Idrætsliv nr. 2 2012

Orienteringshåbet Ida Bobach – Fodbolddrengenes bedstemor – Årets idrætsforening – superteenageren

Nr. 2 - juNi 2012 - www.dif.dk

IdrætslIv

teknik, teknik, teknikNy metode øger fodboldpigers teknik

Nicki P: speedwaystjernens

skillevej

PlUs stOrt EKstrA

Ol-MAGAsIN

Om kort tid bliver den olympiske ild tændt i London. Selv om de sidste udtagel-ser i skrivende stund endnu ikke er helt på plads, tegner der sig allerede nu et klart billede: Vi kan sende et virkelig stærkt hold af sted til London. Et hold med så mange atleter, at vi skal tilbage til OL i Atlanta i 1996 for at kunne matche det. Og et hold der dækker 17 ud af de 26 OL-idrætsgrene. På den måde er OL en markant understregning af, at bredden i dansk eliteidræt har det rigtig godt.

OL er et højdepunkt for eliteidrætsudøverne. Det fornemmer jeg tydeligt, når jeg taler med nogle af de atleter, der enten er udtaget eller fortsat kæmper for at blive det. Men OL er også et højdepunkt for mange danskere, når de på tv følger de danske atleters indsats for at hente hæder og medaljer hjem til Dan-mark. OL er et godt udtryk for, hvordan idræt kan være med til at skabe national identifikation på en positiv måde.

Her er der god grund til at fremhæve den røde tråd i DIF-idrætten. Den er en vigtig forudsætning for, at vi kan stille med et så stærkt OL-hold. Fra de svøm-mepiger, der ved OL forhåbentlig vinder medaljer til Danmark, går en klar rød tråd tilbage til den frivillige træner, som to gange om ugen har ansvaret for U8- holdet i den lokale svømmeklub.

Den røde tråd er fuldstændig indlejret i DIF-idrættens DNA. Og den er en for-udsætning for, at vi i Danmark fortsat kan fostre så mange medaljetagere i en stadig hårdere konkurrence i såvel olympiske som ikke-olympiske idrætter.

I DIF har vi denne gang haft en klar ambition om at udnytte OL til at understøtte breddeidrætten i Danmark. Derfor har vi i foråret for første gang gennemført et landsdækkende Skole OL for 4.-6. klassetrin. Det har vi gjort i et tæt samar-bejde med TV2, TrygFonden, Samsung, atletikforbundet og andre gode samar-bejdspartnere.

I omegnen af 240 skoler fordelt ud over hele landet har afviklet stævner lokalt – og i begyndelsen af juni havde vi et stort finalestævne over flere dage på Øster-bro i København. Jeg deltog selv ved finalestævnet. Og jeg var dybt imponeret over det engagement og den energi, de mange skoleelever viste. Mon ikke der er flere af dem, der har fået lyst til at dyrke mere idræt, hvis de altså ikke alle-rede er medlem af en lokal idrætsforening.

Om Skole OL – og om forberedelserne til OL i London – kan du læse meget mere i det temanummer om OL, der indgår i Idrætsliv denne gang. God fornø-jelse – og god sommer!

den røde tråd

IdrætslIvIdrættens Hus, 2605 Brøndby Telefon 43 26 26 [email protected]

Magasinet udgives af Danmarks Idræts-Forbund og udkommer fire gange om året til cirka 11.200 idrætsforeninger, 61 specialforbund, haller, klubhuse, pressen og til idrættens beslutningstagere.

Redaktion: Jacob Bech Andersen (Ansvarshavende redaktør) [email protected] 26 20 29

Thomas Hansen (Journalistpraktikant) [email protected] 26 20 76

Skribenter: Annebeth Mortensen, Connie Mikkelsen, Lars Hestbech, Jannik Lund Andersen, Anders C. Østerby

GrafikPeter [email protected]

AbonnementerMalene V. [email protected], 43 26 20 10Adresseændringer for klubber meldes til de respektive forbund.

Tryk: KLS Grafisk Hus

Oplag: 17.000

Annoncer:FL-ReklameTelefon: 70 22 18 70E-mail: [email protected]

Forsidefoto: Heidi Lundsgaard

LEDER

dIF samarbejdspartnere:

Niels NygaardFormand, Danmarks Idræts-Forbund

IDRÆTSLIVjuni2012 3

FOrENINGEr

8 WE-KAMPAGNEN VISTE VEJEN På FAcEbOOK

10 årETS IDræTSFOrENING

11 OPDATErING På bØrNEATTEST På FLErE

24 SUPErTEENAGErEN Kæmpe ildsjæl på 16 år

28 ’PrOFESSIONEL bEDSTEMOr’-OrDNING I VIbOrG

34 KOrTTrIcK MOTIVErEr FODbOLDPIGEr

NAVNE

16 NIcKI PEDErSEN ”Der har været for meget snik-snak i krogene.”

38 IDA bObAcH ”Jeg vil vinde flere VM-medaljer, gerne af guld.”

bAGGrUND

12 MEDLEMSTAL Udviklingsprojekterne tager fart

32 årSMØDE I DIF

FASTE SPALTEr

4 UPDATE

26 VErDEN rUNDT

40 IDræTSDANMArK

42 DANSKE MEDALJEr

16

3834

24

28

IDRÆTSLIVjuni20124

UPDATE

BøRNehAveBøRN LEGEr MED OLIVEr Få måneder efter lanceringen af DIF og KFUM’s Idrætsfor-bunds nye store projekt, ”rend og hop med Oliver”, er over 10.000 børn allerede godt i gang med at prøve kræfter med konceptet. I over 150 børnehaver landet over balanceres der nu med ærteposer, svinges med fluesmækkere og daskes til balloner – alt sammen som en del af ”rend og hop med Oliver”-kon-ceptet, hvis formål er at styrke de danske børnehavebørns motoriske færdigheder og lyst til at lave fysisk aktivitet. I løbet af sommeren 2012 udvides ”rend og hop med Oliver”, og det bliver blandt andet muligt for børnehaverne at udvide aktiviteterne med online-spil på Dr’s Oline-univers.

Ny SpORTSpRiS TIL TALENTErNE En sejr er bedst, når den deles. Det mener DIF og Toms, der derfor har stiftet Guld barre Prisen, hvor dan-skere kan indstille sportsfolk til fem regionale priser på hver 10.000 kroner. ”Vi danskere er glade for at rose og fejre andre for deres sejre, og det gav os ideen til en pris, hvor danskerne har stor indflydelse på, hvem der skal fejres,” fortæller Kirsten Verhaegh, der er brand director hos Toms. Guld barre Prisen er åben for ind-stillinger af regionale talenter, og i ef-teråret udpeger en jury fem af de no-minerede kandidater fra hver region, som går videre til en afstemning. Alle kan deltage i afstemningen på Face-book frem til 1. november, hvorefter det offentliggøres, hvilke fem sport-stalenter, der har sejret sig til 10.000 kroner. Læs mere på dif.dk

Foto: lars Møller

Foto: KFUM Idræt

Få NyDANSKErE i FOReNiNGeRNe Antallet af nydanskere i idrætsforeningerne kunne være bedre. Det viser en ny undersøgelse, foretaget blandt 1.000 nydanskere med ikkevestlig baggrund. Konklusionen i un-dersøgelsen er, at nydanskere er mindre aktive i foreninger-ne – både som udøvere og som frivillige. Tallene er dog ikke så alarmerende, som man kunne have frygtet. Alligevel understreger integrationskonsulent i DIF Lars Kruse, at udfordringerne i forhold til at rekruttere og fastholde frivillige nydanskere er mange og til tider proble-matiske. ”Mange nydanskere tænker traditionelt på idræt som no-get, de deltager i som aktive udøvere. De ser ikke umiddel-bart sig selv som ledere eller hjælpere. Det er ikke indgroet i deres kultur, som det er i vores, at forældre i høj grad er frivillige. Derfor skal der større fokus på at uddanne voksne nydanskere til at være med,” siger integrationskonsulenten. DIF vil nu – i kølvandet på undersøgelsen – øge fokus og aktiviteter med henblik på at rekruttere flere frivillige ny-danskere.

IDRÆTSLIVjuni2012 5Foto: dIF

væRkTøjSkASSe TIL DE FrIVILLIGE Kun ni procent af DIF’s godt 11.000 idrætsforeninger har en decideret stra-tegi for rekruttering, brug og fastholdelse af frivillig arbejdskraft. Det vil DIF med økonomisk støtte fra Tuborgfondet gøre noget ved, og derfor arbejdes der netop nu på at lave en virtuel værktøjskasse til foreningerne. En ny hjemmeside bliver omdrejnings-punkt for værktøjskassen, hvor forenin-gernes bestyrelsesmedlemmer og andre interesserede blandt andet kan tage en test, der efterfølgende resulterer i gode råd og vejledninger til, hvordan man kan udvikle sin forenings frivillige. Værktøjskassen, der i bund og grund skal gøre det lettere at være frivillig, lanceres officielt efter sommerferien. Derudover udgiver DIF og Tuborgfondet i efteråret en ekstraordinær særudgave af Idrætsliv, der sætter fokus på de frivillige i idrætsforeningerne.

FOReNiNGeR i kø FOr AT ArbEJDE På FESTIVALEr Arbejde i mad- og ølboder, opbygning af scener og opryd-ning hitter denne sommer hos mange idrætsforeninger, der vil tjene en ekstra skilling til klubkassen. I en undersø-gelse foretaget af nyhedsbrevet DIF Opinion blandt 1.400 foreningsledere svarer mange foreningsledere, at de i disse år forsøger at tage ekstra meget festivalarbejde ind til for-eningen som følge af finanskrisen. Tendensen bekræftes af roskilde Festival. I 2011 udførte 23.000 frivillige fra foreningslivet handels- og serviceopgaver på roskilde Festival. Festivalen endte med et overskud på 17,7 millionerne kroner, der nu kanalise-res ud i foreningslivet.

Foto: Claus Bjørn larsen/roskilde Festival

Foto: Jeanne Kornum

Diplomtræneruddannelsen er en god mulighed for dig til at specia-lisere dig i eliteidræt og en naturlig overbygning på Træner 1 og 2.

