h u s fo r bi · - At deltage i demo-kratiet ved at stemme til Folketinget er en stor og vigtig ting. Regeringen øn-sker, at flest mulige har ret til at stemme – og personer under

HUS FORBI | nr. 12 december 2018 | 22. årgang | 1

hus forbinr. 12 december 2018 22. årgang | pris 20 kr. | 8 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort

lukas synger julen ind

Hus Forbi og Lukas Graham har lavet en singleplade på vinyl Den koster 100 kroner – 50 kroner går til sælgeren. Køb pladen på MobilePay ved at scanne QR-koden eller ved at sende 100 kroner til 87044. Indtast sælgerens nummer og din adresse i beskedfeltet – så sender vi pladen til dig.

2 | HUS FORBI | nr. 12 december 2018 | 22. årgang HUS FORBI | nr. 12 december 2018 | 22. årgang | 3

| leder |

6

“Cirka tusind mennesker i København og godt 500 i Aarhus gik i fakkeltog i protest mod det zoneforbud, som reelt har gjort det ulovligt at være hjemløs i Danmark. Hus Forbi var medarrangør og samarbejder med de hjemløses organisation, SAND, Gadejuristen og andre organisationer om at støtte de hjemløse.

| indhold | foto: M

ette Kram

er Kristensen

- Lad os da få nogle roma-lejre ned midt på torvet i København med affald og utryghed og tyverier og sådan noget, ligesom vi havde i sommeren 2017. Lad os da holde en fest, ud-brød statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) retorisk, da han holdt spørgetime i Folketin-get og blev spurgt ud om hjemløshed af Enhedslistens Pernille Skipper.

Anledningen var, at to danske hjemløse var blevet idømt bøder på 1.000 kroner for at sove i en 'utryghedsskabende lejr' og tilmed fik et zoneforbud, der betyder, at de ikke må tage ophold i Københavns Kommune i tre måneder. Statsministeren malede nærmest et billede af en by i undtagelsestilstand i sommeren 2017 som følge af 'en tilstrømning af mennesker blandt andet med romabaggrund, som prægede hele vores bybillede og skabte utryghed', som han formulerede det.

Nu kommer jeg i kraft af mit job ret meget på gadeplan, når jeg er i København, og jeg tænker bare: Hvad snakker du om, Lars? Der var ikke nogen invasion i byen, der var ikke særlig utrygt i København i sommeren '17.

I haverne i provinsen blev vi invaderet af dræbersnegle. Dem var der en alvorlig til-strømning af, og de skabte utryghed, for de åd blomsterne og grøntsagerne i køkkenhaven. Men at det væltede ind over København med romaer, som skabte utryghed som skadedyr i bybilledet? Hold nu op!

Vist har der været lejre. Det kan vi jo se af, at politiet har ryddet dem. Hov, ryddede politiet lejre allerede i sommeren 2017? Ja, og det gjorde politiet også i

2016. Jamen, så var det jo overflødigt at indføre begrebet 'utryghedsskabende lejre' og lo-ven om zoneforbud, for politiet havde i forvejen redskaberne til at opretholde ro og orden. Også i forhold til borgere, der er kommet hertil fra lande, som et overbevisende politisk flertal har besluttet, at vi skal være i politisk union med. Det er med andre ord ren sym-bollovgivning fra regeringens, Dansk Folkepartis og Socialdemokratiets side at gøre det ulovligt at være hjemløs. Og det er en meget utryghedsskabende politik for de hjemløse.

Det hjælper ingen hjemløs at få en bøde eller at blive smidt ud af den kommune, de har størst tilknytning til. Det stresser hjemløse voldsomt og får alle mulige tanker i gang om, hvorvidt de er gode nok, om de overhovedet har en plads i samfundet.

Tilstrømningen af dræbersnegle i 2017 fører tankerne hen på Bjarne Reuters fortæl-ling 'Når snerlen blomstrer', som blev filmatiseret af Bille August med titlen 'Zappa' om de tre drenge Sten, Bjørn og Mulle. Sten giver Mulle et ultimatum: 'Du vil jo gerne være med i hulen, ikk' Mulle?'. Og for at være med i hulen må Mulle spise en snegl.

Det store politiske flertal i Folketinget er ikke engang så inkluderende overfor samfun-dets mest udsatte som drengen Sten. Mulle får trods alt et tilbud om at komme med i hulen. Danmarks hjemløse får bare sneglen proppet ned i halsen i form af bøder og zoneforbud. Værsgo' og spis!

Vi siger ikke tak for mad. Det er ikke en rimelig julemiddag, som regeringen, Dansk Fol-keparti og Socialdemokratiet har stillet på bordet for de hjemløse. Spis selv sneglen, kære politikere, og tag zoneloven af menukortet.

Så kan julefreden og trygheden sænke sig. Også over gadens folk! Glædelig jul og godt nytår, Poul Struve Nielsen, redaktør

Fra sommeren 2017 til julen 2018

vi støtter hus forbi vil du også støtte? det koster 9.000 kroner årligt at få sit firmalogo med. send en mail til [email protected]

Version A50x19mm Almene kvalitetsboliger

www.domea.dk

KOMMUNAL

hus forbiREDAKTIONANSVARSHAVENDE REDAKTØRPoul Struve [email protected] Mette Kramer KristensenKORREKTURSimon MallingLAYOUTSalomet Grafik

KONTAKT REDAKTIONENPoul Struve Nielsen, redaktør, tlf. 5240 9079 Peter Andersen, redaktionssekretær, tlf. 5373 0494 [email protected]

SALGSAFDELINGMorten Munk Hansen, tlf. 8161 6689, [email protected] Jimmy Rohde, tlf. 5133 8128, [email protected] Stinne Otte, tlf. 5376 0479, [email protected] Eg Schwarz-Nielsen, 5373 0490

ADMINISTRATIONRasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder tlf. 5240 9049, [email protected] Kamp, bogholder, tlf. 5240 [email protected]

FORMAND FOR FORENINGEN HUS FORBIHenrik Søndergaard Pedersen, [email protected]

ANNONCERRedaktionen, tlf. 5240 9079

UDGIVERForeningen Hus ForbiJernbane Allé 68, 2720 VanløseTlf. 8993 7474, www.husforbi.dk

DISTRIBUTIONBoformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse med mere kan fungere som distributører for Hus Forbi – det vil sige være udleveringssted af avisen til sælgerne.Kontakt os på tlf. 8161 6689/5240 9069(se listen af distributører på www.husforbi.dk).

ABONNEMENTSTANDARDABONNEMENT, inklusive støttemedlemskab: 480 kroner(12 numre om året – inklusive moms, porto og gebyr).STØTTEABONNEMENT, inklusive støttemedlemskab: 680 kronerKontakt på tlf. 5240 9069Mail: [email protected]

BIDRAGHvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan dette indsættes på reg.nr. 5324 kontonr. 0243524, Arbejdernes Landsbank. Hvis du mærker indbetalingen med cpr-nummer, indberetter Hus Forbi til SKAT, hvor meget du har indbetalt. Ønsker du ikke indberetning til SKAT, mærk da indbetalingen med 'Bidrag'. Tusind tak.

TRYK Dansk AvistrykOPLAG 100.000LÆSERTAL 548.000 (første halvår 2018)Ifølge Index Danmark/GallupANTAL REGISTREREDE SÆLGERE 3.000ISSN 1397-3282Næste nummer udkommer den 28. december 2018.

HUS FORBI ER EN REGISTRERET SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHED

OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP.

Det er ikke os allesammen, der vokser op på en villavej med duften af roser og syrener om sommeren og lavendler i sen-sommeren og med mor og far i ryggen og et trygt bagland. Ja, hvis man vokser op i et udsat kvarter imellem vold, stoffer og svigt, kan det være svært at forstå, at man er lige så meget værd som alle andre.Kasper Hedegreen, musiker side 29

16 En enkel sang om frihed Hjemløse musikere og et kor af Hus Forbi-sælgere

indspiller plade med Lukas Graham. Læs reportagen fra studiet og se, hvordan du kan købe pladen – inde i avi-sen og på forsiden. De hjemløse musikere er selvfølgelig nogle af dem, der også er med i Hus Forbis kalender for 2019.

24 Julemanden på torvet Julemanden har rigtig meget brug for hjælp. Han er

røget i ølflasken og flakker rundt i Københavns gader på må og få. Sådan fortæller en flok nisser til hovedperso-nen i Hus Forbi-sælger Richardt Aamands juleeventyr.

12 Jul med vagabonderne

Traditionen tro har vi et juleinterview med en Hus Forbi-sælger. Bjarne har gået på landevejen som vagabond i 30 år. Julen tager han stille og roligt. Så længe han får en velstegt and, er han lige så glad for at holde jul alene som sam-men med andre.


Hus Forbi vil støtte op om ulovlig aktivitet! Hus Forbi iværksætter en målrettet indsats med henblik på at hjælpe de hjemløse, der straffes med bøde, for at lette dem for noget af den stress, der er forbundet med, at det i sig selv er ulovligt at leve det eneste liv, de har mulighed for at leve i dette samfund.

- Det er jo uden sidestykke, at et stort flertal i Folketinget under skiftende regeringer ikke har hin-dret antallet af hjemløse i at stige, men i stedet for at føre en ordentlig socialpolitik politisk har vedtaget at gøre en gruppe menneskers blotte eksistens ulovlig. Det er så vores folk, der udsættes for det her, og vi kan ikke bare lægge os til at dø. Derfor vil vi hjælpe hjemløse med at betale deres bøder, så de kan fort-sætte med at leve, selvom det er ulovligt. Men først skal alle ankemuligheder selvfølgelig udtømmes, siger formand for Foreningen Hus Forbi, Henrik Sønderga-ard Pedersen. ❙Hvis du vil støtte Hus Forbis indsats, kan du give et bidrag på MobilePay 58889 og skrive ”ZONE” i beskedfeltet.

af Peter Rathmann

Regeringen ændrer lo-ven om værgemål, så flere personer med eksempelvis hæmmet psykisk udvikling eller et alvorligt svækket helbred får stemmeret.

Hus Forbi har i flere omgange sat fokus på de mennesker i Danmark, som er holdt uden for demokra-tiet, og som har ført retssag mod staten i kampen for at få stemmeret. Nu bliver de en del af det demokratiske samfund.

65-årige Lasse Jensen fra Hirtshals var blandt de oprindelige sagsøgere mod staten i kampen for stem-meret:

- Jeg føler det som en sejr, siger Lasse Jensen om

justitsministerens lovfor-slag. Jeg bakker det selv-følgelig op, at nogle af de 1.900 mennesker nu får lov at stemme alligevel. Det er en forpligtelse at stemme, når man som jeg vil have lov til at kritisere systemet.

Især i fortiden kunne Lasse Jensens impulsive købetrang ofte spille ham et puds. Han har stadig en værge til at forvalte sin økonomi. Men for et par år siden blev han anbragt un-der en mindre vidtgående paragraf i værgemålsloven og dermed stemmeberetti-get til folketingsvalg.

Lasse Jensen overvejer at kandidere til næste by-rådsvalg i Hjørring:

- Jeg har været an-bragt under psykiatrien i

over 30 år. Jeg har lyst til at stille op og slås for dem, som stadig er i psykiatrien. Brugerne skal lyttes til og føle sig som borgere, men vi føler os stadig stemplet og ignoreret.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har sendt en skriftlig kommentar om den gruppe mennesker, der bliver førstegangsvælgere, når statsminister Lars Løk-ke Rasmussen (V) udskri-ver valg.

- At deltage i demo-kratiet ved at stemme til Folketinget er en stor og vigtig ting. Regeringen øn-sker, at flest mulige har ret til at stemme – og personer under værgemål fortjener også at få deres stemme hørt. ❙

Sejr til folk under værgemål1.900 udsatte førstegangsvælgere ved næste valg

af Eyvind Vesselbo, kultursociolog, mag.art. tidlige MF, socialordfører (V)

ANALYSESagen om Britta Nielsen, som arbej-dede i Socialstyrelsen, hvor det ser ud til, at der er blevet svindlet for over 100 millioner kroner fra satspuljen, er et skoleeksempel på, hvad der kan ske, når et system er så kaotisk, at in-gen har overblik over, hvad der sker.

Satspuljen rummer et samlet ak-kumuleret beløb på cirka 15 milliar-der kroner. Det er penge, som er tilført satspuljen siden starten af 90’erne. Det er penge, som udbetales hvert år til mange hundrede forskellige projek-ter. Over 90 procent af de 15 milliar-der kroner er blevet gjort permanente, således at et projekt, som fik støtte i 1998, fortsat kan modtage støtte, selv om projektet er stoppet for mange år siden. Hvert år uddeles også cirka en milliard kroner af nye penge i puljen. Det er de penge, som mange politikere og medier alene er fokuseret på.

Den tidligere finansminister Bjar-ne Corydon fandt i 2014 ud af, at der var en række problemer med udbeta-lingerne fra satspuljen. Der var store beløb, som var afsat, men som ikke var blevet udbetalt. Derfor lavede Finansministeriet en undersøgelse af store dele af satspuljeområdet.

Konklusionen fremgår meget klart af Bjarne Corydons udtalelse til Ber-lingskes Nyhedsbureau den 13. maj 2014. Efter undersøgelsen ville rege-ringen nemlig pludselig give psykia-trien en engangstilførsel på 1,6 mil-liard kroner. Bjarne Corydon sagde: ’Engangstilførslen på 1,6 milliard kroner skyldes, at Finansministeriet sammen med flere andre ministerier har fundet flere fejl ved en gennem-gang af de næsten 800 forskellige ordninger, der har fået støtte fra pul-jen siden 1990’erne. Der har over en lang årrække været problemer med at få valideret nogle af de projekter, man har afsat penge til’.

Han oplyste desuden, at man har fundet konkrete ordninger, ’hvor satspuljepenge fra de ordninger, der er ophørt, ikke er blevet tilbageført korrekt til puljen’. Det betyder, at man har givet penge til projekter, som

Få styr på, hvor pengene går hen!

Tidligere socialordfører Eyvind Vesselbo om satspuljen i lyset af den store svindelsag

ikke længere levede. Den davæ-rende finansminister vidste således allerede i 2014, at der var store problemer med administration af satspuljemidlerne. Men der blev ikke rettet op på disse problemer til trods for, at Rigsrevisionen i rapport efter rapport påviste, at administrationen af satspuljemid-lerne ikke var tilfredsstillende.

