HRN_01_2002

Hærnyt

12002

NATO-øvelsen Strong Resolve02 involverede ca. 3500 danskesoldater med køretøjer af alleslags. Alene det at flytte helestyrken – her på Tor Maxima –var en øvelse i sig selv.Side 15.

Militærjuridisk Rådgiver – MJUR – er idag en helt nødvendig person i enhveroperation. Men der er stor forskel påMJUR i DIB og MJUR i HOK.Side 29.

Militærpolitiet iDanmark fylder 55år i år. Samtidiggør man klar til attage et nyt holdMP’er af konstabel-grad ind.Side 19.

HÆRNYT 1-2002Side 2

Redaktion:

Ansvarhavende redaktør:Oberstløjtnant Jens KofoedHærens Operative Kommando

Redaktionsgruppe:

Kaj-Ivan Bæk, DJ, red. chefMajor Jan Brinck, PIO/HOKLisbeth Norre, fuldmægtig, HMAK

Layout/Pre-press:Kaj-Ivan Bæk, ComPress

Foto:Hvor fotografens navn ikke erangivet tilhører ophavsretten for-fatteren eller redaktionen.

Oplag: 8500.

Hærnyt udkommer fire gangeårligt.Årsabonnement kr. 125,-.

Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

ISSN 0901 - 2540

Tryk:Scanprint a/s. Vegeta-bilske farver på CyclusPrint. Svanemærkelicens nummer 241 055.

Hærnyt udgives afHærens Operative KommandoPostboks 59, 7470 Karup J

Hærens MaterielkommandoArsenalvej 55, 9800 Hjørring

Hærens Officersskole eret sted, hvor der let kom-mer sved på panden.Ikke nok med at manskal lære en masse mili-tære færdigheder. Manskal også studere f. eks.engelsk og tysk på højtniveau.Og opgaverne.De kommer i en lindstrøm, så man lige sågodt kunne oprette enrørpost mellem HO oghjemmet.Side 5.

Selv om man er sendt langtud af Danmark for at passesit arbejde i f. eks. Kosovobehøver man jo ikke lige-frem at aspirere til en Gok-ke-figur. Blandt de velfærds-midler, der er til rådighedfor KFOR er et rum, hvorman kan løfte jern – iøvrigtuden at være ramt af et»Arnold-syndrom«.Side 8.

HÆRNYT 1-2002 Side 3

Læs desuden om:Hærnyts leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4Populær café . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9Flyt grænser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Sjælesørgeren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12HMAK implementerer M/113 i Litauen . . . . . 14Det horisontale karriereforløb . . . . . . . . . . . . 22Man skulle være noget ved musikken . . . . . . 26Hærens Faner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Besøg HOK’s hjemmeside på Internettet på:www.hok.dk

Kommentarer eller ideer til Hærnyt kan sen-des til redaktionen på 9710 1550 - lok. 7025eller på email til [email protected]

Nummer 1

2002Marts

Presse - HOK kan støtteForhold overfor pressen er krævende. Både når pressen skal inviteres, og hvis pressenpludselig dukker uanmeldt op.Presse- og Informationscentret (PIC) ved HOK har en stab af professionelle mediefolk,der kan bistå med planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af pressearrange-menter.PIC er også til rådighed, hvis der opstår situationer, der kræver en hurtig medieindsats.Kontakt major Jan Brinck på telefon 97101550 - 7025, eller på e-mail: [email protected] foryderligere oplysninger.

Anskaffelser i forsvaret er normalt omfattet afen langvarig og grundig proces. I forrige num-mer af Hærnyt fortalte vi del ét af historien omen anskaffelse. Denne gang får vi del II, og såforstår alle fremover bedre, hvorfor det kantage lang tid fra idé til realisering.Side 24.

Side 4 HÆRNYT 1-2002

Hærens fremtidigestyrkestruktur

Af generalmajor Jan ScharlingChef for Hærens Operative Kommando

NATO og det samlede danske Forsvar, herunderhæren, har været under konstant forandring sidenafslutningen af Den kolde Krig. Vi har nu igennem adskillige år vænnet os til dennuværende styrkestruktur i NATO, som blev indførti forlængelse af Warszawapagtens og Sovjetunio-nens opløsning. I denne struktur har vi som første prioritet haftReaktionsstyrkerne, som er multinationale styrkermed højt beredskab, stor mobilitet og fleksibel evnetil at indsættes i et bredt spektrum af opgaver indenfor hele NATO-området. Disse enheder har kunnetstilles til rådighed for NATO mhp. hurtigt at kunnereagere på en pludselig opstået krise. Reaktionsstyrkerne har dels bestået af de let udrus-tede Umiddelbare Reaktionsstyrker på syv dagesberedskab, som gennem tidlig indsættelse har skul-let kunne vise Alliancens beslutsomhed og sammen-hold. Her har hærens primære bidrag været en letopklaringseskadron med et nationalt støtteelement. Reaktionsstyrkerne har endvidere bestået af DeHurtige Reaktionsstyrker på 15 dages beredskab,som har skullet kunne bidrage til konfliktafværgelseog demonstrere vilje til gensidig forsikring i Allian-cen. Disse styrker har haft betydelig kampkraft, såde har været i stand til at løse såvel krisestyrings-som egentlige kampopgaver, hvis fx en krise pludse-lig skulle ændre karakter i retning af egentlig krig.Her har hæren primære bidrag været den ca. 4700mand store DIB med logistiske støtteelementer.Resten af de danske hærenheder har tilhørt desåkaldte Hovedforsvarsstyrker, som har bestået afsåvel stående som mobiliserbare styrker med storkampkraft, men med betydeligt lavere beredskabsamt mindre mobilitet og fleksibilitet end Reaktions-styrkerne. Hovedforsvarsstyrkerne rolle har dels været at delta-ge i NATO’s krisestyring, hvor de i forbindelse medekstraordinære indkaldelser og gennemførelse afdiverse resterende og supplerende uddannelserm.v. har haft et stort og fleksibelt potentiale, dels atsikre NATO’s territorielle integritet gennem forsvareller som forstærkning, hvor behov måtte opstå.Her har hærens primære, vigtigste og højest priori-terede bidrag været Danske Division, som er på180 dages beredskab og indgår i det dansk-tysk-polske korps »Multinational Corps North East«(MNC NE) med fredstidshovedkvarter i Stettin iPolen.Siden midten af 90’erne har vi dels oplevet, atNATO i større og større omfang har engageret sig i

fredsstøttende og stabilitetsfremmende opgaver, ogdels at den tidligere så massive konventionelle mili-tære trussel mod Alliancen er skrumpet mere ogmere ind og nu næsten helt er forsvundet. Samtidighar vi set en støt voksende trussel fra terrorisme ogde såkaldte »slyngelstater« samt et stigende antalkonflikter uden for NATO-området.Som en konsekvens af denne udvikling vil NATOfremover engagere sig i endnu større omfang i freds-støttende og humanitære opgaver og derfor endnuengang justere sit opgavekompleks og sin styrke-struktur.NATO’s og dermed også de danske hærstyrker skalderfor fremover inddeles i to kategorier. Den højest prioriterede bliver de deployerbare styr-ker, som skal kunne indsættes overalt inden forNATO-området i krisestyrings- og forsvarsopgaver,men som noget nyt også i fredsstøttende operatio-ner uden for NATO-området. Kategorien vil bliveopdelt i styrker på højt beredskab (0-90 dage) ogstyrker på lavere beredskab (91-180 dage).Den lavest prioriterede kategori bliver de såkaldte»In-Place Forces«, som er styrker med begrænsetdeployeringsevne og mobilitet, og som primært for-udses anvendt til NATO kollektive forsvar (Artikel Voperationer) på eller nær den pågældende nationsterritorium. Også her vil man se en opdeling i styr-ker på højt og lavt beredskab. Ud fra NATO indledningsvise styrkemålsudmeldin-ger til Danmark, ser det ud til, at hærens hidtidigereaktionsstyrker fremover skal indgå i de nyedeployerbare styrker på højt beredskab. Og det serikke ud til at medføre de store omvæltninger for dis-se enheder. Anderledes ser det ud for store dele af hærens hidti-dige bidrag til MNC NE, herunder dele af DanskeDivision, for disse enheder ser ud til fremover atskulle indgå i de deployerbare styrker på lavereberedskab. Og det vil give store udfordringer forhæren – ikke mindst på det logistiske område. Den resterende del af hærens enheder forventes atskulle indgå i »In-Place Forces« på 180 dagesberedskab, hvilket svarer til nogenlunde sammeopgaver og beredskab som i dag.HOK er for tiden i gang med at analysere og beskri-ve hærens udvikling frem til 2015, herunder bl. a.hvorledes vi får tilpasset vores nuværende operativestruktur til NATOs nye styrkestruktur. Når dettearbejde er afsluttet engang i løbet af i år, vil jeg ven-de tilbage med en beskrivelse af min vision forhærens udvikling i de kommende 15-20 år.


Af Mads Korsager Nielsen

En officersuddannelsekommer man ikke soven-de til. Der er skolen, lek-tierne og masser afidræt, der skal passes.Og festerne: Her kom-mer dans og røde rosermåske ind i billedet.Hærnyt var med påbageste række påHærens Officersskole.

Jessen 3 har tysk på skemaet ligenu. For få minutter siden var derægte prøjsisk kasernedisciplin, daklassen blev behørigt overdragetaf klasseformanden. Faget er tysk,derfor foregår kommandoerne påsamme sprog. De kommende hær-

officerer går til angreb på den ty-ske grammatik, under kyndig vej-ledning af læreren ved tavlen.

I sidste dobbelttime havde detaktik. Dagens lektie var luftland-sætninger. Faktisk var Danmarkdet første land, der i krigstid fik æ-ren af at lægge areal til en luftland-sætning. Det skete den 9. April1940. Men nu er det en anden slagstysk, de kommende officerer slås med.

Ved siden af mig sidder kadet S.Ø. Eriksen. Som de 20 andre i Jes-sen 3, er han i fuld gang med førstesemester på Hærens Officersskole(HO) på Frederiksberg i Køben-havn. Et semester, hvor der bliverproppet meget ind i hovederne påeleverne, men med begrænset for-beredelse hjemme. Og det bliverværre senere, lover undervisnings-planen. De fleste i Jessen 3 synesdog, at belastningen er hård nok,som det er lige nu. I morgen får deen stor taktisk opgave tilbage, ogsamtidig en ny for.

- Ich habe ein Mädchen. Hun hed-der Kira. Det er altså ikke hendestripperen, siger kadet Nielsen påtysk, som afslutning på sit oplæg.Klassen griner, men underviserenfølger hurtigt op med en faglig til-bagemelding. Undervisningen fly-der kvikt, og der er hurtigt ris ellerros ved kasse et. Før pausen bliveret panserinfanterikompagni kastetunder luppen. Kommandoerne ogtilvænningen til militærtysk er be-stemt ikke uvæsentlig. Det storeland mod syd er en vigtig samar-bejdspartner for Danmark.

Gammel delingsførerÅrgangene på HO har alle navnefter gamle danske officerer. Såle-des også de 88 elever på hold Jes-sen. Årgangene er igen inddelt iklasser. Hold Jessen har fire klas-ser, med cirka 20 elever i hver: Jes-sen 1, Jessen 2 og så videre.

Kadetternes militære niveau erlangtfra ens, før de starter. Nogle

Frederiksberg Slot og Hærens Officersskole vil de næste fire år være base for løjtnant S. Ø. Eriksen og de 80 andre på hold Jes-sen. Foto: Mads Korsager Nielsen.

Kadet på officersskolen:

Ikke altid en dans på roser


har gjort tjeneste i mange år, og erefterhånden et stykke oppe i gra-derne. Andre har kun lige snuset tilværnepligten, før de har tagetbeslutningen og er startet på HO.For at udjævne forskellene, er ele-verne med til seks ugers forkursusi øvelsesterrænet ved Oksbøl. Detforegår i sensommeren før studies-tart i København midt i september.

