Gamle Carlsberg - Et Stykke Bryggerihistorie

Gamle Carlsberg - et stykke bryggerihistorie

Copyright: Carlsberg Besøgscenter/Husbryggeriet Jacobsen 2007 1 Side 1 af 17.

Gamle Carlsbergs historie

Carlsbergs fødselsdag er den 10. november 1847. På denne dag bryggede grundlæggeren, J. C. Jacobsen, det første bajerske øl på sit nye bryggeri i Valby uden for det gamle Køben- havns volde.

Men for rigtig at forstå baggrunden for bryggeriets historie må vi længere tilbage i tiden - helt tilbage til slutningen af 1700 - tallet.

Fæstebondesøn i Vendsyssel J. C. Jacobsens far, Christen Jacobsen, blev født i 1773 af et fæstebondepar, der var stavnsbund- ne til gården Nørkjær i Vendsyssel.

Vi lærer normalt, at stavnsbåndet blev ophæ- vet i 1788, men det gjaldt kun for børn under 14 og voksne over 36 år. For alle mellem 15 - 35 år blev stavnsbåndet forlænget til 1. januar 1800.

Den uheldige Christen Jacobsen, der var 15 år i 1788, måtte derfor vente hele 12 år, før han kunne flytte fra Jylland til København.

Bryggergården i Brolæggerstræde huser i dag

Ny Carlsbergfondet. Copyright:

Carlsberg Besøgscenter/Husbryggeriet Jacobsen 2007

Bryggeriet i København

I 1801 blev Christen bryggerknægt på Kongens Bryghus ved Københavns havn. Han indgik æg- teskab i 1810, og på den »kongelige bevilling« står der, at han nu er avanceret til brygger- svend.

Ægteparret finder en lejlighed på hjørnet af Knabrostræde og Brolæggerstræde, der var et kvarter med mange små bryggerier. Året efter, den 2. september 1811, får de deres eneste barn, Jacob Christian Jacobsen. På dåbsattesten kal- der Christen Jacobsen sig nu lejebrygger. Det betyder, at han driver et lejet bryggeri.

I 1823 køber Christen Jacobsen en aktie på

1500 rigsdaler i sin tidligere arbejdsplads, Kon- gens Bryghus, og da bryggergården i Brolæg- gerstræde i 1826 kommer på auktion, køber han ejendommen samt en nabogrund for i alt 33.195 rigsdaler. Han havde med andre ord samlet sig en mindre formue efter 25 år inden for bryggerfaget i København.

Samme år fik han »borgerskab« som brygger

og valgtes som den ene af Kongens Bryghus' tre direktører.

Fæstebondesønnen fra Vendsyssel havde gjort en flot karriere i Hovedstaden.

Bag byens volde

Omkring år 1800 var der godt og vel 100 bryggerier inden for Københavns volde. De blev alle drevet som små håndværksvirksomheder og fremstillede en slags hvidtøl, der var en overgæret øltype, som var relativt nem at fremstille.

Husholdningsøllet, som det kaldtes, var ikke meget bedre end det øl, der var blevet fremstil- let i mange hundrede år rundt omkring i bøn- dergårdenes bryggerser. Øllet var tyndt, og der blev tit drukket godt med brændevin for at øge styrken.

Datidens store brændevinsforbrug kan ses af

antallet af brænderier, der i år 1800 lå på tre hundrede.

2

Køer på første sal

Resterne fra øl- og brændevinsproduktionen, »mask« og »bærme«, blev brugt som kreatur- foder. Virksomhederne havde derfor tit indret- tet stalde til husdyr - især malkekøer! Det var barske forhold, man levede under i det gamle København. Bag voldene var pladsforholdene elendige, vandet forurenet, og byen stank af skidt og møg. Tænk bare på gødning og ajle (urin) fra alle dyrene. Forfatteren Hans Hartvig Seedorff fortæller, at dyrene »fandtes indkvarterede... under de uheldigste Forhold, thi der gaves næppe en

Finkelfabrik så liden og ussel, at den jo ikke havde Køer, og selv inde i Hjertet af Byen fri- stede disse elendige Skabninger Livet. Fra de mørkeste Kroge af den tætbepakkede By lød

den sørgmodige Brølen fra de Fængsler i Bag- gårde, på 1. Sale eller i halvt underjordiske Kældre, hvor de stakkels Dyr stundom var stu-

Befolkningstal og husdyrbestand indenfor Køben-

havns volde, 1801-1845. (1)

vet så tæt sammen, at det var umuligt for dem at lægge sig ned i det snævre Rum«.

