Hk imi 0214 web

it, medie & industri | 1

it, medie

& industri

8 Medlemmer skaber aktiviteter for kolleger

6 Tillidsrepræsentanter deler opgaven

4 Fraskilt med delebørn dømt ufleksibel

Nr. 2 2014

Udgives af:HK it, medie & industri HovedstadenSvend Aukens Plads 112300 København S Fax: 33 30 28 50 • mail: [email protected]

Oplag: 17.500

Faglig afdelingTlf. 33 30 29 45

Medlemsservice/kontingentTlf. 33 30 29 31

Åbningstider i faglig afdeling og medlemsservice/kontingentMandag/onsdag/torsdag kl. 9-15Tirsdag kl. 9-17Fredag kl. 9-13

A-kassen · Tlf. 70 10 67 89Telefontider:Mandag - torsdag kl. 8-17Fredag kl. 8-16

A-kassens JobformidlingTlf. 33 30 29 39

Personlig henvendelse i A-kassen (Job og Vejledning)Mandag/onsdag/torsdag kl. 9-15Tirsdag kl. 9-17Fredag kl. 9-13

it, medie & industriUdkommer næste gang 24. maj 2014Deadline 11. april 2014

Ansv.: Ulla JeppesenJournalist: Kirsten Magelund (DJ)Foto: Sonja Iskov

Layout: Eks-Skolens Trykkeri · 35 35 72 76Tryk: ColorPrintSkrift: Clearview

Forsiden:Kirstine Nicolajsens tidligere arbejdsgiver dømte hende ufleksibel, fordi hun har delebørn.Foto: Sonja Iskov

it, medie

& industri

Loven skal laves om

Stramningerne i dagpengereglerne, som betød en halvering af dagpengeperioden og en fordobling af genoptjeningsperioden, er slået igennem med katastrofale følger for de ledige. En opgørelse lavet af AK-Samvirke viser, at næsten 34.000 ledige mistede dagpengene i 2013, og at 14.000 flere står til at miste deres dagpenge i 2014. Tallene er omkring 10 gange så høje som forudsat ved dagpengereformens vedtagelse, men den kendsgerning får tilsyneladende ikke politikerne til at ryste på hånden.

Dykker man længere ned i tallene, viser det sig, at omkring hver tiende af de 34.000 ledige, som mistede dagpengene i 2013, var et HK-medlem. Ser vi på HK Hovedstaden mistede 1.075 medlemmer dagpengene, og af disse var de 477 medlemmer af en af de to HK/Privat-afdelinger, HK Service og HK it, medie & industri Hovedstaden.

Skræmmende tal, som ikke bliver mindre skræmmende, når det yderligere viser sig, at aldersgruppen over 50 år er hårdest ramt. Aldersgruppen udgør 23 procent af alle ledige, men udgør hele 33 procent af gruppen af ledige, som har mistet dagpengene. At arbejdsgiverne fravælger »det grå guld« både i opsigelsesrunder og ved nyansættelser, er der desværre ikke noget nyt i, men netop derfor er gruppen af ledige over 50 år ekstra hårdt ramt af dagpengelovens stramninger.

Regeringen har – i uskøn forening med borgerlige politikere, arbejdsgivere og me-dierne – de seneste par år haft held til at fremstille ledige og andre svage grupper som asociale nassere, der ikke gider arbejde. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har med sin vedvarende tale om »pligt og ret« understøttet den mistænkeliggørelse, som man udsætter de ledige for. Tidligere tiders solidaritet med de arbejdsløse er i store dele af befolkningen veget til fordel for mistro og mistænkeliggørelse, og situationen er blevet sådan, at de ledige ud over at kæmpe en fortvivlet kamp for at finde job, på det nærmeste sættes i skammekrogen af det omgivende samfund.

Politikernes filosofi er tilsyneladende den, at bare man gør det slemt nok for de ledige, så skal de nok finde sig et arbejde. Hvis den filosofi skulle holde, burde langt de fleste af de ledige, som sidste år mistede dagpengene, være kommet i arbejde i dag, men det er langt fra tilfældet. AK-Samvirkes tal viser, at kun knap otte procent af de 34.000 er kom-met i arbejde, mens omkring en tredjedel er kommet på den midlertidige uddannelses-ydelse, som er endnu lavere end kontanthjælpen. Knap 20 procent modtager hverken ydelse eller løn.

Det er på tide at sige stop. Vi må ikke passivt se til, at kol-leger jagtes, hænges ud, og til sidst mister dagpengene.

HK førte i forsommeren 2013 en flot kampagne for at få ændret på dagpengereglerne. Kravene var en halvering af genoptjeningskravet, at løntilskudsjob og jobrotation skal tælle med i genoptjeningsretten, og at uddannelse skal forlænge dagpengeperioden. Den kampagne må genoptages og videreudvikles, og

denne gang må den ikke stoppe, før den har gi-vet det ønskede resultat.

Ulla [email protected]

6

8

4 INDHOLDARTIKLER 4 FRASKILT MED DELEBØRN DØMT UFLEK-

SIBEL. For fem år siden blev Kirstine Nico-lajsen fyret, fordi hun har delebørn. Sam-men med HK it, medie & industri tog hun kampen op mod at blive forskelsbehandlet.

6 TILLIDSREPRÆSENTANTER DELER OP-GAVEN. Ann Troelsen og Ingelise Rasmus-sen er begge nye tillidsrepræsentanter, som i efteråret fik deres ilddåb med at forhandle nyt lønsystem for kollegerne på medicovirksomheden Radiometer.

8 MEDLEMMER SKABER AKTIVITETER FOR KOLLEGER. Peter Fagerdal og Camilla Koppel med flere arrangerer aktiviteter for brancheklubben HK Grafisk Kommunika-tion Hovedstadens godt 3.000 medlemmer.

10 SÅDAN STEMMER VI. Overenskomstfor-handlngerne er slut, og nu skal der stem-mes. Tre medlemmer og to formænd for-tæller, hvordan de vil stemme.

14 BLÆSER STØVET AF STAUNING. Der hol-des arbejderhistorisk festival i Folkets Hus lørdag den 10. maj.

15 LYSTEN TIL FAGLIGE SAGER DRIVER VÆRKET. Faglig sekretær i HK it, medie & industri, Rolant Dam Jacobsen, har, efter henved 25 dynamiske år i fagbevægelsen, valgt at gå på pension fra 1. april.

16 NYE TILLIDSVALGTE/LEDIGHEDSTAL. 17 HK CLASSIC – FYRAFTENSMØDER. 18 KURSER, MØDER, ARRANGEMENTER.

BAGSIDEN LØSER IT-OPGAVER FOR BÅDE KOL-

LEGER MED OG UDEN HANDICAP. Ryan Grønborg er it-koordinator hos Glad Fon-den og koordinerer arbejdsopgaver i sam-arbejde med kolleger, som tæller både fag-professionelle og udviklingshæmmede.

HK it, medie & industri Hovedstaden – kort fortalt Medlemmerne af HK it, medie & industri Hoved staden arbejder på virksomheder, der ligger i en af de 29 kommuner i hoved-stadsregionen. Medlemmerne arbejder på indu strivirksomheder, herunder i medicinalindustrien, på it-virksomheder og inden for den grafiske branche – fra reklame- og webbureauer til trykkerier. Fagforeningen har ud over den valgte formand Ulla Jeppesen 23 medarbejdere, som er klar til at bistå medlemmerne med råd og juridisk hjælp. Find afdelingens medarbejdere på www.imi.hk.dk > Om it medie & industri.

