Hjemløs 3 - 2009

Hjemløs nr. 3 2009 1

September • 3/2009Hjemløs

IndflydelseMagten skal omfordeles side 3-5Da rødderne blev aktive side 6-8

Et mere ligeværdigt fællesskab side 11-14

2 Hjemløs nr. 3 2009

Alle har ret til en meningI Missionen blandt Hjemløse mener vi, at alle mennesker har samme værdi. Fordi de er mennesker. Der-for bør de også have den samme mulighed for at komme til orde. Det vil vi gerne fortsat arbejde for.

Men indflydelse er ikke bare ved stemmeret til valg. Det er også i det nære og daglige. Og det er ikke så nemt, som det umiddelbart kan virke.

Ved den første danske valglov om valg til stænderforsamlinger, givet af Frederik d. 6. i 1831 var det kun jordejere - mænd af uplettet rygte, fyldt 25 år uden gæld (pant) - som havde stemmeret. Det drejede sig om 2,8 pct. af befolkningen.

Selv efter Grundloven fra 1849 var det stadig kun et mindretal, som havde stemmeret. Det gjaldt ikke de 7 f`er: fruentimmere, folkehold (tyende), fattige, fremmede, fallenter, fjolser (sindslidende) og forbry-dere. Det vil sige, at langt over halvdelen af befolkningen var afskåret fra indflydelse.

Det var først i 1915, at fattige, i øvrigt sammen med kvinder, fik stemmeret i Danmark. Her i 2009 er hjemløse stadig i praksis afskåret fra at stemme til valg i flere europæiske lande. Det

samme gælder visse amerikanske stater; men her er den indflydelsesrige organisation for amerikanske krigsveteraner meget aktiv for at sikre hjemløse stemmeret – formentlig fordi en del veteraner ender som hjemløse.

Heldigvis kan hjemløse stemme i Danmark. Men de har ikke altid tilstrækkelig indflydelse på deres daglige tilværelse.

Fra arbejdet med udviklingshæm-mede og sindslidende er det grundigt dokumenteret, hvor vigtigt det er, at brugere og beboere føler sig inddraget og hørt. Det styrker både tilfredshe-den i det daglige og evnen til at tage ansvar for egen tilværelse. Måske kan vi låne inspiration herfra til at udvikle nye modeller for inddragelse, som ikke kræver, at man kan læse et mødereferat eller gennemskue et budget.

Hjemløse har ikke altid nemt ved repræsentativt demokrati, udvalg og faste møder. I projekter som De Aktive Rødder er det lykkedes at opbygge en demokratisk struktur med møder,

referater og bestyrelse som i resten af foreningsdanmark, mens det i andre projekter kan være næsten umuligt at finde deltagere til et brugerråd.

Vi tror, at viljen til inddragelse er til stede. Både på boformer, i væresteder og i organisationerne som helhed. Men der savnes nye metoder og redskaber til at sikre denne inddragelse. Redskaber som er mere nuancerede end formelt opbyggede brugerråd og løbende tilfredshedsundersøgelser. For det ender ofte i bureaukrati og flotte programerklæringer uden at blive til reel indflydelse.

Det er nødvendigt, at vi løbende arbejder med inddragelse, indflydelse og deltagelse. I det store og i det små.

Derfor er vi glade for, at deltagelse er temaet for årets internationale hjemløsekongres i FEANTSA, som i oktober i år afholdes i København.

Hjemløs19. årg. nr. 3, 2009

Missionen blandt Hjemløse

SekretariatetGl. Køge Landevej 1372500 ValbyTlf. 3616 [email protected]

Redaktion:Jacob Ørum (ansvar)Annette Wiborg (DJ)

Forsidefoto:Daniel Greniman

Layout og tryk: KLS Grafisk Hus A/S

Oplag: 3.800ISSN: 1903-2803

Hjemløs udkommer 4 gange om året.

Abonnement er gratis - kontakt sekretariatet.For adresseændring kontakt venligst det lokale postkontor.

Af Hanne Thomsen,

formand, Missionen

blandt Hjemløse Vi tror, at viljen til inddragelse er

til stede. Både på boformer, i væresteder og i organisationerne som helhed. Men der savnes nye metoder og redskaber til at sikre denne inddragelse.

Fo

to: S

imo

n k

lein

-kn

ud

Se

n

Missionen blandt Hjemløse laver socialt hjælpearbejde blandt hjemløse, ensomme og socialt vanskeligt stillede mennesker.


Når du beslutter at uddelegere muligheden for at træffe beslut-ninger, og du ændrer strukturerne, så alle får et ord at skulle have sagt, er du i realiteten i færd med at uddelegere magten. Du styrker menneskers muligheder for at få indflydelse og være med til at ændre på tingene – mennesker, som plejede at være magtesløse…

Sådan lyder det i indledningen til ”Participation Toolkit: Redistributing the Power” - en ”værktøjskasse til omforde-ling af magten”, som den internationale paraplyorganisa-tion, FEANTSA, har udgivet med gode råd til organisatio-ner, der arbejder med fattige, udstødte og hjemløse.

At omfordele magten og arbejde sammen er også temaet for den internationale konference om ”Brugerinddragelse og hjemløshed”, som holdes i København den 23.oktober.

FEANTSA har udpeget Projekt Udenfor som vært for kon-ferencen ”Sharing the Power – Working Together”, hvor personale og brugere fra en lang række europæiske lande sammen med eksperter i hjemløshed vil beskæftige sig med spørgsmål som:

Hvorfor er deltagelse vigtig?•Hvad er udfordringerne for brugerorganisationerne, og •hvordan kan de tackles?Hvad kan brugere og personale(frivillige) gøre sammen •for at ændre måderne at arbejde med hjemløse på?Hvad er brugerorganisationernes rolle? •Hvordan kan offentlige autoriteter skabe en effektiv •ramme for deltagelse?

Indflydelse styrker selvværdet – her fra et udvalgsmøde i paraplyorganisationen SAND

Magten skal omfordelesNår brugerne får indflydelse, vil der ske en omfordeling af magten, fastslår paraplyorganisationen FEANTSA, som arrangerer en stor international konference om brugerinddragelse i København til oktober

Af Annette Wiborg


Formålet med FEANTSA’s europæiske konference –“Del magten – Arbejd sammen” – er at vise vigtigheden af at invol-vere brugerne på alle niveauer i hjemløsearbejdet.

Irske erfaringerAt brugerinddragelse er en udfordring, når det gælder men-nesker, som har levet på gaden og følt sig magtesløse og svigtet af samfundet, må være indlysende. Ireren Brian Brady, som sidder i bestyrelsen for den irske hjemløseorganisation, Simon Community, i Dublin har selv en fortid som hjemløs gen-nem flere år og har beskrevet sine erfaringer med bestyrelses-arbejde i magasinet ”Homeless in Europe”, som udgives af FEANTSA. Vi citerer (oversat af red.):

- Det kan lyde vældig fint og nobelt. Men det usædvanlige ved min situation er, at jeg var hjemløs i fem år, og at jeg har førstehånds kendskab til de udfordringer, som hjemløse står over for.

