Impuls februar 2010

LEGENDEN, MYTEN OG MENNESKET

PAUL McCARTNEY IN CONCERT

12

EM-HÅNDBOLD FOLD DIN EGEN KASPER HVIDT-HAT

BAG-

SIDEN

Grenaa Gymnasiums skoleblad Impuls nr. 5│ 22. februar

Impuls nr. 5│ 22. februar 2010

2

Marie Vahl

Redaktør

Det her er en lang vinter.

Vi, på Impuls, har også lig-

get i hi længe. Lige siden

klimadagen har vi hygget

os under dynerne, men nu

skal det altså være! Derfor

står du nu med det nye

nummer af Impuls, der kig-

ger nærmere på vores

skole. Vi er 3 forskellige

grupper af elever, der ofte

har det med at have nog-

le finurlige fordomme om

hinanden. Og så har 3.NG

haft et forløb om ekstreme

vejrfænomener. (Vejret

lige for tiden falder helt

sikkert ind under det sidst-

nævnte). Du kan også få

nogle tips og tricks til at

søge videreuddannelse i

udlandet fra undertegne-

de. Men underligst af alt

synes jeg pludselig, det er

vigtigt at forklare hvad

proktologi betyder:

”Læren om endetarmen

og dens sygdomme”.

Hvorfor?

Det må du selv lige kigge

nærmere på.

Husk at næste udgivelse

er sidste chance for at få

dit eget ord på tryk (i Im-

puls). Så støt op om et

godt initiativ og få et lille

ølkort i lommen til marts!

It has been a long winter.

We’ve been rather sleepy

since Climate Day here at

Impuls, but now is the time

to shine! That’s why you’re

now holding the new

copy of Impuls. But sadly

not much is written in Eng-

lish. Remember it can give

you IB1’ers loads of CAS.

But if not you understand

the words in here, at least

enjoy the beautiful layout.

(In case you’re wondering

you’re missing out some

prejudices between the

IBs, STXs and HFs, an article

on extreme weather and

loads of other great arti-

cles).

Løsn

ing

til

sud

oku

s.1

5

I dette nummer

Tanker fra en ”lømmel” 4

Haiti - hvordan gik det så galt? 6

Tips og tricks til uddannelse i udlandet 8

Kultursammenstød 10

Paul McCartney - still going strong 12

Horoskoper 14

”Bagside”underholdning 15

Leder


3

Impuls Marie Vahl

Redaktør

Trine Hald

Thøgersen

J o u r n a l i s t ,

layout og

korrektur

Jonas Sven-

strup Hansen

Foto, design

og korrektur

Gratis frivillig svømning! I perioden fra 4/1 - 20/3 2010 er der

mulighed for frivillig svømning i

Idrætscenterets svømmehal onsdage fra kl. 14 - 15.

Mød op i svømmehallen med dit

studiekort og gå direkte ind i om-

klædningen og videre ind i svøm-

mehallen.

Idrætslærerne/MA

Satine von Gersdorff

Lømmel og journalist

Sandra Joel Simonsen

Stjernetyder

Simon Østergaard Niel-

sen

Comics

Christian Voldborg

Kulturanmelder

Anders Møller

F o l de - u d- o g- k l i ppe -

klistre-ekspert

Lene Nielsen

Klimareporter

NYT - NYT - NYT - NYT - NYT

GG hjælper Haiti ...

… fordi vi skal gøre en for-

skel! Giv DIT bidrag via

Dansk Røde Kors. Følg lin-

ket på gymnasiets hjem-

meside. Herefter kan du

via sms eller dankort støtte

med 50 kr. og opad. Kan

du kun undvære en 5'er -

så er det også en hjælp -

og så afleverer du den i

"indsamlingsbøtten" på

kontoret. Tusind tak alle

GG-folk! Mange hilsner,

pigerne i 2.uk

INGEN KAN HJÆLPE ALLE -

MEN ALLE KAN GØRE EN

FORSKEL!

Meld dig som indsamler

Den 7. marts 2010 sender

mere end 1.250 sogne

20.000 frivillige indsamlere

på gaden ved den årlige

Sogneindsamling. Penge-

ne fra indsamlingen går til

Folkekirkens Nødhjælps

internationale arbejde

blandt verdens fattigste.

