Upload
ssoc
View
229
Download
4
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Ideoplæg til udvikling af Helsinge by som Danmarks bedste børneby
Citation preview
Helsinge By... en vision
2
UDARBEJDET AF
Helena Hauge
Sognepræst i Helsinge/Valby
Conny Nielsen
Indehaver af Troldeæsken
Bestyrelsesmedlem i Gadekærforeningen
Jan Dissing
Direktør i Helsinge Hallerne
Jesper Behrensdorff Indehaver af Bijé Fritid & Camping
Formand for Helsinge Erhvervsforening
Tommy Seier Turistchef i VisitNordsjælland
Jeanette Hougaard
Chefredaktør Ugeposten
I efteråret 2011 satte en gruppe mennesker
sig sammen og dannede en uformel ideud
viklingsgruppe, der hurtigt døbte sig selv
’Børneboblerne’.
Fra initiativtagernes side var det hensigten
at afprøve, om der på sigt kunne udvikles en
profil og synlighed omkring Helsinge, der tog
afsæt i ’Helsinge som børnenes by’. Kunne
vi i gruppen bidrage med nye ideer, der både
kunne løfte byens humør, skabe ny udvik
ling til glæde for borgerne og pejle en mulig
retning i et nyt stærkt brand for byen? Den
opgave fristede os. For vores drivkraft var,
og er, et stærkt engagement i byens udvik
ling, som synes at være i dvale på væsent
lige områder.
’Børneboblerne’ drøftede mulighederne og
gik i gang …
Baggrunden for dette initiativ
3
4
Gribskov Kommune får markant flere æl
dre og færre børn og unge. Det udfordrer i
særlig grad finansieringen af den kommunale
service, alle borgere har krav på. Derfor skal
der flere nye til for at splejse om musikken
og holdes fast på dem, der allerede betaler
gildet. En kommune og dens byer må derfor
indeholde nogle kvaliteter for at den kvalifi
cerede arbejdskraft finder det umagen værd
at bo der.
Det er ikke en isoleret udfordring for Grib
skov Kommune. Det er præcis den opgave,
som langt de fleste af landets kommuner
knokler for at finde løsninger på. Ikke mindst
tilskyndet af lavvækst og det generelle ryk
ind mod de store byer. Derfor er begreber
som bybrand og kommunebrand mere end
nogensinde oppe i tiden, for det handler om
at indkredse byens eller kommunens samle
de unikke kvaliteter for at udmærke sig på en
særlig måde overfor borgere og erhvervsliv.
Horsens bliver ofte fremhævet som et godt
eksempel på den forandringsevne. Fra at
være en negativ ladet fængsels og industri
by i den jyske provins, løftede den sig i kraft
af en målrettet og langvarig indsats til en
by, man forbinder med en musikkultur med
store armbevægelser.
Esbjerg vil være ’universiteternes by’ og har
investeret 50 millioner kroner i den lokale
campus, for at tiltrække flere studerende
og akademikere til kommunen. Derudover
har kommunen en fornem ambition om at
være en førende innovationsby inden for
velfærdsteknologi – og ikke at forglemme – i
forvejen være energimetropol. Dette blot for
at nævne nogle af de fyrtårne, der skiller sig
ud fra mængden af kommuner og byer, der
stadig ikke har fundet den røde tråd.
Men det er heller ikke nogen let opgave. Det
skal håndteres professionelt og kræver langt
mere end et nyt logo. Det skal bunde i noget
reelt.
Et øjebliksbillede …
5
Branding handler om at skabe en personlighed, så man adskiller sig fra de andre kommuner. Lavere skat er ikke noget, der får folk til at fl ytte til en anden kommune, så derfor fokuserer man f.eks på at man gøre mere for børnefamilier, kulturlivet eller miljøet. Al branding handler til syvende og sidste om troværdighed, så man skal leve op til sit brand, før det virker.’
JOHAN ADAM LINNEBALLEAdm.dir. i Scandinavian Branding, Berlingske, mandag den 9. januar 2012
6
Gribskov Kommune har endnu til gode at
defi nere sit brand. Men der synes at være
muligheder nok i fortællingen om vores kom
munale ’personlighed’.
Gribskov er en grøn, legevenlig baghave
hvor man lever med det væsentligste ind
hold i livet. Vi har rekreative styrker, stærke
landbysamfund med fællesskab, erhverv og
nærhed til job og uddannelse (Hillerød/Hel
singør). Gribskov Kommune er det perfekte
mix af nærhed til storbyer og det bedste fra
sund, aktiv, social trivsel i baghaven.
Kommunen har tre hovedbyer og mange
landsbyer. Gilleleje har havnen og er udpeget
som kommunens hovedturistby med store
ambitioner for Kulturhavn Gilleleje. Græsted
er en beboelsesby med de væsentligste
daglige servicefunktioner, billige grunde,
mulighed for at kombinere erhverv med bolig
og en skole fra 09. klassetrin.
HOVEDSTADEN HELSINGE
Helsinge er hovedbyen i Gribskov Kommune,
og de mulige borgerrettede funktioner bliver
derfor hovedsagelig placeret i Helsinge.
