Indholdsfortegnelse, forord, hele bogen

Spansk grammatik – for begyndere

Indholdsfortegnelse

0 Skrift og udtale................................................................................5 1 Vokaler.........................................................................................5 2 Konsonanter................................................................................5

3 Særlige bogstavkombinationer.................................................7 4 Bogstaverne c og g – repetition.................................................7 5 Tryk..............................................................................................9

10 Substantiver (navneord) og artikler (kendeord).....................1111 Artikler.......................................................................................1112 Substantivers (navneordenes) køn........................................1313 Pluralis (flertal).........................................................................1414 Betydningen af de.....................................................................15

20 Adjektiver (tillægsord)................................................................1621 Singularis...................................................................................1622 Pluralis........................................................................................1723 Placering....................................................................................1824 Gradbøjning..............................................................................18

30 Numeralier (talord)......................................................................2031 Mængdetal.................................................................................2032 Ordenstal...................................................................................2133 Klokken......................................................................................2234 Dato............................................................................................2235 Årstal..........................................................................................22

1


40 Pronomener (stedord).................................................................2341 Personlige pronomener (stedord).........................................23

41.1 Subjekt (grundled).............................................................2341.2 Efter præposition (forholdsord)......................................2441.3 Direkte objekt (genstandsled)..........................................2541.4 Indirekte objekt (hensynsled)...........................................2641.5 Refleksive (tilbagevisende) former..................................27

42 Possessive pronomener (ejestedord).....................................2843 Demonstrative pronomener (påpegende stedord).............3044 Interrogative pronomener (spørgende stedord).................3045 Relative pronomener (henførende stedord)........................3146 Indefinitte pronomener (ubestemte stedord)......................31

50 Verber (udsagnsord)....................................................................3251 Vigtige verber (udsagnsord)...................................................32

51.1 Hay........................................................................................3251.2 Ser.........................................................................................3251.3 Estar......................................................................................3351.4 Haber – til førnutid............................................................3451.5 Ir – til fremtid......................................................................35

52 Præsens (nutid).........................................................................3553 Imperativ (bydemåde).............................................................3854 Verbalformer der ikke bøjes i person....................................39

54.1 Infinitiv (navneform).........................................................3954.2 Participio (kort tillægsform).............................................3954.3 Gerundio..............................................................................41

2


60 Adverbier (biord) og andre ordklasser.....................................4261 Adverbier (biord).....................................................................42

61.1 Adverbier (biord) dannet af adjektiver (tillægsord).....4261.2 Gradbøjning........................................................................4261.3 Meget....................................................................................4361.4 Nægtelsen no.......................................................................4361.5 Interrogative adverbier (spørgende biord).....................44

62 Præpositioner............................................................................4463 Konjunktioner...........................................................................4564 Interjektioner............................................................................45

70 Kryds og bolle på dansk...............................................................4671 Verbal ○ (udsagnsled)...........................................................4672 Subjekt b (grundled)..............................................................4673 Objekt c (genstandsled).......................................................4774 Indirekte objekt d (hensynsled)..........................................4775 Subjektsprædikativ e (omsagnsled til grundled)..............4876 Adverbial ggggggg (biled)........................................................49

80 Sætningen på spansk....................................................................5081 Udeladelse af subjekt (grundled)...........................................5082 Ordstilling..................................................................................5083 Gustar ........................................................................................5184 Præpositionen (forholdsordet) a...........................................51

90 Geografi, forskelle mv..................................................................5391 Udbredelse.................................................................................5392 Slægtskab...................................................................................5393 Voseo.. ........................................................................................5394 Gloser.........................................................................................5495 Diminutiver ('formindskede' ord).........................................54

3


Forord

Denne spanske grammatik er for begyndere.Kun det vigtigste grammatik er med.

Vil du lære mere grammatik, skal du have en mere omfattende grammatikbog.Du får hurtigt brug for at lære at bøje en masse verber (udsagnsord).Men prøv i første omgang at få et overblik over hvad der står her i grammatikken.Så kan du klare dig nogenlunde som begynder.Derefter gælder det om at lære en masse ord – og kunne bøje verber (udsagnsord).

Grammatikken her er skrevet i et let sprog.Det er for at den skal være let at forstå.

Hvis du har glæde af denne her grammatik, er du godt på vej.For så kan du begynde at forstå spansk grammatik.

Skriv endelig hvis der er noget der er uklart eller godt eller dårligt.Du kan skrive til min mail:[email protected]

Du kan også finde mig på Facebook.Spørgsmål i grammatik er velkomne:www.facebook.com/grammatikpd Venlig hilsenClaus Drengsted-Nielsen

4

mailto:[email protected]


0 Skrift og udtale

Spansk udtale følger nogle få, enkle regler.Af dobbeltkonsonanter findes kun cc, ll og rr.

1 Vokaler

Alle vokaler er korte.Der findes kun fem vokaler, og de udtales altid på samme måde:

a som et dansk a i Anders nada (intet)e som et dansk e i slem tele (fjernsyn)i som et dansk i i rig rico (rig)o som et dansk o i post cosa (ting)u som et dansk u i sut Cuba

u er dog stumt i forbindelserne gue, gui, que og qui:Miguel, guitarra (guitar), qué (hvad), Quito (Ecuadors hovedstad)

y er en konsonant, men i ordet 'y', der betyder 'og', udtales det dog [i]

2 Konsonanter

b som en mellemting mellem dansk b og v, dogi begyndelsen af et ord: mest som et dansk b: Barcelonamidt i et ord eller en ordkæde: mest som et dansk v: Cuba

c før a, o, u: som et dansk k : café, Córdoba, Cubafør e, i: i Spanien som et engelsk th i think, i Latinamerika som s: centro, cine (biograf)

5


d i begyndelsen af et ord: som et dansk d i dame: día (dag)midt i et ord eller sidst: som et dansk d i gade: nada (intet), mitad (halvdel)

f som et dansk f: famoso (berømt)

g før a, o, u: i begyndelsen af et ord: som et dansk g i gade: gato (kat)midt i et ord: som et dansk g i drage: agua (vand)før e, i: en hård lyd, som i tysk ach: gente (folk), gitano (sigøjner)visse steder i Latinamerika dog som et dansk h

h er altid stumt: hora (time)

j en hård lyd, som i tysk ach: Juan, Josévisse steder i Latinamerika dog som et dansk h

k et meget sjældent bogstav; som et dansk k: kilo

l som et dansk l: loco (skør)

m som et dansk m: mucho (meget)

n som et dansk n: nada (intet)