Brændevinsbrænderi i København. Til højre i billedet, h vor halmen stikker ud, lå stalden.

(Københavns Bymuseums Arkiv).

Copyright:


3

1801 1810 1845

Folke- mængde

100.975 120.819 126.787

1806 1840

Almisse- lemmer

5.603 4.075

Heste 2.500 2.777

1801 1838 1845

Køer 2.000 1.435 1.477

Svin 739

Nattereno- vation i læs å 4 tønder

22.000 24.000

J. C. Jacobsen og det bayerske øl Christen Jacobsen afgik ved døden i 1835, og sønnen måtte overtage driften af bryggergår- den i Brolæggerstræde som bestyrer for sin mor.

Christen Jacobsen var en god læremester for sin søn. Han lærte ikke bare sin søn at brygge øl, men tog ham også med til natur- videnskabelige forelæsninger. For at brygge or- dentligt øl måtte man vide mere om de biologi- ske og kemiske processer, der er grundlaget for ølproduktionen. J. C. Jacobsen fortæller, at han efter sin fars tilskyndelse begyndte i sit »17de Aar at høre H.C. Ørsteds populaire Forelæsninger over Che- mi, og da den Polytechniske Læreanstalt kort efter blev oprettet, indhentede jeg der gode Forkundskaber i Physik og Chemi; men dette Studium blev uheldigvis snart afbrudt, da min Faders Sygelighed nødte mig til at offre det me- ste af min Tid til den practiske Virksomhed i Bryggeriet...«.

Hos vinhandler Waage-Petersen i Store Strandstræde smagte J. C. Jacobsen for første gang tysk importeret Hamburg-øl i 1835. Mødet med det tyske øl blev til en forelskelse, der sat- te gang i en omfattende rejse- og forsøgsaktivi- tet. Først i Nordtyskland og senere i Bayern lærte J. C. Jacobsen sig produktionsmetoden; hjemme mellem hver rejse forsøgte han sig med det undergærede øl i mindre anlæg, som bl.a. indbefattede moderens vaskekedel.

En hatteæske med et mærkeligt indhold

Det undergærede bajerske øl adskilte sig fra det danske overgærede husholdningsøl ved en anden slags gær, som krævede en længere og køligere gæring, samt en langvarig og kold ef- tergæring. Det bajerske øl havde en karakteri- stisk vinøs smag og en stor holdbarhed.

Gæren hentede J. C. Jacobsen hjem i diligen- ce fra Miinchen i 1845. Den levende gær opbe- varede han i en blikdåse, der var anbragt i en hatteæske. Når diligencen gjorde holdt, og he- stene skulle vandes, benyttede J. C. Jacobsen lejligheden til at køle sin gær under vandpo- sten.

Samme år lod han to kældre udgrave i Kø- benhavns vold - med de militære myndighe- ders tilladelse.

Copyright: Carlsberg Besøgscenter/Husbryggeriet Jacobsen 2007

Carlsberg i Valby I 1846 ansøgte J. C. Jacobsen Kongen og de mi-

litære myndigheder om særlig tilladelse til at flytte uden for Københavns volde for at opføre et nyt bryggeri på Valby Bakke. J. C. Jacobsen fik tilladelsen, og bryggeriet fik navnet Carls- berg af »Carl« (J. C. Jacobsens 5-årige søn) og »bjerg« (Valby Bakke). Den 10. november 1847 blev den første brygning foretaget og denne dato betegnes som Carlsbergs "fødselsdag". Produktionen var det første år (1847/48) 3500 hl (350.000 l), og der beskæftigedes det år 10 mennesker, der hovedsagelig bestod af arbejdsløse »jernbanebørster«, der havde arbejdet med den gennemgravning af Valby Bakke, der skulle give plads til jernbanen København-Roskilde. Teknologi og forskning

Gamle Carlsberg gennemgik en lang række forandringer fra 1847 til J. C. Jacobsens død i 1887. Mange bygninger blev føjet til det oprindelige anlæg. Produktionsmiljøet blev forbedret flere gange i takt med den teknologiske udvikling.