Helsinge har motortrafi kvej ’lige til døren’,
rådhus, et moderne og fuldt udbygget gym
nasium, nyt Jobcenter, en ny stor skole og
en svømmehal er på vej, skov i baghaven,
Gribskov Kultursal, Kulturhus og stort biblio
tek, HUC, Helsinge Hallerne er kommunens
største og mest moderne sportscenter og
måske ser et center dagens lys ved stationen
– for nu at nævne nogle af byens fyrtårne.
Helsinge har derudover et stort udvalg af
dagligvarebutikker og et hæderligt udvalg af
specialbutikker.
Men på trods af byudvikling, status som
hovedby og millioner til byforskønnelse har
Helsinge stadig til gode at være en by, man
har oplevelser i, en by med et godt byliv,
man også søger af andre grunde end indkøb
og pakkepost.
For Helsinge mangler personlighed. Det
nærmeste byen kommer på et image er som
’Danmarks grimmmeste by’. Selvom det ikke
er sandt længere. Ingen har bare fundet på
noget, der er mere interessant at fortælle.
Endnu.
Hvad med Gribskov ?... hvad med Helsinge?
HOVEDSTADEN HELSINGE
Helsinge er hovedbyen i Gribskov Kommune,
Hvad med Gribskov ?
Helsinge har med andre ord alle tænkelige
faciliteter i særlig fortættede rammer, hvor
man kan komme til det hele på cykel eller
gående på ganske kort tid.
7
’Huset Helsinge’ er på plads. Byen har rammerne, der kan tiltrække ikke mindst de
attraktive børnefamilier som sikrer skatteindtægter, underlag til institutioner, skoler,
fritid og kultur samt handel og erhverv i byen. Helsinge by har bl.a.:
• Faciliteter til mange forskellige fritidsaktiviteter
• Billige boliger tæt på det hele
• Topmoderne uddannelse fra 0.-10. klasse i ny, stor folkeskole
• Ungdomsuddannelser
• Gribskov Gymnasium
• Helsinge Realskole
• Ny, moderne og børnevenlig svømmehal
• Sportscenter med fi re idrætshaller
• Gribskov Kultursal til teater, koncert, fi lm og samling
• Nyt børnebibliotek
• En aktiv, velbesøgt kirke
• Helsinge Ungdomscenter
• Nærhed til natur
• Nærhed til jobs i Hillerød
• Centrum for kollektiv trafi k
Samlet set er Helsinge byen, der med hele denne pakke sikrer de bedste opvækst
betingelser for børn. Denne samlede pakke af rammer for det gode hverdagsliv for
børn – i vel at mærke overskuelige, trygge rammer – gør Helsinge unik sammenlig
net med andre byer omkring den. Det skal ’bare’ synliggøres, være sjovt at være en
del af og byde på overraskelser, man har lyst til at være fælles om.
En visionær vej
Det så velkendte ’Handelsbyen Helsinge’,
der betjente det store opland er falmet. Hel
singe var en by, hvor meget af byens sociale
liv var båret af engagerede kræfter i han
dels og erhvervsliv. Den vitalitet har byen
ikke længere. Handelsbyen er også rykket
mange andre steder hen – til storbyer som
Hillerød med Bilka og til lokalsamfund, hvor
både fastboende og sommerhusgæster, kan
handle udenfor egen hoveddør.
Så Helsinge SKAL også som handels og er
hvervsby tænke på noget helt ekstraordinært
for at være attraktiv for borgere, kommende
tilfl yttere og kunder udefra.
Det er vores påstand, at Helsinge mangler
noget der samler byen. En moderniseret
identitet, man kan være fælles om og stolt af.
Noget man har lyst til at formidle videre som
ambassadører – i en branding af Helsinge by.
Hvis Helsinge var en bil – ville den være en grå, nysynet model fra Asien. Den fungerer, er praktisk indrettet med de rigtige funktionaliteter, men er kedelig og umulig at skelne fra mængden af byer på motorvejen. Er det den slags bil, der får moderne tilfl yttere med børn til at køre indenom Helsinge? Næppe.
8
Vi mener, at Helsinge skal blive Danmarks
Bedste Børneby. Intet mindre. Tanken om at
være en del af den vision gav alle ’Børnebob
lerne’ et sus i maven, for det er en vision,
der rummer så mange positive muligheder,
der kan realiseres allerede i morgen – men
som også tegner en langsigtet dimension.
For ved at give Helsinges børn en fantastisk
opvækst, er der store chancer for, at de, når
de er færdig med at studere og drikke latte i
København, vender tilbage med baby under
armen for at gentage succesen og slå sig
ned her.
Og hvordan gør vi så Helsinge til Danmarks
Bedste Børneby?
Arbejdsgruppen har arbejdet med en række
ideer, der kan bidrage til at understøtte
udviklingen af Danmarks bedste børneby.
Vores ideer skal på ingen måde opfattes
som en endelig facitliste, for der skal selv
følgelig arbejdes videre, inddrages andre
netværk i arbejdet og indholdet skal indarbej
des i en egentlig strategisk brandingproces, i
samarbejde med erhvervsliv, foreningsliv og
kommunen.
Men lad os løfte sløret for nogle af de idéer,
vi har arbejdet med …
Vision: Danmarks Bedste Børneby
9
10
Danmarks Bedste Børneby bør have sit eget
hovedkontor.
Vi forestiller os, at tinghuset netop skal være
det omdrejningspunkt for Danmarks Bedste
Børneby.
Herfra udspringer byens aktiviteter, og
fungerer samtidig som rammen for byens
børnerettede servicecenter for borgere og
besøgende i byen.
