Højt fra træets grønne top - Den Gamle By - Den Gamle By

© Undervisningsteamet Den Gamle By 2020 1

Højt fra træets grønne top

- et materiale om juleaftenstraditioner

Til læreren

Dette materiale erstatter tidligere materialer om julepynt og traditioner, da vi i år ikke kan

anbefale, at man tager en klasse med i Den Gamle By og går ind og skaber trængsel i de små

interiører.

Materialet er inspiration til at arbejde med juletraditioner i klassen på skolen.

Hvis man ønsker at komme en tur i Den Gamle By, anbefaler vi at bruge ”Juletur i Den Gamle

By”, som ligeledes frit kan downloades fra Den Gamle Bys hjemmeside her:

https://www.dengamleby.dk/undervisning/0-10-klasse/juleforloeb/

Formål

At få eleverne til at få øje på og reflektere over dansk juls traditioner med fokus på

julepynt og gaver.

At eleverne får en viden om den kristne jul, dens symboler og den symbolik, der findes i

julepynten.

At eleverne får en fornemmelse af og kan adskille det kristne og det verdslige indhold

i de danske juletraditioner.

Forløbet er tværfagligt og kan med fordel inddrages i følgende fag:

Dansk, Kristendom, Historie, Billedkunst og Musik.

Bagest i materialet findes skabeloner til gammeldags julepynt samt lidt baggrundsmateriale.

Hvis eleverne selv skal opsøge noget viden, er der blandt andet meget at finde på:

https://www.dengamleby.dk/viden/jul/

God fornøjelse med materialet!

https://www.dengamleby.dk/undervisning/0-10-klasse/juleforloeb/

https://www.dengamleby.dk/viden/jul/


Tag udgangspunkt i en af de kendteste julesange fra 1800 tallet: Peter Fabers

”Højt fra træets grønne top”:

1.

Højt fra Træets grønne Top,

straaler Juleglansen;

Spillemand, spil lystigt op,

nu begynder Dansen!

Læg nu smukt din Haand i min,

ikke rør ved den Rosin!

Først maa Træet vises,

siden skal der spises.

2.

Se, Børnlil, nu gaar det godt,

I forstaar at trave,

Lad den lille Sine blot

Faa sin Julegave.

Løs kun selv dit røde Baand,

Hvor du ryster paa din Haand!

Naar du strammer Garnet,

kvæler du jo Barnet!

3.

Peter har den Gren saa kær,

Hvorpaa Trommen hænger;

Hver gang han den kommer nær,

Vil han ikke længer.

Hvad du ønsker, skal du faa,

Naar jeg blot tør stole paa,

At du ej vil tromme,

Før min Sang er omme.

4.

Anna hun har ingen Ro,

Før hun faar sin Pakke:

Fire Alen Merino

Til en Vinterfrakke.

Barn! du bli’er mig alt for dyr;

Men da du saa probert syr,

Spare vi det atter,

ikke sandt, min datter?

5.

Denne Fane ny og god,

Giver jeg til Hendrik;

Du er stærk, og du har Mod,

Du skal være Fændrik;

Hvor han svinger Fanen kækt;

Børn! I skylder ham respekt;

Vid, det er en Ære:

Dannebrog at bære!

6.

O, hvor den er blød og rar,

Sikken dejlig Hue,

Den skal sikre Bedstefa’r

Imod Frost og Snue!

Lotte hun kan være stolt,

Tænk jer, hun har Garnet holdt;

Det kan Hanne ikke,

Hun kan bare strikke!

7.

Børn! nu er jeg bleven træt,

Og I faar ej mere;

Moder er i Køkkenet,

Nu skal hun traktere.

Derfor faar hun denne Pung,

Løft engang, hvor den er tung!

Jule varer længe,

Koster mange penge!

Læs mere om Peter Faber og Højt fra træets grønne top:

http://www5.kb.dk/da/nb/samling/ma/fokus/mdrsang/december.html

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/peter-faber-

juletraeet-sang-for-boern-hoejt-fra-traeets-groenne-top-1847-48/

http://www5.kb.dk/da/nb/samling/ma/fokus/mdrsang/december.html

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/peter-faber-juletraeet-sang-for-boern-hoejt-fra-traeets-groenne-top-1847-48/

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/peter-faber-juletraeet-sang-for-boern-hoejt-fra-traeets-groenne-top-1847-48/


Juleaften 1848

Gennemgå sangen sammen med børnene og lav herefter sangen om til en

historie fra 1800tallet. Brug følgende huskeliste:

1. Hvor fejres juleaften i sangen?

2. Hvordan ser juletræet ud?

3. Hvem deltager i denne juleaften?

4. Hvilke gaver får de?

5. Hvad er det for en historie, sangen fortæller om?

Skriv børnenes svar til spørgsmålene på tavle eller flip-over. På denne måde

laves en fælles huskeseddel. Det kan blive nødvendigt at gå på

skolebiblioteket og finde bøger om emnet, hvis der er ting, man ikke ved

noget om.

