I E for skriftsprog afdækker - Alinea

Hvor begynder en historie? Hvilken vej skal man læse?

Hvad betyder tegnene?

Der er meget, børn skal lære om skriftsproget, når de begynder i skolen og støder på trykte tekster i bøger.

Børns fornemmelse for skriftsprog afdækker

• hvad børn allerede ved• hvad børn er i tvivl om og

• hvad de nu skal i gang med at lære.

Børns fornemmelse for skriftsprog er et læsefagligtevalueringsredskab, som hjælper læreren til at se, hvilken form for

støtte det enkelte barn har brug for enten i klassen eller individuelt,så barnet kommer godt fra start med at lære at læse.

Materialet kan anvendes til alle børn i indskolingen, samtidig med atbørnene lærer at læse og skrive. Læreren vælger en af de tilhørendesmå bøger og læser den sammen med barnet, som undervejs skal

udpege forskellige ting i teksten, bogstaver og tegn samt identificerevisse begreber. Læreren gentager prøven med mellemrum, indtil

barnets grundlæggende skriftsprogsbegreber er på plads.

9 788723 015037

ISBN 87-23-01503-9

www.alinea.dk

De tilhørende bøger

Børns fornemmelse for skriftsprog er det første materiale på dansk fra Reading Recovery-programmet. Reading Recovery er et særligt

undervisningsprogram til børn, der har brug for mere hjælp til at lære atlæse og skrive, end det er muligt at give dem i klassen. Materialet kananvendes selvstændigt både i almenundervisningen og som en del af

Reading Recovery-programmet.

Børns fornemmelsefor skriftsprog

Børns fornemmelsefor skriftsprogHvordan gør man når man læser?

Et evalueringsmateriale til skolestart og Reading Recovery

Marie M. Clayog

Kirsten Wangebo

CAP omslag 10/23/05 10:44 AM Page 1

TT iill ggeennnneemm

ssyynn –– mm

åå iikkkkee kk

ooppiieerree

ss

creo

Et evalueringsmateriale til skolestart og Reading Recovery

Børns fornemmelsefor skriftsprogHvordan gør man når man læser?

Marie M. Clayog

Kirsten Wangebo

5559_boerns fornemmelse 10/23/05 10:26 AM Page 1


ssyynn –– mm

åå iikkkkee kk

ooppiieerree

ss

Børns fornemmelse for skriftsprogHvordan gør man når man læser?af Marie M. ClayOversat fra engelsk efter: Concepts About Print.What have children learned about the way we print language?© 2000 Marie M. ClayPublished by Heinemann Education, a division of Reed Publishing (NZ) Ltd,39 Rawene Road, Birkenhead, Auckland, New Zealand. Associated companies,branches and representatives throughout the world (ISBN 0-86863-298-8) (NZ)

Den danske udgave er oversat og bearbejdet af Kirsten Wangebo© 2005 Alinea, KøbenhavnKopiering er kun tilladt ifølge aftale med Copy-DanI det omfang, der på enkelte sider er givet tilladelse til kopiering, gælder denne kopierings- og brugsret kun for den skole/institution, der har købt dette materiale.Forlagsredaktion: Claus SylvestGrafisk tilrettelægning og omslagslayout: Svend Erik AndersenFotos: Nicola Fasano Tryk: Narayana Press, Gylling

1. udgave 1. oplag 2005ISBN 978-87-23-01503-7ISBN 87-23-01503-9

Tak til Emma, Laura og Mikkel samt Mie Fabricius og Joachim, Skovlyskolen i Søllerød,for medvirken ved fotooptagelser.

Til Børns fornemmelse for skriftsprog hører de små bøger:Kom med, måne og Hvor er dine sko?af Kirsten Wangebo og Marie M. Clay.