NÆRMERE OPLYSNINGER om diplomtræneruddannelsen finder du på www.dif.dk - søg på ”Diplomtræneruddannelsen”

EN DAG PÅ DIPLOMTRÆNERUDDANNELSEN - få et indblik i hvad Diplomtræneruddannelsen kan tilbyde dig, der ligger en video på www.on-sport.dk - søg på ”Diplomtræner” NYE HOLD!Komprimeret hold med opstart i november 2012Tilmeldingsfrist d. 1. oktober 2012

Ordinære hold med opstart i Januar 2013Tilmeldingsfrist d. 1. november 2012

DIPLOMTRÆNERUDDANNELSENDANMARKS BEDSTE TRÆNERUDDANNELSER

OPTIMER DINE

UDØVERES PRÆSTATIONER

LÆR ANDRE

ELITEIDRÆTTERAT KENDE

BLIV SKARP PÅ

TALENTUDVIKLING

FÅ NETVÆRK MED ANDRE

ELITETRÆNERE

IDRÆTSLIVjuni20126

sPOrtssNAK Sagt og hørt SideN SidSt:

”Hvis vi skal ud i Europa med det her hold, så bliver det vist på campingferie.”Silkeborgtræner Troels Bech i DR Sporten

”Der er sgu ingen, der skal beskylde mig for at være unfair.” Svømmelandstræner paulus Wildeboer i Fyens Stiftstidende

”Sporten overlever alt, og den overlever også Kasi-Jesper.” kolding iF-direktør jens Boesen DR Sporten

“Der skal spises godt og så skal jeg måske ligge lidt i fosterstilling.” Maratonløberen jesper Faurschou efter det løb, der sikrede ham OL-deltagelse til On-Sport

»Montpellier som fransk mester? Hvis jeg var Marseille, Paris, Lyon eller Lille, ville jeg stikke mig selv i røven med en pølse, hvis det skete. Hvor pinligt, det ville være for dem.« Louis Nicollin, sportsdirektør i Montpellier på diverse fodbold-sites efter klubbens franske mesterskab

”Har du gået i skole? Du har gået i skole. Så du burde kunne se, at bolden var ude.”Caroline Wozniacki til dommeren under den kamp, der sendte hende ud af French Open

uPDATE

DANSkeRNe DyRkeR MErE IDræTFlere danskere dyrker idræt. Det viser den første nationale undersøgelse af dan-skernes motions- og sportsvaner siden 2007. 86 procent af alle børn mellem syv og 15 år dyrker regelmæssigt idræt i fritiden mod 84 procent i 2007. 64 procent af de voksne danskere dyrker regelmæssigt idræt mod 56 procent i 2007. Foreningslivet er langt den største arena for børnenes idrætsdeltagelse, og 86 procent af alle børn har dyrket idræt som medlem af en idrætsforening inden for det seneste år. Foreningslivets andel af de voksne er uændret med 41 procent på et generelt voksende marked.

iDRæTSLiv SKrUEr OP Efter et par år som kvartalsmagasin skruer Idrætsliv fra 2013 lidt op for udgi-velsesfrekvensen, således at magasinet udkommer seks gange i det kommende år. Også oplaget får et hak opad, idet Idrætsliv fra 2013 vil være at finde i endnu flere eksemplarer i udvalgte haller, klubhuse og sportscentre. Idrætsliv vil fortsat blive post-omdelt til DIF’s over 11.000 for-eningsledere, og disse kan sam-tidig glæde sig over, at der også søsættes et nyt e-nyhedsbrev fra begyndelsen af 2013.

Foto: das Büro


DiF TiL kAMp MOD MATcH FIxINGDer er brug for fælles regler i dansk idræt for at bekæmpe match fixing. Det mener DIF's bestyrelse, som derfor har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til, hvordan disse regler skal se ud. DIF’s formand, Niels Nygaard, siger: ”Match fixing kan, hvis vi ikke er påpasselige, udvikle sig til at være et krydsermissil mod idrættens legitimitet og eksistensberettigelse. breder der sig en opfattelse af, at kampe er aftalt på forhånd, vil det få store konsekvenser. Så forsvinder først fascinationen og dernæst både tilskuere, sponsorer og de, der spiller ærligt på sportsbegivenheder. Og dermed samlet set hovedparten af det finansierings-grundlag idrætten har i dag.”

hOLD FANeN højT I FOrENINGErNE Organisationen Danmarks-Samfundet har i juni gennemført sin årlige uddeling af flag og faner til det danske foreningsliv. Hvis man som idrætsforening vil i betragtning til næste års uddeling af faner, kan man besøge danmarks-samfun-det.dk og hente et ansøgningsskema. Danmarks-Samfundet har eksisteret siden 1908 og udde-ler årligt i gennemsnit 120 faner og 100 flag til foreningerne.

IDRÆTSLIVjuni20128

uPDATE

Håndbolddrenge til Club la santaHåndbolddrengene fra IF ’Jarl’ Arden, er som afslutning på ’WE not me’-kampagnen blevet kåret som holdet, der har ’Danmarks bedste sammen-hold’. ”Hvis jeg skal være helt ærlig, så bliver mine håndbolddrenge nok al-drig verdensmestre i håndbold, men der er til gengæld ikke mange, der kan slå dem i sammenhold,” siger holdets træner, Nichlas Hansen. Håndboldholdet belønnes for de-res kammeratskab med en uges træ-ningslejr på club La Santa på Lanza-rote.

Se vindervideoen på www.on-sport.dk

”Det er helt utroligt, hvad det har gjort ved vores hold at være sammen om sådan en ikke-sportslig konkur-

rence.” Sådan skriver en af de 9382 Facebook-brugere, der i for-årets løb har engageret sig i DIF’s sammenholdskampagne ’WE not me’. Formålet med kampagnen har været at bremse frafaldet blandt teenagere i dansk idræt ved at sætte fokus på holdånd og vi-kultur frem for sportslige evner og resulta-ter. I centrum af kampagnen har været konkurrencen ’Dan-marks bedste sammenhold’. Næsten 500 ungdomshold har deltaget ved at uploade en video eller et foto af deres kam-meratskab til Facebook-siden ’WE not me’.

STORT hiT BLANDT uNGeWE-kampagnens Facebook-side er i løbet af kampagnens levetid blevet besøgt mere end 750.000 gange. Samtidig har 3.000 hold bestilt og modtaget en gratis ’WE-pakke’ med trænerguides, gode råd til forældre og WE-svedbånd. ”Det har været en kæmpe succes. Vi må konstatere, at kampagnen er gået rent ind hos målgruppen. Det er virkelig imponerende, at så mange ungdomshold har bestilt mate-rialet, taget emnet op og fundet på sjove og kreative film og

billeder af deres fællesskab,” siger Morten Mølholm Han-sen, der er udviklingschef i DIF.

uNGepANeL pÅ vej WE-succesen får dog ikke DIF til at læne sig tilbage. Arbej-det er gået i gang med at rekruttere 100 unge idrætsudøvere til et helt nyt ungepanel, der skal rådgive DIF om fremtidige initiativer på ungeområdet, og samtidig barsles der med en stor ungdomstrænerkonference til efteråret. ”Det er afgørende, at vi fortsætter indsatsen over for teenageårgangene, hvis vi skal få sat en stopper for frafal-det. Vi har lært en masse af WE-kampagnen, som først og fremmest har understreget, at det er muligt både at fange og fastholde de unges interesse med den rette kampagneform. Samtidig er det tydeligt, at værdier som holdånd og fælles-skab tiltaler rigtig mange i aldersgruppen, og den viden vil vi bestemt bruge fremadrettet,” siger Morten Mølholm Han-sen. Derfor har DIF netop lanceret en ny ’teen coach-uddan-nelse’ med fokus på ungdomstrænerens evne til at styrke det sociale fællesskab på holdet.

Håndboldholdet fra IF ’Jarl’ Arden står sammen i med- og modgang. Nu skal de til lanzarote. Foto: Privat

9382 ’likes’ viser vejen

DIF’s ’WE not me’-kampagne har engageret tusindvis af Facebook-brugere og hundre-devis af ungdomshold på tværs af alle idrætter i konkurrencen om at have Danmarks bedste sammenhold. DIF fortsætter nu indsatsen over for målgruppen.

Af Jannik Lund Andersen


IDRÆTSLIVjuni201210

FoREnInGSLIV

”yes!” Formanden for Volleyklubben Vestsjælland, Mads Olsen, knytter næven og giver et ordentligt knus til le-

deren af foreningens sekretariat, Flemming christensen, i salen til DIF’s årsmøde. DIF-formand, Niels Nygaard, har netop afsløret, at volleyballklubben, har vundet prisen som ’årets Idrætsforening’. Det er første gang, at prisen uddeles, og volleyklubben var det stærkeste bud blandt fem nominerede. Kriteriet for at komme i betragtning til prisen er, at foreningen under-støtter DIF’s politiske program, som blandt andet har fo-kus på medlemsfremgang, synlighed, samfundsansvar og mangfoldighed. Ud over prisen og æren modtog Volleyklub-ben Vestsjælland 100.000 kroner, som skal anvendes til et nyskabende initiativ i foreningen. ”Det er et kæmpestort skulderklap til det arbejde, vi laver. Man kan godt selv tænke, at det går godt. Men det er noget helt andet, når der også er andre, der bemærker det,” siger formanden for Volleyklubben Vestsjælland, Mads Olsen.

SAMFuNDSMæSSiGT ANSvARVolleyklubben Vestsjælland har involveret sig i DIF’s inte-grationsarbejde, Get2Sport, og har deltaget i skolebesøg og arrangeret turneringer på de skoler i Slagelse Kommune, der har mange tosprogede børn. Desuden arbejder klubben i

øjeblikket på at tilbyde volleyballtræning til personer, der li-der af cerebral parese (spastikere). I den forbindelse varmer de 100.000 kroner selvsagt. Klubben barsler desuden med en udvidelse, så der i Sla-gelse Kommune ikke kun spilles volleyball i Korsør, Skæl-skør og Slagelse, men også i Flakkebjerg og boeslunde. ”Vi bruger vores organisation og struktur, og så åbner vi et tilbud, der i princippet bare består af en træner, en hal og forhåbentlig også nogle interesserede mennesker. Så tager vi den administrative byrde på os i den centrale forening,” si-ger Mads Olsen. Det er foreløbigt meningen, at prisen som ’årets Idræts-forening’ også vil blive uddelt de kommende to år.

Årets Idrætsforening er vestsjællandsk

dE ØvrIGE NOMINErEdEnord-Als Minigolf Klub Greve Strands BadmintonklubHelsingør IF Atletik Svømmeklubben GI40Hermes

Volleyklubben Vestsjælland, der hører til i Slagelse, Korsør og Skælskør, blev den første forening, der kan bryste sig med titlen som ’årets Idrætsforening’. Ud over æren følger der 100.000 kroner med prisen.

Af Thomas Hansen. Foto: Torben Lollike og Jannik Lund Andersen

Formand Mads Olsen (th.) modtog på vegne af volleyklubben vestsjælland prisen som årets idrætsforening.


uPDATE

Folketinget har per 1. juni 2012 vedtaget en tilføjelse til loven om indhentelse af børne-attester. I praksis betyder det, at idrætsforeningerne skal indhente børneattest på flere personer end hidtil.

Af Thomas Hansen

en nye lovtilføjelse fra Folketinget betyder, at der nu skal indhentes børneattest på en bredere skare af mennesker

med fast gang i de danske idrætsforeninger. I loven hedder det nu, at der nu også skal indhentes en børneattest på ”personer, der som led i deres opgaver fær-des fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn, såfremt ansættel-ses- eller beskæftigelsesforholdet har karakter af fast til-knytning.” Da landets idrætsforeninger selvsagt er meget forskelligt indrettede, er det svært generelt at definere hvilke personer, der er omfattet af lovtillægget. Det kan eksempelvis være en person i en fodboldklub, der vasker holdtøj eller lignende, og

som i den anledning befinder sig blandt ungdomsafdelingens børn. Ligeledes kunne det være en person, der eksempelvis passer salg af sodavand og slik.

ikke kuN FOReNiNGSFOLkForeningerne skal være opmærksomme på, at en række af de personer, som kan være omfattet af den nye bestemmel-se ofte er ansat i kommunerne eller de selvejende institutio-ner, der driver idrætshaller. Det drejer sig for eksempel om havemænd, pedeller og halinspektører. I de tilfælde er det deres arbejdsgivere og ikke foreningerne, der skal indhente børneattester på de pågældende, selvom det er blandt for-eningernes børn, at personerne færdes.

Børneattest skal indhentes på flere


MEDLEMSTAL

DIF’s mange nye udviklingsprojekter giver medlemsfremgang. Men det er meget forskelligt, hvordan de enkelte projekter klarer sig.

Af Lars Hestbech. Foto: DHF og Jacob Bech Andersen.