Navnet på Børnenes Hus er: ’Frøen’ – dels
fordi Helsinge skal i gang med at udvikle
en eventyrlig og kongelig storytelling, der
udspringer af frøskulpturen i gadekæret, og
dels fordi Helsinge bliver cobrandet som
Helsinge – Børnenes By i Kongernes Nord
sjælland (mere om dette på side 42/43).
’Frøen’ tænkes indrettet meget centralt i det
tidligere tinghus, som i dag anvendes midler
tidigt til kommunal administration.
Vejføringen mellem gadekær og tinghus
gøres til gågade, så det bliver muligt at gå
direkte fra gadekærarealerne til ’Frøen’.
’Frøen’ kunne bemandes af unge mennesker
som gerne vil i arbejde, ældre som gerne vil
arbejde de timer de må, frivillige pensioni
ster, og eventuelt personer fra Jobcenteret.
’FRØEN’ SKAL BL.A. INDEHOLDE:
• Puslerum og toilet
• Amme rum – et hyggeligt rum med bord
og stole, og med mulighed for at kunne
varme en flaske og få en kop kaffe.
• Plads til at de større børn kan sidde og
tegne eller lege, imens baby bliver puslet.
• Udlejning af klapvogne/trækvogne så man
kan besøge byen uden at slæbe det hele
med hjemmefra.
• Udlejning af stylter, rulleskøjter, trehjulede
cykler, store skakbrikker til skak i gågaden,
sjippetorv samt pedalbiler til brug i gåga
den.
• Hovedkontor for Børneby Råd, Det Hvide
Englekorps og mormorordningen
• Sæbekassebil-bygnings værksted
• Salg af billetter til ’biografen’
• Café
• Salg af gavekort til byens butikker
• Turistinformation om sommeren
• Legetøjsudstilling
• Samlingssted for Natteravnene
• Politistation
• m.m.
Børnebyens hovedkontor – Frøen
11
12
Gruppen har været i dialog med ejeren af
Danmark største legetøjsamling. Denne
samling har Helsinge en enestående mu
lighed for at erhverve. Vi mener, at denne
samling bør være en naturlig del af Børnenes
Hus ’Frøen’, for med denne samling får byen
en unik mulighed for at skabe oplevelser for
både børn og voksne, borgere og turister –
blandt legetøj, hvoraf meget er mere end
100 år gammelt.
Vi foreslår at opdatere udstillingen og kom
binere den med nutidens informationstekno
logi, samt demonstrationer af dampmaski
ner, påklædningsdukker mm. – altså en aktiv
udstilling bemandet af frivillige pensionister
og efterlønsmodtagere m.fl.
Der skal være gratis adgang til udstillingen.
Her er en lille bid af historien om det legetøj,
vi ønsker at erhverve, skrevet af stifteren
Hilda Svane.
’Vi startede samlingen i 1995, og det er med
årene blevet til en kolossal samling af gam-
melt og antikt legetøj.
Min samling startede med trælegetøjet, me-
get fra danske fængsler, hvor der blev produ-
ceret legetøj i årene 1905 til ca 1970. Siden
hen blev samlingen bredere og bredere.
I 2004 udvidede vi museet, og ved den lejlig-
hed blev der så også plads til de store ting,
så som en samling af dukkevogne gennem
100 år, de fleste af dukkehusene, et børne-
værelse, en legetøjsbutik, andre bilmærker
end TEKNO, stor Disney samlíng, Lego og
meget mere.
Jeg er gået efter danske effekter; det skulle
være noget danske børn har leget med, så
det er næsten også alt sammen købt i Dan-
mark.
Min meget store samling af påklædningsduk-
ker er af udelukkende danske tegnere, hvor
jeg har alle med. Der er lavet CV over hver
tegner, og alt sidder i mapper, som i årenes
løb er blevet studeret flittigt af udstillingens
besøgende.’
Danmarks største legetøjssamling
13
14
Kommunen holder allerede velkomstmøder,
men der skal være særlige møder for nye
børnefamilier med repræsentanter fra kirken,
skole, institutioner, Helsinge Frivilligcenter
og idræt, som man kunne få en snak med.
Det må gerne have lidt festlig karakter og
desuden præsenteres som en mulighed for
at møde andre tilflyttere i samme famlende
situation – endnu en netværksmulighed for
de nye, som de selv kan vedligeholde via
f.eks et forum på
www.danmarksbedstebørneby.dk.
VELKOMSTPAKKE TIL
TILFLYTTERE OG NYFØDTE BØRN
Helsinge skal signalere, at her gør vi os
umage med at klæde børnefamilier godt på
til at møde hverdagen fra dag 1 både når
man er ny tilflytter, eller hvis man allerede
bor her og bliver forældre.
Der skal være en velkomstpakke med
eksempelvis:
• Præsentation af den nye ’adoptivfamilie’
med data og foto (side 18)
• Beskrivelse af visionen ’Helsinge
–Danmarks bedste børneby’
• En gave til din nyfødte personlige engel.
Det kan f.eks være et gavekort til en
måneds babysvømning eller gavekort til
svømmehallen for tilflytterbørn
• Invitation til idrætsklubberne i Helsinge
– klippekort til 10 idrætsgrene (kom og
prøv, hvilken idrætsgren du kunne tænke
dig at dyrke)
• Oversigt over foreninger og idrætsklubber i
Helsinge
• Invitation til kirkens ’Spaghettigudstjene
ster’ og ’Hellige Hot Dogs’.