J. C Jacobsen, 1846.

4

J.C. Jacobsen havde lært i udlandet, at hvis man benyttede mekanisk kraft, kunne øl produceres »industrielt«, dvs. i større bryggerianlæg, end det var kendt i Danmark. Carlsberg fik sin før- ste dampmaskine i 1847. Intet andet bryggeri i landet kendte da til dampkraft.

Dampmaskinen... Dampmaskinen var den første kraftmaskine, der var uafhængig af vandløb og vindkraft. Den kom til at spille en afgørende rolle for mange industrierhverv og blev derfor selve symbolet på den industrielle »revolution«. Indførelsen af dampkraft fik betydning både for industripro- dukternes pris og ensartethed og for industri- arbejdernes arbejdsvilkår.

Samspillet (eller modsætningen, som nogen vil sige) mellem menneske og maskine blev til en økonomisk og social faktor, der er et afgø- rende karaktertræk ved det industrielle sam- fund.

Copyright:


... og dens teknologiske følger

Det ville være forkert, hvis vi begrænsede den teknologiske horisont til selve dampmaskinen. Dampkraften var ikke bare en afløsning for træ- demøllernes blinde heste og for vand- og vind- møllehjulene. I dampkraftens kølvand fulgte en lang række teknologiske fornyelser.

På Gamle Carlsberg havde dampmaskinerne ofte flere funktioner og var sine steder anbragt parvis. 2 stk. 20hk maskiner drev således en ventilator, der skulle sørge for luftstrømmen i malteriet; samtidig var de energikilde for mal- teriets vandpumper, og endelig drev de korn- magasinets transport af byg fra etage til etage i såkaldte bægerelevatorer.

Nye funktioner kunne tilkobles eksisterende dampmaskiner ved hjælp af forlagsaksler og drivremme. Dampmaskinen i bryghuset drev maltmøllen og pumpesystemet.

Dampmaskine på Gamle Carlsberg, 1879. Den

første dampmaskine blev taget i anvendelse på

bryggeriet i 1847. Dampkraften blev brugt i langt

højere grad på Gamle Carlsberg end på andre

bryggerier i samtiden

5

.

Gamle Carlsbergs produktion og salg i 1.000 hl gennem knap 50 år. (2)

Copyright:


6

Emil Christian Hansen blev ansat på Carlsbergs Laboratorium i 1879. Hans forskning indenfor

rendyrkning af ølgær kom til at revolutionere ølindustrien.

Traditionelt blev blandingen af malt og vand

omrørt af 4 mand ved hjælp af årelignende træ- redskaber; men i 1855 lod J. C. Jacobsen den manuelle proces afløse af en mekanisk »mæ- skemaskine«. Med denne maskine startede skifteholdsdriften på Carlsberg. »Man kunne nu gjøre to Bryg i Døgnet, et om Dagen og et om Natten, mod tidligere kun eet, fordi man ikke havde Mandskab disponibelt til den ved Haandkraft foregaaende Mæskning«.(3) Andre eksempler på dampkraftens følgetek- nologi er: Kogning ved overskudsdamp i spe- cielle kedler, spiring i kasser med luftstrøm, kuldemaskiner til køling af gæring og lagring, generatorer til elektrisk belysning etc.

Carlsbergs kraftige vækst fra 1847-1897 skyl- des derfor ikke bare det glimrende bajerske øl, men også J. C. Jacobsens evne til at udvikle et konkurrencedygtigt »højteknologisk« industri- bryggeri på Valby Bakke

Carlsbergfondet og fremtiden

Forskning og produktudvikling blev tidligt et kendetegn for virksomheden

I 1871 indrettede J. C. Jacobsen et driftslabo-

ratorium i Carlsberg Bryghus. Allerede 4 år senere oprettede bryggeren et forskningslabora- torium, der skulle arbejde med det fysiologiske og kemiske grundlag for ølfremstillingen i samklang med den praktiske produktion

I 1876 oprettede J. C. Jacobsen Carlsbergfon-

det, der fremover skulle sikre vekselvirkningen mellem grundforskning og målforskning. I 1888 blev Carlsbergfondet ejer af Gamle Carlsberg. I dag, et århundrede senere, sikrer Carlsberg-fondets betydelige aktieandel i Carlsberg A/S Bryggeriernes kontinuitet.

