Embed Size (px)
Citation preview
1
Indholdsfortegnelse
Resumeacute 2
Uacutetdraacutettur 2
1 Indledning 3
11 Opbygning 3
12 Problemformulering 4
2 Snorre-Edda og dens skaber 6
21 Snorri Sturluson 6
22 Opbygning af Snorre-Edda 6
23 Formaringlet med Snorre-Edda 7
3 Romantik 9
31 Nationalromantikken i Danmark 9
32 Adam Oehlenschlaumlger som universalromatikkens digter 11
321 Adam Oehlenschlaumlger og Guldhornene 11
33 Nikolaj Frederik Severin Grundtvig og den nordiske mytologi 15
34 Richard Wagners Nibelungens Ring 19
341 Patrice Cheacutereaus iscenesaeligttelse af Nibelungernes Ring 20
4 Ragnarok 21
41 Villy Soslashrensen i litteraturhistorisk kontekst 21
412 Villy Soslashrensens ideacuteer om spaltning 22
413 Udvalg af litteraeligr og filosofisk kritik af Villy Soslashrensen fra 1967-2006 24
42 Analyse af Ragnarok 28
5 Perspektivering og konklusion 46
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok 46
52 Konklusion 49
Litteraturliste 52
2
Resumeacute
Denne opgave handler om Villy Soslashrensens fortolkning af den nordiske mytologi i hans
bog Ragnarok Hans fortolkning bliver relateret til hans tanker om menneskets splittelse og
konsekvenserne af fortraeligngning i det indre sjaeligleliv I Ragnarok bliver denne problemstilling
overfoslashrt til samfundet og vist hvordan magtkampe kan foslashre til verdens undergang
Der bliver redegjort for Snorri Sturlusons formaringl med Snorre-Edda og fokuseret paring
enkelte vaeligrker fra den romantiske periode Guldhornene af Adam Oehlenschlaumlger
Maskeradeballet i Dannemark-et Syn af Nikolaj Frederik Severin Grundtvig og Nibelungens
Ring af Richard Wagner Vaeligrkerne som bliver omhandlet i opgaven bliver sat i ideacutehistorisk
sammenhaeligng med deres samtid og opgaven indeholder ogsaring udpluk af kritik af Villy
Soslashrensen skrevet af kendte danske litteraturkritikere
Uacutetdraacutettur
THORNessi ritgereth fjallar um tuacutelkun Villy Soslashrensens aacute norraelignni goethafraeligethi iacute boacutek hans
Ragnarok Tuacutelkun hans aacute goethsoumlgnunum er sett iacute samhengi vieth paeliglingar hans um innri baraacutettu
og afleiethingar thorness aeth uacutetiloka thornaeth sem er oacutethornaeliggilegt Iacute Ragnarok yfirfaeligrir hann thornessa baraacutettu
yfir aacute samfeacutelagieth og hvernig valdabaraacutetta getir leitt til heimsendis
Tilgangur Snorra Sturlusonar meeth ritun sinni aacute Snorra-Eddu er rakinn og einnig er
horft aacute einstoumlk verk fraacute roacutemantiacuteska tiacutemabilinu thornar sem goethsagnirnar koma vieth soumlgu en thornau eru
Gullhornin eftir Adam Oehlenschlaumlger Maskeradeballet i Dannemark-et Syn eftir Nikolaj
Frederik Severin Grundtvig og Niflungahringurinn eftir Richard Wagner
Verkin sem fjallaeth er um iacute ritgerethinni eru sett iacute hugmyndafraeligethilegt samhengi vieth siacutena
samtiacuteeth og ritgerethin inniheldur einnig syacutenishorn af gagnryacuteni aacute Villy Soslashrensen sem er skrifueth af
thornekktum boacutekmenntagagnryacutenendum iacute Danmoumlrku
3
1 Indledning
Villy Soslashrensens novelle Soldatens juleaften (1955) fik mine oslashjne op for Soslashrensens
forfatterskab Novellen handler om en soldat som ofrer sit liv for at kunne draeligbe uvennen Paring
sin vej i en faldskaeligrm ned mod Jorden foslashlger en flok engle med ham og selveste Gud tilbyder
ham sandheden i bytte for bomben som han holder i sin favn Soldaten kommer for en stund i
tvivl om hvad han skal goslashre men bestemmer sig for at lade sig falde i doslashden det kunne jo
altid vaeligre at bomben faldt i de forkerte haelignder Denne lille novelle viser at mennesket har et
valg men af angst for at miste magten tabe for uvennen som han ikke kender og er bange
for saring eliminerer han hellere sig selv og fjenden Der er eventuelt en lang vej mellem denne
novelle og Ragnarok (1982) men alligevel findes der en faeliglles kerne eller budskab mellem
disse to historier i Soslashrensens forfatterskab
Anden verdenskrig efterlod samfundet med et nyt verdensbillede hvor intet laeligngere
var sikkert og man maringtte revurdere samfundets og menneskets vaeligrdier Den kolde krig holdt
verden i et jerngreb og verden blev delt op i os og dem og saring var der nogle som var neutrale
eller havnede midt imellem Dette verdensbillede havde indflydelse langt ind i de kulturelle
kredse og med dette fragmenterede verdensbilllede hvor mennesket var fremmmedgjort og
analyseret gjorde modernismen sit indtog Men hvordan havde det indflydelse paring forfatteren
Villy Soslashrensen
Jeg vil fokusere paring Ragnarok for at se hvordan Soslashrensens samtid genspejles her i og
hvordan hans syn paring menneskene og verdens magtfordeling kommer til syne i vaeligrket
Paring vej til Soslashrensens Ragnarok vil jeg ogsaring saeligtte den nordiske mytologi i ideacutehistorisk
sammenhaeligng ved at inddrage nogle af romantikkens fremtraeligdende figurer som benyttede
mytologien i skabelsen af nogle af deres vaeligrker
11 Opbygning
Mit primaeligre fokus i dette speciale bliver paring Villy Soslashrensens bog Ragnarok (1982) og
hvordan Villy Soslashrensen allegoriserer den nordiske mytologi
I opgavens anden del skriver jeg om Snorre-Edda dens forfatter og den politiske
samtid i Island som den menes at vaeligre nedskrevet i
I opgavens tredje del vil jeg se naeligrmere paring udvalgte repraeligsentanter fra romantikken
og hvordan de omgarings den nordiske mytologi i et par af deres vaeligrker i deres digtning Disse
repraeligsentanter var fremtraeligdende i romantikken og menes at have haft stor indflydelse paring
deres litteraeligre samtid og ind i fremtiden Dem som jeg har valgt at fokusere paring er
-Adam Oehlenschlaumlger og hans digt Guldhornene 1802
4
- N F S Grundtvig Maskeradeballet 1808
-Richard Wagner Nibelungens Ring og derunder Cheacutereaus fortolkning af Wagners
Nibelungens Ring
Den fjerde del af opgaven hoveddelen er der fokus paring Villy Soslashrensen og Ragnarok
Jeg praeligsenterer et overblik over Villy Soslashrensens samtid og hans vej til Ragnarok
Her inddrages Villy Soslashrensens baggrund og filosofi lige som hans tanker om det fortraeligngte
og dets rolle i al udvikling og det eksistentielle sposlashrgsmaringl som mennesket indrages i I
samme afsnit bliver der ogsaring henvist til hvad der er skrevet om Villy Soslashrensen og hans
forfatterskab og hvad der kendetegner hans sprog og stil
Dernaeligst kommer opgavens hoveddel som er en gennemgang af selve historien og en
analyse af Ragnarok som politisk og filosofisk allegori
Den femte del er konklusion og refleksion over hvordan den nordiske mytologi er
blevet brugt som allegori med hovedvaeliggt paring Soslashrensens Ragnarok og Soslashrensens ideacuteer om det
gode og det onde jf Legenden om den onde Judas fra Formynderfortaeligllinger
12 Problemformulering
Mit fokus og det overordnede formaringl med specialet er at undersoslashge hvordan Villy
Soslashrensen allegoriserer nordisk mytologi i sit vaeligrk Ragnarok (1982) og hvordan det relaterer
til Soslashrensens syn paring fortraeligngning og hans politiske samtid
Det underordnede formaringl er at vise hvordan nogle af romantikkens kunstnere
ideacutehistorisk har benyttet den nordiske mytologi
Jeg vil bla svare paring efterfoslashlgende sposlashrgsmaringl
-Hvilke elementer bliver allegoriseret hos Villy Soslashrensen i Ragnarok
-Den skaeligve magtfordeling i Ragnarok
-Hvorfor har historierne hos Snorri Sturluson og Villy Soslashrensen forskellige afslutninger Kan
det evt have noget at goslashre med det verdensbillede som kendetegner disse respektive
forfatteres samtid
For at naring frem til mit overordnede maringl og for at understoslashtte min undersoslashgelse vil jeg
inddrage anden litteratur af Soslashrensen hvor det er relevant og litteratur hvor Villy Soslashrensens
forfatterskab er blevet analyseret Jeg indddrager ogsaring tekster hvor Villy Soslashrensen selv har
reflekteret over andre forfattere og tekster paring sin vej til bogen Ragnarok Der bliver ogsaring
alment om Soslashrensens samtid og verdensbilledet i aringrene som Ragnarok blev skrevet
De underordnede maringl vil jeg naring frem til ved at skrive om enkelte vaeligrker af Adam
Oehlenschlaumlgers Guldhornene N F S Grundtvigs Maskeradeballet i Dannemark og
5
Richard Wagners Nibelungens Ring samt Patrice Cheacutereaus instruktion af den i 1976 ved
Bayreuth Festivalen
6
2 Snorre-Edda og dens skaber
I dette afsnit vil jeg fokusere paring teksten som er det stoslashrste fundament for Villy
Soslashrensen genfortaeliglling om Ragnarok Foslashrst vil jeg fortaeliglle om nogle hovedtraeligk man ved om
Snorri Sturluson dernaeligst opbygningen af Snorre-Edda og til sidst formaringlet med den Hvorfor
blev dette vaeligrk skrevet i det 13 aringrhundrede og hvordan kan man maeligrke datidens indflydelse
paring emnet
Dette afsnit bygger mest paring nogle islandske boslashger Heiethin minni Greinar um fornar
boacutekmenntir1 Iacuteslensk boacutekmenntasaga I2 Snorra-Edda3 og Gylfaginning Den gamle nordiske
gudelaeligre4
21 Snorri Sturluson
Snorri Sturluson blev foslashdt i den sidste del af det 11 aringrhundrede og er opvokset i Oddi
som dengang var det vigtigste dannelsessted i Island fordi det var man der oplevede
stroslashmninger fra europaeligisk kultur Senere hen blev han hoslashvding i Reykholt hvor han bla
skriver Heimskringla og Snorre-Edda Man mener at Snorri er blevet faeligrdig med vaeligrket i
1230acuteerne Snorri var indflydelsesrig i Island over en periode bla ved at gifte sine doslashtre med
nogle hoslashvdinge Senere hen satsede han forkert paring hvem der skulle blive konge i Norge og det
endte med at Haringkon den gamle som blev valgt som konge saring paring Snorri som en forraeligder og
beordrede Snorris forhenvaeligrende svigersoslashn til at lade ham draeligbe og ordren blev udfoslashrt i
1241 i Snorris hjem5
22 Opbygning af Snorre-Edda
Snorre-Edda er bevaret i forskellige haringndskrifter og det kan altid diskuteres hvilken eacuten
er den rigtige men det er en diskussion som der intet eviggyldigt svar eller loslashsning findes paring
Haringndskriftet som man bygger mest paring er CodReg 2366 4to selvom man har lavet
mindre forandringer efter andre haringndskrifter som ikke bliver naeligvnt her Det findes kun i eacutet
haringndskrift Uppsalaboacutek hvor Snorri Sturluson bliver direkte naeligvnt som rdquosammensaeligtterrdquo af
vaeligrket
1 Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Ed Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth Heimskringla Reykjaviacutek 1999 2 Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Ed Guethruacuten Nordal Sverrir Toacutemasson Veacutesteinn Oacutelason Maacutel og Menning Reykjaviacutek 1992 3 Edda Snorra Sturlusonar Ed Heimir Paacutelsson Maacutel og Menning Reykjaviacutek 1984 4 Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda) Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn 5 Iacuteslensk boacutekmenntasaga I s 366ff
7
Vaeligrket starter med en fortale eller prologus som man mener kan deles op i to dele Fortalen
er irrelevant for dette speciale men kan alligevel ikke udelades i optaeliglling af Snorre-Eddas
dele fordi den er opbevaret i alle haringndskrifter af vaeligrket Indholdet af den er ikke i
overensstemmelse med resten af Snorre-Edda saring senere tiders forskere er uenige i om den er
skrevet af Snorri eller ej6 men det er en skoslashnssag som ikke har interesse her
Den foslashrste hoveddel af Snorre-Edda er Gylfaginning Gylve bliver naeligvnt i fortalen
som en konge i Sverige der har taget godt imod Odin I Gylfaginning tager Gylve afsted
forklaeligdt som en gammel mand for bedre at kunne forstaring hvorfor det gik saring godt hos aserne
Selvfoslashlgelig ser de igennem ham og den treenige Odin Hoslashj Jaeligvnhoslashj og Tredje tager i mod
ham Gylfaginning er en rammefortaeliglling og opbygget efter datidens laeligreboslashger dvs den
uvidende fremlaeliggger sposlashrgsmaringl og den alvidende svarer Den fortaeligller i kronologisk
raeligkkefoslashlge om verdens skabelse verdensbilledet og verdens undergang Men i stedet for en
toslashr optaeliglling saring bliver beretningen krydret med viser fra eddadigtene dele af Voslashlvens sparingdom
og fortaeligllinger om vaeligsner i den nordiske mytologi og deres saeligrpraeligg paring godt og ondt
Den anden hoveddel af Snorre-Edda er Skjaldskabslaeligren som er en samling af
mytologiske fortaeligllinger og det vigtigste eksempler paring digteriske omskrivninger som tit
bygger paring vaeligsener eller episoder fra den nordiske mytologi Foruden Skjaldskabslaeligren er
Gylfaginning vores hovedkilde til den nordiske mytologi som vi kender den i dag
Den tredje og sidste del af Snorre-Edda er Haacutettatal Det er en optaeliglling af forskellige
versearter som er undervisning i hvordan forskellige versemaringl skal laves
23 Formaringlet med Snorre-Edda
SnorrendashEdda er bevaret i forskellige haringndskrifter hvor der kan vaeligre forskel mellem
dem Forskere har igennem tiderne funderet over hvorfor Snorri Sturluson en kristen
indflydelsesrig hoslashvding med jordnaeligre bekymringer som magtkampe og korruption var saring
optaget af at bevare den gamle religion i form af myter
Snorri er blevet beskyldt for at spinde historier efter behag og grunden til denne
beskyldning skulle vaeligre at fortaeligllemaringden var let og komisk og han betaelignker sig ikke naringr han
skoser aserne med groteske fortaeligllinger Han har alligevel ind imellem gamle kilder fra
eddadigtene som han henviser til samt andre digte
I Snorris samtid skrev man paring bearbejdet kalveskind (pergament) saring hvert ord og hver
saeligtning er rdquodyrrdquo Mest sandsynligt er det at Snorri med sit vaeligrk har villet vise hvordan det
6 Iacuteslensk boacutekmenntasaga I s 535ff
8
gamle verdensbillede er uloslashseligt forbundet med hans samtids digtning og hvis man skal
kunne forstaring de aeligldre digte saring maringtte man kende til de gamle myter Paring samme maringde viser han
at man kan holde digtersproget levende og righoldigt ved at bruge digteriske omskrivninger
som bygger paring den nordiske mytologi7 Skoslashnt Snorri Sturluson var eacuten af de stoslashrste hoslashvdinger i
Island og deltog i magtkampen som var forloslashber for det politiske kaos og magtkamp i Island
paring rdquoSturlungaoumlldrdquo saring har han givet sig tid til at saeligtte sig ned eller i hvert fald soslashrge for at
Snorre-Edda blev skrevet maringske som en slags indre flugt fra verdslige ting Det finder vi ikke
svar paring men han skal have tak for sit arbejde
7 Iacuteslensk boacutekmenntasaga I s 534ff
9
3 Romantik
Denne del af afhandlingen handler om et par af de stoslashrste navne inden for et begraelignset
omraringde af litteraturen i romantikkens tidsalder Jeg starter med en almen oversigt over
nationalromantikken i Danmark og dens forloslashber Derefter vil jeg fokusere paring Adam
Oehlenschlaumlger og hvordan den nordiske mytologi kommer til udtryk hos ham i digtet
Guldhornene (1802) under hvilken indflydelse han var og for det tredje hvilken indflydelse
hans vaeligrker havde
Derefter vil jeg se paring eacutet af Grundtvigs digte Maskeradeballet i Koslashbenhavn (1808) og
hvordan han fletter den nordiske mytologi og heltesagn ind i digtet og saeligtter dem i forhold til
den politiske situation i Danmark paring det tidspunkt som vaeligrket er lavet Disse to vaeligrker af
Oehlenschlaumlger og Grundtvig er deres ungdomsvaeligrker som baeligrer praeligg af at de begge er
fulde af ungdommens ildhu og vil bruge deres naringdegave digtekunsten til at kritisere deres
samtid
Til sidst vil jeg se paring hvordan den nordiske mytologi blev fortolket i Europa hos bla
Richard Wagner i Nibelungens Ring (1876) og senere Cheacutereaus iscenesaeligttelse af Ringen i
1976
Grunden til at jeg goslashr det er at alle disse tekster og fortolkninger er gennemgaringet af Villy
Soslashrensen foslashr han selv gik i gang med sin boslashrnevenlige fortolkning af Ragnarok
Wagners vaeligrk Nibelungens Ring er inspireret af revolutionernes boslashlger i 1848 mens
Oehlenschlaumlgers og Grundtvigs digte indeholder en direkte kritik af samtiden Baringde
Grundtvig og Oehlenschlaumlger brugte den nordiske mytologi som kilde til deres digtning i
mange andre vaeligrker men det er i disse to digte hvor man kan finde en direkte samfundskritik
31 Nationalromantikken i Danmark
Romantikken kan siges vaeligre oplysningstidens arvtager eller i hvert fald logiske
fortsaeligttelse I romantikken vendte man imidlertid blikket indad mod det ubevidste og saring paring
mennesket som ophoslashjet men samtidig en del af naturen
Romantikkens introduktion i Danmark kan med betydelig praeligcision dateres til 1802 da
den dansk-tyske filosof Heinrich Steffens holdt forelaeligsninger i Koslashbenhavn8 Steffens kom
som en komet ind i de danske aringndelige kredse Han havde opholdt sig i Tyskland hvor hans
8 httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
10
omgangskreds var de romantiske digtere men den nye filosofi var endnu ubekendt i
Danmark Han bliver i dag omtalt som igangsaeligtter for Oehlenschlaumlgers og Grundtvigs
digtning men hans indflydelse og hans universalfilosofi eller naturromantik havde langt
stoslashrre virkning langt ud over de litteraeligre kredse bla paring H C Oslashrsted9
Interessen for den nordiske fortid som var en del af nationalromantikken i Danmark
og andre europaeligiske lande har roslashdder bla til Montesquieu som fremfoslashrte tesen om klimaets
indflydelse paring menneskene og senere hen schweizeren Paul-Henri Mallet (1730-1807) som
med sine vaeligrker og oversaeligttelser aringbnede den nordiske mytologis verden op for dannede
mennesker i Europa Nationalromantikken var en reaktion mod enevaeligldekulturen som
byggede paring den romerske kultur hvor guderne var perfekte og evige og simpelthen
guddommelige og ufejlbarlige I det norroslashne stof fandtes eller rettere sagt aringbenbaredes en
guldgrube af helte- og konge sagn som kunne vise en national fortid fyldt med kulturelle
vaeligrdier Efterharingnden dannedes en kutyme hvor de nordiske sagn og derved ogsaring den
nordiske mytologi kunne bruges som kulisser for samtidens allegorier og den blev mere
politisk end romantisk10
9 Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Aage Henriksen S12 1975 Forlaget Fremad 10 Dansk litteraturhistorie 4 s309ff 1983 Gyldendal
11
32 Adam Oehlenschlaumlger som universalromantikkens digter
Adam Oehlenschlaumlger blev foslashdt 1779 og allerede i 1802 udkom hans foslashrste samling af
digte romancer og lyrisk drama hvor en gennemgaringende traringd er at afstaring fra den borgerlig
kultur og soslashge efter loslashsninger i naturen eller i en fjern fortid11 Foslashr det havde han vundet en
medalje paring universitetet for en afhandling om hvordan man kunne bruge den nordiske
mytologi som en digterisk kilde Adam Oehlenschlaumlger var sandsynligvis under indflydelse af
Johannes Ewald som var en generation aeligldre end Oehlenschlaumlger Ewald skrev bla
syngespillet Balders doslashd hvor det er kaeligrligheden som styrer gudernes skaeligbner12 Her kan vi
se at Adam Oehlenschlaumlger ikke har vaeligret saring fjernt fra Snorri Sturlusons ideacute om bevaring af
den nordiske mytologi Snorris formaringl var at bevare og berige digtersproget for sin samtid og
fremtid mens Adam Oehlenschlaumlgers formaringl var at bruge emnet som digterisk inspiration
Adam Oehlenschlaumlger kom som en hvirvelvind godt nok i koslashlvandet af Henrich Steffens
ind i de danske litteraeligre kredse Han var inspireret af Steffens forelaeligsninger om naturfilosofi
og han var ogsaring under indflydelse af andre kulturelle kredse som han deltog i af liv og sjaeligl
En af de kredse var Drejers klub hvor mange af datidens vigtigste aringndens maelignd var
medlemmer af Da Oehlenschlaumlger som ung mand kom med i klubben var der ved at dannes
en generationskloslashft hvor de aeligldre medlemmer som i deres tid havde vaeligret radikale nu var
blevet repraeligsentanter for nostalgi og den gamle oplysning De aeligldre medlemmer var blevet
en del af det politiske og kulturelle magtsystem og de yngre medlemmer ytrede deres oproslashr
mod de gamle ved at vaeligre ikke-politiske De udfoldede sig i stedet for paring omraringder som natur
og historie og saring paring hele universet som eacuten levende organisme og tillod sig at vise foslashlelser og
sanselighed i deres digtning13
321 Adam Oehlenschlaumlger og Guldhornene
Selve guldhornene hvis historie inspirerede Oehlenschlaumlger er et oldtidsfund som
man mener oprindelig stammer fra 400 eKr De blevsenere fundet i Jylland det ene i 1700 af
en kvinde som i oslashvrigt fik et skoslashrt af kongen i findeloslashn og det andet blev fundet i 1800-tallet
af en landmand Hornene havde begge to baringde romerske og nordiske motiver Motiverne paring
hornene er blevet fortolkede paring forskellig vis alt efter hvilket tidspunkt fortolkninger er sket
og af hvem Det er i hvert fald sikkert at de var oldtidsfund og med sine ca 7 kilo guld saring
blev de vaeligrdsat I en periode blev det foslashrste brugt som drikkehorn i kongehuset men senere
11 Dansk litteraturhistorie 4 s620ff 1983 Gyldendal 12 httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117) 13 Dansk litteraturhistorie 4 s610ff 1983 Gyldendal
12
hen blev de begge to opbevaret paring det Kongelige Kunstkammer som en del af Danmarks
nationale skatte Da skete det at en gemen tyv Niels Heidenreich fik dem stjaringlet 1802 og
omsmeltet hjemme i sit koslashkken og bla lavet om til smykker og efterligninger af indiske
moslashnter Dette vakte selvfoslashlgelig stor opmaeligrksomhed men det var Oehlenschlaumlgers digt
Guldhornene som har gjort deres historie udoslashdelig14
Oehlenschlaumlger skrev digtet Guldhornene i november 1802 da han var 23 aringr gammel
Det blev skrevet nogle maringneder efter at guldhornene var blevet stjaringlet og der siges at han har
skrevet det paring eacuten nat efter en 16 timers samtale med Steffens15 Digtet som er i klassisk stil
med enderim skoslashnt versene ikke er lige lange indeholder universalromatikkens ideacuteer og var
en skjult kritik af samtiden og hvor fortiden blev ophoslashjet
Oehlenschlaumlgers billedsprog i dette episke digt giver laeligseren en levende indsigt i
historiens fremadskridende ved sine visuelle billeder og ved at give naturen levende
egenskaber som var kendetegnende for romantikken
De to foslashrste vers giver laeligseren en opfattelse af uhygge og hvordan man soslashger eller
snarere famler i moslashrket diverse steder efter et bevis paring dengang rdquoHimlen var paa Jordenrdquo
Hvordan man soslashger efter fortidens vaeligrdier Andet vers slutter med at kalde til guderne rdquoGiv
et Glimt tilbagerdquo Giv os et bevis paring at disse vaeligrdier eksistererede
Digtets tredje og fjerde vers viser hvordan de gamle guder er en del af naturen
Naturen rdquobruser og suser sukker og lukkerrdquo mens guderne moslashdes og som orakel bestemmer
at de soslashgende mennesker skal faring deres soslashgen opfyldt Menneskene vil finde bevis fra oldtiden
men det vil forsvinde igen
I femte vers fortaeligller guderne at det skoslashnneste af alt en moslash vil finde skatten
Syvende vers beskriver det ophoslashjede moment hvor den forelskede moslash med rosenkinden og de
hvide haelignder fandt helligdommen dvs det foslashrste guldhorn
Det ottende vers beskriver hvordan menneskene i stedet for at se den aringndelige vaeligrdi
af guldhornet saring begyndte de at grave efter mere guld fordi de kun saring jordiske ting og der
skulle garing et aringrhundrede foslashr guderne forbarmede sig over menneskene og sendte dem det andet
guldhorn
Niende vers ligner tredje til femte vers paring den maringde at guderne vil sende menneskene
en ny guds gave eller gaven skulle vaeligre til de faring udvalgte som forstaringr helheden og
14 Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet 25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048 15 Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober 2017 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
13
guddommen i naturen Nu skulle det ikke vaeligre den uskyldige moslash men den staeligrke landmand
som dyrkede jorden som hans forfaeligdre havde gjort der skulle finde helligdommen
De naeligste vers glorificerer denne skat men samtidig advarer imod at stirre sig blind paring
guldet
Haeligdrer dem thi Skiebnen skalter
Snart maaskee de er forsvunden
Jesu Blod paa Herrens Alter
Fylde dem som Blod i Lunden
I verset oven for advarer Oehlenschlaumlger sin samtid mod at forsmaring Guldhornene De
skulle fyldes af offerblod paring lige fod med Jesusrsquo blod Her er der et noslashdraringb endda et varsel
vis Guldhornene som staringr for fortidens glorie og storhedstid den aeligrefrygt de har fortjent
ellers kan de forsvinde for evigt Men menneskene kunne ikke se det guddommelige og saring
kun paring de jordiske goder guldet og dets vaeligrdi og satte dem til skue
Det sidste vers minder om Ragnarok om hvordan himlen sortner og stormen brager og
helligdommen de gamle vaeligrdier forsvinder for evigt16
Det er menneskenes ufuldkommenhed og kortsynethed samt fokus paring de jordiske
goder som foraringrsager at disse symboler om guddommen forsvandt og mennesket forbliver i
moslashrke
Knud Wentzel laeliggger stor vaeliggt paring den rolle naturen spiller i digtet og det er jeg til dels
enig med ham i Wentzel skriver at rdquoHornet er tegnet paring naturens bevidsthed hvis vilje er at
blive aringbenbarrdquo17 En senere beskrivelse af hornene siger at de rdquobringer bud fra den aringndelige
oldtidstilstandrdquo18 Hvis denne naturbevidsthed skal sidestilles med den bevidsthed som findes
i kirkens sakramente saring er det mislykket fordi menneskene er for indskraelignkede og derfor
forsvinder guldhornene og det er slut med en droslashm om himmel paring jorden
Jeg mener at fokusset skal blive paring de vaeligrdier som oldtiden indebar og kun enkelte
udvalgte af Oehlenschlaumlgers generation havde det talent eller den evne at kunne se disse
16 Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk) Forfatter Oehlenschlaumlger Adam Titel GULDHORNENE af Digte 1803 Anvendt udgave Poetiske Skrifter I Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk) Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917) 17 Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider s 74 1990 Munksgaard 18 Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider s 77 1990 Munksgaard
14
vaeligrdier Skoslashnt Oehlenschlaumlger har vaeligret opslugt af romantikkens naturfilosofi hvor alt var eacuten
organisme saring mener jeg at hans formaringl med digtet var at ophaeligve de gamle vaeligrdier De staeligrke
naturskildringer i digtet bliver netop brugt for at understrege vigtigheden af budskabet fra
oldtiden og at give Oehlenschlaumlgers naturbevidsthed den samme status som kirkens
sakramente maring vaeligre at garing langt over stregen i Oehlenschlaumlgers tid
15
33 Nikolaj Frederik Severin Grundtvig og den nordiske mytologi
I Nordens Mytologi (1808) henviser Grundtvig til sig selv og Oehlenschlaumlger som
vaeligrende gennemtraeligngt af Odins aringnd og han mener derved at de to bruges som primaeligr kilde
til forstaringelse af Asa-laeligren19 saring man kan se at Grundtvig har haft tillid til sig selv i henseende
til fortolkningen af den nordiske mytologi
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) udviklede sig naturligvis og skiftede
perspektiv til Asa-laeligren og forholdet til den kristne religion i gennem hele sit liv skoslashnt det
mest var i hans unge aringr som fortvivlelsen genspejles i hans vaeligrker I en periode fra 1806
brugte han den nordiske mytologi som kilde og vaeligrktoslashj imod intetheden og dommedagen20
Hans vaeligrk Nordisk mytologi hvis beskedne fulde navn er Nordens Mytologi eller
Udblik over Eddalaeligren for dannede Maelignd der ei selv ere Mytologer (1808) er en blanding af
videnskabelig kildekritik digtsamling og drama21 En stor del af livet forsoslashgte Grundtvig at
finde en balance mellem den nordiske mytologi og kristendommen og i udgaven fra 1808
skelner han mellem tro og myter som han mener kan bruges til en bedre livsforstaringelse
Denne udgave er til dels et bestillingsarbejde fra Rasmus Nyerup Foruden at skrive
litteraeligre historievaeligrker saring var Nyerups bidrag til romantikken at oversaeligtte Snorres Edda
sammen med Rasmus Rask (1808)22
Det er Maskeradeballet i Dannemark -et Syn som jeg vil fokusere paring Der er
Grundtvigs foslashrste selvstaeligndige udgivelse (1808) i en alder af 25 aringr og ifoslashlge ham selv er den
skrevet i begyndelsen af 180823 Den indeholder en benharingrd kritik paring graelignsen til en
fordoslashmmelse af hans samtid Paring en maringde kan digtet siges at vaeligre hoslashjdepunktet for hans Asa-
rus hvor han et sted i digtet sidestiller Odin og Kristus Noget som maring vaeligre ret
graelignseoverskridende i Danmark i begyndelsen af 1800-tallet
Motivationen til dette teatralske digt er de nederlag som Danmark havde lidt overfor
England i 1807 Englaeligndernes bombardement af Koslashbenhavn og okkupation af Danmarks
flaringde i koslashlvandet gjorde ende paring Danmarks soslashterritoriums magt
Digtet er en opfordring som dets undertitel siger til hver aeliggte Nordbo og hver
Dannekvinde Faktisk er det et syn som starter med at han digteren har siddet og funderet
19 Ideacuteologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Aage Henrikssen 1975 Forlaget Fremad 20 Dansk litteraturhistorie 4 s 62ff 1983 Gyldendal 21 Dansk litteraturhistorie 4 s 68 1983 Gyldendal 22 Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575 23 Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus Universitet httpwwwxn--grundtvigsvrker-7lbdktekstvisning653001v00k0 (hentet 15112017)
16
over Danmarks skaeligbne Han soslashger til fortiden og starter med at gentage et vers direkte fra
Havamal som slutter med at alt kan forgaring doslash foruden dommen for hver en doslashd
I digtet fremstaringr Danmark som en gammel mand som er saringret og ved doslashdens doslashr Der
er enkelte mennesker i digtet der proslashver at minde paring Danmark og landets daringrlige situation
men maeligngden lytter ikke og fester videre Den gamle mand kommer stoslashttet af kronprinsen
Frederik 6 ind til denne galskabs fest Grunden til at det er Frederik den sjette som stoslashtter
Danmark er at paring det tidspunkt blev kronprinsen kritiseret for ikke at vaeligre til stede mens
angrebet stod paring men det er indlysende at Grundtvig opfatter kongen som eacuten der holder
Danmark sammen et ikon for Danmarks storhed og som kan redde Danmark hvis nationen
stoslashtter ham
Oldingen tiltaler folket og omtaler baringde deres forfald og udfordrer dem
rdquoHusk Du udsprang fra Nordens Kaeligmpeaeligtrdquo
Her henviser Grundtvig til at danskerne stammer fra skjoldunger Skjold var Odins soslashn ifoslashlge
prologus hos Snorri
Festen koslashrer videre og nogen raringber paring tysk at folk ikke skal tro paring dette vroslashvl Gud
kan ikke vaeligre vred paring de glade Det bliver oldingens og folkets endeligt fordi de
forlystelsessyge mennesker ikke aeligrer deres faeligdreland
Da fremtraeligder de gamle helte og det er baringde kristne og hedninge men de har ofret og
kaeligmpet for Danmark Hedningene kunne hoslashre det helt til Valhal da oldingen faldt og derfor
kommer de Regnar Lodbrok hedningenes repraeligsentant fortaeligller om sin doslashd og hans soslashnners
haeligvn for den Gunhild som er de kristnes repraeligsentant fortaeligller om massemordene paring
danskere i England og hvordan hende bror Svend tveskaeligg haeligvner dem Hun undlader at
fortaeliglle at foslashr det havde danskerne haeligrget England saring kongen blev noslashdt til at flygte
Hedninge og de kristne forenes og et ligbaringl vies med korset og Torshammer
Ved at ligestille Odin og Kristus og faktisk haeligvde at deres tvedeling er ophaeligvet
sandsynligvis fordi de kaeligmper for det samme maringl overstiger Grundtvig en linje som han
Hoslashje Odin Hvide Krist
Slettet ud er Eders Tvist
Begge Soslashnner af Alfader
Med vort Kors og med vort Svaeligrd
Vies Eder Baalet her
Begge elskte I vor Fader
17
godt nok traeligder tilbage over senere hen i sit forfatterskab I dette vers siger han at de er begge
soslashnner af Gud Det er ikke noget som en praeligst eller teolog kan tillade sig at paringstaring ikke
engang i et digt og det naeligrmer sig blasfemi at sige det Her bliver Grundtvig for vovet og
overskrider en graelignse som han senere bortforklarer i Kvaeligdlinger (1815) hvor han skriver at
digtet rdquoskiemmes af enkelte hedenske Vildtonerrdquo I Kvaeligdlinger omtaler han ogsaring at det ikke
var passende at plante blomster og liljer paring Vigrids mark Det var blomster som han havde
stjaringlet i Oehlenschlaumlgers have24 dvs han har vaeligret under indflydelse fra Oehlenschlaumlger med
hensyn til den frodige natur som menneskene var en del af ifoslashlge universalromantikken
Grundtvig soslashger hjaeliglp fra fortiden for at hjaeliglpe Danmark imod England og det er de
norroslashne helte og guder som han soslashger hjaeliglp fra foruden den kristne religion
Ifoslashlge Sune Auken saring er Maskeradeballet i Dannemark Grundtvigs foslashrste offentlige forsoslashg paring
at bruge fortiden til at tage stilling til hans samtid Auken doslashmmer Grundtvigs fremmaninger
som helt mislykkede og med Aukens ord rdquoSom politisk analyse er Maskeradeballet i
Dannemark selvfoslashlgelig mislykketrdquo Endvidere siger Auken at Danmark havde paring dette
tidspunkt ingen muligheder for at kaeligmpe imod England og store dele af teksten er derfor
forspildt Desuden er Grundtvigs opfordring til hans samtid om en forandret levevis ikke
saeligrlig original25
Det er en haringrd men retfaeligrdig kritik Digtet er ikke saeligrlig smukt det er grotesk og til
tider vulgaeligrt og man faringr den opfattelse at Grundtvig har vaeligret i en rus hvor han proslashver at
mane alle kraeligfter frem for at hjaeliglpe hans faeligdreland imod England Det mest interessante er at
Grundtvig sidestiller Odin og Kristus som broslashdre paring lige fod med hinanden godt nok noget
som han traeligkker tilbage i foslashromtalte Kvaeligdlinger
I denne periode som er begyndelsen af Grundtvigs Asa-rus skrev Grundtvig ogsaring
Koslashbenhavn da han ankom til Koslashbenhavn efter englaeligndernes bombardement af byen i 1807
Nogle af byens store kirker som foslashr i tiden var katolske er blevet ramt men han troslashster sig
med at han ikke er katolik Heldigvis bestaringr Trinitatis kirken og der paring loftet er de islandske
haringndskrifter bevaret I dette digt proslashver han at ophoslashje alt som har med treenighed at goslashre og
det kan vaeligre fx Asaodin Vile Ve og ogsaring Urd Skuld og Verande I Koslashbenhavn
sammenligner han Frej og Kristus Forskellen paring de to er at Kristus ikke har givet sit svaeligrd
24 Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12 25 Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig Maskeradeballet i Dannemark s 120 2005 Gyldendal
18
vaeligk ligesom Frej gjorde26 saring det maring vaeligre grunden til at asatroen tilintetgjordes men den
kristne religion vil bistaring menneskene og soslashrge for at verden ikke garingr under
26 Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig Mytologiske nydigtninger Anholtstoget og Saga s 198ff 2005 Gyldendal
19
34 Richard Wagners Nibelungens Ring
Soslashrensens vej til genfortaeligllingen af Ragnarok var ikke en pludselig indskydelse som
han fik Forlaget Centrum havde bedt han om at bearbejde teksten fra Snorre-Edda for boslashrn
og voksne Vejen der til var ikke lige og aringben men han fik arbejdet sig frem til den ved
laeligsning og bearbejdelse af bla Nietzsches tekster og ikke mindst tekster af Richard Wagner
samt Grundtvigs vaeligrk Nordens Mytologi Soslashrensen havde lagt maeligrke til Nietzsches
nedladende skildring af opfoslashrelsen af Ringen i Bayreuth 1876 rdquoO satire over menneskeheden
Da den nye myte skulle skabes i Bayreuth var folk naeligr ved at slaring hinanden ihjel fordi der
ikke var mad nok i det nye krybberumrdquo27 Soslashrensen var imidlertid ikke enig med Nietzsche og
han mente at Nibelungens Ring fortjente en stoslashrre respekt
Wagner fik ideacuteen til Ringen i revolutionsaringret 1848 og senere henviste han til folkenes
foraringr (citat VSs oversaeligttelse rdquoJeg selv jeg havde tror jeg ikke konciperet Ringen uden
denne bevaeliggelserdquo)28
Nytaelignkningen hos Wagner i Ringen er at han knytter Eddaens gudemyter sammen
med heltesagn om Sigfried (Sigurd) Det vigtigste er at han laeliggger maeligrke til hvordan guderne
bruger deres magt og at det i Eddaen foslashrer til ragnarok Wagner fokuserede paring at verden blev
ordnet af guderne med lov men freden som blev opbygget ved det er ikke bygget paring
forsoning men paring magt og list I starten var det Wagners mening at goslashre alle magthavere
overfloslashdige ved hjaeliglp af det staeligrke frie menneske dvs Sigfried men i Ringen er Sigfried ufri
og bliver manipuleret af andre Hans doslashd bliver til de manipulerende magthaveres
undergang29
Wagner er ofte blevet relateret til Nazismen men der var efter Soslashrensens opfattelse
nogle fordomme som skulle goslashres op En af Wagners mest beroslashmte skrifter men ifoslashlge
Soslashrensen den mindst interessante er Joslashdedommen i musikken (1851) Her associerer Wagner
joslashdedommen med pengevaeligldet og der er hvad der har vaeligret med til at saeligtte nazi-maeligrke paring
Wagner30
I begyndelsen var det Wagners mening at den frie staeligrke helt Sigfried skulle goslashre
alle magthavere overfloslashdige men det bliver anderledes i Ringen Sigfried bliver manipuleret
og hans doslashd foslashrer til at magthaverne ogsaring garingr under31 Nibelungenskatten var oprindelig
tilgaeligngelig for alle men guderne roslashvede skatten som gav dem magt men samtidig er det
27 Soslashrensens Wagner Forord Red Sylvester Roepstorff s 7 2005 Gyldendal 28 Soslashrensens Wagner Richard Wagner som revolutionaeligr kunstfilosof af Willy Soslashrensen s42 2005 Gyldendal 29 Soslashrensens Wagner Sigfrieds og gudernes doslashd ndash om Ragnarok af Willy Soslashrensen s106 2005 Gyldendal 30 Soslashrensens Wagner Richard Wagner som revolutionaeligr kunstfilosof af Willy Soslashrensen s 36 2005 Gyldendal 31 Soslashrensens Wagner Enquete Mit syn paring Ringen af Willy Soslashrensen s 43 2005 Gyldendal
20
deres syndefald starten til deres undergang Sigfried erobrer skatten men maring betale med sit
liv32
I 1848 satte Wagner Nibelungerne (guldminearbejderne) i perspbayrektiv til
kapitalismens industrislaver og det mente han stadigvaeligk efter et besoslashg i London 1874
rdquoAlberichs droslashm er garinget i opfyldelse her Nibelheim verdensherredoslashmme virksomhed
arbejde overalt dampens og taringgens trykrdquo33
341 Patrice Cheacutereaus iscenesaeligttelse af Nibelungens Ring
Franskmanden Patrice Cheacutereau iscenesatte Nibelungens Ring i Bayreuth i 1976 og i
begyndelsen vakte det stor opmaeligrksomhed og forargelse hos de konservative operaelskere
Premieren fik en hoslashjlydt modstand af tilskuerne en del af aktoslashrerne naeliggtede at fremstaring paring
scenen for at modtage bifaldet tilraringbene og publikum blev delt op i modstandere og bifaldere
og der opstod tumulter blandt dem efter forestillingen Cheacutereau moderniserede operaen ved at
give kulisserne en vigtig betydning og foslashre dem op til nutiden Rhinens bakker og dybder
hvor guldet fandtes blev i hans opsaeligttelse til et vandkraftvaeligrk som kan symbolisere nutidens
rov paring naturens kraeligfter Et vandkraftvaeligrk hvis energi bla bruges til industri kan ikke bygges
uden at ofre noget af naturen
Straks i begyndelsen af operaen var der erotiske scener som overgik alt hvad man
tidligere havde set paring en operascene Kostumerne var ogsaring moderniserede og aktoslashrerne kunne
garing rundt i smoking hvor fx guderne var kapitalismens inkarnation og nibelungerne gik i laser
som repraeligsentanter for arbejderklassen Cheacutereau fokuserede ogsaring tydeligt paring hvordan magt
kan foslashre til korruption34 Han arbejdede videre med Wagners ideacute om magtkampen og ved
hjaeliglp af kulisserne og kostumerne fremhaeligvede han paring den maringde vaeligrkets budskab
32 Soslashrensens Wagner To inspirationskilder af Willy Soslashrensen s 52ff 2005 Gyldendal 33 Soslashrensens Wagner Sigfrieds og gudernes doslashd ndash om Ragnarok af Willy Soslashrensen s108 2005 Gyldendal 34 httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
21
4 Ragnarok
Soslashrensens gendigtning og hans tilnaeligrmelse til den i Ragnarok var ikke en
tilfaeligldighed hvis der er noget som kan kaldes tilfaeligldighed i denne verden Han fik en
foresposlashrgsel fra foerlaget Centrum om han var parat til at genfortaeliglle den nordiske mytologi
for boslashrn og voksne Paring samme tidspunkt arbejdede han med Nibelungens Ring Wagners
vaeligrk fordi den skulle iscenesaeligttes hos den Jyske Opera og Soslashrensen blev bedt om at skrive
nogle programartikler i forbindelse med opsaeligtningen saring paring en maringde blev Ragnarok en
fortsaeligttelse af Soslashrensens arbejde med Ringen Bogen Ragnarok en gudefortaeliglling udkom i
1982 og vakte en vis modstand i grundtvigianske hoslashjskolekredse paring grund af Soslashrensens
tilgang til emnet Den grundtvigianske tilgang fremsatte kampen mellem aser og jaeligtter som
kamp mellem liv og doslashd med livet som vinder
I Soslashrensens Ragnarok fortolker han denne kamp som kampen mellem det gode og
onde og det er spaltningen i mellem det som iflg Finn Stefaacutensson35 foslashrer til verdens
undergang
I min redegoslashrelse og analyse af Ragnarok vil jeg proslashve at paringvise at det er magtkamp
eller eventuelt en paring forharingnd tabt kamp for at bevare magten som efterharingnden er blevet
degenereret som leder til verdens endeligt Jeg har valgt at redegoslashre for handlingen i
Ragnarok og samtidig analysere den i samme afsnit fordi jeg mener at der er en tidslinje i
den og der ligger skjulte antydninger i den som bedre kan forstarings hvis man ser paring historien i
Ragnarok kronologisk og i sin helhed Foslashr analysen af Ragnarok kommer der et afsnit hvor
Soslashrensen saeligttes i litteraturhistorisk kontekst og jeg henviser til litteratur om Soslashrensen hvor
der er reflekteret over det sprog og den stil som kendetegner Soslashrensens fiktive vaeligrker Der
kommer ogsaring henvisninger til Soslashrensens filosofiske tilgang til menneskets spaltning og hans
ideacute om at hvis noget ikke kan blive helt komme i balance saring tilintetgoslashres det
41 Villy Soslashrensen i litteraturhistorisk kontekst
I efterkrigsaringrene forandredes samfundet hastigt og modernismen holdt indtog
rdquoFremmedgoslashrelse blev en ofte anvendt samlebetegnelse for oplevelsen af en splittet
tilstedevaeligrelse i samfundetrdquo36 Der opstod et forandret livssyn som ligeledes influerede paring
den rolle litteraturen og digteren havde I 1959 i tidsskriften Vindrosen som Villy Soslashrensen
35 Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 36 Dansk litteraturhistorie 8 Velfaeligrdsstat og kulturkritik 1945-80 Red Michael Bruun Andersen ofl S 17 1985 Gyldendal
22
var redaktoslashr af sammen med Klaus Rifbjerg kritiserede Torben Brostroslashm Heretica
generationen og den blev beskyldt for at vaeligre provinsiel og degenereret Brostroslashms definition
af modernismen var at man skulle bruge den moderne psykologi erkende det nye
verdensbillede og de menneskelige konsekvenser den havde37 Verdensbilledet var ikke helt
laeligngere eller en enkel sammensaeligtning men inddelt i mange lag og brudstykker som medfoslashrte
at mennesket foslashlte sig fremmedgjort og ikke en del af et stoslashrre kosmisk sammenhaeligng
412 Soslashrensens ideacuteer om spaltning
Villy Soslashrensen havde den ideacute ligesom nogle af hans forgaeligngere at det fortraeligngte
vendte tilbage i daeligmonisk form og den var essentiel for hans opfattelse af kunstens rolle Han
henviste bla til Skyggen af H C Andersen som symbol paring hvordan det fortraeligngte kan tage
overharingnd og rive sig loslashs Skyggen kunne lure andre menneskers skyggesider se ind i deres
sjaeligl og til sidst destruerede den sin ejer mennesket og kom til at herske over verden ved at
gifte sig med prinsessen38
Spaltningen var hos Soslashrensen helt central baringde psykologisk og historisk og
spaltningen opstaringr efter efter hans mening efter faldet og hvis den ikke bliver set i oslashjnene saring
korrumperer den baringde samfund og individ
rdquoAngsten for den absolutte undergang bliver angst for overgangen fra eacuten tilstand til
en anden Denne overgang kaldte kristendommen for syndefaldetrdquo39 Syndefaldet forkortede
Soslashrensens til faldet som var aringrsag til spaltning og fortraeligngning Den eneste maringde at
overvinde spaltningen paring er at se paring den som to sider af samme sag Her kommer kunsten som
et helende plaster paring den tilsyneladende spaltning40
Naringr Soslashrensen omtalte sit forfatterskab saring var det hverken udelukkende for sig selv
eller for at forandre verden at han skrev sine vaeligrker Som han siger selv rdquoHvorfor skrev jeg
For at faring noget frem for at goslashre noget klarere ndash for mig selv og helst ogsaring for andrerdquo41
Soslashrensen ville bruge sine vaeligrker til at klargoslashre skjulte tilboslashjeligheder og samtidig finde det
som menneskene har til faeliglles
37 Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396 38 Soslashrensen Villy Digtere og daeligmoner s 15 ff 39 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 183 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 40 Dansk litteraturhistorie 8 s 225ff 1985 Gyldendal 41 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 140 2000 Gyldendal
23
Med sine vaeligrker fik Soslashrensen stor indflydelse paring sin samtid i Danmark i de litteraeligre
kredse Hans forfatterskab indeholdt kunst filosofi og samfundskritik og det forefindes
omtrent i denne raeligkkefoslashlge
Soslashrensen gik ud fra at mennesket var splittet og fremmed over for sig selv Han soslashgte
inspiration og bekraeligftelse hos forfattere filosoffer og psykologer og blev et markant led i
Danmark i forandringen af taelignkemaringder inden for litteratur fra eksistentialismen og over til
modernismen42 Soslashrensen fortolker nogle af Kierkegaards ord som bdquoden splittelse i barnets
foslashlelsesliv der gjorde det vanskeligt for den voksne at bevare en levende forbindelse med
detrdquo43 Muligheden for at vaeligre sig selv kan vise sig i angsten for at tage ansvar for sit eget liv
Soslashrensen saring paring kunsten som en udvej for at danne en selvstaeligndig personlighed men denne
vej maringtte garing igennem angsten og kunne komme til udtryk i symbolikken De symboliserede
psykiske kraeligfter viste sig som daeligmoniske bdquo-som fremmed ufortolkelig magtrdquo44
bdquoEngang var alt i orden nu er intet som det sig hoslashr og boslashr Dengang blev filosofferne
universalister nu bliver de undertiden nihilisterrdquo45
Dette var et udgangspunkt hos Soslashrensen hvor hans noveller drejer sig om naringr
opfattelsen af tilvaeligrelsen bryder sammen Det sker tit ved overgangen hos unge mennesker
naringr de er paring vej ud i livet men ogsaring ved omvaeligltninger i samfundet Mennesket mister
fodfaeligste og der lukkes op for nye foslashlelser som kan vaeligre en yderst positiv ting hvis de ikke
fortraelignges I hans novellesamlinger Saeligre historier (1953) og Ufarlige historier (1955) er det
et aringbenlyst gennemgaringende tema menneskets splittelse hvor den ene halvdel proslashver paring at
fortraelignge den anden halvdel
Med disse novellesamlinger blev Soslashrensen en banebryder for den fantastiske absurde
fortaeligllemaringde som slog igennem omkring 1960 Han brugte gamle genrer som fx folkeeventyr
legender og myter og fremstillede dem paring en ny og anderledes maringde med symbolik og et
tvetydigt men paring samme tid enkelt sprog46 En af de myter som han fortolkede var den
nordiske mytologi Han gendigtede den i 1982 og den er kendt under navnet Ragnarok ndashen
gudefortaeliglling Efter det naeligste afsnit kommer der en gennemgang og analyse af denne
historie
42 Litteraturharingndbogen s 501 Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal 43 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 11 2000 Gyldendal 44 Dansk litteraturhistorie 8 s 214 1985 Gyldendal 45 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 46 Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl s 501ff 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
24
Foslashrst kommer imidlertid et uddrag af hvad nogle kendte litteraturkritikere har skrevet
om Villy Soslashrensen Det goslashr jeg for at vise at Soslashrensens vaeligrker var aktuelle i den tid som de
udkom i men de er stadig lige saring aktuelle i dag aringrtier efter de blev skrevet
413 Udvalg af litteraeligr og filosofisk kritik af Villy Soslashrensen fra 1967-2006
Jeg har valgt at vise tre forskellige kritikeres holdning til Soslashrensens forfatterskab Den
aeligldste er fra 1967 hvor kritikeren fokuserer paring Soslashrensens sprog og stil og spaltningen i hans
novellesamlinger mens de to andre er fra det 20 aringrhundrede
Thomas Bredsdorff Saeligre fortaeligllere
Thomas Bredsdorff fokuserer paring Soslashrensens sprog i sin bog Saeligre fortaeligllere Ifoslashlge ham
saring er et af Soslashrensens kendetegn humoren i hans fortaeligllinger Det goslashr han ved at genoplive
doslashde metaforer som fx i Soldatens juleaften hvor soldaten ser himmelfalden ud han var jo paring
vej til Jorden i en faldskaeligrm
Novellen Hjemvejen handler om rdquosyndefaldetrdquo naringr seksualdriften bliver aktiv hos et
par drenge Soslashrensens sprog er billedrigt og tvetydigt som fx naringr han beskriver en samtale
mellem et par af personerne Rudi og Per
rdquo-Har du noget i pungen spurgte Rudi uhyggeligt
-Jeg har slet ikke pung
Rudi lo og foslashlte efter alle vegne ogsaring der hvor han allernoslashdigst ville befoslashles og hvor han dog
ikke kunne have pengerdquo Laeligseren opfatter dobbeltspillet med ordet pung som baringde kan
bevare penge og ogsaring testikler
rdquoDet er filosofiens opgave at skelne mellem begreberne men deri bunder ogsaring deres
begraelignsning Det er digtningens styrke at den kan vise hvor naeligrt forbundne de er hvor
uadskillige de stoslashrste modsaeligtninger er til stede i menneskerrdquo47
Her henviser Bredsdorff til legenderne i Saeligre historier hvor Soslashrensen naringr at fremtrylle
disse modsaeligtninger med sit sprog og stil
Bredsdorff omtaler ogsaring splittelsen hos Soslashrensen hvor mennesket hverken er godt eller
ondt men har to viljer Splittelsen kan vaeligre paring det psykologisk plan og det er tydeligst i
47 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 26
Gyldendals Ugleboslashger
25
Soslashrensens foslashrste noveller legender i Saeligre historier (1953) Splittelsen som foregaringr i en
politisk-social virkelighed mener Bredsdorff bedst kan ses i Formynderfortaeligllinger (1964) 48
Bredsdorff beskriver lighedspunkter mellem stilen hos Soslashrensen og stilen i H C
Andersens eventyr I en typisk periode sidestilles hovedsaeligtningerne de er asyndetiske men
de underordnede saeligtninger og bindeord udtrykker det logiske forhold mellem dem49 Hans
sprog indeholder eventyrlogik som fx i Koncerten hvor alle maringtte spidse oslashren men boslashrnenes
oslashren indeholdt mest brusk og mindst kalk og var derfor bevaeliggeligst og var derfor gode til
spidsning50
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk
I sin bog Det etiske kunstvaeligrk omtaler Stoslashvring Soslashrensens forfatterskab som vaeligrende
foslashrst og fremmest kendetegnet ved en konsekvens og en kontinuitet51
Det er i overensstemmelse med Soslashrensens egne ord
Jeg mente at kunne konstatere at forfatteres hovedinteresse i deres livs loslashb bevaeligger sig fra de
individuelle over de sociale til de rdquoevigerdquo problemer (i en slags overensstemmelse med de
kierkegaardske stadier)hellip52
Stoslashvring henviser ogsaring til bogen Digtere og daeligmoner og problemkomplekset rdquofaldetrdquo
et ord som har flere konnotationer og som kan baringde staring for en personlig spaltning mellem
foslashlelse og intellekt og et socialt vaeligrdisammenbrud
Stoslashvring henviser ogsaring til Soslashrensens ord i Talt en interviewbog som blev udgivet efter
Soslashrensens doslashd hvor Soslashrensen siger om Digtere og daeligmoner at den blev skrevet efter at han
havde skrevet fiktive tekster rdquoJeg opdagede at det netop ikke var noget man fandt paring men
noget der var og som man skulle finde fremrdquo (Talt s 84)rdquo53 Dvs at den kunstneriske
fantasi er bundet til arketypiske figurer faeligllesmenneskelige grundoplevelser
Stoslashvring citerer Soslashrensens ord fra Digtere og daeligmoner fordi Stoslashvring mener at det
48 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 49 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 38 Gyldendals Ugleboslashger 50 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 51 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 13 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 52 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 145 2000 Gyldendal 53 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 23 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
26
rdquo er vigtigt fordi det bestemmer den litteraeligre modernismens almene karakter der er
blevet vedtagen norm i Danmark ogsaring gennem Torben Brostroslashms kritiske virkerdquo54
Citatstedet er
rdquoHer er det paring sin plads at minde om den rdquonihilistiskerdquo oplevelse af spaltning og
sammenbrud som blev beskrevet af de betydeligste moderne digtere og som hos dem blev
epokegoslashrende fordi den individuelle fortolknings sammenbrud medfoslashrte erkendelsen af den
gamle epokes sammenbrudrdquo55
Stoslashvring citerer ogsaring Soslashrensen fra Hverken-eller
rdquoHvad der fuldbyrdes i det enkelte menneskes foslashlsomme overgangstid har sin analogi
i de kritiske overgangstider i historienrdquo56 Stoslashvring har dette citat med for at paringvise at
Soslashrensen optraeligder flere steder med analogier mellem kritiske menneskealdre og historiske
overgangs aldre hvor der er skel mellem intellekt og foslashlelse og mellem foslashr og nu Det mener
Stoslashvring er et vidnesbyrd om at Soslashrensens inspiration stammer fra C G Jungs
dybdepsykologi som netop koncentrerede sig om de arketypiske moslashnstre57
Jon Helt Haarder
Jon Helt Haarder omtaler tidsskriftet Vindrosen hvor Soslashrensen var redaktoslashr sammen
med Klaus Rifbjerg som platform for den danske modernisme i tresserne Senere hen vakte
bogen Oproslashr fra midten58 oproslashr baringde paring hoslashjre- og venstrefloslashjen og Soslashrensens gendigtning af
Ragnarok skabte uro i hoslashjskolekredse Det som kendetegner Soslashrensen er at til trods for at han
omhandler store emner saring formaringr han at goslashre det paring en maringde at man ikke behoslashver at vaeligre
ekspert for at forstaring ham Dobbeltheden er tydelig i Soslashrensens historiers sprog Sproget er en
blanding af boslashrns talesprog men ogsaring leg med ord og vendinger og doslashde metaforer og
Soslashrensens sprog forbindes ofte med H C Andersens sprog og stil Ifoslashlge Haarder er det
karakteristisk for forfatterskabet at det individuelle og sociale ikke kan isoleres fra hinanden
Novellen Silvanus af Nazareth fra Saeligre historier handler om hvordan det onde opstaringr ved at
udgraelignse det onde i stedet for at forsones med det og det drejer sig i politik om at forlige
54 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 48 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 55 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 139ff 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 56 Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger s 206 1963 4 oplag 1963 Gyldendal 57 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 49 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 58 Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
27
ekstremerne Paring samme tid som Soslashrensens filosofi er forsonende saring er splittelsen et
gennemgaringende tema Villy Soslashrensen var optaget af overgangssituationerne og rdquoFaldetrdquo som
ikke kan goslashres om Man skal om bedst muligt leve med splittelsen og indrette samfundet
saringdan at den enkelte har bedst mulige vilkaringr for at klare denne opgave Kunstens rolle er at
fortolke virkeligheden og Haarder henviser til Villy Soslashrensens ord Den moderne kunst er den
enkeltes og faeligllesskabets skyggeside og hvis den fortraelignges garingr det ud over samfundets indre
balance
Kunsten er disharmonisk men ved at erkende disharmonien kan det moderne
menneske komme naeligrmere det gode sande og skoslashnne59
Digtning og filosofi ses som to sider af samme sag digteren og filosoffen som to sider
af samme person og paring en maringde kan Villy Soslashrensen ses som en spaltet person filosof og
digter Haarder mener at spaltningerne i Soslashrensens historier hverken heles eller smelter
sammen men bliver ved med at forgrene sig Haarder kritiserer ogsaring
modernismekonstruktionen og mener at det er meget svaeligrt at placere Soslashrensen
litteraturhistorisk og han kan heller ikke placeres som kulturradikal som
modernismekonstruktionen vil goslashre60
Paring den ene side er der Oproslashr fra midten som beskrev den moderne Utopia hvor der
blev taget tillid til individet i et menneskeligt samfund som var baringde i oslashkonomisk og
oslashkologisk balance og magten var fordelt Paring den anden side er der Ragnarok inspireret af det
angstfyldte storpolitiske klima og Ragnarok ender med Ragnarok og verden genopstaringr
ikke61
59 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag 60 Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018) 61 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
28
42 Analyse af Ragnarok
Denne del indeholder en analyserende gennemgang af Ragnarok hvor jeg har valgt at
have analysen kronologisk fordi jeg mener at ved det kan man bedre laeliggge maeligrke til hvordan
handlingsforloslashbet peger i en bestemt retning mod selveste Ragnarok Jeg har valgt i dette
afsnit at henvise til sider i Ragnarok ved at saeligtte i parentes Soslashrensens efternavn aringrstallet
1983 som viser til den udgave af Ragnarok som er min kilde kolon og til sidst sidetal
Det foslashrste afsnit Guder og jaeligtter starter med en typisk eventyrindgang Der var
engang en verdenhellip Her beskrives verdens sammensaeligtning men verdensbilledet er
forskelligt det kommer an paring fra hvilken synsvinkel du ser det Aserne paringstod at de havde
vaeligret der helt fra begyndelsen og at det var dem som havde skabt verden og menneskene
med Ved det lille ord paringstod sarings der tvivl om at det er rigtigt og tvivlen bliver endnu stoslashrre
fordi ingen mennesker kan huske det saring de maring bare tro paring hvad aserne siger for aserne var
dem overlegne Der er ogsaring det lille indskudsord ja foran paringstanden om at aserne havde skabt
verden og det giver teksten karakter af en mundret fortaeligllemaringde ligesom i H C Andersens
eventyr
Den tredje type af vaeligsener var jaeligtter og de rdquoparingstod at de havde vaeligret der foslashr aserne
ja at hele verden oprindelig var deres og aserne havde taget den fra dem og lavet den omrdquo
(Soslashrensen 1983 7)
I dette afsnit faringr laeligseren ridset konturerne op til hvad der faktisk ender med Ragnarok
men det kan man ikke vide foslashr historien er blevet gennemlaeligst Men alle elementerne er der
Vi ser uenighed om hvem der kom foslashrst og ikke mindst de forskellige vilkaringr hos jaeligtter og
aser Paring den ene side saring levede aserne et evigt liv hvor de var godt fodret af menneskenes
ofringer og de kunne kun doslash i kamp Paring den anden side var der jaeligtterne som levede af den
vilde natur De kunne blive gamle og doslash men de kunne ogsaring foslashde boslashrn og var faktisk blevet
saring mange at de traeligngte til mere jord Paring den anden side igen saring var aserne blevet golde og
formerede sig ikke
Her ser vi et verdenssystem hvor der er splittelse mellem aser og jaeligtter og ubalance i
verdens goder Aserne sidder paring magten i kraft af deres kloghed og ved hjaeliglp af nogle varingben
med overnaturlige egenskaber Et spyd som hed Gungner og gik igennem alt det som det
ramte et svaeligrd Skraeligp som kunne svinge af sig selv og til sidst en hammer Mjoslashlner som
altid ramte og vendte tilbage til asen som kastede den To af disse varingben taber guderne selvom
de fik Mjoslashlner tilbage ved snuhed og vold og selvom laeligseren eventuelt ikke synes det goslashr saring
meget at et par varingben bliver vaeligk saring kommer det til at spille en stor rolle i verdens undergang
29
Denne splittelse er opstaringet foslashr rdquohistoriskrdquo tid og laeligseren kan ikke tage stilling fordi
han ikke ved hvem kom foslashrst Det kan ogsaring godt vaeligre at de er opstaringet paring samme tid men pga
forskelligheden mellem dem saring har guderne taget magten og de beholder den ved hjaeliglp af
deres overlegenhed De forsoslashger ikke at dele goderne med jaeligtterne men denne skaeligve
magtbalance bliver vedligeholdt med en slags fredspagt
I afsnittet er der flere henvendelser til at aserne muligvis var bange for at tabe magten
Der bliver naeligvnt at en mulig grund til at aserne ikke fik boslashrn var at de hoslashjeste af guderne var
bange for at miste magten hvis der kom nye guder Afsnittet slutter med at fortaeliglle om at
guderne spekulerede over at danne en menneskehaeligr for at bruge alle de varingben som var blevet
lavet af dvaeligrge i deres tjeneste Da det kun var jaeligtter som de kunne slarings med er det
underliggende at paring et tidspunkt bliver der kamp mellem jaeligtter og guder
Hvorfor indleder aserne sig paring en kamp Det var den eneste maringde for dem at doslash paring saring
de burde proslashve paring at bevare freden og garing paring kompromis med jaeligtterne og holde de aftaler som
de havde lavet med dem Hypotesen er at det er magten som de eller i hvert fald
krigsguderne er bange for at miste og de vil hellere doslash end at tabe den
I det andet afsnit Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder ses at der var noget lusket ved
Odin Naringr han rejste til Midgaringrd gjorde han det ofte i en forklaeligdning hvor han skjulte sit
manglende oslashje med en klaphat Her skinner Soslashrensens ordspil igennem fordi hvordan kan
man skjule det som ikke er der Klaphat kan ogsaring have en overfoslashrt betydning et fjols Ifoslashlge
Soslashrensen var Odin ikke til at genkende i den forklaeligdning men mon han ikke var den eneste
som gik saringdan klaeligdt i Midgaringrd og saring ud som en idiot (Soslashrensen 1983 11) Odin havde ogsaring
spioner ravnene Hugin og Munin som floslashj af sted om morgenen og hviskede deres
oplysninger i hans oslashre om aftenen Odin fremstaringr som eacuten som ikke stoler paring nogen hverken
fjenden eller dem som burde vaeligre paring hans side og han ligger hele tiden paring lur
Loke og Odin er vigtige aktoslashrer i magtspillet som foregik mellem jaeligtter og aser Ifoslashlge
den nordiske mytologi var Odin den mest magtfulde gud men i Soslashrensens fremstilling
begynder man at betvivle det Han vidste alting fordi han havde drukket af Mimers broslashnd og
han kunne forudse hvad der ville ske og derfor forebygge Ragnarok men det goslashr han alligevel
ikke og eventuel forklaring til det kommer senere i historien
Odin kunne bestemme meget og havde altid det sidste ord skoslashnt han havde nogle
faeligllesmoslashder med de andre guder for at lytte til dem men hvilke afslutninger blev taget var
helt afhaeligngigt af Odin En af de regler som han havde sat var at de som faldt i krig skulle
komme op til Valhal hvor de kunne blive ved med at slarings og draeligbe hinanden (Soslashrensen 1983
15) Det gjorde det attraktivt for rigtige maelignd at garing i krig fordi hvis man doslashde af sygdom saring
30
endte man hos Hel som var et forfaeligrdeligt sted at vaeligre doslashd i Det var ikke godt at ligestille
alle ved doslashden fordi som Tyr sagde saring styrkede det kampmoralen blandt de levende
mennesker hvis de vidste at noget godt var i vente ved at doslash i kamp Godt nok blev der lavet
en pagt om at halvdelen af dem som faldt i krig skulle komme til Freja i Folkvang og da hun
var kaeligrlighedsgudinde kunne det ikke vaeligre saring slemt
Naringr Loke praeligsenteres i Ragnarok (Soslashrensen 1983 14) saring kan der siges at han er en
baringde-og person det vil sige at oprindeligt er han jaeligtte som er kommet over til guderne og er
naeligsten blevet som eacuten af dem Han er smart og intrigant han blandes hele tiden ind i historiens
handling som igangsaeligtter eacuten som volder problemer og paring samme tid reder han traringdene ud og
redder guderne fra deres knibe Senere i den samme paragraf saring bliver Loke omtalt som en
halv jaeligtte og at muligvis kan det vaeligre grunden til at han ikke synes han er accepteret af
guderne Lokes rolle er uklar mens de andre guder har hver deres forudbestemte faste
position og funktion Odins soslashnner Tyr og Tor er krigsguder Brage er digternes gud Balder
er retsguden og Hoslashder den blinde gud er intet
Er Loke en jaeligtte en halvjaeligtte eller simpelthen eacuten som har konverteret til guderne
eller muligvis det hele paring en gang Det er ikke tydeligt og det er gennemgaringende i historien at
laeligseren aldrig ved hvilken side han staringr paring eller om han staringr paring nogens side Han er muligvis
en dobbeltagent x-faktoren i historien som alligevel er noslashdvendig ellers var der ikke nogen
historie
Allerede i slutningen af andet kapitel Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder i Ragnarok
paringpeger Loke at Odin idet han er alvidende veacuted at alle disse menneskelige krigere er
noslashdvendige for at forhindre gudernes undergang (Soslashrensen 1983 19) Men det goslashr Loke
aringbenbart ogsaring Han er ligesom Odins skyggeside fordi han veacuted ligesom Odin at der kommer
til at blive krig mellem de to magter jaeligtterne og guderne Loke kan ogsaring ses senere i historien
som Balders moralske samvittighed naringr han ivrer ham til at detronisere Odin for at undgaring
Ragnarok Balder som fremstaringr som en maeliggler i historien goslashr sig lidt efter lidt klart at der
kommer til at blive en kamp som muligvis kan foslashre til gudernes undergang eller Ragnarok
som er et tabu ord hos guderne Det som truer dem taler de ikke om men de fortraelignger det
Der er uenighed mellem guderne skoslashnt de har hver deres felt til at tage vare paring og
uenigheden bliver klarere naringr Ragnarok naeligrmer sig Freja kaeligrlighedsgudinden synes det er
uretfaeligrdigt at kun dem som doslashde under kamp kom til Valhal Vi ser ogsaring splid mellem
aeliggtepar hvor fx Sif Tors kone bare skulle holde sin mund fordi Tor altid kom til at
overdoslashve hendes ord ved at raringbe hoslashjere Det samme gaeliglder Frigg Odins kone hvis stemme
Odin proslashver ikke at overdoslashve men han overhoslashrer den
31
I tredje afsnit Ydun og hendes aeligbler ser man Odins snedighed dengang han lod taelignde
et baringl da Loke kom flyvende til Asgaringrd som falk og med Ydun som noslashd og jaeligtten Tjasse som
kaeligmpefugl paring jagt efter dem Dengang blev jaeligtten draeligbt inden for Asgaringrds vaeliggge og det er
et brud paring pagten mellem jaeligtter og aser om ikke at draeligbe hinanden Det er selvfoslashlgelig Loke
som saeligtter forloslashbet af sted ved at narre Ydun ud i skoven med sig og hun bliver kidnappet af
en kaeligmpefugl Om det er noget som Loke har bestemt i samraringd med jaeligtterne ved man ikke
det soslashrger Soslashrensens tvetydige sprog for Loke antyder at han har fundet aeligbler ude i skoven
som muligvis var bedre end Yduns aeligbler Og han bruger R-ordet Ragnarok for at faring Ydun
med sig op paring vingerne for at finde ud af om aeligblerne som han siger at han fandt er lige saring
magiske som Yduns aeligbler og det ville blive katastrofalt hvis de faldt i jaeligtternes haelignder Ude
i skoven taelignker Ydun om Loke havde narret hende eller havde han muligvis ikke behov for
aeligbler for at holde sig ung og smuk
Det ender med at Tjasse bortfoslashrer Ydun og Loke maring af sted for at hente hende tilbage
Yduns aeligbler som holder guderne unge og friske var ikke tilgaeligngelige mens Ydun var vaeligk
og de er alle blevet gamle undtagen Loke Da Loke bliver sendt afsted for at redde Ydun
tilbage siger han at det ville blive gudernes undergang hvis de ikke vendte tilbage Endnu en
gang tvetydigheden hvor guderne og laeligseren ved ikke om det er gudernes undergang hvis
Ydun ikke vender tilbage eller om det er gudernes undergang hvis Loke ikke vender tilbage
eller den tredje mulighed hvis de begge to bliver vaeligk for altid Det er ogsaring Loke som
opfinder den selskabsleg at Skade Tjasses datter kan vaeliglge sig en mage ud fra gudernes
taeliger Det goslashr hun som kompensation for drabet af hendes fader og gudernes brud paring aftalen
mellem guder og jaeligtter Hun havde oslashje for Balder som var den skoslashnneste men det blev
Njords storetaring som hun fik fat i Njord kom aldrig til Udgaringrd og Skade kom ikke rigtigt til at
trives i Asgaringrd men de moslashdtes til fester Skoslashnt Soslashrensen ikke naeligvner det saring kunne man
fundere over hvad der var sket hvis Balder og Skade var blevet gift og han muligvis taget over
til Udgaringrd Eller de havde haft et forhold hvor de boede hver sit sted men alligevel var
forenede i aeliggteskabet og fik boslashrn sammen Det kunne have aeligndret meget paring balancen mellem
jaeligtter og guder og eventuelt forandret det som ser ud til at vaeligre en uundgaringelig vej til
Ragnarok
I fjerde afsnit Ulven og ormen var fenrisulven og midgaringrdsormen pludselig dukket op
i Asgaringrd og guderne vidste ikke rigtig hvad de skulle stille op med dem Odin kom ned fra
Lidskjalv og talte som et orakel ndashMoslashder du ondt saring maeligrk det som ondt Giv ej dine fjender
fred (Soslashrensen 1983 33) Dette opfattede aserne paring forskellig vis og nogle mente at ormen
og ulven kunne bruges i kamp mod fjenden mens andre mente at de var onde Det endte med
32
at de opfostrede dem i Asgaringrd i stedet for at aflive dem og det blev endnu en brosten paring deres
vej til Ragnarok Hvis Odin vidste alt saring burde han have givet klar besked og sagt til de andre
aser at de skulle draeligbe disse udyr men hans dunkle udsagn er endnu et bevis paring hans
manglende vilje til at foregribe begivenhedernes gang Loke giver Tor gode fornuftige raringd
om at det ikke var muligt at knuse ormen med Mjoslashlner og hammeren kunne sidde fast i
ormen som den gjorde saring senere hen da Tor tog med Hym til soslashs for at fange ormen og draeligbe
den eacuten gang for alle Lokes loslashsning paring hvordan de kunne komme af med ormen var at drukne
den men den loslashsning viste sig senere hen ikke at vaeligre saring god fordi ormen blev ved med at
vokse og snoede sig omkring Midgaringrd og ender med at sluge Gungner og Odin ned i
Ragnarok Var det noget som Loke vidste paring forharingnd Det kan man ikke vide fordi han gav
sig ikke ud for at vide alting ligesom Odin og der er ikke rigtig muligt at finde ud af hvilken
side han er paring om han er paring nogens side eller han er som katten kun sin egen herre
I femte afsnit Kaeligmpemuren saring ville Odin sikre Asgaringrd bedre ved at bygge en
kaeligmpemur omkring den En jaeligtte Hrungner som drak sig fuld i Asgaringrd pralede af at han
ville draeligbe alle guder og jaeligvne Asgaringrd med jorden kun Freja ville han tage med sig Odin saring
nu en grund til en oprustning eller i hvert fald skulle guderne isolere sig fra de farlige Det var
efter hans opfattelse blevet farligt for kaeligrlighedsgudinden Freja at tage til Midgaringrd Det var
hende som spredte kaeligrlighed mellem mennesker og det var noslashdvendigt at sikre Asgaringrd mod
invasion af jaeligtter Tilfaeligldigvis kom der en bygherre i en menneskeskikkelse forbi som tilboslashd
at bygge en kaeligmpemur paring et aringr hvis han fik Freja som beloslashnning og sol og maringne som bonus
Det er Loke som griber ind her og gambler med Freja Ifoslashlge det som han siger saring skulle
betingelserne kun vaeligre akkurat saring strenge at det ikke kunne vaeligre muligt for bygherren at
opfylde dem Guderne gik ind paring den aftale mens Odin tav (Soslashrensen 1983 41) Balder saring
meget hurtigt at dette kunne ende galt og han proslashvede paring at faring de andre til at bryde aftalen i
tide Det er Balder som er den fornuftige han kan ikke se ind i fremtiden ligesom Odin men
han kan bruge sin sunde fornuft til at raeligsonnere for sine meninger Men de andre guder mente
ikke at et almindeligt menneske kunne bygge muren paring et aringr saring de lyttede ikke til Balder Da
aserne senere hen fandt ud af at bygherren godt kunne staring ved sin del af aftalen fik de Loke til
at redde dem saring han ikke kunne lave muren faeligrdig men de gav ogsaring Loke skylden for denne
aftale med bygherren Bygherren blev saring vred at han kastede store sten efter aserne og de saring
at han var en jaeligtte og Tor draeligbte ham med sin hammer Her overtraeligder guderne igenpagten
med jaeligtterne ved at draeligbe eacuten af dem endda indenfor Asgaringrds mure (Soslashrensen 1983 43)
Her kan man sidestille bygningen af muren med oprustningen i efterkrigsaringrene og
hvordan det som blev set paring som fare og angsten for de andre eskalerede Skellet blev
33
skarpere og ingen forsoning var i sigte Der er klare modsaeligtninger det er dem og os og
vesten skulle bare beskytte sig mod kommunismen og dens onde Paring samme tidspunkt var der
opgang i industrien og i tresserne kom der flere tusinde muslimske gaeligstearbejdere til
Danmark og Vesteuropa for at arbejde paring fabrikker og i andre lavtloslashnnede stillinger men de
integreredes ikke Nu var det ikke saringdan at de blev draeligbt da der ikke var mere behov for dem
I bla Danmark er der stadigvaeligk en kloslashft mellem mange af anden- og
tredjegenerationsindvandrere og nye muslimske immigranter og flygtninge paring den ene side
og etniske danskere paring den anden side Det som vi ikke kender er vi bange for og vi foslashler at
vi maring beskytte os imod det Det er et velkendt mantra som er lige saring aktuelt i dag som
dengang de mytologiske sagn blev sat i ord
I sjette afsnit Balders droslashmme droslashmmer Balder foslashrst at alle guderne angriber ham
undtagen Hoslashder og Loke og at han varinggner op i Helhjem Senere hen droslashmmer han verdens
undergang som den kommer til at foregaring og for en stund betvivler han sin fars evner som den
som sidder paring magten Her kommer Balder ud for en eksistentiel krise pga sine droslashmme han
tvivler paring sig selv og han bliver ogsaring angst for ikke at komme i Helheim men mere det ikke
at eksistere Han som skulle foslashle sig sikker og beskyttet af muren Mjoslashlner Grungner og Frejs
svaeligrd begynder pga sine droslashmme at tvivle paring at det er nok
Det er Loke som saringr tvivl i Balders sind om Odin om at han virkelig er alvidende
Hvis Odin vidste alt hvorfor gav han saring fenrisulven lov til at vokse fenrisulven som endte
med at sluge Odin i Ragnarok Paring den anden side hvis Odin ikke vidste hvad der ville ske saring
var han ikke alvidende og hvilken slags gud var han saring Endnu et bevis paring Odins passivitet
som intet goslashr for at afvaeligrge Ragnarok dvs hvis han var alvidende men hvis han ikke var det
saring skulle han ikke vaeligre selvbestaltet som den hoslashjeste gud Dette afsnit er et omdrejningspunkt
i historien Indtil nu saring har laeligseren kun laeligst om hvilke vaeligsener der er i verdenen og
hentydninger mest fra Loke om at der muligvis bliver Ragnarok Der er ogsaring blevet
beskrevet episoder hvor guderne har brudt pagten med jaeligtterne skoslashnt det ikke har haft de helt
store efterfoslashlger endnu Det er ogsaring foslashrst nu at der kommer en direkte beskrivelse af
ragnarok godt nok camoufleret i Balders droslashm men Balder er en gud som man kan stole paring
og fornuftens gud men for ham er droslashmmene saring virkelige at han betvivler sin egen
doslashmmekraft til at skelne mellem virkelighed og fantasi (Soslashrensen 1983 s51)
I syvende afsnit Ulven kommer i snor havde aserne endeligt fundet ud af at
sandsynligvis levede Midgaringrdsormen i bedste velgaringende i havet i stedet for at lide
druknedoslashden og fenrisulven var blevet farligt stor og eventuelt kunne den vende sig i mod
dem Loke finder paring en selskabsleg med ulven for at han ville give guderne lov til at binde
34
ham med en snor men det er Tyr som havde opfostret fenrisulven som maringtte ofre sin ene arm
saring fenrisulven kunne toslashjres med Glejpner Maringske var det en forkert beslutning at toslashjre ulven
fordi paring den maringde kunne den aldrig blive deres tjener men det var sikkert at den ville vende
sig imod guderne hvis og naringr den ville slippe fri Paring samme maringde kan det overfoslashres til at naringr
nogen undertrykkes saring faringr du aldrig vedkommende til at staring ved din side og kaeligmpe din sag
hvis der senere er behov for det Den undertrykte vil altid vende sig imod sin undertrykker
ved foslashrste lejlighed
Odin som skal blive opslugt af ulven i ragnarok holder sig vaeligk mens de andre guder
proslashver at loslashse problemet Det er ligesom han bliver mere og mere fjern efter som katastrofen
ragnarok som han kender til naeligrmer sig Der siges aldrig direkte at han muligvis kunne
afvaeligrge ragnarok fordi han er alvidende men tvivlen om at han er alvidende er nu til stede
Muligvis har Odin snydt sig til magten ved at lade som om han var den mest kompetente pga
sine enestaringende evner i forhold til de andre guder som hver havde deres domaeligne i gudernes
verden men han var ogsaring deres far og muligvis havde han derfor siddet for laelignge paring tronen
I ottende afsnit Frejs kaeligrlighed bryder Frej imod Odin ved at liste sig op i Lidskjalv
som var et sted som kun Odin maringtte komme til Foslashr det havde Frej haft en samtale ved Freja
hvor de luftede kaeligtterske tanker omkring Odins forbud mod at andre besteg Lidskjalv Kunne
det vaeligre at der ikke var noget at se og Odin kun saring det han ville og ville have andre til at
indse Endnu en gang fremkommer der tvivl hos nogle af guderne om at Odin er ufejlbarlig
Naringr Frej saeligtter sig i Lidskjalv faringr han oslashje paring Gerda en smuk jaeligttepige ovre i Udgaringrd Da Frej
taler med sin soslashster om det og fortaeligller hende hvad han har set fra Lidskjalv siger han at han
havde set at det var umuligt at besejre jaeligtterne men det var noslashdvendigt at leve med dem i
fredsommelighed (og kaeligrlighed efter Frejas opfattelse) Her faringr laeligseren en ny synsvinkel paring
hvordan man kan undgaring Ragnarok og loslashsningen er saringre enkel ved at leve sammen med dem i
fred Odin deltager ikke direkte i hvad der sker men Frej faringr ikke lov til at tage af sted fra
Asgaringrd som var en ordre fra Odin Det bliver til at han betror sig til Loke Her tabes Frejs`
svaeligrd fordi Loke fik det narret fra Frej og gav det til Gym Gerdas far og ifoslashlge Loke havde
Gym opfattet det som symbol for fred at Frej havde givet svaeligrdet som kunne svinge selv i
bytte for kaeligrligheden Her taber aserne svaeligrdet og det er et led i at svaeligkke dem i kampen
mod jaeligtterne i Ragnarok Her afviger Soslashrensen fra Snorre-Edda for i den er det Skirnir Frejs
skosvend som tager ud paring rejsen for at fri til Gerda men Soslashrensen giver denne rolle til Loke
muligvis for at vise hvor hjaeliglpsom han er -eller snu Dette skaber en splittelse mellem
guderne og krigsguderne vil lade handlen garing tilbage Odin blander sig og som saeligdvanligt
ytrer han sig i korte saeligtninger
35
helliphvis guder begynder at slaring paring guder hoslashrer alt op Guder er staeligrkere end jaeligtter hvis ikke
guder staringr paring jaeligtters side Guder er svagere end jaeligtter hvis guder har mere end eacuten vilje
Jaeligtter lader ikke en handel garing tilbage der er til deres fordel Ilde garingr det naringr andre vil
indtage min plads62
Her advarer Odin guderne om at de maring staring sammen hvis de ikke vil nedkaeligmpes af
jaeligtterne Hans sidste saeligtning foslashr han garingr tilbage hvor han siger at ulykken ville ramme hvis
nogen forsoslashgte at tage hans plads kan forstarings paring to maringder Er det Frej som har afstedkommet
en lavine af ulykker ved at snige sig til at sidde i Lidskjalv og tabe sit hjerte til Gerda eller er
det et varsel til den som eventuelt ville tage magten fra ham Her skal man have i tankerne at
det er Balder som er potentiel arvtager ndashhan er endda begyndt at betvivle Odin som overgud
og flere af guderne Frej og Freja er ikke sikre paring Odins ufejlbarlighed Paring samme tid som
guderne isolerer sig fra det fremmede dvs jaeligtterne fordi de er bange for at komme i krig med
dem hvis de nu tabte saring isolerer Odin sig fra de andre guder Odin er bange for at mist sin
magt inden for gudeverden og han vil at guderne staringr sammen under hans styre Splittelsen er
accelereret i Asgaringrd og guderne har tabt det foslashrste varingben Frejs svaeligrd som skulle vaeligre med
til at beskytte dem mod jaeligtterne
I niende afnit Tors rejse til Udgaringrd skal Tor af sted til Udgaringrd og give jaeligtterne en
laeligrestreg fordi jaeligtterne narrede dem lidt for ofte Odin som var den maeliggtigste af guderne
sad hele tiden i Lidskjalv og fulgte med i hvad der skete saring Tor syntes han skulle tage affaeligre
som den daglige leder Tor beordrede Loke at tage med fordi han var den eneste som kendte
vejen men han skulle holde sin mund hele tiden og Loke tog ham paring ordet og proslashvede ikke at
snige sig udenom Paring rejsen bliver Tor narret gang paring gang af jaeligtterne og hans aeligre bliver
kraelignket Naringr han endelig giver Loke lov til at tale igen fortaeligller Loke ham hvordan han er
blevet taget ved naeligsen Loke sposlashrger Tor hvorfor han ikke har vaeligret opmaeligrksom paring at
jaeligtterne var lumske fordi det var noget som Tor hele tiden talte om Man maring huske paring at
grunden til at guderne havde magten var fordi de var klogere end jaeligtterne men her lader Tor
sig narre af deres fyrste jaeligtterne er ved at blive klogere Guderne har ogsaring tabt svaeligrdet som
selv kunne svinge over til jaeligtterne Der er begyndt at komme skaringr i deres uovertrufne magt
over jaeligtterne og magtbalancen var ved at forandre sig til jaeligtternes fordel Der bliver ogsaring
hele tiden mere og mere splid mellem guderne og det vises i dette afsnit naringr Tor mener at han
maring blive stedfortraeligder for Odin fordi han ikke viste sig men hele tiden sad i Lidskjalv Tor er
en krigsgud og han vil konkurrere mod jaeligtterne men bliver snydt af dem saring han og hans
62 Soslashrensen Villy Ragnarok s 66 1982 5 oplag 1983 Centrum
36
foslashlge taber alle de udfordringer som de garingr igennem Vi ser at magtbalancen mellem guder og
aser er ved at forandre sig jaeligtterne er blevet flere fordi de yngler og faringr boslashrn de har faringet fat i
Frejs svaeligrd og ikke mindst er de blevet snu og klogere end nogle af guderne men det maring
fremhaeligves at Tors evner laring inden for styrke men ikke begavelse
I tiende afsnit Tors fisketur naeligvnes hverken Loke eller Odin men den indeholder
derimod en beskrivelse af Tors` mislykkede forsoslashg paring at fange midgaringrdsormen sammen med
jaeligtten Hym Det gik ikke saring godt saring Tor smider hammeren efter ormen men hammeren
kommer ikke tilbage I raseri draeligber han Hym saring der havde guderne tabt et andet vigtigt
varingben og endnu engang havde guderne draeligbt en jaeligtte uden skyld Det var faktisk Tors formaringl
kun at give Hym en laeligrestreg fordi efter Njords opfattelse saring drev Hym rov paring havet med sin
hvalfangst men Tor draeligber ham og en gang til bryder en af guderne fredspagten ved
jaeligtterne
Loke havde sagt det foslashr til Tor mens ormen stadigvaeligk var paring land at det ikke nyttede
at draeligbe den med en hammer Alligevel tager Tor ikke notits af det der paring havet fordi han
ikke har kontrol over sit temperament og han vil bruge sin styrke
I ellevte afsnit Mjoslashlner eller Freja kaldte Odin guderne sammen fordi han havde set
fra Lidskjalv Tors skamfulde rejse for at fange midgaringrdsormen Her saeligtter Odin det i ord som
foslashr kun var blevet hentydet til og han taler direkte til guderne hellipHvis guder har mere end eacuten
vilje har de ingen vilje Frej har paring egen haringnd sluttet fred Tor har paring egne haringnd foslashrt
krighellip(Soslashrensen 1983 89) Her maeligrker man at der er splittelse imellem guderne Frej tabte
svaeligrdet Skraeligp i bytte for Gerda og nu har Tor tabt Mjoslashlner Guderne er ikke mere som en
glad ubekymret enhed under Odins staeligrke styre men de er begyndt at handle paring eget initiativ
og foslashlge deres instinkter To af deres tre magiske varingben som skulle beskytte guderne er vaeligk
og kommet i jaeligtternes eje men det sidste bliver opbevaret hos Odin
Jaeligtterne kommer med et fredstilbud om at de beholder Mjoslashlner som bod for Hyms
mord men de vil ikke laeligngere finde sig i rdquoat lide overlast fra gudernes siderdquo (Soslashrensen
1983 91) Hvis guderne ikke var parate til det saring var der ogsaring den mulighed at de leverede
Mjoslashlner tilbage I saring fald ville de genoprette fredsaftalen fra dengang Frej og Gerda blev gift
ved at Freja bliver gift med jaeligtten Trym og hun skal bo i Udgaringrd Det er stadigvaeligk jaeligtternes
oslashnske at der bliver fred mellem dem og guderne men de vil gerne have et symbol paring det
enten beholde Mjoslashlner eller at Freja flyttede over i Udgaringrd ligesom Gerda flyttede over i
Asgaringrd Balder den kloge gud peger paring det dilemma at hvis Freja bliver hos jaeligtterne saring er der
ikke behov for Mjoslashlner fordi der saring vil opstaring fred Derimod kan guderne ikke undvaeligre Freja
Hun er kaeligrlighedsgudinde og hun soslashrger for kaeligrligheden blandt menneskene og uden
37
kaeligrlighed kan ingen leve Balder vil derfor lave en forhandling med jaeligtterne uden at han
specificerer den naeligrmere Loke modsiger ham og han vil have at Tor skal af sted saring han kan
vise hvor snu han er Det er ikke nogen god ideacute fordi det har vist sig at Tor ikke er saeligrlig
klog og jaeligtterne har paring det sidste vaeligret hans overmaelignd Da Tor kom med den ideacute at det ville
vaeligre Loke som tog afsted for at faring fat i Mjoslashlner saring saringr Loke tvivl hos guderne rdquondashHvad tror I
der sker hvis jeg foslashrst er kaeligrlighedsgudinde hos jaeligtterne og har Mjoslashlner i haringnden Stoler I
virkelig paring migrdquo (Soslashrensen 1983 93) Balder stoler paring ham men han lader sig rive med
stemningen hos de andre guder og naeliggter Lokes sposlashrgsmaringl og Loke takker ham for det Her
kan man se at sammenholdet mellem guderne bliver mindre og mindre nogle af dem stoler paring
jaeligtterne ligesom Frej som mener at jaeligtterne skal tages med det gode og Freja siger at
jaeligtterne er fredeligere end guderne Det eneste som Balder vil er at slutte fred med jaeligtterne
Odin kommer endnu engang med eacuten af sine aforistiske saeligtninger rdquondashIlde er krig med venner
og fred med fjenderrdquo (Soslashrensen 1983 95) Splittelsen er tydelig krigsguderne vil slarings og
nedkaeligmpe jaeligtterne med magt Kaeligrlighed- og frugtbarhedsguder vil forhandle med jaeligtterne
og se paring dem som jaeligvnbyrdige men Odin vil ikke forhandlinge ved forhandlinger skal de garing
paring kompromis og der ved vil han og guderne tabe noget af deres magt og det vil han ikke
vaeligre med til
Tor tager afsted udklaeligdt som Freja faringr fat i Mjoslashlner og draeligber en masse jaeligtter foslashr han
tager af sted hjem skoslashnt Loke proslashvede paring at standse ham (dette sagn er til dels fra
Trymskvaden)63 Endnu engang udfordrer guderne jaeligtterne og viser dem aggressioner
Kloslashften mellem guder og jaeligtter bliver endnu en gang stoslashrre og mere uoverstigelig og det er
for det meste gudernes skyld fordi de har overvurderet sig selv og opfattet sig som overlegne
over jaeligtterne Guderne mener ikke at de behoslashver at garing paring kompromis og forhandle med
jaeligtterne og da det er Odin der afstikker retningen og ham der har den afgoslashrende magt over
guderne og der med bestemmer hvad de skal goslashre
Tolvte afsnit Loke frister Balder indeholder endnu en af de varsler om at
undergangen er naeligr Midgaringrdsormen strammer grebet om Midgaringrd og Odin og krigsguderne
Tyr og Tor pudsede menneskene mod hinanden for at goslashre dem mere kampvante Guderne
var blevet bange fordi de forventede at jaeligtterne ville kraeligve en kaeligmpe erstatning for alle de
jaeligtter som Tor draeligbte i Udgaringrd da han sveg aftalen mellem jaeligtter og guder for at faring fat i
Mjoslashlner Freja havde udgangsforbud fra Asgaringrd saring jaeligtterne ikke fik fat i hende Det betoslashd at
hun ikke kom i Midgaringrd og broslashdre i Midgaringrd kaeligmpede mod hinanden Guderne var nu blevet
63 httpheimskringlanowikiSangen_om_Thrym_eller_Hamren_hentes (hentet 170117)
38
fanger af egen frygt fordi gang paring gang havde de ikke holdt aftaler med jaeligtterne og stolet paring
deres egen styrke varingben og klogskab Nu havde det vist sig at nogle af deres varingben var havnet
hos jaeligtterne styrken fx hos Tor havde kun voldt dem stoslashrre og stoslashrre problemer og
klogskaben saring ikke ud til at vaeligre saring megen mere Det var blevet til en eskalation af at samle
paring flere og flere menneskelige krigere som kunne stoslashtte dem i en eventuel krig mod jaeligtter og
eskalation af angst for jaeligtterne det fremmede fordi de vidste saringdan set ikke hvad de kunne
forvente fra dem saring de forventede det allervaeligrste
Balder er splittet paring grund af sine varselsdroslashmme rdquoDet var en utaelignkelig tanke at det
skulle ende saringdan som han havde droslashmt med ragnarok Men det var snart en umulig tanke at
det kunne ende anderledesrdquo (Soslashrensen 1983 100) Her ser man et eksempel paring hvordan
Soslashrensen bruger stilfigurer i sproget her oxymoron for at vise spaltningen i Balders tanker
Balder er splittet fordi hvis han fortaeligller de andre guder om sin droslashm om ragnarok saring er han
sikker paring at de ville overfalde ham ligesom i hans droslashm og hvis han tav saring ville jaeligtterne
overfalde guderne som i den anden droslashm Han var fast i et dilemma hvor det ene udelukkede
det andet
Loke kommer og taler med ham hopper foslashrst ind til ham som en loppe men
forvandles til sin egen skikkelse foslashr han fremfoslashrer en lille tale om Odin efter at Balder har
sagt at Odin ved alt
rdquo-Tror du spurgte Loke Har du ikke undret dig over hvor lidt han har forudset hvor lidt
han har afvaeligrget Han siger at alle guder kun skal have eacuten vilje han har to Han vil ikke i
krig med jaeligtterne for han ved at han taber den og derfor faringr han Tor imod sig Han vil ikke
fred med jaeligtterne for han ved at han mister sin magt over guder og mennesker hvis der ikke
er krig Han har to viljer men kun eacutet oslashnske at bevare sin magt om saring hele verden garingr til
grunderdquo (Soslashrensen 1983 101)
Her er der Loke som er sandhedens stemme Loke ved mere end det som bliver sagt og
set fordi paring en maringde er som som Odin han har intuition som han nogle gange bruger til at
drille de andre guder fordi han kender deres svagheder og hver enkeltes akilleshaeligl og det
bruger han til at prikke til dem eller ligesom her at foregribe handlingen
Loke opfordrer Balder til at tage magten fra Odin og lave en fredsaftale med jaeligtterne
men Balder mener at det er forraeligderi Loke siger til ham at hvis Balder forholder sig passiv saring
forraringder han menneskene som har tillid til ham og husker ham paring at gudernes undergang ogsaring
er menneskenes undergang Her maner Loke Balder til at garing i mod sin egen fader som er den
39
maeliggtigste af alle guderne Han maner ham til at detronisere Odin fordi det er den eneste vej
til at redde verden og han vil have Balder med sig over til jaeligtterne og siger at det er den
eneste vej for at Balders droslashmme ikke garingr i opfyldelse men Balder er bange for at lave oproslashr
imod sin far Samtidig fortaeligller Loke om sig selv og hvorfor han kom til Asgaringrd noget som
indtil nu har vaeligret uklart Han fortaeligller om den gamle pagt mellem jaeligtter og aser som
jaeligtterne har holdt men aserne ikke Han er kommet i klemme fordi jaeligtterne mener at han har
forraringdt dem idet han skulle vaeligre deres talsmand i Asgaringrd Samtidig siger han at hvis det ikke
var for ham saring ville jaeligtterne har tabt taringlmodigheden for lang tid siden og overfaldet guderne
Hvad kunne der vaeligre sket hvis Balder havde lyttet til Loke Det kunne have vaeligret nok til at
undgaring krigen og derved Ragnarok men Balder er bange og baeligrer for stor aeligrefrygt for sin far
Situationen er her blevet tilspidset Odin sidder paring magten og vil ikke give slip uanset
hvad Han har isoleret sig og Balder som muligvis kunne forandre verdenssituationen er
bange for at tage det store skridt som behoslashves hvis der skal vaeligre mulighed for at undgaring
ragnarok Han vil ikke garing revolutionens vej og overtage magten fra sin far men han vil
derimod maeliggle for at freden mellem jaeligtter og guder kan genopstaring Her kunne det gamle
sagnmotiv hvor soslashnnen detroniserer sin far redde verdenssituationen Motivet er kendt i
forskellige udgaver hvor generationsskiftet foregaringr med revolution men ikke en glidende
overgang som er det mest almindelige Det er ogsaring grunden til at det ikke kan blive en
glidende overgang Guderne er evige og bliver ikke aeligldre pga Yduns aeligbler saring der er opstaringet
en stagnation hos dem og ingen udvikling
I 13 afsnit Balders doslashd faringr laeligseren indsigt i Friggs tankeverden hvor hun savner den
tid da der var behov for hende som moderfigur for sine soslashnner som nu var blevet guder Hun
foslashler sig overfloslashdig men hun kan stadigvaeligk maeligrke paring sine moderinstinkter hvordan hendes
soslashnner har det daringrligt af forskellige grunde fx Balder som alle holder af og hun elsker mest
Her beskriver Soslashrensen hendes foslashlelser ved brug af gentagelse og modsaeligtninger rdquoBalder der
var saring lys at det skar i oslashjnene var blevet saring moslashrk i blikket at det skar hende i hjertetrdquo
(Soslashrensen 1983 106) I denne korte saeligtning naringr Soslashrensen ved at bruge modsaeligtningerne lys
og moslashrk og gentagelsen af datidsform af verbet skaeligre skar at forstaeligrke laeligserens opfattelse
af Friggs foslashlelser Balder vil ikke fortaeliglle sin mor om sin droslashm hvor i hun har set smilende til
da de andre guder proslashvede paring at draeligbe ham men han fortaeligller hende om sin frygt Ved ikke
at fortaeliglle hele sandheden men fortie dele af den om at det er hans egne broslashdre som han
uvilkaringrligt kommer til at sammenligne med vilde dyr som overfalder ham saring kommer Frigg
til at tage en beslutning for at glaeligde Balder men denne beslutning som bliver taget af denne
elskende moder har fatale foslashlger Ifoslashlge Soslashrensen raringdede Frigg kun over den vilde natur og
40
der skulle ikke goslashres saring meget ved den og i oslashvrigt var stoslashrstedelen af den vilde natur ovre hos
jaeligtterne Nu fik Frigg endeligt brug for sin magt over den vilde natur Frigg fik alt i naturen til
at svaeligrge at Balder ikke skulle goslashres fortraeligd og endda jaeligtterne og guderne undtagen Odin
svor at de ikke ville skade Balder Der holdes en forestilling i Asgaringrd for at vise at Balder var
uroslashrlig og at han ikke var bange hvor der blev kastet sten oslashkser hammere og endda Odin
kastede sit spyd ad ham uden at kunne skade ham Hvad der har foregaringet i Odins tanker da
han kastede spydet Gungner kan man kun taelignke sig Odin havde ikke aflagt ed om at han
ikke ville skade Balder havde han muligvis et skjult haringb om at det alligevel ville ske Odin
ved alt og han burde ogsaring vide at Balder skal blive hans arvtager hvis verden ikke skal garing
under men Odin er ikke parat til at give magten fra sig
Loke viser sig igen for Balder foslashrst i form af en loppe foslashr han kommer i egen
skikkelse Igen ivrer han Balder til at gentage skuespillet fra Asgaringrd ovre i Midgaringrd for at vise
menneskene at de andre guder ikke kan saringre ham og saring vil de indse at han er den stoslashrste gud
og hylde ham som den oslashverste gud rdquoDu maring give menneskene noget andet at tro paring end kamp
og sejr og doslashd og genopstandelse til slagsmaringl og aeligdegilderrdquo (Soslashrensen 1983 110) Her
fremtryller Loke et billede af at verden kunne vaeligre anderledes Balder den blide fredsgud
kunne saeligtte sit praeligg paring verden og et nyt verdensbillede hvis han overtog magten fra sin far
Balder er stadigvaeligk i tvivl men Loke giver ikke op og kommer med det forslag at optraeligde
med forestillingen i Midgaringrd for at vise menneskene at guderne stadigvaeligk er staeligrke og ikke
kan faeligldes med varingben Loke mener ogsaring at guderne skal vise at de er blandt menneskene og
de beskytter menneskene rdquomod jaeligtteyngelrdquo Men hvem er jaeligtteynglen Er det ikke Loke
selv Guderne har det bare med at glemme at han er jaeligtte det er kun naringr der garingr noget galt at
de husker det Lokes argument kan Odin ikke staring imod og siger rdquo-Altid var det guders sag at
beskytte de smaring og svage mod de store og staeligrkerdquo (Soslashrensen 1983 111) I Odins korte svar
ligger der er en skjult modsaeligtning Det er guderne som er de store og staeligrke og er det saring
gudernes opgave at beskytte menneskene mod guderne Det kan godt forstarings saringdan og hvis
man kender historiens afslutning saring er denne forstaringelse af Odins ord rigtig
I en samtale mellem Odin og Balder vises det at Odin ved mere end han burde vide
Han ved at Balder mener at Odin er for passiv i forhold til at afvaeligrge ragnarok og ikke
mindst ved han at Loke mener at Balder er bedre til det end Odin Odin siger at guderne ikke
kan leve i fred med jaeligtterne og samtidig bevare deres magt og han siger ogsaring at rdquoEn saringdan
fred kan jeg ikke slutterdquo (s 113) Betydningen af det er dunkel og tvetydig Mener han at han
ikke kan straeligkke sig saring langt for at lave en fredspagt med jaeligtterne eller mener han at han selv
41
er blevet utilstraeligkkelig og nu skal der nye tilgange til at standse denne acceleration mod
ragnarok
Odin siger at han er parat til at overgive magten til Balder som er den eneste som kan
etablere fred i hele verden men han er paring samme linje som Loke showet skal vaeligre i Midgaringrd
og bagefter vil han deklarere generationsskiftet og de nye tider Lige her i historien ser det ud
til at ragnarok kan undgarings paring en fredelig maringde og uden blodsudgydelse
Guderne tager over til Midgaringrd hvor de kaster bla paring Balder med de to overnaturlige
varingben som de har tilbage Odins spyd og Tors Mjoslashlner men varingbnene preller af paring ham
Showet skulle slutte med et klimaks hvor Balder blev bombarderet af alle guderne paring en gang
Men Balder falder doslashd om Hoslashder draeligber Balder med en lille pil og nogle af guderne taelignker
paring deres magtposition overfor menneskene Menneskene havde set en gud doslash den gud som de
havde elsket mest og stolet paring endda draeligbt af en anden gud Kunne de blive ved med at vaeligre
guder for menneskene efter dette Midt i sorgen saring taelignker de paring om deres magt vil blive
mindre De proslashver ogsaring paring at finde en syndebuk fordi Hoslashder siger at der var nogen som gav
ham buen og sigtede for ham ellers vidste han intet han var jo blind Loke som plejede at staring
for hvad der gik galt hos guderne eller i hvert fald faring skylden for det var helt forduftet
Balder endte i Helhjem og Hel sagde at Balder kunne vende tilbage hvis hele verden
graeligd Og hele verden graeligd og det var foslashrste gang som verden var forenet uden der var krig
nogen steder Eacuten person graeligd alligevel ikke og det var Tokk som sagde at hun ikke kunne
graeligde fordi hun havde mistet alle sine soslashnner i krigen Guderne mente at muligvis var det
Loke som var Tokk for han kunne forandre sig til alle slags vaeligsener og ingen vidste
hvorhenne han var Soslashrensen paringstaringr ikke at det er Loke men det er noget som guderne mener
naringr de proslashver at give nogen skylden for Balders doslashd Maringske skal man tro paring Tokks ord som
var en gammel eneboer helt alene i verden at hun ikke kunne graeligde fordi alle hendes soslashnner
var blevet draeligbt i krigen og hun havde kun toslashrre taringrer tilbage overfor en som er blevet draeligbt i
leg Hvis man ser paring det fra denne synsvinkel saring er det faktisk gudernes skyld at Tokk ikke
graeligd Hun har tabt alt det dyrebareste som hun ejede og det er gudernes skyld fordi de skulle
bruge hendes soslashnner i krigen mod jaeligtterne Her har guderne gravet sin egen grav ved at lade
menneskene kaeligmpe mod hinanden og draeligbe hinanden for at faring flere soldater paring sin side i
Ragnarok Det eneste haringb om en fredelig aftale mellem jaeligtter og guder er slukket og nu er
der kun en vej fremad mod ragnarok og moslashrket
Balders doslashd er historiens andet vendepunkt peripeti Indtil hans doslashd har det vaeligret
hentydninger til at der vil blive ragnarok men det er i en usikker fremtid og faktisk er guderne
ret ubekymrede og deres dagligdag ser ud til at vaeligre ret ensformig hvor der sker det samme
42
hele tiden og enhver passer sine opgaver Hvis der sker noget saring er det paring Lokes initiativ
eller han indblandes i hvert fald i episoderne Balders droslashmme var realistiske for ham men de
var kun droslashmme og alligevel bliver de til at Frigg vil troslashste ham med at alle i verden skulle
svaeligrge at de ikke ville skade ham Det er som om skaeligbnen har bestemt at der skal blive
ragnarok og ved at proslashve at undgaring det saring naeligrmer de sig i stedet for Balder som var symbol
for enighed og fred var lige ved at overtage magten og han var den eneste som kunne faring
fredspagten mellem jaeligtter og guder til at genopstaring Hvad er det som garingr galt Hvorfor faringr han
ikke lov til at leve og etablere den gamle magtbalance i verden Hvis skyld er det
I 14 afsnit Asernes haeligvn bryder Odin aftalen med Freja og tager alle faldne krigere
til sig Aftalen mellem dem som foslashr var forenede som guder er blevet brudt og vanerne er
forbitrede over det Sammenholdet er vaeligk og de definerer sig ikke mere som en enhed men
hver enkelt taelignker paring sin position og proslashver paring at goslashre sin andel stoslashrre Der er opstaringet en
mindre magtkamp mellem krigsguderne som er aser paring den ene side og vanerne Frej og
Freja paring den anden side Menneskene stod i krig med hinanden fordi vanerne Freja og Frej
ikke fik lov til at komme mere ned til dem og der fandtes ikke kaeligrlighed mellem menneskene
mere og markerne var golde Det var krigsguderne som tjente paring det fordi de saring fik flere
doslashde krigere til sig Balder var doslashd og haringbet om fred og samhoslashrighed doslashde sammen med
ham Hvis aserne fulgte deres egen love saring skulle de haeligvne Balders doslashd ved at draeligbe Hoslashder
men saring skulle han haeligvnes og det ville medfoslashre at aserne udryddede sig selv I stedet finder de
en syndebuk uden for gudernes raeligkker og derved undgaringr de at begaring aeligresdrab og eliminere
sig selv Loke var forduftet ved Balders doslashd og det maringtte vaeligre bevis paring at han var skyldig
Naringr Loke vender tilbage saring er guderne ved at geare sig op og de drikker mjoslashd og taler
hoslashjroslashstet om hvordan de skal haeligvne sig paring Loke Portvagten Elder naeliggter Loke adgang og
det bliver direkte over Elders lig som Loke kommer ind Foslashr han draeligber Elder saring goslashr han krav
paring at blive lukket ind og siger rdquoJeg har malurt til deres oslashlrdquo (Soslashrensen 1983 121) Her goslashr
Soslashrensen brug af talemaringdens dobbeltbetydning Det kan forstarings bogstaveligt fordi malurt
bliver brugt som smagsstof i nogle alkoholiske drikke men i overfoslashrt betydning kan det
betyde at oslashdelaeliggge stemningen Her er det foslashrste gang i historien som Loke direkte overfalder
guderne verbalt Han spotter dem for deres kortsynethed og seksuelle udskejelser Dette bliver
sat op som en samtale i et skuespil og det er det eneste sted det goslashres i historien Emnet til
denne samtale kommer ikke fra Snorre-Edda men Soslashrensen henter emnet fra AEliggers
Gjestebud Lokes Ordstrid64 Her kritiserer han dem haringrdt for deres opfoslashrsel og henviser bla
64 httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
43
til Odins broslashdre som forsvandt paring mystisk vis efter at Odin var kommet hjem fra en rejse og
de havde taget magten imens og begge to havde vaeligret sammen med Freja et sagn som i
oslashvrigt kommer fra Ynglingesaga I fortsaeligttelse af det siger Loke rdquoHvis guder kun skal have
eacuten vilje er det bedst der kun er eacuten gud Bedst ikke at foslashde gudeboslashrn naeligstbedst at skaffe dem
af vejenrdquo (Soslashrensen 1983 123) Senere i samtalen siger han ogsaring naringr han taler om
misteltenen som voksede efter at verden var taget i ed rdquohellip [den] slyngede sig som en slange
om Yduns aeligbletraelig Heimdal som hoslashrer graeligsset gro maring jo have hoslashrt det Odin som ser
alting maring jo have set det Sposlashrg dem hvorfra Hoslashder fik sin pilrdquo (Soslashrensen 1983 124-125)
Her beskylder Loke Odin for brodermord og ogsaring at have draeligbt sin egen soslashn Balder og
grunden til at guderne ikke faringr boslashrn mere er at guderne skal have eacuten vilje dvs Odins vilje
Stagnationen og gudernes indbyrdes svaeligkkelse er Odins skyld fordi han synes det er vigtigst
selv at holde paring magten
Anklager om at Loke er forraeligder hvor Odin angrer at han har taget ham med til
Asgaringrd vender han imod Odin og han svarer
rdquoFordi jeg vidste hvad du var for en tog jeg med til Asgaringrd for at afvaeligrge det
vaeligrste For at holde sammen paring det som du gjorde alt for at splitte ad Guder satte du op
mod jaeligtter mennesker satte du op mod mennesker for at de kunne falde i krig og komme til
Valhal og oslashge din haeligr Guder satte du op mod guder den halve val som jeg fik spillet over til
Freja staringr rustet imod dine doslashde krigere Hvordan kan en verden bestaring hvor alle staringr
hinanden imod Da hele verden stod samlet om Balder lod du ham falde Nu staringr din verden
for fald I bliver ormens og ulvens bytterdquo (Soslashrensen 1983 126)
Loke har aldrig vaeligret saring direkte i sin tale som her Indtil nu har det kun vaeligret
hentydninger og talemaringde med dobbelt betydning som har kendetegnet hans sprog Han
fremstaringr som en spiller hvor det ikke er haringndgribeligt hvordan det som han siger skal forstarings
og paring hvilken side han er og hvem han er Her giver han Odin skylden for den haringbloslashse
situation som verden er kommet i og det er udelukkende fordi Odin har plantet splid mellem
alle vaeligsener i verden Grunden til det maring vaeligre Odins hersker syge og at han ville at der kun
var eacuten vilje nemlig hans og det er nemmere at have kontrol over andre hvis de ikke staringr
sammen men modarbejder hinanden Her fremstiller Loke sig selv som eacuten der har proslashvet paring
at bjaeligrge verden ved at forene de modstridende kraeligfter som Odin havde sat op imod
hinanden
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
2
Resumeacute
Denne opgave handler om Villy Soslashrensens fortolkning af den nordiske mytologi i hans
bog Ragnarok Hans fortolkning bliver relateret til hans tanker om menneskets splittelse og
konsekvenserne af fortraeligngning i det indre sjaeligleliv I Ragnarok bliver denne problemstilling
overfoslashrt til samfundet og vist hvordan magtkampe kan foslashre til verdens undergang
Der bliver redegjort for Snorri Sturlusons formaringl med Snorre-Edda og fokuseret paring
enkelte vaeligrker fra den romantiske periode Guldhornene af Adam Oehlenschlaumlger
Maskeradeballet i Dannemark-et Syn af Nikolaj Frederik Severin Grundtvig og Nibelungens
Ring af Richard Wagner Vaeligrkerne som bliver omhandlet i opgaven bliver sat i ideacutehistorisk
sammenhaeligng med deres samtid og opgaven indeholder ogsaring udpluk af kritik af Villy
Soslashrensen skrevet af kendte danske litteraturkritikere
Uacutetdraacutettur
THORNessi ritgereth fjallar um tuacutelkun Villy Soslashrensens aacute norraelignni goethafraeligethi iacute boacutek hans
Ragnarok Tuacutelkun hans aacute goethsoumlgnunum er sett iacute samhengi vieth paeliglingar hans um innri baraacutettu
og afleiethingar thorness aeth uacutetiloka thornaeth sem er oacutethornaeliggilegt Iacute Ragnarok yfirfaeligrir hann thornessa baraacutettu
yfir aacute samfeacutelagieth og hvernig valdabaraacutetta getir leitt til heimsendis
Tilgangur Snorra Sturlusonar meeth ritun sinni aacute Snorra-Eddu er rakinn og einnig er
horft aacute einstoumlk verk fraacute roacutemantiacuteska tiacutemabilinu thornar sem goethsagnirnar koma vieth soumlgu en thornau eru
Gullhornin eftir Adam Oehlenschlaumlger Maskeradeballet i Dannemark-et Syn eftir Nikolaj
Frederik Severin Grundtvig og Niflungahringurinn eftir Richard Wagner
Verkin sem fjallaeth er um iacute ritgerethinni eru sett iacute hugmyndafraeligethilegt samhengi vieth siacutena
samtiacuteeth og ritgerethin inniheldur einnig syacutenishorn af gagnryacuteni aacute Villy Soslashrensen sem er skrifueth af
thornekktum boacutekmenntagagnryacutenendum iacute Danmoumlrku
3
1 Indledning
Villy Soslashrensens novelle Soldatens juleaften (1955) fik mine oslashjne op for Soslashrensens
forfatterskab Novellen handler om en soldat som ofrer sit liv for at kunne draeligbe uvennen Paring
sin vej i en faldskaeligrm ned mod Jorden foslashlger en flok engle med ham og selveste Gud tilbyder
ham sandheden i bytte for bomben som han holder i sin favn Soldaten kommer for en stund i
tvivl om hvad han skal goslashre men bestemmer sig for at lade sig falde i doslashden det kunne jo
altid vaeligre at bomben faldt i de forkerte haelignder Denne lille novelle viser at mennesket har et
valg men af angst for at miste magten tabe for uvennen som han ikke kender og er bange
for saring eliminerer han hellere sig selv og fjenden Der er eventuelt en lang vej mellem denne
novelle og Ragnarok (1982) men alligevel findes der en faeliglles kerne eller budskab mellem
disse to historier i Soslashrensens forfatterskab
Anden verdenskrig efterlod samfundet med et nyt verdensbillede hvor intet laeligngere
var sikkert og man maringtte revurdere samfundets og menneskets vaeligrdier Den kolde krig holdt
verden i et jerngreb og verden blev delt op i os og dem og saring var der nogle som var neutrale
eller havnede midt imellem Dette verdensbillede havde indflydelse langt ind i de kulturelle
kredse og med dette fragmenterede verdensbilllede hvor mennesket var fremmmedgjort og
analyseret gjorde modernismen sit indtog Men hvordan havde det indflydelse paring forfatteren
Villy Soslashrensen
Jeg vil fokusere paring Ragnarok for at se hvordan Soslashrensens samtid genspejles her i og
hvordan hans syn paring menneskene og verdens magtfordeling kommer til syne i vaeligrket
Paring vej til Soslashrensens Ragnarok vil jeg ogsaring saeligtte den nordiske mytologi i ideacutehistorisk
sammenhaeligng ved at inddrage nogle af romantikkens fremtraeligdende figurer som benyttede
mytologien i skabelsen af nogle af deres vaeligrker
11 Opbygning
Mit primaeligre fokus i dette speciale bliver paring Villy Soslashrensens bog Ragnarok (1982) og
hvordan Villy Soslashrensen allegoriserer den nordiske mytologi
I opgavens anden del skriver jeg om Snorre-Edda dens forfatter og den politiske
samtid i Island som den menes at vaeligre nedskrevet i
I opgavens tredje del vil jeg se naeligrmere paring udvalgte repraeligsentanter fra romantikken
og hvordan de omgarings den nordiske mytologi i et par af deres vaeligrker i deres digtning Disse
repraeligsentanter var fremtraeligdende i romantikken og menes at have haft stor indflydelse paring
deres litteraeligre samtid og ind i fremtiden Dem som jeg har valgt at fokusere paring er
-Adam Oehlenschlaumlger og hans digt Guldhornene 1802
4
- N F S Grundtvig Maskeradeballet 1808
-Richard Wagner Nibelungens Ring og derunder Cheacutereaus fortolkning af Wagners
Nibelungens Ring
Den fjerde del af opgaven hoveddelen er der fokus paring Villy Soslashrensen og Ragnarok
Jeg praeligsenterer et overblik over Villy Soslashrensens samtid og hans vej til Ragnarok
Her inddrages Villy Soslashrensens baggrund og filosofi lige som hans tanker om det fortraeligngte
og dets rolle i al udvikling og det eksistentielle sposlashrgsmaringl som mennesket indrages i I
samme afsnit bliver der ogsaring henvist til hvad der er skrevet om Villy Soslashrensen og hans
forfatterskab og hvad der kendetegner hans sprog og stil
Dernaeligst kommer opgavens hoveddel som er en gennemgang af selve historien og en
analyse af Ragnarok som politisk og filosofisk allegori
Den femte del er konklusion og refleksion over hvordan den nordiske mytologi er
blevet brugt som allegori med hovedvaeliggt paring Soslashrensens Ragnarok og Soslashrensens ideacuteer om det
gode og det onde jf Legenden om den onde Judas fra Formynderfortaeligllinger
12 Problemformulering
Mit fokus og det overordnede formaringl med specialet er at undersoslashge hvordan Villy
Soslashrensen allegoriserer nordisk mytologi i sit vaeligrk Ragnarok (1982) og hvordan det relaterer
til Soslashrensens syn paring fortraeligngning og hans politiske samtid
Det underordnede formaringl er at vise hvordan nogle af romantikkens kunstnere
ideacutehistorisk har benyttet den nordiske mytologi
Jeg vil bla svare paring efterfoslashlgende sposlashrgsmaringl
-Hvilke elementer bliver allegoriseret hos Villy Soslashrensen i Ragnarok
-Den skaeligve magtfordeling i Ragnarok
-Hvorfor har historierne hos Snorri Sturluson og Villy Soslashrensen forskellige afslutninger Kan
det evt have noget at goslashre med det verdensbillede som kendetegner disse respektive
forfatteres samtid
For at naring frem til mit overordnede maringl og for at understoslashtte min undersoslashgelse vil jeg
inddrage anden litteratur af Soslashrensen hvor det er relevant og litteratur hvor Villy Soslashrensens
forfatterskab er blevet analyseret Jeg indddrager ogsaring tekster hvor Villy Soslashrensen selv har
reflekteret over andre forfattere og tekster paring sin vej til bogen Ragnarok Der bliver ogsaring
alment om Soslashrensens samtid og verdensbilledet i aringrene som Ragnarok blev skrevet
De underordnede maringl vil jeg naring frem til ved at skrive om enkelte vaeligrker af Adam
Oehlenschlaumlgers Guldhornene N F S Grundtvigs Maskeradeballet i Dannemark og
5
Richard Wagners Nibelungens Ring samt Patrice Cheacutereaus instruktion af den i 1976 ved
Bayreuth Festivalen
6
2 Snorre-Edda og dens skaber
I dette afsnit vil jeg fokusere paring teksten som er det stoslashrste fundament for Villy
Soslashrensen genfortaeliglling om Ragnarok Foslashrst vil jeg fortaeliglle om nogle hovedtraeligk man ved om
Snorri Sturluson dernaeligst opbygningen af Snorre-Edda og til sidst formaringlet med den Hvorfor
blev dette vaeligrk skrevet i det 13 aringrhundrede og hvordan kan man maeligrke datidens indflydelse
paring emnet
Dette afsnit bygger mest paring nogle islandske boslashger Heiethin minni Greinar um fornar
boacutekmenntir1 Iacuteslensk boacutekmenntasaga I2 Snorra-Edda3 og Gylfaginning Den gamle nordiske
gudelaeligre4
21 Snorri Sturluson
Snorri Sturluson blev foslashdt i den sidste del af det 11 aringrhundrede og er opvokset i Oddi
som dengang var det vigtigste dannelsessted i Island fordi det var man der oplevede
stroslashmninger fra europaeligisk kultur Senere hen blev han hoslashvding i Reykholt hvor han bla
skriver Heimskringla og Snorre-Edda Man mener at Snorri er blevet faeligrdig med vaeligrket i
1230acuteerne Snorri var indflydelsesrig i Island over en periode bla ved at gifte sine doslashtre med
nogle hoslashvdinge Senere hen satsede han forkert paring hvem der skulle blive konge i Norge og det
endte med at Haringkon den gamle som blev valgt som konge saring paring Snorri som en forraeligder og
beordrede Snorris forhenvaeligrende svigersoslashn til at lade ham draeligbe og ordren blev udfoslashrt i
1241 i Snorris hjem5
22 Opbygning af Snorre-Edda
Snorre-Edda er bevaret i forskellige haringndskrifter og det kan altid diskuteres hvilken eacuten
er den rigtige men det er en diskussion som der intet eviggyldigt svar eller loslashsning findes paring
Haringndskriftet som man bygger mest paring er CodReg 2366 4to selvom man har lavet
mindre forandringer efter andre haringndskrifter som ikke bliver naeligvnt her Det findes kun i eacutet
haringndskrift Uppsalaboacutek hvor Snorri Sturluson bliver direkte naeligvnt som rdquosammensaeligtterrdquo af
vaeligrket
1 Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Ed Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth Heimskringla Reykjaviacutek 1999 2 Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Ed Guethruacuten Nordal Sverrir Toacutemasson Veacutesteinn Oacutelason Maacutel og Menning Reykjaviacutek 1992 3 Edda Snorra Sturlusonar Ed Heimir Paacutelsson Maacutel og Menning Reykjaviacutek 1984 4 Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda) Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn 5 Iacuteslensk boacutekmenntasaga I s 366ff
7
Vaeligrket starter med en fortale eller prologus som man mener kan deles op i to dele Fortalen
er irrelevant for dette speciale men kan alligevel ikke udelades i optaeliglling af Snorre-Eddas
dele fordi den er opbevaret i alle haringndskrifter af vaeligrket Indholdet af den er ikke i
overensstemmelse med resten af Snorre-Edda saring senere tiders forskere er uenige i om den er
skrevet af Snorri eller ej6 men det er en skoslashnssag som ikke har interesse her
Den foslashrste hoveddel af Snorre-Edda er Gylfaginning Gylve bliver naeligvnt i fortalen
som en konge i Sverige der har taget godt imod Odin I Gylfaginning tager Gylve afsted
forklaeligdt som en gammel mand for bedre at kunne forstaring hvorfor det gik saring godt hos aserne
Selvfoslashlgelig ser de igennem ham og den treenige Odin Hoslashj Jaeligvnhoslashj og Tredje tager i mod
ham Gylfaginning er en rammefortaeliglling og opbygget efter datidens laeligreboslashger dvs den
uvidende fremlaeliggger sposlashrgsmaringl og den alvidende svarer Den fortaeligller i kronologisk
raeligkkefoslashlge om verdens skabelse verdensbilledet og verdens undergang Men i stedet for en
toslashr optaeliglling saring bliver beretningen krydret med viser fra eddadigtene dele af Voslashlvens sparingdom
og fortaeligllinger om vaeligsner i den nordiske mytologi og deres saeligrpraeligg paring godt og ondt
Den anden hoveddel af Snorre-Edda er Skjaldskabslaeligren som er en samling af
mytologiske fortaeligllinger og det vigtigste eksempler paring digteriske omskrivninger som tit
bygger paring vaeligsener eller episoder fra den nordiske mytologi Foruden Skjaldskabslaeligren er
Gylfaginning vores hovedkilde til den nordiske mytologi som vi kender den i dag
Den tredje og sidste del af Snorre-Edda er Haacutettatal Det er en optaeliglling af forskellige
versearter som er undervisning i hvordan forskellige versemaringl skal laves
23 Formaringlet med Snorre-Edda
SnorrendashEdda er bevaret i forskellige haringndskrifter hvor der kan vaeligre forskel mellem
dem Forskere har igennem tiderne funderet over hvorfor Snorri Sturluson en kristen
indflydelsesrig hoslashvding med jordnaeligre bekymringer som magtkampe og korruption var saring
optaget af at bevare den gamle religion i form af myter
Snorri er blevet beskyldt for at spinde historier efter behag og grunden til denne
beskyldning skulle vaeligre at fortaeligllemaringden var let og komisk og han betaelignker sig ikke naringr han
skoser aserne med groteske fortaeligllinger Han har alligevel ind imellem gamle kilder fra
eddadigtene som han henviser til samt andre digte
I Snorris samtid skrev man paring bearbejdet kalveskind (pergament) saring hvert ord og hver
saeligtning er rdquodyrrdquo Mest sandsynligt er det at Snorri med sit vaeligrk har villet vise hvordan det
6 Iacuteslensk boacutekmenntasaga I s 535ff
8
gamle verdensbillede er uloslashseligt forbundet med hans samtids digtning og hvis man skal
kunne forstaring de aeligldre digte saring maringtte man kende til de gamle myter Paring samme maringde viser han
at man kan holde digtersproget levende og righoldigt ved at bruge digteriske omskrivninger
som bygger paring den nordiske mytologi7 Skoslashnt Snorri Sturluson var eacuten af de stoslashrste hoslashvdinger i
Island og deltog i magtkampen som var forloslashber for det politiske kaos og magtkamp i Island
paring rdquoSturlungaoumlldrdquo saring har han givet sig tid til at saeligtte sig ned eller i hvert fald soslashrge for at
Snorre-Edda blev skrevet maringske som en slags indre flugt fra verdslige ting Det finder vi ikke
svar paring men han skal have tak for sit arbejde
7 Iacuteslensk boacutekmenntasaga I s 534ff
9
3 Romantik
Denne del af afhandlingen handler om et par af de stoslashrste navne inden for et begraelignset
omraringde af litteraturen i romantikkens tidsalder Jeg starter med en almen oversigt over
nationalromantikken i Danmark og dens forloslashber Derefter vil jeg fokusere paring Adam
Oehlenschlaumlger og hvordan den nordiske mytologi kommer til udtryk hos ham i digtet
Guldhornene (1802) under hvilken indflydelse han var og for det tredje hvilken indflydelse
hans vaeligrker havde
Derefter vil jeg se paring eacutet af Grundtvigs digte Maskeradeballet i Koslashbenhavn (1808) og
hvordan han fletter den nordiske mytologi og heltesagn ind i digtet og saeligtter dem i forhold til
den politiske situation i Danmark paring det tidspunkt som vaeligrket er lavet Disse to vaeligrker af
Oehlenschlaumlger og Grundtvig er deres ungdomsvaeligrker som baeligrer praeligg af at de begge er
fulde af ungdommens ildhu og vil bruge deres naringdegave digtekunsten til at kritisere deres
samtid
Til sidst vil jeg se paring hvordan den nordiske mytologi blev fortolket i Europa hos bla
Richard Wagner i Nibelungens Ring (1876) og senere Cheacutereaus iscenesaeligttelse af Ringen i
1976
Grunden til at jeg goslashr det er at alle disse tekster og fortolkninger er gennemgaringet af Villy
Soslashrensen foslashr han selv gik i gang med sin boslashrnevenlige fortolkning af Ragnarok
Wagners vaeligrk Nibelungens Ring er inspireret af revolutionernes boslashlger i 1848 mens
Oehlenschlaumlgers og Grundtvigs digte indeholder en direkte kritik af samtiden Baringde
Grundtvig og Oehlenschlaumlger brugte den nordiske mytologi som kilde til deres digtning i
mange andre vaeligrker men det er i disse to digte hvor man kan finde en direkte samfundskritik
31 Nationalromantikken i Danmark
Romantikken kan siges vaeligre oplysningstidens arvtager eller i hvert fald logiske
fortsaeligttelse I romantikken vendte man imidlertid blikket indad mod det ubevidste og saring paring
mennesket som ophoslashjet men samtidig en del af naturen
Romantikkens introduktion i Danmark kan med betydelig praeligcision dateres til 1802 da
den dansk-tyske filosof Heinrich Steffens holdt forelaeligsninger i Koslashbenhavn8 Steffens kom
som en komet ind i de danske aringndelige kredse Han havde opholdt sig i Tyskland hvor hans
8 httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
10
omgangskreds var de romantiske digtere men den nye filosofi var endnu ubekendt i
Danmark Han bliver i dag omtalt som igangsaeligtter for Oehlenschlaumlgers og Grundtvigs
digtning men hans indflydelse og hans universalfilosofi eller naturromantik havde langt
stoslashrre virkning langt ud over de litteraeligre kredse bla paring H C Oslashrsted9
Interessen for den nordiske fortid som var en del af nationalromantikken i Danmark
og andre europaeligiske lande har roslashdder bla til Montesquieu som fremfoslashrte tesen om klimaets
indflydelse paring menneskene og senere hen schweizeren Paul-Henri Mallet (1730-1807) som
med sine vaeligrker og oversaeligttelser aringbnede den nordiske mytologis verden op for dannede
mennesker i Europa Nationalromantikken var en reaktion mod enevaeligldekulturen som
byggede paring den romerske kultur hvor guderne var perfekte og evige og simpelthen
guddommelige og ufejlbarlige I det norroslashne stof fandtes eller rettere sagt aringbenbaredes en
guldgrube af helte- og konge sagn som kunne vise en national fortid fyldt med kulturelle
vaeligrdier Efterharingnden dannedes en kutyme hvor de nordiske sagn og derved ogsaring den
nordiske mytologi kunne bruges som kulisser for samtidens allegorier og den blev mere
politisk end romantisk10
9 Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Aage Henriksen S12 1975 Forlaget Fremad 10 Dansk litteraturhistorie 4 s309ff 1983 Gyldendal
11
32 Adam Oehlenschlaumlger som universalromantikkens digter
Adam Oehlenschlaumlger blev foslashdt 1779 og allerede i 1802 udkom hans foslashrste samling af
digte romancer og lyrisk drama hvor en gennemgaringende traringd er at afstaring fra den borgerlig
kultur og soslashge efter loslashsninger i naturen eller i en fjern fortid11 Foslashr det havde han vundet en
medalje paring universitetet for en afhandling om hvordan man kunne bruge den nordiske
mytologi som en digterisk kilde Adam Oehlenschlaumlger var sandsynligvis under indflydelse af
Johannes Ewald som var en generation aeligldre end Oehlenschlaumlger Ewald skrev bla
syngespillet Balders doslashd hvor det er kaeligrligheden som styrer gudernes skaeligbner12 Her kan vi
se at Adam Oehlenschlaumlger ikke har vaeligret saring fjernt fra Snorri Sturlusons ideacute om bevaring af
den nordiske mytologi Snorris formaringl var at bevare og berige digtersproget for sin samtid og
fremtid mens Adam Oehlenschlaumlgers formaringl var at bruge emnet som digterisk inspiration
Adam Oehlenschlaumlger kom som en hvirvelvind godt nok i koslashlvandet af Henrich Steffens
ind i de danske litteraeligre kredse Han var inspireret af Steffens forelaeligsninger om naturfilosofi
og han var ogsaring under indflydelse af andre kulturelle kredse som han deltog i af liv og sjaeligl
En af de kredse var Drejers klub hvor mange af datidens vigtigste aringndens maelignd var
medlemmer af Da Oehlenschlaumlger som ung mand kom med i klubben var der ved at dannes
en generationskloslashft hvor de aeligldre medlemmer som i deres tid havde vaeligret radikale nu var
blevet repraeligsentanter for nostalgi og den gamle oplysning De aeligldre medlemmer var blevet
en del af det politiske og kulturelle magtsystem og de yngre medlemmer ytrede deres oproslashr
mod de gamle ved at vaeligre ikke-politiske De udfoldede sig i stedet for paring omraringder som natur
og historie og saring paring hele universet som eacuten levende organisme og tillod sig at vise foslashlelser og
sanselighed i deres digtning13
321 Adam Oehlenschlaumlger og Guldhornene
Selve guldhornene hvis historie inspirerede Oehlenschlaumlger er et oldtidsfund som
man mener oprindelig stammer fra 400 eKr De blevsenere fundet i Jylland det ene i 1700 af
en kvinde som i oslashvrigt fik et skoslashrt af kongen i findeloslashn og det andet blev fundet i 1800-tallet
af en landmand Hornene havde begge to baringde romerske og nordiske motiver Motiverne paring
hornene er blevet fortolkede paring forskellig vis alt efter hvilket tidspunkt fortolkninger er sket
og af hvem Det er i hvert fald sikkert at de var oldtidsfund og med sine ca 7 kilo guld saring
blev de vaeligrdsat I en periode blev det foslashrste brugt som drikkehorn i kongehuset men senere
11 Dansk litteraturhistorie 4 s620ff 1983 Gyldendal 12 httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117) 13 Dansk litteraturhistorie 4 s610ff 1983 Gyldendal
12
hen blev de begge to opbevaret paring det Kongelige Kunstkammer som en del af Danmarks
nationale skatte Da skete det at en gemen tyv Niels Heidenreich fik dem stjaringlet 1802 og
omsmeltet hjemme i sit koslashkken og bla lavet om til smykker og efterligninger af indiske
moslashnter Dette vakte selvfoslashlgelig stor opmaeligrksomhed men det var Oehlenschlaumlgers digt
Guldhornene som har gjort deres historie udoslashdelig14
Oehlenschlaumlger skrev digtet Guldhornene i november 1802 da han var 23 aringr gammel
Det blev skrevet nogle maringneder efter at guldhornene var blevet stjaringlet og der siges at han har
skrevet det paring eacuten nat efter en 16 timers samtale med Steffens15 Digtet som er i klassisk stil
med enderim skoslashnt versene ikke er lige lange indeholder universalromatikkens ideacuteer og var
en skjult kritik af samtiden og hvor fortiden blev ophoslashjet
Oehlenschlaumlgers billedsprog i dette episke digt giver laeligseren en levende indsigt i
historiens fremadskridende ved sine visuelle billeder og ved at give naturen levende
egenskaber som var kendetegnende for romantikken
De to foslashrste vers giver laeligseren en opfattelse af uhygge og hvordan man soslashger eller
snarere famler i moslashrket diverse steder efter et bevis paring dengang rdquoHimlen var paa Jordenrdquo
Hvordan man soslashger efter fortidens vaeligrdier Andet vers slutter med at kalde til guderne rdquoGiv
et Glimt tilbagerdquo Giv os et bevis paring at disse vaeligrdier eksistererede
Digtets tredje og fjerde vers viser hvordan de gamle guder er en del af naturen
Naturen rdquobruser og suser sukker og lukkerrdquo mens guderne moslashdes og som orakel bestemmer
at de soslashgende mennesker skal faring deres soslashgen opfyldt Menneskene vil finde bevis fra oldtiden
men det vil forsvinde igen
I femte vers fortaeligller guderne at det skoslashnneste af alt en moslash vil finde skatten
Syvende vers beskriver det ophoslashjede moment hvor den forelskede moslash med rosenkinden og de
hvide haelignder fandt helligdommen dvs det foslashrste guldhorn
Det ottende vers beskriver hvordan menneskene i stedet for at se den aringndelige vaeligrdi
af guldhornet saring begyndte de at grave efter mere guld fordi de kun saring jordiske ting og der
skulle garing et aringrhundrede foslashr guderne forbarmede sig over menneskene og sendte dem det andet
guldhorn
Niende vers ligner tredje til femte vers paring den maringde at guderne vil sende menneskene
en ny guds gave eller gaven skulle vaeligre til de faring udvalgte som forstaringr helheden og
14 Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet 25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048 15 Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober 2017 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
13
guddommen i naturen Nu skulle det ikke vaeligre den uskyldige moslash men den staeligrke landmand
som dyrkede jorden som hans forfaeligdre havde gjort der skulle finde helligdommen
De naeligste vers glorificerer denne skat men samtidig advarer imod at stirre sig blind paring
guldet
Haeligdrer dem thi Skiebnen skalter
Snart maaskee de er forsvunden
Jesu Blod paa Herrens Alter
Fylde dem som Blod i Lunden
I verset oven for advarer Oehlenschlaumlger sin samtid mod at forsmaring Guldhornene De
skulle fyldes af offerblod paring lige fod med Jesusrsquo blod Her er der et noslashdraringb endda et varsel
vis Guldhornene som staringr for fortidens glorie og storhedstid den aeligrefrygt de har fortjent
ellers kan de forsvinde for evigt Men menneskene kunne ikke se det guddommelige og saring
kun paring de jordiske goder guldet og dets vaeligrdi og satte dem til skue
Det sidste vers minder om Ragnarok om hvordan himlen sortner og stormen brager og
helligdommen de gamle vaeligrdier forsvinder for evigt16
Det er menneskenes ufuldkommenhed og kortsynethed samt fokus paring de jordiske
goder som foraringrsager at disse symboler om guddommen forsvandt og mennesket forbliver i
moslashrke
Knud Wentzel laeliggger stor vaeliggt paring den rolle naturen spiller i digtet og det er jeg til dels
enig med ham i Wentzel skriver at rdquoHornet er tegnet paring naturens bevidsthed hvis vilje er at
blive aringbenbarrdquo17 En senere beskrivelse af hornene siger at de rdquobringer bud fra den aringndelige
oldtidstilstandrdquo18 Hvis denne naturbevidsthed skal sidestilles med den bevidsthed som findes
i kirkens sakramente saring er det mislykket fordi menneskene er for indskraelignkede og derfor
forsvinder guldhornene og det er slut med en droslashm om himmel paring jorden
Jeg mener at fokusset skal blive paring de vaeligrdier som oldtiden indebar og kun enkelte
udvalgte af Oehlenschlaumlgers generation havde det talent eller den evne at kunne se disse
16 Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk) Forfatter Oehlenschlaumlger Adam Titel GULDHORNENE af Digte 1803 Anvendt udgave Poetiske Skrifter I Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk) Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917) 17 Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider s 74 1990 Munksgaard 18 Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider s 77 1990 Munksgaard
14
vaeligrdier Skoslashnt Oehlenschlaumlger har vaeligret opslugt af romantikkens naturfilosofi hvor alt var eacuten
organisme saring mener jeg at hans formaringl med digtet var at ophaeligve de gamle vaeligrdier De staeligrke
naturskildringer i digtet bliver netop brugt for at understrege vigtigheden af budskabet fra
oldtiden og at give Oehlenschlaumlgers naturbevidsthed den samme status som kirkens
sakramente maring vaeligre at garing langt over stregen i Oehlenschlaumlgers tid
15
33 Nikolaj Frederik Severin Grundtvig og den nordiske mytologi
I Nordens Mytologi (1808) henviser Grundtvig til sig selv og Oehlenschlaumlger som
vaeligrende gennemtraeligngt af Odins aringnd og han mener derved at de to bruges som primaeligr kilde
til forstaringelse af Asa-laeligren19 saring man kan se at Grundtvig har haft tillid til sig selv i henseende
til fortolkningen af den nordiske mytologi
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) udviklede sig naturligvis og skiftede
perspektiv til Asa-laeligren og forholdet til den kristne religion i gennem hele sit liv skoslashnt det
mest var i hans unge aringr som fortvivlelsen genspejles i hans vaeligrker I en periode fra 1806
brugte han den nordiske mytologi som kilde og vaeligrktoslashj imod intetheden og dommedagen20
Hans vaeligrk Nordisk mytologi hvis beskedne fulde navn er Nordens Mytologi eller
Udblik over Eddalaeligren for dannede Maelignd der ei selv ere Mytologer (1808) er en blanding af
videnskabelig kildekritik digtsamling og drama21 En stor del af livet forsoslashgte Grundtvig at
finde en balance mellem den nordiske mytologi og kristendommen og i udgaven fra 1808
skelner han mellem tro og myter som han mener kan bruges til en bedre livsforstaringelse
Denne udgave er til dels et bestillingsarbejde fra Rasmus Nyerup Foruden at skrive
litteraeligre historievaeligrker saring var Nyerups bidrag til romantikken at oversaeligtte Snorres Edda
sammen med Rasmus Rask (1808)22
Det er Maskeradeballet i Dannemark -et Syn som jeg vil fokusere paring Der er
Grundtvigs foslashrste selvstaeligndige udgivelse (1808) i en alder af 25 aringr og ifoslashlge ham selv er den
skrevet i begyndelsen af 180823 Den indeholder en benharingrd kritik paring graelignsen til en
fordoslashmmelse af hans samtid Paring en maringde kan digtet siges at vaeligre hoslashjdepunktet for hans Asa-
rus hvor han et sted i digtet sidestiller Odin og Kristus Noget som maring vaeligre ret
graelignseoverskridende i Danmark i begyndelsen af 1800-tallet
Motivationen til dette teatralske digt er de nederlag som Danmark havde lidt overfor
England i 1807 Englaeligndernes bombardement af Koslashbenhavn og okkupation af Danmarks
flaringde i koslashlvandet gjorde ende paring Danmarks soslashterritoriums magt
Digtet er en opfordring som dets undertitel siger til hver aeliggte Nordbo og hver
Dannekvinde Faktisk er det et syn som starter med at han digteren har siddet og funderet
19 Ideacuteologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Aage Henrikssen 1975 Forlaget Fremad 20 Dansk litteraturhistorie 4 s 62ff 1983 Gyldendal 21 Dansk litteraturhistorie 4 s 68 1983 Gyldendal 22 Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575 23 Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus Universitet httpwwwxn--grundtvigsvrker-7lbdktekstvisning653001v00k0 (hentet 15112017)
16
over Danmarks skaeligbne Han soslashger til fortiden og starter med at gentage et vers direkte fra
Havamal som slutter med at alt kan forgaring doslash foruden dommen for hver en doslashd
I digtet fremstaringr Danmark som en gammel mand som er saringret og ved doslashdens doslashr Der
er enkelte mennesker i digtet der proslashver at minde paring Danmark og landets daringrlige situation
men maeligngden lytter ikke og fester videre Den gamle mand kommer stoslashttet af kronprinsen
Frederik 6 ind til denne galskabs fest Grunden til at det er Frederik den sjette som stoslashtter
Danmark er at paring det tidspunkt blev kronprinsen kritiseret for ikke at vaeligre til stede mens
angrebet stod paring men det er indlysende at Grundtvig opfatter kongen som eacuten der holder
Danmark sammen et ikon for Danmarks storhed og som kan redde Danmark hvis nationen
stoslashtter ham
Oldingen tiltaler folket og omtaler baringde deres forfald og udfordrer dem
rdquoHusk Du udsprang fra Nordens Kaeligmpeaeligtrdquo
Her henviser Grundtvig til at danskerne stammer fra skjoldunger Skjold var Odins soslashn ifoslashlge
prologus hos Snorri
Festen koslashrer videre og nogen raringber paring tysk at folk ikke skal tro paring dette vroslashvl Gud
kan ikke vaeligre vred paring de glade Det bliver oldingens og folkets endeligt fordi de
forlystelsessyge mennesker ikke aeligrer deres faeligdreland
Da fremtraeligder de gamle helte og det er baringde kristne og hedninge men de har ofret og
kaeligmpet for Danmark Hedningene kunne hoslashre det helt til Valhal da oldingen faldt og derfor
kommer de Regnar Lodbrok hedningenes repraeligsentant fortaeligller om sin doslashd og hans soslashnners
haeligvn for den Gunhild som er de kristnes repraeligsentant fortaeligller om massemordene paring
danskere i England og hvordan hende bror Svend tveskaeligg haeligvner dem Hun undlader at
fortaeliglle at foslashr det havde danskerne haeligrget England saring kongen blev noslashdt til at flygte
Hedninge og de kristne forenes og et ligbaringl vies med korset og Torshammer
Ved at ligestille Odin og Kristus og faktisk haeligvde at deres tvedeling er ophaeligvet
sandsynligvis fordi de kaeligmper for det samme maringl overstiger Grundtvig en linje som han
Hoslashje Odin Hvide Krist
Slettet ud er Eders Tvist
Begge Soslashnner af Alfader
Med vort Kors og med vort Svaeligrd
Vies Eder Baalet her
Begge elskte I vor Fader
17
godt nok traeligder tilbage over senere hen i sit forfatterskab I dette vers siger han at de er begge
soslashnner af Gud Det er ikke noget som en praeligst eller teolog kan tillade sig at paringstaring ikke
engang i et digt og det naeligrmer sig blasfemi at sige det Her bliver Grundtvig for vovet og
overskrider en graelignse som han senere bortforklarer i Kvaeligdlinger (1815) hvor han skriver at
digtet rdquoskiemmes af enkelte hedenske Vildtonerrdquo I Kvaeligdlinger omtaler han ogsaring at det ikke
var passende at plante blomster og liljer paring Vigrids mark Det var blomster som han havde
stjaringlet i Oehlenschlaumlgers have24 dvs han har vaeligret under indflydelse fra Oehlenschlaumlger med
hensyn til den frodige natur som menneskene var en del af ifoslashlge universalromantikken
Grundtvig soslashger hjaeliglp fra fortiden for at hjaeliglpe Danmark imod England og det er de
norroslashne helte og guder som han soslashger hjaeliglp fra foruden den kristne religion
Ifoslashlge Sune Auken saring er Maskeradeballet i Dannemark Grundtvigs foslashrste offentlige forsoslashg paring
at bruge fortiden til at tage stilling til hans samtid Auken doslashmmer Grundtvigs fremmaninger
som helt mislykkede og med Aukens ord rdquoSom politisk analyse er Maskeradeballet i
Dannemark selvfoslashlgelig mislykketrdquo Endvidere siger Auken at Danmark havde paring dette
tidspunkt ingen muligheder for at kaeligmpe imod England og store dele af teksten er derfor
forspildt Desuden er Grundtvigs opfordring til hans samtid om en forandret levevis ikke
saeligrlig original25
Det er en haringrd men retfaeligrdig kritik Digtet er ikke saeligrlig smukt det er grotesk og til
tider vulgaeligrt og man faringr den opfattelse at Grundtvig har vaeligret i en rus hvor han proslashver at
mane alle kraeligfter frem for at hjaeliglpe hans faeligdreland imod England Det mest interessante er at
Grundtvig sidestiller Odin og Kristus som broslashdre paring lige fod med hinanden godt nok noget
som han traeligkker tilbage i foslashromtalte Kvaeligdlinger
I denne periode som er begyndelsen af Grundtvigs Asa-rus skrev Grundtvig ogsaring
Koslashbenhavn da han ankom til Koslashbenhavn efter englaeligndernes bombardement af byen i 1807
Nogle af byens store kirker som foslashr i tiden var katolske er blevet ramt men han troslashster sig
med at han ikke er katolik Heldigvis bestaringr Trinitatis kirken og der paring loftet er de islandske
haringndskrifter bevaret I dette digt proslashver han at ophoslashje alt som har med treenighed at goslashre og
det kan vaeligre fx Asaodin Vile Ve og ogsaring Urd Skuld og Verande I Koslashbenhavn
sammenligner han Frej og Kristus Forskellen paring de to er at Kristus ikke har givet sit svaeligrd
24 Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12 25 Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig Maskeradeballet i Dannemark s 120 2005 Gyldendal
18
vaeligk ligesom Frej gjorde26 saring det maring vaeligre grunden til at asatroen tilintetgjordes men den
kristne religion vil bistaring menneskene og soslashrge for at verden ikke garingr under
26 Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig Mytologiske nydigtninger Anholtstoget og Saga s 198ff 2005 Gyldendal
19
34 Richard Wagners Nibelungens Ring
Soslashrensens vej til genfortaeligllingen af Ragnarok var ikke en pludselig indskydelse som
han fik Forlaget Centrum havde bedt han om at bearbejde teksten fra Snorre-Edda for boslashrn
og voksne Vejen der til var ikke lige og aringben men han fik arbejdet sig frem til den ved
laeligsning og bearbejdelse af bla Nietzsches tekster og ikke mindst tekster af Richard Wagner
samt Grundtvigs vaeligrk Nordens Mytologi Soslashrensen havde lagt maeligrke til Nietzsches
nedladende skildring af opfoslashrelsen af Ringen i Bayreuth 1876 rdquoO satire over menneskeheden
Da den nye myte skulle skabes i Bayreuth var folk naeligr ved at slaring hinanden ihjel fordi der
ikke var mad nok i det nye krybberumrdquo27 Soslashrensen var imidlertid ikke enig med Nietzsche og
han mente at Nibelungens Ring fortjente en stoslashrre respekt
Wagner fik ideacuteen til Ringen i revolutionsaringret 1848 og senere henviste han til folkenes
foraringr (citat VSs oversaeligttelse rdquoJeg selv jeg havde tror jeg ikke konciperet Ringen uden
denne bevaeliggelserdquo)28
Nytaelignkningen hos Wagner i Ringen er at han knytter Eddaens gudemyter sammen
med heltesagn om Sigfried (Sigurd) Det vigtigste er at han laeliggger maeligrke til hvordan guderne
bruger deres magt og at det i Eddaen foslashrer til ragnarok Wagner fokuserede paring at verden blev
ordnet af guderne med lov men freden som blev opbygget ved det er ikke bygget paring
forsoning men paring magt og list I starten var det Wagners mening at goslashre alle magthavere
overfloslashdige ved hjaeliglp af det staeligrke frie menneske dvs Sigfried men i Ringen er Sigfried ufri
og bliver manipuleret af andre Hans doslashd bliver til de manipulerende magthaveres
undergang29
Wagner er ofte blevet relateret til Nazismen men der var efter Soslashrensens opfattelse
nogle fordomme som skulle goslashres op En af Wagners mest beroslashmte skrifter men ifoslashlge
Soslashrensen den mindst interessante er Joslashdedommen i musikken (1851) Her associerer Wagner
joslashdedommen med pengevaeligldet og der er hvad der har vaeligret med til at saeligtte nazi-maeligrke paring
Wagner30
I begyndelsen var det Wagners mening at den frie staeligrke helt Sigfried skulle goslashre
alle magthavere overfloslashdige men det bliver anderledes i Ringen Sigfried bliver manipuleret
og hans doslashd foslashrer til at magthaverne ogsaring garingr under31 Nibelungenskatten var oprindelig
tilgaeligngelig for alle men guderne roslashvede skatten som gav dem magt men samtidig er det
27 Soslashrensens Wagner Forord Red Sylvester Roepstorff s 7 2005 Gyldendal 28 Soslashrensens Wagner Richard Wagner som revolutionaeligr kunstfilosof af Willy Soslashrensen s42 2005 Gyldendal 29 Soslashrensens Wagner Sigfrieds og gudernes doslashd ndash om Ragnarok af Willy Soslashrensen s106 2005 Gyldendal 30 Soslashrensens Wagner Richard Wagner som revolutionaeligr kunstfilosof af Willy Soslashrensen s 36 2005 Gyldendal 31 Soslashrensens Wagner Enquete Mit syn paring Ringen af Willy Soslashrensen s 43 2005 Gyldendal
20
deres syndefald starten til deres undergang Sigfried erobrer skatten men maring betale med sit
liv32
I 1848 satte Wagner Nibelungerne (guldminearbejderne) i perspbayrektiv til
kapitalismens industrislaver og det mente han stadigvaeligk efter et besoslashg i London 1874
rdquoAlberichs droslashm er garinget i opfyldelse her Nibelheim verdensherredoslashmme virksomhed
arbejde overalt dampens og taringgens trykrdquo33
341 Patrice Cheacutereaus iscenesaeligttelse af Nibelungens Ring
Franskmanden Patrice Cheacutereau iscenesatte Nibelungens Ring i Bayreuth i 1976 og i
begyndelsen vakte det stor opmaeligrksomhed og forargelse hos de konservative operaelskere
Premieren fik en hoslashjlydt modstand af tilskuerne en del af aktoslashrerne naeliggtede at fremstaring paring
scenen for at modtage bifaldet tilraringbene og publikum blev delt op i modstandere og bifaldere
og der opstod tumulter blandt dem efter forestillingen Cheacutereau moderniserede operaen ved at
give kulisserne en vigtig betydning og foslashre dem op til nutiden Rhinens bakker og dybder
hvor guldet fandtes blev i hans opsaeligttelse til et vandkraftvaeligrk som kan symbolisere nutidens
rov paring naturens kraeligfter Et vandkraftvaeligrk hvis energi bla bruges til industri kan ikke bygges
uden at ofre noget af naturen
Straks i begyndelsen af operaen var der erotiske scener som overgik alt hvad man
tidligere havde set paring en operascene Kostumerne var ogsaring moderniserede og aktoslashrerne kunne
garing rundt i smoking hvor fx guderne var kapitalismens inkarnation og nibelungerne gik i laser
som repraeligsentanter for arbejderklassen Cheacutereau fokuserede ogsaring tydeligt paring hvordan magt
kan foslashre til korruption34 Han arbejdede videre med Wagners ideacute om magtkampen og ved
hjaeliglp af kulisserne og kostumerne fremhaeligvede han paring den maringde vaeligrkets budskab
32 Soslashrensens Wagner To inspirationskilder af Willy Soslashrensen s 52ff 2005 Gyldendal 33 Soslashrensens Wagner Sigfrieds og gudernes doslashd ndash om Ragnarok af Willy Soslashrensen s108 2005 Gyldendal 34 httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
21
4 Ragnarok
Soslashrensens gendigtning og hans tilnaeligrmelse til den i Ragnarok var ikke en
tilfaeligldighed hvis der er noget som kan kaldes tilfaeligldighed i denne verden Han fik en
foresposlashrgsel fra foerlaget Centrum om han var parat til at genfortaeliglle den nordiske mytologi
for boslashrn og voksne Paring samme tidspunkt arbejdede han med Nibelungens Ring Wagners
vaeligrk fordi den skulle iscenesaeligttes hos den Jyske Opera og Soslashrensen blev bedt om at skrive
nogle programartikler i forbindelse med opsaeligtningen saring paring en maringde blev Ragnarok en
fortsaeligttelse af Soslashrensens arbejde med Ringen Bogen Ragnarok en gudefortaeliglling udkom i
1982 og vakte en vis modstand i grundtvigianske hoslashjskolekredse paring grund af Soslashrensens
tilgang til emnet Den grundtvigianske tilgang fremsatte kampen mellem aser og jaeligtter som
kamp mellem liv og doslashd med livet som vinder
I Soslashrensens Ragnarok fortolker han denne kamp som kampen mellem det gode og
onde og det er spaltningen i mellem det som iflg Finn Stefaacutensson35 foslashrer til verdens
undergang
I min redegoslashrelse og analyse af Ragnarok vil jeg proslashve at paringvise at det er magtkamp
eller eventuelt en paring forharingnd tabt kamp for at bevare magten som efterharingnden er blevet
degenereret som leder til verdens endeligt Jeg har valgt at redegoslashre for handlingen i
Ragnarok og samtidig analysere den i samme afsnit fordi jeg mener at der er en tidslinje i
den og der ligger skjulte antydninger i den som bedre kan forstarings hvis man ser paring historien i
Ragnarok kronologisk og i sin helhed Foslashr analysen af Ragnarok kommer der et afsnit hvor
Soslashrensen saeligttes i litteraturhistorisk kontekst og jeg henviser til litteratur om Soslashrensen hvor
der er reflekteret over det sprog og den stil som kendetegner Soslashrensens fiktive vaeligrker Der
kommer ogsaring henvisninger til Soslashrensens filosofiske tilgang til menneskets spaltning og hans
ideacute om at hvis noget ikke kan blive helt komme i balance saring tilintetgoslashres det
41 Villy Soslashrensen i litteraturhistorisk kontekst
I efterkrigsaringrene forandredes samfundet hastigt og modernismen holdt indtog
rdquoFremmedgoslashrelse blev en ofte anvendt samlebetegnelse for oplevelsen af en splittet
tilstedevaeligrelse i samfundetrdquo36 Der opstod et forandret livssyn som ligeledes influerede paring
den rolle litteraturen og digteren havde I 1959 i tidsskriften Vindrosen som Villy Soslashrensen
35 Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 36 Dansk litteraturhistorie 8 Velfaeligrdsstat og kulturkritik 1945-80 Red Michael Bruun Andersen ofl S 17 1985 Gyldendal
22
var redaktoslashr af sammen med Klaus Rifbjerg kritiserede Torben Brostroslashm Heretica
generationen og den blev beskyldt for at vaeligre provinsiel og degenereret Brostroslashms definition
af modernismen var at man skulle bruge den moderne psykologi erkende det nye
verdensbillede og de menneskelige konsekvenser den havde37 Verdensbilledet var ikke helt
laeligngere eller en enkel sammensaeligtning men inddelt i mange lag og brudstykker som medfoslashrte
at mennesket foslashlte sig fremmedgjort og ikke en del af et stoslashrre kosmisk sammenhaeligng
412 Soslashrensens ideacuteer om spaltning
Villy Soslashrensen havde den ideacute ligesom nogle af hans forgaeligngere at det fortraeligngte
vendte tilbage i daeligmonisk form og den var essentiel for hans opfattelse af kunstens rolle Han
henviste bla til Skyggen af H C Andersen som symbol paring hvordan det fortraeligngte kan tage
overharingnd og rive sig loslashs Skyggen kunne lure andre menneskers skyggesider se ind i deres
sjaeligl og til sidst destruerede den sin ejer mennesket og kom til at herske over verden ved at
gifte sig med prinsessen38
Spaltningen var hos Soslashrensen helt central baringde psykologisk og historisk og
spaltningen opstaringr efter efter hans mening efter faldet og hvis den ikke bliver set i oslashjnene saring
korrumperer den baringde samfund og individ
rdquoAngsten for den absolutte undergang bliver angst for overgangen fra eacuten tilstand til
en anden Denne overgang kaldte kristendommen for syndefaldetrdquo39 Syndefaldet forkortede
Soslashrensens til faldet som var aringrsag til spaltning og fortraeligngning Den eneste maringde at
overvinde spaltningen paring er at se paring den som to sider af samme sag Her kommer kunsten som
et helende plaster paring den tilsyneladende spaltning40
Naringr Soslashrensen omtalte sit forfatterskab saring var det hverken udelukkende for sig selv
eller for at forandre verden at han skrev sine vaeligrker Som han siger selv rdquoHvorfor skrev jeg
For at faring noget frem for at goslashre noget klarere ndash for mig selv og helst ogsaring for andrerdquo41
Soslashrensen ville bruge sine vaeligrker til at klargoslashre skjulte tilboslashjeligheder og samtidig finde det
som menneskene har til faeliglles
37 Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396 38 Soslashrensen Villy Digtere og daeligmoner s 15 ff 39 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 183 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 40 Dansk litteraturhistorie 8 s 225ff 1985 Gyldendal 41 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 140 2000 Gyldendal
23
Med sine vaeligrker fik Soslashrensen stor indflydelse paring sin samtid i Danmark i de litteraeligre
kredse Hans forfatterskab indeholdt kunst filosofi og samfundskritik og det forefindes
omtrent i denne raeligkkefoslashlge
Soslashrensen gik ud fra at mennesket var splittet og fremmed over for sig selv Han soslashgte
inspiration og bekraeligftelse hos forfattere filosoffer og psykologer og blev et markant led i
Danmark i forandringen af taelignkemaringder inden for litteratur fra eksistentialismen og over til
modernismen42 Soslashrensen fortolker nogle af Kierkegaards ord som bdquoden splittelse i barnets
foslashlelsesliv der gjorde det vanskeligt for den voksne at bevare en levende forbindelse med
detrdquo43 Muligheden for at vaeligre sig selv kan vise sig i angsten for at tage ansvar for sit eget liv
Soslashrensen saring paring kunsten som en udvej for at danne en selvstaeligndig personlighed men denne
vej maringtte garing igennem angsten og kunne komme til udtryk i symbolikken De symboliserede
psykiske kraeligfter viste sig som daeligmoniske bdquo-som fremmed ufortolkelig magtrdquo44
bdquoEngang var alt i orden nu er intet som det sig hoslashr og boslashr Dengang blev filosofferne
universalister nu bliver de undertiden nihilisterrdquo45
Dette var et udgangspunkt hos Soslashrensen hvor hans noveller drejer sig om naringr
opfattelsen af tilvaeligrelsen bryder sammen Det sker tit ved overgangen hos unge mennesker
naringr de er paring vej ud i livet men ogsaring ved omvaeligltninger i samfundet Mennesket mister
fodfaeligste og der lukkes op for nye foslashlelser som kan vaeligre en yderst positiv ting hvis de ikke
fortraelignges I hans novellesamlinger Saeligre historier (1953) og Ufarlige historier (1955) er det
et aringbenlyst gennemgaringende tema menneskets splittelse hvor den ene halvdel proslashver paring at
fortraelignge den anden halvdel
Med disse novellesamlinger blev Soslashrensen en banebryder for den fantastiske absurde
fortaeligllemaringde som slog igennem omkring 1960 Han brugte gamle genrer som fx folkeeventyr
legender og myter og fremstillede dem paring en ny og anderledes maringde med symbolik og et
tvetydigt men paring samme tid enkelt sprog46 En af de myter som han fortolkede var den
nordiske mytologi Han gendigtede den i 1982 og den er kendt under navnet Ragnarok ndashen
gudefortaeliglling Efter det naeligste afsnit kommer der en gennemgang og analyse af denne
historie
42 Litteraturharingndbogen s 501 Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal 43 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 11 2000 Gyldendal 44 Dansk litteraturhistorie 8 s 214 1985 Gyldendal 45 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 46 Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl s 501ff 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
24
Foslashrst kommer imidlertid et uddrag af hvad nogle kendte litteraturkritikere har skrevet
om Villy Soslashrensen Det goslashr jeg for at vise at Soslashrensens vaeligrker var aktuelle i den tid som de
udkom i men de er stadig lige saring aktuelle i dag aringrtier efter de blev skrevet
413 Udvalg af litteraeligr og filosofisk kritik af Villy Soslashrensen fra 1967-2006
Jeg har valgt at vise tre forskellige kritikeres holdning til Soslashrensens forfatterskab Den
aeligldste er fra 1967 hvor kritikeren fokuserer paring Soslashrensens sprog og stil og spaltningen i hans
novellesamlinger mens de to andre er fra det 20 aringrhundrede
Thomas Bredsdorff Saeligre fortaeligllere
Thomas Bredsdorff fokuserer paring Soslashrensens sprog i sin bog Saeligre fortaeligllere Ifoslashlge ham
saring er et af Soslashrensens kendetegn humoren i hans fortaeligllinger Det goslashr han ved at genoplive
doslashde metaforer som fx i Soldatens juleaften hvor soldaten ser himmelfalden ud han var jo paring
vej til Jorden i en faldskaeligrm
Novellen Hjemvejen handler om rdquosyndefaldetrdquo naringr seksualdriften bliver aktiv hos et
par drenge Soslashrensens sprog er billedrigt og tvetydigt som fx naringr han beskriver en samtale
mellem et par af personerne Rudi og Per
rdquo-Har du noget i pungen spurgte Rudi uhyggeligt
-Jeg har slet ikke pung
Rudi lo og foslashlte efter alle vegne ogsaring der hvor han allernoslashdigst ville befoslashles og hvor han dog
ikke kunne have pengerdquo Laeligseren opfatter dobbeltspillet med ordet pung som baringde kan
bevare penge og ogsaring testikler
rdquoDet er filosofiens opgave at skelne mellem begreberne men deri bunder ogsaring deres
begraelignsning Det er digtningens styrke at den kan vise hvor naeligrt forbundne de er hvor
uadskillige de stoslashrste modsaeligtninger er til stede i menneskerrdquo47
Her henviser Bredsdorff til legenderne i Saeligre historier hvor Soslashrensen naringr at fremtrylle
disse modsaeligtninger med sit sprog og stil
Bredsdorff omtaler ogsaring splittelsen hos Soslashrensen hvor mennesket hverken er godt eller
ondt men har to viljer Splittelsen kan vaeligre paring det psykologisk plan og det er tydeligst i
47 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 26
Gyldendals Ugleboslashger
25
Soslashrensens foslashrste noveller legender i Saeligre historier (1953) Splittelsen som foregaringr i en
politisk-social virkelighed mener Bredsdorff bedst kan ses i Formynderfortaeligllinger (1964) 48
Bredsdorff beskriver lighedspunkter mellem stilen hos Soslashrensen og stilen i H C
Andersens eventyr I en typisk periode sidestilles hovedsaeligtningerne de er asyndetiske men
de underordnede saeligtninger og bindeord udtrykker det logiske forhold mellem dem49 Hans
sprog indeholder eventyrlogik som fx i Koncerten hvor alle maringtte spidse oslashren men boslashrnenes
oslashren indeholdt mest brusk og mindst kalk og var derfor bevaeliggeligst og var derfor gode til
spidsning50
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk
I sin bog Det etiske kunstvaeligrk omtaler Stoslashvring Soslashrensens forfatterskab som vaeligrende
foslashrst og fremmest kendetegnet ved en konsekvens og en kontinuitet51
Det er i overensstemmelse med Soslashrensens egne ord
Jeg mente at kunne konstatere at forfatteres hovedinteresse i deres livs loslashb bevaeligger sig fra de
individuelle over de sociale til de rdquoevigerdquo problemer (i en slags overensstemmelse med de
kierkegaardske stadier)hellip52
Stoslashvring henviser ogsaring til bogen Digtere og daeligmoner og problemkomplekset rdquofaldetrdquo
et ord som har flere konnotationer og som kan baringde staring for en personlig spaltning mellem
foslashlelse og intellekt og et socialt vaeligrdisammenbrud
Stoslashvring henviser ogsaring til Soslashrensens ord i Talt en interviewbog som blev udgivet efter
Soslashrensens doslashd hvor Soslashrensen siger om Digtere og daeligmoner at den blev skrevet efter at han
havde skrevet fiktive tekster rdquoJeg opdagede at det netop ikke var noget man fandt paring men
noget der var og som man skulle finde fremrdquo (Talt s 84)rdquo53 Dvs at den kunstneriske
fantasi er bundet til arketypiske figurer faeligllesmenneskelige grundoplevelser
Stoslashvring citerer Soslashrensens ord fra Digtere og daeligmoner fordi Stoslashvring mener at det
48 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 49 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 38 Gyldendals Ugleboslashger 50 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 51 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 13 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 52 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 145 2000 Gyldendal 53 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 23 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
26
rdquo er vigtigt fordi det bestemmer den litteraeligre modernismens almene karakter der er
blevet vedtagen norm i Danmark ogsaring gennem Torben Brostroslashms kritiske virkerdquo54
Citatstedet er
rdquoHer er det paring sin plads at minde om den rdquonihilistiskerdquo oplevelse af spaltning og
sammenbrud som blev beskrevet af de betydeligste moderne digtere og som hos dem blev
epokegoslashrende fordi den individuelle fortolknings sammenbrud medfoslashrte erkendelsen af den
gamle epokes sammenbrudrdquo55
Stoslashvring citerer ogsaring Soslashrensen fra Hverken-eller
rdquoHvad der fuldbyrdes i det enkelte menneskes foslashlsomme overgangstid har sin analogi
i de kritiske overgangstider i historienrdquo56 Stoslashvring har dette citat med for at paringvise at
Soslashrensen optraeligder flere steder med analogier mellem kritiske menneskealdre og historiske
overgangs aldre hvor der er skel mellem intellekt og foslashlelse og mellem foslashr og nu Det mener
Stoslashvring er et vidnesbyrd om at Soslashrensens inspiration stammer fra C G Jungs
dybdepsykologi som netop koncentrerede sig om de arketypiske moslashnstre57
Jon Helt Haarder
Jon Helt Haarder omtaler tidsskriftet Vindrosen hvor Soslashrensen var redaktoslashr sammen
med Klaus Rifbjerg som platform for den danske modernisme i tresserne Senere hen vakte
bogen Oproslashr fra midten58 oproslashr baringde paring hoslashjre- og venstrefloslashjen og Soslashrensens gendigtning af
Ragnarok skabte uro i hoslashjskolekredse Det som kendetegner Soslashrensen er at til trods for at han
omhandler store emner saring formaringr han at goslashre det paring en maringde at man ikke behoslashver at vaeligre
ekspert for at forstaring ham Dobbeltheden er tydelig i Soslashrensens historiers sprog Sproget er en
blanding af boslashrns talesprog men ogsaring leg med ord og vendinger og doslashde metaforer og
Soslashrensens sprog forbindes ofte med H C Andersens sprog og stil Ifoslashlge Haarder er det
karakteristisk for forfatterskabet at det individuelle og sociale ikke kan isoleres fra hinanden
Novellen Silvanus af Nazareth fra Saeligre historier handler om hvordan det onde opstaringr ved at
udgraelignse det onde i stedet for at forsones med det og det drejer sig i politik om at forlige
54 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 48 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 55 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 139ff 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 56 Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger s 206 1963 4 oplag 1963 Gyldendal 57 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 49 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 58 Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
27
ekstremerne Paring samme tid som Soslashrensens filosofi er forsonende saring er splittelsen et
gennemgaringende tema Villy Soslashrensen var optaget af overgangssituationerne og rdquoFaldetrdquo som
ikke kan goslashres om Man skal om bedst muligt leve med splittelsen og indrette samfundet
saringdan at den enkelte har bedst mulige vilkaringr for at klare denne opgave Kunstens rolle er at
fortolke virkeligheden og Haarder henviser til Villy Soslashrensens ord Den moderne kunst er den
enkeltes og faeligllesskabets skyggeside og hvis den fortraelignges garingr det ud over samfundets indre
balance
Kunsten er disharmonisk men ved at erkende disharmonien kan det moderne
menneske komme naeligrmere det gode sande og skoslashnne59
Digtning og filosofi ses som to sider af samme sag digteren og filosoffen som to sider
af samme person og paring en maringde kan Villy Soslashrensen ses som en spaltet person filosof og
digter Haarder mener at spaltningerne i Soslashrensens historier hverken heles eller smelter
sammen men bliver ved med at forgrene sig Haarder kritiserer ogsaring
modernismekonstruktionen og mener at det er meget svaeligrt at placere Soslashrensen
litteraturhistorisk og han kan heller ikke placeres som kulturradikal som
modernismekonstruktionen vil goslashre60
Paring den ene side er der Oproslashr fra midten som beskrev den moderne Utopia hvor der
blev taget tillid til individet i et menneskeligt samfund som var baringde i oslashkonomisk og
oslashkologisk balance og magten var fordelt Paring den anden side er der Ragnarok inspireret af det
angstfyldte storpolitiske klima og Ragnarok ender med Ragnarok og verden genopstaringr
ikke61
59 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag 60 Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018) 61 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
28
42 Analyse af Ragnarok
Denne del indeholder en analyserende gennemgang af Ragnarok hvor jeg har valgt at
have analysen kronologisk fordi jeg mener at ved det kan man bedre laeliggge maeligrke til hvordan
handlingsforloslashbet peger i en bestemt retning mod selveste Ragnarok Jeg har valgt i dette
afsnit at henvise til sider i Ragnarok ved at saeligtte i parentes Soslashrensens efternavn aringrstallet
1983 som viser til den udgave af Ragnarok som er min kilde kolon og til sidst sidetal
Det foslashrste afsnit Guder og jaeligtter starter med en typisk eventyrindgang Der var
engang en verdenhellip Her beskrives verdens sammensaeligtning men verdensbilledet er
forskelligt det kommer an paring fra hvilken synsvinkel du ser det Aserne paringstod at de havde
vaeligret der helt fra begyndelsen og at det var dem som havde skabt verden og menneskene
med Ved det lille ord paringstod sarings der tvivl om at det er rigtigt og tvivlen bliver endnu stoslashrre
fordi ingen mennesker kan huske det saring de maring bare tro paring hvad aserne siger for aserne var
dem overlegne Der er ogsaring det lille indskudsord ja foran paringstanden om at aserne havde skabt
verden og det giver teksten karakter af en mundret fortaeligllemaringde ligesom i H C Andersens
eventyr
Den tredje type af vaeligsener var jaeligtter og de rdquoparingstod at de havde vaeligret der foslashr aserne
ja at hele verden oprindelig var deres og aserne havde taget den fra dem og lavet den omrdquo
(Soslashrensen 1983 7)
I dette afsnit faringr laeligseren ridset konturerne op til hvad der faktisk ender med Ragnarok
men det kan man ikke vide foslashr historien er blevet gennemlaeligst Men alle elementerne er der
Vi ser uenighed om hvem der kom foslashrst og ikke mindst de forskellige vilkaringr hos jaeligtter og
aser Paring den ene side saring levede aserne et evigt liv hvor de var godt fodret af menneskenes
ofringer og de kunne kun doslash i kamp Paring den anden side var der jaeligtterne som levede af den
vilde natur De kunne blive gamle og doslash men de kunne ogsaring foslashde boslashrn og var faktisk blevet
saring mange at de traeligngte til mere jord Paring den anden side igen saring var aserne blevet golde og
formerede sig ikke
Her ser vi et verdenssystem hvor der er splittelse mellem aser og jaeligtter og ubalance i
verdens goder Aserne sidder paring magten i kraft af deres kloghed og ved hjaeliglp af nogle varingben
med overnaturlige egenskaber Et spyd som hed Gungner og gik igennem alt det som det
ramte et svaeligrd Skraeligp som kunne svinge af sig selv og til sidst en hammer Mjoslashlner som
altid ramte og vendte tilbage til asen som kastede den To af disse varingben taber guderne selvom
de fik Mjoslashlner tilbage ved snuhed og vold og selvom laeligseren eventuelt ikke synes det goslashr saring
meget at et par varingben bliver vaeligk saring kommer det til at spille en stor rolle i verdens undergang
29
Denne splittelse er opstaringet foslashr rdquohistoriskrdquo tid og laeligseren kan ikke tage stilling fordi
han ikke ved hvem kom foslashrst Det kan ogsaring godt vaeligre at de er opstaringet paring samme tid men pga
forskelligheden mellem dem saring har guderne taget magten og de beholder den ved hjaeliglp af
deres overlegenhed De forsoslashger ikke at dele goderne med jaeligtterne men denne skaeligve
magtbalance bliver vedligeholdt med en slags fredspagt
I afsnittet er der flere henvendelser til at aserne muligvis var bange for at tabe magten
Der bliver naeligvnt at en mulig grund til at aserne ikke fik boslashrn var at de hoslashjeste af guderne var
bange for at miste magten hvis der kom nye guder Afsnittet slutter med at fortaeliglle om at
guderne spekulerede over at danne en menneskehaeligr for at bruge alle de varingben som var blevet
lavet af dvaeligrge i deres tjeneste Da det kun var jaeligtter som de kunne slarings med er det
underliggende at paring et tidspunkt bliver der kamp mellem jaeligtter og guder
Hvorfor indleder aserne sig paring en kamp Det var den eneste maringde for dem at doslash paring saring
de burde proslashve paring at bevare freden og garing paring kompromis med jaeligtterne og holde de aftaler som
de havde lavet med dem Hypotesen er at det er magten som de eller i hvert fald
krigsguderne er bange for at miste og de vil hellere doslash end at tabe den
I det andet afsnit Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder ses at der var noget lusket ved
Odin Naringr han rejste til Midgaringrd gjorde han det ofte i en forklaeligdning hvor han skjulte sit
manglende oslashje med en klaphat Her skinner Soslashrensens ordspil igennem fordi hvordan kan
man skjule det som ikke er der Klaphat kan ogsaring have en overfoslashrt betydning et fjols Ifoslashlge
Soslashrensen var Odin ikke til at genkende i den forklaeligdning men mon han ikke var den eneste
som gik saringdan klaeligdt i Midgaringrd og saring ud som en idiot (Soslashrensen 1983 11) Odin havde ogsaring
spioner ravnene Hugin og Munin som floslashj af sted om morgenen og hviskede deres
oplysninger i hans oslashre om aftenen Odin fremstaringr som eacuten som ikke stoler paring nogen hverken
fjenden eller dem som burde vaeligre paring hans side og han ligger hele tiden paring lur
Loke og Odin er vigtige aktoslashrer i magtspillet som foregik mellem jaeligtter og aser Ifoslashlge
den nordiske mytologi var Odin den mest magtfulde gud men i Soslashrensens fremstilling
begynder man at betvivle det Han vidste alting fordi han havde drukket af Mimers broslashnd og
han kunne forudse hvad der ville ske og derfor forebygge Ragnarok men det goslashr han alligevel
ikke og eventuel forklaring til det kommer senere i historien
Odin kunne bestemme meget og havde altid det sidste ord skoslashnt han havde nogle
faeligllesmoslashder med de andre guder for at lytte til dem men hvilke afslutninger blev taget var
helt afhaeligngigt af Odin En af de regler som han havde sat var at de som faldt i krig skulle
komme op til Valhal hvor de kunne blive ved med at slarings og draeligbe hinanden (Soslashrensen 1983
15) Det gjorde det attraktivt for rigtige maelignd at garing i krig fordi hvis man doslashde af sygdom saring
30
endte man hos Hel som var et forfaeligrdeligt sted at vaeligre doslashd i Det var ikke godt at ligestille
alle ved doslashden fordi som Tyr sagde saring styrkede det kampmoralen blandt de levende
mennesker hvis de vidste at noget godt var i vente ved at doslash i kamp Godt nok blev der lavet
en pagt om at halvdelen af dem som faldt i krig skulle komme til Freja i Folkvang og da hun
var kaeligrlighedsgudinde kunne det ikke vaeligre saring slemt
Naringr Loke praeligsenteres i Ragnarok (Soslashrensen 1983 14) saring kan der siges at han er en
baringde-og person det vil sige at oprindeligt er han jaeligtte som er kommet over til guderne og er
naeligsten blevet som eacuten af dem Han er smart og intrigant han blandes hele tiden ind i historiens
handling som igangsaeligtter eacuten som volder problemer og paring samme tid reder han traringdene ud og
redder guderne fra deres knibe Senere i den samme paragraf saring bliver Loke omtalt som en
halv jaeligtte og at muligvis kan det vaeligre grunden til at han ikke synes han er accepteret af
guderne Lokes rolle er uklar mens de andre guder har hver deres forudbestemte faste
position og funktion Odins soslashnner Tyr og Tor er krigsguder Brage er digternes gud Balder
er retsguden og Hoslashder den blinde gud er intet
Er Loke en jaeligtte en halvjaeligtte eller simpelthen eacuten som har konverteret til guderne
eller muligvis det hele paring en gang Det er ikke tydeligt og det er gennemgaringende i historien at
laeligseren aldrig ved hvilken side han staringr paring eller om han staringr paring nogens side Han er muligvis
en dobbeltagent x-faktoren i historien som alligevel er noslashdvendig ellers var der ikke nogen
historie
Allerede i slutningen af andet kapitel Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder i Ragnarok
paringpeger Loke at Odin idet han er alvidende veacuted at alle disse menneskelige krigere er
noslashdvendige for at forhindre gudernes undergang (Soslashrensen 1983 19) Men det goslashr Loke
aringbenbart ogsaring Han er ligesom Odins skyggeside fordi han veacuted ligesom Odin at der kommer
til at blive krig mellem de to magter jaeligtterne og guderne Loke kan ogsaring ses senere i historien
som Balders moralske samvittighed naringr han ivrer ham til at detronisere Odin for at undgaring
Ragnarok Balder som fremstaringr som en maeliggler i historien goslashr sig lidt efter lidt klart at der
kommer til at blive en kamp som muligvis kan foslashre til gudernes undergang eller Ragnarok
som er et tabu ord hos guderne Det som truer dem taler de ikke om men de fortraelignger det
Der er uenighed mellem guderne skoslashnt de har hver deres felt til at tage vare paring og
uenigheden bliver klarere naringr Ragnarok naeligrmer sig Freja kaeligrlighedsgudinden synes det er
uretfaeligrdigt at kun dem som doslashde under kamp kom til Valhal Vi ser ogsaring splid mellem
aeliggtepar hvor fx Sif Tors kone bare skulle holde sin mund fordi Tor altid kom til at
overdoslashve hendes ord ved at raringbe hoslashjere Det samme gaeliglder Frigg Odins kone hvis stemme
Odin proslashver ikke at overdoslashve men han overhoslashrer den
31
I tredje afsnit Ydun og hendes aeligbler ser man Odins snedighed dengang han lod taelignde
et baringl da Loke kom flyvende til Asgaringrd som falk og med Ydun som noslashd og jaeligtten Tjasse som
kaeligmpefugl paring jagt efter dem Dengang blev jaeligtten draeligbt inden for Asgaringrds vaeliggge og det er
et brud paring pagten mellem jaeligtter og aser om ikke at draeligbe hinanden Det er selvfoslashlgelig Loke
som saeligtter forloslashbet af sted ved at narre Ydun ud i skoven med sig og hun bliver kidnappet af
en kaeligmpefugl Om det er noget som Loke har bestemt i samraringd med jaeligtterne ved man ikke
det soslashrger Soslashrensens tvetydige sprog for Loke antyder at han har fundet aeligbler ude i skoven
som muligvis var bedre end Yduns aeligbler Og han bruger R-ordet Ragnarok for at faring Ydun
med sig op paring vingerne for at finde ud af om aeligblerne som han siger at han fandt er lige saring
magiske som Yduns aeligbler og det ville blive katastrofalt hvis de faldt i jaeligtternes haelignder Ude
i skoven taelignker Ydun om Loke havde narret hende eller havde han muligvis ikke behov for
aeligbler for at holde sig ung og smuk
Det ender med at Tjasse bortfoslashrer Ydun og Loke maring af sted for at hente hende tilbage
Yduns aeligbler som holder guderne unge og friske var ikke tilgaeligngelige mens Ydun var vaeligk
og de er alle blevet gamle undtagen Loke Da Loke bliver sendt afsted for at redde Ydun
tilbage siger han at det ville blive gudernes undergang hvis de ikke vendte tilbage Endnu en
gang tvetydigheden hvor guderne og laeligseren ved ikke om det er gudernes undergang hvis
Ydun ikke vender tilbage eller om det er gudernes undergang hvis Loke ikke vender tilbage
eller den tredje mulighed hvis de begge to bliver vaeligk for altid Det er ogsaring Loke som
opfinder den selskabsleg at Skade Tjasses datter kan vaeliglge sig en mage ud fra gudernes
taeliger Det goslashr hun som kompensation for drabet af hendes fader og gudernes brud paring aftalen
mellem guder og jaeligtter Hun havde oslashje for Balder som var den skoslashnneste men det blev
Njords storetaring som hun fik fat i Njord kom aldrig til Udgaringrd og Skade kom ikke rigtigt til at
trives i Asgaringrd men de moslashdtes til fester Skoslashnt Soslashrensen ikke naeligvner det saring kunne man
fundere over hvad der var sket hvis Balder og Skade var blevet gift og han muligvis taget over
til Udgaringrd Eller de havde haft et forhold hvor de boede hver sit sted men alligevel var
forenede i aeliggteskabet og fik boslashrn sammen Det kunne have aeligndret meget paring balancen mellem
jaeligtter og guder og eventuelt forandret det som ser ud til at vaeligre en uundgaringelig vej til
Ragnarok
I fjerde afsnit Ulven og ormen var fenrisulven og midgaringrdsormen pludselig dukket op
i Asgaringrd og guderne vidste ikke rigtig hvad de skulle stille op med dem Odin kom ned fra
Lidskjalv og talte som et orakel ndashMoslashder du ondt saring maeligrk det som ondt Giv ej dine fjender
fred (Soslashrensen 1983 33) Dette opfattede aserne paring forskellig vis og nogle mente at ormen
og ulven kunne bruges i kamp mod fjenden mens andre mente at de var onde Det endte med
32
at de opfostrede dem i Asgaringrd i stedet for at aflive dem og det blev endnu en brosten paring deres
vej til Ragnarok Hvis Odin vidste alt saring burde han have givet klar besked og sagt til de andre
aser at de skulle draeligbe disse udyr men hans dunkle udsagn er endnu et bevis paring hans
manglende vilje til at foregribe begivenhedernes gang Loke giver Tor gode fornuftige raringd
om at det ikke var muligt at knuse ormen med Mjoslashlner og hammeren kunne sidde fast i
ormen som den gjorde saring senere hen da Tor tog med Hym til soslashs for at fange ormen og draeligbe
den eacuten gang for alle Lokes loslashsning paring hvordan de kunne komme af med ormen var at drukne
den men den loslashsning viste sig senere hen ikke at vaeligre saring god fordi ormen blev ved med at
vokse og snoede sig omkring Midgaringrd og ender med at sluge Gungner og Odin ned i
Ragnarok Var det noget som Loke vidste paring forharingnd Det kan man ikke vide fordi han gav
sig ikke ud for at vide alting ligesom Odin og der er ikke rigtig muligt at finde ud af hvilken
side han er paring om han er paring nogens side eller han er som katten kun sin egen herre
I femte afsnit Kaeligmpemuren saring ville Odin sikre Asgaringrd bedre ved at bygge en
kaeligmpemur omkring den En jaeligtte Hrungner som drak sig fuld i Asgaringrd pralede af at han
ville draeligbe alle guder og jaeligvne Asgaringrd med jorden kun Freja ville han tage med sig Odin saring
nu en grund til en oprustning eller i hvert fald skulle guderne isolere sig fra de farlige Det var
efter hans opfattelse blevet farligt for kaeligrlighedsgudinden Freja at tage til Midgaringrd Det var
hende som spredte kaeligrlighed mellem mennesker og det var noslashdvendigt at sikre Asgaringrd mod
invasion af jaeligtter Tilfaeligldigvis kom der en bygherre i en menneskeskikkelse forbi som tilboslashd
at bygge en kaeligmpemur paring et aringr hvis han fik Freja som beloslashnning og sol og maringne som bonus
Det er Loke som griber ind her og gambler med Freja Ifoslashlge det som han siger saring skulle
betingelserne kun vaeligre akkurat saring strenge at det ikke kunne vaeligre muligt for bygherren at
opfylde dem Guderne gik ind paring den aftale mens Odin tav (Soslashrensen 1983 41) Balder saring
meget hurtigt at dette kunne ende galt og han proslashvede paring at faring de andre til at bryde aftalen i
tide Det er Balder som er den fornuftige han kan ikke se ind i fremtiden ligesom Odin men
han kan bruge sin sunde fornuft til at raeligsonnere for sine meninger Men de andre guder mente
ikke at et almindeligt menneske kunne bygge muren paring et aringr saring de lyttede ikke til Balder Da
aserne senere hen fandt ud af at bygherren godt kunne staring ved sin del af aftalen fik de Loke til
at redde dem saring han ikke kunne lave muren faeligrdig men de gav ogsaring Loke skylden for denne
aftale med bygherren Bygherren blev saring vred at han kastede store sten efter aserne og de saring
at han var en jaeligtte og Tor draeligbte ham med sin hammer Her overtraeligder guderne igenpagten
med jaeligtterne ved at draeligbe eacuten af dem endda indenfor Asgaringrds mure (Soslashrensen 1983 43)
Her kan man sidestille bygningen af muren med oprustningen i efterkrigsaringrene og
hvordan det som blev set paring som fare og angsten for de andre eskalerede Skellet blev
33
skarpere og ingen forsoning var i sigte Der er klare modsaeligtninger det er dem og os og
vesten skulle bare beskytte sig mod kommunismen og dens onde Paring samme tidspunkt var der
opgang i industrien og i tresserne kom der flere tusinde muslimske gaeligstearbejdere til
Danmark og Vesteuropa for at arbejde paring fabrikker og i andre lavtloslashnnede stillinger men de
integreredes ikke Nu var det ikke saringdan at de blev draeligbt da der ikke var mere behov for dem
I bla Danmark er der stadigvaeligk en kloslashft mellem mange af anden- og
tredjegenerationsindvandrere og nye muslimske immigranter og flygtninge paring den ene side
og etniske danskere paring den anden side Det som vi ikke kender er vi bange for og vi foslashler at
vi maring beskytte os imod det Det er et velkendt mantra som er lige saring aktuelt i dag som
dengang de mytologiske sagn blev sat i ord
I sjette afsnit Balders droslashmme droslashmmer Balder foslashrst at alle guderne angriber ham
undtagen Hoslashder og Loke og at han varinggner op i Helhjem Senere hen droslashmmer han verdens
undergang som den kommer til at foregaring og for en stund betvivler han sin fars evner som den
som sidder paring magten Her kommer Balder ud for en eksistentiel krise pga sine droslashmme han
tvivler paring sig selv og han bliver ogsaring angst for ikke at komme i Helheim men mere det ikke
at eksistere Han som skulle foslashle sig sikker og beskyttet af muren Mjoslashlner Grungner og Frejs
svaeligrd begynder pga sine droslashmme at tvivle paring at det er nok
Det er Loke som saringr tvivl i Balders sind om Odin om at han virkelig er alvidende
Hvis Odin vidste alt hvorfor gav han saring fenrisulven lov til at vokse fenrisulven som endte
med at sluge Odin i Ragnarok Paring den anden side hvis Odin ikke vidste hvad der ville ske saring
var han ikke alvidende og hvilken slags gud var han saring Endnu et bevis paring Odins passivitet
som intet goslashr for at afvaeligrge Ragnarok dvs hvis han var alvidende men hvis han ikke var det
saring skulle han ikke vaeligre selvbestaltet som den hoslashjeste gud Dette afsnit er et omdrejningspunkt
i historien Indtil nu saring har laeligseren kun laeligst om hvilke vaeligsener der er i verdenen og
hentydninger mest fra Loke om at der muligvis bliver Ragnarok Der er ogsaring blevet
beskrevet episoder hvor guderne har brudt pagten med jaeligtterne skoslashnt det ikke har haft de helt
store efterfoslashlger endnu Det er ogsaring foslashrst nu at der kommer en direkte beskrivelse af
ragnarok godt nok camoufleret i Balders droslashm men Balder er en gud som man kan stole paring
og fornuftens gud men for ham er droslashmmene saring virkelige at han betvivler sin egen
doslashmmekraft til at skelne mellem virkelighed og fantasi (Soslashrensen 1983 s51)
I syvende afsnit Ulven kommer i snor havde aserne endeligt fundet ud af at
sandsynligvis levede Midgaringrdsormen i bedste velgaringende i havet i stedet for at lide
druknedoslashden og fenrisulven var blevet farligt stor og eventuelt kunne den vende sig i mod
dem Loke finder paring en selskabsleg med ulven for at han ville give guderne lov til at binde
34
ham med en snor men det er Tyr som havde opfostret fenrisulven som maringtte ofre sin ene arm
saring fenrisulven kunne toslashjres med Glejpner Maringske var det en forkert beslutning at toslashjre ulven
fordi paring den maringde kunne den aldrig blive deres tjener men det var sikkert at den ville vende
sig imod guderne hvis og naringr den ville slippe fri Paring samme maringde kan det overfoslashres til at naringr
nogen undertrykkes saring faringr du aldrig vedkommende til at staring ved din side og kaeligmpe din sag
hvis der senere er behov for det Den undertrykte vil altid vende sig imod sin undertrykker
ved foslashrste lejlighed
Odin som skal blive opslugt af ulven i ragnarok holder sig vaeligk mens de andre guder
proslashver at loslashse problemet Det er ligesom han bliver mere og mere fjern efter som katastrofen
ragnarok som han kender til naeligrmer sig Der siges aldrig direkte at han muligvis kunne
afvaeligrge ragnarok fordi han er alvidende men tvivlen om at han er alvidende er nu til stede
Muligvis har Odin snydt sig til magten ved at lade som om han var den mest kompetente pga
sine enestaringende evner i forhold til de andre guder som hver havde deres domaeligne i gudernes
verden men han var ogsaring deres far og muligvis havde han derfor siddet for laelignge paring tronen
I ottende afsnit Frejs kaeligrlighed bryder Frej imod Odin ved at liste sig op i Lidskjalv
som var et sted som kun Odin maringtte komme til Foslashr det havde Frej haft en samtale ved Freja
hvor de luftede kaeligtterske tanker omkring Odins forbud mod at andre besteg Lidskjalv Kunne
det vaeligre at der ikke var noget at se og Odin kun saring det han ville og ville have andre til at
indse Endnu en gang fremkommer der tvivl hos nogle af guderne om at Odin er ufejlbarlig
Naringr Frej saeligtter sig i Lidskjalv faringr han oslashje paring Gerda en smuk jaeligttepige ovre i Udgaringrd Da Frej
taler med sin soslashster om det og fortaeligller hende hvad han har set fra Lidskjalv siger han at han
havde set at det var umuligt at besejre jaeligtterne men det var noslashdvendigt at leve med dem i
fredsommelighed (og kaeligrlighed efter Frejas opfattelse) Her faringr laeligseren en ny synsvinkel paring
hvordan man kan undgaring Ragnarok og loslashsningen er saringre enkel ved at leve sammen med dem i
fred Odin deltager ikke direkte i hvad der sker men Frej faringr ikke lov til at tage af sted fra
Asgaringrd som var en ordre fra Odin Det bliver til at han betror sig til Loke Her tabes Frejs`
svaeligrd fordi Loke fik det narret fra Frej og gav det til Gym Gerdas far og ifoslashlge Loke havde
Gym opfattet det som symbol for fred at Frej havde givet svaeligrdet som kunne svinge selv i
bytte for kaeligrligheden Her taber aserne svaeligrdet og det er et led i at svaeligkke dem i kampen
mod jaeligtterne i Ragnarok Her afviger Soslashrensen fra Snorre-Edda for i den er det Skirnir Frejs
skosvend som tager ud paring rejsen for at fri til Gerda men Soslashrensen giver denne rolle til Loke
muligvis for at vise hvor hjaeliglpsom han er -eller snu Dette skaber en splittelse mellem
guderne og krigsguderne vil lade handlen garing tilbage Odin blander sig og som saeligdvanligt
ytrer han sig i korte saeligtninger
35
helliphvis guder begynder at slaring paring guder hoslashrer alt op Guder er staeligrkere end jaeligtter hvis ikke
guder staringr paring jaeligtters side Guder er svagere end jaeligtter hvis guder har mere end eacuten vilje
Jaeligtter lader ikke en handel garing tilbage der er til deres fordel Ilde garingr det naringr andre vil
indtage min plads62
Her advarer Odin guderne om at de maring staring sammen hvis de ikke vil nedkaeligmpes af
jaeligtterne Hans sidste saeligtning foslashr han garingr tilbage hvor han siger at ulykken ville ramme hvis
nogen forsoslashgte at tage hans plads kan forstarings paring to maringder Er det Frej som har afstedkommet
en lavine af ulykker ved at snige sig til at sidde i Lidskjalv og tabe sit hjerte til Gerda eller er
det et varsel til den som eventuelt ville tage magten fra ham Her skal man have i tankerne at
det er Balder som er potentiel arvtager ndashhan er endda begyndt at betvivle Odin som overgud
og flere af guderne Frej og Freja er ikke sikre paring Odins ufejlbarlighed Paring samme tid som
guderne isolerer sig fra det fremmede dvs jaeligtterne fordi de er bange for at komme i krig med
dem hvis de nu tabte saring isolerer Odin sig fra de andre guder Odin er bange for at mist sin
magt inden for gudeverden og han vil at guderne staringr sammen under hans styre Splittelsen er
accelereret i Asgaringrd og guderne har tabt det foslashrste varingben Frejs svaeligrd som skulle vaeligre med
til at beskytte dem mod jaeligtterne
I niende afnit Tors rejse til Udgaringrd skal Tor af sted til Udgaringrd og give jaeligtterne en
laeligrestreg fordi jaeligtterne narrede dem lidt for ofte Odin som var den maeliggtigste af guderne
sad hele tiden i Lidskjalv og fulgte med i hvad der skete saring Tor syntes han skulle tage affaeligre
som den daglige leder Tor beordrede Loke at tage med fordi han var den eneste som kendte
vejen men han skulle holde sin mund hele tiden og Loke tog ham paring ordet og proslashvede ikke at
snige sig udenom Paring rejsen bliver Tor narret gang paring gang af jaeligtterne og hans aeligre bliver
kraelignket Naringr han endelig giver Loke lov til at tale igen fortaeligller Loke ham hvordan han er
blevet taget ved naeligsen Loke sposlashrger Tor hvorfor han ikke har vaeligret opmaeligrksom paring at
jaeligtterne var lumske fordi det var noget som Tor hele tiden talte om Man maring huske paring at
grunden til at guderne havde magten var fordi de var klogere end jaeligtterne men her lader Tor
sig narre af deres fyrste jaeligtterne er ved at blive klogere Guderne har ogsaring tabt svaeligrdet som
selv kunne svinge over til jaeligtterne Der er begyndt at komme skaringr i deres uovertrufne magt
over jaeligtterne og magtbalancen var ved at forandre sig til jaeligtternes fordel Der bliver ogsaring
hele tiden mere og mere splid mellem guderne og det vises i dette afsnit naringr Tor mener at han
maring blive stedfortraeligder for Odin fordi han ikke viste sig men hele tiden sad i Lidskjalv Tor er
en krigsgud og han vil konkurrere mod jaeligtterne men bliver snydt af dem saring han og hans
62 Soslashrensen Villy Ragnarok s 66 1982 5 oplag 1983 Centrum
36
foslashlge taber alle de udfordringer som de garingr igennem Vi ser at magtbalancen mellem guder og
aser er ved at forandre sig jaeligtterne er blevet flere fordi de yngler og faringr boslashrn de har faringet fat i
Frejs svaeligrd og ikke mindst er de blevet snu og klogere end nogle af guderne men det maring
fremhaeligves at Tors evner laring inden for styrke men ikke begavelse
I tiende afsnit Tors fisketur naeligvnes hverken Loke eller Odin men den indeholder
derimod en beskrivelse af Tors` mislykkede forsoslashg paring at fange midgaringrdsormen sammen med
jaeligtten Hym Det gik ikke saring godt saring Tor smider hammeren efter ormen men hammeren
kommer ikke tilbage I raseri draeligber han Hym saring der havde guderne tabt et andet vigtigt
varingben og endnu engang havde guderne draeligbt en jaeligtte uden skyld Det var faktisk Tors formaringl
kun at give Hym en laeligrestreg fordi efter Njords opfattelse saring drev Hym rov paring havet med sin
hvalfangst men Tor draeligber ham og en gang til bryder en af guderne fredspagten ved
jaeligtterne
Loke havde sagt det foslashr til Tor mens ormen stadigvaeligk var paring land at det ikke nyttede
at draeligbe den med en hammer Alligevel tager Tor ikke notits af det der paring havet fordi han
ikke har kontrol over sit temperament og han vil bruge sin styrke
I ellevte afsnit Mjoslashlner eller Freja kaldte Odin guderne sammen fordi han havde set
fra Lidskjalv Tors skamfulde rejse for at fange midgaringrdsormen Her saeligtter Odin det i ord som
foslashr kun var blevet hentydet til og han taler direkte til guderne hellipHvis guder har mere end eacuten
vilje har de ingen vilje Frej har paring egen haringnd sluttet fred Tor har paring egne haringnd foslashrt
krighellip(Soslashrensen 1983 89) Her maeligrker man at der er splittelse imellem guderne Frej tabte
svaeligrdet Skraeligp i bytte for Gerda og nu har Tor tabt Mjoslashlner Guderne er ikke mere som en
glad ubekymret enhed under Odins staeligrke styre men de er begyndt at handle paring eget initiativ
og foslashlge deres instinkter To af deres tre magiske varingben som skulle beskytte guderne er vaeligk
og kommet i jaeligtternes eje men det sidste bliver opbevaret hos Odin
Jaeligtterne kommer med et fredstilbud om at de beholder Mjoslashlner som bod for Hyms
mord men de vil ikke laeligngere finde sig i rdquoat lide overlast fra gudernes siderdquo (Soslashrensen
1983 91) Hvis guderne ikke var parate til det saring var der ogsaring den mulighed at de leverede
Mjoslashlner tilbage I saring fald ville de genoprette fredsaftalen fra dengang Frej og Gerda blev gift
ved at Freja bliver gift med jaeligtten Trym og hun skal bo i Udgaringrd Det er stadigvaeligk jaeligtternes
oslashnske at der bliver fred mellem dem og guderne men de vil gerne have et symbol paring det
enten beholde Mjoslashlner eller at Freja flyttede over i Udgaringrd ligesom Gerda flyttede over i
Asgaringrd Balder den kloge gud peger paring det dilemma at hvis Freja bliver hos jaeligtterne saring er der
ikke behov for Mjoslashlner fordi der saring vil opstaring fred Derimod kan guderne ikke undvaeligre Freja
Hun er kaeligrlighedsgudinde og hun soslashrger for kaeligrligheden blandt menneskene og uden
37
kaeligrlighed kan ingen leve Balder vil derfor lave en forhandling med jaeligtterne uden at han
specificerer den naeligrmere Loke modsiger ham og han vil have at Tor skal af sted saring han kan
vise hvor snu han er Det er ikke nogen god ideacute fordi det har vist sig at Tor ikke er saeligrlig
klog og jaeligtterne har paring det sidste vaeligret hans overmaelignd Da Tor kom med den ideacute at det ville
vaeligre Loke som tog afsted for at faring fat i Mjoslashlner saring saringr Loke tvivl hos guderne rdquondashHvad tror I
der sker hvis jeg foslashrst er kaeligrlighedsgudinde hos jaeligtterne og har Mjoslashlner i haringnden Stoler I
virkelig paring migrdquo (Soslashrensen 1983 93) Balder stoler paring ham men han lader sig rive med
stemningen hos de andre guder og naeliggter Lokes sposlashrgsmaringl og Loke takker ham for det Her
kan man se at sammenholdet mellem guderne bliver mindre og mindre nogle af dem stoler paring
jaeligtterne ligesom Frej som mener at jaeligtterne skal tages med det gode og Freja siger at
jaeligtterne er fredeligere end guderne Det eneste som Balder vil er at slutte fred med jaeligtterne
Odin kommer endnu engang med eacuten af sine aforistiske saeligtninger rdquondashIlde er krig med venner
og fred med fjenderrdquo (Soslashrensen 1983 95) Splittelsen er tydelig krigsguderne vil slarings og
nedkaeligmpe jaeligtterne med magt Kaeligrlighed- og frugtbarhedsguder vil forhandle med jaeligtterne
og se paring dem som jaeligvnbyrdige men Odin vil ikke forhandlinge ved forhandlinger skal de garing
paring kompromis og der ved vil han og guderne tabe noget af deres magt og det vil han ikke
vaeligre med til
Tor tager afsted udklaeligdt som Freja faringr fat i Mjoslashlner og draeligber en masse jaeligtter foslashr han
tager af sted hjem skoslashnt Loke proslashvede paring at standse ham (dette sagn er til dels fra
Trymskvaden)63 Endnu engang udfordrer guderne jaeligtterne og viser dem aggressioner
Kloslashften mellem guder og jaeligtter bliver endnu en gang stoslashrre og mere uoverstigelig og det er
for det meste gudernes skyld fordi de har overvurderet sig selv og opfattet sig som overlegne
over jaeligtterne Guderne mener ikke at de behoslashver at garing paring kompromis og forhandle med
jaeligtterne og da det er Odin der afstikker retningen og ham der har den afgoslashrende magt over
guderne og der med bestemmer hvad de skal goslashre
Tolvte afsnit Loke frister Balder indeholder endnu en af de varsler om at
undergangen er naeligr Midgaringrdsormen strammer grebet om Midgaringrd og Odin og krigsguderne
Tyr og Tor pudsede menneskene mod hinanden for at goslashre dem mere kampvante Guderne
var blevet bange fordi de forventede at jaeligtterne ville kraeligve en kaeligmpe erstatning for alle de
jaeligtter som Tor draeligbte i Udgaringrd da han sveg aftalen mellem jaeligtter og guder for at faring fat i
Mjoslashlner Freja havde udgangsforbud fra Asgaringrd saring jaeligtterne ikke fik fat i hende Det betoslashd at
hun ikke kom i Midgaringrd og broslashdre i Midgaringrd kaeligmpede mod hinanden Guderne var nu blevet
63 httpheimskringlanowikiSangen_om_Thrym_eller_Hamren_hentes (hentet 170117)
38
fanger af egen frygt fordi gang paring gang havde de ikke holdt aftaler med jaeligtterne og stolet paring
deres egen styrke varingben og klogskab Nu havde det vist sig at nogle af deres varingben var havnet
hos jaeligtterne styrken fx hos Tor havde kun voldt dem stoslashrre og stoslashrre problemer og
klogskaben saring ikke ud til at vaeligre saring megen mere Det var blevet til en eskalation af at samle
paring flere og flere menneskelige krigere som kunne stoslashtte dem i en eventuel krig mod jaeligtter og
eskalation af angst for jaeligtterne det fremmede fordi de vidste saringdan set ikke hvad de kunne
forvente fra dem saring de forventede det allervaeligrste
Balder er splittet paring grund af sine varselsdroslashmme rdquoDet var en utaelignkelig tanke at det
skulle ende saringdan som han havde droslashmt med ragnarok Men det var snart en umulig tanke at
det kunne ende anderledesrdquo (Soslashrensen 1983 100) Her ser man et eksempel paring hvordan
Soslashrensen bruger stilfigurer i sproget her oxymoron for at vise spaltningen i Balders tanker
Balder er splittet fordi hvis han fortaeligller de andre guder om sin droslashm om ragnarok saring er han
sikker paring at de ville overfalde ham ligesom i hans droslashm og hvis han tav saring ville jaeligtterne
overfalde guderne som i den anden droslashm Han var fast i et dilemma hvor det ene udelukkede
det andet
Loke kommer og taler med ham hopper foslashrst ind til ham som en loppe men
forvandles til sin egen skikkelse foslashr han fremfoslashrer en lille tale om Odin efter at Balder har
sagt at Odin ved alt
rdquo-Tror du spurgte Loke Har du ikke undret dig over hvor lidt han har forudset hvor lidt
han har afvaeligrget Han siger at alle guder kun skal have eacuten vilje han har to Han vil ikke i
krig med jaeligtterne for han ved at han taber den og derfor faringr han Tor imod sig Han vil ikke
fred med jaeligtterne for han ved at han mister sin magt over guder og mennesker hvis der ikke
er krig Han har to viljer men kun eacutet oslashnske at bevare sin magt om saring hele verden garingr til
grunderdquo (Soslashrensen 1983 101)
Her er der Loke som er sandhedens stemme Loke ved mere end det som bliver sagt og
set fordi paring en maringde er som som Odin han har intuition som han nogle gange bruger til at
drille de andre guder fordi han kender deres svagheder og hver enkeltes akilleshaeligl og det
bruger han til at prikke til dem eller ligesom her at foregribe handlingen
Loke opfordrer Balder til at tage magten fra Odin og lave en fredsaftale med jaeligtterne
men Balder mener at det er forraeligderi Loke siger til ham at hvis Balder forholder sig passiv saring
forraringder han menneskene som har tillid til ham og husker ham paring at gudernes undergang ogsaring
er menneskenes undergang Her maner Loke Balder til at garing i mod sin egen fader som er den
39
maeliggtigste af alle guderne Han maner ham til at detronisere Odin fordi det er den eneste vej
til at redde verden og han vil have Balder med sig over til jaeligtterne og siger at det er den
eneste vej for at Balders droslashmme ikke garingr i opfyldelse men Balder er bange for at lave oproslashr
imod sin far Samtidig fortaeligller Loke om sig selv og hvorfor han kom til Asgaringrd noget som
indtil nu har vaeligret uklart Han fortaeligller om den gamle pagt mellem jaeligtter og aser som
jaeligtterne har holdt men aserne ikke Han er kommet i klemme fordi jaeligtterne mener at han har
forraringdt dem idet han skulle vaeligre deres talsmand i Asgaringrd Samtidig siger han at hvis det ikke
var for ham saring ville jaeligtterne har tabt taringlmodigheden for lang tid siden og overfaldet guderne
Hvad kunne der vaeligre sket hvis Balder havde lyttet til Loke Det kunne have vaeligret nok til at
undgaring krigen og derved Ragnarok men Balder er bange og baeligrer for stor aeligrefrygt for sin far
Situationen er her blevet tilspidset Odin sidder paring magten og vil ikke give slip uanset
hvad Han har isoleret sig og Balder som muligvis kunne forandre verdenssituationen er
bange for at tage det store skridt som behoslashves hvis der skal vaeligre mulighed for at undgaring
ragnarok Han vil ikke garing revolutionens vej og overtage magten fra sin far men han vil
derimod maeliggle for at freden mellem jaeligtter og guder kan genopstaring Her kunne det gamle
sagnmotiv hvor soslashnnen detroniserer sin far redde verdenssituationen Motivet er kendt i
forskellige udgaver hvor generationsskiftet foregaringr med revolution men ikke en glidende
overgang som er det mest almindelige Det er ogsaring grunden til at det ikke kan blive en
glidende overgang Guderne er evige og bliver ikke aeligldre pga Yduns aeligbler saring der er opstaringet
en stagnation hos dem og ingen udvikling
I 13 afsnit Balders doslashd faringr laeligseren indsigt i Friggs tankeverden hvor hun savner den
tid da der var behov for hende som moderfigur for sine soslashnner som nu var blevet guder Hun
foslashler sig overfloslashdig men hun kan stadigvaeligk maeligrke paring sine moderinstinkter hvordan hendes
soslashnner har det daringrligt af forskellige grunde fx Balder som alle holder af og hun elsker mest
Her beskriver Soslashrensen hendes foslashlelser ved brug af gentagelse og modsaeligtninger rdquoBalder der
var saring lys at det skar i oslashjnene var blevet saring moslashrk i blikket at det skar hende i hjertetrdquo
(Soslashrensen 1983 106) I denne korte saeligtning naringr Soslashrensen ved at bruge modsaeligtningerne lys
og moslashrk og gentagelsen af datidsform af verbet skaeligre skar at forstaeligrke laeligserens opfattelse
af Friggs foslashlelser Balder vil ikke fortaeliglle sin mor om sin droslashm hvor i hun har set smilende til
da de andre guder proslashvede paring at draeligbe ham men han fortaeligller hende om sin frygt Ved ikke
at fortaeliglle hele sandheden men fortie dele af den om at det er hans egne broslashdre som han
uvilkaringrligt kommer til at sammenligne med vilde dyr som overfalder ham saring kommer Frigg
til at tage en beslutning for at glaeligde Balder men denne beslutning som bliver taget af denne
elskende moder har fatale foslashlger Ifoslashlge Soslashrensen raringdede Frigg kun over den vilde natur og
40
der skulle ikke goslashres saring meget ved den og i oslashvrigt var stoslashrstedelen af den vilde natur ovre hos
jaeligtterne Nu fik Frigg endeligt brug for sin magt over den vilde natur Frigg fik alt i naturen til
at svaeligrge at Balder ikke skulle goslashres fortraeligd og endda jaeligtterne og guderne undtagen Odin
svor at de ikke ville skade Balder Der holdes en forestilling i Asgaringrd for at vise at Balder var
uroslashrlig og at han ikke var bange hvor der blev kastet sten oslashkser hammere og endda Odin
kastede sit spyd ad ham uden at kunne skade ham Hvad der har foregaringet i Odins tanker da
han kastede spydet Gungner kan man kun taelignke sig Odin havde ikke aflagt ed om at han
ikke ville skade Balder havde han muligvis et skjult haringb om at det alligevel ville ske Odin
ved alt og han burde ogsaring vide at Balder skal blive hans arvtager hvis verden ikke skal garing
under men Odin er ikke parat til at give magten fra sig
Loke viser sig igen for Balder foslashrst i form af en loppe foslashr han kommer i egen
skikkelse Igen ivrer han Balder til at gentage skuespillet fra Asgaringrd ovre i Midgaringrd for at vise
menneskene at de andre guder ikke kan saringre ham og saring vil de indse at han er den stoslashrste gud
og hylde ham som den oslashverste gud rdquoDu maring give menneskene noget andet at tro paring end kamp
og sejr og doslashd og genopstandelse til slagsmaringl og aeligdegilderrdquo (Soslashrensen 1983 110) Her
fremtryller Loke et billede af at verden kunne vaeligre anderledes Balder den blide fredsgud
kunne saeligtte sit praeligg paring verden og et nyt verdensbillede hvis han overtog magten fra sin far
Balder er stadigvaeligk i tvivl men Loke giver ikke op og kommer med det forslag at optraeligde
med forestillingen i Midgaringrd for at vise menneskene at guderne stadigvaeligk er staeligrke og ikke
kan faeligldes med varingben Loke mener ogsaring at guderne skal vise at de er blandt menneskene og
de beskytter menneskene rdquomod jaeligtteyngelrdquo Men hvem er jaeligtteynglen Er det ikke Loke
selv Guderne har det bare med at glemme at han er jaeligtte det er kun naringr der garingr noget galt at
de husker det Lokes argument kan Odin ikke staring imod og siger rdquo-Altid var det guders sag at
beskytte de smaring og svage mod de store og staeligrkerdquo (Soslashrensen 1983 111) I Odins korte svar
ligger der er en skjult modsaeligtning Det er guderne som er de store og staeligrke og er det saring
gudernes opgave at beskytte menneskene mod guderne Det kan godt forstarings saringdan og hvis
man kender historiens afslutning saring er denne forstaringelse af Odins ord rigtig
I en samtale mellem Odin og Balder vises det at Odin ved mere end han burde vide
Han ved at Balder mener at Odin er for passiv i forhold til at afvaeligrge ragnarok og ikke
mindst ved han at Loke mener at Balder er bedre til det end Odin Odin siger at guderne ikke
kan leve i fred med jaeligtterne og samtidig bevare deres magt og han siger ogsaring at rdquoEn saringdan
fred kan jeg ikke slutterdquo (s 113) Betydningen af det er dunkel og tvetydig Mener han at han
ikke kan straeligkke sig saring langt for at lave en fredspagt med jaeligtterne eller mener han at han selv
41
er blevet utilstraeligkkelig og nu skal der nye tilgange til at standse denne acceleration mod
ragnarok
Odin siger at han er parat til at overgive magten til Balder som er den eneste som kan
etablere fred i hele verden men han er paring samme linje som Loke showet skal vaeligre i Midgaringrd
og bagefter vil han deklarere generationsskiftet og de nye tider Lige her i historien ser det ud
til at ragnarok kan undgarings paring en fredelig maringde og uden blodsudgydelse
Guderne tager over til Midgaringrd hvor de kaster bla paring Balder med de to overnaturlige
varingben som de har tilbage Odins spyd og Tors Mjoslashlner men varingbnene preller af paring ham
Showet skulle slutte med et klimaks hvor Balder blev bombarderet af alle guderne paring en gang
Men Balder falder doslashd om Hoslashder draeligber Balder med en lille pil og nogle af guderne taelignker
paring deres magtposition overfor menneskene Menneskene havde set en gud doslash den gud som de
havde elsket mest og stolet paring endda draeligbt af en anden gud Kunne de blive ved med at vaeligre
guder for menneskene efter dette Midt i sorgen saring taelignker de paring om deres magt vil blive
mindre De proslashver ogsaring paring at finde en syndebuk fordi Hoslashder siger at der var nogen som gav
ham buen og sigtede for ham ellers vidste han intet han var jo blind Loke som plejede at staring
for hvad der gik galt hos guderne eller i hvert fald faring skylden for det var helt forduftet
Balder endte i Helhjem og Hel sagde at Balder kunne vende tilbage hvis hele verden
graeligd Og hele verden graeligd og det var foslashrste gang som verden var forenet uden der var krig
nogen steder Eacuten person graeligd alligevel ikke og det var Tokk som sagde at hun ikke kunne
graeligde fordi hun havde mistet alle sine soslashnner i krigen Guderne mente at muligvis var det
Loke som var Tokk for han kunne forandre sig til alle slags vaeligsener og ingen vidste
hvorhenne han var Soslashrensen paringstaringr ikke at det er Loke men det er noget som guderne mener
naringr de proslashver at give nogen skylden for Balders doslashd Maringske skal man tro paring Tokks ord som
var en gammel eneboer helt alene i verden at hun ikke kunne graeligde fordi alle hendes soslashnner
var blevet draeligbt i krigen og hun havde kun toslashrre taringrer tilbage overfor en som er blevet draeligbt i
leg Hvis man ser paring det fra denne synsvinkel saring er det faktisk gudernes skyld at Tokk ikke
graeligd Hun har tabt alt det dyrebareste som hun ejede og det er gudernes skyld fordi de skulle
bruge hendes soslashnner i krigen mod jaeligtterne Her har guderne gravet sin egen grav ved at lade
menneskene kaeligmpe mod hinanden og draeligbe hinanden for at faring flere soldater paring sin side i
Ragnarok Det eneste haringb om en fredelig aftale mellem jaeligtter og guder er slukket og nu er
der kun en vej fremad mod ragnarok og moslashrket
Balders doslashd er historiens andet vendepunkt peripeti Indtil hans doslashd har det vaeligret
hentydninger til at der vil blive ragnarok men det er i en usikker fremtid og faktisk er guderne
ret ubekymrede og deres dagligdag ser ud til at vaeligre ret ensformig hvor der sker det samme
42
hele tiden og enhver passer sine opgaver Hvis der sker noget saring er det paring Lokes initiativ
eller han indblandes i hvert fald i episoderne Balders droslashmme var realistiske for ham men de
var kun droslashmme og alligevel bliver de til at Frigg vil troslashste ham med at alle i verden skulle
svaeligrge at de ikke ville skade ham Det er som om skaeligbnen har bestemt at der skal blive
ragnarok og ved at proslashve at undgaring det saring naeligrmer de sig i stedet for Balder som var symbol
for enighed og fred var lige ved at overtage magten og han var den eneste som kunne faring
fredspagten mellem jaeligtter og guder til at genopstaring Hvad er det som garingr galt Hvorfor faringr han
ikke lov til at leve og etablere den gamle magtbalance i verden Hvis skyld er det
I 14 afsnit Asernes haeligvn bryder Odin aftalen med Freja og tager alle faldne krigere
til sig Aftalen mellem dem som foslashr var forenede som guder er blevet brudt og vanerne er
forbitrede over det Sammenholdet er vaeligk og de definerer sig ikke mere som en enhed men
hver enkelt taelignker paring sin position og proslashver paring at goslashre sin andel stoslashrre Der er opstaringet en
mindre magtkamp mellem krigsguderne som er aser paring den ene side og vanerne Frej og
Freja paring den anden side Menneskene stod i krig med hinanden fordi vanerne Freja og Frej
ikke fik lov til at komme mere ned til dem og der fandtes ikke kaeligrlighed mellem menneskene
mere og markerne var golde Det var krigsguderne som tjente paring det fordi de saring fik flere
doslashde krigere til sig Balder var doslashd og haringbet om fred og samhoslashrighed doslashde sammen med
ham Hvis aserne fulgte deres egen love saring skulle de haeligvne Balders doslashd ved at draeligbe Hoslashder
men saring skulle han haeligvnes og det ville medfoslashre at aserne udryddede sig selv I stedet finder de
en syndebuk uden for gudernes raeligkker og derved undgaringr de at begaring aeligresdrab og eliminere
sig selv Loke var forduftet ved Balders doslashd og det maringtte vaeligre bevis paring at han var skyldig
Naringr Loke vender tilbage saring er guderne ved at geare sig op og de drikker mjoslashd og taler
hoslashjroslashstet om hvordan de skal haeligvne sig paring Loke Portvagten Elder naeliggter Loke adgang og
det bliver direkte over Elders lig som Loke kommer ind Foslashr han draeligber Elder saring goslashr han krav
paring at blive lukket ind og siger rdquoJeg har malurt til deres oslashlrdquo (Soslashrensen 1983 121) Her goslashr
Soslashrensen brug af talemaringdens dobbeltbetydning Det kan forstarings bogstaveligt fordi malurt
bliver brugt som smagsstof i nogle alkoholiske drikke men i overfoslashrt betydning kan det
betyde at oslashdelaeliggge stemningen Her er det foslashrste gang i historien som Loke direkte overfalder
guderne verbalt Han spotter dem for deres kortsynethed og seksuelle udskejelser Dette bliver
sat op som en samtale i et skuespil og det er det eneste sted det goslashres i historien Emnet til
denne samtale kommer ikke fra Snorre-Edda men Soslashrensen henter emnet fra AEliggers
Gjestebud Lokes Ordstrid64 Her kritiserer han dem haringrdt for deres opfoslashrsel og henviser bla
64 httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
43
til Odins broslashdre som forsvandt paring mystisk vis efter at Odin var kommet hjem fra en rejse og
de havde taget magten imens og begge to havde vaeligret sammen med Freja et sagn som i
oslashvrigt kommer fra Ynglingesaga I fortsaeligttelse af det siger Loke rdquoHvis guder kun skal have
eacuten vilje er det bedst der kun er eacuten gud Bedst ikke at foslashde gudeboslashrn naeligstbedst at skaffe dem
af vejenrdquo (Soslashrensen 1983 123) Senere i samtalen siger han ogsaring naringr han taler om
misteltenen som voksede efter at verden var taget i ed rdquohellip [den] slyngede sig som en slange
om Yduns aeligbletraelig Heimdal som hoslashrer graeligsset gro maring jo have hoslashrt det Odin som ser
alting maring jo have set det Sposlashrg dem hvorfra Hoslashder fik sin pilrdquo (Soslashrensen 1983 124-125)
Her beskylder Loke Odin for brodermord og ogsaring at have draeligbt sin egen soslashn Balder og
grunden til at guderne ikke faringr boslashrn mere er at guderne skal have eacuten vilje dvs Odins vilje
Stagnationen og gudernes indbyrdes svaeligkkelse er Odins skyld fordi han synes det er vigtigst
selv at holde paring magten
Anklager om at Loke er forraeligder hvor Odin angrer at han har taget ham med til
Asgaringrd vender han imod Odin og han svarer
rdquoFordi jeg vidste hvad du var for en tog jeg med til Asgaringrd for at afvaeligrge det
vaeligrste For at holde sammen paring det som du gjorde alt for at splitte ad Guder satte du op
mod jaeligtter mennesker satte du op mod mennesker for at de kunne falde i krig og komme til
Valhal og oslashge din haeligr Guder satte du op mod guder den halve val som jeg fik spillet over til
Freja staringr rustet imod dine doslashde krigere Hvordan kan en verden bestaring hvor alle staringr
hinanden imod Da hele verden stod samlet om Balder lod du ham falde Nu staringr din verden
for fald I bliver ormens og ulvens bytterdquo (Soslashrensen 1983 126)
Loke har aldrig vaeligret saring direkte i sin tale som her Indtil nu har det kun vaeligret
hentydninger og talemaringde med dobbelt betydning som har kendetegnet hans sprog Han
fremstaringr som en spiller hvor det ikke er haringndgribeligt hvordan det som han siger skal forstarings
og paring hvilken side han er og hvem han er Her giver han Odin skylden for den haringbloslashse
situation som verden er kommet i og det er udelukkende fordi Odin har plantet splid mellem
alle vaeligsener i verden Grunden til det maring vaeligre Odins hersker syge og at han ville at der kun
var eacuten vilje nemlig hans og det er nemmere at have kontrol over andre hvis de ikke staringr
sammen men modarbejder hinanden Her fremstiller Loke sig selv som eacuten der har proslashvet paring
at bjaeligrge verden ved at forene de modstridende kraeligfter som Odin havde sat op imod
hinanden
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
3
1 Indledning
Villy Soslashrensens novelle Soldatens juleaften (1955) fik mine oslashjne op for Soslashrensens
forfatterskab Novellen handler om en soldat som ofrer sit liv for at kunne draeligbe uvennen Paring
sin vej i en faldskaeligrm ned mod Jorden foslashlger en flok engle med ham og selveste Gud tilbyder
ham sandheden i bytte for bomben som han holder i sin favn Soldaten kommer for en stund i
tvivl om hvad han skal goslashre men bestemmer sig for at lade sig falde i doslashden det kunne jo
altid vaeligre at bomben faldt i de forkerte haelignder Denne lille novelle viser at mennesket har et
valg men af angst for at miste magten tabe for uvennen som han ikke kender og er bange
for saring eliminerer han hellere sig selv og fjenden Der er eventuelt en lang vej mellem denne
novelle og Ragnarok (1982) men alligevel findes der en faeliglles kerne eller budskab mellem
disse to historier i Soslashrensens forfatterskab
Anden verdenskrig efterlod samfundet med et nyt verdensbillede hvor intet laeligngere
var sikkert og man maringtte revurdere samfundets og menneskets vaeligrdier Den kolde krig holdt
verden i et jerngreb og verden blev delt op i os og dem og saring var der nogle som var neutrale
eller havnede midt imellem Dette verdensbillede havde indflydelse langt ind i de kulturelle
kredse og med dette fragmenterede verdensbilllede hvor mennesket var fremmmedgjort og
analyseret gjorde modernismen sit indtog Men hvordan havde det indflydelse paring forfatteren
Villy Soslashrensen
Jeg vil fokusere paring Ragnarok for at se hvordan Soslashrensens samtid genspejles her i og
hvordan hans syn paring menneskene og verdens magtfordeling kommer til syne i vaeligrket
Paring vej til Soslashrensens Ragnarok vil jeg ogsaring saeligtte den nordiske mytologi i ideacutehistorisk
sammenhaeligng ved at inddrage nogle af romantikkens fremtraeligdende figurer som benyttede
mytologien i skabelsen af nogle af deres vaeligrker
11 Opbygning
Mit primaeligre fokus i dette speciale bliver paring Villy Soslashrensens bog Ragnarok (1982) og
hvordan Villy Soslashrensen allegoriserer den nordiske mytologi
I opgavens anden del skriver jeg om Snorre-Edda dens forfatter og den politiske
samtid i Island som den menes at vaeligre nedskrevet i
I opgavens tredje del vil jeg se naeligrmere paring udvalgte repraeligsentanter fra romantikken
og hvordan de omgarings den nordiske mytologi i et par af deres vaeligrker i deres digtning Disse
repraeligsentanter var fremtraeligdende i romantikken og menes at have haft stor indflydelse paring
deres litteraeligre samtid og ind i fremtiden Dem som jeg har valgt at fokusere paring er
-Adam Oehlenschlaumlger og hans digt Guldhornene 1802
4
- N F S Grundtvig Maskeradeballet 1808
-Richard Wagner Nibelungens Ring og derunder Cheacutereaus fortolkning af Wagners
Nibelungens Ring
Den fjerde del af opgaven hoveddelen er der fokus paring Villy Soslashrensen og Ragnarok
Jeg praeligsenterer et overblik over Villy Soslashrensens samtid og hans vej til Ragnarok
Her inddrages Villy Soslashrensens baggrund og filosofi lige som hans tanker om det fortraeligngte
og dets rolle i al udvikling og det eksistentielle sposlashrgsmaringl som mennesket indrages i I
samme afsnit bliver der ogsaring henvist til hvad der er skrevet om Villy Soslashrensen og hans
forfatterskab og hvad der kendetegner hans sprog og stil
Dernaeligst kommer opgavens hoveddel som er en gennemgang af selve historien og en
analyse af Ragnarok som politisk og filosofisk allegori
Den femte del er konklusion og refleksion over hvordan den nordiske mytologi er
blevet brugt som allegori med hovedvaeliggt paring Soslashrensens Ragnarok og Soslashrensens ideacuteer om det
gode og det onde jf Legenden om den onde Judas fra Formynderfortaeligllinger
12 Problemformulering
Mit fokus og det overordnede formaringl med specialet er at undersoslashge hvordan Villy
Soslashrensen allegoriserer nordisk mytologi i sit vaeligrk Ragnarok (1982) og hvordan det relaterer
til Soslashrensens syn paring fortraeligngning og hans politiske samtid
Det underordnede formaringl er at vise hvordan nogle af romantikkens kunstnere
ideacutehistorisk har benyttet den nordiske mytologi
Jeg vil bla svare paring efterfoslashlgende sposlashrgsmaringl
-Hvilke elementer bliver allegoriseret hos Villy Soslashrensen i Ragnarok
-Den skaeligve magtfordeling i Ragnarok
-Hvorfor har historierne hos Snorri Sturluson og Villy Soslashrensen forskellige afslutninger Kan
det evt have noget at goslashre med det verdensbillede som kendetegner disse respektive
forfatteres samtid
For at naring frem til mit overordnede maringl og for at understoslashtte min undersoslashgelse vil jeg
inddrage anden litteratur af Soslashrensen hvor det er relevant og litteratur hvor Villy Soslashrensens
forfatterskab er blevet analyseret Jeg indddrager ogsaring tekster hvor Villy Soslashrensen selv har
reflekteret over andre forfattere og tekster paring sin vej til bogen Ragnarok Der bliver ogsaring
alment om Soslashrensens samtid og verdensbilledet i aringrene som Ragnarok blev skrevet
De underordnede maringl vil jeg naring frem til ved at skrive om enkelte vaeligrker af Adam
Oehlenschlaumlgers Guldhornene N F S Grundtvigs Maskeradeballet i Dannemark og
5
Richard Wagners Nibelungens Ring samt Patrice Cheacutereaus instruktion af den i 1976 ved
Bayreuth Festivalen
6
2 Snorre-Edda og dens skaber
I dette afsnit vil jeg fokusere paring teksten som er det stoslashrste fundament for Villy
Soslashrensen genfortaeliglling om Ragnarok Foslashrst vil jeg fortaeliglle om nogle hovedtraeligk man ved om
Snorri Sturluson dernaeligst opbygningen af Snorre-Edda og til sidst formaringlet med den Hvorfor
blev dette vaeligrk skrevet i det 13 aringrhundrede og hvordan kan man maeligrke datidens indflydelse
paring emnet
Dette afsnit bygger mest paring nogle islandske boslashger Heiethin minni Greinar um fornar
boacutekmenntir1 Iacuteslensk boacutekmenntasaga I2 Snorra-Edda3 og Gylfaginning Den gamle nordiske
gudelaeligre4
21 Snorri Sturluson
Snorri Sturluson blev foslashdt i den sidste del af det 11 aringrhundrede og er opvokset i Oddi
som dengang var det vigtigste dannelsessted i Island fordi det var man der oplevede
stroslashmninger fra europaeligisk kultur Senere hen blev han hoslashvding i Reykholt hvor han bla
skriver Heimskringla og Snorre-Edda Man mener at Snorri er blevet faeligrdig med vaeligrket i
1230acuteerne Snorri var indflydelsesrig i Island over en periode bla ved at gifte sine doslashtre med
nogle hoslashvdinge Senere hen satsede han forkert paring hvem der skulle blive konge i Norge og det
endte med at Haringkon den gamle som blev valgt som konge saring paring Snorri som en forraeligder og
beordrede Snorris forhenvaeligrende svigersoslashn til at lade ham draeligbe og ordren blev udfoslashrt i
1241 i Snorris hjem5
22 Opbygning af Snorre-Edda
Snorre-Edda er bevaret i forskellige haringndskrifter og det kan altid diskuteres hvilken eacuten
er den rigtige men det er en diskussion som der intet eviggyldigt svar eller loslashsning findes paring
Haringndskriftet som man bygger mest paring er CodReg 2366 4to selvom man har lavet
mindre forandringer efter andre haringndskrifter som ikke bliver naeligvnt her Det findes kun i eacutet
haringndskrift Uppsalaboacutek hvor Snorri Sturluson bliver direkte naeligvnt som rdquosammensaeligtterrdquo af
vaeligrket
1 Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Ed Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth Heimskringla Reykjaviacutek 1999 2 Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Ed Guethruacuten Nordal Sverrir Toacutemasson Veacutesteinn Oacutelason Maacutel og Menning Reykjaviacutek 1992 3 Edda Snorra Sturlusonar Ed Heimir Paacutelsson Maacutel og Menning Reykjaviacutek 1984 4 Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda) Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn 5 Iacuteslensk boacutekmenntasaga I s 366ff
7
Vaeligrket starter med en fortale eller prologus som man mener kan deles op i to dele Fortalen
er irrelevant for dette speciale men kan alligevel ikke udelades i optaeliglling af Snorre-Eddas
dele fordi den er opbevaret i alle haringndskrifter af vaeligrket Indholdet af den er ikke i
overensstemmelse med resten af Snorre-Edda saring senere tiders forskere er uenige i om den er
skrevet af Snorri eller ej6 men det er en skoslashnssag som ikke har interesse her
Den foslashrste hoveddel af Snorre-Edda er Gylfaginning Gylve bliver naeligvnt i fortalen
som en konge i Sverige der har taget godt imod Odin I Gylfaginning tager Gylve afsted
forklaeligdt som en gammel mand for bedre at kunne forstaring hvorfor det gik saring godt hos aserne
Selvfoslashlgelig ser de igennem ham og den treenige Odin Hoslashj Jaeligvnhoslashj og Tredje tager i mod
ham Gylfaginning er en rammefortaeliglling og opbygget efter datidens laeligreboslashger dvs den
uvidende fremlaeliggger sposlashrgsmaringl og den alvidende svarer Den fortaeligller i kronologisk
raeligkkefoslashlge om verdens skabelse verdensbilledet og verdens undergang Men i stedet for en
toslashr optaeliglling saring bliver beretningen krydret med viser fra eddadigtene dele af Voslashlvens sparingdom
og fortaeligllinger om vaeligsner i den nordiske mytologi og deres saeligrpraeligg paring godt og ondt
Den anden hoveddel af Snorre-Edda er Skjaldskabslaeligren som er en samling af
mytologiske fortaeligllinger og det vigtigste eksempler paring digteriske omskrivninger som tit
bygger paring vaeligsener eller episoder fra den nordiske mytologi Foruden Skjaldskabslaeligren er
Gylfaginning vores hovedkilde til den nordiske mytologi som vi kender den i dag
Den tredje og sidste del af Snorre-Edda er Haacutettatal Det er en optaeliglling af forskellige
versearter som er undervisning i hvordan forskellige versemaringl skal laves
23 Formaringlet med Snorre-Edda
SnorrendashEdda er bevaret i forskellige haringndskrifter hvor der kan vaeligre forskel mellem
dem Forskere har igennem tiderne funderet over hvorfor Snorri Sturluson en kristen
indflydelsesrig hoslashvding med jordnaeligre bekymringer som magtkampe og korruption var saring
optaget af at bevare den gamle religion i form af myter
Snorri er blevet beskyldt for at spinde historier efter behag og grunden til denne
beskyldning skulle vaeligre at fortaeligllemaringden var let og komisk og han betaelignker sig ikke naringr han
skoser aserne med groteske fortaeligllinger Han har alligevel ind imellem gamle kilder fra
eddadigtene som han henviser til samt andre digte
I Snorris samtid skrev man paring bearbejdet kalveskind (pergament) saring hvert ord og hver
saeligtning er rdquodyrrdquo Mest sandsynligt er det at Snorri med sit vaeligrk har villet vise hvordan det
6 Iacuteslensk boacutekmenntasaga I s 535ff
8
gamle verdensbillede er uloslashseligt forbundet med hans samtids digtning og hvis man skal
kunne forstaring de aeligldre digte saring maringtte man kende til de gamle myter Paring samme maringde viser han
at man kan holde digtersproget levende og righoldigt ved at bruge digteriske omskrivninger
som bygger paring den nordiske mytologi7 Skoslashnt Snorri Sturluson var eacuten af de stoslashrste hoslashvdinger i
Island og deltog i magtkampen som var forloslashber for det politiske kaos og magtkamp i Island
paring rdquoSturlungaoumlldrdquo saring har han givet sig tid til at saeligtte sig ned eller i hvert fald soslashrge for at
Snorre-Edda blev skrevet maringske som en slags indre flugt fra verdslige ting Det finder vi ikke
svar paring men han skal have tak for sit arbejde
7 Iacuteslensk boacutekmenntasaga I s 534ff
9
3 Romantik
Denne del af afhandlingen handler om et par af de stoslashrste navne inden for et begraelignset
omraringde af litteraturen i romantikkens tidsalder Jeg starter med en almen oversigt over
nationalromantikken i Danmark og dens forloslashber Derefter vil jeg fokusere paring Adam
Oehlenschlaumlger og hvordan den nordiske mytologi kommer til udtryk hos ham i digtet
Guldhornene (1802) under hvilken indflydelse han var og for det tredje hvilken indflydelse
hans vaeligrker havde
Derefter vil jeg se paring eacutet af Grundtvigs digte Maskeradeballet i Koslashbenhavn (1808) og
hvordan han fletter den nordiske mytologi og heltesagn ind i digtet og saeligtter dem i forhold til
den politiske situation i Danmark paring det tidspunkt som vaeligrket er lavet Disse to vaeligrker af
Oehlenschlaumlger og Grundtvig er deres ungdomsvaeligrker som baeligrer praeligg af at de begge er
fulde af ungdommens ildhu og vil bruge deres naringdegave digtekunsten til at kritisere deres
samtid
Til sidst vil jeg se paring hvordan den nordiske mytologi blev fortolket i Europa hos bla
Richard Wagner i Nibelungens Ring (1876) og senere Cheacutereaus iscenesaeligttelse af Ringen i
1976
Grunden til at jeg goslashr det er at alle disse tekster og fortolkninger er gennemgaringet af Villy
Soslashrensen foslashr han selv gik i gang med sin boslashrnevenlige fortolkning af Ragnarok
Wagners vaeligrk Nibelungens Ring er inspireret af revolutionernes boslashlger i 1848 mens
Oehlenschlaumlgers og Grundtvigs digte indeholder en direkte kritik af samtiden Baringde
Grundtvig og Oehlenschlaumlger brugte den nordiske mytologi som kilde til deres digtning i
mange andre vaeligrker men det er i disse to digte hvor man kan finde en direkte samfundskritik
31 Nationalromantikken i Danmark
Romantikken kan siges vaeligre oplysningstidens arvtager eller i hvert fald logiske
fortsaeligttelse I romantikken vendte man imidlertid blikket indad mod det ubevidste og saring paring
mennesket som ophoslashjet men samtidig en del af naturen
Romantikkens introduktion i Danmark kan med betydelig praeligcision dateres til 1802 da
den dansk-tyske filosof Heinrich Steffens holdt forelaeligsninger i Koslashbenhavn8 Steffens kom
som en komet ind i de danske aringndelige kredse Han havde opholdt sig i Tyskland hvor hans
8 httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
10
omgangskreds var de romantiske digtere men den nye filosofi var endnu ubekendt i
Danmark Han bliver i dag omtalt som igangsaeligtter for Oehlenschlaumlgers og Grundtvigs
digtning men hans indflydelse og hans universalfilosofi eller naturromantik havde langt
stoslashrre virkning langt ud over de litteraeligre kredse bla paring H C Oslashrsted9
Interessen for den nordiske fortid som var en del af nationalromantikken i Danmark
og andre europaeligiske lande har roslashdder bla til Montesquieu som fremfoslashrte tesen om klimaets
indflydelse paring menneskene og senere hen schweizeren Paul-Henri Mallet (1730-1807) som
med sine vaeligrker og oversaeligttelser aringbnede den nordiske mytologis verden op for dannede
mennesker i Europa Nationalromantikken var en reaktion mod enevaeligldekulturen som
byggede paring den romerske kultur hvor guderne var perfekte og evige og simpelthen
guddommelige og ufejlbarlige I det norroslashne stof fandtes eller rettere sagt aringbenbaredes en
guldgrube af helte- og konge sagn som kunne vise en national fortid fyldt med kulturelle
vaeligrdier Efterharingnden dannedes en kutyme hvor de nordiske sagn og derved ogsaring den
nordiske mytologi kunne bruges som kulisser for samtidens allegorier og den blev mere
politisk end romantisk10
9 Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Aage Henriksen S12 1975 Forlaget Fremad 10 Dansk litteraturhistorie 4 s309ff 1983 Gyldendal
11
32 Adam Oehlenschlaumlger som universalromantikkens digter
Adam Oehlenschlaumlger blev foslashdt 1779 og allerede i 1802 udkom hans foslashrste samling af
digte romancer og lyrisk drama hvor en gennemgaringende traringd er at afstaring fra den borgerlig
kultur og soslashge efter loslashsninger i naturen eller i en fjern fortid11 Foslashr det havde han vundet en
medalje paring universitetet for en afhandling om hvordan man kunne bruge den nordiske
mytologi som en digterisk kilde Adam Oehlenschlaumlger var sandsynligvis under indflydelse af
Johannes Ewald som var en generation aeligldre end Oehlenschlaumlger Ewald skrev bla
syngespillet Balders doslashd hvor det er kaeligrligheden som styrer gudernes skaeligbner12 Her kan vi
se at Adam Oehlenschlaumlger ikke har vaeligret saring fjernt fra Snorri Sturlusons ideacute om bevaring af
den nordiske mytologi Snorris formaringl var at bevare og berige digtersproget for sin samtid og
fremtid mens Adam Oehlenschlaumlgers formaringl var at bruge emnet som digterisk inspiration
Adam Oehlenschlaumlger kom som en hvirvelvind godt nok i koslashlvandet af Henrich Steffens
ind i de danske litteraeligre kredse Han var inspireret af Steffens forelaeligsninger om naturfilosofi
og han var ogsaring under indflydelse af andre kulturelle kredse som han deltog i af liv og sjaeligl
En af de kredse var Drejers klub hvor mange af datidens vigtigste aringndens maelignd var
medlemmer af Da Oehlenschlaumlger som ung mand kom med i klubben var der ved at dannes
en generationskloslashft hvor de aeligldre medlemmer som i deres tid havde vaeligret radikale nu var
blevet repraeligsentanter for nostalgi og den gamle oplysning De aeligldre medlemmer var blevet
en del af det politiske og kulturelle magtsystem og de yngre medlemmer ytrede deres oproslashr
mod de gamle ved at vaeligre ikke-politiske De udfoldede sig i stedet for paring omraringder som natur
og historie og saring paring hele universet som eacuten levende organisme og tillod sig at vise foslashlelser og
sanselighed i deres digtning13
321 Adam Oehlenschlaumlger og Guldhornene
Selve guldhornene hvis historie inspirerede Oehlenschlaumlger er et oldtidsfund som
man mener oprindelig stammer fra 400 eKr De blevsenere fundet i Jylland det ene i 1700 af
en kvinde som i oslashvrigt fik et skoslashrt af kongen i findeloslashn og det andet blev fundet i 1800-tallet
af en landmand Hornene havde begge to baringde romerske og nordiske motiver Motiverne paring
hornene er blevet fortolkede paring forskellig vis alt efter hvilket tidspunkt fortolkninger er sket
og af hvem Det er i hvert fald sikkert at de var oldtidsfund og med sine ca 7 kilo guld saring
blev de vaeligrdsat I en periode blev det foslashrste brugt som drikkehorn i kongehuset men senere
11 Dansk litteraturhistorie 4 s620ff 1983 Gyldendal 12 httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117) 13 Dansk litteraturhistorie 4 s610ff 1983 Gyldendal
12
hen blev de begge to opbevaret paring det Kongelige Kunstkammer som en del af Danmarks
nationale skatte Da skete det at en gemen tyv Niels Heidenreich fik dem stjaringlet 1802 og
omsmeltet hjemme i sit koslashkken og bla lavet om til smykker og efterligninger af indiske
moslashnter Dette vakte selvfoslashlgelig stor opmaeligrksomhed men det var Oehlenschlaumlgers digt
Guldhornene som har gjort deres historie udoslashdelig14
Oehlenschlaumlger skrev digtet Guldhornene i november 1802 da han var 23 aringr gammel
Det blev skrevet nogle maringneder efter at guldhornene var blevet stjaringlet og der siges at han har
skrevet det paring eacuten nat efter en 16 timers samtale med Steffens15 Digtet som er i klassisk stil
med enderim skoslashnt versene ikke er lige lange indeholder universalromatikkens ideacuteer og var
en skjult kritik af samtiden og hvor fortiden blev ophoslashjet
Oehlenschlaumlgers billedsprog i dette episke digt giver laeligseren en levende indsigt i
historiens fremadskridende ved sine visuelle billeder og ved at give naturen levende
egenskaber som var kendetegnende for romantikken
De to foslashrste vers giver laeligseren en opfattelse af uhygge og hvordan man soslashger eller
snarere famler i moslashrket diverse steder efter et bevis paring dengang rdquoHimlen var paa Jordenrdquo
Hvordan man soslashger efter fortidens vaeligrdier Andet vers slutter med at kalde til guderne rdquoGiv
et Glimt tilbagerdquo Giv os et bevis paring at disse vaeligrdier eksistererede
Digtets tredje og fjerde vers viser hvordan de gamle guder er en del af naturen
Naturen rdquobruser og suser sukker og lukkerrdquo mens guderne moslashdes og som orakel bestemmer
at de soslashgende mennesker skal faring deres soslashgen opfyldt Menneskene vil finde bevis fra oldtiden
men det vil forsvinde igen
I femte vers fortaeligller guderne at det skoslashnneste af alt en moslash vil finde skatten
Syvende vers beskriver det ophoslashjede moment hvor den forelskede moslash med rosenkinden og de
hvide haelignder fandt helligdommen dvs det foslashrste guldhorn
Det ottende vers beskriver hvordan menneskene i stedet for at se den aringndelige vaeligrdi
af guldhornet saring begyndte de at grave efter mere guld fordi de kun saring jordiske ting og der
skulle garing et aringrhundrede foslashr guderne forbarmede sig over menneskene og sendte dem det andet
guldhorn
Niende vers ligner tredje til femte vers paring den maringde at guderne vil sende menneskene
en ny guds gave eller gaven skulle vaeligre til de faring udvalgte som forstaringr helheden og
14 Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet 25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048 15 Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober 2017 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
13
guddommen i naturen Nu skulle det ikke vaeligre den uskyldige moslash men den staeligrke landmand
som dyrkede jorden som hans forfaeligdre havde gjort der skulle finde helligdommen
De naeligste vers glorificerer denne skat men samtidig advarer imod at stirre sig blind paring
guldet
Haeligdrer dem thi Skiebnen skalter
Snart maaskee de er forsvunden
Jesu Blod paa Herrens Alter
Fylde dem som Blod i Lunden
I verset oven for advarer Oehlenschlaumlger sin samtid mod at forsmaring Guldhornene De
skulle fyldes af offerblod paring lige fod med Jesusrsquo blod Her er der et noslashdraringb endda et varsel
vis Guldhornene som staringr for fortidens glorie og storhedstid den aeligrefrygt de har fortjent
ellers kan de forsvinde for evigt Men menneskene kunne ikke se det guddommelige og saring
kun paring de jordiske goder guldet og dets vaeligrdi og satte dem til skue
Det sidste vers minder om Ragnarok om hvordan himlen sortner og stormen brager og
helligdommen de gamle vaeligrdier forsvinder for evigt16
Det er menneskenes ufuldkommenhed og kortsynethed samt fokus paring de jordiske
goder som foraringrsager at disse symboler om guddommen forsvandt og mennesket forbliver i
moslashrke
Knud Wentzel laeliggger stor vaeliggt paring den rolle naturen spiller i digtet og det er jeg til dels
enig med ham i Wentzel skriver at rdquoHornet er tegnet paring naturens bevidsthed hvis vilje er at
blive aringbenbarrdquo17 En senere beskrivelse af hornene siger at de rdquobringer bud fra den aringndelige
oldtidstilstandrdquo18 Hvis denne naturbevidsthed skal sidestilles med den bevidsthed som findes
i kirkens sakramente saring er det mislykket fordi menneskene er for indskraelignkede og derfor
forsvinder guldhornene og det er slut med en droslashm om himmel paring jorden
Jeg mener at fokusset skal blive paring de vaeligrdier som oldtiden indebar og kun enkelte
udvalgte af Oehlenschlaumlgers generation havde det talent eller den evne at kunne se disse
16 Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk) Forfatter Oehlenschlaumlger Adam Titel GULDHORNENE af Digte 1803 Anvendt udgave Poetiske Skrifter I Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk) Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917) 17 Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider s 74 1990 Munksgaard 18 Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider s 77 1990 Munksgaard
14
vaeligrdier Skoslashnt Oehlenschlaumlger har vaeligret opslugt af romantikkens naturfilosofi hvor alt var eacuten
organisme saring mener jeg at hans formaringl med digtet var at ophaeligve de gamle vaeligrdier De staeligrke
naturskildringer i digtet bliver netop brugt for at understrege vigtigheden af budskabet fra
oldtiden og at give Oehlenschlaumlgers naturbevidsthed den samme status som kirkens
sakramente maring vaeligre at garing langt over stregen i Oehlenschlaumlgers tid
15
33 Nikolaj Frederik Severin Grundtvig og den nordiske mytologi
I Nordens Mytologi (1808) henviser Grundtvig til sig selv og Oehlenschlaumlger som
vaeligrende gennemtraeligngt af Odins aringnd og han mener derved at de to bruges som primaeligr kilde
til forstaringelse af Asa-laeligren19 saring man kan se at Grundtvig har haft tillid til sig selv i henseende
til fortolkningen af den nordiske mytologi
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) udviklede sig naturligvis og skiftede
perspektiv til Asa-laeligren og forholdet til den kristne religion i gennem hele sit liv skoslashnt det
mest var i hans unge aringr som fortvivlelsen genspejles i hans vaeligrker I en periode fra 1806
brugte han den nordiske mytologi som kilde og vaeligrktoslashj imod intetheden og dommedagen20
Hans vaeligrk Nordisk mytologi hvis beskedne fulde navn er Nordens Mytologi eller
Udblik over Eddalaeligren for dannede Maelignd der ei selv ere Mytologer (1808) er en blanding af
videnskabelig kildekritik digtsamling og drama21 En stor del af livet forsoslashgte Grundtvig at
finde en balance mellem den nordiske mytologi og kristendommen og i udgaven fra 1808
skelner han mellem tro og myter som han mener kan bruges til en bedre livsforstaringelse
Denne udgave er til dels et bestillingsarbejde fra Rasmus Nyerup Foruden at skrive
litteraeligre historievaeligrker saring var Nyerups bidrag til romantikken at oversaeligtte Snorres Edda
sammen med Rasmus Rask (1808)22
Det er Maskeradeballet i Dannemark -et Syn som jeg vil fokusere paring Der er
Grundtvigs foslashrste selvstaeligndige udgivelse (1808) i en alder af 25 aringr og ifoslashlge ham selv er den
skrevet i begyndelsen af 180823 Den indeholder en benharingrd kritik paring graelignsen til en
fordoslashmmelse af hans samtid Paring en maringde kan digtet siges at vaeligre hoslashjdepunktet for hans Asa-
rus hvor han et sted i digtet sidestiller Odin og Kristus Noget som maring vaeligre ret
graelignseoverskridende i Danmark i begyndelsen af 1800-tallet
Motivationen til dette teatralske digt er de nederlag som Danmark havde lidt overfor
England i 1807 Englaeligndernes bombardement af Koslashbenhavn og okkupation af Danmarks
flaringde i koslashlvandet gjorde ende paring Danmarks soslashterritoriums magt
Digtet er en opfordring som dets undertitel siger til hver aeliggte Nordbo og hver
Dannekvinde Faktisk er det et syn som starter med at han digteren har siddet og funderet
19 Ideacuteologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Aage Henrikssen 1975 Forlaget Fremad 20 Dansk litteraturhistorie 4 s 62ff 1983 Gyldendal 21 Dansk litteraturhistorie 4 s 68 1983 Gyldendal 22 Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575 23 Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus Universitet httpwwwxn--grundtvigsvrker-7lbdktekstvisning653001v00k0 (hentet 15112017)
16
over Danmarks skaeligbne Han soslashger til fortiden og starter med at gentage et vers direkte fra
Havamal som slutter med at alt kan forgaring doslash foruden dommen for hver en doslashd
I digtet fremstaringr Danmark som en gammel mand som er saringret og ved doslashdens doslashr Der
er enkelte mennesker i digtet der proslashver at minde paring Danmark og landets daringrlige situation
men maeligngden lytter ikke og fester videre Den gamle mand kommer stoslashttet af kronprinsen
Frederik 6 ind til denne galskabs fest Grunden til at det er Frederik den sjette som stoslashtter
Danmark er at paring det tidspunkt blev kronprinsen kritiseret for ikke at vaeligre til stede mens
angrebet stod paring men det er indlysende at Grundtvig opfatter kongen som eacuten der holder
Danmark sammen et ikon for Danmarks storhed og som kan redde Danmark hvis nationen
stoslashtter ham
Oldingen tiltaler folket og omtaler baringde deres forfald og udfordrer dem
rdquoHusk Du udsprang fra Nordens Kaeligmpeaeligtrdquo
Her henviser Grundtvig til at danskerne stammer fra skjoldunger Skjold var Odins soslashn ifoslashlge
prologus hos Snorri
Festen koslashrer videre og nogen raringber paring tysk at folk ikke skal tro paring dette vroslashvl Gud
kan ikke vaeligre vred paring de glade Det bliver oldingens og folkets endeligt fordi de
forlystelsessyge mennesker ikke aeligrer deres faeligdreland
Da fremtraeligder de gamle helte og det er baringde kristne og hedninge men de har ofret og
kaeligmpet for Danmark Hedningene kunne hoslashre det helt til Valhal da oldingen faldt og derfor
kommer de Regnar Lodbrok hedningenes repraeligsentant fortaeligller om sin doslashd og hans soslashnners
haeligvn for den Gunhild som er de kristnes repraeligsentant fortaeligller om massemordene paring
danskere i England og hvordan hende bror Svend tveskaeligg haeligvner dem Hun undlader at
fortaeliglle at foslashr det havde danskerne haeligrget England saring kongen blev noslashdt til at flygte
Hedninge og de kristne forenes og et ligbaringl vies med korset og Torshammer
Ved at ligestille Odin og Kristus og faktisk haeligvde at deres tvedeling er ophaeligvet
sandsynligvis fordi de kaeligmper for det samme maringl overstiger Grundtvig en linje som han
Hoslashje Odin Hvide Krist
Slettet ud er Eders Tvist
Begge Soslashnner af Alfader
Med vort Kors og med vort Svaeligrd
Vies Eder Baalet her
Begge elskte I vor Fader
17
godt nok traeligder tilbage over senere hen i sit forfatterskab I dette vers siger han at de er begge
soslashnner af Gud Det er ikke noget som en praeligst eller teolog kan tillade sig at paringstaring ikke
engang i et digt og det naeligrmer sig blasfemi at sige det Her bliver Grundtvig for vovet og
overskrider en graelignse som han senere bortforklarer i Kvaeligdlinger (1815) hvor han skriver at
digtet rdquoskiemmes af enkelte hedenske Vildtonerrdquo I Kvaeligdlinger omtaler han ogsaring at det ikke
var passende at plante blomster og liljer paring Vigrids mark Det var blomster som han havde
stjaringlet i Oehlenschlaumlgers have24 dvs han har vaeligret under indflydelse fra Oehlenschlaumlger med
hensyn til den frodige natur som menneskene var en del af ifoslashlge universalromantikken
Grundtvig soslashger hjaeliglp fra fortiden for at hjaeliglpe Danmark imod England og det er de
norroslashne helte og guder som han soslashger hjaeliglp fra foruden den kristne religion
Ifoslashlge Sune Auken saring er Maskeradeballet i Dannemark Grundtvigs foslashrste offentlige forsoslashg paring
at bruge fortiden til at tage stilling til hans samtid Auken doslashmmer Grundtvigs fremmaninger
som helt mislykkede og med Aukens ord rdquoSom politisk analyse er Maskeradeballet i
Dannemark selvfoslashlgelig mislykketrdquo Endvidere siger Auken at Danmark havde paring dette
tidspunkt ingen muligheder for at kaeligmpe imod England og store dele af teksten er derfor
forspildt Desuden er Grundtvigs opfordring til hans samtid om en forandret levevis ikke
saeligrlig original25
Det er en haringrd men retfaeligrdig kritik Digtet er ikke saeligrlig smukt det er grotesk og til
tider vulgaeligrt og man faringr den opfattelse at Grundtvig har vaeligret i en rus hvor han proslashver at
mane alle kraeligfter frem for at hjaeliglpe hans faeligdreland imod England Det mest interessante er at
Grundtvig sidestiller Odin og Kristus som broslashdre paring lige fod med hinanden godt nok noget
som han traeligkker tilbage i foslashromtalte Kvaeligdlinger
I denne periode som er begyndelsen af Grundtvigs Asa-rus skrev Grundtvig ogsaring
Koslashbenhavn da han ankom til Koslashbenhavn efter englaeligndernes bombardement af byen i 1807
Nogle af byens store kirker som foslashr i tiden var katolske er blevet ramt men han troslashster sig
med at han ikke er katolik Heldigvis bestaringr Trinitatis kirken og der paring loftet er de islandske
haringndskrifter bevaret I dette digt proslashver han at ophoslashje alt som har med treenighed at goslashre og
det kan vaeligre fx Asaodin Vile Ve og ogsaring Urd Skuld og Verande I Koslashbenhavn
sammenligner han Frej og Kristus Forskellen paring de to er at Kristus ikke har givet sit svaeligrd
24 Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12 25 Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig Maskeradeballet i Dannemark s 120 2005 Gyldendal
18
vaeligk ligesom Frej gjorde26 saring det maring vaeligre grunden til at asatroen tilintetgjordes men den
kristne religion vil bistaring menneskene og soslashrge for at verden ikke garingr under
26 Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig Mytologiske nydigtninger Anholtstoget og Saga s 198ff 2005 Gyldendal
19
34 Richard Wagners Nibelungens Ring
Soslashrensens vej til genfortaeligllingen af Ragnarok var ikke en pludselig indskydelse som
han fik Forlaget Centrum havde bedt han om at bearbejde teksten fra Snorre-Edda for boslashrn
og voksne Vejen der til var ikke lige og aringben men han fik arbejdet sig frem til den ved
laeligsning og bearbejdelse af bla Nietzsches tekster og ikke mindst tekster af Richard Wagner
samt Grundtvigs vaeligrk Nordens Mytologi Soslashrensen havde lagt maeligrke til Nietzsches
nedladende skildring af opfoslashrelsen af Ringen i Bayreuth 1876 rdquoO satire over menneskeheden
Da den nye myte skulle skabes i Bayreuth var folk naeligr ved at slaring hinanden ihjel fordi der
ikke var mad nok i det nye krybberumrdquo27 Soslashrensen var imidlertid ikke enig med Nietzsche og
han mente at Nibelungens Ring fortjente en stoslashrre respekt
Wagner fik ideacuteen til Ringen i revolutionsaringret 1848 og senere henviste han til folkenes
foraringr (citat VSs oversaeligttelse rdquoJeg selv jeg havde tror jeg ikke konciperet Ringen uden
denne bevaeliggelserdquo)28
Nytaelignkningen hos Wagner i Ringen er at han knytter Eddaens gudemyter sammen
med heltesagn om Sigfried (Sigurd) Det vigtigste er at han laeliggger maeligrke til hvordan guderne
bruger deres magt og at det i Eddaen foslashrer til ragnarok Wagner fokuserede paring at verden blev
ordnet af guderne med lov men freden som blev opbygget ved det er ikke bygget paring
forsoning men paring magt og list I starten var det Wagners mening at goslashre alle magthavere
overfloslashdige ved hjaeliglp af det staeligrke frie menneske dvs Sigfried men i Ringen er Sigfried ufri
og bliver manipuleret af andre Hans doslashd bliver til de manipulerende magthaveres
undergang29
Wagner er ofte blevet relateret til Nazismen men der var efter Soslashrensens opfattelse
nogle fordomme som skulle goslashres op En af Wagners mest beroslashmte skrifter men ifoslashlge
Soslashrensen den mindst interessante er Joslashdedommen i musikken (1851) Her associerer Wagner
joslashdedommen med pengevaeligldet og der er hvad der har vaeligret med til at saeligtte nazi-maeligrke paring
Wagner30
I begyndelsen var det Wagners mening at den frie staeligrke helt Sigfried skulle goslashre
alle magthavere overfloslashdige men det bliver anderledes i Ringen Sigfried bliver manipuleret
og hans doslashd foslashrer til at magthaverne ogsaring garingr under31 Nibelungenskatten var oprindelig
tilgaeligngelig for alle men guderne roslashvede skatten som gav dem magt men samtidig er det
27 Soslashrensens Wagner Forord Red Sylvester Roepstorff s 7 2005 Gyldendal 28 Soslashrensens Wagner Richard Wagner som revolutionaeligr kunstfilosof af Willy Soslashrensen s42 2005 Gyldendal 29 Soslashrensens Wagner Sigfrieds og gudernes doslashd ndash om Ragnarok af Willy Soslashrensen s106 2005 Gyldendal 30 Soslashrensens Wagner Richard Wagner som revolutionaeligr kunstfilosof af Willy Soslashrensen s 36 2005 Gyldendal 31 Soslashrensens Wagner Enquete Mit syn paring Ringen af Willy Soslashrensen s 43 2005 Gyldendal
20
deres syndefald starten til deres undergang Sigfried erobrer skatten men maring betale med sit
liv32
I 1848 satte Wagner Nibelungerne (guldminearbejderne) i perspbayrektiv til
kapitalismens industrislaver og det mente han stadigvaeligk efter et besoslashg i London 1874
rdquoAlberichs droslashm er garinget i opfyldelse her Nibelheim verdensherredoslashmme virksomhed
arbejde overalt dampens og taringgens trykrdquo33
341 Patrice Cheacutereaus iscenesaeligttelse af Nibelungens Ring
Franskmanden Patrice Cheacutereau iscenesatte Nibelungens Ring i Bayreuth i 1976 og i
begyndelsen vakte det stor opmaeligrksomhed og forargelse hos de konservative operaelskere
Premieren fik en hoslashjlydt modstand af tilskuerne en del af aktoslashrerne naeliggtede at fremstaring paring
scenen for at modtage bifaldet tilraringbene og publikum blev delt op i modstandere og bifaldere
og der opstod tumulter blandt dem efter forestillingen Cheacutereau moderniserede operaen ved at
give kulisserne en vigtig betydning og foslashre dem op til nutiden Rhinens bakker og dybder
hvor guldet fandtes blev i hans opsaeligttelse til et vandkraftvaeligrk som kan symbolisere nutidens
rov paring naturens kraeligfter Et vandkraftvaeligrk hvis energi bla bruges til industri kan ikke bygges
uden at ofre noget af naturen
Straks i begyndelsen af operaen var der erotiske scener som overgik alt hvad man
tidligere havde set paring en operascene Kostumerne var ogsaring moderniserede og aktoslashrerne kunne
garing rundt i smoking hvor fx guderne var kapitalismens inkarnation og nibelungerne gik i laser
som repraeligsentanter for arbejderklassen Cheacutereau fokuserede ogsaring tydeligt paring hvordan magt
kan foslashre til korruption34 Han arbejdede videre med Wagners ideacute om magtkampen og ved
hjaeliglp af kulisserne og kostumerne fremhaeligvede han paring den maringde vaeligrkets budskab
32 Soslashrensens Wagner To inspirationskilder af Willy Soslashrensen s 52ff 2005 Gyldendal 33 Soslashrensens Wagner Sigfrieds og gudernes doslashd ndash om Ragnarok af Willy Soslashrensen s108 2005 Gyldendal 34 httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
21
4 Ragnarok
Soslashrensens gendigtning og hans tilnaeligrmelse til den i Ragnarok var ikke en
tilfaeligldighed hvis der er noget som kan kaldes tilfaeligldighed i denne verden Han fik en
foresposlashrgsel fra foerlaget Centrum om han var parat til at genfortaeliglle den nordiske mytologi
for boslashrn og voksne Paring samme tidspunkt arbejdede han med Nibelungens Ring Wagners
vaeligrk fordi den skulle iscenesaeligttes hos den Jyske Opera og Soslashrensen blev bedt om at skrive
nogle programartikler i forbindelse med opsaeligtningen saring paring en maringde blev Ragnarok en
fortsaeligttelse af Soslashrensens arbejde med Ringen Bogen Ragnarok en gudefortaeliglling udkom i
1982 og vakte en vis modstand i grundtvigianske hoslashjskolekredse paring grund af Soslashrensens
tilgang til emnet Den grundtvigianske tilgang fremsatte kampen mellem aser og jaeligtter som
kamp mellem liv og doslashd med livet som vinder
I Soslashrensens Ragnarok fortolker han denne kamp som kampen mellem det gode og
onde og det er spaltningen i mellem det som iflg Finn Stefaacutensson35 foslashrer til verdens
undergang
I min redegoslashrelse og analyse af Ragnarok vil jeg proslashve at paringvise at det er magtkamp
eller eventuelt en paring forharingnd tabt kamp for at bevare magten som efterharingnden er blevet
degenereret som leder til verdens endeligt Jeg har valgt at redegoslashre for handlingen i
Ragnarok og samtidig analysere den i samme afsnit fordi jeg mener at der er en tidslinje i
den og der ligger skjulte antydninger i den som bedre kan forstarings hvis man ser paring historien i
Ragnarok kronologisk og i sin helhed Foslashr analysen af Ragnarok kommer der et afsnit hvor
Soslashrensen saeligttes i litteraturhistorisk kontekst og jeg henviser til litteratur om Soslashrensen hvor
der er reflekteret over det sprog og den stil som kendetegner Soslashrensens fiktive vaeligrker Der
kommer ogsaring henvisninger til Soslashrensens filosofiske tilgang til menneskets spaltning og hans
ideacute om at hvis noget ikke kan blive helt komme i balance saring tilintetgoslashres det
41 Villy Soslashrensen i litteraturhistorisk kontekst
I efterkrigsaringrene forandredes samfundet hastigt og modernismen holdt indtog
rdquoFremmedgoslashrelse blev en ofte anvendt samlebetegnelse for oplevelsen af en splittet
