HærenNr. 5 | 2010 | 20. Årgang

Side 6

Vi er først og fremmest soldater Tæt på Det danske logistikkompagni

i UNIFIL-missionen.

Sportsseminarbragte drømmene

på klos holdFysisk sårede soldater er

begejstrede for Soldaterlegatets sportsseminarer, hvor soldaterne

kan prøve kræfter med for dem hidtil ukendte sportsgrene.

Det sociale element fylder dog mest

Side 18

Besøg HOK’s hjemmeside på:

www.forsvaret.dk/hok eller www.hok.dkKommentarer eller idéer til Hæren kan rettes til redaktionen på 97 10 15 50, lok. 7035 eller på e-mail til hok-presse@mil.dk

RedaktionAnsvarhavende redaktør:Oberstløjtnant Steen Møller PetersenLedelsessekretariatetHærens Operative Kommando

Redaktionsgruppe:Journalist Kaj-Ivan BækTlf. 97 10 15 50 tast 7038Søren LindhardtTlf. 97 10 15 50 tast 7039Presseofficer Hans VedholmTlf. 97 10 15 50 tast 7034

Layout | produktion GB Grafisk

Tryk CS Grafisk

ISSN 1902-5734

Hærens Operative KommandoPresse- og Informationssektionenwww.forsvaret.dk/hoke-mail: hok-presse@mil.dk

Abonnement:Tlf. 97 10 15 50 tast 7035

FotoHvor fotografens navn ikke er angivet, tilhører ophavsretten forfatteren eller redaktionen.

Oplag | UdgivelserUdkommer fem gange årligt - oplag 4500 stk.Årsabonnement kr. 125,-Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

Side 14

Side 25

Jule- og nytårshilsen fra chefen ....... side 3

2011 - Hærens Transformationsår .. side 4

Vi er først og fremmest soldater ...... side 6

To blå blandt mange grønne.............. side 8Hvordan er det at være politimand mellemflere hundrede soldater?

Vigtigt at have været med ................. side 10

Et journalistbesøg hos enhederne i Afghanistan

Job-messe for reserveofficerer ......... side 12

”Vi når vores mål“ ............................... side 14

Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse

Arbejdsmiljøet i hæren styrkes med lokal indsats ............................... side 16

Sportsseminar bragtedrømmene på klos hold ..................... side 18

Danmarks sidste honnør til demodigste af de modige ..................... side 20

Til påskønnelse og opmuntring ........ side 22Hærens Regimenters Hjælpefond kan i åruddele 652.500 kroner

Beredskabet var klar til sneen .......... side 24

Afghansk hærbesøgudbygger samarbejdet ....................... side 25

Nye logistiske efteruddannelser ..... side 26

Ny bog / Nyt om navne ................. side 27

Indhold

Side 6

Side 12

2 Hæren nr. 5 | 2010

HærenLEDER

3

Jule- og nytårshilsenfra chefen

ningen og indsættelsen af de afghanske sikkerheds styrker, som jo snarest muligt skal sættes i stand til at tage vare på sik-kerheden i deres eget land.

Efter 11 år må KFOR betegnes som en succeshistorie, og fra februar vil missionen blive omlagt og dansk deltagelse yderligere reduceret.Med valget af en bevogtningsdeling fra Hjemmeværnet bygges der i Kosovo videre på de gode erfaringer, vi har med hjemme-værnet i denne rolle fra baserne i Afghani-stan.

UNIFIL er en ny mission, som hæren overtog i august og som videreføres.Det er en god mission, og vi har et godt styrkebidrag.Logistikere har altid travlt, og de er altid værdsatte, og sådan er det også ved DAN-CON/UNIFIL.

Alt i alt har 2010 været et barskt operativt år for hæren, men igen også et år, hvor hæren uden at kny har leveret varen.Der har været mange svære stunder – såvel ude som hjemme – men jeg håber allige-vel, at alle de mange gode oplevelser med kammerater og kollegaer – og den forskel, vi gør i verdens forskellige brændpunkter – efterlader 2010 i et positivt skær.

Jeg vil slutte med at takke for jeres indsats, og herfra med ønsket fra os alle om en glædelig jul og et godt nytår til jer og jeres familier.Pas på jer selv, indtil vi mødes igen enten ved missionerne eller på tjenestestederne.

andre skifter arbejdssted på tværs af hæren og forsvaret.En anden del af kabalen er, at et antal mili-tære medarbejdere må skifte job – og for en dels vedkommende også tjenestested. Også denne proces er vi i færd med.

Næste år – 2011 – bliver overordnet set et transformationsår for hæren.Forandringer er vanskelige at håndtere, og implementeringen af forliget bliver en stor udfordring.Det betyder, at det – endnu mere end tidligere – er vigtigt, at vi løfter i flok, for transformationen vil præge alt, hvad vi gør hele næste år.Operativt kan man udtrykke det således, at befalingen nu er givet, vi kender målet, og snart krydser vi udgangslinjen og bevæger os frem i akserne.Undervejs vil vi møde forhindringer – og måske også modstandere, men vi skal nok nå frem, for målet er klart, og planen er sund.

Ser jeg imidlertid på tværs af hele året, har 2010 især været præget af vores operationeri Kosovo, i Libanon og andre steder, men ikke mindst i Afghanistan, hvor der også i år har været store omkostninger i form af dræbte og sårede kammerater og kollegaer samt ødelagt og beskadiget materiel.Krig koster. Dette faktum forbliver en smertelig realitet for os i hæren – og for vores familier og pårørende ikke mindst.Der er imidlertid i løbet af året – senest med veteranpolitikken – kommet stadig større fokus på støtten til hjemvendte soldater og til de pårørende.

Mine indtryk fra besøg i Afghanistan i løbet af 2010 har været af soldater og en-heder, som yder en meget flot indsats under yderst vanskelige vilkår. Vi gør en forskel.Missionen har udviklet sig i løbet af 2010, og denne udvikling fortsætter i 2011.Vi vil se en forøget omlægning af indsatsen til i endnu højere grad at støtte opbyg-

Kære alle sammenJa, så er det pludselig blevet december igen, og vi gør os på samme tid klar til både at afslutte året og forberede os på det kom-mende år.Og selvfølgelig ser vi også frem til at fejre julen, for de af os, der har mulighed for det, hjemme med familien, og for alle de mange udsendte sammen med kammerater og kol-legaer ude i missionerne.Jeg vil derfor sende min bedste julehilsen til alle og samtidig også ønsket om et godt nytår.

Vi kan formentlig alle se tilbage på et travlt og udfordrende år.For mit vedkommende et yderst interes-sant år efter jeg tiltrådte som CH/HOK i august.

Lige nu fylder forliget rigtig meget i ho-vedet på mange af os, og HOK har netop udsendt et meget omfattende direktiv for, hvordan vi bedst får forliget implementeret.Den kommende struktur er afsæt for en hær, som er bedre tilpasset kravene fra vore missioner.Der er sat fokus på de længerevarende mis-sioner og på kampbataljonsniveauet, som det kendes fra Afghanistan.Nogle kapaciteter er reduceret, enkelte fjer-net, men hærens bredde er grundlæggende bevaret, og flere områder er styrket.Især er grundlaget for fagligheden ved specialerne styrket ved beslutningen om at sammendrage de tidligere divisions- og brigadetropper til de kommende tjeneste-grenscentre.

Selv om forliget overordnet set medfører relativt beskedne personeljusteringer, er der alligevel en del, som bliver direkte berørte af forligets implementering.Antallet af civile stillinger reduceres, og vi er i fuld gang med at få den kabale til at gå op, hvilket desværre betyder, at vi må sige farvel til nogle af vores civile ansatte, mens

Klik her for at se videohilsen fra chefen

3Hæren nr. 5 | 2010

2011 –Hærens Transformationsår

DDIV 1 BDE

PNINFBTN PNINFBTNST/GSE ST/GSE ST/GSE ST/GSE

NSBTN

NSDK

MCU

ST/GSE

CISBTN

HQBTN

EWKMP

PNIGBTN LOGBTN

EODBTN FSBTN

KONSTBTN SANBTN

VEDLBTN

MPBTN

KØSK N-JYL SMUKKØSK M-JYLILDSTAFD

UDDBTN

ISTARAFD

OPKBTN

UDDBTN

PNBTN

HRUBTN

UDD STKADRE

2 BDE DAR

ST

CIED ELMCACSEK

IGR TRR DANILOG TGR

HÆRENS OPERATIVE KOMMANDO

På baggrund af Forsvarskommandoens (FKO) Implemente-ringsdirektiv har Hærens Operative Kommando (HOK) udgivet sit direktiv for implementering af Forsvarsforlig 2010-2014.

Direktivet er blevet til i samarbejde mellem HOK og hærens myndigheder og viser præcist, hvordan FKO anvisninger for Forsvarsforlig 2010-2014 skal udmøntes. Hermed er hærens indledende grundstruktur faldet på plads.

Den næste store opgave bliver at transformere hæren fra den nu-værende struktur over i den ny struktur. I den forbindelse bliver

hele 2011 anvendt som transformationsår, så hæren som helhed vil være på plads i den nye struktur fra og med januar 2012.

De styrende parametre for transformationen er styrkeproduk-tionsplanen og styrkeindsættelsesplanen, idet hæren sidelø-bende med forligsimplementering, fortsat skal kunne levere de nødvendige bidrag til hærens internationale engagementer samt løse øvrige nationale og beredskabsmæssige opgaver. Kørepla-nen for hærens transformation er fastlagt ved HOK direktiv for implementering af Forsvarsforlig 2010-2014, der netop er udsendt.

2011HÆREN

4 Hæren nr. 5 | 2010

GSE GSE KØSK SJÆ GSE

VAGTKMP

UDDBTN

LG MUKPMUK HESK

KØSK SJÆTAMBU

JDR GHR HKS HSGS HO JGK LG/KIKTFR

Transformationen er en udfordringForandring er altid vanskelig at håndtere. Både for chefer og ansatte. HOK er helt på det rene med, at transformationen for hærens medarbejdere vil kunne opleves som en gedigen udfor-dring, der fordrer, at den løftes i fællesskab.

At skabe ”den balancerede hær” – det vil sige en hær, i hvilken der netop er balance mellem behov for kapaciteter til internationale operationer og produktion – har været udgangspunkt for etablering af den justerede struktur, herunder de gennemførte prioriteringer og selve transformationen. Det er desuden tilstræbt at bevare en fleksibel struktur, der kan tilpasse tyngden i styrkebidragenes om-fang og sammensætning ud fra de aktuelle operationsbehov.

