammet fra skrot til slot forærede, musiker og kom-ponist, Bent Fabricius Bjerre et klaver til familiens dreng som var begyndt at spille laver. ”Jeg brugte det sjælendt, alt mit kompositionsarbejde foregår på computeren” I den professionelle verden, anno 2011, arbejder musikere, komponister ogarrangører ”selvfølgelig” digital.

Dagens generation af børn og unge lever og agerer gennem den nye teknologi. De bliver kaldt millenium learners eller digitale indfødte og når de starter i skole, har de allerede erfaringer med og kompetencer i brugen af digitale medier. Hovedsage-ligt fra spil, programmer til billed -og musik produktion og fra hjemmesider med en specifik børnevinkel.

Digitale indfødte og kreativitetAf Rasmus Bach

Alligevel mener mange forskere på området at børn ikke er digitalt kompetente, selv om de bruger de forskellige teknologier meget, de er ikke automatisk gode til at producere og analysere. En ny undersøgelse om brugen af it i folkeskolen viser, at it værktøjer kun anvendes i et meget begrænset omfang. På baggrund af undersø-gelsen anbefaler ekspertgruppen, at skolerne med udgangspunkt i ”Fælles Mål II” retter opmærksomheden mod det faglige udbytte af at anvende it i undervisningen og mod udviklingen af en it-baseret fagdidaktik. (Evalueringsinstitut, 2009).

Selv underviser jeg i musik i folkeskolen og har på kollegialt og kommunalt plan ofte mødt det “problematiske” i netop musik og it. I samme undersøgelse peger flere elever og lærere på de praktiske og musiske fag som idræt, hjemkundskab og musik, når de bliver spurgt om fag, hvor it ikke giver særlig værdi til undervisnin-gen. (Evalueringsinstitut, 2009).

Mine egne to børn på 8 og 10 har igennem mange år leget med at lave videoopta-gelser af sange, lege, reklamer og skuespil med mobiltelefon. En sommerdag for år tilbage udvidede de deres ”repertoire” og lavede en musikvideo på mobilen til en sang de selv havde lavet og indspillet i et musik program. Jeg synes, det er tankevækkende, at alle professionelle musikere bruger computeren som et kreativt og uundværligt værktøj, mens vi i skolen har svært ved at indrage it og medier. Ja jeg skulle sjovt nok ”guides” af nogle børn !

Det kan godt lade sig gøre at indrage it og medier i musikfaget og jeg vil senere beskrive de 2 som dannede rammen om deres projekt: Nodeskrivningsprogram-met MuseScore og musik studie og sequencer programmet Garage Band, begge på dansk .

Der findes rigtig mange musikproducerende og medierende programmer, men ikke et eneste dansk didaktisk lærermiddel til musik. Jeg ser det derfor som meget vigtigt for musikfaget at få belyst problemstillingen og ”nedefra” få udbredt og delt erfar-inger omkring brugbare medie-ressourcer til musikundervisningen. Birgitte Holm Sørensen har med udgangspunkt i integration af it i skolen forsket i børns leg. Hun peger på, at vi med fordel kan inddrage både de sociale legekom-petencer, børnene besidder, men også de praksisformer de kender fra leg. Altså de samme parametre, som når børn leger med deres mobilkamera.

Analytisk overført til skolesammenhæng ser legekompetencerne således ud:l At konstruere og forholde sig til nye udfordringer (selvdrift, glæde og spænd-ing)l At anvende artefakter, man kan gøre noget med (Handling)

IT og Undervisning nr. 4 - 2011 udgives med støtte fra Undervisnings-ministeriets tips- og lottomidler.

l At igangsætte og gennemføre et forløb (selvstyrende)l At indgå i fællesskab (samarbejde)l At være skabende (produktion) (Sørensen, Audon, & Levinsen, 2010, s. 144)

Kan børnene – de ”digitale natives” - og vi lærere - de ”digitale immigrants” - ud-nytte hinandens ressourcer? Eller vil netop termer som disse problematisere situ-ationen, fordi de er med til at grave grøft mellem dem og os?. Ser vi imidlertid positivt på ”lejrene”, står vi på den ene side med nogle børn født ind i den teknologiske tidsalder og med mange erfaringer indenfor dette område, og på den anden side med en skole og nogle lærere med en utidssvarende lærermid-delkultur, som ”bare” skal hjælpes på vej.

Aktiv og skabende beskæftigelse med musik, er et af de centrale områder i formålet for musik, og jeg mener, at det er her musikundervisningen især kan udnytte com-puterens interaktivitet - med mulighederne for at simulere og i eget tempo arbejde eksperimenterende, kreativt og æstetisk med indholdet.

Jeg møder ofte dette senarie i SFO’en. En gruppe piger står på en scene i aulaen i og synger playback til en sang fra eks. ”Highschool Musical”. Bagefter går 3 drenge på og laver ”robotdrenge” dans til musik fra tv programmet ”Talent”.

Således er der i mediekultur og musik vigtige fællestræk. Reception og produktion influerer hinanden. Børn lærer også musik ved at se og lytte, ligesom de lærer at performe eller udtrykke sig selv ved at lure andre af. I begge tilfælde indebærer børns egen produktion, at receptionen får en ny toning: Børnene begynder at be-tragte de professionelles udtryk på nye måder. Mediebrug og musik ligner også hinanden ved, at ekspression og analyse er en del af samme proces. Børnene fra eksemplet ovenover har gjort erfaringer ved at gentage bestemte sekvenser af vid-eoer og cd’er igen og igen, når de vil lære at synge eller danse som dem i fjernsynet. Med de nye medier har vi fået enormt mange måder at udtrykke os på via medier. Børnene danser måske videre derhjemme og laver en musikvideo, som de optager med deres mobil. På den måde går de fra passivt at bruge medie reception til aktiv kulturproduktion i legekulturen. Mens motivationen i høj grad er til stede i lege-kulturen, ser jeg samtidig denne fak-tor, som en alvorlig udfordring i undervisnings-relationen. Selvom vi måske ikke føler os på hjemmebane, er det vigtigt at vi griber børnenes leg med digitale me-

dieoplevelser i fritiden og sammen drager fordel, og udvikler ny viden og kunnen. Det kan siges ganske enkelt; ”Mens barnet i skolen deltager for at lære, så lærer barnet i legekulturen for at deltage.” (Nielsen, 2003)Hvordan bringer vi så legekulturen ind i undervisningen? Hvordan sikrer vi dan-nelse set med et it perspektiv? ”For at kunne lege er børn nødt til at lære noget.” (Bundsgaard, 2009, s. 111). Indvielse har en betydning, som jeg synes har værdi i forhold til målet med skolen og faghæfte 48 især. Skolens grundlag bygger ikke på at forberede børn til bestemte erhverv eller påvirke dem til bestemte ideologier: Opgaven går ifølge loven ud på at indvie dem i forskellige former for forståelse, som er væsentlige for at kunne deltage i vores samfund og kultur. Og da samfundet er gået ”digitalt”, må skolen nødvendigvis også forholde sig til det.