tilstedevaeligrelse i samfundetrdquo36 Der opstod et forandret livssyn som ligeledes influerede paring
den rolle litteraturen og digteren havde I 1959 i tidsskriften Vindrosen som Villy Soslashrensen
35 Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 36 Dansk litteraturhistorie 8 Velfaeligrdsstat og kulturkritik 1945-80 Red Michael Bruun Andersen ofl S 17 1985 Gyldendal
22
var redaktoslashr af sammen med Klaus Rifbjerg kritiserede Torben Brostroslashm Heretica
generationen og den blev beskyldt for at vaeligre provinsiel og degenereret Brostroslashms definition
af modernismen var at man skulle bruge den moderne psykologi erkende det nye
verdensbillede og de menneskelige konsekvenser den havde37 Verdensbilledet var ikke helt
laeligngere eller en enkel sammensaeligtning men inddelt i mange lag og brudstykker som medfoslashrte
at mennesket foslashlte sig fremmedgjort og ikke en del af et stoslashrre kosmisk sammenhaeligng
412 Soslashrensens ideacuteer om spaltning
Villy Soslashrensen havde den ideacute ligesom nogle af hans forgaeligngere at det fortraeligngte
vendte tilbage i daeligmonisk form og den var essentiel for hans opfattelse af kunstens rolle Han
henviste bla til Skyggen af H C Andersen som symbol paring hvordan det fortraeligngte kan tage
overharingnd og rive sig loslashs Skyggen kunne lure andre menneskers skyggesider se ind i deres
sjaeligl og til sidst destruerede den sin ejer mennesket og kom til at herske over verden ved at
gifte sig med prinsessen38
Spaltningen var hos Soslashrensen helt central baringde psykologisk og historisk og
spaltningen opstaringr efter efter hans mening efter faldet og hvis den ikke bliver set i oslashjnene saring
korrumperer den baringde samfund og individ
rdquoAngsten for den absolutte undergang bliver angst for overgangen fra eacuten tilstand til
en anden Denne overgang kaldte kristendommen for syndefaldetrdquo39 Syndefaldet forkortede
Soslashrensens til faldet som var aringrsag til spaltning og fortraeligngning Den eneste maringde at
overvinde spaltningen paring er at se paring den som to sider af samme sag Her kommer kunsten som
et helende plaster paring den tilsyneladende spaltning40
Naringr Soslashrensen omtalte sit forfatterskab saring var det hverken udelukkende for sig selv
eller for at forandre verden at han skrev sine vaeligrker Som han siger selv rdquoHvorfor skrev jeg
For at faring noget frem for at goslashre noget klarere ndash for mig selv og helst ogsaring for andrerdquo41
Soslashrensen ville bruge sine vaeligrker til at klargoslashre skjulte tilboslashjeligheder og samtidig finde det
som menneskene har til faeliglles
37 Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396 38 Soslashrensen Villy Digtere og daeligmoner s 15 ff 39 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 183 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 40 Dansk litteraturhistorie 8 s 225ff 1985 Gyldendal 41 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 140 2000 Gyldendal
23
Med sine vaeligrker fik Soslashrensen stor indflydelse paring sin samtid i Danmark i de litteraeligre
kredse Hans forfatterskab indeholdt kunst filosofi og samfundskritik og det forefindes
omtrent i denne raeligkkefoslashlge
Soslashrensen gik ud fra at mennesket var splittet og fremmed over for sig selv Han soslashgte
inspiration og bekraeligftelse hos forfattere filosoffer og psykologer og blev et markant led i
Danmark i forandringen af taelignkemaringder inden for litteratur fra eksistentialismen og over til
modernismen42 Soslashrensen fortolker nogle af Kierkegaards ord som bdquoden splittelse i barnets
foslashlelsesliv der gjorde det vanskeligt for den voksne at bevare en levende forbindelse med
detrdquo43 Muligheden for at vaeligre sig selv kan vise sig i angsten for at tage ansvar for sit eget liv
Soslashrensen saring paring kunsten som en udvej for at danne en selvstaeligndig personlighed men denne
vej maringtte garing igennem angsten og kunne komme til udtryk i symbolikken De symboliserede
psykiske kraeligfter viste sig som daeligmoniske bdquo-som fremmed ufortolkelig magtrdquo44
bdquoEngang var alt i orden nu er intet som det sig hoslashr og boslashr Dengang blev filosofferne
universalister nu bliver de undertiden nihilisterrdquo45
Dette var et udgangspunkt hos Soslashrensen hvor hans noveller drejer sig om naringr
opfattelsen af tilvaeligrelsen bryder sammen Det sker tit ved overgangen hos unge mennesker
naringr de er paring vej ud i livet men ogsaring ved omvaeligltninger i samfundet Mennesket mister
fodfaeligste og der lukkes op for nye foslashlelser som kan vaeligre en yderst positiv ting hvis de ikke
fortraelignges I hans novellesamlinger Saeligre historier (1953) og Ufarlige historier (1955) er det
et aringbenlyst gennemgaringende tema menneskets splittelse hvor den ene halvdel proslashver paring at
fortraelignge den anden halvdel
Med disse novellesamlinger blev Soslashrensen en banebryder for den fantastiske absurde
fortaeligllemaringde som slog igennem omkring 1960 Han brugte gamle genrer som fx folkeeventyr
legender og myter og fremstillede dem paring en ny og anderledes maringde med symbolik og et
tvetydigt men paring samme tid enkelt sprog46 En af de myter som han fortolkede var den
nordiske mytologi Han gendigtede den i 1982 og den er kendt under navnet Ragnarok ndashen
gudefortaeliglling Efter det naeligste afsnit kommer der en gennemgang og analyse af denne
historie
42 Litteraturharingndbogen s 501 Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal 43 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 11 2000 Gyldendal 44 Dansk litteraturhistorie 8 s 214 1985 Gyldendal 45 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 46 Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl s 501ff 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
24
Foslashrst kommer imidlertid et uddrag af hvad nogle kendte litteraturkritikere har skrevet
om Villy Soslashrensen Det goslashr jeg for at vise at Soslashrensens vaeligrker var aktuelle i den tid som de
udkom i men de er stadig lige saring aktuelle i dag aringrtier efter de blev skrevet
413 Udvalg af litteraeligr og filosofisk kritik af Villy Soslashrensen fra 1967-2006
Jeg har valgt at vise tre forskellige kritikeres holdning til Soslashrensens forfatterskab Den
aeligldste er fra 1967 hvor kritikeren fokuserer paring Soslashrensens sprog og stil og spaltningen i hans
novellesamlinger mens de to andre er fra det 20 aringrhundrede
Thomas Bredsdorff Saeligre fortaeligllere
Thomas Bredsdorff fokuserer paring Soslashrensens sprog i sin bog Saeligre fortaeligllere Ifoslashlge ham
saring er et af Soslashrensens kendetegn humoren i hans fortaeligllinger Det goslashr han ved at genoplive
doslashde metaforer som fx i Soldatens juleaften hvor soldaten ser himmelfalden ud han var jo paring
vej til Jorden i en faldskaeligrm
Novellen Hjemvejen handler om rdquosyndefaldetrdquo naringr seksualdriften bliver aktiv hos et
par drenge Soslashrensens sprog er billedrigt og tvetydigt som fx naringr han beskriver en samtale
mellem et par af personerne Rudi og Per
rdquo-Har du noget i pungen spurgte Rudi uhyggeligt
-Jeg har slet ikke pung
Rudi lo og foslashlte efter alle vegne ogsaring der hvor han allernoslashdigst ville befoslashles og hvor han dog
ikke kunne have pengerdquo Laeligseren opfatter dobbeltspillet med ordet pung som baringde kan
bevare penge og ogsaring testikler
rdquoDet er filosofiens opgave at skelne mellem begreberne men deri bunder ogsaring deres
begraelignsning Det er digtningens styrke at den kan vise hvor naeligrt forbundne de er hvor
uadskillige de stoslashrste modsaeligtninger er til stede i menneskerrdquo47
Her henviser Bredsdorff til legenderne i Saeligre historier hvor Soslashrensen naringr at fremtrylle
disse modsaeligtninger med sit sprog og stil
Bredsdorff omtaler ogsaring splittelsen hos Soslashrensen hvor mennesket hverken er godt eller
ondt men har to viljer Splittelsen kan vaeligre paring det psykologisk plan og det er tydeligst i
47 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 26
Gyldendals Ugleboslashger
25
Soslashrensens foslashrste noveller legender i Saeligre historier (1953) Splittelsen som foregaringr i en
politisk-social virkelighed mener Bredsdorff bedst kan ses i Formynderfortaeligllinger (1964) 48
Bredsdorff beskriver lighedspunkter mellem stilen hos Soslashrensen og stilen i H C
Andersens eventyr I en typisk periode sidestilles hovedsaeligtningerne de er asyndetiske men
de underordnede saeligtninger og bindeord udtrykker det logiske forhold mellem dem49 Hans
sprog indeholder eventyrlogik som fx i Koncerten hvor alle maringtte spidse oslashren men boslashrnenes
oslashren indeholdt mest brusk og mindst kalk og var derfor bevaeliggeligst og var derfor gode til
spidsning50
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk
I sin bog Det etiske kunstvaeligrk omtaler Stoslashvring Soslashrensens forfatterskab som vaeligrende
foslashrst og fremmest kendetegnet ved en konsekvens og en kontinuitet51
Det er i overensstemmelse med Soslashrensens egne ord
Jeg mente at kunne konstatere at forfatteres hovedinteresse i deres livs loslashb bevaeligger sig fra de
individuelle over de sociale til de rdquoevigerdquo problemer (i en slags overensstemmelse med de
kierkegaardske stadier)hellip52
Stoslashvring henviser ogsaring til bogen Digtere og daeligmoner og problemkomplekset rdquofaldetrdquo
et ord som har flere konnotationer og som kan baringde staring for en personlig spaltning mellem
foslashlelse og intellekt og et socialt vaeligrdisammenbrud
Stoslashvring henviser ogsaring til Soslashrensens ord i Talt en interviewbog som blev udgivet efter
Soslashrensens doslashd hvor Soslashrensen siger om Digtere og daeligmoner at den blev skrevet efter at han
havde skrevet fiktive tekster rdquoJeg opdagede at det netop ikke var noget man fandt paring men
noget der var og som man skulle finde fremrdquo (Talt s 84)rdquo53 Dvs at den kunstneriske
fantasi er bundet til arketypiske figurer faeligllesmenneskelige grundoplevelser
Stoslashvring citerer Soslashrensens ord fra Digtere og daeligmoner fordi Stoslashvring mener at det
48 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 49 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 38 Gyldendals Ugleboslashger 50 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 51 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 13 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 52 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 145 2000 Gyldendal 53 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 23 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
26
rdquo er vigtigt fordi det bestemmer den litteraeligre modernismens almene karakter der er
blevet vedtagen norm i Danmark ogsaring gennem Torben Brostroslashms kritiske virkerdquo54
Citatstedet er
rdquoHer er det paring sin plads at minde om den rdquonihilistiskerdquo oplevelse af spaltning og
sammenbrud som blev beskrevet af de betydeligste moderne digtere og som hos dem blev
epokegoslashrende fordi den individuelle fortolknings sammenbrud medfoslashrte erkendelsen af den
gamle epokes sammenbrudrdquo55
Stoslashvring citerer ogsaring Soslashrensen fra Hverken-eller
rdquoHvad der fuldbyrdes i det enkelte menneskes foslashlsomme overgangstid har sin analogi
i de kritiske overgangstider i historienrdquo56 Stoslashvring har dette citat med for at paringvise at
Soslashrensen optraeligder flere steder med analogier mellem kritiske menneskealdre og historiske
overgangs aldre hvor der er skel mellem intellekt og foslashlelse og mellem foslashr og nu Det mener
Stoslashvring er et vidnesbyrd om at Soslashrensens inspiration stammer fra C G Jungs
dybdepsykologi som netop koncentrerede sig om de arketypiske moslashnstre57
Jon Helt Haarder
Jon Helt Haarder omtaler tidsskriftet Vindrosen hvor Soslashrensen var redaktoslashr sammen
med Klaus Rifbjerg som platform for den danske modernisme i tresserne Senere hen vakte
bogen Oproslashr fra midten58 oproslashr baringde paring hoslashjre- og venstrefloslashjen og Soslashrensens gendigtning af
Ragnarok skabte uro i hoslashjskolekredse Det som kendetegner Soslashrensen er at til trods for at han
omhandler store emner saring formaringr han at goslashre det paring en maringde at man ikke behoslashver at vaeligre
ekspert for at forstaring ham Dobbeltheden er tydelig i Soslashrensens historiers sprog Sproget er en
blanding af boslashrns talesprog men ogsaring leg med ord og vendinger og doslashde metaforer og
Soslashrensens sprog forbindes ofte med H C Andersens sprog og stil Ifoslashlge Haarder er det
karakteristisk for forfatterskabet at det individuelle og sociale ikke kan isoleres fra hinanden
Novellen Silvanus af Nazareth fra Saeligre historier handler om hvordan det onde opstaringr ved at
udgraelignse det onde i stedet for at forsones med det og det drejer sig i politik om at forlige
54 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 48 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 55 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 139ff 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 56 Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger s 206 1963 4 oplag 1963 Gyldendal 57 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 49 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 58 Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
27
ekstremerne Paring samme tid som Soslashrensens filosofi er forsonende saring er splittelsen et
gennemgaringende tema Villy Soslashrensen var optaget af overgangssituationerne og rdquoFaldetrdquo som
ikke kan goslashres om Man skal om bedst muligt leve med splittelsen og indrette samfundet
saringdan at den enkelte har bedst mulige vilkaringr for at klare denne opgave Kunstens rolle er at
fortolke virkeligheden og Haarder henviser til Villy Soslashrensens ord Den moderne kunst er den
enkeltes og faeligllesskabets skyggeside og hvis den fortraelignges garingr det ud over samfundets indre
balance
Kunsten er disharmonisk men ved at erkende disharmonien kan det moderne
menneske komme naeligrmere det gode sande og skoslashnne59
Digtning og filosofi ses som to sider af samme sag digteren og filosoffen som to sider
af samme person og paring en maringde kan Villy Soslashrensen ses som en spaltet person filosof og
digter Haarder mener at spaltningerne i Soslashrensens historier hverken heles eller smelter
sammen men bliver ved med at forgrene sig Haarder kritiserer ogsaring
modernismekonstruktionen og mener at det er meget svaeligrt at placere Soslashrensen
litteraturhistorisk og han kan heller ikke placeres som kulturradikal som
modernismekonstruktionen vil goslashre60
Paring den ene side er der Oproslashr fra midten som beskrev den moderne Utopia hvor der
blev taget tillid til individet i et menneskeligt samfund som var baringde i oslashkonomisk og
oslashkologisk balance og magten var fordelt Paring den anden side er der Ragnarok inspireret af det
angstfyldte storpolitiske klima og Ragnarok ender med Ragnarok og verden genopstaringr
ikke61
59 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag 60 Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018) 61 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
28
42 Analyse af Ragnarok
Denne del indeholder en analyserende gennemgang af Ragnarok hvor jeg har valgt at
have analysen kronologisk fordi jeg mener at ved det kan man bedre laeliggge maeligrke til hvordan
handlingsforloslashbet peger i en bestemt retning mod selveste Ragnarok Jeg har valgt i dette
afsnit at henvise til sider i Ragnarok ved at saeligtte i parentes Soslashrensens efternavn aringrstallet
1983 som viser til den udgave af Ragnarok som er min kilde kolon og til sidst sidetal
Det foslashrste afsnit Guder og jaeligtter starter med en typisk eventyrindgang Der var
engang en verdenhellip Her beskrives verdens sammensaeligtning men verdensbilledet er
forskelligt det kommer an paring fra hvilken synsvinkel du ser det Aserne paringstod at de havde
vaeligret der helt fra begyndelsen og at det var dem som havde skabt verden og menneskene
med Ved det lille ord paringstod sarings der tvivl om at det er rigtigt og tvivlen bliver endnu stoslashrre
fordi ingen mennesker kan huske det saring de maring bare tro paring hvad aserne siger for aserne var
dem overlegne Der er ogsaring det lille indskudsord ja foran paringstanden om at aserne havde skabt
verden og det giver teksten karakter af en mundret fortaeligllemaringde ligesom i H C Andersens
eventyr
Den tredje type af vaeligsener var jaeligtter og de rdquoparingstod at de havde vaeligret der foslashr aserne
ja at hele verden oprindelig var deres og aserne havde taget den fra dem og lavet den omrdquo
(Soslashrensen 1983 7)
I dette afsnit faringr laeligseren ridset konturerne op til hvad der faktisk ender med Ragnarok
men det kan man ikke vide foslashr historien er blevet gennemlaeligst Men alle elementerne er der
Vi ser uenighed om hvem der kom foslashrst og ikke mindst de forskellige vilkaringr hos jaeligtter og
aser Paring den ene side saring levede aserne et evigt liv hvor de var godt fodret af menneskenes
ofringer og de kunne kun doslash i kamp Paring den anden side var der jaeligtterne som levede af den
vilde natur De kunne blive gamle og doslash men de kunne ogsaring foslashde boslashrn og var faktisk blevet
saring mange at de traeligngte til mere jord Paring den anden side igen saring var aserne blevet golde og
formerede sig ikke
Her ser vi et verdenssystem hvor der er splittelse mellem aser og jaeligtter og ubalance i
verdens goder Aserne sidder paring magten i kraft af deres kloghed og ved hjaeliglp af nogle varingben
med overnaturlige egenskaber Et spyd som hed Gungner og gik igennem alt det som det
ramte et svaeligrd Skraeligp som kunne svinge af sig selv og til sidst en hammer Mjoslashlner som
altid ramte og vendte tilbage til asen som kastede den To af disse varingben taber guderne selvom
de fik Mjoslashlner tilbage ved snuhed og vold og selvom laeligseren eventuelt ikke synes det goslashr saring
meget at et par varingben bliver vaeligk saring kommer det til at spille en stor rolle i verdens undergang
29
Denne splittelse er opstaringet foslashr rdquohistoriskrdquo tid og laeligseren kan ikke tage stilling fordi
han ikke ved hvem kom foslashrst Det kan ogsaring godt vaeligre at de er opstaringet paring samme tid men pga
forskelligheden mellem dem saring har guderne taget magten og de beholder den ved hjaeliglp af
deres overlegenhed De forsoslashger ikke at dele goderne med jaeligtterne men denne skaeligve
magtbalance bliver vedligeholdt med en slags fredspagt
I afsnittet er der flere henvendelser til at aserne muligvis var bange for at tabe magten
Der bliver naeligvnt at en mulig grund til at aserne ikke fik boslashrn var at de hoslashjeste af guderne var
bange for at miste magten hvis der kom nye guder Afsnittet slutter med at fortaeliglle om at
guderne spekulerede over at danne en menneskehaeligr for at bruge alle de varingben som var blevet
lavet af dvaeligrge i deres tjeneste Da det kun var jaeligtter som de kunne slarings med er det
underliggende at paring et tidspunkt bliver der kamp mellem jaeligtter og guder
Hvorfor indleder aserne sig paring en kamp Det var den eneste maringde for dem at doslash paring saring
de burde proslashve paring at bevare freden og garing paring kompromis med jaeligtterne og holde de aftaler som
de havde lavet med dem Hypotesen er at det er magten som de eller i hvert fald
krigsguderne er bange for at miste og de vil hellere doslash end at tabe den
I det andet afsnit Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder ses at der var noget lusket ved
Odin Naringr han rejste til Midgaringrd gjorde han det ofte i en forklaeligdning hvor han skjulte sit
manglende oslashje med en klaphat Her skinner Soslashrensens ordspil igennem fordi hvordan kan
man skjule det som ikke er der Klaphat kan ogsaring have en overfoslashrt betydning et fjols Ifoslashlge
Soslashrensen var Odin ikke til at genkende i den forklaeligdning men mon han ikke var den eneste
som gik saringdan klaeligdt i Midgaringrd og saring ud som en idiot (Soslashrensen 1983 11) Odin havde ogsaring
spioner ravnene Hugin og Munin som floslashj af sted om morgenen og hviskede deres
oplysninger i hans oslashre om aftenen Odin fremstaringr som eacuten som ikke stoler paring nogen hverken
fjenden eller dem som burde vaeligre paring hans side og han ligger hele tiden paring lur
Loke og Odin er vigtige aktoslashrer i magtspillet som foregik mellem jaeligtter og aser Ifoslashlge
den nordiske mytologi var Odin den mest magtfulde gud men i Soslashrensens fremstilling
begynder man at betvivle det Han vidste alting fordi han havde drukket af Mimers broslashnd og
han kunne forudse hvad der ville ske og derfor forebygge Ragnarok men det goslashr han alligevel
ikke og eventuel forklaring til det kommer senere i historien
Odin kunne bestemme meget og havde altid det sidste ord skoslashnt han havde nogle
faeligllesmoslashder med de andre guder for at lytte til dem men hvilke afslutninger blev taget var
helt afhaeligngigt af Odin En af de regler som han havde sat var at de som faldt i krig skulle
komme op til Valhal hvor de kunne blive ved med at slarings og draeligbe hinanden (Soslashrensen 1983
15) Det gjorde det attraktivt for rigtige maelignd at garing i krig fordi hvis man doslashde af sygdom saring
30
endte man hos Hel som var et forfaeligrdeligt sted at vaeligre doslashd i Det var ikke godt at ligestille
alle ved doslashden fordi som Tyr sagde saring styrkede det kampmoralen blandt de levende
mennesker hvis de vidste at noget godt var i vente ved at doslash i kamp Godt nok blev der lavet
en pagt om at halvdelen af dem som faldt i krig skulle komme til Freja i Folkvang og da hun
var kaeligrlighedsgudinde kunne det ikke vaeligre saring slemt
Naringr Loke praeligsenteres i Ragnarok (Soslashrensen 1983 14) saring kan der siges at han er en
baringde-og person det vil sige at oprindeligt er han jaeligtte som er kommet over til guderne og er
naeligsten blevet som eacuten af dem Han er smart og intrigant han blandes hele tiden ind i historiens
handling som igangsaeligtter eacuten som volder problemer og paring samme tid reder han traringdene ud og
redder guderne fra deres knibe Senere i den samme paragraf saring bliver Loke omtalt som en
halv jaeligtte og at muligvis kan det vaeligre grunden til at han ikke synes han er accepteret af
guderne Lokes rolle er uklar mens de andre guder har hver deres forudbestemte faste
position og funktion Odins soslashnner Tyr og Tor er krigsguder Brage er digternes gud Balder
er retsguden og Hoslashder den blinde gud er intet
Er Loke en jaeligtte en halvjaeligtte eller simpelthen eacuten som har konverteret til guderne
eller muligvis det hele paring en gang Det er ikke tydeligt og det er gennemgaringende i historien at
laeligseren aldrig ved hvilken side han staringr paring eller om han staringr paring nogens side Han er muligvis
en dobbeltagent x-faktoren i historien som alligevel er noslashdvendig ellers var der ikke nogen
historie
Allerede i slutningen af andet kapitel Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder i Ragnarok
paringpeger Loke at Odin idet han er alvidende veacuted at alle disse menneskelige krigere er
noslashdvendige for at forhindre gudernes undergang (Soslashrensen 1983 19) Men det goslashr Loke
aringbenbart ogsaring Han er ligesom Odins skyggeside fordi han veacuted ligesom Odin at der kommer
til at blive krig mellem de to magter jaeligtterne og guderne Loke kan ogsaring ses senere i historien
som Balders moralske samvittighed naringr han ivrer ham til at detronisere Odin for at undgaring
Ragnarok Balder som fremstaringr som en maeliggler i historien goslashr sig lidt efter lidt klart at der
kommer til at blive en kamp som muligvis kan foslashre til gudernes undergang eller Ragnarok
som er et tabu ord hos guderne Det som truer dem taler de ikke om men de fortraelignger det
Der er uenighed mellem guderne skoslashnt de har hver deres felt til at tage vare paring og
uenigheden bliver klarere naringr Ragnarok naeligrmer sig Freja kaeligrlighedsgudinden synes det er
uretfaeligrdigt at kun dem som doslashde under kamp kom til Valhal Vi ser ogsaring splid mellem
aeliggtepar hvor fx Sif Tors kone bare skulle holde sin mund fordi Tor altid kom til at
overdoslashve hendes ord ved at raringbe hoslashjere Det samme gaeliglder Frigg Odins kone hvis stemme
Odin proslashver ikke at overdoslashve men han overhoslashrer den
31
I tredje afsnit Ydun og hendes aeligbler ser man Odins snedighed dengang han lod taelignde
et baringl da Loke kom flyvende til Asgaringrd som falk og med Ydun som noslashd og jaeligtten Tjasse som
kaeligmpefugl paring jagt efter dem Dengang blev jaeligtten draeligbt inden for Asgaringrds vaeliggge og det er
et brud paring pagten mellem jaeligtter og aser om ikke at draeligbe hinanden Det er selvfoslashlgelig Loke
som saeligtter forloslashbet af sted ved at narre Ydun ud i skoven med sig og hun bliver kidnappet af
en kaeligmpefugl Om det er noget som Loke har bestemt i samraringd med jaeligtterne ved man ikke
det soslashrger Soslashrensens tvetydige sprog for Loke antyder at han har fundet aeligbler ude i skoven
som muligvis var bedre end Yduns aeligbler Og han bruger R-ordet Ragnarok for at faring Ydun
med sig op paring vingerne for at finde ud af om aeligblerne som han siger at han fandt er lige saring
magiske som Yduns aeligbler og det ville blive katastrofalt hvis de faldt i jaeligtternes haelignder Ude
i skoven taelignker Ydun om Loke havde narret hende eller havde han muligvis ikke behov for
aeligbler for at holde sig ung og smuk
Det ender med at Tjasse bortfoslashrer Ydun og Loke maring af sted for at hente hende tilbage
Yduns aeligbler som holder guderne unge og friske var ikke tilgaeligngelige mens Ydun var vaeligk
og de er alle blevet gamle undtagen Loke Da Loke bliver sendt afsted for at redde Ydun
tilbage siger han at det ville blive gudernes undergang hvis de ikke vendte tilbage Endnu en
gang tvetydigheden hvor guderne og laeligseren ved ikke om det er gudernes undergang hvis
Ydun ikke vender tilbage eller om det er gudernes undergang hvis Loke ikke vender tilbage
eller den tredje mulighed hvis de begge to bliver vaeligk for altid Det er ogsaring Loke som
opfinder den selskabsleg at Skade Tjasses datter kan vaeliglge sig en mage ud fra gudernes
taeliger Det goslashr hun som kompensation for drabet af hendes fader og gudernes brud paring aftalen
mellem guder og jaeligtter Hun havde oslashje for Balder som var den skoslashnneste men det blev
Njords storetaring som hun fik fat i Njord kom aldrig til Udgaringrd og Skade kom ikke rigtigt til at
trives i Asgaringrd men de moslashdtes til fester Skoslashnt Soslashrensen ikke naeligvner det saring kunne man
fundere over hvad der var sket hvis Balder og Skade var blevet gift og han muligvis taget over
til Udgaringrd Eller de havde haft et forhold hvor de boede hver sit sted men alligevel var
forenede i aeliggteskabet og fik boslashrn sammen Det kunne have aeligndret meget paring balancen mellem
jaeligtter og guder og eventuelt forandret det som ser ud til at vaeligre en uundgaringelig vej til
Ragnarok
I fjerde afsnit Ulven og ormen var fenrisulven og midgaringrdsormen pludselig dukket op
i Asgaringrd og guderne vidste ikke rigtig hvad de skulle stille op med dem Odin kom ned fra
Lidskjalv og talte som et orakel ndashMoslashder du ondt saring maeligrk det som ondt Giv ej dine fjender
fred (Soslashrensen 1983 33) Dette opfattede aserne paring forskellig vis og nogle mente at ormen
og ulven kunne bruges i kamp mod fjenden mens andre mente at de var onde Det endte med
32
at de opfostrede dem i Asgaringrd i stedet for at aflive dem og det blev endnu en brosten paring deres
vej til Ragnarok Hvis Odin vidste alt saring burde han have givet klar besked og sagt til de andre
aser at de skulle draeligbe disse udyr men hans dunkle udsagn er endnu et bevis paring hans
manglende vilje til at foregribe begivenhedernes gang Loke giver Tor gode fornuftige raringd
om at det ikke var muligt at knuse ormen med Mjoslashlner og hammeren kunne sidde fast i
ormen som den gjorde saring senere hen da Tor tog med Hym til soslashs for at fange ormen og draeligbe
den eacuten gang for alle Lokes loslashsning paring hvordan de kunne komme af med ormen var at drukne
den men den loslashsning viste sig senere hen ikke at vaeligre saring god fordi ormen blev ved med at
vokse og snoede sig omkring Midgaringrd og ender med at sluge Gungner og Odin ned i
Ragnarok Var det noget som Loke vidste paring forharingnd Det kan man ikke vide fordi han gav
sig ikke ud for at vide alting ligesom Odin og der er ikke rigtig muligt at finde ud af hvilken
side han er paring om han er paring nogens side eller han er som katten kun sin egen herre
I femte afsnit Kaeligmpemuren saring ville Odin sikre Asgaringrd bedre ved at bygge en
kaeligmpemur omkring den En jaeligtte Hrungner som drak sig fuld i Asgaringrd pralede af at han
ville draeligbe alle guder og jaeligvne Asgaringrd med jorden kun Freja ville han tage med sig Odin saring
nu en grund til en oprustning eller i hvert fald skulle guderne isolere sig fra de farlige Det var
efter hans opfattelse blevet farligt for kaeligrlighedsgudinden Freja at tage til Midgaringrd Det var
hende som spredte kaeligrlighed mellem mennesker og det var noslashdvendigt at sikre Asgaringrd mod
invasion af jaeligtter Tilfaeligldigvis kom der en bygherre i en menneskeskikkelse forbi som tilboslashd
at bygge en kaeligmpemur paring et aringr hvis han fik Freja som beloslashnning og sol og maringne som bonus
Det er Loke som griber ind her og gambler med Freja Ifoslashlge det som han siger saring skulle
betingelserne kun vaeligre akkurat saring strenge at det ikke kunne vaeligre muligt for bygherren at
opfylde dem Guderne gik ind paring den aftale mens Odin tav (Soslashrensen 1983 41) Balder saring
meget hurtigt at dette kunne ende galt og han proslashvede paring at faring de andre til at bryde aftalen i
tide Det er Balder som er den fornuftige han kan ikke se ind i fremtiden ligesom Odin men
han kan bruge sin sunde fornuft til at raeligsonnere for sine meninger Men de andre guder mente
ikke at et almindeligt menneske kunne bygge muren paring et aringr saring de lyttede ikke til Balder Da
aserne senere hen fandt ud af at bygherren godt kunne staring ved sin del af aftalen fik de Loke til
at redde dem saring han ikke kunne lave muren faeligrdig men de gav ogsaring Loke skylden for denne
aftale med bygherren Bygherren blev saring vred at han kastede store sten efter aserne og de saring
at han var en jaeligtte og Tor draeligbte ham med sin hammer Her overtraeligder guderne igenpagten
med jaeligtterne ved at draeligbe eacuten af dem endda indenfor Asgaringrds mure (Soslashrensen 1983 43)
Her kan man sidestille bygningen af muren med oprustningen i efterkrigsaringrene og
hvordan det som blev set paring som fare og angsten for de andre eskalerede Skellet blev
33
skarpere og ingen forsoning var i sigte Der er klare modsaeligtninger det er dem og os og
vesten skulle bare beskytte sig mod kommunismen og dens onde Paring samme tidspunkt var der
opgang i industrien og i tresserne kom der flere tusinde muslimske gaeligstearbejdere til
Danmark og Vesteuropa for at arbejde paring fabrikker og i andre lavtloslashnnede stillinger men de
integreredes ikke Nu var det ikke saringdan at de blev draeligbt da der ikke var mere behov for dem
I bla Danmark er der stadigvaeligk en kloslashft mellem mange af anden- og
tredjegenerationsindvandrere og nye muslimske immigranter og flygtninge paring den ene side
og etniske danskere paring den anden side Det som vi ikke kender er vi bange for og vi foslashler at
vi maring beskytte os imod det Det er et velkendt mantra som er lige saring aktuelt i dag som
dengang de mytologiske sagn blev sat i ord
I sjette afsnit Balders droslashmme droslashmmer Balder foslashrst at alle guderne angriber ham
undtagen Hoslashder og Loke og at han varinggner op i Helhjem Senere hen droslashmmer han verdens
undergang som den kommer til at foregaring og for en stund betvivler han sin fars evner som den
som sidder paring magten Her kommer Balder ud for en eksistentiel krise pga sine droslashmme han
tvivler paring sig selv og han bliver ogsaring angst for ikke at komme i Helheim men mere det ikke
at eksistere Han som skulle foslashle sig sikker og beskyttet af muren Mjoslashlner Grungner og Frejs
svaeligrd begynder pga sine droslashmme at tvivle paring at det er nok
Det er Loke som saringr tvivl i Balders sind om Odin om at han virkelig er alvidende
Hvis Odin vidste alt hvorfor gav han saring fenrisulven lov til at vokse fenrisulven som endte
med at sluge Odin i Ragnarok Paring den anden side hvis Odin ikke vidste hvad der ville ske saring
var han ikke alvidende og hvilken slags gud var han saring Endnu et bevis paring Odins passivitet
som intet goslashr for at afvaeligrge Ragnarok dvs hvis han var alvidende men hvis han ikke var det
saring skulle han ikke vaeligre selvbestaltet som den hoslashjeste gud Dette afsnit er et omdrejningspunkt
i historien Indtil nu saring har laeligseren kun laeligst om hvilke vaeligsener der er i verdenen og
hentydninger mest fra Loke om at der muligvis bliver Ragnarok Der er ogsaring blevet
beskrevet episoder hvor guderne har brudt pagten med jaeligtterne skoslashnt det ikke har haft de helt
store efterfoslashlger endnu Det er ogsaring foslashrst nu at der kommer en direkte beskrivelse af
ragnarok godt nok camoufleret i Balders droslashm men Balder er en gud som man kan stole paring
og fornuftens gud men for ham er droslashmmene saring virkelige at han betvivler sin egen
doslashmmekraft til at skelne mellem virkelighed og fantasi (Soslashrensen 1983 s51)
I syvende afsnit Ulven kommer i snor havde aserne endeligt fundet ud af at
sandsynligvis levede Midgaringrdsormen i bedste velgaringende i havet i stedet for at lide
druknedoslashden og fenrisulven var blevet farligt stor og eventuelt kunne den vende sig i mod
dem Loke finder paring en selskabsleg med ulven for at han ville give guderne lov til at binde
34
ham med en snor men det er Tyr som havde opfostret fenrisulven som maringtte ofre sin ene arm
saring fenrisulven kunne toslashjres med Glejpner Maringske var det en forkert beslutning at toslashjre ulven
fordi paring den maringde kunne den aldrig blive deres tjener men det var sikkert at den ville vende
sig imod guderne hvis og naringr den ville slippe fri Paring samme maringde kan det overfoslashres til at naringr
nogen undertrykkes saring faringr du aldrig vedkommende til at staring ved din side og kaeligmpe din sag
hvis der senere er behov for det Den undertrykte vil altid vende sig imod sin undertrykker
ved foslashrste lejlighed
Odin som skal blive opslugt af ulven i ragnarok holder sig vaeligk mens de andre guder
proslashver at loslashse problemet Det er ligesom han bliver mere og mere fjern efter som katastrofen
ragnarok som han kender til naeligrmer sig Der siges aldrig direkte at han muligvis kunne
afvaeligrge ragnarok fordi han er alvidende men tvivlen om at han er alvidende er nu til stede
Muligvis har Odin snydt sig til magten ved at lade som om han var den mest kompetente pga
sine enestaringende evner i forhold til de andre guder som hver havde deres domaeligne i gudernes
verden men han var ogsaring deres far og muligvis havde han derfor siddet for laelignge paring tronen
I ottende afsnit Frejs kaeligrlighed bryder Frej imod Odin ved at liste sig op i Lidskjalv
som var et sted som kun Odin maringtte komme til Foslashr det havde Frej haft en samtale ved Freja
hvor de luftede kaeligtterske tanker omkring Odins forbud mod at andre besteg Lidskjalv Kunne
det vaeligre at der ikke var noget at se og Odin kun saring det han ville og ville have andre til at
indse Endnu en gang fremkommer der tvivl hos nogle af guderne om at Odin er ufejlbarlig
Naringr Frej saeligtter sig i Lidskjalv faringr han oslashje paring Gerda en smuk jaeligttepige ovre i Udgaringrd Da Frej
taler med sin soslashster om det og fortaeligller hende hvad han har set fra Lidskjalv siger han at han
havde set at det var umuligt at besejre jaeligtterne men det var noslashdvendigt at leve med dem i
fredsommelighed (og kaeligrlighed efter Frejas opfattelse) Her faringr laeligseren en ny synsvinkel paring
hvordan man kan undgaring Ragnarok og loslashsningen er saringre enkel ved at leve sammen med dem i
fred Odin deltager ikke direkte i hvad der sker men Frej faringr ikke lov til at tage af sted fra
Asgaringrd som var en ordre fra Odin Det bliver til at han betror sig til Loke Her tabes Frejs`
svaeligrd fordi Loke fik det narret fra Frej og gav det til Gym Gerdas far og ifoslashlge Loke havde
Gym opfattet det som symbol for fred at Frej havde givet svaeligrdet som kunne svinge selv i
bytte for kaeligrligheden Her taber aserne svaeligrdet og det er et led i at svaeligkke dem i kampen
mod jaeligtterne i Ragnarok Her afviger Soslashrensen fra Snorre-Edda for i den er det Skirnir Frejs
skosvend som tager ud paring rejsen for at fri til Gerda men Soslashrensen giver denne rolle til Loke
muligvis for at vise hvor hjaeliglpsom han er -eller snu Dette skaber en splittelse mellem
guderne og krigsguderne vil lade handlen garing tilbage Odin blander sig og som saeligdvanligt
ytrer han sig i korte saeligtninger
35
helliphvis guder begynder at slaring paring guder hoslashrer alt op Guder er staeligrkere end jaeligtter hvis ikke
guder staringr paring jaeligtters side Guder er svagere end jaeligtter hvis guder har mere end eacuten vilje
Jaeligtter lader ikke en handel garing tilbage der er til deres fordel Ilde garingr det naringr andre vil
indtage min plads62
Her advarer Odin guderne om at de maring staring sammen hvis de ikke vil nedkaeligmpes af
jaeligtterne Hans sidste saeligtning foslashr han garingr tilbage hvor han siger at ulykken ville ramme hvis
nogen forsoslashgte at tage hans plads kan forstarings paring to maringder Er det Frej som har afstedkommet
en lavine af ulykker ved at snige sig til at sidde i Lidskjalv og tabe sit hjerte til Gerda eller er
det et varsel til den som eventuelt ville tage magten fra ham Her skal man have i tankerne at
det er Balder som er potentiel arvtager ndashhan er endda begyndt at betvivle Odin som overgud
og flere af guderne Frej og Freja er ikke sikre paring Odins ufejlbarlighed Paring samme tid som
guderne isolerer sig fra det fremmede dvs jaeligtterne fordi de er bange for at komme i krig med
dem hvis de nu tabte saring isolerer Odin sig fra de andre guder Odin er bange for at mist sin
magt inden for gudeverden og han vil at guderne staringr sammen under hans styre Splittelsen er
accelereret i Asgaringrd og guderne har tabt det foslashrste varingben Frejs svaeligrd som skulle vaeligre med
til at beskytte dem mod jaeligtterne
I niende afnit Tors rejse til Udgaringrd skal Tor af sted til Udgaringrd og give jaeligtterne en
laeligrestreg fordi jaeligtterne narrede dem lidt for ofte Odin som var den maeliggtigste af guderne
sad hele tiden i Lidskjalv og fulgte med i hvad der skete saring Tor syntes han skulle tage affaeligre
som den daglige leder Tor beordrede Loke at tage med fordi han var den eneste som kendte
vejen men han skulle holde sin mund hele tiden og Loke tog ham paring ordet og proslashvede ikke at
snige sig udenom Paring rejsen bliver Tor narret gang paring gang af jaeligtterne og hans aeligre bliver
kraelignket Naringr han endelig giver Loke lov til at tale igen fortaeligller Loke ham hvordan han er
blevet taget ved naeligsen Loke sposlashrger Tor hvorfor han ikke har vaeligret opmaeligrksom paring at
jaeligtterne var lumske fordi det var noget som Tor hele tiden talte om Man maring huske paring at
grunden til at guderne havde magten var fordi de var klogere end jaeligtterne men her lader Tor
sig narre af deres fyrste jaeligtterne er ved at blive klogere Guderne har ogsaring tabt svaeligrdet som
selv kunne svinge over til jaeligtterne Der er begyndt at komme skaringr i deres uovertrufne magt
over jaeligtterne og magtbalancen var ved at forandre sig til jaeligtternes fordel Der bliver ogsaring
hele tiden mere og mere splid mellem guderne og det vises i dette afsnit naringr Tor mener at han
maring blive stedfortraeligder for Odin fordi han ikke viste sig men hele tiden sad i Lidskjalv Tor er
en krigsgud og han vil konkurrere mod jaeligtterne men bliver snydt af dem saring han og hans
62 Soslashrensen Villy Ragnarok s 66 1982 5 oplag 1983 Centrum
36
foslashlge taber alle de udfordringer som de garingr igennem Vi ser at magtbalancen mellem guder og
aser er ved at forandre sig jaeligtterne er blevet flere fordi de yngler og faringr boslashrn de har faringet fat i
Frejs svaeligrd og ikke mindst er de blevet snu og klogere end nogle af guderne men det maring
fremhaeligves at Tors evner laring inden for styrke men ikke begavelse
I tiende afsnit Tors fisketur naeligvnes hverken Loke eller Odin men den indeholder
derimod en beskrivelse af Tors` mislykkede forsoslashg paring at fange midgaringrdsormen sammen med
jaeligtten Hym Det gik ikke saring godt saring Tor smider hammeren efter ormen men hammeren
kommer ikke tilbage I raseri draeligber han Hym saring der havde guderne tabt et andet vigtigt
varingben og endnu engang havde guderne draeligbt en jaeligtte uden skyld Det var faktisk Tors formaringl
kun at give Hym en laeligrestreg fordi efter Njords opfattelse saring drev Hym rov paring havet med sin
hvalfangst men Tor draeligber ham og en gang til bryder en af guderne fredspagten ved
jaeligtterne
Loke havde sagt det foslashr til Tor mens ormen stadigvaeligk var paring land at det ikke nyttede
at draeligbe den med en hammer Alligevel tager Tor ikke notits af det der paring havet fordi han
ikke har kontrol over sit temperament og han vil bruge sin styrke
I ellevte afsnit Mjoslashlner eller Freja kaldte Odin guderne sammen fordi han havde set
fra Lidskjalv Tors skamfulde rejse for at fange midgaringrdsormen Her saeligtter Odin det i ord som
foslashr kun var blevet hentydet til og han taler direkte til guderne hellipHvis guder har mere end eacuten
vilje har de ingen vilje Frej har paring egen haringnd sluttet fred Tor har paring egne haringnd foslashrt
krighellip(Soslashrensen 1983 89) Her maeligrker man at der er splittelse imellem guderne Frej tabte
svaeligrdet Skraeligp i bytte for Gerda og nu har Tor tabt Mjoslashlner Guderne er ikke mere som en
glad ubekymret enhed under Odins staeligrke styre men de er begyndt at handle paring eget initiativ
og foslashlge deres instinkter To af deres tre magiske varingben som skulle beskytte guderne er vaeligk
og kommet i jaeligtternes eje men det sidste bliver opbevaret hos Odin
Jaeligtterne kommer med et fredstilbud om at de beholder Mjoslashlner som bod for Hyms
mord men de vil ikke laeligngere finde sig i rdquoat lide overlast fra gudernes siderdquo (Soslashrensen
1983 91) Hvis guderne ikke var parate til det saring var der ogsaring den mulighed at de leverede
Mjoslashlner tilbage I saring fald ville de genoprette fredsaftalen fra dengang Frej og Gerda blev gift
ved at Freja bliver gift med jaeligtten Trym og hun skal bo i Udgaringrd Det er stadigvaeligk jaeligtternes
oslashnske at der bliver fred mellem dem og guderne men de vil gerne have et symbol paring det
enten beholde Mjoslashlner eller at Freja flyttede over i Udgaringrd ligesom Gerda flyttede over i
Asgaringrd Balder den kloge gud peger paring det dilemma at hvis Freja bliver hos jaeligtterne saring er der
ikke behov for Mjoslashlner fordi der saring vil opstaring fred Derimod kan guderne ikke undvaeligre Freja
Hun er kaeligrlighedsgudinde og hun soslashrger for kaeligrligheden blandt menneskene og uden
37
kaeligrlighed kan ingen leve Balder vil derfor lave en forhandling med jaeligtterne uden at han
specificerer den naeligrmere Loke modsiger ham og han vil have at Tor skal af sted saring han kan
vise hvor snu han er Det er ikke nogen god ideacute fordi det har vist sig at Tor ikke er saeligrlig
klog og jaeligtterne har paring det sidste vaeligret hans overmaelignd Da Tor kom med den ideacute at det ville
vaeligre Loke som tog afsted for at faring fat i Mjoslashlner saring saringr Loke tvivl hos guderne rdquondashHvad tror I
der sker hvis jeg foslashrst er kaeligrlighedsgudinde hos jaeligtterne og har Mjoslashlner i haringnden Stoler I
virkelig paring migrdquo (Soslashrensen 1983 93) Balder stoler paring ham men han lader sig rive med
stemningen hos de andre guder og naeliggter Lokes sposlashrgsmaringl og Loke takker ham for det Her
kan man se at sammenholdet mellem guderne bliver mindre og mindre nogle af dem stoler paring
jaeligtterne ligesom Frej som mener at jaeligtterne skal tages med det gode og Freja siger at
jaeligtterne er fredeligere end guderne Det eneste som Balder vil er at slutte fred med jaeligtterne
Odin kommer endnu engang med eacuten af sine aforistiske saeligtninger rdquondashIlde er krig med venner
og fred med fjenderrdquo (Soslashrensen 1983 95) Splittelsen er tydelig krigsguderne vil slarings og
nedkaeligmpe jaeligtterne med magt Kaeligrlighed- og frugtbarhedsguder vil forhandle med jaeligtterne
og se paring dem som jaeligvnbyrdige men Odin vil ikke forhandlinge ved forhandlinger skal de garing
paring kompromis og der ved vil han og guderne tabe noget af deres magt og det vil han ikke
vaeligre med til
Tor tager afsted udklaeligdt som Freja faringr fat i Mjoslashlner og draeligber en masse jaeligtter foslashr han
tager af sted hjem skoslashnt Loke proslashvede paring at standse ham (dette sagn er til dels fra
Trymskvaden)63 Endnu engang udfordrer guderne jaeligtterne og viser dem aggressioner
Kloslashften mellem guder og jaeligtter bliver endnu en gang stoslashrre og mere uoverstigelig og det er
for det meste gudernes skyld fordi de har overvurderet sig selv og opfattet sig som overlegne
over jaeligtterne Guderne mener ikke at de behoslashver at garing paring kompromis og forhandle med
jaeligtterne og da det er Odin der afstikker retningen og ham der har den afgoslashrende magt over
guderne og der med bestemmer hvad de skal goslashre
Tolvte afsnit Loke frister Balder indeholder endnu en af de varsler om at
undergangen er naeligr Midgaringrdsormen strammer grebet om Midgaringrd og Odin og krigsguderne
Tyr og Tor pudsede menneskene mod hinanden for at goslashre dem mere kampvante Guderne
var blevet bange fordi de forventede at jaeligtterne ville kraeligve en kaeligmpe erstatning for alle de
jaeligtter som Tor draeligbte i Udgaringrd da han sveg aftalen mellem jaeligtter og guder for at faring fat i
Mjoslashlner Freja havde udgangsforbud fra Asgaringrd saring jaeligtterne ikke fik fat i hende Det betoslashd at
hun ikke kom i Midgaringrd og broslashdre i Midgaringrd kaeligmpede mod hinanden Guderne var nu blevet
63 httpheimskringlanowikiSangen_om_Thrym_eller_Hamren_hentes (hentet 170117)
38
fanger af egen frygt fordi gang paring gang havde de ikke holdt aftaler med jaeligtterne og stolet paring
deres egen styrke varingben og klogskab Nu havde det vist sig at nogle af deres varingben var havnet
hos jaeligtterne styrken fx hos Tor havde kun voldt dem stoslashrre og stoslashrre problemer og
klogskaben saring ikke ud til at vaeligre saring megen mere Det var blevet til en eskalation af at samle
paring flere og flere menneskelige krigere som kunne stoslashtte dem i en eventuel krig mod jaeligtter og
eskalation af angst for jaeligtterne det fremmede fordi de vidste saringdan set ikke hvad de kunne
forvente fra dem saring de forventede det allervaeligrste
Balder er splittet paring grund af sine varselsdroslashmme rdquoDet var en utaelignkelig tanke at det
skulle ende saringdan som han havde droslashmt med ragnarok Men det var snart en umulig tanke at
det kunne ende anderledesrdquo (Soslashrensen 1983 100) Her ser man et eksempel paring hvordan
Soslashrensen bruger stilfigurer i sproget her oxymoron for at vise spaltningen i Balders tanker
Balder er splittet fordi hvis han fortaeligller de andre guder om sin droslashm om ragnarok saring er han
sikker paring at de ville overfalde ham ligesom i hans droslashm og hvis han tav saring ville jaeligtterne
overfalde guderne som i den anden droslashm Han var fast i et dilemma hvor det ene udelukkede
det andet
Loke kommer og taler med ham hopper foslashrst ind til ham som en loppe men
forvandles til sin egen skikkelse foslashr han fremfoslashrer en lille tale om Odin efter at Balder har
sagt at Odin ved alt
rdquo-Tror du spurgte Loke Har du ikke undret dig over hvor lidt han har forudset hvor lidt
han har afvaeligrget Han siger at alle guder kun skal have eacuten vilje han har to Han vil ikke i
krig med jaeligtterne for han ved at han taber den og derfor faringr han Tor imod sig Han vil ikke
fred med jaeligtterne for han ved at han mister sin magt over guder og mennesker hvis der ikke
er krig Han har to viljer men kun eacutet oslashnske at bevare sin magt om saring hele verden garingr til
grunderdquo (Soslashrensen 1983 101)
Her er der Loke som er sandhedens stemme Loke ved mere end det som bliver sagt og
set fordi paring en maringde er som som Odin han har intuition som han nogle gange bruger til at
drille de andre guder fordi han kender deres svagheder og hver enkeltes akilleshaeligl og det
bruger han til at prikke til dem eller ligesom her at foregribe handlingen
Loke opfordrer Balder til at tage magten fra Odin og lave en fredsaftale med jaeligtterne
men Balder mener at det er forraeligderi Loke siger til ham at hvis Balder forholder sig passiv saring
forraringder han menneskene som har tillid til ham og husker ham paring at gudernes undergang ogsaring
er menneskenes undergang Her maner Loke Balder til at garing i mod sin egen fader som er den
39
maeliggtigste af alle guderne Han maner ham til at detronisere Odin fordi det er den eneste vej
til at redde verden og han vil have Balder med sig over til jaeligtterne og siger at det er den
eneste vej for at Balders droslashmme ikke garingr i opfyldelse men Balder er bange for at lave oproslashr
imod sin far Samtidig fortaeligller Loke om sig selv og hvorfor han kom til Asgaringrd noget som
indtil nu har vaeligret uklart Han fortaeligller om den gamle pagt mellem jaeligtter og aser som
jaeligtterne har holdt men aserne ikke Han er kommet i klemme fordi jaeligtterne mener at han har
forraringdt dem idet han skulle vaeligre deres talsmand i Asgaringrd Samtidig siger han at hvis det ikke
var for ham saring ville jaeligtterne har tabt taringlmodigheden for lang tid siden og overfaldet guderne
Hvad kunne der vaeligre sket hvis Balder havde lyttet til Loke Det kunne have vaeligret nok til at
undgaring krigen og derved Ragnarok men Balder er bange og baeligrer for stor aeligrefrygt for sin far
Situationen er her blevet tilspidset Odin sidder paring magten og vil ikke give slip uanset
hvad Han har isoleret sig og Balder som muligvis kunne forandre verdenssituationen er
bange for at tage det store skridt som behoslashves hvis der skal vaeligre mulighed for at undgaring
ragnarok Han vil ikke garing revolutionens vej og overtage magten fra sin far men han vil
derimod maeliggle for at freden mellem jaeligtter og guder kan genopstaring Her kunne det gamle
sagnmotiv hvor soslashnnen detroniserer sin far redde verdenssituationen Motivet er kendt i
forskellige udgaver hvor generationsskiftet foregaringr med revolution men ikke en glidende
overgang som er det mest almindelige Det er ogsaring grunden til at det ikke kan blive en
glidende overgang Guderne er evige og bliver ikke aeligldre pga Yduns aeligbler saring der er opstaringet
en stagnation hos dem og ingen udvikling
I 13 afsnit Balders doslashd faringr laeligseren indsigt i Friggs tankeverden hvor hun savner den
tid da der var behov for hende som moderfigur for sine soslashnner som nu var blevet guder Hun
foslashler sig overfloslashdig men hun kan stadigvaeligk maeligrke paring sine moderinstinkter hvordan hendes
soslashnner har det daringrligt af forskellige grunde fx Balder som alle holder af og hun elsker mest
Her beskriver Soslashrensen hendes foslashlelser ved brug af gentagelse og modsaeligtninger rdquoBalder der
var saring lys at det skar i oslashjnene var blevet saring moslashrk i blikket at det skar hende i hjertetrdquo
(Soslashrensen 1983 106) I denne korte saeligtning naringr Soslashrensen ved at bruge modsaeligtningerne lys
og moslashrk og gentagelsen af datidsform af verbet skaeligre skar at forstaeligrke laeligserens opfattelse
af Friggs foslashlelser Balder vil ikke fortaeliglle sin mor om sin droslashm hvor i hun har set smilende til
da de andre guder proslashvede paring at draeligbe ham men han fortaeligller hende om sin frygt Ved ikke
at fortaeliglle hele sandheden men fortie dele af den om at det er hans egne broslashdre som han
uvilkaringrligt kommer til at sammenligne med vilde dyr som overfalder ham saring kommer Frigg
til at tage en beslutning for at glaeligde Balder men denne beslutning som bliver taget af denne
elskende moder har fatale foslashlger Ifoslashlge Soslashrensen raringdede Frigg kun over den vilde natur og
40
der skulle ikke goslashres saring meget ved den og i oslashvrigt var stoslashrstedelen af den vilde natur ovre hos
jaeligtterne Nu fik Frigg endeligt brug for sin magt over den vilde natur Frigg fik alt i naturen til
at svaeligrge at Balder ikke skulle goslashres fortraeligd og endda jaeligtterne og guderne undtagen Odin
svor at de ikke ville skade Balder Der holdes en forestilling i Asgaringrd for at vise at Balder var
uroslashrlig og at han ikke var bange hvor der blev kastet sten oslashkser hammere og endda Odin
kastede sit spyd ad ham uden at kunne skade ham Hvad der har foregaringet i Odins tanker da
han kastede spydet Gungner kan man kun taelignke sig Odin havde ikke aflagt ed om at han
ikke ville skade Balder havde han muligvis et skjult haringb om at det alligevel ville ske Odin
ved alt og han burde ogsaring vide at Balder skal blive hans arvtager hvis verden ikke skal garing
under men Odin er ikke parat til at give magten fra sig
Loke viser sig igen for Balder foslashrst i form af en loppe foslashr han kommer i egen
skikkelse Igen ivrer han Balder til at gentage skuespillet fra Asgaringrd ovre i Midgaringrd for at vise
menneskene at de andre guder ikke kan saringre ham og saring vil de indse at han er den stoslashrste gud
og hylde ham som den oslashverste gud rdquoDu maring give menneskene noget andet at tro paring end kamp
og sejr og doslashd og genopstandelse til slagsmaringl og aeligdegilderrdquo (Soslashrensen 1983 110) Her
fremtryller Loke et billede af at verden kunne vaeligre anderledes Balder den blide fredsgud
kunne saeligtte sit praeligg paring verden og et nyt verdensbillede hvis han overtog magten fra sin far
Balder er stadigvaeligk i tvivl men Loke giver ikke op og kommer med det forslag at optraeligde
med forestillingen i Midgaringrd for at vise menneskene at guderne stadigvaeligk er staeligrke og ikke
kan faeligldes med varingben Loke mener ogsaring at guderne skal vise at de er blandt menneskene og
de beskytter menneskene rdquomod jaeligtteyngelrdquo Men hvem er jaeligtteynglen Er det ikke Loke
selv Guderne har det bare med at glemme at han er jaeligtte det er kun naringr der garingr noget galt at
de husker det Lokes argument kan Odin ikke staring imod og siger rdquo-Altid var det guders sag at
beskytte de smaring og svage mod de store og staeligrkerdquo (Soslashrensen 1983 111) I Odins korte svar
ligger der er en skjult modsaeligtning Det er guderne som er de store og staeligrke og er det saring
gudernes opgave at beskytte menneskene mod guderne Det kan godt forstarings saringdan og hvis
man kender historiens afslutning saring er denne forstaringelse af Odins ord rigtig
I en samtale mellem Odin og Balder vises det at Odin ved mere end han burde vide
Han ved at Balder mener at Odin er for passiv i forhold til at afvaeligrge ragnarok og ikke
mindst ved han at Loke mener at Balder er bedre til det end Odin Odin siger at guderne ikke
kan leve i fred med jaeligtterne og samtidig bevare deres magt og han siger ogsaring at rdquoEn saringdan
fred kan jeg ikke slutterdquo (s 113) Betydningen af det er dunkel og tvetydig Mener han at han
ikke kan straeligkke sig saring langt for at lave en fredspagt med jaeligtterne eller mener han at han selv
41
er blevet utilstraeligkkelig og nu skal der nye tilgange til at standse denne acceleration mod
ragnarok
Odin siger at han er parat til at overgive magten til Balder som er den eneste som kan
etablere fred i hele verden men han er paring samme linje som Loke showet skal vaeligre i Midgaringrd
og bagefter vil han deklarere generationsskiftet og de nye tider Lige her i historien ser det ud
til at ragnarok kan undgarings paring en fredelig maringde og uden blodsudgydelse
Guderne tager over til Midgaringrd hvor de kaster bla paring Balder med de to overnaturlige
varingben som de har tilbage Odins spyd og Tors Mjoslashlner men varingbnene preller af paring ham
Showet skulle slutte med et klimaks hvor Balder blev bombarderet af alle guderne paring en gang
Men Balder falder doslashd om Hoslashder draeligber Balder med en lille pil og nogle af guderne taelignker
paring deres magtposition overfor menneskene Menneskene havde set en gud doslash den gud som de
havde elsket mest og stolet paring endda draeligbt af en anden gud Kunne de blive ved med at vaeligre
guder for menneskene efter dette Midt i sorgen saring taelignker de paring om deres magt vil blive
mindre De proslashver ogsaring paring at finde en syndebuk fordi Hoslashder siger at der var nogen som gav
ham buen og sigtede for ham ellers vidste han intet han var jo blind Loke som plejede at staring
for hvad der gik galt hos guderne eller i hvert fald faring skylden for det var helt forduftet
Balder endte i Helhjem og Hel sagde at Balder kunne vende tilbage hvis hele verden
graeligd Og hele verden graeligd og det var foslashrste gang som verden var forenet uden der var krig
nogen steder Eacuten person graeligd alligevel ikke og det var Tokk som sagde at hun ikke kunne
graeligde fordi hun havde mistet alle sine soslashnner i krigen Guderne mente at muligvis var det
Loke som var Tokk for han kunne forandre sig til alle slags vaeligsener og ingen vidste
hvorhenne han var Soslashrensen paringstaringr ikke at det er Loke men det er noget som guderne mener
naringr de proslashver at give nogen skylden for Balders doslashd Maringske skal man tro paring Tokks ord som
var en gammel eneboer helt alene i verden at hun ikke kunne graeligde fordi alle hendes soslashnner
var blevet draeligbt i krigen og hun havde kun toslashrre taringrer tilbage overfor en som er blevet draeligbt i
leg Hvis man ser paring det fra denne synsvinkel saring er det faktisk gudernes skyld at Tokk ikke
graeligd Hun har tabt alt det dyrebareste som hun ejede og det er gudernes skyld fordi de skulle
bruge hendes soslashnner i krigen mod jaeligtterne Her har guderne gravet sin egen grav ved at lade
menneskene kaeligmpe mod hinanden og draeligbe hinanden for at faring flere soldater paring sin side i
Ragnarok Det eneste haringb om en fredelig aftale mellem jaeligtter og guder er slukket og nu er
der kun en vej fremad mod ragnarok og moslashrket
Balders doslashd er historiens andet vendepunkt peripeti Indtil hans doslashd har det vaeligret
hentydninger til at der vil blive ragnarok men det er i en usikker fremtid og faktisk er guderne
ret ubekymrede og deres dagligdag ser ud til at vaeligre ret ensformig hvor der sker det samme
42
hele tiden og enhver passer sine opgaver Hvis der sker noget saring er det paring Lokes initiativ
eller han indblandes i hvert fald i episoderne Balders droslashmme var realistiske for ham men de
var kun droslashmme og alligevel bliver de til at Frigg vil troslashste ham med at alle i verden skulle
svaeligrge at de ikke ville skade ham Det er som om skaeligbnen har bestemt at der skal blive
ragnarok og ved at proslashve at undgaring det saring naeligrmer de sig i stedet for Balder som var symbol
for enighed og fred var lige ved at overtage magten og han var den eneste som kunne faring
fredspagten mellem jaeligtter og guder til at genopstaring Hvad er det som garingr galt Hvorfor faringr han
ikke lov til at leve og etablere den gamle magtbalance i verden Hvis skyld er det
I 14 afsnit Asernes haeligvn bryder Odin aftalen med Freja og tager alle faldne krigere
til sig Aftalen mellem dem som foslashr var forenede som guder er blevet brudt og vanerne er
forbitrede over det Sammenholdet er vaeligk og de definerer sig ikke mere som en enhed men
hver enkelt taelignker paring sin position og proslashver paring at goslashre sin andel stoslashrre Der er opstaringet en
mindre magtkamp mellem krigsguderne som er aser paring den ene side og vanerne Frej og
Freja paring den anden side Menneskene stod i krig med hinanden fordi vanerne Freja og Frej
ikke fik lov til at komme mere ned til dem og der fandtes ikke kaeligrlighed mellem menneskene
mere og markerne var golde Det var krigsguderne som tjente paring det fordi de saring fik flere
doslashde krigere til sig Balder var doslashd og haringbet om fred og samhoslashrighed doslashde sammen med
ham Hvis aserne fulgte deres egen love saring skulle de haeligvne Balders doslashd ved at draeligbe Hoslashder
men saring skulle han haeligvnes og det ville medfoslashre at aserne udryddede sig selv I stedet finder de
en syndebuk uden for gudernes raeligkker og derved undgaringr de at begaring aeligresdrab og eliminere
sig selv Loke var forduftet ved Balders doslashd og det maringtte vaeligre bevis paring at han var skyldig
Naringr Loke vender tilbage saring er guderne ved at geare sig op og de drikker mjoslashd og taler
hoslashjroslashstet om hvordan de skal haeligvne sig paring Loke Portvagten Elder naeliggter Loke adgang og
det bliver direkte over Elders lig som Loke kommer ind Foslashr han draeligber Elder saring goslashr han krav
paring at blive lukket ind og siger rdquoJeg har malurt til deres oslashlrdquo (Soslashrensen 1983 121) Her goslashr
Soslashrensen brug af talemaringdens dobbeltbetydning Det kan forstarings bogstaveligt fordi malurt
bliver brugt som smagsstof i nogle alkoholiske drikke men i overfoslashrt betydning kan det
betyde at oslashdelaeliggge stemningen Her er det foslashrste gang i historien som Loke direkte overfalder
guderne verbalt Han spotter dem for deres kortsynethed og seksuelle udskejelser Dette bliver
sat op som en samtale i et skuespil og det er det eneste sted det goslashres i historien Emnet til
denne samtale kommer ikke fra Snorre-Edda men Soslashrensen henter emnet fra AEliggers
Gjestebud Lokes Ordstrid64 Her kritiserer han dem haringrdt for deres opfoslashrsel og henviser bla
64 httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
43
til Odins broslashdre som forsvandt paring mystisk vis efter at Odin var kommet hjem fra en rejse og
de havde taget magten imens og begge to havde vaeligret sammen med Freja et sagn som i
oslashvrigt kommer fra Ynglingesaga I fortsaeligttelse af det siger Loke rdquoHvis guder kun skal have
eacuten vilje er det bedst der kun er eacuten gud Bedst ikke at foslashde gudeboslashrn naeligstbedst at skaffe dem
af vejenrdquo (Soslashrensen 1983 123) Senere i samtalen siger han ogsaring naringr han taler om
misteltenen som voksede efter at verden var taget i ed rdquohellip [den] slyngede sig som en slange
om Yduns aeligbletraelig Heimdal som hoslashrer graeligsset gro maring jo have hoslashrt det Odin som ser
alting maring jo have set det Sposlashrg dem hvorfra Hoslashder fik sin pilrdquo (Soslashrensen 1983 124-125)
Her beskylder Loke Odin for brodermord og ogsaring at have draeligbt sin egen soslashn Balder og
grunden til at guderne ikke faringr boslashrn mere er at guderne skal have eacuten vilje dvs Odins vilje
Stagnationen og gudernes indbyrdes svaeligkkelse er Odins skyld fordi han synes det er vigtigst
selv at holde paring magten
Anklager om at Loke er forraeligder hvor Odin angrer at han har taget ham med til
Asgaringrd vender han imod Odin og han svarer
rdquoFordi jeg vidste hvad du var for en tog jeg med til Asgaringrd for at afvaeligrge det
vaeligrste For at holde sammen paring det som du gjorde alt for at splitte ad Guder satte du op
mod jaeligtter mennesker satte du op mod mennesker for at de kunne falde i krig og komme til
Valhal og oslashge din haeligr Guder satte du op mod guder den halve val som jeg fik spillet over til
Freja staringr rustet imod dine doslashde krigere Hvordan kan en verden bestaring hvor alle staringr
hinanden imod Da hele verden stod samlet om Balder lod du ham falde Nu staringr din verden
for fald I bliver ormens og ulvens bytterdquo (Soslashrensen 1983 126)
Loke har aldrig vaeligret saring direkte i sin tale som her Indtil nu har det kun vaeligret
hentydninger og talemaringde med dobbelt betydning som har kendetegnet hans sprog Han
fremstaringr som en spiller hvor det ikke er haringndgribeligt hvordan det som han siger skal forstarings
og paring hvilken side han er og hvem han er Her giver han Odin skylden for den haringbloslashse
situation som verden er kommet i og det er udelukkende fordi Odin har plantet splid mellem
alle vaeligsener i verden Grunden til det maring vaeligre Odins hersker syge og at han ville at der kun
var eacuten vilje nemlig hans og det er nemmere at have kontrol over andre hvis de ikke staringr
sammen men modarbejder hinanden Her fremstiller Loke sig selv som eacuten der har proslashvet paring
at bjaeligrge verden ved at forene de modstridende kraeligfter som Odin havde sat op imod
hinanden
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
4
- N F S Grundtvig Maskeradeballet 1808
-Richard Wagner Nibelungens Ring og derunder Cheacutereaus fortolkning af Wagners
Nibelungens Ring
Den fjerde del af opgaven hoveddelen er der fokus paring Villy Soslashrensen og Ragnarok
Jeg praeligsenterer et overblik over Villy Soslashrensens samtid og hans vej til Ragnarok
Her inddrages Villy Soslashrensens baggrund og filosofi lige som hans tanker om det fortraeligngte
og dets rolle i al udvikling og det eksistentielle sposlashrgsmaringl som mennesket indrages i I
samme afsnit bliver der ogsaring henvist til hvad der er skrevet om Villy Soslashrensen og hans
forfatterskab og hvad der kendetegner hans sprog og stil
Dernaeligst kommer opgavens hoveddel som er en gennemgang af selve historien og en
analyse af Ragnarok som politisk og filosofisk allegori
Den femte del er konklusion og refleksion over hvordan den nordiske mytologi er
blevet brugt som allegori med hovedvaeliggt paring Soslashrensens Ragnarok og Soslashrensens ideacuteer om det
gode og det onde jf Legenden om den onde Judas fra Formynderfortaeligllinger
12 Problemformulering
Mit fokus og det overordnede formaringl med specialet er at undersoslashge hvordan Villy
Soslashrensen allegoriserer nordisk mytologi i sit vaeligrk Ragnarok (1982) og hvordan det relaterer
til Soslashrensens syn paring fortraeligngning og hans politiske samtid
Det underordnede formaringl er at vise hvordan nogle af romantikkens kunstnere
ideacutehistorisk har benyttet den nordiske mytologi
Jeg vil bla svare paring efterfoslashlgende sposlashrgsmaringl
-Hvilke elementer bliver allegoriseret hos Villy Soslashrensen i Ragnarok
-Den skaeligve magtfordeling i Ragnarok
-Hvorfor har historierne hos Snorri Sturluson og Villy Soslashrensen forskellige afslutninger Kan
det evt have noget at goslashre med det verdensbillede som kendetegner disse respektive
forfatteres samtid
For at naring frem til mit overordnede maringl og for at understoslashtte min undersoslashgelse vil jeg
inddrage anden litteratur af Soslashrensen hvor det er relevant og litteratur hvor Villy Soslashrensens
forfatterskab er blevet analyseret Jeg indddrager ogsaring tekster hvor Villy Soslashrensen selv har
reflekteret over andre forfattere og tekster paring sin vej til bogen Ragnarok Der bliver ogsaring
alment om Soslashrensens samtid og verdensbilledet i aringrene som Ragnarok blev skrevet
De underordnede maringl vil jeg naring frem til ved at skrive om enkelte vaeligrker af Adam
Oehlenschlaumlgers Guldhornene N F S Grundtvigs Maskeradeballet i Dannemark og
5
Richard Wagners Nibelungens Ring samt Patrice Cheacutereaus instruktion af den i 1976 ved
Bayreuth Festivalen
6
2 Snorre-Edda og dens skaber
I dette afsnit vil jeg fokusere paring teksten som er det stoslashrste fundament for Villy
Soslashrensen genfortaeliglling om Ragnarok Foslashrst vil jeg fortaeliglle om nogle hovedtraeligk man ved om
Snorri Sturluson dernaeligst opbygningen af Snorre-Edda og til sidst formaringlet med den Hvorfor
blev dette vaeligrk skrevet i det 13 aringrhundrede og hvordan kan man maeligrke datidens indflydelse
paring emnet
Dette afsnit bygger mest paring nogle islandske boslashger Heiethin minni Greinar um fornar
boacutekmenntir1 Iacuteslensk boacutekmenntasaga I2 Snorra-Edda3 og Gylfaginning Den gamle nordiske
gudelaeligre4
21 Snorri Sturluson
Snorri Sturluson blev foslashdt i den sidste del af det 11 aringrhundrede og er opvokset i Oddi
som dengang var det vigtigste dannelsessted i Island fordi det var man der oplevede
stroslashmninger fra europaeligisk kultur Senere hen blev han hoslashvding i Reykholt hvor han bla
skriver Heimskringla og Snorre-Edda Man mener at Snorri er blevet faeligrdig med vaeligrket i
1230acuteerne Snorri var indflydelsesrig i Island over en periode bla ved at gifte sine doslashtre med
nogle hoslashvdinge Senere hen satsede han forkert paring hvem der skulle blive konge i Norge og det
endte med at Haringkon den gamle som blev valgt som konge saring paring Snorri som en forraeligder og
beordrede Snorris forhenvaeligrende svigersoslashn til at lade ham draeligbe og ordren blev udfoslashrt i
1241 i Snorris hjem5
22 Opbygning af Snorre-Edda
Snorre-Edda er bevaret i forskellige haringndskrifter og det kan altid diskuteres hvilken eacuten
er den rigtige men det er en diskussion som der intet eviggyldigt svar eller loslashsning findes paring
Haringndskriftet som man bygger mest paring er CodReg 2366 4to selvom man har lavet
mindre forandringer efter andre haringndskrifter som ikke bliver naeligvnt her Det findes kun i eacutet
haringndskrift Uppsalaboacutek hvor Snorri Sturluson bliver direkte naeligvnt som rdquosammensaeligtterrdquo af
vaeligrket
1 Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Ed Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth Heimskringla Reykjaviacutek 1999 2 Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Ed Guethruacuten Nordal Sverrir Toacutemasson Veacutesteinn Oacutelason Maacutel og Menning Reykjaviacutek 1992 3 Edda Snorra Sturlusonar Ed Heimir Paacutelsson Maacutel og Menning Reykjaviacutek 1984 4 Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda) Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn 5 Iacuteslensk boacutekmenntasaga I s 366ff
7
Vaeligrket starter med en fortale eller prologus som man mener kan deles op i to dele Fortalen
er irrelevant for dette speciale men kan alligevel ikke udelades i optaeliglling af Snorre-Eddas
dele fordi den er opbevaret i alle haringndskrifter af vaeligrket Indholdet af den er ikke i
overensstemmelse med resten af Snorre-Edda saring senere tiders forskere er uenige i om den er
skrevet af Snorri eller ej6 men det er en skoslashnssag som ikke har interesse her
Den foslashrste hoveddel af Snorre-Edda er Gylfaginning Gylve bliver naeligvnt i fortalen
som en konge i Sverige der har taget godt imod Odin I Gylfaginning tager Gylve afsted
forklaeligdt som en gammel mand for bedre at kunne forstaring hvorfor det gik saring godt hos aserne
Selvfoslashlgelig ser de igennem ham og den treenige Odin Hoslashj Jaeligvnhoslashj og Tredje tager i mod
ham Gylfaginning er en rammefortaeliglling og opbygget efter datidens laeligreboslashger dvs den
uvidende fremlaeliggger sposlashrgsmaringl og den alvidende svarer Den fortaeligller i kronologisk
raeligkkefoslashlge om verdens skabelse verdensbilledet og verdens undergang Men i stedet for en
toslashr optaeliglling saring bliver beretningen krydret med viser fra eddadigtene dele af Voslashlvens sparingdom
og fortaeligllinger om vaeligsner i den nordiske mytologi og deres saeligrpraeligg paring godt og ondt
Den anden hoveddel af Snorre-Edda er Skjaldskabslaeligren som er en samling af
mytologiske fortaeligllinger og det vigtigste eksempler paring digteriske omskrivninger som tit
bygger paring vaeligsener eller episoder fra den nordiske mytologi Foruden Skjaldskabslaeligren er
Gylfaginning vores hovedkilde til den nordiske mytologi som vi kender den i dag
Den tredje og sidste del af Snorre-Edda er Haacutettatal Det er en optaeliglling af forskellige
versearter som er undervisning i hvordan forskellige versemaringl skal laves
23 Formaringlet med Snorre-Edda
SnorrendashEdda er bevaret i forskellige haringndskrifter hvor der kan vaeligre forskel mellem
dem Forskere har igennem tiderne funderet over hvorfor Snorri Sturluson en kristen
indflydelsesrig hoslashvding med jordnaeligre bekymringer som magtkampe og korruption var saring
optaget af at bevare den gamle religion i form af myter
Snorri er blevet beskyldt for at spinde historier efter behag og grunden til denne
beskyldning skulle vaeligre at fortaeligllemaringden var let og komisk og han betaelignker sig ikke naringr han
skoser aserne med groteske fortaeligllinger Han har alligevel ind imellem gamle kilder fra
eddadigtene som han henviser til samt andre digte
I Snorris samtid skrev man paring bearbejdet kalveskind (pergament) saring hvert ord og hver
saeligtning er rdquodyrrdquo Mest sandsynligt er det at Snorri med sit vaeligrk har villet vise hvordan det
6 Iacuteslensk boacutekmenntasaga I s 535ff
8
gamle verdensbillede er uloslashseligt forbundet med hans samtids digtning og hvis man skal
kunne forstaring de aeligldre digte saring maringtte man kende til de gamle myter Paring samme maringde viser han
at man kan holde digtersproget levende og righoldigt ved at bruge digteriske omskrivninger
som bygger paring den nordiske mytologi7 Skoslashnt Snorri Sturluson var eacuten af de stoslashrste hoslashvdinger i
Island og deltog i magtkampen som var forloslashber for det politiske kaos og magtkamp i Island
paring rdquoSturlungaoumlldrdquo saring har han givet sig tid til at saeligtte sig ned eller i hvert fald soslashrge for at
Snorre-Edda blev skrevet maringske som en slags indre flugt fra verdslige ting Det finder vi ikke
svar paring men han skal have tak for sit arbejde
7 Iacuteslensk boacutekmenntasaga I s 534ff
9
3 Romantik
Denne del af afhandlingen handler om et par af de stoslashrste navne inden for et begraelignset
omraringde af litteraturen i romantikkens tidsalder Jeg starter med en almen oversigt over
nationalromantikken i Danmark og dens forloslashber Derefter vil jeg fokusere paring Adam
Oehlenschlaumlger og hvordan den nordiske mytologi kommer til udtryk hos ham i digtet
Guldhornene (1802) under hvilken indflydelse han var og for det tredje hvilken indflydelse
hans vaeligrker havde
Derefter vil jeg se paring eacutet af Grundtvigs digte Maskeradeballet i Koslashbenhavn (1808) og
hvordan han fletter den nordiske mytologi og heltesagn ind i digtet og saeligtter dem i forhold til
den politiske situation i Danmark paring det tidspunkt som vaeligrket er lavet Disse to vaeligrker af
Oehlenschlaumlger og Grundtvig er deres ungdomsvaeligrker som baeligrer praeligg af at de begge er
fulde af ungdommens ildhu og vil bruge deres naringdegave digtekunsten til at kritisere deres
samtid
Til sidst vil jeg se paring hvordan den nordiske mytologi blev fortolket i Europa hos bla
Richard Wagner i Nibelungens Ring (1876) og senere Cheacutereaus iscenesaeligttelse af Ringen i
1976
Grunden til at jeg goslashr det er at alle disse tekster og fortolkninger er gennemgaringet af Villy
Soslashrensen foslashr han selv gik i gang med sin boslashrnevenlige fortolkning af Ragnarok
Wagners vaeligrk Nibelungens Ring er inspireret af revolutionernes boslashlger i 1848 mens
Oehlenschlaumlgers og Grundtvigs digte indeholder en direkte kritik af samtiden Baringde
Grundtvig og Oehlenschlaumlger brugte den nordiske mytologi som kilde til deres digtning i
mange andre vaeligrker men det er i disse to digte hvor man kan finde en direkte samfundskritik
31 Nationalromantikken i Danmark
Romantikken kan siges vaeligre oplysningstidens arvtager eller i hvert fald logiske
fortsaeligttelse I romantikken vendte man imidlertid blikket indad mod det ubevidste og saring paring
mennesket som ophoslashjet men samtidig en del af naturen
Romantikkens introduktion i Danmark kan med betydelig praeligcision dateres til 1802 da
den dansk-tyske filosof Heinrich Steffens holdt forelaeligsninger i Koslashbenhavn8 Steffens kom
som en komet ind i de danske aringndelige kredse Han havde opholdt sig i Tyskland hvor hans
8 httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
10
omgangskreds var de romantiske digtere men den nye filosofi var endnu ubekendt i
Danmark Han bliver i dag omtalt som igangsaeligtter for Oehlenschlaumlgers og Grundtvigs
digtning men hans indflydelse og hans universalfilosofi eller naturromantik havde langt
stoslashrre virkning langt ud over de litteraeligre kredse bla paring H C Oslashrsted9
Interessen for den nordiske fortid som var en del af nationalromantikken i Danmark
og andre europaeligiske lande har roslashdder bla til Montesquieu som fremfoslashrte tesen om klimaets
indflydelse paring menneskene og senere hen schweizeren Paul-Henri Mallet (1730-1807) som
med sine vaeligrker og oversaeligttelser aringbnede den nordiske mytologis verden op for dannede
mennesker i Europa Nationalromantikken var en reaktion mod enevaeligldekulturen som
byggede paring den romerske kultur hvor guderne var perfekte og evige og simpelthen
guddommelige og ufejlbarlige I det norroslashne stof fandtes eller rettere sagt aringbenbaredes en
guldgrube af helte- og konge sagn som kunne vise en national fortid fyldt med kulturelle
vaeligrdier Efterharingnden dannedes en kutyme hvor de nordiske sagn og derved ogsaring den
nordiske mytologi kunne bruges som kulisser for samtidens allegorier og den blev mere
politisk end romantisk10
9 Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Aage Henriksen S12 1975 Forlaget Fremad 10 Dansk litteraturhistorie 4 s309ff 1983 Gyldendal
11
32 Adam Oehlenschlaumlger som universalromantikkens digter
Adam Oehlenschlaumlger blev foslashdt 1779 og allerede i 1802 udkom hans foslashrste samling af
digte romancer og lyrisk drama hvor en gennemgaringende traringd er at afstaring fra den borgerlig
kultur og soslashge efter loslashsninger i naturen eller i en fjern fortid11 Foslashr det havde han vundet en
medalje paring universitetet for en afhandling om hvordan man kunne bruge den nordiske
mytologi som en digterisk kilde Adam Oehlenschlaumlger var sandsynligvis under indflydelse af
Johannes Ewald som var en generation aeligldre end Oehlenschlaumlger Ewald skrev bla
syngespillet Balders doslashd hvor det er kaeligrligheden som styrer gudernes skaeligbner12 Her kan vi
se at Adam Oehlenschlaumlger ikke har vaeligret saring fjernt fra Snorri Sturlusons ideacute om bevaring af
den nordiske mytologi Snorris formaringl var at bevare og berige digtersproget for sin samtid og
fremtid mens Adam Oehlenschlaumlgers formaringl var at bruge emnet som digterisk inspiration
Adam Oehlenschlaumlger kom som en hvirvelvind godt nok i koslashlvandet af Henrich Steffens
ind i de danske litteraeligre kredse Han var inspireret af Steffens forelaeligsninger om naturfilosofi
og han var ogsaring under indflydelse af andre kulturelle kredse som han deltog i af liv og sjaeligl
En af de kredse var Drejers klub hvor mange af datidens vigtigste aringndens maelignd var
medlemmer af Da Oehlenschlaumlger som ung mand kom med i klubben var der ved at dannes
en generationskloslashft hvor de aeligldre medlemmer som i deres tid havde vaeligret radikale nu var
blevet repraeligsentanter for nostalgi og den gamle oplysning De aeligldre medlemmer var blevet
en del af det politiske og kulturelle magtsystem og de yngre medlemmer ytrede deres oproslashr
mod de gamle ved at vaeligre ikke-politiske De udfoldede sig i stedet for paring omraringder som natur
og historie og saring paring hele universet som eacuten levende organisme og tillod sig at vise foslashlelser og
sanselighed i deres digtning13
321 Adam Oehlenschlaumlger og Guldhornene
Selve guldhornene hvis historie inspirerede Oehlenschlaumlger er et oldtidsfund som
man mener oprindelig stammer fra 400 eKr De blevsenere fundet i Jylland det ene i 1700 af
en kvinde som i oslashvrigt fik et skoslashrt af kongen i findeloslashn og det andet blev fundet i 1800-tallet
af en landmand Hornene havde begge to baringde romerske og nordiske motiver Motiverne paring
hornene er blevet fortolkede paring forskellig vis alt efter hvilket tidspunkt fortolkninger er sket
og af hvem Det er i hvert fald sikkert at de var oldtidsfund og med sine ca 7 kilo guld saring
blev de vaeligrdsat I en periode blev det foslashrste brugt som drikkehorn i kongehuset men senere
11 Dansk litteraturhistorie 4 s620ff 1983 Gyldendal 12 httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117) 13 Dansk litteraturhistorie 4 s610ff 1983 Gyldendal
12
hen blev de begge to opbevaret paring det Kongelige Kunstkammer som en del af Danmarks
nationale skatte Da skete det at en gemen tyv Niels Heidenreich fik dem stjaringlet 1802 og
omsmeltet hjemme i sit koslashkken og bla lavet om til smykker og efterligninger af indiske
moslashnter Dette vakte selvfoslashlgelig stor opmaeligrksomhed men det var Oehlenschlaumlgers digt
Guldhornene som har gjort deres historie udoslashdelig14
Oehlenschlaumlger skrev digtet Guldhornene i november 1802 da han var 23 aringr gammel
Det blev skrevet nogle maringneder efter at guldhornene var blevet stjaringlet og der siges at han har
skrevet det paring eacuten nat efter en 16 timers samtale med Steffens15 Digtet som er i klassisk stil
med enderim skoslashnt versene ikke er lige lange indeholder universalromatikkens ideacuteer og var
en skjult kritik af samtiden og hvor fortiden blev ophoslashjet
Oehlenschlaumlgers billedsprog i dette episke digt giver laeligseren en levende indsigt i
historiens fremadskridende ved sine visuelle billeder og ved at give naturen levende
egenskaber som var kendetegnende for romantikken
De to foslashrste vers giver laeligseren en opfattelse af uhygge og hvordan man soslashger eller
snarere famler i moslashrket diverse steder efter et bevis paring dengang rdquoHimlen var paa Jordenrdquo
Hvordan man soslashger efter fortidens vaeligrdier Andet vers slutter med at kalde til guderne rdquoGiv
et Glimt tilbagerdquo Giv os et bevis paring at disse vaeligrdier eksistererede
Digtets tredje og fjerde vers viser hvordan de gamle guder er en del af naturen
Naturen rdquobruser og suser sukker og lukkerrdquo mens guderne moslashdes og som orakel bestemmer
at de soslashgende mennesker skal faring deres soslashgen opfyldt Menneskene vil finde bevis fra oldtiden
men det vil forsvinde igen
I femte vers fortaeligller guderne at det skoslashnneste af alt en moslash vil finde skatten
Syvende vers beskriver det ophoslashjede moment hvor den forelskede moslash med rosenkinden og de
hvide haelignder fandt helligdommen dvs det foslashrste guldhorn
Det ottende vers beskriver hvordan menneskene i stedet for at se den aringndelige vaeligrdi
af guldhornet saring begyndte de at grave efter mere guld fordi de kun saring jordiske ting og der
skulle garing et aringrhundrede foslashr guderne forbarmede sig over menneskene og sendte dem det andet
guldhorn
Niende vers ligner tredje til femte vers paring den maringde at guderne vil sende menneskene
en ny guds gave eller gaven skulle vaeligre til de faring udvalgte som forstaringr helheden og
14 Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet 25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048 15 Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober 2017 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
13
guddommen i naturen Nu skulle det ikke vaeligre den uskyldige moslash men den staeligrke landmand
som dyrkede jorden som hans forfaeligdre havde gjort der skulle finde helligdommen
De naeligste vers glorificerer denne skat men samtidig advarer imod at stirre sig blind paring
guldet
Haeligdrer dem thi Skiebnen skalter
Snart maaskee de er forsvunden
Jesu Blod paa Herrens Alter
Fylde dem som Blod i Lunden
I verset oven for advarer Oehlenschlaumlger sin samtid mod at forsmaring Guldhornene De
skulle fyldes af offerblod paring lige fod med Jesusrsquo blod Her er der et noslashdraringb endda et varsel
vis Guldhornene som staringr for fortidens glorie og storhedstid den aeligrefrygt de har fortjent
ellers kan de forsvinde for evigt Men menneskene kunne ikke se det guddommelige og saring
kun paring de jordiske goder guldet og dets vaeligrdi og satte dem til skue
Det sidste vers minder om Ragnarok om hvordan himlen sortner og stormen brager og
helligdommen de gamle vaeligrdier forsvinder for evigt16
Det er menneskenes ufuldkommenhed og kortsynethed samt fokus paring de jordiske
goder som foraringrsager at disse symboler om guddommen forsvandt og mennesket forbliver i
moslashrke
Knud Wentzel laeliggger stor vaeliggt paring den rolle naturen spiller i digtet og det er jeg til dels
enig med ham i Wentzel skriver at rdquoHornet er tegnet paring naturens bevidsthed hvis vilje er at
blive aringbenbarrdquo17 En senere beskrivelse af hornene siger at de rdquobringer bud fra den aringndelige
oldtidstilstandrdquo18 Hvis denne naturbevidsthed skal sidestilles med den bevidsthed som findes
i kirkens sakramente saring er det mislykket fordi menneskene er for indskraelignkede og derfor
forsvinder guldhornene og det er slut med en droslashm om himmel paring jorden
Jeg mener at fokusset skal blive paring de vaeligrdier som oldtiden indebar og kun enkelte
udvalgte af Oehlenschlaumlgers generation havde det talent eller den evne at kunne se disse
16 Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk) Forfatter Oehlenschlaumlger Adam Titel GULDHORNENE af Digte 1803 Anvendt udgave Poetiske Skrifter I Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk) Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917) 17 Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider s 74 1990 Munksgaard 18 Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider s 77 1990 Munksgaard
14
vaeligrdier Skoslashnt Oehlenschlaumlger har vaeligret opslugt af romantikkens naturfilosofi hvor alt var eacuten
organisme saring mener jeg at hans formaringl med digtet var at ophaeligve de gamle vaeligrdier De staeligrke
naturskildringer i digtet bliver netop brugt for at understrege vigtigheden af budskabet fra
oldtiden og at give Oehlenschlaumlgers naturbevidsthed den samme status som kirkens
sakramente maring vaeligre at garing langt over stregen i Oehlenschlaumlgers tid
15
33 Nikolaj Frederik Severin Grundtvig og den nordiske mytologi
I Nordens Mytologi (1808) henviser Grundtvig til sig selv og Oehlenschlaumlger som
vaeligrende gennemtraeligngt af Odins aringnd og han mener derved at de to bruges som primaeligr kilde
til forstaringelse af Asa-laeligren19 saring man kan se at Grundtvig har haft tillid til sig selv i henseende
til fortolkningen af den nordiske mytologi
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) udviklede sig naturligvis og skiftede
perspektiv til Asa-laeligren og forholdet til den kristne religion i gennem hele sit liv skoslashnt det
mest var i hans unge aringr som fortvivlelsen genspejles i hans vaeligrker I en periode fra 1806
brugte han den nordiske mytologi som kilde og vaeligrktoslashj imod intetheden og dommedagen20
Hans vaeligrk Nordisk mytologi hvis beskedne fulde navn er Nordens Mytologi eller
Udblik over Eddalaeligren for dannede Maelignd der ei selv ere Mytologer (1808) er en blanding af
videnskabelig kildekritik digtsamling og drama21 En stor del af livet forsoslashgte Grundtvig at
finde en balance mellem den nordiske mytologi og kristendommen og i udgaven fra 1808
skelner han mellem tro og myter som han mener kan bruges til en bedre livsforstaringelse
Denne udgave er til dels et bestillingsarbejde fra Rasmus Nyerup Foruden at skrive
litteraeligre historievaeligrker saring var Nyerups bidrag til romantikken at oversaeligtte Snorres Edda
sammen med Rasmus Rask (1808)22
Det er Maskeradeballet i Dannemark -et Syn som jeg vil fokusere paring Der er
Grundtvigs foslashrste selvstaeligndige udgivelse (1808) i en alder af 25 aringr og ifoslashlge ham selv er den
skrevet i begyndelsen af 180823 Den indeholder en benharingrd kritik paring graelignsen til en
fordoslashmmelse af hans samtid Paring en maringde kan digtet siges at vaeligre hoslashjdepunktet for hans Asa-
rus hvor han et sted i digtet sidestiller Odin og Kristus Noget som maring vaeligre ret
graelignseoverskridende i Danmark i begyndelsen af 1800-tallet
Motivationen til dette teatralske digt er de nederlag som Danmark havde lidt overfor
England i 1807 Englaeligndernes bombardement af Koslashbenhavn og okkupation af Danmarks
flaringde i koslashlvandet gjorde ende paring Danmarks soslashterritoriums magt
Digtet er en opfordring som dets undertitel siger til hver aeliggte Nordbo og hver
Dannekvinde Faktisk er det et syn som starter med at han digteren har siddet og funderet
19 Ideacuteologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Aage Henrikssen 1975 Forlaget Fremad 20 Dansk litteraturhistorie 4 s 62ff 1983 Gyldendal 21 Dansk litteraturhistorie 4 s 68 1983 Gyldendal 22 Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575 23 Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus Universitet httpwwwxn--grundtvigsvrker-7lbdktekstvisning653001v00k0 (hentet 15112017)
16
over Danmarks skaeligbne Han soslashger til fortiden og starter med at gentage et vers direkte fra
Havamal som slutter med at alt kan forgaring doslash foruden dommen for hver en doslashd
I digtet fremstaringr Danmark som en gammel mand som er saringret og ved doslashdens doslashr Der
er enkelte mennesker i digtet der proslashver at minde paring Danmark og landets daringrlige situation
men maeligngden lytter ikke og fester videre Den gamle mand kommer stoslashttet af kronprinsen
Frederik 6 ind til denne galskabs fest Grunden til at det er Frederik den sjette som stoslashtter
Danmark er at paring det tidspunkt blev kronprinsen kritiseret for ikke at vaeligre til stede mens
angrebet stod paring men det er indlysende at Grundtvig opfatter kongen som eacuten der holder
Danmark sammen et ikon for Danmarks storhed og som kan redde Danmark hvis nationen
stoslashtter ham
Oldingen tiltaler folket og omtaler baringde deres forfald og udfordrer dem
rdquoHusk Du udsprang fra Nordens Kaeligmpeaeligtrdquo
Her henviser Grundtvig til at danskerne stammer fra skjoldunger Skjold var Odins soslashn ifoslashlge
prologus hos Snorri
Festen koslashrer videre og nogen raringber paring tysk at folk ikke skal tro paring dette vroslashvl Gud
kan ikke vaeligre vred paring de glade Det bliver oldingens og folkets endeligt fordi de
forlystelsessyge mennesker ikke aeligrer deres faeligdreland
Da fremtraeligder de gamle helte og det er baringde kristne og hedninge men de har ofret og
kaeligmpet for Danmark Hedningene kunne hoslashre det helt til Valhal da oldingen faldt og derfor
kommer de Regnar Lodbrok hedningenes repraeligsentant fortaeligller om sin doslashd og hans soslashnners
haeligvn for den Gunhild som er de kristnes repraeligsentant fortaeligller om massemordene paring
danskere i England og hvordan hende bror Svend tveskaeligg haeligvner dem Hun undlader at
fortaeliglle at foslashr det havde danskerne haeligrget England saring kongen blev noslashdt til at flygte
Hedninge og de kristne forenes og et ligbaringl vies med korset og Torshammer
Ved at ligestille Odin og Kristus og faktisk haeligvde at deres tvedeling er ophaeligvet
sandsynligvis fordi de kaeligmper for det samme maringl overstiger Grundtvig en linje som han
Hoslashje Odin Hvide Krist
Slettet ud er Eders Tvist
Begge Soslashnner af Alfader
Med vort Kors og med vort Svaeligrd
Vies Eder Baalet her
Begge elskte I vor Fader
17
godt nok traeligder tilbage over senere hen i sit forfatterskab I dette vers siger han at de er begge
soslashnner af Gud Det er ikke noget som en praeligst eller teolog kan tillade sig at paringstaring ikke
engang i et digt og det naeligrmer sig blasfemi at sige det Her bliver Grundtvig for vovet og
overskrider en graelignse som han senere bortforklarer i Kvaeligdlinger (1815) hvor han skriver at
digtet rdquoskiemmes af enkelte hedenske Vildtonerrdquo I Kvaeligdlinger omtaler han ogsaring at det ikke
var passende at plante blomster og liljer paring Vigrids mark Det var blomster som han havde
stjaringlet i Oehlenschlaumlgers have24 dvs han har vaeligret under indflydelse fra Oehlenschlaumlger med
hensyn til den frodige natur som menneskene var en del af ifoslashlge universalromantikken
Grundtvig soslashger hjaeliglp fra fortiden for at hjaeliglpe Danmark imod England og det er de
norroslashne helte og guder som han soslashger hjaeliglp fra foruden den kristne religion
Ifoslashlge Sune Auken saring er Maskeradeballet i Dannemark Grundtvigs foslashrste offentlige forsoslashg paring
at bruge fortiden til at tage stilling til hans samtid Auken doslashmmer Grundtvigs fremmaninger
som helt mislykkede og med Aukens ord rdquoSom politisk analyse er Maskeradeballet i
Dannemark selvfoslashlgelig mislykketrdquo Endvidere siger Auken at Danmark havde paring dette
tidspunkt ingen muligheder for at kaeligmpe imod England og store dele af teksten er derfor
forspildt Desuden er Grundtvigs opfordring til hans samtid om en forandret levevis ikke
saeligrlig original25
Det er en haringrd men retfaeligrdig kritik Digtet er ikke saeligrlig smukt det er grotesk og til
tider vulgaeligrt og man faringr den opfattelse at Grundtvig har vaeligret i en rus hvor han proslashver at
mane alle kraeligfter frem for at hjaeliglpe hans faeligdreland imod England Det mest interessante er at
Grundtvig sidestiller Odin og Kristus som broslashdre paring lige fod med hinanden godt nok noget
som han traeligkker tilbage i foslashromtalte Kvaeligdlinger
I denne periode som er begyndelsen af Grundtvigs Asa-rus skrev Grundtvig ogsaring
Koslashbenhavn da han ankom til Koslashbenhavn efter englaeligndernes bombardement af byen i 1807
Nogle af byens store kirker som foslashr i tiden var katolske er blevet ramt men han troslashster sig
med at han ikke er katolik Heldigvis bestaringr Trinitatis kirken og der paring loftet er de islandske
haringndskrifter bevaret I dette digt proslashver han at ophoslashje alt som har med treenighed at goslashre og
det kan vaeligre fx Asaodin Vile Ve og ogsaring Urd Skuld og Verande I Koslashbenhavn
sammenligner han Frej og Kristus Forskellen paring de to er at Kristus ikke har givet sit svaeligrd
24 Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12 25 Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig Maskeradeballet i Dannemark s 120 2005 Gyldendal
18
vaeligk ligesom Frej gjorde26 saring det maring vaeligre grunden til at asatroen tilintetgjordes men den
kristne religion vil bistaring menneskene og soslashrge for at verden ikke garingr under
26 Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig Mytologiske nydigtninger Anholtstoget og Saga s 198ff 2005 Gyldendal
19
34 Richard Wagners Nibelungens Ring
Soslashrensens vej til genfortaeligllingen af Ragnarok var ikke en pludselig indskydelse som
han fik Forlaget Centrum havde bedt han om at bearbejde teksten fra Snorre-Edda for boslashrn
og voksne Vejen der til var ikke lige og aringben men han fik arbejdet sig frem til den ved
laeligsning og bearbejdelse af bla Nietzsches tekster og ikke mindst tekster af Richard Wagner
samt Grundtvigs vaeligrk Nordens Mytologi Soslashrensen havde lagt maeligrke til Nietzsches
nedladende skildring af opfoslashrelsen af Ringen i Bayreuth 1876 rdquoO satire over menneskeheden
Da den nye myte skulle skabes i Bayreuth var folk naeligr ved at slaring hinanden ihjel fordi der
ikke var mad nok i det nye krybberumrdquo27 Soslashrensen var imidlertid ikke enig med Nietzsche og
han mente at Nibelungens Ring fortjente en stoslashrre respekt
Wagner fik ideacuteen til Ringen i revolutionsaringret 1848 og senere henviste han til folkenes
foraringr (citat VSs oversaeligttelse rdquoJeg selv jeg havde tror jeg ikke konciperet Ringen uden
denne bevaeliggelserdquo)28
Nytaelignkningen hos Wagner i Ringen er at han knytter Eddaens gudemyter sammen
med heltesagn om Sigfried (Sigurd) Det vigtigste er at han laeliggger maeligrke til hvordan guderne
bruger deres magt og at det i Eddaen foslashrer til ragnarok Wagner fokuserede paring at verden blev
ordnet af guderne med lov men freden som blev opbygget ved det er ikke bygget paring
forsoning men paring magt og list I starten var det Wagners mening at goslashre alle magthavere
overfloslashdige ved hjaeliglp af det staeligrke frie menneske dvs Sigfried men i Ringen er Sigfried ufri
og bliver manipuleret af andre Hans doslashd bliver til de manipulerende magthaveres
undergang29
Wagner er ofte blevet relateret til Nazismen men der var efter Soslashrensens opfattelse
nogle fordomme som skulle goslashres op En af Wagners mest beroslashmte skrifter men ifoslashlge
Soslashrensen den mindst interessante er Joslashdedommen i musikken (1851) Her associerer Wagner
joslashdedommen med pengevaeligldet og der er hvad der har vaeligret med til at saeligtte nazi-maeligrke paring
Wagner30
I begyndelsen var det Wagners mening at den frie staeligrke helt Sigfried skulle goslashre
alle magthavere overfloslashdige men det bliver anderledes i Ringen Sigfried bliver manipuleret
og hans doslashd foslashrer til at magthaverne ogsaring garingr under31 Nibelungenskatten var oprindelig
tilgaeligngelig for alle men guderne roslashvede skatten som gav dem magt men samtidig er det
27 Soslashrensens Wagner Forord Red Sylvester Roepstorff s 7 2005 Gyldendal 28 Soslashrensens Wagner Richard Wagner som revolutionaeligr kunstfilosof af Willy Soslashrensen s42 2005 Gyldendal 29 Soslashrensens Wagner Sigfrieds og gudernes doslashd ndash om Ragnarok af Willy Soslashrensen s106 2005 Gyldendal 30 Soslashrensens Wagner Richard Wagner som revolutionaeligr kunstfilosof af Willy Soslashrensen s 36 2005 Gyldendal 31 Soslashrensens Wagner Enquete Mit syn paring Ringen af Willy Soslashrensen s 43 2005 Gyldendal
20
deres syndefald starten til deres undergang Sigfried erobrer skatten men maring betale med sit
liv32
I 1848 satte Wagner Nibelungerne (guldminearbejderne) i perspbayrektiv til
kapitalismens industrislaver og det mente han stadigvaeligk efter et besoslashg i London 1874
rdquoAlberichs droslashm er garinget i opfyldelse her Nibelheim verdensherredoslashmme virksomhed
arbejde overalt dampens og taringgens trykrdquo33
341 Patrice Cheacutereaus iscenesaeligttelse af Nibelungens Ring
Franskmanden Patrice Cheacutereau iscenesatte Nibelungens Ring i Bayreuth i 1976 og i
begyndelsen vakte det stor opmaeligrksomhed og forargelse hos de konservative operaelskere
Premieren fik en hoslashjlydt modstand af tilskuerne en del af aktoslashrerne naeliggtede at fremstaring paring
scenen for at modtage bifaldet tilraringbene og publikum blev delt op i modstandere og bifaldere
og der opstod tumulter blandt dem efter forestillingen Cheacutereau moderniserede operaen ved at
give kulisserne en vigtig betydning og foslashre dem op til nutiden Rhinens bakker og dybder
hvor guldet fandtes blev i hans opsaeligttelse til et vandkraftvaeligrk som kan symbolisere nutidens
rov paring naturens kraeligfter Et vandkraftvaeligrk hvis energi bla bruges til industri kan ikke bygges
uden at ofre noget af naturen
Straks i begyndelsen af operaen var der erotiske scener som overgik alt hvad man
tidligere havde set paring en operascene Kostumerne var ogsaring moderniserede og aktoslashrerne kunne
garing rundt i smoking hvor fx guderne var kapitalismens inkarnation og nibelungerne gik i laser
som repraeligsentanter for arbejderklassen Cheacutereau fokuserede ogsaring tydeligt paring hvordan magt
kan foslashre til korruption34 Han arbejdede videre med Wagners ideacute om magtkampen og ved
hjaeliglp af kulisserne og kostumerne fremhaeligvede han paring den maringde vaeligrkets budskab
32 Soslashrensens Wagner To inspirationskilder af Willy Soslashrensen s 52ff 2005 Gyldendal 33 Soslashrensens Wagner Sigfrieds og gudernes doslashd ndash om Ragnarok af Willy Soslashrensen s108 2005 Gyldendal 34 httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
21
4 Ragnarok
Soslashrensens gendigtning og hans tilnaeligrmelse til den i Ragnarok var ikke en
tilfaeligldighed hvis der er noget som kan kaldes tilfaeligldighed i denne verden Han fik en
foresposlashrgsel fra foerlaget Centrum om han var parat til at genfortaeliglle den nordiske mytologi
for boslashrn og voksne Paring samme tidspunkt arbejdede han med Nibelungens Ring Wagners
vaeligrk fordi den skulle iscenesaeligttes hos den Jyske Opera og Soslashrensen blev bedt om at skrive
nogle programartikler i forbindelse med opsaeligtningen saring paring en maringde blev Ragnarok en
fortsaeligttelse af Soslashrensens arbejde med Ringen Bogen Ragnarok en gudefortaeliglling udkom i
1982 og vakte en vis modstand i grundtvigianske hoslashjskolekredse paring grund af Soslashrensens
tilgang til emnet Den grundtvigianske tilgang fremsatte kampen mellem aser og jaeligtter som
kamp mellem liv og doslashd med livet som vinder
I Soslashrensens Ragnarok fortolker han denne kamp som kampen mellem det gode og
onde og det er spaltningen i mellem det som iflg Finn Stefaacutensson35 foslashrer til verdens
undergang
I min redegoslashrelse og analyse af Ragnarok vil jeg proslashve at paringvise at det er magtkamp
eller eventuelt en paring forharingnd tabt kamp for at bevare magten som efterharingnden er blevet
degenereret som leder til verdens endeligt Jeg har valgt at redegoslashre for handlingen i
Ragnarok og samtidig analysere den i samme afsnit fordi jeg mener at der er en tidslinje i
den og der ligger skjulte antydninger i den som bedre kan forstarings hvis man ser paring historien i
Ragnarok kronologisk og i sin helhed Foslashr analysen af Ragnarok kommer der et afsnit hvor
Soslashrensen saeligttes i litteraturhistorisk kontekst og jeg henviser til litteratur om Soslashrensen hvor
der er reflekteret over det sprog og den stil som kendetegner Soslashrensens fiktive vaeligrker Der
kommer ogsaring henvisninger til Soslashrensens filosofiske tilgang til menneskets spaltning og hans
ideacute om at hvis noget ikke kan blive helt komme i balance saring tilintetgoslashres det
41 Villy Soslashrensen i litteraturhistorisk kontekst
I efterkrigsaringrene forandredes samfundet hastigt og modernismen holdt indtog
rdquoFremmedgoslashrelse blev en ofte anvendt samlebetegnelse for oplevelsen af en splittet
tilstedevaeligrelse i samfundetrdquo36 Der opstod et forandret livssyn som ligeledes influerede paring
den rolle litteraturen og digteren havde I 1959 i tidsskriften Vindrosen som Villy Soslashrensen
35 Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 36 Dansk litteraturhistorie 8 Velfaeligrdsstat og kulturkritik 1945-80 Red Michael Bruun Andersen ofl S 17 1985 Gyldendal
22
var redaktoslashr af sammen med Klaus Rifbjerg kritiserede Torben Brostroslashm Heretica
generationen og den blev beskyldt for at vaeligre provinsiel og degenereret Brostroslashms definition
af modernismen var at man skulle bruge den moderne psykologi erkende det nye
verdensbillede og de menneskelige konsekvenser den havde37 Verdensbilledet var ikke helt
laeligngere eller en enkel sammensaeligtning men inddelt i mange lag og brudstykker som medfoslashrte
at mennesket foslashlte sig fremmedgjort og ikke en del af et stoslashrre kosmisk sammenhaeligng
412 Soslashrensens ideacuteer om spaltning
Villy Soslashrensen havde den ideacute ligesom nogle af hans forgaeligngere at det fortraeligngte
vendte tilbage i daeligmonisk form og den var essentiel for hans opfattelse af kunstens rolle Han
henviste bla til Skyggen af H C Andersen som symbol paring hvordan det fortraeligngte kan tage
overharingnd og rive sig loslashs Skyggen kunne lure andre menneskers skyggesider se ind i deres
sjaeligl og til sidst destruerede den sin ejer mennesket og kom til at herske over verden ved at
gifte sig med prinsessen38
Spaltningen var hos Soslashrensen helt central baringde psykologisk og historisk og
spaltningen opstaringr efter efter hans mening efter faldet og hvis den ikke bliver set i oslashjnene saring
korrumperer den baringde samfund og individ
rdquoAngsten for den absolutte undergang bliver angst for overgangen fra eacuten tilstand til
en anden Denne overgang kaldte kristendommen for syndefaldetrdquo39 Syndefaldet forkortede
Soslashrensens til faldet som var aringrsag til spaltning og fortraeligngning Den eneste maringde at
overvinde spaltningen paring er at se paring den som to sider af samme sag Her kommer kunsten som
et helende plaster paring den tilsyneladende spaltning40
Naringr Soslashrensen omtalte sit forfatterskab saring var det hverken udelukkende for sig selv
eller for at forandre verden at han skrev sine vaeligrker Som han siger selv rdquoHvorfor skrev jeg
For at faring noget frem for at goslashre noget klarere ndash for mig selv og helst ogsaring for andrerdquo41
Soslashrensen ville bruge sine vaeligrker til at klargoslashre skjulte tilboslashjeligheder og samtidig finde det
som menneskene har til faeliglles
37 Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396 38 Soslashrensen Villy Digtere og daeligmoner s 15 ff 39 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 183 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 40 Dansk litteraturhistorie 8 s 225ff 1985 Gyldendal 41 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 140 2000 Gyldendal
23
Med sine vaeligrker fik Soslashrensen stor indflydelse paring sin samtid i Danmark i de litteraeligre
kredse Hans forfatterskab indeholdt kunst filosofi og samfundskritik og det forefindes
omtrent i denne raeligkkefoslashlge
Soslashrensen gik ud fra at mennesket var splittet og fremmed over for sig selv Han soslashgte
inspiration og bekraeligftelse hos forfattere filosoffer og psykologer og blev et markant led i
Danmark i forandringen af taelignkemaringder inden for litteratur fra eksistentialismen og over til
modernismen42 Soslashrensen fortolker nogle af Kierkegaards ord som bdquoden splittelse i barnets
foslashlelsesliv der gjorde det vanskeligt for den voksne at bevare en levende forbindelse med
detrdquo43 Muligheden for at vaeligre sig selv kan vise sig i angsten for at tage ansvar for sit eget liv
Soslashrensen saring paring kunsten som en udvej for at danne en selvstaeligndig personlighed men denne
vej maringtte garing igennem angsten og kunne komme til udtryk i symbolikken De symboliserede
psykiske kraeligfter viste sig som daeligmoniske bdquo-som fremmed ufortolkelig magtrdquo44
bdquoEngang var alt i orden nu er intet som det sig hoslashr og boslashr Dengang blev filosofferne
universalister nu bliver de undertiden nihilisterrdquo45
Dette var et udgangspunkt hos Soslashrensen hvor hans noveller drejer sig om naringr
opfattelsen af tilvaeligrelsen bryder sammen Det sker tit ved overgangen hos unge mennesker
naringr de er paring vej ud i livet men ogsaring ved omvaeligltninger i samfundet Mennesket mister
fodfaeligste og der lukkes op for nye foslashlelser som kan vaeligre en yderst positiv ting hvis de ikke
fortraelignges I hans novellesamlinger Saeligre historier (1953) og Ufarlige historier (1955) er det
et aringbenlyst gennemgaringende tema menneskets splittelse hvor den ene halvdel proslashver paring at
fortraelignge den anden halvdel
Med disse novellesamlinger blev Soslashrensen en banebryder for den fantastiske absurde
fortaeligllemaringde som slog igennem omkring 1960 Han brugte gamle genrer som fx folkeeventyr
legender og myter og fremstillede dem paring en ny og anderledes maringde med symbolik og et
tvetydigt men paring samme tid enkelt sprog46 En af de myter som han fortolkede var den
nordiske mytologi Han gendigtede den i 1982 og den er kendt under navnet Ragnarok ndashen
gudefortaeliglling Efter det naeligste afsnit kommer der en gennemgang og analyse af denne
historie
42 Litteraturharingndbogen s 501 Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal 43 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 11 2000 Gyldendal 44 Dansk litteraturhistorie 8 s 214 1985 Gyldendal 45 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 46 Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl s 501ff 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
24
Foslashrst kommer imidlertid et uddrag af hvad nogle kendte litteraturkritikere har skrevet
om Villy Soslashrensen Det goslashr jeg for at vise at Soslashrensens vaeligrker var aktuelle i den tid som de
udkom i men de er stadig lige saring aktuelle i dag aringrtier efter de blev skrevet
413 Udvalg af litteraeligr og filosofisk kritik af Villy Soslashrensen fra 1967-2006
Jeg har valgt at vise tre forskellige kritikeres holdning til Soslashrensens forfatterskab Den
aeligldste er fra 1967 hvor kritikeren fokuserer paring Soslashrensens sprog og stil og spaltningen i hans
novellesamlinger mens de to andre er fra det 20 aringrhundrede
Thomas Bredsdorff Saeligre fortaeligllere
Thomas Bredsdorff fokuserer paring Soslashrensens sprog i sin bog Saeligre fortaeligllere Ifoslashlge ham
saring er et af Soslashrensens kendetegn humoren i hans fortaeligllinger Det goslashr han ved at genoplive
doslashde metaforer som fx i Soldatens juleaften hvor soldaten ser himmelfalden ud han var jo paring
vej til Jorden i en faldskaeligrm
Novellen Hjemvejen handler om rdquosyndefaldetrdquo naringr seksualdriften bliver aktiv hos et
par drenge Soslashrensens sprog er billedrigt og tvetydigt som fx naringr han beskriver en samtale
mellem et par af personerne Rudi og Per
rdquo-Har du noget i pungen spurgte Rudi uhyggeligt
-Jeg har slet ikke pung
Rudi lo og foslashlte efter alle vegne ogsaring der hvor han allernoslashdigst ville befoslashles og hvor han dog
ikke kunne have pengerdquo Laeligseren opfatter dobbeltspillet med ordet pung som baringde kan
bevare penge og ogsaring testikler
rdquoDet er filosofiens opgave at skelne mellem begreberne men deri bunder ogsaring deres
begraelignsning Det er digtningens styrke at den kan vise hvor naeligrt forbundne de er hvor
uadskillige de stoslashrste modsaeligtninger er til stede i menneskerrdquo47
Her henviser Bredsdorff til legenderne i Saeligre historier hvor Soslashrensen naringr at fremtrylle
disse modsaeligtninger med sit sprog og stil
Bredsdorff omtaler ogsaring splittelsen hos Soslashrensen hvor mennesket hverken er godt eller
ondt men har to viljer Splittelsen kan vaeligre paring det psykologisk plan og det er tydeligst i
47 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 26
Gyldendals Ugleboslashger
25
Soslashrensens foslashrste noveller legender i Saeligre historier (1953) Splittelsen som foregaringr i en
politisk-social virkelighed mener Bredsdorff bedst kan ses i Formynderfortaeligllinger (1964) 48
Bredsdorff beskriver lighedspunkter mellem stilen hos Soslashrensen og stilen i H C
Andersens eventyr I en typisk periode sidestilles hovedsaeligtningerne de er asyndetiske men
de underordnede saeligtninger og bindeord udtrykker det logiske forhold mellem dem49 Hans
sprog indeholder eventyrlogik som fx i Koncerten hvor alle maringtte spidse oslashren men boslashrnenes
oslashren indeholdt mest brusk og mindst kalk og var derfor bevaeliggeligst og var derfor gode til
spidsning50
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk
I sin bog Det etiske kunstvaeligrk omtaler Stoslashvring Soslashrensens forfatterskab som vaeligrende
foslashrst og fremmest kendetegnet ved en konsekvens og en kontinuitet51
Det er i overensstemmelse med Soslashrensens egne ord
Jeg mente at kunne konstatere at forfatteres hovedinteresse i deres livs loslashb bevaeligger sig fra de
individuelle over de sociale til de rdquoevigerdquo problemer (i en slags overensstemmelse med de
kierkegaardske stadier)hellip52
Stoslashvring henviser ogsaring til bogen Digtere og daeligmoner og problemkomplekset rdquofaldetrdquo
et ord som har flere konnotationer og som kan baringde staring for en personlig spaltning mellem
foslashlelse og intellekt og et socialt vaeligrdisammenbrud
Stoslashvring henviser ogsaring til Soslashrensens ord i Talt en interviewbog som blev udgivet efter
Soslashrensens doslashd hvor Soslashrensen siger om Digtere og daeligmoner at den blev skrevet efter at han
havde skrevet fiktive tekster rdquoJeg opdagede at det netop ikke var noget man fandt paring men
noget der var og som man skulle finde fremrdquo (Talt s 84)rdquo53 Dvs at den kunstneriske
fantasi er bundet til arketypiske figurer faeligllesmenneskelige grundoplevelser
Stoslashvring citerer Soslashrensens ord fra Digtere og daeligmoner fordi Stoslashvring mener at det
48 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 49 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 38 Gyldendals Ugleboslashger 50 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 51 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 13 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 52 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 145 2000 Gyldendal 53 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 23 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
26
rdquo er vigtigt fordi det bestemmer den litteraeligre modernismens almene karakter der er
blevet vedtagen norm i Danmark ogsaring gennem Torben Brostroslashms kritiske virkerdquo54
Citatstedet er
rdquoHer er det paring sin plads at minde om den rdquonihilistiskerdquo oplevelse af spaltning og
sammenbrud som blev beskrevet af de betydeligste moderne digtere og som hos dem blev
epokegoslashrende fordi den individuelle fortolknings sammenbrud medfoslashrte erkendelsen af den
gamle epokes sammenbrudrdquo55
Stoslashvring citerer ogsaring Soslashrensen fra Hverken-eller
rdquoHvad der fuldbyrdes i det enkelte menneskes foslashlsomme overgangstid har sin analogi
i de kritiske overgangstider i historienrdquo56 Stoslashvring har dette citat med for at paringvise at
Soslashrensen optraeligder flere steder med analogier mellem kritiske menneskealdre og historiske
overgangs aldre hvor der er skel mellem intellekt og foslashlelse og mellem foslashr og nu Det mener
Stoslashvring er et vidnesbyrd om at Soslashrensens inspiration stammer fra C G Jungs
dybdepsykologi som netop koncentrerede sig om de arketypiske moslashnstre57
Jon Helt Haarder
Jon Helt Haarder omtaler tidsskriftet Vindrosen hvor Soslashrensen var redaktoslashr sammen
med Klaus Rifbjerg som platform for den danske modernisme i tresserne Senere hen vakte
bogen Oproslashr fra midten58 oproslashr baringde paring hoslashjre- og venstrefloslashjen og Soslashrensens gendigtning af
Ragnarok skabte uro i hoslashjskolekredse Det som kendetegner Soslashrensen er at til trods for at han
omhandler store emner saring formaringr han at goslashre det paring en maringde at man ikke behoslashver at vaeligre
ekspert for at forstaring ham Dobbeltheden er tydelig i Soslashrensens historiers sprog Sproget er en
blanding af boslashrns talesprog men ogsaring leg med ord og vendinger og doslashde metaforer og
Soslashrensens sprog forbindes ofte med H C Andersens sprog og stil Ifoslashlge Haarder er det
karakteristisk for forfatterskabet at det individuelle og sociale ikke kan isoleres fra hinanden
Novellen Silvanus af Nazareth fra Saeligre historier handler om hvordan det onde opstaringr ved at
udgraelignse det onde i stedet for at forsones med det og det drejer sig i politik om at forlige
54 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 48 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 55 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 139ff 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 56 Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger s 206 1963 4 oplag 1963 Gyldendal 57 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 49 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 58 Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
27
ekstremerne Paring samme tid som Soslashrensens filosofi er forsonende saring er splittelsen et
gennemgaringende tema Villy Soslashrensen var optaget af overgangssituationerne og rdquoFaldetrdquo som
ikke kan goslashres om Man skal om bedst muligt leve med splittelsen og indrette samfundet
saringdan at den enkelte har bedst mulige vilkaringr for at klare denne opgave Kunstens rolle er at
fortolke virkeligheden og Haarder henviser til Villy Soslashrensens ord Den moderne kunst er den
enkeltes og faeligllesskabets skyggeside og hvis den fortraelignges garingr det ud over samfundets indre
balance
Kunsten er disharmonisk men ved at erkende disharmonien kan det moderne
menneske komme naeligrmere det gode sande og skoslashnne59
Digtning og filosofi ses som to sider af samme sag digteren og filosoffen som to sider
af samme person og paring en maringde kan Villy Soslashrensen ses som en spaltet person filosof og
digter Haarder mener at spaltningerne i Soslashrensens historier hverken heles eller smelter
sammen men bliver ved med at forgrene sig Haarder kritiserer ogsaring
modernismekonstruktionen og mener at det er meget svaeligrt at placere Soslashrensen
litteraturhistorisk og han kan heller ikke placeres som kulturradikal som
modernismekonstruktionen vil goslashre60
Paring den ene side er der Oproslashr fra midten som beskrev den moderne Utopia hvor der
blev taget tillid til individet i et menneskeligt samfund som var baringde i oslashkonomisk og
oslashkologisk balance og magten var fordelt Paring den anden side er der Ragnarok inspireret af det
angstfyldte storpolitiske klima og Ragnarok ender med Ragnarok og verden genopstaringr
ikke61
59 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag 60 Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018) 61 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
28
42 Analyse af Ragnarok
Denne del indeholder en analyserende gennemgang af Ragnarok hvor jeg har valgt at
have analysen kronologisk fordi jeg mener at ved det kan man bedre laeliggge maeligrke til hvordan
handlingsforloslashbet peger i en bestemt retning mod selveste Ragnarok Jeg har valgt i dette
afsnit at henvise til sider i Ragnarok ved at saeligtte i parentes Soslashrensens efternavn aringrstallet
1983 som viser til den udgave af Ragnarok som er min kilde kolon og til sidst sidetal
Det foslashrste afsnit Guder og jaeligtter starter med en typisk eventyrindgang Der var
engang en verdenhellip Her beskrives verdens sammensaeligtning men verdensbilledet er
forskelligt det kommer an paring fra hvilken synsvinkel du ser det Aserne paringstod at de havde
vaeligret der helt fra begyndelsen og at det var dem som havde skabt verden og menneskene
med Ved det lille ord paringstod sarings der tvivl om at det er rigtigt og tvivlen bliver endnu stoslashrre
fordi ingen mennesker kan huske det saring de maring bare tro paring hvad aserne siger for aserne var
dem overlegne Der er ogsaring det lille indskudsord ja foran paringstanden om at aserne havde skabt
verden og det giver teksten karakter af en mundret fortaeligllemaringde ligesom i H C Andersens
eventyr
Den tredje type af vaeligsener var jaeligtter og de rdquoparingstod at de havde vaeligret der foslashr aserne
ja at hele verden oprindelig var deres og aserne havde taget den fra dem og lavet den omrdquo
(Soslashrensen 1983 7)
I dette afsnit faringr laeligseren ridset konturerne op til hvad der faktisk ender med Ragnarok
men det kan man ikke vide foslashr historien er blevet gennemlaeligst Men alle elementerne er der
Vi ser uenighed om hvem der kom foslashrst og ikke mindst de forskellige vilkaringr hos jaeligtter og
aser Paring den ene side saring levede aserne et evigt liv hvor de var godt fodret af menneskenes
ofringer og de kunne kun doslash i kamp Paring den anden side var der jaeligtterne som levede af den
vilde natur De kunne blive gamle og doslash men de kunne ogsaring foslashde boslashrn og var faktisk blevet
saring mange at de traeligngte til mere jord Paring den anden side igen saring var aserne blevet golde og
formerede sig ikke
Her ser vi et verdenssystem hvor der er splittelse mellem aser og jaeligtter og ubalance i
verdens goder Aserne sidder paring magten i kraft af deres kloghed og ved hjaeliglp af nogle varingben
med overnaturlige egenskaber Et spyd som hed Gungner og gik igennem alt det som det
ramte et svaeligrd Skraeligp som kunne svinge af sig selv og til sidst en hammer Mjoslashlner som
altid ramte og vendte tilbage til asen som kastede den To af disse varingben taber guderne selvom
de fik Mjoslashlner tilbage ved snuhed og vold og selvom laeligseren eventuelt ikke synes det goslashr saring
meget at et par varingben bliver vaeligk saring kommer det til at spille en stor rolle i verdens undergang
29
Denne splittelse er opstaringet foslashr rdquohistoriskrdquo tid og laeligseren kan ikke tage stilling fordi
han ikke ved hvem kom foslashrst Det kan ogsaring godt vaeligre at de er opstaringet paring samme tid men pga
forskelligheden mellem dem saring har guderne taget magten og de beholder den ved hjaeliglp af
deres overlegenhed De forsoslashger ikke at dele goderne med jaeligtterne men denne skaeligve
magtbalance bliver vedligeholdt med en slags fredspagt
I afsnittet er der flere henvendelser til at aserne muligvis var bange for at tabe magten
Der bliver naeligvnt at en mulig grund til at aserne ikke fik boslashrn var at de hoslashjeste af guderne var
bange for at miste magten hvis der kom nye guder Afsnittet slutter med at fortaeliglle om at
guderne spekulerede over at danne en menneskehaeligr for at bruge alle de varingben som var blevet
lavet af dvaeligrge i deres tjeneste Da det kun var jaeligtter som de kunne slarings med er det
underliggende at paring et tidspunkt bliver der kamp mellem jaeligtter og guder
Hvorfor indleder aserne sig paring en kamp Det var den eneste maringde for dem at doslash paring saring
de burde proslashve paring at bevare freden og garing paring kompromis med jaeligtterne og holde de aftaler som
de havde lavet med dem Hypotesen er at det er magten som de eller i hvert fald
krigsguderne er bange for at miste og de vil hellere doslash end at tabe den
I det andet afsnit Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder ses at der var noget lusket ved
Odin Naringr han rejste til Midgaringrd gjorde han det ofte i en forklaeligdning hvor han skjulte sit
manglende oslashje med en klaphat Her skinner Soslashrensens ordspil igennem fordi hvordan kan
man skjule det som ikke er der Klaphat kan ogsaring have en overfoslashrt betydning et fjols Ifoslashlge
Soslashrensen var Odin ikke til at genkende i den forklaeligdning men mon han ikke var den eneste
som gik saringdan klaeligdt i Midgaringrd og saring ud som en idiot (Soslashrensen 1983 11) Odin havde ogsaring
spioner ravnene Hugin og Munin som floslashj af sted om morgenen og hviskede deres
oplysninger i hans oslashre om aftenen Odin fremstaringr som eacuten som ikke stoler paring nogen hverken
fjenden eller dem som burde vaeligre paring hans side og han ligger hele tiden paring lur
Loke og Odin er vigtige aktoslashrer i magtspillet som foregik mellem jaeligtter og aser Ifoslashlge
den nordiske mytologi var Odin den mest magtfulde gud men i Soslashrensens fremstilling
begynder man at betvivle det Han vidste alting fordi han havde drukket af Mimers broslashnd og
han kunne forudse hvad der ville ske og derfor forebygge Ragnarok men det goslashr han alligevel
ikke og eventuel forklaring til det kommer senere i historien
Odin kunne bestemme meget og havde altid det sidste ord skoslashnt han havde nogle
faeligllesmoslashder med de andre guder for at lytte til dem men hvilke afslutninger blev taget var
helt afhaeligngigt af Odin En af de regler som han havde sat var at de som faldt i krig skulle
komme op til Valhal hvor de kunne blive ved med at slarings og draeligbe hinanden (Soslashrensen 1983
15) Det gjorde det attraktivt for rigtige maelignd at garing i krig fordi hvis man doslashde af sygdom saring
30
endte man hos Hel som var et forfaeligrdeligt sted at vaeligre doslashd i Det var ikke godt at ligestille
alle ved doslashden fordi som Tyr sagde saring styrkede det kampmoralen blandt de levende
mennesker hvis de vidste at noget godt var i vente ved at doslash i kamp Godt nok blev der lavet
en pagt om at halvdelen af dem som faldt i krig skulle komme til Freja i Folkvang og da hun
var kaeligrlighedsgudinde kunne det ikke vaeligre saring slemt
Naringr Loke praeligsenteres i Ragnarok (Soslashrensen 1983 14) saring kan der siges at han er en
baringde-og person det vil sige at oprindeligt er han jaeligtte som er kommet over til guderne og er
naeligsten blevet som eacuten af dem Han er smart og intrigant han blandes hele tiden ind i historiens
handling som igangsaeligtter eacuten som volder problemer og paring samme tid reder han traringdene ud og
redder guderne fra deres knibe Senere i den samme paragraf saring bliver Loke omtalt som en
halv jaeligtte og at muligvis kan det vaeligre grunden til at han ikke synes han er accepteret af
guderne Lokes rolle er uklar mens de andre guder har hver deres forudbestemte faste
position og funktion Odins soslashnner Tyr og Tor er krigsguder Brage er digternes gud Balder
er retsguden og Hoslashder den blinde gud er intet
Er Loke en jaeligtte en halvjaeligtte eller simpelthen eacuten som har konverteret til guderne
eller muligvis det hele paring en gang Det er ikke tydeligt og det er gennemgaringende i historien at
laeligseren aldrig ved hvilken side han staringr paring eller om han staringr paring nogens side Han er muligvis
en dobbeltagent x-faktoren i historien som alligevel er noslashdvendig ellers var der ikke nogen
historie
Allerede i slutningen af andet kapitel Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder i Ragnarok
paringpeger Loke at Odin idet han er alvidende veacuted at alle disse menneskelige krigere er
noslashdvendige for at forhindre gudernes undergang (Soslashrensen 1983 19) Men det goslashr Loke
aringbenbart ogsaring Han er ligesom Odins skyggeside fordi han veacuted ligesom Odin at der kommer
til at blive krig mellem de to magter jaeligtterne og guderne Loke kan ogsaring ses senere i historien
som Balders moralske samvittighed naringr han ivrer ham til at detronisere Odin for at undgaring
Ragnarok Balder som fremstaringr som en maeliggler i historien goslashr sig lidt efter lidt klart at der
kommer til at blive en kamp som muligvis kan foslashre til gudernes undergang eller Ragnarok
som er et tabu ord hos guderne Det som truer dem taler de ikke om men de fortraelignger det
Der er uenighed mellem guderne skoslashnt de har hver deres felt til at tage vare paring og
uenigheden bliver klarere naringr Ragnarok naeligrmer sig Freja kaeligrlighedsgudinden synes det er
uretfaeligrdigt at kun dem som doslashde under kamp kom til Valhal Vi ser ogsaring splid mellem
aeliggtepar hvor fx Sif Tors kone bare skulle holde sin mund fordi Tor altid kom til at
overdoslashve hendes ord ved at raringbe hoslashjere Det samme gaeliglder Frigg Odins kone hvis stemme
Odin proslashver ikke at overdoslashve men han overhoslashrer den
31
I tredje afsnit Ydun og hendes aeligbler ser man Odins snedighed dengang han lod taelignde
et baringl da Loke kom flyvende til Asgaringrd som falk og med Ydun som noslashd og jaeligtten Tjasse som
kaeligmpefugl paring jagt efter dem Dengang blev jaeligtten draeligbt inden for Asgaringrds vaeliggge og det er
et brud paring pagten mellem jaeligtter og aser om ikke at draeligbe hinanden Det er selvfoslashlgelig Loke
som saeligtter forloslashbet af sted ved at narre Ydun ud i skoven med sig og hun bliver kidnappet af
en kaeligmpefugl Om det er noget som Loke har bestemt i samraringd med jaeligtterne ved man ikke
det soslashrger Soslashrensens tvetydige sprog for Loke antyder at han har fundet aeligbler ude i skoven
som muligvis var bedre end Yduns aeligbler Og han bruger R-ordet Ragnarok for at faring Ydun
med sig op paring vingerne for at finde ud af om aeligblerne som han siger at han fandt er lige saring
magiske som Yduns aeligbler og det ville blive katastrofalt hvis de faldt i jaeligtternes haelignder Ude
i skoven taelignker Ydun om Loke havde narret hende eller havde han muligvis ikke behov for
aeligbler for at holde sig ung og smuk
Det ender med at Tjasse bortfoslashrer Ydun og Loke maring af sted for at hente hende tilbage
Yduns aeligbler som holder guderne unge og friske var ikke tilgaeligngelige mens Ydun var vaeligk
og de er alle blevet gamle undtagen Loke Da Loke bliver sendt afsted for at redde Ydun
tilbage siger han at det ville blive gudernes undergang hvis de ikke vendte tilbage Endnu en
gang tvetydigheden hvor guderne og laeligseren ved ikke om det er gudernes undergang hvis
Ydun ikke vender tilbage eller om det er gudernes undergang hvis Loke ikke vender tilbage
eller den tredje mulighed hvis de begge to bliver vaeligk for altid Det er ogsaring Loke som
opfinder den selskabsleg at Skade Tjasses datter kan vaeliglge sig en mage ud fra gudernes
taeliger Det goslashr hun som kompensation for drabet af hendes fader og gudernes brud paring aftalen
mellem guder og jaeligtter Hun havde oslashje for Balder som var den skoslashnneste men det blev
Njords storetaring som hun fik fat i Njord kom aldrig til Udgaringrd og Skade kom ikke rigtigt til at
trives i Asgaringrd men de moslashdtes til fester Skoslashnt Soslashrensen ikke naeligvner det saring kunne man
fundere over hvad der var sket hvis Balder og Skade var blevet gift og han muligvis taget over
til Udgaringrd Eller de havde haft et forhold hvor de boede hver sit sted men alligevel var
forenede i aeliggteskabet og fik boslashrn sammen Det kunne have aeligndret meget paring balancen mellem
jaeligtter og guder og eventuelt forandret det som ser ud til at vaeligre en uundgaringelig vej til
Ragnarok
I fjerde afsnit Ulven og ormen var fenrisulven og midgaringrdsormen pludselig dukket op
i Asgaringrd og guderne vidste ikke rigtig hvad de skulle stille op med dem Odin kom ned fra
Lidskjalv og talte som et orakel ndashMoslashder du ondt saring maeligrk det som ondt Giv ej dine fjender
fred (Soslashrensen 1983 33) Dette opfattede aserne paring forskellig vis og nogle mente at ormen
og ulven kunne bruges i kamp mod fjenden mens andre mente at de var onde Det endte med
32
at de opfostrede dem i Asgaringrd i stedet for at aflive dem og det blev endnu en brosten paring deres
vej til Ragnarok Hvis Odin vidste alt saring burde han have givet klar besked og sagt til de andre
aser at de skulle draeligbe disse udyr men hans dunkle udsagn er endnu et bevis paring hans
manglende vilje til at foregribe begivenhedernes gang Loke giver Tor gode fornuftige raringd
om at det ikke var muligt at knuse ormen med Mjoslashlner og hammeren kunne sidde fast i
ormen som den gjorde saring senere hen da Tor tog med Hym til soslashs for at fange ormen og draeligbe
den eacuten gang for alle Lokes loslashsning paring hvordan de kunne komme af med ormen var at drukne
den men den loslashsning viste sig senere hen ikke at vaeligre saring god fordi ormen blev ved med at
vokse og snoede sig omkring Midgaringrd og ender med at sluge Gungner og Odin ned i
Ragnarok Var det noget som Loke vidste paring forharingnd Det kan man ikke vide fordi han gav
sig ikke ud for at vide alting ligesom Odin og der er ikke rigtig muligt at finde ud af hvilken
side han er paring om han er paring nogens side eller han er som katten kun sin egen herre
I femte afsnit Kaeligmpemuren saring ville Odin sikre Asgaringrd bedre ved at bygge en
kaeligmpemur omkring den En jaeligtte Hrungner som drak sig fuld i Asgaringrd pralede af at han
ville draeligbe alle guder og jaeligvne Asgaringrd med jorden kun Freja ville han tage med sig Odin saring
nu en grund til en oprustning eller i hvert fald skulle guderne isolere sig fra de farlige Det var
efter hans opfattelse blevet farligt for kaeligrlighedsgudinden Freja at tage til Midgaringrd Det var
hende som spredte kaeligrlighed mellem mennesker og det var noslashdvendigt at sikre Asgaringrd mod
invasion af jaeligtter Tilfaeligldigvis kom der en bygherre i en menneskeskikkelse forbi som tilboslashd
at bygge en kaeligmpemur paring et aringr hvis han fik Freja som beloslashnning og sol og maringne som bonus
Det er Loke som griber ind her og gambler med Freja Ifoslashlge det som han siger saring skulle
betingelserne kun vaeligre akkurat saring strenge at det ikke kunne vaeligre muligt for bygherren at
opfylde dem Guderne gik ind paring den aftale mens Odin tav (Soslashrensen 1983 41) Balder saring
meget hurtigt at dette kunne ende galt og han proslashvede paring at faring de andre til at bryde aftalen i
tide Det er Balder som er den fornuftige han kan ikke se ind i fremtiden ligesom Odin men
han kan bruge sin sunde fornuft til at raeligsonnere for sine meninger Men de andre guder mente
ikke at et almindeligt menneske kunne bygge muren paring et aringr saring de lyttede ikke til Balder Da
aserne senere hen fandt ud af at bygherren godt kunne staring ved sin del af aftalen fik de Loke til
at redde dem saring han ikke kunne lave muren faeligrdig men de gav ogsaring Loke skylden for denne
aftale med bygherren Bygherren blev saring vred at han kastede store sten efter aserne og de saring
at han var en jaeligtte og Tor draeligbte ham med sin hammer Her overtraeligder guderne igenpagten
med jaeligtterne ved at draeligbe eacuten af dem endda indenfor Asgaringrds mure (Soslashrensen 1983 43)
Her kan man sidestille bygningen af muren med oprustningen i efterkrigsaringrene og
hvordan det som blev set paring som fare og angsten for de andre eskalerede Skellet blev
33
skarpere og ingen forsoning var i sigte Der er klare modsaeligtninger det er dem og os og
vesten skulle bare beskytte sig mod kommunismen og dens onde Paring samme tidspunkt var der
opgang i industrien og i tresserne kom der flere tusinde muslimske gaeligstearbejdere til
Danmark og Vesteuropa for at arbejde paring fabrikker og i andre lavtloslashnnede stillinger men de
integreredes ikke Nu var det ikke saringdan at de blev draeligbt da der ikke var mere behov for dem
I bla Danmark er der stadigvaeligk en kloslashft mellem mange af anden- og
tredjegenerationsindvandrere og nye muslimske immigranter og flygtninge paring den ene side
og etniske danskere paring den anden side Det som vi ikke kender er vi bange for og vi foslashler at
vi maring beskytte os imod det Det er et velkendt mantra som er lige saring aktuelt i dag som
dengang de mytologiske sagn blev sat i ord
I sjette afsnit Balders droslashmme droslashmmer Balder foslashrst at alle guderne angriber ham
undtagen Hoslashder og Loke og at han varinggner op i Helhjem Senere hen droslashmmer han verdens
undergang som den kommer til at foregaring og for en stund betvivler han sin fars evner som den
som sidder paring magten Her kommer Balder ud for en eksistentiel krise pga sine droslashmme han
tvivler paring sig selv og han bliver ogsaring angst for ikke at komme i Helheim men mere det ikke
at eksistere Han som skulle foslashle sig sikker og beskyttet af muren Mjoslashlner Grungner og Frejs
svaeligrd begynder pga sine droslashmme at tvivle paring at det er nok
Det er Loke som saringr tvivl i Balders sind om Odin om at han virkelig er alvidende
Hvis Odin vidste alt hvorfor gav han saring fenrisulven lov til at vokse fenrisulven som endte
med at sluge Odin i Ragnarok Paring den anden side hvis Odin ikke vidste hvad der ville ske saring
var han ikke alvidende og hvilken slags gud var han saring Endnu et bevis paring Odins passivitet
som intet goslashr for at afvaeligrge Ragnarok dvs hvis han var alvidende men hvis han ikke var det
saring skulle han ikke vaeligre selvbestaltet som den hoslashjeste gud Dette afsnit er et omdrejningspunkt
i historien Indtil nu saring har laeligseren kun laeligst om hvilke vaeligsener der er i verdenen og
hentydninger mest fra Loke om at der muligvis bliver Ragnarok Der er ogsaring blevet
beskrevet episoder hvor guderne har brudt pagten med jaeligtterne skoslashnt det ikke har haft de helt
store efterfoslashlger endnu Det er ogsaring foslashrst nu at der kommer en direkte beskrivelse af
ragnarok godt nok camoufleret i Balders droslashm men Balder er en gud som man kan stole paring
og fornuftens gud men for ham er droslashmmene saring virkelige at han betvivler sin egen
doslashmmekraft til at skelne mellem virkelighed og fantasi (Soslashrensen 1983 s51)
I syvende afsnit Ulven kommer i snor havde aserne endeligt fundet ud af at
sandsynligvis levede Midgaringrdsormen i bedste velgaringende i havet i stedet for at lide
druknedoslashden og fenrisulven var blevet farligt stor og eventuelt kunne den vende sig i mod
dem Loke finder paring en selskabsleg med ulven for at han ville give guderne lov til at binde
34
ham med en snor men det er Tyr som havde opfostret fenrisulven som maringtte ofre sin ene arm
saring fenrisulven kunne toslashjres med Glejpner Maringske var det en forkert beslutning at toslashjre ulven
fordi paring den maringde kunne den aldrig blive deres tjener men det var sikkert at den ville vende
sig imod guderne hvis og naringr den ville slippe fri Paring samme maringde kan det overfoslashres til at naringr
nogen undertrykkes saring faringr du aldrig vedkommende til at staring ved din side og kaeligmpe din sag
hvis der senere er behov for det Den undertrykte vil altid vende sig imod sin undertrykker
ved foslashrste lejlighed
Odin som skal blive opslugt af ulven i ragnarok holder sig vaeligk mens de andre guder
proslashver at loslashse problemet Det er ligesom han bliver mere og mere fjern efter som katastrofen
ragnarok som han kender til naeligrmer sig Der siges aldrig direkte at han muligvis kunne
afvaeligrge ragnarok fordi han er alvidende men tvivlen om at han er alvidende er nu til stede
Muligvis har Odin snydt sig til magten ved at lade som om han var den mest kompetente pga
sine enestaringende evner i forhold til de andre guder som hver havde deres domaeligne i gudernes
verden men han var ogsaring deres far og muligvis havde han derfor siddet for laelignge paring tronen
I ottende afsnit Frejs kaeligrlighed bryder Frej imod Odin ved at liste sig op i Lidskjalv
som var et sted som kun Odin maringtte komme til Foslashr det havde Frej haft en samtale ved Freja
hvor de luftede kaeligtterske tanker omkring Odins forbud mod at andre besteg Lidskjalv Kunne
det vaeligre at der ikke var noget at se og Odin kun saring det han ville og ville have andre til at
indse Endnu en gang fremkommer der tvivl hos nogle af guderne om at Odin er ufejlbarlig
Naringr Frej saeligtter sig i Lidskjalv faringr han oslashje paring Gerda en smuk jaeligttepige ovre i Udgaringrd Da Frej
taler med sin soslashster om det og fortaeligller hende hvad han har set fra Lidskjalv siger han at han
havde set at det var umuligt at besejre jaeligtterne men det var noslashdvendigt at leve med dem i
fredsommelighed (og kaeligrlighed efter Frejas opfattelse) Her faringr laeligseren en ny synsvinkel paring
hvordan man kan undgaring Ragnarok og loslashsningen er saringre enkel ved at leve sammen med dem i
fred Odin deltager ikke direkte i hvad der sker men Frej faringr ikke lov til at tage af sted fra
Asgaringrd som var en ordre fra Odin Det bliver til at han betror sig til Loke Her tabes Frejs`
svaeligrd fordi Loke fik det narret fra Frej og gav det til Gym Gerdas far og ifoslashlge Loke havde
Gym opfattet det som symbol for fred at Frej havde givet svaeligrdet som kunne svinge selv i
bytte for kaeligrligheden Her taber aserne svaeligrdet og det er et led i at svaeligkke dem i kampen
mod jaeligtterne i Ragnarok Her afviger Soslashrensen fra Snorre-Edda for i den er det Skirnir Frejs
skosvend som tager ud paring rejsen for at fri til Gerda men Soslashrensen giver denne rolle til Loke
muligvis for at vise hvor hjaeliglpsom han er -eller snu Dette skaber en splittelse mellem
guderne og krigsguderne vil lade handlen garing tilbage Odin blander sig og som saeligdvanligt
ytrer han sig i korte saeligtninger
35
helliphvis guder begynder at slaring paring guder hoslashrer alt op Guder er staeligrkere end jaeligtter hvis ikke
guder staringr paring jaeligtters side Guder er svagere end jaeligtter hvis guder har mere end eacuten vilje
Jaeligtter lader ikke en handel garing tilbage der er til deres fordel Ilde garingr det naringr andre vil
indtage min plads62
Her advarer Odin guderne om at de maring staring sammen hvis de ikke vil nedkaeligmpes af
jaeligtterne Hans sidste saeligtning foslashr han garingr tilbage hvor han siger at ulykken ville ramme hvis
nogen forsoslashgte at tage hans plads kan forstarings paring to maringder Er det Frej som har afstedkommet
en lavine af ulykker ved at snige sig til at sidde i Lidskjalv og tabe sit hjerte til Gerda eller er
det et varsel til den som eventuelt ville tage magten fra ham Her skal man have i tankerne at
det er Balder som er potentiel arvtager ndashhan er endda begyndt at betvivle Odin som overgud
og flere af guderne Frej og Freja er ikke sikre paring Odins ufejlbarlighed Paring samme tid som
guderne isolerer sig fra det fremmede dvs jaeligtterne fordi de er bange for at komme i krig med
dem hvis de nu tabte saring isolerer Odin sig fra de andre guder Odin er bange for at mist sin
magt inden for gudeverden og han vil at guderne staringr sammen under hans styre Splittelsen er
accelereret i Asgaringrd og guderne har tabt det foslashrste varingben Frejs svaeligrd som skulle vaeligre med
til at beskytte dem mod jaeligtterne
I niende afnit Tors rejse til Udgaringrd skal Tor af sted til Udgaringrd og give jaeligtterne en
laeligrestreg fordi jaeligtterne narrede dem lidt for ofte Odin som var den maeliggtigste af guderne
sad hele tiden i Lidskjalv og fulgte med i hvad der skete saring Tor syntes han skulle tage affaeligre
som den daglige leder Tor beordrede Loke at tage med fordi han var den eneste som kendte
vejen men han skulle holde sin mund hele tiden og Loke tog ham paring ordet og proslashvede ikke at
snige sig udenom Paring rejsen bliver Tor narret gang paring gang af jaeligtterne og hans aeligre bliver
kraelignket Naringr han endelig giver Loke lov til at tale igen fortaeligller Loke ham hvordan han er
blevet taget ved naeligsen Loke sposlashrger Tor hvorfor han ikke har vaeligret opmaeligrksom paring at
jaeligtterne var lumske fordi det var noget som Tor hele tiden talte om Man maring huske paring at
grunden til at guderne havde magten var fordi de var klogere end jaeligtterne men her lader Tor
sig narre af deres fyrste jaeligtterne er ved at blive klogere Guderne har ogsaring tabt svaeligrdet som
selv kunne svinge over til jaeligtterne Der er begyndt at komme skaringr i deres uovertrufne magt
over jaeligtterne og magtbalancen var ved at forandre sig til jaeligtternes fordel Der bliver ogsaring
hele tiden mere og mere splid mellem guderne og det vises i dette afsnit naringr Tor mener at han
maring blive stedfortraeligder for Odin fordi han ikke viste sig men hele tiden sad i Lidskjalv Tor er
en krigsgud og han vil konkurrere mod jaeligtterne men bliver snydt af dem saring han og hans
62 Soslashrensen Villy Ragnarok s 66 1982 5 oplag 1983 Centrum
36
foslashlge taber alle de udfordringer som de garingr igennem Vi ser at magtbalancen mellem guder og
aser er ved at forandre sig jaeligtterne er blevet flere fordi de yngler og faringr boslashrn de har faringet fat i
Frejs svaeligrd og ikke mindst er de blevet snu og klogere end nogle af guderne men det maring
fremhaeligves at Tors evner laring inden for styrke men ikke begavelse
I tiende afsnit Tors fisketur naeligvnes hverken Loke eller Odin men den indeholder
derimod en beskrivelse af Tors` mislykkede forsoslashg paring at fange midgaringrdsormen sammen med
jaeligtten Hym Det gik ikke saring godt saring Tor smider hammeren efter ormen men hammeren
kommer ikke tilbage I raseri draeligber han Hym saring der havde guderne tabt et andet vigtigt
varingben og endnu engang havde guderne draeligbt en jaeligtte uden skyld Det var faktisk Tors formaringl
kun at give Hym en laeligrestreg fordi efter Njords opfattelse saring drev Hym rov paring havet med sin
hvalfangst men Tor draeligber ham og en gang til bryder en af guderne fredspagten ved
jaeligtterne
Loke havde sagt det foslashr til Tor mens ormen stadigvaeligk var paring land at det ikke nyttede
at draeligbe den med en hammer Alligevel tager Tor ikke notits af det der paring havet fordi han
ikke har kontrol over sit temperament og han vil bruge sin styrke
I ellevte afsnit Mjoslashlner eller Freja kaldte Odin guderne sammen fordi han havde set
fra Lidskjalv Tors skamfulde rejse for at fange midgaringrdsormen Her saeligtter Odin det i ord som
foslashr kun var blevet hentydet til og han taler direkte til guderne hellipHvis guder har mere end eacuten
vilje har de ingen vilje Frej har paring egen haringnd sluttet fred Tor har paring egne haringnd foslashrt
krighellip(Soslashrensen 1983 89) Her maeligrker man at der er splittelse imellem guderne Frej tabte
svaeligrdet Skraeligp i bytte for Gerda og nu har Tor tabt Mjoslashlner Guderne er ikke mere som en
glad ubekymret enhed under Odins staeligrke styre men de er begyndt at handle paring eget initiativ
og foslashlge deres instinkter To af deres tre magiske varingben som skulle beskytte guderne er vaeligk
og kommet i jaeligtternes eje men det sidste bliver opbevaret hos Odin
Jaeligtterne kommer med et fredstilbud om at de beholder Mjoslashlner som bod for Hyms
mord men de vil ikke laeligngere finde sig i rdquoat lide overlast fra gudernes siderdquo (Soslashrensen
1983 91) Hvis guderne ikke var parate til det saring var der ogsaring den mulighed at de leverede
Mjoslashlner tilbage I saring fald ville de genoprette fredsaftalen fra dengang Frej og Gerda blev gift
ved at Freja bliver gift med jaeligtten Trym og hun skal bo i Udgaringrd Det er stadigvaeligk jaeligtternes
oslashnske at der bliver fred mellem dem og guderne men de vil gerne have et symbol paring det
enten beholde Mjoslashlner eller at Freja flyttede over i Udgaringrd ligesom Gerda flyttede over i
Asgaringrd Balder den kloge gud peger paring det dilemma at hvis Freja bliver hos jaeligtterne saring er der
ikke behov for Mjoslashlner fordi der saring vil opstaring fred Derimod kan guderne ikke undvaeligre Freja
Hun er kaeligrlighedsgudinde og hun soslashrger for kaeligrligheden blandt menneskene og uden
37
kaeligrlighed kan ingen leve Balder vil derfor lave en forhandling med jaeligtterne uden at han
specificerer den naeligrmere Loke modsiger ham og han vil have at Tor skal af sted saring han kan
vise hvor snu han er Det er ikke nogen god ideacute fordi det har vist sig at Tor ikke er saeligrlig
klog og jaeligtterne har paring det sidste vaeligret hans overmaelignd Da Tor kom med den ideacute at det ville
vaeligre Loke som tog afsted for at faring fat i Mjoslashlner saring saringr Loke tvivl hos guderne rdquondashHvad tror I
der sker hvis jeg foslashrst er kaeligrlighedsgudinde hos jaeligtterne og har Mjoslashlner i haringnden Stoler I
virkelig paring migrdquo (Soslashrensen 1983 93) Balder stoler paring ham men han lader sig rive med
stemningen hos de andre guder og naeliggter Lokes sposlashrgsmaringl og Loke takker ham for det Her
kan man se at sammenholdet mellem guderne bliver mindre og mindre nogle af dem stoler paring
jaeligtterne ligesom Frej som mener at jaeligtterne skal tages med det gode og Freja siger at
jaeligtterne er fredeligere end guderne Det eneste som Balder vil er at slutte fred med jaeligtterne
Odin kommer endnu engang med eacuten af sine aforistiske saeligtninger rdquondashIlde er krig med venner
og fred med fjenderrdquo (Soslashrensen 1983 95) Splittelsen er tydelig krigsguderne vil slarings og
nedkaeligmpe jaeligtterne med magt Kaeligrlighed- og frugtbarhedsguder vil forhandle med jaeligtterne
og se paring dem som jaeligvnbyrdige men Odin vil ikke forhandlinge ved forhandlinger skal de garing
paring kompromis og der ved vil han og guderne tabe noget af deres magt og det vil han ikke
vaeligre med til
Tor tager afsted udklaeligdt som Freja faringr fat i Mjoslashlner og draeligber en masse jaeligtter foslashr han
tager af sted hjem skoslashnt Loke proslashvede paring at standse ham (dette sagn er til dels fra
Trymskvaden)63 Endnu engang udfordrer guderne jaeligtterne og viser dem aggressioner
Kloslashften mellem guder og jaeligtter bliver endnu en gang stoslashrre og mere uoverstigelig og det er
for det meste gudernes skyld fordi de har overvurderet sig selv og opfattet sig som overlegne
over jaeligtterne Guderne mener ikke at de behoslashver at garing paring kompromis og forhandle med
jaeligtterne og da det er Odin der afstikker retningen og ham der har den afgoslashrende magt over
guderne og der med bestemmer hvad de skal goslashre
Tolvte afsnit Loke frister Balder indeholder endnu en af de varsler om at
undergangen er naeligr Midgaringrdsormen strammer grebet om Midgaringrd og Odin og krigsguderne
Tyr og Tor pudsede menneskene mod hinanden for at goslashre dem mere kampvante Guderne
var blevet bange fordi de forventede at jaeligtterne ville kraeligve en kaeligmpe erstatning for alle de
jaeligtter som Tor draeligbte i Udgaringrd da han sveg aftalen mellem jaeligtter og guder for at faring fat i
Mjoslashlner Freja havde udgangsforbud fra Asgaringrd saring jaeligtterne ikke fik fat i hende Det betoslashd at
hun ikke kom i Midgaringrd og broslashdre i Midgaringrd kaeligmpede mod hinanden Guderne var nu blevet
63 httpheimskringlanowikiSangen_om_Thrym_eller_Hamren_hentes (hentet 170117)
38
fanger af egen frygt fordi gang paring gang havde de ikke holdt aftaler med jaeligtterne og stolet paring
deres egen styrke varingben og klogskab Nu havde det vist sig at nogle af deres varingben var havnet
hos jaeligtterne styrken fx hos Tor havde kun voldt dem stoslashrre og stoslashrre problemer og
klogskaben saring ikke ud til at vaeligre saring megen mere Det var blevet til en eskalation af at samle
paring flere og flere menneskelige krigere som kunne stoslashtte dem i en eventuel krig mod jaeligtter og
eskalation af angst for jaeligtterne det fremmede fordi de vidste saringdan set ikke hvad de kunne
forvente fra dem saring de forventede det allervaeligrste
Balder er splittet paring grund af sine varselsdroslashmme rdquoDet var en utaelignkelig tanke at det
skulle ende saringdan som han havde droslashmt med ragnarok Men det var snart en umulig tanke at
det kunne ende anderledesrdquo (Soslashrensen 1983 100) Her ser man et eksempel paring hvordan
Soslashrensen bruger stilfigurer i sproget her oxymoron for at vise spaltningen i Balders tanker
Balder er splittet fordi hvis han fortaeligller de andre guder om sin droslashm om ragnarok saring er han
sikker paring at de ville overfalde ham ligesom i hans droslashm og hvis han tav saring ville jaeligtterne
overfalde guderne som i den anden droslashm Han var fast i et dilemma hvor det ene udelukkede
det andet
Loke kommer og taler med ham hopper foslashrst ind til ham som en loppe men
forvandles til sin egen skikkelse foslashr han fremfoslashrer en lille tale om Odin efter at Balder har
sagt at Odin ved alt
rdquo-Tror du spurgte Loke Har du ikke undret dig over hvor lidt han har forudset hvor lidt
han har afvaeligrget Han siger at alle guder kun skal have eacuten vilje han har to Han vil ikke i
krig med jaeligtterne for han ved at han taber den og derfor faringr han Tor imod sig Han vil ikke
fred med jaeligtterne for han ved at han mister sin magt over guder og mennesker hvis der ikke
er krig Han har to viljer men kun eacutet oslashnske at bevare sin magt om saring hele verden garingr til
grunderdquo (Soslashrensen 1983 101)
Her er der Loke som er sandhedens stemme Loke ved mere end det som bliver sagt og
set fordi paring en maringde er som som Odin han har intuition som han nogle gange bruger til at
drille de andre guder fordi han kender deres svagheder og hver enkeltes akilleshaeligl og det
bruger han til at prikke til dem eller ligesom her at foregribe handlingen
Loke opfordrer Balder til at tage magten fra Odin og lave en fredsaftale med jaeligtterne
men Balder mener at det er forraeligderi Loke siger til ham at hvis Balder forholder sig passiv saring
forraringder han menneskene som har tillid til ham og husker ham paring at gudernes undergang ogsaring
er menneskenes undergang Her maner Loke Balder til at garing i mod sin egen fader som er den
39
maeliggtigste af alle guderne Han maner ham til at detronisere Odin fordi det er den eneste vej
til at redde verden og han vil have Balder med sig over til jaeligtterne og siger at det er den
eneste vej for at Balders droslashmme ikke garingr i opfyldelse men Balder er bange for at lave oproslashr
imod sin far Samtidig fortaeligller Loke om sig selv og hvorfor han kom til Asgaringrd noget som
indtil nu har vaeligret uklart Han fortaeligller om den gamle pagt mellem jaeligtter og aser som
jaeligtterne har holdt men aserne ikke Han er kommet i klemme fordi jaeligtterne mener at han har
forraringdt dem idet han skulle vaeligre deres talsmand i Asgaringrd Samtidig siger han at hvis det ikke
var for ham saring ville jaeligtterne har tabt taringlmodigheden for lang tid siden og overfaldet guderne
Hvad kunne der vaeligre sket hvis Balder havde lyttet til Loke Det kunne have vaeligret nok til at
undgaring krigen og derved Ragnarok men Balder er bange og baeligrer for stor aeligrefrygt for sin far
Situationen er her blevet tilspidset Odin sidder paring magten og vil ikke give slip uanset
hvad Han har isoleret sig og Balder som muligvis kunne forandre verdenssituationen er
bange for at tage det store skridt som behoslashves hvis der skal vaeligre mulighed for at undgaring
ragnarok Han vil ikke garing revolutionens vej og overtage magten fra sin far men han vil
derimod maeliggle for at freden mellem jaeligtter og guder kan genopstaring Her kunne det gamle
sagnmotiv hvor soslashnnen detroniserer sin far redde verdenssituationen Motivet er kendt i
forskellige udgaver hvor generationsskiftet foregaringr med revolution men ikke en glidende
overgang som er det mest almindelige Det er ogsaring grunden til at det ikke kan blive en
glidende overgang Guderne er evige og bliver ikke aeligldre pga Yduns aeligbler saring der er opstaringet
en stagnation hos dem og ingen udvikling
I 13 afsnit Balders doslashd faringr laeligseren indsigt i Friggs tankeverden hvor hun savner den
tid da der var behov for hende som moderfigur for sine soslashnner som nu var blevet guder Hun
foslashler sig overfloslashdig men hun kan stadigvaeligk maeligrke paring sine moderinstinkter hvordan hendes
soslashnner har det daringrligt af forskellige grunde fx Balder som alle holder af og hun elsker mest
Her beskriver Soslashrensen hendes foslashlelser ved brug af gentagelse og modsaeligtninger rdquoBalder der
var saring lys at det skar i oslashjnene var blevet saring moslashrk i blikket at det skar hende i hjertetrdquo
(Soslashrensen 1983 106) I denne korte saeligtning naringr Soslashrensen ved at bruge modsaeligtningerne lys
og moslashrk og gentagelsen af datidsform af verbet skaeligre skar at forstaeligrke laeligserens opfattelse
af Friggs foslashlelser Balder vil ikke fortaeliglle sin mor om sin droslashm hvor i hun har set smilende til
da de andre guder proslashvede paring at draeligbe ham men han fortaeligller hende om sin frygt Ved ikke
at fortaeliglle hele sandheden men fortie dele af den om at det er hans egne broslashdre som han
uvilkaringrligt kommer til at sammenligne med vilde dyr som overfalder ham saring kommer Frigg
til at tage en beslutning for at glaeligde Balder men denne beslutning som bliver taget af denne
elskende moder har fatale foslashlger Ifoslashlge Soslashrensen raringdede Frigg kun over den vilde natur og
40
der skulle ikke goslashres saring meget ved den og i oslashvrigt var stoslashrstedelen af den vilde natur ovre hos
jaeligtterne Nu fik Frigg endeligt brug for sin magt over den vilde natur Frigg fik alt i naturen til
at svaeligrge at Balder ikke skulle goslashres fortraeligd og endda jaeligtterne og guderne undtagen Odin
svor at de ikke ville skade Balder Der holdes en forestilling i Asgaringrd for at vise at Balder var
uroslashrlig og at han ikke var bange hvor der blev kastet sten oslashkser hammere og endda Odin
kastede sit spyd ad ham uden at kunne skade ham Hvad der har foregaringet i Odins tanker da
han kastede spydet Gungner kan man kun taelignke sig Odin havde ikke aflagt ed om at han
ikke ville skade Balder havde han muligvis et skjult haringb om at det alligevel ville ske Odin
ved alt og han burde ogsaring vide at Balder skal blive hans arvtager hvis verden ikke skal garing
under men Odin er ikke parat til at give magten fra sig
Loke viser sig igen for Balder foslashrst i form af en loppe foslashr han kommer i egen
skikkelse Igen ivrer han Balder til at gentage skuespillet fra Asgaringrd ovre i Midgaringrd for at vise
menneskene at de andre guder ikke kan saringre ham og saring vil de indse at han er den stoslashrste gud
og hylde ham som den oslashverste gud rdquoDu maring give menneskene noget andet at tro paring end kamp
og sejr og doslashd og genopstandelse til slagsmaringl og aeligdegilderrdquo (Soslashrensen 1983 110) Her
fremtryller Loke et billede af at verden kunne vaeligre anderledes Balder den blide fredsgud
kunne saeligtte sit praeligg paring verden og et nyt verdensbillede hvis han overtog magten fra sin far
Balder er stadigvaeligk i tvivl men Loke giver ikke op og kommer med det forslag at optraeligde
med forestillingen i Midgaringrd for at vise menneskene at guderne stadigvaeligk er staeligrke og ikke
kan faeligldes med varingben Loke mener ogsaring at guderne skal vise at de er blandt menneskene og
de beskytter menneskene rdquomod jaeligtteyngelrdquo Men hvem er jaeligtteynglen Er det ikke Loke
selv Guderne har det bare med at glemme at han er jaeligtte det er kun naringr der garingr noget galt at
de husker det Lokes argument kan Odin ikke staring imod og siger rdquo-Altid var det guders sag at
beskytte de smaring og svage mod de store og staeligrkerdquo (Soslashrensen 1983 111) I Odins korte svar
ligger der er en skjult modsaeligtning Det er guderne som er de store og staeligrke og er det saring
gudernes opgave at beskytte menneskene mod guderne Det kan godt forstarings saringdan og hvis
man kender historiens afslutning saring er denne forstaringelse af Odins ord rigtig
I en samtale mellem Odin og Balder vises det at Odin ved mere end han burde vide
Han ved at Balder mener at Odin er for passiv i forhold til at afvaeligrge ragnarok og ikke
mindst ved han at Loke mener at Balder er bedre til det end Odin Odin siger at guderne ikke
kan leve i fred med jaeligtterne og samtidig bevare deres magt og han siger ogsaring at rdquoEn saringdan
fred kan jeg ikke slutterdquo (s 113) Betydningen af det er dunkel og tvetydig Mener han at han
ikke kan straeligkke sig saring langt for at lave en fredspagt med jaeligtterne eller mener han at han selv
41
er blevet utilstraeligkkelig og nu skal der nye tilgange til at standse denne acceleration mod
ragnarok
Odin siger at han er parat til at overgive magten til Balder som er den eneste som kan
etablere fred i hele verden men han er paring samme linje som Loke showet skal vaeligre i Midgaringrd
og bagefter vil han deklarere generationsskiftet og de nye tider Lige her i historien ser det ud
til at ragnarok kan undgarings paring en fredelig maringde og uden blodsudgydelse
Guderne tager over til Midgaringrd hvor de kaster bla paring Balder med de to overnaturlige
varingben som de har tilbage Odins spyd og Tors Mjoslashlner men varingbnene preller af paring ham
Showet skulle slutte med et klimaks hvor Balder blev bombarderet af alle guderne paring en gang
Men Balder falder doslashd om Hoslashder draeligber Balder med en lille pil og nogle af guderne taelignker
paring deres magtposition overfor menneskene Menneskene havde set en gud doslash den gud som de
havde elsket mest og stolet paring endda draeligbt af en anden gud Kunne de blive ved med at vaeligre
guder for menneskene efter dette Midt i sorgen saring taelignker de paring om deres magt vil blive
mindre De proslashver ogsaring paring at finde en syndebuk fordi Hoslashder siger at der var nogen som gav
ham buen og sigtede for ham ellers vidste han intet han var jo blind Loke som plejede at staring
for hvad der gik galt hos guderne eller i hvert fald faring skylden for det var helt forduftet
Balder endte i Helhjem og Hel sagde at Balder kunne vende tilbage hvis hele verden
graeligd Og hele verden graeligd og det var foslashrste gang som verden var forenet uden der var krig
nogen steder Eacuten person graeligd alligevel ikke og det var Tokk som sagde at hun ikke kunne
graeligde fordi hun havde mistet alle sine soslashnner i krigen Guderne mente at muligvis var det
Loke som var Tokk for han kunne forandre sig til alle slags vaeligsener og ingen vidste
hvorhenne han var Soslashrensen paringstaringr ikke at det er Loke men det er noget som guderne mener
naringr de proslashver at give nogen skylden for Balders doslashd Maringske skal man tro paring Tokks ord som
var en gammel eneboer helt alene i verden at hun ikke kunne graeligde fordi alle hendes soslashnner
var blevet draeligbt i krigen og hun havde kun toslashrre taringrer tilbage overfor en som er blevet draeligbt i
leg Hvis man ser paring det fra denne synsvinkel saring er det faktisk gudernes skyld at Tokk ikke
graeligd Hun har tabt alt det dyrebareste som hun ejede og det er gudernes skyld fordi de skulle
bruge hendes soslashnner i krigen mod jaeligtterne Her har guderne gravet sin egen grav ved at lade
menneskene kaeligmpe mod hinanden og draeligbe hinanden for at faring flere soldater paring sin side i
Ragnarok Det eneste haringb om en fredelig aftale mellem jaeligtter og guder er slukket og nu er
der kun en vej fremad mod ragnarok og moslashrket
Balders doslashd er historiens andet vendepunkt peripeti Indtil hans doslashd har det vaeligret
hentydninger til at der vil blive ragnarok men det er i en usikker fremtid og faktisk er guderne
ret ubekymrede og deres dagligdag ser ud til at vaeligre ret ensformig hvor der sker det samme
42
hele tiden og enhver passer sine opgaver Hvis der sker noget saring er det paring Lokes initiativ
eller han indblandes i hvert fald i episoderne Balders droslashmme var realistiske for ham men de
var kun droslashmme og alligevel bliver de til at Frigg vil troslashste ham med at alle i verden skulle
svaeligrge at de ikke ville skade ham Det er som om skaeligbnen har bestemt at der skal blive
ragnarok og ved at proslashve at undgaring det saring naeligrmer de sig i stedet for Balder som var symbol
for enighed og fred var lige ved at overtage magten og han var den eneste som kunne faring
fredspagten mellem jaeligtter og guder til at genopstaring Hvad er det som garingr galt Hvorfor faringr han
ikke lov til at leve og etablere den gamle magtbalance i verden Hvis skyld er det
I 14 afsnit Asernes haeligvn bryder Odin aftalen med Freja og tager alle faldne krigere
til sig Aftalen mellem dem som foslashr var forenede som guder er blevet brudt og vanerne er
forbitrede over det Sammenholdet er vaeligk og de definerer sig ikke mere som en enhed men
hver enkelt taelignker paring sin position og proslashver paring at goslashre sin andel stoslashrre Der er opstaringet en
mindre magtkamp mellem krigsguderne som er aser paring den ene side og vanerne Frej og
Freja paring den anden side Menneskene stod i krig med hinanden fordi vanerne Freja og Frej
ikke fik lov til at komme mere ned til dem og der fandtes ikke kaeligrlighed mellem menneskene
mere og markerne var golde Det var krigsguderne som tjente paring det fordi de saring fik flere
doslashde krigere til sig Balder var doslashd og haringbet om fred og samhoslashrighed doslashde sammen med
ham Hvis aserne fulgte deres egen love saring skulle de haeligvne Balders doslashd ved at draeligbe Hoslashder
men saring skulle han haeligvnes og det ville medfoslashre at aserne udryddede sig selv I stedet finder de
en syndebuk uden for gudernes raeligkker og derved undgaringr de at begaring aeligresdrab og eliminere
sig selv Loke var forduftet ved Balders doslashd og det maringtte vaeligre bevis paring at han var skyldig
Naringr Loke vender tilbage saring er guderne ved at geare sig op og de drikker mjoslashd og taler
hoslashjroslashstet om hvordan de skal haeligvne sig paring Loke Portvagten Elder naeliggter Loke adgang og
det bliver direkte over Elders lig som Loke kommer ind Foslashr han draeligber Elder saring goslashr han krav
paring at blive lukket ind og siger rdquoJeg har malurt til deres oslashlrdquo (Soslashrensen 1983 121) Her goslashr
Soslashrensen brug af talemaringdens dobbeltbetydning Det kan forstarings bogstaveligt fordi malurt
bliver brugt som smagsstof i nogle alkoholiske drikke men i overfoslashrt betydning kan det
betyde at oslashdelaeliggge stemningen Her er det foslashrste gang i historien som Loke direkte overfalder
guderne verbalt Han spotter dem for deres kortsynethed og seksuelle udskejelser Dette bliver
sat op som en samtale i et skuespil og det er det eneste sted det goslashres i historien Emnet til
denne samtale kommer ikke fra Snorre-Edda men Soslashrensen henter emnet fra AEliggers
Gjestebud Lokes Ordstrid64 Her kritiserer han dem haringrdt for deres opfoslashrsel og henviser bla
64 httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
43
til Odins broslashdre som forsvandt paring mystisk vis efter at Odin var kommet hjem fra en rejse og
de havde taget magten imens og begge to havde vaeligret sammen med Freja et sagn som i
oslashvrigt kommer fra Ynglingesaga I fortsaeligttelse af det siger Loke rdquoHvis guder kun skal have
eacuten vilje er det bedst der kun er eacuten gud Bedst ikke at foslashde gudeboslashrn naeligstbedst at skaffe dem
af vejenrdquo (Soslashrensen 1983 123) Senere i samtalen siger han ogsaring naringr han taler om
misteltenen som voksede efter at verden var taget i ed rdquohellip [den] slyngede sig som en slange
om Yduns aeligbletraelig Heimdal som hoslashrer graeligsset gro maring jo have hoslashrt det Odin som ser
alting maring jo have set det Sposlashrg dem hvorfra Hoslashder fik sin pilrdquo (Soslashrensen 1983 124-125)
Her beskylder Loke Odin for brodermord og ogsaring at have draeligbt sin egen soslashn Balder og
grunden til at guderne ikke faringr boslashrn mere er at guderne skal have eacuten vilje dvs Odins vilje
Stagnationen og gudernes indbyrdes svaeligkkelse er Odins skyld fordi han synes det er vigtigst
selv at holde paring magten
Anklager om at Loke er forraeligder hvor Odin angrer at han har taget ham med til
Asgaringrd vender han imod Odin og han svarer
rdquoFordi jeg vidste hvad du var for en tog jeg med til Asgaringrd for at afvaeligrge det
vaeligrste For at holde sammen paring det som du gjorde alt for at splitte ad Guder satte du op
mod jaeligtter mennesker satte du op mod mennesker for at de kunne falde i krig og komme til
Valhal og oslashge din haeligr Guder satte du op mod guder den halve val som jeg fik spillet over til
Freja staringr rustet imod dine doslashde krigere Hvordan kan en verden bestaring hvor alle staringr
hinanden imod Da hele verden stod samlet om Balder lod du ham falde Nu staringr din verden
for fald I bliver ormens og ulvens bytterdquo (Soslashrensen 1983 126)
Loke har aldrig vaeligret saring direkte i sin tale som her Indtil nu har det kun vaeligret
hentydninger og talemaringde med dobbelt betydning som har kendetegnet hans sprog Han
fremstaringr som en spiller hvor det ikke er haringndgribeligt hvordan det som han siger skal forstarings
og paring hvilken side han er og hvem han er Her giver han Odin skylden for den haringbloslashse
situation som verden er kommet i og det er udelukkende fordi Odin har plantet splid mellem
alle vaeligsener i verden Grunden til det maring vaeligre Odins hersker syge og at han ville at der kun
var eacuten vilje nemlig hans og det er nemmere at have kontrol over andre hvis de ikke staringr
sammen men modarbejder hinanden Her fremstiller Loke sig selv som eacuten der har proslashvet paring
at bjaeligrge verden ved at forene de modstridende kraeligfter som Odin havde sat op imod
hinanden
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
5
Richard Wagners Nibelungens Ring samt Patrice Cheacutereaus instruktion af den i 1976 ved
Bayreuth Festivalen
6
2 Snorre-Edda og dens skaber
I dette afsnit vil jeg fokusere paring teksten som er det stoslashrste fundament for Villy
Soslashrensen genfortaeliglling om Ragnarok Foslashrst vil jeg fortaeliglle om nogle hovedtraeligk man ved om
Snorri Sturluson dernaeligst opbygningen af Snorre-Edda og til sidst formaringlet med den Hvorfor
blev dette vaeligrk skrevet i det 13 aringrhundrede og hvordan kan man maeligrke datidens indflydelse
paring emnet
Dette afsnit bygger mest paring nogle islandske boslashger Heiethin minni Greinar um fornar
boacutekmenntir1 Iacuteslensk boacutekmenntasaga I2 Snorra-Edda3 og Gylfaginning Den gamle nordiske
gudelaeligre4
21 Snorri Sturluson
Snorri Sturluson blev foslashdt i den sidste del af det 11 aringrhundrede og er opvokset i Oddi
som dengang var det vigtigste dannelsessted i Island fordi det var man der oplevede
stroslashmninger fra europaeligisk kultur Senere hen blev han hoslashvding i Reykholt hvor han bla
skriver Heimskringla og Snorre-Edda Man mener at Snorri er blevet faeligrdig med vaeligrket i
1230acuteerne Snorri var indflydelsesrig i Island over en periode bla ved at gifte sine doslashtre med
nogle hoslashvdinge Senere hen satsede han forkert paring hvem der skulle blive konge i Norge og det
endte med at Haringkon den gamle som blev valgt som konge saring paring Snorri som en forraeligder og
beordrede Snorris forhenvaeligrende svigersoslashn til at lade ham draeligbe og ordren blev udfoslashrt i
1241 i Snorris hjem5
22 Opbygning af Snorre-Edda
Snorre-Edda er bevaret i forskellige haringndskrifter og det kan altid diskuteres hvilken eacuten
er den rigtige men det er en diskussion som der intet eviggyldigt svar eller loslashsning findes paring
Haringndskriftet som man bygger mest paring er CodReg 2366 4to selvom man har lavet
mindre forandringer efter andre haringndskrifter som ikke bliver naeligvnt her Det findes kun i eacutet
haringndskrift Uppsalaboacutek hvor Snorri Sturluson bliver direkte naeligvnt som rdquosammensaeligtterrdquo af
vaeligrket
1 Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Ed Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth Heimskringla Reykjaviacutek 1999 2 Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Ed Guethruacuten Nordal Sverrir Toacutemasson Veacutesteinn Oacutelason Maacutel og Menning Reykjaviacutek 1992 3 Edda Snorra Sturlusonar Ed Heimir Paacutelsson Maacutel og Menning Reykjaviacutek 1984 4 Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda) Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn 5 Iacuteslensk boacutekmenntasaga I s 366ff
7
Vaeligrket starter med en fortale eller prologus som man mener kan deles op i to dele Fortalen
er irrelevant for dette speciale men kan alligevel ikke udelades i optaeliglling af Snorre-Eddas
dele fordi den er opbevaret i alle haringndskrifter af vaeligrket Indholdet af den er ikke i
overensstemmelse med resten af Snorre-Edda saring senere tiders forskere er uenige i om den er
skrevet af Snorri eller ej6 men det er en skoslashnssag som ikke har interesse her
Den foslashrste hoveddel af Snorre-Edda er Gylfaginning Gylve bliver naeligvnt i fortalen
som en konge i Sverige der har taget godt imod Odin I Gylfaginning tager Gylve afsted
forklaeligdt som en gammel mand for bedre at kunne forstaring hvorfor det gik saring godt hos aserne
Selvfoslashlgelig ser de igennem ham og den treenige Odin Hoslashj Jaeligvnhoslashj og Tredje tager i mod
ham Gylfaginning er en rammefortaeliglling og opbygget efter datidens laeligreboslashger dvs den
uvidende fremlaeliggger sposlashrgsmaringl og den alvidende svarer Den fortaeligller i kronologisk
raeligkkefoslashlge om verdens skabelse verdensbilledet og verdens undergang Men i stedet for en
toslashr optaeliglling saring bliver beretningen krydret med viser fra eddadigtene dele af Voslashlvens sparingdom
og fortaeligllinger om vaeligsner i den nordiske mytologi og deres saeligrpraeligg paring godt og ondt
Den anden hoveddel af Snorre-Edda er Skjaldskabslaeligren som er en samling af
mytologiske fortaeligllinger og det vigtigste eksempler paring digteriske omskrivninger som tit
bygger paring vaeligsener eller episoder fra den nordiske mytologi Foruden Skjaldskabslaeligren er
Gylfaginning vores hovedkilde til den nordiske mytologi som vi kender den i dag
Den tredje og sidste del af Snorre-Edda er Haacutettatal Det er en optaeliglling af forskellige
versearter som er undervisning i hvordan forskellige versemaringl skal laves
23 Formaringlet med Snorre-Edda
SnorrendashEdda er bevaret i forskellige haringndskrifter hvor der kan vaeligre forskel mellem
dem Forskere har igennem tiderne funderet over hvorfor Snorri Sturluson en kristen
indflydelsesrig hoslashvding med jordnaeligre bekymringer som magtkampe og korruption var saring
optaget af at bevare den gamle religion i form af myter
Snorri er blevet beskyldt for at spinde historier efter behag og grunden til denne
beskyldning skulle vaeligre at fortaeligllemaringden var let og komisk og han betaelignker sig ikke naringr han
skoser aserne med groteske fortaeligllinger Han har alligevel ind imellem gamle kilder fra
eddadigtene som han henviser til samt andre digte
I Snorris samtid skrev man paring bearbejdet kalveskind (pergament) saring hvert ord og hver
saeligtning er rdquodyrrdquo Mest sandsynligt er det at Snorri med sit vaeligrk har villet vise hvordan det
6 Iacuteslensk boacutekmenntasaga I s 535ff
8
gamle verdensbillede er uloslashseligt forbundet med hans samtids digtning og hvis man skal
kunne forstaring de aeligldre digte saring maringtte man kende til de gamle myter Paring samme maringde viser han
at man kan holde digtersproget levende og righoldigt ved at bruge digteriske omskrivninger
som bygger paring den nordiske mytologi7 Skoslashnt Snorri Sturluson var eacuten af de stoslashrste hoslashvdinger i
Island og deltog i magtkampen som var forloslashber for det politiske kaos og magtkamp i Island
paring rdquoSturlungaoumlldrdquo saring har han givet sig tid til at saeligtte sig ned eller i hvert fald soslashrge for at
Snorre-Edda blev skrevet maringske som en slags indre flugt fra verdslige ting Det finder vi ikke
svar paring men han skal have tak for sit arbejde
7 Iacuteslensk boacutekmenntasaga I s 534ff
9
3 Romantik
Denne del af afhandlingen handler om et par af de stoslashrste navne inden for et begraelignset
omraringde af litteraturen i romantikkens tidsalder Jeg starter med en almen oversigt over
nationalromantikken i Danmark og dens forloslashber Derefter vil jeg fokusere paring Adam
Oehlenschlaumlger og hvordan den nordiske mytologi kommer til udtryk hos ham i digtet
Guldhornene (1802) under hvilken indflydelse han var og for det tredje hvilken indflydelse
hans vaeligrker havde
Derefter vil jeg se paring eacutet af Grundtvigs digte Maskeradeballet i Koslashbenhavn (1808) og
hvordan han fletter den nordiske mytologi og heltesagn ind i digtet og saeligtter dem i forhold til
den politiske situation i Danmark paring det tidspunkt som vaeligrket er lavet Disse to vaeligrker af
Oehlenschlaumlger og Grundtvig er deres ungdomsvaeligrker som baeligrer praeligg af at de begge er
fulde af ungdommens ildhu og vil bruge deres naringdegave digtekunsten til at kritisere deres
samtid
Til sidst vil jeg se paring hvordan den nordiske mytologi blev fortolket i Europa hos bla
Richard Wagner i Nibelungens Ring (1876) og senere Cheacutereaus iscenesaeligttelse af Ringen i
1976
Grunden til at jeg goslashr det er at alle disse tekster og fortolkninger er gennemgaringet af Villy
Soslashrensen foslashr han selv gik i gang med sin boslashrnevenlige fortolkning af Ragnarok
Wagners vaeligrk Nibelungens Ring er inspireret af revolutionernes boslashlger i 1848 mens
Oehlenschlaumlgers og Grundtvigs digte indeholder en direkte kritik af samtiden Baringde
Grundtvig og Oehlenschlaumlger brugte den nordiske mytologi som kilde til deres digtning i
mange andre vaeligrker men det er i disse to digte hvor man kan finde en direkte samfundskritik
31 Nationalromantikken i Danmark
Romantikken kan siges vaeligre oplysningstidens arvtager eller i hvert fald logiske
fortsaeligttelse I romantikken vendte man imidlertid blikket indad mod det ubevidste og saring paring
mennesket som ophoslashjet men samtidig en del af naturen
Romantikkens introduktion i Danmark kan med betydelig praeligcision dateres til 1802 da
den dansk-tyske filosof Heinrich Steffens holdt forelaeligsninger i Koslashbenhavn8 Steffens kom
som en komet ind i de danske aringndelige kredse Han havde opholdt sig i Tyskland hvor hans
8 httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
10
omgangskreds var de romantiske digtere men den nye filosofi var endnu ubekendt i
Danmark Han bliver i dag omtalt som igangsaeligtter for Oehlenschlaumlgers og Grundtvigs
digtning men hans indflydelse og hans universalfilosofi eller naturromantik havde langt
stoslashrre virkning langt ud over de litteraeligre kredse bla paring H C Oslashrsted9
Interessen for den nordiske fortid som var en del af nationalromantikken i Danmark
og andre europaeligiske lande har roslashdder bla til Montesquieu som fremfoslashrte tesen om klimaets
indflydelse paring menneskene og senere hen schweizeren Paul-Henri Mallet (1730-1807) som
med sine vaeligrker og oversaeligttelser aringbnede den nordiske mytologis verden op for dannede
mennesker i Europa Nationalromantikken var en reaktion mod enevaeligldekulturen som
byggede paring den romerske kultur hvor guderne var perfekte og evige og simpelthen
guddommelige og ufejlbarlige I det norroslashne stof fandtes eller rettere sagt aringbenbaredes en
guldgrube af helte- og konge sagn som kunne vise en national fortid fyldt med kulturelle
vaeligrdier Efterharingnden dannedes en kutyme hvor de nordiske sagn og derved ogsaring den
nordiske mytologi kunne bruges som kulisser for samtidens allegorier og den blev mere
politisk end romantisk10
9 Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Aage Henriksen S12 1975 Forlaget Fremad 10 Dansk litteraturhistorie 4 s309ff 1983 Gyldendal
11
32 Adam Oehlenschlaumlger som universalromantikkens digter
Adam Oehlenschlaumlger blev foslashdt 1779 og allerede i 1802 udkom hans foslashrste samling af
digte romancer og lyrisk drama hvor en gennemgaringende traringd er at afstaring fra den borgerlig
kultur og soslashge efter loslashsninger i naturen eller i en fjern fortid11 Foslashr det havde han vundet en
medalje paring universitetet for en afhandling om hvordan man kunne bruge den nordiske
mytologi som en digterisk kilde Adam Oehlenschlaumlger var sandsynligvis under indflydelse af
Johannes Ewald som var en generation aeligldre end Oehlenschlaumlger Ewald skrev bla
syngespillet Balders doslashd hvor det er kaeligrligheden som styrer gudernes skaeligbner12 Her kan vi
se at Adam Oehlenschlaumlger ikke har vaeligret saring fjernt fra Snorri Sturlusons ideacute om bevaring af
den nordiske mytologi Snorris formaringl var at bevare og berige digtersproget for sin samtid og
fremtid mens Adam Oehlenschlaumlgers formaringl var at bruge emnet som digterisk inspiration
Adam Oehlenschlaumlger kom som en hvirvelvind godt nok i koslashlvandet af Henrich Steffens
ind i de danske litteraeligre kredse Han var inspireret af Steffens forelaeligsninger om naturfilosofi
og han var ogsaring under indflydelse af andre kulturelle kredse som han deltog i af liv og sjaeligl
En af de kredse var Drejers klub hvor mange af datidens vigtigste aringndens maelignd var
medlemmer af Da Oehlenschlaumlger som ung mand kom med i klubben var der ved at dannes
en generationskloslashft hvor de aeligldre medlemmer som i deres tid havde vaeligret radikale nu var
blevet repraeligsentanter for nostalgi og den gamle oplysning De aeligldre medlemmer var blevet
en del af det politiske og kulturelle magtsystem og de yngre medlemmer ytrede deres oproslashr
mod de gamle ved at vaeligre ikke-politiske De udfoldede sig i stedet for paring omraringder som natur
og historie og saring paring hele universet som eacuten levende organisme og tillod sig at vise foslashlelser og
sanselighed i deres digtning13
321 Adam Oehlenschlaumlger og Guldhornene
Selve guldhornene hvis historie inspirerede Oehlenschlaumlger er et oldtidsfund som
man mener oprindelig stammer fra 400 eKr De blevsenere fundet i Jylland det ene i 1700 af
en kvinde som i oslashvrigt fik et skoslashrt af kongen i findeloslashn og det andet blev fundet i 1800-tallet
af en landmand Hornene havde begge to baringde romerske og nordiske motiver Motiverne paring
hornene er blevet fortolkede paring forskellig vis alt efter hvilket tidspunkt fortolkninger er sket
og af hvem Det er i hvert fald sikkert at de var oldtidsfund og med sine ca 7 kilo guld saring
blev de vaeligrdsat I en periode blev det foslashrste brugt som drikkehorn i kongehuset men senere
11 Dansk litteraturhistorie 4 s620ff 1983 Gyldendal 12 httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117) 13 Dansk litteraturhistorie 4 s610ff 1983 Gyldendal
12
hen blev de begge to opbevaret paring det Kongelige Kunstkammer som en del af Danmarks
nationale skatte Da skete det at en gemen tyv Niels Heidenreich fik dem stjaringlet 1802 og
omsmeltet hjemme i sit koslashkken og bla lavet om til smykker og efterligninger af indiske
moslashnter Dette vakte selvfoslashlgelig stor opmaeligrksomhed men det var Oehlenschlaumlgers digt
Guldhornene som har gjort deres historie udoslashdelig14
Oehlenschlaumlger skrev digtet Guldhornene i november 1802 da han var 23 aringr gammel
Det blev skrevet nogle maringneder efter at guldhornene var blevet stjaringlet og der siges at han har
skrevet det paring eacuten nat efter en 16 timers samtale med Steffens15 Digtet som er i klassisk stil
med enderim skoslashnt versene ikke er lige lange indeholder universalromatikkens ideacuteer og var
en skjult kritik af samtiden og hvor fortiden blev ophoslashjet
Oehlenschlaumlgers billedsprog i dette episke digt giver laeligseren en levende indsigt i
historiens fremadskridende ved sine visuelle billeder og ved at give naturen levende
egenskaber som var kendetegnende for romantikken
De to foslashrste vers giver laeligseren en opfattelse af uhygge og hvordan man soslashger eller
snarere famler i moslashrket diverse steder efter et bevis paring dengang rdquoHimlen var paa Jordenrdquo
Hvordan man soslashger efter fortidens vaeligrdier Andet vers slutter med at kalde til guderne rdquoGiv
et Glimt tilbagerdquo Giv os et bevis paring at disse vaeligrdier eksistererede
Digtets tredje og fjerde vers viser hvordan de gamle guder er en del af naturen
Naturen rdquobruser og suser sukker og lukkerrdquo mens guderne moslashdes og som orakel bestemmer
at de soslashgende mennesker skal faring deres soslashgen opfyldt Menneskene vil finde bevis fra oldtiden
men det vil forsvinde igen
I femte vers fortaeligller guderne at det skoslashnneste af alt en moslash vil finde skatten
Syvende vers beskriver det ophoslashjede moment hvor den forelskede moslash med rosenkinden og de
hvide haelignder fandt helligdommen dvs det foslashrste guldhorn
Det ottende vers beskriver hvordan menneskene i stedet for at se den aringndelige vaeligrdi
af guldhornet saring begyndte de at grave efter mere guld fordi de kun saring jordiske ting og der
skulle garing et aringrhundrede foslashr guderne forbarmede sig over menneskene og sendte dem det andet
guldhorn
Niende vers ligner tredje til femte vers paring den maringde at guderne vil sende menneskene
en ny guds gave eller gaven skulle vaeligre til de faring udvalgte som forstaringr helheden og
14 Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet 25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048 15 Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober 2017 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
13
guddommen i naturen Nu skulle det ikke vaeligre den uskyldige moslash men den staeligrke landmand
som dyrkede jorden som hans forfaeligdre havde gjort der skulle finde helligdommen
De naeligste vers glorificerer denne skat men samtidig advarer imod at stirre sig blind paring
guldet
Haeligdrer dem thi Skiebnen skalter
Snart maaskee de er forsvunden
Jesu Blod paa Herrens Alter
Fylde dem som Blod i Lunden
I verset oven for advarer Oehlenschlaumlger sin samtid mod at forsmaring Guldhornene De
skulle fyldes af offerblod paring lige fod med Jesusrsquo blod Her er der et noslashdraringb endda et varsel
vis Guldhornene som staringr for fortidens glorie og storhedstid den aeligrefrygt de har fortjent
ellers kan de forsvinde for evigt Men menneskene kunne ikke se det guddommelige og saring
kun paring de jordiske goder guldet og dets vaeligrdi og satte dem til skue
Det sidste vers minder om Ragnarok om hvordan himlen sortner og stormen brager og
helligdommen de gamle vaeligrdier forsvinder for evigt16
Det er menneskenes ufuldkommenhed og kortsynethed samt fokus paring de jordiske
goder som foraringrsager at disse symboler om guddommen forsvandt og mennesket forbliver i
moslashrke
Knud Wentzel laeliggger stor vaeliggt paring den rolle naturen spiller i digtet og det er jeg til dels
enig med ham i Wentzel skriver at rdquoHornet er tegnet paring naturens bevidsthed hvis vilje er at
blive aringbenbarrdquo17 En senere beskrivelse af hornene siger at de rdquobringer bud fra den aringndelige
oldtidstilstandrdquo18 Hvis denne naturbevidsthed skal sidestilles med den bevidsthed som findes
i kirkens sakramente saring er det mislykket fordi menneskene er for indskraelignkede og derfor
forsvinder guldhornene og det er slut med en droslashm om himmel paring jorden
Jeg mener at fokusset skal blive paring de vaeligrdier som oldtiden indebar og kun enkelte
udvalgte af Oehlenschlaumlgers generation havde det talent eller den evne at kunne se disse
16 Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk) Forfatter Oehlenschlaumlger Adam Titel GULDHORNENE af Digte 1803 Anvendt udgave Poetiske Skrifter I Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk) Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917) 17 Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider s 74 1990 Munksgaard 18 Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider s 77 1990 Munksgaard
14
vaeligrdier Skoslashnt Oehlenschlaumlger har vaeligret opslugt af romantikkens naturfilosofi hvor alt var eacuten
organisme saring mener jeg at hans formaringl med digtet var at ophaeligve de gamle vaeligrdier De staeligrke
naturskildringer i digtet bliver netop brugt for at understrege vigtigheden af budskabet fra
oldtiden og at give Oehlenschlaumlgers naturbevidsthed den samme status som kirkens
sakramente maring vaeligre at garing langt over stregen i Oehlenschlaumlgers tid
15
33 Nikolaj Frederik Severin Grundtvig og den nordiske mytologi
I Nordens Mytologi (1808) henviser Grundtvig til sig selv og Oehlenschlaumlger som
vaeligrende gennemtraeligngt af Odins aringnd og han mener derved at de to bruges som primaeligr kilde
til forstaringelse af Asa-laeligren19 saring man kan se at Grundtvig har haft tillid til sig selv i henseende
til fortolkningen af den nordiske mytologi
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) udviklede sig naturligvis og skiftede
perspektiv til Asa-laeligren og forholdet til den kristne religion i gennem hele sit liv skoslashnt det
mest var i hans unge aringr som fortvivlelsen genspejles i hans vaeligrker I en periode fra 1806
brugte han den nordiske mytologi som kilde og vaeligrktoslashj imod intetheden og dommedagen20
Hans vaeligrk Nordisk mytologi hvis beskedne fulde navn er Nordens Mytologi eller
Udblik over Eddalaeligren for dannede Maelignd der ei selv ere Mytologer (1808) er en blanding af
videnskabelig kildekritik digtsamling og drama21 En stor del af livet forsoslashgte Grundtvig at
finde en balance mellem den nordiske mytologi og kristendommen og i udgaven fra 1808
skelner han mellem tro og myter som han mener kan bruges til en bedre livsforstaringelse
Denne udgave er til dels et bestillingsarbejde fra Rasmus Nyerup Foruden at skrive
litteraeligre historievaeligrker saring var Nyerups bidrag til romantikken at oversaeligtte Snorres Edda
sammen med Rasmus Rask (1808)22
Det er Maskeradeballet i Dannemark -et Syn som jeg vil fokusere paring Der er
Grundtvigs foslashrste selvstaeligndige udgivelse (1808) i en alder af 25 aringr og ifoslashlge ham selv er den
skrevet i begyndelsen af 180823 Den indeholder en benharingrd kritik paring graelignsen til en
fordoslashmmelse af hans samtid Paring en maringde kan digtet siges at vaeligre hoslashjdepunktet for hans Asa-
rus hvor han et sted i digtet sidestiller Odin og Kristus Noget som maring vaeligre ret
graelignseoverskridende i Danmark i begyndelsen af 1800-tallet
Motivationen til dette teatralske digt er de nederlag som Danmark havde lidt overfor
England i 1807 Englaeligndernes bombardement af Koslashbenhavn og okkupation af Danmarks
flaringde i koslashlvandet gjorde ende paring Danmarks soslashterritoriums magt
Digtet er en opfordring som dets undertitel siger til hver aeliggte Nordbo og hver
Dannekvinde Faktisk er det et syn som starter med at han digteren har siddet og funderet
19 Ideacuteologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Aage Henrikssen 1975 Forlaget Fremad 20 Dansk litteraturhistorie 4 s 62ff 1983 Gyldendal 21 Dansk litteraturhistorie 4 s 68 1983 Gyldendal 22 Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575 23 Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus Universitet httpwwwxn--grundtvigsvrker-7lbdktekstvisning653001v00k0 (hentet 15112017)
16
over Danmarks skaeligbne Han soslashger til fortiden og starter med at gentage et vers direkte fra
Havamal som slutter med at alt kan forgaring doslash foruden dommen for hver en doslashd
I digtet fremstaringr Danmark som en gammel mand som er saringret og ved doslashdens doslashr Der
er enkelte mennesker i digtet der proslashver at minde paring Danmark og landets daringrlige situation
men maeligngden lytter ikke og fester videre Den gamle mand kommer stoslashttet af kronprinsen
Frederik 6 ind til denne galskabs fest Grunden til at det er Frederik den sjette som stoslashtter
Danmark er at paring det tidspunkt blev kronprinsen kritiseret for ikke at vaeligre til stede mens
angrebet stod paring men det er indlysende at Grundtvig opfatter kongen som eacuten der holder
Danmark sammen et ikon for Danmarks storhed og som kan redde Danmark hvis nationen
stoslashtter ham
Oldingen tiltaler folket og omtaler baringde deres forfald og udfordrer dem
rdquoHusk Du udsprang fra Nordens Kaeligmpeaeligtrdquo
Her henviser Grundtvig til at danskerne stammer fra skjoldunger Skjold var Odins soslashn ifoslashlge
prologus hos Snorri
Festen koslashrer videre og nogen raringber paring tysk at folk ikke skal tro paring dette vroslashvl Gud
kan ikke vaeligre vred paring de glade Det bliver oldingens og folkets endeligt fordi de
forlystelsessyge mennesker ikke aeligrer deres faeligdreland
Da fremtraeligder de gamle helte og det er baringde kristne og hedninge men de har ofret og
kaeligmpet for Danmark Hedningene kunne hoslashre det helt til Valhal da oldingen faldt og derfor
kommer de Regnar Lodbrok hedningenes repraeligsentant fortaeligller om sin doslashd og hans soslashnners
haeligvn for den Gunhild som er de kristnes repraeligsentant fortaeligller om massemordene paring
danskere i England og hvordan hende bror Svend tveskaeligg haeligvner dem Hun undlader at
fortaeliglle at foslashr det havde danskerne haeligrget England saring kongen blev noslashdt til at flygte
Hedninge og de kristne forenes og et ligbaringl vies med korset og Torshammer
Ved at ligestille Odin og Kristus og faktisk haeligvde at deres tvedeling er ophaeligvet
sandsynligvis fordi de kaeligmper for det samme maringl overstiger Grundtvig en linje som han
Hoslashje Odin Hvide Krist
Slettet ud er Eders Tvist
Begge Soslashnner af Alfader
Med vort Kors og med vort Svaeligrd
Vies Eder Baalet her
Begge elskte I vor Fader
17
godt nok traeligder tilbage over senere hen i sit forfatterskab I dette vers siger han at de er begge
soslashnner af Gud Det er ikke noget som en praeligst eller teolog kan tillade sig at paringstaring ikke
engang i et digt og det naeligrmer sig blasfemi at sige det Her bliver Grundtvig for vovet og
overskrider en graelignse som han senere bortforklarer i Kvaeligdlinger (1815) hvor han skriver at
digtet rdquoskiemmes af enkelte hedenske Vildtonerrdquo I Kvaeligdlinger omtaler han ogsaring at det ikke
var passende at plante blomster og liljer paring Vigrids mark Det var blomster som han havde
stjaringlet i Oehlenschlaumlgers have24 dvs han har vaeligret under indflydelse fra Oehlenschlaumlger med
hensyn til den frodige natur som menneskene var en del af ifoslashlge universalromantikken
Grundtvig soslashger hjaeliglp fra fortiden for at hjaeliglpe Danmark imod England og det er de
norroslashne helte og guder som han soslashger hjaeliglp fra foruden den kristne religion
Ifoslashlge Sune Auken saring er Maskeradeballet i Dannemark Grundtvigs foslashrste offentlige forsoslashg paring
at bruge fortiden til at tage stilling til hans samtid Auken doslashmmer Grundtvigs fremmaninger
som helt mislykkede og med Aukens ord rdquoSom politisk analyse er Maskeradeballet i
Dannemark selvfoslashlgelig mislykketrdquo Endvidere siger Auken at Danmark havde paring dette
tidspunkt ingen muligheder for at kaeligmpe imod England og store dele af teksten er derfor
forspildt Desuden er Grundtvigs opfordring til hans samtid om en forandret levevis ikke
saeligrlig original25
Det er en haringrd men retfaeligrdig kritik Digtet er ikke saeligrlig smukt det er grotesk og til
tider vulgaeligrt og man faringr den opfattelse at Grundtvig har vaeligret i en rus hvor han proslashver at
mane alle kraeligfter frem for at hjaeliglpe hans faeligdreland imod England Det mest interessante er at
Grundtvig sidestiller Odin og Kristus som broslashdre paring lige fod med hinanden godt nok noget
som han traeligkker tilbage i foslashromtalte Kvaeligdlinger
I denne periode som er begyndelsen af Grundtvigs Asa-rus skrev Grundtvig ogsaring
Koslashbenhavn da han ankom til Koslashbenhavn efter englaeligndernes bombardement af byen i 1807
Nogle af byens store kirker som foslashr i tiden var katolske er blevet ramt men han troslashster sig
med at han ikke er katolik Heldigvis bestaringr Trinitatis kirken og der paring loftet er de islandske
haringndskrifter bevaret I dette digt proslashver han at ophoslashje alt som har med treenighed at goslashre og
det kan vaeligre fx Asaodin Vile Ve og ogsaring Urd Skuld og Verande I Koslashbenhavn
sammenligner han Frej og Kristus Forskellen paring de to er at Kristus ikke har givet sit svaeligrd
24 Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12 25 Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig Maskeradeballet i Dannemark s 120 2005 Gyldendal
18
vaeligk ligesom Frej gjorde26 saring det maring vaeligre grunden til at asatroen tilintetgjordes men den
kristne religion vil bistaring menneskene og soslashrge for at verden ikke garingr under
26 Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig Mytologiske nydigtninger Anholtstoget og Saga s 198ff 2005 Gyldendal
19
34 Richard Wagners Nibelungens Ring
Soslashrensens vej til genfortaeligllingen af Ragnarok var ikke en pludselig indskydelse som
han fik Forlaget Centrum havde bedt han om at bearbejde teksten fra Snorre-Edda for boslashrn
og voksne Vejen der til var ikke lige og aringben men han fik arbejdet sig frem til den ved
laeligsning og bearbejdelse af bla Nietzsches tekster og ikke mindst tekster af Richard Wagner
samt Grundtvigs vaeligrk Nordens Mytologi Soslashrensen havde lagt maeligrke til Nietzsches
nedladende skildring af opfoslashrelsen af Ringen i Bayreuth 1876 rdquoO satire over menneskeheden
Da den nye myte skulle skabes i Bayreuth var folk naeligr ved at slaring hinanden ihjel fordi der
ikke var mad nok i det nye krybberumrdquo27 Soslashrensen var imidlertid ikke enig med Nietzsche og
han mente at Nibelungens Ring fortjente en stoslashrre respekt
Wagner fik ideacuteen til Ringen i revolutionsaringret 1848 og senere henviste han til folkenes
foraringr (citat VSs oversaeligttelse rdquoJeg selv jeg havde tror jeg ikke konciperet Ringen uden
denne bevaeliggelserdquo)28
Nytaelignkningen hos Wagner i Ringen er at han knytter Eddaens gudemyter sammen
med heltesagn om Sigfried (Sigurd) Det vigtigste er at han laeliggger maeligrke til hvordan guderne
bruger deres magt og at det i Eddaen foslashrer til ragnarok Wagner fokuserede paring at verden blev
ordnet af guderne med lov men freden som blev opbygget ved det er ikke bygget paring
forsoning men paring magt og list I starten var det Wagners mening at goslashre alle magthavere
overfloslashdige ved hjaeliglp af det staeligrke frie menneske dvs Sigfried men i Ringen er Sigfried ufri
og bliver manipuleret af andre Hans doslashd bliver til de manipulerende magthaveres
undergang29
Wagner er ofte blevet relateret til Nazismen men der var efter Soslashrensens opfattelse
nogle fordomme som skulle goslashres op En af Wagners mest beroslashmte skrifter men ifoslashlge
Soslashrensen den mindst interessante er Joslashdedommen i musikken (1851) Her associerer Wagner
joslashdedommen med pengevaeligldet og der er hvad der har vaeligret med til at saeligtte nazi-maeligrke paring
Wagner30
I begyndelsen var det Wagners mening at den frie staeligrke helt Sigfried skulle goslashre
alle magthavere overfloslashdige men det bliver anderledes i Ringen Sigfried bliver manipuleret
og hans doslashd foslashrer til at magthaverne ogsaring garingr under31 Nibelungenskatten var oprindelig
tilgaeligngelig for alle men guderne roslashvede skatten som gav dem magt men samtidig er det
27 Soslashrensens Wagner Forord Red Sylvester Roepstorff s 7 2005 Gyldendal 28 Soslashrensens Wagner Richard Wagner som revolutionaeligr kunstfilosof af Willy Soslashrensen s42 2005 Gyldendal 29 Soslashrensens Wagner Sigfrieds og gudernes doslashd ndash om Ragnarok af Willy Soslashrensen s106 2005 Gyldendal 30 Soslashrensens Wagner Richard Wagner som revolutionaeligr kunstfilosof af Willy Soslashrensen s 36 2005 Gyldendal 31 Soslashrensens Wagner Enquete Mit syn paring Ringen af Willy Soslashrensen s 43 2005 Gyldendal
20
deres syndefald starten til deres undergang Sigfried erobrer skatten men maring betale med sit
liv32
I 1848 satte Wagner Nibelungerne (guldminearbejderne) i perspbayrektiv til
kapitalismens industrislaver og det mente han stadigvaeligk efter et besoslashg i London 1874
rdquoAlberichs droslashm er garinget i opfyldelse her Nibelheim verdensherredoslashmme virksomhed
arbejde overalt dampens og taringgens trykrdquo33
341 Patrice Cheacutereaus iscenesaeligttelse af Nibelungens Ring
Franskmanden Patrice Cheacutereau iscenesatte Nibelungens Ring i Bayreuth i 1976 og i
begyndelsen vakte det stor opmaeligrksomhed og forargelse hos de konservative operaelskere
Premieren fik en hoslashjlydt modstand af tilskuerne en del af aktoslashrerne naeliggtede at fremstaring paring
scenen for at modtage bifaldet tilraringbene og publikum blev delt op i modstandere og bifaldere
og der opstod tumulter blandt dem efter forestillingen Cheacutereau moderniserede operaen ved at
give kulisserne en vigtig betydning og foslashre dem op til nutiden Rhinens bakker og dybder
hvor guldet fandtes blev i hans opsaeligttelse til et vandkraftvaeligrk som kan symbolisere nutidens
rov paring naturens kraeligfter Et vandkraftvaeligrk hvis energi bla bruges til industri kan ikke bygges
uden at ofre noget af naturen
Straks i begyndelsen af operaen var der erotiske scener som overgik alt hvad man
tidligere havde set paring en operascene Kostumerne var ogsaring moderniserede og aktoslashrerne kunne
garing rundt i smoking hvor fx guderne var kapitalismens inkarnation og nibelungerne gik i laser
som repraeligsentanter for arbejderklassen Cheacutereau fokuserede ogsaring tydeligt paring hvordan magt
kan foslashre til korruption34 Han arbejdede videre med Wagners ideacute om magtkampen og ved
hjaeliglp af kulisserne og kostumerne fremhaeligvede han paring den maringde vaeligrkets budskab
32 Soslashrensens Wagner To inspirationskilder af Willy Soslashrensen s 52ff 2005 Gyldendal 33 Soslashrensens Wagner Sigfrieds og gudernes doslashd ndash om Ragnarok af Willy Soslashrensen s108 2005 Gyldendal 34 httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
21
4 Ragnarok
Soslashrensens gendigtning og hans tilnaeligrmelse til den i Ragnarok var ikke en
tilfaeligldighed hvis der er noget som kan kaldes tilfaeligldighed i denne verden Han fik en
foresposlashrgsel fra foerlaget Centrum om han var parat til at genfortaeliglle den nordiske mytologi
for boslashrn og voksne Paring samme tidspunkt arbejdede han med Nibelungens Ring Wagners
vaeligrk fordi den skulle iscenesaeligttes hos den Jyske Opera og Soslashrensen blev bedt om at skrive
nogle programartikler i forbindelse med opsaeligtningen saring paring en maringde blev Ragnarok en
fortsaeligttelse af Soslashrensens arbejde med Ringen Bogen Ragnarok en gudefortaeliglling udkom i
1982 og vakte en vis modstand i grundtvigianske hoslashjskolekredse paring grund af Soslashrensens
tilgang til emnet Den grundtvigianske tilgang fremsatte kampen mellem aser og jaeligtter som
kamp mellem liv og doslashd med livet som vinder
I Soslashrensens Ragnarok fortolker han denne kamp som kampen mellem det gode og
onde og det er spaltningen i mellem det som iflg Finn Stefaacutensson35 foslashrer til verdens
undergang
I min redegoslashrelse og analyse af Ragnarok vil jeg proslashve at paringvise at det er magtkamp
eller eventuelt en paring forharingnd tabt kamp for at bevare magten som efterharingnden er blevet
degenereret som leder til verdens endeligt Jeg har valgt at redegoslashre for handlingen i
Ragnarok og samtidig analysere den i samme afsnit fordi jeg mener at der er en tidslinje i
den og der ligger skjulte antydninger i den som bedre kan forstarings hvis man ser paring historien i
Ragnarok kronologisk og i sin helhed Foslashr analysen af Ragnarok kommer der et afsnit hvor
Soslashrensen saeligttes i litteraturhistorisk kontekst og jeg henviser til litteratur om Soslashrensen hvor
der er reflekteret over det sprog og den stil som kendetegner Soslashrensens fiktive vaeligrker Der
kommer ogsaring henvisninger til Soslashrensens filosofiske tilgang til menneskets spaltning og hans
ideacute om at hvis noget ikke kan blive helt komme i balance saring tilintetgoslashres det
41 Villy Soslashrensen i litteraturhistorisk kontekst
I efterkrigsaringrene forandredes samfundet hastigt og modernismen holdt indtog
rdquoFremmedgoslashrelse blev en ofte anvendt samlebetegnelse for oplevelsen af en splittet
tilstedevaeligrelse i samfundetrdquo36 Der opstod et forandret livssyn som ligeledes influerede paring
den rolle litteraturen og digteren havde I 1959 i tidsskriften Vindrosen som Villy Soslashrensen
35 Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 36 Dansk litteraturhistorie 8 Velfaeligrdsstat og kulturkritik 1945-80 Red Michael Bruun Andersen ofl S 17 1985 Gyldendal
22
var redaktoslashr af sammen med Klaus Rifbjerg kritiserede Torben Brostroslashm Heretica
generationen og den blev beskyldt for at vaeligre provinsiel og degenereret Brostroslashms definition
af modernismen var at man skulle bruge den moderne psykologi erkende det nye
verdensbillede og de menneskelige konsekvenser den havde37 Verdensbilledet var ikke helt
laeligngere eller en enkel sammensaeligtning men inddelt i mange lag og brudstykker som medfoslashrte
at mennesket foslashlte sig fremmedgjort og ikke en del af et stoslashrre kosmisk sammenhaeligng
412 Soslashrensens ideacuteer om spaltning
Villy Soslashrensen havde den ideacute ligesom nogle af hans forgaeligngere at det fortraeligngte
vendte tilbage i daeligmonisk form og den var essentiel for hans opfattelse af kunstens rolle Han
henviste bla til Skyggen af H C Andersen som symbol paring hvordan det fortraeligngte kan tage
overharingnd og rive sig loslashs Skyggen kunne lure andre menneskers skyggesider se ind i deres
sjaeligl og til sidst destruerede den sin ejer mennesket og kom til at herske over verden ved at
gifte sig med prinsessen38
Spaltningen var hos Soslashrensen helt central baringde psykologisk og historisk og
spaltningen opstaringr efter efter hans mening efter faldet og hvis den ikke bliver set i oslashjnene saring
korrumperer den baringde samfund og individ
rdquoAngsten for den absolutte undergang bliver angst for overgangen fra eacuten tilstand til
en anden Denne overgang kaldte kristendommen for syndefaldetrdquo39 Syndefaldet forkortede
Soslashrensens til faldet som var aringrsag til spaltning og fortraeligngning Den eneste maringde at
overvinde spaltningen paring er at se paring den som to sider af samme sag Her kommer kunsten som
et helende plaster paring den tilsyneladende spaltning40
Naringr Soslashrensen omtalte sit forfatterskab saring var det hverken udelukkende for sig selv
eller for at forandre verden at han skrev sine vaeligrker Som han siger selv rdquoHvorfor skrev jeg
For at faring noget frem for at goslashre noget klarere ndash for mig selv og helst ogsaring for andrerdquo41
Soslashrensen ville bruge sine vaeligrker til at klargoslashre skjulte tilboslashjeligheder og samtidig finde det
som menneskene har til faeliglles
37 Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396 38 Soslashrensen Villy Digtere og daeligmoner s 15 ff 39 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 183 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 40 Dansk litteraturhistorie 8 s 225ff 1985 Gyldendal 41 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 140 2000 Gyldendal
23
Med sine vaeligrker fik Soslashrensen stor indflydelse paring sin samtid i Danmark i de litteraeligre
kredse Hans forfatterskab indeholdt kunst filosofi og samfundskritik og det forefindes
omtrent i denne raeligkkefoslashlge
Soslashrensen gik ud fra at mennesket var splittet og fremmed over for sig selv Han soslashgte
inspiration og bekraeligftelse hos forfattere filosoffer og psykologer og blev et markant led i
Danmark i forandringen af taelignkemaringder inden for litteratur fra eksistentialismen og over til
modernismen42 Soslashrensen fortolker nogle af Kierkegaards ord som bdquoden splittelse i barnets
foslashlelsesliv der gjorde det vanskeligt for den voksne at bevare en levende forbindelse med
detrdquo43 Muligheden for at vaeligre sig selv kan vise sig i angsten for at tage ansvar for sit eget liv
Soslashrensen saring paring kunsten som en udvej for at danne en selvstaeligndig personlighed men denne
vej maringtte garing igennem angsten og kunne komme til udtryk i symbolikken De symboliserede
psykiske kraeligfter viste sig som daeligmoniske bdquo-som fremmed ufortolkelig magtrdquo44
bdquoEngang var alt i orden nu er intet som det sig hoslashr og boslashr Dengang blev filosofferne
universalister nu bliver de undertiden nihilisterrdquo45
Dette var et udgangspunkt hos Soslashrensen hvor hans noveller drejer sig om naringr
opfattelsen af tilvaeligrelsen bryder sammen Det sker tit ved overgangen hos unge mennesker
naringr de er paring vej ud i livet men ogsaring ved omvaeligltninger i samfundet Mennesket mister
fodfaeligste og der lukkes op for nye foslashlelser som kan vaeligre en yderst positiv ting hvis de ikke
fortraelignges I hans novellesamlinger Saeligre historier (1953) og Ufarlige historier (1955) er det
et aringbenlyst gennemgaringende tema menneskets splittelse hvor den ene halvdel proslashver paring at
fortraelignge den anden halvdel
Med disse novellesamlinger blev Soslashrensen en banebryder for den fantastiske absurde
fortaeligllemaringde som slog igennem omkring 1960 Han brugte gamle genrer som fx folkeeventyr
legender og myter og fremstillede dem paring en ny og anderledes maringde med symbolik og et
tvetydigt men paring samme tid enkelt sprog46 En af de myter som han fortolkede var den
nordiske mytologi Han gendigtede den i 1982 og den er kendt under navnet Ragnarok ndashen
gudefortaeliglling Efter det naeligste afsnit kommer der en gennemgang og analyse af denne
historie
42 Litteraturharingndbogen s 501 Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal 43 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 11 2000 Gyldendal 44 Dansk litteraturhistorie 8 s 214 1985 Gyldendal 45 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 46 Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl s 501ff 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
24
Foslashrst kommer imidlertid et uddrag af hvad nogle kendte litteraturkritikere har skrevet
om Villy Soslashrensen Det goslashr jeg for at vise at Soslashrensens vaeligrker var aktuelle i den tid som de
udkom i men de er stadig lige saring aktuelle i dag aringrtier efter de blev skrevet
413 Udvalg af litteraeligr og filosofisk kritik af Villy Soslashrensen fra 1967-2006
Jeg har valgt at vise tre forskellige kritikeres holdning til Soslashrensens forfatterskab Den
aeligldste er fra 1967 hvor kritikeren fokuserer paring Soslashrensens sprog og stil og spaltningen i hans
novellesamlinger mens de to andre er fra det 20 aringrhundrede
Thomas Bredsdorff Saeligre fortaeligllere
Thomas Bredsdorff fokuserer paring Soslashrensens sprog i sin bog Saeligre fortaeligllere Ifoslashlge ham
saring er et af Soslashrensens kendetegn humoren i hans fortaeligllinger Det goslashr han ved at genoplive
doslashde metaforer som fx i Soldatens juleaften hvor soldaten ser himmelfalden ud han var jo paring
vej til Jorden i en faldskaeligrm
Novellen Hjemvejen handler om rdquosyndefaldetrdquo naringr seksualdriften bliver aktiv hos et
par drenge Soslashrensens sprog er billedrigt og tvetydigt som fx naringr han beskriver en samtale
mellem et par af personerne Rudi og Per
rdquo-Har du noget i pungen spurgte Rudi uhyggeligt
-Jeg har slet ikke pung
Rudi lo og foslashlte efter alle vegne ogsaring der hvor han allernoslashdigst ville befoslashles og hvor han dog
ikke kunne have pengerdquo Laeligseren opfatter dobbeltspillet med ordet pung som baringde kan
bevare penge og ogsaring testikler
rdquoDet er filosofiens opgave at skelne mellem begreberne men deri bunder ogsaring deres
begraelignsning Det er digtningens styrke at den kan vise hvor naeligrt forbundne de er hvor
uadskillige de stoslashrste modsaeligtninger er til stede i menneskerrdquo47
Her henviser Bredsdorff til legenderne i Saeligre historier hvor Soslashrensen naringr at fremtrylle
disse modsaeligtninger med sit sprog og stil
Bredsdorff omtaler ogsaring splittelsen hos Soslashrensen hvor mennesket hverken er godt eller
ondt men har to viljer Splittelsen kan vaeligre paring det psykologisk plan og det er tydeligst i
47 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 26
Gyldendals Ugleboslashger
25
Soslashrensens foslashrste noveller legender i Saeligre historier (1953) Splittelsen som foregaringr i en
politisk-social virkelighed mener Bredsdorff bedst kan ses i Formynderfortaeligllinger (1964) 48
Bredsdorff beskriver lighedspunkter mellem stilen hos Soslashrensen og stilen i H C
Andersens eventyr I en typisk periode sidestilles hovedsaeligtningerne de er asyndetiske men
de underordnede saeligtninger og bindeord udtrykker det logiske forhold mellem dem49 Hans
sprog indeholder eventyrlogik som fx i Koncerten hvor alle maringtte spidse oslashren men boslashrnenes
oslashren indeholdt mest brusk og mindst kalk og var derfor bevaeliggeligst og var derfor gode til
spidsning50
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk
I sin bog Det etiske kunstvaeligrk omtaler Stoslashvring Soslashrensens forfatterskab som vaeligrende
foslashrst og fremmest kendetegnet ved en konsekvens og en kontinuitet51
Det er i overensstemmelse med Soslashrensens egne ord
Jeg mente at kunne konstatere at forfatteres hovedinteresse i deres livs loslashb bevaeligger sig fra de
individuelle over de sociale til de rdquoevigerdquo problemer (i en slags overensstemmelse med de
kierkegaardske stadier)hellip52
Stoslashvring henviser ogsaring til bogen Digtere og daeligmoner og problemkomplekset rdquofaldetrdquo
et ord som har flere konnotationer og som kan baringde staring for en personlig spaltning mellem
foslashlelse og intellekt og et socialt vaeligrdisammenbrud
Stoslashvring henviser ogsaring til Soslashrensens ord i Talt en interviewbog som blev udgivet efter
Soslashrensens doslashd hvor Soslashrensen siger om Digtere og daeligmoner at den blev skrevet efter at han
havde skrevet fiktive tekster rdquoJeg opdagede at det netop ikke var noget man fandt paring men
noget der var og som man skulle finde fremrdquo (Talt s 84)rdquo53 Dvs at den kunstneriske
fantasi er bundet til arketypiske figurer faeligllesmenneskelige grundoplevelser
Stoslashvring citerer Soslashrensens ord fra Digtere og daeligmoner fordi Stoslashvring mener at det
48 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 49 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 38 Gyldendals Ugleboslashger 50 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 51 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 13 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 52 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 145 2000 Gyldendal 53 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 23 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
26
rdquo er vigtigt fordi det bestemmer den litteraeligre modernismens almene karakter der er
blevet vedtagen norm i Danmark ogsaring gennem Torben Brostroslashms kritiske virkerdquo54
Citatstedet er
rdquoHer er det paring sin plads at minde om den rdquonihilistiskerdquo oplevelse af spaltning og
sammenbrud som blev beskrevet af de betydeligste moderne digtere og som hos dem blev
epokegoslashrende fordi den individuelle fortolknings sammenbrud medfoslashrte erkendelsen af den
gamle epokes sammenbrudrdquo55
Stoslashvring citerer ogsaring Soslashrensen fra Hverken-eller
rdquoHvad der fuldbyrdes i det enkelte menneskes foslashlsomme overgangstid har sin analogi
i de kritiske overgangstider i historienrdquo56 Stoslashvring har dette citat med for at paringvise at
Soslashrensen optraeligder flere steder med analogier mellem kritiske menneskealdre og historiske
overgangs aldre hvor der er skel mellem intellekt og foslashlelse og mellem foslashr og nu Det mener
Stoslashvring er et vidnesbyrd om at Soslashrensens inspiration stammer fra C G Jungs
dybdepsykologi som netop koncentrerede sig om de arketypiske moslashnstre57
Jon Helt Haarder
Jon Helt Haarder omtaler tidsskriftet Vindrosen hvor Soslashrensen var redaktoslashr sammen
med Klaus Rifbjerg som platform for den danske modernisme i tresserne Senere hen vakte
bogen Oproslashr fra midten58 oproslashr baringde paring hoslashjre- og venstrefloslashjen og Soslashrensens gendigtning af
Ragnarok skabte uro i hoslashjskolekredse Det som kendetegner Soslashrensen er at til trods for at han
omhandler store emner saring formaringr han at goslashre det paring en maringde at man ikke behoslashver at vaeligre
ekspert for at forstaring ham Dobbeltheden er tydelig i Soslashrensens historiers sprog Sproget er en
blanding af boslashrns talesprog men ogsaring leg med ord og vendinger og doslashde metaforer og
Soslashrensens sprog forbindes ofte med H C Andersens sprog og stil Ifoslashlge Haarder er det
karakteristisk for forfatterskabet at det individuelle og sociale ikke kan isoleres fra hinanden
Novellen Silvanus af Nazareth fra Saeligre historier handler om hvordan det onde opstaringr ved at
udgraelignse det onde i stedet for at forsones med det og det drejer sig i politik om at forlige
54 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 48 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 55 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 139ff 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 56 Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger s 206 1963 4 oplag 1963 Gyldendal 57 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 49 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 58 Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
27
ekstremerne Paring samme tid som Soslashrensens filosofi er forsonende saring er splittelsen et
gennemgaringende tema Villy Soslashrensen var optaget af overgangssituationerne og rdquoFaldetrdquo som
ikke kan goslashres om Man skal om bedst muligt leve med splittelsen og indrette samfundet
saringdan at den enkelte har bedst mulige vilkaringr for at klare denne opgave Kunstens rolle er at
fortolke virkeligheden og Haarder henviser til Villy Soslashrensens ord Den moderne kunst er den
enkeltes og faeligllesskabets skyggeside og hvis den fortraelignges garingr det ud over samfundets indre
balance
Kunsten er disharmonisk men ved at erkende disharmonien kan det moderne
menneske komme naeligrmere det gode sande og skoslashnne59
Digtning og filosofi ses som to sider af samme sag digteren og filosoffen som to sider
af samme person og paring en maringde kan Villy Soslashrensen ses som en spaltet person filosof og
digter Haarder mener at spaltningerne i Soslashrensens historier hverken heles eller smelter
sammen men bliver ved med at forgrene sig Haarder kritiserer ogsaring
modernismekonstruktionen og mener at det er meget svaeligrt at placere Soslashrensen
litteraturhistorisk og han kan heller ikke placeres som kulturradikal som
modernismekonstruktionen vil goslashre60
Paring den ene side er der Oproslashr fra midten som beskrev den moderne Utopia hvor der
blev taget tillid til individet i et menneskeligt samfund som var baringde i oslashkonomisk og
oslashkologisk balance og magten var fordelt Paring den anden side er der Ragnarok inspireret af det
angstfyldte storpolitiske klima og Ragnarok ender med Ragnarok og verden genopstaringr
ikke61
59 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag 60 Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018) 61 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
28
42 Analyse af Ragnarok
Denne del indeholder en analyserende gennemgang af Ragnarok hvor jeg har valgt at
have analysen kronologisk fordi jeg mener at ved det kan man bedre laeliggge maeligrke til hvordan
handlingsforloslashbet peger i en bestemt retning mod selveste Ragnarok Jeg har valgt i dette
afsnit at henvise til sider i Ragnarok ved at saeligtte i parentes Soslashrensens efternavn aringrstallet
1983 som viser til den udgave af Ragnarok som er min kilde kolon og til sidst sidetal
Det foslashrste afsnit Guder og jaeligtter starter med en typisk eventyrindgang Der var
engang en verdenhellip Her beskrives verdens sammensaeligtning men verdensbilledet er
forskelligt det kommer an paring fra hvilken synsvinkel du ser det Aserne paringstod at de havde
vaeligret der helt fra begyndelsen og at det var dem som havde skabt verden og menneskene
med Ved det lille ord paringstod sarings der tvivl om at det er rigtigt og tvivlen bliver endnu stoslashrre
fordi ingen mennesker kan huske det saring de maring bare tro paring hvad aserne siger for aserne var
dem overlegne Der er ogsaring det lille indskudsord ja foran paringstanden om at aserne havde skabt
verden og det giver teksten karakter af en mundret fortaeligllemaringde ligesom i H C Andersens
eventyr
Den tredje type af vaeligsener var jaeligtter og de rdquoparingstod at de havde vaeligret der foslashr aserne
ja at hele verden oprindelig var deres og aserne havde taget den fra dem og lavet den omrdquo
(Soslashrensen 1983 7)
I dette afsnit faringr laeligseren ridset konturerne op til hvad der faktisk ender med Ragnarok
men det kan man ikke vide foslashr historien er blevet gennemlaeligst Men alle elementerne er der
Vi ser uenighed om hvem der kom foslashrst og ikke mindst de forskellige vilkaringr hos jaeligtter og
aser Paring den ene side saring levede aserne et evigt liv hvor de var godt fodret af menneskenes
ofringer og de kunne kun doslash i kamp Paring den anden side var der jaeligtterne som levede af den
vilde natur De kunne blive gamle og doslash men de kunne ogsaring foslashde boslashrn og var faktisk blevet
saring mange at de traeligngte til mere jord Paring den anden side igen saring var aserne blevet golde og
formerede sig ikke
Her ser vi et verdenssystem hvor der er splittelse mellem aser og jaeligtter og ubalance i
verdens goder Aserne sidder paring magten i kraft af deres kloghed og ved hjaeliglp af nogle varingben
med overnaturlige egenskaber Et spyd som hed Gungner og gik igennem alt det som det
ramte et svaeligrd Skraeligp som kunne svinge af sig selv og til sidst en hammer Mjoslashlner som
altid ramte og vendte tilbage til asen som kastede den To af disse varingben taber guderne selvom
de fik Mjoslashlner tilbage ved snuhed og vold og selvom laeligseren eventuelt ikke synes det goslashr saring
meget at et par varingben bliver vaeligk saring kommer det til at spille en stor rolle i verdens undergang
29
Denne splittelse er opstaringet foslashr rdquohistoriskrdquo tid og laeligseren kan ikke tage stilling fordi
han ikke ved hvem kom foslashrst Det kan ogsaring godt vaeligre at de er opstaringet paring samme tid men pga
forskelligheden mellem dem saring har guderne taget magten og de beholder den ved hjaeliglp af
deres overlegenhed De forsoslashger ikke at dele goderne med jaeligtterne men denne skaeligve
magtbalance bliver vedligeholdt med en slags fredspagt
I afsnittet er der flere henvendelser til at aserne muligvis var bange for at tabe magten
Der bliver naeligvnt at en mulig grund til at aserne ikke fik boslashrn var at de hoslashjeste af guderne var
bange for at miste magten hvis der kom nye guder Afsnittet slutter med at fortaeliglle om at
guderne spekulerede over at danne en menneskehaeligr for at bruge alle de varingben som var blevet
lavet af dvaeligrge i deres tjeneste Da det kun var jaeligtter som de kunne slarings med er det
underliggende at paring et tidspunkt bliver der kamp mellem jaeligtter og guder
Hvorfor indleder aserne sig paring en kamp Det var den eneste maringde for dem at doslash paring saring
de burde proslashve paring at bevare freden og garing paring kompromis med jaeligtterne og holde de aftaler som
de havde lavet med dem Hypotesen er at det er magten som de eller i hvert fald
krigsguderne er bange for at miste og de vil hellere doslash end at tabe den
I det andet afsnit Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder ses at der var noget lusket ved
Odin Naringr han rejste til Midgaringrd gjorde han det ofte i en forklaeligdning hvor han skjulte sit
manglende oslashje med en klaphat Her skinner Soslashrensens ordspil igennem fordi hvordan kan
man skjule det som ikke er der Klaphat kan ogsaring have en overfoslashrt betydning et fjols Ifoslashlge
Soslashrensen var Odin ikke til at genkende i den forklaeligdning men mon han ikke var den eneste
som gik saringdan klaeligdt i Midgaringrd og saring ud som en idiot (Soslashrensen 1983 11) Odin havde ogsaring
spioner ravnene Hugin og Munin som floslashj af sted om morgenen og hviskede deres
oplysninger i hans oslashre om aftenen Odin fremstaringr som eacuten som ikke stoler paring nogen hverken
fjenden eller dem som burde vaeligre paring hans side og han ligger hele tiden paring lur
Loke og Odin er vigtige aktoslashrer i magtspillet som foregik mellem jaeligtter og aser Ifoslashlge
den nordiske mytologi var Odin den mest magtfulde gud men i Soslashrensens fremstilling
begynder man at betvivle det Han vidste alting fordi han havde drukket af Mimers broslashnd og
han kunne forudse hvad der ville ske og derfor forebygge Ragnarok men det goslashr han alligevel
ikke og eventuel forklaring til det kommer senere i historien
Odin kunne bestemme meget og havde altid det sidste ord skoslashnt han havde nogle
faeligllesmoslashder med de andre guder for at lytte til dem men hvilke afslutninger blev taget var
helt afhaeligngigt af Odin En af de regler som han havde sat var at de som faldt i krig skulle
komme op til Valhal hvor de kunne blive ved med at slarings og draeligbe hinanden (Soslashrensen 1983
15) Det gjorde det attraktivt for rigtige maelignd at garing i krig fordi hvis man doslashde af sygdom saring
30
endte man hos Hel som var et forfaeligrdeligt sted at vaeligre doslashd i Det var ikke godt at ligestille
alle ved doslashden fordi som Tyr sagde saring styrkede det kampmoralen blandt de levende
mennesker hvis de vidste at noget godt var i vente ved at doslash i kamp Godt nok blev der lavet
en pagt om at halvdelen af dem som faldt i krig skulle komme til Freja i Folkvang og da hun
var kaeligrlighedsgudinde kunne det ikke vaeligre saring slemt
Naringr Loke praeligsenteres i Ragnarok (Soslashrensen 1983 14) saring kan der siges at han er en
baringde-og person det vil sige at oprindeligt er han jaeligtte som er kommet over til guderne og er
naeligsten blevet som eacuten af dem Han er smart og intrigant han blandes hele tiden ind i historiens
handling som igangsaeligtter eacuten som volder problemer og paring samme tid reder han traringdene ud og
redder guderne fra deres knibe Senere i den samme paragraf saring bliver Loke omtalt som en
halv jaeligtte og at muligvis kan det vaeligre grunden til at han ikke synes han er accepteret af
guderne Lokes rolle er uklar mens de andre guder har hver deres forudbestemte faste
position og funktion Odins soslashnner Tyr og Tor er krigsguder Brage er digternes gud Balder
er retsguden og Hoslashder den blinde gud er intet
Er Loke en jaeligtte en halvjaeligtte eller simpelthen eacuten som har konverteret til guderne
eller muligvis det hele paring en gang Det er ikke tydeligt og det er gennemgaringende i historien at
laeligseren aldrig ved hvilken side han staringr paring eller om han staringr paring nogens side Han er muligvis
en dobbeltagent x-faktoren i historien som alligevel er noslashdvendig ellers var der ikke nogen
historie
Allerede i slutningen af andet kapitel Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder i Ragnarok
paringpeger Loke at Odin idet han er alvidende veacuted at alle disse menneskelige krigere er
noslashdvendige for at forhindre gudernes undergang (Soslashrensen 1983 19) Men det goslashr Loke
aringbenbart ogsaring Han er ligesom Odins skyggeside fordi han veacuted ligesom Odin at der kommer
til at blive krig mellem de to magter jaeligtterne og guderne Loke kan ogsaring ses senere i historien
som Balders moralske samvittighed naringr han ivrer ham til at detronisere Odin for at undgaring
Ragnarok Balder som fremstaringr som en maeliggler i historien goslashr sig lidt efter lidt klart at der
kommer til at blive en kamp som muligvis kan foslashre til gudernes undergang eller Ragnarok
som er et tabu ord hos guderne Det som truer dem taler de ikke om men de fortraelignger det
Der er uenighed mellem guderne skoslashnt de har hver deres felt til at tage vare paring og
uenigheden bliver klarere naringr Ragnarok naeligrmer sig Freja kaeligrlighedsgudinden synes det er
uretfaeligrdigt at kun dem som doslashde under kamp kom til Valhal Vi ser ogsaring splid mellem
aeliggtepar hvor fx Sif Tors kone bare skulle holde sin mund fordi Tor altid kom til at
overdoslashve hendes ord ved at raringbe hoslashjere Det samme gaeliglder Frigg Odins kone hvis stemme
Odin proslashver ikke at overdoslashve men han overhoslashrer den
31
I tredje afsnit Ydun og hendes aeligbler ser man Odins snedighed dengang han lod taelignde
et baringl da Loke kom flyvende til Asgaringrd som falk og med Ydun som noslashd og jaeligtten Tjasse som
kaeligmpefugl paring jagt efter dem Dengang blev jaeligtten draeligbt inden for Asgaringrds vaeliggge og det er
et brud paring pagten mellem jaeligtter og aser om ikke at draeligbe hinanden Det er selvfoslashlgelig Loke
som saeligtter forloslashbet af sted ved at narre Ydun ud i skoven med sig og hun bliver kidnappet af
en kaeligmpefugl Om det er noget som Loke har bestemt i samraringd med jaeligtterne ved man ikke
det soslashrger Soslashrensens tvetydige sprog for Loke antyder at han har fundet aeligbler ude i skoven
som muligvis var bedre end Yduns aeligbler Og han bruger R-ordet Ragnarok for at faring Ydun
med sig op paring vingerne for at finde ud af om aeligblerne som han siger at han fandt er lige saring
magiske som Yduns aeligbler og det ville blive katastrofalt hvis de faldt i jaeligtternes haelignder Ude
i skoven taelignker Ydun om Loke havde narret hende eller havde han muligvis ikke behov for
aeligbler for at holde sig ung og smuk
Det ender med at Tjasse bortfoslashrer Ydun og Loke maring af sted for at hente hende tilbage
Yduns aeligbler som holder guderne unge og friske var ikke tilgaeligngelige mens Ydun var vaeligk
og de er alle blevet gamle undtagen Loke Da Loke bliver sendt afsted for at redde Ydun
tilbage siger han at det ville blive gudernes undergang hvis de ikke vendte tilbage Endnu en
gang tvetydigheden hvor guderne og laeligseren ved ikke om det er gudernes undergang hvis
Ydun ikke vender tilbage eller om det er gudernes undergang hvis Loke ikke vender tilbage
eller den tredje mulighed hvis de begge to bliver vaeligk for altid Det er ogsaring Loke som
opfinder den selskabsleg at Skade Tjasses datter kan vaeliglge sig en mage ud fra gudernes
taeliger Det goslashr hun som kompensation for drabet af hendes fader og gudernes brud paring aftalen
mellem guder og jaeligtter Hun havde oslashje for Balder som var den skoslashnneste men det blev
Njords storetaring som hun fik fat i Njord kom aldrig til Udgaringrd og Skade kom ikke rigtigt til at
trives i Asgaringrd men de moslashdtes til fester Skoslashnt Soslashrensen ikke naeligvner det saring kunne man
fundere over hvad der var sket hvis Balder og Skade var blevet gift og han muligvis taget over
til Udgaringrd Eller de havde haft et forhold hvor de boede hver sit sted men alligevel var
forenede i aeliggteskabet og fik boslashrn sammen Det kunne have aeligndret meget paring balancen mellem
jaeligtter og guder og eventuelt forandret det som ser ud til at vaeligre en uundgaringelig vej til
Ragnarok
I fjerde afsnit Ulven og ormen var fenrisulven og midgaringrdsormen pludselig dukket op
i Asgaringrd og guderne vidste ikke rigtig hvad de skulle stille op med dem Odin kom ned fra
Lidskjalv og talte som et orakel ndashMoslashder du ondt saring maeligrk det som ondt Giv ej dine fjender
fred (Soslashrensen 1983 33) Dette opfattede aserne paring forskellig vis og nogle mente at ormen
og ulven kunne bruges i kamp mod fjenden mens andre mente at de var onde Det endte med
32
at de opfostrede dem i Asgaringrd i stedet for at aflive dem og det blev endnu en brosten paring deres
vej til Ragnarok Hvis Odin vidste alt saring burde han have givet klar besked og sagt til de andre
aser at de skulle draeligbe disse udyr men hans dunkle udsagn er endnu et bevis paring hans
manglende vilje til at foregribe begivenhedernes gang Loke giver Tor gode fornuftige raringd
om at det ikke var muligt at knuse ormen med Mjoslashlner og hammeren kunne sidde fast i
ormen som den gjorde saring senere hen da Tor tog med Hym til soslashs for at fange ormen og draeligbe
den eacuten gang for alle Lokes loslashsning paring hvordan de kunne komme af med ormen var at drukne
den men den loslashsning viste sig senere hen ikke at vaeligre saring god fordi ormen blev ved med at
vokse og snoede sig omkring Midgaringrd og ender med at sluge Gungner og Odin ned i
Ragnarok Var det noget som Loke vidste paring forharingnd Det kan man ikke vide fordi han gav
sig ikke ud for at vide alting ligesom Odin og der er ikke rigtig muligt at finde ud af hvilken
side han er paring om han er paring nogens side eller han er som katten kun sin egen herre
I femte afsnit Kaeligmpemuren saring ville Odin sikre Asgaringrd bedre ved at bygge en
kaeligmpemur omkring den En jaeligtte Hrungner som drak sig fuld i Asgaringrd pralede af at han
ville draeligbe alle guder og jaeligvne Asgaringrd med jorden kun Freja ville han tage med sig Odin saring
nu en grund til en oprustning eller i hvert fald skulle guderne isolere sig fra de farlige Det var
efter hans opfattelse blevet farligt for kaeligrlighedsgudinden Freja at tage til Midgaringrd Det var
hende som spredte kaeligrlighed mellem mennesker og det var noslashdvendigt at sikre Asgaringrd mod
invasion af jaeligtter Tilfaeligldigvis kom der en bygherre i en menneskeskikkelse forbi som tilboslashd
at bygge en kaeligmpemur paring et aringr hvis han fik Freja som beloslashnning og sol og maringne som bonus
Det er Loke som griber ind her og gambler med Freja Ifoslashlge det som han siger saring skulle
betingelserne kun vaeligre akkurat saring strenge at det ikke kunne vaeligre muligt for bygherren at
opfylde dem Guderne gik ind paring den aftale mens Odin tav (Soslashrensen 1983 41) Balder saring
meget hurtigt at dette kunne ende galt og han proslashvede paring at faring de andre til at bryde aftalen i
tide Det er Balder som er den fornuftige han kan ikke se ind i fremtiden ligesom Odin men
han kan bruge sin sunde fornuft til at raeligsonnere for sine meninger Men de andre guder mente
ikke at et almindeligt menneske kunne bygge muren paring et aringr saring de lyttede ikke til Balder Da
aserne senere hen fandt ud af at bygherren godt kunne staring ved sin del af aftalen fik de Loke til
at redde dem saring han ikke kunne lave muren faeligrdig men de gav ogsaring Loke skylden for denne
aftale med bygherren Bygherren blev saring vred at han kastede store sten efter aserne og de saring
at han var en jaeligtte og Tor draeligbte ham med sin hammer Her overtraeligder guderne igenpagten
med jaeligtterne ved at draeligbe eacuten af dem endda indenfor Asgaringrds mure (Soslashrensen 1983 43)
Her kan man sidestille bygningen af muren med oprustningen i efterkrigsaringrene og
hvordan det som blev set paring som fare og angsten for de andre eskalerede Skellet blev
33
skarpere og ingen forsoning var i sigte Der er klare modsaeligtninger det er dem og os og
vesten skulle bare beskytte sig mod kommunismen og dens onde Paring samme tidspunkt var der
opgang i industrien og i tresserne kom der flere tusinde muslimske gaeligstearbejdere til
Danmark og Vesteuropa for at arbejde paring fabrikker og i andre lavtloslashnnede stillinger men de
integreredes ikke Nu var det ikke saringdan at de blev draeligbt da der ikke var mere behov for dem
I bla Danmark er der stadigvaeligk en kloslashft mellem mange af anden- og
tredjegenerationsindvandrere og nye muslimske immigranter og flygtninge paring den ene side
og etniske danskere paring den anden side Det som vi ikke kender er vi bange for og vi foslashler at
vi maring beskytte os imod det Det er et velkendt mantra som er lige saring aktuelt i dag som
dengang de mytologiske sagn blev sat i ord
I sjette afsnit Balders droslashmme droslashmmer Balder foslashrst at alle guderne angriber ham
undtagen Hoslashder og Loke og at han varinggner op i Helhjem Senere hen droslashmmer han verdens
undergang som den kommer til at foregaring og for en stund betvivler han sin fars evner som den
som sidder paring magten Her kommer Balder ud for en eksistentiel krise pga sine droslashmme han
tvivler paring sig selv og han bliver ogsaring angst for ikke at komme i Helheim men mere det ikke
at eksistere Han som skulle foslashle sig sikker og beskyttet af muren Mjoslashlner Grungner og Frejs
svaeligrd begynder pga sine droslashmme at tvivle paring at det er nok
Det er Loke som saringr tvivl i Balders sind om Odin om at han virkelig er alvidende
Hvis Odin vidste alt hvorfor gav han saring fenrisulven lov til at vokse fenrisulven som endte
med at sluge Odin i Ragnarok Paring den anden side hvis Odin ikke vidste hvad der ville ske saring
var han ikke alvidende og hvilken slags gud var han saring Endnu et bevis paring Odins passivitet
som intet goslashr for at afvaeligrge Ragnarok dvs hvis han var alvidende men hvis han ikke var det
saring skulle han ikke vaeligre selvbestaltet som den hoslashjeste gud Dette afsnit er et omdrejningspunkt
i historien Indtil nu saring har laeligseren kun laeligst om hvilke vaeligsener der er i verdenen og
hentydninger mest fra Loke om at der muligvis bliver Ragnarok Der er ogsaring blevet
beskrevet episoder hvor guderne har brudt pagten med jaeligtterne skoslashnt det ikke har haft de helt
store efterfoslashlger endnu Det er ogsaring foslashrst nu at der kommer en direkte beskrivelse af
ragnarok godt nok camoufleret i Balders droslashm men Balder er en gud som man kan stole paring
og fornuftens gud men for ham er droslashmmene saring virkelige at han betvivler sin egen
doslashmmekraft til at skelne mellem virkelighed og fantasi (Soslashrensen 1983 s51)
I syvende afsnit Ulven kommer i snor havde aserne endeligt fundet ud af at
sandsynligvis levede Midgaringrdsormen i bedste velgaringende i havet i stedet for at lide
druknedoslashden og fenrisulven var blevet farligt stor og eventuelt kunne den vende sig i mod
dem Loke finder paring en selskabsleg med ulven for at han ville give guderne lov til at binde
34
ham med en snor men det er Tyr som havde opfostret fenrisulven som maringtte ofre sin ene arm
saring fenrisulven kunne toslashjres med Glejpner Maringske var det en forkert beslutning at toslashjre ulven
fordi paring den maringde kunne den aldrig blive deres tjener men det var sikkert at den ville vende
sig imod guderne hvis og naringr den ville slippe fri Paring samme maringde kan det overfoslashres til at naringr
nogen undertrykkes saring faringr du aldrig vedkommende til at staring ved din side og kaeligmpe din sag
hvis der senere er behov for det Den undertrykte vil altid vende sig imod sin undertrykker
ved foslashrste lejlighed
Odin som skal blive opslugt af ulven i ragnarok holder sig vaeligk mens de andre guder
proslashver at loslashse problemet Det er ligesom han bliver mere og mere fjern efter som katastrofen
ragnarok som han kender til naeligrmer sig Der siges aldrig direkte at han muligvis kunne
afvaeligrge ragnarok fordi han er alvidende men tvivlen om at han er alvidende er nu til stede
Muligvis har Odin snydt sig til magten ved at lade som om han var den mest kompetente pga
sine enestaringende evner i forhold til de andre guder som hver havde deres domaeligne i gudernes
verden men han var ogsaring deres far og muligvis havde han derfor siddet for laelignge paring tronen
I ottende afsnit Frejs kaeligrlighed bryder Frej imod Odin ved at liste sig op i Lidskjalv
som var et sted som kun Odin maringtte komme til Foslashr det havde Frej haft en samtale ved Freja
hvor de luftede kaeligtterske tanker omkring Odins forbud mod at andre besteg Lidskjalv Kunne
det vaeligre at der ikke var noget at se og Odin kun saring det han ville og ville have andre til at
indse Endnu en gang fremkommer der tvivl hos nogle af guderne om at Odin er ufejlbarlig
Naringr Frej saeligtter sig i Lidskjalv faringr han oslashje paring Gerda en smuk jaeligttepige ovre i Udgaringrd Da Frej
taler med sin soslashster om det og fortaeligller hende hvad han har set fra Lidskjalv siger han at han
havde set at det var umuligt at besejre jaeligtterne men det var noslashdvendigt at leve med dem i
fredsommelighed (og kaeligrlighed efter Frejas opfattelse) Her faringr laeligseren en ny synsvinkel paring
hvordan man kan undgaring Ragnarok og loslashsningen er saringre enkel ved at leve sammen med dem i
fred Odin deltager ikke direkte i hvad der sker men Frej faringr ikke lov til at tage af sted fra
Asgaringrd som var en ordre fra Odin Det bliver til at han betror sig til Loke Her tabes Frejs`
svaeligrd fordi Loke fik det narret fra Frej og gav det til Gym Gerdas far og ifoslashlge Loke havde
Gym opfattet det som symbol for fred at Frej havde givet svaeligrdet som kunne svinge selv i
bytte for kaeligrligheden Her taber aserne svaeligrdet og det er et led i at svaeligkke dem i kampen
mod jaeligtterne i Ragnarok Her afviger Soslashrensen fra Snorre-Edda for i den er det Skirnir Frejs
skosvend som tager ud paring rejsen for at fri til Gerda men Soslashrensen giver denne rolle til Loke
muligvis for at vise hvor hjaeliglpsom han er -eller snu Dette skaber en splittelse mellem
guderne og krigsguderne vil lade handlen garing tilbage Odin blander sig og som saeligdvanligt
ytrer han sig i korte saeligtninger
35
helliphvis guder begynder at slaring paring guder hoslashrer alt op Guder er staeligrkere end jaeligtter hvis ikke
guder staringr paring jaeligtters side Guder er svagere end jaeligtter hvis guder har mere end eacuten vilje
Jaeligtter lader ikke en handel garing tilbage der er til deres fordel Ilde garingr det naringr andre vil
indtage min plads62
Her advarer Odin guderne om at de maring staring sammen hvis de ikke vil nedkaeligmpes af
jaeligtterne Hans sidste saeligtning foslashr han garingr tilbage hvor han siger at ulykken ville ramme hvis
nogen forsoslashgte at tage hans plads kan forstarings paring to maringder Er det Frej som har afstedkommet
en lavine af ulykker ved at snige sig til at sidde i Lidskjalv og tabe sit hjerte til Gerda eller er
det et varsel til den som eventuelt ville tage magten fra ham Her skal man have i tankerne at
det er Balder som er potentiel arvtager ndashhan er endda begyndt at betvivle Odin som overgud
og flere af guderne Frej og Freja er ikke sikre paring Odins ufejlbarlighed Paring samme tid som
guderne isolerer sig fra det fremmede dvs jaeligtterne fordi de er bange for at komme i krig med
dem hvis de nu tabte saring isolerer Odin sig fra de andre guder Odin er bange for at mist sin
magt inden for gudeverden og han vil at guderne staringr sammen under hans styre Splittelsen er
accelereret i Asgaringrd og guderne har tabt det foslashrste varingben Frejs svaeligrd som skulle vaeligre med
til at beskytte dem mod jaeligtterne
I niende afnit Tors rejse til Udgaringrd skal Tor af sted til Udgaringrd og give jaeligtterne en
laeligrestreg fordi jaeligtterne narrede dem lidt for ofte Odin som var den maeliggtigste af guderne
sad hele tiden i Lidskjalv og fulgte med i hvad der skete saring Tor syntes han skulle tage affaeligre
som den daglige leder Tor beordrede Loke at tage med fordi han var den eneste som kendte
vejen men han skulle holde sin mund hele tiden og Loke tog ham paring ordet og proslashvede ikke at
snige sig udenom Paring rejsen bliver Tor narret gang paring gang af jaeligtterne og hans aeligre bliver
kraelignket Naringr han endelig giver Loke lov til at tale igen fortaeligller Loke ham hvordan han er
blevet taget ved naeligsen Loke sposlashrger Tor hvorfor han ikke har vaeligret opmaeligrksom paring at
jaeligtterne var lumske fordi det var noget som Tor hele tiden talte om Man maring huske paring at
grunden til at guderne havde magten var fordi de var klogere end jaeligtterne men her lader Tor
sig narre af deres fyrste jaeligtterne er ved at blive klogere Guderne har ogsaring tabt svaeligrdet som
selv kunne svinge over til jaeligtterne Der er begyndt at komme skaringr i deres uovertrufne magt
over jaeligtterne og magtbalancen var ved at forandre sig til jaeligtternes fordel Der bliver ogsaring
hele tiden mere og mere splid mellem guderne og det vises i dette afsnit naringr Tor mener at han
maring blive stedfortraeligder for Odin fordi han ikke viste sig men hele tiden sad i Lidskjalv Tor er
en krigsgud og han vil konkurrere mod jaeligtterne men bliver snydt af dem saring han og hans
62 Soslashrensen Villy Ragnarok s 66 1982 5 oplag 1983 Centrum
36
foslashlge taber alle de udfordringer som de garingr igennem Vi ser at magtbalancen mellem guder og
aser er ved at forandre sig jaeligtterne er blevet flere fordi de yngler og faringr boslashrn de har faringet fat i
Frejs svaeligrd og ikke mindst er de blevet snu og klogere end nogle af guderne men det maring
fremhaeligves at Tors evner laring inden for styrke men ikke begavelse
I tiende afsnit Tors fisketur naeligvnes hverken Loke eller Odin men den indeholder
derimod en beskrivelse af Tors` mislykkede forsoslashg paring at fange midgaringrdsormen sammen med
jaeligtten Hym Det gik ikke saring godt saring Tor smider hammeren efter ormen men hammeren
kommer ikke tilbage I raseri draeligber han Hym saring der havde guderne tabt et andet vigtigt
varingben og endnu engang havde guderne draeligbt en jaeligtte uden skyld Det var faktisk Tors formaringl
kun at give Hym en laeligrestreg fordi efter Njords opfattelse saring drev Hym rov paring havet med sin
hvalfangst men Tor draeligber ham og en gang til bryder en af guderne fredspagten ved
jaeligtterne
Loke havde sagt det foslashr til Tor mens ormen stadigvaeligk var paring land at det ikke nyttede
at draeligbe den med en hammer Alligevel tager Tor ikke notits af det der paring havet fordi han
ikke har kontrol over sit temperament og han vil bruge sin styrke
I ellevte afsnit Mjoslashlner eller Freja kaldte Odin guderne sammen fordi han havde set
fra Lidskjalv Tors skamfulde rejse for at fange midgaringrdsormen Her saeligtter Odin det i ord som
foslashr kun var blevet hentydet til og han taler direkte til guderne hellipHvis guder har mere end eacuten
vilje har de ingen vilje Frej har paring egen haringnd sluttet fred Tor har paring egne haringnd foslashrt
krighellip(Soslashrensen 1983 89) Her maeligrker man at der er splittelse imellem guderne Frej tabte
svaeligrdet Skraeligp i bytte for Gerda og nu har Tor tabt Mjoslashlner Guderne er ikke mere som en
glad ubekymret enhed under Odins staeligrke styre men de er begyndt at handle paring eget initiativ
og foslashlge deres instinkter To af deres tre magiske varingben som skulle beskytte guderne er vaeligk
og kommet i jaeligtternes eje men det sidste bliver opbevaret hos Odin
Jaeligtterne kommer med et fredstilbud om at de beholder Mjoslashlner som bod for Hyms
mord men de vil ikke laeligngere finde sig i rdquoat lide overlast fra gudernes siderdquo (Soslashrensen
1983 91) Hvis guderne ikke var parate til det saring var der ogsaring den mulighed at de leverede
Mjoslashlner tilbage I saring fald ville de genoprette fredsaftalen fra dengang Frej og Gerda blev gift
ved at Freja bliver gift med jaeligtten Trym og hun skal bo i Udgaringrd Det er stadigvaeligk jaeligtternes
oslashnske at der bliver fred mellem dem og guderne men de vil gerne have et symbol paring det
enten beholde Mjoslashlner eller at Freja flyttede over i Udgaringrd ligesom Gerda flyttede over i
Asgaringrd Balder den kloge gud peger paring det dilemma at hvis Freja bliver hos jaeligtterne saring er der
ikke behov for Mjoslashlner fordi der saring vil opstaring fred Derimod kan guderne ikke undvaeligre Freja
Hun er kaeligrlighedsgudinde og hun soslashrger for kaeligrligheden blandt menneskene og uden
37
kaeligrlighed kan ingen leve Balder vil derfor lave en forhandling med jaeligtterne uden at han
specificerer den naeligrmere Loke modsiger ham og han vil have at Tor skal af sted saring han kan
vise hvor snu han er Det er ikke nogen god ideacute fordi det har vist sig at Tor ikke er saeligrlig
klog og jaeligtterne har paring det sidste vaeligret hans overmaelignd Da Tor kom med den ideacute at det ville
vaeligre Loke som tog afsted for at faring fat i Mjoslashlner saring saringr Loke tvivl hos guderne rdquondashHvad tror I
der sker hvis jeg foslashrst er kaeligrlighedsgudinde hos jaeligtterne og har Mjoslashlner i haringnden Stoler I
virkelig paring migrdquo (Soslashrensen 1983 93) Balder stoler paring ham men han lader sig rive med
stemningen hos de andre guder og naeliggter Lokes sposlashrgsmaringl og Loke takker ham for det Her
kan man se at sammenholdet mellem guderne bliver mindre og mindre nogle af dem stoler paring
jaeligtterne ligesom Frej som mener at jaeligtterne skal tages med det gode og Freja siger at
jaeligtterne er fredeligere end guderne Det eneste som Balder vil er at slutte fred med jaeligtterne
Odin kommer endnu engang med eacuten af sine aforistiske saeligtninger rdquondashIlde er krig med venner
og fred med fjenderrdquo (Soslashrensen 1983 95) Splittelsen er tydelig krigsguderne vil slarings og
nedkaeligmpe jaeligtterne med magt Kaeligrlighed- og frugtbarhedsguder vil forhandle med jaeligtterne
og se paring dem som jaeligvnbyrdige men Odin vil ikke forhandlinge ved forhandlinger skal de garing
paring kompromis og der ved vil han og guderne tabe noget af deres magt og det vil han ikke
vaeligre med til
Tor tager afsted udklaeligdt som Freja faringr fat i Mjoslashlner og draeligber en masse jaeligtter foslashr han
tager af sted hjem skoslashnt Loke proslashvede paring at standse ham (dette sagn er til dels fra
Trymskvaden)63 Endnu engang udfordrer guderne jaeligtterne og viser dem aggressioner
Kloslashften mellem guder og jaeligtter bliver endnu en gang stoslashrre og mere uoverstigelig og det er
for det meste gudernes skyld fordi de har overvurderet sig selv og opfattet sig som overlegne
over jaeligtterne Guderne mener ikke at de behoslashver at garing paring kompromis og forhandle med
jaeligtterne og da det er Odin der afstikker retningen og ham der har den afgoslashrende magt over
guderne og der med bestemmer hvad de skal goslashre
Tolvte afsnit Loke frister Balder indeholder endnu en af de varsler om at
undergangen er naeligr Midgaringrdsormen strammer grebet om Midgaringrd og Odin og krigsguderne
Tyr og Tor pudsede menneskene mod hinanden for at goslashre dem mere kampvante Guderne
var blevet bange fordi de forventede at jaeligtterne ville kraeligve en kaeligmpe erstatning for alle de
jaeligtter som Tor draeligbte i Udgaringrd da han sveg aftalen mellem jaeligtter og guder for at faring fat i
Mjoslashlner Freja havde udgangsforbud fra Asgaringrd saring jaeligtterne ikke fik fat i hende Det betoslashd at
hun ikke kom i Midgaringrd og broslashdre i Midgaringrd kaeligmpede mod hinanden Guderne var nu blevet
63 httpheimskringlanowikiSangen_om_Thrym_eller_Hamren_hentes (hentet 170117)
38
fanger af egen frygt fordi gang paring gang havde de ikke holdt aftaler med jaeligtterne og stolet paring
deres egen styrke varingben og klogskab Nu havde det vist sig at nogle af deres varingben var havnet
hos jaeligtterne styrken fx hos Tor havde kun voldt dem stoslashrre og stoslashrre problemer og
klogskaben saring ikke ud til at vaeligre saring megen mere Det var blevet til en eskalation af at samle
paring flere og flere menneskelige krigere som kunne stoslashtte dem i en eventuel krig mod jaeligtter og
eskalation af angst for jaeligtterne det fremmede fordi de vidste saringdan set ikke hvad de kunne
forvente fra dem saring de forventede det allervaeligrste
Balder er splittet paring grund af sine varselsdroslashmme rdquoDet var en utaelignkelig tanke at det
skulle ende saringdan som han havde droslashmt med ragnarok Men det var snart en umulig tanke at
det kunne ende anderledesrdquo (Soslashrensen 1983 100) Her ser man et eksempel paring hvordan
Soslashrensen bruger stilfigurer i sproget her oxymoron for at vise spaltningen i Balders tanker
Balder er splittet fordi hvis han fortaeligller de andre guder om sin droslashm om ragnarok saring er han
sikker paring at de ville overfalde ham ligesom i hans droslashm og hvis han tav saring ville jaeligtterne
overfalde guderne som i den anden droslashm Han var fast i et dilemma hvor det ene udelukkede
det andet
Loke kommer og taler med ham hopper foslashrst ind til ham som en loppe men
forvandles til sin egen skikkelse foslashr han fremfoslashrer en lille tale om Odin efter at Balder har
sagt at Odin ved alt
rdquo-Tror du spurgte Loke Har du ikke undret dig over hvor lidt han har forudset hvor lidt
han har afvaeligrget Han siger at alle guder kun skal have eacuten vilje han har to Han vil ikke i
krig med jaeligtterne for han ved at han taber den og derfor faringr han Tor imod sig Han vil ikke
fred med jaeligtterne for han ved at han mister sin magt over guder og mennesker hvis der ikke
er krig Han har to viljer men kun eacutet oslashnske at bevare sin magt om saring hele verden garingr til
grunderdquo (Soslashrensen 1983 101)
Her er der Loke som er sandhedens stemme Loke ved mere end det som bliver sagt og
set fordi paring en maringde er som som Odin han har intuition som han nogle gange bruger til at
drille de andre guder fordi han kender deres svagheder og hver enkeltes akilleshaeligl og det
bruger han til at prikke til dem eller ligesom her at foregribe handlingen
Loke opfordrer Balder til at tage magten fra Odin og lave en fredsaftale med jaeligtterne
men Balder mener at det er forraeligderi Loke siger til ham at hvis Balder forholder sig passiv saring
forraringder han menneskene som har tillid til ham og husker ham paring at gudernes undergang ogsaring
er menneskenes undergang Her maner Loke Balder til at garing i mod sin egen fader som er den
39
maeliggtigste af alle guderne Han maner ham til at detronisere Odin fordi det er den eneste vej
til at redde verden og han vil have Balder med sig over til jaeligtterne og siger at det er den
eneste vej for at Balders droslashmme ikke garingr i opfyldelse men Balder er bange for at lave oproslashr
imod sin far Samtidig fortaeligller Loke om sig selv og hvorfor han kom til Asgaringrd noget som
indtil nu har vaeligret uklart Han fortaeligller om den gamle pagt mellem jaeligtter og aser som
jaeligtterne har holdt men aserne ikke Han er kommet i klemme fordi jaeligtterne mener at han har
forraringdt dem idet han skulle vaeligre deres talsmand i Asgaringrd Samtidig siger han at hvis det ikke
var for ham saring ville jaeligtterne har tabt taringlmodigheden for lang tid siden og overfaldet guderne
Hvad kunne der vaeligre sket hvis Balder havde lyttet til Loke Det kunne have vaeligret nok til at
undgaring krigen og derved Ragnarok men Balder er bange og baeligrer for stor aeligrefrygt for sin far
Situationen er her blevet tilspidset Odin sidder paring magten og vil ikke give slip uanset
hvad Han har isoleret sig og Balder som muligvis kunne forandre verdenssituationen er
bange for at tage det store skridt som behoslashves hvis der skal vaeligre mulighed for at undgaring
ragnarok Han vil ikke garing revolutionens vej og overtage magten fra sin far men han vil
derimod maeliggle for at freden mellem jaeligtter og guder kan genopstaring Her kunne det gamle
sagnmotiv hvor soslashnnen detroniserer sin far redde verdenssituationen Motivet er kendt i
forskellige udgaver hvor generationsskiftet foregaringr med revolution men ikke en glidende
overgang som er det mest almindelige Det er ogsaring grunden til at det ikke kan blive en
glidende overgang Guderne er evige og bliver ikke aeligldre pga Yduns aeligbler saring der er opstaringet
en stagnation hos dem og ingen udvikling
I 13 afsnit Balders doslashd faringr laeligseren indsigt i Friggs tankeverden hvor hun savner den
tid da der var behov for hende som moderfigur for sine soslashnner som nu var blevet guder Hun
foslashler sig overfloslashdig men hun kan stadigvaeligk maeligrke paring sine moderinstinkter hvordan hendes
soslashnner har det daringrligt af forskellige grunde fx Balder som alle holder af og hun elsker mest
Her beskriver Soslashrensen hendes foslashlelser ved brug af gentagelse og modsaeligtninger rdquoBalder der
var saring lys at det skar i oslashjnene var blevet saring moslashrk i blikket at det skar hende i hjertetrdquo
(Soslashrensen 1983 106) I denne korte saeligtning naringr Soslashrensen ved at bruge modsaeligtningerne lys
og moslashrk og gentagelsen af datidsform af verbet skaeligre skar at forstaeligrke laeligserens opfattelse
af Friggs foslashlelser Balder vil ikke fortaeliglle sin mor om sin droslashm hvor i hun har set smilende til
da de andre guder proslashvede paring at draeligbe ham men han fortaeligller hende om sin frygt Ved ikke
at fortaeliglle hele sandheden men fortie dele af den om at det er hans egne broslashdre som han
uvilkaringrligt kommer til at sammenligne med vilde dyr som overfalder ham saring kommer Frigg
til at tage en beslutning for at glaeligde Balder men denne beslutning som bliver taget af denne