Nye idrætstanker giver flere medlemmer

Da 2011-medlemstallene for DIF-idrætten blev offentlig-gjort tidligere på året, havde man for første gang mulig-

hed for at aflæse medlemseffekten af DIF’s mange udvik-lingsprojekter. Projekterne, der finder sted i et samarbejde mellem DIF og specialforbundene, skal tilsammen bidrage med 100.000 nye medlemmer inden udgangen af 2013. Den samlede fremgang for alle 61 specialforbund blev på godt 13.000 medlemmer, men hvis man kigger isoleret på, hvad udviklingsprojekterne har bidraget med, ser det lidt bedre ud. Forbundene er blevet bedt om at vurdere, hvad de-res projekter isoleret set har bidraget med, og lægger man de tal sammen, er der tale om 33.400 nye medlemmer. ”Jeg vurderer, at det fortsat er realistisk at nå 100.000 nye medlemmer. Men det kan godt være, at bidragene fra de en-kelte forbund bliver fordelt lidt anderledes, end vi oprindelig havde forudset,” siger Morten Mølholm Hansen, der er ud-viklingschef i DIF. ”Svømning og gymnastik klarer sig rigtig godt, og hvis de-res udvikling fortsætter, så kan de to tilsammen måske nå helt op på 50.000 nye medlemmer – altså halvdelen af mål-

sætningen. Så bliver det afgørende, hvordan de øvrige store projekter i eksempelvis fodbold, håndbold og badminton kla-rer sig. De skal gerne kunne bidrage med 35.000 – 40.000 nye medlemmer, lyder vurderingen fra udviklingschefen.

OpBAkNiNG eR AFGøReNDeDer er siden efteråret 2010 løbende igangsat 20 udviklings-projekter, som DIF og specialforbundene i alt investerer i omegnen af 60 millioner kroner i. Nogle af dem har ikke fokus på medlemsfremgang, men på at løfte et samfunds-mæssigt ansvar. Men de fleste projekter har en målsætning om at nå medlemsfremgang ved at udvikle nye idrætstilbud og ved at lave nye kontingentstrukturer, så det bliver mere attraktivt for både enkeltpersoner og for foreninger at blive medlem af DIF. ”Det første halvandet år har vist mig, at der, hvor projek-terne har været stærkest forankret både administrativt og politisk, har de fungeret bedst. Svømmeunionen og gymna-stikforbundet var rigtig godt forberedt, deres projekter ny-der topprioritet i administrationen, og de har haft deres po-litikere med hele vejen. De var langt mere modne til at få et projekt, end eksempelvis tennisforbundet var,” siger Morten Mølholm Hansen. I svømmeunionen glæder direktør Pia Holmen sig over den markante medlemsfremgang, som udviklingsprojek-tet har medført. 10.000 medlemmer er kommet til som en konsekvens af projektet, som først og fremmest består af en ændring af kontingentstrukturen. Den nye struktur betyder, at foreninger, der kun bruger få af unionens tilbud, slipper billigere i kontingent. Hun er enig i, at en stærk forankring af projektet har været afgørende for successen. ”Allerede i april sidste år fik vi politisk vedtaget den nye kontingentstruktur, der betyder, at eliteklubberne, som bru-ger mange af unionens tilbud, skal betale mere. Det skulle vedtages med ¾ af stemmerne på en generalforsamling, hvor det typisk er eliteklubberne, der møder op. Det lykke-des, fordi vores bestyrelsesmedlemmer gjorde en kæmpe indsats og var oppe at tale for forslaget på ølkasser i hele landet,” siger Pia Holmen.

dif’s ti største specialforbund (udvikling fra 2010-2011)1. Fodbold 356.754 (+13.799)2. Golf 157.496 (-588)3. Svømning 146.103 (+9.515)4. Gymnastik 129.876 (+5.086)5. Håndbold 113.323 (-1.605)6. Badminton 90.967 (-3.597)7. Arbejderidræt 79.032 (+4.716)8. Ridning 73.023 (-1.214)9. Tennis 60.414 (-2.127)10. Sejlsport 56.624 (-1.663)



MEDLEMSTAL

I svømmeprojektet har unionen og DIF fastsat en målsæt-ning på 15.000 nye medlemmer. En tredjedel gennem pro-jektet har man nået to tredjedele af målsætningen. Morten Mølholm Hansen håber, at svømmeprojektet kan nå længere end målsætningen og yde et endnu større bidrag i bestræ-belserne på at nå de 1000.000 nye medlemmer. ”Jeg har bemærket, at DIF gerne vil forpligte os til at hente endnu flere medlemmer, men det er ikke noget, vi vil skrive ind i en aftale. Vi håber da, at vi kommer over målsætningen, og vi har fuldt fokus på projektet. Jeg har flere gange sagt til mine ansatte, at intet i vores hverdag har højere prioritet end DIF-projektet,” siger Pia Holmen.

TeNNiSpROjekTeT hALTeR eFTeRMens svømmeprojektet er godt på vej til at opfylde mål-sætningen, ser det mere vanskeligt ud for andre projekter. blandt andet for tennisforbundets projekt. Her er målsæt-ningen 10.700 nye medlemmer, men i løbet af det første år har projektet kun bidraget med 1.000 nye medlemmer. ”I forhold til at nå målet, ser det sværere ud nu, end da vi begyndte. Men jeg er optimistisk i forhold til 2012. Sidste år delte vi eksempelvis 700 ketsjere ud i forbindelse med vores voksenintroduktion, og i år har vi til dato allerede delt 1.300 ketsjere ud,” siger Sune Irgens Alenkær, der netop er blevet ansat som direktør i tennisforbundet. Morten Mølholm Hansen er bekymret for, om tennispro-jektet kan nå det opstillede mål. ”Jeg er i tvivl om tennisprojektet. Problemet for det pro-jekt er, at det ikke er lige så godt forankret som eksempelvis svømmeprojektet. Der har været en del turbulens i både ten-nisforbundets bestyrelse og administration, og de har endnu ikke vedtaget en ny kontingentstruktur. Jeg håber, at det går fremad nu,” siger DIF’s udviklingschef. Den nye tennisdirektør er sikker på, at det kommer til at gå i den rigtige retning.

”Vi er tvunget til at løbe hurtigere på grund af de admini-strative problemer, vi har haft. Men vi slap nådigt igennem det første år, og jeg føler, at der er politisk opbakning til pro-jektet. Det er vigtigt for sådan et projekt, at der bliver formu-leret en klar strategi, og det har vi skullet bruge lidt ekstra tid på,” siger Sune Irgens Alenkær.

Effekt af udviklingsprojekter med fokus på medlemsvækstMedlemsudvikling 2010-2011 / isoleret effekt af udviklingsprojekt*

Fodbold: +13.799 +1.000Svømning: +9.515 +10.000Gymnastik: +5.086 +10.000Arbejderidræt: +4.716 +2.000Volleyball: +1.164 +2.900Bordtennis: +197 +400Kano/kajak: +165 +200Golf: -588 +2.000Ski: -739 +700Basketball (projekt indstillet): -718 0Håndbold: -1.605 +1.000Tennis: -2.127 +1.000Badminton: -3.597 +2.200Atletik:**

* På baggrund af specialforbundenes opgørelse.** Atletikprojektet er først begyndt i 2012.

tennisforbundet har en målsætning om at skaffe 10.700 nye medlemmer. Foto: dansk tennis Forbund


uridan leverer non water system til sportshaller, stadions, o�entlige bygninger, industrien og til mange

andre projekter i hele verden.

Snerlevej 3 • 6100 HaderslevTlf. 74 52 65 10 • www.uridan.com

uridan leverer non water system render til OL i London 2012

Kontakt os for et uforbindende tilbud

Sammensæt selv dit skema og vælg mellem mere end 50 fag På Rønshoved Højskole har vi ikke nogle linjer. Vi er nemlig en af de få ægte, almene højskoler i Danmark. Det betyder, at du ikke låser dig fasti nogle bestemte fagkombinationer eller linjer.Vælg mellem mere end 50 fag

Kast dig ud i detRønshoved Højskole er en klassisk, grundtvigsk højskole uden linjer. Hos os kan du både fordybe dig i det boglige og udfordre dig på det fysiske.Uanset hvad du vælger, så er faglig-heden altid høj.

Højskolen ved Flensborg Fjord

www.ronshoved.dk

Prøv dig selv af:- Filosofi, religion og litteratur- Idræt, sejlads og havkajak- Kunst, film, foto og musik- Sociologi, historie og politik- Faldskærm, vandski og dykning- Tysk, latin, fransk, hebraisk, dansk- HF-enkeltfag og studieforberedelse

Enkeltværelse - uden ekstra beregning

IDræTSLIVjuNi201216

InTERVIEw

IDræTSLIVjuNi2012 17

Kampen om verdensmesterskabet i speedway er i fuld gang. Danskernes øjne hviler håbefuldt på nicki Pedersen, som senest har haft et par elendige sæsoner, men som er kommet fornuftigt i gang i 2012. og det er heldigt, for denne sæson bliver afgørende for den tredobbelte verdensmesters fremtid som fartdjævel.

Af Annebeth Mortensen. Foto: Lars Møller og Polfoto

Nickis skillevej


InTERVIEw

”hvis ikke jeg kan komme tilbage i top fem i år, så skal jeg måske ikke være med på det her niveau mere.

Så gider jeg ikke bruge penge på det, for det koster mig det samme, om jeg ligger nummer ti eller nummer et.” Den danske speedwaykører Nicki Pedersen har høstet anerkendelse og mesterskaber i den internationale speed-wayverden i snart ti år. Tre verdensmesterskaber er det ble-vet til, men de seneste par sæsoner har pilen vendt nedad for den fynske racer. Han har kun fået mulighed for at være en del af mesterskabsløbene de sidste to år, fordi han har fået tildelt et wild card af den internationale motorcykel-sportsunion. I øjeblikket kører han rundt med nummer 10 på ryggen, som afspejler hans placering sidste sæson, og det er ikke godt nok. ”Jeg har flere gange tænkt på, om jeg stadig hører til i verdenseliten. Det tror jeg, at jeg gør, for der er ingen, der er bedre end mig, når jeg er bedst. Jeg er en af dem, der kø-rer stærkest i verden, når tingene spiller for mig,” lyder den skarpe vurdering fra speedwaykøreren.

’NiCe Guy’Den danske base i brenderup på Fyn afspejler de mange resultater, Nicki Pedersen har opnået. ’Tillykke Nicki Pe-dersen. World champion 2003’-banneret byder velkommen i værkstedets indgang. Et endeløst antal pokaler står på bor-de, hylder og på gulvet. Han har samlet omkring 600 styks sammen, men en del af dem er pakket ned i kasser. Der skal

nemlig været rent og ryddeligt i værkstedet, og faktisk er der ikke så meget som en olieplet at finde på gulvet. ”Det giver ro, at basen er i orden,” forklarer Nicki Peder-sen, inden han viser rundt i resten af etablissementet. Han har fået lavet et lille podium, hvor tre speedway-cykler troner, og hvor tre massive pokaler desuden optager pladsen, mens tre dragter samt forgyldte briller, slæbesko og handsker pryder væggene. ”Det er det udstyr, jeg har haft på, de tre gange jeg er kørt over stregen som verdensmester. cyklerne er blevet pen-sionerede, og det giver motivation til hele mit team at se på dem, når de går forbi,” forklarer han. Lige ved siden af podiet står en halvfærdig speedwaycy-kel. Det er nemlig også i brenderup, at Nicki Pedersen byg-ger sine cykler inden hver sæson. Han har normalt omkring ni cykler, som er placeret i de lande, hvor han kører ligaløb, mens han typisk har tre cykler med, når han kører om ver-densmesterskabet i grand prix-serien. Og noget kunne tyde på, at han har fået sat udstyret rig-tigt sammen til denne sæson. I hvert fald befinder han sig i det lune selskab i toppen af den samlede VM-stilling – et helt andet scenarie end på samme tidspunkt de foregående to sæsoner. ”Jeg er ikke bedre nu, end jeg har været de sidste tre år. Mine cykler kørte bare ikke stærkt nok. Jeg kørte med det samme set-up og grej i fire år, så der var ingen udvikling, og når grejet ikke virker, er det svært at bevare motivationen og selvtilliden,” siger Nicki Pedersen. Han har nu lavet nogle udskiftninger på sit team, som blandt andet består af mekanikere, en manager og en coach. Og eftersom de skal arbejde tæt sammen for at få tingene til at fungere optimalt, er den 35-årige fynbo opmærksom på at bevare den gode tone til hverdag. ”De folk, som kun har set mig på tv, tænker nok: ’Hold kæft, er han kronisk sur eller hvad?’ Og mit team oplever, at nogle af de andre mekanikere kommer og spørger, hvordan jeg er at arbejde for. Men jeg er kun sur i de timer, løbet står på, så når de fortæller, at jeg er en ’nice guy’, står de andre og kigger på dem, som om de er på stoffer.” Nicki Pedersen griner højt, inden han fortsætter: ”Mit team ved godt, at når vi kører løb, skal de ikke lytte til ordforrådet. De skal lytte til budskabet. De skal ikke være underkuede på nogen måde, men jeg skal helst kunne sige, hvad jeg tænker. Hvis der så opstår noget undervejs, tager vi den bagefter. Men vi bruger meget tid sammen om vinteren, så de ikke bliver chokerede, når vi kommer ud til løb. Vi er jo mennesker alle sammen.”

