Håndbog - de blå RessouRceRs uddannelsesfoRløb.

Af erhvervspsykolog Kristian Dahl

2

Forord

I april 2009 afsluttede De Blå Ressourcer deres efteruddannelsesforløb. De 16 ejendomsfunktionærer, som deltog i uddannelsesforløbet, kommer fra fire forskellige boligorganisationer, og i fællesskab etablerede de et samarbejde på tværs heraf. Deltagerne delte deres erfaringer og lærte både med og af hinanden. Uddannelsesforløbet strakte sig over otte moduler af to dage, hvor De Blå Ressourcer fik en lang række virksomme redskaber og metoder, der i dagligdagen kan bruges til at fremme positiv udvikling i området. Forløbet havde således fokus på muligheder frem for fokus på de ting, som ikke kan lade sig gøre. På den måde er ejendomsfunktionærerne yderligere styrket til de udfordringer, der kan opstå i forbindelse med deres arbejde i Aalborg Øst, hvor mange forskellige kulturer er samlet.

Uddannelsesforløbet er det første af sin slags i Danmark, og med den positive udvikling det har medført, er målet nu at viderebringe erfaringerne og uddannelsen til lignende områder andre steder i landet.

God læselyst!

Dorit Wium-Andersen, Projektleder, Projekt 9220 Aalborg Øst

Indhold

Denne håndbog fortæller om:A) Den ressourcebaserede tilgang - den teoretiske baggrund for forløbetB) Action Learning – principper uddannelsen er opbygget omC) Hvad uddannelsen indeholdt, og hvordan den var opbygget

Hvis man selv vil undervise og konkret planlægge et forløb, kan man få tilsendt undervisningsmanual ”De blå ressourcer - train the trainer” ved at kontakte projektleder Dorit Wium-Andersen på telefon 20 87 02 54 eller mail dwa@9220.dk

Deltagere: 16 ejendomsfunktionærer

Organisationer: Himmerlands Andelsboligforening, Boligforeningen Fjordblink, Boligforeningen Vanggården & Lejerbo

Uddannelseskoordinatorer: Dorte Nielsen & Dorit Wium-Andersen, Projekt 9220 Aalborg Øst

Undervisning og planlægning af forløb: Erhvervspsykolog Kristian Dahl

3

IndlednIng

I den internationale forskning (se fx McKnight, 1999) fremhæves udviklingsprojekter ofte som kendetegnet ved følgende problem:

Der er behov for udvikling i lokalområdet, men kompetencen til at skabe denne udvikling findes ikke lokalt. For at tilføre denne kompetence ansættes der projektmedarbejdere. Efter en given periode slutter projektet, hvorpå projektmedarbejderne forlader området.

I forskningen er det en klassisk pointe, at denne tilgang kan skabe udmærkede resultater, men dog ikke er uden problemer. Den centrale udfordring er her, at ”projektmedarbejdere udefra” fint kan skabe resultater på den korte bane, men ikke nødvendigvis styrker området i forhold til fremtidig problemløsning uafhængigt af ekstern bistand. Dette skyldes, at selve kompetencen til at skabe udvikling ikke er forankret i området, men er placeret hos projektmedarbejdere. Eller sagt med andre ord: Når projekterne slutter, forlader projektmedarbejderne området – og tager værktøjskassen med. Hvis man ønsker at skabe en blivende kompetence i området, gælder det derfor om at bygge på de ressourcer, der allerede er i området og styrke disse.

Boligorganisationerne er her et naturlig udgangspunkt, grundet den centrale rolle de spiller i lokalområderne. For yderligere at sikre forankring er det afgørende at tage udgangspunkt i de koblingspunkter, der allerede findes mellem beboere og boligorganisationer. Her er ejendomsfunktionærerne en ofte overset ressource: De har en daglig kontakt med områdets beboere og er vellidte i områderne. Dette giver ejendomsfunktionærerne en unik mulighed for at skabe positiv udvikling for området, gennem den daglige kontakt med beboerne. Med denne baggrund bliver projekt “De blå ressourcer” igangsat med støtte fra Integrationsministeriet og Landsbyggefonden. Det overordnede mål med projektet er at finde nye svar på følgende spørgsmål:

• Hvorledes kan ejendomsfunktionærer målrettet inddrages i integrationsarbejdet?

