Idrætsliv nr. 2 2010

thomas sørensen og ildsjælen - Formandens sidste tørn - målbevidst musketérplaymaker skaber samarbejde - opråb fra dif - ForeningsFiF

Nr. 2 - juNi 2010 - www.dif.dk

deN umulige målgruppe? fokus på de 25-40-årige motioNister

mirakel-træNereN iNterview med per bäckmaN

En ny spillelov er netop enstemmigt blevet vedtaget i Folketinget. Og tak for det!

Vi har i de seneste år fået udhulet vores tilskud på grund af den ulovlige kon-kurrence fra de udenlandske bookmakere. Nu får vi ordnede forhold på spil-lemarkedet. Den nye spillelov liberaliserer sportsspillene, mens DIF – sammen med de øvrige overskudsmodtagere – fremover får tilskud af lottodelen, hvor Danske Spil fortsat vil have monopol. Samtidig bliver vi sikret et startniveau for vores tilskud i 2012, som retter op på noget af den tilbagegang, vi har været udsat for.

Spilleloven skal revideres igen i 2014, og der skal op til revisionen bl.a. ses nær-mere på idrættens økonomi og struktur. En sådan gennemgang hilser vi i DIF naturligvis velkommen. Der er sket mange organisatoriske knopskydninger i de seneste år inden for idrætten. Er det hensigtsmæssigt? Kan vi gøre det ander-ledes? Det er vores opfattelse i DIF, at det er sundt med et sådant helbredstjek.

Vi vil i DIF trimme os selv og forbundene til helbredstjekket ved at sætte en lang række udviklingsinitiativer i værk i den kommende tid. En af de overordnede målsætninger for vores satsninger er at vinde markedsandele og især få flere voksne motionister til at blive medlemmer af idrætsforeningerne. Det er nemlig blandt de travle voksne, at foreningsidrætten står relativt svagt, mens vi står rigtig stærkt på børneområdet, hvor vi jo har op imod 90 procent af alle børn som medlemmer af foreningerne.

Vi har i foreningsidrætten rigtig mange attraktive idrætter at tilbyde de voksne. Imidlertid er der behov for at forbedre organiseringen og markedsføringen af vores tilbud, så vi kan matche fitnesscentrenes fleksible tilbud til f.eks. de trav-le voksne småbørnsforældre. Det arbejder DIF og en række forbund intensivt på i øjeblikket, og vi vil i løbet af efteråret løbende lancere en række spændende initiativer, der tager voksenudfordringen op.

af niels nygaardFormand for Danmarks Idræts-Forbund

Ny SpIllElOV VIgtIg FOr IDrættEN

IdrætslIvidrættens Hus, 2605 brøndby telefon 43 26 26 [email protected]

magasinet udgives af danmarks idræts-Forbund og udkommer fire gange om året til cirka 11.000 idrætsforeninger, 60 specialforbund, haller, klubhuse, pressen og til idrættens beslutningstagere.

redaktion: jacob bech andersen (ansvarshavende redaktør) [email protected] 26 20 29

skribenter: nicolai lisberg larsen, jakob draminsky, torben lollike, annebeth mortensen, øjvind Hesselager, søren F. lillesøe, jonna toft.

grafikpeter [email protected] 71 11 12

abonnementermalene V. [email protected], 43 26 20 10adresseændringer for klubber meldes til de respektive forbund.

tryk: kls grafisk Hus

oplag: 17.000

annoncer:diF, tlf 43 26 20 29, [email protected]

forsidefoto: istockphoto

leder

IDrætSlIVjuni2010 3

FOrENINgEr

11 BaDmINtONKluB mED KaKErlaKDaNS

14 DEN umulIgE målgruppE? Tema

32 playmaKEr SKaBEr SamarBEjDE

36 uDlæNDINgE har DEt SVært I FOrENINgErNE

INtErVIEw

22 pEr BäcKmaN »Det er jo virkelig super at opleve, at hele Danmark pludselig har fået smag for ishockey.«

40 thOmaS SørENSEN »Vi er alle startet i en lille klub, og det er vigtigt at give noget tilbage til de mennesker, som har betydet noget.«

48 FrEDErIK VON DEr OStEN »Det optimale vil være at vinde EM, VM og OL, inden jeg fylder 19.«

BaggruND

12 DIF I OFFENSIVEN

42 FOrmaNDENS SIDStE tørN

FaStE SpaltEr

4 upDatE

30 Spørg IDrætSlIV

38 VErDEN ruNDt

50 håNDEN på KluBhjErtEt

52 IDrætSDaNmarK

22

42

14

40

32

IDrætSlIVjuni20104

upDatE

EurOpæISK lIgEStIllINgS-Kamp SKuDt I gaNg Danmarks Idræts-Forbund har gen-nem længere tid kæmpet for at få flere kvinder valgt ind i bestyrelserne i dansk idræt. Nu er ligestillingskam-pen blevet international, idet det nye europæiske kvindenetværk wIlD er blevet lanceret. »I DIF kører vi jo i forvejen vores eget ligestillingsprojekt ’Kvinder på toppen’, og derfor falder det nye euro-pæiske samarbejde på området i god tråd med vores nuværende aktivitet. Det er vigtigt, at der arbejdes hårdt på forskellige niveauer for at finde frem til flest mulige løsninger på, hvor-dan flere kvinder kan komme til tops idrætspolitisk, og det nye europæiske wIlD-projekt er endnu et vigtigt skridt på vejen i den proces,« siger DIF’s for-mand Niels Nygaard.

rO på BagSVærD SøEfter længere tids ballade har Fredningsnævnet nu besluttet at frede Bagsværd Sø, så der fortsat kan være idrætsaktiviteter på og rundt om søen. Dan-marks Idræts-Forbund er tilfreds med nævnets ken-delse. gennem to år har der verseret en fredningssag om Bagsværd Sø og de nærliggende omgivelser. Frygten fra idrættens side var, at adgangen til at bruge søen ville blive stærkt begrænset for blandt andre roerne. Fredningsnævnet er nu kommet med en kendelse, hvor beskyttelse og benyttelse går hånd i hånd, så ro-sporten fortsat kan udvikles på søen, og naturelskere kan færdes i området omkring søen. »I Danmarks Idræts-Forbund er vi godt tilfredse med Fredningsnævnets kendelse. Vi har i mange år kæmpet for at bevare naturen omkring Bagsværd Sø, uden det skulle ske på bekostning af det blomstrende idræts- og kulturliv. Kendelsen er en balanceret løs-ning, som DIF hilser velkommen,« siger Niels-chri-stian levin hansen, der er miljø- og planansvarlig i DIF’s bestyrelse.

robåden kan fremover sættes i Bagsværd sø uden problemer. Foto: Jan Christensen

uD mED pOmFrIttEN pomfritten fik kamp til stregen, da DIF og FDB’s fælles Stævnesnack-koncept for alvor blev skudt i gang ved Skole Ol 2010. her fik samtlige 3000 deltagere en sund smagsprøve på, at frugt og grønt sagtens kan serveres lækkert i forbindelse med sportsarrangementer. Og at dømme efter de lange køer ved frugtboden, så faldt æblerne, gulerødderne og pærerne i god jord. projekt Stævnesnack er sat i søen for at skabe et godt alternativ til pølser, pomfritter og kager, som normalt er det, der serveres i lokale idrætsklubber ved sportsarrangementer. Stævnesnacks er små transportable bægre med udskåret frisk frugt og grønt. Frugten kan spises på stedet eller tages med og deles med vennerne. Foreninger, der er interesseret i konceptet kan læse mere på www.staevnesnacks.dk.


mODErNE træNErE på VEjDIF ønsker at skabe opmærksomhed om trænerrollen i forhold til at fastholde unge i idrætten. Derfor er ti personer fra det danske foreningsliv og fra varierende idrætsgrene valgt ud til at hjælpe med fremtidens træneruddannelse. Det sker i DIF’s helt nye uddannelsesforløb målrettet ’moderne trænerprofiler. »Vi har fundet de profiler, som vi mener bedst kan formulere, hvad de unge vil have i dag. De har den mest varierede baggrund og flest strenge at spille på,« lyder det fra DIF-konsulent helle carlsen, som også fortæller, at de primære temaer på det første træf vil være kommunikation, coaching og teambuilding.

SpOrtSSNaK sagt og hørt sideN sidst:

»Vi har også brug for idræt til dem,

der i hele deres skolegang sad fast på

hesten – de gange, hvor de ikke havde

glemt gymnastiktøjet.«

Per Stig Møller, DIF’s årsmøde

»jeg vil nødig være svensk

ishockeyspiller og tabe til danmark.

du får jo ikke lov at komme hjem

igen.«

Ishockeyprofil Jesper Damgaard,

»i sidste ende tror jeg, at oplevelsen

mod spanien har hjulpet mig

gennem livet.«

Jesper Olsen om en vis tilbagelægning,

»denne kamp er den vigtigste i

verden. den er større end Vm-

finalen. de deltagende hold er på et

højere spillemæssigt niveau end de

nationale hold, der ikke kan købe

stjernespillere«

José Mourinho efter hans Champions

League sejr med Inter.

»jeg river hovedet af ham«

Mikkel Kessler op til kampen Super

Six-kampen mod Carl Froch.

»mit mål er at hjælpe danmark med

at vinde turneringen og ende som

topscorer«

Nicklas Bendtner om hans ambitioner

til VM i Sydafrika.

IDrætS-FOrENINgEr Er DEt NyE ScOrEStED glem dyre drinks og scorereplikker i baren. glem dating-sites og dansere-stauranter. Vil du have en kæreste, så meld dig ind i en idrætsforening. Det skriver metroxpress. Ifølge avisen er danske idrætsforeninger noget nær det perfekte sted at møde en mage. »at lede efter kærligheden i en ro-klub er for mange mere legitimt, fordi det føles mere autentisk end for ek-sempel at gøre det på nettet,« siger parterapeut martin østergaard. han bakkes op af den 39-årige ras-mus Smith, der på tiende år er med-lem af Danske Studenters roklub. »jeg har scoret rigtig mange damer hernede,« siger han.

Foto: Polfoto

’NyE VENNEr’ SKal gIVE Ol-SuccES Når det helt nye, kæmpe arrangement i Ol-regi, ungdoms-Ol løber af stablen i Singapore til august, bliver det nødvendigt med en række helt nye idrætsmæssige samarbejder. IOc giver nemlig kun mulighed for, at de respektive lande stiller med meget få trænere og ledere, og derfor er man nødt til at tænke alternativt for at opnå de bedst mulige resultater. chef de mission for det danske hold morten Schram rod-witt forklarer: »Vi bliver nødt til at blande bolsjerne bedst muligt, og man kan blandt andet forestille sig, at nogle trænere i givne idrætsgrene kommer til at give en hånd med i discipliner, de normalt slet ikke er vant til. Derudover har vi også indledt et sam-arbejde med den svenske og den norske delegation, så det her ungdoms-Ol bli-ver på mange måde både meget lig, men også meget anderledes end det normale Ol.« Danmark stiller med 28 atleter fordelt på 10 idrætsgrene.

IDrætSlIVjuni20106

update

Ny IDrætS cONtaINEr tIl NørrEBrOS BørN Vejret var elendigt, men udover det faktum, var alle glade, da DIF og Københavns Kommune i fællesskab åbnede en ny idrætscontainer på Nørrebro. containeren er spækket med alverdens idrætsrekvisitter og gør det enkelt og fleksibelt for områdets børneinstitutioner at komme ud og være fysik aktive på det gamle DSB-område på ydre Nørrebro. For at gøre brugen af idrætscontaineren optimal har pædagoger på foreløbigt ti børneinstitutioner modtaget kurser af DIF, der skal opkvalificere dem i at tilbyde leg- og bevægelsesaktiviteter for den enkelte institutions børn. DIF-konsulent lars Kruse siger om projektet: »Det her er et godt eksempel på, hvordan DIF’s idrætsbørnehavekoncept kan bredes yderligere ud. Ved hjælp af minikurser får man nu nogle københavnerinsti-tutioner ud og være aktive i parken. Og børn er heldigvis så pragtfylde, så når de får muligheden for at bevæge sig, så gør de det.«

det gamle dsB-areal huser dIF og København Kommunes nye Idrætscontainer. Foto: dIF

jOBpOrtal FOr IDrætS-aKtørErNoget så utraditionelt som en jobbank for idrætsforeninger og folk med kompetencer inden for idrættens verden har set dagens lys. Sportsjob.dk er navnet på den nye jobbank, som ønsker at være et effektivt idrætsnetværk og samlingspunkt for alle aktører på tværs af sportsgrene, faggrup-per, forbund, klubber og arbejds-givere. Servicen er gratis for alle trænere, fysioterapeuter, sports-psykologer og ernæringsvejle-dere, der søger et job inden for idrættens verden, idet foreninger, klubber, forbund, uddannelses-institutioner osv., kan slå deres eventuelle stillinger op på sports-job.dk Det er gratis at oprette sin job-profil på hjemmesiden.

T1 – TRÆNERUDDANNELSE NIVEAU 1fredag: Idrætsskader – nej tak! lørdag: Idræt for børn og unge -søndag: Idræt og træning

T2 – TRÆNERUDDANNELSE NIVEAU 21. weekend fredag: Fysisk træning lørdag Konditionstræning & Trænerrollen søndag: Styrketræning

2. weekend fredag: Ernæring lørdag: Skadeforebyggelse og ATK søndag: Tekniktræning

3. weekend fredag: Idrætspsykologi lørdag: Træningsplanlægning

Århus Weekend: 17. – 19. september 2010

Brøndby Weekend: 10. – 12. september 2010

Århus 1. weekend: 17. – 19. september 2010 2. weekend: 15. – 17. oktober 2010 3. weekend: 11. – 12. december 2010

Brøndby 1. weekend: 24. – 26. september 2010 2. weekend: 15. – 17. oktober 2010 3. weekend: 13. – 14. november 2010

Hvis du vil vide mere så download folderen ”TRÆNERUDDANNELSE” fra www.dif.dk/udgivelser

TRÆNERUDDANNELSEDIF’s idrætsteoretiske del i Århus og Brøndby 2010


KrEatIVE IDéEr BEløNNEt

I fremtiden skal de unge ikke kun spille fodbold på en græsplane, elleve mod elleve og med en dommer til at styre slagets gang. Fodbold kan også spil-les inde midt i storbyen, tre mod tre og på en street soccer-bane under mere uorganiserede forhold. Og golf for unge skal leges og gø-res mere socialt, mens det nuværende fokus på tekniske detaljer og individuel fejlretning skal rykkes i baggrunden. projekterne fra Dansk Boldspil-union og Dansk golf union er blevet belønnet med DIF’s ’unge i fokus-pris’ på henholdsvis 150.000 kr. og 80.000 kr. for deres kreative tilgang til at fast-holde de flygtige unge i idrætten. Baggrunden for DIF’s ’unge i fokus-konkurrence’ er at opfordre special-forbundene til at tænke nyt for at holde på de unge, når de rammer teenage-alderen. I den alder melder andre in-teresser sig, og dansk idræt mister derfor mange unge medlemmer.

SaNKtIONEr mOD FOrENINgErat alle idrætsforeninger skal huske at indhente de såkaldte børneat-tester i kampen mod seksuelle krænkelser af børn og unge står hel-digvis efterhånden klart for de fleste. men de få foreninger, der stadig ikke overholder loven, risikerer nu konkrete økonomiske sanktioner. Den enkelte kommune har mulighed for at holde et eventuelt lokale-tilskud tilbage, hvis en forening ikke har styr på børneattester. Og de sanktionsmuligheder er der allerede nogle kommuner, der er begyndt at benytte sig af. »Vi har fået en del henvendelser, der tyder på, at den nye lov for alvor er ved at slå igennem, og foreninger kan altså få sig en slem øko-nomisk overraskelse, hvis børneattesterne ikke indhentes retmæs-sigt,« siger DIF-konsulent Søren gøtzsche, som understreger, at alle foreninger skal indsende erklæringer til kommunerne. »De foreninger, der kun har voksne medlemmer og dermed ingen trænere, der arbejder med børn og unge, skal også indsende en er-klæring til kommunen, der siger, at man nok skal indhente børneat-testerne, såfremt man en dag får unge medlemmer. Det er der nogle foreninger, der ikke har helt forstået, og derfor risikerer de at rende ind i problemer.«

Foto: dIF

IDrætSlIVjuni20108

update

DIF har certificeret ni specialforbund med det nye miljøbevis ’grønt forbund’. Det skete ved DIF’s årsmøde i maj. De ni forbund, der alle har gjort en ekstra indsats på miljøområdet repræsen-terer fodbold, faldskærm, roning, golf, kano og kajak, sejlsport, svømning, motor-sport og orienteringsløb. Næstformand i Dansk Kano og Kajak Forbund Vibeke preisler siger: »Vi er meget glade for den anerkendelse, det er at blive certificeret som grønt forbund. Vi er af gode grunde fuldstændigt afhængige af naturen, og derfor skal vi naturligvis også være med helt fremme, når det gælder viden om, hvordan man bedst muligt passer på miljøet som idrætsudøver.« udover beviset som værende ’grønt forbund’ fik miljørepræsentanterne fra de certificerede specialforbund på årsmødet også overrakt en jakke, der er fremstil-let ved genbrug af plasticflasker.

den nye web-tv-kanal, som team danmark og dif står bag, tager form. de første optagelser er allerede i kassen.

Sportshungrende danskere, der savner alsidighed i tv-dæk-ningen af dansk idræt, kan begynde at slikke sig om munden. I slutningen af juli går DIF og team Danmarks nye web-tv-kanal nemlig i luften, og det bliver med et særdeles varieret udbud at tv-indslag fra dansk elitesport.

