handlingsplan mod narkotikamisbrug

Kampen mod narko– handlingsplan mod narkotikamisbrug

Handlingsplanen er udarbejdet af:

FinansministerietIndenrigs- og Sundhedsministeriet

JustitsministerietKulturministerietSocialministeriet

Undervisningsministeriet

RegeringenOktober 2003

520619_omslag_dk 14/10/03 15:15 Side 1

Kampen mod narko- handlingsplan mod narkotikamisbrug


519460_kampen_mod_narko 07/10/03 9:55 Side 1

Udgivet: Oktober 2003

Udgivet af Indenrigs- og SundhedsministerietSlotsholmsgade 10-121216 København K

Tryk: Schultz Grafisk

ISBN 87-7601-059-7 (korrigeret), trykt versionISBN 87-7601-060-0 (korrigeret), elektronisk version

Kampen mod narko- handlingsplan mod narkotikamisbrug


IndholdsfortegnelseForord ............................................................................................................................................................................................. 4

Præmisser for indsatsen .......................................................................................................................................... 5

Initiativer .................................................................................................................................................................................... 9

Forebyggelse ........................................................................................................................................................................... 13

Lægelig behandling ........................................................................................................................................................ 18

Social behandling ............................................................................................................................................................. 21

Retshåndhævelse .............................................................................................................................................................. 26

Behandling af kriminelle stofmisbrugere .............................................................................................. 31

Internationalt samarbejde ...................................................................................................................................... 34


ForordAllerede med regeringsgrundlaget blev detbesluttet at forstærke det fælles ansvar for desvageste i vort samfund, hvortil bl.a. stofmis-brugerne hører. Beslutningen er siden fulgt opmed indgåelsen af satspuljeforligene i foråretog efteråret 2002, med udarbejdelsen afhandlingsprogrammet ”Det fælles ansvar” imarts 2002 og med nedsættelsen af Rådet forSocialt Udsatte i april 2002 samt med ind-gåelsen af finanslovaftalen i efteråret 2002.Indførelsen af en social behandlingsgarantihar specifikt haft til formål at forbedre vilkåre-ne for stofmisbrugerne. Med regeringsgrund-laget blev det ligeledes besluttet at sætte hår-dere ind mod kriminalitet, bl.a. ved at forstærkeindsatsen mod narkotika i fængslerne.

Med opfølgningen på regeringsgrundlaget erder altså allerede taget skridt til at udbyggeden indsats, der tidligere er gjort for at dæm-me op for narkotikamisbruget. Med det sup-plerende regeringsgrundlag lægges der op tilen yderligere udbygning af indsatsen.

Det er regeringens opfattelse, at narkotikamis-bruget skal imødegås med konsekvente og ved-varende bestræbelser for kvalitativt og kvantita-tivt at fastholde og udbygge den eksisterendeindsats med sigte på i endnu højere grad athindre tilgang af nye stofmisbrugere, hjælpenuværende stofmisbrugere og sætte hårdt indover for den narkotikarelaterede kriminalitet.

Indsatsen skal ske over en bred kam og dermedafspejle, at sociale problemer, stofmisbrug ognarkotikakriminalitet hænger uløseligt sammen.Der er tale om en opgave, som skal løses i fæl-lesskab af centrale, regionale og lokale myndig-heder i nært samarbejde med den enkelte og depårørende, med private organisationer og insti-

tutioner samt med skoler, foreninger og disko-teker m.v. i nærmiljøet.

I forhold til de hårdest belastede stofmisbrugereer den foreliggende handlingsplan for en delsvedkommende udtryk for regeringens stillingta-gen til anbefalingerne i den redegørelse, som imarts 2002 blev fremlagt af den særlige ekspert-gruppe om indsatsen for de hårdest belastede.

De snævre rammer for væksten i de offentligeudgifter, der vil være gældende i de kommendeår, nødvendiggør en klar og utvetydig prioriteringaf de afsatte ressourcer. Hvis narkotikamisbru-get skal imødegås, kræves det, at indsatsen påtværs af sektorskel prioriteres, koordineres samtorganiseres målrettet. Handlingsplanen skal sesi lyset heraf og vil i øvrigt blive søgt udmøntet itakt med, at finansieringen kan tilvejebringes.

Både indenfor de enkelte sektorer og på tværs afsektorerne må det derudover forudsættes, at dergennemføres systematiske analyser af sammen-hængen mellem de ressourcer, der afsættes tilforebyggelse, behandling og bekæmpelse af nar-kotikamisbruget, og virkningerne heraf.

Oktober 2003

Lars Løkke RasmussenIndenrigs- og sundhedsminister

4


Præmisser for indsatsen1. Det er indlysende, at et samfund helt frifor narkotikamisbrug ville være ønskeligt; menrealistisk set må det betragtes som et uopnåe-ligt mål. Ingen regering i noget land har daheller formået at ”løse” narkotikaproblemet.

2. Narkomani må i en del tilfælde anses for atvære en kronisk tilstand eller lidelse, hvorhelbredelse i form af stoffrihed langt fra altidkan forventes, men hvor behandling kan lindreog reducere skadevirkninger. I den forstandvirker behandling for narkotikamisbrug – ihvert fald så længe den står på, og for de stof-misbrugere, der forbliver stoffri, også efterbehandlingsophør.

3. På den baggrund er det helt forfejlet athævde, at årtiers samfundsindsats mod narkoti-kamisbrug er slået fejl; også fordi der til stadig-hed har været tale om en indsats, hvor de tilrådighed stående ressourcer ikke har væretubegrænsede. Ser man på befolkningen somhelhed er der i virkeligheden snarere grundlagfor at konstatere, at den samlede indsats modnarkotikamisbrug, herunder ikke mindst sel-ve forbudet mod anvendelse af narkotika tilandet end medicinske formål, faktisk virker: Iden voksne befolkning over 16 år har 74 pro-cent aldrig prøvet cannabis, 95 procent haraldrig prøvet amfetamin og mere end 99 pro-cent har aldrig prøvet heroin. Til sammenlig-ning er der i den voksne befolkning kun 3 pro-cent, der aldrig har indtaget det lovligerusmiddel, alkohol.

4. Relativt set er det da fortsat også kun megetfå – svarende til få promille af befolkningen –der er afhængige stofmisbrugere ”på hårdestoffer” inklusiv de, der får ordineret metadon.

5. Alligevel står det klart, at stofmisbrugetstadig giver anledning til alvorlige problemer.

Der er i den forbindelse grund til – ud overtalrige tilfælde af leverbetændelse, HIV ogandre smitsomme sygdomme – at fremhævede årligt omkring 250 dødsfald, som rammerstofmisbrugere. Selv om årsagerne til dissedødsfald er mangeartede, er det samledeantal foruroligende højt.

6. Et andet alvorligt problem er den klarestigning siden midten af 1990’erne i deneksperimenterende brug af cannabis og sti-mulerende stoffer blandt unge, der har fundetsted parallelt med en øgning af de unges al-koholforbrug. Brugen af legale og illegalerusmidler hænger sammen på den måde, atdet især er unge med et stort alkoholforbrug,der også eksperimenterer med stoffer. Udvik-lingen har ført til et stigende antal henvendel-ser til behandlingssystemet om problemermed hash samt ecstacy o.lign., der har skabtbehov for en metodeudvikling over for dennenye type af misbrugsproblemer.

7. Samlet set er der imidlertid ikke grundlagfor at fravige den hidtidige hovedlinje i dansknarkotikapolitik: Forbudet mod enhver ikke-medicinsk anvendelse af narkotika kombine-ret med en vedholdende og balanceret ind-sats imellem forebyggelse, et flerstrenget ogkoordineret behandlingstilbud til stofmis-brugerne og en uformindsket kontrolindsats.Overvejelser om en styrkelse af indsatsen børtage udgangspunkt i en kvantitativ og kvali-tativ udbygning af den eksisterende indsats.Konstateringen af, at ingen regering i nogetland har formået at ”løse” narkotikaproble-met, underbygger opfattelsen af, at der ikkefindes hurtige eller enkle løsninger, der i et”snuptag” kan løse narkotikaproblemet.

8. Realistiske mål for samfundsindsatsen måfortsat være i videst muligt omfang at be-

5


grænse tilgangen af nye stofmisbrugere, atbegrænse udbredelsen af narkotika til rusfor-mål ved ulovlig produktion og handel, attilbyde behandling til de, der er blevet eller erpå vej til at blive stofafhængige, samt atbegrænse de skader, som narkotikamisbrugpåfører stofmisbrugerne selv, deres nærme-ste og det omgivende samfund.

9. Det må ikke overses, at stofmisbrug i mangetilfælde hænger sammen med de almindeligelevevilkår, især social nød og utryghed.

10. Fortalere for narkotikapolitiske ændringerfremhæver ofte nødvendigheden af en realis-tisk narkotikapolitik, som er evidensbaseret.Dette – tilsyneladende indlysende – krav måimidlertid forstås og sættes i perspektiv. Deter således afgørende, at man ikke isoleret serpå de forventede, umiddelbare virkninger afet bestemt tiltag, men også vurderer det i forhold til andre relevante narkotika-politiske elementer. En sådan bredere vurde-ring vil i nogle tilfælde blotlægge en konfliktmellem modstridende hensyn. I den situati-on kan narkotikapolitiske valg ikke udeluk-kende baseres på ekspertdefineret evidens.De må medinddrage prioriteringer af politisknatur; ellers kunne det jo også overlades til eksperter alene at fastlægge narkotikapolitikken.

11. Skadesreduktion er og bør fortsat væreet integreret element i narkotikapolitikken.De eksisterende skadesreducerende tiltagkan – i forhold til en kompromisløs kampmod narkotikaen – godt fremstå som para-doksale, men anses ikke desto mindre forat være pragmatiske og fornuftige. Detgælder eksempelvis metadonordination,udlevering af rene sprøjter og kanyler, forsyning med rensevæske i fængsler og

såkaldte lavtærskeltilbud i form af værestederfor stofmisbrugere.

12. Kvalitativt betydeligt mere vidtgående kravom skadesreduktion – eksempelvis heroinordi-nation, fixerum, offentlige prøvesteder, hvorstoffernes indhold og styrke kan testes,offentligt kontrolleret, legalt salg af cannabisog egentlig legalisering af besiddelse afenhver form for narkotika til eget brug – rejserderimod det grundlæggende spørgsmål, omder overhovedet skal sættes nogen grænsefor skadesreducerende tiltag med den godehensigt at komme stofmisbrugerne i møde;og i bekræftende fald, hvor denne grænse skalsættes til berettiget varetagelse af andre sam-fundsmæssige hensyn. En helt konsekventforfølgelse af hensynet til skadesreduktion– d.v.s. at den enkelte stofmisbruger påenhver måde skal hjælpes til at undgå skade-virkninger af et injektionsmisbrug, som ved-kommende ikke kan eller vil ophøre med– fører til en direkte modstrid med selvekernen i narkotikapolitikken: Imødegåelsenaf al ikke-medicinsk og ikke-videnskabeliganvendelse af narkotika.

13. Man bør i det perspektiv være opmærk-som på, at stadig flere og større paradokser iforhold til det grundlæggende forbud modenhver form for ikke-medicinsk anvendelseaf narkotika efterhånden kan svække selvefundamentet for narkotikapolitikken.

14. Forslag om at give de hårdest belastedestofmisbrugere adgang til lægelig ordinationaf heroin må afvises. Spørgsmålet blev ind-gående behandlet i ekspertgrupperedegørel-sen (marts 2002) om indsatsen for de hår-dest belastede stofmisbrugere, hvor fem udaf ekspertgruppens syv medlemmer afvistedenne mulighed. Medicinsk fandt man det

6


irrationelt at behandle med heroin frem formetadon. Man fandt, at der stadig var store,uudnyttede muligheder for at forbedre deeksisterende behandlingstilbud, herunderpsyko-social indsats i stoffri behandling ogi metadonbehandlingen. Man forudså på sigtstore vanskeligheder med at fastholde denafgrænsning af gruppen og dermed det antalstofmisbrugere, der skulle tilbydes heroin-ordination. Endelig måtte samfundet – vedat indlade sig på heroinordination – ifølgeflertallet forudse som det næste at blivekonfronteret med et krav fra brugerneom at få fri adgang til heroinen uden lægeligordination. Ekspertgruppeflertallets opfattel-se må også ses i lyset af, at der faktisk ek-sisterer behandlingstilbud til de hårdest be-lastede stofmisbrugere – i form af tilbud omstoffri behandling, metadonbehandling og påsigt måske også behandling med injicerbarmetadon.

15. De første hollandske forsøg, hvor vissestofmisbrugere fik lægeordineret heroin ikombination med metadon, tydede på en posi-tiv effekt for én ud af fire (dog ikke på antallletaf dødsfald), men så umiddelbart ud til atvære særdeles bekostelige – omregnet tildanske forhold formentlig svarende til enumiddelbar årlig merudgift på 150 mio.kr. forat opnå en forbedring af tilstanden for yder-ligere 250 af stofmisbrugerne i forhold tilmetadonbehandling alene.

