Håndbog om integreret Kvalitetsrengøring i Storkøkkener publikationer... · ligne de forskellige rengøringsmetoder. Derfor kan de bruges til at udvælge de rengøringsmetoder,

Håndbog om integreret Kvalitetsrengøring i Storkøkkener

1. Udgave. 1. oplag, juli 2002Fødev.Rapport:2002:03© FødevaredirektoratetMørkhøj Bygade 19, DK-2860 SøborgTlf. 45 33 95 60 00, fax. 45 33 95 60 01Hjemmeside: www.foedevaredirektoratet.dkOplag: 1000 eksemplarerLayout og tryk: Datagraf Auning ASISBN: 87-91189-41-1ISSN: 1399-0829Pris: Kr. 198,- inkl. moms

BestillingPrissatte publikationer købes i boghandelen eller hos:Danmark.dk Tlf. 1881 (Danmark)Tel.:+ 45 35 45 00 00 ( International calls)www.netboghandel.dk

Projektgruppen har bestået af: Kem Wilquin, Kristine Gullev Søndergaard, Bent Egberg Mikkelsen, Mette Tofte-gaard Jensen, Yvonne Mikkelsen, Gitte Breum Rasmussen, Lise Rise og Henrik Meulengracht.

Styregruppen har bestået af: Vicki Bacher, Henrik Bo Jensen, Morten Christiansson og Henrik G Jensen.

Redigering: Yvonne Mikkelsen og Mette Toftegaard Jensen

Journalistisk bearbejdning: Anni Hagel

Teksten er udarbejdet af Yvonne Mikkelsen, Centralkøkkenet, Amtssygehuset i GlostrupMette Toftegaard Jensen, Fødevaredirektoratet Lise Rise, Johnsson Diversey

En særlig tak for faglig bistand til Anne Frølich, DSI- Institut for Sundhedsvæsen, Jeanette Staffeldt, FOA, Jens Prebensen, SPT, Anette Kristensen,Centralkøkkenet, Rigshospitalet, Bodil Brandt, køkkenet, Riishøjcenteret, Ole Hoffmann, Centralkøkkenet, Psyki-atrisk hospital Risskov, Kirsten Skovsby, Økonomaforeningen, Tine Skriver, Horesta, Susanne Knõchel, KarenMygind, AMI, Helene Invernizzi, BST København, Henrik Hansen, RBF, Anders Kabel, BST, Lisbeth Rudbeck, Ar-bejdstilsynet, Jette Lassen, Arbejdstilsynet, Hanne Christensen, AMI, Lone Lunding, Dansk Standard, Kim Døs-sing Sørensen, Institut for serviceudvikling, Kim Vandrup, Fødevaredirektoratet, Merete Sønderlund, AnkerhusSeminarium, Anni Rask , Suhrs Seminarium, Økonomaskolen, Mette Rye Andersen, KAD, Jan Stiiskjær, SBA,Gitte Budtz, AHTS, Poul Visttoft, Dansk Rengøringsteknisk Forening, Anne-Lise Schønning, ISS Danmark, TomHansen, Centralkøkkenet, Amtssygehuset i Glostrup, Tine Gram, Centralkøkkenet, Amtssygehuset i Glostrup, Ei-gil Appel Pedersen, Bactofoce, Vikan.

Synspunkter og holdninger i Håndbøgerne er udtryk for projektets resultater, og er ikke nødvendigvis sammen-faldende med de respektive samarbejdspartners og organisationers synspunkter og holdninger. Det er tilladt atcitere mindre dele af rapporten, når dette sker med tydelig kildeangivelse.

2

Kap 1. KRIS2000 KvalitetsRengøring I Storkøkkener1.1 Mål og formål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 41.2 Metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 41.3 Baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 51.4 Målgruppe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 51.5 Organisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 61.6 KRIS2000 - to håndbøger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 61.7 Sådan bruges bogen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 71.8 Sådan er bogen bygget op . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 8

Kap 2.Valg i KRIS20002.1 Emner og inventar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 102.2 Rengøringsmetoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 112.3 Forberedelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 142.4 Rengøringsmidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 172.5 Dosering af rengøringsmiddel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 172.6 Værnemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 182.7 Rekvisitter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 182.8 Arbejdsprocesser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 192.9 Definition af rengøringsbegreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 21

Kap 3. Målepunkter3.1 Egne erfaringer og andre overvejelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 243.2 Arbejdsmiljø - målepunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 263.3 Hygiejne – målepunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 293.4 Økonomi - målepunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 303.5 Miljø – målepunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 32

Kap 4. Profiler og pointskalaer4.1 Profiler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 34

Kap 5. Rengøringsvejledninger med profiler5.1 Forsider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 385.2 Rengøringsvejledninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 385.3 Emner og rengøringsmetoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s. 39

Kap 6. Registrering af køkken og rengøringsmetoder6.1 De nuværende rengøringsmetoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s.1266.2 Planlægning og videreudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s.1296.3 Nyanskaffelser og vedligeholdelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s.131

Kap. 7. Cd-rom7.1 Præsentation af cd-rom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s.134

Kap 8. Skemaer og arbejdspapirer8.1 Skemaer til registrering af rengøringen i køkkenet. . . . . . . . . . . . . .s.1368.2 Skema med samlet oversigt over resultaterne på de 4 parametre. s.1468.3 Beslutningstræ for desinfektion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s.1508.4 Pointskalaer anvendt til beregninger af KRIS - point. . . . . . . . . . . . .s.1528.5 Spørgeskema til brug for bedømmelserne af arbejdsmiljøet. . . . . .s.1558.6 Tomme rengøringsvejledninger til egen udfyldelse . . . . . . . . . . . . .s.1658.7 Arbejdsmiljøprofiler med 10 pointpinde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .s.166

3

KRIS2000

4

1.1 Mål og formålDet overordnede formål med projekt KRIS2000 - Kvalitets Rengøring I Storkøkkener – er

ud fra de fire kvalitetsparametre: Hygiejne, miljø, arbejdsmiljø og økonomi at dokumen-

tere, hvilken kvalitet forskellige rengøringsmetoder har.

Baggrunden er en række forsøg med både traditionelle og nye rengøringsmetoder med

tilhørende målepunkter inden for de fire kvalitetsparametre.

Først når kvaliteten af rengøringen er defineret i forhold til de fire parametre, er det

muligt at vurdere, om kvaliteten er tilfredsstillende, og om den kan opretholdes eller

forbedres med flere, færre eller andre ressourcer.

Derfor har vi illustreret resultaterne af dokumentationen, så de kan danne baggrund

for de valg, der skal træffes i køkkenet, når rengøringen skal planlægges. Ved hjælp af en

beskrivelse af alle rengøringsmetoder og et redskab, der illustrerer, hvordan den enkelte

rengøringsmetode klarer sig i forhold til de fire parametre, kan I planlægge rengøringen

ud fra en afvejning af parametrene. På den måde kan I træffe mere bevidste valg.

Der kan for eksempel opnås et højt hygiejneniveau ved at anvende skrappe kemikalier.

Men hvilke konsekvenser har det for miljø og arbejdsmiljø? Ved at anvende KRIS2000

bliver det muligt at belyse, hvilke positive og negative konsekvenser diverse valg har i for-

hold til de fire parametre: miljø, hygiejne, økonomi og arbejdsmiljø.

I forlængelse af resultaterne bliver det synligt, hvordan en ændring på én parameter

kan spille en rolle for en eller flere af de tre øvrige parametre. Kvaliteten af rengøringen

i storkøkkener er med de fire parametre som omdrejningspunkt integreret, da ændringer

på én parameter med stor sandsynlighed spiller en rolle for de tre andre. Det bør derfor

inddrages i overvejelserne, når I skal arbejde med rengøring i køkkenet.

Det første skridtForsøgsresultaterne er ikke endegyldige, men peger på tendenser i forhold til de fire pa-

rametre. At dokumentere et så stort og komplekst område som rengøring i storkøkkener

ud fra de fire meget forskellige parametre er en stor og krævende udfordring. Mange fak-

torer som personer, indretning og produktionsform kan spille ind på resultaterne. Vi har

forsøgt at indarbejde alle disse faktorer, og med KRIS2000 mener vi at have taget det

første store skridt i en ny og spændende retning.

HvidbogIndledningsvist blev der i projektet udarbejdet en Hvidbog1. Den havde blandt andet til

formål at kortlægge den rengøring, der i dag foretages i de danske storkøkkener. Under-

søgelsen viste, at køkkenpersonalets største interesse ofte er madproduktionen og ikke

rengøringen. De langsigtede effekter af projektet skulle derfor gerne blive at få sat mere

fokus og opmærksomhed på rengøringen i storkøkkenerne.

1.2 Metode Projektets arbejdsmetode har været at udføre en lang række forsøg med målepunkter in-

den for hver af de fire parametre i fire forskellige storkøkkener. Til forsøgene blev udvalgt

tre traditionelle og tre nye rengøringsmetoder samt 22 repræsentative emner. Forsøgene

Kap 1. KRIS2000 Kvalitetsrengøring I Storkøkkener

1) Hvidbog om rengøringskvaliteter i storkøkkener - et grundlag for udvikling af integreret rengøring. 1. oplag 2000

KRIS2000

5

har kortlagt de miljømæssige, arbejdsmiljømæssige, økonomiske og hygiejniske profiler

for de afprøvede rengøringsmetoder.

Forsøgsresultaterne er blevet bearbejdet med henblik på efterfølgende visuel fremstil-

ling. Resultatet er de såkaldte KRIS2000 profiler. Disse profiler gør det muligt at sammen-

ligne de forskellige rengøringsmetoder. Derfor kan de bruges til at udvælge de

rengøringsmetoder, som det enkelte køkken vurderer, imødekommer deres ønsker og

behov i forhold til miljø, arbejdsmiljø, økonomi og hygiejne.

1.3 Baggrund Baggrunden for projektet er blandt andet erfaringerne fra Centralkøkkenet på Amtssyge-

huset i Glostrup med at indføre egenkontrol og et rengøringssystem. Her viste erfarin-

gerne, at rengøring af køkkener ofte bygger mere på tradition end på dokumenterede og

afprøvede metoder. Disse erfaringer blev bekræftet i de spørgeundersøgelser, der indgik

i Hvidbogen.

1.4 MålgruppeMålgruppen for projektet er ledere, rengøringsansvarlige og personale, der gør rent pri-

mært i offentlige storkøkkener, men også i mindre og mellemstore private og offentlige

køkkener og virksomheder. Herudover er leverandører af udstyr, rengøringsoperatører,

kemileverandører og diverse studerende også en del af målgruppen.

Krav til leverandørerneKRIS2000 illustrerer, hvordan diverse rengøringsmetoder klarer sig i forhold til de fire

parametre. Ud fra dem kan køkkenerne stille krav til leverandørerne om levering eller

udvikling af nye og bedre rekvisitter, kemikalier, maskiner eller materialevalg. På den

måde kan køkkenet indgå en dialog og et konstruktivt samarbejde med leverandørerne,

når der skal købes nye rengøringsprodukter.

5

10

15

20

25

Grøntsagshakker universalklud

3

6

9

12

15

Emhættekappe mikrofibermoppe

KRIS2000

6

Dette er ikke kun en fordel for køkkenerne, men i høj grad også for leverandører og

producenter. Fordi mere bevidste og kritiske forbrugere, der stiller veldokumenterede

kvalitetskrav, bidrager til en mere kontinuerlig produktudvikling.

Med KRIS2000 er der udviklet et fælles rengøringssprog, der kan bruges i dialogen mel-

lem kunder og leverandører, og det øger tilmed muligheden for at drive fair konkurrence.

Endelig har leverandørerne mulighed for at gøre brug af KRIS2000 i egne udviklingsfor-

søg. Dermed bidrager KRIS2000 til bedre produktudvikling

1.5 Organisering Deltagerne i projektet er ISS FoodServices A/S, JohnsonDiversey, Københavns Amt og

Fødevaredirektoratets Storkøkkencenter, som samtidig har stået for projektledelsen.

Det samlede udviklingsbudget har været på syv millioner kroner, og det er dels Er-

hvervsfremmestyrelsens ordning for almennyttige udviklingskontrakter og dels projekt-

partnerne, der har stået for finansieringen. Projektet er gennemført over 2 1/2 år.

1.6 KRIS2000 - To håndbøger Som afslutning på projektet og for at formidle de mange resultater er udarbejdet to hånd-

bøger:

Opslagsbogen, der uddyber og belyser diverse faglige emner, som er relevante for

rengøringen ud fra de fire parametre og Redskabsbogen, der giver metoder og vejlednin-

ger til, hvordan køkkenet kan arbejde med integreret rengøring.

Disse to bøger gør det lettere for køkkenet at vælge og sammensætte en rengøring, der

på et dokumenteret grundlag afvejer de fire parametre i rengøringen.

De to bøger og kapitlerne i bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. Derfor kan der

forekomme gentagelser, men det er tænkt som en læserservice. Begge bøger henviser

til supplerende læsning i den anden bog, og der kan opnås det største udbytte ved at

bruge begge bøger.

OpslagsbogOpslagsbogen består af 13 selvstændige kapitler, der kan læses uafhængigt af hinanden.

Kapitlerne tager udgangspunkt i områder, som er relevante for rengøringen, og herudfra

sættes der fokus på de fire parametre. Kapitlerne giver informationer og råd til brug for

centrale overvejelser i køkkenet.

Opslagsbogen er tænkt som en hjælp til at træffe bevidste og kvalificerede valg

inden for de enkelte områder. I kan finde oplysninger om rekvisitter, desinfektion,

rengøring og egenkontrol, ledelse ved arbejdet med KRIS2000, indkøb og meget andet

i Opslagsbogen.

RedskabsbogRedskabsbogen skal fungere som understøttende materiale og kan være retningsgivende

i arbejdet med integreret rengøring. Derfor indeholder bogen både en redegørelse for

arbejdsmetoderne i KRIS2000 og retningslinier for, hvordan arbejdet kan planlægges og

KRIS2000

7

udføres i det enkelte køkken. Hertil følger arbejdspapirer og skemaer til diverse arbejds-

opgaver foruden KRIS2000 profiler.

Bogen giver et indblik i de mange komponenter, som rengøringen består af, og i de valg

og overvejelser, som ledelsen eller de rengøringsansvarlige i køkkenet må foretage i for-

bindelse med rengøringen. Det kan dreje sig om valget af arbejdsmetoder, valg af rekvi-

sitter og rengøringsmidler, værnemidler og meget andet.

1.7 Sådan bruges RedskabsbogenRedskabsbogen er et hjælperedskab for jer, der skal arbejde med integreret rengøring

i køkkenet. Bogen indeholder retningslinier for, hvordan I kan planlægge arbejdet og ar-

bejdspapirer og skemaer, som I kan bruge, når I skal i gang med at registrere og plan-

lægge rengøringen. Yderligere indeholder bogen de såkaldte KRIS2000 profiler. Dem kan I

bruge til at sammenligne forskellige rengøringsmetoder. På den måde får I bedre mulig-

heder for at udvikle og få mest muligt ud af jeres rengøringsmetoder.

Denne bog er tænkt som en støtte til de køkkener, der

• ønsker at udvikle og optimere de nuværende rengøringsmetoder eller

• har behov for at arbejde med rengøringsmetoderne i forbindelse med nyanskaffelser

af for eksempel maskiner eller i forbindelse med vedligeholdelse eller nyindretning

af lokaler.

Hvis I vil udvikle og optimere metoderneHvis I ønsker at udvikle og optimere jeres rengøringsmetoder, kan I bruge diverse over-

sigter og skemaer i denne bog til at registrere de nuværende rengøringsmetoder i køkke-

net eller i et enkelt lokale, se kapitel 6. Og I kan ved hjælp af KRIS2000 profilerne

planlægge og udvælge nye rengøringsmetoder ud fra de ønsker og mål, I opstiller ud fra

de fire parametre, se kapitel 5.

I kapitel 5 og 6 finder I introduktioner samt råd og vejledninger til, hvordan I kan gennem-

føre de forskellige aktiviteter. Desuden henvises der til relevant læsning i Opslagsbogen.

Hvis I vil anskaffe nyt, vedligeholde eller nyindretteHvis I har behov for at arbejde med jeres rengøringsmetoder, fordi I skal anskaffe nye

maskiner eller rekvisitter eller i forbindelse med vedligeholdelse eller nyindretning, kan

I finde hjælp i denne bogs kapitel 5. Her findes en vurdering af de rengøringsmetoder,

KRIS2000 har testet. Her får I også hjælp til at vælge den metode, som lever bedst op til

jeres mål og ønsker. Desuden er der råd og vejledninger til, hvordan I kan gennemføre de

forskellige aktiviteter. Undervejs i de forskellige kapitler finder I også henvisninger til

relevant læsning i Opslagsbogen.

1.8 Sådan er Redskabsbogen bygget opDenne redskabsbog består af 8 kapitler, som refererer til hinanden i større eller mindre

grad. I kan læse kapitlerne hver for sig. Men hvis I begynder med kapitlerne 2, 3 og 4 får I

baggrunden for valg, fremgangsmetoder og rengøringsvejledninger i KRIS2000.

KRIS2000

8

Kapitel 1 - Om RedskabsbogenBeskriver de tanker og ideer, vi i KRIS2000 har haft i forbindelse med projektet. Derudover

indeholder kapitlet introduktioner til de to håndbøger – Opslagsbogen og Redskabsbogen.

Kapitel 2 - Valg i KRIS2000 Redegør for de valg, som vi har foretaget i KRIS2000 i forbindelse med udvælgelsen af

rengøringsmetoder, emner, rekvisitter og rengøringsmidler. Disse valg danner baggrund

for rengøringsvejledningerne, som er et af de arbejdsredskaber, I kan bruge, når I vil ind-

føre nye rengøringsmetoder i køkkenet.

Kapitel 3 - MålepunkterBeskriver de fire parametre arbejdsmiljø, hygiejne, økonomi og miljø og de målepunkter,

som er anvendt i bedømmelserne af de benyttede rengøringsmetoder.

Kapitel 4 - Profiler og pointskalaerBeskriver, hvordan resultaterne af målepunkterne på de fire parametre er blevet bearbej-

det, og hvordan fremgangsmetoden har været i udviklingen af KRIS2000 profilerne. Kapit-

let giver endvidere et indblik i, hvordan pointpindene i profilerne skal læses.

Kapitel 5 - Rengøringsvejledninger med profilerForklarer de 62 rengøringsvejledninger. Rengøringsvejledningerne er et arbejdsværktøj, I

kan bruge, når I skal registrere den nuværende rengøring i køkkenet og i udviklingen af

de fremtidige rengøringsmetoder. Rengøringsvejledningerne beskriver anvendte rekvisit-

ter, arbejdsprocesser og metodik i de forskellige rengøringsmetoder.

Kapitel 6 - Registrering af køkken og rengøringsmetoder Indeholder en „trin for trin“ vejledning, for hvordan I ved hjælp af skemaer og rengørings-

vejledninger kan finde frem til det nuværende og fremtidige niveau for rengøringen. Ved at

følge vejledningen får I et samlet overblik over de rekvisitter, rengøringsmidler og kemi-

kalier, I bruger.

Kapitel 7 - Cd-romPræsenterer indholdet på den medfølgende cd-rom.

Kapitel 8 - Skemaer og arbejdspapirer Indeholder bilag med beskrivelser af de pointskalaer, som er anvendt til beregninger af

KRIS2000 pointene, et beslutningstræ for desinfektion og et bilag med arbejdsmiljøprofiler

med samtlige pointpinde. Desuden indeholder kapitlet skemaer, som på forhånd er delvist

udfyldte, til brug for registreringen af den nuværende og fremtidige rengøring i køkkenet

og skemaer med en samlet oversigt over resultaterne på de fire parametre.

KRIS2000

KRIS2000’s valg 2

10

I arbejdet med KRIS2000 udvalgte vi en række rengøringsmetoder, emner, rekvisitter og

rengøringsmidler til en forsøgsrække. Her kan du læse om vores valg.

I kapitel 5 i denne bog finder du rengøringsvejledningerne, som beskriver de for-

skellige rengøringsmetoder og hvilke rengøringsprodukter, rekvisitter og værnemidler,

der skal anvendes.

2.1 Emner og inventar Det var ikke muligt i projektet at inddrage alle de emner, som typisk er i et køkken. Derfor

foretog vi i KRIS2000 en bevidst udvælgelse af emner. Resultatet af denne proces blev føl-

gende 22 emner fordelt på fire hovedgrupper:

Vi valgte emnerne efter nedenstående kriterier og i den nævnte rækkefølge:

• De udvalgte emner skulle være repræsentative for danske storkøkkener

Til udvælgelsen brugte vi en 80/20 model, hvor ca. 80 % af emnerne skulle være i alle køk-

kener. De resterende 20 % skulle være emner, der kun var repræsenteret i enkelte køkke-

ner, og som kunne være særligt vanskelige at rengøre.

• De udvalgte emner skulle ikke vaskes i maskineVi havde allerede tidligt fravalgt at arbejde med opvaskemaskinens funktion, idet vi så

dette som et selvstændigt og omfangsrigt område, der ikke var tid og plads til. I rengø-

Kap 2. Valg i KRIS2000

Bygningsdele

• Emhættekappe

• Væg

• Gulv

• Gulvafløb

• Vask

Maskiner

• Brødskæremaskine

• Salatslynge (gulvmodel)

• Grøntsagshakker (gulvmodel)

• Kødhakker (gulvmodel)

• Pålægsmaskine

• Røremaskine (gulvmodel)

Løsdele

• Bakkestativ/holder

• Folieholder

• Holder til produktionsudstyr

(”Trekant“)

• Madtransportvogn

• Mel- og grynbeholder

Inventar

• Arbejdsbord

• Køleskab

• Kipgryde

• Kipsteger

• Komfur

• Ovn

11

ringsbeskrivelserne er der taget højde for, at så mange dele som muligt bliver vasket op i

maskine. Som eksempler kan nævnes: kedler og røreværktøj til røremaskinen, knive,

snegl og omløber i kødhakkemaskinen.

• De udvalgte emner skulle forefindes i et produktionslokale Vi valgte i KRIS2000 kun at beskæftige os med emner, som var i produktionslokalerne

(slagter, grøntrum, kold køkken = smørrebrødsafdeling, varm køkken m.m.) da disse

områder har de største krav til hygiejnen.

• De udvalgte emner skulle forefindes i området mellem gulv og en højde på 2,5 m

Området mellem gulv og en højde på 2,5 m anså vi i KRIS2000 som et område, hvor de

hygiejniske krav var størst på grund af den forholdsvis store mulighed for kontaminering

af fødevareproduktionen. Højden blev sat til 2,5 m ud fra ønsket om, at emhætten blev

medtaget, da den er vanskelig at rengøre.

• De udvalgte emner skulle være fordelt mellem daglig og periodisk rengøring

Vi ville gerne undgå de emner i produktionslokalet, som tilhørte den periodiske rengøring

over seks måneder, idet disse emneområder blev kategoriserede som hørende under ho-

vedrengøring. Det var vigtigt, at der var en relevant fordeling mellem de emner, som skulle

rengøres dagligt, og dem som blev rengjort periodisk. Dog med en væsentlig overvægt af

emner, der skulle rengøres dagligt, fordi de hygiejniske krav er størst her. Dog var det også

vigtigt at få et repræsentativt udsnit af emner, der skulle rengøres periodisk, fordi dette ofte

er store rengøringsopgaver, som er vigtige at belyse især i forbindelse med arbejdsmiljøet.

Af de udvalgte emner er emhættekappen, bakkestativet, „trekanten”, mel- og grynbe-

holderen og køleskabet eksempler på emner, som rengøres periodisk.

For yderligere at begrænse antallet af emner samlede vi emnerne i grupper efter facon

og størrelse, hvorefter et udvalgt emne repræsenterede den sammenlagte gruppe. Som

et eksempel kan nævnes, at køleskabet blev valgt som en repræsentant for en gruppe

bestående af svaleskabe, blæstkølere og fryseskabe.

2.2 RengøringsmetoderValget af rengøringsmetoder beroede på, at det skulle være de to til tre mest anvendte

i køkkenerne i dag samt en til to alternative. De traditionelle metoder skulle bruges til at

dokumentere kvalitetsniveauet, og de alternative skulle stå for udvikling og optimering på

rengøringsområdet.

