Indhold nr. 1 2010,

Indhold nummer 1 | februar 2010 1

Indhold nummer 1, 2010

Rødgrød med flødeInterview med statskundskabsstuderende, Morten Wiene og Malene Reventlow om deres projektsamarbejde med Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration. SIDE 9

Det gode eksempelGuldborgsund kommune har op igennem 90’erne været stemplet som et udkantsområde i Danmark med høje arbejdsløshedsprocenter. Med et vendte udviklingen… SIDE 13

©Københavns Universitet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 2010

Projekt - & Karrierevejledningen

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, KU Studenterservice lok. 5.1.12 Øster Farimagsgade 5 1353 København K. Telefon: (+45) 35 32 30 99 E-mail: [email protected]: www.samf.ku.dk/pkv

Projekt- & Karrierevejledningen udgiver netmagasinet ‘Indhold’. Magasinet giver både studerende og erhversliv et vue over Projekt- & Karrierevejeldningens projekter og services.

Projekt- & Karrierevejledningen i Studenterservice på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet arbejder aktivt for at skabe en levende kontakt mellem erhvervsliv og studerende.Erhvervslivet kan trække på studerendes evner og ekspertise – studerende kan bringe fagligheden i spil med de udfordringer, som virkeligheden bringer.

Projekt- & Karrierevejledningen tilbyder:

Projektformidling: bachelor, specialeKarrierevejledning: Ansøgning, CV, Kompetenceafklaring, Arrangementer

Forside illustration: haidi.dk


Projekt- og Karrierevejledningen

mailto:[email protected]

mailto:[email protected]

http://www.samf.ku.dk/pkv


Indhold nummer 1, 2010

_________________________Velkommen til Indhold 4

Der er sket meget i ”Projekt- og Karrierevejledningen” i det sidste års tid. Mange af forandringerne har været undervejs længe, og har ikke umiddelbart været synlige udadtil. Vi er derfor glade for, nu at kunne præsentere de synlige resultater af længere tids arbejde. 4

____________________________Rødgrød med fløde 9

Interview med statskundskabsstuderende, Morten Wiene og Malene Reventlow om deres projektsamarbejde med Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration. 9

_____Det gode eksempel – Guldborgsund kommune 13

Guldborgsund kommune har op igennem 90’erne været stemplet som et udkantsområde i Danmark med høje arbejdsløshedsprocenter. Med et vendte udviklingen og mange aktiviteter blev sat i gang. Fremover vil det være spændende at følge udviklingen. Er kommunen i stand til at holde ledigheden under landsgennemsnittet? 13

Projekt- & Karrierevejledningens rapportudgivelser i ______________________________________2009 18



Velkommen til Indhold

Fra Videnskabsbutikken til Projekt- og KarrierevejledningenFra Anvendt Viden til Indhold

Der er sket meget i ”Projekt- og Karrierevejledningen” i det sidste års tid. Mange af forandringerne har været undervejs længe, og har ikke umiddelbart været synlige udadtil. Vi er derfor glade for, nu at kunne præsentere de synlige resultater af længere tids arbejde.

Et af vores nye tiltag, er det, du sidder og læser nu, vores nye netmagasin ’Indhold’, hvilket vi vender tilbage til. Først vil vi nemlig beskrive vores nye navn, samt hvordan vi i fremtiden vil yde karrierevejledning og invitere til karrierearrangementer.



Dernæst fortæller vi lidt om projektsamarbejdet, som stadig lever i bedste velgående, og har nu fået et nyt vindue i form af netmagasinet ’Indhold’.

Karrierevejledning i Projekt- og Karrierevejledningen

Videnskabsbutikken har fået nyt navn, og hedder nu Projekt- og Karrierevejledningen. Denne navneforandring udspringer af et behov for at kommunikere et helt nyt arbejdsområde, nemlig karrierevejledning.

I forhold til det arbejde, der igennem mange år er blevet udført i Videnskabsbutikken, virkede det naturligt, at udvide vores ekspertise i formidling af projektsamarbejde mellem studerende og erhvervsliv. Tilbuddet om sparring inkluderer derfor fremover også den endelige sammenfletning af færdiguddannede studerende og ansættelser i erhvervslivet. Projektsamarbejdet har derfor fået en overbygning, hvor de studerendes karriereveje og muligheder gøres konkrete og relateres til kompetencer og arbejdsmarked.