»Vi vil forsøge at komme ud i så mange hjørner af dansk eliteidræt som overhovedet muligt, og vi kan allerede nu mærke, at der virkelig er stor interesse fra specialforbund og atleter for det her projekt. Og så er der bare virkelig man-ge gode sportshistorier, der skriger efter at blive fortalt i levende billeder,« siger en af de to nyansatte tv-journalister Bolette Kay Spengler, der er uddannet tv-journalist fra Ba-stard Film.

Sammen med tv-makkeren Kasper malling Nørtov, der blandt andet har arbejdet på Viasat Sport, skal de to lave portrætter, reportager og nyheder fra kampsport til sports-dans. De enkelte specialforbund får også muligheden for at bidrage til kanalen med egenproducerede tv-klip fra netop deres idrætsgren. »målet er, at den nye web-kanal bliver overskueligt op-bygget, så man hurtigt kan finde det stof, man som sports-seer brænder for. Er man eksempelvis mest til sejlsport, så bliver det sådan, at man lynhurtigt kan få et overblik over, hvilke indslag vi og Dansk Sejlunion eksempelvis har lavet om sejlsport,« siger Kasper malling Nørtov. I skrivende stund satser den nye tv-redaktion på, at de tekniske platforme er klar, således, at man kan gå i luften den 10. august. -Jac

SpOrtS-tV tIl FOlKEt

NI SpEcIalFOrBuND Er Nu grøNNE

Ni specialforbund er blevet belønnet for deres miljøindsats. Foto: torben lollike

Foto: das Büro


SKOlE Ol på VEj tIl prOVINSEN Kronprins Frederik, topidrætsfolk, X-faktor-stjerner og ikke mindst et hav af konkurrerende børn, dannede igen i år den festlige ramme om Skole Ol. Nu tyder meget på, at succesen spreder sig til resten af landet. »Der er ingen tvivl om, at det her koncept fortjener at blive udbredt yderligere og det arbejder vi på i forhold til næste år, hvor en række større danske byer kan komme i spil,« siger DIF’s formand Niels Nygaard. Skole Ol tog sit tilløb sidste efterår under den store olympiske IOc-kongres i København. her blev den olym-piske begivenhed blandt andet fejret med et kæmpe atle-tikstævne for hovedstadens børn. Skole Ol blev så stor en succes, at arrangørerne, Danmarks Idræts-Forbund og atletikklubben Sparta, ønskede at fortsætte begiven-heden fremover. Dette er i år blevet økonomisk muligt, idet Samsung er blevet hovedsponsor for stævnet de næ-ste fire år frem. »Vi skylder Samsung en stor tak for, at de har valgt at støtte dette fantastiske stævne, som vi i al beskeden-hed mener repræsenterer mange af de bedste sider ved idræt. hvis børn skal inspireres til at dyrke sport, hjæl-per det ofte at sætte rammerne så spændende og fest-lige som mulige. Dette har vi i den grad bestræbt os på at efterleve ved Skole Ol 2010,« slutter Niels Nygaard.

-Jac

AD- ONEZ®

MOBILE RULLERKLAMER = EFFEKTIV MARKEDSFØRING

Se mere på www.ad-zone.org eller kontakt os på 4063 5599

eller [email protected]

AD-Zone – InnovatoriumBirk Centerpark 40

7400 Herning

TJEN PENGE MED RULLEREKLAME TRAILERFlere klubber tjener mere end 500.000 kr. pr. år

HVORDAN ?Meget enkelt – Foreningen tilbyder sine sponsorer en plads på rulle reklame-traileren, som fl yttes rundt i jeres område hver dag – ny placering hver dag = eff ektiv markedsføring.I sælger reklamepladser på traileren – max. 24 pladser – til nye sponsorer eller som ekstrasalg til eksisterende sponsorer. De fl este annoncører vil gerne betale lidt ekstra for at være synlig i området, og ikke ”kun” i idrætshallen eller på stadion.

I kan tjene fra 20.000 – 50.000 kr. pr. måned på AD-Zone rullereklame trailer.

Kontakt os og hør nærmere – vi formidler også kontakter med landsdækkende annoncører.Også velegnet som promotion for events, sportsarrangementer, storcentre, messer, mærkevarefi rmaer m.fl .Mere end 28 års erfaring inden for found rasing til foreninger.

Ni specialforbund er blevet belønnet for deres miljøindsats. Foto: torben lollike

Kronprins Frederik heppede på deltagerne ved skole Ol 2010. Foto: dIF

IDrætSlIVjuni2010101/3

Klubmodul · Krogenlundvej 2-4 · 3540 Lynge – Klubmodul · Centervej 2 · 6000 Kolding Tlf.: 2751 8393 · Mail: [email protected] · www.klubmodul.dk

DIT VÆRKTØJ TIL NEM KLUBSTYRING!

NEM ADMINISTRATION OG BETALINGEN FRA MEDLEMMER DAGEN EFTER PÅ KONTOEN!

HVAD ER KLUBMODUL?Klubmodul er skræddersyet til netop jeres behov! Vi har i samarbejde med mange klubber udviklet Klubmodul til at dække alle de behov, der opstår for jer. Spar penge og tid med Klubmodul.- Aldrig mere girokort. - Aldrig mere rykkerbreve (restancer). - Aldrig flere ”gratis” medlemmer. - Aldrig mere tvivl om holdtider. - Aldrig mere håndskrevne afkrydsningslister.- Aldrig mere venteliste kaos.

FLERE FORDELE MED KLUBMODUL- 100% styr på likviditeten- Online dankort betaling- Nem passivmedlem styring- Hurtigt sms aflysning af hold- Lønstyring af instruktører og trænere- Nyhedsmailsystem - nem kontakt til alle medlemmer- Nemt at udmelde et medlem KUN et klik

Lyder det ikke interessant? Ny sæson står for døren. Det betyder mange timers arbejde med at tage imod tilmeldinger, sende girokort, oprette hold og meget meget mere. Vi kan tilbyde jer et system der klarer alle de her opgaver og mange flere, i et samlet system. Alle opgaver klares meget enkelt og simpelt. Læs mere herunder, det tager 3 minutter at læse brevet. Måske de bedste 3 minutter givet ud for dig!

Klubmodul er udviklet til NETOP til klubber og foreninger..

80 klubber har allerede indset, at Klubmodul er det bedste valg for dem!Se hvem de er på Klubmodul.dk/ref.asp

KONTAKT OS

VI KOMMER UD OG

VISER SYSTEMET

GRATIS!

Vi bruger i dag Klubmodul med stor succes og mener det er klart det bedste system der er for gymnastikforeninger! Vi får super support og hjælp hele vejen og i dag mel der vores medlemmer sig flittigt på holdene. Systemet løser alle vores udfordringer meget nemt og brugervenligt. Vi anbefaler Klubmodul til alle gymnastikforeninger.

Erik, Bestyrelsesmedlem IF32 Glostrup www.if32gymnastik.dk

Hanne, Formand Værløse Gymnastikforening www.v-gym.dk

TEST SYSTEMET HER :www.klubmodulif.klub-modul.dkBrugernavn: klubtestPassword: testklub


»Sank Annæ, det er klubbenhvor vi går og spiller fjerHvis du vil vide mer’ Så lyt nu lige her

Noget superhit bliver klubsangen ’Sa-IF’s lovprisesang’ fra badmintonklub-ben Sankt annæ IF aldrig, men at den er skrevet og sunget fra hjertet, kan man ikke være i tvivl om. Og sådan er det med det meste, som de fortager sig i SaIF Badminton - hvad enten det gælder klubbens egen opfundne kakerlaklans, fanklubbens støtte til alt fra 1-holdet i danmarksserien til 6.holdet meget længere nede og klub-bens utallige fester. på papiret gør SaIF Badminton ikke så mange ting anderledes end mange andre danske idrætsforeninger. De klassiske foreningsdyder dyrkes, der er vægt på det sociale, og man har også ambitioner på det sportslige ni-veau. Imidlertid har SaIF i de seneste år formået at vokse i et hæsblæsende tempo på medlemsfronten – og det til-med i en idrætsgren, der på landsplan oplever den modsatte udvikling. »I virkeligheden er den her klub én stor undskyldning for at holde fest, og så har vi tilfældigvis badmintonspor-ten som fælles interesse,« siger klub-bens formand gennem 15 år Kasper åkerlund med et lille grin. han var kun

15 år, da han sagde ja til formandspo-sten, da klubben ellers stod til luk-ning, og i dag mange år senere sidder han stadig i formandsstolen. ung bestYrelse »Ingen skal nogensinde være i tvivl om, at det er det sociale og det frivil-lige engagement, der er det vigtigste for klubben. Det handler om at have det sjovt sammen, og det gør vi ved alle mulige måder. men derfor mener jeg alligevel godt, at man som forening kan arbejde ud fra nogle principper, man måske mest kender fra virksom-heder. Vi har en klar målsætning for, hvad vi vil som forening både sports-ligt og socialt, og vi har også formu-leret en række visioner for klubben,« siger Kasper åkerlund, der har en ung og innovativ bestyrelse i ryggen og en lang række frivillige, der på hver deres måde bidrager til den gode stemning. at det har kunnet lade sig gøre løben-de at rekruttere unge medlemmer til bestyrelsen og det frivillige arbejde, mener Kasper åkerlund skyldes en ny stil, som man indførte for nogle år siden. »Kald det for topstyring, eller kald det for noget andet, men vi i bestyrel-sen forsøger at se, om folk brænder for den her klub og så udnytte de ev-ner, de nu engang har. Vi kunne hel-

ler aldrig drømme om at ansætte en træner, som bare har til hensigt at træne et hold hver torsdag aften. han skal deltage i klubben sociale aktivite-ter, fordi han synes det er sjovt,« siger Kasper åkerlund, som også har lagt mærke til folks spidskompetencer i forbindelse med klubbens kommuni-kationsgruppe. »Da vi fik tilgang i klubben af en journaliststuderende og en kommuni-kationsstuderende, tænkte vi straks, at det måtte vi da udnytte, og så etab-lerede vi en kommunikationsgruppe, der skal være med til at gøre SaIF til en af de mest kendte badmintonklub-ber.« Ifølge formanden er der en lang række andre fordele ved at være en relativ ’kendt’ forening. »Vi kan mærke, at det rent faktisk betyder noget for tilgangen af med-lemmer, at folk har hørt om os før. Vi vil nødig gå glip af badmintonspillere, der eksempelvis flytter fra jylland, Bornholm eller Fyn til København, og derfor går vi meget målrettet efter tilflytterne. Derudover har det også en effekt at have et kendt klubnavn i for-hold til fordelingen af haltider og mu-ligheden for at lave turneringer med mange deltagere.«

SpIDSKOmpEtENcEr Og KaKErlaKDaNSBestyrelsen er ung, medlemmerne strømmer til klubben, og sportsligt har 1. holdet præsteret at rykke op otte år i træk. Et eller andet gør man rigtigt i Valby-klubben SaIF Badminton.

Af Jacob Bech Andersen

ForeningsFiF

IDrætSlIVjuni201012

årsmøde

OpråB Fra DIFFormand Niels Nygaard løftede på DIF’s årsmøde pegefingeren på tre områder, der har spillet en væsentlig rolle for DIF i 2009.

Tekst og foto af Torben Lollike og Jacob Bech Andersen

Der skal være en mere ensartet linje i de domme, byretterne afsiger omkring sexovergreb mod børn og unge i idrætsfor-eningerne. Det var et af de i alt tre opråb, som Danmarks Idræts-Forbunds formand Niels Nygaard kom med i sin for-mandsberetning på årsmødet lørdag 8. maj. I to sager, som DIF netop har været involveret i, er den skyldige blevet bedømt markant forskelligt af domstolene. For næsten enslydende forbrydelser er gerningsmanden i den ene sag idømt to år og seks måneders ubetinget fæng-sel. I den anden sag slipper gerningsmanden med en etårig betinget fængselsstraf, men dog med tre måneders behand-ling og to års opsyn. »Det er dybt frustrerende med den manglende linje i sa-gerne. Vi bruger rigtig meget tid på at overbevise ofre og of-renes forældre om, at det er rigtigt at anmelde et overgreb.

men de overvejer stærkt, om det er trængslerne værd, når der selv i grove tilfælde ikke kommer mere ud af det end ubetingede fængselsstraffe,«sagde Niels Nygaard fra års-mødets talerstol.

talenter på bænken Et opråb var der også til Eu. »Der eksisterer både i dansk og europæisk idræt en util-fredshed med, at det ikke er muligt at begrænse antallet af Eu-udlændinge på et klubhold,« sagde DIF-formanden. utilfredsheden skyldes, at udlændinge optager pladsen inde på banen for danske talenter, som dermed ikke får til-strækkelig spilletid og bliver hæmmet i deres udvikling. »Vi håber derfor i DIF, at der i Eu snart findes en politisk løsning, der strammer op på de meget liberale udlændinge-

dIF meldte offensive planer ud på årsmødet 2010 i Idrættens Hus.


bestemmelser – ikke mindst af hensyn til en række holdid-rætters mulighed for at styrke talentudviklingen.«. Det tredje opråb fra Niels Nygaard gjaldt de danske elite-klubber. »Vi bliver nødt til at opfordre ledere, trænere og udøvere i eliteklubberne til mådehold og stram omkostningsstyring. Ikke blot på den korte bane, men også som en del af en mere langsigtet strategi. Kun på den måde får klubberne skabt den nødvendige buffer, så de har noget at stå imod med, når krisen kradser igen,«, lød det fra talerstolen til de 250 dele-gerede og gæster fra de 60 specialforbund.

dif i ofensiven DIF’s formand kiggede i sin tale også fremad, idet den orga-niserede idræt står over for en lang række udfordringer. ud-

fordringer, der skal mødes offensivt, selvom det overordnet set går udmærket for dansk idræt lige nu – både sportsligt og medlemsmæssigt. . »Vi hverken kan eller vil leve på laurbærrene,« sagde Niels Nygaard og opfordrede til et øget samarbejde DIF og specialforbundene imellem. Første skridt i dette mere forpligtigende samarbejde mellem DIF og de enkelte idrætsgrene er etableringen af en ny udviklingspulje, der skal bruges til at sættes projek-ter i søen, som kan skaffe endnu flere medlemmer til DIF’s specialforbund. Blandt andet bliver der sat hårdt ind på at få danske motionister i alderen 25-40 år indlemmet i idræts-foreningerne. Dette er der meget mere om på de efterføl-gende sider.

allan bo jakobsen,

danmarks brYdeforbund

»Det, der er vigtigst set med mine

øjne, er, at man får styr på talent-

udviklingen i dansk idræt. hvor-

dan vil man stå for talentudviklin-

gen, og hvordan vil man prioritere

ressourcerne?«

lotte büchert, formand i

dansk petanque forbund

»Det handler om solidaritet og om

at få specialforbundene til at for-

pligtige sig over for hinanden. Vi

bliver nødt til at hjælpe hinanden.

Det er ganske enkelt nødvendigt

for de mindre forbund, hvis vi skal

have mulighed for at brande vo-

res idræt bedre og i det hele taget

forpligtige os på mange af de om-

råder, som DIF vil satse på i frem-

tiden.«

stine høi sørensen, medlem af dif’s ungegruppe og dif’s udviklingsudvalg »Vi skal blive bedre til at samar-bejde. Vi skal arbejde på tværs af idrætsgrenene og kæmpe for, at idræt bliver attraktivt for alle. Det handler også om tænke kreativt og finde nogle lidt skæve vinkler på fremtiden udfordringer.«

allan hansen, formand for dbu »Det, der er i mine øjne er vig-tigst, er samhørighed og det for-pligtigende samarbejde mellem DIF’s specialforbund. ligesom vi kæmper i fodbolden for at skabe samhørighed mellem de mange tusinde, der spiller fodbold for sjov og de få, der har sporten som er-hverv, så er det også nødvendigt, at de store arbejder sammen med de små i DIF.«

victor feddersen, formand

for aktivkomiteen

»DIF og specialforbundene skal

blive endnu bedre til at tænke

strategisk, og det kræver, at man

har nogle dygtige folk, der kan det.

ledelserne ude i de enkelte spe-

cialforbund skal optimeres. jeg

synes bestemt, at der er mange

super kompetente ledere i forbun-

dene i dag, men det kan sagtens

blive bedre.«

hVaD Er DIF’S StørStE uDFOrDrINg I DE KOmmENDE år?


tema

DEN umulIgE målgruppE?

de kan egentlig godt lide idræt, men karriere, familiestiftelse og en masse andre ’und-skyldninger’ holder dem fra idrætsforeningerne. mød den såkaldte ’umulige målgruppe’, de 25-40-årige, som danmarks idræts-Forbund nu for alvor vil gå efter.