elskende moder har fatale foslashlger Ifoslashlge Soslashrensen raringdede Frigg kun over den vilde natur og
40
der skulle ikke goslashres saring meget ved den og i oslashvrigt var stoslashrstedelen af den vilde natur ovre hos
jaeligtterne Nu fik Frigg endeligt brug for sin magt over den vilde natur Frigg fik alt i naturen til
at svaeligrge at Balder ikke skulle goslashres fortraeligd og endda jaeligtterne og guderne undtagen Odin
svor at de ikke ville skade Balder Der holdes en forestilling i Asgaringrd for at vise at Balder var
uroslashrlig og at han ikke var bange hvor der blev kastet sten oslashkser hammere og endda Odin
kastede sit spyd ad ham uden at kunne skade ham Hvad der har foregaringet i Odins tanker da
han kastede spydet Gungner kan man kun taelignke sig Odin havde ikke aflagt ed om at han
ikke ville skade Balder havde han muligvis et skjult haringb om at det alligevel ville ske Odin
ved alt og han burde ogsaring vide at Balder skal blive hans arvtager hvis verden ikke skal garing
under men Odin er ikke parat til at give magten fra sig
Loke viser sig igen for Balder foslashrst i form af en loppe foslashr han kommer i egen
skikkelse Igen ivrer han Balder til at gentage skuespillet fra Asgaringrd ovre i Midgaringrd for at vise
menneskene at de andre guder ikke kan saringre ham og saring vil de indse at han er den stoslashrste gud
og hylde ham som den oslashverste gud rdquoDu maring give menneskene noget andet at tro paring end kamp
og sejr og doslashd og genopstandelse til slagsmaringl og aeligdegilderrdquo (Soslashrensen 1983 110) Her
fremtryller Loke et billede af at verden kunne vaeligre anderledes Balder den blide fredsgud
kunne saeligtte sit praeligg paring verden og et nyt verdensbillede hvis han overtog magten fra sin far
Balder er stadigvaeligk i tvivl men Loke giver ikke op og kommer med det forslag at optraeligde
med forestillingen i Midgaringrd for at vise menneskene at guderne stadigvaeligk er staeligrke og ikke
kan faeligldes med varingben Loke mener ogsaring at guderne skal vise at de er blandt menneskene og
de beskytter menneskene rdquomod jaeligtteyngelrdquo Men hvem er jaeligtteynglen Er det ikke Loke
selv Guderne har det bare med at glemme at han er jaeligtte det er kun naringr der garingr noget galt at
de husker det Lokes argument kan Odin ikke staring imod og siger rdquo-Altid var det guders sag at
beskytte de smaring og svage mod de store og staeligrkerdquo (Soslashrensen 1983 111) I Odins korte svar
ligger der er en skjult modsaeligtning Det er guderne som er de store og staeligrke og er det saring
gudernes opgave at beskytte menneskene mod guderne Det kan godt forstarings saringdan og hvis
man kender historiens afslutning saring er denne forstaringelse af Odins ord rigtig
I en samtale mellem Odin og Balder vises det at Odin ved mere end han burde vide
Han ved at Balder mener at Odin er for passiv i forhold til at afvaeligrge ragnarok og ikke
mindst ved han at Loke mener at Balder er bedre til det end Odin Odin siger at guderne ikke
kan leve i fred med jaeligtterne og samtidig bevare deres magt og han siger ogsaring at rdquoEn saringdan
fred kan jeg ikke slutterdquo (s 113) Betydningen af det er dunkel og tvetydig Mener han at han
ikke kan straeligkke sig saring langt for at lave en fredspagt med jaeligtterne eller mener han at han selv
41
er blevet utilstraeligkkelig og nu skal der nye tilgange til at standse denne acceleration mod
ragnarok
Odin siger at han er parat til at overgive magten til Balder som er den eneste som kan
etablere fred i hele verden men han er paring samme linje som Loke showet skal vaeligre i Midgaringrd
og bagefter vil han deklarere generationsskiftet og de nye tider Lige her i historien ser det ud
til at ragnarok kan undgarings paring en fredelig maringde og uden blodsudgydelse
Guderne tager over til Midgaringrd hvor de kaster bla paring Balder med de to overnaturlige
varingben som de har tilbage Odins spyd og Tors Mjoslashlner men varingbnene preller af paring ham
Showet skulle slutte med et klimaks hvor Balder blev bombarderet af alle guderne paring en gang
Men Balder falder doslashd om Hoslashder draeligber Balder med en lille pil og nogle af guderne taelignker
paring deres magtposition overfor menneskene Menneskene havde set en gud doslash den gud som de
havde elsket mest og stolet paring endda draeligbt af en anden gud Kunne de blive ved med at vaeligre
guder for menneskene efter dette Midt i sorgen saring taelignker de paring om deres magt vil blive
mindre De proslashver ogsaring paring at finde en syndebuk fordi Hoslashder siger at der var nogen som gav
ham buen og sigtede for ham ellers vidste han intet han var jo blind Loke som plejede at staring
for hvad der gik galt hos guderne eller i hvert fald faring skylden for det var helt forduftet
Balder endte i Helhjem og Hel sagde at Balder kunne vende tilbage hvis hele verden
graeligd Og hele verden graeligd og det var foslashrste gang som verden var forenet uden der var krig
nogen steder Eacuten person graeligd alligevel ikke og det var Tokk som sagde at hun ikke kunne
graeligde fordi hun havde mistet alle sine soslashnner i krigen Guderne mente at muligvis var det
Loke som var Tokk for han kunne forandre sig til alle slags vaeligsener og ingen vidste
hvorhenne han var Soslashrensen paringstaringr ikke at det er Loke men det er noget som guderne mener
naringr de proslashver at give nogen skylden for Balders doslashd Maringske skal man tro paring Tokks ord som
var en gammel eneboer helt alene i verden at hun ikke kunne graeligde fordi alle hendes soslashnner
var blevet draeligbt i krigen og hun havde kun toslashrre taringrer tilbage overfor en som er blevet draeligbt i
leg Hvis man ser paring det fra denne synsvinkel saring er det faktisk gudernes skyld at Tokk ikke
graeligd Hun har tabt alt det dyrebareste som hun ejede og det er gudernes skyld fordi de skulle
bruge hendes soslashnner i krigen mod jaeligtterne Her har guderne gravet sin egen grav ved at lade
menneskene kaeligmpe mod hinanden og draeligbe hinanden for at faring flere soldater paring sin side i
Ragnarok Det eneste haringb om en fredelig aftale mellem jaeligtter og guder er slukket og nu er
der kun en vej fremad mod ragnarok og moslashrket
Balders doslashd er historiens andet vendepunkt peripeti Indtil hans doslashd har det vaeligret
hentydninger til at der vil blive ragnarok men det er i en usikker fremtid og faktisk er guderne
ret ubekymrede og deres dagligdag ser ud til at vaeligre ret ensformig hvor der sker det samme
42
hele tiden og enhver passer sine opgaver Hvis der sker noget saring er det paring Lokes initiativ
eller han indblandes i hvert fald i episoderne Balders droslashmme var realistiske for ham men de
var kun droslashmme og alligevel bliver de til at Frigg vil troslashste ham med at alle i verden skulle
svaeligrge at de ikke ville skade ham Det er som om skaeligbnen har bestemt at der skal blive
ragnarok og ved at proslashve at undgaring det saring naeligrmer de sig i stedet for Balder som var symbol
for enighed og fred var lige ved at overtage magten og han var den eneste som kunne faring
fredspagten mellem jaeligtter og guder til at genopstaring Hvad er det som garingr galt Hvorfor faringr han
ikke lov til at leve og etablere den gamle magtbalance i verden Hvis skyld er det
I 14 afsnit Asernes haeligvn bryder Odin aftalen med Freja og tager alle faldne krigere
til sig Aftalen mellem dem som foslashr var forenede som guder er blevet brudt og vanerne er
forbitrede over det Sammenholdet er vaeligk og de definerer sig ikke mere som en enhed men
hver enkelt taelignker paring sin position og proslashver paring at goslashre sin andel stoslashrre Der er opstaringet en
mindre magtkamp mellem krigsguderne som er aser paring den ene side og vanerne Frej og
Freja paring den anden side Menneskene stod i krig med hinanden fordi vanerne Freja og Frej
ikke fik lov til at komme mere ned til dem og der fandtes ikke kaeligrlighed mellem menneskene
mere og markerne var golde Det var krigsguderne som tjente paring det fordi de saring fik flere
doslashde krigere til sig Balder var doslashd og haringbet om fred og samhoslashrighed doslashde sammen med
ham Hvis aserne fulgte deres egen love saring skulle de haeligvne Balders doslashd ved at draeligbe Hoslashder
men saring skulle han haeligvnes og det ville medfoslashre at aserne udryddede sig selv I stedet finder de
en syndebuk uden for gudernes raeligkker og derved undgaringr de at begaring aeligresdrab og eliminere
sig selv Loke var forduftet ved Balders doslashd og det maringtte vaeligre bevis paring at han var skyldig
Naringr Loke vender tilbage saring er guderne ved at geare sig op og de drikker mjoslashd og taler
hoslashjroslashstet om hvordan de skal haeligvne sig paring Loke Portvagten Elder naeliggter Loke adgang og
det bliver direkte over Elders lig som Loke kommer ind Foslashr han draeligber Elder saring goslashr han krav
paring at blive lukket ind og siger rdquoJeg har malurt til deres oslashlrdquo (Soslashrensen 1983 121) Her goslashr
Soslashrensen brug af talemaringdens dobbeltbetydning Det kan forstarings bogstaveligt fordi malurt
bliver brugt som smagsstof i nogle alkoholiske drikke men i overfoslashrt betydning kan det
betyde at oslashdelaeliggge stemningen Her er det foslashrste gang i historien som Loke direkte overfalder
guderne verbalt Han spotter dem for deres kortsynethed og seksuelle udskejelser Dette bliver
sat op som en samtale i et skuespil og det er det eneste sted det goslashres i historien Emnet til
denne samtale kommer ikke fra Snorre-Edda men Soslashrensen henter emnet fra AEliggers
Gjestebud Lokes Ordstrid64 Her kritiserer han dem haringrdt for deres opfoslashrsel og henviser bla
64 httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
43
til Odins broslashdre som forsvandt paring mystisk vis efter at Odin var kommet hjem fra en rejse og
de havde taget magten imens og begge to havde vaeligret sammen med Freja et sagn som i
oslashvrigt kommer fra Ynglingesaga I fortsaeligttelse af det siger Loke rdquoHvis guder kun skal have
eacuten vilje er det bedst der kun er eacuten gud Bedst ikke at foslashde gudeboslashrn naeligstbedst at skaffe dem
af vejenrdquo (Soslashrensen 1983 123) Senere i samtalen siger han ogsaring naringr han taler om
misteltenen som voksede efter at verden var taget i ed rdquohellip [den] slyngede sig som en slange
om Yduns aeligbletraelig Heimdal som hoslashrer graeligsset gro maring jo have hoslashrt det Odin som ser
alting maring jo have set det Sposlashrg dem hvorfra Hoslashder fik sin pilrdquo (Soslashrensen 1983 124-125)
Her beskylder Loke Odin for brodermord og ogsaring at have draeligbt sin egen soslashn Balder og
grunden til at guderne ikke faringr boslashrn mere er at guderne skal have eacuten vilje dvs Odins vilje
Stagnationen og gudernes indbyrdes svaeligkkelse er Odins skyld fordi han synes det er vigtigst
selv at holde paring magten
Anklager om at Loke er forraeligder hvor Odin angrer at han har taget ham med til
Asgaringrd vender han imod Odin og han svarer
rdquoFordi jeg vidste hvad du var for en tog jeg med til Asgaringrd for at afvaeligrge det
vaeligrste For at holde sammen paring det som du gjorde alt for at splitte ad Guder satte du op
mod jaeligtter mennesker satte du op mod mennesker for at de kunne falde i krig og komme til
Valhal og oslashge din haeligr Guder satte du op mod guder den halve val som jeg fik spillet over til
Freja staringr rustet imod dine doslashde krigere Hvordan kan en verden bestaring hvor alle staringr
hinanden imod Da hele verden stod samlet om Balder lod du ham falde Nu staringr din verden
for fald I bliver ormens og ulvens bytterdquo (Soslashrensen 1983 126)
Loke har aldrig vaeligret saring direkte i sin tale som her Indtil nu har det kun vaeligret
hentydninger og talemaringde med dobbelt betydning som har kendetegnet hans sprog Han
fremstaringr som en spiller hvor det ikke er haringndgribeligt hvordan det som han siger skal forstarings
og paring hvilken side han er og hvem han er Her giver han Odin skylden for den haringbloslashse
situation som verden er kommet i og det er udelukkende fordi Odin har plantet splid mellem
alle vaeligsener i verden Grunden til det maring vaeligre Odins hersker syge og at han ville at der kun
var eacuten vilje nemlig hans og det er nemmere at have kontrol over andre hvis de ikke staringr
sammen men modarbejder hinanden Her fremstiller Loke sig selv som eacuten der har proslashvet paring
at bjaeligrge verden ved at forene de modstridende kraeligfter som Odin havde sat op imod
hinanden
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
6
2 Snorre-Edda og dens skaber
I dette afsnit vil jeg fokusere paring teksten som er det stoslashrste fundament for Villy
Soslashrensen genfortaeliglling om Ragnarok Foslashrst vil jeg fortaeliglle om nogle hovedtraeligk man ved om
Snorri Sturluson dernaeligst opbygningen af Snorre-Edda og til sidst formaringlet med den Hvorfor
blev dette vaeligrk skrevet i det 13 aringrhundrede og hvordan kan man maeligrke datidens indflydelse
paring emnet
Dette afsnit bygger mest paring nogle islandske boslashger Heiethin minni Greinar um fornar
boacutekmenntir1 Iacuteslensk boacutekmenntasaga I2 Snorra-Edda3 og Gylfaginning Den gamle nordiske
gudelaeligre4
21 Snorri Sturluson
Snorri Sturluson blev foslashdt i den sidste del af det 11 aringrhundrede og er opvokset i Oddi
som dengang var det vigtigste dannelsessted i Island fordi det var man der oplevede
stroslashmninger fra europaeligisk kultur Senere hen blev han hoslashvding i Reykholt hvor han bla
skriver Heimskringla og Snorre-Edda Man mener at Snorri er blevet faeligrdig med vaeligrket i
1230acuteerne Snorri var indflydelsesrig i Island over en periode bla ved at gifte sine doslashtre med
nogle hoslashvdinge Senere hen satsede han forkert paring hvem der skulle blive konge i Norge og det
endte med at Haringkon den gamle som blev valgt som konge saring paring Snorri som en forraeligder og
beordrede Snorris forhenvaeligrende svigersoslashn til at lade ham draeligbe og ordren blev udfoslashrt i
1241 i Snorris hjem5
22 Opbygning af Snorre-Edda
Snorre-Edda er bevaret i forskellige haringndskrifter og det kan altid diskuteres hvilken eacuten
er den rigtige men det er en diskussion som der intet eviggyldigt svar eller loslashsning findes paring
Haringndskriftet som man bygger mest paring er CodReg 2366 4to selvom man har lavet
mindre forandringer efter andre haringndskrifter som ikke bliver naeligvnt her Det findes kun i eacutet
haringndskrift Uppsalaboacutek hvor Snorri Sturluson bliver direkte naeligvnt som rdquosammensaeligtterrdquo af
vaeligrket
1 Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Ed Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth Heimskringla Reykjaviacutek 1999 2 Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Ed Guethruacuten Nordal Sverrir Toacutemasson Veacutesteinn Oacutelason Maacutel og Menning Reykjaviacutek 1992 3 Edda Snorra Sturlusonar Ed Heimir Paacutelsson Maacutel og Menning Reykjaviacutek 1984 4 Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda) Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn 5 Iacuteslensk boacutekmenntasaga I s 366ff
7
Vaeligrket starter med en fortale eller prologus som man mener kan deles op i to dele Fortalen
er irrelevant for dette speciale men kan alligevel ikke udelades i optaeliglling af Snorre-Eddas
dele fordi den er opbevaret i alle haringndskrifter af vaeligrket Indholdet af den er ikke i
overensstemmelse med resten af Snorre-Edda saring senere tiders forskere er uenige i om den er
skrevet af Snorri eller ej6 men det er en skoslashnssag som ikke har interesse her
Den foslashrste hoveddel af Snorre-Edda er Gylfaginning Gylve bliver naeligvnt i fortalen
som en konge i Sverige der har taget godt imod Odin I Gylfaginning tager Gylve afsted
forklaeligdt som en gammel mand for bedre at kunne forstaring hvorfor det gik saring godt hos aserne
Selvfoslashlgelig ser de igennem ham og den treenige Odin Hoslashj Jaeligvnhoslashj og Tredje tager i mod
ham Gylfaginning er en rammefortaeliglling og opbygget efter datidens laeligreboslashger dvs den
uvidende fremlaeliggger sposlashrgsmaringl og den alvidende svarer Den fortaeligller i kronologisk
raeligkkefoslashlge om verdens skabelse verdensbilledet og verdens undergang Men i stedet for en
toslashr optaeliglling saring bliver beretningen krydret med viser fra eddadigtene dele af Voslashlvens sparingdom
og fortaeligllinger om vaeligsner i den nordiske mytologi og deres saeligrpraeligg paring godt og ondt
Den anden hoveddel af Snorre-Edda er Skjaldskabslaeligren som er en samling af
mytologiske fortaeligllinger og det vigtigste eksempler paring digteriske omskrivninger som tit
bygger paring vaeligsener eller episoder fra den nordiske mytologi Foruden Skjaldskabslaeligren er
Gylfaginning vores hovedkilde til den nordiske mytologi som vi kender den i dag
Den tredje og sidste del af Snorre-Edda er Haacutettatal Det er en optaeliglling af forskellige
versearter som er undervisning i hvordan forskellige versemaringl skal laves
23 Formaringlet med Snorre-Edda
SnorrendashEdda er bevaret i forskellige haringndskrifter hvor der kan vaeligre forskel mellem
dem Forskere har igennem tiderne funderet over hvorfor Snorri Sturluson en kristen
indflydelsesrig hoslashvding med jordnaeligre bekymringer som magtkampe og korruption var saring
optaget af at bevare den gamle religion i form af myter
Snorri er blevet beskyldt for at spinde historier efter behag og grunden til denne
beskyldning skulle vaeligre at fortaeligllemaringden var let og komisk og han betaelignker sig ikke naringr han
skoser aserne med groteske fortaeligllinger Han har alligevel ind imellem gamle kilder fra
eddadigtene som han henviser til samt andre digte
I Snorris samtid skrev man paring bearbejdet kalveskind (pergament) saring hvert ord og hver
saeligtning er rdquodyrrdquo Mest sandsynligt er det at Snorri med sit vaeligrk har villet vise hvordan det
6 Iacuteslensk boacutekmenntasaga I s 535ff
8
gamle verdensbillede er uloslashseligt forbundet med hans samtids digtning og hvis man skal
kunne forstaring de aeligldre digte saring maringtte man kende til de gamle myter Paring samme maringde viser han
at man kan holde digtersproget levende og righoldigt ved at bruge digteriske omskrivninger
som bygger paring den nordiske mytologi7 Skoslashnt Snorri Sturluson var eacuten af de stoslashrste hoslashvdinger i
Island og deltog i magtkampen som var forloslashber for det politiske kaos og magtkamp i Island
paring rdquoSturlungaoumlldrdquo saring har han givet sig tid til at saeligtte sig ned eller i hvert fald soslashrge for at
Snorre-Edda blev skrevet maringske som en slags indre flugt fra verdslige ting Det finder vi ikke
svar paring men han skal have tak for sit arbejde
7 Iacuteslensk boacutekmenntasaga I s 534ff
9
3 Romantik
Denne del af afhandlingen handler om et par af de stoslashrste navne inden for et begraelignset
omraringde af litteraturen i romantikkens tidsalder Jeg starter med en almen oversigt over
nationalromantikken i Danmark og dens forloslashber Derefter vil jeg fokusere paring Adam
Oehlenschlaumlger og hvordan den nordiske mytologi kommer til udtryk hos ham i digtet
Guldhornene (1802) under hvilken indflydelse han var og for det tredje hvilken indflydelse
hans vaeligrker havde
Derefter vil jeg se paring eacutet af Grundtvigs digte Maskeradeballet i Koslashbenhavn (1808) og
hvordan han fletter den nordiske mytologi og heltesagn ind i digtet og saeligtter dem i forhold til
den politiske situation i Danmark paring det tidspunkt som vaeligrket er lavet Disse to vaeligrker af
Oehlenschlaumlger og Grundtvig er deres ungdomsvaeligrker som baeligrer praeligg af at de begge er
fulde af ungdommens ildhu og vil bruge deres naringdegave digtekunsten til at kritisere deres
samtid
Til sidst vil jeg se paring hvordan den nordiske mytologi blev fortolket i Europa hos bla
Richard Wagner i Nibelungens Ring (1876) og senere Cheacutereaus iscenesaeligttelse af Ringen i
1976
Grunden til at jeg goslashr det er at alle disse tekster og fortolkninger er gennemgaringet af Villy
Soslashrensen foslashr han selv gik i gang med sin boslashrnevenlige fortolkning af Ragnarok
Wagners vaeligrk Nibelungens Ring er inspireret af revolutionernes boslashlger i 1848 mens
Oehlenschlaumlgers og Grundtvigs digte indeholder en direkte kritik af samtiden Baringde
Grundtvig og Oehlenschlaumlger brugte den nordiske mytologi som kilde til deres digtning i
mange andre vaeligrker men det er i disse to digte hvor man kan finde en direkte samfundskritik
31 Nationalromantikken i Danmark
Romantikken kan siges vaeligre oplysningstidens arvtager eller i hvert fald logiske
fortsaeligttelse I romantikken vendte man imidlertid blikket indad mod det ubevidste og saring paring
mennesket som ophoslashjet men samtidig en del af naturen
Romantikkens introduktion i Danmark kan med betydelig praeligcision dateres til 1802 da
den dansk-tyske filosof Heinrich Steffens holdt forelaeligsninger i Koslashbenhavn8 Steffens kom
som en komet ind i de danske aringndelige kredse Han havde opholdt sig i Tyskland hvor hans
8 httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
10
omgangskreds var de romantiske digtere men den nye filosofi var endnu ubekendt i
Danmark Han bliver i dag omtalt som igangsaeligtter for Oehlenschlaumlgers og Grundtvigs
digtning men hans indflydelse og hans universalfilosofi eller naturromantik havde langt
stoslashrre virkning langt ud over de litteraeligre kredse bla paring H C Oslashrsted9
Interessen for den nordiske fortid som var en del af nationalromantikken i Danmark
og andre europaeligiske lande har roslashdder bla til Montesquieu som fremfoslashrte tesen om klimaets
indflydelse paring menneskene og senere hen schweizeren Paul-Henri Mallet (1730-1807) som
med sine vaeligrker og oversaeligttelser aringbnede den nordiske mytologis verden op for dannede
mennesker i Europa Nationalromantikken var en reaktion mod enevaeligldekulturen som
byggede paring den romerske kultur hvor guderne var perfekte og evige og simpelthen
guddommelige og ufejlbarlige I det norroslashne stof fandtes eller rettere sagt aringbenbaredes en
guldgrube af helte- og konge sagn som kunne vise en national fortid fyldt med kulturelle
vaeligrdier Efterharingnden dannedes en kutyme hvor de nordiske sagn og derved ogsaring den
nordiske mytologi kunne bruges som kulisser for samtidens allegorier og den blev mere
politisk end romantisk10
9 Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Aage Henriksen S12 1975 Forlaget Fremad 10 Dansk litteraturhistorie 4 s309ff 1983 Gyldendal
11
32 Adam Oehlenschlaumlger som universalromantikkens digter
Adam Oehlenschlaumlger blev foslashdt 1779 og allerede i 1802 udkom hans foslashrste samling af
digte romancer og lyrisk drama hvor en gennemgaringende traringd er at afstaring fra den borgerlig
kultur og soslashge efter loslashsninger i naturen eller i en fjern fortid11 Foslashr det havde han vundet en
medalje paring universitetet for en afhandling om hvordan man kunne bruge den nordiske
mytologi som en digterisk kilde Adam Oehlenschlaumlger var sandsynligvis under indflydelse af
Johannes Ewald som var en generation aeligldre end Oehlenschlaumlger Ewald skrev bla
syngespillet Balders doslashd hvor det er kaeligrligheden som styrer gudernes skaeligbner12 Her kan vi
se at Adam Oehlenschlaumlger ikke har vaeligret saring fjernt fra Snorri Sturlusons ideacute om bevaring af
den nordiske mytologi Snorris formaringl var at bevare og berige digtersproget for sin samtid og
fremtid mens Adam Oehlenschlaumlgers formaringl var at bruge emnet som digterisk inspiration
Adam Oehlenschlaumlger kom som en hvirvelvind godt nok i koslashlvandet af Henrich Steffens
ind i de danske litteraeligre kredse Han var inspireret af Steffens forelaeligsninger om naturfilosofi
og han var ogsaring under indflydelse af andre kulturelle kredse som han deltog i af liv og sjaeligl
En af de kredse var Drejers klub hvor mange af datidens vigtigste aringndens maelignd var
medlemmer af Da Oehlenschlaumlger som ung mand kom med i klubben var der ved at dannes
en generationskloslashft hvor de aeligldre medlemmer som i deres tid havde vaeligret radikale nu var
blevet repraeligsentanter for nostalgi og den gamle oplysning De aeligldre medlemmer var blevet
en del af det politiske og kulturelle magtsystem og de yngre medlemmer ytrede deres oproslashr
mod de gamle ved at vaeligre ikke-politiske De udfoldede sig i stedet for paring omraringder som natur
og historie og saring paring hele universet som eacuten levende organisme og tillod sig at vise foslashlelser og
sanselighed i deres digtning13
321 Adam Oehlenschlaumlger og Guldhornene
Selve guldhornene hvis historie inspirerede Oehlenschlaumlger er et oldtidsfund som
man mener oprindelig stammer fra 400 eKr De blevsenere fundet i Jylland det ene i 1700 af
en kvinde som i oslashvrigt fik et skoslashrt af kongen i findeloslashn og det andet blev fundet i 1800-tallet
af en landmand Hornene havde begge to baringde romerske og nordiske motiver Motiverne paring
hornene er blevet fortolkede paring forskellig vis alt efter hvilket tidspunkt fortolkninger er sket
og af hvem Det er i hvert fald sikkert at de var oldtidsfund og med sine ca 7 kilo guld saring
blev de vaeligrdsat I en periode blev det foslashrste brugt som drikkehorn i kongehuset men senere
11 Dansk litteraturhistorie 4 s620ff 1983 Gyldendal 12 httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117) 13 Dansk litteraturhistorie 4 s610ff 1983 Gyldendal
12
hen blev de begge to opbevaret paring det Kongelige Kunstkammer som en del af Danmarks
nationale skatte Da skete det at en gemen tyv Niels Heidenreich fik dem stjaringlet 1802 og
omsmeltet hjemme i sit koslashkken og bla lavet om til smykker og efterligninger af indiske
moslashnter Dette vakte selvfoslashlgelig stor opmaeligrksomhed men det var Oehlenschlaumlgers digt
Guldhornene som har gjort deres historie udoslashdelig14
Oehlenschlaumlger skrev digtet Guldhornene i november 1802 da han var 23 aringr gammel
Det blev skrevet nogle maringneder efter at guldhornene var blevet stjaringlet og der siges at han har
skrevet det paring eacuten nat efter en 16 timers samtale med Steffens15 Digtet som er i klassisk stil
med enderim skoslashnt versene ikke er lige lange indeholder universalromatikkens ideacuteer og var
en skjult kritik af samtiden og hvor fortiden blev ophoslashjet
Oehlenschlaumlgers billedsprog i dette episke digt giver laeligseren en levende indsigt i
historiens fremadskridende ved sine visuelle billeder og ved at give naturen levende
egenskaber som var kendetegnende for romantikken
De to foslashrste vers giver laeligseren en opfattelse af uhygge og hvordan man soslashger eller
snarere famler i moslashrket diverse steder efter et bevis paring dengang rdquoHimlen var paa Jordenrdquo
Hvordan man soslashger efter fortidens vaeligrdier Andet vers slutter med at kalde til guderne rdquoGiv
et Glimt tilbagerdquo Giv os et bevis paring at disse vaeligrdier eksistererede
Digtets tredje og fjerde vers viser hvordan de gamle guder er en del af naturen
Naturen rdquobruser og suser sukker og lukkerrdquo mens guderne moslashdes og som orakel bestemmer
at de soslashgende mennesker skal faring deres soslashgen opfyldt Menneskene vil finde bevis fra oldtiden
men det vil forsvinde igen
I femte vers fortaeligller guderne at det skoslashnneste af alt en moslash vil finde skatten
Syvende vers beskriver det ophoslashjede moment hvor den forelskede moslash med rosenkinden og de
hvide haelignder fandt helligdommen dvs det foslashrste guldhorn
Det ottende vers beskriver hvordan menneskene i stedet for at se den aringndelige vaeligrdi
af guldhornet saring begyndte de at grave efter mere guld fordi de kun saring jordiske ting og der
skulle garing et aringrhundrede foslashr guderne forbarmede sig over menneskene og sendte dem det andet
guldhorn
Niende vers ligner tredje til femte vers paring den maringde at guderne vil sende menneskene
en ny guds gave eller gaven skulle vaeligre til de faring udvalgte som forstaringr helheden og
14 Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet 25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048 15 Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober 2017 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
13
guddommen i naturen Nu skulle det ikke vaeligre den uskyldige moslash men den staeligrke landmand
som dyrkede jorden som hans forfaeligdre havde gjort der skulle finde helligdommen
De naeligste vers glorificerer denne skat men samtidig advarer imod at stirre sig blind paring
guldet
Haeligdrer dem thi Skiebnen skalter
Snart maaskee de er forsvunden
Jesu Blod paa Herrens Alter
Fylde dem som Blod i Lunden
I verset oven for advarer Oehlenschlaumlger sin samtid mod at forsmaring Guldhornene De
skulle fyldes af offerblod paring lige fod med Jesusrsquo blod Her er der et noslashdraringb endda et varsel
vis Guldhornene som staringr for fortidens glorie og storhedstid den aeligrefrygt de har fortjent
ellers kan de forsvinde for evigt Men menneskene kunne ikke se det guddommelige og saring
kun paring de jordiske goder guldet og dets vaeligrdi og satte dem til skue
Det sidste vers minder om Ragnarok om hvordan himlen sortner og stormen brager og
helligdommen de gamle vaeligrdier forsvinder for evigt16
Det er menneskenes ufuldkommenhed og kortsynethed samt fokus paring de jordiske
goder som foraringrsager at disse symboler om guddommen forsvandt og mennesket forbliver i
moslashrke
Knud Wentzel laeliggger stor vaeliggt paring den rolle naturen spiller i digtet og det er jeg til dels
enig med ham i Wentzel skriver at rdquoHornet er tegnet paring naturens bevidsthed hvis vilje er at
blive aringbenbarrdquo17 En senere beskrivelse af hornene siger at de rdquobringer bud fra den aringndelige
oldtidstilstandrdquo18 Hvis denne naturbevidsthed skal sidestilles med den bevidsthed som findes
i kirkens sakramente saring er det mislykket fordi menneskene er for indskraelignkede og derfor
forsvinder guldhornene og det er slut med en droslashm om himmel paring jorden
Jeg mener at fokusset skal blive paring de vaeligrdier som oldtiden indebar og kun enkelte
udvalgte af Oehlenschlaumlgers generation havde det talent eller den evne at kunne se disse
16 Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk) Forfatter Oehlenschlaumlger Adam Titel GULDHORNENE af Digte 1803 Anvendt udgave Poetiske Skrifter I Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk) Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917) 17 Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider s 74 1990 Munksgaard 18 Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider s 77 1990 Munksgaard
14
vaeligrdier Skoslashnt Oehlenschlaumlger har vaeligret opslugt af romantikkens naturfilosofi hvor alt var eacuten
organisme saring mener jeg at hans formaringl med digtet var at ophaeligve de gamle vaeligrdier De staeligrke
naturskildringer i digtet bliver netop brugt for at understrege vigtigheden af budskabet fra
oldtiden og at give Oehlenschlaumlgers naturbevidsthed den samme status som kirkens
sakramente maring vaeligre at garing langt over stregen i Oehlenschlaumlgers tid
15
33 Nikolaj Frederik Severin Grundtvig og den nordiske mytologi
I Nordens Mytologi (1808) henviser Grundtvig til sig selv og Oehlenschlaumlger som
vaeligrende gennemtraeligngt af Odins aringnd og han mener derved at de to bruges som primaeligr kilde
til forstaringelse af Asa-laeligren19 saring man kan se at Grundtvig har haft tillid til sig selv i henseende
til fortolkningen af den nordiske mytologi
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) udviklede sig naturligvis og skiftede
perspektiv til Asa-laeligren og forholdet til den kristne religion i gennem hele sit liv skoslashnt det
mest var i hans unge aringr som fortvivlelsen genspejles i hans vaeligrker I en periode fra 1806
brugte han den nordiske mytologi som kilde og vaeligrktoslashj imod intetheden og dommedagen20
Hans vaeligrk Nordisk mytologi hvis beskedne fulde navn er Nordens Mytologi eller
Udblik over Eddalaeligren for dannede Maelignd der ei selv ere Mytologer (1808) er en blanding af
videnskabelig kildekritik digtsamling og drama21 En stor del af livet forsoslashgte Grundtvig at
finde en balance mellem den nordiske mytologi og kristendommen og i udgaven fra 1808
skelner han mellem tro og myter som han mener kan bruges til en bedre livsforstaringelse
Denne udgave er til dels et bestillingsarbejde fra Rasmus Nyerup Foruden at skrive
litteraeligre historievaeligrker saring var Nyerups bidrag til romantikken at oversaeligtte Snorres Edda
sammen med Rasmus Rask (1808)22
Det er Maskeradeballet i Dannemark -et Syn som jeg vil fokusere paring Der er
Grundtvigs foslashrste selvstaeligndige udgivelse (1808) i en alder af 25 aringr og ifoslashlge ham selv er den
skrevet i begyndelsen af 180823 Den indeholder en benharingrd kritik paring graelignsen til en
fordoslashmmelse af hans samtid Paring en maringde kan digtet siges at vaeligre hoslashjdepunktet for hans Asa-
rus hvor han et sted i digtet sidestiller Odin og Kristus Noget som maring vaeligre ret
graelignseoverskridende i Danmark i begyndelsen af 1800-tallet
Motivationen til dette teatralske digt er de nederlag som Danmark havde lidt overfor
England i 1807 Englaeligndernes bombardement af Koslashbenhavn og okkupation af Danmarks
flaringde i koslashlvandet gjorde ende paring Danmarks soslashterritoriums magt
Digtet er en opfordring som dets undertitel siger til hver aeliggte Nordbo og hver
Dannekvinde Faktisk er det et syn som starter med at han digteren har siddet og funderet
19 Ideacuteologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Aage Henrikssen 1975 Forlaget Fremad 20 Dansk litteraturhistorie 4 s 62ff 1983 Gyldendal 21 Dansk litteraturhistorie 4 s 68 1983 Gyldendal 22 Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575 23 Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus Universitet httpwwwxn--grundtvigsvrker-7lbdktekstvisning653001v00k0 (hentet 15112017)
16
over Danmarks skaeligbne Han soslashger til fortiden og starter med at gentage et vers direkte fra
Havamal som slutter med at alt kan forgaring doslash foruden dommen for hver en doslashd
I digtet fremstaringr Danmark som en gammel mand som er saringret og ved doslashdens doslashr Der
er enkelte mennesker i digtet der proslashver at minde paring Danmark og landets daringrlige situation
men maeligngden lytter ikke og fester videre Den gamle mand kommer stoslashttet af kronprinsen
Frederik 6 ind til denne galskabs fest Grunden til at det er Frederik den sjette som stoslashtter
Danmark er at paring det tidspunkt blev kronprinsen kritiseret for ikke at vaeligre til stede mens
angrebet stod paring men det er indlysende at Grundtvig opfatter kongen som eacuten der holder
Danmark sammen et ikon for Danmarks storhed og som kan redde Danmark hvis nationen
stoslashtter ham
Oldingen tiltaler folket og omtaler baringde deres forfald og udfordrer dem
rdquoHusk Du udsprang fra Nordens Kaeligmpeaeligtrdquo
Her henviser Grundtvig til at danskerne stammer fra skjoldunger Skjold var Odins soslashn ifoslashlge
prologus hos Snorri
Festen koslashrer videre og nogen raringber paring tysk at folk ikke skal tro paring dette vroslashvl Gud
kan ikke vaeligre vred paring de glade Det bliver oldingens og folkets endeligt fordi de
forlystelsessyge mennesker ikke aeligrer deres faeligdreland
Da fremtraeligder de gamle helte og det er baringde kristne og hedninge men de har ofret og
kaeligmpet for Danmark Hedningene kunne hoslashre det helt til Valhal da oldingen faldt og derfor
kommer de Regnar Lodbrok hedningenes repraeligsentant fortaeligller om sin doslashd og hans soslashnners
haeligvn for den Gunhild som er de kristnes repraeligsentant fortaeligller om massemordene paring
danskere i England og hvordan hende bror Svend tveskaeligg haeligvner dem Hun undlader at
fortaeliglle at foslashr det havde danskerne haeligrget England saring kongen blev noslashdt til at flygte
Hedninge og de kristne forenes og et ligbaringl vies med korset og Torshammer
Ved at ligestille Odin og Kristus og faktisk haeligvde at deres tvedeling er ophaeligvet
sandsynligvis fordi de kaeligmper for det samme maringl overstiger Grundtvig en linje som han
Hoslashje Odin Hvide Krist
Slettet ud er Eders Tvist
Begge Soslashnner af Alfader
Med vort Kors og med vort Svaeligrd
Vies Eder Baalet her
Begge elskte I vor Fader
17
godt nok traeligder tilbage over senere hen i sit forfatterskab I dette vers siger han at de er begge
soslashnner af Gud Det er ikke noget som en praeligst eller teolog kan tillade sig at paringstaring ikke
engang i et digt og det naeligrmer sig blasfemi at sige det Her bliver Grundtvig for vovet og
overskrider en graelignse som han senere bortforklarer i Kvaeligdlinger (1815) hvor han skriver at
digtet rdquoskiemmes af enkelte hedenske Vildtonerrdquo I Kvaeligdlinger omtaler han ogsaring at det ikke
var passende at plante blomster og liljer paring Vigrids mark Det var blomster som han havde
stjaringlet i Oehlenschlaumlgers have24 dvs han har vaeligret under indflydelse fra Oehlenschlaumlger med
hensyn til den frodige natur som menneskene var en del af ifoslashlge universalromantikken
Grundtvig soslashger hjaeliglp fra fortiden for at hjaeliglpe Danmark imod England og det er de
norroslashne helte og guder som han soslashger hjaeliglp fra foruden den kristne religion
Ifoslashlge Sune Auken saring er Maskeradeballet i Dannemark Grundtvigs foslashrste offentlige forsoslashg paring
at bruge fortiden til at tage stilling til hans samtid Auken doslashmmer Grundtvigs fremmaninger
som helt mislykkede og med Aukens ord rdquoSom politisk analyse er Maskeradeballet i
Dannemark selvfoslashlgelig mislykketrdquo Endvidere siger Auken at Danmark havde paring dette
tidspunkt ingen muligheder for at kaeligmpe imod England og store dele af teksten er derfor
forspildt Desuden er Grundtvigs opfordring til hans samtid om en forandret levevis ikke
saeligrlig original25
Det er en haringrd men retfaeligrdig kritik Digtet er ikke saeligrlig smukt det er grotesk og til
tider vulgaeligrt og man faringr den opfattelse at Grundtvig har vaeligret i en rus hvor han proslashver at
mane alle kraeligfter frem for at hjaeliglpe hans faeligdreland imod England Det mest interessante er at
Grundtvig sidestiller Odin og Kristus som broslashdre paring lige fod med hinanden godt nok noget
som han traeligkker tilbage i foslashromtalte Kvaeligdlinger
I denne periode som er begyndelsen af Grundtvigs Asa-rus skrev Grundtvig ogsaring
Koslashbenhavn da han ankom til Koslashbenhavn efter englaeligndernes bombardement af byen i 1807
Nogle af byens store kirker som foslashr i tiden var katolske er blevet ramt men han troslashster sig
med at han ikke er katolik Heldigvis bestaringr Trinitatis kirken og der paring loftet er de islandske
haringndskrifter bevaret I dette digt proslashver han at ophoslashje alt som har med treenighed at goslashre og
det kan vaeligre fx Asaodin Vile Ve og ogsaring Urd Skuld og Verande I Koslashbenhavn
sammenligner han Frej og Kristus Forskellen paring de to er at Kristus ikke har givet sit svaeligrd
24 Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12 25 Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig Maskeradeballet i Dannemark s 120 2005 Gyldendal
18
vaeligk ligesom Frej gjorde26 saring det maring vaeligre grunden til at asatroen tilintetgjordes men den
kristne religion vil bistaring menneskene og soslashrge for at verden ikke garingr under
26 Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig Mytologiske nydigtninger Anholtstoget og Saga s 198ff 2005 Gyldendal
19
34 Richard Wagners Nibelungens Ring
Soslashrensens vej til genfortaeligllingen af Ragnarok var ikke en pludselig indskydelse som
han fik Forlaget Centrum havde bedt han om at bearbejde teksten fra Snorre-Edda for boslashrn
og voksne Vejen der til var ikke lige og aringben men han fik arbejdet sig frem til den ved
laeligsning og bearbejdelse af bla Nietzsches tekster og ikke mindst tekster af Richard Wagner
samt Grundtvigs vaeligrk Nordens Mytologi Soslashrensen havde lagt maeligrke til Nietzsches
nedladende skildring af opfoslashrelsen af Ringen i Bayreuth 1876 rdquoO satire over menneskeheden
Da den nye myte skulle skabes i Bayreuth var folk naeligr ved at slaring hinanden ihjel fordi der
ikke var mad nok i det nye krybberumrdquo27 Soslashrensen var imidlertid ikke enig med Nietzsche og
han mente at Nibelungens Ring fortjente en stoslashrre respekt
Wagner fik ideacuteen til Ringen i revolutionsaringret 1848 og senere henviste han til folkenes
foraringr (citat VSs oversaeligttelse rdquoJeg selv jeg havde tror jeg ikke konciperet Ringen uden
denne bevaeliggelserdquo)28
Nytaelignkningen hos Wagner i Ringen er at han knytter Eddaens gudemyter sammen
med heltesagn om Sigfried (Sigurd) Det vigtigste er at han laeliggger maeligrke til hvordan guderne
bruger deres magt og at det i Eddaen foslashrer til ragnarok Wagner fokuserede paring at verden blev
ordnet af guderne med lov men freden som blev opbygget ved det er ikke bygget paring
forsoning men paring magt og list I starten var det Wagners mening at goslashre alle magthavere
overfloslashdige ved hjaeliglp af det staeligrke frie menneske dvs Sigfried men i Ringen er Sigfried ufri
og bliver manipuleret af andre Hans doslashd bliver til de manipulerende magthaveres
undergang29
Wagner er ofte blevet relateret til Nazismen men der var efter Soslashrensens opfattelse
nogle fordomme som skulle goslashres op En af Wagners mest beroslashmte skrifter men ifoslashlge
Soslashrensen den mindst interessante er Joslashdedommen i musikken (1851) Her associerer Wagner
joslashdedommen med pengevaeligldet og der er hvad der har vaeligret med til at saeligtte nazi-maeligrke paring
Wagner30
I begyndelsen var det Wagners mening at den frie staeligrke helt Sigfried skulle goslashre
alle magthavere overfloslashdige men det bliver anderledes i Ringen Sigfried bliver manipuleret
og hans doslashd foslashrer til at magthaverne ogsaring garingr under31 Nibelungenskatten var oprindelig
tilgaeligngelig for alle men guderne roslashvede skatten som gav dem magt men samtidig er det
27 Soslashrensens Wagner Forord Red Sylvester Roepstorff s 7 2005 Gyldendal 28 Soslashrensens Wagner Richard Wagner som revolutionaeligr kunstfilosof af Willy Soslashrensen s42 2005 Gyldendal 29 Soslashrensens Wagner Sigfrieds og gudernes doslashd ndash om Ragnarok af Willy Soslashrensen s106 2005 Gyldendal 30 Soslashrensens Wagner Richard Wagner som revolutionaeligr kunstfilosof af Willy Soslashrensen s 36 2005 Gyldendal 31 Soslashrensens Wagner Enquete Mit syn paring Ringen af Willy Soslashrensen s 43 2005 Gyldendal
20
deres syndefald starten til deres undergang Sigfried erobrer skatten men maring betale med sit
liv32
I 1848 satte Wagner Nibelungerne (guldminearbejderne) i perspbayrektiv til
kapitalismens industrislaver og det mente han stadigvaeligk efter et besoslashg i London 1874
rdquoAlberichs droslashm er garinget i opfyldelse her Nibelheim verdensherredoslashmme virksomhed
arbejde overalt dampens og taringgens trykrdquo33
341 Patrice Cheacutereaus iscenesaeligttelse af Nibelungens Ring
Franskmanden Patrice Cheacutereau iscenesatte Nibelungens Ring i Bayreuth i 1976 og i
begyndelsen vakte det stor opmaeligrksomhed og forargelse hos de konservative operaelskere
Premieren fik en hoslashjlydt modstand af tilskuerne en del af aktoslashrerne naeliggtede at fremstaring paring
scenen for at modtage bifaldet tilraringbene og publikum blev delt op i modstandere og bifaldere
og der opstod tumulter blandt dem efter forestillingen Cheacutereau moderniserede operaen ved at
give kulisserne en vigtig betydning og foslashre dem op til nutiden Rhinens bakker og dybder
hvor guldet fandtes blev i hans opsaeligttelse til et vandkraftvaeligrk som kan symbolisere nutidens
rov paring naturens kraeligfter Et vandkraftvaeligrk hvis energi bla bruges til industri kan ikke bygges
uden at ofre noget af naturen
Straks i begyndelsen af operaen var der erotiske scener som overgik alt hvad man
tidligere havde set paring en operascene Kostumerne var ogsaring moderniserede og aktoslashrerne kunne
garing rundt i smoking hvor fx guderne var kapitalismens inkarnation og nibelungerne gik i laser
som repraeligsentanter for arbejderklassen Cheacutereau fokuserede ogsaring tydeligt paring hvordan magt
kan foslashre til korruption34 Han arbejdede videre med Wagners ideacute om magtkampen og ved
hjaeliglp af kulisserne og kostumerne fremhaeligvede han paring den maringde vaeligrkets budskab
32 Soslashrensens Wagner To inspirationskilder af Willy Soslashrensen s 52ff 2005 Gyldendal 33 Soslashrensens Wagner Sigfrieds og gudernes doslashd ndash om Ragnarok af Willy Soslashrensen s108 2005 Gyldendal 34 httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
21
4 Ragnarok
Soslashrensens gendigtning og hans tilnaeligrmelse til den i Ragnarok var ikke en
tilfaeligldighed hvis der er noget som kan kaldes tilfaeligldighed i denne verden Han fik en
foresposlashrgsel fra foerlaget Centrum om han var parat til at genfortaeliglle den nordiske mytologi
for boslashrn og voksne Paring samme tidspunkt arbejdede han med Nibelungens Ring Wagners
vaeligrk fordi den skulle iscenesaeligttes hos den Jyske Opera og Soslashrensen blev bedt om at skrive
nogle programartikler i forbindelse med opsaeligtningen saring paring en maringde blev Ragnarok en
fortsaeligttelse af Soslashrensens arbejde med Ringen Bogen Ragnarok en gudefortaeliglling udkom i
1982 og vakte en vis modstand i grundtvigianske hoslashjskolekredse paring grund af Soslashrensens
tilgang til emnet Den grundtvigianske tilgang fremsatte kampen mellem aser og jaeligtter som
kamp mellem liv og doslashd med livet som vinder
I Soslashrensens Ragnarok fortolker han denne kamp som kampen mellem det gode og
onde og det er spaltningen i mellem det som iflg Finn Stefaacutensson35 foslashrer til verdens
undergang
I min redegoslashrelse og analyse af Ragnarok vil jeg proslashve at paringvise at det er magtkamp
eller eventuelt en paring forharingnd tabt kamp for at bevare magten som efterharingnden er blevet
degenereret som leder til verdens endeligt Jeg har valgt at redegoslashre for handlingen i
Ragnarok og samtidig analysere den i samme afsnit fordi jeg mener at der er en tidslinje i
den og der ligger skjulte antydninger i den som bedre kan forstarings hvis man ser paring historien i
Ragnarok kronologisk og i sin helhed Foslashr analysen af Ragnarok kommer der et afsnit hvor
Soslashrensen saeligttes i litteraturhistorisk kontekst og jeg henviser til litteratur om Soslashrensen hvor
der er reflekteret over det sprog og den stil som kendetegner Soslashrensens fiktive vaeligrker Der
kommer ogsaring henvisninger til Soslashrensens filosofiske tilgang til menneskets spaltning og hans
ideacute om at hvis noget ikke kan blive helt komme i balance saring tilintetgoslashres det
41 Villy Soslashrensen i litteraturhistorisk kontekst
I efterkrigsaringrene forandredes samfundet hastigt og modernismen holdt indtog
rdquoFremmedgoslashrelse blev en ofte anvendt samlebetegnelse for oplevelsen af en splittet
tilstedevaeligrelse i samfundetrdquo36 Der opstod et forandret livssyn som ligeledes influerede paring
den rolle litteraturen og digteren havde I 1959 i tidsskriften Vindrosen som Villy Soslashrensen
35 Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 36 Dansk litteraturhistorie 8 Velfaeligrdsstat og kulturkritik 1945-80 Red Michael Bruun Andersen ofl S 17 1985 Gyldendal
22
var redaktoslashr af sammen med Klaus Rifbjerg kritiserede Torben Brostroslashm Heretica
generationen og den blev beskyldt for at vaeligre provinsiel og degenereret Brostroslashms definition
af modernismen var at man skulle bruge den moderne psykologi erkende det nye
verdensbillede og de menneskelige konsekvenser den havde37 Verdensbilledet var ikke helt
laeligngere eller en enkel sammensaeligtning men inddelt i mange lag og brudstykker som medfoslashrte
at mennesket foslashlte sig fremmedgjort og ikke en del af et stoslashrre kosmisk sammenhaeligng
412 Soslashrensens ideacuteer om spaltning
Villy Soslashrensen havde den ideacute ligesom nogle af hans forgaeligngere at det fortraeligngte
vendte tilbage i daeligmonisk form og den var essentiel for hans opfattelse af kunstens rolle Han
henviste bla til Skyggen af H C Andersen som symbol paring hvordan det fortraeligngte kan tage
overharingnd og rive sig loslashs Skyggen kunne lure andre menneskers skyggesider se ind i deres
sjaeligl og til sidst destruerede den sin ejer mennesket og kom til at herske over verden ved at
gifte sig med prinsessen38
Spaltningen var hos Soslashrensen helt central baringde psykologisk og historisk og
spaltningen opstaringr efter efter hans mening efter faldet og hvis den ikke bliver set i oslashjnene saring
korrumperer den baringde samfund og individ
rdquoAngsten for den absolutte undergang bliver angst for overgangen fra eacuten tilstand til
en anden Denne overgang kaldte kristendommen for syndefaldetrdquo39 Syndefaldet forkortede
Soslashrensens til faldet som var aringrsag til spaltning og fortraeligngning Den eneste maringde at
overvinde spaltningen paring er at se paring den som to sider af samme sag Her kommer kunsten som
et helende plaster paring den tilsyneladende spaltning40
Naringr Soslashrensen omtalte sit forfatterskab saring var det hverken udelukkende for sig selv
eller for at forandre verden at han skrev sine vaeligrker Som han siger selv rdquoHvorfor skrev jeg
For at faring noget frem for at goslashre noget klarere ndash for mig selv og helst ogsaring for andrerdquo41
Soslashrensen ville bruge sine vaeligrker til at klargoslashre skjulte tilboslashjeligheder og samtidig finde det
som menneskene har til faeliglles
37 Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396 38 Soslashrensen Villy Digtere og daeligmoner s 15 ff 39 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 183 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 40 Dansk litteraturhistorie 8 s 225ff 1985 Gyldendal 41 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 140 2000 Gyldendal
23
Med sine vaeligrker fik Soslashrensen stor indflydelse paring sin samtid i Danmark i de litteraeligre
kredse Hans forfatterskab indeholdt kunst filosofi og samfundskritik og det forefindes
omtrent i denne raeligkkefoslashlge
Soslashrensen gik ud fra at mennesket var splittet og fremmed over for sig selv Han soslashgte
inspiration og bekraeligftelse hos forfattere filosoffer og psykologer og blev et markant led i
Danmark i forandringen af taelignkemaringder inden for litteratur fra eksistentialismen og over til
modernismen42 Soslashrensen fortolker nogle af Kierkegaards ord som bdquoden splittelse i barnets
foslashlelsesliv der gjorde det vanskeligt for den voksne at bevare en levende forbindelse med
detrdquo43 Muligheden for at vaeligre sig selv kan vise sig i angsten for at tage ansvar for sit eget liv
Soslashrensen saring paring kunsten som en udvej for at danne en selvstaeligndig personlighed men denne
vej maringtte garing igennem angsten og kunne komme til udtryk i symbolikken De symboliserede
psykiske kraeligfter viste sig som daeligmoniske bdquo-som fremmed ufortolkelig magtrdquo44
bdquoEngang var alt i orden nu er intet som det sig hoslashr og boslashr Dengang blev filosofferne
universalister nu bliver de undertiden nihilisterrdquo45
Dette var et udgangspunkt hos Soslashrensen hvor hans noveller drejer sig om naringr
opfattelsen af tilvaeligrelsen bryder sammen Det sker tit ved overgangen hos unge mennesker
naringr de er paring vej ud i livet men ogsaring ved omvaeligltninger i samfundet Mennesket mister
fodfaeligste og der lukkes op for nye foslashlelser som kan vaeligre en yderst positiv ting hvis de ikke
fortraelignges I hans novellesamlinger Saeligre historier (1953) og Ufarlige historier (1955) er det
et aringbenlyst gennemgaringende tema menneskets splittelse hvor den ene halvdel proslashver paring at
fortraelignge den anden halvdel
Med disse novellesamlinger blev Soslashrensen en banebryder for den fantastiske absurde
fortaeligllemaringde som slog igennem omkring 1960 Han brugte gamle genrer som fx folkeeventyr
legender og myter og fremstillede dem paring en ny og anderledes maringde med symbolik og et
tvetydigt men paring samme tid enkelt sprog46 En af de myter som han fortolkede var den
nordiske mytologi Han gendigtede den i 1982 og den er kendt under navnet Ragnarok ndashen
gudefortaeliglling Efter det naeligste afsnit kommer der en gennemgang og analyse af denne
historie
42 Litteraturharingndbogen s 501 Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal 43 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 11 2000 Gyldendal 44 Dansk litteraturhistorie 8 s 214 1985 Gyldendal 45 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 46 Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl s 501ff 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
24
Foslashrst kommer imidlertid et uddrag af hvad nogle kendte litteraturkritikere har skrevet
om Villy Soslashrensen Det goslashr jeg for at vise at Soslashrensens vaeligrker var aktuelle i den tid som de
udkom i men de er stadig lige saring aktuelle i dag aringrtier efter de blev skrevet
413 Udvalg af litteraeligr og filosofisk kritik af Villy Soslashrensen fra 1967-2006
Jeg har valgt at vise tre forskellige kritikeres holdning til Soslashrensens forfatterskab Den
aeligldste er fra 1967 hvor kritikeren fokuserer paring Soslashrensens sprog og stil og spaltningen i hans
novellesamlinger mens de to andre er fra det 20 aringrhundrede
Thomas Bredsdorff Saeligre fortaeligllere
Thomas Bredsdorff fokuserer paring Soslashrensens sprog i sin bog Saeligre fortaeligllere Ifoslashlge ham
saring er et af Soslashrensens kendetegn humoren i hans fortaeligllinger Det goslashr han ved at genoplive
doslashde metaforer som fx i Soldatens juleaften hvor soldaten ser himmelfalden ud han var jo paring
vej til Jorden i en faldskaeligrm
Novellen Hjemvejen handler om rdquosyndefaldetrdquo naringr seksualdriften bliver aktiv hos et
par drenge Soslashrensens sprog er billedrigt og tvetydigt som fx naringr han beskriver en samtale
mellem et par af personerne Rudi og Per
rdquo-Har du noget i pungen spurgte Rudi uhyggeligt
-Jeg har slet ikke pung
Rudi lo og foslashlte efter alle vegne ogsaring der hvor han allernoslashdigst ville befoslashles og hvor han dog
ikke kunne have pengerdquo Laeligseren opfatter dobbeltspillet med ordet pung som baringde kan
bevare penge og ogsaring testikler
rdquoDet er filosofiens opgave at skelne mellem begreberne men deri bunder ogsaring deres
begraelignsning Det er digtningens styrke at den kan vise hvor naeligrt forbundne de er hvor
uadskillige de stoslashrste modsaeligtninger er til stede i menneskerrdquo47
Her henviser Bredsdorff til legenderne i Saeligre historier hvor Soslashrensen naringr at fremtrylle
disse modsaeligtninger med sit sprog og stil
Bredsdorff omtaler ogsaring splittelsen hos Soslashrensen hvor mennesket hverken er godt eller
ondt men har to viljer Splittelsen kan vaeligre paring det psykologisk plan og det er tydeligst i
47 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 26
Gyldendals Ugleboslashger
25
Soslashrensens foslashrste noveller legender i Saeligre historier (1953) Splittelsen som foregaringr i en
politisk-social virkelighed mener Bredsdorff bedst kan ses i Formynderfortaeligllinger (1964) 48
Bredsdorff beskriver lighedspunkter mellem stilen hos Soslashrensen og stilen i H C
Andersens eventyr I en typisk periode sidestilles hovedsaeligtningerne de er asyndetiske men
de underordnede saeligtninger og bindeord udtrykker det logiske forhold mellem dem49 Hans
sprog indeholder eventyrlogik som fx i Koncerten hvor alle maringtte spidse oslashren men boslashrnenes
oslashren indeholdt mest brusk og mindst kalk og var derfor bevaeliggeligst og var derfor gode til
spidsning50
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk
I sin bog Det etiske kunstvaeligrk omtaler Stoslashvring Soslashrensens forfatterskab som vaeligrende
foslashrst og fremmest kendetegnet ved en konsekvens og en kontinuitet51
Det er i overensstemmelse med Soslashrensens egne ord
Jeg mente at kunne konstatere at forfatteres hovedinteresse i deres livs loslashb bevaeligger sig fra de
individuelle over de sociale til de rdquoevigerdquo problemer (i en slags overensstemmelse med de
kierkegaardske stadier)hellip52
Stoslashvring henviser ogsaring til bogen Digtere og daeligmoner og problemkomplekset rdquofaldetrdquo
et ord som har flere konnotationer og som kan baringde staring for en personlig spaltning mellem
foslashlelse og intellekt og et socialt vaeligrdisammenbrud
Stoslashvring henviser ogsaring til Soslashrensens ord i Talt en interviewbog som blev udgivet efter
Soslashrensens doslashd hvor Soslashrensen siger om Digtere og daeligmoner at den blev skrevet efter at han
havde skrevet fiktive tekster rdquoJeg opdagede at det netop ikke var noget man fandt paring men
noget der var og som man skulle finde fremrdquo (Talt s 84)rdquo53 Dvs at den kunstneriske
fantasi er bundet til arketypiske figurer faeligllesmenneskelige grundoplevelser
Stoslashvring citerer Soslashrensens ord fra Digtere og daeligmoner fordi Stoslashvring mener at det
48 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 49 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 38 Gyldendals Ugleboslashger 50 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 51 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 13 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 52 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 145 2000 Gyldendal 53 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 23 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
26
rdquo er vigtigt fordi det bestemmer den litteraeligre modernismens almene karakter der er
blevet vedtagen norm i Danmark ogsaring gennem Torben Brostroslashms kritiske virkerdquo54
Citatstedet er
rdquoHer er det paring sin plads at minde om den rdquonihilistiskerdquo oplevelse af spaltning og
sammenbrud som blev beskrevet af de betydeligste moderne digtere og som hos dem blev
epokegoslashrende fordi den individuelle fortolknings sammenbrud medfoslashrte erkendelsen af den
gamle epokes sammenbrudrdquo55
Stoslashvring citerer ogsaring Soslashrensen fra Hverken-eller
rdquoHvad der fuldbyrdes i det enkelte menneskes foslashlsomme overgangstid har sin analogi
i de kritiske overgangstider i historienrdquo56 Stoslashvring har dette citat med for at paringvise at
Soslashrensen optraeligder flere steder med analogier mellem kritiske menneskealdre og historiske
overgangs aldre hvor der er skel mellem intellekt og foslashlelse og mellem foslashr og nu Det mener
Stoslashvring er et vidnesbyrd om at Soslashrensens inspiration stammer fra C G Jungs
dybdepsykologi som netop koncentrerede sig om de arketypiske moslashnstre57
Jon Helt Haarder
Jon Helt Haarder omtaler tidsskriftet Vindrosen hvor Soslashrensen var redaktoslashr sammen
med Klaus Rifbjerg som platform for den danske modernisme i tresserne Senere hen vakte
bogen Oproslashr fra midten58 oproslashr baringde paring hoslashjre- og venstrefloslashjen og Soslashrensens gendigtning af
Ragnarok skabte uro i hoslashjskolekredse Det som kendetegner Soslashrensen er at til trods for at han
omhandler store emner saring formaringr han at goslashre det paring en maringde at man ikke behoslashver at vaeligre
ekspert for at forstaring ham Dobbeltheden er tydelig i Soslashrensens historiers sprog Sproget er en
blanding af boslashrns talesprog men ogsaring leg med ord og vendinger og doslashde metaforer og
Soslashrensens sprog forbindes ofte med H C Andersens sprog og stil Ifoslashlge Haarder er det
karakteristisk for forfatterskabet at det individuelle og sociale ikke kan isoleres fra hinanden
Novellen Silvanus af Nazareth fra Saeligre historier handler om hvordan det onde opstaringr ved at
udgraelignse det onde i stedet for at forsones med det og det drejer sig i politik om at forlige
54 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 48 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 55 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 139ff 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 56 Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger s 206 1963 4 oplag 1963 Gyldendal 57 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 49 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 58 Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
27
ekstremerne Paring samme tid som Soslashrensens filosofi er forsonende saring er splittelsen et
gennemgaringende tema Villy Soslashrensen var optaget af overgangssituationerne og rdquoFaldetrdquo som
ikke kan goslashres om Man skal om bedst muligt leve med splittelsen og indrette samfundet
saringdan at den enkelte har bedst mulige vilkaringr for at klare denne opgave Kunstens rolle er at
fortolke virkeligheden og Haarder henviser til Villy Soslashrensens ord Den moderne kunst er den
enkeltes og faeligllesskabets skyggeside og hvis den fortraelignges garingr det ud over samfundets indre
balance
Kunsten er disharmonisk men ved at erkende disharmonien kan det moderne
menneske komme naeligrmere det gode sande og skoslashnne59
Digtning og filosofi ses som to sider af samme sag digteren og filosoffen som to sider
af samme person og paring en maringde kan Villy Soslashrensen ses som en spaltet person filosof og
digter Haarder mener at spaltningerne i Soslashrensens historier hverken heles eller smelter
sammen men bliver ved med at forgrene sig Haarder kritiserer ogsaring
modernismekonstruktionen og mener at det er meget svaeligrt at placere Soslashrensen
litteraturhistorisk og han kan heller ikke placeres som kulturradikal som
modernismekonstruktionen vil goslashre60
Paring den ene side er der Oproslashr fra midten som beskrev den moderne Utopia hvor der
blev taget tillid til individet i et menneskeligt samfund som var baringde i oslashkonomisk og
oslashkologisk balance og magten var fordelt Paring den anden side er der Ragnarok inspireret af det
angstfyldte storpolitiske klima og Ragnarok ender med Ragnarok og verden genopstaringr
ikke61
59 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag 60 Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018) 61 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
28
42 Analyse af Ragnarok
Denne del indeholder en analyserende gennemgang af Ragnarok hvor jeg har valgt at
have analysen kronologisk fordi jeg mener at ved det kan man bedre laeliggge maeligrke til hvordan
handlingsforloslashbet peger i en bestemt retning mod selveste Ragnarok Jeg har valgt i dette
afsnit at henvise til sider i Ragnarok ved at saeligtte i parentes Soslashrensens efternavn aringrstallet
1983 som viser til den udgave af Ragnarok som er min kilde kolon og til sidst sidetal
Det foslashrste afsnit Guder og jaeligtter starter med en typisk eventyrindgang Der var
engang en verdenhellip Her beskrives verdens sammensaeligtning men verdensbilledet er
forskelligt det kommer an paring fra hvilken synsvinkel du ser det Aserne paringstod at de havde
vaeligret der helt fra begyndelsen og at det var dem som havde skabt verden og menneskene
med Ved det lille ord paringstod sarings der tvivl om at det er rigtigt og tvivlen bliver endnu stoslashrre
fordi ingen mennesker kan huske det saring de maring bare tro paring hvad aserne siger for aserne var
dem overlegne Der er ogsaring det lille indskudsord ja foran paringstanden om at aserne havde skabt
verden og det giver teksten karakter af en mundret fortaeligllemaringde ligesom i H C Andersens
eventyr
Den tredje type af vaeligsener var jaeligtter og de rdquoparingstod at de havde vaeligret der foslashr aserne
ja at hele verden oprindelig var deres og aserne havde taget den fra dem og lavet den omrdquo
(Soslashrensen 1983 7)
I dette afsnit faringr laeligseren ridset konturerne op til hvad der faktisk ender med Ragnarok
men det kan man ikke vide foslashr historien er blevet gennemlaeligst Men alle elementerne er der
Vi ser uenighed om hvem der kom foslashrst og ikke mindst de forskellige vilkaringr hos jaeligtter og
aser Paring den ene side saring levede aserne et evigt liv hvor de var godt fodret af menneskenes
ofringer og de kunne kun doslash i kamp Paring den anden side var der jaeligtterne som levede af den
vilde natur De kunne blive gamle og doslash men de kunne ogsaring foslashde boslashrn og var faktisk blevet
saring mange at de traeligngte til mere jord Paring den anden side igen saring var aserne blevet golde og
formerede sig ikke
Her ser vi et verdenssystem hvor der er splittelse mellem aser og jaeligtter og ubalance i
verdens goder Aserne sidder paring magten i kraft af deres kloghed og ved hjaeliglp af nogle varingben
med overnaturlige egenskaber Et spyd som hed Gungner og gik igennem alt det som det
ramte et svaeligrd Skraeligp som kunne svinge af sig selv og til sidst en hammer Mjoslashlner som
altid ramte og vendte tilbage til asen som kastede den To af disse varingben taber guderne selvom
de fik Mjoslashlner tilbage ved snuhed og vold og selvom laeligseren eventuelt ikke synes det goslashr saring
meget at et par varingben bliver vaeligk saring kommer det til at spille en stor rolle i verdens undergang
29
Denne splittelse er opstaringet foslashr rdquohistoriskrdquo tid og laeligseren kan ikke tage stilling fordi
han ikke ved hvem kom foslashrst Det kan ogsaring godt vaeligre at de er opstaringet paring samme tid men pga
forskelligheden mellem dem saring har guderne taget magten og de beholder den ved hjaeliglp af
deres overlegenhed De forsoslashger ikke at dele goderne med jaeligtterne men denne skaeligve
magtbalance bliver vedligeholdt med en slags fredspagt
I afsnittet er der flere henvendelser til at aserne muligvis var bange for at tabe magten
Der bliver naeligvnt at en mulig grund til at aserne ikke fik boslashrn var at de hoslashjeste af guderne var
bange for at miste magten hvis der kom nye guder Afsnittet slutter med at fortaeliglle om at
guderne spekulerede over at danne en menneskehaeligr for at bruge alle de varingben som var blevet
lavet af dvaeligrge i deres tjeneste Da det kun var jaeligtter som de kunne slarings med er det
underliggende at paring et tidspunkt bliver der kamp mellem jaeligtter og guder
Hvorfor indleder aserne sig paring en kamp Det var den eneste maringde for dem at doslash paring saring
de burde proslashve paring at bevare freden og garing paring kompromis med jaeligtterne og holde de aftaler som
de havde lavet med dem Hypotesen er at det er magten som de eller i hvert fald
krigsguderne er bange for at miste og de vil hellere doslash end at tabe den
I det andet afsnit Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder ses at der var noget lusket ved
Odin Naringr han rejste til Midgaringrd gjorde han det ofte i en forklaeligdning hvor han skjulte sit
manglende oslashje med en klaphat Her skinner Soslashrensens ordspil igennem fordi hvordan kan
man skjule det som ikke er der Klaphat kan ogsaring have en overfoslashrt betydning et fjols Ifoslashlge
Soslashrensen var Odin ikke til at genkende i den forklaeligdning men mon han ikke var den eneste
som gik saringdan klaeligdt i Midgaringrd og saring ud som en idiot (Soslashrensen 1983 11) Odin havde ogsaring
spioner ravnene Hugin og Munin som floslashj af sted om morgenen og hviskede deres
oplysninger i hans oslashre om aftenen Odin fremstaringr som eacuten som ikke stoler paring nogen hverken
fjenden eller dem som burde vaeligre paring hans side og han ligger hele tiden paring lur
Loke og Odin er vigtige aktoslashrer i magtspillet som foregik mellem jaeligtter og aser Ifoslashlge
den nordiske mytologi var Odin den mest magtfulde gud men i Soslashrensens fremstilling
begynder man at betvivle det Han vidste alting fordi han havde drukket af Mimers broslashnd og
han kunne forudse hvad der ville ske og derfor forebygge Ragnarok men det goslashr han alligevel
ikke og eventuel forklaring til det kommer senere i historien
Odin kunne bestemme meget og havde altid det sidste ord skoslashnt han havde nogle
faeligllesmoslashder med de andre guder for at lytte til dem men hvilke afslutninger blev taget var
helt afhaeligngigt af Odin En af de regler som han havde sat var at de som faldt i krig skulle
komme op til Valhal hvor de kunne blive ved med at slarings og draeligbe hinanden (Soslashrensen 1983
15) Det gjorde det attraktivt for rigtige maelignd at garing i krig fordi hvis man doslashde af sygdom saring
30
endte man hos Hel som var et forfaeligrdeligt sted at vaeligre doslashd i Det var ikke godt at ligestille
alle ved doslashden fordi som Tyr sagde saring styrkede det kampmoralen blandt de levende
mennesker hvis de vidste at noget godt var i vente ved at doslash i kamp Godt nok blev der lavet
en pagt om at halvdelen af dem som faldt i krig skulle komme til Freja i Folkvang og da hun
var kaeligrlighedsgudinde kunne det ikke vaeligre saring slemt
Naringr Loke praeligsenteres i Ragnarok (Soslashrensen 1983 14) saring kan der siges at han er en
baringde-og person det vil sige at oprindeligt er han jaeligtte som er kommet over til guderne og er
naeligsten blevet som eacuten af dem Han er smart og intrigant han blandes hele tiden ind i historiens
handling som igangsaeligtter eacuten som volder problemer og paring samme tid reder han traringdene ud og
redder guderne fra deres knibe Senere i den samme paragraf saring bliver Loke omtalt som en
halv jaeligtte og at muligvis kan det vaeligre grunden til at han ikke synes han er accepteret af
guderne Lokes rolle er uklar mens de andre guder har hver deres forudbestemte faste
position og funktion Odins soslashnner Tyr og Tor er krigsguder Brage er digternes gud Balder
er retsguden og Hoslashder den blinde gud er intet
Er Loke en jaeligtte en halvjaeligtte eller simpelthen eacuten som har konverteret til guderne
eller muligvis det hele paring en gang Det er ikke tydeligt og det er gennemgaringende i historien at
laeligseren aldrig ved hvilken side han staringr paring eller om han staringr paring nogens side Han er muligvis
en dobbeltagent x-faktoren i historien som alligevel er noslashdvendig ellers var der ikke nogen
historie
Allerede i slutningen af andet kapitel Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder i Ragnarok
paringpeger Loke at Odin idet han er alvidende veacuted at alle disse menneskelige krigere er
noslashdvendige for at forhindre gudernes undergang (Soslashrensen 1983 19) Men det goslashr Loke
aringbenbart ogsaring Han er ligesom Odins skyggeside fordi han veacuted ligesom Odin at der kommer
til at blive krig mellem de to magter jaeligtterne og guderne Loke kan ogsaring ses senere i historien
som Balders moralske samvittighed naringr han ivrer ham til at detronisere Odin for at undgaring
Ragnarok Balder som fremstaringr som en maeliggler i historien goslashr sig lidt efter lidt klart at der
kommer til at blive en kamp som muligvis kan foslashre til gudernes undergang eller Ragnarok
som er et tabu ord hos guderne Det som truer dem taler de ikke om men de fortraelignger det
Der er uenighed mellem guderne skoslashnt de har hver deres felt til at tage vare paring og
uenigheden bliver klarere naringr Ragnarok naeligrmer sig Freja kaeligrlighedsgudinden synes det er
uretfaeligrdigt at kun dem som doslashde under kamp kom til Valhal Vi ser ogsaring splid mellem
aeliggtepar hvor fx Sif Tors kone bare skulle holde sin mund fordi Tor altid kom til at
overdoslashve hendes ord ved at raringbe hoslashjere Det samme gaeliglder Frigg Odins kone hvis stemme
Odin proslashver ikke at overdoslashve men han overhoslashrer den
31
I tredje afsnit Ydun og hendes aeligbler ser man Odins snedighed dengang han lod taelignde
et baringl da Loke kom flyvende til Asgaringrd som falk og med Ydun som noslashd og jaeligtten Tjasse som
kaeligmpefugl paring jagt efter dem Dengang blev jaeligtten draeligbt inden for Asgaringrds vaeliggge og det er
et brud paring pagten mellem jaeligtter og aser om ikke at draeligbe hinanden Det er selvfoslashlgelig Loke
som saeligtter forloslashbet af sted ved at narre Ydun ud i skoven med sig og hun bliver kidnappet af
en kaeligmpefugl Om det er noget som Loke har bestemt i samraringd med jaeligtterne ved man ikke
det soslashrger Soslashrensens tvetydige sprog for Loke antyder at han har fundet aeligbler ude i skoven
som muligvis var bedre end Yduns aeligbler Og han bruger R-ordet Ragnarok for at faring Ydun
med sig op paring vingerne for at finde ud af om aeligblerne som han siger at han fandt er lige saring
magiske som Yduns aeligbler og det ville blive katastrofalt hvis de faldt i jaeligtternes haelignder Ude
i skoven taelignker Ydun om Loke havde narret hende eller havde han muligvis ikke behov for
aeligbler for at holde sig ung og smuk
Det ender med at Tjasse bortfoslashrer Ydun og Loke maring af sted for at hente hende tilbage
Yduns aeligbler som holder guderne unge og friske var ikke tilgaeligngelige mens Ydun var vaeligk
og de er alle blevet gamle undtagen Loke Da Loke bliver sendt afsted for at redde Ydun
tilbage siger han at det ville blive gudernes undergang hvis de ikke vendte tilbage Endnu en
gang tvetydigheden hvor guderne og laeligseren ved ikke om det er gudernes undergang hvis
Ydun ikke vender tilbage eller om det er gudernes undergang hvis Loke ikke vender tilbage
eller den tredje mulighed hvis de begge to bliver vaeligk for altid Det er ogsaring Loke som
opfinder den selskabsleg at Skade Tjasses datter kan vaeliglge sig en mage ud fra gudernes
taeliger Det goslashr hun som kompensation for drabet af hendes fader og gudernes brud paring aftalen
mellem guder og jaeligtter Hun havde oslashje for Balder som var den skoslashnneste men det blev
Njords storetaring som hun fik fat i Njord kom aldrig til Udgaringrd og Skade kom ikke rigtigt til at
trives i Asgaringrd men de moslashdtes til fester Skoslashnt Soslashrensen ikke naeligvner det saring kunne man
fundere over hvad der var sket hvis Balder og Skade var blevet gift og han muligvis taget over
til Udgaringrd Eller de havde haft et forhold hvor de boede hver sit sted men alligevel var
forenede i aeliggteskabet og fik boslashrn sammen Det kunne have aeligndret meget paring balancen mellem
jaeligtter og guder og eventuelt forandret det som ser ud til at vaeligre en uundgaringelig vej til
Ragnarok
I fjerde afsnit Ulven og ormen var fenrisulven og midgaringrdsormen pludselig dukket op
i Asgaringrd og guderne vidste ikke rigtig hvad de skulle stille op med dem Odin kom ned fra
Lidskjalv og talte som et orakel ndashMoslashder du ondt saring maeligrk det som ondt Giv ej dine fjender
fred (Soslashrensen 1983 33) Dette opfattede aserne paring forskellig vis og nogle mente at ormen
og ulven kunne bruges i kamp mod fjenden mens andre mente at de var onde Det endte med
32
at de opfostrede dem i Asgaringrd i stedet for at aflive dem og det blev endnu en brosten paring deres
vej til Ragnarok Hvis Odin vidste alt saring burde han have givet klar besked og sagt til de andre
aser at de skulle draeligbe disse udyr men hans dunkle udsagn er endnu et bevis paring hans
manglende vilje til at foregribe begivenhedernes gang Loke giver Tor gode fornuftige raringd
om at det ikke var muligt at knuse ormen med Mjoslashlner og hammeren kunne sidde fast i
ormen som den gjorde saring senere hen da Tor tog med Hym til soslashs for at fange ormen og draeligbe
den eacuten gang for alle Lokes loslashsning paring hvordan de kunne komme af med ormen var at drukne
den men den loslashsning viste sig senere hen ikke at vaeligre saring god fordi ormen blev ved med at
vokse og snoede sig omkring Midgaringrd og ender med at sluge Gungner og Odin ned i
Ragnarok Var det noget som Loke vidste paring forharingnd Det kan man ikke vide fordi han gav
sig ikke ud for at vide alting ligesom Odin og der er ikke rigtig muligt at finde ud af hvilken
side han er paring om han er paring nogens side eller han er som katten kun sin egen herre
I femte afsnit Kaeligmpemuren saring ville Odin sikre Asgaringrd bedre ved at bygge en
kaeligmpemur omkring den En jaeligtte Hrungner som drak sig fuld i Asgaringrd pralede af at han
ville draeligbe alle guder og jaeligvne Asgaringrd med jorden kun Freja ville han tage med sig Odin saring
nu en grund til en oprustning eller i hvert fald skulle guderne isolere sig fra de farlige Det var
efter hans opfattelse blevet farligt for kaeligrlighedsgudinden Freja at tage til Midgaringrd Det var
hende som spredte kaeligrlighed mellem mennesker og det var noslashdvendigt at sikre Asgaringrd mod
invasion af jaeligtter Tilfaeligldigvis kom der en bygherre i en menneskeskikkelse forbi som tilboslashd
at bygge en kaeligmpemur paring et aringr hvis han fik Freja som beloslashnning og sol og maringne som bonus
Det er Loke som griber ind her og gambler med Freja Ifoslashlge det som han siger saring skulle
betingelserne kun vaeligre akkurat saring strenge at det ikke kunne vaeligre muligt for bygherren at
opfylde dem Guderne gik ind paring den aftale mens Odin tav (Soslashrensen 1983 41) Balder saring
meget hurtigt at dette kunne ende galt og han proslashvede paring at faring de andre til at bryde aftalen i
tide Det er Balder som er den fornuftige han kan ikke se ind i fremtiden ligesom Odin men
han kan bruge sin sunde fornuft til at raeligsonnere for sine meninger Men de andre guder mente
ikke at et almindeligt menneske kunne bygge muren paring et aringr saring de lyttede ikke til Balder Da
aserne senere hen fandt ud af at bygherren godt kunne staring ved sin del af aftalen fik de Loke til
at redde dem saring han ikke kunne lave muren faeligrdig men de gav ogsaring Loke skylden for denne
aftale med bygherren Bygherren blev saring vred at han kastede store sten efter aserne og de saring
at han var en jaeligtte og Tor draeligbte ham med sin hammer Her overtraeligder guderne igenpagten
med jaeligtterne ved at draeligbe eacuten af dem endda indenfor Asgaringrds mure (Soslashrensen 1983 43)
Her kan man sidestille bygningen af muren med oprustningen i efterkrigsaringrene og
hvordan det som blev set paring som fare og angsten for de andre eskalerede Skellet blev
33
skarpere og ingen forsoning var i sigte Der er klare modsaeligtninger det er dem og os og
vesten skulle bare beskytte sig mod kommunismen og dens onde Paring samme tidspunkt var der
opgang i industrien og i tresserne kom der flere tusinde muslimske gaeligstearbejdere til
Danmark og Vesteuropa for at arbejde paring fabrikker og i andre lavtloslashnnede stillinger men de
integreredes ikke Nu var det ikke saringdan at de blev draeligbt da der ikke var mere behov for dem
I bla Danmark er der stadigvaeligk en kloslashft mellem mange af anden- og
tredjegenerationsindvandrere og nye muslimske immigranter og flygtninge paring den ene side
og etniske danskere paring den anden side Det som vi ikke kender er vi bange for og vi foslashler at
vi maring beskytte os imod det Det er et velkendt mantra som er lige saring aktuelt i dag som
dengang de mytologiske sagn blev sat i ord
I sjette afsnit Balders droslashmme droslashmmer Balder foslashrst at alle guderne angriber ham
undtagen Hoslashder og Loke og at han varinggner op i Helhjem Senere hen droslashmmer han verdens
undergang som den kommer til at foregaring og for en stund betvivler han sin fars evner som den
som sidder paring magten Her kommer Balder ud for en eksistentiel krise pga sine droslashmme han
tvivler paring sig selv og han bliver ogsaring angst for ikke at komme i Helheim men mere det ikke
at eksistere Han som skulle foslashle sig sikker og beskyttet af muren Mjoslashlner Grungner og Frejs
svaeligrd begynder pga sine droslashmme at tvivle paring at det er nok
Det er Loke som saringr tvivl i Balders sind om Odin om at han virkelig er alvidende
Hvis Odin vidste alt hvorfor gav han saring fenrisulven lov til at vokse fenrisulven som endte
med at sluge Odin i Ragnarok Paring den anden side hvis Odin ikke vidste hvad der ville ske saring
var han ikke alvidende og hvilken slags gud var han saring Endnu et bevis paring Odins passivitet
som intet goslashr for at afvaeligrge Ragnarok dvs hvis han var alvidende men hvis han ikke var det
saring skulle han ikke vaeligre selvbestaltet som den hoslashjeste gud Dette afsnit er et omdrejningspunkt
i historien Indtil nu saring har laeligseren kun laeligst om hvilke vaeligsener der er i verdenen og
hentydninger mest fra Loke om at der muligvis bliver Ragnarok Der er ogsaring blevet
beskrevet episoder hvor guderne har brudt pagten med jaeligtterne skoslashnt det ikke har haft de helt
store efterfoslashlger endnu Det er ogsaring foslashrst nu at der kommer en direkte beskrivelse af
ragnarok godt nok camoufleret i Balders droslashm men Balder er en gud som man kan stole paring
og fornuftens gud men for ham er droslashmmene saring virkelige at han betvivler sin egen
doslashmmekraft til at skelne mellem virkelighed og fantasi (Soslashrensen 1983 s51)
I syvende afsnit Ulven kommer i snor havde aserne endeligt fundet ud af at
sandsynligvis levede Midgaringrdsormen i bedste velgaringende i havet i stedet for at lide
druknedoslashden og fenrisulven var blevet farligt stor og eventuelt kunne den vende sig i mod
dem Loke finder paring en selskabsleg med ulven for at han ville give guderne lov til at binde
34
ham med en snor men det er Tyr som havde opfostret fenrisulven som maringtte ofre sin ene arm
saring fenrisulven kunne toslashjres med Glejpner Maringske var det en forkert beslutning at toslashjre ulven
fordi paring den maringde kunne den aldrig blive deres tjener men det var sikkert at den ville vende
sig imod guderne hvis og naringr den ville slippe fri Paring samme maringde kan det overfoslashres til at naringr
nogen undertrykkes saring faringr du aldrig vedkommende til at staring ved din side og kaeligmpe din sag
hvis der senere er behov for det Den undertrykte vil altid vende sig imod sin undertrykker
ved foslashrste lejlighed
Odin som skal blive opslugt af ulven i ragnarok holder sig vaeligk mens de andre guder
proslashver at loslashse problemet Det er ligesom han bliver mere og mere fjern efter som katastrofen
ragnarok som han kender til naeligrmer sig Der siges aldrig direkte at han muligvis kunne
afvaeligrge ragnarok fordi han er alvidende men tvivlen om at han er alvidende er nu til stede
Muligvis har Odin snydt sig til magten ved at lade som om han var den mest kompetente pga
sine enestaringende evner i forhold til de andre guder som hver havde deres domaeligne i gudernes
verden men han var ogsaring deres far og muligvis havde han derfor siddet for laelignge paring tronen
I ottende afsnit Frejs kaeligrlighed bryder Frej imod Odin ved at liste sig op i Lidskjalv
som var et sted som kun Odin maringtte komme til Foslashr det havde Frej haft en samtale ved Freja
hvor de luftede kaeligtterske tanker omkring Odins forbud mod at andre besteg Lidskjalv Kunne
det vaeligre at der ikke var noget at se og Odin kun saring det han ville og ville have andre til at
indse Endnu en gang fremkommer der tvivl hos nogle af guderne om at Odin er ufejlbarlig
Naringr Frej saeligtter sig i Lidskjalv faringr han oslashje paring Gerda en smuk jaeligttepige ovre i Udgaringrd Da Frej
taler med sin soslashster om det og fortaeligller hende hvad han har set fra Lidskjalv siger han at han
havde set at det var umuligt at besejre jaeligtterne men det var noslashdvendigt at leve med dem i
fredsommelighed (og kaeligrlighed efter Frejas opfattelse) Her faringr laeligseren en ny synsvinkel paring
hvordan man kan undgaring Ragnarok og loslashsningen er saringre enkel ved at leve sammen med dem i
fred Odin deltager ikke direkte i hvad der sker men Frej faringr ikke lov til at tage af sted fra
Asgaringrd som var en ordre fra Odin Det bliver til at han betror sig til Loke Her tabes Frejs`
svaeligrd fordi Loke fik det narret fra Frej og gav det til Gym Gerdas far og ifoslashlge Loke havde
Gym opfattet det som symbol for fred at Frej havde givet svaeligrdet som kunne svinge selv i
bytte for kaeligrligheden Her taber aserne svaeligrdet og det er et led i at svaeligkke dem i kampen
mod jaeligtterne i Ragnarok Her afviger Soslashrensen fra Snorre-Edda for i den er det Skirnir Frejs
skosvend som tager ud paring rejsen for at fri til Gerda men Soslashrensen giver denne rolle til Loke
muligvis for at vise hvor hjaeliglpsom han er -eller snu Dette skaber en splittelse mellem
guderne og krigsguderne vil lade handlen garing tilbage Odin blander sig og som saeligdvanligt
ytrer han sig i korte saeligtninger
35
helliphvis guder begynder at slaring paring guder hoslashrer alt op Guder er staeligrkere end jaeligtter hvis ikke
guder staringr paring jaeligtters side Guder er svagere end jaeligtter hvis guder har mere end eacuten vilje
Jaeligtter lader ikke en handel garing tilbage der er til deres fordel Ilde garingr det naringr andre vil
indtage min plads62
Her advarer Odin guderne om at de maring staring sammen hvis de ikke vil nedkaeligmpes af
jaeligtterne Hans sidste saeligtning foslashr han garingr tilbage hvor han siger at ulykken ville ramme hvis
nogen forsoslashgte at tage hans plads kan forstarings paring to maringder Er det Frej som har afstedkommet
en lavine af ulykker ved at snige sig til at sidde i Lidskjalv og tabe sit hjerte til Gerda eller er
det et varsel til den som eventuelt ville tage magten fra ham Her skal man have i tankerne at
det er Balder som er potentiel arvtager ndashhan er endda begyndt at betvivle Odin som overgud
og flere af guderne Frej og Freja er ikke sikre paring Odins ufejlbarlighed Paring samme tid som
guderne isolerer sig fra det fremmede dvs jaeligtterne fordi de er bange for at komme i krig med
dem hvis de nu tabte saring isolerer Odin sig fra de andre guder Odin er bange for at mist sin
magt inden for gudeverden og han vil at guderne staringr sammen under hans styre Splittelsen er
accelereret i Asgaringrd og guderne har tabt det foslashrste varingben Frejs svaeligrd som skulle vaeligre med
til at beskytte dem mod jaeligtterne
I niende afnit Tors rejse til Udgaringrd skal Tor af sted til Udgaringrd og give jaeligtterne en
laeligrestreg fordi jaeligtterne narrede dem lidt for ofte Odin som var den maeliggtigste af guderne
sad hele tiden i Lidskjalv og fulgte med i hvad der skete saring Tor syntes han skulle tage affaeligre
som den daglige leder Tor beordrede Loke at tage med fordi han var den eneste som kendte
vejen men han skulle holde sin mund hele tiden og Loke tog ham paring ordet og proslashvede ikke at
snige sig udenom Paring rejsen bliver Tor narret gang paring gang af jaeligtterne og hans aeligre bliver
kraelignket Naringr han endelig giver Loke lov til at tale igen fortaeligller Loke ham hvordan han er
blevet taget ved naeligsen Loke sposlashrger Tor hvorfor han ikke har vaeligret opmaeligrksom paring at
jaeligtterne var lumske fordi det var noget som Tor hele tiden talte om Man maring huske paring at
grunden til at guderne havde magten var fordi de var klogere end jaeligtterne men her lader Tor
sig narre af deres fyrste jaeligtterne er ved at blive klogere Guderne har ogsaring tabt svaeligrdet som
selv kunne svinge over til jaeligtterne Der er begyndt at komme skaringr i deres uovertrufne magt
over jaeligtterne og magtbalancen var ved at forandre sig til jaeligtternes fordel Der bliver ogsaring
hele tiden mere og mere splid mellem guderne og det vises i dette afsnit naringr Tor mener at han
maring blive stedfortraeligder for Odin fordi han ikke viste sig men hele tiden sad i Lidskjalv Tor er
en krigsgud og han vil konkurrere mod jaeligtterne men bliver snydt af dem saring han og hans
62 Soslashrensen Villy Ragnarok s 66 1982 5 oplag 1983 Centrum
36
foslashlge taber alle de udfordringer som de garingr igennem Vi ser at magtbalancen mellem guder og
aser er ved at forandre sig jaeligtterne er blevet flere fordi de yngler og faringr boslashrn de har faringet fat i
Frejs svaeligrd og ikke mindst er de blevet snu og klogere end nogle af guderne men det maring
fremhaeligves at Tors evner laring inden for styrke men ikke begavelse
I tiende afsnit Tors fisketur naeligvnes hverken Loke eller Odin men den indeholder
derimod en beskrivelse af Tors` mislykkede forsoslashg paring at fange midgaringrdsormen sammen med
jaeligtten Hym Det gik ikke saring godt saring Tor smider hammeren efter ormen men hammeren
kommer ikke tilbage I raseri draeligber han Hym saring der havde guderne tabt et andet vigtigt
varingben og endnu engang havde guderne draeligbt en jaeligtte uden skyld Det var faktisk Tors formaringl
kun at give Hym en laeligrestreg fordi efter Njords opfattelse saring drev Hym rov paring havet med sin
hvalfangst men Tor draeligber ham og en gang til bryder en af guderne fredspagten ved
jaeligtterne
Loke havde sagt det foslashr til Tor mens ormen stadigvaeligk var paring land at det ikke nyttede
at draeligbe den med en hammer Alligevel tager Tor ikke notits af det der paring havet fordi han
ikke har kontrol over sit temperament og han vil bruge sin styrke
I ellevte afsnit Mjoslashlner eller Freja kaldte Odin guderne sammen fordi han havde set
fra Lidskjalv Tors skamfulde rejse for at fange midgaringrdsormen Her saeligtter Odin det i ord som
foslashr kun var blevet hentydet til og han taler direkte til guderne hellipHvis guder har mere end eacuten
vilje har de ingen vilje Frej har paring egen haringnd sluttet fred Tor har paring egne haringnd foslashrt
krighellip(Soslashrensen 1983 89) Her maeligrker man at der er splittelse imellem guderne Frej tabte
svaeligrdet Skraeligp i bytte for Gerda og nu har Tor tabt Mjoslashlner Guderne er ikke mere som en
glad ubekymret enhed under Odins staeligrke styre men de er begyndt at handle paring eget initiativ
og foslashlge deres instinkter To af deres tre magiske varingben som skulle beskytte guderne er vaeligk
og kommet i jaeligtternes eje men det sidste bliver opbevaret hos Odin
Jaeligtterne kommer med et fredstilbud om at de beholder Mjoslashlner som bod for Hyms
mord men de vil ikke laeligngere finde sig i rdquoat lide overlast fra gudernes siderdquo (Soslashrensen
1983 91) Hvis guderne ikke var parate til det saring var der ogsaring den mulighed at de leverede
Mjoslashlner tilbage I saring fald ville de genoprette fredsaftalen fra dengang Frej og Gerda blev gift
ved at Freja bliver gift med jaeligtten Trym og hun skal bo i Udgaringrd Det er stadigvaeligk jaeligtternes
oslashnske at der bliver fred mellem dem og guderne men de vil gerne have et symbol paring det
enten beholde Mjoslashlner eller at Freja flyttede over i Udgaringrd ligesom Gerda flyttede over i
Asgaringrd Balder den kloge gud peger paring det dilemma at hvis Freja bliver hos jaeligtterne saring er der
ikke behov for Mjoslashlner fordi der saring vil opstaring fred Derimod kan guderne ikke undvaeligre Freja
Hun er kaeligrlighedsgudinde og hun soslashrger for kaeligrligheden blandt menneskene og uden
37
kaeligrlighed kan ingen leve Balder vil derfor lave en forhandling med jaeligtterne uden at han
specificerer den naeligrmere Loke modsiger ham og han vil have at Tor skal af sted saring han kan
vise hvor snu han er Det er ikke nogen god ideacute fordi det har vist sig at Tor ikke er saeligrlig
klog og jaeligtterne har paring det sidste vaeligret hans overmaelignd Da Tor kom med den ideacute at det ville
vaeligre Loke som tog afsted for at faring fat i Mjoslashlner saring saringr Loke tvivl hos guderne rdquondashHvad tror I
der sker hvis jeg foslashrst er kaeligrlighedsgudinde hos jaeligtterne og har Mjoslashlner i haringnden Stoler I
virkelig paring migrdquo (Soslashrensen 1983 93) Balder stoler paring ham men han lader sig rive med
stemningen hos de andre guder og naeliggter Lokes sposlashrgsmaringl og Loke takker ham for det Her
kan man se at sammenholdet mellem guderne bliver mindre og mindre nogle af dem stoler paring
jaeligtterne ligesom Frej som mener at jaeligtterne skal tages med det gode og Freja siger at
jaeligtterne er fredeligere end guderne Det eneste som Balder vil er at slutte fred med jaeligtterne
Odin kommer endnu engang med eacuten af sine aforistiske saeligtninger rdquondashIlde er krig med venner
og fred med fjenderrdquo (Soslashrensen 1983 95) Splittelsen er tydelig krigsguderne vil slarings og
nedkaeligmpe jaeligtterne med magt Kaeligrlighed- og frugtbarhedsguder vil forhandle med jaeligtterne
og se paring dem som jaeligvnbyrdige men Odin vil ikke forhandlinge ved forhandlinger skal de garing
paring kompromis og der ved vil han og guderne tabe noget af deres magt og det vil han ikke
vaeligre med til
Tor tager afsted udklaeligdt som Freja faringr fat i Mjoslashlner og draeligber en masse jaeligtter foslashr han
tager af sted hjem skoslashnt Loke proslashvede paring at standse ham (dette sagn er til dels fra
Trymskvaden)63 Endnu engang udfordrer guderne jaeligtterne og viser dem aggressioner
Kloslashften mellem guder og jaeligtter bliver endnu en gang stoslashrre og mere uoverstigelig og det er
for det meste gudernes skyld fordi de har overvurderet sig selv og opfattet sig som overlegne
over jaeligtterne Guderne mener ikke at de behoslashver at garing paring kompromis og forhandle med
jaeligtterne og da det er Odin der afstikker retningen og ham der har den afgoslashrende magt over
guderne og der med bestemmer hvad de skal goslashre
Tolvte afsnit Loke frister Balder indeholder endnu en af de varsler om at
undergangen er naeligr Midgaringrdsormen strammer grebet om Midgaringrd og Odin og krigsguderne
Tyr og Tor pudsede menneskene mod hinanden for at goslashre dem mere kampvante Guderne
var blevet bange fordi de forventede at jaeligtterne ville kraeligve en kaeligmpe erstatning for alle de
jaeligtter som Tor draeligbte i Udgaringrd da han sveg aftalen mellem jaeligtter og guder for at faring fat i
Mjoslashlner Freja havde udgangsforbud fra Asgaringrd saring jaeligtterne ikke fik fat i hende Det betoslashd at
hun ikke kom i Midgaringrd og broslashdre i Midgaringrd kaeligmpede mod hinanden Guderne var nu blevet
63 httpheimskringlanowikiSangen_om_Thrym_eller_Hamren_hentes (hentet 170117)
38
fanger af egen frygt fordi gang paring gang havde de ikke holdt aftaler med jaeligtterne og stolet paring
deres egen styrke varingben og klogskab Nu havde det vist sig at nogle af deres varingben var havnet
hos jaeligtterne styrken fx hos Tor havde kun voldt dem stoslashrre og stoslashrre problemer og
klogskaben saring ikke ud til at vaeligre saring megen mere Det var blevet til en eskalation af at samle
paring flere og flere menneskelige krigere som kunne stoslashtte dem i en eventuel krig mod jaeligtter og
eskalation af angst for jaeligtterne det fremmede fordi de vidste saringdan set ikke hvad de kunne
forvente fra dem saring de forventede det allervaeligrste
Balder er splittet paring grund af sine varselsdroslashmme rdquoDet var en utaelignkelig tanke at det
skulle ende saringdan som han havde droslashmt med ragnarok Men det var snart en umulig tanke at
det kunne ende anderledesrdquo (Soslashrensen 1983 100) Her ser man et eksempel paring hvordan
Soslashrensen bruger stilfigurer i sproget her oxymoron for at vise spaltningen i Balders tanker
Balder er splittet fordi hvis han fortaeligller de andre guder om sin droslashm om ragnarok saring er han
sikker paring at de ville overfalde ham ligesom i hans droslashm og hvis han tav saring ville jaeligtterne
overfalde guderne som i den anden droslashm Han var fast i et dilemma hvor det ene udelukkede
det andet
Loke kommer og taler med ham hopper foslashrst ind til ham som en loppe men
forvandles til sin egen skikkelse foslashr han fremfoslashrer en lille tale om Odin efter at Balder har
sagt at Odin ved alt
rdquo-Tror du spurgte Loke Har du ikke undret dig over hvor lidt han har forudset hvor lidt
han har afvaeligrget Han siger at alle guder kun skal have eacuten vilje han har to Han vil ikke i
krig med jaeligtterne for han ved at han taber den og derfor faringr han Tor imod sig Han vil ikke
fred med jaeligtterne for han ved at han mister sin magt over guder og mennesker hvis der ikke
er krig Han har to viljer men kun eacutet oslashnske at bevare sin magt om saring hele verden garingr til
grunderdquo (Soslashrensen 1983 101)
Her er der Loke som er sandhedens stemme Loke ved mere end det som bliver sagt og
set fordi paring en maringde er som som Odin han har intuition som han nogle gange bruger til at
drille de andre guder fordi han kender deres svagheder og hver enkeltes akilleshaeligl og det
bruger han til at prikke til dem eller ligesom her at foregribe handlingen
Loke opfordrer Balder til at tage magten fra Odin og lave en fredsaftale med jaeligtterne
men Balder mener at det er forraeligderi Loke siger til ham at hvis Balder forholder sig passiv saring
forraringder han menneskene som har tillid til ham og husker ham paring at gudernes undergang ogsaring
er menneskenes undergang Her maner Loke Balder til at garing i mod sin egen fader som er den
39
maeliggtigste af alle guderne Han maner ham til at detronisere Odin fordi det er den eneste vej
til at redde verden og han vil have Balder med sig over til jaeligtterne og siger at det er den
eneste vej for at Balders droslashmme ikke garingr i opfyldelse men Balder er bange for at lave oproslashr
imod sin far Samtidig fortaeligller Loke om sig selv og hvorfor han kom til Asgaringrd noget som
indtil nu har vaeligret uklart Han fortaeligller om den gamle pagt mellem jaeligtter og aser som
jaeligtterne har holdt men aserne ikke Han er kommet i klemme fordi jaeligtterne mener at han har
forraringdt dem idet han skulle vaeligre deres talsmand i Asgaringrd Samtidig siger han at hvis det ikke
var for ham saring ville jaeligtterne har tabt taringlmodigheden for lang tid siden og overfaldet guderne
Hvad kunne der vaeligre sket hvis Balder havde lyttet til Loke Det kunne have vaeligret nok til at
undgaring krigen og derved Ragnarok men Balder er bange og baeligrer for stor aeligrefrygt for sin far
Situationen er her blevet tilspidset Odin sidder paring magten og vil ikke give slip uanset
hvad Han har isoleret sig og Balder som muligvis kunne forandre verdenssituationen er
bange for at tage det store skridt som behoslashves hvis der skal vaeligre mulighed for at undgaring
ragnarok Han vil ikke garing revolutionens vej og overtage magten fra sin far men han vil
derimod maeliggle for at freden mellem jaeligtter og guder kan genopstaring Her kunne det gamle
sagnmotiv hvor soslashnnen detroniserer sin far redde verdenssituationen Motivet er kendt i
forskellige udgaver hvor generationsskiftet foregaringr med revolution men ikke en glidende
overgang som er det mest almindelige Det er ogsaring grunden til at det ikke kan blive en
glidende overgang Guderne er evige og bliver ikke aeligldre pga Yduns aeligbler saring der er opstaringet
en stagnation hos dem og ingen udvikling
I 13 afsnit Balders doslashd faringr laeligseren indsigt i Friggs tankeverden hvor hun savner den
tid da der var behov for hende som moderfigur for sine soslashnner som nu var blevet guder Hun
foslashler sig overfloslashdig men hun kan stadigvaeligk maeligrke paring sine moderinstinkter hvordan hendes
soslashnner har det daringrligt af forskellige grunde fx Balder som alle holder af og hun elsker mest
Her beskriver Soslashrensen hendes foslashlelser ved brug af gentagelse og modsaeligtninger rdquoBalder der
var saring lys at det skar i oslashjnene var blevet saring moslashrk i blikket at det skar hende i hjertetrdquo
(Soslashrensen 1983 106) I denne korte saeligtning naringr Soslashrensen ved at bruge modsaeligtningerne lys
og moslashrk og gentagelsen af datidsform af verbet skaeligre skar at forstaeligrke laeligserens opfattelse
af Friggs foslashlelser Balder vil ikke fortaeliglle sin mor om sin droslashm hvor i hun har set smilende til
da de andre guder proslashvede paring at draeligbe ham men han fortaeligller hende om sin frygt Ved ikke
at fortaeliglle hele sandheden men fortie dele af den om at det er hans egne broslashdre som han
uvilkaringrligt kommer til at sammenligne med vilde dyr som overfalder ham saring kommer Frigg
til at tage en beslutning for at glaeligde Balder men denne beslutning som bliver taget af denne
elskende moder har fatale foslashlger Ifoslashlge Soslashrensen raringdede Frigg kun over den vilde natur og
40
der skulle ikke goslashres saring meget ved den og i oslashvrigt var stoslashrstedelen af den vilde natur ovre hos
jaeligtterne Nu fik Frigg endeligt brug for sin magt over den vilde natur Frigg fik alt i naturen til
at svaeligrge at Balder ikke skulle goslashres fortraeligd og endda jaeligtterne og guderne undtagen Odin
svor at de ikke ville skade Balder Der holdes en forestilling i Asgaringrd for at vise at Balder var
uroslashrlig og at han ikke var bange hvor der blev kastet sten oslashkser hammere og endda Odin
kastede sit spyd ad ham uden at kunne skade ham Hvad der har foregaringet i Odins tanker da
han kastede spydet Gungner kan man kun taelignke sig Odin havde ikke aflagt ed om at han
ikke ville skade Balder havde han muligvis et skjult haringb om at det alligevel ville ske Odin
ved alt og han burde ogsaring vide at Balder skal blive hans arvtager hvis verden ikke skal garing
under men Odin er ikke parat til at give magten fra sig
Loke viser sig igen for Balder foslashrst i form af en loppe foslashr han kommer i egen
skikkelse Igen ivrer han Balder til at gentage skuespillet fra Asgaringrd ovre i Midgaringrd for at vise
menneskene at de andre guder ikke kan saringre ham og saring vil de indse at han er den stoslashrste gud
og hylde ham som den oslashverste gud rdquoDu maring give menneskene noget andet at tro paring end kamp
og sejr og doslashd og genopstandelse til slagsmaringl og aeligdegilderrdquo (Soslashrensen 1983 110) Her
fremtryller Loke et billede af at verden kunne vaeligre anderledes Balder den blide fredsgud
kunne saeligtte sit praeligg paring verden og et nyt verdensbillede hvis han overtog magten fra sin far
Balder er stadigvaeligk i tvivl men Loke giver ikke op og kommer med det forslag at optraeligde
med forestillingen i Midgaringrd for at vise menneskene at guderne stadigvaeligk er staeligrke og ikke
kan faeligldes med varingben Loke mener ogsaring at guderne skal vise at de er blandt menneskene og
de beskytter menneskene rdquomod jaeligtteyngelrdquo Men hvem er jaeligtteynglen Er det ikke Loke
selv Guderne har det bare med at glemme at han er jaeligtte det er kun naringr der garingr noget galt at
de husker det Lokes argument kan Odin ikke staring imod og siger rdquo-Altid var det guders sag at
beskytte de smaring og svage mod de store og staeligrkerdquo (Soslashrensen 1983 111) I Odins korte svar
ligger der er en skjult modsaeligtning Det er guderne som er de store og staeligrke og er det saring
gudernes opgave at beskytte menneskene mod guderne Det kan godt forstarings saringdan og hvis
man kender historiens afslutning saring er denne forstaringelse af Odins ord rigtig
I en samtale mellem Odin og Balder vises det at Odin ved mere end han burde vide
Han ved at Balder mener at Odin er for passiv i forhold til at afvaeligrge ragnarok og ikke
mindst ved han at Loke mener at Balder er bedre til det end Odin Odin siger at guderne ikke
kan leve i fred med jaeligtterne og samtidig bevare deres magt og han siger ogsaring at rdquoEn saringdan
fred kan jeg ikke slutterdquo (s 113) Betydningen af det er dunkel og tvetydig Mener han at han
ikke kan straeligkke sig saring langt for at lave en fredspagt med jaeligtterne eller mener han at han selv
41
er blevet utilstraeligkkelig og nu skal der nye tilgange til at standse denne acceleration mod
ragnarok
Odin siger at han er parat til at overgive magten til Balder som er den eneste som kan
etablere fred i hele verden men han er paring samme linje som Loke showet skal vaeligre i Midgaringrd
og bagefter vil han deklarere generationsskiftet og de nye tider Lige her i historien ser det ud
til at ragnarok kan undgarings paring en fredelig maringde og uden blodsudgydelse
Guderne tager over til Midgaringrd hvor de kaster bla paring Balder med de to overnaturlige
varingben som de har tilbage Odins spyd og Tors Mjoslashlner men varingbnene preller af paring ham
Showet skulle slutte med et klimaks hvor Balder blev bombarderet af alle guderne paring en gang
Men Balder falder doslashd om Hoslashder draeligber Balder med en lille pil og nogle af guderne taelignker
paring deres magtposition overfor menneskene Menneskene havde set en gud doslash den gud som de
havde elsket mest og stolet paring endda draeligbt af en anden gud Kunne de blive ved med at vaeligre
guder for menneskene efter dette Midt i sorgen saring taelignker de paring om deres magt vil blive
mindre De proslashver ogsaring paring at finde en syndebuk fordi Hoslashder siger at der var nogen som gav
ham buen og sigtede for ham ellers vidste han intet han var jo blind Loke som plejede at staring
for hvad der gik galt hos guderne eller i hvert fald faring skylden for det var helt forduftet
Balder endte i Helhjem og Hel sagde at Balder kunne vende tilbage hvis hele verden
graeligd Og hele verden graeligd og det var foslashrste gang som verden var forenet uden der var krig
nogen steder Eacuten person graeligd alligevel ikke og det var Tokk som sagde at hun ikke kunne
graeligde fordi hun havde mistet alle sine soslashnner i krigen Guderne mente at muligvis var det
Loke som var Tokk for han kunne forandre sig til alle slags vaeligsener og ingen vidste
hvorhenne han var Soslashrensen paringstaringr ikke at det er Loke men det er noget som guderne mener
naringr de proslashver at give nogen skylden for Balders doslashd Maringske skal man tro paring Tokks ord som
var en gammel eneboer helt alene i verden at hun ikke kunne graeligde fordi alle hendes soslashnner
var blevet draeligbt i krigen og hun havde kun toslashrre taringrer tilbage overfor en som er blevet draeligbt i
leg Hvis man ser paring det fra denne synsvinkel saring er det faktisk gudernes skyld at Tokk ikke
graeligd Hun har tabt alt det dyrebareste som hun ejede og det er gudernes skyld fordi de skulle
bruge hendes soslashnner i krigen mod jaeligtterne Her har guderne gravet sin egen grav ved at lade
menneskene kaeligmpe mod hinanden og draeligbe hinanden for at faring flere soldater paring sin side i
Ragnarok Det eneste haringb om en fredelig aftale mellem jaeligtter og guder er slukket og nu er
der kun en vej fremad mod ragnarok og moslashrket
Balders doslashd er historiens andet vendepunkt peripeti Indtil hans doslashd har det vaeligret
hentydninger til at der vil blive ragnarok men det er i en usikker fremtid og faktisk er guderne
ret ubekymrede og deres dagligdag ser ud til at vaeligre ret ensformig hvor der sker det samme
42
hele tiden og enhver passer sine opgaver Hvis der sker noget saring er det paring Lokes initiativ
eller han indblandes i hvert fald i episoderne Balders droslashmme var realistiske for ham men de
var kun droslashmme og alligevel bliver de til at Frigg vil troslashste ham med at alle i verden skulle
svaeligrge at de ikke ville skade ham Det er som om skaeligbnen har bestemt at der skal blive
ragnarok og ved at proslashve at undgaring det saring naeligrmer de sig i stedet for Balder som var symbol
for enighed og fred var lige ved at overtage magten og han var den eneste som kunne faring
fredspagten mellem jaeligtter og guder til at genopstaring Hvad er det som garingr galt Hvorfor faringr han
ikke lov til at leve og etablere den gamle magtbalance i verden Hvis skyld er det
I 14 afsnit Asernes haeligvn bryder Odin aftalen med Freja og tager alle faldne krigere
til sig Aftalen mellem dem som foslashr var forenede som guder er blevet brudt og vanerne er
forbitrede over det Sammenholdet er vaeligk og de definerer sig ikke mere som en enhed men
hver enkelt taelignker paring sin position og proslashver paring at goslashre sin andel stoslashrre Der er opstaringet en
mindre magtkamp mellem krigsguderne som er aser paring den ene side og vanerne Frej og
Freja paring den anden side Menneskene stod i krig med hinanden fordi vanerne Freja og Frej
ikke fik lov til at komme mere ned til dem og der fandtes ikke kaeligrlighed mellem menneskene
mere og markerne var golde Det var krigsguderne som tjente paring det fordi de saring fik flere
doslashde krigere til sig Balder var doslashd og haringbet om fred og samhoslashrighed doslashde sammen med
ham Hvis aserne fulgte deres egen love saring skulle de haeligvne Balders doslashd ved at draeligbe Hoslashder
men saring skulle han haeligvnes og det ville medfoslashre at aserne udryddede sig selv I stedet finder de
en syndebuk uden for gudernes raeligkker og derved undgaringr de at begaring aeligresdrab og eliminere
sig selv Loke var forduftet ved Balders doslashd og det maringtte vaeligre bevis paring at han var skyldig
Naringr Loke vender tilbage saring er guderne ved at geare sig op og de drikker mjoslashd og taler
hoslashjroslashstet om hvordan de skal haeligvne sig paring Loke Portvagten Elder naeliggter Loke adgang og
det bliver direkte over Elders lig som Loke kommer ind Foslashr han draeligber Elder saring goslashr han krav
paring at blive lukket ind og siger rdquoJeg har malurt til deres oslashlrdquo (Soslashrensen 1983 121) Her goslashr
Soslashrensen brug af talemaringdens dobbeltbetydning Det kan forstarings bogstaveligt fordi malurt
bliver brugt som smagsstof i nogle alkoholiske drikke men i overfoslashrt betydning kan det
betyde at oslashdelaeliggge stemningen Her er det foslashrste gang i historien som Loke direkte overfalder
guderne verbalt Han spotter dem for deres kortsynethed og seksuelle udskejelser Dette bliver
sat op som en samtale i et skuespil og det er det eneste sted det goslashres i historien Emnet til
denne samtale kommer ikke fra Snorre-Edda men Soslashrensen henter emnet fra AEliggers
Gjestebud Lokes Ordstrid64 Her kritiserer han dem haringrdt for deres opfoslashrsel og henviser bla
64 httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
43
til Odins broslashdre som forsvandt paring mystisk vis efter at Odin var kommet hjem fra en rejse og
de havde taget magten imens og begge to havde vaeligret sammen med Freja et sagn som i
oslashvrigt kommer fra Ynglingesaga I fortsaeligttelse af det siger Loke rdquoHvis guder kun skal have
eacuten vilje er det bedst der kun er eacuten gud Bedst ikke at foslashde gudeboslashrn naeligstbedst at skaffe dem
af vejenrdquo (Soslashrensen 1983 123) Senere i samtalen siger han ogsaring naringr han taler om
misteltenen som voksede efter at verden var taget i ed rdquohellip [den] slyngede sig som en slange
om Yduns aeligbletraelig Heimdal som hoslashrer graeligsset gro maring jo have hoslashrt det Odin som ser
alting maring jo have set det Sposlashrg dem hvorfra Hoslashder fik sin pilrdquo (Soslashrensen 1983 124-125)
Her beskylder Loke Odin for brodermord og ogsaring at have draeligbt sin egen soslashn Balder og
grunden til at guderne ikke faringr boslashrn mere er at guderne skal have eacuten vilje dvs Odins vilje
Stagnationen og gudernes indbyrdes svaeligkkelse er Odins skyld fordi han synes det er vigtigst
selv at holde paring magten
Anklager om at Loke er forraeligder hvor Odin angrer at han har taget ham med til
Asgaringrd vender han imod Odin og han svarer
rdquoFordi jeg vidste hvad du var for en tog jeg med til Asgaringrd for at afvaeligrge det
vaeligrste For at holde sammen paring det som du gjorde alt for at splitte ad Guder satte du op
mod jaeligtter mennesker satte du op mod mennesker for at de kunne falde i krig og komme til
Valhal og oslashge din haeligr Guder satte du op mod guder den halve val som jeg fik spillet over til
Freja staringr rustet imod dine doslashde krigere Hvordan kan en verden bestaring hvor alle staringr
hinanden imod Da hele verden stod samlet om Balder lod du ham falde Nu staringr din verden
for fald I bliver ormens og ulvens bytterdquo (Soslashrensen 1983 126)
Loke har aldrig vaeligret saring direkte i sin tale som her Indtil nu har det kun vaeligret
hentydninger og talemaringde med dobbelt betydning som har kendetegnet hans sprog Han
fremstaringr som en spiller hvor det ikke er haringndgribeligt hvordan det som han siger skal forstarings
og paring hvilken side han er og hvem han er Her giver han Odin skylden for den haringbloslashse
situation som verden er kommet i og det er udelukkende fordi Odin har plantet splid mellem
alle vaeligsener i verden Grunden til det maring vaeligre Odins hersker syge og at han ville at der kun
var eacuten vilje nemlig hans og det er nemmere at have kontrol over andre hvis de ikke staringr
sammen men modarbejder hinanden Her fremstiller Loke sig selv som eacuten der har proslashvet paring
at bjaeligrge verden ved at forene de modstridende kraeligfter som Odin havde sat op imod
hinanden
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
7
Vaeligrket starter med en fortale eller prologus som man mener kan deles op i to dele Fortalen
er irrelevant for dette speciale men kan alligevel ikke udelades i optaeliglling af Snorre-Eddas
dele fordi den er opbevaret i alle haringndskrifter af vaeligrket Indholdet af den er ikke i
overensstemmelse med resten af Snorre-Edda saring senere tiders forskere er uenige i om den er
skrevet af Snorri eller ej6 men det er en skoslashnssag som ikke har interesse her
Den foslashrste hoveddel af Snorre-Edda er Gylfaginning Gylve bliver naeligvnt i fortalen
som en konge i Sverige der har taget godt imod Odin I Gylfaginning tager Gylve afsted
forklaeligdt som en gammel mand for bedre at kunne forstaring hvorfor det gik saring godt hos aserne
Selvfoslashlgelig ser de igennem ham og den treenige Odin Hoslashj Jaeligvnhoslashj og Tredje tager i mod
ham Gylfaginning er en rammefortaeliglling og opbygget efter datidens laeligreboslashger dvs den
uvidende fremlaeliggger sposlashrgsmaringl og den alvidende svarer Den fortaeligller i kronologisk
raeligkkefoslashlge om verdens skabelse verdensbilledet og verdens undergang Men i stedet for en
toslashr optaeliglling saring bliver beretningen krydret med viser fra eddadigtene dele af Voslashlvens sparingdom
og fortaeligllinger om vaeligsner i den nordiske mytologi og deres saeligrpraeligg paring godt og ondt
Den anden hoveddel af Snorre-Edda er Skjaldskabslaeligren som er en samling af
mytologiske fortaeligllinger og det vigtigste eksempler paring digteriske omskrivninger som tit
bygger paring vaeligsener eller episoder fra den nordiske mytologi Foruden Skjaldskabslaeligren er
Gylfaginning vores hovedkilde til den nordiske mytologi som vi kender den i dag
Den tredje og sidste del af Snorre-Edda er Haacutettatal Det er en optaeliglling af forskellige
versearter som er undervisning i hvordan forskellige versemaringl skal laves
23 Formaringlet med Snorre-Edda
SnorrendashEdda er bevaret i forskellige haringndskrifter hvor der kan vaeligre forskel mellem
dem Forskere har igennem tiderne funderet over hvorfor Snorri Sturluson en kristen
indflydelsesrig hoslashvding med jordnaeligre bekymringer som magtkampe og korruption var saring
optaget af at bevare den gamle religion i form af myter
Snorri er blevet beskyldt for at spinde historier efter behag og grunden til denne
beskyldning skulle vaeligre at fortaeligllemaringden var let og komisk og han betaelignker sig ikke naringr han
skoser aserne med groteske fortaeligllinger Han har alligevel ind imellem gamle kilder fra
eddadigtene som han henviser til samt andre digte
I Snorris samtid skrev man paring bearbejdet kalveskind (pergament) saring hvert ord og hver
saeligtning er rdquodyrrdquo Mest sandsynligt er det at Snorri med sit vaeligrk har villet vise hvordan det
6 Iacuteslensk boacutekmenntasaga I s 535ff
8
gamle verdensbillede er uloslashseligt forbundet med hans samtids digtning og hvis man skal
kunne forstaring de aeligldre digte saring maringtte man kende til de gamle myter Paring samme maringde viser han
at man kan holde digtersproget levende og righoldigt ved at bruge digteriske omskrivninger
som bygger paring den nordiske mytologi7 Skoslashnt Snorri Sturluson var eacuten af de stoslashrste hoslashvdinger i
Island og deltog i magtkampen som var forloslashber for det politiske kaos og magtkamp i Island
paring rdquoSturlungaoumlldrdquo saring har han givet sig tid til at saeligtte sig ned eller i hvert fald soslashrge for at
Snorre-Edda blev skrevet maringske som en slags indre flugt fra verdslige ting Det finder vi ikke
svar paring men han skal have tak for sit arbejde
7 Iacuteslensk boacutekmenntasaga I s 534ff
9
3 Romantik
Denne del af afhandlingen handler om et par af de stoslashrste navne inden for et begraelignset
omraringde af litteraturen i romantikkens tidsalder Jeg starter med en almen oversigt over
nationalromantikken i Danmark og dens forloslashber Derefter vil jeg fokusere paring Adam
Oehlenschlaumlger og hvordan den nordiske mytologi kommer til udtryk hos ham i digtet
Guldhornene (1802) under hvilken indflydelse han var og for det tredje hvilken indflydelse
hans vaeligrker havde
Derefter vil jeg se paring eacutet af Grundtvigs digte Maskeradeballet i Koslashbenhavn (1808) og
hvordan han fletter den nordiske mytologi og heltesagn ind i digtet og saeligtter dem i forhold til
den politiske situation i Danmark paring det tidspunkt som vaeligrket er lavet Disse to vaeligrker af
Oehlenschlaumlger og Grundtvig er deres ungdomsvaeligrker som baeligrer praeligg af at de begge er
fulde af ungdommens ildhu og vil bruge deres naringdegave digtekunsten til at kritisere deres
samtid
Til sidst vil jeg se paring hvordan den nordiske mytologi blev fortolket i Europa hos bla
Richard Wagner i Nibelungens Ring (1876) og senere Cheacutereaus iscenesaeligttelse af Ringen i
1976
Grunden til at jeg goslashr det er at alle disse tekster og fortolkninger er gennemgaringet af Villy
Soslashrensen foslashr han selv gik i gang med sin boslashrnevenlige fortolkning af Ragnarok
Wagners vaeligrk Nibelungens Ring er inspireret af revolutionernes boslashlger i 1848 mens
Oehlenschlaumlgers og Grundtvigs digte indeholder en direkte kritik af samtiden Baringde
Grundtvig og Oehlenschlaumlger brugte den nordiske mytologi som kilde til deres digtning i
mange andre vaeligrker men det er i disse to digte hvor man kan finde en direkte samfundskritik
31 Nationalromantikken i Danmark
Romantikken kan siges vaeligre oplysningstidens arvtager eller i hvert fald logiske
fortsaeligttelse I romantikken vendte man imidlertid blikket indad mod det ubevidste og saring paring
mennesket som ophoslashjet men samtidig en del af naturen
Romantikkens introduktion i Danmark kan med betydelig praeligcision dateres til 1802 da
den dansk-tyske filosof Heinrich Steffens holdt forelaeligsninger i Koslashbenhavn8 Steffens kom
som en komet ind i de danske aringndelige kredse Han havde opholdt sig i Tyskland hvor hans
8 httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
10
omgangskreds var de romantiske digtere men den nye filosofi var endnu ubekendt i
Danmark Han bliver i dag omtalt som igangsaeligtter for Oehlenschlaumlgers og Grundtvigs
digtning men hans indflydelse og hans universalfilosofi eller naturromantik havde langt
stoslashrre virkning langt ud over de litteraeligre kredse bla paring H C Oslashrsted9
Interessen for den nordiske fortid som var en del af nationalromantikken i Danmark
og andre europaeligiske lande har roslashdder bla til Montesquieu som fremfoslashrte tesen om klimaets
indflydelse paring menneskene og senere hen schweizeren Paul-Henri Mallet (1730-1807) som
med sine vaeligrker og oversaeligttelser aringbnede den nordiske mytologis verden op for dannede
mennesker i Europa Nationalromantikken var en reaktion mod enevaeligldekulturen som
byggede paring den romerske kultur hvor guderne var perfekte og evige og simpelthen
guddommelige og ufejlbarlige I det norroslashne stof fandtes eller rettere sagt aringbenbaredes en
guldgrube af helte- og konge sagn som kunne vise en national fortid fyldt med kulturelle
vaeligrdier Efterharingnden dannedes en kutyme hvor de nordiske sagn og derved ogsaring den
nordiske mytologi kunne bruges som kulisser for samtidens allegorier og den blev mere
politisk end romantisk10
9 Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Aage Henriksen S12 1975 Forlaget Fremad 10 Dansk litteraturhistorie 4 s309ff 1983 Gyldendal
11
32 Adam Oehlenschlaumlger som universalromantikkens digter
Adam Oehlenschlaumlger blev foslashdt 1779 og allerede i 1802 udkom hans foslashrste samling af
digte romancer og lyrisk drama hvor en gennemgaringende traringd er at afstaring fra den borgerlig
kultur og soslashge efter loslashsninger i naturen eller i en fjern fortid11 Foslashr det havde han vundet en
medalje paring universitetet for en afhandling om hvordan man kunne bruge den nordiske
mytologi som en digterisk kilde Adam Oehlenschlaumlger var sandsynligvis under indflydelse af
Johannes Ewald som var en generation aeligldre end Oehlenschlaumlger Ewald skrev bla
syngespillet Balders doslashd hvor det er kaeligrligheden som styrer gudernes skaeligbner12 Her kan vi
se at Adam Oehlenschlaumlger ikke har vaeligret saring fjernt fra Snorri Sturlusons ideacute om bevaring af
den nordiske mytologi Snorris formaringl var at bevare og berige digtersproget for sin samtid og
fremtid mens Adam Oehlenschlaumlgers formaringl var at bruge emnet som digterisk inspiration
Adam Oehlenschlaumlger kom som en hvirvelvind godt nok i koslashlvandet af Henrich Steffens
ind i de danske litteraeligre kredse Han var inspireret af Steffens forelaeligsninger om naturfilosofi
og han var ogsaring under indflydelse af andre kulturelle kredse som han deltog i af liv og sjaeligl
En af de kredse var Drejers klub hvor mange af datidens vigtigste aringndens maelignd var
medlemmer af Da Oehlenschlaumlger som ung mand kom med i klubben var der ved at dannes
en generationskloslashft hvor de aeligldre medlemmer som i deres tid havde vaeligret radikale nu var
blevet repraeligsentanter for nostalgi og den gamle oplysning De aeligldre medlemmer var blevet
en del af det politiske og kulturelle magtsystem og de yngre medlemmer ytrede deres oproslashr
mod de gamle ved at vaeligre ikke-politiske De udfoldede sig i stedet for paring omraringder som natur
og historie og saring paring hele universet som eacuten levende organisme og tillod sig at vise foslashlelser og
sanselighed i deres digtning13
321 Adam Oehlenschlaumlger og Guldhornene
Selve guldhornene hvis historie inspirerede Oehlenschlaumlger er et oldtidsfund som
man mener oprindelig stammer fra 400 eKr De blevsenere fundet i Jylland det ene i 1700 af
en kvinde som i oslashvrigt fik et skoslashrt af kongen i findeloslashn og det andet blev fundet i 1800-tallet
af en landmand Hornene havde begge to baringde romerske og nordiske motiver Motiverne paring
hornene er blevet fortolkede paring forskellig vis alt efter hvilket tidspunkt fortolkninger er sket
og af hvem Det er i hvert fald sikkert at de var oldtidsfund og med sine ca 7 kilo guld saring
blev de vaeligrdsat I en periode blev det foslashrste brugt som drikkehorn i kongehuset men senere
11 Dansk litteraturhistorie 4 s620ff 1983 Gyldendal 12 httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117) 13 Dansk litteraturhistorie 4 s610ff 1983 Gyldendal
12
hen blev de begge to opbevaret paring det Kongelige Kunstkammer som en del af Danmarks
nationale skatte Da skete det at en gemen tyv Niels Heidenreich fik dem stjaringlet 1802 og
omsmeltet hjemme i sit koslashkken og bla lavet om til smykker og efterligninger af indiske
moslashnter Dette vakte selvfoslashlgelig stor opmaeligrksomhed men det var Oehlenschlaumlgers digt
Guldhornene som har gjort deres historie udoslashdelig14
Oehlenschlaumlger skrev digtet Guldhornene i november 1802 da han var 23 aringr gammel
Det blev skrevet nogle maringneder efter at guldhornene var blevet stjaringlet og der siges at han har
skrevet det paring eacuten nat efter en 16 timers samtale med Steffens15 Digtet som er i klassisk stil
med enderim skoslashnt versene ikke er lige lange indeholder universalromatikkens ideacuteer og var
en skjult kritik af samtiden og hvor fortiden blev ophoslashjet
Oehlenschlaumlgers billedsprog i dette episke digt giver laeligseren en levende indsigt i
historiens fremadskridende ved sine visuelle billeder og ved at give naturen levende
egenskaber som var kendetegnende for romantikken
De to foslashrste vers giver laeligseren en opfattelse af uhygge og hvordan man soslashger eller
snarere famler i moslashrket diverse steder efter et bevis paring dengang rdquoHimlen var paa Jordenrdquo
Hvordan man soslashger efter fortidens vaeligrdier Andet vers slutter med at kalde til guderne rdquoGiv
et Glimt tilbagerdquo Giv os et bevis paring at disse vaeligrdier eksistererede
Digtets tredje og fjerde vers viser hvordan de gamle guder er en del af naturen
Naturen rdquobruser og suser sukker og lukkerrdquo mens guderne moslashdes og som orakel bestemmer
at de soslashgende mennesker skal faring deres soslashgen opfyldt Menneskene vil finde bevis fra oldtiden
men det vil forsvinde igen
I femte vers fortaeligller guderne at det skoslashnneste af alt en moslash vil finde skatten
Syvende vers beskriver det ophoslashjede moment hvor den forelskede moslash med rosenkinden og de
hvide haelignder fandt helligdommen dvs det foslashrste guldhorn
Det ottende vers beskriver hvordan menneskene i stedet for at se den aringndelige vaeligrdi
af guldhornet saring begyndte de at grave efter mere guld fordi de kun saring jordiske ting og der
skulle garing et aringrhundrede foslashr guderne forbarmede sig over menneskene og sendte dem det andet
guldhorn
Niende vers ligner tredje til femte vers paring den maringde at guderne vil sende menneskene
en ny guds gave eller gaven skulle vaeligre til de faring udvalgte som forstaringr helheden og
14 Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet 25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048 15 Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober 2017 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
13
guddommen i naturen Nu skulle det ikke vaeligre den uskyldige moslash men den staeligrke landmand
som dyrkede jorden som hans forfaeligdre havde gjort der skulle finde helligdommen
De naeligste vers glorificerer denne skat men samtidig advarer imod at stirre sig blind paring
guldet
Haeligdrer dem thi Skiebnen skalter
Snart maaskee de er forsvunden
Jesu Blod paa Herrens Alter
Fylde dem som Blod i Lunden
I verset oven for advarer Oehlenschlaumlger sin samtid mod at forsmaring Guldhornene De
skulle fyldes af offerblod paring lige fod med Jesusrsquo blod Her er der et noslashdraringb endda et varsel
vis Guldhornene som staringr for fortidens glorie og storhedstid den aeligrefrygt de har fortjent
ellers kan de forsvinde for evigt Men menneskene kunne ikke se det guddommelige og saring
kun paring de jordiske goder guldet og dets vaeligrdi og satte dem til skue
Det sidste vers minder om Ragnarok om hvordan himlen sortner og stormen brager og
helligdommen de gamle vaeligrdier forsvinder for evigt16
Det er menneskenes ufuldkommenhed og kortsynethed samt fokus paring de jordiske
goder som foraringrsager at disse symboler om guddommen forsvandt og mennesket forbliver i
moslashrke
Knud Wentzel laeliggger stor vaeliggt paring den rolle naturen spiller i digtet og det er jeg til dels
enig med ham i Wentzel skriver at rdquoHornet er tegnet paring naturens bevidsthed hvis vilje er at
blive aringbenbarrdquo17 En senere beskrivelse af hornene siger at de rdquobringer bud fra den aringndelige
oldtidstilstandrdquo18 Hvis denne naturbevidsthed skal sidestilles med den bevidsthed som findes
i kirkens sakramente saring er det mislykket fordi menneskene er for indskraelignkede og derfor
forsvinder guldhornene og det er slut med en droslashm om himmel paring jorden
Jeg mener at fokusset skal blive paring de vaeligrdier som oldtiden indebar og kun enkelte
udvalgte af Oehlenschlaumlgers generation havde det talent eller den evne at kunne se disse
16 Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk) Forfatter Oehlenschlaumlger Adam Titel GULDHORNENE af Digte 1803 Anvendt udgave Poetiske Skrifter I Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk) Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917) 17 Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider s 74 1990 Munksgaard 18 Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider s 77 1990 Munksgaard
14
vaeligrdier Skoslashnt Oehlenschlaumlger har vaeligret opslugt af romantikkens naturfilosofi hvor alt var eacuten
organisme saring mener jeg at hans formaringl med digtet var at ophaeligve de gamle vaeligrdier De staeligrke
naturskildringer i digtet bliver netop brugt for at understrege vigtigheden af budskabet fra
oldtiden og at give Oehlenschlaumlgers naturbevidsthed den samme status som kirkens
sakramente maring vaeligre at garing langt over stregen i Oehlenschlaumlgers tid
15
33 Nikolaj Frederik Severin Grundtvig og den nordiske mytologi
I Nordens Mytologi (1808) henviser Grundtvig til sig selv og Oehlenschlaumlger som
vaeligrende gennemtraeligngt af Odins aringnd og han mener derved at de to bruges som primaeligr kilde
til forstaringelse af Asa-laeligren19 saring man kan se at Grundtvig har haft tillid til sig selv i henseende
til fortolkningen af den nordiske mytologi
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) udviklede sig naturligvis og skiftede
perspektiv til Asa-laeligren og forholdet til den kristne religion i gennem hele sit liv skoslashnt det
mest var i hans unge aringr som fortvivlelsen genspejles i hans vaeligrker I en periode fra 1806
brugte han den nordiske mytologi som kilde og vaeligrktoslashj imod intetheden og dommedagen20
Hans vaeligrk Nordisk mytologi hvis beskedne fulde navn er Nordens Mytologi eller
Udblik over Eddalaeligren for dannede Maelignd der ei selv ere Mytologer (1808) er en blanding af
videnskabelig kildekritik digtsamling og drama21 En stor del af livet forsoslashgte Grundtvig at
finde en balance mellem den nordiske mytologi og kristendommen og i udgaven fra 1808
skelner han mellem tro og myter som han mener kan bruges til en bedre livsforstaringelse
Denne udgave er til dels et bestillingsarbejde fra Rasmus Nyerup Foruden at skrive
litteraeligre historievaeligrker saring var Nyerups bidrag til romantikken at oversaeligtte Snorres Edda
sammen med Rasmus Rask (1808)22
Det er Maskeradeballet i Dannemark -et Syn som jeg vil fokusere paring Der er
Grundtvigs foslashrste selvstaeligndige udgivelse (1808) i en alder af 25 aringr og ifoslashlge ham selv er den
skrevet i begyndelsen af 180823 Den indeholder en benharingrd kritik paring graelignsen til en
fordoslashmmelse af hans samtid Paring en maringde kan digtet siges at vaeligre hoslashjdepunktet for hans Asa-
rus hvor han et sted i digtet sidestiller Odin og Kristus Noget som maring vaeligre ret
graelignseoverskridende i Danmark i begyndelsen af 1800-tallet
Motivationen til dette teatralske digt er de nederlag som Danmark havde lidt overfor
England i 1807 Englaeligndernes bombardement af Koslashbenhavn og okkupation af Danmarks
flaringde i koslashlvandet gjorde ende paring Danmarks soslashterritoriums magt
Digtet er en opfordring som dets undertitel siger til hver aeliggte Nordbo og hver
Dannekvinde Faktisk er det et syn som starter med at han digteren har siddet og funderet
19 Ideacuteologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Aage Henrikssen 1975 Forlaget Fremad 20 Dansk litteraturhistorie 4 s 62ff 1983 Gyldendal 21 Dansk litteraturhistorie 4 s 68 1983 Gyldendal 22 Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575 23 Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus Universitet httpwwwxn--grundtvigsvrker-7lbdktekstvisning653001v00k0 (hentet 15112017)
16
over Danmarks skaeligbne Han soslashger til fortiden og starter med at gentage et vers direkte fra
Havamal som slutter med at alt kan forgaring doslash foruden dommen for hver en doslashd
I digtet fremstaringr Danmark som en gammel mand som er saringret og ved doslashdens doslashr Der
er enkelte mennesker i digtet der proslashver at minde paring Danmark og landets daringrlige situation
men maeligngden lytter ikke og fester videre Den gamle mand kommer stoslashttet af kronprinsen
Frederik 6 ind til denne galskabs fest Grunden til at det er Frederik den sjette som stoslashtter
Danmark er at paring det tidspunkt blev kronprinsen kritiseret for ikke at vaeligre til stede mens
angrebet stod paring men det er indlysende at Grundtvig opfatter kongen som eacuten der holder
Danmark sammen et ikon for Danmarks storhed og som kan redde Danmark hvis nationen
stoslashtter ham
Oldingen tiltaler folket og omtaler baringde deres forfald og udfordrer dem
rdquoHusk Du udsprang fra Nordens Kaeligmpeaeligtrdquo
Her henviser Grundtvig til at danskerne stammer fra skjoldunger Skjold var Odins soslashn ifoslashlge
prologus hos Snorri
Festen koslashrer videre og nogen raringber paring tysk at folk ikke skal tro paring dette vroslashvl Gud
kan ikke vaeligre vred paring de glade Det bliver oldingens og folkets endeligt fordi de
forlystelsessyge mennesker ikke aeligrer deres faeligdreland
Da fremtraeligder de gamle helte og det er baringde kristne og hedninge men de har ofret og
kaeligmpet for Danmark Hedningene kunne hoslashre det helt til Valhal da oldingen faldt og derfor
kommer de Regnar Lodbrok hedningenes repraeligsentant fortaeligller om sin doslashd og hans soslashnners
haeligvn for den Gunhild som er de kristnes repraeligsentant fortaeligller om massemordene paring
danskere i England og hvordan hende bror Svend tveskaeligg haeligvner dem Hun undlader at
fortaeliglle at foslashr det havde danskerne haeligrget England saring kongen blev noslashdt til at flygte
Hedninge og de kristne forenes og et ligbaringl vies med korset og Torshammer
Ved at ligestille Odin og Kristus og faktisk haeligvde at deres tvedeling er ophaeligvet
sandsynligvis fordi de kaeligmper for det samme maringl overstiger Grundtvig en linje som han
Hoslashje Odin Hvide Krist
Slettet ud er Eders Tvist
Begge Soslashnner af Alfader
Med vort Kors og med vort Svaeligrd
Vies Eder Baalet her
Begge elskte I vor Fader
17
godt nok traeligder tilbage over senere hen i sit forfatterskab I dette vers siger han at de er begge
soslashnner af Gud Det er ikke noget som en praeligst eller teolog kan tillade sig at paringstaring ikke
engang i et digt og det naeligrmer sig blasfemi at sige det Her bliver Grundtvig for vovet og
overskrider en graelignse som han senere bortforklarer i Kvaeligdlinger (1815) hvor han skriver at
digtet rdquoskiemmes af enkelte hedenske Vildtonerrdquo I Kvaeligdlinger omtaler han ogsaring at det ikke
var passende at plante blomster og liljer paring Vigrids mark Det var blomster som han havde
stjaringlet i Oehlenschlaumlgers have24 dvs han har vaeligret under indflydelse fra Oehlenschlaumlger med
hensyn til den frodige natur som menneskene var en del af ifoslashlge universalromantikken
Grundtvig soslashger hjaeliglp fra fortiden for at hjaeliglpe Danmark imod England og det er de
norroslashne helte og guder som han soslashger hjaeliglp fra foruden den kristne religion
Ifoslashlge Sune Auken saring er Maskeradeballet i Dannemark Grundtvigs foslashrste offentlige forsoslashg paring
at bruge fortiden til at tage stilling til hans samtid Auken doslashmmer Grundtvigs fremmaninger
som helt mislykkede og med Aukens ord rdquoSom politisk analyse er Maskeradeballet i
Dannemark selvfoslashlgelig mislykketrdquo Endvidere siger Auken at Danmark havde paring dette
tidspunkt ingen muligheder for at kaeligmpe imod England og store dele af teksten er derfor
forspildt Desuden er Grundtvigs opfordring til hans samtid om en forandret levevis ikke
saeligrlig original25
Det er en haringrd men retfaeligrdig kritik Digtet er ikke saeligrlig smukt det er grotesk og til
tider vulgaeligrt og man faringr den opfattelse at Grundtvig har vaeligret i en rus hvor han proslashver at
mane alle kraeligfter frem for at hjaeliglpe hans faeligdreland imod England Det mest interessante er at
Grundtvig sidestiller Odin og Kristus som broslashdre paring lige fod med hinanden godt nok noget
som han traeligkker tilbage i foslashromtalte Kvaeligdlinger
I denne periode som er begyndelsen af Grundtvigs Asa-rus skrev Grundtvig ogsaring
Koslashbenhavn da han ankom til Koslashbenhavn efter englaeligndernes bombardement af byen i 1807
Nogle af byens store kirker som foslashr i tiden var katolske er blevet ramt men han troslashster sig
med at han ikke er katolik Heldigvis bestaringr Trinitatis kirken og der paring loftet er de islandske
haringndskrifter bevaret I dette digt proslashver han at ophoslashje alt som har med treenighed at goslashre og
det kan vaeligre fx Asaodin Vile Ve og ogsaring Urd Skuld og Verande I Koslashbenhavn
sammenligner han Frej og Kristus Forskellen paring de to er at Kristus ikke har givet sit svaeligrd
24 Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12 25 Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig Maskeradeballet i Dannemark s 120 2005 Gyldendal
18
vaeligk ligesom Frej gjorde26 saring det maring vaeligre grunden til at asatroen tilintetgjordes men den
kristne religion vil bistaring menneskene og soslashrge for at verden ikke garingr under
26 Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig Mytologiske nydigtninger Anholtstoget og Saga s 198ff 2005 Gyldendal
19
34 Richard Wagners Nibelungens Ring
Soslashrensens vej til genfortaeligllingen af Ragnarok var ikke en pludselig indskydelse som
han fik Forlaget Centrum havde bedt han om at bearbejde teksten fra Snorre-Edda for boslashrn
og voksne Vejen der til var ikke lige og aringben men han fik arbejdet sig frem til den ved
laeligsning og bearbejdelse af bla Nietzsches tekster og ikke mindst tekster af Richard Wagner
samt Grundtvigs vaeligrk Nordens Mytologi Soslashrensen havde lagt maeligrke til Nietzsches
nedladende skildring af opfoslashrelsen af Ringen i Bayreuth 1876 rdquoO satire over menneskeheden
Da den nye myte skulle skabes i Bayreuth var folk naeligr ved at slaring hinanden ihjel fordi der
ikke var mad nok i det nye krybberumrdquo27 Soslashrensen var imidlertid ikke enig med Nietzsche og
han mente at Nibelungens Ring fortjente en stoslashrre respekt
Wagner fik ideacuteen til Ringen i revolutionsaringret 1848 og senere henviste han til folkenes
foraringr (citat VSs oversaeligttelse rdquoJeg selv jeg havde tror jeg ikke konciperet Ringen uden
denne bevaeliggelserdquo)28
Nytaelignkningen hos Wagner i Ringen er at han knytter Eddaens gudemyter sammen
med heltesagn om Sigfried (Sigurd) Det vigtigste er at han laeliggger maeligrke til hvordan guderne
bruger deres magt og at det i Eddaen foslashrer til ragnarok Wagner fokuserede paring at verden blev
ordnet af guderne med lov men freden som blev opbygget ved det er ikke bygget paring
forsoning men paring magt og list I starten var det Wagners mening at goslashre alle magthavere
overfloslashdige ved hjaeliglp af det staeligrke frie menneske dvs Sigfried men i Ringen er Sigfried ufri
og bliver manipuleret af andre Hans doslashd bliver til de manipulerende magthaveres
undergang29
Wagner er ofte blevet relateret til Nazismen men der var efter Soslashrensens opfattelse
nogle fordomme som skulle goslashres op En af Wagners mest beroslashmte skrifter men ifoslashlge
Soslashrensen den mindst interessante er Joslashdedommen i musikken (1851) Her associerer Wagner
joslashdedommen med pengevaeligldet og der er hvad der har vaeligret med til at saeligtte nazi-maeligrke paring
Wagner30
I begyndelsen var det Wagners mening at den frie staeligrke helt Sigfried skulle goslashre
alle magthavere overfloslashdige men det bliver anderledes i Ringen Sigfried bliver manipuleret
og hans doslashd foslashrer til at magthaverne ogsaring garingr under31 Nibelungenskatten var oprindelig
tilgaeligngelig for alle men guderne roslashvede skatten som gav dem magt men samtidig er det
27 Soslashrensens Wagner Forord Red Sylvester Roepstorff s 7 2005 Gyldendal 28 Soslashrensens Wagner Richard Wagner som revolutionaeligr kunstfilosof af Willy Soslashrensen s42 2005 Gyldendal 29 Soslashrensens Wagner Sigfrieds og gudernes doslashd ndash om Ragnarok af Willy Soslashrensen s106 2005 Gyldendal 30 Soslashrensens Wagner Richard Wagner som revolutionaeligr kunstfilosof af Willy Soslashrensen s 36 2005 Gyldendal 31 Soslashrensens Wagner Enquete Mit syn paring Ringen af Willy Soslashrensen s 43 2005 Gyldendal
20
deres syndefald starten til deres undergang Sigfried erobrer skatten men maring betale med sit
liv32
I 1848 satte Wagner Nibelungerne (guldminearbejderne) i perspbayrektiv til
kapitalismens industrislaver og det mente han stadigvaeligk efter et besoslashg i London 1874
rdquoAlberichs droslashm er garinget i opfyldelse her Nibelheim verdensherredoslashmme virksomhed
arbejde overalt dampens og taringgens trykrdquo33
341 Patrice Cheacutereaus iscenesaeligttelse af Nibelungens Ring
Franskmanden Patrice Cheacutereau iscenesatte Nibelungens Ring i Bayreuth i 1976 og i
begyndelsen vakte det stor opmaeligrksomhed og forargelse hos de konservative operaelskere
Premieren fik en hoslashjlydt modstand af tilskuerne en del af aktoslashrerne naeliggtede at fremstaring paring
scenen for at modtage bifaldet tilraringbene og publikum blev delt op i modstandere og bifaldere
og der opstod tumulter blandt dem efter forestillingen Cheacutereau moderniserede operaen ved at
give kulisserne en vigtig betydning og foslashre dem op til nutiden Rhinens bakker og dybder
hvor guldet fandtes blev i hans opsaeligttelse til et vandkraftvaeligrk som kan symbolisere nutidens
rov paring naturens kraeligfter Et vandkraftvaeligrk hvis energi bla bruges til industri kan ikke bygges
uden at ofre noget af naturen
Straks i begyndelsen af operaen var der erotiske scener som overgik alt hvad man
tidligere havde set paring en operascene Kostumerne var ogsaring moderniserede og aktoslashrerne kunne
garing rundt i smoking hvor fx guderne var kapitalismens inkarnation og nibelungerne gik i laser
som repraeligsentanter for arbejderklassen Cheacutereau fokuserede ogsaring tydeligt paring hvordan magt
kan foslashre til korruption34 Han arbejdede videre med Wagners ideacute om magtkampen og ved
hjaeliglp af kulisserne og kostumerne fremhaeligvede han paring den maringde vaeligrkets budskab
32 Soslashrensens Wagner To inspirationskilder af Willy Soslashrensen s 52ff 2005 Gyldendal 33 Soslashrensens Wagner Sigfrieds og gudernes doslashd ndash om Ragnarok af Willy Soslashrensen s108 2005 Gyldendal 34 httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
21
4 Ragnarok
Soslashrensens gendigtning og hans tilnaeligrmelse til den i Ragnarok var ikke en
tilfaeligldighed hvis der er noget som kan kaldes tilfaeligldighed i denne verden Han fik en
foresposlashrgsel fra foerlaget Centrum om han var parat til at genfortaeliglle den nordiske mytologi
for boslashrn og voksne Paring samme tidspunkt arbejdede han med Nibelungens Ring Wagners
vaeligrk fordi den skulle iscenesaeligttes hos den Jyske Opera og Soslashrensen blev bedt om at skrive
nogle programartikler i forbindelse med opsaeligtningen saring paring en maringde blev Ragnarok en
fortsaeligttelse af Soslashrensens arbejde med Ringen Bogen Ragnarok en gudefortaeliglling udkom i
1982 og vakte en vis modstand i grundtvigianske hoslashjskolekredse paring grund af Soslashrensens
tilgang til emnet Den grundtvigianske tilgang fremsatte kampen mellem aser og jaeligtter som
kamp mellem liv og doslashd med livet som vinder
I Soslashrensens Ragnarok fortolker han denne kamp som kampen mellem det gode og
onde og det er spaltningen i mellem det som iflg Finn Stefaacutensson35 foslashrer til verdens
undergang
I min redegoslashrelse og analyse af Ragnarok vil jeg proslashve at paringvise at det er magtkamp
eller eventuelt en paring forharingnd tabt kamp for at bevare magten som efterharingnden er blevet
degenereret som leder til verdens endeligt Jeg har valgt at redegoslashre for handlingen i
Ragnarok og samtidig analysere den i samme afsnit fordi jeg mener at der er en tidslinje i
den og der ligger skjulte antydninger i den som bedre kan forstarings hvis man ser paring historien i
Ragnarok kronologisk og i sin helhed Foslashr analysen af Ragnarok kommer der et afsnit hvor
Soslashrensen saeligttes i litteraturhistorisk kontekst og jeg henviser til litteratur om Soslashrensen hvor
der er reflekteret over det sprog og den stil som kendetegner Soslashrensens fiktive vaeligrker Der
kommer ogsaring henvisninger til Soslashrensens filosofiske tilgang til menneskets spaltning og hans
ideacute om at hvis noget ikke kan blive helt komme i balance saring tilintetgoslashres det
41 Villy Soslashrensen i litteraturhistorisk kontekst
I efterkrigsaringrene forandredes samfundet hastigt og modernismen holdt indtog
rdquoFremmedgoslashrelse blev en ofte anvendt samlebetegnelse for oplevelsen af en splittet
tilstedevaeligrelse i samfundetrdquo36 Der opstod et forandret livssyn som ligeledes influerede paring
den rolle litteraturen og digteren havde I 1959 i tidsskriften Vindrosen som Villy Soslashrensen
35 Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 36 Dansk litteraturhistorie 8 Velfaeligrdsstat og kulturkritik 1945-80 Red Michael Bruun Andersen ofl S 17 1985 Gyldendal
22
var redaktoslashr af sammen med Klaus Rifbjerg kritiserede Torben Brostroslashm Heretica
generationen og den blev beskyldt for at vaeligre provinsiel og degenereret Brostroslashms definition
af modernismen var at man skulle bruge den moderne psykologi erkende det nye
verdensbillede og de menneskelige konsekvenser den havde37 Verdensbilledet var ikke helt
laeligngere eller en enkel sammensaeligtning men inddelt i mange lag og brudstykker som medfoslashrte
at mennesket foslashlte sig fremmedgjort og ikke en del af et stoslashrre kosmisk sammenhaeligng
412 Soslashrensens ideacuteer om spaltning
Villy Soslashrensen havde den ideacute ligesom nogle af hans forgaeligngere at det fortraeligngte
vendte tilbage i daeligmonisk form og den var essentiel for hans opfattelse af kunstens rolle Han
henviste bla til Skyggen af H C Andersen som symbol paring hvordan det fortraeligngte kan tage
overharingnd og rive sig loslashs Skyggen kunne lure andre menneskers skyggesider se ind i deres
sjaeligl og til sidst destruerede den sin ejer mennesket og kom til at herske over verden ved at
gifte sig med prinsessen38
Spaltningen var hos Soslashrensen helt central baringde psykologisk og historisk og
spaltningen opstaringr efter efter hans mening efter faldet og hvis den ikke bliver set i oslashjnene saring
korrumperer den baringde samfund og individ
rdquoAngsten for den absolutte undergang bliver angst for overgangen fra eacuten tilstand til
en anden Denne overgang kaldte kristendommen for syndefaldetrdquo39 Syndefaldet forkortede
Soslashrensens til faldet som var aringrsag til spaltning og fortraeligngning Den eneste maringde at
overvinde spaltningen paring er at se paring den som to sider af samme sag Her kommer kunsten som
et helende plaster paring den tilsyneladende spaltning40
Naringr Soslashrensen omtalte sit forfatterskab saring var det hverken udelukkende for sig selv
eller for at forandre verden at han skrev sine vaeligrker Som han siger selv rdquoHvorfor skrev jeg
For at faring noget frem for at goslashre noget klarere ndash for mig selv og helst ogsaring for andrerdquo41
Soslashrensen ville bruge sine vaeligrker til at klargoslashre skjulte tilboslashjeligheder og samtidig finde det
som menneskene har til faeliglles
37 Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396 38 Soslashrensen Villy Digtere og daeligmoner s 15 ff 39 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 183 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 40 Dansk litteraturhistorie 8 s 225ff 1985 Gyldendal 41 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 140 2000 Gyldendal
23
Med sine vaeligrker fik Soslashrensen stor indflydelse paring sin samtid i Danmark i de litteraeligre
kredse Hans forfatterskab indeholdt kunst filosofi og samfundskritik og det forefindes
omtrent i denne raeligkkefoslashlge
Soslashrensen gik ud fra at mennesket var splittet og fremmed over for sig selv Han soslashgte
inspiration og bekraeligftelse hos forfattere filosoffer og psykologer og blev et markant led i
Danmark i forandringen af taelignkemaringder inden for litteratur fra eksistentialismen og over til
modernismen42 Soslashrensen fortolker nogle af Kierkegaards ord som bdquoden splittelse i barnets
foslashlelsesliv der gjorde det vanskeligt for den voksne at bevare en levende forbindelse med
detrdquo43 Muligheden for at vaeligre sig selv kan vise sig i angsten for at tage ansvar for sit eget liv
Soslashrensen saring paring kunsten som en udvej for at danne en selvstaeligndig personlighed men denne
vej maringtte garing igennem angsten og kunne komme til udtryk i symbolikken De symboliserede
psykiske kraeligfter viste sig som daeligmoniske bdquo-som fremmed ufortolkelig magtrdquo44
bdquoEngang var alt i orden nu er intet som det sig hoslashr og boslashr Dengang blev filosofferne
universalister nu bliver de undertiden nihilisterrdquo45
Dette var et udgangspunkt hos Soslashrensen hvor hans noveller drejer sig om naringr
opfattelsen af tilvaeligrelsen bryder sammen Det sker tit ved overgangen hos unge mennesker
naringr de er paring vej ud i livet men ogsaring ved omvaeligltninger i samfundet Mennesket mister
fodfaeligste og der lukkes op for nye foslashlelser som kan vaeligre en yderst positiv ting hvis de ikke
fortraelignges I hans novellesamlinger Saeligre historier (1953) og Ufarlige historier (1955) er det
et aringbenlyst gennemgaringende tema menneskets splittelse hvor den ene halvdel proslashver paring at
fortraelignge den anden halvdel
Med disse novellesamlinger blev Soslashrensen en banebryder for den fantastiske absurde
fortaeligllemaringde som slog igennem omkring 1960 Han brugte gamle genrer som fx folkeeventyr
legender og myter og fremstillede dem paring en ny og anderledes maringde med symbolik og et
tvetydigt men paring samme tid enkelt sprog46 En af de myter som han fortolkede var den
nordiske mytologi Han gendigtede den i 1982 og den er kendt under navnet Ragnarok ndashen
gudefortaeliglling Efter det naeligste afsnit kommer der en gennemgang og analyse af denne
historie
42 Litteraturharingndbogen s 501 Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal 43 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 11 2000 Gyldendal 44 Dansk litteraturhistorie 8 s 214 1985 Gyldendal 45 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 46 Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl s 501ff 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
24
Foslashrst kommer imidlertid et uddrag af hvad nogle kendte litteraturkritikere har skrevet
om Villy Soslashrensen Det goslashr jeg for at vise at Soslashrensens vaeligrker var aktuelle i den tid som de
udkom i men de er stadig lige saring aktuelle i dag aringrtier efter de blev skrevet
413 Udvalg af litteraeligr og filosofisk kritik af Villy Soslashrensen fra 1967-2006
Jeg har valgt at vise tre forskellige kritikeres holdning til Soslashrensens forfatterskab Den
aeligldste er fra 1967 hvor kritikeren fokuserer paring Soslashrensens sprog og stil og spaltningen i hans
novellesamlinger mens de to andre er fra det 20 aringrhundrede
Thomas Bredsdorff Saeligre fortaeligllere
Thomas Bredsdorff fokuserer paring Soslashrensens sprog i sin bog Saeligre fortaeligllere Ifoslashlge ham
saring er et af Soslashrensens kendetegn humoren i hans fortaeligllinger Det goslashr han ved at genoplive
doslashde metaforer som fx i Soldatens juleaften hvor soldaten ser himmelfalden ud han var jo paring
vej til Jorden i en faldskaeligrm
Novellen Hjemvejen handler om rdquosyndefaldetrdquo naringr seksualdriften bliver aktiv hos et
par drenge Soslashrensens sprog er billedrigt og tvetydigt som fx naringr han beskriver en samtale
mellem et par af personerne Rudi og Per
rdquo-Har du noget i pungen spurgte Rudi uhyggeligt
-Jeg har slet ikke pung
Rudi lo og foslashlte efter alle vegne ogsaring der hvor han allernoslashdigst ville befoslashles og hvor han dog
ikke kunne have pengerdquo Laeligseren opfatter dobbeltspillet med ordet pung som baringde kan
bevare penge og ogsaring testikler
rdquoDet er filosofiens opgave at skelne mellem begreberne men deri bunder ogsaring deres
begraelignsning Det er digtningens styrke at den kan vise hvor naeligrt forbundne de er hvor
uadskillige de stoslashrste modsaeligtninger er til stede i menneskerrdquo47
Her henviser Bredsdorff til legenderne i Saeligre historier hvor Soslashrensen naringr at fremtrylle
disse modsaeligtninger med sit sprog og stil
Bredsdorff omtaler ogsaring splittelsen hos Soslashrensen hvor mennesket hverken er godt eller
ondt men har to viljer Splittelsen kan vaeligre paring det psykologisk plan og det er tydeligst i
47 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 26
Gyldendals Ugleboslashger
25
Soslashrensens foslashrste noveller legender i Saeligre historier (1953) Splittelsen som foregaringr i en
politisk-social virkelighed mener Bredsdorff bedst kan ses i Formynderfortaeligllinger (1964) 48
Bredsdorff beskriver lighedspunkter mellem stilen hos Soslashrensen og stilen i H C
Andersens eventyr I en typisk periode sidestilles hovedsaeligtningerne de er asyndetiske men
de underordnede saeligtninger og bindeord udtrykker det logiske forhold mellem dem49 Hans
sprog indeholder eventyrlogik som fx i Koncerten hvor alle maringtte spidse oslashren men boslashrnenes
oslashren indeholdt mest brusk og mindst kalk og var derfor bevaeliggeligst og var derfor gode til
spidsning50
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk
I sin bog Det etiske kunstvaeligrk omtaler Stoslashvring Soslashrensens forfatterskab som vaeligrende
foslashrst og fremmest kendetegnet ved en konsekvens og en kontinuitet51
Det er i overensstemmelse med Soslashrensens egne ord
Jeg mente at kunne konstatere at forfatteres hovedinteresse i deres livs loslashb bevaeligger sig fra de
individuelle over de sociale til de rdquoevigerdquo problemer (i en slags overensstemmelse med de
kierkegaardske stadier)hellip52
Stoslashvring henviser ogsaring til bogen Digtere og daeligmoner og problemkomplekset rdquofaldetrdquo
et ord som har flere konnotationer og som kan baringde staring for en personlig spaltning mellem
foslashlelse og intellekt og et socialt vaeligrdisammenbrud
Stoslashvring henviser ogsaring til Soslashrensens ord i Talt en interviewbog som blev udgivet efter
Soslashrensens doslashd hvor Soslashrensen siger om Digtere og daeligmoner at den blev skrevet efter at han
havde skrevet fiktive tekster rdquoJeg opdagede at det netop ikke var noget man fandt paring men
noget der var og som man skulle finde fremrdquo (Talt s 84)rdquo53 Dvs at den kunstneriske
fantasi er bundet til arketypiske figurer faeligllesmenneskelige grundoplevelser
Stoslashvring citerer Soslashrensens ord fra Digtere og daeligmoner fordi Stoslashvring mener at det
48 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 49 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 38 Gyldendals Ugleboslashger 50 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 51 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 13 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 52 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 145 2000 Gyldendal 53 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 23 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
26
rdquo er vigtigt fordi det bestemmer den litteraeligre modernismens almene karakter der er
blevet vedtagen norm i Danmark ogsaring gennem Torben Brostroslashms kritiske virkerdquo54
Citatstedet er
rdquoHer er det paring sin plads at minde om den rdquonihilistiskerdquo oplevelse af spaltning og
sammenbrud som blev beskrevet af de betydeligste moderne digtere og som hos dem blev
epokegoslashrende fordi den individuelle fortolknings sammenbrud medfoslashrte erkendelsen af den
gamle epokes sammenbrudrdquo55
Stoslashvring citerer ogsaring Soslashrensen fra Hverken-eller
rdquoHvad der fuldbyrdes i det enkelte menneskes foslashlsomme overgangstid har sin analogi
i de kritiske overgangstider i historienrdquo56 Stoslashvring har dette citat med for at paringvise at
Soslashrensen optraeligder flere steder med analogier mellem kritiske menneskealdre og historiske
overgangs aldre hvor der er skel mellem intellekt og foslashlelse og mellem foslashr og nu Det mener
Stoslashvring er et vidnesbyrd om at Soslashrensens inspiration stammer fra C G Jungs
dybdepsykologi som netop koncentrerede sig om de arketypiske moslashnstre57
Jon Helt Haarder
Jon Helt Haarder omtaler tidsskriftet Vindrosen hvor Soslashrensen var redaktoslashr sammen
med Klaus Rifbjerg som platform for den danske modernisme i tresserne Senere hen vakte
bogen Oproslashr fra midten58 oproslashr baringde paring hoslashjre- og venstrefloslashjen og Soslashrensens gendigtning af
Ragnarok skabte uro i hoslashjskolekredse Det som kendetegner Soslashrensen er at til trods for at han
omhandler store emner saring formaringr han at goslashre det paring en maringde at man ikke behoslashver at vaeligre
ekspert for at forstaring ham Dobbeltheden er tydelig i Soslashrensens historiers sprog Sproget er en
blanding af boslashrns talesprog men ogsaring leg med ord og vendinger og doslashde metaforer og
Soslashrensens sprog forbindes ofte med H C Andersens sprog og stil Ifoslashlge Haarder er det
karakteristisk for forfatterskabet at det individuelle og sociale ikke kan isoleres fra hinanden
Novellen Silvanus af Nazareth fra Saeligre historier handler om hvordan det onde opstaringr ved at
udgraelignse det onde i stedet for at forsones med det og det drejer sig i politik om at forlige
54 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 48 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 55 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 139ff 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 56 Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger s 206 1963 4 oplag 1963 Gyldendal 57 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 49 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 58 Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
27
ekstremerne Paring samme tid som Soslashrensens filosofi er forsonende saring er splittelsen et
gennemgaringende tema Villy Soslashrensen var optaget af overgangssituationerne og rdquoFaldetrdquo som
ikke kan goslashres om Man skal om bedst muligt leve med splittelsen og indrette samfundet
saringdan at den enkelte har bedst mulige vilkaringr for at klare denne opgave Kunstens rolle er at
fortolke virkeligheden og Haarder henviser til Villy Soslashrensens ord Den moderne kunst er den
enkeltes og faeligllesskabets skyggeside og hvis den fortraelignges garingr det ud over samfundets indre
balance
Kunsten er disharmonisk men ved at erkende disharmonien kan det moderne
menneske komme naeligrmere det gode sande og skoslashnne59
Digtning og filosofi ses som to sider af samme sag digteren og filosoffen som to sider
af samme person og paring en maringde kan Villy Soslashrensen ses som en spaltet person filosof og
digter Haarder mener at spaltningerne i Soslashrensens historier hverken heles eller smelter
sammen men bliver ved med at forgrene sig Haarder kritiserer ogsaring
modernismekonstruktionen og mener at det er meget svaeligrt at placere Soslashrensen
litteraturhistorisk og han kan heller ikke placeres som kulturradikal som
modernismekonstruktionen vil goslashre60
Paring den ene side er der Oproslashr fra midten som beskrev den moderne Utopia hvor der
blev taget tillid til individet i et menneskeligt samfund som var baringde i oslashkonomisk og
oslashkologisk balance og magten var fordelt Paring den anden side er der Ragnarok inspireret af det
angstfyldte storpolitiske klima og Ragnarok ender med Ragnarok og verden genopstaringr
ikke61
59 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag 60 Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018) 61 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
28
42 Analyse af Ragnarok
Denne del indeholder en analyserende gennemgang af Ragnarok hvor jeg har valgt at
have analysen kronologisk fordi jeg mener at ved det kan man bedre laeliggge maeligrke til hvordan
handlingsforloslashbet peger i en bestemt retning mod selveste Ragnarok Jeg har valgt i dette
afsnit at henvise til sider i Ragnarok ved at saeligtte i parentes Soslashrensens efternavn aringrstallet
1983 som viser til den udgave af Ragnarok som er min kilde kolon og til sidst sidetal
Det foslashrste afsnit Guder og jaeligtter starter med en typisk eventyrindgang Der var
engang en verdenhellip Her beskrives verdens sammensaeligtning men verdensbilledet er
forskelligt det kommer an paring fra hvilken synsvinkel du ser det Aserne paringstod at de havde
vaeligret der helt fra begyndelsen og at det var dem som havde skabt verden og menneskene
med Ved det lille ord paringstod sarings der tvivl om at det er rigtigt og tvivlen bliver endnu stoslashrre
fordi ingen mennesker kan huske det saring de maring bare tro paring hvad aserne siger for aserne var
dem overlegne Der er ogsaring det lille indskudsord ja foran paringstanden om at aserne havde skabt
verden og det giver teksten karakter af en mundret fortaeligllemaringde ligesom i H C Andersens
eventyr
Den tredje type af vaeligsener var jaeligtter og de rdquoparingstod at de havde vaeligret der foslashr aserne
ja at hele verden oprindelig var deres og aserne havde taget den fra dem og lavet den omrdquo
(Soslashrensen 1983 7)
I dette afsnit faringr laeligseren ridset konturerne op til hvad der faktisk ender med Ragnarok
men det kan man ikke vide foslashr historien er blevet gennemlaeligst Men alle elementerne er der
Vi ser uenighed om hvem der kom foslashrst og ikke mindst de forskellige vilkaringr hos jaeligtter og
aser Paring den ene side saring levede aserne et evigt liv hvor de var godt fodret af menneskenes
ofringer og de kunne kun doslash i kamp Paring den anden side var der jaeligtterne som levede af den
vilde natur De kunne blive gamle og doslash men de kunne ogsaring foslashde boslashrn og var faktisk blevet
saring mange at de traeligngte til mere jord Paring den anden side igen saring var aserne blevet golde og
formerede sig ikke
Her ser vi et verdenssystem hvor der er splittelse mellem aser og jaeligtter og ubalance i
verdens goder Aserne sidder paring magten i kraft af deres kloghed og ved hjaeliglp af nogle varingben
med overnaturlige egenskaber Et spyd som hed Gungner og gik igennem alt det som det
ramte et svaeligrd Skraeligp som kunne svinge af sig selv og til sidst en hammer Mjoslashlner som
altid ramte og vendte tilbage til asen som kastede den To af disse varingben taber guderne selvom
de fik Mjoslashlner tilbage ved snuhed og vold og selvom laeligseren eventuelt ikke synes det goslashr saring
meget at et par varingben bliver vaeligk saring kommer det til at spille en stor rolle i verdens undergang
29
Denne splittelse er opstaringet foslashr rdquohistoriskrdquo tid og laeligseren kan ikke tage stilling fordi
han ikke ved hvem kom foslashrst Det kan ogsaring godt vaeligre at de er opstaringet paring samme tid men pga
forskelligheden mellem dem saring har guderne taget magten og de beholder den ved hjaeliglp af
deres overlegenhed De forsoslashger ikke at dele goderne med jaeligtterne men denne skaeligve
magtbalance bliver vedligeholdt med en slags fredspagt
I afsnittet er der flere henvendelser til at aserne muligvis var bange for at tabe magten
Der bliver naeligvnt at en mulig grund til at aserne ikke fik boslashrn var at de hoslashjeste af guderne var
bange for at miste magten hvis der kom nye guder Afsnittet slutter med at fortaeliglle om at
guderne spekulerede over at danne en menneskehaeligr for at bruge alle de varingben som var blevet
lavet af dvaeligrge i deres tjeneste Da det kun var jaeligtter som de kunne slarings med er det
underliggende at paring et tidspunkt bliver der kamp mellem jaeligtter og guder
Hvorfor indleder aserne sig paring en kamp Det var den eneste maringde for dem at doslash paring saring
de burde proslashve paring at bevare freden og garing paring kompromis med jaeligtterne og holde de aftaler som
de havde lavet med dem Hypotesen er at det er magten som de eller i hvert fald
krigsguderne er bange for at miste og de vil hellere doslash end at tabe den
I det andet afsnit Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder ses at der var noget lusket ved
Odin Naringr han rejste til Midgaringrd gjorde han det ofte i en forklaeligdning hvor han skjulte sit
manglende oslashje med en klaphat Her skinner Soslashrensens ordspil igennem fordi hvordan kan
man skjule det som ikke er der Klaphat kan ogsaring have en overfoslashrt betydning et fjols Ifoslashlge
Soslashrensen var Odin ikke til at genkende i den forklaeligdning men mon han ikke var den eneste
som gik saringdan klaeligdt i Midgaringrd og saring ud som en idiot (Soslashrensen 1983 11) Odin havde ogsaring
spioner ravnene Hugin og Munin som floslashj af sted om morgenen og hviskede deres
oplysninger i hans oslashre om aftenen Odin fremstaringr som eacuten som ikke stoler paring nogen hverken
fjenden eller dem som burde vaeligre paring hans side og han ligger hele tiden paring lur
Loke og Odin er vigtige aktoslashrer i magtspillet som foregik mellem jaeligtter og aser Ifoslashlge
den nordiske mytologi var Odin den mest magtfulde gud men i Soslashrensens fremstilling
begynder man at betvivle det Han vidste alting fordi han havde drukket af Mimers broslashnd og
han kunne forudse hvad der ville ske og derfor forebygge Ragnarok men det goslashr han alligevel
ikke og eventuel forklaring til det kommer senere i historien
Odin kunne bestemme meget og havde altid det sidste ord skoslashnt han havde nogle
faeligllesmoslashder med de andre guder for at lytte til dem men hvilke afslutninger blev taget var
helt afhaeligngigt af Odin En af de regler som han havde sat var at de som faldt i krig skulle
komme op til Valhal hvor de kunne blive ved med at slarings og draeligbe hinanden (Soslashrensen 1983
15) Det gjorde det attraktivt for rigtige maelignd at garing i krig fordi hvis man doslashde af sygdom saring
30
endte man hos Hel som var et forfaeligrdeligt sted at vaeligre doslashd i Det var ikke godt at ligestille
alle ved doslashden fordi som Tyr sagde saring styrkede det kampmoralen blandt de levende
mennesker hvis de vidste at noget godt var i vente ved at doslash i kamp Godt nok blev der lavet
en pagt om at halvdelen af dem som faldt i krig skulle komme til Freja i Folkvang og da hun
var kaeligrlighedsgudinde kunne det ikke vaeligre saring slemt
Naringr Loke praeligsenteres i Ragnarok (Soslashrensen 1983 14) saring kan der siges at han er en
baringde-og person det vil sige at oprindeligt er han jaeligtte som er kommet over til guderne og er
naeligsten blevet som eacuten af dem Han er smart og intrigant han blandes hele tiden ind i historiens
handling som igangsaeligtter eacuten som volder problemer og paring samme tid reder han traringdene ud og
redder guderne fra deres knibe Senere i den samme paragraf saring bliver Loke omtalt som en
halv jaeligtte og at muligvis kan det vaeligre grunden til at han ikke synes han er accepteret af
guderne Lokes rolle er uklar mens de andre guder har hver deres forudbestemte faste
position og funktion Odins soslashnner Tyr og Tor er krigsguder Brage er digternes gud Balder
er retsguden og Hoslashder den blinde gud er intet
Er Loke en jaeligtte en halvjaeligtte eller simpelthen eacuten som har konverteret til guderne
eller muligvis det hele paring en gang Det er ikke tydeligt og det er gennemgaringende i historien at
laeligseren aldrig ved hvilken side han staringr paring eller om han staringr paring nogens side Han er muligvis
en dobbeltagent x-faktoren i historien som alligevel er noslashdvendig ellers var der ikke nogen
historie
Allerede i slutningen af andet kapitel Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder i Ragnarok
paringpeger Loke at Odin idet han er alvidende veacuted at alle disse menneskelige krigere er
noslashdvendige for at forhindre gudernes undergang (Soslashrensen 1983 19) Men det goslashr Loke
aringbenbart ogsaring Han er ligesom Odins skyggeside fordi han veacuted ligesom Odin at der kommer
til at blive krig mellem de to magter jaeligtterne og guderne Loke kan ogsaring ses senere i historien
som Balders moralske samvittighed naringr han ivrer ham til at detronisere Odin for at undgaring
Ragnarok Balder som fremstaringr som en maeliggler i historien goslashr sig lidt efter lidt klart at der
kommer til at blive en kamp som muligvis kan foslashre til gudernes undergang eller Ragnarok
som er et tabu ord hos guderne Det som truer dem taler de ikke om men de fortraelignger det
Der er uenighed mellem guderne skoslashnt de har hver deres felt til at tage vare paring og
uenigheden bliver klarere naringr Ragnarok naeligrmer sig Freja kaeligrlighedsgudinden synes det er
uretfaeligrdigt at kun dem som doslashde under kamp kom til Valhal Vi ser ogsaring splid mellem
aeliggtepar hvor fx Sif Tors kone bare skulle holde sin mund fordi Tor altid kom til at
overdoslashve hendes ord ved at raringbe hoslashjere Det samme gaeliglder Frigg Odins kone hvis stemme
Odin proslashver ikke at overdoslashve men han overhoslashrer den
31
I tredje afsnit Ydun og hendes aeligbler ser man Odins snedighed dengang han lod taelignde
et baringl da Loke kom flyvende til Asgaringrd som falk og med Ydun som noslashd og jaeligtten Tjasse som
kaeligmpefugl paring jagt efter dem Dengang blev jaeligtten draeligbt inden for Asgaringrds vaeliggge og det er
et brud paring pagten mellem jaeligtter og aser om ikke at draeligbe hinanden Det er selvfoslashlgelig Loke
som saeligtter forloslashbet af sted ved at narre Ydun ud i skoven med sig og hun bliver kidnappet af
en kaeligmpefugl Om det er noget som Loke har bestemt i samraringd med jaeligtterne ved man ikke
det soslashrger Soslashrensens tvetydige sprog for Loke antyder at han har fundet aeligbler ude i skoven
som muligvis var bedre end Yduns aeligbler Og han bruger R-ordet Ragnarok for at faring Ydun
med sig op paring vingerne for at finde ud af om aeligblerne som han siger at han fandt er lige saring
magiske som Yduns aeligbler og det ville blive katastrofalt hvis de faldt i jaeligtternes haelignder Ude
i skoven taelignker Ydun om Loke havde narret hende eller havde han muligvis ikke behov for
aeligbler for at holde sig ung og smuk
Det ender med at Tjasse bortfoslashrer Ydun og Loke maring af sted for at hente hende tilbage
Yduns aeligbler som holder guderne unge og friske var ikke tilgaeligngelige mens Ydun var vaeligk
og de er alle blevet gamle undtagen Loke Da Loke bliver sendt afsted for at redde Ydun
tilbage siger han at det ville blive gudernes undergang hvis de ikke vendte tilbage Endnu en
gang tvetydigheden hvor guderne og laeligseren ved ikke om det er gudernes undergang hvis
Ydun ikke vender tilbage eller om det er gudernes undergang hvis Loke ikke vender tilbage
eller den tredje mulighed hvis de begge to bliver vaeligk for altid Det er ogsaring Loke som
opfinder den selskabsleg at Skade Tjasses datter kan vaeliglge sig en mage ud fra gudernes
taeliger Det goslashr hun som kompensation for drabet af hendes fader og gudernes brud paring aftalen
mellem guder og jaeligtter Hun havde oslashje for Balder som var den skoslashnneste men det blev
Njords storetaring som hun fik fat i Njord kom aldrig til Udgaringrd og Skade kom ikke rigtigt til at
trives i Asgaringrd men de moslashdtes til fester Skoslashnt Soslashrensen ikke naeligvner det saring kunne man
fundere over hvad der var sket hvis Balder og Skade var blevet gift og han muligvis taget over
til Udgaringrd Eller de havde haft et forhold hvor de boede hver sit sted men alligevel var
forenede i aeliggteskabet og fik boslashrn sammen Det kunne have aeligndret meget paring balancen mellem
jaeligtter og guder og eventuelt forandret det som ser ud til at vaeligre en uundgaringelig vej til
Ragnarok
I fjerde afsnit Ulven og ormen var fenrisulven og midgaringrdsormen pludselig dukket op
i Asgaringrd og guderne vidste ikke rigtig hvad de skulle stille op med dem Odin kom ned fra
Lidskjalv og talte som et orakel ndashMoslashder du ondt saring maeligrk det som ondt Giv ej dine fjender
fred (Soslashrensen 1983 33) Dette opfattede aserne paring forskellig vis og nogle mente at ormen
og ulven kunne bruges i kamp mod fjenden mens andre mente at de var onde Det endte med
32
at de opfostrede dem i Asgaringrd i stedet for at aflive dem og det blev endnu en brosten paring deres
vej til Ragnarok Hvis Odin vidste alt saring burde han have givet klar besked og sagt til de andre
aser at de skulle draeligbe disse udyr men hans dunkle udsagn er endnu et bevis paring hans
manglende vilje til at foregribe begivenhedernes gang Loke giver Tor gode fornuftige raringd
om at det ikke var muligt at knuse ormen med Mjoslashlner og hammeren kunne sidde fast i
ormen som den gjorde saring senere hen da Tor tog med Hym til soslashs for at fange ormen og draeligbe
den eacuten gang for alle Lokes loslashsning paring hvordan de kunne komme af med ormen var at drukne
den men den loslashsning viste sig senere hen ikke at vaeligre saring god fordi ormen blev ved med at
vokse og snoede sig omkring Midgaringrd og ender med at sluge Gungner og Odin ned i
Ragnarok Var det noget som Loke vidste paring forharingnd Det kan man ikke vide fordi han gav
sig ikke ud for at vide alting ligesom Odin og der er ikke rigtig muligt at finde ud af hvilken
side han er paring om han er paring nogens side eller han er som katten kun sin egen herre
I femte afsnit Kaeligmpemuren saring ville Odin sikre Asgaringrd bedre ved at bygge en
kaeligmpemur omkring den En jaeligtte Hrungner som drak sig fuld i Asgaringrd pralede af at han
ville draeligbe alle guder og jaeligvne Asgaringrd med jorden kun Freja ville han tage med sig Odin saring
nu en grund til en oprustning eller i hvert fald skulle guderne isolere sig fra de farlige Det var
efter hans opfattelse blevet farligt for kaeligrlighedsgudinden Freja at tage til Midgaringrd Det var
hende som spredte kaeligrlighed mellem mennesker og det var noslashdvendigt at sikre Asgaringrd mod
invasion af jaeligtter Tilfaeligldigvis kom der en bygherre i en menneskeskikkelse forbi som tilboslashd
at bygge en kaeligmpemur paring et aringr hvis han fik Freja som beloslashnning og sol og maringne som bonus
Det er Loke som griber ind her og gambler med Freja Ifoslashlge det som han siger saring skulle
betingelserne kun vaeligre akkurat saring strenge at det ikke kunne vaeligre muligt for bygherren at
opfylde dem Guderne gik ind paring den aftale mens Odin tav (Soslashrensen 1983 41) Balder saring
meget hurtigt at dette kunne ende galt og han proslashvede paring at faring de andre til at bryde aftalen i
tide Det er Balder som er den fornuftige han kan ikke se ind i fremtiden ligesom Odin men
han kan bruge sin sunde fornuft til at raeligsonnere for sine meninger Men de andre guder mente
ikke at et almindeligt menneske kunne bygge muren paring et aringr saring de lyttede ikke til Balder Da
aserne senere hen fandt ud af at bygherren godt kunne staring ved sin del af aftalen fik de Loke til
at redde dem saring han ikke kunne lave muren faeligrdig men de gav ogsaring Loke skylden for denne
aftale med bygherren Bygherren blev saring vred at han kastede store sten efter aserne og de saring
at han var en jaeligtte og Tor draeligbte ham med sin hammer Her overtraeligder guderne igenpagten
med jaeligtterne ved at draeligbe eacuten af dem endda indenfor Asgaringrds mure (Soslashrensen 1983 43)
Her kan man sidestille bygningen af muren med oprustningen i efterkrigsaringrene og
hvordan det som blev set paring som fare og angsten for de andre eskalerede Skellet blev
33
skarpere og ingen forsoning var i sigte Der er klare modsaeligtninger det er dem og os og
vesten skulle bare beskytte sig mod kommunismen og dens onde Paring samme tidspunkt var der
opgang i industrien og i tresserne kom der flere tusinde muslimske gaeligstearbejdere til
Danmark og Vesteuropa for at arbejde paring fabrikker og i andre lavtloslashnnede stillinger men de
integreredes ikke Nu var det ikke saringdan at de blev draeligbt da der ikke var mere behov for dem
I bla Danmark er der stadigvaeligk en kloslashft mellem mange af anden- og
tredjegenerationsindvandrere og nye muslimske immigranter og flygtninge paring den ene side
og etniske danskere paring den anden side Det som vi ikke kender er vi bange for og vi foslashler at
vi maring beskytte os imod det Det er et velkendt mantra som er lige saring aktuelt i dag som
dengang de mytologiske sagn blev sat i ord
I sjette afsnit Balders droslashmme droslashmmer Balder foslashrst at alle guderne angriber ham
undtagen Hoslashder og Loke og at han varinggner op i Helhjem Senere hen droslashmmer han verdens
undergang som den kommer til at foregaring og for en stund betvivler han sin fars evner som den
som sidder paring magten Her kommer Balder ud for en eksistentiel krise pga sine droslashmme han
tvivler paring sig selv og han bliver ogsaring angst for ikke at komme i Helheim men mere det ikke
at eksistere Han som skulle foslashle sig sikker og beskyttet af muren Mjoslashlner Grungner og Frejs
svaeligrd begynder pga sine droslashmme at tvivle paring at det er nok
Det er Loke som saringr tvivl i Balders sind om Odin om at han virkelig er alvidende
Hvis Odin vidste alt hvorfor gav han saring fenrisulven lov til at vokse fenrisulven som endte
med at sluge Odin i Ragnarok Paring den anden side hvis Odin ikke vidste hvad der ville ske saring
var han ikke alvidende og hvilken slags gud var han saring Endnu et bevis paring Odins passivitet
som intet goslashr for at afvaeligrge Ragnarok dvs hvis han var alvidende men hvis han ikke var det
saring skulle han ikke vaeligre selvbestaltet som den hoslashjeste gud Dette afsnit er et omdrejningspunkt
i historien Indtil nu saring har laeligseren kun laeligst om hvilke vaeligsener der er i verdenen og
hentydninger mest fra Loke om at der muligvis bliver Ragnarok Der er ogsaring blevet
beskrevet episoder hvor guderne har brudt pagten med jaeligtterne skoslashnt det ikke har haft de helt
store efterfoslashlger endnu Det er ogsaring foslashrst nu at der kommer en direkte beskrivelse af
ragnarok godt nok camoufleret i Balders droslashm men Balder er en gud som man kan stole paring
og fornuftens gud men for ham er droslashmmene saring virkelige at han betvivler sin egen
doslashmmekraft til at skelne mellem virkelighed og fantasi (Soslashrensen 1983 s51)
I syvende afsnit Ulven kommer i snor havde aserne endeligt fundet ud af at
sandsynligvis levede Midgaringrdsormen i bedste velgaringende i havet i stedet for at lide
druknedoslashden og fenrisulven var blevet farligt stor og eventuelt kunne den vende sig i mod
dem Loke finder paring en selskabsleg med ulven for at han ville give guderne lov til at binde
34
ham med en snor men det er Tyr som havde opfostret fenrisulven som maringtte ofre sin ene arm
saring fenrisulven kunne toslashjres med Glejpner Maringske var det en forkert beslutning at toslashjre ulven
fordi paring den maringde kunne den aldrig blive deres tjener men det var sikkert at den ville vende
sig imod guderne hvis og naringr den ville slippe fri Paring samme maringde kan det overfoslashres til at naringr
nogen undertrykkes saring faringr du aldrig vedkommende til at staring ved din side og kaeligmpe din sag
hvis der senere er behov for det Den undertrykte vil altid vende sig imod sin undertrykker
ved foslashrste lejlighed
Odin som skal blive opslugt af ulven i ragnarok holder sig vaeligk mens de andre guder
proslashver at loslashse problemet Det er ligesom han bliver mere og mere fjern efter som katastrofen
ragnarok som han kender til naeligrmer sig Der siges aldrig direkte at han muligvis kunne
afvaeligrge ragnarok fordi han er alvidende men tvivlen om at han er alvidende er nu til stede
Muligvis har Odin snydt sig til magten ved at lade som om han var den mest kompetente pga
sine enestaringende evner i forhold til de andre guder som hver havde deres domaeligne i gudernes
verden men han var ogsaring deres far og muligvis havde han derfor siddet for laelignge paring tronen
I ottende afsnit Frejs kaeligrlighed bryder Frej imod Odin ved at liste sig op i Lidskjalv
som var et sted som kun Odin maringtte komme til Foslashr det havde Frej haft en samtale ved Freja
hvor de luftede kaeligtterske tanker omkring Odins forbud mod at andre besteg Lidskjalv Kunne
det vaeligre at der ikke var noget at se og Odin kun saring det han ville og ville have andre til at
indse Endnu en gang fremkommer der tvivl hos nogle af guderne om at Odin er ufejlbarlig
Naringr Frej saeligtter sig i Lidskjalv faringr han oslashje paring Gerda en smuk jaeligttepige ovre i Udgaringrd Da Frej
taler med sin soslashster om det og fortaeligller hende hvad han har set fra Lidskjalv siger han at han
havde set at det var umuligt at besejre jaeligtterne men det var noslashdvendigt at leve med dem i
fredsommelighed (og kaeligrlighed efter Frejas opfattelse) Her faringr laeligseren en ny synsvinkel paring
hvordan man kan undgaring Ragnarok og loslashsningen er saringre enkel ved at leve sammen med dem i
fred Odin deltager ikke direkte i hvad der sker men Frej faringr ikke lov til at tage af sted fra
Asgaringrd som var en ordre fra Odin Det bliver til at han betror sig til Loke Her tabes Frejs`
svaeligrd fordi Loke fik det narret fra Frej og gav det til Gym Gerdas far og ifoslashlge Loke havde
Gym opfattet det som symbol for fred at Frej havde givet svaeligrdet som kunne svinge selv i
bytte for kaeligrligheden Her taber aserne svaeligrdet og det er et led i at svaeligkke dem i kampen
mod jaeligtterne i Ragnarok Her afviger Soslashrensen fra Snorre-Edda for i den er det Skirnir Frejs
skosvend som tager ud paring rejsen for at fri til Gerda men Soslashrensen giver denne rolle til Loke
muligvis for at vise hvor hjaeliglpsom han er -eller snu Dette skaber en splittelse mellem
guderne og krigsguderne vil lade handlen garing tilbage Odin blander sig og som saeligdvanligt
ytrer han sig i korte saeligtninger
35
helliphvis guder begynder at slaring paring guder hoslashrer alt op Guder er staeligrkere end jaeligtter hvis ikke
guder staringr paring jaeligtters side Guder er svagere end jaeligtter hvis guder har mere end eacuten vilje
Jaeligtter lader ikke en handel garing tilbage der er til deres fordel Ilde garingr det naringr andre vil
indtage min plads62
Her advarer Odin guderne om at de maring staring sammen hvis de ikke vil nedkaeligmpes af
jaeligtterne Hans sidste saeligtning foslashr han garingr tilbage hvor han siger at ulykken ville ramme hvis
nogen forsoslashgte at tage hans plads kan forstarings paring to maringder Er det Frej som har afstedkommet
en lavine af ulykker ved at snige sig til at sidde i Lidskjalv og tabe sit hjerte til Gerda eller er
det et varsel til den som eventuelt ville tage magten fra ham Her skal man have i tankerne at
det er Balder som er potentiel arvtager ndashhan er endda begyndt at betvivle Odin som overgud
og flere af guderne Frej og Freja er ikke sikre paring Odins ufejlbarlighed Paring samme tid som
guderne isolerer sig fra det fremmede dvs jaeligtterne fordi de er bange for at komme i krig med
dem hvis de nu tabte saring isolerer Odin sig fra de andre guder Odin er bange for at mist sin
magt inden for gudeverden og han vil at guderne staringr sammen under hans styre Splittelsen er
accelereret i Asgaringrd og guderne har tabt det foslashrste varingben Frejs svaeligrd som skulle vaeligre med
til at beskytte dem mod jaeligtterne
I niende afnit Tors rejse til Udgaringrd skal Tor af sted til Udgaringrd og give jaeligtterne en
laeligrestreg fordi jaeligtterne narrede dem lidt for ofte Odin som var den maeliggtigste af guderne
sad hele tiden i Lidskjalv og fulgte med i hvad der skete saring Tor syntes han skulle tage affaeligre
som den daglige leder Tor beordrede Loke at tage med fordi han var den eneste som kendte
vejen men han skulle holde sin mund hele tiden og Loke tog ham paring ordet og proslashvede ikke at
snige sig udenom Paring rejsen bliver Tor narret gang paring gang af jaeligtterne og hans aeligre bliver
kraelignket Naringr han endelig giver Loke lov til at tale igen fortaeligller Loke ham hvordan han er
blevet taget ved naeligsen Loke sposlashrger Tor hvorfor han ikke har vaeligret opmaeligrksom paring at
jaeligtterne var lumske fordi det var noget som Tor hele tiden talte om Man maring huske paring at
grunden til at guderne havde magten var fordi de var klogere end jaeligtterne men her lader Tor
sig narre af deres fyrste jaeligtterne er ved at blive klogere Guderne har ogsaring tabt svaeligrdet som
selv kunne svinge over til jaeligtterne Der er begyndt at komme skaringr i deres uovertrufne magt
over jaeligtterne og magtbalancen var ved at forandre sig til jaeligtternes fordel Der bliver ogsaring
hele tiden mere og mere splid mellem guderne og det vises i dette afsnit naringr Tor mener at han
maring blive stedfortraeligder for Odin fordi han ikke viste sig men hele tiden sad i Lidskjalv Tor er
en krigsgud og han vil konkurrere mod jaeligtterne men bliver snydt af dem saring han og hans
62 Soslashrensen Villy Ragnarok s 66 1982 5 oplag 1983 Centrum
36
foslashlge taber alle de udfordringer som de garingr igennem Vi ser at magtbalancen mellem guder og
aser er ved at forandre sig jaeligtterne er blevet flere fordi de yngler og faringr boslashrn de har faringet fat i
Frejs svaeligrd og ikke mindst er de blevet snu og klogere end nogle af guderne men det maring
fremhaeligves at Tors evner laring inden for styrke men ikke begavelse
I tiende afsnit Tors fisketur naeligvnes hverken Loke eller Odin men den indeholder
derimod en beskrivelse af Tors` mislykkede forsoslashg paring at fange midgaringrdsormen sammen med
jaeligtten Hym Det gik ikke saring godt saring Tor smider hammeren efter ormen men hammeren
kommer ikke tilbage I raseri draeligber han Hym saring der havde guderne tabt et andet vigtigt
varingben og endnu engang havde guderne draeligbt en jaeligtte uden skyld Det var faktisk Tors formaringl
kun at give Hym en laeligrestreg fordi efter Njords opfattelse saring drev Hym rov paring havet med sin
hvalfangst men Tor draeligber ham og en gang til bryder en af guderne fredspagten ved
jaeligtterne
Loke havde sagt det foslashr til Tor mens ormen stadigvaeligk var paring land at det ikke nyttede
at draeligbe den med en hammer Alligevel tager Tor ikke notits af det der paring havet fordi han
ikke har kontrol over sit temperament og han vil bruge sin styrke
I ellevte afsnit Mjoslashlner eller Freja kaldte Odin guderne sammen fordi han havde set
fra Lidskjalv Tors skamfulde rejse for at fange midgaringrdsormen Her saeligtter Odin det i ord som
foslashr kun var blevet hentydet til og han taler direkte til guderne hellipHvis guder har mere end eacuten
vilje har de ingen vilje Frej har paring egen haringnd sluttet fred Tor har paring egne haringnd foslashrt
krighellip(Soslashrensen 1983 89) Her maeligrker man at der er splittelse imellem guderne Frej tabte
svaeligrdet Skraeligp i bytte for Gerda og nu har Tor tabt Mjoslashlner Guderne er ikke mere som en
glad ubekymret enhed under Odins staeligrke styre men de er begyndt at handle paring eget initiativ
og foslashlge deres instinkter To af deres tre magiske varingben som skulle beskytte guderne er vaeligk
og kommet i jaeligtternes eje men det sidste bliver opbevaret hos Odin
Jaeligtterne kommer med et fredstilbud om at de beholder Mjoslashlner som bod for Hyms
mord men de vil ikke laeligngere finde sig i rdquoat lide overlast fra gudernes siderdquo (Soslashrensen
1983 91) Hvis guderne ikke var parate til det saring var der ogsaring den mulighed at de leverede
Mjoslashlner tilbage I saring fald ville de genoprette fredsaftalen fra dengang Frej og Gerda blev gift
ved at Freja bliver gift med jaeligtten Trym og hun skal bo i Udgaringrd Det er stadigvaeligk jaeligtternes
oslashnske at der bliver fred mellem dem og guderne men de vil gerne have et symbol paring det
enten beholde Mjoslashlner eller at Freja flyttede over i Udgaringrd ligesom Gerda flyttede over i
Asgaringrd Balder den kloge gud peger paring det dilemma at hvis Freja bliver hos jaeligtterne saring er der
ikke behov for Mjoslashlner fordi der saring vil opstaring fred Derimod kan guderne ikke undvaeligre Freja
Hun er kaeligrlighedsgudinde og hun soslashrger for kaeligrligheden blandt menneskene og uden
37
kaeligrlighed kan ingen leve Balder vil derfor lave en forhandling med jaeligtterne uden at han
specificerer den naeligrmere Loke modsiger ham og han vil have at Tor skal af sted saring han kan
vise hvor snu han er Det er ikke nogen god ideacute fordi det har vist sig at Tor ikke er saeligrlig
klog og jaeligtterne har paring det sidste vaeligret hans overmaelignd Da Tor kom med den ideacute at det ville
vaeligre Loke som tog afsted for at faring fat i Mjoslashlner saring saringr Loke tvivl hos guderne rdquondashHvad tror I
der sker hvis jeg foslashrst er kaeligrlighedsgudinde hos jaeligtterne og har Mjoslashlner i haringnden Stoler I
virkelig paring migrdquo (Soslashrensen 1983 93) Balder stoler paring ham men han lader sig rive med
stemningen hos de andre guder og naeliggter Lokes sposlashrgsmaringl og Loke takker ham for det Her
kan man se at sammenholdet mellem guderne bliver mindre og mindre nogle af dem stoler paring
jaeligtterne ligesom Frej som mener at jaeligtterne skal tages med det gode og Freja siger at
jaeligtterne er fredeligere end guderne Det eneste som Balder vil er at slutte fred med jaeligtterne
Odin kommer endnu engang med eacuten af sine aforistiske saeligtninger rdquondashIlde er krig med venner
og fred med fjenderrdquo (Soslashrensen 1983 95) Splittelsen er tydelig krigsguderne vil slarings og
nedkaeligmpe jaeligtterne med magt Kaeligrlighed- og frugtbarhedsguder vil forhandle med jaeligtterne
og se paring dem som jaeligvnbyrdige men Odin vil ikke forhandlinge ved forhandlinger skal de garing
paring kompromis og der ved vil han og guderne tabe noget af deres magt og det vil han ikke
vaeligre med til
Tor tager afsted udklaeligdt som Freja faringr fat i Mjoslashlner og draeligber en masse jaeligtter foslashr han
tager af sted hjem skoslashnt Loke proslashvede paring at standse ham (dette sagn er til dels fra
Trymskvaden)63 Endnu engang udfordrer guderne jaeligtterne og viser dem aggressioner
Kloslashften mellem guder og jaeligtter bliver endnu en gang stoslashrre og mere uoverstigelig og det er
for det meste gudernes skyld fordi de har overvurderet sig selv og opfattet sig som overlegne
over jaeligtterne Guderne mener ikke at de behoslashver at garing paring kompromis og forhandle med
jaeligtterne og da det er Odin der afstikker retningen og ham der har den afgoslashrende magt over
guderne og der med bestemmer hvad de skal goslashre
Tolvte afsnit Loke frister Balder indeholder endnu en af de varsler om at
undergangen er naeligr Midgaringrdsormen strammer grebet om Midgaringrd og Odin og krigsguderne
Tyr og Tor pudsede menneskene mod hinanden for at goslashre dem mere kampvante Guderne
var blevet bange fordi de forventede at jaeligtterne ville kraeligve en kaeligmpe erstatning for alle de
jaeligtter som Tor draeligbte i Udgaringrd da han sveg aftalen mellem jaeligtter og guder for at faring fat i
Mjoslashlner Freja havde udgangsforbud fra Asgaringrd saring jaeligtterne ikke fik fat i hende Det betoslashd at
hun ikke kom i Midgaringrd og broslashdre i Midgaringrd kaeligmpede mod hinanden Guderne var nu blevet
63 httpheimskringlanowikiSangen_om_Thrym_eller_Hamren_hentes (hentet 170117)
38
fanger af egen frygt fordi gang paring gang havde de ikke holdt aftaler med jaeligtterne og stolet paring
deres egen styrke varingben og klogskab Nu havde det vist sig at nogle af deres varingben var havnet
hos jaeligtterne styrken fx hos Tor havde kun voldt dem stoslashrre og stoslashrre problemer og
klogskaben saring ikke ud til at vaeligre saring megen mere Det var blevet til en eskalation af at samle
paring flere og flere menneskelige krigere som kunne stoslashtte dem i en eventuel krig mod jaeligtter og
eskalation af angst for jaeligtterne det fremmede fordi de vidste saringdan set ikke hvad de kunne
forvente fra dem saring de forventede det allervaeligrste
Balder er splittet paring grund af sine varselsdroslashmme rdquoDet var en utaelignkelig tanke at det
skulle ende saringdan som han havde droslashmt med ragnarok Men det var snart en umulig tanke at
det kunne ende anderledesrdquo (Soslashrensen 1983 100) Her ser man et eksempel paring hvordan
Soslashrensen bruger stilfigurer i sproget her oxymoron for at vise spaltningen i Balders tanker
Balder er splittet fordi hvis han fortaeligller de andre guder om sin droslashm om ragnarok saring er han
sikker paring at de ville overfalde ham ligesom i hans droslashm og hvis han tav saring ville jaeligtterne
overfalde guderne som i den anden droslashm Han var fast i et dilemma hvor det ene udelukkede
det andet
Loke kommer og taler med ham hopper foslashrst ind til ham som en loppe men
forvandles til sin egen skikkelse foslashr han fremfoslashrer en lille tale om Odin efter at Balder har
sagt at Odin ved alt
rdquo-Tror du spurgte Loke Har du ikke undret dig over hvor lidt han har forudset hvor lidt
han har afvaeligrget Han siger at alle guder kun skal have eacuten vilje han har to Han vil ikke i
krig med jaeligtterne for han ved at han taber den og derfor faringr han Tor imod sig Han vil ikke
fred med jaeligtterne for han ved at han mister sin magt over guder og mennesker hvis der ikke
er krig Han har to viljer men kun eacutet oslashnske at bevare sin magt om saring hele verden garingr til
grunderdquo (Soslashrensen 1983 101)
Her er der Loke som er sandhedens stemme Loke ved mere end det som bliver sagt og
set fordi paring en maringde er som som Odin han har intuition som han nogle gange bruger til at
drille de andre guder fordi han kender deres svagheder og hver enkeltes akilleshaeligl og det
bruger han til at prikke til dem eller ligesom her at foregribe handlingen
Loke opfordrer Balder til at tage magten fra Odin og lave en fredsaftale med jaeligtterne
men Balder mener at det er forraeligderi Loke siger til ham at hvis Balder forholder sig passiv saring
forraringder han menneskene som har tillid til ham og husker ham paring at gudernes undergang ogsaring
er menneskenes undergang Her maner Loke Balder til at garing i mod sin egen fader som er den
39
maeliggtigste af alle guderne Han maner ham til at detronisere Odin fordi det er den eneste vej
til at redde verden og han vil have Balder med sig over til jaeligtterne og siger at det er den
eneste vej for at Balders droslashmme ikke garingr i opfyldelse men Balder er bange for at lave oproslashr
imod sin far Samtidig fortaeligller Loke om sig selv og hvorfor han kom til Asgaringrd noget som
indtil nu har vaeligret uklart Han fortaeligller om den gamle pagt mellem jaeligtter og aser som
jaeligtterne har holdt men aserne ikke Han er kommet i klemme fordi jaeligtterne mener at han har
forraringdt dem idet han skulle vaeligre deres talsmand i Asgaringrd Samtidig siger han at hvis det ikke
var for ham saring ville jaeligtterne har tabt taringlmodigheden for lang tid siden og overfaldet guderne
Hvad kunne der vaeligre sket hvis Balder havde lyttet til Loke Det kunne have vaeligret nok til at
undgaring krigen og derved Ragnarok men Balder er bange og baeligrer for stor aeligrefrygt for sin far
Situationen er her blevet tilspidset Odin sidder paring magten og vil ikke give slip uanset
hvad Han har isoleret sig og Balder som muligvis kunne forandre verdenssituationen er
bange for at tage det store skridt som behoslashves hvis der skal vaeligre mulighed for at undgaring
ragnarok Han vil ikke garing revolutionens vej og overtage magten fra sin far men han vil
derimod maeliggle for at freden mellem jaeligtter og guder kan genopstaring Her kunne det gamle
sagnmotiv hvor soslashnnen detroniserer sin far redde verdenssituationen Motivet er kendt i
forskellige udgaver hvor generationsskiftet foregaringr med revolution men ikke en glidende
overgang som er det mest almindelige Det er ogsaring grunden til at det ikke kan blive en
glidende overgang Guderne er evige og bliver ikke aeligldre pga Yduns aeligbler saring der er opstaringet
en stagnation hos dem og ingen udvikling
I 13 afsnit Balders doslashd faringr laeligseren indsigt i Friggs tankeverden hvor hun savner den
tid da der var behov for hende som moderfigur for sine soslashnner som nu var blevet guder Hun
foslashler sig overfloslashdig men hun kan stadigvaeligk maeligrke paring sine moderinstinkter hvordan hendes
soslashnner har det daringrligt af forskellige grunde fx Balder som alle holder af og hun elsker mest
Her beskriver Soslashrensen hendes foslashlelser ved brug af gentagelse og modsaeligtninger rdquoBalder der
var saring lys at det skar i oslashjnene var blevet saring moslashrk i blikket at det skar hende i hjertetrdquo
(Soslashrensen 1983 106) I denne korte saeligtning naringr Soslashrensen ved at bruge modsaeligtningerne lys
og moslashrk og gentagelsen af datidsform af verbet skaeligre skar at forstaeligrke laeligserens opfattelse
af Friggs foslashlelser Balder vil ikke fortaeliglle sin mor om sin droslashm hvor i hun har set smilende til
da de andre guder proslashvede paring at draeligbe ham men han fortaeligller hende om sin frygt Ved ikke
at fortaeliglle hele sandheden men fortie dele af den om at det er hans egne broslashdre som han
uvilkaringrligt kommer til at sammenligne med vilde dyr som overfalder ham saring kommer Frigg
til at tage en beslutning for at glaeligde Balder men denne beslutning som bliver taget af denne
elskende moder har fatale foslashlger Ifoslashlge Soslashrensen raringdede Frigg kun over den vilde natur og
40
der skulle ikke goslashres saring meget ved den og i oslashvrigt var stoslashrstedelen af den vilde natur ovre hos
jaeligtterne Nu fik Frigg endeligt brug for sin magt over den vilde natur Frigg fik alt i naturen til
at svaeligrge at Balder ikke skulle goslashres fortraeligd og endda jaeligtterne og guderne undtagen Odin
svor at de ikke ville skade Balder Der holdes en forestilling i Asgaringrd for at vise at Balder var
uroslashrlig og at han ikke var bange hvor der blev kastet sten oslashkser hammere og endda Odin
kastede sit spyd ad ham uden at kunne skade ham Hvad der har foregaringet i Odins tanker da
han kastede spydet Gungner kan man kun taelignke sig Odin havde ikke aflagt ed om at han
ikke ville skade Balder havde han muligvis et skjult haringb om at det alligevel ville ske Odin
ved alt og han burde ogsaring vide at Balder skal blive hans arvtager hvis verden ikke skal garing
under men Odin er ikke parat til at give magten fra sig
Loke viser sig igen for Balder foslashrst i form af en loppe foslashr han kommer i egen
skikkelse Igen ivrer han Balder til at gentage skuespillet fra Asgaringrd ovre i Midgaringrd for at vise
menneskene at de andre guder ikke kan saringre ham og saring vil de indse at han er den stoslashrste gud
og hylde ham som den oslashverste gud rdquoDu maring give menneskene noget andet at tro paring end kamp
og sejr og doslashd og genopstandelse til slagsmaringl og aeligdegilderrdquo (Soslashrensen 1983 110) Her
fremtryller Loke et billede af at verden kunne vaeligre anderledes Balder den blide fredsgud
kunne saeligtte sit praeligg paring verden og et nyt verdensbillede hvis han overtog magten fra sin far
Balder er stadigvaeligk i tvivl men Loke giver ikke op og kommer med det forslag at optraeligde
med forestillingen i Midgaringrd for at vise menneskene at guderne stadigvaeligk er staeligrke og ikke
kan faeligldes med varingben Loke mener ogsaring at guderne skal vise at de er blandt menneskene og
de beskytter menneskene rdquomod jaeligtteyngelrdquo Men hvem er jaeligtteynglen Er det ikke Loke
selv Guderne har det bare med at glemme at han er jaeligtte det er kun naringr der garingr noget galt at
de husker det Lokes argument kan Odin ikke staring imod og siger rdquo-Altid var det guders sag at
beskytte de smaring og svage mod de store og staeligrkerdquo (Soslashrensen 1983 111) I Odins korte svar
ligger der er en skjult modsaeligtning Det er guderne som er de store og staeligrke og er det saring
gudernes opgave at beskytte menneskene mod guderne Det kan godt forstarings saringdan og hvis
man kender historiens afslutning saring er denne forstaringelse af Odins ord rigtig
I en samtale mellem Odin og Balder vises det at Odin ved mere end han burde vide
Han ved at Balder mener at Odin er for passiv i forhold til at afvaeligrge ragnarok og ikke
mindst ved han at Loke mener at Balder er bedre til det end Odin Odin siger at guderne ikke
kan leve i fred med jaeligtterne og samtidig bevare deres magt og han siger ogsaring at rdquoEn saringdan
fred kan jeg ikke slutterdquo (s 113) Betydningen af det er dunkel og tvetydig Mener han at han
ikke kan straeligkke sig saring langt for at lave en fredspagt med jaeligtterne eller mener han at han selv
41
er blevet utilstraeligkkelig og nu skal der nye tilgange til at standse denne acceleration mod
ragnarok
Odin siger at han er parat til at overgive magten til Balder som er den eneste som kan
etablere fred i hele verden men han er paring samme linje som Loke showet skal vaeligre i Midgaringrd
og bagefter vil han deklarere generationsskiftet og de nye tider Lige her i historien ser det ud
til at ragnarok kan undgarings paring en fredelig maringde og uden blodsudgydelse
Guderne tager over til Midgaringrd hvor de kaster bla paring Balder med de to overnaturlige
varingben som de har tilbage Odins spyd og Tors Mjoslashlner men varingbnene preller af paring ham
Showet skulle slutte med et klimaks hvor Balder blev bombarderet af alle guderne paring en gang
Men Balder falder doslashd om Hoslashder draeligber Balder med en lille pil og nogle af guderne taelignker
paring deres magtposition overfor menneskene Menneskene havde set en gud doslash den gud som de
havde elsket mest og stolet paring endda draeligbt af en anden gud Kunne de blive ved med at vaeligre
guder for menneskene efter dette Midt i sorgen saring taelignker de paring om deres magt vil blive
mindre De proslashver ogsaring paring at finde en syndebuk fordi Hoslashder siger at der var nogen som gav
ham buen og sigtede for ham ellers vidste han intet han var jo blind Loke som plejede at staring
for hvad der gik galt hos guderne eller i hvert fald faring skylden for det var helt forduftet
Balder endte i Helhjem og Hel sagde at Balder kunne vende tilbage hvis hele verden
graeligd Og hele verden graeligd og det var foslashrste gang som verden var forenet uden der var krig
nogen steder Eacuten person graeligd alligevel ikke og det var Tokk som sagde at hun ikke kunne
graeligde fordi hun havde mistet alle sine soslashnner i krigen Guderne mente at muligvis var det
Loke som var Tokk for han kunne forandre sig til alle slags vaeligsener og ingen vidste
hvorhenne han var Soslashrensen paringstaringr ikke at det er Loke men det er noget som guderne mener
naringr de proslashver at give nogen skylden for Balders doslashd Maringske skal man tro paring Tokks ord som
var en gammel eneboer helt alene i verden at hun ikke kunne graeligde fordi alle hendes soslashnner
var blevet draeligbt i krigen og hun havde kun toslashrre taringrer tilbage overfor en som er blevet draeligbt i
leg Hvis man ser paring det fra denne synsvinkel saring er det faktisk gudernes skyld at Tokk ikke
graeligd Hun har tabt alt det dyrebareste som hun ejede og det er gudernes skyld fordi de skulle
bruge hendes soslashnner i krigen mod jaeligtterne Her har guderne gravet sin egen grav ved at lade
menneskene kaeligmpe mod hinanden og draeligbe hinanden for at faring flere soldater paring sin side i
Ragnarok Det eneste haringb om en fredelig aftale mellem jaeligtter og guder er slukket og nu er
der kun en vej fremad mod ragnarok og moslashrket
Balders doslashd er historiens andet vendepunkt peripeti Indtil hans doslashd har det vaeligret
hentydninger til at der vil blive ragnarok men det er i en usikker fremtid og faktisk er guderne
ret ubekymrede og deres dagligdag ser ud til at vaeligre ret ensformig hvor der sker det samme
42
hele tiden og enhver passer sine opgaver Hvis der sker noget saring er det paring Lokes initiativ
eller han indblandes i hvert fald i episoderne Balders droslashmme var realistiske for ham men de
var kun droslashmme og alligevel bliver de til at Frigg vil troslashste ham med at alle i verden skulle
svaeligrge at de ikke ville skade ham Det er som om skaeligbnen har bestemt at der skal blive
ragnarok og ved at proslashve at undgaring det saring naeligrmer de sig i stedet for Balder som var symbol
for enighed og fred var lige ved at overtage magten og han var den eneste som kunne faring
fredspagten mellem jaeligtter og guder til at genopstaring Hvad er det som garingr galt Hvorfor faringr han
ikke lov til at leve og etablere den gamle magtbalance i verden Hvis skyld er det
I 14 afsnit Asernes haeligvn bryder Odin aftalen med Freja og tager alle faldne krigere
til sig Aftalen mellem dem som foslashr var forenede som guder er blevet brudt og vanerne er
forbitrede over det Sammenholdet er vaeligk og de definerer sig ikke mere som en enhed men
hver enkelt taelignker paring sin position og proslashver paring at goslashre sin andel stoslashrre Der er opstaringet en
mindre magtkamp mellem krigsguderne som er aser paring den ene side og vanerne Frej og
Freja paring den anden side Menneskene stod i krig med hinanden fordi vanerne Freja og Frej
ikke fik lov til at komme mere ned til dem og der fandtes ikke kaeligrlighed mellem menneskene
mere og markerne var golde Det var krigsguderne som tjente paring det fordi de saring fik flere
doslashde krigere til sig Balder var doslashd og haringbet om fred og samhoslashrighed doslashde sammen med
ham Hvis aserne fulgte deres egen love saring skulle de haeligvne Balders doslashd ved at draeligbe Hoslashder
men saring skulle han haeligvnes og det ville medfoslashre at aserne udryddede sig selv I stedet finder de
en syndebuk uden for gudernes raeligkker og derved undgaringr de at begaring aeligresdrab og eliminere
sig selv Loke var forduftet ved Balders doslashd og det maringtte vaeligre bevis paring at han var skyldig
Naringr Loke vender tilbage saring er guderne ved at geare sig op og de drikker mjoslashd og taler
hoslashjroslashstet om hvordan de skal haeligvne sig paring Loke Portvagten Elder naeliggter Loke adgang og
det bliver direkte over Elders lig som Loke kommer ind Foslashr han draeligber Elder saring goslashr han krav
paring at blive lukket ind og siger rdquoJeg har malurt til deres oslashlrdquo (Soslashrensen 1983 121) Her goslashr
Soslashrensen brug af talemaringdens dobbeltbetydning Det kan forstarings bogstaveligt fordi malurt
bliver brugt som smagsstof i nogle alkoholiske drikke men i overfoslashrt betydning kan det
betyde at oslashdelaeliggge stemningen Her er det foslashrste gang i historien som Loke direkte overfalder
guderne verbalt Han spotter dem for deres kortsynethed og seksuelle udskejelser Dette bliver
sat op som en samtale i et skuespil og det er det eneste sted det goslashres i historien Emnet til
denne samtale kommer ikke fra Snorre-Edda men Soslashrensen henter emnet fra AEliggers
Gjestebud Lokes Ordstrid64 Her kritiserer han dem haringrdt for deres opfoslashrsel og henviser bla
64 httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
43
til Odins broslashdre som forsvandt paring mystisk vis efter at Odin var kommet hjem fra en rejse og
de havde taget magten imens og begge to havde vaeligret sammen med Freja et sagn som i
oslashvrigt kommer fra Ynglingesaga I fortsaeligttelse af det siger Loke rdquoHvis guder kun skal have
eacuten vilje er det bedst der kun er eacuten gud Bedst ikke at foslashde gudeboslashrn naeligstbedst at skaffe dem
af vejenrdquo (Soslashrensen 1983 123) Senere i samtalen siger han ogsaring naringr han taler om
misteltenen som voksede efter at verden var taget i ed rdquohellip [den] slyngede sig som en slange
om Yduns aeligbletraelig Heimdal som hoslashrer graeligsset gro maring jo have hoslashrt det Odin som ser
alting maring jo have set det Sposlashrg dem hvorfra Hoslashder fik sin pilrdquo (Soslashrensen 1983 124-125)
Her beskylder Loke Odin for brodermord og ogsaring at have draeligbt sin egen soslashn Balder og
grunden til at guderne ikke faringr boslashrn mere er at guderne skal have eacuten vilje dvs Odins vilje
Stagnationen og gudernes indbyrdes svaeligkkelse er Odins skyld fordi han synes det er vigtigst
selv at holde paring magten
Anklager om at Loke er forraeligder hvor Odin angrer at han har taget ham med til
Asgaringrd vender han imod Odin og han svarer
rdquoFordi jeg vidste hvad du var for en tog jeg med til Asgaringrd for at afvaeligrge det
vaeligrste For at holde sammen paring det som du gjorde alt for at splitte ad Guder satte du op
mod jaeligtter mennesker satte du op mod mennesker for at de kunne falde i krig og komme til
Valhal og oslashge din haeligr Guder satte du op mod guder den halve val som jeg fik spillet over til
Freja staringr rustet imod dine doslashde krigere Hvordan kan en verden bestaring hvor alle staringr
hinanden imod Da hele verden stod samlet om Balder lod du ham falde Nu staringr din verden
for fald I bliver ormens og ulvens bytterdquo (Soslashrensen 1983 126)
Loke har aldrig vaeligret saring direkte i sin tale som her Indtil nu har det kun vaeligret
hentydninger og talemaringde med dobbelt betydning som har kendetegnet hans sprog Han
fremstaringr som en spiller hvor det ikke er haringndgribeligt hvordan det som han siger skal forstarings
og paring hvilken side han er og hvem han er Her giver han Odin skylden for den haringbloslashse
situation som verden er kommet i og det er udelukkende fordi Odin har plantet splid mellem
alle vaeligsener i verden Grunden til det maring vaeligre Odins hersker syge og at han ville at der kun
var eacuten vilje nemlig hans og det er nemmere at have kontrol over andre hvis de ikke staringr
sammen men modarbejder hinanden Her fremstiller Loke sig selv som eacuten der har proslashvet paring
at bjaeligrge verden ved at forene de modstridende kraeligfter som Odin havde sat op imod
hinanden
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
8
gamle verdensbillede er uloslashseligt forbundet med hans samtids digtning og hvis man skal
kunne forstaring de aeligldre digte saring maringtte man kende til de gamle myter Paring samme maringde viser han
at man kan holde digtersproget levende og righoldigt ved at bruge digteriske omskrivninger
som bygger paring den nordiske mytologi7 Skoslashnt Snorri Sturluson var eacuten af de stoslashrste hoslashvdinger i
Island og deltog i magtkampen som var forloslashber for det politiske kaos og magtkamp i Island
paring rdquoSturlungaoumlldrdquo saring har han givet sig tid til at saeligtte sig ned eller i hvert fald soslashrge for at
Snorre-Edda blev skrevet maringske som en slags indre flugt fra verdslige ting Det finder vi ikke
svar paring men han skal have tak for sit arbejde
7 Iacuteslensk boacutekmenntasaga I s 534ff
9
3 Romantik
Denne del af afhandlingen handler om et par af de stoslashrste navne inden for et begraelignset
omraringde af litteraturen i romantikkens tidsalder Jeg starter med en almen oversigt over
nationalromantikken i Danmark og dens forloslashber Derefter vil jeg fokusere paring Adam
Oehlenschlaumlger og hvordan den nordiske mytologi kommer til udtryk hos ham i digtet
Guldhornene (1802) under hvilken indflydelse han var og for det tredje hvilken indflydelse
hans vaeligrker havde
Derefter vil jeg se paring eacutet af Grundtvigs digte Maskeradeballet i Koslashbenhavn (1808) og
hvordan han fletter den nordiske mytologi og heltesagn ind i digtet og saeligtter dem i forhold til
den politiske situation i Danmark paring det tidspunkt som vaeligrket er lavet Disse to vaeligrker af
Oehlenschlaumlger og Grundtvig er deres ungdomsvaeligrker som baeligrer praeligg af at de begge er
fulde af ungdommens ildhu og vil bruge deres naringdegave digtekunsten til at kritisere deres
samtid
Til sidst vil jeg se paring hvordan den nordiske mytologi blev fortolket i Europa hos bla
Richard Wagner i Nibelungens Ring (1876) og senere Cheacutereaus iscenesaeligttelse af Ringen i
1976
Grunden til at jeg goslashr det er at alle disse tekster og fortolkninger er gennemgaringet af Villy
Soslashrensen foslashr han selv gik i gang med sin boslashrnevenlige fortolkning af Ragnarok
Wagners vaeligrk Nibelungens Ring er inspireret af revolutionernes boslashlger i 1848 mens
Oehlenschlaumlgers og Grundtvigs digte indeholder en direkte kritik af samtiden Baringde
Grundtvig og Oehlenschlaumlger brugte den nordiske mytologi som kilde til deres digtning i
mange andre vaeligrker men det er i disse to digte hvor man kan finde en direkte samfundskritik
31 Nationalromantikken i Danmark
Romantikken kan siges vaeligre oplysningstidens arvtager eller i hvert fald logiske
fortsaeligttelse I romantikken vendte man imidlertid blikket indad mod det ubevidste og saring paring
mennesket som ophoslashjet men samtidig en del af naturen
Romantikkens introduktion i Danmark kan med betydelig praeligcision dateres til 1802 da
den dansk-tyske filosof Heinrich Steffens holdt forelaeligsninger i Koslashbenhavn8 Steffens kom
som en komet ind i de danske aringndelige kredse Han havde opholdt sig i Tyskland hvor hans
8 httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
10
omgangskreds var de romantiske digtere men den nye filosofi var endnu ubekendt i
Danmark Han bliver i dag omtalt som igangsaeligtter for Oehlenschlaumlgers og Grundtvigs
digtning men hans indflydelse og hans universalfilosofi eller naturromantik havde langt
stoslashrre virkning langt ud over de litteraeligre kredse bla paring H C Oslashrsted9
Interessen for den nordiske fortid som var en del af nationalromantikken i Danmark
og andre europaeligiske lande har roslashdder bla til Montesquieu som fremfoslashrte tesen om klimaets
indflydelse paring menneskene og senere hen schweizeren Paul-Henri Mallet (1730-1807) som
med sine vaeligrker og oversaeligttelser aringbnede den nordiske mytologis verden op for dannede
mennesker i Europa Nationalromantikken var en reaktion mod enevaeligldekulturen som
byggede paring den romerske kultur hvor guderne var perfekte og evige og simpelthen
guddommelige og ufejlbarlige I det norroslashne stof fandtes eller rettere sagt aringbenbaredes en
guldgrube af helte- og konge sagn som kunne vise en national fortid fyldt med kulturelle
vaeligrdier Efterharingnden dannedes en kutyme hvor de nordiske sagn og derved ogsaring den
nordiske mytologi kunne bruges som kulisser for samtidens allegorier og den blev mere
politisk end romantisk10
9 Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Aage Henriksen S12 1975 Forlaget Fremad 10 Dansk litteraturhistorie 4 s309ff 1983 Gyldendal
11
32 Adam Oehlenschlaumlger som universalromantikkens digter
Adam Oehlenschlaumlger blev foslashdt 1779 og allerede i 1802 udkom hans foslashrste samling af
digte romancer og lyrisk drama hvor en gennemgaringende traringd er at afstaring fra den borgerlig
kultur og soslashge efter loslashsninger i naturen eller i en fjern fortid11 Foslashr det havde han vundet en
medalje paring universitetet for en afhandling om hvordan man kunne bruge den nordiske
mytologi som en digterisk kilde Adam Oehlenschlaumlger var sandsynligvis under indflydelse af
Johannes Ewald som var en generation aeligldre end Oehlenschlaumlger Ewald skrev bla
syngespillet Balders doslashd hvor det er kaeligrligheden som styrer gudernes skaeligbner12 Her kan vi
se at Adam Oehlenschlaumlger ikke har vaeligret saring fjernt fra Snorri Sturlusons ideacute om bevaring af
den nordiske mytologi Snorris formaringl var at bevare og berige digtersproget for sin samtid og
fremtid mens Adam Oehlenschlaumlgers formaringl var at bruge emnet som digterisk inspiration
Adam Oehlenschlaumlger kom som en hvirvelvind godt nok i koslashlvandet af Henrich Steffens
ind i de danske litteraeligre kredse Han var inspireret af Steffens forelaeligsninger om naturfilosofi
og han var ogsaring under indflydelse af andre kulturelle kredse som han deltog i af liv og sjaeligl
En af de kredse var Drejers klub hvor mange af datidens vigtigste aringndens maelignd var
medlemmer af Da Oehlenschlaumlger som ung mand kom med i klubben var der ved at dannes
en generationskloslashft hvor de aeligldre medlemmer som i deres tid havde vaeligret radikale nu var
blevet repraeligsentanter for nostalgi og den gamle oplysning De aeligldre medlemmer var blevet
en del af det politiske og kulturelle magtsystem og de yngre medlemmer ytrede deres oproslashr
mod de gamle ved at vaeligre ikke-politiske De udfoldede sig i stedet for paring omraringder som natur
og historie og saring paring hele universet som eacuten levende organisme og tillod sig at vise foslashlelser og
sanselighed i deres digtning13
321 Adam Oehlenschlaumlger og Guldhornene
Selve guldhornene hvis historie inspirerede Oehlenschlaumlger er et oldtidsfund som
man mener oprindelig stammer fra 400 eKr De blevsenere fundet i Jylland det ene i 1700 af
en kvinde som i oslashvrigt fik et skoslashrt af kongen i findeloslashn og det andet blev fundet i 1800-tallet
af en landmand Hornene havde begge to baringde romerske og nordiske motiver Motiverne paring
hornene er blevet fortolkede paring forskellig vis alt efter hvilket tidspunkt fortolkninger er sket
og af hvem Det er i hvert fald sikkert at de var oldtidsfund og med sine ca 7 kilo guld saring
blev de vaeligrdsat I en periode blev det foslashrste brugt som drikkehorn i kongehuset men senere
11 Dansk litteraturhistorie 4 s620ff 1983 Gyldendal 12 httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117) 13 Dansk litteraturhistorie 4 s610ff 1983 Gyldendal
12
hen blev de begge to opbevaret paring det Kongelige Kunstkammer som en del af Danmarks
nationale skatte Da skete det at en gemen tyv Niels Heidenreich fik dem stjaringlet 1802 og
omsmeltet hjemme i sit koslashkken og bla lavet om til smykker og efterligninger af indiske
moslashnter Dette vakte selvfoslashlgelig stor opmaeligrksomhed men det var Oehlenschlaumlgers digt
Guldhornene som har gjort deres historie udoslashdelig14
Oehlenschlaumlger skrev digtet Guldhornene i november 1802 da han var 23 aringr gammel
Det blev skrevet nogle maringneder efter at guldhornene var blevet stjaringlet og der siges at han har
skrevet det paring eacuten nat efter en 16 timers samtale med Steffens15 Digtet som er i klassisk stil
med enderim skoslashnt versene ikke er lige lange indeholder universalromatikkens ideacuteer og var
en skjult kritik af samtiden og hvor fortiden blev ophoslashjet
Oehlenschlaumlgers billedsprog i dette episke digt giver laeligseren en levende indsigt i
historiens fremadskridende ved sine visuelle billeder og ved at give naturen levende
egenskaber som var kendetegnende for romantikken
De to foslashrste vers giver laeligseren en opfattelse af uhygge og hvordan man soslashger eller
snarere famler i moslashrket diverse steder efter et bevis paring dengang rdquoHimlen var paa Jordenrdquo
Hvordan man soslashger efter fortidens vaeligrdier Andet vers slutter med at kalde til guderne rdquoGiv
et Glimt tilbagerdquo Giv os et bevis paring at disse vaeligrdier eksistererede
Digtets tredje og fjerde vers viser hvordan de gamle guder er en del af naturen
Naturen rdquobruser og suser sukker og lukkerrdquo mens guderne moslashdes og som orakel bestemmer
at de soslashgende mennesker skal faring deres soslashgen opfyldt Menneskene vil finde bevis fra oldtiden
men det vil forsvinde igen
I femte vers fortaeligller guderne at det skoslashnneste af alt en moslash vil finde skatten
Syvende vers beskriver det ophoslashjede moment hvor den forelskede moslash med rosenkinden og de
hvide haelignder fandt helligdommen dvs det foslashrste guldhorn
Det ottende vers beskriver hvordan menneskene i stedet for at se den aringndelige vaeligrdi
af guldhornet saring begyndte de at grave efter mere guld fordi de kun saring jordiske ting og der
skulle garing et aringrhundrede foslashr guderne forbarmede sig over menneskene og sendte dem det andet
guldhorn
Niende vers ligner tredje til femte vers paring den maringde at guderne vil sende menneskene
en ny guds gave eller gaven skulle vaeligre til de faring udvalgte som forstaringr helheden og
14 Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet 25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048 15 Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober 2017 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
13
guddommen i naturen Nu skulle det ikke vaeligre den uskyldige moslash men den staeligrke landmand
som dyrkede jorden som hans forfaeligdre havde gjort der skulle finde helligdommen
De naeligste vers glorificerer denne skat men samtidig advarer imod at stirre sig blind paring
guldet
Haeligdrer dem thi Skiebnen skalter
Snart maaskee de er forsvunden
Jesu Blod paa Herrens Alter
Fylde dem som Blod i Lunden
I verset oven for advarer Oehlenschlaumlger sin samtid mod at forsmaring Guldhornene De
skulle fyldes af offerblod paring lige fod med Jesusrsquo blod Her er der et noslashdraringb endda et varsel
vis Guldhornene som staringr for fortidens glorie og storhedstid den aeligrefrygt de har fortjent
ellers kan de forsvinde for evigt Men menneskene kunne ikke se det guddommelige og saring
kun paring de jordiske goder guldet og dets vaeligrdi og satte dem til skue
Det sidste vers minder om Ragnarok om hvordan himlen sortner og stormen brager og
helligdommen de gamle vaeligrdier forsvinder for evigt16
Det er menneskenes ufuldkommenhed og kortsynethed samt fokus paring de jordiske
goder som foraringrsager at disse symboler om guddommen forsvandt og mennesket forbliver i
moslashrke
Knud Wentzel laeliggger stor vaeliggt paring den rolle naturen spiller i digtet og det er jeg til dels
enig med ham i Wentzel skriver at rdquoHornet er tegnet paring naturens bevidsthed hvis vilje er at
blive aringbenbarrdquo17 En senere beskrivelse af hornene siger at de rdquobringer bud fra den aringndelige
oldtidstilstandrdquo18 Hvis denne naturbevidsthed skal sidestilles med den bevidsthed som findes
i kirkens sakramente saring er det mislykket fordi menneskene er for indskraelignkede og derfor
forsvinder guldhornene og det er slut med en droslashm om himmel paring jorden
Jeg mener at fokusset skal blive paring de vaeligrdier som oldtiden indebar og kun enkelte
udvalgte af Oehlenschlaumlgers generation havde det talent eller den evne at kunne se disse
16 Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk) Forfatter Oehlenschlaumlger Adam Titel GULDHORNENE af Digte 1803 Anvendt udgave Poetiske Skrifter I Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk) Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917) 17 Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider s 74 1990 Munksgaard 18 Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider s 77 1990 Munksgaard
14
vaeligrdier Skoslashnt Oehlenschlaumlger har vaeligret opslugt af romantikkens naturfilosofi hvor alt var eacuten
organisme saring mener jeg at hans formaringl med digtet var at ophaeligve de gamle vaeligrdier De staeligrke
naturskildringer i digtet bliver netop brugt for at understrege vigtigheden af budskabet fra
oldtiden og at give Oehlenschlaumlgers naturbevidsthed den samme status som kirkens
sakramente maring vaeligre at garing langt over stregen i Oehlenschlaumlgers tid
15
33 Nikolaj Frederik Severin Grundtvig og den nordiske mytologi
I Nordens Mytologi (1808) henviser Grundtvig til sig selv og Oehlenschlaumlger som
vaeligrende gennemtraeligngt af Odins aringnd og han mener derved at de to bruges som primaeligr kilde
til forstaringelse af Asa-laeligren19 saring man kan se at Grundtvig har haft tillid til sig selv i henseende
til fortolkningen af den nordiske mytologi
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) udviklede sig naturligvis og skiftede
perspektiv til Asa-laeligren og forholdet til den kristne religion i gennem hele sit liv skoslashnt det
mest var i hans unge aringr som fortvivlelsen genspejles i hans vaeligrker I en periode fra 1806
brugte han den nordiske mytologi som kilde og vaeligrktoslashj imod intetheden og dommedagen20
Hans vaeligrk Nordisk mytologi hvis beskedne fulde navn er Nordens Mytologi eller
Udblik over Eddalaeligren for dannede Maelignd der ei selv ere Mytologer (1808) er en blanding af
videnskabelig kildekritik digtsamling og drama21 En stor del af livet forsoslashgte Grundtvig at
finde en balance mellem den nordiske mytologi og kristendommen og i udgaven fra 1808
skelner han mellem tro og myter som han mener kan bruges til en bedre livsforstaringelse
Denne udgave er til dels et bestillingsarbejde fra Rasmus Nyerup Foruden at skrive
litteraeligre historievaeligrker saring var Nyerups bidrag til romantikken at oversaeligtte Snorres Edda
sammen med Rasmus Rask (1808)22
Det er Maskeradeballet i Dannemark -et Syn som jeg vil fokusere paring Der er
Grundtvigs foslashrste selvstaeligndige udgivelse (1808) i en alder af 25 aringr og ifoslashlge ham selv er den
skrevet i begyndelsen af 180823 Den indeholder en benharingrd kritik paring graelignsen til en
fordoslashmmelse af hans samtid Paring en maringde kan digtet siges at vaeligre hoslashjdepunktet for hans Asa-
rus hvor han et sted i digtet sidestiller Odin og Kristus Noget som maring vaeligre ret
graelignseoverskridende i Danmark i begyndelsen af 1800-tallet
Motivationen til dette teatralske digt er de nederlag som Danmark havde lidt overfor
England i 1807 Englaeligndernes bombardement af Koslashbenhavn og okkupation af Danmarks
flaringde i koslashlvandet gjorde ende paring Danmarks soslashterritoriums magt
Digtet er en opfordring som dets undertitel siger til hver aeliggte Nordbo og hver
Dannekvinde Faktisk er det et syn som starter med at han digteren har siddet og funderet
19 Ideacuteologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Aage Henrikssen 1975 Forlaget Fremad 20 Dansk litteraturhistorie 4 s 62ff 1983 Gyldendal 21 Dansk litteraturhistorie 4 s 68 1983 Gyldendal 22 Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575 23 Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus Universitet httpwwwxn--grundtvigsvrker-7lbdktekstvisning653001v00k0 (hentet 15112017)
16
over Danmarks skaeligbne Han soslashger til fortiden og starter med at gentage et vers direkte fra
Havamal som slutter med at alt kan forgaring doslash foruden dommen for hver en doslashd
I digtet fremstaringr Danmark som en gammel mand som er saringret og ved doslashdens doslashr Der
er enkelte mennesker i digtet der proslashver at minde paring Danmark og landets daringrlige situation
men maeligngden lytter ikke og fester videre Den gamle mand kommer stoslashttet af kronprinsen
Frederik 6 ind til denne galskabs fest Grunden til at det er Frederik den sjette som stoslashtter
Danmark er at paring det tidspunkt blev kronprinsen kritiseret for ikke at vaeligre til stede mens
angrebet stod paring men det er indlysende at Grundtvig opfatter kongen som eacuten der holder
Danmark sammen et ikon for Danmarks storhed og som kan redde Danmark hvis nationen
stoslashtter ham
Oldingen tiltaler folket og omtaler baringde deres forfald og udfordrer dem
rdquoHusk Du udsprang fra Nordens Kaeligmpeaeligtrdquo
Her henviser Grundtvig til at danskerne stammer fra skjoldunger Skjold var Odins soslashn ifoslashlge
prologus hos Snorri
Festen koslashrer videre og nogen raringber paring tysk at folk ikke skal tro paring dette vroslashvl Gud
kan ikke vaeligre vred paring de glade Det bliver oldingens og folkets endeligt fordi de
forlystelsessyge mennesker ikke aeligrer deres faeligdreland
Da fremtraeligder de gamle helte og det er baringde kristne og hedninge men de har ofret og
kaeligmpet for Danmark Hedningene kunne hoslashre det helt til Valhal da oldingen faldt og derfor
kommer de Regnar Lodbrok hedningenes repraeligsentant fortaeligller om sin doslashd og hans soslashnners
haeligvn for den Gunhild som er de kristnes repraeligsentant fortaeligller om massemordene paring
danskere i England og hvordan hende bror Svend tveskaeligg haeligvner dem Hun undlader at
fortaeliglle at foslashr det havde danskerne haeligrget England saring kongen blev noslashdt til at flygte
Hedninge og de kristne forenes og et ligbaringl vies med korset og Torshammer
Ved at ligestille Odin og Kristus og faktisk haeligvde at deres tvedeling er ophaeligvet
sandsynligvis fordi de kaeligmper for det samme maringl overstiger Grundtvig en linje som han
Hoslashje Odin Hvide Krist
Slettet ud er Eders Tvist
Begge Soslashnner af Alfader
Med vort Kors og med vort Svaeligrd
Vies Eder Baalet her
Begge elskte I vor Fader
17
godt nok traeligder tilbage over senere hen i sit forfatterskab I dette vers siger han at de er begge
soslashnner af Gud Det er ikke noget som en praeligst eller teolog kan tillade sig at paringstaring ikke
engang i et digt og det naeligrmer sig blasfemi at sige det Her bliver Grundtvig for vovet og
overskrider en graelignse som han senere bortforklarer i Kvaeligdlinger (1815) hvor han skriver at
digtet rdquoskiemmes af enkelte hedenske Vildtonerrdquo I Kvaeligdlinger omtaler han ogsaring at det ikke
var passende at plante blomster og liljer paring Vigrids mark Det var blomster som han havde
stjaringlet i Oehlenschlaumlgers have24 dvs han har vaeligret under indflydelse fra Oehlenschlaumlger med
hensyn til den frodige natur som menneskene var en del af ifoslashlge universalromantikken
Grundtvig soslashger hjaeliglp fra fortiden for at hjaeliglpe Danmark imod England og det er de
norroslashne helte og guder som han soslashger hjaeliglp fra foruden den kristne religion
Ifoslashlge Sune Auken saring er Maskeradeballet i Dannemark Grundtvigs foslashrste offentlige forsoslashg paring
at bruge fortiden til at tage stilling til hans samtid Auken doslashmmer Grundtvigs fremmaninger
som helt mislykkede og med Aukens ord rdquoSom politisk analyse er Maskeradeballet i
Dannemark selvfoslashlgelig mislykketrdquo Endvidere siger Auken at Danmark havde paring dette
tidspunkt ingen muligheder for at kaeligmpe imod England og store dele af teksten er derfor
forspildt Desuden er Grundtvigs opfordring til hans samtid om en forandret levevis ikke
saeligrlig original25
Det er en haringrd men retfaeligrdig kritik Digtet er ikke saeligrlig smukt det er grotesk og til
tider vulgaeligrt og man faringr den opfattelse at Grundtvig har vaeligret i en rus hvor han proslashver at
mane alle kraeligfter frem for at hjaeliglpe hans faeligdreland imod England Det mest interessante er at
Grundtvig sidestiller Odin og Kristus som broslashdre paring lige fod med hinanden godt nok noget
som han traeligkker tilbage i foslashromtalte Kvaeligdlinger
I denne periode som er begyndelsen af Grundtvigs Asa-rus skrev Grundtvig ogsaring
Koslashbenhavn da han ankom til Koslashbenhavn efter englaeligndernes bombardement af byen i 1807
Nogle af byens store kirker som foslashr i tiden var katolske er blevet ramt men han troslashster sig
med at han ikke er katolik Heldigvis bestaringr Trinitatis kirken og der paring loftet er de islandske
haringndskrifter bevaret I dette digt proslashver han at ophoslashje alt som har med treenighed at goslashre og
det kan vaeligre fx Asaodin Vile Ve og ogsaring Urd Skuld og Verande I Koslashbenhavn
sammenligner han Frej og Kristus Forskellen paring de to er at Kristus ikke har givet sit svaeligrd
24 Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12 25 Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig Maskeradeballet i Dannemark s 120 2005 Gyldendal
18
vaeligk ligesom Frej gjorde26 saring det maring vaeligre grunden til at asatroen tilintetgjordes men den
kristne religion vil bistaring menneskene og soslashrge for at verden ikke garingr under
26 Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig Mytologiske nydigtninger Anholtstoget og Saga s 198ff 2005 Gyldendal
19
34 Richard Wagners Nibelungens Ring
Soslashrensens vej til genfortaeligllingen af Ragnarok var ikke en pludselig indskydelse som
han fik Forlaget Centrum havde bedt han om at bearbejde teksten fra Snorre-Edda for boslashrn
og voksne Vejen der til var ikke lige og aringben men han fik arbejdet sig frem til den ved
laeligsning og bearbejdelse af bla Nietzsches tekster og ikke mindst tekster af Richard Wagner
samt Grundtvigs vaeligrk Nordens Mytologi Soslashrensen havde lagt maeligrke til Nietzsches
nedladende skildring af opfoslashrelsen af Ringen i Bayreuth 1876 rdquoO satire over menneskeheden
Da den nye myte skulle skabes i Bayreuth var folk naeligr ved at slaring hinanden ihjel fordi der
ikke var mad nok i det nye krybberumrdquo27 Soslashrensen var imidlertid ikke enig med Nietzsche og
han mente at Nibelungens Ring fortjente en stoslashrre respekt
Wagner fik ideacuteen til Ringen i revolutionsaringret 1848 og senere henviste han til folkenes
foraringr (citat VSs oversaeligttelse rdquoJeg selv jeg havde tror jeg ikke konciperet Ringen uden
denne bevaeliggelserdquo)28
Nytaelignkningen hos Wagner i Ringen er at han knytter Eddaens gudemyter sammen
med heltesagn om Sigfried (Sigurd) Det vigtigste er at han laeliggger maeligrke til hvordan guderne
bruger deres magt og at det i Eddaen foslashrer til ragnarok Wagner fokuserede paring at verden blev
ordnet af guderne med lov men freden som blev opbygget ved det er ikke bygget paring
forsoning men paring magt og list I starten var det Wagners mening at goslashre alle magthavere
overfloslashdige ved hjaeliglp af det staeligrke frie menneske dvs Sigfried men i Ringen er Sigfried ufri
og bliver manipuleret af andre Hans doslashd bliver til de manipulerende magthaveres
undergang29
Wagner er ofte blevet relateret til Nazismen men der var efter Soslashrensens opfattelse
nogle fordomme som skulle goslashres op En af Wagners mest beroslashmte skrifter men ifoslashlge
Soslashrensen den mindst interessante er Joslashdedommen i musikken (1851) Her associerer Wagner
joslashdedommen med pengevaeligldet og der er hvad der har vaeligret med til at saeligtte nazi-maeligrke paring
Wagner30
I begyndelsen var det Wagners mening at den frie staeligrke helt Sigfried skulle goslashre
alle magthavere overfloslashdige men det bliver anderledes i Ringen Sigfried bliver manipuleret
og hans doslashd foslashrer til at magthaverne ogsaring garingr under31 Nibelungenskatten var oprindelig
tilgaeligngelig for alle men guderne roslashvede skatten som gav dem magt men samtidig er det
27 Soslashrensens Wagner Forord Red Sylvester Roepstorff s 7 2005 Gyldendal 28 Soslashrensens Wagner Richard Wagner som revolutionaeligr kunstfilosof af Willy Soslashrensen s42 2005 Gyldendal 29 Soslashrensens Wagner Sigfrieds og gudernes doslashd ndash om Ragnarok af Willy Soslashrensen s106 2005 Gyldendal 30 Soslashrensens Wagner Richard Wagner som revolutionaeligr kunstfilosof af Willy Soslashrensen s 36 2005 Gyldendal 31 Soslashrensens Wagner Enquete Mit syn paring Ringen af Willy Soslashrensen s 43 2005 Gyldendal
20
deres syndefald starten til deres undergang Sigfried erobrer skatten men maring betale med sit
liv32
I 1848 satte Wagner Nibelungerne (guldminearbejderne) i perspbayrektiv til
kapitalismens industrislaver og det mente han stadigvaeligk efter et besoslashg i London 1874
rdquoAlberichs droslashm er garinget i opfyldelse her Nibelheim verdensherredoslashmme virksomhed
arbejde overalt dampens og taringgens trykrdquo33
341 Patrice Cheacutereaus iscenesaeligttelse af Nibelungens Ring
Franskmanden Patrice Cheacutereau iscenesatte Nibelungens Ring i Bayreuth i 1976 og i
begyndelsen vakte det stor opmaeligrksomhed og forargelse hos de konservative operaelskere
Premieren fik en hoslashjlydt modstand af tilskuerne en del af aktoslashrerne naeliggtede at fremstaring paring
scenen for at modtage bifaldet tilraringbene og publikum blev delt op i modstandere og bifaldere
og der opstod tumulter blandt dem efter forestillingen Cheacutereau moderniserede operaen ved at
give kulisserne en vigtig betydning og foslashre dem op til nutiden Rhinens bakker og dybder
hvor guldet fandtes blev i hans opsaeligttelse til et vandkraftvaeligrk som kan symbolisere nutidens
rov paring naturens kraeligfter Et vandkraftvaeligrk hvis energi bla bruges til industri kan ikke bygges
uden at ofre noget af naturen
Straks i begyndelsen af operaen var der erotiske scener som overgik alt hvad man
tidligere havde set paring en operascene Kostumerne var ogsaring moderniserede og aktoslashrerne kunne
garing rundt i smoking hvor fx guderne var kapitalismens inkarnation og nibelungerne gik i laser
som repraeligsentanter for arbejderklassen Cheacutereau fokuserede ogsaring tydeligt paring hvordan magt
kan foslashre til korruption34 Han arbejdede videre med Wagners ideacute om magtkampen og ved
hjaeliglp af kulisserne og kostumerne fremhaeligvede han paring den maringde vaeligrkets budskab
32 Soslashrensens Wagner To inspirationskilder af Willy Soslashrensen s 52ff 2005 Gyldendal 33 Soslashrensens Wagner Sigfrieds og gudernes doslashd ndash om Ragnarok af Willy Soslashrensen s108 2005 Gyldendal 34 httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
21
4 Ragnarok
Soslashrensens gendigtning og hans tilnaeligrmelse til den i Ragnarok var ikke en
tilfaeligldighed hvis der er noget som kan kaldes tilfaeligldighed i denne verden Han fik en
foresposlashrgsel fra foerlaget Centrum om han var parat til at genfortaeliglle den nordiske mytologi
for boslashrn og voksne Paring samme tidspunkt arbejdede han med Nibelungens Ring Wagners
vaeligrk fordi den skulle iscenesaeligttes hos den Jyske Opera og Soslashrensen blev bedt om at skrive
nogle programartikler i forbindelse med opsaeligtningen saring paring en maringde blev Ragnarok en
fortsaeligttelse af Soslashrensens arbejde med Ringen Bogen Ragnarok en gudefortaeliglling udkom i
1982 og vakte en vis modstand i grundtvigianske hoslashjskolekredse paring grund af Soslashrensens
tilgang til emnet Den grundtvigianske tilgang fremsatte kampen mellem aser og jaeligtter som
kamp mellem liv og doslashd med livet som vinder
I Soslashrensens Ragnarok fortolker han denne kamp som kampen mellem det gode og
onde og det er spaltningen i mellem det som iflg Finn Stefaacutensson35 foslashrer til verdens
undergang
I min redegoslashrelse og analyse af Ragnarok vil jeg proslashve at paringvise at det er magtkamp
eller eventuelt en paring forharingnd tabt kamp for at bevare magten som efterharingnden er blevet
degenereret som leder til verdens endeligt Jeg har valgt at redegoslashre for handlingen i
Ragnarok og samtidig analysere den i samme afsnit fordi jeg mener at der er en tidslinje i
den og der ligger skjulte antydninger i den som bedre kan forstarings hvis man ser paring historien i
Ragnarok kronologisk og i sin helhed Foslashr analysen af Ragnarok kommer der et afsnit hvor
Soslashrensen saeligttes i litteraturhistorisk kontekst og jeg henviser til litteratur om Soslashrensen hvor
der er reflekteret over det sprog og den stil som kendetegner Soslashrensens fiktive vaeligrker Der
kommer ogsaring henvisninger til Soslashrensens filosofiske tilgang til menneskets spaltning og hans
ideacute om at hvis noget ikke kan blive helt komme i balance saring tilintetgoslashres det
41 Villy Soslashrensen i litteraturhistorisk kontekst
I efterkrigsaringrene forandredes samfundet hastigt og modernismen holdt indtog
rdquoFremmedgoslashrelse blev en ofte anvendt samlebetegnelse for oplevelsen af en splittet
tilstedevaeligrelse i samfundetrdquo36 Der opstod et forandret livssyn som ligeledes influerede paring
den rolle litteraturen og digteren havde I 1959 i tidsskriften Vindrosen som Villy Soslashrensen
35 Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 36 Dansk litteraturhistorie 8 Velfaeligrdsstat og kulturkritik 1945-80 Red Michael Bruun Andersen ofl S 17 1985 Gyldendal
22
var redaktoslashr af sammen med Klaus Rifbjerg kritiserede Torben Brostroslashm Heretica
generationen og den blev beskyldt for at vaeligre provinsiel og degenereret Brostroslashms definition
af modernismen var at man skulle bruge den moderne psykologi erkende det nye
verdensbillede og de menneskelige konsekvenser den havde37 Verdensbilledet var ikke helt
laeligngere eller en enkel sammensaeligtning men inddelt i mange lag og brudstykker som medfoslashrte
at mennesket foslashlte sig fremmedgjort og ikke en del af et stoslashrre kosmisk sammenhaeligng
412 Soslashrensens ideacuteer om spaltning
Villy Soslashrensen havde den ideacute ligesom nogle af hans forgaeligngere at det fortraeligngte
vendte tilbage i daeligmonisk form og den var essentiel for hans opfattelse af kunstens rolle Han
henviste bla til Skyggen af H C Andersen som symbol paring hvordan det fortraeligngte kan tage
overharingnd og rive sig loslashs Skyggen kunne lure andre menneskers skyggesider se ind i deres
sjaeligl og til sidst destruerede den sin ejer mennesket og kom til at herske over verden ved at
gifte sig med prinsessen38
Spaltningen var hos Soslashrensen helt central baringde psykologisk og historisk og
spaltningen opstaringr efter efter hans mening efter faldet og hvis den ikke bliver set i oslashjnene saring
korrumperer den baringde samfund og individ
rdquoAngsten for den absolutte undergang bliver angst for overgangen fra eacuten tilstand til
en anden Denne overgang kaldte kristendommen for syndefaldetrdquo39 Syndefaldet forkortede
Soslashrensens til faldet som var aringrsag til spaltning og fortraeligngning Den eneste maringde at
overvinde spaltningen paring er at se paring den som to sider af samme sag Her kommer kunsten som
et helende plaster paring den tilsyneladende spaltning40
Naringr Soslashrensen omtalte sit forfatterskab saring var det hverken udelukkende for sig selv
eller for at forandre verden at han skrev sine vaeligrker Som han siger selv rdquoHvorfor skrev jeg
For at faring noget frem for at goslashre noget klarere ndash for mig selv og helst ogsaring for andrerdquo41
Soslashrensen ville bruge sine vaeligrker til at klargoslashre skjulte tilboslashjeligheder og samtidig finde det
som menneskene har til faeliglles
37 Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396 38 Soslashrensen Villy Digtere og daeligmoner s 15 ff 39 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 183 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 40 Dansk litteraturhistorie 8 s 225ff 1985 Gyldendal 41 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 140 2000 Gyldendal
23
Med sine vaeligrker fik Soslashrensen stor indflydelse paring sin samtid i Danmark i de litteraeligre
kredse Hans forfatterskab indeholdt kunst filosofi og samfundskritik og det forefindes
omtrent i denne raeligkkefoslashlge
Soslashrensen gik ud fra at mennesket var splittet og fremmed over for sig selv Han soslashgte
inspiration og bekraeligftelse hos forfattere filosoffer og psykologer og blev et markant led i
Danmark i forandringen af taelignkemaringder inden for litteratur fra eksistentialismen og over til
modernismen42 Soslashrensen fortolker nogle af Kierkegaards ord som bdquoden splittelse i barnets
foslashlelsesliv der gjorde det vanskeligt for den voksne at bevare en levende forbindelse med
detrdquo43 Muligheden for at vaeligre sig selv kan vise sig i angsten for at tage ansvar for sit eget liv
Soslashrensen saring paring kunsten som en udvej for at danne en selvstaeligndig personlighed men denne
vej maringtte garing igennem angsten og kunne komme til udtryk i symbolikken De symboliserede
psykiske kraeligfter viste sig som daeligmoniske bdquo-som fremmed ufortolkelig magtrdquo44
bdquoEngang var alt i orden nu er intet som det sig hoslashr og boslashr Dengang blev filosofferne
universalister nu bliver de undertiden nihilisterrdquo45
Dette var et udgangspunkt hos Soslashrensen hvor hans noveller drejer sig om naringr
opfattelsen af tilvaeligrelsen bryder sammen Det sker tit ved overgangen hos unge mennesker
naringr de er paring vej ud i livet men ogsaring ved omvaeligltninger i samfundet Mennesket mister
fodfaeligste og der lukkes op for nye foslashlelser som kan vaeligre en yderst positiv ting hvis de ikke
fortraelignges I hans novellesamlinger Saeligre historier (1953) og Ufarlige historier (1955) er det
et aringbenlyst gennemgaringende tema menneskets splittelse hvor den ene halvdel proslashver paring at
fortraelignge den anden halvdel
Med disse novellesamlinger blev Soslashrensen en banebryder for den fantastiske absurde
fortaeligllemaringde som slog igennem omkring 1960 Han brugte gamle genrer som fx folkeeventyr
legender og myter og fremstillede dem paring en ny og anderledes maringde med symbolik og et
tvetydigt men paring samme tid enkelt sprog46 En af de myter som han fortolkede var den
nordiske mytologi Han gendigtede den i 1982 og den er kendt under navnet Ragnarok ndashen
gudefortaeliglling Efter det naeligste afsnit kommer der en gennemgang og analyse af denne
historie
42 Litteraturharingndbogen s 501 Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal 43 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 11 2000 Gyldendal 44 Dansk litteraturhistorie 8 s 214 1985 Gyldendal 45 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 46 Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl s 501ff 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
24
Foslashrst kommer imidlertid et uddrag af hvad nogle kendte litteraturkritikere har skrevet
om Villy Soslashrensen Det goslashr jeg for at vise at Soslashrensens vaeligrker var aktuelle i den tid som de
udkom i men de er stadig lige saring aktuelle i dag aringrtier efter de blev skrevet
413 Udvalg af litteraeligr og filosofisk kritik af Villy Soslashrensen fra 1967-2006
Jeg har valgt at vise tre forskellige kritikeres holdning til Soslashrensens forfatterskab Den
aeligldste er fra 1967 hvor kritikeren fokuserer paring Soslashrensens sprog og stil og spaltningen i hans
novellesamlinger mens de to andre er fra det 20 aringrhundrede
Thomas Bredsdorff Saeligre fortaeligllere
Thomas Bredsdorff fokuserer paring Soslashrensens sprog i sin bog Saeligre fortaeligllere Ifoslashlge ham
saring er et af Soslashrensens kendetegn humoren i hans fortaeligllinger Det goslashr han ved at genoplive
doslashde metaforer som fx i Soldatens juleaften hvor soldaten ser himmelfalden ud han var jo paring
vej til Jorden i en faldskaeligrm
Novellen Hjemvejen handler om rdquosyndefaldetrdquo naringr seksualdriften bliver aktiv hos et
par drenge Soslashrensens sprog er billedrigt og tvetydigt som fx naringr han beskriver en samtale
mellem et par af personerne Rudi og Per
rdquo-Har du noget i pungen spurgte Rudi uhyggeligt
-Jeg har slet ikke pung
Rudi lo og foslashlte efter alle vegne ogsaring der hvor han allernoslashdigst ville befoslashles og hvor han dog
ikke kunne have pengerdquo Laeligseren opfatter dobbeltspillet med ordet pung som baringde kan
bevare penge og ogsaring testikler
rdquoDet er filosofiens opgave at skelne mellem begreberne men deri bunder ogsaring deres
begraelignsning Det er digtningens styrke at den kan vise hvor naeligrt forbundne de er hvor
uadskillige de stoslashrste modsaeligtninger er til stede i menneskerrdquo47
Her henviser Bredsdorff til legenderne i Saeligre historier hvor Soslashrensen naringr at fremtrylle
disse modsaeligtninger med sit sprog og stil
Bredsdorff omtaler ogsaring splittelsen hos Soslashrensen hvor mennesket hverken er godt eller
ondt men har to viljer Splittelsen kan vaeligre paring det psykologisk plan og det er tydeligst i
47 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 26
Gyldendals Ugleboslashger
25
Soslashrensens foslashrste noveller legender i Saeligre historier (1953) Splittelsen som foregaringr i en
politisk-social virkelighed mener Bredsdorff bedst kan ses i Formynderfortaeligllinger (1964) 48
Bredsdorff beskriver lighedspunkter mellem stilen hos Soslashrensen og stilen i H C
Andersens eventyr I en typisk periode sidestilles hovedsaeligtningerne de er asyndetiske men
de underordnede saeligtninger og bindeord udtrykker det logiske forhold mellem dem49 Hans
sprog indeholder eventyrlogik som fx i Koncerten hvor alle maringtte spidse oslashren men boslashrnenes
oslashren indeholdt mest brusk og mindst kalk og var derfor bevaeliggeligst og var derfor gode til
spidsning50
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk
I sin bog Det etiske kunstvaeligrk omtaler Stoslashvring Soslashrensens forfatterskab som vaeligrende
foslashrst og fremmest kendetegnet ved en konsekvens og en kontinuitet51
Det er i overensstemmelse med Soslashrensens egne ord
Jeg mente at kunne konstatere at forfatteres hovedinteresse i deres livs loslashb bevaeligger sig fra de
individuelle over de sociale til de rdquoevigerdquo problemer (i en slags overensstemmelse med de
kierkegaardske stadier)hellip52
Stoslashvring henviser ogsaring til bogen Digtere og daeligmoner og problemkomplekset rdquofaldetrdquo
et ord som har flere konnotationer og som kan baringde staring for en personlig spaltning mellem
foslashlelse og intellekt og et socialt vaeligrdisammenbrud
Stoslashvring henviser ogsaring til Soslashrensens ord i Talt en interviewbog som blev udgivet efter
Soslashrensens doslashd hvor Soslashrensen siger om Digtere og daeligmoner at den blev skrevet efter at han
havde skrevet fiktive tekster rdquoJeg opdagede at det netop ikke var noget man fandt paring men
noget der var og som man skulle finde fremrdquo (Talt s 84)rdquo53 Dvs at den kunstneriske
fantasi er bundet til arketypiske figurer faeligllesmenneskelige grundoplevelser
Stoslashvring citerer Soslashrensens ord fra Digtere og daeligmoner fordi Stoslashvring mener at det
48 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 49 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 38 Gyldendals Ugleboslashger 50 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 51 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 13 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 52 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 145 2000 Gyldendal 53 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 23 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
26
rdquo er vigtigt fordi det bestemmer den litteraeligre modernismens almene karakter der er
blevet vedtagen norm i Danmark ogsaring gennem Torben Brostroslashms kritiske virkerdquo54
Citatstedet er
rdquoHer er det paring sin plads at minde om den rdquonihilistiskerdquo oplevelse af spaltning og
sammenbrud som blev beskrevet af de betydeligste moderne digtere og som hos dem blev
epokegoslashrende fordi den individuelle fortolknings sammenbrud medfoslashrte erkendelsen af den
gamle epokes sammenbrudrdquo55
Stoslashvring citerer ogsaring Soslashrensen fra Hverken-eller
rdquoHvad der fuldbyrdes i det enkelte menneskes foslashlsomme overgangstid har sin analogi
i de kritiske overgangstider i historienrdquo56 Stoslashvring har dette citat med for at paringvise at
Soslashrensen optraeligder flere steder med analogier mellem kritiske menneskealdre og historiske
overgangs aldre hvor der er skel mellem intellekt og foslashlelse og mellem foslashr og nu Det mener
Stoslashvring er et vidnesbyrd om at Soslashrensens inspiration stammer fra C G Jungs
dybdepsykologi som netop koncentrerede sig om de arketypiske moslashnstre57
Jon Helt Haarder
Jon Helt Haarder omtaler tidsskriftet Vindrosen hvor Soslashrensen var redaktoslashr sammen
med Klaus Rifbjerg som platform for den danske modernisme i tresserne Senere hen vakte
bogen Oproslashr fra midten58 oproslashr baringde paring hoslashjre- og venstrefloslashjen og Soslashrensens gendigtning af
Ragnarok skabte uro i hoslashjskolekredse Det som kendetegner Soslashrensen er at til trods for at han
omhandler store emner saring formaringr han at goslashre det paring en maringde at man ikke behoslashver at vaeligre
ekspert for at forstaring ham Dobbeltheden er tydelig i Soslashrensens historiers sprog Sproget er en
blanding af boslashrns talesprog men ogsaring leg med ord og vendinger og doslashde metaforer og
Soslashrensens sprog forbindes ofte med H C Andersens sprog og stil Ifoslashlge Haarder er det
karakteristisk for forfatterskabet at det individuelle og sociale ikke kan isoleres fra hinanden
Novellen Silvanus af Nazareth fra Saeligre historier handler om hvordan det onde opstaringr ved at
udgraelignse det onde i stedet for at forsones med det og det drejer sig i politik om at forlige
54 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 48 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 55 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 139ff 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 56 Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger s 206 1963 4 oplag 1963 Gyldendal 57 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 49 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 58 Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
27
ekstremerne Paring samme tid som Soslashrensens filosofi er forsonende saring er splittelsen et
gennemgaringende tema Villy Soslashrensen var optaget af overgangssituationerne og rdquoFaldetrdquo som
ikke kan goslashres om Man skal om bedst muligt leve med splittelsen og indrette samfundet
saringdan at den enkelte har bedst mulige vilkaringr for at klare denne opgave Kunstens rolle er at
fortolke virkeligheden og Haarder henviser til Villy Soslashrensens ord Den moderne kunst er den
enkeltes og faeligllesskabets skyggeside og hvis den fortraelignges garingr det ud over samfundets indre
balance
Kunsten er disharmonisk men ved at erkende disharmonien kan det moderne
menneske komme naeligrmere det gode sande og skoslashnne59
Digtning og filosofi ses som to sider af samme sag digteren og filosoffen som to sider
af samme person og paring en maringde kan Villy Soslashrensen ses som en spaltet person filosof og
digter Haarder mener at spaltningerne i Soslashrensens historier hverken heles eller smelter
sammen men bliver ved med at forgrene sig Haarder kritiserer ogsaring
modernismekonstruktionen og mener at det er meget svaeligrt at placere Soslashrensen
litteraturhistorisk og han kan heller ikke placeres som kulturradikal som
modernismekonstruktionen vil goslashre60
Paring den ene side er der Oproslashr fra midten som beskrev den moderne Utopia hvor der
blev taget tillid til individet i et menneskeligt samfund som var baringde i oslashkonomisk og
oslashkologisk balance og magten var fordelt Paring den anden side er der Ragnarok inspireret af det
angstfyldte storpolitiske klima og Ragnarok ender med Ragnarok og verden genopstaringr
ikke61
59 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag 60 Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018) 61 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
28
42 Analyse af Ragnarok
Denne del indeholder en analyserende gennemgang af Ragnarok hvor jeg har valgt at
have analysen kronologisk fordi jeg mener at ved det kan man bedre laeliggge maeligrke til hvordan
handlingsforloslashbet peger i en bestemt retning mod selveste Ragnarok Jeg har valgt i dette
afsnit at henvise til sider i Ragnarok ved at saeligtte i parentes Soslashrensens efternavn aringrstallet
1983 som viser til den udgave af Ragnarok som er min kilde kolon og til sidst sidetal
Det foslashrste afsnit Guder og jaeligtter starter med en typisk eventyrindgang Der var
engang en verdenhellip Her beskrives verdens sammensaeligtning men verdensbilledet er
forskelligt det kommer an paring fra hvilken synsvinkel du ser det Aserne paringstod at de havde
vaeligret der helt fra begyndelsen og at det var dem som havde skabt verden og menneskene
med Ved det lille ord paringstod sarings der tvivl om at det er rigtigt og tvivlen bliver endnu stoslashrre
fordi ingen mennesker kan huske det saring de maring bare tro paring hvad aserne siger for aserne var
dem overlegne Der er ogsaring det lille indskudsord ja foran paringstanden om at aserne havde skabt