I praksis indeholder karrierevejledningstilbuddet flere dele, både individuel vejledning og brede arrangementer. Fra februar tilbyder Projekt- og Karrierevejledningen individuelle karrierevejlednings-samtaler til de studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

Fokus for karrierevejledningen vil dels være konkret vejledning i skrivning af CV og ansøgninger, og dels mere generelt kompetenceafklarende samtaler.

Karrierevejledningen henvender sig både til studerende med helt konkrete spørgsmål, samt til studerende der mangler et overblik over mulighederne, og som mangler ord for deres kompetencer.



Karrierearrangementer for alle SAMF studerende

En anden del af karrierevejledningstilbuddet er større arrangementer for studerende, hvor erhvervslivet bidrager med input og konkretiserer de studerendes fremtidige muligheder. Disse arrangementer er dels et todelt arrangement med jobsøgningsvejledning og branchecafé, og dels et arrangement for internationale studerende, som får råd og vejledning til at søge job på det danske arbejdsmarked. Herudover vil i samarbejde med Magistrenes a-kasse tilbyde et mere dybdegående to-dages kursus i jobsøgningsteknikker.

Disse arrangementer henvender sig til bredt til alle studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Dette brede fokus gør det muligt at præsentere de studerende for virksomheder og jobtyper som måske overskrider en traditionel opfattelse af hvilken beskæftigelse der følger med en særlig uddannelse. Den brede vinkel på karriereveje er en vigtig del af vores vision om karrierevejledning, hvor vi vil fokusere på mangfoldige jobmuligheder og på at samfundsvidenskabelige studerende har mange vigtige generelle kompetencer, udover deres fagspecifikke kompetencer. For at vores karrierevejledningstilbud både kan favne bredt, men også være fagligt relevant for de forskellige studier, samarbejder vi med studievejledningerne, som kan bidrage med fagspecifikke vinkler på arrangementerne.

Projektsamarbejdet

Vi stopper ikke med at udvikle nye spændende samarbejds-muligheder inden for projektsamarbejdet til SAMF's studerende. Vi formidler løbende kontakt mellem interesserede studerende og virksomheder, der efterlyser et fagligt, akademisk input, og oplever igen og igen, hvordan dette samarbejde er et win-win forhold imellem studerende og virksomheder. Det er vores ambition løbende at udbrede kendskabet til vores tilbud, så endnu flere studerende og virksomheder får øjnene op for projektsamarbejdets



muligheder. Udover at have et katalog over udbudte projekter på vores hjemmeside, tilbyder vi også studerende at være sparringspartnere på opstart af et projekt de selv har fundet frem til. Det er en tryghed for både studerende og virksomheder at vi kender til de formelle forhold omkring et samarbejde, og at der altid underskrives en samarbejdskontrakt, som sikrer, at alle forventninger er afstemt.Vi arbejder på, at udbygge vores hjemmeside, så det fremover bliver muligt for virksomheder selv at indtaste et projekt i vores katalog, og på den måde forenkle processen omkring oprettelsen af nye projekter.

For at frugten af samarbejdet kan blive mange til gavn, udgiver vi de studerendes rapporter. Rapporterne bliver ISBN registrerede, og kan rekvireres fra alle biblioteker og boghandlere. Vi oplever en meget pæn efterspørgsel på rapporter, og må ofte genoptrykke rapporterne, hvilket gør, at vi virkelig kan mærke, at de studerendes kompetencer er efterspurgte.

Netmagasinet ’Indhold’

Det er også de studerendes rapporter der er omdrejningspunktet for nærværende netmagasin ’Indhold’.

Da vi ønskede at udgive vores eget tidsskrift, takkede vi for samarbejdet med de andre Videnskabsbutikker omkring ’Anvendt Viden’, for at udvikle et helt nyt netmagasin.

Vi har ændret navnet til ’Indhold’, fordi indhold netop er det produkt der kommer ud af projektsamarbejdet i Projekt- og Karrierevejledningen.

Målet for ’Indhold’ er det samme som for Anvendt Viden, nemlig at udbrede og synliggøre de projektsamarbejder der opstår i Projekt- og Karrierevejledningen, så både studerende og erhvervsliv kan lade sig inspirere af mulighederne.



Formen har ændret sig fra papir og tryk, til et visuelt netmagasin. Dette giver nye muligheder for distribution og tilgængelighed, og passer til det tempo, som præger den nye Projekt- og Karrierevejledning.