• Hvilke konkrete redskaber kan ejendomsfunktionærerne i det daglige arbejde anvende til at fremme integration?

I 9220 er vores svar De Blå Ressourcer!

Deltagere: 16 ejendomsfunktionærer

Organisationer: Himmerlands Andelsboligforening, Boligforeningen Fjordblink, Boligforeningen Vanggården & Lejerbo

Uddannelseskoordinatorer: Dorte Nielsen & Dorit Wium-Andersen, Projekt 9220 Aalborg Øst

Undervisning og planlægning af forløb: Erhvervspsykolog Kristian Dahl

4

TeoreTIsk baggrund

I det følgende beskriver vi kort den teori, som forløbet er forankret i. Indledningsvist den ressourcebaserede tilgang og derefter action-learningtilgangen.

Den ressourcebasereDe tilgangForløbet har rødderne stærkt plantet i tankegodset fra den ressourcebaserede tilgang - også kendt som ABCD (Asset Based Community Development). Metoden, der er udviklet af amerikanerne John McKnight og Jody Kretzmann, bygger på nedenstående grundforståelse:

Lokalsamfund og byer kan selv skabe udvikling ved at identificere og udnytte eksisterende (men ofte uerkendte) ressourcer på nye måder... Dette kræver, at aktørerne eksplicit retter fokus mod at finde - og bruge - områdets ressourcer. (Egen oversættelse, Mathie, 2002)

Udgangspunktet er således en insisteren på, at der altid er ressourcer i byområder, som man kan bygge på. Derfor er det afgørende at identificere eller kortlægge områdets ressourcer. Ressourcer defineres her bredt som borgere, foreninger og institutioner i lokalområdet. Med udgangspunkt i denne kortlægning er antagelsen, at der kan skabes udvikling ved at forbinde ressourcerne med hinanden, hvorefter ressourcerne sammen arbejder med at skabe udvikling. Dette betyder ikke, at problemer ignoreres, men at udgangspunktet for udviklingsarbejdet tages i det, der allerede virker i lokalsamfundet. Eller sagt med andre ord: Man fokuserer på den fulde halvdel af glasset – frem for på den tomme.

Fra mangelkort til ressourcekortUdgangspunktet for enhver indsats i en bydel er den vinkel, som det pågældende lokalområde iagttages ud fra. Dette forhold kan beskrives som, at man har et kort over et område, som man følger. Kortet hjælper én med at navigere, men er samtidigt styrende for, hvilke sider af lokalområdet der ses.

Hvis man bevidst fokuserer på at finde problemer, vil man finde et boligområde, som er fyldt af problemer, klienter, kriminalitet etc. Metaforisk kan dette beskrives som, at man navigerer efter et mangelkort. Alternativt kan man også vælge at se efter det gode ved området. I denne optik vil man finde alt det, der virker i området, og som det er værd at bygge på. Dette kan beskrives som, at man navigerer efter et ressourcekort, når man vil finde veje til udvikling. Budskabet i den ressourcebaserede tilgang er således, at det ofte velkendte mangelkort over et lokalsamfund med fordel kan suppleres med et ressourcekort.

5

mangelkort ressourcekort

Begge kort er lige rigtige, men konsekvenserne, af hvilket kort vi navigerer efter, er vidtrækkende.

mangelFokus ressourceFokus

Fokus på problemer, fejl og mangler Fokus på muligheder, succeser, ressourcer, det der virker, det vi selv kan gøre ved tingene osv.

Skaber situationer, hvor mennesker: Skaber situationer, hvor mennesker

Gennem hele forløbet valgte vi bevidst at navigere efter ressourcekortet. I praksis betød det, at vi konsekvent betragtede deltagerne som ressourcer, der kan gøre en positiv forskel for 9220!