16. Der er mindst ligeså vægtige grunde til atafvise etablering af offentlige fixerum, hvorstofmisbrugere uden sanktioner kunne ind-tage medbragte stoffer under overvågning afog supervision fra sundhedsfagligt personalemed særlig kompetence inden for omsorg ogskadesreduktion.

17. International Narcotics Control Board(INCB) – det autoritative kontrolorgan, derer institueret i FN’s narkotikakonventioner– har bl.a. på dansk forespørgsel klart til-kendegivet, at etablering af fixerum er imodstrid med narkotikakonventionerne, derforpligter staterne til udelukkende at tilladeanvendelse af narkotika til medicinske ogvidenskabelige formål. INCB har fastholdtdenne opfattelse vel vidende, at nogle fålande har anlagt deres egen afvigende kon-ventionsfortolkning.

18. Begrundelsen for at afvise etablering affixerum er ikke blot en konventionsretlig for-malitet: Etablering af fixerum er et kvalitativtbetydeligt mere vidtgående skridt end f.eks.uddeling af sprøjter og kanyler og et klartudtryk for en legaliseringstendens. Bærendefor tanken om fixerum er jo, at hensynet tilskadesreduktion må have absolut forrang.Problemet er, at en helt konsekvent forføl-gelse af dette hensyn kolliderer med kernen inarkotikapolitikken: Imødegåelsen af al ikke-medicinsk og ikke-videnskabelig anvendelseaf narkotika. Dilemmaet bliver helt klart medspørgsmålet: Hvis det offentlige opretter fixe-rum, hvorfor skal det offentlige så ikke ogsåsimpelthen udlevere heroin til de stofmis-brugere, der opsøger fixerummene – i stedetfor fortsat at lade stofmisbrugeren værehenvist til først at begå kriminalitet og pro-stituere sig for at kunne skaffe heroinen pådet illegale marked ?

19. Set i forhold til heroinordination må etable-ring af fixerum på flere afgørende punkteranses for at være betydelig mere problematisk.Der er ikke tale om nogen lægelig visitation afstofmisbrugerne, der er ikke tale om behand-ling under medvirken af læger og andet sund-hedspersonale, der er ikke nogen som helst

7


kontrol med styrken og renheden af heroinen,og hele ordningen er – ligeledes i modsæt-ning til heroinordination – i strid med FN’snarkotikakonventioner. Endelig kan det ikkeanses for godtgjort, at fixerum reducererantallet af overdosisdødsfald.

20. Ligeledes må enhver tanke om legaliseringaf ikke-medicinsk brug af narkotika fortsatafvises. Det gælder også cannabis.

21. Legalisering af cannabis ville stride imodFN’s narkotikakonventioner, der forpligterstaterne til udelukkende at tillade anvendelseaf narkotika til medicinske og videnskabeligeformål; og der er ikke alene tale om en kon-ventionsretlig formalitet, men om en rækkereelle skadevirkninger. Den enkelte rus inde-bærer risiko for angst- og panikreaktionersamt psykotiske reaktioner, forringelse af ind-læringsevnen og forøgelse af risikoen for tra-fikulykker m.v. Længerevarende brug giverøget risiko for bl.a. kronisk bronkitis og lun-gekræft samt psykisk sygdom, konstant ned-sættelse af den intellektuelle og praktiskefunktionsevne ved dagligt brug samt vedva-rende nedsættelse af den intellektuelle funk-tionsevne ved intensivt brug over flere år.Børn og unge samt udsatte voksne er særligtsårbare. Frembringelsen af cannabissorter

med betydelig stærkere rusvirkning (skunk)udgør et særligt problem.

22. Selve forbudet antages i sig selv at fåmange til at afstå fra at bruge cannabis. I denvoksne befolkning er det således ca. 95procent, der ikke har brugt cannabis inden fordet seneste år, mens forholdet nærmest eromvendt med det legale rusmiddel alkohol.Samfundet har ikke behov for flere legalerusmidler. Der er erfaring for, at øget tilgæn-gelighed af et rusmiddel øger antallet afbrugere, og at et større antal brugere førertil flere misbrugere og flere skader.

23. Ved enhver overvejelse om legalisering afikke-medicinsk brug af narkotika eller om atslække på den efterspørgselsbegrænsendeindsats bør det haves in mente, at lande medulovlig produktion af heroin, kokain ogcannabis, der ofte også er udviklingslande,stærkt tilskyndet af de økonomisk vel-funderede, traditionelle aftagerlande i årtierhar indsat og fortsat indsætter store menne-skelige og knappe økonomiske ressourcer tilbegrænsning af det ulovlige udbud af narkoti-ka; og at det blandt disse lande kan være uhy-re vanskeligt at skabe forståelse for og acceptaf, at de traditionelle aftagerlande giver efter ideres indsats for at begrænse efterspørgslen.

8


24. Med hensyn til forebyggelse ønsker rege-ringen at fastholde og udbygge den eksiste-rende forebyggelsesindsats med det sigte iendnu højere grad at begrænse tilgangen afnye stofmisbrugere:• Under overskriften ”Narkoen ud af byen” vil

regeringen søge og yde støtte til et 3-årigtudviklingsprojekt med én kommune i hvertaf landets amter, hvor alle lokale kræfter– kommune, politi, forældrene, grundskolen,ungdomsuddannelserne, foreningslivet ogfestmiljøet – søges engageret i et forpligtendesamarbejde med sigte på en markant ned-bringelse af udbredelsen af narkotika ilokalsamfundet.

• Som led i en faglig støtte til og koordine-ring af denne lokale indsats vil regeringenpå centralt hold – via Sundhedsstyrelsen– intensivere udvikling af basismateriale tilbrug for lokal information og undervisning iforhold til unge og deres forældre og til brugfor de professionelle, der står for lokal for-midling, samt påtage sig en koordinerenderolle i forhold til erfaringsopsamling og–formidling til andre byer.

25. For så vidt angår lægelig behandling ønskerregeringen at gøre en særlig indsats dels forat forbedre selve substitutionsbehandlingen,dels for at forbedre ikke mindst de tungestbelastede stofmisbrugeres sundhedstilstand:• Regeringen vil gennemføre en kvalitets-

vurdering af metadonbehandlingen somgrundlag for fremtidig kvalitetssikring og-udvikling på linje med, hvad der foregår idet øvrige sundhedsvæsen.

• I forhold til en mindre gruppe stofmisbruge-re, der lider under eller er truet af svære hel-bredsmæssige komplikationer, vil regerin-gen overveje at prioritere indførelsen af denmetadoninjektionsordning, som for tidenafprøves som forsøg.

• Med udgangspunkt i evalueringen af etigangværende forsøg med et målrettetsundhedsfagligt tilbud til de hårdest belaste-de stofmisbrugere vil regeringen overvejebehovet og mulighederne for introduktionaf sådanne tilbud som permanente ordnin-ger i særligt berørte byområder.

• Regeringen vil prioritere indførelsen af enordning med tidlig og gratis vaccinationmod både hepatitis A og hepatitis B samt enordning med gratis vaccination af pårøren-de til stofmisbrugere mod hepatitis B. Her-udover vil regeringen prioritere initiativer tilbegrænsning af hepatitis C-smitte.

• Regeringen er enig med de kommunale par-ter om, at indsatsen for personer med dob-beltdiagnose – både sindslidelse og misbrug– skal prioriteres højt, og om at anbefale, atdet primære ansvar for behandlingen afgruppen placeres i det psykiatriske behand-lingssystem. Samtidig er man enig om, atder – i forbindelse med psykiatriaftalen2003-2006 på sundhedsområdet – kan givesstøtte til projekter, der falder i tråd med anbe-falingerne i redegørelsen om ”Indsatsen forde hårdest belastede stofmisbrugere”.

• For at tydeliggøre den enkelte stofmisbru-gers muligheder for at klage over den læge-lige og den sociale behandling vil regeringenudarbejde en fælles klagevejledning.

26. I forhold til social behandling af stofmisbru-gere er en række initiativer allerede igangsat:• Med henblik på en styrkelse af koordinatio-

nen og samarbejdet mellem amter og kom-muner er der som led i finansieringsrefor-men på det sociale område (grundtakst-reformen) taget initiativ til etablering af re-gionale fora – de såkaldte regionale udvik-lingsråd – hvor kommuner, amter og bruger-organisationer har mulighed for i fællesskabat følge og drøfte udviklingen på området.

9

Initiativer


• DANRIS (Dansk Rehabiliterings og Informa-tions-System) har nu eksisteret i 2 år på 32døgnbehandlingsinstitutioner på stofmis-brugsområdet. Formålet med DANRIS er,at de enkelte enheder hurtigt og nemt kanskaffe sig oplysninger om, hvor mange dehar haft i metadonbehandling det sidste år,hvor mange de har visiteret til døgnbehand-ling, hvordan det er gået dem, hvilke typeraf stofmisbrugere de har mest succes med,hvem de ikke har succes med, og hvad dei så fald kan gøre for denne gruppe ogmeget mere.

• Regeringen vil som opfølgning på loven omsocial behandlingsgaranti for stofmisbrugfastsætte regler om indhold, omfang ogudførelse af tilbud på stofmisbrugsbehand-lingsområdet. Regeringen vil i denne forbin-delse opstille som standard, at et godkendtbehandlingssted skal tilsluttes DANRIS.Loven vil endvidere blive omfattet af lov-overvågning med henblik på, at garantiensgennemførelse kan blive evalueret efter treår. Der vil på baggrund af denne evalueringblive afleveret en redegørelse til FolketingetsSocialudvalg.

• Ved satspuljeforhandlingerne for 1999 blevder afsat midler til en fortsat styrkelse afden sociale indsats for stofmisbrugere her-under til kvalitetsløft med fokus på efter-behandlingen. Der vil i efteråret 2003 bliveudsendt metodehæfter med henblik påvidereformidling af erfaringer til alle amterog kommuner.

• I 2004 afsluttes et treårigt forsøg med øgetpsykosocial støtte til stofmisbrugere i metadon-behandling. Der vil blive afholdt en konferen-ce, hvor bl.a. resultaterne af forsøget vil blivefremlagt. Regeringen vil drøfte resultaterneaf forsøget med de kommunale parter medhenblik på eventuelle initiativer til formidlingaf erfaringerne og fremtidig forankring.

• Ved satspuljeforliget for 2002 og 2003 er derafsat en pulje, der bl.a. skal tilgodese etable-ring af midlertidige og varige botilbud til desvageste grupper. Der skal ske øget inddra-gelse af brugerorganisationer, private orga-nisationer og institutioner samt tidligerestofmisbrugeres netværk. Puljemidlerne erfordelt over 4 år, og regeringen vil fortsat viapuljemidler støtte indsatsen overfor de aller-svageste grupper i samfundet.

Hertil kommer så nye initiativer:• Med henblik på en forbedring af kvalitetssik-

ringen af den stoffri behandlingsindsats vilregeringen over en fireårig periode videre-føre og videreudvikle DANRIS på døgnbe-handlingsområdet for stofmisbrugere, såle-des at det dækker hele landet. På denambulante behandlingsindsats vil regerin-gen ligeledes over en fireårig periode ind-føre og udvikle DANRIS.

• Oprettelsen af tilbud målrettet unge stof-misbrugere har været et udviklingsfelt overde senere år i amter og kommuner. De yng-ste misbrugere er ofte unge med en rækkesociale problemer, hvor misbruget alene ersymptom på problemerne. Hashmisbrugog misbrug af andre stoffer er på grund afmisbrugernes alder og typiske problem-komplekser et område, hvor tæt amtsligt ogkommunalt samarbejde med fordel kanudvikles endnu mere. Regeringen vil støtteprojekter, der er særligt rettet mod udvik-ling af behandlingstilbud til unge stofmisbru-gere.

27. Hvad angår retshåndhævelsen er det rege-ringens hensigt, at bekæmpe den organisere-de grænseoverskridende narkotikakriminali-tet gennem et tæt internationalt samarbejdemellem retshåndhævende myndigheder.Herudover lægger regeringen vægt på en

10


intensivering og udbygning af indsatsen modden organiserede narkokriminalitet, herundernarkotikakriminalitet med tilknytning tilrockermiljøet i Danmark. Der lægges desu-den op til en intensivering af indsatsen over-for narkotikahandlen på Christiania. Endeligønsker regeringen at sætte konsekvent indover for unges misbrug af euforiserende stof-fer i restaurations- og festmiljøet. Regeringenforeslår derfor følgende initiativer:• En konsekvent og vedvarende politimæssig

indsats for at bekæmpe narkotikakriminali-tet i rockermiljøet.

• Forbedring af politiets efterforskningsmulig-heder i rockermiljøet.

• Forhøjelse af strafferammen i straffelovens§ 191 om grov narkotikakriminalitet.

• At det altid mindst skal udløse bødestraf, nårpersoner gribes med ulovlige euforiserendestoffer.

• At overdragelse og besiddelse med henblikpå videreoverdragelse af euforiserende stof-fer i festmiljøet, og især hvor unge færdes(diskoteker, restaurationer og fester påuddannelsesinstitutioner mv.), i alle tilfældebør medføre frihedsstraf.

