Efter Vredeman de Vries: ..Hortoriim > iridarioruni(|iie formae". Antwerpen 1583.

H I S T O R I S K - B O T A N I S K E H A V E R I D A N M A R K

Genneiii de senere A a r liar en stedse stigende Interesse samlet sig om de gamle H a \, som \e Bedsteforaeldre og vore Forfaedre for dem har dyrket, og som ni l er sjaeldent plantede og endnu sjaeldnere i Handelen (for ikke at sige aldrig sael-ges). Det er ikke godt at sige, l i \ o r denne Interesse ferst er vakt, og den kan na-t i i r l ig \ i s heller ikke isoleres som et seNstaendigt Faenomen. Den er i naer Kontakt med den Interesse, der \ises gamle Dages Klaedcdragter, Bohave, Bygninger og an-dre Mindesmaerker o\er s\unden Ki i l t i i r . Den er simpelthen et Led — om end det sidst indfangne — i den Fortidsdyrkelse, vor T i d er inde i , og som giver sig saa snuikkc Resiiltater i ^or HjemstaNnsd>rkelse i det hele taget. M e n kan end Interes-sen tor gamle Almueplantcr ikke isoleres som noget, der er opstaaet af sig selv og er sig selv nok, saa kan der i hvert Fald hen^ises t i l det af „ D e t kgl . danske H a \ e -sclskah" tidligere udgivne Tidsskrift „Meddele l ser" , som det forum, h\orfra Talen om disse T i n g har l>dt med storste Kraft og Skonhed. Gang paa Gang har dette Tidsskrifts Uedaktor, Selskahets 0 \ergar tner Jens K . Jergenscn, i sine skent tormede Strofer forkyndt de gamle Planters L o \g slaaet t i l L y d for Be\arelse og Dyrkeise af dem. „ D e r er mere Kulturhistorie over en af disse gamle Roser end o^er mangen

3

G . N . Brandt. - P l a n : 1 : 5 0 0 .

dec! Museumsgenstand" er en af de Vendinger, hvormed Jens K . Jergensen har talt de gamle Almueplanters Sag. Ogsaa fra anden Side er Interessen for disse Planter fremmet. Gamle Borgruiner, Herregaardsl^a^ er, Praestegaardshaver, Landstedshaver, Landsbykirkegaarde og BonderhaNer har xeeret Genstand for Undersegelser netop med det for 0 j e at skaffe Kendskab t i l og Interesse om de gamle Almueplanter, og fremmest i denne Henseende er gaaet Apoteker J. L ind , 0 s tb i rk , h \ i lke Undersegel­ser ban har publiceret i Bogen „ O m Laegeplanter i de danske Klosterhaver og Kloster-bogcr", 1918, og flere andre mindre Skriftcr. En T i d lang (iQlH-IQ) saa endog et T ids ­skrift med dette og dermed sidestillede Formaal Ljset , nemlig Fr. Heides „Tidsskrift for historisk Botanik".

A t samle de gamlc Almueplantcr, der har \t i Kulturens, Skonhedens og Lae-gekunstens Tjeneste i Generationer, var en naturlig T ing . A t samle dem i en Have, formet efter M o t i \ e r fra BonderhaNcr cller Klosterhaver, Borghaver cller de smaa Byhaver, var en naerliggendc Opga^e. „Burde man ikke samle alle disse gamle Urter for sig seK i en lun, solrig K r o g mellem gamle Bygninger og Mure?" er Jens K . Jergensens beskedne Spergsmaal. „ H e r kunde man saa plante alt, hvad der findes af gamle Blomster, og arrangere dem saa smukt og malerisk som muligt. Der kunde vaere Haekke af Lavendel, Isop og Ambra og Grupper af Centifolieroser, kantede med Hjertensfryd og Balsamblade, og Bunker af Krusemynter og Raekker af gamle Roser. En \rimlende Maengde af de dejlige, gamle Foraarsblomster burde der ogsaa vaere, og Natvioler, Lak\ ioler , Morgenfruer og Riddersporer, Stokroser og hvide Liljer og brandgule Liljer og mange andre. I gammeldags Krukker og Bailer kunde vokse Rosmarintraeer og Myrtetraeer og Laurbaerbuske, spansk Semperfi og heje, slanke, alvorlige Cyprestraeer. Saa kunde der vaere sirligt klippede T a x - og Buxbom-traeer, baade det forgyldte og det forselvede, som man syntes \a r saa saerdeles fine. . . . O g saa kunde der vaere et Lysthus af Sprinkelvaerk, overvokset med Kaprifo-lier, og i Hjernet en gammel blomstrende H y l d , der skyggede over Baenken, hvor man kunde sidde og se paa Sommerfuglenes Leg over de straalende, duftende Blom­ster. — Saaledes kunde Haven med de gamle Blomster se u d " . - O g saaledes kom Danmarks ferste „his tor isk-botaniske Have" t i l at se ud. Jens K . Jergensens Fantasi-have er af Kommunegartner G. N . Brandt, Gentofte, omsat i Virkelighedens Verden i „den historisk-botaniske Have" ved Vordingborg.