Velkomstmøde for børnefamilier
NÆRHED I HVERDAGEN
En væsentlig del af opgaven med at være
Danmarks Bedste Børneby er at sikre at Hel
singe på det sociale område gør en forskel.
Helsinge gør en forskel, fordi byens sociale
ånd skal være præget af værdier som om
sorg, oprigtighed og vilje til at gøre en forskel
for børn. Disse værdier kan omsættes til
flere konkrete tiltag og aktiviteter.
En Hvid Engel er et unikt overskudsmenne
ske med talent i menneskekundskaber, der
særligt kan nå ind til børn, så de åbner sig
omkring eventuelle problemer.
Det er en person, der færdes synligt i børne
miljøer og agerer opsøgende over for børn
med ’almindelige’ problemer, for børn i sorg,
bekymringsbørn mv. Den Hvide Engel kan
tilkaldes i børnehaven, fritidshjem, FO, skole
eller andre steder, hvor der opstår behov.
Den Hvide Engel kan iværksætte ting, andre
ikke umiddelbart kan. Kan tage et barn ud af
skolen for at gå tur i skoven for ad den vej
at komme ind bag facaden på det ulykkelige
barn.
Formålet er, som led i kommunens øvrige
praksis om ’tidlig indsats’, at opfange even
tuelle problemer på et tidspunkt, hvor de er
lettest at løse af hensyn til det enkelte barn.
Det Hvide Englekorps
15
16
17
Helsinge by har naturen lige i baghaven,
men vi kan sagtens trække mere af naturen
tættere på byen. Vi foreslår, at Helsinge skal
have Børnenes Skov, som det sted hvor man
planter et træ, hver gang et nyt Helsinge
barn bliver født.
Den pågældende familie er med til at plante
og kan selv følge med i, hvordan træet vok
ser. Ved hvert træ placeres et lille metalskilt
med barnets navn og fødselsdato. Barnet
kan som voksen vise det til sine børn, og det
knytter på en eller anden måde det lille og
det voksne barn til byen for altid.
I Børnenes Skov skal der selvfølgelig også
være et suttetræ, så man på den måde kan
favne de helt små, når de går over til at blive
’lidt større’ og hænger sutten på træet. Hver
sommer på en bestemt dato arrangeres
skovtursfest for alle familier med ’eget træ’.
Børnenes Skov
18
NYE BØRNEFAMILIER ADOPTERES
AF ’GAMLE’
Når man flytter til en ny by, kan det virke
uoverskueligt at skulle etablere nyt netværk
og orientere sig. Men når man som børnefa
milie beslutter at flytte til Helsinge, skal man
have tilbudt en lokal ’adoptivfamilie’, allerede
inden flyttebilen ankommer.
Det er en hjertevarm velkomst at få mulig
heden for en dialog med en børnefamilie,
som måske på et tidspunkt selv har været
ny, eller har boet her altid. ’Adoptivfamilien’
er en familie, som kender byen, kommunen,
skolerne, institutionerne, bibliotek, den bed
ste halslæge, byens bedste legeplads – ja
alt, hvad en nytilflytter børnefamilie kunne
få brug for. Måske bliver ’adoptivfamilien’
lige frem tilflytternes første rigtige venner?
’Adoptivfamilierne’ er Helsinge bys familie
ambassadører, der også er organiseret i et
netværk.
BØRNEPASNING MED FLEKSIBILITET
Forældre til børnefamilier har brug for fleksi
bilitet – til at pleje et voksenliv og til at passe
et arbejde.
Helsinge Ungdoms Center kører en baby
sitterordning, og en mormorordning kan
på samme måde måske organiseres under
HUC. Den har eksisteret tidligere, men skal
vækkes til live og synliggøres. Mange ældre,
aktive seniorer kunne måske være interesse
rede i at indgå i et mormor og morfarteam,
man som børneforældre, kunne indgå et
samarbejde med i form af både faste aftaler
og akut hjælp ved sygdom.
Byens daginstitutioner kunne også som
alternativ have et par faste mormødre til
knyttet, som f.eks kan tage totre børn med
hjem et par gange om ugen, hvis forældrene
pendler langvejs fra. Måske skal det være en
del af alle institutioners virksomhedsplan at
udtænke et frivillig baseret ’hjælpihverda
gen’, forældrene imellem.
Børnefamilier hjælper hinanden
Danmarks Bedste Børneby har selvfølgelig
eget Børneby Råd og børneborgmester.
For visionen om at blive Danmarks Bedste
Børneby kalder naturligvis på at inddrage de
vigtigste, børnene, i processerne og udførel
sen, så vi er sikre på at ramme rigtigt i deres
ønsker og behov, og får deres tilbagemeldin
ger.
Medlemmerne af Børneby Rådet vælges
med opstilling og valgmøder på Helsinges
to skoler. Børneby Rådet skal være hørings
pligtigt i forhold til beslutninger, som primært
vedrører tilrettelæggelsen af aktiviteter og
indretningen af børnebyen, og de inddrages i
at finde løsninger, udvikle nye ideer og reali
sere visionen.
Børneby Rådet skal have til huse i Børnehu
set ’Frøen’.