Lektor Bo Kampmann Walther sætter i forhold til it dannelse ord på et revideret dan-nelsesbegreb, som han mener vi har brug for. ”For at kunne følge med udviklingen, er det er vigtigt, at der skabes et dannelsesrum, hvor voksne og børn har åbne og nysgerrige dialoger med hinanden ud fra princippet om ”Den dobbelte uselvfølge-liggørelse” . (DDU) (Walther, 2007).DDU handler om, at man skaber en gensidig åbenhed i dialogen med barnet, som en strategi til at danne barnet. Imodsætning til den klassiske dannelse, handler det om at både barn OG LÆRER kan gå i ”rum”, hvor de åbner sig for hinandens indsigt. Kampmanns begreb DDU kunne også beskrives via en model, den didaktiske tre-kant i en udvidet form, hvor der imellem elev og lærer er skabt et ligeværdigt rum. Et rum og en dialog som er nødvendig i et teknologisk samfund, hvor udviklingen går så stærkt, at læreren ikke altid kan være eksperten. Med DDU siger Kampmann, at vi skal være varsomme med ikke bare at lave en kanon omhandlende it og com-puterspil på den ”gammeldags” måde, fordi den hører en kultur til, hvor bogen var det eneste dannelsesmedie. Det er svært at sætte de nye medier i bås, fordi de hele tiden udvikler sig og nye og endnu smartere teknologi kommer til. Derfor mener jeg, vi som ”professionelle” skal bruge vores indsigt og værktøjer til at spørge ind til de ting, vi ikke har indsigt i. Til at se på afstanden mellem vores indvielse og de områder som børnene inter-esserer sig for og har indsigt i. Kampmanns teori stiller meget store krav til lærerne, men betyder samtidig at ”Indvielses” eller DDU begrebet ikke sakker bagud i for-hold til samfundsudviklingen.

Hvad er det så computeren kan med musik? Og kommer det at forstå teknologien/programmet ikke let til at overskygge den musiske proces? Nogle 100 år tilbage i tiden, kom en klog dreng til verden i Wien. Mozart var vid-

underbarn, havde fantastisk gehør og en meget veludviklet hukommelse. Han var i stand til at komponere store musikstykker i hovedet. Dvs. han noterede instrument for instrument og kunne høre/forestille sig hele symfonier samlet i detaljer. Det Mozart kunne i hovedet, er groft sagt det vi kan bruge computeren til.

Musikprofessor ved musikhøjskolen i Malmø, Göran Folkestad, har lavet undersø-gelser omkring musik og computer og fremhæver, at ”computeren i arbejdet bliver transparent og indtager en medierende funktion. Computeren slår bro over kløften mellem den musikalske tanke og det at udføre musik”. Finn Holst DPU Århus peger på, at det er lignende processer, som har ført frem til at vi eksempelvis bruger syntetisk tale og diverse skrive hjælpeprogrammer. På dette område er det dokumenteret, at computeren i undervisningen har en tydelig effekt, og en parallel er nem at forestille sig i forhold til det skabende og eksperimenterede musikalske arbejde.

I den skabende proces arbejdes der asynkront - en proces hvor man hele tiden kan vende tilbage, reflektere, kommunikere og vurdere eks. noderne i en melodi kom-position.

Professionelle musikere, eksempelvis medlemmer i et orkester, arbejder i den syn-krone model. De får den ”skabende” fase i hånden og går direkte til udførelse og live. Forud for improvisations fasen ligger der selvfølgelig beherskelsen af et in-strument.Den musik, som børn skaber i et asynkront forløb på computer, bliver fastholdt og betyder, at man kan gå tilbage, reflektere og evt. tilrette, for til sidst at uploade til mobil, cd, skoletube, skoleintra osv. Teknologien er blevet så brugervenlig, at

børn uden den store musikalske indsigt nemt kan komponere og notere deres egen melodi på noder. Altså læring gennem it, fordi fokus er på refleksivitet og kreative læreprocesser.

Konkrete programmer i musikundervisningenSom skrevet indledningsvis, arbejder stort set alle som beskæftiger sig med musik professionelt med computeren. De 2 programmer, jeg har valgt at tage udgang-spunkt i, udemærker sig ved at opfylde den store del af formålet med musik, som handler om at være aktiv og skabende, som i musik bl.a. kan ske igennem leg, dans, sang, improvisation.

Musescore

er et nodeskrivningsprogram med en lineær struktur, som kan downloades på dansk. Der er ikke kræset for det æstetiske design, men den enkelte brugerflade gør det overskueligt og forholdsvis let at gå til. Musescore (MS) kan målrettes til alle som har interesse i at komponere, fordi programmet via sin multimodalitet gør indgående kendskab til symboler som noder og pauser sekundære. Man vælger selv om arbejdet er med henblik på en enkelt melodi-komponering eller i den helt anden ende, en symfoni. Programmet er opbygget med en lineær konstruktion, med en værktøjslinie øverst, hvor nodeværdier, pauser og andre tegn hentes. For den øvede bruger er genvejsfunktioner en fordel. For børn og andre begyndere bruger man musen og trækker tegnene ned i nodearket med musen. Når noderne træk-kes ned over arket, kan man høre de forskellige toner man passerer, og derved er der mulighed for at arbejde visuelt, auditivt eller en kombination. Øverst er der en tilbagespoleknap og play knap. Programmets noder gemt i midi format integreres let eks. til GarageBand (GB).

GarageBand

er et meget overskueligt musikprogram/studie, som anvendes til harddisk-recording og sequences. Det er en del af Ilife pakken, som er standard på alle Mac maskiner. Programmet er lineært og meget pædagogisk opbygget med hjælpe videoer instruk-tioner under fanen hjælp. Man kan arrangere mikse og optage musik og lyd. Det æstetiske design er flot, og alle lydspor/instrumenter er vist som grafiske ikoner i hver sin farve. Man optager et spor ad gangen og har mulighed for at slå lyd til og fra på de enkelte spor mens man optager .

Man kan importere lydfiler, ligesom man kan lave sine egne, via mikrofon, tastatur, usb/midi keyboard, eller direkte fra eget instrument. Selve programmet inkluderer lydsløjfer af instrumenter i professional kvalitet og der findes et stort bibliotek med færdigoptagede lyde, som man kvit og frit kan bruge i sine arrangementer, podcast eller film.

Hvordan kan ressourcerne facilitere læreprocesserne og kvalificere læringsre-sultatet? MuseScore (MS) og GarageBand (GB) er åbne læringsressourcer, som ikke er ud-viklet til en didaktisk sammenhæng, hvilket betyder at målet med lærermidlet umid-delbart ikke læses i dets design. Programmerne er kontekstuelle, dvs. software som inddrages i en didaktisk sammenhæng. I modsætning til traditionelle didaktiserede materialer, giver de åbne rum mulighed for at eleverne selvstændigt kan undersøge, eksperimentere og bruge computer-mediets mange muligheder. MS og GB kan bruges hver for sig, men jeg ser en god kobling i at flette dem sam-men i kreative skabende forløb, fra melodi til arrangement. Man kan også kombi-nere dem med andre medier, så musikken ikke står alene, eks. ved at sætte musik til

billeder så nye udtryk opstår.Begge programmer er i et læringsmæssigt syn opbygget konstruktivistisk. Et læringssyn som forudsætter en aktiv og kommunikerende elev, så denne udbygger eller ombygger allerede eksisterende viden.

LæremiddelspecifikationerBegge læremidler kan interagere med andre enheder. Enten ved at eksportere filer til andre programmer, til mobil eller import af midi filer til mediering. Færdige produkter kan uploades til mobilenhed eller cloudenhed, hvorved produkterne kan ”smeltes” sammen med andre medier eller indgå i diverse elev præsentationer. Begge programmer er til installering på lokal computer og kan derfor ikke tilgås hjemmefra, med mindre de er installeret på egen computer. Ingen af programmerne har indbygget tests med respons, men replay funktionen gør, at man hele tiden har mulighed for at få audiorespons på sit arbejde.