- Da The Dublin Simon Community holdt sit første åbne valg til komiteen i 2005, var et antal hjemløse personer, som var brugere af deres tilbud, på valg. To af os blev valgt ind, og at dømme efter det store antal stemmer, vi modtog, var det tydeligt, at komiteen opfattede vores repræsentation på ledelsesplan som nødvendig. Som det siden viste sig, var vi de første mennesker i vores situation, som indtog en sådan post i en irsk organisation nogensinde.

Ny tilgang til brugerneOg det er ikke så underligt, skriver Brian Brady, som gør opmærksom på, at der fx op til Europa-valget i 2004 kun var 30 pct af vælgerne, der stemte:

- Tænk på alle de mennesker, der er hjemløse, udstødte, retsløse: folk med psykiske lidelser, misbrugere af narkotika eller alkohol, eller folk, som bare er i en alvorlig økonomisk klemme. Hvordan kan de forventes at involvere sig i noget, som, for nogle af dem, blot synes at være en forlængelse af det etablerede system, som netop er skyld i deres marginalisering? spørger han og fortsætter:

- Ikke alle, som benytter tilbud for hjemløse, ønsker at blive inddraget, eller tror på, at det er umagen værd at deltage aktivt i en organisation. Ud fra sine erfaringer med The Dublin

Simon Community mener han, at hele tilgangen til de men-nesker, man vil hjælpe, skal forandres:

- Før man kan få brugerinddragelse, må der forandringer til, og fra min erfaring med The Dublin Simon Community ved jeg, at organisationen gerne vil lytte til de mennesker, den ønsker at hjælpe. Den har valgt en mere forretningsmæssig (business-like) tilgang til det at hjælpe hjemløse, og forandrin-gen skete, fordi organisationen indså, at hvis den skulle yde en service, var den nødt til at lytte til sine kunder. Det, at de havde to medlemmer af målgruppen siddende i komiteens strategiske planlægningsudvalg, var et vigtig demonstration af viljen til at gå hele vejen og prøve at imødekomme behovet hos de mennesker, den er sat i verden for at hjælpe, skriver Brian Brady, som slutter sit indlæg med følgende konstatering:

- Der er tale om en rejse, som ikke alle er villige til at gen-nemføre, men jeg er overbevist om, at det vil være udbytterigt for dem, som ønsker at være med til at løse problemerne med hjemløshed - hvilket i et rigt vestligt land som Irland ikke burde være noget problem overhovedet.

Centralt lovfæstet principI Danmark er brugerinddragelse inden for det sociale område blevet et centralt princip, som er lovfæstet i serviceloven. Men brugerinddragelse i den offentlige sektor er ikke nogen ny opfindelse.

Videnscenter for Bevægelseshandicap beskriver på deres hjemmeside www.vfb.dk , hvordan der i mange år har været arbejdet med at sætte borgernes egne perspektiver i centrum for udviklingen, når det gælder handicapområdet:

”Brugerinddragelsen er i stadig bevægelse og får tiltagende betydning for udformningen af velfærdspolitikken og den of-fentlige sektor. Udviklingen tog i særdeleshed fart op gennem 1990’erne, og i forbindelse med reformen af de sociale love i 1998 blev princippet om brugerinddragelse systematisk indar-bejdet i Retssikkerhedsloven og Serviceloven. Den lovfæstede brugerinddragelse kommer blandt andet til udtryk i forskellige formålsparagraffer, herunder Retssikkerhedslovens §4, såvel som i bestemmelser om handleplaner, frit valg, handicap- og brugerråd samt kontante tilskud til personlig og praktisk hjælp. I dag opfattes brugerinddragelse langt hen ad vejen som en væsentlig forudsætning for god kvalitet og for effektivitet i pro-duktionen af serviceydelser, om end den praktiske implemen-tering ofte rejser væsentlige problemstillinger og dilemmaer.

Ikke desto mindre udvikler brugerinddragelsen sig markant i dansk social-, sundheds-, uddannelses- og handicappolitik og kommer til at spille en fremtrædende rolle på handicapområ-det de kommende år”.

Brugerinddragelse i praksisSocialt Udviklingscenter SUS har i samarbejde med Socialmi-nisteriet og Finansministeriet udarbejdet en web-håndbog i brugerinddragelse. Her kan offentlige institutioner som fx bo-

FEANTSA er en paraplyorganisation for ca. 100 medlemsorganisationer i 30 lande, som arbejder med fattigdom, udstødelse og hjemløshed rundt om i Europa. FEANTSA , der har et lille kontor i Bruxelles, arbejder tæt sammen med EU-insti-tutionerne og har en rådgivende status i forhold til Europarådet og FN. www.feantsa.org


og servicetilbud hente inspiration til, hvordan dialogen med brugerne styrkes. Håndbogen præsenterer en række overvejel-ser og metoder til at inddrage brugere i at udvikle kvaliteten og giver eksempler på, hvordan det kan gribes an i praksis. Som det hedder i håndbogen:

Brugerinddragelse handler om ligeværdighed, respekt og lige muligheder – om at blive set, hørt og forstået. Erfarin-gerne viser, at brugerinddragelse kan være med til at åbne den professionelles blik for værdien af, at brugeren har medbe-stemmelse i sit eget liv. Brugerinddragelse kan desuden føre til øget engagement. Ofte er brugerinddragelsen med til at sætte fokus på nogle mere overordnede sammenhænge i forhold til brugerens egen situation. Dette overblik, kombineret med den styrke, som brugeren kan opleve ved at blive inddraget, giver ofte brugeren lyst til at engagere sig mere i egen sag eller gennem repræsentation. På længere sigt kan brugerinddragelse derfor føre til, at brugerne kommer til spille en mere aktiv rolle i forhold til at udvikle og tilrettelægge serviceydelser. Læs mere på www.sus.dk

FaldgruberMen - som FEANTSA beskriver det i sit ”Participation Toolkit”:

- I nogle europæiske lande skubber regeringerne på for at inddrage brugerne i udviklingen af alle sektorer, inklusive hjemløseområdet. Det kan give organisationerne et positivt incitament til at fokusere på brugerinddragelse, og dér hvor kravet om det følges af ressourcer, har brugerinddragelsen en reel chance for at lykkes. På den måde kan regeringens støtte være en hjælp til at udvikle brugerinddragelsen.

- Men der ligger også nogle faldgruber, som man bør være opmærksom på. Problemet kan opstå, når en regering eller en ansvarlig autoritet også vil diktere, hvordan I skal organisere brugerinddragelsen og påtvinge jer en bestemt form. Faren er, at presset ovenfra, og regler, der skal over-holdes, kan skubbe organisationerne i gang, uden at de i virkeligheden er særligt engagerede i brugerinddragelsen eller har gjort sig nogen særlige overvejelser om den, lyder advarselen fra FEANTSA.