Børnedemokrati
19
20
Helsinges gadekær er et kønt syn, men
byens centrale, grønne åndehul skal udnyt
tes bedre som et samlingspunkt for byens
borgere. Vi skal søge fonde til at ombygge
gadekæret til en badesø om sommeren, hvor
børn og voksne kan nyde livet på græsset i
stedet for at efterlade byen øde, når solen
skinner, for at tage til stranden. Helsinge har
en oase, vi skal bare have ændret ’lidt’ på
formen.
Om vinteren skal gadekæret omdannes til
skøjtebane.
Gadekæret bliver Badekæret
21
22
23
Byens gågade bør udnyttes til meget mere
liv og aktivitet – og der er rigelig plads. Gå
gaden og hele arealet foran Børnenes Hus
’Frøen’ skal omdannes til et stræde af lege
og oplevelsesmuligheder for børn og deres
voksne. Området skal foruden at være byens
handelsgade samtidig udvikles til et aktivt
byrum, hvor man har lyst til at være og gerne
møde andre man kender.
En klatrevæg opsættes ved start og slutning
af gågaden. Den ene side af klatrevæggen
skal fungere som informationsvæg om byens
aktiviteter.
Flere steder i gågaden anlægges flotte
sandkasser med legeredskaber. Sandkas
serne designes af kunstnere og kan bygges
af tømrer og snedkerlærlinge fra erhvervs
skolen.
I gågaden skal være rigelige stole/borde i
kroge, så man kan sidde og nyde byen, spise
en sandwich og drikke en kop kaffe, mens
børnene leger.
NATUREN IND I GÅGADEN
Der bliver rejst træstammer, hvor man kan
klatre i reb. Lagt træstammer på 23 meter
som man kan gå balancegang på. På Bytor
vet anlægges en naturlegeplads, hvor bør
nene kan bruge al deres energi på at hoppe,
kravle, gemme sig, lege, gynge, vippe og
invitere de voksne med på oplevelsestur.
Træerne i gågaden (som alligevel skal ud
skiftes) erstattes af forskellige frugttræer og
buske med bær og nødder, som man frit kan
spise af.
MERE VAND I GÅGADEN
Springvandet på Bytorvet er byens bedste
legeplads. I hele gågadens længde graves en
kanal, som nogle steder er overdækket og
andre steder åben, så lille Peter kan sende
en båd af sted fra Bytorvet og følge den hele
vejen ned til stationen. Båden har han måske
selv bygget for et lille beløb i ’Frøens’ værk
sted?
Gågade til alle sanser
24
FLERE AKTIVITETER I GÅGADEN
Foreninger og Gadekærforeningen skal sam
arbejde om endnu flere aktiviteter i byen.
Der er masser af muligheder, blandt andre:
Kommunen har mange børn, der performer
på forskellige måder. Vi skal have endnu
flere børnekoncerter, teaterforestillinger ind i
byen og ud i det fri.
Gennem Gågaden/Vestergade/Frederiks
borgvej kan Helsinge Sæbekasse Race finde
sted. Skattejagter, sækkevæddeløb og andre
aktive aktiviteter, skal der også findes plads
til.
BONDERØVSFEST
Vi er stolte af at være en provinsby med
rødder i jorden. Vi skal i løbet af sommeren
omdanne Gågaden til en ’Bonderøvsfest’
med landsbyliv, halmballelabyrint, natur,
mad, landliv med kvalitet og autenticitet og
Smag på Nordsjælland – også for børn.
Børn skal have et stort udvalg af shoppe
muligheder i byen. Alle forretninger, uanset
hvad de handler med i forvejen, bør have
et mindre udvalg af varer som børnene kan
handle til små priser.
Alle butikkerne skal lave børneaktiviteter og
konkurrencer i den enkelte butik. Det gælder
særligt op til jul, hvor alle butikker og kon
torer i fællesskab skal ideudvikle aktiviteter,
der får børn til at bruge og færdes i byen og
dens butikker.
MINIGOLF
Byen mangler underholdningsmuligheder og
burde have en minigolfbane i bykernen, da
dette er noget, der samler mange familier.
LEGEPLADSEN VED VP ARKADEN
Legepladsen ved VP Arkaden skal have en
ansigtsløftning med maling, reparation og
faldunderlag. Kunne være en oplagt sponsor
opgave for et tømrer og et malerfirma.
Børnevenlig handelsby
25
26
27
For nogle år siden fik Helsinge bymidte nyt
byinventar. Ny belægning, nye bænke, nye
træer, nyt udseende.
Også et springvand blev opført. Det har vist
sig, at især børnene har taget dette spring
vand til sig. Om sommeren ser man børn,
der hopper rundt på den våde granit. De
forsøger at gætte, hvilken dyse der springer
næste gang.
Selve Bytorvet står stort og tomt, og ofte
ganske vindblæst. Vi er af den opfattelse, at
torvet kunne blive til den mest attraktive le
geplads som tænkes kan. Med en belægning
af gummifliser, så man falder blødt. Gynger,
klatrevægge, forhindringsbaner, tårne, sand
kasser og vipper vil skabe liv på pladsen året
rundt.
Disse aktive omgivelser kalder på nogle
hyggelige hjørner, hvor forældre og børn kan
sidde og nyde en kop kaffe og andet midt i
legen.