eN RuLLeNDe DARTSkiveDa Nicki Pedersen blev verdensmester for første gang som 26-årig i 2003, var han den yngste kører, der opnåede den titel i grand prixets historie. Det medførte et par hårde sæ-

verden ifølge Nicki:verdens mest talentfulde speedwaykører:”Darcy ward fra Australien. Han er 20 år og dobbelt u21-verdensmester - han er et multitalent. Jeg hå-ber ikke, han spilder det. Et talent rækker ikke, til man er 30 år, så om nogle få år er det ikke længere nok for ham at være talentfuld. Så skal han til at ar-bejde hårdt for det.”

verdens mest irriterende konkurrent:”Emil Sayfutdinov fra Rusland. Af en eller anden grund skal han altid køre ind i mig. Vi har lidt samme kørestil, og jeg tror gerne, han vil opnå nogle af de ting, jeg har opnået. Han er kun 22 år, og jeg tror, han ser op til mig og sætter sig lidt ekstra op, når vi mø-des på banen. Men det har jeg respekt for. Jeg kan selv huske, hvor irriterende jeg var i den alder.”

verdens bedste holdkammerat:”Greg Hancock fra uSA. Han er bare ’Mister nice guy’. Han smiler altid, og han er altid flink, selvom han er hård på banen. Vi har dyb respekt for hinan-den, og han er den type, der gør alle mennesker lidt bløde i knæene. Han er virkelig amerikaner, og der er altid lidt ’glamour’ omkring ham.”

verdens bedste klub:”Jeg kører for Holsted på tiende. sæson. Det er en succes i sig selv, for det er ikke de danske klubber, der betaler ens lønninger. Men de tager mig ikke for givet, og de værdsætter det, jeg gør for dem. og or-ganisatorisk er det den bedste klub, jeg har kørt for.”



InTERVIEw

soner, inden han igen i 2007 og 2008 stod øverst på podiet, da de 12 VM-afdelinger var kørt. ”Jeg kunne godt mærke, at det var ’tough’, da jeg havde vundet første gang. Jeg kørte jo rundt med en dartskive på ryggen. Derfor var det også ekstra fedt, da jeg vandt i 2007, for så beviste jeg, at jeg ikke bare var en døgnflue. Og da jeg vandt igen året efter, var det endnu federe, for det er jeg kun den anden kører i grand prix-historien, der har gjort,” fortæller han. Den stabile præstation er noget, Nicki Pedersen har stående højt på sin liste. For uden stabilitet er det umuligt at generobre speedwaytronen. ”Som 26-årig var jeg en middelmådig kører i ligaen, men jeg formåede at finde noget ekstra frem, når det handlede om VM-point. Det er fint at sige, at man vil være verdensmester, men hvis ikke man kan lave gode præstationer gennem hele sæsonen, betyder det intet.” Udover Nicki Pedersen har det været til at overse antallet af tilbage-vendende danske navne i de internationale grand prixer de senere år. blandt andre Hans Andersen, bjarne Pedersen, Niels christian Iversen og Kenneth bjerre har forsøgt sig, men ingen af dem har rigtig slået igen-nem, selvom de alle har været med til at vinde VM for hold. Men det får ikke Nicki Pedersen til at se alt for dystert på Danmarks speedwayfrem-tid. ”Der er nogle rigtig gode unge kørere på vej, og jeg tror på, at der kom-mer en dansk verdensmester efter mig, men der går i hvert fald fem år, inden de unge har stabiliteten til at kunne vinde VM. De skal tage et trin ad gangen, så de ikke bliver pillet ned og mister den selvtillid, som er sinds-syg vigtig i vores sport,” forudser Nicki Pedersen. Det er ved at være fire år siden, Danmark sidst kørte alle andre natio-ner bagud ved VM for hold. Det skete på hjemmebane i Vojens. Men siden dengang har det knebet lidt med de danske topresultater – både for hold og individuelt. ”Jeg tror, vi blev for selvfede. Vi har levet på, at det er gået godt gennem årene. Vi har tidligere været gode til at holde sammen, når vi har haft Dan-nebrog på, men sådan er det ikke blevet ved. Vi har ikke formået at lægge grand prix-systemet fra os og køre VM for hold. Der har været for meget snik-snak i krogene,” lyder den ærlige melding fra Nicki Pedersen, som dog har forsøgt at ændre på den problematiske situation: ”Jeg har rakt hånden op til nogle af vores landsholdssamlinger og sagt: ’Fint nok, at vi skal køre hold-VM, men hvis I tænker jer rigtig godt om, synes I så, at vi står sammen som hold?’ Og det synes de andre jo ikke. Vi er afhængige af hinanden, så vi skal alle sammen ville det,” siger han og understreger, at det interne forhold mellem kørerne på det danske lands-hold dog er blevet bedre på det seneste.

SOv i LuFThAvNeTil trods for de manglende resultater fra dansk side er den nationale me-diedækning af speedway blevet intensiveret. Det er muligt at følge VM-se-rien på TV3+, mens den nystartede tv-station Kanal Sport viser løbene fra den hjemlige liga. Men ikke nok med det. Under VM-løbene skal kørerne også forholde sig til live-interviews fra både danske og internationale me-dier. ”Førhen ville jeg ikke lave interviews under løbene, for det gjorde noget ved hjernen i forhold til det næste heat. Men jeg er blevet ældre og mere erfaren, så nu kan jeg sagtens skyde nogle replikker af, inden jeg skal køre,” siger Nicki Pedersen. Den øgede eksponering af speedwaysporten har dog også en bonus ifølge den fartglade fynbo. ”Folk kan komme helt ind under huden på os. Medierne kommer helt ind i ryttergården under løbene, og så tæt på kommer man ikke under en fodboldlandskamp. Det er fedt, for det her er jo også min forretning. En fodboldspiller kan være hamrende ligeglad med sponsorer, for han får sin løn fra klubben alligevel. Det sker ikke i vores sport. Hvis jeg ikke leverer varen både på banen og over for pressen, er mine sponsorer ikke glade, og så tjener jeg ingen penge.” Nicki Pedersen synes ikke selv, han er kommet let til mediernes inte-resse. Specielt ikke i begyndelsen af sin karriere. ”Medierne var mætte, fordi Danmark havde været for dominerende

Nicki pedersens fakta:Født: 2. april 1977 i odense

Civilstand: Forlovet med Anne Mette Hansen, som han har datteren Mikkeline på tre år med.

klubber: Holsted (Danmark), Gdansk (Polen), Vargarna (Sverige) og Prague (Tjekkiet).

Titler: verdensmester 2003, 2007 og 2008 verdensmester for hold 2006 og 2008 Dansk mester 2002, 2003, 2005, 2006, 2008, 2009 og 2011



InTERVIEw

i speedwaysporten gennem 70’erne og 80’erne. Pressen skrev ikke om mig, hvis jeg blev nummer seks eller syv. Jeg prøvede at arbejde med pressen dengang, men hvis ikke jeg havde et resultat, kunne det være lige meget,” husker han. Den manglende eksponering i de yngre år gjorde, at den kommende verdensmester måtte tage til takke med lidt mindre fine forhold, når han skulle rejse verden rundt for at køre løb. ”Jeg har prøvet at sove i lufthavne, fordi jeg hellere ville bruge mine 100 pund på at servicere mine motorer frem for at bo på hotel. Det var frygteligt. Den der støvsuger, der kommer hver time i lufthavnen, sørger i hvert fald for, at man ikke får meget søvn. Jeg tog også mit bælte af og spændte rundt om tasken, så ingen kunne stjæle mine ting. Og når jeg bliver sat af på Hilton i dag, kan jeg godt tænke, at hovedpu-den er dårlig, men så siger jeg til mig selv: ’Luk nu røven. Det går jo ok.’ Så det har været sundt for mig at prøve,” lyder den grinende konklusion.

væR ikke BANGe FOR MiGDe erfaringer, Nicki Pedersen har samlet gennem sine man-ge år i den professionelle speedwayverden, deler han gerne ud af. Han føler et vist ansvar for at hjælpe de unge kørere på vej, og han er godt klar over, at han er rollemodel for mange håbefulde talenter. ”Jeg føler egentlig, at jeg lever op til den rolle. Jeg møder op til alle samlinger i unionen, selvom jeg bor i England. Det er min pligt, og jeg tror, jeg er en god ambassadør for speed-waysporten. Jeg siger også til de unge i de klubber, jeg kører for, at de skal komme og spørge om råd. De skal ikke for-vente, at jeg hele tiden render rundt og kigger på dem, for jeg har jo også et arbejde at passe. Men de skal ikke være bange for at komme til mig, for døren er åben. Det siger jeg ofte til dem,” fortæller Nicki Pedersen. Da han selv var helt ung, var det ikke en stor speedway-stjerne, som hjalp den fynske kører på vej. Det var far Pre-ben. ”Han er ’old school’, så han var ikke den type, der kom og klappede mig på skulderen, eller gav mig alt, hvad jeg pege-de på. Jeg manglede ikke noget, men jeg tror, det var bevidst fra hans side. Jeg skulle lære, hvad tingene var værd, og det vil jeg gerne takke ham for i dag. Han lærte mig, hvordan man driver en forretning, og jeg er glad for at kunne bevise

over for ham, at det rent faktisk er lykkedes mig,” siger Nicki Pedersen. Nu er han selv blevet far til Mikkeline, som er fyldt tre år. Men det har ikke fået ham til at sætte farten ret meget ned. Heller ikke selvom han dyrker en sport, som til tider kan være farlig. I maj omkom Nicki Pedersens gode ven og hold-kammerat Lee richardson fra England på grund af et styrt, og det har trods alt sat nogle tanker i gang hos danskeren. ”Da jeg blev far, begyndte jeg at spænde sikkerhedsselen i bilen. Man har selvfølgelig et andet ansvar, men på banen er jeg klar. Den dag, jeg begynder at tænke på min kæreste og min datter, når jeg har hjelmen på, eller hvis jeg bliver bange for at køre, så er det tid til at lægge hjelmen på hylden,” for-klarer Nicki Pedersen. Umiddelbart er der intet, der tyder på, at den dag er nært forestående. Og med den gode start i denne sæson er der heller intet, der indikerer, at 2012 bliver endestation for Nicki Pedersens speedwaykarriere. ”Hvis jeg ligger i toppen, kan det lige så godt være mig, der bliver verdensmester. Det er marginalerne, der tæller. Og selvfølgelig vil jeg gerne være verdensmester igen. Det siger sig selv.”


Skole og sport - kom med i teamet...

Åhavevej 44-46 · 8600 Silkeborg · Tlf. 8682 0399 · www.silkeborgefterskole.dk

Brug bolden - se mere på www.silkeborgefterskole.dk

Er du bidt af idræt og boldspil, så er Silkeborg Efterskoles 9. 10. klasse noget for dig. Lige midt i Silkeborg bor 90 elever, der gennemfører vort attraktive skoleforløb. Vores fodboldlinje arbejder tæt sammen med SIF/talent og Silkeborg Fodbold College.