Undervisere, der har medvirket ved udvik-lingen af Børns fornemmelse for skriftsprog2003-2005:

Inger BorgholmAnnette ChristiansenMona SmærupAnnette Lapp ChristoffersenNina ThamsenMargot KofodUlla WesttoftBirgit VisbyBirgitte JohannesenAnne Birgitte KongstadLone SchandorphAllan ChristensenMargo ChristensenElse Byrge SørensenJonna JacobsenTina RasmussenBenedicte GregersLone Kristiansen

Pernille Laage-ThomsenTrine VesterbyKirsten StillingBirte HenriksenMargit Aarø-HansenStina Hurup NielsenTrine Foged MøllerKirsten LarssonWenche KortbækJane ThraneMie EggeriksenNina SkanderbyHelena ClausenMaria LysemoseBente SnogEva MelchiorMajbritt GatzwillerIngelise HolstRikke Schaal-JensenAnne-Marie OlsenMarianne ElgaardRuth Valbjørn

Marianne OlsenMaj Britt ThermansenSusanne AaesMarianne HansenAnnebeth OvergårdAnne-Vibeke LasteinBirgitte GecklerGrethe Høj EriksenLise Marie ChristensenAnna ChristiansenBirgit Rosenlund HansenAnne Marie HastrupLise HåkanssonAlice JacobsenIda JørgensenLisbeth MortensenHelle PetersenUlla RavnborgAnnette SpangenbergJette Østerberg

og deres elever.



ssyynn –– mm

åå iikkkkee kk

ooppiieerree

ss

Forord 4

1. Afdækning af børns viden om det skrevne sprog 6Forståelse af de skriftsproglige konventioner kommer lidt efter lidt 6Afdækning af børns forhåndsviden 7Hvor meget skal børn nødvendigvis vide om det skrevne sprog? 8Oplæsning 9Iagttagelse af fremskridt 9Inden du går i gang 11

2. Vejledning 11Pointgivning 12Hvordan skal resultaterne fortolkes? 13

Instruktionsskemaer 14Registreringsark 18Oversigt over godkendte svar 19

3. Perspektiver på børns tidlige skriftsprogsudvikling 201. Hvad evalueres? 202. Hvordan er opgaverne i materialet blevet udviklet? 213. Hvorfor er det vigtigt at starte tidligt med at undersøge børns

skriftsproglige begreber? 22Skriftsprogskonventionerne 23

4. Hvad siger anden forskning om børns tidlige skriftsproglige begreber? 24Undervisningsdifferentiering 24Sammenhæng mellem afdækning af børnenes viden og undervisning 25Den daglige læse- og skriveundervisning 25Organisering af den daglige undervisning 26Anden forskning 26Ændringer af børns viden om skriftsprogskonventionerne 28

5. Hvordan kan lærere i indskolingen bruge de oplysninger, materialet giver? 306. Hvilke erfaringer er der gjort med materialet i det danske

skolesystem? af Kirsten Wangebo 31Afdækning af elevens viden 32Iagttagelse af udvikling 33

Resultater i to danske klasser af Kirsten Wangebo 34Kommentarer til danske oversigtsskemaer 38

Skemaer og overblik 38Alder og klassestørrelse 38

Bilag 39

Referencer 40

Indhold



ssyynn –– mm

åå iikkkkee kk

ooppiieerree

ss

Den newzealandske læseforsker og psykologMarie M. Clay har spillet en betydelig rolle iden internationale forskning om børns tidligeskriftsprogsindlæring. Clays banebrydendeforskning har inspireret og udfordret forskereverden over, herunder hjemlige læseforskere.Hun har om nogen forstået at formidle indsigti skriftsprogets kompleksitet og tydeliggøre, atder ikke findes nogen given eller enkel vej indi læsningens univers. Hun ser det som enhverskoleelevs ret i et demokratisk samfund at fåmulighed for at blive en kompetent læser, medhåb om en plads på arbejdsmarkedet i voksen-livet.

Hendes udgangspunkt er, at ca. 96 % af sko-lens elever har potentiale til at lære at læse ogskrive. Men hun fremhæver samtidig, at børner forskellige, og at deres forudsætninger for atlære at læse som følge deraf er forskellige vedskolestarten. Derfor skal læreren tage udgangs-punkt i barnet og kunne afdække, hvad barnetallerede ved, hvad barnet er i tvivl om, oghvad barnet skal i gang med at lære.

Marie Clays egne værker omfatter både bø-ger om læseprocessen og evalueringsredskabertil afdækning af skriftsprogsudviklingen. Børnsfornemmelse for skriftsprog er et læsefagligt eva-lueringsredskab – det første af Clays værker,der udsendes på dansk. Danske lærere har af-prøvet materialet gennem flere år; afprøvet,justeret, afprøvet og justeret, indtil der varenighed om, at det fungerede efter hensigten.Det er nu blevet dansk.