Ud fra disse betragtninger blev følgende rengøringsmetoder valgt:

Rengøring med brug af universalkludEn traditionel rengøringsmetode idet de fleste køkkener anvender universalklude i deres

rengøring.

12

• Rengøring med brug af skumrengøring/lavtrykOgså en traditionel rengøringsmetode, idet de fleste køkkener anvender skumrengøring/

lavtryk i deres rengøring.

Selv om det kaldes ”Rengøring med universalklud” eller ”Rengøring med skum-

rengøring/lavtryk”, så anvendes der også andre rekvisitter i den pågældende

rengøring. Det kan være skurenylon, stålsvampe, skvisere, jumbo – eller skure-

pads, kødhakkerbørste eller andet.

OBS

0

5

10

15

20 Antal køkkener

Vægg

e (fl

iser

, mal

ede)

Vind

uesr

amm

er

Vind

uer

Lofte

r

Køle

rum

Indg

angs

døre

Gulv

riste

Gulv

e (in

dust

ri +

sten

gulv

+ te

rraz

zo)

Frys

erum

Fend

erlis

ter

Døre

Varm

eska

be

Svej

sem

aski

ner

Røre

mas

kine

r

Ovns

tik

Ovne

Opva

skem

aski

ner

Kom

fure

r

Kold

jom

fru

Kips

tege

pand

er

Grøn

tsag

shak

ker

Gryd

er

Emhæ

tter

Blæ

stkø

lere

Rulle

bord

e

Skam

ler

Mad

vogn

e

Kryd

deriv

ogne

Hån

dvas

ke

Reol

er /

hyld

er

Bakk

esta

tiv

Arbe

jdsb

orde

Affa

ldss

tativ

er

Inventar der rengøres ved skumudlægning

(De 3 diagrammer viser, hvor mange køkkener ud af 21, som anvender skumudlægning/lavtryk og henholdsvis

våde og tørre mikrofiberklude i deres rengøring og hvilke emner/inventar, det drejer sig om. Diagrammerne er

udarbejdet på baggrund af besvarelserne fra en spørgeskemaundersøgelse, som KRIS2000´s foretog i forbin-

delse med udarbejdelsen af rapporten: ”Hvidbog om rengøringskvalitet i storkøkkener ”.

(Udgivet i oktober 2000.)

13

• Rengøring med brug af indsæbningsbørste med spaltede hårEn traditionel metode, hvor børsterne har spaltede og ikke stive hår. Børsternes evne til at

bære vand og dermed også rengøringsmiddel er bedre i forhold til de almindelige børster

med stive hår, hvilket giver en bedre indsæbning af emnet.

• Rengøring med mikrofiberklud / mikrofibermoppeValget af mikrofiberkluden skyldes ønsket om at sætte fokus på nye og alternative

rengøringsmetoder i køkkenerne.

0

1

2

3

Vægg

e ( f

liser

)

Vind

uer

Udsu

gnin

gsan

læg

Talle

rken

disp

ence

r

Opva

skem

aski

ne

Kold

jom

fru

Emhæ

tter

Varm

ebor

de

Term

omet

re

Mad

vogn

e

Rengøring med mikrofiberklude våd Antal køkkener

0

1

2Antal køkkener

Stik

kont

akte

r

Indg

angs

døre

Gulv

e ( s

teng

ulv

)

Gulv

e ( l

inol

eum

)

Emhæ

tter

Skuf

fer

Skriv

epul

te

Hån

dvas

ke

Toile

tter

Rengøring med mikrofiberklude tør

14

• Rengøring med brug af bruseflaskeValget af bruseflaske skyldes ønsket om at sætte fokus på nye og alternative rengørings-

metoder i køkkenerne. Bruseflaskens primære funktion er at oversprøjte emnet med vand

og rengøringsmiddel

• Rengøring med mindre miljøbelastende rengøringsmiddelØnsket var at afprøve et mindre miljøbelastende rengøringsmiddels effektivitet i forhold til

et traditionelt middel.

2.3 ForberedelserHerunder beskrives de forberedelser, der er nødvendige, inden rengøringen kan udføres

i praksis. I rengøringsvejledningerne optræder de forskellige rengøringsmetoder med et

nummer, som refererer til de forberedelser, der beskrives her.

Rengøring med universalkludRengøringsmetode nr. 1 - forberedelser: Til brug for indsæbningen fyldes en spand med

2 l. 40 – 45°C varmt vand. Tilsæt det valgte rengøringsmiddel i den anbefalede dosis.

Tilsvarende fyldes en spand med 2 l. 40 – 45°C varmt rent vand til brug for afskylningspro-

cessen.

Vi har i KRIS2000 har valgt at bruge nyt og rent vand til hver ny rengøringsopgave.

Det betyder, at der er kalkuleret med et vandforbrug på 2 + 2 l. vand. (Anvendes

vand til for eksempel afskylning med vandslange eller lignende, er dette forbrug

lagt oveni). Da det samlede vandforbrug har indflydelse på både økonomi- og mil-

jøparameteren, kan dette selvfølgelig få nogen betydning. I køkkenerne bruges det

samme vand til flere rengøringsopgaver. På den måde bliver vand- og sæbefor-

bruget fordelt på lidt flere emner.

OBS

15

Rengøring med mikrofiberkludRengøringsmetode nr. 2 – forberedelser:

Mikrofiberkluden foldes tre gange over midten, så den får 16 sider, der alle bruges efter-

hånden, som siderne snavses til (Se illustrationerne) Skal mikrofiberkluden anvendes i

fugtig tilstand, overhældes den sammenfoldede klud med ca. 3/4 dl. vand, og den trækker

et par minutter inden brug.

Rengøring med skumrengøring/lavtrykRengøringsmetode nr. 3 – forberedelser:

Anlægget klargøres, og der påsættes spuledyse (nedskylningsrør) eller skumsprøjte

alt efter rengøringsopgave.

Rengøring med bruseflaskeRengøringsmetode nr. 4 – forberedelser:

Fyld bruseflasken med 1/2 l. 40° - 45°C varmt vand. Tilsæt rengøringsmidlet i den

anbefalede dosis.

Rengøring med indsæbningsbørste med spaltede hårRengøringsmetode nr. 5 - forberedelser:

Til brug for indsæbningen fyldes en spand med 2 l. 40 – 45°C varmt vand. Tilsæt ren-

gøringsmidlet i den anbefalede dosis. Tilsvarende fyldes en spand med 2 l. 40 – 45°C

varmt rent vand til brug for afskylningsprocessen.

Det skal bemærkes, at skumudlægningen og afskylningen af sæbe m.m. er fore-

taget med det, der svarer til almindeligt vandværkstryk. Skumudstyret og produk-

terne har været indrettet, så det ikke gav anledning til aerosoler. Bemærk: Hvis I

bruger udstyr, som giver anledning til aerosoldannelse, ændres den arbejdsmil-

jømæssige påvirkning ved skumrengøring, og I skal således tage hensyn til, at der

er en risiko for indånding af aerosoler, som indeholder rengøringsmidler.

OBS

16

Rengøring med wetmopRengøringsmetode nr. 6 – forberedelser:

Til brug for indsæbningen fyldes en spand med 8 l. 40 – 45°C varmt vand. Tilsæt

rengøringsmidlet i den anbefalede dosis. Til afskylningen fyldes en spand med 8 l.

40 – 45°C varmt vand. Sæt wetmopgarnholder og wetmop på et skaft.

Til brug i selve bearbejdningen af emnet sættes jumbogrippen med jumbopadden på et

skaft.

Rengøring med mikrofibermoppeRengøringsmetode nr. 7 – forberedelser:

Kom mikrofibermoppen i en spand og overhæld den med ca. 1/2 dl. 40 – 45°C varmt vand.

Lad den trække i et par minutter. Sæt den fugtige mikrofibermoppe på mopholderen på

teleskopskaftet.

Også her gælder, at vi i KRIS2000 har valgt at bruge nyt og rent vand til hver ny

rengøringsopgave. Det betyder, at der er kalkuleret med et vandforbrug på 2 + 2 l.

vand. (Anvendes vand til for eksempel afskylning med vandslange eller lignende,

er forbruget lagt oveni. ). Da det samlede vandforbrug har indflydelse på både øko-

nomi- og miljøparameteren, kan dette selvfølgelig få nogen betydning. I køkke-

nerne anvendes det samme vand til flere rengøringsopgaver, derved bliver vand-

og sæbeforbruget fordelt på lidt flere emner.

OBS

17

2.4 RengøringsmidlerRengøringsmidler specielt til brug i køkkener kan inddeles i følgende grupper:

• Håndopvaskemidler

• Universalrengøringsmidler

• Skumrengøringsmidler

• Grovrengøringsmidler

• Skuremidler

• Ovnrengøringsmidler

Vi valgte i KRIS2000 at anvende tre forskellige rengøringsmidler: et traditionelt universal-

rengøringsmiddel og som alternativ et mindre miljøbelastende rengøringsmiddel.

Rengøringen af ovnene er foretaget med et rengøringsmiddel specielt til ovne.

Valget af det traditionelle universalrengøringsmiddel er truffet ud fra den betragtning, at

det har et neutralt pH, og at det anvendes i de fleste køkkener, også i de køkkener, som

rengøringsmetoderne er testet i. Dette produkt er, som en del produkter før i tiden, bygget

op omkring det overfladeaktive stof LAS = Liniær Alkylbenzen Sulfonat, som er på Mil-

jøministeriets liste over uønskede stoffer. Derfor har vi i KRIS2000, for enkelte af

rengøringsmetodernes vedkommende, medtaget test af et mindre miljøbelastende

rengøringsmiddel uden LAS, som opfylder kriterierne for Svanemærket.

Se også kapitlet “Rengøringsmidler og Kemi” i Opslagsbogen.

2.5 Dosering af rengøringsmiddelI KRIS2000 har vi valgt en dosering på 2,5 ml universalrengøringsmiddel pr. l. vand

i forbindelse med den manuelle rengøring. Ved anvendelse af skumrengøring/lavtryk er

tidsforbruget en afgørende faktor for det samlede sæbeforbrug. Vi har i KRIS2000 regnet

med et forbrug på 11 liter vand i minuttet. Med en sæbekoncentration på 2-3 % svarer det

til et forbrug på ca. 20 til 30 ml. universalrengøringsmiddel i minuttet.

Det er altid vigtigt at overholde den dosering, som leverandøren af rengøringsmidlet

anbefaler. Overdosering belaster både miljø og økonomi.

Vær opmærksom på de virketider, der er angivet på rengøringsmidlerne. I kan

spare mange kræfter og tid, hvis rengøringsmidlet får lov til at virke i det anbe-

falede tidsrum, inden den videre bearbejdning af emnet. Når I planlægger rengørin-

gen, kan I udnytte virketiden til andre opgaver, for eksempel indsæbning af nye

emner.

OBS

18

2.6 VærnemidlerSå vidt det er muligt, skal I planlægge, tilrettelægge og udføre rengøringen sådan at

I undgår unødvendig påvirkning fra stoffer og materialer. Kan det ikke gennemføres, skal

I bruge personlige værnemidler som handsker, masker eller øjenværn. De personlige

værnemidler skal bruges fra arbejdets begyndelse og under hele forløbet.

HandskerDet er ifølge rengøringsvejledningerne obligatorisk at bruge gummi- og bomuldshand-

sker, medmindre der er tale om rengøringsmetoder og rekvisitter, som indebærer, at der

ingen kontakt er mellem huden og vand.

Mikrofiberklude kan udtørre (affedte) huden. Derfor anbefales handsker ved brug af

dem. Det anbefales at bruge handsker, der er specielt beregnet til formålet. Handskerne

er ikke så tætte som almindelige gummihandsker, og hænderne kan få luft, fordi oversi-

den af handsken består af et tyndt lag stof.

Brug brynjehansker ved rengøring af skarpe knive og klinger på for eksempel grønt-

sagshakkere og pålægsmaskiner.

Andre værnemidlerNår I bruger kraftige og ætsende kemikalier, som for eksempel ovnrengøringsmidler,

skal I ud over de obligatoriske gummi– og bomuldshandsker også bruge beskyttelses-

briller/ansigtsskærm og skåneærmer (hvis armene ikke er tildækkede af den almindelige

arbejdsdragt).

2.7 RekvisitterUdvalget af rekvisitter til brug i rengøringen i køkkenerne er meget stort, og ved at kombi-

nere rekvisitterne indbyrdes kan der opnås mange rengøringsmetoder. Vi har i KRIS2000

begrænset brugen af rekvisitter. I rengøringsvejledningerne er der en oversigt over an-

vendte arbejdsprocesser og rekvisitter.

Det er vigtigt at læse og forholde sig til leverandørbrugsanvisningen på det pågæl-

dende rengøringsmiddel med hensyn til brug af værnemidler og tage sine egne

forholdsregler ud fra den.

OBS

19

Se også kapitlet om rekvisitter i Opslagsbogen.

2.8 Arbejdsprocesser Rengøring kan inddeles i en maskinel og en manuel udført rengøring, som hver for sig

kan inddeles i en våd og tør rengøring.

Eksempler:

• Våd, manuel rengøring: indsæbning og afskylning med brug af diverse klude

• Tør, manuel rengøring: fejning med kost eller børste og aftørring med klud

• Våd, maskinel rengøring: gulvvask, gulvskuring, skumudlægning og opvask

• Tør, maskinel rengøring: brug af fejemaskine

Dette afsnit beskriver arbejdsprocesserne i den manuelt udførte rengøring, hvor

inddelingen er:

• Grovrengøring

• Indsæbning

• Bearbejdning

• Afskylning

• Skvisning/afskrabning

• Eftertørring

GrovrengøringSkal fjerne synligt snavs og urenheder. Grovrengøringen kan inddeles i en våd og en tør

rengøring. Den våde rengøring består i en afskylning med vand enten ved hjælp af vand-

slange eller lavtryksanlæg. Den tørre rengøring foretages ved hjælp af papir og skraber.

Tør grovrengøring kan også være fejning med kost.

Selv om det kaldes ”Rengøring med universalklud” eller ”Rengøring med skum-

rengøring/lavtryk”, så anvendes der også andre rekvisitter i den pågældende

rengøring. Det kan være skurenylon, stålsvampe, skvisere, jumbo – eller skure-

pads, kødhakkerbørste eller andet.

OBS

20

Indsæbning Indsæbning kan foregå manuelt ved hjælp af universalklud, moppe eller indsæbnings-

børste. Eller ved brug af bruseflaske, hvor sæbevandet sprøjtes på overfladen. Eller ved

udlægning af skum fra skumanlæg.

BearbejdningEn fysisk behandling af den indsæbede overflade, specielt de steder, hvor der er særligt

tilsmudset eller de steder, som er svært tilgængelige. Den fysiske bearbejdning kan

også være aktuel, hvis indsæbningen ikke er foretaget manuelt, men for eksempel

ved skumudlægning. Bearbejdningen kan udføres ved hjælp af skurenylon, stålsvamp

eller skurepad.

Hvis I bruger mikrofiberklude og mikrofibermopper, skal emnet ikke indsæbes før den

direkte bearbejdning.

Afskylning Emnet skylles for sæberester og lignende enten ved hjælp af vandslange, en spand med

rent vand og universalklud eller med spuledyse og skumanlæg.

Skvisning/afskrabningFjerner vandet fra overfladen af emnet enten ved hjælp af en skviser eller skraber.

Dette kan være aktuelt på en bordflade, et gulv eller en væg.

EftertørringVed eftertørring fjernes rester af vand fra overfladen ved hjælp af klud, skind eller andet.

Efterbehandling, afkalkning og affedtningAfkalkning, pleje og anden efterbehandling er ikke med i rengøringsmetoderne.

Er funktionerne en fast del af rengøringen i køkkenet, kan den fysiske udførelse i de fleste

tilfælde sidestilles med en indsæbning evt. med efterfølgende afskylning og eftertørring.

DesinfektionDesinfektion er ikke med i rengøringsmetoderne. Hvis køkkenet har valgt at desinficere

det pågældende emne, vil det arbejdsprocesmæssigt svare til yderligere en indsæbning

med efterfølgende afskylning og eftertørring.

21

2.9 Definition af rengøringsbegreber Nedenstående liste indeholder definitionen af de ord og begreber, KRIS2000 benytter

i diverse sammenhænge.

Rengøring Er en funktion, der anvendes til at fjerne uønskede fremmedlegemer fra et emne eller en

overflade.

Soignering (mellemliggende rengøring)Er en måde, hvorpå man inden for en kort tid kan opnå, at en given genstand igen bliver

visuelt ren samt brugbar. Denne form for rengøring foregår som regel flere gange om

dagen i de fleste køkkener, da der hele tiden foregår en oprydning og afvaskning af det

brugte inventar.

Rengøringssystem Er en sammenkobling af rengøringsmetoder, der er nødvendige for at kunne rengøre

lokalerne samt inventaret i et køkken efter den valgte/ønskede standard.

Rengøringsmiddel Er et produkt, der kemisk fjerner snavs. Midlet anvendes til gennemførelse af rengøring.

Rengøringsmidler er oftest vandbaserede og beregnet til fortynding med vand til en

brugsopløsning.

Emne/ inventar Er det man gør rent: for eksempel et arbejdsbord, en kødhakker, en væg.

RekvisitEr de materielle dele, som er nødvendige for at udføre rengøringen: en klud, en spand, et

skumanlæg, en børste mv.

Råd og tips

Forskellige metoder kræver forskellige antal arbejdsgange.

Som det fremgår i rengøringsvejledningerne, kan der være stor forskel på, hvor

mange arbejdsprocesser og arbejdsgange, der er nødvendige for rengøringen af en

bestemt maskine eller emne. Antallet afhænger af den valgte rengøringsmetode.

Rengøringen af et arbejdsbord med mikrofiberklud kræver for eksempel tre ar-

bejdsprocesser: Grovrengøring med papir, bearbejdning med fugtig mikrofiberklud

efterfulgt af eftertørring med en tør klud. Det kræver seks arbejdsprocesser at

anvende skumrengøring/lavtryk: Grovafskylning med vand, indsæbning med skum-

anlæg, bearbejdning med skurenylon, afskylning med vand, aftørring af vand med

skviser og eftertørring med tør klud.

22

ArbejdsprocesDen fysiske eller maskinelle udførelse af en rengøring kan bestå af flere forskellige

arbejdsprocesser: grovrengøring, indsæbning, afskylning, skvisning og eftertørring.

Metodikbeskrivelse Er en ”trin for trin” vejledning i, hvordan rengøringen af det pågældende emne skal

udføres.

Rengøringsmetode Er den samlede beskrivelse af rengøringen af et emne i et givent lokale. Beskrivelsen in-

deholder en oversigt over de rekvisitter, der anvendes, kemikalier med doseringer, an-

vendte værnemidler og metodikbeskrivelse med arbejdsprocesser.

KRIS2000 Målepunkter og profiler

5

10

15

20

25

3

24

Kap 3. Målepunkter

Som udgangspunkt for den forsøgsrække, vi foretog i KRIS2000, valgte vi en række måle-

punkter for de centrale problemstillinger under hver af de fire parametre. Målepunkterne

er udtryk for et bevidst valg. Vi ved godt, at vi kunne have inddraget en række andre vig-

tige målepunkter.

Når rengøringen i køkkenet skal planlægges i forhold til de fire parametre, gælder det

om at stræbe efter, at rengøringen foregår under de bedst mulige forhold og uden unød-

vendige belastninger. Det gælder både ved valget af maskiner, rekvisitter, tekniske hjæl-

pemidler, organisering af arbejdet, indretningen af køkken og alt andet. For at opnå det

bedste resultat er det afgørende at være opmærksom på helheden i køkkenet. Det vil sige

at inddrage så mange faktorer som muligt, og ikke kun den punktvise vurdering som

KRIS2000 har foretaget.

Det hjælper for eksempel ikke køkkenets medarbejdere, at køkkenet er perfekt indrettet

i forhold til arbejdsstillinger, hvis rengøringsrekvisitterne er dårlige for arbejdsmiljøet

eller omvendt. I det følgende afsnit oplistes en række punkter, der ud over målepunkterne

i KRIS2000 er væsentlige at inddrage i overvejelserne.

Når Jeres køkken skal planlægge og sammensætte rengøringen, bør I derfor både tage

udgangspunkt i KRIS2000 målepunkterne og egne erfaringer samt følgende punkter un-

der hver af de fire parametre.

3.1 Egne erfaringer og andre overvejelser

Arbejdsmiljø:• Organisering af arbejdet. En velovervejet organisering af arbejdet kan forebygge belast-

ninger og ensidig gentaget arbejde.

• Tekniske hjælpemidler. De rigtige hjælpemidler kan forebygge fysiske belastninger og

nedsætte forbruget af tid. Det kan være selvrensende ovne, vaskesystem til kipgryderne,

gulvvaskemaskiner eller teleskopskafter til rengøringsbørster.

• Indretning af køkkenet. God indretning kan forebygge dårlige arbejdsstillinger, og kan

have betydning for muligheden for at bruge diverse tekniske hjælpemidler.

• Ventilation. Kan forebygge varme, støv, træk og fugtig luft og dermed forbedre inde-

klimaet.

• Støj og akustik. At tage højde for det kan forebygge dårligt indeklima.

• Lys. Velovervejet belysning kan blandt andet forebygge dårlige arbejdsstillinger, dårligt

indeklima og ulykkesrisici.

• Særlig risiko for ulykker. Rengøring af emner som for eksempel klinger og knive, hånd-

tering af rengøringsmidler kan udgøre en særlig risiko.

• Psykisk arbejdsmiljø.

• Arbejdspladsvurdering (APV). Det er en god idé at inddrage køkkenets APV, fordi den er

et godt redskab til at få et samlet overblik over arbejdet. Af kortlægningen i APV’en vil

det fremgå, hvor og hvornår uhensigtsmæssig indretning, dårlig organisering af arbej-

det, dårlige rekvisitter m.m. er årsag til problemerne. I forlængelse af APV’en skal udar-

bejdes en handlingsplan for hvilke løsninger, der vil kunne afhjælpe diverse problemer.

25

Miljø• Rekvisitter og værnemidlers levetid. Lang levetid kan nedsætte forbruget af ressourcer.

• Emballage i forhold til rengøringsmidler. Overvej forbruget af emballage i forhold til

forbruget af middel og mængden af specifikt plast. Undgå PVC.

• Rengøring og vedligeholdelse af rekvisitter. God rengøring og vedligeholdelse kan

begrænse forbruget af ressourcer. Undersøg om rekvisitterne kan rengøres i opvaske-

maskinen.

• Bortskaffelse af rekvisitter og værnemidler. Hvad skal I gøre med nedslidte rekvisitter

og værnemidler? Er materialet genanvendeligt?

Hygiejne• Organisering af arbejdet. God organisering kan begrænse risikoen for kontaminering

af rengjorte områder.

• Indretning af køkkenet. God indretning kan begrænse svær og dårlig tilgængelighed

til diverse emner og inventar og forebygge dårlig hygiejne.

• Rengøring af rekvisitter. Rekvisitter, der er lette at rengøre, begrænser risikoen for

kontamination.

• Luftfugtighed. Lav luftfugtighed nedsætter svampe- og bakterievækst.

• Ventilation. God ventilation nedsætter svampe - og bakterievækst

ØkonomiUd over de økonomiske målepunkter i sig selv, er en række økonomiske overvejelser for-

bundet med de øvrige tre parametre i KRIS2000. Det er ikke relevant at opstille en række

yderligere økonomiske punkter. Men det er vigtigt at undersøge, hvilke økonomiske kon-

sekvenser diverse aktiviteter og ændringer i køkkenet har.

Hvis ændringer i køkkenet ikke giver de planlagte forbedringer, bør I ikke affinde jer

med de dårlige arbejdsforhold, men opfatte det som et kraftigt signal om, at der er brug

for mere og andet. Det kan være, at I har brug for mere ergonomisk rigtige rekvisitter,

pålægsmaskiner der er mere rengøringsvenlige, klude der har et større format eller gulv-

vaskemaskiner der støjer mindre. Her er det op til jer i køkkenet at være kritiske og krea-

tive og stille krav om forbedringer til den pågældende leverandør.