+ * *

I mange Aar henlaa den smukke Borgplads ved Valdemar-Ruinen som en lidet paaagtet Plads. K u n naar man manglede Plads t i l et Skur, der ikke maatte optage „kos tba r" Jord, naar der skulde skaffes Plads for Husvilde, Affald eller t i l K a r r u -seller, fsestede man Opmaerksomheden paa den „daarl igt udnyttede" og „lidet vaerdi-fulde" Jord, der her laa hen. Bygninger rejste sig paa Pladsen, ude af Stil, uden Hensyntagen t i l den historiske Grund, h\orpaa de blev lagt.

M e n Tidsaanden smittede ogsaa de Borgere i Vordingborg, hvor man begyndte at faa 0 jnene op for, at Ruinpladsen var andet end et Stykke Jord, som man kun i Nedstilfaelde havde Brug for. Det gik op for dem, at Ruinpladsen var Byens ster-ste At t r ak t ion , og at en Ordn ing og Soignering af denne Perle i Landets Fysiog-nomi var paakraevet. Turistforeningen henvendte sig da (for ca. lO A a r siden) t i l Kommunegartner G. N . Brandt for at faa Raad og Vejledning ved Ordn ing af hele Pladsen og dens Omgivelser, og noget heldigere Va lg end netop Brandt kunde ikke

6

O v e r s t Urtehavcn, \, mod ..Dobbeltbiieriu'"; nederst Udsnit af Kobberstik af \n dc \ 'r ies, der ligesoiii det paa i'ag. 1 gengi\ne liar vexret lorbilledc for X'ordingborg Aniregct, isicr dettes Traevffirk. Bemierk, bvorletlcs man dengang (i l.S-Tallet) lod I'lanternes af bladcdc Stammer slynge sig o p a d Stolpernc og forst tillod Planterne at brede Lovvicrkct, naar dc ba\de naact l)obl)eltbiicrnes

T a g - dette Stadium cr endnu ikke naaet i \.

7

§«fo?r ; (9 gwrf 5crfor< /&m fom fjjfrfi ff vU Pify< (13

Ovci-sl I I . Raszimisson IJiock: ..I lorticultura danica" . et S t \ k k i ' al i ' a i ; . ."iS fiiMigivet i naturlig Stor-rc-lse. ticn her, i Danmarks a-klsle Ha\ebog (M)li . K)47)- forekommeiicle Tegning er noje kopieret i Miixbomhiiven, \g (se I'oto nederst). Block najvner, at der skal vicrc „Recker" (Raikvairk) til Roserne i Havcrne. men bar ingen Illuslrationer af saadanne. Moti\et til \'ordingborghegnet metl

kuglerne er hentet fra de \s (se I'ag. l) .

8

vaere gjort. I en grundig og omfangsrig Betaenkning har Brandt redegjort for de For­hold, der vilde gore Ruinpladsen velordnet, stemningsfuld og hyggelig, og som alle-rede har gjort det, — kun det Afsnit, der angaar den senere „his tor isk-botaniske Have", skal der her gengives Brudstykker af.

Arealet, der indtages af den nuvaerende „his tor isk-botaniske Have", ligger vest for den Bygning, der nu benyttes t i l Museum, og det benyttedes da t i l Haver for to Laerere. Brandt siger i sin Betaenkning derom, at det „egner sig fortrinlig t i l en historisk-botanisk Have, en Tanke, som stadig mangier Udferelse her i Landet".

„ D e t lukkede Haverum, den passende Storrelse, det gode jLae- og .Jordbunds-forhold, Haeldningen mod Syd, de aervaerdige Traeer, den saerlige Charme som I n d -hegningen, dels af Ruinmuren og dels af det gamle Stengaerde, gi \er den ejendomme-lige heje Beliggenhed som „haengende Have", den smukke Udsigt og Omgivelser, alt dette gor, at det v i l vaere umuligt at finde en Plads bedre egnet t i l dette Formaal . . . " Videre i Betaenkningen skri\er Brandt: „ A t skabe en Raekke Havebilleder fra forskel-lige F^poker paa samme Maade, som man i populaere Museer soger at skabe tids-bestemte Interiorer, v i l vaere ugor l ig t . . . M a n kan hojst soge at skabe en vis gammel­dags Stemning ved f. Eks. som foreslaaet at gengive et af Hans Rasmussen Blocks Monstre i Buxbom, ved i Havens Inddeling at felge den gamle „Kvad ra tu r " , ved at opstille gamle Solskiver, Baenke o. s. v. Det v i l dog naturligvis vaere Beplantningen eller Plantesamlingen, der er det afgorende.. ."