4 | it, medie & industri

Fraskilt med delebørn dømt ufleksibelArbejdsgiver bedømte Kirstine Nicolajsen til at være mindre fleksibel end andre ansatte, fordi hun har delebørn, og afskedigede hende. Men sammen med HK it, medie & industri tog hun kampen op imod at blive behandlet anderledes

TeKsT: KirsTen MagelUnd

FOTO: sOnJa isKOv

På fyresedlen, som Kirstine Nicolajsen modtog for godt fem år siden, lød begrun-delsen, at hun blev afskediget på grund af svigtende ordretilgang og nedgang i om-sætningen.

– Jeg blev virkelig ked af det, men fik så gennem en kollega besked om, at fyringen ikke havde noget med mine kvalifikationer at gøre. Den havde derimod at gøre med, at arbejdsgiveren vurderede, at jeg ikke kun-ne arbejde over i de uger, hvor jeg havde mine børn hos mig, erindrer Kirstine Nico-lajsen.

Set i bakspejlet antager hun, at arbejds-giveren formidlede beskeden for at bero-lige hende, men det havde den modsatte effekt:

– Havde det været mine kvalifikationer, det drejede sig om, så kunne jeg ændre og forbedre dem, men jeg kan ikke ændre ved, at jeg har børn, siger Kirstine Nicolajsen.

Hun fremhæver også, at hendes børn al-drig havde været nogen hindring for, at hun kunne møde frem på arbejde.

– Jeg har et helt fantastisk netværk, som træder til, når der er brug for det. Så det havde eller har aldrig været et reelt pro-blem, at jeg har haft fravær eller været mindre fleksibel på grund af børnene.

Svar sort på hvidtKirstine Nicolajsen spurgte derefter sin daværende arbejdsgiver direkte om den egentlige årsag til, at det lige var hende, der blev afskediget.

Svaret kom i en mail, hvor arbejdsgive-ren skriver, at han vurderer: » … at du vil have sværere ved at ændre på dine mø-detider i de uger, hvor du har børn. Og vi

vil ikke kunne planlægge, hvornår vi skal arbejde over. Det behov opstår fra dag til dag.«

Efter at have fået klar besked gik Kirstine Nicolajsen til virksomhedens HR-medar-

bejder og meddelte, at hun ville kontakte sin fagforening HK it, medie & industri for at få taget hånd om sagen.

– Det skræmmer mig, at der bliver gjort forskel på, om man er forælder eller ej, og

– Måske har jeg ikke fået ret – men jeg har kæmpet for min sag, siger Kirstine Nicolajsen, hvis nuværende arbejdsplads har bakket hende op under hele forløbet gennem de knap fem år, som retssagen har varet.


at vi stadig bliver behandlet forskelligt. Hvad er det også for et signal at sende til børnene, at »vores mor kan risikere at bli-ver fyret, fordi hun skal passe os«, spørger hun.

Sagen rullerHK går ind i sagen, og faglig sekretær Claus Aagaard Hansen deltager i mæglingsmø-der på virksomheden, hvilket ikke fører til noget resultat. Næste skridt bliver et orga-nisationsmøde, hvor man heller ikke når til enighed.

Sagen bliver ført videre til Byretten i Glo-strup, som i sin dom lægger vægt på, at Kir-stine Nicolajsen var blevet fyret på grund af sin familiemæssige situation, og siden der er flere enlige mødre end enlige fædre, så er det i strid med ligebehandlingsloven. Byretten tilkender hende en erstatning på 175.000 kroner for usaglig opsigelse.

En principiel sagArbejdsgiveren anker dommen, og sagen går videre til Østre Landsret, hvor Byret-tens dom bliver omstødt.

– Alt er blevet endevendt, og det gælder om at bevare det kølige overblik for at und-gå at blive påvirket af, hvad man hører af påstande om ens egen person. Under hele sagen har HK været en fantastisk støtte, ligesom tidligere kolleger og mit netværk i øvrigt har været, erklærer Kirstine Nico-lajsen.

Efter at Østre Landsret har afsagt sin dom, søger HK om at få sagen ført videre i Højesteret, fordi man anser den for at være af principiel karakter. Det bliver be-vilget, men i sin dom afviser Højesteret også, at der er sket brud på ligebehand-lingsloven.

– Selv om vi ikke endte med det resultat, som vi havde håbet på, så har vi kæmpet sammen. Personligt har jeg vist over for mig selv, at jeg kan kæmpe for det, jeg tror på, og jeg kan se mig selv i øjnene, siger Kirstine Nicolajsen.

HK bringer nu sagen videre politiskSpørgsmålet om, at kvinder med delebørn bliver diskrimi-neret, vil blive bragt videre til Folketingets arbejdsmar-kedsordførere, oplyser jurist i HK Jeanette Hahnemann

Når en arbejdsgiver bedømmer en enlig med delebørn til at være mindre flek-sibel end andre, så er det ifølge Jea-nette Hahnemann helt klart i strid med ligebehandlingsloven. Hun er souschef i HK/Danmarks Juridiske Kompeten-cecenter og har fulgt Kirstine Nicolaj-sens sag, der har løbet gennem de se-neste fem år.

– Vi vil videre med dette spørgsmål og bringer det frem for samtlige ar-bejdsmarkedsordførere i Folketinget. Vi må have politikerne i tale for at gøre opmærksom på, at det er urimeligt, at vi har en retsstilling, hvor kvinder på den måde bliver diskrimineret, fastslår Jea-nette Hahnemann.

Sagen blev rejst på baggrund af Li-gebehandlingslovens paragraf 2: »En-hver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, for-flyttelser og forfremmelser.« Samt på paragraf 4: »Enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder, skal be-

handle dem lige for så vidt angår ar-bejdsvilkår. Dette gælder også ved af- skedigelse.«

Afgørelse rammer skævtI første omgang vandt HK sagen ved Glo-strup Byret. Men arbejdsgiveren ankede dommen, og sagen gik videre til Østre Landsret, hvor han fik medhold. HK søg-te så om at få sagen prøvet ved Højeste-ret og henviste til, at den er af principiel karakter i forhold til Ligebehandlingslo-ven. Dette blev bevilget, men Højesteret afgjorde, at der ikke var sket noget brud på Ligebehandlingsloven.

– Afgørelsen rammer skævt, fordi det stadigt overvejende er kvinderne, som har børnene efter en skilsmisse – og jeg er sikker på, at det langt fra er den sidste sag af den art, vi kommer til at se, vurderer Jeanette Hahnemann.

HK vil bringe sagen videre til arbejds-markedsordførerne for samtlige Folke-tingets partier.

Jeanette Hahnemann og HK vil efter Højesterets afgørelse have Folketingets arbejds-markedsordførere i tale.


Tillidsrepræsentanter deler opgavenLaboranter og produktionsteknikere på Radiometer har to relativt nyvalgte tillidsrepræsen-tanter, som i efteråret fik deres ilddåb med at forhandle nyt lønsystem for kollegerne


FOTO: sOnJa isKOv

Ann Troelsen og Ingelise Rasmussen er begge produktionsteknikere på medico-virksomheden Radiometer. Virksomheden blev tilbage i 1935 grundlagt som et fa-milieforetagende, men i 2004 opkøbt af den nordamerikanske koncern Danaher. På verdensplan har Radiometer godt 2.500 ansatte heraf de 900 i Danmark.

– Vi producerer udstyr til at overvåge kri-tisk syge patienter med. Eksempelvis klips til voksne fingre og elektroder til nyfødte,

der måler indholdet af ilt i blodet. Derud-over blandt andet kliniske måleinstrumen-ter, som bliver anvendt til patienter i respi-rator. I det hele taget kan apparaterne måle ret meget nu, og samtidig er vi i gang med at udvikle dem fra stationære til mobile ap-parater, oplyser Ann Troelsen.

Både hun og Ingelise Rasmussen er tid-ligere hospitalslaboranter, hvor de arbej-dede med Radiometers apparater i praksis. De er også begge relativt nyvalgte tillids-repræsentanter (TR). Ann Troelsen for sin part for laboranter og produktionstekni-kere på adressen i Brønshøj. Ingelise Ras-

mussen er TR for kollegerne på produkti-onsafdelingen i Ballerup, der fremstiller kalibrerings- og rensevæsker, som er tilbe-hør til måleapparaterne.

