HIT MED HISTORIEN 6 Grundbog - syntetisktale.dk · 6 Hit med Historien! „Dererselvfølgeligethegn,“menteBahera. 6b arbejdede med temaet „Os og de an-dre“. Det handlede om,

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789 , . - _” abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå

Grundbog

Af Jens Aage Poulsen

Dette er en pdf-fil med Hit med Historien 6, Grundbog Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videre distribueres www.syntetisktale.dk

HIT MED HISTORIEN 6

.

Hit med Historien!

Hit med Historien!

Grundbog til 6. klasse

1. udgave, 2. oplag 2006

© 2004 by Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S

Copenhagen.

Forlagsredaktion: Marianne Harboe

Tegninger: Peter Bay Alexandersen

Grafisk tilrettelæggelse og omslag Nørhaven Book, Viborg

Teksten er sat med Stone Serif 10/14 og Stone Informal 11/14

Trykt hos Nørhaven Book, Viborg

Printed in Denmark 2006

(ISBN 13: 978-87-02-02853-9)

ISBN 87-02-02853-0

Kopiering af denne bog er kun tilladt

i overensstemmelse med overenskomst

mellem Undervisningsministeriet

og Copy-Dan.

Om Hit med Historien!

Hit med Historien! er et grundbogssystem til historie-

undervisningen på 3.-9. klassetrin. Det kan anvendes

i såvel fagdelt undervisning som i tværfaglige forløb.

Systemet består af gennemillustrerede grundbøger med

tilhørende arbejdsbøger samt lærerens bøger på 3. og 4.

klassetrin. Fra 5. klassetrin udgives lærerens bøger samt

arbejdsbøger samlet som ressourcebøger. Til alle alderstrin

findes desuden internetbaseret materiale. Hver grundbog

omhandler 4-7 emner og flere tværgående temaer.

Systemet har sin egen hjemmeside på

www.hitmedhistorien.gyldendal.dk

Bogens illustrationer:

Bau, Flemming: 36n

Byhistorisk Samling, Lyngby: 91

Gyldendals Billedbibliotek: 8, 17, 18, 24, 58, 60n, 79, 86,

93, 94, 98, 105

Larsen, Lennart. Nationalmuseet: 26

Lejre Forsøgscenter: 25, 27, 40ø,

Mary Evans Picture Library: 56n, 61n, 65ø, 74

Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg: 47, 75

© Peter Blake/COPY-DAN Billedkunst 20060066-02: 100

Polfoto: 9ø, 28, 37n, 45ø, 49n, 80, 102, 104

Scanpix: 9n, 10, 11, 12, 13, 14, 19, 39, 51, 66n.tv, 73, 75,

78, 101

Weiss, Kit. Nationalmuseet: 30

Bogens øvrige illustrationer stammer fra forfatterens

eget arkiv.

Hit med Historien!

Grundbog til 6. klasse

1. udgave, 2. oplag 2006

© 2004 by Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S

Copenhagen.

Forlagsredaktion: Marianne Harboe

Tegninger: Peter Bay Alexandersen

Grafisk tilrettelæggelse og omslag Nørhaven Book, Viborg

Teksten er sat med Stone Serif 10/14 og Stone Informal 11/14

Trykt hos Nørhaven Book, Viborg

Printed in Denmark 2006

(ISBN 13: 978-87-02-02853-9)

ISBN 87-02-02853-0

Kopiering af denne bog er kun tilladt

i overensstemmelse med overenskomst

mellem Undervisningsministeriet

og Copy-Dan.

Om Hit med Historien!

Hit med Historien! er et grundbogssystem til historie-

undervisningen på 3.-9. klassetrin. Det kan anvendes

i såvel fagdelt undervisning som i tværfaglige forløb.

Systemet består af gennemillustrerede grundbøger med

tilhørende arbejdsbøger samt lærerens bøger på 3. og 4.

klassetrin. Fra 5. klassetrin udgives lærerens bøger samt

arbejdsbøger samlet som ressourcebøger. Til alle alderstrin

findes desuden internetbaseret materiale. Hver grundbog

omhandler 4-7 emner og flere tværgående temaer.

Systemet har sin egen hjemmeside på

www.hitmedhistorien.gyldendal.dk

Bogens illustrationer:

Bau, Flemming: 36n

Byhistorisk Samling, Lyngby: 91

Gyldendals Billedbibliotek: 8, 17, 18, 24, 58, 60n, 79, 86,

93, 94, 98, 105

Larsen, Lennart. Nationalmuseet: 26

Lejre Forsøgscenter: 25, 27, 40ø,

Mary Evans Picture Library: 56n, 61n, 65ø, 74

Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg: 47, 75

© Peter Blake/COPY-DAN Billedkunst 20060066-02: 100

Polfoto: 9ø, 28, 37n, 45ø, 49n, 80, 102, 104

Scanpix: 9n, 10, 11, 12, 13, 14, 19, 39, 51, 66n.tv, 73, 75,

78, 101

Weiss, Kit. Nationalmuseet: 30

Bogens øvrige illustrationer stammer fra forfatterens

eget arkiv.

Jens Aage Poulsen

Hit med Historien!Grundbog til 6. klasse

Gyldendal

Vi mødes og ændres . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 6I de sidste 20-30 år er derkommet mange udlændingetil Danmark. Det har ændretdet danske samfund. Men destørste forandringer sker, fordivi har meget mere at gøremed folk i andre lande endtidligere.

Germanerne i Romerrigets baggård . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20Romerske og germanske kul-turer var de vigtigste i Europafor omkring 2000 år siden.Romerne og germanerne varofte i krig. Men de handledeogså på tværs af deres grænserog påvirkede hinandenskulturer.

Vikingernes verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 34Vikingerne er berømte ogberygtede. Man har diskuteret,om de mest var sørøvere ogvoldsmænd – eller om de førstog fremmest var håndværkereog handlende. Vikingerneshandlinger ændrede livet ogkulturen – både hjemme ogude.

IndholdEn større eller mindre gruppe mennesker kan have en fælleskultur. Det betyder, at disse menneskers måde at tænke, være ogopføre sig på minder om hinanden. Der er også ens træk ved,hvad de synes er rigtigt og forkert. Når man fx taler om danskkultur, er det noget, de fleste i Danmark er fælles eller enigeom. Det er bl.a. sproget, at demokrati er en god styreform, og atmennesker, som ikke kan klare sig selv, kan få hjælp.

Alle kulturer ændrer sig i tidens løb. Det sker fx, når samfun-det forandrer sig og i mødet med andre kulturer. Bogen fortæl-ler om møder mellem folk fra danske og fra andre områder, oghvordan det har påvirket kulturerne. Det er sket, når folk rejstefra Danmark, eller fremmede kom til landet. Nogle gange fore-gik det fredeligt. Andre gange med vold. I dag forandres kultu-rerne også af medierne – især tv og internettet.

Vi mødes og ændres . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 6I de sidste 20-30 år er derkommet mange udlændingetil Danmark. Det har ændretdet danske samfund. Men destørste forandringer sker, fordivi har meget mere at gøremed folk i andre lande endtidligere.

Germanerne i Romerrigets baggård . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20Romerske og germanske kul-turer var de vigtigste i Europafor omkring 2000 år siden.Romerne og germanerne varofte i krig. Men de handledeogså på tværs af deres grænserog påvirkede hinandenskulturer.

Vikingernes verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 34Vikingerne er berømte ogberygtede. Man har diskuteret,om de mest var sørøvere ogvoldsmænd – eller om de førstog fremmest var håndværkereog handlende. Vikingerneshandlinger ændrede livet ogkulturen – både hjemme ogude.

IndholdEn større eller mindre gruppe mennesker kan have en fælleskultur. Det betyder, at disse menneskers måde at tænke, være ogopføre sig på minder om hinanden. Der er også ens træk ved,hvad de synes er rigtigt og forkert. Når man fx taler om danskkultur, er det noget, de fleste i Danmark er fælles eller enigeom. Det er bl.a. sproget, at demokrati er en god styreform, og atmennesker, som ikke kan klare sig selv, kan få hjælp.

Alle kulturer ændrer sig i tidens løb. Det sker fx, når samfun-det forandrer sig og i mødet med andre kulturer. Bogen fortæl-ler om møder mellem folk fra danske og fra andre områder, oghvordan det har påvirket kulturerne. Det er sket, når folk rejstefra Danmark, eller fremmede kom til landet. Nogle gange fore-gik det fredeligt. Andre gange med vold. I dag forandres kultu-rerne også af medierne – især tv og internettet.

Indianerne og europæerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 52Azteker- og Inkariget var højt-udviklede samfund i Mellem-og Sydamerika. Omkring år1500 kom de første europæ-iske opdagelsesrejsende til om-rådet. Det betød en katastrofefor aztekerne og inkaerne.

Kom til Danmark! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 70I 1600- og 1700-tallet villekongerne have så mangepenge i statskassen som mu-ligt. Derfor måtte befolkning-en arbejde flittigt og fremstillegode varer. Kunne eller villedanskerne ikke selv klare op-gaven, inviterede man udlæn-dinge til landet.

Lykkelandet – Amerika eller Danmark? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 82I løbet af 1800-tallet steg be-folkningstallet i Europa. Forflere og flere blev det vanske-ligt at skaffe sig et arbejde.Millioner af europæere rejstetil andre dele af verdenen.Nogle tusinde nøjedes med atflytte til Danmark

De glade 60’ere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 96Man taler om de glade 60’eresom perioden, hvor alle havdearbejde og tjente masser afpenge. Der var endda mangelpå arbejdskraft. Derfor komudlændinge til Danmark forat arbejde. Men så sluttede degode tider pludselig.

Register . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 110

6 Hit med Historien!

„Der er selvfølgelig et hegn,“ mente Bahera.6b arbejdede med temaet „Os og de an-

dre“. Det handlede om, hvordan forholdetmellem befolkningen i Danmark og andrefolk og kulturer havde været. Nu skulle ele-verne i grupper diskutere, hvordan det vil-le være om 50 år.

„Et hegn?!“ Thomas tog sig til hovedet.„Er du klar over, hvor langt der er rundtom Europa? – Hvor højt skal det så være?“Gruppen var nået frem til, at om 50 år varEuropa én samlet stat. Alle indbyggerneville være rige. Derfor ville folk udefra for-søge at komme ind i Europa og stjæle bi-ler, computere og andre kostbare ting. Detsidste var Trine ikke helt enig i.

„Det skal selvfølgelig være et elektro-

nisk hegn – ikke et gammeldags.“ Baheraforklarede, hvordan alle europæere skullehave indopereret en chip fra fødslen. For-søgte folk uden chip at komme over græn-sen, gik en alarm i gang. Den fremmedeville blive holdt fast af et elektronisk reb,til politiet kom.

„Og så skal han skydes.“ Thomas sigte-de med blyanten.

„Europa skal være en retfærdig statuden vold,“ sagde Trine. Hun mente også,at europæerne skulle samarbejde meddem udenfor. “For eksempel handle meddem, rejse til deres lande, og de skal kun-ne besøge os.“

„Kun hvis de opfører sig normalt.“ Tho-mas smed blyanten på bordet.

Vi mødes og ændres


„Der er selvfølgelig et hegn,“ mente Bahera.6b arbejdede med temaet „Os og de an-

dre“. Det handlede om, hvordan forholdetmellem befolkningen i Danmark og andrefolk og kulturer havde været. Nu skulle ele-verne i grupper diskutere, hvordan det vil-le være om 50 år.

„Et hegn?!“ Thomas tog sig til hovedet.„Er du klar over, hvor langt der er rundtom Europa? – Hvor højt skal det så være?“Gruppen var nået frem til, at om 50 år varEuropa én samlet stat. Alle indbyggerneville være rige. Derfor ville folk udefra for-søge at komme ind i Europa og stjæle bi-ler, computere og andre kostbare ting. Detsidste var Trine ikke helt enig i.

„Det skal selvfølgelig være et elektro-

nisk hegn – ikke et gammeldags.“ Baheraforklarede, hvordan alle europæere skullehave indopereret en chip fra fødslen. For-søgte folk uden chip at komme over græn-sen, gik en alarm i gang. Den fremmedeville blive holdt fast af et elektronisk reb,til politiet kom.

„Og så skal han skydes.“ Thomas sigte-de med blyanten.

„Europa skal være en retfærdig statuden vold,“ sagde Trine. Hun mente også,at europæerne skulle samarbejde meddem udenfor. “For eksempel handle meddem, rejse til deres lande, og de skal kun-ne besøge os.“

„Kun hvis de opfører sig normalt.“ Tho-mas smed blyanten på bordet.

Vi mødes og ændres

7Vi mødes og ændres

„Hvordan?“ ville Kim vide.„Ligesomos, selvfølgelig–oseuropæere.“„Vi er da heller ikke ens. Der er da store

forskelle på for eksempel en nordmand ogen græker,“ sagde Kim.

„Om 50 år er de fleste forskelle forsvun-det,“ mente Trine.

Thomas påstod, at det var noget slud-der. „En nordmand vil se ud som mig, ogen græker ligne Bahera.“

Bahera og Trine lavede øjne til hinan-den. Thomas kunne være irriterende at væ-re i gruppe med. „Det er ikke udseendet,jeg taler om.“ Trine slog ud med armene.„Det er vores måde at være på – at tænkepå. Måske har vi et fælles sprog til den tid.“

Kim mente, at alle ville tale engelsk.

„Det lærer små børn allerede nu fra inter-nettet og ved at se amerikanske film.“

„I Tyskland og Spanien er udenlandskefilm synkroniserede. Der lærer de ikke eng-elsk, som vi gør,“ sagde Thomas.

Kim vidste ikke lige, hvad synkroniseretbetød. „Det er nok også en dårlig idé attvinge folk til at tale det samme sprog,“sagde han. „Hvad ville I sige til, at danskblev forbudt?“

„Man kan da sagtens have et fællessprog og samtidig lade hvert land beholdederes eget,“ sagde Trine.

„Det bliver slet ikke et problem,“ sagdeBahera. “Til den tid er der computere, somkan oversætte til præcist det sprog, manvil have.“


Levende kultur

Loven om Folkeskolen begyn-der med folkeskolens formål.Det fortæller, hvorfor samfun-det har skoler og om skolensopgaver. Der står bl.a., at „Fol-keskolen skal gøre elevernefortrolige med dansk kulturog bidrage til deres forståelseaf andre kulturer …“

Ordet kultur har forskelligebetydninger og bruges imange sammenhænge, fx kul-turhus, musikkultur og finkul-tur. I denne bog betyder ordettræk, som er typiske for etstørre eller mindre fællesskabaf mennesker, nemlig:

• Måder at være, opføre sig ogomgås hinanden på.

• Måder at tale, tænke og løseopgaver eller problemer på.

• Opfattelser af hvad der ergodt og ondt, rigtigt og forkert.

Fx er der på din skole kulturer,som du kan prøve at beskriveefter punkterne herover. Nårman taler om ungdomskultur,mener man, det der viser no-get om unges opførsel ogholdninger. Det kan fx være,hvad de laver i fritiden, bru-

ger penge på, måden de talerpå, og hvad de synes er vigtigti livet.

En kultur er noget manovertager og lærer. Skolenselever tilegner sig skolens kul-tur fra de starter i børnehave-klassen. Også den nyansattelærer må tilegne sig skolekul-turen. Han må fx finde ud af,hvad der er rigtigt og forkertat gøre og sige, når han ersammen med kollegaerne, ognår han underviser eleverne.

Kulturer ændres. Elever oglærere opfører sig anderledesnu end for 40-50 år siden.Kulturer forandrer sig, når demøder andre kulturer, og fordisamfundet udvikler sig.

Langt op i 1900-tallet varde fleste mennesker ansatte ilandbruget eller industrien.Det var vigtigt, at de mødte tiltiden og flittigt udførte de op-gaver, som arbejdsgiveren el-ler værkføreren gav dem be-sked på. I skolen lærteeleverne denne kultur. Disci-plinen var ofte streng. Elever-ne skulle lærer lektierne mereeller mindre udenad. De hav-de ikke nogen indflydelse på,hvad de arbejdede med, ellerhvordan de arbejdede.

I dag kræver de fleste jobs,

Nu om dage

Hvert 12. menneske, derbor i Danmark, er ind-vandrer, barn eller barne-barn af en indvandrer.Mange indvandrere ogderes efterkommere leverpå andre måder, har enanden religion og måskeogså andre værdier endden del af befolkningen,som har boet i landet imange generationer.Derfor er befolkningen iDanmark ikke så ens,som den var for fx 40-50år siden.

Livet i Danmark ænd-rer sig også, fordi sam-fundet udvikler sig, ogfordi vi påvirkes mere af,hvad der sker i andre lan-de end tidligere.

Der var ikke meget gruppear-bejde eller projektarbejde overskolen i 1950'erne.


Levende kultur

Loven om Folkeskolen begyn-der med folkeskolens formål.Det fortæller, hvorfor samfun-det har skoler og om skolensopgaver. Der står bl.a., at „Fol-keskolen skal gøre elevernefortrolige med dansk kulturog bidrage til deres forståelseaf andre kulturer …“

Ordet kultur har forskelligebetydninger og bruges imange sammenhænge, fx kul-turhus, musikkultur og finkul-tur. I denne bog betyder ordettræk, som er typiske for etstørre eller mindre fællesskabaf mennesker, nemlig:

• Måder at være, opføre sig ogomgås hinanden på.

• Måder at tale, tænke og løseopgaver eller problemer på.

• Opfattelser af hvad der ergodt og ondt, rigtigt og forkert.

Fx er der på din skole kulturer,som du kan prøve at beskriveefter punkterne herover. Nårman taler om ungdomskultur,mener man, det der viser no-get om unges opførsel ogholdninger. Det kan fx være,hvad de laver i fritiden, bru-

ger penge på, måden de talerpå, og hvad de synes er vigtigti livet.

En kultur er noget manovertager og lærer. Skolenselever tilegner sig skolens kul-tur fra de starter i børnehave-klassen. Også den nyansattelærer må tilegne sig skolekul-turen. Han må fx finde ud af,hvad der er rigtigt og forkertat gøre og sige, når han ersammen med kollegaerne, ognår han underviser eleverne.

Kulturer ændres. Elever oglærere opfører sig anderledesnu end for 40-50 år siden.Kulturer forandrer sig, når demøder andre kulturer, og fordisamfundet udvikler sig.

Langt op i 1900-tallet varde fleste mennesker ansatte ilandbruget eller industrien.Det var vigtigt, at de mødte tiltiden og flittigt udførte de op-gaver, som arbejdsgiveren el-ler værkføreren gav dem be-sked på. I skolen lærteeleverne denne kultur. Disci-plinen var ofte streng. Elever-ne skulle lærer lektierne mereeller mindre udenad. De hav-de ikke nogen indflydelse på,hvad de arbejdede med, ellerhvordan de arbejdede.

I dag kræver de fleste jobs,

Nu om dage

Hvert 12. menneske, derbor i Danmark, er ind-vandrer, barn eller barne-barn af en indvandrer.Mange indvandrere ogderes efterkommere leverpå andre måder, har enanden religion og måskeogså andre værdier endden del af befolkningen,som har boet i landet imange generationer.Derfor er befolkningen iDanmark ikke så ens,som den var for fx 40-50år siden.

Livet i Danmark ænd-rer sig også, fordi sam-fundet udvikler sig, ogfordi vi påvirkes mere af,hvad der sker i andre lan-de end tidligere.

Der var ikke meget gruppear-bejde eller projektarbejde overskolen i 1950'erne.

Det er typisk for dansk kultur,at vi bruger Dannebrog vedenhver lejlighed. Her er dernogle, der gør sig klar til enlandskamp.

I dag skal eleverne tage mereansvar og har mulighed for atarbejde mere selvstændigtend tidligere.


at de ansatte er selvstændige,at de kan arbejde sammen,samt at de har viden og fær-digheder til at løse vanskeligeopgaver. Derfor er skolens kul-tur også ændret.

Det danske ved danskerne

I Folkeskolens formål brugesordene: dansk kultur. Der måaltså være skikke, opførsel,normer (regler), værdier osv.,

som er forskellige fra andrekulturer. De kan kaldes dansk-hed.

Men hvad er danskhed –eller det danske ved dansker-ne? Det spørgsmål gav denkøbenhavnske turistchef dettesvar på i 1960:

„Vor allerstørste turistat-traktion er vel egentlig os selv,danskerne, den danske venlig-hed, den danske hygge, heleden danske atmosfære.“

Måske synes vi stadig, atdisse træk er typiske for dan-skerne. Men folk fra andrekulturer, der møder dansk kul-tur, har ofte et andet indtryk.I hvert fald hvis de kommertil landet som fx flygtninge.

Bortset fra sproget, vel-færdssamfundet, at vi brugervores flag, Dannebrog, vedenhver lejlighed, er det sværtat sige præcist, hvad danskkultur er. Det har heller ikkeværet nødvendigt. Indtil forfå år siden var den danskebefolknings kultur meget ens.Selvfølgelig ændrede danskkultur sig også dengang, mendet skete langsommere end idag.

Mennesker, der er arbejdsløse,ældre, handicappede, eller folksom af andre grunde ikke kanklare sig eller forsørge sig selv,får hjælp af det offentlige, dvs.staten og kommunerne. Mankan også sige, at det offentligehar lavet et økonomisk sikker-hedsnet under landets borgere.

Sådan er en velfærdsstat. Alle

europæiske og nordamerikanskelande er velfærdsstater. Men derer store forskelle på, hvor megethjælp man kan få fra det offentli-ge. Danmark er en af de mestudviklede velfærdsstater i ver-den. Derfor betaler folk meget iskat. Et land som USA er en vel-færdsstat på et lavt niveau. Fxskal borgerne – bortset fra de

allerfattigste - selv betale, hvisde skal have lægehjælp.

Et velfærdssamfund er en vel-færdsstat, hvor borgerne opfat-ter samfundet som et fællesskab.Derfor er man solidarisk over forhinanden. Dvs. at man synes, atdet er i orden, at folk kan fåhjælp, hvis de har svært ved atklare sig.

Velfærdsstat og velfærdssamfund

De fleste mener, at vikingerneer en vigtig del af den danskekulturarv.


Fordel – eller ulempe?

I de seneste årtier har man taltmeget om danskhed, og omhvor vigtigt det er at bevaredansk kulturarv. At væredansk har fået en stadig størrebetydning for flertallet afbefolkningen. En undersø-gelse fra 1999 viste, at halvde-len af befolkningen var meget

kultur. Netop derfor menernogle danskere, at indvan-dringen er godt for dansk kul-tur. Men andre mener, at ind-vandrerne og deres kulturer eren trussel mod danskheden.

Påvirkninger udefra

Vi samarbejder mere og meremed andre lande på tværs afgrænserne. Fx køber vi flereog flere varer, der er fremstil-let i andre lande. Og de flestefilm, vi ser i biografen og ifjernsynet, er produceret i ud-landet – først og fremmestUSA. Hvad, der er moderneinden for musik og tøj, er detsamme i fx Mexico som iDanmark. Dette påvirker ogændrer naturligvis også danskkultur.

Spørgsmålet er, om manstadig kan tale om én danskkultur og danskhed. Eller omDanmark er blevet et flerkul-turelt samfund.

stolte af at være dansk. Detvar en stigning fra 1981, hvordet var under 1/3.

Der er flere grunde til, atfolk er blevet mere optaget afdansk kultur. Antallet af ind-vandrere og deres efterkom-mere vokser. Deres kulturer erofte anderledes. Derfor bliverde „indfødte“ danskere mereopmærksomme på deres egen

Mennesker, der er arbejdsløse,ældre, handicappede, eller folksom af andre grunde ikke kanklare sig eller forsørge sig selv,får hjælp af det offentlige, dvs.staten og kommunerne. Mankan også sige, at det offentligehar lavet et økonomisk sikker-hedsnet under landets borgere.

Sådan er en velfærdsstat. Alle

europæiske og nordamerikanskelande er velfærdsstater. Men derer store forskelle på, hvor megethjælp man kan få fra det offentli-ge. Danmark er en af de mestudviklede velfærdsstater i ver-den. Derfor betaler folk meget iskat. Et land som USA er en vel-færdsstat på et lavt niveau. Fxskal borgerne – bortset fra de

allerfattigste - selv betale, hvisde skal have lægehjælp.

Et velfærdssamfund er en vel-færdsstat, hvor borgerne opfat-ter samfundet som et fællesskab.Derfor er man solidarisk over forhinanden. Dvs. at man synes, atdet er i orden, at folk kan fåhjælp, hvis de har svært ved atklare sig.

Velfærdsstat og velfærdssamfund

De fleste mener, at vikingerneer en vigtig del af den danskekulturarv.


Fordel – eller ulempe?

I de seneste årtier har man taltmeget om danskhed, og omhvor vigtigt det er at bevaredansk kulturarv. At væredansk har fået en stadig størrebetydning for flertallet afbefolkningen. En undersø-gelse fra 1999 viste, at halvde-len af befolkningen var meget

kultur. Netop derfor menernogle danskere, at indvan-dringen er godt for dansk kul-tur. Men andre mener, at ind-vandrerne og deres kulturer eren trussel mod danskheden.

Påvirkninger udefra

Vi samarbejder mere og meremed andre lande på tværs afgrænserne. Fx køber vi flereog flere varer, der er fremstil-let i andre lande. Og de flestefilm, vi ser i biografen og ifjernsynet, er produceret i ud-landet – først og fremmestUSA. Hvad, der er moderneinden for musik og tøj, er detsamme i fx Mexico som iDanmark. Dette påvirker ogændrer naturligvis også danskkultur.

Spørgsmålet er, om manstadig kan tale om én danskkultur og danskhed. Eller omDanmark er blevet et flerkul-turelt samfund.

stolte af at være dansk. Detvar en stigning fra 1981, hvordet var under 1/3.

Der er flere grunde til, atfolk er blevet mere optaget afdansk kultur. Antallet af ind-vandrere og deres efterkom-mere vokser. Deres kulturer erofte anderledes. Derfor bliverde „indfødte“ danskere mereopmærksomme på deres egen

Særligt i større byer er derdukket mange grønthandlereop, hvor ejerne fx kommer fraTyrkiet. I disse grønthandlerekan man ofte købe eksotiskevarer fra fremmede lande.


at en vis indvandring er nød-vendig. Ellers falder befolk-ningstallet. Og da folk leverlængere end tidligere, skalfolk i den arbejdsdygtige alderforsørge flere og flere. Ved atlade indvandrerne komme tillandet og arbejde, bliver derflere til at forsørge de gamle.

En trussel?

„Danske børn bliver bombarde-ret med påvirkninger fra ameri-kanske tegnefilm, og det truerden danske kulturarv. Det ermeget vigtigt, at vi får uddan-net danske tegnere, der kan gi-ve værdier til den danske identi-tet og kultur.“

(kilde: uddannelsesleder afAnimationsværkstedet MortenThorning)

Kulturarv

Når man taler om kulturarv, me-ner man historiske bygninger,mindesmærker, genstande, film,lydoptagelser og dokumenterosv., der anses for at være vær-difulde og værd at bevare.Kendskab til kulturarven hørermed til danskhed og dansk kul-tur, mener de fleste. Derfor harmuseer og arkiver pligt til at ind-samle og bevare ting, så de ikkegår tabt eller glemmes. Og der-for skal eleverne lære om kultur-arven i skolen i fx fag som histo-rie og dansk.

Gravhøje, borge er eksemp-ler på noget, der har hørt tilkulturarven i et par hundredeår. Men med samfundets foran-dring ændres også opfattelsenaf, hvad der er kulturarv. Derforer det også svært at blive enigeom, hvilke dele eleverne skallære noget om.

Danskhed?

„Hvad er dansk? Er detdansk at have en arbejds-uge på 37 timer, hvoref-ter man i weekendernebliver alkoholiseret, ogindleder et nyt forholdhver anden uge! Er detdansk at indgå to-treægteskaber og efterføl-gende blive skilt lige såmange gange!“

(kilde: http://denunge.dk.Websted for unge tamiler iDanmark)

„At være dansk bety-der, at man tilslutter sigdansk kultur og levevisog arbejder på at frem-me Danmarks interesser.“

(Mogens Camre medlemaf Dansk Folkeparti)

Skik følge eller land fly!

I 1983 var der ca. 102.000indvandrere i Danmark, dvs.ca. 2 ud af hver 100 af be-folkningen. I 2004 var435.000 af landets indbyggereindvandrere og deres børn (ef-terkommere), dvs. mere end 8ud af hver 100. De fleste varfra Tyrkiet, Tyskland og Irak.

Stigningen i indvandring-en har skabt voldsom debat.Hvordan skal indvandrerneintegreres? Dvs. hvordan skalde være en del af det danskesamfund?

Nogle danskere mener, atde fremmede først og frem-mest vil udnytte det danskesamfund. Derfor kræver de, atindvandrerne skal forkaste de-res gamle kultur og helt tilpas-se sig det danske samfund,dvs. få et job og lære at taledansk og i det hele tage levesom almindelige danskere. Vilde ikke det, skal de sendes til-bage til deres hjemlande.

Andre mener, at indvan-drerne bør beholde deres kul-tur. Ja, at det faktisk ville væreen fordel, fordi mødet medfremmede kulturer skaber liv idansk kultur. De mener også,

I nogle boligområder bor derstort set kun indvandrere.

Fremmede – en byrde

Mogens Camre medlemaf Dansk Folkeparti:

„Vi har en stadig sti-gende byrde af indvan-drere fra fremmede kul-turer, som ikke ønskerintegration. De under-graver hele velfærdssyste-met og skaber kriminali-tet og usikkerhed. Detmultikulturelle samfund,som vokser frem, vil gøredanskerne til et mindretali løbet af det 21. århun-drede og fundamentaltændre vores demokratis-ke model.“

(kilde: Berlingske Tidende24. juli 2003)


Mødet med de fremmede

Sprogforsker Hans Veirupfra Danmarks Journalist-højskole skrev i 2001:

„… Vi er gudskelov etprodukt af samvær medandre folk og kulturer.Tænk for eksempel, hvil-ken velsignelse de derarabere har givet os medtalsystemets nul. Eller atden oprindelige læge-kunst stammer fra dem …

Pas altså på med atsætte lighedstegnmellem fremmedartethedog farlighed.

Det fremmede kanogså være en kulturel be-rigelse.“

I nogle boligområder bor derstort set kun indvandrere.

Fremmede – en byrde

Mogens Camre medlemaf Dansk Folkeparti:

„Vi har en stadig sti-gende byrde af indvan-drere fra fremmede kul-turer, som ikke ønskerintegration. De under-graver hele velfærdssyste-met og skaber kriminali-tet og usikkerhed. Detmultikulturelle samfund,som vokser frem, vil gøredanskerne til et mindretali løbet af det 21. århun-drede og fundamentaltændre vores demokratis-ke model.“

(kilde: Berlingske Tidende24. juli 2003)


Mødet med de fremmede

Sprogforsker Hans Veirupfra Danmarks Journalist-højskole skrev i 2001:

„… Vi er gudskelov etprodukt af samvær medandre folk og kulturer.Tænk for eksempel, hvil-ken velsignelse de derarabere har givet os medtalsystemets nul. Eller atden oprindelige læge-kunst stammer fra dem …

Pas altså på med atsætte lighedstegnmellem fremmedartethedog farlighed.

Det fremmede kanogså være en kulturel be-rigelse.“

Kulturerne kan være megetforskellige, men fritidsinteres-serne kan være de samme.Her ses to fodboldkammeraterfra B1903.


Befolkningen i Danmark

I 2003 var ca. 435.000 af befolkningen i Danmark indvandrere og deres efterkommere. Dvs. ca. hver 12. person.

I alt 332.705 101.827 4.952.642 5.387.174 100

Danske statsborgere 111.392 65.847 4.944.747 5.121.986 95,1

Udenlandske statsborgere 221.313 35.980 7.895 265.188 4,9

Pct. af hele befolkningen 6,2 1,9 91,9 100,0

(kilde: Danmarks Statistik)

Indvandrere Indvandreres Danskere I alt Pct. af hele efterkommere befolkningen

Ghetto

„Chok-tal fra Finlandsparken“stod der med fede typer påforsiden af Vejle Amts Folke-blad i 2003. Artiklen fortalte,at 6 ud af 10 af beboerne ikvarteret var indvandrere ogderes efterkommere. I størrebyer som Århus og Odense erder kvarterer, hvor indvan-drerne udgør den største del afbeboerne.

Ofte er der kun ledige lej-ligheder i netop disse kvarte-rer. Derfor bliver indvandrere,der måske er kommet til lan-det som flygtninge, henvistdertil. Andre indvandrere sø-ger også til kvarterer, hvor derbor mennesker fra deres egnehjemlande. Når danskere harbosat sig rundt om i verden,har det for mange også væretvigtigt at bo sammen med an-dre danskere. Derfor er deropstået små danske bysam-

de måske ikke så vant tildansk og dansk kultur. Detkan gøre det svært for ind-vandrerne at blive integreret,dvs. blive en del af det danskesamfund.

fund eller kolonier i fx Spa-nien og USA.

Når indvandrerne bor ikvarterer sammen med folkfra deres egne kulturer, fort-sætter de ofte med at brugederes eget sprog. Derfor bliver


Arbejdsløsheden er storblandt indvandrerne. Detkan være fordi, de ikke haren uddannelse p.g.a. sprog-lige problemer. Måske er derikke tradition i deres familiefor, at man tager en uddan-nelse. Men for mange er detogså svært at få et arbejdeeller en læreplads, fordiarbejdsgiverne hellere vilansætte folk med danskenavne end udenlandske.Resultatet er, at en del ungeindvandrere føler, at sam-fundet holder dem ude.Dette kan føre til, at de laverballade og kriminalitet. Manskal dog huske på, at det eret mindretal af unge medindvandrerbaggrund, som erkriminelle. Flere og flere fåren uddannelse og et job.

Uddannelse og arbejde

De fleste etniske unge klarersig godt i samfundet. Mendem hører man ikke så tit omi medierne.

Arbejdsløse indvandrere i 2000

I Danmark er man dårligere til at skaffeindvandrerne arbejde end i de flestelande i Europa. Når søjlerne herunderer 1, er arbejdsløsheden lige så storblandt indvandrerne som hos landetsindfødte. Det er tilfældet i Canada.Men i Danmark viser søjlen 3,5. Dvs.at arbejdsløsheden blandt indvandrereer 3,5 gange så stor som blandt danskerne.

Et par vietnamesiske flygt-ninge, der kom til Danmark isidste halvdel af 1970’erne,siger sådan om livet i Dan-mark i begyndelsen af 2000-tallet:

Bag en lukket dør

koldt, og her er alt for stille.Der sker ingenting, alt erbare fjernsyn … Her er så stil-le, fordi man ikke taler medhinanden. Danmark bor bagen lukket dør.“

„Vi har vænnet os til Dan-mark, men det er kedeligt at boher. Danskerne lever på en isole-ret måde, lukket og afgrænsetfra naboer og andre. Vi har fri-hed og sikkerhed her, men det er


Arbejdsløsheden er storblandt indvandrerne. Detkan være fordi, de ikke haren uddannelse p.g.a. sprog-lige problemer. Måske er derikke tradition i deres familiefor, at man tager en uddan-nelse. Men for mange er detogså svært at få et arbejdeeller en læreplads, fordiarbejdsgiverne hellere vilansætte folk med danskenavne end udenlandske.Resultatet er, at en del ungeindvandrere føler, at sam-fundet holder dem ude.Dette kan føre til, at de laverballade og kriminalitet. Manskal dog huske på, at det eret mindretal af unge medindvandrerbaggrund, som erkriminelle. Flere og flere fåren uddannelse og et job.

Uddannelse og arbejde

De fleste etniske unge klarersig godt i samfundet. Mendem hører man ikke så tit omi medierne.

Arbejdsløse indvandrere i 2000

I Danmark er man dårligere til at skaffeindvandrerne arbejde end i de flestelande i Europa. Når søjlerne herunderer 1, er arbejdsløsheden lige så storblandt indvandrerne som hos landetsindfødte. Det er tilfældet i Canada.Men i Danmark viser søjlen 3,5. Dvs.at arbejdsløsheden blandt indvandrereer 3,5 gange så stor som blandt danskerne.

Et par vietnamesiske flygt-ninge, der kom til Danmark isidste halvdel af 1970’erne,siger sådan om livet i Dan-mark i begyndelsen af 2000-tallet:

Bag en lukket dør

koldt, og her er alt for stille.Der sker ingenting, alt erbare fjernsyn … Her er så stil-le, fordi man ikke taler medhinanden. Danmark bor bagen lukket dør.“

„Vi har vænnet os til Dan-mark, men det er kedeligt at boher. Danskerne lever på en isole-ret måde, lukket og afgrænsetfra naboer og andre. Vi har fri-hed og sikkerhed her, men det er

Ingen fremmede

Siden 1973 har Folketingetvedtaget love, der gør det van-skeligere og vanskeligere forfolk uden for Den EuropæiskeUnion (EU) at få lov til at kom-me til Danmark for at arbejde.Kun hvis man er i familie medeller skal giftes med en person,der bor i Danmark i forvejen,kan det lade sig gøre.

Alligevel har tusindvis afudlændinge fået lov til at slåsig ned i Danmark de seneste30 år. De fleste er kommet tillandet som flygtninge. Rundtom i verden har der været oger stadig krige, katastrofer,nød og forfølgelser, som folkønsker at komme væk fra. Endel flygtninge prøver at kom-me til Europa, hvor de håberpå at få et bedre liv.

I EU og de enkelte europæ-iske lande er man ikke interes-seret i at tage imod så mangeflygtninge. Derfor laver manlove, som gør det svært forfremmede at komme tilEuropa.

I 2002 vedtog Folketingetnogle af de skrappeste udlæn-dinge-love i Europa:

• De facto-flygtninge (se „Omflygtninge“ s. 16) får ikkelængere automatisk ret til atkomme til Danmark.

• Først efter syv år kan ud-lændinge få opholdstilla-delse i Danmark. I den pe-riode får de mindre hjælpfra det offentlige, end dan-skere får.

• Gifter en dansker sig meden udlænding, skal beggevære fyldt 24 år, før denudenlandske ægtefælle måkomme til Danmark.

• For at få dansk indfødsret,dvs. opnå de samme rettig-heder som danskere, skaludlændige have haft op-holdstilladelse i ni år.Desuden skal de havebestået en prøve i dansk ogskrive under på, at de vilrespektere danske love.

• Myndighederne skal gøre enstørre indsats for at få sendtflygtningene hurtigerehjem.

Flygtninge i Danmark i begyndelsen af 2000-tallet

I 2003 var der 15-16 mio.flygtninge, der havde forladtderes hjemland. Desuden eromkring 20 mio. menneskerpå flugt i deres eget land. Kunfå af verdens flygtninge kom-mer til Danmark.

15.000 kurdereDe omkring 40 mio. kurderehar ikke deres egen stat. Defleste lever i Tyrkiet, Irak ogIran. I 1990’erne var der vold-som uro i de kurdiske områ-der i både Tyrkiet og Irak. Der-for flygtede mange kurdere.

15.000 somaliereI 1988 udbrød en blodig bor-gerkrig i Somalia. Siden harder været kaos i landet. Be-væbnede bander fører krigmod hinanden og udplyndrerbefolkningen. Et par millionerer flygtet. Mange somaliere,der er kommet til Danmark si-den slutningen af 1990’erne,har stort set ikke gået i skole.Derfor er det meget svært fordem at blive integreret i detdanske samfund.


