Festgudstjeneste

og

fremvisning af kirkeskibet

Doris Brodersen

i Horne Kirke

søndag den 2. december 2012 kl. 14

Kirkeskibet Doris Brodersen er skænket til Horne Kirke af anonyme givere, ogophængt lørdag den 10. april 1965, og har siden prydet Horne Kirke.

Familien til de anonyme har givet tilladelse til at offentliggøre navnene pågiverne.

Brødrene Valdemar og Simeon Frahm ville i første omgang skænke kirkeskibettil Thorstrup Kirke, fordi Linding Mølle ligger i det gamle Thorstrup Sogn, mendet daværende menighedsråd i Thorstrup mente ikke at skibet passede tilKirken, begrundet i at Thorstrup Kirke har træIoft. I 1965 blev skibet i stedettilbudt Horne Kirke. Vi kan i dag glæde os over, at Horne menighedsrådtakkede ja.Siden testamenterede Simeon Frahm en klokke til Thorstrup Kirke i 1972, ogValdemar fulgte efter med en klokke til Bredebro Kirke i 1979.

Valdemar er begge født og opvokset på Linding Mølle. Forældrene,møllebygger Hans Jørgen Frahm og hustru Anna Marie, købte i 1876vandmøllen af lvar Madsen. Møllen blev drevet som korn- og grynmølle,sideløbende med at Hans Frahm drev forretning med reparation af møller.

Valdemar Frahm der var ugift, var uddannet møller, og arbejdede i sine unge århjemme på møllen i Linding, sammen med en svend.Året I 9l 6 blev møllen nedlagt, og en turbine til fremstilling af elektricitet blevindlagt.Valdemar arbejde der efter en del år på (vind) møllen i Krogager.i 1928 lagde han møllerriet på hylden og købte en Bog og Papirforretning iBredebro, som han drev frem til sin død.Valdemar var en stor naturelsker, og ville gerne se lidt afverden, derfor foretoghan flere udlandsrejser. Men stærke bånd bandt ham til barndomshjemmet ogegnen her omkring, derfor nok tanken om kirkeskibet.

Simeon Frahm var ligesom sin broder Valdemar, ugift. Han passede gårdensamtidigt med at han med hestevogn, kørte varer for møllen, samt korn ogfoderstoffer ud til kunder, fra stationen i Tistrup.Efter møllens nedlæggelse i l9l6 den 3. broder Vilhelm Frahm gården, ogSimeon tog en uddannelse som datidens kvægkontrolassistent, og arbejde somsådan på Koldingegnen, indtil han købte en Tingskrivergården ved Mikkelborg.Den blev solgt i 1943, hvorefter Simeon købte et hus i Sig,

Han var ligesom sin broder stærkt knyttet til sin hjemegen, især Linding Møllehvor han færdedes meget den sidste tid af sit liv.

Valdemar Frahm døde i 1979.Simeon Frahm døde i 1971

Begge er begravet ved familiegravstedet på Thorstrup Kirkegård.

Gården Linding Mølle blev drevet af Hans Jørgen Frahm frem til 1980,hvorefter Hans Jørgens søn Egon Frahm overtog gården, Egon driver stadiggården, som 4. generation.

Skibet som brødrene skænkede til Horne Kirke er en model af fuldskibet DorisBrodersen. Den er meget smukt og detaljeret udført af toldkontrollør AndreasC. Nissen, Varde.

Det meget smukke kirkeskib, som brødrene skænkede Horne Kirke, er udført aftoldkontrollør Andres Nissen, Varde, som har brugt en stor del af sin fritid i etår til at bygge den 1,85 meter lange model. Han besøgte flere gange underbyggeprocessen, Flensborg Værft for at finde tegninger og fotos afskibet, så

han kunne udføre byggeriet så nøjagtigt som muligt Det er Andreas Nissens"byggenummer 29",han har tidligere bygget modeller til bl.a. Fiskerimuseet iEsbjerg og Handels- og søfartsmuseet på Kronborg.

Andreas Nissen forpligtede sig overfor Valdemar og Simeon, at civilingeniørCrumlin-Petersen fra Handels- og Søfartsmuseet på Kornborg førte tilsyn medbyggeriet.Her følger civilingeniør Crumlin-Petersens erklæring modellen:

"Modellen er udført til ophængning i kirken af toldkontrollør A. Nissen, Varde,på grundlag af byggeværftets detaillerede plan omfattende opstalt, dæksplan ogsejl- og rigningstegninger samt samtidige fotografier og et maleri af skibet. Pådette grundlag gengiver modellen helhedspræg og detaljer i det originale skibmed stor omhu, og modellen repræsenterer med sine slanke linjer i skroget ogden velproportionerede rigning et modelbyggearbejde afen for kirkeskibeusædvanlig høj standard

Ole Crumlin-Petersen, museumsinspektør, civilingeniør

#.irtl - -"rt

-*;

. . :tf'a r-

-æ-'''

temalen

Andreas Nissen har også bygget en model af Doris Brodersen riggetsom bark. Denne moder er bygget i 1966, og skænket tilNordbyKirke på Fanø og skænket af Tove Glytting, og ophængt i I 991 .