Det danske forsvar var ikke u-

kendt for kadet Eriksen før startenpå HO. Tjenesten som værneplig-tig sergent og løjtnant havde givetham en del kendskab til systemet.Løjtnantstiden foregik endda somkontraktansat hos Jydske Dragon-regiment i Holstebro. Her fik hanhalvandet gode år som delings-fører i en kampvognseskadron. Enenestående oplevelse for en løjt-nant på 21 år:

- Min bedste tid i Forsvaret ind-til videre, har helt sikkert værettiden som kampvognsdelingsfører.Derfor virkede det også logisk atsøge ind på HO, fortæller Eriksen ifrokostpausen. Vi sidder i skolenskantine, og rundt om ved bordenegår snakken lystigt. Bortset fra degrønne M/84 uniformer, kunne visagtens have siddet i kantinen påen hvilken som helst anden skole.

En stor del af undervisningen i fagetstabsmetodik foregår foran PC’en. Herer kadetterne Eriksen og Ulrich på Intra-nettet.Foto: Mads Korsager Nielsen.

Ingen dans på roser

I løbet af de knap fire år en uddannelse til linieofficer tager kommer man igennem både engelsk, tysk og som her, matematik.Foto: Mads Korsager Nielsen.

Side 7HÆRNYT 1-2002

- Men man kommer nemt til attænke for firkantet, hvis man kunbruger sin tid i militæret. Derfortog jeg et halvt år på idrætshøjsko-le, før jeg startede her, fortællerEriksen og fortsætter:

- Det er også derfor jeg aldrig cyk-ler hjem i uniform. Når jeg er hjem-me, er jeg civil. Når jeg er på sko-len, er jeg officerskadet. Jeg trordet er vigtigt at kunne holde arbej-de og fritid adskilt.

Skolebænk og skemaerUddannelsen som officer tager cir-ka tre år. Kadetterne på hold Jes-sen startede 15. september 2001.Hvis alt går efter planen, vil de bli-ve udnævnt til premierløjtnanteraf linien i maj 2004.

Den mellemliggende tid vil by-de på en del forskelligartede ople-velser. Groft sagt kan man sige, atuddannelsen som officer vekslermellem boglige forløb på skolen,og praktiske forløb ude i landet.

De praktiske forløb er lagt, så dehar en vis »julegave-effekt«. Ka-detterne har hele tiden en gulerodat se frem til. Det kan være patrul-je- eller faldskærmskursus hos Jæ-gerkorpset eller introduktionskur-sus på de forskellige våbenarter.

Den boglige del af uddannelsendisker op med fag som virksom-hedsøkonomi, psykologi og selv-følgelig engelsk og tysk. Undervejsskal man aflevere to større opga-ver: Krigshistorie projektet og etprojekt i uddannelseslære (pæda-gogik). Den sidste er en komplet o-versigt over uddannelsen af etpanserinfanteri-kompagni. Medplaner for kort sagt alt! En ganskeomfattende opgave.

Kadet Eriksen er matematiskstudent fra Vejen gymnasium fra’97. Siden da, har forsvaret taget en

stor del af hans tid. Men det erogså et spændende sted at arbej-de. Der er både en ledermæssigudfordring, samt fysiske og psyki-ske krav man skal leve op til. Ogdet bliver kun bedre, med lidt fle-re stjerner på skulderen, forudserkadet Eriksen. Selv er han en rime-lig aktiv mand, der gerne trækkerkonditøjet på og løber en tur:

- Der er fine forhold her, hvisman gerne vil være sportsligt aktiv.Skolen har en idrætsforening, hvorman kan søge støtte til næsten alidræt. Hvis jeg gerne vil til en fod-boldturnering med nogle fra klas-sen, kan vi nemt få en bus til trans-port. Bare vi stiller op som et holdfra HO, siger kadet Eriksen, og pe-ger på skolens velspækkede po-kal-skab i kælderhalsen på vej nedtil gymnastiksalen.

I det hele taget er idræt, og detat holde sin krop i gang, en stor delaf hverdagen på HO. Der er idrætpå skemaet mindst et par gangeom ugen. Som officer forventes detogså, at man er i en rimelig fysiskform. Det er endda tilladt at løbeen tur i arbejdstiden.

Glade dageNæste dobbelttime byder påmatematik. Men midt i timen tagerkadet Eriksen sig tid til at vise etikke uvæsentligt lokale på skolenfrem: Kadetkælderen.

Her er der mulighed for at mø-des over en kold fadøl hver fredagefter skole. Det siger næsten sigselv, at fredagsbaren på HO er po-pulær. Efter en hård uge er dernæppe noget bedre end at afrea-gere i gode venners lag. Men deter strengt forbudt at forlade kæl-deren beruset og i uniform. Lige-som det er forbudt at tage skoleta-sker og hjemmearbejde med i de»hellige haller«.

GallabalFredagsbaren ser man frem til, mendet blegner totalt ved siden af detårlige gallabal. Det er årets begi-venhed. Riddersalen på slottet errammen om ballet, hvor gentle-mændenes regelkodeks kommerfør alt. Her trækker man stolen udfor sin borddame, og skolen er vedat flyde over af elegante balkjolerog kadetter i gallauniform. Derspilles op til dans, og selvfølgeliger det Les Lanciers, der trædes.

Da vi skråer over brostenene igården på Hærens officersskole,fortæller Eriksen, at efter midnatændres reglerne. Så er det tilladtat bruge mere lovløse metoder. Såer jagten fri. Hvem har også sagt,det hele skal være en dans påroser.

Hærens Officersskole er en blanding af skolebænk, praktik og en gang imellem:EKSAMEN.Foto: Mads Korsager Nielsen.

En del af arbejdet på HO foregår i selvstændige grupper. Her er kadetterne Eriksen,Andersen, Ulrich og Brøner i sving. Foto: Mads Korsager Nielsen.


Af Morten Fredslundjournalist PIC/ST/HOK

Køen ved internetcaféenog antallet af bredskul-drede og veltrimmedesoldater i Olaf Rye lejreni Kosovo taler sit egetsprog. Der er rift omvelfærdsfaciliteterne iden danske lejr.

Allerede i det grønne fortelt kom-mer en ram lugt af mandesved ogslidte gummisko én i møde, så tan-kerne flyver tilbage til den gamlegymnastiksal med de mørke, blan-ke gulve på kasernen. Men så hø-rer ligheden også op. Bag den sto-re dør af fyretræsfinér banker enhårdtpumpet rap-rytme løs fra den

fremtidssikrede og svulstige ghett-oblaster på hylden henne i hjør-net, imens en kortklippet soldatdrøner løs på en motionscykel, såder dannes små pytter af sved pådet slidte terrazzogulv.

Vi er i Camp Olaf Rye i Kosovo.Nærmere bestemt i lejrens moti-onsrum, der er indrettet som etanneks til den store værkstedshal,som siden den danske bataljon op-rettede lejren i 1999 blandt andetogså har huset de to messer.

God mad- Maden hernede er god. Men dener også fed, og så må man knoklelidt, hvis man ikke skal komme heltud af facon, siger overkonstabelKasper F. Kofoed, da han læggervægtstangen fra sig for at strækkeud op ad en af de markante søjler idet lavloftede rum.

Det er midt på formiddagen ogtre soldater i civilt knokler løs på

hver deres fitness-redskab, så de-res T-shirts får mørke plamager påryggen. Men tidspunktet har min-dre betydning, for uanset hvornårman kigger indenfor i motionscen-tret, er der gang i ét eller flere afde fitnessinstrumenter, som er tilrådighed. De minder langtfra omde hi-tech instrumenter, som ken-detegner fitness centre i Danmark.Her er heller ingen solariebrunereceptionister eller grønne planter.Men det gør ikke motionsrummetmindre populært, hvilket også kanmåles direkte på mange af solda-ternes skulderbredde og biceps,der i dimensioner næsten lader sigsammenligne med førnævnte ghet-toblaster.

- En del er blevet meget storehernede og ligner deciderede bo-dybuildere. Men det tror jeg nuikke, er det, som de fleste, derbruger motionsrummet, går efter.Derimod tror jeg, at det er gået op

Det er ingen skade til at kunne overraske konen eller kæresten med en flot krop, når man kommer hjem, mener Kasper F. Kofo-ed, der besøger motionsrummet i Olaf Rye-lejren fire gange om ugen. Foto: Karsten Weirup.

Rift om velfærden i Kosovo

Man kan godt løfte jernuden at være en »Arnold«


for mange, at det er rart at være igod form og have en flot krop –også selv om man er langt væk frakonen eller kæresten. Måske erdet endda blevet lidt mere inter-essant, for så kan man jo vise siglidt, når man kommer hjem, grinerKasper K. Kofoed.

Fra morgen til aften- Der er næsten altid nogen i gangmed at træne. Også tidligt om mor-genen og sent om aftenen. Og titmå man også vente lidt, men deter sjældent, at man slet ikke kankomme til, da det som regel er desamme maskiner, der er rift om,siger Stefan N. Jensen, der er en afde andre soldater med sved påpanden.

De tre soldater, der denne for-middag benytter sig af motions-

rummet kommer alle fra 5. Spejde-reskadron ved Jydske Dragonregi-ment. Her i Kosovo er de i sammegruppe i spejdereskadronen.

- Vi følger et træningsprogram,og det betyder også, at vi skal træ-ne rimeligt regelmæssigt. Vi er her-nede cirka hver anden dag, sigerEbbe Fallesen, efter han er stået afmotionscyklen efter en sveddryp-pende gang spinning.

- Og da vi har fri på samme tid,er vi også tit sammen om trænin-gen. Men det er også fint, at vi kanhjælpe hinanden med vægteneved bænkpres og andre øvelser,hvor man skal være to, tilføjer han.

Ingen Arnold i tankerneIngen af de tre har dyrket decide-ret bodybuilding, og de bedyrer, atingen af dem har Arnold i tanker-

ne, når der løftes jern i det lillerum, hvor en knaldrød boksebold irummets midte konstant minderén om, hvad det handler om indenfor de her fire vægge.

- De, der er rigtig store, har træ-net flere år derhjemme for at fåmuskler af den kaliber. Hvis viskulle blive ligeså store, skulle vivære her 24 timer i døgnet, sigerStefan N. Jensen.

- Ja, der er jo ingen tvivl om, at viville tabe enhver konkurrence modde store. Til gengæld får vi mangegode fif om, hvordan vi skal udførede forskellige øvelser, uden at fåskader. Især er der et par MP'ersom er meget flinke til at vise os,hvordan de forskellige øvelsergennemføres med mindst risiko forskader, siger Ebbe Fallesen og til-føjer:

- Og selv om nogle af maskiner-ne ikke ser ud af så meget, erudbudet af vægte og instrumentersåmænd fint nok. Udbuddet er ihvert fald godt nok til at tiltrækkeen stor del af de soldater, der erhernede. Men det er jo også bådemere sundt og mere udfordrendeat løfte jern her, end det er at sid-de foran fjernsynet i fab'en hvereneste aften, siger Ebbe Fallesen,inden de tre kammerater begyn-der at joke hinanden med kom-mentarer, der kunne indikere, atde dybt, dybt indeni alligevel slæ-ber rundt på en lille Arnold, somgerne vil vises frem.

Hvis de tre overkonstabler Hærnytmødte i Olaf Ryes motionsrum skulleblive ligeså store som de største af dereskolleger i Kosovo, skulle de træne 24timer i døgnet, mener Stefan N. Jensen.Foto Karsten Weirup.

I en dobbelt kontorfab et stykkefra motionsrummet er lejrens inter-netcafé placeret sammen medvelfærdstelefonerne. Og selv omrammerne er helt anderledes, erder også her rift om de opstilledevelfærdsmidler. I aftentimerne errækken af polstrede stole stort setkonstant optaget af soldater, somfordriver tiden med at læse de se-nest ankomne aviser og kulørte u-geblade, mens de venter på, at derbliver ledigt bag en af de fire com-putere med direkte adgang til In-ternettet.

- Jeg kommer her mindst én ogoftest to gange om dagen for atsurfe lidt rundt og sende et parmails til venner og familie, sigerkonstabel Michael W. Duborg, somstår for tur næste gang en compu-ter bliver ledig.

- Det svinger meget, hvor lang kø-en er, men der stort set altid nogle,der er i gang med at surfe ellermaile hjem. Men heldigvis er dersat tidsbegrænsning på, for ellerskunne ventetiden og køen gå henog blive ekstrem lang, siger den21-årige konstabel.