verden og det giver teksten karakter af en mundret fortaeligllemaringde ligesom i H C Andersens
eventyr
Den tredje type af vaeligsener var jaeligtter og de rdquoparingstod at de havde vaeligret der foslashr aserne
ja at hele verden oprindelig var deres og aserne havde taget den fra dem og lavet den omrdquo
(Soslashrensen 1983 7)
I dette afsnit faringr laeligseren ridset konturerne op til hvad der faktisk ender med Ragnarok
men det kan man ikke vide foslashr historien er blevet gennemlaeligst Men alle elementerne er der
Vi ser uenighed om hvem der kom foslashrst og ikke mindst de forskellige vilkaringr hos jaeligtter og
aser Paring den ene side saring levede aserne et evigt liv hvor de var godt fodret af menneskenes
ofringer og de kunne kun doslash i kamp Paring den anden side var der jaeligtterne som levede af den
vilde natur De kunne blive gamle og doslash men de kunne ogsaring foslashde boslashrn og var faktisk blevet
saring mange at de traeligngte til mere jord Paring den anden side igen saring var aserne blevet golde og
formerede sig ikke
Her ser vi et verdenssystem hvor der er splittelse mellem aser og jaeligtter og ubalance i
verdens goder Aserne sidder paring magten i kraft af deres kloghed og ved hjaeliglp af nogle varingben
med overnaturlige egenskaber Et spyd som hed Gungner og gik igennem alt det som det
ramte et svaeligrd Skraeligp som kunne svinge af sig selv og til sidst en hammer Mjoslashlner som
altid ramte og vendte tilbage til asen som kastede den To af disse varingben taber guderne selvom
de fik Mjoslashlner tilbage ved snuhed og vold og selvom laeligseren eventuelt ikke synes det goslashr saring
meget at et par varingben bliver vaeligk saring kommer det til at spille en stor rolle i verdens undergang
29
Denne splittelse er opstaringet foslashr rdquohistoriskrdquo tid og laeligseren kan ikke tage stilling fordi
han ikke ved hvem kom foslashrst Det kan ogsaring godt vaeligre at de er opstaringet paring samme tid men pga
forskelligheden mellem dem saring har guderne taget magten og de beholder den ved hjaeliglp af
deres overlegenhed De forsoslashger ikke at dele goderne med jaeligtterne men denne skaeligve
magtbalance bliver vedligeholdt med en slags fredspagt
I afsnittet er der flere henvendelser til at aserne muligvis var bange for at tabe magten
Der bliver naeligvnt at en mulig grund til at aserne ikke fik boslashrn var at de hoslashjeste af guderne var
bange for at miste magten hvis der kom nye guder Afsnittet slutter med at fortaeliglle om at
guderne spekulerede over at danne en menneskehaeligr for at bruge alle de varingben som var blevet
lavet af dvaeligrge i deres tjeneste Da det kun var jaeligtter som de kunne slarings med er det
underliggende at paring et tidspunkt bliver der kamp mellem jaeligtter og guder
Hvorfor indleder aserne sig paring en kamp Det var den eneste maringde for dem at doslash paring saring
de burde proslashve paring at bevare freden og garing paring kompromis med jaeligtterne og holde de aftaler som
de havde lavet med dem Hypotesen er at det er magten som de eller i hvert fald
krigsguderne er bange for at miste og de vil hellere doslash end at tabe den
I det andet afsnit Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder ses at der var noget lusket ved
Odin Naringr han rejste til Midgaringrd gjorde han det ofte i en forklaeligdning hvor han skjulte sit
manglende oslashje med en klaphat Her skinner Soslashrensens ordspil igennem fordi hvordan kan
man skjule det som ikke er der Klaphat kan ogsaring have en overfoslashrt betydning et fjols Ifoslashlge
Soslashrensen var Odin ikke til at genkende i den forklaeligdning men mon han ikke var den eneste
som gik saringdan klaeligdt i Midgaringrd og saring ud som en idiot (Soslashrensen 1983 11) Odin havde ogsaring
spioner ravnene Hugin og Munin som floslashj af sted om morgenen og hviskede deres
oplysninger i hans oslashre om aftenen Odin fremstaringr som eacuten som ikke stoler paring nogen hverken
fjenden eller dem som burde vaeligre paring hans side og han ligger hele tiden paring lur
Loke og Odin er vigtige aktoslashrer i magtspillet som foregik mellem jaeligtter og aser Ifoslashlge
den nordiske mytologi var Odin den mest magtfulde gud men i Soslashrensens fremstilling
begynder man at betvivle det Han vidste alting fordi han havde drukket af Mimers broslashnd og
han kunne forudse hvad der ville ske og derfor forebygge Ragnarok men det goslashr han alligevel
ikke og eventuel forklaring til det kommer senere i historien
Odin kunne bestemme meget og havde altid det sidste ord skoslashnt han havde nogle
faeligllesmoslashder med de andre guder for at lytte til dem men hvilke afslutninger blev taget var
helt afhaeligngigt af Odin En af de regler som han havde sat var at de som faldt i krig skulle
komme op til Valhal hvor de kunne blive ved med at slarings og draeligbe hinanden (Soslashrensen 1983
15) Det gjorde det attraktivt for rigtige maelignd at garing i krig fordi hvis man doslashde af sygdom saring
30
endte man hos Hel som var et forfaeligrdeligt sted at vaeligre doslashd i Det var ikke godt at ligestille
alle ved doslashden fordi som Tyr sagde saring styrkede det kampmoralen blandt de levende
mennesker hvis de vidste at noget godt var i vente ved at doslash i kamp Godt nok blev der lavet
en pagt om at halvdelen af dem som faldt i krig skulle komme til Freja i Folkvang og da hun
var kaeligrlighedsgudinde kunne det ikke vaeligre saring slemt
Naringr Loke praeligsenteres i Ragnarok (Soslashrensen 1983 14) saring kan der siges at han er en
baringde-og person det vil sige at oprindeligt er han jaeligtte som er kommet over til guderne og er
naeligsten blevet som eacuten af dem Han er smart og intrigant han blandes hele tiden ind i historiens
handling som igangsaeligtter eacuten som volder problemer og paring samme tid reder han traringdene ud og
redder guderne fra deres knibe Senere i den samme paragraf saring bliver Loke omtalt som en
halv jaeligtte og at muligvis kan det vaeligre grunden til at han ikke synes han er accepteret af
guderne Lokes rolle er uklar mens de andre guder har hver deres forudbestemte faste
position og funktion Odins soslashnner Tyr og Tor er krigsguder Brage er digternes gud Balder
er retsguden og Hoslashder den blinde gud er intet
Er Loke en jaeligtte en halvjaeligtte eller simpelthen eacuten som har konverteret til guderne
eller muligvis det hele paring en gang Det er ikke tydeligt og det er gennemgaringende i historien at
laeligseren aldrig ved hvilken side han staringr paring eller om han staringr paring nogens side Han er muligvis
en dobbeltagent x-faktoren i historien som alligevel er noslashdvendig ellers var der ikke nogen
historie
Allerede i slutningen af andet kapitel Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder i Ragnarok
paringpeger Loke at Odin idet han er alvidende veacuted at alle disse menneskelige krigere er
noslashdvendige for at forhindre gudernes undergang (Soslashrensen 1983 19) Men det goslashr Loke
aringbenbart ogsaring Han er ligesom Odins skyggeside fordi han veacuted ligesom Odin at der kommer
til at blive krig mellem de to magter jaeligtterne og guderne Loke kan ogsaring ses senere i historien
som Balders moralske samvittighed naringr han ivrer ham til at detronisere Odin for at undgaring
Ragnarok Balder som fremstaringr som en maeliggler i historien goslashr sig lidt efter lidt klart at der
kommer til at blive en kamp som muligvis kan foslashre til gudernes undergang eller Ragnarok
som er et tabu ord hos guderne Det som truer dem taler de ikke om men de fortraelignger det
Der er uenighed mellem guderne skoslashnt de har hver deres felt til at tage vare paring og
uenigheden bliver klarere naringr Ragnarok naeligrmer sig Freja kaeligrlighedsgudinden synes det er
uretfaeligrdigt at kun dem som doslashde under kamp kom til Valhal Vi ser ogsaring splid mellem
aeliggtepar hvor fx Sif Tors kone bare skulle holde sin mund fordi Tor altid kom til at
overdoslashve hendes ord ved at raringbe hoslashjere Det samme gaeliglder Frigg Odins kone hvis stemme
Odin proslashver ikke at overdoslashve men han overhoslashrer den
31
I tredje afsnit Ydun og hendes aeligbler ser man Odins snedighed dengang han lod taelignde
et baringl da Loke kom flyvende til Asgaringrd som falk og med Ydun som noslashd og jaeligtten Tjasse som
kaeligmpefugl paring jagt efter dem Dengang blev jaeligtten draeligbt inden for Asgaringrds vaeliggge og det er
et brud paring pagten mellem jaeligtter og aser om ikke at draeligbe hinanden Det er selvfoslashlgelig Loke
som saeligtter forloslashbet af sted ved at narre Ydun ud i skoven med sig og hun bliver kidnappet af
en kaeligmpefugl Om det er noget som Loke har bestemt i samraringd med jaeligtterne ved man ikke
det soslashrger Soslashrensens tvetydige sprog for Loke antyder at han har fundet aeligbler ude i skoven
som muligvis var bedre end Yduns aeligbler Og han bruger R-ordet Ragnarok for at faring Ydun
med sig op paring vingerne for at finde ud af om aeligblerne som han siger at han fandt er lige saring
magiske som Yduns aeligbler og det ville blive katastrofalt hvis de faldt i jaeligtternes haelignder Ude
i skoven taelignker Ydun om Loke havde narret hende eller havde han muligvis ikke behov for
aeligbler for at holde sig ung og smuk
Det ender med at Tjasse bortfoslashrer Ydun og Loke maring af sted for at hente hende tilbage
Yduns aeligbler som holder guderne unge og friske var ikke tilgaeligngelige mens Ydun var vaeligk
og de er alle blevet gamle undtagen Loke Da Loke bliver sendt afsted for at redde Ydun
tilbage siger han at det ville blive gudernes undergang hvis de ikke vendte tilbage Endnu en
gang tvetydigheden hvor guderne og laeligseren ved ikke om det er gudernes undergang hvis
Ydun ikke vender tilbage eller om det er gudernes undergang hvis Loke ikke vender tilbage
eller den tredje mulighed hvis de begge to bliver vaeligk for altid Det er ogsaring Loke som
opfinder den selskabsleg at Skade Tjasses datter kan vaeliglge sig en mage ud fra gudernes
taeliger Det goslashr hun som kompensation for drabet af hendes fader og gudernes brud paring aftalen
mellem guder og jaeligtter Hun havde oslashje for Balder som var den skoslashnneste men det blev
Njords storetaring som hun fik fat i Njord kom aldrig til Udgaringrd og Skade kom ikke rigtigt til at
trives i Asgaringrd men de moslashdtes til fester Skoslashnt Soslashrensen ikke naeligvner det saring kunne man
fundere over hvad der var sket hvis Balder og Skade var blevet gift og han muligvis taget over
til Udgaringrd Eller de havde haft et forhold hvor de boede hver sit sted men alligevel var
forenede i aeliggteskabet og fik boslashrn sammen Det kunne have aeligndret meget paring balancen mellem
jaeligtter og guder og eventuelt forandret det som ser ud til at vaeligre en uundgaringelig vej til
Ragnarok
I fjerde afsnit Ulven og ormen var fenrisulven og midgaringrdsormen pludselig dukket op
i Asgaringrd og guderne vidste ikke rigtig hvad de skulle stille op med dem Odin kom ned fra
Lidskjalv og talte som et orakel ndashMoslashder du ondt saring maeligrk det som ondt Giv ej dine fjender
fred (Soslashrensen 1983 33) Dette opfattede aserne paring forskellig vis og nogle mente at ormen
og ulven kunne bruges i kamp mod fjenden mens andre mente at de var onde Det endte med
32
at de opfostrede dem i Asgaringrd i stedet for at aflive dem og det blev endnu en brosten paring deres
vej til Ragnarok Hvis Odin vidste alt saring burde han have givet klar besked og sagt til de andre
aser at de skulle draeligbe disse udyr men hans dunkle udsagn er endnu et bevis paring hans
manglende vilje til at foregribe begivenhedernes gang Loke giver Tor gode fornuftige raringd
om at det ikke var muligt at knuse ormen med Mjoslashlner og hammeren kunne sidde fast i
ormen som den gjorde saring senere hen da Tor tog med Hym til soslashs for at fange ormen og draeligbe
den eacuten gang for alle Lokes loslashsning paring hvordan de kunne komme af med ormen var at drukne
den men den loslashsning viste sig senere hen ikke at vaeligre saring god fordi ormen blev ved med at
vokse og snoede sig omkring Midgaringrd og ender med at sluge Gungner og Odin ned i
Ragnarok Var det noget som Loke vidste paring forharingnd Det kan man ikke vide fordi han gav
sig ikke ud for at vide alting ligesom Odin og der er ikke rigtig muligt at finde ud af hvilken
side han er paring om han er paring nogens side eller han er som katten kun sin egen herre
I femte afsnit Kaeligmpemuren saring ville Odin sikre Asgaringrd bedre ved at bygge en
kaeligmpemur omkring den En jaeligtte Hrungner som drak sig fuld i Asgaringrd pralede af at han
ville draeligbe alle guder og jaeligvne Asgaringrd med jorden kun Freja ville han tage med sig Odin saring
nu en grund til en oprustning eller i hvert fald skulle guderne isolere sig fra de farlige Det var
efter hans opfattelse blevet farligt for kaeligrlighedsgudinden Freja at tage til Midgaringrd Det var
hende som spredte kaeligrlighed mellem mennesker og det var noslashdvendigt at sikre Asgaringrd mod
invasion af jaeligtter Tilfaeligldigvis kom der en bygherre i en menneskeskikkelse forbi som tilboslashd
at bygge en kaeligmpemur paring et aringr hvis han fik Freja som beloslashnning og sol og maringne som bonus
Det er Loke som griber ind her og gambler med Freja Ifoslashlge det som han siger saring skulle
betingelserne kun vaeligre akkurat saring strenge at det ikke kunne vaeligre muligt for bygherren at
opfylde dem Guderne gik ind paring den aftale mens Odin tav (Soslashrensen 1983 41) Balder saring
meget hurtigt at dette kunne ende galt og han proslashvede paring at faring de andre til at bryde aftalen i
tide Det er Balder som er den fornuftige han kan ikke se ind i fremtiden ligesom Odin men
han kan bruge sin sunde fornuft til at raeligsonnere for sine meninger Men de andre guder mente
ikke at et almindeligt menneske kunne bygge muren paring et aringr saring de lyttede ikke til Balder Da
aserne senere hen fandt ud af at bygherren godt kunne staring ved sin del af aftalen fik de Loke til
at redde dem saring han ikke kunne lave muren faeligrdig men de gav ogsaring Loke skylden for denne
aftale med bygherren Bygherren blev saring vred at han kastede store sten efter aserne og de saring
at han var en jaeligtte og Tor draeligbte ham med sin hammer Her overtraeligder guderne igenpagten
med jaeligtterne ved at draeligbe eacuten af dem endda indenfor Asgaringrds mure (Soslashrensen 1983 43)
Her kan man sidestille bygningen af muren med oprustningen i efterkrigsaringrene og
hvordan det som blev set paring som fare og angsten for de andre eskalerede Skellet blev
33
skarpere og ingen forsoning var i sigte Der er klare modsaeligtninger det er dem og os og
vesten skulle bare beskytte sig mod kommunismen og dens onde Paring samme tidspunkt var der
opgang i industrien og i tresserne kom der flere tusinde muslimske gaeligstearbejdere til
Danmark og Vesteuropa for at arbejde paring fabrikker og i andre lavtloslashnnede stillinger men de
integreredes ikke Nu var det ikke saringdan at de blev draeligbt da der ikke var mere behov for dem
I bla Danmark er der stadigvaeligk en kloslashft mellem mange af anden- og
tredjegenerationsindvandrere og nye muslimske immigranter og flygtninge paring den ene side
og etniske danskere paring den anden side Det som vi ikke kender er vi bange for og vi foslashler at
vi maring beskytte os imod det Det er et velkendt mantra som er lige saring aktuelt i dag som
dengang de mytologiske sagn blev sat i ord
I sjette afsnit Balders droslashmme droslashmmer Balder foslashrst at alle guderne angriber ham
undtagen Hoslashder og Loke og at han varinggner op i Helhjem Senere hen droslashmmer han verdens
undergang som den kommer til at foregaring og for en stund betvivler han sin fars evner som den
som sidder paring magten Her kommer Balder ud for en eksistentiel krise pga sine droslashmme han
tvivler paring sig selv og han bliver ogsaring angst for ikke at komme i Helheim men mere det ikke
at eksistere Han som skulle foslashle sig sikker og beskyttet af muren Mjoslashlner Grungner og Frejs
svaeligrd begynder pga sine droslashmme at tvivle paring at det er nok
Det er Loke som saringr tvivl i Balders sind om Odin om at han virkelig er alvidende
Hvis Odin vidste alt hvorfor gav han saring fenrisulven lov til at vokse fenrisulven som endte
med at sluge Odin i Ragnarok Paring den anden side hvis Odin ikke vidste hvad der ville ske saring
var han ikke alvidende og hvilken slags gud var han saring Endnu et bevis paring Odins passivitet
som intet goslashr for at afvaeligrge Ragnarok dvs hvis han var alvidende men hvis han ikke var det
saring skulle han ikke vaeligre selvbestaltet som den hoslashjeste gud Dette afsnit er et omdrejningspunkt
i historien Indtil nu saring har laeligseren kun laeligst om hvilke vaeligsener der er i verdenen og
hentydninger mest fra Loke om at der muligvis bliver Ragnarok Der er ogsaring blevet
beskrevet episoder hvor guderne har brudt pagten med jaeligtterne skoslashnt det ikke har haft de helt
store efterfoslashlger endnu Det er ogsaring foslashrst nu at der kommer en direkte beskrivelse af
ragnarok godt nok camoufleret i Balders droslashm men Balder er en gud som man kan stole paring
og fornuftens gud men for ham er droslashmmene saring virkelige at han betvivler sin egen
doslashmmekraft til at skelne mellem virkelighed og fantasi (Soslashrensen 1983 s51)
I syvende afsnit Ulven kommer i snor havde aserne endeligt fundet ud af at
sandsynligvis levede Midgaringrdsormen i bedste velgaringende i havet i stedet for at lide
druknedoslashden og fenrisulven var blevet farligt stor og eventuelt kunne den vende sig i mod
dem Loke finder paring en selskabsleg med ulven for at han ville give guderne lov til at binde
34
ham med en snor men det er Tyr som havde opfostret fenrisulven som maringtte ofre sin ene arm
saring fenrisulven kunne toslashjres med Glejpner Maringske var det en forkert beslutning at toslashjre ulven
fordi paring den maringde kunne den aldrig blive deres tjener men det var sikkert at den ville vende
sig imod guderne hvis og naringr den ville slippe fri Paring samme maringde kan det overfoslashres til at naringr
nogen undertrykkes saring faringr du aldrig vedkommende til at staring ved din side og kaeligmpe din sag
hvis der senere er behov for det Den undertrykte vil altid vende sig imod sin undertrykker
ved foslashrste lejlighed
Odin som skal blive opslugt af ulven i ragnarok holder sig vaeligk mens de andre guder
proslashver at loslashse problemet Det er ligesom han bliver mere og mere fjern efter som katastrofen
ragnarok som han kender til naeligrmer sig Der siges aldrig direkte at han muligvis kunne
afvaeligrge ragnarok fordi han er alvidende men tvivlen om at han er alvidende er nu til stede
Muligvis har Odin snydt sig til magten ved at lade som om han var den mest kompetente pga
sine enestaringende evner i forhold til de andre guder som hver havde deres domaeligne i gudernes
verden men han var ogsaring deres far og muligvis havde han derfor siddet for laelignge paring tronen
I ottende afsnit Frejs kaeligrlighed bryder Frej imod Odin ved at liste sig op i Lidskjalv
som var et sted som kun Odin maringtte komme til Foslashr det havde Frej haft en samtale ved Freja
hvor de luftede kaeligtterske tanker omkring Odins forbud mod at andre besteg Lidskjalv Kunne
det vaeligre at der ikke var noget at se og Odin kun saring det han ville og ville have andre til at
indse Endnu en gang fremkommer der tvivl hos nogle af guderne om at Odin er ufejlbarlig
Naringr Frej saeligtter sig i Lidskjalv faringr han oslashje paring Gerda en smuk jaeligttepige ovre i Udgaringrd Da Frej
taler med sin soslashster om det og fortaeligller hende hvad han har set fra Lidskjalv siger han at han
havde set at det var umuligt at besejre jaeligtterne men det var noslashdvendigt at leve med dem i
fredsommelighed (og kaeligrlighed efter Frejas opfattelse) Her faringr laeligseren en ny synsvinkel paring
hvordan man kan undgaring Ragnarok og loslashsningen er saringre enkel ved at leve sammen med dem i
fred Odin deltager ikke direkte i hvad der sker men Frej faringr ikke lov til at tage af sted fra
Asgaringrd som var en ordre fra Odin Det bliver til at han betror sig til Loke Her tabes Frejs`
svaeligrd fordi Loke fik det narret fra Frej og gav det til Gym Gerdas far og ifoslashlge Loke havde
Gym opfattet det som symbol for fred at Frej havde givet svaeligrdet som kunne svinge selv i
bytte for kaeligrligheden Her taber aserne svaeligrdet og det er et led i at svaeligkke dem i kampen
mod jaeligtterne i Ragnarok Her afviger Soslashrensen fra Snorre-Edda for i den er det Skirnir Frejs
skosvend som tager ud paring rejsen for at fri til Gerda men Soslashrensen giver denne rolle til Loke
muligvis for at vise hvor hjaeliglpsom han er -eller snu Dette skaber en splittelse mellem
guderne og krigsguderne vil lade handlen garing tilbage Odin blander sig og som saeligdvanligt
ytrer han sig i korte saeligtninger
35
helliphvis guder begynder at slaring paring guder hoslashrer alt op Guder er staeligrkere end jaeligtter hvis ikke
guder staringr paring jaeligtters side Guder er svagere end jaeligtter hvis guder har mere end eacuten vilje
Jaeligtter lader ikke en handel garing tilbage der er til deres fordel Ilde garingr det naringr andre vil
indtage min plads62
Her advarer Odin guderne om at de maring staring sammen hvis de ikke vil nedkaeligmpes af
jaeligtterne Hans sidste saeligtning foslashr han garingr tilbage hvor han siger at ulykken ville ramme hvis
nogen forsoslashgte at tage hans plads kan forstarings paring to maringder Er det Frej som har afstedkommet
en lavine af ulykker ved at snige sig til at sidde i Lidskjalv og tabe sit hjerte til Gerda eller er
det et varsel til den som eventuelt ville tage magten fra ham Her skal man have i tankerne at
det er Balder som er potentiel arvtager ndashhan er endda begyndt at betvivle Odin som overgud
og flere af guderne Frej og Freja er ikke sikre paring Odins ufejlbarlighed Paring samme tid som
guderne isolerer sig fra det fremmede dvs jaeligtterne fordi de er bange for at komme i krig med
dem hvis de nu tabte saring isolerer Odin sig fra de andre guder Odin er bange for at mist sin
magt inden for gudeverden og han vil at guderne staringr sammen under hans styre Splittelsen er
accelereret i Asgaringrd og guderne har tabt det foslashrste varingben Frejs svaeligrd som skulle vaeligre med
til at beskytte dem mod jaeligtterne
I niende afnit Tors rejse til Udgaringrd skal Tor af sted til Udgaringrd og give jaeligtterne en
laeligrestreg fordi jaeligtterne narrede dem lidt for ofte Odin som var den maeliggtigste af guderne
sad hele tiden i Lidskjalv og fulgte med i hvad der skete saring Tor syntes han skulle tage affaeligre
som den daglige leder Tor beordrede Loke at tage med fordi han var den eneste som kendte
vejen men han skulle holde sin mund hele tiden og Loke tog ham paring ordet og proslashvede ikke at
snige sig udenom Paring rejsen bliver Tor narret gang paring gang af jaeligtterne og hans aeligre bliver
kraelignket Naringr han endelig giver Loke lov til at tale igen fortaeligller Loke ham hvordan han er
blevet taget ved naeligsen Loke sposlashrger Tor hvorfor han ikke har vaeligret opmaeligrksom paring at
jaeligtterne var lumske fordi det var noget som Tor hele tiden talte om Man maring huske paring at
grunden til at guderne havde magten var fordi de var klogere end jaeligtterne men her lader Tor
sig narre af deres fyrste jaeligtterne er ved at blive klogere Guderne har ogsaring tabt svaeligrdet som
selv kunne svinge over til jaeligtterne Der er begyndt at komme skaringr i deres uovertrufne magt
over jaeligtterne og magtbalancen var ved at forandre sig til jaeligtternes fordel Der bliver ogsaring
hele tiden mere og mere splid mellem guderne og det vises i dette afsnit naringr Tor mener at han
maring blive stedfortraeligder for Odin fordi han ikke viste sig men hele tiden sad i Lidskjalv Tor er
en krigsgud og han vil konkurrere mod jaeligtterne men bliver snydt af dem saring han og hans
62 Soslashrensen Villy Ragnarok s 66 1982 5 oplag 1983 Centrum
36
foslashlge taber alle de udfordringer som de garingr igennem Vi ser at magtbalancen mellem guder og
aser er ved at forandre sig jaeligtterne er blevet flere fordi de yngler og faringr boslashrn de har faringet fat i
Frejs svaeligrd og ikke mindst er de blevet snu og klogere end nogle af guderne men det maring
fremhaeligves at Tors evner laring inden for styrke men ikke begavelse
I tiende afsnit Tors fisketur naeligvnes hverken Loke eller Odin men den indeholder
derimod en beskrivelse af Tors` mislykkede forsoslashg paring at fange midgaringrdsormen sammen med
jaeligtten Hym Det gik ikke saring godt saring Tor smider hammeren efter ormen men hammeren
kommer ikke tilbage I raseri draeligber han Hym saring der havde guderne tabt et andet vigtigt
varingben og endnu engang havde guderne draeligbt en jaeligtte uden skyld Det var faktisk Tors formaringl
kun at give Hym en laeligrestreg fordi efter Njords opfattelse saring drev Hym rov paring havet med sin
hvalfangst men Tor draeligber ham og en gang til bryder en af guderne fredspagten ved
jaeligtterne
Loke havde sagt det foslashr til Tor mens ormen stadigvaeligk var paring land at det ikke nyttede
at draeligbe den med en hammer Alligevel tager Tor ikke notits af det der paring havet fordi han
ikke har kontrol over sit temperament og han vil bruge sin styrke
I ellevte afsnit Mjoslashlner eller Freja kaldte Odin guderne sammen fordi han havde set
fra Lidskjalv Tors skamfulde rejse for at fange midgaringrdsormen Her saeligtter Odin det i ord som
foslashr kun var blevet hentydet til og han taler direkte til guderne hellipHvis guder har mere end eacuten
vilje har de ingen vilje Frej har paring egen haringnd sluttet fred Tor har paring egne haringnd foslashrt
krighellip(Soslashrensen 1983 89) Her maeligrker man at der er splittelse imellem guderne Frej tabte
svaeligrdet Skraeligp i bytte for Gerda og nu har Tor tabt Mjoslashlner Guderne er ikke mere som en
glad ubekymret enhed under Odins staeligrke styre men de er begyndt at handle paring eget initiativ
og foslashlge deres instinkter To af deres tre magiske varingben som skulle beskytte guderne er vaeligk
og kommet i jaeligtternes eje men det sidste bliver opbevaret hos Odin
Jaeligtterne kommer med et fredstilbud om at de beholder Mjoslashlner som bod for Hyms
mord men de vil ikke laeligngere finde sig i rdquoat lide overlast fra gudernes siderdquo (Soslashrensen
1983 91) Hvis guderne ikke var parate til det saring var der ogsaring den mulighed at de leverede
Mjoslashlner tilbage I saring fald ville de genoprette fredsaftalen fra dengang Frej og Gerda blev gift
ved at Freja bliver gift med jaeligtten Trym og hun skal bo i Udgaringrd Det er stadigvaeligk jaeligtternes
oslashnske at der bliver fred mellem dem og guderne men de vil gerne have et symbol paring det
enten beholde Mjoslashlner eller at Freja flyttede over i Udgaringrd ligesom Gerda flyttede over i
Asgaringrd Balder den kloge gud peger paring det dilemma at hvis Freja bliver hos jaeligtterne saring er der
ikke behov for Mjoslashlner fordi der saring vil opstaring fred Derimod kan guderne ikke undvaeligre Freja
Hun er kaeligrlighedsgudinde og hun soslashrger for kaeligrligheden blandt menneskene og uden
37
kaeligrlighed kan ingen leve Balder vil derfor lave en forhandling med jaeligtterne uden at han
specificerer den naeligrmere Loke modsiger ham og han vil have at Tor skal af sted saring han kan
vise hvor snu han er Det er ikke nogen god ideacute fordi det har vist sig at Tor ikke er saeligrlig
klog og jaeligtterne har paring det sidste vaeligret hans overmaelignd Da Tor kom med den ideacute at det ville
vaeligre Loke som tog afsted for at faring fat i Mjoslashlner saring saringr Loke tvivl hos guderne rdquondashHvad tror I
der sker hvis jeg foslashrst er kaeligrlighedsgudinde hos jaeligtterne og har Mjoslashlner i haringnden Stoler I
virkelig paring migrdquo (Soslashrensen 1983 93) Balder stoler paring ham men han lader sig rive med
stemningen hos de andre guder og naeliggter Lokes sposlashrgsmaringl og Loke takker ham for det Her
kan man se at sammenholdet mellem guderne bliver mindre og mindre nogle af dem stoler paring
jaeligtterne ligesom Frej som mener at jaeligtterne skal tages med det gode og Freja siger at
jaeligtterne er fredeligere end guderne Det eneste som Balder vil er at slutte fred med jaeligtterne
Odin kommer endnu engang med eacuten af sine aforistiske saeligtninger rdquondashIlde er krig med venner
og fred med fjenderrdquo (Soslashrensen 1983 95) Splittelsen er tydelig krigsguderne vil slarings og
nedkaeligmpe jaeligtterne med magt Kaeligrlighed- og frugtbarhedsguder vil forhandle med jaeligtterne
og se paring dem som jaeligvnbyrdige men Odin vil ikke forhandlinge ved forhandlinger skal de garing
paring kompromis og der ved vil han og guderne tabe noget af deres magt og det vil han ikke
vaeligre med til
Tor tager afsted udklaeligdt som Freja faringr fat i Mjoslashlner og draeligber en masse jaeligtter foslashr han
tager af sted hjem skoslashnt Loke proslashvede paring at standse ham (dette sagn er til dels fra
Trymskvaden)63 Endnu engang udfordrer guderne jaeligtterne og viser dem aggressioner
Kloslashften mellem guder og jaeligtter bliver endnu en gang stoslashrre og mere uoverstigelig og det er
for det meste gudernes skyld fordi de har overvurderet sig selv og opfattet sig som overlegne
over jaeligtterne Guderne mener ikke at de behoslashver at garing paring kompromis og forhandle med
jaeligtterne og da det er Odin der afstikker retningen og ham der har den afgoslashrende magt over
guderne og der med bestemmer hvad de skal goslashre
Tolvte afsnit Loke frister Balder indeholder endnu en af de varsler om at
undergangen er naeligr Midgaringrdsormen strammer grebet om Midgaringrd og Odin og krigsguderne
Tyr og Tor pudsede menneskene mod hinanden for at goslashre dem mere kampvante Guderne
var blevet bange fordi de forventede at jaeligtterne ville kraeligve en kaeligmpe erstatning for alle de
jaeligtter som Tor draeligbte i Udgaringrd da han sveg aftalen mellem jaeligtter og guder for at faring fat i
Mjoslashlner Freja havde udgangsforbud fra Asgaringrd saring jaeligtterne ikke fik fat i hende Det betoslashd at
hun ikke kom i Midgaringrd og broslashdre i Midgaringrd kaeligmpede mod hinanden Guderne var nu blevet
63 httpheimskringlanowikiSangen_om_Thrym_eller_Hamren_hentes (hentet 170117)
38
fanger af egen frygt fordi gang paring gang havde de ikke holdt aftaler med jaeligtterne og stolet paring
deres egen styrke varingben og klogskab Nu havde det vist sig at nogle af deres varingben var havnet
hos jaeligtterne styrken fx hos Tor havde kun voldt dem stoslashrre og stoslashrre problemer og
klogskaben saring ikke ud til at vaeligre saring megen mere Det var blevet til en eskalation af at samle
paring flere og flere menneskelige krigere som kunne stoslashtte dem i en eventuel krig mod jaeligtter og
eskalation af angst for jaeligtterne det fremmede fordi de vidste saringdan set ikke hvad de kunne
forvente fra dem saring de forventede det allervaeligrste
Balder er splittet paring grund af sine varselsdroslashmme rdquoDet var en utaelignkelig tanke at det
skulle ende saringdan som han havde droslashmt med ragnarok Men det var snart en umulig tanke at
det kunne ende anderledesrdquo (Soslashrensen 1983 100) Her ser man et eksempel paring hvordan
Soslashrensen bruger stilfigurer i sproget her oxymoron for at vise spaltningen i Balders tanker
Balder er splittet fordi hvis han fortaeligller de andre guder om sin droslashm om ragnarok saring er han
sikker paring at de ville overfalde ham ligesom i hans droslashm og hvis han tav saring ville jaeligtterne
overfalde guderne som i den anden droslashm Han var fast i et dilemma hvor det ene udelukkede
det andet
Loke kommer og taler med ham hopper foslashrst ind til ham som en loppe men
forvandles til sin egen skikkelse foslashr han fremfoslashrer en lille tale om Odin efter at Balder har
sagt at Odin ved alt
rdquo-Tror du spurgte Loke Har du ikke undret dig over hvor lidt han har forudset hvor lidt
han har afvaeligrget Han siger at alle guder kun skal have eacuten vilje han har to Han vil ikke i
krig med jaeligtterne for han ved at han taber den og derfor faringr han Tor imod sig Han vil ikke
fred med jaeligtterne for han ved at han mister sin magt over guder og mennesker hvis der ikke
er krig Han har to viljer men kun eacutet oslashnske at bevare sin magt om saring hele verden garingr til
grunderdquo (Soslashrensen 1983 101)
Her er der Loke som er sandhedens stemme Loke ved mere end det som bliver sagt og
set fordi paring en maringde er som som Odin han har intuition som han nogle gange bruger til at
drille de andre guder fordi han kender deres svagheder og hver enkeltes akilleshaeligl og det
bruger han til at prikke til dem eller ligesom her at foregribe handlingen
Loke opfordrer Balder til at tage magten fra Odin og lave en fredsaftale med jaeligtterne
men Balder mener at det er forraeligderi Loke siger til ham at hvis Balder forholder sig passiv saring
forraringder han menneskene som har tillid til ham og husker ham paring at gudernes undergang ogsaring
er menneskenes undergang Her maner Loke Balder til at garing i mod sin egen fader som er den
39
maeliggtigste af alle guderne Han maner ham til at detronisere Odin fordi det er den eneste vej
til at redde verden og han vil have Balder med sig over til jaeligtterne og siger at det er den
eneste vej for at Balders droslashmme ikke garingr i opfyldelse men Balder er bange for at lave oproslashr
imod sin far Samtidig fortaeligller Loke om sig selv og hvorfor han kom til Asgaringrd noget som
indtil nu har vaeligret uklart Han fortaeligller om den gamle pagt mellem jaeligtter og aser som
jaeligtterne har holdt men aserne ikke Han er kommet i klemme fordi jaeligtterne mener at han har
forraringdt dem idet han skulle vaeligre deres talsmand i Asgaringrd Samtidig siger han at hvis det ikke
var for ham saring ville jaeligtterne har tabt taringlmodigheden for lang tid siden og overfaldet guderne
Hvad kunne der vaeligre sket hvis Balder havde lyttet til Loke Det kunne have vaeligret nok til at
undgaring krigen og derved Ragnarok men Balder er bange og baeligrer for stor aeligrefrygt for sin far
Situationen er her blevet tilspidset Odin sidder paring magten og vil ikke give slip uanset
hvad Han har isoleret sig og Balder som muligvis kunne forandre verdenssituationen er
bange for at tage det store skridt som behoslashves hvis der skal vaeligre mulighed for at undgaring
ragnarok Han vil ikke garing revolutionens vej og overtage magten fra sin far men han vil
derimod maeliggle for at freden mellem jaeligtter og guder kan genopstaring Her kunne det gamle
sagnmotiv hvor soslashnnen detroniserer sin far redde verdenssituationen Motivet er kendt i
forskellige udgaver hvor generationsskiftet foregaringr med revolution men ikke en glidende
overgang som er det mest almindelige Det er ogsaring grunden til at det ikke kan blive en
glidende overgang Guderne er evige og bliver ikke aeligldre pga Yduns aeligbler saring der er opstaringet
en stagnation hos dem og ingen udvikling
I 13 afsnit Balders doslashd faringr laeligseren indsigt i Friggs tankeverden hvor hun savner den
tid da der var behov for hende som moderfigur for sine soslashnner som nu var blevet guder Hun
foslashler sig overfloslashdig men hun kan stadigvaeligk maeligrke paring sine moderinstinkter hvordan hendes
soslashnner har det daringrligt af forskellige grunde fx Balder som alle holder af og hun elsker mest
Her beskriver Soslashrensen hendes foslashlelser ved brug af gentagelse og modsaeligtninger rdquoBalder der
var saring lys at det skar i oslashjnene var blevet saring moslashrk i blikket at det skar hende i hjertetrdquo
(Soslashrensen 1983 106) I denne korte saeligtning naringr Soslashrensen ved at bruge modsaeligtningerne lys
og moslashrk og gentagelsen af datidsform af verbet skaeligre skar at forstaeligrke laeligserens opfattelse
af Friggs foslashlelser Balder vil ikke fortaeliglle sin mor om sin droslashm hvor i hun har set smilende til
da de andre guder proslashvede paring at draeligbe ham men han fortaeligller hende om sin frygt Ved ikke
at fortaeliglle hele sandheden men fortie dele af den om at det er hans egne broslashdre som han
uvilkaringrligt kommer til at sammenligne med vilde dyr som overfalder ham saring kommer Frigg
til at tage en beslutning for at glaeligde Balder men denne beslutning som bliver taget af denne
elskende moder har fatale foslashlger Ifoslashlge Soslashrensen raringdede Frigg kun over den vilde natur og
40
der skulle ikke goslashres saring meget ved den og i oslashvrigt var stoslashrstedelen af den vilde natur ovre hos
jaeligtterne Nu fik Frigg endeligt brug for sin magt over den vilde natur Frigg fik alt i naturen til
at svaeligrge at Balder ikke skulle goslashres fortraeligd og endda jaeligtterne og guderne undtagen Odin
svor at de ikke ville skade Balder Der holdes en forestilling i Asgaringrd for at vise at Balder var
uroslashrlig og at han ikke var bange hvor der blev kastet sten oslashkser hammere og endda Odin
kastede sit spyd ad ham uden at kunne skade ham Hvad der har foregaringet i Odins tanker da
han kastede spydet Gungner kan man kun taelignke sig Odin havde ikke aflagt ed om at han
ikke ville skade Balder havde han muligvis et skjult haringb om at det alligevel ville ske Odin
ved alt og han burde ogsaring vide at Balder skal blive hans arvtager hvis verden ikke skal garing
under men Odin er ikke parat til at give magten fra sig
Loke viser sig igen for Balder foslashrst i form af en loppe foslashr han kommer i egen
skikkelse Igen ivrer han Balder til at gentage skuespillet fra Asgaringrd ovre i Midgaringrd for at vise
menneskene at de andre guder ikke kan saringre ham og saring vil de indse at han er den stoslashrste gud
og hylde ham som den oslashverste gud rdquoDu maring give menneskene noget andet at tro paring end kamp
og sejr og doslashd og genopstandelse til slagsmaringl og aeligdegilderrdquo (Soslashrensen 1983 110) Her
fremtryller Loke et billede af at verden kunne vaeligre anderledes Balder den blide fredsgud
kunne saeligtte sit praeligg paring verden og et nyt verdensbillede hvis han overtog magten fra sin far
Balder er stadigvaeligk i tvivl men Loke giver ikke op og kommer med det forslag at optraeligde
med forestillingen i Midgaringrd for at vise menneskene at guderne stadigvaeligk er staeligrke og ikke
kan faeligldes med varingben Loke mener ogsaring at guderne skal vise at de er blandt menneskene og
de beskytter menneskene rdquomod jaeligtteyngelrdquo Men hvem er jaeligtteynglen Er det ikke Loke
selv Guderne har det bare med at glemme at han er jaeligtte det er kun naringr der garingr noget galt at
de husker det Lokes argument kan Odin ikke staring imod og siger rdquo-Altid var det guders sag at
beskytte de smaring og svage mod de store og staeligrkerdquo (Soslashrensen 1983 111) I Odins korte svar
ligger der er en skjult modsaeligtning Det er guderne som er de store og staeligrke og er det saring
gudernes opgave at beskytte menneskene mod guderne Det kan godt forstarings saringdan og hvis
man kender historiens afslutning saring er denne forstaringelse af Odins ord rigtig
I en samtale mellem Odin og Balder vises det at Odin ved mere end han burde vide
Han ved at Balder mener at Odin er for passiv i forhold til at afvaeligrge ragnarok og ikke
mindst ved han at Loke mener at Balder er bedre til det end Odin Odin siger at guderne ikke
kan leve i fred med jaeligtterne og samtidig bevare deres magt og han siger ogsaring at rdquoEn saringdan
fred kan jeg ikke slutterdquo (s 113) Betydningen af det er dunkel og tvetydig Mener han at han
ikke kan straeligkke sig saring langt for at lave en fredspagt med jaeligtterne eller mener han at han selv
41
er blevet utilstraeligkkelig og nu skal der nye tilgange til at standse denne acceleration mod
ragnarok
Odin siger at han er parat til at overgive magten til Balder som er den eneste som kan
etablere fred i hele verden men han er paring samme linje som Loke showet skal vaeligre i Midgaringrd
og bagefter vil han deklarere generationsskiftet og de nye tider Lige her i historien ser det ud
til at ragnarok kan undgarings paring en fredelig maringde og uden blodsudgydelse
Guderne tager over til Midgaringrd hvor de kaster bla paring Balder med de to overnaturlige
varingben som de har tilbage Odins spyd og Tors Mjoslashlner men varingbnene preller af paring ham
Showet skulle slutte med et klimaks hvor Balder blev bombarderet af alle guderne paring en gang
Men Balder falder doslashd om Hoslashder draeligber Balder med en lille pil og nogle af guderne taelignker
paring deres magtposition overfor menneskene Menneskene havde set en gud doslash den gud som de
havde elsket mest og stolet paring endda draeligbt af en anden gud Kunne de blive ved med at vaeligre
guder for menneskene efter dette Midt i sorgen saring taelignker de paring om deres magt vil blive
mindre De proslashver ogsaring paring at finde en syndebuk fordi Hoslashder siger at der var nogen som gav
ham buen og sigtede for ham ellers vidste han intet han var jo blind Loke som plejede at staring
for hvad der gik galt hos guderne eller i hvert fald faring skylden for det var helt forduftet
Balder endte i Helhjem og Hel sagde at Balder kunne vende tilbage hvis hele verden
graeligd Og hele verden graeligd og det var foslashrste gang som verden var forenet uden der var krig
nogen steder Eacuten person graeligd alligevel ikke og det var Tokk som sagde at hun ikke kunne
graeligde fordi hun havde mistet alle sine soslashnner i krigen Guderne mente at muligvis var det
Loke som var Tokk for han kunne forandre sig til alle slags vaeligsener og ingen vidste
hvorhenne han var Soslashrensen paringstaringr ikke at det er Loke men det er noget som guderne mener
naringr de proslashver at give nogen skylden for Balders doslashd Maringske skal man tro paring Tokks ord som
var en gammel eneboer helt alene i verden at hun ikke kunne graeligde fordi alle hendes soslashnner
var blevet draeligbt i krigen og hun havde kun toslashrre taringrer tilbage overfor en som er blevet draeligbt i
leg Hvis man ser paring det fra denne synsvinkel saring er det faktisk gudernes skyld at Tokk ikke
graeligd Hun har tabt alt det dyrebareste som hun ejede og det er gudernes skyld fordi de skulle
bruge hendes soslashnner i krigen mod jaeligtterne Her har guderne gravet sin egen grav ved at lade
menneskene kaeligmpe mod hinanden og draeligbe hinanden for at faring flere soldater paring sin side i
Ragnarok Det eneste haringb om en fredelig aftale mellem jaeligtter og guder er slukket og nu er
der kun en vej fremad mod ragnarok og moslashrket
Balders doslashd er historiens andet vendepunkt peripeti Indtil hans doslashd har det vaeligret
hentydninger til at der vil blive ragnarok men det er i en usikker fremtid og faktisk er guderne
ret ubekymrede og deres dagligdag ser ud til at vaeligre ret ensformig hvor der sker det samme
42
hele tiden og enhver passer sine opgaver Hvis der sker noget saring er det paring Lokes initiativ
eller han indblandes i hvert fald i episoderne Balders droslashmme var realistiske for ham men de
var kun droslashmme og alligevel bliver de til at Frigg vil troslashste ham med at alle i verden skulle
svaeligrge at de ikke ville skade ham Det er som om skaeligbnen har bestemt at der skal blive
ragnarok og ved at proslashve at undgaring det saring naeligrmer de sig i stedet for Balder som var symbol
for enighed og fred var lige ved at overtage magten og han var den eneste som kunne faring
fredspagten mellem jaeligtter og guder til at genopstaring Hvad er det som garingr galt Hvorfor faringr han
ikke lov til at leve og etablere den gamle magtbalance i verden Hvis skyld er det
I 14 afsnit Asernes haeligvn bryder Odin aftalen med Freja og tager alle faldne krigere
til sig Aftalen mellem dem som foslashr var forenede som guder er blevet brudt og vanerne er
forbitrede over det Sammenholdet er vaeligk og de definerer sig ikke mere som en enhed men
hver enkelt taelignker paring sin position og proslashver paring at goslashre sin andel stoslashrre Der er opstaringet en
mindre magtkamp mellem krigsguderne som er aser paring den ene side og vanerne Frej og
Freja paring den anden side Menneskene stod i krig med hinanden fordi vanerne Freja og Frej
ikke fik lov til at komme mere ned til dem og der fandtes ikke kaeligrlighed mellem menneskene
mere og markerne var golde Det var krigsguderne som tjente paring det fordi de saring fik flere
doslashde krigere til sig Balder var doslashd og haringbet om fred og samhoslashrighed doslashde sammen med
ham Hvis aserne fulgte deres egen love saring skulle de haeligvne Balders doslashd ved at draeligbe Hoslashder
men saring skulle han haeligvnes og det ville medfoslashre at aserne udryddede sig selv I stedet finder de
en syndebuk uden for gudernes raeligkker og derved undgaringr de at begaring aeligresdrab og eliminere
sig selv Loke var forduftet ved Balders doslashd og det maringtte vaeligre bevis paring at han var skyldig
Naringr Loke vender tilbage saring er guderne ved at geare sig op og de drikker mjoslashd og taler
hoslashjroslashstet om hvordan de skal haeligvne sig paring Loke Portvagten Elder naeliggter Loke adgang og
det bliver direkte over Elders lig som Loke kommer ind Foslashr han draeligber Elder saring goslashr han krav
paring at blive lukket ind og siger rdquoJeg har malurt til deres oslashlrdquo (Soslashrensen 1983 121) Her goslashr
Soslashrensen brug af talemaringdens dobbeltbetydning Det kan forstarings bogstaveligt fordi malurt
bliver brugt som smagsstof i nogle alkoholiske drikke men i overfoslashrt betydning kan det
betyde at oslashdelaeliggge stemningen Her er det foslashrste gang i historien som Loke direkte overfalder
guderne verbalt Han spotter dem for deres kortsynethed og seksuelle udskejelser Dette bliver
sat op som en samtale i et skuespil og det er det eneste sted det goslashres i historien Emnet til
denne samtale kommer ikke fra Snorre-Edda men Soslashrensen henter emnet fra AEliggers
Gjestebud Lokes Ordstrid64 Her kritiserer han dem haringrdt for deres opfoslashrsel og henviser bla
64 httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
43
til Odins broslashdre som forsvandt paring mystisk vis efter at Odin var kommet hjem fra en rejse og
de havde taget magten imens og begge to havde vaeligret sammen med Freja et sagn som i
oslashvrigt kommer fra Ynglingesaga I fortsaeligttelse af det siger Loke rdquoHvis guder kun skal have
eacuten vilje er det bedst der kun er eacuten gud Bedst ikke at foslashde gudeboslashrn naeligstbedst at skaffe dem
af vejenrdquo (Soslashrensen 1983 123) Senere i samtalen siger han ogsaring naringr han taler om
misteltenen som voksede efter at verden var taget i ed rdquohellip [den] slyngede sig som en slange
om Yduns aeligbletraelig Heimdal som hoslashrer graeligsset gro maring jo have hoslashrt det Odin som ser
alting maring jo have set det Sposlashrg dem hvorfra Hoslashder fik sin pilrdquo (Soslashrensen 1983 124-125)
Her beskylder Loke Odin for brodermord og ogsaring at have draeligbt sin egen soslashn Balder og
grunden til at guderne ikke faringr boslashrn mere er at guderne skal have eacuten vilje dvs Odins vilje
Stagnationen og gudernes indbyrdes svaeligkkelse er Odins skyld fordi han synes det er vigtigst
selv at holde paring magten
Anklager om at Loke er forraeligder hvor Odin angrer at han har taget ham med til
Asgaringrd vender han imod Odin og han svarer
rdquoFordi jeg vidste hvad du var for en tog jeg med til Asgaringrd for at afvaeligrge det
vaeligrste For at holde sammen paring det som du gjorde alt for at splitte ad Guder satte du op
mod jaeligtter mennesker satte du op mod mennesker for at de kunne falde i krig og komme til
Valhal og oslashge din haeligr Guder satte du op mod guder den halve val som jeg fik spillet over til
Freja staringr rustet imod dine doslashde krigere Hvordan kan en verden bestaring hvor alle staringr
hinanden imod Da hele verden stod samlet om Balder lod du ham falde Nu staringr din verden
for fald I bliver ormens og ulvens bytterdquo (Soslashrensen 1983 126)
Loke har aldrig vaeligret saring direkte i sin tale som her Indtil nu har det kun vaeligret
hentydninger og talemaringde med dobbelt betydning som har kendetegnet hans sprog Han
fremstaringr som en spiller hvor det ikke er haringndgribeligt hvordan det som han siger skal forstarings
og paring hvilken side han er og hvem han er Her giver han Odin skylden for den haringbloslashse
situation som verden er kommet i og det er udelukkende fordi Odin har plantet splid mellem
alle vaeligsener i verden Grunden til det maring vaeligre Odins hersker syge og at han ville at der kun
var eacuten vilje nemlig hans og det er nemmere at have kontrol over andre hvis de ikke staringr
sammen men modarbejder hinanden Her fremstiller Loke sig selv som eacuten der har proslashvet paring
at bjaeligrge verden ved at forene de modstridende kraeligfter som Odin havde sat op imod
hinanden
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
9
3 Romantik
Denne del af afhandlingen handler om et par af de stoslashrste navne inden for et begraelignset
omraringde af litteraturen i romantikkens tidsalder Jeg starter med en almen oversigt over
nationalromantikken i Danmark og dens forloslashber Derefter vil jeg fokusere paring Adam
Oehlenschlaumlger og hvordan den nordiske mytologi kommer til udtryk hos ham i digtet
Guldhornene (1802) under hvilken indflydelse han var og for det tredje hvilken indflydelse
hans vaeligrker havde
Derefter vil jeg se paring eacutet af Grundtvigs digte Maskeradeballet i Koslashbenhavn (1808) og
hvordan han fletter den nordiske mytologi og heltesagn ind i digtet og saeligtter dem i forhold til
den politiske situation i Danmark paring det tidspunkt som vaeligrket er lavet Disse to vaeligrker af
Oehlenschlaumlger og Grundtvig er deres ungdomsvaeligrker som baeligrer praeligg af at de begge er
fulde af ungdommens ildhu og vil bruge deres naringdegave digtekunsten til at kritisere deres
samtid
Til sidst vil jeg se paring hvordan den nordiske mytologi blev fortolket i Europa hos bla
Richard Wagner i Nibelungens Ring (1876) og senere Cheacutereaus iscenesaeligttelse af Ringen i
1976
Grunden til at jeg goslashr det er at alle disse tekster og fortolkninger er gennemgaringet af Villy
Soslashrensen foslashr han selv gik i gang med sin boslashrnevenlige fortolkning af Ragnarok
Wagners vaeligrk Nibelungens Ring er inspireret af revolutionernes boslashlger i 1848 mens
Oehlenschlaumlgers og Grundtvigs digte indeholder en direkte kritik af samtiden Baringde
Grundtvig og Oehlenschlaumlger brugte den nordiske mytologi som kilde til deres digtning i
mange andre vaeligrker men det er i disse to digte hvor man kan finde en direkte samfundskritik
31 Nationalromantikken i Danmark
Romantikken kan siges vaeligre oplysningstidens arvtager eller i hvert fald logiske
fortsaeligttelse I romantikken vendte man imidlertid blikket indad mod det ubevidste og saring paring
mennesket som ophoslashjet men samtidig en del af naturen
Romantikkens introduktion i Danmark kan med betydelig praeligcision dateres til 1802 da
den dansk-tyske filosof Heinrich Steffens holdt forelaeligsninger i Koslashbenhavn8 Steffens kom
som en komet ind i de danske aringndelige kredse Han havde opholdt sig i Tyskland hvor hans
8 httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
10
omgangskreds var de romantiske digtere men den nye filosofi var endnu ubekendt i
Danmark Han bliver i dag omtalt som igangsaeligtter for Oehlenschlaumlgers og Grundtvigs
digtning men hans indflydelse og hans universalfilosofi eller naturromantik havde langt
stoslashrre virkning langt ud over de litteraeligre kredse bla paring H C Oslashrsted9
Interessen for den nordiske fortid som var en del af nationalromantikken i Danmark
og andre europaeligiske lande har roslashdder bla til Montesquieu som fremfoslashrte tesen om klimaets
indflydelse paring menneskene og senere hen schweizeren Paul-Henri Mallet (1730-1807) som
med sine vaeligrker og oversaeligttelser aringbnede den nordiske mytologis verden op for dannede
mennesker i Europa Nationalromantikken var en reaktion mod enevaeligldekulturen som
byggede paring den romerske kultur hvor guderne var perfekte og evige og simpelthen
guddommelige og ufejlbarlige I det norroslashne stof fandtes eller rettere sagt aringbenbaredes en
guldgrube af helte- og konge sagn som kunne vise en national fortid fyldt med kulturelle
vaeligrdier Efterharingnden dannedes en kutyme hvor de nordiske sagn og derved ogsaring den
nordiske mytologi kunne bruges som kulisser for samtidens allegorier og den blev mere
politisk end romantisk10
9 Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Aage Henriksen S12 1975 Forlaget Fremad 10 Dansk litteraturhistorie 4 s309ff 1983 Gyldendal
11
32 Adam Oehlenschlaumlger som universalromantikkens digter
Adam Oehlenschlaumlger blev foslashdt 1779 og allerede i 1802 udkom hans foslashrste samling af
digte romancer og lyrisk drama hvor en gennemgaringende traringd er at afstaring fra den borgerlig
kultur og soslashge efter loslashsninger i naturen eller i en fjern fortid11 Foslashr det havde han vundet en
medalje paring universitetet for en afhandling om hvordan man kunne bruge den nordiske
mytologi som en digterisk kilde Adam Oehlenschlaumlger var sandsynligvis under indflydelse af
Johannes Ewald som var en generation aeligldre end Oehlenschlaumlger Ewald skrev bla
syngespillet Balders doslashd hvor det er kaeligrligheden som styrer gudernes skaeligbner12 Her kan vi
se at Adam Oehlenschlaumlger ikke har vaeligret saring fjernt fra Snorri Sturlusons ideacute om bevaring af
den nordiske mytologi Snorris formaringl var at bevare og berige digtersproget for sin samtid og
fremtid mens Adam Oehlenschlaumlgers formaringl var at bruge emnet som digterisk inspiration
Adam Oehlenschlaumlger kom som en hvirvelvind godt nok i koslashlvandet af Henrich Steffens
ind i de danske litteraeligre kredse Han var inspireret af Steffens forelaeligsninger om naturfilosofi
og han var ogsaring under indflydelse af andre kulturelle kredse som han deltog i af liv og sjaeligl
En af de kredse var Drejers klub hvor mange af datidens vigtigste aringndens maelignd var
medlemmer af Da Oehlenschlaumlger som ung mand kom med i klubben var der ved at dannes
en generationskloslashft hvor de aeligldre medlemmer som i deres tid havde vaeligret radikale nu var
blevet repraeligsentanter for nostalgi og den gamle oplysning De aeligldre medlemmer var blevet
en del af det politiske og kulturelle magtsystem og de yngre medlemmer ytrede deres oproslashr
mod de gamle ved at vaeligre ikke-politiske De udfoldede sig i stedet for paring omraringder som natur
og historie og saring paring hele universet som eacuten levende organisme og tillod sig at vise foslashlelser og
sanselighed i deres digtning13
321 Adam Oehlenschlaumlger og Guldhornene
Selve guldhornene hvis historie inspirerede Oehlenschlaumlger er et oldtidsfund som
man mener oprindelig stammer fra 400 eKr De blevsenere fundet i Jylland det ene i 1700 af
en kvinde som i oslashvrigt fik et skoslashrt af kongen i findeloslashn og det andet blev fundet i 1800-tallet
af en landmand Hornene havde begge to baringde romerske og nordiske motiver Motiverne paring
hornene er blevet fortolkede paring forskellig vis alt efter hvilket tidspunkt fortolkninger er sket
og af hvem Det er i hvert fald sikkert at de var oldtidsfund og med sine ca 7 kilo guld saring
blev de vaeligrdsat I en periode blev det foslashrste brugt som drikkehorn i kongehuset men senere
11 Dansk litteraturhistorie 4 s620ff 1983 Gyldendal 12 httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117) 13 Dansk litteraturhistorie 4 s610ff 1983 Gyldendal
12
hen blev de begge to opbevaret paring det Kongelige Kunstkammer som en del af Danmarks
nationale skatte Da skete det at en gemen tyv Niels Heidenreich fik dem stjaringlet 1802 og
omsmeltet hjemme i sit koslashkken og bla lavet om til smykker og efterligninger af indiske
moslashnter Dette vakte selvfoslashlgelig stor opmaeligrksomhed men det var Oehlenschlaumlgers digt
Guldhornene som har gjort deres historie udoslashdelig14
Oehlenschlaumlger skrev digtet Guldhornene i november 1802 da han var 23 aringr gammel
Det blev skrevet nogle maringneder efter at guldhornene var blevet stjaringlet og der siges at han har
skrevet det paring eacuten nat efter en 16 timers samtale med Steffens15 Digtet som er i klassisk stil
med enderim skoslashnt versene ikke er lige lange indeholder universalromatikkens ideacuteer og var
en skjult kritik af samtiden og hvor fortiden blev ophoslashjet
Oehlenschlaumlgers billedsprog i dette episke digt giver laeligseren en levende indsigt i
historiens fremadskridende ved sine visuelle billeder og ved at give naturen levende
egenskaber som var kendetegnende for romantikken
De to foslashrste vers giver laeligseren en opfattelse af uhygge og hvordan man soslashger eller
snarere famler i moslashrket diverse steder efter et bevis paring dengang rdquoHimlen var paa Jordenrdquo
Hvordan man soslashger efter fortidens vaeligrdier Andet vers slutter med at kalde til guderne rdquoGiv
et Glimt tilbagerdquo Giv os et bevis paring at disse vaeligrdier eksistererede
Digtets tredje og fjerde vers viser hvordan de gamle guder er en del af naturen
Naturen rdquobruser og suser sukker og lukkerrdquo mens guderne moslashdes og som orakel bestemmer
at de soslashgende mennesker skal faring deres soslashgen opfyldt Menneskene vil finde bevis fra oldtiden
men det vil forsvinde igen
I femte vers fortaeligller guderne at det skoslashnneste af alt en moslash vil finde skatten
Syvende vers beskriver det ophoslashjede moment hvor den forelskede moslash med rosenkinden og de
hvide haelignder fandt helligdommen dvs det foslashrste guldhorn
Det ottende vers beskriver hvordan menneskene i stedet for at se den aringndelige vaeligrdi
af guldhornet saring begyndte de at grave efter mere guld fordi de kun saring jordiske ting og der
skulle garing et aringrhundrede foslashr guderne forbarmede sig over menneskene og sendte dem det andet
guldhorn
Niende vers ligner tredje til femte vers paring den maringde at guderne vil sende menneskene
en ny guds gave eller gaven skulle vaeligre til de faring udvalgte som forstaringr helheden og
14 Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet 25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048 15 Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober 2017 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
13
guddommen i naturen Nu skulle det ikke vaeligre den uskyldige moslash men den staeligrke landmand
som dyrkede jorden som hans forfaeligdre havde gjort der skulle finde helligdommen
De naeligste vers glorificerer denne skat men samtidig advarer imod at stirre sig blind paring
guldet
Haeligdrer dem thi Skiebnen skalter
Snart maaskee de er forsvunden
Jesu Blod paa Herrens Alter
Fylde dem som Blod i Lunden
I verset oven for advarer Oehlenschlaumlger sin samtid mod at forsmaring Guldhornene De
skulle fyldes af offerblod paring lige fod med Jesusrsquo blod Her er der et noslashdraringb endda et varsel
vis Guldhornene som staringr for fortidens glorie og storhedstid den aeligrefrygt de har fortjent
ellers kan de forsvinde for evigt Men menneskene kunne ikke se det guddommelige og saring
kun paring de jordiske goder guldet og dets vaeligrdi og satte dem til skue
Det sidste vers minder om Ragnarok om hvordan himlen sortner og stormen brager og
helligdommen de gamle vaeligrdier forsvinder for evigt16
Det er menneskenes ufuldkommenhed og kortsynethed samt fokus paring de jordiske
goder som foraringrsager at disse symboler om guddommen forsvandt og mennesket forbliver i
moslashrke
Knud Wentzel laeliggger stor vaeliggt paring den rolle naturen spiller i digtet og det er jeg til dels
enig med ham i Wentzel skriver at rdquoHornet er tegnet paring naturens bevidsthed hvis vilje er at
blive aringbenbarrdquo17 En senere beskrivelse af hornene siger at de rdquobringer bud fra den aringndelige
oldtidstilstandrdquo18 Hvis denne naturbevidsthed skal sidestilles med den bevidsthed som findes
i kirkens sakramente saring er det mislykket fordi menneskene er for indskraelignkede og derfor
forsvinder guldhornene og det er slut med en droslashm om himmel paring jorden
Jeg mener at fokusset skal blive paring de vaeligrdier som oldtiden indebar og kun enkelte
udvalgte af Oehlenschlaumlgers generation havde det talent eller den evne at kunne se disse
16 Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk) Forfatter Oehlenschlaumlger Adam Titel GULDHORNENE af Digte 1803 Anvendt udgave Poetiske Skrifter I Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk) Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917) 17 Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider s 74 1990 Munksgaard 18 Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider s 77 1990 Munksgaard
14
vaeligrdier Skoslashnt Oehlenschlaumlger har vaeligret opslugt af romantikkens naturfilosofi hvor alt var eacuten
organisme saring mener jeg at hans formaringl med digtet var at ophaeligve de gamle vaeligrdier De staeligrke
naturskildringer i digtet bliver netop brugt for at understrege vigtigheden af budskabet fra
oldtiden og at give Oehlenschlaumlgers naturbevidsthed den samme status som kirkens
sakramente maring vaeligre at garing langt over stregen i Oehlenschlaumlgers tid
15
33 Nikolaj Frederik Severin Grundtvig og den nordiske mytologi
I Nordens Mytologi (1808) henviser Grundtvig til sig selv og Oehlenschlaumlger som
vaeligrende gennemtraeligngt af Odins aringnd og han mener derved at de to bruges som primaeligr kilde
til forstaringelse af Asa-laeligren19 saring man kan se at Grundtvig har haft tillid til sig selv i henseende
til fortolkningen af den nordiske mytologi
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) udviklede sig naturligvis og skiftede
perspektiv til Asa-laeligren og forholdet til den kristne religion i gennem hele sit liv skoslashnt det
mest var i hans unge aringr som fortvivlelsen genspejles i hans vaeligrker I en periode fra 1806
brugte han den nordiske mytologi som kilde og vaeligrktoslashj imod intetheden og dommedagen20
Hans vaeligrk Nordisk mytologi hvis beskedne fulde navn er Nordens Mytologi eller
Udblik over Eddalaeligren for dannede Maelignd der ei selv ere Mytologer (1808) er en blanding af
videnskabelig kildekritik digtsamling og drama21 En stor del af livet forsoslashgte Grundtvig at
finde en balance mellem den nordiske mytologi og kristendommen og i udgaven fra 1808
skelner han mellem tro og myter som han mener kan bruges til en bedre livsforstaringelse
Denne udgave er til dels et bestillingsarbejde fra Rasmus Nyerup Foruden at skrive
litteraeligre historievaeligrker saring var Nyerups bidrag til romantikken at oversaeligtte Snorres Edda
sammen med Rasmus Rask (1808)22
Det er Maskeradeballet i Dannemark -et Syn som jeg vil fokusere paring Der er
Grundtvigs foslashrste selvstaeligndige udgivelse (1808) i en alder af 25 aringr og ifoslashlge ham selv er den
skrevet i begyndelsen af 180823 Den indeholder en benharingrd kritik paring graelignsen til en
fordoslashmmelse af hans samtid Paring en maringde kan digtet siges at vaeligre hoslashjdepunktet for hans Asa-
rus hvor han et sted i digtet sidestiller Odin og Kristus Noget som maring vaeligre ret
graelignseoverskridende i Danmark i begyndelsen af 1800-tallet
Motivationen til dette teatralske digt er de nederlag som Danmark havde lidt overfor
England i 1807 Englaeligndernes bombardement af Koslashbenhavn og okkupation af Danmarks
flaringde i koslashlvandet gjorde ende paring Danmarks soslashterritoriums magt
Digtet er en opfordring som dets undertitel siger til hver aeliggte Nordbo og hver
Dannekvinde Faktisk er det et syn som starter med at han digteren har siddet og funderet
19 Ideacuteologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Aage Henrikssen 1975 Forlaget Fremad 20 Dansk litteraturhistorie 4 s 62ff 1983 Gyldendal 21 Dansk litteraturhistorie 4 s 68 1983 Gyldendal 22 Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575 23 Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus Universitet httpwwwxn--grundtvigsvrker-7lbdktekstvisning653001v00k0 (hentet 15112017)
16
over Danmarks skaeligbne Han soslashger til fortiden og starter med at gentage et vers direkte fra
Havamal som slutter med at alt kan forgaring doslash foruden dommen for hver en doslashd
I digtet fremstaringr Danmark som en gammel mand som er saringret og ved doslashdens doslashr Der
er enkelte mennesker i digtet der proslashver at minde paring Danmark og landets daringrlige situation
men maeligngden lytter ikke og fester videre Den gamle mand kommer stoslashttet af kronprinsen
Frederik 6 ind til denne galskabs fest Grunden til at det er Frederik den sjette som stoslashtter
Danmark er at paring det tidspunkt blev kronprinsen kritiseret for ikke at vaeligre til stede mens
angrebet stod paring men det er indlysende at Grundtvig opfatter kongen som eacuten der holder
Danmark sammen et ikon for Danmarks storhed og som kan redde Danmark hvis nationen
stoslashtter ham
Oldingen tiltaler folket og omtaler baringde deres forfald og udfordrer dem
rdquoHusk Du udsprang fra Nordens Kaeligmpeaeligtrdquo
Her henviser Grundtvig til at danskerne stammer fra skjoldunger Skjold var Odins soslashn ifoslashlge
prologus hos Snorri
Festen koslashrer videre og nogen raringber paring tysk at folk ikke skal tro paring dette vroslashvl Gud
kan ikke vaeligre vred paring de glade Det bliver oldingens og folkets endeligt fordi de
forlystelsessyge mennesker ikke aeligrer deres faeligdreland
Da fremtraeligder de gamle helte og det er baringde kristne og hedninge men de har ofret og
kaeligmpet for Danmark Hedningene kunne hoslashre det helt til Valhal da oldingen faldt og derfor
kommer de Regnar Lodbrok hedningenes repraeligsentant fortaeligller om sin doslashd og hans soslashnners
haeligvn for den Gunhild som er de kristnes repraeligsentant fortaeligller om massemordene paring
danskere i England og hvordan hende bror Svend tveskaeligg haeligvner dem Hun undlader at
fortaeliglle at foslashr det havde danskerne haeligrget England saring kongen blev noslashdt til at flygte
Hedninge og de kristne forenes og et ligbaringl vies med korset og Torshammer
Ved at ligestille Odin og Kristus og faktisk haeligvde at deres tvedeling er ophaeligvet
sandsynligvis fordi de kaeligmper for det samme maringl overstiger Grundtvig en linje som han
Hoslashje Odin Hvide Krist
Slettet ud er Eders Tvist
Begge Soslashnner af Alfader
Med vort Kors og med vort Svaeligrd
Vies Eder Baalet her
Begge elskte I vor Fader
17
godt nok traeligder tilbage over senere hen i sit forfatterskab I dette vers siger han at de er begge
soslashnner af Gud Det er ikke noget som en praeligst eller teolog kan tillade sig at paringstaring ikke
engang i et digt og det naeligrmer sig blasfemi at sige det Her bliver Grundtvig for vovet og
overskrider en graelignse som han senere bortforklarer i Kvaeligdlinger (1815) hvor han skriver at
digtet rdquoskiemmes af enkelte hedenske Vildtonerrdquo I Kvaeligdlinger omtaler han ogsaring at det ikke
var passende at plante blomster og liljer paring Vigrids mark Det var blomster som han havde
stjaringlet i Oehlenschlaumlgers have24 dvs han har vaeligret under indflydelse fra Oehlenschlaumlger med
hensyn til den frodige natur som menneskene var en del af ifoslashlge universalromantikken
Grundtvig soslashger hjaeliglp fra fortiden for at hjaeliglpe Danmark imod England og det er de
norroslashne helte og guder som han soslashger hjaeliglp fra foruden den kristne religion
Ifoslashlge Sune Auken saring er Maskeradeballet i Dannemark Grundtvigs foslashrste offentlige forsoslashg paring
at bruge fortiden til at tage stilling til hans samtid Auken doslashmmer Grundtvigs fremmaninger
som helt mislykkede og med Aukens ord rdquoSom politisk analyse er Maskeradeballet i
Dannemark selvfoslashlgelig mislykketrdquo Endvidere siger Auken at Danmark havde paring dette
tidspunkt ingen muligheder for at kaeligmpe imod England og store dele af teksten er derfor
forspildt Desuden er Grundtvigs opfordring til hans samtid om en forandret levevis ikke
saeligrlig original25
Det er en haringrd men retfaeligrdig kritik Digtet er ikke saeligrlig smukt det er grotesk og til
tider vulgaeligrt og man faringr den opfattelse at Grundtvig har vaeligret i en rus hvor han proslashver at
mane alle kraeligfter frem for at hjaeliglpe hans faeligdreland imod England Det mest interessante er at
Grundtvig sidestiller Odin og Kristus som broslashdre paring lige fod med hinanden godt nok noget
som han traeligkker tilbage i foslashromtalte Kvaeligdlinger
I denne periode som er begyndelsen af Grundtvigs Asa-rus skrev Grundtvig ogsaring
Koslashbenhavn da han ankom til Koslashbenhavn efter englaeligndernes bombardement af byen i 1807
Nogle af byens store kirker som foslashr i tiden var katolske er blevet ramt men han troslashster sig
med at han ikke er katolik Heldigvis bestaringr Trinitatis kirken og der paring loftet er de islandske
haringndskrifter bevaret I dette digt proslashver han at ophoslashje alt som har med treenighed at goslashre og
det kan vaeligre fx Asaodin Vile Ve og ogsaring Urd Skuld og Verande I Koslashbenhavn
sammenligner han Frej og Kristus Forskellen paring de to er at Kristus ikke har givet sit svaeligrd
24 Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12 25 Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig Maskeradeballet i Dannemark s 120 2005 Gyldendal
18
vaeligk ligesom Frej gjorde26 saring det maring vaeligre grunden til at asatroen tilintetgjordes men den
kristne religion vil bistaring menneskene og soslashrge for at verden ikke garingr under
26 Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig Mytologiske nydigtninger Anholtstoget og Saga s 198ff 2005 Gyldendal
19
34 Richard Wagners Nibelungens Ring
Soslashrensens vej til genfortaeligllingen af Ragnarok var ikke en pludselig indskydelse som
han fik Forlaget Centrum havde bedt han om at bearbejde teksten fra Snorre-Edda for boslashrn
og voksne Vejen der til var ikke lige og aringben men han fik arbejdet sig frem til den ved
laeligsning og bearbejdelse af bla Nietzsches tekster og ikke mindst tekster af Richard Wagner
samt Grundtvigs vaeligrk Nordens Mytologi Soslashrensen havde lagt maeligrke til Nietzsches
nedladende skildring af opfoslashrelsen af Ringen i Bayreuth 1876 rdquoO satire over menneskeheden
Da den nye myte skulle skabes i Bayreuth var folk naeligr ved at slaring hinanden ihjel fordi der
ikke var mad nok i det nye krybberumrdquo27 Soslashrensen var imidlertid ikke enig med Nietzsche og
han mente at Nibelungens Ring fortjente en stoslashrre respekt
Wagner fik ideacuteen til Ringen i revolutionsaringret 1848 og senere henviste han til folkenes
foraringr (citat VSs oversaeligttelse rdquoJeg selv jeg havde tror jeg ikke konciperet Ringen uden
denne bevaeliggelserdquo)28
Nytaelignkningen hos Wagner i Ringen er at han knytter Eddaens gudemyter sammen
med heltesagn om Sigfried (Sigurd) Det vigtigste er at han laeliggger maeligrke til hvordan guderne
bruger deres magt og at det i Eddaen foslashrer til ragnarok Wagner fokuserede paring at verden blev
ordnet af guderne med lov men freden som blev opbygget ved det er ikke bygget paring
forsoning men paring magt og list I starten var det Wagners mening at goslashre alle magthavere
overfloslashdige ved hjaeliglp af det staeligrke frie menneske dvs Sigfried men i Ringen er Sigfried ufri
og bliver manipuleret af andre Hans doslashd bliver til de manipulerende magthaveres
undergang29
Wagner er ofte blevet relateret til Nazismen men der var efter Soslashrensens opfattelse
nogle fordomme som skulle goslashres op En af Wagners mest beroslashmte skrifter men ifoslashlge
Soslashrensen den mindst interessante er Joslashdedommen i musikken (1851) Her associerer Wagner
joslashdedommen med pengevaeligldet og der er hvad der har vaeligret med til at saeligtte nazi-maeligrke paring
Wagner30
I begyndelsen var det Wagners mening at den frie staeligrke helt Sigfried skulle goslashre
alle magthavere overfloslashdige men det bliver anderledes i Ringen Sigfried bliver manipuleret
og hans doslashd foslashrer til at magthaverne ogsaring garingr under31 Nibelungenskatten var oprindelig
tilgaeligngelig for alle men guderne roslashvede skatten som gav dem magt men samtidig er det
27 Soslashrensens Wagner Forord Red Sylvester Roepstorff s 7 2005 Gyldendal 28 Soslashrensens Wagner Richard Wagner som revolutionaeligr kunstfilosof af Willy Soslashrensen s42 2005 Gyldendal 29 Soslashrensens Wagner Sigfrieds og gudernes doslashd ndash om Ragnarok af Willy Soslashrensen s106 2005 Gyldendal 30 Soslashrensens Wagner Richard Wagner som revolutionaeligr kunstfilosof af Willy Soslashrensen s 36 2005 Gyldendal 31 Soslashrensens Wagner Enquete Mit syn paring Ringen af Willy Soslashrensen s 43 2005 Gyldendal
20
deres syndefald starten til deres undergang Sigfried erobrer skatten men maring betale med sit
liv32
I 1848 satte Wagner Nibelungerne (guldminearbejderne) i perspbayrektiv til
kapitalismens industrislaver og det mente han stadigvaeligk efter et besoslashg i London 1874
rdquoAlberichs droslashm er garinget i opfyldelse her Nibelheim verdensherredoslashmme virksomhed
arbejde overalt dampens og taringgens trykrdquo33
341 Patrice Cheacutereaus iscenesaeligttelse af Nibelungens Ring
Franskmanden Patrice Cheacutereau iscenesatte Nibelungens Ring i Bayreuth i 1976 og i
begyndelsen vakte det stor opmaeligrksomhed og forargelse hos de konservative operaelskere
Premieren fik en hoslashjlydt modstand af tilskuerne en del af aktoslashrerne naeliggtede at fremstaring paring
scenen for at modtage bifaldet tilraringbene og publikum blev delt op i modstandere og bifaldere
og der opstod tumulter blandt dem efter forestillingen Cheacutereau moderniserede operaen ved at
give kulisserne en vigtig betydning og foslashre dem op til nutiden Rhinens bakker og dybder
hvor guldet fandtes blev i hans opsaeligttelse til et vandkraftvaeligrk som kan symbolisere nutidens
rov paring naturens kraeligfter Et vandkraftvaeligrk hvis energi bla bruges til industri kan ikke bygges
uden at ofre noget af naturen
Straks i begyndelsen af operaen var der erotiske scener som overgik alt hvad man
tidligere havde set paring en operascene Kostumerne var ogsaring moderniserede og aktoslashrerne kunne
garing rundt i smoking hvor fx guderne var kapitalismens inkarnation og nibelungerne gik i laser
som repraeligsentanter for arbejderklassen Cheacutereau fokuserede ogsaring tydeligt paring hvordan magt
kan foslashre til korruption34 Han arbejdede videre med Wagners ideacute om magtkampen og ved
hjaeliglp af kulisserne og kostumerne fremhaeligvede han paring den maringde vaeligrkets budskab
32 Soslashrensens Wagner To inspirationskilder af Willy Soslashrensen s 52ff 2005 Gyldendal 33 Soslashrensens Wagner Sigfrieds og gudernes doslashd ndash om Ragnarok af Willy Soslashrensen s108 2005 Gyldendal 34 httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
21
4 Ragnarok
Soslashrensens gendigtning og hans tilnaeligrmelse til den i Ragnarok var ikke en
tilfaeligldighed hvis der er noget som kan kaldes tilfaeligldighed i denne verden Han fik en
foresposlashrgsel fra foerlaget Centrum om han var parat til at genfortaeliglle den nordiske mytologi
for boslashrn og voksne Paring samme tidspunkt arbejdede han med Nibelungens Ring Wagners
vaeligrk fordi den skulle iscenesaeligttes hos den Jyske Opera og Soslashrensen blev bedt om at skrive
nogle programartikler i forbindelse med opsaeligtningen saring paring en maringde blev Ragnarok en
fortsaeligttelse af Soslashrensens arbejde med Ringen Bogen Ragnarok en gudefortaeliglling udkom i
1982 og vakte en vis modstand i grundtvigianske hoslashjskolekredse paring grund af Soslashrensens
tilgang til emnet Den grundtvigianske tilgang fremsatte kampen mellem aser og jaeligtter som
kamp mellem liv og doslashd med livet som vinder
I Soslashrensens Ragnarok fortolker han denne kamp som kampen mellem det gode og
onde og det er spaltningen i mellem det som iflg Finn Stefaacutensson35 foslashrer til verdens
undergang
I min redegoslashrelse og analyse af Ragnarok vil jeg proslashve at paringvise at det er magtkamp
eller eventuelt en paring forharingnd tabt kamp for at bevare magten som efterharingnden er blevet
degenereret som leder til verdens endeligt Jeg har valgt at redegoslashre for handlingen i
Ragnarok og samtidig analysere den i samme afsnit fordi jeg mener at der er en tidslinje i
den og der ligger skjulte antydninger i den som bedre kan forstarings hvis man ser paring historien i
Ragnarok kronologisk og i sin helhed Foslashr analysen af Ragnarok kommer der et afsnit hvor
Soslashrensen saeligttes i litteraturhistorisk kontekst og jeg henviser til litteratur om Soslashrensen hvor
der er reflekteret over det sprog og den stil som kendetegner Soslashrensens fiktive vaeligrker Der
kommer ogsaring henvisninger til Soslashrensens filosofiske tilgang til menneskets spaltning og hans
ideacute om at hvis noget ikke kan blive helt komme i balance saring tilintetgoslashres det
41 Villy Soslashrensen i litteraturhistorisk kontekst
I efterkrigsaringrene forandredes samfundet hastigt og modernismen holdt indtog
rdquoFremmedgoslashrelse blev en ofte anvendt samlebetegnelse for oplevelsen af en splittet
tilstedevaeligrelse i samfundetrdquo36 Der opstod et forandret livssyn som ligeledes influerede paring
den rolle litteraturen og digteren havde I 1959 i tidsskriften Vindrosen som Villy Soslashrensen
35 Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 36 Dansk litteraturhistorie 8 Velfaeligrdsstat og kulturkritik 1945-80 Red Michael Bruun Andersen ofl S 17 1985 Gyldendal
22
var redaktoslashr af sammen med Klaus Rifbjerg kritiserede Torben Brostroslashm Heretica
generationen og den blev beskyldt for at vaeligre provinsiel og degenereret Brostroslashms definition
af modernismen var at man skulle bruge den moderne psykologi erkende det nye
verdensbillede og de menneskelige konsekvenser den havde37 Verdensbilledet var ikke helt
laeligngere eller en enkel sammensaeligtning men inddelt i mange lag og brudstykker som medfoslashrte
at mennesket foslashlte sig fremmedgjort og ikke en del af et stoslashrre kosmisk sammenhaeligng
412 Soslashrensens ideacuteer om spaltning
Villy Soslashrensen havde den ideacute ligesom nogle af hans forgaeligngere at det fortraeligngte
vendte tilbage i daeligmonisk form og den var essentiel for hans opfattelse af kunstens rolle Han
henviste bla til Skyggen af H C Andersen som symbol paring hvordan det fortraeligngte kan tage
overharingnd og rive sig loslashs Skyggen kunne lure andre menneskers skyggesider se ind i deres
sjaeligl og til sidst destruerede den sin ejer mennesket og kom til at herske over verden ved at
gifte sig med prinsessen38
Spaltningen var hos Soslashrensen helt central baringde psykologisk og historisk og
spaltningen opstaringr efter efter hans mening efter faldet og hvis den ikke bliver set i oslashjnene saring
korrumperer den baringde samfund og individ
rdquoAngsten for den absolutte undergang bliver angst for overgangen fra eacuten tilstand til
en anden Denne overgang kaldte kristendommen for syndefaldetrdquo39 Syndefaldet forkortede
Soslashrensens til faldet som var aringrsag til spaltning og fortraeligngning Den eneste maringde at
overvinde spaltningen paring er at se paring den som to sider af samme sag Her kommer kunsten som
et helende plaster paring den tilsyneladende spaltning40
Naringr Soslashrensen omtalte sit forfatterskab saring var det hverken udelukkende for sig selv
eller for at forandre verden at han skrev sine vaeligrker Som han siger selv rdquoHvorfor skrev jeg
For at faring noget frem for at goslashre noget klarere ndash for mig selv og helst ogsaring for andrerdquo41
Soslashrensen ville bruge sine vaeligrker til at klargoslashre skjulte tilboslashjeligheder og samtidig finde det
som menneskene har til faeliglles
37 Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396 38 Soslashrensen Villy Digtere og daeligmoner s 15 ff 39 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 183 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 40 Dansk litteraturhistorie 8 s 225ff 1985 Gyldendal 41 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 140 2000 Gyldendal
23
Med sine vaeligrker fik Soslashrensen stor indflydelse paring sin samtid i Danmark i de litteraeligre
kredse Hans forfatterskab indeholdt kunst filosofi og samfundskritik og det forefindes
omtrent i denne raeligkkefoslashlge
Soslashrensen gik ud fra at mennesket var splittet og fremmed over for sig selv Han soslashgte
inspiration og bekraeligftelse hos forfattere filosoffer og psykologer og blev et markant led i
Danmark i forandringen af taelignkemaringder inden for litteratur fra eksistentialismen og over til
modernismen42 Soslashrensen fortolker nogle af Kierkegaards ord som bdquoden splittelse i barnets
foslashlelsesliv der gjorde det vanskeligt for den voksne at bevare en levende forbindelse med
detrdquo43 Muligheden for at vaeligre sig selv kan vise sig i angsten for at tage ansvar for sit eget liv
Soslashrensen saring paring kunsten som en udvej for at danne en selvstaeligndig personlighed men denne
vej maringtte garing igennem angsten og kunne komme til udtryk i symbolikken De symboliserede
psykiske kraeligfter viste sig som daeligmoniske bdquo-som fremmed ufortolkelig magtrdquo44
bdquoEngang var alt i orden nu er intet som det sig hoslashr og boslashr Dengang blev filosofferne
universalister nu bliver de undertiden nihilisterrdquo45
Dette var et udgangspunkt hos Soslashrensen hvor hans noveller drejer sig om naringr
opfattelsen af tilvaeligrelsen bryder sammen Det sker tit ved overgangen hos unge mennesker
naringr de er paring vej ud i livet men ogsaring ved omvaeligltninger i samfundet Mennesket mister
fodfaeligste og der lukkes op for nye foslashlelser som kan vaeligre en yderst positiv ting hvis de ikke
fortraelignges I hans novellesamlinger Saeligre historier (1953) og Ufarlige historier (1955) er det
et aringbenlyst gennemgaringende tema menneskets splittelse hvor den ene halvdel proslashver paring at
fortraelignge den anden halvdel
Med disse novellesamlinger blev Soslashrensen en banebryder for den fantastiske absurde
fortaeligllemaringde som slog igennem omkring 1960 Han brugte gamle genrer som fx folkeeventyr
legender og myter og fremstillede dem paring en ny og anderledes maringde med symbolik og et
tvetydigt men paring samme tid enkelt sprog46 En af de myter som han fortolkede var den
nordiske mytologi Han gendigtede den i 1982 og den er kendt under navnet Ragnarok ndashen
gudefortaeliglling Efter det naeligste afsnit kommer der en gennemgang og analyse af denne
historie
42 Litteraturharingndbogen s 501 Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal 43 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 11 2000 Gyldendal 44 Dansk litteraturhistorie 8 s 214 1985 Gyldendal 45 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 46 Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl s 501ff 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
24
Foslashrst kommer imidlertid et uddrag af hvad nogle kendte litteraturkritikere har skrevet
om Villy Soslashrensen Det goslashr jeg for at vise at Soslashrensens vaeligrker var aktuelle i den tid som de
udkom i men de er stadig lige saring aktuelle i dag aringrtier efter de blev skrevet
413 Udvalg af litteraeligr og filosofisk kritik af Villy Soslashrensen fra 1967-2006
Jeg har valgt at vise tre forskellige kritikeres holdning til Soslashrensens forfatterskab Den
aeligldste er fra 1967 hvor kritikeren fokuserer paring Soslashrensens sprog og stil og spaltningen i hans
novellesamlinger mens de to andre er fra det 20 aringrhundrede
Thomas Bredsdorff Saeligre fortaeligllere
Thomas Bredsdorff fokuserer paring Soslashrensens sprog i sin bog Saeligre fortaeligllere Ifoslashlge ham
saring er et af Soslashrensens kendetegn humoren i hans fortaeligllinger Det goslashr han ved at genoplive
doslashde metaforer som fx i Soldatens juleaften hvor soldaten ser himmelfalden ud han var jo paring
vej til Jorden i en faldskaeligrm
Novellen Hjemvejen handler om rdquosyndefaldetrdquo naringr seksualdriften bliver aktiv hos et
par drenge Soslashrensens sprog er billedrigt og tvetydigt som fx naringr han beskriver en samtale
mellem et par af personerne Rudi og Per
rdquo-Har du noget i pungen spurgte Rudi uhyggeligt
-Jeg har slet ikke pung
Rudi lo og foslashlte efter alle vegne ogsaring der hvor han allernoslashdigst ville befoslashles og hvor han dog
ikke kunne have pengerdquo Laeligseren opfatter dobbeltspillet med ordet pung som baringde kan
bevare penge og ogsaring testikler
rdquoDet er filosofiens opgave at skelne mellem begreberne men deri bunder ogsaring deres
begraelignsning Det er digtningens styrke at den kan vise hvor naeligrt forbundne de er hvor
uadskillige de stoslashrste modsaeligtninger er til stede i menneskerrdquo47
Her henviser Bredsdorff til legenderne i Saeligre historier hvor Soslashrensen naringr at fremtrylle
disse modsaeligtninger med sit sprog og stil
Bredsdorff omtaler ogsaring splittelsen hos Soslashrensen hvor mennesket hverken er godt eller
ondt men har to viljer Splittelsen kan vaeligre paring det psykologisk plan og det er tydeligst i
47 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 26
Gyldendals Ugleboslashger
25
Soslashrensens foslashrste noveller legender i Saeligre historier (1953) Splittelsen som foregaringr i en
politisk-social virkelighed mener Bredsdorff bedst kan ses i Formynderfortaeligllinger (1964) 48
Bredsdorff beskriver lighedspunkter mellem stilen hos Soslashrensen og stilen i H C
Andersens eventyr I en typisk periode sidestilles hovedsaeligtningerne de er asyndetiske men
de underordnede saeligtninger og bindeord udtrykker det logiske forhold mellem dem49 Hans
sprog indeholder eventyrlogik som fx i Koncerten hvor alle maringtte spidse oslashren men boslashrnenes
oslashren indeholdt mest brusk og mindst kalk og var derfor bevaeliggeligst og var derfor gode til
spidsning50
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk
I sin bog Det etiske kunstvaeligrk omtaler Stoslashvring Soslashrensens forfatterskab som vaeligrende
foslashrst og fremmest kendetegnet ved en konsekvens og en kontinuitet51
Det er i overensstemmelse med Soslashrensens egne ord
Jeg mente at kunne konstatere at forfatteres hovedinteresse i deres livs loslashb bevaeligger sig fra de
individuelle over de sociale til de rdquoevigerdquo problemer (i en slags overensstemmelse med de
kierkegaardske stadier)hellip52
Stoslashvring henviser ogsaring til bogen Digtere og daeligmoner og problemkomplekset rdquofaldetrdquo
et ord som har flere konnotationer og som kan baringde staring for en personlig spaltning mellem
foslashlelse og intellekt og et socialt vaeligrdisammenbrud
Stoslashvring henviser ogsaring til Soslashrensens ord i Talt en interviewbog som blev udgivet efter
Soslashrensens doslashd hvor Soslashrensen siger om Digtere og daeligmoner at den blev skrevet efter at han
havde skrevet fiktive tekster rdquoJeg opdagede at det netop ikke var noget man fandt paring men
noget der var og som man skulle finde fremrdquo (Talt s 84)rdquo53 Dvs at den kunstneriske
fantasi er bundet til arketypiske figurer faeligllesmenneskelige grundoplevelser
Stoslashvring citerer Soslashrensens ord fra Digtere og daeligmoner fordi Stoslashvring mener at det
48 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 49 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 38 Gyldendals Ugleboslashger 50 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 51 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 13 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 52 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 145 2000 Gyldendal 53 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 23 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
26
rdquo er vigtigt fordi det bestemmer den litteraeligre modernismens almene karakter der er
blevet vedtagen norm i Danmark ogsaring gennem Torben Brostroslashms kritiske virkerdquo54
Citatstedet er
rdquoHer er det paring sin plads at minde om den rdquonihilistiskerdquo oplevelse af spaltning og
sammenbrud som blev beskrevet af de betydeligste moderne digtere og som hos dem blev
epokegoslashrende fordi den individuelle fortolknings sammenbrud medfoslashrte erkendelsen af den
gamle epokes sammenbrudrdquo55
Stoslashvring citerer ogsaring Soslashrensen fra Hverken-eller
rdquoHvad der fuldbyrdes i det enkelte menneskes foslashlsomme overgangstid har sin analogi
i de kritiske overgangstider i historienrdquo56 Stoslashvring har dette citat med for at paringvise at
Soslashrensen optraeligder flere steder med analogier mellem kritiske menneskealdre og historiske
overgangs aldre hvor der er skel mellem intellekt og foslashlelse og mellem foslashr og nu Det mener
Stoslashvring er et vidnesbyrd om at Soslashrensens inspiration stammer fra C G Jungs
dybdepsykologi som netop koncentrerede sig om de arketypiske moslashnstre57
Jon Helt Haarder
Jon Helt Haarder omtaler tidsskriftet Vindrosen hvor Soslashrensen var redaktoslashr sammen
med Klaus Rifbjerg som platform for den danske modernisme i tresserne Senere hen vakte
bogen Oproslashr fra midten58 oproslashr baringde paring hoslashjre- og venstrefloslashjen og Soslashrensens gendigtning af
Ragnarok skabte uro i hoslashjskolekredse Det som kendetegner Soslashrensen er at til trods for at han
omhandler store emner saring formaringr han at goslashre det paring en maringde at man ikke behoslashver at vaeligre
ekspert for at forstaring ham Dobbeltheden er tydelig i Soslashrensens historiers sprog Sproget er en
blanding af boslashrns talesprog men ogsaring leg med ord og vendinger og doslashde metaforer og
Soslashrensens sprog forbindes ofte med H C Andersens sprog og stil Ifoslashlge Haarder er det
karakteristisk for forfatterskabet at det individuelle og sociale ikke kan isoleres fra hinanden
Novellen Silvanus af Nazareth fra Saeligre historier handler om hvordan det onde opstaringr ved at
udgraelignse det onde i stedet for at forsones med det og det drejer sig i politik om at forlige
54 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 48 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 55 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 139ff 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 56 Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger s 206 1963 4 oplag 1963 Gyldendal 57 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 49 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 58 Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
27
ekstremerne Paring samme tid som Soslashrensens filosofi er forsonende saring er splittelsen et
gennemgaringende tema Villy Soslashrensen var optaget af overgangssituationerne og rdquoFaldetrdquo som
ikke kan goslashres om Man skal om bedst muligt leve med splittelsen og indrette samfundet
saringdan at den enkelte har bedst mulige vilkaringr for at klare denne opgave Kunstens rolle er at
fortolke virkeligheden og Haarder henviser til Villy Soslashrensens ord Den moderne kunst er den
enkeltes og faeligllesskabets skyggeside og hvis den fortraelignges garingr det ud over samfundets indre
balance
Kunsten er disharmonisk men ved at erkende disharmonien kan det moderne
menneske komme naeligrmere det gode sande og skoslashnne59
Digtning og filosofi ses som to sider af samme sag digteren og filosoffen som to sider
af samme person og paring en maringde kan Villy Soslashrensen ses som en spaltet person filosof og
digter Haarder mener at spaltningerne i Soslashrensens historier hverken heles eller smelter
sammen men bliver ved med at forgrene sig Haarder kritiserer ogsaring
modernismekonstruktionen og mener at det er meget svaeligrt at placere Soslashrensen
litteraturhistorisk og han kan heller ikke placeres som kulturradikal som
modernismekonstruktionen vil goslashre60
Paring den ene side er der Oproslashr fra midten som beskrev den moderne Utopia hvor der
blev taget tillid til individet i et menneskeligt samfund som var baringde i oslashkonomisk og
oslashkologisk balance og magten var fordelt Paring den anden side er der Ragnarok inspireret af det
angstfyldte storpolitiske klima og Ragnarok ender med Ragnarok og verden genopstaringr
ikke61
59 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag 60 Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018) 61 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
28
42 Analyse af Ragnarok
Denne del indeholder en analyserende gennemgang af Ragnarok hvor jeg har valgt at
have analysen kronologisk fordi jeg mener at ved det kan man bedre laeliggge maeligrke til hvordan
handlingsforloslashbet peger i en bestemt retning mod selveste Ragnarok Jeg har valgt i dette
afsnit at henvise til sider i Ragnarok ved at saeligtte i parentes Soslashrensens efternavn aringrstallet
1983 som viser til den udgave af Ragnarok som er min kilde kolon og til sidst sidetal
Det foslashrste afsnit Guder og jaeligtter starter med en typisk eventyrindgang Der var
engang en verdenhellip Her beskrives verdens sammensaeligtning men verdensbilledet er
forskelligt det kommer an paring fra hvilken synsvinkel du ser det Aserne paringstod at de havde
vaeligret der helt fra begyndelsen og at det var dem som havde skabt verden og menneskene
med Ved det lille ord paringstod sarings der tvivl om at det er rigtigt og tvivlen bliver endnu stoslashrre
fordi ingen mennesker kan huske det saring de maring bare tro paring hvad aserne siger for aserne var
dem overlegne Der er ogsaring det lille indskudsord ja foran paringstanden om at aserne havde skabt
verden og det giver teksten karakter af en mundret fortaeligllemaringde ligesom i H C Andersens
eventyr
Den tredje type af vaeligsener var jaeligtter og de rdquoparingstod at de havde vaeligret der foslashr aserne
ja at hele verden oprindelig var deres og aserne havde taget den fra dem og lavet den omrdquo
(Soslashrensen 1983 7)
I dette afsnit faringr laeligseren ridset konturerne op til hvad der faktisk ender med Ragnarok
men det kan man ikke vide foslashr historien er blevet gennemlaeligst Men alle elementerne er der
Vi ser uenighed om hvem der kom foslashrst og ikke mindst de forskellige vilkaringr hos jaeligtter og
aser Paring den ene side saring levede aserne et evigt liv hvor de var godt fodret af menneskenes
ofringer og de kunne kun doslash i kamp Paring den anden side var der jaeligtterne som levede af den
vilde natur De kunne blive gamle og doslash men de kunne ogsaring foslashde boslashrn og var faktisk blevet
saring mange at de traeligngte til mere jord Paring den anden side igen saring var aserne blevet golde og
formerede sig ikke
Her ser vi et verdenssystem hvor der er splittelse mellem aser og jaeligtter og ubalance i
verdens goder Aserne sidder paring magten i kraft af deres kloghed og ved hjaeliglp af nogle varingben
med overnaturlige egenskaber Et spyd som hed Gungner og gik igennem alt det som det
ramte et svaeligrd Skraeligp som kunne svinge af sig selv og til sidst en hammer Mjoslashlner som
altid ramte og vendte tilbage til asen som kastede den To af disse varingben taber guderne selvom
de fik Mjoslashlner tilbage ved snuhed og vold og selvom laeligseren eventuelt ikke synes det goslashr saring
meget at et par varingben bliver vaeligk saring kommer det til at spille en stor rolle i verdens undergang
29
Denne splittelse er opstaringet foslashr rdquohistoriskrdquo tid og laeligseren kan ikke tage stilling fordi
han ikke ved hvem kom foslashrst Det kan ogsaring godt vaeligre at de er opstaringet paring samme tid men pga
forskelligheden mellem dem saring har guderne taget magten og de beholder den ved hjaeliglp af
deres overlegenhed De forsoslashger ikke at dele goderne med jaeligtterne men denne skaeligve
magtbalance bliver vedligeholdt med en slags fredspagt
I afsnittet er der flere henvendelser til at aserne muligvis var bange for at tabe magten
Der bliver naeligvnt at en mulig grund til at aserne ikke fik boslashrn var at de hoslashjeste af guderne var
bange for at miste magten hvis der kom nye guder Afsnittet slutter med at fortaeliglle om at
guderne spekulerede over at danne en menneskehaeligr for at bruge alle de varingben som var blevet
lavet af dvaeligrge i deres tjeneste Da det kun var jaeligtter som de kunne slarings med er det
underliggende at paring et tidspunkt bliver der kamp mellem jaeligtter og guder
Hvorfor indleder aserne sig paring en kamp Det var den eneste maringde for dem at doslash paring saring
de burde proslashve paring at bevare freden og garing paring kompromis med jaeligtterne og holde de aftaler som
de havde lavet med dem Hypotesen er at det er magten som de eller i hvert fald
krigsguderne er bange for at miste og de vil hellere doslash end at tabe den
I det andet afsnit Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder ses at der var noget lusket ved
Odin Naringr han rejste til Midgaringrd gjorde han det ofte i en forklaeligdning hvor han skjulte sit
manglende oslashje med en klaphat Her skinner Soslashrensens ordspil igennem fordi hvordan kan
man skjule det som ikke er der Klaphat kan ogsaring have en overfoslashrt betydning et fjols Ifoslashlge
Soslashrensen var Odin ikke til at genkende i den forklaeligdning men mon han ikke var den eneste
som gik saringdan klaeligdt i Midgaringrd og saring ud som en idiot (Soslashrensen 1983 11) Odin havde ogsaring
spioner ravnene Hugin og Munin som floslashj af sted om morgenen og hviskede deres
oplysninger i hans oslashre om aftenen Odin fremstaringr som eacuten som ikke stoler paring nogen hverken
fjenden eller dem som burde vaeligre paring hans side og han ligger hele tiden paring lur
Loke og Odin er vigtige aktoslashrer i magtspillet som foregik mellem jaeligtter og aser Ifoslashlge
den nordiske mytologi var Odin den mest magtfulde gud men i Soslashrensens fremstilling
begynder man at betvivle det Han vidste alting fordi han havde drukket af Mimers broslashnd og
han kunne forudse hvad der ville ske og derfor forebygge Ragnarok men det goslashr han alligevel
ikke og eventuel forklaring til det kommer senere i historien
Odin kunne bestemme meget og havde altid det sidste ord skoslashnt han havde nogle
faeligllesmoslashder med de andre guder for at lytte til dem men hvilke afslutninger blev taget var
helt afhaeligngigt af Odin En af de regler som han havde sat var at de som faldt i krig skulle
komme op til Valhal hvor de kunne blive ved med at slarings og draeligbe hinanden (Soslashrensen 1983
15) Det gjorde det attraktivt for rigtige maelignd at garing i krig fordi hvis man doslashde af sygdom saring
30
endte man hos Hel som var et forfaeligrdeligt sted at vaeligre doslashd i Det var ikke godt at ligestille
alle ved doslashden fordi som Tyr sagde saring styrkede det kampmoralen blandt de levende
mennesker hvis de vidste at noget godt var i vente ved at doslash i kamp Godt nok blev der lavet
en pagt om at halvdelen af dem som faldt i krig skulle komme til Freja i Folkvang og da hun
var kaeligrlighedsgudinde kunne det ikke vaeligre saring slemt
Naringr Loke praeligsenteres i Ragnarok (Soslashrensen 1983 14) saring kan der siges at han er en
baringde-og person det vil sige at oprindeligt er han jaeligtte som er kommet over til guderne og er
naeligsten blevet som eacuten af dem Han er smart og intrigant han blandes hele tiden ind i historiens
handling som igangsaeligtter eacuten som volder problemer og paring samme tid reder han traringdene ud og
redder guderne fra deres knibe Senere i den samme paragraf saring bliver Loke omtalt som en
halv jaeligtte og at muligvis kan det vaeligre grunden til at han ikke synes han er accepteret af
guderne Lokes rolle er uklar mens de andre guder har hver deres forudbestemte faste
position og funktion Odins soslashnner Tyr og Tor er krigsguder Brage er digternes gud Balder
er retsguden og Hoslashder den blinde gud er intet
Er Loke en jaeligtte en halvjaeligtte eller simpelthen eacuten som har konverteret til guderne
eller muligvis det hele paring en gang Det er ikke tydeligt og det er gennemgaringende i historien at
laeligseren aldrig ved hvilken side han staringr paring eller om han staringr paring nogens side Han er muligvis
en dobbeltagent x-faktoren i historien som alligevel er noslashdvendig ellers var der ikke nogen
historie
Allerede i slutningen af andet kapitel Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder i Ragnarok
paringpeger Loke at Odin idet han er alvidende veacuted at alle disse menneskelige krigere er
noslashdvendige for at forhindre gudernes undergang (Soslashrensen 1983 19) Men det goslashr Loke
aringbenbart ogsaring Han er ligesom Odins skyggeside fordi han veacuted ligesom Odin at der kommer
til at blive krig mellem de to magter jaeligtterne og guderne Loke kan ogsaring ses senere i historien
som Balders moralske samvittighed naringr han ivrer ham til at detronisere Odin for at undgaring
Ragnarok Balder som fremstaringr som en maeliggler i historien goslashr sig lidt efter lidt klart at der
kommer til at blive en kamp som muligvis kan foslashre til gudernes undergang eller Ragnarok
som er et tabu ord hos guderne Det som truer dem taler de ikke om men de fortraelignger det
Der er uenighed mellem guderne skoslashnt de har hver deres felt til at tage vare paring og
uenigheden bliver klarere naringr Ragnarok naeligrmer sig Freja kaeligrlighedsgudinden synes det er
uretfaeligrdigt at kun dem som doslashde under kamp kom til Valhal Vi ser ogsaring splid mellem
aeliggtepar hvor fx Sif Tors kone bare skulle holde sin mund fordi Tor altid kom til at
overdoslashve hendes ord ved at raringbe hoslashjere Det samme gaeliglder Frigg Odins kone hvis stemme
Odin proslashver ikke at overdoslashve men han overhoslashrer den
31
I tredje afsnit Ydun og hendes aeligbler ser man Odins snedighed dengang han lod taelignde
et baringl da Loke kom flyvende til Asgaringrd som falk og med Ydun som noslashd og jaeligtten Tjasse som
kaeligmpefugl paring jagt efter dem Dengang blev jaeligtten draeligbt inden for Asgaringrds vaeliggge og det er
et brud paring pagten mellem jaeligtter og aser om ikke at draeligbe hinanden Det er selvfoslashlgelig Loke
som saeligtter forloslashbet af sted ved at narre Ydun ud i skoven med sig og hun bliver kidnappet af
en kaeligmpefugl Om det er noget som Loke har bestemt i samraringd med jaeligtterne ved man ikke
det soslashrger Soslashrensens tvetydige sprog for Loke antyder at han har fundet aeligbler ude i skoven
som muligvis var bedre end Yduns aeligbler Og han bruger R-ordet Ragnarok for at faring Ydun
med sig op paring vingerne for at finde ud af om aeligblerne som han siger at han fandt er lige saring
magiske som Yduns aeligbler og det ville blive katastrofalt hvis de faldt i jaeligtternes haelignder Ude
i skoven taelignker Ydun om Loke havde narret hende eller havde han muligvis ikke behov for
aeligbler for at holde sig ung og smuk
Det ender med at Tjasse bortfoslashrer Ydun og Loke maring af sted for at hente hende tilbage
Yduns aeligbler som holder guderne unge og friske var ikke tilgaeligngelige mens Ydun var vaeligk
og de er alle blevet gamle undtagen Loke Da Loke bliver sendt afsted for at redde Ydun
tilbage siger han at det ville blive gudernes undergang hvis de ikke vendte tilbage Endnu en
gang tvetydigheden hvor guderne og laeligseren ved ikke om det er gudernes undergang hvis
Ydun ikke vender tilbage eller om det er gudernes undergang hvis Loke ikke vender tilbage
eller den tredje mulighed hvis de begge to bliver vaeligk for altid Det er ogsaring Loke som
opfinder den selskabsleg at Skade Tjasses datter kan vaeliglge sig en mage ud fra gudernes
taeliger Det goslashr hun som kompensation for drabet af hendes fader og gudernes brud paring aftalen
mellem guder og jaeligtter Hun havde oslashje for Balder som var den skoslashnneste men det blev
Njords storetaring som hun fik fat i Njord kom aldrig til Udgaringrd og Skade kom ikke rigtigt til at
trives i Asgaringrd men de moslashdtes til fester Skoslashnt Soslashrensen ikke naeligvner det saring kunne man
fundere over hvad der var sket hvis Balder og Skade var blevet gift og han muligvis taget over
til Udgaringrd Eller de havde haft et forhold hvor de boede hver sit sted men alligevel var
forenede i aeliggteskabet og fik boslashrn sammen Det kunne have aeligndret meget paring balancen mellem
jaeligtter og guder og eventuelt forandret det som ser ud til at vaeligre en uundgaringelig vej til
Ragnarok
I fjerde afsnit Ulven og ormen var fenrisulven og midgaringrdsormen pludselig dukket op
i Asgaringrd og guderne vidste ikke rigtig hvad de skulle stille op med dem Odin kom ned fra
Lidskjalv og talte som et orakel ndashMoslashder du ondt saring maeligrk det som ondt Giv ej dine fjender
fred (Soslashrensen 1983 33) Dette opfattede aserne paring forskellig vis og nogle mente at ormen
og ulven kunne bruges i kamp mod fjenden mens andre mente at de var onde Det endte med
32
at de opfostrede dem i Asgaringrd i stedet for at aflive dem og det blev endnu en brosten paring deres
vej til Ragnarok Hvis Odin vidste alt saring burde han have givet klar besked og sagt til de andre
aser at de skulle draeligbe disse udyr men hans dunkle udsagn er endnu et bevis paring hans
manglende vilje til at foregribe begivenhedernes gang Loke giver Tor gode fornuftige raringd
om at det ikke var muligt at knuse ormen med Mjoslashlner og hammeren kunne sidde fast i
ormen som den gjorde saring senere hen da Tor tog med Hym til soslashs for at fange ormen og draeligbe
den eacuten gang for alle Lokes loslashsning paring hvordan de kunne komme af med ormen var at drukne
den men den loslashsning viste sig senere hen ikke at vaeligre saring god fordi ormen blev ved med at
vokse og snoede sig omkring Midgaringrd og ender med at sluge Gungner og Odin ned i
Ragnarok Var det noget som Loke vidste paring forharingnd Det kan man ikke vide fordi han gav
sig ikke ud for at vide alting ligesom Odin og der er ikke rigtig muligt at finde ud af hvilken
side han er paring om han er paring nogens side eller han er som katten kun sin egen herre
I femte afsnit Kaeligmpemuren saring ville Odin sikre Asgaringrd bedre ved at bygge en
kaeligmpemur omkring den En jaeligtte Hrungner som drak sig fuld i Asgaringrd pralede af at han
ville draeligbe alle guder og jaeligvne Asgaringrd med jorden kun Freja ville han tage med sig Odin saring
nu en grund til en oprustning eller i hvert fald skulle guderne isolere sig fra de farlige Det var
efter hans opfattelse blevet farligt for kaeligrlighedsgudinden Freja at tage til Midgaringrd Det var
hende som spredte kaeligrlighed mellem mennesker og det var noslashdvendigt at sikre Asgaringrd mod
invasion af jaeligtter Tilfaeligldigvis kom der en bygherre i en menneskeskikkelse forbi som tilboslashd
at bygge en kaeligmpemur paring et aringr hvis han fik Freja som beloslashnning og sol og maringne som bonus
Det er Loke som griber ind her og gambler med Freja Ifoslashlge det som han siger saring skulle
betingelserne kun vaeligre akkurat saring strenge at det ikke kunne vaeligre muligt for bygherren at
opfylde dem Guderne gik ind paring den aftale mens Odin tav (Soslashrensen 1983 41) Balder saring
meget hurtigt at dette kunne ende galt og han proslashvede paring at faring de andre til at bryde aftalen i
tide Det er Balder som er den fornuftige han kan ikke se ind i fremtiden ligesom Odin men
han kan bruge sin sunde fornuft til at raeligsonnere for sine meninger Men de andre guder mente
ikke at et almindeligt menneske kunne bygge muren paring et aringr saring de lyttede ikke til Balder Da
aserne senere hen fandt ud af at bygherren godt kunne staring ved sin del af aftalen fik de Loke til
at redde dem saring han ikke kunne lave muren faeligrdig men de gav ogsaring Loke skylden for denne
aftale med bygherren Bygherren blev saring vred at han kastede store sten efter aserne og de saring
at han var en jaeligtte og Tor draeligbte ham med sin hammer Her overtraeligder guderne igenpagten
med jaeligtterne ved at draeligbe eacuten af dem endda indenfor Asgaringrds mure (Soslashrensen 1983 43)
Her kan man sidestille bygningen af muren med oprustningen i efterkrigsaringrene og
hvordan det som blev set paring som fare og angsten for de andre eskalerede Skellet blev
33
skarpere og ingen forsoning var i sigte Der er klare modsaeligtninger det er dem og os og
vesten skulle bare beskytte sig mod kommunismen og dens onde Paring samme tidspunkt var der
opgang i industrien og i tresserne kom der flere tusinde muslimske gaeligstearbejdere til
Danmark og Vesteuropa for at arbejde paring fabrikker og i andre lavtloslashnnede stillinger men de
integreredes ikke Nu var det ikke saringdan at de blev draeligbt da der ikke var mere behov for dem
I bla Danmark er der stadigvaeligk en kloslashft mellem mange af anden- og
tredjegenerationsindvandrere og nye muslimske immigranter og flygtninge paring den ene side
og etniske danskere paring den anden side Det som vi ikke kender er vi bange for og vi foslashler at
vi maring beskytte os imod det Det er et velkendt mantra som er lige saring aktuelt i dag som
dengang de mytologiske sagn blev sat i ord
I sjette afsnit Balders droslashmme droslashmmer Balder foslashrst at alle guderne angriber ham
undtagen Hoslashder og Loke og at han varinggner op i Helhjem Senere hen droslashmmer han verdens
undergang som den kommer til at foregaring og for en stund betvivler han sin fars evner som den
som sidder paring magten Her kommer Balder ud for en eksistentiel krise pga sine droslashmme han
tvivler paring sig selv og han bliver ogsaring angst for ikke at komme i Helheim men mere det ikke
at eksistere Han som skulle foslashle sig sikker og beskyttet af muren Mjoslashlner Grungner og Frejs
svaeligrd begynder pga sine droslashmme at tvivle paring at det er nok
Det er Loke som saringr tvivl i Balders sind om Odin om at han virkelig er alvidende
Hvis Odin vidste alt hvorfor gav han saring fenrisulven lov til at vokse fenrisulven som endte
med at sluge Odin i Ragnarok Paring den anden side hvis Odin ikke vidste hvad der ville ske saring
var han ikke alvidende og hvilken slags gud var han saring Endnu et bevis paring Odins passivitet
som intet goslashr for at afvaeligrge Ragnarok dvs hvis han var alvidende men hvis han ikke var det
saring skulle han ikke vaeligre selvbestaltet som den hoslashjeste gud Dette afsnit er et omdrejningspunkt
i historien Indtil nu saring har laeligseren kun laeligst om hvilke vaeligsener der er i verdenen og
hentydninger mest fra Loke om at der muligvis bliver Ragnarok Der er ogsaring blevet
beskrevet episoder hvor guderne har brudt pagten med jaeligtterne skoslashnt det ikke har haft de helt
store efterfoslashlger endnu Det er ogsaring foslashrst nu at der kommer en direkte beskrivelse af
ragnarok godt nok camoufleret i Balders droslashm men Balder er en gud som man kan stole paring
og fornuftens gud men for ham er droslashmmene saring virkelige at han betvivler sin egen
doslashmmekraft til at skelne mellem virkelighed og fantasi (Soslashrensen 1983 s51)
I syvende afsnit Ulven kommer i snor havde aserne endeligt fundet ud af at
sandsynligvis levede Midgaringrdsormen i bedste velgaringende i havet i stedet for at lide
druknedoslashden og fenrisulven var blevet farligt stor og eventuelt kunne den vende sig i mod
dem Loke finder paring en selskabsleg med ulven for at han ville give guderne lov til at binde
34
ham med en snor men det er Tyr som havde opfostret fenrisulven som maringtte ofre sin ene arm
saring fenrisulven kunne toslashjres med Glejpner Maringske var det en forkert beslutning at toslashjre ulven
fordi paring den maringde kunne den aldrig blive deres tjener men det var sikkert at den ville vende
sig imod guderne hvis og naringr den ville slippe fri Paring samme maringde kan det overfoslashres til at naringr
nogen undertrykkes saring faringr du aldrig vedkommende til at staring ved din side og kaeligmpe din sag
hvis der senere er behov for det Den undertrykte vil altid vende sig imod sin undertrykker
ved foslashrste lejlighed
Odin som skal blive opslugt af ulven i ragnarok holder sig vaeligk mens de andre guder
proslashver at loslashse problemet Det er ligesom han bliver mere og mere fjern efter som katastrofen
ragnarok som han kender til naeligrmer sig Der siges aldrig direkte at han muligvis kunne
afvaeligrge ragnarok fordi han er alvidende men tvivlen om at han er alvidende er nu til stede
Muligvis har Odin snydt sig til magten ved at lade som om han var den mest kompetente pga
sine enestaringende evner i forhold til de andre guder som hver havde deres domaeligne i gudernes
verden men han var ogsaring deres far og muligvis havde han derfor siddet for laelignge paring tronen
I ottende afsnit Frejs kaeligrlighed bryder Frej imod Odin ved at liste sig op i Lidskjalv
som var et sted som kun Odin maringtte komme til Foslashr det havde Frej haft en samtale ved Freja
hvor de luftede kaeligtterske tanker omkring Odins forbud mod at andre besteg Lidskjalv Kunne
det vaeligre at der ikke var noget at se og Odin kun saring det han ville og ville have andre til at
indse Endnu en gang fremkommer der tvivl hos nogle af guderne om at Odin er ufejlbarlig
Naringr Frej saeligtter sig i Lidskjalv faringr han oslashje paring Gerda en smuk jaeligttepige ovre i Udgaringrd Da Frej
taler med sin soslashster om det og fortaeligller hende hvad han har set fra Lidskjalv siger han at han
havde set at det var umuligt at besejre jaeligtterne men det var noslashdvendigt at leve med dem i
fredsommelighed (og kaeligrlighed efter Frejas opfattelse) Her faringr laeligseren en ny synsvinkel paring
hvordan man kan undgaring Ragnarok og loslashsningen er saringre enkel ved at leve sammen med dem i
fred Odin deltager ikke direkte i hvad der sker men Frej faringr ikke lov til at tage af sted fra
Asgaringrd som var en ordre fra Odin Det bliver til at han betror sig til Loke Her tabes Frejs`
svaeligrd fordi Loke fik det narret fra Frej og gav det til Gym Gerdas far og ifoslashlge Loke havde
Gym opfattet det som symbol for fred at Frej havde givet svaeligrdet som kunne svinge selv i
bytte for kaeligrligheden Her taber aserne svaeligrdet og det er et led i at svaeligkke dem i kampen
mod jaeligtterne i Ragnarok Her afviger Soslashrensen fra Snorre-Edda for i den er det Skirnir Frejs
skosvend som tager ud paring rejsen for at fri til Gerda men Soslashrensen giver denne rolle til Loke
muligvis for at vise hvor hjaeliglpsom han er -eller snu Dette skaber en splittelse mellem
guderne og krigsguderne vil lade handlen garing tilbage Odin blander sig og som saeligdvanligt
ytrer han sig i korte saeligtninger
35
helliphvis guder begynder at slaring paring guder hoslashrer alt op Guder er staeligrkere end jaeligtter hvis ikke
guder staringr paring jaeligtters side Guder er svagere end jaeligtter hvis guder har mere end eacuten vilje
Jaeligtter lader ikke en handel garing tilbage der er til deres fordel Ilde garingr det naringr andre vil
indtage min plads62
Her advarer Odin guderne om at de maring staring sammen hvis de ikke vil nedkaeligmpes af
jaeligtterne Hans sidste saeligtning foslashr han garingr tilbage hvor han siger at ulykken ville ramme hvis
nogen forsoslashgte at tage hans plads kan forstarings paring to maringder Er det Frej som har afstedkommet
en lavine af ulykker ved at snige sig til at sidde i Lidskjalv og tabe sit hjerte til Gerda eller er
det et varsel til den som eventuelt ville tage magten fra ham Her skal man have i tankerne at
det er Balder som er potentiel arvtager ndashhan er endda begyndt at betvivle Odin som overgud
og flere af guderne Frej og Freja er ikke sikre paring Odins ufejlbarlighed Paring samme tid som
guderne isolerer sig fra det fremmede dvs jaeligtterne fordi de er bange for at komme i krig med
dem hvis de nu tabte saring isolerer Odin sig fra de andre guder Odin er bange for at mist sin
magt inden for gudeverden og han vil at guderne staringr sammen under hans styre Splittelsen er
accelereret i Asgaringrd og guderne har tabt det foslashrste varingben Frejs svaeligrd som skulle vaeligre med
til at beskytte dem mod jaeligtterne
I niende afnit Tors rejse til Udgaringrd skal Tor af sted til Udgaringrd og give jaeligtterne en
laeligrestreg fordi jaeligtterne narrede dem lidt for ofte Odin som var den maeliggtigste af guderne
sad hele tiden i Lidskjalv og fulgte med i hvad der skete saring Tor syntes han skulle tage affaeligre
som den daglige leder Tor beordrede Loke at tage med fordi han var den eneste som kendte
vejen men han skulle holde sin mund hele tiden og Loke tog ham paring ordet og proslashvede ikke at
snige sig udenom Paring rejsen bliver Tor narret gang paring gang af jaeligtterne og hans aeligre bliver
kraelignket Naringr han endelig giver Loke lov til at tale igen fortaeligller Loke ham hvordan han er
blevet taget ved naeligsen Loke sposlashrger Tor hvorfor han ikke har vaeligret opmaeligrksom paring at
jaeligtterne var lumske fordi det var noget som Tor hele tiden talte om Man maring huske paring at
grunden til at guderne havde magten var fordi de var klogere end jaeligtterne men her lader Tor
sig narre af deres fyrste jaeligtterne er ved at blive klogere Guderne har ogsaring tabt svaeligrdet som
selv kunne svinge over til jaeligtterne Der er begyndt at komme skaringr i deres uovertrufne magt
over jaeligtterne og magtbalancen var ved at forandre sig til jaeligtternes fordel Der bliver ogsaring
hele tiden mere og mere splid mellem guderne og det vises i dette afsnit naringr Tor mener at han
maring blive stedfortraeligder for Odin fordi han ikke viste sig men hele tiden sad i Lidskjalv Tor er
en krigsgud og han vil konkurrere mod jaeligtterne men bliver snydt af dem saring han og hans
62 Soslashrensen Villy Ragnarok s 66 1982 5 oplag 1983 Centrum
36
foslashlge taber alle de udfordringer som de garingr igennem Vi ser at magtbalancen mellem guder og
aser er ved at forandre sig jaeligtterne er blevet flere fordi de yngler og faringr boslashrn de har faringet fat i
Frejs svaeligrd og ikke mindst er de blevet snu og klogere end nogle af guderne men det maring
fremhaeligves at Tors evner laring inden for styrke men ikke begavelse
I tiende afsnit Tors fisketur naeligvnes hverken Loke eller Odin men den indeholder
derimod en beskrivelse af Tors` mislykkede forsoslashg paring at fange midgaringrdsormen sammen med
jaeligtten Hym Det gik ikke saring godt saring Tor smider hammeren efter ormen men hammeren
kommer ikke tilbage I raseri draeligber han Hym saring der havde guderne tabt et andet vigtigt
varingben og endnu engang havde guderne draeligbt en jaeligtte uden skyld Det var faktisk Tors formaringl
kun at give Hym en laeligrestreg fordi efter Njords opfattelse saring drev Hym rov paring havet med sin
hvalfangst men Tor draeligber ham og en gang til bryder en af guderne fredspagten ved
jaeligtterne
Loke havde sagt det foslashr til Tor mens ormen stadigvaeligk var paring land at det ikke nyttede
at draeligbe den med en hammer Alligevel tager Tor ikke notits af det der paring havet fordi han
ikke har kontrol over sit temperament og han vil bruge sin styrke
I ellevte afsnit Mjoslashlner eller Freja kaldte Odin guderne sammen fordi han havde set
fra Lidskjalv Tors skamfulde rejse for at fange midgaringrdsormen Her saeligtter Odin det i ord som
foslashr kun var blevet hentydet til og han taler direkte til guderne hellipHvis guder har mere end eacuten
vilje har de ingen vilje Frej har paring egen haringnd sluttet fred Tor har paring egne haringnd foslashrt
krighellip(Soslashrensen 1983 89) Her maeligrker man at der er splittelse imellem guderne Frej tabte
svaeligrdet Skraeligp i bytte for Gerda og nu har Tor tabt Mjoslashlner Guderne er ikke mere som en
glad ubekymret enhed under Odins staeligrke styre men de er begyndt at handle paring eget initiativ
og foslashlge deres instinkter To af deres tre magiske varingben som skulle beskytte guderne er vaeligk
og kommet i jaeligtternes eje men det sidste bliver opbevaret hos Odin
Jaeligtterne kommer med et fredstilbud om at de beholder Mjoslashlner som bod for Hyms
mord men de vil ikke laeligngere finde sig i rdquoat lide overlast fra gudernes siderdquo (Soslashrensen
1983 91) Hvis guderne ikke var parate til det saring var der ogsaring den mulighed at de leverede
Mjoslashlner tilbage I saring fald ville de genoprette fredsaftalen fra dengang Frej og Gerda blev gift
ved at Freja bliver gift med jaeligtten Trym og hun skal bo i Udgaringrd Det er stadigvaeligk jaeligtternes
oslashnske at der bliver fred mellem dem og guderne men de vil gerne have et symbol paring det
enten beholde Mjoslashlner eller at Freja flyttede over i Udgaringrd ligesom Gerda flyttede over i
Asgaringrd Balder den kloge gud peger paring det dilemma at hvis Freja bliver hos jaeligtterne saring er der
ikke behov for Mjoslashlner fordi der saring vil opstaring fred Derimod kan guderne ikke undvaeligre Freja
Hun er kaeligrlighedsgudinde og hun soslashrger for kaeligrligheden blandt menneskene og uden
37
kaeligrlighed kan ingen leve Balder vil derfor lave en forhandling med jaeligtterne uden at han
specificerer den naeligrmere Loke modsiger ham og han vil have at Tor skal af sted saring han kan
vise hvor snu han er Det er ikke nogen god ideacute fordi det har vist sig at Tor ikke er saeligrlig
klog og jaeligtterne har paring det sidste vaeligret hans overmaelignd Da Tor kom med den ideacute at det ville
vaeligre Loke som tog afsted for at faring fat i Mjoslashlner saring saringr Loke tvivl hos guderne rdquondashHvad tror I
der sker hvis jeg foslashrst er kaeligrlighedsgudinde hos jaeligtterne og har Mjoslashlner i haringnden Stoler I
virkelig paring migrdquo (Soslashrensen 1983 93) Balder stoler paring ham men han lader sig rive med
stemningen hos de andre guder og naeliggter Lokes sposlashrgsmaringl og Loke takker ham for det Her
kan man se at sammenholdet mellem guderne bliver mindre og mindre nogle af dem stoler paring
jaeligtterne ligesom Frej som mener at jaeligtterne skal tages med det gode og Freja siger at
jaeligtterne er fredeligere end guderne Det eneste som Balder vil er at slutte fred med jaeligtterne
Odin kommer endnu engang med eacuten af sine aforistiske saeligtninger rdquondashIlde er krig med venner
og fred med fjenderrdquo (Soslashrensen 1983 95) Splittelsen er tydelig krigsguderne vil slarings og
nedkaeligmpe jaeligtterne med magt Kaeligrlighed- og frugtbarhedsguder vil forhandle med jaeligtterne
og se paring dem som jaeligvnbyrdige men Odin vil ikke forhandlinge ved forhandlinger skal de garing
paring kompromis og der ved vil han og guderne tabe noget af deres magt og det vil han ikke
vaeligre med til
Tor tager afsted udklaeligdt som Freja faringr fat i Mjoslashlner og draeligber en masse jaeligtter foslashr han
tager af sted hjem skoslashnt Loke proslashvede paring at standse ham (dette sagn er til dels fra
Trymskvaden)63 Endnu engang udfordrer guderne jaeligtterne og viser dem aggressioner
Kloslashften mellem guder og jaeligtter bliver endnu en gang stoslashrre og mere uoverstigelig og det er
for det meste gudernes skyld fordi de har overvurderet sig selv og opfattet sig som overlegne
over jaeligtterne Guderne mener ikke at de behoslashver at garing paring kompromis og forhandle med
jaeligtterne og da det er Odin der afstikker retningen og ham der har den afgoslashrende magt over
guderne og der med bestemmer hvad de skal goslashre
Tolvte afsnit Loke frister Balder indeholder endnu en af de varsler om at
undergangen er naeligr Midgaringrdsormen strammer grebet om Midgaringrd og Odin og krigsguderne
Tyr og Tor pudsede menneskene mod hinanden for at goslashre dem mere kampvante Guderne
var blevet bange fordi de forventede at jaeligtterne ville kraeligve en kaeligmpe erstatning for alle de
jaeligtter som Tor draeligbte i Udgaringrd da han sveg aftalen mellem jaeligtter og guder for at faring fat i
Mjoslashlner Freja havde udgangsforbud fra Asgaringrd saring jaeligtterne ikke fik fat i hende Det betoslashd at
hun ikke kom i Midgaringrd og broslashdre i Midgaringrd kaeligmpede mod hinanden Guderne var nu blevet
63 httpheimskringlanowikiSangen_om_Thrym_eller_Hamren_hentes (hentet 170117)
38
fanger af egen frygt fordi gang paring gang havde de ikke holdt aftaler med jaeligtterne og stolet paring
deres egen styrke varingben og klogskab Nu havde det vist sig at nogle af deres varingben var havnet
hos jaeligtterne styrken fx hos Tor havde kun voldt dem stoslashrre og stoslashrre problemer og
klogskaben saring ikke ud til at vaeligre saring megen mere Det var blevet til en eskalation af at samle
paring flere og flere menneskelige krigere som kunne stoslashtte dem i en eventuel krig mod jaeligtter og
eskalation af angst for jaeligtterne det fremmede fordi de vidste saringdan set ikke hvad de kunne
forvente fra dem saring de forventede det allervaeligrste
Balder er splittet paring grund af sine varselsdroslashmme rdquoDet var en utaelignkelig tanke at det
skulle ende saringdan som han havde droslashmt med ragnarok Men det var snart en umulig tanke at
det kunne ende anderledesrdquo (Soslashrensen 1983 100) Her ser man et eksempel paring hvordan
Soslashrensen bruger stilfigurer i sproget her oxymoron for at vise spaltningen i Balders tanker
Balder er splittet fordi hvis han fortaeligller de andre guder om sin droslashm om ragnarok saring er han
sikker paring at de ville overfalde ham ligesom i hans droslashm og hvis han tav saring ville jaeligtterne
overfalde guderne som i den anden droslashm Han var fast i et dilemma hvor det ene udelukkede
det andet
Loke kommer og taler med ham hopper foslashrst ind til ham som en loppe men
forvandles til sin egen skikkelse foslashr han fremfoslashrer en lille tale om Odin efter at Balder har
sagt at Odin ved alt
rdquo-Tror du spurgte Loke Har du ikke undret dig over hvor lidt han har forudset hvor lidt
han har afvaeligrget Han siger at alle guder kun skal have eacuten vilje han har to Han vil ikke i
krig med jaeligtterne for han ved at han taber den og derfor faringr han Tor imod sig Han vil ikke
fred med jaeligtterne for han ved at han mister sin magt over guder og mennesker hvis der ikke
er krig Han har to viljer men kun eacutet oslashnske at bevare sin magt om saring hele verden garingr til
grunderdquo (Soslashrensen 1983 101)
Her er der Loke som er sandhedens stemme Loke ved mere end det som bliver sagt og
set fordi paring en maringde er som som Odin han har intuition som han nogle gange bruger til at
drille de andre guder fordi han kender deres svagheder og hver enkeltes akilleshaeligl og det
bruger han til at prikke til dem eller ligesom her at foregribe handlingen
Loke opfordrer Balder til at tage magten fra Odin og lave en fredsaftale med jaeligtterne
men Balder mener at det er forraeligderi Loke siger til ham at hvis Balder forholder sig passiv saring
forraringder han menneskene som har tillid til ham og husker ham paring at gudernes undergang ogsaring
er menneskenes undergang Her maner Loke Balder til at garing i mod sin egen fader som er den
39
maeliggtigste af alle guderne Han maner ham til at detronisere Odin fordi det er den eneste vej
til at redde verden og han vil have Balder med sig over til jaeligtterne og siger at det er den
eneste vej for at Balders droslashmme ikke garingr i opfyldelse men Balder er bange for at lave oproslashr
imod sin far Samtidig fortaeligller Loke om sig selv og hvorfor han kom til Asgaringrd noget som
indtil nu har vaeligret uklart Han fortaeligller om den gamle pagt mellem jaeligtter og aser som
jaeligtterne har holdt men aserne ikke Han er kommet i klemme fordi jaeligtterne mener at han har
forraringdt dem idet han skulle vaeligre deres talsmand i Asgaringrd Samtidig siger han at hvis det ikke
var for ham saring ville jaeligtterne har tabt taringlmodigheden for lang tid siden og overfaldet guderne
Hvad kunne der vaeligre sket hvis Balder havde lyttet til Loke Det kunne have vaeligret nok til at
undgaring krigen og derved Ragnarok men Balder er bange og baeligrer for stor aeligrefrygt for sin far
Situationen er her blevet tilspidset Odin sidder paring magten og vil ikke give slip uanset
hvad Han har isoleret sig og Balder som muligvis kunne forandre verdenssituationen er
bange for at tage det store skridt som behoslashves hvis der skal vaeligre mulighed for at undgaring
ragnarok Han vil ikke garing revolutionens vej og overtage magten fra sin far men han vil
derimod maeliggle for at freden mellem jaeligtter og guder kan genopstaring Her kunne det gamle
sagnmotiv hvor soslashnnen detroniserer sin far redde verdenssituationen Motivet er kendt i
forskellige udgaver hvor generationsskiftet foregaringr med revolution men ikke en glidende
overgang som er det mest almindelige Det er ogsaring grunden til at det ikke kan blive en
glidende overgang Guderne er evige og bliver ikke aeligldre pga Yduns aeligbler saring der er opstaringet
en stagnation hos dem og ingen udvikling
I 13 afsnit Balders doslashd faringr laeligseren indsigt i Friggs tankeverden hvor hun savner den
tid da der var behov for hende som moderfigur for sine soslashnner som nu var blevet guder Hun
foslashler sig overfloslashdig men hun kan stadigvaeligk maeligrke paring sine moderinstinkter hvordan hendes
soslashnner har det daringrligt af forskellige grunde fx Balder som alle holder af og hun elsker mest
Her beskriver Soslashrensen hendes foslashlelser ved brug af gentagelse og modsaeligtninger rdquoBalder der
var saring lys at det skar i oslashjnene var blevet saring moslashrk i blikket at det skar hende i hjertetrdquo
(Soslashrensen 1983 106) I denne korte saeligtning naringr Soslashrensen ved at bruge modsaeligtningerne lys
og moslashrk og gentagelsen af datidsform af verbet skaeligre skar at forstaeligrke laeligserens opfattelse
af Friggs foslashlelser Balder vil ikke fortaeliglle sin mor om sin droslashm hvor i hun har set smilende til
da de andre guder proslashvede paring at draeligbe ham men han fortaeligller hende om sin frygt Ved ikke
at fortaeliglle hele sandheden men fortie dele af den om at det er hans egne broslashdre som han
uvilkaringrligt kommer til at sammenligne med vilde dyr som overfalder ham saring kommer Frigg
til at tage en beslutning for at glaeligde Balder men denne beslutning som bliver taget af denne
elskende moder har fatale foslashlger Ifoslashlge Soslashrensen raringdede Frigg kun over den vilde natur og
40
der skulle ikke goslashres saring meget ved den og i oslashvrigt var stoslashrstedelen af den vilde natur ovre hos
jaeligtterne Nu fik Frigg endeligt brug for sin magt over den vilde natur Frigg fik alt i naturen til
at svaeligrge at Balder ikke skulle goslashres fortraeligd og endda jaeligtterne og guderne undtagen Odin
svor at de ikke ville skade Balder Der holdes en forestilling i Asgaringrd for at vise at Balder var
uroslashrlig og at han ikke var bange hvor der blev kastet sten oslashkser hammere og endda Odin
kastede sit spyd ad ham uden at kunne skade ham Hvad der har foregaringet i Odins tanker da
han kastede spydet Gungner kan man kun taelignke sig Odin havde ikke aflagt ed om at han
ikke ville skade Balder havde han muligvis et skjult haringb om at det alligevel ville ske Odin
ved alt og han burde ogsaring vide at Balder skal blive hans arvtager hvis verden ikke skal garing
under men Odin er ikke parat til at give magten fra sig
Loke viser sig igen for Balder foslashrst i form af en loppe foslashr han kommer i egen
skikkelse Igen ivrer han Balder til at gentage skuespillet fra Asgaringrd ovre i Midgaringrd for at vise
menneskene at de andre guder ikke kan saringre ham og saring vil de indse at han er den stoslashrste gud
og hylde ham som den oslashverste gud rdquoDu maring give menneskene noget andet at tro paring end kamp
og sejr og doslashd og genopstandelse til slagsmaringl og aeligdegilderrdquo (Soslashrensen 1983 110) Her
fremtryller Loke et billede af at verden kunne vaeligre anderledes Balder den blide fredsgud
kunne saeligtte sit praeligg paring verden og et nyt verdensbillede hvis han overtog magten fra sin far
Balder er stadigvaeligk i tvivl men Loke giver ikke op og kommer med det forslag at optraeligde
med forestillingen i Midgaringrd for at vise menneskene at guderne stadigvaeligk er staeligrke og ikke
kan faeligldes med varingben Loke mener ogsaring at guderne skal vise at de er blandt menneskene og
de beskytter menneskene rdquomod jaeligtteyngelrdquo Men hvem er jaeligtteynglen Er det ikke Loke
selv Guderne har det bare med at glemme at han er jaeligtte det er kun naringr der garingr noget galt at
de husker det Lokes argument kan Odin ikke staring imod og siger rdquo-Altid var det guders sag at
beskytte de smaring og svage mod de store og staeligrkerdquo (Soslashrensen 1983 111) I Odins korte svar
ligger der er en skjult modsaeligtning Det er guderne som er de store og staeligrke og er det saring
gudernes opgave at beskytte menneskene mod guderne Det kan godt forstarings saringdan og hvis
man kender historiens afslutning saring er denne forstaringelse af Odins ord rigtig
I en samtale mellem Odin og Balder vises det at Odin ved mere end han burde vide
Han ved at Balder mener at Odin er for passiv i forhold til at afvaeligrge ragnarok og ikke
mindst ved han at Loke mener at Balder er bedre til det end Odin Odin siger at guderne ikke
kan leve i fred med jaeligtterne og samtidig bevare deres magt og han siger ogsaring at rdquoEn saringdan
fred kan jeg ikke slutterdquo (s 113) Betydningen af det er dunkel og tvetydig Mener han at han
ikke kan straeligkke sig saring langt for at lave en fredspagt med jaeligtterne eller mener han at han selv
41
er blevet utilstraeligkkelig og nu skal der nye tilgange til at standse denne acceleration mod
ragnarok
Odin siger at han er parat til at overgive magten til Balder som er den eneste som kan
etablere fred i hele verden men han er paring samme linje som Loke showet skal vaeligre i Midgaringrd
og bagefter vil han deklarere generationsskiftet og de nye tider Lige her i historien ser det ud
til at ragnarok kan undgarings paring en fredelig maringde og uden blodsudgydelse
Guderne tager over til Midgaringrd hvor de kaster bla paring Balder med de to overnaturlige
varingben som de har tilbage Odins spyd og Tors Mjoslashlner men varingbnene preller af paring ham
Showet skulle slutte med et klimaks hvor Balder blev bombarderet af alle guderne paring en gang
Men Balder falder doslashd om Hoslashder draeligber Balder med en lille pil og nogle af guderne taelignker
paring deres magtposition overfor menneskene Menneskene havde set en gud doslash den gud som de
havde elsket mest og stolet paring endda draeligbt af en anden gud Kunne de blive ved med at vaeligre
guder for menneskene efter dette Midt i sorgen saring taelignker de paring om deres magt vil blive
mindre De proslashver ogsaring paring at finde en syndebuk fordi Hoslashder siger at der var nogen som gav
ham buen og sigtede for ham ellers vidste han intet han var jo blind Loke som plejede at staring
for hvad der gik galt hos guderne eller i hvert fald faring skylden for det var helt forduftet
Balder endte i Helhjem og Hel sagde at Balder kunne vende tilbage hvis hele verden
graeligd Og hele verden graeligd og det var foslashrste gang som verden var forenet uden der var krig
nogen steder Eacuten person graeligd alligevel ikke og det var Tokk som sagde at hun ikke kunne
graeligde fordi hun havde mistet alle sine soslashnner i krigen Guderne mente at muligvis var det
Loke som var Tokk for han kunne forandre sig til alle slags vaeligsener og ingen vidste
hvorhenne han var Soslashrensen paringstaringr ikke at det er Loke men det er noget som guderne mener
naringr de proslashver at give nogen skylden for Balders doslashd Maringske skal man tro paring Tokks ord som
var en gammel eneboer helt alene i verden at hun ikke kunne graeligde fordi alle hendes soslashnner
var blevet draeligbt i krigen og hun havde kun toslashrre taringrer tilbage overfor en som er blevet draeligbt i
leg Hvis man ser paring det fra denne synsvinkel saring er det faktisk gudernes skyld at Tokk ikke
graeligd Hun har tabt alt det dyrebareste som hun ejede og det er gudernes skyld fordi de skulle
bruge hendes soslashnner i krigen mod jaeligtterne Her har guderne gravet sin egen grav ved at lade
menneskene kaeligmpe mod hinanden og draeligbe hinanden for at faring flere soldater paring sin side i
Ragnarok Det eneste haringb om en fredelig aftale mellem jaeligtter og guder er slukket og nu er
der kun en vej fremad mod ragnarok og moslashrket
Balders doslashd er historiens andet vendepunkt peripeti Indtil hans doslashd har det vaeligret
hentydninger til at der vil blive ragnarok men det er i en usikker fremtid og faktisk er guderne
ret ubekymrede og deres dagligdag ser ud til at vaeligre ret ensformig hvor der sker det samme
42
hele tiden og enhver passer sine opgaver Hvis der sker noget saring er det paring Lokes initiativ
eller han indblandes i hvert fald i episoderne Balders droslashmme var realistiske for ham men de
var kun droslashmme og alligevel bliver de til at Frigg vil troslashste ham med at alle i verden skulle
svaeligrge at de ikke ville skade ham Det er som om skaeligbnen har bestemt at der skal blive
ragnarok og ved at proslashve at undgaring det saring naeligrmer de sig i stedet for Balder som var symbol
for enighed og fred var lige ved at overtage magten og han var den eneste som kunne faring
fredspagten mellem jaeligtter og guder til at genopstaring Hvad er det som garingr galt Hvorfor faringr han
ikke lov til at leve og etablere den gamle magtbalance i verden Hvis skyld er det
I 14 afsnit Asernes haeligvn bryder Odin aftalen med Freja og tager alle faldne krigere
til sig Aftalen mellem dem som foslashr var forenede som guder er blevet brudt og vanerne er
forbitrede over det Sammenholdet er vaeligk og de definerer sig ikke mere som en enhed men
hver enkelt taelignker paring sin position og proslashver paring at goslashre sin andel stoslashrre Der er opstaringet en
mindre magtkamp mellem krigsguderne som er aser paring den ene side og vanerne Frej og
Freja paring den anden side Menneskene stod i krig med hinanden fordi vanerne Freja og Frej
ikke fik lov til at komme mere ned til dem og der fandtes ikke kaeligrlighed mellem menneskene
mere og markerne var golde Det var krigsguderne som tjente paring det fordi de saring fik flere
doslashde krigere til sig Balder var doslashd og haringbet om fred og samhoslashrighed doslashde sammen med
ham Hvis aserne fulgte deres egen love saring skulle de haeligvne Balders doslashd ved at draeligbe Hoslashder
men saring skulle han haeligvnes og det ville medfoslashre at aserne udryddede sig selv I stedet finder de
en syndebuk uden for gudernes raeligkker og derved undgaringr de at begaring aeligresdrab og eliminere
sig selv Loke var forduftet ved Balders doslashd og det maringtte vaeligre bevis paring at han var skyldig
Naringr Loke vender tilbage saring er guderne ved at geare sig op og de drikker mjoslashd og taler
hoslashjroslashstet om hvordan de skal haeligvne sig paring Loke Portvagten Elder naeliggter Loke adgang og
det bliver direkte over Elders lig som Loke kommer ind Foslashr han draeligber Elder saring goslashr han krav
paring at blive lukket ind og siger rdquoJeg har malurt til deres oslashlrdquo (Soslashrensen 1983 121) Her goslashr
Soslashrensen brug af talemaringdens dobbeltbetydning Det kan forstarings bogstaveligt fordi malurt
bliver brugt som smagsstof i nogle alkoholiske drikke men i overfoslashrt betydning kan det
betyde at oslashdelaeliggge stemningen Her er det foslashrste gang i historien som Loke direkte overfalder
guderne verbalt Han spotter dem for deres kortsynethed og seksuelle udskejelser Dette bliver
sat op som en samtale i et skuespil og det er det eneste sted det goslashres i historien Emnet til
denne samtale kommer ikke fra Snorre-Edda men Soslashrensen henter emnet fra AEliggers
Gjestebud Lokes Ordstrid64 Her kritiserer han dem haringrdt for deres opfoslashrsel og henviser bla
64 httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
43
til Odins broslashdre som forsvandt paring mystisk vis efter at Odin var kommet hjem fra en rejse og
de havde taget magten imens og begge to havde vaeligret sammen med Freja et sagn som i
oslashvrigt kommer fra Ynglingesaga I fortsaeligttelse af det siger Loke rdquoHvis guder kun skal have
eacuten vilje er det bedst der kun er eacuten gud Bedst ikke at foslashde gudeboslashrn naeligstbedst at skaffe dem
af vejenrdquo (Soslashrensen 1983 123) Senere i samtalen siger han ogsaring naringr han taler om
misteltenen som voksede efter at verden var taget i ed rdquohellip [den] slyngede sig som en slange
om Yduns aeligbletraelig Heimdal som hoslashrer graeligsset gro maring jo have hoslashrt det Odin som ser
alting maring jo have set det Sposlashrg dem hvorfra Hoslashder fik sin pilrdquo (Soslashrensen 1983 124-125)
Her beskylder Loke Odin for brodermord og ogsaring at have draeligbt sin egen soslashn Balder og
grunden til at guderne ikke faringr boslashrn mere er at guderne skal have eacuten vilje dvs Odins vilje
Stagnationen og gudernes indbyrdes svaeligkkelse er Odins skyld fordi han synes det er vigtigst
selv at holde paring magten
Anklager om at Loke er forraeligder hvor Odin angrer at han har taget ham med til
Asgaringrd vender han imod Odin og han svarer
rdquoFordi jeg vidste hvad du var for en tog jeg med til Asgaringrd for at afvaeligrge det
vaeligrste For at holde sammen paring det som du gjorde alt for at splitte ad Guder satte du op
mod jaeligtter mennesker satte du op mod mennesker for at de kunne falde i krig og komme til
Valhal og oslashge din haeligr Guder satte du op mod guder den halve val som jeg fik spillet over til
Freja staringr rustet imod dine doslashde krigere Hvordan kan en verden bestaring hvor alle staringr
hinanden imod Da hele verden stod samlet om Balder lod du ham falde Nu staringr din verden
for fald I bliver ormens og ulvens bytterdquo (Soslashrensen 1983 126)
Loke har aldrig vaeligret saring direkte i sin tale som her Indtil nu har det kun vaeligret
hentydninger og talemaringde med dobbelt betydning som har kendetegnet hans sprog Han
fremstaringr som en spiller hvor det ikke er haringndgribeligt hvordan det som han siger skal forstarings
og paring hvilken side han er og hvem han er Her giver han Odin skylden for den haringbloslashse
situation som verden er kommet i og det er udelukkende fordi Odin har plantet splid mellem
alle vaeligsener i verden Grunden til det maring vaeligre Odins hersker syge og at han ville at der kun
var eacuten vilje nemlig hans og det er nemmere at have kontrol over andre hvis de ikke staringr
sammen men modarbejder hinanden Her fremstiller Loke sig selv som eacuten der har proslashvet paring
at bjaeligrge verden ved at forene de modstridende kraeligfter som Odin havde sat op imod
hinanden
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
10
omgangskreds var de romantiske digtere men den nye filosofi var endnu ubekendt i
Danmark Han bliver i dag omtalt som igangsaeligtter for Oehlenschlaumlgers og Grundtvigs
digtning men hans indflydelse og hans universalfilosofi eller naturromantik havde langt
stoslashrre virkning langt ud over de litteraeligre kredse bla paring H C Oslashrsted9
Interessen for den nordiske fortid som var en del af nationalromantikken i Danmark
og andre europaeligiske lande har roslashdder bla til Montesquieu som fremfoslashrte tesen om klimaets
indflydelse paring menneskene og senere hen schweizeren Paul-Henri Mallet (1730-1807) som
med sine vaeligrker og oversaeligttelser aringbnede den nordiske mytologis verden op for dannede
mennesker i Europa Nationalromantikken var en reaktion mod enevaeligldekulturen som
byggede paring den romerske kultur hvor guderne var perfekte og evige og simpelthen
guddommelige og ufejlbarlige I det norroslashne stof fandtes eller rettere sagt aringbenbaredes en
guldgrube af helte- og konge sagn som kunne vise en national fortid fyldt med kulturelle
vaeligrdier Efterharingnden dannedes en kutyme hvor de nordiske sagn og derved ogsaring den
nordiske mytologi kunne bruges som kulisser for samtidens allegorier og den blev mere
politisk end romantisk10
9 Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Aage Henriksen S12 1975 Forlaget Fremad 10 Dansk litteraturhistorie 4 s309ff 1983 Gyldendal
11
32 Adam Oehlenschlaumlger som universalromantikkens digter
Adam Oehlenschlaumlger blev foslashdt 1779 og allerede i 1802 udkom hans foslashrste samling af
digte romancer og lyrisk drama hvor en gennemgaringende traringd er at afstaring fra den borgerlig
kultur og soslashge efter loslashsninger i naturen eller i en fjern fortid11 Foslashr det havde han vundet en
medalje paring universitetet for en afhandling om hvordan man kunne bruge den nordiske
mytologi som en digterisk kilde Adam Oehlenschlaumlger var sandsynligvis under indflydelse af
Johannes Ewald som var en generation aeligldre end Oehlenschlaumlger Ewald skrev bla
syngespillet Balders doslashd hvor det er kaeligrligheden som styrer gudernes skaeligbner12 Her kan vi
se at Adam Oehlenschlaumlger ikke har vaeligret saring fjernt fra Snorri Sturlusons ideacute om bevaring af
den nordiske mytologi Snorris formaringl var at bevare og berige digtersproget for sin samtid og
fremtid mens Adam Oehlenschlaumlgers formaringl var at bruge emnet som digterisk inspiration
Adam Oehlenschlaumlger kom som en hvirvelvind godt nok i koslashlvandet af Henrich Steffens
ind i de danske litteraeligre kredse Han var inspireret af Steffens forelaeligsninger om naturfilosofi
og han var ogsaring under indflydelse af andre kulturelle kredse som han deltog i af liv og sjaeligl
En af de kredse var Drejers klub hvor mange af datidens vigtigste aringndens maelignd var
medlemmer af Da Oehlenschlaumlger som ung mand kom med i klubben var der ved at dannes
en generationskloslashft hvor de aeligldre medlemmer som i deres tid havde vaeligret radikale nu var
blevet repraeligsentanter for nostalgi og den gamle oplysning De aeligldre medlemmer var blevet
en del af det politiske og kulturelle magtsystem og de yngre medlemmer ytrede deres oproslashr
mod de gamle ved at vaeligre ikke-politiske De udfoldede sig i stedet for paring omraringder som natur
og historie og saring paring hele universet som eacuten levende organisme og tillod sig at vise foslashlelser og
sanselighed i deres digtning13
321 Adam Oehlenschlaumlger og Guldhornene
Selve guldhornene hvis historie inspirerede Oehlenschlaumlger er et oldtidsfund som
man mener oprindelig stammer fra 400 eKr De blevsenere fundet i Jylland det ene i 1700 af
en kvinde som i oslashvrigt fik et skoslashrt af kongen i findeloslashn og det andet blev fundet i 1800-tallet
af en landmand Hornene havde begge to baringde romerske og nordiske motiver Motiverne paring
hornene er blevet fortolkede paring forskellig vis alt efter hvilket tidspunkt fortolkninger er sket
og af hvem Det er i hvert fald sikkert at de var oldtidsfund og med sine ca 7 kilo guld saring
blev de vaeligrdsat I en periode blev det foslashrste brugt som drikkehorn i kongehuset men senere
11 Dansk litteraturhistorie 4 s620ff 1983 Gyldendal 12 httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117) 13 Dansk litteraturhistorie 4 s610ff 1983 Gyldendal
12
hen blev de begge to opbevaret paring det Kongelige Kunstkammer som en del af Danmarks
nationale skatte Da skete det at en gemen tyv Niels Heidenreich fik dem stjaringlet 1802 og
omsmeltet hjemme i sit koslashkken og bla lavet om til smykker og efterligninger af indiske
moslashnter Dette vakte selvfoslashlgelig stor opmaeligrksomhed men det var Oehlenschlaumlgers digt
Guldhornene som har gjort deres historie udoslashdelig14
Oehlenschlaumlger skrev digtet Guldhornene i november 1802 da han var 23 aringr gammel
Det blev skrevet nogle maringneder efter at guldhornene var blevet stjaringlet og der siges at han har
skrevet det paring eacuten nat efter en 16 timers samtale med Steffens15 Digtet som er i klassisk stil
med enderim skoslashnt versene ikke er lige lange indeholder universalromatikkens ideacuteer og var
en skjult kritik af samtiden og hvor fortiden blev ophoslashjet
Oehlenschlaumlgers billedsprog i dette episke digt giver laeligseren en levende indsigt i
historiens fremadskridende ved sine visuelle billeder og ved at give naturen levende
egenskaber som var kendetegnende for romantikken
De to foslashrste vers giver laeligseren en opfattelse af uhygge og hvordan man soslashger eller
snarere famler i moslashrket diverse steder efter et bevis paring dengang rdquoHimlen var paa Jordenrdquo
Hvordan man soslashger efter fortidens vaeligrdier Andet vers slutter med at kalde til guderne rdquoGiv
et Glimt tilbagerdquo Giv os et bevis paring at disse vaeligrdier eksistererede
Digtets tredje og fjerde vers viser hvordan de gamle guder er en del af naturen
Naturen rdquobruser og suser sukker og lukkerrdquo mens guderne moslashdes og som orakel bestemmer
at de soslashgende mennesker skal faring deres soslashgen opfyldt Menneskene vil finde bevis fra oldtiden
men det vil forsvinde igen
I femte vers fortaeligller guderne at det skoslashnneste af alt en moslash vil finde skatten
Syvende vers beskriver det ophoslashjede moment hvor den forelskede moslash med rosenkinden og de
hvide haelignder fandt helligdommen dvs det foslashrste guldhorn
Det ottende vers beskriver hvordan menneskene i stedet for at se den aringndelige vaeligrdi
af guldhornet saring begyndte de at grave efter mere guld fordi de kun saring jordiske ting og der
skulle garing et aringrhundrede foslashr guderne forbarmede sig over menneskene og sendte dem det andet
guldhorn
Niende vers ligner tredje til femte vers paring den maringde at guderne vil sende menneskene
en ny guds gave eller gaven skulle vaeligre til de faring udvalgte som forstaringr helheden og
14 Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet 25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048 15 Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober 2017 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
13
guddommen i naturen Nu skulle det ikke vaeligre den uskyldige moslash men den staeligrke landmand
som dyrkede jorden som hans forfaeligdre havde gjort der skulle finde helligdommen
De naeligste vers glorificerer denne skat men samtidig advarer imod at stirre sig blind paring
guldet
Haeligdrer dem thi Skiebnen skalter
Snart maaskee de er forsvunden
Jesu Blod paa Herrens Alter
Fylde dem som Blod i Lunden
I verset oven for advarer Oehlenschlaumlger sin samtid mod at forsmaring Guldhornene De
skulle fyldes af offerblod paring lige fod med Jesusrsquo blod Her er der et noslashdraringb endda et varsel
vis Guldhornene som staringr for fortidens glorie og storhedstid den aeligrefrygt de har fortjent
ellers kan de forsvinde for evigt Men menneskene kunne ikke se det guddommelige og saring
kun paring de jordiske goder guldet og dets vaeligrdi og satte dem til skue
Det sidste vers minder om Ragnarok om hvordan himlen sortner og stormen brager og
helligdommen de gamle vaeligrdier forsvinder for evigt16
Det er menneskenes ufuldkommenhed og kortsynethed samt fokus paring de jordiske
goder som foraringrsager at disse symboler om guddommen forsvandt og mennesket forbliver i
moslashrke
Knud Wentzel laeliggger stor vaeliggt paring den rolle naturen spiller i digtet og det er jeg til dels
enig med ham i Wentzel skriver at rdquoHornet er tegnet paring naturens bevidsthed hvis vilje er at
blive aringbenbarrdquo17 En senere beskrivelse af hornene siger at de rdquobringer bud fra den aringndelige
oldtidstilstandrdquo18 Hvis denne naturbevidsthed skal sidestilles med den bevidsthed som findes
i kirkens sakramente saring er det mislykket fordi menneskene er for indskraelignkede og derfor
forsvinder guldhornene og det er slut med en droslashm om himmel paring jorden
Jeg mener at fokusset skal blive paring de vaeligrdier som oldtiden indebar og kun enkelte
udvalgte af Oehlenschlaumlgers generation havde det talent eller den evne at kunne se disse
16 Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk) Forfatter Oehlenschlaumlger Adam Titel GULDHORNENE af Digte 1803 Anvendt udgave Poetiske Skrifter I Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk) Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917) 17 Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider s 74 1990 Munksgaard 18 Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider s 77 1990 Munksgaard
14
vaeligrdier Skoslashnt Oehlenschlaumlger har vaeligret opslugt af romantikkens naturfilosofi hvor alt var eacuten
organisme saring mener jeg at hans formaringl med digtet var at ophaeligve de gamle vaeligrdier De staeligrke
naturskildringer i digtet bliver netop brugt for at understrege vigtigheden af budskabet fra
oldtiden og at give Oehlenschlaumlgers naturbevidsthed den samme status som kirkens
sakramente maring vaeligre at garing langt over stregen i Oehlenschlaumlgers tid
15
33 Nikolaj Frederik Severin Grundtvig og den nordiske mytologi
I Nordens Mytologi (1808) henviser Grundtvig til sig selv og Oehlenschlaumlger som
vaeligrende gennemtraeligngt af Odins aringnd og han mener derved at de to bruges som primaeligr kilde
til forstaringelse af Asa-laeligren19 saring man kan se at Grundtvig har haft tillid til sig selv i henseende
til fortolkningen af den nordiske mytologi
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) udviklede sig naturligvis og skiftede
perspektiv til Asa-laeligren og forholdet til den kristne religion i gennem hele sit liv skoslashnt det
mest var i hans unge aringr som fortvivlelsen genspejles i hans vaeligrker I en periode fra 1806
brugte han den nordiske mytologi som kilde og vaeligrktoslashj imod intetheden og dommedagen20
Hans vaeligrk Nordisk mytologi hvis beskedne fulde navn er Nordens Mytologi eller
Udblik over Eddalaeligren for dannede Maelignd der ei selv ere Mytologer (1808) er en blanding af
videnskabelig kildekritik digtsamling og drama21 En stor del af livet forsoslashgte Grundtvig at
finde en balance mellem den nordiske mytologi og kristendommen og i udgaven fra 1808
skelner han mellem tro og myter som han mener kan bruges til en bedre livsforstaringelse
Denne udgave er til dels et bestillingsarbejde fra Rasmus Nyerup Foruden at skrive
litteraeligre historievaeligrker saring var Nyerups bidrag til romantikken at oversaeligtte Snorres Edda
sammen med Rasmus Rask (1808)22
Det er Maskeradeballet i Dannemark -et Syn som jeg vil fokusere paring Der er
Grundtvigs foslashrste selvstaeligndige udgivelse (1808) i en alder af 25 aringr og ifoslashlge ham selv er den
skrevet i begyndelsen af 180823 Den indeholder en benharingrd kritik paring graelignsen til en
fordoslashmmelse af hans samtid Paring en maringde kan digtet siges at vaeligre hoslashjdepunktet for hans Asa-
rus hvor han et sted i digtet sidestiller Odin og Kristus Noget som maring vaeligre ret
graelignseoverskridende i Danmark i begyndelsen af 1800-tallet
Motivationen til dette teatralske digt er de nederlag som Danmark havde lidt overfor
England i 1807 Englaeligndernes bombardement af Koslashbenhavn og okkupation af Danmarks
flaringde i koslashlvandet gjorde ende paring Danmarks soslashterritoriums magt
Digtet er en opfordring som dets undertitel siger til hver aeliggte Nordbo og hver
Dannekvinde Faktisk er det et syn som starter med at han digteren har siddet og funderet
19 Ideacuteologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Aage Henrikssen 1975 Forlaget Fremad 20 Dansk litteraturhistorie 4 s 62ff 1983 Gyldendal 21 Dansk litteraturhistorie 4 s 68 1983 Gyldendal 22 Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575 23 Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus Universitet httpwwwxn--grundtvigsvrker-7lbdktekstvisning653001v00k0 (hentet 15112017)
16
over Danmarks skaeligbne Han soslashger til fortiden og starter med at gentage et vers direkte fra
Havamal som slutter med at alt kan forgaring doslash foruden dommen for hver en doslashd
I digtet fremstaringr Danmark som en gammel mand som er saringret og ved doslashdens doslashr Der
er enkelte mennesker i digtet der proslashver at minde paring Danmark og landets daringrlige situation
men maeligngden lytter ikke og fester videre Den gamle mand kommer stoslashttet af kronprinsen
Frederik 6 ind til denne galskabs fest Grunden til at det er Frederik den sjette som stoslashtter
Danmark er at paring det tidspunkt blev kronprinsen kritiseret for ikke at vaeligre til stede mens
angrebet stod paring men det er indlysende at Grundtvig opfatter kongen som eacuten der holder
Danmark sammen et ikon for Danmarks storhed og som kan redde Danmark hvis nationen
stoslashtter ham
Oldingen tiltaler folket og omtaler baringde deres forfald og udfordrer dem
rdquoHusk Du udsprang fra Nordens Kaeligmpeaeligtrdquo
Her henviser Grundtvig til at danskerne stammer fra skjoldunger Skjold var Odins soslashn ifoslashlge
prologus hos Snorri
Festen koslashrer videre og nogen raringber paring tysk at folk ikke skal tro paring dette vroslashvl Gud
kan ikke vaeligre vred paring de glade Det bliver oldingens og folkets endeligt fordi de
forlystelsessyge mennesker ikke aeligrer deres faeligdreland
Da fremtraeligder de gamle helte og det er baringde kristne og hedninge men de har ofret og
kaeligmpet for Danmark Hedningene kunne hoslashre det helt til Valhal da oldingen faldt og derfor
kommer de Regnar Lodbrok hedningenes repraeligsentant fortaeligller om sin doslashd og hans soslashnners
haeligvn for den Gunhild som er de kristnes repraeligsentant fortaeligller om massemordene paring
danskere i England og hvordan hende bror Svend tveskaeligg haeligvner dem Hun undlader at
fortaeliglle at foslashr det havde danskerne haeligrget England saring kongen blev noslashdt til at flygte
Hedninge og de kristne forenes og et ligbaringl vies med korset og Torshammer
Ved at ligestille Odin og Kristus og faktisk haeligvde at deres tvedeling er ophaeligvet
sandsynligvis fordi de kaeligmper for det samme maringl overstiger Grundtvig en linje som han
Hoslashje Odin Hvide Krist
Slettet ud er Eders Tvist
Begge Soslashnner af Alfader
Med vort Kors og med vort Svaeligrd
Vies Eder Baalet her
Begge elskte I vor Fader
17
godt nok traeligder tilbage over senere hen i sit forfatterskab I dette vers siger han at de er begge
soslashnner af Gud Det er ikke noget som en praeligst eller teolog kan tillade sig at paringstaring ikke
engang i et digt og det naeligrmer sig blasfemi at sige det Her bliver Grundtvig for vovet og
overskrider en graelignse som han senere bortforklarer i Kvaeligdlinger (1815) hvor han skriver at
digtet rdquoskiemmes af enkelte hedenske Vildtonerrdquo I Kvaeligdlinger omtaler han ogsaring at det ikke
var passende at plante blomster og liljer paring Vigrids mark Det var blomster som han havde
stjaringlet i Oehlenschlaumlgers have24 dvs han har vaeligret under indflydelse fra Oehlenschlaumlger med
hensyn til den frodige natur som menneskene var en del af ifoslashlge universalromantikken
Grundtvig soslashger hjaeliglp fra fortiden for at hjaeliglpe Danmark imod England og det er de
norroslashne helte og guder som han soslashger hjaeliglp fra foruden den kristne religion
Ifoslashlge Sune Auken saring er Maskeradeballet i Dannemark Grundtvigs foslashrste offentlige forsoslashg paring
at bruge fortiden til at tage stilling til hans samtid Auken doslashmmer Grundtvigs fremmaninger
som helt mislykkede og med Aukens ord rdquoSom politisk analyse er Maskeradeballet i
Dannemark selvfoslashlgelig mislykketrdquo Endvidere siger Auken at Danmark havde paring dette
tidspunkt ingen muligheder for at kaeligmpe imod England og store dele af teksten er derfor
forspildt Desuden er Grundtvigs opfordring til hans samtid om en forandret levevis ikke
saeligrlig original25
Det er en haringrd men retfaeligrdig kritik Digtet er ikke saeligrlig smukt det er grotesk og til
tider vulgaeligrt og man faringr den opfattelse at Grundtvig har vaeligret i en rus hvor han proslashver at
mane alle kraeligfter frem for at hjaeliglpe hans faeligdreland imod England Det mest interessante er at
Grundtvig sidestiller Odin og Kristus som broslashdre paring lige fod med hinanden godt nok noget
som han traeligkker tilbage i foslashromtalte Kvaeligdlinger
I denne periode som er begyndelsen af Grundtvigs Asa-rus skrev Grundtvig ogsaring
Koslashbenhavn da han ankom til Koslashbenhavn efter englaeligndernes bombardement af byen i 1807
Nogle af byens store kirker som foslashr i tiden var katolske er blevet ramt men han troslashster sig
med at han ikke er katolik Heldigvis bestaringr Trinitatis kirken og der paring loftet er de islandske
haringndskrifter bevaret I dette digt proslashver han at ophoslashje alt som har med treenighed at goslashre og
det kan vaeligre fx Asaodin Vile Ve og ogsaring Urd Skuld og Verande I Koslashbenhavn
sammenligner han Frej og Kristus Forskellen paring de to er at Kristus ikke har givet sit svaeligrd
24 Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12 25 Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig Maskeradeballet i Dannemark s 120 2005 Gyldendal
18
vaeligk ligesom Frej gjorde26 saring det maring vaeligre grunden til at asatroen tilintetgjordes men den
kristne religion vil bistaring menneskene og soslashrge for at verden ikke garingr under
26 Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig Mytologiske nydigtninger Anholtstoget og Saga s 198ff 2005 Gyldendal
19
34 Richard Wagners Nibelungens Ring
Soslashrensens vej til genfortaeligllingen af Ragnarok var ikke en pludselig indskydelse som
han fik Forlaget Centrum havde bedt han om at bearbejde teksten fra Snorre-Edda for boslashrn
og voksne Vejen der til var ikke lige og aringben men han fik arbejdet sig frem til den ved
laeligsning og bearbejdelse af bla Nietzsches tekster og ikke mindst tekster af Richard Wagner
samt Grundtvigs vaeligrk Nordens Mytologi Soslashrensen havde lagt maeligrke til Nietzsches
nedladende skildring af opfoslashrelsen af Ringen i Bayreuth 1876 rdquoO satire over menneskeheden
Da den nye myte skulle skabes i Bayreuth var folk naeligr ved at slaring hinanden ihjel fordi der
ikke var mad nok i det nye krybberumrdquo27 Soslashrensen var imidlertid ikke enig med Nietzsche og
han mente at Nibelungens Ring fortjente en stoslashrre respekt
Wagner fik ideacuteen til Ringen i revolutionsaringret 1848 og senere henviste han til folkenes
foraringr (citat VSs oversaeligttelse rdquoJeg selv jeg havde tror jeg ikke konciperet Ringen uden
denne bevaeliggelserdquo)28
Nytaelignkningen hos Wagner i Ringen er at han knytter Eddaens gudemyter sammen
med heltesagn om Sigfried (Sigurd) Det vigtigste er at han laeliggger maeligrke til hvordan guderne
bruger deres magt og at det i Eddaen foslashrer til ragnarok Wagner fokuserede paring at verden blev
ordnet af guderne med lov men freden som blev opbygget ved det er ikke bygget paring
forsoning men paring magt og list I starten var det Wagners mening at goslashre alle magthavere
overfloslashdige ved hjaeliglp af det staeligrke frie menneske dvs Sigfried men i Ringen er Sigfried ufri
og bliver manipuleret af andre Hans doslashd bliver til de manipulerende magthaveres
undergang29
Wagner er ofte blevet relateret til Nazismen men der var efter Soslashrensens opfattelse
nogle fordomme som skulle goslashres op En af Wagners mest beroslashmte skrifter men ifoslashlge
Soslashrensen den mindst interessante er Joslashdedommen i musikken (1851) Her associerer Wagner
joslashdedommen med pengevaeligldet og der er hvad der har vaeligret med til at saeligtte nazi-maeligrke paring
Wagner30
I begyndelsen var det Wagners mening at den frie staeligrke helt Sigfried skulle goslashre
alle magthavere overfloslashdige men det bliver anderledes i Ringen Sigfried bliver manipuleret
og hans doslashd foslashrer til at magthaverne ogsaring garingr under31 Nibelungenskatten var oprindelig
tilgaeligngelig for alle men guderne roslashvede skatten som gav dem magt men samtidig er det
27 Soslashrensens Wagner Forord Red Sylvester Roepstorff s 7 2005 Gyldendal 28 Soslashrensens Wagner Richard Wagner som revolutionaeligr kunstfilosof af Willy Soslashrensen s42 2005 Gyldendal 29 Soslashrensens Wagner Sigfrieds og gudernes doslashd ndash om Ragnarok af Willy Soslashrensen s106 2005 Gyldendal 30 Soslashrensens Wagner Richard Wagner som revolutionaeligr kunstfilosof af Willy Soslashrensen s 36 2005 Gyldendal 31 Soslashrensens Wagner Enquete Mit syn paring Ringen af Willy Soslashrensen s 43 2005 Gyldendal
20
deres syndefald starten til deres undergang Sigfried erobrer skatten men maring betale med sit
liv32
I 1848 satte Wagner Nibelungerne (guldminearbejderne) i perspbayrektiv til
kapitalismens industrislaver og det mente han stadigvaeligk efter et besoslashg i London 1874
rdquoAlberichs droslashm er garinget i opfyldelse her Nibelheim verdensherredoslashmme virksomhed
arbejde overalt dampens og taringgens trykrdquo33
341 Patrice Cheacutereaus iscenesaeligttelse af Nibelungens Ring
Franskmanden Patrice Cheacutereau iscenesatte Nibelungens Ring i Bayreuth i 1976 og i
begyndelsen vakte det stor opmaeligrksomhed og forargelse hos de konservative operaelskere
Premieren fik en hoslashjlydt modstand af tilskuerne en del af aktoslashrerne naeliggtede at fremstaring paring
scenen for at modtage bifaldet tilraringbene og publikum blev delt op i modstandere og bifaldere
og der opstod tumulter blandt dem efter forestillingen Cheacutereau moderniserede operaen ved at
give kulisserne en vigtig betydning og foslashre dem op til nutiden Rhinens bakker og dybder
hvor guldet fandtes blev i hans opsaeligttelse til et vandkraftvaeligrk som kan symbolisere nutidens
rov paring naturens kraeligfter Et vandkraftvaeligrk hvis energi bla bruges til industri kan ikke bygges
uden at ofre noget af naturen
Straks i begyndelsen af operaen var der erotiske scener som overgik alt hvad man
tidligere havde set paring en operascene Kostumerne var ogsaring moderniserede og aktoslashrerne kunne
garing rundt i smoking hvor fx guderne var kapitalismens inkarnation og nibelungerne gik i laser
som repraeligsentanter for arbejderklassen Cheacutereau fokuserede ogsaring tydeligt paring hvordan magt
kan foslashre til korruption34 Han arbejdede videre med Wagners ideacute om magtkampen og ved
hjaeliglp af kulisserne og kostumerne fremhaeligvede han paring den maringde vaeligrkets budskab
32 Soslashrensens Wagner To inspirationskilder af Willy Soslashrensen s 52ff 2005 Gyldendal 33 Soslashrensens Wagner Sigfrieds og gudernes doslashd ndash om Ragnarok af Willy Soslashrensen s108 2005 Gyldendal 34 httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
21
4 Ragnarok
Soslashrensens gendigtning og hans tilnaeligrmelse til den i Ragnarok var ikke en
tilfaeligldighed hvis der er noget som kan kaldes tilfaeligldighed i denne verden Han fik en
foresposlashrgsel fra foerlaget Centrum om han var parat til at genfortaeliglle den nordiske mytologi
for boslashrn og voksne Paring samme tidspunkt arbejdede han med Nibelungens Ring Wagners
vaeligrk fordi den skulle iscenesaeligttes hos den Jyske Opera og Soslashrensen blev bedt om at skrive
nogle programartikler i forbindelse med opsaeligtningen saring paring en maringde blev Ragnarok en
fortsaeligttelse af Soslashrensens arbejde med Ringen Bogen Ragnarok en gudefortaeliglling udkom i
1982 og vakte en vis modstand i grundtvigianske hoslashjskolekredse paring grund af Soslashrensens
tilgang til emnet Den grundtvigianske tilgang fremsatte kampen mellem aser og jaeligtter som
kamp mellem liv og doslashd med livet som vinder
I Soslashrensens Ragnarok fortolker han denne kamp som kampen mellem det gode og
onde og det er spaltningen i mellem det som iflg Finn Stefaacutensson35 foslashrer til verdens
undergang
I min redegoslashrelse og analyse af Ragnarok vil jeg proslashve at paringvise at det er magtkamp
eller eventuelt en paring forharingnd tabt kamp for at bevare magten som efterharingnden er blevet
degenereret som leder til verdens endeligt Jeg har valgt at redegoslashre for handlingen i
Ragnarok og samtidig analysere den i samme afsnit fordi jeg mener at der er en tidslinje i
den og der ligger skjulte antydninger i den som bedre kan forstarings hvis man ser paring historien i
Ragnarok kronologisk og i sin helhed Foslashr analysen af Ragnarok kommer der et afsnit hvor
Soslashrensen saeligttes i litteraturhistorisk kontekst og jeg henviser til litteratur om Soslashrensen hvor
der er reflekteret over det sprog og den stil som kendetegner Soslashrensens fiktive vaeligrker Der
kommer ogsaring henvisninger til Soslashrensens filosofiske tilgang til menneskets spaltning og hans
ideacute om at hvis noget ikke kan blive helt komme i balance saring tilintetgoslashres det
41 Villy Soslashrensen i litteraturhistorisk kontekst
I efterkrigsaringrene forandredes samfundet hastigt og modernismen holdt indtog
rdquoFremmedgoslashrelse blev en ofte anvendt samlebetegnelse for oplevelsen af en splittet
tilstedevaeligrelse i samfundetrdquo36 Der opstod et forandret livssyn som ligeledes influerede paring
den rolle litteraturen og digteren havde I 1959 i tidsskriften Vindrosen som Villy Soslashrensen
35 Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 36 Dansk litteraturhistorie 8 Velfaeligrdsstat og kulturkritik 1945-80 Red Michael Bruun Andersen ofl S 17 1985 Gyldendal
22
var redaktoslashr af sammen med Klaus Rifbjerg kritiserede Torben Brostroslashm Heretica
generationen og den blev beskyldt for at vaeligre provinsiel og degenereret Brostroslashms definition
af modernismen var at man skulle bruge den moderne psykologi erkende det nye
verdensbillede og de menneskelige konsekvenser den havde37 Verdensbilledet var ikke helt
laeligngere eller en enkel sammensaeligtning men inddelt i mange lag og brudstykker som medfoslashrte
at mennesket foslashlte sig fremmedgjort og ikke en del af et stoslashrre kosmisk sammenhaeligng
412 Soslashrensens ideacuteer om spaltning
Villy Soslashrensen havde den ideacute ligesom nogle af hans forgaeligngere at det fortraeligngte
vendte tilbage i daeligmonisk form og den var essentiel for hans opfattelse af kunstens rolle Han
henviste bla til Skyggen af H C Andersen som symbol paring hvordan det fortraeligngte kan tage
overharingnd og rive sig loslashs Skyggen kunne lure andre menneskers skyggesider se ind i deres
sjaeligl og til sidst destruerede den sin ejer mennesket og kom til at herske over verden ved at
gifte sig med prinsessen38
Spaltningen var hos Soslashrensen helt central baringde psykologisk og historisk og
spaltningen opstaringr efter efter hans mening efter faldet og hvis den ikke bliver set i oslashjnene saring
korrumperer den baringde samfund og individ
rdquoAngsten for den absolutte undergang bliver angst for overgangen fra eacuten tilstand til
en anden Denne overgang kaldte kristendommen for syndefaldetrdquo39 Syndefaldet forkortede
Soslashrensens til faldet som var aringrsag til spaltning og fortraeligngning Den eneste maringde at
overvinde spaltningen paring er at se paring den som to sider af samme sag Her kommer kunsten som
et helende plaster paring den tilsyneladende spaltning40
Naringr Soslashrensen omtalte sit forfatterskab saring var det hverken udelukkende for sig selv
eller for at forandre verden at han skrev sine vaeligrker Som han siger selv rdquoHvorfor skrev jeg
For at faring noget frem for at goslashre noget klarere ndash for mig selv og helst ogsaring for andrerdquo41
Soslashrensen ville bruge sine vaeligrker til at klargoslashre skjulte tilboslashjeligheder og samtidig finde det
som menneskene har til faeliglles
37 Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396 38 Soslashrensen Villy Digtere og daeligmoner s 15 ff 39 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 183 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 40 Dansk litteraturhistorie 8 s 225ff 1985 Gyldendal 41 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 140 2000 Gyldendal
23
Med sine vaeligrker fik Soslashrensen stor indflydelse paring sin samtid i Danmark i de litteraeligre
kredse Hans forfatterskab indeholdt kunst filosofi og samfundskritik og det forefindes
omtrent i denne raeligkkefoslashlge
Soslashrensen gik ud fra at mennesket var splittet og fremmed over for sig selv Han soslashgte
inspiration og bekraeligftelse hos forfattere filosoffer og psykologer og blev et markant led i
Danmark i forandringen af taelignkemaringder inden for litteratur fra eksistentialismen og over til
modernismen42 Soslashrensen fortolker nogle af Kierkegaards ord som bdquoden splittelse i barnets
foslashlelsesliv der gjorde det vanskeligt for den voksne at bevare en levende forbindelse med
detrdquo43 Muligheden for at vaeligre sig selv kan vise sig i angsten for at tage ansvar for sit eget liv
Soslashrensen saring paring kunsten som en udvej for at danne en selvstaeligndig personlighed men denne
vej maringtte garing igennem angsten og kunne komme til udtryk i symbolikken De symboliserede
psykiske kraeligfter viste sig som daeligmoniske bdquo-som fremmed ufortolkelig magtrdquo44
bdquoEngang var alt i orden nu er intet som det sig hoslashr og boslashr Dengang blev filosofferne
universalister nu bliver de undertiden nihilisterrdquo45
Dette var et udgangspunkt hos Soslashrensen hvor hans noveller drejer sig om naringr
opfattelsen af tilvaeligrelsen bryder sammen Det sker tit ved overgangen hos unge mennesker
naringr de er paring vej ud i livet men ogsaring ved omvaeligltninger i samfundet Mennesket mister
fodfaeligste og der lukkes op for nye foslashlelser som kan vaeligre en yderst positiv ting hvis de ikke
fortraelignges I hans novellesamlinger Saeligre historier (1953) og Ufarlige historier (1955) er det
et aringbenlyst gennemgaringende tema menneskets splittelse hvor den ene halvdel proslashver paring at
fortraelignge den anden halvdel
Med disse novellesamlinger blev Soslashrensen en banebryder for den fantastiske absurde
fortaeligllemaringde som slog igennem omkring 1960 Han brugte gamle genrer som fx folkeeventyr
legender og myter og fremstillede dem paring en ny og anderledes maringde med symbolik og et
tvetydigt men paring samme tid enkelt sprog46 En af de myter som han fortolkede var den
nordiske mytologi Han gendigtede den i 1982 og den er kendt under navnet Ragnarok ndashen
gudefortaeliglling Efter det naeligste afsnit kommer der en gennemgang og analyse af denne
historie
42 Litteraturharingndbogen s 501 Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal 43 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 11 2000 Gyldendal 44 Dansk litteraturhistorie 8 s 214 1985 Gyldendal 45 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 46 Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl s 501ff 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
24
Foslashrst kommer imidlertid et uddrag af hvad nogle kendte litteraturkritikere har skrevet
om Villy Soslashrensen Det goslashr jeg for at vise at Soslashrensens vaeligrker var aktuelle i den tid som de
udkom i men de er stadig lige saring aktuelle i dag aringrtier efter de blev skrevet
413 Udvalg af litteraeligr og filosofisk kritik af Villy Soslashrensen fra 1967-2006
Jeg har valgt at vise tre forskellige kritikeres holdning til Soslashrensens forfatterskab Den
aeligldste er fra 1967 hvor kritikeren fokuserer paring Soslashrensens sprog og stil og spaltningen i hans
novellesamlinger mens de to andre er fra det 20 aringrhundrede
Thomas Bredsdorff Saeligre fortaeligllere
Thomas Bredsdorff fokuserer paring Soslashrensens sprog i sin bog Saeligre fortaeligllere Ifoslashlge ham
saring er et af Soslashrensens kendetegn humoren i hans fortaeligllinger Det goslashr han ved at genoplive
doslashde metaforer som fx i Soldatens juleaften hvor soldaten ser himmelfalden ud han var jo paring
vej til Jorden i en faldskaeligrm
Novellen Hjemvejen handler om rdquosyndefaldetrdquo naringr seksualdriften bliver aktiv hos et
par drenge Soslashrensens sprog er billedrigt og tvetydigt som fx naringr han beskriver en samtale
mellem et par af personerne Rudi og Per
rdquo-Har du noget i pungen spurgte Rudi uhyggeligt
-Jeg har slet ikke pung
Rudi lo og foslashlte efter alle vegne ogsaring der hvor han allernoslashdigst ville befoslashles og hvor han dog
ikke kunne have pengerdquo Laeligseren opfatter dobbeltspillet med ordet pung som baringde kan
bevare penge og ogsaring testikler
rdquoDet er filosofiens opgave at skelne mellem begreberne men deri bunder ogsaring deres
begraelignsning Det er digtningens styrke at den kan vise hvor naeligrt forbundne de er hvor
uadskillige de stoslashrste modsaeligtninger er til stede i menneskerrdquo47
Her henviser Bredsdorff til legenderne i Saeligre historier hvor Soslashrensen naringr at fremtrylle
disse modsaeligtninger med sit sprog og stil
Bredsdorff omtaler ogsaring splittelsen hos Soslashrensen hvor mennesket hverken er godt eller
ondt men har to viljer Splittelsen kan vaeligre paring det psykologisk plan og det er tydeligst i
47 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 26
Gyldendals Ugleboslashger
25
Soslashrensens foslashrste noveller legender i Saeligre historier (1953) Splittelsen som foregaringr i en
politisk-social virkelighed mener Bredsdorff bedst kan ses i Formynderfortaeligllinger (1964) 48
Bredsdorff beskriver lighedspunkter mellem stilen hos Soslashrensen og stilen i H C
Andersens eventyr I en typisk periode sidestilles hovedsaeligtningerne de er asyndetiske men
de underordnede saeligtninger og bindeord udtrykker det logiske forhold mellem dem49 Hans
sprog indeholder eventyrlogik som fx i Koncerten hvor alle maringtte spidse oslashren men boslashrnenes
oslashren indeholdt mest brusk og mindst kalk og var derfor bevaeliggeligst og var derfor gode til
spidsning50
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk
I sin bog Det etiske kunstvaeligrk omtaler Stoslashvring Soslashrensens forfatterskab som vaeligrende
foslashrst og fremmest kendetegnet ved en konsekvens og en kontinuitet51
Det er i overensstemmelse med Soslashrensens egne ord
Jeg mente at kunne konstatere at forfatteres hovedinteresse i deres livs loslashb bevaeligger sig fra de
individuelle over de sociale til de rdquoevigerdquo problemer (i en slags overensstemmelse med de
kierkegaardske stadier)hellip52
Stoslashvring henviser ogsaring til bogen Digtere og daeligmoner og problemkomplekset rdquofaldetrdquo
et ord som har flere konnotationer og som kan baringde staring for en personlig spaltning mellem
foslashlelse og intellekt og et socialt vaeligrdisammenbrud
Stoslashvring henviser ogsaring til Soslashrensens ord i Talt en interviewbog som blev udgivet efter
Soslashrensens doslashd hvor Soslashrensen siger om Digtere og daeligmoner at den blev skrevet efter at han
havde skrevet fiktive tekster rdquoJeg opdagede at det netop ikke var noget man fandt paring men
noget der var og som man skulle finde fremrdquo (Talt s 84)rdquo53 Dvs at den kunstneriske
fantasi er bundet til arketypiske figurer faeligllesmenneskelige grundoplevelser
Stoslashvring citerer Soslashrensens ord fra Digtere og daeligmoner fordi Stoslashvring mener at det
48 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 49 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 38 Gyldendals Ugleboslashger 50 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 51 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 13 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 52 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 145 2000 Gyldendal 53 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 23 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
26
rdquo er vigtigt fordi det bestemmer den litteraeligre modernismens almene karakter der er
blevet vedtagen norm i Danmark ogsaring gennem Torben Brostroslashms kritiske virkerdquo54
Citatstedet er
rdquoHer er det paring sin plads at minde om den rdquonihilistiskerdquo oplevelse af spaltning og
sammenbrud som blev beskrevet af de betydeligste moderne digtere og som hos dem blev
epokegoslashrende fordi den individuelle fortolknings sammenbrud medfoslashrte erkendelsen af den
gamle epokes sammenbrudrdquo55
Stoslashvring citerer ogsaring Soslashrensen fra Hverken-eller
rdquoHvad der fuldbyrdes i det enkelte menneskes foslashlsomme overgangstid har sin analogi
i de kritiske overgangstider i historienrdquo56 Stoslashvring har dette citat med for at paringvise at
Soslashrensen optraeligder flere steder med analogier mellem kritiske menneskealdre og historiske
overgangs aldre hvor der er skel mellem intellekt og foslashlelse og mellem foslashr og nu Det mener
Stoslashvring er et vidnesbyrd om at Soslashrensens inspiration stammer fra C G Jungs
dybdepsykologi som netop koncentrerede sig om de arketypiske moslashnstre57
Jon Helt Haarder
Jon Helt Haarder omtaler tidsskriftet Vindrosen hvor Soslashrensen var redaktoslashr sammen
med Klaus Rifbjerg som platform for den danske modernisme i tresserne Senere hen vakte
bogen Oproslashr fra midten58 oproslashr baringde paring hoslashjre- og venstrefloslashjen og Soslashrensens gendigtning af
Ragnarok skabte uro i hoslashjskolekredse Det som kendetegner Soslashrensen er at til trods for at han
omhandler store emner saring formaringr han at goslashre det paring en maringde at man ikke behoslashver at vaeligre
ekspert for at forstaring ham Dobbeltheden er tydelig i Soslashrensens historiers sprog Sproget er en
blanding af boslashrns talesprog men ogsaring leg med ord og vendinger og doslashde metaforer og
Soslashrensens sprog forbindes ofte med H C Andersens sprog og stil Ifoslashlge Haarder er det
karakteristisk for forfatterskabet at det individuelle og sociale ikke kan isoleres fra hinanden
Novellen Silvanus af Nazareth fra Saeligre historier handler om hvordan det onde opstaringr ved at
udgraelignse det onde i stedet for at forsones med det og det drejer sig i politik om at forlige
54 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 48 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 55 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 139ff 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 56 Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger s 206 1963 4 oplag 1963 Gyldendal 57 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 49 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 58 Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
27
ekstremerne Paring samme tid som Soslashrensens filosofi er forsonende saring er splittelsen et
gennemgaringende tema Villy Soslashrensen var optaget af overgangssituationerne og rdquoFaldetrdquo som
ikke kan goslashres om Man skal om bedst muligt leve med splittelsen og indrette samfundet
saringdan at den enkelte har bedst mulige vilkaringr for at klare denne opgave Kunstens rolle er at
fortolke virkeligheden og Haarder henviser til Villy Soslashrensens ord Den moderne kunst er den
enkeltes og faeligllesskabets skyggeside og hvis den fortraelignges garingr det ud over samfundets indre
balance
Kunsten er disharmonisk men ved at erkende disharmonien kan det moderne
menneske komme naeligrmere det gode sande og skoslashnne59
Digtning og filosofi ses som to sider af samme sag digteren og filosoffen som to sider
af samme person og paring en maringde kan Villy Soslashrensen ses som en spaltet person filosof og
digter Haarder mener at spaltningerne i Soslashrensens historier hverken heles eller smelter
sammen men bliver ved med at forgrene sig Haarder kritiserer ogsaring
modernismekonstruktionen og mener at det er meget svaeligrt at placere Soslashrensen
litteraturhistorisk og han kan heller ikke placeres som kulturradikal som
modernismekonstruktionen vil goslashre60
Paring den ene side er der Oproslashr fra midten som beskrev den moderne Utopia hvor der
blev taget tillid til individet i et menneskeligt samfund som var baringde i oslashkonomisk og
oslashkologisk balance og magten var fordelt Paring den anden side er der Ragnarok inspireret af det
angstfyldte storpolitiske klima og Ragnarok ender med Ragnarok og verden genopstaringr
ikke61
59 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag 60 Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018) 61 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
28
42 Analyse af Ragnarok
Denne del indeholder en analyserende gennemgang af Ragnarok hvor jeg har valgt at
have analysen kronologisk fordi jeg mener at ved det kan man bedre laeliggge maeligrke til hvordan
handlingsforloslashbet peger i en bestemt retning mod selveste Ragnarok Jeg har valgt i dette
afsnit at henvise til sider i Ragnarok ved at saeligtte i parentes Soslashrensens efternavn aringrstallet
1983 som viser til den udgave af Ragnarok som er min kilde kolon og til sidst sidetal
Det foslashrste afsnit Guder og jaeligtter starter med en typisk eventyrindgang Der var
engang en verdenhellip Her beskrives verdens sammensaeligtning men verdensbilledet er
forskelligt det kommer an paring fra hvilken synsvinkel du ser det Aserne paringstod at de havde
vaeligret der helt fra begyndelsen og at det var dem som havde skabt verden og menneskene
med Ved det lille ord paringstod sarings der tvivl om at det er rigtigt og tvivlen bliver endnu stoslashrre
fordi ingen mennesker kan huske det saring de maring bare tro paring hvad aserne siger for aserne var
dem overlegne Der er ogsaring det lille indskudsord ja foran paringstanden om at aserne havde skabt
verden og det giver teksten karakter af en mundret fortaeligllemaringde ligesom i H C Andersens
eventyr
Den tredje type af vaeligsener var jaeligtter og de rdquoparingstod at de havde vaeligret der foslashr aserne
ja at hele verden oprindelig var deres og aserne havde taget den fra dem og lavet den omrdquo
(Soslashrensen 1983 7)
I dette afsnit faringr laeligseren ridset konturerne op til hvad der faktisk ender med Ragnarok
men det kan man ikke vide foslashr historien er blevet gennemlaeligst Men alle elementerne er der
Vi ser uenighed om hvem der kom foslashrst og ikke mindst de forskellige vilkaringr hos jaeligtter og
aser Paring den ene side saring levede aserne et evigt liv hvor de var godt fodret af menneskenes
ofringer og de kunne kun doslash i kamp Paring den anden side var der jaeligtterne som levede af den
vilde natur De kunne blive gamle og doslash men de kunne ogsaring foslashde boslashrn og var faktisk blevet
saring mange at de traeligngte til mere jord Paring den anden side igen saring var aserne blevet golde og
formerede sig ikke
Her ser vi et verdenssystem hvor der er splittelse mellem aser og jaeligtter og ubalance i
verdens goder Aserne sidder paring magten i kraft af deres kloghed og ved hjaeliglp af nogle varingben
med overnaturlige egenskaber Et spyd som hed Gungner og gik igennem alt det som det
ramte et svaeligrd Skraeligp som kunne svinge af sig selv og til sidst en hammer Mjoslashlner som
altid ramte og vendte tilbage til asen som kastede den To af disse varingben taber guderne selvom
de fik Mjoslashlner tilbage ved snuhed og vold og selvom laeligseren eventuelt ikke synes det goslashr saring
meget at et par varingben bliver vaeligk saring kommer det til at spille en stor rolle i verdens undergang
29
Denne splittelse er opstaringet foslashr rdquohistoriskrdquo tid og laeligseren kan ikke tage stilling fordi
han ikke ved hvem kom foslashrst Det kan ogsaring godt vaeligre at de er opstaringet paring samme tid men pga
forskelligheden mellem dem saring har guderne taget magten og de beholder den ved hjaeliglp af
deres overlegenhed De forsoslashger ikke at dele goderne med jaeligtterne men denne skaeligve
magtbalance bliver vedligeholdt med en slags fredspagt
I afsnittet er der flere henvendelser til at aserne muligvis var bange for at tabe magten
Der bliver naeligvnt at en mulig grund til at aserne ikke fik boslashrn var at de hoslashjeste af guderne var
bange for at miste magten hvis der kom nye guder Afsnittet slutter med at fortaeliglle om at
guderne spekulerede over at danne en menneskehaeligr for at bruge alle de varingben som var blevet
lavet af dvaeligrge i deres tjeneste Da det kun var jaeligtter som de kunne slarings med er det
underliggende at paring et tidspunkt bliver der kamp mellem jaeligtter og guder
Hvorfor indleder aserne sig paring en kamp Det var den eneste maringde for dem at doslash paring saring
de burde proslashve paring at bevare freden og garing paring kompromis med jaeligtterne og holde de aftaler som
de havde lavet med dem Hypotesen er at det er magten som de eller i hvert fald
krigsguderne er bange for at miste og de vil hellere doslash end at tabe den
I det andet afsnit Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder ses at der var noget lusket ved
Odin Naringr han rejste til Midgaringrd gjorde han det ofte i en forklaeligdning hvor han skjulte sit
manglende oslashje med en klaphat Her skinner Soslashrensens ordspil igennem fordi hvordan kan
man skjule det som ikke er der Klaphat kan ogsaring have en overfoslashrt betydning et fjols Ifoslashlge
Soslashrensen var Odin ikke til at genkende i den forklaeligdning men mon han ikke var den eneste
som gik saringdan klaeligdt i Midgaringrd og saring ud som en idiot (Soslashrensen 1983 11) Odin havde ogsaring
spioner ravnene Hugin og Munin som floslashj af sted om morgenen og hviskede deres
oplysninger i hans oslashre om aftenen Odin fremstaringr som eacuten som ikke stoler paring nogen hverken
fjenden eller dem som burde vaeligre paring hans side og han ligger hele tiden paring lur
Loke og Odin er vigtige aktoslashrer i magtspillet som foregik mellem jaeligtter og aser Ifoslashlge
den nordiske mytologi var Odin den mest magtfulde gud men i Soslashrensens fremstilling
begynder man at betvivle det Han vidste alting fordi han havde drukket af Mimers broslashnd og
han kunne forudse hvad der ville ske og derfor forebygge Ragnarok men det goslashr han alligevel
ikke og eventuel forklaring til det kommer senere i historien
Odin kunne bestemme meget og havde altid det sidste ord skoslashnt han havde nogle
faeligllesmoslashder med de andre guder for at lytte til dem men hvilke afslutninger blev taget var
helt afhaeligngigt af Odin En af de regler som han havde sat var at de som faldt i krig skulle
komme op til Valhal hvor de kunne blive ved med at slarings og draeligbe hinanden (Soslashrensen 1983
15) Det gjorde det attraktivt for rigtige maelignd at garing i krig fordi hvis man doslashde af sygdom saring
30
endte man hos Hel som var et forfaeligrdeligt sted at vaeligre doslashd i Det var ikke godt at ligestille
alle ved doslashden fordi som Tyr sagde saring styrkede det kampmoralen blandt de levende
mennesker hvis de vidste at noget godt var i vente ved at doslash i kamp Godt nok blev der lavet
en pagt om at halvdelen af dem som faldt i krig skulle komme til Freja i Folkvang og da hun
var kaeligrlighedsgudinde kunne det ikke vaeligre saring slemt
Naringr Loke praeligsenteres i Ragnarok (Soslashrensen 1983 14) saring kan der siges at han er en
baringde-og person det vil sige at oprindeligt er han jaeligtte som er kommet over til guderne og er
naeligsten blevet som eacuten af dem Han er smart og intrigant han blandes hele tiden ind i historiens
handling som igangsaeligtter eacuten som volder problemer og paring samme tid reder han traringdene ud og
redder guderne fra deres knibe Senere i den samme paragraf saring bliver Loke omtalt som en
halv jaeligtte og at muligvis kan det vaeligre grunden til at han ikke synes han er accepteret af
guderne Lokes rolle er uklar mens de andre guder har hver deres forudbestemte faste
position og funktion Odins soslashnner Tyr og Tor er krigsguder Brage er digternes gud Balder
er retsguden og Hoslashder den blinde gud er intet
Er Loke en jaeligtte en halvjaeligtte eller simpelthen eacuten som har konverteret til guderne
eller muligvis det hele paring en gang Det er ikke tydeligt og det er gennemgaringende i historien at
laeligseren aldrig ved hvilken side han staringr paring eller om han staringr paring nogens side Han er muligvis
en dobbeltagent x-faktoren i historien som alligevel er noslashdvendig ellers var der ikke nogen
historie
Allerede i slutningen af andet kapitel Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder i Ragnarok
paringpeger Loke at Odin idet han er alvidende veacuted at alle disse menneskelige krigere er
noslashdvendige for at forhindre gudernes undergang (Soslashrensen 1983 19) Men det goslashr Loke
aringbenbart ogsaring Han er ligesom Odins skyggeside fordi han veacuted ligesom Odin at der kommer
til at blive krig mellem de to magter jaeligtterne og guderne Loke kan ogsaring ses senere i historien
som Balders moralske samvittighed naringr han ivrer ham til at detronisere Odin for at undgaring
Ragnarok Balder som fremstaringr som en maeliggler i historien goslashr sig lidt efter lidt klart at der
kommer til at blive en kamp som muligvis kan foslashre til gudernes undergang eller Ragnarok
som er et tabu ord hos guderne Det som truer dem taler de ikke om men de fortraelignger det
Der er uenighed mellem guderne skoslashnt de har hver deres felt til at tage vare paring og
uenigheden bliver klarere naringr Ragnarok naeligrmer sig Freja kaeligrlighedsgudinden synes det er
uretfaeligrdigt at kun dem som doslashde under kamp kom til Valhal Vi ser ogsaring splid mellem
aeliggtepar hvor fx Sif Tors kone bare skulle holde sin mund fordi Tor altid kom til at
overdoslashve hendes ord ved at raringbe hoslashjere Det samme gaeliglder Frigg Odins kone hvis stemme
Odin proslashver ikke at overdoslashve men han overhoslashrer den
31
I tredje afsnit Ydun og hendes aeligbler ser man Odins snedighed dengang han lod taelignde
et baringl da Loke kom flyvende til Asgaringrd som falk og med Ydun som noslashd og jaeligtten Tjasse som
kaeligmpefugl paring jagt efter dem Dengang blev jaeligtten draeligbt inden for Asgaringrds vaeliggge og det er
et brud paring pagten mellem jaeligtter og aser om ikke at draeligbe hinanden Det er selvfoslashlgelig Loke
som saeligtter forloslashbet af sted ved at narre Ydun ud i skoven med sig og hun bliver kidnappet af
en kaeligmpefugl Om det er noget som Loke har bestemt i samraringd med jaeligtterne ved man ikke
det soslashrger Soslashrensens tvetydige sprog for Loke antyder at han har fundet aeligbler ude i skoven
som muligvis var bedre end Yduns aeligbler Og han bruger R-ordet Ragnarok for at faring Ydun
med sig op paring vingerne for at finde ud af om aeligblerne som han siger at han fandt er lige saring
magiske som Yduns aeligbler og det ville blive katastrofalt hvis de faldt i jaeligtternes haelignder Ude
i skoven taelignker Ydun om Loke havde narret hende eller havde han muligvis ikke behov for
aeligbler for at holde sig ung og smuk
Det ender med at Tjasse bortfoslashrer Ydun og Loke maring af sted for at hente hende tilbage
Yduns aeligbler som holder guderne unge og friske var ikke tilgaeligngelige mens Ydun var vaeligk
og de er alle blevet gamle undtagen Loke Da Loke bliver sendt afsted for at redde Ydun
tilbage siger han at det ville blive gudernes undergang hvis de ikke vendte tilbage Endnu en
gang tvetydigheden hvor guderne og laeligseren ved ikke om det er gudernes undergang hvis
Ydun ikke vender tilbage eller om det er gudernes undergang hvis Loke ikke vender tilbage
eller den tredje mulighed hvis de begge to bliver vaeligk for altid Det er ogsaring Loke som
opfinder den selskabsleg at Skade Tjasses datter kan vaeliglge sig en mage ud fra gudernes
taeliger Det goslashr hun som kompensation for drabet af hendes fader og gudernes brud paring aftalen
mellem guder og jaeligtter Hun havde oslashje for Balder som var den skoslashnneste men det blev
Njords storetaring som hun fik fat i Njord kom aldrig til Udgaringrd og Skade kom ikke rigtigt til at
trives i Asgaringrd men de moslashdtes til fester Skoslashnt Soslashrensen ikke naeligvner det saring kunne man
fundere over hvad der var sket hvis Balder og Skade var blevet gift og han muligvis taget over
til Udgaringrd Eller de havde haft et forhold hvor de boede hver sit sted men alligevel var
forenede i aeliggteskabet og fik boslashrn sammen Det kunne have aeligndret meget paring balancen mellem
jaeligtter og guder og eventuelt forandret det som ser ud til at vaeligre en uundgaringelig vej til
Ragnarok
I fjerde afsnit Ulven og ormen var fenrisulven og midgaringrdsormen pludselig dukket op
i Asgaringrd og guderne vidste ikke rigtig hvad de skulle stille op med dem Odin kom ned fra
Lidskjalv og talte som et orakel ndashMoslashder du ondt saring maeligrk det som ondt Giv ej dine fjender
fred (Soslashrensen 1983 33) Dette opfattede aserne paring forskellig vis og nogle mente at ormen
og ulven kunne bruges i kamp mod fjenden mens andre mente at de var onde Det endte med
32
at de opfostrede dem i Asgaringrd i stedet for at aflive dem og det blev endnu en brosten paring deres
vej til Ragnarok Hvis Odin vidste alt saring burde han have givet klar besked og sagt til de andre
aser at de skulle draeligbe disse udyr men hans dunkle udsagn er endnu et bevis paring hans
manglende vilje til at foregribe begivenhedernes gang Loke giver Tor gode fornuftige raringd
om at det ikke var muligt at knuse ormen med Mjoslashlner og hammeren kunne sidde fast i
ormen som den gjorde saring senere hen da Tor tog med Hym til soslashs for at fange ormen og draeligbe
den eacuten gang for alle Lokes loslashsning paring hvordan de kunne komme af med ormen var at drukne
den men den loslashsning viste sig senere hen ikke at vaeligre saring god fordi ormen blev ved med at
vokse og snoede sig omkring Midgaringrd og ender med at sluge Gungner og Odin ned i
Ragnarok Var det noget som Loke vidste paring forharingnd Det kan man ikke vide fordi han gav
sig ikke ud for at vide alting ligesom Odin og der er ikke rigtig muligt at finde ud af hvilken
side han er paring om han er paring nogens side eller han er som katten kun sin egen herre
I femte afsnit Kaeligmpemuren saring ville Odin sikre Asgaringrd bedre ved at bygge en
kaeligmpemur omkring den En jaeligtte Hrungner som drak sig fuld i Asgaringrd pralede af at han
ville draeligbe alle guder og jaeligvne Asgaringrd med jorden kun Freja ville han tage med sig Odin saring
nu en grund til en oprustning eller i hvert fald skulle guderne isolere sig fra de farlige Det var
efter hans opfattelse blevet farligt for kaeligrlighedsgudinden Freja at tage til Midgaringrd Det var
hende som spredte kaeligrlighed mellem mennesker og det var noslashdvendigt at sikre Asgaringrd mod
invasion af jaeligtter Tilfaeligldigvis kom der en bygherre i en menneskeskikkelse forbi som tilboslashd
at bygge en kaeligmpemur paring et aringr hvis han fik Freja som beloslashnning og sol og maringne som bonus
Det er Loke som griber ind her og gambler med Freja Ifoslashlge det som han siger saring skulle
betingelserne kun vaeligre akkurat saring strenge at det ikke kunne vaeligre muligt for bygherren at
opfylde dem Guderne gik ind paring den aftale mens Odin tav (Soslashrensen 1983 41) Balder saring
meget hurtigt at dette kunne ende galt og han proslashvede paring at faring de andre til at bryde aftalen i
tide Det er Balder som er den fornuftige han kan ikke se ind i fremtiden ligesom Odin men
han kan bruge sin sunde fornuft til at raeligsonnere for sine meninger Men de andre guder mente
ikke at et almindeligt menneske kunne bygge muren paring et aringr saring de lyttede ikke til Balder Da
aserne senere hen fandt ud af at bygherren godt kunne staring ved sin del af aftalen fik de Loke til
at redde dem saring han ikke kunne lave muren faeligrdig men de gav ogsaring Loke skylden for denne
aftale med bygherren Bygherren blev saring vred at han kastede store sten efter aserne og de saring
at han var en jaeligtte og Tor draeligbte ham med sin hammer Her overtraeligder guderne igenpagten
med jaeligtterne ved at draeligbe eacuten af dem endda indenfor Asgaringrds mure (Soslashrensen 1983 43)
Her kan man sidestille bygningen af muren med oprustningen i efterkrigsaringrene og
hvordan det som blev set paring som fare og angsten for de andre eskalerede Skellet blev
33
skarpere og ingen forsoning var i sigte Der er klare modsaeligtninger det er dem og os og
vesten skulle bare beskytte sig mod kommunismen og dens onde Paring samme tidspunkt var der
opgang i industrien og i tresserne kom der flere tusinde muslimske gaeligstearbejdere til
Danmark og Vesteuropa for at arbejde paring fabrikker og i andre lavtloslashnnede stillinger men de
integreredes ikke Nu var det ikke saringdan at de blev draeligbt da der ikke var mere behov for dem
I bla Danmark er der stadigvaeligk en kloslashft mellem mange af anden- og
tredjegenerationsindvandrere og nye muslimske immigranter og flygtninge paring den ene side
og etniske danskere paring den anden side Det som vi ikke kender er vi bange for og vi foslashler at
vi maring beskytte os imod det Det er et velkendt mantra som er lige saring aktuelt i dag som
dengang de mytologiske sagn blev sat i ord
I sjette afsnit Balders droslashmme droslashmmer Balder foslashrst at alle guderne angriber ham
undtagen Hoslashder og Loke og at han varinggner op i Helhjem Senere hen droslashmmer han verdens
undergang som den kommer til at foregaring og for en stund betvivler han sin fars evner som den
som sidder paring magten Her kommer Balder ud for en eksistentiel krise pga sine droslashmme han
tvivler paring sig selv og han bliver ogsaring angst for ikke at komme i Helheim men mere det ikke
at eksistere Han som skulle foslashle sig sikker og beskyttet af muren Mjoslashlner Grungner og Frejs
svaeligrd begynder pga sine droslashmme at tvivle paring at det er nok
Det er Loke som saringr tvivl i Balders sind om Odin om at han virkelig er alvidende
Hvis Odin vidste alt hvorfor gav han saring fenrisulven lov til at vokse fenrisulven som endte
med at sluge Odin i Ragnarok Paring den anden side hvis Odin ikke vidste hvad der ville ske saring
var han ikke alvidende og hvilken slags gud var han saring Endnu et bevis paring Odins passivitet
som intet goslashr for at afvaeligrge Ragnarok dvs hvis han var alvidende men hvis han ikke var det
saring skulle han ikke vaeligre selvbestaltet som den hoslashjeste gud Dette afsnit er et omdrejningspunkt
i historien Indtil nu saring har laeligseren kun laeligst om hvilke vaeligsener der er i verdenen og
hentydninger mest fra Loke om at der muligvis bliver Ragnarok Der er ogsaring blevet
beskrevet episoder hvor guderne har brudt pagten med jaeligtterne skoslashnt det ikke har haft de helt
store efterfoslashlger endnu Det er ogsaring foslashrst nu at der kommer en direkte beskrivelse af
ragnarok godt nok camoufleret i Balders droslashm men Balder er en gud som man kan stole paring
og fornuftens gud men for ham er droslashmmene saring virkelige at han betvivler sin egen
doslashmmekraft til at skelne mellem virkelighed og fantasi (Soslashrensen 1983 s51)
I syvende afsnit Ulven kommer i snor havde aserne endeligt fundet ud af at
sandsynligvis levede Midgaringrdsormen i bedste velgaringende i havet i stedet for at lide
druknedoslashden og fenrisulven var blevet farligt stor og eventuelt kunne den vende sig i mod
dem Loke finder paring en selskabsleg med ulven for at han ville give guderne lov til at binde
34
ham med en snor men det er Tyr som havde opfostret fenrisulven som maringtte ofre sin ene arm
saring fenrisulven kunne toslashjres med Glejpner Maringske var det en forkert beslutning at toslashjre ulven
fordi paring den maringde kunne den aldrig blive deres tjener men det var sikkert at den ville vende
sig imod guderne hvis og naringr den ville slippe fri Paring samme maringde kan det overfoslashres til at naringr
nogen undertrykkes saring faringr du aldrig vedkommende til at staring ved din side og kaeligmpe din sag
hvis der senere er behov for det Den undertrykte vil altid vende sig imod sin undertrykker
ved foslashrste lejlighed
Odin som skal blive opslugt af ulven i ragnarok holder sig vaeligk mens de andre guder
proslashver at loslashse problemet Det er ligesom han bliver mere og mere fjern efter som katastrofen
ragnarok som han kender til naeligrmer sig Der siges aldrig direkte at han muligvis kunne
afvaeligrge ragnarok fordi han er alvidende men tvivlen om at han er alvidende er nu til stede
Muligvis har Odin snydt sig til magten ved at lade som om han var den mest kompetente pga
sine enestaringende evner i forhold til de andre guder som hver havde deres domaeligne i gudernes
verden men han var ogsaring deres far og muligvis havde han derfor siddet for laelignge paring tronen
I ottende afsnit Frejs kaeligrlighed bryder Frej imod Odin ved at liste sig op i Lidskjalv
som var et sted som kun Odin maringtte komme til Foslashr det havde Frej haft en samtale ved Freja
hvor de luftede kaeligtterske tanker omkring Odins forbud mod at andre besteg Lidskjalv Kunne
det vaeligre at der ikke var noget at se og Odin kun saring det han ville og ville have andre til at
indse Endnu en gang fremkommer der tvivl hos nogle af guderne om at Odin er ufejlbarlig
Naringr Frej saeligtter sig i Lidskjalv faringr han oslashje paring Gerda en smuk jaeligttepige ovre i Udgaringrd Da Frej
taler med sin soslashster om det og fortaeligller hende hvad han har set fra Lidskjalv siger han at han
havde set at det var umuligt at besejre jaeligtterne men det var noslashdvendigt at leve med dem i
fredsommelighed (og kaeligrlighed efter Frejas opfattelse) Her faringr laeligseren en ny synsvinkel paring
hvordan man kan undgaring Ragnarok og loslashsningen er saringre enkel ved at leve sammen med dem i
fred Odin deltager ikke direkte i hvad der sker men Frej faringr ikke lov til at tage af sted fra
Asgaringrd som var en ordre fra Odin Det bliver til at han betror sig til Loke Her tabes Frejs`
svaeligrd fordi Loke fik det narret fra Frej og gav det til Gym Gerdas far og ifoslashlge Loke havde
Gym opfattet det som symbol for fred at Frej havde givet svaeligrdet som kunne svinge selv i
bytte for kaeligrligheden Her taber aserne svaeligrdet og det er et led i at svaeligkke dem i kampen
mod jaeligtterne i Ragnarok Her afviger Soslashrensen fra Snorre-Edda for i den er det Skirnir Frejs
skosvend som tager ud paring rejsen for at fri til Gerda men Soslashrensen giver denne rolle til Loke
muligvis for at vise hvor hjaeliglpsom han er -eller snu Dette skaber en splittelse mellem
guderne og krigsguderne vil lade handlen garing tilbage Odin blander sig og som saeligdvanligt
ytrer han sig i korte saeligtninger
35
helliphvis guder begynder at slaring paring guder hoslashrer alt op Guder er staeligrkere end jaeligtter hvis ikke
guder staringr paring jaeligtters side Guder er svagere end jaeligtter hvis guder har mere end eacuten vilje
Jaeligtter lader ikke en handel garing tilbage der er til deres fordel Ilde garingr det naringr andre vil
indtage min plads62
Her advarer Odin guderne om at de maring staring sammen hvis de ikke vil nedkaeligmpes af
jaeligtterne Hans sidste saeligtning foslashr han garingr tilbage hvor han siger at ulykken ville ramme hvis
nogen forsoslashgte at tage hans plads kan forstarings paring to maringder Er det Frej som har afstedkommet
en lavine af ulykker ved at snige sig til at sidde i Lidskjalv og tabe sit hjerte til Gerda eller er
det et varsel til den som eventuelt ville tage magten fra ham Her skal man have i tankerne at
det er Balder som er potentiel arvtager ndashhan er endda begyndt at betvivle Odin som overgud
og flere af guderne Frej og Freja er ikke sikre paring Odins ufejlbarlighed Paring samme tid som
guderne isolerer sig fra det fremmede dvs jaeligtterne fordi de er bange for at komme i krig med
dem hvis de nu tabte saring isolerer Odin sig fra de andre guder Odin er bange for at mist sin
magt inden for gudeverden og han vil at guderne staringr sammen under hans styre Splittelsen er
accelereret i Asgaringrd og guderne har tabt det foslashrste varingben Frejs svaeligrd som skulle vaeligre med
til at beskytte dem mod jaeligtterne
I niende afnit Tors rejse til Udgaringrd skal Tor af sted til Udgaringrd og give jaeligtterne en
laeligrestreg fordi jaeligtterne narrede dem lidt for ofte Odin som var den maeliggtigste af guderne
sad hele tiden i Lidskjalv og fulgte med i hvad der skete saring Tor syntes han skulle tage affaeligre
som den daglige leder Tor beordrede Loke at tage med fordi han var den eneste som kendte
vejen men han skulle holde sin mund hele tiden og Loke tog ham paring ordet og proslashvede ikke at
snige sig udenom Paring rejsen bliver Tor narret gang paring gang af jaeligtterne og hans aeligre bliver
kraelignket Naringr han endelig giver Loke lov til at tale igen fortaeligller Loke ham hvordan han er
blevet taget ved naeligsen Loke sposlashrger Tor hvorfor han ikke har vaeligret opmaeligrksom paring at
jaeligtterne var lumske fordi det var noget som Tor hele tiden talte om Man maring huske paring at
grunden til at guderne havde magten var fordi de var klogere end jaeligtterne men her lader Tor
sig narre af deres fyrste jaeligtterne er ved at blive klogere Guderne har ogsaring tabt svaeligrdet som
selv kunne svinge over til jaeligtterne Der er begyndt at komme skaringr i deres uovertrufne magt
over jaeligtterne og magtbalancen var ved at forandre sig til jaeligtternes fordel Der bliver ogsaring
hele tiden mere og mere splid mellem guderne og det vises i dette afsnit naringr Tor mener at han
maring blive stedfortraeligder for Odin fordi han ikke viste sig men hele tiden sad i Lidskjalv Tor er
en krigsgud og han vil konkurrere mod jaeligtterne men bliver snydt af dem saring han og hans
62 Soslashrensen Villy Ragnarok s 66 1982 5 oplag 1983 Centrum
36
foslashlge taber alle de udfordringer som de garingr igennem Vi ser at magtbalancen mellem guder og
aser er ved at forandre sig jaeligtterne er blevet flere fordi de yngler og faringr boslashrn de har faringet fat i
Frejs svaeligrd og ikke mindst er de blevet snu og klogere end nogle af guderne men det maring
fremhaeligves at Tors evner laring inden for styrke men ikke begavelse
I tiende afsnit Tors fisketur naeligvnes hverken Loke eller Odin men den indeholder
derimod en beskrivelse af Tors` mislykkede forsoslashg paring at fange midgaringrdsormen sammen med
jaeligtten Hym Det gik ikke saring godt saring Tor smider hammeren efter ormen men hammeren
kommer ikke tilbage I raseri draeligber han Hym saring der havde guderne tabt et andet vigtigt
varingben og endnu engang havde guderne draeligbt en jaeligtte uden skyld Det var faktisk Tors formaringl
kun at give Hym en laeligrestreg fordi efter Njords opfattelse saring drev Hym rov paring havet med sin
hvalfangst men Tor draeligber ham og en gang til bryder en af guderne fredspagten ved
jaeligtterne
Loke havde sagt det foslashr til Tor mens ormen stadigvaeligk var paring land at det ikke nyttede
at draeligbe den med en hammer Alligevel tager Tor ikke notits af det der paring havet fordi han
ikke har kontrol over sit temperament og han vil bruge sin styrke
I ellevte afsnit Mjoslashlner eller Freja kaldte Odin guderne sammen fordi han havde set
fra Lidskjalv Tors skamfulde rejse for at fange midgaringrdsormen Her saeligtter Odin det i ord som
foslashr kun var blevet hentydet til og han taler direkte til guderne hellipHvis guder har mere end eacuten
vilje har de ingen vilje Frej har paring egen haringnd sluttet fred Tor har paring egne haringnd foslashrt
krighellip(Soslashrensen 1983 89) Her maeligrker man at der er splittelse imellem guderne Frej tabte
svaeligrdet Skraeligp i bytte for Gerda og nu har Tor tabt Mjoslashlner Guderne er ikke mere som en
glad ubekymret enhed under Odins staeligrke styre men de er begyndt at handle paring eget initiativ
og foslashlge deres instinkter To af deres tre magiske varingben som skulle beskytte guderne er vaeligk
og kommet i jaeligtternes eje men det sidste bliver opbevaret hos Odin
Jaeligtterne kommer med et fredstilbud om at de beholder Mjoslashlner som bod for Hyms
mord men de vil ikke laeligngere finde sig i rdquoat lide overlast fra gudernes siderdquo (Soslashrensen
1983 91) Hvis guderne ikke var parate til det saring var der ogsaring den mulighed at de leverede
Mjoslashlner tilbage I saring fald ville de genoprette fredsaftalen fra dengang Frej og Gerda blev gift
ved at Freja bliver gift med jaeligtten Trym og hun skal bo i Udgaringrd Det er stadigvaeligk jaeligtternes
oslashnske at der bliver fred mellem dem og guderne men de vil gerne have et symbol paring det
enten beholde Mjoslashlner eller at Freja flyttede over i Udgaringrd ligesom Gerda flyttede over i
Asgaringrd Balder den kloge gud peger paring det dilemma at hvis Freja bliver hos jaeligtterne saring er der
ikke behov for Mjoslashlner fordi der saring vil opstaring fred Derimod kan guderne ikke undvaeligre Freja
Hun er kaeligrlighedsgudinde og hun soslashrger for kaeligrligheden blandt menneskene og uden
37
kaeligrlighed kan ingen leve Balder vil derfor lave en forhandling med jaeligtterne uden at han
specificerer den naeligrmere Loke modsiger ham og han vil have at Tor skal af sted saring han kan
vise hvor snu han er Det er ikke nogen god ideacute fordi det har vist sig at Tor ikke er saeligrlig
klog og jaeligtterne har paring det sidste vaeligret hans overmaelignd Da Tor kom med den ideacute at det ville
vaeligre Loke som tog afsted for at faring fat i Mjoslashlner saring saringr Loke tvivl hos guderne rdquondashHvad tror I
der sker hvis jeg foslashrst er kaeligrlighedsgudinde hos jaeligtterne og har Mjoslashlner i haringnden Stoler I
virkelig paring migrdquo (Soslashrensen 1983 93) Balder stoler paring ham men han lader sig rive med
stemningen hos de andre guder og naeliggter Lokes sposlashrgsmaringl og Loke takker ham for det Her
kan man se at sammenholdet mellem guderne bliver mindre og mindre nogle af dem stoler paring
jaeligtterne ligesom Frej som mener at jaeligtterne skal tages med det gode og Freja siger at
jaeligtterne er fredeligere end guderne Det eneste som Balder vil er at slutte fred med jaeligtterne
Odin kommer endnu engang med eacuten af sine aforistiske saeligtninger rdquondashIlde er krig med venner
og fred med fjenderrdquo (Soslashrensen 1983 95) Splittelsen er tydelig krigsguderne vil slarings og
nedkaeligmpe jaeligtterne med magt Kaeligrlighed- og frugtbarhedsguder vil forhandle med jaeligtterne
og se paring dem som jaeligvnbyrdige men Odin vil ikke forhandlinge ved forhandlinger skal de garing
paring kompromis og der ved vil han og guderne tabe noget af deres magt og det vil han ikke
vaeligre med til
Tor tager afsted udklaeligdt som Freja faringr fat i Mjoslashlner og draeligber en masse jaeligtter foslashr han
tager af sted hjem skoslashnt Loke proslashvede paring at standse ham (dette sagn er til dels fra
Trymskvaden)63 Endnu engang udfordrer guderne jaeligtterne og viser dem aggressioner
Kloslashften mellem guder og jaeligtter bliver endnu en gang stoslashrre og mere uoverstigelig og det er
for det meste gudernes skyld fordi de har overvurderet sig selv og opfattet sig som overlegne
over jaeligtterne Guderne mener ikke at de behoslashver at garing paring kompromis og forhandle med
jaeligtterne og da det er Odin der afstikker retningen og ham der har den afgoslashrende magt over
guderne og der med bestemmer hvad de skal goslashre
Tolvte afsnit Loke frister Balder indeholder endnu en af de varsler om at
undergangen er naeligr Midgaringrdsormen strammer grebet om Midgaringrd og Odin og krigsguderne
Tyr og Tor pudsede menneskene mod hinanden for at goslashre dem mere kampvante Guderne
var blevet bange fordi de forventede at jaeligtterne ville kraeligve en kaeligmpe erstatning for alle de
jaeligtter som Tor draeligbte i Udgaringrd da han sveg aftalen mellem jaeligtter og guder for at faring fat i
Mjoslashlner Freja havde udgangsforbud fra Asgaringrd saring jaeligtterne ikke fik fat i hende Det betoslashd at
hun ikke kom i Midgaringrd og broslashdre i Midgaringrd kaeligmpede mod hinanden Guderne var nu blevet
63 httpheimskringlanowikiSangen_om_Thrym_eller_Hamren_hentes (hentet 170117)
38
fanger af egen frygt fordi gang paring gang havde de ikke holdt aftaler med jaeligtterne og stolet paring
deres egen styrke varingben og klogskab Nu havde det vist sig at nogle af deres varingben var havnet
hos jaeligtterne styrken fx hos Tor havde kun voldt dem stoslashrre og stoslashrre problemer og
klogskaben saring ikke ud til at vaeligre saring megen mere Det var blevet til en eskalation af at samle
paring flere og flere menneskelige krigere som kunne stoslashtte dem i en eventuel krig mod jaeligtter og
eskalation af angst for jaeligtterne det fremmede fordi de vidste saringdan set ikke hvad de kunne
forvente fra dem saring de forventede det allervaeligrste
Balder er splittet paring grund af sine varselsdroslashmme rdquoDet var en utaelignkelig tanke at det
skulle ende saringdan som han havde droslashmt med ragnarok Men det var snart en umulig tanke at
det kunne ende anderledesrdquo (Soslashrensen 1983 100) Her ser man et eksempel paring hvordan
Soslashrensen bruger stilfigurer i sproget her oxymoron for at vise spaltningen i Balders tanker
Balder er splittet fordi hvis han fortaeligller de andre guder om sin droslashm om ragnarok saring er han
sikker paring at de ville overfalde ham ligesom i hans droslashm og hvis han tav saring ville jaeligtterne
overfalde guderne som i den anden droslashm Han var fast i et dilemma hvor det ene udelukkede
det andet
Loke kommer og taler med ham hopper foslashrst ind til ham som en loppe men
forvandles til sin egen skikkelse foslashr han fremfoslashrer en lille tale om Odin efter at Balder har
sagt at Odin ved alt
rdquo-Tror du spurgte Loke Har du ikke undret dig over hvor lidt han har forudset hvor lidt
han har afvaeligrget Han siger at alle guder kun skal have eacuten vilje han har to Han vil ikke i
krig med jaeligtterne for han ved at han taber den og derfor faringr han Tor imod sig Han vil ikke
fred med jaeligtterne for han ved at han mister sin magt over guder og mennesker hvis der ikke
er krig Han har to viljer men kun eacutet oslashnske at bevare sin magt om saring hele verden garingr til
grunderdquo (Soslashrensen 1983 101)
Her er der Loke som er sandhedens stemme Loke ved mere end det som bliver sagt og
set fordi paring en maringde er som som Odin han har intuition som han nogle gange bruger til at
drille de andre guder fordi han kender deres svagheder og hver enkeltes akilleshaeligl og det
bruger han til at prikke til dem eller ligesom her at foregribe handlingen
Loke opfordrer Balder til at tage magten fra Odin og lave en fredsaftale med jaeligtterne
men Balder mener at det er forraeligderi Loke siger til ham at hvis Balder forholder sig passiv saring
forraringder han menneskene som har tillid til ham og husker ham paring at gudernes undergang ogsaring
er menneskenes undergang Her maner Loke Balder til at garing i mod sin egen fader som er den
39
maeliggtigste af alle guderne Han maner ham til at detronisere Odin fordi det er den eneste vej
til at redde verden og han vil have Balder med sig over til jaeligtterne og siger at det er den
eneste vej for at Balders droslashmme ikke garingr i opfyldelse men Balder er bange for at lave oproslashr
imod sin far Samtidig fortaeligller Loke om sig selv og hvorfor han kom til Asgaringrd noget som
indtil nu har vaeligret uklart Han fortaeligller om den gamle pagt mellem jaeligtter og aser som
jaeligtterne har holdt men aserne ikke Han er kommet i klemme fordi jaeligtterne mener at han har
forraringdt dem idet han skulle vaeligre deres talsmand i Asgaringrd Samtidig siger han at hvis det ikke
var for ham saring ville jaeligtterne har tabt taringlmodigheden for lang tid siden og overfaldet guderne
Hvad kunne der vaeligre sket hvis Balder havde lyttet til Loke Det kunne have vaeligret nok til at
undgaring krigen og derved Ragnarok men Balder er bange og baeligrer for stor aeligrefrygt for sin far
Situationen er her blevet tilspidset Odin sidder paring magten og vil ikke give slip uanset
hvad Han har isoleret sig og Balder som muligvis kunne forandre verdenssituationen er
bange for at tage det store skridt som behoslashves hvis der skal vaeligre mulighed for at undgaring
ragnarok Han vil ikke garing revolutionens vej og overtage magten fra sin far men han vil
derimod maeliggle for at freden mellem jaeligtter og guder kan genopstaring Her kunne det gamle
sagnmotiv hvor soslashnnen detroniserer sin far redde verdenssituationen Motivet er kendt i
forskellige udgaver hvor generationsskiftet foregaringr med revolution men ikke en glidende
overgang som er det mest almindelige Det er ogsaring grunden til at det ikke kan blive en
glidende overgang Guderne er evige og bliver ikke aeligldre pga Yduns aeligbler saring der er opstaringet
en stagnation hos dem og ingen udvikling
I 13 afsnit Balders doslashd faringr laeligseren indsigt i Friggs tankeverden hvor hun savner den
tid da der var behov for hende som moderfigur for sine soslashnner som nu var blevet guder Hun
foslashler sig overfloslashdig men hun kan stadigvaeligk maeligrke paring sine moderinstinkter hvordan hendes
soslashnner har det daringrligt af forskellige grunde fx Balder som alle holder af og hun elsker mest
Her beskriver Soslashrensen hendes foslashlelser ved brug af gentagelse og modsaeligtninger rdquoBalder der
var saring lys at det skar i oslashjnene var blevet saring moslashrk i blikket at det skar hende i hjertetrdquo
(Soslashrensen 1983 106) I denne korte saeligtning naringr Soslashrensen ved at bruge modsaeligtningerne lys
og moslashrk og gentagelsen af datidsform af verbet skaeligre skar at forstaeligrke laeligserens opfattelse
af Friggs foslashlelser Balder vil ikke fortaeliglle sin mor om sin droslashm hvor i hun har set smilende til
da de andre guder proslashvede paring at draeligbe ham men han fortaeligller hende om sin frygt Ved ikke
at fortaeliglle hele sandheden men fortie dele af den om at det er hans egne broslashdre som han
uvilkaringrligt kommer til at sammenligne med vilde dyr som overfalder ham saring kommer Frigg
til at tage en beslutning for at glaeligde Balder men denne beslutning som bliver taget af denne
elskende moder har fatale foslashlger Ifoslashlge Soslashrensen raringdede Frigg kun over den vilde natur og
40
der skulle ikke goslashres saring meget ved den og i oslashvrigt var stoslashrstedelen af den vilde natur ovre hos
jaeligtterne Nu fik Frigg endeligt brug for sin magt over den vilde natur Frigg fik alt i naturen til
at svaeligrge at Balder ikke skulle goslashres fortraeligd og endda jaeligtterne og guderne undtagen Odin
svor at de ikke ville skade Balder Der holdes en forestilling i Asgaringrd for at vise at Balder var
uroslashrlig og at han ikke var bange hvor der blev kastet sten oslashkser hammere og endda Odin
kastede sit spyd ad ham uden at kunne skade ham Hvad der har foregaringet i Odins tanker da
han kastede spydet Gungner kan man kun taelignke sig Odin havde ikke aflagt ed om at han
ikke ville skade Balder havde han muligvis et skjult haringb om at det alligevel ville ske Odin
ved alt og han burde ogsaring vide at Balder skal blive hans arvtager hvis verden ikke skal garing
under men Odin er ikke parat til at give magten fra sig
Loke viser sig igen for Balder foslashrst i form af en loppe foslashr han kommer i egen
skikkelse Igen ivrer han Balder til at gentage skuespillet fra Asgaringrd ovre i Midgaringrd for at vise
menneskene at de andre guder ikke kan saringre ham og saring vil de indse at han er den stoslashrste gud
og hylde ham som den oslashverste gud rdquoDu maring give menneskene noget andet at tro paring end kamp
og sejr og doslashd og genopstandelse til slagsmaringl og aeligdegilderrdquo (Soslashrensen 1983 110) Her
fremtryller Loke et billede af at verden kunne vaeligre anderledes Balder den blide fredsgud
kunne saeligtte sit praeligg paring verden og et nyt verdensbillede hvis han overtog magten fra sin far
Balder er stadigvaeligk i tvivl men Loke giver ikke op og kommer med det forslag at optraeligde
med forestillingen i Midgaringrd for at vise menneskene at guderne stadigvaeligk er staeligrke og ikke
kan faeligldes med varingben Loke mener ogsaring at guderne skal vise at de er blandt menneskene og
de beskytter menneskene rdquomod jaeligtteyngelrdquo Men hvem er jaeligtteynglen Er det ikke Loke
selv Guderne har det bare med at glemme at han er jaeligtte det er kun naringr der garingr noget galt at
de husker det Lokes argument kan Odin ikke staring imod og siger rdquo-Altid var det guders sag at
beskytte de smaring og svage mod de store og staeligrkerdquo (Soslashrensen 1983 111) I Odins korte svar
ligger der er en skjult modsaeligtning Det er guderne som er de store og staeligrke og er det saring
gudernes opgave at beskytte menneskene mod guderne Det kan godt forstarings saringdan og hvis
man kender historiens afslutning saring er denne forstaringelse af Odins ord rigtig
I en samtale mellem Odin og Balder vises det at Odin ved mere end han burde vide
Han ved at Balder mener at Odin er for passiv i forhold til at afvaeligrge ragnarok og ikke
mindst ved han at Loke mener at Balder er bedre til det end Odin Odin siger at guderne ikke
kan leve i fred med jaeligtterne og samtidig bevare deres magt og han siger ogsaring at rdquoEn saringdan
fred kan jeg ikke slutterdquo (s 113) Betydningen af det er dunkel og tvetydig Mener han at han
ikke kan straeligkke sig saring langt for at lave en fredspagt med jaeligtterne eller mener han at han selv
41
er blevet utilstraeligkkelig og nu skal der nye tilgange til at standse denne acceleration mod
ragnarok
Odin siger at han er parat til at overgive magten til Balder som er den eneste som kan
etablere fred i hele verden men han er paring samme linje som Loke showet skal vaeligre i Midgaringrd
og bagefter vil han deklarere generationsskiftet og de nye tider Lige her i historien ser det ud
til at ragnarok kan undgarings paring en fredelig maringde og uden blodsudgydelse
Guderne tager over til Midgaringrd hvor de kaster bla paring Balder med de to overnaturlige
varingben som de har tilbage Odins spyd og Tors Mjoslashlner men varingbnene preller af paring ham
Showet skulle slutte med et klimaks hvor Balder blev bombarderet af alle guderne paring en gang
Men Balder falder doslashd om Hoslashder draeligber Balder med en lille pil og nogle af guderne taelignker
paring deres magtposition overfor menneskene Menneskene havde set en gud doslash den gud som de
havde elsket mest og stolet paring endda draeligbt af en anden gud Kunne de blive ved med at vaeligre
guder for menneskene efter dette Midt i sorgen saring taelignker de paring om deres magt vil blive
mindre De proslashver ogsaring paring at finde en syndebuk fordi Hoslashder siger at der var nogen som gav
ham buen og sigtede for ham ellers vidste han intet han var jo blind Loke som plejede at staring
for hvad der gik galt hos guderne eller i hvert fald faring skylden for det var helt forduftet
Balder endte i Helhjem og Hel sagde at Balder kunne vende tilbage hvis hele verden
graeligd Og hele verden graeligd og det var foslashrste gang som verden var forenet uden der var krig
nogen steder Eacuten person graeligd alligevel ikke og det var Tokk som sagde at hun ikke kunne
graeligde fordi hun havde mistet alle sine soslashnner i krigen Guderne mente at muligvis var det
Loke som var Tokk for han kunne forandre sig til alle slags vaeligsener og ingen vidste
hvorhenne han var Soslashrensen paringstaringr ikke at det er Loke men det er noget som guderne mener
naringr de proslashver at give nogen skylden for Balders doslashd Maringske skal man tro paring Tokks ord som
var en gammel eneboer helt alene i verden at hun ikke kunne graeligde fordi alle hendes soslashnner
var blevet draeligbt i krigen og hun havde kun toslashrre taringrer tilbage overfor en som er blevet draeligbt i
leg Hvis man ser paring det fra denne synsvinkel saring er det faktisk gudernes skyld at Tokk ikke
graeligd Hun har tabt alt det dyrebareste som hun ejede og det er gudernes skyld fordi de skulle
bruge hendes soslashnner i krigen mod jaeligtterne Her har guderne gravet sin egen grav ved at lade
menneskene kaeligmpe mod hinanden og draeligbe hinanden for at faring flere soldater paring sin side i
Ragnarok Det eneste haringb om en fredelig aftale mellem jaeligtter og guder er slukket og nu er
der kun en vej fremad mod ragnarok og moslashrket
Balders doslashd er historiens andet vendepunkt peripeti Indtil hans doslashd har det vaeligret
hentydninger til at der vil blive ragnarok men det er i en usikker fremtid og faktisk er guderne
ret ubekymrede og deres dagligdag ser ud til at vaeligre ret ensformig hvor der sker det samme
42
hele tiden og enhver passer sine opgaver Hvis der sker noget saring er det paring Lokes initiativ
eller han indblandes i hvert fald i episoderne Balders droslashmme var realistiske for ham men de
var kun droslashmme og alligevel bliver de til at Frigg vil troslashste ham med at alle i verden skulle
svaeligrge at de ikke ville skade ham Det er som om skaeligbnen har bestemt at der skal blive
ragnarok og ved at proslashve at undgaring det saring naeligrmer de sig i stedet for Balder som var symbol
for enighed og fred var lige ved at overtage magten og han var den eneste som kunne faring
fredspagten mellem jaeligtter og guder til at genopstaring Hvad er det som garingr galt Hvorfor faringr han
ikke lov til at leve og etablere den gamle magtbalance i verden Hvis skyld er det
I 14 afsnit Asernes haeligvn bryder Odin aftalen med Freja og tager alle faldne krigere
til sig Aftalen mellem dem som foslashr var forenede som guder er blevet brudt og vanerne er
forbitrede over det Sammenholdet er vaeligk og de definerer sig ikke mere som en enhed men
hver enkelt taelignker paring sin position og proslashver paring at goslashre sin andel stoslashrre Der er opstaringet en
mindre magtkamp mellem krigsguderne som er aser paring den ene side og vanerne Frej og
Freja paring den anden side Menneskene stod i krig med hinanden fordi vanerne Freja og Frej
ikke fik lov til at komme mere ned til dem og der fandtes ikke kaeligrlighed mellem menneskene
mere og markerne var golde Det var krigsguderne som tjente paring det fordi de saring fik flere
doslashde krigere til sig Balder var doslashd og haringbet om fred og samhoslashrighed doslashde sammen med
ham Hvis aserne fulgte deres egen love saring skulle de haeligvne Balders doslashd ved at draeligbe Hoslashder
men saring skulle han haeligvnes og det ville medfoslashre at aserne udryddede sig selv I stedet finder de
en syndebuk uden for gudernes raeligkker og derved undgaringr de at begaring aeligresdrab og eliminere
sig selv Loke var forduftet ved Balders doslashd og det maringtte vaeligre bevis paring at han var skyldig
Naringr Loke vender tilbage saring er guderne ved at geare sig op og de drikker mjoslashd og taler
hoslashjroslashstet om hvordan de skal haeligvne sig paring Loke Portvagten Elder naeliggter Loke adgang og
det bliver direkte over Elders lig som Loke kommer ind Foslashr han draeligber Elder saring goslashr han krav
paring at blive lukket ind og siger rdquoJeg har malurt til deres oslashlrdquo (Soslashrensen 1983 121) Her goslashr
Soslashrensen brug af talemaringdens dobbeltbetydning Det kan forstarings bogstaveligt fordi malurt
bliver brugt som smagsstof i nogle alkoholiske drikke men i overfoslashrt betydning kan det
betyde at oslashdelaeliggge stemningen Her er det foslashrste gang i historien som Loke direkte overfalder
guderne verbalt Han spotter dem for deres kortsynethed og seksuelle udskejelser Dette bliver
sat op som en samtale i et skuespil og det er det eneste sted det goslashres i historien Emnet til
denne samtale kommer ikke fra Snorre-Edda men Soslashrensen henter emnet fra AEliggers
Gjestebud Lokes Ordstrid64 Her kritiserer han dem haringrdt for deres opfoslashrsel og henviser bla
64 httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
43
til Odins broslashdre som forsvandt paring mystisk vis efter at Odin var kommet hjem fra en rejse og
de havde taget magten imens og begge to havde vaeligret sammen med Freja et sagn som i
oslashvrigt kommer fra Ynglingesaga I fortsaeligttelse af det siger Loke rdquoHvis guder kun skal have
eacuten vilje er det bedst der kun er eacuten gud Bedst ikke at foslashde gudeboslashrn naeligstbedst at skaffe dem
af vejenrdquo (Soslashrensen 1983 123) Senere i samtalen siger han ogsaring naringr han taler om
misteltenen som voksede efter at verden var taget i ed rdquohellip [den] slyngede sig som en slange
om Yduns aeligbletraelig Heimdal som hoslashrer graeligsset gro maring jo have hoslashrt det Odin som ser
alting maring jo have set det Sposlashrg dem hvorfra Hoslashder fik sin pilrdquo (Soslashrensen 1983 124-125)
Her beskylder Loke Odin for brodermord og ogsaring at have draeligbt sin egen soslashn Balder og
grunden til at guderne ikke faringr boslashrn mere er at guderne skal have eacuten vilje dvs Odins vilje
Stagnationen og gudernes indbyrdes svaeligkkelse er Odins skyld fordi han synes det er vigtigst
selv at holde paring magten
Anklager om at Loke er forraeligder hvor Odin angrer at han har taget ham med til
Asgaringrd vender han imod Odin og han svarer
rdquoFordi jeg vidste hvad du var for en tog jeg med til Asgaringrd for at afvaeligrge det
vaeligrste For at holde sammen paring det som du gjorde alt for at splitte ad Guder satte du op
mod jaeligtter mennesker satte du op mod mennesker for at de kunne falde i krig og komme til
Valhal og oslashge din haeligr Guder satte du op mod guder den halve val som jeg fik spillet over til
Freja staringr rustet imod dine doslashde krigere Hvordan kan en verden bestaring hvor alle staringr
hinanden imod Da hele verden stod samlet om Balder lod du ham falde Nu staringr din verden
for fald I bliver ormens og ulvens bytterdquo (Soslashrensen 1983 126)
Loke har aldrig vaeligret saring direkte i sin tale som her Indtil nu har det kun vaeligret
hentydninger og talemaringde med dobbelt betydning som har kendetegnet hans sprog Han
fremstaringr som en spiller hvor det ikke er haringndgribeligt hvordan det som han siger skal forstarings
og paring hvilken side han er og hvem han er Her giver han Odin skylden for den haringbloslashse
situation som verden er kommet i og det er udelukkende fordi Odin har plantet splid mellem
alle vaeligsener i verden Grunden til det maring vaeligre Odins hersker syge og at han ville at der kun
var eacuten vilje nemlig hans og det er nemmere at have kontrol over andre hvis de ikke staringr
sammen men modarbejder hinanden Her fremstiller Loke sig selv som eacuten der har proslashvet paring
at bjaeligrge verden ved at forene de modstridende kraeligfter som Odin havde sat op imod
hinanden
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
11
32 Adam Oehlenschlaumlger som universalromantikkens digter
Adam Oehlenschlaumlger blev foslashdt 1779 og allerede i 1802 udkom hans foslashrste samling af
digte romancer og lyrisk drama hvor en gennemgaringende traringd er at afstaring fra den borgerlig
kultur og soslashge efter loslashsninger i naturen eller i en fjern fortid11 Foslashr det havde han vundet en
medalje paring universitetet for en afhandling om hvordan man kunne bruge den nordiske
mytologi som en digterisk kilde Adam Oehlenschlaumlger var sandsynligvis under indflydelse af
Johannes Ewald som var en generation aeligldre end Oehlenschlaumlger Ewald skrev bla
syngespillet Balders doslashd hvor det er kaeligrligheden som styrer gudernes skaeligbner12 Her kan vi
se at Adam Oehlenschlaumlger ikke har vaeligret saring fjernt fra Snorri Sturlusons ideacute om bevaring af
den nordiske mytologi Snorris formaringl var at bevare og berige digtersproget for sin samtid og
fremtid mens Adam Oehlenschlaumlgers formaringl var at bruge emnet som digterisk inspiration
Adam Oehlenschlaumlger kom som en hvirvelvind godt nok i koslashlvandet af Henrich Steffens
ind i de danske litteraeligre kredse Han var inspireret af Steffens forelaeligsninger om naturfilosofi
og han var ogsaring under indflydelse af andre kulturelle kredse som han deltog i af liv og sjaeligl
En af de kredse var Drejers klub hvor mange af datidens vigtigste aringndens maelignd var
medlemmer af Da Oehlenschlaumlger som ung mand kom med i klubben var der ved at dannes
en generationskloslashft hvor de aeligldre medlemmer som i deres tid havde vaeligret radikale nu var
blevet repraeligsentanter for nostalgi og den gamle oplysning De aeligldre medlemmer var blevet
en del af det politiske og kulturelle magtsystem og de yngre medlemmer ytrede deres oproslashr
mod de gamle ved at vaeligre ikke-politiske De udfoldede sig i stedet for paring omraringder som natur
og historie og saring paring hele universet som eacuten levende organisme og tillod sig at vise foslashlelser og
sanselighed i deres digtning13
321 Adam Oehlenschlaumlger og Guldhornene
Selve guldhornene hvis historie inspirerede Oehlenschlaumlger er et oldtidsfund som
man mener oprindelig stammer fra 400 eKr De blevsenere fundet i Jylland det ene i 1700 af
en kvinde som i oslashvrigt fik et skoslashrt af kongen i findeloslashn og det andet blev fundet i 1800-tallet
af en landmand Hornene havde begge to baringde romerske og nordiske motiver Motiverne paring
hornene er blevet fortolkede paring forskellig vis alt efter hvilket tidspunkt fortolkninger er sket
og af hvem Det er i hvert fald sikkert at de var oldtidsfund og med sine ca 7 kilo guld saring
blev de vaeligrdsat I en periode blev det foslashrste brugt som drikkehorn i kongehuset men senere
11 Dansk litteraturhistorie 4 s620ff 1983 Gyldendal 12 httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117) 13 Dansk litteraturhistorie 4 s610ff 1983 Gyldendal
12
hen blev de begge to opbevaret paring det Kongelige Kunstkammer som en del af Danmarks
nationale skatte Da skete det at en gemen tyv Niels Heidenreich fik dem stjaringlet 1802 og
omsmeltet hjemme i sit koslashkken og bla lavet om til smykker og efterligninger af indiske
moslashnter Dette vakte selvfoslashlgelig stor opmaeligrksomhed men det var Oehlenschlaumlgers digt
Guldhornene som har gjort deres historie udoslashdelig14
Oehlenschlaumlger skrev digtet Guldhornene i november 1802 da han var 23 aringr gammel
Det blev skrevet nogle maringneder efter at guldhornene var blevet stjaringlet og der siges at han har
skrevet det paring eacuten nat efter en 16 timers samtale med Steffens15 Digtet som er i klassisk stil
med enderim skoslashnt versene ikke er lige lange indeholder universalromatikkens ideacuteer og var
en skjult kritik af samtiden og hvor fortiden blev ophoslashjet
Oehlenschlaumlgers billedsprog i dette episke digt giver laeligseren en levende indsigt i
historiens fremadskridende ved sine visuelle billeder og ved at give naturen levende
egenskaber som var kendetegnende for romantikken
De to foslashrste vers giver laeligseren en opfattelse af uhygge og hvordan man soslashger eller
snarere famler i moslashrket diverse steder efter et bevis paring dengang rdquoHimlen var paa Jordenrdquo
Hvordan man soslashger efter fortidens vaeligrdier Andet vers slutter med at kalde til guderne rdquoGiv
et Glimt tilbagerdquo Giv os et bevis paring at disse vaeligrdier eksistererede
Digtets tredje og fjerde vers viser hvordan de gamle guder er en del af naturen
Naturen rdquobruser og suser sukker og lukkerrdquo mens guderne moslashdes og som orakel bestemmer
at de soslashgende mennesker skal faring deres soslashgen opfyldt Menneskene vil finde bevis fra oldtiden
men det vil forsvinde igen
I femte vers fortaeligller guderne at det skoslashnneste af alt en moslash vil finde skatten
Syvende vers beskriver det ophoslashjede moment hvor den forelskede moslash med rosenkinden og de
hvide haelignder fandt helligdommen dvs det foslashrste guldhorn
Det ottende vers beskriver hvordan menneskene i stedet for at se den aringndelige vaeligrdi
af guldhornet saring begyndte de at grave efter mere guld fordi de kun saring jordiske ting og der
skulle garing et aringrhundrede foslashr guderne forbarmede sig over menneskene og sendte dem det andet
guldhorn
Niende vers ligner tredje til femte vers paring den maringde at guderne vil sende menneskene
en ny guds gave eller gaven skulle vaeligre til de faring udvalgte som forstaringr helheden og
14 Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet 25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048 15 Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober 2017 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
13
guddommen i naturen Nu skulle det ikke vaeligre den uskyldige moslash men den staeligrke landmand
som dyrkede jorden som hans forfaeligdre havde gjort der skulle finde helligdommen
De naeligste vers glorificerer denne skat men samtidig advarer imod at stirre sig blind paring
guldet
Haeligdrer dem thi Skiebnen skalter
Snart maaskee de er forsvunden
Jesu Blod paa Herrens Alter
Fylde dem som Blod i Lunden
I verset oven for advarer Oehlenschlaumlger sin samtid mod at forsmaring Guldhornene De
skulle fyldes af offerblod paring lige fod med Jesusrsquo blod Her er der et noslashdraringb endda et varsel
vis Guldhornene som staringr for fortidens glorie og storhedstid den aeligrefrygt de har fortjent
ellers kan de forsvinde for evigt Men menneskene kunne ikke se det guddommelige og saring
kun paring de jordiske goder guldet og dets vaeligrdi og satte dem til skue
Det sidste vers minder om Ragnarok om hvordan himlen sortner og stormen brager og
helligdommen de gamle vaeligrdier forsvinder for evigt16
Det er menneskenes ufuldkommenhed og kortsynethed samt fokus paring de jordiske
goder som foraringrsager at disse symboler om guddommen forsvandt og mennesket forbliver i
moslashrke
Knud Wentzel laeliggger stor vaeliggt paring den rolle naturen spiller i digtet og det er jeg til dels
enig med ham i Wentzel skriver at rdquoHornet er tegnet paring naturens bevidsthed hvis vilje er at
blive aringbenbarrdquo17 En senere beskrivelse af hornene siger at de rdquobringer bud fra den aringndelige
oldtidstilstandrdquo18 Hvis denne naturbevidsthed skal sidestilles med den bevidsthed som findes
i kirkens sakramente saring er det mislykket fordi menneskene er for indskraelignkede og derfor
forsvinder guldhornene og det er slut med en droslashm om himmel paring jorden
Jeg mener at fokusset skal blive paring de vaeligrdier som oldtiden indebar og kun enkelte
udvalgte af Oehlenschlaumlgers generation havde det talent eller den evne at kunne se disse
16 Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk) Forfatter Oehlenschlaumlger Adam Titel GULDHORNENE af Digte 1803 Anvendt udgave Poetiske Skrifter I Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk) Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917) 17 Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider s 74 1990 Munksgaard 18 Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider s 77 1990 Munksgaard
14
vaeligrdier Skoslashnt Oehlenschlaumlger har vaeligret opslugt af romantikkens naturfilosofi hvor alt var eacuten
organisme saring mener jeg at hans formaringl med digtet var at ophaeligve de gamle vaeligrdier De staeligrke
naturskildringer i digtet bliver netop brugt for at understrege vigtigheden af budskabet fra
oldtiden og at give Oehlenschlaumlgers naturbevidsthed den samme status som kirkens
sakramente maring vaeligre at garing langt over stregen i Oehlenschlaumlgers tid
15
33 Nikolaj Frederik Severin Grundtvig og den nordiske mytologi
I Nordens Mytologi (1808) henviser Grundtvig til sig selv og Oehlenschlaumlger som
vaeligrende gennemtraeligngt af Odins aringnd og han mener derved at de to bruges som primaeligr kilde
til forstaringelse af Asa-laeligren19 saring man kan se at Grundtvig har haft tillid til sig selv i henseende
til fortolkningen af den nordiske mytologi
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) udviklede sig naturligvis og skiftede
perspektiv til Asa-laeligren og forholdet til den kristne religion i gennem hele sit liv skoslashnt det
mest var i hans unge aringr som fortvivlelsen genspejles i hans vaeligrker I en periode fra 1806
brugte han den nordiske mytologi som kilde og vaeligrktoslashj imod intetheden og dommedagen20
Hans vaeligrk Nordisk mytologi hvis beskedne fulde navn er Nordens Mytologi eller
Udblik over Eddalaeligren for dannede Maelignd der ei selv ere Mytologer (1808) er en blanding af
videnskabelig kildekritik digtsamling og drama21 En stor del af livet forsoslashgte Grundtvig at
finde en balance mellem den nordiske mytologi og kristendommen og i udgaven fra 1808
skelner han mellem tro og myter som han mener kan bruges til en bedre livsforstaringelse
Denne udgave er til dels et bestillingsarbejde fra Rasmus Nyerup Foruden at skrive
litteraeligre historievaeligrker saring var Nyerups bidrag til romantikken at oversaeligtte Snorres Edda
sammen med Rasmus Rask (1808)22
Det er Maskeradeballet i Dannemark -et Syn som jeg vil fokusere paring Der er
Grundtvigs foslashrste selvstaeligndige udgivelse (1808) i en alder af 25 aringr og ifoslashlge ham selv er den
skrevet i begyndelsen af 180823 Den indeholder en benharingrd kritik paring graelignsen til en
fordoslashmmelse af hans samtid Paring en maringde kan digtet siges at vaeligre hoslashjdepunktet for hans Asa-
rus hvor han et sted i digtet sidestiller Odin og Kristus Noget som maring vaeligre ret
graelignseoverskridende i Danmark i begyndelsen af 1800-tallet
Motivationen til dette teatralske digt er de nederlag som Danmark havde lidt overfor
England i 1807 Englaeligndernes bombardement af Koslashbenhavn og okkupation af Danmarks
flaringde i koslashlvandet gjorde ende paring Danmarks soslashterritoriums magt
Digtet er en opfordring som dets undertitel siger til hver aeliggte Nordbo og hver
Dannekvinde Faktisk er det et syn som starter med at han digteren har siddet og funderet
19 Ideacuteologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Aage Henrikssen 1975 Forlaget Fremad 20 Dansk litteraturhistorie 4 s 62ff 1983 Gyldendal 21 Dansk litteraturhistorie 4 s 68 1983 Gyldendal 22 Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575 23 Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus Universitet httpwwwxn--grundtvigsvrker-7lbdktekstvisning653001v00k0 (hentet 15112017)
16
over Danmarks skaeligbne Han soslashger til fortiden og starter med at gentage et vers direkte fra
Havamal som slutter med at alt kan forgaring doslash foruden dommen for hver en doslashd
I digtet fremstaringr Danmark som en gammel mand som er saringret og ved doslashdens doslashr Der
er enkelte mennesker i digtet der proslashver at minde paring Danmark og landets daringrlige situation
men maeligngden lytter ikke og fester videre Den gamle mand kommer stoslashttet af kronprinsen
Frederik 6 ind til denne galskabs fest Grunden til at det er Frederik den sjette som stoslashtter
Danmark er at paring det tidspunkt blev kronprinsen kritiseret for ikke at vaeligre til stede mens
angrebet stod paring men det er indlysende at Grundtvig opfatter kongen som eacuten der holder
Danmark sammen et ikon for Danmarks storhed og som kan redde Danmark hvis nationen
stoslashtter ham
Oldingen tiltaler folket og omtaler baringde deres forfald og udfordrer dem
rdquoHusk Du udsprang fra Nordens Kaeligmpeaeligtrdquo
Her henviser Grundtvig til at danskerne stammer fra skjoldunger Skjold var Odins soslashn ifoslashlge
prologus hos Snorri
Festen koslashrer videre og nogen raringber paring tysk at folk ikke skal tro paring dette vroslashvl Gud
kan ikke vaeligre vred paring de glade Det bliver oldingens og folkets endeligt fordi de
forlystelsessyge mennesker ikke aeligrer deres faeligdreland
Da fremtraeligder de gamle helte og det er baringde kristne og hedninge men de har ofret og
kaeligmpet for Danmark Hedningene kunne hoslashre det helt til Valhal da oldingen faldt og derfor
kommer de Regnar Lodbrok hedningenes repraeligsentant fortaeligller om sin doslashd og hans soslashnners
haeligvn for den Gunhild som er de kristnes repraeligsentant fortaeligller om massemordene paring
danskere i England og hvordan hende bror Svend tveskaeligg haeligvner dem Hun undlader at
fortaeliglle at foslashr det havde danskerne haeligrget England saring kongen blev noslashdt til at flygte
Hedninge og de kristne forenes og et ligbaringl vies med korset og Torshammer
Ved at ligestille Odin og Kristus og faktisk haeligvde at deres tvedeling er ophaeligvet
sandsynligvis fordi de kaeligmper for det samme maringl overstiger Grundtvig en linje som han
Hoslashje Odin Hvide Krist
Slettet ud er Eders Tvist
Begge Soslashnner af Alfader
Med vort Kors og med vort Svaeligrd
Vies Eder Baalet her
Begge elskte I vor Fader
17
godt nok traeligder tilbage over senere hen i sit forfatterskab I dette vers siger han at de er begge
soslashnner af Gud Det er ikke noget som en praeligst eller teolog kan tillade sig at paringstaring ikke
engang i et digt og det naeligrmer sig blasfemi at sige det Her bliver Grundtvig for vovet og
overskrider en graelignse som han senere bortforklarer i Kvaeligdlinger (1815) hvor han skriver at
digtet rdquoskiemmes af enkelte hedenske Vildtonerrdquo I Kvaeligdlinger omtaler han ogsaring at det ikke
var passende at plante blomster og liljer paring Vigrids mark Det var blomster som han havde
stjaringlet i Oehlenschlaumlgers have24 dvs han har vaeligret under indflydelse fra Oehlenschlaumlger med
hensyn til den frodige natur som menneskene var en del af ifoslashlge universalromantikken
Grundtvig soslashger hjaeliglp fra fortiden for at hjaeliglpe Danmark imod England og det er de
norroslashne helte og guder som han soslashger hjaeliglp fra foruden den kristne religion
Ifoslashlge Sune Auken saring er Maskeradeballet i Dannemark Grundtvigs foslashrste offentlige forsoslashg paring
at bruge fortiden til at tage stilling til hans samtid Auken doslashmmer Grundtvigs fremmaninger
som helt mislykkede og med Aukens ord rdquoSom politisk analyse er Maskeradeballet i
Dannemark selvfoslashlgelig mislykketrdquo Endvidere siger Auken at Danmark havde paring dette
tidspunkt ingen muligheder for at kaeligmpe imod England og store dele af teksten er derfor
forspildt Desuden er Grundtvigs opfordring til hans samtid om en forandret levevis ikke
saeligrlig original25
Det er en haringrd men retfaeligrdig kritik Digtet er ikke saeligrlig smukt det er grotesk og til
tider vulgaeligrt og man faringr den opfattelse at Grundtvig har vaeligret i en rus hvor han proslashver at
mane alle kraeligfter frem for at hjaeliglpe hans faeligdreland imod England Det mest interessante er at
Grundtvig sidestiller Odin og Kristus som broslashdre paring lige fod med hinanden godt nok noget
som han traeligkker tilbage i foslashromtalte Kvaeligdlinger
I denne periode som er begyndelsen af Grundtvigs Asa-rus skrev Grundtvig ogsaring
Koslashbenhavn da han ankom til Koslashbenhavn efter englaeligndernes bombardement af byen i 1807
Nogle af byens store kirker som foslashr i tiden var katolske er blevet ramt men han troslashster sig
med at han ikke er katolik Heldigvis bestaringr Trinitatis kirken og der paring loftet er de islandske
haringndskrifter bevaret I dette digt proslashver han at ophoslashje alt som har med treenighed at goslashre og
det kan vaeligre fx Asaodin Vile Ve og ogsaring Urd Skuld og Verande I Koslashbenhavn
sammenligner han Frej og Kristus Forskellen paring de to er at Kristus ikke har givet sit svaeligrd
24 Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12 25 Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig Maskeradeballet i Dannemark s 120 2005 Gyldendal
18
vaeligk ligesom Frej gjorde26 saring det maring vaeligre grunden til at asatroen tilintetgjordes men den
kristne religion vil bistaring menneskene og soslashrge for at verden ikke garingr under
26 Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig Mytologiske nydigtninger Anholtstoget og Saga s 198ff 2005 Gyldendal
19
34 Richard Wagners Nibelungens Ring
Soslashrensens vej til genfortaeligllingen af Ragnarok var ikke en pludselig indskydelse som
han fik Forlaget Centrum havde bedt han om at bearbejde teksten fra Snorre-Edda for boslashrn
og voksne Vejen der til var ikke lige og aringben men han fik arbejdet sig frem til den ved
laeligsning og bearbejdelse af bla Nietzsches tekster og ikke mindst tekster af Richard Wagner
samt Grundtvigs vaeligrk Nordens Mytologi Soslashrensen havde lagt maeligrke til Nietzsches
nedladende skildring af opfoslashrelsen af Ringen i Bayreuth 1876 rdquoO satire over menneskeheden
Da den nye myte skulle skabes i Bayreuth var folk naeligr ved at slaring hinanden ihjel fordi der
ikke var mad nok i det nye krybberumrdquo27 Soslashrensen var imidlertid ikke enig med Nietzsche og
han mente at Nibelungens Ring fortjente en stoslashrre respekt
Wagner fik ideacuteen til Ringen i revolutionsaringret 1848 og senere henviste han til folkenes
foraringr (citat VSs oversaeligttelse rdquoJeg selv jeg havde tror jeg ikke konciperet Ringen uden
denne bevaeliggelserdquo)28
Nytaelignkningen hos Wagner i Ringen er at han knytter Eddaens gudemyter sammen
med heltesagn om Sigfried (Sigurd) Det vigtigste er at han laeliggger maeligrke til hvordan guderne
bruger deres magt og at det i Eddaen foslashrer til ragnarok Wagner fokuserede paring at verden blev
ordnet af guderne med lov men freden som blev opbygget ved det er ikke bygget paring
forsoning men paring magt og list I starten var det Wagners mening at goslashre alle magthavere
overfloslashdige ved hjaeliglp af det staeligrke frie menneske dvs Sigfried men i Ringen er Sigfried ufri
og bliver manipuleret af andre Hans doslashd bliver til de manipulerende magthaveres
undergang29
Wagner er ofte blevet relateret til Nazismen men der var efter Soslashrensens opfattelse
nogle fordomme som skulle goslashres op En af Wagners mest beroslashmte skrifter men ifoslashlge
Soslashrensen den mindst interessante er Joslashdedommen i musikken (1851) Her associerer Wagner
joslashdedommen med pengevaeligldet og der er hvad der har vaeligret med til at saeligtte nazi-maeligrke paring
Wagner30
I begyndelsen var det Wagners mening at den frie staeligrke helt Sigfried skulle goslashre
alle magthavere overfloslashdige men det bliver anderledes i Ringen Sigfried bliver manipuleret
og hans doslashd foslashrer til at magthaverne ogsaring garingr under31 Nibelungenskatten var oprindelig
tilgaeligngelig for alle men guderne roslashvede skatten som gav dem magt men samtidig er det
27 Soslashrensens Wagner Forord Red Sylvester Roepstorff s 7 2005 Gyldendal 28 Soslashrensens Wagner Richard Wagner som revolutionaeligr kunstfilosof af Willy Soslashrensen s42 2005 Gyldendal 29 Soslashrensens Wagner Sigfrieds og gudernes doslashd ndash om Ragnarok af Willy Soslashrensen s106 2005 Gyldendal 30 Soslashrensens Wagner Richard Wagner som revolutionaeligr kunstfilosof af Willy Soslashrensen s 36 2005 Gyldendal 31 Soslashrensens Wagner Enquete Mit syn paring Ringen af Willy Soslashrensen s 43 2005 Gyldendal
20
deres syndefald starten til deres undergang Sigfried erobrer skatten men maring betale med sit
liv32
I 1848 satte Wagner Nibelungerne (guldminearbejderne) i perspbayrektiv til
kapitalismens industrislaver og det mente han stadigvaeligk efter et besoslashg i London 1874
rdquoAlberichs droslashm er garinget i opfyldelse her Nibelheim verdensherredoslashmme virksomhed
arbejde overalt dampens og taringgens trykrdquo33
341 Patrice Cheacutereaus iscenesaeligttelse af Nibelungens Ring
Franskmanden Patrice Cheacutereau iscenesatte Nibelungens Ring i Bayreuth i 1976 og i
begyndelsen vakte det stor opmaeligrksomhed og forargelse hos de konservative operaelskere
Premieren fik en hoslashjlydt modstand af tilskuerne en del af aktoslashrerne naeliggtede at fremstaring paring
scenen for at modtage bifaldet tilraringbene og publikum blev delt op i modstandere og bifaldere
og der opstod tumulter blandt dem efter forestillingen Cheacutereau moderniserede operaen ved at
give kulisserne en vigtig betydning og foslashre dem op til nutiden Rhinens bakker og dybder
hvor guldet fandtes blev i hans opsaeligttelse til et vandkraftvaeligrk som kan symbolisere nutidens