Håndboldlinjen arbejder tæt sammen med BSV. Du kan også vælge vores idrætslinje eller dramalinje.

FoREnInGSLIV

Han er kun 16 år, men christoffer Nielsen er et af de unge mennesker, som mange klubber drømmer om. Han er dybt involveret i bK Skjolds frivillige arbejde, og han håber på at være med til igen at samle klubbens medlemmer med forskellige initiativer.

Af Annebeth Mortensen. Foto: Lars Møller

superteenageren


”Mine damer og herrer, jeg vil gerne byde jer velkom-men til dagens kamp mellem bK Skjold og Thisted.”

Stemmen runger ud over Østerbro Stadion en regn-fuld lørdag eftermiddag, og den tilhører 16-årige christof-fer Nielsen. Han har fungeret som stadionspeaker ved bK Skjolds hjemmekampe i to år. Egentlig begyndte det lidt tilfældigt, da den unge fodbold-spiller fik en skade i ryggen og måtte holde pause fra det ak-tive liv i klubben. Derfor begyndte han at involvere sig frivil-ligt i andre af klubbens aktiviteter. ”Det var for at få udfyldt tiden og være sammen med ven-nerne. Jeg tog på nogle trænerkurser, og så kom der flere ting til med tiden,” forklarer christoffer Nielsen, som til dag-lig går i niende klasse på Nyboder Skole. Da klubben stod og manglede en stadionspeaker, sprang han også på den opgave. Hver anden uge er han på plads i speakerboksen, når bK Skjolds bedste herrehold spiller kamp i 2. division vest. Men christoffer Nielsen slapper langt fra af mellem kam-pene. Han tilbringer mellem fem og ti timer i klubben hver eneste uge, hvor han hjælper med kontorarbejde. Han har blandt andet været med til at fastsætte banetider for klub-bens 78 hold. I 2011 var han også med til at starte DIF-projektet ’Godt idrætsmiljø for unge’ op i bK Skjold. Hans projekt gik ud på at samle klubbens unge til nogle sessioner med en uden-landsk træner. ”Formanden for klubben spurgte, om jeg havde lyst til at prøve kræfter med det, selvom jeg ikke havde nogen er-faring. Og jeg tænkte, at det lød som en sjov og anderledes opgave,” siger christoffer Nielsen om projektet, som stadig lever i klubben, men nu er blevet adopteret som en julecamp.

Bk SkjOLD Tv Østerbro Stadion gennemgik en større renovering og udbyg-ning, som stod færdig i 2009. I den forbindelse blev der sat en storskærm op bag det ene mål, og den bruger christoffer Nielsen flittigt. Ikke kun til holdopstillinger på kampdagene, men også til et andet formål. Den foretagsomme unge mand har oprettet en videokanal på youTube, hvor der ligger op-takter til de fleste af kampene i 2. division vest samt videoer

af andre store Skjold-begivenheder; eksempelvis julecamps. ”Vi er nødt til at komme ud på alle medier for at nå alle,” lyder forklaringen fra christoffer Nielsen, som selv laver in-terviews med spillere og træneren før kampene, og de klip bliver så vist på storskærmen inden kampstart samt på you-Tube. Mens han fortæller, er han i gang med at pakke kamp-programmer og plakater ned i en taske. Tre timer inden kampstart møder han ind, så han kan nå alle sine gøremål, inden dommerens fløjte lyder. Første stop er omklædnings-rummene, hvor han lægger et kampprogram til hver spiller. bagefter henter han computeren, som forbindes med stor-skærmen, og så er det tid til at hænge plakater op. reklamer for klubbens næste hjemmekamp, tv-kanalen og køb af kampprogram, som christoffer også producerer, pryder plakaterne, som han sætter op ved indgangen, pølse-boden, cafeen og udskiftningsboksene. Normalt plejer han også at klistre plakater op hele vejen rundt på stadion, men fordi det regner i dag, dropper han det. De kan alligevel ikke hænge fast.

FRie TøjLeR Alle disse ting er noget, christoffer mere eller mindre gør på eget initiativ. Og der er flere grunde til hans store engage-ment i klubben. Han har selv spillet fodbold i bK Skjold, si-den han var otte år. Og noget af det, han husker fra dengang, er sammenholdet i klubben. For eksempel til store stævner, når bK Skjold stillede op med omkring 30 hold. Men de se-nere år har klubben været præget af uro på den økonomiske front, og det har kostet på den sociale konto. ”Hvert hold skulle klare sig selv, så nu prøver vi at gen-skabe sammenholdet. Vi forsøger at samle årgangene til in-tern træning og kampe for at integrere holdene i klubben, så de ikke er alene. Mange trænere løb sur i det, fordi de skulle klare alting selv,” forklarer han. Arbejdet med hele set-uppet til hjemmekampe har også en bonus, som christoffer håber på at kunne tage med sig i sit voksne liv. ”Jeg får ret frie tøjler, og det udvikler mig. Jeg kunne godt tænke mig at arbejde i reklamebranchen, når jeg bliver vok-sen, og her får jeg erfaring på en masse punkter.”


verdenrundt

TrE OL-KANDIDATEr TIL 2020Aserbajdsjans hovedstad baku må i denne omgang nøjes med årets værtsskab for det europæiske melodi grand prix. Sammen med Doha i Qatar er byen nemlig ude af ræset om at få lov til at afholde de 28. olympiske sommerlege i år 2020. Tre byer er stadig i spil. Madrid, som også var med i kap-løbet om legene i både 2012 og 2016. Tyrkiske Istanbul, der byder for femte gang. Og Tokyo, som er den eneste af de tre kandidatbyer, der tidligere har afholdt et OL. Det skete tilba-ge i 1964. Hvilken af de tre byer, der bliver tildelt den eftertragtede værtsrolle, bliver afgjort 7. september 2013 i buenos Aires, når den internationale olympiske komite mødes til den 125. IOc-Session.

EU-FOKUS På MOTIONSDOPINGHvor der over en bred kam samarbejdes målret-tet i bekæmpelsen af doping i elitesport i de euro-pæiske lande, halter det noget efter, når det gælder motionsdoping. Derfor opfordrer Det Europæiske råd medlemslandene i EU til at sætte større fokus på doping i breddeidrætten. Det skal ifølge rådet ske gennem udvikling af nationale antidopingkampagner og uddannelses-programmer, som stiles mod breddeidrætten og på at forbedre samarbejdet mellem de offentlige myndigheder, sportsorganisationerne og fittness-sektoren. Desuden er det vigtigt, at der er regler til stede, som muliggør efterforskning og sanktio-ner. EU har nedsat en ekspertgruppe i anti-do-ping, som skal indsamle eksempler på ’best practice’ i kampen mod motionsdoping med fokus på forebyggelse, uddannelse og kontrol. Gruppen skal i slutningen af 2013 præsentere en række anbefalinger, der kan sætte en kæp i hjulet på motionsdoping både på europæisk og nationalt niveau.

NI MILLIArDEr SKAL GØrE HEL GENErATION AKTIVOL i London skal ikke bare være en tilskueroplevelse for englænderne. Den engelske regering vil udnytte lejligheden til at gøre en hel generation af unge englændere idrætsak-tive. Og der er sat mønt bag ambitionerne. Ni milliarder kro-ner. De mange penge skal blandt andet bruges på at sikre, at alle landets skoler vil få tilknyttet en idrætsklub, der kan bruge skolens idrætsfaciliteter til at tilbyde eleverne idræt efter skoletid. Hidtil har skolernes område været lukket land for idrætsklubberne, men blandt andet efter dansk forbil-lede, skal skolernes faciliteter være omdrejningspunkt for mange foreningers virke. Hele fire af milliarderne vil komme de engelske spe-cialforbund til gode. Pengene skal gå til implementeringen af ungestrategier, som skal sikre medlemsfastholdelse og fremgang på ungdomsfronten.

Foto: Polfoto

Foto: scanpix

GræSK ØKONOMI LAMMEr GræSK ATLETIKDe økonomiske problemer i Grækenland, rammer nu også hårdt ned i sportens verden. Det græske atletikforbund har suspenderet alle nationale aktiviteter i protest mod massive nedskæringer i den græske regerings støtte til idrætten i Grækenland. Atletikforbundet truer også med at suspendere dets internationale aktiviteter herunder atletikudøvernes deltagelse ved det forestående OL, hvis ikke den græske re-gering vil indgå i en dialog om nedskæringerne. Helt konkret er atletikforbundets budget blevet skåret med 33 procent, hvilket har medført, at forbundet har været ude af stand til at betale løn til trænere, leverandører og de bedste atleter. Nedskæringerne er en konsekvens af de krav, som landet har måttet imødekomme for at sikre lån fra EU og den Internationale Valutafond.

Foto: Polfoto

Foto: lars Møller



FoREnInGSLIV

For de unge mænd i Viborgs U-19 trup er der ingen tvivl om, at fodbolden kommer i første række og uddannelsen i anden, hvis de selv skal sige det. Derfor har Viborg Handelsgymnasium ansat en ’professionel bedstemor’ til blandt andet at holde de unge gutter i ørerne.

Af Connie Mikkelsen. Foto: Heidi Lundsgaard

Fodbolddrengenes sikkerhedsnet

For 68-årige Aase Mørk føles det ikke spor naturligt at befinde sig på sidelinjen på en fodboldbane. Godt nok er

hun klædt i sort og falder for så vidt fint ind med spillerdrag-terne her på Viborgs U-19 hold, men hun er ikke en af stam-gæsterne på Viborg Stadion. Så langtfra. ”Mit liv er for kort til fodbold,” erklærer hun uden at blin-ke. Alligevel er Aase Mørk tydeligvis en af gutterne. Måske en af de personer, der betyder allermest for flere af de 17-20 årige knægte, der lige nu er i gang med at varme op til efter-middagens fodboldtræning under ledelse af klubbens U-19 træner, serbiske Predag bojanic. Imens forklarer Aase Mørk på afvæbnende nordjysk, at hun naturligvis følger nødtørftigt med i, hvordan det går Vi-borg, så hun ikke er helt blank, hvad aktuelle stillinger an-går.

