Horne sogn i 130 år

130 år i tekst og billeder fra Hornes Historie

1

En lang rejse gennem 130 års Historie i

Horne Sogn. – Kort fortalt

Horne Sognearkiv skriver i ny og næ historier fra en svunden tid i Horne.

Hvis vi skulle skrive hele Hornes historie detaljeret ville det fylde en hel bog, men med denne

korte beskrivelse kommer man alligevel gennem tiden på en historisk forståelig måde.

Denne beskrivelse kan også virke som en appetitvækker, sådan at forstå, at dem som ikke

rigtig kender historiens udvikling kunne få interesse for kulturhistorie. Alle de små Sogne er

fyldt med historier fra det virkelige liv, og Horne Sogn er ingen udtagelse.

Os som arbejder på Arkivet vil gerne dele nogle af disse historier med jer.

Dette gøres blandt andet på denne måde, men også ved, at I besøger Arkivet.

Os på Arkivet er kommet så langt med forståelsen af vor Sogns Historie, at vi næsten er

blevet bidt af det, og vi synes det er spændende når vi gennemgår og registrerer arkivalier.

Når jeg skriver denne lille foromtale er det også fordi at nogle fra tid til anden spørger.

Hvad laver i på Arkivet?

Svaret er. Vi gemmer og opbevarer mange historiske oplysninger fra vor Sogn, og formidler

det efter bedste evne.

Men PS.

Horne Sognearkiv har rigtig mange gode historier, som vi godt kunne få lyst til at fortælle.

Og gør det måske også.

Men derfor dette. – Den korte version

Og go` fornøjelse med læsningen.

Med Hilsen fra Horne Sognearkiv

Kolonial, Isenkram og Horne Kro 1914


2

HORNE SOGN – ET BONDESAMFUND

130 år er fra ca. 1883 og frem til i dag. Andelsbevægelsen og Foreningskulturen var begyndt

før den tid. Derfor vil de 130 år omtale Landsbyen Horne, som dengang kun var en by med.

Den 1. Andelsmejeri, Mølle, Kirke, Skole, Kro og nogle ganske få huse.

Det var et Landsbysamfund som blev båret frem af Andelsbevægelsen, Foreningskulturen og

evner til at stå sammen om et fællesskab, der udviklede sognet Horne til et godt sted at bo.

Hornes første Andelsmejeri fra 1883

Horne 1890


3

Så er vi fremme i perioden 1910 – 1920 Man havde i 1909 bygget et nyt og moderne Andelsmejeri

Hornelund Andelsmejeri ca. 1915

Hornes første Brugsforening ca. 1920

Andelsbevægelsens grundprincipper betød at man i små samfund kunne opnå mange ting i

fællesskab, et fællesskab som også betød sammenhold, der gav grobund både for land og by.

Hele landbruget var omdrejningspunkt for sognets velstand. En velstand som også var

nøjsomhed.


4

Foreningskulturen var også godt begyndt, og man så foreninger som kunne tilbyde aktiviteter

i Skytteforeningen, Gymnastikforeningen og i Boldklubben.

Første Verdenskrig er ikke omtalt, eller som noget vi var en del af i Horne.

Unavngivet person fra Horne (Asp) her som ”Jens Vejmand”

Her i tiden var vejene ikke af go` beskaffenhed, men mange marksten blev hugget til skærver.

Her har man foreviget en ung mand i færd med at udføre dette meget omstændelige arbejde.

Denne ungersvend har arbejdspladsen i orden, både med værktøj og sågar et læ telt.

Arbejdet med at slå sten til skærver var en langvarig proces, og tog mange dage fra tidlig

morgen til sent aften, derfor var denne læ telt/skærm meget rart at ha` når man skulle søge ly

for regn, blæst og sol, også når man spiste den medbragte madpakke.

Her ses et parti fra Horne fra 1920 hvor vejen godt kunne trænge til nogle skærver.

1920 - 1930 I de gamle beretninger kan man se, at Foreningskulturen var inde i en Guldalder periode.


5

De sociale forhold var alligevel noget man i de laveste samfundslag kunne mærke, her var der

tale om fattigdom, og som man rundt om i sognene havde Fattiggårde, var der også en sådan i

Horne. Hindsig Fattiggård var et sted som husede mennesker, Fattiglemmer, der ikke kunne

klare sig selv, og det var især gamle mennesker som boede der.