Doris Brodersen er oprindeligt bygget på Flensborg Skibsværft i

1875 til skibsreder H.C. Brodersen, og dets hjernsted blev Sct.Tlromas. Skibet blev opkaldt efter rederens hustru. Skibet var ph 647registeftons netto. og kostede som ny 100.000 rismark.19. april blev skibet solgt til reder P.N. Winter, Nordby på Fanø. deri 1892 orn riggede Doris Brodersen til bark. Skibet blev i 1908 solgttil ltalien. hvor det fik hjemsted i Castellemare og fik navnet ændrettil Antonia. i 1913 blev skibet ophugget på Bermuda.

&,./*.ts4fl l

Olienraleri af barken Doris Brodersen

,17 et halvt år efter.

Under forårsrengolingen afKirken 20l2 blev det benrærket at toppen afdenbagerste nrast var knækket og den midterste havde også brækket den øverstespids. På et efterfolgende menighedsrådsmode blev det besluttet at få skaderneudbedret. Vi sngte via internettet en sagkyndig ud i et sådant projekt, og fandtfrenr til Henning'fhalund fra Svendborg, sorn har renoveret mere end 50modelskibeHenning Thalund har storl kendskab til sejlskibe, og har blandt andet sejlet medSkoleskibet Danmark. Henning er uddannet navigator, og har sejlet en del af sinkarriere, og var fra 1976, og til sin pension i I 993, forstander på SvendborgsSofartsskole.Han har skrevet flere boger blandt andet 3 boger onr kirkeskibe, her i blandt en

om kirkeskibe i Ribe Stift.Henning har lobende taget billeder afarbejdet med opbygningen afregningen.Her folger en billed serie fra rent kaos til et flot skib.

Doris Brodersen vedankomsten tilHenning Thalunds "værft"

-=!E

Doris Brodersen underunder om rigningen

t

t-

Foto, Henning Thalund

To beretning om Doris Brodersen.

Bark DORIS BRODERSEN på 679 Tons br. byggedes af Jern i Flensburg 1875som Fuldskib til Skibsreder H. C. Brodersen, Flensburg, efter hvis Hustru detvar opkaldt. Det kostede som nyt 100.000 Rmk. Skibet solgtes til Skibsreder P.

N. Winther i Nordby den 19. April 1890 og blev omtaklet til Bark i 1892. Detførtes af H. A. Mathiasen og H. L. Hansen.

På en Rejse fra Liverpool til Guayaquil i Sommeren 1899 led Skibet sværtHavari under Cape Horn og måtte søge Nødhavn i Port Stanley på

Falklandsøerne. Herom skrev Kaptajn H. L. Hansen til den korresponderendeReder:

,,Sejlet fra Liverpool 717 1899 til Guayaquil. Fra Liverpool til Cape Horn gikRejsen så nogenlunde godt, kun var den lidt lang på Crund af Modvind, ialt 70Dage.

Ved Cape Horn blæste det vedholdende i 30 Dage svære vestlige Storme medhøj Sø, så det ikke var muligt at avaneere.

Den 15. Oktober I 899 om Natten Kl. 1,00 fik vi over Forskibet en meget sværBrådsø, der borttog Skanseklædningen fra Bakken til agterste Spand Fokkevant,desuden afsloges For- og Kabelrumslugen, så Vandet strømmede ned i Lasten;Fokkerøsterne brækkede på eet nær, så Masten kun støttedes afTopbardunen,og et Held var det, at den holdt, thi ellers vilde Masten være gået over Bord.

Da Skibet efter Bestikket befandt sig på 56 Cr. 5. Br. og 76 Gr. V. Lgd., og deringen Udsigt var til, at Vejret vilde bedage sig eller

Den 17. Februar 1900 sejlede Skibet fra Port Stanley til Guayaquil, hvortil detankom den 14. April 1900.

I1906 ankom Doris Brodersen til Sydney fra Matupi og gik derfra til Westport,

Ponape og Jaluit. Via Valparaiso og Punta Arenas fortsattes til Falmouth forOrdre og til Bremen, som nåedes 6. December. I Marts 1908 aftændedes

Skibettil ltalien og omdøbtes til Antonio af Castellamare. Det blev kondemneret

på Bermuda i 1913.

Vinden forandres, besluttede vi os til efter afholdt Skibsråd at holde afog søgeNødhavn.Vi vilde helst have søgt Montevideo, men da Fokker igningen kundårlig lod sig ansætte, formedeist at Røsterne var knækkede, og da Vandet iVandtankene tillige var blevet brak og Mandskabet begyndt at blive syge, såjegmig nødsaget til at søge Port Stanley (Falklandsøerne), hvortil vi ankom den 30.Oktober I 899.