’Indhold’ vil i hvert nummer byde på studerendes artikler om resultater af projektsamarbejder, samt interviews med studerende eller projektstillere, hvor der er fokus på, hvordan et samarbejde opleves. Herudover vil vi beskrive hvilke arrangementer vi tilbyder for det næste semester, samt præsentere de rapporter der er blevet udgivet i løbet af det seneste år.

Med disse ord, vil vi byde velkommen til Projekt- og Karrierevejledningens nye netmagasin Indhold.

Rigtig god læselyst.



Rødgrød med fløde

Interview med statskundskabsstuderende, Morten Wiene og Malene Reventlow om deres projektsamarbejde med Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration.

Interviewer: Ditte-Marie Kjærgaard Jakobsen fra Projekt- og KarrierevejledningenIllustration: haidi.dk

Gennem Videnskabsbutikken på Københavns Universitet indledte I et samarbejde med Ministeriet for flygtninge, ind-vandrere og integration. Hvad gik jeres undersøgelse ud på?

Morten og Malene: Vi undersøgte den undervisning i dansk, der tilbydes voksne udlændinge. Vi forsøgte at finde ud af, hvad der var afgørende for, om kursister kom hurtigt igennem uddannelsen, og om de klarede sig godt. Undersøgelsen byggede på en kvantitativ analyse.



Hvad var jeres konklusion?

Morten og Malene: En generel beskrivelse af hvem, der klarede sig godt. Vi fandt også et par mere ”spændende” resultater. Fx viste det sig at iranere var rigtig hurtige til at komme igennem uddannelsen, men ikke klarede sig særlig godt til eksamenen. Man kan forestille sig, at iranerne, eller underviserne, har en tendens til at overvurdere iranernes evner. Vi fandt også ud af, at køn i sig selv ikke betyder noget for, hvor godt man klarer sig. Men at kvinderne var mere pligtopfyldende, da de deltog mere i undervisningen, og derfor klarede sig bedre end mændene.

Havde I nogle særlige erfaringer eller forudsætninger for at kaste jer ud i et samarbejde med Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration?

Morten og Malene: Nej, ikke i forhold til at have viden om det område. Ingen af os har før arbejdet med integrationsområdet. Men vi havde forudsætninger for at vide, hvilke metoder vi ville anvende.

Hvordan opstartede I samarbejdet?

Morten og Malene: Vi var til opstartsmøde i departementets økonomi- og analyseafdeling. Der fik vi præsenteret en del materiale om danskuddannelsen. Vi fik også andre analyser som Integrationsministeriet tidligere havde lavet om det samme område. Vi fik gennem dette materiale en god fornemmelse for det område, som vi skulle arbejde med. Derudover præsenterede vi vores ideer til, hvordan vi havde tænkt os at gennemføre undersøgelsen, og de kom med deres bud på, hvordan det ville gå.



Hvad bestod jeres samarbejde i og hvad tilbød projektstiller jer som studerende?

Morten og Malene: Vi fik leveret et kæmpe datasæt med ca. 70.000 respondenter. Vi havde mulighed for sparring undervejs, og de var flinke til at svare på vores spørgsmål. Desuden fik vi præsenteret data. Det var kodet på en lidt særlig måde, som vi ikke forstod i starten, og det hjalp de os med at forstå.

Har jeres samarbejde ført til en praktikplads, et studiejob eller et større netværk udenfor universitet?

Malene: Ja, jeg fik et studiejob hos Integrationsministeriet.

Hvilke fordele og ulemper ser I ved at skrive en universitetsopgave i samarbejde med en projektstiller gennem Videnskabsbutikken?

Morten: Jeg synes, at der er flest fordele. Men man skal passe lidt på, at man ikke bliver ”fanget” mellem projektstiller og universitet-et. Man skal så at sige huske på, hvor ens loyalitet ligger.Malene: Man stiller store krav til sig selv, fordi man ikke alene står til ansvar overfor sig selv, men også overvejer, hvad projektstiller vil tænke om ens arbejde. Det var en fordel, at der i vores tilfælde allerede var leveret data, og at der var nogen der kunne rådgive os i forhold til litteratur, samt at der var et fastsat afgrænset område vi skulle beskæftige os med. På den anden side havde vi ved at lægge os fast på et område ikke mulighed for at ændre vores fokus så meget undervejs.

Hvordan var jeres tidsforbrug, sammenlignet med en mere almindelig opgaveproces?



Morten og Malene: Større, da vi gjorde os meget umage, og brugte en del mere tid, end vi ellers ville have gjort.

Hvordan var jeres faglige udbytte sammenlignet med en mere almindelig opgaveproces?