Ingen adgang

Naser Khader er medlemaf Folketinget for DetRadikale Venstre. Han var11 år, da han kom fraSyrien til Danmark. Hanhar skrevet om sine ople-velser, da han som ung i1980’erne ville på disko-tek i København:

„Når jeg gik ud, blevjeg afvist på hvert tredjediskotek. Når jeg varsammen med danskere,vel at mærke. Var jegsammen med indvandre-re, var det helt umuligt.“


Om flygtninge

Ifølge FN er en flygtning etmenneske, der har forladt sitland, fordi han bliver forfulgt.Det kan skyldes hans tro, at hantilhører en bestemt befolknings-gruppe eller et bestemt politiskparti. Man regnes altså ikkesom flygtning, hvis man har be-gået en forbrydelse og er efter-søgt af politiet. Lande, der ermed i FN, har pligt til at tageimod flygtninge.

Nogle lande hjælper ogsåpersoner, der er flygtet fra kri-ge, hungersnød og katastrofer.Disse personer kaldes de facto-flygtninge.

En asyl-ansøger er en per-son, der har fået lov til at søgeom asyl, dvs. om opholdstilla-delse. Godkendes ansøgningen,anerkendes personen som flygt-ning. Hvis han får afslag, skalhan forlade landet.

En indvandrer er en uden-landsk statsborger, der fx erkommet til Danmark for at fåarbejde, og som så har fået op-holdstilladelse. Efter syv år kanhan søge om at blive danskstatsborger.

17.000 bosniereI første halvdel af 1990’ernegik Jugoslavien i opløsning. IBosnien udbrød en voldsomborgerkrig, som fik mange tilat flygte. De fleste bosniere,der kom til Danmark, har fåetlov til at blive. Som regel er develuddannede, og når de harlært dansk, får de ofte arbejde.

3.000 kosova-albanereProvinsen Kosova var en delaf Serbien. Efter Jugoslavienvar opløst, ønskede mangekosova-albanere, at Kosovaskulle rive sig løs af Serbien. I1998 kom det til kampemellem serbiske styrker og ko-sova-albanerne. Mange koso-va-albanere blev tvunget til

eller valgte selv at forladelandet.

7.000 afghanereI Afghanistan har befolk-ningsgrupper bekæmpet hi-nanden siden 1970’erne. Isidste halvdel af 1990’erne vardet særlig slemt, og mangevalgte at flygte.


Om flygtninge

Ifølge FN er en flygtning etmenneske, der har forladt sitland, fordi han bliver forfulgt.Det kan skyldes hans tro, at hantilhører en bestemt befolknings-gruppe eller et bestemt politiskparti. Man regnes altså ikkesom flygtning, hvis man har be-gået en forbrydelse og er efter-søgt af politiet. Lande, der ermed i FN, har pligt til at tageimod flygtninge.

Nogle lande hjælper ogsåpersoner, der er flygtet fra kri-ge, hungersnød og katastrofer.Disse personer kaldes de facto-flygtninge.

En asyl-ansøger er en per-son, der har fået lov til at søgeom asyl, dvs. om opholdstilla-delse. Godkendes ansøgningen,anerkendes personen som flygt-ning. Hvis han får afslag, skalhan forlade landet.

En indvandrer er en uden-landsk statsborger, der fx erkommet til Danmark for at fåarbejde, og som så har fået op-holdstilladelse. Efter syv år kanhan søge om at blive danskstatsborger.

17.000 bosniereI første halvdel af 1990’ernegik Jugoslavien i opløsning. IBosnien udbrød en voldsomborgerkrig, som fik mange tilat flygte. De fleste bosniere,der kom til Danmark, har fåetlov til at blive. Som regel er develuddannede, og når de harlært dansk, får de ofte arbejde.

3.000 kosova-albanereProvinsen Kosova var en delaf Serbien. Efter Jugoslavienvar opløst, ønskede mangekosova-albanere, at Kosovaskulle rive sig løs af Serbien. I1998 kom det til kampemellem serbiske styrker og ko-sova-albanerne. Mange koso-va-albanere blev tvunget til

eller valgte selv at forladelandet.

7.000 afghanereI Afghanistan har befolk-ningsgrupper bekæmpet hi-nanden siden 1970’erne. Isidste halvdel af 1990’erne vardet særlig slemt, og mangevalgte at flygte.


Med på noderne

Indvandringen betyder, at derer kommet flere fremmedekulturer i Danmark. Det harpåvirket dansk kultur. Men destørste ændringer af danskkultur skyldes andre formerfor kulturmøder.

I første halvdel af 1940’er-ne hjalp USA, England og Sov-jetunionen med at nedkæmpedet nazistiske Tyskland. EfterAnden Verdenskrig hjalp USAogså det krigshærgede Vest-europa økonomisk (se side98). Det betød, at alt, hvad dervar amerikansk, var populært– især blandt større børn ogunge. Det gjaldt fx rock’n roll,amerikanske film og mode.De unge, som nu blev kaldtteenagere, begyndte at spisehotdogs i stedet for at gå påkaffebar. Senere kom forskelli-ge amerikanske fast food bu-tikker som McDonalds.

I løbet af de sidste 40-50 årer det blevet mere og mere al-mindelig at rejse og holde fe-rie i udlandet. Sydeuropa harbl.a. lært danskerne at spisepastaretter, pizza, tzatziki, tor-tilla og drikke vin.

Vi ser flere udenlandskefjernsynsudsendelser end tid-ligere. Indholdet af udsen-delserne påvirker og ændrerogså dansk kultur.

Amerikanske film blev me-get populære. Her står enung mand og venter foranbiografen – meget inspire-ret af den amerikanskefilmstjerne James Dean.


Forsvinder det danskesprog?

Sproget er en vigtig del af kul-turen. I biografen og i fjernsy-net ser vi mange film, hvorsproget er engelsk. De flestesider på internettet er på eng-elsk. Derfor tager vi engelskeord til os og bruger dem i dag-ligdagen.

Under deres uddannelserskal studerende læse bøger påengelsk. På flere videregåendeuddannelser bliver det mereog mere almindeligt, at under-visningen foregår på engelsk.Også i erhvervslivet brugesengelsk mere og mere.

Dansk har været et selv-stændigt sprog i mere end tu-sinde år. Men det er altid ble-vet påvirket af andre sprog. Imiddelalderen var det af tysk.I 1600-1700-tallet fik fransken stor indflydelse. Siden An-den Verdenskrig altså engelsk.

Først i midten af 1800-tal-let begyndte forskerne at kun-ne bruge det danske sprog.Det skete, da videnskabsman-den H.C. Ørsted opfandt mereend 2.000 nye faglige udtrykpå dansk. Før den tid brugteforskerne latin.

Nogle mener, at det ernødvendigt at kunne tale ogskrive engelsk for at danske

Efter Anden Verdenskrig op-stod teenagekulturen, sombl.a. dyrkede musik og mo-de. Det betød nye kunderfor tøjbutikkerne.

Her ses en invitation til„Teen-age opvisning“ i Wi-vex, en af Københavns for-nemme restauranter.


Forsvinder det danskesprog?

Sproget er en vigtig del af kul-turen. I biografen og i fjernsy-net ser vi mange film, hvorsproget er engelsk. De flestesider på internettet er på eng-elsk. Derfor tager vi engelskeord til os og bruger dem i dag-ligdagen.

Under deres uddannelserskal studerende læse bøger påengelsk. På flere videregåendeuddannelser bliver det mereog mere almindeligt, at under-visningen foregår på engelsk.Også i erhvervslivet brugesengelsk mere og mere.

Dansk har været et selv-stændigt sprog i mere end tu-sinde år. Men det er altid ble-vet påvirket af andre sprog. Imiddelalderen var det af tysk.I 1600-1700-tallet fik fransken stor indflydelse. Siden An-den Verdenskrig altså engelsk.

Først i midten af 1800-tal-let begyndte forskerne at kun-ne bruge det danske sprog.Det skete, da videnskabsman-den H.C. Ørsted opfandt mereend 2.000 nye faglige udtrykpå dansk. Før den tid brugteforskerne latin.

Nogle mener, at det ernødvendigt at kunne tale ogskrive engelsk for at danske

Efter Anden Verdenskrig op-stod teenagekulturen, sombl.a. dyrkede musik og mo-de. Det betød nye kunderfor tøjbutikkerne.

Her ses en invitation til„Teen-age opvisning“ i Wi-vex, en af Københavns for-nemme restauranter.


forskere og virksomheder skalklare sig i den internationalekonkurrence. De mener der-for, at det er en fordel, at dan-skerne bliver tosprogede. An-dre er bekymrede for detdanske sprog. De mener, atDanmark skal have en sprog-politik ligesom mange andrelande. I fx Frankrig og Norgeforsøger man at undgå på-virkninger fra engelsk. I Islanderstatter man alle fremmed-ord med islandske ord. Fx erboarding pass blevet til et brottfarer spjald, dvs. et bortrejser-kort. En telegraf hedder en rít-sími, altså en skrivetråd.

Vejen til fred?

I løbet af 1960’erne blev detmere og mere almindeligt, atdanskerne og andre vesteuro-pæere holdt ferie i udlandet.Mange mente dengang, at tu-rismen ville være vejen til fredmellem verdens folkeslag. Nårman rejste ud, fik man indsigti andre folks kultur og levevis.Dermed ville der opstå størreforståelse mellem folk, menteman.

Siden er danskernes rejse-lyst blev større og større – ogvi rejser længere og længerevæk. Faktisk hører vi til demest berejste folk i verden.Men samtidig er danskernesholdning til flygtninge og ind-vandrere blevet mere negativ.

Noget tyder altså på, at tu-risme ikke betyder større for-ståelse for andre kulturer.

Det er jo også et spørgs-mål, hvor meget man faktiskkommer til at kende et landskultur, når man besøger detsom turist. Måske er turistenmere interesseret i, at området

er solrigt, at der er en god ba-destrand og andre mulighederfor fornøjelser og oplevelser.

I meget fremmedartedelande er mange turister utryg-ge ved at komme for langtvæk fra hotellet og turistom-rådet. Når det endelig sker,foregår det som regel på ud-flugter, hvor turisten kan op-leve lokalsamfundet gennemmoderne bussers beskyttenderuder. Bussen forlades på ud-valgte steder, så folk kan seden såkaldte lokale kultur, spi-

Danske turister rejser tilTunesien. Spørgsmålet er,hvor meget man lærer omtunesisk kultur og leve-vilkår ved at ride pådromedarer.

se, købe ind eller ride på dro-medar – og fotografere. Alt erarrangeret for turisterne, mensom regel har det meget lidtat gøre med den ægte lokalekultur eller de indfødtes leve-vilkår.

Germanerne i Romerrigets baggård

Fra skovbrynet kunne man se ned modlandsbyen. Den skulle være lokkemaden.

Vitulfs spejdere var kommet tilbage oghavde fortalt, at den fremmede høvdingog hans hær var på vej.

Nu var det bare at vente.Da solen stod højest på himlen, så Vi-

tulf nogle glimt. De kom fra vejen, somførte ind i skoven. Det måtte være fjenden.

Snart dukkede de første mænd frem. Ogde blev ved at strømme ud fra skoven. Dervar mindst dobbelt så mange krigere, somVitulf havde. I spidsen red deres høvding.Hjelmen dækkede det meste af hans an-sigt. Han var omgivet af flere ryttere, endVitulf havde fingre.

Høvdingen sænkede sin lanse. Det var


Vitulf havde sendt bud efter sine krigere.Nu var de samlet og havde skjult sig iskovbrynet. De var hen ved 200 mand ud-rustede med spyd, lanse, skjold og enkelteogså med økse. Alle havde også en dolk,som var god i nærkamp.

Vitulf og syv af hans stormænd sad tilhest. Vitulf var iført ringbrynje, og ligesom sine stormænd bar han sværd. Vitulfssværd var det flotteste. I bladet var derindlagt guld, og skæftet var af elfenben ogsølv.

Da Vitulf var ung, rejste han langt modsyd. Han kom i tjeneste hos en romerskhærfører. En gang reddede han hærføre-rens liv. Som tak gav han Vitulf det kost-bare sværd.

Germanerne i Romerrigets baggård

Fra skovbrynet kunne man se ned modlandsbyen. Den skulle være lokkemaden.

Vitulfs spejdere var kommet tilbage oghavde fortalt, at den fremmede høvdingog hans hær var på vej.

Nu var det bare at vente.Da solen stod højest på himlen, så Vi-

tulf nogle glimt. De kom fra vejen, somførte ind i skoven. Det måtte være fjenden.

Snart dukkede de første mænd frem. Ogde blev ved at strømme ud fra skoven. Dervar mindst dobbelt så mange krigere, somVitulf havde. I spidsen red deres høvding.Hjelmen dækkede det meste af hans an-sigt. Han var omgivet af flere ryttere, endVitulf havde fingre.

Høvdingen sænkede sin lanse. Det var


Vitulf havde sendt bud efter sine krigere.Nu var de samlet og havde skjult sig iskovbrynet. De var hen ved 200 mand ud-rustede med spyd, lanse, skjold og enkelteogså med økse. Alle havde også en dolk,som var god i nærkamp.

Vitulf og syv af hans stormænd sad tilhest. Vitulf var iført ringbrynje, og ligesom sine stormænd bar han sværd. Vitulfssværd var det flotteste. I bladet var derindlagt guld, og skæftet var af elfenben ogsølv.

Da Vitulf var ung, rejste han langt modsyd. Han kom i tjeneste hos en romerskhærfører. En gang reddede han hærføre-rens liv. Som tak gav han Vitulf det kost-bare sværd.

21Germanerne i Romerrigets baggård

tegn til angreb. Råbende og skrigende løbog red de fremmede ned mod landsbyen.

Så gav Vitulf tegn til sine krigere. Defremmede var nået frem til landsbyenshegn, da Vitulfs krigere faldt dem i ryggen.Flere blev gennemboret af spyd, før defremmede opdagede, at de blev angrebet.

Vitulf sporede hesten og red i fuld fartdirekte mod høvdingen, der var optaget afat give ordre til sine mænd. Vitulf trak sitsværd og holdt det frem foran sig som enlanse. Han sigtede mod høvdingens hoved.

Vitulf råbte højt. Høvdingen drejedehovedet. I næste nu sigtede Vitulf modhjelmens øjenåbning. Blodet sprøjtede, oghøvdingen styrtede til jorden.

Vitulfs krigere jublede. Men de fremme-

de gav ikke op. Larmen var forfærdelig.Jern mod jern og dumpe dunk af skjolde,der tog af for slag og stik, blandede sig medkrigernes råb og skrigene fra de sårede.

I løbet af en time var det forbi. De sid-ste fjender flygtede. Andre var taget tilfange. Nogle af dem skulle ofres til guder-ne, og andre sælges som trælle. Tabene påbegge sider var forfærdelige. Overalt lå dø-de og sårede. Nogle var døende. Vitulfskrigere gjorde en ende på deres lidelserved at dræbe dem.

De fremmedes efterladte våben blevsamlet ind. Der var fornemme sværd, somenhver kriger drømte om at få. Men ero-brede våben skulle ofres til guderne somtak for sejren.

Germanerne

For 2.000 år siden var der ikkelande med navne som Dan-mark, Norge, Sverige eller an-dre, man kan finde på et kortover Europa. Dengang bestodhalvdelen af Europa af detmægtige Romerrige. Det strak-te sig fra England i vest til Tyr-kiet i øst, og fra floderne Rhi-nen og Donau til Nordafrika.

Landområdet nord for Rhi-nen og Donau kaldte romerne„Det frie Germanien“. Medordet frie mente romerne, atdet var områder, de ikke hav-de erobret endnu.

Romerne syntes, at germa-nerne var primitive. Det kanman se af de tekster, som ro-merne skrev. Nogle romerskeforfattere kaldte germanernefor barbarer. Det ord havde ro-merne lånt fra grækerne. Båderomerne og grækerne mente,at de var mere værd end bar-barerne.

Germanerne havde ikke etskriftsprog. Derfor ved vi ikke,hvad de mente om romerne. IDanmark og andre germanskeområder har man fundet vå-ben, fade, smykker og andrekostbare ting fra Romerriget.

Når høvdinge og andre for-nemme personer døde, fik dedisse genstande med i graven.Så man må have syntes megetgodt om varer fra Romerriget.

Germanerne var delt istammer. I hver stamme be-stemte høvdingen og hansslægt. Germanske høvdingeprøvede tit at erobre nye om-råder. Derfor var der ofte krigmellem stammerne. Men detskete også, at nogle stammersluttede sig sammen og an-greb Romerriget.

Kelterne

Andre folk var keltere, som ro-merne omtalte som gallere.Kelterne bestod af forskelligestammer med et vist fællessprog og kultur. I løbet af detsidste årtusinde f.v.t. bredtekeltiske krigerfolk sig fra Cen-traleuropa til det meste af detøvrige Europa. Der er fundetspor af keltisk kultur i Dan-mark, Spanien, Bretagne iFrankrig og især i Skotland ogIrland. Før årtusindeskiftet varkelternes storhedstid forbi.Men fx i Irland lever keltiskkultur videre i sproget gælisk,som stadig tales i dag.


Jernalderen

Tiden fra omkring 500f.v.t. (før vor tidsregning)til begyndelsen af 700-tallet e.v.t. (efter vor tids-regning) kaldes Jernalde-ren. Folk i Nordeuropaudvandt jern og brugtedet til at fremstille red-skaber og våben.

I den periode opstodRomerriget og voksede tilet stort imperium. I slut-ningen af 400-tallet e.v.t.gik det i opløsning.

Nord for Romerriget –bl.a. i det nuværendeDanmark, boede german-ske stammer.

I nogle århundrederfra omkring år 1 til Ro-merriget blev opløst, varder både konflikter oghandel mellem romerneog germanerne. Derforkalder man denne perio-de for Romersk Jernalder.Kapitlet handler mest omdenne periode.

Ærefuld kamp

Den romerske historiker Ta-citus skrev i 100-tallet omgermanerne:

„Midlerne til denne ød-selhed (luksus, overflødig-hed) skaffer de sig ved krigog røvertogter. Man vil dogikke kunne overbevise demom, at det er lige så let atdyrke jorden og afventeårets høst som at udplyndre

fjenden og fortjene sine sår.De anser det nemlig for etudtryk for dovenskab, jaslaphed at erhverve sig vedsved, hvad man kan skaffesig ved blod. Når de ikkedrager i krig, tilbringer de ik-ke så megen tid med jagtsom med ingenting at be-stille – kun optaget af at spi-se og sove.“

Germanerne

For 2.000 år siden var der ikkelande med navne som Dan-mark, Norge, Sverige eller an-dre, man kan finde på et kortover Europa. Dengang bestodhalvdelen af Europa af detmægtige Romerrige. Det strak-te sig fra England i vest til Tyr-kiet i øst, og fra floderne Rhi-nen og Donau til Nordafrika.

Landområdet nord for Rhi-nen og Donau kaldte romerne„Det frie Germanien“. Medordet frie mente romerne, atdet var områder, de ikke hav-de erobret endnu.

Romerne syntes, at germa-nerne var primitive. Det kanman se af de tekster, som ro-merne skrev. Nogle romerskeforfattere kaldte germanernefor barbarer. Det ord havde ro-merne lånt fra grækerne. Båderomerne og grækerne mente,at de var mere værd end bar-barerne.

Germanerne havde ikke etskriftsprog. Derfor ved vi ikke,hvad de mente om romerne. IDanmark og andre germanskeområder har man fundet vå-ben, fade, smykker og andrekostbare ting fra Romerriget.

Når høvdinge og andre for-nemme personer døde, fik dedisse genstande med i graven.Så man må have syntes megetgodt om varer fra Romerriget.

Germanerne var delt istammer. I hver stamme be-stemte høvdingen og hansslægt. Germanske høvdingeprøvede tit at erobre nye om-råder. Derfor var der ofte krigmellem stammerne. Men detskete også, at nogle stammersluttede sig sammen og an-greb Romerriget.

Kelterne

Andre folk var keltere, som ro-merne omtalte som gallere.Kelterne bestod af forskelligestammer med et vist fællessprog og kultur. I løbet af detsidste årtusinde f.v.t. bredtekeltiske krigerfolk sig fra Cen-traleuropa til det meste af detøvrige Europa. Der er fundetspor af keltisk kultur i Dan-mark, Spanien, Bretagne iFrankrig og især i Skotland ogIrland. Før årtusindeskiftet varkelternes storhedstid forbi.Men fx i Irland lever keltiskkultur videre i sproget gælisk,som stadig tales i dag.


Jernalderen

Tiden fra omkring 500f.v.t. (før vor tidsregning)til begyndelsen af 700-tallet e.v.t. (efter vor tids-regning) kaldes Jernalde-ren. Folk i Nordeuropaudvandt jern og brugtedet til at fremstille red-skaber og våben.

I den periode opstodRomerriget og voksede tilet stort imperium. I slut-ningen af 400-tallet e.v.t.gik det i opløsning.

Nord for Romerriget –bl.a. i det nuværendeDanmark, boede german-ske stammer.

I nogle århundrederfra omkring år 1 til Ro-merriget blev opløst, varder både konflikter oghandel mellem romerneog germanerne. Derforkalder man denne perio-de for Romersk Jernalder.Kapitlet handler mest omdenne periode.

Ærefuld kamp

Den romerske historiker Ta-citus skrev i 100-tallet omgermanerne:

„Midlerne til denne ød-selhed (luksus, overflødig-hed) skaffer de sig ved krigog røvertogter. Man vil dogikke kunne overbevise demom, at det er lige så let atdyrke jorden og afventeårets høst som at udplyndre

fjenden og fortjene sine sår.De anser det nemlig for etudtryk for dovenskab, jaslaphed at erhverve sig vedsved, hvad man kan skaffesig ved blod. Når de ikkedrager i krig, tilbringer de ik-ke så megen tid med jagtsom med ingenting at be-stille – kun optaget af at spi-se og sove.“

Kelternes område strakte sigoprindeligt fra det nuværendeFrankrig til Tjekkiet (det mør-kegrønne område). I 400- og

300-tallet f.v.t. erobrede denye (de lysegrønne områder– følg de røde pile). I 390f.v.t. plyndrede kelterne Rom.

Romerriget var et samlet rige, derblev styret af en kejser, som havdefælles love og penge. For at holdesammen på det mægtige rige blevder bygget veje og oprettet etpostvæsen. Omkring år 100 varRomerriget størst. Det strakte sigfra England til Nordafrika – og fraSpanien til Tyrkiet

Områderne nord for Rhinenog Alperne kaldte romerne Ger-manien eller Barbaricum. Herboede en række stammer, somromerne kaldte germanere.

Romerrigets erobringer var:• år 100 f.v.t.• år 25 f.v.t.• år 50 e.v.t.• år 120 e.v.t.

Rom var Romerrigets centrum.Det blev grundlagt omkring 750f.v.t. I de næste 700-800 år ero-brede romerne det store område,som kortet viser.


Kelternes område

Hverken kelterne eller ger-manerne havde et skriftsprog.Derfor har man kun romernesberetninger om dem – og såde spor af deres kultur, manhar fundet.

Gælisk

Gælisk er et keltisk sprog. I Skotland,hvor engelsk i dag er hovedsproget,er befolkningen blevet bevidste om,at det er værdifuldt at bevare gælisksprog og kultur. Rundt omkring iSkotland findes der i dag gæliskspro-gede børnehaver og børnehaveklas-ser. Der findes også flere gæliske tvog radioprogrammer. Her kan duøve dig på nogle gæliske ord.

Godmorgen: madainn mhath

Hvad hedder du?:dè an tainm a th’ort?

Danmark: Danmhairg

I dag: an diugh

Tak: tapadh leibh

Min ven: mo charaid

Hus: taigh

Bord: bòrd

Bukser: briogais

Kjole: sgiorta

Det ca. 9 kg tunge kar blevfundet ved Gundestrup iHimmerland. Man vedikke, hvordan det er kom-met til Danmark. Måskeskete det under kimbrertog-tet (se side 28). Det blev ihvert fald lagt ud i mosensom et offer til guderne i100-tallet f.v.t.. Karret er afkeltisk oprindelse og sikkertfremstillet i det nuværendeRumænien eller Bulgarien.


Livet i landsbyen

Det nuværende Danmark varen del af det germanske områ-de. I løbet af jernalderen varder blevet flere mennesker.Næsten al jord, der kunnedyrkes, var omdannet til mar-ker. Bønderne var også blevetdygtigere til at få noget ud afmarker og husdyr. Det varnødvendigt, hvis der skulleskaffes mad til de mangemennesker.

Bønderne havde flere hus-dyr end tidligere. På den må-de kunne de skaffe gødning,så kornet gav større udbytte.Men det krævede mere arbej-de. Man regner med, at enjernalderbonde i gennemsnitarbejdede 12-14 timer idøgnet.

Folk boede sammen ilandsbyer, der lå tæt over helelandet. En del landsbyer varsmå og bestod kun af 2-3 går-de. Andre havde 25-30 gårde.De enkelte gårde var langehuse med stald i den ene endeog beboelse i den anden.

Der var mørkt i en jernal-dergård. Kun flammerne fraildstedet midt i beboelsenlyste op. Langs væggene varder lave bænke, som beboernebrugte til at sidde og sove på.

I landsbyen var der ogsåmindre hytter. De blev brugttil at opbevare afgrøder i og tilværksteder til bl.a. smeden ogpottemageren. I andre hytterboede trællene.

Én af landsbyens gårde varstørre end de andre. Her bo-ede landsbyens leder. Han vari familie med stammens høv-ding. Det var landsbylederensopgave at holde ro og orden ilandsbyen og beskytte denmod fjender. Han og hanssønner var også høvdingenskrigere. Når han blev gammelog døde eller ikke kunne klareopgaven længere, overgik dentil hans søn eller bror – ellertil en anden mand i familien.

Et hegn var opført om-kring landsbyen. Det skulleholde vilde dyr og fremmedeude. Uden for hegnet lå lands-byens marker. Længere ude låoverdrevet. Her græssede he-ste, kvæg og andre kreaturer.Længst ude var skoven, hvorfolk hentede træ til huse, red-skaber og til brænde. Og hervar grisene hele sommerhalv-året. De fandt føden ved at ro-de efter spiselige rødder ogfrø.

Kvinden i mosen

I jernalderen skulle alle rettesig efter stammens, landsby-ens og slægtens regler. Til gen-gæld var stammen, landsbyenog slægten de eneste fælles-skaber, som beskyttede det en-kelte menneske. Der var ingen

Det ca. 9 kg tunge kar blevfundet ved Gundestrup iHimmerland. Man vedikke, hvordan det er kom-met til Danmark. Måskeskete det under kimbrertog-tet (se side 28). Det blev ihvert fald lagt ud i mosensom et offer til guderne i100-tallet f.v.t.. Karret er afkeltisk oprindelse og sikkertfremstillet i det nuværendeRumænien eller Bulgarien.


Livet i landsbyen

Det nuværende Danmark varen del af det germanske områ-de. I løbet af jernalderen varder blevet flere mennesker.Næsten al jord, der kunnedyrkes, var omdannet til mar-ker. Bønderne var også blevetdygtigere til at få noget ud afmarker og husdyr. Det varnødvendigt, hvis der skulleskaffes mad til de mangemennesker.

Bønderne havde flere hus-dyr end tidligere. På den må-de kunne de skaffe gødning,så kornet gav større udbytte.Men det krævede mere arbej-de. Man regner med, at enjernalderbonde i gennemsnitarbejdede 12-14 timer idøgnet.

Folk boede sammen ilandsbyer, der lå tæt over helelandet. En del landsbyer varsmå og bestod kun af 2-3 går-de. Andre havde 25-30 gårde.De enkelte gårde var langehuse med stald i den ene endeog beboelse i den anden.

Der var mørkt i en jernal-dergård. Kun flammerne fraildstedet midt i beboelsenlyste op. Langs væggene varder lave bænke, som beboernebrugte til at sidde og sove på.

I landsbyen var der ogsåmindre hytter. De blev brugttil at opbevare afgrøder i og tilværksteder til bl.a. smeden ogpottemageren. I andre hytterboede trællene.

Én af landsbyens gårde varstørre end de andre. Her bo-ede landsbyens leder. Han vari familie med stammens høv-ding. Det var landsbylederensopgave at holde ro og orden ilandsbyen og beskytte denmod fjender. Han og hanssønner var også høvdingenskrigere. Når han blev gammelog døde eller ikke kunne klareopgaven længere, overgik dentil hans søn eller bror – ellertil en anden mand i familien.

Et hegn var opført om-kring landsbyen. Det skulleholde vilde dyr og fremmedeude. Uden for hegnet lå lands-byens marker. Længere ude låoverdrevet. Her græssede he-ste, kvæg og andre kreaturer.Længst ude var skoven, hvorfolk hentede træ til huse, red-skaber og til brænde. Og hervar grisene hele sommerhalv-året. De fandt føden ved at ro-de efter spiselige rødder ogfrø.

Kvinden i mosen

I jernalderen skulle alle rettesig efter stammens, landsby-ens og slægtens regler. Til gen-gæld var stammen, landsbyenog slægten de eneste fælles-skaber, som beskyttede det en-kelte menneske. Der var ingen

En jernalderfamilie samletomkring ildstedet. Noglefamilier bruger deres ferie påat bo i fx jernalderlandsbyen i Lejre. Så kan man rigtig levesig ind i, hvordan det var atleve for 2000 år siden.

Jernalderlandsby ved LejreForsøgscenter.


skete med en kvinde påDjursland omkring år 100.Ca. 1800 år senere blev hen-des lig fundet, da noglemænd gravede tørv.

Kvindens venstre ben varskævt. Som ung havde hun

offentlige myndigheder, derhjalp, hvis man ikke kunneklare sig selv.

Hvis man blev smidt ud affællesskabet, var man faktiskdødsdømt.

Måske var det sådan, det


brækket benet, og det var vok-set forkert sammen. Hun måt-te have haltet slemt. Derfortroede folk måske, at hun varen troldkvinde, og de jagedehende bort. Måske lykkedesdet hende at holde sig skjultnogle år.

Men kvinden var iført enfornem dragt, så hun var ikkefattig. Måske havde hun begå-et en forbrydelse og skullestraffes. Eller måske skullehun ofres til guderne.

Hvorfor hun blev dræbt,ved man ikke. Men hun blevgrusomt mishandlet. Med enøkse eller et sværd huggedevoldsmændene i hendes ven-stre overarm. Knoglen blevbrudt, så armen kun hang imusklerne og skindet. Volds-mændene bandt armen ind tilkroppen med en rem. Så flåe-de de en lang uldsnor, hunhavde bundet om håret, af ogkvalte hende med den. Og såblev hun smidt i et vandhul.

Også krigere

Folk i de germanske landsbyervar ikke kun fredelige bønder.Krige og plyndringer var endel af livet. En ung mand fikstatus og rigdom ved at del-tage i togter mod andre stam-mer.

Det var høvdingenes opga-ve at beskytte mennesker, dyrog landsbyer. Han skulle ogsåhelst erobre nye områder. Påden måde viste han sin styrke.

I moser og søer har manfundet store mængder våben,som den sejrende høvdingofrede til guderne efter et slag(se side 21). De mange våbenviser, at flere hundrede krigeredeltog i kampene.

Alle mænd havde økser,spyd, bue og pile og kunnedeltage i forsvaret af landsby-en. Men efterhånden speciali-serede nogle sig til at være kri-gere. Måske var det de bedstegnede mænd fra landsbyen.Måske var det unge mænd frahøvdingens slægt. De blev sik-kert ved med at være bønder.Men når høvdingen havdebrug for dem, skulle de væreklar til kamp.

Når folk døde, fik de derespersonlige ting med i graven.På den måde kan vi se, hvil-ken status de døde havde isamfundet. Især høvdingenesog krigernes grave er rige pågaver.

Almindelige krigere fik de-res sværd, spyd, skjold ogmindre genstande med sig igraven. De rige krigergraveindeholder kostbare smykkerog luksusvarer fra Romerriget.I disse grave har man oftefundet sporer. De afdøde varaltså ryttere. De var en slagsofficerer, som stod i spidsenfor hæren.

Officererne var mænd frahøvdingens slægt. Slægten be-stemte altså over krigerne. Le-derne af religionen i stam-mens område kom også frahøvdingens slægt.

Høvdingeslægten styredeogså handelen. De varer, somlandsbyerne ikke selv brugte,afleverede de til høvdingen.Hvis en landsby manglede enbestemte vare, fx honning,kunne landsbyen få den afhøvdingen. En del af varernebeholdt høvdingen selv. Hanbyttede dem for varer fra fjer-ne egne.

Når handelsmænd kom tilegnen, spurgte de høvdingen,

Fra Jernalderen er der fun-det flere velbevarede lig imoser. I Jernalderen varmoserne mindre søer. Stof-fer i vandet gør, at ligenekan bevares.

Huldremosekvinden eren af de bedst bevaredemoselig. Man har enddakunnet genskabe hendestøj. Moseligene og andreskeletfund giver en rækkeoplysninger om livet i Jern-alderen. Fx kan man se, atgennemsnitshøjden formænd var ca. 174 cm ogfor kvinder 162 cm. Bådekvinder og mænd har fåetkostbare gaver med i gra-ven. Derfor mener man, atmænd og kvinder var lige-stillede.


brækket benet, og det var vok-set forkert sammen. Hun måt-te have haltet slemt. Derfortroede folk måske, at hun varen troldkvinde, og de jagedehende bort. Måske lykkedesdet hende at holde sig skjultnogle år.

Men kvinden var iført enfornem dragt, så hun var ikkefattig. Måske havde hun begå-et en forbrydelse og skullestraffes. Eller måske skullehun ofres til guderne.

Hvorfor hun blev dræbt,ved man ikke. Men hun blevgrusomt mishandlet. Med enøkse eller et sværd huggedevoldsmændene i hendes ven-stre overarm. Knoglen blevbrudt, så armen kun hang imusklerne og skindet. Volds-mændene bandt armen ind tilkroppen med en rem. Så flåe-de de en lang uldsnor, hunhavde bundet om håret, af ogkvalte hende med den. Og såblev hun smidt i et vandhul.

Også krigere

Folk i de germanske landsbyervar ikke kun fredelige bønder.Krige og plyndringer var endel af livet. En ung mand fikstatus og rigdom ved at del-tage i togter mod andre stam-mer.

Det var høvdingenes opga-ve at beskytte mennesker, dyrog landsbyer. Han skulle ogsåhelst erobre nye områder. Påden måde viste han sin styrke.

I moser og søer har manfundet store mængder våben,som den sejrende høvdingofrede til guderne efter et slag(se side 21). De mange våbenviser, at flere hundrede krigeredeltog i kampene.

Alle mænd havde økser,spyd, bue og pile og kunnedeltage i forsvaret af landsby-en. Men efterhånden speciali-serede nogle sig til at være kri-gere. Måske var det de bedstegnede mænd fra landsbyen.Måske var det unge mænd frahøvdingens slægt. De blev sik-kert ved med at være bønder.Men når høvdingen havdebrug for dem, skulle de væreklar til kamp.

Når folk døde, fik de derespersonlige ting med i graven.På den måde kan vi se, hvil-ken status de døde havde isamfundet. Især høvdingenesog krigernes grave er rige pågaver.

Almindelige krigere fik de-res sværd, spyd, skjold ogmindre genstande med sig igraven. De rige krigergraveindeholder kostbare smykkerog luksusvarer fra Romerriget.I disse grave har man oftefundet sporer. De afdøde varaltså ryttere. De var en slagsofficerer, som stod i spidsenfor hæren.

Officererne var mænd frahøvdingens slægt. Slægten be-stemte altså over krigerne. Le-derne af religionen i stam-mens område kom også frahøvdingens slægt.

Høvdingeslægten styredeogså handelen. De varer, somlandsbyerne ikke selv brugte,afleverede de til høvdingen.Hvis en landsby manglede enbestemte vare, fx honning,kunne landsbyen få den afhøvdingen. En del af varernebeholdt høvdingen selv. Hanbyttede dem for varer fra fjer-ne egne.

Når handelsmænd kom tilegnen, spurgte de høvdingen,

Fra Jernalderen er der fun-det flere velbevarede lig imoser. I Jernalderen varmoserne mindre søer. Stof-fer i vandet gør, at ligenekan bevares.

Huldremosekvinden eren af de bedst bevaredemoselig. Man har enddakunnet genskabe hendestøj. Moseligene og andreskeletfund giver en rækkeoplysninger om livet i Jern-alderen. Fx kan man se, atgennemsnitshøjden formænd var ca. 174 cm ogfor kvinder 162 cm. Bådekvinder og mænd har fåetkostbare gaver med i gra-ven. Derfor mener man, atmænd og kvinder var lige-stillede.

I Lejre Forsøgscenter optrædernogle ansatte for at vise,hvordan folk levede i tidligeretider. Her er det krigere – måske på vej mod fjenden forat beskytte deres landsby.


ladt deres hjemegn for atfinde et bedre sted at leve.

De romerske kilder fortæl-ler også, hvordan germanerneså ud, og hvad de gjorde. Kim-brerne og teutonerne varblonde. Ja, deres børn varhvidhårede som oldinge. Allehavde blå øjne. De gik barfo-dede og var klædt i groft tøj.Mændene var bredskuldredeog frygtindgydende høje.

Krigerne havde skjolde,lange sværd og kastespyd.Nogle bar hjelme, der var ud-smykkede med gevirer fra vil-de dyr. I kamp var krigerne

om lov til at handle i hansområde, og om han ville sørgefor, at de ikke blev overfaldet.Og høvdingen tog sig godt be-talt for at beskytte handels-mændene.

Folk på vandring

300.000 mennesker. En flok,så stor som ingen havde setfør, var på vandring nord forAlperne. Mænd, kvinder,børn, gamle og deres husdyr.De fleste bar deres ting på ryg-gen. Enkelte transporterededem i oksetrukne kærrer. Hvorde kom frem, lagde de landetøde, som insekter der slog nedpå en kornmark.

Sådan fortæller romerskekilder om begivenheder, derfandt sted 120-100 f.v.t. Fleregermanske stammer, bl.a. kim-brerne og teutonerne, havde for-


uden frygt og nåde. De rykke-de frem under larm, bulder ogdyriske råb. De få modstande-re, som overlevede, blev tagettil fange, slagtet af præstinderog ofret til guderne.

Man ved ikke præcist,hvor de mange menneskerkom fra. Men historikere me-ner, at kimbrerne var fraHimmerland (nordlige Jyl-land), og teutonerne kom fraThy eller måske fra Slesvig(nordlige Jylland og nordligeTyskland).

Kimbrer og teutoner

I Jernalderen blev de fleste idet område, de var født. Blevder for mange mennesker, el-ler hvis der kom hungersnødeller krig, kunne større grup-per, ja hele stammer, bryde opfor at lede efter nye og bedresteder at leve.

Men de gode steder var of-te optaget. Var de vandrendeheldige, var der plads til fånye beboere. Ellers måtte de

rejse videre. Var gruppenstærk nok, kunne den prøveat jage de fastboende væk. Også måtte de oprindelige bebo-ere begive sig på vandring.

Man mener, at kimbrerneog teutonere forlod dereshjemegn, fordi dårligt vejr ogoversvømmelser havde øde-lagt deres marker.