Ingen forklaringDet var ikke bare rigsrevisio-nen, der påpegede problemerne i satspuljeadministrationen. Som so-cialordfører forsøgte jeg på møde efter møde igennem flere år at få klarhed over, hvor de mange mid-ler i satspuljen forsvandt hen. Jeg fik aldrig var på, hvor de perma-nente bevillinger på cirka 15 mil-liarder kroner forsvandt hen. Når jeg spurgte embedsmændene, luk-kede systemet sig om sig selv. In-gen ville sige noget, og skiftende socialministre ønskede heller ikke at komme med en forklaring.

Udgangspunktet for mine spørgsmål til administrationen af satspuljemidlerne var ikke, at jeg havde mistanke om, at en medar-bejder overførte penge til sin egen konto. Mit udgangspunkt var, at jeg kunne se, at en meget stor del af de midler, som vi som ordførere vedtog skulle gå til nogle bestemte projekter, ikke blev brugt.

Det blev oplyst, at en del af de uforbrugte midler, ville blive over-ført til næste år. Men vi fik ingen oplysning om, hvor de resterende midler havnede. Her måtte jeg selv søge oplysningerne i Statsregnska-bet for det pågældende år. Her var oplysningen, at store beløb af de

uforbrugte midler var ’bortfaldet’. Her fik jeg således bekræftet, at pengene, som var afsat til de udsatte grupper, ik-ke nåede frem til dem, de var tiltænkt. En stor del af dem var ’faldet bort’. Hvorhen kunne jeg ikke få oplyst.

Samtidig viser tal fra Socialsty-relsen, at styrelsen i de sidste ti år er blevet tildelt mere end 1,4 milliard kroner af satspuljemidlerne, som er blevet brugt til blandt andet lønninger til medarbejderne i Styrelsen. Alene i 2017 modtog Styrelsen cirka 240 mil-lioner kroner, som skulle være gået til støtte for de udsatte grupper og ikke til blandt andet løn til medarbejderne i ministeriet.

Penge til lønningerDet har i mange år været en fast proce-dure, at når den årlige aftale om forde-lingen af satspuljemidlerne lå klar, så fik medarbejderne i Socialstyrelsen besked på, at de skulle udarbejde projekter, som Styrelsen selv kunne søge. Derfor har Styrelsen fået så stor en del af kagen.

Det er et stort problem, hvis en medarbejder svindler med betroede midler. Det kan der ikke tages nok af-stand fra. Det er også et stort problem, at en stor del af de midler, der er afsat til de udsatte grupper, går til aflønning af medarbejdere i Socialstyrelsen.

Endelig er det helt uforståeligt, at penge til projekter, som det politi-ske system har besluttet, ikke bliver brugt. Ser vi for eksempel på en konto; 15.74.10 i Socialministeriet, Sociale til-bud til personer med sindslidelser, så viser tal fra Statsregnskabet for 2015, 2016 og 2017, at 86,7 millioner kroner af de penge, der blev afsat på denne konto i de tre nævnte år, bortfaldt. Det var penge, der kunne være brugt til hjælp til de psykisk syge.

Det er således ikke nok at finde ud af, hvordan svindlen i Socialstyrelsen har fundet sted og finde nogle skyl-dige. Der er brug for en gennemgå-ende analyse af, hvor de mange penge i satspuljen forsvinder hen hvert år. Derudover er der brug for en fuld-stændig ændring af den måde pengene bliver administreret på. Der er brug for fuld åbenhed, og en sikkerhed for, at pengene kommer til gavn for de ud-satte grupper. ❙

færre dør af rusmidlerEn ny rapport fra Sund-hedsstyrelsen viser et fald i antallet af dødsfald, men at antallet af personer, der bliver forgiftet af rusmid-ler er til gengæld steget det seneste år. Årsagen til stigningen

er forgiftninger med kokain og kan skyldes, at stoffet er blevet renere og dermed stærkere, skriver Sundhedsstyrelsen på sin hjemmeside. I 2017 blev godt 2.500 personer forgif-tet af illegale stoffer, hvilket er lidt flere end året før. 470 forgiftninger skyldtes kokain mod 316 i 2016, så der er tale om en stigning på 38 procent. Kokain er også årsag til flere dødsfald: 13 i 2017 mod seks året før. Samlet set er der dog regi-streret færre stofrelaterede dødsfald: 254 sidste år mod 279 i 2016. ❙

satspulje med whistle-blowerordningMed dette års satspul-jeaftale på socialområdet oprettes en whistleblower-ordning for civilsamfundet, som frivillige organisationer på det sociale område kan benytte, hvis der er fejl eller uregelmæssigheder i tilde-lingen af tilskud. Aftalen fordeler godt 1,1 mia. kroner på det sociale område til indsatser for børn, unge og familier for børn, der er anbragt uden for hjemmet, samt indsatser for men-nesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barn-dommen og ungdommen. ❙

boformer mangler støtteDer er behov for flere specialiserede botilbud til unge og til hjemløse med svære psykiske problemer og massivt misbrug. Det viser en undersøgelse fra Ankestyrelsen om hverda-gen på landets herberger og forsorgshjem. ❙


af Poul Struve Nielsenfoto: Mette Kramer Kristensen

Hus Forbi-sælger André Christiansen slog sig sammen med en kollega ned for nat-

ten i Købmagergade i København. Lidt længere henne ad gaden lå nogle andre hjemløse for at sove. André og kollegaen fik ikke me-gen nattesøvn, for de blev sammen med gruppen af hjemløse anmeldt til politiet, som gav dem en bøde på 1.000 kroner for at etablere en 'utryghedsskabende lejr'. Desuden fik de et udvidet zoneforbud, som gælder hele Københavns Kommu-ne i tre måneder.

- Det er et forbud mod at fær-des frem og tilbage eller tage op-hold i Københavns Kommune, siger jurist Maja Løvbjerg Hansen fra organisationen Gadejuristen, som yder retshjælp til gadens folk.

Forbuddet betyder ikke, at de hjemløse slet ikke må komme i kommunen.

- De må gerne være på en her-

bergsplads, hvis de har en. De må gerne handle i Netto. De må gå til læge. Hvis de har arbejde, må de passe det. De må passe deres rusmiddelbehandling. De må bare ikke opholde sig på gaden uden formål. Man må ikke gå rundt for-målsløst i en kommune, hvor man har fået et zoneforbud, fortæller Maja Løvbjerg Hansen.

Og nej, hjemløse ramt af et zo-neforbud må heller ikke finde et sted at sove udendørs i den pågæl-dende kommune.

Kan ikke være indeAndré fortæller selv, at han ikke kan være indendørs.

- Jeg har nogle psykiske syg-domme med et par diagnoser, der gør, at jeg føler mig indelukket i et rum. Jeg kan ikke bo i en lejlighed. Det passer mig ikke at være alene med tomheden mellem fire vægge. Jeg kan heller ikke med lydene i en lejlighed, hvor man måske kan høre naboen gå og støvsuge. Vi er nogle mennesker, som bare er indrettet anderledes, og jeg er et af

dem, fortæller André. Han er næsten en institution

omkring Nørreport, hvor hans net-værk omfatter handlende i områ-det og endda nogle af de politifolk, der patruljerer dér.

- Jeg har et netværk med andre hjemløse, folk jeg sælger Hus Forbi til og andre mennesker, som kom-mer forbi og taler med mig i kvar-teret omkring Nørreport. Mit liv er på gaden. Mit liv er ikke en bolig. Det kan godt være, at der er for få herbergspladser, men et værelse på et herberg er ikke en løsning for mig.

Det liv forhindrer zoneforbud-det ham nu i at leve.

Ekstra hårdt ramt - Alt foregår omkring Nørreport, og jeg har brug for at komme hos en sygeplejerske på Nørrebro. I mange år har jeg siddet omkring Kultorvet. Jeg har min egen kun-dekreds og hele mit netværk. Det tager år at bygge op. Alt, hvad jeg kender, er i København.

Indtil videre er det kun i Kø-

benhavn, der er udstedt zonefor-bud mod hjemløse. Ifølge Maja Løvbjerg Hansen fra Gadejuristen rammer det danske hjemløse hår-dere, end det rammer udenland-ske hjemløse uden tilknytning til byen.

Det bekræfter Hus Forbi-sælger André.

- Det er utroligt stressende. Jeg bryder mit zoneforbud, hvis jeg sidder fem minutter sammen med mine kammerater. Det gør jeg jo ikke for at provokere, men fordi selv min egen søn kommer og be-søger mig inde i København. Når min knægt ringer og spørger: 'Far, er du hjemme?', så mener drengen jo: 'Er du på Nørreport?'.

André tilføjer, at det også er utroligt trættende at skulle ud af byen og ind igen, hver gang han har et ærinde.

- Jeg har aldrig gået så meget. Min hund Odin går også sindssygt mange kilometer. Jeg kan mærke på ham, at han er træt, siger han. ❙

Smidt ud af kommunenPolitiet gav to Hus Forbi-sælgere zoneforbud

Ifølge VIVE (Viden om Velfærd) er der i Dan-mark 6.635 hjemløse. Hjemløsetællingen, som

laves en uge i februar hvert andet år, giver et øjebliksbillede af, hvem der er hjemløs og hvor.

Seneste tælling er fra 2017. Da boede 648 på gaden, 305 overnat-tede i en varmestue, 2.217 havde plads på forsorgshjem eller her-berg, mens 2.177 overnattede hos nogen, de kendte – såkaldte sofa-surfere. Andre var under udslus-ning i Kriminalforsorgens varetægt, på hotel, på hospital eller talt med under kategorien 'andet'. VIVE

registrerede også 438 hjemløse migranter.

Hvis man spørger de hjemløses landsorganisation SAND, om hjem-løsetællingen giver et retvisende bil-lede, er svaret hver gang, at tællingen er god til at dokumentere udviklin-gen, men at det reelle antal hjemløse er langt større. Og det er længe si-den, herberger, forsorgshjem og nat-varmestuer har kunnet følge med. På natvarmestuerne trækkes der lod om pladserne, og forsorgshjem – også langt fra de større danske byer – har ventelister. Så en hjemløs, der vil væk fra gaden, kan ikke bare henvende sig og få et sted at overnatte. ❙

de hjemløse skabte ikke utryghedDet var i kollegiet Regensens søjlegang, André og en anden Hus Forbi-sælger fik en bøde og et zoneforbud. Regensens portner, Finn Koch, kender André og beskriver ham i en artikel i Weekendavisen mere som en tryghedsskabende faktor end som en del af en utryghedsskabende lejr. Han er ked af, at André ikke må sove der længere.

- Det virker fuldstændig overdrevet. Vi har en aftale med André om, at han må sove i buegangen, og vi er faktisk rigtig glade for ham. Han ryd-der altid pænt op efter sig og er med til at holde orden om natten. Når han sover der, ved vi, at der ikke bliver drukket, og der kommer heller ikke nogen og maler graffiti, siger portneren til Weekendavisen. ❙

Folketinget har aldrig vedtaget en lov om utryghedsskabende lejre. Det fastslår jurist

Maja Løvbjerg Hansen fra Gadeju-risten:

- Det er ikke en lov. Der er foretaget en ændring af ordensbe-kendtgørelsen. Lejrforbuddet er ikke behandlet af Folketinget. Da det udvidede zoneforbud blev vedtaget i Folketinget, spurgte flere politikere: 'Hvad er en lejr'?.

Loven fra marts betyder, at et zoneforbud nu kan udstedes, så det gælder hele kommunen. Tidligere kunne det udstedes, så det gjaldt i en radius på 400-800 meter i et område.

På vegne af Gadejuristen skrev Maja Løvbjerg Hansen i februar et brev til Folketinget med en opfor-dring til at afklare lejrbegrebet. I brevet stod der blandt andet:

'Vi bemærkede, at spørgsmålet om afklaring af begrebet lejr flere gange blev afvist under førstebe-handlingen med, at nærværende ændring af politiloven ikke ændrer lejrbegrebet, men blot ændrer straf-fen.

Vi må dog også fastholde, at den definition, som bliver gengivet i salen, ikke er den, der anvendes i praksis. Derfor må vi igen anbefale, at Folketinget fastsætter, hvad en lejr er. Særligt når man nu ønsker at vedtage en voldsomt indgribende tillægsstraf.

Hvis man skal opsummere de tid-ligere udtalelser, så er en 'utrygheds-skabende lejr' karakteriseret ved, at to eller flere overnatter sammen, at de bliver på samme sted i flere næt-ter, at der er foretaget en indretning med presenninger, madrasser og lignende, som indikerer en hensigt til yderligere natophold på stedet, samt at der ofte vil være henkastet affald, og området benyttes som latrin.

Som vi ser det, måtte man gerne stramme den definition op. Det er vores erfaring, at mange hjemløse føler sig mere trygge, når de sover sammen med en makker, og det ville være en lettelse for dem, hvis lejrbe-grebet blev indskrænket til grupper på tre eller flere voksne. Man kunne også overveje, om ikke larmende, truende eller anden generende op-førsel bør indgå som en nødvendig del af definitionen.

Siden er en enkelt hjemløs så ble-vet dømt for at skabe en utrygheds-skabende lejr ved at sove alene på gaden. Men den dom er anket, og Maja Løvbjerg Hansen mener heller ikke, at André og den anden Hus Forbi-sælger har overtrådt loven.

- Jeg mener ikke, de har sovet i en lejr, som er egnet til at skabe utryghed. Det er så vagt defineret, hvad det er, siger hun. ❙

Ingen lov om lejrePolitikerne skaber begrebsforvirring

Hjemløse og sovepladser

zone

zone

zone

Cirka 1.000 gik med i fakkeltoget i København.André deltog selv i fakkeltoget mod zoneforbuddet i København.

foto: Mette K

ramer K

ristensen


ny kalender på gadenDu kan nu købe hjemløsekalenderen for 2019. Den kommer i et nyt tankevækkende format. Køb den af vores sælgere i december og januar.

af Poul Struve Nielsen

På vegne af social-minister Mai Merca-do sendte Socialmi-nisteriet i februar to

videoklip til Hus Forbi. De skul-le dokumentere, at den lov om et udvidet zoneforbud, som Folke-tinget var i færd med at behandle, kan beskytte danske hjemløse i forhold til udenlandske hjemløse. Det ene klip viser Hus Forbi-sæl-ger André, som til TV2 Lorry for-tæller, at han er blevet afkrævet beskyttelsespenge af udlændinge.

André sagde siden til Hus For-bi, at der var tale om velklædte udlændinge, som han ikke kunne forestille sig var hjemløse, der sov på gaden.

Det andet klip viser en Hus Forbi-sælger, der får en flaske i hovedet. I begge tilfælde kunne politiet foretage anholdelser med hjemmel i straffeloven, hvis de kunne få fat i gerningsmændene. Men Mai Mercado fastholdt, at lovændringen var vigtig for at kunne beskytte danske hjemløse.