• Gennemførelse af en egentlig uddannelse ogautorisation af dørmænd.

• Fastsættelse – i relevante tilfælde – som vil-kår for en alkoholbevilling, at der på stedetforetages tydelig skiltning med, at narkotikaikke tolereres, og at enhver besiddelse afnarkotika anmeldes til politiet.

• Etablering af tydelig lovbestemmelse irestaurationsloven, der regulerer forholdeneved brug af restaurationslokaler i forbindel-se med visse private fester.

• Målrettede og mere omfattende politiaktio-ner på Christiania, som i højere grad vil blivetilpasset efter og vurderet på grundlag afde oplysninger, som politiet er i besiddelseaf. Indsatsen vil ofte kunne have til formål

at beslaglægge tilstedeværende hash oganholde sælgerne.

28. Med hensyn til behandlingen af kriminellestofmisbrugere vil regeringen iværksætte enrække initiativer, der udbygger behandlings-indsatsen overfor kriminelle stofmisbrugere,og en række konkrete initiativer, som skal for-hindre indsmugling af narkotika i fængsler ogarresthuse. Regeringen foreslår bl.a. følgendeinitiativer:• Der bør iværksættes en systematisk

opsøgende og motiverende indsats overforstofmisbrugere i arresthuse.

• Der bør i samarbejde med det amtskommu-nale behandlingssystem udvikles særligebehandlingsprogrammer for kriminelle mis-brugere af kokain og amfetamin o.lign.samt hashmisbrugere.

• Der bør etableres en behandlingsafdeling iKriminalforsorgens regi for unge med koka-in- og amfetaminmisbrug. Afdelingen skal til-byde en særlig behandling til det stigendeantal unge blandingsmisbrugere, som ikkeumiddelbart kan profitere af den traditio-nelle behandling.

• Der bør etableres en særlig afdeling i Krimi-nalforsorgens regi for stofmisbrugere medlange afsoningstider. Erfaringerne har vist, atdenne gruppe kun vanskeligt kan gøre brugaf de eksisterende behandlingstilbud, delsfordi der ikke er tilbud til den indsatte, efterat behandlingen er gennemført, dels fordilangvarige ophold i behandlingsafdelinger-ne ikke er ønskelige.

• Antallet af narkotikahunde, der er til rådighed forKriminalforsorgens institutioner, bør forøges.

• Mulighederne for at anvende nye teknologi-ske hjælpemidler, herunder scannere, de-tektorer, gennemlysningsapparater samtsporingstests til at påvise narkotika i fæng-slerne, bør undersøges nærmere.

11


• Den fysiske sikring af Kriminalforsorgensinstitutioner bør forbedres i nødvendigtomfang.

• Udleveringen i Kriminalforsorgens instituti-oner af egne effekter, som vanskeligt kangennemsøges for narkotika, f.eks. elektroni-ske apparater, eller som kan anvendes sombetaling for narkotika, bør begrænses mestmuligt.

• Forsøget med kontantløst fængsel bør udbyg-ges, og kontrollen med kontante pengebeløbsamt reglerne for udlevering af medbragteog tilsendte penge bør skærpes med henblik

på at forebygge og bekæmpe narkotikahan-del i Kriminalforsorgens institutioner.

• Der bør indføres hjemmel til rutinemæssigurinprøvekontrol i Kriminalforsorgens regi.

29. I forhold til dansk støtte af internationaltnarkotikasamarbejde: • Regeringen er indstillet på at genoptage

Danmarks årlige, frivillige bidrag til FN’s kon-tor for narkotika og kriminalitet.

12


30. Tilgangen af nye stofmisbrugere kan be-grænses gennem en konsekvent og vedhold-ende forebyggelsesindsats, hvor stat, amter ogkommuner samt forældrene, skolerne, fore-ningslivet og festmiljøet hver især og i fælles-skab spiller en væsentlig rolle. Regeringenønsker at fastholde og udbygge den eksisterendeforebyggelsesindsats med det sigte i endnuhøjere grad at begrænse tilgangen af nye stof-misbrugere.

31. Siden midten af 1990’erne er der sket en for-uroligende udvikling i unges misbrug af narkotikaog alkohol. Parallelt med et forøget alkoholfor-brug er der sket en stigning i misbruget af hashog en markant stigning i misbruget af central-stimulerende stoffer som f.eks. amfetamin,kokain og ecstasy samt hallucinogene stoffersom f.eks. LSD og psilocybinsvampe. Det erunge over hele landet – især dem i aldersgrup-pen 14-24 år – der eksperimenterer med denarkotiske stoffer. Misbrugsforebyggelsen måderfor målrettes de unge og udføres i de storebyer såvel som i de mindre bysamfund.

32. Sociale problemer og stofmisbrug hænger imange tilfælde sammen. Den unges trivsel ihverdagen har stor betydning for tilbøjelighe-den til at prøve narkotika. I det hele taget harfamiliebaggrund, skoletrivsel, udvikling afpersonlige kompetencer m.v. klar sammen-hæng med et mere jævnligt misbrug af narko-tika. Den almindelige indsats mod socialeproblemer, som i sig selv er misbrugsforebyg-gende, bør suppleres med en mulighed forsocial og personlig rådgivning for unge medbegyndende misbrugsproblemer.

33. De unge ved faktisk godt, at narkotika erforbundet med risici, men der er alligevelen udbredt accept af at eksperimentere med

narkotika i ungdomskulturen. Holdningenblandt de unge er typisk, at det må være etindividuelt valg, om man vil prøve narkotikaeller ej. Heroin er en undtagelse, idet heroin– som det eneste stof – forbindes med narko-mani. Den forebyggende indsats kan derforikke alene bestå i formidling af viden, men måogså rette sig mod de unges normer og adfærd.

34. Der er en tydelig sammenhæng mellemstorforbrug af alkohol og tobak og det at prøvenarkotika. Særligt er en tidlig debut medtobak og alkohol et signal om, at der kan op-stå problemer med narkotika. Den specifikkenarkotikaforebyggelse må derfor i visse sam-menhænge indgå som et led i den almindeli-ge rusmiddelforebyggelse.

35. Der er en klar sammenhæng mellem denunges misbrug af narkotika og misbrug ifamilien. Børn i misbrugsfamilier løber ensærlig risiko for selv at komme ud i et mis-brug, og man må derfor i tilrettelæggelsen afforebyggelsen sikre, at den også tager sigtepå netop disse børn. Generelt spiller foræl-drenes egne normer og egen adfærd i øvrigten betydningsfuld rolle, og det er derfor vig-tigt at forældrene inddrages i det forebyggen-de arbejde med de unge.

36. De skitserede hovedproblemer og risiko-faktorer taler sammen med de hidtidige erfa-ringer med narkotikaforebyggelse for, at fore-byggelsesindsatsen skal være bredspektret,dvs. omfattende flere indsatsområder, og hel-hedsorienteret, dvs. omfattende rusmidlerbredt, og at den skal være målrettet normerog adfærd. Indsatsen skal med henblik på atfremme en dialog med de unge være forankreti lokalsamfundet, hvor de forskellige aktørersbidrag skal være koordineret.

13

Forebyggelse


37. Det er allerede i dag den lokale indsats,der er bærende i narkotikaforebyggelsen. Detskyldes, at det er i de forskellige lokale fore-byggelsesmiljøer, at man er i direkte kontaktmed den centrale målgruppe – de unge –som man derfor har mulighed for at indledeen dialog med. Forebyggelsen er såledesførst og fremmest en kommunal opgave.Der er meget store forskelle på, hvordanopgaven løses, herunder hvilke ressourcermed hensyn til organisation, viden, persona-le og økonomi, der er til rådighed lokalt. Deter afgørende for indsatsens gennemslag-skraft, at den er synlig, vedvarende og koor-dineret. Samarbejdet mellem skole, social-forvaltning og politi – SSP-samarbejdet –som er etableret i langt de fleste kommuner,er aktuelt det væsentligste bidrag til en orga-niseret og koordineret indsats, hvortil deøvrige lokale aktører bidrager mere ellermindre aktivt.

38. Med henblik på fra statslig side at støtteog stimulere den lokale forebyggelsesindsatsvil regeringen søge og yde støtte til et målret-tet samarbejde med én kommune i hvert amt.Samarbejdet skal finde sted indenfor ram-merne af et treårigt modelkommuneprojekt”Narkoen ud af byen”.

39. Kommunerne har helt enestående mulig-heder for at være omdrejningspunkt for enindsats, der dels retter sig direkte til de ungeog deres forældre, dels er organiseret på enmåde, så alle relevante samarbejdspartnereinddrages. I projektet ”Narkoen ud af byen”skal indsatsen have en forankring på et poli-tisk/ledelsesmæssigt niveau i modelkommu-nen, som er ansvarlig for etablering af entværgående organisation for projektet. Dettværgående samarbejde kan f.eks. organise-res med udgangspunkt i et allerede etableret

samarbejde mellem skole, socialforvaltningog politi – SSP-samarbejdet – eventuelt vedskabelse af et forum, hvor hovedaktørernekan mødes på politisk/ledelsesmæssigtniveau. En optimal organisering og koor-dination vil forudsætte, at alle lokale aktører,der efter de lokale forhold kan bidrage til dennarkotikaforebyggende indsats, inddrages.Modelkommunerne forudsættes allerede athave eller at fastlægge en kommunal rusmid-delpolitik som ramme for arbejdet.

40. Modelkommuneprojektets overordnedemålsætning er gennem en lokalt forankretog koordineret særlig indsats markant atnedbringe udbredelsen af narkotika ilokalsamfundet. Modelkommuneprojektetsmere specifikke mål er at opnå en væsentligbegrænsning i tilgængeligheden af narkotikaog i antallet af unge, der prøver og misbrugernarkotika, samt at nedsætte antallet af akutteskadevirkninger såsom forgiftninger, stof-udløste psykoser og vold markant, at sikretidlig indsats i forhold til unge på vej ud i mis-brug og at sikre en særlig forebyggende ind-sats overfor børn i misbrugsfamilier.

41. Modelkommuneprojektets primære ind-satsområder er forældrene, grundskolen, ung-domsuddannelserne, foreningslivet, festmil-jøet, de misbrugstruede unge og deresfamilier samt misbrugsfamiliernes børn ogde udsatte lokale miljøer.

42. Forældrenes rolle er en afgørende faktor.Misbrug af narkotika og andre rusmidlerhænger tæt sammen med normer og adfærdhos betydningsfulde personer i det næremiljø. Ikke mindst forældrene betyder i den-ne sammenhæng meget for den enkelte.Hensigten med modelkommuneprojektet erderfor bl.a. at styrke forældrenes rolle gennem

14


aktiv inddragelse i forebyggelsesarbejdetmed henblik på at påvirke de unges normerog adfærd.

43. Grundskolen er et helt centralt indsatsom-råde for forebyggelse, fordi den er en kanal tilnæsten alle børn og unge samt deres foræl-dre. Grundskolen har derfor også en formelforpligtelse til at støtte udviklingen af børnsog unges sundhed, herunder at yde sund-hedsundervisning. De ældste klasser igrundskolen (7.-9. klassetrin) omfatter ungei den alder, hvor misbrug af narkotika kanblive aktuelt, og skolen er derfor også etcentralt indsatsområde for narkotikafore-byggelse. Specielt skal det bemærkes, at envigtig del af den tidlige forebyggelse af stof-misbrug vil være en udskydelse af alkohol-debuten og generelt en begrænsning af deunges alkoholforbrug.

44. Et af målene med modelkommuneprojek-tet er på den baggrund at styrke grundskolenshelt centrale placering i arbejdet med narko-tikaforebyggelse. En styrkelse kan bestå i, atskolen fastlægger en fælles politik for, hvor-dan man håndterer problemsituationer i rela-tion til rusmidler. Politikken kan også fastsæt-te normer for forældreinddragelse og anviserådgivningsmuligheder. Endelig kan den angi-ve retningslinier for sundhedsundervisningengennem udarbejdelse af en lokal læseplan,der definerer mål for rusmiddelundervisnin-gen. Mulighederne for, at den kommunalesundhedstjeneste kan indgå i narkotikafore-byggelsen, især med hensyn til rådgivning afunge, skal også overvejes.

45. Ungdomsuddannelserne, dvs. gymnasierne,handelsskolerne, de tekniske skoler og pro-duktionsskolerne, er kanaler til langt de flesteunge i aldersgruppen 16-19 år, idet 90 procent

af en ungdomsårgang begynder på en ung-domsuddannelse. Skiftet fra grundskole tilungdomsuddannelse følges oftest af en øgetselvstændiggørelse, nye venner og ny livsstil,herunder for mange unge et øget forbrug afrusmidler. Netop derfor kan ungdomsuddan-nelserne have stor betydning i forbindelsemed forebyggelsesarbejdet, selv om de – imodsætning til grundskolen – ikke er pålagtnogen formel forpligtelse i den henseende.