Fokus på arbejdsmiljøEn gang i kvartalet mødes arbejdsmiljø-organisationen på Radiometer, hvor et af punkterne på dagsordenen er arbejdsska-der og nær-ved-ulykker.

– På den måde holder vi øje med, hvad der sker i virksomheden, så vi konstant kan forbedre arbejdsmiljøet. I afdelingerne holder vi også daglige tavlemøder, hvor vi


taler om, hvad der er af udfordringer eller opgaver af forskellig karakter, siger Ann Troelsen.

Et nyt tiltag er at foretage test af, hvor mange blodinjektioner de ansatte i labora-torierne foretager i de kliniske måleinstru-menter for at afprøve dem.

– At foretage injektioner i apparaterne er udpræget ensformigt arbejde, som be-laster arme og skuldre voldsomt. Derfor forsøger vi gennem test at finde frem til et niveau, hvor vi undgår, at arbejdet slider på de ansatte, siger Ingelise Rasmussen.

Orden i produktionenLaboratorierne på Radiometer er for ny-ligt blevet bygget om, arbejdslokalerne er blevet indrettet med hæve/sænkeborde, og de ansatte er fortløbende i gang med Lean-projekter.

– Vi arbejder på at finde frem til hvilken arbejdsgang, der er mest hensigtsmæssig. Dog kan arbejdsgangen være vanskelig at klarlægge i laboratorierne, mens det er lidt lettere at gå til i produktionen, hvor man kan følge flowet, nævner Ingelise Rasmus-sen.

Hun peger på, at Lean-projektet også går ud på at holde orden i produktionen og eksempelvis sætte mærkater på skabene, så alle i arbejdslokalet ved, hvor materialer og arbejdsredskaber er at finde.

Ilddåb til beggeI efteråret sidste år blev Ann Troelsen og Ingelise Rasmussen informeret om, at virk-somheden opsagde den hidtidige tidsregi-strering, og at de ansatte fremover skulle være på jobløn.

– Vi havde knap nok været tillidsrepræ-sentanter i et år, så dér fik vi virkelig vores ilddåb, hvor vi både skulle forhandle opsi-gelse af lokalaftaler og deltage i mæglings-

og organisationsmøder, siger Ann Troelsen.Begge tillidsrepræsentanter fremhæver

deres kontaktperson i HK it, medie & indu-stri, faglig sekretær Mia Kambskard, som en anselig støtte gennem hele forhand-lingsforløbet.

– Uden Mia i ryggen, havde vi aldrig kla-ret det. Forløbet har været meget lærerigt for os som tillidsrepræsentanter i forhold til samarbejde og forhandlinger med ledel-sen, fastslår Ingelise Rasmussen.

Teori på praksisHun bliver suppleret af Ann Troelsen:

– Jobløn var nyt for alle, og kollegerne havde rigtig mange spørgsmål til den nye

ordning, som trådte i kraft 1. januar i år. Vi vurderer, at vi har fået forhandlet en god aftale hjem, siger hun.

Aftalen om jobløn indebærer, at arbejds-opgaver og mål bliver aftalt hvert år, og der følger en bonusordning med, som bliver regnet ud efter, hvordan den enkelte har præsteret.

– Ordningen indebærer også, at pålagt overarbejde bliver betalt – og at man kan aftale, hvordan man tilrettelægger arbej-det, for at kunne holde fri en dag, hvis man har brug for det, påpeger Ann Tro-elsen.

Både hun og Ingelise Rasmussen har umiddelbart efter, at de meldte ind til fag-foreningen, at de var blevet valgt, deltaget i introduktionskursus for nye TRer og ar-bejdsmiljørepræsentanter. Nu satser de på sammen at tage fat på TR-kursusrækken for at få sat noget teori på den praksis, som de allerede har gennemlevet.

– Selv om vi begge har været med i klub-bestyrelsen og deltaget i lønforhandlinger, også før vi blev valgt, så er meget af stoffet endnu ukendt land for os begge, siger Ann Troelsen.

– Vores klubarrangementer betyder, at vi får mulighed for at være sammen og ses på tværs af afdelingerne, siger Ann Troelsen, som er tillidsrepræsentant på Radiometer i Brønshøj.

Forløbet har været meget lærerigt for os som tillidsrepræsentanter i forhold til samarbejde og forhandlinger med ledelsen.

– Ingelise Rasmussen, tillidsrepræsentant på Radiometer i Brønshøj


Medlemmer arrangerer aktiviteter for kollegerHK Grafisk Kommunikation Hovedstaden er en brancheklub, hvor blandt andre Peter Fagerdal og Camilla Koppel skaber aktiviteter for klubbens godt 3.000 medlemmer


FOTO: sOnJa isKOv

Frivillig arbejdskraft ligger til grund for den brede vifte af tilbud om kurser og foredrag, som HK Grafisk Kommunikation Hoved-staden tilbyder medlemmerne. Blandt ak-tivisterne er grafiker Peter Fagerdal og webredaktør Camilla Koppel, som frit læg-ger deres egen tid ind i arbejdet i branche-klubben.

– Vores indsats i brancheklubbens besty-relse kunne sagtens gøres op til et deltids-job, men vi gør det som frivillig arbejdskraft, siger Peter Fagerdal, som er formand for HK Grafisk Kommunikation Hovedstaden.

Brancheklubbens godt 3.000 medlem-mer er kendetegnet ved en mangfoldig-hed, der spænder fra studerende og nyud-dannede over grafikere til multimedie- og webdesignere samt kolleger, som arbejder med en bred vifte af grafik-, design- og kommunikationsopgaver i øvrigt.

– Bredden afspejler sig også i vores ak-tiviteter, der kan spænde fra besøg på en 3D-printvirksomhed over foredrag om ty-pografi og lær dit spejlreflekskamera at kende til en serigrafi-workshop, hvor man kan få fingrene ned i bolledejen, nævner Peter Fagerdal.

Fagligt netværk– Brancheklubben lapper desuden ind over andre områder som eksempelvis it-områ-det. Et medlem er så at sige i stand til at antage faglig kamæleon-figur i sit jobsigte, supplerer Camilla Koppel, som er næstfor-mand i klubben.

Ud over Peter Fagerdal og Camilla Kop-pel består klubbens bestyrelse af yderlige-re 10 frivillige, som udgør et mangestren-get fagligt netværk inden for det grafiske felt.


– Via vores netværk har vi adgang til både en lang række virksomheder og til eksperter inden for faget. Samtidig er vi åbne over for samarbejde med både virk-somheder og skoler som eksempelvis Københavns Erhvervs Akademi, der også har kontakt til en lang række gode navne, og hvor vi oplever, at de studerende er våg-ne og opmærksomme over for de nyeste tendenser, siger Camilla Koppel.

Adgang for flest muligtLedetråden for brancheklubbens arbejde er, at så mange medlemmer som muligt skal have en oplevelse – og med gen-nemsnitligt 60 tilmeldte til hvert enkelt af klubbens kurser ligger efterspørgslen i top. Hvilket så også medfører, at en pæn andel må stå på venteliste.

– Vi har derfor valgt at opprioritere fore-drag i forhold til kurser, for til foredragene er der plads til 100 deltagere, mens kur-serne højst kan rumme 14. På den måde får flest muligt adgang til at deltage i klub-bens aktiviteter. Samtidigt kan foredragene fungere som en smagsprøve på, hvad man kan gå i dybden med på kurserne, siger Peter Fagerdal.

Som noget nyt er klubben begyndt at optage foredragene på video, så flere kan få adgang til at se og høre emnerne.