rov paring naturens kraeligfter Et vandkraftvaeligrk hvis energi bla bruges til industri kan ikke bygges
uden at ofre noget af naturen
Straks i begyndelsen af operaen var der erotiske scener som overgik alt hvad man
tidligere havde set paring en operascene Kostumerne var ogsaring moderniserede og aktoslashrerne kunne
garing rundt i smoking hvor fx guderne var kapitalismens inkarnation og nibelungerne gik i laser
som repraeligsentanter for arbejderklassen Cheacutereau fokuserede ogsaring tydeligt paring hvordan magt
kan foslashre til korruption34 Han arbejdede videre med Wagners ideacute om magtkampen og ved
hjaeliglp af kulisserne og kostumerne fremhaeligvede han paring den maringde vaeligrkets budskab
32 Soslashrensens Wagner To inspirationskilder af Willy Soslashrensen s 52ff 2005 Gyldendal 33 Soslashrensens Wagner Sigfrieds og gudernes doslashd ndash om Ragnarok af Willy Soslashrensen s108 2005 Gyldendal 34 httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
21
4 Ragnarok
Soslashrensens gendigtning og hans tilnaeligrmelse til den i Ragnarok var ikke en
tilfaeligldighed hvis der er noget som kan kaldes tilfaeligldighed i denne verden Han fik en
foresposlashrgsel fra foerlaget Centrum om han var parat til at genfortaeliglle den nordiske mytologi
for boslashrn og voksne Paring samme tidspunkt arbejdede han med Nibelungens Ring Wagners
vaeligrk fordi den skulle iscenesaeligttes hos den Jyske Opera og Soslashrensen blev bedt om at skrive
nogle programartikler i forbindelse med opsaeligtningen saring paring en maringde blev Ragnarok en
fortsaeligttelse af Soslashrensens arbejde med Ringen Bogen Ragnarok en gudefortaeliglling udkom i
1982 og vakte en vis modstand i grundtvigianske hoslashjskolekredse paring grund af Soslashrensens
tilgang til emnet Den grundtvigianske tilgang fremsatte kampen mellem aser og jaeligtter som
kamp mellem liv og doslashd med livet som vinder
I Soslashrensens Ragnarok fortolker han denne kamp som kampen mellem det gode og
onde og det er spaltningen i mellem det som iflg Finn Stefaacutensson35 foslashrer til verdens
undergang
I min redegoslashrelse og analyse af Ragnarok vil jeg proslashve at paringvise at det er magtkamp
eller eventuelt en paring forharingnd tabt kamp for at bevare magten som efterharingnden er blevet
degenereret som leder til verdens endeligt Jeg har valgt at redegoslashre for handlingen i
Ragnarok og samtidig analysere den i samme afsnit fordi jeg mener at der er en tidslinje i
den og der ligger skjulte antydninger i den som bedre kan forstarings hvis man ser paring historien i
Ragnarok kronologisk og i sin helhed Foslashr analysen af Ragnarok kommer der et afsnit hvor
Soslashrensen saeligttes i litteraturhistorisk kontekst og jeg henviser til litteratur om Soslashrensen hvor
der er reflekteret over det sprog og den stil som kendetegner Soslashrensens fiktive vaeligrker Der
kommer ogsaring henvisninger til Soslashrensens filosofiske tilgang til menneskets spaltning og hans
ideacute om at hvis noget ikke kan blive helt komme i balance saring tilintetgoslashres det
41 Villy Soslashrensen i litteraturhistorisk kontekst
I efterkrigsaringrene forandredes samfundet hastigt og modernismen holdt indtog
rdquoFremmedgoslashrelse blev en ofte anvendt samlebetegnelse for oplevelsen af en splittet
tilstedevaeligrelse i samfundetrdquo36 Der opstod et forandret livssyn som ligeledes influerede paring
den rolle litteraturen og digteren havde I 1959 i tidsskriften Vindrosen som Villy Soslashrensen
35 Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 36 Dansk litteraturhistorie 8 Velfaeligrdsstat og kulturkritik 1945-80 Red Michael Bruun Andersen ofl S 17 1985 Gyldendal
22
var redaktoslashr af sammen med Klaus Rifbjerg kritiserede Torben Brostroslashm Heretica
generationen og den blev beskyldt for at vaeligre provinsiel og degenereret Brostroslashms definition
af modernismen var at man skulle bruge den moderne psykologi erkende det nye
verdensbillede og de menneskelige konsekvenser den havde37 Verdensbilledet var ikke helt
laeligngere eller en enkel sammensaeligtning men inddelt i mange lag og brudstykker som medfoslashrte
at mennesket foslashlte sig fremmedgjort og ikke en del af et stoslashrre kosmisk sammenhaeligng
412 Soslashrensens ideacuteer om spaltning
Villy Soslashrensen havde den ideacute ligesom nogle af hans forgaeligngere at det fortraeligngte
vendte tilbage i daeligmonisk form og den var essentiel for hans opfattelse af kunstens rolle Han
henviste bla til Skyggen af H C Andersen som symbol paring hvordan det fortraeligngte kan tage
overharingnd og rive sig loslashs Skyggen kunne lure andre menneskers skyggesider se ind i deres
sjaeligl og til sidst destruerede den sin ejer mennesket og kom til at herske over verden ved at
gifte sig med prinsessen38
Spaltningen var hos Soslashrensen helt central baringde psykologisk og historisk og
spaltningen opstaringr efter efter hans mening efter faldet og hvis den ikke bliver set i oslashjnene saring
korrumperer den baringde samfund og individ
rdquoAngsten for den absolutte undergang bliver angst for overgangen fra eacuten tilstand til
en anden Denne overgang kaldte kristendommen for syndefaldetrdquo39 Syndefaldet forkortede
Soslashrensens til faldet som var aringrsag til spaltning og fortraeligngning Den eneste maringde at
overvinde spaltningen paring er at se paring den som to sider af samme sag Her kommer kunsten som
et helende plaster paring den tilsyneladende spaltning40
Naringr Soslashrensen omtalte sit forfatterskab saring var det hverken udelukkende for sig selv
eller for at forandre verden at han skrev sine vaeligrker Som han siger selv rdquoHvorfor skrev jeg
For at faring noget frem for at goslashre noget klarere ndash for mig selv og helst ogsaring for andrerdquo41
Soslashrensen ville bruge sine vaeligrker til at klargoslashre skjulte tilboslashjeligheder og samtidig finde det
som menneskene har til faeliglles
37 Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396 38 Soslashrensen Villy Digtere og daeligmoner s 15 ff 39 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 183 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 40 Dansk litteraturhistorie 8 s 225ff 1985 Gyldendal 41 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 140 2000 Gyldendal
23
Med sine vaeligrker fik Soslashrensen stor indflydelse paring sin samtid i Danmark i de litteraeligre
kredse Hans forfatterskab indeholdt kunst filosofi og samfundskritik og det forefindes
omtrent i denne raeligkkefoslashlge
Soslashrensen gik ud fra at mennesket var splittet og fremmed over for sig selv Han soslashgte
inspiration og bekraeligftelse hos forfattere filosoffer og psykologer og blev et markant led i
Danmark i forandringen af taelignkemaringder inden for litteratur fra eksistentialismen og over til
modernismen42 Soslashrensen fortolker nogle af Kierkegaards ord som bdquoden splittelse i barnets
foslashlelsesliv der gjorde det vanskeligt for den voksne at bevare en levende forbindelse med
detrdquo43 Muligheden for at vaeligre sig selv kan vise sig i angsten for at tage ansvar for sit eget liv
Soslashrensen saring paring kunsten som en udvej for at danne en selvstaeligndig personlighed men denne
vej maringtte garing igennem angsten og kunne komme til udtryk i symbolikken De symboliserede
psykiske kraeligfter viste sig som daeligmoniske bdquo-som fremmed ufortolkelig magtrdquo44
bdquoEngang var alt i orden nu er intet som det sig hoslashr og boslashr Dengang blev filosofferne
universalister nu bliver de undertiden nihilisterrdquo45
Dette var et udgangspunkt hos Soslashrensen hvor hans noveller drejer sig om naringr
opfattelsen af tilvaeligrelsen bryder sammen Det sker tit ved overgangen hos unge mennesker
naringr de er paring vej ud i livet men ogsaring ved omvaeligltninger i samfundet Mennesket mister
fodfaeligste og der lukkes op for nye foslashlelser som kan vaeligre en yderst positiv ting hvis de ikke
fortraelignges I hans novellesamlinger Saeligre historier (1953) og Ufarlige historier (1955) er det
et aringbenlyst gennemgaringende tema menneskets splittelse hvor den ene halvdel proslashver paring at
fortraelignge den anden halvdel
Med disse novellesamlinger blev Soslashrensen en banebryder for den fantastiske absurde
fortaeligllemaringde som slog igennem omkring 1960 Han brugte gamle genrer som fx folkeeventyr
legender og myter og fremstillede dem paring en ny og anderledes maringde med symbolik og et
tvetydigt men paring samme tid enkelt sprog46 En af de myter som han fortolkede var den
nordiske mytologi Han gendigtede den i 1982 og den er kendt under navnet Ragnarok ndashen
gudefortaeliglling Efter det naeligste afsnit kommer der en gennemgang og analyse af denne
historie
42 Litteraturharingndbogen s 501 Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal 43 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 11 2000 Gyldendal 44 Dansk litteraturhistorie 8 s 214 1985 Gyldendal 45 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 46 Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl s 501ff 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
24
Foslashrst kommer imidlertid et uddrag af hvad nogle kendte litteraturkritikere har skrevet
om Villy Soslashrensen Det goslashr jeg for at vise at Soslashrensens vaeligrker var aktuelle i den tid som de
udkom i men de er stadig lige saring aktuelle i dag aringrtier efter de blev skrevet
413 Udvalg af litteraeligr og filosofisk kritik af Villy Soslashrensen fra 1967-2006
Jeg har valgt at vise tre forskellige kritikeres holdning til Soslashrensens forfatterskab Den
aeligldste er fra 1967 hvor kritikeren fokuserer paring Soslashrensens sprog og stil og spaltningen i hans
novellesamlinger mens de to andre er fra det 20 aringrhundrede
Thomas Bredsdorff Saeligre fortaeligllere
Thomas Bredsdorff fokuserer paring Soslashrensens sprog i sin bog Saeligre fortaeligllere Ifoslashlge ham
saring er et af Soslashrensens kendetegn humoren i hans fortaeligllinger Det goslashr han ved at genoplive
doslashde metaforer som fx i Soldatens juleaften hvor soldaten ser himmelfalden ud han var jo paring
vej til Jorden i en faldskaeligrm
Novellen Hjemvejen handler om rdquosyndefaldetrdquo naringr seksualdriften bliver aktiv hos et
par drenge Soslashrensens sprog er billedrigt og tvetydigt som fx naringr han beskriver en samtale
mellem et par af personerne Rudi og Per
rdquo-Har du noget i pungen spurgte Rudi uhyggeligt
-Jeg har slet ikke pung
Rudi lo og foslashlte efter alle vegne ogsaring der hvor han allernoslashdigst ville befoslashles og hvor han dog
ikke kunne have pengerdquo Laeligseren opfatter dobbeltspillet med ordet pung som baringde kan
bevare penge og ogsaring testikler
rdquoDet er filosofiens opgave at skelne mellem begreberne men deri bunder ogsaring deres
begraelignsning Det er digtningens styrke at den kan vise hvor naeligrt forbundne de er hvor
uadskillige de stoslashrste modsaeligtninger er til stede i menneskerrdquo47
Her henviser Bredsdorff til legenderne i Saeligre historier hvor Soslashrensen naringr at fremtrylle
disse modsaeligtninger med sit sprog og stil
Bredsdorff omtaler ogsaring splittelsen hos Soslashrensen hvor mennesket hverken er godt eller
ondt men har to viljer Splittelsen kan vaeligre paring det psykologisk plan og det er tydeligst i
47 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 26
Gyldendals Ugleboslashger
25
Soslashrensens foslashrste noveller legender i Saeligre historier (1953) Splittelsen som foregaringr i en
politisk-social virkelighed mener Bredsdorff bedst kan ses i Formynderfortaeligllinger (1964) 48
Bredsdorff beskriver lighedspunkter mellem stilen hos Soslashrensen og stilen i H C
Andersens eventyr I en typisk periode sidestilles hovedsaeligtningerne de er asyndetiske men
de underordnede saeligtninger og bindeord udtrykker det logiske forhold mellem dem49 Hans
sprog indeholder eventyrlogik som fx i Koncerten hvor alle maringtte spidse oslashren men boslashrnenes
oslashren indeholdt mest brusk og mindst kalk og var derfor bevaeliggeligst og var derfor gode til
spidsning50
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk
I sin bog Det etiske kunstvaeligrk omtaler Stoslashvring Soslashrensens forfatterskab som vaeligrende
foslashrst og fremmest kendetegnet ved en konsekvens og en kontinuitet51
Det er i overensstemmelse med Soslashrensens egne ord
Jeg mente at kunne konstatere at forfatteres hovedinteresse i deres livs loslashb bevaeligger sig fra de
individuelle over de sociale til de rdquoevigerdquo problemer (i en slags overensstemmelse med de
kierkegaardske stadier)hellip52
Stoslashvring henviser ogsaring til bogen Digtere og daeligmoner og problemkomplekset rdquofaldetrdquo
et ord som har flere konnotationer og som kan baringde staring for en personlig spaltning mellem
foslashlelse og intellekt og et socialt vaeligrdisammenbrud
Stoslashvring henviser ogsaring til Soslashrensens ord i Talt en interviewbog som blev udgivet efter
Soslashrensens doslashd hvor Soslashrensen siger om Digtere og daeligmoner at den blev skrevet efter at han
havde skrevet fiktive tekster rdquoJeg opdagede at det netop ikke var noget man fandt paring men
noget der var og som man skulle finde fremrdquo (Talt s 84)rdquo53 Dvs at den kunstneriske
fantasi er bundet til arketypiske figurer faeligllesmenneskelige grundoplevelser
Stoslashvring citerer Soslashrensens ord fra Digtere og daeligmoner fordi Stoslashvring mener at det
48 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 49 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 38 Gyldendals Ugleboslashger 50 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 51 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 13 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 52 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 145 2000 Gyldendal 53 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 23 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
26
rdquo er vigtigt fordi det bestemmer den litteraeligre modernismens almene karakter der er
blevet vedtagen norm i Danmark ogsaring gennem Torben Brostroslashms kritiske virkerdquo54
Citatstedet er
rdquoHer er det paring sin plads at minde om den rdquonihilistiskerdquo oplevelse af spaltning og
sammenbrud som blev beskrevet af de betydeligste moderne digtere og som hos dem blev
epokegoslashrende fordi den individuelle fortolknings sammenbrud medfoslashrte erkendelsen af den
gamle epokes sammenbrudrdquo55
Stoslashvring citerer ogsaring Soslashrensen fra Hverken-eller
rdquoHvad der fuldbyrdes i det enkelte menneskes foslashlsomme overgangstid har sin analogi
i de kritiske overgangstider i historienrdquo56 Stoslashvring har dette citat med for at paringvise at
Soslashrensen optraeligder flere steder med analogier mellem kritiske menneskealdre og historiske
overgangs aldre hvor der er skel mellem intellekt og foslashlelse og mellem foslashr og nu Det mener
Stoslashvring er et vidnesbyrd om at Soslashrensens inspiration stammer fra C G Jungs
dybdepsykologi som netop koncentrerede sig om de arketypiske moslashnstre57
Jon Helt Haarder
Jon Helt Haarder omtaler tidsskriftet Vindrosen hvor Soslashrensen var redaktoslashr sammen
med Klaus Rifbjerg som platform for den danske modernisme i tresserne Senere hen vakte
bogen Oproslashr fra midten58 oproslashr baringde paring hoslashjre- og venstrefloslashjen og Soslashrensens gendigtning af
Ragnarok skabte uro i hoslashjskolekredse Det som kendetegner Soslashrensen er at til trods for at han
omhandler store emner saring formaringr han at goslashre det paring en maringde at man ikke behoslashver at vaeligre
ekspert for at forstaring ham Dobbeltheden er tydelig i Soslashrensens historiers sprog Sproget er en
blanding af boslashrns talesprog men ogsaring leg med ord og vendinger og doslashde metaforer og
Soslashrensens sprog forbindes ofte med H C Andersens sprog og stil Ifoslashlge Haarder er det
karakteristisk for forfatterskabet at det individuelle og sociale ikke kan isoleres fra hinanden
Novellen Silvanus af Nazareth fra Saeligre historier handler om hvordan det onde opstaringr ved at
udgraelignse det onde i stedet for at forsones med det og det drejer sig i politik om at forlige
54 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 48 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 55 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 139ff 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 56 Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger s 206 1963 4 oplag 1963 Gyldendal 57 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 49 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 58 Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
27
ekstremerne Paring samme tid som Soslashrensens filosofi er forsonende saring er splittelsen et
gennemgaringende tema Villy Soslashrensen var optaget af overgangssituationerne og rdquoFaldetrdquo som
ikke kan goslashres om Man skal om bedst muligt leve med splittelsen og indrette samfundet
saringdan at den enkelte har bedst mulige vilkaringr for at klare denne opgave Kunstens rolle er at
fortolke virkeligheden og Haarder henviser til Villy Soslashrensens ord Den moderne kunst er den
enkeltes og faeligllesskabets skyggeside og hvis den fortraelignges garingr det ud over samfundets indre
balance
Kunsten er disharmonisk men ved at erkende disharmonien kan det moderne
menneske komme naeligrmere det gode sande og skoslashnne59
Digtning og filosofi ses som to sider af samme sag digteren og filosoffen som to sider
af samme person og paring en maringde kan Villy Soslashrensen ses som en spaltet person filosof og
digter Haarder mener at spaltningerne i Soslashrensens historier hverken heles eller smelter
sammen men bliver ved med at forgrene sig Haarder kritiserer ogsaring
modernismekonstruktionen og mener at det er meget svaeligrt at placere Soslashrensen
litteraturhistorisk og han kan heller ikke placeres som kulturradikal som
modernismekonstruktionen vil goslashre60
Paring den ene side er der Oproslashr fra midten som beskrev den moderne Utopia hvor der
blev taget tillid til individet i et menneskeligt samfund som var baringde i oslashkonomisk og
oslashkologisk balance og magten var fordelt Paring den anden side er der Ragnarok inspireret af det
angstfyldte storpolitiske klima og Ragnarok ender med Ragnarok og verden genopstaringr
ikke61
59 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag 60 Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018) 61 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
28
42 Analyse af Ragnarok
Denne del indeholder en analyserende gennemgang af Ragnarok hvor jeg har valgt at
have analysen kronologisk fordi jeg mener at ved det kan man bedre laeliggge maeligrke til hvordan
handlingsforloslashbet peger i en bestemt retning mod selveste Ragnarok Jeg har valgt i dette
afsnit at henvise til sider i Ragnarok ved at saeligtte i parentes Soslashrensens efternavn aringrstallet
1983 som viser til den udgave af Ragnarok som er min kilde kolon og til sidst sidetal
Det foslashrste afsnit Guder og jaeligtter starter med en typisk eventyrindgang Der var
engang en verdenhellip Her beskrives verdens sammensaeligtning men verdensbilledet er
forskelligt det kommer an paring fra hvilken synsvinkel du ser det Aserne paringstod at de havde
vaeligret der helt fra begyndelsen og at det var dem som havde skabt verden og menneskene
med Ved det lille ord paringstod sarings der tvivl om at det er rigtigt og tvivlen bliver endnu stoslashrre
fordi ingen mennesker kan huske det saring de maring bare tro paring hvad aserne siger for aserne var
dem overlegne Der er ogsaring det lille indskudsord ja foran paringstanden om at aserne havde skabt
verden og det giver teksten karakter af en mundret fortaeligllemaringde ligesom i H C Andersens
eventyr
Den tredje type af vaeligsener var jaeligtter og de rdquoparingstod at de havde vaeligret der foslashr aserne
ja at hele verden oprindelig var deres og aserne havde taget den fra dem og lavet den omrdquo
(Soslashrensen 1983 7)
I dette afsnit faringr laeligseren ridset konturerne op til hvad der faktisk ender med Ragnarok
men det kan man ikke vide foslashr historien er blevet gennemlaeligst Men alle elementerne er der
Vi ser uenighed om hvem der kom foslashrst og ikke mindst de forskellige vilkaringr hos jaeligtter og
aser Paring den ene side saring levede aserne et evigt liv hvor de var godt fodret af menneskenes
ofringer og de kunne kun doslash i kamp Paring den anden side var der jaeligtterne som levede af den
vilde natur De kunne blive gamle og doslash men de kunne ogsaring foslashde boslashrn og var faktisk blevet
saring mange at de traeligngte til mere jord Paring den anden side igen saring var aserne blevet golde og
formerede sig ikke
Her ser vi et verdenssystem hvor der er splittelse mellem aser og jaeligtter og ubalance i
verdens goder Aserne sidder paring magten i kraft af deres kloghed og ved hjaeliglp af nogle varingben
med overnaturlige egenskaber Et spyd som hed Gungner og gik igennem alt det som det
ramte et svaeligrd Skraeligp som kunne svinge af sig selv og til sidst en hammer Mjoslashlner som
altid ramte og vendte tilbage til asen som kastede den To af disse varingben taber guderne selvom
de fik Mjoslashlner tilbage ved snuhed og vold og selvom laeligseren eventuelt ikke synes det goslashr saring
meget at et par varingben bliver vaeligk saring kommer det til at spille en stor rolle i verdens undergang
29
Denne splittelse er opstaringet foslashr rdquohistoriskrdquo tid og laeligseren kan ikke tage stilling fordi
han ikke ved hvem kom foslashrst Det kan ogsaring godt vaeligre at de er opstaringet paring samme tid men pga
forskelligheden mellem dem saring har guderne taget magten og de beholder den ved hjaeliglp af
deres overlegenhed De forsoslashger ikke at dele goderne med jaeligtterne men denne skaeligve
magtbalance bliver vedligeholdt med en slags fredspagt
I afsnittet er der flere henvendelser til at aserne muligvis var bange for at tabe magten
Der bliver naeligvnt at en mulig grund til at aserne ikke fik boslashrn var at de hoslashjeste af guderne var
bange for at miste magten hvis der kom nye guder Afsnittet slutter med at fortaeliglle om at
guderne spekulerede over at danne en menneskehaeligr for at bruge alle de varingben som var blevet
lavet af dvaeligrge i deres tjeneste Da det kun var jaeligtter som de kunne slarings med er det
underliggende at paring et tidspunkt bliver der kamp mellem jaeligtter og guder
Hvorfor indleder aserne sig paring en kamp Det var den eneste maringde for dem at doslash paring saring
de burde proslashve paring at bevare freden og garing paring kompromis med jaeligtterne og holde de aftaler som
de havde lavet med dem Hypotesen er at det er magten som de eller i hvert fald
krigsguderne er bange for at miste og de vil hellere doslash end at tabe den
I det andet afsnit Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder ses at der var noget lusket ved
Odin Naringr han rejste til Midgaringrd gjorde han det ofte i en forklaeligdning hvor han skjulte sit
manglende oslashje med en klaphat Her skinner Soslashrensens ordspil igennem fordi hvordan kan
man skjule det som ikke er der Klaphat kan ogsaring have en overfoslashrt betydning et fjols Ifoslashlge
Soslashrensen var Odin ikke til at genkende i den forklaeligdning men mon han ikke var den eneste
som gik saringdan klaeligdt i Midgaringrd og saring ud som en idiot (Soslashrensen 1983 11) Odin havde ogsaring
spioner ravnene Hugin og Munin som floslashj af sted om morgenen og hviskede deres
oplysninger i hans oslashre om aftenen Odin fremstaringr som eacuten som ikke stoler paring nogen hverken
fjenden eller dem som burde vaeligre paring hans side og han ligger hele tiden paring lur
Loke og Odin er vigtige aktoslashrer i magtspillet som foregik mellem jaeligtter og aser Ifoslashlge
den nordiske mytologi var Odin den mest magtfulde gud men i Soslashrensens fremstilling
begynder man at betvivle det Han vidste alting fordi han havde drukket af Mimers broslashnd og
han kunne forudse hvad der ville ske og derfor forebygge Ragnarok men det goslashr han alligevel
ikke og eventuel forklaring til det kommer senere i historien
Odin kunne bestemme meget og havde altid det sidste ord skoslashnt han havde nogle
faeligllesmoslashder med de andre guder for at lytte til dem men hvilke afslutninger blev taget var
helt afhaeligngigt af Odin En af de regler som han havde sat var at de som faldt i krig skulle
komme op til Valhal hvor de kunne blive ved med at slarings og draeligbe hinanden (Soslashrensen 1983
15) Det gjorde det attraktivt for rigtige maelignd at garing i krig fordi hvis man doslashde af sygdom saring
30
endte man hos Hel som var et forfaeligrdeligt sted at vaeligre doslashd i Det var ikke godt at ligestille
alle ved doslashden fordi som Tyr sagde saring styrkede det kampmoralen blandt de levende
mennesker hvis de vidste at noget godt var i vente ved at doslash i kamp Godt nok blev der lavet
en pagt om at halvdelen af dem som faldt i krig skulle komme til Freja i Folkvang og da hun
var kaeligrlighedsgudinde kunne det ikke vaeligre saring slemt
Naringr Loke praeligsenteres i Ragnarok (Soslashrensen 1983 14) saring kan der siges at han er en
baringde-og person det vil sige at oprindeligt er han jaeligtte som er kommet over til guderne og er
naeligsten blevet som eacuten af dem Han er smart og intrigant han blandes hele tiden ind i historiens
handling som igangsaeligtter eacuten som volder problemer og paring samme tid reder han traringdene ud og
redder guderne fra deres knibe Senere i den samme paragraf saring bliver Loke omtalt som en
halv jaeligtte og at muligvis kan det vaeligre grunden til at han ikke synes han er accepteret af
guderne Lokes rolle er uklar mens de andre guder har hver deres forudbestemte faste
position og funktion Odins soslashnner Tyr og Tor er krigsguder Brage er digternes gud Balder
er retsguden og Hoslashder den blinde gud er intet
Er Loke en jaeligtte en halvjaeligtte eller simpelthen eacuten som har konverteret til guderne
eller muligvis det hele paring en gang Det er ikke tydeligt og det er gennemgaringende i historien at
laeligseren aldrig ved hvilken side han staringr paring eller om han staringr paring nogens side Han er muligvis
en dobbeltagent x-faktoren i historien som alligevel er noslashdvendig ellers var der ikke nogen
historie
Allerede i slutningen af andet kapitel Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder i Ragnarok
paringpeger Loke at Odin idet han er alvidende veacuted at alle disse menneskelige krigere er
noslashdvendige for at forhindre gudernes undergang (Soslashrensen 1983 19) Men det goslashr Loke
aringbenbart ogsaring Han er ligesom Odins skyggeside fordi han veacuted ligesom Odin at der kommer
til at blive krig mellem de to magter jaeligtterne og guderne Loke kan ogsaring ses senere i historien
som Balders moralske samvittighed naringr han ivrer ham til at detronisere Odin for at undgaring
Ragnarok Balder som fremstaringr som en maeliggler i historien goslashr sig lidt efter lidt klart at der
kommer til at blive en kamp som muligvis kan foslashre til gudernes undergang eller Ragnarok
som er et tabu ord hos guderne Det som truer dem taler de ikke om men de fortraelignger det
Der er uenighed mellem guderne skoslashnt de har hver deres felt til at tage vare paring og
uenigheden bliver klarere naringr Ragnarok naeligrmer sig Freja kaeligrlighedsgudinden synes det er
uretfaeligrdigt at kun dem som doslashde under kamp kom til Valhal Vi ser ogsaring splid mellem
aeliggtepar hvor fx Sif Tors kone bare skulle holde sin mund fordi Tor altid kom til at
overdoslashve hendes ord ved at raringbe hoslashjere Det samme gaeliglder Frigg Odins kone hvis stemme
Odin proslashver ikke at overdoslashve men han overhoslashrer den
31
I tredje afsnit Ydun og hendes aeligbler ser man Odins snedighed dengang han lod taelignde
et baringl da Loke kom flyvende til Asgaringrd som falk og med Ydun som noslashd og jaeligtten Tjasse som
kaeligmpefugl paring jagt efter dem Dengang blev jaeligtten draeligbt inden for Asgaringrds vaeliggge og det er
et brud paring pagten mellem jaeligtter og aser om ikke at draeligbe hinanden Det er selvfoslashlgelig Loke
som saeligtter forloslashbet af sted ved at narre Ydun ud i skoven med sig og hun bliver kidnappet af
en kaeligmpefugl Om det er noget som Loke har bestemt i samraringd med jaeligtterne ved man ikke
det soslashrger Soslashrensens tvetydige sprog for Loke antyder at han har fundet aeligbler ude i skoven
som muligvis var bedre end Yduns aeligbler Og han bruger R-ordet Ragnarok for at faring Ydun
med sig op paring vingerne for at finde ud af om aeligblerne som han siger at han fandt er lige saring
magiske som Yduns aeligbler og det ville blive katastrofalt hvis de faldt i jaeligtternes haelignder Ude
i skoven taelignker Ydun om Loke havde narret hende eller havde han muligvis ikke behov for
aeligbler for at holde sig ung og smuk
Det ender med at Tjasse bortfoslashrer Ydun og Loke maring af sted for at hente hende tilbage
Yduns aeligbler som holder guderne unge og friske var ikke tilgaeligngelige mens Ydun var vaeligk
og de er alle blevet gamle undtagen Loke Da Loke bliver sendt afsted for at redde Ydun
tilbage siger han at det ville blive gudernes undergang hvis de ikke vendte tilbage Endnu en
gang tvetydigheden hvor guderne og laeligseren ved ikke om det er gudernes undergang hvis
Ydun ikke vender tilbage eller om det er gudernes undergang hvis Loke ikke vender tilbage
eller den tredje mulighed hvis de begge to bliver vaeligk for altid Det er ogsaring Loke som
opfinder den selskabsleg at Skade Tjasses datter kan vaeliglge sig en mage ud fra gudernes
taeliger Det goslashr hun som kompensation for drabet af hendes fader og gudernes brud paring aftalen
mellem guder og jaeligtter Hun havde oslashje for Balder som var den skoslashnneste men det blev
Njords storetaring som hun fik fat i Njord kom aldrig til Udgaringrd og Skade kom ikke rigtigt til at
trives i Asgaringrd men de moslashdtes til fester Skoslashnt Soslashrensen ikke naeligvner det saring kunne man
fundere over hvad der var sket hvis Balder og Skade var blevet gift og han muligvis taget over
til Udgaringrd Eller de havde haft et forhold hvor de boede hver sit sted men alligevel var
forenede i aeliggteskabet og fik boslashrn sammen Det kunne have aeligndret meget paring balancen mellem
jaeligtter og guder og eventuelt forandret det som ser ud til at vaeligre en uundgaringelig vej til
Ragnarok
I fjerde afsnit Ulven og ormen var fenrisulven og midgaringrdsormen pludselig dukket op
i Asgaringrd og guderne vidste ikke rigtig hvad de skulle stille op med dem Odin kom ned fra
Lidskjalv og talte som et orakel ndashMoslashder du ondt saring maeligrk det som ondt Giv ej dine fjender
fred (Soslashrensen 1983 33) Dette opfattede aserne paring forskellig vis og nogle mente at ormen
og ulven kunne bruges i kamp mod fjenden mens andre mente at de var onde Det endte med
32
at de opfostrede dem i Asgaringrd i stedet for at aflive dem og det blev endnu en brosten paring deres
vej til Ragnarok Hvis Odin vidste alt saring burde han have givet klar besked og sagt til de andre
aser at de skulle draeligbe disse udyr men hans dunkle udsagn er endnu et bevis paring hans
manglende vilje til at foregribe begivenhedernes gang Loke giver Tor gode fornuftige raringd
om at det ikke var muligt at knuse ormen med Mjoslashlner og hammeren kunne sidde fast i
ormen som den gjorde saring senere hen da Tor tog med Hym til soslashs for at fange ormen og draeligbe
den eacuten gang for alle Lokes loslashsning paring hvordan de kunne komme af med ormen var at drukne
den men den loslashsning viste sig senere hen ikke at vaeligre saring god fordi ormen blev ved med at
vokse og snoede sig omkring Midgaringrd og ender med at sluge Gungner og Odin ned i
Ragnarok Var det noget som Loke vidste paring forharingnd Det kan man ikke vide fordi han gav
sig ikke ud for at vide alting ligesom Odin og der er ikke rigtig muligt at finde ud af hvilken
side han er paring om han er paring nogens side eller han er som katten kun sin egen herre
I femte afsnit Kaeligmpemuren saring ville Odin sikre Asgaringrd bedre ved at bygge en
kaeligmpemur omkring den En jaeligtte Hrungner som drak sig fuld i Asgaringrd pralede af at han
ville draeligbe alle guder og jaeligvne Asgaringrd med jorden kun Freja ville han tage med sig Odin saring
nu en grund til en oprustning eller i hvert fald skulle guderne isolere sig fra de farlige Det var
efter hans opfattelse blevet farligt for kaeligrlighedsgudinden Freja at tage til Midgaringrd Det var
hende som spredte kaeligrlighed mellem mennesker og det var noslashdvendigt at sikre Asgaringrd mod
invasion af jaeligtter Tilfaeligldigvis kom der en bygherre i en menneskeskikkelse forbi som tilboslashd
at bygge en kaeligmpemur paring et aringr hvis han fik Freja som beloslashnning og sol og maringne som bonus
Det er Loke som griber ind her og gambler med Freja Ifoslashlge det som han siger saring skulle
betingelserne kun vaeligre akkurat saring strenge at det ikke kunne vaeligre muligt for bygherren at
opfylde dem Guderne gik ind paring den aftale mens Odin tav (Soslashrensen 1983 41) Balder saring
meget hurtigt at dette kunne ende galt og han proslashvede paring at faring de andre til at bryde aftalen i
tide Det er Balder som er den fornuftige han kan ikke se ind i fremtiden ligesom Odin men
han kan bruge sin sunde fornuft til at raeligsonnere for sine meninger Men de andre guder mente
ikke at et almindeligt menneske kunne bygge muren paring et aringr saring de lyttede ikke til Balder Da
aserne senere hen fandt ud af at bygherren godt kunne staring ved sin del af aftalen fik de Loke til
at redde dem saring han ikke kunne lave muren faeligrdig men de gav ogsaring Loke skylden for denne
aftale med bygherren Bygherren blev saring vred at han kastede store sten efter aserne og de saring
at han var en jaeligtte og Tor draeligbte ham med sin hammer Her overtraeligder guderne igenpagten
med jaeligtterne ved at draeligbe eacuten af dem endda indenfor Asgaringrds mure (Soslashrensen 1983 43)
Her kan man sidestille bygningen af muren med oprustningen i efterkrigsaringrene og
hvordan det som blev set paring som fare og angsten for de andre eskalerede Skellet blev
33
skarpere og ingen forsoning var i sigte Der er klare modsaeligtninger det er dem og os og
vesten skulle bare beskytte sig mod kommunismen og dens onde Paring samme tidspunkt var der
opgang i industrien og i tresserne kom der flere tusinde muslimske gaeligstearbejdere til
Danmark og Vesteuropa for at arbejde paring fabrikker og i andre lavtloslashnnede stillinger men de
integreredes ikke Nu var det ikke saringdan at de blev draeligbt da der ikke var mere behov for dem
I bla Danmark er der stadigvaeligk en kloslashft mellem mange af anden- og
tredjegenerationsindvandrere og nye muslimske immigranter og flygtninge paring den ene side
og etniske danskere paring den anden side Det som vi ikke kender er vi bange for og vi foslashler at
vi maring beskytte os imod det Det er et velkendt mantra som er lige saring aktuelt i dag som
dengang de mytologiske sagn blev sat i ord
I sjette afsnit Balders droslashmme droslashmmer Balder foslashrst at alle guderne angriber ham
undtagen Hoslashder og Loke og at han varinggner op i Helhjem Senere hen droslashmmer han verdens
undergang som den kommer til at foregaring og for en stund betvivler han sin fars evner som den
som sidder paring magten Her kommer Balder ud for en eksistentiel krise pga sine droslashmme han
tvivler paring sig selv og han bliver ogsaring angst for ikke at komme i Helheim men mere det ikke
at eksistere Han som skulle foslashle sig sikker og beskyttet af muren Mjoslashlner Grungner og Frejs
svaeligrd begynder pga sine droslashmme at tvivle paring at det er nok
Det er Loke som saringr tvivl i Balders sind om Odin om at han virkelig er alvidende
Hvis Odin vidste alt hvorfor gav han saring fenrisulven lov til at vokse fenrisulven som endte
med at sluge Odin i Ragnarok Paring den anden side hvis Odin ikke vidste hvad der ville ske saring
var han ikke alvidende og hvilken slags gud var han saring Endnu et bevis paring Odins passivitet
som intet goslashr for at afvaeligrge Ragnarok dvs hvis han var alvidende men hvis han ikke var det
saring skulle han ikke vaeligre selvbestaltet som den hoslashjeste gud Dette afsnit er et omdrejningspunkt
i historien Indtil nu saring har laeligseren kun laeligst om hvilke vaeligsener der er i verdenen og
hentydninger mest fra Loke om at der muligvis bliver Ragnarok Der er ogsaring blevet
beskrevet episoder hvor guderne har brudt pagten med jaeligtterne skoslashnt det ikke har haft de helt
store efterfoslashlger endnu Det er ogsaring foslashrst nu at der kommer en direkte beskrivelse af
ragnarok godt nok camoufleret i Balders droslashm men Balder er en gud som man kan stole paring
og fornuftens gud men for ham er droslashmmene saring virkelige at han betvivler sin egen
doslashmmekraft til at skelne mellem virkelighed og fantasi (Soslashrensen 1983 s51)
I syvende afsnit Ulven kommer i snor havde aserne endeligt fundet ud af at
sandsynligvis levede Midgaringrdsormen i bedste velgaringende i havet i stedet for at lide
druknedoslashden og fenrisulven var blevet farligt stor og eventuelt kunne den vende sig i mod
dem Loke finder paring en selskabsleg med ulven for at han ville give guderne lov til at binde
34
ham med en snor men det er Tyr som havde opfostret fenrisulven som maringtte ofre sin ene arm
saring fenrisulven kunne toslashjres med Glejpner Maringske var det en forkert beslutning at toslashjre ulven
fordi paring den maringde kunne den aldrig blive deres tjener men det var sikkert at den ville vende
sig imod guderne hvis og naringr den ville slippe fri Paring samme maringde kan det overfoslashres til at naringr
nogen undertrykkes saring faringr du aldrig vedkommende til at staring ved din side og kaeligmpe din sag
hvis der senere er behov for det Den undertrykte vil altid vende sig imod sin undertrykker
ved foslashrste lejlighed
Odin som skal blive opslugt af ulven i ragnarok holder sig vaeligk mens de andre guder
proslashver at loslashse problemet Det er ligesom han bliver mere og mere fjern efter som katastrofen
ragnarok som han kender til naeligrmer sig Der siges aldrig direkte at han muligvis kunne
afvaeligrge ragnarok fordi han er alvidende men tvivlen om at han er alvidende er nu til stede
Muligvis har Odin snydt sig til magten ved at lade som om han var den mest kompetente pga
sine enestaringende evner i forhold til de andre guder som hver havde deres domaeligne i gudernes
verden men han var ogsaring deres far og muligvis havde han derfor siddet for laelignge paring tronen
I ottende afsnit Frejs kaeligrlighed bryder Frej imod Odin ved at liste sig op i Lidskjalv
som var et sted som kun Odin maringtte komme til Foslashr det havde Frej haft en samtale ved Freja
hvor de luftede kaeligtterske tanker omkring Odins forbud mod at andre besteg Lidskjalv Kunne
det vaeligre at der ikke var noget at se og Odin kun saring det han ville og ville have andre til at
indse Endnu en gang fremkommer der tvivl hos nogle af guderne om at Odin er ufejlbarlig
Naringr Frej saeligtter sig i Lidskjalv faringr han oslashje paring Gerda en smuk jaeligttepige ovre i Udgaringrd Da Frej
taler med sin soslashster om det og fortaeligller hende hvad han har set fra Lidskjalv siger han at han
havde set at det var umuligt at besejre jaeligtterne men det var noslashdvendigt at leve med dem i
fredsommelighed (og kaeligrlighed efter Frejas opfattelse) Her faringr laeligseren en ny synsvinkel paring
hvordan man kan undgaring Ragnarok og loslashsningen er saringre enkel ved at leve sammen med dem i
fred Odin deltager ikke direkte i hvad der sker men Frej faringr ikke lov til at tage af sted fra
Asgaringrd som var en ordre fra Odin Det bliver til at han betror sig til Loke Her tabes Frejs`
svaeligrd fordi Loke fik det narret fra Frej og gav det til Gym Gerdas far og ifoslashlge Loke havde
Gym opfattet det som symbol for fred at Frej havde givet svaeligrdet som kunne svinge selv i
bytte for kaeligrligheden Her taber aserne svaeligrdet og det er et led i at svaeligkke dem i kampen
mod jaeligtterne i Ragnarok Her afviger Soslashrensen fra Snorre-Edda for i den er det Skirnir Frejs
skosvend som tager ud paring rejsen for at fri til Gerda men Soslashrensen giver denne rolle til Loke
muligvis for at vise hvor hjaeliglpsom han er -eller snu Dette skaber en splittelse mellem
guderne og krigsguderne vil lade handlen garing tilbage Odin blander sig og som saeligdvanligt
ytrer han sig i korte saeligtninger
35
helliphvis guder begynder at slaring paring guder hoslashrer alt op Guder er staeligrkere end jaeligtter hvis ikke
guder staringr paring jaeligtters side Guder er svagere end jaeligtter hvis guder har mere end eacuten vilje
Jaeligtter lader ikke en handel garing tilbage der er til deres fordel Ilde garingr det naringr andre vil
indtage min plads62
Her advarer Odin guderne om at de maring staring sammen hvis de ikke vil nedkaeligmpes af
jaeligtterne Hans sidste saeligtning foslashr han garingr tilbage hvor han siger at ulykken ville ramme hvis
nogen forsoslashgte at tage hans plads kan forstarings paring to maringder Er det Frej som har afstedkommet
en lavine af ulykker ved at snige sig til at sidde i Lidskjalv og tabe sit hjerte til Gerda eller er
det et varsel til den som eventuelt ville tage magten fra ham Her skal man have i tankerne at
det er Balder som er potentiel arvtager ndashhan er endda begyndt at betvivle Odin som overgud
og flere af guderne Frej og Freja er ikke sikre paring Odins ufejlbarlighed Paring samme tid som
guderne isolerer sig fra det fremmede dvs jaeligtterne fordi de er bange for at komme i krig med
dem hvis de nu tabte saring isolerer Odin sig fra de andre guder Odin er bange for at mist sin
magt inden for gudeverden og han vil at guderne staringr sammen under hans styre Splittelsen er
accelereret i Asgaringrd og guderne har tabt det foslashrste varingben Frejs svaeligrd som skulle vaeligre med
til at beskytte dem mod jaeligtterne
I niende afnit Tors rejse til Udgaringrd skal Tor af sted til Udgaringrd og give jaeligtterne en
laeligrestreg fordi jaeligtterne narrede dem lidt for ofte Odin som var den maeliggtigste af guderne
sad hele tiden i Lidskjalv og fulgte med i hvad der skete saring Tor syntes han skulle tage affaeligre
som den daglige leder Tor beordrede Loke at tage med fordi han var den eneste som kendte
vejen men han skulle holde sin mund hele tiden og Loke tog ham paring ordet og proslashvede ikke at
snige sig udenom Paring rejsen bliver Tor narret gang paring gang af jaeligtterne og hans aeligre bliver
kraelignket Naringr han endelig giver Loke lov til at tale igen fortaeligller Loke ham hvordan han er
blevet taget ved naeligsen Loke sposlashrger Tor hvorfor han ikke har vaeligret opmaeligrksom paring at
jaeligtterne var lumske fordi det var noget som Tor hele tiden talte om Man maring huske paring at
grunden til at guderne havde magten var fordi de var klogere end jaeligtterne men her lader Tor
sig narre af deres fyrste jaeligtterne er ved at blive klogere Guderne har ogsaring tabt svaeligrdet som
selv kunne svinge over til jaeligtterne Der er begyndt at komme skaringr i deres uovertrufne magt
over jaeligtterne og magtbalancen var ved at forandre sig til jaeligtternes fordel Der bliver ogsaring
hele tiden mere og mere splid mellem guderne og det vises i dette afsnit naringr Tor mener at han
maring blive stedfortraeligder for Odin fordi han ikke viste sig men hele tiden sad i Lidskjalv Tor er
en krigsgud og han vil konkurrere mod jaeligtterne men bliver snydt af dem saring han og hans
62 Soslashrensen Villy Ragnarok s 66 1982 5 oplag 1983 Centrum
36
foslashlge taber alle de udfordringer som de garingr igennem Vi ser at magtbalancen mellem guder og
aser er ved at forandre sig jaeligtterne er blevet flere fordi de yngler og faringr boslashrn de har faringet fat i
Frejs svaeligrd og ikke mindst er de blevet snu og klogere end nogle af guderne men det maring
fremhaeligves at Tors evner laring inden for styrke men ikke begavelse
I tiende afsnit Tors fisketur naeligvnes hverken Loke eller Odin men den indeholder
derimod en beskrivelse af Tors` mislykkede forsoslashg paring at fange midgaringrdsormen sammen med
jaeligtten Hym Det gik ikke saring godt saring Tor smider hammeren efter ormen men hammeren
kommer ikke tilbage I raseri draeligber han Hym saring der havde guderne tabt et andet vigtigt
varingben og endnu engang havde guderne draeligbt en jaeligtte uden skyld Det var faktisk Tors formaringl
kun at give Hym en laeligrestreg fordi efter Njords opfattelse saring drev Hym rov paring havet med sin
hvalfangst men Tor draeligber ham og en gang til bryder en af guderne fredspagten ved
jaeligtterne
Loke havde sagt det foslashr til Tor mens ormen stadigvaeligk var paring land at det ikke nyttede
at draeligbe den med en hammer Alligevel tager Tor ikke notits af det der paring havet fordi han
ikke har kontrol over sit temperament og han vil bruge sin styrke
I ellevte afsnit Mjoslashlner eller Freja kaldte Odin guderne sammen fordi han havde set
fra Lidskjalv Tors skamfulde rejse for at fange midgaringrdsormen Her saeligtter Odin det i ord som
foslashr kun var blevet hentydet til og han taler direkte til guderne hellipHvis guder har mere end eacuten
vilje har de ingen vilje Frej har paring egen haringnd sluttet fred Tor har paring egne haringnd foslashrt
krighellip(Soslashrensen 1983 89) Her maeligrker man at der er splittelse imellem guderne Frej tabte
svaeligrdet Skraeligp i bytte for Gerda og nu har Tor tabt Mjoslashlner Guderne er ikke mere som en
glad ubekymret enhed under Odins staeligrke styre men de er begyndt at handle paring eget initiativ
og foslashlge deres instinkter To af deres tre magiske varingben som skulle beskytte guderne er vaeligk
og kommet i jaeligtternes eje men det sidste bliver opbevaret hos Odin
Jaeligtterne kommer med et fredstilbud om at de beholder Mjoslashlner som bod for Hyms
mord men de vil ikke laeligngere finde sig i rdquoat lide overlast fra gudernes siderdquo (Soslashrensen
1983 91) Hvis guderne ikke var parate til det saring var der ogsaring den mulighed at de leverede
Mjoslashlner tilbage I saring fald ville de genoprette fredsaftalen fra dengang Frej og Gerda blev gift
ved at Freja bliver gift med jaeligtten Trym og hun skal bo i Udgaringrd Det er stadigvaeligk jaeligtternes
oslashnske at der bliver fred mellem dem og guderne men de vil gerne have et symbol paring det
enten beholde Mjoslashlner eller at Freja flyttede over i Udgaringrd ligesom Gerda flyttede over i
Asgaringrd Balder den kloge gud peger paring det dilemma at hvis Freja bliver hos jaeligtterne saring er der
ikke behov for Mjoslashlner fordi der saring vil opstaring fred Derimod kan guderne ikke undvaeligre Freja
Hun er kaeligrlighedsgudinde og hun soslashrger for kaeligrligheden blandt menneskene og uden
37
kaeligrlighed kan ingen leve Balder vil derfor lave en forhandling med jaeligtterne uden at han
specificerer den naeligrmere Loke modsiger ham og han vil have at Tor skal af sted saring han kan
vise hvor snu han er Det er ikke nogen god ideacute fordi det har vist sig at Tor ikke er saeligrlig
klog og jaeligtterne har paring det sidste vaeligret hans overmaelignd Da Tor kom med den ideacute at det ville
vaeligre Loke som tog afsted for at faring fat i Mjoslashlner saring saringr Loke tvivl hos guderne rdquondashHvad tror I
der sker hvis jeg foslashrst er kaeligrlighedsgudinde hos jaeligtterne og har Mjoslashlner i haringnden Stoler I
virkelig paring migrdquo (Soslashrensen 1983 93) Balder stoler paring ham men han lader sig rive med
stemningen hos de andre guder og naeliggter Lokes sposlashrgsmaringl og Loke takker ham for det Her
kan man se at sammenholdet mellem guderne bliver mindre og mindre nogle af dem stoler paring
jaeligtterne ligesom Frej som mener at jaeligtterne skal tages med det gode og Freja siger at
jaeligtterne er fredeligere end guderne Det eneste som Balder vil er at slutte fred med jaeligtterne
Odin kommer endnu engang med eacuten af sine aforistiske saeligtninger rdquondashIlde er krig med venner
og fred med fjenderrdquo (Soslashrensen 1983 95) Splittelsen er tydelig krigsguderne vil slarings og
nedkaeligmpe jaeligtterne med magt Kaeligrlighed- og frugtbarhedsguder vil forhandle med jaeligtterne
og se paring dem som jaeligvnbyrdige men Odin vil ikke forhandlinge ved forhandlinger skal de garing
paring kompromis og der ved vil han og guderne tabe noget af deres magt og det vil han ikke
vaeligre med til
Tor tager afsted udklaeligdt som Freja faringr fat i Mjoslashlner og draeligber en masse jaeligtter foslashr han
tager af sted hjem skoslashnt Loke proslashvede paring at standse ham (dette sagn er til dels fra
Trymskvaden)63 Endnu engang udfordrer guderne jaeligtterne og viser dem aggressioner
Kloslashften mellem guder og jaeligtter bliver endnu en gang stoslashrre og mere uoverstigelig og det er
for det meste gudernes skyld fordi de har overvurderet sig selv og opfattet sig som overlegne
over jaeligtterne Guderne mener ikke at de behoslashver at garing paring kompromis og forhandle med
jaeligtterne og da det er Odin der afstikker retningen og ham der har den afgoslashrende magt over
guderne og der med bestemmer hvad de skal goslashre
Tolvte afsnit Loke frister Balder indeholder endnu en af de varsler om at
undergangen er naeligr Midgaringrdsormen strammer grebet om Midgaringrd og Odin og krigsguderne
Tyr og Tor pudsede menneskene mod hinanden for at goslashre dem mere kampvante Guderne
var blevet bange fordi de forventede at jaeligtterne ville kraeligve en kaeligmpe erstatning for alle de
jaeligtter som Tor draeligbte i Udgaringrd da han sveg aftalen mellem jaeligtter og guder for at faring fat i
Mjoslashlner Freja havde udgangsforbud fra Asgaringrd saring jaeligtterne ikke fik fat i hende Det betoslashd at
hun ikke kom i Midgaringrd og broslashdre i Midgaringrd kaeligmpede mod hinanden Guderne var nu blevet
63 httpheimskringlanowikiSangen_om_Thrym_eller_Hamren_hentes (hentet 170117)
38
fanger af egen frygt fordi gang paring gang havde de ikke holdt aftaler med jaeligtterne og stolet paring
deres egen styrke varingben og klogskab Nu havde det vist sig at nogle af deres varingben var havnet
hos jaeligtterne styrken fx hos Tor havde kun voldt dem stoslashrre og stoslashrre problemer og
klogskaben saring ikke ud til at vaeligre saring megen mere Det var blevet til en eskalation af at samle
paring flere og flere menneskelige krigere som kunne stoslashtte dem i en eventuel krig mod jaeligtter og
eskalation af angst for jaeligtterne det fremmede fordi de vidste saringdan set ikke hvad de kunne
forvente fra dem saring de forventede det allervaeligrste
Balder er splittet paring grund af sine varselsdroslashmme rdquoDet var en utaelignkelig tanke at det
skulle ende saringdan som han havde droslashmt med ragnarok Men det var snart en umulig tanke at
det kunne ende anderledesrdquo (Soslashrensen 1983 100) Her ser man et eksempel paring hvordan
Soslashrensen bruger stilfigurer i sproget her oxymoron for at vise spaltningen i Balders tanker
Balder er splittet fordi hvis han fortaeligller de andre guder om sin droslashm om ragnarok saring er han
sikker paring at de ville overfalde ham ligesom i hans droslashm og hvis han tav saring ville jaeligtterne
overfalde guderne som i den anden droslashm Han var fast i et dilemma hvor det ene udelukkede
det andet
Loke kommer og taler med ham hopper foslashrst ind til ham som en loppe men
forvandles til sin egen skikkelse foslashr han fremfoslashrer en lille tale om Odin efter at Balder har
sagt at Odin ved alt
rdquo-Tror du spurgte Loke Har du ikke undret dig over hvor lidt han har forudset hvor lidt
han har afvaeligrget Han siger at alle guder kun skal have eacuten vilje han har to Han vil ikke i
krig med jaeligtterne for han ved at han taber den og derfor faringr han Tor imod sig Han vil ikke
fred med jaeligtterne for han ved at han mister sin magt over guder og mennesker hvis der ikke
er krig Han har to viljer men kun eacutet oslashnske at bevare sin magt om saring hele verden garingr til
grunderdquo (Soslashrensen 1983 101)
Her er der Loke som er sandhedens stemme Loke ved mere end det som bliver sagt og
set fordi paring en maringde er som som Odin han har intuition som han nogle gange bruger til at
drille de andre guder fordi han kender deres svagheder og hver enkeltes akilleshaeligl og det
bruger han til at prikke til dem eller ligesom her at foregribe handlingen
Loke opfordrer Balder til at tage magten fra Odin og lave en fredsaftale med jaeligtterne
men Balder mener at det er forraeligderi Loke siger til ham at hvis Balder forholder sig passiv saring
forraringder han menneskene som har tillid til ham og husker ham paring at gudernes undergang ogsaring
er menneskenes undergang Her maner Loke Balder til at garing i mod sin egen fader som er den
39
maeliggtigste af alle guderne Han maner ham til at detronisere Odin fordi det er den eneste vej
til at redde verden og han vil have Balder med sig over til jaeligtterne og siger at det er den
eneste vej for at Balders droslashmme ikke garingr i opfyldelse men Balder er bange for at lave oproslashr
imod sin far Samtidig fortaeligller Loke om sig selv og hvorfor han kom til Asgaringrd noget som
indtil nu har vaeligret uklart Han fortaeligller om den gamle pagt mellem jaeligtter og aser som
jaeligtterne har holdt men aserne ikke Han er kommet i klemme fordi jaeligtterne mener at han har
forraringdt dem idet han skulle vaeligre deres talsmand i Asgaringrd Samtidig siger han at hvis det ikke
var for ham saring ville jaeligtterne har tabt taringlmodigheden for lang tid siden og overfaldet guderne
Hvad kunne der vaeligre sket hvis Balder havde lyttet til Loke Det kunne have vaeligret nok til at
undgaring krigen og derved Ragnarok men Balder er bange og baeligrer for stor aeligrefrygt for sin far
Situationen er her blevet tilspidset Odin sidder paring magten og vil ikke give slip uanset
hvad Han har isoleret sig og Balder som muligvis kunne forandre verdenssituationen er
bange for at tage det store skridt som behoslashves hvis der skal vaeligre mulighed for at undgaring
ragnarok Han vil ikke garing revolutionens vej og overtage magten fra sin far men han vil
derimod maeliggle for at freden mellem jaeligtter og guder kan genopstaring Her kunne det gamle
sagnmotiv hvor soslashnnen detroniserer sin far redde verdenssituationen Motivet er kendt i
forskellige udgaver hvor generationsskiftet foregaringr med revolution men ikke en glidende
overgang som er det mest almindelige Det er ogsaring grunden til at det ikke kan blive en
glidende overgang Guderne er evige og bliver ikke aeligldre pga Yduns aeligbler saring der er opstaringet
en stagnation hos dem og ingen udvikling
I 13 afsnit Balders doslashd faringr laeligseren indsigt i Friggs tankeverden hvor hun savner den
tid da der var behov for hende som moderfigur for sine soslashnner som nu var blevet guder Hun
foslashler sig overfloslashdig men hun kan stadigvaeligk maeligrke paring sine moderinstinkter hvordan hendes
soslashnner har det daringrligt af forskellige grunde fx Balder som alle holder af og hun elsker mest
Her beskriver Soslashrensen hendes foslashlelser ved brug af gentagelse og modsaeligtninger rdquoBalder der
var saring lys at det skar i oslashjnene var blevet saring moslashrk i blikket at det skar hende i hjertetrdquo
(Soslashrensen 1983 106) I denne korte saeligtning naringr Soslashrensen ved at bruge modsaeligtningerne lys
og moslashrk og gentagelsen af datidsform af verbet skaeligre skar at forstaeligrke laeligserens opfattelse
af Friggs foslashlelser Balder vil ikke fortaeliglle sin mor om sin droslashm hvor i hun har set smilende til
da de andre guder proslashvede paring at draeligbe ham men han fortaeligller hende om sin frygt Ved ikke
at fortaeliglle hele sandheden men fortie dele af den om at det er hans egne broslashdre som han
uvilkaringrligt kommer til at sammenligne med vilde dyr som overfalder ham saring kommer Frigg
til at tage en beslutning for at glaeligde Balder men denne beslutning som bliver taget af denne
elskende moder har fatale foslashlger Ifoslashlge Soslashrensen raringdede Frigg kun over den vilde natur og
40
der skulle ikke goslashres saring meget ved den og i oslashvrigt var stoslashrstedelen af den vilde natur ovre hos
jaeligtterne Nu fik Frigg endeligt brug for sin magt over den vilde natur Frigg fik alt i naturen til
at svaeligrge at Balder ikke skulle goslashres fortraeligd og endda jaeligtterne og guderne undtagen Odin
svor at de ikke ville skade Balder Der holdes en forestilling i Asgaringrd for at vise at Balder var
uroslashrlig og at han ikke var bange hvor der blev kastet sten oslashkser hammere og endda Odin
kastede sit spyd ad ham uden at kunne skade ham Hvad der har foregaringet i Odins tanker da
han kastede spydet Gungner kan man kun taelignke sig Odin havde ikke aflagt ed om at han
ikke ville skade Balder havde han muligvis et skjult haringb om at det alligevel ville ske Odin
ved alt og han burde ogsaring vide at Balder skal blive hans arvtager hvis verden ikke skal garing
under men Odin er ikke parat til at give magten fra sig
Loke viser sig igen for Balder foslashrst i form af en loppe foslashr han kommer i egen
skikkelse Igen ivrer han Balder til at gentage skuespillet fra Asgaringrd ovre i Midgaringrd for at vise
menneskene at de andre guder ikke kan saringre ham og saring vil de indse at han er den stoslashrste gud
og hylde ham som den oslashverste gud rdquoDu maring give menneskene noget andet at tro paring end kamp
og sejr og doslashd og genopstandelse til slagsmaringl og aeligdegilderrdquo (Soslashrensen 1983 110) Her
fremtryller Loke et billede af at verden kunne vaeligre anderledes Balder den blide fredsgud
kunne saeligtte sit praeligg paring verden og et nyt verdensbillede hvis han overtog magten fra sin far
Balder er stadigvaeligk i tvivl men Loke giver ikke op og kommer med det forslag at optraeligde
med forestillingen i Midgaringrd for at vise menneskene at guderne stadigvaeligk er staeligrke og ikke
kan faeligldes med varingben Loke mener ogsaring at guderne skal vise at de er blandt menneskene og
de beskytter menneskene rdquomod jaeligtteyngelrdquo Men hvem er jaeligtteynglen Er det ikke Loke
selv Guderne har det bare med at glemme at han er jaeligtte det er kun naringr der garingr noget galt at
de husker det Lokes argument kan Odin ikke staring imod og siger rdquo-Altid var det guders sag at
beskytte de smaring og svage mod de store og staeligrkerdquo (Soslashrensen 1983 111) I Odins korte svar
ligger der er en skjult modsaeligtning Det er guderne som er de store og staeligrke og er det saring
gudernes opgave at beskytte menneskene mod guderne Det kan godt forstarings saringdan og hvis
man kender historiens afslutning saring er denne forstaringelse af Odins ord rigtig
I en samtale mellem Odin og Balder vises det at Odin ved mere end han burde vide
Han ved at Balder mener at Odin er for passiv i forhold til at afvaeligrge ragnarok og ikke
mindst ved han at Loke mener at Balder er bedre til det end Odin Odin siger at guderne ikke
kan leve i fred med jaeligtterne og samtidig bevare deres magt og han siger ogsaring at rdquoEn saringdan
fred kan jeg ikke slutterdquo (s 113) Betydningen af det er dunkel og tvetydig Mener han at han
ikke kan straeligkke sig saring langt for at lave en fredspagt med jaeligtterne eller mener han at han selv
41
er blevet utilstraeligkkelig og nu skal der nye tilgange til at standse denne acceleration mod
ragnarok
Odin siger at han er parat til at overgive magten til Balder som er den eneste som kan
etablere fred i hele verden men han er paring samme linje som Loke showet skal vaeligre i Midgaringrd
og bagefter vil han deklarere generationsskiftet og de nye tider Lige her i historien ser det ud
til at ragnarok kan undgarings paring en fredelig maringde og uden blodsudgydelse
Guderne tager over til Midgaringrd hvor de kaster bla paring Balder med de to overnaturlige
varingben som de har tilbage Odins spyd og Tors Mjoslashlner men varingbnene preller af paring ham
Showet skulle slutte med et klimaks hvor Balder blev bombarderet af alle guderne paring en gang
Men Balder falder doslashd om Hoslashder draeligber Balder med en lille pil og nogle af guderne taelignker
paring deres magtposition overfor menneskene Menneskene havde set en gud doslash den gud som de
havde elsket mest og stolet paring endda draeligbt af en anden gud Kunne de blive ved med at vaeligre
guder for menneskene efter dette Midt i sorgen saring taelignker de paring om deres magt vil blive
mindre De proslashver ogsaring paring at finde en syndebuk fordi Hoslashder siger at der var nogen som gav
ham buen og sigtede for ham ellers vidste han intet han var jo blind Loke som plejede at staring
for hvad der gik galt hos guderne eller i hvert fald faring skylden for det var helt forduftet
Balder endte i Helhjem og Hel sagde at Balder kunne vende tilbage hvis hele verden
graeligd Og hele verden graeligd og det var foslashrste gang som verden var forenet uden der var krig
nogen steder Eacuten person graeligd alligevel ikke og det var Tokk som sagde at hun ikke kunne
graeligde fordi hun havde mistet alle sine soslashnner i krigen Guderne mente at muligvis var det
Loke som var Tokk for han kunne forandre sig til alle slags vaeligsener og ingen vidste
hvorhenne han var Soslashrensen paringstaringr ikke at det er Loke men det er noget som guderne mener
naringr de proslashver at give nogen skylden for Balders doslashd Maringske skal man tro paring Tokks ord som
var en gammel eneboer helt alene i verden at hun ikke kunne graeligde fordi alle hendes soslashnner
var blevet draeligbt i krigen og hun havde kun toslashrre taringrer tilbage overfor en som er blevet draeligbt i
leg Hvis man ser paring det fra denne synsvinkel saring er det faktisk gudernes skyld at Tokk ikke
graeligd Hun har tabt alt det dyrebareste som hun ejede og det er gudernes skyld fordi de skulle
bruge hendes soslashnner i krigen mod jaeligtterne Her har guderne gravet sin egen grav ved at lade
menneskene kaeligmpe mod hinanden og draeligbe hinanden for at faring flere soldater paring sin side i
Ragnarok Det eneste haringb om en fredelig aftale mellem jaeligtter og guder er slukket og nu er
der kun en vej fremad mod ragnarok og moslashrket
Balders doslashd er historiens andet vendepunkt peripeti Indtil hans doslashd har det vaeligret
hentydninger til at der vil blive ragnarok men det er i en usikker fremtid og faktisk er guderne
ret ubekymrede og deres dagligdag ser ud til at vaeligre ret ensformig hvor der sker det samme
42
hele tiden og enhver passer sine opgaver Hvis der sker noget saring er det paring Lokes initiativ
eller han indblandes i hvert fald i episoderne Balders droslashmme var realistiske for ham men de
var kun droslashmme og alligevel bliver de til at Frigg vil troslashste ham med at alle i verden skulle
svaeligrge at de ikke ville skade ham Det er som om skaeligbnen har bestemt at der skal blive
ragnarok og ved at proslashve at undgaring det saring naeligrmer de sig i stedet for Balder som var symbol
for enighed og fred var lige ved at overtage magten og han var den eneste som kunne faring
fredspagten mellem jaeligtter og guder til at genopstaring Hvad er det som garingr galt Hvorfor faringr han
ikke lov til at leve og etablere den gamle magtbalance i verden Hvis skyld er det
I 14 afsnit Asernes haeligvn bryder Odin aftalen med Freja og tager alle faldne krigere
til sig Aftalen mellem dem som foslashr var forenede som guder er blevet brudt og vanerne er
forbitrede over det Sammenholdet er vaeligk og de definerer sig ikke mere som en enhed men
hver enkelt taelignker paring sin position og proslashver paring at goslashre sin andel stoslashrre Der er opstaringet en
mindre magtkamp mellem krigsguderne som er aser paring den ene side og vanerne Frej og
Freja paring den anden side Menneskene stod i krig med hinanden fordi vanerne Freja og Frej
ikke fik lov til at komme mere ned til dem og der fandtes ikke kaeligrlighed mellem menneskene
mere og markerne var golde Det var krigsguderne som tjente paring det fordi de saring fik flere
doslashde krigere til sig Balder var doslashd og haringbet om fred og samhoslashrighed doslashde sammen med
ham Hvis aserne fulgte deres egen love saring skulle de haeligvne Balders doslashd ved at draeligbe Hoslashder
men saring skulle han haeligvnes og det ville medfoslashre at aserne udryddede sig selv I stedet finder de
en syndebuk uden for gudernes raeligkker og derved undgaringr de at begaring aeligresdrab og eliminere
sig selv Loke var forduftet ved Balders doslashd og det maringtte vaeligre bevis paring at han var skyldig
Naringr Loke vender tilbage saring er guderne ved at geare sig op og de drikker mjoslashd og taler
hoslashjroslashstet om hvordan de skal haeligvne sig paring Loke Portvagten Elder naeliggter Loke adgang og
det bliver direkte over Elders lig som Loke kommer ind Foslashr han draeligber Elder saring goslashr han krav
paring at blive lukket ind og siger rdquoJeg har malurt til deres oslashlrdquo (Soslashrensen 1983 121) Her goslashr
Soslashrensen brug af talemaringdens dobbeltbetydning Det kan forstarings bogstaveligt fordi malurt
bliver brugt som smagsstof i nogle alkoholiske drikke men i overfoslashrt betydning kan det
betyde at oslashdelaeliggge stemningen Her er det foslashrste gang i historien som Loke direkte overfalder
guderne verbalt Han spotter dem for deres kortsynethed og seksuelle udskejelser Dette bliver
sat op som en samtale i et skuespil og det er det eneste sted det goslashres i historien Emnet til
denne samtale kommer ikke fra Snorre-Edda men Soslashrensen henter emnet fra AEliggers
Gjestebud Lokes Ordstrid64 Her kritiserer han dem haringrdt for deres opfoslashrsel og henviser bla
64 httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
43
til Odins broslashdre som forsvandt paring mystisk vis efter at Odin var kommet hjem fra en rejse og
de havde taget magten imens og begge to havde vaeligret sammen med Freja et sagn som i
oslashvrigt kommer fra Ynglingesaga I fortsaeligttelse af det siger Loke rdquoHvis guder kun skal have
eacuten vilje er det bedst der kun er eacuten gud Bedst ikke at foslashde gudeboslashrn naeligstbedst at skaffe dem
af vejenrdquo (Soslashrensen 1983 123) Senere i samtalen siger han ogsaring naringr han taler om
misteltenen som voksede efter at verden var taget i ed rdquohellip [den] slyngede sig som en slange
om Yduns aeligbletraelig Heimdal som hoslashrer graeligsset gro maring jo have hoslashrt det Odin som ser
alting maring jo have set det Sposlashrg dem hvorfra Hoslashder fik sin pilrdquo (Soslashrensen 1983 124-125)
Her beskylder Loke Odin for brodermord og ogsaring at have draeligbt sin egen soslashn Balder og
grunden til at guderne ikke faringr boslashrn mere er at guderne skal have eacuten vilje dvs Odins vilje
Stagnationen og gudernes indbyrdes svaeligkkelse er Odins skyld fordi han synes det er vigtigst
selv at holde paring magten
Anklager om at Loke er forraeligder hvor Odin angrer at han har taget ham med til
Asgaringrd vender han imod Odin og han svarer
rdquoFordi jeg vidste hvad du var for en tog jeg med til Asgaringrd for at afvaeligrge det
vaeligrste For at holde sammen paring det som du gjorde alt for at splitte ad Guder satte du op
mod jaeligtter mennesker satte du op mod mennesker for at de kunne falde i krig og komme til
Valhal og oslashge din haeligr Guder satte du op mod guder den halve val som jeg fik spillet over til
Freja staringr rustet imod dine doslashde krigere Hvordan kan en verden bestaring hvor alle staringr
hinanden imod Da hele verden stod samlet om Balder lod du ham falde Nu staringr din verden
for fald I bliver ormens og ulvens bytterdquo (Soslashrensen 1983 126)
Loke har aldrig vaeligret saring direkte i sin tale som her Indtil nu har det kun vaeligret
hentydninger og talemaringde med dobbelt betydning som har kendetegnet hans sprog Han
fremstaringr som en spiller hvor det ikke er haringndgribeligt hvordan det som han siger skal forstarings
og paring hvilken side han er og hvem han er Her giver han Odin skylden for den haringbloslashse
situation som verden er kommet i og det er udelukkende fordi Odin har plantet splid mellem
alle vaeligsener i verden Grunden til det maring vaeligre Odins hersker syge og at han ville at der kun
var eacuten vilje nemlig hans og det er nemmere at have kontrol over andre hvis de ikke staringr
sammen men modarbejder hinanden Her fremstiller Loke sig selv som eacuten der har proslashvet paring
at bjaeligrge verden ved at forene de modstridende kraeligfter som Odin havde sat op imod
hinanden
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
12
hen blev de begge to opbevaret paring det Kongelige Kunstkammer som en del af Danmarks
nationale skatte Da skete det at en gemen tyv Niels Heidenreich fik dem stjaringlet 1802 og
omsmeltet hjemme i sit koslashkken og bla lavet om til smykker og efterligninger af indiske
moslashnter Dette vakte selvfoslashlgelig stor opmaeligrksomhed men det var Oehlenschlaumlgers digt
Guldhornene som har gjort deres historie udoslashdelig14
Oehlenschlaumlger skrev digtet Guldhornene i november 1802 da han var 23 aringr gammel
Det blev skrevet nogle maringneder efter at guldhornene var blevet stjaringlet og der siges at han har
skrevet det paring eacuten nat efter en 16 timers samtale med Steffens15 Digtet som er i klassisk stil
med enderim skoslashnt versene ikke er lige lange indeholder universalromatikkens ideacuteer og var
en skjult kritik af samtiden og hvor fortiden blev ophoslashjet
Oehlenschlaumlgers billedsprog i dette episke digt giver laeligseren en levende indsigt i
historiens fremadskridende ved sine visuelle billeder og ved at give naturen levende
egenskaber som var kendetegnende for romantikken
De to foslashrste vers giver laeligseren en opfattelse af uhygge og hvordan man soslashger eller
snarere famler i moslashrket diverse steder efter et bevis paring dengang rdquoHimlen var paa Jordenrdquo
Hvordan man soslashger efter fortidens vaeligrdier Andet vers slutter med at kalde til guderne rdquoGiv
et Glimt tilbagerdquo Giv os et bevis paring at disse vaeligrdier eksistererede
Digtets tredje og fjerde vers viser hvordan de gamle guder er en del af naturen
Naturen rdquobruser og suser sukker og lukkerrdquo mens guderne moslashdes og som orakel bestemmer
at de soslashgende mennesker skal faring deres soslashgen opfyldt Menneskene vil finde bevis fra oldtiden
men det vil forsvinde igen
I femte vers fortaeligller guderne at det skoslashnneste af alt en moslash vil finde skatten
Syvende vers beskriver det ophoslashjede moment hvor den forelskede moslash med rosenkinden og de
hvide haelignder fandt helligdommen dvs det foslashrste guldhorn
Det ottende vers beskriver hvordan menneskene i stedet for at se den aringndelige vaeligrdi
af guldhornet saring begyndte de at grave efter mere guld fordi de kun saring jordiske ting og der
skulle garing et aringrhundrede foslashr guderne forbarmede sig over menneskene og sendte dem det andet
guldhorn
Niende vers ligner tredje til femte vers paring den maringde at guderne vil sende menneskene
en ny guds gave eller gaven skulle vaeligre til de faring udvalgte som forstaringr helheden og
14 Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet 25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048 15 Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober 2017 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
13
guddommen i naturen Nu skulle det ikke vaeligre den uskyldige moslash men den staeligrke landmand
som dyrkede jorden som hans forfaeligdre havde gjort der skulle finde helligdommen
De naeligste vers glorificerer denne skat men samtidig advarer imod at stirre sig blind paring
guldet
Haeligdrer dem thi Skiebnen skalter
Snart maaskee de er forsvunden
Jesu Blod paa Herrens Alter
Fylde dem som Blod i Lunden
I verset oven for advarer Oehlenschlaumlger sin samtid mod at forsmaring Guldhornene De
skulle fyldes af offerblod paring lige fod med Jesusrsquo blod Her er der et noslashdraringb endda et varsel
vis Guldhornene som staringr for fortidens glorie og storhedstid den aeligrefrygt de har fortjent
ellers kan de forsvinde for evigt Men menneskene kunne ikke se det guddommelige og saring
kun paring de jordiske goder guldet og dets vaeligrdi og satte dem til skue
Det sidste vers minder om Ragnarok om hvordan himlen sortner og stormen brager og
helligdommen de gamle vaeligrdier forsvinder for evigt16
Det er menneskenes ufuldkommenhed og kortsynethed samt fokus paring de jordiske
goder som foraringrsager at disse symboler om guddommen forsvandt og mennesket forbliver i
moslashrke
Knud Wentzel laeliggger stor vaeliggt paring den rolle naturen spiller i digtet og det er jeg til dels
enig med ham i Wentzel skriver at rdquoHornet er tegnet paring naturens bevidsthed hvis vilje er at
blive aringbenbarrdquo17 En senere beskrivelse af hornene siger at de rdquobringer bud fra den aringndelige
oldtidstilstandrdquo18 Hvis denne naturbevidsthed skal sidestilles med den bevidsthed som findes
i kirkens sakramente saring er det mislykket fordi menneskene er for indskraelignkede og derfor
forsvinder guldhornene og det er slut med en droslashm om himmel paring jorden
Jeg mener at fokusset skal blive paring de vaeligrdier som oldtiden indebar og kun enkelte
udvalgte af Oehlenschlaumlgers generation havde det talent eller den evne at kunne se disse
16 Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk) Forfatter Oehlenschlaumlger Adam Titel GULDHORNENE af Digte 1803 Anvendt udgave Poetiske Skrifter I Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk) Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917) 17 Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider s 74 1990 Munksgaard 18 Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider s 77 1990 Munksgaard
14
vaeligrdier Skoslashnt Oehlenschlaumlger har vaeligret opslugt af romantikkens naturfilosofi hvor alt var eacuten
organisme saring mener jeg at hans formaringl med digtet var at ophaeligve de gamle vaeligrdier De staeligrke
naturskildringer i digtet bliver netop brugt for at understrege vigtigheden af budskabet fra
oldtiden og at give Oehlenschlaumlgers naturbevidsthed den samme status som kirkens
sakramente maring vaeligre at garing langt over stregen i Oehlenschlaumlgers tid
15
33 Nikolaj Frederik Severin Grundtvig og den nordiske mytologi
I Nordens Mytologi (1808) henviser Grundtvig til sig selv og Oehlenschlaumlger som
vaeligrende gennemtraeligngt af Odins aringnd og han mener derved at de to bruges som primaeligr kilde
til forstaringelse af Asa-laeligren19 saring man kan se at Grundtvig har haft tillid til sig selv i henseende
til fortolkningen af den nordiske mytologi
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) udviklede sig naturligvis og skiftede
perspektiv til Asa-laeligren og forholdet til den kristne religion i gennem hele sit liv skoslashnt det
mest var i hans unge aringr som fortvivlelsen genspejles i hans vaeligrker I en periode fra 1806
brugte han den nordiske mytologi som kilde og vaeligrktoslashj imod intetheden og dommedagen20
Hans vaeligrk Nordisk mytologi hvis beskedne fulde navn er Nordens Mytologi eller
Udblik over Eddalaeligren for dannede Maelignd der ei selv ere Mytologer (1808) er en blanding af
videnskabelig kildekritik digtsamling og drama21 En stor del af livet forsoslashgte Grundtvig at
finde en balance mellem den nordiske mytologi og kristendommen og i udgaven fra 1808
skelner han mellem tro og myter som han mener kan bruges til en bedre livsforstaringelse
Denne udgave er til dels et bestillingsarbejde fra Rasmus Nyerup Foruden at skrive
litteraeligre historievaeligrker saring var Nyerups bidrag til romantikken at oversaeligtte Snorres Edda
sammen med Rasmus Rask (1808)22
Det er Maskeradeballet i Dannemark -et Syn som jeg vil fokusere paring Der er
Grundtvigs foslashrste selvstaeligndige udgivelse (1808) i en alder af 25 aringr og ifoslashlge ham selv er den
skrevet i begyndelsen af 180823 Den indeholder en benharingrd kritik paring graelignsen til en
fordoslashmmelse af hans samtid Paring en maringde kan digtet siges at vaeligre hoslashjdepunktet for hans Asa-
rus hvor han et sted i digtet sidestiller Odin og Kristus Noget som maring vaeligre ret
graelignseoverskridende i Danmark i begyndelsen af 1800-tallet
Motivationen til dette teatralske digt er de nederlag som Danmark havde lidt overfor
England i 1807 Englaeligndernes bombardement af Koslashbenhavn og okkupation af Danmarks
flaringde i koslashlvandet gjorde ende paring Danmarks soslashterritoriums magt
Digtet er en opfordring som dets undertitel siger til hver aeliggte Nordbo og hver
Dannekvinde Faktisk er det et syn som starter med at han digteren har siddet og funderet
19 Ideacuteologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Aage Henrikssen 1975 Forlaget Fremad 20 Dansk litteraturhistorie 4 s 62ff 1983 Gyldendal 21 Dansk litteraturhistorie 4 s 68 1983 Gyldendal 22 Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575 23 Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus Universitet httpwwwxn--grundtvigsvrker-7lbdktekstvisning653001v00k0 (hentet 15112017)
16
over Danmarks skaeligbne Han soslashger til fortiden og starter med at gentage et vers direkte fra
Havamal som slutter med at alt kan forgaring doslash foruden dommen for hver en doslashd
I digtet fremstaringr Danmark som en gammel mand som er saringret og ved doslashdens doslashr Der
er enkelte mennesker i digtet der proslashver at minde paring Danmark og landets daringrlige situation
men maeligngden lytter ikke og fester videre Den gamle mand kommer stoslashttet af kronprinsen
Frederik 6 ind til denne galskabs fest Grunden til at det er Frederik den sjette som stoslashtter
Danmark er at paring det tidspunkt blev kronprinsen kritiseret for ikke at vaeligre til stede mens
angrebet stod paring men det er indlysende at Grundtvig opfatter kongen som eacuten der holder
Danmark sammen et ikon for Danmarks storhed og som kan redde Danmark hvis nationen
stoslashtter ham
Oldingen tiltaler folket og omtaler baringde deres forfald og udfordrer dem
rdquoHusk Du udsprang fra Nordens Kaeligmpeaeligtrdquo
Her henviser Grundtvig til at danskerne stammer fra skjoldunger Skjold var Odins soslashn ifoslashlge
prologus hos Snorri
Festen koslashrer videre og nogen raringber paring tysk at folk ikke skal tro paring dette vroslashvl Gud
kan ikke vaeligre vred paring de glade Det bliver oldingens og folkets endeligt fordi de
forlystelsessyge mennesker ikke aeligrer deres faeligdreland
Da fremtraeligder de gamle helte og det er baringde kristne og hedninge men de har ofret og
kaeligmpet for Danmark Hedningene kunne hoslashre det helt til Valhal da oldingen faldt og derfor
kommer de Regnar Lodbrok hedningenes repraeligsentant fortaeligller om sin doslashd og hans soslashnners
haeligvn for den Gunhild som er de kristnes repraeligsentant fortaeligller om massemordene paring
danskere i England og hvordan hende bror Svend tveskaeligg haeligvner dem Hun undlader at
fortaeliglle at foslashr det havde danskerne haeligrget England saring kongen blev noslashdt til at flygte
Hedninge og de kristne forenes og et ligbaringl vies med korset og Torshammer
Ved at ligestille Odin og Kristus og faktisk haeligvde at deres tvedeling er ophaeligvet
sandsynligvis fordi de kaeligmper for det samme maringl overstiger Grundtvig en linje som han
Hoslashje Odin Hvide Krist
Slettet ud er Eders Tvist
Begge Soslashnner af Alfader
Med vort Kors og med vort Svaeligrd
Vies Eder Baalet her
Begge elskte I vor Fader
17
godt nok traeligder tilbage over senere hen i sit forfatterskab I dette vers siger han at de er begge
soslashnner af Gud Det er ikke noget som en praeligst eller teolog kan tillade sig at paringstaring ikke
engang i et digt og det naeligrmer sig blasfemi at sige det Her bliver Grundtvig for vovet og
overskrider en graelignse som han senere bortforklarer i Kvaeligdlinger (1815) hvor han skriver at
digtet rdquoskiemmes af enkelte hedenske Vildtonerrdquo I Kvaeligdlinger omtaler han ogsaring at det ikke
var passende at plante blomster og liljer paring Vigrids mark Det var blomster som han havde
stjaringlet i Oehlenschlaumlgers have24 dvs han har vaeligret under indflydelse fra Oehlenschlaumlger med
hensyn til den frodige natur som menneskene var en del af ifoslashlge universalromantikken
Grundtvig soslashger hjaeliglp fra fortiden for at hjaeliglpe Danmark imod England og det er de
norroslashne helte og guder som han soslashger hjaeliglp fra foruden den kristne religion
Ifoslashlge Sune Auken saring er Maskeradeballet i Dannemark Grundtvigs foslashrste offentlige forsoslashg paring
at bruge fortiden til at tage stilling til hans samtid Auken doslashmmer Grundtvigs fremmaninger
som helt mislykkede og med Aukens ord rdquoSom politisk analyse er Maskeradeballet i
Dannemark selvfoslashlgelig mislykketrdquo Endvidere siger Auken at Danmark havde paring dette
tidspunkt ingen muligheder for at kaeligmpe imod England og store dele af teksten er derfor
forspildt Desuden er Grundtvigs opfordring til hans samtid om en forandret levevis ikke
saeligrlig original25
Det er en haringrd men retfaeligrdig kritik Digtet er ikke saeligrlig smukt det er grotesk og til
tider vulgaeligrt og man faringr den opfattelse at Grundtvig har vaeligret i en rus hvor han proslashver at
mane alle kraeligfter frem for at hjaeliglpe hans faeligdreland imod England Det mest interessante er at
Grundtvig sidestiller Odin og Kristus som broslashdre paring lige fod med hinanden godt nok noget
som han traeligkker tilbage i foslashromtalte Kvaeligdlinger
I denne periode som er begyndelsen af Grundtvigs Asa-rus skrev Grundtvig ogsaring
Koslashbenhavn da han ankom til Koslashbenhavn efter englaeligndernes bombardement af byen i 1807
Nogle af byens store kirker som foslashr i tiden var katolske er blevet ramt men han troslashster sig
med at han ikke er katolik Heldigvis bestaringr Trinitatis kirken og der paring loftet er de islandske
haringndskrifter bevaret I dette digt proslashver han at ophoslashje alt som har med treenighed at goslashre og
det kan vaeligre fx Asaodin Vile Ve og ogsaring Urd Skuld og Verande I Koslashbenhavn
sammenligner han Frej og Kristus Forskellen paring de to er at Kristus ikke har givet sit svaeligrd
24 Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12 25 Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig Maskeradeballet i Dannemark s 120 2005 Gyldendal
18
vaeligk ligesom Frej gjorde26 saring det maring vaeligre grunden til at asatroen tilintetgjordes men den
kristne religion vil bistaring menneskene og soslashrge for at verden ikke garingr under
26 Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig Mytologiske nydigtninger Anholtstoget og Saga s 198ff 2005 Gyldendal
19
34 Richard Wagners Nibelungens Ring
Soslashrensens vej til genfortaeligllingen af Ragnarok var ikke en pludselig indskydelse som
han fik Forlaget Centrum havde bedt han om at bearbejde teksten fra Snorre-Edda for boslashrn
og voksne Vejen der til var ikke lige og aringben men han fik arbejdet sig frem til den ved
laeligsning og bearbejdelse af bla Nietzsches tekster og ikke mindst tekster af Richard Wagner
samt Grundtvigs vaeligrk Nordens Mytologi Soslashrensen havde lagt maeligrke til Nietzsches
nedladende skildring af opfoslashrelsen af Ringen i Bayreuth 1876 rdquoO satire over menneskeheden
Da den nye myte skulle skabes i Bayreuth var folk naeligr ved at slaring hinanden ihjel fordi der
ikke var mad nok i det nye krybberumrdquo27 Soslashrensen var imidlertid ikke enig med Nietzsche og
han mente at Nibelungens Ring fortjente en stoslashrre respekt
Wagner fik ideacuteen til Ringen i revolutionsaringret 1848 og senere henviste han til folkenes
foraringr (citat VSs oversaeligttelse rdquoJeg selv jeg havde tror jeg ikke konciperet Ringen uden
denne bevaeliggelserdquo)28
Nytaelignkningen hos Wagner i Ringen er at han knytter Eddaens gudemyter sammen
med heltesagn om Sigfried (Sigurd) Det vigtigste er at han laeliggger maeligrke til hvordan guderne
bruger deres magt og at det i Eddaen foslashrer til ragnarok Wagner fokuserede paring at verden blev
ordnet af guderne med lov men freden som blev opbygget ved det er ikke bygget paring
forsoning men paring magt og list I starten var det Wagners mening at goslashre alle magthavere
overfloslashdige ved hjaeliglp af det staeligrke frie menneske dvs Sigfried men i Ringen er Sigfried ufri
og bliver manipuleret af andre Hans doslashd bliver til de manipulerende magthaveres
undergang29
Wagner er ofte blevet relateret til Nazismen men der var efter Soslashrensens opfattelse
nogle fordomme som skulle goslashres op En af Wagners mest beroslashmte skrifter men ifoslashlge
Soslashrensen den mindst interessante er Joslashdedommen i musikken (1851) Her associerer Wagner
joslashdedommen med pengevaeligldet og der er hvad der har vaeligret med til at saeligtte nazi-maeligrke paring
Wagner30
I begyndelsen var det Wagners mening at den frie staeligrke helt Sigfried skulle goslashre
alle magthavere overfloslashdige men det bliver anderledes i Ringen Sigfried bliver manipuleret
og hans doslashd foslashrer til at magthaverne ogsaring garingr under31 Nibelungenskatten var oprindelig
tilgaeligngelig for alle men guderne roslashvede skatten som gav dem magt men samtidig er det
27 Soslashrensens Wagner Forord Red Sylvester Roepstorff s 7 2005 Gyldendal 28 Soslashrensens Wagner Richard Wagner som revolutionaeligr kunstfilosof af Willy Soslashrensen s42 2005 Gyldendal 29 Soslashrensens Wagner Sigfrieds og gudernes doslashd ndash om Ragnarok af Willy Soslashrensen s106 2005 Gyldendal 30 Soslashrensens Wagner Richard Wagner som revolutionaeligr kunstfilosof af Willy Soslashrensen s 36 2005 Gyldendal 31 Soslashrensens Wagner Enquete Mit syn paring Ringen af Willy Soslashrensen s 43 2005 Gyldendal
20
deres syndefald starten til deres undergang Sigfried erobrer skatten men maring betale med sit
liv32
I 1848 satte Wagner Nibelungerne (guldminearbejderne) i perspbayrektiv til
kapitalismens industrislaver og det mente han stadigvaeligk efter et besoslashg i London 1874
rdquoAlberichs droslashm er garinget i opfyldelse her Nibelheim verdensherredoslashmme virksomhed
arbejde overalt dampens og taringgens trykrdquo33
341 Patrice Cheacutereaus iscenesaeligttelse af Nibelungens Ring
Franskmanden Patrice Cheacutereau iscenesatte Nibelungens Ring i Bayreuth i 1976 og i
begyndelsen vakte det stor opmaeligrksomhed og forargelse hos de konservative operaelskere
Premieren fik en hoslashjlydt modstand af tilskuerne en del af aktoslashrerne naeliggtede at fremstaring paring
scenen for at modtage bifaldet tilraringbene og publikum blev delt op i modstandere og bifaldere
og der opstod tumulter blandt dem efter forestillingen Cheacutereau moderniserede operaen ved at
give kulisserne en vigtig betydning og foslashre dem op til nutiden Rhinens bakker og dybder
hvor guldet fandtes blev i hans opsaeligttelse til et vandkraftvaeligrk som kan symbolisere nutidens
rov paring naturens kraeligfter Et vandkraftvaeligrk hvis energi bla bruges til industri kan ikke bygges
uden at ofre noget af naturen
Straks i begyndelsen af operaen var der erotiske scener som overgik alt hvad man
tidligere havde set paring en operascene Kostumerne var ogsaring moderniserede og aktoslashrerne kunne
garing rundt i smoking hvor fx guderne var kapitalismens inkarnation og nibelungerne gik i laser
som repraeligsentanter for arbejderklassen Cheacutereau fokuserede ogsaring tydeligt paring hvordan magt
kan foslashre til korruption34 Han arbejdede videre med Wagners ideacute om magtkampen og ved
hjaeliglp af kulisserne og kostumerne fremhaeligvede han paring den maringde vaeligrkets budskab
32 Soslashrensens Wagner To inspirationskilder af Willy Soslashrensen s 52ff 2005 Gyldendal 33 Soslashrensens Wagner Sigfrieds og gudernes doslashd ndash om Ragnarok af Willy Soslashrensen s108 2005 Gyldendal 34 httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
21
4 Ragnarok
Soslashrensens gendigtning og hans tilnaeligrmelse til den i Ragnarok var ikke en
tilfaeligldighed hvis der er noget som kan kaldes tilfaeligldighed i denne verden Han fik en
foresposlashrgsel fra foerlaget Centrum om han var parat til at genfortaeliglle den nordiske mytologi
for boslashrn og voksne Paring samme tidspunkt arbejdede han med Nibelungens Ring Wagners
vaeligrk fordi den skulle iscenesaeligttes hos den Jyske Opera og Soslashrensen blev bedt om at skrive
nogle programartikler i forbindelse med opsaeligtningen saring paring en maringde blev Ragnarok en
fortsaeligttelse af Soslashrensens arbejde med Ringen Bogen Ragnarok en gudefortaeliglling udkom i
1982 og vakte en vis modstand i grundtvigianske hoslashjskolekredse paring grund af Soslashrensens
tilgang til emnet Den grundtvigianske tilgang fremsatte kampen mellem aser og jaeligtter som
kamp mellem liv og doslashd med livet som vinder
I Soslashrensens Ragnarok fortolker han denne kamp som kampen mellem det gode og
onde og det er spaltningen i mellem det som iflg Finn Stefaacutensson35 foslashrer til verdens
undergang
I min redegoslashrelse og analyse af Ragnarok vil jeg proslashve at paringvise at det er magtkamp
eller eventuelt en paring forharingnd tabt kamp for at bevare magten som efterharingnden er blevet
degenereret som leder til verdens endeligt Jeg har valgt at redegoslashre for handlingen i
Ragnarok og samtidig analysere den i samme afsnit fordi jeg mener at der er en tidslinje i
den og der ligger skjulte antydninger i den som bedre kan forstarings hvis man ser paring historien i
Ragnarok kronologisk og i sin helhed Foslashr analysen af Ragnarok kommer der et afsnit hvor
Soslashrensen saeligttes i litteraturhistorisk kontekst og jeg henviser til litteratur om Soslashrensen hvor
der er reflekteret over det sprog og den stil som kendetegner Soslashrensens fiktive vaeligrker Der
kommer ogsaring henvisninger til Soslashrensens filosofiske tilgang til menneskets spaltning og hans
ideacute om at hvis noget ikke kan blive helt komme i balance saring tilintetgoslashres det
41 Villy Soslashrensen i litteraturhistorisk kontekst
I efterkrigsaringrene forandredes samfundet hastigt og modernismen holdt indtog
rdquoFremmedgoslashrelse blev en ofte anvendt samlebetegnelse for oplevelsen af en splittet
tilstedevaeligrelse i samfundetrdquo36 Der opstod et forandret livssyn som ligeledes influerede paring
den rolle litteraturen og digteren havde I 1959 i tidsskriften Vindrosen som Villy Soslashrensen
35 Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 36 Dansk litteraturhistorie 8 Velfaeligrdsstat og kulturkritik 1945-80 Red Michael Bruun Andersen ofl S 17 1985 Gyldendal
22
var redaktoslashr af sammen med Klaus Rifbjerg kritiserede Torben Brostroslashm Heretica
generationen og den blev beskyldt for at vaeligre provinsiel og degenereret Brostroslashms definition
af modernismen var at man skulle bruge den moderne psykologi erkende det nye
verdensbillede og de menneskelige konsekvenser den havde37 Verdensbilledet var ikke helt
laeligngere eller en enkel sammensaeligtning men inddelt i mange lag og brudstykker som medfoslashrte
at mennesket foslashlte sig fremmedgjort og ikke en del af et stoslashrre kosmisk sammenhaeligng
412 Soslashrensens ideacuteer om spaltning
Villy Soslashrensen havde den ideacute ligesom nogle af hans forgaeligngere at det fortraeligngte
vendte tilbage i daeligmonisk form og den var essentiel for hans opfattelse af kunstens rolle Han
henviste bla til Skyggen af H C Andersen som symbol paring hvordan det fortraeligngte kan tage
overharingnd og rive sig loslashs Skyggen kunne lure andre menneskers skyggesider se ind i deres
sjaeligl og til sidst destruerede den sin ejer mennesket og kom til at herske over verden ved at
gifte sig med prinsessen38
Spaltningen var hos Soslashrensen helt central baringde psykologisk og historisk og
spaltningen opstaringr efter efter hans mening efter faldet og hvis den ikke bliver set i oslashjnene saring
korrumperer den baringde samfund og individ
rdquoAngsten for den absolutte undergang bliver angst for overgangen fra eacuten tilstand til
en anden Denne overgang kaldte kristendommen for syndefaldetrdquo39 Syndefaldet forkortede
Soslashrensens til faldet som var aringrsag til spaltning og fortraeligngning Den eneste maringde at
overvinde spaltningen paring er at se paring den som to sider af samme sag Her kommer kunsten som
et helende plaster paring den tilsyneladende spaltning40
Naringr Soslashrensen omtalte sit forfatterskab saring var det hverken udelukkende for sig selv
eller for at forandre verden at han skrev sine vaeligrker Som han siger selv rdquoHvorfor skrev jeg
For at faring noget frem for at goslashre noget klarere ndash for mig selv og helst ogsaring for andrerdquo41
Soslashrensen ville bruge sine vaeligrker til at klargoslashre skjulte tilboslashjeligheder og samtidig finde det
som menneskene har til faeliglles
37 Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396 38 Soslashrensen Villy Digtere og daeligmoner s 15 ff 39 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 183 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 40 Dansk litteraturhistorie 8 s 225ff 1985 Gyldendal 41 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 140 2000 Gyldendal
23
Med sine vaeligrker fik Soslashrensen stor indflydelse paring sin samtid i Danmark i de litteraeligre
kredse Hans forfatterskab indeholdt kunst filosofi og samfundskritik og det forefindes
omtrent i denne raeligkkefoslashlge
Soslashrensen gik ud fra at mennesket var splittet og fremmed over for sig selv Han soslashgte
inspiration og bekraeligftelse hos forfattere filosoffer og psykologer og blev et markant led i
Danmark i forandringen af taelignkemaringder inden for litteratur fra eksistentialismen og over til
modernismen42 Soslashrensen fortolker nogle af Kierkegaards ord som bdquoden splittelse i barnets
foslashlelsesliv der gjorde det vanskeligt for den voksne at bevare en levende forbindelse med
detrdquo43 Muligheden for at vaeligre sig selv kan vise sig i angsten for at tage ansvar for sit eget liv
Soslashrensen saring paring kunsten som en udvej for at danne en selvstaeligndig personlighed men denne
vej maringtte garing igennem angsten og kunne komme til udtryk i symbolikken De symboliserede
psykiske kraeligfter viste sig som daeligmoniske bdquo-som fremmed ufortolkelig magtrdquo44
bdquoEngang var alt i orden nu er intet som det sig hoslashr og boslashr Dengang blev filosofferne
universalister nu bliver de undertiden nihilisterrdquo45
Dette var et udgangspunkt hos Soslashrensen hvor hans noveller drejer sig om naringr
opfattelsen af tilvaeligrelsen bryder sammen Det sker tit ved overgangen hos unge mennesker
naringr de er paring vej ud i livet men ogsaring ved omvaeligltninger i samfundet Mennesket mister
fodfaeligste og der lukkes op for nye foslashlelser som kan vaeligre en yderst positiv ting hvis de ikke
fortraelignges I hans novellesamlinger Saeligre historier (1953) og Ufarlige historier (1955) er det
et aringbenlyst gennemgaringende tema menneskets splittelse hvor den ene halvdel proslashver paring at
fortraelignge den anden halvdel
Med disse novellesamlinger blev Soslashrensen en banebryder for den fantastiske absurde
fortaeligllemaringde som slog igennem omkring 1960 Han brugte gamle genrer som fx folkeeventyr
legender og myter og fremstillede dem paring en ny og anderledes maringde med symbolik og et
tvetydigt men paring samme tid enkelt sprog46 En af de myter som han fortolkede var den
nordiske mytologi Han gendigtede den i 1982 og den er kendt under navnet Ragnarok ndashen
gudefortaeliglling Efter det naeligste afsnit kommer der en gennemgang og analyse af denne
historie
42 Litteraturharingndbogen s 501 Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal 43 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 11 2000 Gyldendal 44 Dansk litteraturhistorie 8 s 214 1985 Gyldendal 45 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 46 Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl s 501ff 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
24
Foslashrst kommer imidlertid et uddrag af hvad nogle kendte litteraturkritikere har skrevet
om Villy Soslashrensen Det goslashr jeg for at vise at Soslashrensens vaeligrker var aktuelle i den tid som de
udkom i men de er stadig lige saring aktuelle i dag aringrtier efter de blev skrevet
413 Udvalg af litteraeligr og filosofisk kritik af Villy Soslashrensen fra 1967-2006
Jeg har valgt at vise tre forskellige kritikeres holdning til Soslashrensens forfatterskab Den
aeligldste er fra 1967 hvor kritikeren fokuserer paring Soslashrensens sprog og stil og spaltningen i hans
novellesamlinger mens de to andre er fra det 20 aringrhundrede
Thomas Bredsdorff Saeligre fortaeligllere
Thomas Bredsdorff fokuserer paring Soslashrensens sprog i sin bog Saeligre fortaeligllere Ifoslashlge ham
saring er et af Soslashrensens kendetegn humoren i hans fortaeligllinger Det goslashr han ved at genoplive
doslashde metaforer som fx i Soldatens juleaften hvor soldaten ser himmelfalden ud han var jo paring
vej til Jorden i en faldskaeligrm
Novellen Hjemvejen handler om rdquosyndefaldetrdquo naringr seksualdriften bliver aktiv hos et
par drenge Soslashrensens sprog er billedrigt og tvetydigt som fx naringr han beskriver en samtale
mellem et par af personerne Rudi og Per
rdquo-Har du noget i pungen spurgte Rudi uhyggeligt
-Jeg har slet ikke pung
Rudi lo og foslashlte efter alle vegne ogsaring der hvor han allernoslashdigst ville befoslashles og hvor han dog
ikke kunne have pengerdquo Laeligseren opfatter dobbeltspillet med ordet pung som baringde kan
bevare penge og ogsaring testikler
rdquoDet er filosofiens opgave at skelne mellem begreberne men deri bunder ogsaring deres
begraelignsning Det er digtningens styrke at den kan vise hvor naeligrt forbundne de er hvor
uadskillige de stoslashrste modsaeligtninger er til stede i menneskerrdquo47
Her henviser Bredsdorff til legenderne i Saeligre historier hvor Soslashrensen naringr at fremtrylle
disse modsaeligtninger med sit sprog og stil
Bredsdorff omtaler ogsaring splittelsen hos Soslashrensen hvor mennesket hverken er godt eller
ondt men har to viljer Splittelsen kan vaeligre paring det psykologisk plan og det er tydeligst i
47 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 26
Gyldendals Ugleboslashger
25
Soslashrensens foslashrste noveller legender i Saeligre historier (1953) Splittelsen som foregaringr i en
politisk-social virkelighed mener Bredsdorff bedst kan ses i Formynderfortaeligllinger (1964) 48
Bredsdorff beskriver lighedspunkter mellem stilen hos Soslashrensen og stilen i H C
Andersens eventyr I en typisk periode sidestilles hovedsaeligtningerne de er asyndetiske men
de underordnede saeligtninger og bindeord udtrykker det logiske forhold mellem dem49 Hans
sprog indeholder eventyrlogik som fx i Koncerten hvor alle maringtte spidse oslashren men boslashrnenes
oslashren indeholdt mest brusk og mindst kalk og var derfor bevaeliggeligst og var derfor gode til
spidsning50
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk
I sin bog Det etiske kunstvaeligrk omtaler Stoslashvring Soslashrensens forfatterskab som vaeligrende
foslashrst og fremmest kendetegnet ved en konsekvens og en kontinuitet51
Det er i overensstemmelse med Soslashrensens egne ord
Jeg mente at kunne konstatere at forfatteres hovedinteresse i deres livs loslashb bevaeligger sig fra de
individuelle over de sociale til de rdquoevigerdquo problemer (i en slags overensstemmelse med de
kierkegaardske stadier)hellip52
Stoslashvring henviser ogsaring til bogen Digtere og daeligmoner og problemkomplekset rdquofaldetrdquo
et ord som har flere konnotationer og som kan baringde staring for en personlig spaltning mellem
foslashlelse og intellekt og et socialt vaeligrdisammenbrud
Stoslashvring henviser ogsaring til Soslashrensens ord i Talt en interviewbog som blev udgivet efter
Soslashrensens doslashd hvor Soslashrensen siger om Digtere og daeligmoner at den blev skrevet efter at han
havde skrevet fiktive tekster rdquoJeg opdagede at det netop ikke var noget man fandt paring men
noget der var og som man skulle finde fremrdquo (Talt s 84)rdquo53 Dvs at den kunstneriske
fantasi er bundet til arketypiske figurer faeligllesmenneskelige grundoplevelser
Stoslashvring citerer Soslashrensens ord fra Digtere og daeligmoner fordi Stoslashvring mener at det
48 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 49 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 38 Gyldendals Ugleboslashger 50 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 51 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 13 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 52 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 145 2000 Gyldendal 53 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 23 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
26
rdquo er vigtigt fordi det bestemmer den litteraeligre modernismens almene karakter der er
blevet vedtagen norm i Danmark ogsaring gennem Torben Brostroslashms kritiske virkerdquo54
Citatstedet er
rdquoHer er det paring sin plads at minde om den rdquonihilistiskerdquo oplevelse af spaltning og
sammenbrud som blev beskrevet af de betydeligste moderne digtere og som hos dem blev
epokegoslashrende fordi den individuelle fortolknings sammenbrud medfoslashrte erkendelsen af den
gamle epokes sammenbrudrdquo55
Stoslashvring citerer ogsaring Soslashrensen fra Hverken-eller
rdquoHvad der fuldbyrdes i det enkelte menneskes foslashlsomme overgangstid har sin analogi
i de kritiske overgangstider i historienrdquo56 Stoslashvring har dette citat med for at paringvise at
Soslashrensen optraeligder flere steder med analogier mellem kritiske menneskealdre og historiske
overgangs aldre hvor der er skel mellem intellekt og foslashlelse og mellem foslashr og nu Det mener
Stoslashvring er et vidnesbyrd om at Soslashrensens inspiration stammer fra C G Jungs
dybdepsykologi som netop koncentrerede sig om de arketypiske moslashnstre57
Jon Helt Haarder
Jon Helt Haarder omtaler tidsskriftet Vindrosen hvor Soslashrensen var redaktoslashr sammen
med Klaus Rifbjerg som platform for den danske modernisme i tresserne Senere hen vakte
bogen Oproslashr fra midten58 oproslashr baringde paring hoslashjre- og venstrefloslashjen og Soslashrensens gendigtning af
Ragnarok skabte uro i hoslashjskolekredse Det som kendetegner Soslashrensen er at til trods for at han
omhandler store emner saring formaringr han at goslashre det paring en maringde at man ikke behoslashver at vaeligre
ekspert for at forstaring ham Dobbeltheden er tydelig i Soslashrensens historiers sprog Sproget er en
blanding af boslashrns talesprog men ogsaring leg med ord og vendinger og doslashde metaforer og
Soslashrensens sprog forbindes ofte med H C Andersens sprog og stil Ifoslashlge Haarder er det
karakteristisk for forfatterskabet at det individuelle og sociale ikke kan isoleres fra hinanden
Novellen Silvanus af Nazareth fra Saeligre historier handler om hvordan det onde opstaringr ved at
udgraelignse det onde i stedet for at forsones med det og det drejer sig i politik om at forlige
54 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 48 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 55 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 139ff 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 56 Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger s 206 1963 4 oplag 1963 Gyldendal 57 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 49 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 58 Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
27
ekstremerne Paring samme tid som Soslashrensens filosofi er forsonende saring er splittelsen et
gennemgaringende tema Villy Soslashrensen var optaget af overgangssituationerne og rdquoFaldetrdquo som
ikke kan goslashres om Man skal om bedst muligt leve med splittelsen og indrette samfundet
saringdan at den enkelte har bedst mulige vilkaringr for at klare denne opgave Kunstens rolle er at
fortolke virkeligheden og Haarder henviser til Villy Soslashrensens ord Den moderne kunst er den
enkeltes og faeligllesskabets skyggeside og hvis den fortraelignges garingr det ud over samfundets indre
balance
Kunsten er disharmonisk men ved at erkende disharmonien kan det moderne
menneske komme naeligrmere det gode sande og skoslashnne59
Digtning og filosofi ses som to sider af samme sag digteren og filosoffen som to sider
af samme person og paring en maringde kan Villy Soslashrensen ses som en spaltet person filosof og
digter Haarder mener at spaltningerne i Soslashrensens historier hverken heles eller smelter
sammen men bliver ved med at forgrene sig Haarder kritiserer ogsaring
modernismekonstruktionen og mener at det er meget svaeligrt at placere Soslashrensen
litteraturhistorisk og han kan heller ikke placeres som kulturradikal som
modernismekonstruktionen vil goslashre60
Paring den ene side er der Oproslashr fra midten som beskrev den moderne Utopia hvor der
blev taget tillid til individet i et menneskeligt samfund som var baringde i oslashkonomisk og
oslashkologisk balance og magten var fordelt Paring den anden side er der Ragnarok inspireret af det
angstfyldte storpolitiske klima og Ragnarok ender med Ragnarok og verden genopstaringr
ikke61
59 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag 60 Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018) 61 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
28
42 Analyse af Ragnarok
Denne del indeholder en analyserende gennemgang af Ragnarok hvor jeg har valgt at
have analysen kronologisk fordi jeg mener at ved det kan man bedre laeliggge maeligrke til hvordan
handlingsforloslashbet peger i en bestemt retning mod selveste Ragnarok Jeg har valgt i dette
afsnit at henvise til sider i Ragnarok ved at saeligtte i parentes Soslashrensens efternavn aringrstallet
1983 som viser til den udgave af Ragnarok som er min kilde kolon og til sidst sidetal
Det foslashrste afsnit Guder og jaeligtter starter med en typisk eventyrindgang Der var
engang en verdenhellip Her beskrives verdens sammensaeligtning men verdensbilledet er
forskelligt det kommer an paring fra hvilken synsvinkel du ser det Aserne paringstod at de havde
vaeligret der helt fra begyndelsen og at det var dem som havde skabt verden og menneskene
med Ved det lille ord paringstod sarings der tvivl om at det er rigtigt og tvivlen bliver endnu stoslashrre
fordi ingen mennesker kan huske det saring de maring bare tro paring hvad aserne siger for aserne var
dem overlegne Der er ogsaring det lille indskudsord ja foran paringstanden om at aserne havde skabt
verden og det giver teksten karakter af en mundret fortaeligllemaringde ligesom i H C Andersens
eventyr
Den tredje type af vaeligsener var jaeligtter og de rdquoparingstod at de havde vaeligret der foslashr aserne
ja at hele verden oprindelig var deres og aserne havde taget den fra dem og lavet den omrdquo
(Soslashrensen 1983 7)
I dette afsnit faringr laeligseren ridset konturerne op til hvad der faktisk ender med Ragnarok
men det kan man ikke vide foslashr historien er blevet gennemlaeligst Men alle elementerne er der
Vi ser uenighed om hvem der kom foslashrst og ikke mindst de forskellige vilkaringr hos jaeligtter og
aser Paring den ene side saring levede aserne et evigt liv hvor de var godt fodret af menneskenes
ofringer og de kunne kun doslash i kamp Paring den anden side var der jaeligtterne som levede af den
vilde natur De kunne blive gamle og doslash men de kunne ogsaring foslashde boslashrn og var faktisk blevet
saring mange at de traeligngte til mere jord Paring den anden side igen saring var aserne blevet golde og
formerede sig ikke
Her ser vi et verdenssystem hvor der er splittelse mellem aser og jaeligtter og ubalance i
verdens goder Aserne sidder paring magten i kraft af deres kloghed og ved hjaeliglp af nogle varingben
med overnaturlige egenskaber Et spyd som hed Gungner og gik igennem alt det som det
ramte et svaeligrd Skraeligp som kunne svinge af sig selv og til sidst en hammer Mjoslashlner som
altid ramte og vendte tilbage til asen som kastede den To af disse varingben taber guderne selvom
de fik Mjoslashlner tilbage ved snuhed og vold og selvom laeligseren eventuelt ikke synes det goslashr saring
meget at et par varingben bliver vaeligk saring kommer det til at spille en stor rolle i verdens undergang
29
Denne splittelse er opstaringet foslashr rdquohistoriskrdquo tid og laeligseren kan ikke tage stilling fordi
han ikke ved hvem kom foslashrst Det kan ogsaring godt vaeligre at de er opstaringet paring samme tid men pga
forskelligheden mellem dem saring har guderne taget magten og de beholder den ved hjaeliglp af
deres overlegenhed De forsoslashger ikke at dele goderne med jaeligtterne men denne skaeligve
magtbalance bliver vedligeholdt med en slags fredspagt
I afsnittet er der flere henvendelser til at aserne muligvis var bange for at tabe magten
Der bliver naeligvnt at en mulig grund til at aserne ikke fik boslashrn var at de hoslashjeste af guderne var
bange for at miste magten hvis der kom nye guder Afsnittet slutter med at fortaeliglle om at
guderne spekulerede over at danne en menneskehaeligr for at bruge alle de varingben som var blevet
lavet af dvaeligrge i deres tjeneste Da det kun var jaeligtter som de kunne slarings med er det
underliggende at paring et tidspunkt bliver der kamp mellem jaeligtter og guder
Hvorfor indleder aserne sig paring en kamp Det var den eneste maringde for dem at doslash paring saring
de burde proslashve paring at bevare freden og garing paring kompromis med jaeligtterne og holde de aftaler som
de havde lavet med dem Hypotesen er at det er magten som de eller i hvert fald
krigsguderne er bange for at miste og de vil hellere doslash end at tabe den
I det andet afsnit Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder ses at der var noget lusket ved
Odin Naringr han rejste til Midgaringrd gjorde han det ofte i en forklaeligdning hvor han skjulte sit
manglende oslashje med en klaphat Her skinner Soslashrensens ordspil igennem fordi hvordan kan
man skjule det som ikke er der Klaphat kan ogsaring have en overfoslashrt betydning et fjols Ifoslashlge
Soslashrensen var Odin ikke til at genkende i den forklaeligdning men mon han ikke var den eneste
som gik saringdan klaeligdt i Midgaringrd og saring ud som en idiot (Soslashrensen 1983 11) Odin havde ogsaring
spioner ravnene Hugin og Munin som floslashj af sted om morgenen og hviskede deres
oplysninger i hans oslashre om aftenen Odin fremstaringr som eacuten som ikke stoler paring nogen hverken
fjenden eller dem som burde vaeligre paring hans side og han ligger hele tiden paring lur
Loke og Odin er vigtige aktoslashrer i magtspillet som foregik mellem jaeligtter og aser Ifoslashlge
den nordiske mytologi var Odin den mest magtfulde gud men i Soslashrensens fremstilling
begynder man at betvivle det Han vidste alting fordi han havde drukket af Mimers broslashnd og
han kunne forudse hvad der ville ske og derfor forebygge Ragnarok men det goslashr han alligevel
ikke og eventuel forklaring til det kommer senere i historien
Odin kunne bestemme meget og havde altid det sidste ord skoslashnt han havde nogle
faeligllesmoslashder med de andre guder for at lytte til dem men hvilke afslutninger blev taget var
helt afhaeligngigt af Odin En af de regler som han havde sat var at de som faldt i krig skulle
komme op til Valhal hvor de kunne blive ved med at slarings og draeligbe hinanden (Soslashrensen 1983
15) Det gjorde det attraktivt for rigtige maelignd at garing i krig fordi hvis man doslashde af sygdom saring
30
endte man hos Hel som var et forfaeligrdeligt sted at vaeligre doslashd i Det var ikke godt at ligestille
alle ved doslashden fordi som Tyr sagde saring styrkede det kampmoralen blandt de levende
mennesker hvis de vidste at noget godt var i vente ved at doslash i kamp Godt nok blev der lavet
en pagt om at halvdelen af dem som faldt i krig skulle komme til Freja i Folkvang og da hun
var kaeligrlighedsgudinde kunne det ikke vaeligre saring slemt
Naringr Loke praeligsenteres i Ragnarok (Soslashrensen 1983 14) saring kan der siges at han er en
baringde-og person det vil sige at oprindeligt er han jaeligtte som er kommet over til guderne og er
naeligsten blevet som eacuten af dem Han er smart og intrigant han blandes hele tiden ind i historiens
handling som igangsaeligtter eacuten som volder problemer og paring samme tid reder han traringdene ud og
redder guderne fra deres knibe Senere i den samme paragraf saring bliver Loke omtalt som en
halv jaeligtte og at muligvis kan det vaeligre grunden til at han ikke synes han er accepteret af
guderne Lokes rolle er uklar mens de andre guder har hver deres forudbestemte faste
position og funktion Odins soslashnner Tyr og Tor er krigsguder Brage er digternes gud Balder
er retsguden og Hoslashder den blinde gud er intet
Er Loke en jaeligtte en halvjaeligtte eller simpelthen eacuten som har konverteret til guderne
eller muligvis det hele paring en gang Det er ikke tydeligt og det er gennemgaringende i historien at
laeligseren aldrig ved hvilken side han staringr paring eller om han staringr paring nogens side Han er muligvis
en dobbeltagent x-faktoren i historien som alligevel er noslashdvendig ellers var der ikke nogen
historie
Allerede i slutningen af andet kapitel Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder i Ragnarok
paringpeger Loke at Odin idet han er alvidende veacuted at alle disse menneskelige krigere er
noslashdvendige for at forhindre gudernes undergang (Soslashrensen 1983 19) Men det goslashr Loke
aringbenbart ogsaring Han er ligesom Odins skyggeside fordi han veacuted ligesom Odin at der kommer
til at blive krig mellem de to magter jaeligtterne og guderne Loke kan ogsaring ses senere i historien
som Balders moralske samvittighed naringr han ivrer ham til at detronisere Odin for at undgaring
Ragnarok Balder som fremstaringr som en maeliggler i historien goslashr sig lidt efter lidt klart at der
kommer til at blive en kamp som muligvis kan foslashre til gudernes undergang eller Ragnarok
som er et tabu ord hos guderne Det som truer dem taler de ikke om men de fortraelignger det
Der er uenighed mellem guderne skoslashnt de har hver deres felt til at tage vare paring og
uenigheden bliver klarere naringr Ragnarok naeligrmer sig Freja kaeligrlighedsgudinden synes det er
uretfaeligrdigt at kun dem som doslashde under kamp kom til Valhal Vi ser ogsaring splid mellem
aeliggtepar hvor fx Sif Tors kone bare skulle holde sin mund fordi Tor altid kom til at
overdoslashve hendes ord ved at raringbe hoslashjere Det samme gaeliglder Frigg Odins kone hvis stemme
Odin proslashver ikke at overdoslashve men han overhoslashrer den
31
I tredje afsnit Ydun og hendes aeligbler ser man Odins snedighed dengang han lod taelignde
et baringl da Loke kom flyvende til Asgaringrd som falk og med Ydun som noslashd og jaeligtten Tjasse som
kaeligmpefugl paring jagt efter dem Dengang blev jaeligtten draeligbt inden for Asgaringrds vaeliggge og det er
et brud paring pagten mellem jaeligtter og aser om ikke at draeligbe hinanden Det er selvfoslashlgelig Loke
som saeligtter forloslashbet af sted ved at narre Ydun ud i skoven med sig og hun bliver kidnappet af
en kaeligmpefugl Om det er noget som Loke har bestemt i samraringd med jaeligtterne ved man ikke
det soslashrger Soslashrensens tvetydige sprog for Loke antyder at han har fundet aeligbler ude i skoven
som muligvis var bedre end Yduns aeligbler Og han bruger R-ordet Ragnarok for at faring Ydun
med sig op paring vingerne for at finde ud af om aeligblerne som han siger at han fandt er lige saring
magiske som Yduns aeligbler og det ville blive katastrofalt hvis de faldt i jaeligtternes haelignder Ude
i skoven taelignker Ydun om Loke havde narret hende eller havde han muligvis ikke behov for
aeligbler for at holde sig ung og smuk
Det ender med at Tjasse bortfoslashrer Ydun og Loke maring af sted for at hente hende tilbage
Yduns aeligbler som holder guderne unge og friske var ikke tilgaeligngelige mens Ydun var vaeligk
og de er alle blevet gamle undtagen Loke Da Loke bliver sendt afsted for at redde Ydun
tilbage siger han at det ville blive gudernes undergang hvis de ikke vendte tilbage Endnu en
gang tvetydigheden hvor guderne og laeligseren ved ikke om det er gudernes undergang hvis
Ydun ikke vender tilbage eller om det er gudernes undergang hvis Loke ikke vender tilbage
eller den tredje mulighed hvis de begge to bliver vaeligk for altid Det er ogsaring Loke som
opfinder den selskabsleg at Skade Tjasses datter kan vaeliglge sig en mage ud fra gudernes
taeliger Det goslashr hun som kompensation for drabet af hendes fader og gudernes brud paring aftalen
mellem guder og jaeligtter Hun havde oslashje for Balder som var den skoslashnneste men det blev
Njords storetaring som hun fik fat i Njord kom aldrig til Udgaringrd og Skade kom ikke rigtigt til at
trives i Asgaringrd men de moslashdtes til fester Skoslashnt Soslashrensen ikke naeligvner det saring kunne man
fundere over hvad der var sket hvis Balder og Skade var blevet gift og han muligvis taget over
til Udgaringrd Eller de havde haft et forhold hvor de boede hver sit sted men alligevel var
forenede i aeliggteskabet og fik boslashrn sammen Det kunne have aeligndret meget paring balancen mellem
jaeligtter og guder og eventuelt forandret det som ser ud til at vaeligre en uundgaringelig vej til
Ragnarok
I fjerde afsnit Ulven og ormen var fenrisulven og midgaringrdsormen pludselig dukket op
i Asgaringrd og guderne vidste ikke rigtig hvad de skulle stille op med dem Odin kom ned fra
Lidskjalv og talte som et orakel ndashMoslashder du ondt saring maeligrk det som ondt Giv ej dine fjender
fred (Soslashrensen 1983 33) Dette opfattede aserne paring forskellig vis og nogle mente at ormen
og ulven kunne bruges i kamp mod fjenden mens andre mente at de var onde Det endte med
32
at de opfostrede dem i Asgaringrd i stedet for at aflive dem og det blev endnu en brosten paring deres
vej til Ragnarok Hvis Odin vidste alt saring burde han have givet klar besked og sagt til de andre
aser at de skulle draeligbe disse udyr men hans dunkle udsagn er endnu et bevis paring hans
manglende vilje til at foregribe begivenhedernes gang Loke giver Tor gode fornuftige raringd
om at det ikke var muligt at knuse ormen med Mjoslashlner og hammeren kunne sidde fast i
ormen som den gjorde saring senere hen da Tor tog med Hym til soslashs for at fange ormen og draeligbe
den eacuten gang for alle Lokes loslashsning paring hvordan de kunne komme af med ormen var at drukne
den men den loslashsning viste sig senere hen ikke at vaeligre saring god fordi ormen blev ved med at
vokse og snoede sig omkring Midgaringrd og ender med at sluge Gungner og Odin ned i
Ragnarok Var det noget som Loke vidste paring forharingnd Det kan man ikke vide fordi han gav
sig ikke ud for at vide alting ligesom Odin og der er ikke rigtig muligt at finde ud af hvilken
side han er paring om han er paring nogens side eller han er som katten kun sin egen herre
I femte afsnit Kaeligmpemuren saring ville Odin sikre Asgaringrd bedre ved at bygge en
kaeligmpemur omkring den En jaeligtte Hrungner som drak sig fuld i Asgaringrd pralede af at han
ville draeligbe alle guder og jaeligvne Asgaringrd med jorden kun Freja ville han tage med sig Odin saring
nu en grund til en oprustning eller i hvert fald skulle guderne isolere sig fra de farlige Det var
efter hans opfattelse blevet farligt for kaeligrlighedsgudinden Freja at tage til Midgaringrd Det var
hende som spredte kaeligrlighed mellem mennesker og det var noslashdvendigt at sikre Asgaringrd mod
invasion af jaeligtter Tilfaeligldigvis kom der en bygherre i en menneskeskikkelse forbi som tilboslashd
at bygge en kaeligmpemur paring et aringr hvis han fik Freja som beloslashnning og sol og maringne som bonus
Det er Loke som griber ind her og gambler med Freja Ifoslashlge det som han siger saring skulle
betingelserne kun vaeligre akkurat saring strenge at det ikke kunne vaeligre muligt for bygherren at
opfylde dem Guderne gik ind paring den aftale mens Odin tav (Soslashrensen 1983 41) Balder saring
meget hurtigt at dette kunne ende galt og han proslashvede paring at faring de andre til at bryde aftalen i
tide Det er Balder som er den fornuftige han kan ikke se ind i fremtiden ligesom Odin men
han kan bruge sin sunde fornuft til at raeligsonnere for sine meninger Men de andre guder mente
ikke at et almindeligt menneske kunne bygge muren paring et aringr saring de lyttede ikke til Balder Da
aserne senere hen fandt ud af at bygherren godt kunne staring ved sin del af aftalen fik de Loke til
at redde dem saring han ikke kunne lave muren faeligrdig men de gav ogsaring Loke skylden for denne
aftale med bygherren Bygherren blev saring vred at han kastede store sten efter aserne og de saring
at han var en jaeligtte og Tor draeligbte ham med sin hammer Her overtraeligder guderne igenpagten
med jaeligtterne ved at draeligbe eacuten af dem endda indenfor Asgaringrds mure (Soslashrensen 1983 43)
Her kan man sidestille bygningen af muren med oprustningen i efterkrigsaringrene og
hvordan det som blev set paring som fare og angsten for de andre eskalerede Skellet blev
33
skarpere og ingen forsoning var i sigte Der er klare modsaeligtninger det er dem og os og
vesten skulle bare beskytte sig mod kommunismen og dens onde Paring samme tidspunkt var der
opgang i industrien og i tresserne kom der flere tusinde muslimske gaeligstearbejdere til
Danmark og Vesteuropa for at arbejde paring fabrikker og i andre lavtloslashnnede stillinger men de
integreredes ikke Nu var det ikke saringdan at de blev draeligbt da der ikke var mere behov for dem
I bla Danmark er der stadigvaeligk en kloslashft mellem mange af anden- og
tredjegenerationsindvandrere og nye muslimske immigranter og flygtninge paring den ene side
og etniske danskere paring den anden side Det som vi ikke kender er vi bange for og vi foslashler at
vi maring beskytte os imod det Det er et velkendt mantra som er lige saring aktuelt i dag som
dengang de mytologiske sagn blev sat i ord
I sjette afsnit Balders droslashmme droslashmmer Balder foslashrst at alle guderne angriber ham
undtagen Hoslashder og Loke og at han varinggner op i Helhjem Senere hen droslashmmer han verdens
undergang som den kommer til at foregaring og for en stund betvivler han sin fars evner som den
som sidder paring magten Her kommer Balder ud for en eksistentiel krise pga sine droslashmme han
tvivler paring sig selv og han bliver ogsaring angst for ikke at komme i Helheim men mere det ikke
at eksistere Han som skulle foslashle sig sikker og beskyttet af muren Mjoslashlner Grungner og Frejs
svaeligrd begynder pga sine droslashmme at tvivle paring at det er nok
Det er Loke som saringr tvivl i Balders sind om Odin om at han virkelig er alvidende
Hvis Odin vidste alt hvorfor gav han saring fenrisulven lov til at vokse fenrisulven som endte
med at sluge Odin i Ragnarok Paring den anden side hvis Odin ikke vidste hvad der ville ske saring
var han ikke alvidende og hvilken slags gud var han saring Endnu et bevis paring Odins passivitet
som intet goslashr for at afvaeligrge Ragnarok dvs hvis han var alvidende men hvis han ikke var det
saring skulle han ikke vaeligre selvbestaltet som den hoslashjeste gud Dette afsnit er et omdrejningspunkt
i historien Indtil nu saring har laeligseren kun laeligst om hvilke vaeligsener der er i verdenen og
hentydninger mest fra Loke om at der muligvis bliver Ragnarok Der er ogsaring blevet
beskrevet episoder hvor guderne har brudt pagten med jaeligtterne skoslashnt det ikke har haft de helt
store efterfoslashlger endnu Det er ogsaring foslashrst nu at der kommer en direkte beskrivelse af
ragnarok godt nok camoufleret i Balders droslashm men Balder er en gud som man kan stole paring
og fornuftens gud men for ham er droslashmmene saring virkelige at han betvivler sin egen
doslashmmekraft til at skelne mellem virkelighed og fantasi (Soslashrensen 1983 s51)
I syvende afsnit Ulven kommer i snor havde aserne endeligt fundet ud af at
sandsynligvis levede Midgaringrdsormen i bedste velgaringende i havet i stedet for at lide
druknedoslashden og fenrisulven var blevet farligt stor og eventuelt kunne den vende sig i mod
dem Loke finder paring en selskabsleg med ulven for at han ville give guderne lov til at binde
34
ham med en snor men det er Tyr som havde opfostret fenrisulven som maringtte ofre sin ene arm
saring fenrisulven kunne toslashjres med Glejpner Maringske var det en forkert beslutning at toslashjre ulven
fordi paring den maringde kunne den aldrig blive deres tjener men det var sikkert at den ville vende
sig imod guderne hvis og naringr den ville slippe fri Paring samme maringde kan det overfoslashres til at naringr
nogen undertrykkes saring faringr du aldrig vedkommende til at staring ved din side og kaeligmpe din sag
hvis der senere er behov for det Den undertrykte vil altid vende sig imod sin undertrykker
ved foslashrste lejlighed
Odin som skal blive opslugt af ulven i ragnarok holder sig vaeligk mens de andre guder
proslashver at loslashse problemet Det er ligesom han bliver mere og mere fjern efter som katastrofen
ragnarok som han kender til naeligrmer sig Der siges aldrig direkte at han muligvis kunne
afvaeligrge ragnarok fordi han er alvidende men tvivlen om at han er alvidende er nu til stede
Muligvis har Odin snydt sig til magten ved at lade som om han var den mest kompetente pga
sine enestaringende evner i forhold til de andre guder som hver havde deres domaeligne i gudernes
verden men han var ogsaring deres far og muligvis havde han derfor siddet for laelignge paring tronen
I ottende afsnit Frejs kaeligrlighed bryder Frej imod Odin ved at liste sig op i Lidskjalv
som var et sted som kun Odin maringtte komme til Foslashr det havde Frej haft en samtale ved Freja
hvor de luftede kaeligtterske tanker omkring Odins forbud mod at andre besteg Lidskjalv Kunne
det vaeligre at der ikke var noget at se og Odin kun saring det han ville og ville have andre til at
indse Endnu en gang fremkommer der tvivl hos nogle af guderne om at Odin er ufejlbarlig
Naringr Frej saeligtter sig i Lidskjalv faringr han oslashje paring Gerda en smuk jaeligttepige ovre i Udgaringrd Da Frej
taler med sin soslashster om det og fortaeligller hende hvad han har set fra Lidskjalv siger han at han
havde set at det var umuligt at besejre jaeligtterne men det var noslashdvendigt at leve med dem i
fredsommelighed (og kaeligrlighed efter Frejas opfattelse) Her faringr laeligseren en ny synsvinkel paring
hvordan man kan undgaring Ragnarok og loslashsningen er saringre enkel ved at leve sammen med dem i
fred Odin deltager ikke direkte i hvad der sker men Frej faringr ikke lov til at tage af sted fra
Asgaringrd som var en ordre fra Odin Det bliver til at han betror sig til Loke Her tabes Frejs`
svaeligrd fordi Loke fik det narret fra Frej og gav det til Gym Gerdas far og ifoslashlge Loke havde
Gym opfattet det som symbol for fred at Frej havde givet svaeligrdet som kunne svinge selv i
bytte for kaeligrligheden Her taber aserne svaeligrdet og det er et led i at svaeligkke dem i kampen
mod jaeligtterne i Ragnarok Her afviger Soslashrensen fra Snorre-Edda for i den er det Skirnir Frejs
skosvend som tager ud paring rejsen for at fri til Gerda men Soslashrensen giver denne rolle til Loke
muligvis for at vise hvor hjaeliglpsom han er -eller snu Dette skaber en splittelse mellem
guderne og krigsguderne vil lade handlen garing tilbage Odin blander sig og som saeligdvanligt
ytrer han sig i korte saeligtninger
35
helliphvis guder begynder at slaring paring guder hoslashrer alt op Guder er staeligrkere end jaeligtter hvis ikke
guder staringr paring jaeligtters side Guder er svagere end jaeligtter hvis guder har mere end eacuten vilje
Jaeligtter lader ikke en handel garing tilbage der er til deres fordel Ilde garingr det naringr andre vil
indtage min plads62
Her advarer Odin guderne om at de maring staring sammen hvis de ikke vil nedkaeligmpes af
jaeligtterne Hans sidste saeligtning foslashr han garingr tilbage hvor han siger at ulykken ville ramme hvis
nogen forsoslashgte at tage hans plads kan forstarings paring to maringder Er det Frej som har afstedkommet
en lavine af ulykker ved at snige sig til at sidde i Lidskjalv og tabe sit hjerte til Gerda eller er
det et varsel til den som eventuelt ville tage magten fra ham Her skal man have i tankerne at
det er Balder som er potentiel arvtager ndashhan er endda begyndt at betvivle Odin som overgud
og flere af guderne Frej og Freja er ikke sikre paring Odins ufejlbarlighed Paring samme tid som
guderne isolerer sig fra det fremmede dvs jaeligtterne fordi de er bange for at komme i krig med
dem hvis de nu tabte saring isolerer Odin sig fra de andre guder Odin er bange for at mist sin
magt inden for gudeverden og han vil at guderne staringr sammen under hans styre Splittelsen er
accelereret i Asgaringrd og guderne har tabt det foslashrste varingben Frejs svaeligrd som skulle vaeligre med
til at beskytte dem mod jaeligtterne
I niende afnit Tors rejse til Udgaringrd skal Tor af sted til Udgaringrd og give jaeligtterne en
laeligrestreg fordi jaeligtterne narrede dem lidt for ofte Odin som var den maeliggtigste af guderne
sad hele tiden i Lidskjalv og fulgte med i hvad der skete saring Tor syntes han skulle tage affaeligre
som den daglige leder Tor beordrede Loke at tage med fordi han var den eneste som kendte
vejen men han skulle holde sin mund hele tiden og Loke tog ham paring ordet og proslashvede ikke at
snige sig udenom Paring rejsen bliver Tor narret gang paring gang af jaeligtterne og hans aeligre bliver
kraelignket Naringr han endelig giver Loke lov til at tale igen fortaeligller Loke ham hvordan han er
blevet taget ved naeligsen Loke sposlashrger Tor hvorfor han ikke har vaeligret opmaeligrksom paring at
jaeligtterne var lumske fordi det var noget som Tor hele tiden talte om Man maring huske paring at
grunden til at guderne havde magten var fordi de var klogere end jaeligtterne men her lader Tor
sig narre af deres fyrste jaeligtterne er ved at blive klogere Guderne har ogsaring tabt svaeligrdet som
selv kunne svinge over til jaeligtterne Der er begyndt at komme skaringr i deres uovertrufne magt
over jaeligtterne og magtbalancen var ved at forandre sig til jaeligtternes fordel Der bliver ogsaring
hele tiden mere og mere splid mellem guderne og det vises i dette afsnit naringr Tor mener at han
maring blive stedfortraeligder for Odin fordi han ikke viste sig men hele tiden sad i Lidskjalv Tor er
en krigsgud og han vil konkurrere mod jaeligtterne men bliver snydt af dem saring han og hans
62 Soslashrensen Villy Ragnarok s 66 1982 5 oplag 1983 Centrum
36
foslashlge taber alle de udfordringer som de garingr igennem Vi ser at magtbalancen mellem guder og
aser er ved at forandre sig jaeligtterne er blevet flere fordi de yngler og faringr boslashrn de har faringet fat i
Frejs svaeligrd og ikke mindst er de blevet snu og klogere end nogle af guderne men det maring
fremhaeligves at Tors evner laring inden for styrke men ikke begavelse
I tiende afsnit Tors fisketur naeligvnes hverken Loke eller Odin men den indeholder
derimod en beskrivelse af Tors` mislykkede forsoslashg paring at fange midgaringrdsormen sammen med
jaeligtten Hym Det gik ikke saring godt saring Tor smider hammeren efter ormen men hammeren
kommer ikke tilbage I raseri draeligber han Hym saring der havde guderne tabt et andet vigtigt
varingben og endnu engang havde guderne draeligbt en jaeligtte uden skyld Det var faktisk Tors formaringl
kun at give Hym en laeligrestreg fordi efter Njords opfattelse saring drev Hym rov paring havet med sin
hvalfangst men Tor draeligber ham og en gang til bryder en af guderne fredspagten ved
jaeligtterne
Loke havde sagt det foslashr til Tor mens ormen stadigvaeligk var paring land at det ikke nyttede
at draeligbe den med en hammer Alligevel tager Tor ikke notits af det der paring havet fordi han
ikke har kontrol over sit temperament og han vil bruge sin styrke
I ellevte afsnit Mjoslashlner eller Freja kaldte Odin guderne sammen fordi han havde set
fra Lidskjalv Tors skamfulde rejse for at fange midgaringrdsormen Her saeligtter Odin det i ord som
foslashr kun var blevet hentydet til og han taler direkte til guderne hellipHvis guder har mere end eacuten
vilje har de ingen vilje Frej har paring egen haringnd sluttet fred Tor har paring egne haringnd foslashrt
krighellip(Soslashrensen 1983 89) Her maeligrker man at der er splittelse imellem guderne Frej tabte
svaeligrdet Skraeligp i bytte for Gerda og nu har Tor tabt Mjoslashlner Guderne er ikke mere som en
glad ubekymret enhed under Odins staeligrke styre men de er begyndt at handle paring eget initiativ
og foslashlge deres instinkter To af deres tre magiske varingben som skulle beskytte guderne er vaeligk
og kommet i jaeligtternes eje men det sidste bliver opbevaret hos Odin
Jaeligtterne kommer med et fredstilbud om at de beholder Mjoslashlner som bod for Hyms
mord men de vil ikke laeligngere finde sig i rdquoat lide overlast fra gudernes siderdquo (Soslashrensen
1983 91) Hvis guderne ikke var parate til det saring var der ogsaring den mulighed at de leverede
Mjoslashlner tilbage I saring fald ville de genoprette fredsaftalen fra dengang Frej og Gerda blev gift
ved at Freja bliver gift med jaeligtten Trym og hun skal bo i Udgaringrd Det er stadigvaeligk jaeligtternes
oslashnske at der bliver fred mellem dem og guderne men de vil gerne have et symbol paring det
enten beholde Mjoslashlner eller at Freja flyttede over i Udgaringrd ligesom Gerda flyttede over i
Asgaringrd Balder den kloge gud peger paring det dilemma at hvis Freja bliver hos jaeligtterne saring er der
ikke behov for Mjoslashlner fordi der saring vil opstaring fred Derimod kan guderne ikke undvaeligre Freja
Hun er kaeligrlighedsgudinde og hun soslashrger for kaeligrligheden blandt menneskene og uden
37
kaeligrlighed kan ingen leve Balder vil derfor lave en forhandling med jaeligtterne uden at han
specificerer den naeligrmere Loke modsiger ham og han vil have at Tor skal af sted saring han kan
vise hvor snu han er Det er ikke nogen god ideacute fordi det har vist sig at Tor ikke er saeligrlig
klog og jaeligtterne har paring det sidste vaeligret hans overmaelignd Da Tor kom med den ideacute at det ville
vaeligre Loke som tog afsted for at faring fat i Mjoslashlner saring saringr Loke tvivl hos guderne rdquondashHvad tror I
der sker hvis jeg foslashrst er kaeligrlighedsgudinde hos jaeligtterne og har Mjoslashlner i haringnden Stoler I
virkelig paring migrdquo (Soslashrensen 1983 93) Balder stoler paring ham men han lader sig rive med
stemningen hos de andre guder og naeliggter Lokes sposlashrgsmaringl og Loke takker ham for det Her
kan man se at sammenholdet mellem guderne bliver mindre og mindre nogle af dem stoler paring
jaeligtterne ligesom Frej som mener at jaeligtterne skal tages med det gode og Freja siger at
jaeligtterne er fredeligere end guderne Det eneste som Balder vil er at slutte fred med jaeligtterne
Odin kommer endnu engang med eacuten af sine aforistiske saeligtninger rdquondashIlde er krig med venner
og fred med fjenderrdquo (Soslashrensen 1983 95) Splittelsen er tydelig krigsguderne vil slarings og
nedkaeligmpe jaeligtterne med magt Kaeligrlighed- og frugtbarhedsguder vil forhandle med jaeligtterne
og se paring dem som jaeligvnbyrdige men Odin vil ikke forhandlinge ved forhandlinger skal de garing
paring kompromis og der ved vil han og guderne tabe noget af deres magt og det vil han ikke
vaeligre med til
Tor tager afsted udklaeligdt som Freja faringr fat i Mjoslashlner og draeligber en masse jaeligtter foslashr han
tager af sted hjem skoslashnt Loke proslashvede paring at standse ham (dette sagn er til dels fra
Trymskvaden)63 Endnu engang udfordrer guderne jaeligtterne og viser dem aggressioner
Kloslashften mellem guder og jaeligtter bliver endnu en gang stoslashrre og mere uoverstigelig og det er
for det meste gudernes skyld fordi de har overvurderet sig selv og opfattet sig som overlegne
over jaeligtterne Guderne mener ikke at de behoslashver at garing paring kompromis og forhandle med
jaeligtterne og da det er Odin der afstikker retningen og ham der har den afgoslashrende magt over
guderne og der med bestemmer hvad de skal goslashre
Tolvte afsnit Loke frister Balder indeholder endnu en af de varsler om at
undergangen er naeligr Midgaringrdsormen strammer grebet om Midgaringrd og Odin og krigsguderne
Tyr og Tor pudsede menneskene mod hinanden for at goslashre dem mere kampvante Guderne
var blevet bange fordi de forventede at jaeligtterne ville kraeligve en kaeligmpe erstatning for alle de
jaeligtter som Tor draeligbte i Udgaringrd da han sveg aftalen mellem jaeligtter og guder for at faring fat i
Mjoslashlner Freja havde udgangsforbud fra Asgaringrd saring jaeligtterne ikke fik fat i hende Det betoslashd at
hun ikke kom i Midgaringrd og broslashdre i Midgaringrd kaeligmpede mod hinanden Guderne var nu blevet
63 httpheimskringlanowikiSangen_om_Thrym_eller_Hamren_hentes (hentet 170117)
38
fanger af egen frygt fordi gang paring gang havde de ikke holdt aftaler med jaeligtterne og stolet paring
deres egen styrke varingben og klogskab Nu havde det vist sig at nogle af deres varingben var havnet
hos jaeligtterne styrken fx hos Tor havde kun voldt dem stoslashrre og stoslashrre problemer og
klogskaben saring ikke ud til at vaeligre saring megen mere Det var blevet til en eskalation af at samle
paring flere og flere menneskelige krigere som kunne stoslashtte dem i en eventuel krig mod jaeligtter og
eskalation af angst for jaeligtterne det fremmede fordi de vidste saringdan set ikke hvad de kunne
forvente fra dem saring de forventede det allervaeligrste
Balder er splittet paring grund af sine varselsdroslashmme rdquoDet var en utaelignkelig tanke at det
skulle ende saringdan som han havde droslashmt med ragnarok Men det var snart en umulig tanke at
det kunne ende anderledesrdquo (Soslashrensen 1983 100) Her ser man et eksempel paring hvordan
Soslashrensen bruger stilfigurer i sproget her oxymoron for at vise spaltningen i Balders tanker
Balder er splittet fordi hvis han fortaeligller de andre guder om sin droslashm om ragnarok saring er han
sikker paring at de ville overfalde ham ligesom i hans droslashm og hvis han tav saring ville jaeligtterne
overfalde guderne som i den anden droslashm Han var fast i et dilemma hvor det ene udelukkede
det andet
Loke kommer og taler med ham hopper foslashrst ind til ham som en loppe men
forvandles til sin egen skikkelse foslashr han fremfoslashrer en lille tale om Odin efter at Balder har
sagt at Odin ved alt
rdquo-Tror du spurgte Loke Har du ikke undret dig over hvor lidt han har forudset hvor lidt
han har afvaeligrget Han siger at alle guder kun skal have eacuten vilje han har to Han vil ikke i
krig med jaeligtterne for han ved at han taber den og derfor faringr han Tor imod sig Han vil ikke
fred med jaeligtterne for han ved at han mister sin magt over guder og mennesker hvis der ikke
er krig Han har to viljer men kun eacutet oslashnske at bevare sin magt om saring hele verden garingr til
grunderdquo (Soslashrensen 1983 101)
Her er der Loke som er sandhedens stemme Loke ved mere end det som bliver sagt og
set fordi paring en maringde er som som Odin han har intuition som han nogle gange bruger til at
drille de andre guder fordi han kender deres svagheder og hver enkeltes akilleshaeligl og det
bruger han til at prikke til dem eller ligesom her at foregribe handlingen
Loke opfordrer Balder til at tage magten fra Odin og lave en fredsaftale med jaeligtterne
men Balder mener at det er forraeligderi Loke siger til ham at hvis Balder forholder sig passiv saring
forraringder han menneskene som har tillid til ham og husker ham paring at gudernes undergang ogsaring
er menneskenes undergang Her maner Loke Balder til at garing i mod sin egen fader som er den
39
maeliggtigste af alle guderne Han maner ham til at detronisere Odin fordi det er den eneste vej
til at redde verden og han vil have Balder med sig over til jaeligtterne og siger at det er den
eneste vej for at Balders droslashmme ikke garingr i opfyldelse men Balder er bange for at lave oproslashr
imod sin far Samtidig fortaeligller Loke om sig selv og hvorfor han kom til Asgaringrd noget som
indtil nu har vaeligret uklart Han fortaeligller om den gamle pagt mellem jaeligtter og aser som
jaeligtterne har holdt men aserne ikke Han er kommet i klemme fordi jaeligtterne mener at han har
forraringdt dem idet han skulle vaeligre deres talsmand i Asgaringrd Samtidig siger han at hvis det ikke
var for ham saring ville jaeligtterne har tabt taringlmodigheden for lang tid siden og overfaldet guderne
Hvad kunne der vaeligre sket hvis Balder havde lyttet til Loke Det kunne have vaeligret nok til at
undgaring krigen og derved Ragnarok men Balder er bange og baeligrer for stor aeligrefrygt for sin far
Situationen er her blevet tilspidset Odin sidder paring magten og vil ikke give slip uanset
hvad Han har isoleret sig og Balder som muligvis kunne forandre verdenssituationen er
bange for at tage det store skridt som behoslashves hvis der skal vaeligre mulighed for at undgaring
ragnarok Han vil ikke garing revolutionens vej og overtage magten fra sin far men han vil
derimod maeliggle for at freden mellem jaeligtter og guder kan genopstaring Her kunne det gamle
sagnmotiv hvor soslashnnen detroniserer sin far redde verdenssituationen Motivet er kendt i
forskellige udgaver hvor generationsskiftet foregaringr med revolution men ikke en glidende
overgang som er det mest almindelige Det er ogsaring grunden til at det ikke kan blive en
glidende overgang Guderne er evige og bliver ikke aeligldre pga Yduns aeligbler saring der er opstaringet
en stagnation hos dem og ingen udvikling
I 13 afsnit Balders doslashd faringr laeligseren indsigt i Friggs tankeverden hvor hun savner den
tid da der var behov for hende som moderfigur for sine soslashnner som nu var blevet guder Hun
foslashler sig overfloslashdig men hun kan stadigvaeligk maeligrke paring sine moderinstinkter hvordan hendes
soslashnner har det daringrligt af forskellige grunde fx Balder som alle holder af og hun elsker mest
Her beskriver Soslashrensen hendes foslashlelser ved brug af gentagelse og modsaeligtninger rdquoBalder der
var saring lys at det skar i oslashjnene var blevet saring moslashrk i blikket at det skar hende i hjertetrdquo
(Soslashrensen 1983 106) I denne korte saeligtning naringr Soslashrensen ved at bruge modsaeligtningerne lys
og moslashrk og gentagelsen af datidsform af verbet skaeligre skar at forstaeligrke laeligserens opfattelse
af Friggs foslashlelser Balder vil ikke fortaeliglle sin mor om sin droslashm hvor i hun har set smilende til
da de andre guder proslashvede paring at draeligbe ham men han fortaeligller hende om sin frygt Ved ikke
at fortaeliglle hele sandheden men fortie dele af den om at det er hans egne broslashdre som han
uvilkaringrligt kommer til at sammenligne med vilde dyr som overfalder ham saring kommer Frigg
til at tage en beslutning for at glaeligde Balder men denne beslutning som bliver taget af denne
elskende moder har fatale foslashlger Ifoslashlge Soslashrensen raringdede Frigg kun over den vilde natur og
40
der skulle ikke goslashres saring meget ved den og i oslashvrigt var stoslashrstedelen af den vilde natur ovre hos
jaeligtterne Nu fik Frigg endeligt brug for sin magt over den vilde natur Frigg fik alt i naturen til
at svaeligrge at Balder ikke skulle goslashres fortraeligd og endda jaeligtterne og guderne undtagen Odin
svor at de ikke ville skade Balder Der holdes en forestilling i Asgaringrd for at vise at Balder var
uroslashrlig og at han ikke var bange hvor der blev kastet sten oslashkser hammere og endda Odin
kastede sit spyd ad ham uden at kunne skade ham Hvad der har foregaringet i Odins tanker da
han kastede spydet Gungner kan man kun taelignke sig Odin havde ikke aflagt ed om at han
ikke ville skade Balder havde han muligvis et skjult haringb om at det alligevel ville ske Odin
ved alt og han burde ogsaring vide at Balder skal blive hans arvtager hvis verden ikke skal garing
under men Odin er ikke parat til at give magten fra sig
Loke viser sig igen for Balder foslashrst i form af en loppe foslashr han kommer i egen
skikkelse Igen ivrer han Balder til at gentage skuespillet fra Asgaringrd ovre i Midgaringrd for at vise
menneskene at de andre guder ikke kan saringre ham og saring vil de indse at han er den stoslashrste gud
og hylde ham som den oslashverste gud rdquoDu maring give menneskene noget andet at tro paring end kamp
og sejr og doslashd og genopstandelse til slagsmaringl og aeligdegilderrdquo (Soslashrensen 1983 110) Her
fremtryller Loke et billede af at verden kunne vaeligre anderledes Balder den blide fredsgud
kunne saeligtte sit praeligg paring verden og et nyt verdensbillede hvis han overtog magten fra sin far
Balder er stadigvaeligk i tvivl men Loke giver ikke op og kommer med det forslag at optraeligde
med forestillingen i Midgaringrd for at vise menneskene at guderne stadigvaeligk er staeligrke og ikke
kan faeligldes med varingben Loke mener ogsaring at guderne skal vise at de er blandt menneskene og
de beskytter menneskene rdquomod jaeligtteyngelrdquo Men hvem er jaeligtteynglen Er det ikke Loke
selv Guderne har det bare med at glemme at han er jaeligtte det er kun naringr der garingr noget galt at
de husker det Lokes argument kan Odin ikke staring imod og siger rdquo-Altid var det guders sag at
beskytte de smaring og svage mod de store og staeligrkerdquo (Soslashrensen 1983 111) I Odins korte svar
ligger der er en skjult modsaeligtning Det er guderne som er de store og staeligrke og er det saring
gudernes opgave at beskytte menneskene mod guderne Det kan godt forstarings saringdan og hvis
man kender historiens afslutning saring er denne forstaringelse af Odins ord rigtig
I en samtale mellem Odin og Balder vises det at Odin ved mere end han burde vide
Han ved at Balder mener at Odin er for passiv i forhold til at afvaeligrge ragnarok og ikke
mindst ved han at Loke mener at Balder er bedre til det end Odin Odin siger at guderne ikke
kan leve i fred med jaeligtterne og samtidig bevare deres magt og han siger ogsaring at rdquoEn saringdan
fred kan jeg ikke slutterdquo (s 113) Betydningen af det er dunkel og tvetydig Mener han at han
ikke kan straeligkke sig saring langt for at lave en fredspagt med jaeligtterne eller mener han at han selv
41
er blevet utilstraeligkkelig og nu skal der nye tilgange til at standse denne acceleration mod
ragnarok
Odin siger at han er parat til at overgive magten til Balder som er den eneste som kan
etablere fred i hele verden men han er paring samme linje som Loke showet skal vaeligre i Midgaringrd
og bagefter vil han deklarere generationsskiftet og de nye tider Lige her i historien ser det ud
til at ragnarok kan undgarings paring en fredelig maringde og uden blodsudgydelse
Guderne tager over til Midgaringrd hvor de kaster bla paring Balder med de to overnaturlige
varingben som de har tilbage Odins spyd og Tors Mjoslashlner men varingbnene preller af paring ham
Showet skulle slutte med et klimaks hvor Balder blev bombarderet af alle guderne paring en gang
Men Balder falder doslashd om Hoslashder draeligber Balder med en lille pil og nogle af guderne taelignker
paring deres magtposition overfor menneskene Menneskene havde set en gud doslash den gud som de
havde elsket mest og stolet paring endda draeligbt af en anden gud Kunne de blive ved med at vaeligre
guder for menneskene efter dette Midt i sorgen saring taelignker de paring om deres magt vil blive
mindre De proslashver ogsaring paring at finde en syndebuk fordi Hoslashder siger at der var nogen som gav
ham buen og sigtede for ham ellers vidste han intet han var jo blind Loke som plejede at staring
for hvad der gik galt hos guderne eller i hvert fald faring skylden for det var helt forduftet
Balder endte i Helhjem og Hel sagde at Balder kunne vende tilbage hvis hele verden
graeligd Og hele verden graeligd og det var foslashrste gang som verden var forenet uden der var krig
nogen steder Eacuten person graeligd alligevel ikke og det var Tokk som sagde at hun ikke kunne
graeligde fordi hun havde mistet alle sine soslashnner i krigen Guderne mente at muligvis var det
Loke som var Tokk for han kunne forandre sig til alle slags vaeligsener og ingen vidste
hvorhenne han var Soslashrensen paringstaringr ikke at det er Loke men det er noget som guderne mener
naringr de proslashver at give nogen skylden for Balders doslashd Maringske skal man tro paring Tokks ord som
var en gammel eneboer helt alene i verden at hun ikke kunne graeligde fordi alle hendes soslashnner
var blevet draeligbt i krigen og hun havde kun toslashrre taringrer tilbage overfor en som er blevet draeligbt i
leg Hvis man ser paring det fra denne synsvinkel saring er det faktisk gudernes skyld at Tokk ikke
graeligd Hun har tabt alt det dyrebareste som hun ejede og det er gudernes skyld fordi de skulle
bruge hendes soslashnner i krigen mod jaeligtterne Her har guderne gravet sin egen grav ved at lade
menneskene kaeligmpe mod hinanden og draeligbe hinanden for at faring flere soldater paring sin side i
Ragnarok Det eneste haringb om en fredelig aftale mellem jaeligtter og guder er slukket og nu er
der kun en vej fremad mod ragnarok og moslashrket
Balders doslashd er historiens andet vendepunkt peripeti Indtil hans doslashd har det vaeligret
hentydninger til at der vil blive ragnarok men det er i en usikker fremtid og faktisk er guderne
ret ubekymrede og deres dagligdag ser ud til at vaeligre ret ensformig hvor der sker det samme
42
hele tiden og enhver passer sine opgaver Hvis der sker noget saring er det paring Lokes initiativ
eller han indblandes i hvert fald i episoderne Balders droslashmme var realistiske for ham men de
var kun droslashmme og alligevel bliver de til at Frigg vil troslashste ham med at alle i verden skulle
svaeligrge at de ikke ville skade ham Det er som om skaeligbnen har bestemt at der skal blive
ragnarok og ved at proslashve at undgaring det saring naeligrmer de sig i stedet for Balder som var symbol
for enighed og fred var lige ved at overtage magten og han var den eneste som kunne faring
fredspagten mellem jaeligtter og guder til at genopstaring Hvad er det som garingr galt Hvorfor faringr han
ikke lov til at leve og etablere den gamle magtbalance i verden Hvis skyld er det
I 14 afsnit Asernes haeligvn bryder Odin aftalen med Freja og tager alle faldne krigere
til sig Aftalen mellem dem som foslashr var forenede som guder er blevet brudt og vanerne er
forbitrede over det Sammenholdet er vaeligk og de definerer sig ikke mere som en enhed men
hver enkelt taelignker paring sin position og proslashver paring at goslashre sin andel stoslashrre Der er opstaringet en
mindre magtkamp mellem krigsguderne som er aser paring den ene side og vanerne Frej og
Freja paring den anden side Menneskene stod i krig med hinanden fordi vanerne Freja og Frej
ikke fik lov til at komme mere ned til dem og der fandtes ikke kaeligrlighed mellem menneskene
mere og markerne var golde Det var krigsguderne som tjente paring det fordi de saring fik flere
doslashde krigere til sig Balder var doslashd og haringbet om fred og samhoslashrighed doslashde sammen med
ham Hvis aserne fulgte deres egen love saring skulle de haeligvne Balders doslashd ved at draeligbe Hoslashder
men saring skulle han haeligvnes og det ville medfoslashre at aserne udryddede sig selv I stedet finder de
en syndebuk uden for gudernes raeligkker og derved undgaringr de at begaring aeligresdrab og eliminere
sig selv Loke var forduftet ved Balders doslashd og det maringtte vaeligre bevis paring at han var skyldig
Naringr Loke vender tilbage saring er guderne ved at geare sig op og de drikker mjoslashd og taler
hoslashjroslashstet om hvordan de skal haeligvne sig paring Loke Portvagten Elder naeliggter Loke adgang og
det bliver direkte over Elders lig som Loke kommer ind Foslashr han draeligber Elder saring goslashr han krav
paring at blive lukket ind og siger rdquoJeg har malurt til deres oslashlrdquo (Soslashrensen 1983 121) Her goslashr
Soslashrensen brug af talemaringdens dobbeltbetydning Det kan forstarings bogstaveligt fordi malurt
bliver brugt som smagsstof i nogle alkoholiske drikke men i overfoslashrt betydning kan det
betyde at oslashdelaeliggge stemningen Her er det foslashrste gang i historien som Loke direkte overfalder
guderne verbalt Han spotter dem for deres kortsynethed og seksuelle udskejelser Dette bliver
sat op som en samtale i et skuespil og det er det eneste sted det goslashres i historien Emnet til
denne samtale kommer ikke fra Snorre-Edda men Soslashrensen henter emnet fra AEliggers
Gjestebud Lokes Ordstrid64 Her kritiserer han dem haringrdt for deres opfoslashrsel og henviser bla
64 httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
43
til Odins broslashdre som forsvandt paring mystisk vis efter at Odin var kommet hjem fra en rejse og
de havde taget magten imens og begge to havde vaeligret sammen med Freja et sagn som i
oslashvrigt kommer fra Ynglingesaga I fortsaeligttelse af det siger Loke rdquoHvis guder kun skal have
eacuten vilje er det bedst der kun er eacuten gud Bedst ikke at foslashde gudeboslashrn naeligstbedst at skaffe dem
af vejenrdquo (Soslashrensen 1983 123) Senere i samtalen siger han ogsaring naringr han taler om
misteltenen som voksede efter at verden var taget i ed rdquohellip [den] slyngede sig som en slange
om Yduns aeligbletraelig Heimdal som hoslashrer graeligsset gro maring jo have hoslashrt det Odin som ser
alting maring jo have set det Sposlashrg dem hvorfra Hoslashder fik sin pilrdquo (Soslashrensen 1983 124-125)
Her beskylder Loke Odin for brodermord og ogsaring at have draeligbt sin egen soslashn Balder og
grunden til at guderne ikke faringr boslashrn mere er at guderne skal have eacuten vilje dvs Odins vilje
Stagnationen og gudernes indbyrdes svaeligkkelse er Odins skyld fordi han synes det er vigtigst
selv at holde paring magten
Anklager om at Loke er forraeligder hvor Odin angrer at han har taget ham med til
Asgaringrd vender han imod Odin og han svarer
rdquoFordi jeg vidste hvad du var for en tog jeg med til Asgaringrd for at afvaeligrge det
vaeligrste For at holde sammen paring det som du gjorde alt for at splitte ad Guder satte du op
mod jaeligtter mennesker satte du op mod mennesker for at de kunne falde i krig og komme til
Valhal og oslashge din haeligr Guder satte du op mod guder den halve val som jeg fik spillet over til
Freja staringr rustet imod dine doslashde krigere Hvordan kan en verden bestaring hvor alle staringr
hinanden imod Da hele verden stod samlet om Balder lod du ham falde Nu staringr din verden
for fald I bliver ormens og ulvens bytterdquo (Soslashrensen 1983 126)
Loke har aldrig vaeligret saring direkte i sin tale som her Indtil nu har det kun vaeligret
hentydninger og talemaringde med dobbelt betydning som har kendetegnet hans sprog Han
fremstaringr som en spiller hvor det ikke er haringndgribeligt hvordan det som han siger skal forstarings
og paring hvilken side han er og hvem han er Her giver han Odin skylden for den haringbloslashse
situation som verden er kommet i og det er udelukkende fordi Odin har plantet splid mellem
alle vaeligsener i verden Grunden til det maring vaeligre Odins hersker syge og at han ville at der kun
var eacuten vilje nemlig hans og det er nemmere at have kontrol over andre hvis de ikke staringr
sammen men modarbejder hinanden Her fremstiller Loke sig selv som eacuten der har proslashvet paring
at bjaeligrge verden ved at forene de modstridende kraeligfter som Odin havde sat op imod
hinanden
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
13
guddommen i naturen Nu skulle det ikke vaeligre den uskyldige moslash men den staeligrke landmand
som dyrkede jorden som hans forfaeligdre havde gjort der skulle finde helligdommen
De naeligste vers glorificerer denne skat men samtidig advarer imod at stirre sig blind paring
guldet
Haeligdrer dem thi Skiebnen skalter
Snart maaskee de er forsvunden
Jesu Blod paa Herrens Alter
Fylde dem som Blod i Lunden
I verset oven for advarer Oehlenschlaumlger sin samtid mod at forsmaring Guldhornene De
skulle fyldes af offerblod paring lige fod med Jesusrsquo blod Her er der et noslashdraringb endda et varsel
vis Guldhornene som staringr for fortidens glorie og storhedstid den aeligrefrygt de har fortjent
ellers kan de forsvinde for evigt Men menneskene kunne ikke se det guddommelige og saring
kun paring de jordiske goder guldet og dets vaeligrdi og satte dem til skue
Det sidste vers minder om Ragnarok om hvordan himlen sortner og stormen brager og
helligdommen de gamle vaeligrdier forsvinder for evigt16
Det er menneskenes ufuldkommenhed og kortsynethed samt fokus paring de jordiske
goder som foraringrsager at disse symboler om guddommen forsvandt og mennesket forbliver i
moslashrke
Knud Wentzel laeliggger stor vaeliggt paring den rolle naturen spiller i digtet og det er jeg til dels
enig med ham i Wentzel skriver at rdquoHornet er tegnet paring naturens bevidsthed hvis vilje er at
blive aringbenbarrdquo17 En senere beskrivelse af hornene siger at de rdquobringer bud fra den aringndelige
oldtidstilstandrdquo18 Hvis denne naturbevidsthed skal sidestilles med den bevidsthed som findes
i kirkens sakramente saring er det mislykket fordi menneskene er for indskraelignkede og derfor
forsvinder guldhornene og det er slut med en droslashm om himmel paring jorden
Jeg mener at fokusset skal blive paring de vaeligrdier som oldtiden indebar og kun enkelte
udvalgte af Oehlenschlaumlgers generation havde det talent eller den evne at kunne se disse
16 Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk) Forfatter Oehlenschlaumlger Adam Titel GULDHORNENE af Digte 1803 Anvendt udgave Poetiske Skrifter I Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk) Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917) 17 Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider s 74 1990 Munksgaard 18 Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider s 77 1990 Munksgaard
14
vaeligrdier Skoslashnt Oehlenschlaumlger har vaeligret opslugt af romantikkens naturfilosofi hvor alt var eacuten
organisme saring mener jeg at hans formaringl med digtet var at ophaeligve de gamle vaeligrdier De staeligrke
naturskildringer i digtet bliver netop brugt for at understrege vigtigheden af budskabet fra
oldtiden og at give Oehlenschlaumlgers naturbevidsthed den samme status som kirkens
sakramente maring vaeligre at garing langt over stregen i Oehlenschlaumlgers tid
15
33 Nikolaj Frederik Severin Grundtvig og den nordiske mytologi
I Nordens Mytologi (1808) henviser Grundtvig til sig selv og Oehlenschlaumlger som
vaeligrende gennemtraeligngt af Odins aringnd og han mener derved at de to bruges som primaeligr kilde
til forstaringelse af Asa-laeligren19 saring man kan se at Grundtvig har haft tillid til sig selv i henseende
til fortolkningen af den nordiske mytologi
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) udviklede sig naturligvis og skiftede
perspektiv til Asa-laeligren og forholdet til den kristne religion i gennem hele sit liv skoslashnt det
mest var i hans unge aringr som fortvivlelsen genspejles i hans vaeligrker I en periode fra 1806
brugte han den nordiske mytologi som kilde og vaeligrktoslashj imod intetheden og dommedagen20
Hans vaeligrk Nordisk mytologi hvis beskedne fulde navn er Nordens Mytologi eller
Udblik over Eddalaeligren for dannede Maelignd der ei selv ere Mytologer (1808) er en blanding af
videnskabelig kildekritik digtsamling og drama21 En stor del af livet forsoslashgte Grundtvig at
finde en balance mellem den nordiske mytologi og kristendommen og i udgaven fra 1808
skelner han mellem tro og myter som han mener kan bruges til en bedre livsforstaringelse
Denne udgave er til dels et bestillingsarbejde fra Rasmus Nyerup Foruden at skrive
litteraeligre historievaeligrker saring var Nyerups bidrag til romantikken at oversaeligtte Snorres Edda
sammen med Rasmus Rask (1808)22
Det er Maskeradeballet i Dannemark -et Syn som jeg vil fokusere paring Der er
Grundtvigs foslashrste selvstaeligndige udgivelse (1808) i en alder af 25 aringr og ifoslashlge ham selv er den
skrevet i begyndelsen af 180823 Den indeholder en benharingrd kritik paring graelignsen til en
fordoslashmmelse af hans samtid Paring en maringde kan digtet siges at vaeligre hoslashjdepunktet for hans Asa-
rus hvor han et sted i digtet sidestiller Odin og Kristus Noget som maring vaeligre ret
graelignseoverskridende i Danmark i begyndelsen af 1800-tallet
Motivationen til dette teatralske digt er de nederlag som Danmark havde lidt overfor
England i 1807 Englaeligndernes bombardement af Koslashbenhavn og okkupation af Danmarks
flaringde i koslashlvandet gjorde ende paring Danmarks soslashterritoriums magt
Digtet er en opfordring som dets undertitel siger til hver aeliggte Nordbo og hver
Dannekvinde Faktisk er det et syn som starter med at han digteren har siddet og funderet
19 Ideacuteologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Aage Henrikssen 1975 Forlaget Fremad 20 Dansk litteraturhistorie 4 s 62ff 1983 Gyldendal 21 Dansk litteraturhistorie 4 s 68 1983 Gyldendal 22 Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575 23 Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus Universitet httpwwwxn--grundtvigsvrker-7lbdktekstvisning653001v00k0 (hentet 15112017)
16
over Danmarks skaeligbne Han soslashger til fortiden og starter med at gentage et vers direkte fra
Havamal som slutter med at alt kan forgaring doslash foruden dommen for hver en doslashd
I digtet fremstaringr Danmark som en gammel mand som er saringret og ved doslashdens doslashr Der
er enkelte mennesker i digtet der proslashver at minde paring Danmark og landets daringrlige situation
men maeligngden lytter ikke og fester videre Den gamle mand kommer stoslashttet af kronprinsen
Frederik 6 ind til denne galskabs fest Grunden til at det er Frederik den sjette som stoslashtter
Danmark er at paring det tidspunkt blev kronprinsen kritiseret for ikke at vaeligre til stede mens
angrebet stod paring men det er indlysende at Grundtvig opfatter kongen som eacuten der holder
Danmark sammen et ikon for Danmarks storhed og som kan redde Danmark hvis nationen
stoslashtter ham
Oldingen tiltaler folket og omtaler baringde deres forfald og udfordrer dem
rdquoHusk Du udsprang fra Nordens Kaeligmpeaeligtrdquo
Her henviser Grundtvig til at danskerne stammer fra skjoldunger Skjold var Odins soslashn ifoslashlge
prologus hos Snorri
Festen koslashrer videre og nogen raringber paring tysk at folk ikke skal tro paring dette vroslashvl Gud
kan ikke vaeligre vred paring de glade Det bliver oldingens og folkets endeligt fordi de
forlystelsessyge mennesker ikke aeligrer deres faeligdreland
Da fremtraeligder de gamle helte og det er baringde kristne og hedninge men de har ofret og
kaeligmpet for Danmark Hedningene kunne hoslashre det helt til Valhal da oldingen faldt og derfor
kommer de Regnar Lodbrok hedningenes repraeligsentant fortaeligller om sin doslashd og hans soslashnners
haeligvn for den Gunhild som er de kristnes repraeligsentant fortaeligller om massemordene paring
danskere i England og hvordan hende bror Svend tveskaeligg haeligvner dem Hun undlader at
fortaeliglle at foslashr det havde danskerne haeligrget England saring kongen blev noslashdt til at flygte
Hedninge og de kristne forenes og et ligbaringl vies med korset og Torshammer
Ved at ligestille Odin og Kristus og faktisk haeligvde at deres tvedeling er ophaeligvet
sandsynligvis fordi de kaeligmper for det samme maringl overstiger Grundtvig en linje som han
Hoslashje Odin Hvide Krist
Slettet ud er Eders Tvist
Begge Soslashnner af Alfader
Med vort Kors og med vort Svaeligrd
Vies Eder Baalet her
Begge elskte I vor Fader
17
godt nok traeligder tilbage over senere hen i sit forfatterskab I dette vers siger han at de er begge
soslashnner af Gud Det er ikke noget som en praeligst eller teolog kan tillade sig at paringstaring ikke
engang i et digt og det naeligrmer sig blasfemi at sige det Her bliver Grundtvig for vovet og
overskrider en graelignse som han senere bortforklarer i Kvaeligdlinger (1815) hvor han skriver at
digtet rdquoskiemmes af enkelte hedenske Vildtonerrdquo I Kvaeligdlinger omtaler han ogsaring at det ikke
var passende at plante blomster og liljer paring Vigrids mark Det var blomster som han havde
stjaringlet i Oehlenschlaumlgers have24 dvs han har vaeligret under indflydelse fra Oehlenschlaumlger med
hensyn til den frodige natur som menneskene var en del af ifoslashlge universalromantikken
Grundtvig soslashger hjaeliglp fra fortiden for at hjaeliglpe Danmark imod England og det er de
norroslashne helte og guder som han soslashger hjaeliglp fra foruden den kristne religion
Ifoslashlge Sune Auken saring er Maskeradeballet i Dannemark Grundtvigs foslashrste offentlige forsoslashg paring
at bruge fortiden til at tage stilling til hans samtid Auken doslashmmer Grundtvigs fremmaninger
som helt mislykkede og med Aukens ord rdquoSom politisk analyse er Maskeradeballet i
Dannemark selvfoslashlgelig mislykketrdquo Endvidere siger Auken at Danmark havde paring dette
tidspunkt ingen muligheder for at kaeligmpe imod England og store dele af teksten er derfor
forspildt Desuden er Grundtvigs opfordring til hans samtid om en forandret levevis ikke
saeligrlig original25
Det er en haringrd men retfaeligrdig kritik Digtet er ikke saeligrlig smukt det er grotesk og til
tider vulgaeligrt og man faringr den opfattelse at Grundtvig har vaeligret i en rus hvor han proslashver at
mane alle kraeligfter frem for at hjaeliglpe hans faeligdreland imod England Det mest interessante er at
Grundtvig sidestiller Odin og Kristus som broslashdre paring lige fod med hinanden godt nok noget
som han traeligkker tilbage i foslashromtalte Kvaeligdlinger
I denne periode som er begyndelsen af Grundtvigs Asa-rus skrev Grundtvig ogsaring
Koslashbenhavn da han ankom til Koslashbenhavn efter englaeligndernes bombardement af byen i 1807
Nogle af byens store kirker som foslashr i tiden var katolske er blevet ramt men han troslashster sig
med at han ikke er katolik Heldigvis bestaringr Trinitatis kirken og der paring loftet er de islandske
haringndskrifter bevaret I dette digt proslashver han at ophoslashje alt som har med treenighed at goslashre og
det kan vaeligre fx Asaodin Vile Ve og ogsaring Urd Skuld og Verande I Koslashbenhavn
sammenligner han Frej og Kristus Forskellen paring de to er at Kristus ikke har givet sit svaeligrd
24 Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12 25 Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig Maskeradeballet i Dannemark s 120 2005 Gyldendal
18
vaeligk ligesom Frej gjorde26 saring det maring vaeligre grunden til at asatroen tilintetgjordes men den
kristne religion vil bistaring menneskene og soslashrge for at verden ikke garingr under
26 Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig Mytologiske nydigtninger Anholtstoget og Saga s 198ff 2005 Gyldendal
19
34 Richard Wagners Nibelungens Ring
Soslashrensens vej til genfortaeligllingen af Ragnarok var ikke en pludselig indskydelse som
han fik Forlaget Centrum havde bedt han om at bearbejde teksten fra Snorre-Edda for boslashrn
og voksne Vejen der til var ikke lige og aringben men han fik arbejdet sig frem til den ved
laeligsning og bearbejdelse af bla Nietzsches tekster og ikke mindst tekster af Richard Wagner
samt Grundtvigs vaeligrk Nordens Mytologi Soslashrensen havde lagt maeligrke til Nietzsches
nedladende skildring af opfoslashrelsen af Ringen i Bayreuth 1876 rdquoO satire over menneskeheden
Da den nye myte skulle skabes i Bayreuth var folk naeligr ved at slaring hinanden ihjel fordi der
ikke var mad nok i det nye krybberumrdquo27 Soslashrensen var imidlertid ikke enig med Nietzsche og
han mente at Nibelungens Ring fortjente en stoslashrre respekt
Wagner fik ideacuteen til Ringen i revolutionsaringret 1848 og senere henviste han til folkenes
foraringr (citat VSs oversaeligttelse rdquoJeg selv jeg havde tror jeg ikke konciperet Ringen uden
denne bevaeliggelserdquo)28
Nytaelignkningen hos Wagner i Ringen er at han knytter Eddaens gudemyter sammen
med heltesagn om Sigfried (Sigurd) Det vigtigste er at han laeliggger maeligrke til hvordan guderne
bruger deres magt og at det i Eddaen foslashrer til ragnarok Wagner fokuserede paring at verden blev
ordnet af guderne med lov men freden som blev opbygget ved det er ikke bygget paring
forsoning men paring magt og list I starten var det Wagners mening at goslashre alle magthavere
overfloslashdige ved hjaeliglp af det staeligrke frie menneske dvs Sigfried men i Ringen er Sigfried ufri
og bliver manipuleret af andre Hans doslashd bliver til de manipulerende magthaveres
undergang29
Wagner er ofte blevet relateret til Nazismen men der var efter Soslashrensens opfattelse
nogle fordomme som skulle goslashres op En af Wagners mest beroslashmte skrifter men ifoslashlge
Soslashrensen den mindst interessante er Joslashdedommen i musikken (1851) Her associerer Wagner
joslashdedommen med pengevaeligldet og der er hvad der har vaeligret med til at saeligtte nazi-maeligrke paring
Wagner30
I begyndelsen var det Wagners mening at den frie staeligrke helt Sigfried skulle goslashre
alle magthavere overfloslashdige men det bliver anderledes i Ringen Sigfried bliver manipuleret
og hans doslashd foslashrer til at magthaverne ogsaring garingr under31 Nibelungenskatten var oprindelig
tilgaeligngelig for alle men guderne roslashvede skatten som gav dem magt men samtidig er det
27 Soslashrensens Wagner Forord Red Sylvester Roepstorff s 7 2005 Gyldendal 28 Soslashrensens Wagner Richard Wagner som revolutionaeligr kunstfilosof af Willy Soslashrensen s42 2005 Gyldendal 29 Soslashrensens Wagner Sigfrieds og gudernes doslashd ndash om Ragnarok af Willy Soslashrensen s106 2005 Gyldendal 30 Soslashrensens Wagner Richard Wagner som revolutionaeligr kunstfilosof af Willy Soslashrensen s 36 2005 Gyldendal 31 Soslashrensens Wagner Enquete Mit syn paring Ringen af Willy Soslashrensen s 43 2005 Gyldendal
20
deres syndefald starten til deres undergang Sigfried erobrer skatten men maring betale med sit
liv32
I 1848 satte Wagner Nibelungerne (guldminearbejderne) i perspbayrektiv til
kapitalismens industrislaver og det mente han stadigvaeligk efter et besoslashg i London 1874
rdquoAlberichs droslashm er garinget i opfyldelse her Nibelheim verdensherredoslashmme virksomhed
arbejde overalt dampens og taringgens trykrdquo33
341 Patrice Cheacutereaus iscenesaeligttelse af Nibelungens Ring
Franskmanden Patrice Cheacutereau iscenesatte Nibelungens Ring i Bayreuth i 1976 og i
begyndelsen vakte det stor opmaeligrksomhed og forargelse hos de konservative operaelskere
Premieren fik en hoslashjlydt modstand af tilskuerne en del af aktoslashrerne naeliggtede at fremstaring paring
scenen for at modtage bifaldet tilraringbene og publikum blev delt op i modstandere og bifaldere
og der opstod tumulter blandt dem efter forestillingen Cheacutereau moderniserede operaen ved at
give kulisserne en vigtig betydning og foslashre dem op til nutiden Rhinens bakker og dybder
hvor guldet fandtes blev i hans opsaeligttelse til et vandkraftvaeligrk som kan symbolisere nutidens
rov paring naturens kraeligfter Et vandkraftvaeligrk hvis energi bla bruges til industri kan ikke bygges
uden at ofre noget af naturen
Straks i begyndelsen af operaen var der erotiske scener som overgik alt hvad man
tidligere havde set paring en operascene Kostumerne var ogsaring moderniserede og aktoslashrerne kunne
garing rundt i smoking hvor fx guderne var kapitalismens inkarnation og nibelungerne gik i laser
som repraeligsentanter for arbejderklassen Cheacutereau fokuserede ogsaring tydeligt paring hvordan magt
kan foslashre til korruption34 Han arbejdede videre med Wagners ideacute om magtkampen og ved
hjaeliglp af kulisserne og kostumerne fremhaeligvede han paring den maringde vaeligrkets budskab
32 Soslashrensens Wagner To inspirationskilder af Willy Soslashrensen s 52ff 2005 Gyldendal 33 Soslashrensens Wagner Sigfrieds og gudernes doslashd ndash om Ragnarok af Willy Soslashrensen s108 2005 Gyldendal 34 httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
21
4 Ragnarok
Soslashrensens gendigtning og hans tilnaeligrmelse til den i Ragnarok var ikke en
tilfaeligldighed hvis der er noget som kan kaldes tilfaeligldighed i denne verden Han fik en
foresposlashrgsel fra foerlaget Centrum om han var parat til at genfortaeliglle den nordiske mytologi
for boslashrn og voksne Paring samme tidspunkt arbejdede han med Nibelungens Ring Wagners
vaeligrk fordi den skulle iscenesaeligttes hos den Jyske Opera og Soslashrensen blev bedt om at skrive
nogle programartikler i forbindelse med opsaeligtningen saring paring en maringde blev Ragnarok en
fortsaeligttelse af Soslashrensens arbejde med Ringen Bogen Ragnarok en gudefortaeliglling udkom i
1982 og vakte en vis modstand i grundtvigianske hoslashjskolekredse paring grund af Soslashrensens
tilgang til emnet Den grundtvigianske tilgang fremsatte kampen mellem aser og jaeligtter som
kamp mellem liv og doslashd med livet som vinder
I Soslashrensens Ragnarok fortolker han denne kamp som kampen mellem det gode og
onde og det er spaltningen i mellem det som iflg Finn Stefaacutensson35 foslashrer til verdens
undergang
I min redegoslashrelse og analyse af Ragnarok vil jeg proslashve at paringvise at det er magtkamp
eller eventuelt en paring forharingnd tabt kamp for at bevare magten som efterharingnden er blevet
degenereret som leder til verdens endeligt Jeg har valgt at redegoslashre for handlingen i
Ragnarok og samtidig analysere den i samme afsnit fordi jeg mener at der er en tidslinje i
den og der ligger skjulte antydninger i den som bedre kan forstarings hvis man ser paring historien i
Ragnarok kronologisk og i sin helhed Foslashr analysen af Ragnarok kommer der et afsnit hvor
Soslashrensen saeligttes i litteraturhistorisk kontekst og jeg henviser til litteratur om Soslashrensen hvor
der er reflekteret over det sprog og den stil som kendetegner Soslashrensens fiktive vaeligrker Der
kommer ogsaring henvisninger til Soslashrensens filosofiske tilgang til menneskets spaltning og hans
ideacute om at hvis noget ikke kan blive helt komme i balance saring tilintetgoslashres det
41 Villy Soslashrensen i litteraturhistorisk kontekst
I efterkrigsaringrene forandredes samfundet hastigt og modernismen holdt indtog
rdquoFremmedgoslashrelse blev en ofte anvendt samlebetegnelse for oplevelsen af en splittet
tilstedevaeligrelse i samfundetrdquo36 Der opstod et forandret livssyn som ligeledes influerede paring
den rolle litteraturen og digteren havde I 1959 i tidsskriften Vindrosen som Villy Soslashrensen
35 Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 36 Dansk litteraturhistorie 8 Velfaeligrdsstat og kulturkritik 1945-80 Red Michael Bruun Andersen ofl S 17 1985 Gyldendal
22
var redaktoslashr af sammen med Klaus Rifbjerg kritiserede Torben Brostroslashm Heretica
generationen og den blev beskyldt for at vaeligre provinsiel og degenereret Brostroslashms definition
af modernismen var at man skulle bruge den moderne psykologi erkende det nye
verdensbillede og de menneskelige konsekvenser den havde37 Verdensbilledet var ikke helt
laeligngere eller en enkel sammensaeligtning men inddelt i mange lag og brudstykker som medfoslashrte
at mennesket foslashlte sig fremmedgjort og ikke en del af et stoslashrre kosmisk sammenhaeligng
412 Soslashrensens ideacuteer om spaltning
Villy Soslashrensen havde den ideacute ligesom nogle af hans forgaeligngere at det fortraeligngte
vendte tilbage i daeligmonisk form og den var essentiel for hans opfattelse af kunstens rolle Han
henviste bla til Skyggen af H C Andersen som symbol paring hvordan det fortraeligngte kan tage
overharingnd og rive sig loslashs Skyggen kunne lure andre menneskers skyggesider se ind i deres
sjaeligl og til sidst destruerede den sin ejer mennesket og kom til at herske over verden ved at
gifte sig med prinsessen38
Spaltningen var hos Soslashrensen helt central baringde psykologisk og historisk og
spaltningen opstaringr efter efter hans mening efter faldet og hvis den ikke bliver set i oslashjnene saring
korrumperer den baringde samfund og individ
rdquoAngsten for den absolutte undergang bliver angst for overgangen fra eacuten tilstand til
en anden Denne overgang kaldte kristendommen for syndefaldetrdquo39 Syndefaldet forkortede
Soslashrensens til faldet som var aringrsag til spaltning og fortraeligngning Den eneste maringde at
overvinde spaltningen paring er at se paring den som to sider af samme sag Her kommer kunsten som
et helende plaster paring den tilsyneladende spaltning40
Naringr Soslashrensen omtalte sit forfatterskab saring var det hverken udelukkende for sig selv
eller for at forandre verden at han skrev sine vaeligrker Som han siger selv rdquoHvorfor skrev jeg
For at faring noget frem for at goslashre noget klarere ndash for mig selv og helst ogsaring for andrerdquo41
Soslashrensen ville bruge sine vaeligrker til at klargoslashre skjulte tilboslashjeligheder og samtidig finde det
som menneskene har til faeliglles
37 Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396 38 Soslashrensen Villy Digtere og daeligmoner s 15 ff 39 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 183 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 40 Dansk litteraturhistorie 8 s 225ff 1985 Gyldendal 41 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 140 2000 Gyldendal
23
Med sine vaeligrker fik Soslashrensen stor indflydelse paring sin samtid i Danmark i de litteraeligre
kredse Hans forfatterskab indeholdt kunst filosofi og samfundskritik og det forefindes
omtrent i denne raeligkkefoslashlge
Soslashrensen gik ud fra at mennesket var splittet og fremmed over for sig selv Han soslashgte
inspiration og bekraeligftelse hos forfattere filosoffer og psykologer og blev et markant led i
Danmark i forandringen af taelignkemaringder inden for litteratur fra eksistentialismen og over til
modernismen42 Soslashrensen fortolker nogle af Kierkegaards ord som bdquoden splittelse i barnets
foslashlelsesliv der gjorde det vanskeligt for den voksne at bevare en levende forbindelse med
detrdquo43 Muligheden for at vaeligre sig selv kan vise sig i angsten for at tage ansvar for sit eget liv
Soslashrensen saring paring kunsten som en udvej for at danne en selvstaeligndig personlighed men denne
vej maringtte garing igennem angsten og kunne komme til udtryk i symbolikken De symboliserede
psykiske kraeligfter viste sig som daeligmoniske bdquo-som fremmed ufortolkelig magtrdquo44
bdquoEngang var alt i orden nu er intet som det sig hoslashr og boslashr Dengang blev filosofferne
universalister nu bliver de undertiden nihilisterrdquo45
Dette var et udgangspunkt hos Soslashrensen hvor hans noveller drejer sig om naringr
opfattelsen af tilvaeligrelsen bryder sammen Det sker tit ved overgangen hos unge mennesker
naringr de er paring vej ud i livet men ogsaring ved omvaeligltninger i samfundet Mennesket mister
fodfaeligste og der lukkes op for nye foslashlelser som kan vaeligre en yderst positiv ting hvis de ikke
fortraelignges I hans novellesamlinger Saeligre historier (1953) og Ufarlige historier (1955) er det
et aringbenlyst gennemgaringende tema menneskets splittelse hvor den ene halvdel proslashver paring at
fortraelignge den anden halvdel
Med disse novellesamlinger blev Soslashrensen en banebryder for den fantastiske absurde
fortaeligllemaringde som slog igennem omkring 1960 Han brugte gamle genrer som fx folkeeventyr
legender og myter og fremstillede dem paring en ny og anderledes maringde med symbolik og et
tvetydigt men paring samme tid enkelt sprog46 En af de myter som han fortolkede var den
nordiske mytologi Han gendigtede den i 1982 og den er kendt under navnet Ragnarok ndashen
gudefortaeliglling Efter det naeligste afsnit kommer der en gennemgang og analyse af denne
historie
42 Litteraturharingndbogen s 501 Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal 43 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 11 2000 Gyldendal 44 Dansk litteraturhistorie 8 s 214 1985 Gyldendal 45 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 46 Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl s 501ff 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
24
Foslashrst kommer imidlertid et uddrag af hvad nogle kendte litteraturkritikere har skrevet
om Villy Soslashrensen Det goslashr jeg for at vise at Soslashrensens vaeligrker var aktuelle i den tid som de
udkom i men de er stadig lige saring aktuelle i dag aringrtier efter de blev skrevet
413 Udvalg af litteraeligr og filosofisk kritik af Villy Soslashrensen fra 1967-2006
Jeg har valgt at vise tre forskellige kritikeres holdning til Soslashrensens forfatterskab Den
aeligldste er fra 1967 hvor kritikeren fokuserer paring Soslashrensens sprog og stil og spaltningen i hans
novellesamlinger mens de to andre er fra det 20 aringrhundrede
Thomas Bredsdorff Saeligre fortaeligllere
Thomas Bredsdorff fokuserer paring Soslashrensens sprog i sin bog Saeligre fortaeligllere Ifoslashlge ham
saring er et af Soslashrensens kendetegn humoren i hans fortaeligllinger Det goslashr han ved at genoplive
doslashde metaforer som fx i Soldatens juleaften hvor soldaten ser himmelfalden ud han var jo paring
vej til Jorden i en faldskaeligrm
Novellen Hjemvejen handler om rdquosyndefaldetrdquo naringr seksualdriften bliver aktiv hos et
par drenge Soslashrensens sprog er billedrigt og tvetydigt som fx naringr han beskriver en samtale
mellem et par af personerne Rudi og Per
rdquo-Har du noget i pungen spurgte Rudi uhyggeligt
-Jeg har slet ikke pung
Rudi lo og foslashlte efter alle vegne ogsaring der hvor han allernoslashdigst ville befoslashles og hvor han dog
ikke kunne have pengerdquo Laeligseren opfatter dobbeltspillet med ordet pung som baringde kan
bevare penge og ogsaring testikler
rdquoDet er filosofiens opgave at skelne mellem begreberne men deri bunder ogsaring deres
begraelignsning Det er digtningens styrke at den kan vise hvor naeligrt forbundne de er hvor
uadskillige de stoslashrste modsaeligtninger er til stede i menneskerrdquo47
Her henviser Bredsdorff til legenderne i Saeligre historier hvor Soslashrensen naringr at fremtrylle
disse modsaeligtninger med sit sprog og stil
Bredsdorff omtaler ogsaring splittelsen hos Soslashrensen hvor mennesket hverken er godt eller
ondt men har to viljer Splittelsen kan vaeligre paring det psykologisk plan og det er tydeligst i
47 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 26
Gyldendals Ugleboslashger
25
Soslashrensens foslashrste noveller legender i Saeligre historier (1953) Splittelsen som foregaringr i en
politisk-social virkelighed mener Bredsdorff bedst kan ses i Formynderfortaeligllinger (1964) 48
Bredsdorff beskriver lighedspunkter mellem stilen hos Soslashrensen og stilen i H C
Andersens eventyr I en typisk periode sidestilles hovedsaeligtningerne de er asyndetiske men
de underordnede saeligtninger og bindeord udtrykker det logiske forhold mellem dem49 Hans
sprog indeholder eventyrlogik som fx i Koncerten hvor alle maringtte spidse oslashren men boslashrnenes
oslashren indeholdt mest brusk og mindst kalk og var derfor bevaeliggeligst og var derfor gode til
spidsning50
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk
I sin bog Det etiske kunstvaeligrk omtaler Stoslashvring Soslashrensens forfatterskab som vaeligrende
foslashrst og fremmest kendetegnet ved en konsekvens og en kontinuitet51
Det er i overensstemmelse med Soslashrensens egne ord
Jeg mente at kunne konstatere at forfatteres hovedinteresse i deres livs loslashb bevaeligger sig fra de
individuelle over de sociale til de rdquoevigerdquo problemer (i en slags overensstemmelse med de
kierkegaardske stadier)hellip52
Stoslashvring henviser ogsaring til bogen Digtere og daeligmoner og problemkomplekset rdquofaldetrdquo
et ord som har flere konnotationer og som kan baringde staring for en personlig spaltning mellem
foslashlelse og intellekt og et socialt vaeligrdisammenbrud
Stoslashvring henviser ogsaring til Soslashrensens ord i Talt en interviewbog som blev udgivet efter
Soslashrensens doslashd hvor Soslashrensen siger om Digtere og daeligmoner at den blev skrevet efter at han
havde skrevet fiktive tekster rdquoJeg opdagede at det netop ikke var noget man fandt paring men
noget der var og som man skulle finde fremrdquo (Talt s 84)rdquo53 Dvs at den kunstneriske
fantasi er bundet til arketypiske figurer faeligllesmenneskelige grundoplevelser
Stoslashvring citerer Soslashrensens ord fra Digtere og daeligmoner fordi Stoslashvring mener at det
48 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 49 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 38 Gyldendals Ugleboslashger 50 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 51 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 13 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 52 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 145 2000 Gyldendal 53 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 23 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
26
rdquo er vigtigt fordi det bestemmer den litteraeligre modernismens almene karakter der er
blevet vedtagen norm i Danmark ogsaring gennem Torben Brostroslashms kritiske virkerdquo54
Citatstedet er
rdquoHer er det paring sin plads at minde om den rdquonihilistiskerdquo oplevelse af spaltning og
sammenbrud som blev beskrevet af de betydeligste moderne digtere og som hos dem blev
epokegoslashrende fordi den individuelle fortolknings sammenbrud medfoslashrte erkendelsen af den
gamle epokes sammenbrudrdquo55
Stoslashvring citerer ogsaring Soslashrensen fra Hverken-eller
rdquoHvad der fuldbyrdes i det enkelte menneskes foslashlsomme overgangstid har sin analogi
i de kritiske overgangstider i historienrdquo56 Stoslashvring har dette citat med for at paringvise at
Soslashrensen optraeligder flere steder med analogier mellem kritiske menneskealdre og historiske
overgangs aldre hvor der er skel mellem intellekt og foslashlelse og mellem foslashr og nu Det mener
Stoslashvring er et vidnesbyrd om at Soslashrensens inspiration stammer fra C G Jungs
dybdepsykologi som netop koncentrerede sig om de arketypiske moslashnstre57
Jon Helt Haarder
Jon Helt Haarder omtaler tidsskriftet Vindrosen hvor Soslashrensen var redaktoslashr sammen
med Klaus Rifbjerg som platform for den danske modernisme i tresserne Senere hen vakte
bogen Oproslashr fra midten58 oproslashr baringde paring hoslashjre- og venstrefloslashjen og Soslashrensens gendigtning af
Ragnarok skabte uro i hoslashjskolekredse Det som kendetegner Soslashrensen er at til trods for at han
omhandler store emner saring formaringr han at goslashre det paring en maringde at man ikke behoslashver at vaeligre
ekspert for at forstaring ham Dobbeltheden er tydelig i Soslashrensens historiers sprog Sproget er en
blanding af boslashrns talesprog men ogsaring leg med ord og vendinger og doslashde metaforer og
Soslashrensens sprog forbindes ofte med H C Andersens sprog og stil Ifoslashlge Haarder er det
karakteristisk for forfatterskabet at det individuelle og sociale ikke kan isoleres fra hinanden
Novellen Silvanus af Nazareth fra Saeligre historier handler om hvordan det onde opstaringr ved at
udgraelignse det onde i stedet for at forsones med det og det drejer sig i politik om at forlige
54 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 48 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 55 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 139ff 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 56 Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger s 206 1963 4 oplag 1963 Gyldendal 57 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 49 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 58 Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
27
ekstremerne Paring samme tid som Soslashrensens filosofi er forsonende saring er splittelsen et
gennemgaringende tema Villy Soslashrensen var optaget af overgangssituationerne og rdquoFaldetrdquo som
ikke kan goslashres om Man skal om bedst muligt leve med splittelsen og indrette samfundet
saringdan at den enkelte har bedst mulige vilkaringr for at klare denne opgave Kunstens rolle er at
fortolke virkeligheden og Haarder henviser til Villy Soslashrensens ord Den moderne kunst er den
enkeltes og faeligllesskabets skyggeside og hvis den fortraelignges garingr det ud over samfundets indre
balance
Kunsten er disharmonisk men ved at erkende disharmonien kan det moderne
menneske komme naeligrmere det gode sande og skoslashnne59
Digtning og filosofi ses som to sider af samme sag digteren og filosoffen som to sider
af samme person og paring en maringde kan Villy Soslashrensen ses som en spaltet person filosof og
digter Haarder mener at spaltningerne i Soslashrensens historier hverken heles eller smelter
sammen men bliver ved med at forgrene sig Haarder kritiserer ogsaring
modernismekonstruktionen og mener at det er meget svaeligrt at placere Soslashrensen
litteraturhistorisk og han kan heller ikke placeres som kulturradikal som
modernismekonstruktionen vil goslashre60
Paring den ene side er der Oproslashr fra midten som beskrev den moderne Utopia hvor der
blev taget tillid til individet i et menneskeligt samfund som var baringde i oslashkonomisk og
oslashkologisk balance og magten var fordelt Paring den anden side er der Ragnarok inspireret af det
angstfyldte storpolitiske klima og Ragnarok ender med Ragnarok og verden genopstaringr
ikke61
59 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag 60 Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018) 61 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
28
42 Analyse af Ragnarok
Denne del indeholder en analyserende gennemgang af Ragnarok hvor jeg har valgt at
have analysen kronologisk fordi jeg mener at ved det kan man bedre laeliggge maeligrke til hvordan
handlingsforloslashbet peger i en bestemt retning mod selveste Ragnarok Jeg har valgt i dette
afsnit at henvise til sider i Ragnarok ved at saeligtte i parentes Soslashrensens efternavn aringrstallet
1983 som viser til den udgave af Ragnarok som er min kilde kolon og til sidst sidetal
Det foslashrste afsnit Guder og jaeligtter starter med en typisk eventyrindgang Der var
engang en verdenhellip Her beskrives verdens sammensaeligtning men verdensbilledet er
forskelligt det kommer an paring fra hvilken synsvinkel du ser det Aserne paringstod at de havde
vaeligret der helt fra begyndelsen og at det var dem som havde skabt verden og menneskene
med Ved det lille ord paringstod sarings der tvivl om at det er rigtigt og tvivlen bliver endnu stoslashrre
fordi ingen mennesker kan huske det saring de maring bare tro paring hvad aserne siger for aserne var
dem overlegne Der er ogsaring det lille indskudsord ja foran paringstanden om at aserne havde skabt
verden og det giver teksten karakter af en mundret fortaeligllemaringde ligesom i H C Andersens
eventyr
Den tredje type af vaeligsener var jaeligtter og de rdquoparingstod at de havde vaeligret der foslashr aserne
ja at hele verden oprindelig var deres og aserne havde taget den fra dem og lavet den omrdquo
(Soslashrensen 1983 7)
I dette afsnit faringr laeligseren ridset konturerne op til hvad der faktisk ender med Ragnarok
men det kan man ikke vide foslashr historien er blevet gennemlaeligst Men alle elementerne er der
Vi ser uenighed om hvem der kom foslashrst og ikke mindst de forskellige vilkaringr hos jaeligtter og
aser Paring den ene side saring levede aserne et evigt liv hvor de var godt fodret af menneskenes
ofringer og de kunne kun doslash i kamp Paring den anden side var der jaeligtterne som levede af den
vilde natur De kunne blive gamle og doslash men de kunne ogsaring foslashde boslashrn og var faktisk blevet
saring mange at de traeligngte til mere jord Paring den anden side igen saring var aserne blevet golde og
formerede sig ikke
Her ser vi et verdenssystem hvor der er splittelse mellem aser og jaeligtter og ubalance i
verdens goder Aserne sidder paring magten i kraft af deres kloghed og ved hjaeliglp af nogle varingben
med overnaturlige egenskaber Et spyd som hed Gungner og gik igennem alt det som det
ramte et svaeligrd Skraeligp som kunne svinge af sig selv og til sidst en hammer Mjoslashlner som
altid ramte og vendte tilbage til asen som kastede den To af disse varingben taber guderne selvom
de fik Mjoslashlner tilbage ved snuhed og vold og selvom laeligseren eventuelt ikke synes det goslashr saring
meget at et par varingben bliver vaeligk saring kommer det til at spille en stor rolle i verdens undergang
29
Denne splittelse er opstaringet foslashr rdquohistoriskrdquo tid og laeligseren kan ikke tage stilling fordi
han ikke ved hvem kom foslashrst Det kan ogsaring godt vaeligre at de er opstaringet paring samme tid men pga
forskelligheden mellem dem saring har guderne taget magten og de beholder den ved hjaeliglp af
deres overlegenhed De forsoslashger ikke at dele goderne med jaeligtterne men denne skaeligve
magtbalance bliver vedligeholdt med en slags fredspagt
I afsnittet er der flere henvendelser til at aserne muligvis var bange for at tabe magten
Der bliver naeligvnt at en mulig grund til at aserne ikke fik boslashrn var at de hoslashjeste af guderne var
bange for at miste magten hvis der kom nye guder Afsnittet slutter med at fortaeliglle om at
guderne spekulerede over at danne en menneskehaeligr for at bruge alle de varingben som var blevet
lavet af dvaeligrge i deres tjeneste Da det kun var jaeligtter som de kunne slarings med er det
underliggende at paring et tidspunkt bliver der kamp mellem jaeligtter og guder
Hvorfor indleder aserne sig paring en kamp Det var den eneste maringde for dem at doslash paring saring
de burde proslashve paring at bevare freden og garing paring kompromis med jaeligtterne og holde de aftaler som
de havde lavet med dem Hypotesen er at det er magten som de eller i hvert fald
krigsguderne er bange for at miste og de vil hellere doslash end at tabe den
I det andet afsnit Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder ses at der var noget lusket ved
Odin Naringr han rejste til Midgaringrd gjorde han det ofte i en forklaeligdning hvor han skjulte sit
manglende oslashje med en klaphat Her skinner Soslashrensens ordspil igennem fordi hvordan kan
man skjule det som ikke er der Klaphat kan ogsaring have en overfoslashrt betydning et fjols Ifoslashlge
Soslashrensen var Odin ikke til at genkende i den forklaeligdning men mon han ikke var den eneste
som gik saringdan klaeligdt i Midgaringrd og saring ud som en idiot (Soslashrensen 1983 11) Odin havde ogsaring
spioner ravnene Hugin og Munin som floslashj af sted om morgenen og hviskede deres
oplysninger i hans oslashre om aftenen Odin fremstaringr som eacuten som ikke stoler paring nogen hverken
fjenden eller dem som burde vaeligre paring hans side og han ligger hele tiden paring lur
Loke og Odin er vigtige aktoslashrer i magtspillet som foregik mellem jaeligtter og aser Ifoslashlge
den nordiske mytologi var Odin den mest magtfulde gud men i Soslashrensens fremstilling
begynder man at betvivle det Han vidste alting fordi han havde drukket af Mimers broslashnd og
han kunne forudse hvad der ville ske og derfor forebygge Ragnarok men det goslashr han alligevel
ikke og eventuel forklaring til det kommer senere i historien
Odin kunne bestemme meget og havde altid det sidste ord skoslashnt han havde nogle
faeligllesmoslashder med de andre guder for at lytte til dem men hvilke afslutninger blev taget var
helt afhaeligngigt af Odin En af de regler som han havde sat var at de som faldt i krig skulle
komme op til Valhal hvor de kunne blive ved med at slarings og draeligbe hinanden (Soslashrensen 1983
15) Det gjorde det attraktivt for rigtige maelignd at garing i krig fordi hvis man doslashde af sygdom saring
30
endte man hos Hel som var et forfaeligrdeligt sted at vaeligre doslashd i Det var ikke godt at ligestille
alle ved doslashden fordi som Tyr sagde saring styrkede det kampmoralen blandt de levende
mennesker hvis de vidste at noget godt var i vente ved at doslash i kamp Godt nok blev der lavet
en pagt om at halvdelen af dem som faldt i krig skulle komme til Freja i Folkvang og da hun
var kaeligrlighedsgudinde kunne det ikke vaeligre saring slemt
Naringr Loke praeligsenteres i Ragnarok (Soslashrensen 1983 14) saring kan der siges at han er en
baringde-og person det vil sige at oprindeligt er han jaeligtte som er kommet over til guderne og er
naeligsten blevet som eacuten af dem Han er smart og intrigant han blandes hele tiden ind i historiens
handling som igangsaeligtter eacuten som volder problemer og paring samme tid reder han traringdene ud og
redder guderne fra deres knibe Senere i den samme paragraf saring bliver Loke omtalt som en
halv jaeligtte og at muligvis kan det vaeligre grunden til at han ikke synes han er accepteret af
guderne Lokes rolle er uklar mens de andre guder har hver deres forudbestemte faste
position og funktion Odins soslashnner Tyr og Tor er krigsguder Brage er digternes gud Balder
er retsguden og Hoslashder den blinde gud er intet
Er Loke en jaeligtte en halvjaeligtte eller simpelthen eacuten som har konverteret til guderne
eller muligvis det hele paring en gang Det er ikke tydeligt og det er gennemgaringende i historien at
laeligseren aldrig ved hvilken side han staringr paring eller om han staringr paring nogens side Han er muligvis
en dobbeltagent x-faktoren i historien som alligevel er noslashdvendig ellers var der ikke nogen
historie
Allerede i slutningen af andet kapitel Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder i Ragnarok
paringpeger Loke at Odin idet han er alvidende veacuted at alle disse menneskelige krigere er
noslashdvendige for at forhindre gudernes undergang (Soslashrensen 1983 19) Men det goslashr Loke
aringbenbart ogsaring Han er ligesom Odins skyggeside fordi han veacuted ligesom Odin at der kommer
til at blive krig mellem de to magter jaeligtterne og guderne Loke kan ogsaring ses senere i historien
som Balders moralske samvittighed naringr han ivrer ham til at detronisere Odin for at undgaring
Ragnarok Balder som fremstaringr som en maeliggler i historien goslashr sig lidt efter lidt klart at der
kommer til at blive en kamp som muligvis kan foslashre til gudernes undergang eller Ragnarok
som er et tabu ord hos guderne Det som truer dem taler de ikke om men de fortraelignger det
Der er uenighed mellem guderne skoslashnt de har hver deres felt til at tage vare paring og
uenigheden bliver klarere naringr Ragnarok naeligrmer sig Freja kaeligrlighedsgudinden synes det er
uretfaeligrdigt at kun dem som doslashde under kamp kom til Valhal Vi ser ogsaring splid mellem
aeliggtepar hvor fx Sif Tors kone bare skulle holde sin mund fordi Tor altid kom til at
overdoslashve hendes ord ved at raringbe hoslashjere Det samme gaeliglder Frigg Odins kone hvis stemme
Odin proslashver ikke at overdoslashve men han overhoslashrer den
31
I tredje afsnit Ydun og hendes aeligbler ser man Odins snedighed dengang han lod taelignde
et baringl da Loke kom flyvende til Asgaringrd som falk og med Ydun som noslashd og jaeligtten Tjasse som
kaeligmpefugl paring jagt efter dem Dengang blev jaeligtten draeligbt inden for Asgaringrds vaeliggge og det er
et brud paring pagten mellem jaeligtter og aser om ikke at draeligbe hinanden Det er selvfoslashlgelig Loke
som saeligtter forloslashbet af sted ved at narre Ydun ud i skoven med sig og hun bliver kidnappet af
en kaeligmpefugl Om det er noget som Loke har bestemt i samraringd med jaeligtterne ved man ikke
det soslashrger Soslashrensens tvetydige sprog for Loke antyder at han har fundet aeligbler ude i skoven
som muligvis var bedre end Yduns aeligbler Og han bruger R-ordet Ragnarok for at faring Ydun
med sig op paring vingerne for at finde ud af om aeligblerne som han siger at han fandt er lige saring
magiske som Yduns aeligbler og det ville blive katastrofalt hvis de faldt i jaeligtternes haelignder Ude
i skoven taelignker Ydun om Loke havde narret hende eller havde han muligvis ikke behov for
aeligbler for at holde sig ung og smuk
Det ender med at Tjasse bortfoslashrer Ydun og Loke maring af sted for at hente hende tilbage
Yduns aeligbler som holder guderne unge og friske var ikke tilgaeligngelige mens Ydun var vaeligk
og de er alle blevet gamle undtagen Loke Da Loke bliver sendt afsted for at redde Ydun
tilbage siger han at det ville blive gudernes undergang hvis de ikke vendte tilbage Endnu en
gang tvetydigheden hvor guderne og laeligseren ved ikke om det er gudernes undergang hvis
Ydun ikke vender tilbage eller om det er gudernes undergang hvis Loke ikke vender tilbage
eller den tredje mulighed hvis de begge to bliver vaeligk for altid Det er ogsaring Loke som
opfinder den selskabsleg at Skade Tjasses datter kan vaeliglge sig en mage ud fra gudernes
taeliger Det goslashr hun som kompensation for drabet af hendes fader og gudernes brud paring aftalen
mellem guder og jaeligtter Hun havde oslashje for Balder som var den skoslashnneste men det blev
Njords storetaring som hun fik fat i Njord kom aldrig til Udgaringrd og Skade kom ikke rigtigt til at
trives i Asgaringrd men de moslashdtes til fester Skoslashnt Soslashrensen ikke naeligvner det saring kunne man
fundere over hvad der var sket hvis Balder og Skade var blevet gift og han muligvis taget over
til Udgaringrd Eller de havde haft et forhold hvor de boede hver sit sted men alligevel var
forenede i aeliggteskabet og fik boslashrn sammen Det kunne have aeligndret meget paring balancen mellem
jaeligtter og guder og eventuelt forandret det som ser ud til at vaeligre en uundgaringelig vej til
Ragnarok
I fjerde afsnit Ulven og ormen var fenrisulven og midgaringrdsormen pludselig dukket op
i Asgaringrd og guderne vidste ikke rigtig hvad de skulle stille op med dem Odin kom ned fra
Lidskjalv og talte som et orakel ndashMoslashder du ondt saring maeligrk det som ondt Giv ej dine fjender
fred (Soslashrensen 1983 33) Dette opfattede aserne paring forskellig vis og nogle mente at ormen
og ulven kunne bruges i kamp mod fjenden mens andre mente at de var onde Det endte med
32
at de opfostrede dem i Asgaringrd i stedet for at aflive dem og det blev endnu en brosten paring deres
vej til Ragnarok Hvis Odin vidste alt saring burde han have givet klar besked og sagt til de andre
aser at de skulle draeligbe disse udyr men hans dunkle udsagn er endnu et bevis paring hans
manglende vilje til at foregribe begivenhedernes gang Loke giver Tor gode fornuftige raringd
om at det ikke var muligt at knuse ormen med Mjoslashlner og hammeren kunne sidde fast i
ormen som den gjorde saring senere hen da Tor tog med Hym til soslashs for at fange ormen og draeligbe
den eacuten gang for alle Lokes loslashsning paring hvordan de kunne komme af med ormen var at drukne
den men den loslashsning viste sig senere hen ikke at vaeligre saring god fordi ormen blev ved med at
vokse og snoede sig omkring Midgaringrd og ender med at sluge Gungner og Odin ned i
Ragnarok Var det noget som Loke vidste paring forharingnd Det kan man ikke vide fordi han gav
sig ikke ud for at vide alting ligesom Odin og der er ikke rigtig muligt at finde ud af hvilken
side han er paring om han er paring nogens side eller han er som katten kun sin egen herre
I femte afsnit Kaeligmpemuren saring ville Odin sikre Asgaringrd bedre ved at bygge en
kaeligmpemur omkring den En jaeligtte Hrungner som drak sig fuld i Asgaringrd pralede af at han
ville draeligbe alle guder og jaeligvne Asgaringrd med jorden kun Freja ville han tage med sig Odin saring
nu en grund til en oprustning eller i hvert fald skulle guderne isolere sig fra de farlige Det var
efter hans opfattelse blevet farligt for kaeligrlighedsgudinden Freja at tage til Midgaringrd Det var
hende som spredte kaeligrlighed mellem mennesker og det var noslashdvendigt at sikre Asgaringrd mod
invasion af jaeligtter Tilfaeligldigvis kom der en bygherre i en menneskeskikkelse forbi som tilboslashd
at bygge en kaeligmpemur paring et aringr hvis han fik Freja som beloslashnning og sol og maringne som bonus
Det er Loke som griber ind her og gambler med Freja Ifoslashlge det som han siger saring skulle
betingelserne kun vaeligre akkurat saring strenge at det ikke kunne vaeligre muligt for bygherren at
opfylde dem Guderne gik ind paring den aftale mens Odin tav (Soslashrensen 1983 41) Balder saring
meget hurtigt at dette kunne ende galt og han proslashvede paring at faring de andre til at bryde aftalen i
tide Det er Balder som er den fornuftige han kan ikke se ind i fremtiden ligesom Odin men
han kan bruge sin sunde fornuft til at raeligsonnere for sine meninger Men de andre guder mente
ikke at et almindeligt menneske kunne bygge muren paring et aringr saring de lyttede ikke til Balder Da
aserne senere hen fandt ud af at bygherren godt kunne staring ved sin del af aftalen fik de Loke til
at redde dem saring han ikke kunne lave muren faeligrdig men de gav ogsaring Loke skylden for denne
aftale med bygherren Bygherren blev saring vred at han kastede store sten efter aserne og de saring
at han var en jaeligtte og Tor draeligbte ham med sin hammer Her overtraeligder guderne igenpagten
med jaeligtterne ved at draeligbe eacuten af dem endda indenfor Asgaringrds mure (Soslashrensen 1983 43)
Her kan man sidestille bygningen af muren med oprustningen i efterkrigsaringrene og
hvordan det som blev set paring som fare og angsten for de andre eskalerede Skellet blev
33
skarpere og ingen forsoning var i sigte Der er klare modsaeligtninger det er dem og os og
vesten skulle bare beskytte sig mod kommunismen og dens onde Paring samme tidspunkt var der
opgang i industrien og i tresserne kom der flere tusinde muslimske gaeligstearbejdere til
Danmark og Vesteuropa for at arbejde paring fabrikker og i andre lavtloslashnnede stillinger men de
integreredes ikke Nu var det ikke saringdan at de blev draeligbt da der ikke var mere behov for dem
I bla Danmark er der stadigvaeligk en kloslashft mellem mange af anden- og
tredjegenerationsindvandrere og nye muslimske immigranter og flygtninge paring den ene side
og etniske danskere paring den anden side Det som vi ikke kender er vi bange for og vi foslashler at
vi maring beskytte os imod det Det er et velkendt mantra som er lige saring aktuelt i dag som
dengang de mytologiske sagn blev sat i ord
I sjette afsnit Balders droslashmme droslashmmer Balder foslashrst at alle guderne angriber ham
undtagen Hoslashder og Loke og at han varinggner op i Helhjem Senere hen droslashmmer han verdens
undergang som den kommer til at foregaring og for en stund betvivler han sin fars evner som den
som sidder paring magten Her kommer Balder ud for en eksistentiel krise pga sine droslashmme han
tvivler paring sig selv og han bliver ogsaring angst for ikke at komme i Helheim men mere det ikke
at eksistere Han som skulle foslashle sig sikker og beskyttet af muren Mjoslashlner Grungner og Frejs
svaeligrd begynder pga sine droslashmme at tvivle paring at det er nok
Det er Loke som saringr tvivl i Balders sind om Odin om at han virkelig er alvidende
Hvis Odin vidste alt hvorfor gav han saring fenrisulven lov til at vokse fenrisulven som endte
med at sluge Odin i Ragnarok Paring den anden side hvis Odin ikke vidste hvad der ville ske saring
var han ikke alvidende og hvilken slags gud var han saring Endnu et bevis paring Odins passivitet
som intet goslashr for at afvaeligrge Ragnarok dvs hvis han var alvidende men hvis han ikke var det
saring skulle han ikke vaeligre selvbestaltet som den hoslashjeste gud Dette afsnit er et omdrejningspunkt
i historien Indtil nu saring har laeligseren kun laeligst om hvilke vaeligsener der er i verdenen og
hentydninger mest fra Loke om at der muligvis bliver Ragnarok Der er ogsaring blevet
beskrevet episoder hvor guderne har brudt pagten med jaeligtterne skoslashnt det ikke har haft de helt
store efterfoslashlger endnu Det er ogsaring foslashrst nu at der kommer en direkte beskrivelse af
ragnarok godt nok camoufleret i Balders droslashm men Balder er en gud som man kan stole paring
og fornuftens gud men for ham er droslashmmene saring virkelige at han betvivler sin egen
doslashmmekraft til at skelne mellem virkelighed og fantasi (Soslashrensen 1983 s51)
I syvende afsnit Ulven kommer i snor havde aserne endeligt fundet ud af at
sandsynligvis levede Midgaringrdsormen i bedste velgaringende i havet i stedet for at lide
druknedoslashden og fenrisulven var blevet farligt stor og eventuelt kunne den vende sig i mod
dem Loke finder paring en selskabsleg med ulven for at han ville give guderne lov til at binde
34
ham med en snor men det er Tyr som havde opfostret fenrisulven som maringtte ofre sin ene arm
saring fenrisulven kunne toslashjres med Glejpner Maringske var det en forkert beslutning at toslashjre ulven
fordi paring den maringde kunne den aldrig blive deres tjener men det var sikkert at den ville vende
sig imod guderne hvis og naringr den ville slippe fri Paring samme maringde kan det overfoslashres til at naringr
nogen undertrykkes saring faringr du aldrig vedkommende til at staring ved din side og kaeligmpe din sag
hvis der senere er behov for det Den undertrykte vil altid vende sig imod sin undertrykker
ved foslashrste lejlighed
Odin som skal blive opslugt af ulven i ragnarok holder sig vaeligk mens de andre guder
proslashver at loslashse problemet Det er ligesom han bliver mere og mere fjern efter som katastrofen
ragnarok som han kender til naeligrmer sig Der siges aldrig direkte at han muligvis kunne
afvaeligrge ragnarok fordi han er alvidende men tvivlen om at han er alvidende er nu til stede
Muligvis har Odin snydt sig til magten ved at lade som om han var den mest kompetente pga
sine enestaringende evner i forhold til de andre guder som hver havde deres domaeligne i gudernes
verden men han var ogsaring deres far og muligvis havde han derfor siddet for laelignge paring tronen
I ottende afsnit Frejs kaeligrlighed bryder Frej imod Odin ved at liste sig op i Lidskjalv
som var et sted som kun Odin maringtte komme til Foslashr det havde Frej haft en samtale ved Freja
hvor de luftede kaeligtterske tanker omkring Odins forbud mod at andre besteg Lidskjalv Kunne
det vaeligre at der ikke var noget at se og Odin kun saring det han ville og ville have andre til at
indse Endnu en gang fremkommer der tvivl hos nogle af guderne om at Odin er ufejlbarlig
Naringr Frej saeligtter sig i Lidskjalv faringr han oslashje paring Gerda en smuk jaeligttepige ovre i Udgaringrd Da Frej
taler med sin soslashster om det og fortaeligller hende hvad han har set fra Lidskjalv siger han at han
havde set at det var umuligt at besejre jaeligtterne men det var noslashdvendigt at leve med dem i
fredsommelighed (og kaeligrlighed efter Frejas opfattelse) Her faringr laeligseren en ny synsvinkel paring
hvordan man kan undgaring Ragnarok og loslashsningen er saringre enkel ved at leve sammen med dem i
fred Odin deltager ikke direkte i hvad der sker men Frej faringr ikke lov til at tage af sted fra
Asgaringrd som var en ordre fra Odin Det bliver til at han betror sig til Loke Her tabes Frejs`
svaeligrd fordi Loke fik det narret fra Frej og gav det til Gym Gerdas far og ifoslashlge Loke havde
Gym opfattet det som symbol for fred at Frej havde givet svaeligrdet som kunne svinge selv i
bytte for kaeligrligheden Her taber aserne svaeligrdet og det er et led i at svaeligkke dem i kampen
mod jaeligtterne i Ragnarok Her afviger Soslashrensen fra Snorre-Edda for i den er det Skirnir Frejs
skosvend som tager ud paring rejsen for at fri til Gerda men Soslashrensen giver denne rolle til Loke
muligvis for at vise hvor hjaeliglpsom han er -eller snu Dette skaber en splittelse mellem
guderne og krigsguderne vil lade handlen garing tilbage Odin blander sig og som saeligdvanligt
ytrer han sig i korte saeligtninger
35
helliphvis guder begynder at slaring paring guder hoslashrer alt op Guder er staeligrkere end jaeligtter hvis ikke
guder staringr paring jaeligtters side Guder er svagere end jaeligtter hvis guder har mere end eacuten vilje
Jaeligtter lader ikke en handel garing tilbage der er til deres fordel Ilde garingr det naringr andre vil
indtage min plads62
Her advarer Odin guderne om at de maring staring sammen hvis de ikke vil nedkaeligmpes af
jaeligtterne Hans sidste saeligtning foslashr han garingr tilbage hvor han siger at ulykken ville ramme hvis
nogen forsoslashgte at tage hans plads kan forstarings paring to maringder Er det Frej som har afstedkommet
en lavine af ulykker ved at snige sig til at sidde i Lidskjalv og tabe sit hjerte til Gerda eller er
det et varsel til den som eventuelt ville tage magten fra ham Her skal man have i tankerne at
det er Balder som er potentiel arvtager ndashhan er endda begyndt at betvivle Odin som overgud
og flere af guderne Frej og Freja er ikke sikre paring Odins ufejlbarlighed Paring samme tid som
guderne isolerer sig fra det fremmede dvs jaeligtterne fordi de er bange for at komme i krig med
dem hvis de nu tabte saring isolerer Odin sig fra de andre guder Odin er bange for at mist sin
magt inden for gudeverden og han vil at guderne staringr sammen under hans styre Splittelsen er
accelereret i Asgaringrd og guderne har tabt det foslashrste varingben Frejs svaeligrd som skulle vaeligre med
til at beskytte dem mod jaeligtterne
I niende afnit Tors rejse til Udgaringrd skal Tor af sted til Udgaringrd og give jaeligtterne en
laeligrestreg fordi jaeligtterne narrede dem lidt for ofte Odin som var den maeliggtigste af guderne
sad hele tiden i Lidskjalv og fulgte med i hvad der skete saring Tor syntes han skulle tage affaeligre
som den daglige leder Tor beordrede Loke at tage med fordi han var den eneste som kendte
vejen men han skulle holde sin mund hele tiden og Loke tog ham paring ordet og proslashvede ikke at
snige sig udenom Paring rejsen bliver Tor narret gang paring gang af jaeligtterne og hans aeligre bliver
kraelignket Naringr han endelig giver Loke lov til at tale igen fortaeligller Loke ham hvordan han er
blevet taget ved naeligsen Loke sposlashrger Tor hvorfor han ikke har vaeligret opmaeligrksom paring at
jaeligtterne var lumske fordi det var noget som Tor hele tiden talte om Man maring huske paring at
grunden til at guderne havde magten var fordi de var klogere end jaeligtterne men her lader Tor
sig narre af deres fyrste jaeligtterne er ved at blive klogere Guderne har ogsaring tabt svaeligrdet som
selv kunne svinge over til jaeligtterne Der er begyndt at komme skaringr i deres uovertrufne magt
over jaeligtterne og magtbalancen var ved at forandre sig til jaeligtternes fordel Der bliver ogsaring
hele tiden mere og mere splid mellem guderne og det vises i dette afsnit naringr Tor mener at han
maring blive stedfortraeligder for Odin fordi han ikke viste sig men hele tiden sad i Lidskjalv Tor er
en krigsgud og han vil konkurrere mod jaeligtterne men bliver snydt af dem saring han og hans
62 Soslashrensen Villy Ragnarok s 66 1982 5 oplag 1983 Centrum
36
foslashlge taber alle de udfordringer som de garingr igennem Vi ser at magtbalancen mellem guder og
aser er ved at forandre sig jaeligtterne er blevet flere fordi de yngler og faringr boslashrn de har faringet fat i
Frejs svaeligrd og ikke mindst er de blevet snu og klogere end nogle af guderne men det maring
fremhaeligves at Tors evner laring inden for styrke men ikke begavelse
I tiende afsnit Tors fisketur naeligvnes hverken Loke eller Odin men den indeholder
derimod en beskrivelse af Tors` mislykkede forsoslashg paring at fange midgaringrdsormen sammen med
jaeligtten Hym Det gik ikke saring godt saring Tor smider hammeren efter ormen men hammeren
kommer ikke tilbage I raseri draeligber han Hym saring der havde guderne tabt et andet vigtigt
varingben og endnu engang havde guderne draeligbt en jaeligtte uden skyld Det var faktisk Tors formaringl
kun at give Hym en laeligrestreg fordi efter Njords opfattelse saring drev Hym rov paring havet med sin
hvalfangst men Tor draeligber ham og en gang til bryder en af guderne fredspagten ved
jaeligtterne
Loke havde sagt det foslashr til Tor mens ormen stadigvaeligk var paring land at det ikke nyttede
at draeligbe den med en hammer Alligevel tager Tor ikke notits af det der paring havet fordi han
ikke har kontrol over sit temperament og han vil bruge sin styrke
I ellevte afsnit Mjoslashlner eller Freja kaldte Odin guderne sammen fordi han havde set
fra Lidskjalv Tors skamfulde rejse for at fange midgaringrdsormen Her saeligtter Odin det i ord som
foslashr kun var blevet hentydet til og han taler direkte til guderne hellipHvis guder har mere end eacuten
vilje har de ingen vilje Frej har paring egen haringnd sluttet fred Tor har paring egne haringnd foslashrt
krighellip(Soslashrensen 1983 89) Her maeligrker man at der er splittelse imellem guderne Frej tabte
svaeligrdet Skraeligp i bytte for Gerda og nu har Tor tabt Mjoslashlner Guderne er ikke mere som en
glad ubekymret enhed under Odins staeligrke styre men de er begyndt at handle paring eget initiativ
og foslashlge deres instinkter To af deres tre magiske varingben som skulle beskytte guderne er vaeligk
og kommet i jaeligtternes eje men det sidste bliver opbevaret hos Odin
Jaeligtterne kommer med et fredstilbud om at de beholder Mjoslashlner som bod for Hyms
mord men de vil ikke laeligngere finde sig i rdquoat lide overlast fra gudernes siderdquo (Soslashrensen
1983 91) Hvis guderne ikke var parate til det saring var der ogsaring den mulighed at de leverede
Mjoslashlner tilbage I saring fald ville de genoprette fredsaftalen fra dengang Frej og Gerda blev gift
ved at Freja bliver gift med jaeligtten Trym og hun skal bo i Udgaringrd Det er stadigvaeligk jaeligtternes
oslashnske at der bliver fred mellem dem og guderne men de vil gerne have et symbol paring det
enten beholde Mjoslashlner eller at Freja flyttede over i Udgaringrd ligesom Gerda flyttede over i
Asgaringrd Balder den kloge gud peger paring det dilemma at hvis Freja bliver hos jaeligtterne saring er der
ikke behov for Mjoslashlner fordi der saring vil opstaring fred Derimod kan guderne ikke undvaeligre Freja
Hun er kaeligrlighedsgudinde og hun soslashrger for kaeligrligheden blandt menneskene og uden
37
kaeligrlighed kan ingen leve Balder vil derfor lave en forhandling med jaeligtterne uden at han
specificerer den naeligrmere Loke modsiger ham og han vil have at Tor skal af sted saring han kan
vise hvor snu han er Det er ikke nogen god ideacute fordi det har vist sig at Tor ikke er saeligrlig
klog og jaeligtterne har paring det sidste vaeligret hans overmaelignd Da Tor kom med den ideacute at det ville
vaeligre Loke som tog afsted for at faring fat i Mjoslashlner saring saringr Loke tvivl hos guderne rdquondashHvad tror I
der sker hvis jeg foslashrst er kaeligrlighedsgudinde hos jaeligtterne og har Mjoslashlner i haringnden Stoler I
virkelig paring migrdquo (Soslashrensen 1983 93) Balder stoler paring ham men han lader sig rive med
stemningen hos de andre guder og naeliggter Lokes sposlashrgsmaringl og Loke takker ham for det Her
kan man se at sammenholdet mellem guderne bliver mindre og mindre nogle af dem stoler paring
jaeligtterne ligesom Frej som mener at jaeligtterne skal tages med det gode og Freja siger at
jaeligtterne er fredeligere end guderne Det eneste som Balder vil er at slutte fred med jaeligtterne
Odin kommer endnu engang med eacuten af sine aforistiske saeligtninger rdquondashIlde er krig med venner
og fred med fjenderrdquo (Soslashrensen 1983 95) Splittelsen er tydelig krigsguderne vil slarings og
nedkaeligmpe jaeligtterne med magt Kaeligrlighed- og frugtbarhedsguder vil forhandle med jaeligtterne
og se paring dem som jaeligvnbyrdige men Odin vil ikke forhandlinge ved forhandlinger skal de garing
paring kompromis og der ved vil han og guderne tabe noget af deres magt og det vil han ikke
vaeligre med til
Tor tager afsted udklaeligdt som Freja faringr fat i Mjoslashlner og draeligber en masse jaeligtter foslashr han
tager af sted hjem skoslashnt Loke proslashvede paring at standse ham (dette sagn er til dels fra
Trymskvaden)63 Endnu engang udfordrer guderne jaeligtterne og viser dem aggressioner
Kloslashften mellem guder og jaeligtter bliver endnu en gang stoslashrre og mere uoverstigelig og det er
for det meste gudernes skyld fordi de har overvurderet sig selv og opfattet sig som overlegne
over jaeligtterne Guderne mener ikke at de behoslashver at garing paring kompromis og forhandle med
jaeligtterne og da det er Odin der afstikker retningen og ham der har den afgoslashrende magt over
guderne og der med bestemmer hvad de skal goslashre
Tolvte afsnit Loke frister Balder indeholder endnu en af de varsler om at
undergangen er naeligr Midgaringrdsormen strammer grebet om Midgaringrd og Odin og krigsguderne
Tyr og Tor pudsede menneskene mod hinanden for at goslashre dem mere kampvante Guderne
var blevet bange fordi de forventede at jaeligtterne ville kraeligve en kaeligmpe erstatning for alle de
jaeligtter som Tor draeligbte i Udgaringrd da han sveg aftalen mellem jaeligtter og guder for at faring fat i
Mjoslashlner Freja havde udgangsforbud fra Asgaringrd saring jaeligtterne ikke fik fat i hende Det betoslashd at
hun ikke kom i Midgaringrd og broslashdre i Midgaringrd kaeligmpede mod hinanden Guderne var nu blevet
63 httpheimskringlanowikiSangen_om_Thrym_eller_Hamren_hentes (hentet 170117)
38
fanger af egen frygt fordi gang paring gang havde de ikke holdt aftaler med jaeligtterne og stolet paring
deres egen styrke varingben og klogskab Nu havde det vist sig at nogle af deres varingben var havnet
hos jaeligtterne styrken fx hos Tor havde kun voldt dem stoslashrre og stoslashrre problemer og
klogskaben saring ikke ud til at vaeligre saring megen mere Det var blevet til en eskalation af at samle
paring flere og flere menneskelige krigere som kunne stoslashtte dem i en eventuel krig mod jaeligtter og
eskalation af angst for jaeligtterne det fremmede fordi de vidste saringdan set ikke hvad de kunne
forvente fra dem saring de forventede det allervaeligrste
Balder er splittet paring grund af sine varselsdroslashmme rdquoDet var en utaelignkelig tanke at det
skulle ende saringdan som han havde droslashmt med ragnarok Men det var snart en umulig tanke at
det kunne ende anderledesrdquo (Soslashrensen 1983 100) Her ser man et eksempel paring hvordan
Soslashrensen bruger stilfigurer i sproget her oxymoron for at vise spaltningen i Balders tanker
Balder er splittet fordi hvis han fortaeligller de andre guder om sin droslashm om ragnarok saring er han
sikker paring at de ville overfalde ham ligesom i hans droslashm og hvis han tav saring ville jaeligtterne
overfalde guderne som i den anden droslashm Han var fast i et dilemma hvor det ene udelukkede
det andet
Loke kommer og taler med ham hopper foslashrst ind til ham som en loppe men
forvandles til sin egen skikkelse foslashr han fremfoslashrer en lille tale om Odin efter at Balder har
sagt at Odin ved alt
rdquo-Tror du spurgte Loke Har du ikke undret dig over hvor lidt han har forudset hvor lidt
han har afvaeligrget Han siger at alle guder kun skal have eacuten vilje han har to Han vil ikke i
krig med jaeligtterne for han ved at han taber den og derfor faringr han Tor imod sig Han vil ikke
fred med jaeligtterne for han ved at han mister sin magt over guder og mennesker hvis der ikke
er krig Han har to viljer men kun eacutet oslashnske at bevare sin magt om saring hele verden garingr til
grunderdquo (Soslashrensen 1983 101)
Her er der Loke som er sandhedens stemme Loke ved mere end det som bliver sagt og
set fordi paring en maringde er som som Odin han har intuition som han nogle gange bruger til at
drille de andre guder fordi han kender deres svagheder og hver enkeltes akilleshaeligl og det
bruger han til at prikke til dem eller ligesom her at foregribe handlingen
Loke opfordrer Balder til at tage magten fra Odin og lave en fredsaftale med jaeligtterne
men Balder mener at det er forraeligderi Loke siger til ham at hvis Balder forholder sig passiv saring
forraringder han menneskene som har tillid til ham og husker ham paring at gudernes undergang ogsaring
er menneskenes undergang Her maner Loke Balder til at garing i mod sin egen fader som er den
39
maeliggtigste af alle guderne Han maner ham til at detronisere Odin fordi det er den eneste vej
til at redde verden og han vil have Balder med sig over til jaeligtterne og siger at det er den
eneste vej for at Balders droslashmme ikke garingr i opfyldelse men Balder er bange for at lave oproslashr
imod sin far Samtidig fortaeligller Loke om sig selv og hvorfor han kom til Asgaringrd noget som
indtil nu har vaeligret uklart Han fortaeligller om den gamle pagt mellem jaeligtter og aser som
jaeligtterne har holdt men aserne ikke Han er kommet i klemme fordi jaeligtterne mener at han har
forraringdt dem idet han skulle vaeligre deres talsmand i Asgaringrd Samtidig siger han at hvis det ikke
var for ham saring ville jaeligtterne har tabt taringlmodigheden for lang tid siden og overfaldet guderne
Hvad kunne der vaeligre sket hvis Balder havde lyttet til Loke Det kunne have vaeligret nok til at
undgaring krigen og derved Ragnarok men Balder er bange og baeligrer for stor aeligrefrygt for sin far
Situationen er her blevet tilspidset Odin sidder paring magten og vil ikke give slip uanset
hvad Han har isoleret sig og Balder som muligvis kunne forandre verdenssituationen er
bange for at tage det store skridt som behoslashves hvis der skal vaeligre mulighed for at undgaring
ragnarok Han vil ikke garing revolutionens vej og overtage magten fra sin far men han vil
derimod maeliggle for at freden mellem jaeligtter og guder kan genopstaring Her kunne det gamle
sagnmotiv hvor soslashnnen detroniserer sin far redde verdenssituationen Motivet er kendt i
forskellige udgaver hvor generationsskiftet foregaringr med revolution men ikke en glidende
overgang som er det mest almindelige Det er ogsaring grunden til at det ikke kan blive en
glidende overgang Guderne er evige og bliver ikke aeligldre pga Yduns aeligbler saring der er opstaringet
en stagnation hos dem og ingen udvikling
I 13 afsnit Balders doslashd faringr laeligseren indsigt i Friggs tankeverden hvor hun savner den
tid da der var behov for hende som moderfigur for sine soslashnner som nu var blevet guder Hun
foslashler sig overfloslashdig men hun kan stadigvaeligk maeligrke paring sine moderinstinkter hvordan hendes
soslashnner har det daringrligt af forskellige grunde fx Balder som alle holder af og hun elsker mest
Her beskriver Soslashrensen hendes foslashlelser ved brug af gentagelse og modsaeligtninger rdquoBalder der
var saring lys at det skar i oslashjnene var blevet saring moslashrk i blikket at det skar hende i hjertetrdquo
(Soslashrensen 1983 106) I denne korte saeligtning naringr Soslashrensen ved at bruge modsaeligtningerne lys
og moslashrk og gentagelsen af datidsform af verbet skaeligre skar at forstaeligrke laeligserens opfattelse
af Friggs foslashlelser Balder vil ikke fortaeliglle sin mor om sin droslashm hvor i hun har set smilende til
da de andre guder proslashvede paring at draeligbe ham men han fortaeligller hende om sin frygt Ved ikke
at fortaeliglle hele sandheden men fortie dele af den om at det er hans egne broslashdre som han
uvilkaringrligt kommer til at sammenligne med vilde dyr som overfalder ham saring kommer Frigg
til at tage en beslutning for at glaeligde Balder men denne beslutning som bliver taget af denne
elskende moder har fatale foslashlger Ifoslashlge Soslashrensen raringdede Frigg kun over den vilde natur og
40
der skulle ikke goslashres saring meget ved den og i oslashvrigt var stoslashrstedelen af den vilde natur ovre hos
jaeligtterne Nu fik Frigg endeligt brug for sin magt over den vilde natur Frigg fik alt i naturen til
at svaeligrge at Balder ikke skulle goslashres fortraeligd og endda jaeligtterne og guderne undtagen Odin
svor at de ikke ville skade Balder Der holdes en forestilling i Asgaringrd for at vise at Balder var
uroslashrlig og at han ikke var bange hvor der blev kastet sten oslashkser hammere og endda Odin
kastede sit spyd ad ham uden at kunne skade ham Hvad der har foregaringet i Odins tanker da
han kastede spydet Gungner kan man kun taelignke sig Odin havde ikke aflagt ed om at han
ikke ville skade Balder havde han muligvis et skjult haringb om at det alligevel ville ske Odin
ved alt og han burde ogsaring vide at Balder skal blive hans arvtager hvis verden ikke skal garing
under men Odin er ikke parat til at give magten fra sig
Loke viser sig igen for Balder foslashrst i form af en loppe foslashr han kommer i egen
skikkelse Igen ivrer han Balder til at gentage skuespillet fra Asgaringrd ovre i Midgaringrd for at vise
menneskene at de andre guder ikke kan saringre ham og saring vil de indse at han er den stoslashrste gud
og hylde ham som den oslashverste gud rdquoDu maring give menneskene noget andet at tro paring end kamp
og sejr og doslashd og genopstandelse til slagsmaringl og aeligdegilderrdquo (Soslashrensen 1983 110) Her
fremtryller Loke et billede af at verden kunne vaeligre anderledes Balder den blide fredsgud
kunne saeligtte sit praeligg paring verden og et nyt verdensbillede hvis han overtog magten fra sin far
Balder er stadigvaeligk i tvivl men Loke giver ikke op og kommer med det forslag at optraeligde
med forestillingen i Midgaringrd for at vise menneskene at guderne stadigvaeligk er staeligrke og ikke
kan faeligldes med varingben Loke mener ogsaring at guderne skal vise at de er blandt menneskene og
de beskytter menneskene rdquomod jaeligtteyngelrdquo Men hvem er jaeligtteynglen Er det ikke Loke
selv Guderne har det bare med at glemme at han er jaeligtte det er kun naringr der garingr noget galt at
de husker det Lokes argument kan Odin ikke staring imod og siger rdquo-Altid var det guders sag at
beskytte de smaring og svage mod de store og staeligrkerdquo (Soslashrensen 1983 111) I Odins korte svar
ligger der er en skjult modsaeligtning Det er guderne som er de store og staeligrke og er det saring
gudernes opgave at beskytte menneskene mod guderne Det kan godt forstarings saringdan og hvis
man kender historiens afslutning saring er denne forstaringelse af Odins ord rigtig
I en samtale mellem Odin og Balder vises det at Odin ved mere end han burde vide
Han ved at Balder mener at Odin er for passiv i forhold til at afvaeligrge ragnarok og ikke
mindst ved han at Loke mener at Balder er bedre til det end Odin Odin siger at guderne ikke
kan leve i fred med jaeligtterne og samtidig bevare deres magt og han siger ogsaring at rdquoEn saringdan
fred kan jeg ikke slutterdquo (s 113) Betydningen af det er dunkel og tvetydig Mener han at han
ikke kan straeligkke sig saring langt for at lave en fredspagt med jaeligtterne eller mener han at han selv
41
er blevet utilstraeligkkelig og nu skal der nye tilgange til at standse denne acceleration mod
ragnarok
Odin siger at han er parat til at overgive magten til Balder som er den eneste som kan
etablere fred i hele verden men han er paring samme linje som Loke showet skal vaeligre i Midgaringrd
og bagefter vil han deklarere generationsskiftet og de nye tider Lige her i historien ser det ud
til at ragnarok kan undgarings paring en fredelig maringde og uden blodsudgydelse
Guderne tager over til Midgaringrd hvor de kaster bla paring Balder med de to overnaturlige
varingben som de har tilbage Odins spyd og Tors Mjoslashlner men varingbnene preller af paring ham
Showet skulle slutte med et klimaks hvor Balder blev bombarderet af alle guderne paring en gang
Men Balder falder doslashd om Hoslashder draeligber Balder med en lille pil og nogle af guderne taelignker
paring deres magtposition overfor menneskene Menneskene havde set en gud doslash den gud som de
havde elsket mest og stolet paring endda draeligbt af en anden gud Kunne de blive ved med at vaeligre
guder for menneskene efter dette Midt i sorgen saring taelignker de paring om deres magt vil blive
mindre De proslashver ogsaring paring at finde en syndebuk fordi Hoslashder siger at der var nogen som gav
ham buen og sigtede for ham ellers vidste han intet han var jo blind Loke som plejede at staring
for hvad der gik galt hos guderne eller i hvert fald faring skylden for det var helt forduftet
Balder endte i Helhjem og Hel sagde at Balder kunne vende tilbage hvis hele verden
graeligd Og hele verden graeligd og det var foslashrste gang som verden var forenet uden der var krig
nogen steder Eacuten person graeligd alligevel ikke og det var Tokk som sagde at hun ikke kunne
graeligde fordi hun havde mistet alle sine soslashnner i krigen Guderne mente at muligvis var det
Loke som var Tokk for han kunne forandre sig til alle slags vaeligsener og ingen vidste
hvorhenne han var Soslashrensen paringstaringr ikke at det er Loke men det er noget som guderne mener
naringr de proslashver at give nogen skylden for Balders doslashd Maringske skal man tro paring Tokks ord som
var en gammel eneboer helt alene i verden at hun ikke kunne graeligde fordi alle hendes soslashnner
var blevet draeligbt i krigen og hun havde kun toslashrre taringrer tilbage overfor en som er blevet draeligbt i
leg Hvis man ser paring det fra denne synsvinkel saring er det faktisk gudernes skyld at Tokk ikke
graeligd Hun har tabt alt det dyrebareste som hun ejede og det er gudernes skyld fordi de skulle
bruge hendes soslashnner i krigen mod jaeligtterne Her har guderne gravet sin egen grav ved at lade
menneskene kaeligmpe mod hinanden og draeligbe hinanden for at faring flere soldater paring sin side i
Ragnarok Det eneste haringb om en fredelig aftale mellem jaeligtter og guder er slukket og nu er
der kun en vej fremad mod ragnarok og moslashrket
Balders doslashd er historiens andet vendepunkt peripeti Indtil hans doslashd har det vaeligret
hentydninger til at der vil blive ragnarok men det er i en usikker fremtid og faktisk er guderne
ret ubekymrede og deres dagligdag ser ud til at vaeligre ret ensformig hvor der sker det samme
42
hele tiden og enhver passer sine opgaver Hvis der sker noget saring er det paring Lokes initiativ
eller han indblandes i hvert fald i episoderne Balders droslashmme var realistiske for ham men de
var kun droslashmme og alligevel bliver de til at Frigg vil troslashste ham med at alle i verden skulle
svaeligrge at de ikke ville skade ham Det er som om skaeligbnen har bestemt at der skal blive
ragnarok og ved at proslashve at undgaring det saring naeligrmer de sig i stedet for Balder som var symbol
for enighed og fred var lige ved at overtage magten og han var den eneste som kunne faring
fredspagten mellem jaeligtter og guder til at genopstaring Hvad er det som garingr galt Hvorfor faringr han
ikke lov til at leve og etablere den gamle magtbalance i verden Hvis skyld er det
I 14 afsnit Asernes haeligvn bryder Odin aftalen med Freja og tager alle faldne krigere
til sig Aftalen mellem dem som foslashr var forenede som guder er blevet brudt og vanerne er
forbitrede over det Sammenholdet er vaeligk og de definerer sig ikke mere som en enhed men
hver enkelt taelignker paring sin position og proslashver paring at goslashre sin andel stoslashrre Der er opstaringet en
mindre magtkamp mellem krigsguderne som er aser paring den ene side og vanerne Frej og
Freja paring den anden side Menneskene stod i krig med hinanden fordi vanerne Freja og Frej
ikke fik lov til at komme mere ned til dem og der fandtes ikke kaeligrlighed mellem menneskene
mere og markerne var golde Det var krigsguderne som tjente paring det fordi de saring fik flere
doslashde krigere til sig Balder var doslashd og haringbet om fred og samhoslashrighed doslashde sammen med
ham Hvis aserne fulgte deres egen love saring skulle de haeligvne Balders doslashd ved at draeligbe Hoslashder
men saring skulle han haeligvnes og det ville medfoslashre at aserne udryddede sig selv I stedet finder de
en syndebuk uden for gudernes raeligkker og derved undgaringr de at begaring aeligresdrab og eliminere
sig selv Loke var forduftet ved Balders doslashd og det maringtte vaeligre bevis paring at han var skyldig
Naringr Loke vender tilbage saring er guderne ved at geare sig op og de drikker mjoslashd og taler
hoslashjroslashstet om hvordan de skal haeligvne sig paring Loke Portvagten Elder naeliggter Loke adgang og
det bliver direkte over Elders lig som Loke kommer ind Foslashr han draeligber Elder saring goslashr han krav
paring at blive lukket ind og siger rdquoJeg har malurt til deres oslashlrdquo (Soslashrensen 1983 121) Her goslashr
Soslashrensen brug af talemaringdens dobbeltbetydning Det kan forstarings bogstaveligt fordi malurt
bliver brugt som smagsstof i nogle alkoholiske drikke men i overfoslashrt betydning kan det
betyde at oslashdelaeliggge stemningen Her er det foslashrste gang i historien som Loke direkte overfalder
guderne verbalt Han spotter dem for deres kortsynethed og seksuelle udskejelser Dette bliver
sat op som en samtale i et skuespil og det er det eneste sted det goslashres i historien Emnet til
denne samtale kommer ikke fra Snorre-Edda men Soslashrensen henter emnet fra AEliggers
Gjestebud Lokes Ordstrid64 Her kritiserer han dem haringrdt for deres opfoslashrsel og henviser bla
64 httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
43
til Odins broslashdre som forsvandt paring mystisk vis efter at Odin var kommet hjem fra en rejse og
de havde taget magten imens og begge to havde vaeligret sammen med Freja et sagn som i
oslashvrigt kommer fra Ynglingesaga I fortsaeligttelse af det siger Loke rdquoHvis guder kun skal have
eacuten vilje er det bedst der kun er eacuten gud Bedst ikke at foslashde gudeboslashrn naeligstbedst at skaffe dem
af vejenrdquo (Soslashrensen 1983 123) Senere i samtalen siger han ogsaring naringr han taler om
misteltenen som voksede efter at verden var taget i ed rdquohellip [den] slyngede sig som en slange
om Yduns aeligbletraelig Heimdal som hoslashrer graeligsset gro maring jo have hoslashrt det Odin som ser
alting maring jo have set det Sposlashrg dem hvorfra Hoslashder fik sin pilrdquo (Soslashrensen 1983 124-125)
Her beskylder Loke Odin for brodermord og ogsaring at have draeligbt sin egen soslashn Balder og
grunden til at guderne ikke faringr boslashrn mere er at guderne skal have eacuten vilje dvs Odins vilje
Stagnationen og gudernes indbyrdes svaeligkkelse er Odins skyld fordi han synes det er vigtigst
selv at holde paring magten
Anklager om at Loke er forraeligder hvor Odin angrer at han har taget ham med til
Asgaringrd vender han imod Odin og han svarer
rdquoFordi jeg vidste hvad du var for en tog jeg med til Asgaringrd for at afvaeligrge det
vaeligrste For at holde sammen paring det som du gjorde alt for at splitte ad Guder satte du op
mod jaeligtter mennesker satte du op mod mennesker for at de kunne falde i krig og komme til
Valhal og oslashge din haeligr Guder satte du op mod guder den halve val som jeg fik spillet over til
Freja staringr rustet imod dine doslashde krigere Hvordan kan en verden bestaring hvor alle staringr
hinanden imod Da hele verden stod samlet om Balder lod du ham falde Nu staringr din verden
for fald I bliver ormens og ulvens bytterdquo (Soslashrensen 1983 126)
Loke har aldrig vaeligret saring direkte i sin tale som her Indtil nu har det kun vaeligret
hentydninger og talemaringde med dobbelt betydning som har kendetegnet hans sprog Han
fremstaringr som en spiller hvor det ikke er haringndgribeligt hvordan det som han siger skal forstarings
og paring hvilken side han er og hvem han er Her giver han Odin skylden for den haringbloslashse
situation som verden er kommet i og det er udelukkende fordi Odin har plantet splid mellem
alle vaeligsener i verden Grunden til det maring vaeligre Odins hersker syge og at han ville at der kun
var eacuten vilje nemlig hans og det er nemmere at have kontrol over andre hvis de ikke staringr
sammen men modarbejder hinanden Her fremstiller Loke sig selv som eacuten der har proslashvet paring
at bjaeligrge verden ved at forene de modstridende kraeligfter som Odin havde sat op imod
hinanden
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
14
vaeligrdier Skoslashnt Oehlenschlaumlger har vaeligret opslugt af romantikkens naturfilosofi hvor alt var eacuten
organisme saring mener jeg at hans formaringl med digtet var at ophaeligve de gamle vaeligrdier De staeligrke
naturskildringer i digtet bliver netop brugt for at understrege vigtigheden af budskabet fra
oldtiden og at give Oehlenschlaumlgers naturbevidsthed den samme status som kirkens
sakramente maring vaeligre at garing langt over stregen i Oehlenschlaumlgers tid
15
33 Nikolaj Frederik Severin Grundtvig og den nordiske mytologi
I Nordens Mytologi (1808) henviser Grundtvig til sig selv og Oehlenschlaumlger som
vaeligrende gennemtraeligngt af Odins aringnd og han mener derved at de to bruges som primaeligr kilde
til forstaringelse af Asa-laeligren19 saring man kan se at Grundtvig har haft tillid til sig selv i henseende
til fortolkningen af den nordiske mytologi
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) udviklede sig naturligvis og skiftede
perspektiv til Asa-laeligren og forholdet til den kristne religion i gennem hele sit liv skoslashnt det
mest var i hans unge aringr som fortvivlelsen genspejles i hans vaeligrker I en periode fra 1806
brugte han den nordiske mytologi som kilde og vaeligrktoslashj imod intetheden og dommedagen20
Hans vaeligrk Nordisk mytologi hvis beskedne fulde navn er Nordens Mytologi eller
Udblik over Eddalaeligren for dannede Maelignd der ei selv ere Mytologer (1808) er en blanding af
videnskabelig kildekritik digtsamling og drama21 En stor del af livet forsoslashgte Grundtvig at
finde en balance mellem den nordiske mytologi og kristendommen og i udgaven fra 1808
skelner han mellem tro og myter som han mener kan bruges til en bedre livsforstaringelse
Denne udgave er til dels et bestillingsarbejde fra Rasmus Nyerup Foruden at skrive
litteraeligre historievaeligrker saring var Nyerups bidrag til romantikken at oversaeligtte Snorres Edda
sammen med Rasmus Rask (1808)22
Det er Maskeradeballet i Dannemark -et Syn som jeg vil fokusere paring Der er
Grundtvigs foslashrste selvstaeligndige udgivelse (1808) i en alder af 25 aringr og ifoslashlge ham selv er den
skrevet i begyndelsen af 180823 Den indeholder en benharingrd kritik paring graelignsen til en
fordoslashmmelse af hans samtid Paring en maringde kan digtet siges at vaeligre hoslashjdepunktet for hans Asa-
rus hvor han et sted i digtet sidestiller Odin og Kristus Noget som maring vaeligre ret
graelignseoverskridende i Danmark i begyndelsen af 1800-tallet
Motivationen til dette teatralske digt er de nederlag som Danmark havde lidt overfor
England i 1807 Englaeligndernes bombardement af Koslashbenhavn og okkupation af Danmarks
flaringde i koslashlvandet gjorde ende paring Danmarks soslashterritoriums magt
Digtet er en opfordring som dets undertitel siger til hver aeliggte Nordbo og hver
Dannekvinde Faktisk er det et syn som starter med at han digteren har siddet og funderet
19 Ideacuteologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Aage Henrikssen 1975 Forlaget Fremad 20 Dansk litteraturhistorie 4 s 62ff 1983 Gyldendal 21 Dansk litteraturhistorie 4 s 68 1983 Gyldendal 22 Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575 23 Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus Universitet httpwwwxn--grundtvigsvrker-7lbdktekstvisning653001v00k0 (hentet 15112017)
16
over Danmarks skaeligbne Han soslashger til fortiden og starter med at gentage et vers direkte fra
Havamal som slutter med at alt kan forgaring doslash foruden dommen for hver en doslashd
I digtet fremstaringr Danmark som en gammel mand som er saringret og ved doslashdens doslashr Der
er enkelte mennesker i digtet der proslashver at minde paring Danmark og landets daringrlige situation
men maeligngden lytter ikke og fester videre Den gamle mand kommer stoslashttet af kronprinsen
Frederik 6 ind til denne galskabs fest Grunden til at det er Frederik den sjette som stoslashtter
Danmark er at paring det tidspunkt blev kronprinsen kritiseret for ikke at vaeligre til stede mens
angrebet stod paring men det er indlysende at Grundtvig opfatter kongen som eacuten der holder
Danmark sammen et ikon for Danmarks storhed og som kan redde Danmark hvis nationen
stoslashtter ham
Oldingen tiltaler folket og omtaler baringde deres forfald og udfordrer dem
rdquoHusk Du udsprang fra Nordens Kaeligmpeaeligtrdquo
Her henviser Grundtvig til at danskerne stammer fra skjoldunger Skjold var Odins soslashn ifoslashlge
prologus hos Snorri
Festen koslashrer videre og nogen raringber paring tysk at folk ikke skal tro paring dette vroslashvl Gud
kan ikke vaeligre vred paring de glade Det bliver oldingens og folkets endeligt fordi de
forlystelsessyge mennesker ikke aeligrer deres faeligdreland
Da fremtraeligder de gamle helte og det er baringde kristne og hedninge men de har ofret og
kaeligmpet for Danmark Hedningene kunne hoslashre det helt til Valhal da oldingen faldt og derfor
kommer de Regnar Lodbrok hedningenes repraeligsentant fortaeligller om sin doslashd og hans soslashnners
haeligvn for den Gunhild som er de kristnes repraeligsentant fortaeligller om massemordene paring
danskere i England og hvordan hende bror Svend tveskaeligg haeligvner dem Hun undlader at
fortaeliglle at foslashr det havde danskerne haeligrget England saring kongen blev noslashdt til at flygte
Hedninge og de kristne forenes og et ligbaringl vies med korset og Torshammer
Ved at ligestille Odin og Kristus og faktisk haeligvde at deres tvedeling er ophaeligvet
sandsynligvis fordi de kaeligmper for det samme maringl overstiger Grundtvig en linje som han
Hoslashje Odin Hvide Krist
Slettet ud er Eders Tvist
Begge Soslashnner af Alfader
Med vort Kors og med vort Svaeligrd
Vies Eder Baalet her
Begge elskte I vor Fader
17
godt nok traeligder tilbage over senere hen i sit forfatterskab I dette vers siger han at de er begge
soslashnner af Gud Det er ikke noget som en praeligst eller teolog kan tillade sig at paringstaring ikke
engang i et digt og det naeligrmer sig blasfemi at sige det Her bliver Grundtvig for vovet og
overskrider en graelignse som han senere bortforklarer i Kvaeligdlinger (1815) hvor han skriver at
digtet rdquoskiemmes af enkelte hedenske Vildtonerrdquo I Kvaeligdlinger omtaler han ogsaring at det ikke
var passende at plante blomster og liljer paring Vigrids mark Det var blomster som han havde
stjaringlet i Oehlenschlaumlgers have24 dvs han har vaeligret under indflydelse fra Oehlenschlaumlger med
hensyn til den frodige natur som menneskene var en del af ifoslashlge universalromantikken
Grundtvig soslashger hjaeliglp fra fortiden for at hjaeliglpe Danmark imod England og det er de
norroslashne helte og guder som han soslashger hjaeliglp fra foruden den kristne religion
Ifoslashlge Sune Auken saring er Maskeradeballet i Dannemark Grundtvigs foslashrste offentlige forsoslashg paring
at bruge fortiden til at tage stilling til hans samtid Auken doslashmmer Grundtvigs fremmaninger
som helt mislykkede og med Aukens ord rdquoSom politisk analyse er Maskeradeballet i
Dannemark selvfoslashlgelig mislykketrdquo Endvidere siger Auken at Danmark havde paring dette
tidspunkt ingen muligheder for at kaeligmpe imod England og store dele af teksten er derfor
forspildt Desuden er Grundtvigs opfordring til hans samtid om en forandret levevis ikke
saeligrlig original25
Det er en haringrd men retfaeligrdig kritik Digtet er ikke saeligrlig smukt det er grotesk og til
tider vulgaeligrt og man faringr den opfattelse at Grundtvig har vaeligret i en rus hvor han proslashver at
mane alle kraeligfter frem for at hjaeliglpe hans faeligdreland imod England Det mest interessante er at
Grundtvig sidestiller Odin og Kristus som broslashdre paring lige fod med hinanden godt nok noget
som han traeligkker tilbage i foslashromtalte Kvaeligdlinger
I denne periode som er begyndelsen af Grundtvigs Asa-rus skrev Grundtvig ogsaring
Koslashbenhavn da han ankom til Koslashbenhavn efter englaeligndernes bombardement af byen i 1807
Nogle af byens store kirker som foslashr i tiden var katolske er blevet ramt men han troslashster sig
med at han ikke er katolik Heldigvis bestaringr Trinitatis kirken og der paring loftet er de islandske
haringndskrifter bevaret I dette digt proslashver han at ophoslashje alt som har med treenighed at goslashre og
det kan vaeligre fx Asaodin Vile Ve og ogsaring Urd Skuld og Verande I Koslashbenhavn
sammenligner han Frej og Kristus Forskellen paring de to er at Kristus ikke har givet sit svaeligrd
24 Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12 25 Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig Maskeradeballet i Dannemark s 120 2005 Gyldendal
18
vaeligk ligesom Frej gjorde26 saring det maring vaeligre grunden til at asatroen tilintetgjordes men den
kristne religion vil bistaring menneskene og soslashrge for at verden ikke garingr under
26 Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig Mytologiske nydigtninger Anholtstoget og Saga s 198ff 2005 Gyldendal
19
34 Richard Wagners Nibelungens Ring
Soslashrensens vej til genfortaeligllingen af Ragnarok var ikke en pludselig indskydelse som
han fik Forlaget Centrum havde bedt han om at bearbejde teksten fra Snorre-Edda for boslashrn
og voksne Vejen der til var ikke lige og aringben men han fik arbejdet sig frem til den ved
laeligsning og bearbejdelse af bla Nietzsches tekster og ikke mindst tekster af Richard Wagner
samt Grundtvigs vaeligrk Nordens Mytologi Soslashrensen havde lagt maeligrke til Nietzsches
nedladende skildring af opfoslashrelsen af Ringen i Bayreuth 1876 rdquoO satire over menneskeheden
Da den nye myte skulle skabes i Bayreuth var folk naeligr ved at slaring hinanden ihjel fordi der
ikke var mad nok i det nye krybberumrdquo27 Soslashrensen var imidlertid ikke enig med Nietzsche og
han mente at Nibelungens Ring fortjente en stoslashrre respekt
Wagner fik ideacuteen til Ringen i revolutionsaringret 1848 og senere henviste han til folkenes
foraringr (citat VSs oversaeligttelse rdquoJeg selv jeg havde tror jeg ikke konciperet Ringen uden
denne bevaeliggelserdquo)28
Nytaelignkningen hos Wagner i Ringen er at han knytter Eddaens gudemyter sammen
med heltesagn om Sigfried (Sigurd) Det vigtigste er at han laeliggger maeligrke til hvordan guderne
bruger deres magt og at det i Eddaen foslashrer til ragnarok Wagner fokuserede paring at verden blev
ordnet af guderne med lov men freden som blev opbygget ved det er ikke bygget paring
forsoning men paring magt og list I starten var det Wagners mening at goslashre alle magthavere
overfloslashdige ved hjaeliglp af det staeligrke frie menneske dvs Sigfried men i Ringen er Sigfried ufri
og bliver manipuleret af andre Hans doslashd bliver til de manipulerende magthaveres
undergang29
Wagner er ofte blevet relateret til Nazismen men der var efter Soslashrensens opfattelse
nogle fordomme som skulle goslashres op En af Wagners mest beroslashmte skrifter men ifoslashlge
Soslashrensen den mindst interessante er Joslashdedommen i musikken (1851) Her associerer Wagner
joslashdedommen med pengevaeligldet og der er hvad der har vaeligret med til at saeligtte nazi-maeligrke paring
Wagner30
I begyndelsen var det Wagners mening at den frie staeligrke helt Sigfried skulle goslashre
alle magthavere overfloslashdige men det bliver anderledes i Ringen Sigfried bliver manipuleret
og hans doslashd foslashrer til at magthaverne ogsaring garingr under31 Nibelungenskatten var oprindelig
tilgaeligngelig for alle men guderne roslashvede skatten som gav dem magt men samtidig er det
27 Soslashrensens Wagner Forord Red Sylvester Roepstorff s 7 2005 Gyldendal 28 Soslashrensens Wagner Richard Wagner som revolutionaeligr kunstfilosof af Willy Soslashrensen s42 2005 Gyldendal 29 Soslashrensens Wagner Sigfrieds og gudernes doslashd ndash om Ragnarok af Willy Soslashrensen s106 2005 Gyldendal 30 Soslashrensens Wagner Richard Wagner som revolutionaeligr kunstfilosof af Willy Soslashrensen s 36 2005 Gyldendal 31 Soslashrensens Wagner Enquete Mit syn paring Ringen af Willy Soslashrensen s 43 2005 Gyldendal
20
deres syndefald starten til deres undergang Sigfried erobrer skatten men maring betale med sit
liv32
I 1848 satte Wagner Nibelungerne (guldminearbejderne) i perspbayrektiv til
kapitalismens industrislaver og det mente han stadigvaeligk efter et besoslashg i London 1874
rdquoAlberichs droslashm er garinget i opfyldelse her Nibelheim verdensherredoslashmme virksomhed
arbejde overalt dampens og taringgens trykrdquo33
341 Patrice Cheacutereaus iscenesaeligttelse af Nibelungens Ring
Franskmanden Patrice Cheacutereau iscenesatte Nibelungens Ring i Bayreuth i 1976 og i
begyndelsen vakte det stor opmaeligrksomhed og forargelse hos de konservative operaelskere
Premieren fik en hoslashjlydt modstand af tilskuerne en del af aktoslashrerne naeliggtede at fremstaring paring
scenen for at modtage bifaldet tilraringbene og publikum blev delt op i modstandere og bifaldere
og der opstod tumulter blandt dem efter forestillingen Cheacutereau moderniserede operaen ved at
give kulisserne en vigtig betydning og foslashre dem op til nutiden Rhinens bakker og dybder
hvor guldet fandtes blev i hans opsaeligttelse til et vandkraftvaeligrk som kan symbolisere nutidens
rov paring naturens kraeligfter Et vandkraftvaeligrk hvis energi bla bruges til industri kan ikke bygges
uden at ofre noget af naturen
Straks i begyndelsen af operaen var der erotiske scener som overgik alt hvad man
tidligere havde set paring en operascene Kostumerne var ogsaring moderniserede og aktoslashrerne kunne
garing rundt i smoking hvor fx guderne var kapitalismens inkarnation og nibelungerne gik i laser
som repraeligsentanter for arbejderklassen Cheacutereau fokuserede ogsaring tydeligt paring hvordan magt
kan foslashre til korruption34 Han arbejdede videre med Wagners ideacute om magtkampen og ved
hjaeliglp af kulisserne og kostumerne fremhaeligvede han paring den maringde vaeligrkets budskab
32 Soslashrensens Wagner To inspirationskilder af Willy Soslashrensen s 52ff 2005 Gyldendal 33 Soslashrensens Wagner Sigfrieds og gudernes doslashd ndash om Ragnarok af Willy Soslashrensen s108 2005 Gyldendal 34 httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
21
4 Ragnarok
Soslashrensens gendigtning og hans tilnaeligrmelse til den i Ragnarok var ikke en
tilfaeligldighed hvis der er noget som kan kaldes tilfaeligldighed i denne verden Han fik en
foresposlashrgsel fra foerlaget Centrum om han var parat til at genfortaeliglle den nordiske mytologi
for boslashrn og voksne Paring samme tidspunkt arbejdede han med Nibelungens Ring Wagners
vaeligrk fordi den skulle iscenesaeligttes hos den Jyske Opera og Soslashrensen blev bedt om at skrive
nogle programartikler i forbindelse med opsaeligtningen saring paring en maringde blev Ragnarok en
fortsaeligttelse af Soslashrensens arbejde med Ringen Bogen Ragnarok en gudefortaeliglling udkom i
1982 og vakte en vis modstand i grundtvigianske hoslashjskolekredse paring grund af Soslashrensens
tilgang til emnet Den grundtvigianske tilgang fremsatte kampen mellem aser og jaeligtter som
kamp mellem liv og doslashd med livet som vinder
I Soslashrensens Ragnarok fortolker han denne kamp som kampen mellem det gode og
onde og det er spaltningen i mellem det som iflg Finn Stefaacutensson35 foslashrer til verdens
undergang
I min redegoslashrelse og analyse af Ragnarok vil jeg proslashve at paringvise at det er magtkamp
eller eventuelt en paring forharingnd tabt kamp for at bevare magten som efterharingnden er blevet
degenereret som leder til verdens endeligt Jeg har valgt at redegoslashre for handlingen i