ñ som et dansk nj: España

p næsten som et dansk p, men upustet så det er i retning af et dansk b: poco (lidt)

q findes kun i forbindelserne que og qui, hvor qu udtales som et dansk k:qué (hvad), Quito (Ecuadors hovedstad)

r i begyndelsen af et ord og ved rr: med stærk rullen med tungen: revolución, perro (hund)midt i et ord eller sidst: udtales altid tydeligt, men med mindre rullen:Sara, bar (café)

6


s som et dansk s: sol (sol) mange steder i Latinamerika udtales et s i slutningen af et ord dog næsten ikke

t et tørt t så det kan minde lidt om et d: tía (tante)

v som en mellemting mellem dansk b og v, dogi begyndelsen af et ord: mest som et dansk b: Valenciamidt i et ord eller en ordkæde: mest som et dansk v: uva (vindrue)

x som dansk x i taxa: taxi

y en konsonant som dansk j: yo (jeg)i ordet 'y', der betyder 'og', er det dog er vokal og udtales [i]

z i Spanien som et engelsk th i think, i Latinamerika som s: zapato (sko)

3 Særlige bogstavkombinationer

ch som dansk tj i tjekket: Chile

ll normalt som et dansk j: Sevilla

I ældre ordbøger står ch, ll, og nogle gange også rr, som selvstændige bogstaver.Bogstavet ñ står efter n i ordbøgerne.

4 Bogstaverne c og g – repetition

Bogstavet c udtales således i forbindelse med de fem forskellige vokaler:

ca k cacaoce s eller th som i think centroci s eller th som i think círculo (cirkel)co k cobracu k Cuba

7


Bogstavet g udtales således i forbindelse med de fem forskellige vokaler:

ga g gato (kat)ge hård som i tysk ach gente (folk)gi hård som i tysk ach gitano (sigøjner)go g gordo (tyk)gu g guapo (pæn)

k-lyden skrives forskelligt alt efter den vokallyd der kommer efter:

[k]ca cacao

que qué (hvad)qui Quito (Ecuadors hovedstad)co cobracu Cuba

g-lyden skrives forskelligt alt efter den vokallyd der kommer efter:

[g]ga gato (kat)

gue Miguelgui guitarra (guitar)go gordo (tyk)gu guapo (pæn)

th-lyden fra det engelske think udtales som s i Latinamerika.Man skriver c eller z alt efter hvilken vokal der kommer efter:

th-lyden (think)za zapato (sko)ce centroci círculo (cirkel)

zo zorro (ræv)zu zumo (saft, juice)

8


5 Tryk

Spansk er let at læse.Den der skriver, skal nemlig sætte accenttegn efter visse regler for at vise trykket.Til gengæld kan det være svært at huske at sætte accenttegn når man skriver.

Reglerne for at lægge trykket er:

1)Hvis ordet ender på vokal eller -n eller -s: Tryk på næstsidste stavelse:

hablo, hablas, habla, hablamos, hablan

2)Hvis ordet ender på konsonant (bortset fra -n og -s): Tryk på sidste stavelse:

hablar, feliz, señor, hotel, estoy

3)Hvis ordet skal have andet tryk end efter disse to regler: Der skal være accenttegn der hvor der er tryk:

habláis, estás, está, están, París, clásico, fantástico, círculo, Úrsula, López

Forskellige ord der staves ens

Nogle ord har accenttegn for at skelne mellem to betydninger, f.eks.:

qué (hvad) >< que (at, som)sí (ja) >< si (hvis)

Alle 'spørgeord' har accenttegn.

9


Hvornår er der én stavelse?

Der er stavelse når der er vokal.Dog er der én stavelse når et i eller et u går sammen med en anden vokal.Så bliver i'et en konsonant og lyder som j.Og u'et bliver en konsonant og lyder som v.Sådan er det også på dansk i Hei·berg og Lau·drup.

Læg mærke til at i og u går sammen med en anden vokal og danner én stavelse:

gra·cias, Va·len·cia, lue·go, pien·so, Eu·ro·pa, Luis, bien, tam·bién

Man kan bryde sammensætningen med accenttegn over i eller u:

pa·ís, An·da·lu·cí·a, Ma·rí·a, con·ti·nú·an

Andre kombinationer af vokaler giver ikke én stavelse, f.eks.:

Bil·ba·o, Mon·te·vi·de·o, a·e·ro·puer·to

10


10 Substantiver (navneord) og artikler (kendeord)

Et spansk substantiv er enten maskulinum (hankøn) eller femininum (hunkøn).

11 Artikler

Ubestemt artikel bruges især i singularis (ental).I pluralis (flertal) kan man oversætte det med nogle.

Ubestemt artikel

maskulinum femininum

singularis un una

pluralis unos unas

un libro en boguna casa et husunos libros nogle bøgerunas casas nogle huse

Bestemt artikel


singularis el la

pluralis los las

el libro bogenla casa husetlos libros bøgernelas casas husene

11


Sammentrækning

A + el trækkes sammen til al: Voy al hotel Jeg tager til hotelletDe + el trækkes sammen til del: Soy del norte Jeg er fra nord

Særlig brug af bestemt artikel

Bestemt artikel bruges om arten:

Me gusta el café Jeg kan godt lide kaffe (generelt)eller: Jeg kan godt lide kaffen (denne her kaffe)

Las mujeres piensan mucho Kvinder (generelt) tænker megeteller: Kvinderne tænker meget (de her kvinder)

Bestemt artikel bruges ved ugedage:

El lunes voy a la escuela Om mandagen tager jeg i skoleeller: På mandag tager jeg i skole

Los lunes voy a la escuela Om mandagen tager jeg i skole

Bestemt artikel bruges om klokken:

Es la una Klokken er 1Son las dos Klokken er 2a las tres klokken 3

Bemærk at casa uden artikel betyder hjem eller hjemme:

Voy a casa Jeg tager hjem (men: Voy a la casa Jeg tager til huset)Estoy en casa Jeg er hjemme (men: Estoy en la casa Jeg er i huset)

12


12 Substantivernes (navneordenes) køn

Substantiver der ender på -o, er maskulinum:

el libro bogenel chico drengenel vino vinen undtagelser:… la mano hånden

la foto fotoetla moto motorcyklenla radio radioen

Substantiver der ender på -a, er femininum:

la casa husetla chica pigenla botella flasken undtagelser:… el día dagen

ord af græsk oprindelse på -ma: el problema, el sistema, programa…

Ord på -ista kan være maskulinum eller femininum alt efter personens køn:

el turista den mandlige turistla turista den kvindelige turist

Ved substantiver på -e eller konsonant kan man ikke vide kønnet:

maskulinum femininumel valle dalen la calle gadenel hostal pensionen la postal postkortet