Evalueringsmaterialet er et redskab, derhjælper læreren med at undersøge, hvilkeskriftsproglige begreber barnet kender, og hvadbarnet lægger mærke til på den trykte tekst-side, og derfra følge barnets udvikling indenfor dette område i løbet af de første skoleår.Det er del af et større evalueringsmateriale,men kan bruges selvstændigt. Det anvendes

både i almenundervisningen i skolestarten ogtil planlægning af tidlige individuelle under-visningsforløb.

Titlen Børns fornemmelse for skriftsprog af-spejler Clays syn på viden: Man kan godt videnoget og have forstået noget, før man kan giveudtryk for det gennem sproget. Clay sondrersåledes mellem impressiv viden, som er dentavse viden, man besidder intuitivt, og den ekspressive viden, som man kan formidle gennem præcist sprog. Hun betoner dermedbarnets førsproglige viden og forståelse som envigtig del af den sproglige og personlige ud-vikling.

Børns fornemmelse for skriftsprog er i den dan-ske udgave udvidet med en beskrivelse af dedanske erfaringer med materialet, illustreretmed to eksempler. De tegner to øjebliksbillederaf individuelle børns meget forskellige udvik-ling af skriftsproglige begreber over et nimåne-ders forløb. Resultaterne understreger Clayspointe: at børns viden om skriftsprog er for-skellig, og at nogle børn ikke ved egen hjælpog inden for klassens rammer formår at trædeind i skriftsprogets univers. Det er mit håb, ateksemplerne kan inspirere til at undersøge,hvorledes det står til i egen klasse, på egenskole, i egen kommune. Måske kan det føre tilen læsepolitik, der både omfatter udvikling afen evalueringskultur for læsning og skrivningog en læsepolitik på skolen, hvis det viser sig,at der er behov for det.

I Danmark er Marie M. Clay nok mest kendtfor at have udviklet Reading Recovery, et tid-ligt foregribende læse-skriveprogram, som til-byder individuel undervisning til de børn, derikke har udbytte af den første undervisninginden for klassefællesskabets rammer. Børneneundervises af særligt uddannede lærere, somgør det muligt for mindst 8 ud af 10 eleverhurtigt og effektivt at komme på varigt niveau

4

Forord



ssyynn –– mm

åå iikkkkee kk

ooppiieerree

ss

med klassen. Børns fornemmelse for skriftsprog eren del af det evalueringsmateriale, der ogsåbruges i forbindelse med Reading Recovery-undervisningen.

Man kan kun danne sig et indtryk af Claysteorier om skriftsprogsudviklingen og børnstilegnelse af skriftsproget ved at læse hendesværker. Her er det vigtigt både at være op-mærksom på, hvornår i Clays personlige vi-denskabelige udvikling bøgerne er skrevet, ogden samtidige videnskabelige viden om læs-ning, bøgerne er skrevet ind i. Herhjemme sy-nes man alene at identificere Clay med hendestidlige værker og de første resultater af ReadingRecovery i New Zealand og USA, og denforskning, der er baseret på disse. Man overser,at hun er i stadig vekselvirkning med den ny-este læseforskning og nu fuldt anerkender be-tydningen af sprogets lydside som en afgø-rende faktor i læseprocessen.

De første danske resultater med autentiskdanskudviklet Reading Recovery-undervisningbygger på denne seneste forskning, og de dan-ske resultater tegner lovende.

Børns fornemmelse for skriftsprog kan bruges tilat følge alle elever i indskolingen og den en-kelte elev i et intensivt program. Materialetkan dermed hjælpe danske lærere med at løfteden store læse-læreopgave. Midt i det danskelæsedilemma er Clay derfor på nuværendetidspunkt en yderst relevant bidragyder bådetil vores hjemlige læsedebat og vores bestræ-belser på tidligt at løfte også de langsomstebørn ind i læsningens verden. Hun tilbyderlærerne en viden, de kan omsætte til handling.

Tak til Marie Clay, som jeg har været i kontaktmed under hele udviklingsprocessen af dettemateriale. Marie Clay har hele tiden været pa-rat til at diskutere tolkninger af formuleringersamt villig til at afklare spørgsmål, der uvæger-ligt er opstået i forbindelse med tilpasningenfra en skolekontekst til en anden. Samtidig harhun vist stor interesse for danske skoleforholdog støttet genudviklingen af materialet tildansk skolekultur og sprog. I denne proces hardet været en selvfølge, at visse ting er blevetændret, at noget er udgået og andet føjet til iforhold til den originale engelsksprogede ud-gave.