Selvjustits og quickkasseSoldaterne må højst sidde bagskærmen i 30 minutter, hvis der erandre, som venter i de polstredestole bag den flytbare væg, som påbehørig vis skærmer af for nysger-rige blikke. Små papure på væggenbliver indstillet, inden man sættersig bag skærmen. På den mådeholder soldaterne selvjustits, såden tilladte tid bag skærmen ikkeoverskrides. Én af computerne ertænkt som en slags quickkasse,hvorfra man kun får ti minutter tilat tjekke ens mailbox eller sende

Populær café Af Morten Fredslund


små hurtige mails. - Der er ingen tvivl om, at vi

mest bruger maskinerne til at sen-de mails hjem til vennerne og fa-milie. Og selv om jeg også brugervelfærdstelefonerne meget, er in-ternetcomputerne et rigtig godt al-ternativ. Jeg har vel 20 personer,som jeg jævnligt udveksler mailsmed, og ved at sende et nyheds-brev via nettet kan jeg informeredem alle sammen på én gang. Deter både hurtigt og lettere end atskrive et gammeldags brev. Detsker dog, at jeg skriver et rigtigtbrev, men det er efterhånden sjæl-dent, siger Michael W. Duborg, in-

den det bliver hans tur, og alle istolerækken rejser sig og rykker enstol længere frem i køen, mens dehver især holder deres udvalgteugeblad eller avis i hænderne.

En del af velfærdspakkenComputerne i Camp Olaf Ryes in-ternetcafé er en del af den vel-færdspakke, der følger med vedetablering af en større mission iudlandet. Via en satellitforbindel-se sendes signalerne fra internet-caféen i Kosovo til Karup og derfravidere til relevante servere. For-bindelsens hastighed svarer til enISDN forbindelse på 64 kb. Ca. 80

procent af den tid computerne be-nyttes, er de logget på mailserve-re, mens den resterende tid bru-ges til at surfe på nettet.

- I dag er det få, der ikke kendertil IT, som jo er blevet mediet, mankommunikerer med. Jeg sendermange mails til mine brødre, menjeg kan også godt lide at skrive rig-tige breve. Det er mere personligt,siger overkonstabel Tom B. K. Sø-rensen, der nu er rykket frem påden eftertragtede forreste stol irækken.

- I øjeblikket er jeg på nettet to-tre gange om dagen, da jeg står forat skulle på skiferie i Østrig. Her-nede fra er Internettet det perfek-te medie til at finde frem til debedste rejsebureauer og de rigtigepriser. Det har jeg brugt noget tidpå og det er selvfølgelig træls, nårder er lang kø. Men der skal jo væ-re surftid til alle, så ventetiden måman blot affinde sig med. Og hvisdet begynder at brænde på medat finde den rigtige rejse indenmin leaveperiode, må jeg tage nat-ten til brug. Det har jeg alleredegjort et par gange siger Tom B. K.Sørensen, inden det bliver hanstur bag skærmen på en af de popu-lære internetmaskiner.

Michael W. Duborg bruger Internettet som et alternativ til velfærdstelefonerne ogkonstablen udveksler jævnligt mails med 20 venner og familiemedlemmer. Foto: Karsten Weirup.

Overkonstabel Tom B. K. Sørensen bru-ger blandt andet Internettet til at findedet helt rigtige tilbud på den skiferiehan vil på i sin leaveperiode. Foto: Karsten Weirup


Af MJ-R Ole Holck

Østsamarbejdet med de baltiskelande er for længst blevet rutine –ikke mindst for de udstationeredei BALTBAT Training Team.

Ikke desto mindre hænder det,at man uforvarende kommer til atvende en sten, hvor der ligger ensølvmønt nedenunder.

»BALTBAT skal med på øvelseStrong Resolve i Polen. De har fåetat vide, at dér kommer pressen. Ogdet er de utrygge ved!«

Sådan lød meldingen, der send-te »Deres Ærbødige« og premier-løjtnant Torben Sørensen til Adazii Letland i begyndelsen af januar.Torben er journalist ved VejleAmts Folkeblad, og når de nu erbange for journalister derovre, vardet jo nærliggende at tage en afslagsen med.

Kursus bestod af de sædvanligelektioner i hvordan journalistertænker, og hvad man skal passepå, når de viser sig, samt en masseinterview-teknisk træning med vi-deokameraer, succes-generendefeed-back og flydende krisehjælpom aftenen.

Men så var det, Torben sagde: »Vi må besøge en avis!«Umiddelbart ligner det unødig

luksus at bruge 1⁄5 af kursustiden på

det; men Torben stod fast, og såtog vi på »Diena« i Riga – Letlandsstørste dagblad.

Det var et arrangement, der gavpote!

Diena er teknisk set en super mo-derne virksomhed, hvor det kom-plicerede samarbejdsprojekt – atbringe en avis på gaden hver dag –præsenterer sig i al sin vælde.

Det sjoveste var dog at opleveBALTBAT-elevernes forbløffelse over,at man sådan bare kunne besøgeen civil virksomhed – en avis! – ogsågar tale fornuftigt med dem.

Og Diena-folkenes lige så må-bende overraskelse over at få kun-derne ind i bagbutikken. I uniform,og med venlige hensigter.

- Det havde aldrig været prøvetfør.

Selveste chefredaktøren stilledeop til den afsluttende spørgerun-de. Også dér blev der spillet medåbne kort, og vi – Torben og jeg –forlod stedet med en fornemmelseaf, at her var der sået et lille frø afforståelse, kontakt og åbenhed.

Vi har ikke copy-right på ideen!

Om at flytte grænser Kort nyt:

Nye lastbiler til hærenHærens Materielkommandohar indgået en kontrakt medM.A.N. LAST og BUS A/S om le-vering af lastbilchassiser. Detsker efter en EU-udbudsforret-ning og en omfattende afprøv-ning af de tilbudte lastbilty-per.

Leveringen sker i flere om-gange, men omfatter totalt me-re end 400 stk. Det store last-bilprojekt er nu nået så langt,at udleveringen af nye lastbi-ler til enhederne er begyndt.

I første omgang drejer detsig om tre-akslede terrænlast-biler af typen MAN 27.314, 6×6.

Udover standardladdet er etantal af bilerne forsynet medlæssekran på 7,9 tonsmetermonteret bag førerhus og/ellerselvbjærgningsspil på 10 ton.

De næste faser af udleverin-gen omfatter to-akslede vej-lastbiler af typen MAN 18.225,4×2 og to-akslede terrænlast-biler af typen MAN 18.225,4×4. Udover de nævnte typerer der anskaffet et mindre an-tal specialkøretøjer i 8×8 udga-ve, samt ny blokvognstrækkeri 6×4 udgave.

Både eleverne på BALTBAT pressekursus og medarbejderne ved avisen Diena varbenovede over at være i stue sammen. Pressen og uniformer har ikke altid haft detgodt sammen i Letland – men nu er der sået et frø.

Han sidder i stabens hovedkvarterog nyder en pibe tobak – RødOrlik. Kun korset på skuldrene af-slører hans identitet, og umiddel-bart ligner han mest af alt en rarbedstefar. Det er han også – OlavDegn-Andersen.

Men under sløringsnettet i kon-torvognen er blikket alvorligt. Detlet grålige skæg bevæger sig roligt,mens han afdæmpet fortæller omsine oplevelser i den sidste uge.En uge, der for feltpræsten på man-ge måder blev præget af tre dan-ske ingeniørsoldaters meningsløsedød i Afghanistan.

Ikke fordi han kendte dem. Mendet gjorde kammeraterne i 5. Pan-seringeniørkompagni, som deltog iNATO-øvelsen Strong Resolve iPolen. Endda særdeles godt. Kom-pagniet er en del af Den DanskeInternationale Brigade (DIB), ogdermed kom ulykken i Kabul plud-selig meget tæt på sognepræstenfra Stenløse og Fangel sogne syd forOdense.

Kommer som menneskeDa meldingen nåede brigaden ons-dag, satte Olav Degn-Andersen sigstraks ind i sin bil og kørte den kor-te vej til Ingeniørkompagniet, somunder øvelsen ligger ved byen Ko-notop 150 kilometer øst for Stettin.Her gik han ind imellem de koks-opvarmede polske telte og gjorde,som han altid gør, når han mødersoldater i svære situationer.


SJÆLE-SØRGE-REN

Af Peter Ernstved Rasmussenjournalist

Jørgen Køllefotograf

Drawsko Pomorskie, Polen

- Jeg er synlig og går rundt i lej-ren og snakker. Som feltpræst kom-mer man ikke tromlende – menførst og fremmest som menneske.Soldaterne kan sige, hvad de vil,og lufte deres følelser uden frygtfor, at det ryger videre. Det giksådan, at soldaterne selv hen-vendte sig og sagde, at det varnogle af deres bedste kammerater.Nogle af dem blev så og snakkedeom tingene. Der var et pat stykker,som havde kendt den ene i mereend 15 år. Og når man har gået opog ned ad hinanden så lang tid, såkender man også hinanden privat.De var derfor meget berørte afsituationen, fortæller Olav Degn-Andersen.

I teltlejren samlede kaptajn Hil-ton, som er chef for 5. Panseringen-iørkompagni, sine soldater til enorientering om situationen. Efter athave holdt et minuts stilhed fiksoldaterne mulighed for at snakketragedien igennem med hinandenog med feltpræsten.

- Det vigtigste er, at soldaterneførst og fremmest kan tale medhinanden indbyrdes. Og dét net-værk har helt klart virket. Men nårens kammerater gør tjeneste iudlandet, og man hører, at der erdøde og sårede – så farer tankernerundt. Derfor fik soldaterne herne-de navnene på de omkomne ogsårede at vide, før de officielt blevoffentliggjort, fortæller feltpræsten.

Møder alle i øjenhøjdeMen i Polen har Olav Degn-Ander-sen ikke alene været en hjælp forde menige soldater, som kendte detre døde. Også kompagnichefen ny-der godt af samarbejdet med felt-præsten, som spiller en helt nød-vendig rolle i det militære system.

- Jeg har selv været i tvivl om,hvordan jeg skulle tackle situatio-nen – og der har feltpræsten væreten god støtte. For ofte mangler che-fen selv nogle at snakke personligeting med. Som chef har man selv-følgelig et tæt forhold til andrechefer, men feltpræsten er en vig-tig brik i det spil, forklarer kaptajnHilton.

Da feltpræsten står uden for detmilitære systems rangorden, kanhan samtidig snakke med enhver isystemet – på samme niveau. Ogdet har både kaptajner og konstab-ler glæde af.

- Jeg vil til hver en tid snakkemed soldaterne, lige så meget dehar brug for det. Men min rolle som

chef kan gøre, at nogle af soldater-ne kan have svært ved at åbne sigoverfor mig. Det har jeg ikke ople-vet her, men i den situation er detrart at have feltpræsten, siger han.

Missionerer ikkeOlav Degn-Andersen selv læggerikke skjul på sin anderledes rolle ifelten – i forhold til rollen som sog-nepræst. Når han er sammen medsoldaterne, gælder det derfor ikkeom at missionere.

- Feltpræsten er det samme somdet, man i gamle dage kaldte forsjælesørger. Vi er derfor ikke medfor at omvende soldaterne til denkristne tro, men alene for at væreder som menneske for andre. Allesoldaterne ved jo, at præsten ren-der rundt med felttestamentet i lom-men, men det kan forkyndes påmange måder, siger han.

Den opfattelse deler kaptajn Hil-ton.

- Det er min opfattelse – bådefra udlandet og hjemme – at felt-præsten ikke lægger hovedvægtpå sit virke som præst, men merepå personen med den menneske-lige indsigt.

Holder mindegudstjenesteI brigadens hovedkvarter har bri-gadegeneral og chef for Den Dan-ske Internationale Brigade Jens E.Frandsen besluttet, at de soldater,som kendte de tre afdøde, får lovtil at rejse hjem til begravelsen.Det drejer sig om 14 kammerater,som flyver hjem til begravelsen afafdøde Kim Carlsen sammen medkaptajn Hilton.

At soldaterne får lejlighed til atflyve hjem, tillægger Olav Degn-Andersen stor betydning.

- De, der ønsker det, kommer hjem,for de skal have muligheden for attage ordentlig afsked med dereskammerater.

- De vil også gerne hjem og viseden respekt for de afdødes famili-er, som de jo kender med kæresterog børn, siger han.

Når kaptajn Hilton rejser medkammeraterne til Danmark, bety-der det ikke, at arbejdet for felt-præsten slutter i Polen.

Olav Degn-Andersen vil med jæv-ne mellemrum besøge kompagni-et, og når begravelsen finder stedhjemme i Danmark, holder han enmindegudstjeneste for de tilbage-værende soldater.