I det følgende finder du målepunkterne for de fire parametre i KRIS2000 og forslag til

overvejelser, der er relevante inden for hvert parameter.

26

3.2 Arbejdsmiljø Målepunkterne på arbejdsmiljøområdet tager udgangspunkt i et spørgeskema udviklet af

BST (Bedriftssundhedstjenesten) i København (Se bilag 8.6). Rengøringsmetoderne er ble-

vet vurderet i forhold til de spørgsmål, I kan læse herunder og ud fra nøje udarbejdede in-

strukser.

Målepunkter • Ryg.

• Nakke og skulder

• Arme og hænder

• Knæ og fødder.

• Stående og/eller gående

• Kræfter.

• Ensartede bevægelser

• Koncentration og opmærksomhed

• Belastende løft

• Hudpåvirkninger/hansker

• Åndedrætspåvirkninger/værnemidler

• Risiko for ætsning/stænk af kemikalier

• Fysisk tilgængelighed

RygUdføres arbejdet i stillinger og med bevægelser, som er særligt belastende for ryggen?Det er mindst belastende at arbejde med ryggen i oprejst stilling. Belastning af ryggen

forekommer ved foroverbøjning, vridning, sidebøjning eller bagoverbøjning.

Disse bevægelser forekommer især, når man skal arbejde i højder under midtlår eller

ved arbejde over skulderhøjde. Særligt belastende er det, når man skal holde stillingen

længe, når bevægelsen gentages hyppigt, eller når man samtidig løfter.

Nakke og skulderUdføres arbejdet i stillinger og med bevægelser, som er særligt belastende for nakke ogskuldre?Nakke- og skulderbelastninger forekommer ved arbejde med løftede arme (hånd over

skulderhøjde), fastlåst hovedstilling, eller når arbejdet stiller høje synskrav eller krav om

præcision. Jo længere man skal række fremad, bagud, opad og/eller ud til siden, jo mere

belastes nakke og skuldre.

Arme og hænderUdføres arbejdet med arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser, som er særligt belastendefor arme og hænder?Armene arbejder bedst, hvis overarmen hænger ned langs kroppen, og albuen er let bøjet.

Håndleddet skal helst være i midterstilling. Belastning af hånd og arm forekommer ved

arbejde med hyppigt gentagne bevægelser, stor kraft eller bevægelser til yderstillinger

i albue og hånd. Vridning er især belastende for arme og hænder.

27

Knæ og fødderUdføres arbejdet i stillinger og med bevægelser, som er særligt belastende for knæ ogfødder?Knæ og fødder belastes især, hvis man ofte eller i lang tid indtager en hugsiddende eller

knælende stilling.

Stående og/eller gåendeKræver arbejdet,at man skal stå eller gå?At stå og gå er ikke belastende i sig selv, men da det meste af arbejdet i et køkken også

foregår stående og gående, forstærker det den samlede belastning af hjerte, lunger og

blodkredsløb. Gående og stående arbejder belaster desuden hofteleddet.

KræfterSkal der lægges kræfter i for at udføre arbejdet?Det er godt at bruge sine kræfter, fordi det træner musklerne. Men jo flere kræfter, arbej-

det kræver, des hurtigere bliver man også træt. De kræfter, der vurderes her, er dem, som

bruges til at udføre selve arbejdet, det vil sige skrubbe og gnubbe.

Ensartede bevægelserUdføres arbejdet med mange ensartede bevægelser?Mange ens bevægelser i højt tempo giver slid på led og statisk belastning af musklerne.

Belastningen forværres hvis man samtidig skal bruge kræfter, og hvis det er præcisions-

arbejde. Hvis man skal arbejde længe med ensartede bevægelser, slider det endnu mere

på led og muskler.

Koncentration og opmærksomhedKræver arbejdet høj grad af koncentration og opmærksomhed?Skal man koncentrere sig meget under arbejdet, for eksempel styre en maskine, undgå

ulykker, gå på glat gulv, udføre arbejde som er meget synskrævende eller kræver meget

præcise bevægelser, kan man få spændinger i musklerne og stress.

Belastende løftForetages belastende løft under arbejdet?Hvis det er tilfældet, er det vigtigt at være opmærksom på vægten, afstanden fra kroppen,

løft under midtlår eller over albuehøjde.

28

Handsker Er der risiko for at udvikle kontakteksem? Hvis arbejdet kræver, at man har hænderne i vand og rengøringsmidler i lang tid, påvirker

det huden på hænderne. Det samme gælder andre affedtende materialer som for eksem-

pel mikrofiberklude og organiske opløsningsmidler. Påvirkningen kan irritere og øde-

lægge huden og i værste fald medføre kontakteksem. Man skal derfor bruge beskyttelses-

handsker eller lignende under arbejdet.

Værnemidler Er der risiko for at indånde dampe eller aerosoler i arbejdsprocessen? Ved mange rengøringsprocesser kan der opstå dampe eller aerosoler, der kan virke irri-

terende for slimhinder i øjne, næse og mund, være hjerneskadende (neurotoksiske) eller

have langtidsskadevirkninger og for eksempel give allergiske reaktioner. Er der risiko, vil

det fremgå af leverandørbrugsanvisningen for det anvendte rengøringsmiddel. I så fald er

det nødvendigt at bruge maske eller et lignende personligt værnemiddel.

Stænk af kemikalier Skal der bruges stærkt sure eller alkaliske rengøringsmidler?Ved mange rengøringsprocesser bruger man stærkt sure eller alkaliske rengøringsmid-

ler. Det medfører risiko for at få stænk fra ætsende rengøringsmidler i øjnene eller andre

steder på kroppen. Derfor er det nødvendigt at bruge beskyttelsesbriller, skåneærmer el-

ler lignende.

Fysisk tilgængelighed/farlighedHvor er emnet placeret?Den fysiske tilgængelighed til emnet vurderes ud fra opbygning, sammensætning samt

placering af emnet. Vurderingen kan opdeles i tilgængeligt eller utilgængeligt samt farlig-

hed i rengøringen. Placeringen af emnet er afgørende for, om rengøringen kan foretages

med arbejdsstillinger, der ikke medfører vrid i ryg, lænd, skuldre og håndled.

Farlighed opstår, hvis det ikke er muligt at forebygge fare, for eksempel hvis klingen på

pålægsmaskinen ikke kan afmonteres.

Da de tre målepunkter: „Stående og/eller gående“, „Stænk af kemikalier“ og „Kon-

centration og opmærksomhed“ bliver bedømt næsten ens på samtlige forsøg eller

kun er relevante for ganske enkelte forsøg, figurerer resultaterne ikke i den sam-

lede bedømmelse af arbejdsmiljøet. Det er dog vigtigt at have fokus på disse punk-

ter, når I skal tilrettelægge rengøringen i køkkenet, især når I vælger rengørings-

metoder, rengøringsmidler og rekvisitter.

OBS

29

3.3 HygiejnePå områder med høj hygiejnerisiko kan et lavt rengøringsniveau ikke accepteres.

Der findes forskellige metoder til at vurdere rengøringsniveauet på en overflade. Det

kan være ved måling af protein, stivelse, ATP m.m. Fælles for de fleste af disse metoder

er, at de giver resultatet for et meget begrænset område.

Den mest anvendte og accepterede test er kimtalsmålinger. Et kimtal giver et øjebliks-

billede og kan anvendes til at vurdere det samlede resultat af rengøring og desinfektion.

Målinger efter endt rengøring uden desinfektion kan godt vise høje kimtal. For selvom

man har gjort effektivt rent, kan mikroorganismer spredes under rengøringen. Det er

specielt tilfældet, hvor man anvender rengøringsmetoder uden stærkt sure eller højalkali-

ske produkter.

Måling af kimtalVi har i KRIS2000 foretaget kimtalsmålinger efter hvert rengøringsforsøg. Resultatet af

disse kimtalsmålinger viser ingen entydig sammenhæng imellem besmudsning ved start

og anvendt rengøringsmetode.

Kimtalsmålingen kan altså ikke sige noget om rengøringskvaliteten, men underbygger,

at der skal desinficeres alle steder, hvor en risikovurdering viser, at der er behov for en

høj hygiejnestandard.

Hvis en overflade har synlige belægninger efter endt rengøring, betyder det en risiko for,

at den efterfølgende desinfektion ikke kan ramme eventuelle mikroorganismer. Dermed

er der risiko for en ineffektiv desinfektion. Det må derfor altid være et krav, at overfladen

er uden synlige belægninger og dermed visuelt ren.

Misfarvninger af overfladerne kan i nogle tilfælde være misfarvninger i selve materialet

for eksempel på visse plastoverflader. Misfarvningen er derfor ikke nødvendigvis en risiko

for, at overfladen ikke kan desinficeres effektivt.

HygiejnekravNår I skal vurdere rengøringsopgaven hygiejnisk, bør I altid tage følgende forholdsregler:

• Rengør efter metodebeskrivelsen, til overfladen eller emnet er visuelt rent.

• Foretag en risikovurdering for eksempel ved hjælp af desinfektionstræet ( se

Opslagsbogen kap. 10 eller bilag 8.3 ) for at identificere behovet for desinfektion.

• Desinficér overflader med høje hygiejnekrav efter metodebeskrivelsen.

De 22 emner, som vi har udvalgt i KRIS2000, er delt ind efter hygiejnekrav og risikofakto-

rer ved anvendelse af desinfektionstræet. Det vil sige:

• Lavt hygiejnekrav ~ ingen risikofaktor: overflader eller emner, hvor der ikke er behov for

desinfektion.

• Mellem hygiejnekrav ~ mulig risikofaktor: overflader eller emner, hvor der kan være

variationer i svarene. Det enkelte køkken skal ved hvert emne foretage en risikovurde-

ring, eventuelt ved at bruge desinfektionstræet og nedenstående skema ( se yder-

ligere kap. 10 i Opslagsbogen).

• Højt hygiejnekrav ~ høj risikofaktor: overflader eller emner hvor desinfektion altid er

påkrævet.

30

Inddelingen, som fremgår både af skemaet og af profilerne, er alene vejledende og fra-

tager ikke den enkelte for ansvaret for at foretage sin egen risikovurdering.

Risikofaktor Lavt hygiejnekrav Mellem hygiejnekrav Højt hygiejnekrav

ingen risikofaktor muligvis risikofaktor høj risikofaktor

Emner Væg Mel - og grynbeholder Salatslynge

Gulv Folieholder Grøntsagshakker

Gulvafløb Kipgryde Pålægsmaskine

Emhættekappe Brødskæremaskine Kødhakker

Bakkevogn Trekant Arbejdsbord

Madtransportvogn Røremaskine Vask

Ovn Køleskab

Komfur

Kipsteger

Til forskel fra de øvrige parametre siger resultatet på hygiejneparameteren ikke noget om

den rengøringsmetode, der er brugt. Det siger alene noget om hygiejnekravet og risiko-

faktoren for det enkelte emne.

3.4 ØkonomiØkonomi er en samlet betegnelse for de økonomiske midler, der går til indkøb af rekvisit-

ter, rengøringsmidler, el, vand og personale. Hvis I bruger færre ressourcer, for eksempel

mindre arbejdstid eller mindre vand, kan det have en positiv effekt på økonomien.

Arbejdstid, vand- og elforbrug er vigtige målepunkter, når I skal sammenligne de

forskellige rengøringsmetoder.

Målepunkter• Arbejdstid

• Vandforbrug

• Energiforbrug

ArbejdstidDet samlede forbrug af tid er opgjort i minutter og sekunder. Den tid, der er anvendt til til-

rigning af maskiner, rengøringsvogne m.m., er ikke medregnet i det samlede tidsforbrug.

Virketiden, det vil sige, det antal minutter producenten anbefaler, at kemikaliet får lov til

at arbejde i, indgår ikke i den samlede arbejds- og rengøringstid.

31

Vand Vandforbruget er mængden af vand, som er hældt op i spande, bruseflasker og lign.

Mængden er målt ved brug af målebæger. Det er den samlede mængde ophældt vand,

som er registreret og ikke kun mængden af det anvendte vand.

Har der været brugt rindende vand i forbindelse med brug af vandslange og vandhane

er det tiden, som har været afgørende for vandforbruget. Vi har i KRIS2000 målt, hvor

mange liter vand, der løber ud i minuttet.

Er der anvendt skumanlæg til indsæbning, er der ligeledes foretaget tidsmålinger for

at finde det korrekte vandforbrug.

EnergiEnergiforbruget svarer til mængden af den energi, som er brugt til opvarmning af det

brugte/ophældte vand. Forbruget beregnes ud fra målinger af vandets temperatur og

mængden af vand.

Energiforbruget til opvarmning af vandet udregnes ud fra følgende formel:

4,18 kJ/grad/liter * antal liter vand * differencen mellem varmt og koldt vand = xxxx kJ

Omregning fra kJ til kW: 3600 kJ = 1 kW: xx kJ / 3600 kJ = xx kW

Det kolde vand er defineret ud fra temperaturen på vandet fra den kolde hane.

De arbejdstider, som forsøgene viste, skal tages med nogen forbehold, idet de

medvirkende forsøgspersoner måske ikke har kunnet abstrahere fra, at de har

været under observation, mens de har udført deres arbejde. Det kan være, at de

har arbejdet enten hurtigere eller langsommere end sædvanligt.

OBS

I KRIS2000 foretog vi en del pilotforsøg, inden vi gik i gang med de egentlige

forsøg. I den forbindelse viste det sig, at der kunne være en temperaturforskel

på op til 15º i det ophældte vand fra det ene forsøg til det andet. Dette, vurderede

vi, var for stor en variation, og besluttede derfor, at vandtemperaturen på både ind-

sæbnings- og afskylningsvandet fra start skulle være mellem 40 og 45 °C.

OBS

Ren

32

3.5 MiljøHer drejer det sig om brugen af ressourcer som energi og vand samt kemikalieindholdet

i spildevandet.

Vand – og energiforbruget har betydning for både økonomi og miljø. Derfor er de måle-

punkter under begge parametre.

Målepunkter• Kemikaliepåvirkning

• Vandforbrug

• Energiforbrug

KemikaliepåvirkningVurderingen tager udgangspunkt i, om der anvendes rengøringsmidler i rengøringen og

om de anvendte rengøringsmidler indeholder stoffer, som findes på Miljøministeriets liste

over uønskede stoffer. Det anvendte rengøringsmiddel bedømmes desuden ud fra, om det

opfylder svanemærkekriterierne.

VandforbrugEr identisk med målepunktet under ”Økonomi”.

Her gælder også, at vandforbruget er den mængde vand, som er hældt op i spande,

bruseflasker og andet. Det er den samlede mængde ophældt vand, som er registreret og

ikke kun det forbrugte vand.

Har der været brugt rindende vand i forbindelse med brug af vandslange og vandhane

er det tiden, som har været afgørende for vandforbruget. Vi har i KRIS2000 målt, hvor

mange liter vand, der løber ud i minuttet.

Er der anvendt skumanlæg til indsæbning, er der ligeledes foretaget tidsmålinger for at

finde det korrekte vandforbrug.

Energiforbrug Er identisk med målepunktet under ”Økonomi”. Her gælder også, at energiforbruget sva-

rer til mængden af den energi, som er brugt til opvarmning af det brugte /ophældte vand.

Det beregnes ud fra målinger af vandets temperatur og mængden af vand.

Rengøringsvejledning for: Gulvafløb

Rengøringsvejledning for: Salatslyng

5

10

15

20

25

Profiler og pointskaler 4gøringsvejledning for: Grøntsagshakker

34

Dette kapitel beskriver, hvordan resultaterne af målepunkterne på de fire parametre

omtalt i kapitel 3 er blevet bearbejdet og videreudviklet til KRIS2000 profiler. Hensigten

med KRIS2000 profilerne er, at man på en nem og overskuelig måde kan sammenligne

parametrene i de rengøringsmetoder, der er brugt for hvert emne.

Fælles pointskala fra 0 til 25Formålet med profilerne er, at gøre det muligt at sammenligne de udvalgte rengørings-

metoder på en overskuelig måde. Parametrene har meget forskellige karakterer og måle-

punkterne er ligeledes meget forskellige. Derfor er forsøgsresultaterne udtrykt i forskel-

lige enheder og størrelser, for eksempel liter vand, anvendt tidsforbrug og forværrende

faktorer.

Forudsætningen for at kunne fremstille alle disse forskellige forsøgsresultater i et sam-

menligneligt visuelt værktøj var derfor, at resultaterne blev behandlet på en sådan måde,

at de efterfølgende kunne overføres til en fælles pointskala.

Resultatet blev en pointskala fra 0-25, hvor 0 er det bedste og 25 det dårligst opnåelige.

Da alle forsøgsresultaterne først var omskaleret til denne pointskala, blev det muligt at

udforme KRIS2000 profilerne. Pointskalaerne for samtlige målepunkter findes i bilag 8.4

4.1 ProfilerProfilerne er udformet ud fra pointskalaerne og indeholder i alt 10 pointpinde, da alle fire

parametre er samlet i én profil. For at gøre det muligt at samle alle parametrene i én

profil, var det nødvendigt at sammenlægge og fravælge nogle af forsøgsresultaterne.

Nedenstående afsnit giver et overblik over, hvilke forsøgsresultater der er inddraget

i profilen for hver af de fire parametre

Pointpinde for arbejdsmiljøet.I samtlige profiler, som findes i rengøringsvejledningerne i kapitel 5, præsenteres ar-

bejdsmiljøet med tre pointpinde. På grund af de mange målepunkter på arbejdsmiljøet,

var det nødvendigt at lægge nogle af resultaterne sammen. Hvilke, der er lagt sammen,

fremgår af nedenstående oversigt.

Arbejdsmiljøet bliver præsenteret

med 3 pointpinde

• Pointpind nr. 1 = Arbejdsstilling

• Pointpind nr. 2 = Forværrende faktorer

• Pointpind nr. 3 = Værnemidler

Pointpind nr. 1 = Arbejdsstilling. Arbejdsstillingen udtrykker det samlede billede af

de fire målepunkter: ryg, nakke + skulder, arme

+ hænder og knæ + fødder.

Kap 4. Profiler og pointskalaer

35

Pointpind nr. 2 = Forværrende faktorerForværrende faktorer udtrykker det samlede billede af de tre målepunkter: Kræfter,

ensartede bevægelser og løft.

Pointpind nr. 3 = Værnemidler Værnemidler udtrykker det samlede billede af de to målepunkter : Hudpåvirkninger

(Handsker) og åndedrætspåvirkninger (brug af rengøringsmidler).

Læs også kapitel 3 hvor de forskellige målepunkter, som danner baggrund for resul-

taterne på arbejdsmiljøområdet, beskrives nærmere.

Pointpind for hygiejnenHygiejnen bliver præsenteret med en pointpind.

• Pointpind nr. 4 = Risikofaktor

Læs også kapitel 3 hvor målepunktet, som

ligger til grund for resultatet på pointpinden,

beskrives.

Pointpinde for økonomienØkonomien repræsenteres af tre pointpinde:

• Pointpind nr. 5 = Arbejdstid

• Pointpind nr. 6 = Vandforbrug

• Pointpind nr. 7 = Energiforbrug

Læs også kapitel 3 hvor målepunkterne, som

ligger til grund for resultaterne på økonomiom-

rådet, beskrives nærmere.

58

26

33

48

25

3

33

33

58

58

225

25

36

Pointpinde for miljøetMiljøet bliver præsenteret med 3 pointpinde:

• Pointpind nr. 8 = Vandforbrug

• Pointpind nr. 9 = Energiforbrug

• Pointpind nr. 10 = Kemikaliepåvirkning

Læs også kapitel 3 hvor de forskellige måle-

punkter, som ligger til grund for resultaterne på

miljøet, beskrives nærmere.

26

33

48

25

25

25

25

55

45

55

35

50

33

33

33

58

26

33

37

33

4825

25

25

25

55

45

55

35

50

33

33

33

58

26

33

48

33

33

58

26

33

48

25

25

25

25

58

26

33

48

25

25

25

25

43

23

43

3345

55

35

50

33

33

33

58

26

33

48

25

25

22525

25

55

45

55

35

50

33

33

33

58

26

33

48

25

25

25

33

12

43

22

21

33

25

32

33

48

25

55

45

55

35

50

33

25

25

25

25

55

45

55

35

50

33

33

33

58

26

33

48

25

25

25

58

26

33

4825

25

25

25

55

45

55

35

50

33

33

33

58

26

33

48

58

26

33

48

25

25

25

25

58

26

33

48

25

25

25

25

55

45

55

35

3

3333

58

26

33

48

25

25

25

25

58

26

33

48

25

25

25

25

25

25

55

45

55

35

50

33

33

33

58

26

33

48

25

25

25

25

32

33

48

25

55

45

55

3550

33

33

33

58

26

33

48

25

25

25

25

55

45

55

35

5KRIS2000 rengørings-vejledninger med profiler

Arbejdsmiljø55455535

Hygiejne25252525

Økonomi50333333

Miljø58263348

38

Kap 5. Rengøringsvejledninger med profiler

Dette kapitel indeholder 62 rengøringsvejledninger, som skal bruges som „hjælpeværk-

tøj“, når I skal registrere og kortlægge den nuværende rengøring i køkkenet samt i udvik-

lingen af nye rengøringsmetoder og -systemer.

Et øjebliksbilledeDet skal understreges, at resultaterne viser et „øjebliksbillede“ af rengøringsmetoderne

og udtrykker vejledende tendenser i forhold til de fire parametre. Der kan være andre fak-

torer, som ikke er med i bedømmelserne, og som kan have betydning for resultaterne på

de fire parametre.

For arbejdsmiljøets vedkommende har fokus primært været rettet mod de ergonomiske

og kemiske forhold, mens andre faktorer som for eksempel indeklima, støj og akustik,

ventilation, vibrationer, lys og tidsfaktorer, (dvs. hvor længe man udsættes for de forskel-

lige faktorer ), ikke er taget med i bedømmelserne.

Personvariationen, køkkenindretningen og produktionsformen er yderligere faktorer,

som kan have betydning for resultaterne. Så vidt, det har været muligt, er disse faktorer

blevet indarbejdet i forsøgene og dermed i resultaterne.

5.1 ForsiderDe 22 emner præsenteres ved hver deres forside med oplysninger om hvilke rengørings-

metoder, der anvendes på det pågældende emne. For nemmere at kunne sammenligne

de forskellige metoder i forhold til de fire parametre, er resultaterne på pointpindene in-

den for arbejdsmiljø, økonomi og miljø lagt sammen og opstillet i skemaform. Jo lavere

point på pointpinden des bedre resultat.

Resultatet på hygiejneparameteren er baseret på en vurdering af risikofaktoren/hygiejne-

kravet for det pågældende emne.

I skemaet vises resultatet af denne vurdering med følgende point:

5 point = lav risikofaktor/hygiejnekrav

15 point = mellem risikofaktor/hygiejnekrav

25 point = høj risikofaktor/hygiejnekrav

Forsiden indeholder desuden en ”resultatboks” med vurderinger af de anvendte

rengøringsmetoder, en ”OBS-boks” med praktiske og relevante oplysninger og en

oversigt med sammenlignelige og relaterede emner.

5.2 RengøringsvejledningerEfter forsiden følger rengøringsvejledningerne med udførlige metodikbeskrivelser, for

hvorledes emnerne rengøres. Rengøringsvejledningerne indeholder desuden profilbille-

der, produkt-, doserings- og rekvisitangivelser. Opbygningen af rengøringsvejledningerne

beskrives udførligt i kapitel 2.

39

5.3 Emner og rengøringsmetoderNedenstående oversigt viser, hvilke rengøringsmetoder der er anvendt på de 22 emner.

MaskinerGrøntsagshakker: Universalklud, mikrofiberklud, indsæbningsbørste med spaltede

hår og mindre miljøbelastende rengøringsmiddel og lavtryk

Kødhakker: Indsæbningsbørste med spaltede hår, lavtryk og universalklud.

Pålægsmaskine: Indsæbningsbørste med spaltede hår, bruseflaske og universal-

klud.

Røremaskine: Universalklud, mikrofiberklud og indsæbningsbørste med spal-

tede hår.

Brødskæremaskine: Mikrofiberklud.