Hæren har siden 1992 vist evnen til omstilling til de politiske operative behov – og leveret styrkebidrag, der har løst opgaverne trods vanskelige og udfordrende operative vilkår.

Enheder i forceret opstilling (de, der skal være klar allerede februar 2011 til udsendelse i Interna-tionale Operationer = INTOPS) overgår til ny struktur for at kunne understøtte produktion og indsættelse af enheder. Endvidere transformeres garnisonsstøtteele-menter (GSE) ved kamptroppernes regimenter for at øge evnen til at understøtte kontaktvirksomheden til pårørende.

Fra januar 2011 meddeles kom-mende NIV III-chefer koordinati-onsbemyndigelse så de, sammen med nuværende NIV III-chefer, kan begynde at oprette enheder i ny struktur samtidig med, at løs-ningen af operative opgaver kan fortsættes.

Fra 1. februar overtager 1. Brigade ansvar for den samlede udfø-relse af missionsuddannelsen af enheder til missionerne, mens 2. Brigade overtager beredskabsud-dannelsen. I perioden påbegyn-des justering af strukturen ved enheder, der skal tilpasses eller ikke indgår i ny struktur, idet prio-riteringen i tilpasningen indled-ningsvis er ved Telegrafregimentet (TGR) og ved Danske Artilleriregi-ment (DAR).

Første fase:December 2010-marts 2011:

Danske Division, stabe ved tjene-stegrenscentre og 2. Brigade over-går til ny struktur for at forberede den endelige overtagelse af enhe-der fra nuværende struktur i fase 3. Endvidere overgår enkelte enheder til ny struktur, og der implemente-res nye kapaciteter – for eksempel ISTAR og CIMIC ved DAR – for at øge operationsstøtten til internationale operationer.

Danske Division afgiver 1. august kommandoen over de to brigader samt dele af divisionstropperne til HOK henholdsvis DAR og IGR.

I perioden foretages yderligere justeringer af strukturen ved en-heder, der skal tilpasses eller ikke indgår i ny struktur. Dette udføres primært ved at reducere bemanding og overføre personel og materiel imellem enheder og i nødvendigt omfang udføre sammenlægning i disse strukturer.

Anden fase:April 2011-august 2011:

Køreplanen for hærens transformation er fastlagt ved HOK direktiv for implementering af Forsvarsforlig 2010-2014, der netop er udsendt.

Enheder med Hærens Reaktions-styrkeuddannelse (HRU) overgår til ny struktur og afgår fra 1. Brigade til tjenestegrens centrene for her at gennemføre HRU til international operationer i august 2012. Dette gælder dog ikke kamptropbataljonerne, der forbli-ver underlagt 1. Brigade.

End videre overgår III/LG (Den Kongelige Livgarde) i Høvelte til ny struktur, og afgår fra 2. Brigade for at gennemføre HBU fra decem-ber 2010. Senest den 1. januar 2012 overgår resterende enheder til ny struktur.

Tredje fase:September 2011-januar 2012:

5Hæren nr. 5 | 2010

”Vi er først ogfremmest soldater”

Først og fremmest SOLDATER

Af Friederike Felbo, journalist,presseofficer UNIFIL 3

To SISU’er ruller ind på pladsen og får støvet til at rejse sig i en stor sky. Ud af de pansrede mandskabsvogne hopper flere hold danske soldater klar til at træne ild og bevægelse. Pladsen befinder sig tre minutters kørsel fra FN’s hovedkvarter i det sydlige Libanon, hvor det danske kontingent hører til. De fuldt udrustede soldater går i grønt og har blå hjelme, deres primære opgave i Libanon er nemlig ikke at være slørede, men tværtimod at være synlige FN-repræsentanter.

- Selvom det er en mission, som lige nu er relativt fredelig, så skal vi holde vores soldaterfærdigheder ved lige, og altid være forberedte på, at situationen kan udvikle sig, siger kompagnichef, major Thore Bergenstoff , som understreger at: ”Vi er først og fremmest soldater, også selvom vi kører bus og lastbil”. Netop derfor er der, udover feltdage, også mange dage på skydebanen, hvor soldaterne både skyder med langt og med kort våben. De har nemlig til enhver tid deres våben og al deres sikkerhedsudrustning med, når de er på opgave i AO (ansvarsområdet). Det hele kombineres på smukkeste vis, når der bliver arrangeret ture til sky-

debanen, hvor soldaterne laver ild og bevægelse med skarpt og kombinerer det med deres færdigheder inden for Taktisk Sanitetstjeneste (TSE).

De daglige opgaverTil daglig består arbejdet dog ikke så meget af ”hængsel højre” og ”delt spring fremad” (taktiske bevægemåder, red.). Det danske logistikkompagni står for transport af både personel og cargo (ma-teriel) for hele UNIFIL-missionen, så det bliver til rigtig mange timer bag rattet. Når franskmænd, italienere og spaniere skal roteres på leave (kortere orlov) eller helt hjem, så bliver det til rigtig mange

6 Hæren nr. 5 | 2010

”Vi er først ogfremmest soldater”

Først og fremmest SOLDATER

ning af julekalendere og julegudstjeneste i Beirut er der arrangeret krybbespil og feltunderholdning. Og der er naturligvis sørget for, at det bliver jul i den danske lejr i Libanon med alt hvad dertil hører, når den tid kommer.Og så er der de mange idrætstilbud. Der er næsten daglig crossfit undervisning, og mange af de andre landes soldater vil gerne spille fodbold med danskerne. Faktisk har det danske kompagni stillet et kvindefodboldhold til en kamp mod portugisernes kvindehold. Den vandt danskerne, og efterfølgende var der fælles grill-arrangement med musik og dans og bingospil. Franskmændene har allerede spurgt, om ikke danskerne også vil spille lidt bold med dem en gang imellem.Den danske præst, Klaus, ar-rangerer jævnligt såkaldte ’præsteture’ ud i området, hvor soldaterne blandt andet besøger ruiner fra romertiden. I sommer var der også en svømmetur i Mid-delhavet med på programmet, men den

er skiftet ud med et besøg på et spisested, efterhånden som vinden og havet er blevet køligere.

Tilbage i lejrenDe danske soldater er færdige med dagens felttjeneste og sætter sig ind i de lånte PMV’er for at køre tilbage til lejren. Det er ikke første gang, de danske FN soldater bliver sendt på felttjeneste, og det bliver heller ikke den sidste. I næste uge gælder det skydebanen.

ture frem og tilbage fra lufthavnen, og det strækker sig over flere dage. For selvom landet er lille, og der ikke er mange kilometer til lufthavnen i Beirut, så gør vejens beskaffenhed og de koor-dinationsmæssige udfordringer turene lange. Somme tider tager det næsten et døgn, før soldaterne er tilbage i den danske lejr efter en rotation.

… og sådan går detKolonnen skal først køre de tomme bus-ser og lastbiler fra den danske lejr til for eksempel den franske lejr. Det tager nemt op til to timer for de mange køretøjer og de store busser at komme frem. Der er som regel også et bjærgningskøretøj med i kolonnen, det må kun køre 40 km/t, og så er der andre køretøjer, som står for sikkerheden under kørslen. På den måde bliver det hurtigt en lang kolonne, som skal klatre gennem det kuperede terræn og gennem de trafikerede byer, inden den endelig når frem til den franske lejr. Her skal alle de franske soldater så læsses om bord på busserne, hvorefter turen går mod lufthavnen. Når kolonnen når frem til Litanifloden, hvor FN’s AO stopper, skal den følges af en eskorte fra Lebanese Armed Forces resten af vejen til lufthavnen.Vel ankommet til lufthavnsområdet tager de hjemvendende franske soldater af sted, og de danske soldater venter på, at afløser-ne kommer, så de kan køre dem tilbage til den franske lejr. Det kan vare et par timer eller mere, alt efter om flyet er forsinket.Men de danske soldater passer også depoterne inde i selve lejren, hvor de står for udlevering af alt fra byggemateriel til kuglepenne, og de står for nogle faste shuttle-busser (fast rutefart) til den nær-meste større by Tyre og til Beirut.

FritidHvis soldaterne skulle kede sig, er der masser af velfærdstilbud. Især her i jule-måneden er der nok at tage sig til, for ud over klippe-klistre-dag, daglig forevis-

Selvom det er en mission, som lige nu er relativt

fredelig, så skal vi holde vores soldaterfærdigheder

ved lige, og altid være forberedte på, at situationen

kan udvikle sig.

7Hæren nr. 5 | 2010

både yder force protection og underviser menige afghanske politibetjente i grund-læggende patruljefærdigheder- Det nære samarbejde med MP’erne og sikrings-eskorte-delingen har været super. Og jeg tror, det går begge veje, jeg tror også de er glade for at arbejde sam-men med sådan et par gamle tosser som Hans og jeg, griner han.Under alle omstændigheder er det doku-menteret, at de gør det ret godt. I en un-dersøgelse af de omkring 50 POMLT, der er i NATO-regi i Afghanistan, bliver det første danske POMLT fremhævet for at have bedste koncept af alle og for at have en god tilgang til de afghanske politifolk. - Der er ingen tvivl om, at behovet for forbedret ledelse på både provins- og distriktsniveau er centralt for udviklin-gen af ANP. Og vores enhed har på kort

ude. Både politiinspektør Hans Herluf Pedersen og vicepolitiinspektør Lars Haugaard har masser af international erfaring fra deres arbejde i politiet. - Jeg glædede mig til at bo og arbejde sammen med kampgruppen. Det var der ingen, der har prøvet før, siger Lars Hau-gaard, der selv engang har været MP’er. - Det er uden tvivl kommet mig til gode, for jeg kan jo godt huske den uddannelse, som jeg fik engang, selv om det er lang tid siden. Så jeg synes egent-lig, jeg kunne følge med fra starten. Og når vi var på skydebane, var det ikke Hans og jeg, der var de dårligste. Det gjorde mig lidt fortrøstningsfuld, siger han.

Det bedste konceptDe to politifolk er sammen med tre MP’ere og sikrings-eskorte-delingen, der

Af Mette Vosgerau, presseofficer ISAF 10

Det afghanske politi skulle styrkes. Der skulle sikres sammenhæng mellem den træning, betjentene får og det politiar-bejde, der bliver lavet ude i distrikterne. Derfor etablerede Danmark i august 2010 det første danske ”Police Operatio-nal Mentor and Liaison Team” (POM-LT) i den danske kampgruppes område. Og derfor tiltrådte to danske politifolk i april måned til ISAF 10, der trænede hen imod mission i Afghanistan fra august 2010 til februar 2011. De skulle fungere som mentorer for ledelsen i det afghanske politi (ANP).Det er første gang, en dansk kampgruppe har politifolk med på mission, men det var bestemt ikke første gang, de to var

Politibetjente fra Gerekh foran det lokale kontrolcenter, hvor Lars Haugaard bor.