Historien om P. Fabers juleaften skal herefter skrives, tegnes og

fortælles.

Tag en papirrulle, for eksempel 1 meter x 10 meter, og del børnenes historie i

7 afsnit således at hver afsnit har 1 meter til rådighed. Hvert afsnit dækker

cirka et vers. Del børnene op i 7 grupper og lad dem tegne hvert sit afsnit.

Tegningerne skal være store, de skal farvelægges og grupperne må

samarbejde således at alle 7 tegninger kommer til at hænge sammen.

Optræder faderen for eksempel flere gange i forskellige tegninger må

grupperne samarbejde om, hvordan far ser ud, hårfarve, hvilket tøj han har

på. Lad skolebiblioteket samle en kasse med bøger om klædedragt,

livsbetingelser i 1800tallet og lignende. Husk det er vigtigt med bøger med

mange billeder.

Læreren skal være aktiv i forhold til at børnene udvider den viden de

allerede har. Dette sker ved at stille spørgsmål. Et eksempel herpå kan være:

5.

Denne Fane ny og god, Hvad er en fane?

Giver jeg til Hendrik; Hvad var fanen symbol på i 1800tallet?

Du er stærk, og du har Mod, Hvorfor skal drenge være stærke?

Du skal være Fændrik; Hvad er en Fændrik?

Hvor han svinger Fanen kækt;

Børn! I skylder ham respekt;

Vid, det er en Ære:

Dannebrog at bære!

Når P. Fabers julesang er blevet til en julehistorie via tegninger og overskrifter

kan børnene skrive det vers der passer til netop deres afsnit under tegningen.

Julehistorien hænges op i klassen eller på skolens gang. Eleverne kan nu

fortælle historien om P. Fabers juleaften til andre elever, forældre, beboerne

på lokalcenteret med videre.

Kopi af P. Fabers

juletræ 1848, Kan ses

i Borgmester-gården i

Den Gamle By.


Juleaften i nutiden

Lad nu børnene tage udgangspunkt i deres egen juleaften. Er der elever i

klassen, som ikke fejrer juleaften kan deres opgave være at beskrive en

lignende fest i deres familie, således at man kan sammenligne højtider i

forskellige kulturers traditioner.

Elevopgaver:

1. Hvor foregår din juleaften?

(Lav en fælles klasseliste med mulige steder at fejre jul.)

2. Hvordan ser jeres juletræ ud?

(Tegn jeres juletræ på et stykke A2 papir. Vis hvilken julepynt der er på

træet. Hæng tegningerne op på opslagstavlen i klassen. Hvis du har

tegnet noget specielt julepynt, som I har på din families juletræ, kan du

måske tage det med i klassen, så alle kan se det).

3. Hvem er med til din juleaften?

(Tegn juleaftensgæsterne på et stykke A2 papir. Husk at tegne dig selv

med. Hæng tegningen op nedenunder din juletræstegning.)

4. Hvilke gaver ønsker du dig til jul?

(Tegn de ønskede gaver på et stykke A2 papir. Har du tid, kan du tegne

de gaver, du vil give til dine juleaftensgæster. Hæng din tegning op

nedenunder dine to andre tegninger.)

5. Hvordan foregår juleaften hjemme ved dig?

(Sæt eleverne i en rundkreds, eventuelt med en tændt juledekoration i

midten. Skab stemning ved at starte med en julesang eller hør noget

julemusik. Lad eleverne på skift fortælle om deres juleaften. De andre

elever må stille spørgsmål efter hver fortælling. Hjælp eleven med at

besvare spørgsmålene.)

Sammenlign

Sammenlign sammen med børnene de to juleaftner:

Peter Fabers juleaften i 1848 og nutidens.

Er der lighedspunkter?

Er der sket ændringer?

Hvilken slags julepynt bruger vi stadigvæk?

Her inddrager læreren baggrundsviden fra artiklen om Julepynt – fra fin til

folkelig kulturhistorie samt bilag 2.