Salatslynge: Universalklud, indsæbningsbørste med spaltede hår og lavtryk.

Løsdele Folieholder: Universalklud og mikrofiberklud.

Trekant: Indsæbningsbørste med spaltede hår, lavtryk og universalklud.

Mel- og grynbeholder: Universalklud, mikrofiberklud og indsæbningsbørste med spal-

tede hår.

Madtransportvogn: Universalklud og indsæbningsbørste med spaltede hår.

Bakkevogn: Mikrofiberklud, indsæbningsbørste med spaltede hår og lavtryk.

InventarArbejdsbord: Universalklud med mindre miljøbelastende rengøringsmiddel,

indsæbningsbørste med spaltede hår, mikrofiberklud, universal-

klud, lavtryk og bruseflaske.

Køleskab: Universalklud, mikrofiberklud og bruseflaske.

Kipgryde: Indsæbningsbørste med spaltede hår, lavtryk og universalklud.

Kipsteger: Indsæbningsbørste med spaltede hår og lavtryk.

Komfur: Universalklud, indsæbningsbørste med spaltede hår og bruse-

flaske.

Ovn: Universalklud og indsæbningsbørste med spaltede hår.

BygningsdeleVæg: Universalklud, mikrofiberklud, lavtryk og indsæbningsbørste

med spaltede hår.

Gulv: Wetmoppe og lavtryk.

Gulvafløb: Indsæbningsbørste med spaltede hår og lavtryk.

Vask: Universalklud, mikrofiberklud og indsæbningsbørste med spal-

tede hår.

Emhætte: Mikrofibermoppe.

41

Kødhakkemaskine

Relaterede/sammenlignelige emner: Ingen

Tallene med rød angiver det/de laveste pointtal inden for hver parameter.

Resultat

Knive, hulskiver og snegl er ikke medtaget i rengøringen, da de rengøres i opvaskemaskine.Overdelen/tragten er medtaget.Til den indvendige rengøring i sneglehuset er anvendt en speciel kødhakkerbørste.Det er vigtigt, at størrelsen på både indsæbnings-og kødhakkerbørsten passer til emnet, der skalrengøres.

OBS

Universalkluden opnår det bedste resul-tat på 2 af parametrene. Vurderer manspecifikt de anvendte metoder og para-metre, klarer indsæbningsbørsten sigdårligst. Skumrengøringen opnår detbedste resultat på arbejdsmiljøet mendet dårligste på miljøet pga. et størrevandforbrug. Økonomisk er der ikke denstore forskel på de 3 rengøringsmeto-der.

Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi MiljøUniversalklud 40 25 33 48Indsæbningsbørste 60 25 48 58Skumrengøring/lavtryk. 35 25 48 63

Rengøringen af kødhakkemaskinen foretages med følgende rengørings-metoder: universalklud, indsæbningsbørste og skumrengøring/lavtryk.

I skemaet markerer tallene med rød skrift det/de laveste pointtal på de 3parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. For hygiejneparameterensvedkommende er resultatet baseret på en vurdering af kødhakkemaskineni forhold til risikofaktor/hygiejnekrav og pointgives med 5, 15 og 25 point forhenholdsvis lav-, mellem- og høj risikofaktor. Resultatet på hygiejne-parameteren er ens for samtlige rengøringsmetoder, da resultatet afhæn-ger af emnet, dets placering og anvendelse og ikke af rengøringsmetoden.

42

Rengøringsvejledning for: Kødhakkemaskine

Metode nr. 1: UniversalkludIndledende forberedelser: se kapitel 2.3

5

10

15

20

25

Kødhakker (gulvmodel) universalklud

Rekvisitter

Produkt: Universalrengøringsmiddel

Dosering: Efter anvisning

Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker.

Grovrengøring: 1 vandslange

Indsæbning: 1 universalklud

Bearbejdning: 1 kødhakkebørste

Afskylning: 1 universalklud

Eftertørring: 1 tør klud

Rengøringsvejledning

1. Afskyl kødhakkemaskinen med vandslangen.

2. Brug evt. den specielle kødhakkebørste til at fjerneløstsiddende snavs.

3. Indsæb kødhakkemaskinen med universalklud ogsæbevand.

4. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.

5. Afskyl med det rene vand og universalkluden.

6. Tør efter med kluden.

MiljøØkonomiHygiejneArbejdsmiljø

1. Arbejdsstilling 5. Arbejdstid 9. Energiforbrug2. Forværrende faktorer 6. Vandforbrug 10. Kemikaliepåvirkning3. Værnemidler 7. Energiforbrug4. Risikofaktorer 8. Vandforbrug

43


Metode nr. 3: Skumrengøring/lavtrykIndledende forberedelse: se kapitel 2.3

5

10

15

20

25

Kødhakker (gulvmodel) lavtryk

Rekvisitter


Dosering: Efter anlæg

Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker

Grovrengøring: Lavtryksanlæg + spuledyse 25/40

Indsæbning: Lavtryksanlæg + sæbedyse

Bearbejdning: 1 skurenylon + 1 kødhakkebørste

Afskylning: Lavtryksanlæg + spuledyse 25/40



1. Afskyl kødhakkemaskinen med brug af lavtryksanlæg og spuledyse.

2. Indsæb kødhakkemaskinen ved hjælp af lavtryksanlæg og sæbedyse.


4. Bearbejd svært tilgængelige og tilsmudsede stedermed skurenylon. Brug evt. den specielle kødhakke-børste.

5. Afskyl med lavtryksanlæg og spuledyse.




44


Metode nr. 5: IndsæbningsbørsteIndledende forberedelser: se kapitel 2.3

5

10

15

20

25

Kødhakker (gulvmodel) børste spaltede hår

Rekvisitter





Indsæbning: 1 indsæbningsbørste

Bearbejdning: 1 kødhakkebørste




1. Afskyl kødhakkemaskinen med vandslangen. Brug evt. kødhakkebørsten til at fjerne løstsiddenderester med.

2. Indsæb kødhakkemaskinen med indsæbningsbørstenog sæbevand.


4. Brug kødhakkebørsten til svært tilsmudsede steder.

5. Afskyl med rent vand og universalkluden.




45

Pålægsmaskine



Resultat

Det tager lang tid at rengøre en pålægsmaskine,så tidsforbruget (profilpind nr. 5 under økonomi)har opnået den højeste score på 25 point, uansethvilken af de 3 metoder der er anvendt. Tidsfor-bruget er i dette tilfælde mere et udtryk for em-nets udformning og beskaffenhed end den an-vendte rengøringsmetode. Brug af indsæbnings-børste eller andre former for børster, kan have enpositiv virkning på arbejdsmiljøet, når skarpeknive og klinger skal rengøres. Det skal pointeres,at anvendelse af brynjehandsker er obligatorisk ide 3 rengøringsmetoder. Følgende alternativerengøringsmetode/metoder kunne evt. også over-vejes: damprengøring med sug.

OBS

Da, der er relativt små forskelle i point-tallene, er det ikke muligt at udpege denene metode som bedre end de andre.Vurderer man specifikt de anvendte me-toder og parametre, opnår indsæb-ningsbørsten det bedste resultat påmiljø og arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi MiljøUniversalklud 55 25 63 63Indsæbningsbørste 53 25 63 58Bruseflaske. 58 25 63 63

Rengøringen af pålægsmaskinen foretages med følgende rengøringsmeto-der: universalklud, indsæbningsbørste og bruseflaske.

I skemaet markerer tallene med rød skrift det/de laveste pointtal på de 3 parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. For hygiejneparameterensvedkommende er resultatet baseret på en vurdering af pålægsmaskinen i forhold til risikofaktor/hygiejnekrav og pointgives med 5, 15 og 25 point forhenholdsvis lav-, mellem- og høj risikofaktor. Resultatet på hygiejnepara-meteren er ens for samtlige rengøringsmetoder, da resultatet afhænger afemnet, dets placering og anvendelse og ikke af rengøringsmetoden.

46

Rengøringsvejledning for: Pålægsmaskinen


5

10

15

20

25

Pålægsmaskine universalklud

Rekvisitter



Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker, brynjehandsker

Grovrengøring: Papir

Indsæbning: 1 universalklud.

Bearbejdning: 1 skurenylon ( hvid ) + 1 flaskerenser


Eftertørring:1 tør klud


1. Skil pålægsmaskinen ad og fjern de dele, som kan vaskes i maskine.

2. Fjern løst synligt snavs på pålægsmaskinen og løsdelene med papir.

3. Indsæb pålægsmaskinen og løsdelene med universal-klud og sæbevand.

4. Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum

5. Bearbejd pålægsmaskinen og løsdelene med skure-nylon ( hvid ) og flaskerenseren.

6. Afskyl pålægsmaskinen med det rene vand og univer-salkluden.

7. Afskyl løsdelene under rindende vand




47


Metode nr. 4: BruseflaskeIndledende forberedelse: se kapitel 2.3

5

10

15

20

25

Pålægsmaskine bruseflaske

Rekvisitter





Indsæbning: 1 bruseflaske

Bearbejdning: 1 hvid skurenylon + 1 flaskerenser






3. Indsæb ( oversprøjt ) pålægsmaskinen og løsdelene med bruseflasken


5. Bearbejd pålægsmaskinen og løsdelene med skure-nylon og flaskerenseren.

6. Afskyl maskinen med det rene vand og universalkluden.

7. Afskyl løsdelene under rindende vand

8. Eftertør med kluden.



48


Metode nr. 5: IndsæbningsbørsteIndledende forberedelser: se kapitel 2.3.

5

10

15

20

25

Pålægsmaskine børste spaltede hår

Rekvisitter






Bearbejdning: 1 hvid skurenylon + 1 flaskerenser






3. Indsæb pålægsmaskinen og løsdelene med ind-sæbningsbørsten og sæbevandet.


5. Bearbejd pålægsmaskinen og løsdelene med skurenylon ( hvid ) og flaskerenseren.

6. Afskyl pålægsmaskinen med det rene vand og univer-salkluden.

7. Afskyl løsdelene under rindende vand.




49

Røremaskine



Resultat

Rørekedler og - værktøj er ikke medtaget i ren-gøringen, da det forventes, at disse emner vaskesi opvaskemaskine eller andet tilsvarende sted. Følgende alternative rengøringsmetode/metoderkunne evt. også overvejes: skumrengøring/lavtrykog damprengøring med sug.

OBS

Mikrofiberkluden opnår det bedste resultat på 3 af parametrene. De 2 andre metoder opnår et nogen-lunde ens resultat.

Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi MiljøUniversalklud 60 15 23 33Mikrofiberklud 40 15 12 5Indsæbningsbørste 55 15 23 38

Rengøringen af røremaskinen foretages med følgende rengøringsmetoder:universalklud, indsæbningsbørste og bruseflaske

Tallene markeret med rød skrift i skemaet, angiver det/de laveste pointtalpå de 3 parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. For hygiejneparamete-rens vedkommende er resultatet baseret på en vurdering af røremaskinen iforhold til risikofaktor/hygiejnekrav og pointgives med 5, 15 og 25 point forhenholdsvis lav-, mellem- og høj risikofaktor. Resultatet på hygiejnepara-meteren er ens for samtlige rengøringsmetoder, da resultatet afhænger afemnet, dets placering og anvendelse og ikke af rengøringsmetoden.

50

Rengøringsvejledning for: Røremaskine


5

10

15

20

25

Røremaskine (gulvmodel) universalklud

Rekvisitter









1. Fjern løst synligt snavs på røremaskinen og sikkerhedsskærmen med papir.

2. Indsæb røremaskine og sikkerhedsskærm med uni-versalklud og sæbevand.


4. Afskyl med rent vand og universalklud.

5. Aftør med kluden.



51


Metode nr. 2: MikrofiberkludIndledende forberedelser: se kapitel 2.3

5

10

15

20

Røremaskine (gulvmodel) mikrofiberklud

Rekvisitter

Produkt: Intet

Dosering: Ingen

Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker evt. speciellehandsker til mikrofiberklude


Bearbejdelse: 1 fugtig mikrofiberklud

Eftertørring: 1 tør mikrofiberklud



2. Bearbejd røremaskinen og sikkerhedsskærmen meden fugtig mikrofiberklud.

3. Tør efter med en tør mikrofiberklud.



NB.: Anden skalainddeling

52



5

10

15

20

25

Røremaskine (gulvmodel) børste spaltede hår

Rekvisitter










2. Indsæb røremaskinen og sikkerhedsskærmen medindsæbningsbørsten og sæbevand.






53

Brødskæremaskine



Resultat

Husk at slukke for strømmen inden rengøringen. Begrundelsen for kun at anvende mikrofiberkludepå brødskæremaskinen, skyldes det lave vandfor-brug i anvendelsen. Bekymringen for at få storemængder vand ned i maskinen ved anvendelse afmere traditionelle metoder, såsom universalkludog børste, har været medvirkende årsag til, at me-toderne er blevet fravalgt.

OBS

Da der kun er foretaget rengøring meden metode, er det ikke muligt at vurdereresultatet.

Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi MiljøMikrofiberklud. 38 15 12 5

Rengøringen af brødskæremaskinen er foretaget med følgende rengørings-metode: mikrofiberklud

Tallene, markeret med rød skrift i skemaet, angiver det/de laveste pointtalpå de 3 parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. For hygiejnepara-meterens vedkommende er resultatet baseret på en vurdering afbrødskæremaskinen i forhold til risikofaktor/hygiejnekrav og pointgivesmed 5, 15 og 25 point for henholdsvis lav-, mellem- og høj risikofaktor. Resultatet på hygiejneparameteren er ens for samtlige rengøringsmetoder, da resultatet afhænger af emnet, dets placering og anvendelse og ikke af rengøringsmetoden.

54

Rengøringsvejledning for: Brødskæremaskine


5

10

15

20

Brødskæremaskine Mikrofiberklud

Rekvisitter

Produkt: Intet

Dosering: Ingen


Grovrengøring: 1 børste

Bearbejdelse : 1 fugtig mikrofiberklud



1. Fjern krummer og lign. fra brødskæremaskinen medbørsten.

2. Bearbejd brødskæremaskinen med den fugtige mi-krofiberklud.

3. Tør efter med den tørre mikrofiberklud.




55

Salatslynge

Relaterede/sammenlignelige emner: Grøntsagscentrifuge


Resultat

Salatslyngen var ikke et emne, som, KRIS2000 fra start vurderede, var egnet til rengøring medmikrofiberklude. Derfor var denne metode ikkemedtaget som testmetode. Erfaringerne har dogefterfølgende vist, at metoden kunne være et oplagt valg. Følgende alternative rengøringsmetode/metoderkunne evt. også overvejes: damprengøring medsug.

OBS

Samlet vurdering: Det er ikke muligt atfinde en metode som tilgodeser alle 3parametre.Universalkluden opnår det bedste resul-tat på økonomi og miljø i kraft af et mindre vand- og energiforbrug, oganvendelsen af skumrengøring/lavtrykgiver det bedste resultat på arbejds-miljøet.

Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi MiljøUniversalklud 50 25 23 38Indsæbningsbørste 50 25 43 58Skumrengøring/lavtryk 30 25 33 48

Rengøringen af salatslyngen foretages med følgende rengøringsmetoder:universalklud, indsæbningsbørste og skumrengøring/lavtryk.

Tallene markeret med rød skrift i skemaet, angiver det/de laveste pointtalpå de 3 parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. For hygiejneparamete-rens vedkommende er resultatet baseret på en vurdering af salatslyngen iforhold til risikofaktor/hygiejnekrav og pointgives med 5, 15 og 25 point forhenholdsvis lav-, mellem- og høj risikofaktor. Resultatet på hygiejnepara-meteren er ens for samtlige rengøringsmetoder, da resultatet afhænger afemnet, dets placering og anvendelse og ikke af rengøringsmetoden.

56

Rengøringsvejledning for: Salatslynge


5

10

15

20

25

Salatslynge universalklud

Rekvisitter




Grovrengøring: Ingen





1. Fjern eventuelle rester af salatblade.

2. Indsæb salatslyngen med universalkluden og sæbevandet.


4. Afskyl salatslyngen med universalklud og rent vand.

5. Aftør med den tørre klud.



57


Metode nr. 3: Skumrengøring/lavtrykIndledende forberedelser: se kapitel 2.3

5

10

15

20

25

Salatslynge lavtryk

Rekvisitter





Indsæbning: lavtryk + sæbedyse

Bearbejdning : 1 hvid skurenylon

Afskylning: lavtryk + spuledyse 25 / 40




2. Indsæb salatslyngen ved hjælp af lavtryksanlæg ogsæbedyse.


4. Bearbejd svært tilgængelige og tilsmudsede stedermed skurenylon.


6. Aftør salatslyngen med den tørre klud.



58



5

10

15

20

25

Salatslynge børste spaltede hår

Rekvisitter





Indsæbning: 1 indsæbningsbørste med spaltede hår





2. Indsæb salatslyngen med indsæbningsbørsten ogsæbevandet.



5. Aftør med den tørre klud.



59

Folieholder



Resultat

Husk at slukke for strømmen og lad folieholderenafkøle, før rengøringen påbegyndes. Det kan værenødvendigt at anvende skarpe redskaber for atfjerne evt. fastbrændt plastic.

OBS

Samlet vurdering: Mikrofiberkluden opnår det bedste resultat på de 3 parametre. Det lave pointtal på økonomi og miljø,som er et gennemgående træk ved brugaf mikrofiberklude, skyldes et lavt vand-forbrug, og at der ikke anvendes kemi-kalier.

Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi MiljøUniversalklud 30 15 18 33Mikrofiberklud 16 15 5 5

Rengøringen af folieholderen foretages med følgende rengørings-metoder: universalklud og mikrofiberklud.

Tallene markeret med rød skrift i skemaet, angiver det/de lavestepointtal på de 3 parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. Forhygiejneparameterens vedkommende er resultatet baseret på envurdering af folieholderen i forhold til risikofaktor/hygiejnekrav ogpointgives med 5, 15 og 25 point for henholdsvis lav-, mellem- oghøj risikofaktor. Resultatet på hygiejneparameteren er ens forsamtlige rengøringsmetoder, da resultatet afhænger af emnet,dets placering og anvendelse og ikke af rengøringsmetoden.

60

Rengøringsvejledning for: Folieholder


3

6

9

12

15

Folieholder mikrofiberklud

Rekvisitter

Produkt: Intet

Dosering: Ingen

Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker evt. specielle handsker til mikrofiberklude

Grovrengøring: 1 blå skurenylon + 1 kniv

Bearbejdning : 1 fugtig mikrofiberklud



1. Fjern eventuelle fastbrændte plasticrester på folieholderen ved hjælp af skurenylon og/eller kniv.

2. Bearbejd folieholderen med en fugtig mikrofiberklud





61

Rengøringsvejledning for: Folieholder


5

10

15

20

25

Folieholder universalklud

Rekvisitter




Grovrengøring : 1 blå skurenylon + 1 kniv

Indsæbning : 1 universalklud

Afskylning : 1 universalklud

Eftertørring : 1 tør klud


1. Fjern eventuelle fastbrændte plasticrester på folieholderen ved hjælp af skurenylon og/eller kniv.

2. Indsæb folieholderen med universalklud og sæbevand.



5. Eftertør med kluden.



“Trekant”



Rengøringen af ”trekanten” foretages med følgende rengøringsmetoder:universalklud, indsæbningsbørste og skumrengøring/lavtryk.

Tallene markeret med rød skrift i skemaet, angiver det/de laveste pointtalpå de 3 parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. For hygiejneparamete-rens vedkommende er resultatet baseret på en vurdering af “trekanten” iforhold til risikofaktor/hygiejnekrav og pointgives med 5, 15 og 25 point forhenholdsvis lav-, mellem- og høj risikofaktor. Resultatet på hygiejnepara-meteren er ens for samtlige rengøringsmetoder, da resultatet afhænger afemnet, dets placering og anvendelse og ikke af rengøringsmetoden.


Resultat

Rengøring med anvendelse af skumrengøring/lavtryk opnår for det meste et dårligere resultat påbåde økonomi - og miljøparameteren i forhold tilde andre rengøringsmetoder, hvilket skyldes etbetydeligt større vand – og kemikalieforbrug. “Trekanten” var ikke et emne, som KRIS2000 frastart vurderede var egnet til rengøring med mi-krofiberklude. Derfor var denne metode ikke med-taget som testmetode. Erfaringerne fra de andreforsøg har dog vist, at metoden kunne være et op-lagt valg. Følgende rengøringsmetode/metoderkunne evt. også overvejes: damprengøring medsug.

OBS

Samlet vurdering: Det er ikke muligt atudpege en metode som bedre end deandre. Fokuseres specifikt på de an-vendte metoder og parametre, opnårskumrengøring/lavtryk det bedste resultat på arbejdsmiljøet, hvorimodsamme metode opnår det dårligste resultat på miljøet og økonomien. Universalkluden opnår det bedste resul-tat på økonomien og det samme resultat som indsæbningsbørsten påmiljøet.

62

63

Rengøringsvejledning for: “Trekanten”


5

10

15

20

25

Trekanten børste spaltede hår

Rekvisitter








1. Indsæb trekanten både ud- og indvendigt med ind-sæbningsbørsten og sæbevandet.






64



5

10

15

20

25

Trekanten universalklud

Rekvisitter








1. Indsæb "trekanten" både ud- og indvendigt med uni-versalkluden og sæbevandet.






65



5

10

15

20

25

Trekanten lavtryk

Rekvisitter



Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker. Kun nødvendigt i forbindelse med bearbejdningen


Bearbejdning: 1 hvid skurenylon




1. Indsæb "trekanten" både ud - og indvendigt ved hjælpaf lavtryksanlæg og sæbedyse.







Grøntsagshakker


Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi MiljøUniversalklud 55 25 50 58Mikrofiberklud 45 25 33 26Indsæbningsbørste med miljømiddel 55 25 33 33Skumrengøring/lavtryk. 35 25 33 48

Rengøringen af grøntsagshakkeren foretages med følgende rengøringsme-toder: universalklud, mikrofiberklud, indsæbningsbørste med miljømiddelog skumrengøring/lavtryk.I skemaet markerer tallene med rød skrift det/de laveste pointtal på de 3parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. For hygiejneparameterens ved-kommende er resultatet baseret på en vurdering af grøntsagshakkeren iforhold til risikofaktor/hygiejnekrav og pointgives med 5, 15 og 25 point forhenholdsvis lav-, mellem- og høj risikofaktor. Resultatet på hygiejnepara-meteren er ens for samtlige rengøringsmetoder, da resultatet afhænger afemnet, dets placering og anvendelse og ikke af rengøringsmetoden.


Resultat

Skære -, skive- og terneredskaberne er ikke med-taget i rengøringen, da de rengøres i opvaskema-skinen. Overdelen med knive er medtaget.Energiforbruget, se pind 7 under økonomi og pind9 under miljø i rengøringsvejledningerne, har op-nået det samme pointtal uanset, at der er anvendt så forskellige metoder som skumren-gøring/lavtryk, mikrofiberklud og indsæbnings-børste. Dette skyldes, at der er brugt vand fravandslange til grovafskylning inden den egentligerengøring.Følgende alternative rengøringsmetode/metoderkunne evt. også overvejes: damprengøring medsug.

OBS

Samlet vurdering: På arbejdsmiljøom-rådet opnår skumrengøring/lavtryk detbedste resultat. Resultatet er næstendet samme ved brug af et mindre mil-jøbelastende rengøringsmiddel i forholdtil brugen af et universalrengøringsmid-del.