Bekæmpelse af sult har

været en kernesag for

Folkekirkens Nødhjælp si-

den 1922.

Meld dig som indsamler

på www.nødhjælp.dk

FOR 1.000 KR. KAN 70 UN-

DERERNÆREDE BØRN FÅ

ERNÆRINGSRIG MAD I EN

HEL MÅNED!


4

Tanker fra en “lømmel” Satine von Gersdorff

IB1

Fra skaberne af succeser

som ”Knivloven” og

”Terrorpakken” kommer

nu et nyt tiltag, som skal

udføres af folkene bag

” K n i b t a n g s m a n ø v r e n

2007” og ”Rydningen af

Brorsonskirken”. Denne

nye pakke, i folkemunde

kaldet ”Lømmelpakken”,

blev vedtaget den 26. no-

vember og trådte i kraft

den 3. december 2009.

Debatten i medierne går

på, om lømmelpakken er

et angreb på den grund-

lovssikrede ret til forsam-

ling, eller om demonstran-

terne selv er ude om det.

Lømmelpakken bliver kriti-

seret, blandt andet af In-

stitut for Menneskerettig-

heder, for at være for

uklar, og dermed vil kom-

me til at ramme de forker-

te. ”Når du vælger at del-

tage i en demonstration

så er du selv ude om de

retslige følger”, vil nogen

nok sige. Men er den

grundlovssikrede ret til for-

samling beskyttet når man

ikke kan tage til en de-

monstration uden at være

forberedt på at blive an-

holdt og fængslet, selvom

man ikke deltager i urolig-

heder? Jeg kan ud af per-

sonlig erfaring sige, at når

man er mange menne-

sker forsamlet, er det fuld-

stændig håbløst at høre,

hvad politiet siger i mega-

fonen 200 meter væk. På

grund af lømmelpakken

vil det, at man bliver stå-

ende efter politiet har er-

klæret demonstrationen

for opløst, kunne udløse

en bøde på 6.000 kr. Og-

så ud fra erfaring kan jeg

sige, at det i en større for-

samling mennesker midt i

København kan være

vanskeligt at vide hvad

der sker forrest og bagerst

i demonstrationen. Hvis

der opstår uro i demon-

strationen, kan de, der ik-

FOTO: SATINE VON GERSDORRF


5

ke forlader stedet med

det samme blive idømt en

bøde på 10.000 kr. som en

del af lømmelpakken.

Jeg mener, at der er stor

forskel på om man vælter

politiets køretøjer og sæt-

ter dem i brand, eller om

man laver en menneske-

kæde eller sit-down (hele

demonstrationen sætter

sig på vejen et sted på

den anmeldte rute). I løm-

melpakken bliver der ikke

skelnet mellem disse

handlinger. Enhver hand-

ling, som politiet vurderer

som hindrende for deres

arbejde, giver 40 dages

fængsel for de dømte. Bør

der skelnes mellem hin-

dringer, der er til fare for

borgere, demonstranter

og politi, og hindringer der

besværliggør politiets ar-

bejde uden at være til fa-

re? Er dette et skridt på

vejen mod forbuds-

Danmark, eller er det på

tide der bliver gjort noget

ved ”lømlerne”? Vil denne

lovpakke radikalisere akti-

visterne eller få dem til at

blive hjemme? Den af-

holdte tilsyneladende in-

gen demonstranter fra at

blive hjemme i december

under klimatopmødet, og

selvom lovpakken var la-

vet netop til topmødet, er

den stadig gældende.

Man kan derfor kun gisne

om hvad regeringen for-

søger at opnå gennem

denne lovpakke. Ville de

beskytte VIP’erne under

klimatopmødet, eller snige

ændringer af grundloven

ind gennem bagdøren

mens alle så den anden

vej?

50er-tema og melodi

grand prix - alt sammen

på en fantastisk aften. Få

inspiration her:

Lømmelpakken

Politiet kan frihedsbe-

røve administrativt i

op til 12 timer, uden

at de frihedsberøve-

de har gjort noget

ulovligt. I dag kan de

gøre det i 6 timer.

Straffen hæves fra

bødestraf til fæng-

selsstraf i op til 40 da-

ge, hvis demonstran-

ter hindrer politiets

arbejde. Strafforhøjel-

sen gælder allerede

fra første forseelse.

