Idrætsliv nr. 1 2015

1IDRÆTSLIVMARTS 2015

GOLFHÅNDBOLD

BARCELONAIDRÆTSPOLITIK

TENNISCHEERLEADING

SQUASH

“Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at en klub som Hobro skal overleve på de

klassiske foreningsdyder”

JONAS DAL

M A RT S 2 0 1 5 N R . 1

MØD DANMARKS BEDSTE... HOLDKAMMERAT

TIPPETSÅDAN FÅR DIN

FORENING POLITISK INDFLYDELSE

FRA KIDS TIL LANDSHOLD

BAG OM ET VOLLEYBALL-HIT

2 IDRÆTSLIVMARTS 2015

Vær go’ ved dig selvKasper Søndergaard, Landsholdsspiller, håndbold

Arla_Team_Danmark_Annonce_210x297mm_ART07_JT.indd 3 19/02/15 13:15


32

5 LEDER

6 UPDATE

12 TIPPET: FÅ INDFLYDELSE I LOKALPOLITIKKEN

14 DIF KONGRES 2015

16 INTERVIEW: JONAS DAL ANDERSEN

24 REPORTAGE: UAFHÆNGIGHED I BARCELONA

30 OG VINDEREN ER… PRISER 2014

32 FRA KIDSVOLLEY TIL LANDSHOLD

36 FEM MINUTTER MED EN ILDSJÆL

38 FORBUNDSTJEK: GOLF

42 SPORT I PIX: CHEERLEADING

44 PROFILEN: DK’S BEDSTE HOLDKAMMERAT

48 FØR EVENTEN: EM I SQUASH

51 VERDEN RUNDT

52 IDRÆTSKOMMUNEN: KERTEMINDE

57 MEDALJER

58 IDRÆTSLIVET IFØLGE… JESPER NØDDESBO

INDHOLD

16

42

36


LEDER Niels NygaardFormand, Danmarks Idrætsforbund

Idrættens Hus,

2605 Brøndby

Telefon 43 26 20 29

[email protected]

Magasinet udgives af

DIF og udkommer seks

gange om året til cirka

9.000 idrætsforeninger,

61 specialforbund,

haller, klubhuse,

pressen og til idrættens

beslutningstagere.

RedaktionJacob Bech Andersen

(Ansvarshavende

redaktør)

[email protected]

43 26 20 29

Peter Wagner Pedersen

(Journalistpraktikant)

[email protected]

43 26 20 76

Skribenter:

Gitte Thordahl Jesper-

sen , Nicolai Lisberg ,

Thomas Hansen og

Morten Bruun.

LayoutFormegon ApS

1508

AbonnementerMalene V. Henriksen

[email protected]

43 26 20 10

Adresseændringer for

klubber meldes til de

respektive forbund.

TrykKLS Grafisk Hus

Oplag22.000

AnnoncerMedieTeamet

[email protected]

Tlf. 71 99 55 22

ForsidefotoBo Amstrup

IDRÆTSLIV

SKAL IDRÆTTEN REDDE VERDEN?

å det seneste har der været offentlig debat om idræt-

tens rolle i international politik. Synspunktet hos nogle

debattører går i retning af, at dansk idræt har et særligt

etisk ansvar for at reagere på landes mangelfulde overhol-

delse af menneskerettigheder ved at boykotte de pågældende

lande på forskellig vis.

Det er vi i DIF’s bestyrelse uenige i. Vi mener ikke, det giver

mening at lukke ned for idrætsligt samkvem med lande,

som Danmark arbejder sammen med politisk og erhvervs-

mæssigt. Men det er ikke det samme som, at vi blåstempler

menneskerettighedssituationen i for eksempel Qatar. Det er

veldokumenteret, at den lader meget tilbage at ønske. Vores

pointe er, at linjen for dansk udenrigspolitik ikke skal lægges af

DIF’s bestyrelse, men af regeringen og flertallet i Folketinget.

Derfor er vi fra idrættens side klar til at bakke op, hvis den dan-

ske regering eller det internationale samfund måtte ønske at

inddrage idrætten i en generel boykot af et land – sådan som

vi har gjort det flere gange tidligere.

I debatten har den vinkel manglet, at idrætten kan være en del

af det positive politiske pres på et kommende værtsland. Det

så vi ved OL i Beijing, og det samme har været tilfældet med

Qatar, hvor regeringen i Qatar har vist villighed til at diskutere

arbejdsforholdene for immigrantarbejderne. Muligheden for

på den måde at udnytte en idrætsbegivenhed er anerkendt af

menneskerettighedsorganisationer, som Amnesty og Human

Rights Watch, der af samme grund ikke taler om boykot af

eksempelvis fodbold VM i Qatar.

Indflydelse i international idrætspolitik nås bedst via direkte

politisk indflydelse i de internationale idrætsorganisationer.

Derfor skal vi have valgt flere danske idrætsledere ind på top-

poster i de internationale idrætsorganisationer, så de indefra

kan påvirkes i retning af good governance og mere åbenhed.

For at understøtte det arbejder DIF på at uddanne idrætsledere,

så de er rustet til internationalt arbejde. Og på at skabe allian-

cer, så danske idrætsledere kan blive valgt ind i internationale

idrætsorganisationer og efterfølgende udnytte alliancerne til

at få indflydelse.

Idrætten skal ikke redde verden. Men idrætten kan være med

til at trække verden i en positiv retning ved at skabe bedre

dialog og forståelse, når idrætsudøvere mødes på tværs af

lande og kulturer.

UPDATE

FORÅRET SPÆKKET MED SKOLE OL Det succesrige Skole OL-koncept ruller

for alvor ud på landsplan i 2015.

I april og maj afholdes der 17 Skole

OL-stævner rundt i landet, hvor skoleele-

ver fra foreløbigt 535 klasser vil kunne

opleve, hvordan det føles at deltage i et

rigtigt atletikstævne med olympisk stem-

ning, konkurrencer og kammeratskab.

Årets første stævne finder sted i Her-

ning onsdag den 29. april. Alle de øvrige

stævner afholdes i maj - fra Sæby i nord

til Sønderborg i syd og fra Helsingør i øst

til Herning i vest.

Skole OL er landets største atle-

tikstævne for børn og afholdes af Dansk

Atletik Forbund i samarbejde med DIF

og TV 2. Skole OL er for alle landets 4. –

7. klasser og afsluttes med et olympisk

finalestævne i København i juni.

Er din skole endnu ikke tilmeldt, så læs

mere på skoleol.tv2.dk.

6

Kronprins Frederik satte sidste år fina-lestævnet ved Skole OL i gang. Skole OL ruller løs igen i 2015. Foto: Lars Møller

IDRÆTSLIVMARTS 2014


MEDLEMSKRISE I DANSK HÅNDBOLD Medlemskrisen i dansk håndbold risikerer at fortsætte i de

kommende år. Det viser en ny rapport, som er udarbejdet af

DIF’s analyseteam.

Hvis man kigger 15 år tilbage, så er hver fjerde håndbold-

spiller faldet fra, hvilket svarer til over 2.000 medlemmer i

gennemsnit om året.

Rapporten peger på, at man ved en fremskrivning er kom-

met frem til, at det faldende antal medlemmer vil fortsætte,

og at det i 2017 vil betyde, at medlemstallet vil komme under

100.000 for første gang siden 1970.

Alt ser dog ikke helt sort ud for håndboldsporten. På grund af

den manglende medlemstilslutning har DHF lanceret en række

initiativer, hvoraf rapporten kigger på tre af dem: ’Håndbold-

skoler’, ’Håndboldfitness’ og ’Trille og Trolle i Underskoven’.

Rapporten viser, at de foreninger, der har brugt håndbold-

skoler og ’Trille og Trolle i Underskoven’, har oplevet en stor

tilgang af børnemedlemmer, som aktiviteterne også er rettet

imod.

TEENAGEPIGER DYRKER MINDRE FORENINGSIDRÆT En ny analyse viser, at de danske teenagepiger, som den ene-

ste befolkningsgruppe, dyrker mindre foreningsidræt end for

20 år siden. Kasper Lund Kirkegaard, der er forskningsansvar-

lig analytiker hos DIF, er ikke overrasket over resultatet. Han

peger på især én grund til problemet.

”I min verden handler det om, at man ikke organiserer og

udbyder gode aktiviteter for dem, der dybest set bare har lyst

til at dyrke en idræt. I stedet fokuserer man alt sin energi og

de bedste haltider på de bedste udøvere,” siger han.

Når pigerne bliver ældre, begynder de igen at dyrke idræt.

Men det er en anden form end tidligere. Hvor unge piger ofte er

medlem af foreningslivet, dyrker kvinder mere idræt på egne

præmisser. Det kan være fitness i et træningscenter eller løb.

Analysen af foretaget af SDU for Idan og for Lokale og

Anlægsfonden.

Se hele undersøgelsen på loa-fonden.dk.

Foto: Thinkstock

Foto

: Col

ourb

ox

De danske teenage-piger vender op og ned på de normale idrætsvaner.


UPDATE

ARLA SÆTTER IND MOD JUNKFOOD I SPORTSHALLER Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund kunne i denne måned

præsentere Arla som ny national olympisk partner. Et centralt

element i partnerskabet er, at Team Danmark, DIF og Arla i fæl-

lesskab har igangsat en målrettet indsats for at få flere sunde

fødevarer ind i de danske sportshaller.

Interessen for at få et større udvalg af sunde fødevarer er til

at føle på. Ifølge en undersøgelse foretaget af Arla, ser 59 pct. af

danskerne gerne flere sundere alternativer på sportshallernes

menukort.

MÅLKONGE I LEGENDARISK SELSKAB Den legesyge venstrefløj, Lars Christiansen, satte en historisk

rekord på håndboldlandsholdet. 338 landskampe og 1.503 mål

blev det til på tyve år i den rød-hvide trøje.

Til DR’s gallashow ’Sport 2014’ i januar blev Lars Christiansen

derfor hyldet for sin håndboldkarriere, da han blev medlem af

sportens Hall of Fame.

Et medlemskab, der gør den nu pensionerede håndboldspil-

ler stolt og sætter ham i et fornemt selskab.

”Jeg har set op til mange af medlemmerne, siden jeg var knægt,

og tænkt; hvis jeg nogensinde har muligheden for at komme dér,

så vil det være stort. Og når man så pludselig står her selv, så er

det et eller andet sted uvirkeligt. Men på den anden side, så er

jeg også enormt glad og ydmyg over for det. For det er ikke kun

mig selv, det er alle dem rundt om mig, der har været vigtige for

at nå hertil,” siger Lars Christiansen til webtv-kanalen On-Sport.

Foto

: Arl

a

NYE ANTIDOPINGREGLER Det internationale antidoping agentur WADA har vedtaget et nyt

internationalt antidoping-regelsæt, der trådte i kraft d. 1. januar

2015. De nye regler har indflydelse på danske specialforbund,

idrætsudøvere og støttepersonale.

Med de nye regler er der endnu mere fokus på specialforbun-

denes rolle i antidopingarbejdet, hvor ansvaret bliver større, og

sanktionerne for ikke at overholde reglerne er mere omfattende.

Specialforbundene har blandt andet ansvaret for at sikre, at

alle idrætsudøvere og støttepersonale kender og accepterer

reglerne.

Du kan lære mere om de nye antidopingregler på www.antido-

ping.dk.

Foto

: Lar

s M

ølle

r

1,5 års bacheloruddannelse som top-up på 2 års serviceøkonom uddannelse eller tilsvarende.

www.ucn.dk/sportsmanagement

SPORT MANAGEMENTthe business of sport

• Strategi & Ledelse• Sportsmarketing• Kommunikation & PR• Sportsøkonomi

• Eventmanagement• Sportsjura• Sponsorship• Sport governance

“

“

Nicky Rostermund

Interessen for sporten har igennem længere tid styrket mit ønske om at øge min viden omkring hvilke metoder og redskaber, som fungerer inden for sportsverdenen og i sportsorganisationerne. Formålet med uddannelsen er for mig at kunne kombinere min karriere med min interesse for sporten.

Lars Christiansen er nyt medlem af idrættens Hall of Fame.


Nemt med onlinebetaling og SMS kontakt ..........

Håndboldkampen for

oldgirls er flyttet fra

lørdag til søndag

www.conventus.dk

Foreningsadministration

• Online booking og betaling

• Aut. overførsel til CFR og DBU• SMS & mail• Fitness modul

• Automatisk bogføring

Conventuswww.conventus.dk • Tlf.: 7070 1308

ENDOMONDO SOLGT FOR 575 MILLIONER Den dansk udviklede motionsapp Endomondo er ikke længere

dansk. I begyndelsen af februar blev det officielt, at motionsap-

plikationen, som over 20 miilioner mennesker har downloadet,

var blevet solgt til den amerikanske sportstøjsproducent Under

Armour.

I et interview i Idrætsliv i 2012 svarede medejer og tidligere

topløber Christian Birk på spørgsmålet, om de allerede den-

gang tjente mange penge:

”Nej, ikke endnu i hvert fald. Men vi er tæt på

at være en sund forretning.”

En sund forretning kan

man vist roligt sige,

Endomondo endte

med at blive. Applika-

tionen kostede Under

Armour 575 millioner kro-

ner. Så er pensionen vist

sikret for de tre danske stiftere.

NY DIREKTØR I TEAM DANMARK Lone Hansen er ny kvinde i direktørstolen i Team Danmark. Hun

afløser den tidligere direktør for elitesportsorganisationen

Michael Andersen.

Lone Hansen kommer fra en stilling som direktør i Anti Doping

Danmark, men Team Danmark og elitesporten er ikke nyt område

for hende. Lone Hansen har selv været eliteatlet på højeste inter-

nationale niveau i karate, ligesom hun også har været landstræner.

Lone Hansen har også tidligere været ansat i Team Danmark.

”Jeg er utrolig glad for, at jeg får mulighed for at videreudvikle

et i forvejen stærkt Team Danmark. Der er et rigtigt godt funda-

ment at bygge videre på med meget kvalificerede medarbejdere

og faglige eksperter. Samtidig står dansk eliteidræt rigtig stærkt

her godt 600 dage før OL i Rio. Jeg ser derfor meget frem til at

være med til at finjustere de OL-forberedelser, som Team Dan-

mark allerede er i fuld gang med i tæt samspil med de enkelte

specialforbund og DIF.” siger Lona Hansen.

Foto

: Tea

m D

anm

ark

FORÆLDRE SAVNER BEVÆGELSE I FOLKESKOLEN En fundamental del af den nye folkeskolereform er, at eleverne

skal have 45 minutters bevægelse hver dag. Men den del af refor-

men er ikke blevet indført lige konsekvent på alle skoler, og en ny

undersøgelse fra Skole og Forældre viser en stigende utilfreds-

hed med netop bevægelsesdelen.

885 forældre til folkeskolebørn har deltaget i undersøgelsen

hvor flere af forældrene udtrykker utilfredshed med bevægel-

sesaktiviteterne i deres skole.

Undervisningsminister Christine Antorini opfordrer de util-

fredse forældre til at se tiden an.

”Hvad angår bevægelsesdelen, siger jeg: Ro på. Lærerne er i

gang med at få efteruddannelse, og skolerne deler deres viden.

Det er ikke godt nok, at så mange forældre oplever det, de gør.

Men for nogle skoler er det helt nyt at arbejde med bevægelse i

undervisningen,” siger ministeren til Politiken.