• Adskilles• Isoleres• Føler sig utilstrækkelige• Føler sig misforstået

• Samles• Er en del af fællesskabet• Føler sig stærke og handlekraftige• Føler sig forstået

6

Deltagerne undervises i konkrete redskaber og metoder

Fælles refleksion og evaluering

Deltagerne anvender redskaberne

acTIon-learnIng: gør daglIgdagen TIl kursuslokaleT...Det var et vigtigt mål, at uddannelsen ikke blot skulle være ”endnu et kursus”, men skulle have en reel positiv effekt i deltagernes dagligdag. Mange gange får man ikke den ønskede effekt ud af kurser, fordi det er svært, at anvende det man har lært i dagligdagen. Det kan der være mange årsager til. To af de vigtigste er: a) at det der undervises ikke er relevant for dagligdagen, eller b) at man ikke kan komme til at bruge de nye færdigheder i dagligdagen på grund af kulturelle barrierer. I kursuslokalet etableres et innovationsklima præget af f.eks. åbenhed og tillid, men hvis kulturen i hjemorganisationen er præget af konservatisme, er det selvsagt vanskeligt at praktisere de nye færdigheder, der virkede så godt i kursuslokalet. I læringsteorien betegner man dette som transferproblematikken. Dette begreb betegner det fænomen, at muligheden for at anvende viden og færdigheder er dybt afhængigt af den kontekst, som man befinder sig i.

I arbejdssituationen agerer man i et socialt fællesskab, og det er i høj grad kultur og normer i dette fællesskab, der afgør, hvad der er muligt, frem for de færdigheder som den enkelte besidder. Eller sagt med andre ord: I en social sammenhæng kan vi ikke bruge metaforen om viden som data, der kan flyttes ubesværet fra den ene harddisk til den anden. En god tommelfingerregel er derfor, at graden af afstand mellem kursuslokalet og dagligdagen i organisationen er en god målestok for sandsynligheden for, at kursisterne efter kurset ikke vil kunne anvende det, der blev undervist i.

Pas på med blot at kopiere, hvad vi har gjort i 9220. Det I laver skal tilpasses til jeres egen hverdag....

Inspireret af action-learning principper tilstræbte vi derfor, at uddannelsen ikke skulle være et traditionelt kursus men nærmere en løbende vekselvirkning mellem tre vigtige elementer:

7

A) Der undervises i konkrete redskaber og metoder, som deltagerne kan anvende i dagligdagen. I den forbindelse inspirerer deltagerne hinanden og planlægger, hvorledes de konkret vil anvende metoderne til at skabe udvikling.

B) Deltagerne går ud sammen mellem undervisningsmodulerne og fører deres initiativer ud i livet. Det giver konkrete resultater – såvel som masser af erfaringer.

C) Når vi mødes igen på næste undervisningsmodul, samler vi op på deltagernes erfaringer. Konkret gøres det ved at overveje følgende spørgsmål: Hvad er vi lykkes med, siden sidst vi var sammen? Hvilke udfordringer har vi mødt? Hvordan går vi bedst videre? Med afsæt heri undervises der i nye redskaber og metoder, der kan inspirere til, hvorledes de næste trin skal tages. Der er mange forskellige indfaldsvinkler, man kan benytte når ovenstående effekter skal sikres. Det vigtigste, man kan gøre, er at lave et grundigt forarbejde før forløbet startes. Det kan gøres ved, sammen med deltagerne, at drøfte følgende spørgsmål:

• Hvordan kan vi forankre læreprocesserne i dagligdagen? • Hvordan kan vi gøre dagligdagen til det vigtigste kursuslokale?• Hvilke opgaver og udfordringer står den enkelte person pt. overfor – og hvordan kan vi tage udgangspunkt i disse?

I det følgende beskriver vi nærmere, hvorledes uddannelsen er opbygget.

“Det er jo det, der gør én stærk, efter min mening - at man har arbejdet med tingene og bliver stærkere og stærkere.”

Torben Pedersen, ejendomsfunktionær, Himmerland Andelsboligforening

8

beskrIvelse aF ForløbeT

I alt bestod forløbet af 8 undervisningsmoduler. Hvert modul bestod af to dage fra kl. 08.30 til 14.00. Modulerne blev afviklet med månedsintervaller. Samlet set strakte forløbet sig over ni måneder. Denne tidsmæssige udstrækning var vigtig for, at deltagerne havde god tid til at afprøve tingene i dagligdagen. Herudover gav dette også mulighed for løbende dialog med deltagerne om, hvad der konkret var behov for undervisning i på næste modul.