Personer der ikke di-

rekte deltager i optø-

jer, men som er i sam-

me område, som der

er uroligheder, kan

blive anholdt og straf-

fet med fængsel op

til 40 dage.

Lømmelpakken er

blevet udsat for hård

kritik fra blandt andre

Dansk Fængselsfor-

bund, Landsforenin-

gen af Forsvarsadvo-

kater, Retspolitisk For-

ening

og Kriminalforsorgsfor

eningen.

Kilde: Information / 13.11.09

Som frivillig i Ungdom-

mens Røde Kors er du

med til at forbedre hver-

dagen og vilkårene for

udsatte børn og unge i

Danmark og i udlandet.

Læs mere om hvordan

du bliver frivillig på de

mange aktiviteter på

www.urk.dk eller meld

dig som frivillig på tlf.

35372555.

MGP fredag -

what to wear?


6

Haiti - hvordan gik det så galt?

Lene Nielsen

3. t

Haiti blev ramt af et jord-

skælv den 12. januar

2010. Haiti ligger på den

vestlige del af øen Hispa-

niola, der er den næststør-

ste ø i Caribien. Jordskæl-

vet fandt sted ca. 15 km

fra hovedstaden Port-au-

Prince, og det havde styr-

ken 7 på Richterskalaen.

Måden jordskælvet op-

stod på var ved, at der

skete en sideversforkast-

ning mellem den Caribi-

ske plade og den Nord-

amerikanske plade i en

dybde på 10 km under

jordoverfladen, hvilket er

et overfladenært jord-

skælv. Denne form for

jordskælv kaldes også for

bevarende pladegræn-

ser. Når et jordskælv op-

står tæt på overfladen, er

styrken ofte kraftigere,

end hvis det havde været

meget dybt, da styrken

kan aftage på vej op

igennem vandet. De bøl-

ger, der blev skabt ved

dette jordskælv, var over-

fladebølger, som er de

mest ødelæggende af

slagsen.

Massive ødelæggelser

Sammenlignet med jord-

skælvet i Indonesien den

26. december 2004 kan

dette jordskælv ikke måle

sig styrkemæssigt. Jord-

skælvet havde dengang

en styrke på ca. 9,1 på

richterskalaen, hvilket er

et meget kraftigere jord-

skælv end dette. Selvom

Haitis jordskælv ikke er li-

geså kraftigt, har det dog

stadig medført store øde-

læggelser.

Jordskælvet på Haiti forår-

sagede store ødelæggel-

ser for netop den nærtlig-

gende hovedstad, hvor

bygninger kollapsede

med mennesker begravet

derunder. Det er stadig

uklart, hvor stort et om-

fang ødelæggelserne

dækker over, men det

forventes dog, at antallet

af døde vil nå op på eller

passere de 100.000, når

alle de døde er gravet op

af ruinerne.

Grunden til, at så store

konsekvenser og ødelæg-

gelser kunne ske netop

dette sted, skyldes både

beliggenheden ved en

pladegrænse og de dårli-

ge samfundsforhold i form

af den udbredte fattig-

dom, der er på Haiti. Haiti

er det fattigste land på

den vestlige halvkugle,

hvor omkring 80 % af de-

res befolkning lever under

fattigdomsgrænsen. På

grund af fattigdommen,

er bygningerne af dårlig

kvalitet, hvilket har med-

ført, at mange huse og

bygninger er kollapset.

Dette har slået mange

mennesker ihjel og forår-

saget hjemløshed for en

stor del af befolkningen,

der ikke længere har no-

get hjem at bo i. Hvis jord-

skælvet derimod var sket

et sted, hvor der var stær-

ke og solide bygninger,

ville omfanget af øde-

læggelser ikke være nær

så store. I stedet for krafti-

ge ødelæggelser ville de

nemlig have været mo-

derate (se tabel). På

grund af de svage byg-

ninger, har jordskælvet i

sig selv ikke kun været

den ødelæggende fak-

tor, men også flere af de

mange efterskælv har

haft så kraftig en styrke, at

disse også har forårsaget

kollapsning af flere byg-

ninger.


7

Svært at hjælpe

Flere nødhjælpsorganisa-

tioner yder en stor indsats

nede i det ramte område.