46. Også ungdomsuddannelsernes rolle skalderfor styrkes med modelkommuneprojektet.Typisk er der ikke tale om kommunale insti-tutioner, men de har stor betydning i denlokale ungdomskultur, og der skal derforsøges etableret et samarbejde om en rusmid-delforebyggende indsats – eventuelt medbistand fra amtet – med ledelsen på de ung-domsuddannelser, der er beliggende i kom-munen. Bl.a. det statsinitierede udviklings-projekt om ecstasyforebyggelse iNordjyllands Amt og Århus Amt har vist flereveje at gå på dette felt, og der bør byggesvidere på erfaringerne herfra. Fastlæggelse afen rusmiddelpolitik for det enkelte gymnasi-um og den enkelte skole, forebyggendeundervisning og fokus på rusmidler i forbin-delse med vejledning og rådgivning ser ud tilat være væsentlige elementer i indsatsen.Som baggrund herfor søges rusmidlernesfunktion som festmidler belyst, og ungdoms-uddannelserne opmuntres gennem formid-ling af ny viden og erfaringer (best practice)til at inddrage temaet i undervisning ogoplysning.

47. Foreningslivet, herunder idrætsforeninger,ungdomsklubber og andre fritidstilbud, hvorde unge færdes, spiller en central rolle i for-hold til dannelsen af de normer, som er medtil at danne ramme om de unges liv, og der-

15


med også i forhold til deres adfærd. Forenin-gerne m.v. kan som følge heraf have storbetydning i forhold til misbrugsforebyggelsen.

48. I forbindelse med modelkommuneprojek-tet skal der søges etableret et samarbejdemed foreningslivet, f.eks. om at finde fællesmuligheder for afholdelse af mere sikre festerog om at gøre fritidstilbuddene bedre i standtil at se signalerne om, at unge er på vej ud imisbrug og til i den situation at give en rele-vant henvisning til, hvor råd og vejledningkan søges. Samarbejdet skal omfatte kommu-nale såvel som ikke-kommunale fritidstilbudfor unge. For så vidt angår de kommunale fri-tidstilbud skal kommunerne styrke arbejdetmed fastlæggelsen af rusmiddelpolitikker.

49. Misbrug af narkotika er i vidt omfangknyttet til det at ”gå i byen”. Lokale diskoteker,spillesteder, halballer og andre dele af det,som man kan kalde festmiljøet, har derforgode muligheder for at kunne bidrage til enlokal forebyggelsesindsats.

50. Inddragelsen af det lokale festmiljø i model-kommuneprojektet bør ske i et samarbejdemed kommunen, politiet og brancheforenin-gen og bør baseres på en aktiv bevillingspoli-tik, god information til personalet og sikrerammer på restaurationerne. Der er friske dan-ske og udenlandske erfaringer at bygge på, ogprincipper er beskrevet i nye rapporter fra DetKriminalpræventive Råd og Politimesterfore-ningen samt i den netop offentliggjorte evalu-ering af udviklingsprojektet om ecstasyfore-byggelse i Nordjyllands Amt og Århus Amt.Disse erfaringer og principper kan udbredes tilforebyggende tiltag i både det kommercielleog det ikke-kommercielle forlystelsesliv forunge med en kombineret målsætning om atholde narkotika ude af forlystelseslivet, at sikre

”ansvarlig servering” i forhold til de unge og atminimere akutte beruselsesskader. Et centraltinitiativ til en egentlig uddannelse og autorisa-tion af dørmænd vil bidrage til den lokale ind-sats sammen med fastsættelse – i relevantetilfælde – som vilkår for en alkoholbevilling, atder på stedet foretages tydelig skiltning med,at narkotika ikke tolereres, og at enhver besid-delse af narkotika anmeldes til politiet.

51. Overfor de misbrugstruede unge og deresfamilier skal der med modelkommuneprojek-tet sættes ind med en tidlig indsats, og derskal i den forbindelse oplyses om de kommu-nale og amtslige rådgivningsmuligheder, såde unge og deres forældre ved, hvor de kansøge hjælp, inden problemerne bliver megettunge. Social- og sundhedsforvaltningen skalsom en del af deres kompetence på børn- ogungeområdet kunne håndtere begyndendemisbrugsproblemer.

52. Med udgangspunkt i de foreliggende erfa-ringer for, hvordan man sikrer tilstrækkeligopmærksomhed om misbrugsfamiliernes børnog relevant opfølgning i forhold til deres pro-blemer, skal der i forbindelse med model-kommuneprojektet gøres en systematisk ind-sats, som vil være forebyggende overfordenne meget misbrugstruede gruppe.

53. Som led i udarbejdelsen af en plan forden lokale indsats skal det overvejes – even-tuelt på grundlag af en lokal kortlægning– om narkotikaforebyggelse skal inddragesi særlige indsatser, f.eks. i form af gadeplans-arbejde og boligsocial indsats, i udsattemiljøer.

54. Det lokale arbejde inden for modelkom-muneprojektets primære indsatsområderskal understøttes regionalt og centralt gen-

16


nem en målrettet amtslig og statslig indsats.

55. Amternes bidrag til forebyggelsen sker isærgennem deres misbrugskonsulenter, somvaretager en række opgaver med hensyn til atstøtte og kvalificere det kommunale arbejde,herunder gennem oprettelse af netværk afnøglepersoner, udvikling af og rådgivningom metoder samt formidling af ny viden.Amterne har en væsentlig rolle at spille, nårdet drejer sig om at tage initiativer på ung-domsuddannelserne, herunder de amtsligegymnasier. Amterne kan på baggrund afderes erfaringer yde en væsentlig konsulent-bistand til kommunerne med hensyn til ind-satsen overfor børn i misbrugsfamilier og dentidlige indsats overfor børn og unge, der eri risiko for at komme ud i et misbrug. Fast-holdelse og udvikling af den amtslige forebyg-gelsesindsats understøtter således den lokaleindsats i almindelighed, og i forbindelse medmodelkommuneprojektet er det særlig vig-tigt, at amterne inddrages med henblik på atstøtte og kvalificere de lokale initiativer, dertages som led i projektet.

56. Kerneopgaverne i den statslige indsats erførst og fremmest overvågning til sikring af,at nye tendenser og problemer identificeres.Herudover sørger staten for formidling af denviden, der opnås gennem overvågning oginternationalt samarbejde. Endelig bidragerstaten til metodeudviklingen, f.eks. gennemmodelprojekter om børn i misbrugsfamilier(Socialministeriet og Sundhedsstyrelsen) ogom ecstasyforebyggelse (Sundhedsstyrelsen,Nordjyllands Amt og Århus Amt m.fl.).

57. Den lokale indsats, herunder den der fin-der sted inden for rammerne af modelkom-muneprojektet, vil blive understøttet af

tværgående statslige initiativer, som ikke aleneretter sig mod forebyggelse i snæver forstand,men også inddrager behandling og kontrol.Fremhæves skal i den forbindelse udviklingenaf behandlingstilbud til unge misbrugere, her-under ikke mindst hashmisbrugere, og ind-førelse af bødestraf for unges besiddelse afnarkotika til eget brug.

58. Herudover vil Sundhedsstyrelsen for-ud for modelkommuneprojektet udarbejdevejledningsmateriale, som kan understøttemodelkommunernes forberedelse af denpraktiske gennemførelse af arbejdet på deprimære indsatsområder.

59. Sundhedsstyrelsen vil løbende opsamlemodelkommunernes erfaringer med henblikpå bearbejdning og tilbagemelding til model-kommunerne samt videreformidling af resul-tater til kommunerne i øvrigt og til amterne.

60. Generelt har den foruroligende udviklingi unges misbrug påpeget et øget behov for,at man fra centralt hold understøtter denlokale og regionale forebyggelsesindsatsmed relevante oplysninger og brugbareredskaber. På baggrund af modelkom-munernes erfaringer samt andre nationaleog internationale erfaringer med forebyg-gelsesindsats – bl.a. erfaringen om, atmassemediekampagner ikke har vist de storeresultater i narkotikaforebyggelsen – vilregeringen via Sundhedsstyrelsen støtte denkommunale og amtslige indsats gennem enintensivering af den løbende udvikling ogformidling af basisinformation, herunderegnet informations- og undervisningsmate-riale, såvel til unge og deres forældre somtil de professionelle formidlere i amter ogkommuner.

17


61. Formålet med substitutionsbehandling er atstabilisere heroinmisbrugere farmakologisk,socialt og psykisk. Det kan som regel opnåsved en lægeligt styret behandling medmundtlig indtagelse af en tilstrækkelig ogkonstant dosis metadon eller buprenorphin,som – bortset fra ”suset” – har en lignendevirkning, men samtidig har en virkningstid,der er væsentligt længere end heroin. Denmedikamentelle behandling skal ledsages afen indsats, der retter sig mod stofmisbruge-rens psykiske og sociale problemstillinger.For de fleste heroinafhængige vil en substitu-tionsbehandling i kortere eller længere perio-der være en forudsætning for, at de kan indgåi en psyko-social behandling. På landsplan eromkring 5500 personer i længerevarendemetadonbehandling. Der er tale om etbehandlingstilbud, som gennem mange århar vist sin gavnlige effekt.

62. Med udstedelsen af et nyt cirkulære omordination af afhængighedsskabende læge-midler (”metadoncirkulæret”) i begyndelsen af2003 har regeringen taget skridt til at få forbed-ret tilrettelæggelsen af metadonbehandlingen.

63. En egentlig kvalitetsvurdering og kvalitets-sikring af metadonbehandlingen er imidlertidaldrig foretaget i Danmark. Foretagelsen af ensådan undersøgelse vil skabe grundlagfor en styrkelse af et uundværligt behand-lingstilbud, der også fremover bør tilbydesstofmisbrugere. Regeringen vil derfor priori-tere iværksættelsen og gennemførelsen af enkvalitetsvurdering af metadonbehandlingensom grundlag for fremtidig kvalitetssikring og–udvikling på linje med indsatsen herfor i detøvrige sundhedsvæsen.

64. En mindre gruppe stofmisbrugerefortsætter trods langvarig behandling med

metadon ved indtagelse gennem mundenmed et massivt intravenøst sidemisbrug. Iforhold til denne gruppe, der ofte har eller ertruet af svære helbredsmæssige komplikatio-ner, vil det være nærliggende at overveje atprioritere indførelsen af en metadoninjektions-ordning. I 2004 afsluttes et treårigt forsøgmed injektion af metadon i Københavns Kom-mune og i Vestsjællands Amt. Regeringen vilpå baggrund af forsøgsevalueringen drøfteresultaterne med de kommunale parter medhenblik på eventuelle initiativer til formidlingaf erfaringerne og fremtidig forankring.

65. De hårdest belastede stofmisbrugere er ivid udstrækning i en elendig helbredsmæssigforfatning med såvel akutte problemer somkroniske, ubehandlede tilstande. Hertil kom-mer, at gruppen ofte ikke evner at benytte deeksisterende sundhedstilbud eller ikke kanrummes i disse. I 2004 afsluttes et treårigt for-søg i Københavns Kommune med øget sund-hedsfaglig indsats for denne gruppe. Forsøgetomfatter tilbud om diagnosticering, behand-ling og opfølgning af forskellige lidelser, her-under bl.a. HIV og leverbetændelse. Hertilkommer sårbehandling m.v. Endelig læggesder vægt på samarbejde med og henvisning tilegen læge og sygehusvæsenet samt på oplys-ning om sundhedsfremme og sygdomsfore-byggelse. Med udgangspunkt i evalueringen afdet færdige forsøg vil regeringen overvejebehovet og mulighederne for generelt at priori-tere en øget sundhedsfaglig indsats overfor dehårdest belastede stofmisbrugere.

66. Mange stofmisbrugere lider af blodbårneinfektioner. F.eks. er leverbetændelse (hepati-tis), der er en virusinfektion, udbredt blandtstofmisbrugere. Undersøgelser har vist, at 60-80 procent af samtlige stofmisbrugere harværet smittet med hepatitis B, og at ca. 5 pro-

18

Lægelig behandling


cent af dem udvikler kronisk leverbetændel-se. Alligevel sker vaccinationen af stofmis-brugere i dag ret sporadisk. Regeringen vilderfor prioritere indførelsen af en ordningmed tidlig og gratis vaccination mod hepatitisB.

67. Stofmisbrugere, der er smittede medhepatitis B, risikerer at overføre smitten tilderes seksualpartnere. Også smittede stof-misbrugeres hjemmeboende børn kan i vis-se tilfælde blive smittet. De pårørende løberaltså en risiko for også at få hepatitis B. Ikkemindst for stofmisbrugere, der i forvejenkæmper med store og alvorlige problemer ogderfor har brug for al den hjælp og støtte,som de kan få, er det vigtigt, at forholdet til depårørende ikke belastes unødigt som følge afen smitterisiko, som oven i købet let kan eli-mineres. Regeringen vil derfor prioritere ind-førelsen af en ordning med gratis vaccinationaf pårørende til stofmisbrugere mod hepatitis B.Ordningen skal omfatte stofmisbrugernesseksualpartnere og efter en konkret vurderingaf smitterisikoen i det enkelte tilfælde ogsåhjemmeboende børn.