Brug børnenes tegninger til at sammenligne med.

Sammenlign eventuelt med andre kulturers højtidsfester.


Juleaften 1625

Jul 1895

Jul 1927

Juleaften 1974


Bilag 1

Jakobsstige

En Jakobsstige sættes sammen af mange små stiger af hvidt papir (tegn efter stige-skabelonen på næste side), og til sidst

limes engle af hvidt papir på med passende mellem rum. Englen herunder er tegnet efter en gammel model fra midten af

1800tallet. Stigen skal være så lang, at den når fra toppen af juletræet og

ned til gulvet – den må gerne ligge lidt hen ad gulvet (se billedet af Peter Fabers juletræ i materialet).

Alternativt kan man i klassen hænge dem op i lamperne eller fra

toppen af en opslagstavle, hvis man ikke har et juletræ.


Bilag 2


Bilag 3

Købmandens kræmmerhuse

Lav selv kræmmerhuse som de, der hænger på flere af

juletræerne i Den Gamle By. Kræmmerhusene ligner dem, man fik ved købmanden,

når man købte bolsjer, sukker, salt og krydderier med mere.

Et kræmmerhus med bolsjer kunne man hænge på juletræet som en julegave, men nogle lavede også

kræmmerhuse magen til og puttede selv godter i.

Fremgangsmåde:

Klip et stykke papir i den ønskede farve til et kvadrat (for eksempel 20 X 20 cm).

Fold og lim som nedenstående tegninger viser. En

strimmel papir klippes til hank og limes på. Der hvor hanken limes på, kan man pynte med en

udklippet figur for at skjule hankens kanter.


Kort om julepyntens symbolik

Kræmmerhus/gave

De Hellige tre Kongers gaver til Jesusbarnet – spiselige gaver – købmandens kræmmerhuse i gamle dage til bolsjer, nødder med

mere. I bilag 3 findes en vejledning til fremstilling af kræmmerhuse

magen til de, der findes på flere af juletræerne i Den Gamle By.

Engle Budbringere – meddelte om Jesu fødsel til hyrderne på marken –

sang – bringer lys.

Jakobsstige En drøm (1. Mosebog, kapitel 28) – forbindelsen mellem himmel

og jord, som man mente var særlig stærk juleaften. I bilag 1 og 2 findes vejledning og skabelon til fremstilling af

Jakobsstiger.

Kugle

Glaskugler var oprindeligt efterligninger af æbler – naturlige æbler - forgyldte æbler – symbol på æblerne fra Paradisets

Have.

Hjerte Kærlighedssymbol – kærlighed centralt i det kristne budskab –

”Julen er hjerternes fest” – man glæder hinanden.

Stjerne Symbol på Jesu fødsel – ledestjerne – lys i natten/mørket

Lys

Himmelsk lys – lys i mørket – glæde.


Uddrag af Benno Blæsild: ”Juletræet med sin pynt”:

Fra jakobsstige til julehjerte udviklingen i julepyntens

elementer

Jakobsstigen og topstjernen

Begge hører til den ældste dokumenterede julepynt. På det ældste kendte

billede af en juletræssælger fra Strasbourg ca. 1748, ser man træerne

forsynet med jakobsstigen som eneste pynt. Den Gamle By har i sine

samlinger en jakobsstige, som er udført af premierløjtnant Tønne Bloch i

Århus før 1837. Det er så vidt vides det ældste stykke bevaret julepynt i

Danmark. Jakobsstigen er udklippet af adskillige ark papir som er klistret

sammen og dekoreret med håndtegnede engle ligeledes påklistrede og udført

på hvidt papir.

Stjerne, engel, spir, stork eller nisse der er mange forskellige topdekorationer

på danske juletræer. Men der synes ikke at være tvivl om, at stjernen er den

oprindelige. I hvert fald hører dens symbolik sammen med den meget gamle

jakobsstige. Stjernen symboliserer ledestjernen. I ældre tid opfattede man

ledestjernen som døren til det himmelske lys, der juleaften stod på klem,

fordi englene ved den lejlighed havde ekstra travlt på stigen mellem

Himmelen og Jorden. I Tyskland begyndte man omkring 1800 at placere en

engel fremstillet af flitterguld på toppen af juletræet, som symbol på den, der

bragte det lille Jesusbarn til Maria. Stjernerne af forgyldt pap og englen blev

allerede i 1805 solgt præfabrikerede fra julemarkeds boder i Tyskland.