Børnebytorvet
28
Børn elsker cirkus – også i Helsinge – så
derfor: Ingen børneby uden cirkus.
Helsinge har altid været en god cirkusby,
hvor både Cirkus Arli, Cirkus Arena, Cir
kus Benneweis, Cirkus Dannebrog, Cirkus
Baldoni og flere andre, igennem årene har
slået teltpælene op til glæde for både børn
og voksne.
De senere år har det knebet med at finde
den helt rigtige placering for de omrejsende
cirkus. Vi mener derfor, at kommunen bør
udpege en ny og varig cirkusplads til de
store cirkus.
En cirkusplads ville også, i årets løb, kunne
bruges som markedsplads for små og store
markeder, og kunne måske overrisles og
bruges som skøjtebane om vinteren.
Vi skal bestemt heller ikke glemme at Hel
singe er hjemby for det enestående Cirkus
Kanutski, som forhåbentlig vil eksistere i
mange år endnu. (Cirkus Kanutski har 40 års
jubilæum i 2012).
Helsinge som cirkusby
29
30
Både voksne og selvfølgelig særligt børn skal
kunne færdes sikkert rundt i byen på cykel
og gående, og børnebyen skal holde skarpt
fokus på trafiksikkerhedsplanerne for byen.
Cykel er en fin, billig, økologisk måde at
færdes på for børn og voksne, der skal lave
noget sjovt i Helsinge og omegn. Derfor skal
kommunen fortsat have fokus på at etablere
trafiksikre cykelstier i byen og på indfalds
vejene.
ELEFANTEN VINKER
Ved alle indfaldsveje placeres en elefant.
Idéen er, at når forældrene i bilen overholder
hastighedsgrænsen, så vinker elefanten med
sin snabel. Hvis man kører for stærkt sker
der ingenting.
Børnene vil med garanti fortælle forældrene,
at de vil se elefanten vinke.
Danmarks Bedste Børneby – med de
vinkende elefanter.
Trafiksikker by
31
32
33
Vi kan alle glæde os til en topmoderne svøm
mehal i høj kvalitet, som vil kunne tilfreds
stille alle kommunens børn og voksne. Her
bliver bl.a. varmtvandsbassin med massage
dysser, dampbad, moderne sauna, vandrut
sjebane, 1 og 3 meter vippe, lavtvandsbassin
til babyer, stort 25 meter bassin med seks
baner og dybt vand samt morskabsbassin.
Den nye svømmehal i Helsinge, der bygges
i forbindelse med den nye skole, vil byde
på Nordsjællands bedste vand. Vandet i
svømmehallen bliver særlig rent, fordi svøm
mehallen udstyres med den mest moderne
teknologi og dermed den nyeste og bedste
vandbehandling. Det betyder, at der anven
des langt mindre klor, så badegæster slipper
for røde øjne, lugt af klor og dårligt inde
klima.
Nordsjællands bedste vand i børnevenlig udgave
34
BY MED PLADS TIL PELS
Vi foreslår et kæledyrspensionat, hvor man
kan have sine kæledyr, hvis der ikke er
mulighed for dyr i hjemmet eller man bare
gerne vil være en del af et dyrefællesskab.
Måske er det også her, man kan få andre
kæledyrsvenner til at passe sit dyr i ferien.
Det skal være for smådyr, som børnene selv
passer og tager sig af på stedet. Områdets
dyrlæger kunne indgå i et samarbejde og
på den måde lære børnene om pleje af dyr.
Dyrene udstilles på børnedyrskue i gågaden i
løbet af sommeren.
SKULPTUREL FOKUS
Kæmpe sutter! Mega bamser og elefanter?!
Sådanne skulpturer med børnemotiver, dog i
kæmpe størrelser, forestiller vi os skal være
placeret ved indfaldsvejene til vores by!
Vi tænker, at ethvert barn som ser dette fra
en bilrude, og som eventuelt ikke kender
Helsinge by, vil opfordre forældrene til at
køre i gennem den sjove by med de store
bamser, der nærmest hilser velkommen og
byder indenfor i byen.
Skulpturerne vil blive en slags vartegn, som
børnene vil fortælle andre børn om, og de
voksne vil opleve at komme til en by, hvor
man tør være lidt anderledes. I den forstand
kan Helsinge by blive et positivt samtale
emne blandt herboende og nytilkomne
børnefamilier.
MAD TIL BØRNEFAMILIER
Mange børnefamilier har brug for at komme
mere ud sammen, men det er svært, for det
skal naturligvis være på børnenes præmisser,
da det ellers ikke er sjovt for nogen af par
terne. Vi mener, at Helsinge i den forstand
virkelig mangler en familierestaurant, der til
byder sund kvalitetsmad til en fornuftig pris.
Med familierestaurant mener vi, at der bør
være et legerum i samme plan som restau
ranten, så man kan se efter børnene samti
dig med, at man har ’voksentid’. Restauran
ten kunne måske have et åbent køkken, hvor
kokken fortæller hvad han står og laver.
Rummelig by
BIBLIOTEK I BØRNEHØJDE
Det nye børnebibliotekets åbningstider skal
være i børnehøjde, så der også er adgang i
weekenden, og så bør der reklameres mere
synligt for de arrangementer, der foregår i
Helsinge.