LæringsaktiviteterBåde MS og GB kræver et didaktisk design for at kunne bruges kvalificeret i under-visningen. Designet er vigtigt i forhold til niveau, lærerressourcer og fælles mål for musik. Programmerne giver mulighed for at se og høre lyd, komponere, lære noder, mediere, arrangere, skrive sange, indspille/indtale lyd, analysere musik, eksportere til andre multimedier eks. Wikis, videoredigering etc.Designet kan for begge programmers vedkommende differentieres, så det passer til 1. klasse med komponering af melodi med eks. 3 bestemte noder eller til 9. klasses valghold, som laver flerstemmig kompositioner eller indspiller egne sange i GB. Arbejdet lægger naturligt op til kollaborativt samarbejde, fordi arbejdsprocessen er kreativ (kræver ikke et rigtig svar), og mediet anvender både tekst, auditiv og visuel kommunikation. Jeg er sikker på, at programmerne MS og GB kan opkvalificere ”indvielsen” i musikken. Pædagogisk åbner de op for helt nye måder at tænke og arbejde med musik og mediefaglige opgaver på. Programmerne er meget brugervenlige og fokus bliver derfor koncentreret om arbejdsprocessen, det kreative, det skabende og det selvstændigt eksperimenterende arbejde med musik. Disse områder bliver styrket, fordi den asynkrone arbejdsproces kombineret med det multimodale design betyder nye måder at lære, reflekter og udtrykke sig på, helt i tråd med faghæfte 48. Denne arbejdsform påvirker selvfølgelig lærerens måde at tænke undervisning på. I den sammenhæng ser jeg teorien om Den dobbelte uselvfølgeliggørelse som et bud på, hvordan motivation, samarbejde, medbestemmelse, produktion og børns legekultur kan bringes i spil i undervisningen. Jeg er klar over, at opgaven tager TID og er en stor udfordring i skolen. Men sam-tidig er det nødvendigt at have en undervisnings kultur i konstant udvikling, som

kan spejle sig i livet udenfor skolen. Eksempelvis er jeg begyndt at bruge Ipad i undervisningen siden denne artikel er skrevet. Det går stærkt, men tiden er inde nu. Vi har haft computerne på skolerne i mange år, men indholdet har ikke været ”brugervenligt” nok. At sætte sig ind i programmerne har i for høj grad overskyg-get målet. Men nu kan programmer som eks. MS og GB uden problemer indgå i musikundervisningen i indskolin-gen og det er nyt.

Teknologiske landvindinger medvirker bestandigt til at ændre de måder, hvor-på eleverne bliver undervist og udfører deres skolearbejde. Det gælder ikke mindst, når de læser. Det er en kendt sag, at stadig flere materialer public-eres på nettet frem for via trykte kilder. Under hvilke omstændigheder er det en fordel for elever, som læser for at lære og opleve? Det er et gennemgående spørgsmål i forbindelse med to ud-viklingsprojekter i Hedensted og Høje-Taastrup Kommune, som skal omtales i det følgende.Begge udviklingsprojekter er af den nutidige type, hvor hver elev har en bærbar eller en tablet-pc med trådløs netadgang. I det ene projekt, som gen-nemføres med støtte af Energi Horsens, har hver elev en Dell-netbook. Når de klapper den op, har de adgang til et alm-indeligt tastatur, men de kan ikke pege på skærmen. Hertil må de benytte den indbyggede pegeplade. I det andet pro-jekt, som støttes af Udviklingspuljen

for folke- og skolebibliotek-er, benytter eleverne en Toshiba tablet-pc, så de kan pege og klikke med fin-grene direkte på skærmen. I stedet for et særskilt tastatur, benytter det et tastatur, som fylder en del af skærmbilledet, når de ønsker det. I princippet er det muligt at tilkoble et trådløst tastatur, men det er der ingen elever, der gør.Ved starten i 2010, var de to udvikling-sprojekter blandt de første i landet til at lade hver elev få sin egen netbook eller tablet. Projekterne er nu godt i gang med andet skoleår, således at nyhedens interesse er væk, og det er muligt at vurdere både styrker og svagheder ved udlevering af henholdsvis en netbook og en tablet-pc til hver elev. Begge pro-jekter er blevet fulgt forskningsmæs-sigt med regelmæssige møder på skol-erne i mere end et år, og det viser sig, at lærernes holdninger til de nye enheder

Er brugen af it en fordel for elevernes læsepraksis?Af Bent B. Andresen, DPU

i klasserummene er delte. Det er hen-sigten at redegøre nærmere for disse forskelle og give fremadrettede anbe-falinger til brug for de mange skoler, som aktuelt tæller på knapperne og overvejer, hvordan de kan få det største udbytte af midlerne på it-kontoen.Resultaterne af følgeforskningen, som omtales i det følgende, kan ikke bru-ges til at sammenligne konkrete it-produkter. De er eksempelvis ikke en pendant til de test i stil med dem, som findes i Tænk, hvor forskellige produk-ter bliver grundigt afprøvet, hvorefter der kåres en vinder. Hensigten er deri-mod at pege på, hvad der skal til for at udvikle formålstjenlige arbejdsvaner blandt eleverne, som kan øge deres ud-bytte af undervisningen og styrke deres selvværd og tro på egen formåen i for-hold til skolearbejdet.

E-bøger i indskolingenPå Glud Skoler i Hedensted Kom-mune behøver eleverne i to 2. klasser hverken at medbringe egne eller lånte bøger, for skolens bibliotek har indgået aftale med flere forlag, så de kan be-nytte digitale bogudgivelser. Eleverne har bl.a. gjort erfaringer med en digital bogportal til frilæsning, Superbog.dk, hvor de let selv kan vælge bøger ud fra indhold og sværhedsgrad. Ved starten på en læseperiode indtaster de deres adgangskode (UNI-login).I 1. klasse har de lært, at de herefter skal: ”Gå ind i Vælge bøger og ind i Lixtal”. Det medvirker til, at tiden til frilæsning udnyttes optimalt.I begyndelsen af 1. trin valgte mange elever bøger med Lixtal 3-5, mens an-

dre læste bøger med Lixtal 6-10. De giver udtryk for, at der er mange bøger at vælge imellem:- Når vi har valgt Lixtal, kommer der en masse bøger nedad, så vi bare kan trykke på en af dem. Vi kan også vælge emner som sport, humor, gys, kær-lighed, venskab, eventyr osv.Elever, som har fået besked på at vælge bøger med bestemte Lixtal, er selvhjulpne under læsningen, fordi tek-sterne har en passende sværhedsgrad. Forlaget kunne også have valgt at bru-ge Let-tal.Eleverne giver udtryk for, at de digitale bøger er spændende, og de giver dem stjerner og anmelder dem. Når de får opgaver til bøgerne, printer de dem ud og laver dem bagefter. Hvis de ønsker det, kan de også få teksten læst højt. Eleverne giver udtryk for, at der er for-skel på at læse på computer og i bøger på papir:- Hvis man har nogle ord, man ikke kan finde ud af, skal man bare klikke på or-det og vente et stykke tid, så siger den de ord inde på computeren. Det skal man selv finde ud af i de andre bøger.De to klasseteam har iagttaget, at eleverne generelt er motiverede og ar-bejdsomme, når de åbner bogportalen, og at valg af bøger efter Lixtal og emner fungerer godt. Såvel piger som drenge er motiverede under frilæsningen.Lærerne har også iagttaget, at det kan være en lettelse i dagligdagen, at alle elever som nævnt låner hver en net-book. Eleverne kan hurtigt komme i gang med såvel frilæsning som andre former for selvstændigt arbejde, med-mindre der opstår tekniske problemer.