66

67

Rengøringsvejledning for: Grøntsagshakker

Metode nr. 1: Universalklud Indledende forberedelser: se kapitel 2.3

5

10

15

20

25

Grøntsagshakker universalklud

Rekvisitter




Grovrengøring:1 vandslange


Afskylning: 1 vandslange



1. Fjern løse synlige rester på grøntsagshakkeren medvandslangen.

2. Indsæb grøntsagshakkeren med universalklud ogsæbevand.

3. Lad rengøringsmidlet "virke" i det anbefalede tidsrum.

4. Afskyl med vandslangen.

5. Tør efter med den tørre klud.



68


Metode nr. 2: Mikrofiberklud Indledende forberedelser: se kapitel 2.3

5

10

15

20

25

Grøntsagshakker mikrofiberklud

Rekvisitter

Produkt: Intet

Dosering: Ingen



Bearbejdning: 1 fugtig mikrofiberklud + 1 spids kniv




2. Bearbejd grøntsagshakkeren med den fugtige mikrofi-berklud.

3. Brug kniven til at fjerne eventuelle rester, som sidder irevner og sprækker.

4. Tør efter med den tørre mikrofiberklud.



69


Metode nr. 3: Skumrengøring/lavtryk. Indledende forberedelser: se kapitel 2.3

5

10

15

20

25

Grøntsagshakker lavtryk

Rekvisitter




Grovrengøring: lavtryk + spuledyse 25 / 40


Bearbejdning: 1 hvid skurenylon + 1 spids kniv




1. Fjern rester på grøntsagshakkeren ved hjælp af lav-tryksanlæg og spuledyse.

2. Indsæb grøntsagshakkeren ved hjælp af lavtryksan-læg og sæbedyse.


4. Bearbejd de svært tilgængelige og tilsmudsede ste-der med skurenylon. Eventuelle rester, som sidder i revner og sprækker,fjernes med kniven.


6. Aftør grøntsagshakkeren med den tørre klud.



70


Metode nr. 5: Indsæbningsbørste m. mindre miljøbelastende rengøringsmiddelIndledende forberedelser: se kapitel 2.3

5

10

15

20

25

Grøntsagshakker børste spaltede hår

Rekvisitter

Produkt: Mindre miljøbelastende rengøringsmiddel





Bearbejdning: 1 kniv eller andet spidst.





2. Indsæb grøntsagshakkeren med indsæbningsbørsten.


4. Brug kniven til at fjerne rester, som sidder i revner ogsprækker.





71

Mel - og grynbeholder



Resultat

Rengøringen er foretaget på mel- og grynbehol-dere af plastik og ikke rustfrit stål. Der kan væreforskel på beskaffenheden af plastikken, hvilketkan få indflydelse på resultaterne på arbejdsmil-jøområdet. F.eks. er glatte overflader mere veleg-nede til mikrofiberklude end ru overflader.Mel- og grynbeholderen er meget dyb, hvilketmedfører dårlige arbejdsstillinger med bøjet ryg i længere perioder. Kan beholderen vaskes i ma-skine, vil det være en klar arbejdsmiljømæssigforbedring. Følgende rengøringsmetode/metoderkunne evt. også overvejes: lille mikrofibermoppemed kort teleskopskaft.

OBS

Samlet vurdering: Det er ikke muligt at udpege den ene metode som bedrefrem for de andre.Indsæbningsbørsten opnår det bedsteresultat på arbejdsmiljøet og økono-mien.

Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi Miljø Universalklud 55 15 18 33Mikrofiberklud 55 15 12 5Indsæbningsbørste 45 15 11 33

Rengøringen af mel – og grynbeholderen foretages med følgenderengøringsmetoder: universalklud, mikrofiberklud og indsæbningsbørste.

Tallene markeret med rød skrift i skemaet, angiver det/de laveste pointtalpå de 3 parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. For hygiejneparamete-rens vedkommende er resultatet baseret på en vurdering af mel– og gryn-beholderen i forhold til risikofaktor/hygiejnekrav og pointgives med 5, 15 og25 point for henholdsvis lav-, mellem- og høj risikofaktor. Resultatet på hy-giejneparameteren er ens for samtlige rengøringsmetoder, da resultatet af-hænger af emnet, dets placering og anvendelse og ikke af rengøringsmeto-den.

72

Rengøringsvejledning for: Mel - og grynbeholder


5

10

15

20

25

Mel- og grynbeholdere universalklud

Rekvisitter




Grovrengøring: 1 grov børste





1. Fjern løse synlige rester med den tørre grove børste.

2. Indsæb mel- og grynbeholderen både ud - og indvendigt med universalkluden og sæbevandet.






73



5

10

15

20

25

Mel- og grynbeholdere mikrofiberklud

Rekvisitter

Produkt: Intet

Dosering: Ingen



Bearbejdning: 1 fugtig mikrofiberklud




2. Bearbejd mel- og grynbeholderen både ud- og indvendigt med en fugtig mikrofiberklud.




74



5

10

15

20

25

Mel- og grynbeholdere børste spaltede hår

Rekvisitter










2. Indsæb mel- og grynbeholderen både ind- og udvendigt med indsæbningsbørsten og sæbevandet.






75

Madtransportvogn

Relaterede/sammenlignelige emner:Bain-Marie, køledisk, kold jomfru, kølemontre, borde med kølebrønd, krydderi og kolonialvogne


Resultat

Det høje pointtal på arbejdsmiljøet skyldes i højgrad selve udformningen af emnet. Madvognenkan være meget dyb og derfor svær at rengøre i bunden. Madvognen var ikke et emne, som, KRIS2000 frastart vurderede, var egnet til rengøring medmikrofiberklude. Derfor var denne metode ikkemedtaget som testmetode. Erfaringerne fra de andre forsøg har dog efterfølgende vist, at meto-den kunne være et oplagt valg.

OBS

Samlet vurdering: Der er ingen forskelpå resultaterne på de 2 rengørings-metoder.

Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi MiljøUniversalklud 60 5 23 33Indsæbningsbørste 60 5 23 33

Rengøringen af madtransportvognen foretages med følgende rengørings-metoder: universalklud og indsæbningsbørste.

Tallene markeret med rød skrift i skemaet, angiver det/de laveste pointtalpå de 3 parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. For hygiejneparamete-rens vedkommende er resultatet baseret på en vurdering af madtransport-vognen i forhold til risikofaktor/hygiejnekrav og pointgives med 5, 15 og 25point for henholdsvis lav-, mellem- og høj risikofaktor. Resultatet på hygiej-neparameteren er ens for samtlige rengøringsmetoder, da resultatet af-hænger af emnet, dets placering og anvendelse og ikke af rengøringsmeto-den.

76

Rengøringsvejledning for: Madtransportvogn


5

10

15

20

25

Madtransportvogn børste spaltede hår

Rekvisitter










1. Fjern løse synlige urenheder med papir.

2. Indsæb madvognen med indsæbningsbørsten ogsæbevandet.


4. Bearbejd svært tilsmudsede steder med skurenylon.





77

Rengøringsvejledning for: Madtransportvogn


5

10

15

20

25

Madtransportvogn universalklud

Rekvisitter






Bearbejdning:1 hvid skurenylon




1. Fjern løst synligt snavs med papir.

2. Indsæb madvognen med universalklud og sæbevand.







Bakkevogn/-stativ


Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi MiljøMikrofiberklud 40 5 12 5Indsæbningsbørste 35 5 18 33Skumrengøring/lavtryk 25 5 16 38

Rengøringen af bakkevognen/-stativet foretages med følgende rengørings-metoder: mikrofiberklud, indsæbningsbørste og skumrengøring/lavtryk.

Tallene markeret med rød skrift i skemaet, angiver det/de laveste pointtalpå de 3 parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. For hygiejneparamete-rens vedkommende er resultatet baseret på en vurdering af bakkestativet iforhold til risikofaktor/hygiejnekrav og pointgives med 5, 15 og 25 point forhenholdsvis lav-, mellem- og høj risikofaktor. Resultatet på hygiejnepara-meteren er ens for samtlige rengøringsmetoder, da resultatet afhænger afemnet, dets placering og anvendelse og ikke af rengøringsmetoden.

Relaterede/sammenlignelige emner: Ovnstativer, affaldsstativer, afrydningsvogn, stel (på hjul) tilovn og komfur, ramme på ben og ramme på hjul, stativ i blæstkøler

Resultat

Følgende alternative rengøringsmetode/metoderkunne evt. også overvejes: brug af bruseflaske.

OBS

Samlet vurdering: Det er ikke muligt atfinde en metode, som tilgodeser alle 3parametre.Mikrofiberkluden opnår det bedste re-sultat på økonomi og miljø, mens bru-gen af skumrengøring/lavtryk giver detbedste resultat på arbejdsmiljøet.

78

79

Rengøringsvejledning for: Bakkevogn/-stativ

Metode nr. 2: MikrofiberkludIndledende forberedelser : se kapitel 2.3

3

6

9

12

15

Bakkevogn mikrofiberklud

Rekvisitter

Produkt: Intet

Dosering: Ingen





1. Bearbejd bakkevognen/-stativet med en fugtig mikro-fiberklud.





80



5

10

15

20

25

Bakkevogn lavtryk

Rekvisitter

Produkt: Universalmiddel







1. Indsæb bakkevognen /-stativet ved hjælp af lavtryks-anlæg og sæbedyse.



4. Aftør bakkevognen med den tørre klud.



81



5

10

15

20

25

Bakkevogn børste spaltede hår

Rekvisitter








1. Indsæb bakkevognen/-stativet med indsæbningsbørsten og sæbevandet.



4. Aftør med en tør klud.



Arbejdsbord


Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi MiljøUniversalklud 30 25 11 33Universalklud med miljømiddel 35 25 11 18Mikrofiberklud 30 25 5 5Skumrengøring/lavtryk 26 25 16 38Indsæbningsbørste 35 25 11 33Bruseflaske. 31 25 7 29

Rengøringen af arbejdsbordet foretages med følgende rengøringsmetoder:universalklud, universalklud med mindre miljøbelastende rengøringsmiddel,mikrofiberklud, skumrengøring/lavtryk, indsæbningsbørste og bruseflaske

Tallene markeret med rød skrift i skemaet, angiver det/de laveste pointtalpå de 3 parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. For hygiejneparamete-rens vedkommende er resultatet baseret på en vurdering af arbejdsbordet iforhold til risikofaktor/hygiejnekrav og pointgives med 5, 15 og 25 point forhenholdsvis lav-, mellem- og høj risikofaktor. Resultatet på hygiejnepara-meteren er ens for samtlige rengøringsmetoder, da resultatet afhænger afemnet, dets placering og anvendelse og ikke af rengøringsmetoden.

Relaterede/sammenlignelige emner: Hylder, reoler, rulleborde, hæve/sænkeborde, udportione-ringsbånd/transportbånd og skrivepulte

Resultat

Risikofaktoren er sat til 25 point = høj på grund afarbejdsbordets placering i produktionslokalet. Vararbejdsbordet placeret et andet sted f.eks. i kolo-nialrummet var risikofaktoren 5 point = lav.

OBS

Samlet vurdering: Mikrofiberkluden op-når det bedste resultat på miljøet ogøkonomien. Der er dog ikke den storeforskel på resultaterne, og de alternativemetoder med bruseflaske og universal-klud med miljømiddel falder ikke igen-nem i forhold til de traditionelle meto-der. Tværtimod opnås et bedre resultatpå miljø og økonomi for miljømidletsvedkommende.Skumrengøring/lavtryk opnår det bed-ste resultat på arbejdsmiljøet men tilgengæld det dårligste på økonomien ogmiljøet.

82

83

Rengøringsvejledning for: Arbejdsbord

Metode nr 1: UniversalkludIndledende forberedelser: se kapitel 2.3

5

10

15

20

25

Arbejdsborde universalklud

Rekvisitter


Dosering: Efter anvisning.





Eftertørring: 1 tør klud + 1 skviser


1. Fjern løse synlige rester og snavs med papir.

2. Indsæb bordet med universalkluden og sæbevandet.



5. Aftør / fjern vandet fra bordpladen med skviseren.




84


Metode nr. 1: Universalklud, mindre miljøbelastende rengøringsmiddelIndledende forberedelser: se kapitel 2.3

5

10

15

20

25

Arbejdsborde universalklud miljøvenligt

Rekvisitter

Produkt: Mindre miljøbelastende rengøringsmiddel









2. Indsæb bordet med universalkluden og sæbevandet.



5. Aftør / fjern vandet fra bordpladen med skviseren.




85



5

10

15

20

25

Arbejdsborde lavtryk

Rekvisitter




Grovrengøring: papir




Eftertørring: 1 tør klud +1 skviser


1. Fjern løse synlige rester med papir.

2. Indsæb arbejdsbordet ved hjælp af lavtryksanlæg og sæbedyse.




6. Fjern vandet på bordpladen med skviseren.

7. Aftør arbejdsbordet med den tørre klud.



86



5

10

15

20

25

Arbejdsborde mikrofiberklud

Rekvisitter

Produkt: Intet

Dosering: Ingen






1. Fjern løse synlige rester med papir.

2. Bearbejd arbejdsbordet med en fugtig mikrofiberklud.




87



5

10

15

20

25

Rekvisitter










2. Indsæb bordet med indsæbningsbørsten og sæbevan-det.



5. Aftør/fjern vandet fra bordpladen med skviseren.




88


Metode nr. 4: BruseflaskeIndledende forberedelser: se kapitel 2.3

5

10

15

20

25

Arbejdsborde bruseflaske

Rekvisitter






Bearbejdning: 1 skurenylon (hvid)




1 Fjern løse synlige rester og snavs med papir.

2 Indsæb (oversprøjt) arbejdsbordet med bruseflasken.

3 Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.

4 Bearbejd arbejdsbordet med skurenylon.

5 Afskyl med det rene vand og universalkluden.

6 Fjern vandet fra bordpladen med skviseren.

7 Tør efter med den tørre klud.



89

Køleskab

Relaterede/sammenlignelige emner: Svaleskab, fryseskab, blæstkøler og varmeskab


Resultat

Anvendelse af bruseflaske opnår det bedste resul-tat på arbejdsmiljøet, hvilket kan skyldes, at det ersvært at nå bagvæggen i køleskabet, nårrengøringen foretages med universal- og mikrofi-berkluden. Når bruseflasken anvendes kan ind-sæbningen ske et stykke fra væggen. Følgende rengøringsmetode/metoder kunne evt.også overvejes: brug af teleskopskaft med frem-fører til påsætning af universal- og mikrofiber-klud, skumrengøring/lavtryk og damprengøringmed sug.

OBS

Samlet vurdering: Det er ikke muligt atfinde en metode, som tilgodeser alle 3parametre.Vil man tilgodese miljøet og økonomien,er det mikrofiberkluden, man skalvælge, men er det arbejdsmiljøet, er detbruseflasken.

Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi MiljøUniversalklud 60 15 18 33Mikrofiberklud 45 15 12 5Bruseflaske 30 15 14 29

Rengøringen af køleskabet foretages med følgende rengøringsmetoder:universalklud, mikrofiberklud og bruseflaske

Tallene markeret med rød skrift i skemaet, angiver det/de laveste pointtalpå de 3 parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. For hygiejneparamete-rens vedkommende er resultatet baseret på en vurdering af køleskabet iforhold til risikofaktor/hygiejnekrav og pointgives med 5, 15 og 25 point forhenholdsvis lav-, mellem- og høj risikofaktor. Resultatet på hygiejnepara-meteren er ens for samtlige rengøringsmetoder, da resultatet afhænger afemnet, dets placering og anvendelse og ikke af rengøringsmetoden.

90

Rengøringsvejledning for: Køleskab


5

10

15

20

25

Køleskab mikrofiberklud

Rekvisitter

Produkt: Intet

Dosering: Ingen

Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker evt. speciellehandsker til mikrofiberklude.




1. Fjern hylderne og vask dem i opvaskemaskine.

2. Bearbejd køleskabet både ud- og indvendigt med enfugtig mikrofiberklud.




91


Metode nr. 1: Universalklud.Indledende forberedelser: se kapitel 2.3

5

10

15

20

25

Køleskab universalklud

Rekvisitter






Aftørring/skvisning: 1 skviser




2. Indsæb køleskabet både ud- og indvendigt med universalkluden og sæbevandet.



5. Aftør / fjern vandet fra fladerne med skviseren.




92



5

10

15

20

25

Køleskab bruseflaske

Rekvisitter





Bearbejdning: 1 skurenylon


Aftørring/skvisning: 1 skviser




2. Indsæb køleskabet både ind- og udvendigt med bruse-flasken.


4. Bearbejd køleskabet med skurenylon.


6. Fjern vandet på fladerne med skviseren.




93

Kipgryde



Resultat

Rengøringen af kipgryden med universalklud og ind-sæbningsbørste opnår nogle af de dårligste resulta-ter på arbejdsmiljøet, set i forhold til samtlige resul-tater. Opmærksomheden henledes dog på, at rengør-ingen er foretaget på de store 300 liters gryder. De 2rengøringsmetoder vil måske være mere velegnedetil rengøring af mindre gryder, hvor anvendelsen afskumrengøring/lavtryk måske ikke er så egnet. Be-tjeningssøjlerne er medtaget i rengøringen af kipgry-derne. Gryden er sat i blød med koldt vand efter brug,hvilket har bevirket et stort pointudslag på miljøet ogøkonomien. Anvendes en anden fremgangsmetode,hvor man eventuelt undgår iblødsætning, kan det fåstor positiv betydning for de nævnte parametre. Føl-gende alternative rengøringsmetode/metoder kunneevt. også overvejes: Brug af automatiske grydeva-skere og damprengøring med sug.

OBS

Samlet vurdering: Det er ikke muligt atfinde en metode, som tilgodeser alle 3parametre.Vil man tilgodese miljøet og økonomien,er det indsæbningsbørsten, man skalvælge, men er det arbejdsmiljøet, er detskumrengøring/lavtryk.


Rengøringen af kipgryden foretages med følgende rengøringsmetoder: universal-

klud, skumrengøring/lavtryk og indsæbningsbørste

Tallene markeret med rød skrift i skemaet, angiver det/de laveste pointtal på de 3

parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. For hygiejneparameterens vedkom-

mende er resultatet baseret på en vurdering af kipgryden i forhold til

risikofaktor/hygiejnekrav og pointgives med 5, 15 og 25 point for henholdsvis lav-,

mellem- og høj risikofaktor. Resultatet på hygiejneparameteren er ens for samtlige

rengøringsmetoder, da resultatet afhænger af emnet, dets placering og anvendelse

og ikke af rengøringsmetoden.

94

Rengøringsvejledning for: Kipgryden


5

10

15

20

25

Kipgryde lavtryk

Rekvisitter




Grovrengøring: 1 skraber


Bearbejdning: 1 stålskuresvamp + 1 skraber



Sæt gryden i blød med koldt vand efter brug


1. Hæld vandet fra gryden.

2. Fjern eventuelle madrester med skraberen.

3. Indsæb kipgryden incl. betjeningssøjle og evt. låg vedhjælp af lavtryksanlæg og sæbedyse.


5. Bearbejd de svært tilsmudsede steder med stålskure-svampen og skraberen.


7. Aftør kipgryden incl. betjeningssøjle og evt. låg medden tørre klud.



95


Metode nr. 1: Universalklud Indledende forberedelser: se kapitel 2.3

5

10

15

20

25

Kipgryde universalklud

Rekvisitter













3. Indsæb kipgryden incl. betjeningssøjle og evt. låg meduniversalklud og sæbevand.


5. Bearbejd de svært tilsmudsede steder med stålskure-svampen og skraber.





96


Metode nr. 5: Indsæbningsbørste.Indledende forberedelser: se kapitel 2.3

5

10

15

20

25

Kipgryde børste spaltede hår

Rekvisitter













3. Indsæb kipgryden incl. betjeningssøjle og evt. låg medindsæbningsbørsten og sæbevandet.


5. Bearbejd de svært tilsmudsede steder med stålskure-svampen og skraberen.





97

Kipsteger



Resultat

Kipstegeren er sat i blød med koldt vand efterbrug. Vær opmærksom på at iblødsætningsvandetkan opnå en meget høj temperatur. Det er vigtigt,at børster og lignende har et tilpas langt skaft, sårisikoen for skoldninger undgås eller mindskes.Følgende alternative rengøringsmetode/metoderkunne evt. også overvejes: damprengøring medsug.

OBS

Samlet vurdering: Det er ikke muligt atfinde en metode som tilgodeser alle 3parametre.Indsæbningsbørsten opnår det bedsteresultat på økonomi og miljø i kraft afmindre vand- og energiforbrug. Anven-delsen af skumrengøring giver det bed-ste resultat på arbejdsmiljøet.

Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi MiljøIndsæbningsbørste 65 5 28 38Skumrengøring/lavtryk 50 5 43 53

Rengøringen af kipstegeren foretages med følgende rengøringsmetoder:indsæbningsbørste og skumrengøring/lavtryk

Tallene markeret med rød skrift i skemaet, angiver det/de laveste pointtalpå de 3 parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. For hygiejneparamete-rens vedkommende er resultatet baseret på en vurdering af kipstegeren iforhold til risikofaktor/hygiejnekrav og pointgives med 5, 15 og 25 point forhenholdsvis lav-, mellem- og høj risikofaktor. Resultatet på hygiejnepara-meteren er ens for samtlige rengøringsmetoder, da resultatet afhænger afemnet, dets placering og anvendelse og ikke af rengøringsmetoden.

98

Rengøringsvejledning for: Kipsteger


5

10

15

20

25

Kipsteger børste spaltede hår

Rekvisitter





Bearbejdning: 1 stålskuresvamp + 1 skurenylon

Afskylning: 1 afsæbningsbørste

Eftertørring: papir + 1 tør klud

Sæt kipstegeren i blød med koldt vand efter brug


1. Hæld vandet fra kipstegeren.

2. Indsæb kipstegeren incl. betjeningspanel og evt. lågmed indsæbningsbørsten og sæbevandet.


4. Bearbejd de svært tilsmudsede steder med stålskure-svampen og/eller skurenylon.

5. Afskyl kipstegeren med det rene vand og afsæbningsbørsten.

6. Aftør stegefladen med papir.

7. Tør resten af kipstegeren incl. betjeningspanel og evt.låg af med den tørre klud.



99

Rengøringsvejledning for: Kipsteger


5

10

15

20

25

Kipsteger lavtryk

Rekvisitter





Bearbejdning: 1 stålskuresvamp + 1 skurenylon


Eftertørring: papir + 1 tør klud

Sæt kipstegeren i blød med koldt vand efter brug


1. Hæld vandet fra kipstegeren.

2. Indsæb kipstegeren og evt. låg ved hjælp af lavtryksanlæg og sæbedyse.


4. Bearbejd de svært tilsmudsede steder med stålskure-svampen og / eller skurenylon.


6. Aftør stegefladen med papir.

7. Tør resten af kipstegeren incl. betjeningspanel og evt.låg af med den tørre klud.



Komfur


Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi MiljøUniversalklud 40 5 18 33Indsæbningsbørste 35 5 11 33Bruseflaske 45 5 11 33

Rengøringen af komfuret foretages med følgende rengøringsmetoder: uni-versalklud, indsæbningsbørste og bruseflaske.

Tallene markeret med rød skrift i skemaet, angiver det/de laveste pointtalpå de 3 parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. For hygiejneparamete-rens vedkommende er resultatet baseret på en vurdering af komfuret i for-hold til risikofaktor/hygiejnekrav og pointgives med 5, 15 og 25 point forhenholdsvis lav-, mellem- og høj risikofaktor. Resultatet på hygiejnepara-meteren er ens for samtlige rengøringsmetoder, da resultatet afhænger afemnet, dets placering og anvendelse og ikke af rengøringsmetoden.


Resultat

Det er altid vigtigt at læse leverandørbrugsanvis-ningen til det pågældende emne inden rengørin-gen, så man er sikker på, at rengøringsmetodeneller de anvendte rekvisitter er egnede i forhold tildet aktuelle emne. Da der er mange typer af kom-furer: el-, gas-, induktions - og glaskeramiskekomfurer, kan de anbefalede rengøringsmetoderderfor være meget forskellige.

OBS

Samlet vurdering: Indsæbningsbørstenopnår det bedste resultat på arbejdsmil-jøet, men ellers er der ikke den storeforskel på de anvendte metoder. For-skellen i økonomi skyldes et lidt størretidsforbrug ved anvendelsen af univer-salklud.