– Vi testede forsøget på et arrangement om 3D-print og scanning hos en virksom-hed på Refshaleøen, hvor et af bestyrel-

sesmedlemmerne og et par af hans ven-ner frivilligt stod for at optage videoen. Vi regner med, at videoerne fremover vil blive lagt ud på mitHK.dk og dermed bliver til-gængelige for medlemmer af Grafisk Kom-munikation i hele landet, nævner Peter Fagerdal.

Klubben vil fremover også tilbyde webi-narer, som er kurser, hvor deltagerne op-holder sig hjemme og bliver undervist via internet.

Fokus på faglig relevansGennemgående er valget af emner for klubbens arrangementer baseret på, at de

skal have faglig relevans for medlemmer-ne. Hvilket også betyder, at ideer og forslag fra klubbens medlemmer er særdeles vel-komne, understreger Camilla Koppel:

– Vi holder os så vidt muligt opdateret, men det er vanskeligt at forudse, hvad der vil dukke op. Så det er vigtigt, at medlem-merne gør os opmærksomme på, hvad der rører sig i branchen og hvilke emner, de kunne tænke sig, at vi tager op. Det kan man for eksempel gøre ved at sende os en besked gennem [email protected] eller ved at dele nyheder, forslag til virksomhedsbesøg og ideer til foredrag på Facebooksiden HK grafisk kommunikation.

Forårets foredrag i HK Grafisk Kommunikation Hovedstaden ILLUSTRATION

v. Mads Berg Torsdag den 27. marts (i kombination med HK Grafisk Kommunikation Hoved-stadens generalforsamling)

BLIV EN HAJ TIL FACEBOOK

v. Susanne Fasting Mandag den 7. april

AVANCERET GOOGLE-SØGNING

v. Erik Nicolaisen Høy Onsdag den 7. maj, kl. 17.00 - 20.00

LÆR AT BRUGE ANALYSEVÆRK-TØJER OG FORSTÅ DIzE BRUGERE

v. Christian Bennike, IllumiTorsdag den 8. maj kl. 17.00-19.00

ET BILLEDE SIGER MERE END 1000 ORD

v. Marianne Gammelgaard Tirsdag den 13. maj

UD & SE LIVE

v. redaktør Karen Gahrn og art director Katinka Bukh Onsdag den 21. maj

Forårets kurser i HK Grafisk Kommunikation Hovedstaden SERIGRAFI wORKSHOP

Lørdag den 5. april kl. 10.00 - 14.00 i Christianshavns Beboerhus

ADOBE AFTER EFFECTS – VIDEO MED EFFKTER

Den 10. til 11. april (2 dage)

wORDPRESS – BRUGEN AF PLUG-INS

Mandag den 28. april (1 dag)

wEBAPPS MED DREAMwEAVER

Den 22. til 23. maj (2 dage)

MUSE – wEBSITES UDEN KODNING

Den 17. til 18. juni (2 dage)

Se mere og tilmeld dig på hk.dk/aktuelt/kalender eller log ind på Facebooksiden HK grafisk kommunikation.

– Flere og flere af vores medlemmer bliver freelancere, og de har typisk brug for en bred vifte af kompetencer, hvilket vi understøtter, siger webredaktør Camilla Koppel.


Sådan stemmer viOverenskomstforhandlingerne på industriens område er overståede. Det dominerende industriforlig byder blandt andet på forbedringer inden for uddannelse og barsel. Til gengæld er der ingen ændringer i forhold til 50 procentreglen. Vikarer kan dækkes af overenskomst. Funktionslønnen er måske kommet for at blive. Vi har spurgt tre medlemmer og to formænd, om de fik det, de ville – og hvad de stemmer

TeKsT: rani BeCH | FOTO: sOnJa isKOv

Alle skal da have

100% overenskomst

Kravet om afskaffelse af 50 %-reglen har været rejst af HK/Privat ved adskillige overenskomstforhandlinger, men heller ikke denne gang, blev reglen afskaffet. Arkivfoto: Lars Wittrock.


For lidt til de flestePeder BlOM, TillidsrePræsenTanT,

HaldOr TOPsøe

Da Peder Blom hørte i radioen, at den nye overenskomst er treårig, var han ved at ryge ned af stolen.

– Jeg tænkte, at der måtte være no-get godt i den, når den skulle gælde i tre år frem. Men det er en tynd omgang. Fritvalgskontoen stiger med en procent over tre år. Det er fint nok, og det skal man ikke kimse af, men det er altså ikke voldsomt meget. Forældreorlov er ste-get med en uge, men det gavner jo kun en lille del af medlemmerne og ikke alle, siger han.

De to hovedkrav fra HK/Privat hand-lede om uddannelse og 50 procentsreg-len.

– Vi har fået lidt på uddannelse. 50 procentsreglen er ikke blevet ændret. På min arbejdsplads har laboranterne overenskomst, men medarbejderne i ad-ministrationen og i IT har ikke på grund af reglen. Det er fuldstændig urimeligt, siger Peder Blom.

Sidst, men ikke mindst, oplever han også direkte forringelser i resultatet af overenskomstforhandlingerne.

– Det er muligt at indgå funktionsløn for HK’ere. Det gælder nu også for Tek-nisk Landsforbund. Så nu har de fået lige så dårlige forhold som os. Man arbejder jo uden at få kompensation for overar-bejde. Det vil jeg forsøge at få ændret hos os, siger han.

Det bedste: Uddannelse er altid godt. Og det er fint at grænsen for at bruge selvvalgt uddannelse er blevet mindre. Det er positivt, at fritvalgskontoen stiger en procent. Det er noget alle får glæde af.

Det stemmer jeg: Så længe der ikke bliver gjort noget ved 50 procentreglen, stemmer jeg nej.

Godt for børnefamiliererna engHOlM Pedersen,

laBOranT, daKO

Da overenskomstkravene var til afstem-ning på internettet, satte Erna Engholm Pedersen sine kryds.

– Mine hovedpunkter handlede om bedre seniorordninger, bedre barsel både til mænd og generelt set, bedre vilkår for de, der arbejder på skiftehold og/eller natarbejde. Til børnefamilierne er der forbedringer på forældreorlov og bedre barsel for mænd, men på de øv-rige områder er der ikke kommet så me-get, siger hun.

Erna Engholm Pedersen glæder sig over de imødekommelser, der er kom-met på hovedkravet om bedre uddan-nelse, men for hende selv gør det ikke nogen reel forskel.

– Uddannelse er blevet forbedret på nogle aftaler, men det er ikke så relevant

for laboranter. Og det har derfor heller ikke været noget, jeg har prioriteret. Jeg har også taget udgangspunkt i, hvor jeg selv er i mit eget arbejdsliv. Qua min alder synes jeg, at forbedringer af seniorord-ninger er vigtige, siger hun og uddyber:

– Det vil være rigtig godt at få bedre mulighed for at kunne gå på deltid. Sam-tidig kunne man få pension af en fuld-tidsløn, så den ikke berøres af valget om deltid. Det ville være en god måde både at påskønne og fastholde seniorer på ar-bejdsmarkedet. Især når pensionsalde-ren er blevet sat op.

Det bedste: Øget forældreorlov og lige adgang til barsel. Det er vigtigt for unge familier.Det stemmer jeg: Jeg stemmer ja. Der er nogle gode ting, selv om der ikke var så meget på de områder, jeg vægter hø-jest. Konsekvenserne af et nej er værre.

NEJ

JA


Resultatet er meget arbejdsgivervenligt

Ulla MOrin,

TillidsrePræsenTanT, nOvOzyMes

Forud for overenskomstforhandlingerne afholdt CO-Industri regionale møder landet over, hvor medlemmerne kunne stille spørgsmål til de to hovedforhand-lere Claus Jensen fra Dansk Metal og Mads Andersen fra 3F. Ulla Morin deltog på et af dem.