Der kan f.eks. forekomme ventetid, når eleverne alle logger på nettet. Der ville imidlertid også være spildtid, hvis de skulle på biblioteket for at hente bøger.En begrænsning er, at det ikke er mu-ligt at forstørre teksten på skærmen på de handy netbooks. Elevopgaver findes kun som PDF, hvilket betyder, at de skal printes ud, og at der ingen kontrol er af elevbesvarelserne. Lærerne kunne godt tænke sig at få adgang til online opgaver.Indholdet af den digitale bogportal, Su-perbog.dk, passer efter deres opfattelse fint til elevernes afkodning og læse-forståelse i indskolingen. Det bliver ud-bygget med en snes nye bøger om året til bh.-6. trin. Den bliver også udbygget med ungdomsbøger og andre bøger til overbygningen, så eleverne kan beny-tte den i hele deres skoletid.

Skub i læseudviklingenDet er velkendt, at det har været en stor udfordring at opfylde målene på læseområdet. Det skyldes bl.a. de mange lyde, som findes på dansk. I de mindre klasser hænger bogstaverne ofte på væggen med vokaler og kon-sonanter i hver sin farve, men det om-fatter sjældent halvvokaler, som der er mange af på dansk. Det er for eksem-pel ’j’ i ’tøj’, der udtales som ’i’. På dansk har man mange vokallyde sam-menlignet med andre sprog. Der er en tæt sammenhæng mellem vokalantallet i et sprog, og den hastighed, hvormed børn lærer at benytte det. Derfor kan det være svært at lære dansk.I de senere år er læsestandpunktet ryk-

ket et år nedad, således at eleverne på et trin i dag læser på et niveau, der tidlig-ere svarede til ét højere trin. Det skyldes en målrettet indsats i indskolingen.Tilegnelseshastighed afhænger også af, hvor meget børnene læser. På dette område gælder det gamle princip om, at øvelse gør mester. Det er faktisk en kendt sag, at de bliver bedre læsere af at læse, og spørgsmålet er, hvad det betyder, at de i højere grad læser digi-tale, multimodale materialer. De to klasser i indskolingen på Glud Skole er nogle af de første i landet, som har gjort erfaringer med dette, idet de både læser digitale frilæsningsbøger og be-nytter interaktive materialer, når det er formålstjenligt. Hvad betyder det, at de ikke tager disse bøger og materialer med hjem for at fortsætte arbejdet med dem, fordi det kræver en computer med åben internetforbindelse? Er der grund til at frygte, at eleverne får et mindre udbytte af læsebånd og andre læseak-tiviteter?Det er ikke tilfældet. Korlægningen af elevernes læsefærdigheder i slutningen af 1. trin vha. OS64 tyder tværtimod på en sædeles fin læseudvikling. Eleverne i de to klasser var næsten ens fordelt: I den ene klasser var der 13 elever i kate-gori 1 og én i hver af kategorierne 2 og 3; i den anden klasse var der 16 elever i kategori 1 og ingen elever i hverken kategori 2 eller 3.Alt i alt er det et bemærkelsesværdigt resultat, som tyder på, at elevernes læ-seudvikling bliver stimuleret af, at de får adgang til at læse digitale frilæsn-ingsbøger. Det er en kendt sag, at der er en tæt sammenhæng mellem læring og

motivation/arbejdsomhed. Som omtalt i det foregående bliver eleverne mo-tiveret af, at de let kan vælge digitale bøger, som er passende både med hen-syn til sværhedsgrad og emne.Elevernes læselyst topper på et tid-spunkt. I disse år knækker læsekurven allerede på 3. trin, mens det tidligere var på 5. trin. Læselysten kan også aft-age, når eleverne har været igennem de bøger, de er mest interesserede i. Derfor er det en fordel, at biblioteket skaffer adgang til flere digitale bogsamlinger. På Glud Skole har eleverne på 2. trin for eksempel både adgang til Super-bog.dk, ABC.dk og Frilaesning.dk.

Læsning på tablet-pc i overbygnin-genUdover spørgsmålet om, hvad eleverne skal læse, er det også vigtigt at over-veje, hvad de skal læse med. I forb-indelse med det flerårige udvikling-sprojekt i Høje-Taastrup Kommune benytter eleverne hver en tablet-pc, hvor betjeningen foregår ved, at de

peger og skraber direkte på skærmen. Der findes anekdotiske beretninger om, at børn i vuggestuer hurtigt og med stor fornøjelse kan lære sig at bruge denne type udstyr, fordi betjeningen foregår på en intuitiv måde.I praksis er det dog ikke alt, som det falder eleverne let at gøre ved at pege og skrabe på en skærm. Eleverne kan f.eks. fremkalde et billede af et tastatur, men tastaturet fylder en del på skær-men, og de skal helst kun berøre én tast ad gangen. Det er en kendt sag, at det går noget langsommere og er mindre automatiseret, end hvis de lægger alle ti fingrer på gængse, responsive taster på et bredere tastatur. Indtil videre har musen og pegpladen fået en afløser i tabletform, men det gælder ikke med hensyn til tastaturet.Man kan spørge, om det er et spørgsmål om tid? Vil elever, som er vokset op med skærmtastaturer droppe tastaturet i skolearbejdet? Der er behov for flere erfaringer på dette område, men fore-løbigt tyder resultaterne af et udvikling-

sprojekt på to skoler i Høje-Taastrup Kommune på, at eleverne ikke er mo-tiverede for at benytte en tablet-pc, når de skal skrive mere end nogle få linjer.De to klasseteam har faktisk iagttag-et, at det kan være svært at motivere eleverne på 7.-8. trin til at anvende hver deres tablet-pc i skolearbejdet, hvilket er bemærkelsesværdigt, for der er for-skningsmæssigt belæg for, at brugen af digitale redskaber og medier generelt er motiverende for børn og unge.Elevernes ibrugtagning af en tablet-pc udgør ét skridt frem og ét tilbage efter de to klasseteams opfattelse. Netbaser-ede læremidler er en videreudvikling af trykte materialer, idet indholdet i højere grad er udformet som hypertek-ster med aktive links, så eleverne ikke behøver at taste dem ind. Indholdet i i-bøger og andre typer af digitale mate-rialer adskiller sig også fra trykte mate-rialer af en anden væsentlig grund – det er typisk multimodalt, idet det omfatter tekster og tal, videoklip og animationer og lydoptagelser og musik. Der findes efterhånden masser af videoklip og animationer, lydoptagelser og musik, som eleverne let kan få adgang til ved anvendelse af deres tablets.Ved arbejdet med større materialer repræsenterer de intuitive betjening-sprincipper på en tablet-pc et skridt frem og et tilbage: Under forløb i fag som dansk, matematik, engelsk, geografi og biologi på 7. trin har et klasseteam for eksempel erfaret, at det er blevet lettere end hidtil at differentiere på tempo i elevernes arbejde med stoffet og støtten til dette i form af ordforklaringer, rep-etitioner af svært stof og samtaler med