DEN umulIgE målgruppE?


masser af 25-40-årige danskere holder formen ved lige med en daglig løbetur i naturen

eller på løbebåndet i fitnesscenteret. Flere spiller lidt fodbold med ven-nerne i parken eller lignende, nogle dasker ofte forbi stranden og dyrker lidt beachvolleyball, mens andre har lejet en badmintonbane sammen med kæresten. Og de få, der overhovedet ikke er fysisk aktive, er dog alligevel så inte-resserede i sport, at de trods alt skal se masser af Vm-bold på skærmen fra Sydafrika. med andre ord: En meget stor gruppe danskere interesserer sig for sport på den ene eller anden måde. alligevel er de ikke medlemmer af en idrætsforening. En spørgeundersøgelse, som Dan-

marks Idræts-Forbund har foretaget blandt 299 idrætsforeninger fordelt på et varieret antal sportsgrene, viser, at foreningerne hellere end gerne vil byde nye medlemmer i aldersklassen 25-40 år velkommen. men ofte er det op ad bakke. De 25-40-årige føler gan-ske enkelt ikke, at foreningsmodellen er tilstrækkelig i deres øjeblikkelige livsbane. Et af de kontante svar fra en foreningsleder i undersøgelsen lyder: »mange er top-egoister og har nok i sig selv. De bestemmer selv, hvor og hvornår de ønsker fysisk aktivitet.« måske er udmeldingen sat på spid-sen, men netop foreningernes mang-lende fleksibiltet nævnes igen og igen, når de 25-40-årige skal forklare, hvor-for foreningslivet ikke er så attraktivt, som det måske var engang.

holder bare pauseIdrætsanalytiker ved Idrættens analy-seinstitut, maja pilgaard, står bag den omfattende rapport ’Danskernes mo-tions- og sportsvaner’. hun siger: »De 25-40-årige ’svigter’ generelt i idrætsdeltagelsen. Når man spør-ger dem direkte, angiver mange ’jeg holder pause’ som svar på, hvorfor de ikke dyrker sport eller motion. Det indikerer, at de har intentioner om at starte igen, men at det tilsyneladende ikke kan lade sig gøre at passe ind i hverdagen på nuværende tidspunkt.« maja pilgaard siger, at den mest brugte ’undskyldning’ for ikke at mel-de sig ind i en idrætsforening er, at de ’unge voksne’ er alt for pressede af et karriere- og familieliv. men der er andre problemstillinger, der ligger til grund for det svigtende

DE uNgE VOKSNE SVIgtEr FOrENINgErNEForeningerne vil rigtig gerne have flere medlemmer i alderen 25-40 år, men kampen om de voksne medlemmer er op ad bakke.

Af Jacob Bech Andersen. Foto: Istockphoto

tema


engagement i idrætsforeningerne,« mener maja pilgaard »Det handler om at gøre det lettere at komme til at dyrke idræt. Struktu-rerne bør blive mere fleksible, men der skal stadig være nogle, som tager sig af de overordnede rammer, så man i princippet ’bare kan møde op’,« siger maja pilgaard og fortsætter: »jeg ser store potentialer i at satse på bredde- eller motionsidræt i andre idrætsgrene end gymnastik, fitness og aerobic. hvilke muligheder har man i dag som voksen, hvis man ønsker at starte på en idrætsgren uden at have spillet før og derfor ikke har forudsæt-ninger for at spille? Det er meget få steder. men heldigvis ser vi i øjeblikket flere steder, hvor foreninger starter den slags tilbud, for eksempel med forældrehold i fodbold og volleyball.

Og det ligner en stor succes,« siger maja pilgaard. Den tendens bekræftes i DIF’s spørgeundersøgelse blandt forenin-gerne. 16 procent af foreningerne an-giver nemlig, at de løbende forsøger at tilpasse foreningens tilbud, så klubben bliver mere attraktiv for de 25-40-åri-ge. Blandt andet lyder det fra en leder i en dansk sejlklub: »Vi forsøger at lave tilbud, som in-volverer hele familien. For en sejlklub som vores, er det helt grundlæggende at forsøge at få forældre til at deltage sammen med deres børn – enten på lige fod eller som instruktører. Og det lykkes egentlig ganske godt.«

DE uNgE VOKSNE SVIgtEr FOrENINgErNE Rune Adelvard,

36 år, varme-mester

i hvor høj grad er du idræts-aktiv?

»jeg er ikke sær-lig systematisk, hvad den slags angår, men dyrker sejlads i en columbusjolle (3-mandsbådtype, red.), når vejret er til det, og jeg selv og mine medsejlere har lyst.«

hvorfor dYrker du ikke idræt i en forening?»da jeg var yngre, deltog jeg i dm og gik i klub, men det er for dyrt, når man er voksen. som medlem får man ofte en fri havneplads, men det er ikke nødvendigt med den slags, når man er jolleejer.«

hvad ville kunne få dig med i en forening?»et lavere kontingent ville spille en rolle, men det bedste ville være, hvis den pågældende klub købte nogle både til fælles afbenyttelse. man skal ofte købe en dyr andel i én for at være med.«

Mette Larsen, freelance- konsulent, 27 år

i hvor høj grad er du idræts-aktiv?»jeg vil betragte mig selv som ret

aktiv, da jeg cykler rundt mellem for-skellige fritidsaktiviteter og løber og spiller badminton hver uge.«

hvorfor dYrker du ikke idræt i en forening?»nu spiller jeg badminton med folk, jeg kender, så det sociale ville måske gå lidt tabt i en forening. desuden ville det være mere besværligt, da der på forhånd ville være bestemte træ-ningstider at følge. det ville gøre ens hverdag sværere at planlægge.«

hvad ville kunne få dig med i en forening?»jeg bryder mig ikke så meget om lange instruktioner fra en træner eller meget konkurrencepræget træning, så det skulle være det sjove i sporten, der var i centrum.«

»DEt haNDlEr Om at gørE

DEt lEttErE at KOmmE tIl

at DyrKE IDræt«MaJa PILgaarD, IDrætteNS aNaLySeINStItut


portræt

DIF jagtEr DE VOKSNE

tema

der ligger et kæmpe uudnyttet potentiale i gruppen af voksen-motionister, mener danmarks idræts-Forbund. et potentiale, man nu vil forsøge at gå efter. af Jacob Bech andersen

kig dig over skulderen i det lokale fitnesscenter. kig dig over skulderen på løbeturen i skoven. For det er blandt andet i disse områder, at danmarks idræts-Forbund i de kommende år vil forsøge at kapre nye medlemmer til orga-nisationens 60 specialforbund. diF’s kommunikationschef, morten mølholm Hansen siger: »diF, specialforbundene og foreningerne har i mange år været gode til at få fat i børnene og til dels også de unge, men når vi taler om voksengrupperne, som har meget travlt, og som virkelig har brug for ekstraordinære flek-sible tilbud, så har vi ikke været så gode til at få dem ind i den organiserede idræt. konkurrencen er hård fra kom-mercielle tilbud som fitnesscentre og uorganiserede må-der at dyrke motion på som løb, så det er derfor en meget stor udfordring, vi kaster os ud i. omvendt er det her et område, hvor vi virkelig kan rykke noget, hvis vi får suc-ces,« siger morten mølholm Hansen. Han slår fast, at den organiserede idræt overordnet set har det udmærket i danmark – alene diF har cirka 1,6 millioner medlemmer i idrætsforeningerne - men skal foreningsidrætten styrkes yderligere, så skal de voksne motionister med.

attraktive idrætsgrene »det er diF’s opfattelse, at vi i samarbejde med special-forbundene kan skabe nogle tilbud, der er meget attraktive for de voksne motionister.«diF’s satsning på de voksne indbefatter dog ikke, at der skal laves grundlæggende om på de enkelte idrætsgrene. »diF har et rigtig godt produkt. de enkelte idrætsgrene er attraktive og sjove at dyrke i sig selv. derfor ligger ud-fordringen i at komme ud til medlemmerne på en anden måde end tidligere, og her er det som nævnt fleksibilitet, men også markedsføring, der skal arbejdes med,« lyder det fra morten mølholm Hansen. diF vil i den kommende tid indgå en række partnerska-ber med flere – primært større - specialforbund med hen-blik på at skabe projekter, der kan skaffe nye medlemmer. den første aftale er netop lavet med danmarks golf union.

Pernille Olsen, 31 år, centerleder

i hvor høj grad er du idrætsaktiv?jeg træner konditions- og styrkeøvelser i et fitnesscenter fem-seks timer om ugen. det er lige så meget for min almene velværes skyld som for at være i form.

hvorfor dYrker du ikke idræt i en forening?engang gik jeg til dans, og der gik altid 20 minutter med snak, før man kom i gang – der var for meget fokus på det sociale frem for øvelserne. desuden har jeg været ude for, at trænerne ikke har været veluddannede nok eller udstyret for ringe, når vi snakker fitness.

hvad ville kunne få dig med i en forening?Hvis træningen er effektiv, og servicen i foreningen er god, kunne man måske overveje det.


Danmark golf union bliver det første specialforbund, der ka-ster sig ud i et større medlemstilgangs-projekt med støtte fra DIF’s nye udviklingspulje. Over en fire-årig periode er golfunionen blevet bevilget 2,5 millioner kroner. Det samlede budget i projektet er på 5,5 millioner kroner. projektets mål er at skaffe 15.000 nye golfspillere i alde-ren 25-45 år til klubberne inden for fire år. Nøglen til den for-modede medlemstilgang ligger i et nyt fleksibelt medlem-

skab, der gør det muligt at købe ’golf-tid’ i klubberne i det omfang, man nu har tid og lyst til. travle familiefædre, der der ikke har tid særligt ofte til at spille golf, får mulighed for at have et langt billigere medlemskab end de 5.000 kroner, det normalt koster for et medlemskab i en golfklub. målsætningen om at kapre 15.000 nye golfspillere skal også nås via en stor og intensiv markedsføringskampagne, der skal kobles sammen med initiativer i de enkelte klubber.

gOlF VIl ScOrE 15.000 VOKSNE

Foto: Istockphoto

diF har bevilget 2,5 millioner kroner til et stort breddeprojekt i danmarks golf union. dermed er jagten på voksen-motionisterne for alvor indledt.

Michael Greyham, 42 år, universitetslektor

i hvor høj grad er du idrætsaktiv?jeg cykler nærmest hver dag året rundt for at holde mig i form. Hvis det regner eller er koldt, erstatter jeg bare racercyklen med fitnesscentrets spinning.

hvorfor dYrker du ikke idræt i en forening?jeg har cyklet i de sidste ti år, men aldrig været medlem nogen steder, fordi jeg egentlig mest af alt dyrker sporten alene eller sammen med folk, jeg i forvejen kender.

hvad ville kunne få dig med i en forening?det giver helt sikkert motivation at være en del af en gruppe, men i forvejen cykler jeg en del med mine venner, så det skulle nok mest være konkurrenceelementet, der kunne lokke mig til.


tema

»Det er meget dyrt at have medlemmer i idrætsforeningen, som er over 25 år. Sidste år mistede vi et stort beløb i lokale-tilskud, fordi vores andel af medlemmer over 25 år udgjorde mere end ti procent. Så nu gør vi slet ikke noget for at re-kruttere medlemmer i den aldersklasse.« Sådan udtrykker en foreningsleder det i DIF’s spørgeun-dersøgelse omhandlende medlemsskaren af de 25-40-åri-ge. Og foreningslederen er ikke alene. mange foreninger har ganske enkelt ikke råd til at satse på den voksne målgruppe, da en bestemmelse – den såkaldte ’voksendiskriminations-bestemmelse’ – i Folkeoplysningsloven betyder, at et stort

antal foreninger i dag straffes for at have deltagere over 25 år. Foreningerne oplever nemlig en betydelig reduktion i det kommunale lokaletilskud til foreningernes børne- og ung-domsaktiviteter, hvis de har mange voksenmedlemmer. »Det er en bestemmelse i loven, som vi kun kan sige er helt hen i vejret. Det er en grotesk forskelsbehandling, som vi naturligvis sammen med idrættens øvrige organisationer forsøger at få ændret,« siger DIF-konsulent Søren gøtzsche. hvorvidt det lykkes idrætten at få ændret loven vil efter alt at dømme blive afgjort i slutningen af juni.

-jac

FOlKEOplySNINgSlOVEN Bør æNDrESFlere foreninger dropper at gå målrettet efter de voksne motionister. Der er ganske enkelt ikke penge i dem på grund af specielle regler i Folkeoplysningsloven.

Foto: Istockphoto


10 IDéEr tIl at rEKruttErE DE VOKSNE Flere idrætsforeninger har i DIF’s undersøgelse om de 25-40-årige angivet, hvad de gør for at rekruttere voksne medlemmer: her er ti bud fra foreningerne:

1. »Vi har lavet en plakatkampagne, der appellerer til dem over 30 år«

2. »Vi laver åbent hus-arrangementer for målgruppen«

3. »lokalmedierne spiller en stor rolle for os. Vi forsøger hele tiden at få vores aktiviteter nævnt«

4. »Vi har lavet et ’fodbold for alle’-projekt, hvor både børn og forældre er velkomne på samme tid«

5. »Vi holder kontingentet så lavt som overhovedet muligt«

6. »Vores klub har indført brugerbetaling per gang, man kommer til træning eller kamp – i stedet for et dyrt årskontingent «

7. »Vi tilbyder gratis fitnessaktiviteter udover deltagernes ’rigtige’ sport«

8. »på enkelte hold tilbyder vi børnepasning, når forældrene dyrker idræt«

9. »Vi sørger for at have en god, informativ og opdateret hjemmeside«

10. »Fester og sociale arrangementer er vigtige - vi inviterer altid ’påhæng’ med«

BLIV SET PÅ NETTET- OG FÅ NYE MEDLEMMERSig farvel til budgetposter for annoncering og hvervning af medlemmer! Et nyt system tilpasser klub- og firmahjemmesider til internettets søgnin-ger, så de unge mennesker kommer til jer, uden I behøver at røre en finger.

Hvorfor søgemaskineoptimering? - Ingen skjulte annonceudgifter - Tidsbesparende for klubbens frivillige - Øget webtrafik og bedre branding

Hvad får vi? - Flot, fængende design - Søgemaskineoptimeret tekst leveret af uddannet journalist - Domæne + hosting + gratis optagelse i nyt linkkatalog

Fra kun 999 kr.Ring for en uforpligtende snak på 7023 9366Se mere på www.webvizion.dk

Foto: Istockphoto


som lille græd per bäckman inderligt, når han tabte i enten tennis eller ishockey. For nogle år siden hamrede han en stav voldsomt i isen i protest over en dommer. For nylig kneb han en tåre, da danmark sensationelt kvalificerede sig til kvartfinalen ved Vm i ishockey. danmarks pt. mest populære svensker kalder sig selv for en følelsernes mand. Han har en pointe.

af Jacob Bech andersen. Foto: Scanpix, Polfoto og Jacob Bech andersen

Verdens bedste sVensker

portræt


Verdens bedste sVensker


portræt

per Bäckman, ishockeylandsholdets boss og manden bag forårets is-mirakler som 4-1-sejren over Finland, 2-1-sej-ren over uSa og 6-0-sejren over Slovakiet ved Vm, gentager denne sommerdag i sin nordsvenske hjemby, Västerås, igen og igen, at han synes, livet som dansk ishockey-træner er ret ’cool’ for tiden. »Kender du det, når noget har givet dig et smil på læben, og det smil bare ikke vil forsvinde igen? jeg har haft det så-dan, siden jeg kom hjem fra Vm. jeg kan næsten ikke lade være med at tænke på scoringen til 2-1 over uSa. Det er mange, mange år siden, jeg sidst har kunnet mærke hårene rejse sig efter en ishockeykamp, men det skete, da vi slog uSa, og det sker sådan set stadig, når jeg tænker på sejren. Det er også dejligt at mærke her i byen, at folk faktisk godt ved, hvad det er, Danmark har bedrevet ved Vm. jeg har fået mange lykønskninger i de seneste uger, når jeg har gået på gaden,« siger per Bäckman over en kop kulsort kaffe på by-ens torv. han har pænt takket nej til kage til kaffen med et smil og ordene: »jeg ved ikke, hvad det er med jer danskere. I vil have mig til at spise kage hele tiden.« men at svenskeren godt kan lide Danmark, og at Dan-mark godt kan lide svenskeren, er der ingen tvivl om. Siden succesen ved Vm har spillere, ishockey-eksperter og team Danmarks ledelse på skift opfordret per Bäckman og Dan-marks Ishockey union til hurtigst muligt at forlænge den indbyrdes kontrakt, så Bäckman kan føre Danmark til Ol om fire år og give os nye fantastiske oplevelser på isen. man smider jo ikke gråt guld på gaden »Nu må vi se, hvad der sker. jeg har et år tilbage af min kontrakt, og så tager vi tingene hen ad vejene. jeg har jo ofte troet, at nu var min karriere slut, og jeg skulle på pension, men så er der alligevel dukket noget spændende op, som da jeg fik muligheden for at blive træner for Danmark,« lyder det fra den snart 60-årige per Bäckman.

For første (og eneste) gang under interviewet ifører han sig et seriøst pokerfjæs, der har lidt svensk kriminalkom-missær over sig. »Det vigtigste for mig og et job som træner er engage-ment. Er engagementet der ikke, så er jeg der heller ikke. lige nu er jeg meget engageret,« lyder den lidt småkryptiske kommentar til, hvor længe per Bäckman ser sig selv som landstræner for Danmark.

kæmpe popularitet til gengæld vil han gerne slå helt fast, at fremtiden ser mere end spændende ud for dansk ishockey, og den 60-årige svensker har da også bemærket, at ishockey-sportens po-pularitet mildest talt har oplevet et boom efter indsatsen ved Vm i tyskland.

»cool«Sig dette ord med tydelig svensk accent 20-25 gange på to timer, og du har en eftermiddag i

godt selskab med Danmarks suverænt mest populære svensker lige nu.