– Stemningen var god, og der blev stil-let mange relevante spørgsmål fra salen. Det var tydeligt, at de to forhandlere havde fanget vores hovedkrav. Et af de spørgsmål, der gik igen var, hvorfor for-mand for HK/Privat Simon Tøgern ikke er med i det snævre forhandlingsudvalg. Altså sidder direkte med ved bordet un-der forhandlingerne. Det synes jeg ikke, at vi fik et ordentligt svar på, siger hun.

Ulla Morins oplevelse var, at de to hovedforhandlere blev irriterede over spørgsmålet. Selv synes hun, at det er

principielt forkert, at to repræsentanter for timelønnede skal forhandle på vegne af funktionærerne.

– Det er dybt uacceptabelt, at vi ikke kan være med ved forhandlingsbordet. Det er ikke rimeligt, at vi ikke er med set i forhold til vores andel af baglandet. Det er en nedvurdering af HK/Privat. Vi er en direkte part i overenskomsten, siger hun.

Selve resultatet af overenskomsten vækker ikke den store begejstring hos Ulla Morin.

– Jeg synes, det er så lidt, vi har opnå-et. Vi bliver hele tiden trynet med truslen om flytning af arbejdspladser, og det gør os måske mere eftergivende. Det er en meget arbejdsgivervenlig overenskomst. Vi har igen ikke fået noget på vores vig-tigste krav om afskaffelse eller afvikling af 50 procentsreglen, siger hun.

Det bedste: Fritvalgskontoen bliver hæ-vet med en procent over tre år. Det kan

vi bruge til noget, men ellers er de fleste forbedringer i småtingsafdelingen. Det stemmer jeg: Jeg stemmer nej. Jeg synes bestemt, at det er for dårligt, at der endnu en gang ikke er en opblødning på 50 procentsreglen.

De vigtigste resultater – Industriforliget

• Fritvalgskontoen hæves med en procent over tre år• en uge ekstra forældreorlov til hver af forældrene• Bedre pensionsbestemmelser for kvinder på barsel.

der opspares pension af ferietillægget• elevernes løn hæves• alle opsagte får ret til en uges ekstra uddannelse oven i de to uger,

de har i forvejen• Merkonom- og diplomuddannelser kan få støtte fra industriens

kompetencefond• HKere med tre års ansættelse får yderligere ret til to ugers

uddannelse, så mange vil permanent få adgang til op til fem ugers uddannelse om året

• en fyret medarbejder kan få to timers samtale med HK på arbejdspladsen

• anciennitetskrav for uddannelse, der er støttet af industriens Kompetenceudviklingsfond, sænkes fra ni måneder til seks måneder

• Ferietillæg indgår i beregningen af pensionen

Også på formandsplan vurderes industriforliget forskelligt.

Mens HK/Privats sektor formand Simon Tøgern anbefaler et ja, er HK it, medie & industri Hovedstadens formand Ulla Jeppesen ikke tilfreds med resultatet og vil stemme nej

NEJ


Vi har fået indrømmelserPænt uden at være prangen-

de. Sådan lød vurderingen fra Si-mon Tøgern, formand for HK/Privat efter forliget på industriens område.

HK/Privat havde to hovedkrav med til forhandlingerne. Den ene under paro-len »Tryghed gennem uddannelse« og den anden »Overenskomst til alle«. Un-der den sidste hører 50 procentreglen og dækningsområdet for industriens funktio-næroverenskomst.

– Dagsordenen om tryghed gennem ud-dannelse har vi i HK/Privat været med til at rejse. Det har givet nogle nye type rettighe-der. Det er uddannelse i opsigelsesperioden og på anden vis udvidet adgang til efter- og videreuddannelse, siger Simon Tøgern.

Under parolen »Overenskomst til alle« har indrømmelserne været mindre.

– Det der har været med til at udvide og håndhæve vores overenskomstdækning er, at der inden for vikarer er kommet nogle nye værktøjer. Vi kan nu beskytte dem mod

misbrug af deres arbejdskraft og samtidig forhindre, at de fungerer som løntrykkere. Og så har vi som organisation fået nye værktøjer til at bekæmpe tendensen til, at vores medlemmer bliver skrevet ud af overenskomsterne.

Det overordnede resultat er efter Simon Tøgerns mening tilfredsstillende.

– Jeg kan godt forstå frustrationen, hvis man har holdt øje med et bestemt tema, og så ikke synes, at der kommet nok in-den for det. Så skal man selvfølgelig bru-ge sin stemme efter, hvad man selv føler for. Jeg og sektorbestyrelsen har en rolle som tillidsrepræsentanter og skal kigge på, om det her overordnet trækker i den rigtige retning og, om der samlet set er en forbedring. Fra det perspektiv er der ikke tvivl om, at vi har fået det hjem, som vores samlede styrke giver mulighed for, siger han og tilføjer, at modparten heller ikke fik alle sine krav igennem til forhand-lingerne.

– Arbejdsgiverne kom med et angreb på arbejdstidsbestemmelserne. Det angreb er blevet afvist. Det skal man også have med i sin vurdering af det samlede resultat, siger Simon Tøgern.

Vi mangler det vigtigsteUlla Jeppesen, formand for It,

medie & industri Hovedstaden, kan godt se forbedringer i forliget på industri-ens område.

– Det er fint med den ekstra procent på fritvalgskontoen, og de forbedrede ud-dannelsesmuligheder, specielt til opsagte, trækker også i den rigtige retning, siger hun.

Ifølge Ulla Jeppesen er de to største pro-blemer på funktionærområdet til gengæld ikke blevet løst.

– Det ene er funktionsløn. Vi har i den grad brug for at få strammet op på reg-lerne på det område, så funktionsløn ikke misbruges af arbejdsgiverne til at få ud-ført gratis overarbejde. Det krav er blevet rejst af adskillige af vores tillidsrepræsen-tanter, men er slet ikke blevet imødekom-met. Desværre tror jeg ikke engang HK/Privats egne repræsentanter i det store forhandlingsudvalg har forstået proble-mets omfang, og så er det jo ikke så mær-keligt, hvis de to hovedforhandlere fra ti-

melønsområdet heller ikke har gjort det. Det andet problem er 50 procentsreglen. Her kom der heller ingen indrømmelser, og det betyder, at op mod 100.000 HK’ere fortsat er afskåret fra overenskomstens goder, siger hun.

Afskaffelsen af reglen har været et ho-vedkrav ved flere overenskomstforhand-linger, mens funktionsløn blev indført ved forliget i 2012.

Et tredje område, hvor Ulla Jeppesen efterlyser resultater, er på skifteholdsbe-stemmelserne.

– Alle ved, at skifteholdsarbejde er usundt og blandt andet medfører fysisk nedslidning. Vi har rejst krav om kortere arbejdstid for skifteholdsarbejdere i årevis, men selv ikke nu, hvor politikerne har be-sluttet, at folk skal arbejde til de bliver 70 år eller mere, har man fået nedsat arbejds-tiden, konstaterer hun.

Samlet set er Ulla Jeppesen ikke tilfreds med forliget.

– Prisen i form af en treårig overens-komst er for høj i forhold til de opnåede forbedringer. Det er alt for lang tid at skulle vente på en ny mulighed for at få noget hjem på tre så vitale områder. Per-sonligt vil jeg stemme nej, siger Ulla Jep-pesen.

JA

NEJ


Festival blæser støvet af StauningArbejderhistorieforening inviterer til et væld af foredrag og debatter lørdag den 10. maj, hvor kendte og ukendte sider af arbejderbevægelsens historie foldes ud

TeKsT: Mads BrUUn Pedersen

FOTO: arBeJderMUseeT & aBa

Hvad skrev det socialdemokratiske ikon Thorvald Stauning på sin Twitter-profil, da han i 1933 indgik det senere kendte Kans-lergade-forlig? Havde hans cigararbejder-fingre kunnet tæmme en iPhone, og var sociale medier som Twitter og Facebook opfundet dengang, havde han måske twee- tet om det i hans optik banebrydende i af-talen mellem SR-regeringen og Venstre.