Salget af hjemløseavisen Hus Forbi er med til at give de hjemløse indflydelse og ansvar for deres eget liv - og tilsvarende hjemløseaviser findes over hele Europa.

Fo

to: J

ac

ob

eH

rb

aH

n


En spytklat fra værestedet Amadeus er pladsen, der også deler navn med den verdensberømte komponist, indta-get af det daglige klientel. På den ene side af pladsens pavillon sidder grønlænderne bænket, og skråt overfor, i skyggen under træerne, står endnu en gruppe.

Ud over at de to forsamlinger adskiller sig rent sprog-ligt, viser teksten på denne gruppes t-shirts, at de deler mere end det sociale fællesskab på Mozarts Plads i Syd-havnen. De er alle medlemmer af De Aktive Rødder.

- Vi stiftede De Aktive Rødder for seks år siden, efter at en kvinde fra Missionen Blandt Hjemløse havde fortalt os, at hvis vi lavede en klub, kunne vi søge penge til so-ciale aktiviteter, forklarer Flemming Warrer, der er besty-relsesformand i klubben, som i dag tæller 21 medlemmer.

- Faktisk er alle i bestyrelsen blevet headhuntet til det. For vi er de eneste, der har computer og internet, som vi bruger, når vi skal lave arrangementer og søge nye midler. Mange af de andre medlemmer kan ikke engang finde ud af at skrive en sms, fortæller han.

Gensidig hjælpDe Aktive Rødder modtager årligt PUF-midler, der uddeles af Indenrigs- og Socialministeriet som støtte til projekter, der afhjælper problemer blandt socialt ud-satte mennesker. Pengene bruger De Aktive Rødder til at finansiere sociale aktiviteter som fx bowling og den årlige tur til Bornholm, så medlemmerne kan komme ud og opleve noget andet end Mozarts Plads.

Da rødderne blev aktivePå Mozarts Plads holder De Aktive Rødder til - en klub der bygger på sammenhold og søger et varieret indhold i hverdagen

Af Maren Urban Swart

Den årlige tur til Bornholm i august for Aktive Rødder er et af årets højdepunkter

Fo

to: d

an

iel

Gr

en

ima

n


- Det betyder meget for os, at vi har råd til at komme væk fra dagligdagen, få nye impulser og opleve noget socialt sammen. Turen til Bornholm snakker vi om i det næste halve år, fortæller Jeanette Larsen, der er kasserer i klub-ben og frivillig på værestedet Amadeus.

Men De Aktive Rødder deltager ikke kun i aktiviteter, der er tilrettelagt for dem. De sørger også for, at beboerne i området oplever adspredelse:

- Vi samarbejder med kulturhuset Karens Minde og ældrerådet, og hjælper blandt andet med at slå telte op til byfesten. I år rendte vi også rundt med reflekser, så sam-baoptoget ikke blev kørt ned. Som betaling får vi noget at spise og drikke og får sponsoreret nye t-shirts til medlem-merne i klubben, forklarer Jeanette Larsen. T-shirtene har de blandt andet på, når de en gang om året spiller fodboldkamp mod politiet til fordel for voldsramte børn.

Også brugerne af Amadeus har glæde af De Aktive Rødders engagement, når de uden for normal åbningstid fyrer op under kødgryderne på værestedet.

- Vi laver den mad, man ikke orker at lave, når man bor alene. Vores foretrukne retter er brunkål, flæskesteg, kalvesteg og stegt flæsk. Her serverer vi tyk sovs og ikke noget, der minder om saftevand, griner bestyrelsesmed-lem Kaj Jensen.

Yde for at nydeMen selvom De Aktive Rødder har skabt sig et godt ry ved at prøve at skabe sammenhold og positivt medvirke til at holde eventuelle spændinger mellem øldrikkerne og lokalbefolkningen nede, råder Janteloven også på Mozarts Plads:

- Der er nogle, der føler sig stødt over, at vi har lavet den her klub, men det tager vi ikke notits af. Vi føler ikke, at vi er noget særligt i forhold til de andre på pladsen, siger Jeanette Larsen og understreger, at alle, der har lyst til at blive medlem, kan ansøge om det.

Det eneste, der kræves, er, at man afleverer en ansøg-ning 14 dage før klubbens årlige generalforsamling. Og her er det de menige medlemmer, der bestemmer, om Bussen er på vej, og humøret er højt

De aktive rødder fungerer som en forening, med en selvstændig bestyrelse og et årligt antal fællesmøder for alle medlemmerne, hvor årets begivenheder planlægges. Hele processen med at fungere som forening betyder meget for med-lemmerne, her lærer de møde- og taledisciplin, og at man ikke bliver hørt, bare fordi man råber højest. Efterhånden er De aktive Rødder begyndt at ar-bejde helt selvstændigt og benytter kun hjælpen fra medarbejderne i Værestedet Amadeus, når der skal laves skriftlige indkaldelser og informati-onsmateriale. Læs mere på www.deaktiverodder.dk

Fo

to: d

an

iel

Gr

en

ima

n


man kan blive optaget. Dog har klubben den regel, at man skal have været medlem et år, før man kan komme med på de store ture:

- Mange har hørt, at vi får PUF-midler og mel-der sig kun ind, fordi de vil have en del af kagen.

Og det holder ikke. Vi stiller krav til, at medlem-merne bidrager til fællesskabet og ikke kun gør det, fordi de kan få sjov og ballade betalt, understreger Jeanette Larsen.

Siden 1994 har ”Jøns” fra Rødderne arrangeret en årlig fodboldkamp mel-lem politiet fra Station 5 og De Aktive Rødder på Mozarts Plads i Københavns sydvestkvarter. Fodboldkampen er en god tradition, som samler bydelens borgere til en underholdende dag, og overskuddet er i alle årene gået til en akutinstitution for børn i Sydhavnen.

Lørdag den 6.juni 2009 spillede politiet og rødderne en 25 års jubilæums-kamp, der til stor jubel for de fremmødte endte 11-8 til Rødderne. Før kampen fik Jøns overrakt en flot fodboldpokal fra Værestedet Amadeus som påskønnelse for kampen med politiet.

Fodboldopgør med politiet

Fo

to: d

an

iel

Gr

en

ima

n

Kampen mod Station 5 endte 11-8 til Rødderne

Fo

to: o

le c

lem

me

nS

en


Ord som brugerinddragelse og demokratisering på boformerne stod allerede skrevet i Serviceloven fra 1998. Men det skulle vise sig at være en lang proces, før ord blev til handling. Da der efter et år ikke var sket nogen forandringer, hyrede Socialministeriet konsulenter fra Formidlingscentret for Socialt Arbejde til at sætte skub i tingene. Det blev starten på paraplyorganisationen SAND:

- De samlede alle de aktører, der i forvejen var på området: Hus Forbi, Hjemløseradioen, de i forvejen ek-sisterende beboerråd og de hjemløse, der allerede havde grupperet sig i nærudvalg i bl.a. Århus, og kiggede på,

hvordan man kunne gøre arbejdet mere organiseret. Det endte med, at paraplyorganisationen SAND, Sammen-slutningen af Nærudvalg i Danmark, blev stiftet i 2001, og året efter blev sekretariatet og otte lokaludvalg opret-tet, fortæller sekretariatsleder i SAND, Ask Svejstrup.