Samtidig vil jeg rette en stor tak til minekolleger på University of London, the NationalReading Recovery Network, Institute ofEducation: doktorerne Sue Burroughs-Lange,Sue Taylor, Susanne Bodman og professorerneAngela Hobsbaum og Julia Douetil for deresråd og faglige støtte gennem hele processen.

Også tak til de engagerede danske lærere ogbørnehaveklasseledere forskellige steder iDanmark og deres 1246 elever, der har medvir-ket til udviklingen af Børns fornemmelse forskriftsprog. Processen har været båret af inspire-rende samarbejde, kritiske kommentarer, kon-struktive forslag samt nytænkning. Sætningen:”Hvad nu hvis…”, har ofte været i spil.Navnene på de medvirkende undervisere stårpå side 2 i dette hæfte.

September 2005Kirsten Wangebo



ssyynn –– mm

åå iikkkkee kk

ooppiieerree

ss

6

Forestil dig, at du rækker et lille barn en bog. Et barn, der så småt er begyndt at opdage, hvad bøger kan bruges til. Hvad gør barnet med bogen? Vender barnet bogen rigtigt eller på hovedet? Bliver den åbnet forfra eller bagfra? Går barnet målrettet efter den første tekstside? Hvad fanger opmærksomheden først, billederne eller teksten? Bliver siderne vendt i rækkefølge, én efter én? Måske tænker vi voksne slet ikke over, hvordan børn håndterer bø-ger og tekst, men tager for givet, at de selv finder ud af de heltgrundlæggende ting. Men vi ved nu, at det er vigtigt, at børn alle-rede før skolestart har opdaget de konventioner, dvs. de regler, vibruger, når vi i vores kultur nedskriver det talte ord, hvis børneneubesværet og naturligt skal bevæge sig ind i læsningens og skriv-ningens verden.

Hvordan gør man, hvis man vil fastholde de flygtige ord, der erforsvundet i samme øjeblik, de er sagt? Hvordan gør man, når manskriver? Hvor skal man begynde, når man vil nedskrive en historie?

Hvis et barn ved dét, har det tilegnet sig, hvad nogle kalder skrift-sproglig opmærksomhed – et begreb, der bl.a. omfatter reglerne forlæseretningen. Når interessen for bøger begynder at spire, har bar-net allerede lært nogle begreber, der har med det skrevne sprog atgøre, og det har gjort sig nogle forestillinger om, hvad bogstaver ogord kan. Noget af det første barnet lærer er, at der findes regler forlæseretningen, og at skriftsproget er bygget op på en bestemt måde.

Her beskriver Marie Clay, hvordan hun reagerede, da en af hendeskolleger en dag gav hende en bog skrevet på hebraisk: „Da jeg fikbogen i hånden, vendte jeg den straks om og kiggede på, hvad deri vores skriftsprogskultur ville være bagsiden, men som er forsidenpå bøger, skrevet på hebraisk. „Nå, kan du hebraisk?“ spurgte kolle-gaen. Det kan jeg nu ikke. Men jeg kender de skriftsproglige kon-ventioner, som gælder for hebraisk. Endda så godt, at jeg uden attænke nærmere over det straks startede, hvor bogen begyndte. Detkunne jeg ikke have gjort, hvis ikke jeg havde vidst, at der er for-skel på engelsk og hebraisk skriftsprogskultur.“

Med denne lille anekdote gør Clay opmærksom på, at kendskabtil skriftsprogskonventionerne er en af forudsætningerne for læs-ning; i dette tilfælde viden om, hvorvidt man skal starte forfra ellerbagfra i en bog.

Forståelse af de skriftsproglige konventioner kommer lidt efter lidt Når børn bliver opmærksomme på og optaget af ord på tryk fx ibreve eller i bøger med en sammenhængende historie, finder de udaf noget af det, man skal gøre og kunne, når man læser. Men der erlangt mere, der skal læres om skriftsprogskoden, og det læres lidtefter lidt.

Afdækning af børns viden om detskrevne sprog1



ssyynn –– mm

åå iikkkkee kk

ooppiieerree

ss

Der findes ingen enkel måde at forklare et mindre barn, hvadskriftsprogskoden går ud på. Undlad at forklare ved hjælp af ord – det forvirrer mere end det giver klarhed. Det bedste, man kangøre for børn, før de kommer i skole, er at give dem gode ople-velser med oplæsning og tale med dem om det, man har læst sam-men og om bøger i al almindelighed. Dertil kommer interesseredeog kærlige reaktioner fra de voksne, hver gang børnene læggermærke til bogstaver, tegn og ord eller skriver små beskeder og for-tællinger. På den måde lærer de lidt om det skrevne sprog, somkommer dem til gode, når de begynder i skolen.