Selv om det kan være spændende at lege med tanken om, hvordan historiens

gang var gået, hvis og hvis … så hører den slags gætterier mere hjemme ovre i den skønlitterære afdeling. De faktiske forhold er dog ikke mindre spændende at høre om.

Festival i Folkets HusDet giver Selskabet til Forskning i Arbej-derbevægelsens Historie (SFAH) mulighed for at få et indblik i, når man sammen med Arbejdermuseet slår dørene op for en »ar-bejderhistoriefestival« lørdag den 10. maj fra kl. 10 i det gamle Folkets Hus i Rømers-gade i København.

Her blændes der op for et bredt sam-mensat program af foredrag, workshops, debatter og rundvisninger.

– Dykker man ned i arbejderhistorien, får man øjnene op for, hvor meget af vores nutid, der har sin rod i kampe, bevægelser, aktiviteter og organiseringer, som op gen-nem historien har sat en dagsorden, vi må-ske ikke i dag helt er klar over oprindelsen af. Arbejderhistorien har været dækket af

et fint lag forskerstøv i en årrække. Men det vil vi med en mere frisk tilgang til stoffets mange emner og vinkler og faglige-politi-ske kampe gøre noget ved. Vi ønsker po-pulært sagt at få blæst støvet af Stauning, siger Cecilie Maria Lindberg Nielsen fra ar-bejderhistorieselskabet, som planlægger festivalen.

Shop rundt i historien– Vi tilrettelægge et program, som man kan shoppe rundt i som i et »historiesuper-marked«, hvor der bydes på smagsprøver på, hvad der er nyt om de gamle historier. Vi håber med denne form at nå et bredere publikum – ikke mindst blandt yngre og unge mennesker. Men vi vil også forsøge at komme ud af »forsker-skabet« og gøre entusiastiske amatørhistorikere og an-dre interesserede opmærksom på, at der foregår rigtig meget spændende inden for forskning i arbejderhistorien, siger Cecilie Maria Lindberg Nielsen.

Billedet viser en linje 6 på Kongens Nytorv i 1968 med HK slogan: Højere løn

med HK. Foto: Arbejdermuseet & ABA

arbejderhistoriefestivalen har fået økonomisk støtte fra HK Hovedstaden og en række andre fagforeninger og fonde – blandt andre grafisk almen-velgørende Fond – og afvikles i sam-arbejde med arbejdermuseet. læs mere om programmet på hjemmesi-den: www.sfah.dk


Lysten til faglige sager driver værketHen ved 25 dynamiske år i fagbevægelsen er det blevet til for faglig sekretær Rolant Dam Jacobsen, som har valgt at gå på pension fra 1. april


FOTO: sOnJa isKOv

Gennem snart 25 år har faglig sekretær Rolant Dam Jacobsen behandlet et hav af faglige sager for medlemmer af HK. Som et eksempel nævner han en sag, hvor et medlem stillede spørgsmål om dagpenge-forhold, fordi hun skulle stoppe i sit job.

– Hun og jeg havde gennem årene haft en del samtaler om hendes ansættelses-forhold, og det overraskede mig, at hun skulle holde op, for alt havde hidtil været i orden, erindrer Rolant Dam Jacobsen.

Han borede videre i sagen, og medlem-met oplyste, at hendes ansættelse var ble-vet ændret til at være tidsbegrænset. Hun var blevet gravid, og ansættelsen ville ikke blive forlænget.

– Da ringede der en klokke hos mig, og vi besluttede at rejse en sag. Her blev den tidsbegrænsede ansættelse under-kendt, og medlemmet fik en erstatning på 700.000 kroner, dels for manglende løn i opsigelsesperioden, dels som erstatning i henhold til ligebehandlingsloven, siger Rolant Dam Jacobsen.

Fra Færøerne til AktueltEgentlig rejste Rolant Dam Jacobsen fra Færøerne til Danmark for at studere jura i begyndelsen af 1970’erne. Men et studie-job i telegramredaktionen på Aktuelt greb om sig og blev umærkeligt til et fuldtidsjob.

– Først var det et studiejob, men plud-selig blev jeg hængende, konstaterer han.

FællesklubformandEfter nogle år blev Rolant Dam Jacobsen valgt som tillidsrepræsentant for alle HK-grupperne og senere som formand for Fæl-lesklubben af HK’ere i A-pressen, der om-fattede omkring 200 ansatte.

– Der var liv i gaden og faglig aktivitet. En fantastisk tid, hvor vi var med til at moder-nisere overenskomsten på arbejdspladsen, så vi fik større dynamik og bredere mulig-heder for forhandlinger, fremhæver han.

Efter Aktuelt rykkede Rolant Dam Jacob- sen over som ansat i HK. Først i Afdeling 5 Produktion, der organiserede det ad-ministrative personale i jernindustrien, i grafiske virksomheder og på avis- og bladredaktioner. Siden hen fusionerede Grafisk Forbund med HK, og afdelingerne Produktion og Industri fusionerede til det, der i dag er HK it, medie & industri Hoved-staden.

Nyttehaven kalderFra 1. april og fremover vil Rolant Dam Jacobsen slå sine folder i nyttehaven, der ligger blot 15 minutters rask cykeltur fra hjemmet i Farum.

– Jeg glæder mig til at dyrke haven no-get mere, end der har været tid til, mens jeg har arbejdet. Derudover vil vi rejse end-nu mere, end vi har gjort hidtil, og så bliver der forhåbentlig også meget mere tid til at være sammen med vores barnebarn på fire år, forventer han.

– Gennemgående viser de faglige sager, at det er uhyre vigtigt, at medlemmerne henvender sig til fagforeningen, hvis de er blot det mindste i tvivl om et spørgsmål, understreger Rolant Dam Jacobsen.

Der var liv i gaden og faglig aktivitet. En fantastisk tid, hvor vi var med til at modernisere overenskomsten på arbejdspladsen, så vi fik større dynamik og bredere muligheder for forhandlinger.


KURSER, MØDER, ARRANGEMENTER

AFDELINGENS LEDIGHEDSTAL 2014 JANUAR FEBRUAR

Funktionærer Antal Pct. Antal Pct.

Kontor og administrativt arbejde (herunder sekretærer og kontorassistenter) 172 4,5 180 4,7

Regnskab og beregningsarbejde (herunder bogholdere og regnskabsassistenter) 18 3,5 16 3,1

Salg, indkøb og financiering (herunder salgskonsulenter og sælgere) 40 4,2 43 4,5

Grafisk arbejde (herunder grafikere og dtp´ere) 156 9,5 170 10,3

IT/EDB (herunder programmører og konsulenter) 46 3,6 54 4,3

Registreringsarbejde (herunder driftsassistenter og lagerekspedienter) 17 5,5 20 6,4

Laboratorier & Miljø (herunder laboranter og laboratorieteknikere) 38 1,3 44 1,5

Total funktionærer 487 4,3 527 4,6

Timelønnede

Bogbindere 10 4,8 9 4,4

Grafisk trykkere 32 7,9 30 7,4

Serigrafer 19 38,8 19 37,3

Trykkeriarbejdere 1 2,1 2 4,3

Total timelønnede 62 8,8 60 8,5

ToTAL AfDELINGEN 549 4,5 587 4,9

40 år på BiblioteksmedierJanni Heller kan fejre 40 års jubilæum hos Biblioteksmedier den 1. april 2014. Godt gået, Janni! Dine kollegaer ønsker dig tillykke.