Copyright:


7

En arbejder fortæller

Bryggeriarbejder Andreas Olsen fortæller om forholdene på Gamle Carlsberg ved århundre- deskiftet.

Andreas Olsen, som blev ansat på

Gamle Carlsberg i 1897.

Antallet af arbejdere beskæftiget på Gamle Carlsberg

frem til Andreas Olsens ansættelse i 1897. (4) Copyright:


»Jeg kom en sommerdag i 1897 til Gamle Carls- berg for at søge arbejde. Her kom jeg til at tale med overinspektør Koefoed. Han var en meget pæn mand at tale med, og han sagde, at man havde brug for folk, og da Carlsberg brugte store folk, kunne han godt bruge mig. Men så kom betingelserne: Om jeg havde været soldat? Det bejaede jeg; om jeg var forlovet eller gift? Jeg svarede: Ingen af delene. Gifte folk antog man ikke på månedsløn. Carlsberg skulle nok selv bestemme, når man giftede sig.

Streng disciplin

Der kan godt gå både 5 og 6 år, før De kan gifte Dem, og så er der meget militærisk disciplin på Carlsberg, fortsatte overinspektøren. Jeg svarede, at jeg havde været soldat, så jeg godt vidste, hvad disciplin var, og når andre kunne under- ordne sig, kunne jeg vel også.

- Ja vi straffer jo ikke med vand og brød, ej heller med mørk arrest. Men De må ikke komme for sent hjem. De skal være i seng klokken 10

(22), hvis De ikke får speciel tilladelse til at komme hjem kl. 12 (24). Hvis De kommer hjem efter den befalede tid, skal De henvende Dem til nat-assistenten, og så er der en mulkt* på 2 eller 5 kroner til Valby Asyl. Hvis De forsøger at klatre over plankeværket, er det øjeblikkelig afsked«.

*mulkt: bøde.

8

§ 1. Bryggeriets Folk skulle hver for sit Vedkommende

uvægerlig rette sig efter de af deres Foresatte givne Be- falinger. Troer Nogen sig forurettet, har han at fremføre sin Klage for Direktøren.

§ 2 . Enhver skal selv udføre det Arbejde som er ham

anvist og, ikke uden Tilladelse lade det gjøre af nogen Anden. Det er enhver Mands Pligt at tage Del i hvilket- somhelst forefaldende Arbejde, naar det forlanges af ham.

§ 3.

For Arbejdstiden gjælder ingen bestemt Regel. Den er forskjellig efter de forskjellige Arbejder, men naar ingen anden Ordning er nødvendig, begynder den Kl. 6 Morgen og ender Kl. 7 Aften.

§ 4.

Ingen af Folkene maa forlade Bryggeriets Grund uden Tilladelse. Dog er det de gifte Folk tilladt at gaa hjem om Aftenen, naar Arbejdet eller Vagttjenesten ikke fordrer deres Nærværelse.

§ 5 . De Folk som have Udgangstilladelse og som bo paa

Bryggeriet, skulle være hjemme senest Kl. 12 Aften, med- mindre de have speciel Tilladelse til at blive ude efter den Tid.

§ 6.

Forsaavidt Arbeidet ikke for enkeltes Vedkommende nødvendiggjør en Forandring i Spisetiderne, ere disse saaledes: Frokost Kl.8-8½. Middag Kl. 12-1 og Vesperkost Kl. 4-4½, som tilkjendegives ved Ringning. Maaltiderne maa kun holdes i Borgestuen. Naar Klokken har ringet fra Maaltidet, skal Enhver strax gaa til sit Arbejde.

§ 7. Mad og Drikke maa Folkene lade sig bringe, da de

ikke kunne forlade Bryggeriet for at spise eller hente Mad. De, der bringe dem Mad, maa ikke komme andre Steder end i Borgestuen, navnlig ikke i Folkekamrene, og skulle forlade Borgestuen, naar der ringes til Middag.

§ 8.

Ingen Tobaksrygning maa finde Sted under Arbejdet og ingen Stegning eller Kogning maa foretages i andre end de dertil anviste Lokaler.