Både organisationer som

Røde Kors og Folkekirkens

Nødhjælp har foretaget

indsamlinger for at kunne

hjælpe så mange udsatte

mennesker som muligt.

Nødhjælpsorganisationer-

ne kan dog opleve nogle

vanskeligheder, som kan

opstå. Det kan f.eks. være

vanskeligt for organisatio-

nerne at få nødhjælpen

frem til de områder, der

har brug for det. Dette

skyldes, at infrastrukturen i

hovedstaden er kollapset,

herunder regerings- og

offentlige bygninger, der

ellers plejer at have en af-

gørende rolle med hensyn

til uddelingen af nødhjæl-

pen. Under disse bygnin-

ger tilhører bl.a. hospitaler

og lægeklinikker, der el-

lers i høj grad er brug for,

hvis man skal redde så

mange mennesker som

muligt. Udover disse vigti-

ge offentlige bygninger,

er FN også blevet hårdt

ramt, da mere end 100 FN

-ansatte er meldt savnet.

Denne episode vil medfø-

re negative konsekvenser

for Haitis udvikling mange

år i fremtiden. Størstede-

len af bygningerne er to-

talskadede, og befolknin-

gen er både fysisk og psy-

kisk såret. Derfor er det

vigtigt, at landet får støtte

fra andre lande, da de

har brug for pengene til

genopbygning.

Historisk set har Haiti væ-

ret underlagt den franske

kolonimagt, hvilket bl.a.

har medvirket til den nu-

værende fattigdom, der

er i landet. Frankrig havde

dengang ikke særlig man-

ge kolonier, og de udnyt-

tede derfor de få kolonier

de havde. De troede bl.a.

at Haitis jord ville egne sig

som landbrugsjord, men

det var ikke tilfældet. I ste-

det blev regnskovsjorden

ødelagt, og en del af na-

turen og træerne for-

svandt. Alt i alt har det

en stor betydning for kon-

sekvenserne og ødelæg-

gelserne af et jordskælv,

hvor området er placeret i

verden og hvilke sam-

fundsforhold der er i om-

rådet.

Kilder: http://www.emu.dk/gym/fag/ge/tema/

tsunami.html

http://www.um.dk/da/servicemenu/nyheder/

udviklingspolitik/jordskaelvetihaitiudenrigsministerietssitua-

tionsrapportmandagden18januar2009.htm

http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/Landefakta/LandefaktaLatinamerika/

LandefaktaHaiti

Posters: ”Estimated Population Exposed to Earthquake Shaking” http://www.unicef.dk/script/site/page.asp?

Cat_ID=37&artID=1374 h

ttp://www.undp.dk/jordsk-lv-rammer-haiti/

Billedet viser hvor jordskælvet

skete. Den gule stjerne er selve

jordskælvet, og de orange

cirkler er efterskælv.

Tabellen viser hvor stor skade

svage bygninger får i forhold til

stærke bygninger, når de bli-

ver udsat for samme styrke ry-

stelser.

http://www.emu.dk/gym/fag/ge/tema/tsunami.html

http://www.emu.dk/gym/fag/ge/tema/tsunami.html

http://www.um.dk/da/servicemenu/nyheder/udviklingspolitik/jordskaelvetihaitiudenrigsministerietssituationsrapportmandagden18januar2009.htm




http://www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/Landefakta/LandefaktaLatinamerika/LandefaktaHaiti



http://www.unicef.dk/script/site/page.asp?Cat_ID=37&artID=1374

http://www.unicef.dk/script/site/page.asp?Cat_ID=37&artID=1374

http://www.undp.dk/jordsk-lv-rammer-haiti/

http://www.undp.dk/jordsk-lv-rammer-haiti/


8

Marie Vahl

IB2

Hvis du har en udlængsel

og en lyst til at lære noget

unikt, som få andre i Dan-

mark kender til, så burde

du prøve at søge til udlan-

det. Jeg fandt for 1 ½ år

siden ud af at der en ba-

chelor der hedder Fashion

Management, og lige si-

den har jeg været solgt.

Du behøver dog ikke nød-

vendigvis at være i udlan-

det i alle tre år. Praktikop-

h o l d o g E r a s m u s -

ordningen kan bringe dig

af sted i 6-12 måneder.