„ M o d N o r d findes en Gruppe Kastanier, under hvilket absolut intet kan gro. Pladsen bor derfor gruses og v i l vaere egnet t i l Foredrag og Undervisning. Syd der-for laegges en Plaene, i hvis Mid te afsaettes et Buxbommonster (efter Hans Raszmussen Blocks: Horticultura Danica, Pag. 38) paa Tidens Vis omgivet af et Raekvaerk for Centifolieroser".

„ D e n egendige Plantesamling findes i det . . . store Stykke . . . T i l Brug ved D y r k -ning af Humie, Kaprifolium o. 1. opsaettes i Vejkrydsningerne 4 Dobbeltbucr. D e heje Haekke v i l vaere anvendelige for Buske, medens Kulturbedcnes Kanter kan dannes af de mange Kantplanter Ambra, Hjertensfryd o. I . Plaenerne er alt andet end gammel­dags, men kun ved at indskvdc disse, kan de to Traeer bevares og ligeledes giver Plaenen en Lejlighed t i l senere Udvidclse af Kulturerne". —

Denne Betaenkning giver med Havearkitektens egne O r d tillige den vaesentligste Beskrivelse af Vordingborg „his tor i sk-botaniske Have", idet Haven er anlagt af Brandt og udfort saaledes som i Betaenkningen foreslaaet. V e d et energisk Arbejde udfort af Vordingborg Kommune og den stedlige Turistforening, som i Ruincn og den t i l denne knyttedc Have saa en vaerdifuld At t rak t ion , er det lykkedes at skaffe det for-nedne ikke ringe Bidrag (|0,000 K r . ) , og den bekendte, kundskabsrige Gartner H a n ­sen paa Oringe har ledet Arbejdets Udferelse.

O m Havens Tilstand og Udscende v idner foruden de hossatte Planer ogsaa Foto-grafierne, der for fleresJVedkommende er optaget i Sommeren I923. Smukke Tidsbi l -leder giver saavel Buksbomhaven med sit Raekvaerk med forgyldte Kugler og Centi-folioroserne derved, ligesom Lavendelhavcn omkring Solskivcn er af ypperlig Vi rkn ing , naturligvis fortrinsvis i Eftersommeren, da Lav endelernes Tusinder af A k s luer i det Blaa. F;n D e l Graeskanter og Rabatter er i Tidens Leb siden Anlaeggclsen bleven cr-stattet af Klinkekanter, der paa lagttageren straks virker noget desorienterende og naer-mest synes en Aneikronisme, hvad det dog ikke er, eftersom Block selv anbetaler

9

\. I .avendclhaven.

„ \ l u r s t c n " t i l Indfatniiig. \nakionismc er deriinoci, som ogsaa Brandt fremliancr det, Grassmotivet; men saalaMigc liele Arealet ikke kan optagcs at Lr te r , og saala;nge de bestaaende Trtecr bevares, saalajnge maa det \ c l taalcs.

Paa den niitidige lagttagcr virker det ligeledes ubcldigt, at H a \ c n ikke er orga-nisk og direkte torbundcn med Hiiset, at der i og for sig ingen T i l k n \g er imel-lem dem. Det er jo en at de Bestra'belser, h \o r Ha\earkitekterne i vore Dage Iffigger deres Kratt, at knytte Hiis og Have sammen i en l.cnbed. Paa Blocks Dage var disse ideer \ e l nok fremsat; men Block sel\r dem nok ikke, og naar ban cj heller hylder dem, og man ingen Beviser har for, at Hus og Have paa denne T i d laa sam­let, men at de netop i Keglen, saaledes som ved Herrcgaardenc, laa borte fra h in-anden, undertiden adskilt v ed en bet>clelig Spadseretiir, — da er det naturligvis rigtigt, saaledes som Forholdet er klaret her: Huset paa den enc Side af \ 'ejen, Haven paa den anden.