Ord på -ción, -sión og -tad er femininum:

13


la estación stationenla división delingenla libertad friheden

13 Pluralis (flertal)

Substantiver der ender på vokal, får -s i pluralis:

el libro los librosla casa las casasla calle las calles el problema los problemas

Substantiver der ender på konsonant, får -es i pluralis:

el señor los señoresla estación las estacionesel autobús los autobuses

Maskulinum pluralis kan også bruges om en gruppe af begge køn:

los turistas turisterne (af begge køn eller alle mandlige)los padres forældrene, fædrenelos niños børnene, drengene

14


14 Betydningen af de

Med de kan udtrykkes et tilhørsforhold:

el coche de Juan Juans billa hermana del chico drengens søsterla capital de España Spaniens hovedstad, hovedstaden i Spanien

Når man bruger de, kan det også svare til sammensatte ord på dansk:

la rueda de la bici cykelhjuletbolsa de plástico plastikposeropa de segunda mano genbrugstøj

Man bruger også de ved mængde:

un kilo de naranjas et kilo appelsineruna bolsa de peras en pose pærerla mitad del pastel halvdelen af kagen

15


20 Adjektiver (tillægsord)

Et adjektiv beskriver ofte et substantiv.Det retter sig køn og tal efter det ord det beskriver:

un libro nuevo en ny boglos libros nuevos de nye bøgeruna casa nueva et nyt huslas casas nuevas de nye huse

I ordbogen finder man adjektivet i maskulinum singularis.

21 Singularis

Rigtig mange adjektiver har i maskulinum endelsen -o.De får i femininum endelsen -a:

maskulinum femininumnegro negra sortpequeño pequeña lille

Adjektiver på -e er ens i maskulinum og femininum:

maskulinum femininumverde verde grøngrande grande stor

Adjektiver på konsonant kan være ens i maskulinum og femininum:

maskulinum femininumazul azul blåfácil fácil let

16


Men visse adjektiver på konsonant får -a på i femininum.Blandt dem er nationaladjektiver:

maskulinum femininumdanés danesa danskalemán alemana tyskespañol española spanskencantador encantadora fortryllende

22 Pluralis

Adjektiverne danner pluralis på samme måde som substantiverne:Hvis adjektivet ender på vokal, får det -s i pluralis.Hvis adjektivet ender på konsonant, får det -es i pluralis:

singularis pluralisnegro negros sort – sortefácil fáciles let – lettejoven jóvenes ung – unge danés daneses dansk – danske

For at beskrive nogle af begge køn bruges maskulinum pluralis.

Der findes disse typer bøjninger:


singularis negro negra

pluralis negros negras

singularis grande grande

pluralis grandes grandes

17


singularis fácil fácil

pluralis fáciles fáciles

singularis danés danesa

pluralis daneses danesas

23 Placering

Adjektiverne placeres som regel efter substantivet:

el libro pequeño den lille bogla casa bonita det smukke husun coche rápido en hurtig billas bicis verdes de grønne cykler

Adjektiverne bueno (god) og malo (dårlig) findes dog ofte foran substantivet.I maskulinum singularis forkortes de så til buen og mal:

un buen amigo en god venuna buena amiga en god venindeHace mal tiempo Det er dårligt vejr

24 Gradbøjning

Adjektiverne gradbøjes ved más (= mere).Superlativ (højeste grad) markeres ved bestemt artikel:

alto højmás alto højereel más alto højest

18


Este hombre es alto Denne mand er højEste hombre es más alto Denne mand er højereEste hombre es el más alto Denne mand er højest / den højeste

Esta casa es la más alta Dette hus er højest / det højesteEstos hombres son los más altos Disse mænd er højest / de højesteEstas casas son las más altas Disse huse er højest / de højeste

Vigtige adjektiver med uregelmæssig gradbøjning:

bueno god Ana es buena Ana er godmejor bedre María es mejor María er bedreel mejor bedst Son las mejores De (piger) er de bedste

malo dårlig/slem Esto es malo Dette er slemtpeor dårligere/værre Esto es peor Dette er værreel peor dårligst/værst Esto es lo peor Det er det værste

mucho meget, mange mucho tiempo meget tidmuchos coches mange biler

más mere, flere más tiempo mere tid(bøjes ikke) más coches flere biler

poco lidt, få poca leche lidt mælkpocas chicas få piger

menos mindre, færre menos leche mindre mælk(bøjes ikke) menos chicas færre piger

19


30 Numeralier (talord)

31 Mængdetal

¿Cuánto? Hvor meget?¿Cuántos? Hvor mange?

0 cero1 uno (un), una 11 once2 dos 12 doce3 tres 13 trece4 cuatro 14 catorce5 cinco 15 quince6 seis 16 dieciséis7 siete 17 diecisiete8 ocho 18 dieciocho9 nueve 19 diecinueve

10 diez 20 veinte

21 veintiuno (veintiún), veintiuna22 veintidós

30 treinta31 treinta y uno (treinta y un), treinta y una32 treinta y dos

40 cuarenta41 cuarenta y uno (cuarenta y un), cuarenta y una42 cuarenta y dos

50 cincuenta60 sesenta70 setenta80 ochenta90 noventa

20


100 cien101 ciento uno (ciento un), ciento una Ciento bøjes ikke, men128 ciento veintiocho hundredetallene 200-900200 doscientos/as bøjes i køn256 doscientos/as cincuenta y seis300 trescientos/as400 cuantrocientos/as500 quinientos/as600 seiscientos/as700 setecientos/as800 ochocientos/as900 novecientos/as

1000 mil2000 dos mil

100.000 cien mil1.000.000 un millón

1.000.000.000 mil millones

32 Ordenstal

Ordenstal bruges meget lidt.

1. primero (primer), primera2. segundo, segunda3. tercero (tercer), tercera4. cuarto, cuarta5. quinto, quinta...