1. Vær i god tid

Det er vigtigt at begynde

at søge i god tid.

Nogle universiteter har

deadlines for deres an-

søgninger allerede i okto-

ber – altså et år inden stu-

diestart. Andre i januar og

så videre.

2. Søg inspiration

Personligt vil jeg gerne an-

befale uddannelsesmes-

serne fra ’Uddannelse

Uden grænser’. De kom-

mer til København hvert år

og der stor diversitet imel-

lem universiteterne og de-

res målgrupper. Du kan

helt gratis få dig en ekstra

studievejleder der har

mange forbindelser til uni-

versiteter der er vilde efter

at få udlændinge. Eller

også kan du dykke ned i

en verden af spændende

specialiserede uddannel-

ser og finde noget der

passer dig handske om

hånd.

3. Gå efter et godt tilbud

Skotland har ligesom Dan-

mark gratis uddannelse.

Nogle eksotiske universite-

ter kan give dig et godt

tilbud, og desuden kan du

få 2 års tuition fee betalt

af SU-styrelsen. Det gæl-

der om at finde noget der

passer din økonomi når du

skal studere i udlandet.

Det er ikke alle lande der

synes at velfærd er det

samme som vi synes her i

lille DK, så det koster pen-

ge at gå i skole. Heldigvis

kan du som dansk stats-

borger få et visa der giver

ret til job de fleste steder,

men tjek det inden. Tjek

hvor dyrt området du skal

bo i er og gennemsøg SU-

styrelsens hjemmeside. For

måske er der et tilskud, du

ikke lige fandt i første om-

gang.

4. Søg fonde og legater

Selv er jeg først lige nået til

dette punkt på planen, så

jeg kan ikke give alver-

dens gode råd. Jeg ved

dog at der skulle være

gode penge at hente.

Find fondene på legat-

net.dk, legatmidler.dk el-

ler andre gode hjemmesi-

der og opslagsværker

som du kan låne fra bibli-

oteket. Der mange oplys-

ninger der skal med i en

ansøgning, men sørg for

at have en letlæselig be-

grundelse som forside. Be-

grundelsen er et brev fra

dig, der fortæller hvorfor

du søger fondens midler

og hvorfor de bør støtte

dig. Den skal ikke være

Tips og tricks til uddannelse i udlandet

FOTO: Syddansk Universitet


9

længere end at den fyl-

der en A4-side. Der er

mange penge at hente,

men de fleste legater hol-

der sig under 10.000 kr.

fordi du skal betale skat

hvis beløbet er højere.

5. Ansøgningsprocedurer

Som tidligere nævnt er

der lande der er tidligere

ude end Danmark. Der er

også mange andre må-

der at gøre tingene på,

og du vil helt sikkert finde

ud af at der ligger en

masse arbejde bag en

ansøgning. Specielt på

populære uddannelser er

der en meget længere og

mere omfattende proces

end KOT’s. F.eks. har jeg

selv lige været i London til

en matematiktest, eller

’numeracy aptitude test’

som de kalder det derov-

re efterfulgt af nogle an-

dre mundtlige prøver og

interviews. Inden da send-

te jeg et ’Personal State-

ment’, som er et brev,

hvori man skal forklare,

hvorfor universitetet netop

skal vælge dig. Det kan

være en rigtig god ide at

finde ud af, hvordan så-

dan nogle ting skal hånd-

teres inden man kaster sig

ud i det. Jo bedre det ser

ud, jo større er din chance

for at komme ind.

6. Vælg med hjertet

Vælg noget du får lyst til

at arbejde for at få. Hvis

ikke du vil igennem en

masse papir-arbejde så

vælg et sted der ikke kræ-

ver visa, vælg et universi-

tet der ikke er alt for po-

pulært, vælg et sted der

er billigt nok til at du ikke

behøver at søge vildt

mange fonde og så vide-

re. Til gengæld, hvis du

virkelig brænder for dit

fremtidige studium, vil alle

de ting der står beskrevet

ovenfor slet ikke føles så

energikrævende, som det

kan se ud til at være. Der

er mange mennesker, der

gerne vil hjælpe dig, og

man kan altså nå utroligt

langt med viljen.