68. Når det gælder hepatitis C, har undersø-gelser vist, at 80-100 procent af de intrave-nøse stofmisbrugere er smittede. Smittenudvikler sig hos en meget stor del – ca. 75procent – til en kronisk infektion. Smittenresulterer bl.a. i en meget stor kronisk syge-lighed blandt stofmisbrugere. Mange – ca. 25procent – af de smittede vil i løbet af 20-30 årudvikle skrumpelever og i visse tilfælde ogsåleverkræft. Hepatitis C er altså et stort ogalvorligt sundhedsmæssigt problem, som detimidlertid ikke er muligt at vaccinere mod.Der er dog tale om en sygdom, som det ermuligt at forebygge, men da hepatitis ermeget smitsomt, og da smittetrykket er stort,

er opgaven vanskelig. Vanskelighederne tiltrods vil regeringen prioritere initiativer tilbegrænsning af hepatitis C-smitten blandt stof-misbrugere samt retningslinier for under-søgelse og behandling af hepatitis C-smittedestofmisbrugere.

69. Forløbet af den kroniske hepatitis C, deraltså rammer en meget stor del af de intrave-nøse stofmisbrugere, forværres, hvis der til-støder en infektion med hepatitis A. Omkring10 procent af samtlige hepatitis A-tilfælde sesblandt stofmisbrugere, som altså – hvis dehører til den store gruppe af hepatitis C-smit-tede – får et endnu større og mere alvorligtsundhedsproblem, end de har i forvejen. Imodsætning til hepatitis C er det muligt atvaccinere mod hepatitis A, og det kan gøressamtidig med, at man vaccinerer mod hepat-itis B. Regeringen vil derfor prioritere ind-førelsen af en ordning med tidlig og gratis vac-cination mod hepatitis A.

70. Det anslås, at der på landsplan er 1000-1500 personer med både en sindslidelse og etmisbrug. Personer med en sådan dobbelt-diagnose er nogle af de dårligst stillede men-nesker i det danske samfund. Diagnosenskompleksitet og de dobbeltdiagnosticeredesadfærd har givet anledning til uklarhed om,hvem – det psykiatriske behandlingssystemeller behandlingsinstitutionerne for stofmis-brug – der har hovedansvaret for behandlin-gen. Med psykiatriaftalen 2003-2006 er ind-satsen overfor denne gruppe et særligtprioriteret område. Samtidig er der enighedom, at anbefalingen – fra ekspertgrupperede-gørelsen om ”Indsatsen for de hårdest bela-stede stofmisbrugere” – om, at det primæreansvar for behandlingen af gruppen bør pla-ceres i det psykiatriske behandlingssystem,skal indgå i den fremtidige tilrettelæggelse af

19


indsatsen. Samtidig er regeringen blevet enigmed de kommunale parter om, at der påsundhedsområdet kan gives støtte til projek-ter, der falder i tråd med anbefalingerne i eks-pertgrupperedegørelsen.

71. Indsatsen mod narkotikamisbruget, her-under hjælpen til de nuværende stofmisbru-gere, skal ske i samarbejde med og respektfor den enkelte stofmisbruger. Med til etsådant forhold til behandlingssystemet hører,at stofmisbrugeren har mulighed for at klageover den behandling, som tilbydes, men

naturligvis også at vedkommende overhove-det har kendskab og let adgang til at udnytteklagemuligheden. At det ikke altid er tilfældet,kan hænge sammen med, at klager – af-hængig af, hvad sagen drejer sig om – skalindbringes enten for Sundhedsvæsenets Pa-tientklagenævn, der beskæftiger sig medsundhedsfaglige spørgsmål, eller for de soci-ale nævn, der beskæftiger sig med socialfag-lige spørgsmål. Med henblik på at tydeliggøreklagemulighederne vil regeringen udarbejdeen fælles klagevejledning.

20


72. I den sociale behandling satses der på enmeget bredspektret indsats med differenti-erede målsætninger, der tager hensyn til denenkelte misbrugers særlige ønsker og behov.Den sociale indsats lægger hovedvægten påbehandling, forstået i bred forstand, omfatten-de hele den psyko-sociale indsats spændendefra den stoffri og substitutionsunderstøttedebehandling til mange former for indsats efterden sociale lovgivning iøvrigt. Et behandlings-forløb må følges op af efterbehandling, hvorder ved siden af en mindre intensiv behand-ling rettes andre tilbud til brugeren, som f.eks.bolig, personlig bistand, aktivitets- og sam-værstilbud samt aktivering og revalidering.Typisk vil den sociale behandling indeholdebåde pædagogiske, aktivitetsmæssige, social-faglige og psykologiske elementer i kombina-tion med en medicinsk behandling.

73. DANRIS (Dansk Rehabiliterings- og Infor-mationssystem) har eksisteret i godt 2 år på34 offentlige og private døgnbehandlingsin-stitutioner på stofmisbrugsområdet. DANRISdækker ikke alle døgninstitutioner på stofmis-brugsområdet, men dog anslået 80-90 pro-cent af de misbrugere, som årligt sendes idøgnbehandling fra amtskommunerne. 25 afde 34 institutioner registrerer i dag deres stof-misbrugere. På de 25 institutioner er foreløbig1886 stofmisbrugere i behandling blevet regi-streret med bl.a. deres misbrugsmønster,sociale, fysiske og psykiske belastning, illega-le aktiviteter, gennemførelse af programmetog meget mere. Formålet med DANRIS er enkvalitetssikring, der fokuserer på udvikling afoverblik, behandlingsstrategier samt adækva-te visitations- og matchningsstrategier.

74. Når DANRIS ikke dækker fuldt ud skyldesdet bl.a. at det er frivilligt, om man vil væremed i DANRIS, og at der ikke eksisterer et for-

melt krav til døgninstitutioner om at være medi DANRIS for at blive godkendt som botilbudtil voksne. Enkelte institutioner er således god-kendt, uden at de er med i DANRIS, samtidigmed at amterne visiterer til disse institutioner.Men der er tale om få og mindre institutioner.Regeringen vil i forbindelse med udsendelse afregler om kvalitetsstandarder på stofmis-brugsbehandlingsområdet opstille som stan-dard, at et godkendt behandlingssted skal tilslut-tes DANRIS. Med henblik på en forbedring afkvalitetssikringen af den stoffri behandlings-indsats vil regeringen over en fireårig periodevidereføre og videreudvikle DANRIS på døgnbe-handlingsområdet for stofmisbrugere.

75. Det manglende overblik og den manglen-de gennemskuelighed har vist sig ikke at kun-ne isoleres til døgnbehandlingsområdet. Dermangler på det ambulante område et samletoverblik over, hvor mange klienter den enkelteamtskommune har i behandling, deres alderog køn, hvor mange det enkelte amt har visi-teret til dagbehandling, hvem man har mestsucces med, hvilke tilbud der gives til hvemm.v. Disse informationer kan nok indhentes,men først efter en betragtelig og ressource-krævende research, hvilket betyder, at deraldrig bliver tale om et overblik, der kananvendes i den daglige behandlingspraksis.Med henblik på en forbedring af kvalitetssikrin-gen af den ambulante behandlingsindsats vilregeringen over en fireårig periode indføre ogudvikle DANRIS på dette område.

76. Selv om der inden for lovgivningens ram-mer kan være forskel fra amt til amt medhensyn til udformning af tilbud om socialbehandling for stofmisbrug, vil regeringenmed fastsættelse af egentlige kvalitetsstandar-der for tilbuddenes indhold, omfang og udførelsesikre et vist kvalitetsmæssigt niveau.

21

Social behandling


77. Loven om social behandlingsgaranti forstofmisbrug trådte i kraft den 1. januar 2003.Loven indebærer, at amtet har pligt til ativærksætte social behandling for stofmisbruginden for en frist på 14 dage efter misbruge-rens henvendelse til amtet med ønske om atkomme i behandling. Samtidig har stofmis-brugeren en ret til at vælge mellem offentligeog private godkendte behandlingstilbud af til-svarende karakter som det, amtskommunenhar visiteret til. Det er forudsat, at behand-lingsgarantien ikke må føre til en kvalitativforringelse af behandlingstilbuddene.

78. Som opfølgning på behandlingsgarantienvil regeringen i samarbejde med Amtsråds-foreningen løbende vurdere de data, somamterne samt Københavns og Frederiksbergkommuner indsamler om gennemførelsen afgarantien. Regeringen vil herudover foretageen lovovervågning med henblik på, at garanti-ens gennemførelse kan blive evalueret eftertre år. Regeringen vil på baggrund af evalue-ringen udarbejde en redegørelse, som vil bli-ve afleveret til Folketingets Socialudvalg.

79. Hashmisbrug – dvs. misbrug, hvor hash erhovedstoffet – omfatter primært unge misbruge-re i aldersgruppen fra helt ned til 13-14 år og optil 23-24 år. Fortsætter misbruget herefter, skiftermisbrugerne som regel i starten af 20-ernehovedstof til andre og mere hårde stoffer. Denbehandling, der har hashmisbrug i fokus, ersåledes også generelt behandling, der har fokuspå unge misbrugere. Det generelle billede er, atmisbrugsbehandling består af ambulante tilbudenten i form af individuelle samtaler, gruppebe-handling med møder en eller flere gange omugen eller i form af decideret dagbehandlingmed dagligt fremmøde. Døgnbehandling til mis-brugere med hash som hovedstof ses, men deter ikke på nogen måde det typiske billede.

80. Oprettelsen af tilbud målrettet hashmis-brugere har været et udviklingsfelt over desenere år i amterne. Endvidere er der i en fri-villig social indsats behandlingsmuligheder,som ikke kan opnås i et professionelt behand-lingssystem. På en lang række områder vil enung til ung relation med ressourcestærkeunge, der kan danne rollemodeller for andreunge være en styrke. De yngste misbrugere,der misbruger hash, er ofte unge med en ræk-ke sociale problemer, hvor misbruget alene ersymptom på problemerne eller at betragtesom et af en række, parallelle problemer hosden unge. Hashproblemet er således ofte ikkeden unges eneste problem, og behandlingenskal derfor have fokus på viften af sociale pro-blemer hos den unge og ikke kun på hashen.Hashmisbrugsområdet er på grund af mis-brugernes alder og typiske problemkomplek-ser et område, hvor tæt amtsligt og kommu-nalt samarbejde med fordel kan udviklesendnu mere. Ofte ligger gruppens samledeproblemkompleks lige på vippen mellem detamtslige og det kommunale ansvar og mel-lem de to parters faglige ekspertise. Regerin-gen vil via puljemidler fortsat støtte projekter,der er særligt rettet mod udvikling af behand-lingstilbud til unge misbrugere.

81. Med en opgavefordeling på et områdesom stofmisbrugsområdet, hvor såvel hoved-målsætningen om ”helhedsorienteret indsatsmed servicetilbud afpasset efter den enkeltesbehov” og delmålsætningerne med graduere-de mål kun kan realiseres i tværsektorielt fæl-lesskab, er samarbejdet mellem amt og kom-mune helt grundlæggende. Det gælder bådeved den overordnede tilrettelæggelse af til-buddene og serviceniveauet samt ved støttentil den enkelte misbruger. Udarbejdelse af ensocial handleplan for hver enkelt stofmisbru-ger er nødvendig for at sikre sammenhæng

22


mellem den medicinske behandling og denpsykosociale indsats. I forhold til den enkeltestofmisbruger danner handleplanen rammenfor en samarbejdsproces. Handleplaner, hvorbrugerens egne ønsker og mål for hjælpenindgår, skal være et væsentligt arbejdsred-skab i det sociale arbejde – en kontrakt mel-lem brugeren og systemet om, hvordan de ifællesskab løfter opgaven.

82. Med henblik på en styrkelse af koordination ogsamarbejde mellem amter og kommuner er dersom led i finansieringsreformen på det socialeområde (grundtakstreformen) taget initiativ tiletablering af regionale fora – de såkaldte regio-nale udviklingsråd – hvor kommuner, amter ogbrugerorganisationer har mulighed for i fælles-skab at følge og drøfte udviklingen på området.

83. Regeringen har med sit handlingsprogram for desvageste grupper fra marts 2002 ”Det fællesAnsvar” ønsket at forstærke indsatsen overfor deallersvageste grupper i samfundet, herunder stof-misbrugere og sindslidende med dobbeltdiagnoser.

84. Ved satspuljeforliget for 2002 og 2003 blevder til de socialt udsatte grupper afsat en pul-je, der bl.a. skal tilgodese etablering af midler-tidige og varige botilbud, herunder den nød-vendige bostøtte, der er i overensstemmelsemed den enkeltes behov. Der skal endvideresatses på udslusningsboliger og alternativeplejehjemspladser. Der gives op til 100 pro-cent i tilskud til anlæg og drift i de to førsteprojektår, hvorefter der sker en aftrapning afdet direkte statslige driftstilskud med 20 pro-cent årligt. Statstilskuddet aftrappes først heltefter det 6. år, og de beløb, som de årlige af-trapningsbeløb udgør, lægges over i det gene-relle bloktilskud. Målsætningen i handlingspro-grammet for de svageste grupper er etableringaf 300 nye botilbud. Puljen til socialt udsatte

grupper består af en generel ansøgningspuljeog en reservation til de største byer (Køben-havn, Frederiksberg, Odense, Århus, Ålborg ogEsbjerg). På baggrund af udmøntningen afden generelle ansøgningspulje i februar 2003og indstillingerne efter forhandlinger medbyerne anslås antallet af nye botilbud til ca.185, hvortil kommer bostøtte. Med henblik påtilvejebringelse af flere midlertidige botilbudog permanente boliger vil regeringen via pulje-midler fortsat støtte etablering af nye botilbudtil udsatte grupper, herunder stofmisbrugere.