UPDATEUPDATE

Guldfireren får et nyt rostadion at boltre sig på. Foto: Das Büro.

SHOWROOM: MAN OG FRED: 7:30 – 12:30 ONS OG TORS: 12:15 – 17:00POSTORDRE: MÅN - FRE 9-17:[email protected] . 33 162 162 H.J. HOLSTVEJ 32, RØDOVRE

ROSPORTEN SKAL HAVE NYT NATIONALSTADION De danske roere har i disse tider mere at juble over end gode

resultater.

A.P Møller Fonden har nemlig valgt at donere 50 millioner

kroner til opførelsen af et nyt Nationalstadion ved Bagsværd Sø.

Dermed er en stor del af regningen dækket. Hele projektet for-

ventes at komme til at koste 90 millioner.

Udover de 50 millioner fra A.P Møller Fonden har Gladsaxe,

Københavns- og Lyngby-Taarbæk kommuner besluttet at betale

35 millioner. De sidste fem millioner skal søges via forskellige

fonde.

Når byggeriet er færdigt, kan udøverne blandt andet se frem

til et helt nyt rocenter på land og længere baner på søen.

PEDER PEDERSEN ER DØD Peder Pedersen, som gennem det meste af sit liv, har været

synonym med dansk og international cykelsport, er gået bort.

”Det er en af dansk idræts helt store personligheder, vi har

mistet. Vi vil huske Peder Pedersen for en gloværdig aktiv karri-

ere som cykelrytter og i de senere år som en dygtig og engageret

idrætspolitiker. Specielt hans indsats i kampen mod doping har

vakt opsigt og vil ikke blive glemt,” siger DIF’s formand, Niels

Nygaard.

Peder Pedersen deltog som aktiv rytter ved OL tre gange i

henholdsvis Tokyo (64), Mexico City (68) og München (72). I 1974

indtraf karrierens højdepunkt, da han vandt VM i sprint.

Fra 1990 og 15 år frem var Peder Pedersen formand for Dan-

marks Cykle Union, hvor han for alvor indledte kampen mod

doping. En kamp der fortsatte i internationalt regi, da han blev

valgt ind i bestyrelsen for den internationale cykelunion, UCI i

2005.

Peder Pedersen blev 69 år.


UDSKÆLDT APV- REGEL DROPPES Idrætsforeningerne fritages for krav om arbejdsplads-vurderinger

olketinget har vedtaget en ændring

i arbejdsmiljøloven, der i store træk

fritager almennyttige foreninger,

herunder idrætsforeningerne, for krav

om arbejdspladsvurdering – den såkaldte

APV-vurdering.

DIF og DGI har gennem flere år slået på

tromme for, at en idrætsforening bestå-

ende af frivillige ikke skal behandles som

en virksomhed med lønnede ansatte med

krav om arbejdspladsvurderinger. Derfor

vækker de ændrede regler i arbejdsmil-

jøloven glæde i dansk idræt.

Lyttet til kritik ”Vi hører gang på gang, at det skal være

lettere og mindre bureaukratiskat, at

være frivillig idrætsleder. Men ofte bliver

det desværre ved snakken. Med den nye

arbejdsmiljølov går det helt klart i den

rigtige retning, og vi er tilfredse med, at

politikerne har lyttet til vores kritik, og at

APV-reglen nu delvist bortfalder,” siger DIF’s

formand, Niels Nygaard.

Han bakkes op af formanden for DGI,

Søren Møller:

”Når man melder sig til frivilligt arbejde,

så vil man gerne gøre en forskel for andre

mennesker, og man vil nødigt begrænses af

nogle formelle regler, der ikke giver mening.

Selvfølgelig er det vigtigt, at folk ikke kom-

mer til skade, når de laver frivilligt arbejde,

men risikoen for ulykker ved ulønnet frivil-

ligt arbejde er meget lille, og derfor stod de

gamle APV-regler ikke mål med virkelighe-

den,” siger Søren Møller

SPORTSSNAKSagt og hørt siden sidst

”I takt med at presset på krone-holdet stiger, ændrer træneren taktikken. Eksempelvis fra 5-3-2 til 5-3-1-1, hvor vi spiller med en defen-siv angriber, en såkaldt falsk 9’er. Det kunne være Nicklas Bendtner, altså en rentenedsættelse.”Politiken forsøger at forklare kampen om

kronen i fodboldtermer.

”Man kan håbe på at få målmanden til at gætte, hvor man vil sparke, før man selv gætter det.”Christian Eriksen til flere engelske medier.

”Vores helt egen landmand, Mads Justesen. Det kunne være et pro-gram, hvor han gik og malkede køer og fandt nogle søde bondepiger.”Hobrotopscorer Mads Hvilsom til Ekstra

Bladet om, hvem af hans holdkammerater

han bedst kunne se være realitystjerne.

”Jeg vil se biler, der erobrer hjer-terne hos vores fans. Biler, man føler sig tættere på, og som æste-tisk er mere appellerende. Og så må de gerne larme, så man får gåsehud, lidt ligesom når du hører et heavy metal-band.”Ferraris F1-teamchef Maurizio Arrivabene

om udviklingen af nye Formel 1-racere.

”De er begge grimme.”David Luiz, da han bliver bedt om at

sammenligne hans nuværende træner

Laurent Blanc og hans tidligere træ-

ner José Mourinho op til Champions

Leagueottendedelsfinalen mellem Paris

Saint-Germain og Chelsea.

”Jeg kan godt lige at gå i jakkesæt, men de andre spillere synes, det er for meget, når vi bare skal til træ-ning. Så jeg har besluttet mig for ikke at komme godt klædt til træ-ning mere.”Nickas Bendtner om sit valg af tøj i et

interview til Wolfsburger Allgemeine.

Godt nyt til landets mange frivillige. Den udskældte APV-regel er fortid. Foto: Lars Møller


TIPPET

Tip 1Skab personlig kontaktInviter byrådspolitikerne ud til jeres

arrangementer og kampe. Jeres indsats

gør større indtryk ved selvsyn, og vigtig-

heden af den personlige kontakt kan ikke

overvurderes.

Tip 2Brug det lokale idrætsrådÉn fælles stemme fra idrætten gør alt

andet lige et større indtryk end en masse

hver for sig. Så et engagement i kommu-

nens idrætsråd er godt givet ud.

For rigtig mange foreninger er det helt essentielt, hvad der besluttes til byrådsmø-derne på det lokale rådhus. Hvis man vil være med til at præge sagerne, bør man bruge de etablerede idrætsråd og holde en personlig kontakt til lokalpolitikerne.

COLOURBOX THOMAS HANSEN

vordan skal det gå førsteholdet i

weekenden? Har vi nok ungdom-

strænere i klubben? De nære

spørgsmål i idrætsforeningen er ofte

nemme at få øje på og kan sågar være

rigeligt til at give grå hår i hovedbunden

hos bestyrelsen. Men hvis man virkelig vil

rykke sin klub, er det lige så vigtigt, at man

er på banen i forhold til de beslutninger,

der tages på byens rådhus.

Det er budskabet fra Poul Lundberg

Andreasen, som de sidste fem år side-

løbende har været formand for Rødovre

Tennisklub og Fællesrepræsentationen

for Idrætsforeninger i Rødovre, der sva-

rer til andre kommuners idrætsråd.

En af de bedste måder at præge form-

ningen af kommunens idrætspolitik er at

invitere lokalpolitikerne ud til foreningens

største arrangementer. Hvis man først har

opbygget en personlig kontakt, kan man

få nogle nuancer med, som ellers kunne

gå tabt, hvis man i stedet eksempelvis gik

gennem lokalavisen med en historie.

”Den enkelte forening må bruge enhver

anledning til at få gjort opmærksom på,

hvad man selv står for. Det kan være ved

en standerhejsning eller et andet arran-

gement. Når man kender hinanden, kan

man undgå de misforståelser, der let kan

opstå, hvis man ikke kommunikerer tæt,”

siger Poul Lundberg Andreasen.

Form lokalpolitikken Byrødderne er meget interesserede i at

komme ud og se med egne øjne, hvad der

foregår. Det bekræfter blandt andet Danni

Olsen, der sidder i Albertslund Kommunes

byråd for Dansk Folkeparti og er medlem

af kommunens Kultur-, Bevægelses- &

Sundhedsudvalg.

”Vi ved, at vi får enormt meget for

de penge, som det koster at have et for-

eningsliv, fordi de frivillige ledere er så

dybt engagerede mennesker. Hvis ikke

man som lokalpolitiker vil høre på men-

nesker, som engagerer sig i byen og dens

borgere, så skal man finde på noget andet

at lave,” siger Danni Olsen.

Han nævner desuden kommunens

Tip 3Få styr på jeres behovKortlæg, hvad der er foreningens stør-

ste mangel eller problem. Sammenlign

med lignende klubber, så I ved, hvad der

er rimeligt at forlange. Først herefter kan

der rejses en sag.

idrætsråd som stedet, man skal engagere

sig, hvis man ønsker nogle forandringer i

forhold til, hvordan man tænker idrætspo-

litik i kommunen. I Albertslund Kommune

er alle sager, der omhandler idræt, gen-

nem idrætsrådet, som på den måde virker

som rådgivende organ.

”Hvis man for alvor vil have indflydelse

på beslutningerne, så handler det om at

være med i den proces, hvor man former

politikken. Som kommunalpolitiker vil man

nødigt skulle slås med alle klubberne hver

for sig om et eller andet. Der er det bedre,

hvis man kan gøre noget samlet,” siger

Danni Olsen.

Poul Lundberg Andreasen er enig i, at

idrætsrådet er det rigtige sted at starte,

hvis man som forening vil sikre sig, at man

bliver hørt af lokalpolitikerne. Og som

med så meget andet er tålmodighed et

nøglepunkt:

”Man skal indstille sig på, at det godt

kan kræve måneder og år, inden du får

en sag kørt igennem.”

FÅ INDFLYDELSE PÅ LOKALPOLITIKKEN

THOMAS HANSEN

Vi renoverer også udstyr så det står som nyt GÅ DIREKTE TIL OS

Telefon 4615 0700 Notgangen 6 2690 Karlslunde [email protected]

Efter renovering

Bassinudstyr i rustfrit stål til den nye svømmehal Renovering af bestående udstyr Over 50 års erfaring

Metalex-Svejsa2000 A/S har en professionel holdning, interesse

og viden om rustfrit stål. Stål på os!

Gå direkte til de professionelle

1 meter vippe 45 år gammel

Før renovering

Har I ønsker om nye topmoderne sportsfaciliteter? Med mere end 30 års erfaring som rådgivende ingeniør er Jens Wessberg ApS den rigtige løsning hvis ønsket er professionel byggerådgivning. Erfaring omfatter blandt andet alt indenfor:

Jens Wessberg Rådgivende Ingeniørfirma ApS • Herlev Bygade 14 • 2730 Herlev • Tlf. 44882000 • [email protected]

Bygherrerådgivning • Projektrådgivning • Byggestyring • Totalrådgivning • Kvalitetssikring

• KUNSTGRÆSBANER • TENNISBANER • MULTISPORTSANLÆG TIL SKOLER

• ATLETIKANLÆG • NATURGRÆSBANER • SKØJTEANLÆG UDE/INDE

• STADION- & HALBELYSNING (LED) • HALLER • ENERGIOPTIMERING


DIF KONGRES 2015 COLOURBOX JACOB BECH ANDERSEN

SKAL IDRÆTTEN REDDE VERDEN- ELLER SKAL VERDEN REDDE IDRÆTTEN?

Der stilles et stort og vigtigt spørgsmål på den kommende DIF Kongres 2015, hvor op mod 600 nøglepersoner fra idrættens verden samles.

drætten skal gøre os sundere og forebygge livsstilssygdomme.

Idrætten skal integrere nydanskere. Idrætten skal fungere i et

moderne samspil med folkeskolerne. Idrætsforeningerne skal

styrke folks demokratiopdragelse. Idrætten skal få de unge væk

fra gadehjørnerne. Og oven i hatten skal det også være sjovt at

dyrke idræt. Sådan lyder det ofte fra politikere, medier, ’almin-

delige idrætsdanskere’ og idrætten selv. Sandt er det da også,

at idrætten bærer et tungt og vigtigt samfundsansvar i disse år.

Men dansk idræt og foreningsliv anno 2015 er også under

pres. Og spørgsmålet er, om midlerne og ressourcerne i virke-

ligheden stemmer

overens med ambiti-

onerne for idrættens

virke.

Hvert femte år

samler DIF alle inte-

ressenter fra den

danske idrætsverden - fra foreninger over kommuner til ministe-

rier - for at debattere dansk idræts aktuelle status. Helt overordnet

stilles der denne gang spørgsmålet: Skal idrætten redde verden

– eller skal verden redde idrætten?

Hyklerisk Idrætspolitisk chef i DIF, Poul Broberg, ser frem til kongressen

og ikke mindst til at få sat en debat i gang, der kan præge DIF’s

arbejde i de kommende år.

”For det første præsenterer vi en ekstrem innovativ dagsorden,

som er vores bud på, hvad der kommer til at optage idrætsver-

denen frem mod 2020. For det andet satser vi på at få en masse

inspiration og forslag fra vores interessenter til, hvilke udfordrin-

ger vi skal fat på.”

Til spørgsmålet om, hvorfor det overordnede tema er ’skal

idrætten redde verden – eller skal verden redde idrætten´, sva-

rer Poul Broberg:

”Vi vil gerne prikke til yderlighederne i den idrætspolitisske

debat. Ofte hører vi jo, at idrætten kan klare alt, og det kan til tider

godt virke lidt hult. Men vi må også kigge indad og erkende, at

idrætten også af og til er ret hyklerisk. Forstået på den måde, at

vi jo også er afhæn-

gige - måske for

afhængige af offent-

lige investeringer og

offentlig support i det

hele taget,” siger Poul

Broberg. Han mener,

at svaret på kongressens store tema og spørgsmål nok ligger

midt imellem,

”Men vi syntes, det var sjovt at trække fronterne meget hårdt

op,” siger Poul Broberg.

På kongressen vil mere end 70 oplægsholdere lufte deres

holdninger til og bud på fremtidens idræt. Blandt talerne er

IOC-præsident Thomas Bach, kulturminister Marianne Jelved,

matchfixingekspert Declan Hill og Hobrotræner Jonas Dal som

du kan møde på næste side.

Læs også DIF-formand Niels Nygaards leder på side 5.

”Vi vil gerne prikke til yderlighederne i den idrætspolitiske debat, der ofte går på, at idrætten kan klare alt.”


”DER ER INGEN GRUND TIL, AT IDRÆTTEN SKAL REDDE VERDEN”Idrætsliv har spurgt fem almindelige danskere om, hvorvidt idrætten skal redde verden – eller verden skal redde idrætten?

”Idrætten skal redde verden. Den kan gøre, at man går til noget holdsport, går op i

noget og laver nogle fornuftige ting.”

Anders Broløs

”Hvis det var sådan, at vi alle sammen begyndte at dyrke lidt mere idræt, så kunne

det være, at verden blev et meget mere fredeligt sted. Så det kan godt være, at det

er idrætten, der skal sættes ind der. Jeg tænker, at det er idrætten, for det er jo alle

os, der kan gøre noget ved det.”

Zya Shane

”Verden skal redde idrætten. Det kan skabe noget fællesskab, sammenhold

og nogle gode oplevelser. Og måske fjerne tanker fra noget, som ikke er rart.”