Omkring 1860 begyndte tyske grafiske anstalter at massefabrikere juleengle i

olietryk. En del af dem nåede Danmark omkring 1880.

Mellem 1860 og 1900 kender man her i landet eksempler, blandt andet fra

kunstnerfamilien Skovgaard på, at man anbragte en papstork i toppen af

juletræet. Da nissen i løbet af 1870erne blev en slags ikon for den danske

juletræsfest, fremkom der også blandt fra Alfred Jacobsen trykte topnisser på

ark, lige til at klippe ud og montere på træet. Omkring 1900 så topspiret af

glas dagens lys i Tyskland. Det vandt hurtigt stor udbredelse også i Danmark;

men det gik stort set ud af brug omkring 1960.

Forgyldte æbler

Forgyldte æbler og andre frugter er nævnt blandt julepynten i Tyskland

allerede før 1800. Det er nærliggende at antage, at skikken skriver sig helt

tilbage til passionsspillene om syndefaldet. De forgyldte og forsølvede frugter

og nødder skulle nødvendigvis fremstå med himmelsk glans. I 2. udgaven af

Peters jul optræder æbler med forgyldte stilke, hvilket unægtelig er et

fremskridt, som gjorde de pågældende æbler nemmere at fordøje for de børn,

der plyndrede træet, end de forgyldte æbler. En lang række grønsager har

været brugt på træet. I Peters Jul møder man en gulerod blandt

juletræspynten og ifølge sikre kilder brugte man at hænge forsølvede kartofler

på juletræerne i Berlin i slutningen af 1700tallet.

Juletræslys

I Berlin skrev en lokal poet i 1825 at juletræet var smykket med gyldne æbler

samt røde og grønne lys. H.C. Andersen og flere andre nævner, at der var

både hvide, røde og blå lys på juletræet. Det er et levn fra det danske

juletræs holstenske rødder. Rød, hvid og blå var hertugdømmet Holstens

farver.

Oprindeligt var lysene sat på grenene med en lille klump ler. Kort efter 1800

begyndte man at fæstne lysene til grenene med nåle. Brandfaren var

indlysende og en evig kilde til opfindsomheden. I 1817 berettede en engelsk

rejsende i Tyskland, at hun havde set juletræer monteret med lette ringe af

træ, lagt etagevis på træernes grene og tæt besatte med julelys.

Amerikaneren Charles Kirchhof udtog i 1867 patent på julelyseholderen med


kontravægt. Vægten blev støbt af bly og placeret for enden af en

metalstang. I begyndelsen var vægen oftest udformet som en grankogle

eller et blad. Disse holdere var relativt sikre; men havde den ulempe, at

lys, holder og vægt havde en tendens til at tynge grenene nedad. Det blev

løst i 1879 da Frederick Arzt fra New York tog patent på en fjederbelastet

blikclips af form som en lille blomst eller en sommerfugl. Den blev i de

følgende år produceret i millionvis på licens i Tyskland og fandt også vej til

Danmark i begyndelsen af 1880erne. Forestillingen om, at det var Guds

engle, der tændte juletræslysene med det himmelske lys afstedkom en række

præfabrikerede lyseholdere dekoreret som engle. Farvelagte blikengle, der

holder juletræslyset som en fakkel blev fremstillet i Tyskland i 1880erne og

eksporteret til Danmark.

Den ældste dokumenterede kæde elektriske juletræslys blev tændt hos

amerikaneren Edward Johnson i 1882. I 1891 blev juletræet på New York City

Hospital forsynet med elektriske lys og i 1895 satte præsident Cleveland

elektriske lys på juletræet i Det hvide Hus. I 1890 følte redaktøren for The

Times sig foranlediget til at anfægte den holdning, der dengang var udbredt i

Londons high society, at man skulle have elektriske lys på sit juletræ, for at

kunne fejre en vellykket jul. I 1903 var General Electric i stand til at tilbyde

elektriske juletræskæder over hele verden i en bekvem æske med 28

fatninger til en pris af 12 dollars eller ca. 85 kroner. Dermed var elektriske

juletræslys nede i en pris, hvor mange velstillede danske købstadsfamilier

kunne være med. I Den Gamle Bys samlinger findes en dansk fabrikeret

lyskæde fra perioden omkring 1910-15, ligesom museet besidder fotos af

juletræer med elektrisk lys fra 1921. Juletræer med elektrisk lys blev dog

først for alvor et almindeligt syn i Danmark efter 1945.