”Jeg er jo nødt til at vide lidt om, hvad der foregår,” er-kender den pensionerede iværksætter og erhvervsrådgiver, der nu i tre år har fungeret som professionel bedstemor, en let tilgængelig, livsklog mentor, for de unge mennesker på Viborg Handelsgymnasium. Heriblandt seks talentfulde fod-bolddrenge, der alle spiller på højt niveau i Viborg Fodsports Forening, og som førhen til hver en tid var klar til at priori-tere sporten højere end skolearbejdet. Ingen af dem er faste på klubbens førstehold endnu. Men de træner så ofte som muligt med førsteholdet, spiller træ-ningskampe med dem og har klare ambitioner om at blive kontraktspillere en dag. Aase Mørks opgave er blandt andet at hjælpe de ambitiø-se fodbolddrenge med at få skolearbejdet prioriteret lidt hø-jere, end hvad der falder dem naturligt, så de ikke pludselig

står med et rødt kort i hånden på grund af for meget fravær og i værste fald brænder deres chance for at færdiggøre en ungdomsuddannelse.

veRDeNS BeDSTe jOBHidtil er det gået over al forventning, efter at den generelle mentorordning med professionelle bedstemødre blev ind-ført på Mercantec – sammenslutningen af de merkantile og tekniske uddannelsesinstitutioner i det midtjyske, heriblandt Viborg Handelsgymnasium. Fraværet er faldet markant i den periode, Aase Mørk og hendes i alt 16 kolleger har været ansat i hver 200 timer årligt uden nogen egentlig jobbeskri-velse ud over retten til at holde eleverne i ørerne, stryge dem med hårene eller tale med store bogstaver efter behov. ”Det er verdens bedste job. Jeg nyder det tempo, der er i de unge,” siger Aase Mørk, der stort set træffes dagligt på handelsgymnasiet, enten fordybet i samtale, med næsen i fraværsstatistikken eller blot for at være til rådighed, hvis en af de unge har brug for en snak med en udenforstående vok-sen. ”Det er primært min livserfaring, jeg bruger. Jeg hjæl-per eleverne med at overskue de muligheder, de har, og så støtter jeg dem i de valg, de tager,” forklarer Aase Mørk og nævner et motto, hun også gentager ihærdigt for de unge: Nemlig at dårlig samvittighed ikke betaler sig. ”Den hæmmer os og præger vores holdning til tingene i en negativ retning, siger hun og mener, at det i særlig grad er et tema for fodbolddrengene, der ikke har råd til tilfældige forsømmelser, hvis de også skal tilgodese deres sport.

eN SvæR BALANCe Sammen med fodbolddrengene har Aase Mørk nemlig skru-et en aftale sammen, der hedder, at hvis de skal have fri til at træne eller tage med til træningskampe i skoletiden, kræver det, at de afleverer deres opgaver til tiden og ikke har andet fravær uden gyldig grund. ”Det kræver en vis disciplin og evne til at strukturere sin hverdag. Det er det, jeg hjælper fodbolddrengene med,” for-klarer Aase Mørk, der ganske vist får sin løn for at fortælle eleverne, at skolen er vigtig, men som samtidig har stor re-spekt for elitesportsudøvere og virkelig under sine drenge, at drømmen om en fodboldkarriere går i opfyldelse. ”At spille fodbold på højt niveau giver jo også de unge

”DET Er PrIMærT MIN LIVSErFArING, JEG brUGEr. JEG HJæLPEr ELEVErNE MED AT OVErSKUE DE MULIGHEDEr, DE HAr, OG Så STØTTEr JEG DEM I DE VALG, DE TAGEr”

Aase Mørk, ’professionel bedstemor’

mennesker en masse med i rygsækken. De får en erfaring og en selvdisciplin, som de kan bruge i mange af livets andre sammenhænge,” påpeger Aase Mørk. Så hvis det glipper med en professionel kontrakt, har fod-bolddrengene ikke kæmpet forgæves, mener hun. ”Med min baggrund ved jeg, at det ofte er de dér sports-typer, der efterspørges ude i erhvervslivet. De er som regel gode til at sætte sig personlige mål og arbejde koncentreret for at nå dem,” lyder hendes erfaring. ”Når man er nået så langt rent sportsligt, er man som regel også afklaret med, at man ikke får noget forærende; at man skal arbejde for sagen, hvis man ikke vil sættes af holdet. Det er en erfaring, de også kan bruge generelt,” fort-sætter Aase Mørk, der derfor ikke mener, at skolearbejdet til hver en tid bør komme i første række, men at kunsten er at finde en bæredygtig balance.

eT LAvpRAkTiSk BiNDeLeD I praksis foregår det ved, at Aase Mørk tager ud på stadion og holder et koordineringsmøde med Viborgs cheftræner, Ove christensen, i begyndelsen af hver sæson. Med sig brin-ger hun en drengenes aktuelle skoleskemaer til cheftræne-ren, og i fællesskab sørger de to så for, at træning og træ-

FAKtA - Aase Mørk • AaseMørker68årogfolkepensionist,tidligereerhvervsrådgiver,iværksættermedmereigennem45år,idagansat200timeromåretpå Viborg Handelsgymnasium som mentor for eleverne.

• Ibegyndelsenvarbedstemorordningenfinansieretviaprojektmidler,mennuerdetenpermanentordningogendelafViborgHandels-gymnasiums daglige drift.

• SomprofessionelbedstemorstøtterAaseMørkelevernepåmangemåder.Dekantilhverentidringeellersendeensmspåhendesarbejdstelefon, aftale personlige møder eller bede om råd i diverse sammenhænge.

• Fodbolddrengenetilhørerensærligkategoriafelever,somAaseMørknyderatgiveenhåndmedpåvejen.

• Isitprivatelivharhuntrevoksnebørnogsyvbørnebørn.AaseMørkblevenkeijanuar2011.

ningskampe forstyrrer de unge fodboldtalenters skolegang så lidt som muligt. Det er ikke helt enkelt, da førsteholdets træningspas og træningskampene ofte ligger i skoletiden, men koordine-ringsaftalen formindsker trods alt drengenes fravær, så det ikke skaber problemer. ”Det er selvfølgelig først og fremmest de unge menne-sker, der har gavn af ordningen. Aase giver dem nogle sty-ringsredskaber, så de lærer at være tovholdere i deres egen tilværelse,” siger Ove christensen, der er godt tilfreds med Aase Mørk som det personificerede, lavpraktiske bindeled imellem klubben og uddannelsesinstitutionen. ”Det er svært at klare sig som professionel fodboldspiller i dag. De kontrakter, vi tilbyder, er ikke gigantiske, så der skal være en kattelem for de unge mennesker, hvis fodboldkar-rieren glipper. Derfor skal tingene også foregå på en måde, der er uddannelsesmæssigt forsvarlig. Som klub har vi in-gen interesse i at skabe fodboldtabere,” understreger chef-træneren. Aase Mørk er enig. Desuden mener hun, at ordningen i Vi-borg er så simpel, at alle kan kopiere den. Hermed er idéen givet videre.

Fortsættes>

IDræTSLIVjuNi201230

FoREnInGSLIV

Siden han var 10 år har Henrik Kappelborg drømt om at blive professionel fodboldspiller. Når nogen spurgte,

hvad han ville være, når han blev stor, faldt svaret prompte: Professionel fodboldspiller. ”Igennem hele min skoletid har jeg betragtet fodbolden som vigtigere end skolearbejdet. Først de senere år er re-aliteterne ved at gå op for mig,” erkender den 20-årige vi-borgenser, der netop nu er ved at afslutte andet år på Viborg Handelsgymnasium og som samtidig har fuldt gang i fod-boldkarrieren som en af VFF’s talentfulde unge, der bejler til en fast plads på 1. divisionsholdet. Det var Henrik Kappelborgs dansklærer, der foreslog ham at tage kontakt til Aase Mørk, handelsgymnasiets pro-

HENrIK OG dEN sOrtE sAMvIttIGHEd

fessionelle bedstemor, da det begyndte at gå ned ad bakke med den unge mands karakterer for godt et år siden. ”Jeg havde også en del fravær i 1.g,” erkender Henrik, der er ”mega taknemmelig” over den hjælp, han siden har fået af Aase Mørk. Også i den periode, hvor han flyttede hjemmefra og skulle lære at stå på egne ben i en lejlighed i Viborg sam-men med en kammerat. ”Hun har simpelthen hjulpet mig med at få struktur på min dagligdag, så jeg ikke spilder tiden, og det betyder, at jeg har fået afleveret alle skriftlige opgaver til tiden i løbet af 2.g, og at jeg er gået frem fra dumpekarakter til et firetal i dansk,” fortæller Henrik Kappelborg. Han oplever det selv som en markant udvikling, der sæt-ter et positivt præg både i skolen og på fodboldbanen. ”Det betyder, at jeg bedre kan holde fokus på det, der sker på fodboldbanen,” siger han. Henrik Kappelborg er derfor fuld af fortrøstning i forhold til sit sidste skoleår og den afsluttende eksamen i sommeren 2013. ”Jeg vil nok fortsætte med at mødes med Aase hver eller hver anden uge. Uden hende tror jeg, mine tre år på handels-gymnasiet ville have været en negativ oplevelse.”

”Aase har hjulpet mig med at få styr på mit liv,” fortæller Henrik Kappel-borg (herunder), der stadig går benhårdt efter en professionel fodboldkar-riere. Nu dog med en plan B.










www.ronshoved.dk











www.ronshoved.dk




åRSMØDE

Nye idrætstendenser får fremover nemmere adgang til DIF-familien. Det blev konklusionen ved DIF’s årsmøde 2012, hvor en række nye forslag blev vedtaget.

Af Thomas Hansen. Foto: Torben Lollike

Barren sænkes for optagelse i dIF

DIF skal være bedre til at rumme nye idrætstendenser – det fremgår af DIF’s politiske program. På forbundets

årsmøde 5. maj vedtog repræsentantskabet, der var mødt talstærkt frem, en række forslag, som åbner op for nye idrætstendenser og idrætsgrene. Det blev blandt andet vedtaget, at optagelseskravet til nye specialforbund sættes ned fra 3.000 til 2.000 medlem-mer. Samtidig blev det besluttet, at repræsentantskabet fremover kan lave en kvalitativ vurdering og optage et spe-cialforbund, selvom dette ikke opfylder de normale krav til organisation eller antal medlemmer. De vedtagne forslag indebærer blandt andet også, at optagelsesproceduren forenkles, at efterskoler og højskoler fremover kan optages som foreninger, og at enkeltpersoner kan blive medlem af et specialforbund uden at være medlem af en forening. Det er dog op til det enkelte specialforbund, om man vil optage skoler og enkeltpersoner. ”Måden, danskerne dyrker idræt på, ændrer sig me-get i disse år. Det er vigtigt, at DIF også kan rumme nye idrætstendenser, og at vi reagerer på, at man i dag kan or-ganisere sig på alternative måder – eksempelvis i virtuelle netværk. Med disse ændringer har DIF gode forudsætninger for også i fremtiden at være hele Danmarks idrætsorganisa-tion,” siger DIF’s formand, Niels Nygaard.

FORSLAG BLev TRukkeT Hvor der i salen var bred enighed om ovenstående forslag, var der straks mere debat om et forslag om at danne et nyt vækst- og udviklingsforum, som eksisterende specialfor-bund med under 2.000 medlemmer skulle indgå i. I den for-bindelse skulle der etableres en vækst- og udviklingspulje, som de deltagende specialforbund skulle bidrage til med 20 procent af deres tilskudsandel, og DIF skulle bidrage med samme beløb. Denne pulje skulle bruges til at finansiere ud-vikling i disse specialforbund. Men forslaget mødte modstand fra de 11 berørte special-forbund, som efter tur gik på talerstolen og gjorde det kry-stalklart, at de ikke kunne tilslutte sig forslaget. Ikke mindst fordi de mente, at beslutningen bar præg af tvang, og de frygtede at miste deres autonomi. DIF’s bestyrelse valgte ef-terfølgende at trække forslaget. ”Det er min opfattelse, at de små specialforbund ville have stort udbytte af at deltage i et vækst- og udviklingsfo-rum. Men i DIF’s bestyrelse lytter vi til deres indvendinger, og vi ønsker ikke at presse forslaget ned over hovedet på dem. Derfor har vi valgt at trække forslaget. Vi vil nu i besty-relsen vurdere, hvordan vi ad andre veje kan arbejde videre med tanken om et vækst- og udviklingsforum,” siger Niels Nygaard.


???Hvad ser du som den største udfordring for dIF i de kommende år?

viBeke pReiSLeR, NæSTFORMAND, DANSk kANO OG kAjAk FOR-BuND.”Det er nok at få stablet et ’idrætsliv’ på benene, som kan være fleksibelt nok til, at folk får lyst til og mu-ligheden for at dyrke den idræt, de gerne vil, på det tidspunkt de har mulighed for det. Dertil kommer også frivilligheden. Mit indtryk er, at rigtig mange gerne vil, men det kniber med tiden.”

jøRGeN BeNTzeN, NæSTFORMAND, DANSk vOLLeyBALL FORBuND.”Der er stadigvæk en ud-fordring med at fastholde specielt ungdommen, og så kommer der udfor-dringer med frivilligheden som bare pokker. Så tror jeg også, at der vil være et meget stort behov for, at vi bliver bedre til at kom-munikere med kommu-nerne.”

jAN SyLveST jeNSeN,

FORMAND, DANSk

FæGTe-FORBuND.