Michelle Thygesen

”Den frivillige idræt og det frivillige engagement i fritiden må man ikke

bare smide ud med badevandet. Man finder jo andre alternative sam-

menslutninger i stedet for.”

Flemming Hansen

” Der er ingen grund til, at idræt skal redde verden. Hvis man ikke

gider dyrke idræt, så kan man lade være. Man skal prøve at få

børn til at få lyst til at dyrke idræt i stedet for.”

Mike Rasmussen

FØLG MED Vil du følge med i, hvad der diskuteres på DIF Kongres 2015 kan du: • Følge med på Twitter #difkongres

• Følge med på DIF’s Facebook-side

• Tjekke dif.dk

• Tjekke nyhedsbrevet DIF Opinion på dif.dk fra 12.3

• Læse Idrætsliv nr.2 2015 (udkommer primo maj)


KOM TIL HOBRO, BENDTNER

Foreningsdyder, kampånd og kammeratskab nævnes ofte som uund-værlige ingredienser i den trylledrik, der tilsyneladende er blevet serveret i den nordjyske superligaklub Hobro IK i de seneste år. Men måske skal den vigtigste årsag til den sensationelle succes i virkelig-heden findes helt tilbage i midten af 90’erne, hvor en ung mand ved navn Jonas Dal havde en rigtig dårlig fodboldoplevelse.

INTERVIEW BO AMSTRUP JACOB BECH ANDERSEN




an ved godt, at han

lige har sagt noget

forholdsvis bemær-

kelsesværdigt. Men

spurgt igen, holder

Hobros cheftræner,

Jonas Dal, fast. Han

holder også masken.

”Prøv og hør her: Jeg mener det fak-

tisk. Er der en klub, der kunne få Nicklas

Bendtner i gang igen, så er det Hobro.

Vi kunne gøre ham til en eminent god

fodboldspiller.”

Hvordan et interview med den

38-årige fodboldtræner og højskolelæ-

rer Jonas Dal Andersen er endt med at

blive til en mindre snak om, hvorvidt den

- på godt og ondt - meget omdiskuterede

landsholdsstjerne Nicklas Bendtner pas-

ser ind i Hobro IK eller ej, vender vi tilbage

til… Eller også begynder vi bare her. For

på en vindblæst formiddag i de yderst

beskedne klub- og stadionrammer på

Amerikavej i Hobro synes selvtilliden og

troen på egne evner at blomstre mere

end noget andet sted i landet lige nu. Ikke

på sådan en ’vi spiller Champions League

i næste sæson’-agtig måde, men mere

den der klassisk rolige, jyske ’Vi har styr

på det’-facon.

Derfor ligner Jonas Dal også en mand,

der mener det, når han siger:

”Nu skal det her på ingen måde blive

en hetz mod Bendtner, som i øvrigt

selvfølgelig slet ikke har Hobro inde på

radaren. Men jeg er stensikker på, at

havde Nicklas Bendtner haft flere af de

her klub- og højskolemæssige værdier,

som vi arbejder med i Hobro, i bagagen,

så kunne han have nået vanvittigt langt.

Jeg ser ham som et fuldstændig fanta-

stisk og perfekt opbygget talent, som

har potentialet til at blive en af verdens

bedste angribere. Men lige nu trænger

han til at komme et sted hen, hvor han

kan blive en del af et forpligtende fæl-

lesskab og give noget til andre. Jeg ved,

at jeg kunne få ham til at være andet end

bare fodboldspilleren Nicklas Bendtner,

som konstant er til eksamen og presset

til at score mål, og det ville i sidste ende

få positiv indflydelse på hans karriere.”

Forretning og forening Netop vigtigheden af mandskabspleje

er blevet et markant pejlemærke i Hobro

IK. Gang på gang nævnes sammenholdet

og arbejdet med individet i kollektivet

som hovedårsagerne til det nordjyske

fodboldeventyr. Et eventyr, der handler

”Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at en klub som Hobro skal overleve på de klassiske foren-ingsdyder”

om foreningsdyder, succes, resultater

og ikke mindst ’su-su-superliga’, som

nordjyderne brølede, da den sensatio-

nelle oprykning til Superligaen kom i hus

i sommer.

I front i omklædningsrummet står

Jonas Dal. En rolig jyde, der godt kan

lide at gå på jagt på sit landsted man-

dagen efter et superligabrag, en mand,

der stædigt holder fast i sit civile job som

højskolelærer og en træner, der på bare

en halv sæson – ligesom hele klubben

Hobro IK i det hele taget – er blevet hot

fodboldstof.

Hvad har overrasket dig mest ved jeres før-ste halvsæson i Superligaen?


”Det er i virkeligheden, hvor langt sam-

arbejde og fællesskab kan føre et hold.

Jeg troede selvfølgelig på værdierne før,

men nu har jeg set tankerne folde sig ud

i fuldt flor.

Det er helt vildt så mange procenter,

der ligger i at få spillerne og mandskabet

omkring en trup til at kunne lide hinan-

den og forsøge at sætte mennesket bag

fodboldspilleren i centrum.

Og her tænker jeg faktisk på fodbold-

hold på alle niveauer,” siger cheftræneren.

Mantraernes mandJonas Dal kom til Hobro IK for et par sæso-

ner siden. På det tidspunkt var klubben

tæt på at rykke ned i 2. division. Jonas Dal

var blevet spurgt to gange tidligere, om

han ville forlade sin trygge stilling som

andetholds- og akademitræner i hjerte-

klubben FC Midtjylland, men begge gange

takkede han nej.

Tredje gang, Hobro ringede, blev

lykkens gang, og det er der mange men-

nesker i Hobro og omegn, der er glade for

i dag. Nogen taler ligefrem om, at Jonas

Dal har revolutioneret måden at træne

elitespillere på.

Selv mener han, at han først og frem-

mest repræsenterer en stærk, men ret

simpel, trænerfilosofi, som med fordel

kunne dyrkes mere på både nationalt og

internationalt plan.

” Dem, der har rigtig mange penge, og

her tænker jeg på klubber som Barcelona

og Real Madrid, kan jo uden problemer

hente de bedste spillere i verden, og så

skal de nok vinde nogle fodboldkampe.

Når de har vundet, så tager spillerne hjem,

passer sig selv og that’s it. Men for stort

set alle andre fodboldhold gælder det, at

man kan nå utroligt langt ved at opbygge

et fælleskab og en kultur, der signalerer,

at ’alle vil gå igennem ild og vand for hin-

anden’. For man kan altid få mere ud af

hinanden,” siger Jonas Dal og uddyber:

”Hvis man ikke giver noget til grup-

pen, så får man heller ikke noget igen fra

gruppen, og derfor er vores mantra også,

at det er det forpligtende fællesskab, der

hersker.”

Jonas Dal smiler. Han ved godt, at han

fyrer rigtig mange såkaldte mantraer

af i løbet af et interview - eksempelvis:

’Det handler om at bringe holdet i posi-

tiv balance’ og ’vi vil hellere opnå noget

end at undgå noget’.

Har du læst mange managementbøger med alle dine mantraer? ”Ha ha. Nej, det har jeg egentlig ikke. Men

jeg har været lærer i mange år, og jeg har

været i fodboldmiljøet i mange år og har

gået rigtig meget op i det her med ide-

elle gruppesammensætninger, og jeg

er overbevist om, at det giver resultater

både menneskeligt og på fodboldbanen.”

Hvor længe holder den her ret sympatiske filosofi med sammenhold og foreningsdy-der? Klubben er jo langsomt ved at vokse sig større, forretningen udvides, og I er begyndt at hente forholdsvis store profiler som Mikkel Thygesen og Mikkel Bekmann til klubben. ”Den her filosofi holder, indtil den dag

jeg står i Barcelona eller Real Madrid. En

BLÅ BOG: JONAS DAL ANDERSENFødt: 7. juli 1976Bopæl: Ikast, Danmark

Spillerkarriere: 1994-1999: Ikast FS1999-2000: FC Midtjylland2000-2001: Thor Akureyri (Island) 2001-2002: Skive IK

Trænerkarriere:2003-2012: Ikast FS (FCM II)2013-: Hobro IK

Civilstatus: Arbejder som højskolelæ-rer på ISI Idrætshøjskole i Ikast. Gift med Anne-Mette. Sammen har de tre døtre.


klub, hvor man bare kan købe de spillere,

man nu engang har lyst til. Selvfølgelig

skal der altid være balance i forhold til,

hvornår man skal gå mest op i at træne

fodbold, og hvornår man skal gå mest op

i team building. Men jeg mener faktisk,

at man godt kan tænke i fælleskabs- og

foreningsværdier samtidig med, at man

har med meget dygtige spillere at gøre.

Det ene udelukker ikke det andet.”

Og hvad med foreningen Hobro kontra forretningen Hobro. Hvordan ser du de to kulturer samarbejde? ”Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at en klub

som Hobro skal overleve på de klassiske

foreningsdyder. Vi skal klart stå for, at vi

er en idrætsforening. Det er der, vi for

alvor skiller os ud. Og ja, så ved jeg godt,

at vi nogle gange er mere en forretning

end en forening – specielt når vi sidder og

taler med spillere, der skal have en mega

høj løn. Så er det ’strictly business’. Men

når spilleren så er ankommet, så skal han

have en fornemmelse af, at han befinder

sig i en dansk foreningskultur.”

Tung erkendelse Meget symbolsk afbrydes interviewet

for en stund, da en ung afrikansk fod-

boldspiller, der skal til prøvetræning i

Hobro, kommer over og hilser på. Jonas

Dal stikker næven frem, men har umid-

delbart glemt, hvad den unge spiller

hedder. ’Er det dig, der er John?’, og ’taler

du engelsk?’, spørger Jonas Dal, og brie-

fer efterfølgende spilleren om, at han vil

tage en snak med ham senere på dagen.

Du taler meget om relationer og vigtighe-den af at kende sine spillere godt. Nu har du har lige hilst på en spiller fra Afrika, du stort set ikke aner, hvem er. Lidt drilsk kan man vel godt konstatere, at du skal forholde dig til nye tider i Hobro? ”Du har ret, og det er et godt dril det der.

Det er jo i virkeligheden helt vildt, at vi nu

begynder at få spillere ind til prøvetræ-

ning fra hele verden. Det viser meget godt

den omvæltning, vi har været igennem i

Hobro. Jeg vil altid allerhelst have spil-

lere, jeg kender i forvejen, men omvendt

skal man også være god til at lære nye

mennesker at kende. Ham her, der lige

har været forbi, kan vi jo ikke forvente

kender ret meget til hverken Hobro eller

dansk foreningskultur. Men hvis det ender

med, at vi skriver kontrakt med ham, så

er det fordi, jeg vurderer, at han vil kunne

passe ind i truppen både fodboldmæssigt

og menneskeligt,” fastslår Jonas Dal og

fægter med sine arme for at understrege,

hvad han mener.

Hænderne ryger i det hele taget kon-

stant op og ned, når Hobro-træneren

forklarer noget, og særligt karismatiske

bliver fagterne, når snakken falder på

Jonas Dals egen tid som fodboldspiller.

For mens eksperter, analytikere,

fodboldkommentatorer og andet godt-

folk i det seneste år har forsøgt at finde

opskriften på den trylledrik, man tilsyne-

ladende drikker i Hobro, så tyder meget

på, at en stor del af hemmeligheden bag

Hobros succes i virkeligheden skal findes

”Hvis man ikke giver noget til gruppen, så får man heller ikke noget igen fra gruppen”

scor penge til fælleskassen Står holdet og mangler nye spiller-dragter, eller trænger I til nyt udstyr?Måske drømmer I om at komme af sted til et sjovt stævne eller tage på et spændende træningsophold?

Så kan I nu tjene lette penge ved at sælge Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteri.Det er gratis at tilmelde sig – og I kan altid returnere usolgte lodder!Salgsperioden er 26. marts til 17. maj 2015.

Når I sælger lodderne, støtter I samtidig anbragte børn og unge i Danmark, der bor på døgninstitution eller hos en plejefamilie.

Det er sejt, når børn hjælper børn.

Tjen 8,50 kr.for hvert lod I sælger til en rund tyver!

Bestil lodder online i dag på www.bhd.dkHer kan I også læse mere om lotteriet og Børnehjælpsdagen


for næsten 20 år siden. På det tidspunkt

var Jonas Dal en blot 18-årig knægt og

talentfuld forsvarsspiller på Ikasts davæ-

rende superligahold, som senere blev til

det nuværende FC Midtjylland.

Jonas Dal havde i den sidste halvdel

af sæsonen trænet med 1. holdet, han var

på kontrakt, havde spillet en del europæ-

iske kampe i TOTO Cuppen, og debuten i

barndomsklubben kom som planlagt i

slutningen af sæsonen.

”Jeg var så hamrende stolt og glad.

Ikast var min klub. Jeg havde drømt hele

livet om at spille for dem, siden min far

slæbte mig ud på stadion, da jeg var fem

år. Desværre gik det den efterfølgende

sæson slet ikke, som jeg havde forventet.”

Jonas Dal retter sig op i stolen og tager

en dyb indånding.

”Jeg får faktisk stadig et forfærdeligt

sug i maven, når jeg tænker på det,” siger

Jonas Dal og fortsætter:

”Da sommerferien er slut, og vi skal i

gang med træningen igen, går jeg som

det naturligste ind for at klæde om i det

omklædningsrum, hvor førsteholdstrup-

pen befinder sig. Men der er ingen plads

til mig og ikke noget tøj, så jeg bliver lidt

underlig til mode. En medspiller siger, at

jeg nok hellere må tjekke mit navn på det

“Hold nu kæft, det var pinligt”

TRE TRÆNERE, DER HAR INSPIRERET JONAS DAL 1. ”Jürgen Klopp i Borussia Dortmund

kan jeg godt lide. Jeg kender ham ikke personligt, men jeg synes, det er fedt, at han har haft den succes, han har haft med en facon, der er atypisk den, man normalt ser i Bundesligaen. Han virker næsten familiær i sin omgangsform med spillerne, og det er utroligt positivt, at man kan mærke mennesket bag træneren.”

2. ”Jan Østergaard havde jeg i Skive. Han er desværre død nu, men han var en fantastisk træner. Han turde sige sin me-ning på en måde, så man forstod det. En-gang, jeg blev sat af holdet, kunne han mærke på mig, at jeg var sur og tvær. Så kom han over og sagde: ’Hør her Jonas. Din tur skal nok komme, men lige nu er du bare ikke god nok. Du bliver nødt til at blive bedre’ Så gav han mig råd til, hvad jeg skulle træne videre med, og det gjorde jeg så. Kort tid efter var mit navn nærmest broderet ind i holdkortet.”

3. ”Må man sige sin mor? Ok, hun er jo ikke træner eller noget, men hendes måde at være på som menneske har påvirket mig meget både menneskeligt og den måde, jeg er træner i dag. Min mor har altid været meget rummelig. Det handler om, at alle skal kunne være med på en god måde, og så har hun altid været vildt god til at sørge for, at folk følte, at de havde en plads i gruppen – ligegyldigt hvilken grup-pe, vi nu taler om.”

stykke papir, der er hængt op på omklæd-

ningsrummet til andetholdstruppen, som

befandt sig ved siden af. De 10-12 meter

hen til det andet omklædningsrum var de

værste i mit liv. Det føltes som et maraton.