- De kommende regler er ikke møntet på danske hjemløse, som opfører sig roligt og fredeligt. Det er ikke en kriminalisering af hjemløshed, men af at udenland-

af Peter Rathmann

Aftalebrud, siger Socialdemokratiet om, at det omstridte zoneforbud nu også

har ramt en dansk hjemløs, Hus Forbi-sælger André Christiansen.

- Vi stemte for loven, men absolut under den forudsætning, at den blev lavet med henblik på store lejre bestående af tilrej-sende udlændinge. Dermed står det krystalklart, at man ikke kan anvende den, som man nu har gjort mod en af Hus Forbis sæl-gere, siger partiets socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hun har spurgt socialminister Mai Mercado (K), hvad ministe-ren vil gøre for at forhindre, at danske hjemløse fremover bliver ramt af zoneforbuddet. Hun hæf-ter sig ved, at det i bemærknin-gerne til loven fremgår, at den er lavet på grund af problemer med udenlandske hjemløse:

- Bemærkningerne har ju-ridisk gyldighed. De er en del af loven, siger Pernille Rosen-krantz-Theil.

Under førstebehandlingen af lovforslaget sagde hendes parti-kollega, retsordfører Trine Bram-sen (S) noget lidt andet:

'I Socialdemokratiet mener vi sådan set ikke, at folk skal bo-sætte sig under presenninger på offentlige arealer. Vi har her-berger, der kan huse de danske hjemløse, og vi har et socialvæ-sen, der skal sikre, at de kommer ud af hjemløsheden, og sådan skal det fortsat være, og den ind-sats vil vi meget gerne medvirke til at styrke, men løsningen er altså ikke, at man bare lader folk overnatte rundt- omkring i vores samfund,' sagde Trine Bramsen under førstebehandlingen i Fol-ketinget.

Pernille Rosenkrantz-Theil, din partifælle talte i debatten også om danske hjemløse.

- Det er fuldstændig rigtigt,

at vi som samfund har en for-pligtelse til at tilvejebringe flere her – bergspladser. Men det har aldrig ligget i zoneforbuddet, at man jagter hjemløse, der ligger og sover på gaden, siger socialord-føreren.

Loven skelner ikkeSelve lovteksten om zoneforbud-det skelner ikke mellem danske og udenlandske hjemløse, siger jurist Maja Løvbjerg Hansen fra Gadejuristen.

- Der står i bemærkninger-ne til loven, at grunden til at indføre den er problemer med store grupper af udenlandske hjemløse. Der står ikke, at lo-ven udelukkende kommer til at ramme udenlandske hjemløse, men at den også kommer til at ramme udenlandske hjemløse. Det fremgår også af debatten i Folketinget. Når det er sagt, er vi da enormt glade for, at Social-demokratiet ikke mener, vi skal straffe folk, der sover på gaden, siger hun.

Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil har det aldrig været meningen at gå efter enkelte hjemløse – hverken danske el-ler udenlandske. Hun henviser til dommen over en rumænsk hjemløs, som blev dømt i by-retten for at overtræde lejrfor-buddet ved at sove for sig selv i Købmagergade. Også han fik udstukket et zoneforbud:

- Den form for kriminalise-ring af hjemløse har vi aldrig sat vores navn under, og det kom-mer vi heller ikke til. Det er helt evident, at byretten læser loven forkert. Hvis det ikke er fuld-stændig krystalklart, hvad der står i loven, må justitsministe-ren og socialministeren gøre det endnu mere klart. Hvis de ikke kan det, mister regeringen vores støtte til loven, siger Pernille Rosenkrantz-Theil. ❙

Ramt af lov, der skulle beskytte hamSocialministeren sagde i februar, at det udvidede zoneforbud skal beskytte André. I oktober blev Hus Forbi-sælgeren selv ramt af loven

Socialdemokrater forstår ikke zoneforbuddetDe stemte med åbne øjne for lovgivningen, men kalder det nu aftalebrud, at det rammer danske hjemløse

personer, der lever i hjemløshed. Tværtimod er hensigten, at også danske hjemløse ikke skal føle sig truet af udenlandske hjemløse, der skaber utryghed.

- De nye regler skal sørge for, at alle borgere kan færdes trygt i det offentlige rum og sende et tydeligt signal om, at det ikke er tilladt at komme til Danmark og etablere sig i utryghedsskabende lejre under forstyrrende og uhum-ske forhold, sagde ministeren.

Tre spørgsmål Det var dengang. I marts blev loven vedtaget i Folketinget, og et halvt år senere blev den så brugt mod André selv: Han fik i oktober et tre-måneders zoneforbud i hele Kø-benhavns Kommune. Efter zone-forbuddet til André har Hus Forbi bedt Mai Mercado om en kommen-tar og sendt tre spørgsmål, som mi-nisteren kunne vælge at svare på skriftligt eller mundtligt.❙ Hvordan kan det være en hjælp

for André at blive udsat for zoneforbuddet?❙ Ændrer det din holdning til zone-

forbuddet, at det faktisk rammer den selvsamme mand, som du har sagt, det skulle hjælpe?❙ Hvordan vil du sikre, at André får

den hjælp med sine problemer, han har brug for i København, hvor de

eneste mennesker er, som han har tillid til i 'systemet'?

Kort inden Hus Forbis deadline vendte ministeriet tilbage med følgende skriftlige svar, hvor mi-nisteren ikke forholder sig til det, hun blev spurgt om. Ministeren forholder sig ikke til, at en dan-sker er ramt af zoneforbuddet, og at det var netop den danske hjem-løse, hun tidligere har sagt, for-buddet skal beskytte.

Det smerter mig dybt, når jeg ser samfundets svageste opleve mod-gang oven i de daglige udfordringer. Men det er vigtigt at gøre opmærk-som på, at reglerne om utrygheds-skabende lejre ikke er en kriminalise-ring af hjemløshed eller af overnat-ning på steder, hvor man ikke er til gene for andre. Reglerne blev indført for at løse et reelt problem med, at blandt andet udenlandske hjemløse slog sig ned i lejre og skabte stor utryghed for mange borgere – heri-blandt danske hjemløse.

Der er hjælp at få, hvis man er hjemløs med lovligt ophold i Dan-mark, bl.a. misbrugsbehandling, herberger og anden social støtte. Regeringen har som erklæret mål, at færre skal være hjemløse, og sid-ste år afsatte satspuljepartierne 154 mio. kr. til en handlingsplan til be-kæmpelse af hjemløshed. ❙

ske hjemløse slår sig ned i lejre i vores parker og skaber utryghed. Der har for eksempel været både konfrontationer og voldsepisoder rettet mod danske hjemløse, og det skal vi ikke acceptere, sagde Mai Mercado.

Det hører under socialmini-steren at sikre, at hjemløse kan få den hjælp, de har ret til. Der-for ville Hus Forbi gerne vide, hvordan ministeren ville sikre, at hjemløse fortsat kan få hjælp af kommunen, hvis de får et zone-forbud. Men ifølge Mai Mercado var det nærmest utænkeligt, at det ville kunne ske.

- Reglerne gør det ikke ulov-ligt at bo og sove på gaden, og det er bestemt ikke hensigten generelt at gøre livet sværere for

Manden i centrum: André Christiansen.

zone

zone

Mange mennesker mødte frem, fordi de finder det uforklarligt, at hjemløse kan få forbud mod at tage ophold i en kommune. Socialministeren kan heller ikke for-klare, hvordan det kan være en hjælp.

foto: Mette K

ramer K

ristensen

foto: Mette K

ramer K

ristensen


af Peter Rathmann

Københavns Politi vil muligvis indføre forbud mod at slå sig ned på den omstridte Fredens Havn mel-lem Christiania og Holmen, hvor nogle beboerne har postkasser og folkeregisteradresser.

Politiets overvejelser blev luf-tet af justitsminister Søren Pape Poulsen (K) under et samråd om Fredens Havn i Folketingets rets-udvalg. Justitsministeren og mil-jøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) skulle svare på et spørgsmål fra udvalgets formand, Peter Skaa-rup (DF):

'Hvad vil ministeren gøre for at få ryddet den såkaldte 'Fredens Havn' mellem Holmen og Christia-

nia, herunder at få fjernet ulovlig beboelse, opankrede fartøjer og skibsvrag fra området?'

- Jeg véd, at politiet er ved at undersøge muligheden for at indføre et lejrforbud. Det vil dog ikke fjerne bådene, sagde justitsministeren.

Ifølge vrede naboer på Hol-men ligger der over 120 både og bådvrag i området. Når en båd synker, får den bare lov til at blive liggende, har naboerne skrevet i et brev til retsudvalget.

For godt tre år siden gav Miljø- og Fødevareministeriet opbakning til Kystdirektoratets afgørelse om, at bådene skal fjernes. Da intet skete, blev 17 navngivne personer meldt til politiet. Men Københavns Politi opgav sagen, da det – bortset

fra en enkelt – ikke lod sig gøre at identificere bådejerne.

- En rydning af området hører ikke under politiet, men er Kyst-direktoratets opgave, sagde Søren Pape Poulsen i samrådet.

Ingen miljøproblemerKystdirektoratet vurderer, at det vil koste 26,4 millioner kroner at rydde op i Fredens Havn. Det skyl-des blandt andet, at bådene i gi-vet fald skal deponeres, så de reel-le ejere får mulighed for at få dem igen – til en pris på cirka 220.000 kroner stykket. De penge har mil-jøministeren ikke.

- Show me the money, så skal jeg sætte mig i spidsen for at få ryddet op, sagde Jakob Ellemann-Jensen.

Dansk Folkepartis Jan Erik Messmann talte også om 'fæka-lier i vandet' fra Fredens Ark, hvor beboerne har et multtoilet. Men månedlige vandprøver siger god for vandkvaliteten, oplyste miljø-ministeren.

- Jeg har ingen viden om, at det er miljøfarligt, sagde Jakob Ellemann-Jensen

Peter Skaarup luftede mulighe-den for, at politiet ryddede områ-det ved nattetide. Det afviste mil-jøministeren dog.

- Vi lever i et retssamfund i modsætning til de mennesker der-ude, som har sat sig udenfor fæl-lesskabet. Vi er ordentlige menne-sker, selv om de ikke er det, sagde Jakob Ellemann-Jensen. ❙

Politiet overvejer lejrforbud på Fredens HavnSamråd i Folketingets retudvalg om området mellem Holmen og Christiania

af Peter Andersen

En rydning af Fredens Havn vil ikke løse noget som helst. De 30-60 mennesker, som bor der, vil bli-ve hjemløse, og alle mulige an-dre vil fortsat dumpe deres affald i området. Sådan lyder meldingen fra Ulrik Kohl, som sidder i Bor-gerrepræsentationen i København for Enhedslisten og er medlem af Teknik- og Miljøudvalget.

- Folk kommer og hælder de mærkeligste ting af – jeg har set 20 sæder fra en tivolirutchebane – og en stor del af affaldet kommer flydende med strømmen. Der har ligget skibe og vrag, længe før der begyndte at rykke folk ind i Fre-dens Havn, men alligevel får de nu skylden for det hele, siger han.

Ifølge Ulrik Kohl er konflik-ten opstået, fordi en lille gruppe rigmænd mener, at Fredens Havn

generer udsigten fra deres lejlighe-der på Holmen. Et flertal støtter i Folketinget en rydning, og Køben-havns overborgmester Frank Jen-sen (S) sagde umiddelbart inden samrådet i retsudvalget til Ritzaus Bureau, at han har mistet tålmo-digheden med Fredens Havn.

Ulrik Kohl opfordrer omvendt overborgmesteren til at tage imod beboernes opfordring til et samar-bejde om at fjerne skrald og vrag.

- Farvandet er statens ejendom, men beboerne er borgere i Køben-havns Kommune, som desuden har et ansvar for at holde området pænt. Beboerne har selv ved hånd-kraft fjernet vrag og affald, og hvis overborgmesteren viste lidt om-tanke, tog han imod den udstrakte hånd. Og så handler det ellers om at få gjort noget ved hele området ved Refshalevej, som kunne blive et fantastisk stykke bynatur. ❙

Regeringen afviser at rulle zoneforbud tilbageStatsministeren: Nogle danske hjemløse må i vores regelværk betale en pris


Statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) svarede i spørge-timen i Folketinget

den 13. november på spørgsmål om hjemløse, utryghedsskabende lejre og zoneforbuddet.

Det var Enhedslistens Per-nille Skipper, der spurgte. Hun begyndte med at konstatere, at statsminister Lars Løkke Rasmus-sen indledende havde sagt, at i Danmark skal vi kendes på, at vi behandler mennesker med or-dentlighed og respekt.

Pernille Skipper:- Antallet af hjemløse i Danmark er vokset, vokset og vokset. Vi har 6.600 mennesker i Danmark, som lever uden en bolig, uden et hjem. Det er mennesker, som mangler tryghed, varme, sikker-hed. Det er en gruppe mennesker,

- Da den lovgivning blev ind-ført, var advarslerne mange. Nu kan vi se de rigtige konsekvenser. André for eksempel sov på gaden med et par venner. Det gør man, når man er hjemløs. Ofte af sik-kerhedsmæssige årsager. Han har fået opholdsforbud i Københavns Kommune i tre måneder og en bøde på 1.000 kroner.

Så mit spørgsmål er: - Var det meningen? Skal det

være kriminelt at være hjem-løs, og kan man straffe sig ud af hjemløshed?

Lars Løkke Rasmussen:- Da vi lavede de her regler om forbud mod utryghedsskabende tiggeri og lejrdannelse, var det i sommeren 17, hvor vores hoved-stadsområde, ligesom man har set det rundt omkring i Europa, blev genstand for en tilstrømning af mennesker blandt andet med ro-mabaggrund, som prægede hele vores bybillede og skabte utryg-hed. Og det tog vi hånd om, og det har sådan set også virket.

- Derfor må man vel sige i helt oprigtighed, at der er jo nogle danske hjemløse, der i vores re-gelværk har måttet betale en pris eller er blevet påvirket af, at vi stod med et helt andet, meget større problem, som vi så også har fået håndteret.

Pernille Skipper: - Der er cirka 6.600 hjemløse i Danmark. Der er herbergspladser til omtrent en tredjedel af dem. Så hvad skal de sidste så gøre, når der ikke er herbergspladser nok, men det ikke er okay at sove på gaden?

- Vores retsordfører spurgte, hvad politiet siger til de menne-sker, der ligger og sover på gaden? Justitsministeren svarede, at po-litiet henviser dem til et herberg, som der ikke er pladser nok på, eller hostel eller hotel. Er det også statsministerens svar til de hjem-løse, som ikke har noget sted at sove? At de kan tage på hotel, el-ler hvad skal de gøre?