Skal man kritisere noget ved dennc Have, da maa det blive Ordningen af K u l -turbedene, hvor man har opsat Traepinde med Porcclliensetiketter ved liver Plante. Som dette Arrangement fremtraider, minder det alt for paafaldende om en A r t Hunde-kirkegaard, hvor Gravhojcn cr sm> kket med een Plante, og hvor der er gcnnemtort ensartet „ Monumentering". Hvor tor har man mon ikke anvendt de lidet synlige graa-gronne / inkct iket ter , saaledes som de cr brugt i Strandparken i Hellerup. — Hv is de d>rc, uholdbarc og uskonne Porcellaensetikettcr maatte blive erstattcde med hine; hvis Kulturbedcne ikke lagdcs op i Toppe, og hv is dc kom t i l at indeholdc noget mere end een Plante af hver A r t (og dette var jo en saare simpel Sag), da blev Billedet af Haven endnu skennere.

Selv uden disse Forbcdringer er den anslaaede Stemning utvivlsom. Den smukke Have kommer Fantasihavcn na^r. og har Brandt villet omsa^tte denne i Virkeligheden, kunde ban ikke have va;ret heldigere. Her er hvggeligt og skont ind under \-mar-\4uren, og|op over Gaerdet, hvor Bukketorncnes Kaskader vaelder ud, gaar Som­merfuglenes lystige Leg, - did op, hvor Solcn luer omkap med Gaasen paa Valdemars Taarn. »

*

Den „his tor i sk-botan iske" Have ved ordingborg, den forste i sin A r t her i Lan­det, blev, saa vel trutfen den cr, en Prv d for sin By. Stedets Karakter, Aniaegets Klar-hed og Planternes stille Forta^llcn gor den t i l et vaMclituldt og vajrdigt Mindesmaerke over gammel Havckunst og gammel Havekultur.

lO

Andre Steder har man fulgt Eksemplet fra Vordingborg og hvert Sted efter de saerlige lokale Forhold anlagt „h is tor i sk-botaniske" Ha\er. Saaledes er der i Saerde-leshed i Odense anlagt to at dennc Slags ved Set. Kiuids Kloster-. Disse skyldes Ha>e-arkitekt .!. P. Andersens Plan og Kommunegartner Nebels Udtorelse.

1 Aarhus er der at Stadsgartner Sandberg, Ark i t ek t Mogens Clemmensen og Trans­lator Ho lm \ed „ D e n gamle B \ anlagt saadanne smaa Haver, nemlig en Buksbom-have efter Blocks M o t i \ c r i lorbindelse med C>raesplaener og en Havepavillon fra l8 (X)-Tal lc t . Disse vi l senere blive omtalt i „ H a \ e k u n s t " . I Alaribo og Koge er der Antydninger af saadanne Haver, ligesom der er Privatpersoner, der i det Smaa har skabt Plantesamlinger og Sterhaver at denne Karakter. Det er bekcndt, at der ogsaa i L> ngby at atdode Bernhard Olsen ved Statens B\m var skabt en stor Sanding gamle Planter, isicr Koser; men dennc Samlings ILtikettering og de tlestc Plan­ter er nu \aek, og alle Alidler s>ncs at savnes til at hindre deres Undergang. K o m ­munegartner Brandt sysler her med en Plan oin Ankeggelse af „his tor isk-botaniske" Haver. T h i mellem de gamle Huse, der her stadigt \okser i A n t a l ifolge en storstilet Plan, t i l hvis Realisation der er sikiet store Arealer, - mellem disse gamle Huse er den virkelige Plads for en fuldstaendig Samling gamle Kulturplanter og Haveanlaeg, hver med sit tidsbestemte Praeg.

Hovedstadens historisk-botaniske Have bor formentlig rettest vaere Emdrupborg Have, saaledes som Tanken er tremsat i „ H a v c k u n s t " Oktober 1924, og det maa for-ventes, at der ved Byinusaeer og Amtsnuisaeer Landet over gives Plads for A lmue-haver og Almueplantcr. Det er Fortatteren bekcndt, at der tidligere er rettet Opfor-dring t i l disse Musaeers Ledere om at lade saadanne Haver eller Plantesamlinger ind -rette. Opfordringen skal her gentages, idet det ikke alene rettes t i l Musseernes Sty-relse, men ogsaa de lokale Turistforeninger, Bv stj rer og de lokale historiske Samfund. Der behoves ikke store Midler t i l , saaledes som i \, for at skaffe en Sam-ling Almueplantcr, idet „ D c t kgl. danske Haveselskab" uden Tv iv l vilde stille sig vel-villig overtor en ForesporgscI om Fremskaffelsen af saadanne, og under saa smaa Pladsforhold, som der i lleglcn er ved dc lokale Alusaeer, vilde en lille Have vaere saare overkommelig at anlaeggc. Disse Haver vi l fuldstaendiggore Billedet af vore Fae-dres T r o og 1 aerden, og indt i l de kommer, er Billedet ukorrekt.

Johannes Tliolle.

Dobbeltbiic \, 1 : l O O .

n