Hold nu kæft, det var pinligt. Selvfølgelig

stod jeg på listen til andetholdet, og det

var fuldstændig forfærdeligt for en ung

knægt på 18 år at få den besked på den

måde.”

Påvirkede det din videre karriere? ”Helt vildt. Det knæk, jeg fik der, fulgte

mig resten af min fodboldkarriere. Det var

ikke så meget det, at jeg blev sat af, men

mest af alt, at træneren aldrig talte til mig

om det. Jeg var blevet vist mistillid af en

anden verden, og det glemmer man bare

ikke. For mig er det fuldstændig grotesk

at behandle en spiller på den måde og

fortælle ham om hans fremtid på et hvidt

stykke papir, der bliver hængt op foran

alle. Det kommer mine spillere aldrig til at

opleve. Det kan jeg godt love dig.”


Hvad er dit bedste råd til dine mange træ-nerkollegaer i de lavere rækker i dansk fodbold? ”Ærlighed er klart det vigtigste for en

træner. Hvis du vidste, hvor mange træ-

nere jeg har haft gennem årene, der ikke

har kunnet se deres spillere i øjnene, når

store beslutninger skulle tages. Ligegyl-

digt om du er serietræner, børnetræner

eller superligatræner, så er det afgø-

rende, at man kan sige sin mening til sine

spillere på en god og sober måde. I ung-

domsrækkerne er det vigtigt, at man taler

meget med de unge spillere, om hvad

de kan gøre bedre, mens man på eliteni-

veau selvfølgelig godt må være lidt mere

kontant. Men dialogen skal altid foregå

med respekt for den enkelte spiller og

det enkelte menneske. Det er jo ikke bare

brikker, man flytter rundt på.”

SÅDAN GÅR SUPERLIGASÆSONEN Jonas Dal tror blandt andet på FCM-guld, og at Hobro bli-ver i den bedste række.

Jonas Dal er klar i mælet, når han skal spå om, hvordan superligasæsonen 2014/2015

ender.

”Jamen FC Midtjylland vinder jo, og de bliver efterfulgt af FCK, Brøndby og Randers.

Faktisk tror jeg, at de fire hold, jeg lige har nævnt, er de eneste, der ikke har en mulig-

hed for at kunne blande sig i bundstriden,” siger Jonas Dal, som dog har et konkret bud

på årets endelige nedrykkere.

”Silkeborg ryger selvfølgelig ned, og det gør FC Vestsjælland nok også. Men det bli-

ver helt sikkert tæt.”

Da dette interview blev lavet umiddelbart inden sæsonstart, lå Hobro nummer syv

i tabellen, og deromkring regner cheftræneren med, at klubben bliver liggende.

”Mange har jo talt om en mulig nedrykning for os, og det kan man måske godt for-

stå. Vi forholder os nu bare til, at vi hellere vil opnå noget end at undgå noget. Egentlig

har vi lige så store muligheder for at spille europæisk fodbold næste år, som vi har for

at rykke ned, men jeg kan godt se på folk, at de trækker på smilebåndet, når jeg næv-

ner det. Realistisk set vil jeg nu også sige, at niveauet er til en god midterplacering .”

Vi bringer hal- og gymnastik-sale op på mærkerne.Vi afsliber, opstreger og lake-rer 1000 m2 på under en uge.

• AFSLIBNINIG• LAKERING• OPSTREGNING• VEDLIGEHOLDELSE

Helsingforsgade 23 • 8200 Århus N • Tlf. 86163688 • www.sportslakering.dk • [email protected]

SPORTSLAKERING.DK


REPORTAGEN

Drop tanken om, at sport og politik kan holdes adskilt. Især i Barcelona. For når byens fodboldhold løber på banen, handler det om meget mere end 90 minutter og tre point. Klubben har siden grundlæggelsen i 1800-tallet haft tætte relationer til regionen Ca-talonien i det nordøstlige Spanien. Så en vunden kamp er ikke blot en sportslig sejr. Det er en sejr for hele Catalonien og drømmen om en dag at blive anerkendt som en selvstændig nation.

NICOL AI LISBERG OG SCANPIX NICOL AI LISBERG

”UAFHÆNGIGHED, UAFHÆNGIGHED”



NICOL AI LISBERG

”UAFHÆNGIGHED, UAFHÆNGIGHED”



BARCELONAele stadion råber med én stemme. Vi er det blårøde folk. Uanset hvor vi kommer

fra. Om det er syd eller nord. Så er vi alle enige, vi er alle enige, et flag forbinder os som brødre. Blårød blæser i vinden – et tap-pert skrig. Vi har et navn, som alle kender: BARCA, BARCA, BAAAARCA!” Den velkendte Barcelona-hymne

gjalder ud af højtalerne på Camp Nou.

Akkurat som den har gjort det til hver

hjemmekamp siden 1974, når fodbold-

holdet og Cataloniens stolthed løber på

banen. Til dagens kamp mod Levante syn-

ger 74.963 tilskuere med på hymnen, der

ikke blot er officiel klubsang, men som

også fungerer som Cataloniens anden

nationalsang. Imens vifter tilskuerne med

de karakteristiske rød- og gulstribede

flag, der er symbolet på den ultimative

drøm – et selv-

stændigt Catalonien. Forude venter ikke

blot 90 minutter, hvor FC Barcelona skal

forsøge at hente tre point i kampen for

hæder. Nej. Forude venter 90 minutter

med mulighed for igen at vise resten af

Spanien, at Catalonien også på fodbold-

banen er suveræne. Hvis Catalonien er en

stat, så er FC Barcelona dens våbenløse

hær.

Mere end en klubAt sport og politik ikke bør blandes sam-

men er en fortærsket frase, som mange

politikere, organisationer og forbund har

forsøgt at fortælle omverden i utallige

situationer. Virkeligheden er dog oftest

en anden. Ikke mindst i Barcelona hvor

sport og politik har været tæt forbun-

det i over 100 år. Byen, der rummer et

af verdens bedste fodboldhold, er også

hovedstaden i regionen Catalonien. En

region, der indtil 1714 var en selvstæn-

dig nation, men som siden har hørt under

spansk styre. Et stort flertal af de knap

7,5 millioner indbyggere i regionen drøm-

mer om, at Catalonien igen bliver sin egen,

men det er en besværlig politisk kamp. En

kamp hvor fodboldklubben FC Barcelona

spiller en helt central rolle.

Ved grundlæggelsen af FC Barcelona i

1899 gjorde klubben i sine vedtægter det

klart, at et af dens væsentligste formål

var at støtte op om Catalonien og de cata-

lanske værdier, der var blevet undertrykt

siden 1714. Da det under borgerkrigen

blev forbudt at tale catalansk, var Bar-

celonas stadion et af ganske få steder,

hvor spillere og fans stadig kunne tale på

deres modersmål, og flere historikere er

af den overbevisning, at det var med til at

sikre, at sproget ikke uddøde. FC Barce-

lonas store betydning for det catalanske

“Vi har fortsat ikke selvstændighed, og vi føler os stadig undertrykt. Det er derfor, at en sejr for Barcelona er en sejr for et frit Catalonien”Carlos Garcia, FC Barcelona-fan

En lokal dreng iført fuldt uafhængigsheds-dragt ved Cataloniens nationaldag. Kampen for politisk selvstændig-hed kæmpes både på gaden og på Barcelonas stadion Camp Nou.


samfund fik i 1968 daværende klubpræ-

sident Narcís de Carreras til at udtale, at

Barcelona var ’mes que un club’ (mere

end en klub). En sætning, som sidenhen

skulle blive klubbens slogan, og som hol-

dets fans efterlever. Heriblandt 27-årige

Carlos Garcia, der er sæsonkortholder og

så sin første Barcelona kamp, da han var

fem år gammel.

”Mine forældre voksede op under

diktaturet, og for dem var FC Barcelona

helt afgørende i forhold til deres selvfor-

ståelse. Klubben blev et frirum, hvor de

kunne være catalanske – være sig selv.

Situationen i dag er bedre, men vi har

fortsat ikke selvstændighed, og vi føler

os stadig undertrykt. Det er derfor, at en

sejr for Barcelona er en sejr for et frit

Catalonien,” forklarer Carlos Garcia.

Et råb for frihed Kampen mod Levante forløber planmæs-

sigt for Barcelona, der allerede efter 16

minutters spil kommer foran 1-0. Tilsku-

erne jubler, men det største brøl følger kort

tid efter. Helt præcist da der er spillet 17

minutter og 14 sekunder. ”Independencia,

Independencia” (uafhængighed, uafhæn-

gighed) skriger stadion, mens fangruppen

bag det ene mål begynder at vifte med en

række catalanske flag. I hver kamp råbes

der efter præcis dette tidspunkt som en

direkte reference til årstallet 1714, hvor

Catalonien sidst var uafhængigt.

”Det er vores mulighed for at gøre

opmærksom på det, som vi gerne vil have.

Hvis du ser en kamp mod Real Madrid, vil

du se, hvordan hele stadion har medbragt

catalanske flag og råber for uafhængig-

hed gennem store dele af kampen, mens

Madrids fans omvendt vil flage med det

spanske flag og råbe Viva España som en

hån mod os. Selvfølgelig handler det om

at vinde kampen på banen, men kampen

udenfor stregerne er mindst ligeså vigtig,”

forklarer Carlos Garcia.

For selvom Spanien har været demo-

kratisk i snart 40 år, er forholdet mellem

Catalonien og resten af Spanien ikke ble-

vet bedre i den periode. Tværtimod. Den

økonomiske krise og den rekordhøje

arbejdsløshed har blot gjort skeleet større,

og ved en uofficiel afstemning i Catalo-

nien i efteråret stemte over 80 procent

for en løsrivelse. Under sidste sommers

VM-slutrunde i fodbold afholdte de fleste

store byer storskærmsarrangementer i

parker og på pladser, hvor befolkningen

kunne følge landets helte – bare ikke i Bar-

celona. For det skulle nødigt hedde sig, at

Barcelona støttede Spanien. Også selvom

stammen af landsholdet består af spillere

fra Barcelona.

”Da vi vandt VM og EM for nogle år siden,

havde det ikke den store betydning for mig.

De fleste i min omgangskreds var stort set

ligeglade. Selvom det skete med mange

“Vi har råbt for mange mål, og vi har vist, vi har vist, at ingen kan ødelægge os”70.000 tilskuere på Camp Nou

De orange catalanske flag er altid at finde til Barcelonas kampe.


lokale spillere, så er det principielt et andet

land end vores, de repræsenterer. Det kan

være svært at forstå for udenforstående,

men en dansker bliver vel heller ikke glad,

hvis Tyskland vinder, bare fordi de har et

par spillere på holdet, der kommer fra Dan-

mark,” lyder det fra Carlos Garcia.

På stadion er kampen mod Levante

ved at være forbi. Barcelona er foran med

5-0. Når dommeren inden længe fløjter

kampen af, spilles klubhymnen igen, og

tilskuerne stemmer i, mens de hylder spil-

lerne for deres indsats. Om Barcelona og

Catalonien nogensinde bliver selvstændigt

er tvivlsomt, men kampen for uafhængig-

heden fortætter for Carlos Garcia og resten

af FC Barcelonas fans. Også efter de 90

minutter på stadion er forbi.

”Spillere og fans, sammen er vi stærke.

Vi har opnået meget gennem årene. Vi har

råbt for mange mål, og vi har vist, vi har vist,

at ingen kan ødelægge os. Blårød blæser i

vinden – et tappert skrig. Vi har et navn som

alle kender: BARCA, BARCA, BAAAARCA!”

HISTORIEN BAG 1714: Den 11. september besejrer spanske kong Philip og hans hær de catalanske tropper. Cata-lonien, der indtil da har været en selvstændig nation, begynder så småt at miste sin suveræ-nitet og selvstændighed.1899: Fodboldklubben FC Barcelona stiftes. Allerede ved grundlæggelsen erklærer klubben sig tro mod de catalanske værdier, og klubben får hurtigt en central betydning for catalanerne.1925: Under en kamp buher Barcelonas fans af den spanske nationalsang, og klubpræsident og stifter Joan Gamper beskyldes for at promo-vere catalansk nationalisme. Som en konse-kvens af optøjerne udvises Joan Gamper fra landet, og stadion bliver lukket i tre måneder.1939: General Franco overtager magten i Spa-nien. Han forbyder catalansk som sprog og kræver i stedet, at spansk bliver det eneste officielle sprog i Spanien.1968: Klubpræsident Narcís de Carreras benyt-ter for første gang de berømte ord: ’Mes que un club’ (mere end en klub), om FC Barcelonas betydning for Catalonien. Det bliver derefter gjort til klubbens slogan.1976: Franco dør, og Spanien bliver demokra-tisk. Det bliver samtidigt igen lovligt at tale catalansk, ligesom klubbens fans igen må flage med det catalanske flag på stadion.

OSCON leverer professionelle sportsgulvsløsninger globalt – med fokus på kompetent rådgivning, høj produktkvalitet og service til tiden

Ole Slott2080 8450

Ernst Pedersen2564 8450

OSCON ApsWalgerholm 73500 Værlø[email protected]

Tillykke til Svendborg Gymnastikforening og SG HusetDer med spændende aktiviteter og moderne faciliteter, inkl. 2730 m2 sportsgulv fra OSCON vandt Danskernes Idrætspris 2014. OSCON udfører sportsgulvløsninger med belægninger af træ, linoleum, vinyl og polyuretan. Søg professionel personlig rådgivning hos OSCON og find dit gulv…. eller tjek os ud på www.oscon.eu

ON APSOS- Professionelle sportsgulve

Professionelle sportsgulve

STØTTER HELEVEJEN TIL RIO

STØTTER HELEVEJEN TIL RIO


PRISER JACOB BECH ANDERSEN OG GIT TE THORDAHL JESPERSEN

OG VINDERNE ER…

2015 begyndte med et væld af prisoverrækkelser i idrættens verden. Her er overblikket.

CAMILLA PEDERSEN Det vandt hun: Triatleten Camilla Pedersen tog i overbevisende stil titlen som ’Årets

Sportsnavn 2014’ efter et comeback, som mest af alt minder om et Hollywood-manu-

skript. Efter et alvorligt cykelstyrt, som resulterede i kraniebrud og 19 dage i koma,

trodsede Camilla Pedersen blot et år efter alle odds og vandt VM i triatlon.

Det sagde hun: ”Det har været et hårdt år, men hver gang, jeg har haft nedture, har

jeg bare sagt til mig selv, at jeg skal være glad for at være i live. Jeg er beæret, glad

og stolt. Jeg tror aldrig, jeg kan få sagt tak nok gange for den her pris.”

Detaljen: Det er første gang nogensinde, at en tritatlet bliver kåret til Årets

Sportsnavn. Prisen gives af DIF og Jyllands-Posten.

DANSK ATLETIK FORBUND Det vandt de: Dansk Atletik Forbund var i det tidlige forår vært for VM i halvmaraton,

som fandt sted i de københavnske gader. Det blev en nyskabende begivenhed, som

aktiverede danskerne og ændrede måden at tænke store mesterskaber på. Dansk

Atletik Forbund blev for denne indsats hædret med Kulturministerens Idrætspris 2014.

Det sagde de: ”Dansk Atletik Forbund har vist i praksis, at store idrætsbegivenheder

kan samle mennesker, samtidig med at de sætter vores land på det internationale

idrætslige landkort.” (kulturminister Marianne Jelved).