- Var det meningen? Skal det være kriminelt at være hjemløs, og kan man straffe sig ud af hjemløshed?Enhedslistens Pernille Skipper

zone

Lars og André - en statsminister og én hjemløs, der har fået zoneforbud.

Lars Løkke Rasmussen:- Ja, selvfølgelig har det konse-kvenser, når man laver lovgiv-ning. Det har også konsekvenser, hvis man ruller den tilbage. Så lad os da genindføre de regler, vi hav-de. Lad os da få nogle roma-lejre ned midt på torvet i København med affald og utryghed og tyve-rier og sådan noget, ligesom vi havde i sommeren 2017. Lad os da holde en fest.

- Det vil jeg da ikke være med til. Det er jo derfor, vi helt an-svarligt har lavet et regelsæt, og det er ikke et regelsæt med hen-blik på at kriminalisere hjemløse. Det er at trække tingene for hårdt op og sige, at politiet skrider ind i enhver situation, hvor man læg-ger sig til at sove på gaden.

Pernille Skipper: - Det var jo ikke sådan, at før kunne man bare slå sig ned midt på strøget og begynde at stjæle løs. Selvfølgelig skal man gøre no-get. Man skal bare gøre det rig-tige.

- Man kan ikke straffe sig ud

af hjemløshed eller fattigdom. Man bliver ikke mindre hjem-løs af en bøde på 1.000 kroner. Selvfølgelig skal vi gøre noget omkring hjemløshed. Herbergs-pladser, transitrum til udenland-ske hjemløse, så man kan hjælpe dem hjem. Man skal have ordent-lige boliger, en kontanthjælp til at leve af. Men statsministeren må jo have et svar til de hjemløse nu, som ikke kan opholde sig i Kø-benhavns Kommune. Hvad skal de gøre?

Lars Løkke Rasmussen:- Altså jeg står fuldstændig ved det regelsæt, vi har lavet. Gå ud og tal med københavnerne om, hvordan de oplevede 2017. Det er jo et reelt problem, vi har søgt at løse. Er der så en afledt effekt på nogle danske hjemløse? Ja, det er der nok.

- Det skal jo så bare være en spore til at sætte yderligere ind for at gøre noget for de hjemløse. Det er først og fremmest en op-gave for kommunerne at udvikle de tilbud, der skal til for at få de hjemløse væk fra gaderne med skæve boliger, med varmestuer og med andet.

- Men utryghedsskabende tig-geri, det vil vi ikke have. Og jeg ønsker ikke sådan et København som det, jeg ser, når jeg går i en række andre europæiske storbyer. Jeg prøvede det sidst i weeken-den et par steder, hvor der tigges på hver et gadehjørne. Jeg ønsker ikke sådan et København. ❙

som også for manges vedkom-mende har andre store og tunge problemer at bakse med udover hjemløshed.

- De har ikke valgt det. De har ikke valgt det, som har ført til hjemløshed. De har ikke valgt gælden eller den skilsmisse, de har været igennem, det misbrug eller de psykiske problemer. De kan ikke bare tage et arbejde. De kan ikke bare få en bolig.

- Alligevel har regeringen ind-ført en lovgivning, som ikke bare gør det sværere at være hjemløs – som kontanthjælpsreformen og lignende – men som reelt gør det kriminelt at være hjemløs i Dan-mark.

Rydning løser intet – affaldet kommer alle andre steder fraEnhedslisten i København opfordrer til samarbejde med beboerne i Fredens Havn

foto: Mette K

ramer K

ristensen

foto

: Met

te K

ram

er K

riste

nsen

foto: Poul Struve Nielsen

HUS FORBI | nr. 12 december 2018 | 22. årgang | 1312 | HUS FORBI | nr. 12 december 2018 | 22. årgang

af Tine Sejbækfoto: Mette Kramer Kristensen

jarne Hwilmand bliver mødt af smil, hujende børn, overraskede og gla-de blikke, mens han går

rundt på Østerbro i København. Det er ikke underligt, for han er klædt ud som julemand.

- Go' jul, siger én. En anden tilbyder at låne ham hunden som rensdyr.

Det er lige lidt før, butikkerne begynder at pynte til jul i vindu-erne. Bjarne har taget julemands-dragten på af hensyn til denne artikel. Men han føler sig hjemme i den. Når Bjarne nærmest ligner personificeringen af julemanden, er det ikke tilfældigt. I mange år arbejdede han hele december som julemand i stormagasiner som Il-lum og Daells Varehus, hvor han iført en julemandsdragt i uld 12 timer om dagen havde små børn på skødet.

Her var det hans job at tilbyde dem en pebernød eller vanilje-krans efter at have spurgt dem: 'Og hvad ønsker du dig så til jul i år?'

Det var trættende, det var varmt, og der var mange børn, der trak ham i skægget i løbet af en dag – og skægget har han hele året, så det var smertefuldt. Han havde jobbet for at overleve.

Bjarne, der har solgt Hus Forbi siden 2001, får ikke selv gaver af andre end af sine faste kunder, der er ekstra gavmilde op til jul. Han sætter pris på, at folk er rare over for Hus Forbi-sælgerne i december. Men ellers har han et pragmatisk

og usentimentalt forhold til julen. Det skyldes måske, at der aldrig blev gjort så meget ud af den, da han var barn.

Han og hans 12 hel- og halv-søskende samt forældrene – i alt 15 personer – boede dengang i 1960'erne i en to-en-halv værelses lejlighed i Valby, hvor de utroligt nok fandt plads til også at placere et juletræ. Pengene var små, for der var mange munde at mætte. Børnene fik havregrynskugler som juleslik. Der var ikke råd til rigtig marcipan, så det blev lavet på kar-toffelmel. Forældrene sparede op

hele året, så hvert af de 13 børn fik en lille gave til jul. Det var som re-gel tøj eller andet praktisk.

- Julen foregik på samme måde hvert år. Der kom ingen ju-lemand, og jeg husker ingen gave eller jul, jeg var mere glad for end andre, siger Bjarne, der sammen med ti af sine søskende havde væ-relse i spisestuen. Rummet var tæt pakket med køjesenge, og hvert barn havde desuden en hylde til sine ejendele.

Ønsker sig bedre benBjarne Hwilmand har været vaga-

bond i 30 år. Halvdelen af året dra-ger han rundt på landevejene. Han sover i grøftekanten, på rasteplad-ser, i shelters eller i statsskovene. Især Rold Skov elsker han.

- Jeg kan lide, at der ingen fast rutine er. Jeg går, til det er mørkt, og så lægger jeg mig til at sove i for eksempel en grøftekant. Jeg har ingen problemer med at falde i søvn i det fri. Han opholder sig gerne i Jylland. På de store mar-kedspladser. Pengene er nemlig i Jylland, som han siger. Det er der, folk er mest gavmilde, og han sæl-ger flest aviser.

- Det er en skrøne, at jyderne er de nærige, siger han.

Med sig rundt har han bare lidt tøj og sit kogegrej, og dengang han havde hund: hundemad, madskål og en vandskål. I mange år gik han med en barnevogn, men den tid er forbi. De fleste af landevejens folk lever af at slibe knive og sakse, men det duer Bjarne ikke til. I ste-det betlede han sig tidligere frem, blandt andet ved at have sin Ma-dam Blå kaffekande stående foran sig på markeder. Nu sælger han Hus Forbi over hele landet.

Han går som regel fra by til by alene. I sine yngre år kunne Bjarne gå 60 kilometer om dagen – eller seks i timen – men den tid er forbi. Han lider af seriøs slidgigt i knæ-ene og vand i benene, og smerter er hans daglige følgesvend. Han sidder ofte ned, når han sælger Hus Forbi.

- Benene er slidt op af at gå rundt på landevejene. Det er hårdt at gå så mange kilometer op ad bakker og ned ad bakker - der er mange bakker i Jylland!

bjarnes højtid:

jul med vagabonderne

Bjarne har gået på landevejen som vagabond i 30 år. Julen ta-ger han stille og roligt. Så længe han får en vel-stegt and, er han lige så glad for at holde jul alene som sammen med andre. I år skal højtiden fejres med en flok vaga-bonder på Fyn.

B

- Jeg kan lide, at der ingen fast rutine er. Jeg går, til det er mørkt, og så lægger jeg mig til at sove i for eksempel en grøftekant.


Han kan i dag maksimalt gå 10-20 kilometer om dagen, og frem for apostlenes heste, som man kal-der det, når folk bruger bentøjet, har han måttet overgive sig til sin trehjulede knallert; en tuktuk af mærket Piaggio Ape 50. Den star-ter han hvert år i maj, når sæsonen begynder. Så sætter kurs mod på Lolland. Her er Døllefjelde Mus-se Marked første stop af mange

rundt i landet frem til, at efterårs-mørket atter sænker sig.

- Hvis jeg skulle have et jule-ønske, ville det være, at mine ben blev gode igen, siger han. Ellers har jeg ingen ønsker til jul. Det har jeg ikke haft i mange år.

Jul på landevejen Julen skal Bjarne i år fejre på Fyn sammen med kammerater, der er

- Men ellers er jeg ikke så me-get til alt det tam tam. Jeg har stadig nogle søskende tilbage, men dem ser jeg ikke så meget.

Nyder julen aleneNår Bjarne ikke går på landeve-jen eller sidder med sin Madam Blå på hyggelige markeder i Jyl-land, opholder han sig i den kolde tid af året i sit gamle hus i Ods-

herred. Det købte han billigt for en lottogevinst ved årtusinde-skiftet i en erkendelse af, at det ville være synd bare at drikke gevinsten op. Udover huset har han have og et par tønder land. Men hvorfor tilbringer han halv-delen af året på landevejen og sover i grøftekanten i regn, blæst og hedebølge, når han har eget hus og en tryg seng, vil nogen måske spørge.

- Fordi jeg kan lide det! Jeg nyder at være på landevejen, jeg elsker det frie liv. Jeg ville blive rastløs af at sidde i min stue og bare sove i en seng hele året. Når det er vinter og koldt, må jeg finde mig i at være inden døre i mit hus, siger Bjarne, der før han købte husmandsstedet levede ude hele året.

Den optimale jul kan for Bjar-ne både foregå alene og sammen med andre. Det gør ikke den store forskel. Maden skal ideelt set være and med brune kartofler og en lille flæskesteg. Til flæskeste-gen skal der være hvide kartofler, og til dessert traditionel risala-mande. Lidt marcipan og nødder kan Bjarne, der generelt er glad for mad, også godt lide.

- Når jeg er alene, køber jeg bare en lille and på 6-700 gram, de er ikke så dyre, forklarer han.

Hans optimale jul rummer også et juletræ, der gerne må gå til lof-

vagabonder og skærslibere. Det vil foregå i en stor lejlighed ved Egeskovene. Det står ikke helt klart endnu, hvor mange der kommer, eller hvad de skal have at spise. Men det bliver med en god skærsliber-ven, hans kære-ste samt formentlig 10-12 andre vagabonder.

- Jeg tager det, som det kom-mer. Men jeg er da spændt på det, siger han.

Sidste år holdt han jul hos en privat familie i Holbæk. Gen-nem en kontakt i varmestuen i Holbæk, var han blevet bedt om at optræde som julemand hos en familie med fire børn i alderen seks til 12 år.

- Jeg troppede op med en sæk på nakken og delte gaver ud til børnene. Et af de ældste børn troede ikke på, at jeg var en rigtig julemand. 'Er det ikke bare farbror?', spurgte han og trak mig mistænksomt i skæg-get. 'Hva' fanden, det sidder fast', udbrød drengen overra-sket, da han opdagede, at mit skæg var vaskeægte - også i den grad.

Efter gaveuddelingen fik Bjarne traditionel julemad i form af and og risalamande hos familien.

tet, men ikke nødvendigvis. Det skal være dækket af hjemmela-vet julepynt, glimmer og levende lys. Musik betyder ikke så meget, bare han lige hører de traditionel-le julesange.

Dengang han levede af at være julemand, var Bjarne glad, når det var hvid jul. Nu er han helst fri, fordi det som husejer bare bety-der, at han skal ud og skovle sne. I de seneste mange år har han mest holdt jul alene.

- Jeg nyder at være sammen med mennesker, og jeg nyder at være alene. Jeg er en enspæn-der og har altid været det. Jeg er ungkarl og duer ikke til at bo fast sammen med en kæreste. Det længste, jeg har prøvet, var 14 måneder. Og ja, julen er lige så god alene.

Nostalgisk jul i venteJuleaften bruger Bjarne på at gøre status over året.

- Jeg sidder og funderer over: Hvad har jeg lavet i år? Hvorfor blev året sådan? Har det været en god sommer med fine marke-der? Hvordan har sammenholdet med de andre vagabonder været?, fortæller Bjarne, hvis borgerlige navn er Jørgensen.

Men på landevejen startede de andre vagabonder med at kalde ham Vildmand, fordi hans skæg gik ned til maven, og hans hår var så langt, at han kunne sidde på det. En anden vagabond havde dog allerede fået navnet Vild-mand, så Bjarne måtte nøjes med

at blive døbt Hwilmand af de an-dre vagabonder.

- Som vagabond bliver man døbt for at markere, at man er én stor familie. Først bliver man navngivet. Så skal man gå på landevejen i to år, før man bliver døbt, forklarer han.

Selv om nostalgi på ingen måde ligger til Bjarne, må han erkende, at årets jul nok bliver anderledes.

- Min mor er lige død for tre måneder siden, så det vil jeg nok tænke over i år. Hun blev 92 år og boede sine sidste 54 år i lejlighe-den i Valby, hvor vi voksede op. Bortset fra det har jeg nu ikke set min mor til jul i mange år, fordi

hun har brugt tiden med børne-børn og oldebørn.

Hvad er julefred for dig? - Det ved jeg sgu ikke. Det har

jeg ikke så meget forhold til. Jeg har jo ikke så meget med mine sø-skende at gøre. De har børn. Det har jeg ikke - officielt i hvert fald.

Sælger dobbelt i decemberMen det er dejligt at hygge sig ju-leaften - uanset om han er alene eller omgivet af andre. Julema-den er især noget, Bjarne sætter

pris på. I gamle dage, da han hav-de job som julemand i stormaga-siner, måtte han have en pude på maven for at ligne en trind, stor-mavet julemand.

Men efter et rygestop i 2007 er den omfangsrige mave nu helt autentisk.

Som Hus Forbi-sælger oplever han, at kunderne i julemåneden er i bedre humør. I december sæl-ger han dobbelt så mange aviser som vanligt foran storcenteret i Holbæk.

Ellers har salget af aviser gene-relt været sløvt i år.

- Kunderne holder mere på pengene nu, end de gjorde un-der finanskrisen, siger Bjarne Hwilmand med et smil.