- Samtidig med at begravelsenfinder sted hjemme i Danmark,samles den tilbageværende del afkompagniet med feltpræsten til enceremoni hernede. Han plejer atholde en gudstjeneste med os un-der sådan en øvelse, og det vil væ-re det rigtige tidspunkt at gøre detpå, slutter kaptajn Hilton.

FaktaOlav Degn-Hansen har været felt-præst i 19 år. Han blev i sin tidspurgt, om han havde mulighed forat hjælpe i et feltlazaret, som dethed dengang, under en mønstring.Olav Degn-Hansen har selv væretværnepligtig i flyvevåbnet, hvorhan »sad og kiggede radarskærmei Skagen.« Han har ikke selv ople-vet en feltpræst som værnepligtig.


Onsdag den 6. marts modtog jegdet tragiske budskab om, at over-sergent Thomas Kruse Butzkow-sky samt overkonstablerne BrianJuul Nørløv Andersen og KimCarlsen fra Ingeniørregimentetvar omkommet under udførelseaf tjenesten i Kabul i Afghanis-tan. Ved samme tragiske ulykkeblev overkonstablerne Kim Ro-bin Poulsen, Jens Erik Riise Las-sen og Dennis Ulberg Bro såret.

Dette minder os om på ny, atdeltagelse i internationale ope-rationer i yderste konsekvenskan kræve ofre, og derfor betin-

ger, at baglandet og »systemetbag den udsendte« er klar til atstøtte, hvis det værste skulle ske.

I skrivende stund foreliggerder ikke detaljerede oplysningerom hændelsesforløbet ved ulyk-ken. Dette må afvente den offici-elle rapport fra den fælles dansk-tyske undersøgelseskommission.

Æret være deres minde!

Jan ScharlingChef for Hærens Operative

KommandoGeneralmajor

In memoriam

✞

Af Henning WilgaardMajor, Hærens Materiel-kommandos Centralledelse

Hærens Materielkom-mando implementererpansret mandskabsvognM/113 i den litauiskehær.

Litauen har for en symbolsk priskøbt 154 pansrede mandskabsvog-ne af Tyskland. Købet omfatter kundet rå køretøj, og der mangler såle-des indbygningssæt, affutager, va-deplade samt hele det faglige back-up.

Vognene skal ud at køreMed støtte fra Hærens Kampskoleog Prinsens Livregiment gennem-

fører Hærens Materielkommandoet projekt, der sigter mod at få dis-se vogne ud at køre. Projektet om-fatter rådgivning, uddannelse ogdonationer.

Konkret indebærer det dels at fåvognene udrustet med sikker-hedsudstyr, indretning og våbenaf-futager, dels at uddanne enheder-ne i at betjene og vedligeholde vog-nene.

Etablere en faglig strukturPå længere sigt skal projektet ogsåhjælpe Litauen med at få etablereten faglig struktur omkring de pans-rede mandskabsvogne. Det vilblandt andet komme til at omfatteindretning af de pansrede mand-skabsvogne, udrustning af værk-steder, rådgivning om behov ogindkøb af reservedele, uddannel-se af værkstedspersonel, bjærg-nings- og transportkapacitet samtfaciliteter til køreuddannelse.

Train the TrainersProjektet er nøje koordineret medandre danske projekter i Litauen,og uddannelsen gennemføres ef-ter princippet »Train the Trainers«,hvor der lægges vægt på, at Litau-en hurtigt bliver i stand til selv atgennemføre uddannelsen.

Vedrørende donationer kan ud-tagne dele, herunder bælter, fra vo-res modificerede pansrede mand-skabsvogne komme på tale.

Bataljon klar i årDe mere kortsigtede mål er omfat-tet af et betydeligt tidspres, idetLitauen ønsker at have én pansretbataljon (45 vogne) klar til oktoberi år.

Endemålet er at udruste Litauensreaktionsbrigade med PMV M/113allerede nu i år.


Det er PMV’er af samme type som den danske PMV M/113, som litauerne har købt billigt i Tyskland. Nu skal HMAK hjælpe medat implementere køretøjerne med udrustning, affutager m.v. Foto: Jørgen Kølle.

HMAK skal implementeretyske M/113’ere i Litauen

Den største NATO-øvelse i adskilli-ge år, Strong Resolve 02, foregik ibåde Polen og Norge i perioden framidt i februar og til midt i marts.Den havde til formål at træneNATO’s indsats i to geografisk ad-skilte operationer på samme tid.En Artikel V-operation i Norge ogen CRO (Crisis Respons Operation)i Polen. Hele indsatsen blev styretfra det amerikanske krigsskib USSMount Whitney, der under detmeste af øvelsen var placeret iØstersøen.

De danske styrker deltog i øvel-sen i Polen, hvor det enorme øvel-sesterræn ved Drawsko Pomorskieca. 110 km sydøst for Stettin lagdemudder og støv til de mange da-ges fredsstøttende operationer.

En stor del af de danske solda-

ter blev sejlet til Stettin ombordpå DFDS King of Scandinavia, ogmandag aften gav komikeren ogentertaineren Jacob Haugaard sol-daterne maritim underholdning iColumbus Club.

- Hvornår ved man, at man erblevet for fed? – Når man ligger påstranden og der kommer fire per-soner fra Greenpeace og ruller én ivandet!

Komikeren og entertaineren Ja-cob Haugård spruttede vittighederud i et væk. Om bord på det chart-rede DFDS-skib King of Scandina-via underholdt han i to omgangeog fik under begge shows de sam-menlagt omkring 650 danske sol-dater til at skrige af grin. Den tidli-gere politiker, som i 1995 væltedeind Folketinget ved at love mere

medvind på cykelstierne, vandtpublikums hjerter ved i høj grad atgøre grin med sig selv.

Den populære dansker stilledeop i sit velkendte jakkesæt lavet afkinesiske teposer. Og inden hansvang sin gyldne spade, introduce-rede han sit eget band, sombestod af fem små japanere gemt iHaugårds keyboard på scenen. Desmå usynlige asiatere akompagne-ret af Haugård på guitarer, gebis ogtværfløjte serverede et show, dervar bygget op over Jacob Haugårdsmorsomme og oplevelsesrige liv.

- Jeg begyndte at feste som 17-årig, og da jeg var 28, kom jeg ligehjem og skiftede tøj. Showet var etled i velfærdsprogrammet for dedanske soldater under transportenfra Kalundborg til Stettin.


StrongResolve


Øvelse Strong Resolve var stor i sig selv. Transportopgaven at få de deltagden dansk trænede BALTBAT skulle stå sin prøve, og desuden skulle en ræøvelsen påkaldte sig endog stor interesse, dels fra pressen og dels fra politispræsident Aleksander Kwasniewski (i dansk kaptajnsjakke, fordi det var bittesen holder varmen via sin medbragte »koger«. Til højre ses den danske foHan var iøvrigt ledsaget af Forsvarsudvalget. Øvrige billeder i denne kollagTekst og fotos: JPIC/STRONG RESOLVE.


e enheder fra Danmark til Polen var af enorme dimensioner,e PfP-lande involveres i samarbejdet. Så det er forståeligt, atld. I vort lille udpluk af begivenheder ses da også den polskekoldt) på besøg hos DIB, mens brigadegeneral Jens E. Frand-rsminister Svend Aage Jensby på besøg hos en 12,7 stilling.er en indtryk af, hvad der blev arbejdet med under øvelsen.


De danske enheder var underbragt på forskellig vis i områdetKonotop/Drawsko Pomorskie. Det er et område med megetbirkeskov og nåleskov i skøn blanding samt mange sumpe.Heldigvis havde de fleste telte en kakkelovn til opvarmning,men samme ovne forårsagede også to teltbrande, uden atnogen dog kom noget til.Inden den egentlige øvelse var der lejlighed til at gennemføremissionsorienteret uddannelse, og det gik på alt fra rene kam-popgaver til førstehjælp ved civile og militære færdselsuheld.


Af John Kreiner (tekst og foto)kaptajn, journalist

Goddag, hr. oberstløjtnant. Det erMilitærpolitiet. Det er en rutine-kontrol. Må jeg have lov at se De-res kørekort, ID-kort og kørebog?

Venligt, men myndigt smilende,henvender soldaten sig ved vindu-et i bilens førersiden efter at tjene-stevognen er blevet vinket ind i

vejsiden. Soldaten er let genken-delige på den røde baret, den gul-lige refleksvest ud over kampuni-formen og det sorte armbind medde hvide bogstaver, MP.

Derudover vil MP’erne også væ-re let genkendelige på deres altidkorrekte opførsel og fremtoning.

Det vil ofte være en sergent el-ler oversergent, man møder påden måde, men det kunne lige sågodt være en overkonstabel.

Her betyder det ikke noget, atdet er en konstabel eller sergent,der står uden for bilen, og en oberst-løjtnant, der sidder bag rattet. Idenne situation er det MP’eren,der har beføjelserne på sin side.

Siden 1998 har der også været ad-gang for konstabler i Militærpoliti-et. Til august er der yderligere ottefra konstabelgruppen, der får mu-lighed for at kvalificere sig til job-bet, når tredje »konstabelhold«begynder på MP-uddannelsen påHærens Logistikskole i Aalborg.

I øjeblikket er der fem MP’ere frakonstabelgruppen i aktiv tjeneste,blandt dem overkonstabel af 1.grad Joachim S. Hertz og overkon-stabel Merete L. Holm, der samti-dig er den ene af de kun to kvin-delige konstabler, der hidtil harklaret MP-uddannelsen.

- Vi håber, at der er flere kon-stabler, der vil melde sig, og vihåber, at der vil være kvalificeredeansøgere af begge køn, siger che-fen for MP-uddannelsen, major OleBech Kristensen. Når jeg frem-hæver ordet »kvalificerede« såskyldes det, at vi ikke vil gå påkompromis med kravene til enMP’er, og – lad det være sagt meddet samme – kravene er ret hårde,for der er tale om en hård uddan-nelse.

Hård uddannelseDe to overkonstabler giver majo-ren ret, men udtrykker begge gen-nemgående tilfredshed med tje-neste og de krav, der stilles.- Hvis man kan indstille sig på enhård uddannelse, og man har vil-

MP fylder 55 år

Chefen for Militær-politiets uddannel-se, major Ole BechKristensen, vil gernehave flere konstablersom MP’ere, og ger-ne flere kvinder,men han vil ikkeslække på optagel-seskravene.


jen til at ville gennemføre denne,så venter der én en spændendeuddannelse og tjeneste ved Mili-tærpolitiet, siger Joachim Hertz.Når jeg mener hårdt, så mener jegvæsentligt hårdere end de flestedanske soldater er vant til, for derstilles store krav til fysikken i Mili-tærpolitiet, hvilket blandt andetvil sige mange – og lange –marchture, løb, muskeltræning,boksning, håndgemæng o.s.v.

- Og det er bestemt heller ikkelige nemt for alle, pludselig at skul-le vænne sig til igen at stå ret ogrør, at gøre honnør, og i det heletaget opføre sig korrekt og understreng disciplin, tilføjer hans kolle-ga, overkonstabel Merete L. Holm,der i øjeblikket er den eneste kvin-delige MP’er, der er tjenstgørendei Hærens Militærpoliti. På mangemåder kan man godt føle sig hen-sat til en slags rekruttid igen, ogdet stiller ret store krav at kunneaffinde sig med det.

Major Ole Bech Kristensen, be-kræfter, at dette er nogle af de man-ge krav, der stilles til folk i Militær-politiet.

- Vi mener, at vi på den måde ermed til at give dem en ballast, derkan bringe dem sikkert gennemtjenesten i hverdagen, siger han.Umiddelbart kan det måske lydeunderligt, at de skal kunne stå ret

og rør og gøre korrekt honnør, mennår vi gør så meget ud af denneside, så er det et forsøg på gøredem mindre sårbare. Husk, at densituation, hvor en overkonstabelsom MP’er skal påtale en forseelseoverfor eksempelvis en oberst, såmå der ikke være en finger at sæt-te på MP’erens optræden.

Det kunne også være et spørgs-mål om at skulle have den sammeoberst eller en anden foranståen-de til at puste i et alkometer underen trafikkontrol.

Man er mindre sårbar, hvis maner korrekt.

