Indledning

Hvis man søger på “How I met your mother”, skriver Wikipedia: “HIMYM is an American

sitcom that premiered on CBS on September 19, 2005”.1 Det interessante ved den sætning er

ikke hvornår eller af hvem den blev sendt – det er ordet ”Sitcom”. For selvom HIMYM

kategoriseres som sitcom, så er meget ændret ift. sitcom i sin traditionelle forstand både

indenfor det stilistisk og det dramaturgiske så vel som indenfor narratologien – HIMYM

bryder således med sitcom–genren på flere punkter. Derfor spørger opgaven; ”Hvordan kan

man definere HIMYM som en genrehybrid”?

Metode & Teori

Til at besvare problemformuleringen vil der blive brugt relevant empiri til belysning af

sitcom-genren deriblandt dr. Brett Mills anerkendte bog The Sitcom fra 2009.2 Der vil desuden

blive anvendt en narrativ – og en stilistisk analyse af specielt 1. og 2. Afsnit af HIMYM til bl.a.

at bevise serialiteten. Det er også via de analyser, man kan dykke ned i medieteksten og finde

ud af, hvordan HIMYM bryder de givne genreparametre.

Der vil i det følgende blive redegjort for den traditionelle sitcom-genre med henblik på

HIMYM og hvordan genren brydes i denne.

Sitcoms, også kendt som situationskomedier, er en dominerende faktor indenfor TV i USA,

ligesom den har været gennem mange år.3 De mange produktioner har givet en skabelon for

hvordan traditionel sitcom skal være. Lawrence Mintz forklarer, at man I en klassisk sitcom

møder en række gennemgående figurer i episoder af halve timer. Hvert afsnit indeholder et

problem eller en konflikt der skal løses, hvilket det altid bliver til sidst. Denne cyklus er

essentiel for sitcom-genren - hvert afsnit er bygget op omkring ”orden-kaos-orden” hvor den

naturlige ”Happy ending” ikke leder til nye afsnit via eksempelvis cliffhangers.4

Som regel bliver sitcoms spillet som teater foran et live-publikum med multi-camera setting,

som på den måde giver respons til skuespillerne - derfor er der som udgangspunkt relativ få

scener i et afsnit, da eventuelle flashbacks, f.eks. som led i en joke, ville være forvirrende.

1 http://en.wikipedia.org/wiki/How_I_Met_Your_Mother 2 http://www.academia.edu/440862/Review_of_THE_SITCOM_by_Brett_Mills_2010_ 3 ”Tv-serier i langt format” s. 126ff af Benedikte Hammershøy Nielsen (1999)4 ”The sitcom” s. 28 af Brett Mills (2009)

Hvordan bryder HIMYM så med denne ”skabelon”? Hvis vi først ser på det stilistiske, så er der

noget med brugen af kameraer. Som tidligere beskrevet, så er klassiske sitcoms kendetegnet

ved multi-camera setting som betyder, at ca. 3-5 kameraer filmer en hel scene på hver deres

karakter uden stop, for så at skifte mellem f.eks. total, halvtotal og close-up.5 HIMYM bruger

ofte dette, men som noget nyt indenfor sitcoms bruger de også single-camera setting kendt fra

alt anden end sitcoms. Her bruges kun ét kamera som filmer scenen igennem nogle gange fra

hver sin vinkel for så at klippe det sammen. Når hele gruppen er samlet på MacLaren’s bar

eller i Teds lejlighed som er omdrejningspunkterne i serien bruges multi-camera setting. Dette

giver, sammen med dåselatteren, serien det sitcom præg som også gør, at serien kan

kategoriseres som sitcom.6 Men de mange hurtige flashbacks er ofte filmet med single-camera

setting ligesom scenen i piloten fra 14:14-14:56 (Se bilag 1.1) hvor Ted tropper op på Robins

adresse og hun kigger ud af vinduet. I den dialog er der kun benyttet ét kamera, som har

filmet scenen, først på Ted med hans replikker, så på Robin med hendes replikker og til sidst

filmet i total med deres fælles replikker. Klipningen til sidst får det så til at ligne en dialog.