ForarbejDetDet er afgørende at sikre, at forløbet passer til de konkrete behov, som deltagerne har. Ligeledes, at der er ejerskab for uddannelsen i de relevante boligorganisationer. Uden opbakning herfra er det meget svært at skabe en positiv effekt med forløbet. Dels fordi deltagerne skal bruge tid på uddannelsen, men endnu mere fordi deltagerne skal bakkes op i at anvende det lærte i dagligdagen.

Derfor blev der før uddannelsen foretaget en række interview med repræsentanter for ejendomsserviceteknikere og varmemestre fra de forskellige organisationer. Yderligere blev ledere og folkevalgte repræsentanter inddraget. Det centrale i disse interviews var følgende spørgsmål:

• Hvad er det vigtigste, vi skal arbejde med for, at uddannelsen kan bruges til noget?• Hvilke spørgsmål vil det gøre en positiv forskel at finde svar på?• Hvordan skruer vi bedst muligt uddannelsen sammen?

På baggrund af disse spørgsmål stod en række temaer (fx. konfliktløsning og det gode møde med psykisk syge) frem som særligt centrale for deltagerne. Herudfra blev opgaven at designe uddannelsen således, at den tog udgangspunkt i disse. Dermed også sagt, at det konkrete program altid skal skræddersyes til den sammenhæng, det skal anvendes i. Nedenfor beskriver vi de temaer, som vi satte på programmet i 9220.

Vær opmærksom på, at andre områder kan have andre spørgsmål…….

9

moDul 1: opstart Dette opstartsseminar byder velkommen til forløbet. Målet er at skabe en fælles platform for resten af forløbet og introducere den ressourcebaserede tænkning. Med dette afsæt bliver der arbejdet med følgende temaer:

• At skabe udvikling: Noget af det der virker, når man skal styrke udviklingen af bydele, er at bygge på de ressourcer der allerede findes i området. Her er ejendomsfunktionærerne en meget vigtig ressource, da de har daglig kontakt med områdets beboere og er vellidte i områderne. Dette giver ejendomsfunktionærerne en unik mulighed for at understøtte integration gennem den daglige kontakt med beboerne. Vi ser på, hvordan dette gøres i praksis: Hvilken forskel vil jeg være stolt over at skabe? Hvilke muligheder har vi i områderne?

• At bygge på det der virker: Når man skal skabe udvikling, kan man let komme til udelukkende at fokusere på ”hullerne i osten”. Det viser sig imidlertid, at det, der virker bedst, er at bygge på folks styrker – og det der fungerer. Vi introducerer den ressourcebaserede tilgang som udgangspunkt for uddannelsen.

• Vejen frem: Afslutningsvis retter vi fokus mod, hvorledes vi kan anvende erfaringerne i forhold til vores eget arbejde: Hvilke metoder er vi blevet inspireret af? Hvilke konkrete anvendelsesområder ser vi? Hvordan kommer vi i gang?

“ Vi har lige pludselig opdaget, at vi eksisterer rundt omkring hinanden, uden vi egentlig har haft kontakt.”

Jens Erik Christensen, ejendomsfunktionær, Boligforeningen Vanggården- om mødet mellem ejendomsfunktionærer fra forskellige boligforeninger i området.

10

moDul 2: eFFektiv konFliktløsningPå dette modul arbejder vi med, hvorledes konflikter kan forebygges og håndteres. Indledningsvis danner vi os derfor et overblik over konflikters dynamik. Vi ser på:

• Hvordan konflikter opstår.• Forskellige typer af konflikter.• Konflikters udviklingsspiraler.

Konflikter er ofte et resultat af situationer, der har udviklet sig uhensigtsmæssigt. Det er derfor ekstremt vigtigt at forebygge konflikter ved at tage disse i opløbet. Med dette udgangspunkt arbejder vi med følgende:• Hvordan kan man forebygge negative konflikter?• At sige nej på en måde, der ikke skaber konflikter. • At få ophidsede personer til at falde ned.• At afværge situationer med ”personlige” angreb.

Afslutningsvist ser vi på, hvad man kan gøre, når man selv er blevet en del af en konflikt: Hvad kan man gøre for at komme videre?• Hvordan kan man effektivt skabe løsninger?

“ De er villige til at hjælpe hinanden.”Allan Højrup Hansen, ejendomsfunktionær, Himmerland Andelsboligforening

- om beboerne i Aalborg Øst.