To blå blandt mange grønne

Hvordan er det at være

politimand mellem flere

hundrede soldater? Det ved

Lars Haugaard og Hans Herluf

Pedersen, der er de to første

politifolk i Den Danske Kampgruppe

i Afghanistan. Deres opgave er at

støtte genopbygningen af det

afghanske politi i Gereskh.

Po l i t i m a n d i b l a n d t s o l d a t e r

8 Hæren nr. 5 | 2010

tid opnået meget gode resultater, siger politiinspektør Hans Herluf Pedersen.

Den afgørende tillidBlandt andet fremhæver rapporten, at Lars Haugaard er flyttet ind på det lokale, afghanske OCC-D (Operation Coordi-

Politi-rådgivning- POMLT er det første danske af

sin slags. Den består af to be-tjente, tre MP’ere og en sikrings-eskorte-deling.

- POMLT står for Police Opera-tional Mentor and Liaison Team. Dens opgave er at rådgive og uddanne politiet i Gereskh.

- Den blev etableret for at sikre en klar sammenhæng mellem den indledende træningsindsats og det efterfølgende politiarbejde ude i distrikterne.

- Ud af de cirka 50 POMLT hold i Afghanistan er det danske hold blevet fremhævet som det med det bedste koncept i Afghani-stan og for det gode arbejde med afghanske betjente.

- Den danske POMLT arbejder tæt sammen med britiske politi-rådgivere.

nation Centre-District). Der bor politi-chefen Esmarai også det meste af ugen. - Det blev med det samme tydeligt, at man ikke kan være en god mentor ved at besøge politichefen fire gange om ugen. Jeg tænkte selvfølgelig på sikkerheden, men hvis de britiske soldater kan bo der, så kan jeg også. Og det viste sig at være en rigtig beslutning, siger han.- Det tog seks-otte uger at lære hinanden at kende og at opbygge den altafgørende gensidige tillid, og det var faktisk først derefter, vi begyndte at komme ind til kernen af den egentlige rådgivning, siger Lars Haugaard, der dog fra starten ople-vede, at han blev accepteret. - Det er klart en fordel, at vi kan tale som politimand til en politimand. Det er der respekt for. Og så er det godt at have en del erfaring og en passende grad, siger han.

Blå eller grøn?Men selv om de to betjente er en del af kampgruppen, er de stadig mere blå end grønne. Og der er ikke altid enighed med kampgruppen om, hvordan tingene skal gøres. - Nogle gange må jeg rådgive Esmarai til at være forbeholden overfor opgaver, som kampgruppen synes, politiet skal have – for eksempel fordi det ikke falder ind under politiets arbejdsområder. Det er en del af mit job at have fokus på det civile politi, og hvis ikke jeg rådgiver ham pro-fessionelt som politimand, kan jeg ikke bevare min troværdighed i forhold til

Politiinspektør Hans Herluf Pedersen og vicepolitiinspektør Lars Haugaard er de to første politibetjente, der har været sendt ud med en dansk kampgruppe.

Lars Haugaard er mentor for politichefen i Gereskh, Esmarai.

Lars Haugaaard, her sammen med an afghansk politimand, vænnede sig hurtigt til den danske militæruniform. Bagved på vejen er en Eagle 4, som sikring-eskorte-delingen kører i.

ham, siger Lars Haugaard og fortsætter:- Jeg oplever dog, at kampgruppen har stor forståelse for vores rolle. Ind imellem diskuterer vi da tingene, men det gør på ingen måde resultatet dårligere, siger han.

Tre måneder tilDet nye POMLT-hold mødte masser af udfordringer fra starten. Fordi det var første gang, to betjente skulle med, blandt andet tog det lang tid for juri-sterne fra forsvaret og politiet at få den tekniske aftale i orden. - Jeg kommer jo selv fra et stort system, og jeg ved, at det tager tid, når der plud-selig dukker noget nyt op. Det tog op mod et par måneder at få os helt integre-ret i kampgruppen, men det er vi absolut 100 procent nu, siger Lars Haugaard og understreger, at han nok har et af de bedste job i kampgruppen, fordi der er så tæt kontakt til afghanerne. Det må han virkelig mene, for han har valgt at tage tre måneder til i Afghanistan. I stedet for at tage hjem til februar, som resten af hold 10, fortsætter han til maj.- Vi gør fremskridt hver uge – nogle gange store, andre gange ikke så store – så jeg vil gerne være med til at fortsætte projektet og sikre en vis kontinuitet. Og så kan jeg sagtens leve i det her militærsystem i tre måneder mere. Det vidste jeg faktisk ikke, da jeg tog hjemmefra, siger han.

VideoSe videofra Afghanistan

9Hæren nr. 5 | 2010

- Selvfølgelig kan man lave en seriøs beretning fra kampene i Afghanistan ved at interviewe folk, der har deltaget i disse kampe. Men det vil aldrig kunne sam-menlignes med de indtryk, man får ved selv at være på stedet og følge soldaterne helt derud, hvor det lige så godt kan være en selv, Taleban sigter på.Sådan siger journalist Mads Gudiksen fra TV2 Øst i Vordingborg efter gennem to uger at have fulgt soldater fra Gardehu-sarregimentet i Slagelse i de internatio-nale operationer i Afghanistan.Mads Gudiksen og hans TV-hold, fotograf Anders Albjerg og lydtekniker Lone Mikkelsen, fulgte soldaterne i hverdagen i lejrene og på patrulje helt ude, hvor man næsten kan se det hvide i øjnene på fjenden.Og holdet oplevede de følelser, der ram-mer, når soldater, de havde været tæt på, pludselig meldes dræbt i tjenesten.

- Du får nogle indtryk og en indsigt ved at komme så tæt på soldaterne, som man ikke kan opnå gennem et interview med en, der har været der, eller ved bare at besøge en af lejrene og have fået en række briefinger om forholdene, fortsætter Mads Gudiksen. Man skal være midt i det for at få de mærkelige kontraster og krigens absurdi-tet helt ind under huden.

Skal prøves på egen krop- Hjemmefra havde vi selvfølgelig hørt om, at det foregik på den måde, og det er vel også sådan, man har set det beskrevet i film og bøger fra forskellige krige. Alligevel er det noget andet, når man selv står midt i det.Man ved godt og kan sagtens forstå, at 40 graders varme er mere end 30 grader, men man ved ikke, hvad det i virkelighe-den drejer sig om, før man har mærket det på sin egen krop.På samme måde har man hørt soldater i Afghanistan gang på gang forklare, at de ikke går rundt og er bange, mens de udfører deres opgave ude i krigszonen. De betragter det som deres arbejde, og som en opgave, der skal løses. De mener ganske enkelt ikke, at de kan løse deres opgave, hvis de lader sig styre af frygten.Selvfølgelig var jeg da selv bekymret over og spændt på det, der lå forude, da vi skulle af sted, og selvfølgelig er det en underlig fornemmelse at vide, at det meget nemt kan være en selv, som en Taliban-kriger sigter efter.Men ganske som soldaterne beskriver det, var det forbavsende enkelt at skubbe denne fornemmelse til side og rette fokus mod opgaven, vi var kommet for at løse.Min opgave var at lave en række TV-programmer, der, så godt som det over-hovedet var muligt, viste seerne hjemme – heraf mange af soldaternes pårørende – hvordan livet er som udsendt soldat i Afghanistan. Altså at give så retvisende et billede som muligt, og så måtte alt andet træde i baggrunden. Forud for TV-holdets udsendelse til

Vigtigt at have været med

Journalist- BESøG

Et journalistbesøg hos enhederne i Afghanistan har stor betydning for baglan-det, men det er ikke nok. Hvis man virkelig vil have indsigt, må man ud og dele vilkår og risici med soldaterne – også som pressefolk

Af John KreinerFotos: Anders Albjerg og John Kreiner

10 Hæren nr. 5 | 2010

den måde mere modbydeligt og noget, man ikke kan undgå at blive meget berørt over.- Som journalist oplever man megen død og ulykke, som man helt professionelt lægger bag sig, når det er forbi. Det kan man ikke på samme måde, når det er mennesker, man har været så tæt på. Så er det ikke kun professionelt længere.

Beundringsværdig entusiasmeNår Mads Gudiksen prøver at opsum-mere sine oplevelser i Afghanistan, er der et pænt stort overskud på plussiden, som rækker langt videre end til den øgede indsigt i forholdene.- Jeg har mødt nogle dygtige og ualmin-deligt entusiastiske personer ikke mindst på lederniveauet. De er overbevist om, at de gør en forskel, og de lægger utrolig megen sjæl i alt, de gør på stedet.En entusiasme, jeg bedst kan illustrere med en oplevelse, jeg havde ganske kort tid efter, jeg var kommet hjem og var på indkøb i IKEA.- Her blev jeg mødt af en af kompagniets delingsførere, der var kommet hjem efter en hændelse, der have sendt en byge af

Journalist- BESøG

Du kan seMads Gudiksen’s programmer på TV2 Øst’s hjemmeside:

http://www.tv2east.dk/de-udsendte

sprængstykker i kroppen på ham. Det var alvorligt nok til, at han blev sendt hjem til behandling, men heldigvis ikke så alvorligt, at han får varige mén af det.Det blev et møde, som var vi gamle ven-ner, der havde kendt hinanden længe. - Vi havde faktisk stået og snakket sam-men i lejren iført fragmentationsveste og hjelme så sent som dagen før angrebet. - Han var naturligvis lykkelig over at være sluppet så heldigt fra sine sår, men alligevel havde han kun én tanke i ho-vedet, nemlig at komme tilbage og gøre arbejdet færdigt.En del af de soldater, der vender hjem fra Afghanistan, har psykiske problemer med hjem i en eller anden grad. Trods de oplevelser, Mads Gudiksen har haft i mis-sionsområdet, så er det ikke noget, der har givet ham mareridt eller lignende ubehag.- I filmen ”Armadillo”, der er lavet om nogle soldaters oplevelser i Afghanistan, er der en scene, der beskriver disse solda-ters nedkæmpelse af en fjendtlig gruppe, fortæller Mads Gudiksen. - Jeg ved ikke, om de gjorde noget forkert i forhold til krigens love i den viste situation, men jeg kan godt forstå deres reaktion. I dag kan jeg bedre sætte mig ind i det pres, det er at være under beskydning. - Ville du tage af sted igen, hvis du fik muligheden, nu hvor du har kendskab til de risici, dette også indebærer?- Ja..!

