Hyppigheds- og associationsmål · Hyppigheds- og associationsmål Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Hyppigheds- og associationsmål

Kim OvervadAfdeling for EpidemiologiInstitut for Folkesundhed

Aarhus UniversitetFebruar 2011

Læringsmål

• Incidens

• Incidens rate

• Incidens proportion

• Prævalens proportion

• Sammenligning af rater og proportioner

• Ætiologisk fraktion

• Associationsmål i case-kontrol undersøgelser

Incidens

• Incidens = antal nye tilfælde

• Incidens = I

• Incidere / indtræffe

• Kræftsygdomme

– I = 24.420

Incidens rate

• Incidens rate = antal nye tilfælde / risikotid

• Incidens rate = IR

• Risikotid

– Ved større populationer

• Risikotid = befolkning x observationstid

• (befolkningstallet midt i observationsperioden)

– Ved mindre populationer

• Individuel optælling af observationstid

Incidens rate

• Kræftsygdomme

– IR = antal nye tilfælde / risikotid

– IR = 24.420 / (5.116.000 x 1 år)

– IR = 477 / 100.000 år

Kumuleret incidens proportion

• Den kumulerede incidens proportion er den andel af befolkningen, som rammes af den pågældende sygdom i løbet af en given tidsperiode

• Kumuleret incidens proportion = KIP

• KIP (t1, t2) = 1 – exp (-KIR (t1, t2))

Kumuleret incidens proportion

• Kræftsygdomme– KIP (0-15 år)

• Incidens (/år) 132

• Befolkning 935.130

• IR (/100.000/år) 14

• KIR (0-15 år) = 15 x 14 (/100.000 år) 210

• KIP (0-15 år) = 1 – exp (- 210/100.000) 0,2098 %

– (ved KIP < 0,1, KIP = IR x t)

– KIP (0-65 år) = 15,1 %

– KIP (0-75 år) = 27,9 %

Mortalitet

• Mortalitet = antal nye tilfælde af død

• Mortalitas / dødelighed

• Kræftsygdomme

– M = 14.630

Letalitet

• Letaliteten er den andel af de syge, som dør på grund af den sygdom, de har pådraget sig

• Letalitet = L

• L = MR / IR

• L = M / I

• Kræftsygdomme– L = 14.630 / 24. 430

– L = 0,60

Prævalens proportion

• Den andel af en population, som på et givet tidspunkt besidder et givet karakteristikum –for eksempel en sygdom

• Prævalens proportionen = PP

• Kræftsygdomme

– PP = 146.704 / 5.116.273

Hyppighedsmål

• Horwitz et al: Necropsy diagnosis of endometrial cancer and detection bias in case-control studies. Lancet 1981; II: 66-8

• Rate of endometrial cancer first detected at necropsy (per 10,000) was 22

Hyppighedsmål

• Horwitz et al: Necropsy diagnosis of endometrial cancer and detection bias in case-control studies. Lancet 1981; II: 66-8

• Rate of endometrial cancer first detected at necropsy (per 10,000) was 22

– Prævalens proportion

– Kumuleret incidens proportion

Hyppighedsmål

• The average annual rate of endometrial cancer for women forty-five or more is 4.7 per 10,000 between 1934 and 1974

– Incidens rate

• The degree of detection-bias is substantialsince the rate of detection at necropsy is about four times greater than the rate of detection during life

Hyppighedsmål

• IR = 4,7 per 10.000 per år• Gennemsnit for kvinder over 45• Gennemsnitsalderen ved død for kvinder, som levede

fri for endometrie cancer til de blev 45 antages at være 80 år

• KIR (45-80 år) = 35 x 4,7/10.000= 0, 0165

• KIP (45-80 år) = 1 - exp (- KIR)= 1 - exp (-0,0165)= 0, 0164= 164 per 10.000

Studie design

Eksponering Syge Raske I alt Observations-tid

+ a b n+ t+

- c d n- t-

I alt a+c b+d N T

Sampling• Tværsnits studie

• N• Follow-up studie

• Eksponerede og ikke-eksponerede (n+ og n-)• Case-kontrol studie

• Syge (cases) og ?

Hyppighedsmål- follow-up


+ a b n+ t+

- c d n- t-

I alt a+c b+d N T

• Incidens• Antal nye tilfælde – a og c

• Incidens proportion • Andel som udvikler sygdom – a/n+ og c/n-• Komplet follow-up

• Incidens rate• Den hastighed hvormed de nye tilfælde opstår – a/t+ og c/t-• Censureringer

Associationsmål- follow-up


+ 20 980 1000 t+

- 10 990 1000 t-

I alt 30 1970 2000 T

• Relativ risiko - RR• RR = a/n+ / c/n-• RR = 20/1000 / 10/1000• RR = 2



+ 20 980 1000 t+

- 10 990 1000 t-

I alt 30 1970 2000 T

• Risiko differens - RD• RD = a/n+ - c/n-• RD = 20/1000 - 10/1000• RD = 10/1000

Associationsmål- follow-up, rygning og vuggedød

Eksponering Døde Levende I alt Observations-tid

+ 12 7.438 7.450 t+

- 8 17.528 17.536 t-

I alt 20 24.966 24.986 T

• Relativ risiko - RR• RR = a/n+ / c/n-• RR = 12/7.450 / 8/17.536• RR = 3,53 (1,44-8,63)