Morten og Malene: Vi fik et stort udbytte, fordi vi skulle have styr på alle metodiske værktøjer, og fik fokus på at præsentere vores resultater på en forståelig måde.

Hvilken betydning havde det for jer at tage udgangspunkt i en aktuel problemstilling og virkelige data vedr. danskuddannelsen for udlændinge?

Morten og Malene: Det giver rigtig god mening, at lave en undersøgelse der rent faktisk er nogen, der kan bruge til noget. Den store datamængde gav os også mulighed for at lave nogle analyser, som vi ikke ville have kunnet lave, hvis vi selv skulle have indsamlet data.

Hvad fik I ud af samarbejdet? Malene: At det er sjovt at arbejde med data fra virkeligheden. Det blev en ret god opgave, fordi vi havde et konkret afgrænset emne. Morten: Vi fik også en mere konkret øvelse i at præsentere vores resultater på en måde, der er mindre akademisk og mere forståelig for et bredere publikum. Noget som man måske godt kunne savne lidt på universitetet.

KU rapport nr. 249/2009:”Rødgrød med fløde – En kvantitativ analyse af danskuddannelse for voksne udlændinge” af Malene Reventlow & Morten Wiene, kan rekvireres gennem Videnskabsbutikken på Københavns Universitet.Projektstiller: Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration.



Det gode eksempel – Guldborgsund kommune

AF Cand.polit. Evals Gruevski

Guldborgsund kommune har op igennem 90’erne været stemplet som et udkantsområde i Danmark med høje arbejdsløshedsprocenter. Med et vendte udviklingen og mange aktiviteter blev sat i gang. Fremover vil det være spændende at følge udviklingen. Er kommunen i stand til at holde ledigheden under landsgennemsnittet?

Det primære formål med arbejdsløshedsunderstøttelse er at sikre arbejdere mod det indkomsttab, der er forbundet med arbejdsløshed, samt at varetage løsningen af ledighedsproblemet. Der opstår adskillige effekter som følge af eksistensen af



arbejdsløshedsunderstøttelse. Hvordan tager man højde for arbejderens effektivitet i forhold til arbejdsindsatsen og søgeintensiteten ved ledighed? De sidstnævnte problemer kan bedst afhjælpes ved rådighedsafprøvning med mulighed for sanktioner indenfor den danske models rammer.

Screening af de ledige

Der er en gruppe personer med lav produktivitet, som ikke kan opnå en af samfundet defineret mindsteløn. Regeringens målsætning er at sikre alle individer en indkomst til mindst mulig omkostning. Aktivering m.m. er med til at løse de incitamentsproblemer, der opstår, når der udbetales en offentlig ydelse til denne gruppe. Problemet er, at der vil være en gruppe individer, som vil hævde, at de har behov for understøttelse, selvom de er i stand til at kunne klare sig selv og dermed være uafhængige af offentlige indkomstoverførsler. Derfor bruges aktivering som en screeningsmekanisme. Aktivering bliver da et redskab til at afskrække frivillige arbejdsløse fra at modtage social støtte og dermed hele tiden at være aktiv samt motiveret for at deltage i forskellige arbejdsmarkedsforanstaltninger og aktiviteter.

Aktivering er en arbejdstest, hvor deltagere i et program skal demonstrere deres arbejdsvillighed ved at bruge tid på en aktivitet. En afgørende del af den aktive arbejdsmarkedspolitik er, at ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Rådighedsforpligtigelsen og den medfølgende kontrol sikrer, at der sker en bedre sortering af de personer, der har behov for hjælp, i forhold til personer, der udnytter systemet uden reelt at være til rådighed. Jobcentrenes effektivitet kombineret med aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger giver mulighed for en effektiv kontrol af de ledige.



Supplerende initiativer overfor grupper med svære ledighedsproblemer

For at vurdere aktivering som politisk instrument skal arbejdsudbudseffekten holdes op mod de sociale konsekvenser. Der er en gruppe personer, som hører til samfundets svageste, og hvor en stor del ikke har mulighed for at bestride et job. Der er brug for incitamenter for marginaliserede grupper på arbejdsmarkedet, der har problemer ud over ledighed. Rådighedsforpligtelsen og aktive foranstaltninger virker ikke på store dele af gruppen. Trods disse problemer er det offentlige stadig den mest effektive til at få ikke-arbejdsmarkedsparate individer tilbage på arbejdsmarkedet som Guldborgsund Kommune tydeligt har vist. Det kan lade sig gøre at få personer uden for arbejdsstyrken til at vende tilbage på arbejdsmarkedet. Guldborgsund Kommune har brugt de mekanismer, som virker, og anvendt dem gentagne gange, når langtidsledige skal føres tilbage på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsessituationen er blevet forbedret for de udsatte grupper ved at supplere rådighedskravene med anden indsats. Dog må det også forventes, at konjunkturerne på arbejdsmarkedet har spillet ind. Det er trods alt lettere at opretholde kravet om rådighedsforpligtelsen under en højkonjunktur end under en lavkonjunktur.