Ragnarok og samtidig analysere den i samme afsnit fordi jeg mener at der er en tidslinje i
den og der ligger skjulte antydninger i den som bedre kan forstarings hvis man ser paring historien i
Ragnarok kronologisk og i sin helhed Foslashr analysen af Ragnarok kommer der et afsnit hvor
Soslashrensen saeligttes i litteraturhistorisk kontekst og jeg henviser til litteratur om Soslashrensen hvor
der er reflekteret over det sprog og den stil som kendetegner Soslashrensens fiktive vaeligrker Der
kommer ogsaring henvisninger til Soslashrensens filosofiske tilgang til menneskets spaltning og hans
ideacute om at hvis noget ikke kan blive helt komme i balance saring tilintetgoslashres det
41 Villy Soslashrensen i litteraturhistorisk kontekst
I efterkrigsaringrene forandredes samfundet hastigt og modernismen holdt indtog
rdquoFremmedgoslashrelse blev en ofte anvendt samlebetegnelse for oplevelsen af en splittet
tilstedevaeligrelse i samfundetrdquo36 Der opstod et forandret livssyn som ligeledes influerede paring
den rolle litteraturen og digteren havde I 1959 i tidsskriften Vindrosen som Villy Soslashrensen
35 Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 36 Dansk litteraturhistorie 8 Velfaeligrdsstat og kulturkritik 1945-80 Red Michael Bruun Andersen ofl S 17 1985 Gyldendal
22
var redaktoslashr af sammen med Klaus Rifbjerg kritiserede Torben Brostroslashm Heretica
generationen og den blev beskyldt for at vaeligre provinsiel og degenereret Brostroslashms definition
af modernismen var at man skulle bruge den moderne psykologi erkende det nye
verdensbillede og de menneskelige konsekvenser den havde37 Verdensbilledet var ikke helt
laeligngere eller en enkel sammensaeligtning men inddelt i mange lag og brudstykker som medfoslashrte
at mennesket foslashlte sig fremmedgjort og ikke en del af et stoslashrre kosmisk sammenhaeligng
412 Soslashrensens ideacuteer om spaltning
Villy Soslashrensen havde den ideacute ligesom nogle af hans forgaeligngere at det fortraeligngte
vendte tilbage i daeligmonisk form og den var essentiel for hans opfattelse af kunstens rolle Han
henviste bla til Skyggen af H C Andersen som symbol paring hvordan det fortraeligngte kan tage
overharingnd og rive sig loslashs Skyggen kunne lure andre menneskers skyggesider se ind i deres
sjaeligl og til sidst destruerede den sin ejer mennesket og kom til at herske over verden ved at
gifte sig med prinsessen38
Spaltningen var hos Soslashrensen helt central baringde psykologisk og historisk og
spaltningen opstaringr efter efter hans mening efter faldet og hvis den ikke bliver set i oslashjnene saring
korrumperer den baringde samfund og individ
rdquoAngsten for den absolutte undergang bliver angst for overgangen fra eacuten tilstand til
en anden Denne overgang kaldte kristendommen for syndefaldetrdquo39 Syndefaldet forkortede
Soslashrensens til faldet som var aringrsag til spaltning og fortraeligngning Den eneste maringde at
overvinde spaltningen paring er at se paring den som to sider af samme sag Her kommer kunsten som
et helende plaster paring den tilsyneladende spaltning40
Naringr Soslashrensen omtalte sit forfatterskab saring var det hverken udelukkende for sig selv
eller for at forandre verden at han skrev sine vaeligrker Som han siger selv rdquoHvorfor skrev jeg
For at faring noget frem for at goslashre noget klarere ndash for mig selv og helst ogsaring for andrerdquo41
Soslashrensen ville bruge sine vaeligrker til at klargoslashre skjulte tilboslashjeligheder og samtidig finde det
som menneskene har til faeliglles
37 Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396 38 Soslashrensen Villy Digtere og daeligmoner s 15 ff 39 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 183 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 40 Dansk litteraturhistorie 8 s 225ff 1985 Gyldendal 41 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 140 2000 Gyldendal
23
Med sine vaeligrker fik Soslashrensen stor indflydelse paring sin samtid i Danmark i de litteraeligre
kredse Hans forfatterskab indeholdt kunst filosofi og samfundskritik og det forefindes
omtrent i denne raeligkkefoslashlge
Soslashrensen gik ud fra at mennesket var splittet og fremmed over for sig selv Han soslashgte
inspiration og bekraeligftelse hos forfattere filosoffer og psykologer og blev et markant led i
Danmark i forandringen af taelignkemaringder inden for litteratur fra eksistentialismen og over til
modernismen42 Soslashrensen fortolker nogle af Kierkegaards ord som bdquoden splittelse i barnets
foslashlelsesliv der gjorde det vanskeligt for den voksne at bevare en levende forbindelse med
detrdquo43 Muligheden for at vaeligre sig selv kan vise sig i angsten for at tage ansvar for sit eget liv
Soslashrensen saring paring kunsten som en udvej for at danne en selvstaeligndig personlighed men denne
vej maringtte garing igennem angsten og kunne komme til udtryk i symbolikken De symboliserede
psykiske kraeligfter viste sig som daeligmoniske bdquo-som fremmed ufortolkelig magtrdquo44
bdquoEngang var alt i orden nu er intet som det sig hoslashr og boslashr Dengang blev filosofferne
universalister nu bliver de undertiden nihilisterrdquo45
Dette var et udgangspunkt hos Soslashrensen hvor hans noveller drejer sig om naringr
opfattelsen af tilvaeligrelsen bryder sammen Det sker tit ved overgangen hos unge mennesker
naringr de er paring vej ud i livet men ogsaring ved omvaeligltninger i samfundet Mennesket mister
fodfaeligste og der lukkes op for nye foslashlelser som kan vaeligre en yderst positiv ting hvis de ikke
fortraelignges I hans novellesamlinger Saeligre historier (1953) og Ufarlige historier (1955) er det
et aringbenlyst gennemgaringende tema menneskets splittelse hvor den ene halvdel proslashver paring at
fortraelignge den anden halvdel
Med disse novellesamlinger blev Soslashrensen en banebryder for den fantastiske absurde
fortaeligllemaringde som slog igennem omkring 1960 Han brugte gamle genrer som fx folkeeventyr
legender og myter og fremstillede dem paring en ny og anderledes maringde med symbolik og et
tvetydigt men paring samme tid enkelt sprog46 En af de myter som han fortolkede var den
nordiske mytologi Han gendigtede den i 1982 og den er kendt under navnet Ragnarok ndashen
gudefortaeliglling Efter det naeligste afsnit kommer der en gennemgang og analyse af denne
historie
42 Litteraturharingndbogen s 501 Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal 43 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 11 2000 Gyldendal 44 Dansk litteraturhistorie 8 s 214 1985 Gyldendal 45 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 46 Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl s 501ff 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
24
Foslashrst kommer imidlertid et uddrag af hvad nogle kendte litteraturkritikere har skrevet
om Villy Soslashrensen Det goslashr jeg for at vise at Soslashrensens vaeligrker var aktuelle i den tid som de
udkom i men de er stadig lige saring aktuelle i dag aringrtier efter de blev skrevet
413 Udvalg af litteraeligr og filosofisk kritik af Villy Soslashrensen fra 1967-2006
Jeg har valgt at vise tre forskellige kritikeres holdning til Soslashrensens forfatterskab Den
aeligldste er fra 1967 hvor kritikeren fokuserer paring Soslashrensens sprog og stil og spaltningen i hans
novellesamlinger mens de to andre er fra det 20 aringrhundrede
Thomas Bredsdorff Saeligre fortaeligllere
Thomas Bredsdorff fokuserer paring Soslashrensens sprog i sin bog Saeligre fortaeligllere Ifoslashlge ham
saring er et af Soslashrensens kendetegn humoren i hans fortaeligllinger Det goslashr han ved at genoplive
doslashde metaforer som fx i Soldatens juleaften hvor soldaten ser himmelfalden ud han var jo paring
vej til Jorden i en faldskaeligrm
Novellen Hjemvejen handler om rdquosyndefaldetrdquo naringr seksualdriften bliver aktiv hos et
par drenge Soslashrensens sprog er billedrigt og tvetydigt som fx naringr han beskriver en samtale
mellem et par af personerne Rudi og Per
rdquo-Har du noget i pungen spurgte Rudi uhyggeligt
-Jeg har slet ikke pung
Rudi lo og foslashlte efter alle vegne ogsaring der hvor han allernoslashdigst ville befoslashles og hvor han dog
ikke kunne have pengerdquo Laeligseren opfatter dobbeltspillet med ordet pung som baringde kan
bevare penge og ogsaring testikler
rdquoDet er filosofiens opgave at skelne mellem begreberne men deri bunder ogsaring deres
begraelignsning Det er digtningens styrke at den kan vise hvor naeligrt forbundne de er hvor
uadskillige de stoslashrste modsaeligtninger er til stede i menneskerrdquo47
Her henviser Bredsdorff til legenderne i Saeligre historier hvor Soslashrensen naringr at fremtrylle
disse modsaeligtninger med sit sprog og stil
Bredsdorff omtaler ogsaring splittelsen hos Soslashrensen hvor mennesket hverken er godt eller
ondt men har to viljer Splittelsen kan vaeligre paring det psykologisk plan og det er tydeligst i
47 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 26
Gyldendals Ugleboslashger
25
Soslashrensens foslashrste noveller legender i Saeligre historier (1953) Splittelsen som foregaringr i en
politisk-social virkelighed mener Bredsdorff bedst kan ses i Formynderfortaeligllinger (1964) 48
Bredsdorff beskriver lighedspunkter mellem stilen hos Soslashrensen og stilen i H C
Andersens eventyr I en typisk periode sidestilles hovedsaeligtningerne de er asyndetiske men
de underordnede saeligtninger og bindeord udtrykker det logiske forhold mellem dem49 Hans
sprog indeholder eventyrlogik som fx i Koncerten hvor alle maringtte spidse oslashren men boslashrnenes
oslashren indeholdt mest brusk og mindst kalk og var derfor bevaeliggeligst og var derfor gode til
spidsning50
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk
I sin bog Det etiske kunstvaeligrk omtaler Stoslashvring Soslashrensens forfatterskab som vaeligrende
foslashrst og fremmest kendetegnet ved en konsekvens og en kontinuitet51
Det er i overensstemmelse med Soslashrensens egne ord
Jeg mente at kunne konstatere at forfatteres hovedinteresse i deres livs loslashb bevaeligger sig fra de
individuelle over de sociale til de rdquoevigerdquo problemer (i en slags overensstemmelse med de
kierkegaardske stadier)hellip52
Stoslashvring henviser ogsaring til bogen Digtere og daeligmoner og problemkomplekset rdquofaldetrdquo
et ord som har flere konnotationer og som kan baringde staring for en personlig spaltning mellem
foslashlelse og intellekt og et socialt vaeligrdisammenbrud
Stoslashvring henviser ogsaring til Soslashrensens ord i Talt en interviewbog som blev udgivet efter
Soslashrensens doslashd hvor Soslashrensen siger om Digtere og daeligmoner at den blev skrevet efter at han
havde skrevet fiktive tekster rdquoJeg opdagede at det netop ikke var noget man fandt paring men
noget der var og som man skulle finde fremrdquo (Talt s 84)rdquo53 Dvs at den kunstneriske
fantasi er bundet til arketypiske figurer faeligllesmenneskelige grundoplevelser
Stoslashvring citerer Soslashrensens ord fra Digtere og daeligmoner fordi Stoslashvring mener at det
48 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 49 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 38 Gyldendals Ugleboslashger 50 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 51 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 13 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 52 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 145 2000 Gyldendal 53 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 23 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
26
rdquo er vigtigt fordi det bestemmer den litteraeligre modernismens almene karakter der er
blevet vedtagen norm i Danmark ogsaring gennem Torben Brostroslashms kritiske virkerdquo54
Citatstedet er
rdquoHer er det paring sin plads at minde om den rdquonihilistiskerdquo oplevelse af spaltning og
sammenbrud som blev beskrevet af de betydeligste moderne digtere og som hos dem blev
epokegoslashrende fordi den individuelle fortolknings sammenbrud medfoslashrte erkendelsen af den
gamle epokes sammenbrudrdquo55
Stoslashvring citerer ogsaring Soslashrensen fra Hverken-eller
rdquoHvad der fuldbyrdes i det enkelte menneskes foslashlsomme overgangstid har sin analogi
i de kritiske overgangstider i historienrdquo56 Stoslashvring har dette citat med for at paringvise at
Soslashrensen optraeligder flere steder med analogier mellem kritiske menneskealdre og historiske
overgangs aldre hvor der er skel mellem intellekt og foslashlelse og mellem foslashr og nu Det mener
Stoslashvring er et vidnesbyrd om at Soslashrensens inspiration stammer fra C G Jungs
dybdepsykologi som netop koncentrerede sig om de arketypiske moslashnstre57
Jon Helt Haarder
Jon Helt Haarder omtaler tidsskriftet Vindrosen hvor Soslashrensen var redaktoslashr sammen
med Klaus Rifbjerg som platform for den danske modernisme i tresserne Senere hen vakte
bogen Oproslashr fra midten58 oproslashr baringde paring hoslashjre- og venstrefloslashjen og Soslashrensens gendigtning af
Ragnarok skabte uro i hoslashjskolekredse Det som kendetegner Soslashrensen er at til trods for at han
omhandler store emner saring formaringr han at goslashre det paring en maringde at man ikke behoslashver at vaeligre
ekspert for at forstaring ham Dobbeltheden er tydelig i Soslashrensens historiers sprog Sproget er en
blanding af boslashrns talesprog men ogsaring leg med ord og vendinger og doslashde metaforer og
Soslashrensens sprog forbindes ofte med H C Andersens sprog og stil Ifoslashlge Haarder er det
karakteristisk for forfatterskabet at det individuelle og sociale ikke kan isoleres fra hinanden
Novellen Silvanus af Nazareth fra Saeligre historier handler om hvordan det onde opstaringr ved at
udgraelignse det onde i stedet for at forsones med det og det drejer sig i politik om at forlige
54 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 48 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 55 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 139ff 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 56 Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger s 206 1963 4 oplag 1963 Gyldendal 57 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 49 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 58 Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
27
ekstremerne Paring samme tid som Soslashrensens filosofi er forsonende saring er splittelsen et
gennemgaringende tema Villy Soslashrensen var optaget af overgangssituationerne og rdquoFaldetrdquo som
ikke kan goslashres om Man skal om bedst muligt leve med splittelsen og indrette samfundet
saringdan at den enkelte har bedst mulige vilkaringr for at klare denne opgave Kunstens rolle er at
fortolke virkeligheden og Haarder henviser til Villy Soslashrensens ord Den moderne kunst er den
enkeltes og faeligllesskabets skyggeside og hvis den fortraelignges garingr det ud over samfundets indre
balance
Kunsten er disharmonisk men ved at erkende disharmonien kan det moderne
menneske komme naeligrmere det gode sande og skoslashnne59
Digtning og filosofi ses som to sider af samme sag digteren og filosoffen som to sider
af samme person og paring en maringde kan Villy Soslashrensen ses som en spaltet person filosof og
digter Haarder mener at spaltningerne i Soslashrensens historier hverken heles eller smelter
sammen men bliver ved med at forgrene sig Haarder kritiserer ogsaring
modernismekonstruktionen og mener at det er meget svaeligrt at placere Soslashrensen
litteraturhistorisk og han kan heller ikke placeres som kulturradikal som
modernismekonstruktionen vil goslashre60
Paring den ene side er der Oproslashr fra midten som beskrev den moderne Utopia hvor der
blev taget tillid til individet i et menneskeligt samfund som var baringde i oslashkonomisk og
oslashkologisk balance og magten var fordelt Paring den anden side er der Ragnarok inspireret af det
angstfyldte storpolitiske klima og Ragnarok ender med Ragnarok og verden genopstaringr
ikke61
59 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag 60 Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018) 61 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
28
42 Analyse af Ragnarok
Denne del indeholder en analyserende gennemgang af Ragnarok hvor jeg har valgt at
have analysen kronologisk fordi jeg mener at ved det kan man bedre laeliggge maeligrke til hvordan
handlingsforloslashbet peger i en bestemt retning mod selveste Ragnarok Jeg har valgt i dette
afsnit at henvise til sider i Ragnarok ved at saeligtte i parentes Soslashrensens efternavn aringrstallet
1983 som viser til den udgave af Ragnarok som er min kilde kolon og til sidst sidetal
Det foslashrste afsnit Guder og jaeligtter starter med en typisk eventyrindgang Der var
engang en verdenhellip Her beskrives verdens sammensaeligtning men verdensbilledet er
forskelligt det kommer an paring fra hvilken synsvinkel du ser det Aserne paringstod at de havde
vaeligret der helt fra begyndelsen og at det var dem som havde skabt verden og menneskene
med Ved det lille ord paringstod sarings der tvivl om at det er rigtigt og tvivlen bliver endnu stoslashrre
fordi ingen mennesker kan huske det saring de maring bare tro paring hvad aserne siger for aserne var
dem overlegne Der er ogsaring det lille indskudsord ja foran paringstanden om at aserne havde skabt
verden og det giver teksten karakter af en mundret fortaeligllemaringde ligesom i H C Andersens
eventyr
Den tredje type af vaeligsener var jaeligtter og de rdquoparingstod at de havde vaeligret der foslashr aserne
ja at hele verden oprindelig var deres og aserne havde taget den fra dem og lavet den omrdquo
(Soslashrensen 1983 7)
I dette afsnit faringr laeligseren ridset konturerne op til hvad der faktisk ender med Ragnarok
men det kan man ikke vide foslashr historien er blevet gennemlaeligst Men alle elementerne er der
Vi ser uenighed om hvem der kom foslashrst og ikke mindst de forskellige vilkaringr hos jaeligtter og
aser Paring den ene side saring levede aserne et evigt liv hvor de var godt fodret af menneskenes
ofringer og de kunne kun doslash i kamp Paring den anden side var der jaeligtterne som levede af den
vilde natur De kunne blive gamle og doslash men de kunne ogsaring foslashde boslashrn og var faktisk blevet
saring mange at de traeligngte til mere jord Paring den anden side igen saring var aserne blevet golde og
formerede sig ikke
Her ser vi et verdenssystem hvor der er splittelse mellem aser og jaeligtter og ubalance i
verdens goder Aserne sidder paring magten i kraft af deres kloghed og ved hjaeliglp af nogle varingben
med overnaturlige egenskaber Et spyd som hed Gungner og gik igennem alt det som det
ramte et svaeligrd Skraeligp som kunne svinge af sig selv og til sidst en hammer Mjoslashlner som
altid ramte og vendte tilbage til asen som kastede den To af disse varingben taber guderne selvom
de fik Mjoslashlner tilbage ved snuhed og vold og selvom laeligseren eventuelt ikke synes det goslashr saring
meget at et par varingben bliver vaeligk saring kommer det til at spille en stor rolle i verdens undergang
29
Denne splittelse er opstaringet foslashr rdquohistoriskrdquo tid og laeligseren kan ikke tage stilling fordi
han ikke ved hvem kom foslashrst Det kan ogsaring godt vaeligre at de er opstaringet paring samme tid men pga
forskelligheden mellem dem saring har guderne taget magten og de beholder den ved hjaeliglp af
deres overlegenhed De forsoslashger ikke at dele goderne med jaeligtterne men denne skaeligve
magtbalance bliver vedligeholdt med en slags fredspagt
I afsnittet er der flere henvendelser til at aserne muligvis var bange for at tabe magten
Der bliver naeligvnt at en mulig grund til at aserne ikke fik boslashrn var at de hoslashjeste af guderne var
bange for at miste magten hvis der kom nye guder Afsnittet slutter med at fortaeliglle om at
guderne spekulerede over at danne en menneskehaeligr for at bruge alle de varingben som var blevet
lavet af dvaeligrge i deres tjeneste Da det kun var jaeligtter som de kunne slarings med er det
underliggende at paring et tidspunkt bliver der kamp mellem jaeligtter og guder
Hvorfor indleder aserne sig paring en kamp Det var den eneste maringde for dem at doslash paring saring
de burde proslashve paring at bevare freden og garing paring kompromis med jaeligtterne og holde de aftaler som
de havde lavet med dem Hypotesen er at det er magten som de eller i hvert fald
krigsguderne er bange for at miste og de vil hellere doslash end at tabe den
I det andet afsnit Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder ses at der var noget lusket ved
Odin Naringr han rejste til Midgaringrd gjorde han det ofte i en forklaeligdning hvor han skjulte sit
manglende oslashje med en klaphat Her skinner Soslashrensens ordspil igennem fordi hvordan kan
man skjule det som ikke er der Klaphat kan ogsaring have en overfoslashrt betydning et fjols Ifoslashlge
Soslashrensen var Odin ikke til at genkende i den forklaeligdning men mon han ikke var den eneste
som gik saringdan klaeligdt i Midgaringrd og saring ud som en idiot (Soslashrensen 1983 11) Odin havde ogsaring
spioner ravnene Hugin og Munin som floslashj af sted om morgenen og hviskede deres
oplysninger i hans oslashre om aftenen Odin fremstaringr som eacuten som ikke stoler paring nogen hverken
fjenden eller dem som burde vaeligre paring hans side og han ligger hele tiden paring lur
Loke og Odin er vigtige aktoslashrer i magtspillet som foregik mellem jaeligtter og aser Ifoslashlge
den nordiske mytologi var Odin den mest magtfulde gud men i Soslashrensens fremstilling
begynder man at betvivle det Han vidste alting fordi han havde drukket af Mimers broslashnd og
han kunne forudse hvad der ville ske og derfor forebygge Ragnarok men det goslashr han alligevel
ikke og eventuel forklaring til det kommer senere i historien
Odin kunne bestemme meget og havde altid det sidste ord skoslashnt han havde nogle
faeligllesmoslashder med de andre guder for at lytte til dem men hvilke afslutninger blev taget var
helt afhaeligngigt af Odin En af de regler som han havde sat var at de som faldt i krig skulle
komme op til Valhal hvor de kunne blive ved med at slarings og draeligbe hinanden (Soslashrensen 1983
15) Det gjorde det attraktivt for rigtige maelignd at garing i krig fordi hvis man doslashde af sygdom saring
30
endte man hos Hel som var et forfaeligrdeligt sted at vaeligre doslashd i Det var ikke godt at ligestille
alle ved doslashden fordi som Tyr sagde saring styrkede det kampmoralen blandt de levende
mennesker hvis de vidste at noget godt var i vente ved at doslash i kamp Godt nok blev der lavet
en pagt om at halvdelen af dem som faldt i krig skulle komme til Freja i Folkvang og da hun
var kaeligrlighedsgudinde kunne det ikke vaeligre saring slemt
Naringr Loke praeligsenteres i Ragnarok (Soslashrensen 1983 14) saring kan der siges at han er en
baringde-og person det vil sige at oprindeligt er han jaeligtte som er kommet over til guderne og er
naeligsten blevet som eacuten af dem Han er smart og intrigant han blandes hele tiden ind i historiens
handling som igangsaeligtter eacuten som volder problemer og paring samme tid reder han traringdene ud og
redder guderne fra deres knibe Senere i den samme paragraf saring bliver Loke omtalt som en
halv jaeligtte og at muligvis kan det vaeligre grunden til at han ikke synes han er accepteret af
guderne Lokes rolle er uklar mens de andre guder har hver deres forudbestemte faste
position og funktion Odins soslashnner Tyr og Tor er krigsguder Brage er digternes gud Balder
er retsguden og Hoslashder den blinde gud er intet
Er Loke en jaeligtte en halvjaeligtte eller simpelthen eacuten som har konverteret til guderne
eller muligvis det hele paring en gang Det er ikke tydeligt og det er gennemgaringende i historien at
laeligseren aldrig ved hvilken side han staringr paring eller om han staringr paring nogens side Han er muligvis
en dobbeltagent x-faktoren i historien som alligevel er noslashdvendig ellers var der ikke nogen
historie
Allerede i slutningen af andet kapitel Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder i Ragnarok
paringpeger Loke at Odin idet han er alvidende veacuted at alle disse menneskelige krigere er
noslashdvendige for at forhindre gudernes undergang (Soslashrensen 1983 19) Men det goslashr Loke
aringbenbart ogsaring Han er ligesom Odins skyggeside fordi han veacuted ligesom Odin at der kommer
til at blive krig mellem de to magter jaeligtterne og guderne Loke kan ogsaring ses senere i historien
som Balders moralske samvittighed naringr han ivrer ham til at detronisere Odin for at undgaring
Ragnarok Balder som fremstaringr som en maeliggler i historien goslashr sig lidt efter lidt klart at der
kommer til at blive en kamp som muligvis kan foslashre til gudernes undergang eller Ragnarok
som er et tabu ord hos guderne Det som truer dem taler de ikke om men de fortraelignger det
Der er uenighed mellem guderne skoslashnt de har hver deres felt til at tage vare paring og
uenigheden bliver klarere naringr Ragnarok naeligrmer sig Freja kaeligrlighedsgudinden synes det er
uretfaeligrdigt at kun dem som doslashde under kamp kom til Valhal Vi ser ogsaring splid mellem
aeliggtepar hvor fx Sif Tors kone bare skulle holde sin mund fordi Tor altid kom til at
overdoslashve hendes ord ved at raringbe hoslashjere Det samme gaeliglder Frigg Odins kone hvis stemme
Odin proslashver ikke at overdoslashve men han overhoslashrer den
31
I tredje afsnit Ydun og hendes aeligbler ser man Odins snedighed dengang han lod taelignde
et baringl da Loke kom flyvende til Asgaringrd som falk og med Ydun som noslashd og jaeligtten Tjasse som
kaeligmpefugl paring jagt efter dem Dengang blev jaeligtten draeligbt inden for Asgaringrds vaeliggge og det er
et brud paring pagten mellem jaeligtter og aser om ikke at draeligbe hinanden Det er selvfoslashlgelig Loke
som saeligtter forloslashbet af sted ved at narre Ydun ud i skoven med sig og hun bliver kidnappet af
en kaeligmpefugl Om det er noget som Loke har bestemt i samraringd med jaeligtterne ved man ikke
det soslashrger Soslashrensens tvetydige sprog for Loke antyder at han har fundet aeligbler ude i skoven
som muligvis var bedre end Yduns aeligbler Og han bruger R-ordet Ragnarok for at faring Ydun
med sig op paring vingerne for at finde ud af om aeligblerne som han siger at han fandt er lige saring
magiske som Yduns aeligbler og det ville blive katastrofalt hvis de faldt i jaeligtternes haelignder Ude
i skoven taelignker Ydun om Loke havde narret hende eller havde han muligvis ikke behov for
aeligbler for at holde sig ung og smuk
Det ender med at Tjasse bortfoslashrer Ydun og Loke maring af sted for at hente hende tilbage
Yduns aeligbler som holder guderne unge og friske var ikke tilgaeligngelige mens Ydun var vaeligk
og de er alle blevet gamle undtagen Loke Da Loke bliver sendt afsted for at redde Ydun
tilbage siger han at det ville blive gudernes undergang hvis de ikke vendte tilbage Endnu en
gang tvetydigheden hvor guderne og laeligseren ved ikke om det er gudernes undergang hvis
Ydun ikke vender tilbage eller om det er gudernes undergang hvis Loke ikke vender tilbage
eller den tredje mulighed hvis de begge to bliver vaeligk for altid Det er ogsaring Loke som
opfinder den selskabsleg at Skade Tjasses datter kan vaeliglge sig en mage ud fra gudernes
taeliger Det goslashr hun som kompensation for drabet af hendes fader og gudernes brud paring aftalen
mellem guder og jaeligtter Hun havde oslashje for Balder som var den skoslashnneste men det blev
Njords storetaring som hun fik fat i Njord kom aldrig til Udgaringrd og Skade kom ikke rigtigt til at
trives i Asgaringrd men de moslashdtes til fester Skoslashnt Soslashrensen ikke naeligvner det saring kunne man
fundere over hvad der var sket hvis Balder og Skade var blevet gift og han muligvis taget over
til Udgaringrd Eller de havde haft et forhold hvor de boede hver sit sted men alligevel var
forenede i aeliggteskabet og fik boslashrn sammen Det kunne have aeligndret meget paring balancen mellem
jaeligtter og guder og eventuelt forandret det som ser ud til at vaeligre en uundgaringelig vej til
Ragnarok
I fjerde afsnit Ulven og ormen var fenrisulven og midgaringrdsormen pludselig dukket op
i Asgaringrd og guderne vidste ikke rigtig hvad de skulle stille op med dem Odin kom ned fra
Lidskjalv og talte som et orakel ndashMoslashder du ondt saring maeligrk det som ondt Giv ej dine fjender
fred (Soslashrensen 1983 33) Dette opfattede aserne paring forskellig vis og nogle mente at ormen
og ulven kunne bruges i kamp mod fjenden mens andre mente at de var onde Det endte med
32
at de opfostrede dem i Asgaringrd i stedet for at aflive dem og det blev endnu en brosten paring deres
vej til Ragnarok Hvis Odin vidste alt saring burde han have givet klar besked og sagt til de andre
aser at de skulle draeligbe disse udyr men hans dunkle udsagn er endnu et bevis paring hans
manglende vilje til at foregribe begivenhedernes gang Loke giver Tor gode fornuftige raringd
om at det ikke var muligt at knuse ormen med Mjoslashlner og hammeren kunne sidde fast i
ormen som den gjorde saring senere hen da Tor tog med Hym til soslashs for at fange ormen og draeligbe
den eacuten gang for alle Lokes loslashsning paring hvordan de kunne komme af med ormen var at drukne
den men den loslashsning viste sig senere hen ikke at vaeligre saring god fordi ormen blev ved med at
vokse og snoede sig omkring Midgaringrd og ender med at sluge Gungner og Odin ned i
Ragnarok Var det noget som Loke vidste paring forharingnd Det kan man ikke vide fordi han gav
sig ikke ud for at vide alting ligesom Odin og der er ikke rigtig muligt at finde ud af hvilken
side han er paring om han er paring nogens side eller han er som katten kun sin egen herre
I femte afsnit Kaeligmpemuren saring ville Odin sikre Asgaringrd bedre ved at bygge en
kaeligmpemur omkring den En jaeligtte Hrungner som drak sig fuld i Asgaringrd pralede af at han
ville draeligbe alle guder og jaeligvne Asgaringrd med jorden kun Freja ville han tage med sig Odin saring
nu en grund til en oprustning eller i hvert fald skulle guderne isolere sig fra de farlige Det var
efter hans opfattelse blevet farligt for kaeligrlighedsgudinden Freja at tage til Midgaringrd Det var
hende som spredte kaeligrlighed mellem mennesker og det var noslashdvendigt at sikre Asgaringrd mod
invasion af jaeligtter Tilfaeligldigvis kom der en bygherre i en menneskeskikkelse forbi som tilboslashd
at bygge en kaeligmpemur paring et aringr hvis han fik Freja som beloslashnning og sol og maringne som bonus
Det er Loke som griber ind her og gambler med Freja Ifoslashlge det som han siger saring skulle
betingelserne kun vaeligre akkurat saring strenge at det ikke kunne vaeligre muligt for bygherren at
opfylde dem Guderne gik ind paring den aftale mens Odin tav (Soslashrensen 1983 41) Balder saring
meget hurtigt at dette kunne ende galt og han proslashvede paring at faring de andre til at bryde aftalen i
tide Det er Balder som er den fornuftige han kan ikke se ind i fremtiden ligesom Odin men
han kan bruge sin sunde fornuft til at raeligsonnere for sine meninger Men de andre guder mente
ikke at et almindeligt menneske kunne bygge muren paring et aringr saring de lyttede ikke til Balder Da
aserne senere hen fandt ud af at bygherren godt kunne staring ved sin del af aftalen fik de Loke til
at redde dem saring han ikke kunne lave muren faeligrdig men de gav ogsaring Loke skylden for denne
aftale med bygherren Bygherren blev saring vred at han kastede store sten efter aserne og de saring
at han var en jaeligtte og Tor draeligbte ham med sin hammer Her overtraeligder guderne igenpagten
med jaeligtterne ved at draeligbe eacuten af dem endda indenfor Asgaringrds mure (Soslashrensen 1983 43)
Her kan man sidestille bygningen af muren med oprustningen i efterkrigsaringrene og
hvordan det som blev set paring som fare og angsten for de andre eskalerede Skellet blev
33
skarpere og ingen forsoning var i sigte Der er klare modsaeligtninger det er dem og os og
vesten skulle bare beskytte sig mod kommunismen og dens onde Paring samme tidspunkt var der
opgang i industrien og i tresserne kom der flere tusinde muslimske gaeligstearbejdere til
Danmark og Vesteuropa for at arbejde paring fabrikker og i andre lavtloslashnnede stillinger men de
integreredes ikke Nu var det ikke saringdan at de blev draeligbt da der ikke var mere behov for dem
I bla Danmark er der stadigvaeligk en kloslashft mellem mange af anden- og
tredjegenerationsindvandrere og nye muslimske immigranter og flygtninge paring den ene side
og etniske danskere paring den anden side Det som vi ikke kender er vi bange for og vi foslashler at
vi maring beskytte os imod det Det er et velkendt mantra som er lige saring aktuelt i dag som
dengang de mytologiske sagn blev sat i ord
I sjette afsnit Balders droslashmme droslashmmer Balder foslashrst at alle guderne angriber ham
undtagen Hoslashder og Loke og at han varinggner op i Helhjem Senere hen droslashmmer han verdens
undergang som den kommer til at foregaring og for en stund betvivler han sin fars evner som den
som sidder paring magten Her kommer Balder ud for en eksistentiel krise pga sine droslashmme han
tvivler paring sig selv og han bliver ogsaring angst for ikke at komme i Helheim men mere det ikke
at eksistere Han som skulle foslashle sig sikker og beskyttet af muren Mjoslashlner Grungner og Frejs
svaeligrd begynder pga sine droslashmme at tvivle paring at det er nok
Det er Loke som saringr tvivl i Balders sind om Odin om at han virkelig er alvidende
Hvis Odin vidste alt hvorfor gav han saring fenrisulven lov til at vokse fenrisulven som endte
med at sluge Odin i Ragnarok Paring den anden side hvis Odin ikke vidste hvad der ville ske saring
var han ikke alvidende og hvilken slags gud var han saring Endnu et bevis paring Odins passivitet
som intet goslashr for at afvaeligrge Ragnarok dvs hvis han var alvidende men hvis han ikke var det
saring skulle han ikke vaeligre selvbestaltet som den hoslashjeste gud Dette afsnit er et omdrejningspunkt
i historien Indtil nu saring har laeligseren kun laeligst om hvilke vaeligsener der er i verdenen og
hentydninger mest fra Loke om at der muligvis bliver Ragnarok Der er ogsaring blevet
beskrevet episoder hvor guderne har brudt pagten med jaeligtterne skoslashnt det ikke har haft de helt
store efterfoslashlger endnu Det er ogsaring foslashrst nu at der kommer en direkte beskrivelse af
ragnarok godt nok camoufleret i Balders droslashm men Balder er en gud som man kan stole paring
og fornuftens gud men for ham er droslashmmene saring virkelige at han betvivler sin egen
doslashmmekraft til at skelne mellem virkelighed og fantasi (Soslashrensen 1983 s51)
I syvende afsnit Ulven kommer i snor havde aserne endeligt fundet ud af at
sandsynligvis levede Midgaringrdsormen i bedste velgaringende i havet i stedet for at lide
druknedoslashden og fenrisulven var blevet farligt stor og eventuelt kunne den vende sig i mod
dem Loke finder paring en selskabsleg med ulven for at han ville give guderne lov til at binde
34
ham med en snor men det er Tyr som havde opfostret fenrisulven som maringtte ofre sin ene arm
saring fenrisulven kunne toslashjres med Glejpner Maringske var det en forkert beslutning at toslashjre ulven
fordi paring den maringde kunne den aldrig blive deres tjener men det var sikkert at den ville vende
sig imod guderne hvis og naringr den ville slippe fri Paring samme maringde kan det overfoslashres til at naringr
nogen undertrykkes saring faringr du aldrig vedkommende til at staring ved din side og kaeligmpe din sag
hvis der senere er behov for det Den undertrykte vil altid vende sig imod sin undertrykker
ved foslashrste lejlighed
Odin som skal blive opslugt af ulven i ragnarok holder sig vaeligk mens de andre guder
proslashver at loslashse problemet Det er ligesom han bliver mere og mere fjern efter som katastrofen
ragnarok som han kender til naeligrmer sig Der siges aldrig direkte at han muligvis kunne
afvaeligrge ragnarok fordi han er alvidende men tvivlen om at han er alvidende er nu til stede
Muligvis har Odin snydt sig til magten ved at lade som om han var den mest kompetente pga
sine enestaringende evner i forhold til de andre guder som hver havde deres domaeligne i gudernes
verden men han var ogsaring deres far og muligvis havde han derfor siddet for laelignge paring tronen
I ottende afsnit Frejs kaeligrlighed bryder Frej imod Odin ved at liste sig op i Lidskjalv
som var et sted som kun Odin maringtte komme til Foslashr det havde Frej haft en samtale ved Freja
hvor de luftede kaeligtterske tanker omkring Odins forbud mod at andre besteg Lidskjalv Kunne
det vaeligre at der ikke var noget at se og Odin kun saring det han ville og ville have andre til at
indse Endnu en gang fremkommer der tvivl hos nogle af guderne om at Odin er ufejlbarlig
Naringr Frej saeligtter sig i Lidskjalv faringr han oslashje paring Gerda en smuk jaeligttepige ovre i Udgaringrd Da Frej
taler med sin soslashster om det og fortaeligller hende hvad han har set fra Lidskjalv siger han at han
havde set at det var umuligt at besejre jaeligtterne men det var noslashdvendigt at leve med dem i
fredsommelighed (og kaeligrlighed efter Frejas opfattelse) Her faringr laeligseren en ny synsvinkel paring
hvordan man kan undgaring Ragnarok og loslashsningen er saringre enkel ved at leve sammen med dem i
fred Odin deltager ikke direkte i hvad der sker men Frej faringr ikke lov til at tage af sted fra
Asgaringrd som var en ordre fra Odin Det bliver til at han betror sig til Loke Her tabes Frejs`
svaeligrd fordi Loke fik det narret fra Frej og gav det til Gym Gerdas far og ifoslashlge Loke havde
Gym opfattet det som symbol for fred at Frej havde givet svaeligrdet som kunne svinge selv i
bytte for kaeligrligheden Her taber aserne svaeligrdet og det er et led i at svaeligkke dem i kampen
mod jaeligtterne i Ragnarok Her afviger Soslashrensen fra Snorre-Edda for i den er det Skirnir Frejs
skosvend som tager ud paring rejsen for at fri til Gerda men Soslashrensen giver denne rolle til Loke
muligvis for at vise hvor hjaeliglpsom han er -eller snu Dette skaber en splittelse mellem
guderne og krigsguderne vil lade handlen garing tilbage Odin blander sig og som saeligdvanligt
ytrer han sig i korte saeligtninger
35
helliphvis guder begynder at slaring paring guder hoslashrer alt op Guder er staeligrkere end jaeligtter hvis ikke
guder staringr paring jaeligtters side Guder er svagere end jaeligtter hvis guder har mere end eacuten vilje
Jaeligtter lader ikke en handel garing tilbage der er til deres fordel Ilde garingr det naringr andre vil
indtage min plads62
Her advarer Odin guderne om at de maring staring sammen hvis de ikke vil nedkaeligmpes af
jaeligtterne Hans sidste saeligtning foslashr han garingr tilbage hvor han siger at ulykken ville ramme hvis
nogen forsoslashgte at tage hans plads kan forstarings paring to maringder Er det Frej som har afstedkommet
en lavine af ulykker ved at snige sig til at sidde i Lidskjalv og tabe sit hjerte til Gerda eller er
det et varsel til den som eventuelt ville tage magten fra ham Her skal man have i tankerne at
det er Balder som er potentiel arvtager ndashhan er endda begyndt at betvivle Odin som overgud
og flere af guderne Frej og Freja er ikke sikre paring Odins ufejlbarlighed Paring samme tid som
guderne isolerer sig fra det fremmede dvs jaeligtterne fordi de er bange for at komme i krig med
dem hvis de nu tabte saring isolerer Odin sig fra de andre guder Odin er bange for at mist sin
magt inden for gudeverden og han vil at guderne staringr sammen under hans styre Splittelsen er
accelereret i Asgaringrd og guderne har tabt det foslashrste varingben Frejs svaeligrd som skulle vaeligre med
til at beskytte dem mod jaeligtterne
I niende afnit Tors rejse til Udgaringrd skal Tor af sted til Udgaringrd og give jaeligtterne en
laeligrestreg fordi jaeligtterne narrede dem lidt for ofte Odin som var den maeliggtigste af guderne
sad hele tiden i Lidskjalv og fulgte med i hvad der skete saring Tor syntes han skulle tage affaeligre
som den daglige leder Tor beordrede Loke at tage med fordi han var den eneste som kendte
vejen men han skulle holde sin mund hele tiden og Loke tog ham paring ordet og proslashvede ikke at
snige sig udenom Paring rejsen bliver Tor narret gang paring gang af jaeligtterne og hans aeligre bliver
kraelignket Naringr han endelig giver Loke lov til at tale igen fortaeligller Loke ham hvordan han er
blevet taget ved naeligsen Loke sposlashrger Tor hvorfor han ikke har vaeligret opmaeligrksom paring at
jaeligtterne var lumske fordi det var noget som Tor hele tiden talte om Man maring huske paring at
grunden til at guderne havde magten var fordi de var klogere end jaeligtterne men her lader Tor
sig narre af deres fyrste jaeligtterne er ved at blive klogere Guderne har ogsaring tabt svaeligrdet som
selv kunne svinge over til jaeligtterne Der er begyndt at komme skaringr i deres uovertrufne magt
over jaeligtterne og magtbalancen var ved at forandre sig til jaeligtternes fordel Der bliver ogsaring
hele tiden mere og mere splid mellem guderne og det vises i dette afsnit naringr Tor mener at han
maring blive stedfortraeligder for Odin fordi han ikke viste sig men hele tiden sad i Lidskjalv Tor er
en krigsgud og han vil konkurrere mod jaeligtterne men bliver snydt af dem saring han og hans
62 Soslashrensen Villy Ragnarok s 66 1982 5 oplag 1983 Centrum
36
foslashlge taber alle de udfordringer som de garingr igennem Vi ser at magtbalancen mellem guder og
aser er ved at forandre sig jaeligtterne er blevet flere fordi de yngler og faringr boslashrn de har faringet fat i
Frejs svaeligrd og ikke mindst er de blevet snu og klogere end nogle af guderne men det maring
fremhaeligves at Tors evner laring inden for styrke men ikke begavelse
I tiende afsnit Tors fisketur naeligvnes hverken Loke eller Odin men den indeholder
derimod en beskrivelse af Tors` mislykkede forsoslashg paring at fange midgaringrdsormen sammen med
jaeligtten Hym Det gik ikke saring godt saring Tor smider hammeren efter ormen men hammeren
kommer ikke tilbage I raseri draeligber han Hym saring der havde guderne tabt et andet vigtigt
varingben og endnu engang havde guderne draeligbt en jaeligtte uden skyld Det var faktisk Tors formaringl
kun at give Hym en laeligrestreg fordi efter Njords opfattelse saring drev Hym rov paring havet med sin
hvalfangst men Tor draeligber ham og en gang til bryder en af guderne fredspagten ved
jaeligtterne
Loke havde sagt det foslashr til Tor mens ormen stadigvaeligk var paring land at det ikke nyttede
at draeligbe den med en hammer Alligevel tager Tor ikke notits af det der paring havet fordi han
ikke har kontrol over sit temperament og han vil bruge sin styrke
I ellevte afsnit Mjoslashlner eller Freja kaldte Odin guderne sammen fordi han havde set
fra Lidskjalv Tors skamfulde rejse for at fange midgaringrdsormen Her saeligtter Odin det i ord som
foslashr kun var blevet hentydet til og han taler direkte til guderne hellipHvis guder har mere end eacuten
vilje har de ingen vilje Frej har paring egen haringnd sluttet fred Tor har paring egne haringnd foslashrt
krighellip(Soslashrensen 1983 89) Her maeligrker man at der er splittelse imellem guderne Frej tabte
svaeligrdet Skraeligp i bytte for Gerda og nu har Tor tabt Mjoslashlner Guderne er ikke mere som en
glad ubekymret enhed under Odins staeligrke styre men de er begyndt at handle paring eget initiativ
og foslashlge deres instinkter To af deres tre magiske varingben som skulle beskytte guderne er vaeligk
og kommet i jaeligtternes eje men det sidste bliver opbevaret hos Odin
Jaeligtterne kommer med et fredstilbud om at de beholder Mjoslashlner som bod for Hyms
mord men de vil ikke laeligngere finde sig i rdquoat lide overlast fra gudernes siderdquo (Soslashrensen
1983 91) Hvis guderne ikke var parate til det saring var der ogsaring den mulighed at de leverede
Mjoslashlner tilbage I saring fald ville de genoprette fredsaftalen fra dengang Frej og Gerda blev gift
ved at Freja bliver gift med jaeligtten Trym og hun skal bo i Udgaringrd Det er stadigvaeligk jaeligtternes
oslashnske at der bliver fred mellem dem og guderne men de vil gerne have et symbol paring det
enten beholde Mjoslashlner eller at Freja flyttede over i Udgaringrd ligesom Gerda flyttede over i
Asgaringrd Balder den kloge gud peger paring det dilemma at hvis Freja bliver hos jaeligtterne saring er der
ikke behov for Mjoslashlner fordi der saring vil opstaring fred Derimod kan guderne ikke undvaeligre Freja
Hun er kaeligrlighedsgudinde og hun soslashrger for kaeligrligheden blandt menneskene og uden
37
kaeligrlighed kan ingen leve Balder vil derfor lave en forhandling med jaeligtterne uden at han
specificerer den naeligrmere Loke modsiger ham og han vil have at Tor skal af sted saring han kan
vise hvor snu han er Det er ikke nogen god ideacute fordi det har vist sig at Tor ikke er saeligrlig
klog og jaeligtterne har paring det sidste vaeligret hans overmaelignd Da Tor kom med den ideacute at det ville
vaeligre Loke som tog afsted for at faring fat i Mjoslashlner saring saringr Loke tvivl hos guderne rdquondashHvad tror I
der sker hvis jeg foslashrst er kaeligrlighedsgudinde hos jaeligtterne og har Mjoslashlner i haringnden Stoler I
virkelig paring migrdquo (Soslashrensen 1983 93) Balder stoler paring ham men han lader sig rive med
stemningen hos de andre guder og naeliggter Lokes sposlashrgsmaringl og Loke takker ham for det Her
kan man se at sammenholdet mellem guderne bliver mindre og mindre nogle af dem stoler paring
jaeligtterne ligesom Frej som mener at jaeligtterne skal tages med det gode og Freja siger at
jaeligtterne er fredeligere end guderne Det eneste som Balder vil er at slutte fred med jaeligtterne
Odin kommer endnu engang med eacuten af sine aforistiske saeligtninger rdquondashIlde er krig med venner
og fred med fjenderrdquo (Soslashrensen 1983 95) Splittelsen er tydelig krigsguderne vil slarings og
nedkaeligmpe jaeligtterne med magt Kaeligrlighed- og frugtbarhedsguder vil forhandle med jaeligtterne
og se paring dem som jaeligvnbyrdige men Odin vil ikke forhandlinge ved forhandlinger skal de garing
paring kompromis og der ved vil han og guderne tabe noget af deres magt og det vil han ikke
vaeligre med til
Tor tager afsted udklaeligdt som Freja faringr fat i Mjoslashlner og draeligber en masse jaeligtter foslashr han
tager af sted hjem skoslashnt Loke proslashvede paring at standse ham (dette sagn er til dels fra
Trymskvaden)63 Endnu engang udfordrer guderne jaeligtterne og viser dem aggressioner
Kloslashften mellem guder og jaeligtter bliver endnu en gang stoslashrre og mere uoverstigelig og det er
for det meste gudernes skyld fordi de har overvurderet sig selv og opfattet sig som overlegne
over jaeligtterne Guderne mener ikke at de behoslashver at garing paring kompromis og forhandle med
jaeligtterne og da det er Odin der afstikker retningen og ham der har den afgoslashrende magt over
guderne og der med bestemmer hvad de skal goslashre
Tolvte afsnit Loke frister Balder indeholder endnu en af de varsler om at
undergangen er naeligr Midgaringrdsormen strammer grebet om Midgaringrd og Odin og krigsguderne
Tyr og Tor pudsede menneskene mod hinanden for at goslashre dem mere kampvante Guderne
var blevet bange fordi de forventede at jaeligtterne ville kraeligve en kaeligmpe erstatning for alle de
jaeligtter som Tor draeligbte i Udgaringrd da han sveg aftalen mellem jaeligtter og guder for at faring fat i
Mjoslashlner Freja havde udgangsforbud fra Asgaringrd saring jaeligtterne ikke fik fat i hende Det betoslashd at
hun ikke kom i Midgaringrd og broslashdre i Midgaringrd kaeligmpede mod hinanden Guderne var nu blevet
63 httpheimskringlanowikiSangen_om_Thrym_eller_Hamren_hentes (hentet 170117)
38
fanger af egen frygt fordi gang paring gang havde de ikke holdt aftaler med jaeligtterne og stolet paring
deres egen styrke varingben og klogskab Nu havde det vist sig at nogle af deres varingben var havnet
hos jaeligtterne styrken fx hos Tor havde kun voldt dem stoslashrre og stoslashrre problemer og
klogskaben saring ikke ud til at vaeligre saring megen mere Det var blevet til en eskalation af at samle
paring flere og flere menneskelige krigere som kunne stoslashtte dem i en eventuel krig mod jaeligtter og
eskalation af angst for jaeligtterne det fremmede fordi de vidste saringdan set ikke hvad de kunne
forvente fra dem saring de forventede det allervaeligrste
Balder er splittet paring grund af sine varselsdroslashmme rdquoDet var en utaelignkelig tanke at det
skulle ende saringdan som han havde droslashmt med ragnarok Men det var snart en umulig tanke at
det kunne ende anderledesrdquo (Soslashrensen 1983 100) Her ser man et eksempel paring hvordan
Soslashrensen bruger stilfigurer i sproget her oxymoron for at vise spaltningen i Balders tanker
Balder er splittet fordi hvis han fortaeligller de andre guder om sin droslashm om ragnarok saring er han
sikker paring at de ville overfalde ham ligesom i hans droslashm og hvis han tav saring ville jaeligtterne
overfalde guderne som i den anden droslashm Han var fast i et dilemma hvor det ene udelukkede
det andet
Loke kommer og taler med ham hopper foslashrst ind til ham som en loppe men
forvandles til sin egen skikkelse foslashr han fremfoslashrer en lille tale om Odin efter at Balder har
sagt at Odin ved alt
rdquo-Tror du spurgte Loke Har du ikke undret dig over hvor lidt han har forudset hvor lidt
han har afvaeligrget Han siger at alle guder kun skal have eacuten vilje han har to Han vil ikke i
krig med jaeligtterne for han ved at han taber den og derfor faringr han Tor imod sig Han vil ikke
fred med jaeligtterne for han ved at han mister sin magt over guder og mennesker hvis der ikke
er krig Han har to viljer men kun eacutet oslashnske at bevare sin magt om saring hele verden garingr til
grunderdquo (Soslashrensen 1983 101)
Her er der Loke som er sandhedens stemme Loke ved mere end det som bliver sagt og
set fordi paring en maringde er som som Odin han har intuition som han nogle gange bruger til at
drille de andre guder fordi han kender deres svagheder og hver enkeltes akilleshaeligl og det
bruger han til at prikke til dem eller ligesom her at foregribe handlingen
Loke opfordrer Balder til at tage magten fra Odin og lave en fredsaftale med jaeligtterne
men Balder mener at det er forraeligderi Loke siger til ham at hvis Balder forholder sig passiv saring
forraringder han menneskene som har tillid til ham og husker ham paring at gudernes undergang ogsaring
er menneskenes undergang Her maner Loke Balder til at garing i mod sin egen fader som er den
39
maeliggtigste af alle guderne Han maner ham til at detronisere Odin fordi det er den eneste vej
til at redde verden og han vil have Balder med sig over til jaeligtterne og siger at det er den
eneste vej for at Balders droslashmme ikke garingr i opfyldelse men Balder er bange for at lave oproslashr
imod sin far Samtidig fortaeligller Loke om sig selv og hvorfor han kom til Asgaringrd noget som
indtil nu har vaeligret uklart Han fortaeligller om den gamle pagt mellem jaeligtter og aser som
jaeligtterne har holdt men aserne ikke Han er kommet i klemme fordi jaeligtterne mener at han har
forraringdt dem idet han skulle vaeligre deres talsmand i Asgaringrd Samtidig siger han at hvis det ikke
var for ham saring ville jaeligtterne har tabt taringlmodigheden for lang tid siden og overfaldet guderne
Hvad kunne der vaeligre sket hvis Balder havde lyttet til Loke Det kunne have vaeligret nok til at
undgaring krigen og derved Ragnarok men Balder er bange og baeligrer for stor aeligrefrygt for sin far
Situationen er her blevet tilspidset Odin sidder paring magten og vil ikke give slip uanset
hvad Han har isoleret sig og Balder som muligvis kunne forandre verdenssituationen er
bange for at tage det store skridt som behoslashves hvis der skal vaeligre mulighed for at undgaring
ragnarok Han vil ikke garing revolutionens vej og overtage magten fra sin far men han vil
derimod maeliggle for at freden mellem jaeligtter og guder kan genopstaring Her kunne det gamle
sagnmotiv hvor soslashnnen detroniserer sin far redde verdenssituationen Motivet er kendt i
forskellige udgaver hvor generationsskiftet foregaringr med revolution men ikke en glidende
overgang som er det mest almindelige Det er ogsaring grunden til at det ikke kan blive en
glidende overgang Guderne er evige og bliver ikke aeligldre pga Yduns aeligbler saring der er opstaringet
en stagnation hos dem og ingen udvikling
I 13 afsnit Balders doslashd faringr laeligseren indsigt i Friggs tankeverden hvor hun savner den
tid da der var behov for hende som moderfigur for sine soslashnner som nu var blevet guder Hun
foslashler sig overfloslashdig men hun kan stadigvaeligk maeligrke paring sine moderinstinkter hvordan hendes
soslashnner har det daringrligt af forskellige grunde fx Balder som alle holder af og hun elsker mest
Her beskriver Soslashrensen hendes foslashlelser ved brug af gentagelse og modsaeligtninger rdquoBalder der
var saring lys at det skar i oslashjnene var blevet saring moslashrk i blikket at det skar hende i hjertetrdquo
(Soslashrensen 1983 106) I denne korte saeligtning naringr Soslashrensen ved at bruge modsaeligtningerne lys
og moslashrk og gentagelsen af datidsform af verbet skaeligre skar at forstaeligrke laeligserens opfattelse
af Friggs foslashlelser Balder vil ikke fortaeliglle sin mor om sin droslashm hvor i hun har set smilende til
da de andre guder proslashvede paring at draeligbe ham men han fortaeligller hende om sin frygt Ved ikke
at fortaeliglle hele sandheden men fortie dele af den om at det er hans egne broslashdre som han
uvilkaringrligt kommer til at sammenligne med vilde dyr som overfalder ham saring kommer Frigg
til at tage en beslutning for at glaeligde Balder men denne beslutning som bliver taget af denne
elskende moder har fatale foslashlger Ifoslashlge Soslashrensen raringdede Frigg kun over den vilde natur og
40
der skulle ikke goslashres saring meget ved den og i oslashvrigt var stoslashrstedelen af den vilde natur ovre hos
jaeligtterne Nu fik Frigg endeligt brug for sin magt over den vilde natur Frigg fik alt i naturen til
at svaeligrge at Balder ikke skulle goslashres fortraeligd og endda jaeligtterne og guderne undtagen Odin
svor at de ikke ville skade Balder Der holdes en forestilling i Asgaringrd for at vise at Balder var
uroslashrlig og at han ikke var bange hvor der blev kastet sten oslashkser hammere og endda Odin
kastede sit spyd ad ham uden at kunne skade ham Hvad der har foregaringet i Odins tanker da
han kastede spydet Gungner kan man kun taelignke sig Odin havde ikke aflagt ed om at han
ikke ville skade Balder havde han muligvis et skjult haringb om at det alligevel ville ske Odin
ved alt og han burde ogsaring vide at Balder skal blive hans arvtager hvis verden ikke skal garing
under men Odin er ikke parat til at give magten fra sig
Loke viser sig igen for Balder foslashrst i form af en loppe foslashr han kommer i egen
skikkelse Igen ivrer han Balder til at gentage skuespillet fra Asgaringrd ovre i Midgaringrd for at vise
menneskene at de andre guder ikke kan saringre ham og saring vil de indse at han er den stoslashrste gud
og hylde ham som den oslashverste gud rdquoDu maring give menneskene noget andet at tro paring end kamp
og sejr og doslashd og genopstandelse til slagsmaringl og aeligdegilderrdquo (Soslashrensen 1983 110) Her
fremtryller Loke et billede af at verden kunne vaeligre anderledes Balder den blide fredsgud
kunne saeligtte sit praeligg paring verden og et nyt verdensbillede hvis han overtog magten fra sin far
Balder er stadigvaeligk i tvivl men Loke giver ikke op og kommer med det forslag at optraeligde
med forestillingen i Midgaringrd for at vise menneskene at guderne stadigvaeligk er staeligrke og ikke
kan faeligldes med varingben Loke mener ogsaring at guderne skal vise at de er blandt menneskene og
de beskytter menneskene rdquomod jaeligtteyngelrdquo Men hvem er jaeligtteynglen Er det ikke Loke
selv Guderne har det bare med at glemme at han er jaeligtte det er kun naringr der garingr noget galt at
de husker det Lokes argument kan Odin ikke staring imod og siger rdquo-Altid var det guders sag at
beskytte de smaring og svage mod de store og staeligrkerdquo (Soslashrensen 1983 111) I Odins korte svar
ligger der er en skjult modsaeligtning Det er guderne som er de store og staeligrke og er det saring
gudernes opgave at beskytte menneskene mod guderne Det kan godt forstarings saringdan og hvis
man kender historiens afslutning saring er denne forstaringelse af Odins ord rigtig
I en samtale mellem Odin og Balder vises det at Odin ved mere end han burde vide
Han ved at Balder mener at Odin er for passiv i forhold til at afvaeligrge ragnarok og ikke
mindst ved han at Loke mener at Balder er bedre til det end Odin Odin siger at guderne ikke
kan leve i fred med jaeligtterne og samtidig bevare deres magt og han siger ogsaring at rdquoEn saringdan
fred kan jeg ikke slutterdquo (s 113) Betydningen af det er dunkel og tvetydig Mener han at han
ikke kan straeligkke sig saring langt for at lave en fredspagt med jaeligtterne eller mener han at han selv
41
er blevet utilstraeligkkelig og nu skal der nye tilgange til at standse denne acceleration mod
ragnarok
Odin siger at han er parat til at overgive magten til Balder som er den eneste som kan
etablere fred i hele verden men han er paring samme linje som Loke showet skal vaeligre i Midgaringrd
og bagefter vil han deklarere generationsskiftet og de nye tider Lige her i historien ser det ud
til at ragnarok kan undgarings paring en fredelig maringde og uden blodsudgydelse
Guderne tager over til Midgaringrd hvor de kaster bla paring Balder med de to overnaturlige
varingben som de har tilbage Odins spyd og Tors Mjoslashlner men varingbnene preller af paring ham
Showet skulle slutte med et klimaks hvor Balder blev bombarderet af alle guderne paring en gang
Men Balder falder doslashd om Hoslashder draeligber Balder med en lille pil og nogle af guderne taelignker
paring deres magtposition overfor menneskene Menneskene havde set en gud doslash den gud som de
havde elsket mest og stolet paring endda draeligbt af en anden gud Kunne de blive ved med at vaeligre
guder for menneskene efter dette Midt i sorgen saring taelignker de paring om deres magt vil blive
mindre De proslashver ogsaring paring at finde en syndebuk fordi Hoslashder siger at der var nogen som gav
ham buen og sigtede for ham ellers vidste han intet han var jo blind Loke som plejede at staring
for hvad der gik galt hos guderne eller i hvert fald faring skylden for det var helt forduftet
Balder endte i Helhjem og Hel sagde at Balder kunne vende tilbage hvis hele verden
graeligd Og hele verden graeligd og det var foslashrste gang som verden var forenet uden der var krig
nogen steder Eacuten person graeligd alligevel ikke og det var Tokk som sagde at hun ikke kunne
graeligde fordi hun havde mistet alle sine soslashnner i krigen Guderne mente at muligvis var det
Loke som var Tokk for han kunne forandre sig til alle slags vaeligsener og ingen vidste
hvorhenne han var Soslashrensen paringstaringr ikke at det er Loke men det er noget som guderne mener
naringr de proslashver at give nogen skylden for Balders doslashd Maringske skal man tro paring Tokks ord som
var en gammel eneboer helt alene i verden at hun ikke kunne graeligde fordi alle hendes soslashnner
var blevet draeligbt i krigen og hun havde kun toslashrre taringrer tilbage overfor en som er blevet draeligbt i
leg Hvis man ser paring det fra denne synsvinkel saring er det faktisk gudernes skyld at Tokk ikke
graeligd Hun har tabt alt det dyrebareste som hun ejede og det er gudernes skyld fordi de skulle
bruge hendes soslashnner i krigen mod jaeligtterne Her har guderne gravet sin egen grav ved at lade
menneskene kaeligmpe mod hinanden og draeligbe hinanden for at faring flere soldater paring sin side i
Ragnarok Det eneste haringb om en fredelig aftale mellem jaeligtter og guder er slukket og nu er
der kun en vej fremad mod ragnarok og moslashrket
Balders doslashd er historiens andet vendepunkt peripeti Indtil hans doslashd har det vaeligret
hentydninger til at der vil blive ragnarok men det er i en usikker fremtid og faktisk er guderne
ret ubekymrede og deres dagligdag ser ud til at vaeligre ret ensformig hvor der sker det samme
42
hele tiden og enhver passer sine opgaver Hvis der sker noget saring er det paring Lokes initiativ
eller han indblandes i hvert fald i episoderne Balders droslashmme var realistiske for ham men de
var kun droslashmme og alligevel bliver de til at Frigg vil troslashste ham med at alle i verden skulle
svaeligrge at de ikke ville skade ham Det er som om skaeligbnen har bestemt at der skal blive
ragnarok og ved at proslashve at undgaring det saring naeligrmer de sig i stedet for Balder som var symbol
for enighed og fred var lige ved at overtage magten og han var den eneste som kunne faring
fredspagten mellem jaeligtter og guder til at genopstaring Hvad er det som garingr galt Hvorfor faringr han
ikke lov til at leve og etablere den gamle magtbalance i verden Hvis skyld er det
I 14 afsnit Asernes haeligvn bryder Odin aftalen med Freja og tager alle faldne krigere
til sig Aftalen mellem dem som foslashr var forenede som guder er blevet brudt og vanerne er
forbitrede over det Sammenholdet er vaeligk og de definerer sig ikke mere som en enhed men
hver enkelt taelignker paring sin position og proslashver paring at goslashre sin andel stoslashrre Der er opstaringet en
mindre magtkamp mellem krigsguderne som er aser paring den ene side og vanerne Frej og
Freja paring den anden side Menneskene stod i krig med hinanden fordi vanerne Freja og Frej
ikke fik lov til at komme mere ned til dem og der fandtes ikke kaeligrlighed mellem menneskene
mere og markerne var golde Det var krigsguderne som tjente paring det fordi de saring fik flere
doslashde krigere til sig Balder var doslashd og haringbet om fred og samhoslashrighed doslashde sammen med
ham Hvis aserne fulgte deres egen love saring skulle de haeligvne Balders doslashd ved at draeligbe Hoslashder
men saring skulle han haeligvnes og det ville medfoslashre at aserne udryddede sig selv I stedet finder de
en syndebuk uden for gudernes raeligkker og derved undgaringr de at begaring aeligresdrab og eliminere
sig selv Loke var forduftet ved Balders doslashd og det maringtte vaeligre bevis paring at han var skyldig
Naringr Loke vender tilbage saring er guderne ved at geare sig op og de drikker mjoslashd og taler
hoslashjroslashstet om hvordan de skal haeligvne sig paring Loke Portvagten Elder naeliggter Loke adgang og
det bliver direkte over Elders lig som Loke kommer ind Foslashr han draeligber Elder saring goslashr han krav
paring at blive lukket ind og siger rdquoJeg har malurt til deres oslashlrdquo (Soslashrensen 1983 121) Her goslashr
Soslashrensen brug af talemaringdens dobbeltbetydning Det kan forstarings bogstaveligt fordi malurt
bliver brugt som smagsstof i nogle alkoholiske drikke men i overfoslashrt betydning kan det
betyde at oslashdelaeliggge stemningen Her er det foslashrste gang i historien som Loke direkte overfalder
guderne verbalt Han spotter dem for deres kortsynethed og seksuelle udskejelser Dette bliver
sat op som en samtale i et skuespil og det er det eneste sted det goslashres i historien Emnet til
denne samtale kommer ikke fra Snorre-Edda men Soslashrensen henter emnet fra AEliggers
Gjestebud Lokes Ordstrid64 Her kritiserer han dem haringrdt for deres opfoslashrsel og henviser bla
64 httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
43
til Odins broslashdre som forsvandt paring mystisk vis efter at Odin var kommet hjem fra en rejse og
de havde taget magten imens og begge to havde vaeligret sammen med Freja et sagn som i
oslashvrigt kommer fra Ynglingesaga I fortsaeligttelse af det siger Loke rdquoHvis guder kun skal have
eacuten vilje er det bedst der kun er eacuten gud Bedst ikke at foslashde gudeboslashrn naeligstbedst at skaffe dem
af vejenrdquo (Soslashrensen 1983 123) Senere i samtalen siger han ogsaring naringr han taler om
misteltenen som voksede efter at verden var taget i ed rdquohellip [den] slyngede sig som en slange
om Yduns aeligbletraelig Heimdal som hoslashrer graeligsset gro maring jo have hoslashrt det Odin som ser
alting maring jo have set det Sposlashrg dem hvorfra Hoslashder fik sin pilrdquo (Soslashrensen 1983 124-125)
Her beskylder Loke Odin for brodermord og ogsaring at have draeligbt sin egen soslashn Balder og
grunden til at guderne ikke faringr boslashrn mere er at guderne skal have eacuten vilje dvs Odins vilje
Stagnationen og gudernes indbyrdes svaeligkkelse er Odins skyld fordi han synes det er vigtigst
selv at holde paring magten
Anklager om at Loke er forraeligder hvor Odin angrer at han har taget ham med til
Asgaringrd vender han imod Odin og han svarer
rdquoFordi jeg vidste hvad du var for en tog jeg med til Asgaringrd for at afvaeligrge det
vaeligrste For at holde sammen paring det som du gjorde alt for at splitte ad Guder satte du op
mod jaeligtter mennesker satte du op mod mennesker for at de kunne falde i krig og komme til
Valhal og oslashge din haeligr Guder satte du op mod guder den halve val som jeg fik spillet over til
Freja staringr rustet imod dine doslashde krigere Hvordan kan en verden bestaring hvor alle staringr
hinanden imod Da hele verden stod samlet om Balder lod du ham falde Nu staringr din verden
for fald I bliver ormens og ulvens bytterdquo (Soslashrensen 1983 126)
Loke har aldrig vaeligret saring direkte i sin tale som her Indtil nu har det kun vaeligret
hentydninger og talemaringde med dobbelt betydning som har kendetegnet hans sprog Han
fremstaringr som en spiller hvor det ikke er haringndgribeligt hvordan det som han siger skal forstarings
og paring hvilken side han er og hvem han er Her giver han Odin skylden for den haringbloslashse
situation som verden er kommet i og det er udelukkende fordi Odin har plantet splid mellem
alle vaeligsener i verden Grunden til det maring vaeligre Odins hersker syge og at han ville at der kun
var eacuten vilje nemlig hans og det er nemmere at have kontrol over andre hvis de ikke staringr
sammen men modarbejder hinanden Her fremstiller Loke sig selv som eacuten der har proslashvet paring
at bjaeligrge verden ved at forene de modstridende kraeligfter som Odin havde sat op imod
hinanden
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
15
33 Nikolaj Frederik Severin Grundtvig og den nordiske mytologi
I Nordens Mytologi (1808) henviser Grundtvig til sig selv og Oehlenschlaumlger som
vaeligrende gennemtraeligngt af Odins aringnd og han mener derved at de to bruges som primaeligr kilde
til forstaringelse af Asa-laeligren19 saring man kan se at Grundtvig har haft tillid til sig selv i henseende
til fortolkningen af den nordiske mytologi
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) udviklede sig naturligvis og skiftede
perspektiv til Asa-laeligren og forholdet til den kristne religion i gennem hele sit liv skoslashnt det
mest var i hans unge aringr som fortvivlelsen genspejles i hans vaeligrker I en periode fra 1806
brugte han den nordiske mytologi som kilde og vaeligrktoslashj imod intetheden og dommedagen20
Hans vaeligrk Nordisk mytologi hvis beskedne fulde navn er Nordens Mytologi eller
Udblik over Eddalaeligren for dannede Maelignd der ei selv ere Mytologer (1808) er en blanding af
videnskabelig kildekritik digtsamling og drama21 En stor del af livet forsoslashgte Grundtvig at
finde en balance mellem den nordiske mytologi og kristendommen og i udgaven fra 1808
skelner han mellem tro og myter som han mener kan bruges til en bedre livsforstaringelse
Denne udgave er til dels et bestillingsarbejde fra Rasmus Nyerup Foruden at skrive
litteraeligre historievaeligrker saring var Nyerups bidrag til romantikken at oversaeligtte Snorres Edda
sammen med Rasmus Rask (1808)22
Det er Maskeradeballet i Dannemark -et Syn som jeg vil fokusere paring Der er
Grundtvigs foslashrste selvstaeligndige udgivelse (1808) i en alder af 25 aringr og ifoslashlge ham selv er den
skrevet i begyndelsen af 180823 Den indeholder en benharingrd kritik paring graelignsen til en
fordoslashmmelse af hans samtid Paring en maringde kan digtet siges at vaeligre hoslashjdepunktet for hans Asa-
rus hvor han et sted i digtet sidestiller Odin og Kristus Noget som maring vaeligre ret
graelignseoverskridende i Danmark i begyndelsen af 1800-tallet
Motivationen til dette teatralske digt er de nederlag som Danmark havde lidt overfor
England i 1807 Englaeligndernes bombardement af Koslashbenhavn og okkupation af Danmarks
flaringde i koslashlvandet gjorde ende paring Danmarks soslashterritoriums magt
Digtet er en opfordring som dets undertitel siger til hver aeliggte Nordbo og hver
Dannekvinde Faktisk er det et syn som starter med at han digteren har siddet og funderet
19 Ideacuteologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Aage Henrikssen 1975 Forlaget Fremad 20 Dansk litteraturhistorie 4 s 62ff 1983 Gyldendal 21 Dansk litteraturhistorie 4 s 68 1983 Gyldendal 22 Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575 23 Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus Universitet httpwwwxn--grundtvigsvrker-7lbdktekstvisning653001v00k0 (hentet 15112017)
16
over Danmarks skaeligbne Han soslashger til fortiden og starter med at gentage et vers direkte fra
Havamal som slutter med at alt kan forgaring doslash foruden dommen for hver en doslashd
I digtet fremstaringr Danmark som en gammel mand som er saringret og ved doslashdens doslashr Der
er enkelte mennesker i digtet der proslashver at minde paring Danmark og landets daringrlige situation
men maeligngden lytter ikke og fester videre Den gamle mand kommer stoslashttet af kronprinsen
Frederik 6 ind til denne galskabs fest Grunden til at det er Frederik den sjette som stoslashtter
Danmark er at paring det tidspunkt blev kronprinsen kritiseret for ikke at vaeligre til stede mens
angrebet stod paring men det er indlysende at Grundtvig opfatter kongen som eacuten der holder
Danmark sammen et ikon for Danmarks storhed og som kan redde Danmark hvis nationen
stoslashtter ham
Oldingen tiltaler folket og omtaler baringde deres forfald og udfordrer dem
rdquoHusk Du udsprang fra Nordens Kaeligmpeaeligtrdquo
Her henviser Grundtvig til at danskerne stammer fra skjoldunger Skjold var Odins soslashn ifoslashlge
prologus hos Snorri
Festen koslashrer videre og nogen raringber paring tysk at folk ikke skal tro paring dette vroslashvl Gud
kan ikke vaeligre vred paring de glade Det bliver oldingens og folkets endeligt fordi de
forlystelsessyge mennesker ikke aeligrer deres faeligdreland
Da fremtraeligder de gamle helte og det er baringde kristne og hedninge men de har ofret og
kaeligmpet for Danmark Hedningene kunne hoslashre det helt til Valhal da oldingen faldt og derfor
kommer de Regnar Lodbrok hedningenes repraeligsentant fortaeligller om sin doslashd og hans soslashnners
haeligvn for den Gunhild som er de kristnes repraeligsentant fortaeligller om massemordene paring
danskere i England og hvordan hende bror Svend tveskaeligg haeligvner dem Hun undlader at
fortaeliglle at foslashr det havde danskerne haeligrget England saring kongen blev noslashdt til at flygte
Hedninge og de kristne forenes og et ligbaringl vies med korset og Torshammer
Ved at ligestille Odin og Kristus og faktisk haeligvde at deres tvedeling er ophaeligvet
sandsynligvis fordi de kaeligmper for det samme maringl overstiger Grundtvig en linje som han
Hoslashje Odin Hvide Krist
Slettet ud er Eders Tvist
Begge Soslashnner af Alfader
Med vort Kors og med vort Svaeligrd
Vies Eder Baalet her
Begge elskte I vor Fader
17
godt nok traeligder tilbage over senere hen i sit forfatterskab I dette vers siger han at de er begge
soslashnner af Gud Det er ikke noget som en praeligst eller teolog kan tillade sig at paringstaring ikke
engang i et digt og det naeligrmer sig blasfemi at sige det Her bliver Grundtvig for vovet og
overskrider en graelignse som han senere bortforklarer i Kvaeligdlinger (1815) hvor han skriver at
digtet rdquoskiemmes af enkelte hedenske Vildtonerrdquo I Kvaeligdlinger omtaler han ogsaring at det ikke
var passende at plante blomster og liljer paring Vigrids mark Det var blomster som han havde
stjaringlet i Oehlenschlaumlgers have24 dvs han har vaeligret under indflydelse fra Oehlenschlaumlger med
hensyn til den frodige natur som menneskene var en del af ifoslashlge universalromantikken
Grundtvig soslashger hjaeliglp fra fortiden for at hjaeliglpe Danmark imod England og det er de
norroslashne helte og guder som han soslashger hjaeliglp fra foruden den kristne religion
Ifoslashlge Sune Auken saring er Maskeradeballet i Dannemark Grundtvigs foslashrste offentlige forsoslashg paring
at bruge fortiden til at tage stilling til hans samtid Auken doslashmmer Grundtvigs fremmaninger
som helt mislykkede og med Aukens ord rdquoSom politisk analyse er Maskeradeballet i
Dannemark selvfoslashlgelig mislykketrdquo Endvidere siger Auken at Danmark havde paring dette
tidspunkt ingen muligheder for at kaeligmpe imod England og store dele af teksten er derfor
forspildt Desuden er Grundtvigs opfordring til hans samtid om en forandret levevis ikke
saeligrlig original25
Det er en haringrd men retfaeligrdig kritik Digtet er ikke saeligrlig smukt det er grotesk og til
tider vulgaeligrt og man faringr den opfattelse at Grundtvig har vaeligret i en rus hvor han proslashver at
mane alle kraeligfter frem for at hjaeliglpe hans faeligdreland imod England Det mest interessante er at
Grundtvig sidestiller Odin og Kristus som broslashdre paring lige fod med hinanden godt nok noget
som han traeligkker tilbage i foslashromtalte Kvaeligdlinger
I denne periode som er begyndelsen af Grundtvigs Asa-rus skrev Grundtvig ogsaring
Koslashbenhavn da han ankom til Koslashbenhavn efter englaeligndernes bombardement af byen i 1807
Nogle af byens store kirker som foslashr i tiden var katolske er blevet ramt men han troslashster sig
med at han ikke er katolik Heldigvis bestaringr Trinitatis kirken og der paring loftet er de islandske
haringndskrifter bevaret I dette digt proslashver han at ophoslashje alt som har med treenighed at goslashre og
det kan vaeligre fx Asaodin Vile Ve og ogsaring Urd Skuld og Verande I Koslashbenhavn
sammenligner han Frej og Kristus Forskellen paring de to er at Kristus ikke har givet sit svaeligrd
24 Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12 25 Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig Maskeradeballet i Dannemark s 120 2005 Gyldendal
18
vaeligk ligesom Frej gjorde26 saring det maring vaeligre grunden til at asatroen tilintetgjordes men den
kristne religion vil bistaring menneskene og soslashrge for at verden ikke garingr under
26 Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig Mytologiske nydigtninger Anholtstoget og Saga s 198ff 2005 Gyldendal
19
34 Richard Wagners Nibelungens Ring
Soslashrensens vej til genfortaeligllingen af Ragnarok var ikke en pludselig indskydelse som
han fik Forlaget Centrum havde bedt han om at bearbejde teksten fra Snorre-Edda for boslashrn
og voksne Vejen der til var ikke lige og aringben men han fik arbejdet sig frem til den ved
laeligsning og bearbejdelse af bla Nietzsches tekster og ikke mindst tekster af Richard Wagner
samt Grundtvigs vaeligrk Nordens Mytologi Soslashrensen havde lagt maeligrke til Nietzsches
nedladende skildring af opfoslashrelsen af Ringen i Bayreuth 1876 rdquoO satire over menneskeheden
Da den nye myte skulle skabes i Bayreuth var folk naeligr ved at slaring hinanden ihjel fordi der
ikke var mad nok i det nye krybberumrdquo27 Soslashrensen var imidlertid ikke enig med Nietzsche og
han mente at Nibelungens Ring fortjente en stoslashrre respekt
Wagner fik ideacuteen til Ringen i revolutionsaringret 1848 og senere henviste han til folkenes
foraringr (citat VSs oversaeligttelse rdquoJeg selv jeg havde tror jeg ikke konciperet Ringen uden
denne bevaeliggelserdquo)28
Nytaelignkningen hos Wagner i Ringen er at han knytter Eddaens gudemyter sammen
med heltesagn om Sigfried (Sigurd) Det vigtigste er at han laeliggger maeligrke til hvordan guderne
bruger deres magt og at det i Eddaen foslashrer til ragnarok Wagner fokuserede paring at verden blev
ordnet af guderne med lov men freden som blev opbygget ved det er ikke bygget paring
forsoning men paring magt og list I starten var det Wagners mening at goslashre alle magthavere
overfloslashdige ved hjaeliglp af det staeligrke frie menneske dvs Sigfried men i Ringen er Sigfried ufri
og bliver manipuleret af andre Hans doslashd bliver til de manipulerende magthaveres
undergang29
Wagner er ofte blevet relateret til Nazismen men der var efter Soslashrensens opfattelse
nogle fordomme som skulle goslashres op En af Wagners mest beroslashmte skrifter men ifoslashlge
Soslashrensen den mindst interessante er Joslashdedommen i musikken (1851) Her associerer Wagner
joslashdedommen med pengevaeligldet og der er hvad der har vaeligret med til at saeligtte nazi-maeligrke paring
Wagner30
I begyndelsen var det Wagners mening at den frie staeligrke helt Sigfried skulle goslashre
alle magthavere overfloslashdige men det bliver anderledes i Ringen Sigfried bliver manipuleret
og hans doslashd foslashrer til at magthaverne ogsaring garingr under31 Nibelungenskatten var oprindelig
tilgaeligngelig for alle men guderne roslashvede skatten som gav dem magt men samtidig er det
27 Soslashrensens Wagner Forord Red Sylvester Roepstorff s 7 2005 Gyldendal 28 Soslashrensens Wagner Richard Wagner som revolutionaeligr kunstfilosof af Willy Soslashrensen s42 2005 Gyldendal 29 Soslashrensens Wagner Sigfrieds og gudernes doslashd ndash om Ragnarok af Willy Soslashrensen s106 2005 Gyldendal 30 Soslashrensens Wagner Richard Wagner som revolutionaeligr kunstfilosof af Willy Soslashrensen s 36 2005 Gyldendal 31 Soslashrensens Wagner Enquete Mit syn paring Ringen af Willy Soslashrensen s 43 2005 Gyldendal
20
deres syndefald starten til deres undergang Sigfried erobrer skatten men maring betale med sit
liv32
I 1848 satte Wagner Nibelungerne (guldminearbejderne) i perspbayrektiv til
kapitalismens industrislaver og det mente han stadigvaeligk efter et besoslashg i London 1874
rdquoAlberichs droslashm er garinget i opfyldelse her Nibelheim verdensherredoslashmme virksomhed
arbejde overalt dampens og taringgens trykrdquo33
341 Patrice Cheacutereaus iscenesaeligttelse af Nibelungens Ring
Franskmanden Patrice Cheacutereau iscenesatte Nibelungens Ring i Bayreuth i 1976 og i
begyndelsen vakte det stor opmaeligrksomhed og forargelse hos de konservative operaelskere
Premieren fik en hoslashjlydt modstand af tilskuerne en del af aktoslashrerne naeliggtede at fremstaring paring
scenen for at modtage bifaldet tilraringbene og publikum blev delt op i modstandere og bifaldere
og der opstod tumulter blandt dem efter forestillingen Cheacutereau moderniserede operaen ved at
give kulisserne en vigtig betydning og foslashre dem op til nutiden Rhinens bakker og dybder
hvor guldet fandtes blev i hans opsaeligttelse til et vandkraftvaeligrk som kan symbolisere nutidens
rov paring naturens kraeligfter Et vandkraftvaeligrk hvis energi bla bruges til industri kan ikke bygges
uden at ofre noget af naturen
Straks i begyndelsen af operaen var der erotiske scener som overgik alt hvad man
tidligere havde set paring en operascene Kostumerne var ogsaring moderniserede og aktoslashrerne kunne
garing rundt i smoking hvor fx guderne var kapitalismens inkarnation og nibelungerne gik i laser
som repraeligsentanter for arbejderklassen Cheacutereau fokuserede ogsaring tydeligt paring hvordan magt
kan foslashre til korruption34 Han arbejdede videre med Wagners ideacute om magtkampen og ved
hjaeliglp af kulisserne og kostumerne fremhaeligvede han paring den maringde vaeligrkets budskab
32 Soslashrensens Wagner To inspirationskilder af Willy Soslashrensen s 52ff 2005 Gyldendal 33 Soslashrensens Wagner Sigfrieds og gudernes doslashd ndash om Ragnarok af Willy Soslashrensen s108 2005 Gyldendal 34 httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
21
4 Ragnarok
Soslashrensens gendigtning og hans tilnaeligrmelse til den i Ragnarok var ikke en
tilfaeligldighed hvis der er noget som kan kaldes tilfaeligldighed i denne verden Han fik en
foresposlashrgsel fra foerlaget Centrum om han var parat til at genfortaeliglle den nordiske mytologi
for boslashrn og voksne Paring samme tidspunkt arbejdede han med Nibelungens Ring Wagners
vaeligrk fordi den skulle iscenesaeligttes hos den Jyske Opera og Soslashrensen blev bedt om at skrive
nogle programartikler i forbindelse med opsaeligtningen saring paring en maringde blev Ragnarok en
fortsaeligttelse af Soslashrensens arbejde med Ringen Bogen Ragnarok en gudefortaeliglling udkom i
1982 og vakte en vis modstand i grundtvigianske hoslashjskolekredse paring grund af Soslashrensens
tilgang til emnet Den grundtvigianske tilgang fremsatte kampen mellem aser og jaeligtter som
kamp mellem liv og doslashd med livet som vinder
I Soslashrensens Ragnarok fortolker han denne kamp som kampen mellem det gode og
onde og det er spaltningen i mellem det som iflg Finn Stefaacutensson35 foslashrer til verdens
undergang
I min redegoslashrelse og analyse af Ragnarok vil jeg proslashve at paringvise at det er magtkamp
eller eventuelt en paring forharingnd tabt kamp for at bevare magten som efterharingnden er blevet
degenereret som leder til verdens endeligt Jeg har valgt at redegoslashre for handlingen i
Ragnarok og samtidig analysere den i samme afsnit fordi jeg mener at der er en tidslinje i
den og der ligger skjulte antydninger i den som bedre kan forstarings hvis man ser paring historien i
Ragnarok kronologisk og i sin helhed Foslashr analysen af Ragnarok kommer der et afsnit hvor
Soslashrensen saeligttes i litteraturhistorisk kontekst og jeg henviser til litteratur om Soslashrensen hvor
der er reflekteret over det sprog og den stil som kendetegner Soslashrensens fiktive vaeligrker Der
kommer ogsaring henvisninger til Soslashrensens filosofiske tilgang til menneskets spaltning og hans
ideacute om at hvis noget ikke kan blive helt komme i balance saring tilintetgoslashres det
41 Villy Soslashrensen i litteraturhistorisk kontekst
I efterkrigsaringrene forandredes samfundet hastigt og modernismen holdt indtog
rdquoFremmedgoslashrelse blev en ofte anvendt samlebetegnelse for oplevelsen af en splittet
tilstedevaeligrelse i samfundetrdquo36 Der opstod et forandret livssyn som ligeledes influerede paring
den rolle litteraturen og digteren havde I 1959 i tidsskriften Vindrosen som Villy Soslashrensen
35 Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 36 Dansk litteraturhistorie 8 Velfaeligrdsstat og kulturkritik 1945-80 Red Michael Bruun Andersen ofl S 17 1985 Gyldendal
22
var redaktoslashr af sammen med Klaus Rifbjerg kritiserede Torben Brostroslashm Heretica
generationen og den blev beskyldt for at vaeligre provinsiel og degenereret Brostroslashms definition
af modernismen var at man skulle bruge den moderne psykologi erkende det nye
verdensbillede og de menneskelige konsekvenser den havde37 Verdensbilledet var ikke helt
laeligngere eller en enkel sammensaeligtning men inddelt i mange lag og brudstykker som medfoslashrte
at mennesket foslashlte sig fremmedgjort og ikke en del af et stoslashrre kosmisk sammenhaeligng
412 Soslashrensens ideacuteer om spaltning
Villy Soslashrensen havde den ideacute ligesom nogle af hans forgaeligngere at det fortraeligngte
vendte tilbage i daeligmonisk form og den var essentiel for hans opfattelse af kunstens rolle Han
henviste bla til Skyggen af H C Andersen som symbol paring hvordan det fortraeligngte kan tage
overharingnd og rive sig loslashs Skyggen kunne lure andre menneskers skyggesider se ind i deres
sjaeligl og til sidst destruerede den sin ejer mennesket og kom til at herske over verden ved at
gifte sig med prinsessen38
Spaltningen var hos Soslashrensen helt central baringde psykologisk og historisk og
spaltningen opstaringr efter efter hans mening efter faldet og hvis den ikke bliver set i oslashjnene saring
korrumperer den baringde samfund og individ
rdquoAngsten for den absolutte undergang bliver angst for overgangen fra eacuten tilstand til
en anden Denne overgang kaldte kristendommen for syndefaldetrdquo39 Syndefaldet forkortede
Soslashrensens til faldet som var aringrsag til spaltning og fortraeligngning Den eneste maringde at
overvinde spaltningen paring er at se paring den som to sider af samme sag Her kommer kunsten som
et helende plaster paring den tilsyneladende spaltning40
Naringr Soslashrensen omtalte sit forfatterskab saring var det hverken udelukkende for sig selv
eller for at forandre verden at han skrev sine vaeligrker Som han siger selv rdquoHvorfor skrev jeg
For at faring noget frem for at goslashre noget klarere ndash for mig selv og helst ogsaring for andrerdquo41
Soslashrensen ville bruge sine vaeligrker til at klargoslashre skjulte tilboslashjeligheder og samtidig finde det
som menneskene har til faeliglles
37 Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396 38 Soslashrensen Villy Digtere og daeligmoner s 15 ff 39 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 183 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 40 Dansk litteraturhistorie 8 s 225ff 1985 Gyldendal 41 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 140 2000 Gyldendal
23
Med sine vaeligrker fik Soslashrensen stor indflydelse paring sin samtid i Danmark i de litteraeligre
kredse Hans forfatterskab indeholdt kunst filosofi og samfundskritik og det forefindes
omtrent i denne raeligkkefoslashlge
Soslashrensen gik ud fra at mennesket var splittet og fremmed over for sig selv Han soslashgte
inspiration og bekraeligftelse hos forfattere filosoffer og psykologer og blev et markant led i
Danmark i forandringen af taelignkemaringder inden for litteratur fra eksistentialismen og over til
modernismen42 Soslashrensen fortolker nogle af Kierkegaards ord som bdquoden splittelse i barnets
foslashlelsesliv der gjorde det vanskeligt for den voksne at bevare en levende forbindelse med
detrdquo43 Muligheden for at vaeligre sig selv kan vise sig i angsten for at tage ansvar for sit eget liv
Soslashrensen saring paring kunsten som en udvej for at danne en selvstaeligndig personlighed men denne
vej maringtte garing igennem angsten og kunne komme til udtryk i symbolikken De symboliserede
psykiske kraeligfter viste sig som daeligmoniske bdquo-som fremmed ufortolkelig magtrdquo44
bdquoEngang var alt i orden nu er intet som det sig hoslashr og boslashr Dengang blev filosofferne
universalister nu bliver de undertiden nihilisterrdquo45
Dette var et udgangspunkt hos Soslashrensen hvor hans noveller drejer sig om naringr
opfattelsen af tilvaeligrelsen bryder sammen Det sker tit ved overgangen hos unge mennesker
naringr de er paring vej ud i livet men ogsaring ved omvaeligltninger i samfundet Mennesket mister
fodfaeligste og der lukkes op for nye foslashlelser som kan vaeligre en yderst positiv ting hvis de ikke
fortraelignges I hans novellesamlinger Saeligre historier (1953) og Ufarlige historier (1955) er det
et aringbenlyst gennemgaringende tema menneskets splittelse hvor den ene halvdel proslashver paring at
fortraelignge den anden halvdel
Med disse novellesamlinger blev Soslashrensen en banebryder for den fantastiske absurde
fortaeligllemaringde som slog igennem omkring 1960 Han brugte gamle genrer som fx folkeeventyr
legender og myter og fremstillede dem paring en ny og anderledes maringde med symbolik og et
tvetydigt men paring samme tid enkelt sprog46 En af de myter som han fortolkede var den
nordiske mytologi Han gendigtede den i 1982 og den er kendt under navnet Ragnarok ndashen
gudefortaeliglling Efter det naeligste afsnit kommer der en gennemgang og analyse af denne
historie
42 Litteraturharingndbogen s 501 Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal 43 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 11 2000 Gyldendal 44 Dansk litteraturhistorie 8 s 214 1985 Gyldendal 45 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 46 Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl s 501ff 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
24
Foslashrst kommer imidlertid et uddrag af hvad nogle kendte litteraturkritikere har skrevet
om Villy Soslashrensen Det goslashr jeg for at vise at Soslashrensens vaeligrker var aktuelle i den tid som de
udkom i men de er stadig lige saring aktuelle i dag aringrtier efter de blev skrevet
413 Udvalg af litteraeligr og filosofisk kritik af Villy Soslashrensen fra 1967-2006
Jeg har valgt at vise tre forskellige kritikeres holdning til Soslashrensens forfatterskab Den
aeligldste er fra 1967 hvor kritikeren fokuserer paring Soslashrensens sprog og stil og spaltningen i hans
novellesamlinger mens de to andre er fra det 20 aringrhundrede
Thomas Bredsdorff Saeligre fortaeligllere
Thomas Bredsdorff fokuserer paring Soslashrensens sprog i sin bog Saeligre fortaeligllere Ifoslashlge ham
saring er et af Soslashrensens kendetegn humoren i hans fortaeligllinger Det goslashr han ved at genoplive
doslashde metaforer som fx i Soldatens juleaften hvor soldaten ser himmelfalden ud han var jo paring
vej til Jorden i en faldskaeligrm
Novellen Hjemvejen handler om rdquosyndefaldetrdquo naringr seksualdriften bliver aktiv hos et
par drenge Soslashrensens sprog er billedrigt og tvetydigt som fx naringr han beskriver en samtale
mellem et par af personerne Rudi og Per
rdquo-Har du noget i pungen spurgte Rudi uhyggeligt
-Jeg har slet ikke pung
Rudi lo og foslashlte efter alle vegne ogsaring der hvor han allernoslashdigst ville befoslashles og hvor han dog
ikke kunne have pengerdquo Laeligseren opfatter dobbeltspillet med ordet pung som baringde kan
bevare penge og ogsaring testikler
rdquoDet er filosofiens opgave at skelne mellem begreberne men deri bunder ogsaring deres
begraelignsning Det er digtningens styrke at den kan vise hvor naeligrt forbundne de er hvor
uadskillige de stoslashrste modsaeligtninger er til stede i menneskerrdquo47
Her henviser Bredsdorff til legenderne i Saeligre historier hvor Soslashrensen naringr at fremtrylle
disse modsaeligtninger med sit sprog og stil
Bredsdorff omtaler ogsaring splittelsen hos Soslashrensen hvor mennesket hverken er godt eller
ondt men har to viljer Splittelsen kan vaeligre paring det psykologisk plan og det er tydeligst i
47 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 26
Gyldendals Ugleboslashger
25
Soslashrensens foslashrste noveller legender i Saeligre historier (1953) Splittelsen som foregaringr i en
politisk-social virkelighed mener Bredsdorff bedst kan ses i Formynderfortaeligllinger (1964) 48
Bredsdorff beskriver lighedspunkter mellem stilen hos Soslashrensen og stilen i H C
Andersens eventyr I en typisk periode sidestilles hovedsaeligtningerne de er asyndetiske men
de underordnede saeligtninger og bindeord udtrykker det logiske forhold mellem dem49 Hans
sprog indeholder eventyrlogik som fx i Koncerten hvor alle maringtte spidse oslashren men boslashrnenes
oslashren indeholdt mest brusk og mindst kalk og var derfor bevaeliggeligst og var derfor gode til
spidsning50
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk
I sin bog Det etiske kunstvaeligrk omtaler Stoslashvring Soslashrensens forfatterskab som vaeligrende
foslashrst og fremmest kendetegnet ved en konsekvens og en kontinuitet51
Det er i overensstemmelse med Soslashrensens egne ord
Jeg mente at kunne konstatere at forfatteres hovedinteresse i deres livs loslashb bevaeligger sig fra de
individuelle over de sociale til de rdquoevigerdquo problemer (i en slags overensstemmelse med de
kierkegaardske stadier)hellip52
Stoslashvring henviser ogsaring til bogen Digtere og daeligmoner og problemkomplekset rdquofaldetrdquo
et ord som har flere konnotationer og som kan baringde staring for en personlig spaltning mellem
foslashlelse og intellekt og et socialt vaeligrdisammenbrud
Stoslashvring henviser ogsaring til Soslashrensens ord i Talt en interviewbog som blev udgivet efter
Soslashrensens doslashd hvor Soslashrensen siger om Digtere og daeligmoner at den blev skrevet efter at han
havde skrevet fiktive tekster rdquoJeg opdagede at det netop ikke var noget man fandt paring men
noget der var og som man skulle finde fremrdquo (Talt s 84)rdquo53 Dvs at den kunstneriske
fantasi er bundet til arketypiske figurer faeligllesmenneskelige grundoplevelser
Stoslashvring citerer Soslashrensens ord fra Digtere og daeligmoner fordi Stoslashvring mener at det
48 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 49 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 38 Gyldendals Ugleboslashger 50 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 51 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 13 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 52 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 145 2000 Gyldendal 53 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 23 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
26
rdquo er vigtigt fordi det bestemmer den litteraeligre modernismens almene karakter der er
blevet vedtagen norm i Danmark ogsaring gennem Torben Brostroslashms kritiske virkerdquo54
Citatstedet er
rdquoHer er det paring sin plads at minde om den rdquonihilistiskerdquo oplevelse af spaltning og
sammenbrud som blev beskrevet af de betydeligste moderne digtere og som hos dem blev
epokegoslashrende fordi den individuelle fortolknings sammenbrud medfoslashrte erkendelsen af den
gamle epokes sammenbrudrdquo55
Stoslashvring citerer ogsaring Soslashrensen fra Hverken-eller
rdquoHvad der fuldbyrdes i det enkelte menneskes foslashlsomme overgangstid har sin analogi
i de kritiske overgangstider i historienrdquo56 Stoslashvring har dette citat med for at paringvise at
Soslashrensen optraeligder flere steder med analogier mellem kritiske menneskealdre og historiske
overgangs aldre hvor der er skel mellem intellekt og foslashlelse og mellem foslashr og nu Det mener
Stoslashvring er et vidnesbyrd om at Soslashrensens inspiration stammer fra C G Jungs
dybdepsykologi som netop koncentrerede sig om de arketypiske moslashnstre57
Jon Helt Haarder
Jon Helt Haarder omtaler tidsskriftet Vindrosen hvor Soslashrensen var redaktoslashr sammen
med Klaus Rifbjerg som platform for den danske modernisme i tresserne Senere hen vakte
bogen Oproslashr fra midten58 oproslashr baringde paring hoslashjre- og venstrefloslashjen og Soslashrensens gendigtning af
Ragnarok skabte uro i hoslashjskolekredse Det som kendetegner Soslashrensen er at til trods for at han
omhandler store emner saring formaringr han at goslashre det paring en maringde at man ikke behoslashver at vaeligre
ekspert for at forstaring ham Dobbeltheden er tydelig i Soslashrensens historiers sprog Sproget er en
blanding af boslashrns talesprog men ogsaring leg med ord og vendinger og doslashde metaforer og
Soslashrensens sprog forbindes ofte med H C Andersens sprog og stil Ifoslashlge Haarder er det
karakteristisk for forfatterskabet at det individuelle og sociale ikke kan isoleres fra hinanden
Novellen Silvanus af Nazareth fra Saeligre historier handler om hvordan det onde opstaringr ved at
udgraelignse det onde i stedet for at forsones med det og det drejer sig i politik om at forlige
54 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 48 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 55 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 139ff 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 56 Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger s 206 1963 4 oplag 1963 Gyldendal 57 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 49 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 58 Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
27
ekstremerne Paring samme tid som Soslashrensens filosofi er forsonende saring er splittelsen et
gennemgaringende tema Villy Soslashrensen var optaget af overgangssituationerne og rdquoFaldetrdquo som
ikke kan goslashres om Man skal om bedst muligt leve med splittelsen og indrette samfundet
saringdan at den enkelte har bedst mulige vilkaringr for at klare denne opgave Kunstens rolle er at
fortolke virkeligheden og Haarder henviser til Villy Soslashrensens ord Den moderne kunst er den
enkeltes og faeligllesskabets skyggeside og hvis den fortraelignges garingr det ud over samfundets indre
balance
Kunsten er disharmonisk men ved at erkende disharmonien kan det moderne
menneske komme naeligrmere det gode sande og skoslashnne59
Digtning og filosofi ses som to sider af samme sag digteren og filosoffen som to sider
af samme person og paring en maringde kan Villy Soslashrensen ses som en spaltet person filosof og
digter Haarder mener at spaltningerne i Soslashrensens historier hverken heles eller smelter
sammen men bliver ved med at forgrene sig Haarder kritiserer ogsaring
modernismekonstruktionen og mener at det er meget svaeligrt at placere Soslashrensen
litteraturhistorisk og han kan heller ikke placeres som kulturradikal som
modernismekonstruktionen vil goslashre60
Paring den ene side er der Oproslashr fra midten som beskrev den moderne Utopia hvor der
blev taget tillid til individet i et menneskeligt samfund som var baringde i oslashkonomisk og
oslashkologisk balance og magten var fordelt Paring den anden side er der Ragnarok inspireret af det
angstfyldte storpolitiske klima og Ragnarok ender med Ragnarok og verden genopstaringr
ikke61
59 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag 60 Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018) 61 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
28
42 Analyse af Ragnarok
Denne del indeholder en analyserende gennemgang af Ragnarok hvor jeg har valgt at
have analysen kronologisk fordi jeg mener at ved det kan man bedre laeliggge maeligrke til hvordan
handlingsforloslashbet peger i en bestemt retning mod selveste Ragnarok Jeg har valgt i dette
afsnit at henvise til sider i Ragnarok ved at saeligtte i parentes Soslashrensens efternavn aringrstallet
1983 som viser til den udgave af Ragnarok som er min kilde kolon og til sidst sidetal
Det foslashrste afsnit Guder og jaeligtter starter med en typisk eventyrindgang Der var
engang en verdenhellip Her beskrives verdens sammensaeligtning men verdensbilledet er
forskelligt det kommer an paring fra hvilken synsvinkel du ser det Aserne paringstod at de havde
vaeligret der helt fra begyndelsen og at det var dem som havde skabt verden og menneskene
med Ved det lille ord paringstod sarings der tvivl om at det er rigtigt og tvivlen bliver endnu stoslashrre
fordi ingen mennesker kan huske det saring de maring bare tro paring hvad aserne siger for aserne var
dem overlegne Der er ogsaring det lille indskudsord ja foran paringstanden om at aserne havde skabt
verden og det giver teksten karakter af en mundret fortaeligllemaringde ligesom i H C Andersens
eventyr
Den tredje type af vaeligsener var jaeligtter og de rdquoparingstod at de havde vaeligret der foslashr aserne
ja at hele verden oprindelig var deres og aserne havde taget den fra dem og lavet den omrdquo
(Soslashrensen 1983 7)
I dette afsnit faringr laeligseren ridset konturerne op til hvad der faktisk ender med Ragnarok
men det kan man ikke vide foslashr historien er blevet gennemlaeligst Men alle elementerne er der
Vi ser uenighed om hvem der kom foslashrst og ikke mindst de forskellige vilkaringr hos jaeligtter og
aser Paring den ene side saring levede aserne et evigt liv hvor de var godt fodret af menneskenes
ofringer og de kunne kun doslash i kamp Paring den anden side var der jaeligtterne som levede af den
vilde natur De kunne blive gamle og doslash men de kunne ogsaring foslashde boslashrn og var faktisk blevet
saring mange at de traeligngte til mere jord Paring den anden side igen saring var aserne blevet golde og
formerede sig ikke
Her ser vi et verdenssystem hvor der er splittelse mellem aser og jaeligtter og ubalance i
verdens goder Aserne sidder paring magten i kraft af deres kloghed og ved hjaeliglp af nogle varingben
med overnaturlige egenskaber Et spyd som hed Gungner og gik igennem alt det som det
ramte et svaeligrd Skraeligp som kunne svinge af sig selv og til sidst en hammer Mjoslashlner som
altid ramte og vendte tilbage til asen som kastede den To af disse varingben taber guderne selvom
de fik Mjoslashlner tilbage ved snuhed og vold og selvom laeligseren eventuelt ikke synes det goslashr saring
meget at et par varingben bliver vaeligk saring kommer det til at spille en stor rolle i verdens undergang
29
Denne splittelse er opstaringet foslashr rdquohistoriskrdquo tid og laeligseren kan ikke tage stilling fordi
han ikke ved hvem kom foslashrst Det kan ogsaring godt vaeligre at de er opstaringet paring samme tid men pga
forskelligheden mellem dem saring har guderne taget magten og de beholder den ved hjaeliglp af
deres overlegenhed De forsoslashger ikke at dele goderne med jaeligtterne men denne skaeligve
magtbalance bliver vedligeholdt med en slags fredspagt
I afsnittet er der flere henvendelser til at aserne muligvis var bange for at tabe magten
Der bliver naeligvnt at en mulig grund til at aserne ikke fik boslashrn var at de hoslashjeste af guderne var
bange for at miste magten hvis der kom nye guder Afsnittet slutter med at fortaeliglle om at
guderne spekulerede over at danne en menneskehaeligr for at bruge alle de varingben som var blevet
lavet af dvaeligrge i deres tjeneste Da det kun var jaeligtter som de kunne slarings med er det
underliggende at paring et tidspunkt bliver der kamp mellem jaeligtter og guder
Hvorfor indleder aserne sig paring en kamp Det var den eneste maringde for dem at doslash paring saring
de burde proslashve paring at bevare freden og garing paring kompromis med jaeligtterne og holde de aftaler som
de havde lavet med dem Hypotesen er at det er magten som de eller i hvert fald
krigsguderne er bange for at miste og de vil hellere doslash end at tabe den
I det andet afsnit Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder ses at der var noget lusket ved
Odin Naringr han rejste til Midgaringrd gjorde han det ofte i en forklaeligdning hvor han skjulte sit
manglende oslashje med en klaphat Her skinner Soslashrensens ordspil igennem fordi hvordan kan
man skjule det som ikke er der Klaphat kan ogsaring have en overfoslashrt betydning et fjols Ifoslashlge
Soslashrensen var Odin ikke til at genkende i den forklaeligdning men mon han ikke var den eneste
som gik saringdan klaeligdt i Midgaringrd og saring ud som en idiot (Soslashrensen 1983 11) Odin havde ogsaring
spioner ravnene Hugin og Munin som floslashj af sted om morgenen og hviskede deres
oplysninger i hans oslashre om aftenen Odin fremstaringr som eacuten som ikke stoler paring nogen hverken
fjenden eller dem som burde vaeligre paring hans side og han ligger hele tiden paring lur
Loke og Odin er vigtige aktoslashrer i magtspillet som foregik mellem jaeligtter og aser Ifoslashlge
den nordiske mytologi var Odin den mest magtfulde gud men i Soslashrensens fremstilling
begynder man at betvivle det Han vidste alting fordi han havde drukket af Mimers broslashnd og
han kunne forudse hvad der ville ske og derfor forebygge Ragnarok men det goslashr han alligevel
ikke og eventuel forklaring til det kommer senere i historien
Odin kunne bestemme meget og havde altid det sidste ord skoslashnt han havde nogle
faeligllesmoslashder med de andre guder for at lytte til dem men hvilke afslutninger blev taget var
helt afhaeligngigt af Odin En af de regler som han havde sat var at de som faldt i krig skulle
komme op til Valhal hvor de kunne blive ved med at slarings og draeligbe hinanden (Soslashrensen 1983
15) Det gjorde det attraktivt for rigtige maelignd at garing i krig fordi hvis man doslashde af sygdom saring
30
endte man hos Hel som var et forfaeligrdeligt sted at vaeligre doslashd i Det var ikke godt at ligestille
alle ved doslashden fordi som Tyr sagde saring styrkede det kampmoralen blandt de levende
mennesker hvis de vidste at noget godt var i vente ved at doslash i kamp Godt nok blev der lavet
en pagt om at halvdelen af dem som faldt i krig skulle komme til Freja i Folkvang og da hun
var kaeligrlighedsgudinde kunne det ikke vaeligre saring slemt
Naringr Loke praeligsenteres i Ragnarok (Soslashrensen 1983 14) saring kan der siges at han er en
baringde-og person det vil sige at oprindeligt er han jaeligtte som er kommet over til guderne og er
naeligsten blevet som eacuten af dem Han er smart og intrigant han blandes hele tiden ind i historiens
handling som igangsaeligtter eacuten som volder problemer og paring samme tid reder han traringdene ud og
redder guderne fra deres knibe Senere i den samme paragraf saring bliver Loke omtalt som en
halv jaeligtte og at muligvis kan det vaeligre grunden til at han ikke synes han er accepteret af
guderne Lokes rolle er uklar mens de andre guder har hver deres forudbestemte faste
position og funktion Odins soslashnner Tyr og Tor er krigsguder Brage er digternes gud Balder
er retsguden og Hoslashder den blinde gud er intet
Er Loke en jaeligtte en halvjaeligtte eller simpelthen eacuten som har konverteret til guderne
eller muligvis det hele paring en gang Det er ikke tydeligt og det er gennemgaringende i historien at
laeligseren aldrig ved hvilken side han staringr paring eller om han staringr paring nogens side Han er muligvis
en dobbeltagent x-faktoren i historien som alligevel er noslashdvendig ellers var der ikke nogen
historie
Allerede i slutningen af andet kapitel Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder i Ragnarok
paringpeger Loke at Odin idet han er alvidende veacuted at alle disse menneskelige krigere er
noslashdvendige for at forhindre gudernes undergang (Soslashrensen 1983 19) Men det goslashr Loke
aringbenbart ogsaring Han er ligesom Odins skyggeside fordi han veacuted ligesom Odin at der kommer
til at blive krig mellem de to magter jaeligtterne og guderne Loke kan ogsaring ses senere i historien
som Balders moralske samvittighed naringr han ivrer ham til at detronisere Odin for at undgaring
Ragnarok Balder som fremstaringr som en maeliggler i historien goslashr sig lidt efter lidt klart at der
kommer til at blive en kamp som muligvis kan foslashre til gudernes undergang eller Ragnarok
som er et tabu ord hos guderne Det som truer dem taler de ikke om men de fortraelignger det
Der er uenighed mellem guderne skoslashnt de har hver deres felt til at tage vare paring og
uenigheden bliver klarere naringr Ragnarok naeligrmer sig Freja kaeligrlighedsgudinden synes det er
uretfaeligrdigt at kun dem som doslashde under kamp kom til Valhal Vi ser ogsaring splid mellem
aeliggtepar hvor fx Sif Tors kone bare skulle holde sin mund fordi Tor altid kom til at
overdoslashve hendes ord ved at raringbe hoslashjere Det samme gaeliglder Frigg Odins kone hvis stemme
Odin proslashver ikke at overdoslashve men han overhoslashrer den
31
I tredje afsnit Ydun og hendes aeligbler ser man Odins snedighed dengang han lod taelignde
et baringl da Loke kom flyvende til Asgaringrd som falk og med Ydun som noslashd og jaeligtten Tjasse som
kaeligmpefugl paring jagt efter dem Dengang blev jaeligtten draeligbt inden for Asgaringrds vaeliggge og det er
et brud paring pagten mellem jaeligtter og aser om ikke at draeligbe hinanden Det er selvfoslashlgelig Loke
som saeligtter forloslashbet af sted ved at narre Ydun ud i skoven med sig og hun bliver kidnappet af
en kaeligmpefugl Om det er noget som Loke har bestemt i samraringd med jaeligtterne ved man ikke
det soslashrger Soslashrensens tvetydige sprog for Loke antyder at han har fundet aeligbler ude i skoven
som muligvis var bedre end Yduns aeligbler Og han bruger R-ordet Ragnarok for at faring Ydun
med sig op paring vingerne for at finde ud af om aeligblerne som han siger at han fandt er lige saring
magiske som Yduns aeligbler og det ville blive katastrofalt hvis de faldt i jaeligtternes haelignder Ude
i skoven taelignker Ydun om Loke havde narret hende eller havde han muligvis ikke behov for
aeligbler for at holde sig ung og smuk
Det ender med at Tjasse bortfoslashrer Ydun og Loke maring af sted for at hente hende tilbage
Yduns aeligbler som holder guderne unge og friske var ikke tilgaeligngelige mens Ydun var vaeligk
og de er alle blevet gamle undtagen Loke Da Loke bliver sendt afsted for at redde Ydun
tilbage siger han at det ville blive gudernes undergang hvis de ikke vendte tilbage Endnu en
gang tvetydigheden hvor guderne og laeligseren ved ikke om det er gudernes undergang hvis
Ydun ikke vender tilbage eller om det er gudernes undergang hvis Loke ikke vender tilbage
eller den tredje mulighed hvis de begge to bliver vaeligk for altid Det er ogsaring Loke som
opfinder den selskabsleg at Skade Tjasses datter kan vaeliglge sig en mage ud fra gudernes
taeliger Det goslashr hun som kompensation for drabet af hendes fader og gudernes brud paring aftalen
mellem guder og jaeligtter Hun havde oslashje for Balder som var den skoslashnneste men det blev
Njords storetaring som hun fik fat i Njord kom aldrig til Udgaringrd og Skade kom ikke rigtigt til at
trives i Asgaringrd men de moslashdtes til fester Skoslashnt Soslashrensen ikke naeligvner det saring kunne man
fundere over hvad der var sket hvis Balder og Skade var blevet gift og han muligvis taget over
til Udgaringrd Eller de havde haft et forhold hvor de boede hver sit sted men alligevel var
forenede i aeliggteskabet og fik boslashrn sammen Det kunne have aeligndret meget paring balancen mellem
jaeligtter og guder og eventuelt forandret det som ser ud til at vaeligre en uundgaringelig vej til
Ragnarok
I fjerde afsnit Ulven og ormen var fenrisulven og midgaringrdsormen pludselig dukket op
i Asgaringrd og guderne vidste ikke rigtig hvad de skulle stille op med dem Odin kom ned fra
Lidskjalv og talte som et orakel ndashMoslashder du ondt saring maeligrk det som ondt Giv ej dine fjender
fred (Soslashrensen 1983 33) Dette opfattede aserne paring forskellig vis og nogle mente at ormen
og ulven kunne bruges i kamp mod fjenden mens andre mente at de var onde Det endte med
32
at de opfostrede dem i Asgaringrd i stedet for at aflive dem og det blev endnu en brosten paring deres
vej til Ragnarok Hvis Odin vidste alt saring burde han have givet klar besked og sagt til de andre
aser at de skulle draeligbe disse udyr men hans dunkle udsagn er endnu et bevis paring hans
manglende vilje til at foregribe begivenhedernes gang Loke giver Tor gode fornuftige raringd
om at det ikke var muligt at knuse ormen med Mjoslashlner og hammeren kunne sidde fast i
ormen som den gjorde saring senere hen da Tor tog med Hym til soslashs for at fange ormen og draeligbe
den eacuten gang for alle Lokes loslashsning paring hvordan de kunne komme af med ormen var at drukne
den men den loslashsning viste sig senere hen ikke at vaeligre saring god fordi ormen blev ved med at
vokse og snoede sig omkring Midgaringrd og ender med at sluge Gungner og Odin ned i
Ragnarok Var det noget som Loke vidste paring forharingnd Det kan man ikke vide fordi han gav
sig ikke ud for at vide alting ligesom Odin og der er ikke rigtig muligt at finde ud af hvilken
side han er paring om han er paring nogens side eller han er som katten kun sin egen herre
I femte afsnit Kaeligmpemuren saring ville Odin sikre Asgaringrd bedre ved at bygge en
kaeligmpemur omkring den En jaeligtte Hrungner som drak sig fuld i Asgaringrd pralede af at han
ville draeligbe alle guder og jaeligvne Asgaringrd med jorden kun Freja ville han tage med sig Odin saring
nu en grund til en oprustning eller i hvert fald skulle guderne isolere sig fra de farlige Det var
efter hans opfattelse blevet farligt for kaeligrlighedsgudinden Freja at tage til Midgaringrd Det var
hende som spredte kaeligrlighed mellem mennesker og det var noslashdvendigt at sikre Asgaringrd mod
invasion af jaeligtter Tilfaeligldigvis kom der en bygherre i en menneskeskikkelse forbi som tilboslashd
at bygge en kaeligmpemur paring et aringr hvis han fik Freja som beloslashnning og sol og maringne som bonus
Det er Loke som griber ind her og gambler med Freja Ifoslashlge det som han siger saring skulle
betingelserne kun vaeligre akkurat saring strenge at det ikke kunne vaeligre muligt for bygherren at
opfylde dem Guderne gik ind paring den aftale mens Odin tav (Soslashrensen 1983 41) Balder saring
meget hurtigt at dette kunne ende galt og han proslashvede paring at faring de andre til at bryde aftalen i
tide Det er Balder som er den fornuftige han kan ikke se ind i fremtiden ligesom Odin men
han kan bruge sin sunde fornuft til at raeligsonnere for sine meninger Men de andre guder mente
ikke at et almindeligt menneske kunne bygge muren paring et aringr saring de lyttede ikke til Balder Da
aserne senere hen fandt ud af at bygherren godt kunne staring ved sin del af aftalen fik de Loke til
at redde dem saring han ikke kunne lave muren faeligrdig men de gav ogsaring Loke skylden for denne
aftale med bygherren Bygherren blev saring vred at han kastede store sten efter aserne og de saring
at han var en jaeligtte og Tor draeligbte ham med sin hammer Her overtraeligder guderne igenpagten
med jaeligtterne ved at draeligbe eacuten af dem endda indenfor Asgaringrds mure (Soslashrensen 1983 43)
Her kan man sidestille bygningen af muren med oprustningen i efterkrigsaringrene og
hvordan det som blev set paring som fare og angsten for de andre eskalerede Skellet blev
33
skarpere og ingen forsoning var i sigte Der er klare modsaeligtninger det er dem og os og
vesten skulle bare beskytte sig mod kommunismen og dens onde Paring samme tidspunkt var der
opgang i industrien og i tresserne kom der flere tusinde muslimske gaeligstearbejdere til
Danmark og Vesteuropa for at arbejde paring fabrikker og i andre lavtloslashnnede stillinger men de
integreredes ikke Nu var det ikke saringdan at de blev draeligbt da der ikke var mere behov for dem
I bla Danmark er der stadigvaeligk en kloslashft mellem mange af anden- og
tredjegenerationsindvandrere og nye muslimske immigranter og flygtninge paring den ene side
og etniske danskere paring den anden side Det som vi ikke kender er vi bange for og vi foslashler at
vi maring beskytte os imod det Det er et velkendt mantra som er lige saring aktuelt i dag som
dengang de mytologiske sagn blev sat i ord
I sjette afsnit Balders droslashmme droslashmmer Balder foslashrst at alle guderne angriber ham
undtagen Hoslashder og Loke og at han varinggner op i Helhjem Senere hen droslashmmer han verdens
undergang som den kommer til at foregaring og for en stund betvivler han sin fars evner som den
som sidder paring magten Her kommer Balder ud for en eksistentiel krise pga sine droslashmme han
tvivler paring sig selv og han bliver ogsaring angst for ikke at komme i Helheim men mere det ikke
at eksistere Han som skulle foslashle sig sikker og beskyttet af muren Mjoslashlner Grungner og Frejs
svaeligrd begynder pga sine droslashmme at tvivle paring at det er nok
Det er Loke som saringr tvivl i Balders sind om Odin om at han virkelig er alvidende
Hvis Odin vidste alt hvorfor gav han saring fenrisulven lov til at vokse fenrisulven som endte
med at sluge Odin i Ragnarok Paring den anden side hvis Odin ikke vidste hvad der ville ske saring
var han ikke alvidende og hvilken slags gud var han saring Endnu et bevis paring Odins passivitet
som intet goslashr for at afvaeligrge Ragnarok dvs hvis han var alvidende men hvis han ikke var det
saring skulle han ikke vaeligre selvbestaltet som den hoslashjeste gud Dette afsnit er et omdrejningspunkt
i historien Indtil nu saring har laeligseren kun laeligst om hvilke vaeligsener der er i verdenen og
hentydninger mest fra Loke om at der muligvis bliver Ragnarok Der er ogsaring blevet
beskrevet episoder hvor guderne har brudt pagten med jaeligtterne skoslashnt det ikke har haft de helt
store efterfoslashlger endnu Det er ogsaring foslashrst nu at der kommer en direkte beskrivelse af
ragnarok godt nok camoufleret i Balders droslashm men Balder er en gud som man kan stole paring
og fornuftens gud men for ham er droslashmmene saring virkelige at han betvivler sin egen
doslashmmekraft til at skelne mellem virkelighed og fantasi (Soslashrensen 1983 s51)
I syvende afsnit Ulven kommer i snor havde aserne endeligt fundet ud af at
sandsynligvis levede Midgaringrdsormen i bedste velgaringende i havet i stedet for at lide
druknedoslashden og fenrisulven var blevet farligt stor og eventuelt kunne den vende sig i mod
dem Loke finder paring en selskabsleg med ulven for at han ville give guderne lov til at binde
34
ham med en snor men det er Tyr som havde opfostret fenrisulven som maringtte ofre sin ene arm
saring fenrisulven kunne toslashjres med Glejpner Maringske var det en forkert beslutning at toslashjre ulven
fordi paring den maringde kunne den aldrig blive deres tjener men det var sikkert at den ville vende
sig imod guderne hvis og naringr den ville slippe fri Paring samme maringde kan det overfoslashres til at naringr
nogen undertrykkes saring faringr du aldrig vedkommende til at staring ved din side og kaeligmpe din sag
hvis der senere er behov for det Den undertrykte vil altid vende sig imod sin undertrykker
ved foslashrste lejlighed
Odin som skal blive opslugt af ulven i ragnarok holder sig vaeligk mens de andre guder
proslashver at loslashse problemet Det er ligesom han bliver mere og mere fjern efter som katastrofen
ragnarok som han kender til naeligrmer sig Der siges aldrig direkte at han muligvis kunne
afvaeligrge ragnarok fordi han er alvidende men tvivlen om at han er alvidende er nu til stede
Muligvis har Odin snydt sig til magten ved at lade som om han var den mest kompetente pga
sine enestaringende evner i forhold til de andre guder som hver havde deres domaeligne i gudernes
verden men han var ogsaring deres far og muligvis havde han derfor siddet for laelignge paring tronen
I ottende afsnit Frejs kaeligrlighed bryder Frej imod Odin ved at liste sig op i Lidskjalv
som var et sted som kun Odin maringtte komme til Foslashr det havde Frej haft en samtale ved Freja
hvor de luftede kaeligtterske tanker omkring Odins forbud mod at andre besteg Lidskjalv Kunne
det vaeligre at der ikke var noget at se og Odin kun saring det han ville og ville have andre til at
indse Endnu en gang fremkommer der tvivl hos nogle af guderne om at Odin er ufejlbarlig
Naringr Frej saeligtter sig i Lidskjalv faringr han oslashje paring Gerda en smuk jaeligttepige ovre i Udgaringrd Da Frej
taler med sin soslashster om det og fortaeligller hende hvad han har set fra Lidskjalv siger han at han
havde set at det var umuligt at besejre jaeligtterne men det var noslashdvendigt at leve med dem i
fredsommelighed (og kaeligrlighed efter Frejas opfattelse) Her faringr laeligseren en ny synsvinkel paring
hvordan man kan undgaring Ragnarok og loslashsningen er saringre enkel ved at leve sammen med dem i
fred Odin deltager ikke direkte i hvad der sker men Frej faringr ikke lov til at tage af sted fra
Asgaringrd som var en ordre fra Odin Det bliver til at han betror sig til Loke Her tabes Frejs`
svaeligrd fordi Loke fik det narret fra Frej og gav det til Gym Gerdas far og ifoslashlge Loke havde
Gym opfattet det som symbol for fred at Frej havde givet svaeligrdet som kunne svinge selv i
bytte for kaeligrligheden Her taber aserne svaeligrdet og det er et led i at svaeligkke dem i kampen
mod jaeligtterne i Ragnarok Her afviger Soslashrensen fra Snorre-Edda for i den er det Skirnir Frejs
skosvend som tager ud paring rejsen for at fri til Gerda men Soslashrensen giver denne rolle til Loke
muligvis for at vise hvor hjaeliglpsom han er -eller snu Dette skaber en splittelse mellem
guderne og krigsguderne vil lade handlen garing tilbage Odin blander sig og som saeligdvanligt
ytrer han sig i korte saeligtninger
35
helliphvis guder begynder at slaring paring guder hoslashrer alt op Guder er staeligrkere end jaeligtter hvis ikke
guder staringr paring jaeligtters side Guder er svagere end jaeligtter hvis guder har mere end eacuten vilje
Jaeligtter lader ikke en handel garing tilbage der er til deres fordel Ilde garingr det naringr andre vil
indtage min plads62
Her advarer Odin guderne om at de maring staring sammen hvis de ikke vil nedkaeligmpes af
jaeligtterne Hans sidste saeligtning foslashr han garingr tilbage hvor han siger at ulykken ville ramme hvis
nogen forsoslashgte at tage hans plads kan forstarings paring to maringder Er det Frej som har afstedkommet
en lavine af ulykker ved at snige sig til at sidde i Lidskjalv og tabe sit hjerte til Gerda eller er
det et varsel til den som eventuelt ville tage magten fra ham Her skal man have i tankerne at
det er Balder som er potentiel arvtager ndashhan er endda begyndt at betvivle Odin som overgud
og flere af guderne Frej og Freja er ikke sikre paring Odins ufejlbarlighed Paring samme tid som
guderne isolerer sig fra det fremmede dvs jaeligtterne fordi de er bange for at komme i krig med
dem hvis de nu tabte saring isolerer Odin sig fra de andre guder Odin er bange for at mist sin
magt inden for gudeverden og han vil at guderne staringr sammen under hans styre Splittelsen er
accelereret i Asgaringrd og guderne har tabt det foslashrste varingben Frejs svaeligrd som skulle vaeligre med
til at beskytte dem mod jaeligtterne
I niende afnit Tors rejse til Udgaringrd skal Tor af sted til Udgaringrd og give jaeligtterne en
laeligrestreg fordi jaeligtterne narrede dem lidt for ofte Odin som var den maeliggtigste af guderne
sad hele tiden i Lidskjalv og fulgte med i hvad der skete saring Tor syntes han skulle tage affaeligre
som den daglige leder Tor beordrede Loke at tage med fordi han var den eneste som kendte
vejen men han skulle holde sin mund hele tiden og Loke tog ham paring ordet og proslashvede ikke at
snige sig udenom Paring rejsen bliver Tor narret gang paring gang af jaeligtterne og hans aeligre bliver
kraelignket Naringr han endelig giver Loke lov til at tale igen fortaeligller Loke ham hvordan han er
blevet taget ved naeligsen Loke sposlashrger Tor hvorfor han ikke har vaeligret opmaeligrksom paring at
jaeligtterne var lumske fordi det var noget som Tor hele tiden talte om Man maring huske paring at
grunden til at guderne havde magten var fordi de var klogere end jaeligtterne men her lader Tor
sig narre af deres fyrste jaeligtterne er ved at blive klogere Guderne har ogsaring tabt svaeligrdet som
selv kunne svinge over til jaeligtterne Der er begyndt at komme skaringr i deres uovertrufne magt
over jaeligtterne og magtbalancen var ved at forandre sig til jaeligtternes fordel Der bliver ogsaring
hele tiden mere og mere splid mellem guderne og det vises i dette afsnit naringr Tor mener at han
maring blive stedfortraeligder for Odin fordi han ikke viste sig men hele tiden sad i Lidskjalv Tor er
en krigsgud og han vil konkurrere mod jaeligtterne men bliver snydt af dem saring han og hans
62 Soslashrensen Villy Ragnarok s 66 1982 5 oplag 1983 Centrum
36
foslashlge taber alle de udfordringer som de garingr igennem Vi ser at magtbalancen mellem guder og
aser er ved at forandre sig jaeligtterne er blevet flere fordi de yngler og faringr boslashrn de har faringet fat i
Frejs svaeligrd og ikke mindst er de blevet snu og klogere end nogle af guderne men det maring
fremhaeligves at Tors evner laring inden for styrke men ikke begavelse
I tiende afsnit Tors fisketur naeligvnes hverken Loke eller Odin men den indeholder
derimod en beskrivelse af Tors` mislykkede forsoslashg paring at fange midgaringrdsormen sammen med
jaeligtten Hym Det gik ikke saring godt saring Tor smider hammeren efter ormen men hammeren
kommer ikke tilbage I raseri draeligber han Hym saring der havde guderne tabt et andet vigtigt
varingben og endnu engang havde guderne draeligbt en jaeligtte uden skyld Det var faktisk Tors formaringl
kun at give Hym en laeligrestreg fordi efter Njords opfattelse saring drev Hym rov paring havet med sin
hvalfangst men Tor draeligber ham og en gang til bryder en af guderne fredspagten ved
jaeligtterne
Loke havde sagt det foslashr til Tor mens ormen stadigvaeligk var paring land at det ikke nyttede
at draeligbe den med en hammer Alligevel tager Tor ikke notits af det der paring havet fordi han
ikke har kontrol over sit temperament og han vil bruge sin styrke
I ellevte afsnit Mjoslashlner eller Freja kaldte Odin guderne sammen fordi han havde set
fra Lidskjalv Tors skamfulde rejse for at fange midgaringrdsormen Her saeligtter Odin det i ord som
foslashr kun var blevet hentydet til og han taler direkte til guderne hellipHvis guder har mere end eacuten
vilje har de ingen vilje Frej har paring egen haringnd sluttet fred Tor har paring egne haringnd foslashrt
krighellip(Soslashrensen 1983 89) Her maeligrker man at der er splittelse imellem guderne Frej tabte
svaeligrdet Skraeligp i bytte for Gerda og nu har Tor tabt Mjoslashlner Guderne er ikke mere som en
glad ubekymret enhed under Odins staeligrke styre men de er begyndt at handle paring eget initiativ
og foslashlge deres instinkter To af deres tre magiske varingben som skulle beskytte guderne er vaeligk
og kommet i jaeligtternes eje men det sidste bliver opbevaret hos Odin
Jaeligtterne kommer med et fredstilbud om at de beholder Mjoslashlner som bod for Hyms
mord men de vil ikke laeligngere finde sig i rdquoat lide overlast fra gudernes siderdquo (Soslashrensen
1983 91) Hvis guderne ikke var parate til det saring var der ogsaring den mulighed at de leverede
Mjoslashlner tilbage I saring fald ville de genoprette fredsaftalen fra dengang Frej og Gerda blev gift
ved at Freja bliver gift med jaeligtten Trym og hun skal bo i Udgaringrd Det er stadigvaeligk jaeligtternes
oslashnske at der bliver fred mellem dem og guderne men de vil gerne have et symbol paring det
enten beholde Mjoslashlner eller at Freja flyttede over i Udgaringrd ligesom Gerda flyttede over i
Asgaringrd Balder den kloge gud peger paring det dilemma at hvis Freja bliver hos jaeligtterne saring er der
ikke behov for Mjoslashlner fordi der saring vil opstaring fred Derimod kan guderne ikke undvaeligre Freja
Hun er kaeligrlighedsgudinde og hun soslashrger for kaeligrligheden blandt menneskene og uden
37
kaeligrlighed kan ingen leve Balder vil derfor lave en forhandling med jaeligtterne uden at han
specificerer den naeligrmere Loke modsiger ham og han vil have at Tor skal af sted saring han kan
vise hvor snu han er Det er ikke nogen god ideacute fordi det har vist sig at Tor ikke er saeligrlig
klog og jaeligtterne har paring det sidste vaeligret hans overmaelignd Da Tor kom med den ideacute at det ville
vaeligre Loke som tog afsted for at faring fat i Mjoslashlner saring saringr Loke tvivl hos guderne rdquondashHvad tror I
der sker hvis jeg foslashrst er kaeligrlighedsgudinde hos jaeligtterne og har Mjoslashlner i haringnden Stoler I
virkelig paring migrdquo (Soslashrensen 1983 93) Balder stoler paring ham men han lader sig rive med
stemningen hos de andre guder og naeliggter Lokes sposlashrgsmaringl og Loke takker ham for det Her
kan man se at sammenholdet mellem guderne bliver mindre og mindre nogle af dem stoler paring
jaeligtterne ligesom Frej som mener at jaeligtterne skal tages med det gode og Freja siger at
jaeligtterne er fredeligere end guderne Det eneste som Balder vil er at slutte fred med jaeligtterne
Odin kommer endnu engang med eacuten af sine aforistiske saeligtninger rdquondashIlde er krig med venner
og fred med fjenderrdquo (Soslashrensen 1983 95) Splittelsen er tydelig krigsguderne vil slarings og
nedkaeligmpe jaeligtterne med magt Kaeligrlighed- og frugtbarhedsguder vil forhandle med jaeligtterne
og se paring dem som jaeligvnbyrdige men Odin vil ikke forhandlinge ved forhandlinger skal de garing
paring kompromis og der ved vil han og guderne tabe noget af deres magt og det vil han ikke
vaeligre med til
Tor tager afsted udklaeligdt som Freja faringr fat i Mjoslashlner og draeligber en masse jaeligtter foslashr han
tager af sted hjem skoslashnt Loke proslashvede paring at standse ham (dette sagn er til dels fra
Trymskvaden)63 Endnu engang udfordrer guderne jaeligtterne og viser dem aggressioner
Kloslashften mellem guder og jaeligtter bliver endnu en gang stoslashrre og mere uoverstigelig og det er
for det meste gudernes skyld fordi de har overvurderet sig selv og opfattet sig som overlegne
over jaeligtterne Guderne mener ikke at de behoslashver at garing paring kompromis og forhandle med
jaeligtterne og da det er Odin der afstikker retningen og ham der har den afgoslashrende magt over
guderne og der med bestemmer hvad de skal goslashre
Tolvte afsnit Loke frister Balder indeholder endnu en af de varsler om at
undergangen er naeligr Midgaringrdsormen strammer grebet om Midgaringrd og Odin og krigsguderne
Tyr og Tor pudsede menneskene mod hinanden for at goslashre dem mere kampvante Guderne
var blevet bange fordi de forventede at jaeligtterne ville kraeligve en kaeligmpe erstatning for alle de
jaeligtter som Tor draeligbte i Udgaringrd da han sveg aftalen mellem jaeligtter og guder for at faring fat i
Mjoslashlner Freja havde udgangsforbud fra Asgaringrd saring jaeligtterne ikke fik fat i hende Det betoslashd at
hun ikke kom i Midgaringrd og broslashdre i Midgaringrd kaeligmpede mod hinanden Guderne var nu blevet
63 httpheimskringlanowikiSangen_om_Thrym_eller_Hamren_hentes (hentet 170117)
38
fanger af egen frygt fordi gang paring gang havde de ikke holdt aftaler med jaeligtterne og stolet paring
deres egen styrke varingben og klogskab Nu havde det vist sig at nogle af deres varingben var havnet
hos jaeligtterne styrken fx hos Tor havde kun voldt dem stoslashrre og stoslashrre problemer og
klogskaben saring ikke ud til at vaeligre saring megen mere Det var blevet til en eskalation af at samle
paring flere og flere menneskelige krigere som kunne stoslashtte dem i en eventuel krig mod jaeligtter og
eskalation af angst for jaeligtterne det fremmede fordi de vidste saringdan set ikke hvad de kunne
forvente fra dem saring de forventede det allervaeligrste
Balder er splittet paring grund af sine varselsdroslashmme rdquoDet var en utaelignkelig tanke at det
skulle ende saringdan som han havde droslashmt med ragnarok Men det var snart en umulig tanke at
det kunne ende anderledesrdquo (Soslashrensen 1983 100) Her ser man et eksempel paring hvordan
Soslashrensen bruger stilfigurer i sproget her oxymoron for at vise spaltningen i Balders tanker
Balder er splittet fordi hvis han fortaeligller de andre guder om sin droslashm om ragnarok saring er han
sikker paring at de ville overfalde ham ligesom i hans droslashm og hvis han tav saring ville jaeligtterne
overfalde guderne som i den anden droslashm Han var fast i et dilemma hvor det ene udelukkede
det andet
Loke kommer og taler med ham hopper foslashrst ind til ham som en loppe men
forvandles til sin egen skikkelse foslashr han fremfoslashrer en lille tale om Odin efter at Balder har
sagt at Odin ved alt
rdquo-Tror du spurgte Loke Har du ikke undret dig over hvor lidt han har forudset hvor lidt
han har afvaeligrget Han siger at alle guder kun skal have eacuten vilje han har to Han vil ikke i
krig med jaeligtterne for han ved at han taber den og derfor faringr han Tor imod sig Han vil ikke
fred med jaeligtterne for han ved at han mister sin magt over guder og mennesker hvis der ikke
er krig Han har to viljer men kun eacutet oslashnske at bevare sin magt om saring hele verden garingr til
grunderdquo (Soslashrensen 1983 101)
Her er der Loke som er sandhedens stemme Loke ved mere end det som bliver sagt og
set fordi paring en maringde er som som Odin han har intuition som han nogle gange bruger til at
drille de andre guder fordi han kender deres svagheder og hver enkeltes akilleshaeligl og det
bruger han til at prikke til dem eller ligesom her at foregribe handlingen
Loke opfordrer Balder til at tage magten fra Odin og lave en fredsaftale med jaeligtterne
men Balder mener at det er forraeligderi Loke siger til ham at hvis Balder forholder sig passiv saring
forraringder han menneskene som har tillid til ham og husker ham paring at gudernes undergang ogsaring
er menneskenes undergang Her maner Loke Balder til at garing i mod sin egen fader som er den
39
maeliggtigste af alle guderne Han maner ham til at detronisere Odin fordi det er den eneste vej
til at redde verden og han vil have Balder med sig over til jaeligtterne og siger at det er den
eneste vej for at Balders droslashmme ikke garingr i opfyldelse men Balder er bange for at lave oproslashr
imod sin far Samtidig fortaeligller Loke om sig selv og hvorfor han kom til Asgaringrd noget som
indtil nu har vaeligret uklart Han fortaeligller om den gamle pagt mellem jaeligtter og aser som
jaeligtterne har holdt men aserne ikke Han er kommet i klemme fordi jaeligtterne mener at han har
forraringdt dem idet han skulle vaeligre deres talsmand i Asgaringrd Samtidig siger han at hvis det ikke
var for ham saring ville jaeligtterne har tabt taringlmodigheden for lang tid siden og overfaldet guderne
Hvad kunne der vaeligre sket hvis Balder havde lyttet til Loke Det kunne have vaeligret nok til at
undgaring krigen og derved Ragnarok men Balder er bange og baeligrer for stor aeligrefrygt for sin far
Situationen er her blevet tilspidset Odin sidder paring magten og vil ikke give slip uanset
hvad Han har isoleret sig og Balder som muligvis kunne forandre verdenssituationen er
bange for at tage det store skridt som behoslashves hvis der skal vaeligre mulighed for at undgaring
ragnarok Han vil ikke garing revolutionens vej og overtage magten fra sin far men han vil
derimod maeliggle for at freden mellem jaeligtter og guder kan genopstaring Her kunne det gamle
sagnmotiv hvor soslashnnen detroniserer sin far redde verdenssituationen Motivet er kendt i
forskellige udgaver hvor generationsskiftet foregaringr med revolution men ikke en glidende
overgang som er det mest almindelige Det er ogsaring grunden til at det ikke kan blive en
glidende overgang Guderne er evige og bliver ikke aeligldre pga Yduns aeligbler saring der er opstaringet
en stagnation hos dem og ingen udvikling
I 13 afsnit Balders doslashd faringr laeligseren indsigt i Friggs tankeverden hvor hun savner den
tid da der var behov for hende som moderfigur for sine soslashnner som nu var blevet guder Hun
foslashler sig overfloslashdig men hun kan stadigvaeligk maeligrke paring sine moderinstinkter hvordan hendes
soslashnner har det daringrligt af forskellige grunde fx Balder som alle holder af og hun elsker mest
Her beskriver Soslashrensen hendes foslashlelser ved brug af gentagelse og modsaeligtninger rdquoBalder der
var saring lys at det skar i oslashjnene var blevet saring moslashrk i blikket at det skar hende i hjertetrdquo
(Soslashrensen 1983 106) I denne korte saeligtning naringr Soslashrensen ved at bruge modsaeligtningerne lys
og moslashrk og gentagelsen af datidsform af verbet skaeligre skar at forstaeligrke laeligserens opfattelse
af Friggs foslashlelser Balder vil ikke fortaeliglle sin mor om sin droslashm hvor i hun har set smilende til
da de andre guder proslashvede paring at draeligbe ham men han fortaeligller hende om sin frygt Ved ikke
at fortaeliglle hele sandheden men fortie dele af den om at det er hans egne broslashdre som han
uvilkaringrligt kommer til at sammenligne med vilde dyr som overfalder ham saring kommer Frigg
til at tage en beslutning for at glaeligde Balder men denne beslutning som bliver taget af denne
elskende moder har fatale foslashlger Ifoslashlge Soslashrensen raringdede Frigg kun over den vilde natur og
40
der skulle ikke goslashres saring meget ved den og i oslashvrigt var stoslashrstedelen af den vilde natur ovre hos
jaeligtterne Nu fik Frigg endeligt brug for sin magt over den vilde natur Frigg fik alt i naturen til
at svaeligrge at Balder ikke skulle goslashres fortraeligd og endda jaeligtterne og guderne undtagen Odin
svor at de ikke ville skade Balder Der holdes en forestilling i Asgaringrd for at vise at Balder var
uroslashrlig og at han ikke var bange hvor der blev kastet sten oslashkser hammere og endda Odin
kastede sit spyd ad ham uden at kunne skade ham Hvad der har foregaringet i Odins tanker da
han kastede spydet Gungner kan man kun taelignke sig Odin havde ikke aflagt ed om at han
ikke ville skade Balder havde han muligvis et skjult haringb om at det alligevel ville ske Odin
ved alt og han burde ogsaring vide at Balder skal blive hans arvtager hvis verden ikke skal garing
under men Odin er ikke parat til at give magten fra sig
Loke viser sig igen for Balder foslashrst i form af en loppe foslashr han kommer i egen
skikkelse Igen ivrer han Balder til at gentage skuespillet fra Asgaringrd ovre i Midgaringrd for at vise
menneskene at de andre guder ikke kan saringre ham og saring vil de indse at han er den stoslashrste gud
og hylde ham som den oslashverste gud rdquoDu maring give menneskene noget andet at tro paring end kamp
og sejr og doslashd og genopstandelse til slagsmaringl og aeligdegilderrdquo (Soslashrensen 1983 110) Her
fremtryller Loke et billede af at verden kunne vaeligre anderledes Balder den blide fredsgud
kunne saeligtte sit praeligg paring verden og et nyt verdensbillede hvis han overtog magten fra sin far
Balder er stadigvaeligk i tvivl men Loke giver ikke op og kommer med det forslag at optraeligde
med forestillingen i Midgaringrd for at vise menneskene at guderne stadigvaeligk er staeligrke og ikke
kan faeligldes med varingben Loke mener ogsaring at guderne skal vise at de er blandt menneskene og
de beskytter menneskene rdquomod jaeligtteyngelrdquo Men hvem er jaeligtteynglen Er det ikke Loke
selv Guderne har det bare med at glemme at han er jaeligtte det er kun naringr der garingr noget galt at
de husker det Lokes argument kan Odin ikke staring imod og siger rdquo-Altid var det guders sag at
beskytte de smaring og svage mod de store og staeligrkerdquo (Soslashrensen 1983 111) I Odins korte svar
ligger der er en skjult modsaeligtning Det er guderne som er de store og staeligrke og er det saring
gudernes opgave at beskytte menneskene mod guderne Det kan godt forstarings saringdan og hvis
man kender historiens afslutning saring er denne forstaringelse af Odins ord rigtig
I en samtale mellem Odin og Balder vises det at Odin ved mere end han burde vide
Han ved at Balder mener at Odin er for passiv i forhold til at afvaeligrge ragnarok og ikke
mindst ved han at Loke mener at Balder er bedre til det end Odin Odin siger at guderne ikke
kan leve i fred med jaeligtterne og samtidig bevare deres magt og han siger ogsaring at rdquoEn saringdan
fred kan jeg ikke slutterdquo (s 113) Betydningen af det er dunkel og tvetydig Mener han at han
ikke kan straeligkke sig saring langt for at lave en fredspagt med jaeligtterne eller mener han at han selv
41
er blevet utilstraeligkkelig og nu skal der nye tilgange til at standse denne acceleration mod
ragnarok
Odin siger at han er parat til at overgive magten til Balder som er den eneste som kan
etablere fred i hele verden men han er paring samme linje som Loke showet skal vaeligre i Midgaringrd
og bagefter vil han deklarere generationsskiftet og de nye tider Lige her i historien ser det ud
til at ragnarok kan undgarings paring en fredelig maringde og uden blodsudgydelse
Guderne tager over til Midgaringrd hvor de kaster bla paring Balder med de to overnaturlige
varingben som de har tilbage Odins spyd og Tors Mjoslashlner men varingbnene preller af paring ham
Showet skulle slutte med et klimaks hvor Balder blev bombarderet af alle guderne paring en gang
Men Balder falder doslashd om Hoslashder draeligber Balder med en lille pil og nogle af guderne taelignker
paring deres magtposition overfor menneskene Menneskene havde set en gud doslash den gud som de
havde elsket mest og stolet paring endda draeligbt af en anden gud Kunne de blive ved med at vaeligre
guder for menneskene efter dette Midt i sorgen saring taelignker de paring om deres magt vil blive
mindre De proslashver ogsaring paring at finde en syndebuk fordi Hoslashder siger at der var nogen som gav
ham buen og sigtede for ham ellers vidste han intet han var jo blind Loke som plejede at staring
for hvad der gik galt hos guderne eller i hvert fald faring skylden for det var helt forduftet
Balder endte i Helhjem og Hel sagde at Balder kunne vende tilbage hvis hele verden
graeligd Og hele verden graeligd og det var foslashrste gang som verden var forenet uden der var krig
nogen steder Eacuten person graeligd alligevel ikke og det var Tokk som sagde at hun ikke kunne
graeligde fordi hun havde mistet alle sine soslashnner i krigen Guderne mente at muligvis var det
Loke som var Tokk for han kunne forandre sig til alle slags vaeligsener og ingen vidste
hvorhenne han var Soslashrensen paringstaringr ikke at det er Loke men det er noget som guderne mener
naringr de proslashver at give nogen skylden for Balders doslashd Maringske skal man tro paring Tokks ord som
var en gammel eneboer helt alene i verden at hun ikke kunne graeligde fordi alle hendes soslashnner
var blevet draeligbt i krigen og hun havde kun toslashrre taringrer tilbage overfor en som er blevet draeligbt i
leg Hvis man ser paring det fra denne synsvinkel saring er det faktisk gudernes skyld at Tokk ikke
graeligd Hun har tabt alt det dyrebareste som hun ejede og det er gudernes skyld fordi de skulle
bruge hendes soslashnner i krigen mod jaeligtterne Her har guderne gravet sin egen grav ved at lade
menneskene kaeligmpe mod hinanden og draeligbe hinanden for at faring flere soldater paring sin side i
Ragnarok Det eneste haringb om en fredelig aftale mellem jaeligtter og guder er slukket og nu er
der kun en vej fremad mod ragnarok og moslashrket
Balders doslashd er historiens andet vendepunkt peripeti Indtil hans doslashd har det vaeligret
hentydninger til at der vil blive ragnarok men det er i en usikker fremtid og faktisk er guderne
ret ubekymrede og deres dagligdag ser ud til at vaeligre ret ensformig hvor der sker det samme
42
hele tiden og enhver passer sine opgaver Hvis der sker noget saring er det paring Lokes initiativ
eller han indblandes i hvert fald i episoderne Balders droslashmme var realistiske for ham men de
var kun droslashmme og alligevel bliver de til at Frigg vil troslashste ham med at alle i verden skulle
svaeligrge at de ikke ville skade ham Det er som om skaeligbnen har bestemt at der skal blive
ragnarok og ved at proslashve at undgaring det saring naeligrmer de sig i stedet for Balder som var symbol
for enighed og fred var lige ved at overtage magten og han var den eneste som kunne faring
fredspagten mellem jaeligtter og guder til at genopstaring Hvad er det som garingr galt Hvorfor faringr han
ikke lov til at leve og etablere den gamle magtbalance i verden Hvis skyld er det
I 14 afsnit Asernes haeligvn bryder Odin aftalen med Freja og tager alle faldne krigere
til sig Aftalen mellem dem som foslashr var forenede som guder er blevet brudt og vanerne er
forbitrede over det Sammenholdet er vaeligk og de definerer sig ikke mere som en enhed men
hver enkelt taelignker paring sin position og proslashver paring at goslashre sin andel stoslashrre Der er opstaringet en
mindre magtkamp mellem krigsguderne som er aser paring den ene side og vanerne Frej og
Freja paring den anden side Menneskene stod i krig med hinanden fordi vanerne Freja og Frej
ikke fik lov til at komme mere ned til dem og der fandtes ikke kaeligrlighed mellem menneskene
mere og markerne var golde Det var krigsguderne som tjente paring det fordi de saring fik flere
doslashde krigere til sig Balder var doslashd og haringbet om fred og samhoslashrighed doslashde sammen med
ham Hvis aserne fulgte deres egen love saring skulle de haeligvne Balders doslashd ved at draeligbe Hoslashder
men saring skulle han haeligvnes og det ville medfoslashre at aserne udryddede sig selv I stedet finder de
en syndebuk uden for gudernes raeligkker og derved undgaringr de at begaring aeligresdrab og eliminere
sig selv Loke var forduftet ved Balders doslashd og det maringtte vaeligre bevis paring at han var skyldig
Naringr Loke vender tilbage saring er guderne ved at geare sig op og de drikker mjoslashd og taler
hoslashjroslashstet om hvordan de skal haeligvne sig paring Loke Portvagten Elder naeliggter Loke adgang og
det bliver direkte over Elders lig som Loke kommer ind Foslashr han draeligber Elder saring goslashr han krav
paring at blive lukket ind og siger rdquoJeg har malurt til deres oslashlrdquo (Soslashrensen 1983 121) Her goslashr
Soslashrensen brug af talemaringdens dobbeltbetydning Det kan forstarings bogstaveligt fordi malurt
bliver brugt som smagsstof i nogle alkoholiske drikke men i overfoslashrt betydning kan det
betyde at oslashdelaeliggge stemningen Her er det foslashrste gang i historien som Loke direkte overfalder
guderne verbalt Han spotter dem for deres kortsynethed og seksuelle udskejelser Dette bliver
sat op som en samtale i et skuespil og det er det eneste sted det goslashres i historien Emnet til
denne samtale kommer ikke fra Snorre-Edda men Soslashrensen henter emnet fra AEliggers
Gjestebud Lokes Ordstrid64 Her kritiserer han dem haringrdt for deres opfoslashrsel og henviser bla
64 httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
43
til Odins broslashdre som forsvandt paring mystisk vis efter at Odin var kommet hjem fra en rejse og
de havde taget magten imens og begge to havde vaeligret sammen med Freja et sagn som i
oslashvrigt kommer fra Ynglingesaga I fortsaeligttelse af det siger Loke rdquoHvis guder kun skal have
eacuten vilje er det bedst der kun er eacuten gud Bedst ikke at foslashde gudeboslashrn naeligstbedst at skaffe dem
af vejenrdquo (Soslashrensen 1983 123) Senere i samtalen siger han ogsaring naringr han taler om
misteltenen som voksede efter at verden var taget i ed rdquohellip [den] slyngede sig som en slange
om Yduns aeligbletraelig Heimdal som hoslashrer graeligsset gro maring jo have hoslashrt det Odin som ser
alting maring jo have set det Sposlashrg dem hvorfra Hoslashder fik sin pilrdquo (Soslashrensen 1983 124-125)
Her beskylder Loke Odin for brodermord og ogsaring at have draeligbt sin egen soslashn Balder og
grunden til at guderne ikke faringr boslashrn mere er at guderne skal have eacuten vilje dvs Odins vilje
Stagnationen og gudernes indbyrdes svaeligkkelse er Odins skyld fordi han synes det er vigtigst
selv at holde paring magten
Anklager om at Loke er forraeligder hvor Odin angrer at han har taget ham med til
Asgaringrd vender han imod Odin og han svarer
rdquoFordi jeg vidste hvad du var for en tog jeg med til Asgaringrd for at afvaeligrge det
vaeligrste For at holde sammen paring det som du gjorde alt for at splitte ad Guder satte du op
mod jaeligtter mennesker satte du op mod mennesker for at de kunne falde i krig og komme til
Valhal og oslashge din haeligr Guder satte du op mod guder den halve val som jeg fik spillet over til
Freja staringr rustet imod dine doslashde krigere Hvordan kan en verden bestaring hvor alle staringr
hinanden imod Da hele verden stod samlet om Balder lod du ham falde Nu staringr din verden
for fald I bliver ormens og ulvens bytterdquo (Soslashrensen 1983 126)
Loke har aldrig vaeligret saring direkte i sin tale som her Indtil nu har det kun vaeligret
hentydninger og talemaringde med dobbelt betydning som har kendetegnet hans sprog Han
fremstaringr som en spiller hvor det ikke er haringndgribeligt hvordan det som han siger skal forstarings
og paring hvilken side han er og hvem han er Her giver han Odin skylden for den haringbloslashse
situation som verden er kommet i og det er udelukkende fordi Odin har plantet splid mellem
alle vaeligsener i verden Grunden til det maring vaeligre Odins hersker syge og at han ville at der kun
var eacuten vilje nemlig hans og det er nemmere at have kontrol over andre hvis de ikke staringr
sammen men modarbejder hinanden Her fremstiller Loke sig selv som eacuten der har proslashvet paring
at bjaeligrge verden ved at forene de modstridende kraeligfter som Odin havde sat op imod
hinanden
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
16
over Danmarks skaeligbne Han soslashger til fortiden og starter med at gentage et vers direkte fra
Havamal som slutter med at alt kan forgaring doslash foruden dommen for hver en doslashd
I digtet fremstaringr Danmark som en gammel mand som er saringret og ved doslashdens doslashr Der
er enkelte mennesker i digtet der proslashver at minde paring Danmark og landets daringrlige situation
men maeligngden lytter ikke og fester videre Den gamle mand kommer stoslashttet af kronprinsen
Frederik 6 ind til denne galskabs fest Grunden til at det er Frederik den sjette som stoslashtter
Danmark er at paring det tidspunkt blev kronprinsen kritiseret for ikke at vaeligre til stede mens
angrebet stod paring men det er indlysende at Grundtvig opfatter kongen som eacuten der holder
Danmark sammen et ikon for Danmarks storhed og som kan redde Danmark hvis nationen
stoslashtter ham
Oldingen tiltaler folket og omtaler baringde deres forfald og udfordrer dem
rdquoHusk Du udsprang fra Nordens Kaeligmpeaeligtrdquo
Her henviser Grundtvig til at danskerne stammer fra skjoldunger Skjold var Odins soslashn ifoslashlge
prologus hos Snorri
Festen koslashrer videre og nogen raringber paring tysk at folk ikke skal tro paring dette vroslashvl Gud
kan ikke vaeligre vred paring de glade Det bliver oldingens og folkets endeligt fordi de
forlystelsessyge mennesker ikke aeligrer deres faeligdreland
Da fremtraeligder de gamle helte og det er baringde kristne og hedninge men de har ofret og
kaeligmpet for Danmark Hedningene kunne hoslashre det helt til Valhal da oldingen faldt og derfor
kommer de Regnar Lodbrok hedningenes repraeligsentant fortaeligller om sin doslashd og hans soslashnners
haeligvn for den Gunhild som er de kristnes repraeligsentant fortaeligller om massemordene paring
danskere i England og hvordan hende bror Svend tveskaeligg haeligvner dem Hun undlader at
fortaeliglle at foslashr det havde danskerne haeligrget England saring kongen blev noslashdt til at flygte
Hedninge og de kristne forenes og et ligbaringl vies med korset og Torshammer
Ved at ligestille Odin og Kristus og faktisk haeligvde at deres tvedeling er ophaeligvet
sandsynligvis fordi de kaeligmper for det samme maringl overstiger Grundtvig en linje som han
Hoslashje Odin Hvide Krist
Slettet ud er Eders Tvist
Begge Soslashnner af Alfader
Med vort Kors og med vort Svaeligrd
Vies Eder Baalet her
Begge elskte I vor Fader
17
godt nok traeligder tilbage over senere hen i sit forfatterskab I dette vers siger han at de er begge
soslashnner af Gud Det er ikke noget som en praeligst eller teolog kan tillade sig at paringstaring ikke
engang i et digt og det naeligrmer sig blasfemi at sige det Her bliver Grundtvig for vovet og
overskrider en graelignse som han senere bortforklarer i Kvaeligdlinger (1815) hvor han skriver at
digtet rdquoskiemmes af enkelte hedenske Vildtonerrdquo I Kvaeligdlinger omtaler han ogsaring at det ikke
var passende at plante blomster og liljer paring Vigrids mark Det var blomster som han havde
stjaringlet i Oehlenschlaumlgers have24 dvs han har vaeligret under indflydelse fra Oehlenschlaumlger med
hensyn til den frodige natur som menneskene var en del af ifoslashlge universalromantikken
Grundtvig soslashger hjaeliglp fra fortiden for at hjaeliglpe Danmark imod England og det er de
norroslashne helte og guder som han soslashger hjaeliglp fra foruden den kristne religion
Ifoslashlge Sune Auken saring er Maskeradeballet i Dannemark Grundtvigs foslashrste offentlige forsoslashg paring
at bruge fortiden til at tage stilling til hans samtid Auken doslashmmer Grundtvigs fremmaninger
som helt mislykkede og med Aukens ord rdquoSom politisk analyse er Maskeradeballet i
Dannemark selvfoslashlgelig mislykketrdquo Endvidere siger Auken at Danmark havde paring dette
tidspunkt ingen muligheder for at kaeligmpe imod England og store dele af teksten er derfor
forspildt Desuden er Grundtvigs opfordring til hans samtid om en forandret levevis ikke
saeligrlig original25
Det er en haringrd men retfaeligrdig kritik Digtet er ikke saeligrlig smukt det er grotesk og til
tider vulgaeligrt og man faringr den opfattelse at Grundtvig har vaeligret i en rus hvor han proslashver at
mane alle kraeligfter frem for at hjaeliglpe hans faeligdreland imod England Det mest interessante er at
Grundtvig sidestiller Odin og Kristus som broslashdre paring lige fod med hinanden godt nok noget
som han traeligkker tilbage i foslashromtalte Kvaeligdlinger
I denne periode som er begyndelsen af Grundtvigs Asa-rus skrev Grundtvig ogsaring
Koslashbenhavn da han ankom til Koslashbenhavn efter englaeligndernes bombardement af byen i 1807
Nogle af byens store kirker som foslashr i tiden var katolske er blevet ramt men han troslashster sig
med at han ikke er katolik Heldigvis bestaringr Trinitatis kirken og der paring loftet er de islandske
haringndskrifter bevaret I dette digt proslashver han at ophoslashje alt som har med treenighed at goslashre og
det kan vaeligre fx Asaodin Vile Ve og ogsaring Urd Skuld og Verande I Koslashbenhavn
sammenligner han Frej og Kristus Forskellen paring de to er at Kristus ikke har givet sit svaeligrd
24 Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12 25 Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig Maskeradeballet i Dannemark s 120 2005 Gyldendal
18
vaeligk ligesom Frej gjorde26 saring det maring vaeligre grunden til at asatroen tilintetgjordes men den
kristne religion vil bistaring menneskene og soslashrge for at verden ikke garingr under
26 Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig Mytologiske nydigtninger Anholtstoget og Saga s 198ff 2005 Gyldendal
19
34 Richard Wagners Nibelungens Ring
Soslashrensens vej til genfortaeligllingen af Ragnarok var ikke en pludselig indskydelse som
han fik Forlaget Centrum havde bedt han om at bearbejde teksten fra Snorre-Edda for boslashrn
og voksne Vejen der til var ikke lige og aringben men han fik arbejdet sig frem til den ved
laeligsning og bearbejdelse af bla Nietzsches tekster og ikke mindst tekster af Richard Wagner
samt Grundtvigs vaeligrk Nordens Mytologi Soslashrensen havde lagt maeligrke til Nietzsches
nedladende skildring af opfoslashrelsen af Ringen i Bayreuth 1876 rdquoO satire over menneskeheden
Da den nye myte skulle skabes i Bayreuth var folk naeligr ved at slaring hinanden ihjel fordi der
ikke var mad nok i det nye krybberumrdquo27 Soslashrensen var imidlertid ikke enig med Nietzsche og
han mente at Nibelungens Ring fortjente en stoslashrre respekt
Wagner fik ideacuteen til Ringen i revolutionsaringret 1848 og senere henviste han til folkenes
foraringr (citat VSs oversaeligttelse rdquoJeg selv jeg havde tror jeg ikke konciperet Ringen uden
denne bevaeliggelserdquo)28
Nytaelignkningen hos Wagner i Ringen er at han knytter Eddaens gudemyter sammen
med heltesagn om Sigfried (Sigurd) Det vigtigste er at han laeliggger maeligrke til hvordan guderne
bruger deres magt og at det i Eddaen foslashrer til ragnarok Wagner fokuserede paring at verden blev
ordnet af guderne med lov men freden som blev opbygget ved det er ikke bygget paring
forsoning men paring magt og list I starten var det Wagners mening at goslashre alle magthavere
overfloslashdige ved hjaeliglp af det staeligrke frie menneske dvs Sigfried men i Ringen er Sigfried ufri
og bliver manipuleret af andre Hans doslashd bliver til de manipulerende magthaveres
undergang29
Wagner er ofte blevet relateret til Nazismen men der var efter Soslashrensens opfattelse
nogle fordomme som skulle goslashres op En af Wagners mest beroslashmte skrifter men ifoslashlge
Soslashrensen den mindst interessante er Joslashdedommen i musikken (1851) Her associerer Wagner
joslashdedommen med pengevaeligldet og der er hvad der har vaeligret med til at saeligtte nazi-maeligrke paring
Wagner30
I begyndelsen var det Wagners mening at den frie staeligrke helt Sigfried skulle goslashre
alle magthavere overfloslashdige men det bliver anderledes i Ringen Sigfried bliver manipuleret
og hans doslashd foslashrer til at magthaverne ogsaring garingr under31 Nibelungenskatten var oprindelig
tilgaeligngelig for alle men guderne roslashvede skatten som gav dem magt men samtidig er det
27 Soslashrensens Wagner Forord Red Sylvester Roepstorff s 7 2005 Gyldendal 28 Soslashrensens Wagner Richard Wagner som revolutionaeligr kunstfilosof af Willy Soslashrensen s42 2005 Gyldendal 29 Soslashrensens Wagner Sigfrieds og gudernes doslashd ndash om Ragnarok af Willy Soslashrensen s106 2005 Gyldendal 30 Soslashrensens Wagner Richard Wagner som revolutionaeligr kunstfilosof af Willy Soslashrensen s 36 2005 Gyldendal 31 Soslashrensens Wagner Enquete Mit syn paring Ringen af Willy Soslashrensen s 43 2005 Gyldendal
20
deres syndefald starten til deres undergang Sigfried erobrer skatten men maring betale med sit
liv32
I 1848 satte Wagner Nibelungerne (guldminearbejderne) i perspbayrektiv til
kapitalismens industrislaver og det mente han stadigvaeligk efter et besoslashg i London 1874
rdquoAlberichs droslashm er garinget i opfyldelse her Nibelheim verdensherredoslashmme virksomhed
arbejde overalt dampens og taringgens trykrdquo33
341 Patrice Cheacutereaus iscenesaeligttelse af Nibelungens Ring
Franskmanden Patrice Cheacutereau iscenesatte Nibelungens Ring i Bayreuth i 1976 og i
begyndelsen vakte det stor opmaeligrksomhed og forargelse hos de konservative operaelskere
Premieren fik en hoslashjlydt modstand af tilskuerne en del af aktoslashrerne naeliggtede at fremstaring paring
scenen for at modtage bifaldet tilraringbene og publikum blev delt op i modstandere og bifaldere
og der opstod tumulter blandt dem efter forestillingen Cheacutereau moderniserede operaen ved at
give kulisserne en vigtig betydning og foslashre dem op til nutiden Rhinens bakker og dybder
hvor guldet fandtes blev i hans opsaeligttelse til et vandkraftvaeligrk som kan symbolisere nutidens
rov paring naturens kraeligfter Et vandkraftvaeligrk hvis energi bla bruges til industri kan ikke bygges
uden at ofre noget af naturen
Straks i begyndelsen af operaen var der erotiske scener som overgik alt hvad man
tidligere havde set paring en operascene Kostumerne var ogsaring moderniserede og aktoslashrerne kunne
garing rundt i smoking hvor fx guderne var kapitalismens inkarnation og nibelungerne gik i laser
som repraeligsentanter for arbejderklassen Cheacutereau fokuserede ogsaring tydeligt paring hvordan magt
kan foslashre til korruption34 Han arbejdede videre med Wagners ideacute om magtkampen og ved
hjaeliglp af kulisserne og kostumerne fremhaeligvede han paring den maringde vaeligrkets budskab
32 Soslashrensens Wagner To inspirationskilder af Willy Soslashrensen s 52ff 2005 Gyldendal 33 Soslashrensens Wagner Sigfrieds og gudernes doslashd ndash om Ragnarok af Willy Soslashrensen s108 2005 Gyldendal 34 httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
21
4 Ragnarok
Soslashrensens gendigtning og hans tilnaeligrmelse til den i Ragnarok var ikke en
tilfaeligldighed hvis der er noget som kan kaldes tilfaeligldighed i denne verden Han fik en
foresposlashrgsel fra foerlaget Centrum om han var parat til at genfortaeliglle den nordiske mytologi
for boslashrn og voksne Paring samme tidspunkt arbejdede han med Nibelungens Ring Wagners
vaeligrk fordi den skulle iscenesaeligttes hos den Jyske Opera og Soslashrensen blev bedt om at skrive
nogle programartikler i forbindelse med opsaeligtningen saring paring en maringde blev Ragnarok en
fortsaeligttelse af Soslashrensens arbejde med Ringen Bogen Ragnarok en gudefortaeliglling udkom i
1982 og vakte en vis modstand i grundtvigianske hoslashjskolekredse paring grund af Soslashrensens
tilgang til emnet Den grundtvigianske tilgang fremsatte kampen mellem aser og jaeligtter som
kamp mellem liv og doslashd med livet som vinder
I Soslashrensens Ragnarok fortolker han denne kamp som kampen mellem det gode og
onde og det er spaltningen i mellem det som iflg Finn Stefaacutensson35 foslashrer til verdens
undergang
I min redegoslashrelse og analyse af Ragnarok vil jeg proslashve at paringvise at det er magtkamp
eller eventuelt en paring forharingnd tabt kamp for at bevare magten som efterharingnden er blevet
degenereret som leder til verdens endeligt Jeg har valgt at redegoslashre for handlingen i
Ragnarok og samtidig analysere den i samme afsnit fordi jeg mener at der er en tidslinje i
den og der ligger skjulte antydninger i den som bedre kan forstarings hvis man ser paring historien i
Ragnarok kronologisk og i sin helhed Foslashr analysen af Ragnarok kommer der et afsnit hvor
Soslashrensen saeligttes i litteraturhistorisk kontekst og jeg henviser til litteratur om Soslashrensen hvor
der er reflekteret over det sprog og den stil som kendetegner Soslashrensens fiktive vaeligrker Der
kommer ogsaring henvisninger til Soslashrensens filosofiske tilgang til menneskets spaltning og hans
ideacute om at hvis noget ikke kan blive helt komme i balance saring tilintetgoslashres det
41 Villy Soslashrensen i litteraturhistorisk kontekst
I efterkrigsaringrene forandredes samfundet hastigt og modernismen holdt indtog
rdquoFremmedgoslashrelse blev en ofte anvendt samlebetegnelse for oplevelsen af en splittet
tilstedevaeligrelse i samfundetrdquo36 Der opstod et forandret livssyn som ligeledes influerede paring
den rolle litteraturen og digteren havde I 1959 i tidsskriften Vindrosen som Villy Soslashrensen
35 Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 36 Dansk litteraturhistorie 8 Velfaeligrdsstat og kulturkritik 1945-80 Red Michael Bruun Andersen ofl S 17 1985 Gyldendal
22
var redaktoslashr af sammen med Klaus Rifbjerg kritiserede Torben Brostroslashm Heretica
generationen og den blev beskyldt for at vaeligre provinsiel og degenereret Brostroslashms definition
af modernismen var at man skulle bruge den moderne psykologi erkende det nye
verdensbillede og de menneskelige konsekvenser den havde37 Verdensbilledet var ikke helt
laeligngere eller en enkel sammensaeligtning men inddelt i mange lag og brudstykker som medfoslashrte
at mennesket foslashlte sig fremmedgjort og ikke en del af et stoslashrre kosmisk sammenhaeligng
412 Soslashrensens ideacuteer om spaltning
Villy Soslashrensen havde den ideacute ligesom nogle af hans forgaeligngere at det fortraeligngte
vendte tilbage i daeligmonisk form og den var essentiel for hans opfattelse af kunstens rolle Han
henviste bla til Skyggen af H C Andersen som symbol paring hvordan det fortraeligngte kan tage
overharingnd og rive sig loslashs Skyggen kunne lure andre menneskers skyggesider se ind i deres
sjaeligl og til sidst destruerede den sin ejer mennesket og kom til at herske over verden ved at
gifte sig med prinsessen38
Spaltningen var hos Soslashrensen helt central baringde psykologisk og historisk og
spaltningen opstaringr efter efter hans mening efter faldet og hvis den ikke bliver set i oslashjnene saring
korrumperer den baringde samfund og individ
rdquoAngsten for den absolutte undergang bliver angst for overgangen fra eacuten tilstand til
en anden Denne overgang kaldte kristendommen for syndefaldetrdquo39 Syndefaldet forkortede
Soslashrensens til faldet som var aringrsag til spaltning og fortraeligngning Den eneste maringde at
overvinde spaltningen paring er at se paring den som to sider af samme sag Her kommer kunsten som
et helende plaster paring den tilsyneladende spaltning40
Naringr Soslashrensen omtalte sit forfatterskab saring var det hverken udelukkende for sig selv
eller for at forandre verden at han skrev sine vaeligrker Som han siger selv rdquoHvorfor skrev jeg
For at faring noget frem for at goslashre noget klarere ndash for mig selv og helst ogsaring for andrerdquo41
Soslashrensen ville bruge sine vaeligrker til at klargoslashre skjulte tilboslashjeligheder og samtidig finde det
som menneskene har til faeliglles
37 Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396 38 Soslashrensen Villy Digtere og daeligmoner s 15 ff 39 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 183 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 40 Dansk litteraturhistorie 8 s 225ff 1985 Gyldendal 41 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 140 2000 Gyldendal
23
Med sine vaeligrker fik Soslashrensen stor indflydelse paring sin samtid i Danmark i de litteraeligre
kredse Hans forfatterskab indeholdt kunst filosofi og samfundskritik og det forefindes
omtrent i denne raeligkkefoslashlge
Soslashrensen gik ud fra at mennesket var splittet og fremmed over for sig selv Han soslashgte
inspiration og bekraeligftelse hos forfattere filosoffer og psykologer og blev et markant led i
Danmark i forandringen af taelignkemaringder inden for litteratur fra eksistentialismen og over til
modernismen42 Soslashrensen fortolker nogle af Kierkegaards ord som bdquoden splittelse i barnets
foslashlelsesliv der gjorde det vanskeligt for den voksne at bevare en levende forbindelse med
detrdquo43 Muligheden for at vaeligre sig selv kan vise sig i angsten for at tage ansvar for sit eget liv
Soslashrensen saring paring kunsten som en udvej for at danne en selvstaeligndig personlighed men denne
vej maringtte garing igennem angsten og kunne komme til udtryk i symbolikken De symboliserede
psykiske kraeligfter viste sig som daeligmoniske bdquo-som fremmed ufortolkelig magtrdquo44
bdquoEngang var alt i orden nu er intet som det sig hoslashr og boslashr Dengang blev filosofferne
universalister nu bliver de undertiden nihilisterrdquo45
Dette var et udgangspunkt hos Soslashrensen hvor hans noveller drejer sig om naringr
opfattelsen af tilvaeligrelsen bryder sammen Det sker tit ved overgangen hos unge mennesker
naringr de er paring vej ud i livet men ogsaring ved omvaeligltninger i samfundet Mennesket mister
fodfaeligste og der lukkes op for nye foslashlelser som kan vaeligre en yderst positiv ting hvis de ikke
fortraelignges I hans novellesamlinger Saeligre historier (1953) og Ufarlige historier (1955) er det
et aringbenlyst gennemgaringende tema menneskets splittelse hvor den ene halvdel proslashver paring at
fortraelignge den anden halvdel
Med disse novellesamlinger blev Soslashrensen en banebryder for den fantastiske absurde
fortaeligllemaringde som slog igennem omkring 1960 Han brugte gamle genrer som fx folkeeventyr
legender og myter og fremstillede dem paring en ny og anderledes maringde med symbolik og et
tvetydigt men paring samme tid enkelt sprog46 En af de myter som han fortolkede var den
nordiske mytologi Han gendigtede den i 1982 og den er kendt under navnet Ragnarok ndashen
gudefortaeliglling Efter det naeligste afsnit kommer der en gennemgang og analyse af denne
historie
42 Litteraturharingndbogen s 501 Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal 43 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 11 2000 Gyldendal 44 Dansk litteraturhistorie 8 s 214 1985 Gyldendal 45 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 46 Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl s 501ff 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
24
Foslashrst kommer imidlertid et uddrag af hvad nogle kendte litteraturkritikere har skrevet
om Villy Soslashrensen Det goslashr jeg for at vise at Soslashrensens vaeligrker var aktuelle i den tid som de
udkom i men de er stadig lige saring aktuelle i dag aringrtier efter de blev skrevet
413 Udvalg af litteraeligr og filosofisk kritik af Villy Soslashrensen fra 1967-2006
Jeg har valgt at vise tre forskellige kritikeres holdning til Soslashrensens forfatterskab Den
aeligldste er fra 1967 hvor kritikeren fokuserer paring Soslashrensens sprog og stil og spaltningen i hans
novellesamlinger mens de to andre er fra det 20 aringrhundrede
Thomas Bredsdorff Saeligre fortaeligllere
Thomas Bredsdorff fokuserer paring Soslashrensens sprog i sin bog Saeligre fortaeligllere Ifoslashlge ham
saring er et af Soslashrensens kendetegn humoren i hans fortaeligllinger Det goslashr han ved at genoplive
doslashde metaforer som fx i Soldatens juleaften hvor soldaten ser himmelfalden ud han var jo paring
vej til Jorden i en faldskaeligrm
Novellen Hjemvejen handler om rdquosyndefaldetrdquo naringr seksualdriften bliver aktiv hos et
par drenge Soslashrensens sprog er billedrigt og tvetydigt som fx naringr han beskriver en samtale
mellem et par af personerne Rudi og Per
rdquo-Har du noget i pungen spurgte Rudi uhyggeligt
-Jeg har slet ikke pung
Rudi lo og foslashlte efter alle vegne ogsaring der hvor han allernoslashdigst ville befoslashles og hvor han dog
ikke kunne have pengerdquo Laeligseren opfatter dobbeltspillet med ordet pung som baringde kan
bevare penge og ogsaring testikler
rdquoDet er filosofiens opgave at skelne mellem begreberne men deri bunder ogsaring deres
begraelignsning Det er digtningens styrke at den kan vise hvor naeligrt forbundne de er hvor
uadskillige de stoslashrste modsaeligtninger er til stede i menneskerrdquo47
Her henviser Bredsdorff til legenderne i Saeligre historier hvor Soslashrensen naringr at fremtrylle
disse modsaeligtninger med sit sprog og stil
Bredsdorff omtaler ogsaring splittelsen hos Soslashrensen hvor mennesket hverken er godt eller
ondt men har to viljer Splittelsen kan vaeligre paring det psykologisk plan og det er tydeligst i
47 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 26
Gyldendals Ugleboslashger
25
Soslashrensens foslashrste noveller legender i Saeligre historier (1953) Splittelsen som foregaringr i en
politisk-social virkelighed mener Bredsdorff bedst kan ses i Formynderfortaeligllinger (1964) 48
Bredsdorff beskriver lighedspunkter mellem stilen hos Soslashrensen og stilen i H C
Andersens eventyr I en typisk periode sidestilles hovedsaeligtningerne de er asyndetiske men
de underordnede saeligtninger og bindeord udtrykker det logiske forhold mellem dem49 Hans
sprog indeholder eventyrlogik som fx i Koncerten hvor alle maringtte spidse oslashren men boslashrnenes
oslashren indeholdt mest brusk og mindst kalk og var derfor bevaeliggeligst og var derfor gode til
spidsning50
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk
I sin bog Det etiske kunstvaeligrk omtaler Stoslashvring Soslashrensens forfatterskab som vaeligrende
foslashrst og fremmest kendetegnet ved en konsekvens og en kontinuitet51
Det er i overensstemmelse med Soslashrensens egne ord
Jeg mente at kunne konstatere at forfatteres hovedinteresse i deres livs loslashb bevaeligger sig fra de
individuelle over de sociale til de rdquoevigerdquo problemer (i en slags overensstemmelse med de
kierkegaardske stadier)hellip52
Stoslashvring henviser ogsaring til bogen Digtere og daeligmoner og problemkomplekset rdquofaldetrdquo
et ord som har flere konnotationer og som kan baringde staring for en personlig spaltning mellem
foslashlelse og intellekt og et socialt vaeligrdisammenbrud
Stoslashvring henviser ogsaring til Soslashrensens ord i Talt en interviewbog som blev udgivet efter
Soslashrensens doslashd hvor Soslashrensen siger om Digtere og daeligmoner at den blev skrevet efter at han
havde skrevet fiktive tekster rdquoJeg opdagede at det netop ikke var noget man fandt paring men
noget der var og som man skulle finde fremrdquo (Talt s 84)rdquo53 Dvs at den kunstneriske
fantasi er bundet til arketypiske figurer faeligllesmenneskelige grundoplevelser
Stoslashvring citerer Soslashrensens ord fra Digtere og daeligmoner fordi Stoslashvring mener at det
48 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 49 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 38 Gyldendals Ugleboslashger 50 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 51 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 13 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 52 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 145 2000 Gyldendal 53 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 23 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
26
rdquo er vigtigt fordi det bestemmer den litteraeligre modernismens almene karakter der er
blevet vedtagen norm i Danmark ogsaring gennem Torben Brostroslashms kritiske virkerdquo54
Citatstedet er
rdquoHer er det paring sin plads at minde om den rdquonihilistiskerdquo oplevelse af spaltning og
sammenbrud som blev beskrevet af de betydeligste moderne digtere og som hos dem blev
epokegoslashrende fordi den individuelle fortolknings sammenbrud medfoslashrte erkendelsen af den
gamle epokes sammenbrudrdquo55
Stoslashvring citerer ogsaring Soslashrensen fra Hverken-eller
rdquoHvad der fuldbyrdes i det enkelte menneskes foslashlsomme overgangstid har sin analogi
i de kritiske overgangstider i historienrdquo56 Stoslashvring har dette citat med for at paringvise at
Soslashrensen optraeligder flere steder med analogier mellem kritiske menneskealdre og historiske
overgangs aldre hvor der er skel mellem intellekt og foslashlelse og mellem foslashr og nu Det mener
Stoslashvring er et vidnesbyrd om at Soslashrensens inspiration stammer fra C G Jungs
dybdepsykologi som netop koncentrerede sig om de arketypiske moslashnstre57
Jon Helt Haarder
Jon Helt Haarder omtaler tidsskriftet Vindrosen hvor Soslashrensen var redaktoslashr sammen
med Klaus Rifbjerg som platform for den danske modernisme i tresserne Senere hen vakte
bogen Oproslashr fra midten58 oproslashr baringde paring hoslashjre- og venstrefloslashjen og Soslashrensens gendigtning af
Ragnarok skabte uro i hoslashjskolekredse Det som kendetegner Soslashrensen er at til trods for at han
omhandler store emner saring formaringr han at goslashre det paring en maringde at man ikke behoslashver at vaeligre
ekspert for at forstaring ham Dobbeltheden er tydelig i Soslashrensens historiers sprog Sproget er en
blanding af boslashrns talesprog men ogsaring leg med ord og vendinger og doslashde metaforer og
Soslashrensens sprog forbindes ofte med H C Andersens sprog og stil Ifoslashlge Haarder er det
karakteristisk for forfatterskabet at det individuelle og sociale ikke kan isoleres fra hinanden
Novellen Silvanus af Nazareth fra Saeligre historier handler om hvordan det onde opstaringr ved at
udgraelignse det onde i stedet for at forsones med det og det drejer sig i politik om at forlige
54 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 48 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 55 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 139ff 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 56 Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger s 206 1963 4 oplag 1963 Gyldendal 57 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 49 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 58 Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
27
ekstremerne Paring samme tid som Soslashrensens filosofi er forsonende saring er splittelsen et
gennemgaringende tema Villy Soslashrensen var optaget af overgangssituationerne og rdquoFaldetrdquo som
ikke kan goslashres om Man skal om bedst muligt leve med splittelsen og indrette samfundet
saringdan at den enkelte har bedst mulige vilkaringr for at klare denne opgave Kunstens rolle er at
fortolke virkeligheden og Haarder henviser til Villy Soslashrensens ord Den moderne kunst er den
enkeltes og faeligllesskabets skyggeside og hvis den fortraelignges garingr det ud over samfundets indre
balance
Kunsten er disharmonisk men ved at erkende disharmonien kan det moderne
menneske komme naeligrmere det gode sande og skoslashnne59
Digtning og filosofi ses som to sider af samme sag digteren og filosoffen som to sider
af samme person og paring en maringde kan Villy Soslashrensen ses som en spaltet person filosof og
digter Haarder mener at spaltningerne i Soslashrensens historier hverken heles eller smelter
sammen men bliver ved med at forgrene sig Haarder kritiserer ogsaring
modernismekonstruktionen og mener at det er meget svaeligrt at placere Soslashrensen
litteraturhistorisk og han kan heller ikke placeres som kulturradikal som
modernismekonstruktionen vil goslashre60
Paring den ene side er der Oproslashr fra midten som beskrev den moderne Utopia hvor der
blev taget tillid til individet i et menneskeligt samfund som var baringde i oslashkonomisk og
oslashkologisk balance og magten var fordelt Paring den anden side er der Ragnarok inspireret af det
angstfyldte storpolitiske klima og Ragnarok ender med Ragnarok og verden genopstaringr
ikke61
59 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag 60 Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018) 61 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
28
42 Analyse af Ragnarok
Denne del indeholder en analyserende gennemgang af Ragnarok hvor jeg har valgt at
have analysen kronologisk fordi jeg mener at ved det kan man bedre laeliggge maeligrke til hvordan
handlingsforloslashbet peger i en bestemt retning mod selveste Ragnarok Jeg har valgt i dette
afsnit at henvise til sider i Ragnarok ved at saeligtte i parentes Soslashrensens efternavn aringrstallet
1983 som viser til den udgave af Ragnarok som er min kilde kolon og til sidst sidetal
Det foslashrste afsnit Guder og jaeligtter starter med en typisk eventyrindgang Der var
engang en verdenhellip Her beskrives verdens sammensaeligtning men verdensbilledet er
forskelligt det kommer an paring fra hvilken synsvinkel du ser det Aserne paringstod at de havde
vaeligret der helt fra begyndelsen og at det var dem som havde skabt verden og menneskene
med Ved det lille ord paringstod sarings der tvivl om at det er rigtigt og tvivlen bliver endnu stoslashrre
fordi ingen mennesker kan huske det saring de maring bare tro paring hvad aserne siger for aserne var
dem overlegne Der er ogsaring det lille indskudsord ja foran paringstanden om at aserne havde skabt
verden og det giver teksten karakter af en mundret fortaeligllemaringde ligesom i H C Andersens
eventyr
Den tredje type af vaeligsener var jaeligtter og de rdquoparingstod at de havde vaeligret der foslashr aserne
ja at hele verden oprindelig var deres og aserne havde taget den fra dem og lavet den omrdquo
(Soslashrensen 1983 7)
I dette afsnit faringr laeligseren ridset konturerne op til hvad der faktisk ender med Ragnarok
men det kan man ikke vide foslashr historien er blevet gennemlaeligst Men alle elementerne er der
Vi ser uenighed om hvem der kom foslashrst og ikke mindst de forskellige vilkaringr hos jaeligtter og
aser Paring den ene side saring levede aserne et evigt liv hvor de var godt fodret af menneskenes
ofringer og de kunne kun doslash i kamp Paring den anden side var der jaeligtterne som levede af den
vilde natur De kunne blive gamle og doslash men de kunne ogsaring foslashde boslashrn og var faktisk blevet
saring mange at de traeligngte til mere jord Paring den anden side igen saring var aserne blevet golde og
formerede sig ikke
Her ser vi et verdenssystem hvor der er splittelse mellem aser og jaeligtter og ubalance i
verdens goder Aserne sidder paring magten i kraft af deres kloghed og ved hjaeliglp af nogle varingben
med overnaturlige egenskaber Et spyd som hed Gungner og gik igennem alt det som det
ramte et svaeligrd Skraeligp som kunne svinge af sig selv og til sidst en hammer Mjoslashlner som
altid ramte og vendte tilbage til asen som kastede den To af disse varingben taber guderne selvom
de fik Mjoslashlner tilbage ved snuhed og vold og selvom laeligseren eventuelt ikke synes det goslashr saring
meget at et par varingben bliver vaeligk saring kommer det til at spille en stor rolle i verdens undergang
29
Denne splittelse er opstaringet foslashr rdquohistoriskrdquo tid og laeligseren kan ikke tage stilling fordi
han ikke ved hvem kom foslashrst Det kan ogsaring godt vaeligre at de er opstaringet paring samme tid men pga
forskelligheden mellem dem saring har guderne taget magten og de beholder den ved hjaeliglp af
deres overlegenhed De forsoslashger ikke at dele goderne med jaeligtterne men denne skaeligve
magtbalance bliver vedligeholdt med en slags fredspagt
I afsnittet er der flere henvendelser til at aserne muligvis var bange for at tabe magten
Der bliver naeligvnt at en mulig grund til at aserne ikke fik boslashrn var at de hoslashjeste af guderne var
bange for at miste magten hvis der kom nye guder Afsnittet slutter med at fortaeliglle om at
guderne spekulerede over at danne en menneskehaeligr for at bruge alle de varingben som var blevet
lavet af dvaeligrge i deres tjeneste Da det kun var jaeligtter som de kunne slarings med er det
underliggende at paring et tidspunkt bliver der kamp mellem jaeligtter og guder
Hvorfor indleder aserne sig paring en kamp Det var den eneste maringde for dem at doslash paring saring
de burde proslashve paring at bevare freden og garing paring kompromis med jaeligtterne og holde de aftaler som
de havde lavet med dem Hypotesen er at det er magten som de eller i hvert fald
krigsguderne er bange for at miste og de vil hellere doslash end at tabe den
I det andet afsnit Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder ses at der var noget lusket ved
Odin Naringr han rejste til Midgaringrd gjorde han det ofte i en forklaeligdning hvor han skjulte sit
manglende oslashje med en klaphat Her skinner Soslashrensens ordspil igennem fordi hvordan kan
man skjule det som ikke er der Klaphat kan ogsaring have en overfoslashrt betydning et fjols Ifoslashlge
Soslashrensen var Odin ikke til at genkende i den forklaeligdning men mon han ikke var den eneste
som gik saringdan klaeligdt i Midgaringrd og saring ud som en idiot (Soslashrensen 1983 11) Odin havde ogsaring
spioner ravnene Hugin og Munin som floslashj af sted om morgenen og hviskede deres
oplysninger i hans oslashre om aftenen Odin fremstaringr som eacuten som ikke stoler paring nogen hverken
fjenden eller dem som burde vaeligre paring hans side og han ligger hele tiden paring lur
Loke og Odin er vigtige aktoslashrer i magtspillet som foregik mellem jaeligtter og aser Ifoslashlge
den nordiske mytologi var Odin den mest magtfulde gud men i Soslashrensens fremstilling
begynder man at betvivle det Han vidste alting fordi han havde drukket af Mimers broslashnd og
han kunne forudse hvad der ville ske og derfor forebygge Ragnarok men det goslashr han alligevel
ikke og eventuel forklaring til det kommer senere i historien
Odin kunne bestemme meget og havde altid det sidste ord skoslashnt han havde nogle
faeligllesmoslashder med de andre guder for at lytte til dem men hvilke afslutninger blev taget var
helt afhaeligngigt af Odin En af de regler som han havde sat var at de som faldt i krig skulle
komme op til Valhal hvor de kunne blive ved med at slarings og draeligbe hinanden (Soslashrensen 1983
15) Det gjorde det attraktivt for rigtige maelignd at garing i krig fordi hvis man doslashde af sygdom saring
30
endte man hos Hel som var et forfaeligrdeligt sted at vaeligre doslashd i Det var ikke godt at ligestille
alle ved doslashden fordi som Tyr sagde saring styrkede det kampmoralen blandt de levende
mennesker hvis de vidste at noget godt var i vente ved at doslash i kamp Godt nok blev der lavet
en pagt om at halvdelen af dem som faldt i krig skulle komme til Freja i Folkvang og da hun
var kaeligrlighedsgudinde kunne det ikke vaeligre saring slemt
Naringr Loke praeligsenteres i Ragnarok (Soslashrensen 1983 14) saring kan der siges at han er en
baringde-og person det vil sige at oprindeligt er han jaeligtte som er kommet over til guderne og er
naeligsten blevet som eacuten af dem Han er smart og intrigant han blandes hele tiden ind i historiens
handling som igangsaeligtter eacuten som volder problemer og paring samme tid reder han traringdene ud og
redder guderne fra deres knibe Senere i den samme paragraf saring bliver Loke omtalt som en
halv jaeligtte og at muligvis kan det vaeligre grunden til at han ikke synes han er accepteret af
guderne Lokes rolle er uklar mens de andre guder har hver deres forudbestemte faste
position og funktion Odins soslashnner Tyr og Tor er krigsguder Brage er digternes gud Balder
er retsguden og Hoslashder den blinde gud er intet
Er Loke en jaeligtte en halvjaeligtte eller simpelthen eacuten som har konverteret til guderne
eller muligvis det hele paring en gang Det er ikke tydeligt og det er gennemgaringende i historien at
laeligseren aldrig ved hvilken side han staringr paring eller om han staringr paring nogens side Han er muligvis
en dobbeltagent x-faktoren i historien som alligevel er noslashdvendig ellers var der ikke nogen
historie
Allerede i slutningen af andet kapitel Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder i Ragnarok
paringpeger Loke at Odin idet han er alvidende veacuted at alle disse menneskelige krigere er
noslashdvendige for at forhindre gudernes undergang (Soslashrensen 1983 19) Men det goslashr Loke
aringbenbart ogsaring Han er ligesom Odins skyggeside fordi han veacuted ligesom Odin at der kommer
til at blive krig mellem de to magter jaeligtterne og guderne Loke kan ogsaring ses senere i historien
som Balders moralske samvittighed naringr han ivrer ham til at detronisere Odin for at undgaring
Ragnarok Balder som fremstaringr som en maeliggler i historien goslashr sig lidt efter lidt klart at der
kommer til at blive en kamp som muligvis kan foslashre til gudernes undergang eller Ragnarok
som er et tabu ord hos guderne Det som truer dem taler de ikke om men de fortraelignger det
Der er uenighed mellem guderne skoslashnt de har hver deres felt til at tage vare paring og
uenigheden bliver klarere naringr Ragnarok naeligrmer sig Freja kaeligrlighedsgudinden synes det er
uretfaeligrdigt at kun dem som doslashde under kamp kom til Valhal Vi ser ogsaring splid mellem
aeliggtepar hvor fx Sif Tors kone bare skulle holde sin mund fordi Tor altid kom til at
overdoslashve hendes ord ved at raringbe hoslashjere Det samme gaeliglder Frigg Odins kone hvis stemme
Odin proslashver ikke at overdoslashve men han overhoslashrer den
31
I tredje afsnit Ydun og hendes aeligbler ser man Odins snedighed dengang han lod taelignde
et baringl da Loke kom flyvende til Asgaringrd som falk og med Ydun som noslashd og jaeligtten Tjasse som
kaeligmpefugl paring jagt efter dem Dengang blev jaeligtten draeligbt inden for Asgaringrds vaeliggge og det er
et brud paring pagten mellem jaeligtter og aser om ikke at draeligbe hinanden Det er selvfoslashlgelig Loke
som saeligtter forloslashbet af sted ved at narre Ydun ud i skoven med sig og hun bliver kidnappet af
en kaeligmpefugl Om det er noget som Loke har bestemt i samraringd med jaeligtterne ved man ikke
det soslashrger Soslashrensens tvetydige sprog for Loke antyder at han har fundet aeligbler ude i skoven
som muligvis var bedre end Yduns aeligbler Og han bruger R-ordet Ragnarok for at faring Ydun
med sig op paring vingerne for at finde ud af om aeligblerne som han siger at han fandt er lige saring
magiske som Yduns aeligbler og det ville blive katastrofalt hvis de faldt i jaeligtternes haelignder Ude
i skoven taelignker Ydun om Loke havde narret hende eller havde han muligvis ikke behov for
aeligbler for at holde sig ung og smuk
Det ender med at Tjasse bortfoslashrer Ydun og Loke maring af sted for at hente hende tilbage
Yduns aeligbler som holder guderne unge og friske var ikke tilgaeligngelige mens Ydun var vaeligk
og de er alle blevet gamle undtagen Loke Da Loke bliver sendt afsted for at redde Ydun
tilbage siger han at det ville blive gudernes undergang hvis de ikke vendte tilbage Endnu en
gang tvetydigheden hvor guderne og laeligseren ved ikke om det er gudernes undergang hvis
Ydun ikke vender tilbage eller om det er gudernes undergang hvis Loke ikke vender tilbage
eller den tredje mulighed hvis de begge to bliver vaeligk for altid Det er ogsaring Loke som
opfinder den selskabsleg at Skade Tjasses datter kan vaeliglge sig en mage ud fra gudernes
taeliger Det goslashr hun som kompensation for drabet af hendes fader og gudernes brud paring aftalen
mellem guder og jaeligtter Hun havde oslashje for Balder som var den skoslashnneste men det blev
Njords storetaring som hun fik fat i Njord kom aldrig til Udgaringrd og Skade kom ikke rigtigt til at
trives i Asgaringrd men de moslashdtes til fester Skoslashnt Soslashrensen ikke naeligvner det saring kunne man
fundere over hvad der var sket hvis Balder og Skade var blevet gift og han muligvis taget over
til Udgaringrd Eller de havde haft et forhold hvor de boede hver sit sted men alligevel var
forenede i aeliggteskabet og fik boslashrn sammen Det kunne have aeligndret meget paring balancen mellem
jaeligtter og guder og eventuelt forandret det som ser ud til at vaeligre en uundgaringelig vej til
Ragnarok
I fjerde afsnit Ulven og ormen var fenrisulven og midgaringrdsormen pludselig dukket op
i Asgaringrd og guderne vidste ikke rigtig hvad de skulle stille op med dem Odin kom ned fra
Lidskjalv og talte som et orakel ndashMoslashder du ondt saring maeligrk det som ondt Giv ej dine fjender
fred (Soslashrensen 1983 33) Dette opfattede aserne paring forskellig vis og nogle mente at ormen
og ulven kunne bruges i kamp mod fjenden mens andre mente at de var onde Det endte med
32
at de opfostrede dem i Asgaringrd i stedet for at aflive dem og det blev endnu en brosten paring deres
vej til Ragnarok Hvis Odin vidste alt saring burde han have givet klar besked og sagt til de andre
aser at de skulle draeligbe disse udyr men hans dunkle udsagn er endnu et bevis paring hans
manglende vilje til at foregribe begivenhedernes gang Loke giver Tor gode fornuftige raringd
om at det ikke var muligt at knuse ormen med Mjoslashlner og hammeren kunne sidde fast i
ormen som den gjorde saring senere hen da Tor tog med Hym til soslashs for at fange ormen og draeligbe
den eacuten gang for alle Lokes loslashsning paring hvordan de kunne komme af med ormen var at drukne
den men den loslashsning viste sig senere hen ikke at vaeligre saring god fordi ormen blev ved med at
vokse og snoede sig omkring Midgaringrd og ender med at sluge Gungner og Odin ned i
Ragnarok Var det noget som Loke vidste paring forharingnd Det kan man ikke vide fordi han gav
sig ikke ud for at vide alting ligesom Odin og der er ikke rigtig muligt at finde ud af hvilken
side han er paring om han er paring nogens side eller han er som katten kun sin egen herre
I femte afsnit Kaeligmpemuren saring ville Odin sikre Asgaringrd bedre ved at bygge en
kaeligmpemur omkring den En jaeligtte Hrungner som drak sig fuld i Asgaringrd pralede af at han
ville draeligbe alle guder og jaeligvne Asgaringrd med jorden kun Freja ville han tage med sig Odin saring
nu en grund til en oprustning eller i hvert fald skulle guderne isolere sig fra de farlige Det var
efter hans opfattelse blevet farligt for kaeligrlighedsgudinden Freja at tage til Midgaringrd Det var
hende som spredte kaeligrlighed mellem mennesker og det var noslashdvendigt at sikre Asgaringrd mod
invasion af jaeligtter Tilfaeligldigvis kom der en bygherre i en menneskeskikkelse forbi som tilboslashd
at bygge en kaeligmpemur paring et aringr hvis han fik Freja som beloslashnning og sol og maringne som bonus
Det er Loke som griber ind her og gambler med Freja Ifoslashlge det som han siger saring skulle
betingelserne kun vaeligre akkurat saring strenge at det ikke kunne vaeligre muligt for bygherren at
opfylde dem Guderne gik ind paring den aftale mens Odin tav (Soslashrensen 1983 41) Balder saring
meget hurtigt at dette kunne ende galt og han proslashvede paring at faring de andre til at bryde aftalen i
tide Det er Balder som er den fornuftige han kan ikke se ind i fremtiden ligesom Odin men
han kan bruge sin sunde fornuft til at raeligsonnere for sine meninger Men de andre guder mente
ikke at et almindeligt menneske kunne bygge muren paring et aringr saring de lyttede ikke til Balder Da
aserne senere hen fandt ud af at bygherren godt kunne staring ved sin del af aftalen fik de Loke til
at redde dem saring han ikke kunne lave muren faeligrdig men de gav ogsaring Loke skylden for denne
aftale med bygherren Bygherren blev saring vred at han kastede store sten efter aserne og de saring
at han var en jaeligtte og Tor draeligbte ham med sin hammer Her overtraeligder guderne igenpagten
med jaeligtterne ved at draeligbe eacuten af dem endda indenfor Asgaringrds mure (Soslashrensen 1983 43)
Her kan man sidestille bygningen af muren med oprustningen i efterkrigsaringrene og
hvordan det som blev set paring som fare og angsten for de andre eskalerede Skellet blev
33
skarpere og ingen forsoning var i sigte Der er klare modsaeligtninger det er dem og os og
vesten skulle bare beskytte sig mod kommunismen og dens onde Paring samme tidspunkt var der
opgang i industrien og i tresserne kom der flere tusinde muslimske gaeligstearbejdere til
Danmark og Vesteuropa for at arbejde paring fabrikker og i andre lavtloslashnnede stillinger men de
integreredes ikke Nu var det ikke saringdan at de blev draeligbt da der ikke var mere behov for dem
I bla Danmark er der stadigvaeligk en kloslashft mellem mange af anden- og
tredjegenerationsindvandrere og nye muslimske immigranter og flygtninge paring den ene side
og etniske danskere paring den anden side Det som vi ikke kender er vi bange for og vi foslashler at
vi maring beskytte os imod det Det er et velkendt mantra som er lige saring aktuelt i dag som
dengang de mytologiske sagn blev sat i ord
I sjette afsnit Balders droslashmme droslashmmer Balder foslashrst at alle guderne angriber ham
undtagen Hoslashder og Loke og at han varinggner op i Helhjem Senere hen droslashmmer han verdens
undergang som den kommer til at foregaring og for en stund betvivler han sin fars evner som den
som sidder paring magten Her kommer Balder ud for en eksistentiel krise pga sine droslashmme han
tvivler paring sig selv og han bliver ogsaring angst for ikke at komme i Helheim men mere det ikke
at eksistere Han som skulle foslashle sig sikker og beskyttet af muren Mjoslashlner Grungner og Frejs
svaeligrd begynder pga sine droslashmme at tvivle paring at det er nok
Det er Loke som saringr tvivl i Balders sind om Odin om at han virkelig er alvidende
Hvis Odin vidste alt hvorfor gav han saring fenrisulven lov til at vokse fenrisulven som endte
med at sluge Odin i Ragnarok Paring den anden side hvis Odin ikke vidste hvad der ville ske saring
var han ikke alvidende og hvilken slags gud var han saring Endnu et bevis paring Odins passivitet
som intet goslashr for at afvaeligrge Ragnarok dvs hvis han var alvidende men hvis han ikke var det
saring skulle han ikke vaeligre selvbestaltet som den hoslashjeste gud Dette afsnit er et omdrejningspunkt
i historien Indtil nu saring har laeligseren kun laeligst om hvilke vaeligsener der er i verdenen og
hentydninger mest fra Loke om at der muligvis bliver Ragnarok Der er ogsaring blevet
beskrevet episoder hvor guderne har brudt pagten med jaeligtterne skoslashnt det ikke har haft de helt
store efterfoslashlger endnu Det er ogsaring foslashrst nu at der kommer en direkte beskrivelse af
ragnarok godt nok camoufleret i Balders droslashm men Balder er en gud som man kan stole paring
og fornuftens gud men for ham er droslashmmene saring virkelige at han betvivler sin egen
doslashmmekraft til at skelne mellem virkelighed og fantasi (Soslashrensen 1983 s51)
I syvende afsnit Ulven kommer i snor havde aserne endeligt fundet ud af at
sandsynligvis levede Midgaringrdsormen i bedste velgaringende i havet i stedet for at lide
druknedoslashden og fenrisulven var blevet farligt stor og eventuelt kunne den vende sig i mod
dem Loke finder paring en selskabsleg med ulven for at han ville give guderne lov til at binde
34
ham med en snor men det er Tyr som havde opfostret fenrisulven som maringtte ofre sin ene arm
saring fenrisulven kunne toslashjres med Glejpner Maringske var det en forkert beslutning at toslashjre ulven
fordi paring den maringde kunne den aldrig blive deres tjener men det var sikkert at den ville vende
sig imod guderne hvis og naringr den ville slippe fri Paring samme maringde kan det overfoslashres til at naringr
nogen undertrykkes saring faringr du aldrig vedkommende til at staring ved din side og kaeligmpe din sag
hvis der senere er behov for det Den undertrykte vil altid vende sig imod sin undertrykker
ved foslashrste lejlighed
Odin som skal blive opslugt af ulven i ragnarok holder sig vaeligk mens de andre guder
proslashver at loslashse problemet Det er ligesom han bliver mere og mere fjern efter som katastrofen
ragnarok som han kender til naeligrmer sig Der siges aldrig direkte at han muligvis kunne
afvaeligrge ragnarok fordi han er alvidende men tvivlen om at han er alvidende er nu til stede
Muligvis har Odin snydt sig til magten ved at lade som om han var den mest kompetente pga
sine enestaringende evner i forhold til de andre guder som hver havde deres domaeligne i gudernes
verden men han var ogsaring deres far og muligvis havde han derfor siddet for laelignge paring tronen
I ottende afsnit Frejs kaeligrlighed bryder Frej imod Odin ved at liste sig op i Lidskjalv
som var et sted som kun Odin maringtte komme til Foslashr det havde Frej haft en samtale ved Freja
hvor de luftede kaeligtterske tanker omkring Odins forbud mod at andre besteg Lidskjalv Kunne
det vaeligre at der ikke var noget at se og Odin kun saring det han ville og ville have andre til at
indse Endnu en gang fremkommer der tvivl hos nogle af guderne om at Odin er ufejlbarlig
Naringr Frej saeligtter sig i Lidskjalv faringr han oslashje paring Gerda en smuk jaeligttepige ovre i Udgaringrd Da Frej
taler med sin soslashster om det og fortaeligller hende hvad han har set fra Lidskjalv siger han at han
havde set at det var umuligt at besejre jaeligtterne men det var noslashdvendigt at leve med dem i
fredsommelighed (og kaeligrlighed efter Frejas opfattelse) Her faringr laeligseren en ny synsvinkel paring
hvordan man kan undgaring Ragnarok og loslashsningen er saringre enkel ved at leve sammen med dem i
fred Odin deltager ikke direkte i hvad der sker men Frej faringr ikke lov til at tage af sted fra
Asgaringrd som var en ordre fra Odin Det bliver til at han betror sig til Loke Her tabes Frejs`
svaeligrd fordi Loke fik det narret fra Frej og gav det til Gym Gerdas far og ifoslashlge Loke havde
Gym opfattet det som symbol for fred at Frej havde givet svaeligrdet som kunne svinge selv i
bytte for kaeligrligheden Her taber aserne svaeligrdet og det er et led i at svaeligkke dem i kampen
mod jaeligtterne i Ragnarok Her afviger Soslashrensen fra Snorre-Edda for i den er det Skirnir Frejs
skosvend som tager ud paring rejsen for at fri til Gerda men Soslashrensen giver denne rolle til Loke
muligvis for at vise hvor hjaeliglpsom han er -eller snu Dette skaber en splittelse mellem
guderne og krigsguderne vil lade handlen garing tilbage Odin blander sig og som saeligdvanligt
ytrer han sig i korte saeligtninger
35
helliphvis guder begynder at slaring paring guder hoslashrer alt op Guder er staeligrkere end jaeligtter hvis ikke
guder staringr paring jaeligtters side Guder er svagere end jaeligtter hvis guder har mere end eacuten vilje
Jaeligtter lader ikke en handel garing tilbage der er til deres fordel Ilde garingr det naringr andre vil
indtage min plads62
Her advarer Odin guderne om at de maring staring sammen hvis de ikke vil nedkaeligmpes af
jaeligtterne Hans sidste saeligtning foslashr han garingr tilbage hvor han siger at ulykken ville ramme hvis
nogen forsoslashgte at tage hans plads kan forstarings paring to maringder Er det Frej som har afstedkommet
en lavine af ulykker ved at snige sig til at sidde i Lidskjalv og tabe sit hjerte til Gerda eller er
det et varsel til den som eventuelt ville tage magten fra ham Her skal man have i tankerne at
det er Balder som er potentiel arvtager ndashhan er endda begyndt at betvivle Odin som overgud
og flere af guderne Frej og Freja er ikke sikre paring Odins ufejlbarlighed Paring samme tid som
guderne isolerer sig fra det fremmede dvs jaeligtterne fordi de er bange for at komme i krig med
dem hvis de nu tabte saring isolerer Odin sig fra de andre guder Odin er bange for at mist sin
magt inden for gudeverden og han vil at guderne staringr sammen under hans styre Splittelsen er
accelereret i Asgaringrd og guderne har tabt det foslashrste varingben Frejs svaeligrd som skulle vaeligre med
til at beskytte dem mod jaeligtterne
I niende afnit Tors rejse til Udgaringrd skal Tor af sted til Udgaringrd og give jaeligtterne en
laeligrestreg fordi jaeligtterne narrede dem lidt for ofte Odin som var den maeliggtigste af guderne
sad hele tiden i Lidskjalv og fulgte med i hvad der skete saring Tor syntes han skulle tage affaeligre
som den daglige leder Tor beordrede Loke at tage med fordi han var den eneste som kendte
vejen men han skulle holde sin mund hele tiden og Loke tog ham paring ordet og proslashvede ikke at
snige sig udenom Paring rejsen bliver Tor narret gang paring gang af jaeligtterne og hans aeligre bliver
kraelignket Naringr han endelig giver Loke lov til at tale igen fortaeligller Loke ham hvordan han er
blevet taget ved naeligsen Loke sposlashrger Tor hvorfor han ikke har vaeligret opmaeligrksom paring at
jaeligtterne var lumske fordi det var noget som Tor hele tiden talte om Man maring huske paring at
grunden til at guderne havde magten var fordi de var klogere end jaeligtterne men her lader Tor
sig narre af deres fyrste jaeligtterne er ved at blive klogere Guderne har ogsaring tabt svaeligrdet som
selv kunne svinge over til jaeligtterne Der er begyndt at komme skaringr i deres uovertrufne magt
over jaeligtterne og magtbalancen var ved at forandre sig til jaeligtternes fordel Der bliver ogsaring
hele tiden mere og mere splid mellem guderne og det vises i dette afsnit naringr Tor mener at han
maring blive stedfortraeligder for Odin fordi han ikke viste sig men hele tiden sad i Lidskjalv Tor er
en krigsgud og han vil konkurrere mod jaeligtterne men bliver snydt af dem saring han og hans
62 Soslashrensen Villy Ragnarok s 66 1982 5 oplag 1983 Centrum
36
foslashlge taber alle de udfordringer som de garingr igennem Vi ser at magtbalancen mellem guder og
aser er ved at forandre sig jaeligtterne er blevet flere fordi de yngler og faringr boslashrn de har faringet fat i
Frejs svaeligrd og ikke mindst er de blevet snu og klogere end nogle af guderne men det maring
fremhaeligves at Tors evner laring inden for styrke men ikke begavelse
I tiende afsnit Tors fisketur naeligvnes hverken Loke eller Odin men den indeholder
derimod en beskrivelse af Tors` mislykkede forsoslashg paring at fange midgaringrdsormen sammen med
jaeligtten Hym Det gik ikke saring godt saring Tor smider hammeren efter ormen men hammeren
kommer ikke tilbage I raseri draeligber han Hym saring der havde guderne tabt et andet vigtigt
varingben og endnu engang havde guderne draeligbt en jaeligtte uden skyld Det var faktisk Tors formaringl
kun at give Hym en laeligrestreg fordi efter Njords opfattelse saring drev Hym rov paring havet med sin
hvalfangst men Tor draeligber ham og en gang til bryder en af guderne fredspagten ved
jaeligtterne
Loke havde sagt det foslashr til Tor mens ormen stadigvaeligk var paring land at det ikke nyttede
at draeligbe den med en hammer Alligevel tager Tor ikke notits af det der paring havet fordi han
ikke har kontrol over sit temperament og han vil bruge sin styrke
I ellevte afsnit Mjoslashlner eller Freja kaldte Odin guderne sammen fordi han havde set
fra Lidskjalv Tors skamfulde rejse for at fange midgaringrdsormen Her saeligtter Odin det i ord som
foslashr kun var blevet hentydet til og han taler direkte til guderne hellipHvis guder har mere end eacuten
vilje har de ingen vilje Frej har paring egen haringnd sluttet fred Tor har paring egne haringnd foslashrt
krighellip(Soslashrensen 1983 89) Her maeligrker man at der er splittelse imellem guderne Frej tabte
svaeligrdet Skraeligp i bytte for Gerda og nu har Tor tabt Mjoslashlner Guderne er ikke mere som en
glad ubekymret enhed under Odins staeligrke styre men de er begyndt at handle paring eget initiativ
og foslashlge deres instinkter To af deres tre magiske varingben som skulle beskytte guderne er vaeligk
og kommet i jaeligtternes eje men det sidste bliver opbevaret hos Odin
Jaeligtterne kommer med et fredstilbud om at de beholder Mjoslashlner som bod for Hyms
mord men de vil ikke laeligngere finde sig i rdquoat lide overlast fra gudernes siderdquo (Soslashrensen
1983 91) Hvis guderne ikke var parate til det saring var der ogsaring den mulighed at de leverede
Mjoslashlner tilbage I saring fald ville de genoprette fredsaftalen fra dengang Frej og Gerda blev gift
ved at Freja bliver gift med jaeligtten Trym og hun skal bo i Udgaringrd Det er stadigvaeligk jaeligtternes
oslashnske at der bliver fred mellem dem og guderne men de vil gerne have et symbol paring det
enten beholde Mjoslashlner eller at Freja flyttede over i Udgaringrd ligesom Gerda flyttede over i
Asgaringrd Balder den kloge gud peger paring det dilemma at hvis Freja bliver hos jaeligtterne saring er der
ikke behov for Mjoslashlner fordi der saring vil opstaring fred Derimod kan guderne ikke undvaeligre Freja
Hun er kaeligrlighedsgudinde og hun soslashrger for kaeligrligheden blandt menneskene og uden
37
kaeligrlighed kan ingen leve Balder vil derfor lave en forhandling med jaeligtterne uden at han
specificerer den naeligrmere Loke modsiger ham og han vil have at Tor skal af sted saring han kan
vise hvor snu han er Det er ikke nogen god ideacute fordi det har vist sig at Tor ikke er saeligrlig
klog og jaeligtterne har paring det sidste vaeligret hans overmaelignd Da Tor kom med den ideacute at det ville
vaeligre Loke som tog afsted for at faring fat i Mjoslashlner saring saringr Loke tvivl hos guderne rdquondashHvad tror I
der sker hvis jeg foslashrst er kaeligrlighedsgudinde hos jaeligtterne og har Mjoslashlner i haringnden Stoler I
virkelig paring migrdquo (Soslashrensen 1983 93) Balder stoler paring ham men han lader sig rive med
stemningen hos de andre guder og naeliggter Lokes sposlashrgsmaringl og Loke takker ham for det Her
kan man se at sammenholdet mellem guderne bliver mindre og mindre nogle af dem stoler paring
jaeligtterne ligesom Frej som mener at jaeligtterne skal tages med det gode og Freja siger at
jaeligtterne er fredeligere end guderne Det eneste som Balder vil er at slutte fred med jaeligtterne
Odin kommer endnu engang med eacuten af sine aforistiske saeligtninger rdquondashIlde er krig med venner
og fred med fjenderrdquo (Soslashrensen 1983 95) Splittelsen er tydelig krigsguderne vil slarings og
nedkaeligmpe jaeligtterne med magt Kaeligrlighed- og frugtbarhedsguder vil forhandle med jaeligtterne
og se paring dem som jaeligvnbyrdige men Odin vil ikke forhandlinge ved forhandlinger skal de garing
paring kompromis og der ved vil han og guderne tabe noget af deres magt og det vil han ikke
vaeligre med til
Tor tager afsted udklaeligdt som Freja faringr fat i Mjoslashlner og draeligber en masse jaeligtter foslashr han
tager af sted hjem skoslashnt Loke proslashvede paring at standse ham (dette sagn er til dels fra
Trymskvaden)63 Endnu engang udfordrer guderne jaeligtterne og viser dem aggressioner
Kloslashften mellem guder og jaeligtter bliver endnu en gang stoslashrre og mere uoverstigelig og det er
for det meste gudernes skyld fordi de har overvurderet sig selv og opfattet sig som overlegne
over jaeligtterne Guderne mener ikke at de behoslashver at garing paring kompromis og forhandle med
jaeligtterne og da det er Odin der afstikker retningen og ham der har den afgoslashrende magt over
guderne og der med bestemmer hvad de skal goslashre
Tolvte afsnit Loke frister Balder indeholder endnu en af de varsler om at
undergangen er naeligr Midgaringrdsormen strammer grebet om Midgaringrd og Odin og krigsguderne
Tyr og Tor pudsede menneskene mod hinanden for at goslashre dem mere kampvante Guderne
var blevet bange fordi de forventede at jaeligtterne ville kraeligve en kaeligmpe erstatning for alle de
jaeligtter som Tor draeligbte i Udgaringrd da han sveg aftalen mellem jaeligtter og guder for at faring fat i
Mjoslashlner Freja havde udgangsforbud fra Asgaringrd saring jaeligtterne ikke fik fat i hende Det betoslashd at
hun ikke kom i Midgaringrd og broslashdre i Midgaringrd kaeligmpede mod hinanden Guderne var nu blevet
63 httpheimskringlanowikiSangen_om_Thrym_eller_Hamren_hentes (hentet 170117)
38
fanger af egen frygt fordi gang paring gang havde de ikke holdt aftaler med jaeligtterne og stolet paring
deres egen styrke varingben og klogskab Nu havde det vist sig at nogle af deres varingben var havnet
hos jaeligtterne styrken fx hos Tor havde kun voldt dem stoslashrre og stoslashrre problemer og
klogskaben saring ikke ud til at vaeligre saring megen mere Det var blevet til en eskalation af at samle
paring flere og flere menneskelige krigere som kunne stoslashtte dem i en eventuel krig mod jaeligtter og
eskalation af angst for jaeligtterne det fremmede fordi de vidste saringdan set ikke hvad de kunne
forvente fra dem saring de forventede det allervaeligrste
Balder er splittet paring grund af sine varselsdroslashmme rdquoDet var en utaelignkelig tanke at det
skulle ende saringdan som han havde droslashmt med ragnarok Men det var snart en umulig tanke at
det kunne ende anderledesrdquo (Soslashrensen 1983 100) Her ser man et eksempel paring hvordan
Soslashrensen bruger stilfigurer i sproget her oxymoron for at vise spaltningen i Balders tanker
Balder er splittet fordi hvis han fortaeligller de andre guder om sin droslashm om ragnarok saring er han
sikker paring at de ville overfalde ham ligesom i hans droslashm og hvis han tav saring ville jaeligtterne
overfalde guderne som i den anden droslashm Han var fast i et dilemma hvor det ene udelukkede
det andet
Loke kommer og taler med ham hopper foslashrst ind til ham som en loppe men
forvandles til sin egen skikkelse foslashr han fremfoslashrer en lille tale om Odin efter at Balder har
sagt at Odin ved alt
rdquo-Tror du spurgte Loke Har du ikke undret dig over hvor lidt han har forudset hvor lidt
han har afvaeligrget Han siger at alle guder kun skal have eacuten vilje han har to Han vil ikke i
krig med jaeligtterne for han ved at han taber den og derfor faringr han Tor imod sig Han vil ikke
fred med jaeligtterne for han ved at han mister sin magt over guder og mennesker hvis der ikke
er krig Han har to viljer men kun eacutet oslashnske at bevare sin magt om saring hele verden garingr til
grunderdquo (Soslashrensen 1983 101)
Her er der Loke som er sandhedens stemme Loke ved mere end det som bliver sagt og
set fordi paring en maringde er som som Odin han har intuition som han nogle gange bruger til at
drille de andre guder fordi han kender deres svagheder og hver enkeltes akilleshaeligl og det
bruger han til at prikke til dem eller ligesom her at foregribe handlingen
Loke opfordrer Balder til at tage magten fra Odin og lave en fredsaftale med jaeligtterne
men Balder mener at det er forraeligderi Loke siger til ham at hvis Balder forholder sig passiv saring
forraringder han menneskene som har tillid til ham og husker ham paring at gudernes undergang ogsaring
er menneskenes undergang Her maner Loke Balder til at garing i mod sin egen fader som er den
39
maeliggtigste af alle guderne Han maner ham til at detronisere Odin fordi det er den eneste vej
til at redde verden og han vil have Balder med sig over til jaeligtterne og siger at det er den
eneste vej for at Balders droslashmme ikke garingr i opfyldelse men Balder er bange for at lave oproslashr
imod sin far Samtidig fortaeligller Loke om sig selv og hvorfor han kom til Asgaringrd noget som
indtil nu har vaeligret uklart Han fortaeligller om den gamle pagt mellem jaeligtter og aser som
jaeligtterne har holdt men aserne ikke Han er kommet i klemme fordi jaeligtterne mener at han har
forraringdt dem idet han skulle vaeligre deres talsmand i Asgaringrd Samtidig siger han at hvis det ikke
var for ham saring ville jaeligtterne har tabt taringlmodigheden for lang tid siden og overfaldet guderne
Hvad kunne der vaeligre sket hvis Balder havde lyttet til Loke Det kunne have vaeligret nok til at
undgaring krigen og derved Ragnarok men Balder er bange og baeligrer for stor aeligrefrygt for sin far
Situationen er her blevet tilspidset Odin sidder paring magten og vil ikke give slip uanset
hvad Han har isoleret sig og Balder som muligvis kunne forandre verdenssituationen er
bange for at tage det store skridt som behoslashves hvis der skal vaeligre mulighed for at undgaring
ragnarok Han vil ikke garing revolutionens vej og overtage magten fra sin far men han vil
derimod maeliggle for at freden mellem jaeligtter og guder kan genopstaring Her kunne det gamle
sagnmotiv hvor soslashnnen detroniserer sin far redde verdenssituationen Motivet er kendt i
forskellige udgaver hvor generationsskiftet foregaringr med revolution men ikke en glidende
overgang som er det mest almindelige Det er ogsaring grunden til at det ikke kan blive en
glidende overgang Guderne er evige og bliver ikke aeligldre pga Yduns aeligbler saring der er opstaringet
en stagnation hos dem og ingen udvikling
I 13 afsnit Balders doslashd faringr laeligseren indsigt i Friggs tankeverden hvor hun savner den
tid da der var behov for hende som moderfigur for sine soslashnner som nu var blevet guder Hun
foslashler sig overfloslashdig men hun kan stadigvaeligk maeligrke paring sine moderinstinkter hvordan hendes
soslashnner har det daringrligt af forskellige grunde fx Balder som alle holder af og hun elsker mest
Her beskriver Soslashrensen hendes foslashlelser ved brug af gentagelse og modsaeligtninger rdquoBalder der
var saring lys at det skar i oslashjnene var blevet saring moslashrk i blikket at det skar hende i hjertetrdquo
(Soslashrensen 1983 106) I denne korte saeligtning naringr Soslashrensen ved at bruge modsaeligtningerne lys
og moslashrk og gentagelsen af datidsform af verbet skaeligre skar at forstaeligrke laeligserens opfattelse
af Friggs foslashlelser Balder vil ikke fortaeliglle sin mor om sin droslashm hvor i hun har set smilende til
da de andre guder proslashvede paring at draeligbe ham men han fortaeligller hende om sin frygt Ved ikke
at fortaeliglle hele sandheden men fortie dele af den om at det er hans egne broslashdre som han
uvilkaringrligt kommer til at sammenligne med vilde dyr som overfalder ham saring kommer Frigg
til at tage en beslutning for at glaeligde Balder men denne beslutning som bliver taget af denne
elskende moder har fatale foslashlger Ifoslashlge Soslashrensen raringdede Frigg kun over den vilde natur og
40
der skulle ikke goslashres saring meget ved den og i oslashvrigt var stoslashrstedelen af den vilde natur ovre hos
jaeligtterne Nu fik Frigg endeligt brug for sin magt over den vilde natur Frigg fik alt i naturen til
at svaeligrge at Balder ikke skulle goslashres fortraeligd og endda jaeligtterne og guderne undtagen Odin
svor at de ikke ville skade Balder Der holdes en forestilling i Asgaringrd for at vise at Balder var
uroslashrlig og at han ikke var bange hvor der blev kastet sten oslashkser hammere og endda Odin
kastede sit spyd ad ham uden at kunne skade ham Hvad der har foregaringet i Odins tanker da
han kastede spydet Gungner kan man kun taelignke sig Odin havde ikke aflagt ed om at han
ikke ville skade Balder havde han muligvis et skjult haringb om at det alligevel ville ske Odin
ved alt og han burde ogsaring vide at Balder skal blive hans arvtager hvis verden ikke skal garing
under men Odin er ikke parat til at give magten fra sig
Loke viser sig igen for Balder foslashrst i form af en loppe foslashr han kommer i egen
skikkelse Igen ivrer han Balder til at gentage skuespillet fra Asgaringrd ovre i Midgaringrd for at vise
menneskene at de andre guder ikke kan saringre ham og saring vil de indse at han er den stoslashrste gud
og hylde ham som den oslashverste gud rdquoDu maring give menneskene noget andet at tro paring end kamp
og sejr og doslashd og genopstandelse til slagsmaringl og aeligdegilderrdquo (Soslashrensen 1983 110) Her
fremtryller Loke et billede af at verden kunne vaeligre anderledes Balder den blide fredsgud
kunne saeligtte sit praeligg paring verden og et nyt verdensbillede hvis han overtog magten fra sin far
Balder er stadigvaeligk i tvivl men Loke giver ikke op og kommer med det forslag at optraeligde
med forestillingen i Midgaringrd for at vise menneskene at guderne stadigvaeligk er staeligrke og ikke
kan faeligldes med varingben Loke mener ogsaring at guderne skal vise at de er blandt menneskene og
de beskytter menneskene rdquomod jaeligtteyngelrdquo Men hvem er jaeligtteynglen Er det ikke Loke
selv Guderne har det bare med at glemme at han er jaeligtte det er kun naringr der garingr noget galt at
de husker det Lokes argument kan Odin ikke staring imod og siger rdquo-Altid var det guders sag at
beskytte de smaring og svage mod de store og staeligrkerdquo (Soslashrensen 1983 111) I Odins korte svar
ligger der er en skjult modsaeligtning Det er guderne som er de store og staeligrke og er det saring
gudernes opgave at beskytte menneskene mod guderne Det kan godt forstarings saringdan og hvis
man kender historiens afslutning saring er denne forstaringelse af Odins ord rigtig
I en samtale mellem Odin og Balder vises det at Odin ved mere end han burde vide
Han ved at Balder mener at Odin er for passiv i forhold til at afvaeligrge ragnarok og ikke
mindst ved han at Loke mener at Balder er bedre til det end Odin Odin siger at guderne ikke
kan leve i fred med jaeligtterne og samtidig bevare deres magt og han siger ogsaring at rdquoEn saringdan
fred kan jeg ikke slutterdquo (s 113) Betydningen af det er dunkel og tvetydig Mener han at han
ikke kan straeligkke sig saring langt for at lave en fredspagt med jaeligtterne eller mener han at han selv
41
er blevet utilstraeligkkelig og nu skal der nye tilgange til at standse denne acceleration mod
ragnarok
Odin siger at han er parat til at overgive magten til Balder som er den eneste som kan
etablere fred i hele verden men han er paring samme linje som Loke showet skal vaeligre i Midgaringrd
og bagefter vil han deklarere generationsskiftet og de nye tider Lige her i historien ser det ud
til at ragnarok kan undgarings paring en fredelig maringde og uden blodsudgydelse
Guderne tager over til Midgaringrd hvor de kaster bla paring Balder med de to overnaturlige
varingben som de har tilbage Odins spyd og Tors Mjoslashlner men varingbnene preller af paring ham
Showet skulle slutte med et klimaks hvor Balder blev bombarderet af alle guderne paring en gang
Men Balder falder doslashd om Hoslashder draeligber Balder med en lille pil og nogle af guderne taelignker
paring deres magtposition overfor menneskene Menneskene havde set en gud doslash den gud som de
havde elsket mest og stolet paring endda draeligbt af en anden gud Kunne de blive ved med at vaeligre
guder for menneskene efter dette Midt i sorgen saring taelignker de paring om deres magt vil blive
mindre De proslashver ogsaring paring at finde en syndebuk fordi Hoslashder siger at der var nogen som gav
ham buen og sigtede for ham ellers vidste han intet han var jo blind Loke som plejede at staring
for hvad der gik galt hos guderne eller i hvert fald faring skylden for det var helt forduftet
Balder endte i Helhjem og Hel sagde at Balder kunne vende tilbage hvis hele verden
graeligd Og hele verden graeligd og det var foslashrste gang som verden var forenet uden der var krig
nogen steder Eacuten person graeligd alligevel ikke og det var Tokk som sagde at hun ikke kunne
graeligde fordi hun havde mistet alle sine soslashnner i krigen Guderne mente at muligvis var det
Loke som var Tokk for han kunne forandre sig til alle slags vaeligsener og ingen vidste
hvorhenne han var Soslashrensen paringstaringr ikke at det er Loke men det er noget som guderne mener
naringr de proslashver at give nogen skylden for Balders doslashd Maringske skal man tro paring Tokks ord som
var en gammel eneboer helt alene i verden at hun ikke kunne graeligde fordi alle hendes soslashnner
var blevet draeligbt i krigen og hun havde kun toslashrre taringrer tilbage overfor en som er blevet draeligbt i
leg Hvis man ser paring det fra denne synsvinkel saring er det faktisk gudernes skyld at Tokk ikke
graeligd Hun har tabt alt det dyrebareste som hun ejede og det er gudernes skyld fordi de skulle
bruge hendes soslashnner i krigen mod jaeligtterne Her har guderne gravet sin egen grav ved at lade
menneskene kaeligmpe mod hinanden og draeligbe hinanden for at faring flere soldater paring sin side i
Ragnarok Det eneste haringb om en fredelig aftale mellem jaeligtter og guder er slukket og nu er
der kun en vej fremad mod ragnarok og moslashrket
Balders doslashd er historiens andet vendepunkt peripeti Indtil hans doslashd har det vaeligret
hentydninger til at der vil blive ragnarok men det er i en usikker fremtid og faktisk er guderne
ret ubekymrede og deres dagligdag ser ud til at vaeligre ret ensformig hvor der sker det samme
42
hele tiden og enhver passer sine opgaver Hvis der sker noget saring er det paring Lokes initiativ
eller han indblandes i hvert fald i episoderne Balders droslashmme var realistiske for ham men de
var kun droslashmme og alligevel bliver de til at Frigg vil troslashste ham med at alle i verden skulle
svaeligrge at de ikke ville skade ham Det er som om skaeligbnen har bestemt at der skal blive
ragnarok og ved at proslashve at undgaring det saring naeligrmer de sig i stedet for Balder som var symbol
for enighed og fred var lige ved at overtage magten og han var den eneste som kunne faring
fredspagten mellem jaeligtter og guder til at genopstaring Hvad er det som garingr galt Hvorfor faringr han
ikke lov til at leve og etablere den gamle magtbalance i verden Hvis skyld er det
I 14 afsnit Asernes haeligvn bryder Odin aftalen med Freja og tager alle faldne krigere
til sig Aftalen mellem dem som foslashr var forenede som guder er blevet brudt og vanerne er
forbitrede over det Sammenholdet er vaeligk og de definerer sig ikke mere som en enhed men
hver enkelt taelignker paring sin position og proslashver paring at goslashre sin andel stoslashrre Der er opstaringet en
mindre magtkamp mellem krigsguderne som er aser paring den ene side og vanerne Frej og
Freja paring den anden side Menneskene stod i krig med hinanden fordi vanerne Freja og Frej
ikke fik lov til at komme mere ned til dem og der fandtes ikke kaeligrlighed mellem menneskene
mere og markerne var golde Det var krigsguderne som tjente paring det fordi de saring fik flere
doslashde krigere til sig Balder var doslashd og haringbet om fred og samhoslashrighed doslashde sammen med
ham Hvis aserne fulgte deres egen love saring skulle de haeligvne Balders doslashd ved at draeligbe Hoslashder
men saring skulle han haeligvnes og det ville medfoslashre at aserne udryddede sig selv I stedet finder de
en syndebuk uden for gudernes raeligkker og derved undgaringr de at begaring aeligresdrab og eliminere
sig selv Loke var forduftet ved Balders doslashd og det maringtte vaeligre bevis paring at han var skyldig
Naringr Loke vender tilbage saring er guderne ved at geare sig op og de drikker mjoslashd og taler
hoslashjroslashstet om hvordan de skal haeligvne sig paring Loke Portvagten Elder naeliggter Loke adgang og
det bliver direkte over Elders lig som Loke kommer ind Foslashr han draeligber Elder saring goslashr han krav
paring at blive lukket ind og siger rdquoJeg har malurt til deres oslashlrdquo (Soslashrensen 1983 121) Her goslashr
Soslashrensen brug af talemaringdens dobbeltbetydning Det kan forstarings bogstaveligt fordi malurt
bliver brugt som smagsstof i nogle alkoholiske drikke men i overfoslashrt betydning kan det
betyde at oslashdelaeliggge stemningen Her er det foslashrste gang i historien som Loke direkte overfalder
guderne verbalt Han spotter dem for deres kortsynethed og seksuelle udskejelser Dette bliver
sat op som en samtale i et skuespil og det er det eneste sted det goslashres i historien Emnet til
denne samtale kommer ikke fra Snorre-Edda men Soslashrensen henter emnet fra AEliggers
Gjestebud Lokes Ordstrid64 Her kritiserer han dem haringrdt for deres opfoslashrsel og henviser bla
64 httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
43
til Odins broslashdre som forsvandt paring mystisk vis efter at Odin var kommet hjem fra en rejse og
de havde taget magten imens og begge to havde vaeligret sammen med Freja et sagn som i
oslashvrigt kommer fra Ynglingesaga I fortsaeligttelse af det siger Loke rdquoHvis guder kun skal have
eacuten vilje er det bedst der kun er eacuten gud Bedst ikke at foslashde gudeboslashrn naeligstbedst at skaffe dem
af vejenrdquo (Soslashrensen 1983 123) Senere i samtalen siger han ogsaring naringr han taler om
misteltenen som voksede efter at verden var taget i ed rdquohellip [den] slyngede sig som en slange
om Yduns aeligbletraelig Heimdal som hoslashrer graeligsset gro maring jo have hoslashrt det Odin som ser
alting maring jo have set det Sposlashrg dem hvorfra Hoslashder fik sin pilrdquo (Soslashrensen 1983 124-125)
Her beskylder Loke Odin for brodermord og ogsaring at have draeligbt sin egen soslashn Balder og
grunden til at guderne ikke faringr boslashrn mere er at guderne skal have eacuten vilje dvs Odins vilje
Stagnationen og gudernes indbyrdes svaeligkkelse er Odins skyld fordi han synes det er vigtigst
selv at holde paring magten
Anklager om at Loke er forraeligder hvor Odin angrer at han har taget ham med til
Asgaringrd vender han imod Odin og han svarer
rdquoFordi jeg vidste hvad du var for en tog jeg med til Asgaringrd for at afvaeligrge det
vaeligrste For at holde sammen paring det som du gjorde alt for at splitte ad Guder satte du op
mod jaeligtter mennesker satte du op mod mennesker for at de kunne falde i krig og komme til
Valhal og oslashge din haeligr Guder satte du op mod guder den halve val som jeg fik spillet over til
Freja staringr rustet imod dine doslashde krigere Hvordan kan en verden bestaring hvor alle staringr
hinanden imod Da hele verden stod samlet om Balder lod du ham falde Nu staringr din verden
for fald I bliver ormens og ulvens bytterdquo (Soslashrensen 1983 126)
Loke har aldrig vaeligret saring direkte i sin tale som her Indtil nu har det kun vaeligret
hentydninger og talemaringde med dobbelt betydning som har kendetegnet hans sprog Han
fremstaringr som en spiller hvor det ikke er haringndgribeligt hvordan det som han siger skal forstarings
og paring hvilken side han er og hvem han er Her giver han Odin skylden for den haringbloslashse
situation som verden er kommet i og det er udelukkende fordi Odin har plantet splid mellem
alle vaeligsener i verden Grunden til det maring vaeligre Odins hersker syge og at han ville at der kun
var eacuten vilje nemlig hans og det er nemmere at have kontrol over andre hvis de ikke staringr
sammen men modarbejder hinanden Her fremstiller Loke sig selv som eacuten der har proslashvet paring
at bjaeligrge verden ved at forene de modstridende kraeligfter som Odin havde sat op imod
hinanden
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
17
godt nok traeligder tilbage over senere hen i sit forfatterskab I dette vers siger han at de er begge
soslashnner af Gud Det er ikke noget som en praeligst eller teolog kan tillade sig at paringstaring ikke
engang i et digt og det naeligrmer sig blasfemi at sige det Her bliver Grundtvig for vovet og
overskrider en graelignse som han senere bortforklarer i Kvaeligdlinger (1815) hvor han skriver at
digtet rdquoskiemmes af enkelte hedenske Vildtonerrdquo I Kvaeligdlinger omtaler han ogsaring at det ikke
var passende at plante blomster og liljer paring Vigrids mark Det var blomster som han havde
stjaringlet i Oehlenschlaumlgers have24 dvs han har vaeligret under indflydelse fra Oehlenschlaumlger med
hensyn til den frodige natur som menneskene var en del af ifoslashlge universalromantikken
Grundtvig soslashger hjaeliglp fra fortiden for at hjaeliglpe Danmark imod England og det er de
norroslashne helte og guder som han soslashger hjaeliglp fra foruden den kristne religion
Ifoslashlge Sune Auken saring er Maskeradeballet i Dannemark Grundtvigs foslashrste offentlige forsoslashg paring
at bruge fortiden til at tage stilling til hans samtid Auken doslashmmer Grundtvigs fremmaninger
som helt mislykkede og med Aukens ord rdquoSom politisk analyse er Maskeradeballet i
Dannemark selvfoslashlgelig mislykketrdquo Endvidere siger Auken at Danmark havde paring dette
tidspunkt ingen muligheder for at kaeligmpe imod England og store dele af teksten er derfor
forspildt Desuden er Grundtvigs opfordring til hans samtid om en forandret levevis ikke
saeligrlig original25
Det er en haringrd men retfaeligrdig kritik Digtet er ikke saeligrlig smukt det er grotesk og til
tider vulgaeligrt og man faringr den opfattelse at Grundtvig har vaeligret i en rus hvor han proslashver at
mane alle kraeligfter frem for at hjaeliglpe hans faeligdreland imod England Det mest interessante er at
Grundtvig sidestiller Odin og Kristus som broslashdre paring lige fod med hinanden godt nok noget
som han traeligkker tilbage i foslashromtalte Kvaeligdlinger
I denne periode som er begyndelsen af Grundtvigs Asa-rus skrev Grundtvig ogsaring
Koslashbenhavn da han ankom til Koslashbenhavn efter englaeligndernes bombardement af byen i 1807
Nogle af byens store kirker som foslashr i tiden var katolske er blevet ramt men han troslashster sig
med at han ikke er katolik Heldigvis bestaringr Trinitatis kirken og der paring loftet er de islandske
haringndskrifter bevaret I dette digt proslashver han at ophoslashje alt som har med treenighed at goslashre og
det kan vaeligre fx Asaodin Vile Ve og ogsaring Urd Skuld og Verande I Koslashbenhavn
sammenligner han Frej og Kristus Forskellen paring de to er at Kristus ikke har givet sit svaeligrd
24 Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12 25 Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig Maskeradeballet i Dannemark s 120 2005 Gyldendal
18
vaeligk ligesom Frej gjorde26 saring det maring vaeligre grunden til at asatroen tilintetgjordes men den
kristne religion vil bistaring menneskene og soslashrge for at verden ikke garingr under
26 Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig Mytologiske nydigtninger Anholtstoget og Saga s 198ff 2005 Gyldendal
19
34 Richard Wagners Nibelungens Ring
Soslashrensens vej til genfortaeligllingen af Ragnarok var ikke en pludselig indskydelse som
han fik Forlaget Centrum havde bedt han om at bearbejde teksten fra Snorre-Edda for boslashrn
og voksne Vejen der til var ikke lige og aringben men han fik arbejdet sig frem til den ved
laeligsning og bearbejdelse af bla Nietzsches tekster og ikke mindst tekster af Richard Wagner
samt Grundtvigs vaeligrk Nordens Mytologi Soslashrensen havde lagt maeligrke til Nietzsches
nedladende skildring af opfoslashrelsen af Ringen i Bayreuth 1876 rdquoO satire over menneskeheden
Da den nye myte skulle skabes i Bayreuth var folk naeligr ved at slaring hinanden ihjel fordi der
ikke var mad nok i det nye krybberumrdquo27 Soslashrensen var imidlertid ikke enig med Nietzsche og
han mente at Nibelungens Ring fortjente en stoslashrre respekt
Wagner fik ideacuteen til Ringen i revolutionsaringret 1848 og senere henviste han til folkenes
foraringr (citat VSs oversaeligttelse rdquoJeg selv jeg havde tror jeg ikke konciperet Ringen uden
denne bevaeliggelserdquo)28
Nytaelignkningen hos Wagner i Ringen er at han knytter Eddaens gudemyter sammen
med heltesagn om Sigfried (Sigurd) Det vigtigste er at han laeliggger maeligrke til hvordan guderne
bruger deres magt og at det i Eddaen foslashrer til ragnarok Wagner fokuserede paring at verden blev
ordnet af guderne med lov men freden som blev opbygget ved det er ikke bygget paring
forsoning men paring magt og list I starten var det Wagners mening at goslashre alle magthavere
overfloslashdige ved hjaeliglp af det staeligrke frie menneske dvs Sigfried men i Ringen er Sigfried ufri
og bliver manipuleret af andre Hans doslashd bliver til de manipulerende magthaveres
undergang29
Wagner er ofte blevet relateret til Nazismen men der var efter Soslashrensens opfattelse
nogle fordomme som skulle goslashres op En af Wagners mest beroslashmte skrifter men ifoslashlge
Soslashrensen den mindst interessante er Joslashdedommen i musikken (1851) Her associerer Wagner
joslashdedommen med pengevaeligldet og der er hvad der har vaeligret med til at saeligtte nazi-maeligrke paring
Wagner30
I begyndelsen var det Wagners mening at den frie staeligrke helt Sigfried skulle goslashre
alle magthavere overfloslashdige men det bliver anderledes i Ringen Sigfried bliver manipuleret
og hans doslashd foslashrer til at magthaverne ogsaring garingr under31 Nibelungenskatten var oprindelig
tilgaeligngelig for alle men guderne roslashvede skatten som gav dem magt men samtidig er det
27 Soslashrensens Wagner Forord Red Sylvester Roepstorff s 7 2005 Gyldendal 28 Soslashrensens Wagner Richard Wagner som revolutionaeligr kunstfilosof af Willy Soslashrensen s42 2005 Gyldendal 29 Soslashrensens Wagner Sigfrieds og gudernes doslashd ndash om Ragnarok af Willy Soslashrensen s106 2005 Gyldendal 30 Soslashrensens Wagner Richard Wagner som revolutionaeligr kunstfilosof af Willy Soslashrensen s 36 2005 Gyldendal 31 Soslashrensens Wagner Enquete Mit syn paring Ringen af Willy Soslashrensen s 43 2005 Gyldendal
20
deres syndefald starten til deres undergang Sigfried erobrer skatten men maring betale med sit
liv32
I 1848 satte Wagner Nibelungerne (guldminearbejderne) i perspbayrektiv til
kapitalismens industrislaver og det mente han stadigvaeligk efter et besoslashg i London 1874
rdquoAlberichs droslashm er garinget i opfyldelse her Nibelheim verdensherredoslashmme virksomhed
arbejde overalt dampens og taringgens trykrdquo33
341 Patrice Cheacutereaus iscenesaeligttelse af Nibelungens Ring
Franskmanden Patrice Cheacutereau iscenesatte Nibelungens Ring i Bayreuth i 1976 og i
begyndelsen vakte det stor opmaeligrksomhed og forargelse hos de konservative operaelskere
Premieren fik en hoslashjlydt modstand af tilskuerne en del af aktoslashrerne naeliggtede at fremstaring paring
scenen for at modtage bifaldet tilraringbene og publikum blev delt op i modstandere og bifaldere
og der opstod tumulter blandt dem efter forestillingen Cheacutereau moderniserede operaen ved at
give kulisserne en vigtig betydning og foslashre dem op til nutiden Rhinens bakker og dybder
hvor guldet fandtes blev i hans opsaeligttelse til et vandkraftvaeligrk som kan symbolisere nutidens
rov paring naturens kraeligfter Et vandkraftvaeligrk hvis energi bla bruges til industri kan ikke bygges
uden at ofre noget af naturen
Straks i begyndelsen af operaen var der erotiske scener som overgik alt hvad man
tidligere havde set paring en operascene Kostumerne var ogsaring moderniserede og aktoslashrerne kunne
garing rundt i smoking hvor fx guderne var kapitalismens inkarnation og nibelungerne gik i laser
som repraeligsentanter for arbejderklassen Cheacutereau fokuserede ogsaring tydeligt paring hvordan magt
kan foslashre til korruption34 Han arbejdede videre med Wagners ideacute om magtkampen og ved
hjaeliglp af kulisserne og kostumerne fremhaeligvede han paring den maringde vaeligrkets budskab
32 Soslashrensens Wagner To inspirationskilder af Willy Soslashrensen s 52ff 2005 Gyldendal 33 Soslashrensens Wagner Sigfrieds og gudernes doslashd ndash om Ragnarok af Willy Soslashrensen s108 2005 Gyldendal 34 httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
21
4 Ragnarok
Soslashrensens gendigtning og hans tilnaeligrmelse til den i Ragnarok var ikke en
tilfaeligldighed hvis der er noget som kan kaldes tilfaeligldighed i denne verden Han fik en
foresposlashrgsel fra foerlaget Centrum om han var parat til at genfortaeliglle den nordiske mytologi
for boslashrn og voksne Paring samme tidspunkt arbejdede han med Nibelungens Ring Wagners
vaeligrk fordi den skulle iscenesaeligttes hos den Jyske Opera og Soslashrensen blev bedt om at skrive
nogle programartikler i forbindelse med opsaeligtningen saring paring en maringde blev Ragnarok en
fortsaeligttelse af Soslashrensens arbejde med Ringen Bogen Ragnarok en gudefortaeliglling udkom i
1982 og vakte en vis modstand i grundtvigianske hoslashjskolekredse paring grund af Soslashrensens
tilgang til emnet Den grundtvigianske tilgang fremsatte kampen mellem aser og jaeligtter som
kamp mellem liv og doslashd med livet som vinder
I Soslashrensens Ragnarok fortolker han denne kamp som kampen mellem det gode og
onde og det er spaltningen i mellem det som iflg Finn Stefaacutensson35 foslashrer til verdens
undergang
I min redegoslashrelse og analyse af Ragnarok vil jeg proslashve at paringvise at det er magtkamp
eller eventuelt en paring forharingnd tabt kamp for at bevare magten som efterharingnden er blevet
degenereret som leder til verdens endeligt Jeg har valgt at redegoslashre for handlingen i
Ragnarok og samtidig analysere den i samme afsnit fordi jeg mener at der er en tidslinje i
den og der ligger skjulte antydninger i den som bedre kan forstarings hvis man ser paring historien i
Ragnarok kronologisk og i sin helhed Foslashr analysen af Ragnarok kommer der et afsnit hvor
Soslashrensen saeligttes i litteraturhistorisk kontekst og jeg henviser til litteratur om Soslashrensen hvor
der er reflekteret over det sprog og den stil som kendetegner Soslashrensens fiktive vaeligrker Der
kommer ogsaring henvisninger til Soslashrensens filosofiske tilgang til menneskets spaltning og hans
ideacute om at hvis noget ikke kan blive helt komme i balance saring tilintetgoslashres det
41 Villy Soslashrensen i litteraturhistorisk kontekst
I efterkrigsaringrene forandredes samfundet hastigt og modernismen holdt indtog
rdquoFremmedgoslashrelse blev en ofte anvendt samlebetegnelse for oplevelsen af en splittet
tilstedevaeligrelse i samfundetrdquo36 Der opstod et forandret livssyn som ligeledes influerede paring
den rolle litteraturen og digteren havde I 1959 i tidsskriften Vindrosen som Villy Soslashrensen
35 Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 36 Dansk litteraturhistorie 8 Velfaeligrdsstat og kulturkritik 1945-80 Red Michael Bruun Andersen ofl S 17 1985 Gyldendal
22
var redaktoslashr af sammen med Klaus Rifbjerg kritiserede Torben Brostroslashm Heretica
generationen og den blev beskyldt for at vaeligre provinsiel og degenereret Brostroslashms definition
af modernismen var at man skulle bruge den moderne psykologi erkende det nye
verdensbillede og de menneskelige konsekvenser den havde37 Verdensbilledet var ikke helt
laeligngere eller en enkel sammensaeligtning men inddelt i mange lag og brudstykker som medfoslashrte
at mennesket foslashlte sig fremmedgjort og ikke en del af et stoslashrre kosmisk sammenhaeligng
412 Soslashrensens ideacuteer om spaltning
Villy Soslashrensen havde den ideacute ligesom nogle af hans forgaeligngere at det fortraeligngte
vendte tilbage i daeligmonisk form og den var essentiel for hans opfattelse af kunstens rolle Han
henviste bla til Skyggen af H C Andersen som symbol paring hvordan det fortraeligngte kan tage
overharingnd og rive sig loslashs Skyggen kunne lure andre menneskers skyggesider se ind i deres
sjaeligl og til sidst destruerede den sin ejer mennesket og kom til at herske over verden ved at
gifte sig med prinsessen38
Spaltningen var hos Soslashrensen helt central baringde psykologisk og historisk og
spaltningen opstaringr efter efter hans mening efter faldet og hvis den ikke bliver set i oslashjnene saring
korrumperer den baringde samfund og individ
rdquoAngsten for den absolutte undergang bliver angst for overgangen fra eacuten tilstand til
en anden Denne overgang kaldte kristendommen for syndefaldetrdquo39 Syndefaldet forkortede
Soslashrensens til faldet som var aringrsag til spaltning og fortraeligngning Den eneste maringde at
overvinde spaltningen paring er at se paring den som to sider af samme sag Her kommer kunsten som
et helende plaster paring den tilsyneladende spaltning40
Naringr Soslashrensen omtalte sit forfatterskab saring var det hverken udelukkende for sig selv
eller for at forandre verden at han skrev sine vaeligrker Som han siger selv rdquoHvorfor skrev jeg
For at faring noget frem for at goslashre noget klarere ndash for mig selv og helst ogsaring for andrerdquo41
Soslashrensen ville bruge sine vaeligrker til at klargoslashre skjulte tilboslashjeligheder og samtidig finde det
som menneskene har til faeliglles
37 Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396 38 Soslashrensen Villy Digtere og daeligmoner s 15 ff 39 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 183 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 40 Dansk litteraturhistorie 8 s 225ff 1985 Gyldendal 41 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 140 2000 Gyldendal
23
Med sine vaeligrker fik Soslashrensen stor indflydelse paring sin samtid i Danmark i de litteraeligre
kredse Hans forfatterskab indeholdt kunst filosofi og samfundskritik og det forefindes
omtrent i denne raeligkkefoslashlge
Soslashrensen gik ud fra at mennesket var splittet og fremmed over for sig selv Han soslashgte
inspiration og bekraeligftelse hos forfattere filosoffer og psykologer og blev et markant led i
Danmark i forandringen af taelignkemaringder inden for litteratur fra eksistentialismen og over til
modernismen42 Soslashrensen fortolker nogle af Kierkegaards ord som bdquoden splittelse i barnets
foslashlelsesliv der gjorde det vanskeligt for den voksne at bevare en levende forbindelse med
detrdquo43 Muligheden for at vaeligre sig selv kan vise sig i angsten for at tage ansvar for sit eget liv
Soslashrensen saring paring kunsten som en udvej for at danne en selvstaeligndig personlighed men denne
vej maringtte garing igennem angsten og kunne komme til udtryk i symbolikken De symboliserede
psykiske kraeligfter viste sig som daeligmoniske bdquo-som fremmed ufortolkelig magtrdquo44
bdquoEngang var alt i orden nu er intet som det sig hoslashr og boslashr Dengang blev filosofferne
universalister nu bliver de undertiden nihilisterrdquo45
Dette var et udgangspunkt hos Soslashrensen hvor hans noveller drejer sig om naringr
opfattelsen af tilvaeligrelsen bryder sammen Det sker tit ved overgangen hos unge mennesker
naringr de er paring vej ud i livet men ogsaring ved omvaeligltninger i samfundet Mennesket mister
fodfaeligste og der lukkes op for nye foslashlelser som kan vaeligre en yderst positiv ting hvis de ikke
fortraelignges I hans novellesamlinger Saeligre historier (1953) og Ufarlige historier (1955) er det
et aringbenlyst gennemgaringende tema menneskets splittelse hvor den ene halvdel proslashver paring at
fortraelignge den anden halvdel
Med disse novellesamlinger blev Soslashrensen en banebryder for den fantastiske absurde
fortaeligllemaringde som slog igennem omkring 1960 Han brugte gamle genrer som fx folkeeventyr
legender og myter og fremstillede dem paring en ny og anderledes maringde med symbolik og et
tvetydigt men paring samme tid enkelt sprog46 En af de myter som han fortolkede var den
nordiske mytologi Han gendigtede den i 1982 og den er kendt under navnet Ragnarok ndashen
gudefortaeliglling Efter det naeligste afsnit kommer der en gennemgang og analyse af denne
historie
42 Litteraturharingndbogen s 501 Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal 43 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 11 2000 Gyldendal 44 Dansk litteraturhistorie 8 s 214 1985 Gyldendal 45 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 46 Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl s 501ff 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
24
Foslashrst kommer imidlertid et uddrag af hvad nogle kendte litteraturkritikere har skrevet
om Villy Soslashrensen Det goslashr jeg for at vise at Soslashrensens vaeligrker var aktuelle i den tid som de
udkom i men de er stadig lige saring aktuelle i dag aringrtier efter de blev skrevet
413 Udvalg af litteraeligr og filosofisk kritik af Villy Soslashrensen fra 1967-2006
Jeg har valgt at vise tre forskellige kritikeres holdning til Soslashrensens forfatterskab Den
aeligldste er fra 1967 hvor kritikeren fokuserer paring Soslashrensens sprog og stil og spaltningen i hans
novellesamlinger mens de to andre er fra det 20 aringrhundrede
Thomas Bredsdorff Saeligre fortaeligllere
Thomas Bredsdorff fokuserer paring Soslashrensens sprog i sin bog Saeligre fortaeligllere Ifoslashlge ham
saring er et af Soslashrensens kendetegn humoren i hans fortaeligllinger Det goslashr han ved at genoplive
doslashde metaforer som fx i Soldatens juleaften hvor soldaten ser himmelfalden ud han var jo paring
vej til Jorden i en faldskaeligrm
Novellen Hjemvejen handler om rdquosyndefaldetrdquo naringr seksualdriften bliver aktiv hos et
par drenge Soslashrensens sprog er billedrigt og tvetydigt som fx naringr han beskriver en samtale
mellem et par af personerne Rudi og Per
rdquo-Har du noget i pungen spurgte Rudi uhyggeligt
-Jeg har slet ikke pung
Rudi lo og foslashlte efter alle vegne ogsaring der hvor han allernoslashdigst ville befoslashles og hvor han dog
ikke kunne have pengerdquo Laeligseren opfatter dobbeltspillet med ordet pung som baringde kan
bevare penge og ogsaring testikler
rdquoDet er filosofiens opgave at skelne mellem begreberne men deri bunder ogsaring deres
begraelignsning Det er digtningens styrke at den kan vise hvor naeligrt forbundne de er hvor
uadskillige de stoslashrste modsaeligtninger er til stede i menneskerrdquo47
Her henviser Bredsdorff til legenderne i Saeligre historier hvor Soslashrensen naringr at fremtrylle
disse modsaeligtninger med sit sprog og stil
Bredsdorff omtaler ogsaring splittelsen hos Soslashrensen hvor mennesket hverken er godt eller
ondt men har to viljer Splittelsen kan vaeligre paring det psykologisk plan og det er tydeligst i
47 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 26
Gyldendals Ugleboslashger
25
Soslashrensens foslashrste noveller legender i Saeligre historier (1953) Splittelsen som foregaringr i en
politisk-social virkelighed mener Bredsdorff bedst kan ses i Formynderfortaeligllinger (1964) 48
Bredsdorff beskriver lighedspunkter mellem stilen hos Soslashrensen og stilen i H C
Andersens eventyr I en typisk periode sidestilles hovedsaeligtningerne de er asyndetiske men
de underordnede saeligtninger og bindeord udtrykker det logiske forhold mellem dem49 Hans
sprog indeholder eventyrlogik som fx i Koncerten hvor alle maringtte spidse oslashren men boslashrnenes
oslashren indeholdt mest brusk og mindst kalk og var derfor bevaeliggeligst og var derfor gode til
spidsning50
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk
I sin bog Det etiske kunstvaeligrk omtaler Stoslashvring Soslashrensens forfatterskab som vaeligrende
foslashrst og fremmest kendetegnet ved en konsekvens og en kontinuitet51
Det er i overensstemmelse med Soslashrensens egne ord
Jeg mente at kunne konstatere at forfatteres hovedinteresse i deres livs loslashb bevaeligger sig fra de
individuelle over de sociale til de rdquoevigerdquo problemer (i en slags overensstemmelse med de
kierkegaardske stadier)hellip52
Stoslashvring henviser ogsaring til bogen Digtere og daeligmoner og problemkomplekset rdquofaldetrdquo
et ord som har flere konnotationer og som kan baringde staring for en personlig spaltning mellem
foslashlelse og intellekt og et socialt vaeligrdisammenbrud
Stoslashvring henviser ogsaring til Soslashrensens ord i Talt en interviewbog som blev udgivet efter
Soslashrensens doslashd hvor Soslashrensen siger om Digtere og daeligmoner at den blev skrevet efter at han
havde skrevet fiktive tekster rdquoJeg opdagede at det netop ikke var noget man fandt paring men
noget der var og som man skulle finde fremrdquo (Talt s 84)rdquo53 Dvs at den kunstneriske
fantasi er bundet til arketypiske figurer faeligllesmenneskelige grundoplevelser
Stoslashvring citerer Soslashrensens ord fra Digtere og daeligmoner fordi Stoslashvring mener at det
48 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 49 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 38 Gyldendals Ugleboslashger 50 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 51 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 13 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 52 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 145 2000 Gyldendal 53 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 23 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
26
rdquo er vigtigt fordi det bestemmer den litteraeligre modernismens almene karakter der er
blevet vedtagen norm i Danmark ogsaring gennem Torben Brostroslashms kritiske virkerdquo54
Citatstedet er
rdquoHer er det paring sin plads at minde om den rdquonihilistiskerdquo oplevelse af spaltning og
sammenbrud som blev beskrevet af de betydeligste moderne digtere og som hos dem blev
epokegoslashrende fordi den individuelle fortolknings sammenbrud medfoslashrte erkendelsen af den
gamle epokes sammenbrudrdquo55
Stoslashvring citerer ogsaring Soslashrensen fra Hverken-eller
rdquoHvad der fuldbyrdes i det enkelte menneskes foslashlsomme overgangstid har sin analogi
i de kritiske overgangstider i historienrdquo56 Stoslashvring har dette citat med for at paringvise at
Soslashrensen optraeligder flere steder med analogier mellem kritiske menneskealdre og historiske
overgangs aldre hvor der er skel mellem intellekt og foslashlelse og mellem foslashr og nu Det mener
Stoslashvring er et vidnesbyrd om at Soslashrensens inspiration stammer fra C G Jungs
dybdepsykologi som netop koncentrerede sig om de arketypiske moslashnstre57
Jon Helt Haarder
Jon Helt Haarder omtaler tidsskriftet Vindrosen hvor Soslashrensen var redaktoslashr sammen
med Klaus Rifbjerg som platform for den danske modernisme i tresserne Senere hen vakte
bogen Oproslashr fra midten58 oproslashr baringde paring hoslashjre- og venstrefloslashjen og Soslashrensens gendigtning af
Ragnarok skabte uro i hoslashjskolekredse Det som kendetegner Soslashrensen er at til trods for at han
omhandler store emner saring formaringr han at goslashre det paring en maringde at man ikke behoslashver at vaeligre
ekspert for at forstaring ham Dobbeltheden er tydelig i Soslashrensens historiers sprog Sproget er en
blanding af boslashrns talesprog men ogsaring leg med ord og vendinger og doslashde metaforer og
Soslashrensens sprog forbindes ofte med H C Andersens sprog og stil Ifoslashlge Haarder er det
karakteristisk for forfatterskabet at det individuelle og sociale ikke kan isoleres fra hinanden
Novellen Silvanus af Nazareth fra Saeligre historier handler om hvordan det onde opstaringr ved at
udgraelignse det onde i stedet for at forsones med det og det drejer sig i politik om at forlige
54 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 48 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 55 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 139ff 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 56 Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger s 206 1963 4 oplag 1963 Gyldendal 57 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 49 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 58 Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
27
ekstremerne Paring samme tid som Soslashrensens filosofi er forsonende saring er splittelsen et
gennemgaringende tema Villy Soslashrensen var optaget af overgangssituationerne og rdquoFaldetrdquo som
ikke kan goslashres om Man skal om bedst muligt leve med splittelsen og indrette samfundet
saringdan at den enkelte har bedst mulige vilkaringr for at klare denne opgave Kunstens rolle er at
fortolke virkeligheden og Haarder henviser til Villy Soslashrensens ord Den moderne kunst er den
enkeltes og faeligllesskabets skyggeside og hvis den fortraelignges garingr det ud over samfundets indre
balance
Kunsten er disharmonisk men ved at erkende disharmonien kan det moderne
menneske komme naeligrmere det gode sande og skoslashnne59
Digtning og filosofi ses som to sider af samme sag digteren og filosoffen som to sider
af samme person og paring en maringde kan Villy Soslashrensen ses som en spaltet person filosof og
digter Haarder mener at spaltningerne i Soslashrensens historier hverken heles eller smelter
sammen men bliver ved med at forgrene sig Haarder kritiserer ogsaring
modernismekonstruktionen og mener at det er meget svaeligrt at placere Soslashrensen
litteraturhistorisk og han kan heller ikke placeres som kulturradikal som
modernismekonstruktionen vil goslashre60
Paring den ene side er der Oproslashr fra midten som beskrev den moderne Utopia hvor der
blev taget tillid til individet i et menneskeligt samfund som var baringde i oslashkonomisk og
oslashkologisk balance og magten var fordelt Paring den anden side er der Ragnarok inspireret af det
angstfyldte storpolitiske klima og Ragnarok ender med Ragnarok og verden genopstaringr
ikke61
59 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag 60 Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018) 61 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
28
42 Analyse af Ragnarok
Denne del indeholder en analyserende gennemgang af Ragnarok hvor jeg har valgt at
have analysen kronologisk fordi jeg mener at ved det kan man bedre laeliggge maeligrke til hvordan
handlingsforloslashbet peger i en bestemt retning mod selveste Ragnarok Jeg har valgt i dette
afsnit at henvise til sider i Ragnarok ved at saeligtte i parentes Soslashrensens efternavn aringrstallet
1983 som viser til den udgave af Ragnarok som er min kilde kolon og til sidst sidetal
Det foslashrste afsnit Guder og jaeligtter starter med en typisk eventyrindgang Der var
engang en verdenhellip Her beskrives verdens sammensaeligtning men verdensbilledet er
forskelligt det kommer an paring fra hvilken synsvinkel du ser det Aserne paringstod at de havde
vaeligret der helt fra begyndelsen og at det var dem som havde skabt verden og menneskene
med Ved det lille ord paringstod sarings der tvivl om at det er rigtigt og tvivlen bliver endnu stoslashrre
fordi ingen mennesker kan huske det saring de maring bare tro paring hvad aserne siger for aserne var
dem overlegne Der er ogsaring det lille indskudsord ja foran paringstanden om at aserne havde skabt
verden og det giver teksten karakter af en mundret fortaeligllemaringde ligesom i H C Andersens
eventyr
Den tredje type af vaeligsener var jaeligtter og de rdquoparingstod at de havde vaeligret der foslashr aserne
ja at hele verden oprindelig var deres og aserne havde taget den fra dem og lavet den omrdquo
(Soslashrensen 1983 7)
I dette afsnit faringr laeligseren ridset konturerne op til hvad der faktisk ender med Ragnarok
men det kan man ikke vide foslashr historien er blevet gennemlaeligst Men alle elementerne er der
Vi ser uenighed om hvem der kom foslashrst og ikke mindst de forskellige vilkaringr hos jaeligtter og
aser Paring den ene side saring levede aserne et evigt liv hvor de var godt fodret af menneskenes
ofringer og de kunne kun doslash i kamp Paring den anden side var der jaeligtterne som levede af den
vilde natur De kunne blive gamle og doslash men de kunne ogsaring foslashde boslashrn og var faktisk blevet
saring mange at de traeligngte til mere jord Paring den anden side igen saring var aserne blevet golde og
formerede sig ikke
Her ser vi et verdenssystem hvor der er splittelse mellem aser og jaeligtter og ubalance i
verdens goder Aserne sidder paring magten i kraft af deres kloghed og ved hjaeliglp af nogle varingben
med overnaturlige egenskaber Et spyd som hed Gungner og gik igennem alt det som det
ramte et svaeligrd Skraeligp som kunne svinge af sig selv og til sidst en hammer Mjoslashlner som
altid ramte og vendte tilbage til asen som kastede den To af disse varingben taber guderne selvom
de fik Mjoslashlner tilbage ved snuhed og vold og selvom laeligseren eventuelt ikke synes det goslashr saring
meget at et par varingben bliver vaeligk saring kommer det til at spille en stor rolle i verdens undergang
29
Denne splittelse er opstaringet foslashr rdquohistoriskrdquo tid og laeligseren kan ikke tage stilling fordi
han ikke ved hvem kom foslashrst Det kan ogsaring godt vaeligre at de er opstaringet paring samme tid men pga
forskelligheden mellem dem saring har guderne taget magten og de beholder den ved hjaeliglp af
deres overlegenhed De forsoslashger ikke at dele goderne med jaeligtterne men denne skaeligve