voksne og andre elever. Når eleverne anvender hver deres tablet-computer, kan gruppedannelse også foregå uden at eleverne skal deles om computere eller låne trykte ordbøger, skønlittera-tur, kortfilm, opgaveark, ElevIntra o.l.Eleverne kan også selv hente ugeplaner og oplysninger om vikardækning, og de kan selv lægge opgaver på intra’en ved brug af deres tablet-pc. Lærerne kan generelt regne med, at eleverne læser deres beskeder på intra’en. Et klasseteam fortæller, at eleverne ligger på fjerdepladsen på skolens interne hit-liste over login til intra’en.Det er imidlertid også en del af ud-viklingen af web 2.0, at brugerne skal kunne gøre andet og mere med ind-holdet end at se og læse det. Dermed dukker udfordringen med at producere og redigere udtryk op igen. Hver elev har som nævnt lånt en tablet med ne-tadgang siden efteråret 2010, og lær-erne har iagttaget, at eleverne opfatter funktionaliteten som begrænset. En gr-und er det virtuelle tastatur. Der er ikke afprøvet løse tastaturer i forbindelse med udviklingsprojektet.En anden begrænsning vedrører tek-stoplæsning. Den software, som skol-erne er vant til at benytte, kan ikke anvendes på en tablet-pc, som den eleverne anvender, og som anvender Android-platformen. Det afhænger af producenterne af tekstoplæsere, om og i hvilket omfang det vil kunne lade sig gøre fremover.En tredje begrænsning er de digitale læremidler, som eleverne hidtil har anvendt via deres tablet. Eleverne har haft svært ved at se fordelene ved dem

sammenlignet med trykte bøger. Nogle læremidler indeholder flere hundrede sider, og eleverne fandt det både hur-tigere og lettere at blade i en trykt ver-sion end en i PDF-version. På 7. trin oplevede eleverne for eksempel, at det var svært at læse en grundbog, ”Vild med dansk” på 272 sider, når de ikke kunne slå op på en bestemt side, men skulle scrolle. Derpå fik de en kortere bog på kun 36 sider. Eleverne oplevede dog stadigvæk, at det er lidt besvær-ligt at læse vha. deres tablet-pc: Det går hurtigere, når eleverne slår op på en bestemt side i den trykte danskbog, som de i øvrigt ikke behøver at tænde eller lade op.Lærerne har også iagttaget, at eleverne fortrækker at anvende deres trykte bog i matematiktimerne. En af grundene er, at de ikke kan skrive i matematikbogen i PDF-versionen. En anden grund er problemer med at gengive farver kor-rekt i den digitale version, som betyder, at 3-4 opgaver i bogen ikke kan løses uden den trykte bog. En tredje grund er, at det tager tid at skifte program. Eleverne kan f.eks. ikke minimere matematikbogen og åbne formelsam-lingen, fordi den anvendte tablet-pc ikke kan håndtere multitasking (eller faneblade), så eleverne kan ikke have flere e-bøger eller web-sider åbne på samme tid.

KonklusionErfaringerne i de fire klasse peger således på, at det kan befordre elever-nes faglige læsning og deres læseud-vikling, at de hver har adgang til en mobil computer med trådløs netadgang.

Dette resultat af følgeforskningen tyder på, at en passende opfølgning kan bestå i at give flere elever og helst alle elever disse muligheder, således som det er målsætningen fra centralt hold.Med hensyn til denne målsætning har der hidtil været meget fokus på tek-nologien, herunder antal og typer, men mindre fokus på, hvad eleverne skal anvende den til. En relevant opfølgn-ing kan også omfatte fastsættelsen af en national eller lokal minimumsstan-dard for, til hvad og i hvilket omfang eleverne skal anvende digitale kilder.De to udviklingsprojekter viser også, at det fortsat er relevant at fokusere på teknologien. Resultaterne af følge-forskningen tyder på, at skolerne ikke bør stille sig tilfredse med hverken netbooks eller tablet-pc’er i deres nu-værende udformning. Selv om de kun er få år gamle, er de på en måde allerede forældede som dagligt redskab i skolearbejdet.Der skal endnu en teknologisk land-vinding til, før skolen kan få adgang til optimale it-enheder til elevbrug. I de kommende år kan eleverne få gavn af: 1) de intuitive betjeningsprincipper, som kendetegner e-læser, tablet-pc eller smartphone, 2) responsive taster til tek-stproduktion som karakteriserer net-book eller en almindelige bærbar eller classmate-pc, og 3) aldersrelevante e- og i-bøger og digitale materialer, som skolernes biblioteker, lærere og elever i fællesskab skaffer adgang til.

Det er nogle af de mål, vi gennem de senere år har arbejdet henimod - og nu er vi der - HALLELUJA! Men lur mig, om ikke der er en slange i paradiset. Det vender jeg tilbage til.

Kibæk Skole er en ganske almindelig folkeskole i Herning Kommune. En 2-sporet skole med 430 elever. Før kom-munesammenlægningen havde vi selv fuld kontrol over servere og netværk og var godt på vej til at realisere målene ovenfor. Men så blev vi lagt under den store kommunes it-afdeling og et noget stramt koncept. Nu var virkeligheden, at der var adgang til it, når man oph-oldt sig på skolen - uden for skolen var it groft sagt lukket land. Konceptet var skruet sammen efter devisen “one size fits all”. Ikke at jeg ønsker mig tilbage til en virkelighed, hvor skolen selv står for servere og netværk, men jeg ønsker større frihedsgrader. Nu er vi efterhån-den der, hvor vi har kunnet finde vores vej inden for det store fællesskab.

Vi tror på, at it først bliver reelt inte-greret, når hver elev har en personlig device, altså en 1:1 løsning. Derfor var vi heldige, at Programdatateket i Skive i skoleåret 2010/11 udvalgte os

til et udviklingsarbejde, hvor hver elev i en 6. klasse blev udstyret med en net-book, og hvor udgangspunktet var, at der primært skulle arbejdes med cloud-løsninger. Programdatatekets og vore visioner for en fremtidig udvikling var næsten 100 % sammenfaldende.

På baggrund af erfaringerne fra ud-viklingsprojektet har vi fra og med dette skoleår indført en 1:1 løsning i 7.-9. årgang. De elever, der ønsker at bruge privat computer, laver vi aftale med, at computeren medbringes på eget ansvar - forældrene skriver under. Øvrige elever låner af skolen en com-puter, som forsynes med elevens navn. Skolecomputerne afhentes fra opbe-varingsskab om morgenen og stilles tilbage efter skoletid. Eleverne har ansvaret for opladning og logistik. Alle elever har et aflåseligt skab til rådighed, så private computere kan opbevares forsvarligt, når eleverne eksempelvis er til idræt. Med denne organisering har vi fået elimineret det tidsspild, der var forbundet med den tidligere ordn-ing, hvor man bookede computerskabe fra time til time, og hvor afhentning - opstart - nedlukning - tilbagelevering kunne tage op til 10 min. af en lektion.

Der’ ingen bånd der binder mig …......Af Aage B. Nielsen, Kibæk Skole

Adgang til programmer og data altid og overalt ....Dokumenter kan deles online og med hvem som helst ....Arbejde papirløst hvor det giver mening ....

I og med at eleverne hele tiden har en computer til rådighed har vi endvidere opnået, at computerne anvendes også til småopgaver, hvor eleverne tidlig-ere typisk ville anvende kladdehæfte og blyant. Computeren er blevet “den digitale skoletaske”.

Som grundplatform anvender vi Google Apps, som ud fra et pædago-gisk synspunkt giver os det bedste afkast. Med Google Apps opnår vi den uafhængighed af tid, sted, styresys-tem, device osv., som vi har brug for, og delingsmulighederne overflødig-gør udprintning og senden dokumenter frem og tilbage mellem elev og lærer. Google Docs indeholder rigtig gode kommenteringsværktøjer, som under-støtter dialogen om en given opgave mellem elev og lærer. Elever kan arbe-jde sammen om fælles opgaver - både

synkront og asynkront. De kan eksem-pelvis sidde hjemme på hver deres værelse og på et aftalt tidspunkt åbne det samme dokument. I et chatvindue, som er en fuldt integreret del af doku-mentet, kan de være i dialog med hinan-den om, hvem der skriver hvilke dele af opgaven. I den før omtalte 6. klasse var Maria en dag syg og kunne hjemme fra sin seng se, at kammeraterne, som hun var i gruppe med, var i gang med deres fælles opgave. Hun kunne så deltage i arbejdet på næsten lige fod. Det viser lidt om, hvor motiverende det er for eleverne at arbejde på denne måde, og at der samtidig er positive sociale as-pekter i spil.