Afghanistan ligger en række program-mer med titlen ”Rekrutterne”, hvor Mads Gudiksen og hans hold fulgte den militære uddannelse i Hærens Basis Uddannelse. Fire måneders værnepligt på godt og ondt.

Basisuddannelsen som basisDa Mads Gudiksen den 2. februar 2009 mødte de værnepligtige på Antvorskov Kaserne, var hans egne militære erfarin-ger meget begrænsede, ganske som en af mange, der aldrig har aftjent værnepligten.- Det er mit indtryk af den civile bered-skabsdel i uddannelsen virker lidt over-fladisk, mens den militære del er meget struktureret og målrettet, og på den måde virker fornuftig, siger Mads Gudiksen. - Den basale uddannelse (HBU-tiden), som vi fulgte gennem de fire måneder, er i høj kurs hos soldaterne, når man møder dem ude i krigszonen. De stoler på den.- Jeg selv fik i de fire måneder desuden et godt kendskab til de ledere, der stod for uddannelsen og senere skulle stå med ansvaret for soldaterne i Afghanistan, fortsætter Mads Gudiksen. Det er både kloge og seriøst tænkende mennesker, der besidder et meget stort engagement i det, de foretager sig. - Overordnet set har jeg fået en klar for-nemmelse af, at det var ”rigtige” menne-sker, vi fulgte fra den dag, de mødte som rekrutter og videre ud i missionsområdet i Afghanistan.- Noget af det værste ved turen har dog været, at vi et par gange siden har modtaget beskeden om, at soldater, som vi har været ganske tæt på i vores arbejde, er blevet dræbt. Det er ikke længere bare navne, men mennesker, vi har mødt, og på

I dag kan jeg bedre sætte mig

ind i det pres, det er at være under beskydning.

11Hæren nr. 5 | 2010

33 kommende reserveof-ficerer var til job-messe på Hjemmeværnsskolen i Nymindegab for at høre, hvilke muligheder de har, efter de som de første to hold afslutter fem ugers obligatorisk efteruddan-nelse

Af Søren Lindhardt,HOK

Spørgsmålene var mange, da poten-tielle arbejdsgivere holdt oplæg for 33 kommende reserveofficerer på Hjem-meværnsskolen i Nymindegab. De er ved at gennemføre et nyt obligatorisk efteruddannelsesforløb på fem uger, og derfor var repræsentanter fra Hærens Operative Kommando, Flyvertaktisk Kommando, Hjemmeværnet og For-svarets Personeltjeneste mødt op for at fortælle om karrieremulighederne ved de forskellige myndigheder.- Er det muligt at få en rådighedskon-trakt? Hvor mange dage kan man regne med at blive indkommanderet hvert år? ER der noget at få?Det skortede ikke på spørgsmål, og repræsentanterne svarede så godt som muligt. Men midt i forligsimplemen-teringen kan der stadig ske ændringer, der får indflydelse på strukturen, og derudover er det første gang, at reser-veofficersuddannelsen holder sådan en job-messe.

Ny obligatorisk efteruddannelseTidligere var reserveofficersuddannel-sen bygget op således, at man allerede under uddannelsen ved løjtnantsskolerne

sigtede efter en bestemt stilling inden for den tjenestegren, man tilhørte, og som man skulle varetage, når uddannelsen var afsluttet. Altså en funktionsbestemt uddannelse. Ved det sidste forsvarsforlig blev ud-dannelsen nedlagt, men man erkendte hurtigt, at behovet for reserveofficerer var stort nok til, at man oprettede uddannel-sen igen. De to hold, som er til job-messe i Nymindegab, er de første, som afslut-ter den nyoprettede uddannelse, som er noget anderledes end den gamle. - Vi er sådan set startet forfra med reser-veofficersuddannelsen. Hvor den gamle var funktionsbestemt, skal den nye være

bedre til at udnytte de kompetencer, som reserveofficererne erhverver sig gennem deres civile karrierer, siger major Anders Sindum, der uddanner reserveofficerer ved Hærens Kampskole. Det nye obligatoriske efteruddannel-sesforløb fokuserer meget på militære færdigheder og skal klæde eleverne på til en måske livslang reserveofficerskar-riere i Forsvaret. Hærens Kampskole har i samarbejde med Hjemmeværnsskolen sat forløbet sammen, og det dækker over ting som føringsuddannelse, skydeleder-uddannelse og uddannelsesplanlægning. Tanken er, at reserveofficerer, der både kan føre og uddanne, kan anvendes bredere og vil have lettere ved at anvende civile kompetencer i en militær sam-

J o bm e s s e i Ny m i n d e g a b

Efter oplæg i salen kunne reserveofficers aspiranterne tale

med repræsentanterne under lidt mere uformelle rammer

Ved det sidste forsvarsforlig blev uddannelsen

nedlagt, men man erkendte hurtigt, at behovet for

reserveofficerer var stort nok til, at man

oprettede uddannelsen igen.

Job-messefor reserveofficerer

12 Hæren nr. 5 | 2010

Kontakt hærenHærens Operative Kommando (HOK) Tlf. 9962 4970 www.hok.dk /hok@mil.dk

HOK Telefonavis Tlf. 7010 1071

DANILOGPostadresse til udsendte samt oplysninger om rotationsflyvninger m.m.

Tlf. 5535 7200. På hjemmesiden findes oplysninger om samtlige missioner, hvori der indgår dansk personel, herunder postadresse til soldaterne samt oplysninger om rotationsflyvninger.

www.danilog.dkwww.forsvaret.dk/danilog

Forsvarets PsykologerKrisevagttelefon

Tlf. 3915 1900 (9-15)Tlf. 4078 7730 (uden for normal arbejdstid ma-fr 19-21 og weekend/helligdage 13-15)

Imp@fak.dk

Socialrådgivning(Vagthavende Psykolog)

Tlf. 3915 1300 (DAG)Uden for normal arbejdstid (ma-fre 1900-2100 og weekend/helligdage 1300-1500)

Kammeratstøttelinien(De Blå Baretter)

Tlf. 8060 8030 www.80608030.dk

Familienetværket / pårørende.(Hærens Konstabel- og Korporalforening)

Tlf. til kontaktpersoner på hjemmesiden. www.hkkf.dk

Lægefaglig støtte Henvendelse til tjenestestedets infirmeri

Gejstlig støtte Henvendelse til det pågældende værns provst eller den tilknyttede garnisonspræst

menhæng og dermed specialisere sig på lang sigt. - En uddannet reserveofficer koster jo kun Forsvaret en udleveret uniform, indtil man indkalder ham til at løse en specifik opgave. Hvad han så har af civile uddan-nelser og kompetencer, har jo ikke kostet Forsvaret noget, siger Anders Sindum.

Bekymrede resof’erEfter oplæggene i auditoriet kunne reser-veofficersaspiranterne få en mere uformel snak med repræsentanterne. Flere var bekymrede for, om der overhovedet ville være noget arbejde til dem, men tjeneste-sted og geografi betød også noget.- Geografi betyder da meget. Vi er alle sammen meget ambitiøse både her og i vores civile job, og vi vil komme til at lægge mange timer begge steder. Så er det da en fordel, hvis det ligger i nærheden af ens civile liv, siger Patrick Stenberg, som også er i gang med uddannelsen.Han påpeger desuden, at det er første gang, hans hold har hørt noget om, hvad de kan komme til at beskæftige sig med i fremtiden, og at det nok er med til at gøre folk usikre.

Repræsentanter fra blandt andet Hærens Operative Kommando, Flyvertaktisk

Kommando og Forsvarets Personeltjeneste holdt oplæg for aspiranterne.

Både uddannelseslederne og myndig-hedernes repræsentanter gør deres for at berolige reserveofficersaspiranterne. Eksempelvis har Hæren alene plads til 800 reserveofficerer, og hver gang et hold er nyuddannede kommer til, er der andre, som trækker sig tilbage efter en lang karriere.

Hjemmeværnsskolen i Nymindegab danner ramme om de første to uger af efteruddannelsesforløbet. Herefter foregår det på Hærens Kampskole, hvor Hjemmeværnet også støtter med undervisere.

13Hæren nr. 5 | 2010

Af Søren Lindhardt,HOK

Jydske Dragonregiment sender for første gang et kompagni til Afghanistan, hvor alle soldater har gennemført Hærens Re-aktionsstyrkeuddannelse. Det stiller krav til træningen forud for missionen, og det stiller krav til soldaterne

En lang række soldater bevæger sig stille og roligt gennem gaderne. Opmærksom-heden er rettet mod vinduer, porte og hustage, der undersøges for eventuelle fjender. Bedst som patruljen krydser en åben plads, affyres der pludselig en skudsalve fra et hushjørne. Allerede

inden rækken af skud er hørt op, besvarer soldaterne ilden, mens de søger dækning. I flere minutter brager det løs, mens pa-truljen bekæmper fjenden, der nu skyder fra flere bygninger rundt om pladsen. Et hus bliver ryddet, og fra et tagvindue kan en soldat kaste en håndgranat ned i en af fjendens stillinger. Den går af med et brag, og i det samme kommer delings-føreren gående sværs over pladsen og standser øvelsen. - Vi går tilbage til tankstationen og evaluerer!Soldaterne kommer på benene og går endnu engang tilbage til Brikbys tank-station, hvor de får at vide, hvad der skal gøres anderledes næste gang. Disciplinen

hedder ”bykamp” eller ”kamp i uover-skueligt terræn” og er en del af soldater-nes missionsspecifikke uddannelse. Til februar tager kompagniet til Afghanistan, og det er første gang, at Jydske Dragon-regiment udsender et kompagni til Af-ghanistan, hvor alle soldaterne kommer fra Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse – HRU.

Claus Schmidt tager til Afghanistan som kompagnichef til februar

VideoSe video fra HRU-uddannelsen

” V i n å r vo re s m å l “

”Vi når vores mål”

14 Hæren nr. 5 | 2010

Intens uddannelseTidligere har Jydske Dragonregiment udsendt fast personel fra den stå-ende styrke, men til februar består hele kompagniet af HRU-soldater, der efter værnepligten, som i dag hedder Hærens Basisuddannelse, gennemfører reaktions-styrke-uddannelsen på otte måneder. Det betyder, at soldaterne skal lære mange ting på kortere tid end fast personel, og det stiller høje krav til både uddannelse og soldater. - Vi skal fra start gøre os helt klart, hvad det er for nogle opgaver, vi skal ned at løse, og så er det dem, som vi skal øve os på og gøre os gode til, fortæller kaptajn Claus Schmidt, der er chef for kompagniet.

