Upload
others
View
1
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Hvad sker der i hjernen når vi lærer at læse?
Seniorforsker dr. pæd. Bo Steffensen
Nationalt Videncenter for læsning
Revideret diasoplæg
• Dette oplæg svarer til en del af indholdet i kapitel 1 i
Bo Steffensen: Forståelse for læsning Hjernen og læsning. Akademisk forlag (2012) i hvilken der er en fyldig bibliografi
A bridge too far
Pædagogik Hjerneforskning
Adfærd
Fag Psykologi Biologi
•Observationer
•Undervisning
Brobygningens enheder
Willingham & Lloyd ( 2007)
Pædagogisk neurovidenskab
• Forener viden fra det humanistiske område: Psykologi, antropologi, pædagogik - med viden fra
• Det naturvidenskabelige område: Biologi, Neuroscience • Det har været svært at finde: Den 3. vej, for pædagoger er da
humanister?
Videnskabsteori
• Konstruktivisme: The Social Construction of Reality Viden er socialt konstrueret • Kognitionisme: • Viden er mentale repræsentationer, styret
af biologien
Kritik af biologisk tilgang til erkendelse
• Reduktionisme • Determinisme • Irrelevans
• Modargument: ’The Blank Slate’ (Steven Pinker)
Opløsning af dualismen
• Dualisme = Brain/Mind • De to kulturer og den 3. vej • Tanker kan påvirke hjernen • Beskrivelsen af det menneskelig genom
viser at der ikke findes en biologisk determinisme.
• Arv og miljø (Nature/Nurture) påvirker løbende (epigenetisk) gensidigt hinanden
Hjerne og læring Generelle spørgsmål
• Hvordan spiller arv og miljø sammen? • Hvordan udvikles hjernen og kulturen
sammen fylogenetisk og ontogenetisk? • Hvilken indflydelse har hjernens udvikling
på sprog- og læsetilegnelsen? • Hvordan ændrer læring ( af sprog og
læsning) hjernen?
Hjernens logik
• Hjernen er plastisk • Hjernen er accidential • Hjernen er konkret • Hjernen er adaptiv (præemption) • Principper for modning og læring • Hjernen er funktion. ’Use it or loose it’ • ’Fire together, wire together. Priming
c
c
c
c
c
c
Læsning: Hvad er læsning
Viden om læsning Forståelse for læsning
Biologi: Epigenetisk paradigme
Rammer for læsning Hjernens plasticitet
Kultur: Andre modersmål
Læsefremmede kulturer Education at a Glance 2011
Moderne subkulturer
X-factor
Social Baggrund: Boglig baggrund Ikke boglig baggrund
Sprog: Talesprog
Dansk som modersmål DSA
Undervisning: Viden om læsning
Læserundervisning (hvad) Læsemetodik (hvordan)
Læsetest
Neurovidenskabelige principper for læsning
• Plasticitet. Hjernen er ikke født til at kunne læse, men
læsning bygger på hjernens evne til recycling og plasticitet
• Automatisering. Ved træning kan processer gøres
automatiske og ubevidste • Specialisering. Dele af hjernen kan lære
nye specialfunktioner
Hjernens læsekredsløb
Hjernens læsekredsløb og læseprocessen.