Han har tålmodigt poseret for fotografen i sin julemandsdragt. Til sidst tager han dragten af og pakker den ned i sin rygsæk. Og de mennesker, der møder ham på fortovet, ser pludselig anderle-des ud. Fra smil, glæde og hen-rykkelse til travlhed og sænkede blikke. Nu er Bjarne ikke længere en hyggelig julemand med hvidt skæg og stor mave, der vækker spontan glæde en efterårsdag. Nu er han en slidt Hus Forbi-sælger, og ingen kigger ham længere i øjnene.

- Lagde du mærke til forskel-len?, spørger han, da vi går mod Østerport Station, hvor han skal med toget tilbage til Odsherred.

Så husk at smile og være gode ved Hus Forbi-sælgerne - også når det ikke længere er jul. ❙

Tidligere levede Bjarne udenfor hele året. I år skal Bjarne fejre jul på Fyn.

- Hvis jeg skulle have et juleønske, ville det være, at mine ben blev gode igen.

- Kunderne holder mere på pengene nu, end de gjorde under finanskrisen.

- Jeg nyder at være på landevejen, jeg elsker det frie liv. Jeg ville blive rastløs af at sidde i min stue og bare sove i en seng hele året. Når det er vinter og koldt, må jeg finde mig i at være inden døre i mit hus.



af Peter Andersenfoto: Mette Kramer Kristensen

n ellers stille søndag i oktober er der le-ben udenfor Apparat Studio på Christians-havn. Indenfor er Lu-

kas Graham ved at lægge sin vokal på det lydspor, et band bestående af unge hjemløse dagen forinden har indspillet sammen med sange-rens band. Og snart efter rykker det ventende kor af Hus Forbi-sæl-gere ind i studiet for at yde deres bidrag.

Et par lydprøver og tre takes senere er optagelsen i kassen. Som en sidste krølle får Bjørn lov at til-

føje nogle strofer fra den mund-harpe, der har været hans føl-gesvend, siden han som 12-årig brækkede armen på en spejdertur i Grønland. Og så er sangen 'You're Not The Only One (Redemption Song)' ellers klar til at blive pres-set på vinyl og udgivet.

Idéen til projektet opstod, da det stod klart, at Hus Forbis ka-lender for 2019 skulle have 'musik' som tema. Deltagerne i bandet er portrætteret i kalenderen, og Mar-kus Eg Schwarz-Nielsen, der arbej-der i Hus Forbis salgsafdeling, tog kontakt til Lukas Graham. Markus er musiknørd og har blandt andet været med til at lave dokumentar-filmen 'Spectator Records – Op i

Røg' om et for længst lukket hip-pie-pladeselskab fra Aalborg.

- Da jeg kontaktede Lukas Gra-ham, var deres nye plade ikke ud-kommet endnu, og valget af sang var ikke givet på forhånd. Men når de nu har skrevet en moderne pro-testsang, var det jo oplagt at vælge den. Den har et simpelt budskab om frihed og frigørelse, som Hus Forbis sælgere kan synge med på, siger Markus.

Køb en skiveDen unikke indspilning af 'You're Not The Only One (Redemption Song)' kan her fra 1. december ses og høres på YouTube. Den vil ikke være tilgængelig via streaming,

men er til gengæld trykt på sort vinyl og udgivet som syvtommers single i begrænset oplag.

På B-siden kan man høre Kas-per Hedegreens egen sang 'I've Got No (Home). ❙Se omtale side 28.

Af praktiske årsager kan pladen ikke købes direkte af Hus Forbis sælgere, men den kan bestilles via MobilePay. På forsiden af avisen er en QR-kode, som sikrer, at betalin-gen går det rigtige sted hen. Som køber skal du udover sælger-nummeret huske at skrive dit navn og adresse i kommentarfeltet.Pladen koster 100 kroner plus forsendelse - heraf går 50 kroner til sælgeren.

hjemløsebandetKasper Hedegreen: trompetCaroline Olsen: violinDannie Glenn Dybro: guitarRavn Corvux: guitarIdunn Gorham Kristensen: nøglerBjørn Egede: mundharpe

hus forbis korDaniel, sælger 639Simon, sælger 1988Jens, sælger 831Pernille, sælger 1712Robert, sælger 2044Jensine, sælger 716Steen, sælger 1451Hwilmand, sælger 1719Lene, sælger 1939Bo, sælger 476Philip, sælger 142Gerth, sælger 26

E

en enkel sang om frihedHjemløse musikere og et kor af Hus Forbi-sælgere indspiller plade sammen med Lukas Graham


interview: Carolinefoto: Mette Kramer Kristensentekst: Peter Andersen

iola på to år vil op på fars skød. Lukas fortæller, at datte-ren i en periode har været lidt angst for

en Hus Forbi-sælger, men at det for nylig lykkedes igen at få hende til at give sælgeren penge for avisen.

- Det er noget af det, der gør mig allermest glad: Når børn kom-mer hen og køber, udbryder Caro-line.

Hun er Hus Forbi-sælger med base i Odense, men er for tiden i gang med et højskoleophold. I sommer fungerede hun som Hus

Forbis fotograf på Roskilde Festi-val, og så kan hun spille violin.

De musiske evner har Caro-line netop brugt sammen med andre hjemløse, som i et studie på Christianshavn har lavet en ny-indspilning af sangen 'You're Not The Only One (Redemption Song)' sammen med Lukas Graham.

Nu sidder hun sammen med bandets frontfigur i et sidelokale og spørger, hvad der egentlig fik den danske verdensstjerne til at finde tid i en pakket kalender og sige ja til projektet.

- Jeg køber Hus Forbi ret tit, og det har jeg gjort, siden jeg var ung. Jeg tror, første gang var, da jeg var 16 og stadig kriminel. Jeg gav en sælger 100 kroner og sagde, jeg

Du er ikke alene

- Jeg møder hjemløse hele ti-den, om det er Hus Forbi-sælgere eller dem, der kommer og køber joints i Gaden, siger Lukas og ven-der det til et spørgsmål:

- Hvorfor er blomsterkranse-ne, der ligger på Christianshavns Torv, altid så smukke? Det er fordi, gadens folk passer på dem. Der er ikke nogen, der fucker med Kim Larsens blomster. Der sidder 30 vagter.

Lukas får at vide, at blomster-ne efter nogle dage på torvet blev kørt til de hjemløses gravsted på Assistens Kirkegård.

- Sådan! Det lyder som et godt sted.

- Jeg har kendt et par stykker, der var meget hjemløse. Når de endelig fik en bolig, måtte de ikke få hunden med ind. Så sidder dem bag ligusterhækken og siger: 'Så afliv hunden eller giv den væk!' Den har måske været din bedste ven i fem år, og hvad så, når man finder ud af, at man alligevel ikke kan bo i en lejlighed med to væ-relser, får klaustrofobi og flytter på gaden igen? Så er hunden også væk.

En af mine venner var i den si-tuation. Den eneste grund til, at han ikke fik en lejlighed, var hunden. Og sagsbehandleren sagde til ham: Hvor længe lever sådan én egentlig?

- Det er jo bare en sagsbe-handler, der prøver at gøre noget godt ud fra sit ståsted.

- I bund og grund har jeg lært

Hus Forbis Caroline interviewer Lukas Graham om hans forhold til Hus Forbi og hjemløshed

V

Jeg ved udmærket godt, at mange af mine venner kunne være endt på gaden, hvis vi ikke havde skabt et sikkerhedsnet omkring hinan-den.

Jeg tænker da også på, hvorfor jeg er havnet, hvor jeg er havnet. Jeg er vokset op i en forstad til Odense, og pludselig kørte det bare den an-den vej.

- Der var ingen, der greb dig? Ikke rigtigt. Jeg har hanket lidt

op i mig selv. - Jeg gik jo på Sankt Annæ

(kommunal skole i København med særligt fokus på sang og mu-sik, red.). Næsten alle, der går der, er gode til i hvert fald én ting, og de ved det. Jeg har tit tænkt over, at hvis man kan få børn til at for-stå, at der i hvert fald er én ting, de er bedre til end de fleste, og hvis man kan få dem til at beholde den tro…

- Du kan møde grupper, hvor ikke én ud af fem ved, hvad de er gode til. Og så bliver det til 'jeg er ikke god til noget'.

Sådan har jeg også haft det i pe-rioder.

- Vi mennesker er middelmådi-ge til det meste. Hvis vi er heldige, finder vi én ting, som vi er rig-tig gode til. Og jeg glæder mig til mandagen, hver eneste uge.

Skid rowHvor længe har du boet i USA?

- Jeg bor der heldigvis ikke fast, kun i perioder. Jeg siger 'hel-

digvis', fordi kulturforskellen er så enorm, og fordi jeg har ikke noget kørekort. Jeg er ikke dansker med stort D, men jeg er christianit og christianshavner med stort C.

- Vi fik en pladekontrakt, og så må man træffe det valg, om vil man sidde tæt på dem, der bestem-mer, eller ej. Vi vil gerne kunne vise, at vi er gode til det, vi gør, og at man godt kan gøre tingene på vores måde. På den her plade har vi gjort det meget mere på vores måde end på sidste plade.

Hvordan har du så oplevet for-skellen på hjemløsheden herhjemme og i USA?

- Jeg er aldrig bange for hjem-løse eller psykisk syge på gaden i Danmark. Jeg er rimeligt tryg ved, at det ikke kan være så slemt, fordi de farligste sidder et sted, hvor nogen prøver at hjælpe dem. Om de hjælper dem på den rigtige eller forkerte måde, kan man altid debattere.

- Jeg er ikke et bange menneske, men i USA er jeg nogle gange bange. Der er hjemløse, der er så syge og er blevet misbrugt og skadet og knust og ødelagt af 100 forskellige men-nesker. Det er bare hårdere derov-re, og der er ikke Mændenes Hjem, Fedtekælderen eller Reden, hvor de kan søge hen. Der er så mange hjemløse i L.A. De er jo ikke ved det hus, jeg har lejet, men gå ned i Skid Row, hvor der bor 80.000-100.000 mennesker i teltbyer. Så skal du se hjemløselejr. ❙

- En af mine yndlings var for et par år siden, da hjemløshed og fængsler var temaet. Der er dan-skere, der ikke ved, at der er folk i Danmark, som laver et knæk, når det bliver koldt – for at ryge i fæng-sel og kunne sove et sted, hvor der er varmt og morgenmad.

Født på en sofaHar du selv oplevet hjemløshed?

- Jeg har aldrig oplevet hjemløs-hed. Men jeg er født på en sofa på Christiania i et hus uden toilet og bad, så jeg har haft hjemløshed inde på kroppen. Jeg har mødt subkul-turs-Danmark. I poppen taler vi om subkulturer og musikgenrer, men nej, subkulturer er det, der er svært at være en del af.

- Jeg køber Hus Forbi ret tit, og det har jeg gjort, siden jeg var ung. Jeg tror, første gang var, da jeg var 16 og stadig kriminel.

ikke ville have avisen. Men så sagde han, at 'hvis du ikke læser om os, er det jo lige meget'. Så begyndte jeg at læse avisen og at sige til andre mennesker, at det faktisk er en god avis.

meget af at tale med hjemløse. Én sagde til mig: Ingen i verden gør noget ondt med vilje, med mindre de er syge. Selv dem, der råber ad os på gaden. Man lærer ikke at tage ting personligt.

Man skal hverken tage kompli-menter eller tilsvining personligt.

Bag facadenNu du er vokset op med alle de skæ-ve eksistenser, har du så et særligt forhold til Hus Forbi, ud over at du køber det?

- Jeg synes, det er spændende at få den 'bag facaden-oplevelse'.

- En af mine yndlings- (udgaver af Hus Forbi , red.) var for et par år siden, da hjemløs-hed og fængsler var temaet. Der er dan-skere, der ikke ved, at der er folk i Danmark, som laver et knæk, når det bliver koldt – for at ryge i fængsel og kunne sove et sted, hvor der er varmt og morgenmad.

- Vi fik en pladekontrakt, og så må man træffe det valg, om vil man sidde tæt på dem, der bestem-mer, eller ej. Vi vil gerne kunne vise, at vi er gode til det, vi gør, og at man godt kan gøre tingene på vores måde.


Hvis du synes, du har hørt den sangtitel før, har du helt ret. Bob Marley udgav 'Re-demption Song' sammen med The Wailers på LP'en 'Upris-ing', som kom i 1980. Det blev bandets sidste album – året efter døde Bob Marley af kræft.

Det er en meget atypisk sang for Marley, da det er en folkesang renset for reggae-rytmer. I fokus er hans egen akustiske guitar og stemme, der synger om frihed og om at frigøre sig fra det 'mentale slaveri'. Sangen er siden ind-spillet af et hav af kunstne-re, og den har været direkte inspiration til 'You're Not The Only One (Redemption Song)', som Lukas Graham nu

har indspillet sammen med en gruppe unge hjemløse musi-kere og et kor af Hus Forbi-sælgere.

- Vi havde besøg i stu-diet i Los Angeles af sang-skriveren Dan Wilson, som blandt andet har været med til at skrive min yndlings-sang med Adele, 'Someone Like You'. Han spurgte, om vi ikke skulle skrive en ballade, der ikke handler om venner eller kærlighed. Jeg havde teksten til 'Redemption Song' i hovedet, og den syntes Dan var så stærk, at vi blev i den stemning.

- I første vers nævner vi Marley og Lennon, og i om-kvædet er der et citat fra Martin Luther King: 'The

time is always right to do what's right'. Meningen er, at hvis jeg har det sådan, og du har det på samme måde, når du hører sangen, så er vi i hvert fald to. Og så længe jeg ved, jeg ikke er alene, bliver det lidt nemmere, fortæller Lukas.

Bob Marley opfordrede i sin tid til at synge nogle flere 'san-ge om frihed', og det er samme ærinde Lukas Graham har.

- Vi peger ikke fingre, vi siger ikke, at det er den hvide eller den sorte eller den gule eller den brune, den kristne eller den muslimske, der har skylden. Vi siger, der er et problem, som er herrestort, og vi kan alle mærke det hver dag, siger sangeren. ❙

lukas graham er både et alias for sangeren Lukas Forchham-mer og navnet på det band, han er frontfigur i. Han er født og opvokset på Christiania og havde som dreng rollen som lillebror Grunk i tre Krumme-film og julekalenderen 'Krum-mernes Jul'.

Bandet blev dannet i 2010 og blev på rekordtid den bedst sælgende kunstner her-hjemme. I 2013 skrev Lukas Graham kontrakt med det amerikanske pladeselskab Warner, og siden 2014 har bandet delt sin tid mellem Los Angeles og Danmark.