100

101

Rengøringsvejledning for: Komfur


5

10

15

20

25

Komfur bruseflaske

Rekvisitter





Bearbejdning: 1 skurenylon (hvid)




1 Indsæb komfuret og betjeningspanelet med bruseflasken.

2 Lad rengøringsmidlet virke i det anbefalede tidsrum.

3 Bearbejd de svært tilsmudsede steder med skure-nylon.

4 Afskyl med rent vand og universalklud.

5 Tør efter med den tørre klud.





5

10

15

20

25

Komfur børste spaltede hår

Rekvisitter









1. Indsæb komfuret og betjeningspanelet med ind-sæbningsbørsten og sæbevandet.


3. Bearbejd de svært tilsmudsede steder med skure-nylon.





102

103



5

10

15

20

25

Komfur universalklud

Rekvisitter









1. Indsæb komfuret og betjeningspanelet med universal-kluden og sæbevandet.


3. Bearbejd de svært tilsmudsede steder med skure-nylon.





Ovn


Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi MiljøUniversalklud 65 5 68 73Indsæbningsbørste 65 5 53 63

Rengøringen af ovnen foretages med følgende rengøringsmetoder: universalklud og indsæbningsbørste

Tallene markeret med rød skrift i skemaet, angiver det/de laveste pointtalpå de 3 parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. For hygiejnepara-meterens vedkommende er resultatet baseret på en vurdering af ovnen i forhold til risikofaktor/hygiejnekrav og pointgives med 5, 15 og 25 point forhenholdsvis lav-, mellem- og høj risikofaktor. Resultatet på hygiejnepara-meteren er ens for samtlige rengøringsmetoder, da resultatet afhænger afemnet, dets placering og anvendelse og ikke af rengøringsmetoden.


Resultat

De anvendte rengøringsmetoder opnår nogle af dedårligste resultater på arbejdsmiljøet og miljøet iforhold til samtlige forsøg, hvilket bl.a. skyldesbrugen af ovnrengøringsmiddel, hvor risikoen forætsninger kræver ekstra beskyttelses af hud ogøjne. Den indvendige rengøring af ovnen foretagespå samme måde med de 2 rengøringsmetoder.Det er kun ovndøren og udvendigt på kabinettet, atrengøringen udføres med henholdsvis universal-klud og indsæbningsbørste. Ovnen var ikke etemne, som, KRIS2000 fra start vurderede, var egnet til rengøring med mikrofiberklude. Derforvar denne metode ikke medtaget som testmetode.Erfaringerne har dog efterfølgende vist, at meto-den kunne være et oplagt valg til den udvendigerengøring af ovnen. Ovne med automatiskerengøringsprogrammer er en alternativ mulighed.til den indvendige rengøring.

OBS

Samlet vurdering: Indsæbningsbørstenopnår det bedste resultat i forhold til de3 parametre. Der er dog ikke den storeforskel på de 2 metoder.

104

Rengøringsvejledning for: Ovn


5

10

15

20

25

Ovn universalklud

Rekvisitter

Produkt: Universalrengøringsmiddel og ovnrengøringsmiddel


Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker, beskyttelsesbriller og evt. skåneærmer

Grovrengøring: Vandslange

Indsæbning: Sprayflaske m. ovnrengøringsmiddel (indvendig rengøring)1 universalklud (udvendig rengøring)

Bearbejdning: Skurenylon

Afskylning: Vandslange (indvendig rengøring)1 universalklud (udvendig rengøring)

Eftertørring: 1 tør klud (udvendig rengøring)


Metodik til den indvendige rengøring:1. Afskyl det indvendige af ovnen + dørlågen + ovnstativet

med vand fra vandslangen, som er placeret i ovnen.

2. Indsprøjt det indvendige af ovnen + stativet + dørenmed ovnrengøringsmidlet i sprayflasken.

3. Luk døren og sæt ovnen på damp i 5 min. ved 55 °C.

4. Lad kemien virke i yderligere ca. 5 min. Vær opmærksom på, at vandet ikke fordamper så meget, at ovnen "indtørrer".

5. Åben døren forsigtigt. Pas på dampen.

6. Afskyl ovn + dør + stativ med vand fra vandslangen.


8. Afskyl med vand igen.

Metodik til den udvendige rengøring:1. Indsæb ovnen udvendigt med universalkluden og

sæbevandet.



4. Eftertør ovnen udvendigt med den tørre klud.



105

Rengøringsvejledning for: Ovn


5

10

15

20

25

Ovn børste spaltede hår

Rekvisitter

Produkt: Universalrengøringsmiddel og ovnrengøringsmiddel


Værnemidler: Gummi- og bomuldshandsker, beskyttelsesbriller og evt. skåneærmer

Grovrengøring: Vandslange

Indsæbning: Sprayflaske m. ovnrengøringsmiddel(indvendig rengøring)1 indsæbningsbørste (udvendig rengøring)

Bearbejdning: Skurenylon

Afskylning: Vandslange (indvendig rengøring)1 universalklud (udvendig rengøring)

Eftertørring: 1 tør klud (udvendig rengøring)


Metodik til den indvendige rengøring:

1. Afskyl det indvendige af ovnen + dørlågen + ovnstativetmed vand fra vandslangen, som er placeret i ovnen.

2. Indsprøjt det indvendige af ovnen + stativet + dørenmed ovnrengøringsmidlet i sprayflasken.

3. Husk beskyttelsesbriller og evt. skåneærmer.

4. Luk døren og sæt ovnen på damp i 5 min. ved 55 °C.

5. Lad kemien virke i yderligere ca. 5 min. Vær opmærk-som på, at vandet ikke fordamper så meget, at ovnen"indtørrer".

6. Åben døren forsigtigt. Pas på dampen.

7. Afskyl ovn + dør + stativ med vand fra vandslangen.


9. Afskyl med vand igen.

Metodik til den udvendige rengøring:

1. Indsæb ovnen udvendigt med indsæbningsbørsten ogsæbevandet.



4. Eftertør ovnen udvendigt med den tørre klud.



106

107

Væg, fliser

Relaterede/sammenlignelige emner: Døre, indgangsdøre/skydedøre og porte


Resultat

Rengøringen er udført på vægge beklædt med fliser. Er væggene af en andet materiale, f.eks.malet beton, kan det være nødvendigt at udelukkebrugen af skumrengøring/lavtryk.Følgende alternative rengøringsmetode/metoderkunne evt. også overvejes: damprengøring medsug og teleskopskafter med mikrofibermopper.

OBS

Samlet vurdering: Mikrofiberkluden op-når det bedste resultat på økonomien ogmiljøet. Der er ikke den store forskel påresultaterne ved anvendelse af de 3 an-dre metoder. På økonomien opnårskumrengøring/lavtryk det højeste pointtal, hvilket skyldes et større vand-forbrug.Arbejdsmiljøet opnår et højt pointtal,hvilket skyldes, at dele af rengøringenforegår med armene højt løftede. Bru-gen af skumrengøring/lavtryk har enlille men dog positiv effekt på arbejds-miljøet.

Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi MiljøUniversalklud 60 5 11 33Mikrofiberklud 60 5 5 5Indsæbningsbørste 60 5 11 33Skumrengøring/lavtryk 50 5 21 33

Rengøringen af væggen foretages med følgende rengøringsmetoder: uni-versalklud, mikrofiberklud, indsæbningsbørste og skumrengøring/lavtryk.

Tallene markeret med rød skrift i skemaet, angiver det/de laveste pointtalpå de 3 parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. For hygiejneparamete-rens vedkommende er resultatet baseret på en vurdering af væggen i for-hold til risikofaktor/hygiejnekrav og pointgives med 5, 15 og 25 point forhenholdsvis lav-, mellem- og høj risikofaktor. Resultatet på hygiejnepara-meteren er ens for samtlige rengøringsmetoder, da resultatet afhænger afemnet, dets placering og anvendelse og ikke af rengøringsmetoden.

Rengøringsvejledning for: Væg med fliser


5

10

15

20

25

Væg mikrofiberklud

Rekvisitter

Produkt: Intet

Dosering: Ingen





1. Bearbejd væggen med en fugtig mikrofiberklud.




108



5

10

15

20

25

Væg lavtryk

Rekvisitter





Bearbejdning: 1 skurenylon


Eftertørring: 1 skviser + 1 tør klud


1. Indsæb væggen ved hjælp af lavtryksanlæg og sæbedyse.




5. Fjern vandet på væggen ved hjælp af skviseren.

6. Aftør væggen med den tørre klud.



109



5

10

15

20

25

Væg børste spaltede hår

Rekvisitter








1. Indsæb væggen med indsæbningsbørsten og sæbe-vandet.



4. Aftør/fjern vandet fra væggen med skviseren.




110



5

10

15

20

25

Væg universalklud

Rekvisitter








1. Indsæb væggen med universalkluden og sæbevandet.



4. Fjern vandet på væggen med skviseren.




111

Gulv


Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi MiljøWetmop 55 5 16 38Skumrengøring/lavtryk 53 5 43 58

Rengøringen af gulvet foretages med følgende rengøringsmetoder: skum-rengøring/lavtryk og wetmop.

Tallene markeret med rød skrift i skemaet, angiver det/de laveste pointtalpå de 3 parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. For hygiejneparamete-rens vedkommende er resultatet baseret på en vurdering af gulvet i forholdtil risikofaktor/hygiejnekrav og pointgives med 5, 15 og 25 point for hen-holdsvis lav-, mellem- og høj risikofaktor. Resultatet på hygiejneparamete-ren er ens for samtlige rengøringsmetoder, da resultatet afhænger af em-net, dets placering og anvendelse og ikke af rengøringsmetoden.


Resultat

Rengøringen er udført på gulve med flisebelæg-ning. Er gulvene af en andet materiale, f.eks. vinyl,kan det være nødvendigt at udelukke brugen afskumrengøring/lavtryk.KRIS2000 har valgt ikke at beskæftige sig medbrugen af maskiner i rengøringen, bl.a. ud fra denbetragtning, at der er udarbejdet en del materiale,som specifikt belyser dette område. Her bør an-vendelsen af gulvvaskemaskiner kombineret medmoppesystem til rengøring af kanter og kroge evt.overvejes. En stor damprengøringsmaskine medsug vil også være en løsning, fordi den kankomme ud i krogene.Skumrengøringen kan evt. kombineres med envand “støvsuger” til optørring.

OBS

Samlet vurdering: Brugen af wetmopopnår det bedste resultat på økonomienog miljøet i forhold til skumrengøring/lavtryk, hvilket skyldes et mindre vand-og energiforbrug.

112

Rengøringsvejledning for: Gulv med stenbelægning


5

10

15

20

25

Gulv lavtryk

Rekvisitter

Produkt: Universalrengøringsmidde


Værnemidler: Ingen

Grovrengøring: lavtryk + spuledyse 25 / 40


Bearbejdning: 1 jumbogrip + 1 jumbopad

Afskylning: lavtryk + spuledyse 25 / 40Skvis-/skrabning: 1 skraber m. skaft


1. Afskyl gulvet med brug af lavtryksanlægget og spuledysen.

2. Indsæb gulvet ved hjælp af lavtryksanlæg og sæbe-dyse.


4. Bearbejd de svært tilsmudsede steder med jumbo-padden.


6. Skvis gulvet med skraberen.



113

Rengøringsvejledning for: Gulv med stenbelægning

Metode nr. 6: WetmopIndledende forberedelser: se kapitel 2.3

5

10

15

20

25

Gulv wetmop

Rekvisitter



Værnemidler: Ingen

Grovrengøring: 1 kost eller skraber

Indsæbning: 1 wetmopvogn + 1 spand m. presse + 1 wetmop + 1 skaft

Bearbejdning: 1 skaft + 1 jumbogrip + 1 jumbopad

Eftertørring: 1 wetmop + 1 skaft


1. Fej eller skrab gulvet, såfremt der ligger synligt løst snavs.

2. Indsæb gulvet ved hjælp af wetmoppen.


4. Bearbejd de svært tilsmudsede steder med jumbo-padden.

5. Eftertør gulvet med en hårdt opvredet wetmop.



114

115

Gulvafløb



Resultat

Følgende alternative rengøringsmetode/metoderkunne evt. også overvejes: damprengøring medsug.

OBS

Samlet vurdering: De 2 metoder opnår næsten det sammeresultat på de 3 parametre, men på ar-bejdsmiljøet opnår skumrengøring/lav-tryk et markant bedre resultat.

Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi MiljøIndsæbningsbørste 65 5 43 58Skumrengøring/lavtryk 45 5 43 58

Rengøringen af gulvafløbet foretages med følgende rengøringsmetoder:indsæbningsbørste og skumrengøring/lavtryk

Tallene markeret med rød skrift i skemaet, angiver det/de laveste pointtalpå de 3 parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. For hygiejneparamete-rens vedkommende er resultatet baseret på en vurdering af gulvafløbet iforhold til risikofaktor/hygiejnekrav og pointgives med 5, 15 og 25 point forhenholdsvis lav-, mellem- og høj risikofaktor. Resultatet på hygiejnepara-meteren er ens for samtlige rengøringsmetoder, da resultatet afhænger afemnet, dets placering og anvendelse og ikke af rengøringsmetoden.

Rengøringsvejledning for: Gulvafløbet


5

10

15

20

25

Gulvafløb (grav) lavtryk

Rekvisitter

Produkt: Universalmiddel



Grovrengøring: lavtryk + spuledyse 25 / 40 + papir.




Eftertørring: 1 skviser


1. Afskyl gulvafløbet med brug af lavtryksanlægget ogspuledysen.

2. Fjern eventuelt løst snavs ved risten med papir.

3. Indsæb afløbet ved hjælp af lavtryksanlæg og sæbedyse.


5. Bearbejd de svært tilsmudsede steder med jumbo-grippen og jumbopadden.


7. Fjern vandet i gulvafløbet med skviseren.



116

Rengøringsvejledning for: Gulvafløbet


5

10

15

20

25

Gulvafløb (grav) børste spaltede hår

Rekvisitter




Grovrengøring: 1 vandslange + papir



Afskylning: 1 vandslange

Eftertørring:1 skviser


1. Afskyl gulvafløbet med vandslangen.

2. Fjern eventuelt løst snavs ved risten med papir.

3. Indsæb afløbet ved hjælp af indsæbningsbørsten ogsæbevandet.


5. Bearbejd de svært tilsmudsede steder med jumbo-grippen og jumbopadden.

6. Afskyl gulvafløbet med vandslangen.

7. Fjern vandet i gulvafløbet med skviseren.



117

Vask


Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi MiljøUniversalklud 40 15 11 33Mikrofiberklud 20 15 5 5Indsæbningsbørste 30 15 11 33

Rengøringen af vasken foretages med følgende rengøringsmetoder: Universalklud, mikrofiberklud og indsæbningsbørste.

Tallene markeret med rød skrift i skemaet, angiver det/de laveste pointtalpå de 3 parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. For hygiejneparamete-rens vedkommende er resultatet baseret på en vurdering af vasken i for-hold til risikofaktor/hygiejnekrav og pointgives med 5, 15 og 25 point forhenholdsvis lav-, mellem- og høj risikofaktor. Resultatet på hygiejnepara-meteren er ens for samtlige rengøringsmetoder, da resultatet afhænger afemnet, dets placering og anvendelse og ikke af rengøringsmetoden.


Resultat

Armaturet er medtaget i rengøringen.

OBS

Samlet vurdering: Rengøring med mi-krofiberklud opnår det bedste resultatpå de 3 parametre.Universalklud og indsæbningsbørsteopnår de samme point på økonomi ogmiljø, mens pointtallet er lidt lavere påarbejdsmiljøet for indsæbningsbørstensvedkommende.

118

Rengøringsvejledning for: Vask


5

10

15

20

25

Vask universalklud

Rekvisitter








1. Indsæb vasken med universalkluden og sæbevandet.






119



5

10

15

20

25

Vask mikrofiberklud

Rekvisitter

Produkt: Intet

Dosering: Ingen


Bearbejdning : 1 fugtig mikrofiberklud



1. Bearbejd vasken med den fugtige mikrofiberklud.




120


Metode nr. 5: Indsæbningsbørste.Indledende forberedelser: se kapitel 2.3

5

10

15

20

25

Vask børste spaltede hår

Rekvisitter








1. Indsæb vasken med indsæbningsbørsten og sæbevandet.






121

Emhættekappe


Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi MiljøMikrofibermoppe 30 5 12 5

Rengøringen af emhættekappen foretages med følgenderengøringsmetode: mikrofibermoppe.

Tallene markeret med rød skrift i skemaet, angiver det/de lavestepointtal på de 3 parametre: arbejdsmiljø, økonomi og miljø. Forhygiejneparameterens vedkommende er resultatet baseret på envurdering af emhættekappen i forhold til risikofaktor/hygiejnekravog pointgives med 5, 15 og 25 point for henholdsvis lav-, mellem-og høj risikofaktor. Resultatet på hygiejneparameteren er ens forsamtlige rengøringsmetoder, da resultatet afhænger af emnet,dets placering og anvendelse og ikke af rengøringsmetoden.


Resultat

Valget af mikrofibermoppen skyldes, at metodenkan anvendes “fra gulvet” ved hjælp af et teleskop-skaft. Rengøring med universalklud og ind-sæbningsbørste ville kræve brug af stiger for atnå, så af sikkerhedsmæssige årsager, er dissemetoder blevet fravalgt. Følgende alternative rengøringsmetode/metoderkunne evt. også overvejes: damprengøring medsug, hvis man kan få et tilstrækkeligt langt rør, så-ledes at rengøringen kan foregå fra gulvet.

OBS

Da der kun er foretaget rengøring meden metode, er det ikke muligt at vurderede opnåede resultater.

122

123

Rengøringsvejledning for: Emhættekappe

Metode nr. 7: Mikrofibermoppe.Indledende forberedelser: se kapitel 2.3

3

6

9

12

15

Emhættekappe mikrofibermoppe

Rekvisitter

Produkt: Intet

Dosering: Ingen

Værnemidler: Ingen

Bearbejdning: 1 fugtig mikrofibermoppe + 1 teleskopskaftm. mopholder

Eftertørring: 1 tør mikrofibermoppe + 1 teleskopskaftm. mopholder


1. Bearbejd emhættekappen både ud- og indvendigt med den fugtige mikrofibermoppe.

2. Tør efter med en tør mikrofibermoppe.




124

Registrering af køkken og rengøringsmetoder 6

126

du en introduktion til, hvordan ledelsen eller de rengøringsansvarlige kan registrere og

kortlægge den nuværende rengøring i køkkenet ved hjælp af skemaer og oversigter. Ka-

pitlet indeholder ligeledes anvisninger på, hvordan I kan videreudvikle

de eksisterende rengøringsmetoder ud fra jeres egne krav og ønsker i forhold til de fire

parametre.

6.1 De nuværende rengøringsmetoderVed at følge anvisningerne i punkterne A til E kan I danne jer et samlet overblik over de

benyttede rengøringsmetoder og de anvendte rekvisitter og rengøringsmidler i det enkelte

lokale og i hele køkkenet.

Da registreringen af emnerne og inventaret foregår på samme måde, gælder den

beskrevne procedure samtlige lokaler.

I bilag 8.1 findes skemaer, som på forhånd er udfyldt med nogle af de emner og det

inventar, man kan forvente findes i de respektive lokaler.

A. Inventaret, med angivelse af antal, noteresEr skemaet ikke udfyldt tilstrækkeligt, i forhold til lokalet i jeres køkken, er der plads til at

tilføje flere emner. For nemmere at kunne danne sig et overblik over, hvor stort et res-

sourceforbrug, der er nødvendigt til udførelsen af rengøringsopgaverne i det pågældende

lokale, noteres antallet af emner og gulv- og vægarealet måles i m2.

B. Den nuværende rengøringsmetode inklusiv rekvisitter og kemi registreresUd for hvert emne i skemaet noteres den rengøringsmetode, som I bruger i køkkenet.

Rengøringsmetoderne kan for eksempel være:

• Rengøring med universalklud

• Rengøring med mikrofiberklud

• Rengøring med skurebørste

• Rengøring i opvaskemaskine

• Rengøring med skumudlægning / lavtryk

• Aftørring med fugtig klud

Kap. 6. Registrering af køkken og rengøringsmetoder

Skal rengøringen i hele køkkenet registreres, er en plantegning god at have ved

hånden. For at få alle lokaler med, kan man med fordel opliste lokalerne efter det

naturlige flow, der er i forbindelse med modtagelse, opbevaring og bearbejdning af

levnedsmidler. Den samme procedure som anvendes i arbejdet med egenkontrollen.

OBS

I det

føl-

gende

finder

127

• Rengøring ved fejning

• Rengøring med gulvmaskine

• Rengøring med dampmaskine.

• Anden metode

I kolonnen ved siden af noteres de primære og sekundære rekvisitter, der bruges i

rengøringen.

I den næste kolonne noteres det benyttede rengøringsmiddel.

Det kan for eksempel være:

• Universalrengøringsmiddel ( navn )

• Ovnrengøringsmiddel ( navn )

• Svanemærket produkt ( navn )

• Skurepulver ( navn )

• Maskinopvaskemiddel ( navn )

• Intet

• Andet middel

C. Pointtallene fra KRIS2000- profilerne indføres i skemaet

For at løse denne opgave er det nødvendigt at læse rengøringsvejledningerne til det aktu-

elle emne i kapitel 5. Anvender køkkenet rengøringsmetoder, som stemmer overens med

KRIS2000´s, er fremgangsmetoden følgende:

På den indledende forside til emnet findes et skema, hvor resultaterne af de benyttede

rengøringsmetoder er samlet. De bedste resultater på de tre parametre: arbejdsmiljø,

økonomi og miljø er markeret med rød skrift.

For hygiejnens vedkommende er pointtallene ens uanset rengøringsmetode, hvorfor de

alle er markeret med rød skrift.

Pointtallene kan med fordel indføjes i skemaet, hvis de rengøringsmetoder, køkke-

net anvender, stemmer overens med de testede KRIS2000 metoder.

OBS

Eksempel

Den primære rekvisit er for eksempel universalkluden eller børsten, som anvendes

til indsæbning af emnet. Den eller de sekundære rekvisitter kan være skuresvam-

pen, som bruges til at bearbejde svært tilsmudsede steder på emnet og skviseren,

som anvendes til at fjerne vandet fra overfladen.

128

Med udgangspunkt i den anvendte rengøringsmetode noteres kun de tal, som står med

rød skrift i skemaet under arbejdsmiljø, hygiejne, økonomi og miljø. ( I kan evt. nøjes med

at sætte kryds ). På denne måde kan man danne sig et overblik over, hvilken betydning

den benyttede rengøringsmetode har på parametrene.

I bilag 8.6 findes tomme skemaer, som I kan udfylde med jeres egne oplysninger. Skema-

erne er næsten identiske med rengøringsvejledningerne i kap.5, bortset fra at billederne

af emnerne og KRIS2000 profilerne mangler.

Eksempel 2

Køkkenet har noteret, at kipstegeren rengøres med brug af skumudlægning/lavtryk.

Pointtallet for arbejdsmiljøet er markeret med rød skrift, hvilket viser, at rengøring

med brug af skumanlæg opnår gode resultater på denne parameter. Til gengæld

opnår en anden rengøringsmetode bedre resultater på økonomi og miljø.

I skemaet udfyldes kolonnen under arbejdsmiljø derfor enten med det opnåede

pointtal eller med et kryds. Samtlige pointtal under hygiejnen er også markeret med

rød skrift, og kolonnen udfyldes med det opnåede pointtal. De 2 andre kolonner

udfyldes ikke.

Eksempel 1

Køkkenet har noteret, at pålægsmaskinen rengøres med universalklud.

På ” forsiden ” til pålægsmaskinen er pointtallet for økonomien ud for universal-

kluden markeret med rød skrift. Dette betyder, at rengøringen med universalkluden

opnår det bedste resultat på denne ene parameter. Pointtallene under de 2 andre

parametre: arbejdsmiljø og miljø er ikke markeret med rød skrift, hvilket betyder,

at en eller flere af de andre rengøringsmetoder opnår bedre resultater på disse

områder. I registreringsskemaet udfyldes kolonnen under økonomi enten med det

opnåede pointtal eller med et kryds. Samtlige pointtal under hygiejnen er også

markeret med rød skrift, og kolonnen udfyldes med det opnåede pointtal. De 2

andre kolonner udfyldes ikke.

Benytter I rengøringsmetoder, som ikke stemmer overens med dem, der findes

i KRIS2000, er det vigtigt, at I beskriver jeres egne metoder med hensyn til hvilke

rekvisitter, rengøringsmidler, doseringer og hvilken metodik, I anvender. På den

måde kan I sikre jer mod, at udførelsen af rengøringen bliver personafhængig.

Alle skulle gerne følge den samme metodebeskrivelse.