Mange kærlige hilsner fra Bog-binderklubben, Biblioteksmedier

Anni Bech Nielsen Agro Tech A/S

Bent Kolling Novo Nordisk A/S

Bente Vejby Jensen Novo Nordisk A/S

Bertil Hammerich Larsen Novo Nordisk A/S

Beth Pape Lynghøft Lemee Novozymes A/S

Charlotte Østbo Novozymes A/S

Gitte Braad Pedersen Bording A/S

Helle Hymøller Hald Novo Nordisk A/S

Jan Andersen Scania Danmark A/S Distributør

Karen A. Von Cappelen Novo Nordisk A/S

Karin Vilstrup Johansen Novo Nordisk A/S

Kristina Krogh-Jensen Novozymes A/S

Kristina Valbjørn Eilertsen Omnicom Media Group A/S

Lars Ole Offersen Novozymes A/S

Lene Bruun Jørgensen Teknologisk Institut

Lisa Sand Pitzner Materiel A/S

Lisbeth F. wiggers-Ursin Siemens A/S

Lotte Bromberg Olsen Novozymes A/S

Louise Holm Novo Nordisk A/S

Lykke A L E Ravn Novozymes A/S

Nadja Daugaard Bøggild Medidyne ApS

Niels Henrik Jensen Strålfors A/S

Pernille Miller Novozymes A/S

Sidsel Antonia Larsen zealand Pharma A/S

Simone Bostrøm Lundin DONG Energy Sales & Distribution A/S

Susanne Bente Christensen Bavarian Nordic A/S

Tilla Engelsted Novo Nordisk A/S

Vera Marie Lading Novo Nordisk A/S

Linda Vellier Kristensen MKS Denmark ApS

nye arBejdsmiljørepræsentanterJuBILæum

OBS! Tallene er ikke et udtryk for den reelle ledighed, idet ad-skillige ledige kolleger er faldet ud af dagpengesystemet som følge af regeringens stramninger i Dagpengeloven. Den reelle ledighed er derfor højere, end tallene viser.

Jacob Udsen KMD A/S Ballerup

Funktionæroverenskomsten med Dansk Erhverv

Lars Mortensen KMD A/S Ballerup

Funktionæroverenskomsten med Dansk Erhverv

Shila Kustosz Force Technology

Industriens funktionæroverenskomst

nye tillidsrepræsentanter



HK Classic – fyraftensmøder

Tirsdag 26. august. Tilmelding senest 19. august

Enneagrammet som udviklingsmodel

Lene Sandvang fortæller om, hvordan Enneagrammet kan være en vej ud af den boks, du måske allerede har define-ret som »typisk dig«, og kan give dig en dybere forståelse af dine egne menneskelige ressourcer og muligheder.

Er du en som:• Ofte står med kampstøvlerne på og går direkte til biddet?• Aldrig bliver vred, for harmoni og venlighed er meget vig-

tige værdier?• Generelt altid er glad og smilende og synes, at livet er

dejligt positivt?• Ofte lige trækker dig for at kunne tænke store spænden-

de tanker?• Altid er parat til at hjælpe andre og næsten kan tanke-

læse andres behov?

Det er nogle af Enneagram-typernes karakteristika, som vi vil arbejde grundigere med, så alle får en vished eller fornem-melse af egen type samt stærke sider og udviklingsretning.

Fredag 2. maj. Tilmelding senest 25. april

Fuck Flinkeskolen

Har du også svært ved at få tid til dig selv, fordi du prioriterer andres opgaver højere end dine, og fordi din tid går med alt andet end det, DU gerne vil bruge tiden på?

Ved foredraget »Fuck Flinkeskolen« guider Michael Kold dig igennem de seks trin, der er afgørende for, om du forlader flinkeskolen – eller bliver siddende. Du får indsigt, viden og værktøjer, der gør det lettere for dig at:• Sige fra med god samvittighed• Blive gode venner med din dårlige samvittighed• Slippe af med de opgaver, der ikke er dine• Få mere tid til dig selv• Være vedholdende på din vej ud af flinkeskolen

Foredraget er baseret på bogen »Fuck Flinkeskolen«.

Tirsdag 8. april. Tilmelding senest 1. april

Employability

Har du styr på dine kompetencer? Henning Jørgensen ska-ber overblik over regler, rammer og muligheder både for dig der er ledig, fritstillet eller blot ønsker nye græsgange.

• Hvordan kan du styrke din »profil« med efteruddannelse og kurser?

• Hvordan ser dine kvalifikationer ud i forhold til det, som arbejdsgiverne efterspørger?

• Hvor kan du finde relevant opkvalificering? Hvad koster det? Hvor lang tid tager det?

Alle møderne holdes i HK-huset på Svend Aukens Plads 11. Fyraftensmøderne starter alle kl. 17 og varer typisk to-tre timer. Der bliver serveret noget at spise og drikke undervejs. Tilmelding via hk.dk eller ved at sende på mail til: [email protected]

FREdSELSKEREN

1

2

3

45

6

7

8

9

pERFEKTIONISTEN

HjæLpEREN

udRETTEREN

ROMANTIKERENIAgTTAgEREN

SKEpTIKEREN

EVENTyREREN

FRONTKæMpEREN



Aktivitetsudvalget for pensionister, efterlønnere og ledigewww.apfel-hk.dk

Medlemsmøder den 1. og 3. onsdag i måneden i »Kvartershuset« på Borgbjergsvej 30, kl. 10.00. Indgang fra »Den Røde Plads«, Gustav Bangsgade 28.

26. marts Orlogsmuseet

APfEL

tips og tricks til lønforhandlingen

Er du overladt til at forhandle din egen løn, er der hjælp at henteAlle medlemmer af HK it, medie & industri inviteres til løn-forhandlingskursus torsdag den 3. april kl. 17 til ca. 21. Kurset holdes i HK Hovedstaden, Svend Aukens Plads 11, 2300 København S.

Der serveres sandwich, vand og kaffe undervejs.Tilmelding senest 1. april via imi.hk.dk eller mithk.dk.

lad os tjekke din ansættelseskontrakt

Send ansættelseskontrakten til gennem-syn hos en af HK it, medie & industris fag-lige medarbejdere, inden du skriver under

En del medlemmer er kommet galt af sted, fordi de har skre-vet under på en ansættelseskontrakt, hvis indhold de ikke lige kunne gennemskue.

Undgå ærgrelser og efterfølgende diskussioner med din arbejdsgiver – send din ansættelseskontrakt til gennemsyn i fagforeningen, inden du skriver under.

Ring til Faglig Afdeling på telefon 3330 2945 og lav en af-tale om et tjek af din ansættelseskontrakt, eller send kon-trakten til os på mail [email protected]

»Illustration« ved Mads Bergog ordinær generalforsamling

Dato: Torsdag den 27. marts kl. 17.00 Sted: HK-huset, Svend Aukens Plads 11, 2300 København S.

Inspirationsforedrag med illustrator Mads Berg. Du har sikkert set hans ikoniske illustrationer for Hansen Is og de stemningsfyldteplakater for Tuborg Classic.

Mads Berg blev uddannet fra Danmarks Designskole i 2001 og har siden arbejdet som freelance illustrator med internationale kunder som Coca Cola, Wired og LEGO på kundelisten.

Kom og hør Mads fortælle om sin inspiration og distinkte stil i et spændende inspirationsforedrag

Dagsorden for generalforsamlingen:1. Valg af dirigent2. Beretning ved formanden3. Regnskab ved kassereren4. Valg af: a. formand b. 8 bestyrelsesmedlemmer c. 3 bestyrelsessuppleanter5. Indkomne forslag6. Eventuelt

Eventuelle forslag, som skal være bestyrelsen i hænde senest den 24. marts, sendes til [email protected]

GRAfISK KommuNIKATIoN

NyHEDER FRA DiN FaGForeninG www.imi.hk.dk

Tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev fra HK it, medie & industri og vær opdateret på, hvad der sker i din fagforening.



