KAPITEL 3

HANDLINGEN

DEN GODE FORTÆLLING Fag: dansk

I dette kapitel skal I lære om:

• Hvordan man opbygger handlingen i film.

• Kontraktmodellen og berettermodellen.

• Hvordan man skaber spændende karakterer og steder til handlingen.

• Genrer.

Tay

nik

ma

– L

eg

en

de

n o

m R

ax

KA

P. 3

– D

EN

GO

DE

FO

RT

ÆL

LIN

G

46

Det er lørdag aften. Vi er på heltens værelse, der for en gangs skyld er

ryddet op. Heltinden er kommet, og de sidder sammen på hans seng.

På bordet foran dem står hans computer klar med en filmside.

”Hvad vil du gerne se?”, spørger han nervøst.

”Det ved jeg ikke helt. Hvilken slags film kan du bedst lide?”, spørger hun.

”Tja...”, han trækker på skuldrene, ”jeg ka’ li’ mange forskellige slags film.

Mest fantasy og sci-fi, men også eventyrfilm eller historiske film. Det vig-

tigste er, at der er en troværdig handling og en spændende konflikt”.

Hun rynker brynene: ”Konflikt? Hvad mener du?”

Han smiler: ”I Ringenes Herre fx – skal de ødelægge ringen, ellers bliver

verden ødelagt. Det er en spændende konflikt - at verdens skæbne afhæn-

ger af en enkelt lille hobbit. Samtidig er det også fedt, at han ikke kan klare

det selv – han er ikke en superhelt, men må have hjælp af sine venner.”

”Nårh – på den måde... hvad med kærlighedsfilm?”

Han rødmer: ”Jo ... nogle gange. Tit er personerne i kærlighedsfilm bare så

kedelige og forudsigelige.” Han kigger nervøst på hende.

”Du har nok bare set de forkerte kærlighedsfilm”, griner hun.

Lo

rd o

f th

e R

ing

s –

Th

e F

ello

wsh

ip o

f th

e R

ing

,S

F S

tud

ios

KA

P. 3

– D

EN

GO

DE

FO

RT

ÆL

LIN

G

47

Når man skal lave en god film, skal man som udgangspunkt have en god handling. Det er ikke nok at have gode idéer, dygtige skuespillere, store computere til at lave special effects eller penge nok til at rejse til en smuk tropeø og filme. Uden en god handling bliver filmen uinteressant eller utroværdig.

For at skabe en god fortælling, er der en række ting, man skal være bevidst om:

Skab en god handling

TROVÆRDIGHED Handlingen skal være troværdig. Konflikten, personerne og deres opførsel skal virke sand-synlig. Derfor er det vigtigt, at man bruger tid på at udvikle karaktererne og det miljø, filmen skal foregå i.

En skrap lærer, der pludselig sætter sig ned og bytter Pokemon-kort med eleverne, vil fx virke utroværdig, og vil kunne ødelægge filmoplevel-sen. På samme måde vil det virke mærkeligt, hvis mobberne i en klasse diskuterer klassisk musik.

Man skal være opmærksom på, at forskellige ting kan lade sig gøre i forskellige typer film. Det be-tyder, at et rumskib sagtens kan virke troværdigt i en fremtidsfilm, men vil være helt forkert i en sports- eller western-film. En del komedier bru-ger det utroværdige som humoristisk virkemid-del. Fx er superheltene i ”De fantastiske 3” ikke særligt tjekkede og troværdige som superhelte, men det er netop det, der gør filmen morsom.

Når I laver jeres egne film, virker det heller ikke troværdigt, at I spiller voksne. Lån en voksen i stedet til jeres film.

KONFLIKT Man skal have noget på hjerte – noget at fortælle, som kan være spændende for andre at høre om.

For at gøre en handling spændende er det vig-tigt, at der er et problem, der skal løses. Der skal være en konflikt , som i løbet af filmen bliver mere og mere alvorlig. Konflikten kan være uenigheder mellem filmens personer, fx at ho-vedpersonen bliver mobbet af sine klassekam-merater.