85. For at opnå den maksimale effekt af meta-donbehandling skal den kombineres med enpsykosocial indsats i forhold til den enkeltestofmisbruger. Den psykosociale støtte, dersædvanligvis tilbydes, viser sig imidlertid ikkealtid at være tilstrækkelig i forhold til de hår-dest belastede stofmisbrugere. Der er derfor iforhold til denne gruppe behov for særligfokus på den psykosociale indsats.

86. I 2004 afsluttes et treårigt forsøg med øgetpsykosocial støtte til stofmisbrugere i metadon-behandling. I forbindelse med forsøget kombi-neres metadonbehandlingen med et mereudbygget og sammenhængende – og dermed”mere intensivt” – psykosocialt tilbud end detalmindelige. Formålet med forsøget, der findersted i Vestsjællands Amt og Århus Amt samtKøbenhavns Kommune og Århus Kommune,er især at kunne forbedre den sundhedsmæs-sige og sociale tilstand for de sværest belaste-de stofmisbrugere, at minimere overdosis-dødsfald og at nedbringe antallet af skjulte oghjemløse stofmisbrugere. Regeringen vil påbaggrund af den forsøgsevaluering, som Cen-ter for Rusmiddelforskning foretager, afholdeen konference, hvor bl.a. resultaterne af detteforsøg vil blive fremlagt. Regeringen vil drøfteresultaterne med de kommunale parter med

23


henblik på eventuelle initiativer til formidling aferfaringerne og fremtidig forankring.

87. Der skal til stadighed arbejdes på at udviklemetoder til at kontakte de mest udsatte grupper,herunder opsøgende arbejde, med sigte på atimødekomme stofmisbrugeres særlige ønskerog behov. Ved udmøntning af puljen til særligtudsatte grupper har regeringen støttet en rækkeprojekter vedrørende opsøgende arbejde på gadeplan, f.eks. et projekt i København for dehårdest belastede stofmisbrugere. Projektet hartil formål at understøtte netværksopbygningsamt opbygge og forbedre kontakten til detoffentlige. Til løsning af opgaven etableres etkorps af frivillige. Herudover har regeringen medvirkning fra 1. januar 2003 igangsat et toårigt for-søg med støtte- og kontaktpersoner til de hårdestbelastede stofmisbrugere. Regeringen vil fortsatarbejde for og via puljemidler støtte en stærkereopsøgende indsats, herunder gadeplansarbejde,f.eks. udført af frivillige. Regeringen vil bl.a.igangsætte projekter om kompetenceudvikling idet opsøgende og kontaktskabende arbejde.Regeringen vil derudover arbejde for at sikre deudsatte grupper bedre adgang til hjælp – ogsåuden for normal åbningstid.

88. Hvor man på andre områder finder fore-ninger og brugersammenslutninger, er der påde svage gruppers område, herunder stofmis-brugsområdet, kun mindre organiseringer pålokalt plan. Det er en klar forudsætning forudviklingen i det offentliges tilbud til grup-perne, herunder ikke mindst kvalitetsudviklin-gen, at disse grupper selv får indflydelse påtilbuddene ved formulering af ønsker ogbehov. Det er derfor regeringens klare mål-sætning at styrke inddragelsen af brugerneindividuelt ved udformning af f.eks. konkretehandleplaner, men også overordnet i form af,at grupperne i større eller mindre sammen-

slutninger er med til at formulere målsæt-ninger og udviklingsønsker m.v.

89. I regeringens handlingsprogram for de sva-geste grupper ”Det fælles ansvar” er en af sig-telinjerne at fremme samarbejdet mellem detoffentlige og de frivillige organisationer. Defrivillige organisationer har vist sig at væregode til fornyelse og innovation, og bruger-grupperne har ofte større tillid til de frivilligesociale organisationer end til det offentlige.Det er derfor vigtigt, at indsatsen for de svage-ste udvikles i en dialog mellem det offentlige ogde frivillige sociale organisationer. Den offentli-ge og den frivillige sociale indsats supplererhinanden. Den frivillige verden dækker over etmeget bredt spektrum af organisationer ligefra den lille uformelle organisering til storeorganisationer med mange ansatte og tusind-vis af frivillige, som hver rummer deres særligekompetencer. Med henblik på at sikre en øgetinddragelse af brugerorganisationer, privateorganisationer og institutioner samt tidligerestofmisbrugeres netværk vil regeringen fortsatvia puljemidler støtte projekter fra disse orga-nisationer og institutioner, herunder projektermed fokus på samarbejdet med det offentlige.

90. Med henblik på at forstærke det fællesansvar for de svageste i samfundet har rege-ringen nedsat Rådet for Socialt Udsatte. Rådet,der er uafhængigt, skal følge den socialeindsats for de svageste i forhold til handlings-programmet ”Det fælles ansvar”.

91. I et livligt samfund, hvor arbejdsmarkedet er iløbende forandring, er det mere og mere fritids-og kulturaktiviteter, som er det vedvarende holde-punkt og sted, hvor den enkelte finder tilknyt-ning. Lokalsamfundets finmaskede net byggerher på idrætsforeninger, andre foreninger ogøvrige frivillige initiativer. Det er karakteristisk for

24


stort set alle former for misbrugere, at de har etrelativt dårligt netværk og derfor i en række situ-ationer bruger misbrug som indgangsvinkel til atskabe sig et netværk. Stort set ingen misbrugeredeltager i eksisterende tilbud om fritidsaktivite-ter, det være sig aftenskoler af den ene elleranden art, idræts- eller foreningsarbejde.

92. Der kan tænkes forskellige veje til at kommei gang. På det lokale plan kan der tages kontaktfra behandlingsstederne til de lokale idræts-eller foreningsledere, som aktivt vil gå ind ogtage del i at støtte denne gruppe. Afhængig afde lokale prioriteringer og interesser kan detf.eks. integreres i behandlingen at bruge aktivi-tetscentre og fitnesscentre for at styrke misbru-gernes fysik. I denne sammenhæng kan ogsåindgå foredrag om krop, sundhed og kost. Lige-ledes kan der arbejdes på, at behandlingsste-derne får foreningsrepræsentanter ud for at fortælle om de forskellige aktiviteter. De stof-misbrugere, der vil kunne deltage i sådanneaktiviteter, er misbrugere, der enten er i enstabil metadonunderstøttet behandling, er stof-frie i efterbehandling eller på vej til at blive stof-frie. Det er utvivlsomt vigtigt at få stof-misbrugerne ind i et nyt netværk, og det vil værenaturligt at gøre det i forhold til det foreningsliv,som i forvejen fungerer, ved at forsøge at fågjort det mere rummeligt. Forudsætningen erdog et meget nært og positivt samarbejde mel-lem behandlerne og foreningsverdenen – denkulturelle verden. Der er behov for på politiskniveau at indlede en dialog med parterne. Detkunne i hver kommune/amt aftales, hvordanman samarbejder om disse foranstaltninger,f.eks. bakket op af kommunale SSP-konsulen-ter. For at sikre et øget engagement af det lokaleforeningsliv i behandlingen vil regeringen via pul-jemidler fortsat støtte projekter fra frivillige for-eninger og organisationer til fremme af lokalnetværksdannelse som led i behandlingen.

93. I forbindelse med satspuljeforhandlingernefor 1999 blev der afsat midler til en fortsat styr-kelse af den sociale indsats for stofmisbrugereherunder til et kvalitetsløft på stofmisbrugsom-rådet især med fokus på efterbehandlingsindsat-sen, herunder beskæftigelse, aktivering, bruger-organisering og forskningsmæssig opfølgningaf disse indsatser. Formidlingscentret for SocialtArbejde foretager for Socialministeriet en erfa-ringsopsamling af puljen i perioden 2001-2003.Erfaringsopsamlingen består af en metodeop-samling. Det vil sige en tværgående opsamlingaf de metodiske erfaringer, der sker i et antal afde puljeunderstøttede projekter. Der vil bliveudarbejdet to metodehæfter, der knytter sig tiludvalgte fokusområder. Hvert metodehæfte vilindeholde en kort beskrivelse af de udvalgte projekter/tiltag samt en tværgående opsamlingaf de metodiske erfaringer med henblik på videreformidling til amter og kommuner. Rege-ringen vil udsende metodehæfter med formid-ling af erfaringer inden for udvalgte fokusområ-der fra projekter støttet af puljen ultimo 2003.

94. Som led i 2. fase af arbejdsmarkedsrefor-men ”Flere i arbejde” vil regeringen gøre en ind-sats for at øge de svageste grupper af kontant-hjælpsmodtageres, herunder stofmisbrugeres,tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er allerede idag flere eksempler på, at det nytter at gøre ensærlig indsats for den svageste gruppe af kon-tanthjælpsmodtagere. Regeringen vil derfor nugå i gang med at analysere, hvad det er, der ken-detegner den svageste del af kontanthjælps-modtagerne, dvs. de svageste af de kontant-hjælpsmodtagere, der ikke er arbejds-markedsparate, og som har modtaget kontant-hjælp i lang tid. Analysen vil således bl.a. afdæk-ke omfang, behov og resultaterne af den hidtidi-ge indsats. Regeringens hidtidige initiativer fordenne målgruppe vil ligeledes indgå i analysen.Analysen forventes at foreligge i efteråret 2003.

25


95. Den organiserede og grænseoverskriden-de handel med narkotika udgør i dag – både iomfang og karakter – et markant samfunds-problem. Bekæmpelsen af den organiseredegrænseoverskridende narkotikahandel kræveri stigende grad en styrkelse af det inter-nationale samarbejde mellem de retshånd-hævende myndigheder, og de retshåndhæ-vende myndigheder i Danmark indgår derforaktivt i det internationale samarbejde påbåde strategisk og operationelt plan medhenblik på bekæmpelse af narkotikahandel.Regeringen lægger vægt på, at det interna-tionale retshåndhævende samarbejde inten-siveres og udbygges som led i forebyggelsenog bekæmpelsen af den organiserede narko-tikakriminalitet.

96. En væsentlig del af den organiserede nar-kotikahandel i Danmark har forbindelse til per-soner med tilknytning til rockermiljøet, og ind-satsen overfor den organiserede kriminalitet,som foregår i tilknytning til rockermiljøet, harderfor i flere år haft høj prioritet i forbindelsemed politiets arbejde. Rockerkriminaliteten harsåledes gennem en længere periode væretundergivet systematisk politimæssig monito-rering, hvor alle relevante informationer omkriminelle aktiviteter med tilknytning til rocker-miljøet indsamles og analyseres af politiet –både på lokalt, regionalt og nationalt plan.Herudover anvendes der betydelige ressourceri den vedvarende indsats, som har til formål atdrage rockerrelaterede personer strafferetligttil ansvar for bl.a. den narkokriminalitet, der ividt omfang udspringer af rockermiljøet.

97. Forebyggelse og bekæmpelse af bl.a. narkotikakriminalitet med tilknytning til rocker-miljøet kræver en konsekvent og vedvarendeindsats, og som led i bestræbelserne på yderli-gere at videreudvikle og intensivere denne ind-

sats har Rigspolitichefen i samarbejde medpolitikredsene iværksat følgende initiativer:• Fortsættelse og udbygning af den systemati-

ske politimæssige monitorering• Øget tilsyn og kontrol ved særlige lejlighe-

der og arrangementer i rockermiljøet• Større fokus på den skjulte kriminalitet• Størst mulig tilskyndelse til, at befolkningen

anmelder den rockerrelaterede kriminalitet• Endnu mere konsekvent og målrettet

ordenspolitimæssig indsats inden for alleområder, hvor politiet antræffer rockerrela-terede personer

• Intensiv politimæssig indsats, hvor politieter synligt for de rockerrelaterede personer

• Øget samarbejde mellem alle relevantemyndigheder på det retshåndhævendeområde bl.a. med henblik på undersøgelseaf rockernes økonomiske forhold m.v.

• Øget præventiv og holdningsprægendeindsats

98. Den intensiverede politimæssige indsatsmod rockerkriminaliteten giver i stigende gradresultater, og regeringen agter at fastholde ogom nødvendigt udbygge denne i tæt sammen-hæng med den øvrige politimæssige indsats.

99. Den kriminalitet, der begås af personermed tilknytning til rockermiljøet, udøves i vidtomfang under bevidst udnyttelse af denvoldsaura, som omgiver rockermiljøet. Desu-den viser den seneste udvikling i rockerkrimi-naliteten en stadig øget anvendelse af ”sted-fortræderkriminalitet”, hvor personer, derikke eller kun perifert har tilknytning til rocker-miljøet, tilskyndes til at begå kriminalitet ogaflevere udbyttet eller dele heraf til rockerrela-terede personer. Som følge heraf er narkotika-sager mod personer med tilknytning tilrockermiljøet svære at efterforske. Det er der-for et væsentligt element i kampen mod bl.a.