»EFtEr SåDaN EN Kamp må maN alDrIg VærE Sur OVEr at haVE taBt, Når maN har OFrEt SIg tOtalt FOr hOlDEt. Så SKal maN VærE StOlt«


Danmarks sidste puljekamp mod hviderusland blev set af 268.000 danskere - i realiteten et helt uhørt tal for denne sport i Danmark. »Det er jo virkelig super at opleve, at hele Danmark plud-selig har fået smag for ishockey. jeg hører, at seerne har fået forklaret reglerne osv. Det synes jeg er ’cool’. men nu skal jeg jo bestemt ikke have æren alene – det her er spiller-nes og de mange dygtige mennesker i forbundets sejr. men man kan da ikke undgå at blive lidt rørt over at være med til det her. Derfor håber jeg naturligvis også, at sportens popu-laritet lige nu kan være med til at udvikle ishockeyen i Dan-mark yderligere. jeg håber, at klubberne (som i de seneste år har været i store økonomiske problemer, red.) strammer op, og at det måske bliver lettere for både klubberne og forbundet at finde sponsorer, der vil tegne længere kontrakter, så man kan sikre noget økonomisk ro. hvis det ikke kan lade sig gøre nu, kan det vist aldrig lade sig gøre,« lyder det fra per Bäck-man, som også ser medlemsmæssige muligheder i opturen. »Forhåbentlig er man er klar til at modtage nogle nye unge spillere ude i klubberne. Det ville glæde mig, hvis der var en masse drenge, der fik lyst til at spille ishockey – må-ske i stedet for fodbold, som alle jo spiller.« Svenskeren har talt sig varm og serverer med et glimt i øjet lidt ekstra lokkemad til små kommende ishockeyspil-lere. »Det er jo meget, meget lettere at komme på ishockey-landsholdet og få en spændende international karriere end i fodbold. I fodbold er chancen jo nærmest mikroskopisk lille, men i ishockey er vejen til toppen slet ikke så lang. Så det er bare om at komme i gang.«

sepp piontekNu hvor per Bäckman selv har bragt sammenligningen med Danmarks og selvfølgelig også Sveriges, ubestridte natio-nalsport, fodbold, ind i billedet, kan vi ikke dy os for at nævne

navnet Sepp piontek. Skulle nogen være i tvivl, var han en disciplineret udlænding, der kom, så og professionaliserede dansk fodbold i en grad, så den danske fodboldverden ikke har været sig selv siden, og han gjorde det med fokus på nøgleord som disciplin og vindermentalitet. per Bäckman slår et stort grin op. »jovist, jeg kender godt Sepp piontek. jeg elsker altså også fodbold, og selvfølgelig var jeg også imponeret af det hold, I havde dengang med Elkjær, laudrup og morten Ol-sen. Det var et rigtig ’cool’ hold,« siger han. Først afviser han blankt sammenligningen med Sepp pi-ontek, men tyskerens navn har alligevel sat en mindre tale-bølge på svensk blandet med lidt danske gloser i gang. »I virkeligheden har danskere jo som udgangspunkt en bedre boldføling og teknik end de fleste svenskere i mange sportsgrene – og faktisk har mange danske spillere også en bedre teknisk forståelse i ishockey. Svenskere er bare ofte lidt klogere og har meget mere fokus på disciplinen og det, som det hele handler om – nemlig at vinde,« siger per Bäck-mann og fortsætter: »jeg har min stil at spille ishockey på, og ikke alle er be-gejstret for den (Bäckman kritiseres til tider for at tænke lidt for defensivt orienteret, red.) men det er altså det, sport handler om i mit univers. jeg vil da hellere end gerne spille under-holdende, men hvis du ikke har holdet til det, skal du selvføl-gelig lade være. alle vil gerne være Barcelona – altså spille underholdende og vinde, men det er bare umuligt. underhol-dende spil for underholdningens skyld er bullshit. Det hand-ler om at vinde – eller i hvert fald prøve på det.«

Hvor meget kan Danmark så vinde i de kommende år? »Det er desværre umuligt at svare på, fordi international is-hockey jo er speciel på den måde, at alt er styret af den nord-amerikanske liga Nhl, og derfor ved man aldrig som lands-træner i ishockey, hvilke spillere man har til rådighed. Det


portræt

kunne da være fantastisk at have eksempelvis de samme privilegier som en fodboldlandstræner har, hvor man ved, at det stort set er den samme flok, man arbejder med hver gang. men det kommer desværre nok aldrig til at ske i is-hockey, og det må man bare acceptere,« siger per Bäckman.

alle bliver bedre tonen i hans engagerede stemme har nu fået endnu et nøk opad, og på det opfølgende spørgsmål til det nuværende danske ishockeylandsholds potentiale ryger armene op og ned i en grad, så kaffen næsten skulper over på det lille ca-fébord. »Det, der er ekstra spændende ved dansk hockey lige nu, er, at mange af de danske spillere slet ikke er færdigudvik-lede endnu. Frans Nielsen bliver bedre, Bødker bliver bedre, philip larsen bliver bedre, peter regin bliver bedre, vores målmænd bliver bedre, jannik hansen bliver bedre, hvis han får mere spilletid, lars Eller bliver bedre, og sådan kunne jeg blive ved.«

Så vi skal forvente os flere succesoplevelser med det her hold i de kommende år? »jamen, niveauet er højt i de næste mange år – lige meget hvem vi stiller op med. men med højt niveau mener jeg altså ikke, at danskerne skal regne med en kvartfinaleplads ved Vm igen. måske sker det – måske sker det ikke. men det, vi med sikkerhed kan sige, er, at vi har muligheden for at ligge

lige efter de allerbedste, og det er altså også utroligt flot i et land med 4000 ishockeyspillere,« lyder det fra ishockey-træneren, som efterfølgende serverer en lille stikpille til danskernes forventninger og til dels også vores viden om ishockey »Efter vi havde vundet de to første kampe over Finland og uSa, forventede alle, at vi også skulle slå tyskland, og da vi så tabte, virkede folk nærmest skuffede. jeg var ikke skuffet – jeg var så stolt, fordi jeg så kampen på en hel anden måde. Faktisk tror jeg, at det er den kamp, jeg som træner er mest glad for under Vm,« siger per Bäckman og knytter næven på en sejrsrigtig måde: »Vi sloges, så det bragede i den kamp. jeg har aldrig set noget lignende. jeg vidste, vi ville få det meget svært mod de her store tyskere, for til sammenligning er de fleste på vores hold jo nærmest pygmæer. men vi var nødt til at vise dem, at vi havde stædigheden og gejsten, selvom de var meget større end os og vejede 100 kilo alle sammen. Og det er lige præcis det, som jeg har arbejdet ekstra meget med i forhold til det her danske landshold – viljen – og derfor var det fantastisk for mig at se den kamp. Vi gav dem jo tacklinger, som de slog sig på. Og kæmpede bravt - og så på deres hjemmebane med 18.000 tilskuere. Nogle af mine spillere har højst spillet for 600 mennesker hjemme i Danmark – men alligevel gik vi ind og tog kampen op. Efter sådan en kamp må man aldrig være sur over at have tabt, når man har ofret sig totalt for holdet. Så skal man være stolt,« kommer det fra per Bäck-

man, som til gengæld understreger, at han har det lige mod-sat, hvis folk ikke kæmper alt, hvad de har lært, også selvom holdet vinder. »Selvom elitesport handler om at vinde, er jeg nødvendig-vis ikke tilfreds, bare fordi vi scorer et mål mere end mod-standerne. hvis det er en heldig sejr, og jeg kan se, at vi ikke har kæmpet nok, så siger jeg min mening. hvis jeg føler, at

»jEg VED IKKE, hVaD DEt Er mED jEr DaNSKErE. I VIl haVE mIg tIl at SpISE KagE hElE tIDEN«


»uNDErhOlDENDE SpIl FOr uNDErhOlDNINgENS SKylD Er BullShIt. DEt haNDlEr Om at VINDE«


portræt

blå bog – per bäckmaN født: Født i Surahammar 22. juli 1950

civilstatus: gift med anne. Begge har to børn fra tidligere forhold.

hold som spiller: Surrahammar, Fäjrestad og Oskarshamn.

hold som træner: aIK, Färjestad BK, Zug, modo, malmö, Västerås, Frölunda og Danmark

per Bäckman om: vm i fodbold

»jeg tror, Spanien vinder. jeg ved ikke rig-tig med Danmark. jeg synes ikke, I har så godt et hold denne gang. Faktisk syntes jeg, at Sverige var lidt bedre, da vi mødte jer i parken, selvom vi tabte. jeg var inde

og se kampen, og det var lidt surt.«

frivillige i ishockeYsporten»De er jo vanvittigt vigtige for en sportsgren som is-hockey, der ikke har særlig mange medlemmer i Dan-mark. Det er imponerende så utrolig mange dygtige ungdomstrænere, man har. De har virkelig haft afgø-rende betydning for dansk ishockey. man må aldrig glemme at hjertet i en forening ligger i ungdomsafde-lingen. Det vil altid være ungdomsafdelingen med alle dens talenter og frivillige ledere, der redder butikken, hvis det hele vælter for eliteholdet.«

Foto: Jeanne kornum

ringetonen på mobilen »Det er kendingsmelodien til den svenske

sports-radio. Den kan jeg godt lide, og så minder den mig om noget af det, jeg holder

mest af, nemlig sport. jeg indrømmer, at jeg er fuldstændig skør med al sport.

Nogle vil nok sige, at det er lidt i over-kanten.«

Foto: Polfoto

spillerne tager lidt løst på det og virker lidt dovne, så er der mulighed for at se Bäckmans temperament.«

Din forgænger på landstrænerposten Jim Brithén har kaldt dig for ’brutalt ærlig’. Hvordan har du det med den betegnelse? »helt fint. En ærlig person, er en person, der giver meget feedback, og feedback er nødvendig, hvis man vil blive bedre til noget. Og selvom nogle måske godt kan synes, jeg er lidt kontant, så tror jeg, at de fleste ishockeyspillere gerne vil have at vide, hvordan de kan blive endnu bedre.«

at lave ’en bäckman’ Interviewet begynder at kredse om et bestemt omdrejnings-punkt i per Bäckmans rolle som træner og som menneske. han vil vinde, og sådan har det altid været, slår svenskeren fast. »Viljen til at vinde har jeg haft, siden jeg var lille dreng oppe i Surahammar (en lille by, der ligger få kilometer fra Vä-sterås, red). man kunne ikke foretage sig ret meget andet end at dyrke idræt, og det gjorde jeg så. jeg spillede ishockey, fodbold, bordtennis, tennis og en masse andre ting, og jeg blev sur hver gang, jeg tabte. Det er vist ikke så få gange, at tennisketsjeren er blevet kastet hårdt ned i jorden, eller at jeg er kommet grædende hjem til min mor, fordi jeg havde tabt i en eller anden sportskamp. Nej, jeg fandt hurtigt ud af, at det var sjovest at vinde.« Det var imidlertid da per Bäckman var en voksen mand og erfaren træner, at hans vindermentalitet – nogle vil kalde det for temperament – for alvor blev berømt og berygtet. I svensk presse findes der sågar et begreb, der hedder ’at lave en Bäckman’, hvilket betyder, at man flipper ud i forbindelse med en sportspræstation. I en intens semifinalekamp i den bedste svenske liga i 1999 blev per Bäckman således så ar-rig på dommeren, at han tog en spillers ishockeystav og ban-kede staven særdeles hårdt i isen. Det kostede ham en bøde på 10.000 svenske kroner og et image i Sverige, han nok al-drig helt slipper af med. per Bäckman smiler: »Det står ikke til at ændre. men nej, det var måske ikke så heldigt, men jeg er altså en følelsernes mand. jeg har al-tid vist mine følelser, og dengang blev det nok lidt voldsomt. men jeg har lært meget siden, og jeg havde ikke reageret på samme måde i dag. Det er helt sikkert. jeg er blevet bedre til at styre mine følelser på ishockeybanen,« siger per Bäck-man. En udmelding hans læge sikkert er godt tilfreds med, for helbredet har drillet Bäckman i de seneste år med to blodpropper til følge.


»Den sidste blodprop, jeg fik, ramte mig i brystet lige uden for min dør her i Västerås. jeg kunne mærke, at den var helt gal, og så satte jeg mig ned på en bænk, inden min kone fik kørt mig på hospitalet. Det har selvfølgelig sat nog-le tanker i gang, men i dag har jeg lægernes garanti for, at jeg er rask, og det har aldrig været på tale, at mit job som ishockeytræner var for stor en belastning for mig. jeg tror trods alt, at det vigtigste er, at jeg husker at dyrke lidt motion og spise nogenlunde sundt,« siger per Bäckman og afslører, at han forsøger at stresse godt af ved at spille en del golf.

Og du bliver ikke hidsig på golfbanen? »jo jo, det kan du tro. I starten var jeg rasende. Den ligger jo bare helt stille, den bold og, kigger på én. jeg har da kastet lidt med køllen i frustration et par gange. men nu går det lidt bedre.«

Hvilke overvejelser har du gjort dig om fremtiden, når din trænerkarriere slutter?»jamen, så skal jeg jo pensioneres og spille lidt mere golf. jeg tror nu aldrig, at jeg kan slippe ishockeyen helt. Stem-ningen i omklædningsrummet og det at være en del af et hold, både når man taber og vinder, det tror jeg faktisk ikke, at jeg kan undvære, så mon ikke jeg bliver træner for et ung-domshold her i Västerås eller noget i den stil. Det synes jeg kunne være ganske ’cool’.«

SuccES SKal uDNyttES danmark ishockey union har ikke tænkt sig at slappe af oven på succesen ved Vm i tyskland.

af Jacob Bech andersen

ingen håbefulde drenge og piger, der har fulgt de danske is-hockey-helte ved Vm på skærmen, skal gå forgæves, hvis de efter landsholdssuccesen drømmer om at spille ishockey. det er en af ishockeyunionens vigtigste målsætninger i køl-vandet på Vm-succesen. »der skal være et beredskab i klubberne i den kommen-de tid, som kan tage imod alle, der vil prøve kræfter med vo-res sport. det skal selvfølgelig også være let at finde hurtig information om, hvor den nærmeste klub ligger, og der skal ligge børneudstyr klar i alle klubber til lige at hoppe i, « si-ger direktøren for danmarks ishockey union enver Hansen, der ser store muligheder i den enorme popularitet, sporten har fået. »det er meget vigtigt, at klubberne er klar til det her, og vi vil gøre, hvad vi kan i danmarks ishockey union for, at det er tilfældet,« siger enver Hansen, der også afslører, at samtlige danske klubber senere får besøg af en af landshol-dets stjerner, der skal give ishockeyoplevelsen i klubben lidt ekstra stjernestøv.

flere sponsorer udover at man ønsker, at succesen avler flere medlemmer – gerne på ungdomsfronten, så er der også kommercielle drømme på forbundsniveau. »Vi vil forsøge at skabe noget sponsorinteresse specielt i forhold til vores klubber, og allerede nu ser det fornuftigt ud. Vi mærker klart, at vi er blevet mere interessante, og det er altså noget lettere at få en underskrift fra en spon-sor i hus, når man har den her succes i ryggen,« siger enver Hansen. endelig har man også fortsatte sportslige ambitioner, for det kræver knofedt at gentage den bedrift, man præsterede i tyskland. »Vi regner ikke med at kunne gå i kvartfinalen hver gang, men hvis det kan lade sig gøre bare engang i mellem, er vi da lykkelige, og måske kan vi med lidt held også nå en se-mifinale en dag. derfor handler det selvfølgelig om at sikre de bedste vilkår for vores spillere og ikke mindst optimere talentarbejdet.«


spørg DIF Send dit spørgsmål til [email protected]

Kan Anti Doping Danmark godt komme uanmeldt forbi en almindelig idrætsforening, der udelukkende beskæftiger sig med bredden og motionister? Vi har ikke noget at skjule, men er bare nysgerrige?

anti doping danmark kan i princippet møde op i enhver forening under diF. som oftest er det eliten og subeliten, der dopingtestes, men der tages også stikprøver blandt bredden og motionister. For eksempel dukker anti do-ping danmark jævnligt op i foreninger, der er med ’Foreningsfitness’ i diF og dgi’s regi.

Nina Bundgaard

DOpINgKONtrOl allE StEDEr

maNglEr EN FOrmaND Vores forening har netop afholdt generalforsamling. Bestyrelsen havde inden generalforsamlingen spurgt en del personer i forenin-gen, om de ønskede at blive valgt til formand. Det gjorde de ikke.Under generalforsamlingen blev der heller ikke valgt nogen for-mand ved direkte valg. Bestyrelsen skal nu indkalde til ekstraordinær generalforsamling for at vælge en ny formand. Hvis der stadig ikke findes en formand, hvad gør vi så? Er foreningen så juridisk lovlig? Hvem overtager midlertidig formandens opgaver?

udgangspunktet er, at foreningen ikke kan køre permanent med en ikke fuldtallig bestyrelse. Der skal med andre ord vælges en formand - før eller siden. Du har ret i, at hvis foreningen ikke efterlever sine egne ved-tægter, er det ulovligt. Så hvis I ikke kan finde en person, som vil være formand, har foreningen et problem. Sat helt på spidsen, må foreningen lukke ned, hvis tilstanden med den manglende for-mand bliver permanent. I må foreholde jeres medlemmer dette og få dem op af stolene i forsøget på at finde et formandsemne.

Willy Rasmussen Modelfoto: Jeanne Kornum

Modelfoto: Istockphoto


nina bundgaardSundhed, træning og uddannelse

IKKE råD tIl KONtINgENtVi har nogle unge socialt dårligt stillede medlemmer i klub-ben, som ikke længere har råd til at betale kontingent. Er der nogle midler at søge både til kontingent og sportsudstyr?