Konflikten kan også være inde i hovedpersonen selv, hvilket kaldes en indre konflikt. En indre konflikt kan være et svært valg, hovedpersonen skal træffe, fx at barnet skal vælge om det vil bo hos moren eller faren efter en skilsmisse. Det kan også være, at hovedpersonen skal overkomme vanskeligheder, som at være bange for mørke, komme i puberteten eller være genert.

We

eke

nd

far

KA

P. 3

– D

EN

GO

DE

FO

RT

ÆL

LIN

G

48

— Tid: Fremtiden, en bestemt historisk periode.

— Konflikter: Krig, forbrydelser, magt, sygdom, død, konflikter - i en familie, mellem venner, i parforholdet eller med hovedpersonen selv.

— Temaer: Kærlighed, døden, krig.

— Stemninger/følelser: Uhygge, humor, spænding, sorg.

— Aldersgrupper: Voksne, børn, unge.

— Formater: Kortfilm, spillefilm.

En film kan sagtens tilhøre flere genrer. Mange genrer minder også om hinanden. Ofte kan man afgøre, hvilken genre, der er tale om, ved at se på filmens plakat.

Læs mere om filmplakater på side 75.

GENRERNår man inddeler film i genrer, er det blandt an-det for at hjælpe os seere med at vælge, hvad vi gerne vil se. Vi har bestemte forventninger til, hvad en film skal handle om alt efter, om det er en gyser, en kærlighedsfilm eller en komedie.

Hver genre har sine egne typiske konflikter og måder at fortælle på: Fantasy-film handler ofte om kampen mellem det gode og det onde, mens science fiction-film kan handle om mødet med rumvæsener, jorden efter en atomkrig eller kun-stig intelligens, der har overtaget verden.

De ting, der er typiske for en genre, kaldes for ken-detegn. Genrekendetegn har noget at gøre med:

— Personer: Superhelte, skoleelever, riddere.

— Steder/miljøer: Det vilde vesten, en skole, et fængsel.

Det har stor betydning for handlingen, hvilken type film, det er. Man forventer fx ikke det samme i en ungdomsfilm som i en historisk film, der foregår i vikingeti-den. Disse forskellige typer film kaldes for filmgenrer.

GenrerE

xod

us K

AP

. 3 –

DE

N G

OD

E F

OR

TÆ

LL

ING

49

FILMOPGAVE 19: Genrer

• Hvordan kan man se, at ”De fantastiske 3” er en superheltefilm?

• Sammenlign ”De fantastiske 3” med en anden superheltefilm, I kender,

fx ”Spiderman”. Hvad adskiller ”De fantastiske 3” fra den anden

superheltefilm?

De

fa

nta

stis

ke 3

KA

P. 3

– D

EN

GO

DE

FO

RT

ÆL

LIN

G

50

FILMOPGAVE 20: Genrer

• Se disse scener fra 6 kortfilm:

”Taynikma - Legenden om Rax”: (0:00-1:04)

”Benja”: (0:00-1.40)

”Børnenes verden”: (0:00-1:14)

”Huset overfor”: (0:00-0:58)

”Charlotte Amalie – Fruer og friller”: (7:10-8:04)

”Exodus”: (6:46-8:10)

• For hver film, diskutér:

— Hvilken genre tilhører filmen?

— Hvordan kan man se, at filmen tilhører denne genre?

— Kan filmen tilhøre forskellige genrer?

— Hvilke konflikter tror I, der er i de film, som scenerne hører til?

— Hvilke genrer mangler i de 6 kortfilm?

— Lav en liste med filmtitler i andre genrer.

— Hvad kendetegner disse genrer?

ØVELSE 18: Filmtema • Vælg en af de 6 scener i filmopgave 20 og komponér et tema (en melodi),

der passer til scenens genre, handling og stemning.

Ch

arl

ott

e A

ma

lie –

Fru

er

og

fri

ller

KA

P. 3

– D

EN

GO

DE

FO

RT

ÆL

LIN

G

51

Ud over at filmen skal have en konflikt og være troværdig, er det vigtigt, at hand-lingen er spændende. Vi skal blive nysgerrige på, hvad der sker med personerne, og hvordan konflikten løses. Der skal ske ting, der gør problemerne værre eller mindre, og der skal være skift i spændingen.