• Hvad er et neuralt kredsløb? • Grupper af neuroner der fyrer samtidig og udløser aktivitet i efterfølgende grupper • Et kredsløb kan fordeles over store dele af
hjernen ( + hvid substans) • Hver gruppe af neuroner kan indgå i
forskellige kredsløb • Man kan tale om tidlig og sen aktivitet i et
kredsløb
Læsning og kredsløb
• Nye ’færdigheder’ læres bottom up hvis ikke de er medfødte • Når ’færdigheder’ er lært kan de genaktiveres
top-down ( fx forestille sig noget) fra LTM • Mange ’færdigheder’ består i en kombination af
bottom up – top down aktiviteter. Fx mønstergenkendelse. Tovejs aktivitet
• Der er forskel på begynder – ekspert- læser
Faser i læsekredsløbet • Opmærksomhed • Øjnene • Visuel Cortex • Det visuelle ordformsområde • Kobling til det auditive sprogkredsløb • Syntaktiske og prosodiske områder • Semantiske og pragmatiske områder • Artikulatoriske områder --------- • TALESPROG
Tilegnelse af talesprog
• Læring ved imitation • Læring ved tilknytningspersoner • Motherese • Læring ved elektroniske medier • Læring ved dansk artikulation • Tosproget sprogtilegnelse
Hjernens plasticitet og talesprog • Plasticitet betyder at hjernen påvirkes af
omgivelserne og af undervisning • Sensitive perioder for hørelse, syn og sprog • Universel sprogudvikling ift. plasticitet: • 1 – 3 måneder: Skelner lydforskelle i sprog • 6 måned: Vokaler i modersmål • 10 måned: Sprogspecifik produktion af lyde • 11 måned: Konsonanter i modersmål (op), i
andre sprog (fald) • 12 måned. Første ord produceres
Fonologi
• Frem til 7 måneder skelner børn mellem alle universelt forekommende fonologiske kontraster ( fx /p/ vs. /k/) i alle sprog,
• Sproglig verdensborger • Derefter stiger følsomheden for
fonologiske kontraster der optræder i modersmålet og falder for andre sprog
• Korreleres med fx senere ordforråd
Anatomiske forskelle
Temporallapperne er præget af en udtalt strukturel asymmetri der kan udgøre det anatomiske grundlag for specialiseringen af venstre og højre temporallap for henholdsvis sproglige og musiske funktioner (Disse anatomiske forskelle ses også hos døve).
Kritiske perioder for hørelse og syn
• Kritiske eller sensitive perioder, eller.. Lyd: • Prosodisk processering inden fødslen • Frederieci: 4m. + Kühl 6m. Græder på
modersmålet • Implantant inden 6 – 7 år: Kritisk periode Syn: • Ej før fødslen • Blindhed: Kritisk periode ca. 6 år. Operation for skelen
Forholdet mellem senso- og motorik
• Reception før produktion • Hvis ikke læring er medfødt • Sensorisk- motoriske kredsløb • Læsning er bottom op da det ikke er
medfødt • Fx er bogstav - kendskab ikke medfødt • Man kan ikke skrive før man kan læse,
hvis man opfatter begreberne symmetriske
Myelinisering af sprogområder
• Wernickes område modnes tidligere end Brocas område • Sprogreceptionen er på plads tidligere end sprogproduktionen • Foster kan fx høre prosodiske træk fra
modersmålet uden at kunne give lyd fra sig
Kühls undersøgelser
• Se Kuhls forelæsning om børns tilegnelse af vokallyde som ex på statistisk læring
• Skema for sprogudvikling det første år
Dansk talesprog: Artikulation
• Tværlingvistiske undersøgelser • Antal vokaler /vokallyde • Antal tryksvage lyde i stavelser/ord • Talehastighed • Artikulation • Dansk talehastighed • Tid for ordtilegnelse
Fonetiske egenskaber ved dansk
• Ekstremt mange vokallyde (22) • Høj talehastighed • Dårlig artikulation
• Lav segmentabilitet • Meget langsom tilegnelse af ordforråd Center for børnsprog/SDU
Syn og hørelse
• Forståelsen af den præcise kobling af de to sansemodaliteter er vanskelig: For:
• Når man lærer talesprog, bruger man synet
• Når man lærer at læse, bruger man hørelsen
• Læseundervisningens historie fremviser mange (delvist misvisende) teorier og metoder om dette forhold
Hjernens læsekredsløb
Konklusion • Den normale læseudvikling kan beskrives ved
det neurale læsekredsløb • Denne beskrivelse kan bruges til at vurdere
kvaliteten af forskellige læsemetoder og læsetest
• Årsager til en unormal læseudvikling forårsages af en lang række vanskeligheder forskellige steder i det neurale læsekredsløb. Tidlige vanskeligheder kompromitterer resten af kredsløbet.