21


33 Klokken

¿Qué hora es? Hvad er klokken?Es la una Den er 1Es la una y cinco Den er 5 minutter over 1Es la una y media Den er halv 2Son las dos Den er 2Son las tres menos diez Den er 10 minutter i 3Son las cinco y cuarto Den er kvart over 5Son las seis menos veinticinco Den er 5 minutter over halv 6

¿A qué hora viene? Hvad tid kommer han?Viene a la una Han kommer klokken 1Viene a las tres Han kommer klokken 3

34 Dato

Man bruger mængdetal (ikke som på dansk ordenstal):

¿Qué fecha es hoy? Hvad dato er det i dag?Es el uno de diciembre Det er 1. decemberEs el dos de abril Det er d. 2. april

35 Årstal

For årstallene før år 2000 siger man tusind ni hundrede / otte hundrede...:

1492 mil cuatrocientos noventa y dos1986 mil novecientos ochenta y seis2014 dos mil catorce

22


40 Pronomener (stedord)

41 Personlige pronomener (stedord)

De personlige pronomener fungerer som de personlige pronomener på dansk:De kan referere til personer, ting eller begreber.

For at henvise til flere af forskelligt køn bruges maskulinum pluralis.

41.1 Subjekt (grundled)

singularis (ental)

1. person yo jeg2. person tú du3. person él, ella (usted) han, hun (De – høflig form)

pluralis (flertal)

1. person nosotros/as vi2. person vosotros/as I3. person ellos/as (ustedes) de (De – høflig form)

Disse former bruges til subjekt (grundled).Men de udelades som regel.Det fremgår af verbet (udsagnsordet) hvem det drejer sig om:

Hablo Jeg talerEres fantástico Du er fantastisk¿Cuánto cuesta? Hvor meget koster den/det?

Subjektsformerne bruges til at fremhæve eller undgå misforståelser:

Hablo yo Det er mig der taler

23


Tú sí eres fantástico Dig, du er sandelig fantastisk¿Usted viene? Kommer De?

Særlig ofte indsættes usted/ustedes for at tydeligegøre og fremhæve.Når man taler til én, bruges usted i betydningen De (høflig form).I forbindelse med usted skal verbet i 3. person singularis.Når man taler til flere, bruges ustedes i betydningen De (høflig form).Ved ustedes skal verbet i 3. person pluraris.

I hele Latinamerika bruges ustedes også uden særlig høflighed – i betydningen I.I Latinamerika bruges formerne vosotros og vosotras nemlig slet ikke.

41.2 Efter præposition (forholdsord)

singularis (ental)

1. person mí mig2. person ti dig3. person él, ella (usted) ham, hende (Dem – høflig form)

pluralis (flertal)

1. person nosotros/as os2. person vosotros/as jer3. person ellos/as (ustedes) dem (Dem – høflig form til flere)

Disse former bruges efter præposition, f.eks. a, de, para, por...:

Es para ti Det er til digViene de él Det kommer fra ham

I hele Latinamerika bruges ustedes også uden særlig høflighed – i betydningen jer.I Latinamerika bruges formerne vosotros og vosotras slet ikke.

24


41.3 Direkte objekt (genstandsled)

singularis (ental)

1. person me mig2. person te dig3. person lo (le) la ham, hende, den, det, Dem (høflig form)

pluralis (flertal)

1. person nos os2. person os jer3. person los (les) las dem, Dem (høflig form til flere)

Overalt i Spanien bruges også le og les i stedet for lo/los, men kun om personer.I hele Latinamerika bruges los/las også uden særlig høflighed – i betydningen jer.I Latinamerika bruges formen os slet ikke.

¿Me conoces? Kender du mig?Te veo Jeg kan godt se digEl libro, lo conozco Bogen, den kender jeg godt¿Dónde está María? No la veo Hvor er María? Jeg kan ikke se hende¿Quién es José? No lo conozco Hvem er José? Ham kender jeg ikke¿José? No le conozco José? Ham kender jeg ikke (kun i Spanien)¿Nos visitas mañana? Besøger du os i morgen?Sí, os visito mañana Ja, jeg besøger jer i morgen (kun i Spanien)Las he visto Jeg har set dem (pigerne/husene...)Las he visto, señoras Jeg har set Dem, mine damerLas he visto, muchachas Jeg har set jer, piger (brugt i Latinamerika)

Placering

De placeres lige foran det personbøjede verbum:

Lo conozco Jeg kender ham/den/det

25


No lo conozco Jeg kender ham/den/det ikkeNo lo he visto Jeg har ikke set ham/den/det

De sættes bag på infinitiv (navneform), gerundio og imperativ (bydemåde).Bemærk også accenten:

Voy a hacerlo mañana Jeg skal nok gøre det i morgenEstoy buscándolo Jeg går og leder efter denCómelo Spis det

41.4 Indirekte objekt (hensynsled)

singularis (ental)

1. person me mig2. person te dig3. person le ham, hende, den, det, Dem (høflig form)

pluralis (flertal)

1. person nos os2. person os jer3. person les dem, Dem (høflig form til flere)

Man bruger altså le eller les uanset køn.I hele Latinamerika bruges les også uden særlig høflighed – i betydningen jer.I Latinamerika bruges formen os slet ikke.

Le doy un regalo Jeg giver ham/hende/Dem en gave¿Me pasas el pan? Rækker du mig brødet?¿Te gusta el pan? Kan du lide brødet? (egentlig: Behager brødet dig?)

Placering

De placeres lige foran det personbøjede verbum:

26


Te doy un regalo Jeg giver dig en gaveNo le doy un regalo Jeg giver ham/hende/Dem ikke en gaveNo os he dado un regalo Jeg har ikke givet jer en gave (kun i Spanien)

De sættes bag på infinitiv (navneform), gerundio og imperativ (bydemåde):Bemærk også accenten:

Voy a darte un regalo mañana Jeg giver dig en gave i morgenEstoy escribiéndoles una carta Jeg er lige ved at skrive et brev til demDale un regalo Giv ham/hende en gave

41.5 Refleksive (tilbagevisende) former

singularis (ental)

1. person me mig2. person te dig3. person se sig, Dem (høflig form)

pluralis (flertal)

1. person nos os2. person os jer3. person se sig, Dem (høflig form til flere)

Som på dansk bruges de når der vises tilbage til subjektet (grundleddet).I hele Latinamerika bruges se også uden særlig høflighed – i betydningen jer.I Latinamerika bruges formen os slet ikke.

Me lavo Jeg vasker migTe lavas Du vasker digSe lava Han/Hun vasker sig / De vasker Dem (høflig form)Nos lavamos Vi vasker osOs laváis I vasker jer (kun i Spanien)Se lavan I vasker jer (betydningen jer kun i Latinamerika)Se lavan De vasker sig / De vasker Dem (høflig form til flere)

27


Placering

De placeres lige foran det personbøjede verbum.