- Vi når igennem det, vi skal, og uddan-nelsesniveauet er så højt, som det skal være. Udfordringen ligger i, at der ikke er så meget tid til at repetition, så når vi laver en uddannelsesforløb, så skal vi også sikre os, at vi har nået målet, når vi er færdige. Hvis vi skal til at repetere det senere, så er der noget andet planlagt uddannelse, der må vælges fra. Så det vi laver, det skal være i orden, siger han.

SelvjustitsClaus Schmidt har tidligere været med til at uddanne HRU-kompagnier, og erfaringerne fra tidligere hold er med til at gøre uddannelsen bedre og bedre. Men en ting er uddannelsen. For en stor del af ansvaret ligger ved soldaterne, der må yde deres bedste. Claus Schmidt er hel tryg ved, at de nok skal nå at blive klar til februar:- Uddannelsen bliver konstant tunet og forbedret. Derfor når vi et meget tilfreds-stillende resultat inden for den tid, vi har. Der er ingen tvivl om, at kompagniet og soldaterne vil være i stand til at løse de opgaver, vi bliver stillet dernede, siger han.Men for at det er muligt, kræver det selvfølgelig også, at alle trækker i samme retning. Hvis nogen ikke lever op til deres ansvar eller de faglige krav, bliver de ret hurtigt siet fra. Der har også været nogen, som undervejs har erkendt, at de ikke havde motivationen eller gejsten til at yde 100 procent, og de har så selv for-ladt uddannelsen. Men det er ikke fordi, der kører et egentligt udskilningsforløb:- Heldigvis er det sådan, at når solda-terne får et indblik i, hvad der egentlig

forventes af dem, så kræver de også noget af hinanden. Så det med at si folk fra er ikke noget, vi som ledelse behøver at bruge mange kræfter på, for soldaterne kommer selv og siger det, hvis der er et problem, siger Claus Schmidt.Motivationen fejler nu ikke noget blandt soldaterne i Brikby, selvom det er en råkold novemberdag. De har været i gang siden morgenstunden, og mørket begynder så småt at falde på. Efter en kort evaluering på tankstationen bevæger patruljen sig endnu engang ind mellem de røde murstenshuse.

En ni måneders overbygning til Hærens basisuddannelse (HBU). HBU tager i princippet fire måneder, men de solda-ter, der får en HRU-kontrakt, begynder allerede uddannelsen efter de første tre måneder af basisuddannelsen, hvor de, der ikke skriver kontrakt, har brand- og redningstjeneste.HRU-soldaterne uddannes til at løse opgaver i et specifikt missionsområde, og træningsforhold og faciliteter er tilpasset

Hærens Reaktionsstyrkeuddannelseden enkelte mission, så træningen kommer så tæt på virkelig-heden som muligt.Udover træning i kamp indeholder uddannelsen fag som kommunikation, samarbejde – både civilt og militært, flek-sibilitet og konflikthåndtering. Ingeniørtropper uddannes eksempelvis også i håndværk og vedligeholdelse af lejre.

BrikbyBrikby, som den kaldes, hedder i virkeligheden Bytræningscen-ter Oksbøl. Det er en kunstig landsby, der består af cirka 30 murstensbygninger af forskellige typer. Den råder over et rådhus med rådhusplads, og under jorden findes tunneller af store betonrør, der også bruges i uddannelse af soldater. Byen blev opført i midten af halvfemserne, og den er opkaldt efter en gård i nærheden, der hed-der ”Store Brik”. Foruden militæ-ret benytter blandt andre politiet byen til øvelser.

15Hæren nr. 5 | 2010

ArbejdsmiljøetI HÆREN

Af Klaus Skindhøj, Arbejdsmiljøinspektør, HOK

Arbejdsmiljøorganisationen i Hæren bli-ver lagt om i det nye forsvarsforlig. Det betyder blandt andet, at koordineringen af arbejdsmiljøet styrkes. Garnisonerne får rådighed over en arbejdsmiljøkoor-dinator (ARBMIKOO), der fremover som sin primære funktion skal håndtere koordinering af de arbejdsmiljøopgaver, der er i garnisonen. Koordinatoren refe-rerer direkte til garnisonskommandanten og vil være fast medlem af arbejdsmiljø-udvalget. Det er af afgørende betydning at have en fast koordinator til at varetage opgaverne,

som ligger inden for arbejdsmiljølovgiv-ningen. ARBMIKOO skal blandt andet sikre, at der gennemføres arbejdsplads-vurdering (APV) og arbejdsklimamålin-ger (AKM). Herudover skal han med-virke til, at arbejdsmiljøgrupperne i det daglige sikrer, at der gennemføres kontrol og opfølgning på de opgaver, der relaterer sig til arbejdsmiljøvirket.

Skal forebygge uheldHærens enheder skal indgå i en arbejds-miljøorganisation og herigennem bidrage med opbygning af arbejdsmiljøgrup-per. Hver arbejdsmiljøgruppe består af en arbejdsmiljørepræsentant, som skal vælges blandt de ansatte (minus ledere).

Herudover udpeges en leder af arbejds-miljøgruppen, som udpeges af enhedens chef. For at sikre optimale betingelser er det afgørende, at medlemmerne af en arbejdsmiljøorganisation får stillet den nødvendige tid til rådighed. For at sikre et godt arbejdsmiljø og for at undgå ulykker eller arbejdsskader med videre er det nødvendigt at prioritere arbejdsmiljøet. Der skal som noget helt centralt forbere-delse og forebyggelse til, så risiciene for uheld eller personskader mindskes. Hvis en ansat for eksempel skal bruge kemika-lier i sit arbejde, er det nødvendigt, at der findes forskrifter, der fortæller den an-satte, hvordan produktet skal anvendes og

Arbejdsmiljøet i hærenstyrkes med lokal indsats

Hærens enheder skal indgå i en

arbejdsmiljøorganisation, herigennem

bidrage med opbygning af arbejdsmiljøgrupper.

Arbejdstilsynes overrækker ”grøn smiley“ til Hærens Operative Kommando. Fra venstre Simon Ørnbøll, Peter Dollerup og brigadegeneral Peter H. Lund. Foto Heri Hammer Niclasen.

16 Hæren nr. 5 | 2010

ArbejdsmiljøetI HÆREN

ikke mindst, hvordan man skal forholde sig, hvis der sker et uheld.

Vi kan blive bedreArbejdstilsynets mange påbud har vist, at det står skidt til med basale ting som oprydning og rengøring. For at der kan skabes et godt arbejdsklima, må alle være med til at løfte selv de mest basale opga-ver. Garageanlæg, depotområder og ikke mindst administrationsbygninger kræver ofte en kærlig hånd i forbindelse med oprydning. Man ser desværre ofte udrust-ningsgenstande, afskudte patronhylstre, tom emballage og meget andet gods ligge og flyde.Også i hæren er man bekendt med problematikkerne vedrørende manglende vedligeholdelse af bygninger og installati-oner, selvom hærens ansatte til stadighed gør opmærksom på disse forhold. Arbejdstilsynets påbud skal efterkommes, og der viser sig et stadigt klarere billede af, at det sker. Selvom ansatte i hæren gerne vil forebygge og gøre opmærksom på, at der er forhold, som ikke lever op til lovgivningens mindste krav, kan det være svært at komme igennem med de behov, der er.I fremtiden vil hærens enheder gennem garnisonernes ARBMIKOO kunne mærke, at forholdene bliver forbedret. Forbedring skal ske ved, at ARBMIKOO kan sammenfatte og koordinere de sam-lede fejl og mangler, der måtte være kon-stateret og herigennem vurdere behovene, inden de videresendes til for eksempel Forsvarets Bygnings- og Etablissements-tjeneste eller Forsvarets Materieltjeneste.

Bredere psykisk fokusOgså inden for det psykiske arbejdsmiljø kan de ansatte se frem til en ændring. Der skal mere fokus på området og ikke kun fokuseres på de soldater, der vender hjem fra missioner. De civilt ansatte, og det personel, som går herhjemme, har også behov for mere fokus. Lige nu mær-ker man de frustrationer, der blandt andet opstår i forhold til forliget. Uddannelse af medlemmer i arbejdsmiljøorganisa-tionen er en af nøglerne til at åbne for en forbedring og iværksættelse af tiltag

indenfor området. Også samarbejde med for eksempel rådgivere og psykologer fra Forsvarets Center for Arbejdsmiljø er en vigtig ressource, der skal gøres brug af.Der er brug for et kulturelt holdnings-skifte omkring arbejdsmiljøet. Hvis vi i hæren vil løfte arbejdsmiljøet, er alle i hæren nødt til at bidrage. Chefer og ledere skal i større udstrækning sikre, at der gennemføres kontrol, og den enkelte ansatte skal bidrage til, at også forhol-dene for ens kollegaer bliver bedre.

Organisationen skal bygges opHæren etablerer sig i en ny arbejds-miljøorganisation fra 2011 og vil bruge året til at opbygge og systematisere arbejdsmiljøet. HOK har etableret et arbejdsmiljøkontor, som vil kunne bistå i opbygningen af de lokale arbejdsmil-jøorganisationer og arbejdsmiljøudvalg. Herudover kan arbejdsmiljøkontoret bistå i forbindelse med håndtering af arbejdsklimamåling og handleplaner samt vejlede i initiativer til at forbedre forholdene omkring det psykiske ar-bejdsmiljø.Hæren bør være garant for at skabe et fremtidigt godt, sikkert og sundt arbejdsmiljø. Hæren har fået en række nye værktøjer, som vi vil forstå at bruge i den kommende opbygning, og vi vil søge indflydelse på alle aspekter inden for arbejdsmiljø. Derfor er der store forhåbninger til, at arbejdsmiljøet i hæren vil være mere synligt, og at alle i daglig-dagen vil tænke arbejdsmiljø ind i den enkeltes adfærd.

Målet skal være at nedbringe omfanget af påbud, og gennem dialog med øvrige myndigheder at skabe et reelt billede af de faktiske problemer. Herudover vil vi skabe optimale rammer for den daglige færden og produktion på alle niveauer.

Vi skal stå sammenog yde en indsatsVi kan skabe et godt, sikkert og sundt arbejdsmiljø i hæren ved at alle står sammen og yder en indsats. Arbejdstilsynet har givet en række påbud og herigennem anfægtet flere utilfredsstillende forhold, hvorunder ansatte i hæren arbejder. Der er tale om mangler og dårlig vedligeholdelse, men også om risici for, at ansatte kan udsættes for sundhedsmæssige fare.