Ved hjælp af aktiv arbejdsmarkedspolitik forsøger Guldborgsund Kommune at opkvalificere de arbejdsløse samt sørger for, at de ledige bliver i stand til at varetage et job. En ledig, der har modtaget aktivering og dermed opkvalificeret sine kompetencer, vil alt andet lige, have forbedret sin sandsynlighed for at vende tilbage som aktiv deltager på arbejdsmarkedet. Det er de stærkeste af de ledige på arbejdsmarkedet, der reagerer på aktive foranstaltninger. På trods af det findes der et uudnyttet arbejdsudbudspotentiale for de marginaliserede grupper.



Den danske model

Aktivering har fået en meget større rolle, og der kan stilles krav fra første ledighedsdag. Incitamentsproblemer i arbejdsmarkedspolitikken bliver inddæmmet ved hjælp af skærpede rådighedskrav og kontrolkrav, tidlig og intensiv aktiveringsindsats, samt ret og pligt til aktivering – frem for reduktioner af ydelsesniveauerne. Alt dette for at øge det effektive arbejdsudbud, men samtidig lægges en dæmper på de uheldige effekter, som den danske arbejdsløshedsforsikringsmodel indeholder jf. figur. Arbejdsmarkedet bliver fleksibelt.

Tre centrale målsætninger skal være opfyldt for at få flere i beskæftigelse. For det først skal flest muligt have en opkvalificering og uddannelse, der giver kvalifikationer, som er relevant for arbejdsmarkedet. En balance mellem et finmasket socialt sikkerhedsnet og rådighedsregler og sanktioner i forhold til arbejdsmarkedet, og for det tredje skal en tidlig indsats for personer, der risikerer marginalisering i forhold til arbejdsmarkedet, effektueres. Offentlige ydelser og sikkerhed samt aktivering skaber betingelser, der fører til højere vækst og beskæftigelse ved at tilbyde muligheder, der kan reducere arbejdsløsheden og yde forsikring til de trængende. Fleksibiliteten på arbejdsmarkedet opnås gennem aktivering.

De forskellige mekanismer til at modvirke uhensigtsmæssig adfærd er ikke gensidigt udelukkende. Det danske arbejdsløshedssystem indeholder eksempler på både kontrol og sanktion samt aktivering (tidsbegrænsning i den maksimale arbejdsløshedsperiode samt sænkning af det maksimale kompensationsniveau, der ikke er aktuelt), hvor det offentlige kan afprøve, hvad enten jobsøgning er oprigtig, og hvorvidt tab af job er ufrivilligt..

Aktivering, jobtræning m.m ses som et komplement til andre instrumenter i arbejdsmarkedspolitikken. I denne sammenhæng er det interessant at se, at arbejdsmarkedsreformerne bevæger sig mod et velfærdssystem, der kombinerer tidsbegrænsning i fx



dagpengesystemet og kvalifikationsperioder, overvågning og sanktioner så vel som forskellige og nye typer af aktiviteter og foranstaltninger. Den danske arbejdsmarkedspolitiske model virker i praksis i en tilfældig kommune som Guldborgsund Kommune.

Titel: Fleksibilitet på det danske arbejdsmarked

- med fokus på rådighed og jobtræning i dagpengesystemet

Projektstiller: Udarbejdet af undertegnede i samarbejde med Guldborgsund Kommune.

Figur 1.1: Sammenhængen mellem arbejdsmark, indretningen af dagpengesystemet og aktiveringsindsatsen i den danske velfærd.

AktivAMP

Generøsevelfærds-ordninger

Fleksibelt arbejds-marked

Høj dækningLang periode

Arbejdsmarkedspolitikkens motivationseffekt

Arbejdsmarkedspolitikkenskvalifikationseffekt

Modellens hovedakse

OpkvalificeringRådighedsreglerRet og pligt til at tage imod tilbud

Kilde: Beskæftigelsesministeriet 2005, Kongshøj Madsen 2003.



