Hjemløs, nr. 3/2014

HjemløsOktober • 3/2014

Tema:Hjemløse kvinderDen hjemløse kvinde: Der er brug for bedre rådgivning af hjemløseBritta Lindqvist:Der mangler krisecenterpladsertil kvinder med misbrug og psykisk sygdomForskeren:Voldsramte kvinder med misbrug eller psykisk sygdom er dobbelt udsatte

Hjemløs24. årg. nr. 3, 2014

Missionen blandt Hjemløse

FællessekretariatetGl. Køge Landevej 1372500 ValbyTlf. 3616 [email protected]

Følg os på facebook

Redaktion:Gitte Frydensbjerg (ansvar)Mikkel Skov Petersen

Forsidefoto:Forsidefoto: Brian Berg

Layout og tryk:Grefta Tryk

Oplag: 3.700

ISSN: 1903-2803

Hjemløs udkommer 4 gange om året

Abonnement er gratis – kontakt fællessekretariatet.

For adresseændring kontakt venligstdet lokale postkontor.

Missionen blandt Hjemløse laver socialt hjælpearbejdeblandt hjemløse, ensomme og socialt vanskeligt stilledemennesker.

Vold mod udsattekvinder kræverøget opmærksomhed

Af Anders Sørensen,barselsvikarierendesekretariatsleder,Missionen blandtHjemløse

De er et mindretal, og 40 pct. af dem har væretudsat for vold.Temaet for dette nummer af Hjemløs er hjemløse

kvinder. De udgør 22 pct. af landets knap 6000hjemløse, og som det fortælles inde i bladet, så erkvindernes problemer og behov på en række stræknogle andre end de hjemløse mænds.Tal fra Café Klare – Natcaféen for kvinder viser,

at 40 pct. af brugerne har været udsat for vold. Detal er det nærmeste vi kommer en dansk indsigt ivoldens omfang blandt udsatte kvinder. Der findesnemlig ingen officielle tal, der kaster over lys overområdet. Missionen blandt Hjemløse efterlyser, atder laves en national undersøgelse af voldsudsathe-den blandt hjemløse og udsatte kvinder, og at derfølges op med politiske skridt til at hjælpe kvin-derne.Et godt sted at starte kunne være at lytte til den

daglige leder for Café Klare, Britta Lindqvist, der idette nummers klumme efterlyser krisecenterpladserfor kvinder med misbrug og/eller psykisk sygdom.Det er helt forståeligt, at krisecentrene skal kunnerumme børn, og derfor må afvise borgere med helteller delvis kaotisk adfærd. Det understreger blotsamtidig, at der er behov for et alternativ til dennegruppe af volds- eller på anden vis kriseramte kvin-der.Historien om Café Klare er en på sin vis en klas-

sisk historie om sociale ildsjæle, der ser et socialtbehov, og får Københavns Kommune med på pro-jektet, og skaber et unikt socialt tilbud til en bredmålgruppe af udsatte kvinder. Når man er i gangmed det sociale arbejde, så bliver man hurtigt klarover nye behov.Det er gennem den systematiske kontakt med ste-

dets brugere, at ledelse og ansatte på Café Klare kankonstatere et behov for krisecenterpladser til aktive

stofbrugere og psykisk syge. Udover at have hjulpetca. 750 forskellige kvinder siden 2011, så har CaféKlare altså også akkumuleret en unik viden om mål-gruppens karakteristika. Det er en værdifuld viden,når der skal skabes nye målrettede sociale tilbud tilen særligt sårbar gruppe borgere.Esther, der har været hjemløs i to år, efterlyser i

et interview bedre rådgivning for førstegangs hjem-løse, der står i en ny og ofte helt uoverskuelig socialsituation. Esther har måske mest sin kommune itankerne, men vi i Missionen blandt Hjemløse skalikke tøve med at tage vores del af ansvaret på voreskuldre: Også vi private aktører på hjemløseområdetkan blive meget bedre til at stille information ogrådgivning til rådighed for borgere, der bliver hjem-løse for første gang. Det arbejde vil vi sætte i gang,og efter behov forsøge at involvere vore kolleger påhjemløseområdet. Tak til Esther for at gøre os op-mærksom på behovet.Vi kan alle sammen hele tiden blive klogere på

det vi gør, og det vi kan gøre. Gennem den dagligedialog med brugerne bliver ansatte og ledelse udepå vore institutioner og væresteder klogere på, hvor-dan herberg eller værested kan blive en endnu mereværdig ramme om borgernes liv – gennem den kor-tere eller længere tid, hvor de har brug for voreshjælp eller tilstedeværelse.Det er sket meget for de hjemløse kvinder i Kø-

benhavn, men der er stadig arbejde, der skal gøres.Missionen blandt Hjemløse vil bære behovet forviden om voldsudsatheden blandt hjemløse kvindervidere, og vi vil samme med Café Klare forsøge atskabe en dialog om behovet for nye målrettede kri-secenterpladser.

God fornøjelse læselyst!

3Hjemløs nr. 3 2014

Lyrskovsgade på Vesterbro i København. Vi låner et af de to so-verum, der er tomme om dagen, til interviewet.Café Klare – natcafeen for kvinder åbnede i 2011 som et §110-

tilbud i under Mændenes Hjem, der er en selvejende institutionmed driftsoverenskomst med Københavns Kommune. BådeRasmus og Ane har arbejdet på Mændenes Hjem, og det er der-for nærliggende at spørge til forskellen på brugerne MændenesHjem og Café Klare i mellem.- Vores brugergruppe spænder over den dårligste brugergruppe

på Mændenes hjem, til kvinder der med en hjælpende hånd hur-tigt kan komme videre, og klare sig selv. Kvinderne er genereltdårligere end mændene, når de spørger om hjælp, fortæller Ane.- Der er mere psykisk sygdom her, og der er en del gengangere

fra Mændenes Hjem, men de er mere rolige, når de er her, så vikan have nogle længere snakke. De psykisk syge slapper mere afher, og kan slippe facaden.Café Klare har en del kontakt med psykiatrien, men mange af

brugerne har dårlige erfaringer med psykiatrien. Forholdet er hel-

Af Mikkel Skov Petersen. Foto: Brian Berg

Klokken er lidt i 10., og på Café Klare skifter natfunktion tildagfunktion. En af nattens gæster sludrer færdig med en ansat,forlader cafeen og forsvinder ud i byen. Dagfunktionen bestårbl.a. af rådgivning, sagsbehandling, motivation og udslusning tilandre tilbud.Ane og Rasmus er på arbejde i dag. Mens vi venter på Ane, så

fortæller Rasmus om en kvinde, der lige var blevet opereret i ho-vedet, for at lette trykket fra en væskeansamling i hjernen.- Da hun vågnede efter operationen, syntes hun at dem på ho-spitalet var dumme, og så tog hun her hen til Café Klare i stedet.Rasmus trækker smilende og let opgivende på skuldrene.