Seniorsergent og arbejdsmiljøinspektør Klaus Skindhøj har skaffet stab HOK en grøn smiley.

17Hæren nr. 5 | 2010

mit sorte bælte i taekwondo. Sportssemi-naret er en knaldgod idé, da jeg også får snuset til andre sportsgrene, som jeg kan kaste mig over, inden jeg igen kan dyrke taekwondo på højt plan. Og sportsgrene, jeg kan falde tilbage på, hvis jeg må opgive taekwondo siger Kim T. Hesselø, som også deltog i det første sportssemi-nar, der blev gennemført i foråret.

Kim T. Hesselø kom svært til skade i Af-ghanistan, da en håndgranat ved et uheld sprang inde i en PMV, blot 17 dage efter ISAF Hold 7 havde overtaget kom-mandoen. I dag er han stadig tilknyttet Gardehusarregimentet, hvor han har væ-ret aktiv for at skabe nogle gode rammer for regimentets sårede soldater. Blandt andet ved at give regimentes skadede soldater mulighed for særlige ridetimer på regimentes heste, da ridning er rigtig godt for motorik og balance.

Galgenhumor og talentjagt- Det betyder en del, at vi kan få lov at styrketræne i vante omgivelser sammen med kolleger, som er i samme situation. Vi har tit en galgenhumor og et sprog-brug, der ikke altid er egnet for sarte sjæle i det lokale fitnesscenter. Og det er da også det sociale islæt under seminaret her, der personligt betyder mest. Her hjælper og støtter vi hinanden. For her er vi jo i samme båd, selv om vi har hver vores skade og hver vores kampe, siger Kim T. Hesselø.Sportsseminaret blev finansieret af Sol-daterlegatet og gennemført i samarbejde med Dansk Militært Idrætsforbund og

Dansk Handicapidrætsforbund, DHIF, som havde stillet deres landstrænere til rådighed i en lang række af de sportsgre-ne, soldaterne kunne prøve kræfter med. Blandt andet svømning, kørestolsbasket, roning, cykling og kørestolsrugby. DHIF lagde ikke skjul på, at man under semi-naret var på udkig efter talenter blandt de fysisk stærke soldater, som vil kunne repræsentere de danske farver under De Paralympiske Lege i London 2012 og/eller i Rio 2016.

Marathon-race i kørestolEn af de skadede soldater, der allerede har repræsenteret Danmark under en idrætsbegivenhed, er 24-årige Christian Richardson. Han var blandt de ni danske veteraner, som gennemførte U.S. Marine Corps Marathon i Washington den 31. oktober. På sin sidste patrulje i Helmand den 1. august 2009, trådte Christian på en IED (improviseret sprængladning), der betød, at han fik amputeret begge ben over knæleddene. Da han kun godt et år efter gennemførte US Marine Corps Mara-thon sammen med 22.000 andre løbere, var det i en speciel racer-kørestol.- Det var et rigtigt fedt race. Det var også hårdt, men det var nok fordi, jeg ikke havde trænet nok. Løbet i Washington var første gang, jeg skulle ud at rejse, efter jeg blev amputeret. Så rejsen var den primære og personlige udfordring for mig. Men det gik fint, og jeg fik bevist, at man sagtens kan klare sådan en tur, selv om man ikke længere har sine ben. Det afgørende er jo, at man kommer videre

Sportsseminar bragte drømmene på klos hold

S p o r t s s e m i n a r

Fysisk sårede soldater er begejstrede for Soldater-legatets sportsseminarer, hvor soldaterne kan prøve kræfter med for dem hidtil ukendte sportsgrene. Det sociale element fylder dog mest

Af Morten Fredslund,tekst og foto

Der blev kampsvedt, grinet og fightet igennem til den helt store guldme-dalje, da Soldaterlegatet i slutningen af november for anden gang gennemførte et sportsseminar for soldater med fysiske skader. Seminaret fandt sted på Vejen Idrætscenter og strakte sig over tre dage. 18 soldater havde denne gang meldt sig til seminaret, hvor hovedformålet var at vise nogle af de muligheder, der er for at dyrke idræt til trods for, at man er kommet alvorligt til skade under en udsendelse. Soldater, der kommer alvorligt til skade under en operativ indsættelse, er stort set altid veltrimmede og i fysisk topform, når skaden sker. Og det var derfor også et mål at motivere soldaterne til at dyrke idræt, så fysisk aktivitet igen bliver en naturlig del af deres dagligdag.

Taekwondo-kæmper med sort bælte- Før jeg kom til skade, dyrkede jeg taekwondo på højt plan, spillede fod-bold og trænede også to af mine børn i fodbold. Det er mit mål at komme til det igen, og min drøm er at få 2. Dan til - Der er ingen tvivl om, at sport er en

supermotiverende faktor for at genoptræne og

vende tilbage til et liv, der ligger tæt på det,

man havde før, man kom til skade.18 Hæren nr. 5 | 2010

Årlig tilbagevendendeSoldaterlegatet arbejder på at gøre sportsseminaret til en årligt tilbagevendende begivenhed. Man håber, at semi-naret på sigt kan forankres ved for eksempel Forsvaret eller Dansk Handikap Idrætsforbund.Såvel forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, forsvars-chefen, general Knud Bartels, generallæge Erik Darre, som formændene for Soldaterlegatet og Dansk Handica-pidrætsforbund, Peter Højland og Karl Vilhelm Nielsen besøgte sportsseminaret i Vejen.

i livet, selv om man er amputeret og har fået proteser, siger Christian Richardson, der i sin genoptræning blandt andet har trænet Pilates hos Den Kgl. Ballet samt roning sammen med en af de andre ska-dede soldater på seminaret, Chris Larsen, der også er dobbeltamputeret.

En løbetur – det ultimative målDet er kun et års tid siden, jeg kom til skade, og det er først nu, jeg begynder at kunne se resultaterne og udbyttet af genoptræningen. Her er sportsseminaret en rigtig god måde til at få kendskab til andre sportsgrene på samtidig med, at vi har det rigtig sjovt sammen – vi kender jo efterhånden hinanden. Og så er sport også en super måde til at genopbygge ens selvtillid på igen. Så selvom det kan være tillokkende at komme med til OL i 2012, tror jeg, man skal passe på, at man ikke satser for meget. Så kan den selvtillid, man har bygget op, nemt lide et knæk, hvis man ikke kan indfri sine egne forventninger, siger Christian Richardson og tilføjer:- Men der er ingen tvivl om, at sport er en supermotiverende faktor for at genop-træne og vende tilbage til et liv, der ligger tæt på det, man havde før, man kom til skade. Min store drøm er, at jeg en dag kan løbe igen.- Tænk at kunne løbe en tur – det vil være fantastisk fedt.

19Hæren nr. 5 | 2010

Roligt

med retning

44&

Danmarks Sidste Honnør

The Last Post Of Denmark

Claus Lynge Mærsk

&U

œ œ œ œ œ

œœœ œ œ œ œ

œœ œ œ œ œ

œœœ œ œ œ œ

œ

œ œ œ œœ œ œ

œ œœœœ œ

œ œ œ œœœœ

œ

œ œ œ

œœDanmarks sidste honnør til de

modigste af de modigeTrompetist og musiker Claus Mærsk har kompo-neret et signal, der kan bruges som et dansk alter-nativ til den engelske Last Post, der spilles ved ram-peceremonier, bisættelser og begravelser. Det hedder ”Danmarks sidste honnør” og findes på en ny CD

Af Søren Lindhardt,HOK

Når en dræbt soldat sendes af sted på sin rejse mod hjemlandet, holder soldaterne på missionen en afskedsceremoni for deres kammerat, hvor kisten bæres op ad ram-pen til flyets lastrum. Det sker til tonerne fra Last Post, som traditionelt spilles på trompet ved en såkaldt ramp ceremony. Last Post er oprindeligt et trompetsignal, der i det britiske militær markerer dagens afslutning, og den bliver også spillet ved begravelser, bisættelser og som sagt ramp ceremonies. Last Post er også blevet spil-let, når danske soldater har taget afsked med faldne kolleger og kammerater og sendt dem mod Danmark. Indtil nu har der ikke været et dansk signal, der kunne det samme som Last Post.Claus Mærsk er musiker og spiller trom-pet ved Livgardens Musikkorps. Han har selv fremført Last Post ved alt for mange lejligheder gennem de sidste 15 år, og selv om signalet er smukt og fremkalder nogle særlige følelser, har han savnet et signal, som var danskernes eget.

- I USA og Storbritannien har man altid gjort meget ud af ceremonier, hvor man i

Danmark ikke har gjort så stort et num-mer ud af den slags. Derfor har vi ledt i udlandet, når vi har skullet bruge noget med nogle toner, følelser og minder, der kunne ære en falden soldat, fortæller Claus Mærsk, som derfor har kompo-neret et signal, som tager afsæt i dansk poesi og tonesprog.

Det danske signal hedder ”Danmarks sidste honnør” og på engelsk ”Last Post of Denmark”. Forsvarschefen har godkendt ”Danmarks sidste honnør” som dansk signal, og det er allerede blevet spillet ved en dansk soldats begravelse. Den 18. august 2010 spillede Claus

Mærsk selv signalet ved begravelsen af overkonstabel af første grad Erik Berre Rolandsen.

Situationens alvorfortjener et dansk signalDet er Danmarks aktive rolle i interna-tionale operationer, der fik Claus Mærsk til at gøre noget ved det faktum, at der ikke fandtes et dansk signal:

- Situationen var alvorlig, da vi sendte soldater til Kosovo. Det var den også i Afrika og de andre steder, hvor vi har haft soldater ude. Men den har aldrig væ-

SidsteHONNøR

Roligt

med retning

44&

Danmarks Sidste Honnør

The Last Post Of DenmarkClaus Lynge Mærsk

&

U

œ œ œ œ œ

œ œœ œ œ œ œ

œœ œ œ œ œ

œ œœ œ œ œ œ

œ

œ œ œ œ œœœ œ œ œ

œœ œ œ œ œ œ œ

œœ

œ

œœœ

œœ

Det er Danmarks aktive rolle i internationale

operationer, der fik Claus Mærsk til at gøre

noget ved det faktum, at der ikke fandtes

et dansk signal.