Idrætsforeningen kan på vegne af ’børn af socialt dårligt stil-lede forældre søge i DIF s pulje ’Idræt for alle’ om tilskud til kontingenter og idrætsrekvisitter. ansøgningsskemaet kan downloades på www.dif.dk og skal derefter indsendes til DIF. Er der spørgsmål til skemaet, kan man kontakte DIF-kon-sulent lars Kruse på telefon 20 41 41 81.

Helle Carlsen

Willy rasmussen, jura, skat, moms og forsikringer

helle carlsenBørn og unge

jan darfeltForeningsarbejde generelt

Frugt tIl FOrENINgEN Jeg har læst om jeres samarbejde med FDB omkring stævnesnacks. Hvordan kommer man i betragtning til disse frugtord-ninger?

Stævnesnacks er et koncept, der er udviklet i samarbejde med FDB til alle DIF s idrætsforeninger. Konceptets mål er at få gjort salg af frugt og grønt til en del af den danske idræts stævnekultur. på www.staevnesnacks.dk kan foreningerne bestille og købe frugt og grønt til rabatpris, bestille en gratis værktøjs-kasse (værdi 1000 kr.), og få råd og vejledning om, hvordan man tilrettelægger og gennemfører stævnesnacks-koncep-tet til klubbens stævner. Frugt- og grøntkasserne skal hentes og betales i den lo-kale coop-butik. på stævnedagen skærer og sælger frivil-lige fra foreningen stævnesnacks til den pris, de selv sæt-ter. Stævnesnacks er en indtjeningsmulighed for foreningen, som samtidig giver stævnedeltagerne mulighed for at vælge den sunde snack.

Helle Carlsen

må BørNENE hjælpE tIl

Vi vil gerne tjene penge til håndboldafdelingen ved for ek-sempel at uddele reklamer for en erhvervsdrivende, passe en bod på en festival, sælge julekalendere m.m. Spørgsmålet er, om det er skattefrit, når det er foreningens medlemmer, der udfører arbejdet frivilligt. Må vi desuden lade børn under 13 år hjælpe til med forskellige simple arbejdsopgaver?

Det er ikke noget problem rent skattemæssigt, hvis den ful-de betaling for eksempelvis uddeling af reklamer går i klub-kassen, og det er medlemmer af foreningen, der, uden at få betaling, udfører arbejdet. Derimod er det min vurdering, at I ikke må lade børn un-der 13 år hjælpe til med udførelsen af de forskellige arbejds-opgaver. jeg tror, at det i hvert tilfælde vil kræve, at I ansøger politiet om lov hertil.

Willy Rasmussen

Foto: dIF

FacEBOOK - pOlItIK

Vores klub har som så mange andre fået en Facebookside, hvor medlemmerne blandt andet skriver om alt muligt lige fra dommerpræstationerne i vores kampe til deres syn på træner-nes dispositioner. Der har været tendens til, at nogle med-lemmer er gået over stregen. Kan vi tillade os at indføre en decideret Facebookpolitik med restriktioner på ytringerne?

ja det kan i. Og i DIF mener vi at det bør i gøre. at forholde sig til etiske spørgsmål er vigtigt i et fællesskab, så alle ken-der holdningerne eller ”spillereglerne” og kan forholde sig til dem. Det er på en Facebook-side som med en hjemmeside. Klubbens ledelse er ansvarlig for at håndhæve de retnings-linier eller etiske kodeks for siden, som er besluttet, og der-med hvad der skrives, og det sprog det skrives i. hvis ret-ningslinierne ikke overholdes, bør klubbens webmaster eller Facebook-ansvarlige sørge for, at de indlæg som overtræder disse retningslinier, slettes.

Jan Darfelt


Når en forening i aalborg Kom-mune vil ud og præsentere sin idræt for skolebørn eller del-

tage i et af kommunens sundhedspro-jekter, griber en af lederne telefonen og ringer til kommunens ’playmaker’. Det er ikke nødvendigt at ringe til flere forskellige forvaltninger eller bruge endeløse minutter på at hænge i te-lefonsluser: playmakeren Søren ør-gaard har nemlig til opgave at skabe

dialog og koordinere samarbejdet mellem foreningslivet og alle kommu-nens afdelinger. Søren ørgaard er ansat af kommu-nen, men idrætssamvirket SIFa bak-ker hvert år op ved at lægge 200.000 kroner i en pulje, som han kan bevilge penge fra hurtigt og nemt. pengene går til udstyr, omkostningsgodtgørel-ser og andre udgifter ved samarbejds-projekterne.

målet med playmaker-funktionen er at styrke samarbejdet mellem for-eninger og kommune. Det kan re-sultere i fælles sundshedsprojekter, hvor kommunen eksempelvis bruger idrætsforeningernes kompetencer, eller ved at kommunens skoler og daginstitutioner i benytter sig af for-eningernes viden om, hvordan man får børn og unge til at være fysisk aktive. Derudover kommer skolebesøg, hvor

playmaKEr SKaBEr SamarBEjDEaalborg Kommune og det lokale idrætssamvirke står bag en fælles koordinator, en playmaker, der skaber forståelse og samarbejde mellem foreninger og kommunens institutioner. Det be-tyder, at flere foreninger kommer ud på skoler med deres idræt

Af Jonna Toft, Periskop Foto: Anne Mette Welling

»Foreningsfolk føler sig ikke nødvendigvis som løsere af de opgaver, som politikerne synes, er vigtige. de er gode til at skabe aktivitet, og det skal vi lade dem koncentrere sig om,« siger søren Ørgaard, der er playmaker i Aalborg Kommune.

Foreninger

de lokale foreninger får mulig for at ’reklamere’ for lige præcis deres sport på skolerne. »jeg er både foreningernes advokat over for kommunen og kommunens ansigt over for foreningerne,« siger Søren ørgaard. »De to parter er så forskellige, at det er nødvendigt at skabe en koordi-nering. Ellers kan samarbejdsprojek-ter hurtigt blive så vanskelige for de frivillige, at de ikke vil være med.«

det svære samarbejde playmakerfunktionen opstod i 2006 i kølvandet på et ’Børn og unge i Be-vægelse’-projekt på fire skoler. Det gik ikke videre godt, og både skoler og for-

eninger efterlyste mere koordinering. »Samarbejdet kan hurtigt køre af sporet. Foreningsfolk, pædagoger og lærere har som regel forskellige mål med idrætten og forskellige forvent-ninger til forløbet og til børnene. Det bruger jeg en del tid på at afstemme, når jeg forbereder et samarbejde,« si-ger Søren ørgaard. »generelt er foreningsfolk vant til at lave idræt for dem, der kan og vil.

men kommunen og institutionerne er også interesseret i at aktivere dem, der bør. Det kræver en anden pæda-gogik og indsigt hos trænerne, og det skal de være klar over,« siger Søren ørgaard. Et samarbejde mellem en kom-mune og en forening er altid præget af ulighed. Den ene part har ressourcer og uddannede, lønnede medarbejdere, og den anden part drives af frivillige uden formel idrætsuddannelse. »politikerne kan godt lide idealet om, at kommunen laver partnerska-ber med foreninger om sundheds- og velfærdsopgaver, så målgrupperne sluses ind i foreningernes fællesskab. men foreningsfolk føler sig ikke nød-

vendigvis som løsere af kommunale opgaver,« påpeger Søren ørgaard. »Foreningsfolk er gode til at skabe aktivitet. men de ønsker som regel ikke at deltage i mange møder, skrive projektbeskrivelser, ansøgninger og evalueringer. Så når jeg skaber et samarbejde mellem en forening og kommunen eller en kommunal insti-tution, ordner jeg det skriftlige, finder haltider, sørger for materialer osv,«

fortæller han og tilføjer, at han des-uden prøver at koordinere kommu-nens henvendelser til foreningerne.

fra idé til handling I SIFa er formand henrik jensen oven-ud tilfreds med playmaker-ordningen: »tidligere var der ikke ret mange samarbejdsprojekter mellem forenin-gerne og kommunens institutioner. Det er der nu, fordi en person er an-svarlig for det, og Søren er god til at skabe netværk. For foreningerne er det meget lettere at komme i kontakt med kommunen, og de oplever, at der ikke er ret langt fra ide til handling,« fortæller han. »Skoler og institutioner er en rigtig

god platform for foreninger, der gerne vil være med til at gøre flere børn ak-tive. Børnene skal jo lære idrætten at kende og vide, hvor foreningen er, før de overvejer at melde sig ind,« siger han.

Vil du vide mere?www.aak-playmaker.dk

»jeg er både Foreningernes adVokat oVer For kommunen og kommunens ansigt oVer For Foreningerne.« søren ørgaard


Foreninger

»Det er alle tiders både for vores klub og for børnene, at vi kan præsentere vores idræt ude på skolerne. mange børn, der ellers ikke ville komme i klubben, får en fornemmelse af, hvad selvforsvar og ju-jitsu er, og vi får nogle gode diskussioner med dem om, hvordan man passer på sig selv. De er altid meget positive,« fortæller Erik B. jensen, som er kasserer i aalborg Selvforsvar & ju-jitsu Klub og kon-taktperson for skolebesøg. aalborg Selvforsvar & ju-jitsu Klub er en af de 30-35 foreninger i kommu-nen, der jævnligt tager ud på skoler og laver workshops. Ind imellem kommer en klasse også på besøg i klublokaler-ne på Vesterkæret Skole. »Sidste år var vi ude på 10-12 sko-lebesøg, og i år har vi været afsted seks-otte gange. Nogle skoler vil des-uden gerne have et opfølgningsbesøg. Sidste år gav besøgene cirka 20 nye medlemmer, og i år har vi fået seks-syv nye,« siger Erik B. jensen og tilfø-jer, at der også er børn, som kommer til klubben lang tid efter skolebesøget. »Vi får kontakt med nogle af de børn, der synes, der er for meget

gruppepres i holdsport. Vores idræt er mere individuelt præget, og det kan mange godt lide.«

struktur på samarbejdetallerede for flere år siden forsøgte aalborg Selvforsvar & ju-jitsu Klub at skabe kontakt til skolerne. men det lykkedes først, da kommunen ansatte Søren ørgaard som playmaker i 2006. han satte struktur på samarbejdet mellem foreninger og skoler. »Før besøgte vi en skole, der holdt sundhedsuge, i ny og næ. Nu kom-mer vi ud til langt flere. hjemmesiden fungerer vældig godt som mødested, og lærerne ved mere om, hvad de får, fordi Søren har forklaret dem det,« fortæller Erik B. jensen. »Det giver os ekstra pondus, at vi står på hjemmesiden og dermed er anbefalet af kommunen. En blåstemp-ling. Skolerne er nok lidt mere trygge ved samarbejdet,« påpeger han.

nY afdeling på vejDen 350 medlemmer store forening har hovedafdeling i aalborg, men de senere år har den udvidet med afde-linger i aalborg øst og Nibe, og i sen-sommeren åbner en afdeling i Brovst. »uden vores gode kontakt til kom-munen kunne det ikke lade sig gøre. De har hjulpet med lokaler, rådgiv-ning, penge til måtter og skolebesøg i områderne. Vi arbejder med at finde de unge, der har potentialet til at blive gode instruktører, og så uddanner vi dem. Efterhånden, når der er mange

involveret fra lokalområdet, overtager de selv afdelingen,« fortæller Erik B. jensen og fortsætter: »Vi har et virkelig godt samarbejde med kommunen. De er fremme på beatet og hjælper os meget.«

Lærerne finder foreningen på hjemme-siden www.aak-playmaker.dk, som kom-munens playmaker (koordinator) står bag.

SKOlEBESøg gIVEr NyE mEDlEmmEraalborg Selvforsvar & ju-jitsu Klub tager ud på skolebesøg 10-12 gange årligt, efter at aalborg Kommunes playmaker har skabt kontakterne. Det giver anerkendelse og nye medlemmer

Af Jonna Toft, Periskop. Foto: Anne Mette Welling


Svømning for alle – i åbent vand 2010

www.openwater.dk

Dato: Arrangement, sted:

Distance:

Torsdag den 10. juni Furesøbad, Værløse Test: 500 og 1.000 m.

Søndag den 13. juni AquaRunning, Jels Sø Løb: 200, 400 og 800 m.

Lørdag den 19. juni Randers Open Water 1.000 m. og 5.200 m.

Søndag den 27. juni Vikinge Svøm, Roskilde 2.500 m.

Søndag den 15. august Fjordsvøm, Vejle

1.300 m.

Lørdag den 21. august Amager Open Water 2.000 og

5.000 m.

Søndag den 22. august Aarhus Open Water

5.000 m.

Lørdag den 28. august Christiansborg Rundt 2.000, 4x500 og 10.000 m.

Fredag den 3. september Holstebro Open Water 1.900 m.

Lørdag den 4. september Limfjordskrydseren, Aalborg 600 og 1.500 m.

Lørdag den 11. september Esrum Open Water 1.000 og 2.000 m.

Open Water Denmark


Foreninger

»jEg trOEDE, maN gODt KuNNE SpIllE på tO hOlD«at folk med anden etnisk herkomst og danske idrætsforeninger kan få stor glæde af hinanden, er de færreste i tvivl om. men alt for sjældent lykkes det at koble de to parter sammen.

Af Jacob Bech Andersen. Foto: Istockphoto

Scenen er et dansk ungdomsstævne i fodbold. En klub stiller op med en dygtig purk på holdet, som har rødder i udlandet. Da holdet skal møde en rivaliserende klub, opstår der imid-lertid problemer, da træneren fra modstanderholdet kom-mer over til purken og siger. »Sig mig, du spiller da for os normalt. hvad laver du her?« lettere forvirret svarer drengen: »jeg troede godt, man kunne spille på to hold.« Denne historie fra det virkelige foreningsliv stammer fra en ny undersøgelse foretaget af ’Kontoret for demokratisk fællesskab og forebyggelse af radikalisering’. historien om den lille fodbolddreng er blot en af mange foruroligende og

halvgroteske eksempler fra undersøgelsen på, at det dan-ske foreningsliv stadig har langt igen i forhold til integration af etniske minoriteter. Og det er ærgerligt og problematisk, mener manden bag undersøgelsen rami panduro Zouzou. »Når vi taler integration af folk med anden etnisk her-komst, taler vi som regel om, at det handler om at integrere folk, så de kan komme ud på arbejdsmarkedet. men der er også en anden form for integration, der er utrolig vigtig, og det er den sociale integration, hvor man møder danskere un-

der andre forudsætninger end arbejde. Og her er forenings-livet jo oplagt. Foreningsverdenen er i den grad et sted, hvor man kan lære om fællesskab, sociale værdier og samfundet generelt,« siger rami Zouzou. gennem en længere periode har konsulenten talt med trænere, ledere, frivillige, kommunalt ansatte og unge ind-vandrere for at pejle sig ind på, hvorfor de danske idræts-foreninger er så fattige på indvandrere. undersøgelsens konklusion er blandt andet, at det ikke er umuligt at få spe-cielt børn og unge med anden etnisk herkomst ind i idræts-foreningerne, men det er fastholdelsen, det kniber voldsomt med.

forlader klubben »Der er mange frivillige i foreningerne, der gerne vil tage fat på den her problemstilling, men de ved ganske enkelt ikke, hvor de skal begynde, da folk med anden etnisk herkomst ofte kommer med nogle helt andre forudsætninger, end man er vant til. Det er ofte mennesker, der bare ikke aner, hvad det vil sige at være medlem af en forening, fordi den dan-ske foreningsmodel slet ikke ligner noget, man eksempelvis kender fra mellemøsten. Og det jo klart, at de hurtigt forla-

»DE VED IKKE, at maN SKal mElDE aFBuD INDEN Kamp Og KENDEr IKKE tIl maNgE aF DE tINg, SOm VI BEtEgNEr SOm hElt NOrmalE I EN FOrENINg«


der klubben igen, hvis ingen hjælper dem,« siger rami Zou-zou og peger på to modeller i forhold at få flere ind i idræts-foreningerne. Den ene model er den politiske og dyreste, der går på, at især kommunerne skal opprioritere det her område med henblik på at øge integrationen blandt kommunens etniske indbyggere. Det kan ske i form af direkte ressourcetilgange af kommunalt ansatte personer, der hjælper den enkelte idrætsforenings trænere og ledere med at integrere de etni-ske minoriteter i foreningerne. »Det er klart den bedste løsning. Der bliver allerede gjort noget på dette område – DIF’s get2sport-projekt er et godt eksempel, men det kan blive meget bedre,« siger rami Zou-zou. Den anden model er den, hvor foreningen selv tager pro-blemstillingen op. »Det vigtigste for en forening er at vide, at når unge med anden etnisk herkomst dukker op til træning i en eller an-den sportsgren, så ved de nødvendigvis ikke, at der foregår sociale aktiviteter i klubhuset efter træning. De ved ikke, at man skal melde afbud inden kamp og kender ikke til mange af de ting, som vi betegner som helt normale i en forening. Derfor kan foreningen måske overveje at indføre et lille in-troforløb for at præsentere de muligheder, der er i forenin-gen. Det behøver ikke at kræve så meget og kan være en stor hjælp,« siger rami Zouzou, der også peger på, at man kan prøve at involvere forældrene. »hvis ressourcerne er til det i foreningen, så ring til personens forældre og byd dem ned i klubben, så de også kan se, hvordan en dansk idrætsforening fungerer. Det kan skabe en vigtig opbakning fra hjemmefronten og gøre, at den enkelte dreng eller pige vælger at blive i klubben.«

Sælg skrabelodder med dine holdkammerater og tjen penge til jeres aktiviteter

Skrabelodderne med de flotte gevinsterer nemme at sælge

Tjek betingelser på www.klubskrabelod.dk

Bestilling skal ske via hjemmeside eller på tlf. 22 40 88 06

TJEN 6.500 KR.