Detaljen: VM i halvmaraton involverede 27.000 løbere, 1.500 frivillige og mere end

200.000 tilskuere.

L ARS MØLLER OG DIF


SVENDBORG GYMNASTIKFORENING Det vandt de: Danskernes Idrætspris blev for første gang uddelt i 2014, og det

blev Svendborg Gymnastikforening og SG-Huset, som løb med titlen og en check

på 100.000 kroner for det innovative bevægelses- og gymnastikhus, der på bare et

år har fået medlemstallet til at vokse med 700 aktive børn og voksne. Prisen gives

af DIF og e-BOKS.

Det sagde de: ”Det her er fællesskabets pris. Takket være ledere og frivillige, der

har løftet det her op på et niveau, der kan udvikle idrætten i Svendborg, er det her

lykkedes for os. Prisen er en fantastisk anerkendelse af alles arbejde med at nå i

mål.” (Michael Bjørn, formand for Svendborg Gymnastikforening).

Detaljen: 219 idrætsinitiativer blev indstillet af danskerne til prisen, og over 40.000

stemte på deres favorit.

IDA MARIE BAAD NIELSEN OG MARIE THUSGAARD OLSEN Det vandt de: Ida Marie Baad Nielsen og Marie Thusgaard Olsen tog den prestige-

fyldte pris Årets Fund 2014, som uddeles af DIF, Team Danmark og Politikken.

De århusianske sejlere på henholdsvis 22 og 21 år vandt Danmarks ældste idrætspris

efter en sæson, hvor de både genvandt EM og fik sølvmedaljer ved VM.

Det sagde de: ”Jeg havde ikke regnet med, at det ville blive os.”(Ida Marie Baad Nielsen).

”Så bliver vi sat i kategori med en række store sportsnavne, der har vundet gennem

årene.”(Marie Thusgaard Olsen).

Detaljen: Ida Marie Baad Nielsen og Marie Thusgaard Olsen vandt prisen med mak-

simumpoint med fodboldspilleren Pierre-Emile Højbjerg og cykelrytteren Casper

Pedersen på de efterfølgende pladser i den endelige rangering af de ti nominerede.

EMMA JØRGENSEN Det vandt hun: Det unge kajaktalent tog sig af prisen ’Danmarks olympiske håb’, som

uddeles af Købstædernes Forsikring. Emma Jørgensen blev blandt andet hædret for

sit senior-EM-guld på 1.000-meter-distancen og sine to VM-medaljer i juniorrækken.

Det sagde hun: ”Jeg er meget beæret, og det betyder, at jeg vil knokle røven ud af

bukserne for at komme med til OL og bevise, at jeg er et olympisk håb.”

Detaljen: Emma Jørgensen tog også for sig af priserne sidste år, idet hun blandt

andet vandt Årets Fund 2013.


PE TER WAGNER PEDERSENL ARS MØLLERINSPIRATION

Det var tilsyneladende en rigtig god idé, da volleyballforbundet op-fandt en børnevenlig version af volleyballspillet for snart 12 år siden. Det danske U-19-hold er nemlig det første landshold nogensinde, der har kvalificeret sig direkte til en EM-slutrunde. Fælles for drengene er, at de begyndte det samme sted: Kidsvolley.

KIDS VOLLEY SATTE GANG I DET HELE

Hvis det ikke havde været for det suc-cesrige koncept kidsvolley, havde disse gutter næppe været på vej mod EM i volleyball.


ræneren puster højt i fløjten.

Spillerne samles omkring

ham, og den næste øvelse bli-

ver sagt, så alle kan høre den.

Det er U-19 landsholdet i vol-

leyball, der træner, men det er ikke en helt

almindelig træning. Det er nemlig en del

af en træningslejr i forbindelse med den

forekommende EM-slutrunde, som dren-

gene kvalificerede sig til i midten af januar.

Det er første gang nogensinde, at et dansk

volleylandshold har kvalificeret sig direkte

til en EM-slutrunde. For de fleste af dren-

gene begyndte deres volleyballkarriere

det samme sted. De gik som små drenge

nemlig alle til kidsvolley – en forsimplet

version af det teknisk svære spil.

Volleyball har den ulempe, at der er

mange regler, og det er en meget teknisk

sport. Derfor fandt Dansk Volleball For-

bund i starten af 00’erne på kidsvolley, der

skulle simplificere sporten og samtidig

gøre det til en sportsgren, som flere børn

og unge ville udøve. Thomas Skifter Ber-

telsen, der er træner for U-19-landsholdet,

er klar i mælet, når han skal vurdere kids-

volley som redskab for volleyballsporten.

”Jeg synes, det er er genialt. Vi får

mulighed for at lave nogle ting med bør-

nene meget tidligt, i forhold til hvordan

det var førhen. Bare det at få dem ind og

få dem i gang med at spille. De er måske

ikke klar over, at det er skjult volleyteknik,

de lærer, men det finder de ud af efter-

hånden,” siger han.

En god begyndelse Alle undtagen en enkelt af drengene på

landsholdet spillede kidsvolley fra en ung

alder. Og de synes, det er en glimrende

måde at komme ind i volleyverdenen.

”Begyndelsen til at lære at spille volley

er rigtig god igennem kidsvolley. Nogle

af mine egne venner synes, det er sjovt

at spille volley, men samtidig synes de

også, det er teknisk meget svært. Med

kidsvolley lærer man at bevæge armene

rigtigt, og man lærer at lave bevægel-

serne, inden man får lov til at spille rigtig

volleyball. Derfor er det en god introduk-

tionsmetode til rigtig volley,” siger Oscar

Møllgaard, der er holdets alderspræsi-

dent på 18 år.

Der er specielt én ting, der bliver

arbejdet på i kidsvolley, hvis man spør-

”Det er dér, det hele er startet”Anders Bay Als, U-19-landsholdsspiller

der alligevel ting, som de har taget med

fra deres spæde start i sporten.

”Jeg har set de samme ansigter i snart

10 år. Vi har haft de samme oplevelser,

været til de samme stævner, spillet både

med og mod hinanden. Det har gjort, at vi

kender hinanden bedre, end hvis vi ikke

havde spillet kidsvolley,” siger Oscar Møl-

lgaard og fortsætter:

”Jeg ved, at alle på holdet er venner.

Der er ikke nogen, der er uvenner. Og det

er lidt unikt, når vi er så mange spillere.”

Den store fokus på det tekniske i kids-

volley har gjort landsholdet til en trup

fyldt med teknikere. Det er blevet en af

deres helt store styrker.

ger Anders Bay Als, der også er en del

af U-19 landsholdet.

”Man får meget teknik. Det er meget

en form for grundtræning, man kører. De

baggerslagskast og fingerslagskast, man

laver, er alle sammen byggesten i forhold

til at lære et rigtigt baggerslag og finger-

slag. Det er der, hvor man lærer de basale

ting i volley,” siger han.

Teknik og sammenholdSelvom kidsvolley er noget, som dren-

gene har spillet i 6-12 års alderen, så er

De fleste af spillerne på U-19-landsholdet har kendt hinanden i mere end 10 år.


”Jeg tror også, det er grunden til, at vi

er så teknisk dygtige, som tilfældet er.

Det er dér, det hele er startet. Teknisk

arbejde og boldforståelse er fokuspunk-

terne i kidsvolley, og det kan vi mærke

nu,” siger Anders Bay Als.

Til EM med tro på tingeneMed mange gode elementer fra kidsvolley

med i rygsækken drager U-19 drengene

til EM i Tyrkiet i starten af april. De er hav-

net i en meget stærk gruppe, der udover

Danmark indeholder Rusland, Polen, Ita-

lien, Serbien og Frankrig. De mange store

nationer er dog ikke noget, der skræm-

mer de danske drenge.

”Jeg tror, vi har en chance for at tage

sæt og måske også vinde mere end en

kamp. Jeg forventer, at vi vinder mindst

en kamp. Jeg ved ikke, hvad holdets gene-

relle mål er, men det er i hvert fald mit

mål,” siger Oscar Møllgaard.

Træneren er lidt mere tilbageholden

i sin vurdering.

”Forventningen er, at vi forbereder

os godt og præsterer på højest muligt

niveau i alle kampe, og så må vi se, hvad

det så kan blive til af resultater,” siger

Thomas Skifter Bertelsen.

50.000 BAGGER-SLAG FOR AT BLIVE GODKidsvolley nyder stor succes landet over, men hvorfor begyndte man i sin tid med den mindre tekniske ver-sion af sporten? Og hvad har det udviklet sig til? Peter Morrell, bredde- og udviklingschef i Danmarks Volleyball Forbund, har svarene.

Hvorfor begyndte I for snart 12 år siden med kidsvolley?”Vi startede med det, fordi vi kunne se, at vi fik fat i de

unge mennesker for sent. Hvis man sammenligner

med for eksempel fodbold, så rekrutterer de allerede

børn i tre-fire års alderen.

Dengang begyndte de

fleste først at spille vol-

leyball, når de blev

omkring 10 år. Så for

det første mistede

vi potentielt gode

volleyballspillere,

fordi vi ikke var hurtigt

nok ude, og samtidig kunne vi ikke bygge de tekniske

færdigheder op i en tidlig alder. For at blive en dygtig vol-

leyballspiller skal man arbejde igennem en længere årrække.

Man skal have spillet 50.000 baggerslag for at blive god. Det var

derfor, vi gerne ville ud og have fat i de unge. Så vi kunne give børn

en volleyballidentitet og præge dem fra en ung alder.”

Hvilken forskel har I så mærket siden indførelsen af kidsvolley?”Dels kan man sige, at når man holder skoleturneringer for 32.000 børn

om året, så er vi massivt til stede ude i skolerne. Når du i dag går hen

til en idrætslærer og spørger, om de kender kidsvolley, så ved de uden

tvivl, hvad du snakker om. Og generelt får vi bare mange flere børn

igennem vores system. For mig er det vigtigste, at der er mange, der

spiller kidsvolley. Min filosofi er, at kidsvolley er til for at få flere

til at spille volleyball. Når man så får flere igennem, så giver det

selvfølgelig også nogle elitære muligheder, som vi ser med U-19

drengene. Vi får mulighed for at plukke de bedste spillere og

få dem ind i hele vores talentsetup. Men for mig er det kun

et plus ved siden af, hvis vi bidrager til eliten.”

Hvordan ser fremtiden ud for kidsvolley?”Vi har i samarbejde med DIF lavet Kidsvolley 2.0, der kort

sagt handler om at sparke noget ny energi ind i projektet.

Der er ikke noget ved spillet, der bliver ændret. Vi prøver

bare at revitalisere hele kidsvolley konceptet. Kidsvolley

har på ingen måde været nogen døgnflue. Det er kommet

for at blive, og det har vist, at det også er bæredygtigt på

den lange bane. Og vi er jo ikke blege for at sige, at det er

verdens bedste boldspil for børn.”

HVAD ER KIDSVOLLEY?• Kidsvolley er udviklet, så børn i alle aldre

kan spile volleyball, uden det bliver for svært.

• Kidsvolley er delt op i seks ’levels’, hvor de yngste og mest uerfarne spillere starter fra level 0.

• Kidsvolley bliver spillet på en badmintonba-ne til de yderste streger i bredden og de inderste streger i længden. Når man kom-mer op i de højere levels, bliver hele bad-mintonbanen brugt.

• Nettet har en højde på 1,95 meter.

• Der er 3-5 spillere på et hold, hvoraf der højst må være 4 på banen samtidig.

• Der serves ved at kaste bolden over nettet med et underhåndskast (baggerslagskast).

• Bolden modtages ved at gribe bolden.


ONLINE HJÆLP TIL NYE LEDERE OG BESTYRELSES-MEDLEMMERNyt onlinekursus leverer den nyeste viden til dig som bestyrelsesmedlem og

leder. Det eneste du skal gøre, er at tilmelde dig DIF’s online bestyrelseskursus.

Så får du en gratis og hurtig introduktion til DIF’s viden.

Tilmeld dig med det samme – kurset varer ca. en time og det koster ikke noget.

TAG DIF’S ONLINE KURSUS Vil du læse mere om ansvaret som bestyrelsesmedlem

– så tag DIF’s online kursus for bestyrelsesmedlemmer.

Brug koden eller gå på DIF’s hjemmeside for at få adgang

til kurset. www.dif.dk


Navn: Jes Rønn HansenAlder: 50 årStiiling: Præst i Strib KirkeFrivilligt arbejde: Juniorformand og bestyrelsesmedlem i Strib Tennisklub

FEM MINUTTER MED EN ILDSJÆL MORTEN BRUUNHEIDI LUNDSGA ARD

”Mine sønner spiller i tennisklubben, men jeg havde aldrig

tænkt på at involvere mig i frivilligt arbejde, før jeg for fem-

seks år siden blev spurgt, om det ikke var noget for mig. Det var

helt tilfældigt, men jeg sagde ja, og det har jeg aldrig fortrudt.”

”Jeg nyder at være en del af den modkultur. Den største aner-

kendelse får jeg, når jeg møder på anlægget og en lille dreng

stråler over hele sit seks-syv-årige ansigt, fordi han er glad for

at se mig. Og det er skønt, når en spiller pludselig vokser og

bygger på sit selvværd, fordi en eller anden detalje i spillet lige

pludselig lykkes. Så kan jeg se, at de får deres egen lille sejr.”

”Hos os er det ikke sejrene, der tæller. Hos os skal børnene

synes, det er sjovt. Vi skal – groft sagt – bare være her, spille

tennis og nyde, at solen skinner, og så tager vi en is bagefter.

Jeg ved selvfølgelig godt, at tennis er en elitesport, og jeg har

ikke noget imod talent. Men hvis de unge spillere bliver alt for

dygtige, er de nødt til at skifte til en større klub.”

”Klubben tæller 70 børn i alderen 6-14 år, og det er blandt andet

min opgave at organisere deres træning, tilmelde dem turne-

ringer og sørge for, at deres trænere uddannes. Vi har i alt fem

trænere – den yngste er 14, og den ældste er 18. Derudover

sker det da tit, at vores formand Karl og jeg bruger en formid-

dag på at luge og vande og vedligeholde, før vi selv snupper et

parti. Det kan vi sagtens gøre – han er pensionist, og som præst

arbejder jeg jo kun om søndagen. Ha ha ha…”

”Jeg er glad for sporten, fordi tennis har noget særligt over

sig. Tennis har ånd. Ånd og etik. Man opfører sig ordentligt, har

respekt for modstanderen og udviser gentlemanship. Vi spil-

ler fair og giver hinanden hånden, når vi er færdige. Det kan

jeg godt lide.”

”Som frivillig ser jeg mig selv som en del af en modkultur til

tidsånden, der handler om, at alle skal serviceres og have

alt serveret. Fordi du fortjener det, som det hedder i den der

reklame for noget parfume, eller hvad det nu er for et pro-

dukt. Som frivillig får man ikke en skid. Jo – jeg har fået den

her grønne træningstrøje, men ellers ikke. Frivilligt arbejde

udspringer af ren interesse og kærlighed til sporten og er ikke

baseret på belønninger.”

”Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg – uden for alvor at være klar over

det – havde gået og længtes efter sådan noget. Det er nemlig

fedt at spilde sin tid på noget meningsfuldt.”

JES OG MODKULTUREN

Jes Rønn Hansen er præst til daglig og nyder at få et andet perspektiv på tilværel-sen i sit frivillige virke som tennistræner.