Me lavo Jeg vasker migNo me lavo Jeg vasker mig ikkeNo me he lavado Jeg har ikke vasket mig

De sættes bag på infinitiv (navneform), gerundio og imperativ (bydemåde):Bemærk også accenten:

Voy a lavarme ahora Jeg skal vaske mig nuEstoy lavándome Jeg er lige ved at vaske migLávate Vask dig

42 Possessive pronomener (ejestedord)

De bruges som på dansk når man har noget.Følgende former står foran et substantiv:

singularis (ental) pluralis (flertal)

singularis (ental)

1. person mi mis min, mit, mine2. person tu tus din, dit, dine3. person su sus hans, hendes, sin, sit, sine, Deres

pluralis (flertal)

1. person nuestro/a nuestros/as vores2. person vuestro/a vuestros/as jeres3. person su sus deres, Deres

Entalsformerne, i venstre kolonne, bruges når man har én af noget.De svarer til min/mit, din/dit...

28


Flertalsformerne, i højre kolonne, bruges når man har mere end én af noget.De svarer til mine, dine...:

Mi casa es tu casa Mit hjem er dit hjemmis libros mine bøgersu libro hans/hendes/sin/deres/Deres bogsus libros hans/hendes/sine/deres/Deres bøgernuestro padre vores far (vor far)nuestras bicis vores cykler (vore cykler)

I hele Latinamerika bruges su(s) også uden særlig høflighed – i betydningen jeres.I Latinamerika bruges formerne vuestro/a og vuestros/as slet ikke.

Følgende former kan stå alene:

singularis (ental) pluralis (flertal)

singularis (ental)

1. person mío/a míos/as min, mit, mine2. person tuyo/a tuyos/as din, dit, dine3. person suyo/a suyos/as hans, hendes, sin, sit, sine, Deres

pluralis (flertal)

1. person nuestro/a nuestros/as vores2. person vuestro/a vuestros/as jeres3. person suyo/a suyos/as deres, Deres

Entalsformerne, i venstre kolonne, bruges når man har én af noget.De svarer til min/mit, din/dit... Flertalsformerne, i højre kolonne, bruges når man har mere end én af noget.De svarer til mine, dine...:

Es mío Det er min/mitSon míos Det er mineLos tuyos están allí Dine er derovre

29


43 Demonstrative pronomener (påpegende stedord)

De bruges som på dansk til at udpege.På spansk er der tre, og de kan alle bøjes.Este henviser til noget nær den talende.Ese henviser til noget lidt væk fra den talende, f.eks. nær den man taler til.Aquel henviser til noget langt væk.

maskulinum femininum neutrum

singularis este esta esto

pluralis estos estas

singularis ese esa eso

pluralis esos esas

singularis aquel aquella aquello

pluralis aquellos aquellas

este libro denne her bogeste denne her ese libro den der bogaquellas casas de huse derovreesto det hereste año i år

44 Interrogative pronomener (spørgende stedord)

De skal alle have accenttegn – det viser at de er spørgende.Man bruger omvendt spørgsmålstegn til at vise hvor et spørgsmål begynder:

quién hvem ¿Quién es el chico? Hvem er drengen?qué hvad No sé qué pasa Jeg ved ikke hvad der sker

30


de quién hvis ¿De quién es la bici? Hvis er cyklen?cuánto/a hvor meget Y ¿cuánto cuesta? Og hvor meget koster den? cuántos/as hvor mange ¿Cuántas bicis tienes? Hvor mange cykler har du? cuál hvilken ¿Cuál prefieres? Hvilken foretrækker du?

Angående hvor, hvornår, hvorfor m.fl.: se under adverbier (biord), 61.5.

45 Relative pronomener (henførende stedord)

Man bruger i langt de fleste tilfælde que i betydningen som eller der.Bemærk at som på dansk kan udelades.Det kan det relative pronomen aldrig på spansk:

La chica que conozco... Den pige (som) jeg kender...El coche que viene... Den bil der kommer...

46 Indefinitte pronomener (ubestemte stedord)

Følgende er vigtige indefinitte pronomener.Ingen af nedenstående bøjes:

algo noget ¿Hay algo nuevo? Er der noget nyt?nada intet No pasa nada Der sker intet

alguien nogen ¿Viene alguien? Kommer der nogen?nadie ingen No viene nadie Der kommer ikke nogen

cada hver cada año hvert år

Bemærk at man bruger dobbelt nægtelse og har no foran verbet.

31


50 Verber (udsagnsord)

Det allervigtigste grammatik er verberne.Enhver sætning indeholder et verbum – et bøjet verbum.Husk at man normalt ikke siger de ord der svarer til jeg, du, han, hun osv.Det gør det ekstra vigtigt at bøje verberne i den rigtige person.

I Latinamerika bruger man ikke formerne i 2. person pluralis.Også når man er dus, bruges 3. person pluralis (og evt. ustedes).

51 Vigtige verber (udsagnsord)

51.1 Hay

Hvis man vil oversætte 'der er', bruger man hay.Det hedder hay uanset om der er én eller flere:

¿Qué hay en la mesa? Hvad er der på bordet?En la mesa hay un libro På bordet er der en bog En la mesa hay dos libros På bordet er der to bøgerEn el autobús hay mucha gente Der er mange mennesker i bussenEn la mesa hay cuatro personas Ved bordet er der fire personerHay muchos problemas Der er mange problemer

51.2 Ser

Der er to verber der svarer til det danske være.Det ene er ser, der udtrykker egenskab og angiver en slags lighedstegn.Det andet er estar, se 51.3.Verbet ser bøjes således i præsens (nutid):

32


ser

1. person soy2. person eres3. person es

1. person somos2. person sois3. person son

¿Quién eres? Hvem er du?Soy Paco Jeg er Paco¿Qué es esto? Hvad er det her?Es un libro de gramática Det er en grammatikbogEs nuevo Den er nySomos argentinos Vi er argentinereSon libros de gramática Det er grammatikbøger

51.3 Estar

Der er to verber der svarer til det danske være.Det ene er ser, omtalt i 51.2.Det andet er estar, der udtrykker tilstand eller geografisk placering (befinde sig).Det bøjes således i præsens (nutid):

estar

1. person estoy2. person estás3. person está

1. person estamos2. person estáis3. person están

33


¿Cómo estás? Hvordan har du det?Estoy bien Jeg har det godtJuan está triste Juan er ked af detLa comida está rica Maden er dejligEstoy contento Jeg er tilfreds¿Dónde está Bogotá? Hvor ligger Bogotá?Está en Colombia Det ligger i ColombiaEl libro está en la mesa Bogen ligger på bordetLos libros están en la mesa Bøgerne ligger på bordetEstamos en Chile Vi er i Chile