Skjuler hjemløshedRasmus er pædagog og 35 år, og arbejder sammen med social-rådgiveren Ane på 38 år på Café Klare – natcaféen for kvinder i

Hjemløse kvinderfår tæsk og holder facaden

De gør alt for at skjule at de er hjemløse, og venter alt for længe med at spørge om hjælp. Hjemløse kvinder adskiller sig på en række punkter fra hjemløse mænd, og 40 pct. af på kvinderne på Café Klaredem har været udsat for vold.

4

Vores brugergruppe spænder over den dårligste brugergruppe på Mændenes hjem, til kvinder der med en hjælpende hånd hurtigt kan komme videre, og klare sig selv. Kvinderne er generelt dårligere end mændene, når de spørger om hjælp.

”

men ikke andre sociale tilbud, siger Ane om de såkaldte sofas-overe.- Blandt sofasoverne støder vi også på den såkaldte gråzone-

prostitution, der fx kan bestå i en seng for natten til gengæld foret knald. Kvinderne er indforståede med, at det ikke er gratis atfå tag over hovedet. De lever et hemmeligt liv, som de opfattersom skamfuldt, fortæller Ane.

En bred målgruppeCafé Klare er det eneste tilbud i København, med en så bredkvindelig målgruppe: Caféens brugere rummer således stofbru-gere, psykisk syge, dobbeltdiagnoser (misbrug + psykisk lidelse),prostituerede og voldsramte. Hjemløshed er ofte kun ét problemblandt en række sociale problemstillinger.De øvrige sociale tilbud henvendt til kvinder er målrettet be-

stemte målgrupper. Krisecentrene er målrettet voldsramte, menhvis den voldsramte kvinde samtidig er misbruger og eller lideraf psykisk sygdom, så falder hun uden for målgruppen, og kanikke få plads på krisecentret. Så er det tilbage til Café Klare.De øvrige sociale tilbud til kvinder omfatter en kvindeafdeling

på Sundholm med ca. 50 pladser, Reden, der er målrettet kvinderi prostitution og med misbrug, og et Mariatjenestens nødherbergi Valdemarsgade med seks pladser.Kvinderne der dukker op på Café Klare er typisk blevet henvist

fra Københavns Kommunes Hjemløseenhed, Mændenes Hjemeller RG60, privatpersoner, samarbejdspartnere, politi eller psy-kiatriske afdelinger.Udover i vidt omfang at tumle med psykisk sygdom og stof-

brug, så har 40 pct. af kvinderne på Café Klare været udsat forvold. Tallet stammer fra Café Klares egen statistik, men ellers ervold blandt udsatte kvinder et mørketal: omfanget ude i sam-fundet er kort sagt ikke kendt, og afspejler, at der generelt ikkeer så meget fokus på vold og voldtægt blandt hjemløse.Enkelte kvinder kommer på Café Klare gennem 2-3 år, og når

de er kommet videre, så bruger de fortsat Café Klare som en delaf deres netværk. Nogle ringer for at fortælle hvordan det går, ogfå en sludder. Nogle bliver ved med at komme, selvom de er flyt-tet i lejlighed.Nattevagterne har også telefonsamtaler med kvinder, der sidder

derhjemme, og har angst, og fungerer på den måde som en slagstrøstende mor og far i natten.Når de forlader Café Klare, så er der en del der ender på Sund-

holms kvindeafdeling eller Røde Kors natherberg for kvinder påKettegårds Alle i Hvidovre.

digvis blevet bedret efter det psykiatriske gadeplansteam er be-gyndt at komme i caféen, i stedet for at brugerne skulle indfindesig hos psykiatrien.Ane fortæller, at »appearance« - fremtoning - er vigtigt for

kvinderne på Café Klare, og at de gør meget for at skjule dereshjemløshed.- Det kan være meget stigmatiserende for en kvinde at blive

afsløret som hjemløs Derfor er det vigtigt for dem at se godt ud,og skjule eventuelt forfald, fortæller Ane. - Det er ikke noget, man nødvendigvis går så meget op i på et

mandetilbud, supplerer Rasmus.Rasmus supplerer:- Mænd krakelerer udefra og ind. Kvinder krakelerer indefra

og ud. Når mænd bliver hjemløse, så ændrer deres fremtoningsig næsten med det samme, mens kvinderne holder facaden.Facaden er i særdeleshed også vigtig for de unge kvinder, der bru-ger Café Klare:- De vil bestemt ikke ligne hjemløse, og de fortæller ikke deres

netværk at de kommer og sover på Café Klare: »Det kan jeg daikke sige!« - Egentlig vil de hellere sove på en sofa end her, men ikke desto

mindre, så er der en del af dem, der kun benytter Café Klare,

Hjemløs nr. 3 2014

5

Vores brugergruppe spænder over den dårligste brugergruppe på Mændenes hjem, til kvinder der med en hjælpende hånd hurtigt kan komme videre, og klare sig selv. Kvinderne er generelt dårligere end mændene, når de spørger om hjælp.