Børn er forskellige, og de har hver især haft forskellige mulig-heder for at gøre sig erfaringer med skriftsproget før skolestart. Dehar derfor ikke en fælles viden. Det er ikke kun et spørgsmål om,hvor meget det enkelte barn ved. Det vigtige er, hvad barnet ved, oghvad der mere skal falde på plads, for at barnet kan forstå og brugeskriftsproget.

Hvor begynder man at læse? Hvilken vej skal man læse?Hvordan ’kommer man igennem’ et ord? Dét skal man vide. Ogdet gælder for alt, der er skrevet ned, især når der er tale om mereend blot ét ord. Det er ikke så svært, når det drejer sig om enkelt-bogstaver eller enkeltord. Men en tekst, der strækker sig over tolinjer, kan være vanskelig at få hold på. Forældre og lærere, somoplever, at nogle børn går til bogstaver og ord uden de store pro-blemer, og ser dem selv finde ud af, hvordan ’man gør’, undervur-derer af og til, hvor ualmindelig komplekst det er at forstå nogle afde regler, der gælder for den skriftsproglige kode. De voksne er hel-ler ikke altid klar over, hvor nemt børn kan tilegne sig uhensigts-mæssige arbejdsmåder, der kan udvikle sig til dårlige vaner, somkan være vanskelige at slippe af med, og som kan blokere for vi-dere indlæring.

Afdækning af børns forhåndsviden

Når læreren bruger de to små bøger med historierne Kom med,måne, og Hvor er dine sko?, som hører til prøven Børns fornemmelsefor skriftsprog (BFS), kan han eller hun afdække, hvad børnene alle-rede ved om skriftsproget, og hvad de nu skal lære. De enkelte op-gaver giver hurtigt læreren et ret troværdigt billede af, hvilken formfor hjælp det enkelte barn har brug for.

Denne indsigt gør det muligt at tilbyde nogle børn intensivundervisning allerede ved skolestart, for at de kan lære det, de fle-ste børn allerede ved, når de starter i skolen. Men man kan ogsåvælge at sætte ind på et senere tidspunkt i løbet af de to næste sko-leår. Antallet af elever, der har brug for ekstra støtte, varierer fraskole til skole. På nogle skoler udgør denne elevgruppe en ret storprocentdel.

7



ssyynn –– mm

åå iikkkkee kk

ooppiieerree

ss

Årtiers forskning i, hvad børn fra forskellige kulturer i NewZealand ved om det skrevne sprog: børn af maorier, børn af euro-pæisk herkomst og børn fra Stillehavsøerne, har påvist, at når førstbørnene har forstået nogle af de grundlæggende skriftsprogligekonventioner, forøges deres første sporadiske viden om bogstaver,lyde og ord hurtigt.

Det er lærerens opgave at hjælpe børnene til at komme videre med de-res tidlige læsning og skrivning og ikke kun koncentrere sig om, „hvordanman gør“, eller sagt med andre ord, „kun at følge færdselsreglerne“.

Hvor meget skal børn nødvendigvis vide omdet skrevne sprog?Naturligvis skal børn ende med at kende alle reglerne for skriftspro-get og følge dem, men de lærer det for det meste kun, hvis skolensundervisning er tilrettelagt på en sådan måde, at børnene får mulig-hed for at læse og skrive. Når børn starter i skolen, er der temmeligstore individuelle forskelle på, hvad de ved om bøger og skrift. For-skellen består ikke kun i, hvor meget børnene ved om det skrevnesprog, men også i at nogle børn har lagt mærke til nogle bestemteting ved skriftsproget og andre børn noget helt andet. Derfor er detvigtigt, at læreren præcist afdækker, hvad børnene allerede ved ogtager dette alvorligt. Denne viden skal bruges til noget.

Børns fornemmelse for skriftsprog er et evalueringsmateriale, dergør det nemt for læreren at iagttage, hvad børnene ved. Når lære-ren først har skaffet sig denne viden, vil det være nemmere forham eller hende at planlægge sin undervisning med henblik på atfremme det enkelte barns forståelse. Hver delopgave i materialet ernetop udviklet til at afdække, hvad børn hæfter sig ved, hvad enten deter rigtigt eller forkert.