51.4 Haber – til førnutid

Verbet haber giver med formen hay, nævnt i 51.1, betydningen 'der er'.Men særlig vigtigt er det at kunne bøje haber i de forskellige personer.Dermed kan man nemlig danne førnutid.Det svarer helt til dansk har talt, har spist osv.På dansk bruges nogle gange er, f.eks. er kommet.På spansk bruges kun haber.Sammen med participio (dvs. kort tillægsform, se 54.2) dannes førnutid:

haber

1. person he ö æ ÷ ÷ ÷ ÷ ý í÷ ÷÷ ÷ ø è

+ participio:

hablado

comido

venido

har talt

har spist

er kommet

2. person has3. person ha

1. person hemos2. person habéis3. person han

34


51.5 Ir – til fremtid

Verbet ir betyder det samme som det engelske to go.Det kan altså oversættes med 'tage' (et sted hen), køre, rejse, gå osv.Men det er også vigtigt at kunne bøje ir for at kunne danne fremtid.Sammen med a + infinitiv (navneform) udtrykkes nemlig fremtid.Det kan sammenlignes med engelsk I am / you are... going to (do something):

ir

1. person voy ö ÷ ÷ ý ÷ ÷ ø

a

æ ÷ ÷ í ÷ ÷ è

+ infinitiv:

hablar

comer

venir

vil/skal tale

vil/skal spise

vil/skal komme

2. person vas3. person va

1. person vamos2. person vais3. person van

52 Præsens (nutid)

Verberne på spansk inddeles i tre grupper: -ar, -er og -ir-verber.De bøjes på følgende måde i præsens (nutid).Bemærk hvordan trykket skifter over på endelsen i 1. og 2. person pluralis:

1) -ar habl · ar (tale)

2) -er com · er (spise)

3) -ir viv · ir (leve)

1. person habl·o com·o viv·o2. person habl·as com·es viv·es

3. person habl·a com·e viv·e

1. person habl·amos com·emos viv·imos

2. person habl·áis com·éis viv·ís3. person habl·an com·en viv·en

35


Verber med diftongering

Nogle verber får en såkaldt diftongering i de former der har tryk på stammen.Diftongeringen betyder at et o i stammen 'spaltes' til ue.Eller at et e i stammen 'spaltes' til ie.I 1. og 2. person pluralis sker der ingen diftongering:

1) -ar cont · ar (tælle, fortælle)

2) -er volv · er (vende tilbage)

3) -ir dorm · ir (sove)

1. person cuent·o vuelv·o duerm·o

2. person cuent·as vuelv·es duerm·es

3. person cuent·a vuelv·e duerm·e

1. person cont·amos volv·emos dorm·imos

2. person cont·áis volv·éis dorm·ís3. person cuent·an vuelv·en duerm·en

1) -ar pens · ar (tænke)

2) -er quer · er (ville, elske)

3) -ir prefer · ir (foretrække)

1. person piens·o quier·o prefier·o

2. person piens·as quier·es prefier·es

3. person piens·a quier·e prefier·e

1. person pens·amos quer·emos prefer·imos

2. person pens·áis quer·éis prefer·ís3. person piens·an quier·en prefier·en

Ordbogen oplyser om verbet har diftongering.

36


Uregelmæssig præsens

Det kan godt betale sig at lære de mest almindelige uregelmæssige verber.Mærk den uregelmæssige 1. person singularis for følgende verber:

dec · ir (sige)

hac · er (gøre)

o · ír (høre)

pon · er (stille, sætte, anbringe)

1. person dig·o hag·o oig·o pong·o

2. person dic·es hac·es oy·es pon·es

3. person dic·e hac·e oy·e pon·e

1. person dec·imos hac·emos o·ímos pon·emos

2. person dec·ís hac·éis o·ís pon·éis

3. person dic·en hac·en oy·en pon·en

sal · ir (gå ud) ten · er (have) ven · ir (komme) conoc · er (kende)

1. person salg·o teng·o veng·o conozc·o

2. person sal·es tien·es vien·es conoc·es

3. person sal·e tien·e vien·e conoc·e

1. person sal·imos ten·emos ven·imos conoc·emos

2. person sal·ís ten·éis ven·ís conoc·éis

3. person sal·en tien·en vien·en conoc·en

d ar (give) sab · er (vide) v er (se)

1. person doy sé veo

2. person das sab·es ves

3. person da sab·e ve

1. person damos sab·emos vemos

2. person dais sab·éis veis

3. person dan sab·en ven

37


53 Imperativ (bydemåde)

Imperativ (bydemåde) er forskellig alt efter om man tiltaler med tú eller usted:



3) -ir sub · ir (gå op)

tú habl·a com·e sub·e

usted habl·e com·a sub·a

Verber med diftongering:




tú piens·a vuelv·e duerm·e

usted piens·e vuelv·a duerm·a

Nedenfor er der nogle eksempler.Som nævnt i 41.3, 41.4 og 41.5 sættes pronomener bag på imperativ.Bemærk også accenten:

Mira SeMire (usted) Se (høflig form)Mírala Se hendeDame el pan Giv mig brødetDeme un café con leche, por favor Giv mig en kop kaffe med mælk, takLávate Vask digAcuéstate Læg dig (til at sove)Acuéstese Læg Dem (til at sove)Siéntate Sæt dig nedSiéntese Sæt Dem ned

38


54 Verbalformer der ikke bøjes i person

54.1 Infinitiv (navneform)

Verberne på spansk inddeles efter deres endelse i infinitiv.Der er -ar, -er og -ir-verber.Som nævnt i 41.3, 41.4 og 41.5 kan man sætte pronomener bag på infinitiv.

No puedo viajar Jeg kan ikke rejseQuiero comer Jeg vil (have noget at) spise¿Quieres darme el pan? Vil du give mig brødet?Es difícil hacerlo Det er vanskeligt at gøre detPrefiero lavarme ahora Jeg foretrækker at vaske mig nu

Udtryk med infinitiv

Tener + que + infinitiv betyder 'blive nødt til (at gøre noget)':

Tienes que venir Du skal (bliver nødt til at) komme¿Tiene que hacerlo? Skal han gøre det?