Lær at tale din sagSAND’s opgaver består bl.a. i at etablere brugerråd på de 64 boformer, der er rundt omkring i landet for hjemløse, og fagligt hjælpe lokaludvalgene. På den måde samles de hjemløse lokalt og regionalt for at tage hånd om fælles problemstillinger.

Ruster de hjemløse til indflydelseDet er ikke nok at sætte brugerinddragelse på den politiske dagsorden. De hjemløse skal også engagere sig og boformerne demokratiseres, lyder det fra paraplyorganisationen SAND

Af Maren Urban Swart

SAND opsøger brugerne mange steder i landet. Her fra Hjemløsedagen


- I sekretariat sørger vi så for at indsamle flest mulige op-levelser og sikrer, at SAND har en fælles stemme på nationalt niveau, oplyser Ask Svejstrup.

For at motivere de hjemløse til at deltage i udvalgsarbejdet og ruste dem til at kunne fremme deres egen sag, afholder SAND to gange om året tillidsmandskurser, der klæder delta-gerne på til at være gode repræsentanter for andre hjemløse.

- Her får de bl.a. indsigt i, hvordan lovgivningen er på områ-det, hvordan politikerne tænker, hvordan man får indflydelse, og hvordan man går ind i en dialog positivt frem for negativt. Vi sigter med andre ord efter at slibe diamanterne lidt til, forklarer sekretariatslederen.

Når tillidsmændene er blevet udklækket, er den næste ud-fordring at sikre, at de bliver placeret de rigtige steder og bliver taget med på råd:

- Målet er, at der skal være repræsentanter fra de forskellige boformer i de lokale udvalg. Men det er der langt fra, og det er der mange forklaringer på, siger Ask Svejstrup.

Enevældet er ikke afskaffetFormand for SAND Hovedstaden, Per Ernstsen, mener, at de afgørende faktorer, er at brugerne mangler overskud, at der er stor udskiftning på boformerne, og at det ikke er alle boformer, der har indført demokrati:

- Jeg plejer at sige, at det eneste sted, enevældet ikke er afskaffet, er på boformerne. For det er ikke alle forstandere, der har lyst til at involvere beboerne. Men heldigvis er de fleste boformer efterhånden blevet indforståede med, at brugerne skal have indflydelse. Mange har også inviteret os ud, så vi kan fortælle deres brugere om vores arbejde, fortæller Per Ernstsen, der selv har været hjemløs, men nu har fået lejlighed i Husum.

I øjeblikket er Per Ernstsen i gang med at arrangere besøg på de 21 boformer, der er i og omkring København. Han har selv oplevet, hvordan mødet med repræsentanter fra SAND kan være et positivt indslag i en tilværelse, hvor man døjer med et hav af problemer:

- Da jeg boede på Overførstergården i Gentofte, var det en stor succes, at der kom to fra bestyrelsen og fortalte om SAND

og forklarede, hvordan man kunne deltage i kurser, og hvordan man fx kunne komme af med sin gæld, fortæller han.

På det tidspunkt var Per Ernstsen allerede selv medlem af SAND, og efter mødet mærkede han, at hans popularitet hurtigt steg blandt de andre beboere:

- De spurgte ind til, hvad de kunne gøre for at forbedre deres situation. Den politiske snak om at blive hørt er tit for virkelighedsfjern, hvorimod information om det, den enkelte hjemløse konkret kan gøre for at ændre sin situation, fænger, fortæller Per Ernstsen.

SANDsigerenUd over at opsøge brugerne på boformerne, udgiver SAND et blad, SANDsigeren, som udkommer en gang om måneden. Her kan brugerne fx få informationer om nye tiltag og telefon-numre på, hvem de kan kontakte, hvis de har brug for hjælp.

- Bladet har gjort, at de får sat ansigt på og ved, hvad der rører sig og kan genkende os, når de møder os. Det afløser ikke det personlige fremmøde, men det gør det personlige møde lettere. Der kommer også tilbagemeldinger, som vi trykker i bladet. Indirekte har bladet lagt et pres på boformerne om, at man skal tage brugerne alvorligt og tage dem med på råd, fortæller Ask Svejstrup, der også oplever, at politikerne citerer de udtalelser, der kommer fra de hjemløse i SANDsigeren.

Nu har politikerne lært detI det hele taget tyder det på, at SAND har formået at sætte bru-gerinddragelse på dagsordenen. Både i det daglige og i udarbej-delsen af den særskilte hjemløsestrategi, som otte kommuner nu er ved at fastlægge:

- I januar deltog vi i et møde på Christiansborg med alle dem, der var involverede i at lave hjemløsestrategien - bl.a. re-præsentanter fra de otte kommuner, Beskæftigelsesministeriet, Socialministeriet og folk fra boformerne. Her blev der lagt vægt på brugerinddragelse på boformerne, uden at SAND skulle bringe det på banen. Det viser, at vi i den grad har gjort vores indflydelse gældende, understreger Ask Svejstrup.

Efterfølgende inviterede SAND de otte kommuner til en temadag, hvor det blev diskuteret, hvordan man får brugerne på banen. Håbet er, at den positive politiske udvikling vil få endnu mere vind i sejlene, og at flere hjemløse vil engagere sig i SAND.

Formand for SAND Hovedstaden, Per Ernstsen

SAND er en interesseorganisation for nuvæ-rende og tidligere hjemløse, som arbejder for at afskaffe hjemløshed og forbedre forholdene for de hjemløse. SAND De hjemløses Landsorganisation, Fal-kevej 2-4, 2400 København NV, tlf. +45 3832 2392, [email protected], www.sandudvalg.dk


Udviklingen på hjemløseområdet og de udfordringer, der følger med, stiller nye krav til forsorgshjem og medarbejde-re. De sidste fem-ti år har Mændenes Hjem derfor gradvist ændret arbejdsform. Vi søger nye løsninger og arbejder nu ud fra et mere horisontalt forhold mellem bruger og socialarbejder for at skabe et værdigt møde og forebygge konflikter.

Som et led i dette har vi etableret et ny værdisæt, ændret personalesammensætningen, tilføjet nye arbejdsområder og

udvidet andre områder og funktioner, og - ikke mindst - vi har øget brugernes ansvar og indflydelse.

Et stort ønske var at ændre forholdet mellem beboer og ansat. Fra et behandler-patient-forhold eller bruger-socialarbejder-forhold ville vi gerne bevæge os i retning af et mere ligeværdigt fællesskab. Et mere horisontalt eller værdibaseret møde.