”Vi skal sørge for, at vi le-

verer ’value for money’ til

folkene ude i foreningerne.

noget af den debat, vi har

om, hvordan man kan ud-

vikle det enkelte forbund,

handler i virkeligheden

om, at vi ikke har taget den

vare seriøst, som vi leverer

(refererer til debatten om

en ny udviklingspulje, red).

Vi skal se indad og spørge,

om det, vi leverer, er godt

nok, inden vi begynder

at give alle mulige andre

skylden.”

peTeR jeNSeN, FOR-

MAND, BADMiNTON

DANMARk.

”Det bliver, at vi skal holde

fokus på idrætten og for-

eningerne. Vi skal nødigt

havne som DGI, der be-

gynder at lave en organi-

sation, som driver idræts-

haller og sådan noget. Vi

skal holde fast i, at det er

idræt, det handler om, så

vi ikke forfalder til at blive

for ’forretningsagtig’.”

ROLF LiND, FORMAND, DANSk BueSkyTTeFOR-BuND”Frivilligheden. Jeg tror, at den største udfordring til stadighed bliver at få de nødvendige frivillige til at lave det arbejde, der skal til. Folks hverdag er fyldt op med mange ting, så det bliver sværere og svæ-rere at få dem til at lave et stykke frivilligt arbejde.”


FoREnInGSLIV


”Far, vi skal hjem og træne indersider”i Marienlystcentret i Odense løber ti piger i alderen otte til ti

år rundt og spiller fodbold i hallen et par timer midt i deres ferie. Nogle ruller med sikker boldføling bolden med fodså-len, mens andre spiller fem mod en i en rundkreds. Senere er der spil til to mål, og Idrætslivs udsendte er im-poneret over pigernes sikre boldomgang. Men så gode har de ikke altid været. Træner i boldklubben Marienlyst bo Sun-dahl fortæller, at da han skulle i gang med at træne pigerne, var nogle af dem meget øvede, fordi de havde trænet med drengene, siden de var små, mens andre var helt uden for-udsætninger. ”Jeg tænkte: Puha, hvordan kommer vi nogensinde til at spille fodbold?” Som et led i en konkurrence lavede bo Sundahl fem kort i spillekortstørrelse med nogle simple øvelser, som pigerne skulle øve derhjemme. Indersideafleveringer, driblinger og førsteberøringer for eksempel. Efter halvanden uge var de-res nysgerrighed vakt, og for at holde gejsten udvidede træ-neren med to niveauer mere. ”Det har hjulpet Så meget teknisk,” slår træneren fast og viser pigernes spillerprofiler, hvor alle deres rekorder er bogført. Her kan man se, at nogle kan jonglere med bolden med helt op til 264 berøringer. rekorderne er med til at motivere dem.

pRæCiSe AFLeveRiNGeR Marienlyst-træneren blev i starten forundret over sine spil-leres reaktion, når de skulle trække kort efter træning. ”Jeg har 15 piger, der står helt oppe i hovedet på mig for at trække kort, og bagefter er der en, der råber: Far, far, vi skal hjem og træne indersider”.

Pigerne begyndte at lave legeaftaler for at lave øvelser sammen. De skal have passionen for at blive bedre, og det har de fået ved hjælp af kortene.” ”Gør jer spilbare, piger. Ja, godt,” opmuntrer bo Sun-dahl under det afsluttende spil til to mål. Frida på snart 11 år springer i øjnene som en af de bedste spillere med sine vendinger, hurtige spilopfattelse og præcise afleveringer. Hun mener selv, hun er blevet en bedre spiller på grund af kortene. ”Især til tipninger,” siger hun og fortæller, at hun i løbet af tre måneder gik fra at kunne jongelere fem gange til at kun-ne jonglere 92 gange med bolden i træk. Hun har også fået mere kontrol over bolden. Hun kan godt lide at få øvelserne skriftligt og lave øvelserne med nogle af de andre hjemme i haven.

Træner bo Sundahl i boldklubben Marienlyst på Fyn har udviklet et unikt redskab i sin træning: Små spillekort med tekniske øvelser som hjemmearbejde. Kortene motiverer til at træne selv og har givet hans spillere markant bedre teknik på rekordtid.

Af Anders C. Østerby. Foto: Heidi Lundsgaard

Fortsættes>


Bo Sundahls opfindelse er på vej i masseproduktion. Hans teknik-kort er ved at blive trykt i i alt 14.500 eksemplarer, som 80 ung-

domstrænere og deres spillere får glæde af på de kurser, som DbU Fyn arrangerer. Louise bøjden er formand for DbU Fyns børneudvalg. Hun er begej-stret for, at kortene får pigerne til at selvtræne. ”Før var det mest drengene, der trænede selv. Nu synes pigerne også, det er sjovt. Det motiverer dem til at spille hjemme i haven, og vi får teknisk bedre pigespillere af det.” Også hos trænerne er der stor interesse. Det første kursus var boo-ket på ingen tid, og DbU Fyn måtte arrangere et mere. 80 trænere er foreløbig tilmeldt. ”Det er et godt redskab for forældretrænere, som typisk begynder, fordi klubben mangler en træner. Kortene kan være en hjælp for dem, også til at lave almindelige øvelser. Og så kan det give dem lyst til at komme på kursus og dygtiggøre sig som trænere,” siger Louise bøj-den og understreger, at kortene er relevante for både pige- og drenge-spillere. Teknikkortene understøtter DbU’s målsætning om at gøre ung-domsspillerne teknisk bedre. ”Vi skal spille på mindre baner med færre spillere. Det giver flere boldbesiddelser, og det giver en bedre teknik. Her hjælper teknikkor-tene også,” siger Louise bøjden, som ikke kan lade vær med at tænke store tanker om den effekt, bo Sundahls teknikkort kan få. ”Der er ikke mange andre – hverken piger eller drenge – der for eksempel kan lave så mange jongleringer, som bos piger kan. Vi skal have det udbredt til hele landet, og så håber jeg, spillerne bliver tek-nisk bedre, så vi med tiden også får bedre spillere på vores ungdoms-landshold og landshold. Vi kan ligeså godt tænke stort.”

FAKtABo Sundahl har foreløbig fem kort hver på tre forskellige niveauer. De 15 kort kommer hans spillere igennem to gange på en halvsæson. Han er i øjeblikket ved at udforme et nyt niveau til de bedste spillere. Kortene er primært til de otte-12-årige. Derefter bliver det ifølge Bo Sundahl lidt pinligt at trække kort.

5 GOdE rÅd tIl ANdrE træNErE 1) Lav små prøver for at give dem succesoplevelser, og fejr alle rekorder på samme måde. 2) Lav konkurrencer, hvor alle kan være med. Hvis begejstringen er der, går de derfra med en ’yes-oplevelse’. 3) Brug lavpraktiske snydetricks. Giv dem en is eller en lodseddel, når de vinder en konkurrence. Selv små ting moti-

verer til selvtræning.4) Lad dem sammenligne sig med sig selv og ikke med dem, der er dygtigere, og lad dem fortælle om deres egne re-

korder. Det fjerner præstationsangsten.5) Giv spillerne selvtillid. En træner kan på ingen tid pille alt ud af en spiller bare ved at råbe ’hvad laver du?’ I stedet

handler det om at give dem tryghed og dyrke succesoplevelserne.

dBU Fyn håber på bedre landsholdsspillerebo Sundahls teknikkort bliver efter planen udbredt til trænere i hele landet. Foreløbig er 80 trænere tilmeldt to kurser hos DbU Fyn.

Af Anders C. Østerby. Foto: Heidi Lundsgaard

FoREnInGSLIV



PRoFILEn

Danskerne skal i gang med at finde glæderne ved orienteringssporten, hvis det står til DIF og Dansk Orienterings-Forbund. Den 20-årige orienteringsløber Ida bobach har i den grad fundet glæden ved sporten. Hun er nemlig den mest vindende juniorløber nogensinde.

Af Annebeth Mortensen. Foto: Polfoto

Klar til de voksnes rækkerHvordan kom du i gang med orienteringsløb?”Mine forældre har løbet orienteringsløb, siden de var unge, så jeg har altid været med. Og så havde jeg nogle venner, der også gjorde det. Det var spændende, så jeg blev ved. Jeg løb mine første baner, da jeg var seks eller syv år. Der er faktisk nogle, som begynder så tidligt, specielt hvis deres forældre løber, for så er man sammen med dem i begyndelsen, så de kan hjælpe, hvis man er ved at fare vild.”

Du har både tanter, onkler, kusiner, fætre, brødre og forældre, som dyrker orienteringsløb. Hvad betyder det?”Det er super lækkert. Jeg ved også, at mine forældre sætter pris på det, for da jeg var yngre, deltog vi i de samme stæv-ner – bare på forskellige baner. På den måde kunne vi være mere sammen. Og det er fedt, at mine brødre også er elite-løbere, for det giver os nogle specielle oplevelser sammen.”

Hvad er det, der er så fedt ved orienteringsløb?”Det er kombinationen af det fysiske og det mentale. Jeg kan jo godt kende et kort og bruge et kompas og finde vej i al slags terræn, men når jeg er under pres, gælder det om at finde balancen mellem det fysiske og det mentale for at undgå at lave fejl, som for eksempel at løbe forkert.”

Hvor meget træner du om ugen?”Mellem ni og 14 timer. Det er den fysiske del, som også in-kluderer træningssamlinger i weekender. Men jeg bruger også meget tid derhjemme, hvor jeg analyserer mine træ-ninger – for eksempel ser jeg på, om jeg rammer posterne, som jeg gerne vil.”

Hvad har været din største oplevelse som orienteringsløber?”Det var, da jeg vandt mit første VM som junior i 2009. Det var i Italien i 2.000 meters højde, og da jeg kom løbende mod mål, stod der en masse danskere og råbte: ’Det kan blive

guld’. Det var så fedt, for det havde virkelig været en kræ-vende bane.”

Hvordan var det at vinde en sølvmedalje ved seniorernes VM sidste år, hvor du stadig var junior?”Det var helt vildt. Jeg havde en tidlig start, og jeg lavede et godt løb, men at stå der og se på, at min tid blev ved med at være i toppen, var vildt. Og så stod jeg pludselig der sammen med nogle af de verdensstjerner, jeg ser op til. Og det var endnu større, fordi det var 28 år siden, en kvindelig dansk orienteringsløber sidst havde fået en VM-medalje.”

Hvad er dine ambitioner for fremtiden?”Jeg vil vinde flere VM-medaljer, gerne af guld. VM er det største at vinde som orienteringsløber, og jeg vil være blandt de bedste.”

Hvordan harmonerer den plan sammen med din hverdag?”Jeg brugte fire år på gymnasiet, og jeg regner med at søge ind på studiet Molekylær medicin på Aarhus Universitet efter sommerferien. Her håber jeg, at det hurtigt bliver muligt at gå på nedsat tid. Jeg ved, at der nogle gange bliver meget at se til, men det handler om at strukturere det. Jeg vil gerne være professionel orienteringsløber på et tidspunkt, men der er ikke så mange penge i sporten, så måske kan det kun lade sig gøre i kortere perioder.”

Danmarks Idræts-Forbund, Dansk Orienterings-Forbund og de lokale orienteringsklubber er gået sammen om tiltaget ’Find vej i Danmark’. Hvad synes du om det?”Det er rigtig godt. Tidligere har orienteringsløb været lidt svært at gå til, fordi man skulle gennem en klub, og der var ikke de store muligheder i skolerne. Men jeg håber, at det vil blive brugt rigtig meget i Danmark, og at folk får øjnene op for, at det faktisk ikke kræver så meget. Nu har skolerne fået nogle bedre forhold, så de kan sende børnene af sted, og familien kan også tage en søndagstur i en lækker grøn skov, hvor de finder poster.”