Med hensyn til den fysiske træ-ning, så må vi erkende, at der er enrække MP-opgaver, der stiller kravtil den fysiske formåen, så det erogså et punkt, hvor vi ikke er ind-stillet på at slække på kravene.Det er tjenesten, der definerer de

fysiske krav, fastslår Ole Bech Kri-stensen. Derfor stiller vi også præ-cis de samme krav til henholdsvismandlige og kvindelige ansøgere.Men vi vil meget gerne have flerekvindelige ansøgere med de for-nødne kvalifikationer, siger majo-ren. Vi har flere opgaver, f. eks. visi-teringer, som kun kan løses af kvin-delige MP’ere. Vi har kun gode er-faringer med kvinder i Militærpoli-tiet.

Ikke straffedePå ét punkt er vi iskolde, nemlig o-verfor ansøgere, der er straffet, fort-sætter majoren. Dem kan vi gan-ske enkelt ikke bruge, så de be-høver end ikke at søge. Dertil skaldog lige nævnes, at vi ikke betrag-ter f. eks. en hastigheds- eller par-keringsbøde som en straf i den sam-menhæng.

Men ellers er det indledningsviset helhedsindtryk af ansøgerne,der er afgørende for, om vi kan bru-ge dem, siger han videre. Ansøger-ne bliver stillet for en kommission,hvor det samlede indtryk dannes.Det er muligt, at en ansøger måskeer lidt tynd på et punkt, men hvisdet til gengæld kan opvejes i rigtmål på et eller flere andre punkter,så vil vi naturligvis søge at styrkehans eller hendes svage område idet videre MP-liv.

Militærpolitiet i den form, vi stort

- Vi vil gerne have mange ansøgere fraforskellige niveauer, men vi stiller storekrav, siger major Ole Bech Kristensen.

Overkonstabel af 1. grad Michael Hertzhar blandt andet opgaven som vagtha-vende på MP-stationen. Han håber atkunne skifte dette job ud med et tilsva-rende på en »civil« politistation.


set kender i dag, har eksisteret si-den 1947, da Danmark skulle stillestyrker til en allieret besættelses-styrke i Tyskland i årene efter be-sættelsen. Det vil sige, at det dan-ske Militærpoliti netop i år kan mar-kere 55 års-dagen for oprettelsen.

Men hvis man skal gå mere de-taljeret i dybden historisk set, såvil man dog kunne føre Militærpo-litiets historie yderligere adskilligeår tilbage, selv om det den gang varforskellige former for gendarmerieller feltpoliti, som havde som pri-mær opgave at sikre, at det mili-tære personel opførte sig ordent-ligt.

Manuelt niveau, men…Når man kigger ned over striben affag, eleverne skal igennem på firemåneder, får man et helt klart bil-lede af, at hverken Joachim Hertzeller Merete Holm har overdrevet.Og selv om det hedder manueltniveau, så er der ganske megenteori med i uddannelsen, blot someksempler militærpolitibestem-melser, psykologi, rets- og straffe-forhold samt politi- og efterforsk-ningsuddannelse.

Og så er der naturligvis det me-get hårde fysiske program, som al-lerede er omtalt, som ud over al-mindelige fysiske træningsprogram-mer også omfatter et stort selvfor-svarsprogram.

Dertil kommer alle de almindeli-ge militære færdigheder som ek-sercits, skytteuddannelse og ud-dannelse på de fleste af de hånd-våben, hæren har. Dertil kommeren omfattende køreuddannelse ogmeget, meget mere.

Den tilsvarende uddannelse forMP-sergenter varer omkring dendobbelte tid, men omfatter foru-den de nævnte emner også en e-gentlig mellemlederuddannelse.

SpringbrætIkke mindst den politimæssigeside af uddannelsen, mener majorOle Bech Kristensen kan være at-traktiv for unge konstabler.

- Vi ved, at der er mange af Hæ-rens konstabler, der efter en perio-de i forsvaret søger ind i politiet idet civile liv. Derfor mener vi også,at vores uddannelse af konstablertil MP’ere, kan give disse en slagsforsmag på, hvad det vil sige at

arbejde med politiopgaver. Jeg hardesværre ikke noget belæg for atsige, at de unge har nemmere vedat komme ind i politiet efter enperiode hos os, men de ved langtmere om, hvad det er de søger indtil. Og det vil næppe skade en an-søgning om at komme i Politiet.

Både Merete Holm og JoachimHertz sigter efter en fremtid i poli-tiet, når de forlader forsvaret.

Merete Holm var oprindelig vedTelegrafregimentet som konstabel,og var faktisk ude af forsvaret ihalvandet år, da der pludselig blevåbnet for konstabler i militærpoli-tiet. Det fik hende til at søge indigen.

- Lige så langt tilbage, jeg kanhuske, har det været min drøm atkomme ind i politiet, fortæller hun,og det er stadig det mål, hun for-følger.

Trods kampuniformen i vinter-sammensætning kan Merete Holmgodt virke spinkel, selv om manikke er tvivl om, at hun er mereend i almindelig god form.

I almindelighed bliver konstab-ler ikke uddannet som instruktører,men ved MP bliver konstabelgrup-pen også inddraget i uddannelsen.

Således har Merete Holm fleregange deltaget i den missionsori-enterede uddannelse af personeltil SFOR og KFOR, når de skulletræne i »Riot control« – kontrolmed optøjer – i Oksbøl. Hun er enaf eksperterne. På samme mådehar hun også været brugt sominstruktør i forbindelse med ud-dannelse af MP’ere i Baltikum.

Både Merete Holm og JoachimHertz understreger endnu en gang,at der er tale om en hård uddan-nelse, så det bedste råd, de kangive eventuelle ansøgere, er, atvære godt forberedt hjemmefra,ikke mindst fysisk.

- Hvis man er fysisk velforbe-redt, så betyder det, at der er langtmere overskud til den ret storeboglige del, som MP-uddannelsenomfatter, siger Joachim Hertz.

Til gengæld venter der en spæn-dende og afvekslende tjeneste tildem, der har viljen og evnerne tilat komme igennem.

- Og så skal man have prøvet detpå sin egen krop, for rigtigt at kun-ne føle tilfredsstillelsen, når manefter endt uddannelse får den rødebaret udleveret. Det er de to over-konstabler og majoren enige om!

MP’s p. t. eneste kvindelige medlem,Merete Holm ønsker sig en fremtid som»sort« politimand.


Af H. E. Kraghmajor/PUSEK

Det horisontale karriereforløb –HORIKA – blev som begreb intro-duceret for godt to år siden. Intro-duktionen medførte, at vi i Forsva-ret med ét havde dobbelt så man-ge karriereveje at forholde os til;den vertikale, der hidtil havde væ-ret styrende for vores personelpo-litik, og den horisontale karriere-vej.

Den vertikale karrierevej har ek-sisteret i mange år, og i den årræk-ke, hvor officersgruppen var op-delt i A- og B-officerer, var det ver-tikale karriereforløb tilstrækkeligttil at tilgodese såvel Hærens be-hov som de forskellige medarbej-deres ambitioner.

Indførelsen af enhedsofficeren(P 83), det voksende internationa-le engagement og ikke mindst denøgede fokus på hensynet til famili-en overhalede den vertikale karri-erevejs dominerende rolle inden-om. Tilsvarende kunne Hærensbehov for moderne, veluddanne-de ledere ikke alene dækkes af deeksisterende videre- og efterud-dannelser, og medarbejderne villeikke acceptere, at deres personli-ge udvikling i høj grad var afhæn-gig af optagelse på VUT II/L. Deropstod på samme tid en voksendeinteresse hos officererne for at hol-de deres uddannelser ajourførte.

Uddannelse på eget initiativ»Opfindelsen« af HORIKA var etnaturligt resultat af denne udvik-ling. Mange officerer, der ikke gen-nemførte VUT II/L, vedligeholdt

selv deres uddannelser gennemindividuel "udnyttelse" af de eksi-sterende efteruddannelser. Imid-lertid skete det ikke systematisknok til at Hærens behov for speci-alviden kunne tilgodeses af dissepositive initiativer alene.

HORIKA blev derfor begrebet,der både skulle strukturere viftenaf efteruddannelser og systemati-sere uddannelsesforløbene for de,som af den ene eller anden grundnormalt ikke længere havde mulig-hed for at skifte funktionsniveau,men som fortsat havde mange,gode tjenesteår tilbage i Forsvaret.

Der skal ikke herske tvivl om, atHORIKA har til formål at udviklespecialister. Gennem en analyse afalle stillinger på højere funktions-niveau i Hæren blev tre væsens-forskellige tjenesteområder iden-tificeret: Operation, teknik og for-valtning. Når der kun er etablerettre tjenesteområder, er det ikkefordi, der ikke kan findes flere. For-svarets ønske var og er, at det ermuligt at skabe attraktive forløbinden for ét tjenesteområde. Mankan derfor opleve, at de underlig-gende fagområder ikke nødven-digvis alle har tydelig sammen-hæng til hinanden, men de er hverisær for »små« eller »smalle« til a-lene at kunne bære et karrierefor-løb over op til 20-25 år.

Det er ikke tanken, at man skalkunne »surfe« mellem tjenesteom-råderne. Når officeren en gang harvalgt tjenesteområde, så vil skift tilet andet tjenesteområde normaltvære en undtagelse. Baggrundener, at når der en gang er anvendttid og uddannelse på at skabe en

specialist inden for et felt, vil even-tuelt skift af tjenesteområde bety-de, at Forsvaret ikke opnår den øn-skede effekt af de investerede res-sourcer. Skift mellem Fagområderinden for et tjenesteområde kanomvendt være en naturlig del aftjenesteforløbet, og skift af tjene-steområde vil naturligvis forekom-me i enkelte tilfælde.

StrukturmodelFigur 1 viser behovet for horisonta-le karriereforløb i Hæren. Indled-ningsvis skal det nævnes, at figu-ren er baseret på en strukturmo-del, hvor Hærens struktur er ibalance. Figuren baserer sig såle-des hverken på P83-modellen ellerpå Hærens øjeblikkelige situation.Baggrunden for at denne model ervalgt som udgangspunkt er, ateventuel beslutning om at anven-de betydelige ressourcer på atskabe horisontale karriereforløbnaturligvis bør ba-seres på etstrukturbestemt behov – altså enstruktur, hvor input modsvarer out-put. Figur 2 viser forholdet mellemandelen af hærofficerer derudnævnes og pensioneres fra gra-derne kaptajn (M321), major(M322), major (M331) og oberstløj-tnant (M40X). Tallene i venstre ko-lonne viser andelen af officerer, derudnævnes til respektive grader,mens tallene i højre kolonne viserde tilsvarende andele af officerer,der forudsættes pensioneret i gra-den. Alle tal baseres på begrebet»årgang«. »Årgang« dækker overdet antal officerer i Hæren, derudgør output (antal udnævnte) fraden foregående uddannelse.

AfklaringVed implementeringen af HORIKAfokuserede Forsvaret indlednings-vis på højere funktionsniveau. Iføl-ge modellen indtræder ca. 40% afen VUT I/L-årgang på VUT II/L,mens ca. 60% af officererne forbli-ver på højere funktionsniveau.Afklaring i f.t. VUT II/L sker, når of-ficeren når en levealder på ca. 35-45 år, eller sagt på en anden måde,når officeren endnu har ca. 15-25års tjeneste tilbage i Forsvaret.

Det er generelt fælles for office-rerne på højere funktionsniveau, atderes ønske om hyppige stillings-og tjenestestedsskift er begræn-

HORIKA – i fortsat udvikling

Figur 1


set. Imidlertid udgør gruppen me-re end halvdelen af alle hæroffice-rer, og med gennemsnitligt 20 årtilbage i Forsvaret udgør de en be-tragtelig personelressource. Hæ-rens behov for en struktureret an-vendelse af dette personels po-tentialer sammenholdt med grup-pens generelle ønske om en lang-sigtet, systematisk tjenesteplan-lægning er åbenlys. Det var derforen fornuftig og logisk beslutning, atHORIKA i første omgang fokusere-de på højere funktionsniveau, mendet betød desværre, at HORIKAfor mange i Hæren blev synonymtmed gruppen af majorer på højerefunktionsniveau, hvilket var såvelutilsigtet som misvisende i forholdtil tankegangen bag HORIKA.