OBS

129

D. Desinfektionsbehovet og desinfektionsmetoden kortlægges

Ud for hvert emne i skemaet tilkendegives behovet for desinfektion ved et ja eller nej.

I næste kolonne noteres den benyttede desinfektionsmetode.

Metoderne kan for eksempel være:

• Desinfektion med brug af servietter

• Desinfektion ved hjælp af damp

• Desinfektion i opvaskemaskine

• Desinfektion med kemi (navnet noteres)

• Andre metoder

E. Frekvensniveauet indføres.Frekvensniveauet noteres ud for det enkelte emne i skemaet. Frekvensniveauet angiver

med hvilket tidsinterval, køkkenet har bestemt, at det pågældende emne rengøres. Der

skelnes mellem daglig, ugentlig, månedlig, 1/4 årlig, 1/2 årlig og årlig frekvens.

Der kan sagtens tilføjes yderligere kolonner til skemaet. Ønsker køkkenet at foretage øko-

nomiske beregninger, kan skemaet udbygges med tidsperspektiv for hvert enkelt

lokale samt samlet for køkkenet. Dette kræver, at køkkenet udfører tidsmålinger af

rengøringen.

6.2 Planlægning og videreudvikling Har køkkenet visioner og ønsker i retning af at videreudvikle de nuværende rengørings-

metoder, specielt med henblik på de 4 parametre, er der mulighed for at hente hjælp og

vejledning i dette afsnit.

Ved at følge anvisningerne i punkterne A til E og benytte de udarbejdede skemaer og

oversigter kan køkkenet planlægge og videreudvikle de eksisterende rengøringsmetoder

i det enkelte lokale og i hele køkkenet.

Skemaerne, som bruges til registrering af den nuværende rengøring, bruges også her.

130

A. Beslut/overvej det ønskede niveau for den fremtidige rengøringLedelsen og medarbejderne skal i fællesskab afdække hvilke mål og ønsker, køkkenet har

i forhold til rengøringen indenfor de 4 parametre miljø, økonomi, arbejdsmiljø og hygiejne.

Der henvises til kapitel 3: „Ledelse“ i Opslagsbogen. Kapitlet indeholder forslag og

ideer til, hvorledes ledelsen og medarbejderne i køkkenet bedst kan løse denne opgave.

B. De fremtidige rengøringsmetoder vælges Med udgangspunkt i de opstillede mål og ønsker, udvælges rengøringsmetoderne. I denne

forbindelse kan KRIS2000 profilerne i kapitel 5 benyttes til at give svar på, hvordan den

enkelte rengøringsmetode klarer sig på de 4 parametre.

Ud for hvert emne noteres den valgte rengøringsmetode og den primære rekvisit noteres.

De mulige rengøringsmetoder kan være:

• Rengøring med universalklud

• Rengøring med bruseflaske

• Rengøring med skumanlæg

• Rengøring med mikrofiberklud/moppe

• Rengøring med indsæbningsbørste

• Rengøring med mindre miljøbelastende rengøringsmiddel

Vælges andre metoder end de foreslåede, f.eks. rengøring med brug af gulvmaskine,

er det ikke muligt at udfylde kolonnerne med pointtal, som det beskrives i punkt C.

C. Skemaet udfyldes med pointtalMed udgangspunkt i den valgte rengøringsmetode noteres de opnåede pointtal i kolon-

nerne i skemaet under arbejdsmiljø, hygiejne, økonomi og miljø. ( Evt. sættes kryds )

Det er dog kun de tal, som står med rød skrift, der noteres i skemaet. På denne måde kan

man danne sig et overblik over, hvilken indflydelse den benyttede metode har på de 4

parametre og hvilke parametre, der opnår det bedste resultat med den anvendte metode.

Der henvises til eksemplerne i punkt 6.1.C.

• Gennemgå lokalerne ifølge / med hjælp fra APV- skemaer og BST.

• Fastsæt målene for hygiejneniveauet på bl.a. maskiner, inventar og lokaler ud fra

køkkenets egenkontrolprogram. Brug evt. “Desinfektionstræet“.

• Få rådgivning af leverandørerne ved valg af rengøringsmidler.

• Planlæg rengøringen, så virketiden udnyttes bedst muligt.

• Fordel arbejdsbyrden mellem personalet så koncentreret og jævnt som muligt.

• Leverandørbrugsanvisningerne er til hver en tid gældende.

• Vælg så ens rengøringsmetoder som muligt for hvert lokale/område, således at

der bliver så få rekvisitter som muligt at håndtere.

OBS

131

D. Desinfektionsbehovet og desinfektionsmetoden kortlægges Ud for hvert emne i skemaet tilkendegives behovet for desinfektion ved et ja eller nej

Er køkkenet i tvivl om, hvorvidt det pågældende emne behøver desinfektion, henvises til

kap.10 om „Desinfektion“ i „Opslagsbogen“.

I den næste kolonne noteres den anvendte desinfektionsmetode eller den anvendte kemi.

Mulige metoder kan være:

• Desinfektion med servietter

• Desinfektion ved hjælp af damp

• Desinfektion i opvaskemaskine

• Desinfektion med kemi (navn)

• Anden metode

E. Frekvensniveauet indføresDet enkelte emne / inventar vurderes ud fra det ønskede hygiejniske niveau for rengørin-

gen, og skemaet påføres det ønskede frekvensniveau. Der skelnes mellem daglig, ugent-

lig, månedlig, 1/4 årlig, 1/2 årlig og årlig frekvens.

Der kan sagtens tilføjes yderligere kolonner til skemaet. Ønsker køkkenet at foretage øko-

nomiske beregninger, kan skemaet udbygges med tidsperspektiv for hvert enkelt

lokale samt samlet for hele køkkenet. Dette kræver, at køkkenet udfører tidsmålinger af

rengøringen.

Ønsker køkkenet en oversigt over forbruget af værnemidler, kan skemaet udbygges med

yderligere en kolonne.

6.3 Nyanskaffelser og vedligeholdelse

A. NyanskaffelserHar køkkenet anskaffet nye maskiner eller nyt inventar kan køkkenet hente hjælp til valg

af rengøringsmetoder ved at læse kapitel 5. Det pågældende emne eller et tilsvarende

findes i rengøringsvejledningerne, hvor KRIS2000 profilerne kan benyttes til at vurdere de

enkelte rengøringsmetoder ud fra de 4 parametre.

B. Vedligeholdelse af rengøringssystemetFor at sikre den fortsatte udvikling og vedligeholdelse af rengøringssystemet i køkkenet,

er det vigtigt, at de 4 parametre inddrages, hver gang der skal træffes nye beslutninger på

rengøringsområdet. Målene for de 4 parametre kan inddrages allerede i indkøbsfasen af

emner, rekvisitter og rengøringsmidler og i arbejdet med APV’en og egenkontrollen.

Der henvises til kapitel 3: „Ledelse“ i Opslagsbogen, som handler om kvalitetssikring.

CD-Rom 7

134

CD-rommen er et elektronisk værktøj, som med den rette anvendelse kan gøre arbejdet

med planlægningen og registreringen af rengøringen i køkkenet lettere. Materialet på CD-

rommen ligger nemlig i en sådan form, at man aktivt kan arbejde med det, og derved kan

der spares tid på at udfylde og udforme skemaer og arbejdspapirer. Brugervejlednin-

gerne, til hvordan man arbejder med materialet, findes på selve CD-rommen.

Nedenstående afsnit er en kort introduktion af indholdet på CD-rommen.

7.1 Præsentation af indholdet på CD- rommen.På CD-rommen findes: database, rengøringsvejledninger, registreringsskemaer og

“desinfektionstræ“.

Databaseværktøjet. På CD-rommen ligger selve databasen, hvor alle de emner som KRIS2000 har valgt og

alle de rengøringsmetoder og rengøringsvejledninger, som KRIS2000 har arbejdet med,

er lagt ind. Ved hjælp af databaseværktøjet kan køkkenet søge efter og udvælge de

rengøringsmetoder m/ vejledninger, man ønsker at anvende i forbindelse med rengørin-

gen af det eller de pågældende emner i køkkenet.

RengøringsvejledningerSamtlige rengøringsvejledninger, som vises i kap.5 i Redskabsbogen, findes også på CD-

rommen. Benytter køkkenet rengøringsmetoder, som ikke er identiske med KRIS2000´s,

er der på CD-rommen “tomme“ rengøringsvejledninger (uden KRIS2000 profiler og bille-

der), hvor køkkenet aktivt kan beskrive deres egne rengøringsmetoder. Det er muligt at

gemme de udfyldte rengøringsvejledninger på computeren og/eller printe dem ud.

RegistreringsskemaerCD-rommen indeholder skemaer, som køkkenet aktivt kan bruge i forbindelse med

registreringen af rengøringen i de enkelte lokaler i køkkenet. Med baggrund i de udfyldte

skemaer kan man nemmere danne sig et overblik over rengøringen ikke kun i det enkelte

lokale men også samlet for hele køkkenet. Skemaerne kan gemmes på computeren

og/eller printes ud.

DesinfektionstræetPå CD-rommen ligger “Desinfektionstræet“, som køkkenet aktivt kan bruge til at be-

dømme, om et emne har behov for desinfektion eller ej. Her tænkes ikke kun på de em-

ner KRIS2000 har valgt, men også andre emner i køkkenet.

Det er muligt at gemme skemaet inklusiv eventuelle afkrydsninger på computeren.

Kap. 7. Cd-rommen

Skemaer ogArbejdspapirer 8

Maskiner

Kødhakkem

askine

Løsdele.

Bakkestativ

Affaldsstativ

SlagterafdelingSkem

a til registrering og planlægning af rengøringen i køkkenet

Inve

ntar

Arb

ejds

bord

Vask

Rul

lebo

rd

Hæ

ve/s

ænk

ebor

d

Køl

eska

b

Byg

ning

sdel

e

Væg

m2

Dør

Gul

v m

2

Gul

vaflø

b

Slag

tera

fdel

inge

nSk

ema

til r

egis

trer

ing

og p

lanl

ægn

ing

af r

engø

ring

en i

køkk

enet

Løsdele.

Bakkestativ

Affaldsstativ

Mel- og grynbeholder

Inventar

Arbejdsbord

Hylder

Reoler

Bygningsdele

Væg m

2

Dør

Gulv m

2

Kolonialrum

Skema til registrering og planlæ

gning af rengøringen i køkkenet

Løsd

ele

Mad

tran

spor

tvog

n

Byg

ning

sdel

e

Væg

m2

Dør

Gul

v m

2

Gul

vaflø

b

Vogn

hal

Skem

a til

reg

istr

erin

g og

pla

nlæ

gnin

g af

ren

gøri

ngen

i kø

kken

et

Maskiner

Rørem

askine

Pålægsm

askine

Brødskæ

remaskine

Kødhakker

Løsdele.

Bakkestativ

Folieholder

Inventar

Arbejdsbord

Vasj

Køleskab

Bygningsdele

Væg m

2

Gulv m

2

Gulvafløb

Kold K

økkenSkem

a til registrering og planlægning af rengøringen i køkkenet

Inve

ntar

Arb

ejds

bord

Vask

Rul

lebo

rd

Hæ

ve/s

ænk

ebor

d

Køl

eska

b

Byg

ning

sdel

e

Væg

m2

Dør

Gul

v m

2

Gul

vaflø

b

Grø

nt K

økke

nSk

ema

til r

egis

trer

ing

og p

lanl

ægn

ing

af r

engø

ring

en i

køkk

enet

Maskiner

Rørem

askine

Kødhakker

LøsdeleB

akkestativer/vogne

Holder til trekant


Rulleborde

Kolonial - og

krydderivogn

Varm køkken



Inve

ntar

Arb

ejds

bord

Udp

orti.

bån

d

Hyl

der

Kip

gryd

e

Kip

steg

er

Kom

fur

Ovn

Køl

eska

b

Varm

eska

b

Blæ

stkø

ler.

Køl

erum

Frys

eska

b

Byg

ning

sdel

eVæ

g m

2

Gul

v m

2

Gul

vaflø

b

Varm

køk

ken

Skem

a til

reg

istr

erin

g og

pla

nlæ

gnin

g af

ren

gøri

ngen

i kø

kken

et



Skem

a til

reg

istr

erin

g og

pla

nlæ

gnin

g af

ren

gøri

ngen

i kø

kken

et

146

Bilag 8.2Skematisk oversigt med resultaterne af de benyttede rengøringsmetoder.

Maskiner

Grøntsagshakker

Arbejdsmiljø Hygiejne Økonomi Miljø

Universalklud 55 25 50 58

Mikrofiberklud 45 25 33 26

Indsæbningsbørste med miljømiddel 55 25 33 33

Skumrengøring/lavtryk 35 25 33 48

Kødhakker



Indsæbningsbørste 60 25 48 58


Pålægsmaskine




Bruseflaske 58 25 63 63

Røremaskine





Brødskæremaskine



Salatslynge





147

Løsdele

Folieholder




Trekant










Madtransportvogn




Bakkevogn





148

Inventar

Arbejdsbord



Universalklud med miljømiddel 35 25 11 18





Køleskab





Kipgryde





Kipsteger




Komfur





Ovn




149

Bygningsdele

Væg






Gulv


Wetmop 55 5 16 38


Gulvafløb




Vask





Emhætte


Mikrofibermoppe 30 5 12 5

150

Bilag nr. 8.3 Beslutningstræ for hvorvidt en overflade eller et emne skal desinficeres efter endt

rengøring, eller rengøringen alene kan regnes for hygiejnisk forsvarlig.

I forbindelse med anvendelse af desinfektion, er der altid tale om en ekstra sikkerhed,

idet en korrekt udført rengøring ofte vil føre til en hygiejnisk ren overflade.

I forbindelse med tilberedning af fødevarer kan en eventuel forurening få katastrofale

følger. Man kan derfor ikke alene anvende historiske data for kimtal på overfladen/emnet

til vurdering af, hvorvidt en desinfektion er nødvendig.

Det er nødvendigt, at foretage en vurdering af risikoen for at der kan være mikroorga

nismer tilstede, sammenholdt med risikoen for at eventuelle mikroorganismer kan få

anledning til at forurene fødevarer.

Først derefter kan der tages en beslutning om nødvendigheden af desinfektion.

Risikoen for tilstedeværelsen af mikroorganismer, og specielt farlige mikroorganismer

er størst, hvor der:

• Er jord tilstede, f.eks. i forbindelse med håndtering af uvaskede grønsager

• Håndteres champignons og bønnespirer

• Håndteres rå fjerkræ

• Håndteres rå fisk, muslinger eller skaldyr

• Håndteres hele æg med skal

• Håndteres affald

Følgerne af forurening med mikroorganismer er farligst, når det drejer sig om overførsel

af mikroorganismer til:

• Kød, fisk, muslinger og skaldyr

• Fødevarer, der ikke umiddelbart skal varmebehandles

• Ægholdige produkter

151

En endelig beslutning om desinfektion efter endt rengøring kan tages ud fra følgende beslutningstræ

Rengøres overfladen/emnet i opvaskemaskinen?

NEJ JA Hvis opvaskemaskinen kører korrekt med den nødvendige

skylletemperatur, er yderligere disinfektion ikke nødvendig

Er der en risiko, for at fødevarer kommer i direkte kontakt med overfladen/emnet?

JA NEJ Kommer hænderne i kontakt med overfladen/emnet

i forbindelse med håndtering af fødevarer?

JA NEJ En korrekt udført rengøring er

tilstrækkelig for overflader, der

ikke kommer i kontakt med

fødevarer, og hvor hænderne

ikke kan blive smittevej.

Vaskes der hænder eller iklædes nye engangs-handsker imellem kontakt med overfladen/emnetog direkte berøring med uindpakkede fødevarer?

NEJ JA En korrekt udført rengøring

er tilstrækkelig.

Drejer det sig om letfordærvelige fødevarer?

JA NEJ Vil disse fødevarer senere komme i kontakt med letfordærvelige fødevarer?

JA NEJ Risikoen for vækst i ikke letfordær-

velige fødevarer er minimal, og da

disse ikke vil være smittekilde til de

letfordærvelige fødevarer, er en kor-

rekt udført rengøring tilstrækkelig.

Letfordærvelige fødevarer skal beskyttes imod en hver form for mikrobiologisk

forurening. Overflader/emner og hænderne kan være transportør af mikroorganis-

mer, derfor tilrådes det, at overflader, der kommer i direkte kontakt med letfordærve-

lige fødevarer, efter endt rengøring også desinficeres. Hvis overfladen/emnet kommer

i kontakt med hænderne i forbindelse med håndtering af letfordærvelige fødevarer,

kan hænderne transportere mikroorganismer fra overfladen til fødevarerne, derfor

bør disse overflader/emner underlægges samme høje hygiejnekrav, med mindre der

indlægges håndvask imellem de to berøringer.

152

Bilag 8.4: Pointskalaer

Dette bilag beskriver, hvorledes resultaterne af målepunkterne på de 4 parametre

(se kap. 4) er blevet bearbejdet, inddelt og pointgivet.

Hygiejne

KimtalKimtallet er fremkommet ved brug af " Hygicult - TPC " ( Total Bacterial Count ). Testen er

udviklet til undersøgelse af mikrobiologisk hygiejne i forskellige typer faste, halvflydende

og flydende materialer.

Testen udføres ved skiftevis at trykke de 2 agar - sider ned på den rengjorte overflade.

Testen aflæses efter opbevaring i 1 døgn ved 37° C i varmeskab eller efter opbevaring ved

stuetemperatur ca. 22° C i 5 døgn. Antallet af kimkolonier tælles.

Inddelingen samt pointgivningen af kimtallene er foretaget udfra D/S INSTA 800’s ind-

deling ( se side 37 i standarden). Der er taget hensyn til, at "Hygicult" har et mindre areal

(9,6 cm2) end agarpladen (26 cm2), der er anvendt i INSTA800.

(26/9,6 = 2,7 Kiminddeling INSTA 800/2,7 = kiminddeling KRIS2000, oprundet til hele tal):

Kiminddeling 0-9 10-18 19-37 38-74 75-100 >101

Betegnelse Ekstrem god God Acceptabel Mindre god Dårlig Ekstrem dårlig

KRIS point 1 5 10 15 20 25

RisikofaktorVurderes udfra emnets hygiejnerisiko og direkte kontakt med fødevarer. Løsdele er ikke

inddraget, da det forudsættes, at disse maskinopvaskes.

Risikofaktor

Emner

KRIS-Point

Mellem hygiejnekrav

– muligvis risikofaktor

Mel - og grynbeholder

Folieholder

Kipgryde

Brødskæremaskine

Trekant

Røremaskine

Køleskab

15

Højt hygiejnekrav

- høj risikofaktor

Salatslynge

Grøntsagshakker

Pålægsmaskine

Kødhakker

Arbejdsbord

Vask

25

Lavt hygiejnekrav

– ingen risikofaktor

Væg

Gulv

Gulvafløb

Emhættekappe

Bakkevogn

Madtransportvogn

Ovn

Kipsteger

Komfur

5

153

Økonomi

ArbejdstidTidsforbruget, for den enkelte rengøringsmetode, er beregnet som et gennemsnit af de

udførte forsøg.

Arbejdstiden pointgives udfra følgende skala:

Tid i sekunder -> 300 301-600 601-900 901-1200 > 1201

KRIS - Point 3 10 15 20 25

Vand Antallet af liter vand i det samlede vandforbrug inddeles i skala. Et stort vandforbrug giver

i sig selv højt point.

Liter vand -> 1 2 - 5 6 - 15 16 - 30 31 - 55 56 -300 > 300

KRIS- Point 1 3 8 13 18 23 25

Energi/elforbrug.Energiforbruget beregnes ud fra målinger af vandets temperatur og mængden af vand.

Udfra følgende formel udregnes energiforbruget til opvarmning af vand:

4,18 kJ * antal liter vand * differencen mellem temperaturen på det varme og kolde vand =

xxxx kJ

Det varme vand = temperaturen på det vand, som anvendes til rengøring og det kolde

vand = temperaturen på det kolde vand fra vandhanen.

Omregning fra kJ til kW: 3600 kJ = 1 kW: xx kJ / 3600 kJ = xx kW

Eks.: Mængden af varmt vand er 2 liter, og temperaturen måles til 45°C.

Det kolde vand fra vandhanen måles til 10°C.

Energiforbruget: 4,18 kJ * 2 * 35 = 292,6 kJ 292,6kJ / 3600 = 0,081 kW.

Skalainddeling:

kW >0 – 0,10 0,11 – 0,50 0,51 – 1,0 1,1 – 2,0 2,1 - 3,0 > 3,1

KRIS -Point 1 5 10 15 20 25

Udfra antallet af kW kan køkkenerne selv udregne en pris.

154

Miljø

VandDet samlede vandforbrug giver i sig selv strafpoint. Skumrengøring / lavtryk som ren-

gøringsmetode vil i sig selv give max point, pga. det store forbrug af vand. Princippet i

skalaen er som "Vandet" i økonomidelen.

Liter vand -> 1 2 - 5 6 - 15 16 - 30 31 - 55 56 - 300 >300

KRIS- Point 1 3 8 13 18 23 25

Energi til vandopvarmningUdgangspunktet er igen som "Energien" i økonomidelen

Skalainddeling:

kW >0 – 0,10 0,11 – 0,50 0,51 – 1,0 1,1 – 2,0 2,1 - 3,0 > 3,1

KRIS -Point 1 5 10 15 20 25

KemikaliepåvirkningDer pointgives udfra, om der anvendes rengøringsmidler i rengøringen, og om de

anvendte rengøringsmidler indeholder stoffer, som findes på Miljøministeriets liste

over uønskede stoffer. Det anvendte rengøringsmiddel bedømmes desuden ud fra,

om det opfylder svanemærkekriterierne.

Kemikalie Ingen Opfylder Opfylder ikke Indeholder

påvirkning kemikalier svanemærkekriterier svanemærkekriterier stoffer på

men indeholder listen*

ej stoffer på listen*

KRIS-Point 3 10 15 25

* Listen: Miljøministeriets liste over uønskede stoffer

155

Bilag nr. 8.5:

Redskab til vurdering af arbejdsmiljøet til brug for projekt KRIS2000(Udfyldelse af skemaet skal ske i overensstemmelse med vedlagte instruktion)

Rengøringsopgave samt metode:……………………………………………………………

Spørgsmål PointGodt - > Dårligt

1 Udføres arbejdet med arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser, som er særligt belastende for ryggen? 1 2 3 4

2 Udføres arbejdet med arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser, som er særligt belastende for nakke og skulder? 1 2 3 4

3 Udføres arbejdet med arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser, som er særligt belastende for arme og hænder? 1 2 3 4

4 Udføres arbejdet med arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser,som er særligt belastende for knæ og fødder? 1 2 3 4

5 Udføres arbejdet stående og/eller gående? 1 2 3 4

6 Skal der lægges kræfter i for at udføre arbejdet? 1 2 3 4

7 Udføres arbejdet med mange ensartede bevægelser? 1 2 3 4

8 Stiller arbejdet høje krav til koncentration og opmærksomhed? 1 2 3 4

9 Foretages der belastende løft under arbejdet?(brug de fastlagte svaralternativer) 1 2 3 4

10 Hvilke former for beskyttelseshandsker skal anvendes under rengøringsprocessen for at undgå at irritere huden på hænderne? (brug de fastlagte svaralternativer) 1 2 3 4

11 Hvilke former for værnemidler skal bruges for at undgå at blive påvirket af irriterende og/eller sundhedsskadelige dampe eller aerosoler under arbejdet? (brug de fastlagte svaralternativer) 1 2 3 4

12 Er der risiko for stænk fra ætsende rengøringsmidler i øjne eller andre steder på kroppen? (brug de fastlagte svaralternativer) 1 2 3 4

Antal point i alt __________ Beregnet gennemsnit for de 12 spørgsmål __________

13. Hvordan vurderer operatøren alt i alt det samlede arbejdsmiljø i denne rengøringsopgave? (point ml. 1 og 4) __________

Evt. bemærkninger:. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

156

Instruktion til pointgivningen:

For hvert spørgsmål gives en score fra 1 point til 4 point, således at 1 er det bedste, og 4

er det dårligste. Jo dårligere arbejdsmiljø jo højere score. Sørg for at sprede jer, så alle 4

point bliver anvendt.