Projekt- & Karrierevejledningens rapportudgivelser i 2009

249/2009 Rødgrød med fløde Malene Reventlow & Morten Wiene

250/2009 Migrantkvinder, sygdom & arbejdsmarkedstilknytning Marianne Hald

251/2009 Et arbejde for dansk integration Bettina Vestergaard Brandt-Lassen

252/2009 En fagbevægelse i medlemskrise er LO-fagbevægelsens nye tværfaglige lokalstruktur en del af løsningen Mads Axeltoft Engelbrecht



253/2009 Forældreansvarsloven. En sociologisk analyse af en ny lovs virke og skilsmisseforældres møde med loven Laura Hold Pilegaard, Sofie Mathilde Hansen Stage

254/2009 Jeg er ikke min sygdom – jeg er mig" Stigmatisering i behandlingspsykiatrien Nete Skovlund Dissing, Michaela Høj, Marie Lømberg

255/2009 Perspektiver på psykisk sygdom – om gensidighed i relationer Mikka Lene Højholdt Pers, Carolina Martinez Varela Pedersen

256/2009 Blandt brødre – en evaluering af Musik- og integrationsprojektet BazarMusicShop Stine Brandt Jørgensen

257/2009 På rejse efter anerkendelse. Et studie i hjemløse romaer i Danmark Kirstin Storck Rasmussen, Lotte Langgaard Andersen, Mathilde Nygaard Sørensen

258/2009 Et spil om anerkendelse – en analyse af sygeplejeskernes rolle i sygehusansatte social- og sundhedsassistenters anerkendelsesstrategier" Gry Grundtvig, Dorthe Stenbæk Hansen

259/2009 Fleksibilitet på det danske arbejdsmarked – med fokus på rådighed og jobtræning i dagpengesystemet Evals Gruevski

260/2009 Organdonation – et redskab for udødelighed?" Ahmad Issa Durani



261/2009 Foreningsliv som politisk integrationsprojekt Rikke Kann, Cecilie Skougaard, Sanne Birk

262/2009 Diskurser i krisetider – Island, finanskrisen og EU Emilie Kromann-Andersen, Andreas Baumann

263/2009 At amme – at gøre det rigtige Mette Hjulmand Leonhard-Hjort

264/2009 Lokalbaseret tolerence over for forskellighed. En kvantitativ analyse af danskernes tolerence overfor kulturelle og religiøse grupper samt misbrugere i deres nabolag Line Jensen Buch, Sara Hach

265/2009 "Barrierer for forandring og fornyelse af psykiatriens behandlingsformer" Vera Salicath

266/2009 "Kvinder og Mænd i reklamer. Og om hvordan unge forholder sig til dem" Katrine Rusmann

267/2009 "Søren og Mette i skole? En institutionel netværksanalyse bottom-up af kommunalt samarbejde." Lene Stentebjrg- Olesen, Signe Dam Kofoed

268/2009 "Talking About the Conflict: A Ritual Analysis of Conflict-Resolution Dialogue in Jerusalem" (Engelsk) Adrienne Mannov

269/2009 "Om at vokse op i en seksualiseret reklameverden" Karen Bang Larsen, Ditte Maria Lauritzen



270/2009 "Børnefattigdommens kompleksitet i en aktuel dansk kontekst" Tine Dahl Jensen

Er du studerende og vil du skrive projekt i samarbejde med en virksomhed? Se samf.ku.dk/pkv for mere information om dine muligheder.



Projekt- og Karrierevejledningens arrangementer:

Tips og tricks til jobsøgning samt branchecafé

Projekt- & Karrierevejledningen afholder et fælles karrierearrangement for alle samfundsvidenskabelige studerende den 17. marts 2010. Arrangementet består dels af tips og tricks til jobsøgning (ved AAK) samt en branchecafé, hvor studerende kan møde repræsentanter fra erhvervslivet. Se mere på vores hjemmeside www.samf.ku.dk/pkv.

Jobsøgningsworkshop

Projekt- & Karrierevejledningen afholder i samarbejde med Magistrenes A-kasse en todages workshop for næsten-kandidater, hvor der vil være fokus på jobsøgning og karriere. Arrangementet giver deltagerne viden og praktiske værktøjer, der kan være en hjælp i forbindelse med jobsøgning og overgangen fra universitetet til arbejdsmarkedet. Dato følger snarest. Se mere på vores hjemmeside www.samf.ku.dk/pkv

Abonnér på Indhold

http://issuu.com/samf









Documents

Indhold nr. 1 2010,