Mændenes Hjems målgruppe organiserer sig ikke i brugerbestyrelser, udvalg og interesseorganisationer. Til

Et mere ligeværdigt fællesskabBeboerne og kunstnere blev inddraget, da Mændenes Hjem ville ændre de fysiske rammer for at skabe et mindre patriarkalsk og mere imødekommende sted

Af Robert Olsen, Forstander Mændenes Hjem

Ved at placere møderne i campingvognen, kan man nedtone magtforholdet.


gengæld kommer ønsker og kritik tydeligt frem i det daglige samvær og fællesskab i huset.

Fælles rumMen hvordan kan man så styrke inddragelsen af bebo-erne?

En af måderne var at rokere om på rummenes funk-tion, så brugere og personale nu har fået fælles rum til deres sociale og behandlermæssige omgang. Vi har forsøgt at sikre, at vi får en dagligdag sammen, der er præget af ens rytme og fælles faciliteter. Vi sidder sammen, spiser sammen, læser avis og lever sammen.

Ved at ændre institutionens fysiske rammer, ændrer man også billedet af brugeren, af den udstødte. Både i forhold til de ansatte og til resten af samfundet, som er med til at skabe den udstødte.

Ved at ændre på og åbne for husets muligheder forsø-ger vi at skabe et møde med ”det hele menneske”, så det ikke kun bliver den del, der har med det behandlingsmæs-sige problem at gøre, vi ser. Vi ønsker ikke, at Mændenes Hjem skal være som en lægeklinik, hvor vi kun tager os af folks problemer. Det skal også være et medmenneskeligt møde mellem mennesker, som godt nok er meget forskel-lige, men som alligevel har meget til fælles.

Køjesengene i nattesoverummet giver associationer til en kupe i en togvogn


Vi er nødt til at mødes som hele mennesker og ikke kun som problem og mulig løsning. For netop ved, at man støtter alle sider af de hjemløse og deres situation, bliver de bedre rustet til at klare de tilbud, som vi formidler.

Socialt designDa vi for et par år siden stod over for en større renovering af underetagen på Mændenes Hjem, tog vi derfor kontakt til en arkitekt og to kunstnere, FOS og Kenneth Balfelt, som blandt andet beskæftiger sig med socialt design.

De skulle både bidrage med nye øjne og være med til at sikre, at beboere og brugere blev hørt, og at deres synspunkter ikke blev glemt, når medarbejderne frem-førte deres ønsker til den længe tiltrængte istandsæt-telse.

Fællesskabet som nøgleFællesskab er den afgørende platform. Hvis man skal kunne forstå hinanden, må der være noget, der binder os sammen i en form for fællesskab. Man må fælles dele en dagligdag.

Og man må finde flere steder at mødes og flere ni-veauer at mødes på. En platform for dialog, så mødet i det daglige ikke kun sker om problemer.

Alt dette kunne de gamle institutionslignende ram-mer ikke leve op til. For at komme ind, måtte man pas-sere en bemandet glassluse eller ”grænsekontrol”, og der var ikke megen fællesskab i fælleslokalerne. De ansatte havde deres kontorer, og beboerne deres lokaler.

Det var vi nødt til at ændre.

Indgangen og skrankenProcessen forløb i to faser. For det første måtte de ”in-stitutionelle” rammer blødgøres, og samtidig gik man i gang med at indsamle ønsker og tanker fra beboere og brugere af Mændenes Hjem. På den baggrund blev der skrevet en rapport, som kom til at danne baggrund for ombygningen.

Det første, som blev ændret, var indgangen til Mæn-denes Hjem.

Tidligere var der indgang gennem en mørk port, hvor man gennem et par saloondøre nåede frem til en reception, der mest af alt lignede en østtysk paskontrol. Indgangen er nu flyttet til hjørnet af Istedgade og Lille Istedgade og har fået en synlig og markant dør af solidt

Sagt med andre ord, så har de fysiske ændringer skabt forud- sætningerne for, at brugerne har indflydelse på deres tilværelse på et helt praktisk og dagligt niveau.

egetræ med udskæringer. Hvor selve bygningen Mænde-nes Hjem er undseelig, er døren blevet et nyt vartegn.

Samtidig blev to af de mest centrale fysiske poster, receptionen og forstanderkontoret, nedlagt. På den måde blev der gjort op med de patriarkalske symboler, som man som institution ofte er bevidst eller ubevidst bærer af. F.eks. signalerede skranken i receptionen distance mellem brugere og medarbejdere, så den måtte væk.

Sammen med beboerneDer blev også taget fat på at renovere fælleslokalerne i stueetagen. Rumfordelingen var uhensigtsmæssig, lokalerne var nedslidte, møblerne ergonomisk dårlige, der var elendig akustik, gulve og vægge var institutions-prægede og utidssvarende osv.

I dag er stuen nyindrettet som et slags cafemiljø med ”koksestole”, hvor man kan slappe af fra det hårde liv på gaden. Der er kommet farver på væggene, og i stedet for små borde er der store fælles borde, som man kan rykke rundt på efter behov

Vores samtalerum er bygget op som en campingvogn for at skabe en anderledes platform for dialog end nor-malt. Kunstnerne fandt sammen med beboerne frem til en ide om at bruge associationer fra hjemløses hverdag i indretningen. Mange hjemløse fortalte, at de drømmer om en campingvogn, hvor de kan bo. Campingvognen signalerer hygge, mens møder signalerer magt. Ved at placere møderne i en campingvogn, kan man nedtone magtforholdet og opnå et mere ligeværdigt møde.

På samme vis blev den gamle reception lavet om til observationsrum (nattesoverum), med udgangspunkt i, hvordan en kupe i en togvogn er designet. Igen en association til hjemløses hverdag – mange har fra tid til anden sovet i et tog.

Materialerne blev der også tænkt over. Der er brugt solide møbler og stabile materialer som massivt træ, terrazzo og kobber, fordi man ønskede at skabe en tryg base i brugernes ellers meget ustabile og kaotiske liv.

Socialt design fokuserer på de måder, kunst eller design kan bruges til at ændre på ideen om det sociale rum. Udgangspunktet er, at et rum består af både sociale dimensioner og fysisk virkelighed. Ligesom det fysiske rum kan formes, ser kunsten det sociale som et materiale, der kan formes. ”Det sociale materiale” – alle de sociale relatio-ner, et samfund er opbygget af – kan betragtes som lige så fysiske som stål og sten og kan derfor indgå fuldt ud som element i en designproces.


Ikke blot via tillid og hjælp fra personalet, men også i det fysiske miljø.

Valg på mange hylderTidligere blev brugerne mødt af en reception og en skranke. I dag kommer de ind og har mulighed for at vælge en lang række af de tilbud, som findes på Mæn-denes Hjem. Det er ikke nødvendig at melde sig i re-ceptionen. Man kan gå ind og købe en kop kaffe, lægge sig i en ”koksestol”, købe mad, hente Hus Forbi, snakke med en medarbejder, få sygepleje-, læge- eller tandlæge-behandling, få hjælp til sociale og behandlingsmæssige problemer, eller man kan vælge at hente sprøjter og kanyler eller kondomer anonymt og så gå igen.