Kagefigurer

Kage figurer I form af spekulas, det vil sige peberkager lavet I udskårne

træforme, kendes som en del af julebordet helt tilbage I 1600tallet. Det er

kun naturligt, at de også blev hængt på træet. I løbet at 1700tallet

fremkommer der en hel række forskellige kagefigurer, til dels med

sukkerglasur. I anden halvdel af 1800tallet bliver det også almindeligt at

dekorere peberkager og honningkager med glansbilleder og hænge dem på

træet.

Julepynt af sukker

”I Midten befandt sig den hellige ånd I form at den allerdejligste due af

sukker, til højre hang Jesusbarnet og til venstre hans moder også af sukker”

Sådan blev en del af pynten på et tysk juletræ beskrevet I 1795. Men en

konditorbog fra 1774 omtaler, at sukkerdukker er kommet på mode. Tyske

historikere mener, de har været brugt på juletræer. Sukkerfigurer har været

en del af juletræspynten lige siden. I 1829 averterer købmand købmand

Thomsen i Nykøbing Falster med tyske såkaldte sukkerdukker blandt

juletræspynten.

Julepynt af tinblik

Tinjulepynt var almindeligt på tyske og danske juletræer helt op i

begyndelsen af 1900tallet; men det bruges stort set ikke i Danmark efter

1918. Pynten er meget gammel, et tinstøberi i Ammersee har produceret

julepynt af tin fra 1796. Julepynt af tin gik af mode i Tyskland og i USA efter

2. verdenskrig.

Flitterguld

”Flitterguld” er den gamle betegnelse for pynt af metalfolie og lametta. I

begyndelsen af 1700tallet påbegyndte metalvarefabrikken i Fürts nær

Nürnberg at markedsføre en tynd folie fremstillet af en legering af kobber og

zink. I begyndelsen anvendtes flitterguld til hjemmelavet julepynt; men i

løbet af 1800tallet begyndte flere Nürnberg-firmaer at præfabrikere

julepynten. Julepynt af flitterguld havde sin storhedstid omkring 1870.


Vat

Vat har en stor lighed med sne. Derfor brugte man omkring 1900-1925 i

Danmark at lægge vat på juletræets grene. I Tyskland begyndte man

omkring 1880 at fremstille små dukker med porcelænshoveder og

vatkroppe til at hænge på juletræet. De fik aldrig særlig stor udbredelse i

Danmark.

Julepynt af papir

Papirpynt i form af blomster hører til 1700tallets julepynt. Omkring 1880

udkom i Danmark bogen Juletræet – Hvordan Moder lærte os at pynte det.

Her får man anvisninger på 24 forskellige former for julepynt overvejende af

papir. Blandt andet net klippet af glanspapir, som den der optræder i H.C.

Andersens Juletræet. Det er overvejende sandsynligt, af denne julepynt var

almindelig brugt omkring i Danmark omkring 1860. H.C. Andersen

fremstillede en lang række figurer udført i papirklip til at hænge på juletræet

som gaver til børnene i de familier, han gennem årene var julegæst hos. Fra

1890 begyndte en betydelig import af præfabrikerede farvestrålende

papfigurer fra Tyskland. Figurerne forstillede alt fra stjerner, sole og måner,

over skibe og hestevogne til musikinstrumenter, dyr og fugle.

Julepynt af glas

Glaskugler og anden glaspynt er opfundet i den tyske landsby Lauscha nær

Sonnenburg i Thüringerwald. Den første glashytte blev grundlagt i 1597; men

det var først efter 1850, at produktionen af tyndvæggede, farvestrålende

glaskugler for alvor kom i gang. I 1830-35 var der en mindre produktion af

tykvæggede kugler, grankogler og frugter fremstillet i farvet glas. De kom fra

firmaet Carl Dressel i Sonnenberg. I løbet af 1870erne kom der rigtig gang i

produktionen af tyndvæggede kugler. Fra 1878 eksporterede man store

mængder af forskellige formblæste glasdekorationer til hele Europa og USA. I

1888 blev glas julepynt opregnet som Sonnenbergs største eksportartikel i

alle mulige former fra kirker og frugter til fugle og musikinstrumenter.

Produktionen er stadig i gang, selv om Lauscha i 2000tallet har fået alvorlig

konkurrence fra tjekkiske og kinesiske producenter.