Til arbejdet med pdf-filer og div. billed-formater anvender vi Dropbox. Arbe-jder man eksempelvis på en skolecom-puter i skoletiden og en privat computer

derhjemme, synkroniseres filerne mel-lem disse computere. Her kan vi udny-tte den fordel, der ligger i at filerne lig-ger på lokal-computeren og altså ikke aktivt skal downloades/uploades - den del tager Dropbox sig af. I kombination med et program som PDF-XChange Viewer giver det mulighed for at arbe-jde papirløst på indscannede opgaver, da PDF-XChange Viewer kan skrive og annotere “oven på” pdf-siderne. Man skal selvfølgelig være opmærksom på reglerne om copyright. I den forbindel-se burde “nogen” tage fat i Copy-Dan, Kommunernes Landsforening og for-lagene for at få de gældende aftaler til-passet til den nye digitale virkelighed. Da Copy-Dan kopieringsafgiften er elevtalsafhængig, falder prisen ikke i takt med, at vi kopierer mindre og min-dre. Fra skoleåret 2009/10 til skoleåret 2010/11 er vores kopiforbrug faldet ca. 30 %, men afgiften er den samme. Skal vi kunne scanne copyright-beskyttede materialer, er det en ekstraudgift. Det

ville være mere rimeligt at udgiften kunne modsvares af det faldende kopi-forbrug.

Klasselokalerne er udstyret med pro-jektorer og tavler, så der er interaktive fremvisningsmuligheder til understøt-telse af klassens arbejde. Til opgaver, der involverer lyd, billeder, video osv., anvender vi SkoleTube som platform. Også her er der adgang til at arbejde altid og overalt og fra mange forskel-lige devices. Derudover har eleverne adgang til online-ordbøger og div. on-line-tjenester. Vi kører interne kurser for lærerne, så alle er klædt på til at udnytte mulighederne i Google Apps, Dropbox, SkoleTube osv.

Hvad så med prøverne i afgang-sklasserne? Vi har til hensigt at an-vende Google Docs til dette års af-gangsprøver. Vi har Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens ord for, at eleverne må have internet-adgang, forudsat at

skolelederen sikrer, at eleverne ikke kommunikerer utilsigtet, og at der ikke søges oplysninger via internettet. Det vil vi sikre ved at oplyse om reglerne for snyd og via vagterne. At man alene via tekniske begrænsninger skulle kunne sikre sig mod snyd, tror jeg ikke nogen ville kunne garantere, når man tænker på, hvor mange forskellige trådløse teknikker en moderne computer inde-holder. Vi skal som i enhver prøvesitu-ation sikre - og eleverne skal vide - at risikoen for at blive opdaget ved snyd er høj. I Google Docs er der en funk-tion, der hedder “Revisionsoversigt”. Eleverne orienteres om, at ved prøvens afslutning kan de blive bedt om at fremvise denne oversigt, hvoraf det vil

fremgå, om andre har haft dokumentet åbnet - altså om delingsmuligheden har været anvendt.

Og så var der lige slangen i paradiset...

Jævnfør Odense-sagen må Google Apps ikke anvendes, med mindre at det tydeligt IKKE drejer sig om per-sonlige data, men blot skole opgaver helt blottet for personlig information/kommunikation. I følge Jesper Rits-mer Stormholt, som er Google Enter-prise Regional Manager, forventes der at ligge en opdateret ansøgning klar til Datarådets næste møde midt i januar 2012. Spændende bliver det, om der så kommer en afklaring.

Uddannelsessektoren i Danmark kri-tiseres konstant, og skulle man tro de kritiske røster er der vist efterhån-den ikke meget at stille op. De fleste husker dygtigt, at man ikke må tale om “problemer”, men om “udfordringer”. Det klinger ikke helt så deprimerende

pessimistisk, men der efterlades ingen tvivl om, at udfordringerne er mange, og progressionen sjældent så hurtig, som mange inderligt drømmer om.

Heldigvis er en central del af løsningen tilsyneladende både simpel og umid-

Af Thomas Skovgaard

# skolechatHvis der skal ske afgørende forbedringer af den danske folkeskole, så forudsætter det en langt større grad af transparens, dynamisk udveksling og udvikling af viden, idéer, erfaring og konkrete forløb. Der opfindes alt for mange dybe tallerkner, fordi det er alt for svært at danne sig et overb-lik over, hvad andre allerede har tænkt og gjort. Derfor introducerer vi nu #skolechat, som er et “forum” på Twitter, hvor alle kan være med, og hvor vi diskuterer alt, der har relevans for uddannelse og læring.

delbart tilgængelig; Vi skal bare snakke mere sammen. Som med alting er det selvfølgelig mere komplekst end som så, men vi er ikke et øjeblik i tvivl om, at åbenhed, transparens og dialog må udgøre fundamentet for folkeskolens fremtid:

Sharing is the new currency! Educators have moral obligation to do it (Brian Kotts på Twitter)

Det er baggrunden for, at vi har taget initiativ til #skolechat, som er en slags forum på det sociale netværk Twitter. Her mødes vi hver onsdag 20.30-21.30, og diskuterer et emne, som forinden er blevet valgt gennem afstemning på skolechat.dk. Der er imidlertid også mange, som bruger det såkaldte hashtag (eller mere præcist “firkantemne”, som det hedder på norsk) til løbende at samle alt, der har relevans inden for læring og uddannelse. Har du lige lavet et spændende undervisningsforløb, set en interessant video eller læst en rel-evant artikel? Skriv et par ord, tilføj #skolechat og et link, og andre kan straks få glæde af din opdagelse.

Den centrale idé er netop at styrke di-alogen på kryds og tværs af uddannels-esektoren, og også gerne indgå i sam-spil med aktører uden for. Det giver ganske enkelt ikke mening at tro, at vi løser problemerne internt. Skolen er en del af samfundet, og skal udvikle sig i et samspil med samfundet. Heldigvis kender twitter ikke til traditionelle or-ganisationsgrænser, og derfor kommer diskussioner ofte til at foregå uden at

skele til, hvor de forskellige deltagere har deres daglige gang.

På den måde bliver #skolechat mere end bare et virtuelt mødested, hvor en flok passionerede og engagerede mennesk-er med interesse i uddannelsessektoren mødes. Det er naturligvis værdifuldt i sig selv, men det er endnu vigtigere at se fænomenet som et billede på, hvor-dan dialogen bør forme sig i fremtiden: Åben, levende, inkluderende, transpar-ent, grænseoverskridende (institutions- såvel som nationsgrænser).

Vi håber at se jer alle på Twitter & #skolechat i den nærmeste fremtid - I har alle noget væsentligt at bidrage med, og det er ikke så svært, når man først får det lært!