For spørgsmål 1–9 skal der foretages en række vurderinger, før I giver opgaven point.

Ud for hvert spørgsmål er der en beskrivelse af den risikofaktor eller de risikofaktorer,

som spørgsmålet retter sig mod. Udfra denne beskrivelse vurderes i hvor lang tid og/

eller hvor mange gange, samt hvor udpræget dvs. i sidste ende hvor belastende, den

omtalte risikofaktor præger denne rengøringsopgave.

1 point gives for den situation, hvor de pågældende risikofaktorer ikke optræder eller

næsten ikke optræder på en belastende måde (tænk på karaktererne 10, 11 og 13)

2 point gives for den situation, hvor de pågældende risikofaktorer optræder ind i mel-

lem, og er belastende, men at der også er perioder under arbejdet, hvor de ikke optræder

(tænk på karaktererne 7, 8 og 9)

3 point gives for den situation, hvor de pågældende risikofaktorer optræder på en bela-

stende måde i lang tid eller mange gange, men at der også er enkelte perioder, hvor de

pågældende risikofaktorer ikke optræder (tænk på karaktererne et "stort 5 tal", 6 og 7)

4 point gives for den situation hvor de pågældende risikofaktorer optræder hele tiden

eller næsten hele tiden på en belastende måde (tænk på karaktererne 0 og 03 og "et lille

5 tal")

For spørgsmål 10 – 12 er der angivet en række faste svaralternativer, som skal

benyttes ved pointgivningen. Se under de enkelte spørgsmål.

Spørgsmål 13 er et ekstra spørgsmål, der ikke skal indregnes i gennemsnittet, men skal

kunne synliggøre helt specielle forhold ved den vurderede rengøringsproces, som ikke

kommer frem på anden måde.

Baggrunden for de enkelte spørgsmål:

Spørgsmål 1: RyggenDet er mindst belastende, hvis man kan arbejde med ryggen i oprejst stilling.

Belastning af ryggen forekommer ved foroverbøjning, vridning, sidebøjning eller bagover-

bøjning.

Disse bevægelser forekommer især, når der arbejdes i højder under midtlår eller ved

157

arbejde over skulderhøjde. Særligt belastende er det, når stillingen holdes længe, når

bevægelsen gentages hyppigt, eller når der samtidig løftes.

Hvis der er dårlige pladsforhold og dårlig belysning omkring arbejdsstedet, kommer man

let til at indtage akavede arbejdsstillinger.

Spørgsmål 2: Nakke og skulderNakke og skulder belastninger forekommer ved arbejde med løftede arme (hånd over

skulder), fastlåst hovedstilling eller når arbejdet stiller høje synskrav eller krav om præci-

sion. Jo længere man skal række fremad, bagud, opad og/eller ud til siden, jo mere bela-

stes skuldre og arme.

Vær opmærksom på at redskabets størrelse og udformning kan være med til at styre

bevægelserne.

Spørgsmål 3: Arme og hænderArmene arbejder bedst, hvis overarmen hænger ned langs kroppen, og albuen er let

bøjet. Håndleddet skal helst være i midterstilling.

Belastning af hånd og arm forekommer ved arbejde med hyppigt gentagne bevægelser,

stor kraft eller bevægelser til yderstillinger i albue og hånd. Jo mere det bøjes og drejes

i forskellige retninger, jo mere belastes det.

Hvis man samtidig skal holde om et dårligt greb, forværres belastningen.

Spørgsmål 4: Knæ og fødderKnæ og fødder belastes især, hvis man ofte eller i lang tid indtager en hugsiddende eller

knælende stilling.

Spørgsmål 5: Stående/gåendeAt stå og gå er ikke belastende i sig selv, men da det meste af arbejdet i et køkken også

foregår stående/gående, vil det forstærke den samlede energetiske belastning (hjerte,

lunger, blodkredsløb). Gående/stående arbejde belaster især hofteleddet.

Det er bedst, hvis man har mulighed for at skifte mellem at sidde og stå – halvt af hvert

i løbet af dagen.

Spørgsmål 6: KræfterDet er godt at bruge sine kræfter, fordi det træner musklerne. Men jo flere kræfter der

skal bruges, jo hurtigere bliver man også træt.

De kræfter, der vurderes her, er dem, som bruges til at udføre selve arbejdet (vride,

skrubbe). Vær også opmærksom på, at der bruges kræfter på at trække og skubbe

redskabet/maskinen, både ved transport til arbejdsstedet, samt under arbejdet.

158

Spørgsmål 7: LøftSe bilag med skema og forværrende faktorer.

Vær især opmærksom på vægten, afstanden fra kroppen, løft under midt-lår eller over

albue-højde, samt de eventuelle forværrende faktorer.

Vær opmærksom på vægten af redskabet – under transport og i brug.

Spørgsmål 8: Ensartede bevægelserMange ens bevægelser i højt tempo giver slid på led og statisk belastning af musklerne.

Belastningen forværres, hvis man samtidig skal bruge kræfter, og hvis det er præcisions-

arbejde.

Varigheden er ligeledes en forværrende faktor.

Det behøver ikke være nøjagtig ens bevægelser, men ensartede, således at det er stort set

de samme led og muskler, der involveres.

Spørgsmål 9: Koncentration og opmærksomhedHvis man skal koncentrere sig meget for f.eks. styre en maskine, undgå ulykker, gå på

glat gulv, så vi man få mange unødige spændinger i musklerne og stress.

Det kan også være arbejde, som er meget synskrævende eller kræver meget præcise

bevægelser.

Spørgsmål 10: Irritativt kontakteksem på hænderneLængere tids påvirkning af huden på hænderne med vand og rengøringsmidler samt

andre affedtende påvirkninger f.eks. fra microfiber eller organiske opløsningsmidler kan

irritere og ødelægge huden (hudbarrieren) og i værste fald medføre kontakteksem. Man

skal derfor bruge beskyttelseshandsker. Jo mere vådt arbejdet er, jo mere er der behov

for at bruge beskyttelseshandsker.

Med brug af beskyttelseshandsker forebygger man samtidig kontakt med stoffer, der kan

give langtidsvirkninger f.eks. allergifremkaldende konserveringsmidler eller parfume-

stoffer i rengøringsmidler.

Følgende pointgivning skal anvendes ved besvarelsen af dette spørgsmål:

1 point: Der er ingen risiko, for at hænderne kommer i kontakt med vand

2 point: Det er tilstrækkeligt at beskytte sig mod irriterende påvirkninger med en kvik-

handske eller en bomuldshandske evt. delvis med en vandtæt/vandafvisende

belægning (microfiberhandsker)

159

3 point: Det er nødvendigt at beskytte sig med en gummihandske eller tilsvarende

handskemateriale med en bomuldshandske indenunder ca. halvdelen af tiden

4 point: Det er nødvendigt at beskytte sig med en gummihandske eller tilsvarende

handskemateriale med en bomuldshandske indenunder så at sige hele tiden

Spørgsmål 11: Påvirkning af dampe og aerosoler Ved mange rengøringsprocesser opstår der dampe eller aerosoler, der kan virke slimhin-

deirriterende i øjne, næse og mund, være neurotoksiske (hjerneskadende) eller have

langtidsskadevirkninger f.eks. være allergifremkaldende.

Hvis der er risiko for at indånde dampe eller aerosoler i arbejdsprocessen, vil der være

behov for at bruge maske eller lignende personligt værnemiddel. Det vil fremgå af leve-

randørbrugsanvisningen for det anvendte rengøringsmiddel.

1 point: Der anvendes ingen rengøringsmidler i processen

2 point: Der anvendes rengøringsmidler i processen, men de anvendes så langt fra

åndedrætsorganerne, at der ingen risiko er for at blive påvirket af dampe eller

aerosoler under arbejdet

3 point: Der anvendes rengøringsmidler i processen, og der er stor risiko for at blive

påvirket fra dampe eller aerosoler under arbejdet, da hovedet er tæt på det

emne, der gøres rent. Der kan være behov for at bruge maske eller lignende.

4 point: Det er nødvendigt at bruge maske eller lignende personligt værnemiddel for at

undgå at indånde dampe eller aerosoler under rengøringsprocessen.

Spørgsmål 12: Ætsende rengøringsmidlerVed mange rengøringsprocesser bruger man stærkt sure eller alkaliske midler. Det kan

betyde, at stænk på huden eller i øjet kan give alvorlige ætsninger. Det kan derfor være

nødvendigt at bruge ansigtsskærm eller beskyttelsesbriller og i specielle tilfælde heldrag-

ter. Det vil fremgå af leverandørbrugsanvisningen på rengøringsmidlet.

1 point: Der anvendes ingen sure eller alkaliske rengøringsmidler i rengøringsproces-

sen

2 point: Der anvendes sure eller alkaliske rengøringsmidler, men det er ikke nødven-

digt ifølge leverandørbrugsanvisningen at bruge briller/ansigtsskærm eller

andre personlige værnemidler i den anvendte brugsopløsning.

160

3 point: Der anvendes sure eller alkaliske rengøringsmidler, og det er nødvendigt at

anvende personlige værnemidler ca. halvdelen af tiden

4 point: Der anvendes sure eller alkaliske rengøringsmidler, og der skal anvendes

personlige værnemidler evt. heldragt så at sige hele tiden

Forværrende faktorer ved løft• Byrden har en størrelse eller form, der medfører dårlig arbejdsstilling og/eller

begrænser udsynet

• Det er vanskeligt at få et godt greb om byrden, fordi

- der ikke er ordentlige håndtag,

- der er skarpe kanter,

- risiko for at håndtaget er vådt eller meget varmt

- risiko for at komme i kontakt med farlige kemikalier

• Løftet skal foregå hurtigt

• Løftet startes med et ryk eller bremses pludseligt

• Byrden skal sættes præcist

• Byrden skal bæres over en lang strækning

• Byrden er placeret, så den ikke kan løftes midt foran kroppen

• Løftet foregår med hænderne i eller over albuehøjde

• Løftet foregår med hænderne i eller under midt-lårhøjde

• Dårlige pladsforhold

• Glat, ujævnt og ustabilt underlag

• Kulde, træk, fugt og stærk varme

• Dårlig belysning

• Fremmedstyret løft f.eks. ved maskine

Vurdering af løftUdgangspunktet for vurderingen af løft skal tages i byrdens vægt og dens afstand fra

kroppen (rækkeafstanden) under løftet. Til støtte for denne vurdering er skemaet på

side 155 udarbejdet.

Ved vurderingen skal der tillige, foruden vægt og rækkeafstand, tages højde for en række

øvrige faktorer, som enkeltvis eller især i kombination kan forværre belastningen. Fakto-

rer, der forværrer belastningen, er beskrevet senere i At-meddelelsen.

161

Vægt og rækkeafstandRækkeafstanden ganget med byrdens vægt giver et udtryk for den ydre belastning på

ryggen.

Hvis den løftende kun belastes af en del af byrdens vægt, skal dette tages i betragtning.

Dette kan for eksempel være tilfældet, når byrden vippes over den ene ende eller ved "løft"

af en person, der selv hjælper med.

Vurderingsskemaet giver nogle retningslinier for, hvornår belastningen må anses for

sundhedsskadelig.

Skemaet bygger bl.a. på biomekaniske beregninger, og det viser nogle grænser for for-

svarlige belastninger, der kan betragtes som vejledende for en stor del af erhvervsaktive,

voksne og raske mennesker under forudsætning af at løftet foregår under absolut opti-

male for hold.

Rækkeafstanden (R) fremgår af nedenstående tegning. (R) er den vandrette afstand

mellem byrdens tyngdelinie og løfterens lænderyg, nærmere betegnet linien ned gennem

midten af ryghvirvlerne ud for lændesvajet. Denne linie vil for normaltvægtige personer

ligge ca. midt i kroppen. Tyngdelinien er linien ned gennem byrdens tyngdepunkt.

Tyngdelinien vil normalt være midt mellem gribepunkterne på byrden.

R

Tæt ved krop Underarmsafstandca. 30 cm

3/4 armsafstandca. 45 cm

162

Det er den største rækkeafstand under løftet, der skal benyttes ved vurderingen efter

skemaet.

Der skelnes mellem følgende tre rækkeafstande:

• løft tæt ved kroppen

• løft i underarmsafstand (ca. 30 cm)

• løft i 3/4 armsafstand (ca. 45 cm)

Løft i længere rækkeafstand fra kroppen omfattes ikke af skemaet. Disse løft vil normalt

indebære risiko for sundhedsskader og bør altid vurderes særskilt.

Skema til vurdering af byrdens vægt i relation til rækkeafstanden

Vurdering efter skemaet:Rødt område: Hvis et løft medfører en belastning, der befinder sig i det røde område, an-

ses det for klart sundhedsskadeligt.

Gult område: Hvis løftet medfører en belastning, der befinder sig i det gule område, må

der foretages en nærmere vurdering af de øvrige faktorer (se senere) for at afgøre, om de

forværrer belastningen, således at løftet må anses for sundhedsskadeligt.

I den øverste del af det gule område er løftet kun acceptabelt, hvis det udføres under opti-

male forhold. Det vil sige, at løftet foregår midt foran kroppen, mellem midtlår- og albue-

højde, at byrden er beregnet til håndtering, at der er mindst to minutter mellem løftene, at

der ikke udføres bæring over længere tid, og at fodfæstet er stabilt og klimaet passende.

I den midterste del af det gule område er antallet og graden af forværrende faktorer af-

gørende for, om et løft kan være sundhedsskadeligt.

Er belastningen ved løftet i nærheden af det grønne område, skal der normalt altid være

flere forværrende faktorer til stede, for at løftet betragtes som sundhedsskadeligt. I nogle

tilfælde kan en enkelt faktor, fx arbejdsstillingen, være så belastende, at løft nederst i gult

område kan medføre sundhedsskade.

Grønt område: Hvis belastningen ved løftet befinder sig i det grønne område, vil løftet

normalt ikke være forbundet med sundhedsrisiko på grund af selve løftet.

Der kan dog samtidigt foreligge andre og i sig selv så belastende faktorer som fx dårlige

arbejdsstillinger, høj løftefrekvens og stor samlet belastning, at arbejdet må anses for

sundhedsskadeligt. Dette må afgøres ud fra en helhedsvurdering af arbejdet, hvor alle

faktorer tages i betragtning.

HelhedsvurderingVed arbejde, hvor løft eller bæring udgør en væsentlig del af arbejdet, skal der anlægges

en helhedsvurdering. Foruden vægt, rækkeafstand og de øvrige faktorer, der er bestem-

mende for belastningen, skal der ved helhedsvurderingen tages hensyn til, om løfte- og

bærearbejdet udgør et led i den ansattes daglige arbejde, eller om det kun forekommer

lejlighedsvist efterfulgt af perioder, hvor kroppen kan restituere.

Kilde: Arbejdstilsynet.

AT-Meddelelse NR.4.06.1

163

Bilag 8.5. Point - og skalainddeling for arbejdsmiljøetSom nævnt tidligere udformes en separat profil udelukkende for arbejdsmiljøet og i

denne profil indgår følgende 10 målepunkter:

1. Ryg

2. Nakke og skulder

3. Arme og hænder

4. Knæ og fødder

5. Kræfter

6. Ensartede bevægelser

7. Belastende løft

8. Handsker

9. Værnemidler

10. Fysisk tilgængelig/farlig

Disse punkter er valgt af BST, og den tilhørende pointgivning er opdelt i fire svarmulighe-

der (1 til 4). For at opskalere til den valgte skala pointgives udfra et gennemsnit af BST-

pointgivningen i de fire køkkener:

BST point 1 2 3 4

KRIS point 3 10 20 25

Denne skala anvendes for hvert punkt fra 1 – 9.

Fysisk tilgængelighedOpdeling og pointgivning udfra at fysisk farlig er værre end fysisk utilgængelig. To ja’er er

dårligst (så er emnet både utilgængeligt og farligt). Glostrup repræsenteret som gennem-

snit. Hvis 2 ja’er og 2 nej’er vægter det negative svar tungest, for at tilgodese arbejdsmil-

jøet. Spørgsmålet er: Er emnet utilgængeligt og/eller farligt?

Svar kombinationer nej - nej ja - nej nej - ja ja - ja

Point 5 15 20 25

Arbejdsmiljø i den samlede profil.Den del af arbejdsmiljøet, der indgår i den samlede profil, er som følger:

1. Arbejdsstilling

2. Forværrende faktorer

3. Værnemidler

164

For at samle disse målepunkter til kun 3 målepunkter er nogle af spørgsmålene

sammenlagt. Punkterne kræver ny behandling af data i forbindelse med pointgivning.

Arbejdsstilling – BST spørgsmål 1-4 er kommet til udtryk i én pindDer gives point udfra kombinationen af pointene 1-2-3-4, der er givet via BST’s spørgsmål

1-4. Kombinationen af tal er udfra et gennemsnit af de 6 forsøg (fire køkkener). Der er

forsøgt at give max point, når der optræder et 4-tal. Ligeledes er kombinationen af

pointene forsøgt indtaget i pointgivningen.

Point BST 2+2+2+1 2+2+2+2/ 2+2+3+1 2+3+3+2/ 2+3+3+3 3+3+2+3 3+3+3+3

2+2+3+2 3+2+2+2/ 3+2+3+3/ 3+3+3+2/ 4+3+2+3

3+2+3+2 3+3+2+2

7 8 8/9 9/10 10/11 11 12/13

Point 1 5 10 15 18 20 25

Forværrende faktorer – BST spørgsmål 6, 7 og 9 er kommet til udtryk i én pindDer gives point udfra kombinationen af pointene 1-2-3-4, der er givet via BST’s spørgsmål

6,7 og 9. Kombinationen af tal er udfra et gennemsnit af de 6 forsøg (fire køkkener). Der er

forsøgt at give max point, når der optræder et 4-tal. Ligeledes er kombinationen af poin-

tene forsøgt indtaget i pointgivningen.

Point BST 2+2+1 2+2+2/ 2+3+2/ 3+3+2 3+4+2

2+3+1 3+3+1

5 6 7 8 9

Point 5 10 15 20 25

Værnemidler – spørgsmål 10 og 11 er kommet til udtryk i én pindDer gives point udfra kombinationen af pointene 1-2-3-4 der er givet via BST’s spørgsmål

10 og 11. Kombinationen af tal er udfra et gennemsnit af de 6 forsøg (fire køkkener). Der

er forsøgt at give max point, når der optræder et 4-tal. Ligeledes er kombinationen af po-

intene forsøgt indtaget i pointgivningen.

Point BST 2+1 2+2/3+1 3+2 4+2 4+4

3 4 5 6 8

Point 5 10 15 20 25

165

Rengøringsvejledning for:

Metode:

Rekvisitter

Produkt:Dosering:

Værnemidler:

Grovrengøring:

Indsæbning:

Beabejdning:

Afskyldning:Eftertørring:


Bilag 8.6

166

Bilag 8.7: Arbejdsmiljøprofiler med samtlige pointpinde

5

10

15

20

25

Grøntsagshakker Universalklud

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

Grøntsagshakker Mikrofiberklud

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

25

Grøntsagshakker Børste spaltede hår

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

25

Grøntsagshakker Lavtryk

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

25

Kødhakker (Gulvmodel) Børste spaltede hår

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

Kødhakker (Gulvmodel) Lavtryk

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

01: Ryg

02: Nakke/Skuldre

03: Arme/Hænder

04: Knæ/Fødder

05: Kræfter

06: Ensartede bevægelser

07: Belastende løft

08: Handsker

09: Værnemidler

10: Fysisk utilgængelig/Farlig

167

5

10

15

20

25

Kødhakker (Gulvmodel) Universalklud

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

25

Pålægsmaskine Børste spaltede hår

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

25

Pålægsmaskine Bruseflaske

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

25

Pålægsmaskine Universalklud

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

25

Røremaskine (Gulvmodel) Universalklud

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

Røremaskine (Gulvmodel) Mikrofiberklud

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

01: Ryg

02: Nakke/Skuldre

03: Arme/Hænder

04: Knæ/Fødder

05: Kræfter



08: Handsker

09: Værnemidler


168

5

10

15

20

Folieholder Mikrofiberklud

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

25

Trekanten Børste spaltede hår

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

Trekanten Lavtryk

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

25

Trekanten Universalklud

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

25

Røremaskine (Gulvmodel) Børste spaltede hår

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

25

Folieholder Universalklud

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

01: Ryg

02: Nakke/Skuldre

03: Arme/Hænder

04: Knæ/Fødder

05: Kræfter



08: Handsker

09: Værnemidler


169

5

10

15

20

25

Mel-og grynbeholdere Universalklud

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

Mel-og grynbeholdere Mikrofiberklud

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

25

Mel-og grynbeholdere Børste spaltede hår

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

25

Madtransportvogn Universalklud

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

25

Madtransportvogn Børste spaltede hår

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

25

Arbejdsborde Universalklud

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

01: Ryg

02: Nakke/Skuldre

03: Arme/Hænder

04: Knæ/Fødder

05: Kræfter



08: Handsker

09: Værnemidler


170

5

10

15

20

25

Arbejdsborde Børste spaltede hår

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

Arbejdsborde Mikrofiberklud

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

25

Arbejdsborde Universalklud

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

25

Arbejdsborde Lavtryk

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

Arbejdsborde Bruseflaske

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

25

Køleskab Universalklud

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

01: Ryg

02: Nakke/Skuldre

03: Arme/Hænder

04: Knæ/Fødder

05: Kræfter



08: Handsker

09: Værnemidler


171

5

10

15

20

Køleskab Mikrofiberklud

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

Køleskab Bruseflaske

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

25

Kipgryde Børste spaltede hår

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

25

Kipgryde Lavtryk

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

25

Kipgryde Universalklud

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

25

Kipsteger Børste spaltede hår

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

01: Ryg

02: Nakke/Skuldre

03: Arme/Hænder

04: Knæ/Fødder

05: Kræfter



08: Handsker

09: Værnemidler


172

5

10

15

20

25

Kipsteger Lavtryk

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

25

Komfur Universalklud

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

25

Komfur Børste spaltede hår

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

25

Komfur Bruseflaske

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

25

Ovn Universalklud

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

25

Ovn Børste spaltede hår

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

01: Ryg

02: Nakke/Skuldre

03: Arme/Hænder

04: Knæ/Fødder

05: Kræfter



08: Handsker

09: Værnemidler


173

5

10

15

20

25

Væg Universalklud

11

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

25

Væg Mikrofiberklud

11

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

Væg Lavtryk

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

25

Væg Børste spaltede hår

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

25

Gulv Wetmop

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

Gulv Lavtryk

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

01: Ryg

02: Nakke/Skuldre

03: Arme/Hænder

04: Knæ/Fødder

05: Kræfter



08: Handsker

09: Værnemidler


174

5

10

15

20

25

Gulvafløb (Grav) Børste spaltede hår

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

Gulvafløb (Grav) Lavtryk

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

25

Vask Universalklud

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

Vask Mikrofiberklud

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

25

Vask Børste spaltede hår

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

Brødskæremaskine Mikrofiberklud

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

01: Ryg

02: Nakke/Skuldre

03: Arme/Hænder

04: Knæ/Fødder

05: Kræfter



08: Handsker

09: Værnemidler


175

5

10

15

20

25

Salatslynge Universalklud

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

25

Salatslynge Børste spaltede hår

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

Salatslynge Lavtryk

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

Bakkevogn Mikrofiberklud

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

25

Bakkevogn Børste spaltede hår

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

5

10

15

20

25

Bakkevogn Lavtryk

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

01: Ryg

02: Nakke/Skuldre

03: Arme/Hænder

04: Knæ/Fødder

05: Kræfter



08: Handsker

09: Værnemidler


176

5

10

15

20

25

Emhættekappe Mikrofibermoppe

1

10

9

8

7

6

5

4

3

2

01: Ryg

02: Nakke/Skuldre

03: Arme/Hænder

04: Knæ/Fødder

05: Kræfter



08: Handsker

09: Værnemidler


Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri

Fødevaredirektoratet ISS Food Services

Documents

Håndbog om integreret Kvalitetsrengøring i Storkøkkener publikationer... · ligne de forskellige rengøringsmetoder. Derfor kan de bruges til at udvælge de rengøringsmetoder,