I 1928 Indvies De Gamles Hjem i Horne og Fattiggården var en saga blot.

De Gamles Hjem bygget i 1928

Landbruget var og blev omdrejningspunktet for velstanden i Sognet, og forbedringer af

jordkvaliteten var af stor betydning for udbyttet, og man var konstant i gang med disse

forbedringer. Her var man i fuld gang med mergling af den vestjyske sandjord.

I Horne havde man store forekomster af Mergel i Hindsig, og fra Hindsig Mergelgrav blev

der gravet mergel og kørt ud til bønderne, alt dette foregik med håndkraft og hestevogn.

Der nydes en velfortjent bajer i en pause. Det var hårdt arbejde at være Mergelgraver.


6

1930 – 1940 Sognet havde udviklet sig så meget, at der nu var over 50 næringsdrivende i Horne. Man kan

ud over Kolonial, Smed, Tømrer, Murer, Mekanikker, Maler og Elektriker, nævne historiske

forretninger som, Saddelmager, Skomager, Karetmager, Skrædder, Telefoncentral og

Bødker, og senere da nylon strømper til damer blev moderne, var der koner der maskede

strømper op, så de sarte nylonstrømper kunne holde lidt længere.

Fælles for alle disse store og små virksomheder var at indehaveren kunne leve af det.

Pengene kom stor set fra omsætningen i landbruget, og derfor hørte man også tit denne

sætning.

Når det går godt for landmanden, så går det godt for alle. Og så var det ikke engang løwn.

I 1938 indviede man Horne Idrætspark med klubhus, et moderne idrætsanlæg som blev

tumleplads for hånd og fodboldspillere i sognet. Hele anlægget var blevet til ved frivillig

arbejdskraft, og blev sognets stolthed.

Horne 1938

Hornes gamle Skole som ses til højre for Kirken virkede frem til 1903 hvor den ny Skole

bagers i billedet, blev bygget.

1940 - 1950 De 5 første år af dette årti var hæmmet af 2. verdenskrig. Danmark var jo ikke i krig, men vi

var besat af Tyskerne. Denne besættelse ville jo betyde, at vi ville blive indlemmet i det Tyske

rige hvis Tyskerne vandt krigen.

Langt de fleste i Sognet var derfor neutrale, omgikkes de Tyske soldater med høflighed, og

livet gik videre i en dagligdag, hvor alle passede hver sit, men som krigen skred frem var man

ved at være godt træt af den opstramning tyskerne indtog. Man havde inddraget hele Skolen

til Lazaret og Kommandocentral, eller i hvert fald bolig til tyske befalingsmænd.

Til Lazarettet kom der sårede soldater fra et stort område, og historien fortæller at nogle af

de hårdest sårede ikke overlevede, og blev begravet på Kirkegården i Horne.


7

Om det er en Krønike eller virkelighed vides ikke, men der siges at man kun brugte én kiste

ved begravelsen. Kisten var forsynet med løst bund, som blev trukket til side over graven, og

kisten kunne derefter genbruges.

For at opretholde undervisningen blev der åbnet private hjem til skolegang.

Måden vi drev krig mod tyskerne på, var gennem Modstandsbevægelsen, en bevægelse som

arbejdede i det skjulte. Her i Horne havde vi også en gruppe, en gruppe som man godt viste,

hvem var, men ingen sagde noget. Det kunne betyde den visse død, hvis de blev opdaget, for

arbejdet modstandsgruppen udførte, var sabotage, våbentransport, og andre alvorlige

drillerier som kunne skade tyskerne, altså livsfarlige missioner. Horne Gruppen bestod af 10

– 20 mand.

Billedet er taget fra Møllen lige efter krigen, og med Mejeriet i forgrunden, mens man skråt

bagved ser Skolen, som var Lazaret under krigen.

Lige efter krigen var det knap med mange dagligvarer, og der blev indført

rationeringsmærker, og mange husker kaffemærker, sukkermærker og flere andre

rationeringsmærker. Disse mærker blev indført så det modvirkede at der blev hamstret, eller

blev købt i overflod. Denne ordning forsatte til ind i 50erne.