Masser af gevinster:• Minicruise med DFDS • Kontanter

• Frokostbuffet for 2 personer på Restaurant Lille Peter på Bakken • Fodboldbilletter til Parken • Telefon fra Panasonic • Vin

Skrab og vind-annonce:Skrabelod 17/05/10 13.03 Side 1

Integration gennem foreningslivet kan lettes med få virkemidler, viser ny undersøgelse.


verdenrundt

mIllIarDEr tIl ENgElSK IDrætDen olympiske elite indtager i 2010 london. Og det har fået den engelske rege-ring op på de sportslige mærker. Således havde de politiske overhoveder inden det netop overståede valg udgivet en oversigt over, hvor mange penge engelsk idræt har modtaget, siden offentliggørelsen af Ol-værtskabet. Den viste, at den offentlige støtte til alle dele af den engelske idrætsverden er fordoblet. 6,7 milliarder kroner er investeret i skoleidræt, og det har allerede givet afkast. antallet af børn med minimum to timers ugentlig idrætsudfoldelse er nem-lig steget fra 25 til 90 procent. 4,1 milliarder er gået til specialforbundene, som skal igangsætte projekter for at få flere englændere til at dyrke foreningsidræt, 1,2 milliarder er brugt til at gøre svømning gratis for unge under 16 år og ældre over 60 år. Og så er 2,6 milliarder kroner sat af til infrastruktur og træningsfaciliteter til den engelske elite.

DaNmarK gør DEt gODtDet ser faktisk slet ikke så skidt ud, når det handler om fysisk ak-tivitet hos den danske befolkning. Det har en Eu-undersøgelse for kort tid siden slået fast. Den viser, at 40 procent af borgerne i Eu dyrker idræt mindst en gang om ugen, og her ligger Danmark over gennemsnittet med 65 procent. Også når det gælder om fysisk aktivitet i større eller mindre grad mindst en gang om ugen, ligger danskerne over resten af Europa med 85 procent mod 65 i gen-nemsnit.

NyE hallEr tIl NOrDmæNDENEmens danskerne skriger på nye og for-bedrede idrætsfaciliteter både ude og inde, har vore norske naboer sat gang i et større byggeri i Oslo. hele otte hal-ler med mulighed for yderligere et par stykker er sat i gang. Nogle haller skal blot gennemgå en ansigtsløftning, mens andre byggerier er helt nye. Blandt andet bygges der en ny skøjte-hal. Oslo Kommune er med til at finan-siere projektet, som samlet løber op i 250 millioner norske kroner. Og tre af hallerne står allerede færdige i år, hvorefter de lokale klubber skal vare-tage det daglige ansvar. Både håndbold, basketball, volley-ball, badminton og floorball får glæde af de nye faciliteter, og flere af hallerne vil kunne rumme flere sportsgrene på én gang, da fleksible skillevægge kan dele de store arealer op.

BarE FøDDEr på SaVaNNENI øjeblikket løber verdens bedste fodboldspillere rundt i Sydafrika for at afgøre, hvem der i midten af juli skal løfte Vm-trofæet. mesterskabet bliver fulgt af begge køn og alle aldersgrupper fra alverdens lande – også Danmark. Det har Dr i samarbejde med mellemfolkeligt Samvirke ladet sig inspirere sig af. med en ny webside, www.dr.dk/afrikabold , har tv-stationen lagt materiale ud, som kan bruges i undervisningen på de danske skoler eller i fodboldklubberne. her får de unge et indblik i, hvordan fodboldspillet udfolder sig under afrikanske himmelstrøg, hvor legen med bolden ofte foregår uden fodtøj, og hvor bolden sag-tens kan være lavet af plasticposer og andet affald. Også emner som apartheid, aIDS, ekstrem fattigdom og historien om Nelson mandela bliver behandlet på hjemmesiden såvel som i mellemfolkeligt Samvirkes undervisningsmagasin Zapp, som kom på gaden i juni.

Ny OlympISK OplEVElSEIOc er ofte blevet beskyldt for at være en flok gamle støvede herrer. Det lever de bestemt ikke op til på deres hjemmeside, www.olympic.org, som har fået lidt af en genfødsel. Siden er nu blevet mere interaktiv, og det er muligt blandt andet at finde et videoklip af finalen i fodbold fra Beijing, hvor argentina slog Nigeria. Vinter-Ol i Vancouver kan også genopleves via levende billeder, og en oversigt giver overblikket over tidligere tiders medaljetagere, mens der ligeledes er infor-mation at hente om de nuværende 33 idrætsgrene på det olympiske program.

Foto: Janne Brunvoll / Mellemfolkeligt samvirke

IDrætSlIVjuni2010 39Frugt og grønt til aktive børn og unge www.staevnesnacks.dk


ildsjæl

»De yder en uvurderlig indsats. uden dem tror jeg over-hovedet ikke, systemet fungerede, specielt ikke ude i de små klubber, hvor man ikke har råd til at aflønne træ-

nere.« Ordene kommer fra fodboldlandsholdets målmand, 34-årige thomas Sørensen. hans tanker om de frivillige trænere i de danske foreninger er høje, og han har selv op-levet, hvad det betyder for en lille fodboldglad gut at have de rigtige mennesker omkring sig i de tidlige år. tilbage som drengespiller stod thomas Sørensens navn

Fra ErrItSø tIl VmNår fodboldlandsholdets keeper thomas Sørensen passer kassen ved Vm i Sydafrika, bliver han fulgt ekstra tæt af sin tidligere ungdomstræner fra Erritsø gIF, Flemming Nielsen. Selvom det er over 20 år siden, at thomas Sørensen spillede i den lille jyske klub, holder ungdomstræ-neren og landsholdsstjernen stadig kontakten.

Af Annebeth Mortensen. Foto: Scanpix og privat

mig og miN ildsjælhver dag bruger frivillige ledere og trænere flere timer ude i idrætsklubberne. her er de med til at forme morgendagens stjerner. Idrætsliv er i gang med artikelserien om en sports-stjerne og en ildsjæl, der har haft betydning for stjernens karriere. I dette nummer taler vi med landsholdsmålmand thomas Sørensen og Flemming Nielsen fra Erritsø gIF.

»det seriøse ungdomsarbejde Har Været en aF grundstene For mig, og der Har Flemming Helt klart Været en Vigtig brik.«tHomas sørensen

thomas sørensen har siden sin debut for det danske A-landshold i 1999 optrådt i de rød-hvide farver 87 gange, men han mangler stadig at komme på scoringstavlen, selvom han ifølge ungdoms-træneren er stærk i modstanderens felt.

IDrætSlIVjuni2010 41landsholdskeeper thomas sørensen sammen med sine hold-kammerater fra Erritsø GIF tilbage i 1985.

»Jeg har været med til flere EM- og vM-slutrunder, og jeg vil ikke udelukke, at jeg kan finde på at tage til sydafrika. Ellers skal jeg helt sikkert sidde foran fjernsynet og se de fleste kampe med nogle venner eller i klubben, hvor vi også laver noget socialt i forbindelse med vM,« fortæller Flemming Nielsen.

på holdkortet hos Erritsø gIF, en klub som ligger lige uden for Fredericia. trænerhvervet blev varetaget af Flemming Nielsen, som har været i klubben siden 1977. Selvom Flem-ming Nielsen efterfølgende er blevet formand, står han sta-dig på sidelinjen som træner i klubben, og han har på ingen måde glemt thomas Sørensen. »Ingen tvivl om, at thomas var en af dem, der priorite-rede fodbolden allerhøjest. han ville gå igennem ild og vand. Det var en tidlig beslutning, hvorimod mange andre talenter, når de skulle træne fire-fem gange om ugen, aldrig rigtig førte det ud i livet,« siger Flemming Nielsen.

træner og chaufførallerede i en alder af fem år begyndte thomas Sørensen sin færden på grønsværen. han afprøvede et par forskellige positioner, inden han endte mellem stængerne. Det blev til flere år på det bedste hold i Erritsø, inden han som 12-årig flyttede med familien til assens på Fyn. »jeg begyndte at spille i assens, men de havde ikke hold i de højeste rækker, så vi fandt en løsning, så jeg stadig kunne spille i Erritsø. jeg tog bussen til middelfart, og så hentede Flemming mig og kørte mig til træning og tilbage til bussen bagefter,« husker thomas Sørensen. De ture i bilen husker Flemming Nielsen også. men der er en anden ting, som den nu 48-årige træner og formand ligeledes erindrer, når snakken falder på det danske natio-nalmandskabs sidste skanse. »jeg husker ham bedst for hans målbevidsthed. Der var altid stor koncentration og vilje omkring tingene, og han var god til flere ting. han var en fantastisk målmand, men hvis det kneb i kampene, kunne han blive sat op som spydspids, hvor han også var stærk,« fortæller han. Flemming Nielsen og et par andre trænere i klubben kun-ne godt se, at de havde med en talentfuld ung mand at gøre. men at det ligefrem skulle blive til en flot landsholdskarriere og mange år på højeste plan i udlandet, var de ikke klar over. »Dengang var det ikke i mine tanker, at her havde vi en kommende landsholdsmålmand. jeg tror, han er kommet så langt, fordi han hele tiden vidste, at det ikke var nok at være et stort talent. Der skulle også et rigtigt stort stykke arbejde

til. Sådan tror jeg stadig, det er for thomas. Nu ser vi igen en sæson, hvor han har stået rigtig flot, og det er endda efter, han er blevet 30,« lyder vurderingen fra Flemming Nielsen.

målmandstrøjer på væggenFlemming Nielsen stadig har fingeren på pulsen, når det gælder thomas Sørensens karriere. Og de to holder da også kontakten ved lige. Det er blevet til flere besøg ved diverse landskampe, og Flemming Nielsen er i England et par gange om året for at følge sin tidligere spiller; først i aston Villa og nu i Stoke. »thomas har været flink til at skaffe billetter til mig. Og Erritsøs trænere har af og til været på tur, hvor han har taget os med i players lounge,« fortæller Flemming Nielsen og tilføjer: »hjemme på væggen har jeg da også flere af hans mål-mandstrøjer hængende.« Desuden var thomas Sørensen forbi sin barndomsklub sidste år i forbindelse med Erritsø gIF’s 100 års jubilæum. han lavede en træningsseance med de unge spillere, og bagefter stod den på autografer. »Det er svært for mig at sige, om træningen dengang var medvirkende til det ene eller det andet. men der blev arbej-det med hjertet for at forbedre os alle sammen. Det seriøse ungdomsarbejde har været en af grundstene for mig, og der har Flemming helt klart været en vigtig brik. Vi er jo alle startet i en lille klub, og det er vigtigt at give noget tilbage til de mennesker, som har betydet noget. Det kan også hjælpe dem i deres arbejde fremover,« forklarer thomas Sørensen om grunden til, at han stillede op for sin gamle træner. Selvom det efterhånden er blevet til 33 år som træner, er det ikke kun succeshistorier som thomas Sørensen, der får Flemming Nielsen til at holde snuden i sporet og bruge cirka 20 timer om ugen på sit frivillige arbejde på fodboldbanerne i Erritsø. »man kan sige, at de mange år har givet mig meget. Både en venskabskreds, kontakter rundt omkring og i personlig udvikling; specielt i omgangen med andre mennesker. Og så har det givet mig en masse skønne oplevelser med knæg-tene.«


Den altfavnende bordtennismor, Elisabeth Ildal, har skabt Bordtennis-klubben Vedbæk fra bunden, og på mindre end ti år ført den frem til et dansk holdmesterskab. Nu, efter 11 år som formand rækker hun i god ro og orden tømmerne videre og forlader bestyrelsen. Idrætsliv er med til at lukke døren efter en sjælden idrætsleder.

Af Torben Lollike. Foto: Jeanne Kornum

FOrmaNDENS SIDStE tørNportræt


FOrmaNDENS SIDStE tørN


portræt

»Bordtennisklubben Vedbæk er først en succes, når den kan køre uden mig!« Ordene kommer fra Elisabeth Ildal. En idrætsleder, der igennem 11 år har bestridt alle poster i klubben: træner, chauffør, holdleder, annoncechef, erhvervsklubs-formand, koordinator og formand for Bordtennisklubben Vedbæk. Vi er til bronzekamp i kvindernes bedste bordtennisræk-ke. I dag er dog ikke nogen helt almindelig kampdag. Elisa-beth Ildal har nemlig snart sidste ’arbejdsdag’ som altfav-nende bordtennismor i det, der med rette kan kaldes hendes fjerde barn: Bordtennisklubben Vedbæk. En klub som Elisa-beth Ildal selv stiftede i 1999, og en klub, og som i dag har to hold i landets bedste række i henholdsvis kvinde- og herre-

divisionen. resultatlisten tæller flere danske mesterskaber – både individuelle titler og holdmesterskaber. Nu stopper Elisabeth Ildal så. Formandstitlen er allerede overtaget af henrik møller. hun vil have tid til noget andet i sit liv. Siger hun. For samtidig med at Elisabeth på den nyligt afviklede generalforsamling trådte tilbage som formand, til-bød hun sig som konsulent for bestyrelsen frem til 1. august. »Bestyrelsen arbejder netop nu på en plan for klubben – blandt andet med en ny struktur - som skal ligge klar 1. august. Den plan blander jeg mig ikke i. De skal gøre tinge-ne, som de synes. Vi har aftalt, at de kan skrive ned på en seddel og spørge mig, om jeg vil gøre det og det, og så kan jeg sige nej, hvis det ikke passer mig. men hvis de spørger mig om råd, vil jeg naturligvis svare.« forklarer Elisabeth.

Ideen med at ’opfinde’ en Vedbæk Bordtennisklub opstod i hendes datters barneværelse. »Da min datter Katrine var lille, lå jeg og fortalte hende røverhistorier om min tid som ung bordtennisspiller for at få hende til at sove,« fortæller Elisabeth, der gætter på, at det var fra de historier, at Katrine fik lysten til at spille bordten-nis. »I hvert fald fortalte hun mig en aften, at nu ville hun gå til bordtennis. Så ringede jeg til bordtennisunionen for at høre, hvor den nærmeste bordtennisklub lå. Det viste sig, at den lå i en anden kommune, og det kunne jeg jo ikke bruge til noget.« Derfor gik den entreprenante kvinde på jagt efter nogle

bordtennisborde, som hun kunne starte en klub op omkring. Dem fandt hun på børnenes skole – fire styks. Og de blev ikke brugt. »Så bankede jeg på hos inspektøren og fortalte ham, at jeg gerne ville passe 13-15 SFO-børn med bordtennis. jeg endte med at tømme en halv skolefritidsordning.« Og således fik datteren en klub at spille bordtennis i. »jeg troede aldrig, Katrine ville få færten af spillet. hun var noget af en boldmongol som lille,« husker moren, der er kendt for at sige tingene ligeud. Senere viste det sigt at Katrine Ildal i den grad fik færten af spillet med den lille celluidbold. hun var med til at vinde hold-Dm i 2005 i Damejuniordivisionen og i 2007 Dameelite-divisionen.

»så bankede jeg på Hos inspektøren, og Fortalte Ham, at jeg gerne Ville passe 13-15 sFo-børn med bordtennis. jeg endte med at tømme en HalV skoleFritidsordning.«


Billedetekst

»Det gik så godt med at passe børn med bordtennis, at jeg endte med at købe en minibus for at kunne hente børn på trørød Skole. Og mor her kørte bussen! min mand, peter, var tosset. han synes, det var alt for dyrt for os. Det var det sik-kert også,« griner hun.

nøglen til succes allerede i klubbens første år – helt præcist i 2001 – var dat-teren på unionslejr. her fik man kontakt til træneren David arvidsson og knyttede ham til klubben. Som tidligere divisi-onsspiller kunne Elisabeth selv stå for meget af træningen, men hun indså hurtigt, at gode trænere var forudsætningen for sportslig fremgang. »David arvidsson har vi holdt fast i i mange år. han viste sig at være den bedste træner, vi nogensinde har haft. Des-værre er han ikke længere træner hos os, da han er flyttet til østrig.« gode trænere er en del af baggrunden for den succes, som BtK Vedbæk har oplevet. En anden årsag er penge. med dem har Vedbæk haft mulighed for at knytte stærke spillere til klubben. Specielt på kvindesiden har tilgangen af en lille håndfuld stærke spillere med udenlandsk pas gjort en afgørende forskel. pengene har Elisabeth Ildal selv været initiativtager til at få skrabet sammen. hun er formand for bordtennisklubbens erhvervsklub – det bliver hun i øvrigt ved med - og har sam-men med sin mand peter Ildal Nielsen formået at finde en række gode sponsorer. Og så hører det med til den økono-miske historie, at rudersdal Kommune og team rudersdal også har støttet op om både klubbens elite- og breddeaktivi-teter. Den tredje og måske afgørende faktor for klubbens suc-ces er fællesskab. »gode træner og gode ledere favner fællesskaber,« siger Elisabeth lidt kryptisk og forklarer: »jeg har altid haft det sådan, og det er blevet et princip i Bordtennisklubben Vedbæk, at de store skal hjælpe de små.