Undervejs sluttede grupperfra andre folk fra andre ger-manske stammer sig til kim-brerne og teutonerne. I flereår flakkede de rundt i det nu-

Slaget ved Arusio

I 105 f.v.t. slog kimbrerne enromersk hær i Sydfrankrig. Denromerske historiker Orosiusskrev, hvad der skete:

„Fjenden (kimbrerne), somhavde bemægtiget sig beggelejre og et enormt bytte, tilin-tetgjorde alt, hvad der var fal-det i deres hænder i et uhørt ogindtil nu ukendt forbandelsesri-tual. Klæder sønderreves ogkastedes bort, guld og sølv blevkastet i floden. Mændenesbrynjer sønderhakkes, hestenesbrystplader ødelagdes, hesteneselv blev nedsænket i vandmas-serne, menneskene blev hængti træerne med en strik om hal-sen. Således tilfaldt der hverkensejrherren noget bytte, ellerden besejrede nogen barmhjer-tighed.“

Nederlaget ved Vercellae

I slaget ved Vercellae i 101 f.v.t.led kimbrerne et endeligt ne-derlag til romerne. En romerfortæller:

„For at holde stand havdebarbarerne (kimbrerne) i de før-ste rækker lænket sig til hinan-den … Deres sortklædte kvin-der stod ved deres vogne ogslog dem ihjel, der flygtede …Derefter kvalte de deres småbørn og kastede dem ind undervognhjulene eller kvægets klovefor så til sidst at skære halsenover på sig selv.“

Flere steder i Danmark harman fundet enormemængder af våben, dervar ofret efter kampe. Våb-nene tilhørte den besejredehær. De blev ødelagt ogsmidt i en offersø, somOrosius beskriver det. Foto-et er fra en udgravning afNydam Mose i Sønderjyl-land.

I historien om Vitulf oghans krigere (side 20-21)bliver våbnene også ofret.


uden frygt og nåde. De rykke-de frem under larm, bulder ogdyriske råb. De få modstande-re, som overlevede, blev tagettil fange, slagtet af præstinderog ofret til guderne.

Man ved ikke præcist,hvor de mange menneskerkom fra. Men historikere me-ner, at kimbrerne var fraHimmerland (nordlige Jyl-land), og teutonerne kom fraThy eller måske fra Slesvig(nordlige Jylland og nordligeTyskland).

Kimbrer og teutoner

I Jernalderen blev de fleste idet område, de var født. Blevder for mange mennesker, el-ler hvis der kom hungersnødeller krig, kunne større grup-per, ja hele stammer, bryde opfor at lede efter nye og bedresteder at leve.

Men de gode steder var of-te optaget. Var de vandrendeheldige, var der plads til fånye beboere. Ellers måtte de

rejse videre. Var gruppenstærk nok, kunne den prøveat jage de fastboende væk. Også måtte de oprindelige bebo-ere begive sig på vandring.

Man mener, at kimbrerneog teutonere forlod dereshjemegn, fordi dårligt vejr ogoversvømmelser havde øde-lagt deres marker.

Undervejs sluttede grupperfra andre folk fra andre ger-manske stammer sig til kim-brerne og teutonerne. I flereår flakkede de rundt i det nu-

Slaget ved Arusio

I 105 f.v.t. slog kimbrerne enromersk hær i Sydfrankrig. Denromerske historiker Orosiusskrev, hvad der skete:

„Fjenden (kimbrerne), somhavde bemægtiget sig beggelejre og et enormt bytte, tilin-tetgjorde alt, hvad der var fal-det i deres hænder i et uhørt ogindtil nu ukendt forbandelsesri-tual. Klæder sønderreves ogkastedes bort, guld og sølv blevkastet i floden. Mændenesbrynjer sønderhakkes, hestenesbrystplader ødelagdes, hesteneselv blev nedsænket i vandmas-serne, menneskene blev hængti træerne med en strik om hal-sen. Således tilfaldt der hverkensejrherren noget bytte, ellerden besejrede nogen barmhjer-tighed.“

Nederlaget ved Vercellae

I slaget ved Vercellae i 101 f.v.t.led kimbrerne et endeligt ne-derlag til romerne. En romerfortæller:

„For at holde stand havdebarbarerne (kimbrerne) i de før-ste rækker lænket sig til hinan-den … Deres sortklædte kvin-der stod ved deres vogne ogslog dem ihjel, der flygtede …Derefter kvalte de deres småbørn og kastede dem ind undervognhjulene eller kvægets klovefor så til sidst at skære halsenover på sig selv.“

Flere steder i Danmark harman fundet enormemængder af våben, dervar ofret efter kampe. Våb-nene tilhørte den besejredehær. De blev ødelagt ogsmidt i en offersø, somOrosius beskriver det. Foto-et er fra en udgravning afNydam Mose i Sønderjyl-land.

I historien om Vitulf oghans krigere (side 20-21)bliver våbnene også ofret.


værende Tyskland, Tjekkiet ogØstrig uden at finde et sted atslå sig ned.

Så trængte germanerneover grænsen til Romerriget.De spurgte romerne, om demåtte få noget land, hvor dekunne bo. Men det nægtederomerne. Det kom til kamp,som romerne tabte. Herefterfortsatte germanerne derestogt gennem Romerriget.

Fra Rom blev flere legioner(hærtropper) sendt af sted forat stoppe de fremmede. Ro-

merne led et totalt nederlag.Germanerne dræbte de flesteromerske soldater. De få, derblev taget til fange, blev ofrettil guderne.

Nu blev romerne bange.Ville germanerne fortsættemod Rom og erobre byen?Det skete dog ikke. I stedetdelte germanerne sig. Kim-brerne drog til Spanien, ogteutonerne vandrede modden vestlige del af Frankrig.

Det gav romerne tid til atgenopbygge deres hær.

Dette relief fra 200-talletviser romerske legionærer ikamp med germanere.

Efter nogle år blev teuto-nernes og kimbrernes høv-dinge enige om, at de i fælles-skab ville erobre Rom. Menromernes hær var klar. Underledelse af konsulen Gaius Ma-rius drog de romerske soldatermod nord for at møde germa-nerne. I Sydfrankrig udslette-de Marius teutonerne.


Kimbrernes nederlag vartotalt. Nogle romerske skrifterfortæller, at 120.000 kimbrereblev dræbt, og 60.000 førtestil Rom som fanger.

Her går grænsen!

I årene omkring årtusindeskif-tet havde romerne erobret etområde i Nordtyskland og

Kimbrerne fortsatte modsyd. I 101 f.v.t. trængte de nedi Italien. Ved Vercellae mellemTurin og Milano mødtes demed Marius og hans hær.

Kampen var hård, men kim-brerne kunne ikke klare sig. Dakimbrernes kvinder så, at deresmænd ville tabe, kvalte de deresbørn og dræbte sig selv for atundgå at blive solgt som slaver.

Offerscene fra Gundestrup-karret. Kelterne ofredemennesker til guderne. Enpræst holder en mandover et kar, som denneskal druknes i. Øverst sesryttere og nederst en ræk-ke krigere. Bagest går trehornblæsere.

Den romerske historikerStrabo levede i århundredetf.v.t. Han skrev om kimbrer-nes offerfester:

„Under vandringen led-sagedes kimbrerne af de hel-lige, gråhårede præstinder ihvide klæder. Disse kvinderhavde linnedkjortler, derholdtes sammen med bøjle-nåle. De havde bronzebæl-

Blodofre

blotkedlen overskar hunhver enkelt fanges strube,mens han hang udstraktover den. Nogle af præs-tinderne spåede i blodet,som strømmede ud i kedlen.Andre rev kroppen og ind-voldene fra hinanden ogspåede i dem deres lands-mænds sejr.“

ter om livet og gik barfodede.Efter at krigsfangerne var førtgennem lejren, modtog præs-tinderne dem med sværd ihånd. De omringede dem ogledte dem hen til en bronzeke-del, som rummede hen ved 20amphorer (ca. 500 l.)

… (præstinderne) havde etstillads, hvorpå ypperstepræs-tinden steg op. Stående over


Kimbrernes nederlag vartotalt. Nogle romerske skrifterfortæller, at 120.000 kimbrereblev dræbt, og 60.000 førtestil Rom som fanger.

Her går grænsen!

I årene omkring årtusindeskif-tet havde romerne erobret etområde i Nordtyskland og

Kimbrerne fortsatte modsyd. I 101 f.v.t. trængte de nedi Italien. Ved Vercellae mellemTurin og Milano mødtes demed Marius og hans hær.

Kampen var hård, men kim-brerne kunne ikke klare sig. Dakimbrernes kvinder så, at deresmænd ville tabe, kvalte de deresbørn og dræbte sig selv for atundgå at blive solgt som slaver.

Offerscene fra Gundestrup-karret. Kelterne ofredemennesker til guderne. Enpræst holder en mandover et kar, som denneskal druknes i. Øverst sesryttere og nederst en ræk-ke krigere. Bagest går trehornblæsere.

Den romerske historikerStrabo levede i århundredetf.v.t. Han skrev om kimbrer-nes offerfester:

„Under vandringen led-sagedes kimbrerne af de hel-lige, gråhårede præstinder ihvide klæder. Disse kvinderhavde linnedkjortler, derholdtes sammen med bøjle-nåle. De havde bronzebæl-

Blodofre

blotkedlen overskar hunhver enkelt fanges strube,mens han hang udstraktover den. Nogle af præs-tinderne spåede i blodet,som strømmede ud i kedlen.Andre rev kroppen og ind-voldene fra hinanden ogspåede i dem deres lands-mænds sejr.“

ter om livet og gik barfodede.Efter at krigsfangerne var førtgennem lejren, modtog præs-tinderne dem med sværd ihånd. De omringede dem ogledte dem hen til en bronzeke-del, som rummede hen ved 20amphorer (ca. 500 l.)

… (præstinderne) havde etstillads, hvorpå ypperstepræs-tinden steg op. Stående over

Romere og germanerehavde også fredelig kon-takt med hinanden. Somdet ses på tegningen,foregik der en livlig handelover grænsen, og ungegermanske mænd blev sol-dater i den romerske hær.


gjort det til en provins i Ro-merriget. Publius Varus skullebestemme i provinsen.

Publius Varus mente, athan havde kontrol med områ-det. Han gik derfor i gang medat indføre romerske love, op-kræve skatter af germanerneog bygge veje og fæstninger.

En af germanernes høv-dinge hed Arminius. Han hav-de været officer i den romerskehær. For sin indsats havde hanfået romersk borgerskab. MenArminius ville ikke blive vedmed at være en pligtopfylden-de romersk borger. Han havdeandre planer. I hemmelighedsamlede han en stor germanskhær. Nu var det bare at ventepå en lejlighed til at slå til.

Lejligheden kom i somme-ren år 9, da Varus ledte tre ro-merske legioner, dvs. ca.30.000 mand, på et togt langtind i det germanske områdefor at erobre mere af germa-

nernes land. Da de mange sol-dater var ved at passere enflod, angreb germanerne.Slaget varede i tre dage. Alleromerske soldater blev dræbt,enten i kamp eller efter de vartaget til fange. Romeren Varusbegik selvmord.

Nederlaget var meget al-vorligt. Hele den romerskehær var på ca. 180.000 mand.Dvs. at 1/6 af den var udslettetved slaget i Germanien. Heref-ter trak romerne sig tilbage tilRhinen, hvor de forstærkedegrænsen. Romerne foretognogle straffeekspeditioner indi germanernes område, mende prøvede ikke igen at erobremere af germanernes land.

Kongerne i Himlingøje

I de første århundreder eftervor tidsregning var der en liv-lig handel mellem romerne oggermanerne i Skandinavien.


Det kan man se på de mangevarer og mønter fra Romerri-get, som er fundet i Danmark.

Især omkring Himlingøjepå Sydsjælland er der fundetmange ting fra Romerriget.Historikerne mener derfor, atder var konger i Himlingøje i200- og 300-tallet. De herske-de over et rige, der bestod afden sydlige del af Skandinavi-en. Under sig havde kongenstormænd eller høvdinge.Det var folk, han havde lavetaftaler med, og som styredeområder af riget på hansvegne.

Himlingøje-kongerne ogderes stormænd kom sand-synligvis fra Sverige. Der fin-des flere gamle beretningerom et germansk folk ved navndanerne, som levede i Skåne.En stor gruppe danere ind-vandrede til Danmark i 200-tallet. Her fortrængte de heru-lerene, som oprindeligt boedepå Fyn og Sjælland.

Danerne var højere endandre germanske folk. Skelet-fund viser også, at gennem-snitshøjden steg i perioden.

Himlingøje-kongernes rig-domme stammede fra handelog de skatter, de opkrævede ideres rige. Kongerne samar-bejdede også med Romerriget.De sendte bl.a. krigere ned iEuropa for at hjælpe de ro-merske kejsere med at be-kæmpe germanere, der prøve-de at trænge ind i Romerriget.Til gengæld hjalp de romerskekejsere Himlingøje-kongerne ikrigene mod andre germanskestammer i Skandinavien.

Fra Romerriget fik de rigegermanere luksusvarer somsølvbægre, våben og smykker.Fra Skandinavien fik romernerav, som de regnede for enmeget kostbar vare.

I Romerriget blev varerneofte transporteret ad de veje,som romerne havde anlagt. INordeuropa var der færre ogdårlige veje. Her blev varernesejlet ad søvejen.

I sidste halvdel af 200-tal-let begyndte Romerriget lang-somt at gå i opløsning. Ger-manske stammer trængte overgrænsen og hærgede riget.Flere romerske provinser revsig løs. I 395 blev Romerrigetdelt i en østlig og en vestligdel. I 476 erobrede germaner-høvdingen Odáker Rom, oghan afsatte den sidste vest-romerske kejser.

Og da støtten fra Romerri-get stoppede, bukkede Him-lingøje-riget også under.

Påvirkede de hinanden?

Som du har læst, mente ro-merne, at germanerne var pri-mitive. Det er også svært atfinde eksempler på, at ger-mansk kultur har påvirket denromerske. Derimod lærte ger-

Varer fra Romerrigetfundet ved Himlingøje: Etdrikkeglas samt en arm-og en fingerring af guld.


Det kan man se på de mangevarer og mønter fra Romerri-get, som er fundet i Danmark.

Især omkring Himlingøjepå Sydsjælland er der fundetmange ting fra Romerriget.Historikerne mener derfor, atder var konger i Himlingøje i200- og 300-tallet. De herske-de over et rige, der bestod afden sydlige del af Skandinavi-en. Under sig havde kongenstormænd eller høvdinge.Det var folk, han havde lavetaftaler med, og som styredeområder af riget på hansvegne.

Himlingøje-kongerne ogderes stormænd kom sand-synligvis fra Sverige. Der fin-des flere gamle beretningerom et germansk folk ved navndanerne, som levede i Skåne.En stor gruppe danere ind-vandrede til Danmark i 200-tallet. Her fortrængte de heru-lerene, som oprindeligt boedepå Fyn og Sjælland.

Danerne var højere endandre germanske folk. Skelet-fund viser også, at gennem-snitshøjden steg i perioden.

Himlingøje-kongernes rig-domme stammede fra handelog de skatter, de opkrævede ideres rige. Kongerne samar-bejdede også med Romerriget.De sendte bl.a. krigere ned iEuropa for at hjælpe de ro-merske kejsere med at be-kæmpe germanere, der prøve-de at trænge ind i Romerriget.Til gengæld hjalp de romerskekejsere Himlingøje-kongerne ikrigene mod andre germanskestammer i Skandinavien.

Fra Romerriget fik de rigegermanere luksusvarer somsølvbægre, våben og smykker.Fra Skandinavien fik romernerav, som de regnede for enmeget kostbar vare.

I Romerriget blev varerneofte transporteret ad de veje,som romerne havde anlagt. INordeuropa var der færre ogdårlige veje. Her blev varernesejlet ad søvejen.

I sidste halvdel af 200-tal-let begyndte Romerriget lang-somt at gå i opløsning. Ger-manske stammer trængte overgrænsen og hærgede riget.Flere romerske provinser revsig løs. I 395 blev Romerrigetdelt i en østlig og en vestligdel. I 476 erobrede germaner-høvdingen Odáker Rom, oghan afsatte den sidste vest-romerske kejser.

Og da støtten fra Romerri-get stoppede, bukkede Him-lingøje-riget også under.

Påvirkede de hinanden?

Som du har læst, mente ro-merne, at germanerne var pri-mitive. Det er også svært atfinde eksempler på, at ger-mansk kultur har påvirket denromerske. Derimod lærte ger-

Varer fra Romerrigetfundet ved Himlingøje: Etdrikkeglas samt en arm-og en fingerring af guld.


manerne meget af romerne.Her er nogle eksempler.

De germanske høvdingebegyndte at opbygge dereshære ligesom de romerske le-gioner.

I 700-900-tallet – efter Ro-merrigets opløsning – blev detmeste af Vesteuropa delt ikongedømmer. De flestekonger forsøgte at opbyggederes riger efter romersk for-billede.

I 300-tallet bestemte denromerske kejser, at kristen-dommen skulle være statsreli-gion i Romerriget. Ifølge denkristne lære skulle folk adlydeherskeren. Ved hjælp af kri-stendommen kunne kejsernealtså få mere magt. I de nyestater, der opstod efter Romer-rigets sammenbrud, indførtekongerne også kristendom-men for at styrke deres magt.

Romerne brugte penge afguld og især sølv, når dehandlede, mens germanerne

I 1873 fandt man dennestormandsgrav på Syd-sjælland. Den døde fikkostbare genstande fra Ro-merriget med sig i graven.

Latin:Romerne skrev og talte et sprog, somhed latin. I dag bruger videnskabs-mænd verden over latinske ord, nårde skal beskrive noget. Fx brugerlæger ofte latinske ord på kropsdeleog medicin.

Kalender:Vores kalender stammer fra denromerske kalender.

Januar har navn efter Janus - enromersk gud

Februar stammer fra et latinsk ord(februalia), som betyder offergave

Marts er opkaldt efter krigsgudenMars

I dag bruger vi også ord og navne fra den romerske kultur, fx:

Romertal: I = 1II = 2III = 3IV = 4V = 5VI = 6VII = 7VIII= 8IX = 9X = 10L = 50C = 100D = 500M = 1000

April kommer fra et latinsk ord(aperire), som betyder at åbne sig

Maj er opkaldt efter den romerskgudinde Maia - gudinde for alt dergror og vokser

Juni opkaldt efter gudinden Juno,som beskytter kvinderne

Juli stammer fra Julius Cæsars navn -en romersk kejser

August opkaldt efter kejser AugustusSeptember, oktober, november ogdecember betyder den syvende,ottende, niende og tiende (det kom-mer sig af, at romerne indtil år 153f.v.t. kun havde ti måneder på et år.Månederne havde 36 dage hver, ogmarts var den første.)

drev byttehandel. I 600-900-tallet blev pengeøkonomienmere og mere almindelig iEuropa.

Romerne var også dygtigetil at bygge vandhjul, der ud-nyttede vandkraften til fx atmale korn til mel. Denneteknologi bredte sig også overhele Europa.

I to dage havde de gået for at nå fralandsbyen ved kysten til Hedeby. Ask varøm i benene – selv om han ikke bar på såmeget som faren.

De nåede inden for byporten. Der varflere huse, end Ask kunne tælle. Røgendrev tæt og blågrå over de stråtækkede ta-ge. I havnen lå tre skibe. På kajen lossedemænd noget tungt fra et af skibene.

„Varer fra hele verden.“ Faren skyggedemed hånden for solen og så ned mod hav-nen. „Jeg tror, det er klæbersten. De er sej-let hertil fra Norge.“

Ask vidste ikke, hvor Norge var. Kun, atdet var langt væk.

Faren og han fortsatte ned mod byen.Vejen bestod nu af flækkede egeplanker.

„Føj for en stank!“ Ask snappede efter


„Se dig for, knægt!“ Manden puffede tilAsk.

Ask havde haft så travlt med at se påkrigerne oppe på volden, at han var stødtind i en mand, som var på vej ud af by-porten.

„Ja, pas på, at du ikke bliver tromletned,“ smilede faren.

Ask nikkede. Tungtlæssede vogne skrum-lede over brolægningen. Folk strømmedeud og ind gennem byporten. Nogle trakmed kreaturer, andre bar tunge bylter.

Ask var med sin far i Hedeby for førstegang. Han havde fået lov, fordi han hav-de fundet den største klump rav. Den varlige så stor som en knyttet hånd. Nu låden i posen med de andre stykker rav, somskulle sælges.

Vikingernes verden

I to dage havde de gået for at nå fralandsbyen ved kysten til Hedeby. Ask varøm i benene – selv om han ikke bar på såmeget som faren.

De nåede inden for byporten. Der varflere huse, end Ask kunne tælle. Røgendrev tæt og blågrå over de stråtækkede ta-ge. I havnen lå tre skibe. På kajen lossedemænd noget tungt fra et af skibene.

„Varer fra hele verden.“ Faren skyggedemed hånden for solen og så ned mod hav-nen. „Jeg tror, det er klæbersten. De er sej-let hertil fra Norge.“

Ask vidste ikke, hvor Norge var. Kun, atdet var langt væk.

Faren og han fortsatte ned mod byen.Vejen bestod nu af flækkede egeplanker.

„Føj for en stank!“ Ask snappede efter


„Se dig for, knægt!“ Manden puffede tilAsk.

Ask havde haft så travlt med at se påkrigerne oppe på volden, at han var stødtind i en mand, som var på vej ud af by-porten.

„Ja, pas på, at du ikke bliver tromletned,“ smilede faren.

Ask nikkede. Tungtlæssede vogne skrum-lede over brolægningen. Folk strømmedeud og ind gennem byporten. Nogle trakmed kreaturer, andre bar tunge bylter.

Ask var med sin far i Hedeby for førstegang. Han havde fået lov, fordi han hav-de fundet den største klump rav. Den varlige så stor som en knyttet hånd. Nu låden i posen med de andre stykker rav, somskulle sælges.

Vikingernes verden

35Vikingernes verden

vejret og holdt sig for næsen, da de gik for-bi garvernes huse.

Længere fremme kom de gennem sme-denes kvarter. Ilden knitrede i esserne.Mænd hamrede på rødglødende jernstyk-ker og forvandlede dem langsomt til økser,knive, søm og andre genstande.

På markedspladsen var der masser afhåndværkere: kammagere, smykkemage-re, guldog sølvsmede og handlende. Nog-le havde faste boder. Andre havde rejst tel-te, hvor de arbejdede og solgte varer.

I udkanten af pladsen stod fem menne-sker lænket til en pæl. Deres hår var sort,og deres brune øjne flakkede bange. Træl-le, tænkte Ask. De lignede de to, Ulf Bondehavde hjemme i landsbyen. Han havdebyttet dem for en hest og en ko.

Faren gik over til ravsmedenes telte.„Hvad har du så med i dag?“ spurgte

en af ravsmedene og kiggede op fra sit ar-bejdsbord.

„Gode sager. Rigtig gode sager, Leif.“Faren åbnede posen. „Du må frem medsølvet, hvis du vil have noget.

Leif kiggede grundigt på ravstykkerne.Han tog klumpen, som Ask havde fundet,og nikkede anerkendende. Så fiskede hannogle stykker sølv op af sin pung og lagdedem på bordet.

Faren rystede på hovedet. „Alt for lidt.“ „Du flår mig,“ sukkede Leif. „Men for

gammelt venskabs skyld.“ Han lagdemodvilligt noget mere sølv på bordet.

mindre hytter. Her boedetrællene, eller hytterne varindrettet som værksteder ogopbevaringsrum.

På en gård boede bonden,hans kone og deres børn sam-men med gamle og ugiftemedlemmer af slægten. Påstore gårde var der også tje-nestefolk.

Stormænd og høvdinge varnaturligvis også frie.

I flere tusinde år f.v.t. hav-de landet været delt i stamme-områder. Efterhånden tog be-stemte slægter magten i hvertområde. Man taler om stor-mands- eller høvdingeslægter.

Nogle høvdinge havde såmange krigere, at de kunneerobre naboområderne. I deførste århundreder herskedeen høvdingeslægt over Fyn,en anden over det meste afSjælland (se side 31-32).

Høvdingene var altså ble-vet småkonger. Krige førte til,at grænserne ændrede sig. DaHarald Blåtand blev konge isidste del af 900-tallet, bestodhans rige måske kun af en delaf Jylland. Det lykkedes hamat erobre et område ned tilSlesvig, Fyn, Sjælland, Skåneog måske noget af Norge.

Vikingetiden

Man er ikke enige om,hvad der var typisk for Vi-kingetiden. Derfor er derogså forskellige bud på,hvornår perioden be-gyndte.

Ser man vikingernesom krigere og sørøvere,siger man, at Vikingeti-den begyndte i 793. Fradet år har man den førsteberetning om vikinger,der plyndrede. Det gikud over klosteret på øenLindisfarne ved den eng-elske østkyst.

Ser man handelensom noget typisk for Vi-kingetiden, begyndteden i de første årtier af700-tallet. Her udvikledebl.a. Ribe sig som han-delsby.

De fleste er enige om,at Vikingetiden sluttede i sidste halvdel af 1000-tallet.

Perioden Vikingetidenbruges kun om forholde-ne i de skandinaviske lan-de. Vikingernes hjemlan-de var nemlig Danmark,Norge og Sverige. Andresteder i Europa kalderman perioden for TidligMiddelalder.


Vikingernes samfund

Vikingerne mente, at der varto slags mennesker: de frie ogde ufrie. De sidste var trælle.De fleste trælle var folk, somvikingerne havde bortført påderes togter. Man kunne ogsåblive træl, hvis man ikke kun-ne betale sin gæld. Trællenesbørn blev også trælle.

I vikingetiden levede deromkring 1 mio. mennesker idet nuværende Danmark.Man ved ikke, hvor mange afdem, der var trælle. Men detvar færre end i Romerriget,hvor ca. 1/5 af befolkningenvar slaver.

Der var store forskellemellem de forskellige grupperaf frie mennesker. Den størstegruppe var bønderne. De boe-de i landsbyer, som man hav-de gjort i mange hundrede år.

I vikingetiden steg befolk-ningstallet, derfor opstod derflere landsbyer. Mange lands-byer fra vikingetiden ender på–torp, -drup, - strup, eller –by.Nogle fik navn efter en person– måske en mand fra høv-dingeslægten, der grundlagdelandsbyen, fx Erikstrup. Går-dene i landsbyen var af for-skellig størrelse. Hver gård be-stod dog af et langhus. I denene ende var der plads til dy-rene, og i den anden boedefolk. Til hver gård hørte der

Tegning af den midtjyskelandsby Vorbasse som denmåske så ud i Vikingetiden.

mindre hytter. Her boedetrællene, eller hytterne varindrettet som værksteder ogopbevaringsrum.

På en gård boede bonden,hans kone og deres børn sam-men med gamle og ugiftemedlemmer af slægten. Påstore gårde var der også tje-nestefolk.

Stormænd og høvdinge varnaturligvis også frie.

I flere tusinde år f.v.t. hav-de landet været delt i stamme-områder. Efterhånden tog be-stemte slægter magten i hvertområde. Man taler om stor-mands- eller høvdingeslægter.

Nogle høvdinge havde såmange krigere, at de kunneerobre naboområderne. I deførste århundreder herskedeen høvdingeslægt over Fyn,en anden over det meste afSjælland (se side 31-32).

Høvdingene var altså ble-vet småkonger. Krige førte til,at grænserne ændrede sig. DaHarald Blåtand blev konge isidste del af 900-tallet, bestodhans rige måske kun af en delaf Jylland. Det lykkedes hamat erobre et område ned tilSlesvig, Fyn, Sjælland, Skåneog måske noget af Norge.

Vikingetiden

Man er ikke enige om,hvad der var typisk for Vi-kingetiden. Derfor er derogså forskellige bud på,hvornår perioden be-gyndte.

Ser man vikingernesom krigere og sørøvere,siger man, at Vikingeti-den begyndte i 793. Fradet år har man den førsteberetning om vikinger,der plyndrede. Det gikud over klosteret på øenLindisfarne ved den eng-elske østkyst.

Ser man handelensom noget typisk for Vi-kingetiden, begyndteden i de første årtier af700-tallet. Her udvikledebl.a. Ribe sig som han-delsby.

De fleste er enige om,at Vikingetiden sluttede i sidste halvdel af 1000-tallet.

Perioden Vikingetidenbruges kun om forholde-ne i de skandinaviske lan-de. Vikingernes hjemlan-de var nemlig Danmark,Norge og Sverige. Andresteder i Europa kalderman perioden for TidligMiddelalder.


Vikingernes samfund

Vikingerne mente, at der varto slags mennesker: de frie ogde ufrie. De sidste var trælle.De fleste trælle var folk, somvikingerne havde bortført påderes togter. Man kunne ogsåblive træl, hvis man ikke kun-ne betale sin gæld. Trællenesbørn blev også trælle.

I vikingetiden levede deromkring 1 mio. mennesker idet nuværende Danmark.Man ved ikke, hvor mange afdem, der var trælle. Men detvar færre end i Romerriget,hvor ca. 1/5 af befolkningenvar slaver.

Der var store forskellemellem de forskellige grupperaf frie mennesker. Den størstegruppe var bønderne. De boe-de i landsbyer, som man hav-de gjort i mange hundrede år.

I vikingetiden steg befolk-ningstallet, derfor opstod derflere landsbyer. Mange lands-byer fra vikingetiden ender på–torp, -drup, - strup, eller –by.Nogle fik navn efter en person– måske en mand fra høv-dingeslægten, der grundlagdelandsbyen, fx Erikstrup. Går-dene i landsbyen var af for-skellig størrelse. Hver gård be-stod dog af et langhus. I denene ende var der plads til dy-rene, og i den anden boedefolk. Til hver gård hørte der

Tegning af den midtjyskelandsby Vorbasse som denmåske så ud i Vikingetiden.

Harald Blåtands rige.

Vikingerne er populære idag. Her udkæmper folkudklædt som vikinger etslag.



Man kalder vikingernes religionfor asertroen. Vikingerne troede,at jorden var en kæmpemæssigskive, som flød på et uendeligthav. Midt på skiven var Asgård,hvor guderne boede.

Midt i Asgård stod det enor-me asketræ, Yggdrasil. Dets trerødder bar hele verden. En rodgik ned til gudinderne, der be-stemte alle levende væsenersskæbne. En anden rod endteved den kolde døds drage. Dentredje rod nåede til visdom-mens kilde, som dværgen Mi-mer ejede.

Engang havde guden Odingivet Mimer sit ene øje for atdrikke af kilden. Til gengæld varOdin blevet så klog, at ingenkunne narre ham.

Odin var den øverste gud.Han havde to ravne og to ulve.Ravnene fløj og ulvene løb ud iverden. Når de om aftenenvendte hjem til Odin, fortaltede ham, hvad de havde set.Odin kunne også selv finde påat forklæde sig og rejse rundt iverden. Odin selv boede påborgen Valhal.

Hvis en viking døde i kamp,kom han til Valhal. Her kunnehan leve et rigtigt vikingeliv.Om dagen kæmpede vikinger-ne på en mark uden for Valhal.De, der blev dræbt, blev hentetaf smukke kvinder. Sidst på da-

Odin, Thor og de andre guder

over var der bl.a. Tyr og Bal-der. Og så var der Loke. Hanvar søn af jætter, men havdeblandet blod med Odin, såde var blevet en slags brødre.

Omkring Asgård var ethegn. Uden for det lå Mid-gård, hvor menneskene boe-de. Længere ude – tæt veddet uendelige hav, var end-nu et hegn. Uden for dettehegn lå Udgård. Her boedede fæle jætter, som guderneofte kæmpede imod.

I havet boede det frygte-de monster Midgårdsormen.Den var en enorm slange,der snoede sig rundt om jor-den og bed sig selv i halen.

gen blev de døde levende igen.Og hele aftenen spiste, drak ogfestede vikingerne.

Thor var en stor og stærkgud. Han havde en hammer,som hed Mjølner. Når Thor kas-tede Mjølner, ramte den sit målog vendte så tilbage til hanshånd. Når Thor red henoverhimlen, rumlede det med tor-den.

Andre guder var Freja, gudfor kærligheden, og Heimdal,der vogtede over broen Bifrost.Han skulle sørge for, at der ikkekom jætter, som var gudernesfjender, ind i Asgård. Heimdalhavde et meget godt syn ogkunne høre græsset gro. Derud-

På billedet ses Odin på sintrone Hlidskjalf. Omkring hamses Hugin og Munin.


Man kalder vikingernes religionfor asertroen. Vikingerne troede,at jorden var en kæmpemæssigskive, som flød på et uendeligthav. Midt på skiven var Asgård,hvor guderne boede.

Midt i Asgård stod det enor-me asketræ, Yggdrasil. Dets trerødder bar hele verden. En rodgik ned til gudinderne, der be-stemte alle levende væsenersskæbne. En anden rod endteved den kolde døds drage. Dentredje rod nåede til visdom-mens kilde, som dværgen Mi-mer ejede.

Engang havde guden Odingivet Mimer sit ene øje for atdrikke af kilden. Til gengæld varOdin blevet så klog, at ingenkunne narre ham.

Odin var den øverste gud.Han havde to ravne og to ulve.Ravnene fløj og ulvene løb ud iverden. Når de om aftenenvendte hjem til Odin, fortaltede ham, hvad de havde set.Odin kunne også selv finde påat forklæde sig og rejse rundt iverden. Odin selv boede påborgen Valhal.

Hvis en viking døde i kamp,kom han til Valhal. Her kunnehan leve et rigtigt vikingeliv.Om dagen kæmpede vikinger-ne på en mark uden for Valhal.De, der blev dræbt, blev hentetaf smukke kvinder. Sidst på da-

Odin, Thor og de andre guder

over var der bl.a. Tyr og Bal-der. Og så var der Loke. Hanvar søn af jætter, men havdeblandet blod med Odin, såde var blevet en slags brødre.

Omkring Asgård var ethegn. Uden for det lå Mid-gård, hvor menneskene boe-de. Længere ude – tæt veddet uendelige hav, var end-nu et hegn. Uden for dettehegn lå Udgård. Her boedede fæle jætter, som guderneofte kæmpede imod.

I havet boede det frygte-de monster Midgårdsormen.Den var en enorm slange,der snoede sig rundt om jor-den og bed sig selv i halen.

gen blev de døde levende igen.Og hele aftenen spiste, drak ogfestede vikingerne.

Thor var en stor og stærkgud. Han havde en hammer,som hed Mjølner. Når Thor kas-tede Mjølner, ramte den sit målog vendte så tilbage til hanshånd. Når Thor red henoverhimlen, rumlede det med tor-den.

Andre guder var Freja, gudfor kærligheden, og Heimdal,der vogtede over broen Bifrost.Han skulle sørge for, at der ikkekom jætter, som var gudernesfjender, ind i Asgård. Heimdalhavde et meget godt syn ogkunne høre græsset gro. Derud-

På billedet ses Odin på sintrone Hlidskjalf. Omkring hamses Hugin og Munin.


Vikinger på eventyr?

I begyndelsen af 1000-talletfulgte mange mænd den sven-ske høvding Ingvar på sit togtmod sydøst. De nåede helt tilSærkland, som sikkert var etarabisk kalifat i det nuværendeIrak. Her blev vikingerne dræbt.En kvinde ved navn Tola fik hug-get runer i en sten til minde omdem. Og der står:

De foer mandigtfjernt efter guldog østerudegav de ørnen føde*.De døde sydpåi Særkland.

*) „gav de ørnen føde“ = de døde

• Handel Med deres skibe kom vi-kingerne langt omkring forat handle. De grundlagdehandelspladser og byer i fxEngland og Irland.

• Ære og rigdomRunesten og digte fra vi-kingetiden fortæller, at vi-kingerne rejste ud for atvinde ære og rigdom.Dengang var det en forbry-delse at røve fra den lands-by og det fællesskab, manselv tilhørte. Men det var iorden – ja, det var enddamodigt og ærefuldt at plyn-dre fra fremmede.

• Finde nye og bedre stederat slå sig ned

I 900-tallet flyttede tusindvisaf vikinger til fremmede om-råder. Fx fortæller islandskesagaer fra 1200-tallet, atden norske konge HaraldHårfager prøvede at få meremagt over landets høv-dinge. Det fik mange afdem til at udvandre til Is-land.

• Erobre nye områder I sidste del af vikingetidenbegyndte vikingekongerneat erobre nyt land. Fx øn-skede den danske kongeSvend Tveskæg at erobreEngland i 1013.

• Svage konger I 700-900-tallet var der mangelandestride om, hvem der skullevære konge. Det førte til uro ogborgerkrig. Kongerne måttebruge alle kræfter på at bevaremagten og skabe ro i landet.Derfor havde de ikke styrke til atholde vikingerne ude af landet.

• Fattigdom og nød En tysker ved navn Adam afBremen påstod, at der var formange mennesker i vikingernesland. Det førte til fattigdom oghungersnød, som tvang viking-erne til at tage på togt.

Adam af Bremens forklaringpasser ikke. Man ved, at der frabegyndelsen af 700-tallet blevbedre levevilkår i Nordeuropadels på grund af mere og merehandel.

• Eventyrlyst Historiebøger fra begyndelsenaf 1900-tallet fortæller, ateventyrlyst fik vikingerne til atdrage ud.

Ofte var flere grunde blandetsammen. En handelsrejse ud-viklede sig til et plyndrings-togt og omvendt. Fx kunne vi-kinger med deres skibe læggetil i Flandern for at købe kost-bare glasvarer for sølv. Så kun-ne de sejle videre til Englandog stjæle kvæg og afgrøder fraen forsvarsløs landsby. Ellermåske lod de sig betale af densamme landsby for at lade væ-re med at plyndre den. På de-res videre færd kunne de røveet kloster for dets værdier. Påhjemvejen lagde de måske tilved en handelsplads i Norgeog solgte tyvekosterne.

Vikingerne rejser ud

I vikingetiden spillede folk fraSkandinavien en stor rolle iEuropa. Ingen var så gode tilat bygge skibe som vikinger-ne. Og de var i stand til atfinde vej, så de kunne sejle tilMiddelhavet, Grønland oglangt ned ad de russiske floderhelt til Sortehavet.

I tidens løb er der givet fle-re forklaringer på, at vikinger-ne drog ud fra Skandinavien.Her er nogle af dem:


skibe. Vikingerne byggede far-tøjer til bestemte opgaver, fxtil at transportere varer ellersom krigsskibe.

Et vikingeskibs planker varlavet af kløvede træstammer.De blev altså ikke savet. Der-for kunne plankerne huggesmeget tynde og samtidig be-vare deres styrke.

Det havde stor betydning

for skibes sødygtighed. Skibetvar meget smidigt. Forstavnog agterende kunne vride sigop til en meter i forhold tilhinanden. Det betød, at skibetfulgte bølgerne, i stedet forsom et stift fartøj at brydedem. Derfor kunne skibet sej-le hurtigt.

Ved Roskilde har man fun-det rester af et vikingeskib på

Bedre skibe

Fra Stenalderen til Vikingetiden blev man bedre til at bygge skibe.Her er nogle eksempler.

Den ældste Nydambåd om-kring 350 e.v.t.

Hjortespringbåden fra Jernal-deren omkring 350 f.v.t.

Model af båd fra Stenalderenomkring 5.000 f.v.t.

Helleristning, dvs. tegningeraf både hugget ned i sten fra Bronzealderen omkring1000 f.v.t.

Vikingeskib omkring 900 e.v.t.

Skibet

Skandinavien er omgivet afvand. Fjorde og vandløb førerlangt ind i landområderne. Si-den stenalderen har menne-skene transporteret sig selv ogderes varer i både. Det varsimpelthen nødvendigt.

Efterhånden blev man dyg-tigere og dygtigere til at bygge


skibe. Vikingerne byggede far-tøjer til bestemte opgaver, fxtil at transportere varer ellersom krigsskibe.

Et vikingeskibs planker varlavet af kløvede træstammer.De blev altså ikke savet. Der-for kunne plankerne huggesmeget tynde og samtidig be-vare deres styrke.

Det havde stor betydning

for skibes sødygtighed. Skibetvar meget smidigt. Forstavnog agterende kunne vride sigop til en meter i forhold tilhinanden. Det betød, at skibetfulgte bølgerne, i stedet forsom et stift fartøj at brydedem. Derfor kunne skibet sej-le hurtigt.