Spillefilm og kortfilm er ofte bygget op på bestemte måder. Handlingen følger mo-deller som fx kontraktmodellen og berettermodellen.

Dramaturgi –

opbygning af spænding

”Et kærestebrev ... ser man det”, smiler bøllernes leder grumt.

”Giv mig det ... nu!”, råber helten, og forsøger at komme fri, men de

to andre bøller holder ham godt fast.

”Næh nej, dengse ... så let slipper du ikke,” griner lederen.

”Hvis ikke hele skolen skal kende til det her, så skal du skaffe mig …

lad os sige … 1000 kroner senest på fredag!”

”1000 kroner? Du er jo sindssyg – så mange penge har jeg ikke!”,

råber helten fortvivlet.

”Det er jo bare ærgerligt dengse – du har ikke noget valg. 1000

kroner, ellers ...”

Lederen nikker til de andre bøller, der lader helten falde. De for-

svinder grinende ud af den nedlagte fabrikshal. Da de er næsten

væk, vender lederen sig og råber:

”Husk det nu, dengse – du har ikke noget valg!”

”Valg – valg – valg!” Råbet ekkoer mellem betonvæggene.

KA

P. 3

– D

EN

GO

DE

FO

RT

ÆL

LIN

G

52

KONTRAKT

HJEMHJEMME

KONTRAKTBRUD

UDERUMMET

GENETABLERING AF KONTRAKT

Består prøver

Overvinder sig selv

Retter op på skader

KONTRAKTMODELLEN Kontraktmodellen kaldes også for ’hjemme – ude – hjem’ og bruges ofte i eventyr.

KontraktI begyndelsen af handlingen er der en stabil situ-ation – en kontrakt. Hovedpersonen er ’hjemme’ – d.v.s. i en situation eller på et sted, som personen kender godt. Personen er ikke nødvendigvis lykke-lig, og kan sagtens længes efter noget.

KontraktbrudDer sker derefter et kontraktbrud – en begivenhed, der gør, at hovedpersonen rives ud af det kendte.

UderummetHovedpersonen må bevæge sig ud i nye situationer eller til ukendte steder – uderummet. Her må perso-nen overvinde prøver, farer eller konflikter – enten mod andre eller sig selv.

Genetablering af kontraktNår personen har klaret prøverne, bliver tingene rolige igen. Personen vender tilbage til en stabil si-tuation – ’hjemme’. Men nu har hovedpersonen eller situationen udviklet sig, så tingene er bedre end i begyndelsen. Kontrakten er genoprettet.

KA

P. 3

– D

EN

GO

DE

FO

RT

ÆL

LIN

G

53

FILMOPGAVE 21: Kontraktmodellen

Sæt handlingen til ”Gok” ind i kontraktmodellen:

— Hvornår sker kontraktbruddet?

— Hvad er de 2 konflikter?

— Hvilke skader skal Cowboy rette op på?

— Hvordan skal han overvinde sig selv?

— Hvad er den endelige prøve?

— Hvordan har Cowboys situation ændret sig fra start til slut?

— Hvordan har han udviklet sig?

FILMOPGAVE 22: Kontraktmodellen

Lav en oversigt til en kortfilm bygget op efter kontraktmodellen.

— Hovedpersonen skal være en ung, fattig mand, der skal prøve at vinde prinsessen og

det halve kongerige.

— Skriv i punktform, hvad de vigtigste scener er, og husk at fremhæve, hvilke scener, der

foregår ’ude’ og ’hjemme’.

Husk at gøre handlingen så enkel som mulig.

Go

k

KA

P. 3

– D

EN

GO

DE

FO

RT

ÆL

LIN

G

54

BERETTERMODELLEN Anslaget er den situation, der sætter handlingen i gang - fx et dødsfald, et drilleri eller en fodbold-kamp. Her får vi en idé om konflikten, filmens genre og tid og sted.