Den selvbetitlede debutplade strøg i 2016 op som nummer tre på Billboards amerikan-ske albumliste – den højeste danske place-ring nogensinde. Sangen '7 Years' nåede en andenplads på singlehitlisten 'Hot 100' – også en rekord, som Lukas Graham dog må dele med Jørgen Ingmann, der i 1961 blev nummer to på hitlisten med sin udgave af instrumentalnum-meret 'Apache'.

Tredje album '3 (The Purple Album)' udkom i oktober med samme motiv på coveret som de to foregående. Det indeholder bandets egen udgave af ‘You're Not The Only One (Redemp-tion Song)' – en sang, som altså nu er genind-spillet med musikere og sangere fra Hus Forbi. ❙

Redemption SongLukas Graham hylder Bob Marley, John Lennon og Martin Luther King med den sang, bandet har indspillet sammen med Hus Forbi.

af Peter Rathmannfoto: Mette Kramer Kristensen

Sjældent har flere mennesker været prop-pet ind på de beskedne kvadratmeter, som ud-gør Værestedet Linie 14 i Blågårdsgade på Nør-rebro. Folk står så tæt, at 75-årige Rock Nalle er ved at opgive at nå frem til scenen til de fire andre – Jacob Haugaard, Michael Falch, Frank Clifforth (X Factor) og Jes Holtsø (Olsen Ban-den).

Disse fem mænd har til fælles, at de har kæmpet sig op af en lang nedtur på sprut og stoffer. I dagens anledning – som er Lands-foreningen af Væresteders 20 års-jubilæum – kalder de sig Jacob Haugaard & Godtfolk og præsenterer en ny sang og video: 'Giv folk en ekstra chance'.

1.500 socialt udsatte synger med på melo-dien – den gamle amerikanske spiritual 'Swing Low Sweet Chariot' – som Haugaard har skre-vet en dansk tekst til: 'Giv folk en ekstra chan-ce, vi kan alle få brug for en ambulance – vi kommer og bærer dig hjem.'

Sangen handler om vigtigheden af et fælles-skab, som bærer dig hjem igen, når du er blevet tabt af velfærdssamfundet, forklarer Cliff Kal-toft, som er sekretariatschef i Landsforeningen af Væresteder.

- Selv om stemningen er høj i dag, er det jo i virkeligheden trist, at fem kendte mænd syn-ger om at give folk en ekstra chance. Det gør de jo, fordi de kan se, at der mangler noget. For eksempel står værestedet her overfor lukning, fordi politikerne ikke vil bevilge de få penge, der er brug for.

- Vi kan se på statistikkerne, at mellem 35 og 40 procent af midlerne til samværs- og ak-tivitetstilbud til socialt udsatte er forsvundet siden 2010, siger Cliff Kaltoft til Hus Forbi.

Men nu skal vi se video, for alle 1.500 kor-sangere er her trods alt ikke plads til. Først hol-der Haugaard en lille tale, hvor han også fyrer et par hårdkogte jokes af til forsamlingens lat-terbrøl:

- Jeg kan da sagtens sige noget godt om nar-komaner – man kan købe alle deres ejendele for under 100 kroner.

Til sidst udbringer han et trefoldigt leve for værestedet.

- Tak fordi vi har måttet gøre det her for jer. Det betyder meget for vores selvforståelse, si-ger en kortvarigt alvorlig Jacob Haugaard.

Til sidst går vi alle sammen udenfor i solen i Blågårdsgade og synger sangen igen. ❙

Giv folk et ekstra værestedJacob Haugaard & Godtfolk med 1.500 socialt udsatte på kor præ-senterer ny sang til Landsforeningen af Væresteders 20-års jubi-læum. Der var pakket og højt humør på Linie 14 på Nørrebro

Jeg er en gammel slagterhundjeg har begravet mit benjeg har gemt detså det ik' bliver fundetaf det her lorte systemjeg gravede dybtjeg gravede længedu tænker måske at benet er overført betydningog du har ret men nejbenet er ikke lavet af pengebenet er en nøgleen løsning på problemetmen den kan bruges på mange måderog jeg er bange for at den vil blive mis-brugt af systemetdet ligger i Roskildefå 100 meter fra fjordendet ligger sikkert derså længe det ligger i jorden nøglen kan få det ondeste svintil at stoppe med at hadedet kan få de ansatte til at glemme at de engang var ligegladeden kan få en psykiater til at spørge sin patienthvad han i virkeligheden føler og hvad han godt kan liog forme behandlingen derefterja dette nøgleben kan stoppe en krigmen benet ligger i jordenjeg sidder ofte tæt på på en bænk og kigger udover fjordentænker i mit forpinte sind skal jeg grave det opså slår paranoiaen tilde misbruger deten stemmer si'rdu har jo følt det på din kropGud blander sigNikolaj jeg så gerne at du tilgiveren tåre triller ned af arret på min kindog benet i jorden bliversidder lige nu og tænkerNU MÅ DET KRAFTSTEJLEME VÆRE NOKmens jeg dette skrivernede i værkstedet på væggen hænger min feltspadedet dumme svin skal holde op med at hadeden er spild af tid al den vredeog ingen af de ansatte må være ligegladejeg har en aftale på R3 her kl 10bagefter går jeg tilbage langs fjordenog så går jeg forbijeg vil ta det første spadestikså vi kan stoppe denneåndsvage krig

nikolaj brie petersens verden

NIKOLAJ BRIE PETERSEN er kunstner og digter. Hans værker bærer blandt andet præg af hans fortid som stofbruger og retspsykia-trisk patient. Man kan læse flere af Nikolaj Brie Petersens digte og få et indtryk af hans kunst på Facebook-siderne 'En af mig' og 'Maskine Maskine'.

foto: Om

ar Ingerslev

foto: Mette K

ramer K

ristensen

Julemanden svarer: - Det regner jeg da med, da jeg har boet på Grønland de

sidste 666 år. - Har du et sundhedskort?, spørger damen og rækker

hånden frem. - Næ, svarer julemanden. Sådan et tror jeg aldrig, jeg

har fået. Damen går med raske skridt til den anden ende af kon-

toret. Hun kommer tilbage i følgeskab med en ældre dame med et stramt og surt ansigt.

- Må jeg bede om at se din opholdstilladelse, siger hun. Sådan én har julemanden ikke. - Vi har sgu ikke tid til den slag narrestreger her på

kontoret, kan I så komme ud herfra, eller jeg tilkalder vagten. UD MED JER!

Udenfor lover jeg, at hvis julemanden vil have lidt ly for natten, er han velkommen hjemme hos mig. Så skilles vores veje.

På vej hjem tænker jeg over, hvordan jeg kan hjælpe ham og alle de søde børn i verden, men det bliver det rene tankemylder, og jeg må opgive.

UtryghedsskabendeNæste morgen laver jeg en portion risengrød og begiver mig mod Christianshavns Torv. Men der er ingen jule-mand.

Der sidder en flok grønlændere, og en af dem siger: - Nå Klaus, ja han sover oppe på volden for tiden. Da jeg når volden, kommer julemanden løbende efter-

fulgt af en betjent på cykel. Jeg stiller mig midt på stien med udbredte arme og får stoppet de to.

- Hvad foregår der?, spørger jeg. Betjenten fortæller, at julemanden sov på bænken ved

legepladsen. - Han har etableret en utryghedsskabende lejr, siger

repræsentanten for ordensmagten. - Snorker han så meget?, spørger jeg. Jeg er godt klar over, at det nok er nytteløst at forklare

ham situationen, så jeg siger: - Jeg stoppede dig nu også kun, fordi jeg så et par unge

mennesker i gang med at stjæle en cykel nede på Overga-den Oven Vandet ud for nummer seks.

Så får han travlt. - Puha den var sgu lige til hvidtøllet, griner juleman-

den. - Ja, svarer jeg. Men pas på, du ikke får et zoneforbud

næste gang. Vi sætter os på en bænk, og jeg rækker grøden frem

mod julemanden. Han ser på den og siger: - Nej, ellers tak! Det kan jeg virkelig ikke lide. Hvis

du havde spist grød hver dag i 666 år, tror du så, du ville kunne lide det? Ho ho, griner han.

Forkert juletidJulemanden må have nogle penge at overleve for. Vi prø-ver kommunen igen. Denne gang ringer vi. En stem-me siger: 'Københavns Kommune. De er nu nummer 117 i køen.' Det kan tage sin tid, tænker jeg. Efter en time og tre kvarter lyder en kvindestemme:

- Københavns kommune! - Goddag, det drejer sig om overlevelseshjælp til en

hjemløs, siger jeg. - Et øjeblik, siger damen. Det siger klik, og der spilles

musik. Kort efter lyder det: De er nu nummer 112 i køen. Vi taler om julen. Julemanden siger: - Julen er en gammel tradition, og den har altid været

holdt på en forkert dato. Forestil dig, hvor koldt det er at kravle rundt i folks skorstene i slutningen af december, især om natten hvor der mange steder i ver-den er sne og is på taget. Det er da sket, at jeg er gledet ned og har forstuvet min ankel, så jeg aldrig var kommet hjem, hvis det ikke havde været for Rudolf – rensdyret med den røde tud, du ved. Næ, faktisk skulle juleaften have ligget den 24. juli. Det er jo derfor, måneden hedder sådan. Og hvis det var rigtigt, skulle jeg ikke rende rundt i rødt jule-mandstøj, det skulle have været gult.

Han fortæller, at der er byttet om på tingene, fordi en ældre herre mente, at hans tro ville blive mere udbredt, hvis vi holdt julen på hans søns fødselsdag.

- Det er jo også OK, men hvorfor i nissehulen kan jeg ikke få lov at holde min egen fest og dele gaver ud, når det er dejligt varmt og tørt, siger juleman-den.

Mens vi bliver nummer ni i køen, tænker jeg lidt over, hvad jeg skal svare. Julemanden har virkeligt udfordret min holdning til juleaften. På en måde er det forkert, hvis juleaften ikke ligger, som den plejer. Men jeg forstår da godt, hvad han mener.

- Jesus, som vi fejrer, var jo en hjem-løs fra fortiden, så jeg forstår ikke, at man laver love, som forbyder hjemløse, og stresser de stakler, der ikke har et sted at gå ind i ly for vejr og vind, siger jeg.

Da vi endelig når frem i telefonkø-en, får julemanden at vide, at han skal i arbejdsprøvning. Det er ikke godt. Hvordan skal han så nå at få julegaverne klar?

På bodegaVi går en tur på den hyggelige 'Scot In' bodega for at drøfte det. Vi sætter os i baren. Julemanden får en elefantøl, og

af Richardt AamandIllustration: Eva Hald

i nærmer os december, og det ringer på min dør klokken 6.30 om morgenen. Udenfor står en flok små nisser. Jeg spørger, hvad de dog vil hos mig klokken lort om morgenen.

- Jo, siger en af nisserne, en lille mand med et rynket ansigt og tydeligvis den ældste.

- Vi er her på vegne af julemanden. Vi bo-ede i et arbejdskollektiv i Grønland indtil for seks måneder siden, og vi havde det godt med et fantastisk sammenhold med julemanden som vores leder.

- Men nu er det sådan, at vi alle er ble-vet hjemløse, da den globale opvarmning har resulteret i, at vores igloer er smeltet. Da der efterhånden er en del hjemløse i Grønland, har det ikke været muligt at genhuse os. Vi har desværre heller ikke råd til at købe vores eget sted, da multinationale virksomheder har over-taget julen. Det betyder, at vi ikke har så meget arbejde og heller ikke så meget indtægt som tidligere.

- Hvordan kan jeg hjælpe, spørger jeg na-turligvis.

Nissen svarer: - Vi kommer ikke, fordi vi vil besvære dig

med vores problemer, men julemanden har rig-tig meget brug for hjælp. Han er røget i ølfla-

sken og flakker rundt i Københavns gader på må og få. Sidst vi snakkede med ham, sad han oprigtigt meget beruset på Christianshavns Torv og drak kogesprit direkte af flasken. Han var svær at forstå, men jeg syntes, at han snak-kede om, hvor ondt det gjorde, at han var nødt til at aflyse juleaften. Hvis du kan hjælpe ham, vil du glæde en masse børn rundt om i verden, som ellers ikke vil komme til at opleve glæden ved denne dejlige højtid.

Jeg svarer, at jeg vil gøre, hvad jeg kan, og går tilbage i seng. Men jeg kan ikke finde ro. Tankerne om den kære julemand fylder mit ho-ved og sind. Det er faktisk mange år siden, jeg har troet på julemanden. Men synet af de søde små nisser har overbevist mig om, at der nok er noget om snakken.

Senere på formiddagen tager jeg ud for at undersøge det nærmere. Og efter nogen søgen finder jeg julemanden på Christianshavns Torv. Han må lige været kommet, for han er nogen-lunde ædru. Jeg hilser på ham. Han ligner den julemand, jeg havde på mine glansbilleder, da jeg var barn. En ældre mand med et rynket ansigt og et stort hvidt skæg. Juledragten er af-bleget af vind og vejr. På skulderen har han en gul skuldertaske med teksten 'Hus Forbi', og om halsen har han et sælgerkort.

Jeg præsenterer mig og spørger, hvordan han er havnet her på torvet.

- Jo, jeg blev hjemløs oppe i Grønland, og den eneste måde at redde julen på var at tage til Danmark. Jeg ville nok fryse ihjel, hvis jeg blev deroppe, så nu sidder jeg her, og alt, hvad

jeg ejer, er, hvad du ser her: Mit tøj og sovegrej og stort set ikke meget mere. Jeg lever af folks godhed og mit avissalg, og på den måde kom-mer jeg igennem dagen.

Jeg kikker på den gamle mand og ser mod-løsheden i hans øjne. Jeg tænker, at en social-rådgiver på socialkontoret måske kan hjælpe ham, så jeg spørger, om han vil være interesse-ret, hvilket han nikker ja tak til.

VentetidVi tager på socialkontoret og spørger, om det er muligt at komme til at tale med en medar-bejder. Damen i informationen fortæller, at der er ventetid på tre måneder. Hvis vi ønsker det, kan vi bare bestille en tid, og så vil der komme en indkaldelse på digitalpost.

Jeg prøver at forklare damen, hvem vi har med at gøre, men hun griner bare højlydt og si-ger: 'Ja, han kunne godt ligne, men jeg har set, at man kan købe kostumer i spøg og skæmt, ha ha. Tror du, vi er født i går? Gå I nu bare hjem og kom igen, når I har fået en tid.'