Ved Roskilde har man fun-det rester af et vikingeskib på

Bedre skibe

Fra Stenalderen til Vikingetiden blev man bedre til at bygge skibe.Her er nogle eksempler.

Den ældste Nydambåd om-kring 350 e.v.t.

Hjortespringbåden fra Jernal-deren omkring 350 f.v.t.

Model af båd fra Stenalderenomkring 5.000 f.v.t.

Helleristning, dvs. tegningeraf både hugget ned i sten fra Bronzealderen omkring1000 f.v.t.

Vikingeskib omkring 900 e.v.t.

Skibet

Skandinavien er omgivet afvand. Fjorde og vandløb førerlangt ind i landområderne. Si-den stenalderen har menne-skene transporteret sig selv ogderes varer i både. Det varsimpelthen nødvendigt.

Efterhånden blev man dyg-tigere og dygtigere til at bygge


Tidligere var det mest luksus-varer, som overklassen købte,solgte eller gav som gaver.Efterhånden blev der ogsåhandlet med almindelige va-rer som skind, jern og klæde.

I 700-tallet blev den syd-lige del af Skandinavien cen-trum for handelen mellem devestlige, sydlige og østlige de-le af Europa. Der opstod enrække handelspladser og byerved Østersøens, Skagerraks ogNordsøens kyster.

I løbet af 800-tallet blevHedeby ved Slesvig en af devigtigste handelsbyer. Ved He-deby mødtes nemlig to han-

ca. 36 m. Det blev brugt tilkrig. 60-70 roere har drevetfartøjet frem, så der har væretplads til en stor besætning.

Vikingeskibene var forsy-net med sejl. Var vinden god,kunne skibene holde en gen-nemsnitsfart på 10-12 km i ti-men. Der er ca. 1.000 km fraNorge til Island. Under hel-dige omstændigheder kunnemen sejle denne strækning påunder en uge.

Vikinger som handelsfolk

Folk har handlet og byttet va-rer længe før vikingetiden.

delsruter: Én gik mod vestover Nordsøen til bl.a. Eng-land og mod syd til fx det nu-værende Frankrig, Portugal ogSpanien. Den anden rute gikmod øst over Østersøen.

Hvor det kunne lade siggøre, blev varerne sejlet medskib. Handelsmændene kunnesejle langt ned ad de russiskefloder. Men for at nå frem tilSortehavet måtte varernetransporteres mere end 250km over land. Det foregikmed slæde, når sneen dække-de landet.

På kortet ses nogle af vikingernes plyndringsruter.


Hærgende vikinger

Munke og andre af kirkensfolk skrev om de forfærdeligevikinger, der røvede og plyn-drede. Især i 800-tallet havdevikingerne frit spil.

Lidt efter lidt blev viking-ernes hærgen bremset. Deeuropæiske konger fik solda-ter og byggede fæstninger, såde kunne beskytte sig modangreb. Andre konger betalteen vikingehøvding i sølv, guldeller landområder for at hanog hans mænd skulle holdeandre vikinger ude. På denmåde fik vikingehøvdingenRollo Normandiet af denfranske konge i begyndelsenaf 900-tallet.

Omkring 800Norske vikinger slog sig nedpå Shetlands- og Orkneyøer-ne. De plyndrede irske ogengelske klostre og byer.

830’erne: DorestadEn af de vigtigste handelsbyeri Nordeuropa, som vikingerneplyndrede flere gange.

841: RouenDanske vikinger sejlede op adSeinen og plyndrede byen. Enfransk munk skrev om angre-bet:

„(Vikingerne) rasede medrov, sværd og ild, tilintetgjordebyen, munkene og det øvrigefolk med drab og fangenskab.De hærgede alle klostre samt alle be-byggelser langs Seinens bredder.“

843: NantesEn vikingeflåde sejlede op ad flodenLoire og plyndrede byen.

844: SevillaEn flåde på ca. 40 vikingeski-be hærgede de sydspanskekyster. De hærgede og brænd-te byen Sevilla.

845: HamburgDen danske kong Horik sendte600 skibe mod Hamburg, somblev indtaget og ødelagt. Pavenbesluttede nu at flytte bispesæ-det fra Hamburg til Bremen:

På kortet ses nogle af vikingernes plyndringsruter.


Hærgende vikinger

Munke og andre af kirkensfolk skrev om de forfærdeligevikinger, der røvede og plyn-drede. Især i 800-tallet havdevikingerne frit spil.

Lidt efter lidt blev viking-ernes hærgen bremset. Deeuropæiske konger fik solda-ter og byggede fæstninger, såde kunne beskytte sig modangreb. Andre konger betalteen vikingehøvding i sølv, guldeller landområder for at hanog hans mænd skulle holdeandre vikinger ude. På denmåde fik vikingehøvdingenRollo Normandiet af denfranske konge i begyndelsenaf 900-tallet.

Omkring 800Norske vikinger slog sig nedpå Shetlands- og Orkneyøer-ne. De plyndrede irske ogengelske klostre og byer.

830’erne: DorestadEn af de vigtigste handelsbyeri Nordeuropa, som vikingerneplyndrede flere gange.

841: RouenDanske vikinger sejlede op adSeinen og plyndrede byen. Enfransk munk skrev om angre-bet:

„(Vikingerne) rasede medrov, sværd og ild, tilintetgjordebyen, munkene og det øvrigefolk med drab og fangenskab.De hærgede alle klostre samt alle be-byggelser langs Seinens bredder.“

843: NantesEn vikingeflåde sejlede op ad flodenLoire og plyndrede byen.

844: SevillaEn flåde på ca. 40 vikingeski-be hærgede de sydspanskekyster. De hærgede og brænd-te byen Sevilla.

845: HamburgDen danske kong Horik sendte600 skibe mod Hamburg, somblev indtaget og ødelagt. Pavenbesluttede nu at flytte bispesæ-det fra Hamburg til Bremen:


„Nu kom staden i fjender-nes vold, og de plyndrede alt,hvad der var i den eller i dennærmeste landsby … Da såle-des alt var stukket i brand ogplyndret drog de deres vej.“

845 – 856 - 857 – 861 - 886: ParisEn fransk munk skrevom vikingernes an-

greb på Paris:„I marts måned nåede nor-

mannerne på 120 skibe adSeinen frem til Paris, som dehærgede, uden at nogen over-hovedet gjorde modstand.Karl (den franske konge) for-søgte at gå imod dem. Han

indså, at hans mænd slet ikkekunne klare sig. (I stedet)dæmmede han op for deresfremtrængen ved nogle afta-ler, og ved at give dem en ga-ve på 7.000 pund (sølv) fikhan dem til at rejse.“

Omkring 860: MiddelhavetHøvdingene Bjørn Jernside ogHasting hærgede med deresca. 60 skibe Middelhavsområ-det i tre år.

Angrebet på Lindisfarne

I Den angelsaksiske Krønike(en historisk fremstilling)skrev engelske munke om vi-kingernes angreb på Linidis-farne Kloster i 793:

„I dette år kom skrækkeli-ge tegn over Northumbria(et kongerige i Nordeng-land) og gjorde folk alvorligtskræmte. De bestod af væl-dige hvirvelvinde og lynild,

og flammespyende dragerblev set flyve gennem luf-ten. En stor hunger fulgtestraks efter disse tegn, oglidt senere i det samme år,på den ottende juni, øde-lagde hedenske mændshærgninger jammerligtGuds kirke på Lindisfarnemed plyndring og blod-bad.“

Grev Eudes forsvarer Paris mod vikinger.


En fransk kunstner maledei 1894 dette maleri afplyndrende vikinger.

På dette billede af en vi-kingehær virker vikingerneknap så farlige og frygt-indgydende.

Vikingernes vilde liv

En fransk præst ved navn Dudosagde omkring 1020, at viking-erne drog ud på grund af over-befolkning. Grunden til, at dervar for mange mennesker i vi-kingernes hjemlande, havdeDudo denne forklaring på:

„(vikingerne) hengiver sigovermodigt til overdrevent vel-levned, lever i forargeligt samlivmed mange kvinder og i skam-løst og ulovligt samkvem avlerutalligt afkom.“


En fransk kunstner maledei 1894 dette maleri afplyndrende vikinger.

På dette billede af en vi-kingehær virker vikingerneknap så farlige og frygt-indgydende.

Vikingernes vilde liv

En fransk præst ved navn Dudosagde omkring 1020, at viking-erne drog ud på grund af over-befolkning. Grunden til, at dervar for mange mennesker i vi-kingernes hjemlande, havdeDudo denne forklaring på:

„(vikingerne) hengiver sigovermodigt til overdrevent vel-levned, lever i forargeligt samlivmed mange kvinder og i skam-løst og ulovligt samkvem avlerutalligt afkom.“

Leif den Lykkelige sejlermod Amerika. Maleriet erfra omkring 1900.


Erik den Røde og Leif denLykkelige

Tusindvis af vikinger brød opfor deres hjemlande og flytte-de til fremmede lande. Noglegange erobrede de et område.Andre gange foregik bosæt-telsen fredeligt.

Omkring år 900 forsøgteden norske konge at få meremagt over befolkningen. Detvar mange høvdinge og stor-bønderne vrede over, og flereforlod Norge. 3-400 rejste tilFærøerne og Island. Her komdet ikke til kamp. For bortsetfra nogle få irske munke varøerne mennesketomme.

Omkring 985 begik en is-landsk høvding, Erik den Rø-de, et mord. Som straf blevhan landsforvist i tre år, dvs.han skulle han forlade Island iden periode. Erik sejlede afsted og nåede Grønland. Ibunden af en fjord fandt hanet sted, hvor jorden kunnedyrkes, der var græs til hus-dyrene og plads til flere men-nesker. Erik sendte bud til Is-land, og flere islændingeflyttede til Grønland.

Ca. 15 år senere sejlede Er-iks søn, Leif den Lykkelige, på

Vikinger fra Island bosatte sigi Grønland. Her byggede deflere landsbyer. Dengang varklimaet i Grønland mildereend nu om dage. Derfor kun-ne man drive landbrug. Ny-byggerne fangede også fiskog gik på jagt.

I Grønland har man gen-opført nogle af vikingernes hu-se. På billedet ses Erik den Rø-des gård.

en opdagelsesrejse. Med sineskibe nåede Leif og hansmænd Newfoundland (ø vedCanadas østkyst), hvor de byg-gede nogle huse. Herfra sejle-de Leif og nogle af hans mændlængere mod syd. En saga,dvs. en gammel historie, for-tæller, at Leif nåede et sted,han kaldte Vinland. Her vok-sede vin og korn vildt. Ingenved, hvor Vinland er – ellerom historien blot er fri fantasi.

Leif og hans mænd blev ik-ke i Amerika. Sagaen fortæller,at de efter tre vintre blev jagetpå flugt af de indfødte.


Irland, Normandiet og Rusland

Mange tusinde vikinger rejstefra Norge til Irland. Her var derkrig mellem lokale høvdinge.Det benyttede vikingerne sigaf. De grundlagde deres egetkongedømme ved Dublin.

I begyndelsen af 900-tallethærgede vikingehøvdingenRollo Frankrig. Så fik denfranske konge en god idé. Hangav det meste af Normandiettil Rollo. Til gengæld skulleRollo forhindre andre viking-er i at plyndre i Frankrig.

Vikinger transporterede de-res varer ad russiske floder forat handle. Nogle vikinger bo-satte sig ved handelspladser ogbyer, som opstod langs floder-ne. I 800-tallet anlagde de bl.a.byerne Novgorod og Kiev.

I sidste halvdel af 800-tal-let herskede vikingehøvding-en Rjurik over nogle stammeri den nordlige del af Rusland.Rjurik og hans efterkommereerobrede flere områder, bl.a.Kiev. Efterhånden opstod deret vikingerige i Rusland. Nog-le historikere mener, at detvar dette rige som 6-700 årsenere blev til Rusland.

Danelagen

Tusindvis af bønder rejste fradet nuværende Danmark for atbosætte sig i Danelagen. Defleste indvandrere gik over tilkristendommen. Det blev snartalmindeligt, at indvandrere ogenglændere giftede sig medhinanden.

Man har fundet mange tingefter vikingerne i England. Vi-kingerne satte sig også spor isproget. Stednavne med en-delser som –by og thorp stam-mer fra dansk. Og et stort antaldanske ord indgik i engelsk, fx:bone, goat, husband, skin, wife,fellow, bread, knife.

Engelsk påvirkede ogsådansk. Ord som kristen, hellig-dom, biskop er lånt fra engelsk.

Gang på gang angreb vi-kingerne England. Kortetviser, hvor og hvornårnogle store angreb fandtsted. I midten af Englandses Danelagen.


Irland, Normandiet og Rusland

Mange tusinde vikinger rejstefra Norge til Irland. Her var derkrig mellem lokale høvdinge.Det benyttede vikingerne sigaf. De grundlagde deres egetkongedømme ved Dublin.

I begyndelsen af 900-tallethærgede vikingehøvdingenRollo Frankrig. Så fik denfranske konge en god idé. Hangav det meste af Normandiettil Rollo. Til gengæld skulleRollo forhindre andre viking-er i at plyndre i Frankrig.

Vikinger transporterede de-res varer ad russiske floder forat handle. Nogle vikinger bo-satte sig ved handelspladser ogbyer, som opstod langs floder-ne. I 800-tallet anlagde de bl.a.byerne Novgorod og Kiev.

I sidste halvdel af 800-tal-let herskede vikingehøvding-en Rjurik over nogle stammeri den nordlige del af Rusland.Rjurik og hans efterkommereerobrede flere områder, bl.a.Kiev. Efterhånden opstod deret vikingerige i Rusland. Nog-le historikere mener, at detvar dette rige som 6-700 årsenere blev til Rusland.

Danelagen

Tusindvis af bønder rejste fradet nuværende Danmark for atbosætte sig i Danelagen. Defleste indvandrere gik over tilkristendommen. Det blev snartalmindeligt, at indvandrere ogenglændere giftede sig medhinanden.

Man har fundet mange tingefter vikingerne i England. Vi-kingerne satte sig også spor isproget. Stednavne med en-delser som –by og thorp stam-mer fra dansk. Og et stort antaldanske ord indgik i engelsk, fx:bone, goat, husband, skin, wife,fellow, bread, knife.

Engelsk påvirkede ogsådansk. Ord som kristen, hellig-dom, biskop er lånt fra engelsk.

Gang på gang angreb vi-kingerne England. Kortetviser, hvor og hvornårnogle store angreb fandtsted. I midten af Englandses Danelagen.

Nordsøimperiet

Siden 800-tallet var mange vi-kinger flyttet fra Danmark tilden østligste del af Midteng-land. Omkring 900 var de såmange, og de havde så stormagt, at de indførte dansk lovi området. Området blev der-for kaldt Danelagen.

I slutningen af 900-talletangreb skandinaviske vikingerigen England. Denne gangblev angrebene ledet af kong-erne, bl.a. den danske SvendTveskæg. År efter år sendtehan op mod 100 skibe påtogt. Plyndringerne stoppedeførst, når englænderne havdebetalt en stor sum penge, somblev kaldt danegæld.

Den engelske konge opda-gede, at danskerne i Danela-gen hjalp Svend Tveskæg. Detville den engelske konge sætteen stopper for. Han befalede,at alle danskere i England skul-le slås ihjel på en bestemt dag.

Man ved ikke, hvor mangedanskere, der blev dræbt. Menmassakren standsede ikke vi-

kingernes angreb på England– tværtimod. Et af ofrene varnemlig Svend Tveskægs søster,og nu ville han have hævn.

I de følgende år ledteSvend Tveskæg personligt tog-terne, og englænderne måttebetale mere og mere dane-gæld for at slippe af med vi-kingerne.

Svend Tveskæg førte ogsåkrig med den norske konge.Den endte med, at Norgeskonge blev dræbt, og Svendblev nordmændenes konge.

I 1013 ankom Svend Tve-skæg til England med mangehundrede skibe. Denne gangville han erobre hele landet.Det gamle Danelagen aner-kendte straks Svend somkonge og slap dermed forplyndringer.

Så døde både Svend og denengelske konge. Englændernevalgte Svend Tveskægs søn,Knud, til konge, mens Knudsbror overtog den danske tro-ne. Få år efter døde broren og-så. Knud herskede nu over bå-de Danmark og England.

Billedet er fra slutningen af1800-tallet. Englændernebetalte danegæld for atvikingerne skulle lade væremed at plyndre deres land.Vikingerne krævede mereog mere:

År 991: 10.000 pund sølvÅr 993: 16.000 pund sølvÅr 1001: 24.000 pund sølvÅr 1007: 36.000 pund sølvÅr 1012: 48.000 pund sølv


Danskerne skal dø!

En engelsk munk skrev i 1002om den engelske konges mas-sakre på danskerne:

„Dette år lod kongen alledanske, der var i England, dræ-be på Skt. Briccius’ Dag (13.november), fordi kongen havdefået at vide, at de ville stræbeham efter livet og derpå allehans rådgivere og bemægtigesig hans rige.“

I år 843 blev det mægtigeFrankerrige delt i tre.


I mellemtiden havde enstormand ved navn Olav gjortsig til konge i Norge. Knudsyntes, at det var i orden –bare han anerkendte Knudsom sin overherre. Det nægte-de Olav. Så sendte Knud enflåde mod Norge. Og da nor-ske stormænd hjalp ham,måtte Olav flygte. Knud varnu konge over et mægtigt ri-ge, som man senere kaldteNordsøimperiet, og han fiktilnavnet den Store.

Men kun kongen holdt ri-gerne sammen. Da Knud denStore døde i 1035, gik Nord-søimperiet i opløsning.

Svage konger

I dag ved vi, hvor grænsernemellem landene er. Sådan vardet ikke i vikingetiden. Græn-serne blev jævnligt flyttet. Ri-ger blev opløst, og nye op-stod. Fx smuldrede detmægtige Frankerrige og blevdelt i tre i 843.

England blev først samletunder én konge i midten af900-tallet. Som du har læst,

kunne den engelske konge ik-ke klare sig mod vikingerne.

Kongerne rådede sjældentover en stor hær, som kunneholde fjenderne ude. Og detbenyttede vikingerne sig af.De nøjedes ikke med at hand-le, men røvede og afpressedebyer og klostre for værdier.

Måske var de svage kongeri Vesteuropa den vigtigstegrund til vikingetogterne.

Vikingerne var ikke deeneste, der hærgede og plyn-drede. Netop fordi der kun i fålande var en stærk konge-magt, som kunne holde ro ogorden, var røverier og overfaldalmindelige.

Flere irske småkonger oghøvdinge bekæmpede hinan-den og plyndrede klostrene ihinandens områder. I 859skrev en irsk munk, hvordanvikinger havde hærget områ-det i tre måneder. Han sluttedesådan:

„Ak og ve, som vi siger såtit: det er synd for irerne, atde har den dårlige vane, at deslås indbyrdes i stedet for atstå sammen mod vikingerne.“

Gunhilds død

Svend Tveskægs søster, Gun-hild, var gift med jarlen Palling.Han havde været i den engelskekonges tjeneste, men var gåetover til danskerne. Om deresdød fortæller en engelsk kilde:

„(Gunhild) skulle halshuggessammen med de andre danske-re. Hun gik modigt i døden.Hun hverken blegnede i dødsøje-blikket eller mistede sin skøn-hed, da hendes blod udtømtes.Hendes husbond myrdedes forøjnene af hende. Hendes søn,en ung mand af elskeværdigtvæsen, gennemboredes af firespyd.“

I år 843 blev det mægtigeFrankerrige delt i tre.


I mellemtiden havde enstormand ved navn Olav gjortsig til konge i Norge. Knudsyntes, at det var i orden –bare han anerkendte Knudsom sin overherre. Det nægte-de Olav. Så sendte Knud enflåde mod Norge. Og da nor-ske stormænd hjalp ham,måtte Olav flygte. Knud varnu konge over et mægtigt ri-ge, som man senere kaldteNordsøimperiet, og han fiktilnavnet den Store.

Men kun kongen holdt ri-gerne sammen. Da Knud denStore døde i 1035, gik Nord-søimperiet i opløsning.

Svage konger

I dag ved vi, hvor grænsernemellem landene er. Sådan vardet ikke i vikingetiden. Græn-serne blev jævnligt flyttet. Ri-ger blev opløst, og nye op-stod. Fx smuldrede detmægtige Frankerrige og blevdelt i tre i 843.

England blev først samletunder én konge i midten af900-tallet. Som du har læst,

kunne den engelske konge ik-ke klare sig mod vikingerne.

Kongerne rådede sjældentover en stor hær, som kunneholde fjenderne ude. Og detbenyttede vikingerne sig af.De nøjedes ikke med at hand-le, men røvede og afpressedebyer og klostre for værdier.

Måske var de svage kongeri Vesteuropa den vigtigstegrund til vikingetogterne.

Vikingerne var ikke deeneste, der hærgede og plyn-drede. Netop fordi der kun i fålande var en stærk konge-magt, som kunne holde ro ogorden, var røverier og overfaldalmindelige.

Flere irske småkonger oghøvdinge bekæmpede hinan-den og plyndrede klostrene ihinandens områder. I 859skrev en irsk munk, hvordanvikinger havde hærget områ-det i tre måneder. Han sluttedesådan:

„Ak og ve, som vi siger såtit: det er synd for irerne, atde har den dårlige vane, at deslås indbyrdes i stedet for atstå sammen mod vikingerne.“

Gunhilds død

Svend Tveskægs søster, Gun-hild, var gift med jarlen Palling.Han havde været i den engelskekonges tjeneste, men var gåetover til danskerne. Om deresdød fortæller en engelsk kilde:

„(Gunhild) skulle halshuggessammen med de andre danske-re. Hun gik modigt i døden.Hun hverken blegnede i dødsøje-blikket eller mistede sin skøn-hed, da hendes blod udtømtes.Hendes husbond myrdedes forøjnene af hende. Hendes søn,en ung mand af elskeværdigtvæsen, gennemboredes af firespyd.“

Vikingetiden slutter

I 1066 blev Harold Godwin-son valgt som konge i Eng-land. Men andre gjorde kravpå den engelske trone.

En af dem var den norskekonge. Han ankom til Eng-land med en hær på 9.000 vi-kinger. Ved Stamford Bridge inærheden af York mødtes denengelske og norske hær i etmægtigt slag. Den norskekonge blev dræbt, og de nor-ske vikinger flygtede over halsog hoved.

Harold Godwinson fik dogikke tid til at nyde sejren, føren anden forsøgte at erobrekongemagten i England medmagt. Det var hertug Vilhelmaf Normandiet. Han sejledeover Den Engelske Kanal meden hær på 7.000 krigere ogtrængte frem mod London.

Tre uger efter sejren vedStamford Bridge udkæmpedeHarolds og Vilhelms hære etblodigt slag ved Hastings i Syd-england. Harold blev dræbt.Vilhelm blev konge i Englandog fik tilnavnet Erobreren.

Slagene ved Stamford Bridgeog Hastings i 1066.

En lille del af det i alt 70 mlange Bayeuxtapet. Det bro-derede billedtæppe viser Vil-helms erobring af England.Her ses en kampscene.


I slaget ved Hastings be-stod Harolds hær af fodfolk.De var udrustede med økser,sværd og lanser. Dette udstyrvar typisk for vikingehærene.Vilhelm Erobreren havde ogsåkrigere til hest. Og det var no-get nyt.

At krige blev ført på en nymåde er en af grundene til, atman siger, at slaget ved Ha-stings i 1066 er afslutningenpå vikingetiden. Men der erogså andre årsager. Europaskonger var blevet stærkere oghavde udrustede hære, somkunne modstå vikingernesangreb.

Desuden havde de skandi-naviske konger nok at gøremed at beholde magten i de-res hjemlande. Allerede frasidste del af 900-tallet blevhandelen med Østen mindre.Det betød færre indtægter.Dertil kom, at kongerne ikkelængere kunne opkræve dane-gæld af englænderne. Derforhavde kongerne ikke længereråd til at udruste vikinge-togterne.


kelte nordiske navne i fx Eng-land og Normandiet.

I de fremmede lande togman ved lære af vikingernesmåde at bygge skibe på ogkæmpe på. Allerede i slut-ningen af 800-tallet opbygge-de en engelsk konge flåde oghær efter skandinavisk forbil-lede.

Det betød fremgang forEngland, at tusindvis af vi-kinger flyttede til landet. Defleste vikinger var dygtigebønder. Og englænderne lærteaf deres måde at holde husdyrog dyrke jorden på.

Vikingerne skabte ogsågang i handelen. Til gengældlærte englænderne vikingerneat bruge mønter af sølv, nårde handlede.

Vikingernes plyndringer,handel og opkrævning af da-negæld betød, at enorme rig-domme kom til Norden. Detsatte skub i udviklingen. Deropstod byer, og efter nogleårtiers strid om kongemagteni slutningen af 1000-talletblev de tre nordiske landestærke stater. I 1100-1200-tallet havde kongerne i Dan-mark, Norge og Sverige end-da magt til at udvide deresriger.

En ny tro

Den vigtigste påvirkning i vi-kingetiden var indførelsen afkristendommen. I 960’ernelod den danske konge HaraldBlåtand sig døbe. Der var dogallerede før-kristne kirker ibl.a. Nordjylland, Århus ogRibe. Langt op i middelalde-ren blev man dog nogle stederved med at dyrke Odin, Torog andre guder.

Overgangen til kristen-dommen foregik altså overmange år. Men den ændredekulturen. I vikingernes reli-gion, asertroen, var fx kampog hævn noget godt. I asertro-en var der også forskel påmennesker, fx kom kun kri-gerne til Valhalla.

Kristendommen så ander-ledes på liv og død. Det varforkert at dræbe og hævne sig– i hvert fald, hvis det gik udover andre kristne. Og kristen-dommen lærte, at alle var ligefor Gud.

I asertroen var der mangeguder, og de kunne sagtensbegå fejl. Selv den største gud,Odin, havde begrænset magt,og han opførte sig som etmenneske. Sådan var det ikke

Sådan så de første kristus-figurer ud. Denne er fraca. år 1050.

Hvem blev påvirket?

Store grupper af vikinger slogsig ned forskellige steder i Eu-ropa. I nogle områder som fx iDanelagen havde de magten.Men det er begrænset, hvormeget vikingerne påvirkedekulturen i disse områder. Vi-kingerne blev hurtigt optageti, dvs. integreret, i stedets kul-tur. Derfor har vikingerne kunsat sig få spor.

Som du har læst, er der en-


kelte nordiske navne i fx Eng-land og Normandiet.

I de fremmede lande togman ved lære af vikingernesmåde at bygge skibe på ogkæmpe på. Allerede i slut-ningen af 800-tallet opbygge-de en engelsk konge flåde oghær efter skandinavisk forbil-lede.

Det betød fremgang forEngland, at tusindvis af vi-kinger flyttede til landet. Defleste vikinger var dygtigebønder. Og englænderne lærteaf deres måde at holde husdyrog dyrke jorden på.

Vikingerne skabte ogsågang i handelen. Til gengældlærte englænderne vikingerneat bruge mønter af sølv, nårde handlede.

Vikingernes plyndringer,handel og opkrævning af da-negæld betød, at enorme rig-domme kom til Norden. Detsatte skub i udviklingen. Deropstod byer, og efter nogleårtiers strid om kongemagteni slutningen af 1000-talletblev de tre nordiske landestærke stater. I 1100-1200-tallet havde kongerne i Dan-mark, Norge og Sverige end-da magt til at udvide deresriger.

En ny tro

Den vigtigste påvirkning i vi-kingetiden var indførelsen afkristendommen. I 960’ernelod den danske konge HaraldBlåtand sig døbe. Der var dogallerede før-kristne kirker ibl.a. Nordjylland, Århus ogRibe. Langt op i middelalde-ren blev man dog nogle stederved med at dyrke Odin, Torog andre guder.

Overgangen til kristen-dommen foregik altså overmange år. Men den ændredekulturen. I vikingernes reli-gion, asertroen, var fx kampog hævn noget godt. I asertro-en var der også forskel påmennesker, fx kom kun kri-gerne til Valhalla.

Kristendommen så ander-ledes på liv og død. Det varforkert at dræbe og hævne sig– i hvert fald, hvis det gik udover andre kristne. Og kristen-dommen lærte, at alle var ligefor Gud.

I asertroen var der mangeguder, og de kunne sagtensbegå fejl. Selv den største gud,Odin, havde begrænset magt,og han opførte sig som etmenneske. Sådan var det ikke

Sådan så de første kristus-figurer ud. Denne er fraca. år 1050.

Hvem blev påvirket?

Store grupper af vikinger slogsig ned forskellige steder i Eu-ropa. I nogle områder som fx iDanelagen havde de magten.Men det er begrænset, hvormeget vikingerne påvirkedekulturen i disse områder. Vi-kingerne blev hurtigt optageti, dvs. integreret, i stedets kul-tur. Derfor har vikingerne kunsat sig få spor.

Som du har læst, er der en-


i kristendommen. Her var derén gud, og han var almægtigog begik aldrig fejl.

Den kristne gud var altsåstærkere end Odin og de an-dre aser-guder. Kirkens folkstøttede kongen. Derfor styr-kede indførelsen af kristen-dommen kongens magt.

Brug af vikinger

I mange år var Vikingetidenikke noget, man talte om. Atde myrdede, røvede og plyn-drede, var ikke noget, man varstolt af.

I 1800-tallet blev det dan-ske rige meget mindre. I be-gyndelsen af århundredetovertog Sverige magten overNorge. Landet havde hørtsammen med Danmark siden

Middelalderen. I 1864 mistedeDanmark Sønderjylland efternederlaget i en krig mod Preus-sen og Østrig. Grænsen komtil at ligge syd for Kolding vedKongeåen.

Danmark var nu så lillesom aldrig før. For at styrkedanskernes selvtillid og stolt-hed begyndte man at interes-sere sig for landets storhedstid.Og hvad var bedre end netopvikingetiden? I skolen lærtebørnene om de barske viking-er. Kunstnere digtede sange oglavede billeder, som fortalteom vikingernes bedrifter.

I dag bruger vi også viking-erne. De bruges i reklamer tilfx at sælge alt fra øl, pølser ogleverpostej til rejser. Det nor-ske redningskorps hedder „Vi-king“, og ved fodboldkampe

Vikingespil i Jels i Jylland.Den engelske konge hånerden danske konge, fordihan måtte give op efter enhård kamp.

og andre sportsbegivenhederer der tilskuere, der har rød-hvide tøjhjelme på.

Folk interesserer sig ogsåmeget for Vikingetiden. Fleremuseer har specialiseret sig iat vise noget om Vikingetiden,og rundt om i landet kan manse friluftsspil med historier fraVikingetiden.

Der findes også vikinge-klubber, hvor man fremstillertøj, våben og andre ting påsamme måde som vikingerne.


det, men en dag ville han vende tilbage.Montecuzoma havde sendt de øverste

præster og sine højtstående rådgivere afsted for at møde de hvide. De havde haftkostbare gaver med for at få de fremmedetil at forlade riget.

Da Montecuzomas udsendinge vendtetilbage, fortalte de foruroligende nyt. Dehvides leder hed Cortés. Han og hans folkgik sjældent. De lod sig bære af store dyr,som ikke havde horn. Måske var det hjor-te fra gudernes verden.

De hvide var klædt i jern fra top til tå.Kun deres kalkagtige ansigter var synlige.Deres buer, skjolde, sværd og lanser var afjern. De havde uhyggelige våben - runderør af jern. På de hvides ordre gik de af

I måneder havde aztekernes konge Monte-zuma hverken spist eller sovet godt. Hanvar bekymret – ja, dødsens bange. Hvilkeplaner havde guderne med ham og hansrige?

Præsterne havde tolket kalenderen og taget varsler. De var ikke i tvivl. En katastrofe nærmede sig. En dag havdeMontezuma set en ildkugle med en langildsprudende hale nær hovedstaden Te-nochtitlán. Det var et tegn, der for alvorvakte uro.

Og så var der beretningerne om de hvi-de væsener, der var sejlet til kysten. Præ-sterne mente, at det var guden Quetzalco-atl, der havde været med til at grundlæggeaztekernes civilisation. Han var forsvun-

Indianerne og europæerne


det, men en dag ville han vende tilbage.Montecuzoma havde sendt de øverste

præster og sine højtstående rådgivere afsted for at møde de hvide. De havde haftkostbare gaver med for at få de fremmedetil at forlade riget.

Da Montecuzomas udsendinge vendtetilbage, fortalte de foruroligende nyt. Dehvides leder hed Cortés. Han og hans folkgik sjældent. De lod sig bære af store dyr,som ikke havde horn. Måske var det hjor-te fra gudernes verden.

De hvide var klædt i jern fra top til tå.Kun deres kalkagtige ansigter var synlige.Deres buer, skjolde, sværd og lanser var afjern. De havde uhyggelige våben - runderør af jern. På de hvides ordre gik de af

I måneder havde aztekernes konge Monte-zuma hverken spist eller sovet godt. Hanvar bekymret – ja, dødsens bange. Hvilkeplaner havde guderne med ham og hansrige?

Præsterne havde tolket kalenderen og taget varsler. De var ikke i tvivl. En katastrofe nærmede sig. En dag havdeMontezuma set en ildkugle med en langildsprudende hale nær hovedstaden Te-nochtitlán. Det var et tegn, der for alvorvakte uro.

Og så var der beretningerne om de hvi-de væsener, der var sejlet til kysten. Præ-sterne mente, at det var guden Quetzalco-atl, der havde været med til at grundlæggeaztekernes civilisation. Han var forsvun-

Indianerne og europæerne

53Indianerne og europæerne

de Montecuzoma ladet en stol bringe oppå paladsets tag. Herfra kunne han holdeøje med Cortés og hans følge.

Næppe havde solen brudt horisonten,før de hvide guder dukkede de op på vej-en, der var anlagt på den store dæmning,som førte ud til byen. På vejen og i kanoermyldrede folk mod guderne, som de over-dængede med kranse af blomster.

Montecuzoma havde givet besked om,at guderne skulle hyldes. Hvad der videreville ske, var op til skæbnen. Den kunneingen ændre. Montecuzoma sukkede. Hanfrygtede det værste. Han gik ned i palads-gården og satte sig i sin guldog fjersmyk-kede bærestol. Det var høfligt at kommeguderne i møde.

med lyd som torden. En stenkugle kom udaf røret i en regn af ild og gnister. Det røgog stank af svovl. Ramte stenkuglen nogettræ, blev det til støv – ligesom nogen hav-de pustet det væk.

Og så havde de hvide enorme plettededyr med hængende ører, øjne som gløden-de kul og tænder som en ozelot. De gikgispende og snusende rundt med tungenud af munden. Gav de hvide dyrene en or-dre, angreb de med stor vildskab.

Montecuzoma var ikke i tvivl. De hvidevar guder. Og hans udsendinge havde ikkefået Cortés til at vende om. Tværtimod. Dahan modtog gaverne, sagde Cortés, at hanville besøge Montecuzoma og Tenochtitlán.

Og nu nærmede de sig. Før daggry hav-

Indianerne var efterkommereefter folk, der indvandrede fraAsien til Amerika mellem35.000 og 10.000 f.v.t.


Opdagelserne

I 1500-tallet kom spanskeog portugisiske ekspedi-tioner til Amerika. Her såde samfund, der varmindst lige så udvikledesom de europæiske. Menmenneskene var hed-ninge. Dvs. at de troedepå andre guder end Gudog Jesus.

For europæerne vardet kun kristne, der varrigtige mennesker. Derforregnede europæerne ikkeandre kulturer for så me-get. Europæerne mente,at de havde pligt til atudbrede kristendommen.Og at de havde ret til attage indianernes guld ogsølv.

Hvem opdagede Amerika?

I 1492 sejlede Columbus medtre små skibe fra Spanien ogmod vest. Hans mål var atfinde søvejen til Indien. Efternogle måneder nåede han enlille ø i Bahamas ud forMellemamerika. Han troede,at øerne var en del af Indien.Derfor kaldte han indbygger-ne indianere.

Columbus havde opdagetAmerika. Sådan kom der til atstå i mange historiebøger.

Men Amerika var for længstopdaget. Mellem 35.000 og10.000 år f.v.t. havde menne-sker vandret fra Asien overisen på Beringstrædet. Herfrahavde de bredt sig over Nord-og Sydamerika. Nogle stederboede de spredt og levede afjagt og fiskeri. Andre steder le-vede de mest af landbrug.

I Mellem- og Sydamerikaopstod enorme riger og kultu-rer. Mayaernes på Yucatán-halvøen eksisterede fra om-kring 300 til 1200. Deres rigervar altså gået i opløsning, daeuropæerne kom.

Men det var Azteker- og In-kariget ikke. Og for disse rigerblev mødet med europæerneen katastrofe.

Aztekernes samfund

Forskellige folk slog sig i ti-dens løb ned på sletterne om-kring Texoco-søen i den syd-lige del af det nuværendeMexico. I 1300-tallet indvan-drede aztekerne fra nord. Deanlagde kunstige øer i sumpe-ne ved bredden af søen. Herbyggede de deres vigtigste by,Tenochtitlán. Omkring år1500 havde den mindst200.000 – ja, måske endda 1mio. indbyggere. Det var mereend dobbelt så mange, somboede i de største europæiskebyer.

Efterhånden erobrede azte-kerne magten i området.Stammer, som overgav sig tilaztekerne, fik lov til at beholdederes eget styre og religion,men de skulle betale skat og le-vere krigsfanger til aztekerne.

Azteker-rigets konge blevkaldt tlatoani, som betyder

Indianerne var efterkommereefter folk, der indvandrede fraAsien til Amerika mellem35.000 og 10.000 f.v.t.


Opdagelserne

I 1500-tallet kom spanskeog portugisiske ekspedi-tioner til Amerika. Her såde samfund, der varmindst lige så udvikledesom de europæiske. Menmenneskene var hed-ninge. Dvs. at de troedepå andre guder end Gudog Jesus.

For europæerne vardet kun kristne, der varrigtige mennesker. Derforregnede europæerne ikkeandre kulturer for så me-get. Europæerne mente,at de havde pligt til atudbrede kristendommen.Og at de havde ret til attage indianernes guld ogsølv.

Hvem opdagede Amerika?

I 1492 sejlede Columbus medtre små skibe fra Spanien ogmod vest. Hans mål var atfinde søvejen til Indien. Efternogle måneder nåede han enlille ø i Bahamas ud forMellemamerika. Han troede,at øerne var en del af Indien.Derfor kaldte han indbygger-ne indianere.

Columbus havde opdagetAmerika. Sådan kom der til atstå i mange historiebøger.

Men Amerika var for længstopdaget. Mellem 35.000 og10.000 år f.v.t. havde menne-sker vandret fra Asien overisen på Beringstrædet. Herfrahavde de bredt sig over Nord-og Sydamerika. Nogle stederboede de spredt og levede afjagt og fiskeri. Andre steder le-vede de mest af landbrug.

I Mellem- og Sydamerikaopstod enorme riger og kultu-rer. Mayaernes på Yucatán-halvøen eksisterede fra om-kring 300 til 1200. Deres rigervar altså gået i opløsning, daeuropæerne kom.

Men det var Azteker- og In-kariget ikke. Og for disse rigerblev mødet med europæerneen katastrofe.

Aztekernes samfund

Forskellige folk slog sig i ti-dens løb ned på sletterne om-kring Texoco-søen i den syd-lige del af det nuværendeMexico. I 1300-tallet indvan-drede aztekerne fra nord. Deanlagde kunstige øer i sumpe-ne ved bredden af søen. Herbyggede de deres vigtigste by,Tenochtitlán. Omkring år1500 havde den mindst200.000 – ja, måske endda 1mio. indbyggere. Det var mereend dobbelt så mange, somboede i de største europæiskebyer.