Programmet burde være kendt af alle der underviser i matematik .Programmet findes på http://www.geogebra.org/cms/ - klik på download – hvorefter der kan vælges mellem en webstart - der installerer med ikon lokalt (administarator?) eller en Applet Start der kører rent fra web’en - uden at installere noget på PC’en Geogebra er ren java applikation og må i dag anses som et uundværlig element i matematikundervisningen. Tegninger kan eksporteres til f.eks word og excell. Programmet fungerer enkelt – men har utrolig mange muligheder og effekter. Der kan tegnes ud fra kendte længder – vinkler – koordinater – linjens ligning mm. Programmet kan efterfølgende angive f. eks. Længde, vinkelstørrelse og areal af en given figur. For at udny-tte programmet optimalt skal man dog være velbevandret i sin geometri, men omvendt kan programmet også benyttes til at opnå kendskab til og forståelse af geometriens grundregler.De mange muligheder vælges dels fra menuen øverst, dels ved at klikke på den lille trekant i nederste højre hjørne af ikonerne. Dette udløser en gardin menu med yderligere valgmuigheder.For at udnytte programmets mange muligheder skal der over år investeres en del tid og energi ved den enkelte elev – til gengæld kan man have glæde

af programmet på langt de fleste klas-setrin. Programmet kan også gøre gavn i an-dre fag – så skulle du endnu ikke være kommet i gang med geogebra bør du besøge www.geogebra.org. Faglig hjælp til brug kan f.eks hentes på skolekom i matematik konferencen – der findes efter stien lærere – FSK – fag-emnerFSK hvorefter matema-tik FSK er nået. Se i underkonferencen mat+edb.For den mere erfarne bruger indeholder Geogebra flere muligheder indenfor al-gebra, ligesom programmet indeholder en regnearksfunktion der f.eks. kan udtrække punkter til regneark og talpar til regneark.www.matematikbanken.dk og http://www.laerit.dk/geogebra/ kan også være et godt sted at hente inspiration og hjælp. / SD

Geogebra:En matematisk ”ny klassiker” der nu er i ver 4. - Geogebra.

Af Søren Dahl

En engelsk undersøgelse peger på, at et af de væsentligste løft investeringer i IWB har givet eleverne er bedre udbytte af undervisningen, når afstemningsklodserne er i sving. Aktiviteterne knytter sig til øget anvendelse af forskellige former for svarbokse koblet til produkt og tilhørende software. Kigger man materialet efter i sømmene knytter undervisningens sig primært til færdighedstræning og simpel holdningstilkendegivelse. Isoleret træning ændrer næppe undervisningen i sig selv og reelt har de første versioner af afstemningsudstyr sat begrænsninger for komplek-sitet og dermed parkeret denne form for værktøjer her i Danmark. Til brainstorm og holdningstilkendegivelser er Ja/nej eller A,B,C,D svar ikke dækkende. Det kræver oftest mulighed for svar baseret på sammenhængende tekst. Værktøjer udvikler sig heldigvis efter behov og aktuelt findes der on-line tjenester, som tilbyder mere varieret og kompleks respons baseret på feedback via mobiltelefon.Programdatateket har udviklet et dansk værktøj vistemmer.nu, hvor det er muligt, at besvare gennem sms eller vha en browser. SMS-tjenesten fungere lige nu tilfældigt, så undlad at bruge denne til systemet er stabiliseret. Vi stemmer nu giver under-støttelse af mobilen, og det betyder, at afstemningsværktøjet er lige ved hænderne. Arbejdsgangen består i:1. Udformning af survey2. Gennemførsel af undersøgelsen3. Behandling af dataOpgaverne kan knyttes til tekst, video eller et billede og kan være udformet som multiple choice i en eller anden form eller sammenhængende tekst, hvor hver en-kelt respondenternes bud placeres på en væg. Afstemningens resultater gemmes, og man kan efterfølgende bearbejde det senere gennem export til regneark.På nedenstående skærmbillede ses input fra deltagerne. De kan efterfølgende markeder med farve efter indhold og sorteres for at visualisere deltagernes tilken-degivelser.

På følgende side vises et eksempel på grafisk illustration af en holdningstilkende-givelse. Værktøjet giver mulighed for 3 gratis tests. Ønskes yderligere funktionalitet kræves der en betalingsversion. Man kan godt klare sig med den gratis version, men jeg må anbefale den fulde version.Poll Everywhere www.polleverywhere.com er et tilsvarende bud men med engelsk

Afstemnings-devices – nu mobiltAf John Klesner

brugerflade. Det fungerer udmærket, men mine anbefalinger peger klart i retning af vistemmer.nu www.mobiode.com minder til forveksling om vistemmer nu. Registrerede brugere har 1 afstemning til sin rådighed herefter er det en betalingstjeneste. Brugere kan dog slette eller redigere det gratis bud.

Visualisering og videovejledning kan skabe nye veje til læringAt visualisere sin undervisning er et velkendt og værdifuldt didaktisk me-tode, når lærere skal formidle i deres fag. Efterhånden som teknologien har gjort det nemmere at producere og dis-tribuere videooptagelser, er der opstået forskellige universer, hvor faglige em-ner formidles via levende billeder. Jeg vil her kort præsentere tre sites, som kan anvendes indenfor matematik og naturfagsområdet.

www.khanacademy.orgKhan Academy er en gratis online sam-ling af mere end 2.700 lektioner, som

alle kan findes på Youtube og dækker faglige emner inden for matematik, fysik, kemi, økonomi, biologi og his-torie. Brugere (lærere og elever) logger på sitet med deres Google eller Face-book konto, og får adgang til tre slags elementer:

l Video vejledningerl Øvelserl Statistik over resultater og progres-sionKhan Academy er non-profit-organisa-tion, som har til formål at levere gratis undervisning til hele verdens befolkn-ing. Det er grundlagt af Salman Kahn, som hjalp venner og familie med lek-

Af Hanne Voldborg Andersen - it-vejleder Søndervangskolen, Hammel

Visualisering og videovejledning kan skabe nye veje til læring

tierne og tænkte, at hans forklaringer kunne distribueres mere effektivt via Youtube. Sitet er engelsk, men vil fint kunne an-vendes af danske skoleelever i eksem-pelvis matematik, hvor de kan vælge forskellige emner – fra addition 1 på folkeskoleniveau til integralregning på gymnasieniveau. Når en elev er logget på sitet, kan han vælge det niveau, han skal træne. Han kan vælge en introduk-tionsvideo og derefter løse en række opgaver. Når han løser 10 opgaver i træk rigtigt, guides han videre til næste udfordrende trin. Går han i stå med en opgave, kan han få en række hints til at komme videre eller vende tilbage til instruktionsvideoen. I statistikken kan lærere og forældre se, hvad eleven har arbejdet med hjemme og i skolen, hvor-dan det er gået, og hvilken hjælp han har søgt undervejs i sin læreproces.Kahns videoer giver mulighed for at ændre klasseundervisningen. Eleverne kan hjemme sætte sig ind i morgenda-gens stof, så de ved hvilken kontekst, de skal arbejde i. Når timen begynder, skal læreren ikke formidle stoffet til eleverne – de kan gå direkte i gang med at løse opgaverne: matematiske prob-lemløsningsopgaver, fysikforsøg eller historiske analyser. Læreren ændrer rolle fra formidler til vejleder i elever-nes læreproces. Eleverne kan vende tilbage til videoerne, sætte dem på stop og indbyrdes diskutere indholdet. Indtil videre har det kun foregået på internettet, men snart bliver under-visningen også tilbudt i fysiske ram-mer. Ifølge stifteren af Khan Academy modtager organisationens hjemmeside