Brugere kan i dag selv vælge på de mange hylder, der findes på Mændenes Hjem. Sagt med andre ord, så har de fysiske ændringer skabt forudsætningerne for, at brugerne har indflydelse på deres tilværelse på et helt praktisk og dagligt niveau.

Stuen er indrettet som cafemiljø med ”koksestole”, hvor man kan slappe af fra det hårde liv på gaden

Lykkedes det så?Socialt Udviklingscenter (SUS) har i forbindelse med en undersøgelse spurgt, hvordan beboere, ansatte og ledere ser på resultatet af ombygnin-gen:Her er et uddrag:Leder: Hvad har brugerindflydelsen og de nye fysiske ram-mer betydet for fx voldsepisoder? - Vi har færre af dem, kort sagt. For eksempel er der efter ombygningen større åbne rum på Mændenes Hjem. Før kunne brugerne bogstave-ligt talt godt føle sig ’klemt’, og det kunne skabe konflikter. Det har givet brugeren bedre mulig-heder for at vælge, hvilken service han eller hun ønsker. Vil jeg sove ? Vil jeg drikke kaffe ? Skal jeg tale med en sygeplejersker ? osv. Medarbejder: Har det ændret måden, du møder brugerne på? - Det har ændret måden, vi møder hinanden på - jeg har en oplevelse af, at både medarbejdere og brugere føler en højere grad af ligeværd. Bruger: Kan du bedre lide at være på Mændenes Hjem nu? - Vi skal ikke ind og snakke med medarbejderne på små kontorer, der lugter langt væk af, at vi er klienter! Nu kan vi mødes i campingvognen, i cafeen – ligesom vi også gør uden for Mændenes Hjem.

Hvad betyder brugerindflydelse

for jer?


Det er ikke kun i de sociale organisationer og blandt brugerorganiseringerne, at brugerindflydelse har fokus i disse år. På Socialt Udviklingscenter SUS har man allerede gennem længere tid arbejdet med, hvordan man styrker brugerindflydelsen på det sociale område.

Med projektet ”Brugerindflydelsesindeks” søger SUS at udvikle et pc-baseret redskab, som kan bruges i en indsats for at styrke og udvikle brugerindflydelse i botilbud.

Tanken er, at indekset skal være i stand til at måle om-fanget af brugerindflydelse i det enkelte botilbud i forhold til en bred vifte af dimensioner.

- Indekset skal ikke bare være en kontrol, men primært hjælpe boformerne til at øge niveauet af brugerindflydelse, siger Ivan Christensen, som er konsulent hos SUS.

- Vi starter med at spørge om det mest basale: Hvad betyder brugerindflydelse for jer? Hvordan er brugerind-flydelsen i dag? Og hvad kunne I tænke jer? Herudfra har vi opbygget otte temaer med i alt ca. 100 spørgsmål, hvor beboere, medarbejdere og ledelse svarer på, hvor vigtige de synes, at delemnerne er, og hvad der er status lige nu. På den måde får vi et billede af beboernes, personalets og ledelsens ønsker om at udvikle beboerindflydelsen inden for de forskellige temaer.

- Temaerne kan fx være fysisk indretning, opholdsplaner, regler i botilbuddet, budget/økonomi, personalesammen-

sætning og kontaktpersonordning. I mange af disse spørgs-mål kan der drages paralleller til de erfaringer, man i disse år gør sig i arbejdet med at sikre brugerindflydelse på tilbud for udviklingshæmmede og sindslidende. Imidlertid er der også en del forskelle - f.eks. er pårørendeindflydelse ikke så aktuel på hjemløseområdet, siger Ivan Christensen.

De målinger som kommer frem, skal kunne sammen-lignes, både på tværs af botilbud og over tid, så det bliver muligt at følge udviklingen på det enkelte tilbud, oplyser han.

Socialt Udviklingscenter SUS udvikler et redskab, der kan styrke brugerindflydelsen i botilbud

Af Jacob Ørum, Missionen blandt Hjemløse

Socialt Udviklingscenter (SUS) er en almennyt-tig organisation, som arbejder med udvikling, afprøvning og implementering af metoder, der øger livskvaliteten hos brugerne af de sociale tilbud og sikrer et sundt arbejdsmiljø for medar-bejderne.SUS har eksisteret siden 1992, har knap 30 medarbejdere og omkring 60 forskellige projek-ter i gang. Se mere på www.sus.dk.

SUS skelner mellem inddragelse og indflydelse, fortæller konsulent hos SUS, Ivan Christensen


Forskel på inddragelse og indflydelse SUS skelner mellem brugerinddragelse og brugerindflydelse.:

- Der er først tale om brugerindflydelse, når beboernes synspunkter faktisk og reelt afspejler sig i afgørelser om forhold, der vedrører deres tilværelse. Inddragelse handler om en aktivitet eller en proces, hvor brugeren har mulighed for at påvirke resultatet, men hvor det ikke er sikkert, at resultatet faktisk også afspejler beboernes synspunkter, siger Ivan Chri-stensen og fortsætter:

- Tilsvarende er forskellen på brugerindflydelse og selv-bestemmelse, om et resultat alene er udtryk for beboernes, eller om det også inkluderer personalets synspunkter. Ved selvbestemmelse er der alene tale om beboernes synspunkter og holdninger, mens indflydelse betegner den situation, hvor både personale og beboere har sat deres aftryk på resultatet.

Konkrete erfaringer Siden foråret 2008 har SUS gennemført det første forsøg med brugerindflydelsesindekset på boformerne Tornehøjgård og Solvang.

Begge institutioner havde brugerindflydelse og brugerind-dragelse som indsatsområder og ville gerne udvikle den i den daglige kultur. Det skulle jvfr.deres resultataftaler med deres kommuner ske ved:

At inddrage brugeren som ressource, når dagligt •arbejde, aktiviteter og projekter planlægges, udføres og evalueres, til gavn for den enkelte beboer og de fælles værdier At man igennem beboerindflydelse, beboermøder og •bestyrelse kan skabe et fællesskab og et dagligt rum-meligt miljø, der i videst muligt omfang tager hensyn til den enkelte beboers hverdagsliv og daglige rytme. At udvikle uudnyttede potentialer hos den enkelte •beboer under udarbejdelse af opholdsplanen med det formål at forbedre beboerens egen livssituation.

For at sikre opbakning til projektet, startede SUS med at snakke med medarbejderne. På deres faglige julekonference blev medarbejderne inddelt i grupper, som skulle definere deres oplevelse af brugerindflydelse. På den baggrund kunne SUS opstille et skema med tre kategorier:

Ingen brugerindflydelse: Fx ansættelser, kontaktperson •og journalføringNogen indflydelse: Fx opholdsplan, aktiviteter og •beskæftigelseSelvbestemmelse; Fx egen økonomi, fritidsaktiviteter, •værelse

Ivan Christensen fortæller:- Det var interessant at se, at medarbejderne langt fra var enige om, hvad beboerne havde indflydelse på. Samtidig var der rig-

tig mange punkter, medarbejderne syntes, at beboerne burde have mere indflydelse på.