Betydelig ressourceNår man ser på den gruppe af offi-cerer, der gennemfører VUT II/Leller tilsvarende uddannelse, såfremgår det også af figur 2, at antal-let af hærofficerer, der når Forsva-rets højeste niveauer (M331 og hø-jere), og dermed forbliver længerepå den vertikale karrierevej, sva-rer til ca. 40% af en årgang. Ca. halv-delen af disse forventes pensione-ret som major M331. De vil gene-relt være afklaret i forhold til fort-sat vertikalt karriereforløb, når deopnår en levealder af ca. 45 år, ogde har således ca. 15 erhvervsak-tive år tilbage. Figuren viser, atHæren også på højeste funktions-niveau råder over en betydeligpersonelressource. Hærens ønskeom at optimere anvendelsen afdenne gruppes ressourcer er å-benlys og ikke mindre end for dentilsvarende gruppe officerer på

højere funktionsniveau. Der er hel-ler ingen grund til at tro, at dennegruppe officerer ikke nærer et til-svarende ønske om fortsat per-sonlig udvikling og om at holdeerhvervede uddannelser og ar-bejdsmarkedsværdi ajourført. Deter oplagt, at forudsætningerne foret horisontalt tjenesteforløb er tilstede for denne gruppe officerer.

Også HORIKA på M331 og M401For den halvdel af de VUT II-uddannede officerer, der opnårudnævnelse til oberstløjtnant ellerhøjere, er det i skrivende stundikke detaljeret opgjort, med hvil-ken grad officererne pensioneres.Det forekommer dog sandsynligt,at størstedelen af denne gruppebliver pensioneret som oberstløjt-nant, og det må formodes, at derogså her vil være grund til at etab-lere et horisontalt karriereforløb.

Der er endnu ikke gennemførten analyse af M331- og M401-stil-lingernes indhold, og det er derforikke afgjort hvilke tjeneste- og fag-områder, der eventuelt kan etable-res på disse funktions- eller ho-vedniveauer.

Søg på hjemmesideHærens arbejde med HORIKA harindtil nu været koncentreret om atudvikle og kategorisere efterud-dannelser, ligesom alle ca. 595M321- og 286 M322-stillinger er ble-vet grupperet i relation til tjene-ste- og fagområder. Disse oversig-ter fremgår af HOK hjemmeside,hvor interesseret personel kansøge efter relevante stillinger påbaggrund af f.eks. personlige inter-esser eller geografi. Det er hensig-

ten, at stillingsoversigterne ajour-føres og udvikles, indtil PERSYSeventuelt kan erstatte dem.

Ændringer på vejDer er sket en stor udvikling sidenimplementeringen af HORIKA sombegreb, men der udestår fortsatmeget arbejde. Status er, at der itjenesteområderne teknik og for-valtning er etableret samlede for-løb, idet det skal nævnes, at Tek-nisk Efteruddannelse fremoverplanlægges ændret fra en efterud-dannelse til en videregående ud-dannelse.

For tjenesteområdet operationer der i januar 2002 etableret enarbejdsgruppe under ledelse afCenter for Specialuddannelse,som skal udvikle et sammenhæn-gende forløb af Fagområde Efter-retningstjeneste, presse- og infor-mationstjeneste, CIMIC og militærsikkerhedstjeneste.

Yderligere udestår hvordan en-kelte stillinger skal grupperes i for-hold til tjeneste- og fagområder(f.eks. chef for Adjudantursektio-nen), hvordan der skabes sam-menhæng inden for tjenesteområ-de I, operation samt hvordan denresterende del af Hærens stillingerskal grupperes.

Der foregår ligeledes en løben-de vurdering af snitfladeproble-matikken tjeneste- og fagområderimellem, om eksisterende efterud-dannelser er dækkende for Hæ-rens og personellets behov, og omde fastlagte fagområder er dæk-kende i relation til Hærens stillin-ger.

HORIKA er som beskrevet underkonstant udvikling og forandring.Når statens krav til forsvaret ænd-res, forandres forsvarets behov foruddannelser og specialister sig til-svarende. Samtidig ændrer perso-nellets krav til forsvaret sig i taktmed samfundets øvrige udvikling.

Den fortsatte udvikling af HORI-KA er et bidrag til at skabe sam-menhæng mellem personelletsønsker og Hærens behov.

Figur 2


Når brugerafprøvningen, som før-ste del af artiklen i sidste nummeraf HÆRNYT omtalte, er afsluttet,laver den ansvarlige skole en af-prøvningsrapport, der beskriverde forskellige forhold, som Hæ-rens Materielkommando havdeønsket belyst ved afprøvningen.Disse resultater indgår sammenmed andre faktorer såsom pris, le-veringstid, logistik m.m. samt kva-litetsniveau for både produkt ogleverandør, i den endelig vurde-ring. Det kan godt betyde, at detikke nødvendigvis er det produkt,afprøvningen peger på som detbedste, der bliver valgt. Valgettræffes i samarbejde med denansvarlige brugerskole, og alt i altvælges det produkt, der bedstopfylder de stillede krav.

IndstillingHvis der er tale om anskaffelse o-ver FMP1 (se faktaboks) udarbej-

des en indstilling til Forsvarskom-mandoen med henblik på at få be-vilget pengene.

Forsvarskommandoen behand-ler den og fremsender den til vide-re behandling i Forsvarsministeri-et. Efter behandling i ministerietbliver indstillingen sendt til ende-lig godkendelse i Finansudvalget,hvorefter pengene til anskaffelsenkan bevilges.

Med den politiske godkendelsekan ministeriet iværksætte anskaf-felsen via Forsvarskommandoen,som dernæst giver Hærens Materi-elkommando et direktiv for det vi-dere projektforløb.

Havde der derimod været taleom en FMP2 anskaffelse, var Hæ-rens Materielkommando gået vi-dere med kontraktforhandlinger u-den den politiske godkendelse.

KontraktforhandlingLeverandører, der efter brugeraf-

prøvning m.m. stadig er med i kap-løbet, bliver derefter indkaldt tilmøder med Hærens Materielkom-mando for at drøfte de nærmerebetingelser for leverancen. Resul-tatet af disse kontraktforhandlin-ger fastlægger endeligt, hvad derskal leveres, i hvilken kvalitet og tilhvilket tidspunkt. Når man er enig,underskrives kontrakten og anskaf-felsen går over i næste fase: Pro-duktionen.

Udvikling og produktionLangt hovedparten af det, HærensMaterielkommando anskaffer, erikke varer, man kan gå ud hos leve-randøren og hente ned fra hylder-ne. Derfor vil der normalt være enproduktionstid, som kan variere frauger til måneder; ja – til et par åralt efter omfang og kompleksitet,og om der skal udvikles dele spe-cielt til den danske hær. Ellers erprincippet, at der købes færdigud-

Materielanskaffelser – en omfattende proces

Del II

Af Kristian Kokholm, majorHærens Materielkommandos Centralledelse

Minerydningsplejlen er en af de anskaffelser, der har været gennem hele forløbet i den omfattende anskaffelsesproces.


Idé

Udlevering

OBK/G

MK

12-24

mdr.

Tilbud

1-6 m

dr.

Brugeraf

prøvn

ing

1-12 m

dr.

Kontrakt

1-3 m

dr.

Modtag

else

1-6 m

dr.

Udbud

1-6 m

dr.

Typeva

lg

1-12 m

dr.

Beslutn

ing

1-3 m

dr.

Produktio

n

0-36 m

dr.

Flow-graf for materielanskaffelser i Forsvaret

viklet materiel. I produktionsfasener Hærens Materielkommando pri-mært involveret på kvalitetssik-ringsområdet, hvilket både er i formaf direkte kontrol af produktionen,og kontrol af de kvalitetssikrings-procedurer, som producenten har.

Levering og klargøring til udleveringAlt efter om anskaffelsen omfatterét system eller materiel i et størreantal, vil leveringen strække sig o-ver kortere eller længere tid.

I den periode foregår der samti-dig en hel række forskellige tingfor at forberede modtagelse og ud-levering af materiellet, så det hur-tigst muligt når ud til enhederne,der skal bruge det.

Alt materiel, der bliver leveret tilHærens Materielkommando, kom-mer normalt ind via Indleveringenved Hærens Parkområde, hvor detbliver registreret, optalt og kon-trolleret, før det bliver optaget iregnskab. Men før det kan ske, skalalle nye materielgenstande ogkomponenter kodificeres. Det vilsige, at de skal have tildelt et la-gernummer (LNR).

Det er dog ikke nok, at de enkel-te genstande er optaget i regn-skab. For at de enheder, der får ma-teriellet udleveret, kan vide, hvadder hører til et samlet system, bli-ver der oprettet forskellige sæt,hvis indhold fremgår af de såkald-te sætfortegnelser (SÆTFORT). Dis-se SÆTFORT omfatter ikke kunselve materiellet, men de udarbej-

des også for det værktøj og de re-servedele, der hører til.

Uddannelse er nødvendigFor overhovedet at kunne anven-de materiellet og værktøjet er derbehov for gennemførelse af kurseraf forskellig art. Typisk ved hjælpaf leverandørens personel. Kurser-ne kan deles op i to forskelligegrupper: Brugerkurser og fagligt-tekniske kurser. For begge typerkurser er formålet at uddanne in-struktører, der kan undervise detmandskab, der skal anvende ma-teriellet.

For brugerkursernes vedkom-mende er det lærere fra bruger-skolen, der er elever sammen medsagsbehandleren fra Hærens Ma-terielkommando. For kurser i ved-ligeholdelse er det personel fraHærens Logistikskole, der efterkurset skal uddanne mekaniker-personellet på 2 og 3 ECH. Perso-nel fra 4 ECH (Hærens Hovedværk-sted) kan også deltage i kurserne.Under og efter kurserne udarbej-des de nødvendige eftersynsbe-stemmelser, vedligeholdelsesdi-rektiver og de tekniske håndbøger(THB). Repræsentanterne fra bru-gerskolerne udarbejder de nødven-dige brugermanualer.

Udlevering og implementeringEr materiellet så klar til udleve-ring? Ja, forudsat at det i takt medanskaffelsen er besluttet ved Hæ-rens Operative Kommando, hvor-dan materiellet skal fordeles, altså

selve normeringen. På baggrund afnormeringen kan Hærens Materi-elkommando herefter udleveremateriellet til enheder, skoler ogdepoter.

Nu udestår kun uddannelsen afslutbrugerne ved enhederne somled i implementeringen.

Jeg har på ingen måde forsøgt idetaljer at gennemgå en anskaffel-se. Jeg håber dog med denne lilleartikelserie at have givet et lilleindtryk af de faser, som en størreanskaffelse gennemløber i sin mestomfattende form, og derved forkla-ret, hvorfor det i nogle tilfælde op-leves som om der går meget langtid fra de første tanker om nyt ma-teriel opstår, til det endeligt stårhos brugerne.

FAKTA

FMP = Forsvarets MaterielPlan

Investeringsanskaffelser =FMP1-anskaffelser(Indgår i forsvarsforliget)

Driftsanskaffelser =FMP2-anskaffelser

OBK = Operative BrugerKrav

GMK = GrundlæggendeMilitære Krav


Af Kaj-Ivan Bækjournalist/PIC/ST/HOK

At være medlem af et militært mu-sikkorps er i dag en blandet fornø-jelse, forstået i en positiv mening.Det er ikke nok at kunne spillemarchmusik og gå i takt. Kravenetil en militærmusiker er nøjagtigde samme som hvis han eller hunhavde siddet i et symfoniorkester.Og det betyder, at de traditionellemilitære musikkorps i Danmark er istand til at levere en hvilken somhelst slags musik til en hvilkensom helst begivenhed.

Men sådan har det ikke altid væ-ret. I militærmusikkens mere end300 årige histsorie er der skiftet udpå instrumentering og ændret i an-tallet af orkestermedlemmer i tideog utide, og der er langt mellem da-tidens såkaldte militærmusik, ba-seret på kormusik og så det, vi indimellem hører af et af de tre tilba-geværende danske militærbands.Det er foruden Den Kongelige Liv-gardes musikkorps Slesvigske Fod-regiments Musikkorps og PrinsensLivregimens Musikkorps.

Sidstnævnte har for ganske korttid siden taget et yderst modernemusikøvelokale i brug i Skive.

- Her har vi fået så optimale øve-forhold, som man kan tænke sig,siger musikdirigent Hans Erik Chri-stiansen. Nu er vi på plads, og ef-ter en lang periode med en meget

omskiftelig tilværelse kan vi kon-centrere os om det væsentligstefor os, nemlig at lave god musik.