20 Hæren nr. 5 | 2010

Roligt

med retning

44&

Danmarks Sidste Honnør

The Last Post Of Denmark

Claus Lynge Mærsk

&U

œ œ œ œ œ

œœœ œ œ œ œ

œœ œ œ œ œ

œœœ œ œ œ œ

œ

œ œ œ œœ œ œ

œ œœœœ œ

œ œ œ œœœœ

œ

œ œ œ

œœDanmarks sidste honnør til de

modigste af de modigeret så alvorlig, som da vi gik ind i Irak og Afghanistan. Vi er aktive i en vaskeægte krig, og folk bliver slået ihjel. Jeg har stået og spillet de her signaler mange gange, og hver gang har jeg haft et savn af en dansk version, der er vores, og som vi kan lide den, siger Claus Mærsk.

Inspirationen til musikken har han fun-det forskellige steder. Foruden arbejdet med musikkorpset er Claus Mærsk også trompetist ved De Allierede Danske Vå-benfæller, som er en forening af danskere, der kæmpede som soldater i blandt andet den amerikanske hær under 2. verdens-krig. Claus Mærsk har spillet trompet

ved foreningens arrangementer, som kan være kransenedlæggelse på de forskellige danske krigergrave. Han blev inspireret af de aldrende og trofaste folk, der mindes deres soldaterkammerater, og Danmarks sidste honnør er også inspireret af den amerikanske udgave af The Last Post.Signalet er blandt andet inspireret af sal-men ”Altid frejdig når du går”, der også synges til begravelser, og som beskæftiger sig med det at kæmpe og dø for en sag.

Musikken skal skabe håbBevidst om, at signalet vil blive spillet i triste situationer, hvor personer er døde, og pårørende skal tage afsked, har Claus

Mærsk en mening om, hvad ”Danmarks sidste honnør” skal kunne:

- Det skal skabe håb og lys for de efter-ladte. Det er en del af livet at miste det. Det er ikke nogens skyld. Døden kaster sin terning, og vi har alle et nummer. Det signal, jeg har skrevet, er lyst og posi-tivt, og det inspirerer mennesker til at tænke gode tanker, selvom man er ved at begrave en falden, siger han.

- Jeg er i hvert fald stolt af det, og det er blevet taget rigtigt godt imod. Mine kol-leger er glade for at spille det, fordi det er enkelt og ligger godt til instrumenterne. Det falder dem meget naturligt at spille.

CD til støtte for soldaterDen Kongelige Livgardes Musikkorps har udgivet en CD, hvor Danmarks sidste honnør er på. Den hedder Bravest Of The Brave og indeholder foruden Danmarks sidste honnør en række meget forskellige numre, der spænder så vidt som fra Dronning Margrethe d. II’s parademarch til rapnummeret ”For konge og folk” af Chadi Abdul-Karim.Bravest Of The Brave er den første CD-udgivelse fra Den Kongelige Livgardes Musikkorps i ti år. Med CD’en ønsker musikkorpset at udtrykke respekt og opbakning til de soldater, der er udsendt på missioner i udlandet. Musikkorpset håber, at CD’en vil blive hørt af soldater i festligt lag og måske især, når der reflek-teres, og kolleger mindes.Eventuelt overskud fra salget går til velgørenhedsprojekter, som arrangeres i samarbejde med STSOP – Støtte Til Soldater Og Pårørende. Bravest Of the Brave kan købes i musik-forretninger og ved musikkorpset ved at skrive en mail til lg-muk10@mil.dk.

Roligt

med retning

44&

Danmarks Sidste Honnør

The Last Post Of Denmark

Claus Lynge Mærsk

&U

œ œ œ œ œ

œœœ œ œ œ œ

œœ œ œ œ œ

œœœ œ œ œ œ

œ

œ œ œ œœ œ œ

œ œœœœ œ

œ œ œ œœœœ

œ

œ œ œ

œœ

Roligt

med retning

44&

Danmarks Sidste Honnør

The Last Post Of DenmarkClaus Lynge Mærsk

&

U

œ œ œ œ œ

œ œœ œ œ œ œ

œœ œ œ œ œ

œ œœ œ œ œ œ

œ

œ œ œ œ œœœ œ œ œ

œœ œ œ œ œ œ œ

œœ

œ

œœœ

œœ

Hør signalet her

21Hæren nr. 5 | 2010

Af Kaj-Ivan Bæk og Søren Lindhardt,HOK

15 nuværende og forhenværende soldater med international tjeneste bag sig og en enkelt pårørende på bare to år modtog den 19. november legatportioner fra

Hærens Regimenters Hjælpefond. Des-uden modtog en soldat fra flyvevåbnet et legat fra Forsvarets Velfærdsfond. Det skete ved en sammenkomst i Hærens Operative Kommando i Karup, hvor hovedsageligt legatmodtagere fra de jyske regimenter var inviteret. Den 23. novem-ber fik yderligere 34 soldater overrakt legatportioner i Slagelse, hvor det gjaldt modtagere fra de sjællandske regimenter.Legatportionerne blev uddelt af che-fen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Agner Rokos, der kunne glæde sig over, at fonden i år kan uddele hele 652.500 kroner til medarbejdere og pårørende, der på dramatisk vis har været berørt af dansk international militærind-sats.- Det kan vi, fordi der har været me-get stor interesse for at støtte fonden.

Hærens Regimenters Hjælpefond blev oprindeligt grundlagt i 1836 og udbyg-get i 1995, da en lang række regimenter blev lagt sammen. Men de store dona-tioner er kommet senere fra blandt andre Familienetværket og Rindsholm Kro for blot at nævne et par stykker, men mest af alt fordi Morgenavisen Jyllands-Posten over tre år donerer halvanden million til formålet, sagde generalmajoren.

Mange forskellige bidragBidragene til fonden kommer fra meget forskellige steder. Knud Højgaards Fond yder til og med 2012 et årligt bidrag på 100.000 kroner, Familienetværket under Hærens Konstabel og Korporalforening har ydet to store bidrag på i alt 140.000 kroner, KFOR hold 22 har doneret næsten 40.000 kroner, en pensioneret

Påskønnelse ogOPMUNTRING

Til påskønnelse og opmuntring

Hærens Regimenters

Hjælpefond kan i år uddele

652.500 kroner til sårede,

helte eller andre, der har

udmærket sig i udlandet.

I november fik soldater og

pårørende overrakt diplomer

og legatportioner ved Hærens

Operative Kommando

og på Antvorskov

Kaserne

Der manglede to legatmodtagere ved ceremonien i Karup, men den ene havde allerede fået sit legat, og den anden får det i nærmeste fremtid. Fotos: Jill Andrea Willum Martinsen, HOK.

22 Hæren nr. 5 | 2010

oberst har indsamlet over 20.000 kroner ind ved Nijmegen-marchen i Holland, Rindsholm Kro ved Viborg, også kaldet ”Dragonernes Kro”, samler ind ved salg af postkort til deres gæster, der besøger kroens mindelund for faldne soldater, og Hærens Regimenters Hjælpefond får årligt et afkast fra investeringer på ca. 25.000 kroner.

Opmuntring og anerkendelse af soldater og pårørendeDette års legatmodtagere var tidligere og nuværende soldater samt en efterladt på bare to år, som mistede sin far i Afgha-nistan i 2008. (De har alle været nævnt i forbindelse med legatoverrækkelserne på Hærens Operative Kommandos hjem-meside).- Men et legat er kun en meget ringe trøst i forhold til den situation, som mange af legatmodtagerne befinder sig i. Her tænker jeg især på de fysisk og psykisk tilskadekomne, der i hverdagen har problemer, som vi andre slet ikke kan sætte os ind i, siger Iben Laursen Kjær-gaard fra HR-afdelingen, der er sagsbe-handler og sekretær for de eksisterende fonde og legater ved Hærens Operative Kommando.

- Men et legat er også en anerken-delse af deres situation og deres indsats. Selvom det er et beskedent beløb i forhold til skaden, er legatet forhåbent-lig en opmuntring til at komme videre i kampen for en tilnærmelsesvis normal hverdag. Heldigvis har der med de store donationer i år også været mulighed for at anerkende modige soldater, der ved at sætte deres eget liv på spil har red-det en af deres kammerater, slutter Iben Kjærgaard. I år var 99 personer blevet indstillet til et legat, hvoraf 53 fik overrakt et.

Påskønnelse ogOPMUNTRING

HærensRegimentersHjælpefondsformål:• At understøtte fastansatte, der

er invaliderede i forbindelse med tilskadekomst i tjenesten eller til understøttelse af efterladte, der har mistet en forsørger i forbin-delse med ulykker i tjenestetiden.

• At belønne fastansat personel, der i særlig grad har udmærket sig i tjenesten ved redningsind-sats, hvor menneskeliv eller vær-dier har været i fare. Også selvom indsatsen ikke lykkedes.

• At belønne fastansat personel, der har varetaget opgaver i ud-landet, som deltagelse i konflikt-forebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære missioner.

Chefen for HOK overrakte legater som en op-muntring i en svær hverdag og en påskønnelse til at søge at komme videre med livet.

Selvom det er et beskedent

beløb i forhold til skaden, er

legatet forhåbentlig en opmuntring til at

komme videre i kampen for en tilnærmelsesvis

normal hverdag.

En enkelt af legatmodtagerne havde snigstartet på ceremonien, idet overkon-

stabel John Mattias Ebert Nielsen fra Jydske Dragonregiment tidligere på ugen

havde besøg på hospitalet af chef HOK, der overrakte ham en legatportion.

23Hæren nr. 5 | 2010

Af Søren Lindhardt,HOK

Sneen er kommet tidligt i år, og snebe-redskabet har allerede været på arbejde flere steder i landet. I totalforsvarsregio-nerne, hvor indsatsen fra redningstjene-ste, politi og hjemmeværn koordineres, forberedte man sig på at skulle løse opga-ver i forbindelse med snevejr allerede fra oktober.- Vi var klar. Vi pudsede planerne af alle-rede i oktober, og så var materiel, personel og vagtplaner klar, da der var brug for det, siger Preben Petersen, der er informati-onschef ved Totalforsvarsregion Syd. I starten af december var specielt den sydøstlige del af landet ramt af kraf-tigt snevejr, og sneberedskabet har løst adskillige opgaver med især Piranhaer fra Gardehusarregimentet i Slagelse.

Totalforsvarsregion Syd dækker Fyn, Syd- og Sønderjylland. Den stillede to pansrede mandskabsvogne (PMV) og bemanding fra hjemmeværnet til rådig-hed i Bogense, Svendborg og Rudkø-bing, hvor køretøjerne blev stående i en periode i tilfælde af, at der kom mere sne. Derudover har hjemmeværnsfolk og syv MAN-lastbiler været klar til at rykke ud fra forskellige steder på Fyn og i Jylland, og på Falck-stationen i Kolding holdt en bjærgningskampvogn Leopard A1 klar med to soldater fra Hærens Kampskole, da den kræver en anden uddannelse.