Endskønt der ingen Bugserbåd findes her, kom vi dog godt i Havn, og detførste,jeg glorde, varjo at melde Protest og f;i Besigtelse om Bord, dertakserede Skaden til f 1200, hvorefter Skibet blev forhalet til den indre Havn,og Krudtet losset den 23. November.

Samme Nat blev jeg og begge Styrmænd samt Kokken båret ud af Kahytten i

bevidstløs Tilstand; Kullene havde nemlig taget Ild og udviklet Gas, som havdeforgiftet Luften. Jeg kom dog hurtig til Bevidsthed, hvorimod det tog længereTid med Styrmændene og vor Stuart. Kaptajnen på et norsk Fartøj kom os tilHjælp, idet hans Skib lå i Nærheden.

Om Morgenen åbnedes Lugerne, og straks stod en stærk Røg og Gas op afsamme. Jeg tog Besigtelse om Bord, som beordrede Vand pumpet om Bord forom muligt at slukke llden, fik 2 Pumper fra Land og pumpede i 24 Timer medhele Mandskabet og l5 Mand fra Land. Ilden blev da slukket, men i Rummetvar der 8 Fod Vand, som skal blive der, så længe Gaslugten holder sig, hvilketendnu er så slemt, så man ikke kan sove i Kahytten.

Da der ingen Telegrafforbindelse er herfra, vil min Agent samt Besigtelsenhave, at jeg skal rejse til Montevideo for at komme i Forbindelse med Dem ogAssurandørerne og at få taget Bestemmelse om, hvad der skal foretages. - 200Tons Kul er solgt til l7 sh. (antagelig pr. Ton), og der må sikkert losses mere,da omtrent alt er beskadiget. Det vilde sikkert være heldigt, om det hele blev

solgt og losset her, men herom er vi dog ikke enige. En Del afStykgodset erjoogså beskadiget, men Krudtet er losset i god Tilstand.

Der er 2 Skibe her med omtrent sanlme Skade som Doris Brodersen, kun ikkemed lld i Ladningen, desuden 8 med større eller rnindre Havari, så det vil tageflere Måneder at fii Skibet repareret, og det vil koste en stor Sum Penge, så detheldigste vil nok være at blive af med Ladningen her og sejle et andet Sted henfor at reparere, især da også en hel Del Sejl er i Stykker, og der kanjo være Farefor, at Ilden kan opstå i Kullene påny, når Skibet igen kommer ud. Et Held vardet, at Krudtet var losset, ellers var,,Doris Brodersen" sprunget i Luften ogformodentlig hele Mandskabet ganet under."

af Doris Brodersen som bark

FFoto

Bjergning afen fransk besætning

En anden dramatisk begivenhed indtrafden 10. august 1903, da >DorisBrodersen< var på vej fra Cuba til Rotterdam. Tømmermanden kom op frakahytten og fik øje på et skib midt i solstriben, hvis reflekser gjorde det nærmestusynligt. Observationen blev meldt til styrmanden, der blev klar over, at nogetvar galt. Fanøbarken lagde sig nær det fremmede skib, hvorfra tre mand gjordejollen klar for at komme over til >Doris Brodersen<. Trods sprogvanskelighederblev man klar over, at det var et fransk skib, >Misti<, som var kommet i nød, ogat besætningen var klar til at gå fra borde.

Franskmændene satte storbåden i vandet med elleve mand og forskelligtforråd, rom, rødvin, en sort gris, to hunde og proviant; de tre ijollen blevtilbage om bord og satte skibet i brand, før de returnerede til fanøbarken.

Dækket på >Doris Brodersen< var fyldt med franskmændenes grej, mensmandskabet iagttog det store bål på havet. Til sidst faldt den franske barks fokog stormast over bord, og agterenden hævedes, så kølen blev synlig, før skibetsank.

I Rotterdam blev der virak over fanøbarkens indsats. Kaptajnen på >DorisBrodersen< fik en kikkert som erkendtlighed.

Kilder:Hans Frahm, VardeFyns Amts Aviswww.nordbykirke.dk/Kirken/DorisBrodersen.Dagbladet VestkystenTryk sponsoreret af BouMatic A/S, HorneSammensat af Poul Erik Juelsen for Horne Menighedsråd

./"

.tn --, .t. ;l-'' il

gfba 6"1" kI a.* S^rrrl" 1{t^1"1"' L 6onnnex.,

l',i;^ 1{"h" ltå. "',on^

Ef n 5",'A.Ø* l,^hx' "r" Øfr** kI @"A"p aIT&aAL l"Ahxp q^ kL E"* % JGL

6*t"-r" 6 ?J"h"n^* 3r^A^, lsøS