Noget nedtrykte går vi på Borgerservice for at få et NemID til julemanden. En sød ung dame med langt rødt hår og det smukkeste smil spør-ger:

- Hvad kan jeg gøre for jer? Hun kikker på julemanden og beder om

hans cpr-nummer og fulde navn. - Jeg hedder Sankt Nikolaus, og jeg er født i

1451 i Tyrkiet. - Jamen, er du ikke dansk statsborger?,

spørger hun.

V


Julemanden på torvetHus Forbi-sælger Richardt har skrevet årets juleeventyr


jeg tager en vand. I den anden ende af lokalet sidder en ældre kvinde og deler en hel flaske snaps med sig selv. For-an hende står hendes gangstativ med et billede stående på siddepladen. Hun græder stille. Julemanden og jeg går hen til hende og spørger, hvad der er sket, siden hun er så ked af det.

- Min søn, som er storvildtjæger, tog til Afrika for at skyde sit sidste sumppindsvin, og det gik helt galt. Hans kørestol væltede i floden, og han blev angrebet af en flodhest, som bed ham ihjel og efterlod hans døde krop til krokodillerne. Man fandt kun en sko. Det værste ved det hele er nok, at han havde tegnet en forsikring på fire millioner kroner, og den kan jeg ikke få udbetalt, før der er gået tre år, da der ikke er noget lig. Så de eneste minder, jeg har i dag, er hans sygesik-ringsbevis og nogle billeder.

Den ældre kvinde fortæller, at hun er medarbejder i Socialministeriet.

Da vi har forladt bodegaen, sætter vi os op ad et træ og puster ud. Jeg si-ger til julemanden:

- Vi er nødt til at finde et andet sted, du kan sove. Vil du ikke med hjem til mig, så kan du ligge på min sofa?

- Nej tak, det er ikke mig at bo til låns hos andre. Det gjorde jeg for me-get, da jeg var yngre, så det kan jeg ikke mere.

Han finder en halv flaske snaps i lommen, tager en ordentlig tår og læg-ger den tilbage.

- Så mangler jeg bare at ryge en fed, så tror jeg, at dagen igen går på hæld, siger han og finder en joint i den anden lomme og tænder den, tager et ordentligt sug og smiler, mens han til-byder mig at ryge.

- Det er sgu lidt tidligt for mig, si-ger jeg, men jeg ryger alligevel med.

Så rejser vi os op for at komme vi-dere. Jeg ser to mænd i sorte jakkesæt. De går ind i en sort Tesla. Den følger efter os, da vi tager en bus ud af byen, så jeg kan vise julemanden, hvor han kan finde en shelter at sove i fred.

ArbejdsprøvningNæste morgen er kedelig og grå. Jeg har lånt en bil for at køre julemanden til arbejdsprøvning. Jeg henter ham i shelteren, og da vi kører derfra, ser jeg i spejlet igen den sorte Tesla. Vi kører ud ad Englandsvej til det slagteri, hvor julemanden skal starte i arbejdsprøv-ning. Han bliver taget imod af Sigurd, en spøjs fætter, som hele tiden smågri-ner, mens han taler.

- Velkommen, ha ha. Nu skal jeg vise dig, hvad du skal lave, ha ha. Du


Richardt er Hus Forbi-sælger og har i mange år levet som hjemløs. Han er på forsiden af hjemløsekalenderen 2019, hvor han fortæller, hvordan han i nogle år som landevejsridder levede af at spille på vaskebræt.

De senere år er han faldet lidt til ro og har haft en bolig, blandt andet fordi han har fået diabetes. Sygdommen har ført til, at han for otte måneder siden fik amputeret sit ene ben, og for nylig fik han også amputeret det andet.

Mens han lå på Rigshospitalet, planlagde han et spektakulært frieri. Kæresten Tina kom for at deltage i en samtale. Mens Tina var på stuen, fik Richardt sygeplejersken til at løfte

ham med den begrundelse, at han skulle på toilettet. I stedet blev han sænket ned på en dyne foran Tina. På den måde kom han på knæ, så han kunne gennemføre sit ærinde og fri til hende.

Og hun sagde ja. Brylluppet står til maj – et år efter Richardt og hans ud-kårne mødte hinanden.

Der er også en særlig historie om brudekjolen. En af deltagerne i tv-programmet 'Gift ved første blik', Ce-cilie Basnov, udloddede sin brudekjole i dagbladet B.T. til en læser, der havde brug for den. Tina lagde billet ind på kjolen med en beskrivelse af frieriet, og deltageren i TV-programmet be-sluttede, at det er Tina, der skal have den. ❙

Ude på p-pladsen ser jeg den sorte Tesla, og to herrer i sort jakkesæt taler med Sigurd. Så går de ind på politista-tionen.

Efter cirka et kvarter ser jeg de to herrer komme tilbage med julemanden fastholdt i armene, han bliver sat ind på bagsædet af Tesla'en, og de kører derfra i høj fart. Jeg løber ind på stationen og fortæller, at jeg er julemandens kon-taktperson og værge. Betjenten bag skranken svarer:

- Han er lige blevet hentet af psykia-trien, som kunne fortælle os, at han er maniodepressiv og er stukket af fra et lukket opholdssted. Så vi havde pligt til at udlevere ham, og det gjorde vi så.

Jeg kører bilen hjem og tager et s-tog ind til Nørreport, hvor jeg taler med nogle Hus Forbi-sælgere. De lover at holde øje med den sorte Tesla og jule-manden.

Der går en dag, hvor jeg ikke hører noget nyt. Så tager jeg ind til Nørreport. Her fortæller en Hus Forbi-sælger mig, at de fik omringet den sorte Tesla sent aftenen i forvejen og befriede juleman-den. Men han lagde sig til at sove sam-men medet par Hus Forbi-sælgere, og om natten blev de vækket af politiet, som tog julemanden med.

- Til hvilken politistation?, spørger jeg.

Hun sagde jaForfatteren til årets juleeventyr er selv julens ugebladshistorie

skal være herude, hvor vi afliver hønsene, ha ha. Det bliver dig, der giver dem det sidste knald, ha ha ha. Du giver dem en strips om benene, og så hænger du de levende høns op på stålwiren med hovedet nedad, ha ha. Når de får hovedet under vand cirka midt i karret, trykker du på den røde knap, så får de et stød, ha ha. Det bedøver dem, inden saksen der-ovre klipper hovedet af dem, ha ha.

Jeg kan se, at julemanden ikke bryder sig om at skulle være den, der afliver de stakkels høns, men ellers får han ingen kontanthjælp. Han tager en høne ud af buret og ser den længe i øjnene. Så siger han:

- Hvor har du da smukke øjne, tøs.

Så slipper han den løs i slagtehallen, og som en rasende tyr vælter han karet med vand, springer over til hønseburene og begynder at slippe hønsene ud af deres kasser. Sigurd er i gang med at ringe, og der går heller ikke længe, før to politibetjente kom-mer løbende til og tvinger julemanden til jorden i et dobbelt førergreb. Han får håndjern på og bliver bakset ind på bagsædet af en politibil.

KidnappetDe kører ham til Tårnby politistation og smider ham i detentionen.

- Er I søde at ringe til mig, når I slipper ham ud. Jeg er hans værge og bisidder, siger jeg.

Privatfoto

illustration: Eva Hald

- Han er kommet ud igen, men de har givet ham et zoneforbud, så han må ikke tage ophold i Kø-benhavn længere.

Av, tænker jeg. Nu bliver det da helt umuligt at nå at få de julegaver klar.

Og det bliver jul igenJeg tager på bodegaen for at falde lidt ned. Den æl-dre kvinde er der ikke.

- Hun er rejst til Afrika, fortæller damen i ba-ren.

Jeg tager hjem igen. Lige før jeg skal sove, rin-ger telefonen.

Det er kvinden. Hun fortæller, at hun er sam-men med julemanden i Afrika, og hun beder mig komme derned.

Det tager tid at ordne billetterne, så først seks dage efter er jeg i Sydafrika. Da jeg forlader luft-havnen, ser jeg den ældre kvinde fra bodegaen bli-ve ført ind sammen med en yngre mand af nogle, der ligner civilklædte politifolk.

Jeg har ikke mulighed for at komme i kontakt med hende, så jeg må tage hen på det hotel, jeg har fået anbefalet, i håb om at møde julemanden. Han sidder i baren og nyder en lyserød drink med hvidt skum. Drinken ligner næsten hans gamle dragt. Men julemanden selv er klædt i en spritny gul ju-lemandsdragt.

- Efter at jeg fik zoneforbud, tog jeg til lufthav-nen. Jeg ville hjem til Grønland. Men jeg mødte damen fra bodegaen i metroen og tog med hende til Afrika. Den gamle dragt var godt beskidt, og den blev væk, da jeg sendte den til vask. Den nye

har jeg fået af den ældre dames søn. Han blev slet ikke ædt af krokodillerne. Det var et nummer, de lavede, for at hun kunne snyde forsikringsselska-bet for pengene, fortæller julemanden.

- Nå, var det derfor, de blev fragtet til lufthav-nen af politiet?

Julemanden forklarer, at det ikke kun var der-for. Damen har vist også taget en masse penge fra en eller anden pulje i Socialministeriet.

- Det er noget med, at de ikke har kontrol med pengene alligevel. Da de brugte en halv milliard på et projekt for hjemløse, var det ét og samme firma, der stod for at gennemføre projektet, og som eva-luerede det, og der er bevilget penge til projekter rundt omkring i kommunerne, som der ikke rigtig er nogen, der holder øje med, fortæller juleman-den.

- Det har stået på i mange år, og der er løbet renter på nogle af de penge, hun har stukket til si-de. Det beløb har jeg fået til julegaver. Hun havde vist dårlig samvittighed, fordi beløbet var taget fra overførselsindkomsterne og skulle bruges til at løfte mennesker socialt, siger julemanden.

- Men du deler jo gaver ud til alle børn, ikke kun dem fra familier med sociale problemer, be-mærker jeg.

- Det er rigtigt nok, men der er vist alligevel mange penge fra den pulje, som politikerne bruger til alt muligt andet. Og det med julegaverne når vi ikke i december, så i år springer vi julen over. Ja, man kan gå i kirke og alt det der, men gaverne kommer først den 24. juli. Så nu er julen endelig på plads på den rigtige dato, siger julemanden. ❙


Hus Forbi-sælger Aksel Mattig er død.

Han blev 50 år gammel. Aksel blev født på Grønland, men adop-teret af danske forældre, da han var to år gammel. I 1991 bestod han svendeprøven som smed på Teknisk Skole i hjembyen Esbjerg. Desværre fik han en diskusprolaps, og det lykkedes ham ikke at vende tilbage til det etablerede arbejdsmarked.

Han kom til at leve et hårdt liv med for meget alkohol. Han flyt-tede til København og blev hjem-

løs. I 2010 kunne han fortælle til blandt andet TV2 regionerne om, at frygten for endnu en kold vinter havde fået ham til at droppe livet som hjemløs.

I hovedstaden holdt Aksel, som fik en lejlighed på Bellahøj i det nordlige København, til på Chri-stianshavns Torv, hvor han var en del af miljøet og solgte Hus Forbi. Han blev hjulpet af personalet i Lagkagehuset, som gav ham kaffe – og som også sendte blomster til begravelsen. De sidste år af sit liv holdt han sig ædru og kom ikke så ofte på Torvet, men han fortsatte med at komme på Christiania og på Kofoeds Skole, som han var meget glad for at være en del af.

Efter at Aksels helbred havde hindret ham i at arbejde som smed, forsøgte han forgæves at blive både frisør og fotograf, og han var især glad for at komme på skolens frisørstue. ❙

Æret være hans mindeHus Forbi

| mindeord |

hus forbisamler ind til varmt tøj

Vinteren står for døren, og den kan være hård, kold og lang. Ikke mindst når man som Hus Forbi-sælger står på gaden hver dag. Vi samler penge ind til varmt overtøj og solide vinterstøvler, så vores sælgere kan være klædt varmt på, når vinteren kommer.BEMÆRK: Vi samler ind til at producere sælgertøj med Hus Forbis logo. Vi har ikke nogen tøjindsamling eller tøjudlevering i Hus Forbi.

DU KAN STØTTE INDKØBET AF VINTERTØJ MED ET BIDRAG PÅ KONTO 5361 0250808 ELLER MOBILEPAY 5240 9069.

foto

: Mette K

ramer K

ristensen

af Kasper Hedegreen, musiker

Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og sam-vittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd. Sådan lyder artikel 1 i FN's Men-neskerettighedserklæring.

Kan man så give folk et zone-forbud og sparke dem ud af kom-munen, fordi de er hjemløse og sover på gaden? Når man gør det, er det så, fordi deres værdier er anderledes? Jeg tænker, der må være utallige veje og måder, man kan forme sit liv på. Vi er selv an-svarlige for vores egen lykke. Men det må være os alle sammen som samfund, som har ansvaret for, at vi kan praktisere vores lykke og ikke træder hinanden over tæerne i jagten på den.

Stigmatiseringen af folk, som er lidt anderledes, er gået for vidt. Det er ikke os allesammen, der vokser op på en villavej med duf-ten af roser og syrener om som-meren og lavendler i sensomme-ren og med mor og far i ryggen og et trygt bagland. Ja, hvis man vokser op i et udsat kvarter imel-lem vold, stoffer og svigt, kan det være svært at forstå, at man er

lige så meget værd som alle andre. Følelsen af at være utryg og føle sig stigmatiseret er meget normal og helt OK.

Problemet er, at vi har bygget et samfund op, der udelukkende definerer os på vores præstation og det at være bedre end normen. Det er grunden til, at nogle defi-neres som journalister, andre som politikere og nogle som hjemløse.

Når folk kigger på hjemløse, bliver de defineret som hjemløse. Men det er ikke hjemløsheden, der definerer folk. Et menneske er så meget mere end dets præstationer. Det, der definerer dig, er det, du dedikerer dig til, og det, du elsker. Det definerer mig, når jeg kan tage min guitar på ryggen, gå ud på motorvejen og blaffe sydpå; spille på gader og stræder og møde nye mennesker.

Jeg har lavet en video sam-men med Hus Forbi med min sang, som hedder 'I've Got No Home'. Den handler om den her følelse af at have noget, der føles hjemligt, trygt og sikkert. Det behøver ikke være noget med fire vægge og et toilet.

Hvorfor er frihed pludselig ikke en menneskeret? ❙

Hvorfor er frihed ikke en menneskeret

| debat |

Jeg vil gerne sige tak til en mig ukendt hjemløs og til en ung fri-villig.

Torsdag den 27. september mi-stede jeg min pung på stræknin-gen Heibergsgade - fodgængerfel-tet til Kgs. Nytorv i København og meldte tabet/tyveriet til politiet. Fantastisk behandling. Ligeså fan-tastisk behandling i banken.