26

Retshåndhævelse


den organiserede narkotikahandel med til-knytning til rockermiljøet at sikre vidner dennødvendige beskyttelse. Anklagemyndighedenhar iværksat en række administrative initiati-ver for at øge vidners tryghed og sikre demmod repressalier, og i meget alvorlige sager,herunder visse narkotikasager, iværksætterpolitiet – ud fra en konkret risikovurdering– særlige sikkerhedsforanstaltninger for atbeskytte vidner. I praksis har politiet f.eks.forsynet vidnet med en overfaldsalarm ellerforetaget jævnlig patruljering i kvarteret vedvidnets bopæl eller arbejdsplads. Afhængig afvidnets tilknytning til sagen og den konkretemistanke om repressalier vil bevogtningen ivisse tilfælde blive skærpet. Der kan endvide-re efter omstændighederne og i helt sjældnetilfælde blive tale om, at en eller flere politibe-tjente midlertidigt opholder sig på vidnetsbopæl eller arbejdsplads, ligesom der ermulighed for gennem Rigspolitichefen i heltekstraordinære tilfælde at tilbyde vidner etfuldstændigt identitetsskifte. Herudover hardomstolene iværksat en række initiativer forat øge vidners tryghed. Det drejer sig bl.a. omindretning af særlige venterum i retsbygnin-gerne. Disse initiativer vil løbende blive evalu-eret og forbedret, hvor det måtte være nød-vendigt, herunder som led i kampen modnarkotikakriminalitet.

100. Som et yderligere led i den intensive-rede indsats mod bl.a. den organiseredenarkotikakriminalitet har regeringen fremsatet lovforslag, der skal forbedre politiets efter-forskningsmuligheder for at sikre en effektivbekæmpelse af rockerkriminalitet og andenorganiseret kriminalitet. Lovforslaget, somblev vedtaget af Folketinget den 4. juni 2003,indeholder bl.a. følgende hovedelementer:• Ændring af agentreglerne i retsplejeloven

- Civile personer skal kunne introducere en

politiagent i det kriminelle miljø og i denforbindelse f.eks. bestille en vareprøve afnarkotika

- Politiets muligheder for at afsløre bag-mændene bag narkotikaleverancer mv. skalforbedres ved at lempe reglerne for politietssamarbejde med narkokurerer, der f.eks. af-sløres i tolden eller selv henvender sig tilpolitiet (såkaldte ”kontrollerede leveran-cer”)

• Adgang til at hemmeligholde identiteten påen polititjenestemand, der har været politia-gent eller har andre særlige arbejdsopgaver,og som skal afgive forklaring i retten, for atgøre det muligt at anvende den pågældendeigen i fremtidige sager

• Begrænsninger i forsvarerens og tiltaltesadgang til aktindsigt- Adgang til at holde identiteten på anonyme

meddelere ude af sagen- Adgang til at holde politiets generelle bag-

grundsoplysninger om kriminelle organi-sationer m.v. ude af sagen

- Adgang til at nægte aktindsigt i særligtfølsomme oplysninger – f.eks. om enanden verserende efterforskning eller ompolitiets efterforskningsmetoder – hvis detikke giver anledning til væsentlige betæn-keligheder

• Udvidet adgang til konfiskation af udbytte inarkotikasager og sager om grov skattesvig,grov momssvig eller indsmugling af særliggrov karakter

• Ændring af retsplejelovens regler om tele-fonaflytning m.v.- Udvidelse af adgangen til at undlade eller

udsætte underretning om telefonaflytning m.v.• Udvidet adgang til at ”aflytte” internetkom-

munikation m.v. (dataaflæsning)

101. Disse initiativer er efter regeringensopfattelse nødvendige redskaber for at sikre

27


en effektiv efterforskning af den organiseredekriminalitet, og lovforslagets vedtagelse erderfor et vigtigt skridt i kampen mod narko-tikakriminalitet.

102. Straffelovens § 191 omhandler den alvorli-ge narkotikakriminalitet, hvorefter den, som istrid med lovgivningen om euforiserendestoffer til et større antal personer eller modbetydeligt vederlag eller under andre særligtskærpende omstændigheder overdragereuforiserende stoffer, ifalder skærpet strafan-svar. Strafferammen er fængsel i indtil 6 år,men kan i særlige grove tilfælde stige til 10års fængsel. Der har i de seneste år kunnekonstateres en udvikling i narkotikakrimi-nalitetens grovhed, og der er i retspraksisforekommet tilfælde, hvor domstolene harfundet grundlag for at udmåle straffen til elleri nærheden af strafmaksimum i straffelovens§ 191. Det har ligeledes kunnet konstateres,at straffelovens § 88 om forhøjet strafmaksi-mum ikke har været anvendelig i alle tilfælde,hvor der kunne opstå behov for at gå ud overstrafferammen i § 191. Dette skyldes, at § 88er forbeholdt sammenstødstilfælde og så-ledes ikke kan benyttes f.eks. i tilfælde af enenkeltstående indsmugling af meget stortparti hash. Denne udvikling har aktualiseretspørgsmålet om en forhøjelse af straffe-rammen i straffelovens § 191 for herved at givemulighed for en større graduering af straf-udmålingen i de groveste tilfælde. Straffelov-rådets flertal har i betænkning nr. 1424/2002om straffastsættelse og strafferammer anbe-falet en forhøjelse af strafferammen i straffe-lovens § 191, således at bestemmelsen i høje-re grad vil afspejle strafværdigheden af denneforbrydelse. På denne baggrund – og som ledi kampen mod narkotikakriminalitet – vilregeringen fremsætte lovforslag med henblikpå forhøjelse af strafferammen i straffelovens

§ 191 om grov narkokriminalitet fra henholds-vis 6 og 10 års fængsel til 10 og 16 års fæng-sel.

103. Narkotika forhandles og misbruges i sta-dig større omfang i restaurations- og festmil-jøet, hvor særligt ecstasy, amfetamin og lig-nende syntetiske stoffer udbydes til ogefterspørges af unge, lejlighedsvise misbruge-re. Regeringen fremlagde i marts måned 2002handlingsplanen ”Stop Volden”, der inde-holder en række konkrete initiativer rettetmod unges alkohol- og misbrugsrelateredevold i restaurationsmiljøet. Handlingsplanenlægger bl.a. op til en hurtig og konsekventopfølgning på bevidste overtrædelser af vilkåri forbindelse med alkoholbevillinger samt enintensiveret politiindsats i restaurationsmil-jøet i form af en øget og mere synlig patrulje-ring. Regeringen finder, at der som led i kam-pen mod narkotikakriminalitet er behov for atsupplere disse initiativer ved at udbygge ind-satsen til at omfatte narkotikahandel og nar-kotikamisbrug i restaurations- og festmiljøet.Målsætningen for denne indsats er et narko-tikafrit restaurations- og festmiljø.

104. Traditionelt har retshåndhævelsen pånarkotikaområdet været fokuseret på udbre-delsen og i mindre grad forbruget af narkotika.Der er i den forbindelse sondret sankti-onsmæssigt mellem besiddelse af narkotikatil eget forbrug, som typisk afgøres med enadvarsel i førstegangstilfælde, og overdragel-se af narkotika til andre samt besiddelse medhenblik herpå, der straffes med bøde ellerfængsel. Efter regeringens opfattelse er der iforhold til især unge, lejlighedsvise narkotika-misbrugere i restaurations- og festmiljøetbehov for at sende et klart signal om, atenhver besiddelse og brug af euforiserendestoffer er ulovligt og har klare strafferetlige

28


konsekvenser. Denne nul-tolerance indebærer,at der – om nødvendigt ved lovgivningsmæs-sige initiativer – tilvejebringes grundlag for• at det altid mindst skal udløse bødestraf,

når personer gribes med ulovlige euforise-rende stoffer, og

• at overdragelse og besiddelse med henblikpå videreoverdragelse af euforiserende stof-fer i festmiljøet, og især hvor unge færdes(diskoteker, restaurationer og fester påuddannelsesinstitutioner m.v.), i alle tilfæl-de bør medføre frihedsstraf.

105. Det skal undersøges, om der i forbindel-se hermed er behov for yderligere retningsli-nier – om nødvendigt ved lovgivningsmæssi-ge initiativer – for afgrænsningen mellembesiddelse til eget forbrug og besiddelse medhenblik på videresalg, herunder navnlig i rela-tion til, hvilken betydning mængden af eufori-serende stoffer skal tillægges.

106. Ansvaret for at sikre et narkotikafritrestaurations- og festmiljø påhviler i høj gradrestauratører og festarrangører samt ikkemindst de dørmænd, der er ansvarlige for denfaktiske adgangs- og kontrolvirksomhed på ste-det. Som led i den styrkede indsats overfor nar-kotika i restaurations- og festmiljøet bør derefter regeringens opfattelse gennemføres føl-gende initiativer:• Gennemførelse af en egentlig uddannelse

og autorisation af dørmænd.• Fastsættelse – i relevante tilfælde – som vil-

kår for en alkoholbevilling, at der på stedetforetages tydelig skiltning med, at narkotikaikke tolereres, og at enhver besiddelse afnarkotika anmeldes til politiet.

107. Narkotikahandel og narkotikamisbrugfinder ligeledes sted i forbindelse med lukkedefester både i og udenfor det etablerede restaura-

tionsmiljø. Det er nødvendigt, at der findesklare og faste retningslinjer for indsatsen,hvilket ikke i tilstrækkeligt omfang er tilfældeti dag. Der er derfor behov for etablering af entydelig lovbestemmelse i restaurationsloven,som regulerer forholdene ved brug af restau-rationslokaler i forbindelse med visse privatefester.

108. På baggrund af tidligere års konfrontati-oner i tilknytning til den politimæssige ind-sats på Christiania blev det i oktober måned1995 besluttet at revurdere indsatsen ogfastlægge en ny overordnet og langsigtetstrategi med det formål at normalisere for-holdene på Christiania, således at de kom såtæt på forholdene i det øvrige Københavnsom muligt. Målet har bl.a. været gennempolitiaktioner at gribe ind over for den åben-lyse hashhandel samt ved systematisk efter-forskning at afdække organiserede narkokri-minalitetsstrukturer. Indsatsen påChristiania indgår i den samlede prioriteringaf politiindsatsen i hovedstaden, og Køben-havns politi har til stadighed og med jævnemellemrum gennemført aktioner, som er ret-tet mod bl.a. hashhandlen på Christiania.Herudover har der været foretaget en bety-delig efterforskningsmæssig indsats modnarkotikakriminaliteten og anden kriminali-tet i relation til Christiania. Politiets indsatshar afdækket adskillige kriminelle strukturerog netværk, bl.a. i relation til rockermiljøet,og der er gennemført en række omfattendestraffesager samt betydelige beslaglæggel-ser. Regeringen lægger vægt på, at der skeren yderligere intensivering af indsatsen modden åbenlyse hashhandel på Christiania. Iden intensiverede indsats vil bl.a. indgå føl-gende elementer:• Målrettede aktioner på Christiania, som i

højere grad vil blive tilpasset efter og vur-

29


deret på grundlag af de oplysninger, sompolitiet er i besiddelse af. Indsatsen vilofte kunne have til formål at beslag-lægge tilstedeværende hash og anholdesælgerne.

• Mere omfattende aktioner på Christiania,hvor politiet mere massivt går ind på Chri-stiania, og hvor der – i et tæt samarbejdemellem ordens- og kriminalpoliti – dels sæt-tes ind over for den åbenlyse hashhandel,dels i tilknytning hertil søges afdækket ulov-lige forhold i Christiania.

• Indsatsen i Christianias nærområde, der skalimødegå de nuværende problemer, og somvil have et præventivt sigte i forhold til depersoner, der aftager hash på Christiania, vilsamtidig vanskeliggøre afsætningsmulig-hederne for sælgerne af hash på Christiania.

109. I tilknytning hertil vil der blive gennem-ført mere stationære færdselskontroller iområdet omkring Christiania, hvor politiet –ud over egentlig færdselskontrol – ved anven-delse af narkohunde, vil gennemføre kontrolmed personer og køretøjer for hash på tids-punkter, hvor man erfaringsmæssigt ved, athashsalget er særligt udbredt. Herudover vilder blive gennemført periodisk afpatruljeringaf særlige områder omkring Christiania– med såvel polititjenestehunde/narkohunde– for derigennem dels i endnu videre omfangat demonstrere politiets tilstedeværelse i

nærområdet. Samtidig vil eventuelle hash-depoter blive søgt afdækket.

110. Til de europæiske narkotikamarkederfremstilles der jævnligt nye syntetiske stoffer,der er lovlige, indtil de undergives kontrol.Selv om Danmark med den eksisterende lov-givning har de fornødne muligheder for– også meget hurtigt – at undergive alle rele-vante stoffer kontrol, er regeringen opmærk-som på vigtigheden af til stadighed at overve-je mulighederne for at effektivisere beslut-ningsprocesserne i den udstrækning, dettekan ske uden svækkelse af det fornødne fag-lige beslutningsgrundlag.