Præsentation af historiens hovedpersoner, miljø, handling og konflikter. Vi lærer personerne at kende og får at vide, hvilke konflikter og problemer, fortæl-lingen handler om.

Uddybning af historiens handling og konflikter.

Point of no return er historiens vendepunkt. Nu er der ingen vej tilbage for hovedpersonerne. Tin-gene er gået i hårdknude, og hovedpersonerne kan ikke bare gå hjem og drikke kaffe eller cola, men bliver nødt til at handle.

Konfliktoptrapning - spændingen stiger. Konflik-terne udvikler sig, og hovedpersonerne er i store problemer.

Klimaks er filmens højdepunkt. Her bliver konflik-ten løst, og vi får afsløret, hvem der vinder og taber.

Udtoning - historien fortælles færdig. Konflikterne er afsluttet, og livet går videre. De elskende lever lykkeligt til deres dages ende, eller helten er klar til nye eventyr.

Præsentation

Anslaget

Berettermodellens spændingskurve

Tid

Point of no return

Uddybning Konfliktoptrapning

Klimaks

Udtoning

KA

P. 3

– D

EN

GO

DE

FO

RT

ÆL

LIN

G

55

FILMOPGAVE 23: Berettermodellen

• Sæt handlingen til ”Gok” ind i berettermodellen.

• Hvornår i handlingen findes de forskellige punkter?

FILMOPGAVE 24: Berettermodellen

• Lav en oversigt til en kortfilm bygget op efter berettermodellen.

Følgende ting skal med:

— Hovedpersonen er en genert dreng.

— Han holder meget af at læse tegneserier.

— Konflikten er, at han bliver mobbet af klassens 2 bøller.

— Point of no return er, da bøllerne tager en af hans tegneserier og ødelægger den.

I bestemmer selv, hvordan konflikten skal løses, og hvilke andre personer,

der skal med.

• Skriv ned i stikord, hvad der sker under hvert punkt i berettermodellen.

Der må gerne være flere scener under uddybning og konfliktoptrapning.

Go

k

KA

P. 3

– D

EN

GO

DE

FO

RT

ÆL

LIN

G

56

Personer i film kaldes også for filmens karakterer. Det behøver ikke være men-nesker, men kan også være ting, dyr eller overnaturlige væsener � som i ”Cars”, ”Frost” eller ”Casper”.

Den vigtigste karakter i en film kaldes en hovedperson. Det er ham eller hende, som handlingen og konflikten drejer sig om. Der kan godt være flere hovedper-soner i handlingen. Øvrige personer i en film kaldes for bipersoner. De kan have større eller mindre betydning for hovedpersonen og handlingen.

Karakterer

ARKETYPER Nogle karakterer er så almindelige eller typiske, at vi har en idé om, hvordan de er, bare vi kender deres ar-bejde eller rolle. Det kan være:

— Troldmanden

— Heksen

— Den gale videnskabsmand og opfinder

— Nørden - den kloge dreng eller pige

— Superhelten

— Den hemmelige agent

Sådanne karakterer kaldes for arketyper. De optræ-der ofte i bestemte filmgenrer.

De

fa

nta

stis

ke 3

De

fa

nta

stis

ke 3

KA

P. 3

– D

EN

GO

DE

FO

RT

ÆL

LIN

G

57

ØVELSE 19: Arketyper og ledemotiv • Vælg en arketype og komponer et ledemotiv, der passer til.

• Læs om ledemotiv på side 41, hvis I skal have genopfrisket, hvad det er.

FILMOPGAVE 26: Arketyper

Find filmopgave 20 om genrer.

• Hvilke arketyper kan man møde i de forskellige scener, og den genre, de tilhører?

FILMOPGAVE 25: Arketyper

• Hvilke arketyper er med i ”De fantastiske 3”?