Efterhånden erobrede azte-kerne magten i området.Stammer, som overgav sig tilaztekerne, fik lov til at beholdederes eget styre og religion,men de skulle betale skat og le-vere krigsfanger til aztekerne.

Azteker-rigets konge blevkaldt tlatoani, som betyder

Kort over Technochtitlánfra 1524. Der er dæm-ninger mellem øerne tilfastlandet. Gennem rør le-des drikkevand ind til by-en. På søen havde azte-kerne flydende haver, hvorde dyrkede grøntsager.


„den der taler“. Han blev valgtfor livstid af samfundets adels-slægter. De ejede jorden ogvar tlatoaniens krigere, skatte-opkrævere, præster m.m. Dervar også en købmandsadel,som havde eneret på at hand-le med andre folkeslag.

De fleste aztekere var bøn-der. De levede i landsbyer,hvor der typisk boede 15-20familier. Husene var tækketmed strå og havde lerklinedevægge eller var bygget af sol-tørrede mursten.

Ofte boede flere familiersammen i et hus. Kvinderne la-vede mad, spandt garn, vævedetøjogtogsigafbørnene.Mænd-ene arbejdede på markerne, derlå uden for landsbyen.

Hver landsby blev ledet afen høvding. Han opkrævedeskat til adelen, og han sørgedefor, at landsbyen stillede medet antal mænd, når der skullelaves ny vej, bygges dæmning-er og templer eller føres krig.

Der var mange slaver i azte-kerriget. Det fleste var krigs-fanger, som ikke var ofret tilguderne. Andre var slaver, for-di de havde fået gæld, som dearbejdede af.

Religion

Aztekerne mente,at Jorden var enflad skiveomgivetaf vand.Over

Kunsthåndværkerne var engruppe, der havde særligerettigheder. Fx betalte deikke skat. De lavede figurerog smykker af træ, ler ogsjældne sten, og de frem-stillede hovedtøj og drag-ter smykket med kostbarefjer.

den drejede en skal med him-len og stjernerne. Aztekernehavde historier om, hvordanmennesket var blevet til. I enaf skabelsesfortællingerne stegen fjerklædt slange, Quetzal-coatl, op fra underverdenenmed et par knogler. Quetzalco-atl lod sit blod dryppe påknoglerne. Derefter knustehan dem til pulver. Af denne

blanding formede handet første menneske.

Aztekerne troede, atsolen holdt livet i

gang. Mensolen

I dag kan man stadig seruinerne af Tenochtitlánskæmpemæssige templer.


eksisterede ikke evigt. På ettidspunkt ville den dø, og såville verden gå under. Præster-ne fortalte, at det var sket firegange før - og det ville skeigen. Kun ved at ofre tusind-vis af mennesker, kunne manudskyde katastrofen.

Som regel ofrede mankrigsfanger. Aztekerne førteofte krig kun for at få krigs-fanger.

Ofringerne foregik på top-pen af templerne. Ofrene blevlagt med ryggen på en offer-sten. Med en særlig kniv afsten skar præsten ofrets hjerteud. Hjertet blev opbevaret i ethelligt rum i templet. Ligetblev smidt ned af templetstrapper. Det skete, at azteker-ne lavede et helligt måltid afkroppen.

Aztekernes præster ofrer krigs-fanger til guderne. Præsternehavde stor magt. Mange afdem var af adelsslægt ogdeltog personligt i krigene.

I dag kan man stadig seruinerne af Tenochtitlánskæmpemæssige templer.


eksisterede ikke evigt. På ettidspunkt ville den dø, og såville verden gå under. Præster-ne fortalte, at det var sket firegange før - og det ville skeigen. Kun ved at ofre tusind-vis af mennesker, kunne manudskyde katastrofen.

Som regel ofrede mankrigsfanger. Aztekerne førteofte krig kun for at få krigs-fanger.

Ofringerne foregik på top-pen af templerne. Ofrene blevlagt med ryggen på en offer-sten. Med en særlig kniv afsten skar præsten ofrets hjerteud. Hjertet blev opbevaret i ethelligt rum i templet. Ligetblev smidt ned af templetstrapper. Det skete, at azteker-ne lavede et helligt måltid afkroppen.

Aztekernes præster ofrer krigs-fanger til guderne. Præsternehavde stor magt. Mange afdem var af adelsslægt ogdeltog personligt i krigene.

Inkaerne var dygtige til atbygge. Billedet viser ruinerneaf fæstningsbyen Machu Pic-chu, som lå i 3.000 metershøjde i Andesbjergene.


Inkaernes rige

I Sydamerika lå Inkariget. Fra1100-tallet begyndte Inka-stammen at erobre andre om-råder. I begyndelsen af 1500-tallet omfattede det mægtigerige det nuværende Colombiaog Peru, og det gik langt ned iChile. Der var ca. 12 mio. ind-byggere i riget. Af dem tilhør-te under 40.000 den oprinde-lige inkastamme.

Rigets hovedstad Cuzco låhøjt oppe i bjergene.

Inkaen var enevældig. Detbetød, at han kunne bestem-me alt. Folk troede, at han varsolens søn. Han skulle giftesig med sin søster. På den må-de blev den rene linje bevaret,mente man. Præsterne og em-bedsmænd i hovedstaden ogude i landet tilhørte inkafami-lien. De hjalp inkaen med atstyre riget.

Alle varer, som bønderneog håndværkerne producere-de, og alt hvad der blev ero-bret, blev delt i tre dele: en deltil Inkaen, dvs. staten, en tilsolen, dvs. til religiøse formål.Den sidste del fik lokalsam-fundet, aylluen.

Landets styre kunne sættebønder og håndværkere til atbygge templer, paladser ogveje. De skulle også være sol-dater, hvis inkaen forlangtedet.

Selv de fjerneste egne af

det enorme rige var forbundetaf et vej- og stisystem medhængebroer og tunneller.

Inkaernes samfund

Alle i Inkariget tilhørte et lo-kalsamfund: en ayllu. Det varet fællesskab, hvor man arbej-dede sammen. Aylluens med-lemmer var ofte i familie medhinanden. Inkaens embeds-mænd gav aylluen marker ef-ter, hvor mange medlemmerden havde.

Hver ayllu blev ledet af enkuraka, som var udnævnt afembedsmændene. Hvis noglei aylluen blev uenige om no-get, afgjorde kurakaen sagen.Og han sørgede for, at alle iaylluen havde husly og mad.Kurakaen byttede også varermed andre aylluer. Når inkaenhavde brug for folk til at byg-ge veje eller templer eller til atføre krig, fik kurakaen besked.Så sørgede han for, at mændfra aylluen mødte op for at lø-se opgaven.

Noget af udbyttet fra Inka-ens jord blev opbevaret i la-gre, der lå spredt ud over ri-

Inkamad

I Inkariget kendte man til mereend 200 forskellige kartoffelar-ter. Kartofler var sammen medmajs den vigtigste føde.

En almindelig ret var chuño.Det var frysetørrede kartofler.Man lod kartoflerne ligge ude ifrostnætter. Frosten sprængtecellerne i kartoflerne. Dagenefter samlede kvinder og børnkartoflerne sammen og stampe-de vandet ud af dem. Til sidstblev de stampede kartofler tør-ret i solen. Når kartoflerne varbehandlet på denne måde,kunne de holde sig i årevis. Nårde skulle spises, skulle man barekoge dem.

Den dag i dag er chuñostadig en almindelig ret i deindianske områder i Boliva ogChile.


get. Det blev fordelt til folk,hvis høsten slog fejl, eller hvisaylluen blev ramt af andre ka-tastrofer.

Som hos aztekerne var defleste i Inkariget bønder. Devigtigste afgrøder var kartoflerog majs. Men bønderne dyr-kede også bønner, peberfrugt-er og græskar. Inkaerne brugtekunstvanding, så de kunnehave marker i tørre bjergegne.

Bønderne ejede ikke selvjorden. Det gjorde inkaen.Når en ung mand blev gift, fikhan tildelt et stykke jord, dervar stort nok til, at han kunneforsørge sin familie. Selv omden enkelte bonde havde an-

Christoffer Columbusforetog fire opdagelsesrej-ser til Caribien mellem1492 og 1504. Til sin dødi 1506 fastholdt han, atdet var Asien, han havdenået.

svaret for bestemte marker,dyrkede aylluen jorden i fæl-lesskab. Blev en familie ramtaf sygdom, fik de hjælp af ayl-luen.

Hvad ville europæerne?

I århundreder havde der væ-ret handelsveje mellem Asienog Europa. Karavaner trans-porterede krydderier, silke,porcelæn og andre kostbarevarer til Middelhavets kyst.Herfra blev de sejlet tilEuropa.

I 1300-tallet erobrede os-mannerne store områder vedden østlige del af Middelha-


get. Det blev fordelt til folk,hvis høsten slog fejl, eller hvisaylluen blev ramt af andre ka-tastrofer.

Som hos aztekerne var defleste i Inkariget bønder. Devigtigste afgrøder var kartoflerog majs. Men bønderne dyr-kede også bønner, peberfrugt-er og græskar. Inkaerne brugtekunstvanding, så de kunnehave marker i tørre bjergegne.

Bønderne ejede ikke selvjorden. Det gjorde inkaen.Når en ung mand blev gift, fikhan tildelt et stykke jord, dervar stort nok til, at han kunneforsørge sin familie. Selv omden enkelte bonde havde an-

Christoffer Columbusforetog fire opdagelsesrej-ser til Caribien mellem1492 og 1504. Til sin dødi 1506 fastholdt han, atdet var Asien, han havdenået.

svaret for bestemte marker,dyrkede aylluen jorden i fæl-lesskab. Blev en familie ramtaf sygdom, fik de hjælp af ayl-luen.

Hvad ville europæerne?

I århundreder havde der væ-ret handelsveje mellem Asienog Europa. Karavaner trans-porterede krydderier, silke,porcelæn og andre kostbarevarer til Middelhavets kyst.Herfra blev de sejlet tilEuropa.

I 1300-tallet erobrede os-mannerne store områder vedden østlige del af Middelha-

Spanien og Portugal blevuenige om de nyopdagedelande. Paven mæglede mellemspanierne og portugiserne. I1494 blev den spanske og denportugisiske konge enige om

at dele verden imellem sig.Grænsen blev trukket 2000km vest for De KapverdiskeØer. Spanien fik områdernevest for grænsen – og portu-giserne øst for grænsen.


vet. Osmannerne krævedehøje afgifter af karavanerne,der drog igennem deres områ-der. Det betød, at prisen forvarer fra Østen steg.

Købmændene i landeneomkring middelhavet be-gyndte at spekulere på, omder var andre måder at fåØstens varer til Europa.

Spanierne og portugisernevar dygtige sømænd og havdegode skibe. Fra begyndelsen af1400-tallet sendte portugiser-ne ekspeditioner ned langsAfrikas kyst. De håbede, atkunne sejle syd om Afrika ognå Østen ad søvejen.

I 1492 overtalte ChristofferColumbus den spanske kongetil at udruste en ekspedition,der sejlede mod vest. Colum-bus var sikker på, at det varden letteste vej til Østen. Hannåede en ø, som han mente låtæt på Indien. Året efter vend-te han tilbage til områdetmed 1.500 mænd, og hangrundlagde den førsteeuropæiske koloni på øenHispaniola.

Cuba blev spanierneshovedsæde. Herfra udsendtede ekspeditioner, som udfor-skede Caribien, Mellemameri-ka og Sydamerikas nordkyst.Det gik nemlig op for spanier-ne, at det var en ny verdens-del, og ikke Asien, de var nåettil. Derfor ledte de efter enpassage, så de kunne sejle vi-dere til Asien.


Cortés og Montezuma

Spanske ekspeditioner sejledelangs Mellemamerikas kyst forat finde en passage til Stilleha-vet, så de kunne nå Østen. Dehørte rygter om aztekernessamfund, som havde guld ogsølv.

I 1519 drog Hernán Cortésaf sted med et par hundredemand. På Mexicos kyst grund-lagde de byen Vera Cruz. Her-fra rejste spanierne ind i lan-det for at lede efter aztekernesrige byer. De indianske stam-mer, de mødte undervejs, varsom regel venlige.

Cortés nåede til byenTlaxcala, som var aztekernesstærkeste modstander. Cortésog byens herskere aftalte, at de sammen ville besejreaztekerne.

Aztekerkongen Montezu-ma troede, at Cortés og hansmænd var guder (se side 52).Han forsøgte derfor at holdespanierne væk med religiøsekræfter. Fx sendte han kost-bare dragter til Cortés, ogpræsterne udførte ritualer,som skulle mane de hvidevæk.

Det lykkedes ikke. Cortésog omkring 100 spanske sol-dater kom til hovedstaden Te-nochtitlán. Her blev Cortésmodtaget som en gud. Monte-zuma gav spanierne et paladsog mange gaver.

Efter nogle dage fik CortésMontezuma til at flytte til pa-ladset. Han fortsatte med atregere. Men Cortés bestemte,hvad han skulle sige. Monte-zuma gav bl.a. aztekerne be-sked på at give spanierne kost-bare gaver.

Masser af aztekiske smyk-

Den spanske erobrerHernan Cortés.

Billede fra 1500-tallet.Cortés og hans soldater erpå vej mod Tenochtitlán.Efter dem følger nogle indi-anske bærere.


Cortés og Montezuma

Spanske ekspeditioner sejledelangs Mellemamerikas kyst forat finde en passage til Stilleha-vet, så de kunne nå Østen. Dehørte rygter om aztekernessamfund, som havde guld ogsølv.

I 1519 drog Hernán Cortésaf sted med et par hundredemand. På Mexicos kyst grund-lagde de byen Vera Cruz. Her-fra rejste spanierne ind i lan-det for at lede efter aztekernesrige byer. De indianske stam-mer, de mødte undervejs, varsom regel venlige.

Cortés nåede til byenTlaxcala, som var aztekernesstærkeste modstander. Cortésog byens herskere aftalte, at de sammen ville besejreaztekerne.

Aztekerkongen Montezu-ma troede, at Cortés og hansmænd var guder (se side 52).Han forsøgte derfor at holdespanierne væk med religiøsekræfter. Fx sendte han kost-bare dragter til Cortés, ogpræsterne udførte ritualer,som skulle mane de hvidevæk.

Det lykkedes ikke. Cortésog omkring 100 spanske sol-dater kom til hovedstaden Te-nochtitlán. Her blev Cortésmodtaget som en gud. Monte-zuma gav spanierne et paladsog mange gaver.

Efter nogle dage fik CortésMontezuma til at flytte til pa-ladset. Han fortsatte med atregere. Men Cortés bestemte,hvad han skulle sige. Monte-zuma gav bl.a. aztekerne be-sked på at give spanierne kost-bare gaver.

Masser af aztekiske smyk-

Den spanske erobrerHernan Cortés.

Billede fra 1500-tallet.Cortés og hans soldater erpå vej mod Tenochtitlán.Efter dem følger nogle indi-anske bærere.

Folk fra Tlaxcala har gavermed til Cortés. Den indian-ske kvinde midt i billedeter Malintzin. Doña Mari-na, som spanierne kaldtehende.

Cortés og hans mændhavde været i krig medhendes stamme. Spanier-ne vandt. Den besejredehøvding forærede Cortésgaver. Blandt dem var 20kvinder. De blev døbt oggivet til nogle af spanier-ne. Cortés beholdt selvhøvdingens egen datterMalintzin, der blev døbtMarina. Hun fungeredesom tolk og blev Cortéselskerinde og fødte hamflere børn.

I nutidens Mexico bru-ges malintzin som skælds-ord om en mexicaner, derser ned på alt, hvad der ermexicansk.


Montezuma modtogCortés venligt og gav hamkostbare gaver. Bag Cortésstår Doña Marina.

ker, dragter og andre kostbar-heder blev afleveret på palad-set i Teonchtitlán. Her havdespanierne travlt med at flåguldet af og smelte det om.

Aztekiske adelsmænd varbekymrede. De spurgte fleregange Montezuma, om deskulle befri ham. Men det øn-skede han ikke. Spanierne varjo guderne, som var ventet.

De hvide guder

En spansk tekst fra 1500-tallet fortæller, hvordanMontezuma og hans hofmodtog Cortés, da spani-erne ankom til Tenochtit-lán:

„I brede græskarskåleanbragte de (aztekerne)skønne blomster, solsik-ker, magnolier, og i mid-ten jasminer, gule to-baksblomster, kakao-blomster; blomster ikranse, blomster i guir-lander, og guldhalskædermedbringer de, halskæ-der med smykkeved-hæng, halskæder i flet-værk med ældelstene.“

En dag, da Montezuma stodpå taget af sit palads, så hanen komet. Præsterne tolkedekometen som et varsel omdårlige tider. Der havde væretvarsler om kommende ulykkerfor aztekerne. Men mangehistorikere mener, at det varsynet af kometen, der fikMontezuma til at overgive sig til Cortés – uden at gøremodstand.


Aztekerne havde ikke et skrift-sprog. I stedet brugte de pik-togrammer, dvs. tegnedesymboler. Her er en liste overafgifter, som forskellige byerskulle betale til spanierne. Tilvenstre ses piktogrammer forbyerne. Ved genstandene erder firkanter, som ligner flag.Hvert flag betyder tallet 20.En by skal således aflevere 2 x20 jaguarskind og 200 sækkemed kakaobønner.


Katastrofen

Sådan gik nogle måneder. Såblev Cortés nødt til at rejse fraTeonchititlán. Han havdegennemført togtet ind i Azte-kerriget, uden at den spanskeguvernør havde givet hamlov. Guvernøren sendte derforen flåde af sted for at arrestereham.

Montezuma håbede, at detbetød, at han snart slap afmed de hvide guder. I Tenoch-titlán var aztekerne også træt-te af spanierne. Oprøret ulme-de.

Måske var det forklaringenpå, at spanierne pludselig slog

hårdt ned på byens ledere.Under en religiøs tempelfestlukkede spanske soldater por-tene og dræbte de ubevæbne-de festdeltagere.

Nu havde aztekerne fåetnok og gjorde oprør. Spanier-ne mistede kontrollen medTenochtitlán. De fleste spani-ere flygtede. Andre søgte til-flugt i paladset, som aztekernebelejrede.

Aztekerne afsatte Montezu-ma og valgte hans bror somny tlatoani. Nogle dage senereblev Montezumas lig fundet.Det er aldrig opklaret, om detvar spanierne eller aztekerne,der myrdede ham.

Spaniernes massakre påaztekerne under tempel-festen i Tenochtitlán.Tegningen er fra 1500-tallet.

En dag, da Montezuma stodpå taget af sit palads, så hanen komet. Præsterne tolkedekometen som et varsel omdårlige tider. Der havde væretvarsler om kommende ulykkerfor aztekerne. Men mangehistorikere mener, at det varsynet af kometen, der fikMontezuma til at overgive sig til Cortés – uden at gøremodstand.


Aztekerne havde ikke et skrift-sprog. I stedet brugte de pik-togrammer, dvs. tegnedesymboler. Her er en liste overafgifter, som forskellige byerskulle betale til spanierne. Tilvenstre ses piktogrammer forbyerne. Ved genstandene erder firkanter, som ligner flag.Hvert flag betyder tallet 20.En by skal således aflevere 2 x20 jaguarskind og 200 sækkemed kakaobønner.


Katastrofen

Sådan gik nogle måneder. Såblev Cortés nødt til at rejse fraTeonchititlán. Han havdegennemført togtet ind i Azte-kerriget, uden at den spanskeguvernør havde givet hamlov. Guvernøren sendte derforen flåde af sted for at arrestereham.

Montezuma håbede, at detbetød, at han snart slap afmed de hvide guder. I Tenoch-titlán var aztekerne også træt-te af spanierne. Oprøret ulme-de.

Måske var det forklaringenpå, at spanierne pludselig slog

hårdt ned på byens ledere.Under en religiøs tempelfestlukkede spanske soldater por-tene og dræbte de ubevæbne-de festdeltagere.

Nu havde aztekerne fåetnok og gjorde oprør. Spanier-ne mistede kontrollen medTenochtitlán. De fleste spani-ere flygtede. Andre søgte til-flugt i paladset, som aztekernebelejrede.

Aztekerne afsatte Montezu-ma og valgte hans bror somny tlatoani. Nogle dage senereblev Montezumas lig fundet.Det er aldrig opklaret, om detvar spanierne eller aztekerne,der myrdede ham.

Spaniernes massakre påaztekerne under tempel-festen i Tenochtitlán.Tegningen er fra 1500-tallet.


Cortés belejrede Tenochtitlán.Han fik bygget kanonbåde.Med dem sejlede hans solda-ter over søen og skød påbyens mure.

Belejringen

Cortés hørte også om oprøret.Han lovede de spanske solda-ter, der var sendt ud for at ar-restere ham, at de fik noget afaztekernes guld, hvis de slut-tede sig til ham. Det var spa-nierne med på, og med 1.600soldater og et par tusinde ind-ianske allierede nåede CortésTenochtitlán.

Aztekerne havde kun spyd,økser og andre håndvåben atforsvare sig med. Alligevelkunne de holde spanierne udeaf byen.

Spanierne belejrede byenog afbrød forsyninger af fersk-vand og mad. Byen holdtstand et års tid. En voldsomepidemi af kopper svækkedeindbyggerne. Og da spanierneangreb fra søsiden, måtte by-en overgive sig.

Cortés tog den sidste tlato-ani og hans medkonger tilfange. Et par år senere lod handem halshugge.

Den spanske præst Bernar-dino de Sahagun skrev imidten af 1500-tallet aztek-ernes beretning om deresmøde med spanierne. Ommassakren i tempelgården iTenochtitlán skrev han:

„… mens man (azteker-ne) var i gang med festen,da man dansede og sang,da man dansede i kæde, ogsangen brusede, da var dettid, da var timen inde forspanierne til at dræbe dem… De hugger hænderne af

Massakren i tempelgården

trommeslageren, huggerbegge hans hænder af. Bag-efter hugger de hovedet afham, så det flyver langtbort. Så gennemborer dedem alle sammen med jern-lanser, og hugger dem medjernsværd. Nogle hugger debagfra, så deres tarme væl-ter ud. Nogle kløver dehovedet på, de hugger de-res hoveder i stumper, dereshoveder bliver grundigt hak-ket i stykker …“

I guldstol og med et følgepå flere tusinde embeds-mænd, præster og ledendeofficerer blev Atahualpabåret til mødet med Pizar-ro. Men det var en fælde.Spanierne dræbte mellem4.000 og 6.000 inkaer.


Inkarigets fald

I Mexico hørte spanierne hi-storier om, „Birú“, et kongeri-ge mod syd, hvor alt var for-gyldt. Selv vejene var brolagtemed guld.

I 1531 drog Francisco Pi-zarro og 180 soldater af stedmod det gyldne rige. Han nå-ede frem til byen Cajamarca –uden at have mødt modstand.Her havde Inkarigets hersker,inkaen Atahualpa, et palads.

Sammen med 80 af rigetsmægtigste ledere mødte Ata-hualpa Pizarro uden for byen.Pizarro forlangte, at inkaenanerkendte den spanske kon-ge som overherre. En præstgav Atahualpa en bibel medbesked på, at han og hans folkskulle lade sig døbe. Atahual-pa nægtede og smed Bibelenpå jorden.

Pizarro gav signal til an-greb. Atahualpas følge blevdræbt, og inkaen selv taget tilfange. Uden deres ledere kun-ne inkafolket ikke klare sig. Påmindre end et år erobrede Pi-zarro store dele af Inkariget.

Pizarro lovede at løsladeAtahualpa, hvis folket fyldterummet, hvor han blev holdtfanget, med guld. I de næstepar måneder strømmede gul-det ind – mere end 7.000 kg.

Pizarro benyttede tiden tilat sende bud efter flere span-ske soldater. Da de ankom, varrummet fyldt med guld. MenPizarro løslod ikke inkaen. Istedet anklagede han ham forat have planlagt et oprør. Spa-nierne dømte Atahualpa tildøden på bålet.

Inkaerne bevarede de dødesom mumier. Derfor bad Ata-hualpa om at blive henrettet

på en anden måde. Det gik Pi-zarro med til. Til gengældskulle inkaen gå over til kri-stendommen. Atahualpa blevdøbt. Bagefter blev han førtud på torvet i Cajamarca. Herfik han et reb om halsen, ogbøddelen kvalte ham.

Pizarro drog videre modhovedstaden Cuzco, som hanerobrede. I andre områder afriget udråbte man en ny inka.Modstandskampen mod spa-nierne begyndte. Det varedenæsten 40 år, før det lykkedesspanierne at få kontrol medhele Inkariget.

Atahualpa sidder lænket påhænder og fødder.

I Peru har man fundetmange velbevarede mu-mier fra det gamle Inka-rige. Denne mumie er ca.500 år gammel.

Atahualpa blev henrettet vedkvælning.

Sagnet fortalte, at gudenQuetzalcoatl var en høj,blond, hvid mand. Hanssymbol var en fjerklædtslange. Quetzalcoatl varforsvundet, men en dagville han vende tilbage ogstraffe aztekerne.


serede kristne spaniere og por-tugisere med at sejre over defeje, uciviliserede og hedenskeindianere.

Den forklaring tror ingenpå i dag. Der er andre grundetil, at kæmperigerne brødsammen.

En af dem var religionen.Aztekernes præster havde setvarsler. De blev tolket til, atsolen snart ville dø. Aztekernetroede, at en gud i form af enfjerklædt slange, Quentzalco-atl, havde skabt deres sam-fund. Den var forsvundet.Men en dag ville den vendetilbage. Efter den nuværendesols død, ville Quentzalcoatloprette en ny og endnu bedreverden. Mange aztekere tro-ede, at europæerne var Quent-zalcoatl.

En anden grund var spani-ernes udrustning. Med deresskydevåben, armbrøster, rust-ninger, sværd og heste var delangt stærkere end indianer-ne, der blot kæmpede medkøller, pile og stenslynger.

Desuden førte de to folkkrig på forskellige måder. Forspanierne drejede det sig omat dræbe så mange modstan-

dere som muligt. For india-nerne handlede det om at fåkrigsfanger, der kunne ofreseller gøres til slaver.

Våbnene og måden at førekrig på fik indianerne til attro, at de hvide var guder, ogderfor gjorde de ikke så hård-nakket modstand. Det var jonytteløst at kæmpe mod gu-derne og skæbnen.

Også forhold i azteker- oginkarigerne havde betydningfor spanierne sejr. I Azteker-riget ville flere stammer gøreoprør mod aztekerne. De slut-tede sig til Cortés.

Da Pizarro nåede Inkariget,

Hvordan kunne det lade sig gøre?

Hvordan kunne et par hun-drede spanske soldater få demægtige indianske riger til atbryde sammen? I 1500-talletmente europæerne, at Gudhavde hjulpet de tapre, civili-

I Peru har man fundetmange velbevarede mu-mier fra det gamle Inka-rige. Denne mumie er ca.500 år gammel.

Atahualpa blev henrettet vedkvælning.

Sagnet fortalte, at gudenQuetzalcoatl var en høj,blond, hvid mand. Hanssymbol var en fjerklædtslange. Quetzalcoatl varforsvundet, men en dagville han vende tilbage ogstraffe aztekerne.


serede kristne spaniere og por-tugisere med at sejre over defeje, uciviliserede og hedenskeindianere.

Den forklaring tror ingenpå i dag. Der er andre grundetil, at kæmperigerne brødsammen.

En af dem var religionen.Aztekernes præster havde setvarsler. De blev tolket til, atsolen snart ville dø. Aztekernetroede, at en gud i form af enfjerklædt slange, Quentzalco-atl, havde skabt deres sam-fund. Den var forsvundet.Men en dag ville den vendetilbage. Efter den nuværendesols død, ville Quentzalcoatloprette en ny og endnu bedreverden. Mange aztekere tro-ede, at europæerne var Quent-zalcoatl.

En anden grund var spani-ernes udrustning. Med deresskydevåben, armbrøster, rust-ninger, sværd og heste var delangt stærkere end indianer-ne, der blot kæmpede medkøller, pile og stenslynger.

Desuden førte de to folkkrig på forskellige måder. Forspanierne drejede det sig omat dræbe så mange modstan-

dere som muligt. For india-nerne handlede det om at fåkrigsfanger, der kunne ofreseller gøres til slaver.

Våbnene og måden at førekrig på fik indianerne til attro, at de hvide var guder, ogderfor gjorde de ikke så hård-nakket modstand. Det var jonytteløst at kæmpe mod gu-derne og skæbnen.

Også forhold i azteker- oginkarigerne havde betydningfor spanierne sejr. I Azteker-riget ville flere stammer gøreoprør mod aztekerne. De slut-tede sig til Cortés.

Da Pizarro nåede Inkariget,

Hvordan kunne det lade sig gøre?

Hvordan kunne et par hun-drede spanske soldater få demægtige indianske riger til atbryde sammen? I 1500-talletmente europæerne, at Gudhavde hjulpet de tapre, civili-

Indianerne lærte europæerneat ryge. Også chokolade blevindført fra Amerika. I 1500-1600-tallet troede europæer-ne, at chokolade var medicin,som virkede mod en rækkeforskellige sygdomme.

Chokolade

Spanierne oplevede første gangchokolade, da de mødte azte-kerne. I aztekerriget blev choko-lade både brugt til at lave drik-ke af og i madretter.Montezuma sagde om chokola-de:

„Den guddommelige drik,som opbygger modstandskraftog modvirker træthed. En kopaf denne kostbare drik og mankan gå en hel dag uden at fånoget at spise.“


rasede der en strid om tronen.Atahualpas halvbror var ud-råbt til inka. Det ville Atahual-pa ikke finde sig i. Han gjordeoprør, og der udbrød en blodigborgerkrig, som varede i femår. Den endte med Atahualpassejr, og han blev inka. Men ri-get var blevet svagt, og Atahu-alpa havde mange fjender.

Den vigtigste årsag til ri-gernes sammenbrud var desygdomme, som spaniernebragte med sig. Kopper, influ-enza, mæslinger, røde hundeog en række andre sygdommevar ikke farlige for europæ-erne. Men sygdommene fand-tes ikke i Mellem- og Sydame-rika. Derfor havde indianerneingen modstandskraft, og dedøde som fluer.

Følgerne for indianerne

For indianerne blev mødetmed europæerne en katastro-fe. I Mexico levede der mel-lem 4,5 og 25 mio. indianere,før europæerne kom. I 1630var der omkring 750.000 til-bage. Af Inkarigets ca. 12 mio.indbyggere var der underhalvdelen tilbage.

Spanierne bragte nye korn-

sorter, bomuld, sukkerrør oghusdyr som heste med. Detskete, at hestene slap løs. Deklarede sig godt og formeredesig. Snart var der store flokkeaf vildheste i hele Amerika.Det var disse heste, som india-nerne på Nordamerikas præriefangede og tæmmede.

Brugen af heste ændredeprærieindianernes måde at le-ve på. Hidtil havde de kunhaft hunde som trækdyr, nårde flyttede fra sted til sted.Med hestene kunne de rejselængere. Og det blev lettere atjage bisonokser, som blevprærieindianernes vigtigstebyttedyr.

… og følgerne for europæerne

Spanierne erobrede det nuvæ-rende Mexico og Peru for at fåguld og sølv. Der var brug fortusindvis af soldater og em-bedsmænd til at styre områ-derne. Det kostede en stor delaf guldet og sølvet.

Der var dog et overskud,som kom til Spanien. Detmeste brugte kongen og ade-len til at bygge slotte og for-nemme huse for. De købte og-

så flere krydderier fra Østenog varer fra andre europæiskelande. Spaniens egne virksom-heder og landbruget fik kunmeget lidt ud af rigdommene.

Men det gjorde England.Her købte den spanske adel oghoffet tøj og porcelæn. Detskabte fremgang for engelskhåndværk og industri.

Fra Amerika indførte spani-erne nye afgrøder som toma-ter, peberfrugter, squash, chili,tobak, majs og kartofler. Densidste groede fint i det koldeog fugtige nordeuropæiske klima.

Mødet med indianerneændrede også europæernesmåde at tænke på.


Før ekspeditionerne havdeeuropæerne troet, at Bibelenog andre gamle skrifter fortal-te alt, hvad der var værd at vi-de. Men disse tekster fortalteikke om indianerne og Ameri-ka. Det var altså ikke alt, derstod i Bibelen og de gamle

skrifter. Der var meget, sommenneskene måtte finde udaf selv.

Videnskabsmændene be-gyndte at udforske, undersøgeog eksperimentere. Nogle mål-te stjernernes og planeternesbevægelser. Og de opdagedemeget nyt. Fx fandt de ud af,at Solen – og ikke Jorden – varuniversets centrum. Andre vi-denskabsmænd prøvede at la-ve guld og medicin.

Theodore de Brys lavedemange billeder, der viste,hvor forfærdeligt de ind-fødte blev behandlet.

Retfærdig krig?

Juan Ginés de Sepúlvedas varanklager i en retssag, der skulleafgøre, hvad indianerne var fornogle mennesker. Han hæv-dede, at indianerne var langtunder spanierne i alt. Hansagde bl.a. følgende om india-nerne:

„(hos indianerne) … finderman næppe noget tegn påmenneskelighed. Ikke blot er deuvidende, de har ikke nogetskriftsprog. De har ingenerindring om deres historie,bortset fra nogle vage ogdunkle rester af fortidige begi-venheder, som de gemmer iform af tegninger. De har ingennedskrevne love, kun barbariskeskikke og institutioner. Og hvisvi skal tale om dyder, hvilketmådehold eller mildhed kanman forvente af mennesker, derdyrker alskens udskejelser ogonde laster, og som spiser men-neskekød? …

(Indianerne) førte lange oggrusomme krige mod hinan-den. De kæmpede med så stortraseri, at de aldrig regnede ensejr for fuldkommen, hvis de ik-ke havde fejret den ved at ædederes fjenders kød … I øvrigt erdisse indianere så store krystere,at de løber, så snart de får øjepå vores soldater. Ofte er fleretusinde af dem flygtet somkvinder for nogle ganske fåspaniere …

Hvorledes kan vi tvivle om,at disse folk, der er så ucivilise-rede, så barbariske, så befængtmed vantro og laster, er bleveterobret på retfærdig vis af en sågod, from og retfærdig konge… og af en nation så human ogfuld af alle dyder som denspanske.“


Før ekspeditionerne havdeeuropæerne troet, at Bibelenog andre gamle skrifter fortal-te alt, hvad der var værd at vi-de. Men disse tekster fortalteikke om indianerne og Ameri-ka. Det var altså ikke alt, derstod i Bibelen og de gamle

skrifter. Der var meget, sommenneskene måtte finde udaf selv.

Videnskabsmændene be-gyndte at udforske, undersøgeog eksperimentere. Nogle mål-te stjernernes og planeternesbevægelser. Og de opdagedemeget nyt. Fx fandt de ud af,at Solen – og ikke Jorden – varuniversets centrum. Andre vi-denskabsmænd prøvede at la-ve guld og medicin.

Theodore de Brys lavedemange billeder, der viste,hvor forfærdeligt de ind-fødte blev behandlet.

Retfærdig krig?

Juan Ginés de Sepúlvedas varanklager i en retssag, der skulleafgøre, hvad indianerne var fornogle mennesker. Han hæv-dede, at indianerne var langtunder spanierne i alt. Hansagde bl.a. følgende om india-nerne:

„(hos indianerne) … finderman næppe noget tegn påmenneskelighed. Ikke blot er deuvidende, de har ikke nogetskriftsprog. De har ingenerindring om deres historie,bortset fra nogle vage ogdunkle rester af fortidige begi-venheder, som de gemmer iform af tegninger. De har ingennedskrevne love, kun barbariskeskikke og institutioner. Og hvisvi skal tale om dyder, hvilketmådehold eller mildhed kanman forvente af mennesker, derdyrker alskens udskejelser ogonde laster, og som spiser men-neskekød? …

(Indianerne) førte lange oggrusomme krige mod hinan-den. De kæmpede med så stortraseri, at de aldrig regnede ensejr for fuldkommen, hvis de ik-ke havde fejret den ved at ædederes fjenders kød … I øvrigt erdisse indianere så store krystere,at de løber, så snart de får øjepå vores soldater. Ofte er fleretusinde af dem flygtet somkvinder for nogle ganske fåspaniere …

Hvorledes kan vi tvivle om,at disse folk, der er så ucivilise-rede, så barbariske, så befængtmed vantro og laster, er bleveterobret på retfærdig vis af en sågod, from og retfærdig konge… og af en nation så human ogfuld af alle dyder som denspanske.“

Alle mennesker er ens

Bartolomé de las Casas var in-dianernes forsvarer. Han kritise-rede de spanske erobrere ogderes opførsel. Han synes også,at indianerne skulle lære omkristendommen og døbes. Mendet skulle ske med venlighed.Han sagde bl.a.:

„(der er ikke) nogen nation,lige meget hvor rå og ucivilise-ret, barbarisk, grov, vild ellernærmest brutal, den måtte væ-re, som ikke kan overbevises omat leve et bedre liv og blive fre-

delige, milde og forhandlings-venlige – på betingelse af, atman behandler dem med omhuog dygtighed og anvender me-toder, der er rigtige og naturligeover for mennesker, nemligkærlighed, mildhed og venlig-hed …

For alle folk i verden er men-nesker … de er fornuftsvæsener.De har alle indsigt og vilje og erformet i Guds billede … Såledeser hele menneskeheden én ogsamme, og alle mennesker er

ens skabt og er de samme i allenaturlige ting … indianerne ervore næste, vore brødre, ogKristus har givet sit liv for dem.Hvorfor forfølger vi dem så meden sådan umenneskelig vild-skab, når de ikke fortjener ensådan handling? Fortiden kan joikke gøres om, men vi kan mås-ke undskylde vore handlingermed vor svaghed som menne-sker, hvis vi genopretter det, vihar gjort i uretfærdighed.“


Er indianere mennesker?

Havde europæerne ret til aterobre andre lande, tvingefolk til at blive kristne og tagederes rigdomme fra dem? Det-te spørgsmål diskuterede Euro-pas fyrster, adelen og kirkensfolk.

Nogle mente, at indianerevar grusomme vilde, som dyr-kede mystiske guder og levedesyndigt. De ofrede mennesker,var dovne, dumme og løgn-agtige. Derfor havde europæ-erne ikke kun ret til, men ogsåpligt til at herske over dem oggøre dem til slaver. Som slaverville de efterhånden lære at le-ve et kristent liv.

Andre mente, at indianer-ne var ædle vilde. De var blideog godtroende – ligesombørn. Deres eneste fejl var, atde ikke var kristne. Derformåtte europæerne sørge for,at de blev undervist i kristen-dom, og at de blev døbt. Meneuropæerne skulle beskytte –og ikke ødelægge – indianer-nes samfund.

I 1550 besluttede den

spanske konge at gennemføreen retssag. Den skulle afgøre,hvad indianerne var for noglemennesker, og om spanierneserobringer var retfærdige.Retssagen førte ikke til en klarafgørelse. Man blev dog enigeom, at indianerne havde ensjæl.

Retssagen fortæller, hvor-dan europæerne så på andrekulturer.

Bartolomé de las Casas(1484-1566). I 1502rejste han som munk tilCuba og blev senere denførste biskop i Chiapas idet sydlige Mexico. Hanblev berømt for sit forsvaraf indianernes rettighederog beskrivelser af spanier-nes tortur og folkedrab. Iflere Mellemamerikanskelande som Cuba ogNicaragua er han i dag en nationalhelt.


der til landet, havde Moritz fortalt.Ville man påtage sig opgaven fik man

jord, bygninger og redskaber stillet til rå-dighed – helt gratis.