Hjemløs nr. 3 2014

- Vi har en reel dialog med brugerne. Vi kan ikke lave om på,at vi kun har 20 sovepladser, men ellers kan vi faktisk lave ompå en del her på stedetDet spiller naturligvis også ind, at Café Klare er for kvinder. - På de blandede tilbud er kvinderne jo fysisk underlegne, og

dermed potentiel truet hele tiden. Det håndterer kvinderne bl.a.med at råbe op og true, for at holde mændene på afstand. Deudviser en aggressiv adfærd uden at følge op. Den adfærd har deikke brug for her, hvor de eneste mænd er ansat personale, for-tæller Rasmus.Det gør det også nemmere, at skabe relationer til kvinderne:- De kvinder der har valgt at gå i et med tapetet som overle-

velsesstrategi, de er nemmere at nå her, da de ikke kan gemmesig på samme måde i vores rammer. Nogle lukker op med detsamme, mens andre først lukker op efter et år.Onsdag aften arrangerer frivillige fra Missionen blandt Hjem-

løse madklub på Café Klare, og den er så populær, at der er lige-frem er brugere, der ringer for at melde afbud. En gang om ugenkommer der frivillige massører og giver kvinderne behandling.- Massagen er fantastisk. Det virker øjeblikkeligt konfliktned-

trappende. Du kan se en kvinde, der har haft den værste lorte-morgen, komme smilende ud efter massagen, fortæller Ane.

- Vi skal jo både tage i mod kvinderne, og give dem fra os igen,når de er klar til at komme videre. Det er meget vigtigt for os, atvi sender dem videre, uden at de føler sig afvist, siger Ane.

Pause fra jagten på fixLigesom de psykisk syge, der slipper facaden, og slapper af påCafé Klare, så er der også stofbrugere, der holder pause fra jagtenpå det næste kokain-fix, og slapper af. De er på kokain på Mæn-denes Hjem, men er mindre aktive når de er på Café Klare.- Kvinderne tager i mod det rolige miljø, vi forsøger at skabe.

Ikke dermed sagt, at her altid er roligt – for det er her bestemtikke, fortæller Ane.- Det er jo et lille sted, og med dialog så lykkes det at holde et

lavt konfliktniveau. Det gør det muligt at tage mange konflikteri opløbet.

40 pct. af kvinderne på Café Klare harværet udsat for vold. Tallet stammer fraCafé Klares egen statistik, men ellers ervold blandt udsatte kvinder et mørketal:omfanget ude i samfundet er kort sagtikke kendt, og afspejler, at der genereltikke er så meget fokus på vold og vold-tægt blandt hjemløse.

”

"Café Klares målgruppe er socialt udsatte kvinder i enhjemløsesituation - både kvinder i en akut krise og kvin-der med en langvarig hjemløseproblematik. Natcaféenbruges af kvinder, der ellers ville have sovet på gaden, pånatcaféer for begge køn – eller ville have overnattet somsofasovere hos tilfældige bekendtskaber. Det sidste gælderisær for de unge hjemløse.

Kvinderne er i alderen 18 til over 70 år. Nogle er megetunge og kommer fra hjem med æresrelaterede problema-tikker eller manglende opbakning fra familien. Andre fradysfunktionelle familier med vold eller misbrug. Noglehar psykiatriske lidelser eller psykisk påfaldende adfærd– andre har et misbrug af enten alkohol, stoffer, hash ellermedicin. Alle har i den givne situation konkrete socialeproblemer. Mange af brugerne har været udsat for psykiskeller fysisk vold, men for de fleste af kvinderne er voldikke deres primære fortælling – vold er bare gradvist ble-vet en del af deres liv."

Fra Café Klares udviklingsplan.

6 Hjemløs nr. 3 2013

»Man skal væremeget tolerant

for at være her«

Det var en omvæltning for 46-årige Esther pludselig at dele natcafé med aktive stofbrugere. Hun tøver dog ikke med at kalde Café Klare et dejlig sted, og efterlyser bedre rådgivning af hjemløse. Og mere kød på tallerkenen.

- Det kan godt være, at mit liv er ad H til, men de andre kvin-der har det værre end mig, og så kan jeg være med til at gøre detlidt bedre for andre.- Jeg kan jo ikke bare gå rundt, så går jeg ned med flaget. Det

er vigtigt at kunne hjælpe til.Esther håber at få en lejlighed i et bofællesskabet Miteq for

grønlandske kvinder på Kofoeds Skole. Hun mangler bare et svarfra den vestegnskommune, hun kommer fra.

Behov for bedre rådgivningEsther har et stort ønske til politikerne, hvis de vil gøre CaféKlare endnu bedre:- Der skal være råd til mere kød på budgettet, siger Esther med

et stort grin, og afslører, at de overvejende kødløse menuer påCafé Klare bestemt ikke er hendes livret.I den mere alvorlige ende, så efterspørger Esther bedre rådgiv-

ning for nybagte hjemløse.- Man står med så mange spørgsmål, men hvor kan man få

svar? Hvor går man hen, og hvordan gør man? Man savner vir-kelig gode råd om, hvordan man kan skabe et overblik over sinemuligheder og sin situation. Der er helt klart behov for bedrerådgivning for hjemløse.


Først skal man finde en seng, og så skal den redes. Så er det tidtil et bad, hvorefter der sættes en vask over. Derefter er det spi-setid, og bagefter er der måske tid til en snak med personalet, ogellers bare afslapning. God nat.Sådan forløber en typisk eftermiddag og aften, når Esther på

46 år ankommer til Café Klare for at benytte Caféens natfunk-tion, der åbner kl. 19.Esther stammer fra Grønland, og har været i Danmark siden

1997. Hun har været hjemløs i to år, og det er »hårdt og fandmeærgerligt«, som Esther udtrykker det. Et hashmisbrug betød, at hun blev smidt ud af sin lejlighed,

endte på gaden, og måtte sove hos venner og bekendte. En dagbesluttede hun fra den ene dag til den anden at stoppe medhashen. Siden har hun holdt sig fra hash og alkohol. Kort tidefter hørte hun om Café Klare gennem Det Grønlandske Hus,og tog til Lyrskovsgade og ringede på.Det er to måneder siden nu, og i den tid har Esther endnu

ikke oplevet, at hun måtte gå forgæves efter en seng for natten.Det er ellers først til mølle.