• Mandag 31. marts: Lybilledforedrag om Slovakiet v. Karsten Schwemmer

• Mandag 28. april: Forårsbanko. 3 plader, 6 spil, kaffe og kringle. Pris 70 kr. Betaling ved indgangen.

Begge arrangementer holdes i Valby Kulturhus, Valgårdsvej 4, 2500 Valby. Elevator til 5. sal.

SENIoRKLuBBEN HK INDuSTRI

Kommende arrangementer

• Tirsdag 1. april: Summemøde• Tirsdag 6. maj: Bankospil• Tirsdag 3. juni: Kim Grejner viser lysbilleder fra Den romantiske

Have på Landbohøjskolen.• Onsdag 18. juni kl. 12.00: Skovtur på Bakken.

Pris 225 kr. i Vin og Ølgod.

Hvor intet andet står anført, mødes vi kl. 10.30 i Cirkel-Ordenens selskabslokaler, Falkoner Alle 96, 2000 Frederiksberg.

BoGBINDERNES SENIoRKLuB

Ordinær generalforsamling

Medlemmerne indkaldes hermed til ordinær generalforsamling 9. april kl. 11.00 i Restaurant Damhuskroen, indgang fra Auroravej.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Eventuelle forslag skal være formanden i hænde, senest tre dage før generalforsamlingen

Husk også de ordinære medlemsmøder:• Onsdag 14. maj kl. 11.00. Et medlem af familien Stephansen

vil fortælle om Dyrehavsbakkens historie, samt familiens indfly-delse på samme.

• Tirsdag 10. juni. Bakketuren. Vi mødes »under træet« mellem kl. 11.00 og 11.30 til det sædvanlige PIT STOP og fortsætter der-efter til restaurant »Den Hvide Hest«, hvor vi nyder lidt vådt og tørt.

BILLETTER: Købes på møderne i april og maj.HuSK: Alle medlemsmøder afholdes på Damhuskroen, hvis intet andet er oplyst.

Formand: Erik Eriksen, 3887 8639, [email protected]æstformand: Bjarne Olsen, 4116 9820, [email protected]: Flemming Larsen, 3555 3084, [email protected]ær: Erling Schrøder, 3889 1006, [email protected]: Diana Lorentzen, 4364 3930, [email protected]: Ove Rasmussen, 5151 9168, [email protected]: Willy Døj, 4484 7536, [email protected]: www.typografernes-seniorklub.dk

TyPoGRAfERNES SENIoRKLuB

Ordinær generalforsamling

Dato: Lørdag den 26. april 2014 kl. 12.00 Sted: Restaurant Ravelinen, Torvegade 79, 1400 København K.

Dagsorden1. Valg af dirigent2. Valg af sekretær3. Vedtagelse af forretningsorden4. Valg af stemmeudvalg5. Formandens beretning6. Regnskab7. Behandling af indkomne forslag8. Valg9. Eventuelt

Efter generalforsamlingen er der spisning. Klubben er vært ved tre genstande.

Skriftligt motiverede forslag skal være bestyrelsen i hænde senest lørdag den 12. april 2014 og bedes sendt til formanden, enten på [email protected] eller med post til Brian Christiansen, Torve-vej 13, 2740 Skovlunde.

Tilmelding til spisning til Dorthe Larsen senest fredag den 11. april 2014 på telefon 3330 2347 eller på [email protected].

GRAfISK TEKNIKERKLuB SENIoRKLuBBEN AfDELING 5

Kommende arrangementer:

• Tirsdag 8. april kl. 10.15: Besøg på Danmarks Skomuseum. Pris 20 kr. (Tilmelding skal ske på klubbens generalforsamling den 25. marts i HK Hovedstaden.)

• Tirsdag 29. april kl. 10.00: Hans Jørgen Møller fortæller om Benny Andersen. Afholdes i HK Hovedstaden.

• Tirsdag 6. maj kl. 10.15: Rundvisning på Bispebjerg Kirkegård. Pris 20 kr. Spisning 80 kr. (Tilmelding skal ske på mødet den 29. april).

• Tirsdag 13. maj kl. 10.45: Besøg på Museet for søfart i Helsin-gør. Pris 75 kr. (Tilmelding skal ske på mødet den 29. april).

• Tirsdag 27. maj kl. 10.15: Skovtur til Benløse Kro. Pris for med-lemmer 200 kr. Ledsagere 275 kr. (Tilmelding skal ske på mødet den 29. april).

www.imi.hk.dk | [email protected] | 3330 2945

Løser it-opgaver for både kolleger med og uden handicapit-ansvarlig Ryan Grønborg koordinerer arbejdsopgaver i samarbejde med kolleger, som tæller både fagprofessionelle og udviklingshæmmede hos Glad Fonden


FOTO: sOnJa isKOv

Glad Fondens 230 ansatte og 70 fagsko-leelever udgør et bredt spektrum af både mennesker med og uden et handicap. Det er en arbejdsplads, hvor udviklingshæm-mede og professionelle indgår i et tæt samarbejde.

Blandt de professionelle er it-koordina-tor Ryan Grønborg, som er ansat i lokalaf-delingen på Rentemestervej i København. Derudover har Gladfonden afdelinger i Ringsted, Esbjerg og Aabenraa.

– Vi yder løbende teknisk support til huset i København og har ansvaret for de øvrige afdelingers it-sikkerhed og backup. Men det er afdelingernes eget ansvar at udføre den tekniske drift, så min opgave er mere koordinerende end udførende, forkla-rer han.

Fra designer til it-koordinatorEgentlig har Ryan Grønborg en baggrund som akademiøkonom, hvor han er uddan-net inden for design og markedsføring, men da Glad Fonden for otte år siden søgte en multimediedesigner, slog han til.

– Siden har behovene defineret jobbet, så det har udviklet sig til, at jeg nu er en slags it-blæksprutte, hvor opgaverne kan spænde fra eksempelvis at lægge videoer på hjemmesiden over browsersupport og til at foretage back up, siger Ryan Grønborg.

Han vurderer, at han bruger knap en tredjedel af sin arbejdstid på at koordinere it-afdelingens opgaver. En anden tredjedel

bruger han på at udføre teknisk support på en bred vifte af opgaver og den sidste tred-jedel på aktuelle projekter.

– Projekterne står i kø. Vi har altid flere, end vi kan nå, så vi må beslutte, hvilken opgave der er vigtigst at få løst, pointerer Ryan Grønborg.

It til udviklingshæmmedeGlad Fondens kerneområde er at uddanne og udvikle job for udviklingshæmmede, og det arbejde skal it-afdelingen understøtte bedst muligt.

– Det betyder, at vi sjældent køber stan-dard it-løsninger, men ofte finder en ander-ledes løsning, som passer til vores behov. Aktuelt udvikler vi intranet, som skal binde vores organisation sammen – en organi-

sation, hvor en masse mennesker hverken kan læse eller skrive – og vi arbejder på at finde frem til, hvordan vi løser lige netop den opgave bedst muligt, fremhæver Ryan Grønborg.

I 1999 gik TV-Glad i luften som verdens første tv-station for og med udviklings-hæmmede. Siden har Glad Fonden udviklet sig til en bred vifte af tilbud om både faglig uddannelse og produktion inden for områ-derne Design, Mad, Service og Teater samt Glad Medier, der rummer tv, radio, anima-tion og web.

– Det sker da også stadig en gang i mel-lem, at jeg designer en plakat for en teater-forestilling, layouter en tryksag i InDesign eller udfører After Effects arbejde på et tv-spot, siger it-koordinator Ryan Grønborg.

– Kerneudfordringen i jobbet er at udvikle it-løsninger til udviklingshæmmede, fremhæver Ryan Grønborg, som er it-koordinator hos Glad Fonden.

Documents

Hk imi 0214 web