11

moDul 3: kommunikation I arbejdet møder man hele tiden mange forskellige mennesker. Skal vi kunne skabe udvikling, er det afgørende, at man kan håndtere dette på en god måde. På dette modul tager vi derfor udgangspukt i DiSC modellen, som er en velunderbygget beskrivelse af menneskers adfærd. Modellen forklarer menneskers adfærd og viser, hvorfor vi handler, som vi gør i forskellige situationer. Den gør os bedre til at forstå andre og fungere godt sammen med dem. Indsigten er værdifuld i alle daglige situationer, ikke mindst i arbejdsmæssig sammenhæng.

Deltagerne udflyder DiSC personprofiler og arbejder herudfra med to centrale temaer:

• Hvad er min profil? Hvilke styrker og udfordringer giver det mig i arbejdet?

• Sådan læser du andre. Hvordan kommunikerer man godt med mange forskellige mennesker?

“ Vi skal behandle folk, som vi gerne selv vil behandles.”Johannes Olesen, ejendomsfunktionær, Himmerland Andelsboligforening

12

moDul 4: at give goDe råD, Der Får Folk viDereAt kunne skubbe folk i den rigtige retning er en vigtig færdighed. På dette modul arbejder vi med, hvordan man i dagligdagen kan møde folk på en måde, der hjælper dem til at se nye muligheder. Det vigtigste redskab er her evnen til at stille det gode spørgsmål. Vi introducerer derfor coaching, som en virksom kommunikationsteknik, der hjælper den enkelte deltager til at være en inspirerende sparringspartner ifht. at udvikle løsninger på komplekse problemer: • Hvordan kan jeg motivere andre? • Hvordan kan jeg skabe bevægelse i fastlåste situationer?• Hvordan kan jeg lade folk finde løsninger, som de selv vil tage ansvar for? En anden vigtig færdighed er evnen til at kunne tænke ”ud af boxen.” Vi arbejder derfor med forskellige kreative teknikker, man kan benytte sig af, når der skal skabes nye og innovative løsninger. Vigtige temaer er her:• Hvordan kan man undgå at gøre ”mere af det samme”?• Hvordan får man nye idéer?• Hvordan skaber man kreativitet?

“ Det har givet mere indre ro og lidt større tålmodighed overfor de mennesker, man møder. Tålmodighed overfor et problem. Og det synes jeg, gør det meget nemmere både at tackle problemerne, men også at snakke med de mennesker,

som man har kontakt med til daglig.”Jens Erik Christensen, ejendomsfunktionær, Boligforeningen Vanggården

13

moDul 5: psykisk syge Psykiske sygdomme bliver ofte mødt med frygt og skepsis. Et brækket ben er til at forstå. Men det er derimod langt mere vanskeligt at forholde sig til folk, der har en psykisk sygdom. I det daglige arbejde får man ofte kontakt med mennesker, der har en psykisk sygdom: hver anden familie i Danmark oplever en psykisk sygdom, og flere end 500.000 mennesker i Danmark har en psykisk sygdom.

Det er således afgørende, at vi har redskaber til at håndtere mødet med den psykisk syge på en god måde. På dette modul arbejder vi derfor med:

• Grundlæggende viden om forskellige former for psykisk sygdom.

• Gode måder at hjælpe folk med psykisk sygdom.

• Kommunikation: Hvad virker og hvad virker ikke...

• Dilemmaer og udfordringer: Hvad kan være svært – og hvad gør man ved det?

Gæsteunderviser på dette modul var ledende psykolog på Aalborg Psykiatriske Sygehus, Ulrik Falentin Sund.

“ Jeg er blevet mere åben og ser nogle flere ting.”Jan Stig Jensen, ejendomsfunktionær, Himmerland Andelsboligforening

14

moDul 6: systemet – hvorDan man navigerer i Det..Mange gange kan det være lidt af en udfordring at finde hoved og hale i de mange forskellige myndigheder. På dette modul danner vi os et overblik over, hvem der er hvem – og hvad vi kan bruge dem til. I praksis er modulet bygget op omkring 4 spørgsmål, som deltagerne interesserede sig særligt for:• Jeg møder en ældre borger, der ser ud til at have mistet evnen til at tage vare på sig selv. Hvad gør jeg?• Jeg er bekymret – Der er nogle børn, som går for lud og koldt vand. Deres mor og far drikker.... Hvad gør jeg?• Jeg møder en gruppe af unge, der opfører sig truende/generende over for beboere i området. Hvad gør jeg?• Nydanskere... hvem, hvad og hvorfor....?