Dette billede af den gamle Kro er fra sidst i 40erne

Den gamle Kro, eller Afholdshotel nedbrændte i 1950.


8

Horne Kros historie kan føres tilbage til 1798. I Kroens historie kan man læse, at en kreds af

Horne borgere i begyndelsen af 1900 tallet fik kroen omdannet til en Afholdshotel, og navnet

Horne Afholdshotel kom til at virke helt frem til slutningen af 1960erne, hvor man igen fik

spiritusbevilling, og navnet Horne Kro kom tilbage.

1950 - 1960

Landbruget er i dette årti i gang med en modernisering. At bruge heste som trækkraft blev så

godt som i alle landbrug udskifter med en traktor, og den lille grå Ferguson var at se mange

steder.

Det var denne lille grå Ferguson, som blev populær i 50erne

Det var en rigtig god årti for landbruget, men med moderniseringen kom også

rationaliseringen, og det betød at man måtte sige farvel til mælkekuskene sidst i 50erne.

Her kører en mælkekusk, syd for Horne ved Kirkevad, med returmælk

Mælke kuskene fyldte meget i bybilledet, de var en institution. Mælkekuskene havde faktisk

flere funktioner, for ud over at køre mælk til mejeriet havde de tit returvarer med tilbage, det

kunne være sødmælk, smør, foderstoffer eller varer fra brugsen.


9

Horne by bestod nu af ca. 100 huse, og der var ca. 300 landbrug, men tiden var i forandring,

Foreningskulturen havde det rigtig godt i denne tid, hvor der var mange unge mennesker i

Sognet. På rigtig mange gårde var der både 1 -2 karle og én pige, disse unge mennesker fulgte

foreningslivet i sognet, og var et god aktiv.

Det var her sidst i 50erne Horne Idrætsforening startede Cup stævnerne i håndbold. Disse

håndboldstævner var og blev det helt store tilløbsstykke. Mere end 200 karle og piger var

samlet til håndbold, som var et social sammentræf, og alle havde det sjovt. Det foregik over en

hel søndag, og så var der bal på Kroen om aftenen.

1960 - 1970 I 1960erne overgik udviklingen næsten alt fantasien, man var på vej til at vende op og ned på

næsten alt i landsbyerne, og Horne var ingen undtagelse.

Malkemaskine Fabrikken Strangko var flyttet fra Virum til Horne. Fabrikanten Poul Strange

Hansen så en mulighed i, at arbejdskraften var billigere her, end i Virum, og han fik ret.

Fabrikken blev en arbejdsplads for ca. 100 mand. Det var i stor udstrækning landmænd der

gerne ville tjene lidt ekstra til det husmandsbrug som kun var på 20 – 25 tdr. land. Disse

landbrug var blevet for små til at gi` den indtægt som var nødvendige for at man kunne købe

de forbrugsgoder som tiden nu krævede. En ekstra indtjening på Strangko gav råd til Bil,

Fjernsyn, Køle/Fryseskab og Oliefyr mm.

I første omgang blev det til Fritidslandbrug, senere blev de største landbrug endnu større, da

en sammenlægning af de små landbrug blev en realitet. Alt dette betød at landbrugsdrift blev

rationaliseret i et omfang så landbruget blev affolket.

Alt var ved at tippe over til det vi kalder industrialisering, og parcel husbyggeriet fordoblede

Horne by i dette årti.

Skolesituationen var nu den. Først blev Stundsig Skole nedlagt, senere også Bounum Skole, og

Horne Skole blev udbygget til at kunne rumme alle elever fra hele Sognet.

Horne IF havde stor fremgang, og medvind med det hele. Det var især indenfor håndbolden

der var gode resultater, og det både for karle, piger og børnehold og man kunne mønstre ca.

20 hold i alt. Serie 4 i fodbold blev Jysk mester i 1968 og foreningens 2. guldalder tid var

begyndt.

1970 - 1980

Vi bliver en del af Varde Storkommune.

Udviklingen havde bidt sig fast, og man havde lært af 60erne, at man bare skulle hænge i. En

gunstig prisudvikling betød også at der næsten var frit valg på alle hylder, og det sammen

med indførelsen af selvbetjeningsbutikkerne, var det et slaraffenland, og lånemulighederne

gjorde at vi kunne købe næsten alt det vi ønskede os. Dyrtidsreguleringen betalte jo gildet.