Et sted med mange frustrationerDet har på mange måder været en omvæltning for Esther, at be-gynde at komme på Café Klare. Hun har fx aldrig før været ikontakt med stiknarkomaner, fortæller hun. Hun havde kun setdem i Istedgade som forbipasserende. Da det først gik op forhende, at nogle af kvinderne på Café Klare var aktive stofbrugere,gjorde hun store øjne.- Nu kigger jeg bare den anden vej. Det er det samme med

dem med psykisk sygdom. Det er et sted med mange frustratio-ner, så man skal være meget tolerant for at være her. Det lærerman hurtigt, siger Esther.Det kan fx være udfordrende med de helt unge kvinder:- Nogle larmer om natten. Jeg synes, de unge er mere egoisti-

ske: Se mig, se mig. Jo ældre man er, jo mere lukker man ned forde unge og de psykisk syge. Det er man nødt til.- Misforstå mig ikke – det er fedt at være her i stedet for på

gaden. Det er dejligt at få en seng i stedet for at skulle sove rundtomkring. Det er også godt, at man i disse computertider kankomme på nettet. I det hele taget giver det noget struktur atkomme her.- Hvis jeg er ked af det, så kan personalet også se det på mig.

De kender mig jo nu. Så kan vi tage en snak. Det er et dejligsted.

Frivillig på Liva RehabTre dage om ugen er Esther frivillig i Liva Rehab, der hjælperkvinder med skadevirkninger efter prostitution, vold og seksueltmisbrug. Her laver Esther mest håndarbejde. På spørgsmålet omhvordan hun som hjemløs kan have overskud til at lave frivilligtsocialt arbejde, svarer Esther:



Vold mod kvinderkan føre til hjemløshed

pladser for kvinder på de kønsblandede tilbud, samt behovet forkvindeherberger og natcaféer. Det er godt, men det ændrer ikkeved de mønstre, der skaberr denne adfærd, hverken hos demænd, der krænker eller slår, eller de kvinder, der bliver krænketeller slået – eller selv krænker og slår. En voldsramt kvinde der har et misbrug eller en sindslidelse,

eller optræder udad reagerende, kan ikke indlogeres på et krise-center af forskellige grunde. Den vigtigste grund er, at der på kri-secentrene også bor børn, der skal beskyttes mod yderligere uro.Mange kvinder der henvender sig til Café Klare, har aldrig tid-

ligere opholdt sig på et herberg eller en natcafé. En stor andelhar en ubehandlet sindslidelse, et misbrug, eller har en såkaldtkaotisk, udad reagerende adfærd. 37 pct. af kvinderne der opsø-ger Café Klare har været udsatte for vold, og 19 pct. er blevethjemløse blandt andet pga. voldsudsatheden. Det er godt, at krisecentrene kan henvise voldsudsatte kvinder

til tilbud som Café Klare. Vi kan tilbyde et trygt overnatnings-sted, lidt mad, et bad, lidt ekstra tøj, samtaler og hygge, sammenmed personalet og de øvrige brugere af tilbuddet, samt udre-dende samtaler og fremadrettet støtte og hjælp i dagtimerne. Vi

Af Britta M. Lindqvist, daglig leder på Café Klare

Hvad er det der adskiller hjemløse kvinders situation fra hjemløsemænds? Ifølge SFI anslås der at være knap 6000 hjemløse i Dan-mark, hvoraf ca. 22 pct. er kvinder. Hjemløseområdet er såledesdomineret af mænd. Mange hjemløse kvinder vidner om seksu-elle overgreb og vold i de miljøer de bevæger sig i. Man er derfor,fra politisk side, blevet opmærksom på behovet af skærmede

Klokken 10.00 lukker Café Klares natcafé og kvinderneskal ud på gaden, for først at kunne vende tilbage kl.19.00.Se mere statistik på blandt andet Dannerhusets hjemme-side: http://www.danner.dk/viden-om-vold/fakta-om-vold/


Partnervold• Ca. 29.000 kvinder og 10.000 mænd med dansk stats-borgerskab i alderen 16 til 74 år skønnes at have væretudsat for fysisk partnervold.

• Ca. 33.000 kvinder og 13.000 mænd i hele befolknin-gen skønnes årligt udsat for fysisk partnervold.

• Det skønnes, at ca. 10.000 kvinder årligt er udsat forgentagen og grovere fysisk vold.

Vold mod kvinder på verdensplanData om vold mod kvinder og børn på verdensplan ergenerelt svært at samle og kan variere i kvalitet, menWHO slår fast, at mere end hver tredje kvinde i verdenudsættes i følge WHO for vold.Her har vi samlet tilgængelige tal om vold mod kvinder

og børn på verdensplan.Kvinder, der udsættes for partnervold vil:• med dobbelt så stor sandsynlighed opleve depression• med næsten dobbelt så stor sandsynlighed udvikle al-koholmisbrug

• med 16 pct. større sandsynlighed føde børn med lavfødselsvægt

• med 1,5 gang større sandsynlighed tilegne sig en køns-sygdom.

kan støtte kvinden i, at det ikke er i orden, at nogen slår dem.At den mand de er sammen med, har følelser for, elsker – slårdem, eller chikanerer dem verbalt, begrænser dem, udnytter dem,eller sænker deres selvværd. Vi taler også om, hvordan kvindenselv kan bryde dette mønster, kan sørge for at sige fra, gå, ellerbegynde at få øje på mænd uden voldelig adfærd. Café Klare harfokus på at reducere de skader og risici, den hjemløse kvinde bli-ver udsat for. Men Café Klare kan ikke tilbyde den fremadrettedestøtte, eller beskyttelse, som et krisecenter optimalt set kan give. De kvinder der opsøger Café Klare, kan langt fra beskrives som

”svage” eller ”ofre”. De har nogle særlige udfordringer og handlerpå dem, blandt andet ved at opsøge natcaféen eller rådgivningen.Andre gange bliver situationer forsøgt løst, ved at en kvinde op-fører sig truende og udad reagerende. Også overfor den mandhun lever sammen med. Nu er temaet ikke, hvilken hjælp dissemænd også burde tilbydes, men det bør nævnes, at mange mændogså ville blive hjulpet, hvis mønstret kunne brydes. Mønstretkan blandt andet brydes, ved at sørge for, at der er krisecentreogså til de kvinder, der falder udenfor krisecentrenes nuværendemålgruppe - eller ved at tilbud som Café Klare, kan kvalificerearbejdet yderligere for at kunne møde de voldsudsatte kvindersbehov.