Supplement til detcivile beredskabSneberedskabet fungerer på den måde, at politiet kontakter sin lokale totalfor-svarsregion, hvis det civile beredskab har brug for støtte fra militæret. Regionernes hjemmeværn har så forskellige aftaler med de lokale regimenter om, hvilket materiel og eventuelt personel, der skal stilles til rådighed. Herefter er det de

civile myndigheder, der afgør, om man har brug for militærets hjælp. Så vidt det er muligt, løser de civile myndigheder selv opgaverne.- Det nytter jo ikke noget, at vi kom-mer og løser civile entreprenøropgaver. Det er konkurrenceforvridende. Vi har det store værktøj til de mere ekstreme situationer. For eksempel hvis nogen skal hentes af ambulancen, så kører vi af sted sammen med ambulancen, og hvis red-derne så vurderer, at de ikke kan komme frem i ambulancen, så kommer de over i PMV’en, som så kører det sidste stykke ud til patienten. På vej tilbage stop-per vi så ved ambulancen, og patienten og redderne kører til hospitalet i den. I ambulancen er der bedre muligheder for at behandle patienten, og så er den noget mere komfortabel at køre i i forhold til en PMV, siger Preben Petersen.Ved totalforsvarsregionerne er man resten af vinteren på 24 timers beredskab. Det vil sige, at personel og køretøjer kan være klar inden for et døgn.

Et helt klartBEREDSKAB

Beredskabet var klar til sneen

Selvom sneen kom tidligt i år, var sneberedskabet klar til at rykke ud for at assistere det civile beredskab med pans-rede mandskabsvogne, Piranhaer og bjærgnings-køretøjer

Denne bjærgningskam-pvogn var i to døgn klar til at rykke ud

fra Kolding. Der var dog ikke brug for den i denne omgang. Fotos:

Søren Lindhardt.

24 Hæren nr. 5 | 2010

AfghanskHÆRBESøG

Afghansk brigadechef og bataljonschef har besøgt Danmark, fordi de ønsker at udbygge det gode sam-arbejde med de danske en-heder i Helmand-provinsen

De afghanske hærstyrker, ANA, er glade for samarbejdet med de danske og briti-ske enheder i Helmand-provinsen, og de synes, der er en positiv udvikling i opbyg-ningen af de afghanske styrker. Men der er fortsat en række ”udfordringer”, som det udtrykkes, og der vil fortsat være et behov for støtte fra koalitionsstyrkerne.Chefen for 3. Brigade i 215. afghanske Korps, brigadegeneral Sheren Shah Kobadi, har været på et ugelangt besøg i Danmark. Han var ledsaget af oberstløjt-nant Mohammed Hamayoun Paiman, der er chef for 3. Kandak (bataljon), som

er tilknyttet den danske kampgruppe i Helmand.Brigadechefen og hans bataljonschef har et ønske om at sende nogle af deres officerer til Danmark, så de kan deltage i dele af den missionsorienterede uddan-nelse, som de danske soldater gennem-fører, inden de sendes til Helmand. På den måde vil det gode samarbejde med danskerne kunne udbyggesDe afghanske officerer besøgte straks efter ankomsten Den Kongelige Liv-garde og de netop indkaldte soldater ved II Bataljon. Der var også lejlighed til at tale om forholdene og udviklingen i Helmand, for Livgardens II Bataljon vil udgøre stammen på Hold 13, der skal til Afghanistan i februar 2012.Derefter deltog de i et Afghanistan-seminar, der var arrangeret af Forsvarsa-kademiet i samarbejde med Københavns Universitet.Besøget blev afsluttet i Oksbøl, hvor afghanerne blev modtaget af chefen for 1. Brigade, brigadegeneral Michael

Lollesgaard. Der var også lejlighed til at se nogle af de samskydninger, som ISAF Hold 11 gennemførte, inden holdet rejser til Afghanistan i februar 2011.Chefen for Hærens Kampskole, oberst Henrik Sommer, viste rundt på Kamp-skolen, og derefter overværede deltager-ne, at et hold sergentelever gennemførte lektioner i kamp i skov og rensning af løbegrave.

Afghansk hærbesøgudbygger samarbejdet

Brigadegeneral Sheren Shah Kobadi i samtale med chefen for Hærens Kampsko-le, oberst Henrik Sommer. Den afghanske general er 46 år, og han kommer fra den nordlige del af Afghanistan. Som kom-pagnichef gjorde han oprør mod de sovje-tiske besættelsesstyrker. Det kostede ham tolv måneders fængsel, og derefter sluttede han sig til Mujahedin. Under Taleban-styret fra 1996 til 2001 kæmpede han for Den Nordlige Alliance, og da Taleban var besejret, kom han til forsvarsministeriet i Kabul og var med til at opbygge den nye afghanske hær. Fotos: Lars Sørensen.

Under rundvisningen på Hærens Kampskole var der blandt andet besøg i pansergaragerne, hvor materiellet blev vist frem, og der blev talt uddannelse. 25Hæren nr. 5 | 2010

Af Kurt J. Poulsen,major, chef for Kursussektion Teknik, Uddannelsesafdelingen, Hærens Logistikskole

Efter forhandlinger mellem Hærens Operative Kommando (HOK) og Hærens Logistikskole (HLS), har HLS etableret en række nye logistiske kurser (LOGKUR). Formålet med kurserne skal være at øge enhedernes anvendelse af FORMAT generelt, men samtidig at give enhedschefer og deres nærmeste medar-bejdere indblik i deres kontrolansvar og dermed bedre indsigt i egne beholdnin-ger og ikke mindst forbrug.Denne artikel giver et indblik i kursus-rækken og en orientering om yderligere tiltag indenfor samme område. I foråret 2010 har HLS gennemført et pilotprojekt, som er blevet så godt besøgt

og så godt modtaget, at HLS betegner det som en succes.På baggrund af såvel nationale som inter-nationale erfaringer er der efterfølgende indført indhold om blandt andet forvalt-ning af ammunition. Ligeledes har Det Danske Internationale Logistik Center (DANILOG) været med til at sikre, at deres tilsvarende LOGKUR indholds-mæssigt er dækket af de nye HLS-kurser.HOK har nu godkendt følgende kursusrække:HLS 1260: Kursus i forvaltning og overordnet logistik. Henvender sig til cheferne og indeholder en indføring i bestemmelsesgrundlaget og en under-stregning af chefens ansvar og pligter i

forhold til beholdningskontrol.HLS 1265: Kursus i forvaltning og controlling: Henvender sig til logistik-officeren og logistikbefalingsmanden og indeholder deres kontrolfunktion i forhold til:

Nye logistiskeefteruddannelser

Nye logistiske EFTERUDD.

Denne artikel giver et indblik i

kursusrækken og en orientering om

yderligere tiltag.

26 Hæren nr. 5 | 2010

Ny bog

Forlaget Gyldendal259 siderDennis LarsenVejledende pris 299,- kr.

Fortrængt grusomhed

Under besættelsen meldte 12.000 dan-skere sig til tysk krigstjeneste, og cirka 6000 af dem kom til at gøre tjeneste i SS. Flere hundrede danskere endte som SS-vagter i nazisternes koncentrationslejre, hvor de var involveret i den systematiske udryddelse af jøder og politiske fanger.Bogen handler om personerne, deres

forbrydelser og det efterfølgende retsopgør. Emnet er kontroversielt, og under arbejdet med bogen er forfatter Dennis Larsen blevet kontaktet af pårørende til de omtalte SS-vag-ter, som ikke ønskede, at bogen udkom.

• forvaltningsbestemmelser,• forsyningsbefalingsmandens rutiner,• logistikofficerens rutiner,• DeMars værktøjer og• vedligeholdelsestjeneste.

HLS 1270: Kursus i logistik til operativt brug. Henvender sig til forsyningsbefa-lingsmanden, forsyningshjælperen eller tilsvarende beholdningsansvarlig ved NIV III og ANSV 4 og indeholder:• forvaltningsbestemmelser,• forsyningsbefalingsmandens rutiner,• materiel- og transaktionskoder og• rutinering i myndighedsbeholdning.

Spiller sig til erfaringDe nationale støtteelementer (NSE), som er tilknyttet INTOPS har traditionelt gennemført en samling ved HLS, hvor uddannelsesgruppe forsyning har støttet enheden med et logistisk spil i lagerbe-holdning. Denne støtte er nu formaliseret ved oprettelse af HLS 1275: Logistikspil i lagerbeholdning.DANILOG har imidlertid ønsket at kunne påvirke NSE med de sidste nye tiltag i samarbejdet under udsendelsen, hvorfor vi, med støtte fra Nationalt Støtteelement Danmark (NSDK), har oprettet HLS 1276: Missionsspecifik orientering af NSE. Kurset henvender sig alene til NSE, og formålet er at koble de

personer sammen, som skal samarbejde under udsendelsen.Ovennævnte kursusrække er gennem-ført dette efterår, og HLS vil fortsat have fokus på en eventuel optimering af kurserne, men forventer foreløbig kun mindre justeringer. Det vil kun tiden og tilbagemeldinger fra kursister vise.HLS har et ønske om at overføre oven-nævnte koncept for logistisk uddannelse på vedligeholdelsestjenesten. Derfor har HLS oprettet endnu to nye kurser:HLS 1280: Kursus i vedligeholdelsestje-neste for sektionsfører.HLS 1290: Kursus i vedligeholdelsestje-neste for værkstedsleder. Begge disse kurser er dette efterår gen-nemført ved uddannelsesgruppe forsyning, delvist med støtte fra NSDK og indgår allerede i kursuskalenderen for 2011.Kursusbeskrivelser for alle ovennævnte kurser findes på HLS hjemmeside. HLS minder om, at der til nogle af vore kurser er adgangsgivende forudsæt-ninger. Disse er en nødvendighed for at kursisterne opnår et tilfredsstillende niveau under kursus.HLS ser frem til overgangen til den nye struktur og håber på et fortsat godt samarbejde med alle enheder i Hærens nye struktur.

Flemming Mathiasenblev den 1. september 2010 udnævnt til oberst, og samme dag tiltrådte han jobbet som chef for det Danske Internationale Logi-stik Center i Vordingborg.

Nyt om navne

27Hæren nr. 5 | 2010

Hæren siger tak for året

der gik og ønsker alle

et godt nytår.

Vi ser frem til

et spændende 2011