I 1972 blev der født 2 kulturelle højdepunkter i Horne. Vi startede Horneposten, et sogneblad

som med tiden blev en fast udgivelse i vores lille samfund.

Hornepostens logo er den ene af 2 guldspænder som i 1892 blev fundet på en mark i

Hornelund.


10

Hornelund spænderne er et af oldtidens prægtige guldfund. En tjenestekarl fandt i 1892 to

guldspænder og en guldarmring fra vikingetiden (800 - 1050). Flere ting viser, at området har

været betydningsfuldt.

De mange jernalderbopladser med stolpehuller efter langhuse, rester af jernudvindingsovne

til udvinding af jern fra myremalm, guldsmykkerne og runestenen ved Horne Kirke.

Guldspænderne og guldarmring kan ses på National Museet.

Samme år gik 5 Horne foreningerne sammen om at afholde Bankospil. Overskuddet fra disse

bankospil har store aktier i kulturelle tiltag i Horne, og har gjort Horne uafhængig af midler

til udvidelse af Idrætsparken og Hallen + mange andre tilskud til aktiver i Sognet.

Det er ikke uvæsentlig også at nævne at sognets beboere har udvist stor offervilje ved flere

indsamlingsrunder. Denne offervilje havde også stor betydning for sammenholdet i sognet.

I dette årti blev sognets 2 andelsmejerier lukket og nedlagt.

1980 - 1990 Udviklingen er ikke helt stagneret, men man ser en tendens til at landbrugene bliver mere og

mere sammenlagt, og det hedder nu kvæg eller svinebrug.

I 1981 står sognet sammen om at bygge Horne Hallen, et kulturelt samlingspunkt der har stor

betydning for Horne.

Her er frivillige i gang med oplægning af loft, isolering og tagplader, en ret betydelig del af

arbejdet blev udført af frivillige, og man havde vel aldrig tidligere set så stor en offervilje i

sognet.


11

1990 – 2010 Her til sidst en afrunding med status eller konklusion. 130 års historieskrivning er en lang

periode, og udviklingen har sat sit præg på sognet, men er stadig et godt sted at bo.

De sidste 20 år har forsat givet os her i Horne nye oplevelser og tiltag.

Vores Byråds medlem Kulturudvalgsformand Kaj Nielsen kunne i 1994 indvie natur og

motionsstien Vikingestien, en 3 – 4 km. rundtur fra Horne, Hornelund, Horne.

Fra 1998 – 2006 flyttede Kaj Nielsen ind på Borgmesterkontoret, han blev dermed Hornes

første mand som Borgmester i Varde Kommune.

Kaj Nielsen har haft hele sin opvækst i Horne, har gennem hele livet været aktiv i Horne IF,

både som træner, leder og formand. Hans store interesse var amatørteaterarbejdet, og så

kunne han godt li` at blive kaldt. Bonden fra Bjerremose.

6 hektar jord øst for Horne by var blevet udlagt med sø og beplantning, og den 28. maj 2005

kunne man indvie skoven, der meget passende fik navnet Vikingelunden.

Dette billede af Vikingelunden er fra 2010. Foto. Jørgen Jelling

Lige for at markere at 130 år er gået, kan nævnes.

Horne Gymnastikforening fejrede i 2000 100 års Jubilæum.

Horne Idrætsforening fejrede 100 års Jubilæum med reception på selve stiftelsesdatoen 20.

april 2003 Horne Skole fejrede 100 års Jubilæum i september 2003.

Fælles for disse 3 store jubilæer var, at der var stor fest med spisning og underholdning i

Horne Hallen.

130 år i alvor, fest og farver kan passende afsluttes med endnu et Jubilæum, et Jubilæum fra

den festlige afdeling, for det at ha` fremført HIF Revyen fra 1959 til 2009 i alt i 50 år kræver

en fest forestilling af en Revy, og det fik man.

Det er nu altid festligt, men også lidt vemodigt, det at fejre Jubilæer, for nogle som har været

med lang hen ad vejen, kan jo med rette siger. Timeglasset har nu mindre sand i den øverste

del af glasset.

Leif Sønderskov.

Documents

Horne sogn i 130 år