De

fa

nta

stis

ke 3

KA

P. 3

– D

EN

GO

DE

FO

RT

ÆL

LIN

G

58

FILMOPGAVE 27:

Flade og runde karakterer

Her er 13 helte eller skurke fra kendte spillefilm:

— Brian O’Conner i “The Fast and the Furious”

— Darth Vader i ”Star Wars”

— Kylo Ren i ”Star Wars”

— Dina i “Skammerens datter”

— Drakan i ”Skammerens datter”

— Frodo i ”Ringenens Herre”

— Hans i “Frost”

— Harry Potter

— Voldemort i ”Harry Potter”

— James Bond i ”007”-filmene

— Shere Khan i “Junglebogen”

— Shrek

— Woody i ”Toy Story”

• Hvilke af disse helte og skurke er flade,

og hvilke er runde?

• Beskriv hvorfor de er flade og runde.

Karakterer –

filmens personerFLADE OG RUNDE KARAKTERER

Der kan være stor forskel på, hvor grundigt en ka-rakter er beskrevet i film. Nogle karakterer er meget flade. Det betyder, at de kun viser få sider af sig selv. Vi opfatter dem som gode, onde, dumme eller kloge. Skurkene i Disney-film er ofte flade karak-terer.

I virkeligheden er de fleste mennesker hverken helt onde eller helt gode. Derfor bliver karakterer også mere realistiske og spændende, når de viser flere si-der af sig selv. Sådanne karakterer kaldes for runde karakterer. Harry Potter er et godt eksempel på en rund karakter. Han er stort set god, men bliver også irriteret på sine venner, og kan opføre sig urimeligt.

Ha

rry

Po

tte

r a

nd

th

e D

eat

hly

Ha

llow

s, p

art

2, S

F S

tud

ios

KA

P. 3

– D

EN

GO

DE

FO

RT

ÆL

LIN

G

59

FILMOPGAVE 28: Flade og runde karakterer

Lav en liste over jeres yndlingsfilm.

— Hvilke af filmenes helte og skurke er flade, og hvilke er runde?

— Beskriv hvorfor de er flade og runde.

FILMOPGAVE 29: Flade og runde karakterer

— Hvilke karakterer i ”De fantastiske 3” er flade?

— Hvilke er runde?

— Hvorfor?

FILMOPGAVE 30: Flade og runde karakterer

— Hvilke personer i ”Gok” er flade?

— Hvilke er runde?

— Hvorfor?

Go

k

KA

P. 3

– D

EN

GO

DE

FO

RT

ÆL

LIN

G

60

Karakterer –

filmens personer

ALDER OG UDSEENDE

— Hvor gammel er karakteren?

— Hvordan ser han/hun ud?

— Hvordan går han/hun klædt?

BAGGRUND

— Hvor kommer karakteren fra?

— Hvor og hvordan bor karakteren?

— Hvilken familie har han/hun?

INDRE MODSÆTNINGER/PROBLEMER

— Har karakteren nogle svagheder eller problemer?

— Er der noget, han/hun er bange for?

— Det gør en karakter mere spændende, at han/hun ikke bare kan klare alt.

ANDRES SYN PÅ KARAKTEREN

— Hvad synes andre om karakteren?

— Er han/hun populær eller upopulær?

VENNER/HJÆLPERE – FJENDER/MODSTANDERE

— Hvilke nære venner eller hjælpere har karakteren?

— Hvilke fjender eller modstandere har karakteren?

EGENSKABER OG VÆREMÅDE

— Find nogle præcise tillægsord, der beskriver karakteren, fx ond, genert, god, sød, hjælpsom, umoden, sur. De må gerne være både positive og negative.

— Kom med eksempler på, hvordan karakteren kan opføre sig i forskellige situationer.

HOLDNINGER OG MENINGER

— Har karakteren nogle holdninger eller meninger, der er vigtige for ham/hende? Fx at hade ost eller en bestemt person. Eller at være fan af et bestemt fodboldhold eller en sanger.

OPBYG EN RUND KARAKTER Når I opfinder en karakter, kan I gå frem efter denne opskrift.

Husk at alle valg er med til at afgøre, hvordan personen vil opføre sig og handle.

Det er ikke sikkert, at I skal bruge alle punkterne.

KA

P. 3

– D

EN

GO

DE

FO

RT

ÆL

LIN

G

61

ØVELSE 20: Runde karakterer, konflikter og ledemotiv

• Opfind en hovedperson ud fra opskriften på en rund karakter, side 61.