” En voldsramt kvinde, der har et misbrug,eller en sindslidelse, eller optræder udadreagerende, kan ikke indlogeres på etkrisecenter, af forskellige grunde. Den vigtigste grund er, at der på krise-centrene også bor børn, der skal beskyttes mod yderligere uro.

Foto: Gitte Sofie Hansen


De dobbelt udsatte: Vi måspejde mod nord efter videnVi må søge hjælp i Sverige og til dels Norge, hvis vi skal blive klogere på hjemløse kvinders særlige problemstillinger: Voldsudsatheden og øget risiko for psykisk sygdom. To problemstillinger der gør kvinderne dobbelt udsatte, og hænger nøje sammen med stof- og alkoholmisbrug.

digheder og politi for længst burde have lavet: En opgørelse overhvor mange kvinder der bliver dræbt i intime relationer. Opgø-relsen viser, at mellem 2000 og 2007 blev ca. 10 kvinder årligtdræbt af deres mandlige partner. I samme periode blev seks mænd dræbt af deres kvindelige

partner. Fem ud af disse seks drab på mandlige partnere skete imisbrugsmiljøer, der jf. Beijers forskning er kendetegnet vedmere og grovere vold.Artiklen påpeger, at kvinder historisk ikke kun har været vold-

sofre. En ældre undersøgelse fra USA viste, at kvinder tidligerestod bag en stor del af drab begået i intime relationer. Det tal erfaldet markant siden 70’erne, og artiklen peger på bedre rådgiv-ning, hotlines og krisecentre som årsagen: Kvinderne har kort oggodt fået alternativer til at slå sin partner ihjel, for fx at bryde udaf et voldeligt forhold.Artiklen konkluderer på den baggrund, at kvindefrigørelsen

har reddet mange mænds liv.I et oplæg fra Tove Smaadahl fra 2014, præsenteres vi igen for

tallet 92 pct., der dækker over kvinder der har oplevet vold i deresnære relationer. I Thereses Hus, der er Oslos eneste skærmedetilbud for voldsudsatte kvinder, var der to ud af 79 kvinder i enopgørelse, der hverken havde været udsat for vold eller truslerom vold.

Af Mikkel Skov Petersen

Når man søger på ’hjemløse kvinder forskning’ på Google, så eren undersøgelse fra RUC fra 1994, det første forslag til danskforskning man får. Det er naturligvis ikke ensbetydende med atder slet ikke er forsket i hjemløse kvinder, men en indikation af,at det ikke er blandt de mest udbredte forskningsområder.Anderledes står det til især i Sverige.På stockholmske Karolinska Instituttets afdeling for kvinder

og børns helbred har ph.d Ulla Beijer forsket i hjemløse kvindershelbred, og bl.a. sammenlignet med de hjemløse mænd og kvin-der i egen bolig. Ulla Beijers forskning har beskæftiget sig meddødsårsager blandt hjemløse, med køn, indlæggelser og psykisksygdom blandt hjemløse, kønsforskelle i fysisk sygdom blandthjemløse og dødsårsager blandt hjemløse ud fra et kønsperspek-tiv.Beijers forskning viser blandt andet at hjemløse kvinder har

højere risiko for at udvikle psykisk sygdom end hjemløse mændog befolkningen som helhed. Undersøgelsen fra 2010 viste også,at brug af stoffer var den overvejende årsag til psykiske lidelserblandt de hjemløse kvinder.En undersøgelse fra 2011 viser, at overdødeligheden blandt

hjemløse – både mænd og kvinder - i Stockholm udelukkendekan tilskrives misbrug af alkohol og stoffer.I januar 2013 offentliggjorde Ulla Beijer m. fl. en undersøgelse

af misbrugende kvinders eksponering for mænds vold. Testgrup-pen var sammensat af både hjemløse kvinder og kvinder medbolig. I undersøgelsen angiver 91 pct. af kvinderne, at de harværet udsat for vold. Det er 72 ud af 79 kvinder.Resultatet af Beijers med fleres undersøgelse ligger på linje med

en lignende undersøgelse fra 2005, hvor 92 pct. af de adspurgtekvinder med misbrug, fortæller at de har været udsat forfysisk/seksuel vold og psykiske overgreb.

Kvindefrigørelsen har reddet mange livOppe i Norge må de også delvist kigge til Sverige efter viden omhjemløse kvinder og vold, men de kan også selv:Tove Smaadahl er leder af den norske landsorganisation af kri-

secentre. Hun sender Hjemløs en artikel, hvor avisen VG rosesfor at have foretaget en opgørelse som politikerne, justitsmyn-

” Artiklen påpeger, at kvinder historiskikke kun har været voldsofre. En ældreundersøgelse fra USA viste, at kvindertidligere stod bag en stor del af drab be-gået i intime relationer. Det tal er faldetmarkant siden 70’erne, og artiklen pegerpå bedre rådgivning, hotlines og krise-centre som årsagen: Kvinderne har kortog godt fået alternativer til at slå sinpartner ihjel, for fx at bryde ud af et vol-deligt forhold.