magtbalance bliver vedligeholdt med en slags fredspagt
I afsnittet er der flere henvendelser til at aserne muligvis var bange for at tabe magten
Der bliver naeligvnt at en mulig grund til at aserne ikke fik boslashrn var at de hoslashjeste af guderne var
bange for at miste magten hvis der kom nye guder Afsnittet slutter med at fortaeliglle om at
guderne spekulerede over at danne en menneskehaeligr for at bruge alle de varingben som var blevet
lavet af dvaeligrge i deres tjeneste Da det kun var jaeligtter som de kunne slarings med er det
underliggende at paring et tidspunkt bliver der kamp mellem jaeligtter og guder
Hvorfor indleder aserne sig paring en kamp Det var den eneste maringde for dem at doslash paring saring
de burde proslashve paring at bevare freden og garing paring kompromis med jaeligtterne og holde de aftaler som
de havde lavet med dem Hypotesen er at det er magten som de eller i hvert fald
krigsguderne er bange for at miste og de vil hellere doslash end at tabe den
I det andet afsnit Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder ses at der var noget lusket ved
Odin Naringr han rejste til Midgaringrd gjorde han det ofte i en forklaeligdning hvor han skjulte sit
manglende oslashje med en klaphat Her skinner Soslashrensens ordspil igennem fordi hvordan kan
man skjule det som ikke er der Klaphat kan ogsaring have en overfoslashrt betydning et fjols Ifoslashlge
Soslashrensen var Odin ikke til at genkende i den forklaeligdning men mon han ikke var den eneste
som gik saringdan klaeligdt i Midgaringrd og saring ud som en idiot (Soslashrensen 1983 11) Odin havde ogsaring
spioner ravnene Hugin og Munin som floslashj af sted om morgenen og hviskede deres
oplysninger i hans oslashre om aftenen Odin fremstaringr som eacuten som ikke stoler paring nogen hverken
fjenden eller dem som burde vaeligre paring hans side og han ligger hele tiden paring lur
Loke og Odin er vigtige aktoslashrer i magtspillet som foregik mellem jaeligtter og aser Ifoslashlge
den nordiske mytologi var Odin den mest magtfulde gud men i Soslashrensens fremstilling
begynder man at betvivle det Han vidste alting fordi han havde drukket af Mimers broslashnd og
han kunne forudse hvad der ville ske og derfor forebygge Ragnarok men det goslashr han alligevel
ikke og eventuel forklaring til det kommer senere i historien
Odin kunne bestemme meget og havde altid det sidste ord skoslashnt han havde nogle
faeligllesmoslashder med de andre guder for at lytte til dem men hvilke afslutninger blev taget var
helt afhaeligngigt af Odin En af de regler som han havde sat var at de som faldt i krig skulle
komme op til Valhal hvor de kunne blive ved med at slarings og draeligbe hinanden (Soslashrensen 1983
15) Det gjorde det attraktivt for rigtige maelignd at garing i krig fordi hvis man doslashde af sygdom saring
30
endte man hos Hel som var et forfaeligrdeligt sted at vaeligre doslashd i Det var ikke godt at ligestille
alle ved doslashden fordi som Tyr sagde saring styrkede det kampmoralen blandt de levende
mennesker hvis de vidste at noget godt var i vente ved at doslash i kamp Godt nok blev der lavet
en pagt om at halvdelen af dem som faldt i krig skulle komme til Freja i Folkvang og da hun
var kaeligrlighedsgudinde kunne det ikke vaeligre saring slemt
Naringr Loke praeligsenteres i Ragnarok (Soslashrensen 1983 14) saring kan der siges at han er en
baringde-og person det vil sige at oprindeligt er han jaeligtte som er kommet over til guderne og er
naeligsten blevet som eacuten af dem Han er smart og intrigant han blandes hele tiden ind i historiens
handling som igangsaeligtter eacuten som volder problemer og paring samme tid reder han traringdene ud og
redder guderne fra deres knibe Senere i den samme paragraf saring bliver Loke omtalt som en
halv jaeligtte og at muligvis kan det vaeligre grunden til at han ikke synes han er accepteret af
guderne Lokes rolle er uklar mens de andre guder har hver deres forudbestemte faste
position og funktion Odins soslashnner Tyr og Tor er krigsguder Brage er digternes gud Balder
er retsguden og Hoslashder den blinde gud er intet
Er Loke en jaeligtte en halvjaeligtte eller simpelthen eacuten som har konverteret til guderne
eller muligvis det hele paring en gang Det er ikke tydeligt og det er gennemgaringende i historien at
laeligseren aldrig ved hvilken side han staringr paring eller om han staringr paring nogens side Han er muligvis
en dobbeltagent x-faktoren i historien som alligevel er noslashdvendig ellers var der ikke nogen
historie
Allerede i slutningen af andet kapitel Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder i Ragnarok
paringpeger Loke at Odin idet han er alvidende veacuted at alle disse menneskelige krigere er
noslashdvendige for at forhindre gudernes undergang (Soslashrensen 1983 19) Men det goslashr Loke
aringbenbart ogsaring Han er ligesom Odins skyggeside fordi han veacuted ligesom Odin at der kommer
til at blive krig mellem de to magter jaeligtterne og guderne Loke kan ogsaring ses senere i historien
som Balders moralske samvittighed naringr han ivrer ham til at detronisere Odin for at undgaring
Ragnarok Balder som fremstaringr som en maeliggler i historien goslashr sig lidt efter lidt klart at der
kommer til at blive en kamp som muligvis kan foslashre til gudernes undergang eller Ragnarok
som er et tabu ord hos guderne Det som truer dem taler de ikke om men de fortraelignger det
Der er uenighed mellem guderne skoslashnt de har hver deres felt til at tage vare paring og
uenigheden bliver klarere naringr Ragnarok naeligrmer sig Freja kaeligrlighedsgudinden synes det er
uretfaeligrdigt at kun dem som doslashde under kamp kom til Valhal Vi ser ogsaring splid mellem
aeliggtepar hvor fx Sif Tors kone bare skulle holde sin mund fordi Tor altid kom til at
overdoslashve hendes ord ved at raringbe hoslashjere Det samme gaeliglder Frigg Odins kone hvis stemme
Odin proslashver ikke at overdoslashve men han overhoslashrer den
31
I tredje afsnit Ydun og hendes aeligbler ser man Odins snedighed dengang han lod taelignde
et baringl da Loke kom flyvende til Asgaringrd som falk og med Ydun som noslashd og jaeligtten Tjasse som
kaeligmpefugl paring jagt efter dem Dengang blev jaeligtten draeligbt inden for Asgaringrds vaeliggge og det er
et brud paring pagten mellem jaeligtter og aser om ikke at draeligbe hinanden Det er selvfoslashlgelig Loke
som saeligtter forloslashbet af sted ved at narre Ydun ud i skoven med sig og hun bliver kidnappet af
en kaeligmpefugl Om det er noget som Loke har bestemt i samraringd med jaeligtterne ved man ikke
det soslashrger Soslashrensens tvetydige sprog for Loke antyder at han har fundet aeligbler ude i skoven
som muligvis var bedre end Yduns aeligbler Og han bruger R-ordet Ragnarok for at faring Ydun
med sig op paring vingerne for at finde ud af om aeligblerne som han siger at han fandt er lige saring
magiske som Yduns aeligbler og det ville blive katastrofalt hvis de faldt i jaeligtternes haelignder Ude
i skoven taelignker Ydun om Loke havde narret hende eller havde han muligvis ikke behov for
aeligbler for at holde sig ung og smuk
Det ender med at Tjasse bortfoslashrer Ydun og Loke maring af sted for at hente hende tilbage
Yduns aeligbler som holder guderne unge og friske var ikke tilgaeligngelige mens Ydun var vaeligk
og de er alle blevet gamle undtagen Loke Da Loke bliver sendt afsted for at redde Ydun
tilbage siger han at det ville blive gudernes undergang hvis de ikke vendte tilbage Endnu en
gang tvetydigheden hvor guderne og laeligseren ved ikke om det er gudernes undergang hvis
Ydun ikke vender tilbage eller om det er gudernes undergang hvis Loke ikke vender tilbage
eller den tredje mulighed hvis de begge to bliver vaeligk for altid Det er ogsaring Loke som
opfinder den selskabsleg at Skade Tjasses datter kan vaeliglge sig en mage ud fra gudernes
taeliger Det goslashr hun som kompensation for drabet af hendes fader og gudernes brud paring aftalen
mellem guder og jaeligtter Hun havde oslashje for Balder som var den skoslashnneste men det blev
Njords storetaring som hun fik fat i Njord kom aldrig til Udgaringrd og Skade kom ikke rigtigt til at
trives i Asgaringrd men de moslashdtes til fester Skoslashnt Soslashrensen ikke naeligvner det saring kunne man
fundere over hvad der var sket hvis Balder og Skade var blevet gift og han muligvis taget over
til Udgaringrd Eller de havde haft et forhold hvor de boede hver sit sted men alligevel var
forenede i aeliggteskabet og fik boslashrn sammen Det kunne have aeligndret meget paring balancen mellem
jaeligtter og guder og eventuelt forandret det som ser ud til at vaeligre en uundgaringelig vej til
Ragnarok
I fjerde afsnit Ulven og ormen var fenrisulven og midgaringrdsormen pludselig dukket op
i Asgaringrd og guderne vidste ikke rigtig hvad de skulle stille op med dem Odin kom ned fra
Lidskjalv og talte som et orakel ndashMoslashder du ondt saring maeligrk det som ondt Giv ej dine fjender
fred (Soslashrensen 1983 33) Dette opfattede aserne paring forskellig vis og nogle mente at ormen
og ulven kunne bruges i kamp mod fjenden mens andre mente at de var onde Det endte med
32
at de opfostrede dem i Asgaringrd i stedet for at aflive dem og det blev endnu en brosten paring deres
vej til Ragnarok Hvis Odin vidste alt saring burde han have givet klar besked og sagt til de andre
aser at de skulle draeligbe disse udyr men hans dunkle udsagn er endnu et bevis paring hans
manglende vilje til at foregribe begivenhedernes gang Loke giver Tor gode fornuftige raringd
om at det ikke var muligt at knuse ormen med Mjoslashlner og hammeren kunne sidde fast i
ormen som den gjorde saring senere hen da Tor tog med Hym til soslashs for at fange ormen og draeligbe
den eacuten gang for alle Lokes loslashsning paring hvordan de kunne komme af med ormen var at drukne
den men den loslashsning viste sig senere hen ikke at vaeligre saring god fordi ormen blev ved med at
vokse og snoede sig omkring Midgaringrd og ender med at sluge Gungner og Odin ned i
Ragnarok Var det noget som Loke vidste paring forharingnd Det kan man ikke vide fordi han gav
sig ikke ud for at vide alting ligesom Odin og der er ikke rigtig muligt at finde ud af hvilken
side han er paring om han er paring nogens side eller han er som katten kun sin egen herre
I femte afsnit Kaeligmpemuren saring ville Odin sikre Asgaringrd bedre ved at bygge en
kaeligmpemur omkring den En jaeligtte Hrungner som drak sig fuld i Asgaringrd pralede af at han
ville draeligbe alle guder og jaeligvne Asgaringrd med jorden kun Freja ville han tage med sig Odin saring
nu en grund til en oprustning eller i hvert fald skulle guderne isolere sig fra de farlige Det var
efter hans opfattelse blevet farligt for kaeligrlighedsgudinden Freja at tage til Midgaringrd Det var
hende som spredte kaeligrlighed mellem mennesker og det var noslashdvendigt at sikre Asgaringrd mod
invasion af jaeligtter Tilfaeligldigvis kom der en bygherre i en menneskeskikkelse forbi som tilboslashd
at bygge en kaeligmpemur paring et aringr hvis han fik Freja som beloslashnning og sol og maringne som bonus
Det er Loke som griber ind her og gambler med Freja Ifoslashlge det som han siger saring skulle
betingelserne kun vaeligre akkurat saring strenge at det ikke kunne vaeligre muligt for bygherren at
opfylde dem Guderne gik ind paring den aftale mens Odin tav (Soslashrensen 1983 41) Balder saring
meget hurtigt at dette kunne ende galt og han proslashvede paring at faring de andre til at bryde aftalen i
tide Det er Balder som er den fornuftige han kan ikke se ind i fremtiden ligesom Odin men
han kan bruge sin sunde fornuft til at raeligsonnere for sine meninger Men de andre guder mente
ikke at et almindeligt menneske kunne bygge muren paring et aringr saring de lyttede ikke til Balder Da
aserne senere hen fandt ud af at bygherren godt kunne staring ved sin del af aftalen fik de Loke til
at redde dem saring han ikke kunne lave muren faeligrdig men de gav ogsaring Loke skylden for denne
aftale med bygherren Bygherren blev saring vred at han kastede store sten efter aserne og de saring
at han var en jaeligtte og Tor draeligbte ham med sin hammer Her overtraeligder guderne igenpagten
med jaeligtterne ved at draeligbe eacuten af dem endda indenfor Asgaringrds mure (Soslashrensen 1983 43)
Her kan man sidestille bygningen af muren med oprustningen i efterkrigsaringrene og
hvordan det som blev set paring som fare og angsten for de andre eskalerede Skellet blev
33
skarpere og ingen forsoning var i sigte Der er klare modsaeligtninger det er dem og os og
vesten skulle bare beskytte sig mod kommunismen og dens onde Paring samme tidspunkt var der
opgang i industrien og i tresserne kom der flere tusinde muslimske gaeligstearbejdere til
Danmark og Vesteuropa for at arbejde paring fabrikker og i andre lavtloslashnnede stillinger men de
integreredes ikke Nu var det ikke saringdan at de blev draeligbt da der ikke var mere behov for dem
I bla Danmark er der stadigvaeligk en kloslashft mellem mange af anden- og
tredjegenerationsindvandrere og nye muslimske immigranter og flygtninge paring den ene side
og etniske danskere paring den anden side Det som vi ikke kender er vi bange for og vi foslashler at
vi maring beskytte os imod det Det er et velkendt mantra som er lige saring aktuelt i dag som
dengang de mytologiske sagn blev sat i ord
I sjette afsnit Balders droslashmme droslashmmer Balder foslashrst at alle guderne angriber ham
undtagen Hoslashder og Loke og at han varinggner op i Helhjem Senere hen droslashmmer han verdens
undergang som den kommer til at foregaring og for en stund betvivler han sin fars evner som den
som sidder paring magten Her kommer Balder ud for en eksistentiel krise pga sine droslashmme han
tvivler paring sig selv og han bliver ogsaring angst for ikke at komme i Helheim men mere det ikke
at eksistere Han som skulle foslashle sig sikker og beskyttet af muren Mjoslashlner Grungner og Frejs
svaeligrd begynder pga sine droslashmme at tvivle paring at det er nok
Det er Loke som saringr tvivl i Balders sind om Odin om at han virkelig er alvidende
Hvis Odin vidste alt hvorfor gav han saring fenrisulven lov til at vokse fenrisulven som endte
med at sluge Odin i Ragnarok Paring den anden side hvis Odin ikke vidste hvad der ville ske saring
var han ikke alvidende og hvilken slags gud var han saring Endnu et bevis paring Odins passivitet
som intet goslashr for at afvaeligrge Ragnarok dvs hvis han var alvidende men hvis han ikke var det
saring skulle han ikke vaeligre selvbestaltet som den hoslashjeste gud Dette afsnit er et omdrejningspunkt
i historien Indtil nu saring har laeligseren kun laeligst om hvilke vaeligsener der er i verdenen og
hentydninger mest fra Loke om at der muligvis bliver Ragnarok Der er ogsaring blevet
beskrevet episoder hvor guderne har brudt pagten med jaeligtterne skoslashnt det ikke har haft de helt
store efterfoslashlger endnu Det er ogsaring foslashrst nu at der kommer en direkte beskrivelse af
ragnarok godt nok camoufleret i Balders droslashm men Balder er en gud som man kan stole paring
og fornuftens gud men for ham er droslashmmene saring virkelige at han betvivler sin egen
doslashmmekraft til at skelne mellem virkelighed og fantasi (Soslashrensen 1983 s51)
I syvende afsnit Ulven kommer i snor havde aserne endeligt fundet ud af at
sandsynligvis levede Midgaringrdsormen i bedste velgaringende i havet i stedet for at lide
druknedoslashden og fenrisulven var blevet farligt stor og eventuelt kunne den vende sig i mod
dem Loke finder paring en selskabsleg med ulven for at han ville give guderne lov til at binde
34
ham med en snor men det er Tyr som havde opfostret fenrisulven som maringtte ofre sin ene arm
saring fenrisulven kunne toslashjres med Glejpner Maringske var det en forkert beslutning at toslashjre ulven
fordi paring den maringde kunne den aldrig blive deres tjener men det var sikkert at den ville vende
sig imod guderne hvis og naringr den ville slippe fri Paring samme maringde kan det overfoslashres til at naringr
nogen undertrykkes saring faringr du aldrig vedkommende til at staring ved din side og kaeligmpe din sag
hvis der senere er behov for det Den undertrykte vil altid vende sig imod sin undertrykker
ved foslashrste lejlighed
Odin som skal blive opslugt af ulven i ragnarok holder sig vaeligk mens de andre guder
proslashver at loslashse problemet Det er ligesom han bliver mere og mere fjern efter som katastrofen
ragnarok som han kender til naeligrmer sig Der siges aldrig direkte at han muligvis kunne
afvaeligrge ragnarok fordi han er alvidende men tvivlen om at han er alvidende er nu til stede
Muligvis har Odin snydt sig til magten ved at lade som om han var den mest kompetente pga
sine enestaringende evner i forhold til de andre guder som hver havde deres domaeligne i gudernes
verden men han var ogsaring deres far og muligvis havde han derfor siddet for laelignge paring tronen
I ottende afsnit Frejs kaeligrlighed bryder Frej imod Odin ved at liste sig op i Lidskjalv
som var et sted som kun Odin maringtte komme til Foslashr det havde Frej haft en samtale ved Freja
hvor de luftede kaeligtterske tanker omkring Odins forbud mod at andre besteg Lidskjalv Kunne
det vaeligre at der ikke var noget at se og Odin kun saring det han ville og ville have andre til at
indse Endnu en gang fremkommer der tvivl hos nogle af guderne om at Odin er ufejlbarlig
Naringr Frej saeligtter sig i Lidskjalv faringr han oslashje paring Gerda en smuk jaeligttepige ovre i Udgaringrd Da Frej
taler med sin soslashster om det og fortaeligller hende hvad han har set fra Lidskjalv siger han at han
havde set at det var umuligt at besejre jaeligtterne men det var noslashdvendigt at leve med dem i
fredsommelighed (og kaeligrlighed efter Frejas opfattelse) Her faringr laeligseren en ny synsvinkel paring
hvordan man kan undgaring Ragnarok og loslashsningen er saringre enkel ved at leve sammen med dem i
fred Odin deltager ikke direkte i hvad der sker men Frej faringr ikke lov til at tage af sted fra
Asgaringrd som var en ordre fra Odin Det bliver til at han betror sig til Loke Her tabes Frejs`
svaeligrd fordi Loke fik det narret fra Frej og gav det til Gym Gerdas far og ifoslashlge Loke havde
Gym opfattet det som symbol for fred at Frej havde givet svaeligrdet som kunne svinge selv i
bytte for kaeligrligheden Her taber aserne svaeligrdet og det er et led i at svaeligkke dem i kampen
mod jaeligtterne i Ragnarok Her afviger Soslashrensen fra Snorre-Edda for i den er det Skirnir Frejs
skosvend som tager ud paring rejsen for at fri til Gerda men Soslashrensen giver denne rolle til Loke
muligvis for at vise hvor hjaeliglpsom han er -eller snu Dette skaber en splittelse mellem
guderne og krigsguderne vil lade handlen garing tilbage Odin blander sig og som saeligdvanligt
ytrer han sig i korte saeligtninger
35
helliphvis guder begynder at slaring paring guder hoslashrer alt op Guder er staeligrkere end jaeligtter hvis ikke
guder staringr paring jaeligtters side Guder er svagere end jaeligtter hvis guder har mere end eacuten vilje
Jaeligtter lader ikke en handel garing tilbage der er til deres fordel Ilde garingr det naringr andre vil
indtage min plads62
Her advarer Odin guderne om at de maring staring sammen hvis de ikke vil nedkaeligmpes af
jaeligtterne Hans sidste saeligtning foslashr han garingr tilbage hvor han siger at ulykken ville ramme hvis
nogen forsoslashgte at tage hans plads kan forstarings paring to maringder Er det Frej som har afstedkommet
en lavine af ulykker ved at snige sig til at sidde i Lidskjalv og tabe sit hjerte til Gerda eller er
det et varsel til den som eventuelt ville tage magten fra ham Her skal man have i tankerne at
det er Balder som er potentiel arvtager ndashhan er endda begyndt at betvivle Odin som overgud
og flere af guderne Frej og Freja er ikke sikre paring Odins ufejlbarlighed Paring samme tid som
guderne isolerer sig fra det fremmede dvs jaeligtterne fordi de er bange for at komme i krig med
dem hvis de nu tabte saring isolerer Odin sig fra de andre guder Odin er bange for at mist sin
magt inden for gudeverden og han vil at guderne staringr sammen under hans styre Splittelsen er
accelereret i Asgaringrd og guderne har tabt det foslashrste varingben Frejs svaeligrd som skulle vaeligre med
til at beskytte dem mod jaeligtterne
I niende afnit Tors rejse til Udgaringrd skal Tor af sted til Udgaringrd og give jaeligtterne en
laeligrestreg fordi jaeligtterne narrede dem lidt for ofte Odin som var den maeliggtigste af guderne
sad hele tiden i Lidskjalv og fulgte med i hvad der skete saring Tor syntes han skulle tage affaeligre
som den daglige leder Tor beordrede Loke at tage med fordi han var den eneste som kendte
vejen men han skulle holde sin mund hele tiden og Loke tog ham paring ordet og proslashvede ikke at
snige sig udenom Paring rejsen bliver Tor narret gang paring gang af jaeligtterne og hans aeligre bliver
kraelignket Naringr han endelig giver Loke lov til at tale igen fortaeligller Loke ham hvordan han er
blevet taget ved naeligsen Loke sposlashrger Tor hvorfor han ikke har vaeligret opmaeligrksom paring at
jaeligtterne var lumske fordi det var noget som Tor hele tiden talte om Man maring huske paring at
grunden til at guderne havde magten var fordi de var klogere end jaeligtterne men her lader Tor
sig narre af deres fyrste jaeligtterne er ved at blive klogere Guderne har ogsaring tabt svaeligrdet som
selv kunne svinge over til jaeligtterne Der er begyndt at komme skaringr i deres uovertrufne magt
over jaeligtterne og magtbalancen var ved at forandre sig til jaeligtternes fordel Der bliver ogsaring
hele tiden mere og mere splid mellem guderne og det vises i dette afsnit naringr Tor mener at han
maring blive stedfortraeligder for Odin fordi han ikke viste sig men hele tiden sad i Lidskjalv Tor er
en krigsgud og han vil konkurrere mod jaeligtterne men bliver snydt af dem saring han og hans
62 Soslashrensen Villy Ragnarok s 66 1982 5 oplag 1983 Centrum
36
foslashlge taber alle de udfordringer som de garingr igennem Vi ser at magtbalancen mellem guder og
aser er ved at forandre sig jaeligtterne er blevet flere fordi de yngler og faringr boslashrn de har faringet fat i
Frejs svaeligrd og ikke mindst er de blevet snu og klogere end nogle af guderne men det maring
fremhaeligves at Tors evner laring inden for styrke men ikke begavelse
I tiende afsnit Tors fisketur naeligvnes hverken Loke eller Odin men den indeholder
derimod en beskrivelse af Tors` mislykkede forsoslashg paring at fange midgaringrdsormen sammen med
jaeligtten Hym Det gik ikke saring godt saring Tor smider hammeren efter ormen men hammeren
kommer ikke tilbage I raseri draeligber han Hym saring der havde guderne tabt et andet vigtigt
varingben og endnu engang havde guderne draeligbt en jaeligtte uden skyld Det var faktisk Tors formaringl
kun at give Hym en laeligrestreg fordi efter Njords opfattelse saring drev Hym rov paring havet med sin
hvalfangst men Tor draeligber ham og en gang til bryder en af guderne fredspagten ved
jaeligtterne
Loke havde sagt det foslashr til Tor mens ormen stadigvaeligk var paring land at det ikke nyttede
at draeligbe den med en hammer Alligevel tager Tor ikke notits af det der paring havet fordi han
ikke har kontrol over sit temperament og han vil bruge sin styrke
I ellevte afsnit Mjoslashlner eller Freja kaldte Odin guderne sammen fordi han havde set
fra Lidskjalv Tors skamfulde rejse for at fange midgaringrdsormen Her saeligtter Odin det i ord som
foslashr kun var blevet hentydet til og han taler direkte til guderne hellipHvis guder har mere end eacuten
vilje har de ingen vilje Frej har paring egen haringnd sluttet fred Tor har paring egne haringnd foslashrt
krighellip(Soslashrensen 1983 89) Her maeligrker man at der er splittelse imellem guderne Frej tabte
svaeligrdet Skraeligp i bytte for Gerda og nu har Tor tabt Mjoslashlner Guderne er ikke mere som en
glad ubekymret enhed under Odins staeligrke styre men de er begyndt at handle paring eget initiativ
og foslashlge deres instinkter To af deres tre magiske varingben som skulle beskytte guderne er vaeligk
og kommet i jaeligtternes eje men det sidste bliver opbevaret hos Odin
Jaeligtterne kommer med et fredstilbud om at de beholder Mjoslashlner som bod for Hyms
mord men de vil ikke laeligngere finde sig i rdquoat lide overlast fra gudernes siderdquo (Soslashrensen
1983 91) Hvis guderne ikke var parate til det saring var der ogsaring den mulighed at de leverede
Mjoslashlner tilbage I saring fald ville de genoprette fredsaftalen fra dengang Frej og Gerda blev gift
ved at Freja bliver gift med jaeligtten Trym og hun skal bo i Udgaringrd Det er stadigvaeligk jaeligtternes
oslashnske at der bliver fred mellem dem og guderne men de vil gerne have et symbol paring det
enten beholde Mjoslashlner eller at Freja flyttede over i Udgaringrd ligesom Gerda flyttede over i
Asgaringrd Balder den kloge gud peger paring det dilemma at hvis Freja bliver hos jaeligtterne saring er der
ikke behov for Mjoslashlner fordi der saring vil opstaring fred Derimod kan guderne ikke undvaeligre Freja
Hun er kaeligrlighedsgudinde og hun soslashrger for kaeligrligheden blandt menneskene og uden
37
kaeligrlighed kan ingen leve Balder vil derfor lave en forhandling med jaeligtterne uden at han
specificerer den naeligrmere Loke modsiger ham og han vil have at Tor skal af sted saring han kan
vise hvor snu han er Det er ikke nogen god ideacute fordi det har vist sig at Tor ikke er saeligrlig
klog og jaeligtterne har paring det sidste vaeligret hans overmaelignd Da Tor kom med den ideacute at det ville
vaeligre Loke som tog afsted for at faring fat i Mjoslashlner saring saringr Loke tvivl hos guderne rdquondashHvad tror I
der sker hvis jeg foslashrst er kaeligrlighedsgudinde hos jaeligtterne og har Mjoslashlner i haringnden Stoler I
virkelig paring migrdquo (Soslashrensen 1983 93) Balder stoler paring ham men han lader sig rive med
stemningen hos de andre guder og naeliggter Lokes sposlashrgsmaringl og Loke takker ham for det Her
kan man se at sammenholdet mellem guderne bliver mindre og mindre nogle af dem stoler paring
jaeligtterne ligesom Frej som mener at jaeligtterne skal tages med det gode og Freja siger at
jaeligtterne er fredeligere end guderne Det eneste som Balder vil er at slutte fred med jaeligtterne
Odin kommer endnu engang med eacuten af sine aforistiske saeligtninger rdquondashIlde er krig med venner
og fred med fjenderrdquo (Soslashrensen 1983 95) Splittelsen er tydelig krigsguderne vil slarings og
nedkaeligmpe jaeligtterne med magt Kaeligrlighed- og frugtbarhedsguder vil forhandle med jaeligtterne
og se paring dem som jaeligvnbyrdige men Odin vil ikke forhandlinge ved forhandlinger skal de garing
paring kompromis og der ved vil han og guderne tabe noget af deres magt og det vil han ikke
vaeligre med til
Tor tager afsted udklaeligdt som Freja faringr fat i Mjoslashlner og draeligber en masse jaeligtter foslashr han
tager af sted hjem skoslashnt Loke proslashvede paring at standse ham (dette sagn er til dels fra
Trymskvaden)63 Endnu engang udfordrer guderne jaeligtterne og viser dem aggressioner
Kloslashften mellem guder og jaeligtter bliver endnu en gang stoslashrre og mere uoverstigelig og det er
for det meste gudernes skyld fordi de har overvurderet sig selv og opfattet sig som overlegne
over jaeligtterne Guderne mener ikke at de behoslashver at garing paring kompromis og forhandle med
jaeligtterne og da det er Odin der afstikker retningen og ham der har den afgoslashrende magt over
guderne og der med bestemmer hvad de skal goslashre
Tolvte afsnit Loke frister Balder indeholder endnu en af de varsler om at
undergangen er naeligr Midgaringrdsormen strammer grebet om Midgaringrd og Odin og krigsguderne
Tyr og Tor pudsede menneskene mod hinanden for at goslashre dem mere kampvante Guderne
var blevet bange fordi de forventede at jaeligtterne ville kraeligve en kaeligmpe erstatning for alle de
jaeligtter som Tor draeligbte i Udgaringrd da han sveg aftalen mellem jaeligtter og guder for at faring fat i
Mjoslashlner Freja havde udgangsforbud fra Asgaringrd saring jaeligtterne ikke fik fat i hende Det betoslashd at
hun ikke kom i Midgaringrd og broslashdre i Midgaringrd kaeligmpede mod hinanden Guderne var nu blevet
63 httpheimskringlanowikiSangen_om_Thrym_eller_Hamren_hentes (hentet 170117)
38
fanger af egen frygt fordi gang paring gang havde de ikke holdt aftaler med jaeligtterne og stolet paring
deres egen styrke varingben og klogskab Nu havde det vist sig at nogle af deres varingben var havnet
hos jaeligtterne styrken fx hos Tor havde kun voldt dem stoslashrre og stoslashrre problemer og
klogskaben saring ikke ud til at vaeligre saring megen mere Det var blevet til en eskalation af at samle
paring flere og flere menneskelige krigere som kunne stoslashtte dem i en eventuel krig mod jaeligtter og
eskalation af angst for jaeligtterne det fremmede fordi de vidste saringdan set ikke hvad de kunne
forvente fra dem saring de forventede det allervaeligrste
Balder er splittet paring grund af sine varselsdroslashmme rdquoDet var en utaelignkelig tanke at det
skulle ende saringdan som han havde droslashmt med ragnarok Men det var snart en umulig tanke at
det kunne ende anderledesrdquo (Soslashrensen 1983 100) Her ser man et eksempel paring hvordan
Soslashrensen bruger stilfigurer i sproget her oxymoron for at vise spaltningen i Balders tanker
Balder er splittet fordi hvis han fortaeligller de andre guder om sin droslashm om ragnarok saring er han
sikker paring at de ville overfalde ham ligesom i hans droslashm og hvis han tav saring ville jaeligtterne
overfalde guderne som i den anden droslashm Han var fast i et dilemma hvor det ene udelukkede
det andet
Loke kommer og taler med ham hopper foslashrst ind til ham som en loppe men
forvandles til sin egen skikkelse foslashr han fremfoslashrer en lille tale om Odin efter at Balder har
sagt at Odin ved alt
rdquo-Tror du spurgte Loke Har du ikke undret dig over hvor lidt han har forudset hvor lidt
han har afvaeligrget Han siger at alle guder kun skal have eacuten vilje han har to Han vil ikke i
krig med jaeligtterne for han ved at han taber den og derfor faringr han Tor imod sig Han vil ikke
fred med jaeligtterne for han ved at han mister sin magt over guder og mennesker hvis der ikke
er krig Han har to viljer men kun eacutet oslashnske at bevare sin magt om saring hele verden garingr til
grunderdquo (Soslashrensen 1983 101)
Her er der Loke som er sandhedens stemme Loke ved mere end det som bliver sagt og
set fordi paring en maringde er som som Odin han har intuition som han nogle gange bruger til at
drille de andre guder fordi han kender deres svagheder og hver enkeltes akilleshaeligl og det
bruger han til at prikke til dem eller ligesom her at foregribe handlingen
Loke opfordrer Balder til at tage magten fra Odin og lave en fredsaftale med jaeligtterne
men Balder mener at det er forraeligderi Loke siger til ham at hvis Balder forholder sig passiv saring
forraringder han menneskene som har tillid til ham og husker ham paring at gudernes undergang ogsaring
er menneskenes undergang Her maner Loke Balder til at garing i mod sin egen fader som er den
39
maeliggtigste af alle guderne Han maner ham til at detronisere Odin fordi det er den eneste vej
til at redde verden og han vil have Balder med sig over til jaeligtterne og siger at det er den
eneste vej for at Balders droslashmme ikke garingr i opfyldelse men Balder er bange for at lave oproslashr
imod sin far Samtidig fortaeligller Loke om sig selv og hvorfor han kom til Asgaringrd noget som
indtil nu har vaeligret uklart Han fortaeligller om den gamle pagt mellem jaeligtter og aser som
jaeligtterne har holdt men aserne ikke Han er kommet i klemme fordi jaeligtterne mener at han har
forraringdt dem idet han skulle vaeligre deres talsmand i Asgaringrd Samtidig siger han at hvis det ikke
var for ham saring ville jaeligtterne har tabt taringlmodigheden for lang tid siden og overfaldet guderne
Hvad kunne der vaeligre sket hvis Balder havde lyttet til Loke Det kunne have vaeligret nok til at
undgaring krigen og derved Ragnarok men Balder er bange og baeligrer for stor aeligrefrygt for sin far
Situationen er her blevet tilspidset Odin sidder paring magten og vil ikke give slip uanset
hvad Han har isoleret sig og Balder som muligvis kunne forandre verdenssituationen er
bange for at tage det store skridt som behoslashves hvis der skal vaeligre mulighed for at undgaring
ragnarok Han vil ikke garing revolutionens vej og overtage magten fra sin far men han vil
derimod maeliggle for at freden mellem jaeligtter og guder kan genopstaring Her kunne det gamle
sagnmotiv hvor soslashnnen detroniserer sin far redde verdenssituationen Motivet er kendt i
forskellige udgaver hvor generationsskiftet foregaringr med revolution men ikke en glidende
overgang som er det mest almindelige Det er ogsaring grunden til at det ikke kan blive en
glidende overgang Guderne er evige og bliver ikke aeligldre pga Yduns aeligbler saring der er opstaringet
en stagnation hos dem og ingen udvikling
I 13 afsnit Balders doslashd faringr laeligseren indsigt i Friggs tankeverden hvor hun savner den
tid da der var behov for hende som moderfigur for sine soslashnner som nu var blevet guder Hun
foslashler sig overfloslashdig men hun kan stadigvaeligk maeligrke paring sine moderinstinkter hvordan hendes
soslashnner har det daringrligt af forskellige grunde fx Balder som alle holder af og hun elsker mest
Her beskriver Soslashrensen hendes foslashlelser ved brug af gentagelse og modsaeligtninger rdquoBalder der
var saring lys at det skar i oslashjnene var blevet saring moslashrk i blikket at det skar hende i hjertetrdquo
(Soslashrensen 1983 106) I denne korte saeligtning naringr Soslashrensen ved at bruge modsaeligtningerne lys
og moslashrk og gentagelsen af datidsform af verbet skaeligre skar at forstaeligrke laeligserens opfattelse
af Friggs foslashlelser Balder vil ikke fortaeliglle sin mor om sin droslashm hvor i hun har set smilende til
da de andre guder proslashvede paring at draeligbe ham men han fortaeligller hende om sin frygt Ved ikke
at fortaeliglle hele sandheden men fortie dele af den om at det er hans egne broslashdre som han
uvilkaringrligt kommer til at sammenligne med vilde dyr som overfalder ham saring kommer Frigg
til at tage en beslutning for at glaeligde Balder men denne beslutning som bliver taget af denne
elskende moder har fatale foslashlger Ifoslashlge Soslashrensen raringdede Frigg kun over den vilde natur og
40
der skulle ikke goslashres saring meget ved den og i oslashvrigt var stoslashrstedelen af den vilde natur ovre hos
jaeligtterne Nu fik Frigg endeligt brug for sin magt over den vilde natur Frigg fik alt i naturen til
at svaeligrge at Balder ikke skulle goslashres fortraeligd og endda jaeligtterne og guderne undtagen Odin
svor at de ikke ville skade Balder Der holdes en forestilling i Asgaringrd for at vise at Balder var
uroslashrlig og at han ikke var bange hvor der blev kastet sten oslashkser hammere og endda Odin
kastede sit spyd ad ham uden at kunne skade ham Hvad der har foregaringet i Odins tanker da
han kastede spydet Gungner kan man kun taelignke sig Odin havde ikke aflagt ed om at han
ikke ville skade Balder havde han muligvis et skjult haringb om at det alligevel ville ske Odin
ved alt og han burde ogsaring vide at Balder skal blive hans arvtager hvis verden ikke skal garing
under men Odin er ikke parat til at give magten fra sig
Loke viser sig igen for Balder foslashrst i form af en loppe foslashr han kommer i egen
skikkelse Igen ivrer han Balder til at gentage skuespillet fra Asgaringrd ovre i Midgaringrd for at vise
menneskene at de andre guder ikke kan saringre ham og saring vil de indse at han er den stoslashrste gud
og hylde ham som den oslashverste gud rdquoDu maring give menneskene noget andet at tro paring end kamp
og sejr og doslashd og genopstandelse til slagsmaringl og aeligdegilderrdquo (Soslashrensen 1983 110) Her
fremtryller Loke et billede af at verden kunne vaeligre anderledes Balder den blide fredsgud
kunne saeligtte sit praeligg paring verden og et nyt verdensbillede hvis han overtog magten fra sin far
Balder er stadigvaeligk i tvivl men Loke giver ikke op og kommer med det forslag at optraeligde
med forestillingen i Midgaringrd for at vise menneskene at guderne stadigvaeligk er staeligrke og ikke
kan faeligldes med varingben Loke mener ogsaring at guderne skal vise at de er blandt menneskene og
de beskytter menneskene rdquomod jaeligtteyngelrdquo Men hvem er jaeligtteynglen Er det ikke Loke
selv Guderne har det bare med at glemme at han er jaeligtte det er kun naringr der garingr noget galt at
de husker det Lokes argument kan Odin ikke staring imod og siger rdquo-Altid var det guders sag at
beskytte de smaring og svage mod de store og staeligrkerdquo (Soslashrensen 1983 111) I Odins korte svar
ligger der er en skjult modsaeligtning Det er guderne som er de store og staeligrke og er det saring
gudernes opgave at beskytte menneskene mod guderne Det kan godt forstarings saringdan og hvis
man kender historiens afslutning saring er denne forstaringelse af Odins ord rigtig
I en samtale mellem Odin og Balder vises det at Odin ved mere end han burde vide
Han ved at Balder mener at Odin er for passiv i forhold til at afvaeligrge ragnarok og ikke
mindst ved han at Loke mener at Balder er bedre til det end Odin Odin siger at guderne ikke
kan leve i fred med jaeligtterne og samtidig bevare deres magt og han siger ogsaring at rdquoEn saringdan
fred kan jeg ikke slutterdquo (s 113) Betydningen af det er dunkel og tvetydig Mener han at han
ikke kan straeligkke sig saring langt for at lave en fredspagt med jaeligtterne eller mener han at han selv
41
er blevet utilstraeligkkelig og nu skal der nye tilgange til at standse denne acceleration mod
ragnarok
Odin siger at han er parat til at overgive magten til Balder som er den eneste som kan
etablere fred i hele verden men han er paring samme linje som Loke showet skal vaeligre i Midgaringrd
og bagefter vil han deklarere generationsskiftet og de nye tider Lige her i historien ser det ud
til at ragnarok kan undgarings paring en fredelig maringde og uden blodsudgydelse
Guderne tager over til Midgaringrd hvor de kaster bla paring Balder med de to overnaturlige
varingben som de har tilbage Odins spyd og Tors Mjoslashlner men varingbnene preller af paring ham
Showet skulle slutte med et klimaks hvor Balder blev bombarderet af alle guderne paring en gang
Men Balder falder doslashd om Hoslashder draeligber Balder med en lille pil og nogle af guderne taelignker
paring deres magtposition overfor menneskene Menneskene havde set en gud doslash den gud som de
havde elsket mest og stolet paring endda draeligbt af en anden gud Kunne de blive ved med at vaeligre
guder for menneskene efter dette Midt i sorgen saring taelignker de paring om deres magt vil blive
mindre De proslashver ogsaring paring at finde en syndebuk fordi Hoslashder siger at der var nogen som gav
ham buen og sigtede for ham ellers vidste han intet han var jo blind Loke som plejede at staring
for hvad der gik galt hos guderne eller i hvert fald faring skylden for det var helt forduftet
Balder endte i Helhjem og Hel sagde at Balder kunne vende tilbage hvis hele verden
graeligd Og hele verden graeligd og det var foslashrste gang som verden var forenet uden der var krig
nogen steder Eacuten person graeligd alligevel ikke og det var Tokk som sagde at hun ikke kunne
graeligde fordi hun havde mistet alle sine soslashnner i krigen Guderne mente at muligvis var det
Loke som var Tokk for han kunne forandre sig til alle slags vaeligsener og ingen vidste
hvorhenne han var Soslashrensen paringstaringr ikke at det er Loke men det er noget som guderne mener
naringr de proslashver at give nogen skylden for Balders doslashd Maringske skal man tro paring Tokks ord som
var en gammel eneboer helt alene i verden at hun ikke kunne graeligde fordi alle hendes soslashnner
var blevet draeligbt i krigen og hun havde kun toslashrre taringrer tilbage overfor en som er blevet draeligbt i
leg Hvis man ser paring det fra denne synsvinkel saring er det faktisk gudernes skyld at Tokk ikke
graeligd Hun har tabt alt det dyrebareste som hun ejede og det er gudernes skyld fordi de skulle
bruge hendes soslashnner i krigen mod jaeligtterne Her har guderne gravet sin egen grav ved at lade
menneskene kaeligmpe mod hinanden og draeligbe hinanden for at faring flere soldater paring sin side i
Ragnarok Det eneste haringb om en fredelig aftale mellem jaeligtter og guder er slukket og nu er
der kun en vej fremad mod ragnarok og moslashrket
Balders doslashd er historiens andet vendepunkt peripeti Indtil hans doslashd har det vaeligret
hentydninger til at der vil blive ragnarok men det er i en usikker fremtid og faktisk er guderne
ret ubekymrede og deres dagligdag ser ud til at vaeligre ret ensformig hvor der sker det samme
42
hele tiden og enhver passer sine opgaver Hvis der sker noget saring er det paring Lokes initiativ
eller han indblandes i hvert fald i episoderne Balders droslashmme var realistiske for ham men de
var kun droslashmme og alligevel bliver de til at Frigg vil troslashste ham med at alle i verden skulle
svaeligrge at de ikke ville skade ham Det er som om skaeligbnen har bestemt at der skal blive
ragnarok og ved at proslashve at undgaring det saring naeligrmer de sig i stedet for Balder som var symbol
for enighed og fred var lige ved at overtage magten og han var den eneste som kunne faring
fredspagten mellem jaeligtter og guder til at genopstaring Hvad er det som garingr galt Hvorfor faringr han
ikke lov til at leve og etablere den gamle magtbalance i verden Hvis skyld er det
I 14 afsnit Asernes haeligvn bryder Odin aftalen med Freja og tager alle faldne krigere
til sig Aftalen mellem dem som foslashr var forenede som guder er blevet brudt og vanerne er
forbitrede over det Sammenholdet er vaeligk og de definerer sig ikke mere som en enhed men
hver enkelt taelignker paring sin position og proslashver paring at goslashre sin andel stoslashrre Der er opstaringet en
mindre magtkamp mellem krigsguderne som er aser paring den ene side og vanerne Frej og
Freja paring den anden side Menneskene stod i krig med hinanden fordi vanerne Freja og Frej
ikke fik lov til at komme mere ned til dem og der fandtes ikke kaeligrlighed mellem menneskene
mere og markerne var golde Det var krigsguderne som tjente paring det fordi de saring fik flere
doslashde krigere til sig Balder var doslashd og haringbet om fred og samhoslashrighed doslashde sammen med
ham Hvis aserne fulgte deres egen love saring skulle de haeligvne Balders doslashd ved at draeligbe Hoslashder
men saring skulle han haeligvnes og det ville medfoslashre at aserne udryddede sig selv I stedet finder de
en syndebuk uden for gudernes raeligkker og derved undgaringr de at begaring aeligresdrab og eliminere
sig selv Loke var forduftet ved Balders doslashd og det maringtte vaeligre bevis paring at han var skyldig
Naringr Loke vender tilbage saring er guderne ved at geare sig op og de drikker mjoslashd og taler
hoslashjroslashstet om hvordan de skal haeligvne sig paring Loke Portvagten Elder naeliggter Loke adgang og
det bliver direkte over Elders lig som Loke kommer ind Foslashr han draeligber Elder saring goslashr han krav
paring at blive lukket ind og siger rdquoJeg har malurt til deres oslashlrdquo (Soslashrensen 1983 121) Her goslashr
Soslashrensen brug af talemaringdens dobbeltbetydning Det kan forstarings bogstaveligt fordi malurt
bliver brugt som smagsstof i nogle alkoholiske drikke men i overfoslashrt betydning kan det
betyde at oslashdelaeliggge stemningen Her er det foslashrste gang i historien som Loke direkte overfalder
guderne verbalt Han spotter dem for deres kortsynethed og seksuelle udskejelser Dette bliver
sat op som en samtale i et skuespil og det er det eneste sted det goslashres i historien Emnet til
denne samtale kommer ikke fra Snorre-Edda men Soslashrensen henter emnet fra AEliggers
Gjestebud Lokes Ordstrid64 Her kritiserer han dem haringrdt for deres opfoslashrsel og henviser bla
64 httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
43
til Odins broslashdre som forsvandt paring mystisk vis efter at Odin var kommet hjem fra en rejse og
de havde taget magten imens og begge to havde vaeligret sammen med Freja et sagn som i
oslashvrigt kommer fra Ynglingesaga I fortsaeligttelse af det siger Loke rdquoHvis guder kun skal have
eacuten vilje er det bedst der kun er eacuten gud Bedst ikke at foslashde gudeboslashrn naeligstbedst at skaffe dem
af vejenrdquo (Soslashrensen 1983 123) Senere i samtalen siger han ogsaring naringr han taler om
misteltenen som voksede efter at verden var taget i ed rdquohellip [den] slyngede sig som en slange
om Yduns aeligbletraelig Heimdal som hoslashrer graeligsset gro maring jo have hoslashrt det Odin som ser
alting maring jo have set det Sposlashrg dem hvorfra Hoslashder fik sin pilrdquo (Soslashrensen 1983 124-125)
Her beskylder Loke Odin for brodermord og ogsaring at have draeligbt sin egen soslashn Balder og
grunden til at guderne ikke faringr boslashrn mere er at guderne skal have eacuten vilje dvs Odins vilje
Stagnationen og gudernes indbyrdes svaeligkkelse er Odins skyld fordi han synes det er vigtigst
selv at holde paring magten
Anklager om at Loke er forraeligder hvor Odin angrer at han har taget ham med til
Asgaringrd vender han imod Odin og han svarer
rdquoFordi jeg vidste hvad du var for en tog jeg med til Asgaringrd for at afvaeligrge det
vaeligrste For at holde sammen paring det som du gjorde alt for at splitte ad Guder satte du op
mod jaeligtter mennesker satte du op mod mennesker for at de kunne falde i krig og komme til
Valhal og oslashge din haeligr Guder satte du op mod guder den halve val som jeg fik spillet over til
Freja staringr rustet imod dine doslashde krigere Hvordan kan en verden bestaring hvor alle staringr
hinanden imod Da hele verden stod samlet om Balder lod du ham falde Nu staringr din verden
for fald I bliver ormens og ulvens bytterdquo (Soslashrensen 1983 126)
Loke har aldrig vaeligret saring direkte i sin tale som her Indtil nu har det kun vaeligret
hentydninger og talemaringde med dobbelt betydning som har kendetegnet hans sprog Han
fremstaringr som en spiller hvor det ikke er haringndgribeligt hvordan det som han siger skal forstarings
og paring hvilken side han er og hvem han er Her giver han Odin skylden for den haringbloslashse
situation som verden er kommet i og det er udelukkende fordi Odin har plantet splid mellem
alle vaeligsener i verden Grunden til det maring vaeligre Odins hersker syge og at han ville at der kun
var eacuten vilje nemlig hans og det er nemmere at have kontrol over andre hvis de ikke staringr
sammen men modarbejder hinanden Her fremstiller Loke sig selv som eacuten der har proslashvet paring
at bjaeligrge verden ved at forene de modstridende kraeligfter som Odin havde sat op imod
hinanden
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
18
vaeligk ligesom Frej gjorde26 saring det maring vaeligre grunden til at asatroen tilintetgjordes men den
kristne religion vil bistaring menneskene og soslashrge for at verden ikke garingr under
26 Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig Mytologiske nydigtninger Anholtstoget og Saga s 198ff 2005 Gyldendal
19
34 Richard Wagners Nibelungens Ring
Soslashrensens vej til genfortaeligllingen af Ragnarok var ikke en pludselig indskydelse som
han fik Forlaget Centrum havde bedt han om at bearbejde teksten fra Snorre-Edda for boslashrn
og voksne Vejen der til var ikke lige og aringben men han fik arbejdet sig frem til den ved
laeligsning og bearbejdelse af bla Nietzsches tekster og ikke mindst tekster af Richard Wagner
samt Grundtvigs vaeligrk Nordens Mytologi Soslashrensen havde lagt maeligrke til Nietzsches
nedladende skildring af opfoslashrelsen af Ringen i Bayreuth 1876 rdquoO satire over menneskeheden
Da den nye myte skulle skabes i Bayreuth var folk naeligr ved at slaring hinanden ihjel fordi der
ikke var mad nok i det nye krybberumrdquo27 Soslashrensen var imidlertid ikke enig med Nietzsche og
han mente at Nibelungens Ring fortjente en stoslashrre respekt
Wagner fik ideacuteen til Ringen i revolutionsaringret 1848 og senere henviste han til folkenes
foraringr (citat VSs oversaeligttelse rdquoJeg selv jeg havde tror jeg ikke konciperet Ringen uden
denne bevaeliggelserdquo)28
Nytaelignkningen hos Wagner i Ringen er at han knytter Eddaens gudemyter sammen
med heltesagn om Sigfried (Sigurd) Det vigtigste er at han laeliggger maeligrke til hvordan guderne
bruger deres magt og at det i Eddaen foslashrer til ragnarok Wagner fokuserede paring at verden blev
ordnet af guderne med lov men freden som blev opbygget ved det er ikke bygget paring
forsoning men paring magt og list I starten var det Wagners mening at goslashre alle magthavere
overfloslashdige ved hjaeliglp af det staeligrke frie menneske dvs Sigfried men i Ringen er Sigfried ufri
og bliver manipuleret af andre Hans doslashd bliver til de manipulerende magthaveres
undergang29
Wagner er ofte blevet relateret til Nazismen men der var efter Soslashrensens opfattelse
nogle fordomme som skulle goslashres op En af Wagners mest beroslashmte skrifter men ifoslashlge
Soslashrensen den mindst interessante er Joslashdedommen i musikken (1851) Her associerer Wagner
joslashdedommen med pengevaeligldet og der er hvad der har vaeligret med til at saeligtte nazi-maeligrke paring
Wagner30
I begyndelsen var det Wagners mening at den frie staeligrke helt Sigfried skulle goslashre
alle magthavere overfloslashdige men det bliver anderledes i Ringen Sigfried bliver manipuleret
og hans doslashd foslashrer til at magthaverne ogsaring garingr under31 Nibelungenskatten var oprindelig
tilgaeligngelig for alle men guderne roslashvede skatten som gav dem magt men samtidig er det
27 Soslashrensens Wagner Forord Red Sylvester Roepstorff s 7 2005 Gyldendal 28 Soslashrensens Wagner Richard Wagner som revolutionaeligr kunstfilosof af Willy Soslashrensen s42 2005 Gyldendal 29 Soslashrensens Wagner Sigfrieds og gudernes doslashd ndash om Ragnarok af Willy Soslashrensen s106 2005 Gyldendal 30 Soslashrensens Wagner Richard Wagner som revolutionaeligr kunstfilosof af Willy Soslashrensen s 36 2005 Gyldendal 31 Soslashrensens Wagner Enquete Mit syn paring Ringen af Willy Soslashrensen s 43 2005 Gyldendal
20
deres syndefald starten til deres undergang Sigfried erobrer skatten men maring betale med sit
liv32
I 1848 satte Wagner Nibelungerne (guldminearbejderne) i perspbayrektiv til
kapitalismens industrislaver og det mente han stadigvaeligk efter et besoslashg i London 1874
rdquoAlberichs droslashm er garinget i opfyldelse her Nibelheim verdensherredoslashmme virksomhed
arbejde overalt dampens og taringgens trykrdquo33
341 Patrice Cheacutereaus iscenesaeligttelse af Nibelungens Ring
Franskmanden Patrice Cheacutereau iscenesatte Nibelungens Ring i Bayreuth i 1976 og i
begyndelsen vakte det stor opmaeligrksomhed og forargelse hos de konservative operaelskere
Premieren fik en hoslashjlydt modstand af tilskuerne en del af aktoslashrerne naeliggtede at fremstaring paring
scenen for at modtage bifaldet tilraringbene og publikum blev delt op i modstandere og bifaldere
og der opstod tumulter blandt dem efter forestillingen Cheacutereau moderniserede operaen ved at
give kulisserne en vigtig betydning og foslashre dem op til nutiden Rhinens bakker og dybder
hvor guldet fandtes blev i hans opsaeligttelse til et vandkraftvaeligrk som kan symbolisere nutidens
rov paring naturens kraeligfter Et vandkraftvaeligrk hvis energi bla bruges til industri kan ikke bygges
uden at ofre noget af naturen
Straks i begyndelsen af operaen var der erotiske scener som overgik alt hvad man
tidligere havde set paring en operascene Kostumerne var ogsaring moderniserede og aktoslashrerne kunne
garing rundt i smoking hvor fx guderne var kapitalismens inkarnation og nibelungerne gik i laser
som repraeligsentanter for arbejderklassen Cheacutereau fokuserede ogsaring tydeligt paring hvordan magt
kan foslashre til korruption34 Han arbejdede videre med Wagners ideacute om magtkampen og ved
hjaeliglp af kulisserne og kostumerne fremhaeligvede han paring den maringde vaeligrkets budskab
32 Soslashrensens Wagner To inspirationskilder af Willy Soslashrensen s 52ff 2005 Gyldendal 33 Soslashrensens Wagner Sigfrieds og gudernes doslashd ndash om Ragnarok af Willy Soslashrensen s108 2005 Gyldendal 34 httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
21
4 Ragnarok
Soslashrensens gendigtning og hans tilnaeligrmelse til den i Ragnarok var ikke en
tilfaeligldighed hvis der er noget som kan kaldes tilfaeligldighed i denne verden Han fik en
foresposlashrgsel fra foerlaget Centrum om han var parat til at genfortaeliglle den nordiske mytologi
for boslashrn og voksne Paring samme tidspunkt arbejdede han med Nibelungens Ring Wagners
vaeligrk fordi den skulle iscenesaeligttes hos den Jyske Opera og Soslashrensen blev bedt om at skrive
nogle programartikler i forbindelse med opsaeligtningen saring paring en maringde blev Ragnarok en
fortsaeligttelse af Soslashrensens arbejde med Ringen Bogen Ragnarok en gudefortaeliglling udkom i
1982 og vakte en vis modstand i grundtvigianske hoslashjskolekredse paring grund af Soslashrensens
tilgang til emnet Den grundtvigianske tilgang fremsatte kampen mellem aser og jaeligtter som
kamp mellem liv og doslashd med livet som vinder
I Soslashrensens Ragnarok fortolker han denne kamp som kampen mellem det gode og
onde og det er spaltningen i mellem det som iflg Finn Stefaacutensson35 foslashrer til verdens
undergang
I min redegoslashrelse og analyse af Ragnarok vil jeg proslashve at paringvise at det er magtkamp
eller eventuelt en paring forharingnd tabt kamp for at bevare magten som efterharingnden er blevet
degenereret som leder til verdens endeligt Jeg har valgt at redegoslashre for handlingen i
Ragnarok og samtidig analysere den i samme afsnit fordi jeg mener at der er en tidslinje i
den og der ligger skjulte antydninger i den som bedre kan forstarings hvis man ser paring historien i
Ragnarok kronologisk og i sin helhed Foslashr analysen af Ragnarok kommer der et afsnit hvor
Soslashrensen saeligttes i litteraturhistorisk kontekst og jeg henviser til litteratur om Soslashrensen hvor
der er reflekteret over det sprog og den stil som kendetegner Soslashrensens fiktive vaeligrker Der
kommer ogsaring henvisninger til Soslashrensens filosofiske tilgang til menneskets spaltning og hans
ideacute om at hvis noget ikke kan blive helt komme i balance saring tilintetgoslashres det
41 Villy Soslashrensen i litteraturhistorisk kontekst
I efterkrigsaringrene forandredes samfundet hastigt og modernismen holdt indtog
rdquoFremmedgoslashrelse blev en ofte anvendt samlebetegnelse for oplevelsen af en splittet
tilstedevaeligrelse i samfundetrdquo36 Der opstod et forandret livssyn som ligeledes influerede paring
den rolle litteraturen og digteren havde I 1959 i tidsskriften Vindrosen som Villy Soslashrensen
35 Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 36 Dansk litteraturhistorie 8 Velfaeligrdsstat og kulturkritik 1945-80 Red Michael Bruun Andersen ofl S 17 1985 Gyldendal
22
var redaktoslashr af sammen med Klaus Rifbjerg kritiserede Torben Brostroslashm Heretica
generationen og den blev beskyldt for at vaeligre provinsiel og degenereret Brostroslashms definition
af modernismen var at man skulle bruge den moderne psykologi erkende det nye
verdensbillede og de menneskelige konsekvenser den havde37 Verdensbilledet var ikke helt
laeligngere eller en enkel sammensaeligtning men inddelt i mange lag og brudstykker som medfoslashrte
at mennesket foslashlte sig fremmedgjort og ikke en del af et stoslashrre kosmisk sammenhaeligng
412 Soslashrensens ideacuteer om spaltning
Villy Soslashrensen havde den ideacute ligesom nogle af hans forgaeligngere at det fortraeligngte
vendte tilbage i daeligmonisk form og den var essentiel for hans opfattelse af kunstens rolle Han
henviste bla til Skyggen af H C Andersen som symbol paring hvordan det fortraeligngte kan tage
overharingnd og rive sig loslashs Skyggen kunne lure andre menneskers skyggesider se ind i deres
sjaeligl og til sidst destruerede den sin ejer mennesket og kom til at herske over verden ved at
gifte sig med prinsessen38
Spaltningen var hos Soslashrensen helt central baringde psykologisk og historisk og
spaltningen opstaringr efter efter hans mening efter faldet og hvis den ikke bliver set i oslashjnene saring
korrumperer den baringde samfund og individ
rdquoAngsten for den absolutte undergang bliver angst for overgangen fra eacuten tilstand til
en anden Denne overgang kaldte kristendommen for syndefaldetrdquo39 Syndefaldet forkortede
Soslashrensens til faldet som var aringrsag til spaltning og fortraeligngning Den eneste maringde at
overvinde spaltningen paring er at se paring den som to sider af samme sag Her kommer kunsten som
et helende plaster paring den tilsyneladende spaltning40
Naringr Soslashrensen omtalte sit forfatterskab saring var det hverken udelukkende for sig selv
eller for at forandre verden at han skrev sine vaeligrker Som han siger selv rdquoHvorfor skrev jeg
For at faring noget frem for at goslashre noget klarere ndash for mig selv og helst ogsaring for andrerdquo41
Soslashrensen ville bruge sine vaeligrker til at klargoslashre skjulte tilboslashjeligheder og samtidig finde det
som menneskene har til faeliglles
37 Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396 38 Soslashrensen Villy Digtere og daeligmoner s 15 ff 39 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 183 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 40 Dansk litteraturhistorie 8 s 225ff 1985 Gyldendal 41 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 140 2000 Gyldendal
23
Med sine vaeligrker fik Soslashrensen stor indflydelse paring sin samtid i Danmark i de litteraeligre
kredse Hans forfatterskab indeholdt kunst filosofi og samfundskritik og det forefindes
omtrent i denne raeligkkefoslashlge
Soslashrensen gik ud fra at mennesket var splittet og fremmed over for sig selv Han soslashgte
inspiration og bekraeligftelse hos forfattere filosoffer og psykologer og blev et markant led i
Danmark i forandringen af taelignkemaringder inden for litteratur fra eksistentialismen og over til
modernismen42 Soslashrensen fortolker nogle af Kierkegaards ord som bdquoden splittelse i barnets
foslashlelsesliv der gjorde det vanskeligt for den voksne at bevare en levende forbindelse med
detrdquo43 Muligheden for at vaeligre sig selv kan vise sig i angsten for at tage ansvar for sit eget liv
Soslashrensen saring paring kunsten som en udvej for at danne en selvstaeligndig personlighed men denne
vej maringtte garing igennem angsten og kunne komme til udtryk i symbolikken De symboliserede
psykiske kraeligfter viste sig som daeligmoniske bdquo-som fremmed ufortolkelig magtrdquo44
bdquoEngang var alt i orden nu er intet som det sig hoslashr og boslashr Dengang blev filosofferne
universalister nu bliver de undertiden nihilisterrdquo45
Dette var et udgangspunkt hos Soslashrensen hvor hans noveller drejer sig om naringr
opfattelsen af tilvaeligrelsen bryder sammen Det sker tit ved overgangen hos unge mennesker
naringr de er paring vej ud i livet men ogsaring ved omvaeligltninger i samfundet Mennesket mister
fodfaeligste og der lukkes op for nye foslashlelser som kan vaeligre en yderst positiv ting hvis de ikke
fortraelignges I hans novellesamlinger Saeligre historier (1953) og Ufarlige historier (1955) er det
et aringbenlyst gennemgaringende tema menneskets splittelse hvor den ene halvdel proslashver paring at
fortraelignge den anden halvdel
Med disse novellesamlinger blev Soslashrensen en banebryder for den fantastiske absurde
fortaeligllemaringde som slog igennem omkring 1960 Han brugte gamle genrer som fx folkeeventyr
legender og myter og fremstillede dem paring en ny og anderledes maringde med symbolik og et
tvetydigt men paring samme tid enkelt sprog46 En af de myter som han fortolkede var den
nordiske mytologi Han gendigtede den i 1982 og den er kendt under navnet Ragnarok ndashen
gudefortaeliglling Efter det naeligste afsnit kommer der en gennemgang og analyse af denne
historie
42 Litteraturharingndbogen s 501 Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal 43 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 11 2000 Gyldendal 44 Dansk litteraturhistorie 8 s 214 1985 Gyldendal 45 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 46 Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl s 501ff 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
24
Foslashrst kommer imidlertid et uddrag af hvad nogle kendte litteraturkritikere har skrevet
om Villy Soslashrensen Det goslashr jeg for at vise at Soslashrensens vaeligrker var aktuelle i den tid som de
udkom i men de er stadig lige saring aktuelle i dag aringrtier efter de blev skrevet
413 Udvalg af litteraeligr og filosofisk kritik af Villy Soslashrensen fra 1967-2006
Jeg har valgt at vise tre forskellige kritikeres holdning til Soslashrensens forfatterskab Den
aeligldste er fra 1967 hvor kritikeren fokuserer paring Soslashrensens sprog og stil og spaltningen i hans
novellesamlinger mens de to andre er fra det 20 aringrhundrede
Thomas Bredsdorff Saeligre fortaeligllere
Thomas Bredsdorff fokuserer paring Soslashrensens sprog i sin bog Saeligre fortaeligllere Ifoslashlge ham
saring er et af Soslashrensens kendetegn humoren i hans fortaeligllinger Det goslashr han ved at genoplive
doslashde metaforer som fx i Soldatens juleaften hvor soldaten ser himmelfalden ud han var jo paring
vej til Jorden i en faldskaeligrm
Novellen Hjemvejen handler om rdquosyndefaldetrdquo naringr seksualdriften bliver aktiv hos et
par drenge Soslashrensens sprog er billedrigt og tvetydigt som fx naringr han beskriver en samtale
mellem et par af personerne Rudi og Per
rdquo-Har du noget i pungen spurgte Rudi uhyggeligt
-Jeg har slet ikke pung
Rudi lo og foslashlte efter alle vegne ogsaring der hvor han allernoslashdigst ville befoslashles og hvor han dog
ikke kunne have pengerdquo Laeligseren opfatter dobbeltspillet med ordet pung som baringde kan
bevare penge og ogsaring testikler
rdquoDet er filosofiens opgave at skelne mellem begreberne men deri bunder ogsaring deres
begraelignsning Det er digtningens styrke at den kan vise hvor naeligrt forbundne de er hvor
uadskillige de stoslashrste modsaeligtninger er til stede i menneskerrdquo47
Her henviser Bredsdorff til legenderne i Saeligre historier hvor Soslashrensen naringr at fremtrylle
disse modsaeligtninger med sit sprog og stil
Bredsdorff omtaler ogsaring splittelsen hos Soslashrensen hvor mennesket hverken er godt eller
ondt men har to viljer Splittelsen kan vaeligre paring det psykologisk plan og det er tydeligst i
47 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 26
Gyldendals Ugleboslashger
25
Soslashrensens foslashrste noveller legender i Saeligre historier (1953) Splittelsen som foregaringr i en
politisk-social virkelighed mener Bredsdorff bedst kan ses i Formynderfortaeligllinger (1964) 48
Bredsdorff beskriver lighedspunkter mellem stilen hos Soslashrensen og stilen i H C
Andersens eventyr I en typisk periode sidestilles hovedsaeligtningerne de er asyndetiske men
de underordnede saeligtninger og bindeord udtrykker det logiske forhold mellem dem49 Hans
sprog indeholder eventyrlogik som fx i Koncerten hvor alle maringtte spidse oslashren men boslashrnenes
oslashren indeholdt mest brusk og mindst kalk og var derfor bevaeliggeligst og var derfor gode til
spidsning50
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk
I sin bog Det etiske kunstvaeligrk omtaler Stoslashvring Soslashrensens forfatterskab som vaeligrende
foslashrst og fremmest kendetegnet ved en konsekvens og en kontinuitet51
Det er i overensstemmelse med Soslashrensens egne ord
Jeg mente at kunne konstatere at forfatteres hovedinteresse i deres livs loslashb bevaeligger sig fra de
individuelle over de sociale til de rdquoevigerdquo problemer (i en slags overensstemmelse med de
kierkegaardske stadier)hellip52
Stoslashvring henviser ogsaring til bogen Digtere og daeligmoner og problemkomplekset rdquofaldetrdquo
et ord som har flere konnotationer og som kan baringde staring for en personlig spaltning mellem
foslashlelse og intellekt og et socialt vaeligrdisammenbrud
Stoslashvring henviser ogsaring til Soslashrensens ord i Talt en interviewbog som blev udgivet efter
Soslashrensens doslashd hvor Soslashrensen siger om Digtere og daeligmoner at den blev skrevet efter at han
havde skrevet fiktive tekster rdquoJeg opdagede at det netop ikke var noget man fandt paring men
noget der var og som man skulle finde fremrdquo (Talt s 84)rdquo53 Dvs at den kunstneriske
fantasi er bundet til arketypiske figurer faeligllesmenneskelige grundoplevelser
Stoslashvring citerer Soslashrensens ord fra Digtere og daeligmoner fordi Stoslashvring mener at det
48 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 49 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 38 Gyldendals Ugleboslashger 50 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 51 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 13 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 52 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 145 2000 Gyldendal 53 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 23 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
26
rdquo er vigtigt fordi det bestemmer den litteraeligre modernismens almene karakter der er
blevet vedtagen norm i Danmark ogsaring gennem Torben Brostroslashms kritiske virkerdquo54
Citatstedet er
rdquoHer er det paring sin plads at minde om den rdquonihilistiskerdquo oplevelse af spaltning og
sammenbrud som blev beskrevet af de betydeligste moderne digtere og som hos dem blev
epokegoslashrende fordi den individuelle fortolknings sammenbrud medfoslashrte erkendelsen af den
gamle epokes sammenbrudrdquo55
Stoslashvring citerer ogsaring Soslashrensen fra Hverken-eller
rdquoHvad der fuldbyrdes i det enkelte menneskes foslashlsomme overgangstid har sin analogi
i de kritiske overgangstider i historienrdquo56 Stoslashvring har dette citat med for at paringvise at
Soslashrensen optraeligder flere steder med analogier mellem kritiske menneskealdre og historiske
overgangs aldre hvor der er skel mellem intellekt og foslashlelse og mellem foslashr og nu Det mener
Stoslashvring er et vidnesbyrd om at Soslashrensens inspiration stammer fra C G Jungs
dybdepsykologi som netop koncentrerede sig om de arketypiske moslashnstre57
Jon Helt Haarder
Jon Helt Haarder omtaler tidsskriftet Vindrosen hvor Soslashrensen var redaktoslashr sammen
med Klaus Rifbjerg som platform for den danske modernisme i tresserne Senere hen vakte
bogen Oproslashr fra midten58 oproslashr baringde paring hoslashjre- og venstrefloslashjen og Soslashrensens gendigtning af
Ragnarok skabte uro i hoslashjskolekredse Det som kendetegner Soslashrensen er at til trods for at han
omhandler store emner saring formaringr han at goslashre det paring en maringde at man ikke behoslashver at vaeligre
ekspert for at forstaring ham Dobbeltheden er tydelig i Soslashrensens historiers sprog Sproget er en
blanding af boslashrns talesprog men ogsaring leg med ord og vendinger og doslashde metaforer og
Soslashrensens sprog forbindes ofte med H C Andersens sprog og stil Ifoslashlge Haarder er det
karakteristisk for forfatterskabet at det individuelle og sociale ikke kan isoleres fra hinanden
Novellen Silvanus af Nazareth fra Saeligre historier handler om hvordan det onde opstaringr ved at
udgraelignse det onde i stedet for at forsones med det og det drejer sig i politik om at forlige
54 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 48 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 55 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 139ff 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 56 Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger s 206 1963 4 oplag 1963 Gyldendal 57 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 49 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 58 Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
27
ekstremerne Paring samme tid som Soslashrensens filosofi er forsonende saring er splittelsen et
gennemgaringende tema Villy Soslashrensen var optaget af overgangssituationerne og rdquoFaldetrdquo som
ikke kan goslashres om Man skal om bedst muligt leve med splittelsen og indrette samfundet
saringdan at den enkelte har bedst mulige vilkaringr for at klare denne opgave Kunstens rolle er at
fortolke virkeligheden og Haarder henviser til Villy Soslashrensens ord Den moderne kunst er den
enkeltes og faeligllesskabets skyggeside og hvis den fortraelignges garingr det ud over samfundets indre
balance
Kunsten er disharmonisk men ved at erkende disharmonien kan det moderne
menneske komme naeligrmere det gode sande og skoslashnne59
Digtning og filosofi ses som to sider af samme sag digteren og filosoffen som to sider
af samme person og paring en maringde kan Villy Soslashrensen ses som en spaltet person filosof og
digter Haarder mener at spaltningerne i Soslashrensens historier hverken heles eller smelter
sammen men bliver ved med at forgrene sig Haarder kritiserer ogsaring
modernismekonstruktionen og mener at det er meget svaeligrt at placere Soslashrensen
litteraturhistorisk og han kan heller ikke placeres som kulturradikal som
modernismekonstruktionen vil goslashre60
Paring den ene side er der Oproslashr fra midten som beskrev den moderne Utopia hvor der
blev taget tillid til individet i et menneskeligt samfund som var baringde i oslashkonomisk og
oslashkologisk balance og magten var fordelt Paring den anden side er der Ragnarok inspireret af det
angstfyldte storpolitiske klima og Ragnarok ender med Ragnarok og verden genopstaringr
ikke61
59 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag 60 Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018) 61 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
28
42 Analyse af Ragnarok
Denne del indeholder en analyserende gennemgang af Ragnarok hvor jeg har valgt at
have analysen kronologisk fordi jeg mener at ved det kan man bedre laeliggge maeligrke til hvordan
handlingsforloslashbet peger i en bestemt retning mod selveste Ragnarok Jeg har valgt i dette
afsnit at henvise til sider i Ragnarok ved at saeligtte i parentes Soslashrensens efternavn aringrstallet
1983 som viser til den udgave af Ragnarok som er min kilde kolon og til sidst sidetal
Det foslashrste afsnit Guder og jaeligtter starter med en typisk eventyrindgang Der var
engang en verdenhellip Her beskrives verdens sammensaeligtning men verdensbilledet er
forskelligt det kommer an paring fra hvilken synsvinkel du ser det Aserne paringstod at de havde
vaeligret der helt fra begyndelsen og at det var dem som havde skabt verden og menneskene
med Ved det lille ord paringstod sarings der tvivl om at det er rigtigt og tvivlen bliver endnu stoslashrre
fordi ingen mennesker kan huske det saring de maring bare tro paring hvad aserne siger for aserne var
dem overlegne Der er ogsaring det lille indskudsord ja foran paringstanden om at aserne havde skabt
verden og det giver teksten karakter af en mundret fortaeligllemaringde ligesom i H C Andersens
eventyr
Den tredje type af vaeligsener var jaeligtter og de rdquoparingstod at de havde vaeligret der foslashr aserne
ja at hele verden oprindelig var deres og aserne havde taget den fra dem og lavet den omrdquo
(Soslashrensen 1983 7)
I dette afsnit faringr laeligseren ridset konturerne op til hvad der faktisk ender med Ragnarok
men det kan man ikke vide foslashr historien er blevet gennemlaeligst Men alle elementerne er der
Vi ser uenighed om hvem der kom foslashrst og ikke mindst de forskellige vilkaringr hos jaeligtter og
aser Paring den ene side saring levede aserne et evigt liv hvor de var godt fodret af menneskenes
ofringer og de kunne kun doslash i kamp Paring den anden side var der jaeligtterne som levede af den
vilde natur De kunne blive gamle og doslash men de kunne ogsaring foslashde boslashrn og var faktisk blevet
saring mange at de traeligngte til mere jord Paring den anden side igen saring var aserne blevet golde og
formerede sig ikke
Her ser vi et verdenssystem hvor der er splittelse mellem aser og jaeligtter og ubalance i
verdens goder Aserne sidder paring magten i kraft af deres kloghed og ved hjaeliglp af nogle varingben
med overnaturlige egenskaber Et spyd som hed Gungner og gik igennem alt det som det
ramte et svaeligrd Skraeligp som kunne svinge af sig selv og til sidst en hammer Mjoslashlner som
altid ramte og vendte tilbage til asen som kastede den To af disse varingben taber guderne selvom
de fik Mjoslashlner tilbage ved snuhed og vold og selvom laeligseren eventuelt ikke synes det goslashr saring
meget at et par varingben bliver vaeligk saring kommer det til at spille en stor rolle i verdens undergang
29
Denne splittelse er opstaringet foslashr rdquohistoriskrdquo tid og laeligseren kan ikke tage stilling fordi
han ikke ved hvem kom foslashrst Det kan ogsaring godt vaeligre at de er opstaringet paring samme tid men pga
forskelligheden mellem dem saring har guderne taget magten og de beholder den ved hjaeliglp af
deres overlegenhed De forsoslashger ikke at dele goderne med jaeligtterne men denne skaeligve
magtbalance bliver vedligeholdt med en slags fredspagt
I afsnittet er der flere henvendelser til at aserne muligvis var bange for at tabe magten
Der bliver naeligvnt at en mulig grund til at aserne ikke fik boslashrn var at de hoslashjeste af guderne var
bange for at miste magten hvis der kom nye guder Afsnittet slutter med at fortaeliglle om at
guderne spekulerede over at danne en menneskehaeligr for at bruge alle de varingben som var blevet
lavet af dvaeligrge i deres tjeneste Da det kun var jaeligtter som de kunne slarings med er det
underliggende at paring et tidspunkt bliver der kamp mellem jaeligtter og guder
Hvorfor indleder aserne sig paring en kamp Det var den eneste maringde for dem at doslash paring saring
de burde proslashve paring at bevare freden og garing paring kompromis med jaeligtterne og holde de aftaler som
de havde lavet med dem Hypotesen er at det er magten som de eller i hvert fald
krigsguderne er bange for at miste og de vil hellere doslash end at tabe den
I det andet afsnit Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder ses at der var noget lusket ved
Odin Naringr han rejste til Midgaringrd gjorde han det ofte i en forklaeligdning hvor han skjulte sit
manglende oslashje med en klaphat Her skinner Soslashrensens ordspil igennem fordi hvordan kan
man skjule det som ikke er der Klaphat kan ogsaring have en overfoslashrt betydning et fjols Ifoslashlge
Soslashrensen var Odin ikke til at genkende i den forklaeligdning men mon han ikke var den eneste
som gik saringdan klaeligdt i Midgaringrd og saring ud som en idiot (Soslashrensen 1983 11) Odin havde ogsaring
spioner ravnene Hugin og Munin som floslashj af sted om morgenen og hviskede deres
oplysninger i hans oslashre om aftenen Odin fremstaringr som eacuten som ikke stoler paring nogen hverken
fjenden eller dem som burde vaeligre paring hans side og han ligger hele tiden paring lur
Loke og Odin er vigtige aktoslashrer i magtspillet som foregik mellem jaeligtter og aser Ifoslashlge
den nordiske mytologi var Odin den mest magtfulde gud men i Soslashrensens fremstilling
begynder man at betvivle det Han vidste alting fordi han havde drukket af Mimers broslashnd og
han kunne forudse hvad der ville ske og derfor forebygge Ragnarok men det goslashr han alligevel
ikke og eventuel forklaring til det kommer senere i historien
Odin kunne bestemme meget og havde altid det sidste ord skoslashnt han havde nogle
faeligllesmoslashder med de andre guder for at lytte til dem men hvilke afslutninger blev taget var
helt afhaeligngigt af Odin En af de regler som han havde sat var at de som faldt i krig skulle
komme op til Valhal hvor de kunne blive ved med at slarings og draeligbe hinanden (Soslashrensen 1983
15) Det gjorde det attraktivt for rigtige maelignd at garing i krig fordi hvis man doslashde af sygdom saring
30
endte man hos Hel som var et forfaeligrdeligt sted at vaeligre doslashd i Det var ikke godt at ligestille
alle ved doslashden fordi som Tyr sagde saring styrkede det kampmoralen blandt de levende
mennesker hvis de vidste at noget godt var i vente ved at doslash i kamp Godt nok blev der lavet
en pagt om at halvdelen af dem som faldt i krig skulle komme til Freja i Folkvang og da hun
var kaeligrlighedsgudinde kunne det ikke vaeligre saring slemt
Naringr Loke praeligsenteres i Ragnarok (Soslashrensen 1983 14) saring kan der siges at han er en
baringde-og person det vil sige at oprindeligt er han jaeligtte som er kommet over til guderne og er
naeligsten blevet som eacuten af dem Han er smart og intrigant han blandes hele tiden ind i historiens
handling som igangsaeligtter eacuten som volder problemer og paring samme tid reder han traringdene ud og
redder guderne fra deres knibe Senere i den samme paragraf saring bliver Loke omtalt som en
halv jaeligtte og at muligvis kan det vaeligre grunden til at han ikke synes han er accepteret af
guderne Lokes rolle er uklar mens de andre guder har hver deres forudbestemte faste
position og funktion Odins soslashnner Tyr og Tor er krigsguder Brage er digternes gud Balder
er retsguden og Hoslashder den blinde gud er intet
Er Loke en jaeligtte en halvjaeligtte eller simpelthen eacuten som har konverteret til guderne
eller muligvis det hele paring en gang Det er ikke tydeligt og det er gennemgaringende i historien at
laeligseren aldrig ved hvilken side han staringr paring eller om han staringr paring nogens side Han er muligvis
en dobbeltagent x-faktoren i historien som alligevel er noslashdvendig ellers var der ikke nogen
historie
Allerede i slutningen af andet kapitel Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder i Ragnarok
paringpeger Loke at Odin idet han er alvidende veacuted at alle disse menneskelige krigere er
noslashdvendige for at forhindre gudernes undergang (Soslashrensen 1983 19) Men det goslashr Loke
aringbenbart ogsaring Han er ligesom Odins skyggeside fordi han veacuted ligesom Odin at der kommer
til at blive krig mellem de to magter jaeligtterne og guderne Loke kan ogsaring ses senere i historien
som Balders moralske samvittighed naringr han ivrer ham til at detronisere Odin for at undgaring
Ragnarok Balder som fremstaringr som en maeliggler i historien goslashr sig lidt efter lidt klart at der
kommer til at blive en kamp som muligvis kan foslashre til gudernes undergang eller Ragnarok
som er et tabu ord hos guderne Det som truer dem taler de ikke om men de fortraelignger det
Der er uenighed mellem guderne skoslashnt de har hver deres felt til at tage vare paring og
uenigheden bliver klarere naringr Ragnarok naeligrmer sig Freja kaeligrlighedsgudinden synes det er
uretfaeligrdigt at kun dem som doslashde under kamp kom til Valhal Vi ser ogsaring splid mellem
aeliggtepar hvor fx Sif Tors kone bare skulle holde sin mund fordi Tor altid kom til at
overdoslashve hendes ord ved at raringbe hoslashjere Det samme gaeliglder Frigg Odins kone hvis stemme
Odin proslashver ikke at overdoslashve men han overhoslashrer den
31
I tredje afsnit Ydun og hendes aeligbler ser man Odins snedighed dengang han lod taelignde
et baringl da Loke kom flyvende til Asgaringrd som falk og med Ydun som noslashd og jaeligtten Tjasse som
kaeligmpefugl paring jagt efter dem Dengang blev jaeligtten draeligbt inden for Asgaringrds vaeliggge og det er
et brud paring pagten mellem jaeligtter og aser om ikke at draeligbe hinanden Det er selvfoslashlgelig Loke
som saeligtter forloslashbet af sted ved at narre Ydun ud i skoven med sig og hun bliver kidnappet af
en kaeligmpefugl Om det er noget som Loke har bestemt i samraringd med jaeligtterne ved man ikke
det soslashrger Soslashrensens tvetydige sprog for Loke antyder at han har fundet aeligbler ude i skoven
som muligvis var bedre end Yduns aeligbler Og han bruger R-ordet Ragnarok for at faring Ydun
med sig op paring vingerne for at finde ud af om aeligblerne som han siger at han fandt er lige saring
magiske som Yduns aeligbler og det ville blive katastrofalt hvis de faldt i jaeligtternes haelignder Ude
i skoven taelignker Ydun om Loke havde narret hende eller havde han muligvis ikke behov for
aeligbler for at holde sig ung og smuk
Det ender med at Tjasse bortfoslashrer Ydun og Loke maring af sted for at hente hende tilbage
Yduns aeligbler som holder guderne unge og friske var ikke tilgaeligngelige mens Ydun var vaeligk
og de er alle blevet gamle undtagen Loke Da Loke bliver sendt afsted for at redde Ydun
tilbage siger han at det ville blive gudernes undergang hvis de ikke vendte tilbage Endnu en
gang tvetydigheden hvor guderne og laeligseren ved ikke om det er gudernes undergang hvis
Ydun ikke vender tilbage eller om det er gudernes undergang hvis Loke ikke vender tilbage
eller den tredje mulighed hvis de begge to bliver vaeligk for altid Det er ogsaring Loke som
opfinder den selskabsleg at Skade Tjasses datter kan vaeliglge sig en mage ud fra gudernes
taeliger Det goslashr hun som kompensation for drabet af hendes fader og gudernes brud paring aftalen
mellem guder og jaeligtter Hun havde oslashje for Balder som var den skoslashnneste men det blev
Njords storetaring som hun fik fat i Njord kom aldrig til Udgaringrd og Skade kom ikke rigtigt til at
trives i Asgaringrd men de moslashdtes til fester Skoslashnt Soslashrensen ikke naeligvner det saring kunne man
fundere over hvad der var sket hvis Balder og Skade var blevet gift og han muligvis taget over
til Udgaringrd Eller de havde haft et forhold hvor de boede hver sit sted men alligevel var
forenede i aeliggteskabet og fik boslashrn sammen Det kunne have aeligndret meget paring balancen mellem
jaeligtter og guder og eventuelt forandret det som ser ud til at vaeligre en uundgaringelig vej til
Ragnarok
I fjerde afsnit Ulven og ormen var fenrisulven og midgaringrdsormen pludselig dukket op
i Asgaringrd og guderne vidste ikke rigtig hvad de skulle stille op med dem Odin kom ned fra
Lidskjalv og talte som et orakel ndashMoslashder du ondt saring maeligrk det som ondt Giv ej dine fjender
fred (Soslashrensen 1983 33) Dette opfattede aserne paring forskellig vis og nogle mente at ormen
og ulven kunne bruges i kamp mod fjenden mens andre mente at de var onde Det endte med
32
at de opfostrede dem i Asgaringrd i stedet for at aflive dem og det blev endnu en brosten paring deres
vej til Ragnarok Hvis Odin vidste alt saring burde han have givet klar besked og sagt til de andre
aser at de skulle draeligbe disse udyr men hans dunkle udsagn er endnu et bevis paring hans
manglende vilje til at foregribe begivenhedernes gang Loke giver Tor gode fornuftige raringd
om at det ikke var muligt at knuse ormen med Mjoslashlner og hammeren kunne sidde fast i
ormen som den gjorde saring senere hen da Tor tog med Hym til soslashs for at fange ormen og draeligbe
den eacuten gang for alle Lokes loslashsning paring hvordan de kunne komme af med ormen var at drukne
den men den loslashsning viste sig senere hen ikke at vaeligre saring god fordi ormen blev ved med at
vokse og snoede sig omkring Midgaringrd og ender med at sluge Gungner og Odin ned i
Ragnarok Var det noget som Loke vidste paring forharingnd Det kan man ikke vide fordi han gav
sig ikke ud for at vide alting ligesom Odin og der er ikke rigtig muligt at finde ud af hvilken
side han er paring om han er paring nogens side eller han er som katten kun sin egen herre
I femte afsnit Kaeligmpemuren saring ville Odin sikre Asgaringrd bedre ved at bygge en
kaeligmpemur omkring den En jaeligtte Hrungner som drak sig fuld i Asgaringrd pralede af at han
ville draeligbe alle guder og jaeligvne Asgaringrd med jorden kun Freja ville han tage med sig Odin saring
nu en grund til en oprustning eller i hvert fald skulle guderne isolere sig fra de farlige Det var
efter hans opfattelse blevet farligt for kaeligrlighedsgudinden Freja at tage til Midgaringrd Det var
hende som spredte kaeligrlighed mellem mennesker og det var noslashdvendigt at sikre Asgaringrd mod
invasion af jaeligtter Tilfaeligldigvis kom der en bygherre i en menneskeskikkelse forbi som tilboslashd
at bygge en kaeligmpemur paring et aringr hvis han fik Freja som beloslashnning og sol og maringne som bonus
Det er Loke som griber ind her og gambler med Freja Ifoslashlge det som han siger saring skulle
betingelserne kun vaeligre akkurat saring strenge at det ikke kunne vaeligre muligt for bygherren at
opfylde dem Guderne gik ind paring den aftale mens Odin tav (Soslashrensen 1983 41) Balder saring
meget hurtigt at dette kunne ende galt og han proslashvede paring at faring de andre til at bryde aftalen i
tide Det er Balder som er den fornuftige han kan ikke se ind i fremtiden ligesom Odin men
han kan bruge sin sunde fornuft til at raeligsonnere for sine meninger Men de andre guder mente
ikke at et almindeligt menneske kunne bygge muren paring et aringr saring de lyttede ikke til Balder Da
aserne senere hen fandt ud af at bygherren godt kunne staring ved sin del af aftalen fik de Loke til
at redde dem saring han ikke kunne lave muren faeligrdig men de gav ogsaring Loke skylden for denne
aftale med bygherren Bygherren blev saring vred at han kastede store sten efter aserne og de saring
at han var en jaeligtte og Tor draeligbte ham med sin hammer Her overtraeligder guderne igenpagten
med jaeligtterne ved at draeligbe eacuten af dem endda indenfor Asgaringrds mure (Soslashrensen 1983 43)
Her kan man sidestille bygningen af muren med oprustningen i efterkrigsaringrene og
hvordan det som blev set paring som fare og angsten for de andre eskalerede Skellet blev
33
skarpere og ingen forsoning var i sigte Der er klare modsaeligtninger det er dem og os og
vesten skulle bare beskytte sig mod kommunismen og dens onde Paring samme tidspunkt var der
opgang i industrien og i tresserne kom der flere tusinde muslimske gaeligstearbejdere til
Danmark og Vesteuropa for at arbejde paring fabrikker og i andre lavtloslashnnede stillinger men de
integreredes ikke Nu var det ikke saringdan at de blev draeligbt da der ikke var mere behov for dem
I bla Danmark er der stadigvaeligk en kloslashft mellem mange af anden- og
tredjegenerationsindvandrere og nye muslimske immigranter og flygtninge paring den ene side
og etniske danskere paring den anden side Det som vi ikke kender er vi bange for og vi foslashler at
vi maring beskytte os imod det Det er et velkendt mantra som er lige saring aktuelt i dag som
dengang de mytologiske sagn blev sat i ord
I sjette afsnit Balders droslashmme droslashmmer Balder foslashrst at alle guderne angriber ham
undtagen Hoslashder og Loke og at han varinggner op i Helhjem Senere hen droslashmmer han verdens
undergang som den kommer til at foregaring og for en stund betvivler han sin fars evner som den
som sidder paring magten Her kommer Balder ud for en eksistentiel krise pga sine droslashmme han
tvivler paring sig selv og han bliver ogsaring angst for ikke at komme i Helheim men mere det ikke
at eksistere Han som skulle foslashle sig sikker og beskyttet af muren Mjoslashlner Grungner og Frejs
svaeligrd begynder pga sine droslashmme at tvivle paring at det er nok
Det er Loke som saringr tvivl i Balders sind om Odin om at han virkelig er alvidende
Hvis Odin vidste alt hvorfor gav han saring fenrisulven lov til at vokse fenrisulven som endte
med at sluge Odin i Ragnarok Paring den anden side hvis Odin ikke vidste hvad der ville ske saring
var han ikke alvidende og hvilken slags gud var han saring Endnu et bevis paring Odins passivitet
som intet goslashr for at afvaeligrge Ragnarok dvs hvis han var alvidende men hvis han ikke var det
saring skulle han ikke vaeligre selvbestaltet som den hoslashjeste gud Dette afsnit er et omdrejningspunkt
i historien Indtil nu saring har laeligseren kun laeligst om hvilke vaeligsener der er i verdenen og
hentydninger mest fra Loke om at der muligvis bliver Ragnarok Der er ogsaring blevet
beskrevet episoder hvor guderne har brudt pagten med jaeligtterne skoslashnt det ikke har haft de helt
store efterfoslashlger endnu Det er ogsaring foslashrst nu at der kommer en direkte beskrivelse af
ragnarok godt nok camoufleret i Balders droslashm men Balder er en gud som man kan stole paring
og fornuftens gud men for ham er droslashmmene saring virkelige at han betvivler sin egen
doslashmmekraft til at skelne mellem virkelighed og fantasi (Soslashrensen 1983 s51)
I syvende afsnit Ulven kommer i snor havde aserne endeligt fundet ud af at
sandsynligvis levede Midgaringrdsormen i bedste velgaringende i havet i stedet for at lide
druknedoslashden og fenrisulven var blevet farligt stor og eventuelt kunne den vende sig i mod
dem Loke finder paring en selskabsleg med ulven for at han ville give guderne lov til at binde
34
ham med en snor men det er Tyr som havde opfostret fenrisulven som maringtte ofre sin ene arm
saring fenrisulven kunne toslashjres med Glejpner Maringske var det en forkert beslutning at toslashjre ulven
fordi paring den maringde kunne den aldrig blive deres tjener men det var sikkert at den ville vende
sig imod guderne hvis og naringr den ville slippe fri Paring samme maringde kan det overfoslashres til at naringr
nogen undertrykkes saring faringr du aldrig vedkommende til at staring ved din side og kaeligmpe din sag
hvis der senere er behov for det Den undertrykte vil altid vende sig imod sin undertrykker
ved foslashrste lejlighed
Odin som skal blive opslugt af ulven i ragnarok holder sig vaeligk mens de andre guder
proslashver at loslashse problemet Det er ligesom han bliver mere og mere fjern efter som katastrofen
ragnarok som han kender til naeligrmer sig Der siges aldrig direkte at han muligvis kunne
afvaeligrge ragnarok fordi han er alvidende men tvivlen om at han er alvidende er nu til stede
Muligvis har Odin snydt sig til magten ved at lade som om han var den mest kompetente pga
sine enestaringende evner i forhold til de andre guder som hver havde deres domaeligne i gudernes
verden men han var ogsaring deres far og muligvis havde han derfor siddet for laelignge paring tronen
I ottende afsnit Frejs kaeligrlighed bryder Frej imod Odin ved at liste sig op i Lidskjalv
som var et sted som kun Odin maringtte komme til Foslashr det havde Frej haft en samtale ved Freja
hvor de luftede kaeligtterske tanker omkring Odins forbud mod at andre besteg Lidskjalv Kunne
det vaeligre at der ikke var noget at se og Odin kun saring det han ville og ville have andre til at
indse Endnu en gang fremkommer der tvivl hos nogle af guderne om at Odin er ufejlbarlig
Naringr Frej saeligtter sig i Lidskjalv faringr han oslashje paring Gerda en smuk jaeligttepige ovre i Udgaringrd Da Frej
taler med sin soslashster om det og fortaeligller hende hvad han har set fra Lidskjalv siger han at han
havde set at det var umuligt at besejre jaeligtterne men det var noslashdvendigt at leve med dem i
fredsommelighed (og kaeligrlighed efter Frejas opfattelse) Her faringr laeligseren en ny synsvinkel paring
hvordan man kan undgaring Ragnarok og loslashsningen er saringre enkel ved at leve sammen med dem i
fred Odin deltager ikke direkte i hvad der sker men Frej faringr ikke lov til at tage af sted fra
Asgaringrd som var en ordre fra Odin Det bliver til at han betror sig til Loke Her tabes Frejs`
svaeligrd fordi Loke fik det narret fra Frej og gav det til Gym Gerdas far og ifoslashlge Loke havde
Gym opfattet det som symbol for fred at Frej havde givet svaeligrdet som kunne svinge selv i
bytte for kaeligrligheden Her taber aserne svaeligrdet og det er et led i at svaeligkke dem i kampen
mod jaeligtterne i Ragnarok Her afviger Soslashrensen fra Snorre-Edda for i den er det Skirnir Frejs
skosvend som tager ud paring rejsen for at fri til Gerda men Soslashrensen giver denne rolle til Loke
muligvis for at vise hvor hjaeliglpsom han er -eller snu Dette skaber en splittelse mellem
guderne og krigsguderne vil lade handlen garing tilbage Odin blander sig og som saeligdvanligt
ytrer han sig i korte saeligtninger
35
helliphvis guder begynder at slaring paring guder hoslashrer alt op Guder er staeligrkere end jaeligtter hvis ikke
guder staringr paring jaeligtters side Guder er svagere end jaeligtter hvis guder har mere end eacuten vilje
Jaeligtter lader ikke en handel garing tilbage der er til deres fordel Ilde garingr det naringr andre vil
indtage min plads62
Her advarer Odin guderne om at de maring staring sammen hvis de ikke vil nedkaeligmpes af
jaeligtterne Hans sidste saeligtning foslashr han garingr tilbage hvor han siger at ulykken ville ramme hvis
nogen forsoslashgte at tage hans plads kan forstarings paring to maringder Er det Frej som har afstedkommet
en lavine af ulykker ved at snige sig til at sidde i Lidskjalv og tabe sit hjerte til Gerda eller er
det et varsel til den som eventuelt ville tage magten fra ham Her skal man have i tankerne at
det er Balder som er potentiel arvtager ndashhan er endda begyndt at betvivle Odin som overgud
og flere af guderne Frej og Freja er ikke sikre paring Odins ufejlbarlighed Paring samme tid som
guderne isolerer sig fra det fremmede dvs jaeligtterne fordi de er bange for at komme i krig med
dem hvis de nu tabte saring isolerer Odin sig fra de andre guder Odin er bange for at mist sin
magt inden for gudeverden og han vil at guderne staringr sammen under hans styre Splittelsen er
accelereret i Asgaringrd og guderne har tabt det foslashrste varingben Frejs svaeligrd som skulle vaeligre med
til at beskytte dem mod jaeligtterne
I niende afnit Tors rejse til Udgaringrd skal Tor af sted til Udgaringrd og give jaeligtterne en
laeligrestreg fordi jaeligtterne narrede dem lidt for ofte Odin som var den maeliggtigste af guderne
sad hele tiden i Lidskjalv og fulgte med i hvad der skete saring Tor syntes han skulle tage affaeligre
som den daglige leder Tor beordrede Loke at tage med fordi han var den eneste som kendte
vejen men han skulle holde sin mund hele tiden og Loke tog ham paring ordet og proslashvede ikke at
snige sig udenom Paring rejsen bliver Tor narret gang paring gang af jaeligtterne og hans aeligre bliver
kraelignket Naringr han endelig giver Loke lov til at tale igen fortaeligller Loke ham hvordan han er
blevet taget ved naeligsen Loke sposlashrger Tor hvorfor han ikke har vaeligret opmaeligrksom paring at
jaeligtterne var lumske fordi det var noget som Tor hele tiden talte om Man maring huske paring at
grunden til at guderne havde magten var fordi de var klogere end jaeligtterne men her lader Tor
sig narre af deres fyrste jaeligtterne er ved at blive klogere Guderne har ogsaring tabt svaeligrdet som
selv kunne svinge over til jaeligtterne Der er begyndt at komme skaringr i deres uovertrufne magt
over jaeligtterne og magtbalancen var ved at forandre sig til jaeligtternes fordel Der bliver ogsaring
hele tiden mere og mere splid mellem guderne og det vises i dette afsnit naringr Tor mener at han
maring blive stedfortraeligder for Odin fordi han ikke viste sig men hele tiden sad i Lidskjalv Tor er
en krigsgud og han vil konkurrere mod jaeligtterne men bliver snydt af dem saring han og hans
62 Soslashrensen Villy Ragnarok s 66 1982 5 oplag 1983 Centrum
36
foslashlge taber alle de udfordringer som de garingr igennem Vi ser at magtbalancen mellem guder og
aser er ved at forandre sig jaeligtterne er blevet flere fordi de yngler og faringr boslashrn de har faringet fat i
Frejs svaeligrd og ikke mindst er de blevet snu og klogere end nogle af guderne men det maring
fremhaeligves at Tors evner laring inden for styrke men ikke begavelse
I tiende afsnit Tors fisketur naeligvnes hverken Loke eller Odin men den indeholder
derimod en beskrivelse af Tors` mislykkede forsoslashg paring at fange midgaringrdsormen sammen med
jaeligtten Hym Det gik ikke saring godt saring Tor smider hammeren efter ormen men hammeren
kommer ikke tilbage I raseri draeligber han Hym saring der havde guderne tabt et andet vigtigt
varingben og endnu engang havde guderne draeligbt en jaeligtte uden skyld Det var faktisk Tors formaringl
kun at give Hym en laeligrestreg fordi efter Njords opfattelse saring drev Hym rov paring havet med sin
hvalfangst men Tor draeligber ham og en gang til bryder en af guderne fredspagten ved
jaeligtterne
Loke havde sagt det foslashr til Tor mens ormen stadigvaeligk var paring land at det ikke nyttede
at draeligbe den med en hammer Alligevel tager Tor ikke notits af det der paring havet fordi han
ikke har kontrol over sit temperament og han vil bruge sin styrke
I ellevte afsnit Mjoslashlner eller Freja kaldte Odin guderne sammen fordi han havde set
fra Lidskjalv Tors skamfulde rejse for at fange midgaringrdsormen Her saeligtter Odin det i ord som
foslashr kun var blevet hentydet til og han taler direkte til guderne hellipHvis guder har mere end eacuten
vilje har de ingen vilje Frej har paring egen haringnd sluttet fred Tor har paring egne haringnd foslashrt
krighellip(Soslashrensen 1983 89) Her maeligrker man at der er splittelse imellem guderne Frej tabte
svaeligrdet Skraeligp i bytte for Gerda og nu har Tor tabt Mjoslashlner Guderne er ikke mere som en
glad ubekymret enhed under Odins staeligrke styre men de er begyndt at handle paring eget initiativ
og foslashlge deres instinkter To af deres tre magiske varingben som skulle beskytte guderne er vaeligk
og kommet i jaeligtternes eje men det sidste bliver opbevaret hos Odin
Jaeligtterne kommer med et fredstilbud om at de beholder Mjoslashlner som bod for Hyms
mord men de vil ikke laeligngere finde sig i rdquoat lide overlast fra gudernes siderdquo (Soslashrensen
1983 91) Hvis guderne ikke var parate til det saring var der ogsaring den mulighed at de leverede
Mjoslashlner tilbage I saring fald ville de genoprette fredsaftalen fra dengang Frej og Gerda blev gift
ved at Freja bliver gift med jaeligtten Trym og hun skal bo i Udgaringrd Det er stadigvaeligk jaeligtternes
oslashnske at der bliver fred mellem dem og guderne men de vil gerne have et symbol paring det
enten beholde Mjoslashlner eller at Freja flyttede over i Udgaringrd ligesom Gerda flyttede over i
Asgaringrd Balder den kloge gud peger paring det dilemma at hvis Freja bliver hos jaeligtterne saring er der
ikke behov for Mjoslashlner fordi der saring vil opstaring fred Derimod kan guderne ikke undvaeligre Freja
Hun er kaeligrlighedsgudinde og hun soslashrger for kaeligrligheden blandt menneskene og uden
37
kaeligrlighed kan ingen leve Balder vil derfor lave en forhandling med jaeligtterne uden at han
specificerer den naeligrmere Loke modsiger ham og han vil have at Tor skal af sted saring han kan
vise hvor snu han er Det er ikke nogen god ideacute fordi det har vist sig at Tor ikke er saeligrlig
klog og jaeligtterne har paring det sidste vaeligret hans overmaelignd Da Tor kom med den ideacute at det ville
vaeligre Loke som tog afsted for at faring fat i Mjoslashlner saring saringr Loke tvivl hos guderne rdquondashHvad tror I
der sker hvis jeg foslashrst er kaeligrlighedsgudinde hos jaeligtterne og har Mjoslashlner i haringnden Stoler I
virkelig paring migrdquo (Soslashrensen 1983 93) Balder stoler paring ham men han lader sig rive med
stemningen hos de andre guder og naeliggter Lokes sposlashrgsmaringl og Loke takker ham for det Her
kan man se at sammenholdet mellem guderne bliver mindre og mindre nogle af dem stoler paring
jaeligtterne ligesom Frej som mener at jaeligtterne skal tages med det gode og Freja siger at
jaeligtterne er fredeligere end guderne Det eneste som Balder vil er at slutte fred med jaeligtterne
Odin kommer endnu engang med eacuten af sine aforistiske saeligtninger rdquondashIlde er krig med venner
og fred med fjenderrdquo (Soslashrensen 1983 95) Splittelsen er tydelig krigsguderne vil slarings og
nedkaeligmpe jaeligtterne med magt Kaeligrlighed- og frugtbarhedsguder vil forhandle med jaeligtterne
og se paring dem som jaeligvnbyrdige men Odin vil ikke forhandlinge ved forhandlinger skal de garing
paring kompromis og der ved vil han og guderne tabe noget af deres magt og det vil han ikke
vaeligre med til
Tor tager afsted udklaeligdt som Freja faringr fat i Mjoslashlner og draeligber en masse jaeligtter foslashr han
tager af sted hjem skoslashnt Loke proslashvede paring at standse ham (dette sagn er til dels fra
Trymskvaden)63 Endnu engang udfordrer guderne jaeligtterne og viser dem aggressioner
Kloslashften mellem guder og jaeligtter bliver endnu en gang stoslashrre og mere uoverstigelig og det er
for det meste gudernes skyld fordi de har overvurderet sig selv og opfattet sig som overlegne
over jaeligtterne Guderne mener ikke at de behoslashver at garing paring kompromis og forhandle med
jaeligtterne og da det er Odin der afstikker retningen og ham der har den afgoslashrende magt over
guderne og der med bestemmer hvad de skal goslashre
Tolvte afsnit Loke frister Balder indeholder endnu en af de varsler om at
undergangen er naeligr Midgaringrdsormen strammer grebet om Midgaringrd og Odin og krigsguderne
Tyr og Tor pudsede menneskene mod hinanden for at goslashre dem mere kampvante Guderne
var blevet bange fordi de forventede at jaeligtterne ville kraeligve en kaeligmpe erstatning for alle de
jaeligtter som Tor draeligbte i Udgaringrd da han sveg aftalen mellem jaeligtter og guder for at faring fat i
Mjoslashlner Freja havde udgangsforbud fra Asgaringrd saring jaeligtterne ikke fik fat i hende Det betoslashd at
hun ikke kom i Midgaringrd og broslashdre i Midgaringrd kaeligmpede mod hinanden Guderne var nu blevet
63 httpheimskringlanowikiSangen_om_Thrym_eller_Hamren_hentes (hentet 170117)
38
fanger af egen frygt fordi gang paring gang havde de ikke holdt aftaler med jaeligtterne og stolet paring
deres egen styrke varingben og klogskab Nu havde det vist sig at nogle af deres varingben var havnet
hos jaeligtterne styrken fx hos Tor havde kun voldt dem stoslashrre og stoslashrre problemer og
klogskaben saring ikke ud til at vaeligre saring megen mere Det var blevet til en eskalation af at samle
paring flere og flere menneskelige krigere som kunne stoslashtte dem i en eventuel krig mod jaeligtter og
eskalation af angst for jaeligtterne det fremmede fordi de vidste saringdan set ikke hvad de kunne
forvente fra dem saring de forventede det allervaeligrste
Balder er splittet paring grund af sine varselsdroslashmme rdquoDet var en utaelignkelig tanke at det
skulle ende saringdan som han havde droslashmt med ragnarok Men det var snart en umulig tanke at
det kunne ende anderledesrdquo (Soslashrensen 1983 100) Her ser man et eksempel paring hvordan
Soslashrensen bruger stilfigurer i sproget her oxymoron for at vise spaltningen i Balders tanker
Balder er splittet fordi hvis han fortaeligller de andre guder om sin droslashm om ragnarok saring er han
sikker paring at de ville overfalde ham ligesom i hans droslashm og hvis han tav saring ville jaeligtterne
overfalde guderne som i den anden droslashm Han var fast i et dilemma hvor det ene udelukkede
det andet
Loke kommer og taler med ham hopper foslashrst ind til ham som en loppe men
forvandles til sin egen skikkelse foslashr han fremfoslashrer en lille tale om Odin efter at Balder har
sagt at Odin ved alt
rdquo-Tror du spurgte Loke Har du ikke undret dig over hvor lidt han har forudset hvor lidt
han har afvaeligrget Han siger at alle guder kun skal have eacuten vilje han har to Han vil ikke i
krig med jaeligtterne for han ved at han taber den og derfor faringr han Tor imod sig Han vil ikke
fred med jaeligtterne for han ved at han mister sin magt over guder og mennesker hvis der ikke
er krig Han har to viljer men kun eacutet oslashnske at bevare sin magt om saring hele verden garingr til
grunderdquo (Soslashrensen 1983 101)
Her er der Loke som er sandhedens stemme Loke ved mere end det som bliver sagt og
set fordi paring en maringde er som som Odin han har intuition som han nogle gange bruger til at
drille de andre guder fordi han kender deres svagheder og hver enkeltes akilleshaeligl og det
bruger han til at prikke til dem eller ligesom her at foregribe handlingen
Loke opfordrer Balder til at tage magten fra Odin og lave en fredsaftale med jaeligtterne
men Balder mener at det er forraeligderi Loke siger til ham at hvis Balder forholder sig passiv saring
forraringder han menneskene som har tillid til ham og husker ham paring at gudernes undergang ogsaring
er menneskenes undergang Her maner Loke Balder til at garing i mod sin egen fader som er den
39
maeliggtigste af alle guderne Han maner ham til at detronisere Odin fordi det er den eneste vej
til at redde verden og han vil have Balder med sig over til jaeligtterne og siger at det er den
eneste vej for at Balders droslashmme ikke garingr i opfyldelse men Balder er bange for at lave oproslashr
imod sin far Samtidig fortaeligller Loke om sig selv og hvorfor han kom til Asgaringrd noget som
indtil nu har vaeligret uklart Han fortaeligller om den gamle pagt mellem jaeligtter og aser som
jaeligtterne har holdt men aserne ikke Han er kommet i klemme fordi jaeligtterne mener at han har
forraringdt dem idet han skulle vaeligre deres talsmand i Asgaringrd Samtidig siger han at hvis det ikke
var for ham saring ville jaeligtterne har tabt taringlmodigheden for lang tid siden og overfaldet guderne
Hvad kunne der vaeligre sket hvis Balder havde lyttet til Loke Det kunne have vaeligret nok til at
undgaring krigen og derved Ragnarok men Balder er bange og baeligrer for stor aeligrefrygt for sin far
Situationen er her blevet tilspidset Odin sidder paring magten og vil ikke give slip uanset
hvad Han har isoleret sig og Balder som muligvis kunne forandre verdenssituationen er
bange for at tage det store skridt som behoslashves hvis der skal vaeligre mulighed for at undgaring
ragnarok Han vil ikke garing revolutionens vej og overtage magten fra sin far men han vil
derimod maeliggle for at freden mellem jaeligtter og guder kan genopstaring Her kunne det gamle
sagnmotiv hvor soslashnnen detroniserer sin far redde verdenssituationen Motivet er kendt i
forskellige udgaver hvor generationsskiftet foregaringr med revolution men ikke en glidende
overgang som er det mest almindelige Det er ogsaring grunden til at det ikke kan blive en
glidende overgang Guderne er evige og bliver ikke aeligldre pga Yduns aeligbler saring der er opstaringet
en stagnation hos dem og ingen udvikling
I 13 afsnit Balders doslashd faringr laeligseren indsigt i Friggs tankeverden hvor hun savner den
tid da der var behov for hende som moderfigur for sine soslashnner som nu var blevet guder Hun
foslashler sig overfloslashdig men hun kan stadigvaeligk maeligrke paring sine moderinstinkter hvordan hendes
soslashnner har det daringrligt af forskellige grunde fx Balder som alle holder af og hun elsker mest
Her beskriver Soslashrensen hendes foslashlelser ved brug af gentagelse og modsaeligtninger rdquoBalder der
var saring lys at det skar i oslashjnene var blevet saring moslashrk i blikket at det skar hende i hjertetrdquo
(Soslashrensen 1983 106) I denne korte saeligtning naringr Soslashrensen ved at bruge modsaeligtningerne lys
og moslashrk og gentagelsen af datidsform af verbet skaeligre skar at forstaeligrke laeligserens opfattelse
af Friggs foslashlelser Balder vil ikke fortaeliglle sin mor om sin droslashm hvor i hun har set smilende til
da de andre guder proslashvede paring at draeligbe ham men han fortaeligller hende om sin frygt Ved ikke
at fortaeliglle hele sandheden men fortie dele af den om at det er hans egne broslashdre som han
uvilkaringrligt kommer til at sammenligne med vilde dyr som overfalder ham saring kommer Frigg
til at tage en beslutning for at glaeligde Balder men denne beslutning som bliver taget af denne
elskende moder har fatale foslashlger Ifoslashlge Soslashrensen raringdede Frigg kun over den vilde natur og
40
der skulle ikke goslashres saring meget ved den og i oslashvrigt var stoslashrstedelen af den vilde natur ovre hos
jaeligtterne Nu fik Frigg endeligt brug for sin magt over den vilde natur Frigg fik alt i naturen til
at svaeligrge at Balder ikke skulle goslashres fortraeligd og endda jaeligtterne og guderne undtagen Odin
svor at de ikke ville skade Balder Der holdes en forestilling i Asgaringrd for at vise at Balder var
uroslashrlig og at han ikke var bange hvor der blev kastet sten oslashkser hammere og endda Odin
kastede sit spyd ad ham uden at kunne skade ham Hvad der har foregaringet i Odins tanker da
han kastede spydet Gungner kan man kun taelignke sig Odin havde ikke aflagt ed om at han
ikke ville skade Balder havde han muligvis et skjult haringb om at det alligevel ville ske Odin
ved alt og han burde ogsaring vide at Balder skal blive hans arvtager hvis verden ikke skal garing
under men Odin er ikke parat til at give magten fra sig
Loke viser sig igen for Balder foslashrst i form af en loppe foslashr han kommer i egen
skikkelse Igen ivrer han Balder til at gentage skuespillet fra Asgaringrd ovre i Midgaringrd for at vise
menneskene at de andre guder ikke kan saringre ham og saring vil de indse at han er den stoslashrste gud
og hylde ham som den oslashverste gud rdquoDu maring give menneskene noget andet at tro paring end kamp
og sejr og doslashd og genopstandelse til slagsmaringl og aeligdegilderrdquo (Soslashrensen 1983 110) Her
fremtryller Loke et billede af at verden kunne vaeligre anderledes Balder den blide fredsgud
kunne saeligtte sit praeligg paring verden og et nyt verdensbillede hvis han overtog magten fra sin far
Balder er stadigvaeligk i tvivl men Loke giver ikke op og kommer med det forslag at optraeligde
med forestillingen i Midgaringrd for at vise menneskene at guderne stadigvaeligk er staeligrke og ikke
kan faeligldes med varingben Loke mener ogsaring at guderne skal vise at de er blandt menneskene og
de beskytter menneskene rdquomod jaeligtteyngelrdquo Men hvem er jaeligtteynglen Er det ikke Loke
selv Guderne har det bare med at glemme at han er jaeligtte det er kun naringr der garingr noget galt at
de husker det Lokes argument kan Odin ikke staring imod og siger rdquo-Altid var det guders sag at
beskytte de smaring og svage mod de store og staeligrkerdquo (Soslashrensen 1983 111) I Odins korte svar
ligger der er en skjult modsaeligtning Det er guderne som er de store og staeligrke og er det saring
gudernes opgave at beskytte menneskene mod guderne Det kan godt forstarings saringdan og hvis
man kender historiens afslutning saring er denne forstaringelse af Odins ord rigtig
I en samtale mellem Odin og Balder vises det at Odin ved mere end han burde vide
Han ved at Balder mener at Odin er for passiv i forhold til at afvaeligrge ragnarok og ikke
mindst ved han at Loke mener at Balder er bedre til det end Odin Odin siger at guderne ikke
kan leve i fred med jaeligtterne og samtidig bevare deres magt og han siger ogsaring at rdquoEn saringdan
fred kan jeg ikke slutterdquo (s 113) Betydningen af det er dunkel og tvetydig Mener han at han
ikke kan straeligkke sig saring langt for at lave en fredspagt med jaeligtterne eller mener han at han selv
41
er blevet utilstraeligkkelig og nu skal der nye tilgange til at standse denne acceleration mod
ragnarok
Odin siger at han er parat til at overgive magten til Balder som er den eneste som kan
etablere fred i hele verden men han er paring samme linje som Loke showet skal vaeligre i Midgaringrd
og bagefter vil han deklarere generationsskiftet og de nye tider Lige her i historien ser det ud
til at ragnarok kan undgarings paring en fredelig maringde og uden blodsudgydelse
Guderne tager over til Midgaringrd hvor de kaster bla paring Balder med de to overnaturlige
varingben som de har tilbage Odins spyd og Tors Mjoslashlner men varingbnene preller af paring ham
Showet skulle slutte med et klimaks hvor Balder blev bombarderet af alle guderne paring en gang
Men Balder falder doslashd om Hoslashder draeligber Balder med en lille pil og nogle af guderne taelignker
paring deres magtposition overfor menneskene Menneskene havde set en gud doslash den gud som de
havde elsket mest og stolet paring endda draeligbt af en anden gud Kunne de blive ved med at vaeligre
guder for menneskene efter dette Midt i sorgen saring taelignker de paring om deres magt vil blive
mindre De proslashver ogsaring paring at finde en syndebuk fordi Hoslashder siger at der var nogen som gav
ham buen og sigtede for ham ellers vidste han intet han var jo blind Loke som plejede at staring
for hvad der gik galt hos guderne eller i hvert fald faring skylden for det var helt forduftet
Balder endte i Helhjem og Hel sagde at Balder kunne vende tilbage hvis hele verden
graeligd Og hele verden graeligd og det var foslashrste gang som verden var forenet uden der var krig
nogen steder Eacuten person graeligd alligevel ikke og det var Tokk som sagde at hun ikke kunne
graeligde fordi hun havde mistet alle sine soslashnner i krigen Guderne mente at muligvis var det
Loke som var Tokk for han kunne forandre sig til alle slags vaeligsener og ingen vidste
hvorhenne han var Soslashrensen paringstaringr ikke at det er Loke men det er noget som guderne mener
naringr de proslashver at give nogen skylden for Balders doslashd Maringske skal man tro paring Tokks ord som
var en gammel eneboer helt alene i verden at hun ikke kunne graeligde fordi alle hendes soslashnner
var blevet draeligbt i krigen og hun havde kun toslashrre taringrer tilbage overfor en som er blevet draeligbt i
leg Hvis man ser paring det fra denne synsvinkel saring er det faktisk gudernes skyld at Tokk ikke
graeligd Hun har tabt alt det dyrebareste som hun ejede og det er gudernes skyld fordi de skulle
bruge hendes soslashnner i krigen mod jaeligtterne Her har guderne gravet sin egen grav ved at lade
menneskene kaeligmpe mod hinanden og draeligbe hinanden for at faring flere soldater paring sin side i
Ragnarok Det eneste haringb om en fredelig aftale mellem jaeligtter og guder er slukket og nu er
der kun en vej fremad mod ragnarok og moslashrket
Balders doslashd er historiens andet vendepunkt peripeti Indtil hans doslashd har det vaeligret
hentydninger til at der vil blive ragnarok men det er i en usikker fremtid og faktisk er guderne
ret ubekymrede og deres dagligdag ser ud til at vaeligre ret ensformig hvor der sker det samme
42
hele tiden og enhver passer sine opgaver Hvis der sker noget saring er det paring Lokes initiativ
eller han indblandes i hvert fald i episoderne Balders droslashmme var realistiske for ham men de
var kun droslashmme og alligevel bliver de til at Frigg vil troslashste ham med at alle i verden skulle
svaeligrge at de ikke ville skade ham Det er som om skaeligbnen har bestemt at der skal blive
ragnarok og ved at proslashve at undgaring det saring naeligrmer de sig i stedet for Balder som var symbol
for enighed og fred var lige ved at overtage magten og han var den eneste som kunne faring
fredspagten mellem jaeligtter og guder til at genopstaring Hvad er det som garingr galt Hvorfor faringr han
ikke lov til at leve og etablere den gamle magtbalance i verden Hvis skyld er det
I 14 afsnit Asernes haeligvn bryder Odin aftalen med Freja og tager alle faldne krigere
til sig Aftalen mellem dem som foslashr var forenede som guder er blevet brudt og vanerne er
forbitrede over det Sammenholdet er vaeligk og de definerer sig ikke mere som en enhed men
hver enkelt taelignker paring sin position og proslashver paring at goslashre sin andel stoslashrre Der er opstaringet en
mindre magtkamp mellem krigsguderne som er aser paring den ene side og vanerne Frej og
Freja paring den anden side Menneskene stod i krig med hinanden fordi vanerne Freja og Frej
ikke fik lov til at komme mere ned til dem og der fandtes ikke kaeligrlighed mellem menneskene
mere og markerne var golde Det var krigsguderne som tjente paring det fordi de saring fik flere
doslashde krigere til sig Balder var doslashd og haringbet om fred og samhoslashrighed doslashde sammen med
ham Hvis aserne fulgte deres egen love saring skulle de haeligvne Balders doslashd ved at draeligbe Hoslashder
men saring skulle han haeligvnes og det ville medfoslashre at aserne udryddede sig selv I stedet finder de
en syndebuk uden for gudernes raeligkker og derved undgaringr de at begaring aeligresdrab og eliminere
sig selv Loke var forduftet ved Balders doslashd og det maringtte vaeligre bevis paring at han var skyldig
Naringr Loke vender tilbage saring er guderne ved at geare sig op og de drikker mjoslashd og taler
hoslashjroslashstet om hvordan de skal haeligvne sig paring Loke Portvagten Elder naeliggter Loke adgang og
det bliver direkte over Elders lig som Loke kommer ind Foslashr han draeligber Elder saring goslashr han krav
paring at blive lukket ind og siger rdquoJeg har malurt til deres oslashlrdquo (Soslashrensen 1983 121) Her goslashr
Soslashrensen brug af talemaringdens dobbeltbetydning Det kan forstarings bogstaveligt fordi malurt
bliver brugt som smagsstof i nogle alkoholiske drikke men i overfoslashrt betydning kan det
betyde at oslashdelaeliggge stemningen Her er det foslashrste gang i historien som Loke direkte overfalder
guderne verbalt Han spotter dem for deres kortsynethed og seksuelle udskejelser Dette bliver
sat op som en samtale i et skuespil og det er det eneste sted det goslashres i historien Emnet til
denne samtale kommer ikke fra Snorre-Edda men Soslashrensen henter emnet fra AEliggers
Gjestebud Lokes Ordstrid64 Her kritiserer han dem haringrdt for deres opfoslashrsel og henviser bla
64 httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
43
til Odins broslashdre som forsvandt paring mystisk vis efter at Odin var kommet hjem fra en rejse og
de havde taget magten imens og begge to havde vaeligret sammen med Freja et sagn som i
oslashvrigt kommer fra Ynglingesaga I fortsaeligttelse af det siger Loke rdquoHvis guder kun skal have
eacuten vilje er det bedst der kun er eacuten gud Bedst ikke at foslashde gudeboslashrn naeligstbedst at skaffe dem
af vejenrdquo (Soslashrensen 1983 123) Senere i samtalen siger han ogsaring naringr han taler om
misteltenen som voksede efter at verden var taget i ed rdquohellip [den] slyngede sig som en slange
om Yduns aeligbletraelig Heimdal som hoslashrer graeligsset gro maring jo have hoslashrt det Odin som ser
alting maring jo have set det Sposlashrg dem hvorfra Hoslashder fik sin pilrdquo (Soslashrensen 1983 124-125)
Her beskylder Loke Odin for brodermord og ogsaring at have draeligbt sin egen soslashn Balder og
grunden til at guderne ikke faringr boslashrn mere er at guderne skal have eacuten vilje dvs Odins vilje
Stagnationen og gudernes indbyrdes svaeligkkelse er Odins skyld fordi han synes det er vigtigst
selv at holde paring magten
Anklager om at Loke er forraeligder hvor Odin angrer at han har taget ham med til
Asgaringrd vender han imod Odin og han svarer
rdquoFordi jeg vidste hvad du var for en tog jeg med til Asgaringrd for at afvaeligrge det
vaeligrste For at holde sammen paring det som du gjorde alt for at splitte ad Guder satte du op
mod jaeligtter mennesker satte du op mod mennesker for at de kunne falde i krig og komme til
Valhal og oslashge din haeligr Guder satte du op mod guder den halve val som jeg fik spillet over til
Freja staringr rustet imod dine doslashde krigere Hvordan kan en verden bestaring hvor alle staringr
hinanden imod Da hele verden stod samlet om Balder lod du ham falde Nu staringr din verden
for fald I bliver ormens og ulvens bytterdquo (Soslashrensen 1983 126)
Loke har aldrig vaeligret saring direkte i sin tale som her Indtil nu har det kun vaeligret
hentydninger og talemaringde med dobbelt betydning som har kendetegnet hans sprog Han
fremstaringr som en spiller hvor det ikke er haringndgribeligt hvordan det som han siger skal forstarings
og paring hvilken side han er og hvem han er Her giver han Odin skylden for den haringbloslashse
situation som verden er kommet i og det er udelukkende fordi Odin har plantet splid mellem
alle vaeligsener i verden Grunden til det maring vaeligre Odins hersker syge og at han ville at der kun
var eacuten vilje nemlig hans og det er nemmere at have kontrol over andre hvis de ikke staringr
sammen men modarbejder hinanden Her fremstiller Loke sig selv som eacuten der har proslashvet paring
at bjaeligrge verden ved at forene de modstridende kraeligfter som Odin havde sat op imod
hinanden
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
19
34 Richard Wagners Nibelungens Ring
Soslashrensens vej til genfortaeligllingen af Ragnarok var ikke en pludselig indskydelse som
han fik Forlaget Centrum havde bedt han om at bearbejde teksten fra Snorre-Edda for boslashrn
og voksne Vejen der til var ikke lige og aringben men han fik arbejdet sig frem til den ved
laeligsning og bearbejdelse af bla Nietzsches tekster og ikke mindst tekster af Richard Wagner
samt Grundtvigs vaeligrk Nordens Mytologi Soslashrensen havde lagt maeligrke til Nietzsches
nedladende skildring af opfoslashrelsen af Ringen i Bayreuth 1876 rdquoO satire over menneskeheden
Da den nye myte skulle skabes i Bayreuth var folk naeligr ved at slaring hinanden ihjel fordi der
ikke var mad nok i det nye krybberumrdquo27 Soslashrensen var imidlertid ikke enig med Nietzsche og
han mente at Nibelungens Ring fortjente en stoslashrre respekt
Wagner fik ideacuteen til Ringen i revolutionsaringret 1848 og senere henviste han til folkenes
foraringr (citat VSs oversaeligttelse rdquoJeg selv jeg havde tror jeg ikke konciperet Ringen uden
denne bevaeliggelserdquo)28
Nytaelignkningen hos Wagner i Ringen er at han knytter Eddaens gudemyter sammen
med heltesagn om Sigfried (Sigurd) Det vigtigste er at han laeliggger maeligrke til hvordan guderne
bruger deres magt og at det i Eddaen foslashrer til ragnarok Wagner fokuserede paring at verden blev
ordnet af guderne med lov men freden som blev opbygget ved det er ikke bygget paring
forsoning men paring magt og list I starten var det Wagners mening at goslashre alle magthavere
overfloslashdige ved hjaeliglp af det staeligrke frie menneske dvs Sigfried men i Ringen er Sigfried ufri
og bliver manipuleret af andre Hans doslashd bliver til de manipulerende magthaveres
undergang29
Wagner er ofte blevet relateret til Nazismen men der var efter Soslashrensens opfattelse
nogle fordomme som skulle goslashres op En af Wagners mest beroslashmte skrifter men ifoslashlge
Soslashrensen den mindst interessante er Joslashdedommen i musikken (1851) Her associerer Wagner
joslashdedommen med pengevaeligldet og der er hvad der har vaeligret med til at saeligtte nazi-maeligrke paring
Wagner30
I begyndelsen var det Wagners mening at den frie staeligrke helt Sigfried skulle goslashre
alle magthavere overfloslashdige men det bliver anderledes i Ringen Sigfried bliver manipuleret
og hans doslashd foslashrer til at magthaverne ogsaring garingr under31 Nibelungenskatten var oprindelig
tilgaeligngelig for alle men guderne roslashvede skatten som gav dem magt men samtidig er det
27 Soslashrensens Wagner Forord Red Sylvester Roepstorff s 7 2005 Gyldendal 28 Soslashrensens Wagner Richard Wagner som revolutionaeligr kunstfilosof af Willy Soslashrensen s42 2005 Gyldendal 29 Soslashrensens Wagner Sigfrieds og gudernes doslashd ndash om Ragnarok af Willy Soslashrensen s106 2005 Gyldendal 30 Soslashrensens Wagner Richard Wagner som revolutionaeligr kunstfilosof af Willy Soslashrensen s 36 2005 Gyldendal 31 Soslashrensens Wagner Enquete Mit syn paring Ringen af Willy Soslashrensen s 43 2005 Gyldendal
20
deres syndefald starten til deres undergang Sigfried erobrer skatten men maring betale med sit
liv32
I 1848 satte Wagner Nibelungerne (guldminearbejderne) i perspbayrektiv til
kapitalismens industrislaver og det mente han stadigvaeligk efter et besoslashg i London 1874
rdquoAlberichs droslashm er garinget i opfyldelse her Nibelheim verdensherredoslashmme virksomhed
arbejde overalt dampens og taringgens trykrdquo33
341 Patrice Cheacutereaus iscenesaeligttelse af Nibelungens Ring
Franskmanden Patrice Cheacutereau iscenesatte Nibelungens Ring i Bayreuth i 1976 og i
begyndelsen vakte det stor opmaeligrksomhed og forargelse hos de konservative operaelskere
Premieren fik en hoslashjlydt modstand af tilskuerne en del af aktoslashrerne naeliggtede at fremstaring paring
scenen for at modtage bifaldet tilraringbene og publikum blev delt op i modstandere og bifaldere
og der opstod tumulter blandt dem efter forestillingen Cheacutereau moderniserede operaen ved at
give kulisserne en vigtig betydning og foslashre dem op til nutiden Rhinens bakker og dybder
hvor guldet fandtes blev i hans opsaeligttelse til et vandkraftvaeligrk som kan symbolisere nutidens
rov paring naturens kraeligfter Et vandkraftvaeligrk hvis energi bla bruges til industri kan ikke bygges
uden at ofre noget af naturen
Straks i begyndelsen af operaen var der erotiske scener som overgik alt hvad man
tidligere havde set paring en operascene Kostumerne var ogsaring moderniserede og aktoslashrerne kunne
garing rundt i smoking hvor fx guderne var kapitalismens inkarnation og nibelungerne gik i laser
som repraeligsentanter for arbejderklassen Cheacutereau fokuserede ogsaring tydeligt paring hvordan magt
kan foslashre til korruption34 Han arbejdede videre med Wagners ideacute om magtkampen og ved
hjaeliglp af kulisserne og kostumerne fremhaeligvede han paring den maringde vaeligrkets budskab
32 Soslashrensens Wagner To inspirationskilder af Willy Soslashrensen s 52ff 2005 Gyldendal 33 Soslashrensens Wagner Sigfrieds og gudernes doslashd ndash om Ragnarok af Willy Soslashrensen s108 2005 Gyldendal 34 httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
21
4 Ragnarok
Soslashrensens gendigtning og hans tilnaeligrmelse til den i Ragnarok var ikke en
tilfaeligldighed hvis der er noget som kan kaldes tilfaeligldighed i denne verden Han fik en
foresposlashrgsel fra foerlaget Centrum om han var parat til at genfortaeliglle den nordiske mytologi
for boslashrn og voksne Paring samme tidspunkt arbejdede han med Nibelungens Ring Wagners
vaeligrk fordi den skulle iscenesaeligttes hos den Jyske Opera og Soslashrensen blev bedt om at skrive
nogle programartikler i forbindelse med opsaeligtningen saring paring en maringde blev Ragnarok en
fortsaeligttelse af Soslashrensens arbejde med Ringen Bogen Ragnarok en gudefortaeliglling udkom i
1982 og vakte en vis modstand i grundtvigianske hoslashjskolekredse paring grund af Soslashrensens
tilgang til emnet Den grundtvigianske tilgang fremsatte kampen mellem aser og jaeligtter som
kamp mellem liv og doslashd med livet som vinder
I Soslashrensens Ragnarok fortolker han denne kamp som kampen mellem det gode og
onde og det er spaltningen i mellem det som iflg Finn Stefaacutensson35 foslashrer til verdens
undergang
I min redegoslashrelse og analyse af Ragnarok vil jeg proslashve at paringvise at det er magtkamp
eller eventuelt en paring forharingnd tabt kamp for at bevare magten som efterharingnden er blevet
degenereret som leder til verdens endeligt Jeg har valgt at redegoslashre for handlingen i
Ragnarok og samtidig analysere den i samme afsnit fordi jeg mener at der er en tidslinje i
den og der ligger skjulte antydninger i den som bedre kan forstarings hvis man ser paring historien i
Ragnarok kronologisk og i sin helhed Foslashr analysen af Ragnarok kommer der et afsnit hvor
Soslashrensen saeligttes i litteraturhistorisk kontekst og jeg henviser til litteratur om Soslashrensen hvor
der er reflekteret over det sprog og den stil som kendetegner Soslashrensens fiktive vaeligrker Der
kommer ogsaring henvisninger til Soslashrensens filosofiske tilgang til menneskets spaltning og hans
ideacute om at hvis noget ikke kan blive helt komme i balance saring tilintetgoslashres det
41 Villy Soslashrensen i litteraturhistorisk kontekst
I efterkrigsaringrene forandredes samfundet hastigt og modernismen holdt indtog
rdquoFremmedgoslashrelse blev en ofte anvendt samlebetegnelse for oplevelsen af en splittet
tilstedevaeligrelse i samfundetrdquo36 Der opstod et forandret livssyn som ligeledes influerede paring
den rolle litteraturen og digteren havde I 1959 i tidsskriften Vindrosen som Villy Soslashrensen
35 Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 36 Dansk litteraturhistorie 8 Velfaeligrdsstat og kulturkritik 1945-80 Red Michael Bruun Andersen ofl S 17 1985 Gyldendal
22
var redaktoslashr af sammen med Klaus Rifbjerg kritiserede Torben Brostroslashm Heretica
generationen og den blev beskyldt for at vaeligre provinsiel og degenereret Brostroslashms definition
af modernismen var at man skulle bruge den moderne psykologi erkende det nye
verdensbillede og de menneskelige konsekvenser den havde37 Verdensbilledet var ikke helt
laeligngere eller en enkel sammensaeligtning men inddelt i mange lag og brudstykker som medfoslashrte
at mennesket foslashlte sig fremmedgjort og ikke en del af et stoslashrre kosmisk sammenhaeligng
412 Soslashrensens ideacuteer om spaltning
Villy Soslashrensen havde den ideacute ligesom nogle af hans forgaeligngere at det fortraeligngte
vendte tilbage i daeligmonisk form og den var essentiel for hans opfattelse af kunstens rolle Han
henviste bla til Skyggen af H C Andersen som symbol paring hvordan det fortraeligngte kan tage
overharingnd og rive sig loslashs Skyggen kunne lure andre menneskers skyggesider se ind i deres
sjaeligl og til sidst destruerede den sin ejer mennesket og kom til at herske over verden ved at
gifte sig med prinsessen38
Spaltningen var hos Soslashrensen helt central baringde psykologisk og historisk og
spaltningen opstaringr efter efter hans mening efter faldet og hvis den ikke bliver set i oslashjnene saring
korrumperer den baringde samfund og individ
rdquoAngsten for den absolutte undergang bliver angst for overgangen fra eacuten tilstand til
en anden Denne overgang kaldte kristendommen for syndefaldetrdquo39 Syndefaldet forkortede
Soslashrensens til faldet som var aringrsag til spaltning og fortraeligngning Den eneste maringde at
overvinde spaltningen paring er at se paring den som to sider af samme sag Her kommer kunsten som
et helende plaster paring den tilsyneladende spaltning40
Naringr Soslashrensen omtalte sit forfatterskab saring var det hverken udelukkende for sig selv
eller for at forandre verden at han skrev sine vaeligrker Som han siger selv rdquoHvorfor skrev jeg
For at faring noget frem for at goslashre noget klarere ndash for mig selv og helst ogsaring for andrerdquo41
Soslashrensen ville bruge sine vaeligrker til at klargoslashre skjulte tilboslashjeligheder og samtidig finde det
som menneskene har til faeliglles
37 Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396 38 Soslashrensen Villy Digtere og daeligmoner s 15 ff 39 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 183 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 40 Dansk litteraturhistorie 8 s 225ff 1985 Gyldendal 41 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 140 2000 Gyldendal
23
Med sine vaeligrker fik Soslashrensen stor indflydelse paring sin samtid i Danmark i de litteraeligre
kredse Hans forfatterskab indeholdt kunst filosofi og samfundskritik og det forefindes
omtrent i denne raeligkkefoslashlge
Soslashrensen gik ud fra at mennesket var splittet og fremmed over for sig selv Han soslashgte
inspiration og bekraeligftelse hos forfattere filosoffer og psykologer og blev et markant led i
Danmark i forandringen af taelignkemaringder inden for litteratur fra eksistentialismen og over til
modernismen42 Soslashrensen fortolker nogle af Kierkegaards ord som bdquoden splittelse i barnets
foslashlelsesliv der gjorde det vanskeligt for den voksne at bevare en levende forbindelse med
detrdquo43 Muligheden for at vaeligre sig selv kan vise sig i angsten for at tage ansvar for sit eget liv
Soslashrensen saring paring kunsten som en udvej for at danne en selvstaeligndig personlighed men denne
vej maringtte garing igennem angsten og kunne komme til udtryk i symbolikken De symboliserede
psykiske kraeligfter viste sig som daeligmoniske bdquo-som fremmed ufortolkelig magtrdquo44
bdquoEngang var alt i orden nu er intet som det sig hoslashr og boslashr Dengang blev filosofferne
universalister nu bliver de undertiden nihilisterrdquo45
Dette var et udgangspunkt hos Soslashrensen hvor hans noveller drejer sig om naringr
opfattelsen af tilvaeligrelsen bryder sammen Det sker tit ved overgangen hos unge mennesker
naringr de er paring vej ud i livet men ogsaring ved omvaeligltninger i samfundet Mennesket mister
fodfaeligste og der lukkes op for nye foslashlelser som kan vaeligre en yderst positiv ting hvis de ikke
fortraelignges I hans novellesamlinger Saeligre historier (1953) og Ufarlige historier (1955) er det
et aringbenlyst gennemgaringende tema menneskets splittelse hvor den ene halvdel proslashver paring at
fortraelignge den anden halvdel
Med disse novellesamlinger blev Soslashrensen en banebryder for den fantastiske absurde
fortaeligllemaringde som slog igennem omkring 1960 Han brugte gamle genrer som fx folkeeventyr
legender og myter og fremstillede dem paring en ny og anderledes maringde med symbolik og et
tvetydigt men paring samme tid enkelt sprog46 En af de myter som han fortolkede var den
nordiske mytologi Han gendigtede den i 1982 og den er kendt under navnet Ragnarok ndashen
gudefortaeliglling Efter det naeligste afsnit kommer der en gennemgang og analyse af denne
historie
42 Litteraturharingndbogen s 501 Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal 43 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 11 2000 Gyldendal 44 Dansk litteraturhistorie 8 s 214 1985 Gyldendal 45 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 46 Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl s 501ff 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
24
Foslashrst kommer imidlertid et uddrag af hvad nogle kendte litteraturkritikere har skrevet
om Villy Soslashrensen Det goslashr jeg for at vise at Soslashrensens vaeligrker var aktuelle i den tid som de
udkom i men de er stadig lige saring aktuelle i dag aringrtier efter de blev skrevet
413 Udvalg af litteraeligr og filosofisk kritik af Villy Soslashrensen fra 1967-2006
Jeg har valgt at vise tre forskellige kritikeres holdning til Soslashrensens forfatterskab Den
aeligldste er fra 1967 hvor kritikeren fokuserer paring Soslashrensens sprog og stil og spaltningen i hans
novellesamlinger mens de to andre er fra det 20 aringrhundrede
Thomas Bredsdorff Saeligre fortaeligllere
Thomas Bredsdorff fokuserer paring Soslashrensens sprog i sin bog Saeligre fortaeligllere Ifoslashlge ham
saring er et af Soslashrensens kendetegn humoren i hans fortaeligllinger Det goslashr han ved at genoplive
doslashde metaforer som fx i Soldatens juleaften hvor soldaten ser himmelfalden ud han var jo paring
vej til Jorden i en faldskaeligrm
Novellen Hjemvejen handler om rdquosyndefaldetrdquo naringr seksualdriften bliver aktiv hos et
par drenge Soslashrensens sprog er billedrigt og tvetydigt som fx naringr han beskriver en samtale
mellem et par af personerne Rudi og Per
rdquo-Har du noget i pungen spurgte Rudi uhyggeligt
-Jeg har slet ikke pung
Rudi lo og foslashlte efter alle vegne ogsaring der hvor han allernoslashdigst ville befoslashles og hvor han dog
ikke kunne have pengerdquo Laeligseren opfatter dobbeltspillet med ordet pung som baringde kan
bevare penge og ogsaring testikler
rdquoDet er filosofiens opgave at skelne mellem begreberne men deri bunder ogsaring deres
begraelignsning Det er digtningens styrke at den kan vise hvor naeligrt forbundne de er hvor
uadskillige de stoslashrste modsaeligtninger er til stede i menneskerrdquo47
Her henviser Bredsdorff til legenderne i Saeligre historier hvor Soslashrensen naringr at fremtrylle
disse modsaeligtninger med sit sprog og stil
Bredsdorff omtaler ogsaring splittelsen hos Soslashrensen hvor mennesket hverken er godt eller
ondt men har to viljer Splittelsen kan vaeligre paring det psykologisk plan og det er tydeligst i
47 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 26
Gyldendals Ugleboslashger
25
Soslashrensens foslashrste noveller legender i Saeligre historier (1953) Splittelsen som foregaringr i en
politisk-social virkelighed mener Bredsdorff bedst kan ses i Formynderfortaeligllinger (1964) 48
Bredsdorff beskriver lighedspunkter mellem stilen hos Soslashrensen og stilen i H C
Andersens eventyr I en typisk periode sidestilles hovedsaeligtningerne de er asyndetiske men
de underordnede saeligtninger og bindeord udtrykker det logiske forhold mellem dem49 Hans
sprog indeholder eventyrlogik som fx i Koncerten hvor alle maringtte spidse oslashren men boslashrnenes
oslashren indeholdt mest brusk og mindst kalk og var derfor bevaeliggeligst og var derfor gode til
spidsning50
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk
I sin bog Det etiske kunstvaeligrk omtaler Stoslashvring Soslashrensens forfatterskab som vaeligrende
foslashrst og fremmest kendetegnet ved en konsekvens og en kontinuitet51
Det er i overensstemmelse med Soslashrensens egne ord
Jeg mente at kunne konstatere at forfatteres hovedinteresse i deres livs loslashb bevaeligger sig fra de
individuelle over de sociale til de rdquoevigerdquo problemer (i en slags overensstemmelse med de
kierkegaardske stadier)hellip52
Stoslashvring henviser ogsaring til bogen Digtere og daeligmoner og problemkomplekset rdquofaldetrdquo
et ord som har flere konnotationer og som kan baringde staring for en personlig spaltning mellem
foslashlelse og intellekt og et socialt vaeligrdisammenbrud
Stoslashvring henviser ogsaring til Soslashrensens ord i Talt en interviewbog som blev udgivet efter
Soslashrensens doslashd hvor Soslashrensen siger om Digtere og daeligmoner at den blev skrevet efter at han
havde skrevet fiktive tekster rdquoJeg opdagede at det netop ikke var noget man fandt paring men
noget der var og som man skulle finde fremrdquo (Talt s 84)rdquo53 Dvs at den kunstneriske
fantasi er bundet til arketypiske figurer faeligllesmenneskelige grundoplevelser
Stoslashvring citerer Soslashrensens ord fra Digtere og daeligmoner fordi Stoslashvring mener at det
48 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 49 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 38 Gyldendals Ugleboslashger 50 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 51 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 13 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 52 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 145 2000 Gyldendal 53 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 23 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
26
rdquo er vigtigt fordi det bestemmer den litteraeligre modernismens almene karakter der er
blevet vedtagen norm i Danmark ogsaring gennem Torben Brostroslashms kritiske virkerdquo54
Citatstedet er
rdquoHer er det paring sin plads at minde om den rdquonihilistiskerdquo oplevelse af spaltning og
sammenbrud som blev beskrevet af de betydeligste moderne digtere og som hos dem blev
epokegoslashrende fordi den individuelle fortolknings sammenbrud medfoslashrte erkendelsen af den
gamle epokes sammenbrudrdquo55
Stoslashvring citerer ogsaring Soslashrensen fra Hverken-eller
rdquoHvad der fuldbyrdes i det enkelte menneskes foslashlsomme overgangstid har sin analogi
i de kritiske overgangstider i historienrdquo56 Stoslashvring har dette citat med for at paringvise at
Soslashrensen optraeligder flere steder med analogier mellem kritiske menneskealdre og historiske
overgangs aldre hvor der er skel mellem intellekt og foslashlelse og mellem foslashr og nu Det mener
Stoslashvring er et vidnesbyrd om at Soslashrensens inspiration stammer fra C G Jungs
dybdepsykologi som netop koncentrerede sig om de arketypiske moslashnstre57
Jon Helt Haarder
Jon Helt Haarder omtaler tidsskriftet Vindrosen hvor Soslashrensen var redaktoslashr sammen
med Klaus Rifbjerg som platform for den danske modernisme i tresserne Senere hen vakte
bogen Oproslashr fra midten58 oproslashr baringde paring hoslashjre- og venstrefloslashjen og Soslashrensens gendigtning af
Ragnarok skabte uro i hoslashjskolekredse Det som kendetegner Soslashrensen er at til trods for at han
omhandler store emner saring formaringr han at goslashre det paring en maringde at man ikke behoslashver at vaeligre
ekspert for at forstaring ham Dobbeltheden er tydelig i Soslashrensens historiers sprog Sproget er en
blanding af boslashrns talesprog men ogsaring leg med ord og vendinger og doslashde metaforer og
Soslashrensens sprog forbindes ofte med H C Andersens sprog og stil Ifoslashlge Haarder er det
karakteristisk for forfatterskabet at det individuelle og sociale ikke kan isoleres fra hinanden
Novellen Silvanus af Nazareth fra Saeligre historier handler om hvordan det onde opstaringr ved at
udgraelignse det onde i stedet for at forsones med det og det drejer sig i politik om at forlige
54 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 48 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 55 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 139ff 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 56 Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger s 206 1963 4 oplag 1963 Gyldendal 57 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 49 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 58 Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
27
ekstremerne Paring samme tid som Soslashrensens filosofi er forsonende saring er splittelsen et
gennemgaringende tema Villy Soslashrensen var optaget af overgangssituationerne og rdquoFaldetrdquo som
ikke kan goslashres om Man skal om bedst muligt leve med splittelsen og indrette samfundet
saringdan at den enkelte har bedst mulige vilkaringr for at klare denne opgave Kunstens rolle er at
fortolke virkeligheden og Haarder henviser til Villy Soslashrensens ord Den moderne kunst er den
enkeltes og faeligllesskabets skyggeside og hvis den fortraelignges garingr det ud over samfundets indre
balance
Kunsten er disharmonisk men ved at erkende disharmonien kan det moderne
menneske komme naeligrmere det gode sande og skoslashnne59
Digtning og filosofi ses som to sider af samme sag digteren og filosoffen som to sider
af samme person og paring en maringde kan Villy Soslashrensen ses som en spaltet person filosof og
digter Haarder mener at spaltningerne i Soslashrensens historier hverken heles eller smelter
sammen men bliver ved med at forgrene sig Haarder kritiserer ogsaring
modernismekonstruktionen og mener at det er meget svaeligrt at placere Soslashrensen
litteraturhistorisk og han kan heller ikke placeres som kulturradikal som
modernismekonstruktionen vil goslashre60
Paring den ene side er der Oproslashr fra midten som beskrev den moderne Utopia hvor der
blev taget tillid til individet i et menneskeligt samfund som var baringde i oslashkonomisk og
oslashkologisk balance og magten var fordelt Paring den anden side er der Ragnarok inspireret af det
angstfyldte storpolitiske klima og Ragnarok ender med Ragnarok og verden genopstaringr
ikke61
59 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag 60 Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018) 61 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
28
42 Analyse af Ragnarok
Denne del indeholder en analyserende gennemgang af Ragnarok hvor jeg har valgt at
have analysen kronologisk fordi jeg mener at ved det kan man bedre laeliggge maeligrke til hvordan
handlingsforloslashbet peger i en bestemt retning mod selveste Ragnarok Jeg har valgt i dette
afsnit at henvise til sider i Ragnarok ved at saeligtte i parentes Soslashrensens efternavn aringrstallet
1983 som viser til den udgave af Ragnarok som er min kilde kolon og til sidst sidetal
Det foslashrste afsnit Guder og jaeligtter starter med en typisk eventyrindgang Der var
engang en verdenhellip Her beskrives verdens sammensaeligtning men verdensbilledet er
forskelligt det kommer an paring fra hvilken synsvinkel du ser det Aserne paringstod at de havde
vaeligret der helt fra begyndelsen og at det var dem som havde skabt verden og menneskene
med Ved det lille ord paringstod sarings der tvivl om at det er rigtigt og tvivlen bliver endnu stoslashrre
fordi ingen mennesker kan huske det saring de maring bare tro paring hvad aserne siger for aserne var
dem overlegne Der er ogsaring det lille indskudsord ja foran paringstanden om at aserne havde skabt
verden og det giver teksten karakter af en mundret fortaeligllemaringde ligesom i H C Andersens
eventyr
Den tredje type af vaeligsener var jaeligtter og de rdquoparingstod at de havde vaeligret der foslashr aserne
ja at hele verden oprindelig var deres og aserne havde taget den fra dem og lavet den omrdquo
(Soslashrensen 1983 7)
I dette afsnit faringr laeligseren ridset konturerne op til hvad der faktisk ender med Ragnarok
men det kan man ikke vide foslashr historien er blevet gennemlaeligst Men alle elementerne er der
Vi ser uenighed om hvem der kom foslashrst og ikke mindst de forskellige vilkaringr hos jaeligtter og
aser Paring den ene side saring levede aserne et evigt liv hvor de var godt fodret af menneskenes
ofringer og de kunne kun doslash i kamp Paring den anden side var der jaeligtterne som levede af den
vilde natur De kunne blive gamle og doslash men de kunne ogsaring foslashde boslashrn og var faktisk blevet
saring mange at de traeligngte til mere jord Paring den anden side igen saring var aserne blevet golde og
formerede sig ikke
Her ser vi et verdenssystem hvor der er splittelse mellem aser og jaeligtter og ubalance i
verdens goder Aserne sidder paring magten i kraft af deres kloghed og ved hjaeliglp af nogle varingben
med overnaturlige egenskaber Et spyd som hed Gungner og gik igennem alt det som det
ramte et svaeligrd Skraeligp som kunne svinge af sig selv og til sidst en hammer Mjoslashlner som
altid ramte og vendte tilbage til asen som kastede den To af disse varingben taber guderne selvom
de fik Mjoslashlner tilbage ved snuhed og vold og selvom laeligseren eventuelt ikke synes det goslashr saring
meget at et par varingben bliver vaeligk saring kommer det til at spille en stor rolle i verdens undergang
29
Denne splittelse er opstaringet foslashr rdquohistoriskrdquo tid og laeligseren kan ikke tage stilling fordi
han ikke ved hvem kom foslashrst Det kan ogsaring godt vaeligre at de er opstaringet paring samme tid men pga
forskelligheden mellem dem saring har guderne taget magten og de beholder den ved hjaeliglp af
deres overlegenhed De forsoslashger ikke at dele goderne med jaeligtterne men denne skaeligve
magtbalance bliver vedligeholdt med en slags fredspagt
I afsnittet er der flere henvendelser til at aserne muligvis var bange for at tabe magten
Der bliver naeligvnt at en mulig grund til at aserne ikke fik boslashrn var at de hoslashjeste af guderne var
bange for at miste magten hvis der kom nye guder Afsnittet slutter med at fortaeliglle om at
guderne spekulerede over at danne en menneskehaeligr for at bruge alle de varingben som var blevet
lavet af dvaeligrge i deres tjeneste Da det kun var jaeligtter som de kunne slarings med er det
underliggende at paring et tidspunkt bliver der kamp mellem jaeligtter og guder
Hvorfor indleder aserne sig paring en kamp Det var den eneste maringde for dem at doslash paring saring
de burde proslashve paring at bevare freden og garing paring kompromis med jaeligtterne og holde de aftaler som
de havde lavet med dem Hypotesen er at det er magten som de eller i hvert fald
krigsguderne er bange for at miste og de vil hellere doslash end at tabe den
I det andet afsnit Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder ses at der var noget lusket ved
Odin Naringr han rejste til Midgaringrd gjorde han det ofte i en forklaeligdning hvor han skjulte sit
manglende oslashje med en klaphat Her skinner Soslashrensens ordspil igennem fordi hvordan kan
man skjule det som ikke er der Klaphat kan ogsaring have en overfoslashrt betydning et fjols Ifoslashlge
Soslashrensen var Odin ikke til at genkende i den forklaeligdning men mon han ikke var den eneste
som gik saringdan klaeligdt i Midgaringrd og saring ud som en idiot (Soslashrensen 1983 11) Odin havde ogsaring
spioner ravnene Hugin og Munin som floslashj af sted om morgenen og hviskede deres
oplysninger i hans oslashre om aftenen Odin fremstaringr som eacuten som ikke stoler paring nogen hverken
fjenden eller dem som burde vaeligre paring hans side og han ligger hele tiden paring lur
Loke og Odin er vigtige aktoslashrer i magtspillet som foregik mellem jaeligtter og aser Ifoslashlge
den nordiske mytologi var Odin den mest magtfulde gud men i Soslashrensens fremstilling
begynder man at betvivle det Han vidste alting fordi han havde drukket af Mimers broslashnd og
han kunne forudse hvad der ville ske og derfor forebygge Ragnarok men det goslashr han alligevel
ikke og eventuel forklaring til det kommer senere i historien
Odin kunne bestemme meget og havde altid det sidste ord skoslashnt han havde nogle
faeligllesmoslashder med de andre guder for at lytte til dem men hvilke afslutninger blev taget var
helt afhaeligngigt af Odin En af de regler som han havde sat var at de som faldt i krig skulle
komme op til Valhal hvor de kunne blive ved med at slarings og draeligbe hinanden (Soslashrensen 1983
15) Det gjorde det attraktivt for rigtige maelignd at garing i krig fordi hvis man doslashde af sygdom saring
30
endte man hos Hel som var et forfaeligrdeligt sted at vaeligre doslashd i Det var ikke godt at ligestille
alle ved doslashden fordi som Tyr sagde saring styrkede det kampmoralen blandt de levende
mennesker hvis de vidste at noget godt var i vente ved at doslash i kamp Godt nok blev der lavet
en pagt om at halvdelen af dem som faldt i krig skulle komme til Freja i Folkvang og da hun
var kaeligrlighedsgudinde kunne det ikke vaeligre saring slemt
Naringr Loke praeligsenteres i Ragnarok (Soslashrensen 1983 14) saring kan der siges at han er en
baringde-og person det vil sige at oprindeligt er han jaeligtte som er kommet over til guderne og er
naeligsten blevet som eacuten af dem Han er smart og intrigant han blandes hele tiden ind i historiens
handling som igangsaeligtter eacuten som volder problemer og paring samme tid reder han traringdene ud og
redder guderne fra deres knibe Senere i den samme paragraf saring bliver Loke omtalt som en
halv jaeligtte og at muligvis kan det vaeligre grunden til at han ikke synes han er accepteret af
guderne Lokes rolle er uklar mens de andre guder har hver deres forudbestemte faste
position og funktion Odins soslashnner Tyr og Tor er krigsguder Brage er digternes gud Balder
er retsguden og Hoslashder den blinde gud er intet
Er Loke en jaeligtte en halvjaeligtte eller simpelthen eacuten som har konverteret til guderne
eller muligvis det hele paring en gang Det er ikke tydeligt og det er gennemgaringende i historien at
laeligseren aldrig ved hvilken side han staringr paring eller om han staringr paring nogens side Han er muligvis
en dobbeltagent x-faktoren i historien som alligevel er noslashdvendig ellers var der ikke nogen
historie
Allerede i slutningen af andet kapitel Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder i Ragnarok
paringpeger Loke at Odin idet han er alvidende veacuted at alle disse menneskelige krigere er
noslashdvendige for at forhindre gudernes undergang (Soslashrensen 1983 19) Men det goslashr Loke
aringbenbart ogsaring Han er ligesom Odins skyggeside fordi han veacuted ligesom Odin at der kommer
til at blive krig mellem de to magter jaeligtterne og guderne Loke kan ogsaring ses senere i historien
som Balders moralske samvittighed naringr han ivrer ham til at detronisere Odin for at undgaring
Ragnarok Balder som fremstaringr som en maeliggler i historien goslashr sig lidt efter lidt klart at der
kommer til at blive en kamp som muligvis kan foslashre til gudernes undergang eller Ragnarok
som er et tabu ord hos guderne Det som truer dem taler de ikke om men de fortraelignger det
Der er uenighed mellem guderne skoslashnt de har hver deres felt til at tage vare paring og
uenigheden bliver klarere naringr Ragnarok naeligrmer sig Freja kaeligrlighedsgudinden synes det er
uretfaeligrdigt at kun dem som doslashde under kamp kom til Valhal Vi ser ogsaring splid mellem
aeliggtepar hvor fx Sif Tors kone bare skulle holde sin mund fordi Tor altid kom til at
overdoslashve hendes ord ved at raringbe hoslashjere Det samme gaeliglder Frigg Odins kone hvis stemme
Odin proslashver ikke at overdoslashve men han overhoslashrer den
31
I tredje afsnit Ydun og hendes aeligbler ser man Odins snedighed dengang han lod taelignde
et baringl da Loke kom flyvende til Asgaringrd som falk og med Ydun som noslashd og jaeligtten Tjasse som
kaeligmpefugl paring jagt efter dem Dengang blev jaeligtten draeligbt inden for Asgaringrds vaeliggge og det er
et brud paring pagten mellem jaeligtter og aser om ikke at draeligbe hinanden Det er selvfoslashlgelig Loke
som saeligtter forloslashbet af sted ved at narre Ydun ud i skoven med sig og hun bliver kidnappet af
en kaeligmpefugl Om det er noget som Loke har bestemt i samraringd med jaeligtterne ved man ikke
det soslashrger Soslashrensens tvetydige sprog for Loke antyder at han har fundet aeligbler ude i skoven
som muligvis var bedre end Yduns aeligbler Og han bruger R-ordet Ragnarok for at faring Ydun
med sig op paring vingerne for at finde ud af om aeligblerne som han siger at han fandt er lige saring
magiske som Yduns aeligbler og det ville blive katastrofalt hvis de faldt i jaeligtternes haelignder Ude
i skoven taelignker Ydun om Loke havde narret hende eller havde han muligvis ikke behov for
aeligbler for at holde sig ung og smuk
Det ender med at Tjasse bortfoslashrer Ydun og Loke maring af sted for at hente hende tilbage
Yduns aeligbler som holder guderne unge og friske var ikke tilgaeligngelige mens Ydun var vaeligk
og de er alle blevet gamle undtagen Loke Da Loke bliver sendt afsted for at redde Ydun
tilbage siger han at det ville blive gudernes undergang hvis de ikke vendte tilbage Endnu en
gang tvetydigheden hvor guderne og laeligseren ved ikke om det er gudernes undergang hvis
Ydun ikke vender tilbage eller om det er gudernes undergang hvis Loke ikke vender tilbage
eller den tredje mulighed hvis de begge to bliver vaeligk for altid Det er ogsaring Loke som
opfinder den selskabsleg at Skade Tjasses datter kan vaeliglge sig en mage ud fra gudernes
taeliger Det goslashr hun som kompensation for drabet af hendes fader og gudernes brud paring aftalen
mellem guder og jaeligtter Hun havde oslashje for Balder som var den skoslashnneste men det blev
Njords storetaring som hun fik fat i Njord kom aldrig til Udgaringrd og Skade kom ikke rigtigt til at
trives i Asgaringrd men de moslashdtes til fester Skoslashnt Soslashrensen ikke naeligvner det saring kunne man
fundere over hvad der var sket hvis Balder og Skade var blevet gift og han muligvis taget over
til Udgaringrd Eller de havde haft et forhold hvor de boede hver sit sted men alligevel var
forenede i aeliggteskabet og fik boslashrn sammen Det kunne have aeligndret meget paring balancen mellem
jaeligtter og guder og eventuelt forandret det som ser ud til at vaeligre en uundgaringelig vej til
Ragnarok
I fjerde afsnit Ulven og ormen var fenrisulven og midgaringrdsormen pludselig dukket op
i Asgaringrd og guderne vidste ikke rigtig hvad de skulle stille op med dem Odin kom ned fra
Lidskjalv og talte som et orakel ndashMoslashder du ondt saring maeligrk det som ondt Giv ej dine fjender
fred (Soslashrensen 1983 33) Dette opfattede aserne paring forskellig vis og nogle mente at ormen
og ulven kunne bruges i kamp mod fjenden mens andre mente at de var onde Det endte med
32
at de opfostrede dem i Asgaringrd i stedet for at aflive dem og det blev endnu en brosten paring deres
vej til Ragnarok Hvis Odin vidste alt saring burde han have givet klar besked og sagt til de andre
aser at de skulle draeligbe disse udyr men hans dunkle udsagn er endnu et bevis paring hans
manglende vilje til at foregribe begivenhedernes gang Loke giver Tor gode fornuftige raringd
om at det ikke var muligt at knuse ormen med Mjoslashlner og hammeren kunne sidde fast i
ormen som den gjorde saring senere hen da Tor tog med Hym til soslashs for at fange ormen og draeligbe
den eacuten gang for alle Lokes loslashsning paring hvordan de kunne komme af med ormen var at drukne
den men den loslashsning viste sig senere hen ikke at vaeligre saring god fordi ormen blev ved med at
vokse og snoede sig omkring Midgaringrd og ender med at sluge Gungner og Odin ned i
Ragnarok Var det noget som Loke vidste paring forharingnd Det kan man ikke vide fordi han gav
sig ikke ud for at vide alting ligesom Odin og der er ikke rigtig muligt at finde ud af hvilken
side han er paring om han er paring nogens side eller han er som katten kun sin egen herre
I femte afsnit Kaeligmpemuren saring ville Odin sikre Asgaringrd bedre ved at bygge en
kaeligmpemur omkring den En jaeligtte Hrungner som drak sig fuld i Asgaringrd pralede af at han
ville draeligbe alle guder og jaeligvne Asgaringrd med jorden kun Freja ville han tage med sig Odin saring
nu en grund til en oprustning eller i hvert fald skulle guderne isolere sig fra de farlige Det var
efter hans opfattelse blevet farligt for kaeligrlighedsgudinden Freja at tage til Midgaringrd Det var
hende som spredte kaeligrlighed mellem mennesker og det var noslashdvendigt at sikre Asgaringrd mod
invasion af jaeligtter Tilfaeligldigvis kom der en bygherre i en menneskeskikkelse forbi som tilboslashd
at bygge en kaeligmpemur paring et aringr hvis han fik Freja som beloslashnning og sol og maringne som bonus
Det er Loke som griber ind her og gambler med Freja Ifoslashlge det som han siger saring skulle
betingelserne kun vaeligre akkurat saring strenge at det ikke kunne vaeligre muligt for bygherren at
opfylde dem Guderne gik ind paring den aftale mens Odin tav (Soslashrensen 1983 41) Balder saring
meget hurtigt at dette kunne ende galt og han proslashvede paring at faring de andre til at bryde aftalen i
tide Det er Balder som er den fornuftige han kan ikke se ind i fremtiden ligesom Odin men
han kan bruge sin sunde fornuft til at raeligsonnere for sine meninger Men de andre guder mente
ikke at et almindeligt menneske kunne bygge muren paring et aringr saring de lyttede ikke til Balder Da
aserne senere hen fandt ud af at bygherren godt kunne staring ved sin del af aftalen fik de Loke til
at redde dem saring han ikke kunne lave muren faeligrdig men de gav ogsaring Loke skylden for denne
aftale med bygherren Bygherren blev saring vred at han kastede store sten efter aserne og de saring
at han var en jaeligtte og Tor draeligbte ham med sin hammer Her overtraeligder guderne igenpagten
med jaeligtterne ved at draeligbe eacuten af dem endda indenfor Asgaringrds mure (Soslashrensen 1983 43)
Her kan man sidestille bygningen af muren med oprustningen i efterkrigsaringrene og
hvordan det som blev set paring som fare og angsten for de andre eskalerede Skellet blev
33
skarpere og ingen forsoning var i sigte Der er klare modsaeligtninger det er dem og os og
vesten skulle bare beskytte sig mod kommunismen og dens onde Paring samme tidspunkt var der
opgang i industrien og i tresserne kom der flere tusinde muslimske gaeligstearbejdere til
Danmark og Vesteuropa for at arbejde paring fabrikker og i andre lavtloslashnnede stillinger men de
integreredes ikke Nu var det ikke saringdan at de blev draeligbt da der ikke var mere behov for dem
I bla Danmark er der stadigvaeligk en kloslashft mellem mange af anden- og
tredjegenerationsindvandrere og nye muslimske immigranter og flygtninge paring den ene side
og etniske danskere paring den anden side Det som vi ikke kender er vi bange for og vi foslashler at
vi maring beskytte os imod det Det er et velkendt mantra som er lige saring aktuelt i dag som
dengang de mytologiske sagn blev sat i ord
I sjette afsnit Balders droslashmme droslashmmer Balder foslashrst at alle guderne angriber ham
undtagen Hoslashder og Loke og at han varinggner op i Helhjem Senere hen droslashmmer han verdens
undergang som den kommer til at foregaring og for en stund betvivler han sin fars evner som den
som sidder paring magten Her kommer Balder ud for en eksistentiel krise pga sine droslashmme han
tvivler paring sig selv og han bliver ogsaring angst for ikke at komme i Helheim men mere det ikke
at eksistere Han som skulle foslashle sig sikker og beskyttet af muren Mjoslashlner Grungner og Frejs
svaeligrd begynder pga sine droslashmme at tvivle paring at det er nok
Det er Loke som saringr tvivl i Balders sind om Odin om at han virkelig er alvidende
Hvis Odin vidste alt hvorfor gav han saring fenrisulven lov til at vokse fenrisulven som endte
med at sluge Odin i Ragnarok Paring den anden side hvis Odin ikke vidste hvad der ville ske saring
var han ikke alvidende og hvilken slags gud var han saring Endnu et bevis paring Odins passivitet
som intet goslashr for at afvaeligrge Ragnarok dvs hvis han var alvidende men hvis han ikke var det
saring skulle han ikke vaeligre selvbestaltet som den hoslashjeste gud Dette afsnit er et omdrejningspunkt
i historien Indtil nu saring har laeligseren kun laeligst om hvilke vaeligsener der er i verdenen og
hentydninger mest fra Loke om at der muligvis bliver Ragnarok Der er ogsaring blevet
beskrevet episoder hvor guderne har brudt pagten med jaeligtterne skoslashnt det ikke har haft de helt
store efterfoslashlger endnu Det er ogsaring foslashrst nu at der kommer en direkte beskrivelse af
ragnarok godt nok camoufleret i Balders droslashm men Balder er en gud som man kan stole paring
og fornuftens gud men for ham er droslashmmene saring virkelige at han betvivler sin egen
doslashmmekraft til at skelne mellem virkelighed og fantasi (Soslashrensen 1983 s51)
I syvende afsnit Ulven kommer i snor havde aserne endeligt fundet ud af at
sandsynligvis levede Midgaringrdsormen i bedste velgaringende i havet i stedet for at lide
druknedoslashden og fenrisulven var blevet farligt stor og eventuelt kunne den vende sig i mod
dem Loke finder paring en selskabsleg med ulven for at han ville give guderne lov til at binde
34
ham med en snor men det er Tyr som havde opfostret fenrisulven som maringtte ofre sin ene arm
saring fenrisulven kunne toslashjres med Glejpner Maringske var det en forkert beslutning at toslashjre ulven
fordi paring den maringde kunne den aldrig blive deres tjener men det var sikkert at den ville vende
sig imod guderne hvis og naringr den ville slippe fri Paring samme maringde kan det overfoslashres til at naringr
nogen undertrykkes saring faringr du aldrig vedkommende til at staring ved din side og kaeligmpe din sag
hvis der senere er behov for det Den undertrykte vil altid vende sig imod sin undertrykker
ved foslashrste lejlighed
Odin som skal blive opslugt af ulven i ragnarok holder sig vaeligk mens de andre guder
proslashver at loslashse problemet Det er ligesom han bliver mere og mere fjern efter som katastrofen
ragnarok som han kender til naeligrmer sig Der siges aldrig direkte at han muligvis kunne
afvaeligrge ragnarok fordi han er alvidende men tvivlen om at han er alvidende er nu til stede
Muligvis har Odin snydt sig til magten ved at lade som om han var den mest kompetente pga
sine enestaringende evner i forhold til de andre guder som hver havde deres domaeligne i gudernes
verden men han var ogsaring deres far og muligvis havde han derfor siddet for laelignge paring tronen
I ottende afsnit Frejs kaeligrlighed bryder Frej imod Odin ved at liste sig op i Lidskjalv
som var et sted som kun Odin maringtte komme til Foslashr det havde Frej haft en samtale ved Freja
hvor de luftede kaeligtterske tanker omkring Odins forbud mod at andre besteg Lidskjalv Kunne
det vaeligre at der ikke var noget at se og Odin kun saring det han ville og ville have andre til at
indse Endnu en gang fremkommer der tvivl hos nogle af guderne om at Odin er ufejlbarlig
Naringr Frej saeligtter sig i Lidskjalv faringr han oslashje paring Gerda en smuk jaeligttepige ovre i Udgaringrd Da Frej
taler med sin soslashster om det og fortaeligller hende hvad han har set fra Lidskjalv siger han at han
havde set at det var umuligt at besejre jaeligtterne men det var noslashdvendigt at leve med dem i
fredsommelighed (og kaeligrlighed efter Frejas opfattelse) Her faringr laeligseren en ny synsvinkel paring
hvordan man kan undgaring Ragnarok og loslashsningen er saringre enkel ved at leve sammen med dem i
fred Odin deltager ikke direkte i hvad der sker men Frej faringr ikke lov til at tage af sted fra
Asgaringrd som var en ordre fra Odin Det bliver til at han betror sig til Loke Her tabes Frejs`
svaeligrd fordi Loke fik det narret fra Frej og gav det til Gym Gerdas far og ifoslashlge Loke havde
Gym opfattet det som symbol for fred at Frej havde givet svaeligrdet som kunne svinge selv i
bytte for kaeligrligheden Her taber aserne svaeligrdet og det er et led i at svaeligkke dem i kampen
mod jaeligtterne i Ragnarok Her afviger Soslashrensen fra Snorre-Edda for i den er det Skirnir Frejs
skosvend som tager ud paring rejsen for at fri til Gerda men Soslashrensen giver denne rolle til Loke
muligvis for at vise hvor hjaeliglpsom han er -eller snu Dette skaber en splittelse mellem
guderne og krigsguderne vil lade handlen garing tilbage Odin blander sig og som saeligdvanligt
ytrer han sig i korte saeligtninger
35
helliphvis guder begynder at slaring paring guder hoslashrer alt op Guder er staeligrkere end jaeligtter hvis ikke
guder staringr paring jaeligtters side Guder er svagere end jaeligtter hvis guder har mere end eacuten vilje
Jaeligtter lader ikke en handel garing tilbage der er til deres fordel Ilde garingr det naringr andre vil
indtage min plads62
Her advarer Odin guderne om at de maring staring sammen hvis de ikke vil nedkaeligmpes af
jaeligtterne Hans sidste saeligtning foslashr han garingr tilbage hvor han siger at ulykken ville ramme hvis
nogen forsoslashgte at tage hans plads kan forstarings paring to maringder Er det Frej som har afstedkommet
en lavine af ulykker ved at snige sig til at sidde i Lidskjalv og tabe sit hjerte til Gerda eller er
det et varsel til den som eventuelt ville tage magten fra ham Her skal man have i tankerne at
det er Balder som er potentiel arvtager ndashhan er endda begyndt at betvivle Odin som overgud
og flere af guderne Frej og Freja er ikke sikre paring Odins ufejlbarlighed Paring samme tid som
guderne isolerer sig fra det fremmede dvs jaeligtterne fordi de er bange for at komme i krig med
dem hvis de nu tabte saring isolerer Odin sig fra de andre guder Odin er bange for at mist sin
magt inden for gudeverden og han vil at guderne staringr sammen under hans styre Splittelsen er
accelereret i Asgaringrd og guderne har tabt det foslashrste varingben Frejs svaeligrd som skulle vaeligre med
til at beskytte dem mod jaeligtterne
I niende afnit Tors rejse til Udgaringrd skal Tor af sted til Udgaringrd og give jaeligtterne en
laeligrestreg fordi jaeligtterne narrede dem lidt for ofte Odin som var den maeliggtigste af guderne
sad hele tiden i Lidskjalv og fulgte med i hvad der skete saring Tor syntes han skulle tage affaeligre
som den daglige leder Tor beordrede Loke at tage med fordi han var den eneste som kendte
vejen men han skulle holde sin mund hele tiden og Loke tog ham paring ordet og proslashvede ikke at
snige sig udenom Paring rejsen bliver Tor narret gang paring gang af jaeligtterne og hans aeligre bliver
kraelignket Naringr han endelig giver Loke lov til at tale igen fortaeligller Loke ham hvordan han er
blevet taget ved naeligsen Loke sposlashrger Tor hvorfor han ikke har vaeligret opmaeligrksom paring at
jaeligtterne var lumske fordi det var noget som Tor hele tiden talte om Man maring huske paring at
grunden til at guderne havde magten var fordi de var klogere end jaeligtterne men her lader Tor
sig narre af deres fyrste jaeligtterne er ved at blive klogere Guderne har ogsaring tabt svaeligrdet som
selv kunne svinge over til jaeligtterne Der er begyndt at komme skaringr i deres uovertrufne magt
over jaeligtterne og magtbalancen var ved at forandre sig til jaeligtternes fordel Der bliver ogsaring
hele tiden mere og mere splid mellem guderne og det vises i dette afsnit naringr Tor mener at han
maring blive stedfortraeligder for Odin fordi han ikke viste sig men hele tiden sad i Lidskjalv Tor er
en krigsgud og han vil konkurrere mod jaeligtterne men bliver snydt af dem saring han og hans
62 Soslashrensen Villy Ragnarok s 66 1982 5 oplag 1983 Centrum
36
foslashlge taber alle de udfordringer som de garingr igennem Vi ser at magtbalancen mellem guder og
aser er ved at forandre sig jaeligtterne er blevet flere fordi de yngler og faringr boslashrn de har faringet fat i
Frejs svaeligrd og ikke mindst er de blevet snu og klogere end nogle af guderne men det maring
fremhaeligves at Tors evner laring inden for styrke men ikke begavelse
I tiende afsnit Tors fisketur naeligvnes hverken Loke eller Odin men den indeholder
derimod en beskrivelse af Tors` mislykkede forsoslashg paring at fange midgaringrdsormen sammen med
jaeligtten Hym Det gik ikke saring godt saring Tor smider hammeren efter ormen men hammeren
kommer ikke tilbage I raseri draeligber han Hym saring der havde guderne tabt et andet vigtigt
varingben og endnu engang havde guderne draeligbt en jaeligtte uden skyld Det var faktisk Tors formaringl
kun at give Hym en laeligrestreg fordi efter Njords opfattelse saring drev Hym rov paring havet med sin
hvalfangst men Tor draeligber ham og en gang til bryder en af guderne fredspagten ved
jaeligtterne
Loke havde sagt det foslashr til Tor mens ormen stadigvaeligk var paring land at det ikke nyttede
at draeligbe den med en hammer Alligevel tager Tor ikke notits af det der paring havet fordi han
ikke har kontrol over sit temperament og han vil bruge sin styrke
I ellevte afsnit Mjoslashlner eller Freja kaldte Odin guderne sammen fordi han havde set
fra Lidskjalv Tors skamfulde rejse for at fange midgaringrdsormen Her saeligtter Odin det i ord som
foslashr kun var blevet hentydet til og han taler direkte til guderne hellipHvis guder har mere end eacuten
vilje har de ingen vilje Frej har paring egen haringnd sluttet fred Tor har paring egne haringnd foslashrt
krighellip(Soslashrensen 1983 89) Her maeligrker man at der er splittelse imellem guderne Frej tabte
svaeligrdet Skraeligp i bytte for Gerda og nu har Tor tabt Mjoslashlner Guderne er ikke mere som en
glad ubekymret enhed under Odins staeligrke styre men de er begyndt at handle paring eget initiativ
og foslashlge deres instinkter To af deres tre magiske varingben som skulle beskytte guderne er vaeligk
og kommet i jaeligtternes eje men det sidste bliver opbevaret hos Odin
Jaeligtterne kommer med et fredstilbud om at de beholder Mjoslashlner som bod for Hyms
mord men de vil ikke laeligngere finde sig i rdquoat lide overlast fra gudernes siderdquo (Soslashrensen
1983 91) Hvis guderne ikke var parate til det saring var der ogsaring den mulighed at de leverede
Mjoslashlner tilbage I saring fald ville de genoprette fredsaftalen fra dengang Frej og Gerda blev gift
ved at Freja bliver gift med jaeligtten Trym og hun skal bo i Udgaringrd Det er stadigvaeligk jaeligtternes
oslashnske at der bliver fred mellem dem og guderne men de vil gerne have et symbol paring det
enten beholde Mjoslashlner eller at Freja flyttede over i Udgaringrd ligesom Gerda flyttede over i
Asgaringrd Balder den kloge gud peger paring det dilemma at hvis Freja bliver hos jaeligtterne saring er der
ikke behov for Mjoslashlner fordi der saring vil opstaring fred Derimod kan guderne ikke undvaeligre Freja
Hun er kaeligrlighedsgudinde og hun soslashrger for kaeligrligheden blandt menneskene og uden
37
kaeligrlighed kan ingen leve Balder vil derfor lave en forhandling med jaeligtterne uden at han
specificerer den naeligrmere Loke modsiger ham og han vil have at Tor skal af sted saring han kan
vise hvor snu han er Det er ikke nogen god ideacute fordi det har vist sig at Tor ikke er saeligrlig
klog og jaeligtterne har paring det sidste vaeligret hans overmaelignd Da Tor kom med den ideacute at det ville
vaeligre Loke som tog afsted for at faring fat i Mjoslashlner saring saringr Loke tvivl hos guderne rdquondashHvad tror I
der sker hvis jeg foslashrst er kaeligrlighedsgudinde hos jaeligtterne og har Mjoslashlner i haringnden Stoler I
virkelig paring migrdquo (Soslashrensen 1983 93) Balder stoler paring ham men han lader sig rive med
stemningen hos de andre guder og naeliggter Lokes sposlashrgsmaringl og Loke takker ham for det Her
kan man se at sammenholdet mellem guderne bliver mindre og mindre nogle af dem stoler paring
jaeligtterne ligesom Frej som mener at jaeligtterne skal tages med det gode og Freja siger at
jaeligtterne er fredeligere end guderne Det eneste som Balder vil er at slutte fred med jaeligtterne
Odin kommer endnu engang med eacuten af sine aforistiske saeligtninger rdquondashIlde er krig med venner
og fred med fjenderrdquo (Soslashrensen 1983 95) Splittelsen er tydelig krigsguderne vil slarings og
nedkaeligmpe jaeligtterne med magt Kaeligrlighed- og frugtbarhedsguder vil forhandle med jaeligtterne
og se paring dem som jaeligvnbyrdige men Odin vil ikke forhandlinge ved forhandlinger skal de garing
paring kompromis og der ved vil han og guderne tabe noget af deres magt og det vil han ikke
vaeligre med til
Tor tager afsted udklaeligdt som Freja faringr fat i Mjoslashlner og draeligber en masse jaeligtter foslashr han
tager af sted hjem skoslashnt Loke proslashvede paring at standse ham (dette sagn er til dels fra
Trymskvaden)63 Endnu engang udfordrer guderne jaeligtterne og viser dem aggressioner
Kloslashften mellem guder og jaeligtter bliver endnu en gang stoslashrre og mere uoverstigelig og det er
for det meste gudernes skyld fordi de har overvurderet sig selv og opfattet sig som overlegne
over jaeligtterne Guderne mener ikke at de behoslashver at garing paring kompromis og forhandle med
jaeligtterne og da det er Odin der afstikker retningen og ham der har den afgoslashrende magt over
guderne og der med bestemmer hvad de skal goslashre
Tolvte afsnit Loke frister Balder indeholder endnu en af de varsler om at
undergangen er naeligr Midgaringrdsormen strammer grebet om Midgaringrd og Odin og krigsguderne
Tyr og Tor pudsede menneskene mod hinanden for at goslashre dem mere kampvante Guderne
var blevet bange fordi de forventede at jaeligtterne ville kraeligve en kaeligmpe erstatning for alle de
jaeligtter som Tor draeligbte i Udgaringrd da han sveg aftalen mellem jaeligtter og guder for at faring fat i
Mjoslashlner Freja havde udgangsforbud fra Asgaringrd saring jaeligtterne ikke fik fat i hende Det betoslashd at
hun ikke kom i Midgaringrd og broslashdre i Midgaringrd kaeligmpede mod hinanden Guderne var nu blevet
63 httpheimskringlanowikiSangen_om_Thrym_eller_Hamren_hentes (hentet 170117)
38
fanger af egen frygt fordi gang paring gang havde de ikke holdt aftaler med jaeligtterne og stolet paring
deres egen styrke varingben og klogskab Nu havde det vist sig at nogle af deres varingben var havnet
hos jaeligtterne styrken fx hos Tor havde kun voldt dem stoslashrre og stoslashrre problemer og
klogskaben saring ikke ud til at vaeligre saring megen mere Det var blevet til en eskalation af at samle
paring flere og flere menneskelige krigere som kunne stoslashtte dem i en eventuel krig mod jaeligtter og
eskalation af angst for jaeligtterne det fremmede fordi de vidste saringdan set ikke hvad de kunne
forvente fra dem saring de forventede det allervaeligrste
Balder er splittet paring grund af sine varselsdroslashmme rdquoDet var en utaelignkelig tanke at det
skulle ende saringdan som han havde droslashmt med ragnarok Men det var snart en umulig tanke at
det kunne ende anderledesrdquo (Soslashrensen 1983 100) Her ser man et eksempel paring hvordan
Soslashrensen bruger stilfigurer i sproget her oxymoron for at vise spaltningen i Balders tanker
Balder er splittet fordi hvis han fortaeligller de andre guder om sin droslashm om ragnarok saring er han
sikker paring at de ville overfalde ham ligesom i hans droslashm og hvis han tav saring ville jaeligtterne
overfalde guderne som i den anden droslashm Han var fast i et dilemma hvor det ene udelukkede
det andet
Loke kommer og taler med ham hopper foslashrst ind til ham som en loppe men
forvandles til sin egen skikkelse foslashr han fremfoslashrer en lille tale om Odin efter at Balder har
sagt at Odin ved alt
rdquo-Tror du spurgte Loke Har du ikke undret dig over hvor lidt han har forudset hvor lidt
han har afvaeligrget Han siger at alle guder kun skal have eacuten vilje han har to Han vil ikke i
krig med jaeligtterne for han ved at han taber den og derfor faringr han Tor imod sig Han vil ikke
fred med jaeligtterne for han ved at han mister sin magt over guder og mennesker hvis der ikke
er krig Han har to viljer men kun eacutet oslashnske at bevare sin magt om saring hele verden garingr til
grunderdquo (Soslashrensen 1983 101)
Her er der Loke som er sandhedens stemme Loke ved mere end det som bliver sagt og
set fordi paring en maringde er som som Odin han har intuition som han nogle gange bruger til at
drille de andre guder fordi han kender deres svagheder og hver enkeltes akilleshaeligl og det
bruger han til at prikke til dem eller ligesom her at foregribe handlingen
Loke opfordrer Balder til at tage magten fra Odin og lave en fredsaftale med jaeligtterne
men Balder mener at det er forraeligderi Loke siger til ham at hvis Balder forholder sig passiv saring
forraringder han menneskene som har tillid til ham og husker ham paring at gudernes undergang ogsaring
er menneskenes undergang Her maner Loke Balder til at garing i mod sin egen fader som er den
39
maeliggtigste af alle guderne Han maner ham til at detronisere Odin fordi det er den eneste vej
til at redde verden og han vil have Balder med sig over til jaeligtterne og siger at det er den
eneste vej for at Balders droslashmme ikke garingr i opfyldelse men Balder er bange for at lave oproslashr
imod sin far Samtidig fortaeligller Loke om sig selv og hvorfor han kom til Asgaringrd noget som
indtil nu har vaeligret uklart Han fortaeligller om den gamle pagt mellem jaeligtter og aser som
jaeligtterne har holdt men aserne ikke Han er kommet i klemme fordi jaeligtterne mener at han har
forraringdt dem idet han skulle vaeligre deres talsmand i Asgaringrd Samtidig siger han at hvis det ikke
var for ham saring ville jaeligtterne har tabt taringlmodigheden for lang tid siden og overfaldet guderne
Hvad kunne der vaeligre sket hvis Balder havde lyttet til Loke Det kunne have vaeligret nok til at
undgaring krigen og derved Ragnarok men Balder er bange og baeligrer for stor aeligrefrygt for sin far
Situationen er her blevet tilspidset Odin sidder paring magten og vil ikke give slip uanset
hvad Han har isoleret sig og Balder som muligvis kunne forandre verdenssituationen er
bange for at tage det store skridt som behoslashves hvis der skal vaeligre mulighed for at undgaring
ragnarok Han vil ikke garing revolutionens vej og overtage magten fra sin far men han vil
derimod maeliggle for at freden mellem jaeligtter og guder kan genopstaring Her kunne det gamle
sagnmotiv hvor soslashnnen detroniserer sin far redde verdenssituationen Motivet er kendt i
forskellige udgaver hvor generationsskiftet foregaringr med revolution men ikke en glidende
overgang som er det mest almindelige Det er ogsaring grunden til at det ikke kan blive en
glidende overgang Guderne er evige og bliver ikke aeligldre pga Yduns aeligbler saring der er opstaringet
en stagnation hos dem og ingen udvikling
I 13 afsnit Balders doslashd faringr laeligseren indsigt i Friggs tankeverden hvor hun savner den
tid da der var behov for hende som moderfigur for sine soslashnner som nu var blevet guder Hun
foslashler sig overfloslashdig men hun kan stadigvaeligk maeligrke paring sine moderinstinkter hvordan hendes
soslashnner har det daringrligt af forskellige grunde fx Balder som alle holder af og hun elsker mest
Her beskriver Soslashrensen hendes foslashlelser ved brug af gentagelse og modsaeligtninger rdquoBalder der
var saring lys at det skar i oslashjnene var blevet saring moslashrk i blikket at det skar hende i hjertetrdquo
(Soslashrensen 1983 106) I denne korte saeligtning naringr Soslashrensen ved at bruge modsaeligtningerne lys
og moslashrk og gentagelsen af datidsform af verbet skaeligre skar at forstaeligrke laeligserens opfattelse
af Friggs foslashlelser Balder vil ikke fortaeliglle sin mor om sin droslashm hvor i hun har set smilende til
da de andre guder proslashvede paring at draeligbe ham men han fortaeligller hende om sin frygt Ved ikke
at fortaeliglle hele sandheden men fortie dele af den om at det er hans egne broslashdre som han
uvilkaringrligt kommer til at sammenligne med vilde dyr som overfalder ham saring kommer Frigg
til at tage en beslutning for at glaeligde Balder men denne beslutning som bliver taget af denne
elskende moder har fatale foslashlger Ifoslashlge Soslashrensen raringdede Frigg kun over den vilde natur og
40
der skulle ikke goslashres saring meget ved den og i oslashvrigt var stoslashrstedelen af den vilde natur ovre hos
jaeligtterne Nu fik Frigg endeligt brug for sin magt over den vilde natur Frigg fik alt i naturen til
at svaeligrge at Balder ikke skulle goslashres fortraeligd og endda jaeligtterne og guderne undtagen Odin
svor at de ikke ville skade Balder Der holdes en forestilling i Asgaringrd for at vise at Balder var
uroslashrlig og at han ikke var bange hvor der blev kastet sten oslashkser hammere og endda Odin
kastede sit spyd ad ham uden at kunne skade ham Hvad der har foregaringet i Odins tanker da
han kastede spydet Gungner kan man kun taelignke sig Odin havde ikke aflagt ed om at han
ikke ville skade Balder havde han muligvis et skjult haringb om at det alligevel ville ske Odin
ved alt og han burde ogsaring vide at Balder skal blive hans arvtager hvis verden ikke skal garing
under men Odin er ikke parat til at give magten fra sig
Loke viser sig igen for Balder foslashrst i form af en loppe foslashr han kommer i egen
skikkelse Igen ivrer han Balder til at gentage skuespillet fra Asgaringrd ovre i Midgaringrd for at vise
menneskene at de andre guder ikke kan saringre ham og saring vil de indse at han er den stoslashrste gud
og hylde ham som den oslashverste gud rdquoDu maring give menneskene noget andet at tro paring end kamp
og sejr og doslashd og genopstandelse til slagsmaringl og aeligdegilderrdquo (Soslashrensen 1983 110) Her
fremtryller Loke et billede af at verden kunne vaeligre anderledes Balder den blide fredsgud
kunne saeligtte sit praeligg paring verden og et nyt verdensbillede hvis han overtog magten fra sin far
Balder er stadigvaeligk i tvivl men Loke giver ikke op og kommer med det forslag at optraeligde
med forestillingen i Midgaringrd for at vise menneskene at guderne stadigvaeligk er staeligrke og ikke
kan faeligldes med varingben Loke mener ogsaring at guderne skal vise at de er blandt menneskene og
de beskytter menneskene rdquomod jaeligtteyngelrdquo Men hvem er jaeligtteynglen Er det ikke Loke
selv Guderne har det bare med at glemme at han er jaeligtte det er kun naringr der garingr noget galt at
de husker det Lokes argument kan Odin ikke staring imod og siger rdquo-Altid var det guders sag at
beskytte de smaring og svage mod de store og staeligrkerdquo (Soslashrensen 1983 111) I Odins korte svar
ligger der er en skjult modsaeligtning Det er guderne som er de store og staeligrke og er det saring
gudernes opgave at beskytte menneskene mod guderne Det kan godt forstarings saringdan og hvis
man kender historiens afslutning saring er denne forstaringelse af Odins ord rigtig
I en samtale mellem Odin og Balder vises det at Odin ved mere end han burde vide
Han ved at Balder mener at Odin er for passiv i forhold til at afvaeligrge ragnarok og ikke
mindst ved han at Loke mener at Balder er bedre til det end Odin Odin siger at guderne ikke
kan leve i fred med jaeligtterne og samtidig bevare deres magt og han siger ogsaring at rdquoEn saringdan
fred kan jeg ikke slutterdquo (s 113) Betydningen af det er dunkel og tvetydig Mener han at han
ikke kan straeligkke sig saring langt for at lave en fredspagt med jaeligtterne eller mener han at han selv
41
er blevet utilstraeligkkelig og nu skal der nye tilgange til at standse denne acceleration mod
ragnarok
Odin siger at han er parat til at overgive magten til Balder som er den eneste som kan
etablere fred i hele verden men han er paring samme linje som Loke showet skal vaeligre i Midgaringrd
og bagefter vil han deklarere generationsskiftet og de nye tider Lige her i historien ser det ud
til at ragnarok kan undgarings paring en fredelig maringde og uden blodsudgydelse
Guderne tager over til Midgaringrd hvor de kaster bla paring Balder med de to overnaturlige
varingben som de har tilbage Odins spyd og Tors Mjoslashlner men varingbnene preller af paring ham
Showet skulle slutte med et klimaks hvor Balder blev bombarderet af alle guderne paring en gang
Men Balder falder doslashd om Hoslashder draeligber Balder med en lille pil og nogle af guderne taelignker
paring deres magtposition overfor menneskene Menneskene havde set en gud doslash den gud som de
havde elsket mest og stolet paring endda draeligbt af en anden gud Kunne de blive ved med at vaeligre
guder for menneskene efter dette Midt i sorgen saring taelignker de paring om deres magt vil blive
mindre De proslashver ogsaring paring at finde en syndebuk fordi Hoslashder siger at der var nogen som gav
ham buen og sigtede for ham ellers vidste han intet han var jo blind Loke som plejede at staring
for hvad der gik galt hos guderne eller i hvert fald faring skylden for det var helt forduftet
Balder endte i Helhjem og Hel sagde at Balder kunne vende tilbage hvis hele verden
graeligd Og hele verden graeligd og det var foslashrste gang som verden var forenet uden der var krig
nogen steder Eacuten person graeligd alligevel ikke og det var Tokk som sagde at hun ikke kunne
graeligde fordi hun havde mistet alle sine soslashnner i krigen Guderne mente at muligvis var det
Loke som var Tokk for han kunne forandre sig til alle slags vaeligsener og ingen vidste
hvorhenne han var Soslashrensen paringstaringr ikke at det er Loke men det er noget som guderne mener
naringr de proslashver at give nogen skylden for Balders doslashd Maringske skal man tro paring Tokks ord som
var en gammel eneboer helt alene i verden at hun ikke kunne graeligde fordi alle hendes soslashnner
var blevet draeligbt i krigen og hun havde kun toslashrre taringrer tilbage overfor en som er blevet draeligbt i
leg Hvis man ser paring det fra denne synsvinkel saring er det faktisk gudernes skyld at Tokk ikke
graeligd Hun har tabt alt det dyrebareste som hun ejede og det er gudernes skyld fordi de skulle
bruge hendes soslashnner i krigen mod jaeligtterne Her har guderne gravet sin egen grav ved at lade
menneskene kaeligmpe mod hinanden og draeligbe hinanden for at faring flere soldater paring sin side i
Ragnarok Det eneste haringb om en fredelig aftale mellem jaeligtter og guder er slukket og nu er
der kun en vej fremad mod ragnarok og moslashrket
Balders doslashd er historiens andet vendepunkt peripeti Indtil hans doslashd har det vaeligret
hentydninger til at der vil blive ragnarok men det er i en usikker fremtid og faktisk er guderne
ret ubekymrede og deres dagligdag ser ud til at vaeligre ret ensformig hvor der sker det samme
42
hele tiden og enhver passer sine opgaver Hvis der sker noget saring er det paring Lokes initiativ
eller han indblandes i hvert fald i episoderne Balders droslashmme var realistiske for ham men de
var kun droslashmme og alligevel bliver de til at Frigg vil troslashste ham med at alle i verden skulle
svaeligrge at de ikke ville skade ham Det er som om skaeligbnen har bestemt at der skal blive
ragnarok og ved at proslashve at undgaring det saring naeligrmer de sig i stedet for Balder som var symbol
for enighed og fred var lige ved at overtage magten og han var den eneste som kunne faring
fredspagten mellem jaeligtter og guder til at genopstaring Hvad er det som garingr galt Hvorfor faringr han
ikke lov til at leve og etablere den gamle magtbalance i verden Hvis skyld er det
I 14 afsnit Asernes haeligvn bryder Odin aftalen med Freja og tager alle faldne krigere
til sig Aftalen mellem dem som foslashr var forenede som guder er blevet brudt og vanerne er
forbitrede over det Sammenholdet er vaeligk og de definerer sig ikke mere som en enhed men
hver enkelt taelignker paring sin position og proslashver paring at goslashre sin andel stoslashrre Der er opstaringet en
mindre magtkamp mellem krigsguderne som er aser paring den ene side og vanerne Frej og
Freja paring den anden side Menneskene stod i krig med hinanden fordi vanerne Freja og Frej
ikke fik lov til at komme mere ned til dem og der fandtes ikke kaeligrlighed mellem menneskene
mere og markerne var golde Det var krigsguderne som tjente paring det fordi de saring fik flere
doslashde krigere til sig Balder var doslashd og haringbet om fred og samhoslashrighed doslashde sammen med
ham Hvis aserne fulgte deres egen love saring skulle de haeligvne Balders doslashd ved at draeligbe Hoslashder
men saring skulle han haeligvnes og det ville medfoslashre at aserne udryddede sig selv I stedet finder de
en syndebuk uden for gudernes raeligkker og derved undgaringr de at begaring aeligresdrab og eliminere
sig selv Loke var forduftet ved Balders doslashd og det maringtte vaeligre bevis paring at han var skyldig
Naringr Loke vender tilbage saring er guderne ved at geare sig op og de drikker mjoslashd og taler
hoslashjroslashstet om hvordan de skal haeligvne sig paring Loke Portvagten Elder naeliggter Loke adgang og
det bliver direkte over Elders lig som Loke kommer ind Foslashr han draeligber Elder saring goslashr han krav
paring at blive lukket ind og siger rdquoJeg har malurt til deres oslashlrdquo (Soslashrensen 1983 121) Her goslashr
Soslashrensen brug af talemaringdens dobbeltbetydning Det kan forstarings bogstaveligt fordi malurt
bliver brugt som smagsstof i nogle alkoholiske drikke men i overfoslashrt betydning kan det
betyde at oslashdelaeliggge stemningen Her er det foslashrste gang i historien som Loke direkte overfalder
guderne verbalt Han spotter dem for deres kortsynethed og seksuelle udskejelser Dette bliver
sat op som en samtale i et skuespil og det er det eneste sted det goslashres i historien Emnet til
denne samtale kommer ikke fra Snorre-Edda men Soslashrensen henter emnet fra AEliggers
Gjestebud Lokes Ordstrid64 Her kritiserer han dem haringrdt for deres opfoslashrsel og henviser bla
64 httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
43
til Odins broslashdre som forsvandt paring mystisk vis efter at Odin var kommet hjem fra en rejse og
de havde taget magten imens og begge to havde vaeligret sammen med Freja et sagn som i
oslashvrigt kommer fra Ynglingesaga I fortsaeligttelse af det siger Loke rdquoHvis guder kun skal have
eacuten vilje er det bedst der kun er eacuten gud Bedst ikke at foslashde gudeboslashrn naeligstbedst at skaffe dem
af vejenrdquo (Soslashrensen 1983 123) Senere i samtalen siger han ogsaring naringr han taler om
misteltenen som voksede efter at verden var taget i ed rdquohellip [den] slyngede sig som en slange
om Yduns aeligbletraelig Heimdal som hoslashrer graeligsset gro maring jo have hoslashrt det Odin som ser
alting maring jo have set det Sposlashrg dem hvorfra Hoslashder fik sin pilrdquo (Soslashrensen 1983 124-125)
Her beskylder Loke Odin for brodermord og ogsaring at have draeligbt sin egen soslashn Balder og
grunden til at guderne ikke faringr boslashrn mere er at guderne skal have eacuten vilje dvs Odins vilje
Stagnationen og gudernes indbyrdes svaeligkkelse er Odins skyld fordi han synes det er vigtigst
selv at holde paring magten
Anklager om at Loke er forraeligder hvor Odin angrer at han har taget ham med til
Asgaringrd vender han imod Odin og han svarer
rdquoFordi jeg vidste hvad du var for en tog jeg med til Asgaringrd for at afvaeligrge det
vaeligrste For at holde sammen paring det som du gjorde alt for at splitte ad Guder satte du op
mod jaeligtter mennesker satte du op mod mennesker for at de kunne falde i krig og komme til
Valhal og oslashge din haeligr Guder satte du op mod guder den halve val som jeg fik spillet over til
Freja staringr rustet imod dine doslashde krigere Hvordan kan en verden bestaring hvor alle staringr
hinanden imod Da hele verden stod samlet om Balder lod du ham falde Nu staringr din verden
for fald I bliver ormens og ulvens bytterdquo (Soslashrensen 1983 126)
Loke har aldrig vaeligret saring direkte i sin tale som her Indtil nu har det kun vaeligret
hentydninger og talemaringde med dobbelt betydning som har kendetegnet hans sprog Han
fremstaringr som en spiller hvor det ikke er haringndgribeligt hvordan det som han siger skal forstarings
og paring hvilken side han er og hvem han er Her giver han Odin skylden for den haringbloslashse
situation som verden er kommet i og det er udelukkende fordi Odin har plantet splid mellem
alle vaeligsener i verden Grunden til det maring vaeligre Odins hersker syge og at han ville at der kun
var eacuten vilje nemlig hans og det er nemmere at have kontrol over andre hvis de ikke staringr
sammen men modarbejder hinanden Her fremstiller Loke sig selv som eacuten der har proslashvet paring
at bjaeligrge verden ved at forene de modstridende kraeligfter som Odin havde sat op imod
hinanden
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
20
deres syndefald starten til deres undergang Sigfried erobrer skatten men maring betale med sit
liv32
I 1848 satte Wagner Nibelungerne (guldminearbejderne) i perspbayrektiv til
kapitalismens industrislaver og det mente han stadigvaeligk efter et besoslashg i London 1874
rdquoAlberichs droslashm er garinget i opfyldelse her Nibelheim verdensherredoslashmme virksomhed
arbejde overalt dampens og taringgens trykrdquo33
341 Patrice Cheacutereaus iscenesaeligttelse af Nibelungens Ring
Franskmanden Patrice Cheacutereau iscenesatte Nibelungens Ring i Bayreuth i 1976 og i
begyndelsen vakte det stor opmaeligrksomhed og forargelse hos de konservative operaelskere
Premieren fik en hoslashjlydt modstand af tilskuerne en del af aktoslashrerne naeliggtede at fremstaring paring
scenen for at modtage bifaldet tilraringbene og publikum blev delt op i modstandere og bifaldere
og der opstod tumulter blandt dem efter forestillingen Cheacutereau moderniserede operaen ved at
give kulisserne en vigtig betydning og foslashre dem op til nutiden Rhinens bakker og dybder
hvor guldet fandtes blev i hans opsaeligttelse til et vandkraftvaeligrk som kan symbolisere nutidens
rov paring naturens kraeligfter Et vandkraftvaeligrk hvis energi bla bruges til industri kan ikke bygges
uden at ofre noget af naturen
Straks i begyndelsen af operaen var der erotiske scener som overgik alt hvad man
tidligere havde set paring en operascene Kostumerne var ogsaring moderniserede og aktoslashrerne kunne
garing rundt i smoking hvor fx guderne var kapitalismens inkarnation og nibelungerne gik i laser
som repraeligsentanter for arbejderklassen Cheacutereau fokuserede ogsaring tydeligt paring hvordan magt
kan foslashre til korruption34 Han arbejdede videre med Wagners ideacute om magtkampen og ved
hjaeliglp af kulisserne og kostumerne fremhaeligvede han paring den maringde vaeligrkets budskab
32 Soslashrensens Wagner To inspirationskilder af Willy Soslashrensen s 52ff 2005 Gyldendal 33 Soslashrensens Wagner Sigfrieds og gudernes doslashd ndash om Ragnarok af Willy Soslashrensen s108 2005 Gyldendal 34 httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
21
4 Ragnarok
Soslashrensens gendigtning og hans tilnaeligrmelse til den i Ragnarok var ikke en
tilfaeligldighed hvis der er noget som kan kaldes tilfaeligldighed i denne verden Han fik en
foresposlashrgsel fra foerlaget Centrum om han var parat til at genfortaeliglle den nordiske mytologi
for boslashrn og voksne Paring samme tidspunkt arbejdede han med Nibelungens Ring Wagners
vaeligrk fordi den skulle iscenesaeligttes hos den Jyske Opera og Soslashrensen blev bedt om at skrive
nogle programartikler i forbindelse med opsaeligtningen saring paring en maringde blev Ragnarok en
fortsaeligttelse af Soslashrensens arbejde med Ringen Bogen Ragnarok en gudefortaeliglling udkom i
1982 og vakte en vis modstand i grundtvigianske hoslashjskolekredse paring grund af Soslashrensens
tilgang til emnet Den grundtvigianske tilgang fremsatte kampen mellem aser og jaeligtter som
kamp mellem liv og doslashd med livet som vinder
I Soslashrensens Ragnarok fortolker han denne kamp som kampen mellem det gode og
onde og det er spaltningen i mellem det som iflg Finn Stefaacutensson35 foslashrer til verdens
undergang
I min redegoslashrelse og analyse af Ragnarok vil jeg proslashve at paringvise at det er magtkamp
eller eventuelt en paring forharingnd tabt kamp for at bevare magten som efterharingnden er blevet
degenereret som leder til verdens endeligt Jeg har valgt at redegoslashre for handlingen i
Ragnarok og samtidig analysere den i samme afsnit fordi jeg mener at der er en tidslinje i
den og der ligger skjulte antydninger i den som bedre kan forstarings hvis man ser paring historien i
Ragnarok kronologisk og i sin helhed Foslashr analysen af Ragnarok kommer der et afsnit hvor
Soslashrensen saeligttes i litteraturhistorisk kontekst og jeg henviser til litteratur om Soslashrensen hvor
der er reflekteret over det sprog og den stil som kendetegner Soslashrensens fiktive vaeligrker Der
kommer ogsaring henvisninger til Soslashrensens filosofiske tilgang til menneskets spaltning og hans
ideacute om at hvis noget ikke kan blive helt komme i balance saring tilintetgoslashres det
41 Villy Soslashrensen i litteraturhistorisk kontekst
I efterkrigsaringrene forandredes samfundet hastigt og modernismen holdt indtog
rdquoFremmedgoslashrelse blev en ofte anvendt samlebetegnelse for oplevelsen af en splittet
tilstedevaeligrelse i samfundetrdquo36 Der opstod et forandret livssyn som ligeledes influerede paring
den rolle litteraturen og digteren havde I 1959 i tidsskriften Vindrosen som Villy Soslashrensen
35 Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 36 Dansk litteraturhistorie 8 Velfaeligrdsstat og kulturkritik 1945-80 Red Michael Bruun Andersen ofl S 17 1985 Gyldendal
22
var redaktoslashr af sammen med Klaus Rifbjerg kritiserede Torben Brostroslashm Heretica
generationen og den blev beskyldt for at vaeligre provinsiel og degenereret Brostroslashms definition
af modernismen var at man skulle bruge den moderne psykologi erkende det nye
verdensbillede og de menneskelige konsekvenser den havde37 Verdensbilledet var ikke helt
laeligngere eller en enkel sammensaeligtning men inddelt i mange lag og brudstykker som medfoslashrte
at mennesket foslashlte sig fremmedgjort og ikke en del af et stoslashrre kosmisk sammenhaeligng
412 Soslashrensens ideacuteer om spaltning
Villy Soslashrensen havde den ideacute ligesom nogle af hans forgaeligngere at det fortraeligngte
vendte tilbage i daeligmonisk form og den var essentiel for hans opfattelse af kunstens rolle Han
henviste bla til Skyggen af H C Andersen som symbol paring hvordan det fortraeligngte kan tage
overharingnd og rive sig loslashs Skyggen kunne lure andre menneskers skyggesider se ind i deres
sjaeligl og til sidst destruerede den sin ejer mennesket og kom til at herske over verden ved at
gifte sig med prinsessen38
Spaltningen var hos Soslashrensen helt central baringde psykologisk og historisk og
spaltningen opstaringr efter efter hans mening efter faldet og hvis den ikke bliver set i oslashjnene saring
korrumperer den baringde samfund og individ
rdquoAngsten for den absolutte undergang bliver angst for overgangen fra eacuten tilstand til
en anden Denne overgang kaldte kristendommen for syndefaldetrdquo39 Syndefaldet forkortede
Soslashrensens til faldet som var aringrsag til spaltning og fortraeligngning Den eneste maringde at
overvinde spaltningen paring er at se paring den som to sider af samme sag Her kommer kunsten som
et helende plaster paring den tilsyneladende spaltning40
Naringr Soslashrensen omtalte sit forfatterskab saring var det hverken udelukkende for sig selv
eller for at forandre verden at han skrev sine vaeligrker Som han siger selv rdquoHvorfor skrev jeg
For at faring noget frem for at goslashre noget klarere ndash for mig selv og helst ogsaring for andrerdquo41
Soslashrensen ville bruge sine vaeligrker til at klargoslashre skjulte tilboslashjeligheder og samtidig finde det
som menneskene har til faeliglles
37 Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396 38 Soslashrensen Villy Digtere og daeligmoner s 15 ff 39 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 183 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 40 Dansk litteraturhistorie 8 s 225ff 1985 Gyldendal 41 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 140 2000 Gyldendal
23
Med sine vaeligrker fik Soslashrensen stor indflydelse paring sin samtid i Danmark i de litteraeligre
kredse Hans forfatterskab indeholdt kunst filosofi og samfundskritik og det forefindes
omtrent i denne raeligkkefoslashlge
Soslashrensen gik ud fra at mennesket var splittet og fremmed over for sig selv Han soslashgte
inspiration og bekraeligftelse hos forfattere filosoffer og psykologer og blev et markant led i
Danmark i forandringen af taelignkemaringder inden for litteratur fra eksistentialismen og over til
modernismen42 Soslashrensen fortolker nogle af Kierkegaards ord som bdquoden splittelse i barnets
foslashlelsesliv der gjorde det vanskeligt for den voksne at bevare en levende forbindelse med
detrdquo43 Muligheden for at vaeligre sig selv kan vise sig i angsten for at tage ansvar for sit eget liv
Soslashrensen saring paring kunsten som en udvej for at danne en selvstaeligndig personlighed men denne
vej maringtte garing igennem angsten og kunne komme til udtryk i symbolikken De symboliserede
psykiske kraeligfter viste sig som daeligmoniske bdquo-som fremmed ufortolkelig magtrdquo44
bdquoEngang var alt i orden nu er intet som det sig hoslashr og boslashr Dengang blev filosofferne
universalister nu bliver de undertiden nihilisterrdquo45
Dette var et udgangspunkt hos Soslashrensen hvor hans noveller drejer sig om naringr
opfattelsen af tilvaeligrelsen bryder sammen Det sker tit ved overgangen hos unge mennesker
naringr de er paring vej ud i livet men ogsaring ved omvaeligltninger i samfundet Mennesket mister
fodfaeligste og der lukkes op for nye foslashlelser som kan vaeligre en yderst positiv ting hvis de ikke
fortraelignges I hans novellesamlinger Saeligre historier (1953) og Ufarlige historier (1955) er det
et aringbenlyst gennemgaringende tema menneskets splittelse hvor den ene halvdel proslashver paring at
fortraelignge den anden halvdel
Med disse novellesamlinger blev Soslashrensen en banebryder for den fantastiske absurde
fortaeligllemaringde som slog igennem omkring 1960 Han brugte gamle genrer som fx folkeeventyr
legender og myter og fremstillede dem paring en ny og anderledes maringde med symbolik og et
tvetydigt men paring samme tid enkelt sprog46 En af de myter som han fortolkede var den
nordiske mytologi Han gendigtede den i 1982 og den er kendt under navnet Ragnarok ndashen
gudefortaeliglling Efter det naeligste afsnit kommer der en gennemgang og analyse af denne
historie
42 Litteraturharingndbogen s 501 Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal 43 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 11 2000 Gyldendal 44 Dansk litteraturhistorie 8 s 214 1985 Gyldendal 45 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 46 Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl s 501ff 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
24
Foslashrst kommer imidlertid et uddrag af hvad nogle kendte litteraturkritikere har skrevet
om Villy Soslashrensen Det goslashr jeg for at vise at Soslashrensens vaeligrker var aktuelle i den tid som de
udkom i men de er stadig lige saring aktuelle i dag aringrtier efter de blev skrevet
413 Udvalg af litteraeligr og filosofisk kritik af Villy Soslashrensen fra 1967-2006
Jeg har valgt at vise tre forskellige kritikeres holdning til Soslashrensens forfatterskab Den
aeligldste er fra 1967 hvor kritikeren fokuserer paring Soslashrensens sprog og stil og spaltningen i hans
novellesamlinger mens de to andre er fra det 20 aringrhundrede
Thomas Bredsdorff Saeligre fortaeligllere
Thomas Bredsdorff fokuserer paring Soslashrensens sprog i sin bog Saeligre fortaeligllere Ifoslashlge ham
saring er et af Soslashrensens kendetegn humoren i hans fortaeligllinger Det goslashr han ved at genoplive
doslashde metaforer som fx i Soldatens juleaften hvor soldaten ser himmelfalden ud han var jo paring
vej til Jorden i en faldskaeligrm
Novellen Hjemvejen handler om rdquosyndefaldetrdquo naringr seksualdriften bliver aktiv hos et
par drenge Soslashrensens sprog er billedrigt og tvetydigt som fx naringr han beskriver en samtale
mellem et par af personerne Rudi og Per
rdquo-Har du noget i pungen spurgte Rudi uhyggeligt
-Jeg har slet ikke pung
Rudi lo og foslashlte efter alle vegne ogsaring der hvor han allernoslashdigst ville befoslashles og hvor han dog
ikke kunne have pengerdquo Laeligseren opfatter dobbeltspillet med ordet pung som baringde kan
bevare penge og ogsaring testikler
rdquoDet er filosofiens opgave at skelne mellem begreberne men deri bunder ogsaring deres
begraelignsning Det er digtningens styrke at den kan vise hvor naeligrt forbundne de er hvor
uadskillige de stoslashrste modsaeligtninger er til stede i menneskerrdquo47
Her henviser Bredsdorff til legenderne i Saeligre historier hvor Soslashrensen naringr at fremtrylle
disse modsaeligtninger med sit sprog og stil
Bredsdorff omtaler ogsaring splittelsen hos Soslashrensen hvor mennesket hverken er godt eller
ondt men har to viljer Splittelsen kan vaeligre paring det psykologisk plan og det er tydeligst i
47 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 26
Gyldendals Ugleboslashger
25
Soslashrensens foslashrste noveller legender i Saeligre historier (1953) Splittelsen som foregaringr i en
politisk-social virkelighed mener Bredsdorff bedst kan ses i Formynderfortaeligllinger (1964) 48
Bredsdorff beskriver lighedspunkter mellem stilen hos Soslashrensen og stilen i H C
Andersens eventyr I en typisk periode sidestilles hovedsaeligtningerne de er asyndetiske men
de underordnede saeligtninger og bindeord udtrykker det logiske forhold mellem dem49 Hans
sprog indeholder eventyrlogik som fx i Koncerten hvor alle maringtte spidse oslashren men boslashrnenes
oslashren indeholdt mest brusk og mindst kalk og var derfor bevaeliggeligst og var derfor gode til
spidsning50
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk
I sin bog Det etiske kunstvaeligrk omtaler Stoslashvring Soslashrensens forfatterskab som vaeligrende
foslashrst og fremmest kendetegnet ved en konsekvens og en kontinuitet51
Det er i overensstemmelse med Soslashrensens egne ord
Jeg mente at kunne konstatere at forfatteres hovedinteresse i deres livs loslashb bevaeligger sig fra de
individuelle over de sociale til de rdquoevigerdquo problemer (i en slags overensstemmelse med de
kierkegaardske stadier)hellip52
Stoslashvring henviser ogsaring til bogen Digtere og daeligmoner og problemkomplekset rdquofaldetrdquo
et ord som har flere konnotationer og som kan baringde staring for en personlig spaltning mellem
foslashlelse og intellekt og et socialt vaeligrdisammenbrud
Stoslashvring henviser ogsaring til Soslashrensens ord i Talt en interviewbog som blev udgivet efter
Soslashrensens doslashd hvor Soslashrensen siger om Digtere og daeligmoner at den blev skrevet efter at han
havde skrevet fiktive tekster rdquoJeg opdagede at det netop ikke var noget man fandt paring men
noget der var og som man skulle finde fremrdquo (Talt s 84)rdquo53 Dvs at den kunstneriske
fantasi er bundet til arketypiske figurer faeligllesmenneskelige grundoplevelser
Stoslashvring citerer Soslashrensens ord fra Digtere og daeligmoner fordi Stoslashvring mener at det
48 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 49 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 38 Gyldendals Ugleboslashger 50 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 51 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 13 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 52 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 145 2000 Gyldendal 53 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 23 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
26
rdquo er vigtigt fordi det bestemmer den litteraeligre modernismens almene karakter der er
blevet vedtagen norm i Danmark ogsaring gennem Torben Brostroslashms kritiske virkerdquo54
Citatstedet er
rdquoHer er det paring sin plads at minde om den rdquonihilistiskerdquo oplevelse af spaltning og
sammenbrud som blev beskrevet af de betydeligste moderne digtere og som hos dem blev
epokegoslashrende fordi den individuelle fortolknings sammenbrud medfoslashrte erkendelsen af den
gamle epokes sammenbrudrdquo55
Stoslashvring citerer ogsaring Soslashrensen fra Hverken-eller
rdquoHvad der fuldbyrdes i det enkelte menneskes foslashlsomme overgangstid har sin analogi
i de kritiske overgangstider i historienrdquo56 Stoslashvring har dette citat med for at paringvise at
Soslashrensen optraeligder flere steder med analogier mellem kritiske menneskealdre og historiske
overgangs aldre hvor der er skel mellem intellekt og foslashlelse og mellem foslashr og nu Det mener
Stoslashvring er et vidnesbyrd om at Soslashrensens inspiration stammer fra C G Jungs
dybdepsykologi som netop koncentrerede sig om de arketypiske moslashnstre57
Jon Helt Haarder
Jon Helt Haarder omtaler tidsskriftet Vindrosen hvor Soslashrensen var redaktoslashr sammen
med Klaus Rifbjerg som platform for den danske modernisme i tresserne Senere hen vakte
bogen Oproslashr fra midten58 oproslashr baringde paring hoslashjre- og venstrefloslashjen og Soslashrensens gendigtning af
Ragnarok skabte uro i hoslashjskolekredse Det som kendetegner Soslashrensen er at til trods for at han
omhandler store emner saring formaringr han at goslashre det paring en maringde at man ikke behoslashver at vaeligre
ekspert for at forstaring ham Dobbeltheden er tydelig i Soslashrensens historiers sprog Sproget er en
blanding af boslashrns talesprog men ogsaring leg med ord og vendinger og doslashde metaforer og
Soslashrensens sprog forbindes ofte med H C Andersens sprog og stil Ifoslashlge Haarder er det
karakteristisk for forfatterskabet at det individuelle og sociale ikke kan isoleres fra hinanden
Novellen Silvanus af Nazareth fra Saeligre historier handler om hvordan det onde opstaringr ved at
udgraelignse det onde i stedet for at forsones med det og det drejer sig i politik om at forlige
54 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 48 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 55 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 139ff 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 56 Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger s 206 1963 4 oplag 1963 Gyldendal 57 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 49 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 58 Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
27
ekstremerne Paring samme tid som Soslashrensens filosofi er forsonende saring er splittelsen et
gennemgaringende tema Villy Soslashrensen var optaget af overgangssituationerne og rdquoFaldetrdquo som
ikke kan goslashres om Man skal om bedst muligt leve med splittelsen og indrette samfundet
saringdan at den enkelte har bedst mulige vilkaringr for at klare denne opgave Kunstens rolle er at
fortolke virkeligheden og Haarder henviser til Villy Soslashrensens ord Den moderne kunst er den
enkeltes og faeligllesskabets skyggeside og hvis den fortraelignges garingr det ud over samfundets indre
balance
Kunsten er disharmonisk men ved at erkende disharmonien kan det moderne
menneske komme naeligrmere det gode sande og skoslashnne59
Digtning og filosofi ses som to sider af samme sag digteren og filosoffen som to sider
af samme person og paring en maringde kan Villy Soslashrensen ses som en spaltet person filosof og
digter Haarder mener at spaltningerne i Soslashrensens historier hverken heles eller smelter
sammen men bliver ved med at forgrene sig Haarder kritiserer ogsaring
modernismekonstruktionen og mener at det er meget svaeligrt at placere Soslashrensen
litteraturhistorisk og han kan heller ikke placeres som kulturradikal som
modernismekonstruktionen vil goslashre60
Paring den ene side er der Oproslashr fra midten som beskrev den moderne Utopia hvor der
blev taget tillid til individet i et menneskeligt samfund som var baringde i oslashkonomisk og
oslashkologisk balance og magten var fordelt Paring den anden side er der Ragnarok inspireret af det
angstfyldte storpolitiske klima og Ragnarok ender med Ragnarok og verden genopstaringr
ikke61
59 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag 60 Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018) 61 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
28
42 Analyse af Ragnarok
Denne del indeholder en analyserende gennemgang af Ragnarok hvor jeg har valgt at
have analysen kronologisk fordi jeg mener at ved det kan man bedre laeliggge maeligrke til hvordan
handlingsforloslashbet peger i en bestemt retning mod selveste Ragnarok Jeg har valgt i dette
afsnit at henvise til sider i Ragnarok ved at saeligtte i parentes Soslashrensens efternavn aringrstallet
1983 som viser til den udgave af Ragnarok som er min kilde kolon og til sidst sidetal
Det foslashrste afsnit Guder og jaeligtter starter med en typisk eventyrindgang Der var
engang en verdenhellip Her beskrives verdens sammensaeligtning men verdensbilledet er
forskelligt det kommer an paring fra hvilken synsvinkel du ser det Aserne paringstod at de havde
vaeligret der helt fra begyndelsen og at det var dem som havde skabt verden og menneskene
med Ved det lille ord paringstod sarings der tvivl om at det er rigtigt og tvivlen bliver endnu stoslashrre
fordi ingen mennesker kan huske det saring de maring bare tro paring hvad aserne siger for aserne var
dem overlegne Der er ogsaring det lille indskudsord ja foran paringstanden om at aserne havde skabt
verden og det giver teksten karakter af en mundret fortaeligllemaringde ligesom i H C Andersens
eventyr
Den tredje type af vaeligsener var jaeligtter og de rdquoparingstod at de havde vaeligret der foslashr aserne
ja at hele verden oprindelig var deres og aserne havde taget den fra dem og lavet den omrdquo
(Soslashrensen 1983 7)
I dette afsnit faringr laeligseren ridset konturerne op til hvad der faktisk ender med Ragnarok
men det kan man ikke vide foslashr historien er blevet gennemlaeligst Men alle elementerne er der
Vi ser uenighed om hvem der kom foslashrst og ikke mindst de forskellige vilkaringr hos jaeligtter og
aser Paring den ene side saring levede aserne et evigt liv hvor de var godt fodret af menneskenes
ofringer og de kunne kun doslash i kamp Paring den anden side var der jaeligtterne som levede af den
vilde natur De kunne blive gamle og doslash men de kunne ogsaring foslashde boslashrn og var faktisk blevet
saring mange at de traeligngte til mere jord Paring den anden side igen saring var aserne blevet golde og
formerede sig ikke
Her ser vi et verdenssystem hvor der er splittelse mellem aser og jaeligtter og ubalance i
verdens goder Aserne sidder paring magten i kraft af deres kloghed og ved hjaeliglp af nogle varingben
med overnaturlige egenskaber Et spyd som hed Gungner og gik igennem alt det som det
ramte et svaeligrd Skraeligp som kunne svinge af sig selv og til sidst en hammer Mjoslashlner som
altid ramte og vendte tilbage til asen som kastede den To af disse varingben taber guderne selvom
de fik Mjoslashlner tilbage ved snuhed og vold og selvom laeligseren eventuelt ikke synes det goslashr saring
meget at et par varingben bliver vaeligk saring kommer det til at spille en stor rolle i verdens undergang
29
Denne splittelse er opstaringet foslashr rdquohistoriskrdquo tid og laeligseren kan ikke tage stilling fordi
han ikke ved hvem kom foslashrst Det kan ogsaring godt vaeligre at de er opstaringet paring samme tid men pga
forskelligheden mellem dem saring har guderne taget magten og de beholder den ved hjaeliglp af
deres overlegenhed De forsoslashger ikke at dele goderne med jaeligtterne men denne skaeligve
magtbalance bliver vedligeholdt med en slags fredspagt
I afsnittet er der flere henvendelser til at aserne muligvis var bange for at tabe magten
Der bliver naeligvnt at en mulig grund til at aserne ikke fik boslashrn var at de hoslashjeste af guderne var
bange for at miste magten hvis der kom nye guder Afsnittet slutter med at fortaeliglle om at
guderne spekulerede over at danne en menneskehaeligr for at bruge alle de varingben som var blevet
lavet af dvaeligrge i deres tjeneste Da det kun var jaeligtter som de kunne slarings med er det
underliggende at paring et tidspunkt bliver der kamp mellem jaeligtter og guder
Hvorfor indleder aserne sig paring en kamp Det var den eneste maringde for dem at doslash paring saring
de burde proslashve paring at bevare freden og garing paring kompromis med jaeligtterne og holde de aftaler som
de havde lavet med dem Hypotesen er at det er magten som de eller i hvert fald
krigsguderne er bange for at miste og de vil hellere doslash end at tabe den
I det andet afsnit Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder ses at der var noget lusket ved
Odin Naringr han rejste til Midgaringrd gjorde han det ofte i en forklaeligdning hvor han skjulte sit
manglende oslashje med en klaphat Her skinner Soslashrensens ordspil igennem fordi hvordan kan
man skjule det som ikke er der Klaphat kan ogsaring have en overfoslashrt betydning et fjols Ifoslashlge
Soslashrensen var Odin ikke til at genkende i den forklaeligdning men mon han ikke var den eneste
som gik saringdan klaeligdt i Midgaringrd og saring ud som en idiot (Soslashrensen 1983 11) Odin havde ogsaring
spioner ravnene Hugin og Munin som floslashj af sted om morgenen og hviskede deres
oplysninger i hans oslashre om aftenen Odin fremstaringr som eacuten som ikke stoler paring nogen hverken
fjenden eller dem som burde vaeligre paring hans side og han ligger hele tiden paring lur
Loke og Odin er vigtige aktoslashrer i magtspillet som foregik mellem jaeligtter og aser Ifoslashlge
den nordiske mytologi var Odin den mest magtfulde gud men i Soslashrensens fremstilling
begynder man at betvivle det Han vidste alting fordi han havde drukket af Mimers broslashnd og
han kunne forudse hvad der ville ske og derfor forebygge Ragnarok men det goslashr han alligevel
ikke og eventuel forklaring til det kommer senere i historien
Odin kunne bestemme meget og havde altid det sidste ord skoslashnt han havde nogle
faeligllesmoslashder med de andre guder for at lytte til dem men hvilke afslutninger blev taget var
helt afhaeligngigt af Odin En af de regler som han havde sat var at de som faldt i krig skulle
komme op til Valhal hvor de kunne blive ved med at slarings og draeligbe hinanden (Soslashrensen 1983
15) Det gjorde det attraktivt for rigtige maelignd at garing i krig fordi hvis man doslashde af sygdom saring
30
endte man hos Hel som var et forfaeligrdeligt sted at vaeligre doslashd i Det var ikke godt at ligestille
alle ved doslashden fordi som Tyr sagde saring styrkede det kampmoralen blandt de levende
mennesker hvis de vidste at noget godt var i vente ved at doslash i kamp Godt nok blev der lavet
en pagt om at halvdelen af dem som faldt i krig skulle komme til Freja i Folkvang og da hun
var kaeligrlighedsgudinde kunne det ikke vaeligre saring slemt
Naringr Loke praeligsenteres i Ragnarok (Soslashrensen 1983 14) saring kan der siges at han er en
baringde-og person det vil sige at oprindeligt er han jaeligtte som er kommet over til guderne og er
naeligsten blevet som eacuten af dem Han er smart og intrigant han blandes hele tiden ind i historiens
handling som igangsaeligtter eacuten som volder problemer og paring samme tid reder han traringdene ud og
redder guderne fra deres knibe Senere i den samme paragraf saring bliver Loke omtalt som en
halv jaeligtte og at muligvis kan det vaeligre grunden til at han ikke synes han er accepteret af
guderne Lokes rolle er uklar mens de andre guder har hver deres forudbestemte faste
position og funktion Odins soslashnner Tyr og Tor er krigsguder Brage er digternes gud Balder
er retsguden og Hoslashder den blinde gud er intet
Er Loke en jaeligtte en halvjaeligtte eller simpelthen eacuten som har konverteret til guderne
eller muligvis det hele paring en gang Det er ikke tydeligt og det er gennemgaringende i historien at
laeligseren aldrig ved hvilken side han staringr paring eller om han staringr paring nogens side Han er muligvis
en dobbeltagent x-faktoren i historien som alligevel er noslashdvendig ellers var der ikke nogen
historie
Allerede i slutningen af andet kapitel Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder i Ragnarok
paringpeger Loke at Odin idet han er alvidende veacuted at alle disse menneskelige krigere er
noslashdvendige for at forhindre gudernes undergang (Soslashrensen 1983 19) Men det goslashr Loke
aringbenbart ogsaring Han er ligesom Odins skyggeside fordi han veacuted ligesom Odin at der kommer
til at blive krig mellem de to magter jaeligtterne og guderne Loke kan ogsaring ses senere i historien
som Balders moralske samvittighed naringr han ivrer ham til at detronisere Odin for at undgaring
Ragnarok Balder som fremstaringr som en maeliggler i historien goslashr sig lidt efter lidt klart at der
kommer til at blive en kamp som muligvis kan foslashre til gudernes undergang eller Ragnarok
som er et tabu ord hos guderne Det som truer dem taler de ikke om men de fortraelignger det
Der er uenighed mellem guderne skoslashnt de har hver deres felt til at tage vare paring og
uenigheden bliver klarere naringr Ragnarok naeligrmer sig Freja kaeligrlighedsgudinden synes det er
uretfaeligrdigt at kun dem som doslashde under kamp kom til Valhal Vi ser ogsaring splid mellem
aeliggtepar hvor fx Sif Tors kone bare skulle holde sin mund fordi Tor altid kom til at
overdoslashve hendes ord ved at raringbe hoslashjere Det samme gaeliglder Frigg Odins kone hvis stemme
Odin proslashver ikke at overdoslashve men han overhoslashrer den
31
I tredje afsnit Ydun og hendes aeligbler ser man Odins snedighed dengang han lod taelignde
et baringl da Loke kom flyvende til Asgaringrd som falk og med Ydun som noslashd og jaeligtten Tjasse som
kaeligmpefugl paring jagt efter dem Dengang blev jaeligtten draeligbt inden for Asgaringrds vaeliggge og det er
et brud paring pagten mellem jaeligtter og aser om ikke at draeligbe hinanden Det er selvfoslashlgelig Loke
som saeligtter forloslashbet af sted ved at narre Ydun ud i skoven med sig og hun bliver kidnappet af
en kaeligmpefugl Om det er noget som Loke har bestemt i samraringd med jaeligtterne ved man ikke
det soslashrger Soslashrensens tvetydige sprog for Loke antyder at han har fundet aeligbler ude i skoven
som muligvis var bedre end Yduns aeligbler Og han bruger R-ordet Ragnarok for at faring Ydun
med sig op paring vingerne for at finde ud af om aeligblerne som han siger at han fandt er lige saring
magiske som Yduns aeligbler og det ville blive katastrofalt hvis de faldt i jaeligtternes haelignder Ude
i skoven taelignker Ydun om Loke havde narret hende eller havde han muligvis ikke behov for
aeligbler for at holde sig ung og smuk
Det ender med at Tjasse bortfoslashrer Ydun og Loke maring af sted for at hente hende tilbage
Yduns aeligbler som holder guderne unge og friske var ikke tilgaeligngelige mens Ydun var vaeligk
og de er alle blevet gamle undtagen Loke Da Loke bliver sendt afsted for at redde Ydun
tilbage siger han at det ville blive gudernes undergang hvis de ikke vendte tilbage Endnu en
gang tvetydigheden hvor guderne og laeligseren ved ikke om det er gudernes undergang hvis
Ydun ikke vender tilbage eller om det er gudernes undergang hvis Loke ikke vender tilbage
eller den tredje mulighed hvis de begge to bliver vaeligk for altid Det er ogsaring Loke som
opfinder den selskabsleg at Skade Tjasses datter kan vaeliglge sig en mage ud fra gudernes
taeliger Det goslashr hun som kompensation for drabet af hendes fader og gudernes brud paring aftalen
mellem guder og jaeligtter Hun havde oslashje for Balder som var den skoslashnneste men det blev
Njords storetaring som hun fik fat i Njord kom aldrig til Udgaringrd og Skade kom ikke rigtigt til at
trives i Asgaringrd men de moslashdtes til fester Skoslashnt Soslashrensen ikke naeligvner det saring kunne man
fundere over hvad der var sket hvis Balder og Skade var blevet gift og han muligvis taget over
til Udgaringrd Eller de havde haft et forhold hvor de boede hver sit sted men alligevel var
forenede i aeliggteskabet og fik boslashrn sammen Det kunne have aeligndret meget paring balancen mellem
jaeligtter og guder og eventuelt forandret det som ser ud til at vaeligre en uundgaringelig vej til
Ragnarok
I fjerde afsnit Ulven og ormen var fenrisulven og midgaringrdsormen pludselig dukket op
i Asgaringrd og guderne vidste ikke rigtig hvad de skulle stille op med dem Odin kom ned fra
Lidskjalv og talte som et orakel ndashMoslashder du ondt saring maeligrk det som ondt Giv ej dine fjender
fred (Soslashrensen 1983 33) Dette opfattede aserne paring forskellig vis og nogle mente at ormen
og ulven kunne bruges i kamp mod fjenden mens andre mente at de var onde Det endte med
32
at de opfostrede dem i Asgaringrd i stedet for at aflive dem og det blev endnu en brosten paring deres
vej til Ragnarok Hvis Odin vidste alt saring burde han have givet klar besked og sagt til de andre
aser at de skulle draeligbe disse udyr men hans dunkle udsagn er endnu et bevis paring hans
manglende vilje til at foregribe begivenhedernes gang Loke giver Tor gode fornuftige raringd
om at det ikke var muligt at knuse ormen med Mjoslashlner og hammeren kunne sidde fast i
ormen som den gjorde saring senere hen da Tor tog med Hym til soslashs for at fange ormen og draeligbe
den eacuten gang for alle Lokes loslashsning paring hvordan de kunne komme af med ormen var at drukne
den men den loslashsning viste sig senere hen ikke at vaeligre saring god fordi ormen blev ved med at
vokse og snoede sig omkring Midgaringrd og ender med at sluge Gungner og Odin ned i
Ragnarok Var det noget som Loke vidste paring forharingnd Det kan man ikke vide fordi han gav
sig ikke ud for at vide alting ligesom Odin og der er ikke rigtig muligt at finde ud af hvilken
side han er paring om han er paring nogens side eller han er som katten kun sin egen herre
I femte afsnit Kaeligmpemuren saring ville Odin sikre Asgaringrd bedre ved at bygge en
kaeligmpemur omkring den En jaeligtte Hrungner som drak sig fuld i Asgaringrd pralede af at han
ville draeligbe alle guder og jaeligvne Asgaringrd med jorden kun Freja ville han tage med sig Odin saring
nu en grund til en oprustning eller i hvert fald skulle guderne isolere sig fra de farlige Det var
efter hans opfattelse blevet farligt for kaeligrlighedsgudinden Freja at tage til Midgaringrd Det var
hende som spredte kaeligrlighed mellem mennesker og det var noslashdvendigt at sikre Asgaringrd mod
invasion af jaeligtter Tilfaeligldigvis kom der en bygherre i en menneskeskikkelse forbi som tilboslashd
at bygge en kaeligmpemur paring et aringr hvis han fik Freja som beloslashnning og sol og maringne som bonus
Det er Loke som griber ind her og gambler med Freja Ifoslashlge det som han siger saring skulle
betingelserne kun vaeligre akkurat saring strenge at det ikke kunne vaeligre muligt for bygherren at
opfylde dem Guderne gik ind paring den aftale mens Odin tav (Soslashrensen 1983 41) Balder saring
meget hurtigt at dette kunne ende galt og han proslashvede paring at faring de andre til at bryde aftalen i
tide Det er Balder som er den fornuftige han kan ikke se ind i fremtiden ligesom Odin men
han kan bruge sin sunde fornuft til at raeligsonnere for sine meninger Men de andre guder mente
ikke at et almindeligt menneske kunne bygge muren paring et aringr saring de lyttede ikke til Balder Da
aserne senere hen fandt ud af at bygherren godt kunne staring ved sin del af aftalen fik de Loke til
at redde dem saring han ikke kunne lave muren faeligrdig men de gav ogsaring Loke skylden for denne
aftale med bygherren Bygherren blev saring vred at han kastede store sten efter aserne og de saring
at han var en jaeligtte og Tor draeligbte ham med sin hammer Her overtraeligder guderne igenpagten
med jaeligtterne ved at draeligbe eacuten af dem endda indenfor Asgaringrds mure (Soslashrensen 1983 43)
Her kan man sidestille bygningen af muren med oprustningen i efterkrigsaringrene og
hvordan det som blev set paring som fare og angsten for de andre eskalerede Skellet blev
33
skarpere og ingen forsoning var i sigte Der er klare modsaeligtninger det er dem og os og
vesten skulle bare beskytte sig mod kommunismen og dens onde Paring samme tidspunkt var der
opgang i industrien og i tresserne kom der flere tusinde muslimske gaeligstearbejdere til
Danmark og Vesteuropa for at arbejde paring fabrikker og i andre lavtloslashnnede stillinger men de
integreredes ikke Nu var det ikke saringdan at de blev draeligbt da der ikke var mere behov for dem
I bla Danmark er der stadigvaeligk en kloslashft mellem mange af anden- og
tredjegenerationsindvandrere og nye muslimske immigranter og flygtninge paring den ene side
og etniske danskere paring den anden side Det som vi ikke kender er vi bange for og vi foslashler at
vi maring beskytte os imod det Det er et velkendt mantra som er lige saring aktuelt i dag som
dengang de mytologiske sagn blev sat i ord
I sjette afsnit Balders droslashmme droslashmmer Balder foslashrst at alle guderne angriber ham
undtagen Hoslashder og Loke og at han varinggner op i Helhjem Senere hen droslashmmer han verdens
undergang som den kommer til at foregaring og for en stund betvivler han sin fars evner som den
som sidder paring magten Her kommer Balder ud for en eksistentiel krise pga sine droslashmme han
tvivler paring sig selv og han bliver ogsaring angst for ikke at komme i Helheim men mere det ikke
at eksistere Han som skulle foslashle sig sikker og beskyttet af muren Mjoslashlner Grungner og Frejs
svaeligrd begynder pga sine droslashmme at tvivle paring at det er nok
Det er Loke som saringr tvivl i Balders sind om Odin om at han virkelig er alvidende
Hvis Odin vidste alt hvorfor gav han saring fenrisulven lov til at vokse fenrisulven som endte
med at sluge Odin i Ragnarok Paring den anden side hvis Odin ikke vidste hvad der ville ske saring
var han ikke alvidende og hvilken slags gud var han saring Endnu et bevis paring Odins passivitet
som intet goslashr for at afvaeligrge Ragnarok dvs hvis han var alvidende men hvis han ikke var det
saring skulle han ikke vaeligre selvbestaltet som den hoslashjeste gud Dette afsnit er et omdrejningspunkt
i historien Indtil nu saring har laeligseren kun laeligst om hvilke vaeligsener der er i verdenen og
hentydninger mest fra Loke om at der muligvis bliver Ragnarok Der er ogsaring blevet
beskrevet episoder hvor guderne har brudt pagten med jaeligtterne skoslashnt det ikke har haft de helt
store efterfoslashlger endnu Det er ogsaring foslashrst nu at der kommer en direkte beskrivelse af
ragnarok godt nok camoufleret i Balders droslashm men Balder er en gud som man kan stole paring
og fornuftens gud men for ham er droslashmmene saring virkelige at han betvivler sin egen
doslashmmekraft til at skelne mellem virkelighed og fantasi (Soslashrensen 1983 s51)
I syvende afsnit Ulven kommer i snor havde aserne endeligt fundet ud af at
sandsynligvis levede Midgaringrdsormen i bedste velgaringende i havet i stedet for at lide
druknedoslashden og fenrisulven var blevet farligt stor og eventuelt kunne den vende sig i mod
dem Loke finder paring en selskabsleg med ulven for at han ville give guderne lov til at binde
34
ham med en snor men det er Tyr som havde opfostret fenrisulven som maringtte ofre sin ene arm
saring fenrisulven kunne toslashjres med Glejpner Maringske var det en forkert beslutning at toslashjre ulven
fordi paring den maringde kunne den aldrig blive deres tjener men det var sikkert at den ville vende
sig imod guderne hvis og naringr den ville slippe fri Paring samme maringde kan det overfoslashres til at naringr
nogen undertrykkes saring faringr du aldrig vedkommende til at staring ved din side og kaeligmpe din sag
hvis der senere er behov for det Den undertrykte vil altid vende sig imod sin undertrykker
ved foslashrste lejlighed
Odin som skal blive opslugt af ulven i ragnarok holder sig vaeligk mens de andre guder
proslashver at loslashse problemet Det er ligesom han bliver mere og mere fjern efter som katastrofen
ragnarok som han kender til naeligrmer sig Der siges aldrig direkte at han muligvis kunne
afvaeligrge ragnarok fordi han er alvidende men tvivlen om at han er alvidende er nu til stede
Muligvis har Odin snydt sig til magten ved at lade som om han var den mest kompetente pga
sine enestaringende evner i forhold til de andre guder som hver havde deres domaeligne i gudernes
verden men han var ogsaring deres far og muligvis havde han derfor siddet for laelignge paring tronen
I ottende afsnit Frejs kaeligrlighed bryder Frej imod Odin ved at liste sig op i Lidskjalv
som var et sted som kun Odin maringtte komme til Foslashr det havde Frej haft en samtale ved Freja
hvor de luftede kaeligtterske tanker omkring Odins forbud mod at andre besteg Lidskjalv Kunne
det vaeligre at der ikke var noget at se og Odin kun saring det han ville og ville have andre til at
indse Endnu en gang fremkommer der tvivl hos nogle af guderne om at Odin er ufejlbarlig
Naringr Frej saeligtter sig i Lidskjalv faringr han oslashje paring Gerda en smuk jaeligttepige ovre i Udgaringrd Da Frej
taler med sin soslashster om det og fortaeligller hende hvad han har set fra Lidskjalv siger han at han
havde set at det var umuligt at besejre jaeligtterne men det var noslashdvendigt at leve med dem i
fredsommelighed (og kaeligrlighed efter Frejas opfattelse) Her faringr laeligseren en ny synsvinkel paring
hvordan man kan undgaring Ragnarok og loslashsningen er saringre enkel ved at leve sammen med dem i
fred Odin deltager ikke direkte i hvad der sker men Frej faringr ikke lov til at tage af sted fra
Asgaringrd som var en ordre fra Odin Det bliver til at han betror sig til Loke Her tabes Frejs`
svaeligrd fordi Loke fik det narret fra Frej og gav det til Gym Gerdas far og ifoslashlge Loke havde
Gym opfattet det som symbol for fred at Frej havde givet svaeligrdet som kunne svinge selv i
bytte for kaeligrligheden Her taber aserne svaeligrdet og det er et led i at svaeligkke dem i kampen
mod jaeligtterne i Ragnarok Her afviger Soslashrensen fra Snorre-Edda for i den er det Skirnir Frejs
skosvend som tager ud paring rejsen for at fri til Gerda men Soslashrensen giver denne rolle til Loke
muligvis for at vise hvor hjaeliglpsom han er -eller snu Dette skaber en splittelse mellem
guderne og krigsguderne vil lade handlen garing tilbage Odin blander sig og som saeligdvanligt
ytrer han sig i korte saeligtninger
35
helliphvis guder begynder at slaring paring guder hoslashrer alt op Guder er staeligrkere end jaeligtter hvis ikke
guder staringr paring jaeligtters side Guder er svagere end jaeligtter hvis guder har mere end eacuten vilje
Jaeligtter lader ikke en handel garing tilbage der er til deres fordel Ilde garingr det naringr andre vil
indtage min plads62
Her advarer Odin guderne om at de maring staring sammen hvis de ikke vil nedkaeligmpes af
jaeligtterne Hans sidste saeligtning foslashr han garingr tilbage hvor han siger at ulykken ville ramme hvis
nogen forsoslashgte at tage hans plads kan forstarings paring to maringder Er det Frej som har afstedkommet
en lavine af ulykker ved at snige sig til at sidde i Lidskjalv og tabe sit hjerte til Gerda eller er
det et varsel til den som eventuelt ville tage magten fra ham Her skal man have i tankerne at
det er Balder som er potentiel arvtager ndashhan er endda begyndt at betvivle Odin som overgud
og flere af guderne Frej og Freja er ikke sikre paring Odins ufejlbarlighed Paring samme tid som
guderne isolerer sig fra det fremmede dvs jaeligtterne fordi de er bange for at komme i krig med
dem hvis de nu tabte saring isolerer Odin sig fra de andre guder Odin er bange for at mist sin
magt inden for gudeverden og han vil at guderne staringr sammen under hans styre Splittelsen er
accelereret i Asgaringrd og guderne har tabt det foslashrste varingben Frejs svaeligrd som skulle vaeligre med
til at beskytte dem mod jaeligtterne
I niende afnit Tors rejse til Udgaringrd skal Tor af sted til Udgaringrd og give jaeligtterne en
laeligrestreg fordi jaeligtterne narrede dem lidt for ofte Odin som var den maeliggtigste af guderne
sad hele tiden i Lidskjalv og fulgte med i hvad der skete saring Tor syntes han skulle tage affaeligre
som den daglige leder Tor beordrede Loke at tage med fordi han var den eneste som kendte
vejen men han skulle holde sin mund hele tiden og Loke tog ham paring ordet og proslashvede ikke at
snige sig udenom Paring rejsen bliver Tor narret gang paring gang af jaeligtterne og hans aeligre bliver
kraelignket Naringr han endelig giver Loke lov til at tale igen fortaeligller Loke ham hvordan han er
blevet taget ved naeligsen Loke sposlashrger Tor hvorfor han ikke har vaeligret opmaeligrksom paring at
jaeligtterne var lumske fordi det var noget som Tor hele tiden talte om Man maring huske paring at
grunden til at guderne havde magten var fordi de var klogere end jaeligtterne men her lader Tor
sig narre af deres fyrste jaeligtterne er ved at blive klogere Guderne har ogsaring tabt svaeligrdet som
selv kunne svinge over til jaeligtterne Der er begyndt at komme skaringr i deres uovertrufne magt
over jaeligtterne og magtbalancen var ved at forandre sig til jaeligtternes fordel Der bliver ogsaring
hele tiden mere og mere splid mellem guderne og det vises i dette afsnit naringr Tor mener at han
maring blive stedfortraeligder for Odin fordi han ikke viste sig men hele tiden sad i Lidskjalv Tor er
en krigsgud og han vil konkurrere mod jaeligtterne men bliver snydt af dem saring han og hans
62 Soslashrensen Villy Ragnarok s 66 1982 5 oplag 1983 Centrum
36
foslashlge taber alle de udfordringer som de garingr igennem Vi ser at magtbalancen mellem guder og
aser er ved at forandre sig jaeligtterne er blevet flere fordi de yngler og faringr boslashrn de har faringet fat i
Frejs svaeligrd og ikke mindst er de blevet snu og klogere end nogle af guderne men det maring
fremhaeligves at Tors evner laring inden for styrke men ikke begavelse
I tiende afsnit Tors fisketur naeligvnes hverken Loke eller Odin men den indeholder
derimod en beskrivelse af Tors` mislykkede forsoslashg paring at fange midgaringrdsormen sammen med
jaeligtten Hym Det gik ikke saring godt saring Tor smider hammeren efter ormen men hammeren
kommer ikke tilbage I raseri draeligber han Hym saring der havde guderne tabt et andet vigtigt
varingben og endnu engang havde guderne draeligbt en jaeligtte uden skyld Det var faktisk Tors formaringl
kun at give Hym en laeligrestreg fordi efter Njords opfattelse saring drev Hym rov paring havet med sin
hvalfangst men Tor draeligber ham og en gang til bryder en af guderne fredspagten ved
jaeligtterne
Loke havde sagt det foslashr til Tor mens ormen stadigvaeligk var paring land at det ikke nyttede
at draeligbe den med en hammer Alligevel tager Tor ikke notits af det der paring havet fordi han
ikke har kontrol over sit temperament og han vil bruge sin styrke
I ellevte afsnit Mjoslashlner eller Freja kaldte Odin guderne sammen fordi han havde set
fra Lidskjalv Tors skamfulde rejse for at fange midgaringrdsormen Her saeligtter Odin det i ord som
foslashr kun var blevet hentydet til og han taler direkte til guderne hellipHvis guder har mere end eacuten
vilje har de ingen vilje Frej har paring egen haringnd sluttet fred Tor har paring egne haringnd foslashrt
krighellip(Soslashrensen 1983 89) Her maeligrker man at der er splittelse imellem guderne Frej tabte
svaeligrdet Skraeligp i bytte for Gerda og nu har Tor tabt Mjoslashlner Guderne er ikke mere som en
glad ubekymret enhed under Odins staeligrke styre men de er begyndt at handle paring eget initiativ
og foslashlge deres instinkter To af deres tre magiske varingben som skulle beskytte guderne er vaeligk
og kommet i jaeligtternes eje men det sidste bliver opbevaret hos Odin
Jaeligtterne kommer med et fredstilbud om at de beholder Mjoslashlner som bod for Hyms
mord men de vil ikke laeligngere finde sig i rdquoat lide overlast fra gudernes siderdquo (Soslashrensen
1983 91) Hvis guderne ikke var parate til det saring var der ogsaring den mulighed at de leverede
Mjoslashlner tilbage I saring fald ville de genoprette fredsaftalen fra dengang Frej og Gerda blev gift
ved at Freja bliver gift med jaeligtten Trym og hun skal bo i Udgaringrd Det er stadigvaeligk jaeligtternes
oslashnske at der bliver fred mellem dem og guderne men de vil gerne have et symbol paring det
enten beholde Mjoslashlner eller at Freja flyttede over i Udgaringrd ligesom Gerda flyttede over i
Asgaringrd Balder den kloge gud peger paring det dilemma at hvis Freja bliver hos jaeligtterne saring er der
ikke behov for Mjoslashlner fordi der saring vil opstaring fred Derimod kan guderne ikke undvaeligre Freja
Hun er kaeligrlighedsgudinde og hun soslashrger for kaeligrligheden blandt menneskene og uden
37
kaeligrlighed kan ingen leve Balder vil derfor lave en forhandling med jaeligtterne uden at han
specificerer den naeligrmere Loke modsiger ham og han vil have at Tor skal af sted saring han kan
vise hvor snu han er Det er ikke nogen god ideacute fordi det har vist sig at Tor ikke er saeligrlig
klog og jaeligtterne har paring det sidste vaeligret hans overmaelignd Da Tor kom med den ideacute at det ville
vaeligre Loke som tog afsted for at faring fat i Mjoslashlner saring saringr Loke tvivl hos guderne rdquondashHvad tror I
der sker hvis jeg foslashrst er kaeligrlighedsgudinde hos jaeligtterne og har Mjoslashlner i haringnden Stoler I
virkelig paring migrdquo (Soslashrensen 1983 93) Balder stoler paring ham men han lader sig rive med
stemningen hos de andre guder og naeliggter Lokes sposlashrgsmaringl og Loke takker ham for det Her
kan man se at sammenholdet mellem guderne bliver mindre og mindre nogle af dem stoler paring
jaeligtterne ligesom Frej som mener at jaeligtterne skal tages med det gode og Freja siger at
jaeligtterne er fredeligere end guderne Det eneste som Balder vil er at slutte fred med jaeligtterne
Odin kommer endnu engang med eacuten af sine aforistiske saeligtninger rdquondashIlde er krig med venner
og fred med fjenderrdquo (Soslashrensen 1983 95) Splittelsen er tydelig krigsguderne vil slarings og
nedkaeligmpe jaeligtterne med magt Kaeligrlighed- og frugtbarhedsguder vil forhandle med jaeligtterne
og se paring dem som jaeligvnbyrdige men Odin vil ikke forhandlinge ved forhandlinger skal de garing
paring kompromis og der ved vil han og guderne tabe noget af deres magt og det vil han ikke
vaeligre med til
Tor tager afsted udklaeligdt som Freja faringr fat i Mjoslashlner og draeligber en masse jaeligtter foslashr han
tager af sted hjem skoslashnt Loke proslashvede paring at standse ham (dette sagn er til dels fra
Trymskvaden)63 Endnu engang udfordrer guderne jaeligtterne og viser dem aggressioner
Kloslashften mellem guder og jaeligtter bliver endnu en gang stoslashrre og mere uoverstigelig og det er
for det meste gudernes skyld fordi de har overvurderet sig selv og opfattet sig som overlegne
over jaeligtterne Guderne mener ikke at de behoslashver at garing paring kompromis og forhandle med
jaeligtterne og da det er Odin der afstikker retningen og ham der har den afgoslashrende magt over
guderne og der med bestemmer hvad de skal goslashre
Tolvte afsnit Loke frister Balder indeholder endnu en af de varsler om at
undergangen er naeligr Midgaringrdsormen strammer grebet om Midgaringrd og Odin og krigsguderne
Tyr og Tor pudsede menneskene mod hinanden for at goslashre dem mere kampvante Guderne
var blevet bange fordi de forventede at jaeligtterne ville kraeligve en kaeligmpe erstatning for alle de
jaeligtter som Tor draeligbte i Udgaringrd da han sveg aftalen mellem jaeligtter og guder for at faring fat i
Mjoslashlner Freja havde udgangsforbud fra Asgaringrd saring jaeligtterne ikke fik fat i hende Det betoslashd at
hun ikke kom i Midgaringrd og broslashdre i Midgaringrd kaeligmpede mod hinanden Guderne var nu blevet
63 httpheimskringlanowikiSangen_om_Thrym_eller_Hamren_hentes (hentet 170117)
38
fanger af egen frygt fordi gang paring gang havde de ikke holdt aftaler med jaeligtterne og stolet paring
deres egen styrke varingben og klogskab Nu havde det vist sig at nogle af deres varingben var havnet
hos jaeligtterne styrken fx hos Tor havde kun voldt dem stoslashrre og stoslashrre problemer og
klogskaben saring ikke ud til at vaeligre saring megen mere Det var blevet til en eskalation af at samle
paring flere og flere menneskelige krigere som kunne stoslashtte dem i en eventuel krig mod jaeligtter og
eskalation af angst for jaeligtterne det fremmede fordi de vidste saringdan set ikke hvad de kunne
forvente fra dem saring de forventede det allervaeligrste
Balder er splittet paring grund af sine varselsdroslashmme rdquoDet var en utaelignkelig tanke at det
skulle ende saringdan som han havde droslashmt med ragnarok Men det var snart en umulig tanke at
det kunne ende anderledesrdquo (Soslashrensen 1983 100) Her ser man et eksempel paring hvordan
Soslashrensen bruger stilfigurer i sproget her oxymoron for at vise spaltningen i Balders tanker
Balder er splittet fordi hvis han fortaeligller de andre guder om sin droslashm om ragnarok saring er han
sikker paring at de ville overfalde ham ligesom i hans droslashm og hvis han tav saring ville jaeligtterne
overfalde guderne som i den anden droslashm Han var fast i et dilemma hvor det ene udelukkede
det andet
Loke kommer og taler med ham hopper foslashrst ind til ham som en loppe men
forvandles til sin egen skikkelse foslashr han fremfoslashrer en lille tale om Odin efter at Balder har
sagt at Odin ved alt
rdquo-Tror du spurgte Loke Har du ikke undret dig over hvor lidt han har forudset hvor lidt
han har afvaeligrget Han siger at alle guder kun skal have eacuten vilje han har to Han vil ikke i
krig med jaeligtterne for han ved at han taber den og derfor faringr han Tor imod sig Han vil ikke
fred med jaeligtterne for han ved at han mister sin magt over guder og mennesker hvis der ikke
er krig Han har to viljer men kun eacutet oslashnske at bevare sin magt om saring hele verden garingr til
grunderdquo (Soslashrensen 1983 101)
Her er der Loke som er sandhedens stemme Loke ved mere end det som bliver sagt og
set fordi paring en maringde er som som Odin han har intuition som han nogle gange bruger til at
drille de andre guder fordi han kender deres svagheder og hver enkeltes akilleshaeligl og det
bruger han til at prikke til dem eller ligesom her at foregribe handlingen
Loke opfordrer Balder til at tage magten fra Odin og lave en fredsaftale med jaeligtterne
men Balder mener at det er forraeligderi Loke siger til ham at hvis Balder forholder sig passiv saring
forraringder han menneskene som har tillid til ham og husker ham paring at gudernes undergang ogsaring
er menneskenes undergang Her maner Loke Balder til at garing i mod sin egen fader som er den
39
maeliggtigste af alle guderne Han maner ham til at detronisere Odin fordi det er den eneste vej
til at redde verden og han vil have Balder med sig over til jaeligtterne og siger at det er den
eneste vej for at Balders droslashmme ikke garingr i opfyldelse men Balder er bange for at lave oproslashr
imod sin far Samtidig fortaeligller Loke om sig selv og hvorfor han kom til Asgaringrd noget som
indtil nu har vaeligret uklart Han fortaeligller om den gamle pagt mellem jaeligtter og aser som
jaeligtterne har holdt men aserne ikke Han er kommet i klemme fordi jaeligtterne mener at han har
forraringdt dem idet han skulle vaeligre deres talsmand i Asgaringrd Samtidig siger han at hvis det ikke
var for ham saring ville jaeligtterne har tabt taringlmodigheden for lang tid siden og overfaldet guderne
Hvad kunne der vaeligre sket hvis Balder havde lyttet til Loke Det kunne have vaeligret nok til at
undgaring krigen og derved Ragnarok men Balder er bange og baeligrer for stor aeligrefrygt for sin far
Situationen er her blevet tilspidset Odin sidder paring magten og vil ikke give slip uanset
hvad Han har isoleret sig og Balder som muligvis kunne forandre verdenssituationen er
bange for at tage det store skridt som behoslashves hvis der skal vaeligre mulighed for at undgaring
ragnarok Han vil ikke garing revolutionens vej og overtage magten fra sin far men han vil
derimod maeliggle for at freden mellem jaeligtter og guder kan genopstaring Her kunne det gamle
sagnmotiv hvor soslashnnen detroniserer sin far redde verdenssituationen Motivet er kendt i
forskellige udgaver hvor generationsskiftet foregaringr med revolution men ikke en glidende
overgang som er det mest almindelige Det er ogsaring grunden til at det ikke kan blive en
glidende overgang Guderne er evige og bliver ikke aeligldre pga Yduns aeligbler saring der er opstaringet
en stagnation hos dem og ingen udvikling
I 13 afsnit Balders doslashd faringr laeligseren indsigt i Friggs tankeverden hvor hun savner den
tid da der var behov for hende som moderfigur for sine soslashnner som nu var blevet guder Hun
foslashler sig overfloslashdig men hun kan stadigvaeligk maeligrke paring sine moderinstinkter hvordan hendes
soslashnner har det daringrligt af forskellige grunde fx Balder som alle holder af og hun elsker mest
Her beskriver Soslashrensen hendes foslashlelser ved brug af gentagelse og modsaeligtninger rdquoBalder der
var saring lys at det skar i oslashjnene var blevet saring moslashrk i blikket at det skar hende i hjertetrdquo
(Soslashrensen 1983 106) I denne korte saeligtning naringr Soslashrensen ved at bruge modsaeligtningerne lys
og moslashrk og gentagelsen af datidsform af verbet skaeligre skar at forstaeligrke laeligserens opfattelse
af Friggs foslashlelser Balder vil ikke fortaeliglle sin mor om sin droslashm hvor i hun har set smilende til
da de andre guder proslashvede paring at draeligbe ham men han fortaeligller hende om sin frygt Ved ikke
at fortaeliglle hele sandheden men fortie dele af den om at det er hans egne broslashdre som han
uvilkaringrligt kommer til at sammenligne med vilde dyr som overfalder ham saring kommer Frigg
til at tage en beslutning for at glaeligde Balder men denne beslutning som bliver taget af denne
elskende moder har fatale foslashlger Ifoslashlge Soslashrensen raringdede Frigg kun over den vilde natur og
40
der skulle ikke goslashres saring meget ved den og i oslashvrigt var stoslashrstedelen af den vilde natur ovre hos
jaeligtterne Nu fik Frigg endeligt brug for sin magt over den vilde natur Frigg fik alt i naturen til
at svaeligrge at Balder ikke skulle goslashres fortraeligd og endda jaeligtterne og guderne undtagen Odin
svor at de ikke ville skade Balder Der holdes en forestilling i Asgaringrd for at vise at Balder var
uroslashrlig og at han ikke var bange hvor der blev kastet sten oslashkser hammere og endda Odin
kastede sit spyd ad ham uden at kunne skade ham Hvad der har foregaringet i Odins tanker da
han kastede spydet Gungner kan man kun taelignke sig Odin havde ikke aflagt ed om at han
ikke ville skade Balder havde han muligvis et skjult haringb om at det alligevel ville ske Odin
ved alt og han burde ogsaring vide at Balder skal blive hans arvtager hvis verden ikke skal garing
under men Odin er ikke parat til at give magten fra sig
Loke viser sig igen for Balder foslashrst i form af en loppe foslashr han kommer i egen
skikkelse Igen ivrer han Balder til at gentage skuespillet fra Asgaringrd ovre i Midgaringrd for at vise
menneskene at de andre guder ikke kan saringre ham og saring vil de indse at han er den stoslashrste gud
og hylde ham som den oslashverste gud rdquoDu maring give menneskene noget andet at tro paring end kamp
og sejr og doslashd og genopstandelse til slagsmaringl og aeligdegilderrdquo (Soslashrensen 1983 110) Her
fremtryller Loke et billede af at verden kunne vaeligre anderledes Balder den blide fredsgud
kunne saeligtte sit praeligg paring verden og et nyt verdensbillede hvis han overtog magten fra sin far
Balder er stadigvaeligk i tvivl men Loke giver ikke op og kommer med det forslag at optraeligde
med forestillingen i Midgaringrd for at vise menneskene at guderne stadigvaeligk er staeligrke og ikke
kan faeligldes med varingben Loke mener ogsaring at guderne skal vise at de er blandt menneskene og
de beskytter menneskene rdquomod jaeligtteyngelrdquo Men hvem er jaeligtteynglen Er det ikke Loke
selv Guderne har det bare med at glemme at han er jaeligtte det er kun naringr der garingr noget galt at
de husker det Lokes argument kan Odin ikke staring imod og siger rdquo-Altid var det guders sag at
beskytte de smaring og svage mod de store og staeligrkerdquo (Soslashrensen 1983 111) I Odins korte svar
ligger der er en skjult modsaeligtning Det er guderne som er de store og staeligrke og er det saring
gudernes opgave at beskytte menneskene mod guderne Det kan godt forstarings saringdan og hvis
man kender historiens afslutning saring er denne forstaringelse af Odins ord rigtig
I en samtale mellem Odin og Balder vises det at Odin ved mere end han burde vide
Han ved at Balder mener at Odin er for passiv i forhold til at afvaeligrge ragnarok og ikke
mindst ved han at Loke mener at Balder er bedre til det end Odin Odin siger at guderne ikke
kan leve i fred med jaeligtterne og samtidig bevare deres magt og han siger ogsaring at rdquoEn saringdan
fred kan jeg ikke slutterdquo (s 113) Betydningen af det er dunkel og tvetydig Mener han at han
ikke kan straeligkke sig saring langt for at lave en fredspagt med jaeligtterne eller mener han at han selv
41
er blevet utilstraeligkkelig og nu skal der nye tilgange til at standse denne acceleration mod
ragnarok
Odin siger at han er parat til at overgive magten til Balder som er den eneste som kan
etablere fred i hele verden men han er paring samme linje som Loke showet skal vaeligre i Midgaringrd
og bagefter vil han deklarere generationsskiftet og de nye tider Lige her i historien ser det ud
til at ragnarok kan undgarings paring en fredelig maringde og uden blodsudgydelse
Guderne tager over til Midgaringrd hvor de kaster bla paring Balder med de to overnaturlige
varingben som de har tilbage Odins spyd og Tors Mjoslashlner men varingbnene preller af paring ham
Showet skulle slutte med et klimaks hvor Balder blev bombarderet af alle guderne paring en gang
Men Balder falder doslashd om Hoslashder draeligber Balder med en lille pil og nogle af guderne taelignker
paring deres magtposition overfor menneskene Menneskene havde set en gud doslash den gud som de
havde elsket mest og stolet paring endda draeligbt af en anden gud Kunne de blive ved med at vaeligre
guder for menneskene efter dette Midt i sorgen saring taelignker de paring om deres magt vil blive
mindre De proslashver ogsaring paring at finde en syndebuk fordi Hoslashder siger at der var nogen som gav
ham buen og sigtede for ham ellers vidste han intet han var jo blind Loke som plejede at staring
for hvad der gik galt hos guderne eller i hvert fald faring skylden for det var helt forduftet
Balder endte i Helhjem og Hel sagde at Balder kunne vende tilbage hvis hele verden
graeligd Og hele verden graeligd og det var foslashrste gang som verden var forenet uden der var krig
nogen steder Eacuten person graeligd alligevel ikke og det var Tokk som sagde at hun ikke kunne