Dette gør selvfølgelig, at det tager meget længere tid at filme. Faktisk tager et afsnit af HIMYM

omkring 3 dage at få i kassen, hvorimod et almenligt afsnit af Friends f.eks. tog ca. 3 timer. 7

Det giver dog et mere æstetisk look med langt flere scener end ved traditionelle sitcoms,

faktisk hele 60 i piloten, men det fremkalder et nyt problem, for når man bruger single-camera

shot forlader man den teatralske del af sitcom-genren, og så kan man ikke fremføre det foran

et live publikum. Derfor måtte man efter endt redigering, vise det færdige produkt foran et

publikum, for så at optage deres latter og sætte det ind efterfølgende.8

Hvis vi kigger på det dramaturgiske, bryder HIMYM endnu engang med genren. Hele serien

spænder over en meget specifik seriebue nemlig; hvordan han mødte deres mor. Dermed har

serien et mål og den bliver således teleologisk, da man får givet nogle cues gennem hele serien

som er vigtige for det store billede – dog ikke i en sådan grad så man overhoved ikke kan følge

med, hvis man ikke har set det fra starten, det er jo trods alt en sitcom. Der er endvidere

brugt cliffhangers både efter hvert afsnit (e01s01: ”That’s the story of how I met your aunt

Robin”) og mellem sæsonerne (e23s02 Barney slutter med at sige ”Legend – wait for it” og

5 http://www.tv.com/news/tv-com-throwdown-single-camera-comedies-vs-multi-camera-comedies-27285/6 http://www.slantmagazine.com/house/2006/12/t-v-on-tv-how-i-met-your-mother/7 http://featuresblogs.chicagotribune.com/entertainment_tv/2007/01/how_i_met_your_.html8 ibid.

åbner sæson 3 med at sige ”…dary, Legendary!”). Alt dette er meget atypisk da sitcoms som

tidligere nævnt benytter sig af sitcom-dramaturgiens ABC; orden-kaos-orden.9 Sitcoms er af

natur en episodeserie da en given konflikt bliver løst til sidst i ethvert afsnit. Som Mills skriver

”sitcoms is never about change and development”10 Men med HIMYM teleologiske

rammefortælling læner den sig op af føljetonserien, både med elementer fra den afsluttet

føljeton(vi finder (forhåbentlig) ud af hvem moren er til sidst) og den uafsluttet føljeton

(konstant udviklende forhold og konflikter mellem karakterende).11 Disse er endnu eksempler

på, at HIMYM bryder med den traditionelle sitcom-genre.

Vurdering

Hvis man skal vurdere effekten af genrebrudet, kan man sige, at den virker positivt. Den

teleologiske udvikling tvinger os til at følge med, og vi vil gerne følge med. Sitcoms har den

fortryllende effekt, at vi skaber et forhold til karaktererne og har derfor lyst til at vende

tilbage til det vanlige (Umberto Eco). Samtidig benytter producenterne af HIMYM cliffhangers

og et tydligt mål der skal nås som f.eks. i Forbrydelsen. Denne hybrid gør således at vi vender

tilbage af 2 årsager, og vi venter med ambivalente følelser på, at finde ud af, hvem moderen er

– ambivalent fordi vi føler suspense over hvem moderen mon er, men vi ved også, at når

moderen har vist sig, er serien definitivt slut.12

Konklusion

Man kan altså definere HIMYM som en genrehybrid, da den både har elementer fra episode –

og føljetonserien. Den har ligeledes stilistiske træk fra andre TV-genre bl.a. med brugen af

single-camera setting. Narrativt bryder den sitcom-genren, da der ikke er en fuldstændig

afsluttet historie indenfor de obligatoriske 22-23 min. spilletid (orden-kaos-orden) som man

f.eks. ville se i sitcoms som The King of Queens. Den har derimod en lang historie med et fast

mål, der formentlig vil afslutte serien; How I met your mother.

9 ”The sitcom” s. 28 af Brett Mills (2009)10 ”The sitcom” s. 23 af Brett Mills (2009)11 ”Tv-serier i langt format” s. 122ff af Benedikte Hammershøy Nielsen (1999)12 http://www.huffingtonpost.com/2012/02/02/how-i-met-your-mother-ratings-up_n_1249522.html