- I virkeligheden har der eksiste-ret en slags militærmusik i langt fle-re end de ca. 300 år, vi regner medi den nyere tid. Vi ved, at der om-kring 1300-tallet blev lavet musikpå trommer og fløjter. Det var no-get, jeg vil kalde »landsknægtemu-sik«, og det har formentlig væretrædselsfuldt at høre på. Senerehen blev der taget blæseindstru-menter i brug. F. eks. instrumentera la klarinet, fagot, obo og skalme-je, og man kunne nu spille fler-stemmigt, men stadig med ud-gangspunkt i datidens kormusik.

Den tyrkiske musikFørst i ca. 1680 blev der indførtmere melodisk musik. Samtidigblev der gjort noget ud af rytmen,melodier og harmonier. Nu blevder ikke bare spillet marchmusik.Nu kunne man også divertere medtaffelmusik. Det var især komponi-ster som Beethoven og Mozart, dervar de foretrukne, hvilket måskeikke var så mærkeligt, da meget afde to komponisters musik udmær-ket gør sig som militærmusik, spe-cielt målt med datidens målestok.

I slutningen af 1700-tallet kombegrebet »den tyrkiske musik« påbanen. Det gjorde virkelig nogetved lydtrykket, da man indførtebjælder, trommer, klokker, bække-

ner og siden raffinerede lydbille-det med pauker og stortromme.Samtidig steg antallet af orkester-medlemmer fra de traditionelleseks-otte mand til ca. 20, og detgav volumen. Når man i dag vil be-tegne noget mere eller mindre or-ganiseret musikalsk støj, brugerman ofte udtrykket »hele den tyr-kiske musik«, og selv om det ikkeskal opfattes negativt, skal derikke særlig megen fantasi til atforestille sig lydbilledet.

Musik som våbenI sidste århundrede oplevede Prin-sens Livregiments Musikkorps atvære nedlagt fra 1932 til 1941. I An-den Verdenskrigs begyndelse kun-ne det synes mærkeligt at satse pådansk militærmusik, men musik-ken blev af alle krigens parter an-vendt som et slags våben, specielti propagandaøjemed. Det er vel-kendt, at tyskerne var meget gladefor at synge og spille, når de gik gen-nem byerne, og stort set ukritiskblev al musik, som kom fra de ty-ske struber og instrumenter opfat-tet som nazistisk propaganda.

Sandheden er dog, at et megetstort antal sange og musikstykkerhavde været tysk folkeeje i mange,mange år, før der overhovedet vartænkt på Hitler og Göbbels. Detgælder især de mange vandre- ogjagtsange, ja selv en top-tier fradet nazistiske propagandaministe-rium som »Wir fahren gegen Enge-land« var lavet i forbindelse medFørste Verdenskrig til tyske ubåds-folk.

Men alt røg som nævnt i én hat,og derfor lavede den daværendeformand for Musiktilsynet, HardingSonne, nærmest et barn på tysker-ne, da han med fire tilsyneladendeuskadelige danske militærorkestrelavede en koncert i Fælledparken i

Man skulle være noget ved musikken

Dansk militærmusik har nogle enkeltehuller i det kontinuerlige forløb, dels afpolitiske og dels af økonomiske årsager.Her er et af datidens orkestre trukketsammen til fotografering.


København. Der kom 50.000 kø-benhavnere til koncerten, og såblev der ellers spillet og sungetdanske sange som modvægt tilden prøjsiske 3/4 musik.

Siden kom endnu et militæror-kester til, så der i 1953 var femdanske militærorkestre. Nu er dersom nævnt kun tre tilbage, men dehar til gengæld forrygende travlt,mest med militære opgaver. Det ernaturligvis udmærket, men detsmerter dog Hans Erik Christian-sen, at der ikke mere er tid til atspille så ofte for skoleelever, påplejehjem og på gader og stræder.

Til gengæld samler musikkorp-set ind imellem mange hundredetilhørere, f. eks. ved nytårskoncer-ter og lignende. Her inviterer manofte solister med og ind imellemogså gæstedirigenter. Blandt an-dre har Børge Wagner dirigeret,mens kunstnere som Lene Siel,Preben Kristensen, Ann-Mette El-ten og Jesper Lundgaard har sun-get. Og så er vi straks helt fremmei skoen, når det gælde et modernerepertoire.

Musikken disciplinererDe to »almindelige« musikkorps iDanmark, Prinsens og Slesvigske,består i dag af 16 musikere samt endirigent. Det er begge messing-blæserorkestre, mens LivgardensMusikkorps er et harmoniorkester,der blandt stemmerne tæller træ-blæsere. Profilen af en militærmu-siker er i dag nøjagtig den samme

som for et medlem af et hvilketsom helst professionelt orkester,der baserer sig på at hverve musi-kere fra konservatoriet.

- For at komme i betragtning skalman aflægge en prøve ved en of-fentlig konkurrence, fortæller ba-sunist Karsten Simonsen, der ogsåer orkestermedlemmernes tals-mand.

- En typisk nyuddannet regi-mentsmusiker er i slutningen af ty-verne, har en bred uddannelsebag sig og lever op til meget højefærdighedskrav. Det er vigtigt, atde pågældende magter orkester-spillet og at de kan honorere etmeget bredt repertoire. Vi dækkerfra big band over symfonimusik viaswing, pop, jazz og marchmusik.

Når de møder op hos os har de

Med indvielsen af det nye musikøvelokale på kasernen i Skive har Prinsens Livregiments Musikkorps fået formidable træningslo-kaler. Musikdirigent Hans Erik Christiansen leder orkestret på selve indvielsesdagen. Med ryggen til (nr. to fra højre) ses basunistKarsten Simonsen, der også er orkestermedlemmernes talsmand.Foto: K.-I. Bæk

Musikøvelokalet i Skive bærer MUK/-PLR lyre ud mod den omgivende civileverden som et forbindelsesled.Foto: K.-I. Bæk


typisk nogle års professionel erfa-ring, hvor de har spillet enten sam-men med mindre ensembler ellerpå freelance basis.

Netop det med at spille medmange og på forskellige steder harofte givet musikeren et omdømmesom lidt bohème-agtig, festlig fæt-ter og med på lidt af hvert. Derforkan det måske undre, at nogle fri-villigt lader den frie livsstil flyve tilfordel for et liv med musik i uni-form. Men det har – naturligvis –sin forklaring.

- Det er slet ikke så vanskeligt atomstille sig fra at spille på små ste-der eller med et par gode vennerog så spille musik med grønt tøjpå, siger Karsten Simonsen.

- For det er ikke uniformen, derdisciplinerer. Det er ganske enkeltmusikken, der gør det.

- Du finder ikke ret mange andresteder et job, hvor alle er så totaltafhængige af hinanden i udførel-sen af et job som netop orkester-musik. Det er populært sagt ikkevanskeligt at få alle 16 til at startepå et musikstykke. Hele fidusenligger i at få dem til at holde opsamtidig og så få den mellemlig-gende periode til at harmonere,for nu at bruge det udtryk. Vi skalmeget enkelt sagt spille én tonead gangen, men på det rigtige tids-punkt.

Musik er disciplin i højeste po-tens, alle er spundet ind i et gitter-værk af kollektiv ydelse, og det erblandt andet det, der kan få det tilat risle lidt nedad ryggen selv påen garvet musiker. Derfor er vi altidglade for at spille andet end ligenetop militærmusik, der har sin e-gen kunstart. Det er jo for eksem-pel lidt svært at få en march til at

swinge. Den skal i stedet udtrykkefasthed og stolthed.

Vil gerne brugesDet at være 16 mand i de alminde-lige regimentsorkestre betyder bl.a., at man ikke har dublering påstemmerne. Enkelte medlemmermå endda spille på mere end etinstrument afhængig af det musi-kalske arrangement. Men for Kar-sten Simonsen er volumen ikke af-gørende. Kammermusik kan f. eks.sagtens spilles af tre-fire musikereog fylde et rum. Og der spilles rentfaktisk ind imellem kammermusikmed nogle af orkestrets medlem-mer.

- Nedlæggelsen af nogle af lan-dets regimentsorkestre betyder, atvi ikke mere kan spille så ofte fordet civile publikum. Til gengæld ervi nu i langt højere grad end tidli-gere en del af mange militære cer-

emonier, og så har vi vore storearrangementer omkring f. eks. nyt-årskoncerten, som har en stor e-vent-værdi.

Men orkestret vil gerne brugesendnu mere. Karsten Simonsen kanf. eks. sagtens forestille sig, at deter et militærorkester, der backerup bag f. eks. de populære slots-koncerter med syngende kunstne-re.

- Hvorfor ikke. Vi har samme ud-dannelse som f. eks. medlemmer-ne af Radiosymfoniorkestret, og vikunne da se festlige og flotte ud ivore gamle uniformer. Vi kan ogsåsagtens bruges i andre sammen-hænge, f. eks. ved fodboldlands-kampe eller andre sportsarrange-menter.

Hvis man fra Arbejdsgruppen ved-rørende militærorkestrenes frem-tid spørger os, hvad vi selv kunnepege på af muligheder, så er vi klarmed masser af idéer. Vi anlæggeren helhedsvurdering af vore mulig-heder, og så vil vi nok gøre en delfor at være synlige og være en delaf det, som i dag kaldes events iden civile befolkning.

- Vi har en klar opgave i forsvaretmed at levere musikalsk under-holdning til diverse arrangementerog ceremonier. Men de militæreorkestre er i dag så velspillende, atvi vil tillade os at byde os til, nårder skal ske et eller andet, rentfaktisk uanset hvad.

- Vi skal nok løfte opgaven, loverKarsten Simonsen.

Dette billede er historie. PLR og musikkorpset er ikke mere at finde på kasernen iViborg. Men gennem årene har der været holdt adskillige parader, som denne. Foto: PLR.

Nu er MUK PLR baseret i Skive, hvordette gruppebillede stammer fra.Foto: PLR


Af Kaj-Ivan Bækjournalist/PIC/ST/HOK

Siden 1949 har der ifølge Geneve-konventionen eksisteret et kravom, at der skal være juridiske råd-givere til rådighed for militærechefer. Det var imidlertid først ef-ter, at krigen på Balkan havde kørten tid, at behovet og omfanget afen sådan rådgivning stod klart fordansk forsvars ledelse. Helt uoffi-cielt forlyder det, at det var en ud-sendelse i 1997 i Eleva2eren i TV,der satte fokus på den manglenderådgivning. Men så blev der til gen-gæld også reageret hurtigt.

Reaktionen resulterede i imple-

mentering af en helt ny ordning iforsvaret, nemlig De Militær Juridi-ske Rådgivere, i daglig tale kaldetMJUR. De er at finde i de operativekommandoer, på brigade-niveauog i Forsvarskommandoen.

De militære juridiske rådgiverehar ingen opgaver i relation til denmilitære straffe- og retsplejelov-givning. Spørgsmål vedrørende så-danne sager behandles udeluk-kende af Forsvarets Auditørkorps.Derimod er det meget klart i til-lægsprotokol I til Artikel 82 i Gene-ve-konventionen slået fast, at MJ-UR skal rådgive chefer og myndig-heder om krigens folkeret ved-rørende såvel planlagte som fore-

stående militære operationer. Detbetyder groft sagt, at MJUR bevæ-ger sig frit gennem den matrix, somenhver stab består af og rådgiverom f. eks. juridiske aspekter og kon-sekvenser af de metoder og midlertil operationens gennemførelse,som tænkes taget i brug, set i rela-tion til krigens folkeret. Det skalske, hvad enten der er tale om enudsendt enhed til en fredsstøtten-de operation, deltagelse i en regu-lær væbnet konflikt eller en øvel-se. MJURs rolle er at vurdere omfolkeretten kommer i fare, menMJUR kan ikke forbyde en chef atvælge en bestemt løsning. MJURkan blot fortælle, hvad konsekven-

Nine-nul – klar til angreb– og vi har spurgt om lov

Militærjuridisk rådgiver i Hærens Operati-ve Kommando, Tim Haarbo, har et opga-vekompleks, der er vidt forskellig fra dekolleger, der skal rådgive i f. eks. en leven-de brigade.Foto: K.-I. Bæk


serne af en påtænkt handling kanblive rent juridsk.