„Det lyder fristende.“ Johan fiskedebrændevinsflasken op af lommen og togen slurk. Han var hjemsendt soldat oghavde tjent hos en bonde. Ellers vidstehan ikke meget om landbrug. Men detskulle han snart få lært, hvis han barekom til Danmark, havde Moritz sagt.

Peter nikkede og tænkte, at den danskekonge måtte mangle bønder, siden hanville overlade en gård til en doven og for-drukken karl som Johan.

„Tænk over det. Men ikke for længe. Et så-dan tilbud får I måske aldrig mere.“ Denfornemme mand, der talte et gebrokkenttysk, steg til hest.

Johan Betzer, Peter Reiter og de andrebønder i landsbyen Hofheim ved Rhinenkiggede efter ham, til han forsvandt i ga-lop bag kirken.

Jo, J.F. Moritz, kongelig embedsmand un-der den danske kong Frederik 5., som denfint klædte mand havde præsenteret sig,havde givet Peter Reiter noget at tænke over.

Frederik 5. ville have opdyrket nogleubeboede egne af Jylland. Derfor var haninteresseret i at få nogle dygtige tyske bøn-

Kom til Danmark!


der til landet, havde Moritz fortalt.Ville man påtage sig opgaven fik man

jord, bygninger og redskaber stillet til rå-dighed – helt gratis.

„Det lyder fristende.“ Johan fiskedebrændevinsflasken op af lommen og togen slurk. Han var hjemsendt soldat oghavde tjent hos en bonde. Ellers vidstehan ikke meget om landbrug. Men detskulle han snart få lært, hvis han barekom til Danmark, havde Moritz sagt.

Peter nikkede og tænkte, at den danskekonge måtte mangle bønder, siden hanville overlade en gård til en doven og for-drukken karl som Johan.

„Tænk over det. Men ikke for længe. Et så-dan tilbud får I måske aldrig mere.“ Denfornemme mand, der talte et gebrokkenttysk, steg til hest.

Johan Betzer, Peter Reiter og de andrebønder i landsbyen Hofheim ved Rhinenkiggede efter ham, til han forsvandt i ga-lop bag kirken.

Jo, J.F. Moritz, kongelig embedsmand un-der den danske kong Frederik 5., som denfint klædte mand havde præsenteret sig,havde givet Peter Reiter noget at tænke over.

Frederik 5. ville have opdyrket nogleubeboede egne af Jylland. Derfor var haninteresseret i at få nogle dygtige tyske bøn-

Kom til Danmark!

71Kom til Danmark!

„Og så skal man ikke betale skat i deførste 20 år,“ fortsatte Johan.

„Ja, det er skatten, der jager os herfra,“sukkede Peter og fik ild på piben. Fyrstenbrugte enorme summer på at føre krig.Han byggede nye slotte, og ved fyrstenshof levede man i sus og dus. For at få rådtil det satte fyrsten hele tiden skatten op.Og kirken holdt sig heller ikke tilbage medat opkræve afgifter.

Peter kastede et blik på markerne. Jor-den her var frugtbar. Kornet stod fint, ogde lave bjerge var næsten dækket af vin-stokke. Her kunne man leve godt sombonde, hvis det da ikke havde været for

fyrsten. Fyrstens folk havde smidt et par afHofheims bønder ud af gårdene, fordi deikke kunne betale deres skat.

Peter tænkte på sine sønner. Her ville dealdrig blive bønder. Men Moritz havdesagt, at hvis man flyttede til Danmark,kunne ens søn overtage gården, når manselv blev gammel.

„Du har rejst så meget, Johan. Er derlangt til Danmark?“ spurgte Peter.

„Det er svært at sige.“ Johan spyttede.„Men bønderne der må være forbandetrige.“

Hollænderne bevarede derestraditioner og deres dragter.Maleriet hedder „Besøget hosbedstefar“ og er fra 1853.


1500-1700-tallet

Kongerne ønskede at fåmange penge i statskas-sen. Derfor måtte dan-skerne arbejde flittigt ogfremstille gode varer.Kunne eller ville de ikkeklare opgaven, inviteredekongen udlændinge tillandet.

De fleste udlændingefaldt godt til i Danmark,og danskerne lærte no-get af dem.

Penge i kassen

I dag er der mange varer i for-retningerne, som er fremstilleti andre lande. Og meget afdet, der produceres i Dan-mark, sælges i udlandet. Han-delen med andre lande ergodt for økonomien. Derforlaver landenes regeringer afta-ler, som gør det så let sommuligt at handle på tværs afgrænserne.

I 1600- og 1700-tallet blevde europæiske lande regeret af kejsere, konger eller fyrster.De bestemte lovene, de kunnedømme folk, og de kunne er-klære et andet land krig. Dehavde altså en enorm magt.Man siger, at de var enevældige.

De enevældige herskere såanderledes på økonomien oghandelen, end man gør nuom dage. De mente, at detdrejede sig om, at staten varså rig som mulig. Staten varkongen, adelen og hans em-bedsmænd, som hjalp med atstyre riget.

Landets indbyggere skullearbejde flittigt og fremstille devarer, der var brug for. Når folk

producerede og solgte mangevarer, tjente de flere penge, også kunne de betale mere i skat.Det var særlig godt, hvis dan-ske varer blev solgt til udlan-det, fx Tyskland. Så kom derendnu flere penge til Dan-mark, fordi tyskerne valgte atbruge deres penge på danskevarer i stedet for de tyske.

Folk skulle helst undgå atkøbe varer fra udlandet. Detbetød jo, at der gik penge udaf landet. Derfor lagde statentold (afgifter) på udenlandskevarer. Nogle varer var det for-budt at indføre. Fx forbødkongen import af silke, somvar meget dyrt. Men da hoffetselv købte silke, var forbuddetsvært at overholde.

På nogle områder var dan-skerne ikke så dygtige, somman var i andre lande. Dervar også opgaver, som dan-skerne ikke ville udføre, fx dethårde arbejde at opdyrke he-den. Det ville være dårligt forlandets økonomi at skaffetingene fra andre lande ellerfå opgaverne løst der. I stedetfik kongerne udlændinge til atflytte til Danmark.Embedsmand

En embedsmand udførte be-stemte opgaver for kongen, fxat opkræve skat og føre regn-skab. Embedsmændene svarertil dem, der er ansat i staten ogkommunerne nu om dage.

Hollænderne bevarede derestraditioner og deres dragter.Maleriet hedder „Besøget hosbedstefar“ og er fra 1853.


1500-1700-tallet

Kongerne ønskede at fåmange penge i statskas-sen. Derfor måtte dan-skerne arbejde flittigt ogfremstille gode varer.Kunne eller ville de ikkeklare opgaven, inviteredekongen udlændinge tillandet.

De fleste udlændingefaldt godt til i Danmark,og danskerne lærte no-get af dem.

Penge i kassen

I dag er der mange varer i for-retningerne, som er fremstilleti andre lande. Og meget afdet, der produceres i Dan-mark, sælges i udlandet. Han-delen med andre lande ergodt for økonomien. Derforlaver landenes regeringer afta-ler, som gør det så let sommuligt at handle på tværs afgrænserne.

I 1600- og 1700-tallet blevde europæiske lande regeret af kejsere, konger eller fyrster.De bestemte lovene, de kunnedømme folk, og de kunne er-klære et andet land krig. Dehavde altså en enorm magt.Man siger, at de var enevældige.

De enevældige herskere såanderledes på økonomien oghandelen, end man gør nuom dage. De mente, at detdrejede sig om, at staten varså rig som mulig. Staten varkongen, adelen og hans em-bedsmænd, som hjalp med atstyre riget.

Landets indbyggere skullearbejde flittigt og fremstille devarer, der var brug for. Når folk

producerede og solgte mangevarer, tjente de flere penge, også kunne de betale mere i skat.Det var særlig godt, hvis dan-ske varer blev solgt til udlan-det, fx Tyskland. Så kom derendnu flere penge til Dan-mark, fordi tyskerne valgte atbruge deres penge på danskevarer i stedet for de tyske.

Folk skulle helst undgå atkøbe varer fra udlandet. Detbetød jo, at der gik penge udaf landet. Derfor lagde statentold (afgifter) på udenlandskevarer. Nogle varer var det for-budt at indføre. Fx forbødkongen import af silke, somvar meget dyrt. Men da hoffetselv købte silke, var forbuddetsvært at overholde.

På nogle områder var dan-skerne ikke så dygtige, somman var i andre lande. Dervar også opgaver, som dan-skerne ikke ville udføre, fx dethårde arbejde at opdyrke he-den. Det ville være dårligt forlandets økonomi at skaffetingene fra andre lande ellerfå opgaverne løst der. I stedetfik kongerne udlændinge til atflytte til Danmark.Embedsmand

En embedsmand udførte be-stemte opgaver for kongen, fxat opkræve skat og føre regn-skab. Embedsmændene svarertil dem, der er ansat i staten ogkommunerne nu om dage.

73Kom til Danmark!

Kongens hollændere

Christian 2. var konge i Dan-mark fra 1513 til 1523. Hansdronning, Elisabeth, var fraHolland. Hun var utilfredsmed ost, smør, grøntsager,kød og andre landbrugsvarer,som danske bønder leveredetil hoffet.

Hun fik Christian 2. til atfå nogle hollandske bønder tilDanmark. For at lokke demherop slap de for at betaleskat, og de havde ret til at fis-ke og gå på jagt. De ejede ogsåselv deres gårde. De fleste

danske bønder var fæstere,dvs. at de havde lejet gårdenaf en adelsmand eller kongen.

Ca. 184 hollandske bonde-familier – eller omkring 750personer – slog sig ned i StoreMagleby på Amager. De danskebønder, der boede i landsbyen,blev tvunget til at flytte.

Hollænderne fik lov til athave deres egne love og egenmyndighed. Den øverste ledervar schouten. En lov bestemte,at hollænderne kun måtte gif-te sig med hollændere. Den lovgjaldt til 1759, hvor schoutengiftede sig med en dansk pige.

Langt op i 1900-talletsolgte hollændernes efter-kommere deres varer vedGammel strand, Amager-torv, Højbro Plads ogChristianshavns Torv iKøbenhavn.

Der var også holland-ske bondefamilier andresteder i landet. Fx var dermindre grupper på Falster,på Sprogø og Egholm iLimfjorden.

De troende i Fredericia

Kongerne sørgede for, at derblev bygget nye byer. På denmåde ville de hjælpe hånd-værkere og handlende. Nårder blev fremstillet og solgtflere varer, kom der mere gangi landets økonomi.

Nogle byer var også fæst-ninger. Det betød, at der varvolde og andre forsvarsværkeri og omkring byen, så mankunne beskytte sig i tilfældeaf krig. Derfor var der natur-ligvis også soldater. Dissefæstningsbyer var en del aflandets forsvar. Et eksempeler Fredericia ved Lillebælt,som Frederik 3. grundlagde i1650.

Det var svært at få danske-re til at flytte til byen. Ogsåselv om kongen lovede, at deville slippe for at betale skat i


Sammenlignet med danskebønder var de hollandske påAmager velhavende. De tjentenemlig også penge på fiskeriog på de varer, de leverede tilhoffet. Efterhånden produce-rede de så meget, at de ogsåkunne sælge deres varer påtorvene i København. Hol-lændernes fisk – især deres sal-tede ål, grøntsager, oste ogkød var berømte.

De hollandske bønder lær-te danske bønder at fremstillebedre landbrugsvarer. Men dedanske bønder var misundeli-ge på hollændernes særligerettigheder - at de fx ejede de-res egne gårde, ikke skulle be-tale skat osv. De prøvede for-gæves at få kongerne til atafskaffe rettighederne. Først islutningen af 1700-tallet blevdanske og hollandske bønderligestillet.

I begyndelsen af 1800-tal-let blev hollændernes op-rindelige gårde revet ned.På Amager er det svært atfinde spor efter hollænder-ne. Kun på museer kanman se, hvordan de leve-de. Men Amagertorv, hvorde solgte deres varer til kø-benhavnerne, er der sta-dig. Også andre end dehollandske bønder fraAmager solgte varer iKøbenhavn.

Ved Gammel Strandstår en statue af en skov-serkone. Sådan kaldte manfiskerkonerne fra Skovsho-ved nord for København.

De troende i Fredericia

Kongerne sørgede for, at derblev bygget nye byer. På denmåde ville de hjælpe hånd-værkere og handlende. Nårder blev fremstillet og solgtflere varer, kom der mere gangi landets økonomi.

Nogle byer var også fæst-ninger. Det betød, at der varvolde og andre forsvarsværkeri og omkring byen, så mankunne beskytte sig i tilfældeaf krig. Derfor var der natur-ligvis også soldater. Dissefæstningsbyer var en del aflandets forsvar. Et eksempeler Fredericia ved Lillebælt,som Frederik 3. grundlagde i1650.

Det var svært at få danske-re til at flytte til byen. Ogsåselv om kongen lovede, at deville slippe for at betale skat i


Sammenlignet med danskebønder var de hollandske påAmager velhavende. De tjentenemlig også penge på fiskeriog på de varer, de leverede tilhoffet. Efterhånden produce-rede de så meget, at de ogsåkunne sælge deres varer påtorvene i København. Hol-lændernes fisk – især deres sal-tede ål, grøntsager, oste ogkød var berømte.

De hollandske bønder lær-te danske bønder at fremstillebedre landbrugsvarer. Men dedanske bønder var misundeli-ge på hollændernes særligerettigheder - at de fx ejede de-res egne gårde, ikke skulle be-tale skat osv. De prøvede for-gæves at få kongerne til atafskaffe rettighederne. Først islutningen af 1700-tallet blevdanske og hollandske bønderligestillet.

I begyndelsen af 1800-tal-let blev hollændernes op-rindelige gårde revet ned.På Amager er det svært atfinde spor efter hollænder-ne. Kun på museer kanman se, hvordan de leve-de. Men Amagertorv, hvorde solgte deres varer til kø-benhavnerne, er der sta-dig. Også andre end dehollandske bønder fraAmager solgte varer iKøbenhavn.

Ved Gammel Strandstår en statue af en skov-serkone. Sådan kaldte manfiskerkonerne fra Skovsho-ved nord for København.

75Kom til Danmark!

Frederik 3. konge iDanmark-Norge 1648-70

20 år. Der gik 30 år, uden atder var kommet liv i Frederi-cia. Kongen, Christian 5., be-stemte så, at udlændinge måt-te slå sig ned i byen. Lokke-midlet var religionsfrihed.Mange steder i Europa blevfolk nemlig forfulgt på grundaf deres tro. Nu fik jøder ogkristne, der ikke var protes-tanter, lov til at komme tilFredericia.

Huguenotter

Det skaffede folk til byen. Denstørste gruppe var huguenotter-ne, som kom fra Tyskland ogFrankrig. Huguenotterne til-hørte en særlig protestantisktro. Frankrig var et katolsk

land, så her blev de forfulgtog måtte flygte

De fleste huguenotter, derkom til Danmark, blev bøn-der. De dyrkede bl.a. tobak.Der kom også katolske og jø-diske håndværkere og køb-mænd. I løbet af 1700-talletblev Fredericia en af de vigtig-ste handelsbyer i Jylland.

Folk, der ikke var prote-stanter, måtte ikke flytte fraFredericia. Først i begyndelsenaf 1800-tallet fik de lov til atslå sig ned andre steder ilandet.

I 1657 trængte en svensk hærop i Jylland. FæstningsbyenFredericia – eller Frederiksod-de, som den hed dengang –var ikke bygget færdig. I løbet

af kort tid havde svenskerneerobret den. Billedet forestillersvenskernes angreb. I bag-grunden ses Fyn. I Lillebæltligger danske skibe.


På Bartholomæus-natten 24.august 1572 dræbte katolik-ker ca. 3.000 huguenotter iParis. De huguenotter, der

overlevede massakren, flygte-de fra Frankrig til Tyskland.Senere kom nogle af dem tilDanmark.

Tvungen tro

I Middelalderen var næsten allemennesker i Vesteuropa kato-likker. Den katolske kirke blevledet af paven. I 1400-talletbegyndte flere at kritiserekirken. Det var der mangegrunde til.

Paven manglede penge til atbygge den store Peterskirke iRom. Derfor begyndte han atsælge aflad. Dvs. at man medpenge kunne købe tilgivelse forde synder, man havde begået.Mange mente, at det var forkertat handle med Guds tilgivelse.

Teksterne i Bibelen, evange-lierne, var skrevet på latin. Kunpræster og andre af kirkensegne folk kunne læse den.Paven og hans rådgivere be-stemte, hvordan teksterne i

Bibelen skulle forstås. Men Bibe-len var jo Guds ord, mente man.Derfor burde den udgives på denationale sprog, så folk selv kun-ne læse den. Mange syntes og-så, at messerne (gudstjenester-ne) skulle foregå på landets egetsprog og ikke på latin.

Den tyske munk Martin Lut-her (1483-1546) var en af kir-kens hårdeste kritikere. Han hå-bede, at paven ville ændrekirken. Det ville paven ikke. Istedet fik han dømt Luther somfredløs. Det betød, at han skullefanges, dømmes til døden ogbrændes på bålet. Men flerenordtyske fyrster var enige medLuthers protester mod kirken,og de skjulte ham for pavensmænd.

Martin Luther grundlagde enny kristen trosretning. Ifølge denvar det allervigtigste, at manskulle rette sig efter det, der stodi Bibelens evangelier. Paven skul-le altså ikke bestemme, hvordanteksterne skulle forstås. MartinLuthers tro blev kaldt evangelisk-luthersk eller bare protestantisk,fordi det var en protest mod denkatolske kirke.

Katolikker og protestanterkom op at skændes om, hvadder var den rette tro. Flere ste-der førte uenigheden endda tilkrig. Konflikten bredte sig ogsåtil Danmark og andre nord-europæiske lande. I 1536 be-stemte den danske konge, atDanmark skulle være et protes-tantisk land.

Martin Luther omkring 1550.


På Bartholomæus-natten 24.august 1572 dræbte katolik-ker ca. 3.000 huguenotter iParis. De huguenotter, der

overlevede massakren, flygte-de fra Frankrig til Tyskland.Senere kom nogle af dem tilDanmark.

Tvungen tro

I Middelalderen var næsten allemennesker i Vesteuropa kato-likker. Den katolske kirke blevledet af paven. I 1400-talletbegyndte flere at kritiserekirken. Det var der mangegrunde til.

Paven manglede penge til atbygge den store Peterskirke iRom. Derfor begyndte han atsælge aflad. Dvs. at man medpenge kunne købe tilgivelse forde synder, man havde begået.Mange mente, at det var forkertat handle med Guds tilgivelse.

Teksterne i Bibelen, evange-lierne, var skrevet på latin. Kunpræster og andre af kirkensegne folk kunne læse den.Paven og hans rådgivere be-stemte, hvordan teksterne i

Bibelen skulle forstås. Men Bibe-len var jo Guds ord, mente man.Derfor burde den udgives på denationale sprog, så folk selv kun-ne læse den. Mange syntes og-så, at messerne (gudstjenester-ne) skulle foregå på landets egetsprog og ikke på latin.

Den tyske munk Martin Lut-her (1483-1546) var en af kir-kens hårdeste kritikere. Han hå-bede, at paven ville ændrekirken. Det ville paven ikke. Istedet fik han dømt Luther somfredløs. Det betød, at han skullefanges, dømmes til døden ogbrændes på bålet. Men flerenordtyske fyrster var enige medLuthers protester mod kirken,og de skjulte ham for pavensmænd.

Martin Luther grundlagde enny kristen trosretning. Ifølge denvar det allervigtigste, at manskulle rette sig efter det, der stodi Bibelens evangelier. Paven skul-le altså ikke bestemme, hvordanteksterne skulle forstås. MartinLuthers tro blev kaldt evangelisk-luthersk eller bare protestantisk,fordi det var en protest mod denkatolske kirke.

Katolikker og protestanterkom op at skændes om, hvadder var den rette tro. Flere ste-der førte uenigheden endda tilkrig. Konflikten bredte sig ogsåtil Danmark og andre nord-europæiske lande. I 1536 be-stemte den danske konge, atDanmark skulle være et protes-tantisk land.

Martin Luther omkring 1550.

77Kom til Danmark!

Heden skal opdyrkes

I 1700-tallet var Danmark fat-tigt. Det skyldtes bl.a. at lan-det havde været i krig medSverige. Kongen og hans råd-givere drøftede derfor, hvor-dan de kunne få penge i sta-tens kasse.

Et forslag var at få folk tilat opdyrke den jyske hede.Dengang var ca. 1/3 af Jyllandhede, hvor der groede lyng.Den skulle omdannes til korn-marker, og kornet skulle sæl-ges til udlandet. Det ville givepenge i statens kasse.

Kongen syntes, at forslagetvar godt. Han lovede bønder-karle i hele landet, at de slapfor at være soldat og for at be-tale skat i 20 år – blot de flyt-tede ud på heden og opdyrke-de den.

Men ingen danske karlemeldte sig.

Så besluttede kongen at fåbønder fra Tyskland til at kla-re opgaven. Man regnede ud,at 10.000 tyske bønder kunneopdyrke heden i løbet af om-kring 10 år. Til den tid villeheden være blevet til korn-

En del tyske bondefamilierbyggede deres huse oggårde i nærheden af hin-anden. Det blev til lands-byerne Havredal og Grøn-høj. Den sidste fik sit navnefter en græsklædt høj.Den var det eneste grønnepå heden. Det fortælles, atda tyskerne kom, satte desig op på den og græd.

marker, og pengene villestrømme ned i statens kasse.

En dansk embedsmand iFrankfurt, J. F. Moritz, fik tilopgave at få fat i tyske bønder.Moritz fik løn efter, hvormange folk han fik til at rejsetil Danmark. Han lokkede demmed, at jorden var klar tildyrkning, og at de kunne over-tage færdige gårde. De blev og-så lovet penge, skattefrihed ogfritagelse for at være soldat.

Moritz tog ikke hensyn til,om folk havde forstand pålandbrug.

Herunder er et vers fra Jyl-land mellem tvende have.H.C. Andersen rejste i1859 gennem Jylland,hvor han skrev digtet. Pådet tidspunkt var opdyrk-ningen af heden i gang. I1866 blev Det DanskeHedeselskab oprettet. Nukom der for alvor fart på. Idag er der kun få områder

Heden som kornmark

med hede tilbage. De er frede-de, så folk kan se, hvordan detmeste af Jylland så ud engang.

Heden, ja, man tror det næppe,men kom selv, bese den lidt:lyngen er et pragtfuldt tæppe,blomster myldre milevidt.Skynd dig, kom! om føje årheden som en kornmark –som en kornmark står.


Danskerne var skeptiske overfor de tyske indvandrere ogderes måde at leve. Fx spistede ikke rugbrød – kun hve-debrød. Og når de var tilmarked i Viborg, kørte devildt med deres forspand afstude. 100 år efter at tysker-ne slog sig ned på heden,blev de stadig betragtet somen særlig gruppe. Sådanblev de beskrevet omkring1860:

„Det forekommer mig, at

Anderledes

disse folk, som dog i reglenkun kan anses for at væresimple almuefolk, ved sidenaf deres fattigdom, der tyde-ligt viser sig i deres tarveligeboliger, beklædning og and-re ydre forhold, dog læggeren vis frihed og selvtillid fordagen i deres holdning oghele adfærd. Kolonisten leverædrueligere end andre bøn-der, og der er sjældent no-gen familie, der nyder bræn-devin til daglig brug.“

En lille del af den jyske hede.En fiasko

Selv om Moritz brugte allemidler for at lokke tyskere tilDanmark, fik han slet ikke fati de flere tusinde, der var brugfor. Kun 327 familier kom tilJylland. De blev dybt skuffe-de. Der var kun hede, som be-stemt ikke var klar til dyrk-

ning. Gårdene var ikke byggetog jorden ikke målt op, somMoritz havde lovet. De lokalemyndigheder havde ikke en-gang fået at vide, at tyskernekom.

De fleste ønskede at forla-de Danmark så hurtigt sommuligt. De, der ikke havdeforstand på landbrug, fik lovtil at rejse. De mest uduelige,som Moritz havde skaffet tillandet, blev udvist. Resten fiknogle penge, så de kunne gå igang med opdyrkningen afheden. Kun få var tilfredsemed den ordning og ønskedeat komme væk. De danskemyndigheder måtte true medfængsel for at få dem til atblive.

Efter tre år fik de tyske he-deopdyrkere ikke flere pengeaf staten. Nu forlod de flestelandet. Mange rejste til Rus-land.

Kun ca. 60 familier blev iJylland.


Danskerne var skeptiske overfor de tyske indvandrere ogderes måde at leve. Fx spistede ikke rugbrød – kun hve-debrød. Og når de var tilmarked i Viborg, kørte devildt med deres forspand afstude. 100 år efter at tysker-ne slog sig ned på heden,blev de stadig betragtet somen særlig gruppe. Sådanblev de beskrevet omkring1860:

„Det forekommer mig, at

Anderledes

disse folk, som dog i reglenkun kan anses for at væresimple almuefolk, ved sidenaf deres fattigdom, der tyde-ligt viser sig i deres tarveligeboliger, beklædning og and-re ydre forhold, dog læggeren vis frihed og selvtillid fordagen i deres holdning oghele adfærd. Kolonisten leverædrueligere end andre bøn-der, og der er sjældent no-gen familie, der nyder bræn-devin til daglig brug.“

En lille del af den jyske hede.En fiasko

Selv om Moritz brugte allemidler for at lokke tyskere tilDanmark, fik han slet ikke fati de flere tusinde, der var brugfor. Kun 327 familier kom tilJylland. De blev dybt skuffe-de. Der var kun hede, som be-stemt ikke var klar til dyrk-

ning. Gårdene var ikke byggetog jorden ikke målt op, somMoritz havde lovet. De lokalemyndigheder havde ikke en-gang fået at vide, at tyskernekom.

De fleste ønskede at forla-de Danmark så hurtigt sommuligt. De, der ikke havdeforstand på landbrug, fik lovtil at rejse. De mest uduelige,som Moritz havde skaffet tillandet, blev udvist. Resten fiknogle penge, så de kunne gå igang med opdyrkningen afheden. Kun få var tilfredsemed den ordning og ønskedeat komme væk. De danskemyndigheder måtte true medfængsel for at få dem til atblive.

Efter tre år fik de tyske he-deopdyrkere ikke flere pengeaf staten. Nu forlod de flestelandet. Mange rejste til Rus-land.

Kun ca. 60 familier blev iJylland.

Sammenlignet med andre lan-de har der altid været få sigøj-nere i Danmark. Her ses ensigøjnerfamilie foran deres telt.

Sigøjnerne eller romaerne, somde kalder sig, stammer oprinde-ligt fra den nordlige del af Indi-en. Herfra udvandrede de tilEuropa og Nordafrika for om-kring 1.000 år siden.

I begyndelsen mente euro-pæerne, at sigøjnerne var folkpå pilgrimsrejse. Derfor behand-lede man dem godt. Sigøjnernesang og spillede, optrådte medbjørne, spåede og gik i farve-strålende dragter. Men nogle afdem stjal, og derfor begyndtefolk at se skævt til dem.

Nogle steder forsøgte myn-dighederne at tvinge sigøjnernetil at slå sig ned som bønder. An-dre prøvede at gøre dem til slaver.

Sigøjnere

I begyndelsen af 1900-talletbegyndte myndighederne imange europæiske lande attvangssterilisere sigøjnerne, såde ikke kunne få flere børn.

I 1933 kom nazisterne tilmagten i Tyskland. De sattesigøjnere, jøder og andre, somde mente var uønskede, i kon-centrationslejre. Nazisterne be-stemte sig for at udrydde dem.De nåede at dræbe mellem 1/2

og 11/2 mio. sigøjnere. De flesteblev myrdet i udryddelseslejresom nazisterne oprettede.

I dag er der mellem 7 og 9mio. sigøjnere i Europa. Defleste lever i Østeuropa – iRumænien er der ca. 2. mio.

79Kom til Danmark!

Kartoffeltyskerne

De tyske indvandrere, der slogsig ned på den jyske hede, kal-des ofte kartoffeltyskere. Manmente, at de bragte kartoflenmed til Danmark. Den groedefint på den magre hedejord,og snart begyndte danskebønder også at dyrke kartofler.

Spørgsmålet er, om dennehistorie passer. For det førstevar det ikke almindeligt atdyrke kartofler i de egne, hvortyskerne kom fra. For det an-det var rejsen fra Tyskland be-sværlig, og de kunne kun ha-ve det mest nødvendige med.Derfor er det tvivlsomt, at demedbragte spirekartofler.

De danske myndighedergav indvandrerne kløverfrø,korn og kartofler. Måske blevindvandrerne kaldt kartoffel-tyskere, fordi det var bedre atdyrke kartofler end korn påden magre hedejord.

Fra slutningen af 1700-tal-let voksede befolkningstallet iDanmark. Derfor måtte mangedanske bønder slå sig ned påheden og forsøge at dyrke jor-den der. Af kartoffeltyskernekunne de lære, hvad de skullegøre. De lærte også at dyrke fxrødbeder, radiser og agurker.

I dag lever kartoffeltysker-nes efterkommere rundt om ilandet. Kun deres tyske efter-navne fortæller om deres op-rindelse. En del af dem er dogat finde blandt de ca. 600medlemmer af foreningenKartoffeltyskere på Alheden.


De uønskede

Der var mennesker, som myn-dighederne overhovedet ikkeville have ind i landet. Detgjaldt bl.a. sigøjnerne. De før-ste kom til Danmark i begyn-delsen af 1500-tallet. De blevkaldt tatere. Man troede nem-lig, at de var efterkommere ef-ter det mongolske rytterfolk,tatarerne.

I de næste 300-400 år lave-de kongen flere love, somskulle få sigøjnerne ud af lan-det. Men de blev ved med atstrømme over grænsen. Den-gang var der nemlig ikke etpoliti, der kontrollerede, omlovene blev overholdt.

I 1860’erne kom en del si-gøjnere til Danmark. De bo-ede i telte, når de rejste rundti landet, og de levede af at

Christian 3.’s opfordring

I 1554 sendte Christian 3. etbrev til sine lensmænd. En lens-mand var en adelig embeds-mand, som styrede et landom-råde på kongens vegne:

„De (sigøjnerne) stjæler ogbedrager enfoldige folk med ty-veri og på anden måde. Den,der huser nogle af disse tatere,skal lide straf og tiltale, somhvis han havde huset og hjulpeten fredløs mand.

Enhver som møder sådannetatere, skal have fuldmagt til atstraffe dem på deres liv og godsog fare mod dem, som modfredløse mænd. Hvis det gods,som findes hos taterne, er no-get værd, så har alle og enhverlov til at beholde det, som hankan få fat i.“


De uønskede

Der var mennesker, som myn-dighederne overhovedet ikkeville have ind i landet. Detgjaldt bl.a. sigøjnerne. De før-ste kom til Danmark i begyn-delsen af 1500-tallet. De blevkaldt tatere. Man troede nem-lig, at de var efterkommere ef-ter det mongolske rytterfolk,tatarerne.

I de næste 300-400 år lave-de kongen flere love, somskulle få sigøjnerne ud af lan-det. Men de blev ved med atstrømme over grænsen. Den-gang var der nemlig ikke etpoliti, der kontrollerede, omlovene blev overholdt.

I 1860’erne kom en del si-gøjnere til Danmark. De bo-ede i telte, når de rejste rundti landet, og de levede af at

Christian 3.’s opfordring

I 1554 sendte Christian 3. etbrev til sine lensmænd. En lens-mand var en adelig embeds-mand, som styrede et landom-råde på kongens vegne:

„De (sigøjnerne) stjæler ogbedrager enfoldige folk med ty-veri og på anden måde. Den,der huser nogle af disse tatere,skal lide straf og tiltale, somhvis han havde huset og hjulpeten fredløs mand.

Enhver som møder sådannetatere, skal have fuldmagt til atstraffe dem på deres liv og godsog fare mod dem, som modfredløse mænd. Hvis det gods,som findes hos taterne, er no-get værd, så har alle og enhverlov til at beholde det, som hankan få fat i.“

81Kom til Danmark!

En sigøjnerpige gynger foranden ejendom, hun bor i.

Sigøjnere i en dansk provinsby

I Helsingør bor en del sigøjnere.Nogle sigøjnerfamilier sørger ik-ke for, at deres børn kommer iskole. Derfor har kommunenoprettet særlige klasser til dissebørn. Her undervises de påtværs af fag og alderstrin.

Nogle mener, at disse klasserer racisme. Andre mener, at deter den eneste måde, man kanvære sikker på, at alle sigøjner-nes børn bliver undervist.

Sigøjnerne selv bryder sig ik-ke om de særlige klasser. Enmor siger:

„Kommunen putter voresbørn i et særligt reservat, hvorde isoleres fra resten af omver-denen. De lærer ikke særligtmeget, og der er jo nærmestgaranti for, at mine sønner ikkefår en ordentlig uddannelse ogdermed mulighed for at klaresig uden offentlig forsørgelse.“

Hendes 15-årige søn skullegå i 9. klasse. I klassen skal hanlæse bøger, der er beregnet til3. eller 4. klasse. Han siger omforholdet til sine danske jævn-aldrende:

„Jeg er træt af at blive mob-bet af de danske børn, fordi jeggår i dummeklassen. Jeg kanikke længere holde ud at blivekaldt sigøjnersvin og perker.“

handle. Det skabte utilfreds-hed blandt de fastboendedanske handlende. I 1875vedtog Rigsdagen (svarer tilFolketinget) derfor en frem-medlov, som forbød sigøjnereog andre rejsende at være ilandet. På det tidspunkt varder oprettet et politikorps, sålandet blev renset for sigøjne-re. De blev udvist til Sverigeeller Tyskland.

I 1953 blev fremmedlovenophævet. På det tidspunkt bo-ede der én kvindelig sigøjner iDanmark. Hun var dansk giftog havde fået lov til at bliveher.

I dag er der et par tusindesigøjnere i Danmark. De flesteer kommet hertil fra Østeuro-pa i løbet af de sidste 30-40 år.Af dem bor den største gruppei Helsingør.


Karen satte sig på dragkisten ved siden afsin mor og holdt sig for ørerne. Larmenvar ikke til at holde ud. Heste vrinskede,og vognhjul skramlede over brolægning-en. Det peb fra kranernes hjul og wirer,der hejsede tunge kasser op fra skibeneslastrum. Havnearbejdere råbte og bande-de så stygt, at moren skævede bekymret tilKaren.

Faren strøg en tændstik og forsøgte atfå ild på piben. „Mon vi snart skal om-bord.“

„Det kan vi tidsnok komme,“ sagdemoren stille.

Karen vendte sig og så på skibet vedkajen. Det var kæmpestort. Mågerne svæ-

vede skrigende om masterne, der straktesig højt mod himlen. De store dampma-skiner dunkede dybt fra skibenes bug, oggrå røg pulsede fra skorstenene.

„Thingvalla“ stod der med forgyldtebogstaver på det sorte jernskrog.

Med det skulle Karen og hendes foræl-dre sejle til Amerika. Andre, der skulle afsted, stod i små grupper omkring deresbagage. Nogle græd. Måske var det en søneller en kæreste, de tog afsked med, ogsom de måske aldrig ville se igen.

Karen var glad for, at der ikke var fami-lie eller andre, de skulle sige farvel til. Dethavde været sørgeligt nok, da hun og hen-des forældre rejste fra Nysted på Lolland

Lykkelandet – Amerika eller Danmark?


Karen satte sig på dragkisten ved siden afsin mor og holdt sig for ørerne. Larmenvar ikke til at holde ud. Heste vrinskede,og vognhjul skramlede over brolægning-en. Det peb fra kranernes hjul og wirer,der hejsede tunge kasser op fra skibeneslastrum. Havnearbejdere råbte og bande-de så stygt, at moren skævede bekymret tilKaren.

Faren strøg en tændstik og forsøgte atfå ild på piben. „Mon vi snart skal om-bord.“

„Det kan vi tidsnok komme,“ sagdemoren stille.

Karen vendte sig og så på skibet vedkajen. Det var kæmpestort. Mågerne svæ-

vede skrigende om masterne, der straktesig højt mod himlen. De store dampma-skiner dunkede dybt fra skibenes bug, oggrå røg pulsede fra skorstenene.

„Thingvalla“ stod der med forgyldtebogstaver på det sorte jernskrog.

Med det skulle Karen og hendes foræl-dre sejle til Amerika. Andre, der skulle afsted, stod i små grupper omkring deresbagage. Nogle græd. Måske var det en søneller en kæreste, de tog afsked med, ogsom de måske aldrig ville se igen.

Karen var glad for, at der ikke var fami-lie eller andre, de skulle sige farvel til. Dethavde været sørgeligt nok, da hun og hen-des forældre rejste fra Nysted på Lolland

Lykkelandet – Amerika eller Danmark?

83Lykkelandet – Amerika eller Danmark?

for to år siden. Den store stormflod havdeødelagt det lille husmandssted og marker-ne. Alle dyrene var druknet. Forældrenehavde ikke penge til at starte forfra. Så dehavde besluttet at rejse til København,hvor faren ville søge job på en fabrik.

Men det havde været svært. Hele vinte-ren havde faren været arbejdsløs. De hav-de kun klaret sig, fordi moren og Karenhavde tjent lidt ved at vaske og gøre rentfor folk.

Efter endnu en vinter uden arbejde be-stemte faren, at de skulle rejse til Amerika.Moren havde været imod det. Men hunbøjede sig, da faren truede med at rejsealene.

„Kommer vi tilbage til Danmark en-gang?“ spurgte Karen.

„Det tror jeg ikke,“ svarede moren stille.Hun viftede en tåre væk.

„Op med humøret, kone.“ Faren strøghende over håret og slog ud med armene.„Om nogle år har jeg tjent så meget, at vikan rejse hjem på første klasse.“

Thingvallas skibsfløjte lød, og land-gangsbroen blev åbnet.

„Så må vi ombord.“ Faren hankede op ikufferten med den ene hånd og greb fat idragkistens håndtag med den anden. „Ta-ger du også fat, Karen.“

Dragkisten var tung. Karen måtte bru-ge alle sine kræfter.


Nye tider

I sidste halvdel af 1800-talletændredes livet i Danmark.Landet blev industrialiseret,hvilket betød, at flere og flerevarer blev fremstillet påfabrikker – og ikke af hånd-værkere.

Industrialiseringen førtetil, at der blev produceret flerevarer, og at de blev billigere.Derfor fik de fleste råd til atkøbe mere. Samtidig var læ-gerne blevet bedre til at be-handle sygdomme. Resultatetaf disse ting var, at levestandar-den og befolkningstallet steg.

De fleste mennesker levedepå landet. Men i landbrugetvar der ikke arbejde til såmange. Tusindvis af karle ogpiger rejste til byerne. Her hå-bede de at få arbejde på denye fabrikker.

Heller ikke i byerne var derarbejde til alle. I vinterhalv-året kunne op mod halvdelen

1850-1914

Fra begyndelsen af 1800-tallet og cirka de næste100 år udvandrede 50-60 mio. mennesker fraEuropa. De fleste rejste tilAmerika.

Også mange danskereforlod landet i perioden.Men i slutningen af1800-tallet kom der ogsåudlændinge til Danmark.

Folketal

I løbet af 1800-tallet blev befolkningstallet i Danmark mere end fordoblet, og flere bosatte sig i byerne.

102.000 94.000 733.000 939.000477.000 482.000 1.491.000 2.757.000

18011901

være arbejdsløse. Derfor kun-ne fabriksejerne holde lønnennede og få folk til at arbejdemeget og længe. Hvis de an-satte var utilfredse, var der joandre, som gerne ville havederes arbejde.