Udsatte voldsofre er retsløseTove Smaadahl slutter sit oplæg med en kritik af det eksisterendehjælpesystem, der ifølge Smaadahl svigter de udsatte kvinder. Berusede/påvirkede kvinder, og kvinder med mange sexpartnere,har svært ved at få retssystemets støtte: kvinder der er prostitue-rede, hjemløse, narkomaner og psykisk syge er ifølge Smaadahlretsløse: på trods af kraftige fysiske skader, vil hun formentligblive opfattet som utroværdig.Smaadahl peger på den samme problematik med mørketal,

som vi har i Danmark, dvs. forhold, der ikke kan findes i stati-stikken, fordi området endnu ikke er undersøgt:»Voldsutsatte kvinner med alvorlig psykisk sykdom og/eller ru-

savhengighet er ikke definert som en egen kategori i hjelpe- ogbehandlingsapparatet, og fanges derfor ikke opp i rapporteringenfra krisesentertilbudet eller i andre statistikker.«Tove Smaadahl mener, at krisecenterlovgivningen indebærer,

at der skal være pladser til alle, også misbrugende eller psykisksyge kvinder. I dag er der udover Thereses Hus i Oslo lignendetilbud i Trondheim og Frederiksstad, der tager mod stofmisbru-gere.Smaadahl afslutter oplægget med at konkludere, at misbru-

gende kvinder der er udsat for vold i nære relationer, er dobbeltudsatte. Samtidig er mange af tilbuddene til voldsramte kvinderlukket land for kvinder med misbrug. Endelig påpeger hun det særlige paradoks, at bruddet med volds-manden kan være særdeles vanskeligt, hvis både voldsmand og –offer har et misbrug.

” Berusede/påvirkede kvinder, og kvindermed mange sexpartnere, har svært vedat få retssystemets støtte: kvinder der erprostituerede, hjemløse, narkomaner ogpsykisk syge er ifølge Smaadahl rets-løse: på trods af kraftige fysiske skader,vil hun formentlig blive opfattet somutroværdig.

12 Hjemløs nr. 3 201412

vold. Det er et voldsomt tal, ikke mindst Café Klares brede mål-gruppe taget i betragtning. Tallet indikerer et omfattende pro-blem, som vi pt. som samfund har minimal viden om.

Sygdom, misbrug og voldEn del af Café Klares brugere har egen bolig, men bruger natca-féen enten fordi de står i en akut krisesituation, eller at de er så-kaldt funktionelt hjemløse. Funktionel hjemløshed dækker overborgere, der af forskellige årsager pt. ikke er i stand til at bo alene.Når vi dykker ned i årsagerne til kvinder er hjemløse, så er devæsentligste årsager psykisk sygdom og stof- og alkoholmisbrug.En stor del er såkaldte sofasovere, der ikke længere kan sove hosvenner og familie, og som derfor må hjælp. Mange er blevet udsataf deres bolig eller har økonomiske vanskeligheder. 20 pct. angi-ver vold i hjemmet, som den direkte årsag til at de står på gaden.

Udslusning til §110, krisecentre og indlæggelseStatistikkens tal vedrørende udslusning fra Café Klare og videreud i samfundet er desværre behæftet med usikkerhed, da en delaf kvinderne vender tilbage til Café Klare efter udslusningen. Sta-tistikken giver dog et fingerpeg om, hvor kvinderne udsluses hen,når de forlader Café Klare.Der er tilsyneladende en overvægt af brugere, der udsluses til

andre §110-tilbud, som fx herberg. En anden stor gruppe ud-sluses til andet’, der bl.a. kan dække over at kvinden er rejst tilhjemlandet. En stor del udsluses til krisecentre, og en næsten ligeså stor del udsluses til indlæggelse. Lidt færre udsluses til egenbolig.


Vi har ikke megen viden om hjemløse kvinder i Danmark, såCafé Klares interne statistik over stedets brugere er derfor unik idansk sammenhæng. Statistikken omfatter 751 indskrivninger,og fortæller bl.a. om de øvrige problemer kvinderne på CaféKlare kæmper med – udover hjemløshed. Den peger også på enmindre mangfoldighed af hyppige årsager til at kvinderne bliverhjemløse.Statistikken viser at hjemløshed ikke er brugernes eneste pro-

blem. Knap en tredjedel (32 pct.) af kvinderne på Café Klare haret misbrug, og 37 pct. at kvinderne lider af psykisk sygdom.Heraf har 18 pct. en diagnose, mens 17 pct. er ’psykisk påfal-dende’.Unge under 30 år udgør 29 pct. af brugerne. 8 pct. kæmper

med familie/æres-relaterede problemstillinger.40 pct. af kvinderne der opsøger Café Klare, har været udsat for

Café Klares statistikrummer voldsomme tal

Hjemløshed er blot et af de problemer Café Klares brugere kæmper med. Mange har psykisk problemer eller misbrug, og 40 pct. har været udsat for vold.

40 pct. af kvinderne der opsøger Café Klare,har været udsat for vold. Det er et voldsomttal, ikke mindst Café Klares brede mål-gruppe taget i betragtning. Tallet indikerer et omfattende problem, som vi pt. som samfund har minimal viden om.

”


KORT NYT - fra vores egen verden

Kære Manu Sareen…Siden sommerferien har Missionen blandt Hjemløse sendtto breve til socialminister Manu Sareen. Det ene brev harforeløbigt resulteret i et møde.

Brev nummer et: Kortlægning af EU-migranter påstofscenen på VesterbroDet første brev havde Mændenes Hjem som medunder-skriver, og handlede om behovet for en akut kortlægningaf stofbrugere uden cpr-nummer på Indre Vestrebro i Kø-benhavn.De pågældende borgere fra andre EU-lande er en del af

en større gruppe udenlandske hjemløse, der efter den dan-ske regerings tolkning af EU-reglerne ikke må benytte dan-ske sociale tilbud. En række NGO’er stiller spørgsmålstegnved, om denne tolkning er lovlig.Mændenes Hjem oplyser, at deres tilbud til stofbrugere

nu møder borgere fra andre EU-lande uden sociale rettig-heder i Danmark. Det er et alvorligt problem for den en-kelte borger at stå uden rettigheder, og et socialt problemfor København, at en gruppe mennesker med problemer,ikke får den hjælp, de behøver. Et første skridt er at få kort-lagt problemets omfang, og dermed en kvalificeret idé omet behov.Derfor bad Missionen blandt Hjemløse i brevet til Manu

Sareen om et møde. Det er nu aftalt at mødet skal holdesi november. Vi ser frem til at orientere Hjemløs’ læsere omsagens videre udvikling.