Det betyder i praksis, at klubbens stjerner også af og til må tage en tjans og stå og lægge bolde op til de små nybegyn-dere. man skal give tilbage til klubben. man skal ikke nød-vendigvis have penge for alting,« understreger Elisabeth og går som så ofte før foran med et godt eksempel. »Katrine og jeg starter et projekt ’Bordtennis kun for pi-ger’ efter sommerferien. Vi vil gerne fastholde flere piger i sporten, men hvordan det mere præcist skal skrues sam-men, har vi ikke lige tænkt over endnu. jo altså, der skal ikke være nogen drenge, og så skal der være nogle sociale ting.«camilla Søgaard madsen er en af de ungdomsspillere, der har nydt godt af Elisabeths store arbejde. hun var ingen stjerne i sine første fem-seks år i klubben. alligevel ople-vede hun, at der blev taget hensyn til hende. »Det betyder meget. Og Elisabeth er i det hele taget me-get vellidt af ungdommen. hun holder fast i, at ’stjernerne’ fra førsteholdet ikke skal stikke næsen i sky, bare fordi de er gode til at spille bordtennis. De skal stadigvæk spille med de små i klubben. Der er lige vilkår for alle,« siger hun. camillas mor, jane Søgaard madsen, er fuld af beundring for den tidligere formand: »alt det arbejde hun har lagt i klubben – skabt med hjer-tet. ubeskriveligt. hun er en kæmpe drivkraft og god til at fange andre ind. hos hende er der altid en skulder at græde ud ved. Som forældre kan man være tryg ved, at ens barn altid er sammen med en voksen. hun er typen, der ikke bare smider børn af efter et stævne.« Det er ikke for ingenting, at mange sammenligner Elisa-beths Ildal med en mor. hun har beskyttet de svage og stil-let krav til de stærke. alt sammen med en stærk retfærdig-hedssans. »Der skal være plads i en klub. altså, hvis en ungdoms-spiller for eksempel på hjemmefronten har problemer af forskellige årsager, så blæser vi på det med pengene. Det er, hvad man med et fint ord nu om dage kalder social responsi-blity. man skal kunne favne,« siger Elisabeth Ildal.

»der skal Være plads i en klub. altså, HVis en ungdomsspiller For eksempel på HjemmeFronten Har problemer aF Forskellige årsager, så blæser Vi på det med pengene.«


hendes ligefremhed kommer også til udtryk i hendes karak-teristik af Dameelitedivisionen. »Den kalder jeg for mormor-divisionen, for det er mest gamle nisser, der spiller. Det er altså slemt. Der er mange på min egen alder,« griner hun. Elisabeth Ildal har passeret de første 50 år, og indrøm-mer, at hun også selv en gang i mellem har trukket i trøjen og taget en tjans i 1. division og i landets bedste række som reserve. »jeg ender ofte med at vinde mindst én kamp for jeg kan jo stå i timevis og sende underskruede bolde tilbage.« Når Elisabeth Ildal ser tilbage på klubbens første 11 år og opsummerer resultaterne, er hun tilfreds: »mission completed! Nu skal jeg videre i mit liv. på den lange bane kan jeg udføre sådan nogle tulle-opgaver. For eksempel var jeg nede og vaske borde af forleden dag. Det har været så sjovt det her, men de virkelige helte er mine tre børn og min mand. De har bakket mig op og aldrig brokket sig. jo, der var den gang med minibussen,« griner hun.

portræt

daNske holdmesterskaber:• 2004:Guld,drenge• 2005:Guld,damejunior• 2007:Guld,kvinder• 2009:Guld,kvinder• 2010:Bronze,kvinder• 2010:Bronze,mænd

Hvis elisabeth ildal mener, at tingene kan og bør gøres bedre, er hun ikke den, der pakker sine budskaber ind i listige skrueballer. så sender hun sine kritiske mails af sted som smash fra mors egen forhånd. også til dansk bordtennis union (dbtu). direktør i dbtu, dorte kronsell, lader forstå, at elisabeth ildal tilhø-rer den gruppe af klubledere, der er med til at holde unionen beskæftiget, men anerkender hendes betydning for dansk bordtennis. »jeg kunne dog godt have ønsket mig, at hun havde deltaget mere i vo-res årsmøder for hun har helt klart stærke meninger, og hun bedriver rig-tig mange gode ting.« billedet af elisabeth ildal som en favnende leder bakker generalsekre-tæren op om:

»de spillere, hun tager ind i klub-ben, tager hun ind som hele menne-sker. Hun hjælper dem med træning, job og lejlighed. når man er kommet under hendes vinger, er der garanti for, at man bliver taget hånd om. jeg tager virkelig hatten af for det, hun gør for spillerne.« Fra unionens side har man des-uden sat pris på, at btk Vedbæk har arbejdet på flere fronter. »man har været elitefokuseret, men breddearbejdet er ikke blevet forsømt. For eksempel har man haft mange tiltag med sommer- og bred-delejre,« forklarer dorte kronsell, der dog nu er lidt bekymret for klubbens fremtid.« »Vedbæk er en klub, der er meget defineret af elisabeth, og selvom hun fortsætter i klubben efter formands-

skiftet, kan man godt være bekymret, når en ildsjæl som hende brænder ud. Forhåbentlig har hun fået skabt et grundlag, som der kan arbejdes vide-re på.« dorte kronsell betegner elisabeth ildal som en ildsjæl på godt og ondt. »Hun har banket den klub op fra ingenting. Hun er ’klubejer’. Formå-let for mange af hendes aktiviteter har været at få andre med, men der er ingen tvivl om, hvem der har tegnet klubben. det har elisabeth,« siger di-rektøren. elisabeth ildal kan godt nikke gen-kendende til, at hun har kanter: »jeg har nok en træls facon, når jeg vender den side til. jeg er nord-jyde, og jeg siger tingene, som de er, men jeg er ærlig, og jeg lyver ikke, så må de tage mig, som jeg er.«

’KluBEjEr’ Og IlDSjæl på gODt Og ONDt

btk vedbæk• Stiftet:22.februar1999 • Spillested:VedbækSkole,NyHolteSkoleogRundforbi-

hallen• Forbudt:Dårligopførselogtuderi • Drøm:Atværedenførstedanskeklub,derrejserpåen

ren rundtur i Kina med unge og gamle medlemmer.

»mission completed! nu skal jeg Videre i mit liV.«


KLS Grafisk Hus A/S Jernholmen 42 A 2650 Hvidovre Telefon (+45) 36 34 29 00www.kls.dk

KLSGRAFISK HUS

KLS GRAFISK HUS fortsætter strategien:

Strøm fra nye vInd-møLLeR og rådgivning om RedUKTIon AF Co2

Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning.

• KLS Grafisk Hus blev danmarks første Co2-neutrale trykkeri 1. januar 2009.

• KLS Grafisk Hus vandt strategiprisen ved Climate Cup 2008. Prisen blev uddelt af PriceWaterHouseCoopers, Berlingske Tidende og mandag morgen.

• KLS Grafisk Hus løser alle opgaver inden for grafisk produktion; lay-out og billedbehandling, tryk, bogbind og adressering, udstillingsmaterialer, bannere, samt pakning, kuvertering og distribution.

• Som de første i branchen tilbyder vi certificeret klimamærke på din tryksag.

Ikke alene er KLS Grafisk Hus danmarks første Co2-neutrale trykkeri – KLS rådgiver også kunder, samarbejdspartnere og andre om Co2-reduktion. vi har i flere år arbejdet målrettet med LCA og ‘cradle to cradle’ tankegangen. Så kontakt KLS hvis du vil gøre brug af vores erfaringer i din organisation.


Målbevidst musketerproFilen

Du har vundet DM som den yngste fægter nogensinde. Hvordan kunne det lade sig gøre? »Det kunne lade sig gøre, fordi jeg havde en god dag og en god vej til fi-nalen. men det har også noget at gøre med, at der i dansk fægtning har manglet en generation. Det vil sige, at den fægtegeneration, som min far tilhører, kunne bestemme i længere tid, end den egentlig burde. Den gene-ration, der skulle tage over efter dem, har ikke rigtig været eksisterende. I år vandt jeg så som 15-årig, og sidste år vandt en anden fægter fra hellerup Fægteklub som 19-årig. tidligere var vinderen oftest over 30 år.«

Netop din far havde du fornøjelsen af at stå over for i semifinalen ved DM. Hvordan var det?»Det var jo helt perfekt. Vi havde om morgenen talt lidt om, hvordan det kunne gå hen og flaske sig. min far blev dog mere og mere pessimistisk i forhold til sin egne forventninger, men jeg sagde til ham, at hvis han fægtede godt, så kunne han godt blive nummer tre – og det gjorde han så. Vi mødte hinanden i semifinalen, som jeg vandt ret overbevisende.«

Havde du så håneretten efterfølgende?»Det var da en tilfredsstillelse, at jeg kunne slå ham, men der var ikke no-gen drillerier bagefter. Kampen fore-gik egentlig i en meget hyggelig atmo-sfære, for min far er meget afklaret med, at generationsskiftet har fundet sted. Nu er fokus i stedet lagt på mig, og det er jeg godt tilfreds med.«

Hvor langt rækker dine ambitioner?»De rækker helt til toppen. Det op-timale vil jo være at vinde Em, Vm og Ol, inden jeg fylder 19. Så kunne jeg efter Ol i london 2012 trække mig til-

bage og finde på noget nyt at lave. Det er selvfølgelig ønsketænkning, men du får mig ikke til at sige, det ikke er realistisk - det burde nok kunne lade sig gøre.«

Betyder det meget for dig at slutte på toppen?»Nej ikke nødvendigvis, men man går jo altid og funderer over, hvad der skal ske bagefter. jeg har den her drøm om, at jeg en dag gerne vil afholde Vm i Danmark. jeg vil gøre det lidt anderledes, end det bliver gjort i dag. Når vi er til Vm, så er der altid de her VIp-pladser, hvor de gamle mænd, der styrer showet, skal sidde. Der er al-tid helt tomt, selvom det er polstrede sæder og alting. Det irriterer mig så meget, at pladserne bare er tomme, når der kunne være tilskuere, der rent faktisk vil se fægtning. Det burde være sådan, at alle, der har lyst til at komme ind, have mulighed for det – det burde være gratis. Så ville flere kunne se, at fægtning er en enkel, men fantastisk sport.«

Hvad er det, der gør fægtning til en fantastisk sport?»Det er flere ting. For det første kan jeg godt lide, at sporten er individuel. Det betyder, at jeg selv kan styre min træning og mine målsætninger, når jeg er ikke afhængig af andre. Derud-over indeholder sporten jo lidt af det hele. Det kræver selvfølgelig fysisk styrke og formåen, men så sandelig også teknisk snilde.«

Fægtning er ikke en sport, der fylder så meget i medierne. Vil det ikke være dejligt, hvis der var mere fokus på sporten?»Det er faktisk ikke noget, jeg har tænkt så meget over indtil nu. medi-edækningen i Danmark er usandsynlig

lille, men hvis danske fægtere leverer nogle store resultater i fremtiden, vil det også være naturligt, at der kom-mer mere fokus på fægtning. Det er jo svært at have fokus på en sportsgren, hvor Danmark traditionelt set ikke har gjort sig gældende på verdensplan. Det må så være op til mig og nogle af de andre unge fægtere at ændre på det faktum.«

Oldefaren stiftede hellerup Fægteklub, farfaren var militær-verdensmester, og faren blandt de bedste i Danmark. Nyeste skud på den traditionsrige fægtestamme hedder Frederik von der Osten. han vandt den europæiske kadetrangliste for sin aldersgruppe, har vundet 24 danmarksmesterskaber, og så drømmer han om at kunne trække sig tilbage som 19-årig.

Af Nicolai Lisberg. Foto: Nicolai Lisberg og Polfoto

Målbevidst musketer

»dEt OPtIMAlE vIl JO værE At vINdE EM, vM OG Ol, INdEN JEG FyldEr 19.«


Målbevidst musketer

blå bog:navn: Frederik von der Osten

født: 4. august 1993

bopæl: Hellerupuddannelse: Går i 1.g på Øregaard Gymnasium

udvalgte titler: 24 danmarksmesterskaber. 3 nordiske mesterskaber. Vandt den europæiske kadetrangliste. våben: Kårde og fleuret


juhu………vi tabteungerne lærer fra en tidlig alder at drible, score og vinde. men hvis de samtidig lærte at tabe med oprejst pande, ville idrætsdanmark hurtigt blive et endnu bedre sted at slå sine folder, mener Idrætslivs klummeskribent.

Af Øjvind Hesselager

Hånden på klubHjertet

Foto: scanpix

Modelfoto: scanpix


I min fodboldklub har vi et trænerteam, der har trænet de yngste i så mange år, at deres første årgange nu er begyndt at sende deres egne sønner og døtre til træning hos det meget populære par. De to børnetræneres succes skyldes ikke mindst, at de som officielt motto har, at ’det skal være sjovt at spille fod-bold’ – hvorfor der blandt andet aldrig trænes i regnvejr. men de to trænere har en ting til, der er med til at tiltrække og fastholde spillerne. De øver børnene i at lære at tabe. jeg kan stadig huske de første tur-neringer, hvor vores fem-årige poder fik store stryg af lokalrivalerne fra Fre-deriksværk, men hvor trænerparret forklarede os ambitiøse forældre, der havde investeret i dyre støvler og ben-skinner i det helt rigtige mærke, at det

skulle vi såmænd kun være glade for. Forklaring: hvis bør-nene tidligt lærer, at sport også giver mening, selv om man taber engang imellem, er der større sandsynlighed for, at de bevarer glæden ved sportens mange facetter.

en god fortælling Og børnene håndterede de også konstruktivt. Vi vandt en halvleg hver – kunne det lyde. underordnet, at vi kun have vundet anden halvleg 1-0 men tabt 0-5 i den første. Eller: I fik mange flere hjørnespark end dem! Og: I ramte målet syv gange. Osv. osv. ungerne gik hjem med en god fortælling. Og vi voksne fik sat sporten i perspektiv. Det interessante er, at ligesom voksne kan lære børn at blive gode tabere, kan de også gøre dem til meget dårlige vindere. Vi husker alle skolegårdens konger, der altid satte uretfærdige hold, og som efter holddelingen også gerne på-tog sig rollen som dommere.

men hånden på klubhjertet: Kongerne er jo dybest set uskyldige. De har lært det fra voksne rollemodeller, som har understreget over for dem, at det vigtigste er at vinde. jeg er selv ret slem. Kan finde på at råbe, at min søn skal skyde – i stedet for enten at holde helt mund eller opfordre til at aflevere. Den slags er ret tåbeligt og afspejler vel dybest set, at jeg har deponeret dele af mit selvværd i drengenes bedrifter. De voksnes overdrevne engagement i selve sejren – og ikke bare i sporten – udelukker, at børnene bliver tilfredse med sig selv. med mindre de har scoret. Eller vundet. jeg har også hørt voksne på sidelinjen brokke sig over nogle af spillerne på banen, selvfølgelig ikke deres eget barn. Det bedste, vi kan gøre, er at se kampene, men ikke kommentere spillet eller resultatet. men for pokker hvor er det svært.

computer-problemer til jul skrev jeg en mail til Ea Sports, der står bag spil-succesen FIFa 10, som mine sønner spiller på både X-box og play Station. Den ældste havde sparret sammen til en online-udgave af spillet, og knægtene på ni og ti år havde oprettet deres egne profiler, så de kunne spille online mod spillere fra hele verden. En fantastisk mulighed, der endnu engang får én til at indse, at man selv var barn i en forkert tidsalder. men FIFa 10 online har en stor indbygget svaghed, som især voksne spillere, der samtidig er dårlige tabere, udnyt-ter i en grad, så hele min opdragelse af ungerne bliver ud-fordret. Når en modstander, der næsten altid vil være ældre end mine unge drenge, er ved at tabe afbryder vedkommende ganske enkelt kampen, før den er slut. resultatet bliver dermed ikke registreret. Dermed får mine unger ikke de point, der kunne kvalificere deres profil. Og modstanderne undgår om-vendt, at deres egen profil bliver dår-ligere. »hvad gør Ea Sports for at for-hindre denne unfair spiludvikling? jeg ville gerne kunne citere sva-ret. jeg tror, mange forældre er meget skeptiske over dette problem,« skrev jeg til Ea Sports i december 2009. Nu har jeg rykket – og der er kommet svar: »hej. Det er et problem, og Ea kender til det,« lyder det ærligt i svaret. »Der er taget hensyn til det i FIFa 11.« Det lyder spændende. gad vide, om løsningen kan overføres til de rig-tige baner.

øjvind hesselager er journalist og far til tre drenge på 3, 9 og 10 år, der alle spiller fodbold i Nordsjælland. Foto

: Jac

ob N

iels

en

»DE VOKSNES EN-gagEmENt I SElVE SEjrEN – Og IKKE BarE I SpOrtEN – uDEluKKEr, at BørNENE BlIVEr tIlFrEDSE mED SIg SElV.«


KluBBEr SKal VærE pIlOtErOvervægtige børn, pensionister eller misbrugere. Det kan være nogle af de målgrupper, som de danske fodboldklub-ber via et nyt pilotprojekt har mulighed for at præsentere for glæden ved fysisk udfoldelse. DBu har nemlig valgt at sætte fokus på sundhed for udvalgte grupper i det danske sam-fund. Det betyder, at unionen i samarbejde med de lokale kom-muner vil bakke økonomisk op om de initiativer, klubberne kommer med. Og for klubbernes vedkommende betyder det, at de blot skal stille faciliteter og kompetencer til rådighed.