Videre læsning …

www. su.dk

www.legatnet.dk

www.legatmidler.dk

www.ug.dk

www.uug.dk

http://www.su.dk/

http://www.legatnet.dk

http://www.legatmidler.dk

http://www.ug.dk


10

Trine Thøgersen

3.xs

”Hvem er de, disse mysti-

ske fremmede, der har in-

vaderet vores gange, spi-

ser vores kantinemad og

ikke taler vores sprog? Og

hvorfor skal de være

her?” Sådan spørger nog-

le STX- og HF-elever sikkert

sig selv en gang i mellem,

når de eksempelvis irrite-

res over, at formiddags-

samlingerne oversættes til

engelsk. Men tænk en-

gang, disse eksotiske

ukendte, til hvis fordel alle

anstrengelserne gøres,

nærer måske de samme

følelser?

Grenå Gymnasium og HF

har huset tre forskellige

uddannelser siden 2003,

hvor IB-uddannelsen blev

en del af repertoiret. Man

skulle altså tro, at de tre

ungdomsuddannelser ef-

terhånden var på lige fod.

Det viser sig dog ikke at

være tilfældet. Hvordan

lærer vi at acceptere hin-

anden? Er der virkelig tale

om et kultursammenstød i

lille Grenå?

Fordomme

”Der er altid IB’s på Buddy

Holly om torsdagen.. Og

fredag! Og lørdag!”

”STX’ere har det så nemt!

Deres studier er vand ved

siden af vores!”

”IB’s er så nørdede. Desu-

den gider de ikke tale

dansk, selvom de går på

en dansk skole!”

Der er mange af dem,

nogle mere venligtsinde-

de end andre. Men hvor-

for skal der være fordom-

me mellem gymnasieele-

verne? Er de opstået på

baggrund af misundelse

eller eksisterer der rent

faktisk et had til det frem-

mede? Lyra fra IB1, der

også er elevrådsformand

på GG, oplever dagligt,

hvordan det føles at være

en del af det internationa-

le miljø. ”Jeg tror helt be-

stemt at der eksisterer for-

domme mellem IB og STX -

og HF, for den sags skyld -

men hvor dybt de stikker

er jeg usikker på,” siger

hun. Selv er hun ikke bleg

for at indrømme, at hun

selv har tendens til at gri-

ne lidt af STX’ere ved lej-

lighed: ”Jeg ved at jeg er

nogle gange lidt for god

til at joke om STX’s svær-

hedsgrad, både når jeg er

sammen med STX-elever

og IB’s. Mange joker med

det, men jeg tror ikke at

fordommene tager an-

den form end "bare" kær-

ligt drilleri - i hvert fald har

jeg aldrig oplevet at no-

gen er direkte blevet ud-

sat for diskrimination på

grund af studieretning.”

Konflikter

Stemningen mellem HF-

og STX-elever er med ti-

den blevet mere afslap-

pet, selvom der stadig lej-

lighedsvisfalder lettere sar-

kastiske kommentarer om

henholdsvis HF’s og STX’s

eksamensniveau. Men IB

Kultursammenstød

Noget af det vigtigste på

en uddannelsesinstitution

er studiemiljøet. Et godt

samarbejde mellem un-

dervisere, studerende og

det øvrige personale er

grundlæggende for et

studiemiljø i topform.

Desuden stiller et godt

studiemiljø visse krav til

skolens udbud og aktivi-

teter.

Forholdet mellem de en-

kelte studieretninger og

uddannelser kan give

anledning til kontrover-

ser. I dette nummer læg-

ger vi hårdt ud med for-

domme mellem IB, STX

og HF. IBs er arrogante, gider ikke

fornedre sig til at tale dansk

selvom mange kan, synes de

er ekstremt vigtige, og er

laaangt hævede over Gre-

naa og Grenaa Gymnasium

og faktisk næsten alting.


11

er en minoritet og udgør

knap en sjettedel af ele-

verne på GG. Mon begge

uddannelser føler sig true-

de?

Fremmedsprog?

Sidste år rasede der en

ivrig debat i blandt andet

elevrådet om, hvorvidt

fællessamling ikke skulle

være obligatorisk for IB’s.