•Risiko differens - RD• RD = a/n+ - c/n-• RD = 12/7.450 – 8/17.536• RD = 0,115 % (0,019-0,211 %)

Associationsmål- rygning og død af lungekræft eller hjertekarsygdom

Eksponering Lungekræft Hjertekar-sygdom

Rygere 140 669

Ikke-rygere 10 413

MRR 14,0 1,6



Rygere 140 669

Ikke-rygere 10 413

MRD 150/100.000/år

256/100.000/år



Rygere 140 669

Ikke-rygere 10 413

MRR 14,0 1,6

MRD 150/100.000/år

256/100.000/år

Valg af associationsmål

• Relativt associationsmål fortæller, om der er en association mellem eksponering og udfald – ingen umiddelbar tolkning

• Absolut associationsmål er et mål for den absolutte effekt af eksponeringen – givet kausalitet et udtryk for den folkesundhedsmæssige betydning af eksponeringen

Ætiologisk fraktion

• Hvor stor en del af sygeligheden skyldes eksponeringen

– Ætiologisk fraktion blandt eksponerede

– Ætiologisk fraktion i befolkningen

Ætiologisk fraktion

Ikke eksponeret

Eksponeret I alt

Syg 900 500 1,400

Ikke syg 89.100 9.500 98.600

I alt 90.000 10.000 100.000

KIP 0,01 0,05 0,014

• Ætiologisk fraktion blandt eksponeredeÆF = KIP eksponerede – KIP ikke-eksponerede / KIP eksponerede

= 0,05 – 0,01 / 0,05= 0,80

• Ætiologisk fraktion i befolkningen•ÆF = (Pe x (RR -1)) / ((Pe x (RR – 1)) + 1)

= (0,1 x ((0,05/0,01) -1) / ((0,01 x (0,05/0,01)) + 1)= 0,286

Associationsmål- follow-up, OR


+ 20 980 1000 t+

- 10 990 1000 t-

I alt a+c b+d N T

• Relativ risiko - RR• RR = a/n+ / c/n-• RR = 20/1000 / 10/1000• RR = 2,00

• Odds ratio - OR• Forholdet mellem to odds – a/b / c/d (sygdoms odds givet eksponering)• OR = a/b / c/d• OR = 20/980 / 10/990• OR = 2,02

Associationsmål- follow-up, OR


+ 200 800 1000 t+

- 100 900 1000 t-

I alt a+c b+d N T

• Relativ risiko - RR• RR = a/n+ / c/n-• RR = 200/1000 / 100/1000• RR = 2,00

• Odds ratio – OR• OR = a/b / c/d• OR = 200/800 / 100/900• OR = 2,25



+ 200 800 1000 t+

- 100 900 1000 t-

I alt a+c b+d N T

• OR et godt estimat af RR• komplet follow-up• sygdommen sjælden• RR tæt på 1

Studie design


+ a b n+ t+

- c d n- t-

I alt a+c b+d N T

Sampling• Tværsnits studie

• N• Follow-up studie

• Eksponerede og ikke-eksponerede (n+ og n-)• Case-kontrol studie

• Syge (cases) og ?• Syge og raske – case-non-case• Syge og i alt – case-cohort• Syge og observationstid – incidens density

Associationsmål- case-kontrol (case – non-case)


+ 20 980 n+ t+

- 10 990 n- t-

I alt 30 1970 N T

•Odds ratio – OR• OR = a/c / b/d (eksponerings odds givet sygdom)• OR = 20/10 / 980/990• OR = 2,02

• OR = a/b / c/d• OR = 20/980 / 10/990• OR = 2,02

• OR = ad/cb• OR = 20*990 /10*980

Associationsmål- case-kontrol (case – non-case)


+ 20 nref *

980/1970n+ t+

- 10 nref *

990/1970n- t-

I alt 30 nref N T

• Odds ratio - OR• OR = a/b / c/d• OR = (20/10) / (nref * 980/1970)/(nref * 990/1970) • OR = 2,02

• Forudsætninger• Flere raske end cases – større styrke

Associationsmål- case – kontrol (komplet follow-up)


+ a b n+ t+

- c d n- t-

I alt a+c b+d N T

Sampling kontrolpersoner• Stikprøve af studiebasen – personer i alt

• Case-base design• Sampling kumuleret incidens proportion

• Associationsmål• OR = RR• Uafhængig af sygdomshyppighed• Uafhængig af associationens styrke

• Estimerings- og vurderingsproblemer• Cases i kontrolgruppen• Statistiske metoder

• Referencegruppen kan bruges i flere forskellige undersøgelser med forskellige udfald

Associationsmål- case – kontrol (inkomplet follow-up, censurering)


+ a b n+ t+

- c d n- t-

I alt a+c b+d N T

Sampling kontrolpersoner• Stikprøve af studiebasen – observationstid

• Case-base design• Incidens density sampling

• Associationsmål• OR = IRR• Uafhængig af sygdomshyppighed• Uafhængig af associationens styrke

• Estimerings- og vurderingsproblemer• Cases i kontrolgruppen• Statistiske metoder

• Referencegruppen er specifik for den pågældende undersøgelse

Documents

Hyppigheds- og associationsmål · Hyppigheds- og associationsmål Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011