Der var basis for udvidelse af brugerindflydelsen.

ForandringsønskerDer blev afholdt fem workshops med beboere, ledelse og personale. Her var der især fokus på, hvad beboerne gerne ville have mere indflydelse på. Herefter blev der lavet en spørge-skemaundersøgelse blandt beboere, ledelse og beboere. Ved at sammenholde svarene, kunne SUS danne et billede af, hvor stærke forandringsønskerne var. Grafisk kunne det f.eks. se sådan ud:

- Nogle steder var der sammenfald mellem ønskerne blandt beboere, medarbejdere og ledelse, fortæller Ivan Christensen. - En interessant erfaring er, at der kan være emner, som perso-nale eller ledelse synes er vigtige for brugerindflydelsen, men som beboerne ikke selv vægter særlig højt.

Processen udmundede i, at hver institution udformede nogle få konkrete indsatspunkter og metoder. Det kunne fx være i forhold til brugerindflydelse ved ansættelse af personale, valg/fravalg af kontaktperson og ved udarbejdelse af opholds-plan.

Et år efter gennemførte SUS som foreløbig afslutning en ny spørgeskemaundersøgelse:

- På det tidspunkt var der en række ting, som grupperne var enige om, at beboerne havde fået mere indflydelse på. Men også ting, som var uændrede, eller som beboerne mente, at de nu havde mindre indflydelse på. Resultaterne var langt fra entydige. Formålet med indekset er løbende at kunne følge indflydelsen - både når den går op og ned. Og så at sætte fokus på arbejdet med brugerindflydelse.

- Vi mener, at begge ting er lykkedes, slutter Ivan Christen-sen fra SUS.


I Café Offsides økologiske gartneri går det stærkt denne som-mer. Der er blevet plantet frugttræer og etableret en helt ny væksttunnel. Og de to skurvogne er blevet udbygget med et overdækket udeområde.

Hver dag tager en minibus fyldt med caféens brugere fra Café Offside til gartneriet i Vadsby ved Hedehusene. Det meste af dyrkningen foregår på friland, hvor der dyrkes alle mulige slags grønsager, krydderurter og blomster, så arbejdet foregår ude i den friske luft fra kl. ca. 10-15, hvor turen går tilbage til byen.

I sæsonen bliver der hver uge kørt friske økologiske pro-dukter ind til cafeen i Prinsesse Charlottes Gade på Nørrebro. Og nu vil der kunne produceres endnu flere gode ting til cafeens køkken.

Missionen blandt Hjemløse har nemlig på vegne af Offside søgt om støtte fra en række fonde, som har gjort det muligt at udbygge gartneriet.

JL-Fondet har været gavmilde, og takket være fondsmid-lerne er der nu etableret en væksttunnel med meloner, agurker, tomater og vinranker samt en lund med frugt- og nøddebu-ske.

- Med væksttunnelen kan vi dyrke en del ting, vi ellers ikke ville kunne. For tunnelen giver lige den ekstra varme, som er

nødvendig for de mere sårbare vækster, fortæller Lars Jacobsen, som er uddannet hortonom og Offsides ”sociale gartner”.

- Samtidig er det blevet et rarere sted for brugerne at ar-bejde i en større del af året. Mens vi altid måtte være udenfor i blæsten, kunne det godt være lidt barskt at arbejde herude, når det nærmede sig vinter.

Lars Jacobsen er også meget glad for, at de to små barak-ker i disse dage bliver sat lidt bedre i stand, så det er muligt at komme ind og få varmen og blive tør, hvis det har regnet.

PinsefrokostProjekt Offside inviterede i slutningen af maj til pinsefro-

kost, hvor der var godt fyldt på græsset mellem bedene. Ud over Projekt Offside deltog også Missionen blandt Hjemløses øvrige væresteder Amadeus og Pegasus.

Mens der blev tændt op i grillen, og gartneriets egne grønt-sager blev tilberedt til salat, viste Lars og Per fra Offside rundt mellem træer og bede. Efter frokosten optrådte værestedernes fælles kor Gadens Stemme med de sange, som de har øvet i vinterens løb. For eksempel ”Sommerens Ø” med tekst af Piet Hein.

Det blev en dejlig dag, hvor der blev hygget og snakket, før den fælles bus gik tilbage mod København.

Frokost i det grønne i Cafe Offsides økologiske gartneri

Gang i gartneriet

Af Jacob Ørum, Missionen blandt Hjemløse

De seks organisationer bag Nødherberget i Thors-gade – hvoraf Missionen blandt Hjemløse er den ene – har længe ønsket at udvide herberget. Dels for at få bedre lokaler og dels for at kunne oprette en rådgiv-ningsfunktion for målgruppen, som er især østeuro-pæiske hjemløse uden mulighed for anden hjælp i Danmark. Med støtte fra OAK Foundation bliver det

nu muligt at etablere en egentlig rådgivning med en socialrådgiver og frivillige, som skal opsøge målgrup-pen på væresteder og tilbyde rådgivning om rettigheder, arbejdsmarked og sundhed.

Nødherberget mangler stadig penge til driften i vin-ter, men vi håber at finde dem, inden kulden sætter ind.

Udvider med rådgivning for østeuropæere

KORT NYT


Overskudsvarer som nærmer sig holdbarhedens udløb, eller en pose æbler, hvor et enkelt æble har fået en lille, brun plet, er nok til, at supermarkederne kasserer varerne. Hvert år ryger ca. 45.000 tons mad direkte i affaldscontaineren, selvom en stor del af varerne ikke fejler noget som helst.

Det gigantiske madspild er blevet for meget for Tho-mas Fremming, der i flere år har puslet med tanken om at oprette en fødevarebank i Danmark. Med forbillede i et tilsvarende engelsk projekt har han taget initiativ til projekt ”Fødevarebanken”, der har til formål at forbinde de store mængder madaffald med socialt udsatte mennesker.

Social- og Indenrigsministeriet har bevilget 1,6 millio-ner kroner til projektet, og, hvis alt går efter planen, bliver beløbet fulgt op af yderligere 800.000 kroner næste år.

- Men hvornår Fødevarebanken er klar til at ’åbne’ er stadig uvist. Det afhænger af fødevarebranchens villighed til at deltage i projektet, siger projektleder Thomas Frem-ming.

Selvfølgelig er der affald I Rema 1000 støtter indkøbs- og marketingdirektør Anders René Jensen initiativet:

- Grundlæggende synes vi, det er forkert at smide føde-varer ud. Og kommer der et tiltag, vi tror på, går vi meget gerne ind i en dialog, siger han.

- Nogle dage er der flere kunder end andre, og da det er umuligt at ramme 100 procent rigtigt, når vi køber ind, vil der være et udsmid.