Til at give svar på hvert enkelt af spørgsmålene inviteres lokale repræsentanter fra politi, sociale myndigheder etc. Det centrale er, at deltagerne møder relevante personer, som de fremadrettet kan samarbejde med. Herudover sætter vi fokus på at danne et overblik over de mange ressourcer, der er i området i form af foreninger etc.

“ Det vi skal have er dialog...de unge går bare og venter på, om de skal have skæld ud, eller om vi vil snakke med

dem”Politibetjent i Aalborg Øst

15

moDul 7: kulturI dagligdagen møder man mange forskellige slags mennesker med vidt forskellige baggrunde og kultur. På dette modul ser vi på, hvordan man på en god måde kan håndtere denne forskellighed. Vi inviterer en række personer, der alle har forskellig kulturel baggrund. Invitationerne er baseret på, hvilke kulturer deltagerne gerne vil lære mere om. Med dette afsæt får vi besøg af oplægsholdere med somalisk, iransk, tyrkisk og grønlandsk baggrund. I praksis sætter oplægsholderne fokus på følgende temaer:

• Min vej til Danmark• Hvad er vigtigt at vide om vores kultur?• Integration.

Den enkelte deltager fik mulighed for at gå i dialog med oplægsholderen og drøfte diverse spørgsmål og overvejelser. Herudover leverer to piger en lille teaterforestilling, der sætter fokus på nogle af de dilemmaer, som unge med flerkulturel baggrund ofte møder.

“ Vi har lavet en slags bånd mellem os og dem.”Michael Larsen, ejendomsfunktionær, Boligforeningen Vanggården

16

moDul 8: åbent moDulFor at sikre at kurset er tæt på dagligdagen, programsættes dette modul ikke på forhånd. Det planlægger vi derimod sammen ved afslutningen af modul 7. Målet hermed er, at der tages udgangspunkt i de aktuelle udfordringer og spørgsmål, som vi har mødt i arbejdet. Et af deltagernes vigtigste ønsker var et øget kendskab til lokalområdet, og de mange ressourcer som det rummer. Derfor blev dette modul brugt på konkret at besøge en række steder og aktører i lokalområdet.

“ De her 8 moduler vi har været igennem, kan betragtes som en værktøjskasse...der var mange ting deri i forvejen,

men nu er den blevet fyldt endnu bedre op.”Allan Højrup Hansen, ejendomsfunktionær, Himmerland Andelsboligforening

17

De praktiske ForholDEt vigtigt element i uddannelsen var at skabe netværk mellem deltagerne. Derfor skiftedes deltagerne til at være værter for uddannelsen. I praksis betød det, at hvert modul blev afholdt i forskellige beboerhuse/selskabslokaler rundt omkring i området. Deltagerne gav efterfølgende tilbagemelding på, at det havde været en god måde at lære hinanden, og området, bedre at kende.

“ Jeg tror da helt sikkert, jeg kommer til at savne det lidt. Jeg håber jo, at man laver nogle opfølgningskurser.”

Klaus Villadsen, ejendomsfunktionær, Boligforeningen Fjordblink

18

lITTeraTurlIsTe:Ressource- og dialogbaserede udviklingsprocesser (af Kristian Dahl, bragt i Byplan 1-2-2006) Redskaber til ressourcebaserede udviklingsprocesser (af Kristian Dahl, bragt i Byplan 1-2-2006)

Kommuneplanlægning i et resursebaseret perspektiv (af Mikkel Henriques, Kristian Dahl og Jacob Storch, bragt i Byplan 1-2-2006)

Ressourcebaseret Udvikling af Lokalområder – en start guide (af Kristian Dahl & Jens Holck, udgivet af Socialministeriet, 2006)

Ovenstående kan frit downloades fra www.ilosi.dk

Mathie, A. & Cunningham, G. (2002): “From Clients to Citizens: Asset-BasedCommunity Development as a Strategy for Community Driven Development”.

Kretzmann, J. & McKnight, J. (1993): “Building Communities from the InsideOut: A Path Toward Finding and Mobilizing a Community’s Assets”.

19

Med venlIg hIlsen