Mere advokat-virksomhedHærens Operative Kommando harsom nævnt også en MJUR. Menhans rolle synes at være en lidt an-den, end den MJUR, der bevægersig rundt i f. eks. Den DanskeInternationale Brigade (DIB) – udei den skarpe ende.

- Jeg har været i HOK i et år nu,og jeg må erkende, at det ikke såmeget er folkeret og krigens love,jeg beskæftiger mig med, siger MJ-UR Tim Haarbo, Hærens OperativeKommando.

- Staben i HOK består af ca. 300medarbejdere, og de dækker i sa-gens natur mange områder. Detkan f. eks. være behandling afmarkskadekrav, biluheld, ubetalteregninger på niveau III, stævningerog udlandstjeneste, der afbrydesmed kontraktlige konsekvenser tilfølge. Det er mere advokatarbejdeend mine kolleger, der sidder medved planlægningsbordet, når f.eks. DIB’en planlægger deltagelsei Strong Resolve, der netop er o-verstået. Men det gør ikke noget,for det er også en uddannelse afmig, som jeg kan gøre brug af, nårmin tjeneste som MJUR ophører,siger Tim Haarbo.

Han erkender dog, at han ofte

bliver spurgt til råds fra andre ni-veauer end sit eget niveau II, såKrigens Love og Folkeretten liggerlige så meget fremme på skrive-bordet som Karnovs Lovsamling.

Første erfaringerFor Tim Haarbo er jobbet somMJUR i HOK første stop i et karrie-reforløb, der startede med en juri-disk kandidateksamen. Faktisk star-tede den noget før, nemlig med enuddannelse som officer af reser-ven, men da var der ikke tænkt påMJUR-jobbet – som iøvrigt hellerikke fandtes dengang. Til gengæld

udtrykker Haarbo sig uden tøven,når spørgsmålet om en militær bag-grund er enten ønskelig eller nød-vendig for at bestride MJUR-job-bet.

- Jeg vil ikke sige, hvordan andrehar det, men jeg ville selv føle migtemmelig meget lost, hvis ikke jeghavde min reserveofficersuddan-nelse at trække på. Alle ved hvorkompliceret Forsvarets struktur er,og når man så samtidig tænker på,at vi strør om os med forkortelserog indforstået viden i både tale ogskrift, så må der gå mange vitami-ner til blot at finde ud af, hvad pok-ker de egentlig snakker om, hvisman ikke kender systemet.

Netop denne viden har gjort, atHOK’s MJUR er kommet ind på sta-bens medlemmer på en konstruk-tiv måde. Hans distinktioner er ik-ke gradstegn, men »fru Justitias«vægtskål, og det betyder at hankan gå ind på alle niveauer medsin viden og rådgive uden at skulletage andet hensyn til den andensgrad end almindelig respekt.

En tidlig rundtur i ansættelsen

Tillægsprotokol I, Artikel 82

»De Høje Kontraherende Par-ter skal til enhver tid, og destridende Parter under envæbnet konflikt, sikre, at juri-diske rådgivere er til rådig-hed, når det er nødvendigt,med henblik på at vejledemilitære ledere på passendeniveau vedrørende anvendel-sen af Konventionerne ogdenne Protokol og vedrøren-de den behørige instruktion,der skal gives de væbnedestyrker om dette spørgsmål.«

Selv om det meste arbejde helst skalvære gjort hjemmefra, kan der altiddukke detaljer op, som MJUR’en bliverbedt om at udrede. Det skete også un-der øvelse Strong Resolve i Polen.Foto: K.-I. Bæk.


til samtlige afdelinger i HOK, godtid til at præsentere sit ærinde oghvad MJUR kan tilføre har betydet,at Tim Haarbo i dag har stor søg-ning til sin lille juristbutik, hvorHOK’s medarbejdere henter viden,og hvorfra en ekspertise i stabennu flyder i en lind strøm.

Ikke kaste røgHvor Tim Haarbos arbejde beståraf ca. 80 procent advokatvirksom-hed og 20 procent Krigens Love erdet lige omvendt for MJUR’en, dersidder som Legal Adviser, som dethedder på engelsk, i DIB.

Grith Sands Poulsen har væretMJUR i halvandet år, og også hunhar en militær baggrund, nemlig sompremierløjtnant af reserven fra Sø-værnet. Hærnyt mødte hende mel-lem to møder i DIB’ens hovedkvar-ter ved Drawsko Pomorskie syd forStettin under øvelse Strong Resol-ve.

- Mit primære arbejde går på atrådgive staben så tidligt som mu-ligt i planlægningen, siger GrithPoulsen.

- Så snart jeg ved, hvor pilene istore træk peger hen, så giver jegmig til at kigge på kort og studeregeografi. Jeg skal f. eks. finde ud af,om et planlagt angreb vil rammeind i et område med en flygtninge-

lejr, om vi f. eks. kommer tæt på etatomkraftværk eller risikerer atramme ind i kulturelle eller histori-ske bygninger eller områder. Deter vigtigt, at staben får mine be-tragtninger hurtigt, så det i hverttilfælde ikke er MJUR’en, der kas-ter røg ind i planlægningen.

- Det er også vigtigt, at Rules ofEngagement (ROE) bliver lagt fast.Det sker på brigadens niveau vianogle faste termer, mens de enkel-te forhold formidles nedad i syste-met som enkeltforanstaltninger.Her kommer jeg en gang imellemtil at overlappe lidt med CIMIC(Civil Military Co-operation), mendet gør ikke noget – tværtimod gi-ver det en ekstra sikkerhed. Vi skaljo forhindre, at der sker ulovlighe-der, for det er helt klart, at manikke kan gemme sig under en mili-tærkasket. Har man gjort noget u-lovligt, så bliver man stillet til an-svar.

Bruges aktivtStaben i DIB har lært at bruge sinMJUR aktivt. Selv om jobbet er for-holdsvis nyt véd specielt de med-lemmer af staben, som har væretmed en tid, hvor betydningsfuldtdet er at få MJUR’en på banen hur-tigst muligt. Nytilkomne skal ofteførst lige kigge funktionen ud, da

det jo ikke er en størrelse, de harmødt tidligere i deres karriere.

Men de ender alle med at bliveglade for den ekspertise, som lig-ger hos MJUR, hvad enten det er iplanlægningsøjemed eller erstat-ningskrav i T-sektionen.

- Jeg synes selv, at funktionen erdybt integreret i stabens faste ruti-ner. Det er selvfølgelig heller ingenulempe, at jeg nu efterhånden harværet med på adskillige øvelser oghøstet erfaringer. Det er altid godtat se, om vi har været tidligt nok u-de, og specielt i en situation somdenne på øvelse i Polen, hvor viarbejder multinationalt er det vig-tigt, at vi har fået formidlet f. eksROE til vore allierede.

Ud over opgaver i staben harGrith Sands Poulsen ind imellemundervisning i underlagte enhe-der. Men der er ikke rigtig plads tildet i den almindelige tjenestetid,så det bliver ofte i fritiden, hvis detskal gennemføres.

Ét sted møder den menige sol-dat dog med sikkerhed sin briga-des MJUR. Det er under den missi-onsorienterede uddannelse forudfor udsendelser.

Her er MJUR’en et fast indslag.Lige som hun er det i sin brigade-stab.

Grith Sands Poulsen møder ofte sine brigadekolleger i det, hun selv kalder »MJUR-TOC’en« – en alt for lav stol til et falt or højtbord i messevognen placeret lige ved hovedkvarteret. Hun har været med så længe, at hun har sit eget termokrus.Foto: K.-I. Bæk.

FanerAf LESEK/ST/HOK

Nye tider, nye traditioner og dugfriske minder, korps-ånd, sammenhold og god moral kunne alle væreoverskriften på denne lille artikel. Det handler dogom faner.

De fleste ansatte har i deres tid i Forsvaret setregimentsfaner eller estandarder til ceremonier ogparader. Nogle har set dem placeret på gange og påchefens kontor. Enkelte ikke længere anvendte fanerer endog set anvendt som udstillingsgestande i mon-trer på museer, i officersmesser eller på regiments-gange.

Regimenterne er i dag traditionsbærende, hvorforfanernes historie i dag er tilknyttet de enkelte regi-menter. Fanerne har med andre ord stor symbolvær-di og gennem flere generationer udgjort et naturligtsamlingspunkt for regimenterne ved ceremoniellelejligheder.

De fleste Regimentsfaner er prydet med fanebåndmed navne på byer eller områder, der vidner om re-gimenternes medvirken i tidligere slag og kampe.Det seneste fanebånd blev tildelt efter kampene 9.april 1940. Øvrige fanebånd kan alle henføres til begi-venheder som skete i 1600-, 1700- og 1800-tallet. Atfanerne er kongeligt indviede, indebærer, at HendesMajestæt Dronningen udleverer og overrækker faner-ne. Fanerne bærer endvidere Majestætens mono-gram og deres anvendelse er reguleret efter Maje-stætens bestemmelser.

Af historien kan bl. a. læses, at man tidligere med-bragte regimentsfanerne i kamp. I dag har regiments-fanerne dog symbolsk og ceremoniel betydning. Alleregimenter har i dag tildelt en kongeligt indviet faneeller estandard. Jydske Dragonregiment og Garde-husarregimentet råder som de eneste regimenterover estandarder. Gardehusarregimentet vil tillige ifremtiden tillige råde over en regimentsfane.

I forbindelse med den seneste forsvarsaftale forperioden 2000-2004 har en række sammenlagte regi-menter fået tildelt ny estandard og fane. Den næste irækken er Gardehusarregimentet, der som nævnt til-deles ny estandard og fane 20. september 2002. Defem nyoprettede lokalforsvarsregioner får ligeledestildelt kongeligt indviede faner. LokalforsvarsregionBornholms Værn får tildelt sin fane 25. maj i år. De øv-rige lokalforsvarsregioner får formentlig i foråret 2003overrakt deres faner ved en fælles ceremoni i Kastel-let.

Der er sikkert nogen som allerede her bliver lidt eftertænksomme og spørger, hvad så med andre

myndigheder og enheder? Og hvad med de internationale missioner, hvor alle regimenter er involverede?

Til begge spørgsmål kan henvises til de bemyndi-gelser, som Forsvarskommandoen i de senere år har fået til at uddele ikke mindst kommandofaner, men også embedsfaner og skolefaner. Ingen af disse fanerer dog kongeligt indviede, hvilket bl. a. betyder, atde ikke helt er behæftet med samme restriktive prak-sis, som de kongeligt indviede faner.

Hærens Operative Kommando har i juni 2000 mod-taget sine tre kommandofaner, som udleveres ogbenyttes af enheder i de internationale missioner.Kommandofanerne udleveres af Chefen for HærensOperative Kommando til enhedscheferne. P. t. er denene kommandofane udleveret til Den Danske Batal-jon i Kosovo. Den anden er udleveret til Det DanskeKontingent under Nordic-Polish Battle Group i Bosni-en. Den tredje fane fulgte i 2000 og 2001 det danskeSHIRBRIG styrkebidrag til Eritrea. For tiden er dennefane udleveret til Det Danske Kontingent under TaskGroup Ferret i Afghanistan. Når mission er afsluttetog danske deltagelse indstillet tilbageleveres fanentil Chefen for Hærens Operative Kommando.

De nye kommandofaner bidrager til – som fællesnationalt samlingspunkt – at understøtte sammen-hold, nærvær og korpsånd blandt det udsendte per-sonel. For at følge fanernes status og historie er derudarbejdet en fanebog til hver kommandofane.Bogen følger således altid den samme fane. Hver fa-nebog indeholder retningslinier for kommandofa-nens og fanebogens anvendelse.

Vi er i dag i den situation, at alle de udleveredekommandofaner anvendes i internationale missioner.

Det er som nævnt også besluttet at udlevere em-bedsfaner. Chefen for Danske Division får overraktsin fane af Forsvarschefen i forbindelse med divisio-nens 50 års jubilæum 1. juni 2002. Chefen for HærensMaterielkommando får overrakt sin embedsfane i for-bindelse med 400 års jubilæum 17. august 2002. Che-fen for Hærens Operative Kommando og Chefen forDen Danske Internationale Brigade modtager beggesenere egne embedsfaner.

Det er planlagt, at skolefanen til Chefen forHærensOfficersskole overrækkes 25. september 2003, ogherefter vil alle de nye faner være udleveret og ind-viet.

Ordet »flag-waving« har dermed fået ny betydning.

Documents

HRN_01_2002