§ 9.

Ingen maa komme med aabent Lys eller tændt Pibe eller Cigar i Kornmagasinet, paa Foderloftet, i Værkstederne for Træarbeide eller overhovedet paa de Steder, hvor der er mindste Brandfare tilstede, under Straf efter Brandanordningen.

Den vagthavende Maskinist har Ansvaret for, at Vand-

standen og Spændingen i Dampkjedlerne er i Orden.

§ 10.

Ingen maa forlange Drikkepenge af Nogensomhelst

§ 11. Bryggeriernes Folk maa ikke modtage Besøg, medens de ere

beskjeftigede ved deres Arbejde. Udenfor Arbejdstiden kunne de modtage Besøg i Borgestuen, men ikke paa Kamrene, og den, der har modtaget den Besøgende, er ansvarlig for, at denne ikke afstedkommer nogen Uorden. Efter Kl. 11 Aften maa ingen Fremmed opholde sig paa Bryggerierne.

§ 12. Alle Uvedkommende er forbudt Adgang til Bryggeriernes

Lokaler, og det er Enhvers Pligt paa en høflig Maade at henvise til Kontoret.

§ 13.

Til at forrette Søn- og Helligdags Vagt, skulle Folkene som hidindtil skiftes. De Vagthavende, hvis Navne anbringes i Borgestuen, maa ikke forlade Bryggeriets Grund. Den hvis Navn staar øverst paa Listen betragtes som Formand for Vagten, og er ansvarlig for at ingen Uorden finder Sted.

§ 14. For at opretholde Orden og Renlighed paa Kamrene, skal

En paa hvert Kammer skiftevis have Tilsyn dermed og er da ansvarlig. Navnet paa den Tilsynshavende anbringes i hvert Kammer.

§ 15. Forseelser mod §§ 2, 5, 6, 7, 8, 1 1 , 12 & 14

straffes med Bøder fra 50 Øre til 1 Krone. Overtrædelse af §§ 4 & 13 lige som ogsaa gjentagne Forseelser, Skjødesløshed eller Uorden, straffes med en højere Bøde. Bøderne dikteres af Direktøren og kunne tilbageholdes i Lønnen.

§ 16.

Ulydighed og Opsætsighed mod de Foresatte straffes med øjeblikkelig Afskedigelse. Den samme Straf vil i Reglen blive anvendt mod den eller dem, der gjøre sig skyldige i Drukkenskab, Slagsmaal eller Overtrædelse af §§ 9 & 10. Løn udbetales i saa Tilfælde indtil den Dag, paa hvilken den Paagjældende fratræder Tjenesten.

§ 17. Bøderne tilfalde Valby Asyl, hvis Kasserer udsteder

Bevis for Modtagelsen. § 18.

Dette Reglement opslaaes i Borgestuen til alle Ved- kommendes Efterretning. Naar der foretages Forandringer deri, ville de blive bekjendtgjorte 16 Dage før Begyndelsen af den Maaned, hvormed de skulle træde i Kraft.

Allerede i 1861 måtte J. C. Jacobsen indføre et reglement for de ansatte. Det var åbenbart nødvendigt at

stramme disciplinen

Copyright:

Carlsberg Besøgscenter/Husbryggeriet Jacobsen 2007 9

Alle overtrædelser af reglementet blev omhyggeligt noteret i en bødebog.

Uddraget her er fra 1884-1885.

Copyright:


Ungkarleboliger på Gamle Carlsberg. En væsentlig del af lønnen på Gamle Carlsberg bestod af kost

og logi. I J. C. Jacobsens levetid blev der kun ansat ungkarle på bryggeriet. Som det fremgår af reglementet på side 9, gjaldt der også regler for de ansatte udenfor arbejdstiden.

Den ny mand introduceres

Andreas Olsen fortæller, at han, den første maj, blev godt modtaget af sine arbejdskammerater.

Han »fik en spids« og blev vist ind i borgestuen (opholdsrummet), »og sikken et leben der var! Kuskene var kommet hjem fra byen og drøftede dagens begivenheder, og jeg skulle bydes velkommen«.