MORTEN BRUUN

”Som frivillig får man ikke en skid. Jo – jeg har fået den her grønne træningstrøje”



FORBUNDSTJEK COLOURBOX GIT TE THORDAHL JESPERSEN

Danmarks fjerdestørste specialforbund har et ungdomsproblem. De unge svigter golfsporten. Nu skal nye tiltag skabe en attraktivt træningskultur, og så skal det være slut med at behandle de unge medlemmer ligesom de voksne.

GOLFSPORTEN OG UNGDOMSPROBLEMET


GOLFSPORTEN OG UNGDOMSPROBLEMET

De nye tider i dansk ungdomsgolf bety-

der blandt andet mere leg og fællesskab

i træningen, og så skal der skabes bedre

relationer til klubben ved at tilknytte flere

trænere til holdene.

”Vi skal også skabe mere tilgængelig-

hed til golfklubberne og åbne miljøer, hvor

der også kan trænes uden for de faste

træningstider. De unge skal droppe ind i

golf – ikke ud,” siger Mikkel Øhrgaard.

Frivillige trænereEsbjerg Golfklub er en af de klubber, der

har skruet på udviklingsknapperne og

træningsformen. Her er træningspas-

sene blevet dobbelt så lange og varer nu

to timer i stedet for kun én. Dermed er

der nu mere tid til at udvikle træningen,

så alle niveauer kan være med, og der er

kommet mere fællesskab i træningerne.

”Vi får hjælp af ti frivillige trænere, hvis

opgave er at skabe relation til spillerne, så

de kender flere i klubben. De hjælper også

med at sætte træningsøvelser i gang, så

ventetiden er kortere, og der sker mere,”

fortæller Johannes Eriksen, der er træner

i Esbjerg Golfklub.

Juniorerne er også blevet ind-

delt i alder i stedet for niveau

til træningerne, så de omgås

deres jævnaldrende.

”De yngste synes,

at træningerne

er blevet sjovere.

Men juniorerne på

de højere niveauer

søger flere udfordringer. Vi

skal derfor have fundet

balancen for, hvordan vi

inddeler dem, så de alle

får det optimale ud af at

spille her,” siger Johan-

nes Eriksen.

”De unge skal droppe ind i golf – ikke ud”Mikkel Øhrgaard, udviklingskonsulent i Dansk Golf Union.

odne herrer med

polotrøjen stoppet

godt ned i bukserne

er stadig velkomne

på de danske golf-

baner. Men der skal

også flere unge ud

og svinge køllen. Det skal en række initi-

ativer fra golfunionen nu sørge for sker.

Når de unge golfspillere fremover sig-

ter efter, at den lille hvide bold rammer i

hul, så foregår det via en mere struktureret

træning i mange af Danmarks golfklubber.

Der er blevet skruet op for varigheden af

træningspassene for juniorerne, og så

gøres der meget ud af det sociale hold-

og klubliv.

Årsagen er, at medlemskurven igen-

nem de seneste ti år for juniorerne

konstant har været nedadgående fra

11.894 medlemmer i 2005 til 8.478 med-

lemmer i 2014.

”Vi skal være bedre til at fastholde de

unge og styrke juniorgolfen i Danmark. Vi

har dyrket de unge ligesom de voksne, og

det er en kultur, vi er nødt til at ændre på

nu, hvis golf skal være en attraktiv ung-

domssport. Derfor har vi blandt andet

tænkt i et helt nyt set-up og struktureret

træningerne efter, hvad de unge har brug

for, hvis de skal blive i sporten,” siger Mik-

kel Øhrgaard, udviklingskonsulent i Dansk

Golf Union.



Nybegynderne skal trænesMen det er ikke kun de unge mennesker,

der er på dagsordenen i Danmarks fjer-

destørste forbund. De voksne skal også

tiltrækkes og fastholdes i golfsporten.

Efter Europa Tour – Made in Denmark

besøgte Himmerland i august sidste år,

slog 73 golfklubber dørene op og tog imod

1.450 gæster, der kunne teste deres evner

i golf. Kampagnen ’Spil golf resten af året

for 500 kroner’ resulterede i 1.065 nye

medlemskaber. Derudover er det årlige

landsdækkende åbent hus-arrangement

’Golfens dag’ endnu en medlemstiltræk-

ker, som i 2014 gav omkring 2.500 nye

golfmedlemmer.

1-2-TRÆNER KLÆDER FLERE GOLF-TRÆNERE PÅGodt 1.800 nye trænere er i 2014 blevet klædt på til trænerjobbet af 1-2-Træ-ner-kurset. Dansk Golf Union er det forbund, der har haft flest igennem. De nye trænere hjælper med fastholdelsen af de unge spillere.

DIF’s træneruddannelse ’1-2-Træner’ er

målrettet nye og potentielle trænere.

13 forbund har allerede sendt 2.074 nye

trænere igennem uddannelsen, der

giver deltagerne tips og gode råd til

trænergerningen.

Dansk Golf Union har brugt kurset til

at skabe en bedre trænings- og klubkul-

tur for medlemmerne ved at uddanne 366

nye trænere i 2014 – og flere er på vej i år.

”Trænerne skal være med til at skabe

et attraktivt miljø for de unge i klubberne,

så de får bygget relationer dem og spil-

lerne imellem. Det skal være sjovt for

juniorerne at spille golf. Derfor skal fæl-

lesskabet og det sociale også styrkes, og

så skal de ikke stå en hel træning og øve

slag individuelt. Der skal være mere dyna-

mik, og det assisterer juniortrænerne

med ved at skabe mere flow i øvelserne,”

siger Mikkel Øhrgaard, udviklingskonsu-

lent i Dansk Golf Union.

De nye trænere indgår også i trænin-

gen af de voksne nybegyndere, så de får

en god start og ikke overlades for hurtigt

til sig selv, men får en tilknytning til de

enkelte klubber.

13 forbund er allerede godt i gang med

’1-2-Træner’, hvor der både afholdes kur-

ser, laves vejledninger til trænerne og

applikationer til smartphones med vide-

oer af træningsøvelser.

Derudover er mange flere forbund i

gang med udvikling af materiale og kur-

ser til deres kommende trænere.

Det er DIF, der sammen med de enkelte

forbund er gået sammen om at udvikle og

lave ’1-2-Træner-uddannelsen’.

Men de mange nye medlemmer skal

fastholdes, og det er især nybegynderne,

der skal tages hånd om.

”Vi ønsker at ændre trænings-

konceptet for nybegynderne, hvor

begynderforløbet strækker sig over en

længere periode. Derved bliver golfspil-

leren en integreret del af golfklubben og

får skabt relationer til andre medlemmer,”

siger Mikkel Øhrgaard fra Dansk Golf Union.

Det betyder blandt andet, at golfunio-

nen fokuserer på at uddanne flere trænere

til nybegynderne, som kan sætte dem ind

i golfspillet og give dem en god start.

14000

12000

10000

8000

6000

4000

2000

02002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016

170000

180000

160000

150000

140000

130000

120000

110000

1000002002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016

JUNIORER

14000

12000

10000

8000

6000

4000

2000

02002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016

170000

180000

160000

150000

140000

130000

120000

110000

1000002002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016

SAMLET MEDLEMSTAL

”De yngste synes, at træningerne er blevet sjovere”Johannes Eriksen, formand Esbjerg Golfklub

MEDLEMSTAL I DANSK GOLF UNION

Dansk Golf Union har i mange år oplevet en samlet fremgang på medlemsfronten. Dog ikke blandt de unge. Det er klart seniorerne, der tegner medlemsskaren i golfsporten.


Foto: Das Büro

Deloitte støtter det danske potentiale ved OL 2016Andreas Hjartbro Bube Sølvmedalje, EM i atletik 2012 i 800 meterløb

210x297mm_helside_ol.indd 1 29/01/15 13:46


KAN VI IKKE TAGE DEN EN GANG TIL?

Cheerleading er blevet officiel idrætsaktivitet under DIF og Dansk Amerikansk Fodbold Forbund. Troede man, at det hele handlede om glamour, pomponer og pauseunderhold-ning, så kan man godt tro om igen.

JAN SOMMER JAN SOMMER SPORT I PIX

ose er lige landet i hænderne på fire holdkammerater efter

en saltomortale fra toppen af en menneskelig pyramide.

Men pigerne er ikke tilfredse med afslutningen på springet.

19 piger fra Copenhagen Cheerleaders er samlet til træning i

en gymnastiksal i Charlottenlund nord for København. Her er der

langt til sminke, glamour og pauseunderholdning, som mange

ellers forbinder cheerleading med.

Cheerleading blev i januar måned godkendt som officiel akti-

vitet under DIF og Dansk Amerikansk Fodbold Forbund. På det

tidspunkt var der 1126 medlemmer fordelt på 15 klubber over

hele landet.

”Blandingen af gymnastik, dans og akrobatik med kast

fem-seks meter op i luften kræver en masse styrke og meget

samarbejde. Der er plads til og brug for alle,” forklarer Bjarke

Friis, der er formand for cheerleadingudvalget i Dansk Ameri-

kansk Fodbold Forbund.

Tilbage i gymnastiksalen snakker de forpustede men koncen-

trerede piger i en klynge om, hvordan de kan forbedre det næste

stunt. Og holdarbejdet er en af de ting, der tiltaler cheerlaeder

Line Von Mehrem.

”Der er et godt sammenhold, fordi vi er afhængige af hinan-

den. I cheerleading er holdet ikke stærkere end det svageste led,”

siger Line Von Mehrem, der tidligere har dyrket dans, fodbold, og

kunstskøjteløb.

Koncentrationen er i top hos Copenhagen Cheerleaders.


JAN SOMMER

Cheerleading blev optaget som officiel idrætsgren under Dansk Amerikansk Fod-bold Forbund i 2014.


L ARS MØLLER THOMAS HANSENPROFILEN

Mads Olsson fra Jersie Håndboldklub blev ved gallashowet Sport 2014 kåret til Dan-marks bedste holdkammerat. Idrætsliv tog med til træning i Østsjælland og mødte en dreng, der elsker sporten, sammenholdet i klubben og altid sørger for, at der er plads til alle.

SMIL, HER ER DANMARKS BEDSTE HOLDKAMMERAT

Mads Olsson i front er kåret til Danmarks bedste holdkamme-rat og har vundet en idrætsrejse til 100.000 kroner sammen med vennerne i Jersie Håndboldklub.


THOMAS HANSENørdag aften i den bedste sendetid

på statsradiofoniens hovedka-

nal står 14-årige Mads Olsson på

scenen foran en fyldt BOXEN

i Herning og hundredtusindvis af seere

hjemme i stuerne. Bag ham er holdkamme-

raterne fra Jersie Håndboldklub klar med

opbakning. Det var også meningen, at før-

steholdets spillere skulle være i salen, men

modsat Kronprinsen kom de ikke over Sto-

rebæltsbroen, da stormen Egon rasede.

Håndboldlandsholdets Louise Bur-

gaard åbner en kuvert foran mikrofonen

på scenen.

”Og vinderen af DIF og Nordea-fondens

Fidusbamse er… Mads Olsson!”

Der går et sug gennem maven på

håndbolddrengen, der netop er kåret til

Danmarks bedste holdkammerat og nu

har den noget utaknemmelige opgave at

skulle stille sig op og holde takketale foran

en hel idrætsnation.

”Jeg havde mange sommerfugle i

maven, da jeg stod oppe på scenen. Jeg

kan ikke lide at stille mig op foran mange

mennesker og snakke. Men nu er jeg i hvert

fald klar til det, når jeg skal tale til min kon-

firmation,” siger Mads Olsson med et grin,

da Idrætsliv en måned senere er mødt op

anden ende er Mads Olsson og resten af

andetholdet i gang med at træne gennem-

brud mand mod mand.

Der er en tydelig niveauforskel fra den

ene ende af hallen til den anden. Men smi-

lene og glæden ved håndbold skinner lige

kraftigt begge steder.

i Havdrup Hallen, hvor Jersie Håndbold-

klubs U14-spillere træner denne tirsdag.

Bygger broerNår man er trængt gennem den umisken-

delige duft af parisertoast fra cafeteriet, er

der heftig aktivitet i hallen. 28-30 drenge i

en alder, hvor energi ikke er en mangelvare,

har indtaget gulvet i selskab med harpiks

og håndbolde. I den ene ende øver første-

holdet lynhurtige angrebsåbninger. I den

En glad håndbold-dreng modtager anerkendelsen på sce-nen i Boxen og foran op mod en million tv-seere.


”Mads ser ikke noget problem i, at de

er delt op i forskellige hold. Han er i stand

til at få positiv respekt fra alle holdkam-

merater på begge hold. Det kan man ikke

nødvendigvis forvente at få på tværs af

sådan en stor gruppe. Mads er med til at

bygge bro mellem de to hold, så det bliver

et samlet hold. Han synliggør, at de i bund

grund alle sammen er der med samme

formål – nemlig for at spille håndbold

og have det sjovt med det,” siger afde-

lingsansvarlig for U14, Nichlas Riise.

Det var Nichlas Riise, som indstillede

Mads Olsson, eller blot Olsson, som han

kaldes på holdet, til prisen. Nichlas Riise

og resten af førsteholdet, som han er

træner for, var enige om, at Mads Ols-

son fortjente prisen, selvom han var på

andetholdet.

”De kunne jo godt se, at hvis man skulle

pege på én, som var den bedste holdkam-

merat, så kunne det kun være Mads,” siger

Nichlas Riise, der har været frivillig træ-

ner i Jersie Håndboldklub de seneste 13

år.

Ikke til pyntPå træningsbanen er det blevet tid til at

træne kampsituationer seks mod seks på

halv bane. Mads Olsson dækker en back

i forsvaret. Angrebet kører fra venstre

mod højre og tilbage igen i bagkæden.

Efter et par angreb, hvor angrebsfløjen,

der netop er begyndt til håndbold, ikke

har rørt bolden, henvender Mads Olsson

sig til sin direkte modspiller på backen.

”Husk at bruge ham. Han er ikke kun

til pynt.”

Efter træning kan Mads Olsson godt

huske situationen. Men han ser ikke noget

særligt i sin indgriben. For ham handlede

det bare om, at der var én, som ikke fik

bolden, og det har alle ret til.

Sådan lader det til at være for denne

14-årige dreng. Han er vokset op med

foreningskulturen, og den har bidt sig

fast i ham. Når han ikke lige selv spiller,

er han træner for U10-holdet, sidder ved

dommerbordet eller er dommer. Og hvis

førsteholdet skal på udebane, og han ikke

skal til kamp, så ringer han rundt for at

høre, om der skulle være en ledig plads

i en af bilerne, så han komme med for at

heppe. Han har tidligere forsøgt sig med

flere andre sportsgrene, men det blev

håndbolden, som vandt ham over.

BLÅ BOGNavn: Mads OlssonAlder: 14 årKlub: Jersie HåndboldklubPosition: Højre backYndlingsspiller: Bo SpellerbergKarriere: Mads har spillet håndbold i fem år.Har tidligere gået til: Springgymnastik, bad-minton, fodbold og svømningCivilstand: Bor i Solrød sammen med mor, far og storebror.

MAGNUS PETERSEN”Jeg har ikke gået her særlig lang tid og er blevet taget rigtig godt imod specielt af Mads. Da jeg kom første gang, kendte jeg stort set ingen af de andre undtagen nogle få, som jeg har spillet sammen med før. Mads snakkede til mig, som om han havde kendt mig i rigtig lang tid. Han har vist sig at være en rigtig god ven.”