Nogle mente, at den en-

gelsksprogede del af ele-

verne ikke havde interes-

se i at blande sig med re-

sten af skolen. Men Lyra er

ikke enig i det synspunkt:

”Jeg tror at mange IB’s er

frustrerede, for mange af

os vil virkelig gerne tage

aktivt del i studiemiljøet,

men sprog bliver nogle

gange et problem. Det

synes jeg, at administratio-

nen har været god til at

håndtere, ved at imple-

mentere blandt andet to-

sprogede fællestimer og

morgensamlinger,” forkla-

rer Lyra. ”Det sender et

positivt signal om at de to

studieretninger er lige vig-

tige i skolens øjne og kan

eksistere i harmoni sam-

men. Men vi har stadig

udfordringer - ikke-

dansktalere kan ikke del-

tage i elevrådet, for ek-

sempel.”

Integration

Sjældent arbejder hele

skolen sammen på tværs

af studieretninger og ud-

dannelser. Det kunne iføl-

ge Lyra mindske antallet

af fordomme og måske

endda skabe nye relatio-

ner: ”Selvom jeg sjældent

har oplevet klar diskrimi-

nation - bortset fra en ha-

degruppe imod oversæt-

telse af morgensamlingen

på Facebook - tror jeg at

det ville være godt, hvis vi

forstod 'den anden' bed-

re. På den måde tror jeg

også at vi ville omgås hin-

anden oftere,” siger Lyra.

Hun anbefaler, at man

deltager i aktiviteter på

tværs af studieretninger,

for eksempel kor: ”En ting

der har hjulpet mig som

IB'er til at komme tættere

på STX-elever er at delta-

ge i gymnasiets aktiviteter

som kor og MUN-klub. Det

er en rigtig god måde at

komme tæt på de eksoti-

ske STX-kreaturer på en

relativt sikker måde. Og så

bliver man positivt overra-

sket.”

Kærligt drilleri?

Vi må håbe, at det blot er

kærligt og venligtsindet,

når der en gang i mellem

falder en kommentar

møntet på IB eller den

mindre internationale del

af Grenå Gymnasium.

Indtil videre har der ikke

været sager, der har

skabt grund til yderligere

bekymring - men måske

man skulle tænke efter en

ekstra gang, inden man

lader en spydig kommen-

tar falde.

Som IB'er må man godt have lidt ondt af STX-elever, for de læ-

rer intet selvom de altid har biologi-rapporter for. Dette er må-

ske på grund af alle de Brian'er og Kristina'er i deres klasse, som

tror at ambition er en fiskeart og aldrig gider at engagere sig

aktivt i verdenen omkring dem. Eller måske er det fordi deres

eksamener er så lette?


12

Paul McCartney - still going strong!

Christian Voldborg

2.t

Sir Paul McCartney har i

sin musikalske karriere, der

spænder sig over et halv

århundrede, skrevet den

ene klassiker efter den an-

den. Først til The Beatles,

så Wings og til sig selv som

solist. Han er verdens for-

mentlig rigeste og mest

berømte nulevende musi-

ker. Udover dette er man-

den også far til fire og

bedstefar til fire. Spørgs-

målet er bare: Hvorfor

trækker han sig ikke bare

tilbage, går på pension

og nyder livet? Efter at ha-

ve oplevet manden selv til

koncert er der ingen tvivl:

Manden elsker simpelthen

at spille musik.

F o r b l ø f f e n d e O 2

Først og fremmest var The

O2 Arena i London et fan-

tastisk spillested. Lyden var

krystalklar, udsynet var

perfekt for alle og man

befandt sig behageligt.

Ingen tvivl om, at dette er

idealspillestedet i forhold

til kæmpe stadionkoncer-

ter, hvor den brummende

lyd blæses væk af vinden,

og hvor folk ikke kan se

deres idol.

Stribevis af klassikere

Hvad angår kvaliteten af

musikken så var det en

helt igennem perfekt kon-

cert. I godt og vel 3 timer

spillede Paul McCartney

med sit fantastiske live-

band sange fra både The

Beatles, Wings, solokarri-

eren og The Fireman:

”Magical Mystery Tour”,

”The Long and Winding

Road”, ”Blackbird”, “Band

on the Run”, “Back in the

U.S.S.R.”, “Paperback

Writer”, “Let It Be”, “Live

and Let Die”, “Hey Jude”

og “Yesterday” – bare for

at nævne et par stykker!