I dag får man dagpenge el-ler kontanthjælp, hvis manmister sit arbejde – eller sletikke har haft et. Dengang fikman kun en smule fattig-hjælp. Da lønnen var lav, ogman ikke kunne spare op tildårlige tider, var det en kata-strofe at være arbejdsløs. Ivinterhalvåret stoppede megetarbejde. Fx kunne man pågrund af frosten ikke byggehuse eller anlægge jernbaner.Derfor var arbejdsløshedensærlig høj om vinteren. Ogdet betød, at tusindvis af dan-skere levede i stor fattigdom.

Mange mennesker syntes,at forholdene og fremtidsud-sigterne i Danmark var så dår-lige, at de valgte at forlade


Nye tider

I sidste halvdel af 1800-talletændredes livet i Danmark.Landet blev industrialiseret,hvilket betød, at flere og flerevarer blev fremstillet påfabrikker – og ikke af hånd-værkere.

Industrialiseringen førtetil, at der blev produceret flerevarer, og at de blev billigere.Derfor fik de fleste råd til atkøbe mere. Samtidig var læ-gerne blevet bedre til at be-handle sygdomme. Resultatetaf disse ting var, at levestandar-den og befolkningstallet steg.

De fleste mennesker levedepå landet. Men i landbrugetvar der ikke arbejde til såmange. Tusindvis af karle ogpiger rejste til byerne. Her hå-bede de at få arbejde på denye fabrikker.

Heller ikke i byerne var derarbejde til alle. I vinterhalv-året kunne op mod halvdelen

1850-1914

Fra begyndelsen af 1800-tallet og cirka de næste100 år udvandrede 50-60 mio. mennesker fraEuropa. De fleste rejste tilAmerika.

Også mange danskereforlod landet i perioden.Men i slutningen af1800-tallet kom der ogsåudlændinge til Danmark.

Folketal

I løbet af 1800-tallet blev befolkningstallet i Danmark mere end fordoblet, og flere bosatte sig i byerne.

102.000 94.000 733.000 939.000477.000 482.000 1.491.000 2.757.000

18011901

være arbejdsløse. Derfor kun-ne fabriksejerne holde lønnennede og få folk til at arbejdemeget og længe. Hvis de an-satte var utilfredse, var der joandre, som gerne ville havederes arbejde.

I dag får man dagpenge el-ler kontanthjælp, hvis manmister sit arbejde – eller sletikke har haft et. Dengang fikman kun en smule fattig-hjælp. Da lønnen var lav, ogman ikke kunne spare op tildårlige tider, var det en kata-strofe at være arbejdsløs. Ivinterhalvåret stoppede megetarbejde. Fx kunne man pågrund af frosten ikke byggehuse eller anlægge jernbaner.Derfor var arbejdsløshedensærlig høj om vinteren. Ogdet betød, at tusindvis af dan-skere levede i stor fattigdom.

Mange mennesker syntes,at forholdene og fremtidsud-sigterne i Danmark var så dår-lige, at de valgte at forlade


opdyrket prærien. I 1862 til-bød den alle – uanset hvor dekom fra – 114 tønder landpræriejord gratis. Den enestebetingelse var, at de selv skulleopdyrke jorden. En tønde lander ca. 5.500 m3 eller lige såmeget som 7-8 parcelhusgrun-de. Så sådan et tilbud var fri-stende for enhver dansk karl.

Også religionen spilledeind. I 1850’erne kom noglemormoner til Danmark for atudbrede deres tro. Især i Nord-jylland og i København fikmormonerne mange tilhæng-ere. Mere end 16.000 danskeretog af sted for at slå sig ned imormonstaten Utah i USA.

Andre danskere blev mereeller mindre tvunget til at ud-vandre. Fx kunne familienslippe af med sine „sorte får“ved at betale en enkeltbillet tilpersonen. Det skete ofte, at

landet. Især yngre menneskerudvandrede. De fleste rejste til USA. Andre slog sig ogsåned i Canada, Argentina ogAustralien.

Hvorfor rejste man?

Fra 1820 til 1914 udvandredeca. 300.000 danskere, dvs. ca.hver 9. af landets indbyggere.De fleste rejste af økonomiskegrunde. De håbede på at få etbedre liv i Amerika.

Man opfattede Amerikasom et land, der flød medmælk og honning, og hvor altvar muligt. Alle havde enchance. Den fattigste avis-dreng kunne i løbet af få år ar-bejde sig op til at blive millio-nær, bondekarlen kunne blivegodsejer og smedelærlingenfabriksejer.

Regeringen i USA ville have

I 1860’erne blev der byg-get jernbaner tværs overUSA. Jernbaneselskaberneog ejerne af skibene, dertransporterede folk tilAmerika, havde brug forpassagerer. Derfor ansattede agenter, der skulle få såmange som muligt til atrejse til USA. For hver ind-vandrer fik agenten 15 kr.Dengang svarede det til tougers løn. Agenterne brug-te alle midler til at lokkefolk til at rejse.


I 1872 hærgede en orkan iDanmark. Vandet brødigennem digerne på Lol-land. Masser af husdyrdruknede, gårde og mar-ker blev ødelagte. Det fikogså mange mennesker tilat udvandre.

kommunerne skaffede sig afmed socialt belastede perso-ner ved at sende dem til Ame-rika. Det var billigere end atgive dem fattighjælp i mangeår. Også kriminelle og andreuønskede blev eksporteret udaf landet på den måde.

Amerika, Amerika

De fleste udvandrere var fat-tige. De drømte om et bedre livi USA. Kun folk, som det vargået godt for, havde råd til atrejse hjem for at besøge dereshjemlande. Nogle af dem varendda blevet styrtende rige.

Mange fik derfor det ind-tryk, at Amerika var landet,hvor alle kunne gøre dereslykke, og at alt kunne lade siggøre.

Folk, der indvandrede tilAmerika, var en blandet for-

samling. Og det gav proble-mer. I slutningen af 1800-tal-let besluttede USA’s regeringderfor, at ikke alle og enhverskulle have lov til at blive ind-vandrer. Når skibene ankomtil New York skulle udvandrer-ne gå fra borde på øen Ellis Is-land. Her blev deres sund-hedstilstand og baggrundundersøgt. Gamle, svagelige,syge og kriminelle fik ikke til-ladelse til at rejse ind i landet.I stedet blev de sendt retur tilEuropa. Ellis Island fik derfornavnet „Tårernes Ø“.

Det var de færreste indvan-drere, som blev rige. De flesteslog sig ned i byerne i den øst-lige del af landet, hvor de an-kom til. Det betød, at byernesindbyggertal blev mangedob-let. Fx var der ca. 1 mio. men-nesker i New York i 1870. 40år senere boede der 5 mio.


I 1872 hærgede en orkan iDanmark. Vandet brødigennem digerne på Lol-land. Masser af husdyrdruknede, gårde og mar-ker blev ødelagte. Det fikogså mange mennesker tilat udvandre.

kommunerne skaffede sig afmed socialt belastede perso-ner ved at sende dem til Ame-rika. Det var billigere end atgive dem fattighjælp i mangeår. Også kriminelle og andreuønskede blev eksporteret udaf landet på den måde.

Amerika, Amerika

De fleste udvandrere var fat-tige. De drømte om et bedre livi USA. Kun folk, som det vargået godt for, havde råd til atrejse hjem for at besøge dereshjemlande. Nogle af dem varendda blevet styrtende rige.

Mange fik derfor det ind-tryk, at Amerika var landet,hvor alle kunne gøre dereslykke, og at alt kunne lade siggøre.

Folk, der indvandrede tilAmerika, var en blandet for-

samling. Og det gav proble-mer. I slutningen af 1800-tal-let besluttede USA’s regeringderfor, at ikke alle og enhverskulle have lov til at blive ind-vandrer. Når skibene ankomtil New York skulle udvandrer-ne gå fra borde på øen Ellis Is-land. Her blev deres sund-hedstilstand og baggrundundersøgt. Gamle, svagelige,syge og kriminelle fik ikke til-ladelse til at rejse ind i landet.I stedet blev de sendt retur tilEuropa. Ellis Island fik derfornavnet „Tårernes Ø“.

Det var de færreste indvan-drere, som blev rige. De flesteslog sig ned i byerne i den øst-lige del af landet, hvor de an-kom til. Det betød, at byernesindbyggertal blev mangedob-let. Fx var der ca. 1 mio. men-nesker i New York i 1870. 40år senere boede der 5 mio.


Bedre transport betød at flereudvandrede. Med sejlskibvarede rejsen fra Danmark til

Amerika 5-7 uger. I sidste halvdelaf 1800-tallet begyndte man atbruge skibe, der var drevet af

dampmaskiner. Det betød, atsejladsen kun varede to uger.

Det var en myte, at allekunne blive rige og lykkeli-ge i USA.

Den danske journalistJacob Riis (1849-1914)fotograferede omkring år1900 mennesker, der leve-de under forfærdelige for-hold i New York.


Fra 1840 til 1914 udvandredeca. 50 mio. mennesker fraEuropa. De fleste rejste tilUSA. I forhold til landenes be-folkningstal udvandrede flestfra Irland. Herefter fulgte Nor-ge og Sverige. Ca. 800.000nordmænd og 1,2 mio. sven-skere udvandrede.

Fattigdommen på landet i

Sverige og Norge var størreend i Danmark. I 1869 var derligefrem hungersnød i Sverige.Det er grunden til, at fleresvenskere og nordmænd ud-vandrede.

Billedet er fra filmen Ud-vandrerne fra 1971. Den hand-ler om en familie, der forladerSmåland for at rejse til USA.

Det var en myte, at allekunne blive rige og lykkeli-ge i USA.

Den danske journalistJacob Riis (1849-1914)fotograferede omkring år1900 mennesker, der leve-de under forfærdelige for-hold i New York.


Fra 1840 til 1914 udvandredeca. 50 mio. mennesker fraEuropa. De fleste rejste tilUSA. I forhold til landenes be-folkningstal udvandrede flestfra Irland. Herefter fulgte Nor-ge og Sverige. Ca. 800.000nordmænd og 1,2 mio. sven-skere udvandrede.

Fattigdommen på landet i

Sverige og Norge var størreend i Danmark. I 1869 var derligefrem hungersnød i Sverige.Det er grunden til, at fleresvenskere og nordmænd ud-vandrede.

Billedet er fra filmen Ud-vandrerne fra 1971. Den hand-ler om en familie, der forladerSmåland for at rejse til USA.


Flugten til Amerika

I 1835 skrev Christian Winther etdigt med næsten 100 strofer omPeter, som fortæller sin lillesøster,hvor godt der er i Amerika. Her ernogle vers.

Med Sølv er Hestens Hov beskoetog Vognens Hjul beslaaet;guldet det ligger dig for din Fod,du bukker dig kun for at faa 'et.

Konfektrosiner og Mandler der gro,i store Duske de hængepaa Træerne sammen, to og to,og koste slet ingen Penge.

Brystsukre du som tvebakker ser,som rugbrød chokolade,med sukkerkugler det hagler og sner,og regner med limonade.

Og frihed har man endnu dertilfra morgen til aftens ende,man spytter på gulvet, hvor man vil,og lader cigarerne brænde.

Man gynger den hele udslagne dagi dejlige vuggestole,og der kommer an på hvers behag,om han gider gået i skole!

Illustration fra bogen „Flugten tilAmerika“.

af de mennesker, som ikkekunne klare sig selv.

De fleste, der udvandredefra Danmark, kom fra landet.Mange rejste fra de amerikan-ske storbyer og længere modvest, hvor de fik et stykkeprærie at opdyrke. Det var et

barsk liv at være nybygger.Ofte var der absolut intet ud-over prærien. Der skulle byg-ges huse, så mennesker og dyrkunne komme i husly. Og detvarede år at få præriejordenomdannet til marker. Tørkeog uvejr kunne ødelægge det,

Nybyggere på prærien

Indvandrerne prøvede at fåjob som bygnings- eller fa-briksarbejdere. Det var en ka-tastrofe, hvis man blev ar-bejdsløs eller syg. I USA togdet offentlige sig nemlig ikke

Efter års slid fik nybygger-ne måske råd til at byggeet træhus.

I årevis måtte nybyggernebo i primitive huse. Her eret gravet ud i en bakke, ogfacaden er lavet af tørv.


tur i de samme områder. Detbetød, at der opstod irske, ita-lienske og kinesiske kvarterer.De fleste indvandrere kom franordeuropæiske områder –især fra England og Irland.Nordeuropæerne ejede de fle-ste virksomheder, og det vardem, der havde magten iUSA.

folk dyrkede, så familien måt-te gå fra hus og hjem. Og detskete, at nybyggerne blevoverfaldet af indianerne.

Millioner af mennesker frahele verden kom til USA. Detbetød, at mange forskelligekulturer skulle leve sammen. INew York og andre større byerboede folk fra den samme kul-

Efter års slid fik nybygger-ne måske råd til at byggeet træhus.

I årevis måtte nybyggernebo i primitive huse. Her eret gravet ud i en bakke, ogfacaden er lavet af tørv.


tur i de samme områder. Detbetød, at der opstod irske, ita-lienske og kinesiske kvarterer.De fleste indvandrere kom franordeuropæiske områder –især fra England og Irland.Nordeuropæerne ejede de fle-ste virksomheder, og det vardem, der havde magten iUSA.

folk dyrkede, så familien måt-te gå fra hus og hjem. Og detskete, at nybyggerne blevoverfaldet af indianerne.

Millioner af mennesker frahele verden kom til USA. Detbetød, at mange forskelligekulturer skulle leve sammen. INew York og andre større byerboede folk fra den samme kul-


Svenskerne kommer

I sidste del af 1800-tallet blevder bygget meget i Danmarkfx fabrikker. I 1860’erne lave-de man jernbaner i Jylland.Og man byggede dæmningerfor at beskytte lavtliggendeområder mod oversvømmel-ser og for at få mere land-brugsjord. Sidst i århundredetbegyndte man at anlægge nyekloakker og et stort fæstnings-værk omkring København.

Det var hårdt at arbejde pådisse byggerier. Og når manfx byggede jernbaner, måtteman rejse fra sted til sted.Desuden var der kun arbejdeved disse byggerier i sommer-halvåret. På den årstid var det

let at få arbejde i landbruget.Derfor var det svært at få til-strækkeligt mange danskeretil at arbejde ved de store byg-gerier.

Virksomhederne fik derforlov til at ansætte sæsonarbej-dere fra udlandet. De flestevar svenskere, og andre varpolakker. I Danmark kunne detjene mere end i deres hjem-lande. Til gengæld måtte detage det hårdeste og dårligstbetalte arbejde.

Mange svenskere valgte atblive i Danmark. Fra 1865 til1900 indvandrede mellem1.500 og 3.000 svenskerehvert år til Danmark. Mangerejste efter nogle år i Dan-mark videre til USA.

Ved de store anlægsprojek-ter var en stor del af deansatte svenskere. Fotoeter fra arbejdet medLyngby Kanalen i 1887.

Danskerne først

I forbindelse med en arbejds-konflikt skrev avisen Social-Demokraten i 1888:

„Det store flertal af arbejder-ne er svenskere … vi har per-sonligt ikke noget imod disse.De står os lige så nær som voredanske brødre … (men) når der hersker arbejdsløshed her-hjemme, var det dog rigtigereat beskæftige landets egnearbejdere først.“


de sukker af roerne. Selvedyrkningen af roerne krævedemange ansatte i sommerhalv-året. Roerne skulle udtyndes,ukrudtet luges væk, og roernetages op.

På Lolland og Falster varder mangel på arbejdere. I1872 havde en orkanagtigstorm ført til, at vandet brødgennem digerne og oversvøm-mede store dele landområder.I de næste mange år forlodmange mennesker Lolland ogFalster. En del rejste til Køben-havn. Herfra udvandrede næs-ten 13.500 til USA.

I de første år ansatte de lol-land-falsterske roeavlere ungepiger fra det sydlige Sverige.Men så begyndte svenskerneselv at dyrke sukkerroer, oglandet blev industrialiseret.Derfor ville færre svenskere rej-se til Danmark for at arbejde.

I Polen var der mangel påarbejde. I mange år havde po-lakker haft sæsonarbejde iTyskland. De arbejdede i grup-per på 10-20 mænd ogkvinder under ledelse af en„Aufseher“ (opsynsmand). I1890’erne blev dette systemoverført til arbejdet i roemar-kerne på Lolland-Falster.

Systemet blev en succes. I1914 var der 14.000 polskesæsonarbejdere i Danmark.Den sommer begyndte FørsteVerdenskrig. Mere end halvde-len af polakkerne blev i Dan-mark, til der blev fred i 1918.På grund af krigen var detnemlig svært at rejse hjem. Ogmange mandlige sæsonarbej-dere var slet ikke interesseret iat komme til Polen. Så risike-rede de at blive indkaldt somsoldater i den russiske, tyskeeller østrigske hær.

Svenskere i Danmark

Antallet af svenske indvandrere i Danmark

15.388 24.150 33.802 35.555

Fra 1870’erne begyndtedanske arbejdere at organiseresig i fagforeninger. Ind imel-lem strejkede de for at få me-re i løn og bedre arbejdsfor-hold. Nogle gange ansattevirksomhedsejeren bare sven-skere i stedet. Det førte til, atdanske arbejdere så skævt tilde svenske.

Omkring år 1900 rejstefærre og færre svenskere tilDanmark. Det skyldtes, atSverige blev industrialiseret.Derfor blev det lettere forsvenskerne at få arbejde i de-res eget land.

I 1875 vedtog Rigsdagenen fremmedlov (se side 81),der betød, at der var størrekontrol med udlændige, derkom til landet. Den gav mu-lighed for at udvise folk. I lø-bet af 1880’erne blev ca. 4.000svenskere udvist.

Roepolakker

I 1870’erne begyndte man atdyrke sukkerroer i Danmark.Det foregik især på Lolland ogFalster. Her blev der også byg-get fabrikker, hvor man lave-

Danskerne først

I forbindelse med en arbejds-konflikt skrev avisen Social-Demokraten i 1888:

„Det store flertal af arbejder-ne er svenskere … vi har per-sonligt ikke noget imod disse.De står os lige så nær som voredanske brødre … (men) når der hersker arbejdsløshed her-hjemme, var det dog rigtigereat beskæftige landets egnearbejdere først.“


de sukker af roerne. Selvedyrkningen af roerne krævedemange ansatte i sommerhalv-året. Roerne skulle udtyndes,ukrudtet luges væk, og roernetages op.

På Lolland og Falster varder mangel på arbejdere. I1872 havde en orkanagtigstorm ført til, at vandet brødgennem digerne og oversvøm-mede store dele landområder.I de næste mange år forlodmange mennesker Lolland ogFalster. En del rejste til Køben-havn. Herfra udvandrede næs-ten 13.500 til USA.

I de første år ansatte de lol-land-falsterske roeavlere ungepiger fra det sydlige Sverige.Men så begyndte svenskerneselv at dyrke sukkerroer, oglandet blev industrialiseret.Derfor ville færre svenskere rej-se til Danmark for at arbejde.

I Polen var der mangel påarbejde. I mange år havde po-lakker haft sæsonarbejde iTyskland. De arbejdede i grup-per på 10-20 mænd ogkvinder under ledelse af en„Aufseher“ (opsynsmand). I1890’erne blev dette systemoverført til arbejdet i roemar-kerne på Lolland-Falster.

Systemet blev en succes. I1914 var der 14.000 polskesæsonarbejdere i Danmark.Den sommer begyndte FørsteVerdenskrig. Mere end halvde-len af polakkerne blev i Dan-mark, til der blev fred i 1918.På grund af krigen var detnemlig svært at rejse hjem. Ogmange mandlige sæsonarbej-dere var slet ikke interesseret iat komme til Polen. Så risike-rede de at blive indkaldt somsoldater i den russiske, tyskeeller østrigske hær.

Svenskere i Danmark

Antallet af svenske indvandrere i Danmark

15.388 24.150 33.802 35.555

Fra 1870’erne begyndtedanske arbejdere at organiseresig i fagforeninger. Ind imel-lem strejkede de for at få me-re i løn og bedre arbejdsfor-hold. Nogle gange ansattevirksomhedsejeren bare sven-skere i stedet. Det førte til, atdanske arbejdere så skævt tilde svenske.

Omkring år 1900 rejstefærre og færre svenskere tilDanmark. Det skyldtes, atSverige blev industrialiseret.Derfor blev det lettere forsvenskerne at få arbejde i de-res eget land.

I 1875 vedtog Rigsdagenen fremmedlov (se side 81),der betød, at der var størrekontrol med udlændige, derkom til landet. Den gav mu-lighed for at udvise folk. I lø-bet af 1880’erne blev ca. 4.000svenskere udvist.

Roepolakker

I 1870’erne begyndte man atdyrke sukkerroer i Danmark.Det foregik især på Lolland ogFalster. Her blev der også byg-get fabrikker, hvor man lave-

Unge polske piger arbejdermed at skære toppen afroerne.


Efter krigen kom kun noglefå hundrede polske sæsonar-bejdere hvert år til Danmark. I1929 begyndte arbejdsløshe-den i Danmark at stige, og re-geringen forbød indførelse afarbejdskraft fra andre lande.

Hårdt arbejde

Otte ud af ti af de polske sæ-sonarbejdere var kvinder. Defleste arbejdede i roemarkernepå Lolland og Falster. Noglefik også job i Jylland og påFyn, hvor de arbejdede i land-bruget, ved teglværker og medat grave tørv.

Arbejdsdagen i roemarker-ne var lang. Som regel be-gyndte arbejdet kl. 5 om mor-genen og fortsatte til ved19-tiden – kun afbrudt af kor-

te pauser. Var vejret godt,kunne man fortsætte et par ti-mer i de lyse sommeraftener.

På større gårde blev derindrettet en lade eller byggetet hus, hvor sæsonarbejderneboede og lavede mad. Ofte be-stod maden blot af kartoflerog skummetmælk, dvs. detsamme som grisene fik. Alenepå Lolland blev opført ottesåkaldte polakkaserner. Den-gang var karle- og pigekamrede mest elendige rum på engård. Forholdene på polak-kasernerne var ofte endnudårligere.

Aufseherne udbetalte løntil polakkerne. Flere af demdrev også en slags butik, hvorpolakkerne købte ind. På denmåde var det let for Aufseher-ne at snyde polakkerne.


Slaver?

Ikke alle var glade for de polskesæsonarbejdere. Fagforeninger-ne mente, at arbejdsgivernebrugte dem for at undgå, atdanske arbejdere kunne kræveen højere løn. Tyendebladet, derblev udgivet af Tyendeforbundet,et fagforbundet for karle, pigerog landarbejdere, bragte den 5.april 1908 en forsideartikel omemnet. Heri stod der bl.a.:

„Polak-indvandringen sydfra, over Gedser og Vamdrup,er atter begyndt. Hver dag, dergår, kommer der flere og flere afde stakkels uvidende trælle ogslaver, som skal fordeles om-

kring på vore herregårde landetover…

Vi kender godt, hvorledes delever, disse sølle slaver, som vorejordejere udbytter og misbru-ger. En ussel løn, en jammerligføde, en brutal behandling ogen svinesti som opholdsrum …

Der er mangel på arbejds-kraft, siger de (arbejdsgiverneog de borgerlige politikere).Sludder og vrøvl! Der er ar-bejdskraft nok, der vil arbejde.Bare de kan få en sådan løn der-for, at de kan leve uden at sulte.Og vil de give os det? Nej, debyder os 4-500 kr. om året på

egen kost til en hel familie, ogkan de ikke få nok til den løn,betaler det sig at bruge polak-ker. Og de sidste er at foretræk-ke. De stiller ikke krav. De nøjesmed „det Herren vil give“ ogfinder sig i det hele taget isvineriet.

Polakker er, som en jorddrot(gårdejer) kan ønske sig, en ar-bejder skal være: krybende somen hund, og tilfreds med alt!

… Men den dag er ikke langtborte, da danske landarbejderevil skamme sig ved at arbejdesammen med polske slaver …“

Roepigerne knokler, mensderes „aufseher“ (opsyns-mand) holder øje med dem.


Slaver?

Ikke alle var glade for de polskesæsonarbejdere. Fagforeninger-ne mente, at arbejdsgivernebrugte dem for at undgå, atdanske arbejdere kunne kræveen højere løn. Tyendebladet, derblev udgivet af Tyendeforbundet,et fagforbundet for karle, pigerog landarbejdere, bragte den 5.april 1908 en forsideartikel omemnet. Heri stod der bl.a.:

„Polak-indvandringen sydfra, over Gedser og Vamdrup,er atter begyndt. Hver dag, dergår, kommer der flere og flere afde stakkels uvidende trælle ogslaver, som skal fordeles om-

kring på vore herregårde landetover…

Vi kender godt, hvorledes delever, disse sølle slaver, som vorejordejere udbytter og misbru-ger. En ussel løn, en jammerligføde, en brutal behandling ogen svinesti som opholdsrum …

Der er mangel på arbejds-kraft, siger de (arbejdsgiverneog de borgerlige politikere).Sludder og vrøvl! Der er ar-bejdskraft nok, der vil arbejde.Bare de kan få en sådan løn der-for, at de kan leve uden at sulte.Og vil de give os det? Nej, debyder os 4-500 kr. om året på

egen kost til en hel familie, ogkan de ikke få nok til den løn,betaler det sig at bruge polak-ker. Og de sidste er at foretræk-ke. De stiller ikke krav. De nøjesmed „det Herren vil give“ ogfinder sig i det hele taget isvineriet.

Polakker er, som en jorddrot(gårdejer) kan ønske sig, en ar-bejder skal være: krybende somen hund, og tilfreds med alt!

… Men den dag er ikke langtborte, da danske landarbejderevil skamme sig ved at arbejdesammen med polske slaver …“

Roepigerne knokler, mensderes „aufseher“ (opsyns-mand) holder øje med dem.

Polen blev delt mellem Preus-sen, Østrig og Rusland. Påkortet ses Polens nuværendegrænser.


I 1908 blev der vedtaget enlov, som bestemte, at myndig-hederne skulle føre kontrolmed boligforholdene og sørgefor, at de polske sæsonarbej-dere fik den løn, de havdekrav på.

Fra sæsonarbejdere til indvandrere

I 1929 var det slut med polskesæsonarbejdere. 3-4.000 po-lakker valgte at blive i Dan-mark. Måske var de blevet gifteller havde fået et arbejde,som de ønskede at beholde.

Polakkernes sprog, traditio-ner og katolske tro var megetforskellig fra danskernes. Detfik nogle danskere til at drilleog håne dem. Fx blev ordet

„po-lak“ – med tryk på førstestavelse – et almindeligtskældsord.

Men de polske indvandrerearbejdede hårdt og vandt re-spekt. I dag er indvandrernesefterkommere helt integreret(indpasset) i det danske sam-fund. Kun deres efternavnefortæller, at de er efterkomme-re efter polske indvandrere.

De fleste er dog stadig ka-tolikker. Mange er medlem-mer af en polsk forening, ogde har i hjemmene bevaretnogle af traditionerne fra Po-len. Det kan fx være husalte-ret og billeder af skytshelge-ner, krucifikser, rosenkranse,figurer flettet af aks og blom-ster i papirklip.

Polen

I slutningen af 1700-tallet blevPolen delt af Preussen, Østrigog Rusland. Polen var ikkelængere en stat.

I de områder, russerne ogpreusserne havde taget, blevpolakkerne behandlet dårligt.Desuden steg befolkningstalletpå landet, så det var svært af fåarbejde. Mange polakker valgtederfor at forlade landet. Noglerejste til Vesteuropa og andre tilUSA. Fra 1870 og frem til gen-oprettelsen af Polen i 1918udvandrede ca. 3,5 mio. polak-ker, dvs. mere end 1/10 afbefolkningen.

Hundredetusinder af andrepolakker rejste i sommerhalv-året til nabolandene som sæson-arbejdere i landbruget.

De glade 60’ere

„Nu bliver der først ballade.“ Faren lange-de ud efter endnu en frikadelle. Han havdefortalt om de otte udlændinge, der var star-tet på støberiet, hvor han arbejdede. „Manforstår ikke et kvæk af, hvad de siger.“

„I manglede jo folk,“ sagde moren.„Ingen af jer ville gøre ovnene rene.“

Faren mente, at ledelsen i stedet skulletilbyde en højere løn for at udføre det hår-de og kedelige arbejde, som ingen ønskedeat have. „Eller man kunne have ansatnogle kvinder.“ Han så drillende på mo-ren. „De er gode til den slags.“

„Ensformigt arbejde er jo det eneste, vifår lov til,“ kom det spidst fra moren. Hunhavde et par år arbejdet på radiofabrikken.

Her loddede hun transistorer på plader.240 ens plader skulle hun klare hver dag.

Faren trak på skulderen. „De fremmedehar selv valgt at komme herop. Og de ervist tilfredse. De er i hvert fald ved at tabeøjne, næse og mund, når en af pigerne frakontoret har et ærinde i støberiet.“

„Hvor kommer de fra?“ spurgte Sørenog løsrev sig fra det Anders And, hansmugkiggede i.

„Et eller andet – Langt-bortistan – Tyr-kiet, tror jeg. De er i hvert fald mørke ihuden, sorthårede og har overskæg.“ Far-en fortalte også, at de alle boede sammeni et tidligere lagerrum. „Det er ikke størreend stuen.“


De glade 60’ere

„Nu bliver der først ballade.“ Faren lange-de ud efter endnu en frikadelle. Han havdefortalt om de otte udlændinge, der var star-tet på støberiet, hvor han arbejdede. „Manforstår ikke et kvæk af, hvad de siger.“

„I manglede jo folk,“ sagde moren.„Ingen af jer ville gøre ovnene rene.“

Faren mente, at ledelsen i stedet skulletilbyde en højere løn for at udføre det hår-de og kedelige arbejde, som ingen ønskedeat have. „Eller man kunne have ansatnogle kvinder.“ Han så drillende på mo-ren. „De er gode til den slags.“

„Ensformigt arbejde er jo det eneste, vifår lov til,“ kom det spidst fra moren. Hunhavde et par år arbejdet på radiofabrikken.

Her loddede hun transistorer på plader.240 ens plader skulle hun klare hver dag.

Faren trak på skulderen. „De fremmedehar selv valgt at komme herop. Og de ervist tilfredse. De er i hvert fald ved at tabeøjne, næse og mund, når en af pigerne frakontoret har et ærinde i støberiet.“

„Hvor kommer de fra?“ spurgte Sørenog løsrev sig fra det Anders And, hansmugkiggede i.

„Et eller andet – Langt-bortistan – Tyr-kiet, tror jeg. De er i hvert fald mørke ihuden, sorthårede og har overskæg.“ Far-en fortalte også, at de alle boede sammeni et tidligere lagerrum. „Det er ikke størreend stuen.“

96 Hit med Historien! 97De glade 60’ere

„Det kan man da ikke tillade sig,“ sag-de Camilla.

„De er nok ikke bedre vant.“ Faren såpå sit ur og lagde sin gaffel. „Tak for mad.Der er snart tv-avis. Camilla, du hjælperdin mor med at vaske op.“ Faren rejste sig,tændte for fjernsynet og lagde sig på sofaen.

Søren fandt sit Anders And frem, menmoren tog det fra ham. „Du hjælper førstmed at tage af bordet,“ sagde hun.

„Nu står verden da heller ikke længe-re!“ lød det fra faren. „Kom og se.“

Moren fortsatte med at vaske op, menCamilla gik ind i stuen. Faren havde rejstsig på albuerne og pegede på fjernsyns-skærmen. På en trappe sad unge menne-

sker iført farvet tøj og havde blomster ihåret. En af dem spillede på guitar ogsang. Kameraet zoomede ind på en pige,der ikke havde tøj på overkroppen. „Makelove – Not war!“ havde hun skrevet på si-ne bryster.

„At hun ikke skammer sig!“ sagde fa-ren. „Hun og hele flokken skulle sættes tilat arbejde. Så kunne de fremmede sendeshjem.“

Camilla ville have fortalt, at det varhippier, der lavede en sit-in som en protestmod krigen i Vietnam. Men hun ville barekomme op at skændes med faren om kri-gen og om unge mennesker. Hun sukkedeog gik ud i køkkenet for at hjælpe moren.

Takket være Marshall-planenfik mange landmænd råd tilat købe en traktor.

købe traktorer og andre land-brugsmaskiner. Landmænde-ne kunne derfor dyrke jordenbedre og få mere ud af den.

Det betød, at landbrugs-produktionen voksede. Mendet var svært at sælge merebacon, flæsk, smør, ost og an-dre produkter til udlandet. Ide lande, som danske land-mænd ville sælge varer til, gavstaten landets egne bønderpenge. Derfor var prisen pålandets egne landbrugsvarerlavere end de danske.

I det danske landbrug kun-ne de nye maskiner lave detarbejde, som landarbejdernefør havde udført. I løbet af1950’erne mistede omkring100.000 landarbejdere deresjob. Mange af dem rejste tilbyerne, hvor de håbede at fåarbejde på fabrikkerne.

Men dansk industri klaredesig dårligt i begyndelsen af1950’erne. Produktionen fore-gik på gamle maskiner, og in-dustrien kunne ikke klare sig ikonkurrencen med udlandet.Det betød, at mange fabrikkerlukkede, og arbejdsløshedensteg, så hver 8. efterhåndenvar arbejdsløs.


1965-1975

I den periode skete derstore forandringer i ver-den. Det påvirkede ogsålivet i Danmark. Ungemennesker protesteredemod de voksnes værdier.Fx at det kun gjaldt omat købe mere og mere.De protesterede ogsåmod krigen i Vietnam ogforholdene på universite-terne. Også kvindernevar utilfredse. De kræve-de at få de samme rettig-heder som mændene.

I perioden kommange udlændige til lan-det. De første ønskede atfå arbejde på fabrikkerne,og senere kom der tu-sindvis af flygtninge.

En stille tid

I 1945 sluttede AndenVerdenskrig. Den havde væretdyr for europæerne. Krigenvar især udkæmpet i Europa,og mange fabrikker og byervar ødelagte. Europa var fat-tigt, og der blev kun fremstil-let og solgt få varer.

Det var ikke kun et pro-blem for europæerne, men og-så for USA. Når europæernevar fattige, havde de nemligikke råd til at købe så mangeamerikanske varer. Derfor til-bød USA de europæiske landestore beløb som gaver og lån.Tilbuddet blev kaldt Marshall-planen efter den amerikanskeudenrigsminister, der havdefået ideen.

I de fleste lande brugteman pengene til at købe nyemaskiner til fabrikkerne. Detsatte skub i den europæiskeindustri. På få år blev der pro-duceret lige så meget som førkrigen.

Danmark var et landbrugs-land. Selv om krigen ikke hav-de ødelagt Danmark, fik vi og-så penge fra Marshall-planen.De fleste penge blev brugt til at

Takket være Marshall-planenfik mange landmænd råd tilat købe en traktor.

købe traktorer og andre land-brugsmaskiner. Landmænde-ne kunne derfor dyrke jordenbedre og få mere ud af den.

Det betød, at landbrugs-produktionen voksede. Mendet var svært at sælge merebacon, flæsk, smør, ost og an-dre produkter til udlandet. Ide lande, som danske land-mænd ville sælge varer til, gavstaten landets egne bønderpenge. Derfor var prisen pålandets egne landbrugsvarerlavere end de danske.

I det danske landbrug kun-ne de nye maskiner lave detarbejde, som landarbejdernefør havde udført. I løbet af1950’erne mistede omkring100.000 landarbejdere deresjob. Mange af dem rejste tilbyerne, hvor de håbede at fåarbejde på fabrikkerne.

Men dansk industri klaredesig dårligt i begyndelsen af1950’erne. Produktionen fore-gik på gamle maskiner, og in-dustrien kunne ikke klare sig ikonkurrencen med udlandet.Det betød, at mange fabrikkerlukkede, og arbejdsløshedensteg, så hver 8. efterhåndenvar arbejdsløs.


1965-1975

I den periode skete derstore forandringer i ver-den. Det påvirkede ogsålivet i Danmark. Ungemennesker protesteredemod de voksnes værdier.Fx at det kun gjaldt omat købe mere og mere.De protesterede ogsåmod krigen i Vietnam ogforholdene på universite-terne. Også kvindernevar utilfredse. De kræve-de at få de samme rettig-heder som mændene.

I perioden kommange udlændige til lan-det. De første ønskede atfå arbejde på fabrikkerne,og senere kom der tu-sindvis af flygtninge.

En stille tid

I 1945 sluttede AndenVerdenskrig. Den havde væretdyr for europæerne. Krigenvar især udkæmpet i Europa,og mange fabrikker og byervar ødelagte. Europa var fat-tigt, og der blev kun fremstil-let og solgt få varer.

Det var ikke kun et pro-blem for europæerne, men og-så for USA. Når europæernevar fattige, havde de nemligikke råd til at købe så mangeamerikanske varer. Derfor til-bød USA de europæiske landestore beløb som gaver og lån.Tilbuddet blev kaldt Marshall-planen efter den amerikanskeudenrigsminister, der havdefået ideen.

I de fleste lande brugteman pengene til at købe nyemaskiner til fabrikkerne. Detsatte skub i den europæiskeindustri. På få år blev der pro-duceret lige så meget som førkrigen.

Danmark var et landbrugs-land. Selv om krigen ikke hav-de ødelagt Danmark, fik vi og-så penge fra Marshall-planen.De fleste penge blev brugt til at

99De glade 60’ere

Fra slutningen af 50’erne fikmange kvinder job. De flestefik arbejde som ufaglærte –dvs. uden en uddannelse.

Fotoet er fra en radio-fabrik.

Gang i hjulene

Alt i alt så det ud til, at Dan-mark sakkede bagud i forholdtil andre lande i Europa. Menfra 1957-58 skete der noget,som satte gang i dansk industri:

• Prisen på jern og andre råva-rer, som skulle bruges i dendanske industri, faldt. Detbetød, at det blev billigerefor fabrikkerne at fremstillevarer.

• Udlandet begyndte at købeflere danske varer.

• Det blev lettere for danskevirksomheder at låne pengei udlandet til nye maskiner.

• Folketinget vedtog love,som hjalp industrien. Fxskulle virksomheder, derkøbte nye maskiner og byg-ninger, ikke betale så megeti skat.

Nu kom der gang i produktio-nen. Der blev bygget nye fa-brikker, og gamle udvidede.Snart var der arbejde til alle.Ja, mange fabrikker mangledeendda arbejdskraft. Hidtilhavde de fleste gifte kvinderværet hjemme og taget sig afhusholdningen og børn. Flereog flere kvinder begyndte nuat arbejde ude. På den mådefik familien råd til et størreforbrug, og mange købte bådehus og bil.

Mens kvinderne var på ar-bejde, måtte andre passe deresbørn. Derfor blev der byggetvuggestuer, børnehaver og fri-tidshjem. Og der var brug forflere pædagoger til at passebørnene.

Hvilket arbejde havde folk?

Søjlerne viser, hvor mange for hver 100 i alderen 14-74 år, derarbejdede inde for forskellige erhverv i 1975. Tallene over søjlerneviser udviklingen siden 1950.