Det er en kompleks proces at lære at læse. Læseprocessen beståraf mange delelementer og lag, som griber ind i hinanden, og somer indbyrdes afhængige af hinanden. Når barnet har forstået nogleaf reglerne for, hvordan vi overfører det talte sprog til skrift, så ud-gør denne viden kun en lille del af det at lære at læse. Det er denviden, opgaverne i dette materiale afdækker. Hvis man ønsker ind-sigt i andre dele af læse-læreprocessen, må man bruge andre for-melle eller uformelle evalueringsredskaber.

I bogen An Observation Survey of Early Literacy Achievement (Clay,2002) anbefaler Clay lærerne at evaluere flere forskellige delelemen-ter af børnenes læseindlæring, fordi et barn, der skal lære at læse,har brug for flere indfaldsvinkler for at kunne knække læsekoden.Når først et barn ved, hvad det skal være opmærksom på og i hvil-ken rækkefølge, og barnet desuden kender lidt til bogstavernesform samt betydningen af bogstavers og ords indbyrdes placering,så åbner denne viden endnu flere døre til læsningens univers.

8



ssyynn –– mm

åå iikkkkee kk

ooppiieerree

ss

Oplæsning

Når man ser en lærer tage prøven, BFS, som den er beskrevet her ihæftet, kan man nemt få det indtryk, at læreren bare læser histo-rien i den lille bog op for barnet. Men læreren beder fx også barnetom at pege, udpege noget bestemt eller forklare noget med detsegne ord. Læreren stiller barnet et eller to spørgsmål til hver side og kan ud fra barnets reaktioner eller forklaringer afdække barnetsviden om følgende skriftsproglige konventioner:

• en bog har en forside• de trykte ord (ikke billedet) fortæller os, hvad der står• der er noget, der hedder bogstaver• bogstaver, der står tæt sammen, kaldes ord• et ord har noget, der hedder første og sidste bogstav• man kan vælge at bruge store og små bogstaver• mellemrummet mellem ordene har en funktion• hvert eneste tegn har en bestemt funktion (punktum, komma,

spørgsmålstegn og anførselstegn).

Selv om vi fortæller barnet, hvad de ovennævnte kruseduller, tegnog begreber hedder eller prøver at forklare deres funktion, er voresmundtlige forklaringer ikke altid tilstrækkelige til, at børn lærer atbruge deres øjne til at finde, genkende eller på anden måde gørebrug af det, vi fortæller dem. Først når børnene går i gang med atlæse og skrive, kommer den dybere forståelse af tegn og begreberlidt efter lidt i løbet af de to første skoleår.

De to små bøger med historierne Kom med, måne og Hvor er dinesko? er specielt udviklet til at afdække børns tidlige impressive for-ståelse af de skriftsproglige konventioner. Se vejledning til teksterneside 14-15 og 16-17. De små bøger bruges både til førlæsere og tilbegynderlæsere, altså før skolestart, ved skolestart eller efter nogentids undervisning. Læreren beder barnet om at hjælpe med at ud-pege bestemte ting i teksten, mens historien læses op. Det er MarieClays erfaring, at børn allerede fra femårsalderen synes, det er mor-somt og ikke særlig svært. Det samme har danske børnehaveklasse-ledere og lærere givet udtryk for ved afprøvning af materialet medbørn i alderen fra seks til ni år.

Iagttagelse af fremskridt

Det er vigtigt at tage prøven på nøjagtig samme måde hver gangfor at kunne afdække udvikling og ændringer i læsekompetencen iløbet af første og andet skoleår. Men det er ikke nødvendigt, at bør-nene kan sætte ord på deres viden på dette tidspunkt. Hvis deresimpressive viden fungerer i praksis, uden at de skal tænke særligmeget over det, så kan børnene, hvad der skal til for at komme vi-

9



ssyynn –– mm

åå iikkkkee kk

ooppiieerree

ss

dere. Nogle børn har det svært med læsning. For dem kan bådeusikkerheden over for de skriftsproglige konventioner og forvirrin-gen over, hvordan man gør, når man læser, vare ved og ende medat blokere for effektiv læring.