A l s i d i g m u s i k

Repertoiret spændte vidt

og bredt, alsidigheden

prægede i høj grad den

67-årige rockveteran, hvis

musik kan kategoriseres

som alt lige fra hård gui-

tarrock – som ”Helter Skel-

ter” – til symfonisk folk rock

– som ”Eleanor Rigby”.

Det er svært at nævne

mange, som bare er i

nærheden af den musi-

kalske arv, som Paul Mc-


13

Cartney spiller med indle-

velse, glæde og humor.

T i l f r e d s p u b l i k u m

Paul McCartney gjorde alt

hvad han kunne for at få

folk i godt humør – og det

lykkedes! Humoristiske

anekdoter om Jimi Hend-

rix, fællessang under ”Hey

Jude” og ikke mindre en 8

ekstranumre var med til at

gøre, at folk blev glade

og tilfredse.

Pe r son l ig op leve l se

Personligt var det en

kæmpe oplevelse at væ-

re til denne perfekte kon-

cert med Paul McCart-

ney. Manden er nemlig

ansvarlig for, at jeg blev

interesseret i musik – lige-

som millionvis af andre un-

ge mennesker. Jeg er sik-

ker på, at Noel Gallagher

og Gem Archer fra Oasis

og Alex Turner fra Arctic

Monkeys, der var blandt

koncertens publikum, hav-

de en ligeså livsbekræf-

tende og inspirerende op-

levelse som mig. Jeg siger

ja tak til Pauls sidste ord

ved koncerten: ”See you

next time!”

Fotos: Damian Smyth, Marion McMullen

Forårets koncerter i Grenå

Kulturhuset Pavillionen byder på flere store

navne, blandt andre disse:

20/3 2010

Hej Matematik

4/3 2010

Pink Floyd

Project

Kashmir 9/4 2010 kl. 20:00

Biletter på pavillionens

hjemmeside

www.admin.pavillonen.

kulturbillet.dk/salg/

http://admin.pavillonen.kulturbillet.dk/salg/

http://admin.pavillonen.kulturbillet.dk/salg/


14

Vandmanden

Fisken

Vædderen

Tyren

Tvillingerne

Krebsen

Løven

Jomfruen

Vægten

Skorpionen

Skytten

Stenbukken

Sandra Joel Simonsen, 1.ak og Catrine Brandtlund, 1.v

Marts vil give dig en del problemer du skal løse, men

det kan du også sagtens! Månedens råd: Gør noget

Du kan med fordel stille op til MGP festen den 26/2. Du er

fuld af talent! Månedens råd: Brug ikke for meget glimmer.

Det kan være farligt.

Er dit navn Sten, er du heldig. Der er nemlig ingen, der spiser

sten. Månedens råd: Sten bringer held!

Du vil finde en trillebør sidst i februar. Du kan bruge den til at skovle

sne. Månedens råd: Rød er din farve.

Hvis du kender en der hedder Sten, så hold dig til ham. Så er

du i sikkerhed. Månedens råd: Pas på skarpe hjørner. De kan

gøre ondt!

Hvis du går en tur på stranden, vil du møde en frem-

med ukrainer, som tilbyder dig en is. Månedens råd:

Lær ukrainsk, og fortæl ham, det er vinter!

Først i marts vil du komme til, at få et fiskeben i halsen. Det

kan være smertefuldt.

Månedens råd: Spis langsomt!

Vær opmærksom på, hvor du træder. Nogle steder kan der

ligge vandmænd.

Månedens råd: Grøn klæder dig.

En du kender vil gerne i kontakt med dig. Derudover har du hel-

det med dig, hvor end du går hen. I andres øjne er du en stjerne.

Månedens råd: Smil og vær glad.

Gå ikke til Århus. Det er en lang tur, og mange aber vil

drille dig dér. Månedens råd: Frøer beskytter dig.

Uanset hvad du gør, må du ikke flyve til Rusland. Det

kan gå grueligt galt. Månedens råd: Husk: du har ikke

vinger.

Marts kan blive en god måned for dig.

Sørg blot for at træffe dine egne beslutninger.

Månedens råd: Vær dig selv!


15

www.visniffertandpasta.dk

Documents

Impuls februar 2010