Land

brug

, fis

keri,

ga

rtne

ri

Indu

stri,

hån

dvæ

rk

Bygg

e- o

g an

lægs

-vi

rkso

mhe

d

Han

del o

g om

sætn

ing

Tran

spor

t

Adm

inis

trat

ion

– he

rund

erof

fent

lige

ansa

tte

Øvr

ige

1950 23,7 29,0 7,7 13,0 7,1 8,5 11,01960 17,6 30,1 7,6 14,3 7,3 13,5 9,61965 13,3 30,0 8,6 15,1 6,9 16,3 9,21970 11,0 29,0 9,0 16,0 6,6 21,1 7,31975 9,3 23,9 8,1 15,4 6,5 27,8 9,0

(kilde: Statistiske Tiårsoversigter)

The Beatles var 1960’er-nes mest berømte pop-gruppe. Den brød igennemi 1962 og blev udsat foren idoldyrkelse, som ikkevar set før. Piger gik amok,besvimede eller brød sam-men ved deres koncerter.Gruppen blev opløst i1970. Siden fortsatte dekarrieren hver for sig. Fravenstre (i uniformerne):John Lennon (død 1980),Ringo Starr, Paul McCart-ney og George Harrison(død 2001).

Uddannelse

Dengang de fleste skulle arbej-de i landbruget, var det nok atgå i skole i syv år. Det, man hav-de brug for at vide, lærte mannemlig, mens man arbejdede.

Men i industrien var derbrug for folk med mere ud-dannelse. Fx skulle nogle styrefremstillingen af varer og ud-vikle nye produkter. Ogsåansatte i det offentlige (skoler,hospitaler m.m.) måtte haveen uddannelse. Flere og flereunge fortsatte i skolen. I 1950tog ca. 8.000 unge en studen-


tereksamen. I 1975 var detnæsten 60.000. Derfor var derbrug for flere skoler og lærere.Det betød, at der kom merearbejde. I løbet af 1960’ernesteg antallet af mennesker, derfik arbejde, med over 20.000om året.

Da verden kom til Danmark

Omkring 1970 var de flestedanskere rigere, end de havdeværet 10-15 år tidligere. Børnog unge havde mere fritid ogflere penge end deres forældre.

Siden slutningen af

The Beatles var 1960’er-nes mest berømte pop-gruppe. Den brød igennemi 1962 og blev udsat foren idoldyrkelse, som ikkevar set før. Piger gik amok,besvimede eller brød sam-men ved deres koncerter.Gruppen blev opløst i1970. Siden fortsatte dekarrieren hver for sig. Fravenstre (i uniformerne):John Lennon (død 1980),Ringo Starr, Paul McCart-ney og George Harrison(død 2001).

Uddannelse

Dengang de fleste skulle arbej-de i landbruget, var det nok atgå i skole i syv år. Det, man hav-de brug for at vide, lærte mannemlig, mens man arbejdede.

Men i industrien var derbrug for folk med mere ud-dannelse. Fx skulle nogle styrefremstillingen af varer og ud-vikle nye produkter. Ogsåansatte i det offentlige (skoler,hospitaler m.m.) måtte haveen uddannelse. Flere og flereunge fortsatte i skolen. I 1950tog ca. 8.000 unge en studen-


tereksamen. I 1975 var detnæsten 60.000. Derfor var derbrug for flere skoler og lærere.Det betød, at der kom merearbejde. I løbet af 1960’ernesteg antallet af mennesker, derfik arbejde, med over 20.000om året.

Da verden kom til Danmark

Omkring 1970 var de flestedanskere rigere, end de havdeværet 10-15 år tidligere. Børnog unge havde mere fritid ogflere penge end deres forældre.

Siden slutningen af

101De glade 60’ere

1950’erne havde man kaldt de13-19-årige for teenagere. Detvar aldersgruppen, som ikkelængere var børn, men endnuikke voksne. Disse teenagerehavde deres særlige måde atvære på, og deres egen musik-og filmsmag. Man siger, atungdommen havde deresegen kultur.

Denne ungdomskultur varikke noget, unge i Danmarkhavde fundet på. De gjorde li-ge som amerikanske unge. Forforbillederne var fra USA,hvad enten det drejede sig omrock'n roll eller film.

I første halvdel af 1960’erneblev de engelske popgrupper

The Beatles og Rolling Stonesde store idoler. Omkring 1970var flere grupper blevet berøm-te, men kun engelske og ameri-kanske rockmusikere var kend-te ud over deres hjemlande.

Det var almindeligt, atrockmusikere brugte narkoti-ske stoffer. Mange påstod, atde lavede bedre musik, når devar påvirkede. I perioden blevstofmisbrug blandt unge etstadigt større problem.

Kærlighed – ikke krig?

„Make love – Not war!“ varhippiernes eller blomsterbør-nenes slogan. Hippie-bevæ-

Hippierne tog afstand fra dettravle forbrugersamfund. Deville have fred i verden, hvormennesker skulle leve i harmo-ni med sig selv og hinanden.

gelsen opstod i slutningen af1960’erne i San Francisco.Herfra bredte den sig til restenaf Amerika og Europa. Hippi-erne var imod enhver formfor vold. De syntes også, atdet var forkert, at alt kun drej-ede sig om at tjene penge, såman fik råd til at købe mereog mere.

For hippierne var et liv inaturen den bedste måde atleve på, og de gik meget op iat være venlige og kærligemod hinanden og andre. Hip-pierne brugte hash og stærke-re stoffer. De mente, at det vil-le hjælpe dem til at komme iharmoni med sig selv og an-dre. Hippierne var dog mestkendt for deres farverige tøj.

Krigen, som blomsterbør-nene tog afstand fra, foregik iVietnam, hvor USA deltog.


San Francisco

Scott McKenzies popsang San Francisco fra 1967 fortalte omlivet som hippie i den amerikanske by. Her er et par vers:

„If you're going to San FranciscoBe sure to wear some flowers in your hairYou're gonna meet some gentle people there

For those who come to San FranciscoSummertime will be a love-in thereIn the streets of San FranciscoGentle people with flowers in their hair.“

Blomster var et symbol på kærlighed og ikke-vold. For hippi-erne gjaldt det også om at finde den indre fred og blive klo-gere på sig selv. Det kunne man fx gøre ved at bruge stoffersom LSD og hash.

USA bombede Nordvietnamog områder i syd, som op-rørsbevægelsen kontrollere-de. Blandt andet brugteamerikanerne brandbombermed napalm. Det er enslags selvantændende ben-zin-gele, der klæber til hu-den, og som kan brændehelt ind til knoglerne.

USA kunne have besejretmodstandsbevægelsen ogden nordvietnamesiske hærved at bombe endnu krafti-gere. Det gik ud over titusin-der af vietnamesiske bønder.Tv og aviserne bragte histo-rierne og billederne. Fotoetviser vietnamesiske børn,der flygter fra et napalm-angreb. Billeder som disseøgede modstanden mod kri-gen. Man kan derfor sige,at USA tabte krigen påfjernsynsskærmen – og ikkepå slagmarken.


San Francisco

Scott McKenzies popsang San Francisco fra 1967 fortalte omlivet som hippie i den amerikanske by. Her er et par vers:

„If you're going to San FranciscoBe sure to wear some flowers in your hairYou're gonna meet some gentle people there

For those who come to San FranciscoSummertime will be a love-in thereIn the streets of San FranciscoGentle people with flowers in their hair.“

Blomster var et symbol på kærlighed og ikke-vold. For hippi-erne gjaldt det også om at finde den indre fred og blive klo-gere på sig selv. Det kunne man fx gøre ved at bruge stoffersom LSD og hash.

USA bombede Nordvietnamog områder i syd, som op-rørsbevægelsen kontrollere-de. Blandt andet brugteamerikanerne brandbombermed napalm. Det er enslags selvantændende ben-zin-gele, der klæber til hu-den, og som kan brændehelt ind til knoglerne.

USA kunne have besejretmodstandsbevægelsen ogden nordvietnamesiske hærved at bombe endnu krafti-gere. Det gik ud over titusin-der af vietnamesiske bønder.Tv og aviserne bragte histo-rierne og billederne. Fotoetviser vietnamesiske børn,der flygter fra et napalm-angreb. Billeder som disseøgede modstanden mod kri-gen. Man kan derfor sige,at USA tabte krigen påfjernsynsskærmen – og ikkepå slagmarken.

Vietnamkrigen

I 1950’erne blev Vietnamdelt. I Nordvietnam havdedet kommunistiske partimagten. I det kommunistis-ke land måtte private ikkeeje fabrikker. De blev overta-get af staten. Jorden blev ta-get fra godsejerne og fordelttil landarbejderne. Sydviet-nams styre var et diktatur,dvs. at befolkningen ikkehavde valgt dem, der be-stemte, som vi gør i Dan-mark (et demokrati).

I Sydvietnam blev folkmere og mere utilfredsemed styret. Flere og fleresluttede sig til en oprørsbe-vægelse, som fik hjælp frahæren i Nordvietnam. Detnordvietnamesiske styre villegerne samle hele Vietnamog indføre kommunismen ihele landet.

USA ville ikke have, at fle-re lande blev kommunistis-ke. Derfor støttede amerika-nerne Sydvietnam medvåben og penge. Men op-

rørsbevægelsen i Sydviet-nam blev stærk. Efterhåndenhavde den magten i storelandområder i syd.

I 1964 gik USA ind i kri-gen på Sydvietnams side.Den amerikanske regeringregnede med, at den hurtigtkunne nedkæmpe oprørsbe-vægelsen. Men sådan gikdet ikke. USA måtte sendeflere og flere soldater til Viet-nam. I løbet af et par år varder over 1/2 mio. amerikan-ske soldater i Vietnam.

I USA og Europa voksedemodstanden mod krigen. I1973 trak USA sig ud af kri-gen. På det tidspunkt var ca.60.000 amerikanske soldaterblevet dræbt. To år senereovergav det sydvietnamesis-ke styre sig, og Vietnam blevgenforenet under navnetDen Socialistiske RepublikVietnam. Krigen havde kos-tet 4-6 mio. vietnameserelivet.


Voksende modstand

I USA og i Europa voksedemodstanden mod krigen. Derblev samlet penge ind til viet-namesere, der kæmpede modUSA. Ikke alle protester modVietnamkrigen var fredelige.Ofte endte demonstrationermod krigen i gadekampe medpolitiet.

Enkelte mente, at manskulle hjælpe fattige og uret-færdigt behandlede folk i ver-den ved at starte en slags krigmod USA og Vesteuropa. Manmente nemlig, at amerikanske

Kommunisme

I tidens løb har mennesker fore-stillet sig, hvordan et lykkeligtsamfund skulle være. Ideen omkommunismen opstod i 1800-tallet. Dens tilhængere, kom-munisterne, syntes, at det varuretfærdig at det fx kun varnogle få, der ejede fabrikkerne,mens det store flertal, arbejder-ne, ikke ejede andet end deresarbejdskraft, og den var detvunget til at sælge til kapitalis-terne.

Kommunisterne ville afskaffedette. I stedet ville de lave etsamfund, hvor man ejede fa-brikker og andre virksomheder ifællesskab. I dette samfundskulle man yde den indsats,som man nu kunne eller havdeevner til. Man fik ikke fast løn,men modtog det, som manhavde behov for.

I 1900-tallet tog kommunis-tiske partier magten i flere lan-de. Det skete først i Rusland efteren blodig revolution i 1917.Kommunisterne omdøbteRusland til Sovjetunionen. Mendet lykkedes dem ikke at skabeet samfund, hvor alle ydedeefter evne og nød efter behov. Istedet regerede det kommunis-tiske parti landet med hårdhånd. Andre partier blev forbud-te, og hvis man kritiserede detkommunistiske styre, blev manstraffet.

Under Stalin, Sovjetunionensleder fra 1923 til 1953, mistedeop mod 20 mio. livet. De blevhenrettet eller døde i de utalli-ge fangelejre.

og europæiske virksomheds-ejere var blevet rige ved at ud-nytte og undertrykke andremennesker. Når undertrykker-ne var væk, ville hele verdenblive et lykkeligt kommunis-tisk samfund (se boks).

Men de rige ville ikke fri-villigt give slip på deres magt.Derfor var det nødvendigt atbruge vold. Den skulle foregåved at angribe statens byg-ninger og ved at bortføre ogmåske dræbe fabriksejere ogpolitikere. Fra slutningen af1960’erne opstod der flereterrorgrupper rundt om i

Europa, fx Rote Armé Fraktioni Vesttyskland og De Røde Bri-gader i Italien.

Danske psykologistuderen-de besatte noget af univer-sitetet i København. Herhar de spærret en indgang.


der udførte ens samlebåndsar-bejde. En mand tjente 10,63kr. i timen i 1970, mens time-lønnen for en kvinde kun var9,39 kr.

Ofte ansatte virksomheder-ne mænd frem for kvinder iledende stillinger – også selvom kvinderne var mest kvali-ficerede.

Også i hjemmene levedekønsrollerne videre. Selv ombåde manden og konen havdeet job, var det sjældent man-den, der lavede mad og passe-de hus og børn. Det betød, atmange kvinder havde et dob-beltarbejde.

Disse uretfærdigheder villenogle amerikanske kvindergøre noget ved. I 1969 danne-de de en gruppe ved navn RedStockings (Røde Strømper).Kvinderne lavede forskellige

Studenternes ogkvindernes oprør

I USA og de europæiske landelæste en større del af de ungevidere. Det betød, at mangeskoler og universiteter var overfyldte. På universiteternebestemte professorerne alt.Undervisningen var ofte gam-meldags, og den handledesjældent om aktuelle proble-mer.

Studenterne blev mere ogmere utilfredse med forholde-ne. I 1968 udbrød der „stu-denteroprør“ i flere universi-

tetsbyer. Mest voldsomt gikdet til i Paris, hvor der var ga-dekampe og hærværk.

På Københavns Universitetnøjedes de studerende med atbesætte rektors kontor og rygehans cigarer. De danske stude-rende fik dog gennemført fle-re forandringer. Professorernemistede deres enevældigemagt, og de studerende fikmedbestemmelse. Det bredtesig i løbet af 1970’erne til fol-keskolen. Fx blev der oprettetelevråd på skolerne.

I løbet af 1960’erne varmange kvinder kommet ud påarbejdsmarkedet. Men der varikke ligeløn. En kvinde tjentetypisk 1/5 mindre end enmand – selv om hun lavededen samme slags arbejde. Påvirksomheden Glud & Mar-strand var der ca. 150 ansatte,

Danske psykologistuderen-de besatte noget af univer-sitetet i København. Herhar de spærret en indgang.


der udførte ens samlebåndsar-bejde. En mand tjente 10,63kr. i timen i 1970, mens time-lønnen for en kvinde kun var9,39 kr.

Ofte ansatte virksomheder-ne mænd frem for kvinder iledende stillinger – også selvom kvinderne var mest kvali-ficerede.

Også i hjemmene levedekønsrollerne videre. Selv ombåde manden og konen havdeet job, var det sjældent man-den, der lavede mad og passe-de hus og børn. Det betød, atmange kvinder havde et dob-beltarbejde.

Disse uretfærdigheder villenogle amerikanske kvindergøre noget ved. I 1969 danne-de de en gruppe ved navn RedStockings (Røde Strømper).Kvinderne lavede forskellige

Studenternes ogkvindernes oprør

I USA og de europæiske landelæste en større del af de ungevidere. Det betød, at mangeskoler og universiteter var overfyldte. På universiteternebestemte professorerne alt.Undervisningen var ofte gam-meldags, og den handledesjældent om aktuelle proble-mer.

Studenterne blev mere ogmere utilfredse med forholde-ne. I 1968 udbrød der „stu-denteroprør“ i flere universi-

tetsbyer. Mest voldsomt gikdet til i Paris, hvor der var ga-dekampe og hærværk.

På Københavns Universitetnøjedes de studerende med atbesætte rektors kontor og rygehans cigarer. De danske stude-rende fik dog gennemført fle-re forandringer. Professorernemistede deres enevældigemagt, og de studerende fikmedbestemmelse. Det bredtesig i løbet af 1970’erne til fol-keskolen. Fx blev der oprettetelevråd på skolerne.

I løbet af 1960’erne varmange kvinder kommet ud påarbejdsmarkedet. Men der varikke ligeløn. En kvinde tjentetypisk 1/5 mindre end enmand – selv om hun lavededen samme slags arbejde. Påvirksomheden Glud & Mar-strand var der ca. 150 ansatte,

Rødstrømper i København i1970. Aktionen skulle visedet latterlige i, at mændkun så på kvinder somnogle, de kunne bruge sek-suelt. Rødstrømperne kræ-vede ligeret på alle områ-der. I en anden aktionbrugte rødstrømper byenspissoirer i protest mod, atder ikke var sådanne stedertil kvinder.


farverige aktioner. På den må-de ville de gøre opmærksompå, at kvinderne blev under-trykt i samfundet, på arbejds-pladsen og i hjemmet.

Ideen bredte sig til Europa.

Rødstrømpe-bevægelsen op-stod i Danmark i 1970. Underen aktion nægtede kvinderneat betale fuld pris for billettertil bybusserne, fordi kvindertjente mindre end mænd.

Kvindebevægelsens tegn.

Gennem fjernsynet kunneman bl.a. følge med i, hvadder foregik både i Danmark ogi den store verden.

Det betød, at virksomhedernemanglede folk.

Også i andre europæiskelande var der mangel på ar-bejdskraft. I Vesttyskland,Schweiz og Sverige løste manproblemet ved at lade folk frafx Tyrkiet og Jugoslavienkomme til landet og arbejde.

I midten af 1960’erne fore-slog politikere og arbejdsgive-re, at der også kom fremmed-arbejdere til Danmark. Det varfagforeningerne ikke glade for.De var bange for, at den frem-mede arbejdskraft ville gøredet svært at få lønforhøjelser.Hvis fagforeningerne krævedemere i løn, kunne arbejdsgi-verne jo bare ansætte udlæn-dinge.

Til sidst måtte fagforening-erne bøje sig.

I 1967-68 begyndte Sverigeog Tyskland at begrænse an-tallet af udlændinge, der fiklov til at få arbejde. I stedetkom de fremmede til Dan-mark. Her havde regeringenog Folketinget endnu ikke be-sluttet, hvordan de fremmedeskulle modtages

Man begyndte dog at om-tale dem som gæstearbejdere.På den måde fortalte man, atdet kun var en periode, dekunne være i landet. De flestegæstearbejdere var mænd fra


Det tavse flertal

Du har bl.a. læst om blomster-børn, protester mod Vietnam-krigen, studenter- og kvinde-oprør. De er alle eksempler påkulturpåvirkninger. Dvs. ideer,der opstår et sted, og som såbreder sig til andre steder.

Der har altid foregået kul-turpåvirkninger. Men forskel-len var, at ideerne spredte sigmeget hurtigere end 40-50 årtidligere. Det skete bl.a. gen-nem fjernsynet. Omkring1960 havde de fleste fåetfjernsyn, og fx demonstratio-ner og aktioner var også den-gang godt stof i tv.

Det var de færreste, der togstoffer, var blomsterbørn, rød-

strømper, studenteroprører,eller som demonstrerede modVietnam-krigen. En undersø-gelse fra 1968 viste, at kunhver 6. mellem 16 og 20 århavde prøvet at ryge hash.

De fleste unge passede de-res skole eller arbejde, deltog iforskellige fritidsaktiviteter oggik til fester. Men det var jo såalmindeligt, så det fortalte tvog andre medier ikke så megetom.

Gæstearbejderne

Titusinder af kvinder varkommet ud på arbejdsmarke-det i 1960’erne. Men samtidigtog flere unge en uddannelse istedet for straks at få arbejde.

Gennem fjernsynet kunneman bl.a. følge med i, hvadder foregik både i Danmark ogi den store verden.

Det betød, at virksomhedernemanglede folk.

Også i andre europæiskelande var der mangel på ar-bejdskraft. I Vesttyskland,Schweiz og Sverige løste manproblemet ved at lade folk frafx Tyrkiet og Jugoslavienkomme til landet og arbejde.

I midten af 1960’erne fore-slog politikere og arbejdsgive-re, at der også kom fremmed-arbejdere til Danmark. Det varfagforeningerne ikke glade for.De var bange for, at den frem-mede arbejdskraft ville gøredet svært at få lønforhøjelser.Hvis fagforeningerne krævedemere i løn, kunne arbejdsgi-verne jo bare ansætte udlæn-dinge.

Til sidst måtte fagforening-erne bøje sig.

I 1967-68 begyndte Sverigeog Tyskland at begrænse an-tallet af udlændinge, der fiklov til at få arbejde. I stedetkom de fremmede til Dan-mark. Her havde regeringenog Folketinget endnu ikke be-sluttet, hvordan de fremmedeskulle modtages

Man begyndte dog at om-tale dem som gæstearbejdere.På den måde fortalte man, atdet kun var en periode, dekunne være i landet. De flestegæstearbejdere var mænd fra


Det tavse flertal

Du har bl.a. læst om blomster-børn, protester mod Vietnam-krigen, studenter- og kvinde-oprør. De er alle eksempler påkulturpåvirkninger. Dvs. ideer,der opstår et sted, og som såbreder sig til andre steder.

Der har altid foregået kul-turpåvirkninger. Men forskel-len var, at ideerne spredte sigmeget hurtigere end 40-50 årtidligere. Det skete bl.a. gen-nem fjernsynet. Omkring1960 havde de fleste fåetfjernsyn, og fx demonstratio-ner og aktioner var også den-gang godt stof i tv.

Det var de færreste, der togstoffer, var blomsterbørn, rød-

strømper, studenteroprører,eller som demonstrerede modVietnam-krigen. En undersø-gelse fra 1968 viste, at kunhver 6. mellem 16 og 20 århavde prøvet at ryge hash.

De fleste unge passede de-res skole eller arbejde, deltog iforskellige fritidsaktiviteter oggik til fester. Men det var jo såalmindeligt, så det fortalte tvog andre medier ikke så megetom.

Gæstearbejderne

Titusinder af kvinder varkommet ud på arbejdsmarke-det i 1960’erne. Men samtidigtog flere unge en uddannelse istedet for straks at få arbejde.


Mellemøsten og landene om-kring Middelhavet.

Selv om der var få gæste-arbejdere i Danmark, skabtede voldsom debat. Noglemente, at manglen på lejlig-heder ville blive endnu større,når der også skulle skaffes bo-liger til gæstearbejderne. And-re var sikre på, at kriminalite-ten ville vokse. Flere troede, atdanske piger ville falde for defremmede og deres „sydland-ske“ udseende. Det var et pro-blem, fordi gæstearbejdernekom fra kulturer, hvor kvin-derne var undertrykte, sagdeman.

Det snavsede og kedeligearbejde

Gæstearbejderne fik de jobs,som kun krævede kort tidsoplæring, og som danskerneikke selv var interesserede i.De fleste blev ansat i rengø-ringsfirmaer og inden forjern- og metalindustrien. Her

blev de sat til at udføre dethårdeste, mest snavsede og of-te farlige arbejde.

Det skete jævnligt, at ar-bejdsgiverne krævede, at gæs-tearbejderne skulle arbejdemere end de danske ansatte.Og ind imellem „glemte“ ar-bejdsgiverne at give gæstear-bejderne overtidsbetaling.Sprogproblemer, og fordi gæs-tearbejderne som regel havdede farligste job, betød, de hav-de 3-4 gange så stor risiko forat komme ud for arbejdsulyk-ker som deres danske kolle-gaer.

Der var også sammenstødmellem gæstearbejdere ogdanskere. Den tids rockereblev kaldt „læderjakker“ eller„vilde engle“. De var bådeimod gæstearbejderne og hip-pier. I 1969 overfaldt en grup-pe „vilde engle“ to bofælles-skaber i Glostrup, hvor derboede gæstearbejdere og stu-derende. Under politiforhøretgav læderjakkerne denne

Det var svært for gæstear-bejderne at få et ordentligtsted at bo. Her er en sove-sal på Ribe Jernstøberi fraslutningen af 1960’erne.

grund til overfaldet: „Tyrker-ne tager arbejde fra dansker-ne, og da vi nu var i gangkunne vi ligeså godt tage delanghårede med.“

I 1970 mente regeringen,at der var behov for 50.000gæstearbejdere i Danmark.Men samme år steg arbejds-løsheden en smule. Derforblev reglerne for at kommeind i landet strammet. For atfå arbejdstilladelse skullegæstearbejderen have et job-tilbud. Samtidig skulle ar-bejdsgiveren skrive under på,at han ikke havde kunnetskaffe dansk arbejdskraft tiljobbet.


og kommunerne ansatte flereog flere til at fx at undervise,og tage sig af børn, syge oggamle. Samtidig blev der byg-get skoler, hospitaler og nyeveje. Det betød, at bygnings-håndværkere og firmaer, derlavede veje, havde nok atlave.

Faldet i antallet af ansattepå fabrikkerne blev opvejet af,at det offentlige ansatte flere,og der blev bygget mere.

Men det kostede det offent-lige mange penge at ansætteflere og bygge mere. Staten,amterne og kommunernebrugte flere penge, end de fikind gennem den skat, folk

Festen slutter

Op gennem 1960’erne havdede fleste danskere fået råd tilet større forbrug. Mange købtebil og hus og anskaffede signye møbler, fjernsyn, frysere,køleskabe osv. Mange troede,at denne udvikling bare villefortsætte. Men i 1973-74 slut-tede festen brat. Der blev krise,og arbejdsløsheden voksede.

Det begyndte med, at dearabiske lande satte prisen påolien op. Indtil videre havdeden været meget billig. Fxkunne en dansk gennemsnits-familie betale sit årlige varme-forbrug med en ugeløn.

De højere oliepriser betød,at det blev dyrere for fabrik-kerne at fremstille varer. Ognår folk skulle bruge flerepenge til olie til opvarmningog til benzin, havde de ikkelængere råd til at købe såmange varer.

Man taler derfor om olie-krisen. Men faktisk var pris-stigningen på olie ikke denvigtigste årsag til, at denøkonomiske vækst i Danmarkog de øvrige vestlige landestandsede.

I 1960’erne produceredefabrikkerne på livet løs. Mender er grænser for, hvormange varer, der er brug for.På et tidspunkt har alle fx enny fryser, og så kan man ikkesælge flere. Man siger, at mar-kedet er mættet.

Allerede i slutningen af1960’erne var markedet ved atvære mættet for en rækkedanske varer. Det betød, atmange virksomheder fik van-skeligere ved at sælge deres va-rer. Nogle lukkede, og andrefremstillede ikke så meget.

Hvorfor kom arbejdsløshe-den så ikke på dette tidspunkt?

Forklaringen er, at det of-fentlige, dvs. staten, amterne

Med den nye bil kunneman tage på bilferie ellerkøre en søndagstur og ny-de kaffen i vejkanten. Mendet blev en dyr fornøjelse,da benzinpriserne steg i1970’erne.


og kommunerne ansatte flereog flere til at fx at undervise,og tage sig af børn, syge oggamle. Samtidig blev der byg-get skoler, hospitaler og nyeveje. Det betød, at bygnings-håndværkere og firmaer, derlavede veje, havde nok atlave.

Faldet i antallet af ansattepå fabrikkerne blev opvejet af,at det offentlige ansatte flere,og der blev bygget mere.

Men det kostede det offent-lige mange penge at ansætteflere og bygge mere. Staten,amterne og kommunernebrugte flere penge, end de fikind gennem den skat, folk

Festen slutter

Op gennem 1960’erne havdede fleste danskere fået råd tilet større forbrug. Mange købtebil og hus og anskaffede signye møbler, fjernsyn, frysere,køleskabe osv. Mange troede,at denne udvikling bare villefortsætte. Men i 1973-74 slut-tede festen brat. Der blev krise,og arbejdsløsheden voksede.

Det begyndte med, at dearabiske lande satte prisen påolien op. Indtil videre havdeden været meget billig. Fxkunne en dansk gennemsnits-familie betale sit årlige varme-forbrug med en ugeløn.

De højere oliepriser betød,at det blev dyrere for fabrik-kerne at fremstille varer. Ognår folk skulle bruge flerepenge til olie til opvarmningog til benzin, havde de ikkelængere råd til at købe såmange varer.

Man taler derfor om olie-krisen. Men faktisk var pris-stigningen på olie ikke denvigtigste årsag til, at denøkonomiske vækst i Danmarkog de øvrige vestlige landestandsede.

I 1960’erne produceredefabrikkerne på livet løs. Mender er grænser for, hvormange varer, der er brug for.På et tidspunkt har alle fx enny fryser, og så kan man ikkesælge flere. Man siger, at mar-kedet er mættet.

Allerede i slutningen af1960’erne var markedet ved atvære mættet for en rækkedanske varer. Det betød, atmange virksomheder fik van-skeligere ved at sælge deres va-rer. Nogle lukkede, og andrefremstillede ikke så meget.

Hvorfor kom arbejdsløshe-den så ikke på dette tidspunkt?

Forklaringen er, at det of-fentlige, dvs. staten, amterne

Med den nye bil kunneman tage på bilferie ellerkøre en søndagstur og ny-de kaffen i vejkanten. Mendet blev en dyr fornøjelse,da benzinpriserne steg i1970’erne.


Under oliekrisen blev derindført bilfrie søndage.

bejdsløshed. Resultatet bleven voldsom stigning i arbejds-løsheden. I begyndelsen af1970’erne var under 2 ud afhver 100 arbejdsløs. I 1975var det 11-12 ud af hver 100.

Stop for indvandring

I 1973 fik udenlandsk arbejds-kraft ikke længere lov til atkomme til Danmark. På dettidspunkt var antallet af gæs-tearbejdere knapt 20.000. Defleste var fra Tyrkiet, Jugosla-vien og Pakistan.

Gæstearbejderne, der var ilandet, fik lov til at blive – og-så selv om de blev arbejdsløse.Det fleste valgte at blive. Uan-set om man havde arbejde el-ler ej, var levevilkårene bedre iDanmark end i deres hjem-lande.

Gæstearbejderne blev ind-vandrere. De fik lov til at fåderes kone og børn til Dan-mark. Hvis indvandrerne varugifte, kunne de gifte sig meden person fra deres hjemlandog få ham eller hende til Dan-mark. Det kaldes familiesam-

menføring. Den betød, at an-tallet af indvandrere voksedehurtigt i de følgende år. I 1973var der ca. 7.000 tyrkiske ind-vandrere i Danmark. 30 år se-nere var der omkring 60.000.

Fra midten af 1970’erne ogtil begyndelsen af 1990’ernevar arbejdsløsheden høj iDanmark. Den var særlig højblandt indvandrerne. På ar-bejdspladsen lærte indvan-drerne efterhånden dansk.Men var de arbejdsløse, vardet ikke nødvendigt at læresproget. Og da mange indvan-drere foretrak at bo i boligom-råder, hvor der boede andrefra deres hjemland, var detvanskeligt at blive integreret idet danske samfund.

I 1970’erne rejste nogle fåtusinde danskere til Sverige,hvor man manglede arbejds-kraft. Men efter et par år blevSverige også ramt af økono-misk krise. Så de fleste danske-re rejste hjem igen.

betalte. Derfor havde de væretnødt til at låne penge i udlan-det. I 1973 var gælden til udlan-det vokset til over 20 mia. kr.

Danmark kunne kun beta-le sin gæld ved at sælge flerevarer til udlandet, end derblev købt. Samtidig måtte detoffentlige bruge færre penge.

I 1973 bestemte regering-en, at den ville bruge færrepenge på byggeri af boliger ogveje. Til gengæld skulle fabrik-ker, der fremstillede varer,som kunne sælges i udlandet(eksportvarer), have støtte.Selvfølgelig ville det betyde, atmange murere, tømrere ogandre bygningsarbejdere mis-tede deres job. Men de kunnejo få arbejde på fabrikker, derfremstillede varer til eksport.

Sådan gik det ikke. I 1974var byggeriet 1/3 af året før.Tusindvis af bygningsarbejde-re blev arbejdsløse. Kun få afdem fik arbejde på fabrikker-ne. Danmark havde fået end-nu sværere ved at sælge varertil udlandet. Forklaringen var,at de lande, vi handlede med,også var ramt af krise og ar-

aAdam af Bremen 39afghaner 16Amager, Amagertorv 73-74Amerika 54-69, 82-83Andersen, H.C. 77Anden Verdenskrig 98arbejdsløs, arbejdsløshed

14, 83, 93. 108-109Arminius 31Arusio 28asertro 38, 50Asgård 38Asien 54, 59asyl(ansøger) 16Atahualpa 65-67aufseher (opsynsmand) 92-94ayllu 57azteker, Aztekerriget 52-69

bBayeuxtapetet 49 Beatles, The 100Bibelen 68, 76bonde

24, 36, 55, 57-58, 70-71, 77bosnier 16

cCajamarca 65Chile 57chokolade 67Christian 2. 73-74Christian 3. 80Columbus, Christoffer 54, 58Cortés, Hernán 52-53, 60-64Cuba 59Cuzco 57, 65

ddampskib 87danegæld 47Danelagen 46-47daner 32danskhed 9-10de las Casas, Bartolomé 69de Sepúlvedas, Juan Ginés 68

eElisabeth (dronning) 73-74Ellis Island 86embedsmand 72enevælde, enevældig 72England 46-50Erik den Røde 45EU (Den Europæiske Union) 15Europa 6-7

ffabrik 84, 91-92, 96, 98, 109Falster 92fjernsyn 17, 97, 106flygtning 13, 15-16, 98Folketinget 15Frankrig 22, 29, 75-76Fredericia 74-75Frederik 3. 74-75Frederik 5. 70fremmedarbejder 96fæstning 75Første Verdenskrig 92

ggermaner, Germanien 22-23ghetto 13Grønland 39Gundestrupkarret 24, 30gælisk 23gæstearbejder 106-107

hHarald Blåtand 36-37, 50Harald Hårfager 39Harold Godwinson 49hash 106Hastings, Slaget ved 49hede 77-79Hedeby 34, 41Helsingør 81heruler 32Himlingøje 31-32hippie (blomsterbarn) 101-102Holland, hollænder 73-74huguenot 75-76Huldremosekvinden 26høvding 20, 24, 26, 36, 55håndværker 108

iindianer 54-69industri 8, 84, 98-99indvandrer, indvandring

8, 11-15, 89, 95 inka, Inkariget 57-69integration 11, 13, 50Irland 22, 42

jjernalder 20-33jernbane 85, 91Jugoslavien 16, 106jætte 38jøde 75

kkartoffel 57-58kartoffeltysker 77-79kejser 23kelter 22-23, 30kimbrer 24, 27-30Knud den Store 47-48kommunisme 103konge 31-32kosova-albaner 16kriger 26kriminalitet 14kristendom 50kultur 8-11, 13, 17, 106kulturarv 10-11kuraka 57kurder 15kvinde 96, 104København 73, 83, 105

llandbrug 98landsby 24-26, 36, 55Leif den Lykkelige 45Lindisfarne 36, 43Lolland 82-83, 86, 92Luther, Martin 76

Register

110 Register

aAdam af Bremen 39afghaner 16Amager, Amagertorv 73-74Amerika 54-69, 82-83Andersen, H.C. 77Anden Verdenskrig 98arbejdsløs, arbejdsløshed

14, 83, 93. 108-109Arminius 31Arusio 28asertro 38, 50Asgård 38Asien 54, 59asyl(ansøger) 16Atahualpa 65-67aufseher (opsynsmand) 92-94ayllu 57azteker, Aztekerriget 52-69

bBayeuxtapetet 49 Beatles, The 100Bibelen 68, 76bonde

24, 36, 55, 57-58, 70-71, 77bosnier 16

cCajamarca 65Chile 57chokolade 67Christian 2. 73-74Christian 3. 80Columbus, Christoffer 54, 58Cortés, Hernán 52-53, 60-64Cuba 59Cuzco 57, 65

ddampskib 87danegæld 47Danelagen 46-47daner 32danskhed 9-10de las Casas, Bartolomé 69de Sepúlvedas, Juan Ginés 68

eElisabeth (dronning) 73-74Ellis Island 86embedsmand 72enevælde, enevældig 72England 46-50Erik den Røde 45EU (Den Europæiske Union) 15Europa 6-7

ffabrik 84, 91-92, 96, 98, 109Falster 92fjernsyn 17, 97, 106flygtning 13, 15-16, 98Folketinget 15Frankrig 22, 29, 75-76Fredericia 74-75Frederik 3. 74-75Frederik 5. 70fremmedarbejder 96fæstning 75Første Verdenskrig 92

ggermaner, Germanien 22-23ghetto 13Grønland 39Gundestrupkarret 24, 30gælisk 23gæstearbejder 106-107

hHarald Blåtand 36-37, 50Harald Hårfager 39Harold Godwinson 49hash 106Hastings, Slaget ved 49hede 77-79Hedeby 34, 41Helsingør 81heruler 32Himlingøje 31-32hippie (blomsterbarn) 101-102Holland, hollænder 73-74huguenot 75-76Huldremosekvinden 26høvding 20, 24, 26, 36, 55håndværker 108

iindianer 54-69industri 8, 84, 98-99indvandrer, indvandring

8, 11-15, 89, 95 inka, Inkariget 57-69integration 11, 13, 50Irland 22, 42

jjernalder 20-33jernbane 85, 91Jugoslavien 16, 106jætte 38jøde 75

kkartoffel 57-58kartoffeltysker 77-79kejser 23kelter 22-23, 30kimbrer 24, 27-30Knud den Store 47-48kommunisme 103konge 31-32kosova-albaner 16kriger 26kriminalitet 14kristendom 50kultur 8-11, 13, 17, 106kulturarv 10-11kuraka 57kurder 15kvinde 96, 104København 73, 83, 105

llandbrug 98landsby 24-26, 36, 55Leif den Lykkelige 45Lindisfarne 36, 43Lolland 82-83, 86, 92Luther, Martin 76

Register

110 Register

mMalintzin (Doña Marina) 61Marius, Gaius 29Marshall-planen 98McDonalds 17Mellemøsten 107Mexico 54-69Midgård 38Midgårdsormen 38Montezuma 52, 60-63Moritz, J.F. 70-71, 77moselig 26

nnapalm 102nazister 79New York 86, 88, 90Nordmandiet 46, 50Nordsøimperiet 47-48Norge 48, 50, 88

oOdin 38, 50offer, ofring 26, 56oliekrise 108Orosius 28osmanner 58-59

pParis 104Peru 57piktogram 62Pizarro, Francisco 65polak, Polen 92-95Portugal 59Preussen 95protestant (evangelisk-

luthersk) 76præst 56

qQuetzalcoatl (aztekisk gud)

52, 55, 66

rRAF (Rote Armé Fraktion) 103roe, roedyrkning 92-93Rollo 46Rom, romer, Romerriget

22-23, 26, 29, 36Rusland 41, 46, 78, 95, 103rødstrømpe 104-105

sSan Francisco 101-102schouten 73Schweiz 106sigøjner (roma) 79-81skole 8, 81Skotland 22somalier 15Sovjetunionen 17, 103Spanien 22, 29, 59-64Stamford Bridge 49statsborger 16Store Magleby 73Strabo 30student, studenteroprør 104Svend Tveskæg 39, 47svensker 88, 91-92Sverige 50, 75, 88, 106

tTacitus 22teenager 17-18, 101Tenochtitlán

53, 55-56, 60-61, 63teutoner 27-30tlatoani (aztekisk hersker)

54-55tobak 67Thor 38, 50træl 24, 35-36Tyrkiet 11, 106Tyskland 70-71, 77, 106

uUdgård 38udvandring 82-90USA 17, 85-90, 98, 101-103

vValhal 38, 50Varus, Publius 30-31velfærdssamfund 9-10velfærdsstat 10Vercellae 28Vietnam, Vietnamkrigen

97-98, 101-104, 106viking, vikingetiden 34-51vikingeskib 40-41Vilhelm Erobreren 49Vorbasse 36

111Register

wWinther, Christian 89

yYggdrasil 38

øØrsted, H.C. 18Østrig 95

Documents

HIT MED HISTORIEN 6 Grundbog - syntetisktale.dk · 6 Hit med Historien! „Dererselvfølgeligethegn,“menteBahera. 6b arbejdede med temaet „Os og de an-dre“. Det handlede om,