SUNDHED PÅ GADEN
Byen skal have en mobil sundhedscamp for
børn, indrettet i en campingvogn, hvor man
kan konsultere sundhedsfagligt personale
direkte i bykernen og uden tidsbestilling.
Sundhedscampen kan være et supplement
til det etablerede sundhedssystem og måske
bidrage til at indfange nogle marginaler. Det
kunne også være et sted, man bare kom
for at få et godt råd om børns sundhed og
udvikling.
INFORMATION
Generelt skal der skabes større synlighed
omkring børneaktiviteterne i byen, og netop
disse bliver også en naturlig del af det
redaktionelle indhold på børnebyens web
site: www.danmarkbedstebørneby.dk.
Ugeposten, der uddeles til alle kommunens
husstande, vil have det som en særlig prio
ritet at bidrage til at løfte Danmarks Bedste
Børneby ud i virkeligheden. Avisen vil sætte
ekstra fokus på at følge arbejdet med at
forvandle byen og de aktivteter, der udsprin
ger af idékataloget og alle de nye idéer, der
kommer til fra mange sider. Det kan også
overvejes at lave særlige børnesider i be
stemte uger, hvor byens børn og Børneby
Rådet bidrager aktivt med historier.
35
36
Helsinge har ingen bio, men det står på bør
nebyens ønskeseddel. Alternativt har byen
fremragende faciliteter i Gribskov Kultursal,
hvor man sagtens kan vise børnefilm f.eks
søndag eftermiddag, så familierne ved, at
der er noget at lave i byen i weekenden.
Børnebiografen kan drives af frivillige og
kombineres med brunch i foyeren. Om som
meren er de store facader en mulighed for
openairbio med film for de lidt ældre børn
og forældre.
Film i byens ’biograf’
37
38
Vi ønsker, at Helsinge indre by skal være
aktiv i forbindelse med alt der vedrører børn.
Det inddrager naturligvis også byens moder
ne forsamlingshus – Helsinge Hallerne.
FAMILIE I BEVÆGELSE
Helsinge kan i særlig grad profilere sig som
byen, hvor der er et stort udvalg af idræt
og fritidsaktiviteter, som hele familien eller
soloforældre kan gøre brug af sammen og
samtidig. F.eks udendørs fitness på motions
stien, farsøn karate eller familiesynkron
svømning. Det hele er organiseret i Helsinge
Hallerne, der er samlingsstedet for byens
idrætsliv. Her kan man også lave en ’butik’
med genbrugssportsudstyr, hvor man kan
købe eller låne udstyr til at starte på.
FÆLLES KONFIRMATIONSFEST I HALLEN
Helsinge Hallerne kan i højere grad inddra
ges til store private fællesfester. Her er mu
lighed for, at en gruppe familier kan vælge at
holde konfirmationsfesten i en af hallerne –
den første del separat for hver enkelt familie
og bagefter med fælles underholdning og
kæmpe fællesfest.
FÆLLES BØRNEFØDSELSDAG I HALLEN
For at styrke sammenhold og venskaber på
kryds og tværs i byen kan Helsinge Hallerne
være rammen for en månedlig fødselsdag
efter princippet – alle der er født i januar,
mødes til fest. Alle februar børn mødtes til
fest, marts børn, osv.
Her kunne være fællesspisning, konkurren
cer, fødselsdagssange, musik og underhold
ning.
I byens nærhed …
39
BABY-BØRNE MESSE
En børneby som Helsinge er selvfølgelig
rammen om en messe i Helsinge Hallerne.
Der må med sikkerhed være udstillere til tøj,
udstyr, services til børn i alle aldre – måske
også kombineret med privatmarked.
OL OG BANKO FOR BØRN OG UNGE I HALLEN
For at sætte fokus på motion og sundhed
blandt børn og unge i byen/skolerne arran
geres OL – måske endda med meget usæd
vanlige discipliner. Det er også i hallen, der
om vinteren arrangeres banko for unge med
koncertbilletter m.v. i præmie.
40
I Helsinge kirke foregår der mange spænden
de tiltag for børnefamilier, deriblandt ’Hellige
Hot Dogs’ og ’Spaghettigudstjenester’ m.m.
Vi forestiller os, at kirken også kommer mere
ud i byen, og måske holder flere udendørs
børnegudstjenester. Det kan være nede i
bycentrum, eller i parken ved kirken. Her kan
man lave børnebazar og lignende gerne i
samarbejde med de erhvervsdrivende, som
kunne sælge legetøj/tøj/bøger m.m. Over
skuddet kunne gå til velgørenhed.
I parken kunne man evt. også benytte kir
kens store hoppeborg. Man kan lave skatte
jagtgudstjenester, ’kirkeskjul’, ’ballonbønner’,
så børnefamilier får en oplevelse i – og med
kirken.
Mere by i kirken og mere kirke i byen
41
42
43
HISTORIEN OM FRØEN I GADEKÆRET
Frøen var en gave til Helsinge Borgerforening fra doktor Holger Børge, der i mere end
en menneskealder havde sit virke i Helsinge. Han havde altid været en stor elsker
af kunst og skænkede i 1960 byen fi guren som udtryk for sin taknemmelighed og
glæde over de mange år i Helsinge. På det tidspunkt sorterede gadekæret alene
under Borgerforeningen, som repræsenterende alle, der havde skøde på en ejendom
i Helsinge By, det vil sige den gamle landsby med dens marker.