Andreas Olsen var åbenbart en kraftigt byg- get, stærk ung mand, så han blev anvendt i malteriet, hvor han skulle »kaste støb« eller »grave malt«. Det var et fysisk stærkt krævende arbejde, der »brækkede ryggen« på adskillige arbejdere. Nogle måtte bæres ud af malteriet med et såkaldt »malt-hold«.

Arbejdere på Gamle Carlsberg holder en lille ølpause, også kaldet "svampetid".

Copyright:


Pengeløn og naturalier

Andreas Olsen fortæller videre om sine ansæt- telsesbetingelser: »Begyndelseslønnen var da 70 kroner pr. måned, som blev udbetalt i »guld- penge«, og der blev ydet »to potter (liter) øl dagligt«. »... Før jeg kunne blive ansat, skulle jeg til lægeundersøgelse... Det kostede 2 kroner,

og dem skulle jeg selv betale. Nå, jeg blev antaget og fik at vide, at jeg kunne komme 1. maj 1897 klokken 12 middag. Men kom ikke i droske herud, det ser så råt ud, og kom ikke med klædeskab eller kommo- de, for det bliver gemt hen, da der er skabe på værelserne, indskød overinspektøren«.

Copyright:


Det var svært for en daglejer at forsørge sin familie. Flere familiemedlemmer måtte tage arbejde.

1870'ernes højkonjunktur forbedrede dog lønarbejdernes situation.(5)

Den »faste« arbejder på Carlsberg tjente penge nok til at dække en families udgiftsbudget. (6)

Brygger J. C. Jacobsen lønnede sine faste arbejdere godt. Deres løn lå i overkanten af gennemsnittet for

faglærte i København. Til gengæld blev daglejerne afregnet efter gældende tarif. (7 og 8)

Bryggeriarbejderens kost

»Jeg fik så at vide, hvordan jeg skulle sørge for egen husholdning: Der kom spækhøkerdrenge fire gange dagligt på bryggeriet, så vi kunne be- stille alt, hvad vi ønskede. Vi skulle betale ved månedens udgang.

En kone kom om morgenen og lavede kaffe - med brød blev det fire kroner om måneden. Der kom også koner med middagsmad, 40 øre portionen«.

Tidligere udgjorde den daglige kost en del af

Copyright:


lønnen. Bryggeriets køkkendagbog fortæller bl.a.:

»Torsdag faaer Folkene Kaal eller Ærter med ituskaaret Kjød og Kartofler«.

»Fredag faaer Folkene Brød, Velling, Bolle- melk - Til Velling bruges 5½ Pægel Byggryn. Til Bollemelk bruges 1 pund Meel, 12 Lod Smør, 10 Æg og Melk i-Stedet-for Vand. Til 9 Personer«. »Lørdag fik Folkene »Ølogbrød og en Sild til hver Person og Kartofler«.

13

Frem til 1861 stod bryggerens kone, Laura, for bespisningen af de ansatte. Derefter gik man over til at købe

maden udefra, som beskrevet af Andreas Olsen. Opskriften stammer fra Laura Jacobsens kogebog, der

hovedsagelig består af kartoffel-, grød- og klipfiskeretter.

Næringsmidlernes andel af de samlede udgifter. Udgifterne til mad var tunge for de ufaglærte arbejdere i

byerne. (9)

Copyright:


En festdag på Gamle Carlsberg

Andreas Olsen fortæller: Den 10. november 1897 fejredes 50-års jubilæ- um på Gamle Carlsberg. »Der blev talt vidt og bredt om den store dag; den røde lagerbygning blev ryddet for alt, og der blev lagt gulv over det hele af høvlede og pløjede brædder. Vindu- er og søjler blev smukt skjult med kulørt stof...«

Klokken 10 om formiddagen forsamledes alle foran Carlsberg Laboratorium, hvor der blev holdt tale efter afsløringen af en statue af grundlægger J. C. Jacobsen. »Da det var slut, skulle vi hen for at få dagens gratiale - en månedsløn - samt en stor bog om Carlsbergs historie til dato«.

Klokken fire fulgte den store bespisning. An-

dreas Olsen mener, at omkring 800 personer deltog. »Der var vistnok varmt til 1. rangklasse, og vi ganske almindelige nøjedes med koldt bord... Til hver kuvert var der en halv flaske rødvin, og så champagne for resten, så det var hård kost. Men så blev der råbt på øl! Det ville ledelsen ikke gå med til lige straks, men tilsidst kom det, og så var målet fuldt«.