MATHIAS SØNDERGÅRD”Mads siger kun gode ting om dig og er altid en flink dreng. Vi har et godt sammenhold i truppen, og alle kender hinanden, selvom vi kun er sammen et halvt år ad gangen, fordi vi er to årgange sammen, og nogle så rykker en årgang op.”

OLIVER KISLING”Jeg har kendt Mads siden børnehaven, og vi har gået til håndbold næsten lige så længe. Han er altid positiv, kæmper for sit hold og får os til at gøre det bedste, vi kan.”

DET SIGER VENNERNE OM MADS

”Det bedste ved at gå til håndbold er

nok kammeratskabet. Og så kampene…

og træningerne. Det er faktisk det hele.

Jeg kan ikke finde noget dårligt ved hånd-

bold,” siger han.

Det er nok også derfor, at han ikke kan

huske, at han nogensinde er blevet væk

fra en træning. Bevares, der var den gang

i sommer, hvor han havde slået foden, så

han ikke kunne løbe. Men han mødte sta-

dig op sammen med sine forældre for at

følge træningen.

Turen går til SerbienFor Mads Olsson var alene det at blive

nomineret til Danmarks bedste holdkam-

merat meget overvældende. Han kan

ikke rigtig sætte ord på det, siger han. I

stedet viser han en video på sin telefon,

”Det bedste ved at gå til hånd-bold er nok kammeratskabet. Og så kampene… og trænin-gerne. Det er faktisk det hele”Mads Olsson, Jersie Håndboldklub


FAKTA OM FIDUSBAMSEN• DIF og Nordea-fondens Fidusbamse er en

anerkendelse af Danmarks bedste hold-kammerat i alderen 12-19 år.

• I år var første gang, at prisen blev uddelt.

• Over 250 drenge og piger fra mere end 30 sportsgrene var blevet indstillet til prisen af holdkammerater, venner, trænere og lede-re.

• Udover Mads Olsson var Ane Emilie Nielsen, 17 år, fra Viborg Svømmeklub og Mattias Madsen, 13 år, fra Nr. Lyndelse/Søby IF’s fodboldafdeling også med i finalefeltet om prisen.

• Med prisen fulgte 100.000 kroner til en idrætsrejse for hele holdet.

• DIF og Nordea-fondens Fidusbamse skal uddeles igen til næste år. I efteråret vil der blive åbnet for muligheden for at indstille en holdkammerat.

som hans far og storebror har filmet. På

videoen åbner Mads Olsson i selskab med

familiens hund, Stewart, det brev, hvor

der stod, at han var blandt de sidste tre i

konkurrencen. Det ligner en dreng i gra-

natchok på skærmen.

Nichlas Riise fortæller, at der på holdet

har været en fed stemning omkring det

hele. Alle synes, at det er vældig fortjent

og har været flittige til at lykønske Mads

Olsson. Træneren glæder sig også over

en af bivirkningerne ved hele ståhejet.

”Førsteholdsdrengene, som er meget

eliteprægede, kan godt tabe blikket for,

hvad der også er vigtigt. Men den her pris

har været med til at minde dem om, at det

også kan betale sig at være en god hold-

kammerat,” siger Nichlas Riise.

Det er sandt i mere end en forstand.

For med prisen fulgte også en idrætsrejse

for hele holdet til en værdi af 100.000 kro-

ner. Så nu skal hele banden - både første

og andenholdet - til en turnering i Serbien

i maj måned.

”Jeg glæder mig til at komme til udlan-

det og spille nogle kampe med mine

venner. Jeg kan ikke vente, til vi skal af

sted,” siger Mads Olsson.

01 Mads Olsson er altid leveringsdygtig i godt humør, når han træner.

02 Fidusbamsen, som var en del af præmien for at blive kåret til Årets Holdkammerat, tager sig en slapper i Havdruphallen.

1

2


FØR EVENTEN...

IDRÆTSKALENDEREN

MARTS:5.-7. marts Idrætsmøde DIF Kongres 2015 i

Idrættens Hus

6.-8. martsBowling DM i Trio i Aalborg

14.-15. martsBueskydning DM indendørs i

Taastrup

28. martsDans EM i Latin for professionelle

i Aarhus

28.-29. martsHåndbold Final 4 i herrernes pokal-

turnering i Aalborg

28.-31. martsSvømning Danish Open i Bellahøj

Svømmestadion

APRIL:2.-5. aprilBillard DM i snooker i København

3.-17. aprilIshockey DM-finaler for herrer

6.-20. aprilBordtennis DM-finaler for

herrehold

7.-26. aprilVolleyball DM-finaler for herrer og

damer

8.-15. aprilBordtennis DM-finaler for

damehold

11.-12. aprilSkydning DM i riffel og pistol, 10m

i Lind

17.-19. aprilBillard DM i kegle i Aarhus

erning kan godt begynde at forbe-

rede sig på igen at blive indtaget

af en flok sportsudøvere, der spil-

ler med bolde. Denne gang er det dog ikke

håndbolde, men derimod små gummi-

bolde. I slutningen af april bliver der nemlig

afholdt hold-EM i squash i Herning. Dansk

Squash Forbund og formand Tom Kjær-

bye Larsen er i fuld gang med at forberede

mesterskabet, der løber fra onsdag den 29.

april til og med lørdag den 2. maj.

”Forberedelserne går fantastisk. Vi har

ansat en projektkoordinator, som tager sig

af det hele, så vi stadig kan fokusere på for-

bundet. Samtidig har Sport Event Danmark

og Herning Kommune været rigtig gode

til at hjælpe os igennem hele processen,”

siger Tom Kjærbye Larsen.

Går efter oprykningMesterskabet er delt op i en 1. og en 2.

division. Holdene i 1. division spiller om

medaljer og om at undgå nedrykning,

mens deltagerne i 2. division spiller om at

rykke op i den højeste division eller rykke

videre ned. I 1. division er der otte hold, der

deltager i både herre- og damerækkerne.

Normalt er der 12 herrehold og otte kvin-

dehold i 2. division, men til EM i Herning har

Italien trukket sig, så der kun er henholds-

vis 11 og syv hold.

Tom Kjærbye forventer, at der til

mesterskabet vil komme omkring 200

squashudøvere fra hele Europa. Af de

200 vil ti være danske, seks herrer og fire

kvinder.

”Vi håber på, at herrerne kan rykke op

i den øverste division igen, efter de des-

værre rykkede ned sidste år. Det bliver

svært, for holdene er meget jævnbyrdige,

men det kan helt sikkert lade sig gøre. For

kvinderne er målet at fastholde den sjet-

teplads, som de tilkæmpede sig sidste år,”

siget Tom Kjærbye Larsen.

Danmark har tidligere vundet medaljer

ved hold-EM. I 2007 vandt kvinderne bron-

zemedaljer i Riccione i Italien, og i 2001 blev

det til en sølvmedalje i Eindhoven.

EUROPAS BEDSTE SQUASHSPILLERE TIL HERNING

Danmarks bedste squashspillere får fornøjelsen af at spille foran deres hjemmepublikum, når EM for hold bliver skudt i gang i Herning den 29. april.

EUROPE SQUASH 2014 PE TER WAGNER PEDERSEN

Europas bedste squashspillere er på vej til Herning.

Udvikl din PERSONLIGHED og MØD NYE MENNESKER og

opnå enten en træner 2-uddannelse eller en diplomtræneruddannelser

på Aalborg Sportshøjskole

Scan koden og bestil brochure

eller besøg os påwww.sportshojskolen.dk

Vestre Ringvej 101, DK-7000 Fredericia

Besøg Danmarks nye Fagmesse For sports- og FritiDsFaciliteter

Velkommen til to inspirerende messedage med de nyeste produkter, viden om teknik, kom-petent rådgivning og aktuelle konferencer.

Gratis entré for fagfolk ved regi-strering på www.sportsfair.dk

15.-16. april 2015 Kl. 10.00 - 16.00

MESSE C FredericiaVestre Ringvej 101

7000 Fredericia

Vi glæder os til at se dig!

kfforsikring.dk

Købstædernes Forsikring giver tilbage til Danmark

Ved Sport 2014 modtog kajakroer Emma Jørgensen Købstædernes Forsikring legat ”Danmarks olympiske håb”. Som olympisk partner støtter vi OL talenterne, som danskerne følger i kampen om medaljer, og bidrager til de lokale aktiviteter som mange danskere er involverede i.

Det gør vi, fordi vi er et forsikringsselskab, der er tæt på vores kunder og det liv de vælger at leve.

Vil du høre mere om hvad vi kan gøre for dig? Kontakt os på kfforsikring.dk

INTERNATIONALT SAMARBEJDE OM SKOLEIDRÆT IOC har sammen med UNESCO og en række andre internatio-

nale organisationer samarbejdet om offentliggørelsen af en

række guidelines til, hvordan særligt politikere og embeds-

mænd på uddannelsesområdet kan investere i kvaliteten og

kvantiteten af den idræt, der bliver udbudt i verdens skoler.

I forbindelse med offentliggørelsen udtalte IOC præsident

Thomas Bach:

”Idræt i skolen er afgørende, hvis vi skal se en udvikling i

en verden, hvor vi får rejst befolkningerne fra sofaen og gjort

dem idrætsaktive.”

IOC vil nu igangsætte en pilotfase, hvor de forskellige guide-

lines skal testes og implementeres på nationalt niveau.

NORGE DEBATTERER OPLØSNING AF SPILLEMONOPOL Spilledebatten raser i Norge.

I Danmark har vi de sidste par år set flere og flere reklamer

fra internationale bettingfirmaer, der prøver at lokke os med

gode odds på weekendens sportsbegivenheder. Det er, fordi

Danmark i 2011 droppede det danske spillemonopol, så andre

spilfirmaer end Danske Spil kunne indtage markedet.

I Norge har man stadig spillemonopol, men i en længere

periode har man diskuteret fordele og ulemper ved at opløse

det monopol. Norge er i tvivl om, hvorvidt en åbning af det nor-

ske spillemarked vil betyde flere penge til idrætten eller det

modsatte.

Afgørelsen ventes at falde i løbet af 2015.

VERDEN RUNDT

Foto: Lars Møller


SVERIGE FORBEREDER NYT BUD PÅ VINTER-OL Efter et mislykket forsøg på at få Vinter-OL 2022 til Sverige, vil

vores naboer igen prøve at trække vinterlegene til Skandinavien.

Den svenske olympiske komite er gået i gang med at for-

berede et bud på legene i 2026 og har allerede indgået en

samarbejdsaftale med entreprenørfirmaet Skanska om at

skabe fundamentet for et svensk værtskab.

Hovedoverskriften for den kommende svenske kampagne vil

være bæredygtighed, og at hele Vinter-OL skal være en reflek-

sion af svensk innovation.

Foto: Polfoto

ÅRETS STØRSTE VALGKAMP Til maj skal der vælges en ny præsident for FIFA, og kandida-

terne, der skal prøve at slå den nuværende præsident Sepp

Blatter af pinden, er nu fundet. Der er tale om Prins Ali Bin

al-Hussein fra Jordan, Michael van Praag fra Holland og den

mest kendte af dem alle, den tidligere Barcelona- og Real

Madrid-spiller, Luis Figo. Inden de endelige kandidater var fun-

det, udtalte DBU’s bestyrelsesformand Jesper Møller således.

”DBU ønsker mere fornyelse og åbenhed i FIFA, og vi har

flere gange efterlyst flere kandidater til posten som FIFA-præ-

sident. For DBU er det vigtigst at få en åben debat om FIFA’s

udvikling og dernæst at få valgt en præsident, der netop kan

sikre mere åbenhed og fornyelse.”

Foto: Polfoto

Fodboldstjernen Louis Figo er blandt kan-didaterne til præsidentposten i FIFA.

HEIDI LUNDSGA ARD MORTEN BRUUNIDRÆTSKOMMUNEN

IDRÆT I KOMMUNEN Hvordan har idrætten det ude i kommunerne? Det spørgsmål stiller vi hver gang i artikelserien ’Idrætskommunen´. Denne gang sætter vi fokus på Kerteminde Kommune.

Kerteminde

HER BLANDER VI SPORT OG POLITIK

De mangler både en kunstbane og en idrætspolitik, men bortset fra det har idrætten gode vilkår i Kerteminde Kommune. Det mener Jens Peter Nørgaard, Allan Thomsen og Lars Hansborg-Sørensen, der alle er aktive i både foreningsliv og byrådsarbejde.


Fra venstre side Allan Thomsen, Jens Peter Nørgaard og Lars Hansborg Sørensen i ’dialog’ om idrætten i Kerteminde. De er alle aktive i både det lokale foreningsliv og byråd.


MORTEN BRUUNvordan jeg vil

beskrive idrættens

vilkår i Kerteminde

Kommune? Jamen,

de er gode. Jeg synes

faktisk, vi er rimelig privilegerede, når det

gælder kultur, fritid og sport.”

Ordene kommer fra Jens Peter Nør-

gaard. Han er formand for Kerteminde

Boldklub, som er en af de største idræts-

foreninger i den nordøstfynske kommune.

Nørgaard står ikke alene med den

opfattelse. Eksempelvis siger Allan Thom-

sen, formand for håndbold, cykling og

gymnastik i Br-66 Langeskov, at kommu-

nen virkelig tilstræber at tilgodese alle.

Og Lars Hansborg-Sørensen, ungdoms-

formand i Munkebo Boldklub formulerer

det således:

”Vi får mange ting serveret på et

sølvfad. Kommunen betaler både nye

fodboldmål og net, og det koster os ikke

noget at bruge hallerne.”

Bærer flere kasketter De venlige ord modtages naturligvis

med smil på rådhuset i Kerteminde. Alt

andet ville også være mærkeligt. For det

første kan politikere godt lide at få ros, for

det andet er man ikke bleg for at blande

sport og politik i Kerteminde. Som det er

tilfældet i mange andre lokalsamfund,

oplever man også her, at folk bærer flere

kasketter. Mens Jens Peter Nørgaard er

førstesuppleant til byrådet for Venstre,

er Allan Thomsen og Lars Hansborg-Sø-

rensensen fuldgyldige folkevalgte. De

repræsenterer henholdsvis Borgerlisten

og Socialdemokraterne i byrådet, hvor de

begge sidder i Kultur- og Fritidsudvalget.

”Det er selvfølgelig en fordel, at vi har

en masse viden og erfaring fra forenings-

livet,” siger Allan Thomsen.

”Men vi forlader selvfølgelig udvalgs-

mødet, hvis der er punkter og ansøgninger,

der vedrører os selv og vores foreninger,”

understreger Lars Hanborg-Sørensen.

Trykker de rigtige på mavenSporten havde også gode forhold i Ker-

teminde, før de to blev valgt ind i byrådet

for godt et år siden. Da Danmarks Idræts-

forbund som optakt til kommunalvalget i

“Vi får mange ting serveret på et sølvfad. Kommunen betal-er både nye fodboldmål og net, og det koster os ikke noget at bruge hallerne”Lars Hansborg-Sørensen, ungdomsformand i Munkebo Boldklub

2013 undersøgte idrættens vilkår i alle lan-

dets kommuner, landede Kerteminde på

9. pladsen som den absolut højest place-

rede kommune på Fyn. Og Idrætsliv stødte

på den idrætspolitiske trio, da vi i vores

ønske om at finde en forklaring på den

fine placering, jagtede en kommentar fra

det lokale idrætsråd.