• Lav en liste over de konflikter, der kunne passe til hovedpersonen.

• Komponer et ledemotiv, der passer til hovedpersonen.

Læs om ledemotiv på side 41, hvis I skal have genopfrisket, hvad det er.

• Diskutér: Er det lettest at lave et ledemotiv, der passer til en rund eller en flad person?

Hvorfor?

FILMOPGAVE 31: Runde karakterer

• Beskriv Casper fra ”De fantastiske 3” ud fra opskriften på side 61.

De

fa

nta

stis

ke 3

KA

P. 3

– D

EN

GO

DE

FO

RT

ÆL

LIN

G

62

Ligesom filmens karakterer har betydning for handlingen, er det ikke lige meget, hvor og hvornår filmen foregår. Det kaldes for filmens miljø - og har ikke noget med forurening at gøre. Miljøet er ikke bare tid og sted, men også de personer, der findes i handlingen.

Det er afgørende for handlingens troværdighed, at man har et realistisk miljø. Det kan I bruge denne opskrift til:

TID — Hvilken tid foregår filmen i - nutid, fortid eller fremtid?

— Hvilken tidsperiode foregår filmen i?

STED — Hvor foregår handlingen?

— Hvilket land, landsdel, by eller område?

— I byen eller på landet?

— En skole, et fængsel, en borg, en slagmark eller et helt andet sted?

— Et autentisk eller opdigtet sted?

KARAKTERER — Hvordan taler karaktererne til hinanden? Er der dialekt eller jargon?

— Hvordan behandler de hinanden?

— Er de rige eller fattige?

— Hvilket arbejde har de? Er de arbejdere, lærere, troldmænd, bønder, skoleelever eller andet?

— Hvordan bor de? I hus, lejlighed, villa, hytter eller andet?

— Er der forskel på karakterernes status – fx i forhold til magt, arbejde, talent? Er de populære? Har nogle højere status end andre?

Miljø –

filmens tid og sted

Det er ikke sikkert, at alle spørgsmål skal bruges, når I planlægger handlingens miljø.

De fleste film præsenterer filmens miljø meget tidligt i handlingen, fx med en række optagelser i supertotal, så vi får et godt overblik og indtryk af tid og sted. Det kaldes for en etableringsscene.

Se også afsnittet om location og scenografi på side 79.

KA

P. 3

– D

EN

GO

DE

FO

RT

ÆL

LIN

G

63

FILMOPGAVE 32: Miljø

• Beskriv miljøet i ”Gok” ud fra opskriften på side 63.

• Kender I andre film, der foregår i samme slags miljø?

FILMOPGAVE 34: Miljø

• Vælg ét af disse miljøer:

— Skoleklasse/skole

— Sportsklub

— Fritidsklub/ungdomsklub

— Feriehotel

— Kongerige

— I en fjern fortid

— I fremtiden

— Verden efter en atomkrig

— En verden i en anden galakse

— Et sted, der ikke findes i virkeligheden

• Opfind og beskriv miljøet ud fra opskriften, side 63.

FILMOPGAVE 33: Miljø

• Se disse scener fra 3 kortfilm:

”Børnenes verden”: (0:00-2:34).

”Charlotte Amalie - Fruer og friller”: (7:10-8:04).

”Piggy”: (0:00-2:16).

• Beskriv miljøerne ud fra spørgsmålene i opskriften på side 63.

Pig

gy

KA

P. 3

– D

EN

GO

DE

FO

RT

ÆL

LIN

G

64

ØVELSE 21 : Miljø og filmtema • Brug jeres miljø fra filmopgave 34. • Komponer et tema (en melodi), der passer til miljøet.

ØVELSE 22 : Miljø og filmkulisse • Lav en lydkulisse, der passer til jeres valgte miljø fra filmopgave 34.

• Læs om lyd på side 28, 30 og 37, hvis I skal have genopfrisket,

hvad en lydkulisse kan være.

De

fa

nta

stis

ke 3

KA

P. 3

– D

EN

GO

DE

FO

RT

ÆL

LIN

G

65