Men det mest fantastiske er, at min pung nu ligger trygt i min taske igen. Med alt indhold! En hjemløs havde fundet den og afle-veret den til den frivillige madud-levering på Østerport. En ung fri-villig kom om lørdagen og afleve-rede den her på min adresse.

Jeg er glad og meget, meget rørt. Der findes altså ærlige og om-sorgsfulde mennesker derude, som tænker på, hvor besværligt sådan et tab af pung og personlige kort er. Som gider gå de ekstra skridt og aflevere den til en ung frivillig og ikke bare smide den i en skral-despand. Og der findes en ung frivillig mand, som lige gider køre omkring mig og aflevere.

Jeg siger 1.000 tak, og læser du, finderen, dette her, så får du også et stort kram. ❙

Hilsen Helle BygumOfferrådgiver i Offerrådgivningen i Hovedstaden.

| læserne skriver |

Tak til ukendt hjemløs

Hus Forbi samler ind til vintertøjDu kan hjælpe sælgerne til at holde varmen

Hus Forbi samler ind til vinter-tøj til sælgerne. Det er vigtigt, at de har tøj til alle tider. Sælgertø-jet er den største samlede årlige udgift, Hus Forbi har.

I år bliver sælgerne udstyret med en lækker parkacoat med pels af mærket McKinley. Der er rigtig fine lommer i frakken. Både bryst-lommer og sidelommer, som kan bruges til at opbevare masser af små ting, som er nyttige at bære

rundt på for gadens folk. Der er også en inderlomme i

frakken – og ligeledes selvfølgelig i bukserne. Ikke mindst er tøjet varmt. Selv hvis vi får en rigtig kold vinter, kan sælgerne stå distancen. Hen i november har der dårligt været nattefrost på denne side af sommeren. Men husk på, hvordan det gik i år, da vi lige netop nærmede os den første for-årsmåned, marts. Det blev bidende

koldt og minusgrader ind i april, før det vendte, og foråret sendte vinteren på flugt.

Så hvis du ønsker at støtte lidt ekstra her op til jul, så kan du bidrage til vintertøjsindsamlingen ved at indbetale på konto 5361 0250808 eller MobilePay 5240 9069.

For god ordens skyld skal det nævnes, at vi ikke samler tøj ind. Vi samler penge ind til tøj. ❙

Hus Forbis hjemløsekalender 2019, som du kan købe for 50 kroner (30 kroner går til sælgeren), er pakket ind i et cover, ligesom en vinylplade.

Kalenderen handler om musik, og som du kan læse fra side 16 og frem i denne avis – og se på forsi-den – så har Hus Forbi-sælgerne og musikanterne i kalenderen lavet en julesingle sammen med Lukas Graham. Læs også på forsiden, hvordan du kan købe den.

Når du køber en single, er der en A-side og en B-side. Sådan var det dengang, alle havde en grammofon. Sådan er det nu, hvor vinylen har oplevet en genkomst.

Singlen har også en B-side.

Og den er absolut også værd at investere i. B-siden er nemlig med Kasper Hedegreen, som i øvrigt er på forsiden af kalenderen. Den hedder 'I've Got No Home' (Jeg har ikke noget hjem), og den handler om at leve anderleders end mellem fire vægge, som han gør i Piratha-ven eller Fredens Havn, som det også kaldes, og som hjemløse, der er kriminaliseret af regeringens zoneforbud, gør det.

Kasper har skrevet et debatind-læg på side 29, hvor han udlægger teksten fra sangen.

Og en B-side kan faktisk godt vokse til noget. Det første rigtige rockhit, Bill Haleys 'Rock Around The Clock', var egentlig en B-side. A-siden hed '13 Women And Only On Man In Town'. Og Gloria Gaynors ikoniske diskosang 'I Will Survive' var oprindeligt B-siden til sangen 'Substitute'. Hvis der er læsere, som husker tilbage til før cd'en og streamingtjenesterne. ❙Hus Forbi har lavet en video med

Kaspers sang: https://youtu.

be/704ZzMVjDrU

Kasper er B-side på Lukas' hjemløse-single Hus Forbi-sælger Carl

Flemming Riedel, også kendt som Kvickly-Carl, har skrevet 24 nisseeventyr, et til hver dag, som er trykt til omdeling blandt 8.000 børn i Høje-Taastrup og Lyngby/Gentofte.

- De er led i et projekt, hvor jeg har lånt en nedlagt butik i Taastrup til at lave Danmarks største nisseud-stilling med godt 6.000 små nisser, hvor Kvickly, som jeg normalt står foran og sælger Hus Forbi, sponserer pebernødder, æbleskiver og saftevand til de forventeligt 1.000-1.500 børnehave-og skolebørn, som vil komme på udstillingen, som krydres med film og små konkur-rencer og mange frivillige 'kunder' til at være til stede hver dag og hjælpe til med afviklingen, fortæller han.

Sideløbende har han etableret en børnefilmklub, som er startet ultimo ok-tober, hvor godt 100 børn allerede er tilmeldt. ❙

Hus Forbi-sælger laver nissehistorier

Det er noget dejligt varmt tøj. Det kan vi godt gå vinteren i møde i, siger Hus Forbi-sælger John Frede Hansen.

foto: Mette K

ramer K

ristensen


alle rigtige besvarelser deltager i lodtræknin-gen om boggaver – fra vores helt egen verden.

X ER KREERET AF HANNE REFFELT

SEND LØSNINGER på mail til: [email protected] eller med post til: Hus Forbi, Jernbane Allé 68, 2720 Vanløse senest den 5. januarMrk. kuverten 'OFFLINE'

Navn _____________________________________

Adresse ___________________________________

Postnr ____ By _____________________________

vinderne får direkte besked og offentliggøres på www.husforbi.dk

| off-line |

VIL

DU

VIN

DE

En suveræn puljesejr foran Tyskland blev resultatet, da det danske herrelands-hold for første gang deltog i en slutrunde om verdensmesterskabet. Det var i Mexico. I november har hjemløselandsholdet fra organisationen Ombold været til VM i Mexico. Det blev til en samlet 20. plads og en semifinale i tredje seedningslag.

Alle deltagerne var med i et festligt optog, og der blev taget et dansk holdfoto foran et mindesmærke for De Olympiske Lege i Mexico i 1968. Arrangementet er et af 80 internationale idrætsarrangementer, som i år holdes i Mexico for at markere OL i 1968.

Dengang var Danmark ikke med i fod-

bold, men cykelrytterne Gunnar Asmussen, Reno B. Olsen, Per Pedersen, Lyngemark Jørgensen og Mogens Frey vandt guld i fire kilometer holdløb.

De to amerikanske sprintere Tommie Smith og John Carlos tog kampen for sor-tes rettigheder med på podiet og strakte knyttede næver i sorte handsker mod himlen. Og set i et historisk perpektiv blev OL overskygget af en massakre i Tlatel-olco, hvor mellem 300 og 400 proteste-rende studenter blev dræbt og mere end 1.300 mennesker blev arresteret – bare ti dage før den olympiske fakkel blev tændt. Der betalte de studerende en høj pris for oprøret. ❙

Fodbolddrengene i MexicoDet danske hjemløselandshold lagde ud med en sejr på 8-5 over Frankrig.

køb kun avisen af sælgere med synligt hus forbi-id-kort som dette. solution-kort giver ikke hjemmel til at sælge hus forbi. hus forbi har intet med projektet solution at gøre. hus forbi-id er din garanti for, at du støtter hjemløse og socialt udsatte. hus forbi må ikke sælges i togene.

KOPI mange sælgere har nu mobilepay. indtast 1414 + skriv sælgerens nummer i tekstfeltet.

pris 20 kroner. pris med sms 23 kroner.

hus forbi-sælger bidrager til bog med juleeventyr

'Jul på Borgen' er en bog med julehistorier skrevet af mennesker med deres gang på Christiansborg. For tredje år i træk er en Hus Forbi-sælger blevet bedt om at skrive et juleeventyr. I år er det Stinne Andersen, der ønsker sig tilbage til sin barndoms jul.

'Min far skrev dagbog stort set hele sit liv,' begynder Stinnes jule-eventyr. I dagbogen har hun fundet

minder om julen, som den blev holdt i barndomshjemmet. 'Dagbogen og minder fra min barndom fortæller mig,

at julen var en dejlig tid i min familie,' skriver hun videre. Men allerede da Stinne er otte år, mister hun sin mor, og siden blev julen aldrig den samme, skriver Stinne i even-tyret, som hun har kaldt 'Mindet om min mors jul'. 'Jul på Borgen' er redigeret af Folketingets formand, Pia Kjærs-gaard. De øvrige bidragydere er Mette Abildgaard, Yildiz Akdogan, Liselott Blixt, Trine Bramsen, Karen Ellemann, Eva Flyvholm, René Gade, Magnus Heunicke, Jan E. Jør-gensen, Eva Kjer Hansen, Peter Kofod, Rune Lund, Roger Courage Matthisen, Carolina Magdalene Maier, Holger K. Nielsen, Karin Nødgaard og Nikolaj Villumsen, som alle er medlemmer af Folketinget. Desuden har folketingssekre-tær Claus Dethlefsen skrevet en historie.

Overskuddet fra salget af 'Jul på Borgen' går til Hus Forbi. ❙

foto: Om

bold

32 | HUS FORBI | nr. 12 december 2018 | 22. årgang

fortalt til Birgitte Ellemann Höeghfoto: Poul Struve Nielsen

- I de sidste ni år har jeg boet udendørs – og i lange perioder bag Østerport Stati-on i København i en lækrog for mig selv. Jeg ved ikke rigtig, hvorfor jeg er hjem-løs. Det er i hvert fald svært at få et sted at bo, for jeg har jo ikke midlerne til en udbetaling på en lejlighed. Men jeg ven-ter på, at bordet vender til min fordel, og så prøver jeg at lade være med at øde-lægge mig selv for meget inden da.

- Lige nu sover jeg på en sofa hos en ven på Amager og indimellem udendørs et sted, hvor jeg kan være alene. Jeg kan godt lide at rejse ud og se den dan-ske natur. Sidste efterår startede vi otte mennesker på en længere tur op gennem Jylland sammen. Sådan en tur kan man ikke købe for penge. Vi var på Himmel-bjerget, i Skagen, hvor vi badede, forbi en varmestue i Randers, hvor de gav os rent tøj, god mad og nogle billetter til Randers Regnskov. Den besøgte vi over en hel dag, og så var vi i Thy- lejren, som er et super sted, hvor alle er velkomne.

- Undervejs solgte jeg Hus Forbi og købte en hængekøje. Så slog vi lejr med hængekøjerne oppe i træerne, havde regnslag over os og et bål i midten. Til slut var vi kun tre mennesker tilbage, og

| hvad betyder hus forbi for mig? |

Jeg er blevet en bedre menneskekenderHus Forbi-sælger Frank Petersen fortæller sin historie

hvad fik du at spise i går?- Vi (Frank og Manse, red.) købte en shawarma-ret og nogle pomfritter på vejen. Jeg laver mest mad, når jeg sover udendørs. På herberger kan man få militærrationer, som jeg kan tage med mig og tilberede over mit blus. Skipperlabskovs, brændende kærlighed og spaghetti carbo-nara blandt andet.

hvem er vigtigst i dit liv?- Min hund. Så det bliver hårdt, når han ikke er her længere. Og så min bror, som jeg har ledt efter de sidste syv et halvt år. Jeg så ham sidst, da jeg fik Manse. Han er jo mit eneste kød og blod. Kommunen har ikke kunnet hjælpe mig, og jeg kan ikke finde ham på Krak. Jeg håber virkelig, at det lykkes.

hvad skal du lave juleaften?- Det ved jeg ikke. Jeg tror, vi (Frank og Manse, red.) går ind og spiser et godt sted. Jeg kan egentlig godt lide jul, men jeg har ikke nogen at holde det med. Så … hygge lidt og mødes med nogle kammerater efter gaveudpakning. Sidste år var Manse jo syg, så der lånte jeg en sofa hos en kam-merat, der var hos sin familie.

3 spørgsmål

Hver måned spørger vi en sælger, hvad det betyder for ham/hende at sælge Hus Forbi.

jeg måtte stoppe, da min hund, Manse, fik underlivsbetændelse. Jeg gik 42 kilometer med ham fra Thylejren til Hansted, hvor der var dyrlæge, der tog ham ind på sin regning. Det vil jeg aldrig glemme. Han var et godt menne-ske og en god dyrlæge.

- Jeg er vokset op sammen med min mor, far og lillebror i Valby på Sjælør Boulevard. Min mor døde, da jeg var 18 år, og min far, da jeg var 19. Så sprang det hele i luften. Siden har jeg brugt mit liv på at finde ud af, hvad pokker der skal ske med mig. Nu er jeg 37 år. Jeg prøver at få tingene til at gå, men der er hele tiden noget, der spæn-der ben for mig, hvis det ikke er mig selv.

- Jeg har arbejdet i en pølse-vogn og i Paletten i Tivoli, som var et fast food-sted. Jeg kan godt lide at lave mad og vil gerne have et arbejde igen, men jeg kan jo ikke passe et job, når jeg lever som hjemløs. I de sidste otte år har jeg solgt Hus Forbi, og det er jeg virkelig glad for. Det giver mig noget at stå op til og hol-der mig fra at drikke mig stiv og dum.

- Jeg kan godt lide at have

kontakt til mine kunder, selvom det er en kort kontakt. Jeg har lært at læse mennesker, og jeg kan se, om de har det godt eller skidt. Så jeg er blevet en bedre menneskekender, lad os sige det sådan.

- Jeg har haft Manse, siden han var seks uger gammel. Nu er han syv et halvt år. Jeg fik ham ved et tilfælde, en dag jeg sad på et værtshus sammen med min lillebror og drak en øl. Pludse-lig hørte jeg en, der råbte 'lorte-hunde', og så spurgte jeg, hvad han skulle have for dem, for én af de hunde skulle med mig. Han ville ikke have noget, men jeg gav ham 500 kroner, så han ikke kunne komme tilbage. Siden har Manse reddet mit liv, og jeg hans. Jeg har ansvar for et andet væsen, og det har fået mig til at tænke anderledes.

- Manse er heldigvis rask igen, og efter nytår skal vi af sted. Vi tager til de små øer i det danske hav, kigger på dem, inden de forsvinder. Alle dem, det er muligt at komme ud til og opleve – om det så skal være med trans-port af en fisker. Det er min egen plan, men alle er velkommen. ❙

Documents

h u s fo r bi · - At deltage i demo-kratiet ved at stemme til Folketinget er en stor og vigtig ting. Regeringen øn-sker, at flest mulige har ret til at stemme – og personer under