Juletræsfødder

Juletræsfoden af to stykker træ lagt over kors, som stadig bruges, finder man

på David Herrlibergers billede af en juletræssælger fra 1748. Ud fra

litteraturen fra begyndelsen af 1800tallet får man ellers det indtryk, at den

almindeligste måde at rejse træet på, var ved at placere det i en spand eller

skæppe fyldt med sand, som man så stampede hårdt omkring træstammen.

Af Blaumüllers julesang kan man se, at den metode stadig var almindelig

kendt omkring 1900 i Danmark. I bogen Juletræet Hvordan Moder lærte os at

pynte det, findes en anvisning på, hvordan man fremstiller en raffineret

juletræsfod med springvand, indbygget vandingsanlæg til træet samt endda

et lille duehus. Selv om denne anvisning er fra før 1880 så var den allerede

dengang primitiv. I 1877 udtog tyskeren J.C. Echardt amerikansk patent på

en mekanisk juletræsfod som kunne få træet til at rotere mens den spillede

flere forskellige julemelodier. I 1899 fik amerikaneren Alfred Wagner patent

på en elektrisk roterende, spillende juletræsfod, som tilmed var udstyret med

en automatisk vandingsmekanisme. De fleste kendte former for

juletræsfødder af støbejern stammer fra perioden mellem 1890 og 1900.

Sølvlametta og Fehår

Her er tale om nyere julepynt. I Den Gamle By s samlinger findes lametta i

originale tyske pakninger fra omkring 1920. Denne oprindelige lametta er

fremstillet af et meget blyholdigt tinfolie, hvorfor det er meget tungt. Ordet

sølvlametta optræder først i det danske sprog efter 1940. Fehår, der er

fremstillet af tynde glasfibre, gik tidligere også under betegnelsen englehår.

Det omtales første gang på dansk omkring 1920.


Kræmmerhuse

Kræmmerhuse omtales i Peter Jul fra 1866 og de er gengivet på tegningen

af juletræet i 2. udgave fra 1871. Men på dette tidspunkt var der tale om

den form for kræmmerhuse af brunt indpakningspapir, man fik hos

købmanden – papirsposens forgænger til indpakning af småting. Omkring

1850-60 begyndte de større forretninger af bruge specielt dekoreret julepapir.

Disse specielle julepapirs-kræmmerhuse kan have været den direkte

inspiration til, at danske grafiske virksomheder begyndte at udgive klippeark

med kræmmerhuse dekoreret med nisser og lignende. Dekorerede

kræmmerhuse med julemotiver optræder først i 1860erne. P.N. Møller har i

1882 illustreret en juletræsfest i nissekongens høj. Dette træ er pyntet med

rigtige klippearks-kræmmerhuse. Det er det ældst kendte gengivelse af på

denne form for julepynt på træet.

Flettede hjerter

I første udgave af Nordisk Husflidstidende fra 1871 ses den ældste anvisning

på hvordan man fletter julehjerter. Det kaldes i øvrigt et hjerteformet

kræmmerhus. Det ældst bevarede julehjerte på Nationalmuseet er fra 1873;

men man må gå ud fra, af flettede hjerter på dette tidspunkt var umådeligt

sjældne. I bogen Juletræet Hvordan Moder lærte os at pynte det finder man

ingen af antydningen af hjerteformet julepynt.

Det ældst kendte eksempel med gengivelse af et ”ægte” flettet julehjerte, er

på et udateret julekort i Den Gamle Bys samlinger, hvor personerne foran

juletræet er iklædt tøj fra omkring 1895. Motivet er udført af Axel Mathiesen

omkring 1905.

Ud fra beretninger og erindringslitteratur kan man se, at julehjerter var

almindeligt udbredte i herregårdsmiljøet på Lolland Falster allerede omkring

1895-1900. Få år senere i årene op til 1910, begynder man at klippe

julehjerter i bedre kredse i København og i de større provinsbyer som Århus,

hvorfra man ser det første julehjerte i brug hos en håndværkermester i 1912.

Julehjerternes storhedstid kom med besættelsestiden. I 1943 indstiftede

Børnenes Kontor 23. december som julehjertes dag.

Det allerførste flettede hjerte, der blev lavet i Danmark – ikke som julepynt,

men som en kærlig hilsen til en ven – blev lavet af H.C. Andersen.

Det kan der læses mere om her:

https://www.hcandersen-homepage.dk/?page_id=19560

https://www.hcandersen-homepage.dk/?page_id=19560


Documents

Højt fra træets grønne top - Den Gamle By - Den Gamle By