3,5 millioner unikke besøgende hver måned, som i alt giver 39 millioner sidevisninger.Har du et kvarter til overs, kan du på http://www.youtube.com/watch?v=qZdiZ6ERSDM finde en dansk introduktion til sitet. De første minutter er et oplæg til en bachelor-fremlæggelse om sitets anvendelse i dansk matematikundervisning. Læn-gere inde i videoen gennemgås Khan Academys tre elementer: Videove-jledninger, øvelser og statistik. Du kan også høre Salman Kahn fortælle om akademiet på TED på http://www.you-tube.com/watch?v=gM95HHI4gLk

www.frividen.dkLise Bach Clausen og Bjørn Clausen, som begge er uddannede civilingeniør-er fra DTU, har skabt et lignende, men dog mindre univers på sitet www.frividen.dk. Her findes undervisnings-videoer på dansk til matematik, fysik og kemi på folkeskole og gymnasien-iveau, eksempelvis

l Regningsarternes rækkefølgel Grundlæggende brøkregningl Ligningerl Gangel Dividerel Decimaltal

Bag sitet står foreningen FriViden, som har til formål at hjælpe elever fra fol-keskolens udskoling og ungdomsud-dannelserne i Danmark med fri og gra-tis adgang til videoundervisning med teori, opgaveløsninger og forsøg indtil videre i matematik, fysik og kemi. De

to undervisere leverer klassisk tavleun-dervisning, og sitet rummer ikke op-gaveløsning, hjælp eller statistik over udvikling, som Khan Academy gør. Se mere på http://www.frividen.dk/de-fault.aspx

The periodic table of videos10 ansatte på The University of Not-tingham har lavet en anden form for vi-sualisering, som kan bruges i undervis-ningen, nemlig det periodiske system i videoer. Ved at klikke på de forskel-lige grundstoffer afspilles små videoer, hvor forskere og teknikere fortæller om grundstofferne og viser små forsøg fra laboratoriet. Sitet har for længst passeret 50.000 besøgende og rummer i dag en lang række videoer om forskellige emner re-

lateret til fysik og kemi, fx vægtfylde, torden, parfume, vodka mv. Af lidt sjo-vere ting kan nævnes en ”periodic rap” eller en fil til download af det periodis-ke system vist i form af QR tags, hvor-fra eleverne kunne hente oplysninger om grundstofferne. Der er mange tilgange til læring, og vi skal ikke begrænse os, men derimod kaste os over nye muligheder. Som den arketypiske forsker med Einstein-håret siger i videoen om at rappe det periodiske system: Rap er nok ikke min stil. Det er vist den første rap, jeg har hørt. ”But your mind is like soup; you have to keep stirring in it”. Find sitet på http://www.periodicvideos.com/about.htm

Bruger du i din klasse Cooperativ Learning eller arbejder dine elever ofte i grupper, er willyou.typewith.me måske et redskab, du kan få glæde af, når du vil synliggøre for klassen, hvilke input de forskellige grupper har til et givent emne. Det er en gratis online ressource, som er enkel og nem at betjene.

Du skal ikke logge på sitet eller reg-istreres som bruger. Du angiver blot et navn til dit dokument og klikker på OK, og herefter får du en online tek-

steditor. Du kan nu kopiere URL’en og sende den til dem, du ønsker skal kunne skrive i dokumentet. Modtageren klik-ker på linket og får straks adgang. Bru-gerne markeres med forskellige farver når de skriver i teksteditoren, og de kan tilkendegive, hvem de er, ved at skrive navn eller gruppe ud for deres farve til højre i skærmbilledet.Eleverne kan nu i grupper svare på for-skellige spørgsmål, brainstorme eller give respons på andres spørgsmål fra deres egen computer, og når de gør det,

Will You Type With Me?Af Hanne Voldborg Andersen - it-vejleder Søndervangskolen, Hammel

Artikler og indlæg bragt i IT og Undervisning er ikke nødvendigvis udtryk for Danmarks IT-vejlederforenings holdninger.

kan alle brugere se deres ytringer på egen computer eller på klassens inter-aktive whiteboard.

Undervejs kan eleverne importere tekst fra HTML, PDF, Word, ODT eller RTF-filer. Når timen er slut bør arbejdet på samme måde eksporteres og gemmes til næste undervisningstime, da det er begrænset, hvor længe der er adgang til teksten i willyou.typewith.me via det skabte link.Ikonet med uret øverst til højre i skærm-billedet giver adgang til en timeslider.

Med den kan man afspille, hvordan dokumentet er dannet: hvem der har skrevet hvad, og i hvilken rækkefølge. Det er et godt redskab til at visualisere en arbejdsproces for eleverne. Willyou.typewith.me er anvendeligt i alle fag, hvor vi ønsker at gøre eleverne aktive i dialogen i klasserummet og synliggøre denne. Dansk introduktion til ressourcen findes her: http://www.youtube.com/watch?v=_pVzqPBxfDo

Af Thomas Skovgaard, MPICPU-leder, Hedensted Kommune

Det oplagte valg, når man vil lave et slideshow har i en årrække været Power-Point. Mange har set fordelene ved at nøjes med basisfunktionalitet og til gengæld kunne samarbejde direkte i præsentationerne og enkelt udgive dem online i Google Apps.Men vil man noget andet er http://Prezi.com et godt valg. Prezis force er muligheden for at zoome - det bliver enkelt at anskueliggøre detaljers sammenhæng i en helhed, og det falder lige for at give et totalbillede af indholdet inden der fokuseres på de enkelte skærmbilleder.

Prezi navigerer primært ved hjælp af Zebra-hjulet, der er en prezi-opfindelse, men som heldigvis i sin nuværende udgave anvender kendte ikoner som en hånd til at flytte og + / - til at skalere elementer. Man kan vælge mellem et dusin prædefinerede farve- og skrifttypetemaer (eller udvikle sin egen), indsætte billeder og youtube-videoer, og ønsker man videre brug kan en prezi også indeholde endnu en prezi.

Prezi - zoom dine præsentationer

Personligt foretrækker jeg at sætte hel-heden op, og derefter bruge værktøjet ‘Capture view’ til at indfange de dele af helheden, der bliver slides i den en-delige prezi.

Det er et stabilt værktøj, der udvikler sig positivt; i dag kan man samarbejde om sine prezis online, og en anden ny-ere funktion jeg sætter stor pris på er små skærmbilleder forneden, der un-

dervejs viser ens prezi i overbliksform. At man får megen funktionalitet ved at tilmelde sig en educational version, der er gratis er også et plus, lige som nogle sikkert vil finde muligheden for at bruge sit facebook-login rar.

Eksempler på mine prezis kan findes på http://prezi.com/explore/search/page/1/?search=thomas%20skovgaard

Formand

Tlf. 20901582

NæstformandThomas SkovgaardGrusløkkevej 12, Ustrup8660 SkanderborgTlf. 38 11 88 19Thomas.Skovgaard@skolekom.dk

:

Hanne Voldborg AndersenGammelager 6,8383 HinnerupTlf. 50 57 12 69Hanne.Voldborg.Andersen@skolekom.dk

Digitale læremidler · Bh.kl.-10. kl.

(16

339

· Bur

eauL

IST.

dk) F

SB24

-20

11

KLIK ind på Elevunivers.dk

og bliv meget klogere

Elevunivers.dk er overskuelig og brugervenlig online-undervisning for hele grundskolen. Alle har adgang via UNI-Login – både på skolen og hjemme.

Elevunivers.dk er et unikt supplement til Alineas bog-systemer, men sitet kan også bruges ua�ængigt af bøgerne. Når du har valgt fag og klassetrin, vælger du, hvad I skal arbejde med – enten ud fra et emne eller et system.

– alsidig og fleksibel undervisning– alsidig og fleksibel undervisning

Bestil gratis

prøveabonnement i 3 måneder

på skoleservice@alinea.dk

alinea.dk · tlf.: 3369 4666