Avisartikler beskriver, hvordan frøen i foråret 1960 ankom til gadekæret, hvor den af
en af Zoneredningskorpsets vogne blev transporteret det sidste stykke ned ad granit-
trappen til kæret, hvor den i løbet af et par dage blev bragt på plads i sit rette ele-
ment. Dette arbejde udførtes af entreprenør Thorvald Hansen fra Helsinge.
ANERKENDT KUNSTER
Doktor Børge havde fået den anerkendte billedhugger og keramiker Jean René
Gaugin til at modellere frøen, der er en meter lang og hviler på en sokkel af granit.
Modellen blev herefter støbt i bronze hos bronzestøber Rasmussen i København.
Jean Rene Gaugin, der døde året efter indvielsen af gadekærets frø, er søn af den
franske maler Paul Gaugin og danskeren Mette Sofi e Gad. Jean René Gaugin boede
i en årrække i Holløse.
Det er vores ønske at bruge frøen i gadekæret
som maskot for Danmarks Bedste Børneby,
og vi har på den baggrund bedt den kendte
Helsinge-tegner Poul Carlsen om at ’tage
frøen op fra sin sten i gadekæret’ og give
den et andet udtryk, som vil kunne bruges
i årene fremover. Som maskot i forskellige
udklædninger, måske som vist på de forelø
bige skitser her i projektet, men også til brug i
annoncer, artikler, klistermærker osv.
Børnebyens maskot
44
BØRNEBOBLERNES IDEBANK,
SOM VI HAR ARBEJDET UD FRA:
• Alle børn skal kunne købe noget for små
penge i alle butikker.
• Flere butikker for børn med børnevarer
• Børneaktivitet i alle butikker
• Børnepasningssted (med pensionister) i
byen mens de voksne handler, evt. kom
binret med et turist og erhvervskontor,
måske med spisemulighed. Kvalitet er
prioritet
• God restaurant/cafe med mad og priser til
børn
• Fælles konfirmationsfest i hallen
• Fælles børnefødselsdag i hallen
• Flag i byen
• Legepladser – f.eks. naturlegeplads i præ
stegårdsparken, i gadekærsanlægget eller
ved Boagervej (cirkuspladsen). Evt. med
penge fra fonde eller reklamefinansieret
• Klatrevæg
• Plads til at lege i gågaden
• Oplevelsesgaden
• Kunstnersandkasser i gågaden (designer)
• Snelegeplads
• Skøjtebane
• Minigolfbane
• Udlån af legeredskaber, stylter mm fra
butikkerne
• Event: ’Tilbage til rødderne’ – ’bonde
røvsfest’ – landsbyliv. Natur, mad, landliv,
autenticitet.
• Børneseminar
• Børneborgmester (ikke over 18 år)
• Mere leg i springvandet
• Mere vand i gågaden (overdækkede
kanaler)
• Udvikle app – find pusleplads
• Markering af ammesteder
• Børnebazar i kirken i samarbejde med byen
• Kirken ned i byen – byen op i kirken
• Udnytte hallen mellem kl. 8 og 16
• OL for børn i hallen
• Trafiksikre cykelstier
• Åbningstider i børnebiblioteket i børne
højde
• Cirkusplads til store omrejsende cirkus
• Børneteater
• Flere gratis børneaktiviteter i byen
• Masser af juleaktiviteter i byen
• Julesokker i byen
• Julekalender i medlemsbutikker. Masser af
jul
• Børnefødselsdagsbord gennem hele gåga
den
• Naturen ind i byen
Fra vores idébank
45
• Gadekæret laves om til badesø
• Fokus på udsatte familier
• Servicecenter for barnevogne + klapvogne
• Barnevognsophugning – sæbekasseløb /
evt. ved byfest
• Fokus på HUC babysittere
• Cykelrestaurering / costum show
• Masser af information for børn /børneavis /
højttaler
• Børnekoncert en gang om ugen – åben
scene
• Masser af teater for børn + gadeteater
• Børneskadestue – campingvogn – sund
hedscenter
• Børne bingo-banko
• Børnevelkomstpakke tilflyttere.
• Velkomstmøde – tilflyttede børn
• Børnefamilie ’adopterer’ tilflytter familie
• Tillykke til familie når nyt barn bliver født
• Spiselig beplantning i byen
• Børnefilm i kultursalen
• Biograf
• Store skulpturer som velkomst ved ind
faldsveje (mega store)
• McDonalds
• Trækvogne udlejning
• Kæledyrspensionat
• Mere tid til at tale med børn
• Hvid engel
• Børn skal høres – ikke kun ses
• Mormorordning – tale med børn
• Kørekort til mormødre – HUC
• Børnegudstjenester
• Børnemesse i hallen
• Børnenes hus
• Legeplads i et hjørne i Gadekærsanlægget
• Legeplads VP – sættes i stand
• Barnevognsræs
• Klapvogneræs
• Toilet med mulighed for at skifte et barn
• Lån en trehjulet cykel
• Mange sandkasser forskellige steder i byen
– også i gågaden
• Børnenes skov. Hver gang et barn bliver
født planter familien et træ i skoven (en
velegnet mark)
• Børneteaterfestival
• Frøen i gadekæret som symbol
• Købe Legetøjsmuseet
Besøg www.danmarksbedstebørneby.dk eller find ’Helsinge – Danmarks Bedste Børneby’ på Facebook