Rema 1000 har som det første supermarked besluttet at droppe mængderabatter på storkøb og ”3 for 2s pris” for at modvirke madspild.

I Missionen blandt Hjemløse følger vi projektet med stor interesse. Se mere på www.foedevarebanken.dk

Vil modvirke madspild

KORT NYT

Den 6.juli fyldte Hanne Thomsen, bestyrelsesformand for Missionen blandt Hjemløse, 50 år.

Hanne Thomsen er født i Vodskov i Vendsyssel og er – efter en afstikker til teologistudiet – uddannet socialpæda-gog fra Københavns Socialpædagogiske Seminarium.

Allerede som 27-årig blev Hanne leder af Missionen blandt Hjemløse, indtil hun seks år senere blev ansat i Boligforeningen 3B, hvor hun udviklede foreningens boligsociale arbejde. I samme tidsrum engagerede hun sig

politisk i Socialdemokratiet og blev medlem af Københavns Borgerrepræsentation, ligesom hun var formand for social-udvalget i det daværende Valby Bydelsråd.

I 2003 blev Hanne Thomsen udnævnt til generalsekre-tær for Diakonissestiftelsen.

Hanne har siddet i bestyrelsen for Mændenes Hjem si-den 1999 og blev i 2009 valgt som formand for bestyrelsen for Missionen blandt Hjemløse.

Beboere, brugere, medarbejdere og bestyrelse vil gerne ønske Hanne tillykke med dagen og takke for det store engagement, hun gennem mange år har lagt – og fortsat lægger – i Missionen blandt Hjemløse.

I anledning af Hannes 50 års dag er der reception og festforelæsning på Diakonissestiftelsen torsdag den 27. august. Se mere på www.diakonissen.dk

Hanne Thomsen 50 år

til HanneTillykke

Fo

to: S

imo

n k

lein

-kn

ud

Se

n


Støtte til Missionen blandt Hjemløse kan trækkes fra på selvangivelsenStøtte til Missionen blandt Hjemløse er fradragsberettiget for den del af beløbet, der overstiger 500 kr. inden for samme skatteår. Du kan højst opnå fradrag for 14.500 kr. på selvangivelsen. Ægtefæller kan hver for sig få højeste fradrag.

Det er blevet nemmere at støtte. Du skal bare huske at oplyse dit cpr-nummer til os, så får du fradraget helt automatisk.

Det er selvfølgelig også muligt at støtte uden at opgive cpr-nummer, hvis du ikke ønsker at gøre brug af skattefradraget.

Læs mere om Missionen blandt Hjemløses arbejde på www.hjemlos.dk Du er altid velkommen til at kontakte os på 3616 1113.

Her finder du Missionen blandt Hjemløse

Kollegiet Gl. Køge LandevejGl. Køge Landevej 1372500 Valby Tlf. 3630 [email protected]

Værestedet AmadeusBorgbjergsvej 54 2450 København SVTlf. 3331 [email protected]

Værestedet PegasusEnghavevej 1522450 København SV Tlf. 3321 [email protected]

Projekt OffsidePrinsesse Charlottes Gade 282200 København NTlf. 3535 7344 www.projektoffside.dk

Værestedet SydvestEnghavevej 1712450 København SVTlf. 3616 1113

Missionen blandt Hjem-løse kommer gerne ud og holder foredrag om hjem-løshed og socialt udsatte mv. Kontakt sekretariatet på 3616 1113.

Missionen blandt HjemløseGl. Køge Landevej 1372500 ValbyTlf. 3616 [email protected]

Mændenes HjemLille Istedgade 2 1706 København VTlf. 3324 [email protected]

www.hjemlos.dk

Gratis koncertMændenes Hjem afholdt fredag d. 26. juni en dejlig sommerfest i gården på Mændenes Hjem. Det populære rockband Magtens Korridorer gav en gratis koncert for de mel-lem 200 og 300 hjemløse og udsatte, som deltog i festen, mens Mændenes Hjem stod for mad og drikke.

Tillykke Magtens Korridorer

Al henvendelse: Missionen blandt Hjemløse, Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby

Indbetaler Kontonummer: 900-1859 Kontonummer: 900-1859

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Underskrift ved overførsel fra egen kontoEvt. meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt

Gave til Missionen blandt Hjemløses arbejde

Fradragsberettiget i henhold til reglerne i ligningslovens § 8 A.

Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant

KVITTERINGGIROINDBETALING

Kroner Øre

Dag Måned År Sæt X 4030S 2008.11 DB 485-26428

Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitte-ringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

. . , . . ,

8 7

+9001859<+01<

Missionen blandt HjemløseGammel Køge Landevej 1372500 Valby

Missionen blandt HjemløseGammel Køge Landevej 1372500 Valby

CPR.: –

Overførsel fra kontonummer

POST DANMARKMagasinpost UMMID-nr: 42676

Riv i marken letDe fleste af os kender Adolph Reckes sang ”Marken er mejet” fra 1868: Riv i marken let, det er gammel ret, fuglen og den fattige skal også være mæt.

Når høsten var i hus, kunne bønderne glædes ved, at der var nok til at overleve vinteren. Så var der råd til at efterlade lidt på marken til de mindre heldige, de jordløse og de uheldige.

Sådan er det også i dag. Måske er friværdien udhulet lidt, og pensionsordningen ikke steget helt så meget som håbet, men vi kommer nok levende gennem vinteren alligevel.

Ligesom høsten kan vores liv og velstand ”slå fejl”. I Missionen blandt Hjemløse møder vi mange, der altid

har bevæget sig på kanten af samfundet, men også men-nesker, der på trods af succes, karriere og familie af den ene eller den anden grund er faldet igennem sikkerhedsnettet og nu er hjemløse.

Så bliver man mindet om, at det ikke er så sikkert, at man kommer trygt gennem vinteren. Der er al mulig grund til at takke for den gave, som ”høsten” og et - samlet set - godt liv er.

Selv om de færreste i dag er bønder, holder vi stadig en årlig høstgudstjeneste, hvor vi takker for høsten. Kirken er pyntet med neg og frugt, og en af traditionerne er hø-stofferet, hvor man lægger et bidrag af årets overskud til fordel for de fattige, nødlidende eller andre gode formål.

Hvert år vælger mange kirker at betænke hjemløsearbejdet med en del af dette høstoffer. Det er en smuk tradition, som både varmer om hjertet og gør en mærkbar forskel.

Men det er også muligt at støtte Missionen blandt Hjem-løse med en direkte donation. Uanset bidragets størrelse, vil det hjælpe og glæde.

Den støtte, vi modtager, bliver helt konkret til bedre for-hold for hjemløse. Fra nye planter i det økologiske gartneri for udsatte og hjemløse til udbygning nye badeværelser på Mændenes Hjem, her op til 100-året for herbergets åbning.

Hanne ThomsenFormand, Missionen blandt Hjemløse

Documents

Hjemløs 3 - 2009