Opgaverne i dette materiale har vist sig at være værdifulde indi-katorer for, hvorvidt et barn har én bestemt slags indsigt og kun-nen, som understøtter læse- og skrivetilegnelsen. Men prøveresulta-tet kan ikke stå alene og på ingen måde bruges til at forudsige, hvor-dan det vil gå eleven fremover. Ej heller kan resultatet bruges somindikator for læseparathed.

Læseundervisning skal føre til, at børnene ender med at forstå debegreber, der er grundlaget for at kunne læse og skrive. Efterhåndensom de bliver involveret i læseaktiviteter, opfanger de først lidt, si-den mere, og til sidst falder hele den grundlæggende forståelse påplads.

Det er bedst at komme i gang tidligt. Det vil dog være absurd atindlægge formelle læringsaktiviteter, hvor læreren underviser bør-nene direkte og isoleret i reglerne for skriftsproget, før barnet på eneller anden måde er gået i gang med at læse og skrive. At læse,skrive og vide, hvordan man gør, følges ad.

Yderligere diskussion af betydningen af de forskellige skriftsprog-lige begreber findes i den litteratur, der er angivet i referencelisten(side 40).



ssyynn –– mm

åå iikkkkee kk

ooppiieerree

ss

Evalueringsmaterialet består af to små bøger med historier. Den enehistorie udvælges til første evaluering og den anden til evalueringnummer to. Valg af historie er underordnet. Ved en evt. tredje eva-luering bruges den historie, der er brugt i første runde.

Inden du går i gang

Før læreren går i gang, er det vigtigt omhyggeligt at læse teksten iden valgte historie: Hvor er dine sko? eller Kom med, måne og atsætte sig grundigt ind i vejledningen, brugen af registreringsarket,samt hvordan besvarelserne gøres op. Hvis resultatet af denne pæ-dagogiske evaluering skal have værdi, skal læreren have øvet sigførst. Selv om læreren stiller eleven spørgsmål undervejs, skal histo-rien læses op tilpas flydende og med så megen indlevelse, at barnetkan fange historiens handling og fornemme, at den hænger sam-men. Tilføj ikke ekstra kommentarer undervejs.

• Prøven skal gennemføres på samme måde hver gang – følg vej-ledningen i dette hæfte.

• Hav altid øjnene i vejledningen undervejs og læs højt, hvad derstår.

• Følg anvisningerne præcist og vær sikker på, at barnet har for-stået, hvad han eller hun skal gøre.

• Anbring registreringsarket et stykke væk fra barnet.

11

Vejledning2

For at prøvesituationen kan

fungere optimalt, skal læreren

forberede sig til prøven og nøje

planlægge, hvordan materi-

alerne skal placeres på bordet.



ssyynn –– mm

åå iikkkkee kk

ooppiieerree

ss

Registreringsarktil de små bøger Kom med, måne og Hvor er dine sko? s. 14-17

Dato:

Bog:

Barnets navn: Alder: PRØVERESULTAT: /24

Fødselsdag: Prøven foretaget af:

Side Point Opgave Kommentar

Omslag 1O Bogens forside

2/3 2O Teksten bærer budskabet

4/5 3O Hvor skal man begynde?

4/5 4O I hvilken retning skal man læse?

4/5 5O Linjeskift

4/5 6O Ord til ord-korrespondance

6 7O Begreberne: Først og sidst

7 8O Nederste del af billedet

8/9 9O Begynder med ’Jeg’ (Måne)

Begynder med ’Nogle’ (Sko)

10/11 10O Linjerækkefølge ændret

12/13 11O Venstre side før højre

12/13 12O Én ændring i ordrækkefølge

12/13 13O Én ændring i bogstavrækkefølge

14/15 14O Én ændring i bogstavrækkefølge

14/15 15O Spørgsmålstegnets funktion

16/17 16O Punktummets funktion

16/17 17O Kommaets funktion

16/17 18O Anførselstegnets funktion

16/17 19O Udpege k og l (Måne)

Udpege m og n (Sko)

18/19 20O Reversible ord: da og ned (Måne)

med og du (Sko)

20 21O Ét bogstav, to bogstaver

20 22O Ét ord, to ord

20 23O Første og sidste bogstav i et ord

20 24O Stort bogstav.

18KOPISIDE Børns fornemmelse for skriftsprog © Alinea 2005



ssyynn –– mm

åå iikkkkee kk

ooppiieerree

ss

Documents

I E for skriftsprog afdækker - Alinea