’BlaND SElV’ I gOlFKluBBErNEFra den 1. januar 2011 får de danske golfklubber mulighed for at indføre lige præcis den medlemstype, som den enkelte klub mener, der er behov for. Det er resultatet af et nyt re-gelsæt, som landets 181 golfklubber har vedtaget, og Dansk golf unions formand, Søren clemmensen, er særdeles til-freds med det nye tiltag, som mere end 70 procent af klub-berne sluttede op om. »med næsten tre fjerdedele af stemmerne viser resulta-tet med al tydelighed, at klubberne er klar til at gå nye veje. Det er en afgørelse, der ikke skaber nogen splittelse, så jeg er en meget glad formand.«

FaIrplay hOS pODErNEI begyndelsen af april lancerede DBu konceptet ’Fairplay Børnestævner’. helt konkret betyder det, at unionen støt-ter de klubber, der sætter fokus på fairplay, med fem kroner per deltagende barn til og med u/12-rækkerne. men så skal klubberne til gengæld sørge for, at alle spillerne til stævnet får den samme præmie, at alle hold så vidt muligt spiller samme antal kampe, og at der er kort ventetid mellem kam-pene. Der er plads til 50.000 deltagere på landsplan i 2010, så DBu arbejder ud fra ’først til mølle’-princippet.

IDrætSDaNmarK

Modelfoto: sXC

Fodbold

stort og småt Fra specialForbundene

golF

Fodbold

Modelfoto: Jeanne Kornum

www.DIF.DK


SKaDEDE SOlDatEr SKal VINDE Ol-mEDaljErDe er i glimrende form, de danske soldater. Det gælder også dem, som kommer til skade under diverse krigssituationer. Og det skal nu bruges konstruktivt, mener Dansk handicap Idræts-Forbund. Når soldaterne vender hjem, skal de have muligheden for at blive aktive i idrættens verden – og måske på sigt deltage i Ol og komme hjem med medaljer om halsen. Derfor har forbundet blandt andet afholdt et sportsseminar, hvor sol-daterne fik stiftet bekendtskab med atletik, kørestolsbasket, bordtennis, kørestolstennis, skydning og kørestolsrugby.

Vm-KajaKKEr tIl DaNmarKDet vil være 23 år siden, Dansk Kano og Kajak Forbund sidst lagde vand til et Vm i maratondistancen, når forbundet i 2013 skal afholde netop det mesterskab. Værtskabet blev tildelt Danmark foran Sydafrika, og Bagsværd Sø kommer til at danne rammen om konkurrencen, som foregår fra den 20.-22. september 2013, og hvor man forventer 500 deltagere fra 45 forskellige nationer. Forbundet har dog ikke tænkt sig at lade sig nøje med maratondistancen. I 1993 var Dansk Kano og Kajak Forbund vært for Vm på kortbane, og det mesterskab ser man gerne en gentagelse af. »Vm i maratondistancen for kano og kajak 2013 er endnu et skridt i vores langsigtede strategi, hvor vi har visioner om et Vm på kortbane,« fortæller formand for Dansk Kano og Kajak Forbund, Ole tikjøb.

kano og kajak

Handicapidræt

Foto: Polfoto

triatlon

trIatlON SatSEr uNgt Og SjOVt Ord som hårdt, kedeligt og ekstremt bliver til tider kob-let sammen med triatlon-sporten, men det skal være slut. Dansk triathlon-Forbund vil have skiftet de negativt ladede gloser ud med ord som levende, varieret, intens og sjov – især det når gælder ungdommens syn på triatlon. midlet til at nå dette mål hedder tri4fun. Konceptet byg-ger på at få triatlon-sporten udbredt i skolerne og ideen vandt sidste år DIF’s unge i fokus-pris. hjemmesiden for tri4fun er nu klar og kan tjekkes på www.tri4fun.dk.


idrætsdanmark

pOlEN Og DaNmarK I VOllEySamarBEjDENår der i september 2013 skal afholdes Em for herrer i vol-leyball, kan det komme til at foregå i et samarbejde mellem Danmark og polen. I hvert fald er de to lande gået sammen om et lidt utraditionelt bud, som betyder, at de to indledende puljer og mellemrunder skal afvikles i begge lande, mens se-mifinaler og finaler bliver afholdt i Danmark. I oktober måned bliver det afgjort, om det dansk-polske bud vinder gehør på de internationale linjer.

Ny FOrmaND I SEjluNIONENFor første gang i 25 år var der kampvalg i Dansk Sejlunion, da formand carl gerstrøm skulle afløses. hans Vengberg fra Kolding Sejlklub og hans Natorp fra Dragør Sejlklub stod begge på valglisten, og det blev sidst-nævnte hans, der endte med sejren. Den nye formand har bevæget sig i sejlverdenen som aktiv i 38 år med en Ol-delta-gelse i 1988 som det sportslige højdepunkt.

kano og kajak sejlunion

Volleyball

lIVSStIlSmagaSIN tIl VaNDhuNDEFor fem år siden stoppede Dansk Kano og Kajak Forbund produktionen af dets daværende medlemsmagasin. men nu er forbundet igen på gaden med lidt læsning til de kano- og kajakglade. ’magasinet Kano & Kajak’ er titlen på det nye magasin, som udkommer seks gange om året til samtlige af forbun-dets medlemmer. Indholdet varierer fra elite, grej og rejser til debat og interviews. »Det drejer sig ikke kun om hardcore formidling. Det er et livsstilsmagasin, hvor vi håber at kunne møde folk i lidt mere afslappede situationer; for eksempel i haven eller inden de skal sove. For os er det vigtigt at knytte os til medlemmerne, fordi vores sport sagtens kan udøves alene, og det her maga-sin giver forhåbentlig medlemmerne et lidt andet tilhørsfor-hold til forbundet,« forklarer direktør i Dansk Kano og Kajak

Forbund, christian jacobsen, om for-bundets beslutning om at sende et ma-gasin på gaden i en tid, hvor pilen ellers peger mod inter-nettets udvikling.

Foto: scanpix

SVømNINg Og trIatlON I SammE BåD Dansk Svømmeunion og Dansk triathlon Forbund er blevet enige om et fælles projekt, der skal styrke begge idrætsgre-ne via bedre rammer for udvikling af talenter og fastholdelse samt rekruttering af nye medlemmer. med samarbejdet forsøger de to specialforbund at hjælpe hinandens medlemmer, klubber og atleter til at fastholde glæden ved at dyrke enten almindelig svømning eller svøm-ning som en del af triathlon-disciplinen. I Danmarks Idræts-Forbund hilser man det nye samar-bejde velkomment. Direktør Karl christian Koch udtaler: »Vi står over for en lang række udfordringer i dansk idræt i de kommende år, og der er ingen tvivl om, at vi når længst med udviklingen af den organiserede idræt, hvis DIF’s spe-cialforbund samarbejder indbyrdes. Derfor glæder det os selvfølgelig utrolig meget, at Dansk Svømmeunion og Dansk triathlon Forbund nu har taget hul på et forhåbentligt frugt-bart samarbejde.«

sVømning/triatlon


MARTSjuli6. – 10. juligolfem for piger i aalborg

25. juli – 6. augustsejlsportVm i 505 i århus

29. – 30. julispeedwayVm for hold i Vojens

31. juli – 8. augusttennisdanish open i Farum

august3. – 10. augustsejlsportdanish open i match race på bornholm

15. augusttriatlonchallenge copenhagen i københavn

29. august – 4. septembersejlsportVm i windsurfing (rs:X) i kerteminde

september4. – 5. septembermotorsportVm i motocross i slagelse

13. – 19. septembersejlsportWorld cup i windsurfing (cold Hawaii) i thisted

21. – 26. SeptemberhåndboldWorld cup for kvinder i århus

24. – 26. septemberhåndboldeHF kongres i københavn

oktober2. – 3. oktoberkaratecopenhagen open i københavn

Senioridrætsbegivenheder på dansk grund meldes til [email protected]

IDrætSKalENDErENIdrætsbegivenheder og idræts-møder i Danmark

SupEr-turNErINg I DaNmarK Danmark får nogle af verdens største badmintonstjerner til Denmark Open fremover. turneringen er nemlig blevet ud-valgt til at blive en af fem kommende premier Super Series. »Vi er rigtigt glade for, at vi kan føle os sikre på, at de absolut bedste badmintonspillere i verden betræder dansk jord for at spille om ære og store pengepræmier ved en ny pre-stigefyldt grandslam-badmintontur-nering,« udtaler direktør charlotte malmroes.

badminton

Peter Gade får fremover modstand fra de allerstørste stjerner i denmark Open. Foto: das Büro

Fritter Pentanque har ramt Københavns fritidshjem. Her er et af turneringens vinderhold, fritidshjemmet smørblomsten.Foto: dansk Pentanque Forbund

pENtaNquE I StOr BørNESatSNINg I Frankrig er pentanque nærmest en nationalsport med over 600.000 aktive medlemmer i det franske pentanque-forbund. I Danmark er forholdene noget mere beskedne, og kendska-bet til sporten ret begrænset. Over 700 børn i København har imidlertid nu fået mulig-heden for at lære spillet bedre kende, idet Dansk pentanque Forbund i foråret afholdt en stor turnering for 59 fritidshjem. turneringen, der bærer navnet Fritter pentanque, er forbun-dets bidrag til DIF’s ungdomssatsning, som kører i disse år. »Det er første gang, at vi kaster os ud i så stor et børne-projekt, og derfor håber vi naturligvis, at det kaster lidt af sig i form af nye børnemedlemmer. men først og fremmest er vi bare glade for at vise sporten frem for så mange børn og unge,« siger Fritter pentanques primus motor, preben Fugl-sang.

pentanque


VærtEr SøgES tIl walKINg Day Dansk arbejder Idrætsforbund og Danmarks Idræts-For-bund inviterer 30 lokalforeninger til at være værter for world walking Day 2010. world walking Day er en event, som igennem de sidste 17 år har været afviklet i 72 lande verden over. world walking Day 2010, der bedst kan karakteriseres som et aktivt familiearrangement, finder sted lørdag den 2. oktober eller søndag den 3. oktober. De enkelte værtsfor-eninger vælger selv den dag, der passer foreningen bedst. Deltagergebyr på 20 kr. går ubeskåret til uNIcEF’s børne-projekter i verdens katastrofeområder. læs mere på www.dai-sport.dk

4000 gymNaStEr tIl ODENSEStore idrætsevent behøver nødvendigvis ikke at tage afsæt i den absolutte elite. Bare spørg i Danmarks gymnastik For-bund, som til sommer er vært for den store breddefestival Eurogym 2010. her indtager 4000 unge europæiske gymna-ster fra 12 år og op efter Odense i en uge. Eurogym 2010 kommer til at byde på workshops og socialt samvær for de unge gymnaster og masser af gymnastikop-visninger på Fyn. Desuden vil aftenerne være fyldt med store gymnastik-arrangementer, hvor alle er velkommen. Billetter til åbnings- og afslutningsceremoni i kan købes på Billetnet.

play aND Stay 30 gaNgE caroline wozniackis efterfølger står umiddelbart ikke klar i kulissen lige med det samme. men måske dukker der snart et talent eller to op som følge af tennisforbundets ungdoms-satsning ’play and stay’ som har til formål at præsentere ten-nissporten for børn og unge på en mere attraktiv måde. play and stay-projektet var sidste år så stor en succes,, at forbundet nu tilbyder konceptet 30 gange rundt om i tennis-danmark i 2010 chef for klubudvikling og turnering i Dansk tennis For-bund, Sune I. alenkær, siger: »Vi kan mærke, at man tager de her nye idéer til sig ude i klubberne. Det er fremragende,« siger Sune I. alenkær.

Gå dig Sund Gå for fred i verden Gå for et bedre miljø Støt et godt formål

gymnastik

arbejderidræt

tennis

EN PROFESSIONSBACHELOR-UDDANNELSE I AALBORG ER ET GODT AFSÆT TIL EN KARRI-ERE INDEN FOR SPORT, EVENT OG HOSPITALITY... På UCN Teknologi & Business i Aalborg kan du komme videre med dine planer om at arbejde i spændende bran-cher. Vi tilbyder to 1½-årige top-up-uddannelser:

• Professionsbachelor i Sportsmanagement

• Professionsbachelor i International Hospitality Management

Studiestart: 1. september 2010. Adgangskrav: Du skal have en uddannelse som serviceøkonom, markedsførings-økonom, finansøkonom eller brancherelateret erfaring. Ansøgningsfrist: 5. juli 2010. Information: Studieleder Per Justesen – tlf. 2526 6915 [email protected] eller Studivejleder Lars Olsen Studievejleder Lars Olsen - tlf. 2526 6908 [email protected]

ProfessionshøjskolenUniversity College NordjyllandTEKNOLOGI & BUSINESS

Læs videre påwww.ucn.dk

Foto: Anders lysholm


idrættens hus kursus og konferencecenter

- konference- og mødelokaler op til 275 personer- moderne lokaler og teknik- hyggelige omgivelser og god stemning i den rigtige sportsånd

prisniveauet er meget konkurrencedygtigt, og vi lægger en stor ære i god og fuldendt service, og i samarbejde med arrangørerne at udarbejde planen for det fuldendte møde ved både store og mindre arrangementer.

hotel med 67 moderne værelser med stort baderum, fladskærm og tæt på motions-muligheder både indendørs og udendørs.

mulighed for leje af haller i forbindelse med jeres mødeaktiviteter.

Idrættens hall of Fame kan ses, og man kan læse nærmere om de store resultater medlemmerne af denne unikke ’klub’ har udført.

Kontakt os for nærmere aftale om ar-rangementer, mulighederne i Idræt-tens hus eller en fremvisning af loka-ler, hotel med mere.

på hjemmesiden kan du se mulighe-der og billeder samt booke værelser.

Vi kan kontaktes på telefon 4326 2631 eller via hjemmesiden: www.idraettenshus.dk


idrætsdanmark

Danske MeDaljerEm gulD - Badmintonherresingle, herrer, individuelt: peter gade (team skælskør-slagelse) Sted: manchester, England Dato: 14.-18. april

Em gulD - BadmintonDamesingle, damer, individuelt: tine rasmussen (Værløse) Sted: manchester, England Dato: 14.-18. april, 2010

Em gulD - Badmintonherredouble, herrer, par: lars paaske (greve strands badmintonklub) og jonas rasmussen (kastrup-magleby badmintonklub) Sted: manchester, England Dato: 14.-18. april, 2010

Em gulD - Badmintonmixed double, mix, par: thomas laybourn (kastrup-magleby badmintonklub) og kamilla rytter juhl (greve strands badmintonklub) Sted: manchester, England Dato: 14.-18. april, 2010

Em SølV - Badmintonherredouble, herrer, par: mathias boe (team skælskør-slagelse) og carsten mogensen (greve strands badmintonklub) Sted: manchester, England Dato: 14.-18. april, 2010

Em SølV - Badmintonherresingle, herrer, individuelt: jan ø. jørgensen (aarhus elite badminton) Sted: manchester, England Dato: 14.-18. april

Em BrONZE - Badmintonherredouble, herrer, par: kasper faust henriksen (aarhus elite badminton og anders kristiansen (værløse) Sted: manchester, England Dato: 14.-18. april, 2010

Em BrONZE - BadmintonDamedouble, damer, par: line damkjær kruse (aarhus elite badminton) og mie schjøtt-kristensen (aarhus elite badminton) Sted: manchester, England Dato: 14.-18. april, 2010

Vm guld - BanecyklingScratch (15 km), herrer, individuelt: alex rasmussen, team saxo bank Sted: Ballerup, Danmark Dato: 25. marts, 2010

vundne medaljer i perioden 28. februar til 5. juni 2010.alle medaljer fra em, vm og ol fra 1975 til i dag findes også på dif’s hjemmeside under ’idrætten i tal’.


Em guld - Sejlsport match race, herrer, besætning: mads ebler, chris keene pedersen, søren tønder og niels flindt - vejle/middelfart Sted: Bodensee, østrig Dato: 15. maj, 2010

Em Bronze - Sejlsportmatch race, damer, besætning:lotte meldgaard, susanne bodin og helle ørum - kdY Sted: Bodensee, østrig Dato: 15. maj, 2010

Em guld - Dans Kombineret (10 danse), mix, par:bjørn bitsch og ashli Williamson, let’s dance - århus Sted: chisinau, moldavien Dato: 24.04.10

Em Sølv - taekwondo + 87 kg, herrer, individuelt:Zakaria asidah, hwarang taekwondo klub rødovre Sted: Skt. petersborg, rusland Dato: 15. maj, 2010

Vm Sølv - taekwondo 60-kilo-klassen, damer, individuelt:susse hougaard, aak Sted: Killeen, uSa Dato: 24.-30. maj

Vm SølV - Styrkeløft60-kilo-klassen, herrer, individuelt: anton kraft, cph. powerlifting Sted: Killeen, uSa Dato: 24.-30. maj

Em Bronze - Styrkeløft Dødløft: 67,5-kilo-klasse, damer, individuelt:kathrine bak, tårnby styrkeløft klub Sted: Köping, Sverige Dato: 4.-8. maj, 2010

Em BrONZE - StyrkeløftDødløft: 82,5-kilo-klassen, damer, individuelt: annette pedersen, sportshøjskolen Sted: Köping, Sverig Dato: 4-8 maj, 2010


ændringer vedr. abonnemental henvendelse:ring venligst 43 26 20 10

magasinpost pmp id nr.: 42267

post danmark pp

www.jef.dkRekvirér vores 60 siders sportskatalog gratis eller hent det, og de andre 5 kataloger, på vores hjemmeside!

WauuWW...! Vi har så

flotte medaljer ... og præmier !Hvad ville du vælge ?

JYDSK EMBLEM FABRIK A/SSofienlystvej 9 • 8340 Malling • Tlf. 7027 4111

Rigtig god sommer !

Vi leverer også topkvalitet indenfor: • Supporter artikler • Festival artikler • Beklædning • Vimpler & Bannere • Stofmærker • Klubpins og -emblemer.

Documents

Idrætsliv nr. 2 2010