Hvad er dit bud på, hvorfor danskerne lige præcis skal vælge orienteringsløb?”Det er en lækker sport. De får set den smukke danske na-tur, og de skal ikke kun løbe, de skal også tænke. Man kan dyrke orienteringsløb på mange niveauer, og det er en fleksi-bel sport, som viser de bedste sider af Danmark.”

Ida Bobachs fakta:Født: 30. juli 1991 (20 år)Bopæl: Silkeborgklub: Silkeborg OrienteringsklubBedste resultater: VM mellemdistance 2011 (senior): SølvVM sprint, mellem- og langdistance 2011 (junior): GuldVM sprint, langdistance og stafet 2010 (junior): GuldVM langdistance 2009 (junior): Guld Se Ida bobach fortælle om

’Find vej i Danmark’ på On-Sport:


Klar til de voksnes rækker

’Find vej i danmark’’Find vej i Danmark’ er orienteringssportens bud på en række gratis motionstilbud til danskere i alle aldre, hvor de bevæger sig i det fri og samtidig ople-ver lokale seværdigheder på en ny måde. Projektet er et samarbejde mellem DIF, Dansk orienterings-Forbund og de lokale orienterings-klubber, og det kan sammenlignes med en avan-ceret skattejagt, hvor man ved hjælp af et kort skal finde frem til poster, der er placeret tilgængelige steder i skoven, byen eller parken. Posterne er fremme hele året rundt, og oriente-ringskortene kan downloades på nettet.


IDræTSDANMArKSToRT oG SMåT FRA SPECIALFoRBunDEnE

FoDBoLD

HyLDEST TIL FrIVILLIGHEDENårets frivillige breddeleder 2012 på europæisk plan er dan-sker. Han hedder benny Hansen, og han er blevet honore-ret med titlen af UEFA for sit frivillige arbejde gennem 56 år. Han har været formand i sin lokale klub, Glejbjerg SF, siden 1963, men allerede i 1956 påtog han sig sin første ledertjans i klubben – som blot 18-årig. Siden er det blevet til forskellige frivillige poster både på lokalt og nationalt plan, og derfor har UEFA-prisen betydning. ”Jeg håber, at æren kan smitte af på de mange, mange danske foreningsfrivillige. Det nytter noget at gøre en ind-sats. Det er det hele værd,” siger benny Hansen til dbu.dk.

NAVNESKIFT I bADMINTON”Danmarks badminton Forbund er dødt. badminton Dan-mark længe leve.” Helt så højstemt har det nok ikke lydt på badminton Danmarks repræsentantskabsmøde. Men es-sensen er god nok. Det, der tidligere hed Danmarks bad-minton Forbund, hedder nu badminton Danmark. Ligeledes undergår lokalkredsene en lignende navneændring, så det eksempelvis nu hedder badminton bornholm og badminton Midtjylland. Det officielle og formelle navneskifte er sidste led i en proces, der startede sidste år, hvor forbundet lancerede en ny designlinje. Den tidligere gennemgående grønne farve var skiftet ud med en rød. Direktør i badminton Danmark, char-lotte Malmroes, sagde i den forbindelse: ”Vi vil signalere, at vi er et samlet badminton Danmark – og det er med rødt og hvidt på alle måder. Vi er en moderne og dynamisk idrætsorganisation, og det skal vores brand ud-adtil selvfølgelig understøtte.”

BADMInTon

ATLETIK

WILSON SOM MArATON-AMbASSADØrI 2014 beværter København VM i halvmaraton, og den tidlige-re atletikstjerne Wilson Kipketer skal hjælpe med at sprede budskabet som ambassadør for eventet. Det er noget af en kapacitet, Dansk Atletik Forbund har fået til at stå i spidsen for verdensmesterskabet. Wilson Kipketer har løbet otte af de 11 hurtigste tider på 800 meter nogensinde, og han er fle-re gange blevet kåret som verdensmester på distancen. Han har desuden deltaget på samme distance ved to olympiske lege. Ved OL i Sidney i 2000 vandt han sølv, og ved OL i Athen i 2004 fik han bronze. Følg med i forberedelserne til VM i halvmaraton 2014 på facebook: www.facebook.com/VMHalvmaraton2014

Foto: Polfoto

SVØMnInG

Ny MAND I SPIDSEN FOr SVØMMErNEMed 146.000 medlemmer er Dansk Svømmeunion det tred-jestørste specialforbund i DIF. Og de mange tusinde menne-sker skal Kjeld Egebo Larsen nu tage hånd om. Han er nem-lig blevet valgt som formand i unionen, efter han har siddet på bestyrelsens økonomipost siden 1990’erne. Kjeld Egebo Larsen er 62 år, og han har været involveret i svømning hele sit voksne liv.

GrØNNE SVæVEFLyVErEDe grønne forbund i DIF har fået endnu en spiller på holdet. Dansk Svæveflyver Union har modtaget sin certificering, som betyder, at unionen kan kalde sig et ’Grønt Forbund’. Det gør, at unionen opfylder nogle minimumskrav om blandt andet at have udarbejdet sit eget miljøkodeks og skabt inci-tamenter over for klubber og den enkelte idrætsudøver til at agere miljøansvarligt.

SVæVEFLyVnInG


UNGErNE STrØMMEr TIL HåNDbOLDDet tegner til at blive endnu et succesår for Dansk Håndbold Forbunds håndboldskoler landet over. 8.000 fra den yngste del af den danske befolkning har allerede meldt sig til, og forbundet regner med, at i hvert fald yderligere 2-3.000 børn finder vej til håndboldskolerne. Det vil i så fald være en forbedring i forhold til sidste år, hvor 9.940 børn og unge brugte en del af sommerferien på at spille håndbold.

Foto: Polfoto

HånDBoLD TRIATLon

TrIATLON SMIDEr H’ETretskrivningsordbogen og Dansk Triatlon Forbund har i åre-vis ikke været på linje med hinanden. Men det er der med et snuptag blevet lavet om på. Forbundet har nemlig smidt h’et i triatlon på porten. Gamle vaner kommer man som bekendt ikke så nemt af med. Det gælder også for triatlonforbundet. Derfor er for-bundets logo blandt andet endnu ikke ændret, lige som gam-le brochurer ikke bare kasseres på grund af et h for meget. Navneskiftet er en proces, som eksempelvis betyder, at specialforbundets hjemmeside er flyttet over på adressen www.triatlon.dk. Den kan dog stadig tilgås på www.dtrif.dk

Foto: Wonderful Copenhagen, Cees van roeden

WINDSUrFING UDE AF OLDen internationale sejlsportsverden arbejdede hårdt på at få både windsurfing og kiteboarding med til OL i 2016, som bli-ver afviklet i rio de Janeiro. Det lykkedes dog ikke, og wind-surfing må overlade pladsen til disciplinen kiteboarding, der bliver betegnet som værende innovativ - specielt i forhold til unge vandhunde. På globalt plan er kiteboarding nemlig den hurtigst voksende sejlsportsdisciplin.

Foto: Polfoto

SEJLSPoRT HAnDICAPIDRæT

TEAM WOUNDED rAcINGMotorsporten har budt velkommen til et nyt hold, som hed-der Team Wounded racing. De otte kørere er alle vendt hjem fra krigen i Afghanistan med forskellige fysiske skader, og sammen med mentor og teamleder Jason Watt er de friske på at give køretøjerne en chance. Danmarks Idræts-Forbund har bevilget knap to millioner kroner til projektet, der finder sted i et samarbejde mellem Dansk Militært Idrætsforbund og Dansk Handicap Idræts-Forbund. Scan koden og se Jason Watt fortælle om teamet.

Foto: Brian Mouridsen


vM BRONzeSejlsport, 49ér, Kroatien d. 5.-12. majAllan Nørregaard, kolding Sejlklubpeter Lang, kolding Sejlklub

Sejlsport, Star, Frankrig d. 2.-11. majMichael hestbækClaus Olesen Sejlsport, Finnjolle, England d. 13.-18. majjonas høgh-Christensen, kDy

cykling, Omnium, Australien d. 5.-6. april Lasse Norman hansen, Team Blue Water Cycling

eM GuLDbadminton, damesingle, Sverige d. 17.-22. aprilTine Baun, værløse Badminton klub

badminton, herredouble, Sverige d. 17.-22. aprilCarsten Mogensen, Skælskør Badminton klubMathias Boe, Odense Badminton klub

badminton, damedouble, Sverige d. 17.-22. aprilkamilla Rytter juhl, Greve Badminton klubChristinna pedersen, Greve Badminton klub

badminton, herrer, Holland d. 14.-19. februar jan ø. jørgensen, Skovshoved BadmintonklubMathias Boe, Odense BadmintonklubCarsten Mogensen, Skælskør-Slagelse Badmintonklubhans-kristian vittinghus, Skælskør-Slagelse Badminton-klubMads Conrad-petersen, Odense Badmintonklubjonas Rasmussen, Greve Badmintonklubviktor Axelsen, Odense BadmintonklubRasmus Fladberg, Solrød Strand BadmintonklubRasmus Bonde, Aarhus ABAnders kristiansen, værløse Badmintonklub

eM SøLvStyrkeløft, 75 kg klassen, dødløft, Ukraine d. 8.-12. majkathrine Bak, Tårnby Styrkeløft klub

Styrkeløft, 72 kg klassen, squat, Ukraine d. 8.-12. majAnnette pedersen, Sportshøjskolen

badminton, mixdouble, Sverige 17.-22. aprilMads pieler kolding, Skovshoved Badminton klubjulie houmann, Skovshoved Badminton klub

eM BRONzeHandicapidræt, præcisionsorientering, Sverige d. 18.-20. maj Maria Schulz, Ballerup Ok Søren Saxtorph, Ballerup Ok vibeke vogelius, Silkeborg Ok

Styrkeløft, 72 kg klassen, bænkpres, Ukraine d. 8.-12. maj Annette pedersen, Sportshøjskole

Styrkeløft, 72 kg klassen, dødløft, Ukraine d. 8.-12. maj Annette pedersen, Sportshøjskole

Styrkeløft, 72 kg klassen, 3 kamp, Ukraine d. 8.-12. maj Annette pedersen, Sportshøjskolen

badminton, herresingle, Sverige d. 17.-22. april jan ø jørgensen, Skovshoved Badminton

badminton, herresingle, Sverige d. 17.-22. april viktor Axelsen, Odense Badminton

badminton, mixdouble, Sve-rige d. 17.-22. april Thomas Layborn, Frede-rikshavn Badminton kamilla Rytter juhl, Greve Badminton

dANsKE MEdAljErvuNDNe MeDALjeR i peRiODeN 23. FeBRuAR – 21. juNi 2012. ALLe OFFiCieLLe eM, vM OG OL-MeDALjeR FiNDeS pÅ WWW.DiF.Dk

MEDALJER

SE InTERVIEw MED FLERE AF MEDALJEVInDERnE På on-SPoRT.

Foto: Fried Elliott

Foto: Jeanne Kornum


Salg Service Montage

+45 4021 4052v/Morten JuhlSofievej 6 • 6070 [email protected]

www.portservice-aps.dkMod forvisning af bladet gives 15% rabat

Har din portsagt stop

- giver vi aldrig op

Køb din Kinesiotape på www.kinesiotapeonline.dk

Nordic Sportscenter BSP IC står for professionel og hurtigDiagnostisering og behandling af idrætsskader.

MR scanning, Ultralydsscanning, operation eller ESWT behandling.Vi arbejder for forsikringsselskaber, professionelle fodboldsklubber,

Team Danmark, top atleter samt helt almindelige patienter.O�ciel læge for Lyngby FC.

Team Danmark huse • Ryttergårdsvej 118 • 3520 FarumTlf 2122 5559 • E-mail: [email protected]


Documents

Idrætsliv nr. 2 2012