111. Det er i den forbindelse nærliggende atoverveje muligheden for at indføre en såkaldtgenerisk bestemmelse af syntetiske stoffer.Afgrænsningen af de kontrollerede stoffer vil-le herefter bygge på de kemiske grundstruktu-rer, som en gruppe af beslægtede syntetiskestoffer har fælles – i stedet for som i dag hvertenkelt stofs specifikke struktur. Dermed villenye stoffer med samme karakteristika auto-matisk være undergivet kontrol. På danskforslag er man i Den Europæiske Unionblevet enig om at iværksætte en teknisk vur-dering af muligheden for at indføre en gene-risk bestemmelse og i øvrigt af mulighedenfor at etablere et system til midlertidig haste-klassificering.

30


112. Det er efter regeringens opfattelseafgørende, at der i Kriminalforsorgens institu-tioner gennemføres en bredspektret indsatsdels med henblik på at behandle og afvænnekriminelle stofmisbrugere, dels med henblik påat sikre muligheden for at afsone frihedsstraffe istoffrie miljøer. Muligheden for i medfør afstraffuldbyrdelsesloven § 78 at træffe bestem-melser om alternativ strafafsoning bør i denforbindelse anvendes, når det er forsvarligt oghensigtsmæssigt. I de senere år er der på det-te område iværksat en række nye tiltag i Krimi-nalforsorgens regi, og regeringen lægger vægtpå, at disse initiativer videreføres og udbygges.

113. En undersøgelse af rusmiddelmisbrugetblandt indsatte og tilsynsklienter før de kom-mer i kontakt med Kriminalforsorgen viser, at:• 56 procent af Kriminalforsorgens samlede

klientel er misbrugere, og at der ofte tale omet omfattende blandingsmisbrug.

• 14 procent af Kriminalforsorgens samlede kli-entel tilhører opioidmisbrugsgruppen, der mis-bruger heroin, morfin o. lign. Denne gruppe harogså et omfattende misbrug af andre stoffer.

• 6 procent af Kriminalforsorgens samledeklientel misbruger centralstimulerende mid-ler (amfetamin og kokain), men ikke opioi-der. Denne gruppe karakteriseres bl.a. ved,at mange også har et alkoholmisbrug og etmisbrug af ecstasy.

• 14 procent af Kriminalforsorgens samledeklientel misbruger hash, men ikke opioiderog centralstimulerende midler. Også blandthashmisbrugerne har mange et alkohol-misbrug, og mange indtager lejlighedsvisandre stoffer.

114. Behandlingstilbud over for kriminellestofmisbrugere må i videst muligt omfang

tage hensyn til individuelle behov. Målet medbehandlingstilbuddene må på kortere ellerlængere sigt være stoffrihed, og i de tilfælde,hvor hensynet til retshåndhævelsen eller sik-kerhedsmæssige forhold udelukker brugen afeksterne behandlingstilbud, skal Kriminal-forsorgen så vidt muligt tilbyde relevantbehandling. Behandlingen bør afspejlealment anerkendte behandlingstilbud i detomgivende samfund, således at behandlings-indsatsen kan videreføres, når den kriminellestofmisbrugers tilknytning til Kriminalforsor-gen ændrer karakter eller ophører. Al behand-ling, som iværksættes af eller med bistand fraKriminalforsorgen, skal tilrettelægges, så denkan være med til at forebygge og forhindre, atden indsatte begår ny kriminalitet, hvad entenbehandlingen foregår i det almindeligebehandlingssystem eller i Kriminalforsorgensinstitutioner. I Kriminalforsorgens regi er deretableret følgende ordninger:• Kongens Ø-afdelingerne i Statsfængslet i

Vridsløselille, som drives i samarbejde medden selvejende institution Kongens Ø.Behandlingen er tilrettelagt efter Minnes-ota-modellen. På afdelingerne er der pladstil 30 indsatte.

• Kontraktfængselsafdelingerne i Statsfængs-let i Ringe, Statsfængslet i Nyborg samt detåbne statsfængsel ved Sdr. Omme. Behand-lingen varetages af Kriminalforsorgens per-sonale. I kontraktfængselsafdelingerne erder plads til i alt 39 indsatte.

• Den stoffri afdeling ved Statsfængslet i Hor-sens, som i sin opbygning og sit virke funge-rer som en kontraktfængselsafdeling, men til-lige er et tilbud til ikke stofmisbrugende ind-satte, som ønsker at afsone i et stoffrit miljø.Der er i denne afdeling plads til 16 indsatte.

• Den stoffri afdeling i Statsfængslet ved Hor-

31

Behandling af kriminellestofmisbrugere


32

serød, som ikke tilbyder egentlig behand-ling, men er et tilbud om afsoning i etstoffrit miljø. Tilbudet gælder såvel tidli-gere stofmisbrugere som personer, deraldrig har misbrugt stoffer. Der er i afde-lingen plads til 22 indsatte.

• Kontraktpensionen på Fyn, der er etable-ret som en udslusningspension for stofmisbrugere. Hovedmålgruppen erpersoner, som har afsonet på en kontrakt-fængselsafdeling, men også andre stof-misbrugere kan optages på pensionen.Pensionen drives i vidt omfang efter sam-me koncept som kontraktfængselsafdelin-gerne, men tilpasset tilværelsen uden foret fængsel. Pensionen råder over 15 plad-ser.

• Den 1. juli 2002 åbnede Statsfængslet iNyborg en behandlingsafdeling for stof-og alkoholmisbrugere (Sdr. 2). Behandlin-gen bygger på erfaringer fra Misbrugscen-tret i Fredericia, hvis behandlingsfilosofier en tilpasset form for Minnesota-model.Der er på afdelingen plads til 14 indsatte.

• Den 1. juli 2002 åbnede Statsfængslet iNyborg en motivationsafdeling for stof-misbrugere og alkoholmisbrugere medplads til 17 indsatte.

• I Esbjerg Arrest er der i 2002 i samarbejdemed Ribe Amts Misbrugscenter etableretet projekt med forbehandling af stofmis-brugere, som er indsat i arresten. Projek-tet støttes af Socialministeriet.

• I Østfløjen på Københavns Fængsler erder i samarbejde med Kongens Ø iværk-sat et forsøg med et motivationskursusfor stofmisbrugere i fløjen.

• Der gennemføres forskellige former forsubstitutionsbehandling i Kriminalforsor-gens institutioner. Denne behandlinggennemføres overvejende i samarbejdemed det almindelige behandlingssystem.

115. De eksisterende tilbud vil blive suppleretmed følgende tiltag:• En halvåben behandlingsafdeling i Stats-

fængslet i Jyderup med plads til 25 indsatte.Selve narkotikabehandlingen skal varetagesaf den selvejende institution Skt. Ols i sam-arbejde med fængslets personale. Afdelin-gen, der indrettes i nye lokaler, forventesibrugtaget i slutningen af 2003.

• Et projekt, der retter sig mod kvindelige stof-misbrugere i samarbejde med den selvejen-de institution ”Projekt Menneske”. Projektetbestår dels af et motivationskursus i Vest-fløjen på Københavns Fængsler, dels af enegentlig behandlingsafdeling i Statsfængs-let i Horserød, hvor der bliver plads til 14indsatte. Projektet støttes økonomisk afSocialministeriet.

• I forbindelse med etableringen af 100 mid-lertidige fængselspladser i Statsfængsletved Nr. Snede er det besluttet at oprette enafdeling for meget svage stofmisbrugere.Den langsigtede målsætning i en sådanafdeling er at motivere de indsatte til at leveen stoffri tilværelse samt at motivere demfor egentlig behandling.

116. Behandlingstilbuddene i Kriminalforsor-gens regi bør efter regeringens opfattelseløbende styrkes og udbygges med henblik påat sikre den nødvendige kapacitet og kvalitet.Herudover finder regeringen – bl.a. i lyset afresultaterne af rusmiddelundersøgelsenblandt indsatte og tilsynsklienter – at denbehandlingsmæssige indsats inden for Krimi-nalforsorgen bør suppleres på følgende områ-der:• Der bør iværksættes en systematisk

opsøgende og motiverende indsats overforstofmisbrugere i arresthuse.

• Der bør i samarbejde med det amtskommu-nale behandlingssystem udvikles særlige


behandlingsprogrammer for misbrugere afkokain og amfetamin o.lign. og for hashmis-brugere.

• Der bør etableres en behandlingsafdelingfor unge med kokain- og amfetaminmis-brug. Afdelingen skal tilbyde en særligbehandling til det stigende antal unge blan-dingsmisbrugere, som ikke umiddelbart kanprofitere af den traditionelle behandling.

• Der bør etableres en særlig afdeling for stof-misbrugere med lange afsoningstider. Erfa-ringerne har vist, at denne gruppe kun van-skeligt kan gøre brug af de eksisterendebehandlingstilbud, dels fordi der ikke er til-bud til den indsatte, efter at behandlingen ergennemført, dels fordi langvarige ophold ibehandlingsafdelingerne ikke er ønskelige.

117. Indsatsen mod indsmugling af narkotika ifængsler og arresthuse bør efter regeringensopfattelse styrkes, idet indsatsen må ses i sam-menhæng med bestræbelserne på at motivereog behandle de indsatte stofmisbrugere, her-under med henblik på at begrænse efterspørg-slen efter narkotiske stoffer mest muligt. Detteskal bl.a. ske ved at iværksætte følgende tiltag:

• Antallet af narkotikahunde, der er til rådig-hed for Kriminalforsorgens institutioner,forøges.

• Mulighederne for at anvende nye teknologi-ske hjælpemidler, herunder scannere, de-tektorer, gennemlysningsapparater samtsporingstests til at påvise narkotika i fæng-slerne, undersøges nærmere.

• Den fysiske sikring af Kriminalforsor-gens institutioner forbedres i nødvendigtomfang.

• Udleveringen i Kriminalforsorgens instituti-oner af egne effekter, som vanskeligt kangennemsøges for narkotika, f.eks. elektroni-ske apparater, eller som kan anvendes sombetaling for narkotika, begrænses mestmuligt.

• Forsøget med kontantløst fængsel udbyg-ges, og kontrollen med kontante pengebe-løb samt reglerne for udlevering af medbrag-te og tilsendte penge skærpes med henblikpå at forebygge og bekæmpe narkotikahan-del i Kriminalforsorgens institutioner.

• Der indføres hjemmel til rutinemæssig urin-prøvekontrol.

33


118. Danmark deltager aktivt i det internatio-nale narkotikasamarbejde. I nordisk regi fin-der samarbejdet sted inden for rammerne afNordisk Ministerråd, hvor der er dannet etsærskilt ministerråd for narkotikaspørgsmål.I europæisk regi samarbejdes inden for DenEuropæiske Union på grundlag af en vedtagetEU-strategi og -handlingsplan og med detsærlige Europæiske Overvågningscenter forNarkotika og Narkotikamisbrug. Inden forEuroparådet samarbejdes der om narkotika-spørgsmål inden for en særlig ”partial agree-ment” i den såkaldte Pompidou-gruppe afsærlig betydning for landene i central- ogøsteuropa. På globalt plan samarbejdes der iDe Forenede Nationer om de grundlæggendeprincipper for indsatsen mod narkotika-misbruget, som er kommet til udtryk i FN’snarkotikakonventioner.

119. EU’s Overvågningscenter for Narkotikaog Narkotikamisbrug har til opgave at ind-samle, bearbejde, analysere og formidleobjektive, pålidelige og sammenlignelige dataom narkotika og narkotikamisbrug til brug for

europæiske beslutningstagere. Blandt cen-trets vigtigste opgaver er indsamling og ana-lyse af bestående oplysninger om narkotikasamt forbedring af metoderne for sammen-ligning af oplysninger. I sit arbejde fokuserercentret især på høj datakvalitet og metodeud-vikling, der gradvis vil øge mulighederne forpå centrale parametre at foretage en internati-onal benchmarking medlemslandene imellem.

120. Danmark har i en årrække ydet et frivilligtbidrag til det multinationale samarbejde i regiaf FN’s kontor for narkotika og kriminalitet –United Nations Office on Drugs and Crime(UNODC). Bidraget udgjorde i 2000 9 mio.kr., hvoraf 3 mio. kr. var stillet til rådighed fordet generelle arbejde, mens 6 mio. kr. var for-beholdt på forhånd udpegede aktivitetsområ-der (såkaldt blød øremærkning). Grundetutilfredsstillende administrativ ledelse af kon-toret ophørte det frivillige danske bidrag fraog med 2001. Valget af ny eksekutivdirektør i2002 har betydet iværksættelse af administra-tive reformer, og det indstilles derfor at gen-optage støtten til UNODC.

34

Internationalt samarbejde


35







Kampen mod narko– handlingsplan mod narkotikamisbrug






520619_omslag_dk 14/10/03 15:15 Side 1

Documents

handlingsplan mod narkotikamisbrug