Brev nummer to: Nej tak til nødpuljen.I det næste brev til Manu Sareen oplyste vi om, at Missio-nen blandt Hjemløse ikke søger Socialministeriets nød-pulje til vinterovernatning i år. Det betyder dermed også,at Missionen blandt Hjemløse ikke kommer til at drivenødherberg til vinter.Missionen blandt Hjemløse har de seneste tre vintre drevetnødherberg i Baunehøj Kirke i Københavns Sydvestkvarteri samarbejde med bl.a. Folkekirken på Vesterbro. I brevet til ministeren angiver bestyrelsesformand Hanne

Thomsen og sekretariatsleder Anders Sørensen dn to væ-sentligste grunde til, at vi ikke ønsker at drive nødherbergpå de nuværende betingelser. Missionen blandt Hjemløsehar tidligere fremført argumenterne over Manu Sareensforgænger, Anette Vilhelmsen.Missionen blandt Hjemløse mener ikke det er muligt at

skabe et sikkerhedsmæssigt og fagligt forsvarligt socialt til-bud inden for den nuværende rammes begrænsninger i for-

hold til ansættelse af socialfagligt personale. Konsekvensenaf rammen har været, at vi har måtte bruge frivillig arbejds-kraft.Den anden årsag til vores fravalg af nødpuljen er, at vi

ikke har været i stand til at nå den svageste del af målgrup-pen med vores nødherberg. Vi oplever, at de der har fåetsovepladser i nødherberget i højere grad har været i mål-gruppen for et vandrehjem eller pensionat. De svagestehjemløse er blevet trængt bagerst i køen. Da vi har måttebenytte frivillig arbejdskraft, har der ikke været muligt atforetage en prioritering blandt gæsterne.Brevet slutter med en invitation fra Missionen blandt tilministeren om at fortsætte dialogen om, hvordan vi på enforsvarlig måde sikrer, at heller ikke de mest sårbare mi-granter skal sove på gaden i København om vinteren.

Krav om Digital Post udfordrer socialt udsatteFra 1. november 2014 vil alle danske borgere over 15 år og medet CPR-nummer modtage breve fra det offentlige digitalt, gen-nem Digital Post. Det nye tiltag kan på den ene side være medtil at lette kommunikationen med det offentlige, idet alle væ-sentlige breve og henvendelser samles ét sted digitalt. Men fornogle hjemløse og socialt udsatte kan det dog være et uoversku-eligt problem, hvis man ikke er tryg ved brugen af pc eller NEM-ID. På Kollegiet Gammel Køge Landevej har vi derfor i augusthaft besøg af borgerservice til at fortælle om, hvordan beboernehelt konkret anvender det digitale system, samt hvilke mulighe-der der er for at fravælge det. Siden starten af 2013 har Kollegietdesuden haft frivillige IT-undervisere tilknyttet, der kommer togange om ugen, og som står til rådighed for beboerne, hvis dehar brug for hjælp til NEM-ID, mails, Digital Post eller andet.I øjeblikket mangler vi nye tålmodige og engagerede frivillige IT-undervisere med grundlæggende viden om de digitale platforme.Er du interesseret i at blive frivillig så kontakt Laura Vesterga-ard-Andersen på tlf: 4240 6549 eller mail: [email protected].

Ombygning af Kollegieter skudt igangSommerferien er vel overstået og den længe ventede ombygningaf Kollegiet er nu skudt i gang. Københavns Kommune har ibudgetforhandlingerne for 2013 finansieret en helhedsrenoveringaf Kollegiet. Projektet vil medføre en samlet anlægsudgift på 57mio. kr. Byggesagen, der som det første har ændret Blok 2’s ydremarkant med stilads og udgravninger, forventes at være afsluttetinden sommeren 2016. Ombygningen vil medføre at Kollegietspladsantal mindskes, så der fremadrettet vil være ca. 100 pladser,da der bygges større værelser til Kollegiets beboere.


KORT NYT - fra vores egen verden

Gode nyheder for det sociale område i KøbenhavnKøbenhavns Borgerrepræsentation har vedtaget kommunensbudget for 2015, der retter et særligt fokus på byens hjemløse ogudsatte borgere. Der afsættes 39,3 mio. til at etablere 20 ekstraboliger med en social- og udviklingsorienteret indsats, herunderen særpulje til udsatte hjemløse med fokus på de unge. Hertilkommer en indsats for at bekæmpe misbrug på erhvervs-, pro-duktions og ungdomsskolerne blandt sårbare unge gennem råd-givning og behandling. Som noget nyt vil stofindtagelsesrummet Skyen på Vesterbrofremover holde natåbent, og Café Klare – natcaféen for kvinderfår aftenåbent. Det er rigtigt godt nyt, da vores tilbud hermedfår bedre mulighed for at imødekomme de hjemløse og socialtudsattes behov.Borgerrepræsentationen har desuden afsat 3,5 mio. til et såkaldttransitprogram for hjemløse uden cpr-nummer. Det er førstegang at der afsættes offentlige midler til at hjælpe hjemløse mi-granter.

Spillet er ovre efter envellykket fodboldsæsonI løbet af de seneste par år har sommeren budt på fodboldtræningfor beboerne på Kollegiet Gl. Køge Landevej, og i år var ingenundtagelse. Med det flotte danske sommervejr har fodboldsæso-nen fra maj til oktober været en stor succes. Kollegiets beboere

har hver lørdag haft mulighed for at få pulsen op på ha-vens grønne plæne, når de sammen med en

håndfuld friske frivillige har spillet noglegode kampe. Deltagelsen fra beboernesside har været høj – særligt blandt denyngre generation. Fodboldprojektet,der er en del af Missionen blandtHjemløses Kost- og Motions ind-sats, har til formål at motivere Kol-legiets beboere til mere fysiskaktivitet, samt at skabe et trygt ogsocialt fællesskab på fodboldholdet.Vi glæder os allerede til næste år.