Det var svært. For selv om vi ledte i

både øst og vest, ledte vi forgæves. Til

sidst ringede vi simpelthen til Jens Peter

Nørgaard for at få hjælp hos en af de store

foreningsrepræsentanter.

”Jeg kan godt forstå, du ikke kan finde

frem til vores idrætsråd. Vi har nemlig ikke

noget,” afslørede han.

Men er det ikke vigtigt for jer at have sådan et råd, hvor idrætten kan tale med fælles stemme over for kommunen? ”Det kan du sige. Men i en lille kommune

som vores gør det ikke så meget. Man skal

bare komme til de rigtige møder og – popu-

lært sagt – trykke de rigtige på maven. Jeg

har jo selv min gang på rådhuset, og så er

idrætten godt repræsenteret i udvalget.

Kerteminde Kom-mune har endnu ikke nogen formu-leret idrætspolitik. Men der er dog stadig godt gang i idrætten.


Ud over Allan og Lars er der også Claus,

og han er gammel fodboldspiller,” forkla-

rede Jens Peter Nørgaard og tilføjede:

”Men foreningerne taler da også

sammen. For eksempel mødes alle

kommunens syv fodboldklubber to-tre

gange om året sammen med en repræ-

sentant fra DBU-Fyn og en medarbejder

fra kommunen.”

Vi skal have en idrætspolitikSelv om de tre idrætspolitikere er til-

fredse med forholdene, er der selvfølgelig

punkter, hvor der er plads til forbedring.

Iført deres foreningskasketter peger

Jens Peter Nørgaard, Allan Thomsen og

Lars Hansborg-Sørensen blandt andet

på nabokommunen Nyborg.

”Man kan godt være lidt misundelig

på dem. De er i gang med at bruge 30-40

millioner kroner på anlæg og faciliteter.

Det gør vi ikke, og der kunne vi godt være

lidt længere fremme i skoene,” siger Jens

Peter Nørgaard.

”Vi har for eksempel kun én kunst-

stofbane. Den ligger i Langeskov, og vi

mangler helt klart en her i Munkebo. Vi

har søgt en fond om tilskud, og hvis det

går godt, er kunststofbanen klar til okto-

ber,” supplerer Lars Hansborg-Sørensen.

Iført deres politiske kasketter kalder

de det et ”paradoks”, at Kerteminde Kom-

mune reelt ikke har en idrætspolitik.

”Det får vi styr på nu. Vi går snart i

gang med at formulere de overordnede

retningslinjer. Men først vil vi hente inspi-

ration fra andre kommuner. Det gør vi

blandt andet på Danmarks Idrætsforbunds

kongres,” siger Lars Hanborgs-Sørensen.

”Den skal favne både bredde og elite,

og så er det vigtigt, at det bliver en politik,

vi kan følge op på,” tilføjer Allan Thomsen.

Det arbejde bliver dog uden det store

formelle bidrag fra Jens Peter Nørgaard.

Efter seks år på posten – og op mod 1000

timers frivilligt arbejde om året – har

han besluttet at trække sig fra sin post i

fodboldklubben.

”Jeg synes, jeg har aftjent min værne-

pligt – som formand. Men jeg kan jo nok

ikke holde mig væk og vil stadig trykke de

rigtige på maven,” siger han.

IDRÆTTEN I KERTEMINDEIndbyggertal: 23.728 per. 1.1.2015Antal DIF-idrætsforeninger: 49Antal medlemmer i DIF-foreninger: 7.861 Største organiserede idrætsgren: Fod-bold, hvor DBU har 1.703 medlemmer i kommu-nen.Største idrætsforening: Munkebo Svøm-me- og Kondiklub 72 med 961 medlemmer.


I Munkebo Hallen er en flok børn i gang med en omgang hæs-

blæsende parkour. Og på de mudrede udendørs baner er det

U11-drengene, der træner fodbold. Alle er med. Ingen er forvist til

at kigge på, mens kammeraterne sveder igennem og har det sjovt.

I Kerteminde Kommune siger de nemlig ”Plads til Alle” – og

det har de gjort, siden kommunen og Red Barnets lokalafdeling

for snart fem år siden indledte et samarbejde om at tilbyde øko-

nomisk hjælp til udsatte familier, der ikke havde råd til at lade

deres børn dyrke fodbold, gå til spejder eller deltage i andre

fritidsinteresser.

Det blev en overvældende succes. Siden 2011 har 492 børn

og unge fået en eller anden form for tilskud til kontingent, rejser

og udstyr. Langt de fleste – 408 – er medlem af sportsforenin-

ger, der er tilknyttet Danmarks Idrætsforbund. Og de er ikke bare

flygtige gæster i foreninger og klubber. 92 procent af disse børn

– mange af dem fra skilsmissefamilier – holder fast, når de først

er kommet i gang.

”Derudover oplever

vi også, at nogle af for-

ældrene melder sig som

frivillige i børnenes foreninger. Det er positivt, for det er en for-

ældregruppe, der – ofte på grund af sociale og kulturelle grunde

– normalt ikke engagerer sig,” siger Kasper E. Olesen.

Han er den ene af to kommunalt ansatte fritidsvejledere, der

administrerer tilbuddet. I begyndelsen fik ideen projektstøtte fra

socialministeriet, men med virkning fra i år er ordningen en del

af kommunens budget og underlagt Kultur- og Fritidsudvalget.

Samtidig har Folketinget – efter ønske fra Kerteminde – ændret

serviceloven, så det nu er langt nemmere at yde den slags tilskud

til udsatte børn.

Lov ændret efter Kerteminde-ønskeTidligere skulle der først en ofte langvarig undersøgelse af

familiens forhold til, men nu kan alle kommuner som led i det

forebyggende arbejde og med afsæt i det enkelte byråds egne

kriterier yde hurtig støtte til børnene. I praksis betyder lovændrin-

gen, at kommunen kan få henvendelsen mandag, møde familien

tirsdag, og onsdag er barnet til sport.

”Tilskuddene aftales individuelt – ud fra en tommelfingerre-

gel, der siger, at vi højest støtter med 100 kroner om måneden. Og

ingen børn får dækket alle udgifter. Nogle gange betaler vi kon-

tingentet, og så afdrager forældrene dele af beløbet som et lån

hos os. Den enkelte forælder skal fornemme, at man prioriterer

barnets fritidsinteresser. Det har den virkning, at en del forældre

faktisk gør sig umage for at betale endnu mere af egen lomme,

når de først har modtaget støtte en gang,” siger Kasper E. Ole-

sen, der i øvrigt også sidder i byrådet for Socialdemokraterne.

Enlig mor glad for modellen Kerteminde Kommune gør en dyd ud af, at de børn, der modta-

ger støtte, er anonyme. Ofte er det kun klub-kassereren og et par

trænere, der – ud over fritidsvejlederne – kender identiteten på

de pågældende. Den model fungerer glimrende, siger Martin F.

Petersen, der er kasserer i Munkebo Gymnastikforening.

”Vi har 300 medlem-

mer under 16 år. 15 af dem

er medlem med tilskud fra

”Plads til Alle”. De ville ikke

komme uden støtten. Og da vi i sommer arrangerede en hel uges

gymnastik i ferien, havde 10 ud af 40 børn fået støtte. De var sik-

kert fra familier, der ikke havde råd til lange ferier,” siger Martin

F. Petersen.

Han er glad for, at ordningen giver alle børn mulighed for en

”fornuftig fritid”. Den glæde deler en enlig mor, som har nydt godt

af ordningen, når der har været lavvande i hendes økonomi.

”Når jeg kan, betaler jeg selv. Men det er ikke altid muligt. Om

kort tid skal min søn med på en fodboldtur til Holland. Den koster

1000 kroner, og de penge har jeg ikke. Men han kommer med,

fordi kommunen har givet mig 500 kroner og lånt mig resten, og

det beløb afdrager jeg de næste måneder. Det er en fin model,”

siger den enlige mor til Idrætsliv.

”Plads til Alle” handler i øvrigt ikke kun om økonomi. Kommu-

nens samarbejde med Red Barnet betyder blandt andet, at man

kan tilbyde en voksenven til børn, der har brug for at blive ledsa-

get til og fra træning.

UDSATTE BØRN FÅR BETALT SPORT OG FRITID Kerteminde Kommune tilbyder økonomisk hjælp til udsatte familier, der ikke har råd til at lade deres børn dyrke fodbold, gå til spejder eller deltage i andre fritidsinteresser.

Siden 2011 har 492 børn og unge fået en eller anden form for tilskud til kontin-gent, rejser og udstyr.

“Når jeg kan, betaler jeg selv. Men det er ikke altid muligt.”

HOLD DIN NÆSTE KONFERENCE HER

En god oplevelse er et af dagens mest effektive værktøjer til at ændre holdninger og adfærd hos dine medarbejdere og kunder.

Det ved de fleste. Men ikke så mange ved, at Idrættens Hus er den ideelle ramme for konferencer, møder og oplevelser.

www.idraettenshus.dk

Vundne medaljer i perioden 6. december 2014 – 23. februar 2015.Alle officielle EM-, VM- og OL-medaljer fra 1975 findes på www.dif.dk

SØLV VM Svømning – 50m butterfly Jeanette Ottesen

MEDALJER

BRONZEVM Svømning – 100m butterfly Jeanette Ottesen

EM Svømning – 200m brystsvømning Rikke Møller Pedersen

EM Svømning – 4 x 50m fri Jeanette Ottesen, Julie Larsen Levinsen, Mie Ø. Nielsen og Pernille Blume

GULDVM Bowling – Trio Thomas Larsen, Frede Øhrgaard og Carsten W. Hansen

VM Svømning – 40 x 50m medley Mie Ø. Nielsen, Jeanette Ottesen, Rikke Møller Pedersen og Pernille Blume

VM Svømning – 40 x 100m medley Mie Ø. Nielsen, Jeanette Ottesen, Rikke Møller Pedersen og Pernille Blume

EM Badminton – blandede hold Danmark


01 Badminton – blandede hold

02 Mie Ø. Nielsen, Jea-nette Ottesen, Rikke Møller Pedersen og Pernille Blume

03 Thomas Larsen, Frede Øhrgaard og Carsten W. Hansen

1 2

3

JESPER NØDDESBOVM i Qatar var…”en speciel oplevelse på mange fronter.

Både på grund af at vi fik en femteplads,

men også fordi vi havde fået en ny træner,

og der var en masse nye ting, vi skulle tage

stilling til. Vi skulle være sammen på en helt

ny måde. Og selve stedet gjorde det bare

endnu mere specielt.”

Den fedeste oplevelse i karrieren var…”da jeg vandt Champions League med Bar-

celona. Det er noget, jeg har drømt om,

siden jeg var en lille dreng. Det var også en

af grundene til, jeg tog til udlandet i sin tid.

For at spille med om Champions League tit-

len og prøve at vinde den. Jeg havde også

lige været igennem en turbulent periode

i klubben, så det var bare kæmpe stort.”

Det værste ved at spille håndbold på eli-teplan er…”alle udebaneturene. Der er mange ude-

baneture, og især når du spiller i udlandet,

så tager det lidt længere tid, end hvis du

lige skal spille imod Team Tvis Holstebro

i Danmark. Der er lidt større afstande her

i Spanien, og det kan man godt mærke

nogle gange. Man har mange rejsedage,

og når man har landsholdet oveni, så bli-

ver det hårdt.”

Hvis jeg ikke var blevet håndboldspiller, så var jeg blevet…”fysioterapeut. Det var lidt de tanker, jeg

gjorde mig, da jeg gik i gymnasiet. Jeg

vidste ikke helt, hvor håndbolden ville

ende henne, så hvis det ikke havde fla-

sket sig med håndbolden, så var jeg nok

gået den vej.”

Det bedste ved at bo i Barcelona er…”mange forskellige ting. Klassikeren er

selvfølgelig vejret. Der er væsentlig flere

solskinstimer her end i Danmark, og det

gør, at ens humør for det meste er helt i top.

Så er det en meget kulturel by, men samti-

dig har man også mulighed for bare at tage

ud og spise og hygge sig. Der er altid liv.”

Håndboldhottien om Barcelona, selvhjælpsbøger og skrigende kvinder.

58

IDRÆTSLIVET IFØLGE...

FACTS: JESPER NØDDESBO Født: 23. oktober 1980Klub: FC Barcelona HandbolInternationale medaljer: EM-guld (2008), EM-sølv (2014), EM-bronze (2006), VM-sølv (2013, 2011), VM-bronze (2007)Detaljen: Jesper Nøddesbo spillede inden afrejsen til Barcelona i Kolding, hvor han hav-de en nærmest telepatisk forbindelse med Bo Spellerberg. Deres fantastiske sammenspil gjorde i 2006 Jesper Nøddesbo til ligatopsco-rer i den bedste danske række. Vel og mærke som stregspiller.

SCANPIX PE TER WAGNER PEDERSEN

Det, jeg savner mest ved Danmark, er…”familie og venner. Det er en

nem en.”

Når jeg skal slappe af, kan jeg bedst lide at…”læse en god bog eller se en film. Det

er meget forskelligt, hvilke bøger eller

film, jeg giver mig i kast med. Lige nu har

jeg læst Jan Guillou’s Brobyggerne, men

jeg har også en del selvhjælpsbøger. Det

er lidt, hvad humøret er til.”

Når jeg hører musik, lytter jeg mest til…”radio. Jeg har en app på min telefon, der

hedder TuneIn Radio. Der kan jeg selv

vælge min radiostation, så der står den

for det meste på P3.”

Noget, de fleste ikke ved om mig, er…”at jeg hedder Brian til mellemnavn.

Jeg klipper mit hår, hvis…”min datter på et tidspunkt siger til mig,

at det er blevet for langt. Så er det nok

ved at være på tide.”

Hvis jeg kunne få ét ønske opfyldt, så ville det være…”at min familie er lykkelig. Hvis de

bare har det godt, så har jeg alt

det, jeg har brug for. ”

Inden jeg lægger bolden på hyl-den, vil jeg gerne…”vinde Champions League igen.

Det vil jeg rigtig, rigtig, rigtig

gerne.”

Når kvinder skriger efter mig, synes jeg…”at det er meget sjovt. Nu

er det jo ikke sådan, at det er

noget, der sker hver gang, jeg er ude og

gå på gaden, men når det endelig sker, så

synes jeg, det er ret komisk. Det er ikke

sådan, at jeg bliver genert, men jeg får en

lidt mærkelig følelse.”

IDRÆTSLIVMARTS 2015

SKARPE

PRISERPrins Christians Kvarter 28 • 7000 Fredericia • 89 12 12 00 • www.zederkof.dk

ANNONCE

NYHED

NYHED

NYHED

NYHED

NYHED

NYHED

med alt til det professionelle køkken: bestik, tallerkener, kokkeknive, skærebrætter, beklædning, serveringsartikler og meget, meget mere!

Nu får du råd til at udskifte dine glas og tallerkener

• 20.000 varenumre• Høj kvalitet til professionelt brug• Markedets skarpeste priser• 3 års garanti• Suppleringsgaranti

Se mere på zederkof.dk

zederkof udvider sortimentet med

20.000 nye varer

Untitled-1 1 12/02/15 13.20

Documents

Idrætsliv nr. 1 2015