»Tømmermænd«

Andreas Olsen konstaterer, at resultatet blev nogle »slemme bøhmænd«. På trods af denne løsslupne feststemning, måtte flere bryggeriar- bejdere tænke på driften af bryggeriet, som snart skulle fortsætte: »Jeg for mit vedkommende ved ikke, hvordan det gik til sidst, for jeg skulle i lagerkælderen kl. 12 nat og medvirke ved optagning af øl til næste dag, så da klokken var godt syv, gik jeg over og lagde mig. Jeg vågnede med en dundrende hovedpine... Og så meldte den grå hverdag sig igen«. Traditioner

Fester og baller var et tilbagevendende fæno-men på bryggeriet. Jubilar- og jubilæumsfest hver november og et par årlige baller.

»Festerne kunne jeg godt lide, men ikke

ballerne - herrerne skulle dér optræde i diplomat og med handsker, og damerne skulle have lange hvide handsker på«.

Hver sommer holdtes en skovtur, en for de månedslønnede, og en for daglejerne.

Copyright:


15

Baseret på en statistik over nogle københavnske maskinarbejderes årlige arbejdsdage har vi indlagt en trappe, der viser den almindelige arbejdstidsreduktion. Denne udvikling forstærkedes

af en reduktion af det daglige timetal.(10)

Målet var først et sted i Københavns omegn,

og transporten foregik med hestevogn, skib eller tog. Når frokosten var vel overstået, kørte man videre til næste mål, mødtes med en hestevogn fra bryggeriet, lastet med øl, vand og is - et populært køretøj - også for tilfældigt forbi- passerende, som kunne »svampe« med.

»Inden starten fra Carlsberg kom fru Jacob-

sens tjener ud med en stor kurv roser, så alle deltagerne fik en knaphulsblomst, før turen ud ad de støvede veje begyndte«.

Copyright:


En patriarkalsk ledelsesform Bryggeriarbejder Andreas Olsens

erindringer beskriver en arbejdsplads, der styredes efter »patriarkalske« principper. Denne ledelsesform afspejler grundlæggeren J. C. Jacobsens (1811 -1887) personlighed og det tidlige industrisamfunds betingelser.

I 1897 var Carlsberg vokset til et stort

bryggeri, der producerede 270.000 hl (27.000.000 l) bajersk øl om året og beskæftigede 300 mennesker. Det er måske beskedne tal efter vor tids målestok, men faktisk ganske imponerende efter den tids standard.

16

Patriarken på Gamle Carlsberg var J. C. Jacobsen, der på én gang var en slags familieoverhoved og direktør. På billedet fra 1885 er de ansatte opstillet efter rangorden, rundt om bryggeren.

Anvendt litteratur: (1) Emil Hornemann, ”Om Reenligheden i Kjøbenhavn”. København 1847. (2) + (3) A. Fraenkel, Gamle Carlsberg. ”Et Bidrag til dansk Industrihistorie og industriel + (4) Udviklingshistorie”. København 1897., Carlsbergs Arkiv. (5) + (6) A. Fraenkel. Ibid., Jørgen Pedersen, ”Arbejdslønnen i Danmark”. Nordisk Forlag 1930, ”Udgiftsprotokol for Gamle Carlsberg” (Carlsbergs Arkiv). (7) A. Fraenkel. Ibid., Jørgen P. Christensen, ”Lønudviklingen inden for dansk Håndværk og Industri 1870-1914”. Akademisk Forlag. København 1975., Richard Willerslev, ” Københavnske Maskinarbejderes løn- og indkomstforhold 1850-1914”. Aarhus 1958. (8) A. Fraenkel. Ibid., Jørgen P. Christensen. Ibid.., V, Falbe Hansen, ”Forandringer i Priserne og Arbejdsløshedens Historie her i Landet”. V. Thanning og Appels Bog- handel. 1869. (9) Svend Aage Hansen, ”Økonomisk Vækst i Danmark I, 1720-1914”. Akademisk Forlag. København 1976. (10) Richard Willerslev, se (7).

. Copyright:


Documents

Gamle Carlsberg - Et Stykke Bryggerihistorie