Missionen blandt HjemløseGl. Køge Landevej 1372500 ValbyTlf. 3616 [email protected]

Mændenes HjemLille Istedgade 2 1706 København VTlf. 3324 [email protected]

Kollegiet Gl. Køge LandevejGl. Køge Landevej 1372500 Valby Tlf. 3630 [email protected]

Værestedet AmadeusBorgbjergsvej 54 2450 København SVTlf. 3331 [email protected]

Værestedet PegasusEnghavevej 1522450 København SVTlf. 3321 [email protected]

Projekt OffsidePrinsesse Charlottes Gade 282200 København NTlf. 3535 7344www.projektoffside.dk

Værestedet SydvestEnghavevej 1712450 København SVTlf. 3616 1113

RG60Rådmandsgade 602200 København NTlf. 3510 [email protected]

Café KlareLyrskovgade 2, 2.1758 København VTlf.(kl. 22-15): 3646 4601www.cafeklare-natcafe.dk

Den Runde FirkantHalmtorvet 9D1700 København [email protected]

Her finder du Missionen blandt Hjemløse www.hjemlos.dk

Træk støtten fra Støtte til Missionen blandt Hjemløse er fradragsberettiget. Du kan højst få fradragfor 14.800 kr. på selvangivelsen. Ægtefæller kan hver for sig få højeste fradrag.

Det er nemt at støtte. Du skal bare huske at oplyse dit cpr-nummer til os, så får du fradraget helt automatisk. Det er selvfølgelig også muligt at støtte uden at opgive cpr-nummer, hvis du ikke ønsker at gøre brug af skattefradraget.

Du kan fx lave en bankoverførelse til reg.nr. 9570 kontonr. 9001859 eller gironummer 9001859.

Læs mere om vores arbejde på www.hjemlos.dk. Eller kontakt os på tlf. 3616 1113

Missionen blandt Hjemløse kommer gerne ud og holder foredrag om hjemløshed og socialt udsatte mv. Kontakt fællessekretariatet på 3616 1113. Følg os på facebook.

Giv en gave med et brevMed et gavebrev giver du Missionen blandt Hjemløse mulig-hed for bedre at planlægge arbejdet og budgettere længere udi fremtiden. Dermed bliver det nemmere at etablere nye tilbudtil hjemløse og udsatte.

Et gavebrev er en erklæringom, at du i 10 år giver et årligtbeløb til Missionen blandtHjemløse.

Følgende regler gælder for skattefradraget:

• Det er ikke muligt at ombestemme sig i løbet af de 10 år(!)

• Du får et fradrag på højst 15 procent af din personlige ind-komst med tillæg af din positive nettokapitalindkomst.

• Du kan dog altid få et fradrag på op til 15.000 kr. uansetstørrelsen af din indkomst.

• Beløbet opkræves efter aftale månedligt, kvartalsvis ellerhelårligt (som regel via PBS) af Missionen blandt Hjem-løses sekretariat.

Kontakt sekretariatet og få tilsendt gavebrevsblanket med vej-ledning om regler og vilkår for gavebrevet. Du finder SKATspjece om gaver og gavebreve på www.skat.dk. Vi indberetterbeløbet til SKAT, hvorefter det vil fremgå af din selvangivelse.

Al henvendelse: Missionen blandt Hjemløse, Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby

Magasinpost SMP42676

Indbetaler

Overførsel fra kontonummer

Kontonummer: 900-1859 Kontonummer: 900-1859

Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Underskrift ved overførsel fra egen konto Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant

KVITTERINGGIROINDBETALING

Kroner Øre

Dag Måned År Sæt X 4030S(2011.02)393

Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontantpå et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitte-ringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

. . , . . ,

8 7

+01< +9001859<

Missionen blandt HjemløseGammel Køge Landevej 1372500 Valby

Missionen blandt HjemløseGammel Køge Landevej 1372500 Valby

Gave til Missionen blandt Hjemløses arbejde

Fradragsberettiget i henhold til regelerne i ligningslovens § 8 A

CPR.: –

”Taaaaak”For mange danske børn er ”tak” et af de første ord, de hører – og dermed også siger. I den første tid,siger de helt små børn især tak, når de med stor glæde giver deres legetøj eller sut til andre. Senerebliver de mere bevidste om, at der er forskel på at give og modtage. Men uanset, hvor gammel manbliver, er det en stor glæde at give.Det skal være trygt at give biddrag til indsamlinger både som enkeltperson og for dette offentlige,

der bl.a. bevilger skattefradrag for gaver og fritagelse for arveafgift. Derfor er der en lov - indsam-lingsloven – og den er netop blevet revideret, så der ud over formål også stilles en række krav omåbenhed og bagland. Og det sidste måles blandt andet ved, hvor mange enkeltpersoner, der støtterorganisationen. Vi blev bekendt med lovændringen i forsommeren, med en frist til første oktober til at dokumen-

tere 100 gavegivere. Da Missionen blandt Hjemløse ofte modtager gavebidrag sidst på året, valgtevi at skrive til en del af vores abonnenter, for at være sikre på at nå de krævede 100 bidrag inden 1.oktober. Tak til alle jer, der fulgte opfodringen. I Missionen blandt Hjemløse glæder vi os over, at vi med

fortsat hjælp fra gavegivere og donorer kan tilstræbe at gøre en daglig forskel for hjemløse og udsatte. Og tak til alle jer, der vil se dette nummer af Hjemløs som en opfodring til at sende et bidrag, ellersom opretter en fast betalingsaftale. Hvis du oplyser navn adresse og cpr nummer, oplyser vi dit bi-drag til Skat, så du kan få fradrag efter reglerne. Så hjælper du os med at vise et bredt bagland. Det har både betydning, når vi fortsat ønsker at

være en offentligt anerkendt indsamlingsorganisation – og når vi arbejder politisk for bedre tilbudtil hjemløse og udsatte. TAAAAK – fordi vi sammen kan gøre en forskel.

Hanne ThomsenFormand for Missionen blandt Hjemløse

Documents

Hjemløs, nr. 3/2014