Hay + que + infinitiv betyder 'det er nødvendigt (at gøre noget)':

Hay que trabajar Det er nødvendigt at arbejde

54.2 Participio (kort tillægsform)

Participio (kort tillægsform) dannes således:




habl·ado com·ido sub·ido

39


Som på dansk bruges formen først og fremmest til førnutid (se også 51.4):

He hablado con él Jeg har talt med hamHe sido tonto Jeg har været dum¿Lo has comprado? Har du købt det?Ya ha comido Han har allerede spistNunca hemos estado allá Vi har aldrig været derHan vivido aquí De har boet her

Ellers kan participio, som på dansk, opfattes som et adjektiv.Det bøjes da som et adjektiv, dvs. i køn og tal:


singularis cerrado cerrada

pluralis cerrados cerradas

Es una persona cerrada Han er en lukket personLas tiendas están cerradas Butikkerne er lukkede

Uregelmæssige participioer

decir → dicho sagthacer → hecho gjortver → visto setponer → puesto anbragt, stillet, lagtescribir → escrito skrevetvolver → vuelto vendt tilbageabrir → abierto åbnetmorir → muerto dødromper → roto ødelagtfreír → frito stegt

40


54.3 Gerundio

Gerundio svarer ikke til nogen dansk form (heller ikke lang tillægsform).Gerundio dannes således:




habl·ando com·iendo sub·iendo

Gerundio bruges især sammen med estar.Konstruktionen kan minde om engelsk I am / you are... + ing-form:

Estoy trabajando Jeg er ved at arbejde / Jeg arbejder¿Estás escribiendo? Sidder du og skriver?Está hablando por teléfono Han (sidder/står og) taler i telefon

Andre gange udtrykker gerundio blot samtidighed:

Fuma trabajando Han ryger mens hans arbejder

Som nævnt i 41.3, 41.4 og 41.5 kan man sætte pronomener bag på gerundio.Bemærk også accenten:

Estoy buscándolo Jeg går og leder efter denEstoy escribiéndoles una carta Jeg er lige ved at skrive et brev til demEstoy lavándome Jeg er lige ved at vaske mig

41


60 Adverbier (biord) og andre ordklasser

61 Adverbier (biord)

61.1 Adverbier (biord) dannet af adjektiver (tillægsord)

Mange gange danner man adverbier (biord) ud fra adjektiver (tillægsord).Man sætter -mente på adjektivet i femininum singularis:

atento → atentamente høfligtprincipal → principalmente først og fremmest

Adverbierne bien og mal modsvarer adjektiverne bueno og malo:

bueno → bien Carlos juega bien Carlos spiller godtmalo → mal Miguel juega mal Miguel spiller dårligt

61.2 Gradbøjning

Som på dansk kan mange adverbier gradbøjes.Man bruger især komparativ, der dannes ved más:

más atentamente mere høftligt, høfligere

Adverbierne bien og mal gradbøjes således:

bien → mejor Alfredo juega mejor Alfredo spiller bedremalo → peor Juan juega peor Juan spiller dårligere

42


61.3 Meget

Det danske adverbium meget kan oversættes til muy eller mucho.Muy forstærker adjektiver og adverbier der ikke er gradbøjede.Ellers bruges mucho:

Es muy bueno Han er meget godJuega muy bien Han spiller meget godtTrabaja mucho Han arbejder megetEs mucho más barato Det er meget billigereEs mucho mejor Det er meget bedre

61.4 Nægtelsen no

Nægtelsen no betyder ikke.No indsættes lige før verbet og eventuelle pronomener omtalt i 41.3, 41.4 og 41.5:

José no habla inglés José taler ikke engelskNo lo conozco Jeg kender den ikkeNo le he dado un regalo Jeg har ikke givet hende en gave

Der sættes et no før verbet når der er en anden nægtelse efter verbet.Hvis en anden nægtelse står før verbet, bruges ikke no:

No viene nadie Der kommer ikke nogenNo lo ha hecho nunca Det har han aldrig gjort= Nunca lo ha hecho Det har han aldrig gjort

43


61.5 Interrogative adverbier (spørgende biord)

De skal alle have accenttegn – det viser at de er spørgende.Man bruger omvendt spørgsmålstegn til at vise hvor et spørgsmål begynder:

dónde hvor ¿Dónde está Ana? Hvor er Ana?cuándo hvornår ¿Cuándo viene? Hvornår kommer hun?cómo hvordan ¿Cómo se dice? Hvordan siger man det? por qué hvorfor ¿Por qué lo hace? Hvorfor gør han det?

adónde hvorhen ¿Adónde va Ana? Hvor tager Ana hen?de dónde hvorfra ¿De dónde eres? Hvor er du fra?

62 Præpositioner (forholdsord)

Sammentrækning

A + el trækkes sammen til al: Voy al hotel Jeg tager til hotelletDe + el trækkes sammen til del: Soy del norte Jeg er fra nord

Præpositionen (forholdsordet) a

Præpositionen (forholdsordet) a angiver ofte retning hen i mod noget:

Voy a la fiesta Jeg tager til festen

Men a bruges også foran personer som direkte eller indirekte objekt:

José no conoce a la chica José kender ikke pigenHe dado un regalo a José Jeg har givet José en gave

44


63 Konjunktioner (bindeord)

Mange ledsætninger indledes med que, der betyder at.På dansk kan dette at ofte udelades.På spansk må que ikke udelades:

Dice que viene mañana Han siger (at) han kommer i morgen

Sammenligningskonjunktionerne som og end

Ana es tan alta como José Ana er lige så høj som JoséJuan es más alto que José Juan er højere end José

64 Interjektioner (udråbsord)

Svareordene er:

sí ja, jo Sí, es verdad Ja (jo), det er rigtigtno nej No, no es verdad Nej, det er ikke rigtigt

For at vinde tid, kan man i talesprog bruge pues, der betyder øh eller tja:

Pues, no sé Tja, det ved jeg ikke / Det ved jeg faktisk ikke

45


70 Kryds og bolle på dansk

Disse led bruges hele tiden:

verbal a udsagnsledsubjekt b grundled(direkte) objekt c genstandsledindirekte objekt d hensynsledsubjektsprædikativ e omsagnsled til grundledadverbial gggg biled

71 Verbal ○ (udsagnsled)

Verbalet (udsagnsleddet) udtrykker ofte en handling:

Anna talte b a

Alfred elsker Benteb a c

Anna har talt b a

Har Anna talt?a - b a -

72 Subjekt b (grundled)

Subjektet (grundleddet) er den der gør noget:

Alfred leger b a

46


Hun soverb a

Bilen kører b a

73 Objekt c (genstandsled)

Handlingen kan rettes mod en ny størrelse.En sådan ny størrelse kalder man et objekt (genstandsled).Man kalder det også et direkte objekt.Der findes nemlig også et indirekte objekt, se 74.Her er eksempler på direkte objekt:

Peter så Julieb a c

Petersen har hønsb a c

Hun elsker Sofus b a c

74 Indirekte objekt d (hensynsled)

En sætning kan have et indirekte objekt (hensynsled).Det indirekte objekt (hensynsleddet) bruges især ved at give.Det indirekte objekt (hensynsleddet) er ofte en modtager:

Mor giver Alfred vand b a d c

47


Han gav hende et kysb a d c

Jacob gav huset malingb a d c

Han gjorde hende en tjenesteb a d c

75 Subjektsprædikativ e (omsagnsled til grundled)

Se denne sætning:

Lille Marcus er sød b a e

Ordet sød siger noget om Lille Marcus.Der er en slags lighedstegn mellem Lille Marcus og sød.Ordet sød er subjektsprædikativ (omsagnsled til grundled).Her er flere eksempler med er og subjektsprædikativ (omsagnsled til grundled):

Marcus er en drengb a e

Den film er uhyggeligb a e

Han var glad og tilfredsb a e

48


76 Adverbial ggggggg (biled)

Adverbial (biled) udtrykker ofte tid eller sted.Så kan man spørge med hvor eller hvornår:

Clara er i København (hvor)b a ggggggggggggg

Lars er her (hvor)b a gg

Så du ham i torsdags? (hvornår)a b c ggggggggggg

Andre gange kan man spørge med hvordan:

Han spiller godt (hvordan)b a gggg

Der kan være flere adverbialer (biled) i en sætning:

Han arbejdede i Paris sidste år (hvor, hvornår)b a ggggggg gggggggg

Han arbejdede godt i Paris sidste år (hvordan, hvor, hvornår)b a gggg ggggggg gggggggg

Nogle adverbialer (biled) er lidt anderledes.Man kan ikke spørge med hvor/hvornår/hvordan/hvorfor eller noget med hvor-:

Han sover ovenikøbetb a ggggggggggg

Hende kender du da c a b gg

Uheldigvis gjorde han det alligevelggggggggggg a b c gggggggg

49


80 Sætningen på spansk

81 Udeladelse af subjekt (grundled)

I mange spanske sætninger er subjektet (grundleddet) slet ikke nævnt.Ordene for jeg, du, han, hun osv. udelades meget ofte (se 41.1).Det fremgår af verbet (udsagnsordet) hvem det drejer sig om:

Hablo Jeg talerEres fantástico Du er fantastisk¿Cuánto cuesta? Hvor meget koster den/det?

82 Ordstilling

Ordstillingen er ret fri på spansk:

Miguel viene Miguel kommer= Viene Miguel Miguel kommer

De personlige pronomener omtalt i 41.3, 41.4 og 41.5 har dog fast plads.De placeres lige foran det personbøjede verbum:

No lo conozco Jeg kender ham/den/det ikkeMe levanto a las seis Jeg står op klokken 6Le doy un regalo Jeg giver ham/hende/Dem en gave

De sættes bag på infinitiv (navneform), gerundio og imperativ (bydemåde).Bemærk også accenten:

Voy a lavarme ahora Jeg skal vaske mig nuEstoy buscándolo Jeg går og leder efter denSiéntate Sæt dig ned

50


83 Gustar

På dansk har man ofte en af følgende sætningsstrukturer:

b a Han sover b a

b a c Han elsker dig b a c

b a d c Han giver hende bogen b a d c

b a e Han er glad b a e

På spansk har man også denne struktur: b a d Den findes i forbindelse med gustar og en del andre verber:

Le gusta el café Kaffen behager ham/hende → Han/hun kan godt lide kaffe d a b

84 Præpositionen (forholdsordet) a

Præpositionen (forholdsordet) a angiver ofte retning hen i mod noget.

Voy al hotel Jeg tager til hotelletVoy a casa Jeg tager hjem

Men a bruges også foran personer som direkte eller indirekte objekt:

José no conoce a la chica José kender ikke pigenVoy a dar un regalo a José Jeg vil give José en gave

51


Ved indirekte objekt er det almindeligt med såkaldt dobbeltrepræsentation.Man har både a + personen og et indirekte-objekts-pronomen ved verbet:

Le doy un regalo a José Jeg giver José en gaveA José le gusta la música José kan godt lide musik

52


90 Geografi, forskelle mv.

91 Udbredelse

Spansk kommer fra i Spanien, hvor der dog også tales bl.a. catalansk og baskisk.Spansk tales i hele Sydamerika bortset fra Brasilien og Guyana.Desuden tales det fra Panama op til USA, på Cuba og andre steder i Caribien.Også i USA er spansk udbredt med ca. 50 millioner spansktalende.

92 Slægtskab

Spansk kommer fra romernes sprog, latin.Dermed er det i familie med fransk, portugisisk og italiensk.Spansk og fransk er så tæt beslægtet som dansk med tysk.Sproget i og omkring Barcelona, catalansk, minder meget om spansk.Slægtskabet med spansk er som forholdet mellem svensk og dansk.Derimod er baskisk helt forskelligt fra spansk – som dansk og finsk.

93 Voseo

I Argentina, Uruguay, Nicaragua og andre steder bruger man voseo.Det betyder en lille afvigelse når man er dus.Ordene tú og ti (41.1 og 41.2) erstattes af vos.Derimod er te (41.3, 41.4, 41.5) og de possessive tu, tuyo/a/os/as (42) uændrede.Verberne har en anden form i 2. person singularis i præsens og imperativ.Der er tryk på endelsen (og dermed aldrig diftongering):




præsens pens·ás volv·és dorm·ísimperativ pens·á volv·é dorm·í

53


94 Gloser

Spansk har forskelle der kan sammenlignes med britisk og amerikansk engelsk.F.eks. hedder bil i Spanien coche, men i Latinamerika findes både auto og carro.

95 Diminutiver ('formindskede' ord)

Spansk kan lave ord om således at de angiver at noget er lille eller sødt.F.eks. kan casa (hus) blive til casita (sødt hus, lille hus).Ordet pequeño (lille) kan blive til pequeñito (lillebitte).Man bruger også diminutiver ved navne:

Ana → AnitaÁngel → AngelitoCarmen → CarmencitaMiguel → Miguelito, Miguelillo

54

Documents

Indholdsfortegnelse, forord, hele bogen