graeligde fordi hun havde mistet alle sine soslashnner i krigen Guderne mente at muligvis var det
Loke som var Tokk for han kunne forandre sig til alle slags vaeligsener og ingen vidste
hvorhenne han var Soslashrensen paringstaringr ikke at det er Loke men det er noget som guderne mener
naringr de proslashver at give nogen skylden for Balders doslashd Maringske skal man tro paring Tokks ord som
var en gammel eneboer helt alene i verden at hun ikke kunne graeligde fordi alle hendes soslashnner
var blevet draeligbt i krigen og hun havde kun toslashrre taringrer tilbage overfor en som er blevet draeligbt i
leg Hvis man ser paring det fra denne synsvinkel saring er det faktisk gudernes skyld at Tokk ikke
graeligd Hun har tabt alt det dyrebareste som hun ejede og det er gudernes skyld fordi de skulle
bruge hendes soslashnner i krigen mod jaeligtterne Her har guderne gravet sin egen grav ved at lade
menneskene kaeligmpe mod hinanden og draeligbe hinanden for at faring flere soldater paring sin side i
Ragnarok Det eneste haringb om en fredelig aftale mellem jaeligtter og guder er slukket og nu er
der kun en vej fremad mod ragnarok og moslashrket
Balders doslashd er historiens andet vendepunkt peripeti Indtil hans doslashd har det vaeligret
hentydninger til at der vil blive ragnarok men det er i en usikker fremtid og faktisk er guderne
ret ubekymrede og deres dagligdag ser ud til at vaeligre ret ensformig hvor der sker det samme
42
hele tiden og enhver passer sine opgaver Hvis der sker noget saring er det paring Lokes initiativ
eller han indblandes i hvert fald i episoderne Balders droslashmme var realistiske for ham men de
var kun droslashmme og alligevel bliver de til at Frigg vil troslashste ham med at alle i verden skulle
svaeligrge at de ikke ville skade ham Det er som om skaeligbnen har bestemt at der skal blive
ragnarok og ved at proslashve at undgaring det saring naeligrmer de sig i stedet for Balder som var symbol
for enighed og fred var lige ved at overtage magten og han var den eneste som kunne faring
fredspagten mellem jaeligtter og guder til at genopstaring Hvad er det som garingr galt Hvorfor faringr han
ikke lov til at leve og etablere den gamle magtbalance i verden Hvis skyld er det
I 14 afsnit Asernes haeligvn bryder Odin aftalen med Freja og tager alle faldne krigere
til sig Aftalen mellem dem som foslashr var forenede som guder er blevet brudt og vanerne er
forbitrede over det Sammenholdet er vaeligk og de definerer sig ikke mere som en enhed men
hver enkelt taelignker paring sin position og proslashver paring at goslashre sin andel stoslashrre Der er opstaringet en
mindre magtkamp mellem krigsguderne som er aser paring den ene side og vanerne Frej og
Freja paring den anden side Menneskene stod i krig med hinanden fordi vanerne Freja og Frej
ikke fik lov til at komme mere ned til dem og der fandtes ikke kaeligrlighed mellem menneskene
mere og markerne var golde Det var krigsguderne som tjente paring det fordi de saring fik flere
doslashde krigere til sig Balder var doslashd og haringbet om fred og samhoslashrighed doslashde sammen med
ham Hvis aserne fulgte deres egen love saring skulle de haeligvne Balders doslashd ved at draeligbe Hoslashder
men saring skulle han haeligvnes og det ville medfoslashre at aserne udryddede sig selv I stedet finder de
en syndebuk uden for gudernes raeligkker og derved undgaringr de at begaring aeligresdrab og eliminere
sig selv Loke var forduftet ved Balders doslashd og det maringtte vaeligre bevis paring at han var skyldig
Naringr Loke vender tilbage saring er guderne ved at geare sig op og de drikker mjoslashd og taler
hoslashjroslashstet om hvordan de skal haeligvne sig paring Loke Portvagten Elder naeliggter Loke adgang og
det bliver direkte over Elders lig som Loke kommer ind Foslashr han draeligber Elder saring goslashr han krav
paring at blive lukket ind og siger rdquoJeg har malurt til deres oslashlrdquo (Soslashrensen 1983 121) Her goslashr
Soslashrensen brug af talemaringdens dobbeltbetydning Det kan forstarings bogstaveligt fordi malurt
bliver brugt som smagsstof i nogle alkoholiske drikke men i overfoslashrt betydning kan det
betyde at oslashdelaeliggge stemningen Her er det foslashrste gang i historien som Loke direkte overfalder
guderne verbalt Han spotter dem for deres kortsynethed og seksuelle udskejelser Dette bliver
sat op som en samtale i et skuespil og det er det eneste sted det goslashres i historien Emnet til
denne samtale kommer ikke fra Snorre-Edda men Soslashrensen henter emnet fra AEliggers
Gjestebud Lokes Ordstrid64 Her kritiserer han dem haringrdt for deres opfoslashrsel og henviser bla
64 httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
43
til Odins broslashdre som forsvandt paring mystisk vis efter at Odin var kommet hjem fra en rejse og
de havde taget magten imens og begge to havde vaeligret sammen med Freja et sagn som i
oslashvrigt kommer fra Ynglingesaga I fortsaeligttelse af det siger Loke rdquoHvis guder kun skal have
eacuten vilje er det bedst der kun er eacuten gud Bedst ikke at foslashde gudeboslashrn naeligstbedst at skaffe dem
af vejenrdquo (Soslashrensen 1983 123) Senere i samtalen siger han ogsaring naringr han taler om
misteltenen som voksede efter at verden var taget i ed rdquohellip [den] slyngede sig som en slange
om Yduns aeligbletraelig Heimdal som hoslashrer graeligsset gro maring jo have hoslashrt det Odin som ser
alting maring jo have set det Sposlashrg dem hvorfra Hoslashder fik sin pilrdquo (Soslashrensen 1983 124-125)
Her beskylder Loke Odin for brodermord og ogsaring at have draeligbt sin egen soslashn Balder og
grunden til at guderne ikke faringr boslashrn mere er at guderne skal have eacuten vilje dvs Odins vilje
Stagnationen og gudernes indbyrdes svaeligkkelse er Odins skyld fordi han synes det er vigtigst
selv at holde paring magten
Anklager om at Loke er forraeligder hvor Odin angrer at han har taget ham med til
Asgaringrd vender han imod Odin og han svarer
rdquoFordi jeg vidste hvad du var for en tog jeg med til Asgaringrd for at afvaeligrge det
vaeligrste For at holde sammen paring det som du gjorde alt for at splitte ad Guder satte du op
mod jaeligtter mennesker satte du op mod mennesker for at de kunne falde i krig og komme til
Valhal og oslashge din haeligr Guder satte du op mod guder den halve val som jeg fik spillet over til
Freja staringr rustet imod dine doslashde krigere Hvordan kan en verden bestaring hvor alle staringr
hinanden imod Da hele verden stod samlet om Balder lod du ham falde Nu staringr din verden
for fald I bliver ormens og ulvens bytterdquo (Soslashrensen 1983 126)
Loke har aldrig vaeligret saring direkte i sin tale som her Indtil nu har det kun vaeligret
hentydninger og talemaringde med dobbelt betydning som har kendetegnet hans sprog Han
fremstaringr som en spiller hvor det ikke er haringndgribeligt hvordan det som han siger skal forstarings
og paring hvilken side han er og hvem han er Her giver han Odin skylden for den haringbloslashse
situation som verden er kommet i og det er udelukkende fordi Odin har plantet splid mellem
alle vaeligsener i verden Grunden til det maring vaeligre Odins hersker syge og at han ville at der kun
var eacuten vilje nemlig hans og det er nemmere at have kontrol over andre hvis de ikke staringr
sammen men modarbejder hinanden Her fremstiller Loke sig selv som eacuten der har proslashvet paring
at bjaeligrge verden ved at forene de modstridende kraeligfter som Odin havde sat op imod
hinanden
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
21
4 Ragnarok
Soslashrensens gendigtning og hans tilnaeligrmelse til den i Ragnarok var ikke en
tilfaeligldighed hvis der er noget som kan kaldes tilfaeligldighed i denne verden Han fik en
foresposlashrgsel fra foerlaget Centrum om han var parat til at genfortaeliglle den nordiske mytologi
for boslashrn og voksne Paring samme tidspunkt arbejdede han med Nibelungens Ring Wagners
vaeligrk fordi den skulle iscenesaeligttes hos den Jyske Opera og Soslashrensen blev bedt om at skrive
nogle programartikler i forbindelse med opsaeligtningen saring paring en maringde blev Ragnarok en
fortsaeligttelse af Soslashrensens arbejde med Ringen Bogen Ragnarok en gudefortaeliglling udkom i
1982 og vakte en vis modstand i grundtvigianske hoslashjskolekredse paring grund af Soslashrensens
tilgang til emnet Den grundtvigianske tilgang fremsatte kampen mellem aser og jaeligtter som
kamp mellem liv og doslashd med livet som vinder
I Soslashrensens Ragnarok fortolker han denne kamp som kampen mellem det gode og
onde og det er spaltningen i mellem det som iflg Finn Stefaacutensson35 foslashrer til verdens
undergang
I min redegoslashrelse og analyse af Ragnarok vil jeg proslashve at paringvise at det er magtkamp
eller eventuelt en paring forharingnd tabt kamp for at bevare magten som efterharingnden er blevet
degenereret som leder til verdens endeligt Jeg har valgt at redegoslashre for handlingen i
Ragnarok og samtidig analysere den i samme afsnit fordi jeg mener at der er en tidslinje i
den og der ligger skjulte antydninger i den som bedre kan forstarings hvis man ser paring historien i
Ragnarok kronologisk og i sin helhed Foslashr analysen af Ragnarok kommer der et afsnit hvor
Soslashrensen saeligttes i litteraturhistorisk kontekst og jeg henviser til litteratur om Soslashrensen hvor
der er reflekteret over det sprog og den stil som kendetegner Soslashrensens fiktive vaeligrker Der
kommer ogsaring henvisninger til Soslashrensens filosofiske tilgang til menneskets spaltning og hans
ideacute om at hvis noget ikke kan blive helt komme i balance saring tilintetgoslashres det
41 Villy Soslashrensen i litteraturhistorisk kontekst
I efterkrigsaringrene forandredes samfundet hastigt og modernismen holdt indtog
rdquoFremmedgoslashrelse blev en ofte anvendt samlebetegnelse for oplevelsen af en splittet
tilstedevaeligrelse i samfundetrdquo36 Der opstod et forandret livssyn som ligeledes influerede paring
den rolle litteraturen og digteren havde I 1959 i tidsskriften Vindrosen som Villy Soslashrensen
35 Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 36 Dansk litteraturhistorie 8 Velfaeligrdsstat og kulturkritik 1945-80 Red Michael Bruun Andersen ofl S 17 1985 Gyldendal
22
var redaktoslashr af sammen med Klaus Rifbjerg kritiserede Torben Brostroslashm Heretica
generationen og den blev beskyldt for at vaeligre provinsiel og degenereret Brostroslashms definition
af modernismen var at man skulle bruge den moderne psykologi erkende det nye
verdensbillede og de menneskelige konsekvenser den havde37 Verdensbilledet var ikke helt
laeligngere eller en enkel sammensaeligtning men inddelt i mange lag og brudstykker som medfoslashrte
at mennesket foslashlte sig fremmedgjort og ikke en del af et stoslashrre kosmisk sammenhaeligng
412 Soslashrensens ideacuteer om spaltning
Villy Soslashrensen havde den ideacute ligesom nogle af hans forgaeligngere at det fortraeligngte
vendte tilbage i daeligmonisk form og den var essentiel for hans opfattelse af kunstens rolle Han
henviste bla til Skyggen af H C Andersen som symbol paring hvordan det fortraeligngte kan tage
overharingnd og rive sig loslashs Skyggen kunne lure andre menneskers skyggesider se ind i deres
sjaeligl og til sidst destruerede den sin ejer mennesket og kom til at herske over verden ved at
gifte sig med prinsessen38
Spaltningen var hos Soslashrensen helt central baringde psykologisk og historisk og
spaltningen opstaringr efter efter hans mening efter faldet og hvis den ikke bliver set i oslashjnene saring
korrumperer den baringde samfund og individ
rdquoAngsten for den absolutte undergang bliver angst for overgangen fra eacuten tilstand til
en anden Denne overgang kaldte kristendommen for syndefaldetrdquo39 Syndefaldet forkortede
Soslashrensens til faldet som var aringrsag til spaltning og fortraeligngning Den eneste maringde at
overvinde spaltningen paring er at se paring den som to sider af samme sag Her kommer kunsten som
et helende plaster paring den tilsyneladende spaltning40
Naringr Soslashrensen omtalte sit forfatterskab saring var det hverken udelukkende for sig selv
eller for at forandre verden at han skrev sine vaeligrker Som han siger selv rdquoHvorfor skrev jeg
For at faring noget frem for at goslashre noget klarere ndash for mig selv og helst ogsaring for andrerdquo41
Soslashrensen ville bruge sine vaeligrker til at klargoslashre skjulte tilboslashjeligheder og samtidig finde det
som menneskene har til faeliglles
37 Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396 38 Soslashrensen Villy Digtere og daeligmoner s 15 ff 39 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 183 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 40 Dansk litteraturhistorie 8 s 225ff 1985 Gyldendal 41 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 140 2000 Gyldendal
23
Med sine vaeligrker fik Soslashrensen stor indflydelse paring sin samtid i Danmark i de litteraeligre
kredse Hans forfatterskab indeholdt kunst filosofi og samfundskritik og det forefindes
omtrent i denne raeligkkefoslashlge
Soslashrensen gik ud fra at mennesket var splittet og fremmed over for sig selv Han soslashgte
inspiration og bekraeligftelse hos forfattere filosoffer og psykologer og blev et markant led i
Danmark i forandringen af taelignkemaringder inden for litteratur fra eksistentialismen og over til
modernismen42 Soslashrensen fortolker nogle af Kierkegaards ord som bdquoden splittelse i barnets
foslashlelsesliv der gjorde det vanskeligt for den voksne at bevare en levende forbindelse med
detrdquo43 Muligheden for at vaeligre sig selv kan vise sig i angsten for at tage ansvar for sit eget liv
Soslashrensen saring paring kunsten som en udvej for at danne en selvstaeligndig personlighed men denne
vej maringtte garing igennem angsten og kunne komme til udtryk i symbolikken De symboliserede
psykiske kraeligfter viste sig som daeligmoniske bdquo-som fremmed ufortolkelig magtrdquo44
bdquoEngang var alt i orden nu er intet som det sig hoslashr og boslashr Dengang blev filosofferne
universalister nu bliver de undertiden nihilisterrdquo45
Dette var et udgangspunkt hos Soslashrensen hvor hans noveller drejer sig om naringr
opfattelsen af tilvaeligrelsen bryder sammen Det sker tit ved overgangen hos unge mennesker
naringr de er paring vej ud i livet men ogsaring ved omvaeligltninger i samfundet Mennesket mister
fodfaeligste og der lukkes op for nye foslashlelser som kan vaeligre en yderst positiv ting hvis de ikke
fortraelignges I hans novellesamlinger Saeligre historier (1953) og Ufarlige historier (1955) er det
et aringbenlyst gennemgaringende tema menneskets splittelse hvor den ene halvdel proslashver paring at
fortraelignge den anden halvdel
Med disse novellesamlinger blev Soslashrensen en banebryder for den fantastiske absurde
fortaeligllemaringde som slog igennem omkring 1960 Han brugte gamle genrer som fx folkeeventyr
legender og myter og fremstillede dem paring en ny og anderledes maringde med symbolik og et
tvetydigt men paring samme tid enkelt sprog46 En af de myter som han fortolkede var den
nordiske mytologi Han gendigtede den i 1982 og den er kendt under navnet Ragnarok ndashen
gudefortaeliglling Efter det naeligste afsnit kommer der en gennemgang og analyse af denne
historie
42 Litteraturharingndbogen s 501 Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal 43 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 11 2000 Gyldendal 44 Dansk litteraturhistorie 8 s 214 1985 Gyldendal 45 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 46 Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl s 501ff 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
24
Foslashrst kommer imidlertid et uddrag af hvad nogle kendte litteraturkritikere har skrevet
om Villy Soslashrensen Det goslashr jeg for at vise at Soslashrensens vaeligrker var aktuelle i den tid som de
udkom i men de er stadig lige saring aktuelle i dag aringrtier efter de blev skrevet
413 Udvalg af litteraeligr og filosofisk kritik af Villy Soslashrensen fra 1967-2006
Jeg har valgt at vise tre forskellige kritikeres holdning til Soslashrensens forfatterskab Den
aeligldste er fra 1967 hvor kritikeren fokuserer paring Soslashrensens sprog og stil og spaltningen i hans
novellesamlinger mens de to andre er fra det 20 aringrhundrede
Thomas Bredsdorff Saeligre fortaeligllere
Thomas Bredsdorff fokuserer paring Soslashrensens sprog i sin bog Saeligre fortaeligllere Ifoslashlge ham
saring er et af Soslashrensens kendetegn humoren i hans fortaeligllinger Det goslashr han ved at genoplive
doslashde metaforer som fx i Soldatens juleaften hvor soldaten ser himmelfalden ud han var jo paring
vej til Jorden i en faldskaeligrm
Novellen Hjemvejen handler om rdquosyndefaldetrdquo naringr seksualdriften bliver aktiv hos et
par drenge Soslashrensens sprog er billedrigt og tvetydigt som fx naringr han beskriver en samtale
mellem et par af personerne Rudi og Per
rdquo-Har du noget i pungen spurgte Rudi uhyggeligt
-Jeg har slet ikke pung
Rudi lo og foslashlte efter alle vegne ogsaring der hvor han allernoslashdigst ville befoslashles og hvor han dog
ikke kunne have pengerdquo Laeligseren opfatter dobbeltspillet med ordet pung som baringde kan
bevare penge og ogsaring testikler
rdquoDet er filosofiens opgave at skelne mellem begreberne men deri bunder ogsaring deres
begraelignsning Det er digtningens styrke at den kan vise hvor naeligrt forbundne de er hvor
uadskillige de stoslashrste modsaeligtninger er til stede i menneskerrdquo47
Her henviser Bredsdorff til legenderne i Saeligre historier hvor Soslashrensen naringr at fremtrylle
disse modsaeligtninger med sit sprog og stil
Bredsdorff omtaler ogsaring splittelsen hos Soslashrensen hvor mennesket hverken er godt eller
ondt men har to viljer Splittelsen kan vaeligre paring det psykologisk plan og det er tydeligst i
47 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 26
Gyldendals Ugleboslashger
25
Soslashrensens foslashrste noveller legender i Saeligre historier (1953) Splittelsen som foregaringr i en
politisk-social virkelighed mener Bredsdorff bedst kan ses i Formynderfortaeligllinger (1964) 48
Bredsdorff beskriver lighedspunkter mellem stilen hos Soslashrensen og stilen i H C
Andersens eventyr I en typisk periode sidestilles hovedsaeligtningerne de er asyndetiske men
de underordnede saeligtninger og bindeord udtrykker det logiske forhold mellem dem49 Hans
sprog indeholder eventyrlogik som fx i Koncerten hvor alle maringtte spidse oslashren men boslashrnenes
oslashren indeholdt mest brusk og mindst kalk og var derfor bevaeliggeligst og var derfor gode til
spidsning50
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk
I sin bog Det etiske kunstvaeligrk omtaler Stoslashvring Soslashrensens forfatterskab som vaeligrende
foslashrst og fremmest kendetegnet ved en konsekvens og en kontinuitet51
Det er i overensstemmelse med Soslashrensens egne ord
Jeg mente at kunne konstatere at forfatteres hovedinteresse i deres livs loslashb bevaeligger sig fra de
individuelle over de sociale til de rdquoevigerdquo problemer (i en slags overensstemmelse med de
kierkegaardske stadier)hellip52
Stoslashvring henviser ogsaring til bogen Digtere og daeligmoner og problemkomplekset rdquofaldetrdquo
et ord som har flere konnotationer og som kan baringde staring for en personlig spaltning mellem
foslashlelse og intellekt og et socialt vaeligrdisammenbrud
Stoslashvring henviser ogsaring til Soslashrensens ord i Talt en interviewbog som blev udgivet efter
Soslashrensens doslashd hvor Soslashrensen siger om Digtere og daeligmoner at den blev skrevet efter at han
havde skrevet fiktive tekster rdquoJeg opdagede at det netop ikke var noget man fandt paring men
noget der var og som man skulle finde fremrdquo (Talt s 84)rdquo53 Dvs at den kunstneriske
fantasi er bundet til arketypiske figurer faeligllesmenneskelige grundoplevelser
Stoslashvring citerer Soslashrensens ord fra Digtere og daeligmoner fordi Stoslashvring mener at det
48 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 49 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 38 Gyldendals Ugleboslashger 50 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 51 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 13 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 52 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 145 2000 Gyldendal 53 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 23 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
26
rdquo er vigtigt fordi det bestemmer den litteraeligre modernismens almene karakter der er
blevet vedtagen norm i Danmark ogsaring gennem Torben Brostroslashms kritiske virkerdquo54
Citatstedet er
rdquoHer er det paring sin plads at minde om den rdquonihilistiskerdquo oplevelse af spaltning og
sammenbrud som blev beskrevet af de betydeligste moderne digtere og som hos dem blev
epokegoslashrende fordi den individuelle fortolknings sammenbrud medfoslashrte erkendelsen af den
gamle epokes sammenbrudrdquo55
Stoslashvring citerer ogsaring Soslashrensen fra Hverken-eller
rdquoHvad der fuldbyrdes i det enkelte menneskes foslashlsomme overgangstid har sin analogi
i de kritiske overgangstider i historienrdquo56 Stoslashvring har dette citat med for at paringvise at
Soslashrensen optraeligder flere steder med analogier mellem kritiske menneskealdre og historiske
overgangs aldre hvor der er skel mellem intellekt og foslashlelse og mellem foslashr og nu Det mener
Stoslashvring er et vidnesbyrd om at Soslashrensens inspiration stammer fra C G Jungs
dybdepsykologi som netop koncentrerede sig om de arketypiske moslashnstre57
Jon Helt Haarder
Jon Helt Haarder omtaler tidsskriftet Vindrosen hvor Soslashrensen var redaktoslashr sammen
med Klaus Rifbjerg som platform for den danske modernisme i tresserne Senere hen vakte
bogen Oproslashr fra midten58 oproslashr baringde paring hoslashjre- og venstrefloslashjen og Soslashrensens gendigtning af
Ragnarok skabte uro i hoslashjskolekredse Det som kendetegner Soslashrensen er at til trods for at han
omhandler store emner saring formaringr han at goslashre det paring en maringde at man ikke behoslashver at vaeligre
ekspert for at forstaring ham Dobbeltheden er tydelig i Soslashrensens historiers sprog Sproget er en
blanding af boslashrns talesprog men ogsaring leg med ord og vendinger og doslashde metaforer og
Soslashrensens sprog forbindes ofte med H C Andersens sprog og stil Ifoslashlge Haarder er det
karakteristisk for forfatterskabet at det individuelle og sociale ikke kan isoleres fra hinanden
Novellen Silvanus af Nazareth fra Saeligre historier handler om hvordan det onde opstaringr ved at
udgraelignse det onde i stedet for at forsones med det og det drejer sig i politik om at forlige
54 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 48 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 55 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 139ff 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 56 Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger s 206 1963 4 oplag 1963 Gyldendal 57 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 49 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 58 Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
27
ekstremerne Paring samme tid som Soslashrensens filosofi er forsonende saring er splittelsen et
gennemgaringende tema Villy Soslashrensen var optaget af overgangssituationerne og rdquoFaldetrdquo som
ikke kan goslashres om Man skal om bedst muligt leve med splittelsen og indrette samfundet
saringdan at den enkelte har bedst mulige vilkaringr for at klare denne opgave Kunstens rolle er at
fortolke virkeligheden og Haarder henviser til Villy Soslashrensens ord Den moderne kunst er den
enkeltes og faeligllesskabets skyggeside og hvis den fortraelignges garingr det ud over samfundets indre
balance
Kunsten er disharmonisk men ved at erkende disharmonien kan det moderne
menneske komme naeligrmere det gode sande og skoslashnne59
Digtning og filosofi ses som to sider af samme sag digteren og filosoffen som to sider
af samme person og paring en maringde kan Villy Soslashrensen ses som en spaltet person filosof og
digter Haarder mener at spaltningerne i Soslashrensens historier hverken heles eller smelter
sammen men bliver ved med at forgrene sig Haarder kritiserer ogsaring
modernismekonstruktionen og mener at det er meget svaeligrt at placere Soslashrensen
litteraturhistorisk og han kan heller ikke placeres som kulturradikal som
modernismekonstruktionen vil goslashre60
Paring den ene side er der Oproslashr fra midten som beskrev den moderne Utopia hvor der
blev taget tillid til individet i et menneskeligt samfund som var baringde i oslashkonomisk og
oslashkologisk balance og magten var fordelt Paring den anden side er der Ragnarok inspireret af det
angstfyldte storpolitiske klima og Ragnarok ender med Ragnarok og verden genopstaringr
ikke61
59 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag 60 Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018) 61 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
28
42 Analyse af Ragnarok
Denne del indeholder en analyserende gennemgang af Ragnarok hvor jeg har valgt at
have analysen kronologisk fordi jeg mener at ved det kan man bedre laeliggge maeligrke til hvordan
handlingsforloslashbet peger i en bestemt retning mod selveste Ragnarok Jeg har valgt i dette
afsnit at henvise til sider i Ragnarok ved at saeligtte i parentes Soslashrensens efternavn aringrstallet
1983 som viser til den udgave af Ragnarok som er min kilde kolon og til sidst sidetal
Det foslashrste afsnit Guder og jaeligtter starter med en typisk eventyrindgang Der var
engang en verdenhellip Her beskrives verdens sammensaeligtning men verdensbilledet er
forskelligt det kommer an paring fra hvilken synsvinkel du ser det Aserne paringstod at de havde
vaeligret der helt fra begyndelsen og at det var dem som havde skabt verden og menneskene
med Ved det lille ord paringstod sarings der tvivl om at det er rigtigt og tvivlen bliver endnu stoslashrre
fordi ingen mennesker kan huske det saring de maring bare tro paring hvad aserne siger for aserne var
dem overlegne Der er ogsaring det lille indskudsord ja foran paringstanden om at aserne havde skabt
verden og det giver teksten karakter af en mundret fortaeligllemaringde ligesom i H C Andersens
eventyr
Den tredje type af vaeligsener var jaeligtter og de rdquoparingstod at de havde vaeligret der foslashr aserne
ja at hele verden oprindelig var deres og aserne havde taget den fra dem og lavet den omrdquo
(Soslashrensen 1983 7)
I dette afsnit faringr laeligseren ridset konturerne op til hvad der faktisk ender med Ragnarok
men det kan man ikke vide foslashr historien er blevet gennemlaeligst Men alle elementerne er der
Vi ser uenighed om hvem der kom foslashrst og ikke mindst de forskellige vilkaringr hos jaeligtter og
aser Paring den ene side saring levede aserne et evigt liv hvor de var godt fodret af menneskenes
ofringer og de kunne kun doslash i kamp Paring den anden side var der jaeligtterne som levede af den
vilde natur De kunne blive gamle og doslash men de kunne ogsaring foslashde boslashrn og var faktisk blevet
saring mange at de traeligngte til mere jord Paring den anden side igen saring var aserne blevet golde og
formerede sig ikke
Her ser vi et verdenssystem hvor der er splittelse mellem aser og jaeligtter og ubalance i
verdens goder Aserne sidder paring magten i kraft af deres kloghed og ved hjaeliglp af nogle varingben
med overnaturlige egenskaber Et spyd som hed Gungner og gik igennem alt det som det
ramte et svaeligrd Skraeligp som kunne svinge af sig selv og til sidst en hammer Mjoslashlner som
altid ramte og vendte tilbage til asen som kastede den To af disse varingben taber guderne selvom
de fik Mjoslashlner tilbage ved snuhed og vold og selvom laeligseren eventuelt ikke synes det goslashr saring
meget at et par varingben bliver vaeligk saring kommer det til at spille en stor rolle i verdens undergang
29
Denne splittelse er opstaringet foslashr rdquohistoriskrdquo tid og laeligseren kan ikke tage stilling fordi
han ikke ved hvem kom foslashrst Det kan ogsaring godt vaeligre at de er opstaringet paring samme tid men pga
forskelligheden mellem dem saring har guderne taget magten og de beholder den ved hjaeliglp af
deres overlegenhed De forsoslashger ikke at dele goderne med jaeligtterne men denne skaeligve
magtbalance bliver vedligeholdt med en slags fredspagt
I afsnittet er der flere henvendelser til at aserne muligvis var bange for at tabe magten
Der bliver naeligvnt at en mulig grund til at aserne ikke fik boslashrn var at de hoslashjeste af guderne var
bange for at miste magten hvis der kom nye guder Afsnittet slutter med at fortaeliglle om at
guderne spekulerede over at danne en menneskehaeligr for at bruge alle de varingben som var blevet
lavet af dvaeligrge i deres tjeneste Da det kun var jaeligtter som de kunne slarings med er det
underliggende at paring et tidspunkt bliver der kamp mellem jaeligtter og guder
Hvorfor indleder aserne sig paring en kamp Det var den eneste maringde for dem at doslash paring saring
de burde proslashve paring at bevare freden og garing paring kompromis med jaeligtterne og holde de aftaler som
de havde lavet med dem Hypotesen er at det er magten som de eller i hvert fald
krigsguderne er bange for at miste og de vil hellere doslash end at tabe den
I det andet afsnit Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder ses at der var noget lusket ved
Odin Naringr han rejste til Midgaringrd gjorde han det ofte i en forklaeligdning hvor han skjulte sit
manglende oslashje med en klaphat Her skinner Soslashrensens ordspil igennem fordi hvordan kan
man skjule det som ikke er der Klaphat kan ogsaring have en overfoslashrt betydning et fjols Ifoslashlge
Soslashrensen var Odin ikke til at genkende i den forklaeligdning men mon han ikke var den eneste
som gik saringdan klaeligdt i Midgaringrd og saring ud som en idiot (Soslashrensen 1983 11) Odin havde ogsaring
spioner ravnene Hugin og Munin som floslashj af sted om morgenen og hviskede deres
oplysninger i hans oslashre om aftenen Odin fremstaringr som eacuten som ikke stoler paring nogen hverken
fjenden eller dem som burde vaeligre paring hans side og han ligger hele tiden paring lur
Loke og Odin er vigtige aktoslashrer i magtspillet som foregik mellem jaeligtter og aser Ifoslashlge
den nordiske mytologi var Odin den mest magtfulde gud men i Soslashrensens fremstilling
begynder man at betvivle det Han vidste alting fordi han havde drukket af Mimers broslashnd og
han kunne forudse hvad der ville ske og derfor forebygge Ragnarok men det goslashr han alligevel
ikke og eventuel forklaring til det kommer senere i historien
Odin kunne bestemme meget og havde altid det sidste ord skoslashnt han havde nogle
faeligllesmoslashder med de andre guder for at lytte til dem men hvilke afslutninger blev taget var
helt afhaeligngigt af Odin En af de regler som han havde sat var at de som faldt i krig skulle
komme op til Valhal hvor de kunne blive ved med at slarings og draeligbe hinanden (Soslashrensen 1983
15) Det gjorde det attraktivt for rigtige maelignd at garing i krig fordi hvis man doslashde af sygdom saring
30
endte man hos Hel som var et forfaeligrdeligt sted at vaeligre doslashd i Det var ikke godt at ligestille
alle ved doslashden fordi som Tyr sagde saring styrkede det kampmoralen blandt de levende
mennesker hvis de vidste at noget godt var i vente ved at doslash i kamp Godt nok blev der lavet
en pagt om at halvdelen af dem som faldt i krig skulle komme til Freja i Folkvang og da hun
var kaeligrlighedsgudinde kunne det ikke vaeligre saring slemt
Naringr Loke praeligsenteres i Ragnarok (Soslashrensen 1983 14) saring kan der siges at han er en
baringde-og person det vil sige at oprindeligt er han jaeligtte som er kommet over til guderne og er
naeligsten blevet som eacuten af dem Han er smart og intrigant han blandes hele tiden ind i historiens
handling som igangsaeligtter eacuten som volder problemer og paring samme tid reder han traringdene ud og
redder guderne fra deres knibe Senere i den samme paragraf saring bliver Loke omtalt som en
halv jaeligtte og at muligvis kan det vaeligre grunden til at han ikke synes han er accepteret af
guderne Lokes rolle er uklar mens de andre guder har hver deres forudbestemte faste
position og funktion Odins soslashnner Tyr og Tor er krigsguder Brage er digternes gud Balder
er retsguden og Hoslashder den blinde gud er intet
Er Loke en jaeligtte en halvjaeligtte eller simpelthen eacuten som har konverteret til guderne
eller muligvis det hele paring en gang Det er ikke tydeligt og det er gennemgaringende i historien at
laeligseren aldrig ved hvilken side han staringr paring eller om han staringr paring nogens side Han er muligvis
en dobbeltagent x-faktoren i historien som alligevel er noslashdvendig ellers var der ikke nogen
historie
Allerede i slutningen af andet kapitel Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder i Ragnarok
paringpeger Loke at Odin idet han er alvidende veacuted at alle disse menneskelige krigere er
noslashdvendige for at forhindre gudernes undergang (Soslashrensen 1983 19) Men det goslashr Loke
aringbenbart ogsaring Han er ligesom Odins skyggeside fordi han veacuted ligesom Odin at der kommer
til at blive krig mellem de to magter jaeligtterne og guderne Loke kan ogsaring ses senere i historien
som Balders moralske samvittighed naringr han ivrer ham til at detronisere Odin for at undgaring
Ragnarok Balder som fremstaringr som en maeliggler i historien goslashr sig lidt efter lidt klart at der
kommer til at blive en kamp som muligvis kan foslashre til gudernes undergang eller Ragnarok
som er et tabu ord hos guderne Det som truer dem taler de ikke om men de fortraelignger det
Der er uenighed mellem guderne skoslashnt de har hver deres felt til at tage vare paring og
uenigheden bliver klarere naringr Ragnarok naeligrmer sig Freja kaeligrlighedsgudinden synes det er
uretfaeligrdigt at kun dem som doslashde under kamp kom til Valhal Vi ser ogsaring splid mellem
aeliggtepar hvor fx Sif Tors kone bare skulle holde sin mund fordi Tor altid kom til at
overdoslashve hendes ord ved at raringbe hoslashjere Det samme gaeliglder Frigg Odins kone hvis stemme
Odin proslashver ikke at overdoslashve men han overhoslashrer den
31
I tredje afsnit Ydun og hendes aeligbler ser man Odins snedighed dengang han lod taelignde
et baringl da Loke kom flyvende til Asgaringrd som falk og med Ydun som noslashd og jaeligtten Tjasse som
kaeligmpefugl paring jagt efter dem Dengang blev jaeligtten draeligbt inden for Asgaringrds vaeliggge og det er
et brud paring pagten mellem jaeligtter og aser om ikke at draeligbe hinanden Det er selvfoslashlgelig Loke
som saeligtter forloslashbet af sted ved at narre Ydun ud i skoven med sig og hun bliver kidnappet af
en kaeligmpefugl Om det er noget som Loke har bestemt i samraringd med jaeligtterne ved man ikke
det soslashrger Soslashrensens tvetydige sprog for Loke antyder at han har fundet aeligbler ude i skoven
som muligvis var bedre end Yduns aeligbler Og han bruger R-ordet Ragnarok for at faring Ydun
med sig op paring vingerne for at finde ud af om aeligblerne som han siger at han fandt er lige saring
magiske som Yduns aeligbler og det ville blive katastrofalt hvis de faldt i jaeligtternes haelignder Ude
i skoven taelignker Ydun om Loke havde narret hende eller havde han muligvis ikke behov for
aeligbler for at holde sig ung og smuk
Det ender med at Tjasse bortfoslashrer Ydun og Loke maring af sted for at hente hende tilbage
Yduns aeligbler som holder guderne unge og friske var ikke tilgaeligngelige mens Ydun var vaeligk
og de er alle blevet gamle undtagen Loke Da Loke bliver sendt afsted for at redde Ydun
tilbage siger han at det ville blive gudernes undergang hvis de ikke vendte tilbage Endnu en
gang tvetydigheden hvor guderne og laeligseren ved ikke om det er gudernes undergang hvis
Ydun ikke vender tilbage eller om det er gudernes undergang hvis Loke ikke vender tilbage
eller den tredje mulighed hvis de begge to bliver vaeligk for altid Det er ogsaring Loke som
opfinder den selskabsleg at Skade Tjasses datter kan vaeliglge sig en mage ud fra gudernes
taeliger Det goslashr hun som kompensation for drabet af hendes fader og gudernes brud paring aftalen
mellem guder og jaeligtter Hun havde oslashje for Balder som var den skoslashnneste men det blev
Njords storetaring som hun fik fat i Njord kom aldrig til Udgaringrd og Skade kom ikke rigtigt til at
trives i Asgaringrd men de moslashdtes til fester Skoslashnt Soslashrensen ikke naeligvner det saring kunne man
fundere over hvad der var sket hvis Balder og Skade var blevet gift og han muligvis taget over
til Udgaringrd Eller de havde haft et forhold hvor de boede hver sit sted men alligevel var
forenede i aeliggteskabet og fik boslashrn sammen Det kunne have aeligndret meget paring balancen mellem
jaeligtter og guder og eventuelt forandret det som ser ud til at vaeligre en uundgaringelig vej til
Ragnarok
I fjerde afsnit Ulven og ormen var fenrisulven og midgaringrdsormen pludselig dukket op
i Asgaringrd og guderne vidste ikke rigtig hvad de skulle stille op med dem Odin kom ned fra
Lidskjalv og talte som et orakel ndashMoslashder du ondt saring maeligrk det som ondt Giv ej dine fjender
fred (Soslashrensen 1983 33) Dette opfattede aserne paring forskellig vis og nogle mente at ormen
og ulven kunne bruges i kamp mod fjenden mens andre mente at de var onde Det endte med
32
at de opfostrede dem i Asgaringrd i stedet for at aflive dem og det blev endnu en brosten paring deres
vej til Ragnarok Hvis Odin vidste alt saring burde han have givet klar besked og sagt til de andre
aser at de skulle draeligbe disse udyr men hans dunkle udsagn er endnu et bevis paring hans
manglende vilje til at foregribe begivenhedernes gang Loke giver Tor gode fornuftige raringd
om at det ikke var muligt at knuse ormen med Mjoslashlner og hammeren kunne sidde fast i
ormen som den gjorde saring senere hen da Tor tog med Hym til soslashs for at fange ormen og draeligbe
den eacuten gang for alle Lokes loslashsning paring hvordan de kunne komme af med ormen var at drukne
den men den loslashsning viste sig senere hen ikke at vaeligre saring god fordi ormen blev ved med at
vokse og snoede sig omkring Midgaringrd og ender med at sluge Gungner og Odin ned i
Ragnarok Var det noget som Loke vidste paring forharingnd Det kan man ikke vide fordi han gav
sig ikke ud for at vide alting ligesom Odin og der er ikke rigtig muligt at finde ud af hvilken
side han er paring om han er paring nogens side eller han er som katten kun sin egen herre
I femte afsnit Kaeligmpemuren saring ville Odin sikre Asgaringrd bedre ved at bygge en
kaeligmpemur omkring den En jaeligtte Hrungner som drak sig fuld i Asgaringrd pralede af at han
ville draeligbe alle guder og jaeligvne Asgaringrd med jorden kun Freja ville han tage med sig Odin saring
nu en grund til en oprustning eller i hvert fald skulle guderne isolere sig fra de farlige Det var
efter hans opfattelse blevet farligt for kaeligrlighedsgudinden Freja at tage til Midgaringrd Det var
hende som spredte kaeligrlighed mellem mennesker og det var noslashdvendigt at sikre Asgaringrd mod
invasion af jaeligtter Tilfaeligldigvis kom der en bygherre i en menneskeskikkelse forbi som tilboslashd
at bygge en kaeligmpemur paring et aringr hvis han fik Freja som beloslashnning og sol og maringne som bonus
Det er Loke som griber ind her og gambler med Freja Ifoslashlge det som han siger saring skulle
betingelserne kun vaeligre akkurat saring strenge at det ikke kunne vaeligre muligt for bygherren at
opfylde dem Guderne gik ind paring den aftale mens Odin tav (Soslashrensen 1983 41) Balder saring
meget hurtigt at dette kunne ende galt og han proslashvede paring at faring de andre til at bryde aftalen i
tide Det er Balder som er den fornuftige han kan ikke se ind i fremtiden ligesom Odin men
han kan bruge sin sunde fornuft til at raeligsonnere for sine meninger Men de andre guder mente
ikke at et almindeligt menneske kunne bygge muren paring et aringr saring de lyttede ikke til Balder Da
aserne senere hen fandt ud af at bygherren godt kunne staring ved sin del af aftalen fik de Loke til
at redde dem saring han ikke kunne lave muren faeligrdig men de gav ogsaring Loke skylden for denne
aftale med bygherren Bygherren blev saring vred at han kastede store sten efter aserne og de saring
at han var en jaeligtte og Tor draeligbte ham med sin hammer Her overtraeligder guderne igenpagten
med jaeligtterne ved at draeligbe eacuten af dem endda indenfor Asgaringrds mure (Soslashrensen 1983 43)
Her kan man sidestille bygningen af muren med oprustningen i efterkrigsaringrene og
hvordan det som blev set paring som fare og angsten for de andre eskalerede Skellet blev
33
skarpere og ingen forsoning var i sigte Der er klare modsaeligtninger det er dem og os og
vesten skulle bare beskytte sig mod kommunismen og dens onde Paring samme tidspunkt var der
opgang i industrien og i tresserne kom der flere tusinde muslimske gaeligstearbejdere til
Danmark og Vesteuropa for at arbejde paring fabrikker og i andre lavtloslashnnede stillinger men de
integreredes ikke Nu var det ikke saringdan at de blev draeligbt da der ikke var mere behov for dem
I bla Danmark er der stadigvaeligk en kloslashft mellem mange af anden- og
tredjegenerationsindvandrere og nye muslimske immigranter og flygtninge paring den ene side
og etniske danskere paring den anden side Det som vi ikke kender er vi bange for og vi foslashler at
vi maring beskytte os imod det Det er et velkendt mantra som er lige saring aktuelt i dag som
dengang de mytologiske sagn blev sat i ord
I sjette afsnit Balders droslashmme droslashmmer Balder foslashrst at alle guderne angriber ham
undtagen Hoslashder og Loke og at han varinggner op i Helhjem Senere hen droslashmmer han verdens
undergang som den kommer til at foregaring og for en stund betvivler han sin fars evner som den
som sidder paring magten Her kommer Balder ud for en eksistentiel krise pga sine droslashmme han
tvivler paring sig selv og han bliver ogsaring angst for ikke at komme i Helheim men mere det ikke
at eksistere Han som skulle foslashle sig sikker og beskyttet af muren Mjoslashlner Grungner og Frejs
svaeligrd begynder pga sine droslashmme at tvivle paring at det er nok
Det er Loke som saringr tvivl i Balders sind om Odin om at han virkelig er alvidende
Hvis Odin vidste alt hvorfor gav han saring fenrisulven lov til at vokse fenrisulven som endte
med at sluge Odin i Ragnarok Paring den anden side hvis Odin ikke vidste hvad der ville ske saring
var han ikke alvidende og hvilken slags gud var han saring Endnu et bevis paring Odins passivitet
som intet goslashr for at afvaeligrge Ragnarok dvs hvis han var alvidende men hvis han ikke var det
saring skulle han ikke vaeligre selvbestaltet som den hoslashjeste gud Dette afsnit er et omdrejningspunkt
i historien Indtil nu saring har laeligseren kun laeligst om hvilke vaeligsener der er i verdenen og
hentydninger mest fra Loke om at der muligvis bliver Ragnarok Der er ogsaring blevet
beskrevet episoder hvor guderne har brudt pagten med jaeligtterne skoslashnt det ikke har haft de helt
store efterfoslashlger endnu Det er ogsaring foslashrst nu at der kommer en direkte beskrivelse af
ragnarok godt nok camoufleret i Balders droslashm men Balder er en gud som man kan stole paring
og fornuftens gud men for ham er droslashmmene saring virkelige at han betvivler sin egen
doslashmmekraft til at skelne mellem virkelighed og fantasi (Soslashrensen 1983 s51)
I syvende afsnit Ulven kommer i snor havde aserne endeligt fundet ud af at
sandsynligvis levede Midgaringrdsormen i bedste velgaringende i havet i stedet for at lide
druknedoslashden og fenrisulven var blevet farligt stor og eventuelt kunne den vende sig i mod
dem Loke finder paring en selskabsleg med ulven for at han ville give guderne lov til at binde
34
ham med en snor men det er Tyr som havde opfostret fenrisulven som maringtte ofre sin ene arm
saring fenrisulven kunne toslashjres med Glejpner Maringske var det en forkert beslutning at toslashjre ulven
fordi paring den maringde kunne den aldrig blive deres tjener men det var sikkert at den ville vende
sig imod guderne hvis og naringr den ville slippe fri Paring samme maringde kan det overfoslashres til at naringr
nogen undertrykkes saring faringr du aldrig vedkommende til at staring ved din side og kaeligmpe din sag
hvis der senere er behov for det Den undertrykte vil altid vende sig imod sin undertrykker
ved foslashrste lejlighed
Odin som skal blive opslugt af ulven i ragnarok holder sig vaeligk mens de andre guder
proslashver at loslashse problemet Det er ligesom han bliver mere og mere fjern efter som katastrofen
ragnarok som han kender til naeligrmer sig Der siges aldrig direkte at han muligvis kunne
afvaeligrge ragnarok fordi han er alvidende men tvivlen om at han er alvidende er nu til stede
Muligvis har Odin snydt sig til magten ved at lade som om han var den mest kompetente pga
sine enestaringende evner i forhold til de andre guder som hver havde deres domaeligne i gudernes
verden men han var ogsaring deres far og muligvis havde han derfor siddet for laelignge paring tronen
I ottende afsnit Frejs kaeligrlighed bryder Frej imod Odin ved at liste sig op i Lidskjalv
som var et sted som kun Odin maringtte komme til Foslashr det havde Frej haft en samtale ved Freja
hvor de luftede kaeligtterske tanker omkring Odins forbud mod at andre besteg Lidskjalv Kunne
det vaeligre at der ikke var noget at se og Odin kun saring det han ville og ville have andre til at
indse Endnu en gang fremkommer der tvivl hos nogle af guderne om at Odin er ufejlbarlig
Naringr Frej saeligtter sig i Lidskjalv faringr han oslashje paring Gerda en smuk jaeligttepige ovre i Udgaringrd Da Frej
taler med sin soslashster om det og fortaeligller hende hvad han har set fra Lidskjalv siger han at han
havde set at det var umuligt at besejre jaeligtterne men det var noslashdvendigt at leve med dem i
fredsommelighed (og kaeligrlighed efter Frejas opfattelse) Her faringr laeligseren en ny synsvinkel paring
hvordan man kan undgaring Ragnarok og loslashsningen er saringre enkel ved at leve sammen med dem i
fred Odin deltager ikke direkte i hvad der sker men Frej faringr ikke lov til at tage af sted fra
Asgaringrd som var en ordre fra Odin Det bliver til at han betror sig til Loke Her tabes Frejs`
svaeligrd fordi Loke fik det narret fra Frej og gav det til Gym Gerdas far og ifoslashlge Loke havde
Gym opfattet det som symbol for fred at Frej havde givet svaeligrdet som kunne svinge selv i
bytte for kaeligrligheden Her taber aserne svaeligrdet og det er et led i at svaeligkke dem i kampen
mod jaeligtterne i Ragnarok Her afviger Soslashrensen fra Snorre-Edda for i den er det Skirnir Frejs
skosvend som tager ud paring rejsen for at fri til Gerda men Soslashrensen giver denne rolle til Loke
muligvis for at vise hvor hjaeliglpsom han er -eller snu Dette skaber en splittelse mellem
guderne og krigsguderne vil lade handlen garing tilbage Odin blander sig og som saeligdvanligt
ytrer han sig i korte saeligtninger
35
helliphvis guder begynder at slaring paring guder hoslashrer alt op Guder er staeligrkere end jaeligtter hvis ikke
guder staringr paring jaeligtters side Guder er svagere end jaeligtter hvis guder har mere end eacuten vilje
Jaeligtter lader ikke en handel garing tilbage der er til deres fordel Ilde garingr det naringr andre vil
indtage min plads62
Her advarer Odin guderne om at de maring staring sammen hvis de ikke vil nedkaeligmpes af
jaeligtterne Hans sidste saeligtning foslashr han garingr tilbage hvor han siger at ulykken ville ramme hvis
nogen forsoslashgte at tage hans plads kan forstarings paring to maringder Er det Frej som har afstedkommet
en lavine af ulykker ved at snige sig til at sidde i Lidskjalv og tabe sit hjerte til Gerda eller er
det et varsel til den som eventuelt ville tage magten fra ham Her skal man have i tankerne at
det er Balder som er potentiel arvtager ndashhan er endda begyndt at betvivle Odin som overgud
og flere af guderne Frej og Freja er ikke sikre paring Odins ufejlbarlighed Paring samme tid som
guderne isolerer sig fra det fremmede dvs jaeligtterne fordi de er bange for at komme i krig med
dem hvis de nu tabte saring isolerer Odin sig fra de andre guder Odin er bange for at mist sin
magt inden for gudeverden og han vil at guderne staringr sammen under hans styre Splittelsen er
accelereret i Asgaringrd og guderne har tabt det foslashrste varingben Frejs svaeligrd som skulle vaeligre med
til at beskytte dem mod jaeligtterne
I niende afnit Tors rejse til Udgaringrd skal Tor af sted til Udgaringrd og give jaeligtterne en
laeligrestreg fordi jaeligtterne narrede dem lidt for ofte Odin som var den maeliggtigste af guderne
sad hele tiden i Lidskjalv og fulgte med i hvad der skete saring Tor syntes han skulle tage affaeligre
som den daglige leder Tor beordrede Loke at tage med fordi han var den eneste som kendte
vejen men han skulle holde sin mund hele tiden og Loke tog ham paring ordet og proslashvede ikke at
snige sig udenom Paring rejsen bliver Tor narret gang paring gang af jaeligtterne og hans aeligre bliver
kraelignket Naringr han endelig giver Loke lov til at tale igen fortaeligller Loke ham hvordan han er
blevet taget ved naeligsen Loke sposlashrger Tor hvorfor han ikke har vaeligret opmaeligrksom paring at
jaeligtterne var lumske fordi det var noget som Tor hele tiden talte om Man maring huske paring at
grunden til at guderne havde magten var fordi de var klogere end jaeligtterne men her lader Tor
sig narre af deres fyrste jaeligtterne er ved at blive klogere Guderne har ogsaring tabt svaeligrdet som
selv kunne svinge over til jaeligtterne Der er begyndt at komme skaringr i deres uovertrufne magt
over jaeligtterne og magtbalancen var ved at forandre sig til jaeligtternes fordel Der bliver ogsaring
hele tiden mere og mere splid mellem guderne og det vises i dette afsnit naringr Tor mener at han
maring blive stedfortraeligder for Odin fordi han ikke viste sig men hele tiden sad i Lidskjalv Tor er
en krigsgud og han vil konkurrere mod jaeligtterne men bliver snydt af dem saring han og hans
62 Soslashrensen Villy Ragnarok s 66 1982 5 oplag 1983 Centrum
36
foslashlge taber alle de udfordringer som de garingr igennem Vi ser at magtbalancen mellem guder og
aser er ved at forandre sig jaeligtterne er blevet flere fordi de yngler og faringr boslashrn de har faringet fat i
Frejs svaeligrd og ikke mindst er de blevet snu og klogere end nogle af guderne men det maring
fremhaeligves at Tors evner laring inden for styrke men ikke begavelse
I tiende afsnit Tors fisketur naeligvnes hverken Loke eller Odin men den indeholder
derimod en beskrivelse af Tors` mislykkede forsoslashg paring at fange midgaringrdsormen sammen med
jaeligtten Hym Det gik ikke saring godt saring Tor smider hammeren efter ormen men hammeren
kommer ikke tilbage I raseri draeligber han Hym saring der havde guderne tabt et andet vigtigt
varingben og endnu engang havde guderne draeligbt en jaeligtte uden skyld Det var faktisk Tors formaringl
kun at give Hym en laeligrestreg fordi efter Njords opfattelse saring drev Hym rov paring havet med sin
hvalfangst men Tor draeligber ham og en gang til bryder en af guderne fredspagten ved
jaeligtterne
Loke havde sagt det foslashr til Tor mens ormen stadigvaeligk var paring land at det ikke nyttede
at draeligbe den med en hammer Alligevel tager Tor ikke notits af det der paring havet fordi han
ikke har kontrol over sit temperament og han vil bruge sin styrke
I ellevte afsnit Mjoslashlner eller Freja kaldte Odin guderne sammen fordi han havde set
fra Lidskjalv Tors skamfulde rejse for at fange midgaringrdsormen Her saeligtter Odin det i ord som
foslashr kun var blevet hentydet til og han taler direkte til guderne hellipHvis guder har mere end eacuten
vilje har de ingen vilje Frej har paring egen haringnd sluttet fred Tor har paring egne haringnd foslashrt
krighellip(Soslashrensen 1983 89) Her maeligrker man at der er splittelse imellem guderne Frej tabte
svaeligrdet Skraeligp i bytte for Gerda og nu har Tor tabt Mjoslashlner Guderne er ikke mere som en
glad ubekymret enhed under Odins staeligrke styre men de er begyndt at handle paring eget initiativ
og foslashlge deres instinkter To af deres tre magiske varingben som skulle beskytte guderne er vaeligk
og kommet i jaeligtternes eje men det sidste bliver opbevaret hos Odin
Jaeligtterne kommer med et fredstilbud om at de beholder Mjoslashlner som bod for Hyms
mord men de vil ikke laeligngere finde sig i rdquoat lide overlast fra gudernes siderdquo (Soslashrensen
1983 91) Hvis guderne ikke var parate til det saring var der ogsaring den mulighed at de leverede
Mjoslashlner tilbage I saring fald ville de genoprette fredsaftalen fra dengang Frej og Gerda blev gift
ved at Freja bliver gift med jaeligtten Trym og hun skal bo i Udgaringrd Det er stadigvaeligk jaeligtternes
oslashnske at der bliver fred mellem dem og guderne men de vil gerne have et symbol paring det
enten beholde Mjoslashlner eller at Freja flyttede over i Udgaringrd ligesom Gerda flyttede over i
Asgaringrd Balder den kloge gud peger paring det dilemma at hvis Freja bliver hos jaeligtterne saring er der
ikke behov for Mjoslashlner fordi der saring vil opstaring fred Derimod kan guderne ikke undvaeligre Freja
Hun er kaeligrlighedsgudinde og hun soslashrger for kaeligrligheden blandt menneskene og uden
37
kaeligrlighed kan ingen leve Balder vil derfor lave en forhandling med jaeligtterne uden at han
specificerer den naeligrmere Loke modsiger ham og han vil have at Tor skal af sted saring han kan
vise hvor snu han er Det er ikke nogen god ideacute fordi det har vist sig at Tor ikke er saeligrlig
klog og jaeligtterne har paring det sidste vaeligret hans overmaelignd Da Tor kom med den ideacute at det ville
vaeligre Loke som tog afsted for at faring fat i Mjoslashlner saring saringr Loke tvivl hos guderne rdquondashHvad tror I
der sker hvis jeg foslashrst er kaeligrlighedsgudinde hos jaeligtterne og har Mjoslashlner i haringnden Stoler I
virkelig paring migrdquo (Soslashrensen 1983 93) Balder stoler paring ham men han lader sig rive med
stemningen hos de andre guder og naeliggter Lokes sposlashrgsmaringl og Loke takker ham for det Her
kan man se at sammenholdet mellem guderne bliver mindre og mindre nogle af dem stoler paring
jaeligtterne ligesom Frej som mener at jaeligtterne skal tages med det gode og Freja siger at
jaeligtterne er fredeligere end guderne Det eneste som Balder vil er at slutte fred med jaeligtterne
Odin kommer endnu engang med eacuten af sine aforistiske saeligtninger rdquondashIlde er krig med venner
og fred med fjenderrdquo (Soslashrensen 1983 95) Splittelsen er tydelig krigsguderne vil slarings og
nedkaeligmpe jaeligtterne med magt Kaeligrlighed- og frugtbarhedsguder vil forhandle med jaeligtterne
og se paring dem som jaeligvnbyrdige men Odin vil ikke forhandlinge ved forhandlinger skal de garing
paring kompromis og der ved vil han og guderne tabe noget af deres magt og det vil han ikke
vaeligre med til
Tor tager afsted udklaeligdt som Freja faringr fat i Mjoslashlner og draeligber en masse jaeligtter foslashr han
tager af sted hjem skoslashnt Loke proslashvede paring at standse ham (dette sagn er til dels fra
Trymskvaden)63 Endnu engang udfordrer guderne jaeligtterne og viser dem aggressioner
Kloslashften mellem guder og jaeligtter bliver endnu en gang stoslashrre og mere uoverstigelig og det er
for det meste gudernes skyld fordi de har overvurderet sig selv og opfattet sig som overlegne
over jaeligtterne Guderne mener ikke at de behoslashver at garing paring kompromis og forhandle med
jaeligtterne og da det er Odin der afstikker retningen og ham der har den afgoslashrende magt over
guderne og der med bestemmer hvad de skal goslashre
Tolvte afsnit Loke frister Balder indeholder endnu en af de varsler om at
undergangen er naeligr Midgaringrdsormen strammer grebet om Midgaringrd og Odin og krigsguderne
Tyr og Tor pudsede menneskene mod hinanden for at goslashre dem mere kampvante Guderne
var blevet bange fordi de forventede at jaeligtterne ville kraeligve en kaeligmpe erstatning for alle de
jaeligtter som Tor draeligbte i Udgaringrd da han sveg aftalen mellem jaeligtter og guder for at faring fat i
Mjoslashlner Freja havde udgangsforbud fra Asgaringrd saring jaeligtterne ikke fik fat i hende Det betoslashd at
hun ikke kom i Midgaringrd og broslashdre i Midgaringrd kaeligmpede mod hinanden Guderne var nu blevet
63 httpheimskringlanowikiSangen_om_Thrym_eller_Hamren_hentes (hentet 170117)
38
fanger af egen frygt fordi gang paring gang havde de ikke holdt aftaler med jaeligtterne og stolet paring
deres egen styrke varingben og klogskab Nu havde det vist sig at nogle af deres varingben var havnet
hos jaeligtterne styrken fx hos Tor havde kun voldt dem stoslashrre og stoslashrre problemer og
klogskaben saring ikke ud til at vaeligre saring megen mere Det var blevet til en eskalation af at samle
paring flere og flere menneskelige krigere som kunne stoslashtte dem i en eventuel krig mod jaeligtter og
eskalation af angst for jaeligtterne det fremmede fordi de vidste saringdan set ikke hvad de kunne
forvente fra dem saring de forventede det allervaeligrste
Balder er splittet paring grund af sine varselsdroslashmme rdquoDet var en utaelignkelig tanke at det
skulle ende saringdan som han havde droslashmt med ragnarok Men det var snart en umulig tanke at
det kunne ende anderledesrdquo (Soslashrensen 1983 100) Her ser man et eksempel paring hvordan
Soslashrensen bruger stilfigurer i sproget her oxymoron for at vise spaltningen i Balders tanker
Balder er splittet fordi hvis han fortaeligller de andre guder om sin droslashm om ragnarok saring er han
sikker paring at de ville overfalde ham ligesom i hans droslashm og hvis han tav saring ville jaeligtterne
overfalde guderne som i den anden droslashm Han var fast i et dilemma hvor det ene udelukkede
det andet
Loke kommer og taler med ham hopper foslashrst ind til ham som en loppe men
forvandles til sin egen skikkelse foslashr han fremfoslashrer en lille tale om Odin efter at Balder har
sagt at Odin ved alt
rdquo-Tror du spurgte Loke Har du ikke undret dig over hvor lidt han har forudset hvor lidt
han har afvaeligrget Han siger at alle guder kun skal have eacuten vilje han har to Han vil ikke i
krig med jaeligtterne for han ved at han taber den og derfor faringr han Tor imod sig Han vil ikke
fred med jaeligtterne for han ved at han mister sin magt over guder og mennesker hvis der ikke
er krig Han har to viljer men kun eacutet oslashnske at bevare sin magt om saring hele verden garingr til
grunderdquo (Soslashrensen 1983 101)
Her er der Loke som er sandhedens stemme Loke ved mere end det som bliver sagt og
set fordi paring en maringde er som som Odin han har intuition som han nogle gange bruger til at
drille de andre guder fordi han kender deres svagheder og hver enkeltes akilleshaeligl og det
bruger han til at prikke til dem eller ligesom her at foregribe handlingen
Loke opfordrer Balder til at tage magten fra Odin og lave en fredsaftale med jaeligtterne
men Balder mener at det er forraeligderi Loke siger til ham at hvis Balder forholder sig passiv saring
forraringder han menneskene som har tillid til ham og husker ham paring at gudernes undergang ogsaring
er menneskenes undergang Her maner Loke Balder til at garing i mod sin egen fader som er den
39
maeliggtigste af alle guderne Han maner ham til at detronisere Odin fordi det er den eneste vej
til at redde verden og han vil have Balder med sig over til jaeligtterne og siger at det er den
eneste vej for at Balders droslashmme ikke garingr i opfyldelse men Balder er bange for at lave oproslashr
imod sin far Samtidig fortaeligller Loke om sig selv og hvorfor han kom til Asgaringrd noget som
indtil nu har vaeligret uklart Han fortaeligller om den gamle pagt mellem jaeligtter og aser som
jaeligtterne har holdt men aserne ikke Han er kommet i klemme fordi jaeligtterne mener at han har
forraringdt dem idet han skulle vaeligre deres talsmand i Asgaringrd Samtidig siger han at hvis det ikke
var for ham saring ville jaeligtterne har tabt taringlmodigheden for lang tid siden og overfaldet guderne
Hvad kunne der vaeligre sket hvis Balder havde lyttet til Loke Det kunne have vaeligret nok til at
undgaring krigen og derved Ragnarok men Balder er bange og baeligrer for stor aeligrefrygt for sin far
Situationen er her blevet tilspidset Odin sidder paring magten og vil ikke give slip uanset
hvad Han har isoleret sig og Balder som muligvis kunne forandre verdenssituationen er
bange for at tage det store skridt som behoslashves hvis der skal vaeligre mulighed for at undgaring
ragnarok Han vil ikke garing revolutionens vej og overtage magten fra sin far men han vil
derimod maeliggle for at freden mellem jaeligtter og guder kan genopstaring Her kunne det gamle
sagnmotiv hvor soslashnnen detroniserer sin far redde verdenssituationen Motivet er kendt i
forskellige udgaver hvor generationsskiftet foregaringr med revolution men ikke en glidende
overgang som er det mest almindelige Det er ogsaring grunden til at det ikke kan blive en
glidende overgang Guderne er evige og bliver ikke aeligldre pga Yduns aeligbler saring der er opstaringet
en stagnation hos dem og ingen udvikling
I 13 afsnit Balders doslashd faringr laeligseren indsigt i Friggs tankeverden hvor hun savner den
tid da der var behov for hende som moderfigur for sine soslashnner som nu var blevet guder Hun
foslashler sig overfloslashdig men hun kan stadigvaeligk maeligrke paring sine moderinstinkter hvordan hendes
soslashnner har det daringrligt af forskellige grunde fx Balder som alle holder af og hun elsker mest
Her beskriver Soslashrensen hendes foslashlelser ved brug af gentagelse og modsaeligtninger rdquoBalder der
var saring lys at det skar i oslashjnene var blevet saring moslashrk i blikket at det skar hende i hjertetrdquo
(Soslashrensen 1983 106) I denne korte saeligtning naringr Soslashrensen ved at bruge modsaeligtningerne lys
og moslashrk og gentagelsen af datidsform af verbet skaeligre skar at forstaeligrke laeligserens opfattelse
af Friggs foslashlelser Balder vil ikke fortaeliglle sin mor om sin droslashm hvor i hun har set smilende til
da de andre guder proslashvede paring at draeligbe ham men han fortaeligller hende om sin frygt Ved ikke
at fortaeliglle hele sandheden men fortie dele af den om at det er hans egne broslashdre som han
uvilkaringrligt kommer til at sammenligne med vilde dyr som overfalder ham saring kommer Frigg
til at tage en beslutning for at glaeligde Balder men denne beslutning som bliver taget af denne
elskende moder har fatale foslashlger Ifoslashlge Soslashrensen raringdede Frigg kun over den vilde natur og
40
der skulle ikke goslashres saring meget ved den og i oslashvrigt var stoslashrstedelen af den vilde natur ovre hos
jaeligtterne Nu fik Frigg endeligt brug for sin magt over den vilde natur Frigg fik alt i naturen til
at svaeligrge at Balder ikke skulle goslashres fortraeligd og endda jaeligtterne og guderne undtagen Odin
svor at de ikke ville skade Balder Der holdes en forestilling i Asgaringrd for at vise at Balder var
uroslashrlig og at han ikke var bange hvor der blev kastet sten oslashkser hammere og endda Odin
kastede sit spyd ad ham uden at kunne skade ham Hvad der har foregaringet i Odins tanker da
han kastede spydet Gungner kan man kun taelignke sig Odin havde ikke aflagt ed om at han
ikke ville skade Balder havde han muligvis et skjult haringb om at det alligevel ville ske Odin
ved alt og han burde ogsaring vide at Balder skal blive hans arvtager hvis verden ikke skal garing
under men Odin er ikke parat til at give magten fra sig
Loke viser sig igen for Balder foslashrst i form af en loppe foslashr han kommer i egen
skikkelse Igen ivrer han Balder til at gentage skuespillet fra Asgaringrd ovre i Midgaringrd for at vise
menneskene at de andre guder ikke kan saringre ham og saring vil de indse at han er den stoslashrste gud
og hylde ham som den oslashverste gud rdquoDu maring give menneskene noget andet at tro paring end kamp
og sejr og doslashd og genopstandelse til slagsmaringl og aeligdegilderrdquo (Soslashrensen 1983 110) Her
fremtryller Loke et billede af at verden kunne vaeligre anderledes Balder den blide fredsgud
kunne saeligtte sit praeligg paring verden og et nyt verdensbillede hvis han overtog magten fra sin far
Balder er stadigvaeligk i tvivl men Loke giver ikke op og kommer med det forslag at optraeligde
med forestillingen i Midgaringrd for at vise menneskene at guderne stadigvaeligk er staeligrke og ikke
kan faeligldes med varingben Loke mener ogsaring at guderne skal vise at de er blandt menneskene og
de beskytter menneskene rdquomod jaeligtteyngelrdquo Men hvem er jaeligtteynglen Er det ikke Loke
selv Guderne har det bare med at glemme at han er jaeligtte det er kun naringr der garingr noget galt at
de husker det Lokes argument kan Odin ikke staring imod og siger rdquo-Altid var det guders sag at
beskytte de smaring og svage mod de store og staeligrkerdquo (Soslashrensen 1983 111) I Odins korte svar
ligger der er en skjult modsaeligtning Det er guderne som er de store og staeligrke og er det saring
gudernes opgave at beskytte menneskene mod guderne Det kan godt forstarings saringdan og hvis
man kender historiens afslutning saring er denne forstaringelse af Odins ord rigtig
I en samtale mellem Odin og Balder vises det at Odin ved mere end han burde vide
Han ved at Balder mener at Odin er for passiv i forhold til at afvaeligrge ragnarok og ikke
mindst ved han at Loke mener at Balder er bedre til det end Odin Odin siger at guderne ikke
kan leve i fred med jaeligtterne og samtidig bevare deres magt og han siger ogsaring at rdquoEn saringdan
fred kan jeg ikke slutterdquo (s 113) Betydningen af det er dunkel og tvetydig Mener han at han
ikke kan straeligkke sig saring langt for at lave en fredspagt med jaeligtterne eller mener han at han selv
41
er blevet utilstraeligkkelig og nu skal der nye tilgange til at standse denne acceleration mod
ragnarok
Odin siger at han er parat til at overgive magten til Balder som er den eneste som kan
etablere fred i hele verden men han er paring samme linje som Loke showet skal vaeligre i Midgaringrd
og bagefter vil han deklarere generationsskiftet og de nye tider Lige her i historien ser det ud
til at ragnarok kan undgarings paring en fredelig maringde og uden blodsudgydelse
Guderne tager over til Midgaringrd hvor de kaster bla paring Balder med de to overnaturlige
varingben som de har tilbage Odins spyd og Tors Mjoslashlner men varingbnene preller af paring ham
Showet skulle slutte med et klimaks hvor Balder blev bombarderet af alle guderne paring en gang
Men Balder falder doslashd om Hoslashder draeligber Balder med en lille pil og nogle af guderne taelignker
paring deres magtposition overfor menneskene Menneskene havde set en gud doslash den gud som de
havde elsket mest og stolet paring endda draeligbt af en anden gud Kunne de blive ved med at vaeligre
guder for menneskene efter dette Midt i sorgen saring taelignker de paring om deres magt vil blive
mindre De proslashver ogsaring paring at finde en syndebuk fordi Hoslashder siger at der var nogen som gav
ham buen og sigtede for ham ellers vidste han intet han var jo blind Loke som plejede at staring
for hvad der gik galt hos guderne eller i hvert fald faring skylden for det var helt forduftet
Balder endte i Helhjem og Hel sagde at Balder kunne vende tilbage hvis hele verden
graeligd Og hele verden graeligd og det var foslashrste gang som verden var forenet uden der var krig
nogen steder Eacuten person graeligd alligevel ikke og det var Tokk som sagde at hun ikke kunne
graeligde fordi hun havde mistet alle sine soslashnner i krigen Guderne mente at muligvis var det
Loke som var Tokk for han kunne forandre sig til alle slags vaeligsener og ingen vidste
hvorhenne han var Soslashrensen paringstaringr ikke at det er Loke men det er noget som guderne mener
naringr de proslashver at give nogen skylden for Balders doslashd Maringske skal man tro paring Tokks ord som
var en gammel eneboer helt alene i verden at hun ikke kunne graeligde fordi alle hendes soslashnner
var blevet draeligbt i krigen og hun havde kun toslashrre taringrer tilbage overfor en som er blevet draeligbt i
leg Hvis man ser paring det fra denne synsvinkel saring er det faktisk gudernes skyld at Tokk ikke
graeligd Hun har tabt alt det dyrebareste som hun ejede og det er gudernes skyld fordi de skulle
bruge hendes soslashnner i krigen mod jaeligtterne Her har guderne gravet sin egen grav ved at lade
menneskene kaeligmpe mod hinanden og draeligbe hinanden for at faring flere soldater paring sin side i
Ragnarok Det eneste haringb om en fredelig aftale mellem jaeligtter og guder er slukket og nu er
der kun en vej fremad mod ragnarok og moslashrket
Balders doslashd er historiens andet vendepunkt peripeti Indtil hans doslashd har det vaeligret
hentydninger til at der vil blive ragnarok men det er i en usikker fremtid og faktisk er guderne
ret ubekymrede og deres dagligdag ser ud til at vaeligre ret ensformig hvor der sker det samme
42
hele tiden og enhver passer sine opgaver Hvis der sker noget saring er det paring Lokes initiativ
eller han indblandes i hvert fald i episoderne Balders droslashmme var realistiske for ham men de
var kun droslashmme og alligevel bliver de til at Frigg vil troslashste ham med at alle i verden skulle
svaeligrge at de ikke ville skade ham Det er som om skaeligbnen har bestemt at der skal blive
ragnarok og ved at proslashve at undgaring det saring naeligrmer de sig i stedet for Balder som var symbol
for enighed og fred var lige ved at overtage magten og han var den eneste som kunne faring
fredspagten mellem jaeligtter og guder til at genopstaring Hvad er det som garingr galt Hvorfor faringr han
ikke lov til at leve og etablere den gamle magtbalance i verden Hvis skyld er det
I 14 afsnit Asernes haeligvn bryder Odin aftalen med Freja og tager alle faldne krigere
til sig Aftalen mellem dem som foslashr var forenede som guder er blevet brudt og vanerne er
forbitrede over det Sammenholdet er vaeligk og de definerer sig ikke mere som en enhed men
hver enkelt taelignker paring sin position og proslashver paring at goslashre sin andel stoslashrre Der er opstaringet en
mindre magtkamp mellem krigsguderne som er aser paring den ene side og vanerne Frej og
Freja paring den anden side Menneskene stod i krig med hinanden fordi vanerne Freja og Frej
ikke fik lov til at komme mere ned til dem og der fandtes ikke kaeligrlighed mellem menneskene
mere og markerne var golde Det var krigsguderne som tjente paring det fordi de saring fik flere
doslashde krigere til sig Balder var doslashd og haringbet om fred og samhoslashrighed doslashde sammen med
ham Hvis aserne fulgte deres egen love saring skulle de haeligvne Balders doslashd ved at draeligbe Hoslashder
men saring skulle han haeligvnes og det ville medfoslashre at aserne udryddede sig selv I stedet finder de
en syndebuk uden for gudernes raeligkker og derved undgaringr de at begaring aeligresdrab og eliminere
sig selv Loke var forduftet ved Balders doslashd og det maringtte vaeligre bevis paring at han var skyldig
Naringr Loke vender tilbage saring er guderne ved at geare sig op og de drikker mjoslashd og taler
hoslashjroslashstet om hvordan de skal haeligvne sig paring Loke Portvagten Elder naeliggter Loke adgang og
det bliver direkte over Elders lig som Loke kommer ind Foslashr han draeligber Elder saring goslashr han krav
paring at blive lukket ind og siger rdquoJeg har malurt til deres oslashlrdquo (Soslashrensen 1983 121) Her goslashr
Soslashrensen brug af talemaringdens dobbeltbetydning Det kan forstarings bogstaveligt fordi malurt
bliver brugt som smagsstof i nogle alkoholiske drikke men i overfoslashrt betydning kan det
betyde at oslashdelaeliggge stemningen Her er det foslashrste gang i historien som Loke direkte overfalder
guderne verbalt Han spotter dem for deres kortsynethed og seksuelle udskejelser Dette bliver
sat op som en samtale i et skuespil og det er det eneste sted det goslashres i historien Emnet til
denne samtale kommer ikke fra Snorre-Edda men Soslashrensen henter emnet fra AEliggers
Gjestebud Lokes Ordstrid64 Her kritiserer han dem haringrdt for deres opfoslashrsel og henviser bla
64 httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
43
til Odins broslashdre som forsvandt paring mystisk vis efter at Odin var kommet hjem fra en rejse og
de havde taget magten imens og begge to havde vaeligret sammen med Freja et sagn som i
oslashvrigt kommer fra Ynglingesaga I fortsaeligttelse af det siger Loke rdquoHvis guder kun skal have
eacuten vilje er det bedst der kun er eacuten gud Bedst ikke at foslashde gudeboslashrn naeligstbedst at skaffe dem
af vejenrdquo (Soslashrensen 1983 123) Senere i samtalen siger han ogsaring naringr han taler om
misteltenen som voksede efter at verden var taget i ed rdquohellip [den] slyngede sig som en slange
om Yduns aeligbletraelig Heimdal som hoslashrer graeligsset gro maring jo have hoslashrt det Odin som ser
alting maring jo have set det Sposlashrg dem hvorfra Hoslashder fik sin pilrdquo (Soslashrensen 1983 124-125)
Her beskylder Loke Odin for brodermord og ogsaring at have draeligbt sin egen soslashn Balder og
grunden til at guderne ikke faringr boslashrn mere er at guderne skal have eacuten vilje dvs Odins vilje
Stagnationen og gudernes indbyrdes svaeligkkelse er Odins skyld fordi han synes det er vigtigst
selv at holde paring magten
Anklager om at Loke er forraeligder hvor Odin angrer at han har taget ham med til
Asgaringrd vender han imod Odin og han svarer
rdquoFordi jeg vidste hvad du var for en tog jeg med til Asgaringrd for at afvaeligrge det
vaeligrste For at holde sammen paring det som du gjorde alt for at splitte ad Guder satte du op
mod jaeligtter mennesker satte du op mod mennesker for at de kunne falde i krig og komme til
Valhal og oslashge din haeligr Guder satte du op mod guder den halve val som jeg fik spillet over til
Freja staringr rustet imod dine doslashde krigere Hvordan kan en verden bestaring hvor alle staringr
hinanden imod Da hele verden stod samlet om Balder lod du ham falde Nu staringr din verden
for fald I bliver ormens og ulvens bytterdquo (Soslashrensen 1983 126)
Loke har aldrig vaeligret saring direkte i sin tale som her Indtil nu har det kun vaeligret
hentydninger og talemaringde med dobbelt betydning som har kendetegnet hans sprog Han
fremstaringr som en spiller hvor det ikke er haringndgribeligt hvordan det som han siger skal forstarings
og paring hvilken side han er og hvem han er Her giver han Odin skylden for den haringbloslashse
situation som verden er kommet i og det er udelukkende fordi Odin har plantet splid mellem
alle vaeligsener i verden Grunden til det maring vaeligre Odins hersker syge og at han ville at der kun
var eacuten vilje nemlig hans og det er nemmere at have kontrol over andre hvis de ikke staringr
sammen men modarbejder hinanden Her fremstiller Loke sig selv som eacuten der har proslashvet paring
at bjaeligrge verden ved at forene de modstridende kraeligfter som Odin havde sat op imod
hinanden
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
22
var redaktoslashr af sammen med Klaus Rifbjerg kritiserede Torben Brostroslashm Heretica
generationen og den blev beskyldt for at vaeligre provinsiel og degenereret Brostroslashms definition
af modernismen var at man skulle bruge den moderne psykologi erkende det nye
verdensbillede og de menneskelige konsekvenser den havde37 Verdensbilledet var ikke helt
laeligngere eller en enkel sammensaeligtning men inddelt i mange lag og brudstykker som medfoslashrte
at mennesket foslashlte sig fremmedgjort og ikke en del af et stoslashrre kosmisk sammenhaeligng
412 Soslashrensens ideacuteer om spaltning
Villy Soslashrensen havde den ideacute ligesom nogle af hans forgaeligngere at det fortraeligngte
vendte tilbage i daeligmonisk form og den var essentiel for hans opfattelse af kunstens rolle Han
henviste bla til Skyggen af H C Andersen som symbol paring hvordan det fortraeligngte kan tage
overharingnd og rive sig loslashs Skyggen kunne lure andre menneskers skyggesider se ind i deres
sjaeligl og til sidst destruerede den sin ejer mennesket og kom til at herske over verden ved at
gifte sig med prinsessen38
Spaltningen var hos Soslashrensen helt central baringde psykologisk og historisk og
spaltningen opstaringr efter efter hans mening efter faldet og hvis den ikke bliver set i oslashjnene saring
korrumperer den baringde samfund og individ
rdquoAngsten for den absolutte undergang bliver angst for overgangen fra eacuten tilstand til
en anden Denne overgang kaldte kristendommen for syndefaldetrdquo39 Syndefaldet forkortede
Soslashrensens til faldet som var aringrsag til spaltning og fortraeligngning Den eneste maringde at
overvinde spaltningen paring er at se paring den som to sider af samme sag Her kommer kunsten som
et helende plaster paring den tilsyneladende spaltning40
Naringr Soslashrensen omtalte sit forfatterskab saring var det hverken udelukkende for sig selv
eller for at forandre verden at han skrev sine vaeligrker Som han siger selv rdquoHvorfor skrev jeg
For at faring noget frem for at goslashre noget klarere ndash for mig selv og helst ogsaring for andrerdquo41
Soslashrensen ville bruge sine vaeligrker til at klargoslashre skjulte tilboslashjeligheder og samtidig finde det
som menneskene har til faeliglles
37 Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396 38 Soslashrensen Villy Digtere og daeligmoner s 15 ff 39 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 183 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 40 Dansk litteraturhistorie 8 s 225ff 1985 Gyldendal 41 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 140 2000 Gyldendal
23
Med sine vaeligrker fik Soslashrensen stor indflydelse paring sin samtid i Danmark i de litteraeligre
kredse Hans forfatterskab indeholdt kunst filosofi og samfundskritik og det forefindes
omtrent i denne raeligkkefoslashlge
Soslashrensen gik ud fra at mennesket var splittet og fremmed over for sig selv Han soslashgte
inspiration og bekraeligftelse hos forfattere filosoffer og psykologer og blev et markant led i
Danmark i forandringen af taelignkemaringder inden for litteratur fra eksistentialismen og over til
modernismen42 Soslashrensen fortolker nogle af Kierkegaards ord som bdquoden splittelse i barnets
foslashlelsesliv der gjorde det vanskeligt for den voksne at bevare en levende forbindelse med
detrdquo43 Muligheden for at vaeligre sig selv kan vise sig i angsten for at tage ansvar for sit eget liv
Soslashrensen saring paring kunsten som en udvej for at danne en selvstaeligndig personlighed men denne
vej maringtte garing igennem angsten og kunne komme til udtryk i symbolikken De symboliserede
psykiske kraeligfter viste sig som daeligmoniske bdquo-som fremmed ufortolkelig magtrdquo44
bdquoEngang var alt i orden nu er intet som det sig hoslashr og boslashr Dengang blev filosofferne
universalister nu bliver de undertiden nihilisterrdquo45
Dette var et udgangspunkt hos Soslashrensen hvor hans noveller drejer sig om naringr
opfattelsen af tilvaeligrelsen bryder sammen Det sker tit ved overgangen hos unge mennesker
naringr de er paring vej ud i livet men ogsaring ved omvaeligltninger i samfundet Mennesket mister
fodfaeligste og der lukkes op for nye foslashlelser som kan vaeligre en yderst positiv ting hvis de ikke
fortraelignges I hans novellesamlinger Saeligre historier (1953) og Ufarlige historier (1955) er det
et aringbenlyst gennemgaringende tema menneskets splittelse hvor den ene halvdel proslashver paring at
fortraelignge den anden halvdel
Med disse novellesamlinger blev Soslashrensen en banebryder for den fantastiske absurde
fortaeligllemaringde som slog igennem omkring 1960 Han brugte gamle genrer som fx folkeeventyr
legender og myter og fremstillede dem paring en ny og anderledes maringde med symbolik og et
tvetydigt men paring samme tid enkelt sprog46 En af de myter som han fortolkede var den
nordiske mytologi Han gendigtede den i 1982 og den er kendt under navnet Ragnarok ndashen
gudefortaeliglling Efter det naeligste afsnit kommer der en gennemgang og analyse af denne
historie
42 Litteraturharingndbogen s 501 Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal 43 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 11 2000 Gyldendal 44 Dansk litteraturhistorie 8 s 214 1985 Gyldendal 45 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 46 Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl s 501ff 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
24
Foslashrst kommer imidlertid et uddrag af hvad nogle kendte litteraturkritikere har skrevet
om Villy Soslashrensen Det goslashr jeg for at vise at Soslashrensens vaeligrker var aktuelle i den tid som de
udkom i men de er stadig lige saring aktuelle i dag aringrtier efter de blev skrevet
413 Udvalg af litteraeligr og filosofisk kritik af Villy Soslashrensen fra 1967-2006
Jeg har valgt at vise tre forskellige kritikeres holdning til Soslashrensens forfatterskab Den
aeligldste er fra 1967 hvor kritikeren fokuserer paring Soslashrensens sprog og stil og spaltningen i hans
novellesamlinger mens de to andre er fra det 20 aringrhundrede
Thomas Bredsdorff Saeligre fortaeligllere
Thomas Bredsdorff fokuserer paring Soslashrensens sprog i sin bog Saeligre fortaeligllere Ifoslashlge ham
saring er et af Soslashrensens kendetegn humoren i hans fortaeligllinger Det goslashr han ved at genoplive
doslashde metaforer som fx i Soldatens juleaften hvor soldaten ser himmelfalden ud han var jo paring
vej til Jorden i en faldskaeligrm
Novellen Hjemvejen handler om rdquosyndefaldetrdquo naringr seksualdriften bliver aktiv hos et
par drenge Soslashrensens sprog er billedrigt og tvetydigt som fx naringr han beskriver en samtale
mellem et par af personerne Rudi og Per
rdquo-Har du noget i pungen spurgte Rudi uhyggeligt
-Jeg har slet ikke pung
Rudi lo og foslashlte efter alle vegne ogsaring der hvor han allernoslashdigst ville befoslashles og hvor han dog
ikke kunne have pengerdquo Laeligseren opfatter dobbeltspillet med ordet pung som baringde kan
bevare penge og ogsaring testikler
rdquoDet er filosofiens opgave at skelne mellem begreberne men deri bunder ogsaring deres
begraelignsning Det er digtningens styrke at den kan vise hvor naeligrt forbundne de er hvor
uadskillige de stoslashrste modsaeligtninger er til stede i menneskerrdquo47
Her henviser Bredsdorff til legenderne i Saeligre historier hvor Soslashrensen naringr at fremtrylle
disse modsaeligtninger med sit sprog og stil
Bredsdorff omtaler ogsaring splittelsen hos Soslashrensen hvor mennesket hverken er godt eller
ondt men har to viljer Splittelsen kan vaeligre paring det psykologisk plan og det er tydeligst i
47 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 26
Gyldendals Ugleboslashger
25
Soslashrensens foslashrste noveller legender i Saeligre historier (1953) Splittelsen som foregaringr i en
politisk-social virkelighed mener Bredsdorff bedst kan ses i Formynderfortaeligllinger (1964) 48
Bredsdorff beskriver lighedspunkter mellem stilen hos Soslashrensen og stilen i H C
Andersens eventyr I en typisk periode sidestilles hovedsaeligtningerne de er asyndetiske men
de underordnede saeligtninger og bindeord udtrykker det logiske forhold mellem dem49 Hans
sprog indeholder eventyrlogik som fx i Koncerten hvor alle maringtte spidse oslashren men boslashrnenes
oslashren indeholdt mest brusk og mindst kalk og var derfor bevaeliggeligst og var derfor gode til
spidsning50
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk
I sin bog Det etiske kunstvaeligrk omtaler Stoslashvring Soslashrensens forfatterskab som vaeligrende
foslashrst og fremmest kendetegnet ved en konsekvens og en kontinuitet51
Det er i overensstemmelse med Soslashrensens egne ord
Jeg mente at kunne konstatere at forfatteres hovedinteresse i deres livs loslashb bevaeligger sig fra de
individuelle over de sociale til de rdquoevigerdquo problemer (i en slags overensstemmelse med de
kierkegaardske stadier)hellip52
Stoslashvring henviser ogsaring til bogen Digtere og daeligmoner og problemkomplekset rdquofaldetrdquo
et ord som har flere konnotationer og som kan baringde staring for en personlig spaltning mellem
foslashlelse og intellekt og et socialt vaeligrdisammenbrud
Stoslashvring henviser ogsaring til Soslashrensens ord i Talt en interviewbog som blev udgivet efter
Soslashrensens doslashd hvor Soslashrensen siger om Digtere og daeligmoner at den blev skrevet efter at han
havde skrevet fiktive tekster rdquoJeg opdagede at det netop ikke var noget man fandt paring men
noget der var og som man skulle finde fremrdquo (Talt s 84)rdquo53 Dvs at den kunstneriske
fantasi er bundet til arketypiske figurer faeligllesmenneskelige grundoplevelser
Stoslashvring citerer Soslashrensens ord fra Digtere og daeligmoner fordi Stoslashvring mener at det
48 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 49 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 38 Gyldendals Ugleboslashger 50 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 51 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 13 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 52 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 145 2000 Gyldendal 53 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 23 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
26
rdquo er vigtigt fordi det bestemmer den litteraeligre modernismens almene karakter der er
blevet vedtagen norm i Danmark ogsaring gennem Torben Brostroslashms kritiske virkerdquo54
Citatstedet er
rdquoHer er det paring sin plads at minde om den rdquonihilistiskerdquo oplevelse af spaltning og
sammenbrud som blev beskrevet af de betydeligste moderne digtere og som hos dem blev
epokegoslashrende fordi den individuelle fortolknings sammenbrud medfoslashrte erkendelsen af den
gamle epokes sammenbrudrdquo55
Stoslashvring citerer ogsaring Soslashrensen fra Hverken-eller
rdquoHvad der fuldbyrdes i det enkelte menneskes foslashlsomme overgangstid har sin analogi
i de kritiske overgangstider i historienrdquo56 Stoslashvring har dette citat med for at paringvise at
Soslashrensen optraeligder flere steder med analogier mellem kritiske menneskealdre og historiske
overgangs aldre hvor der er skel mellem intellekt og foslashlelse og mellem foslashr og nu Det mener
Stoslashvring er et vidnesbyrd om at Soslashrensens inspiration stammer fra C G Jungs
dybdepsykologi som netop koncentrerede sig om de arketypiske moslashnstre57
Jon Helt Haarder
Jon Helt Haarder omtaler tidsskriftet Vindrosen hvor Soslashrensen var redaktoslashr sammen
med Klaus Rifbjerg som platform for den danske modernisme i tresserne Senere hen vakte
bogen Oproslashr fra midten58 oproslashr baringde paring hoslashjre- og venstrefloslashjen og Soslashrensens gendigtning af
Ragnarok skabte uro i hoslashjskolekredse Det som kendetegner Soslashrensen er at til trods for at han
omhandler store emner saring formaringr han at goslashre det paring en maringde at man ikke behoslashver at vaeligre
ekspert for at forstaring ham Dobbeltheden er tydelig i Soslashrensens historiers sprog Sproget er en
blanding af boslashrns talesprog men ogsaring leg med ord og vendinger og doslashde metaforer og
Soslashrensens sprog forbindes ofte med H C Andersens sprog og stil Ifoslashlge Haarder er det
karakteristisk for forfatterskabet at det individuelle og sociale ikke kan isoleres fra hinanden
Novellen Silvanus af Nazareth fra Saeligre historier handler om hvordan det onde opstaringr ved at
udgraelignse det onde i stedet for at forsones med det og det drejer sig i politik om at forlige
54 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 48 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 55 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 139ff 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 56 Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger s 206 1963 4 oplag 1963 Gyldendal 57 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 49 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 58 Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
27
ekstremerne Paring samme tid som Soslashrensens filosofi er forsonende saring er splittelsen et
gennemgaringende tema Villy Soslashrensen var optaget af overgangssituationerne og rdquoFaldetrdquo som
ikke kan goslashres om Man skal om bedst muligt leve med splittelsen og indrette samfundet
saringdan at den enkelte har bedst mulige vilkaringr for at klare denne opgave Kunstens rolle er at
fortolke virkeligheden og Haarder henviser til Villy Soslashrensens ord Den moderne kunst er den
enkeltes og faeligllesskabets skyggeside og hvis den fortraelignges garingr det ud over samfundets indre
balance
Kunsten er disharmonisk men ved at erkende disharmonien kan det moderne
menneske komme naeligrmere det gode sande og skoslashnne59
Digtning og filosofi ses som to sider af samme sag digteren og filosoffen som to sider
af samme person og paring en maringde kan Villy Soslashrensen ses som en spaltet person filosof og
digter Haarder mener at spaltningerne i Soslashrensens historier hverken heles eller smelter
sammen men bliver ved med at forgrene sig Haarder kritiserer ogsaring
modernismekonstruktionen og mener at det er meget svaeligrt at placere Soslashrensen
litteraturhistorisk og han kan heller ikke placeres som kulturradikal som
modernismekonstruktionen vil goslashre60
Paring den ene side er der Oproslashr fra midten som beskrev den moderne Utopia hvor der
blev taget tillid til individet i et menneskeligt samfund som var baringde i oslashkonomisk og
oslashkologisk balance og magten var fordelt Paring den anden side er der Ragnarok inspireret af det
angstfyldte storpolitiske klima og Ragnarok ender med Ragnarok og verden genopstaringr
ikke61
59 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag 60 Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018) 61 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
28
42 Analyse af Ragnarok
Denne del indeholder en analyserende gennemgang af Ragnarok hvor jeg har valgt at
have analysen kronologisk fordi jeg mener at ved det kan man bedre laeliggge maeligrke til hvordan
handlingsforloslashbet peger i en bestemt retning mod selveste Ragnarok Jeg har valgt i dette
afsnit at henvise til sider i Ragnarok ved at saeligtte i parentes Soslashrensens efternavn aringrstallet
1983 som viser til den udgave af Ragnarok som er min kilde kolon og til sidst sidetal
Det foslashrste afsnit Guder og jaeligtter starter med en typisk eventyrindgang Der var
engang en verdenhellip Her beskrives verdens sammensaeligtning men verdensbilledet er
forskelligt det kommer an paring fra hvilken synsvinkel du ser det Aserne paringstod at de havde
vaeligret der helt fra begyndelsen og at det var dem som havde skabt verden og menneskene
med Ved det lille ord paringstod sarings der tvivl om at det er rigtigt og tvivlen bliver endnu stoslashrre
fordi ingen mennesker kan huske det saring de maring bare tro paring hvad aserne siger for aserne var
dem overlegne Der er ogsaring det lille indskudsord ja foran paringstanden om at aserne havde skabt
verden og det giver teksten karakter af en mundret fortaeligllemaringde ligesom i H C Andersens
eventyr
Den tredje type af vaeligsener var jaeligtter og de rdquoparingstod at de havde vaeligret der foslashr aserne
ja at hele verden oprindelig var deres og aserne havde taget den fra dem og lavet den omrdquo
(Soslashrensen 1983 7)
I dette afsnit faringr laeligseren ridset konturerne op til hvad der faktisk ender med Ragnarok
men det kan man ikke vide foslashr historien er blevet gennemlaeligst Men alle elementerne er der
Vi ser uenighed om hvem der kom foslashrst og ikke mindst de forskellige vilkaringr hos jaeligtter og
aser Paring den ene side saring levede aserne et evigt liv hvor de var godt fodret af menneskenes
ofringer og de kunne kun doslash i kamp Paring den anden side var der jaeligtterne som levede af den
vilde natur De kunne blive gamle og doslash men de kunne ogsaring foslashde boslashrn og var faktisk blevet
saring mange at de traeligngte til mere jord Paring den anden side igen saring var aserne blevet golde og
formerede sig ikke
Her ser vi et verdenssystem hvor der er splittelse mellem aser og jaeligtter og ubalance i
verdens goder Aserne sidder paring magten i kraft af deres kloghed og ved hjaeliglp af nogle varingben
med overnaturlige egenskaber Et spyd som hed Gungner og gik igennem alt det som det
ramte et svaeligrd Skraeligp som kunne svinge af sig selv og til sidst en hammer Mjoslashlner som
altid ramte og vendte tilbage til asen som kastede den To af disse varingben taber guderne selvom
de fik Mjoslashlner tilbage ved snuhed og vold og selvom laeligseren eventuelt ikke synes det goslashr saring
meget at et par varingben bliver vaeligk saring kommer det til at spille en stor rolle i verdens undergang
29
Denne splittelse er opstaringet foslashr rdquohistoriskrdquo tid og laeligseren kan ikke tage stilling fordi
han ikke ved hvem kom foslashrst Det kan ogsaring godt vaeligre at de er opstaringet paring samme tid men pga
forskelligheden mellem dem saring har guderne taget magten og de beholder den ved hjaeliglp af
deres overlegenhed De forsoslashger ikke at dele goderne med jaeligtterne men denne skaeligve
magtbalance bliver vedligeholdt med en slags fredspagt
I afsnittet er der flere henvendelser til at aserne muligvis var bange for at tabe magten
Der bliver naeligvnt at en mulig grund til at aserne ikke fik boslashrn var at de hoslashjeste af guderne var
bange for at miste magten hvis der kom nye guder Afsnittet slutter med at fortaeliglle om at
guderne spekulerede over at danne en menneskehaeligr for at bruge alle de varingben som var blevet
lavet af dvaeligrge i deres tjeneste Da det kun var jaeligtter som de kunne slarings med er det
underliggende at paring et tidspunkt bliver der kamp mellem jaeligtter og guder
Hvorfor indleder aserne sig paring en kamp Det var den eneste maringde for dem at doslash paring saring
de burde proslashve paring at bevare freden og garing paring kompromis med jaeligtterne og holde de aftaler som
de havde lavet med dem Hypotesen er at det er magten som de eller i hvert fald
krigsguderne er bange for at miste og de vil hellere doslash end at tabe den
I det andet afsnit Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder ses at der var noget lusket ved
Odin Naringr han rejste til Midgaringrd gjorde han det ofte i en forklaeligdning hvor han skjulte sit
manglende oslashje med en klaphat Her skinner Soslashrensens ordspil igennem fordi hvordan kan
man skjule det som ikke er der Klaphat kan ogsaring have en overfoslashrt betydning et fjols Ifoslashlge
Soslashrensen var Odin ikke til at genkende i den forklaeligdning men mon han ikke var den eneste
som gik saringdan klaeligdt i Midgaringrd og saring ud som en idiot (Soslashrensen 1983 11) Odin havde ogsaring
spioner ravnene Hugin og Munin som floslashj af sted om morgenen og hviskede deres
oplysninger i hans oslashre om aftenen Odin fremstaringr som eacuten som ikke stoler paring nogen hverken
fjenden eller dem som burde vaeligre paring hans side og han ligger hele tiden paring lur
Loke og Odin er vigtige aktoslashrer i magtspillet som foregik mellem jaeligtter og aser Ifoslashlge
den nordiske mytologi var Odin den mest magtfulde gud men i Soslashrensens fremstilling
begynder man at betvivle det Han vidste alting fordi han havde drukket af Mimers broslashnd og
han kunne forudse hvad der ville ske og derfor forebygge Ragnarok men det goslashr han alligevel
ikke og eventuel forklaring til det kommer senere i historien
Odin kunne bestemme meget og havde altid det sidste ord skoslashnt han havde nogle
faeligllesmoslashder med de andre guder for at lytte til dem men hvilke afslutninger blev taget var
helt afhaeligngigt af Odin En af de regler som han havde sat var at de som faldt i krig skulle
komme op til Valhal hvor de kunne blive ved med at slarings og draeligbe hinanden (Soslashrensen 1983
15) Det gjorde det attraktivt for rigtige maelignd at garing i krig fordi hvis man doslashde af sygdom saring
30
endte man hos Hel som var et forfaeligrdeligt sted at vaeligre doslashd i Det var ikke godt at ligestille
alle ved doslashden fordi som Tyr sagde saring styrkede det kampmoralen blandt de levende
mennesker hvis de vidste at noget godt var i vente ved at doslash i kamp Godt nok blev der lavet
en pagt om at halvdelen af dem som faldt i krig skulle komme til Freja i Folkvang og da hun
var kaeligrlighedsgudinde kunne det ikke vaeligre saring slemt
Naringr Loke praeligsenteres i Ragnarok (Soslashrensen 1983 14) saring kan der siges at han er en
baringde-og person det vil sige at oprindeligt er han jaeligtte som er kommet over til guderne og er
naeligsten blevet som eacuten af dem Han er smart og intrigant han blandes hele tiden ind i historiens
handling som igangsaeligtter eacuten som volder problemer og paring samme tid reder han traringdene ud og
redder guderne fra deres knibe Senere i den samme paragraf saring bliver Loke omtalt som en
halv jaeligtte og at muligvis kan det vaeligre grunden til at han ikke synes han er accepteret af
guderne Lokes rolle er uklar mens de andre guder har hver deres forudbestemte faste
position og funktion Odins soslashnner Tyr og Tor er krigsguder Brage er digternes gud Balder
er retsguden og Hoslashder den blinde gud er intet
Er Loke en jaeligtte en halvjaeligtte eller simpelthen eacuten som har konverteret til guderne
eller muligvis det hele paring en gang Det er ikke tydeligt og det er gennemgaringende i historien at
laeligseren aldrig ved hvilken side han staringr paring eller om han staringr paring nogens side Han er muligvis
en dobbeltagent x-faktoren i historien som alligevel er noslashdvendig ellers var der ikke nogen
historie
Allerede i slutningen af andet kapitel Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder i Ragnarok
paringpeger Loke at Odin idet han er alvidende veacuted at alle disse menneskelige krigere er
noslashdvendige for at forhindre gudernes undergang (Soslashrensen 1983 19) Men det goslashr Loke
aringbenbart ogsaring Han er ligesom Odins skyggeside fordi han veacuted ligesom Odin at der kommer
til at blive krig mellem de to magter jaeligtterne og guderne Loke kan ogsaring ses senere i historien
som Balders moralske samvittighed naringr han ivrer ham til at detronisere Odin for at undgaring
Ragnarok Balder som fremstaringr som en maeliggler i historien goslashr sig lidt efter lidt klart at der
kommer til at blive en kamp som muligvis kan foslashre til gudernes undergang eller Ragnarok
som er et tabu ord hos guderne Det som truer dem taler de ikke om men de fortraelignger det
Der er uenighed mellem guderne skoslashnt de har hver deres felt til at tage vare paring og
uenigheden bliver klarere naringr Ragnarok naeligrmer sig Freja kaeligrlighedsgudinden synes det er
uretfaeligrdigt at kun dem som doslashde under kamp kom til Valhal Vi ser ogsaring splid mellem
aeliggtepar hvor fx Sif Tors kone bare skulle holde sin mund fordi Tor altid kom til at
overdoslashve hendes ord ved at raringbe hoslashjere Det samme gaeliglder Frigg Odins kone hvis stemme
Odin proslashver ikke at overdoslashve men han overhoslashrer den
31
I tredje afsnit Ydun og hendes aeligbler ser man Odins snedighed dengang han lod taelignde
et baringl da Loke kom flyvende til Asgaringrd som falk og med Ydun som noslashd og jaeligtten Tjasse som
kaeligmpefugl paring jagt efter dem Dengang blev jaeligtten draeligbt inden for Asgaringrds vaeliggge og det er
et brud paring pagten mellem jaeligtter og aser om ikke at draeligbe hinanden Det er selvfoslashlgelig Loke
som saeligtter forloslashbet af sted ved at narre Ydun ud i skoven med sig og hun bliver kidnappet af
en kaeligmpefugl Om det er noget som Loke har bestemt i samraringd med jaeligtterne ved man ikke
det soslashrger Soslashrensens tvetydige sprog for Loke antyder at han har fundet aeligbler ude i skoven
som muligvis var bedre end Yduns aeligbler Og han bruger R-ordet Ragnarok for at faring Ydun
med sig op paring vingerne for at finde ud af om aeligblerne som han siger at han fandt er lige saring
magiske som Yduns aeligbler og det ville blive katastrofalt hvis de faldt i jaeligtternes haelignder Ude
i skoven taelignker Ydun om Loke havde narret hende eller havde han muligvis ikke behov for
aeligbler for at holde sig ung og smuk
Det ender med at Tjasse bortfoslashrer Ydun og Loke maring af sted for at hente hende tilbage
Yduns aeligbler som holder guderne unge og friske var ikke tilgaeligngelige mens Ydun var vaeligk
og de er alle blevet gamle undtagen Loke Da Loke bliver sendt afsted for at redde Ydun
tilbage siger han at det ville blive gudernes undergang hvis de ikke vendte tilbage Endnu en
gang tvetydigheden hvor guderne og laeligseren ved ikke om det er gudernes undergang hvis
Ydun ikke vender tilbage eller om det er gudernes undergang hvis Loke ikke vender tilbage
eller den tredje mulighed hvis de begge to bliver vaeligk for altid Det er ogsaring Loke som
opfinder den selskabsleg at Skade Tjasses datter kan vaeliglge sig en mage ud fra gudernes
taeliger Det goslashr hun som kompensation for drabet af hendes fader og gudernes brud paring aftalen
mellem guder og jaeligtter Hun havde oslashje for Balder som var den skoslashnneste men det blev
Njords storetaring som hun fik fat i Njord kom aldrig til Udgaringrd og Skade kom ikke rigtigt til at
trives i Asgaringrd men de moslashdtes til fester Skoslashnt Soslashrensen ikke naeligvner det saring kunne man
fundere over hvad der var sket hvis Balder og Skade var blevet gift og han muligvis taget over
til Udgaringrd Eller de havde haft et forhold hvor de boede hver sit sted men alligevel var
forenede i aeliggteskabet og fik boslashrn sammen Det kunne have aeligndret meget paring balancen mellem
jaeligtter og guder og eventuelt forandret det som ser ud til at vaeligre en uundgaringelig vej til
Ragnarok
I fjerde afsnit Ulven og ormen var fenrisulven og midgaringrdsormen pludselig dukket op
i Asgaringrd og guderne vidste ikke rigtig hvad de skulle stille op med dem Odin kom ned fra
Lidskjalv og talte som et orakel ndashMoslashder du ondt saring maeligrk det som ondt Giv ej dine fjender
fred (Soslashrensen 1983 33) Dette opfattede aserne paring forskellig vis og nogle mente at ormen
og ulven kunne bruges i kamp mod fjenden mens andre mente at de var onde Det endte med
32
at de opfostrede dem i Asgaringrd i stedet for at aflive dem og det blev endnu en brosten paring deres
vej til Ragnarok Hvis Odin vidste alt saring burde han have givet klar besked og sagt til de andre
aser at de skulle draeligbe disse udyr men hans dunkle udsagn er endnu et bevis paring hans
manglende vilje til at foregribe begivenhedernes gang Loke giver Tor gode fornuftige raringd
om at det ikke var muligt at knuse ormen med Mjoslashlner og hammeren kunne sidde fast i
ormen som den gjorde saring senere hen da Tor tog med Hym til soslashs for at fange ormen og draeligbe
den eacuten gang for alle Lokes loslashsning paring hvordan de kunne komme af med ormen var at drukne
den men den loslashsning viste sig senere hen ikke at vaeligre saring god fordi ormen blev ved med at
vokse og snoede sig omkring Midgaringrd og ender med at sluge Gungner og Odin ned i
Ragnarok Var det noget som Loke vidste paring forharingnd Det kan man ikke vide fordi han gav
sig ikke ud for at vide alting ligesom Odin og der er ikke rigtig muligt at finde ud af hvilken
side han er paring om han er paring nogens side eller han er som katten kun sin egen herre
I femte afsnit Kaeligmpemuren saring ville Odin sikre Asgaringrd bedre ved at bygge en
kaeligmpemur omkring den En jaeligtte Hrungner som drak sig fuld i Asgaringrd pralede af at han
ville draeligbe alle guder og jaeligvne Asgaringrd med jorden kun Freja ville han tage med sig Odin saring
nu en grund til en oprustning eller i hvert fald skulle guderne isolere sig fra de farlige Det var
efter hans opfattelse blevet farligt for kaeligrlighedsgudinden Freja at tage til Midgaringrd Det var
hende som spredte kaeligrlighed mellem mennesker og det var noslashdvendigt at sikre Asgaringrd mod
invasion af jaeligtter Tilfaeligldigvis kom der en bygherre i en menneskeskikkelse forbi som tilboslashd
at bygge en kaeligmpemur paring et aringr hvis han fik Freja som beloslashnning og sol og maringne som bonus
Det er Loke som griber ind her og gambler med Freja Ifoslashlge det som han siger saring skulle
betingelserne kun vaeligre akkurat saring strenge at det ikke kunne vaeligre muligt for bygherren at
opfylde dem Guderne gik ind paring den aftale mens Odin tav (Soslashrensen 1983 41) Balder saring
meget hurtigt at dette kunne ende galt og han proslashvede paring at faring de andre til at bryde aftalen i
tide Det er Balder som er den fornuftige han kan ikke se ind i fremtiden ligesom Odin men
han kan bruge sin sunde fornuft til at raeligsonnere for sine meninger Men de andre guder mente
ikke at et almindeligt menneske kunne bygge muren paring et aringr saring de lyttede ikke til Balder Da
aserne senere hen fandt ud af at bygherren godt kunne staring ved sin del af aftalen fik de Loke til
at redde dem saring han ikke kunne lave muren faeligrdig men de gav ogsaring Loke skylden for denne
aftale med bygherren Bygherren blev saring vred at han kastede store sten efter aserne og de saring
at han var en jaeligtte og Tor draeligbte ham med sin hammer Her overtraeligder guderne igenpagten
med jaeligtterne ved at draeligbe eacuten af dem endda indenfor Asgaringrds mure (Soslashrensen 1983 43)
Her kan man sidestille bygningen af muren med oprustningen i efterkrigsaringrene og
hvordan det som blev set paring som fare og angsten for de andre eskalerede Skellet blev
33
skarpere og ingen forsoning var i sigte Der er klare modsaeligtninger det er dem og os og
vesten skulle bare beskytte sig mod kommunismen og dens onde Paring samme tidspunkt var der
opgang i industrien og i tresserne kom der flere tusinde muslimske gaeligstearbejdere til
Danmark og Vesteuropa for at arbejde paring fabrikker og i andre lavtloslashnnede stillinger men de
integreredes ikke Nu var det ikke saringdan at de blev draeligbt da der ikke var mere behov for dem
I bla Danmark er der stadigvaeligk en kloslashft mellem mange af anden- og
tredjegenerationsindvandrere og nye muslimske immigranter og flygtninge paring den ene side
og etniske danskere paring den anden side Det som vi ikke kender er vi bange for og vi foslashler at
vi maring beskytte os imod det Det er et velkendt mantra som er lige saring aktuelt i dag som
dengang de mytologiske sagn blev sat i ord
I sjette afsnit Balders droslashmme droslashmmer Balder foslashrst at alle guderne angriber ham
undtagen Hoslashder og Loke og at han varinggner op i Helhjem Senere hen droslashmmer han verdens
undergang som den kommer til at foregaring og for en stund betvivler han sin fars evner som den
som sidder paring magten Her kommer Balder ud for en eksistentiel krise pga sine droslashmme han
tvivler paring sig selv og han bliver ogsaring angst for ikke at komme i Helheim men mere det ikke
at eksistere Han som skulle foslashle sig sikker og beskyttet af muren Mjoslashlner Grungner og Frejs
svaeligrd begynder pga sine droslashmme at tvivle paring at det er nok
Det er Loke som saringr tvivl i Balders sind om Odin om at han virkelig er alvidende
Hvis Odin vidste alt hvorfor gav han saring fenrisulven lov til at vokse fenrisulven som endte
med at sluge Odin i Ragnarok Paring den anden side hvis Odin ikke vidste hvad der ville ske saring
var han ikke alvidende og hvilken slags gud var han saring Endnu et bevis paring Odins passivitet
som intet goslashr for at afvaeligrge Ragnarok dvs hvis han var alvidende men hvis han ikke var det
saring skulle han ikke vaeligre selvbestaltet som den hoslashjeste gud Dette afsnit er et omdrejningspunkt
i historien Indtil nu saring har laeligseren kun laeligst om hvilke vaeligsener der er i verdenen og
hentydninger mest fra Loke om at der muligvis bliver Ragnarok Der er ogsaring blevet
beskrevet episoder hvor guderne har brudt pagten med jaeligtterne skoslashnt det ikke har haft de helt
store efterfoslashlger endnu Det er ogsaring foslashrst nu at der kommer en direkte beskrivelse af
ragnarok godt nok camoufleret i Balders droslashm men Balder er en gud som man kan stole paring
og fornuftens gud men for ham er droslashmmene saring virkelige at han betvivler sin egen
doslashmmekraft til at skelne mellem virkelighed og fantasi (Soslashrensen 1983 s51)
I syvende afsnit Ulven kommer i snor havde aserne endeligt fundet ud af at
sandsynligvis levede Midgaringrdsormen i bedste velgaringende i havet i stedet for at lide
druknedoslashden og fenrisulven var blevet farligt stor og eventuelt kunne den vende sig i mod
dem Loke finder paring en selskabsleg med ulven for at han ville give guderne lov til at binde
34
ham med en snor men det er Tyr som havde opfostret fenrisulven som maringtte ofre sin ene arm
saring fenrisulven kunne toslashjres med Glejpner Maringske var det en forkert beslutning at toslashjre ulven
fordi paring den maringde kunne den aldrig blive deres tjener men det var sikkert at den ville vende
sig imod guderne hvis og naringr den ville slippe fri Paring samme maringde kan det overfoslashres til at naringr
nogen undertrykkes saring faringr du aldrig vedkommende til at staring ved din side og kaeligmpe din sag
hvis der senere er behov for det Den undertrykte vil altid vende sig imod sin undertrykker
ved foslashrste lejlighed
Odin som skal blive opslugt af ulven i ragnarok holder sig vaeligk mens de andre guder
proslashver at loslashse problemet Det er ligesom han bliver mere og mere fjern efter som katastrofen
ragnarok som han kender til naeligrmer sig Der siges aldrig direkte at han muligvis kunne
afvaeligrge ragnarok fordi han er alvidende men tvivlen om at han er alvidende er nu til stede
Muligvis har Odin snydt sig til magten ved at lade som om han var den mest kompetente pga
sine enestaringende evner i forhold til de andre guder som hver havde deres domaeligne i gudernes
verden men han var ogsaring deres far og muligvis havde han derfor siddet for laelignge paring tronen
I ottende afsnit Frejs kaeligrlighed bryder Frej imod Odin ved at liste sig op i Lidskjalv
som var et sted som kun Odin maringtte komme til Foslashr det havde Frej haft en samtale ved Freja
hvor de luftede kaeligtterske tanker omkring Odins forbud mod at andre besteg Lidskjalv Kunne
det vaeligre at der ikke var noget at se og Odin kun saring det han ville og ville have andre til at
indse Endnu en gang fremkommer der tvivl hos nogle af guderne om at Odin er ufejlbarlig
Naringr Frej saeligtter sig i Lidskjalv faringr han oslashje paring Gerda en smuk jaeligttepige ovre i Udgaringrd Da Frej
taler med sin soslashster om det og fortaeligller hende hvad han har set fra Lidskjalv siger han at han
havde set at det var umuligt at besejre jaeligtterne men det var noslashdvendigt at leve med dem i
fredsommelighed (og kaeligrlighed efter Frejas opfattelse) Her faringr laeligseren en ny synsvinkel paring
hvordan man kan undgaring Ragnarok og loslashsningen er saringre enkel ved at leve sammen med dem i
fred Odin deltager ikke direkte i hvad der sker men Frej faringr ikke lov til at tage af sted fra
Asgaringrd som var en ordre fra Odin Det bliver til at han betror sig til Loke Her tabes Frejs`
svaeligrd fordi Loke fik det narret fra Frej og gav det til Gym Gerdas far og ifoslashlge Loke havde
Gym opfattet det som symbol for fred at Frej havde givet svaeligrdet som kunne svinge selv i
bytte for kaeligrligheden Her taber aserne svaeligrdet og det er et led i at svaeligkke dem i kampen
mod jaeligtterne i Ragnarok Her afviger Soslashrensen fra Snorre-Edda for i den er det Skirnir Frejs
skosvend som tager ud paring rejsen for at fri til Gerda men Soslashrensen giver denne rolle til Loke
muligvis for at vise hvor hjaeliglpsom han er -eller snu Dette skaber en splittelse mellem
guderne og krigsguderne vil lade handlen garing tilbage Odin blander sig og som saeligdvanligt
ytrer han sig i korte saeligtninger
35
helliphvis guder begynder at slaring paring guder hoslashrer alt op Guder er staeligrkere end jaeligtter hvis ikke
guder staringr paring jaeligtters side Guder er svagere end jaeligtter hvis guder har mere end eacuten vilje
Jaeligtter lader ikke en handel garing tilbage der er til deres fordel Ilde garingr det naringr andre vil
indtage min plads62
Her advarer Odin guderne om at de maring staring sammen hvis de ikke vil nedkaeligmpes af
jaeligtterne Hans sidste saeligtning foslashr han garingr tilbage hvor han siger at ulykken ville ramme hvis
nogen forsoslashgte at tage hans plads kan forstarings paring to maringder Er det Frej som har afstedkommet
en lavine af ulykker ved at snige sig til at sidde i Lidskjalv og tabe sit hjerte til Gerda eller er
det et varsel til den som eventuelt ville tage magten fra ham Her skal man have i tankerne at
det er Balder som er potentiel arvtager ndashhan er endda begyndt at betvivle Odin som overgud
og flere af guderne Frej og Freja er ikke sikre paring Odins ufejlbarlighed Paring samme tid som
guderne isolerer sig fra det fremmede dvs jaeligtterne fordi de er bange for at komme i krig med
dem hvis de nu tabte saring isolerer Odin sig fra de andre guder Odin er bange for at mist sin
magt inden for gudeverden og han vil at guderne staringr sammen under hans styre Splittelsen er
accelereret i Asgaringrd og guderne har tabt det foslashrste varingben Frejs svaeligrd som skulle vaeligre med
til at beskytte dem mod jaeligtterne
I niende afnit Tors rejse til Udgaringrd skal Tor af sted til Udgaringrd og give jaeligtterne en
laeligrestreg fordi jaeligtterne narrede dem lidt for ofte Odin som var den maeliggtigste af guderne
sad hele tiden i Lidskjalv og fulgte med i hvad der skete saring Tor syntes han skulle tage affaeligre
som den daglige leder Tor beordrede Loke at tage med fordi han var den eneste som kendte
vejen men han skulle holde sin mund hele tiden og Loke tog ham paring ordet og proslashvede ikke at
snige sig udenom Paring rejsen bliver Tor narret gang paring gang af jaeligtterne og hans aeligre bliver
kraelignket Naringr han endelig giver Loke lov til at tale igen fortaeligller Loke ham hvordan han er
blevet taget ved naeligsen Loke sposlashrger Tor hvorfor han ikke har vaeligret opmaeligrksom paring at
jaeligtterne var lumske fordi det var noget som Tor hele tiden talte om Man maring huske paring at
grunden til at guderne havde magten var fordi de var klogere end jaeligtterne men her lader Tor
sig narre af deres fyrste jaeligtterne er ved at blive klogere Guderne har ogsaring tabt svaeligrdet som
selv kunne svinge over til jaeligtterne Der er begyndt at komme skaringr i deres uovertrufne magt
over jaeligtterne og magtbalancen var ved at forandre sig til jaeligtternes fordel Der bliver ogsaring
hele tiden mere og mere splid mellem guderne og det vises i dette afsnit naringr Tor mener at han
maring blive stedfortraeligder for Odin fordi han ikke viste sig men hele tiden sad i Lidskjalv Tor er
en krigsgud og han vil konkurrere mod jaeligtterne men bliver snydt af dem saring han og hans
62 Soslashrensen Villy Ragnarok s 66 1982 5 oplag 1983 Centrum
36
foslashlge taber alle de udfordringer som de garingr igennem Vi ser at magtbalancen mellem guder og
aser er ved at forandre sig jaeligtterne er blevet flere fordi de yngler og faringr boslashrn de har faringet fat i
Frejs svaeligrd og ikke mindst er de blevet snu og klogere end nogle af guderne men det maring
fremhaeligves at Tors evner laring inden for styrke men ikke begavelse
I tiende afsnit Tors fisketur naeligvnes hverken Loke eller Odin men den indeholder
derimod en beskrivelse af Tors` mislykkede forsoslashg paring at fange midgaringrdsormen sammen med
jaeligtten Hym Det gik ikke saring godt saring Tor smider hammeren efter ormen men hammeren
kommer ikke tilbage I raseri draeligber han Hym saring der havde guderne tabt et andet vigtigt
varingben og endnu engang havde guderne draeligbt en jaeligtte uden skyld Det var faktisk Tors formaringl
kun at give Hym en laeligrestreg fordi efter Njords opfattelse saring drev Hym rov paring havet med sin
hvalfangst men Tor draeligber ham og en gang til bryder en af guderne fredspagten ved
jaeligtterne
Loke havde sagt det foslashr til Tor mens ormen stadigvaeligk var paring land at det ikke nyttede
at draeligbe den med en hammer Alligevel tager Tor ikke notits af det der paring havet fordi han
ikke har kontrol over sit temperament og han vil bruge sin styrke
I ellevte afsnit Mjoslashlner eller Freja kaldte Odin guderne sammen fordi han havde set
fra Lidskjalv Tors skamfulde rejse for at fange midgaringrdsormen Her saeligtter Odin det i ord som
foslashr kun var blevet hentydet til og han taler direkte til guderne hellipHvis guder har mere end eacuten
vilje har de ingen vilje Frej har paring egen haringnd sluttet fred Tor har paring egne haringnd foslashrt
krighellip(Soslashrensen 1983 89) Her maeligrker man at der er splittelse imellem guderne Frej tabte
svaeligrdet Skraeligp i bytte for Gerda og nu har Tor tabt Mjoslashlner Guderne er ikke mere som en
glad ubekymret enhed under Odins staeligrke styre men de er begyndt at handle paring eget initiativ
og foslashlge deres instinkter To af deres tre magiske varingben som skulle beskytte guderne er vaeligk
og kommet i jaeligtternes eje men det sidste bliver opbevaret hos Odin
Jaeligtterne kommer med et fredstilbud om at de beholder Mjoslashlner som bod for Hyms
mord men de vil ikke laeligngere finde sig i rdquoat lide overlast fra gudernes siderdquo (Soslashrensen
1983 91) Hvis guderne ikke var parate til det saring var der ogsaring den mulighed at de leverede
Mjoslashlner tilbage I saring fald ville de genoprette fredsaftalen fra dengang Frej og Gerda blev gift
ved at Freja bliver gift med jaeligtten Trym og hun skal bo i Udgaringrd Det er stadigvaeligk jaeligtternes
oslashnske at der bliver fred mellem dem og guderne men de vil gerne have et symbol paring det
enten beholde Mjoslashlner eller at Freja flyttede over i Udgaringrd ligesom Gerda flyttede over i
Asgaringrd Balder den kloge gud peger paring det dilemma at hvis Freja bliver hos jaeligtterne saring er der
ikke behov for Mjoslashlner fordi der saring vil opstaring fred Derimod kan guderne ikke undvaeligre Freja
Hun er kaeligrlighedsgudinde og hun soslashrger for kaeligrligheden blandt menneskene og uden
37
kaeligrlighed kan ingen leve Balder vil derfor lave en forhandling med jaeligtterne uden at han
specificerer den naeligrmere Loke modsiger ham og han vil have at Tor skal af sted saring han kan
vise hvor snu han er Det er ikke nogen god ideacute fordi det har vist sig at Tor ikke er saeligrlig
klog og jaeligtterne har paring det sidste vaeligret hans overmaelignd Da Tor kom med den ideacute at det ville
vaeligre Loke som tog afsted for at faring fat i Mjoslashlner saring saringr Loke tvivl hos guderne rdquondashHvad tror I
der sker hvis jeg foslashrst er kaeligrlighedsgudinde hos jaeligtterne og har Mjoslashlner i haringnden Stoler I
virkelig paring migrdquo (Soslashrensen 1983 93) Balder stoler paring ham men han lader sig rive med
stemningen hos de andre guder og naeliggter Lokes sposlashrgsmaringl og Loke takker ham for det Her
kan man se at sammenholdet mellem guderne bliver mindre og mindre nogle af dem stoler paring
jaeligtterne ligesom Frej som mener at jaeligtterne skal tages med det gode og Freja siger at
jaeligtterne er fredeligere end guderne Det eneste som Balder vil er at slutte fred med jaeligtterne
Odin kommer endnu engang med eacuten af sine aforistiske saeligtninger rdquondashIlde er krig med venner
og fred med fjenderrdquo (Soslashrensen 1983 95) Splittelsen er tydelig krigsguderne vil slarings og
nedkaeligmpe jaeligtterne med magt Kaeligrlighed- og frugtbarhedsguder vil forhandle med jaeligtterne
og se paring dem som jaeligvnbyrdige men Odin vil ikke forhandlinge ved forhandlinger skal de garing
paring kompromis og der ved vil han og guderne tabe noget af deres magt og det vil han ikke
vaeligre med til
Tor tager afsted udklaeligdt som Freja faringr fat i Mjoslashlner og draeligber en masse jaeligtter foslashr han
tager af sted hjem skoslashnt Loke proslashvede paring at standse ham (dette sagn er til dels fra
Trymskvaden)63 Endnu engang udfordrer guderne jaeligtterne og viser dem aggressioner
Kloslashften mellem guder og jaeligtter bliver endnu en gang stoslashrre og mere uoverstigelig og det er
for det meste gudernes skyld fordi de har overvurderet sig selv og opfattet sig som overlegne
over jaeligtterne Guderne mener ikke at de behoslashver at garing paring kompromis og forhandle med
jaeligtterne og da det er Odin der afstikker retningen og ham der har den afgoslashrende magt over
guderne og der med bestemmer hvad de skal goslashre
Tolvte afsnit Loke frister Balder indeholder endnu en af de varsler om at
undergangen er naeligr Midgaringrdsormen strammer grebet om Midgaringrd og Odin og krigsguderne
Tyr og Tor pudsede menneskene mod hinanden for at goslashre dem mere kampvante Guderne
var blevet bange fordi de forventede at jaeligtterne ville kraeligve en kaeligmpe erstatning for alle de
jaeligtter som Tor draeligbte i Udgaringrd da han sveg aftalen mellem jaeligtter og guder for at faring fat i
Mjoslashlner Freja havde udgangsforbud fra Asgaringrd saring jaeligtterne ikke fik fat i hende Det betoslashd at
hun ikke kom i Midgaringrd og broslashdre i Midgaringrd kaeligmpede mod hinanden Guderne var nu blevet
63 httpheimskringlanowikiSangen_om_Thrym_eller_Hamren_hentes (hentet 170117)
38
fanger af egen frygt fordi gang paring gang havde de ikke holdt aftaler med jaeligtterne og stolet paring
deres egen styrke varingben og klogskab Nu havde det vist sig at nogle af deres varingben var havnet
hos jaeligtterne styrken fx hos Tor havde kun voldt dem stoslashrre og stoslashrre problemer og
klogskaben saring ikke ud til at vaeligre saring megen mere Det var blevet til en eskalation af at samle
paring flere og flere menneskelige krigere som kunne stoslashtte dem i en eventuel krig mod jaeligtter og
eskalation af angst for jaeligtterne det fremmede fordi de vidste saringdan set ikke hvad de kunne
forvente fra dem saring de forventede det allervaeligrste
Balder er splittet paring grund af sine varselsdroslashmme rdquoDet var en utaelignkelig tanke at det
skulle ende saringdan som han havde droslashmt med ragnarok Men det var snart en umulig tanke at
det kunne ende anderledesrdquo (Soslashrensen 1983 100) Her ser man et eksempel paring hvordan
Soslashrensen bruger stilfigurer i sproget her oxymoron for at vise spaltningen i Balders tanker
Balder er splittet fordi hvis han fortaeligller de andre guder om sin droslashm om ragnarok saring er han
sikker paring at de ville overfalde ham ligesom i hans droslashm og hvis han tav saring ville jaeligtterne
overfalde guderne som i den anden droslashm Han var fast i et dilemma hvor det ene udelukkede
det andet
Loke kommer og taler med ham hopper foslashrst ind til ham som en loppe men
forvandles til sin egen skikkelse foslashr han fremfoslashrer en lille tale om Odin efter at Balder har
sagt at Odin ved alt
rdquo-Tror du spurgte Loke Har du ikke undret dig over hvor lidt han har forudset hvor lidt
han har afvaeligrget Han siger at alle guder kun skal have eacuten vilje han har to Han vil ikke i
krig med jaeligtterne for han ved at han taber den og derfor faringr han Tor imod sig Han vil ikke
fred med jaeligtterne for han ved at han mister sin magt over guder og mennesker hvis der ikke
er krig Han har to viljer men kun eacutet oslashnske at bevare sin magt om saring hele verden garingr til
grunderdquo (Soslashrensen 1983 101)
Her er der Loke som er sandhedens stemme Loke ved mere end det som bliver sagt og
set fordi paring en maringde er som som Odin han har intuition som han nogle gange bruger til at
drille de andre guder fordi han kender deres svagheder og hver enkeltes akilleshaeligl og det
bruger han til at prikke til dem eller ligesom her at foregribe handlingen
Loke opfordrer Balder til at tage magten fra Odin og lave en fredsaftale med jaeligtterne
men Balder mener at det er forraeligderi Loke siger til ham at hvis Balder forholder sig passiv saring
forraringder han menneskene som har tillid til ham og husker ham paring at gudernes undergang ogsaring
er menneskenes undergang Her maner Loke Balder til at garing i mod sin egen fader som er den
39
maeliggtigste af alle guderne Han maner ham til at detronisere Odin fordi det er den eneste vej
til at redde verden og han vil have Balder med sig over til jaeligtterne og siger at det er den
eneste vej for at Balders droslashmme ikke garingr i opfyldelse men Balder er bange for at lave oproslashr
imod sin far Samtidig fortaeligller Loke om sig selv og hvorfor han kom til Asgaringrd noget som
indtil nu har vaeligret uklart Han fortaeligller om den gamle pagt mellem jaeligtter og aser som
jaeligtterne har holdt men aserne ikke Han er kommet i klemme fordi jaeligtterne mener at han har
forraringdt dem idet han skulle vaeligre deres talsmand i Asgaringrd Samtidig siger han at hvis det ikke
var for ham saring ville jaeligtterne har tabt taringlmodigheden for lang tid siden og overfaldet guderne
Hvad kunne der vaeligre sket hvis Balder havde lyttet til Loke Det kunne have vaeligret nok til at
undgaring krigen og derved Ragnarok men Balder er bange og baeligrer for stor aeligrefrygt for sin far
Situationen er her blevet tilspidset Odin sidder paring magten og vil ikke give slip uanset
hvad Han har isoleret sig og Balder som muligvis kunne forandre verdenssituationen er
bange for at tage det store skridt som behoslashves hvis der skal vaeligre mulighed for at undgaring
ragnarok Han vil ikke garing revolutionens vej og overtage magten fra sin far men han vil
derimod maeliggle for at freden mellem jaeligtter og guder kan genopstaring Her kunne det gamle
sagnmotiv hvor soslashnnen detroniserer sin far redde verdenssituationen Motivet er kendt i
forskellige udgaver hvor generationsskiftet foregaringr med revolution men ikke en glidende
overgang som er det mest almindelige Det er ogsaring grunden til at det ikke kan blive en
glidende overgang Guderne er evige og bliver ikke aeligldre pga Yduns aeligbler saring der er opstaringet
en stagnation hos dem og ingen udvikling
I 13 afsnit Balders doslashd faringr laeligseren indsigt i Friggs tankeverden hvor hun savner den
tid da der var behov for hende som moderfigur for sine soslashnner som nu var blevet guder Hun
foslashler sig overfloslashdig men hun kan stadigvaeligk maeligrke paring sine moderinstinkter hvordan hendes
soslashnner har det daringrligt af forskellige grunde fx Balder som alle holder af og hun elsker mest
Her beskriver Soslashrensen hendes foslashlelser ved brug af gentagelse og modsaeligtninger rdquoBalder der
var saring lys at det skar i oslashjnene var blevet saring moslashrk i blikket at det skar hende i hjertetrdquo
(Soslashrensen 1983 106) I denne korte saeligtning naringr Soslashrensen ved at bruge modsaeligtningerne lys
og moslashrk og gentagelsen af datidsform af verbet skaeligre skar at forstaeligrke laeligserens opfattelse
af Friggs foslashlelser Balder vil ikke fortaeliglle sin mor om sin droslashm hvor i hun har set smilende til
da de andre guder proslashvede paring at draeligbe ham men han fortaeligller hende om sin frygt Ved ikke
at fortaeliglle hele sandheden men fortie dele af den om at det er hans egne broslashdre som han
uvilkaringrligt kommer til at sammenligne med vilde dyr som overfalder ham saring kommer Frigg
til at tage en beslutning for at glaeligde Balder men denne beslutning som bliver taget af denne
elskende moder har fatale foslashlger Ifoslashlge Soslashrensen raringdede Frigg kun over den vilde natur og
40
der skulle ikke goslashres saring meget ved den og i oslashvrigt var stoslashrstedelen af den vilde natur ovre hos
jaeligtterne Nu fik Frigg endeligt brug for sin magt over den vilde natur Frigg fik alt i naturen til
at svaeligrge at Balder ikke skulle goslashres fortraeligd og endda jaeligtterne og guderne undtagen Odin
svor at de ikke ville skade Balder Der holdes en forestilling i Asgaringrd for at vise at Balder var
uroslashrlig og at han ikke var bange hvor der blev kastet sten oslashkser hammere og endda Odin
kastede sit spyd ad ham uden at kunne skade ham Hvad der har foregaringet i Odins tanker da
han kastede spydet Gungner kan man kun taelignke sig Odin havde ikke aflagt ed om at han
ikke ville skade Balder havde han muligvis et skjult haringb om at det alligevel ville ske Odin
ved alt og han burde ogsaring vide at Balder skal blive hans arvtager hvis verden ikke skal garing
under men Odin er ikke parat til at give magten fra sig
Loke viser sig igen for Balder foslashrst i form af en loppe foslashr han kommer i egen
skikkelse Igen ivrer han Balder til at gentage skuespillet fra Asgaringrd ovre i Midgaringrd for at vise
menneskene at de andre guder ikke kan saringre ham og saring vil de indse at han er den stoslashrste gud
og hylde ham som den oslashverste gud rdquoDu maring give menneskene noget andet at tro paring end kamp
og sejr og doslashd og genopstandelse til slagsmaringl og aeligdegilderrdquo (Soslashrensen 1983 110) Her
fremtryller Loke et billede af at verden kunne vaeligre anderledes Balder den blide fredsgud
kunne saeligtte sit praeligg paring verden og et nyt verdensbillede hvis han overtog magten fra sin far
Balder er stadigvaeligk i tvivl men Loke giver ikke op og kommer med det forslag at optraeligde
med forestillingen i Midgaringrd for at vise menneskene at guderne stadigvaeligk er staeligrke og ikke
kan faeligldes med varingben Loke mener ogsaring at guderne skal vise at de er blandt menneskene og
de beskytter menneskene rdquomod jaeligtteyngelrdquo Men hvem er jaeligtteynglen Er det ikke Loke
selv Guderne har det bare med at glemme at han er jaeligtte det er kun naringr der garingr noget galt at
de husker det Lokes argument kan Odin ikke staring imod og siger rdquo-Altid var det guders sag at
beskytte de smaring og svage mod de store og staeligrkerdquo (Soslashrensen 1983 111) I Odins korte svar
ligger der er en skjult modsaeligtning Det er guderne som er de store og staeligrke og er det saring
gudernes opgave at beskytte menneskene mod guderne Det kan godt forstarings saringdan og hvis
man kender historiens afslutning saring er denne forstaringelse af Odins ord rigtig
I en samtale mellem Odin og Balder vises det at Odin ved mere end han burde vide
Han ved at Balder mener at Odin er for passiv i forhold til at afvaeligrge ragnarok og ikke
mindst ved han at Loke mener at Balder er bedre til det end Odin Odin siger at guderne ikke
kan leve i fred med jaeligtterne og samtidig bevare deres magt og han siger ogsaring at rdquoEn saringdan
fred kan jeg ikke slutterdquo (s 113) Betydningen af det er dunkel og tvetydig Mener han at han
ikke kan straeligkke sig saring langt for at lave en fredspagt med jaeligtterne eller mener han at han selv
41
er blevet utilstraeligkkelig og nu skal der nye tilgange til at standse denne acceleration mod
ragnarok
Odin siger at han er parat til at overgive magten til Balder som er den eneste som kan
etablere fred i hele verden men han er paring samme linje som Loke showet skal vaeligre i Midgaringrd
og bagefter vil han deklarere generationsskiftet og de nye tider Lige her i historien ser det ud
til at ragnarok kan undgarings paring en fredelig maringde og uden blodsudgydelse
Guderne tager over til Midgaringrd hvor de kaster bla paring Balder med de to overnaturlige
varingben som de har tilbage Odins spyd og Tors Mjoslashlner men varingbnene preller af paring ham
Showet skulle slutte med et klimaks hvor Balder blev bombarderet af alle guderne paring en gang
Men Balder falder doslashd om Hoslashder draeligber Balder med en lille pil og nogle af guderne taelignker
paring deres magtposition overfor menneskene Menneskene havde set en gud doslash den gud som de
havde elsket mest og stolet paring endda draeligbt af en anden gud Kunne de blive ved med at vaeligre
guder for menneskene efter dette Midt i sorgen saring taelignker de paring om deres magt vil blive
mindre De proslashver ogsaring paring at finde en syndebuk fordi Hoslashder siger at der var nogen som gav
ham buen og sigtede for ham ellers vidste han intet han var jo blind Loke som plejede at staring
for hvad der gik galt hos guderne eller i hvert fald faring skylden for det var helt forduftet
Balder endte i Helhjem og Hel sagde at Balder kunne vende tilbage hvis hele verden
graeligd Og hele verden graeligd og det var foslashrste gang som verden var forenet uden der var krig
nogen steder Eacuten person graeligd alligevel ikke og det var Tokk som sagde at hun ikke kunne
graeligde fordi hun havde mistet alle sine soslashnner i krigen Guderne mente at muligvis var det
Loke som var Tokk for han kunne forandre sig til alle slags vaeligsener og ingen vidste
hvorhenne han var Soslashrensen paringstaringr ikke at det er Loke men det er noget som guderne mener
naringr de proslashver at give nogen skylden for Balders doslashd Maringske skal man tro paring Tokks ord som
var en gammel eneboer helt alene i verden at hun ikke kunne graeligde fordi alle hendes soslashnner
var blevet draeligbt i krigen og hun havde kun toslashrre taringrer tilbage overfor en som er blevet draeligbt i
leg Hvis man ser paring det fra denne synsvinkel saring er det faktisk gudernes skyld at Tokk ikke
graeligd Hun har tabt alt det dyrebareste som hun ejede og det er gudernes skyld fordi de skulle
bruge hendes soslashnner i krigen mod jaeligtterne Her har guderne gravet sin egen grav ved at lade
menneskene kaeligmpe mod hinanden og draeligbe hinanden for at faring flere soldater paring sin side i
Ragnarok Det eneste haringb om en fredelig aftale mellem jaeligtter og guder er slukket og nu er
der kun en vej fremad mod ragnarok og moslashrket
Balders doslashd er historiens andet vendepunkt peripeti Indtil hans doslashd har det vaeligret
hentydninger til at der vil blive ragnarok men det er i en usikker fremtid og faktisk er guderne
ret ubekymrede og deres dagligdag ser ud til at vaeligre ret ensformig hvor der sker det samme
42
hele tiden og enhver passer sine opgaver Hvis der sker noget saring er det paring Lokes initiativ
eller han indblandes i hvert fald i episoderne Balders droslashmme var realistiske for ham men de
var kun droslashmme og alligevel bliver de til at Frigg vil troslashste ham med at alle i verden skulle
svaeligrge at de ikke ville skade ham Det er som om skaeligbnen har bestemt at der skal blive
ragnarok og ved at proslashve at undgaring det saring naeligrmer de sig i stedet for Balder som var symbol
for enighed og fred var lige ved at overtage magten og han var den eneste som kunne faring
fredspagten mellem jaeligtter og guder til at genopstaring Hvad er det som garingr galt Hvorfor faringr han
ikke lov til at leve og etablere den gamle magtbalance i verden Hvis skyld er det
I 14 afsnit Asernes haeligvn bryder Odin aftalen med Freja og tager alle faldne krigere
til sig Aftalen mellem dem som foslashr var forenede som guder er blevet brudt og vanerne er
forbitrede over det Sammenholdet er vaeligk og de definerer sig ikke mere som en enhed men
hver enkelt taelignker paring sin position og proslashver paring at goslashre sin andel stoslashrre Der er opstaringet en
mindre magtkamp mellem krigsguderne som er aser paring den ene side og vanerne Frej og
Freja paring den anden side Menneskene stod i krig med hinanden fordi vanerne Freja og Frej
ikke fik lov til at komme mere ned til dem og der fandtes ikke kaeligrlighed mellem menneskene
mere og markerne var golde Det var krigsguderne som tjente paring det fordi de saring fik flere
doslashde krigere til sig Balder var doslashd og haringbet om fred og samhoslashrighed doslashde sammen med
ham Hvis aserne fulgte deres egen love saring skulle de haeligvne Balders doslashd ved at draeligbe Hoslashder
men saring skulle han haeligvnes og det ville medfoslashre at aserne udryddede sig selv I stedet finder de
en syndebuk uden for gudernes raeligkker og derved undgaringr de at begaring aeligresdrab og eliminere
sig selv Loke var forduftet ved Balders doslashd og det maringtte vaeligre bevis paring at han var skyldig
Naringr Loke vender tilbage saring er guderne ved at geare sig op og de drikker mjoslashd og taler
hoslashjroslashstet om hvordan de skal haeligvne sig paring Loke Portvagten Elder naeliggter Loke adgang og
det bliver direkte over Elders lig som Loke kommer ind Foslashr han draeligber Elder saring goslashr han krav
paring at blive lukket ind og siger rdquoJeg har malurt til deres oslashlrdquo (Soslashrensen 1983 121) Her goslashr
Soslashrensen brug af talemaringdens dobbeltbetydning Det kan forstarings bogstaveligt fordi malurt
bliver brugt som smagsstof i nogle alkoholiske drikke men i overfoslashrt betydning kan det
betyde at oslashdelaeliggge stemningen Her er det foslashrste gang i historien som Loke direkte overfalder
guderne verbalt Han spotter dem for deres kortsynethed og seksuelle udskejelser Dette bliver
sat op som en samtale i et skuespil og det er det eneste sted det goslashres i historien Emnet til
denne samtale kommer ikke fra Snorre-Edda men Soslashrensen henter emnet fra AEliggers
Gjestebud Lokes Ordstrid64 Her kritiserer han dem haringrdt for deres opfoslashrsel og henviser bla
64 httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
43
til Odins broslashdre som forsvandt paring mystisk vis efter at Odin var kommet hjem fra en rejse og
de havde taget magten imens og begge to havde vaeligret sammen med Freja et sagn som i
oslashvrigt kommer fra Ynglingesaga I fortsaeligttelse af det siger Loke rdquoHvis guder kun skal have
eacuten vilje er det bedst der kun er eacuten gud Bedst ikke at foslashde gudeboslashrn naeligstbedst at skaffe dem
af vejenrdquo (Soslashrensen 1983 123) Senere i samtalen siger han ogsaring naringr han taler om
misteltenen som voksede efter at verden var taget i ed rdquohellip [den] slyngede sig som en slange
om Yduns aeligbletraelig Heimdal som hoslashrer graeligsset gro maring jo have hoslashrt det Odin som ser
alting maring jo have set det Sposlashrg dem hvorfra Hoslashder fik sin pilrdquo (Soslashrensen 1983 124-125)
Her beskylder Loke Odin for brodermord og ogsaring at have draeligbt sin egen soslashn Balder og
grunden til at guderne ikke faringr boslashrn mere er at guderne skal have eacuten vilje dvs Odins vilje
Stagnationen og gudernes indbyrdes svaeligkkelse er Odins skyld fordi han synes det er vigtigst
selv at holde paring magten
Anklager om at Loke er forraeligder hvor Odin angrer at han har taget ham med til
Asgaringrd vender han imod Odin og han svarer
rdquoFordi jeg vidste hvad du var for en tog jeg med til Asgaringrd for at afvaeligrge det
vaeligrste For at holde sammen paring det som du gjorde alt for at splitte ad Guder satte du op
mod jaeligtter mennesker satte du op mod mennesker for at de kunne falde i krig og komme til
Valhal og oslashge din haeligr Guder satte du op mod guder den halve val som jeg fik spillet over til
Freja staringr rustet imod dine doslashde krigere Hvordan kan en verden bestaring hvor alle staringr
hinanden imod Da hele verden stod samlet om Balder lod du ham falde Nu staringr din verden
for fald I bliver ormens og ulvens bytterdquo (Soslashrensen 1983 126)
Loke har aldrig vaeligret saring direkte i sin tale som her Indtil nu har det kun vaeligret
hentydninger og talemaringde med dobbelt betydning som har kendetegnet hans sprog Han
fremstaringr som en spiller hvor det ikke er haringndgribeligt hvordan det som han siger skal forstarings
og paring hvilken side han er og hvem han er Her giver han Odin skylden for den haringbloslashse
situation som verden er kommet i og det er udelukkende fordi Odin har plantet splid mellem
alle vaeligsener i verden Grunden til det maring vaeligre Odins hersker syge og at han ville at der kun
var eacuten vilje nemlig hans og det er nemmere at have kontrol over andre hvis de ikke staringr
sammen men modarbejder hinanden Her fremstiller Loke sig selv som eacuten der har proslashvet paring
at bjaeligrge verden ved at forene de modstridende kraeligfter som Odin havde sat op imod
hinanden
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
23
Med sine vaeligrker fik Soslashrensen stor indflydelse paring sin samtid i Danmark i de litteraeligre
kredse Hans forfatterskab indeholdt kunst filosofi og samfundskritik og det forefindes
omtrent i denne raeligkkefoslashlge
Soslashrensen gik ud fra at mennesket var splittet og fremmed over for sig selv Han soslashgte
inspiration og bekraeligftelse hos forfattere filosoffer og psykologer og blev et markant led i
Danmark i forandringen af taelignkemaringder inden for litteratur fra eksistentialismen og over til
modernismen42 Soslashrensen fortolker nogle af Kierkegaards ord som bdquoden splittelse i barnets
foslashlelsesliv der gjorde det vanskeligt for den voksne at bevare en levende forbindelse med
detrdquo43 Muligheden for at vaeligre sig selv kan vise sig i angsten for at tage ansvar for sit eget liv
Soslashrensen saring paring kunsten som en udvej for at danne en selvstaeligndig personlighed men denne
vej maringtte garing igennem angsten og kunne komme til udtryk i symbolikken De symboliserede
psykiske kraeligfter viste sig som daeligmoniske bdquo-som fremmed ufortolkelig magtrdquo44
bdquoEngang var alt i orden nu er intet som det sig hoslashr og boslashr Dengang blev filosofferne
universalister nu bliver de undertiden nihilisterrdquo45
Dette var et udgangspunkt hos Soslashrensen hvor hans noveller drejer sig om naringr
opfattelsen af tilvaeligrelsen bryder sammen Det sker tit ved overgangen hos unge mennesker
naringr de er paring vej ud i livet men ogsaring ved omvaeligltninger i samfundet Mennesket mister
fodfaeligste og der lukkes op for nye foslashlelser som kan vaeligre en yderst positiv ting hvis de ikke
fortraelignges I hans novellesamlinger Saeligre historier (1953) og Ufarlige historier (1955) er det
et aringbenlyst gennemgaringende tema menneskets splittelse hvor den ene halvdel proslashver paring at
fortraelignge den anden halvdel
Med disse novellesamlinger blev Soslashrensen en banebryder for den fantastiske absurde
fortaeligllemaringde som slog igennem omkring 1960 Han brugte gamle genrer som fx folkeeventyr
legender og myter og fremstillede dem paring en ny og anderledes maringde med symbolik og et
tvetydigt men paring samme tid enkelt sprog46 En af de myter som han fortolkede var den
nordiske mytologi Han gendigtede den i 1982 og den er kendt under navnet Ragnarok ndashen
gudefortaeliglling Efter det naeligste afsnit kommer der en gennemgang og analyse af denne
historie
42 Litteraturharingndbogen s 501 Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal 43 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik s 11 2000 Gyldendal 44 Dansk litteraturhistorie 8 s 214 1985 Gyldendal 45 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 46 Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl s 501ff 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
24
Foslashrst kommer imidlertid et uddrag af hvad nogle kendte litteraturkritikere har skrevet
om Villy Soslashrensen Det goslashr jeg for at vise at Soslashrensens vaeligrker var aktuelle i den tid som de
udkom i men de er stadig lige saring aktuelle i dag aringrtier efter de blev skrevet
413 Udvalg af litteraeligr og filosofisk kritik af Villy Soslashrensen fra 1967-2006
Jeg har valgt at vise tre forskellige kritikeres holdning til Soslashrensens forfatterskab Den
aeligldste er fra 1967 hvor kritikeren fokuserer paring Soslashrensens sprog og stil og spaltningen i hans
novellesamlinger mens de to andre er fra det 20 aringrhundrede
Thomas Bredsdorff Saeligre fortaeligllere
Thomas Bredsdorff fokuserer paring Soslashrensens sprog i sin bog Saeligre fortaeligllere Ifoslashlge ham
saring er et af Soslashrensens kendetegn humoren i hans fortaeligllinger Det goslashr han ved at genoplive
doslashde metaforer som fx i Soldatens juleaften hvor soldaten ser himmelfalden ud han var jo paring
vej til Jorden i en faldskaeligrm
Novellen Hjemvejen handler om rdquosyndefaldetrdquo naringr seksualdriften bliver aktiv hos et
par drenge Soslashrensens sprog er billedrigt og tvetydigt som fx naringr han beskriver en samtale
mellem et par af personerne Rudi og Per
rdquo-Har du noget i pungen spurgte Rudi uhyggeligt
-Jeg har slet ikke pung
Rudi lo og foslashlte efter alle vegne ogsaring der hvor han allernoslashdigst ville befoslashles og hvor han dog
ikke kunne have pengerdquo Laeligseren opfatter dobbeltspillet med ordet pung som baringde kan
bevare penge og ogsaring testikler
rdquoDet er filosofiens opgave at skelne mellem begreberne men deri bunder ogsaring deres
begraelignsning Det er digtningens styrke at den kan vise hvor naeligrt forbundne de er hvor
uadskillige de stoslashrste modsaeligtninger er til stede i menneskerrdquo47
Her henviser Bredsdorff til legenderne i Saeligre historier hvor Soslashrensen naringr at fremtrylle
disse modsaeligtninger med sit sprog og stil
Bredsdorff omtaler ogsaring splittelsen hos Soslashrensen hvor mennesket hverken er godt eller
ondt men har to viljer Splittelsen kan vaeligre paring det psykologisk plan og det er tydeligst i
47 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 26
Gyldendals Ugleboslashger
25
Soslashrensens foslashrste noveller legender i Saeligre historier (1953) Splittelsen som foregaringr i en
politisk-social virkelighed mener Bredsdorff bedst kan ses i Formynderfortaeligllinger (1964) 48
Bredsdorff beskriver lighedspunkter mellem stilen hos Soslashrensen og stilen i H C
Andersens eventyr I en typisk periode sidestilles hovedsaeligtningerne de er asyndetiske men
de underordnede saeligtninger og bindeord udtrykker det logiske forhold mellem dem49 Hans
sprog indeholder eventyrlogik som fx i Koncerten hvor alle maringtte spidse oslashren men boslashrnenes
oslashren indeholdt mest brusk og mindst kalk og var derfor bevaeliggeligst og var derfor gode til
spidsning50
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk
I sin bog Det etiske kunstvaeligrk omtaler Stoslashvring Soslashrensens forfatterskab som vaeligrende
foslashrst og fremmest kendetegnet ved en konsekvens og en kontinuitet51
Det er i overensstemmelse med Soslashrensens egne ord
Jeg mente at kunne konstatere at forfatteres hovedinteresse i deres livs loslashb bevaeligger sig fra de
individuelle over de sociale til de rdquoevigerdquo problemer (i en slags overensstemmelse med de
kierkegaardske stadier)hellip52
Stoslashvring henviser ogsaring til bogen Digtere og daeligmoner og problemkomplekset rdquofaldetrdquo
et ord som har flere konnotationer og som kan baringde staring for en personlig spaltning mellem
foslashlelse og intellekt og et socialt vaeligrdisammenbrud
Stoslashvring henviser ogsaring til Soslashrensens ord i Talt en interviewbog som blev udgivet efter
Soslashrensens doslashd hvor Soslashrensen siger om Digtere og daeligmoner at den blev skrevet efter at han
havde skrevet fiktive tekster rdquoJeg opdagede at det netop ikke var noget man fandt paring men
noget der var og som man skulle finde fremrdquo (Talt s 84)rdquo53 Dvs at den kunstneriske
fantasi er bundet til arketypiske figurer faeligllesmenneskelige grundoplevelser
Stoslashvring citerer Soslashrensens ord fra Digtere og daeligmoner fordi Stoslashvring mener at det
48 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 49 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 38 Gyldendals Ugleboslashger 50 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 51 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 13 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 52 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 145 2000 Gyldendal 53 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 23 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
26
rdquo er vigtigt fordi det bestemmer den litteraeligre modernismens almene karakter der er
blevet vedtagen norm i Danmark ogsaring gennem Torben Brostroslashms kritiske virkerdquo54
Citatstedet er
rdquoHer er det paring sin plads at minde om den rdquonihilistiskerdquo oplevelse af spaltning og
sammenbrud som blev beskrevet af de betydeligste moderne digtere og som hos dem blev
epokegoslashrende fordi den individuelle fortolknings sammenbrud medfoslashrte erkendelsen af den
gamle epokes sammenbrudrdquo55
Stoslashvring citerer ogsaring Soslashrensen fra Hverken-eller
rdquoHvad der fuldbyrdes i det enkelte menneskes foslashlsomme overgangstid har sin analogi
i de kritiske overgangstider i historienrdquo56 Stoslashvring har dette citat med for at paringvise at
Soslashrensen optraeligder flere steder med analogier mellem kritiske menneskealdre og historiske
overgangs aldre hvor der er skel mellem intellekt og foslashlelse og mellem foslashr og nu Det mener
Stoslashvring er et vidnesbyrd om at Soslashrensens inspiration stammer fra C G Jungs
dybdepsykologi som netop koncentrerede sig om de arketypiske moslashnstre57
Jon Helt Haarder
Jon Helt Haarder omtaler tidsskriftet Vindrosen hvor Soslashrensen var redaktoslashr sammen
med Klaus Rifbjerg som platform for den danske modernisme i tresserne Senere hen vakte
bogen Oproslashr fra midten58 oproslashr baringde paring hoslashjre- og venstrefloslashjen og Soslashrensens gendigtning af
Ragnarok skabte uro i hoslashjskolekredse Det som kendetegner Soslashrensen er at til trods for at han
omhandler store emner saring formaringr han at goslashre det paring en maringde at man ikke behoslashver at vaeligre
ekspert for at forstaring ham Dobbeltheden er tydelig i Soslashrensens historiers sprog Sproget er en
blanding af boslashrns talesprog men ogsaring leg med ord og vendinger og doslashde metaforer og
Soslashrensens sprog forbindes ofte med H C Andersens sprog og stil Ifoslashlge Haarder er det
karakteristisk for forfatterskabet at det individuelle og sociale ikke kan isoleres fra hinanden
Novellen Silvanus af Nazareth fra Saeligre historier handler om hvordan det onde opstaringr ved at
udgraelignse det onde i stedet for at forsones med det og det drejer sig i politik om at forlige
54 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 48 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 55 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 139ff 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 56 Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger s 206 1963 4 oplag 1963 Gyldendal 57 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 49 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 58 Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
27
ekstremerne Paring samme tid som Soslashrensens filosofi er forsonende saring er splittelsen et
gennemgaringende tema Villy Soslashrensen var optaget af overgangssituationerne og rdquoFaldetrdquo som
ikke kan goslashres om Man skal om bedst muligt leve med splittelsen og indrette samfundet
saringdan at den enkelte har bedst mulige vilkaringr for at klare denne opgave Kunstens rolle er at
fortolke virkeligheden og Haarder henviser til Villy Soslashrensens ord Den moderne kunst er den
enkeltes og faeligllesskabets skyggeside og hvis den fortraelignges garingr det ud over samfundets indre
balance
Kunsten er disharmonisk men ved at erkende disharmonien kan det moderne
menneske komme naeligrmere det gode sande og skoslashnne59
Digtning og filosofi ses som to sider af samme sag digteren og filosoffen som to sider
af samme person og paring en maringde kan Villy Soslashrensen ses som en spaltet person filosof og
digter Haarder mener at spaltningerne i Soslashrensens historier hverken heles eller smelter
sammen men bliver ved med at forgrene sig Haarder kritiserer ogsaring
modernismekonstruktionen og mener at det er meget svaeligrt at placere Soslashrensen
litteraturhistorisk og han kan heller ikke placeres som kulturradikal som
modernismekonstruktionen vil goslashre60
Paring den ene side er der Oproslashr fra midten som beskrev den moderne Utopia hvor der
blev taget tillid til individet i et menneskeligt samfund som var baringde i oslashkonomisk og
oslashkologisk balance og magten var fordelt Paring den anden side er der Ragnarok inspireret af det
angstfyldte storpolitiske klima og Ragnarok ender med Ragnarok og verden genopstaringr
ikke61
59 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag 60 Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018) 61 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
28
42 Analyse af Ragnarok
Denne del indeholder en analyserende gennemgang af Ragnarok hvor jeg har valgt at
have analysen kronologisk fordi jeg mener at ved det kan man bedre laeliggge maeligrke til hvordan
handlingsforloslashbet peger i en bestemt retning mod selveste Ragnarok Jeg har valgt i dette
afsnit at henvise til sider i Ragnarok ved at saeligtte i parentes Soslashrensens efternavn aringrstallet
1983 som viser til den udgave af Ragnarok som er min kilde kolon og til sidst sidetal
Det foslashrste afsnit Guder og jaeligtter starter med en typisk eventyrindgang Der var
engang en verdenhellip Her beskrives verdens sammensaeligtning men verdensbilledet er
forskelligt det kommer an paring fra hvilken synsvinkel du ser det Aserne paringstod at de havde
vaeligret der helt fra begyndelsen og at det var dem som havde skabt verden og menneskene
med Ved det lille ord paringstod sarings der tvivl om at det er rigtigt og tvivlen bliver endnu stoslashrre
fordi ingen mennesker kan huske det saring de maring bare tro paring hvad aserne siger for aserne var
dem overlegne Der er ogsaring det lille indskudsord ja foran paringstanden om at aserne havde skabt
verden og det giver teksten karakter af en mundret fortaeligllemaringde ligesom i H C Andersens
eventyr
Den tredje type af vaeligsener var jaeligtter og de rdquoparingstod at de havde vaeligret der foslashr aserne
ja at hele verden oprindelig var deres og aserne havde taget den fra dem og lavet den omrdquo
(Soslashrensen 1983 7)
I dette afsnit faringr laeligseren ridset konturerne op til hvad der faktisk ender med Ragnarok
men det kan man ikke vide foslashr historien er blevet gennemlaeligst Men alle elementerne er der
Vi ser uenighed om hvem der kom foslashrst og ikke mindst de forskellige vilkaringr hos jaeligtter og
aser Paring den ene side saring levede aserne et evigt liv hvor de var godt fodret af menneskenes
ofringer og de kunne kun doslash i kamp Paring den anden side var der jaeligtterne som levede af den
vilde natur De kunne blive gamle og doslash men de kunne ogsaring foslashde boslashrn og var faktisk blevet
saring mange at de traeligngte til mere jord Paring den anden side igen saring var aserne blevet golde og
formerede sig ikke
Her ser vi et verdenssystem hvor der er splittelse mellem aser og jaeligtter og ubalance i
verdens goder Aserne sidder paring magten i kraft af deres kloghed og ved hjaeliglp af nogle varingben
med overnaturlige egenskaber Et spyd som hed Gungner og gik igennem alt det som det
ramte et svaeligrd Skraeligp som kunne svinge af sig selv og til sidst en hammer Mjoslashlner som
altid ramte og vendte tilbage til asen som kastede den To af disse varingben taber guderne selvom
de fik Mjoslashlner tilbage ved snuhed og vold og selvom laeligseren eventuelt ikke synes det goslashr saring
meget at et par varingben bliver vaeligk saring kommer det til at spille en stor rolle i verdens undergang
29
Denne splittelse er opstaringet foslashr rdquohistoriskrdquo tid og laeligseren kan ikke tage stilling fordi
han ikke ved hvem kom foslashrst Det kan ogsaring godt vaeligre at de er opstaringet paring samme tid men pga
forskelligheden mellem dem saring har guderne taget magten og de beholder den ved hjaeliglp af
deres overlegenhed De forsoslashger ikke at dele goderne med jaeligtterne men denne skaeligve
magtbalance bliver vedligeholdt med en slags fredspagt
I afsnittet er der flere henvendelser til at aserne muligvis var bange for at tabe magten
Der bliver naeligvnt at en mulig grund til at aserne ikke fik boslashrn var at de hoslashjeste af guderne var
bange for at miste magten hvis der kom nye guder Afsnittet slutter med at fortaeliglle om at
guderne spekulerede over at danne en menneskehaeligr for at bruge alle de varingben som var blevet
lavet af dvaeligrge i deres tjeneste Da det kun var jaeligtter som de kunne slarings med er det
underliggende at paring et tidspunkt bliver der kamp mellem jaeligtter og guder
Hvorfor indleder aserne sig paring en kamp Det var den eneste maringde for dem at doslash paring saring
de burde proslashve paring at bevare freden og garing paring kompromis med jaeligtterne og holde de aftaler som
de havde lavet med dem Hypotesen er at det er magten som de eller i hvert fald
krigsguderne er bange for at miste og de vil hellere doslash end at tabe den
I det andet afsnit Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder ses at der var noget lusket ved
Odin Naringr han rejste til Midgaringrd gjorde han det ofte i en forklaeligdning hvor han skjulte sit
manglende oslashje med en klaphat Her skinner Soslashrensens ordspil igennem fordi hvordan kan
man skjule det som ikke er der Klaphat kan ogsaring have en overfoslashrt betydning et fjols Ifoslashlge
Soslashrensen var Odin ikke til at genkende i den forklaeligdning men mon han ikke var den eneste
som gik saringdan klaeligdt i Midgaringrd og saring ud som en idiot (Soslashrensen 1983 11) Odin havde ogsaring
spioner ravnene Hugin og Munin som floslashj af sted om morgenen og hviskede deres
oplysninger i hans oslashre om aftenen Odin fremstaringr som eacuten som ikke stoler paring nogen hverken
fjenden eller dem som burde vaeligre paring hans side og han ligger hele tiden paring lur
Loke og Odin er vigtige aktoslashrer i magtspillet som foregik mellem jaeligtter og aser Ifoslashlge
den nordiske mytologi var Odin den mest magtfulde gud men i Soslashrensens fremstilling
begynder man at betvivle det Han vidste alting fordi han havde drukket af Mimers broslashnd og
han kunne forudse hvad der ville ske og derfor forebygge Ragnarok men det goslashr han alligevel
ikke og eventuel forklaring til det kommer senere i historien
Odin kunne bestemme meget og havde altid det sidste ord skoslashnt han havde nogle
faeligllesmoslashder med de andre guder for at lytte til dem men hvilke afslutninger blev taget var
helt afhaeligngigt af Odin En af de regler som han havde sat var at de som faldt i krig skulle
komme op til Valhal hvor de kunne blive ved med at slarings og draeligbe hinanden (Soslashrensen 1983
15) Det gjorde det attraktivt for rigtige maelignd at garing i krig fordi hvis man doslashde af sygdom saring
30
endte man hos Hel som var et forfaeligrdeligt sted at vaeligre doslashd i Det var ikke godt at ligestille
alle ved doslashden fordi som Tyr sagde saring styrkede det kampmoralen blandt de levende
mennesker hvis de vidste at noget godt var i vente ved at doslash i kamp Godt nok blev der lavet
en pagt om at halvdelen af dem som faldt i krig skulle komme til Freja i Folkvang og da hun
var kaeligrlighedsgudinde kunne det ikke vaeligre saring slemt
Naringr Loke praeligsenteres i Ragnarok (Soslashrensen 1983 14) saring kan der siges at han er en
baringde-og person det vil sige at oprindeligt er han jaeligtte som er kommet over til guderne og er
naeligsten blevet som eacuten af dem Han er smart og intrigant han blandes hele tiden ind i historiens
handling som igangsaeligtter eacuten som volder problemer og paring samme tid reder han traringdene ud og
redder guderne fra deres knibe Senere i den samme paragraf saring bliver Loke omtalt som en
halv jaeligtte og at muligvis kan det vaeligre grunden til at han ikke synes han er accepteret af
guderne Lokes rolle er uklar mens de andre guder har hver deres forudbestemte faste
position og funktion Odins soslashnner Tyr og Tor er krigsguder Brage er digternes gud Balder
er retsguden og Hoslashder den blinde gud er intet
Er Loke en jaeligtte en halvjaeligtte eller simpelthen eacuten som har konverteret til guderne
eller muligvis det hele paring en gang Det er ikke tydeligt og det er gennemgaringende i historien at
laeligseren aldrig ved hvilken side han staringr paring eller om han staringr paring nogens side Han er muligvis
en dobbeltagent x-faktoren i historien som alligevel er noslashdvendig ellers var der ikke nogen
historie
Allerede i slutningen af andet kapitel Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder i Ragnarok
paringpeger Loke at Odin idet han er alvidende veacuted at alle disse menneskelige krigere er
noslashdvendige for at forhindre gudernes undergang (Soslashrensen 1983 19) Men det goslashr Loke
aringbenbart ogsaring Han er ligesom Odins skyggeside fordi han veacuted ligesom Odin at der kommer
til at blive krig mellem de to magter jaeligtterne og guderne Loke kan ogsaring ses senere i historien
som Balders moralske samvittighed naringr han ivrer ham til at detronisere Odin for at undgaring
Ragnarok Balder som fremstaringr som en maeliggler i historien goslashr sig lidt efter lidt klart at der
kommer til at blive en kamp som muligvis kan foslashre til gudernes undergang eller Ragnarok
som er et tabu ord hos guderne Det som truer dem taler de ikke om men de fortraelignger det
Der er uenighed mellem guderne skoslashnt de har hver deres felt til at tage vare paring og
uenigheden bliver klarere naringr Ragnarok naeligrmer sig Freja kaeligrlighedsgudinden synes det er
uretfaeligrdigt at kun dem som doslashde under kamp kom til Valhal Vi ser ogsaring splid mellem
aeliggtepar hvor fx Sif Tors kone bare skulle holde sin mund fordi Tor altid kom til at
overdoslashve hendes ord ved at raringbe hoslashjere Det samme gaeliglder Frigg Odins kone hvis stemme
Odin proslashver ikke at overdoslashve men han overhoslashrer den
31
I tredje afsnit Ydun og hendes aeligbler ser man Odins snedighed dengang han lod taelignde
et baringl da Loke kom flyvende til Asgaringrd som falk og med Ydun som noslashd og jaeligtten Tjasse som
kaeligmpefugl paring jagt efter dem Dengang blev jaeligtten draeligbt inden for Asgaringrds vaeliggge og det er
et brud paring pagten mellem jaeligtter og aser om ikke at draeligbe hinanden Det er selvfoslashlgelig Loke
som saeligtter forloslashbet af sted ved at narre Ydun ud i skoven med sig og hun bliver kidnappet af
en kaeligmpefugl Om det er noget som Loke har bestemt i samraringd med jaeligtterne ved man ikke
det soslashrger Soslashrensens tvetydige sprog for Loke antyder at han har fundet aeligbler ude i skoven
som muligvis var bedre end Yduns aeligbler Og han bruger R-ordet Ragnarok for at faring Ydun
med sig op paring vingerne for at finde ud af om aeligblerne som han siger at han fandt er lige saring
magiske som Yduns aeligbler og det ville blive katastrofalt hvis de faldt i jaeligtternes haelignder Ude
i skoven taelignker Ydun om Loke havde narret hende eller havde han muligvis ikke behov for
aeligbler for at holde sig ung og smuk
Det ender med at Tjasse bortfoslashrer Ydun og Loke maring af sted for at hente hende tilbage
Yduns aeligbler som holder guderne unge og friske var ikke tilgaeligngelige mens Ydun var vaeligk
og de er alle blevet gamle undtagen Loke Da Loke bliver sendt afsted for at redde Ydun
tilbage siger han at det ville blive gudernes undergang hvis de ikke vendte tilbage Endnu en
gang tvetydigheden hvor guderne og laeligseren ved ikke om det er gudernes undergang hvis
Ydun ikke vender tilbage eller om det er gudernes undergang hvis Loke ikke vender tilbage
eller den tredje mulighed hvis de begge to bliver vaeligk for altid Det er ogsaring Loke som
opfinder den selskabsleg at Skade Tjasses datter kan vaeliglge sig en mage ud fra gudernes
taeliger Det goslashr hun som kompensation for drabet af hendes fader og gudernes brud paring aftalen
mellem guder og jaeligtter Hun havde oslashje for Balder som var den skoslashnneste men det blev
Njords storetaring som hun fik fat i Njord kom aldrig til Udgaringrd og Skade kom ikke rigtigt til at
trives i Asgaringrd men de moslashdtes til fester Skoslashnt Soslashrensen ikke naeligvner det saring kunne man
fundere over hvad der var sket hvis Balder og Skade var blevet gift og han muligvis taget over
til Udgaringrd Eller de havde haft et forhold hvor de boede hver sit sted men alligevel var
forenede i aeliggteskabet og fik boslashrn sammen Det kunne have aeligndret meget paring balancen mellem
jaeligtter og guder og eventuelt forandret det som ser ud til at vaeligre en uundgaringelig vej til
Ragnarok
I fjerde afsnit Ulven og ormen var fenrisulven og midgaringrdsormen pludselig dukket op
i Asgaringrd og guderne vidste ikke rigtig hvad de skulle stille op med dem Odin kom ned fra
Lidskjalv og talte som et orakel ndashMoslashder du ondt saring maeligrk det som ondt Giv ej dine fjender
fred (Soslashrensen 1983 33) Dette opfattede aserne paring forskellig vis og nogle mente at ormen
og ulven kunne bruges i kamp mod fjenden mens andre mente at de var onde Det endte med
32
at de opfostrede dem i Asgaringrd i stedet for at aflive dem og det blev endnu en brosten paring deres
vej til Ragnarok Hvis Odin vidste alt saring burde han have givet klar besked og sagt til de andre
aser at de skulle draeligbe disse udyr men hans dunkle udsagn er endnu et bevis paring hans
manglende vilje til at foregribe begivenhedernes gang Loke giver Tor gode fornuftige raringd
om at det ikke var muligt at knuse ormen med Mjoslashlner og hammeren kunne sidde fast i
ormen som den gjorde saring senere hen da Tor tog med Hym til soslashs for at fange ormen og draeligbe
den eacuten gang for alle Lokes loslashsning paring hvordan de kunne komme af med ormen var at drukne
den men den loslashsning viste sig senere hen ikke at vaeligre saring god fordi ormen blev ved med at
vokse og snoede sig omkring Midgaringrd og ender med at sluge Gungner og Odin ned i
Ragnarok Var det noget som Loke vidste paring forharingnd Det kan man ikke vide fordi han gav
sig ikke ud for at vide alting ligesom Odin og der er ikke rigtig muligt at finde ud af hvilken
side han er paring om han er paring nogens side eller han er som katten kun sin egen herre
I femte afsnit Kaeligmpemuren saring ville Odin sikre Asgaringrd bedre ved at bygge en
kaeligmpemur omkring den En jaeligtte Hrungner som drak sig fuld i Asgaringrd pralede af at han
ville draeligbe alle guder og jaeligvne Asgaringrd med jorden kun Freja ville han tage med sig Odin saring
nu en grund til en oprustning eller i hvert fald skulle guderne isolere sig fra de farlige Det var
efter hans opfattelse blevet farligt for kaeligrlighedsgudinden Freja at tage til Midgaringrd Det var
hende som spredte kaeligrlighed mellem mennesker og det var noslashdvendigt at sikre Asgaringrd mod
invasion af jaeligtter Tilfaeligldigvis kom der en bygherre i en menneskeskikkelse forbi som tilboslashd
at bygge en kaeligmpemur paring et aringr hvis han fik Freja som beloslashnning og sol og maringne som bonus
Det er Loke som griber ind her og gambler med Freja Ifoslashlge det som han siger saring skulle
betingelserne kun vaeligre akkurat saring strenge at det ikke kunne vaeligre muligt for bygherren at
opfylde dem Guderne gik ind paring den aftale mens Odin tav (Soslashrensen 1983 41) Balder saring
meget hurtigt at dette kunne ende galt og han proslashvede paring at faring de andre til at bryde aftalen i
tide Det er Balder som er den fornuftige han kan ikke se ind i fremtiden ligesom Odin men
han kan bruge sin sunde fornuft til at raeligsonnere for sine meninger Men de andre guder mente
ikke at et almindeligt menneske kunne bygge muren paring et aringr saring de lyttede ikke til Balder Da
aserne senere hen fandt ud af at bygherren godt kunne staring ved sin del af aftalen fik de Loke til
at redde dem saring han ikke kunne lave muren faeligrdig men de gav ogsaring Loke skylden for denne
aftale med bygherren Bygherren blev saring vred at han kastede store sten efter aserne og de saring
at han var en jaeligtte og Tor draeligbte ham med sin hammer Her overtraeligder guderne igenpagten
med jaeligtterne ved at draeligbe eacuten af dem endda indenfor Asgaringrds mure (Soslashrensen 1983 43)
Her kan man sidestille bygningen af muren med oprustningen i efterkrigsaringrene og
hvordan det som blev set paring som fare og angsten for de andre eskalerede Skellet blev
33
skarpere og ingen forsoning var i sigte Der er klare modsaeligtninger det er dem og os og
vesten skulle bare beskytte sig mod kommunismen og dens onde Paring samme tidspunkt var der
opgang i industrien og i tresserne kom der flere tusinde muslimske gaeligstearbejdere til
Danmark og Vesteuropa for at arbejde paring fabrikker og i andre lavtloslashnnede stillinger men de
integreredes ikke Nu var det ikke saringdan at de blev draeligbt da der ikke var mere behov for dem
I bla Danmark er der stadigvaeligk en kloslashft mellem mange af anden- og
tredjegenerationsindvandrere og nye muslimske immigranter og flygtninge paring den ene side
og etniske danskere paring den anden side Det som vi ikke kender er vi bange for og vi foslashler at
vi maring beskytte os imod det Det er et velkendt mantra som er lige saring aktuelt i dag som
dengang de mytologiske sagn blev sat i ord
I sjette afsnit Balders droslashmme droslashmmer Balder foslashrst at alle guderne angriber ham
undtagen Hoslashder og Loke og at han varinggner op i Helhjem Senere hen droslashmmer han verdens
undergang som den kommer til at foregaring og for en stund betvivler han sin fars evner som den
som sidder paring magten Her kommer Balder ud for en eksistentiel krise pga sine droslashmme han
tvivler paring sig selv og han bliver ogsaring angst for ikke at komme i Helheim men mere det ikke
at eksistere Han som skulle foslashle sig sikker og beskyttet af muren Mjoslashlner Grungner og Frejs
svaeligrd begynder pga sine droslashmme at tvivle paring at det er nok
Det er Loke som saringr tvivl i Balders sind om Odin om at han virkelig er alvidende
Hvis Odin vidste alt hvorfor gav han saring fenrisulven lov til at vokse fenrisulven som endte
med at sluge Odin i Ragnarok Paring den anden side hvis Odin ikke vidste hvad der ville ske saring
var han ikke alvidende og hvilken slags gud var han saring Endnu et bevis paring Odins passivitet
som intet goslashr for at afvaeligrge Ragnarok dvs hvis han var alvidende men hvis han ikke var det
saring skulle han ikke vaeligre selvbestaltet som den hoslashjeste gud Dette afsnit er et omdrejningspunkt
i historien Indtil nu saring har laeligseren kun laeligst om hvilke vaeligsener der er i verdenen og
hentydninger mest fra Loke om at der muligvis bliver Ragnarok Der er ogsaring blevet
beskrevet episoder hvor guderne har brudt pagten med jaeligtterne skoslashnt det ikke har haft de helt
store efterfoslashlger endnu Det er ogsaring foslashrst nu at der kommer en direkte beskrivelse af
ragnarok godt nok camoufleret i Balders droslashm men Balder er en gud som man kan stole paring
og fornuftens gud men for ham er droslashmmene saring virkelige at han betvivler sin egen
doslashmmekraft til at skelne mellem virkelighed og fantasi (Soslashrensen 1983 s51)
I syvende afsnit Ulven kommer i snor havde aserne endeligt fundet ud af at
sandsynligvis levede Midgaringrdsormen i bedste velgaringende i havet i stedet for at lide
druknedoslashden og fenrisulven var blevet farligt stor og eventuelt kunne den vende sig i mod
dem Loke finder paring en selskabsleg med ulven for at han ville give guderne lov til at binde
34
ham med en snor men det er Tyr som havde opfostret fenrisulven som maringtte ofre sin ene arm
saring fenrisulven kunne toslashjres med Glejpner Maringske var det en forkert beslutning at toslashjre ulven
fordi paring den maringde kunne den aldrig blive deres tjener men det var sikkert at den ville vende
sig imod guderne hvis og naringr den ville slippe fri Paring samme maringde kan det overfoslashres til at naringr
nogen undertrykkes saring faringr du aldrig vedkommende til at staring ved din side og kaeligmpe din sag
hvis der senere er behov for det Den undertrykte vil altid vende sig imod sin undertrykker
ved foslashrste lejlighed
Odin som skal blive opslugt af ulven i ragnarok holder sig vaeligk mens de andre guder
proslashver at loslashse problemet Det er ligesom han bliver mere og mere fjern efter som katastrofen
ragnarok som han kender til naeligrmer sig Der siges aldrig direkte at han muligvis kunne
afvaeligrge ragnarok fordi han er alvidende men tvivlen om at han er alvidende er nu til stede
Muligvis har Odin snydt sig til magten ved at lade som om han var den mest kompetente pga
sine enestaringende evner i forhold til de andre guder som hver havde deres domaeligne i gudernes
verden men han var ogsaring deres far og muligvis havde han derfor siddet for laelignge paring tronen
I ottende afsnit Frejs kaeligrlighed bryder Frej imod Odin ved at liste sig op i Lidskjalv
som var et sted som kun Odin maringtte komme til Foslashr det havde Frej haft en samtale ved Freja
hvor de luftede kaeligtterske tanker omkring Odins forbud mod at andre besteg Lidskjalv Kunne
det vaeligre at der ikke var noget at se og Odin kun saring det han ville og ville have andre til at
indse Endnu en gang fremkommer der tvivl hos nogle af guderne om at Odin er ufejlbarlig
Naringr Frej saeligtter sig i Lidskjalv faringr han oslashje paring Gerda en smuk jaeligttepige ovre i Udgaringrd Da Frej
taler med sin soslashster om det og fortaeligller hende hvad han har set fra Lidskjalv siger han at han
havde set at det var umuligt at besejre jaeligtterne men det var noslashdvendigt at leve med dem i
fredsommelighed (og kaeligrlighed efter Frejas opfattelse) Her faringr laeligseren en ny synsvinkel paring
hvordan man kan undgaring Ragnarok og loslashsningen er saringre enkel ved at leve sammen med dem i
fred Odin deltager ikke direkte i hvad der sker men Frej faringr ikke lov til at tage af sted fra
Asgaringrd som var en ordre fra Odin Det bliver til at han betror sig til Loke Her tabes Frejs`
svaeligrd fordi Loke fik det narret fra Frej og gav det til Gym Gerdas far og ifoslashlge Loke havde
Gym opfattet det som symbol for fred at Frej havde givet svaeligrdet som kunne svinge selv i
bytte for kaeligrligheden Her taber aserne svaeligrdet og det er et led i at svaeligkke dem i kampen
mod jaeligtterne i Ragnarok Her afviger Soslashrensen fra Snorre-Edda for i den er det Skirnir Frejs
skosvend som tager ud paring rejsen for at fri til Gerda men Soslashrensen giver denne rolle til Loke
muligvis for at vise hvor hjaeliglpsom han er -eller snu Dette skaber en splittelse mellem
guderne og krigsguderne vil lade handlen garing tilbage Odin blander sig og som saeligdvanligt
ytrer han sig i korte saeligtninger
35
helliphvis guder begynder at slaring paring guder hoslashrer alt op Guder er staeligrkere end jaeligtter hvis ikke
guder staringr paring jaeligtters side Guder er svagere end jaeligtter hvis guder har mere end eacuten vilje
Jaeligtter lader ikke en handel garing tilbage der er til deres fordel Ilde garingr det naringr andre vil
indtage min plads62
Her advarer Odin guderne om at de maring staring sammen hvis de ikke vil nedkaeligmpes af
jaeligtterne Hans sidste saeligtning foslashr han garingr tilbage hvor han siger at ulykken ville ramme hvis
nogen forsoslashgte at tage hans plads kan forstarings paring to maringder Er det Frej som har afstedkommet
en lavine af ulykker ved at snige sig til at sidde i Lidskjalv og tabe sit hjerte til Gerda eller er
det et varsel til den som eventuelt ville tage magten fra ham Her skal man have i tankerne at
det er Balder som er potentiel arvtager ndashhan er endda begyndt at betvivle Odin som overgud
og flere af guderne Frej og Freja er ikke sikre paring Odins ufejlbarlighed Paring samme tid som
guderne isolerer sig fra det fremmede dvs jaeligtterne fordi de er bange for at komme i krig med
dem hvis de nu tabte saring isolerer Odin sig fra de andre guder Odin er bange for at mist sin
magt inden for gudeverden og han vil at guderne staringr sammen under hans styre Splittelsen er
accelereret i Asgaringrd og guderne har tabt det foslashrste varingben Frejs svaeligrd som skulle vaeligre med
til at beskytte dem mod jaeligtterne
I niende afnit Tors rejse til Udgaringrd skal Tor af sted til Udgaringrd og give jaeligtterne en
laeligrestreg fordi jaeligtterne narrede dem lidt for ofte Odin som var den maeliggtigste af guderne
sad hele tiden i Lidskjalv og fulgte med i hvad der skete saring Tor syntes han skulle tage affaeligre
som den daglige leder Tor beordrede Loke at tage med fordi han var den eneste som kendte
vejen men han skulle holde sin mund hele tiden og Loke tog ham paring ordet og proslashvede ikke at
snige sig udenom Paring rejsen bliver Tor narret gang paring gang af jaeligtterne og hans aeligre bliver
kraelignket Naringr han endelig giver Loke lov til at tale igen fortaeligller Loke ham hvordan han er
blevet taget ved naeligsen Loke sposlashrger Tor hvorfor han ikke har vaeligret opmaeligrksom paring at
jaeligtterne var lumske fordi det var noget som Tor hele tiden talte om Man maring huske paring at
grunden til at guderne havde magten var fordi de var klogere end jaeligtterne men her lader Tor
sig narre af deres fyrste jaeligtterne er ved at blive klogere Guderne har ogsaring tabt svaeligrdet som
selv kunne svinge over til jaeligtterne Der er begyndt at komme skaringr i deres uovertrufne magt
over jaeligtterne og magtbalancen var ved at forandre sig til jaeligtternes fordel Der bliver ogsaring
hele tiden mere og mere splid mellem guderne og det vises i dette afsnit naringr Tor mener at han
maring blive stedfortraeligder for Odin fordi han ikke viste sig men hele tiden sad i Lidskjalv Tor er
en krigsgud og han vil konkurrere mod jaeligtterne men bliver snydt af dem saring han og hans
62 Soslashrensen Villy Ragnarok s 66 1982 5 oplag 1983 Centrum
36
foslashlge taber alle de udfordringer som de garingr igennem Vi ser at magtbalancen mellem guder og
aser er ved at forandre sig jaeligtterne er blevet flere fordi de yngler og faringr boslashrn de har faringet fat i
Frejs svaeligrd og ikke mindst er de blevet snu og klogere end nogle af guderne men det maring
fremhaeligves at Tors evner laring inden for styrke men ikke begavelse
I tiende afsnit Tors fisketur naeligvnes hverken Loke eller Odin men den indeholder
derimod en beskrivelse af Tors` mislykkede forsoslashg paring at fange midgaringrdsormen sammen med
jaeligtten Hym Det gik ikke saring godt saring Tor smider hammeren efter ormen men hammeren
kommer ikke tilbage I raseri draeligber han Hym saring der havde guderne tabt et andet vigtigt
varingben og endnu engang havde guderne draeligbt en jaeligtte uden skyld Det var faktisk Tors formaringl
kun at give Hym en laeligrestreg fordi efter Njords opfattelse saring drev Hym rov paring havet med sin
hvalfangst men Tor draeligber ham og en gang til bryder en af guderne fredspagten ved
jaeligtterne
Loke havde sagt det foslashr til Tor mens ormen stadigvaeligk var paring land at det ikke nyttede
at draeligbe den med en hammer Alligevel tager Tor ikke notits af det der paring havet fordi han
ikke har kontrol over sit temperament og han vil bruge sin styrke
I ellevte afsnit Mjoslashlner eller Freja kaldte Odin guderne sammen fordi han havde set
fra Lidskjalv Tors skamfulde rejse for at fange midgaringrdsormen Her saeligtter Odin det i ord som
foslashr kun var blevet hentydet til og han taler direkte til guderne hellipHvis guder har mere end eacuten
vilje har de ingen vilje Frej har paring egen haringnd sluttet fred Tor har paring egne haringnd foslashrt
krighellip(Soslashrensen 1983 89) Her maeligrker man at der er splittelse imellem guderne Frej tabte
svaeligrdet Skraeligp i bytte for Gerda og nu har Tor tabt Mjoslashlner Guderne er ikke mere som en
glad ubekymret enhed under Odins staeligrke styre men de er begyndt at handle paring eget initiativ
og foslashlge deres instinkter To af deres tre magiske varingben som skulle beskytte guderne er vaeligk
og kommet i jaeligtternes eje men det sidste bliver opbevaret hos Odin
Jaeligtterne kommer med et fredstilbud om at de beholder Mjoslashlner som bod for Hyms
mord men de vil ikke laeligngere finde sig i rdquoat lide overlast fra gudernes siderdquo (Soslashrensen
1983 91) Hvis guderne ikke var parate til det saring var der ogsaring den mulighed at de leverede
Mjoslashlner tilbage I saring fald ville de genoprette fredsaftalen fra dengang Frej og Gerda blev gift
ved at Freja bliver gift med jaeligtten Trym og hun skal bo i Udgaringrd Det er stadigvaeligk jaeligtternes
oslashnske at der bliver fred mellem dem og guderne men de vil gerne have et symbol paring det
enten beholde Mjoslashlner eller at Freja flyttede over i Udgaringrd ligesom Gerda flyttede over i
Asgaringrd Balder den kloge gud peger paring det dilemma at hvis Freja bliver hos jaeligtterne saring er der
ikke behov for Mjoslashlner fordi der saring vil opstaring fred Derimod kan guderne ikke undvaeligre Freja
Hun er kaeligrlighedsgudinde og hun soslashrger for kaeligrligheden blandt menneskene og uden
37
kaeligrlighed kan ingen leve Balder vil derfor lave en forhandling med jaeligtterne uden at han
specificerer den naeligrmere Loke modsiger ham og han vil have at Tor skal af sted saring han kan
vise hvor snu han er Det er ikke nogen god ideacute fordi det har vist sig at Tor ikke er saeligrlig
klog og jaeligtterne har paring det sidste vaeligret hans overmaelignd Da Tor kom med den ideacute at det ville
vaeligre Loke som tog afsted for at faring fat i Mjoslashlner saring saringr Loke tvivl hos guderne rdquondashHvad tror I
der sker hvis jeg foslashrst er kaeligrlighedsgudinde hos jaeligtterne og har Mjoslashlner i haringnden Stoler I
virkelig paring migrdquo (Soslashrensen 1983 93) Balder stoler paring ham men han lader sig rive med
stemningen hos de andre guder og naeliggter Lokes sposlashrgsmaringl og Loke takker ham for det Her
kan man se at sammenholdet mellem guderne bliver mindre og mindre nogle af dem stoler paring
jaeligtterne ligesom Frej som mener at jaeligtterne skal tages med det gode og Freja siger at
jaeligtterne er fredeligere end guderne Det eneste som Balder vil er at slutte fred med jaeligtterne
Odin kommer endnu engang med eacuten af sine aforistiske saeligtninger rdquondashIlde er krig med venner
og fred med fjenderrdquo (Soslashrensen 1983 95) Splittelsen er tydelig krigsguderne vil slarings og
nedkaeligmpe jaeligtterne med magt Kaeligrlighed- og frugtbarhedsguder vil forhandle med jaeligtterne
og se paring dem som jaeligvnbyrdige men Odin vil ikke forhandlinge ved forhandlinger skal de garing
paring kompromis og der ved vil han og guderne tabe noget af deres magt og det vil han ikke
vaeligre med til
Tor tager afsted udklaeligdt som Freja faringr fat i Mjoslashlner og draeligber en masse jaeligtter foslashr han
tager af sted hjem skoslashnt Loke proslashvede paring at standse ham (dette sagn er til dels fra
Trymskvaden)63 Endnu engang udfordrer guderne jaeligtterne og viser dem aggressioner
Kloslashften mellem guder og jaeligtter bliver endnu en gang stoslashrre og mere uoverstigelig og det er
for det meste gudernes skyld fordi de har overvurderet sig selv og opfattet sig som overlegne
over jaeligtterne Guderne mener ikke at de behoslashver at garing paring kompromis og forhandle med
jaeligtterne og da det er Odin der afstikker retningen og ham der har den afgoslashrende magt over
guderne og der med bestemmer hvad de skal goslashre
Tolvte afsnit Loke frister Balder indeholder endnu en af de varsler om at
undergangen er naeligr Midgaringrdsormen strammer grebet om Midgaringrd og Odin og krigsguderne
Tyr og Tor pudsede menneskene mod hinanden for at goslashre dem mere kampvante Guderne
var blevet bange fordi de forventede at jaeligtterne ville kraeligve en kaeligmpe erstatning for alle de
jaeligtter som Tor draeligbte i Udgaringrd da han sveg aftalen mellem jaeligtter og guder for at faring fat i
Mjoslashlner Freja havde udgangsforbud fra Asgaringrd saring jaeligtterne ikke fik fat i hende Det betoslashd at
hun ikke kom i Midgaringrd og broslashdre i Midgaringrd kaeligmpede mod hinanden Guderne var nu blevet
63 httpheimskringlanowikiSangen_om_Thrym_eller_Hamren_hentes (hentet 170117)
38
fanger af egen frygt fordi gang paring gang havde de ikke holdt aftaler med jaeligtterne og stolet paring
deres egen styrke varingben og klogskab Nu havde det vist sig at nogle af deres varingben var havnet
hos jaeligtterne styrken fx hos Tor havde kun voldt dem stoslashrre og stoslashrre problemer og
klogskaben saring ikke ud til at vaeligre saring megen mere Det var blevet til en eskalation af at samle
paring flere og flere menneskelige krigere som kunne stoslashtte dem i en eventuel krig mod jaeligtter og
eskalation af angst for jaeligtterne det fremmede fordi de vidste saringdan set ikke hvad de kunne
forvente fra dem saring de forventede det allervaeligrste
Balder er splittet paring grund af sine varselsdroslashmme rdquoDet var en utaelignkelig tanke at det
skulle ende saringdan som han havde droslashmt med ragnarok Men det var snart en umulig tanke at
det kunne ende anderledesrdquo (Soslashrensen 1983 100) Her ser man et eksempel paring hvordan
Soslashrensen bruger stilfigurer i sproget her oxymoron for at vise spaltningen i Balders tanker
Balder er splittet fordi hvis han fortaeligller de andre guder om sin droslashm om ragnarok saring er han
sikker paring at de ville overfalde ham ligesom i hans droslashm og hvis han tav saring ville jaeligtterne
overfalde guderne som i den anden droslashm Han var fast i et dilemma hvor det ene udelukkede
det andet
Loke kommer og taler med ham hopper foslashrst ind til ham som en loppe men
forvandles til sin egen skikkelse foslashr han fremfoslashrer en lille tale om Odin efter at Balder har
sagt at Odin ved alt
rdquo-Tror du spurgte Loke Har du ikke undret dig over hvor lidt han har forudset hvor lidt
han har afvaeligrget Han siger at alle guder kun skal have eacuten vilje han har to Han vil ikke i
krig med jaeligtterne for han ved at han taber den og derfor faringr han Tor imod sig Han vil ikke
fred med jaeligtterne for han ved at han mister sin magt over guder og mennesker hvis der ikke
er krig Han har to viljer men kun eacutet oslashnske at bevare sin magt om saring hele verden garingr til
grunderdquo (Soslashrensen 1983 101)
Her er der Loke som er sandhedens stemme Loke ved mere end det som bliver sagt og
set fordi paring en maringde er som som Odin han har intuition som han nogle gange bruger til at
drille de andre guder fordi han kender deres svagheder og hver enkeltes akilleshaeligl og det
bruger han til at prikke til dem eller ligesom her at foregribe handlingen
Loke opfordrer Balder til at tage magten fra Odin og lave en fredsaftale med jaeligtterne
men Balder mener at det er forraeligderi Loke siger til ham at hvis Balder forholder sig passiv saring
forraringder han menneskene som har tillid til ham og husker ham paring at gudernes undergang ogsaring
er menneskenes undergang Her maner Loke Balder til at garing i mod sin egen fader som er den
39
maeliggtigste af alle guderne Han maner ham til at detronisere Odin fordi det er den eneste vej
til at redde verden og han vil have Balder med sig over til jaeligtterne og siger at det er den
eneste vej for at Balders droslashmme ikke garingr i opfyldelse men Balder er bange for at lave oproslashr
imod sin far Samtidig fortaeligller Loke om sig selv og hvorfor han kom til Asgaringrd noget som
indtil nu har vaeligret uklart Han fortaeligller om den gamle pagt mellem jaeligtter og aser som
jaeligtterne har holdt men aserne ikke Han er kommet i klemme fordi jaeligtterne mener at han har
forraringdt dem idet han skulle vaeligre deres talsmand i Asgaringrd Samtidig siger han at hvis det ikke
var for ham saring ville jaeligtterne har tabt taringlmodigheden for lang tid siden og overfaldet guderne
Hvad kunne der vaeligre sket hvis Balder havde lyttet til Loke Det kunne have vaeligret nok til at
undgaring krigen og derved Ragnarok men Balder er bange og baeligrer for stor aeligrefrygt for sin far
Situationen er her blevet tilspidset Odin sidder paring magten og vil ikke give slip uanset
hvad Han har isoleret sig og Balder som muligvis kunne forandre verdenssituationen er
bange for at tage det store skridt som behoslashves hvis der skal vaeligre mulighed for at undgaring
ragnarok Han vil ikke garing revolutionens vej og overtage magten fra sin far men han vil
derimod maeliggle for at freden mellem jaeligtter og guder kan genopstaring Her kunne det gamle
sagnmotiv hvor soslashnnen detroniserer sin far redde verdenssituationen Motivet er kendt i
forskellige udgaver hvor generationsskiftet foregaringr med revolution men ikke en glidende
overgang som er det mest almindelige Det er ogsaring grunden til at det ikke kan blive en
glidende overgang Guderne er evige og bliver ikke aeligldre pga Yduns aeligbler saring der er opstaringet
en stagnation hos dem og ingen udvikling
I 13 afsnit Balders doslashd faringr laeligseren indsigt i Friggs tankeverden hvor hun savner den
tid da der var behov for hende som moderfigur for sine soslashnner som nu var blevet guder Hun
foslashler sig overfloslashdig men hun kan stadigvaeligk maeligrke paring sine moderinstinkter hvordan hendes
soslashnner har det daringrligt af forskellige grunde fx Balder som alle holder af og hun elsker mest
Her beskriver Soslashrensen hendes foslashlelser ved brug af gentagelse og modsaeligtninger rdquoBalder der
var saring lys at det skar i oslashjnene var blevet saring moslashrk i blikket at det skar hende i hjertetrdquo
(Soslashrensen 1983 106) I denne korte saeligtning naringr Soslashrensen ved at bruge modsaeligtningerne lys
og moslashrk og gentagelsen af datidsform af verbet skaeligre skar at forstaeligrke laeligserens opfattelse
af Friggs foslashlelser Balder vil ikke fortaeliglle sin mor om sin droslashm hvor i hun har set smilende til
da de andre guder proslashvede paring at draeligbe ham men han fortaeligller hende om sin frygt Ved ikke
at fortaeliglle hele sandheden men fortie dele af den om at det er hans egne broslashdre som han
uvilkaringrligt kommer til at sammenligne med vilde dyr som overfalder ham saring kommer Frigg
til at tage en beslutning for at glaeligde Balder men denne beslutning som bliver taget af denne
elskende moder har fatale foslashlger Ifoslashlge Soslashrensen raringdede Frigg kun over den vilde natur og
40
der skulle ikke goslashres saring meget ved den og i oslashvrigt var stoslashrstedelen af den vilde natur ovre hos
jaeligtterne Nu fik Frigg endeligt brug for sin magt over den vilde natur Frigg fik alt i naturen til
at svaeligrge at Balder ikke skulle goslashres fortraeligd og endda jaeligtterne og guderne undtagen Odin
svor at de ikke ville skade Balder Der holdes en forestilling i Asgaringrd for at vise at Balder var
uroslashrlig og at han ikke var bange hvor der blev kastet sten oslashkser hammere og endda Odin
kastede sit spyd ad ham uden at kunne skade ham Hvad der har foregaringet i Odins tanker da
han kastede spydet Gungner kan man kun taelignke sig Odin havde ikke aflagt ed om at han
ikke ville skade Balder havde han muligvis et skjult haringb om at det alligevel ville ske Odin
ved alt og han burde ogsaring vide at Balder skal blive hans arvtager hvis verden ikke skal garing
under men Odin er ikke parat til at give magten fra sig
Loke viser sig igen for Balder foslashrst i form af en loppe foslashr han kommer i egen
skikkelse Igen ivrer han Balder til at gentage skuespillet fra Asgaringrd ovre i Midgaringrd for at vise
menneskene at de andre guder ikke kan saringre ham og saring vil de indse at han er den stoslashrste gud
og hylde ham som den oslashverste gud rdquoDu maring give menneskene noget andet at tro paring end kamp
og sejr og doslashd og genopstandelse til slagsmaringl og aeligdegilderrdquo (Soslashrensen 1983 110) Her
fremtryller Loke et billede af at verden kunne vaeligre anderledes Balder den blide fredsgud
kunne saeligtte sit praeligg paring verden og et nyt verdensbillede hvis han overtog magten fra sin far
Balder er stadigvaeligk i tvivl men Loke giver ikke op og kommer med det forslag at optraeligde
med forestillingen i Midgaringrd for at vise menneskene at guderne stadigvaeligk er staeligrke og ikke
kan faeligldes med varingben Loke mener ogsaring at guderne skal vise at de er blandt menneskene og
de beskytter menneskene rdquomod jaeligtteyngelrdquo Men hvem er jaeligtteynglen Er det ikke Loke
selv Guderne har det bare med at glemme at han er jaeligtte det er kun naringr der garingr noget galt at
de husker det Lokes argument kan Odin ikke staring imod og siger rdquo-Altid var det guders sag at
beskytte de smaring og svage mod de store og staeligrkerdquo (Soslashrensen 1983 111) I Odins korte svar
ligger der er en skjult modsaeligtning Det er guderne som er de store og staeligrke og er det saring
gudernes opgave at beskytte menneskene mod guderne Det kan godt forstarings saringdan og hvis
man kender historiens afslutning saring er denne forstaringelse af Odins ord rigtig
I en samtale mellem Odin og Balder vises det at Odin ved mere end han burde vide
Han ved at Balder mener at Odin er for passiv i forhold til at afvaeligrge ragnarok og ikke
mindst ved han at Loke mener at Balder er bedre til det end Odin Odin siger at guderne ikke
kan leve i fred med jaeligtterne og samtidig bevare deres magt og han siger ogsaring at rdquoEn saringdan
fred kan jeg ikke slutterdquo (s 113) Betydningen af det er dunkel og tvetydig Mener han at han
ikke kan straeligkke sig saring langt for at lave en fredspagt med jaeligtterne eller mener han at han selv
41
er blevet utilstraeligkkelig og nu skal der nye tilgange til at standse denne acceleration mod
ragnarok
Odin siger at han er parat til at overgive magten til Balder som er den eneste som kan
etablere fred i hele verden men han er paring samme linje som Loke showet skal vaeligre i Midgaringrd
og bagefter vil han deklarere generationsskiftet og de nye tider Lige her i historien ser det ud
til at ragnarok kan undgarings paring en fredelig maringde og uden blodsudgydelse
Guderne tager over til Midgaringrd hvor de kaster bla paring Balder med de to overnaturlige
varingben som de har tilbage Odins spyd og Tors Mjoslashlner men varingbnene preller af paring ham
Showet skulle slutte med et klimaks hvor Balder blev bombarderet af alle guderne paring en gang
Men Balder falder doslashd om Hoslashder draeligber Balder med en lille pil og nogle af guderne taelignker
paring deres magtposition overfor menneskene Menneskene havde set en gud doslash den gud som de
havde elsket mest og stolet paring endda draeligbt af en anden gud Kunne de blive ved med at vaeligre
guder for menneskene efter dette Midt i sorgen saring taelignker de paring om deres magt vil blive
mindre De proslashver ogsaring paring at finde en syndebuk fordi Hoslashder siger at der var nogen som gav
ham buen og sigtede for ham ellers vidste han intet han var jo blind Loke som plejede at staring
for hvad der gik galt hos guderne eller i hvert fald faring skylden for det var helt forduftet
Balder endte i Helhjem og Hel sagde at Balder kunne vende tilbage hvis hele verden
graeligd Og hele verden graeligd og det var foslashrste gang som verden var forenet uden der var krig
nogen steder Eacuten person graeligd alligevel ikke og det var Tokk som sagde at hun ikke kunne
graeligde fordi hun havde mistet alle sine soslashnner i krigen Guderne mente at muligvis var det
Loke som var Tokk for han kunne forandre sig til alle slags vaeligsener og ingen vidste
hvorhenne han var Soslashrensen paringstaringr ikke at det er Loke men det er noget som guderne mener
naringr de proslashver at give nogen skylden for Balders doslashd Maringske skal man tro paring Tokks ord som
var en gammel eneboer helt alene i verden at hun ikke kunne graeligde fordi alle hendes soslashnner
var blevet draeligbt i krigen og hun havde kun toslashrre taringrer tilbage overfor en som er blevet draeligbt i
leg Hvis man ser paring det fra denne synsvinkel saring er det faktisk gudernes skyld at Tokk ikke
graeligd Hun har tabt alt det dyrebareste som hun ejede og det er gudernes skyld fordi de skulle
bruge hendes soslashnner i krigen mod jaeligtterne Her har guderne gravet sin egen grav ved at lade
menneskene kaeligmpe mod hinanden og draeligbe hinanden for at faring flere soldater paring sin side i
Ragnarok Det eneste haringb om en fredelig aftale mellem jaeligtter og guder er slukket og nu er
der kun en vej fremad mod ragnarok og moslashrket
Balders doslashd er historiens andet vendepunkt peripeti Indtil hans doslashd har det vaeligret
hentydninger til at der vil blive ragnarok men det er i en usikker fremtid og faktisk er guderne
ret ubekymrede og deres dagligdag ser ud til at vaeligre ret ensformig hvor der sker det samme
42
hele tiden og enhver passer sine opgaver Hvis der sker noget saring er det paring Lokes initiativ
eller han indblandes i hvert fald i episoderne Balders droslashmme var realistiske for ham men de
var kun droslashmme og alligevel bliver de til at Frigg vil troslashste ham med at alle i verden skulle
svaeligrge at de ikke ville skade ham Det er som om skaeligbnen har bestemt at der skal blive
ragnarok og ved at proslashve at undgaring det saring naeligrmer de sig i stedet for Balder som var symbol
for enighed og fred var lige ved at overtage magten og han var den eneste som kunne faring
fredspagten mellem jaeligtter og guder til at genopstaring Hvad er det som garingr galt Hvorfor faringr han
ikke lov til at leve og etablere den gamle magtbalance i verden Hvis skyld er det
I 14 afsnit Asernes haeligvn bryder Odin aftalen med Freja og tager alle faldne krigere
til sig Aftalen mellem dem som foslashr var forenede som guder er blevet brudt og vanerne er
forbitrede over det Sammenholdet er vaeligk og de definerer sig ikke mere som en enhed men
hver enkelt taelignker paring sin position og proslashver paring at goslashre sin andel stoslashrre Der er opstaringet en
mindre magtkamp mellem krigsguderne som er aser paring den ene side og vanerne Frej og
Freja paring den anden side Menneskene stod i krig med hinanden fordi vanerne Freja og Frej
ikke fik lov til at komme mere ned til dem og der fandtes ikke kaeligrlighed mellem menneskene
mere og markerne var golde Det var krigsguderne som tjente paring det fordi de saring fik flere
doslashde krigere til sig Balder var doslashd og haringbet om fred og samhoslashrighed doslashde sammen med
ham Hvis aserne fulgte deres egen love saring skulle de haeligvne Balders doslashd ved at draeligbe Hoslashder
men saring skulle han haeligvnes og det ville medfoslashre at aserne udryddede sig selv I stedet finder de
en syndebuk uden for gudernes raeligkker og derved undgaringr de at begaring aeligresdrab og eliminere
sig selv Loke var forduftet ved Balders doslashd og det maringtte vaeligre bevis paring at han var skyldig
Naringr Loke vender tilbage saring er guderne ved at geare sig op og de drikker mjoslashd og taler
hoslashjroslashstet om hvordan de skal haeligvne sig paring Loke Portvagten Elder naeliggter Loke adgang og
det bliver direkte over Elders lig som Loke kommer ind Foslashr han draeligber Elder saring goslashr han krav
paring at blive lukket ind og siger rdquoJeg har malurt til deres oslashlrdquo (Soslashrensen 1983 121) Her goslashr
Soslashrensen brug af talemaringdens dobbeltbetydning Det kan forstarings bogstaveligt fordi malurt
bliver brugt som smagsstof i nogle alkoholiske drikke men i overfoslashrt betydning kan det
betyde at oslashdelaeliggge stemningen Her er det foslashrste gang i historien som Loke direkte overfalder
guderne verbalt Han spotter dem for deres kortsynethed og seksuelle udskejelser Dette bliver
sat op som en samtale i et skuespil og det er det eneste sted det goslashres i historien Emnet til
denne samtale kommer ikke fra Snorre-Edda men Soslashrensen henter emnet fra AEliggers
Gjestebud Lokes Ordstrid64 Her kritiserer han dem haringrdt for deres opfoslashrsel og henviser bla
64 httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
43
til Odins broslashdre som forsvandt paring mystisk vis efter at Odin var kommet hjem fra en rejse og
de havde taget magten imens og begge to havde vaeligret sammen med Freja et sagn som i
oslashvrigt kommer fra Ynglingesaga I fortsaeligttelse af det siger Loke rdquoHvis guder kun skal have
eacuten vilje er det bedst der kun er eacuten gud Bedst ikke at foslashde gudeboslashrn naeligstbedst at skaffe dem
af vejenrdquo (Soslashrensen 1983 123) Senere i samtalen siger han ogsaring naringr han taler om
misteltenen som voksede efter at verden var taget i ed rdquohellip [den] slyngede sig som en slange
om Yduns aeligbletraelig Heimdal som hoslashrer graeligsset gro maring jo have hoslashrt det Odin som ser
alting maring jo have set det Sposlashrg dem hvorfra Hoslashder fik sin pilrdquo (Soslashrensen 1983 124-125)
Her beskylder Loke Odin for brodermord og ogsaring at have draeligbt sin egen soslashn Balder og
grunden til at guderne ikke faringr boslashrn mere er at guderne skal have eacuten vilje dvs Odins vilje
Stagnationen og gudernes indbyrdes svaeligkkelse er Odins skyld fordi han synes det er vigtigst
selv at holde paring magten
Anklager om at Loke er forraeligder hvor Odin angrer at han har taget ham med til
Asgaringrd vender han imod Odin og han svarer
rdquoFordi jeg vidste hvad du var for en tog jeg med til Asgaringrd for at afvaeligrge det
vaeligrste For at holde sammen paring det som du gjorde alt for at splitte ad Guder satte du op
mod jaeligtter mennesker satte du op mod mennesker for at de kunne falde i krig og komme til
Valhal og oslashge din haeligr Guder satte du op mod guder den halve val som jeg fik spillet over til
Freja staringr rustet imod dine doslashde krigere Hvordan kan en verden bestaring hvor alle staringr
hinanden imod Da hele verden stod samlet om Balder lod du ham falde Nu staringr din verden
for fald I bliver ormens og ulvens bytterdquo (Soslashrensen 1983 126)
Loke har aldrig vaeligret saring direkte i sin tale som her Indtil nu har det kun vaeligret
hentydninger og talemaringde med dobbelt betydning som har kendetegnet hans sprog Han
fremstaringr som en spiller hvor det ikke er haringndgribeligt hvordan det som han siger skal forstarings
og paring hvilken side han er og hvem han er Her giver han Odin skylden for den haringbloslashse
situation som verden er kommet i og det er udelukkende fordi Odin har plantet splid mellem
alle vaeligsener i verden Grunden til det maring vaeligre Odins hersker syge og at han ville at der kun
var eacuten vilje nemlig hans og det er nemmere at have kontrol over andre hvis de ikke staringr
sammen men modarbejder hinanden Her fremstiller Loke sig selv som eacuten der har proslashvet paring
at bjaeligrge verden ved at forene de modstridende kraeligfter som Odin havde sat op imod
hinanden
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
24
Foslashrst kommer imidlertid et uddrag af hvad nogle kendte litteraturkritikere har skrevet
om Villy Soslashrensen Det goslashr jeg for at vise at Soslashrensens vaeligrker var aktuelle i den tid som de
udkom i men de er stadig lige saring aktuelle i dag aringrtier efter de blev skrevet
413 Udvalg af litteraeligr og filosofisk kritik af Villy Soslashrensen fra 1967-2006
Jeg har valgt at vise tre forskellige kritikeres holdning til Soslashrensens forfatterskab Den
aeligldste er fra 1967 hvor kritikeren fokuserer paring Soslashrensens sprog og stil og spaltningen i hans
novellesamlinger mens de to andre er fra det 20 aringrhundrede
Thomas Bredsdorff Saeligre fortaeligllere
Thomas Bredsdorff fokuserer paring Soslashrensens sprog i sin bog Saeligre fortaeligllere Ifoslashlge ham
saring er et af Soslashrensens kendetegn humoren i hans fortaeligllinger Det goslashr han ved at genoplive
doslashde metaforer som fx i Soldatens juleaften hvor soldaten ser himmelfalden ud han var jo paring
vej til Jorden i en faldskaeligrm
Novellen Hjemvejen handler om rdquosyndefaldetrdquo naringr seksualdriften bliver aktiv hos et
par drenge Soslashrensens sprog er billedrigt og tvetydigt som fx naringr han beskriver en samtale
mellem et par af personerne Rudi og Per
rdquo-Har du noget i pungen spurgte Rudi uhyggeligt
-Jeg har slet ikke pung
Rudi lo og foslashlte efter alle vegne ogsaring der hvor han allernoslashdigst ville befoslashles og hvor han dog
ikke kunne have pengerdquo Laeligseren opfatter dobbeltspillet med ordet pung som baringde kan
bevare penge og ogsaring testikler
rdquoDet er filosofiens opgave at skelne mellem begreberne men deri bunder ogsaring deres
begraelignsning Det er digtningens styrke at den kan vise hvor naeligrt forbundne de er hvor
uadskillige de stoslashrste modsaeligtninger er til stede i menneskerrdquo47
Her henviser Bredsdorff til legenderne i Saeligre historier hvor Soslashrensen naringr at fremtrylle
disse modsaeligtninger med sit sprog og stil
Bredsdorff omtaler ogsaring splittelsen hos Soslashrensen hvor mennesket hverken er godt eller
ondt men har to viljer Splittelsen kan vaeligre paring det psykologisk plan og det er tydeligst i
47 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 26
Gyldendals Ugleboslashger
25
Soslashrensens foslashrste noveller legender i Saeligre historier (1953) Splittelsen som foregaringr i en
politisk-social virkelighed mener Bredsdorff bedst kan ses i Formynderfortaeligllinger (1964) 48
Bredsdorff beskriver lighedspunkter mellem stilen hos Soslashrensen og stilen i H C
Andersens eventyr I en typisk periode sidestilles hovedsaeligtningerne de er asyndetiske men
de underordnede saeligtninger og bindeord udtrykker det logiske forhold mellem dem49 Hans
sprog indeholder eventyrlogik som fx i Koncerten hvor alle maringtte spidse oslashren men boslashrnenes
oslashren indeholdt mest brusk og mindst kalk og var derfor bevaeliggeligst og var derfor gode til
spidsning50
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk
I sin bog Det etiske kunstvaeligrk omtaler Stoslashvring Soslashrensens forfatterskab som vaeligrende
foslashrst og fremmest kendetegnet ved en konsekvens og en kontinuitet51
Det er i overensstemmelse med Soslashrensens egne ord
Jeg mente at kunne konstatere at forfatteres hovedinteresse i deres livs loslashb bevaeligger sig fra de
individuelle over de sociale til de rdquoevigerdquo problemer (i en slags overensstemmelse med de
kierkegaardske stadier)hellip52
Stoslashvring henviser ogsaring til bogen Digtere og daeligmoner og problemkomplekset rdquofaldetrdquo
et ord som har flere konnotationer og som kan baringde staring for en personlig spaltning mellem
foslashlelse og intellekt og et socialt vaeligrdisammenbrud
Stoslashvring henviser ogsaring til Soslashrensens ord i Talt en interviewbog som blev udgivet efter
Soslashrensens doslashd hvor Soslashrensen siger om Digtere og daeligmoner at den blev skrevet efter at han
havde skrevet fiktive tekster rdquoJeg opdagede at det netop ikke var noget man fandt paring men
noget der var og som man skulle finde fremrdquo (Talt s 84)rdquo53 Dvs at den kunstneriske
fantasi er bundet til arketypiske figurer faeligllesmenneskelige grundoplevelser
Stoslashvring citerer Soslashrensens ord fra Digtere og daeligmoner fordi Stoslashvring mener at det
48 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 49 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 38 Gyldendals Ugleboslashger 50 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 51 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 13 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 52 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 145 2000 Gyldendal 53 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 23 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
26
rdquo er vigtigt fordi det bestemmer den litteraeligre modernismens almene karakter der er
blevet vedtagen norm i Danmark ogsaring gennem Torben Brostroslashms kritiske virkerdquo54
Citatstedet er
rdquoHer er det paring sin plads at minde om den rdquonihilistiskerdquo oplevelse af spaltning og
sammenbrud som blev beskrevet af de betydeligste moderne digtere og som hos dem blev
epokegoslashrende fordi den individuelle fortolknings sammenbrud medfoslashrte erkendelsen af den
gamle epokes sammenbrudrdquo55
Stoslashvring citerer ogsaring Soslashrensen fra Hverken-eller
rdquoHvad der fuldbyrdes i det enkelte menneskes foslashlsomme overgangstid har sin analogi
i de kritiske overgangstider i historienrdquo56 Stoslashvring har dette citat med for at paringvise at
Soslashrensen optraeligder flere steder med analogier mellem kritiske menneskealdre og historiske
overgangs aldre hvor der er skel mellem intellekt og foslashlelse og mellem foslashr og nu Det mener
Stoslashvring er et vidnesbyrd om at Soslashrensens inspiration stammer fra C G Jungs
dybdepsykologi som netop koncentrerede sig om de arketypiske moslashnstre57
Jon Helt Haarder
Jon Helt Haarder omtaler tidsskriftet Vindrosen hvor Soslashrensen var redaktoslashr sammen
med Klaus Rifbjerg som platform for den danske modernisme i tresserne Senere hen vakte
bogen Oproslashr fra midten58 oproslashr baringde paring hoslashjre- og venstrefloslashjen og Soslashrensens gendigtning af
Ragnarok skabte uro i hoslashjskolekredse Det som kendetegner Soslashrensen er at til trods for at han
omhandler store emner saring formaringr han at goslashre det paring en maringde at man ikke behoslashver at vaeligre
ekspert for at forstaring ham Dobbeltheden er tydelig i Soslashrensens historiers sprog Sproget er en
blanding af boslashrns talesprog men ogsaring leg med ord og vendinger og doslashde metaforer og
Soslashrensens sprog forbindes ofte med H C Andersens sprog og stil Ifoslashlge Haarder er det
karakteristisk for forfatterskabet at det individuelle og sociale ikke kan isoleres fra hinanden
Novellen Silvanus af Nazareth fra Saeligre historier handler om hvordan det onde opstaringr ved at
udgraelignse det onde i stedet for at forsones med det og det drejer sig i politik om at forlige
54 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 48 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 55 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 139ff 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 56 Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger s 206 1963 4 oplag 1963 Gyldendal 57 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 49 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 58 Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
27
ekstremerne Paring samme tid som Soslashrensens filosofi er forsonende saring er splittelsen et
gennemgaringende tema Villy Soslashrensen var optaget af overgangssituationerne og rdquoFaldetrdquo som
ikke kan goslashres om Man skal om bedst muligt leve med splittelsen og indrette samfundet
saringdan at den enkelte har bedst mulige vilkaringr for at klare denne opgave Kunstens rolle er at
fortolke virkeligheden og Haarder henviser til Villy Soslashrensens ord Den moderne kunst er den
enkeltes og faeligllesskabets skyggeside og hvis den fortraelignges garingr det ud over samfundets indre
balance
Kunsten er disharmonisk men ved at erkende disharmonien kan det moderne
menneske komme naeligrmere det gode sande og skoslashnne59
Digtning og filosofi ses som to sider af samme sag digteren og filosoffen som to sider
af samme person og paring en maringde kan Villy Soslashrensen ses som en spaltet person filosof og
digter Haarder mener at spaltningerne i Soslashrensens historier hverken heles eller smelter
sammen men bliver ved med at forgrene sig Haarder kritiserer ogsaring
modernismekonstruktionen og mener at det er meget svaeligrt at placere Soslashrensen
litteraturhistorisk og han kan heller ikke placeres som kulturradikal som
modernismekonstruktionen vil goslashre60
Paring den ene side er der Oproslashr fra midten som beskrev den moderne Utopia hvor der
blev taget tillid til individet i et menneskeligt samfund som var baringde i oslashkonomisk og
oslashkologisk balance og magten var fordelt Paring den anden side er der Ragnarok inspireret af det
angstfyldte storpolitiske klima og Ragnarok ender med Ragnarok og verden genopstaringr
ikke61
59 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag 60 Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018) 61 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
28
42 Analyse af Ragnarok
Denne del indeholder en analyserende gennemgang af Ragnarok hvor jeg har valgt at
have analysen kronologisk fordi jeg mener at ved det kan man bedre laeliggge maeligrke til hvordan
handlingsforloslashbet peger i en bestemt retning mod selveste Ragnarok Jeg har valgt i dette
afsnit at henvise til sider i Ragnarok ved at saeligtte i parentes Soslashrensens efternavn aringrstallet
1983 som viser til den udgave af Ragnarok som er min kilde kolon og til sidst sidetal
Det foslashrste afsnit Guder og jaeligtter starter med en typisk eventyrindgang Der var
engang en verdenhellip Her beskrives verdens sammensaeligtning men verdensbilledet er
forskelligt det kommer an paring fra hvilken synsvinkel du ser det Aserne paringstod at de havde
vaeligret der helt fra begyndelsen og at det var dem som havde skabt verden og menneskene
med Ved det lille ord paringstod sarings der tvivl om at det er rigtigt og tvivlen bliver endnu stoslashrre
fordi ingen mennesker kan huske det saring de maring bare tro paring hvad aserne siger for aserne var
dem overlegne Der er ogsaring det lille indskudsord ja foran paringstanden om at aserne havde skabt
verden og det giver teksten karakter af en mundret fortaeligllemaringde ligesom i H C Andersens
eventyr
Den tredje type af vaeligsener var jaeligtter og de rdquoparingstod at de havde vaeligret der foslashr aserne
ja at hele verden oprindelig var deres og aserne havde taget den fra dem og lavet den omrdquo
(Soslashrensen 1983 7)
I dette afsnit faringr laeligseren ridset konturerne op til hvad der faktisk ender med Ragnarok
men det kan man ikke vide foslashr historien er blevet gennemlaeligst Men alle elementerne er der
Vi ser uenighed om hvem der kom foslashrst og ikke mindst de forskellige vilkaringr hos jaeligtter og
aser Paring den ene side saring levede aserne et evigt liv hvor de var godt fodret af menneskenes
ofringer og de kunne kun doslash i kamp Paring den anden side var der jaeligtterne som levede af den
vilde natur De kunne blive gamle og doslash men de kunne ogsaring foslashde boslashrn og var faktisk blevet
saring mange at de traeligngte til mere jord Paring den anden side igen saring var aserne blevet golde og
formerede sig ikke
Her ser vi et verdenssystem hvor der er splittelse mellem aser og jaeligtter og ubalance i
verdens goder Aserne sidder paring magten i kraft af deres kloghed og ved hjaeliglp af nogle varingben
med overnaturlige egenskaber Et spyd som hed Gungner og gik igennem alt det som det
ramte et svaeligrd Skraeligp som kunne svinge af sig selv og til sidst en hammer Mjoslashlner som
altid ramte og vendte tilbage til asen som kastede den To af disse varingben taber guderne selvom
de fik Mjoslashlner tilbage ved snuhed og vold og selvom laeligseren eventuelt ikke synes det goslashr saring
meget at et par varingben bliver vaeligk saring kommer det til at spille en stor rolle i verdens undergang
29
Denne splittelse er opstaringet foslashr rdquohistoriskrdquo tid og laeligseren kan ikke tage stilling fordi
han ikke ved hvem kom foslashrst Det kan ogsaring godt vaeligre at de er opstaringet paring samme tid men pga
forskelligheden mellem dem saring har guderne taget magten og de beholder den ved hjaeliglp af
deres overlegenhed De forsoslashger ikke at dele goderne med jaeligtterne men denne skaeligve
magtbalance bliver vedligeholdt med en slags fredspagt
I afsnittet er der flere henvendelser til at aserne muligvis var bange for at tabe magten
Der bliver naeligvnt at en mulig grund til at aserne ikke fik boslashrn var at de hoslashjeste af guderne var
bange for at miste magten hvis der kom nye guder Afsnittet slutter med at fortaeliglle om at
guderne spekulerede over at danne en menneskehaeligr for at bruge alle de varingben som var blevet
lavet af dvaeligrge i deres tjeneste Da det kun var jaeligtter som de kunne slarings med er det
underliggende at paring et tidspunkt bliver der kamp mellem jaeligtter og guder
Hvorfor indleder aserne sig paring en kamp Det var den eneste maringde for dem at doslash paring saring
de burde proslashve paring at bevare freden og garing paring kompromis med jaeligtterne og holde de aftaler som
de havde lavet med dem Hypotesen er at det er magten som de eller i hvert fald
krigsguderne er bange for at miste og de vil hellere doslash end at tabe den
I det andet afsnit Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder ses at der var noget lusket ved
Odin Naringr han rejste til Midgaringrd gjorde han det ofte i en forklaeligdning hvor han skjulte sit
manglende oslashje med en klaphat Her skinner Soslashrensens ordspil igennem fordi hvordan kan
man skjule det som ikke er der Klaphat kan ogsaring have en overfoslashrt betydning et fjols Ifoslashlge
Soslashrensen var Odin ikke til at genkende i den forklaeligdning men mon han ikke var den eneste
som gik saringdan klaeligdt i Midgaringrd og saring ud som en idiot (Soslashrensen 1983 11) Odin havde ogsaring
spioner ravnene Hugin og Munin som floslashj af sted om morgenen og hviskede deres
oplysninger i hans oslashre om aftenen Odin fremstaringr som eacuten som ikke stoler paring nogen hverken
fjenden eller dem som burde vaeligre paring hans side og han ligger hele tiden paring lur
Loke og Odin er vigtige aktoslashrer i magtspillet som foregik mellem jaeligtter og aser Ifoslashlge
den nordiske mytologi var Odin den mest magtfulde gud men i Soslashrensens fremstilling
begynder man at betvivle det Han vidste alting fordi han havde drukket af Mimers broslashnd og
han kunne forudse hvad der ville ske og derfor forebygge Ragnarok men det goslashr han alligevel
ikke og eventuel forklaring til det kommer senere i historien
Odin kunne bestemme meget og havde altid det sidste ord skoslashnt han havde nogle
faeligllesmoslashder med de andre guder for at lytte til dem men hvilke afslutninger blev taget var
helt afhaeligngigt af Odin En af de regler som han havde sat var at de som faldt i krig skulle
komme op til Valhal hvor de kunne blive ved med at slarings og draeligbe hinanden (Soslashrensen 1983
15) Det gjorde det attraktivt for rigtige maelignd at garing i krig fordi hvis man doslashde af sygdom saring
30
endte man hos Hel som var et forfaeligrdeligt sted at vaeligre doslashd i Det var ikke godt at ligestille
alle ved doslashden fordi som Tyr sagde saring styrkede det kampmoralen blandt de levende
mennesker hvis de vidste at noget godt var i vente ved at doslash i kamp Godt nok blev der lavet
en pagt om at halvdelen af dem som faldt i krig skulle komme til Freja i Folkvang og da hun
var kaeligrlighedsgudinde kunne det ikke vaeligre saring slemt
Naringr Loke praeligsenteres i Ragnarok (Soslashrensen 1983 14) saring kan der siges at han er en
baringde-og person det vil sige at oprindeligt er han jaeligtte som er kommet over til guderne og er
naeligsten blevet som eacuten af dem Han er smart og intrigant han blandes hele tiden ind i historiens
handling som igangsaeligtter eacuten som volder problemer og paring samme tid reder han traringdene ud og
redder guderne fra deres knibe Senere i den samme paragraf saring bliver Loke omtalt som en
halv jaeligtte og at muligvis kan det vaeligre grunden til at han ikke synes han er accepteret af
guderne Lokes rolle er uklar mens de andre guder har hver deres forudbestemte faste
position og funktion Odins soslashnner Tyr og Tor er krigsguder Brage er digternes gud Balder
er retsguden og Hoslashder den blinde gud er intet
Er Loke en jaeligtte en halvjaeligtte eller simpelthen eacuten som har konverteret til guderne
eller muligvis det hele paring en gang Det er ikke tydeligt og det er gennemgaringende i historien at
laeligseren aldrig ved hvilken side han staringr paring eller om han staringr paring nogens side Han er muligvis
en dobbeltagent x-faktoren i historien som alligevel er noslashdvendig ellers var der ikke nogen
historie
Allerede i slutningen af andet kapitel Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder i Ragnarok
paringpeger Loke at Odin idet han er alvidende veacuted at alle disse menneskelige krigere er
noslashdvendige for at forhindre gudernes undergang (Soslashrensen 1983 19) Men det goslashr Loke
aringbenbart ogsaring Han er ligesom Odins skyggeside fordi han veacuted ligesom Odin at der kommer
til at blive krig mellem de to magter jaeligtterne og guderne Loke kan ogsaring ses senere i historien
som Balders moralske samvittighed naringr han ivrer ham til at detronisere Odin for at undgaring
Ragnarok Balder som fremstaringr som en maeliggler i historien goslashr sig lidt efter lidt klart at der
kommer til at blive en kamp som muligvis kan foslashre til gudernes undergang eller Ragnarok
som er et tabu ord hos guderne Det som truer dem taler de ikke om men de fortraelignger det
Der er uenighed mellem guderne skoslashnt de har hver deres felt til at tage vare paring og
uenigheden bliver klarere naringr Ragnarok naeligrmer sig Freja kaeligrlighedsgudinden synes det er
uretfaeligrdigt at kun dem som doslashde under kamp kom til Valhal Vi ser ogsaring splid mellem
aeliggtepar hvor fx Sif Tors kone bare skulle holde sin mund fordi Tor altid kom til at
overdoslashve hendes ord ved at raringbe hoslashjere Det samme gaeliglder Frigg Odins kone hvis stemme
Odin proslashver ikke at overdoslashve men han overhoslashrer den
31
I tredje afsnit Ydun og hendes aeligbler ser man Odins snedighed dengang han lod taelignde
et baringl da Loke kom flyvende til Asgaringrd som falk og med Ydun som noslashd og jaeligtten Tjasse som
kaeligmpefugl paring jagt efter dem Dengang blev jaeligtten draeligbt inden for Asgaringrds vaeliggge og det er
et brud paring pagten mellem jaeligtter og aser om ikke at draeligbe hinanden Det er selvfoslashlgelig Loke
som saeligtter forloslashbet af sted ved at narre Ydun ud i skoven med sig og hun bliver kidnappet af
en kaeligmpefugl Om det er noget som Loke har bestemt i samraringd med jaeligtterne ved man ikke
det soslashrger Soslashrensens tvetydige sprog for Loke antyder at han har fundet aeligbler ude i skoven
som muligvis var bedre end Yduns aeligbler Og han bruger R-ordet Ragnarok for at faring Ydun
med sig op paring vingerne for at finde ud af om aeligblerne som han siger at han fandt er lige saring
magiske som Yduns aeligbler og det ville blive katastrofalt hvis de faldt i jaeligtternes haelignder Ude
i skoven taelignker Ydun om Loke havde narret hende eller havde han muligvis ikke behov for
aeligbler for at holde sig ung og smuk
Det ender med at Tjasse bortfoslashrer Ydun og Loke maring af sted for at hente hende tilbage
Yduns aeligbler som holder guderne unge og friske var ikke tilgaeligngelige mens Ydun var vaeligk
og de er alle blevet gamle undtagen Loke Da Loke bliver sendt afsted for at redde Ydun
tilbage siger han at det ville blive gudernes undergang hvis de ikke vendte tilbage Endnu en
gang tvetydigheden hvor guderne og laeligseren ved ikke om det er gudernes undergang hvis
Ydun ikke vender tilbage eller om det er gudernes undergang hvis Loke ikke vender tilbage
eller den tredje mulighed hvis de begge to bliver vaeligk for altid Det er ogsaring Loke som
opfinder den selskabsleg at Skade Tjasses datter kan vaeliglge sig en mage ud fra gudernes
taeliger Det goslashr hun som kompensation for drabet af hendes fader og gudernes brud paring aftalen
mellem guder og jaeligtter Hun havde oslashje for Balder som var den skoslashnneste men det blev
Njords storetaring som hun fik fat i Njord kom aldrig til Udgaringrd og Skade kom ikke rigtigt til at
trives i Asgaringrd men de moslashdtes til fester Skoslashnt Soslashrensen ikke naeligvner det saring kunne man
fundere over hvad der var sket hvis Balder og Skade var blevet gift og han muligvis taget over
til Udgaringrd Eller de havde haft et forhold hvor de boede hver sit sted men alligevel var
forenede i aeliggteskabet og fik boslashrn sammen Det kunne have aeligndret meget paring balancen mellem
jaeligtter og guder og eventuelt forandret det som ser ud til at vaeligre en uundgaringelig vej til
Ragnarok
I fjerde afsnit Ulven og ormen var fenrisulven og midgaringrdsormen pludselig dukket op
i Asgaringrd og guderne vidste ikke rigtig hvad de skulle stille op med dem Odin kom ned fra
Lidskjalv og talte som et orakel ndashMoslashder du ondt saring maeligrk det som ondt Giv ej dine fjender
fred (Soslashrensen 1983 33) Dette opfattede aserne paring forskellig vis og nogle mente at ormen
og ulven kunne bruges i kamp mod fjenden mens andre mente at de var onde Det endte med
32
at de opfostrede dem i Asgaringrd i stedet for at aflive dem og det blev endnu en brosten paring deres
vej til Ragnarok Hvis Odin vidste alt saring burde han have givet klar besked og sagt til de andre
aser at de skulle draeligbe disse udyr men hans dunkle udsagn er endnu et bevis paring hans
manglende vilje til at foregribe begivenhedernes gang Loke giver Tor gode fornuftige raringd
om at det ikke var muligt at knuse ormen med Mjoslashlner og hammeren kunne sidde fast i
ormen som den gjorde saring senere hen da Tor tog med Hym til soslashs for at fange ormen og draeligbe
den eacuten gang for alle Lokes loslashsning paring hvordan de kunne komme af med ormen var at drukne
den men den loslashsning viste sig senere hen ikke at vaeligre saring god fordi ormen blev ved med at
vokse og snoede sig omkring Midgaringrd og ender med at sluge Gungner og Odin ned i
Ragnarok Var det noget som Loke vidste paring forharingnd Det kan man ikke vide fordi han gav
sig ikke ud for at vide alting ligesom Odin og der er ikke rigtig muligt at finde ud af hvilken
side han er paring om han er paring nogens side eller han er som katten kun sin egen herre
I femte afsnit Kaeligmpemuren saring ville Odin sikre Asgaringrd bedre ved at bygge en
kaeligmpemur omkring den En jaeligtte Hrungner som drak sig fuld i Asgaringrd pralede af at han
ville draeligbe alle guder og jaeligvne Asgaringrd med jorden kun Freja ville han tage med sig Odin saring
nu en grund til en oprustning eller i hvert fald skulle guderne isolere sig fra de farlige Det var
efter hans opfattelse blevet farligt for kaeligrlighedsgudinden Freja at tage til Midgaringrd Det var
hende som spredte kaeligrlighed mellem mennesker og det var noslashdvendigt at sikre Asgaringrd mod
invasion af jaeligtter Tilfaeligldigvis kom der en bygherre i en menneskeskikkelse forbi som tilboslashd
at bygge en kaeligmpemur paring et aringr hvis han fik Freja som beloslashnning og sol og maringne som bonus
Det er Loke som griber ind her og gambler med Freja Ifoslashlge det som han siger saring skulle
betingelserne kun vaeligre akkurat saring strenge at det ikke kunne vaeligre muligt for bygherren at
opfylde dem Guderne gik ind paring den aftale mens Odin tav (Soslashrensen 1983 41) Balder saring
meget hurtigt at dette kunne ende galt og han proslashvede paring at faring de andre til at bryde aftalen i
tide Det er Balder som er den fornuftige han kan ikke se ind i fremtiden ligesom Odin men
han kan bruge sin sunde fornuft til at raeligsonnere for sine meninger Men de andre guder mente
ikke at et almindeligt menneske kunne bygge muren paring et aringr saring de lyttede ikke til Balder Da
aserne senere hen fandt ud af at bygherren godt kunne staring ved sin del af aftalen fik de Loke til
at redde dem saring han ikke kunne lave muren faeligrdig men de gav ogsaring Loke skylden for denne
aftale med bygherren Bygherren blev saring vred at han kastede store sten efter aserne og de saring
at han var en jaeligtte og Tor draeligbte ham med sin hammer Her overtraeligder guderne igenpagten
med jaeligtterne ved at draeligbe eacuten af dem endda indenfor Asgaringrds mure (Soslashrensen 1983 43)
Her kan man sidestille bygningen af muren med oprustningen i efterkrigsaringrene og
hvordan det som blev set paring som fare og angsten for de andre eskalerede Skellet blev
33
skarpere og ingen forsoning var i sigte Der er klare modsaeligtninger det er dem og os og
vesten skulle bare beskytte sig mod kommunismen og dens onde Paring samme tidspunkt var der
opgang i industrien og i tresserne kom der flere tusinde muslimske gaeligstearbejdere til
Danmark og Vesteuropa for at arbejde paring fabrikker og i andre lavtloslashnnede stillinger men de
integreredes ikke Nu var det ikke saringdan at de blev draeligbt da der ikke var mere behov for dem
I bla Danmark er der stadigvaeligk en kloslashft mellem mange af anden- og
tredjegenerationsindvandrere og nye muslimske immigranter og flygtninge paring den ene side
og etniske danskere paring den anden side Det som vi ikke kender er vi bange for og vi foslashler at
vi maring beskytte os imod det Det er et velkendt mantra som er lige saring aktuelt i dag som
dengang de mytologiske sagn blev sat i ord
I sjette afsnit Balders droslashmme droslashmmer Balder foslashrst at alle guderne angriber ham
undtagen Hoslashder og Loke og at han varinggner op i Helhjem Senere hen droslashmmer han verdens
undergang som den kommer til at foregaring og for en stund betvivler han sin fars evner som den
som sidder paring magten Her kommer Balder ud for en eksistentiel krise pga sine droslashmme han
tvivler paring sig selv og han bliver ogsaring angst for ikke at komme i Helheim men mere det ikke
at eksistere Han som skulle foslashle sig sikker og beskyttet af muren Mjoslashlner Grungner og Frejs
svaeligrd begynder pga sine droslashmme at tvivle paring at det er nok
Det er Loke som saringr tvivl i Balders sind om Odin om at han virkelig er alvidende
Hvis Odin vidste alt hvorfor gav han saring fenrisulven lov til at vokse fenrisulven som endte
med at sluge Odin i Ragnarok Paring den anden side hvis Odin ikke vidste hvad der ville ske saring
var han ikke alvidende og hvilken slags gud var han saring Endnu et bevis paring Odins passivitet
som intet goslashr for at afvaeligrge Ragnarok dvs hvis han var alvidende men hvis han ikke var det
saring skulle han ikke vaeligre selvbestaltet som den hoslashjeste gud Dette afsnit er et omdrejningspunkt
i historien Indtil nu saring har laeligseren kun laeligst om hvilke vaeligsener der er i verdenen og
hentydninger mest fra Loke om at der muligvis bliver Ragnarok Der er ogsaring blevet
beskrevet episoder hvor guderne har brudt pagten med jaeligtterne skoslashnt det ikke har haft de helt
store efterfoslashlger endnu Det er ogsaring foslashrst nu at der kommer en direkte beskrivelse af
ragnarok godt nok camoufleret i Balders droslashm men Balder er en gud som man kan stole paring
og fornuftens gud men for ham er droslashmmene saring virkelige at han betvivler sin egen
doslashmmekraft til at skelne mellem virkelighed og fantasi (Soslashrensen 1983 s51)
I syvende afsnit Ulven kommer i snor havde aserne endeligt fundet ud af at
sandsynligvis levede Midgaringrdsormen i bedste velgaringende i havet i stedet for at lide
druknedoslashden og fenrisulven var blevet farligt stor og eventuelt kunne den vende sig i mod
dem Loke finder paring en selskabsleg med ulven for at han ville give guderne lov til at binde
34
ham med en snor men det er Tyr som havde opfostret fenrisulven som maringtte ofre sin ene arm
saring fenrisulven kunne toslashjres med Glejpner Maringske var det en forkert beslutning at toslashjre ulven
fordi paring den maringde kunne den aldrig blive deres tjener men det var sikkert at den ville vende
sig imod guderne hvis og naringr den ville slippe fri Paring samme maringde kan det overfoslashres til at naringr
nogen undertrykkes saring faringr du aldrig vedkommende til at staring ved din side og kaeligmpe din sag
hvis der senere er behov for det Den undertrykte vil altid vende sig imod sin undertrykker
ved foslashrste lejlighed
Odin som skal blive opslugt af ulven i ragnarok holder sig vaeligk mens de andre guder
proslashver at loslashse problemet Det er ligesom han bliver mere og mere fjern efter som katastrofen
ragnarok som han kender til naeligrmer sig Der siges aldrig direkte at han muligvis kunne
afvaeligrge ragnarok fordi han er alvidende men tvivlen om at han er alvidende er nu til stede
Muligvis har Odin snydt sig til magten ved at lade som om han var den mest kompetente pga
sine enestaringende evner i forhold til de andre guder som hver havde deres domaeligne i gudernes
verden men han var ogsaring deres far og muligvis havde han derfor siddet for laelignge paring tronen
I ottende afsnit Frejs kaeligrlighed bryder Frej imod Odin ved at liste sig op i Lidskjalv
som var et sted som kun Odin maringtte komme til Foslashr det havde Frej haft en samtale ved Freja
hvor de luftede kaeligtterske tanker omkring Odins forbud mod at andre besteg Lidskjalv Kunne
det vaeligre at der ikke var noget at se og Odin kun saring det han ville og ville have andre til at
indse Endnu en gang fremkommer der tvivl hos nogle af guderne om at Odin er ufejlbarlig
Naringr Frej saeligtter sig i Lidskjalv faringr han oslashje paring Gerda en smuk jaeligttepige ovre i Udgaringrd Da Frej
taler med sin soslashster om det og fortaeligller hende hvad han har set fra Lidskjalv siger han at han
havde set at det var umuligt at besejre jaeligtterne men det var noslashdvendigt at leve med dem i
fredsommelighed (og kaeligrlighed efter Frejas opfattelse) Her faringr laeligseren en ny synsvinkel paring
hvordan man kan undgaring Ragnarok og loslashsningen er saringre enkel ved at leve sammen med dem i
fred Odin deltager ikke direkte i hvad der sker men Frej faringr ikke lov til at tage af sted fra
Asgaringrd som var en ordre fra Odin Det bliver til at han betror sig til Loke Her tabes Frejs`
svaeligrd fordi Loke fik det narret fra Frej og gav det til Gym Gerdas far og ifoslashlge Loke havde
Gym opfattet det som symbol for fred at Frej havde givet svaeligrdet som kunne svinge selv i
bytte for kaeligrligheden Her taber aserne svaeligrdet og det er et led i at svaeligkke dem i kampen
mod jaeligtterne i Ragnarok Her afviger Soslashrensen fra Snorre-Edda for i den er det Skirnir Frejs
skosvend som tager ud paring rejsen for at fri til Gerda men Soslashrensen giver denne rolle til Loke
muligvis for at vise hvor hjaeliglpsom han er -eller snu Dette skaber en splittelse mellem
guderne og krigsguderne vil lade handlen garing tilbage Odin blander sig og som saeligdvanligt
ytrer han sig i korte saeligtninger
35
helliphvis guder begynder at slaring paring guder hoslashrer alt op Guder er staeligrkere end jaeligtter hvis ikke
guder staringr paring jaeligtters side Guder er svagere end jaeligtter hvis guder har mere end eacuten vilje
Jaeligtter lader ikke en handel garing tilbage der er til deres fordel Ilde garingr det naringr andre vil
indtage min plads62
Her advarer Odin guderne om at de maring staring sammen hvis de ikke vil nedkaeligmpes af
jaeligtterne Hans sidste saeligtning foslashr han garingr tilbage hvor han siger at ulykken ville ramme hvis
nogen forsoslashgte at tage hans plads kan forstarings paring to maringder Er det Frej som har afstedkommet
en lavine af ulykker ved at snige sig til at sidde i Lidskjalv og tabe sit hjerte til Gerda eller er
det et varsel til den som eventuelt ville tage magten fra ham Her skal man have i tankerne at
det er Balder som er potentiel arvtager ndashhan er endda begyndt at betvivle Odin som overgud
og flere af guderne Frej og Freja er ikke sikre paring Odins ufejlbarlighed Paring samme tid som
guderne isolerer sig fra det fremmede dvs jaeligtterne fordi de er bange for at komme i krig med
dem hvis de nu tabte saring isolerer Odin sig fra de andre guder Odin er bange for at mist sin
magt inden for gudeverden og han vil at guderne staringr sammen under hans styre Splittelsen er
accelereret i Asgaringrd og guderne har tabt det foslashrste varingben Frejs svaeligrd som skulle vaeligre med
til at beskytte dem mod jaeligtterne
I niende afnit Tors rejse til Udgaringrd skal Tor af sted til Udgaringrd og give jaeligtterne en
laeligrestreg fordi jaeligtterne narrede dem lidt for ofte Odin som var den maeliggtigste af guderne
sad hele tiden i Lidskjalv og fulgte med i hvad der skete saring Tor syntes han skulle tage affaeligre
som den daglige leder Tor beordrede Loke at tage med fordi han var den eneste som kendte
vejen men han skulle holde sin mund hele tiden og Loke tog ham paring ordet og proslashvede ikke at
snige sig udenom Paring rejsen bliver Tor narret gang paring gang af jaeligtterne og hans aeligre bliver
kraelignket Naringr han endelig giver Loke lov til at tale igen fortaeligller Loke ham hvordan han er
blevet taget ved naeligsen Loke sposlashrger Tor hvorfor han ikke har vaeligret opmaeligrksom paring at
jaeligtterne var lumske fordi det var noget som Tor hele tiden talte om Man maring huske paring at
grunden til at guderne havde magten var fordi de var klogere end jaeligtterne men her lader Tor
sig narre af deres fyrste jaeligtterne er ved at blive klogere Guderne har ogsaring tabt svaeligrdet som
selv kunne svinge over til jaeligtterne Der er begyndt at komme skaringr i deres uovertrufne magt
over jaeligtterne og magtbalancen var ved at forandre sig til jaeligtternes fordel Der bliver ogsaring
hele tiden mere og mere splid mellem guderne og det vises i dette afsnit naringr Tor mener at han
maring blive stedfortraeligder for Odin fordi han ikke viste sig men hele tiden sad i Lidskjalv Tor er
en krigsgud og han vil konkurrere mod jaeligtterne men bliver snydt af dem saring han og hans
62 Soslashrensen Villy Ragnarok s 66 1982 5 oplag 1983 Centrum
36
foslashlge taber alle de udfordringer som de garingr igennem Vi ser at magtbalancen mellem guder og
aser er ved at forandre sig jaeligtterne er blevet flere fordi de yngler og faringr boslashrn de har faringet fat i
Frejs svaeligrd og ikke mindst er de blevet snu og klogere end nogle af guderne men det maring
fremhaeligves at Tors evner laring inden for styrke men ikke begavelse
I tiende afsnit Tors fisketur naeligvnes hverken Loke eller Odin men den indeholder
derimod en beskrivelse af Tors` mislykkede forsoslashg paring at fange midgaringrdsormen sammen med
jaeligtten Hym Det gik ikke saring godt saring Tor smider hammeren efter ormen men hammeren
kommer ikke tilbage I raseri draeligber han Hym saring der havde guderne tabt et andet vigtigt
varingben og endnu engang havde guderne draeligbt en jaeligtte uden skyld Det var faktisk Tors formaringl
kun at give Hym en laeligrestreg fordi efter Njords opfattelse saring drev Hym rov paring havet med sin
hvalfangst men Tor draeligber ham og en gang til bryder en af guderne fredspagten ved
jaeligtterne
Loke havde sagt det foslashr til Tor mens ormen stadigvaeligk var paring land at det ikke nyttede
at draeligbe den med en hammer Alligevel tager Tor ikke notits af det der paring havet fordi han
ikke har kontrol over sit temperament og han vil bruge sin styrke
I ellevte afsnit Mjoslashlner eller Freja kaldte Odin guderne sammen fordi han havde set
fra Lidskjalv Tors skamfulde rejse for at fange midgaringrdsormen Her saeligtter Odin det i ord som
foslashr kun var blevet hentydet til og han taler direkte til guderne hellipHvis guder har mere end eacuten
vilje har de ingen vilje Frej har paring egen haringnd sluttet fred Tor har paring egne haringnd foslashrt
krighellip(Soslashrensen 1983 89) Her maeligrker man at der er splittelse imellem guderne Frej tabte
svaeligrdet Skraeligp i bytte for Gerda og nu har Tor tabt Mjoslashlner Guderne er ikke mere som en
glad ubekymret enhed under Odins staeligrke styre men de er begyndt at handle paring eget initiativ
og foslashlge deres instinkter To af deres tre magiske varingben som skulle beskytte guderne er vaeligk
og kommet i jaeligtternes eje men det sidste bliver opbevaret hos Odin
Jaeligtterne kommer med et fredstilbud om at de beholder Mjoslashlner som bod for Hyms
mord men de vil ikke laeligngere finde sig i rdquoat lide overlast fra gudernes siderdquo (Soslashrensen
1983 91) Hvis guderne ikke var parate til det saring var der ogsaring den mulighed at de leverede
Mjoslashlner tilbage I saring fald ville de genoprette fredsaftalen fra dengang Frej og Gerda blev gift
ved at Freja bliver gift med jaeligtten Trym og hun skal bo i Udgaringrd Det er stadigvaeligk jaeligtternes
oslashnske at der bliver fred mellem dem og guderne men de vil gerne have et symbol paring det
enten beholde Mjoslashlner eller at Freja flyttede over i Udgaringrd ligesom Gerda flyttede over i
Asgaringrd Balder den kloge gud peger paring det dilemma at hvis Freja bliver hos jaeligtterne saring er der
ikke behov for Mjoslashlner fordi der saring vil opstaring fred Derimod kan guderne ikke undvaeligre Freja
Hun er kaeligrlighedsgudinde og hun soslashrger for kaeligrligheden blandt menneskene og uden
37
kaeligrlighed kan ingen leve Balder vil derfor lave en forhandling med jaeligtterne uden at han
specificerer den naeligrmere Loke modsiger ham og han vil have at Tor skal af sted saring han kan
vise hvor snu han er Det er ikke nogen god ideacute fordi det har vist sig at Tor ikke er saeligrlig
klog og jaeligtterne har paring det sidste vaeligret hans overmaelignd Da Tor kom med den ideacute at det ville
vaeligre Loke som tog afsted for at faring fat i Mjoslashlner saring saringr Loke tvivl hos guderne rdquondashHvad tror I
der sker hvis jeg foslashrst er kaeligrlighedsgudinde hos jaeligtterne og har Mjoslashlner i haringnden Stoler I
virkelig paring migrdquo (Soslashrensen 1983 93) Balder stoler paring ham men han lader sig rive med
stemningen hos de andre guder og naeliggter Lokes sposlashrgsmaringl og Loke takker ham for det Her
kan man se at sammenholdet mellem guderne bliver mindre og mindre nogle af dem stoler paring
jaeligtterne ligesom Frej som mener at jaeligtterne skal tages med det gode og Freja siger at
jaeligtterne er fredeligere end guderne Det eneste som Balder vil er at slutte fred med jaeligtterne
Odin kommer endnu engang med eacuten af sine aforistiske saeligtninger rdquondashIlde er krig med venner
og fred med fjenderrdquo (Soslashrensen 1983 95) Splittelsen er tydelig krigsguderne vil slarings og
nedkaeligmpe jaeligtterne med magt Kaeligrlighed- og frugtbarhedsguder vil forhandle med jaeligtterne
og se paring dem som jaeligvnbyrdige men Odin vil ikke forhandlinge ved forhandlinger skal de garing
paring kompromis og der ved vil han og guderne tabe noget af deres magt og det vil han ikke
vaeligre med til
Tor tager afsted udklaeligdt som Freja faringr fat i Mjoslashlner og draeligber en masse jaeligtter foslashr han
tager af sted hjem skoslashnt Loke proslashvede paring at standse ham (dette sagn er til dels fra
Trymskvaden)63 Endnu engang udfordrer guderne jaeligtterne og viser dem aggressioner
Kloslashften mellem guder og jaeligtter bliver endnu en gang stoslashrre og mere uoverstigelig og det er
for det meste gudernes skyld fordi de har overvurderet sig selv og opfattet sig som overlegne
over jaeligtterne Guderne mener ikke at de behoslashver at garing paring kompromis og forhandle med
jaeligtterne og da det er Odin der afstikker retningen og ham der har den afgoslashrende magt over
guderne og der med bestemmer hvad de skal goslashre
Tolvte afsnit Loke frister Balder indeholder endnu en af de varsler om at
undergangen er naeligr Midgaringrdsormen strammer grebet om Midgaringrd og Odin og krigsguderne
Tyr og Tor pudsede menneskene mod hinanden for at goslashre dem mere kampvante Guderne
var blevet bange fordi de forventede at jaeligtterne ville kraeligve en kaeligmpe erstatning for alle de
jaeligtter som Tor draeligbte i Udgaringrd da han sveg aftalen mellem jaeligtter og guder for at faring fat i
Mjoslashlner Freja havde udgangsforbud fra Asgaringrd saring jaeligtterne ikke fik fat i hende Det betoslashd at
hun ikke kom i Midgaringrd og broslashdre i Midgaringrd kaeligmpede mod hinanden Guderne var nu blevet
63 httpheimskringlanowikiSangen_om_Thrym_eller_Hamren_hentes (hentet 170117)
38
fanger af egen frygt fordi gang paring gang havde de ikke holdt aftaler med jaeligtterne og stolet paring
deres egen styrke varingben og klogskab Nu havde det vist sig at nogle af deres varingben var havnet
hos jaeligtterne styrken fx hos Tor havde kun voldt dem stoslashrre og stoslashrre problemer og
klogskaben saring ikke ud til at vaeligre saring megen mere Det var blevet til en eskalation af at samle
paring flere og flere menneskelige krigere som kunne stoslashtte dem i en eventuel krig mod jaeligtter og
eskalation af angst for jaeligtterne det fremmede fordi de vidste saringdan set ikke hvad de kunne
forvente fra dem saring de forventede det allervaeligrste
Balder er splittet paring grund af sine varselsdroslashmme rdquoDet var en utaelignkelig tanke at det
skulle ende saringdan som han havde droslashmt med ragnarok Men det var snart en umulig tanke at
det kunne ende anderledesrdquo (Soslashrensen 1983 100) Her ser man et eksempel paring hvordan
Soslashrensen bruger stilfigurer i sproget her oxymoron for at vise spaltningen i Balders tanker
Balder er splittet fordi hvis han fortaeligller de andre guder om sin droslashm om ragnarok saring er han
sikker paring at de ville overfalde ham ligesom i hans droslashm og hvis han tav saring ville jaeligtterne
overfalde guderne som i den anden droslashm Han var fast i et dilemma hvor det ene udelukkede
det andet
Loke kommer og taler med ham hopper foslashrst ind til ham som en loppe men
forvandles til sin egen skikkelse foslashr han fremfoslashrer en lille tale om Odin efter at Balder har
sagt at Odin ved alt
rdquo-Tror du spurgte Loke Har du ikke undret dig over hvor lidt han har forudset hvor lidt
han har afvaeligrget Han siger at alle guder kun skal have eacuten vilje han har to Han vil ikke i
krig med jaeligtterne for han ved at han taber den og derfor faringr han Tor imod sig Han vil ikke
fred med jaeligtterne for han ved at han mister sin magt over guder og mennesker hvis der ikke
er krig Han har to viljer men kun eacutet oslashnske at bevare sin magt om saring hele verden garingr til
grunderdquo (Soslashrensen 1983 101)
Her er der Loke som er sandhedens stemme Loke ved mere end det som bliver sagt og
set fordi paring en maringde er som som Odin han har intuition som han nogle gange bruger til at
drille de andre guder fordi han kender deres svagheder og hver enkeltes akilleshaeligl og det
bruger han til at prikke til dem eller ligesom her at foregribe handlingen
Loke opfordrer Balder til at tage magten fra Odin og lave en fredsaftale med jaeligtterne
men Balder mener at det er forraeligderi Loke siger til ham at hvis Balder forholder sig passiv saring
forraringder han menneskene som har tillid til ham og husker ham paring at gudernes undergang ogsaring
er menneskenes undergang Her maner Loke Balder til at garing i mod sin egen fader som er den
39
maeliggtigste af alle guderne Han maner ham til at detronisere Odin fordi det er den eneste vej
til at redde verden og han vil have Balder med sig over til jaeligtterne og siger at det er den
eneste vej for at Balders droslashmme ikke garingr i opfyldelse men Balder er bange for at lave oproslashr
imod sin far Samtidig fortaeligller Loke om sig selv og hvorfor han kom til Asgaringrd noget som
indtil nu har vaeligret uklart Han fortaeligller om den gamle pagt mellem jaeligtter og aser som
jaeligtterne har holdt men aserne ikke Han er kommet i klemme fordi jaeligtterne mener at han har
forraringdt dem idet han skulle vaeligre deres talsmand i Asgaringrd Samtidig siger han at hvis det ikke
var for ham saring ville jaeligtterne har tabt taringlmodigheden for lang tid siden og overfaldet guderne
Hvad kunne der vaeligre sket hvis Balder havde lyttet til Loke Det kunne have vaeligret nok til at
undgaring krigen og derved Ragnarok men Balder er bange og baeligrer for stor aeligrefrygt for sin far
Situationen er her blevet tilspidset Odin sidder paring magten og vil ikke give slip uanset
hvad Han har isoleret sig og Balder som muligvis kunne forandre verdenssituationen er
bange for at tage det store skridt som behoslashves hvis der skal vaeligre mulighed for at undgaring
ragnarok Han vil ikke garing revolutionens vej og overtage magten fra sin far men han vil
derimod maeliggle for at freden mellem jaeligtter og guder kan genopstaring Her kunne det gamle
sagnmotiv hvor soslashnnen detroniserer sin far redde verdenssituationen Motivet er kendt i
forskellige udgaver hvor generationsskiftet foregaringr med revolution men ikke en glidende
overgang som er det mest almindelige Det er ogsaring grunden til at det ikke kan blive en
glidende overgang Guderne er evige og bliver ikke aeligldre pga Yduns aeligbler saring der er opstaringet
en stagnation hos dem og ingen udvikling
I 13 afsnit Balders doslashd faringr laeligseren indsigt i Friggs tankeverden hvor hun savner den
tid da der var behov for hende som moderfigur for sine soslashnner som nu var blevet guder Hun
foslashler sig overfloslashdig men hun kan stadigvaeligk maeligrke paring sine moderinstinkter hvordan hendes
soslashnner har det daringrligt af forskellige grunde fx Balder som alle holder af og hun elsker mest
Her beskriver Soslashrensen hendes foslashlelser ved brug af gentagelse og modsaeligtninger rdquoBalder der
var saring lys at det skar i oslashjnene var blevet saring moslashrk i blikket at det skar hende i hjertetrdquo
(Soslashrensen 1983 106) I denne korte saeligtning naringr Soslashrensen ved at bruge modsaeligtningerne lys
og moslashrk og gentagelsen af datidsform af verbet skaeligre skar at forstaeligrke laeligserens opfattelse
af Friggs foslashlelser Balder vil ikke fortaeliglle sin mor om sin droslashm hvor i hun har set smilende til
da de andre guder proslashvede paring at draeligbe ham men han fortaeligller hende om sin frygt Ved ikke
at fortaeliglle hele sandheden men fortie dele af den om at det er hans egne broslashdre som han
uvilkaringrligt kommer til at sammenligne med vilde dyr som overfalder ham saring kommer Frigg
til at tage en beslutning for at glaeligde Balder men denne beslutning som bliver taget af denne
elskende moder har fatale foslashlger Ifoslashlge Soslashrensen raringdede Frigg kun over den vilde natur og
40
der skulle ikke goslashres saring meget ved den og i oslashvrigt var stoslashrstedelen af den vilde natur ovre hos
jaeligtterne Nu fik Frigg endeligt brug for sin magt over den vilde natur Frigg fik alt i naturen til
at svaeligrge at Balder ikke skulle goslashres fortraeligd og endda jaeligtterne og guderne undtagen Odin
svor at de ikke ville skade Balder Der holdes en forestilling i Asgaringrd for at vise at Balder var
uroslashrlig og at han ikke var bange hvor der blev kastet sten oslashkser hammere og endda Odin
kastede sit spyd ad ham uden at kunne skade ham Hvad der har foregaringet i Odins tanker da
han kastede spydet Gungner kan man kun taelignke sig Odin havde ikke aflagt ed om at han
ikke ville skade Balder havde han muligvis et skjult haringb om at det alligevel ville ske Odin
ved alt og han burde ogsaring vide at Balder skal blive hans arvtager hvis verden ikke skal garing
under men Odin er ikke parat til at give magten fra sig
Loke viser sig igen for Balder foslashrst i form af en loppe foslashr han kommer i egen
skikkelse Igen ivrer han Balder til at gentage skuespillet fra Asgaringrd ovre i Midgaringrd for at vise
menneskene at de andre guder ikke kan saringre ham og saring vil de indse at han er den stoslashrste gud
og hylde ham som den oslashverste gud rdquoDu maring give menneskene noget andet at tro paring end kamp
og sejr og doslashd og genopstandelse til slagsmaringl og aeligdegilderrdquo (Soslashrensen 1983 110) Her
fremtryller Loke et billede af at verden kunne vaeligre anderledes Balder den blide fredsgud
kunne saeligtte sit praeligg paring verden og et nyt verdensbillede hvis han overtog magten fra sin far
Balder er stadigvaeligk i tvivl men Loke giver ikke op og kommer med det forslag at optraeligde
med forestillingen i Midgaringrd for at vise menneskene at guderne stadigvaeligk er staeligrke og ikke
kan faeligldes med varingben Loke mener ogsaring at guderne skal vise at de er blandt menneskene og
de beskytter menneskene rdquomod jaeligtteyngelrdquo Men hvem er jaeligtteynglen Er det ikke Loke
selv Guderne har det bare med at glemme at han er jaeligtte det er kun naringr der garingr noget galt at
de husker det Lokes argument kan Odin ikke staring imod og siger rdquo-Altid var det guders sag at
beskytte de smaring og svage mod de store og staeligrkerdquo (Soslashrensen 1983 111) I Odins korte svar
ligger der er en skjult modsaeligtning Det er guderne som er de store og staeligrke og er det saring
gudernes opgave at beskytte menneskene mod guderne Det kan godt forstarings saringdan og hvis
man kender historiens afslutning saring er denne forstaringelse af Odins ord rigtig
I en samtale mellem Odin og Balder vises det at Odin ved mere end han burde vide
Han ved at Balder mener at Odin er for passiv i forhold til at afvaeligrge ragnarok og ikke
mindst ved han at Loke mener at Balder er bedre til det end Odin Odin siger at guderne ikke
kan leve i fred med jaeligtterne og samtidig bevare deres magt og han siger ogsaring at rdquoEn saringdan
fred kan jeg ikke slutterdquo (s 113) Betydningen af det er dunkel og tvetydig Mener han at han
ikke kan straeligkke sig saring langt for at lave en fredspagt med jaeligtterne eller mener han at han selv
41
er blevet utilstraeligkkelig og nu skal der nye tilgange til at standse denne acceleration mod
ragnarok
Odin siger at han er parat til at overgive magten til Balder som er den eneste som kan
etablere fred i hele verden men han er paring samme linje som Loke showet skal vaeligre i Midgaringrd
og bagefter vil han deklarere generationsskiftet og de nye tider Lige her i historien ser det ud
til at ragnarok kan undgarings paring en fredelig maringde og uden blodsudgydelse
Guderne tager over til Midgaringrd hvor de kaster bla paring Balder med de to overnaturlige
varingben som de har tilbage Odins spyd og Tors Mjoslashlner men varingbnene preller af paring ham
Showet skulle slutte med et klimaks hvor Balder blev bombarderet af alle guderne paring en gang
Men Balder falder doslashd om Hoslashder draeligber Balder med en lille pil og nogle af guderne taelignker
paring deres magtposition overfor menneskene Menneskene havde set en gud doslash den gud som de
havde elsket mest og stolet paring endda draeligbt af en anden gud Kunne de blive ved med at vaeligre
guder for menneskene efter dette Midt i sorgen saring taelignker de paring om deres magt vil blive
mindre De proslashver ogsaring paring at finde en syndebuk fordi Hoslashder siger at der var nogen som gav
ham buen og sigtede for ham ellers vidste han intet han var jo blind Loke som plejede at staring
for hvad der gik galt hos guderne eller i hvert fald faring skylden for det var helt forduftet
Balder endte i Helhjem og Hel sagde at Balder kunne vende tilbage hvis hele verden
graeligd Og hele verden graeligd og det var foslashrste gang som verden var forenet uden der var krig
nogen steder Eacuten person graeligd alligevel ikke og det var Tokk som sagde at hun ikke kunne
graeligde fordi hun havde mistet alle sine soslashnner i krigen Guderne mente at muligvis var det
Loke som var Tokk for han kunne forandre sig til alle slags vaeligsener og ingen vidste
hvorhenne han var Soslashrensen paringstaringr ikke at det er Loke men det er noget som guderne mener
naringr de proslashver at give nogen skylden for Balders doslashd Maringske skal man tro paring Tokks ord som
var en gammel eneboer helt alene i verden at hun ikke kunne graeligde fordi alle hendes soslashnner
var blevet draeligbt i krigen og hun havde kun toslashrre taringrer tilbage overfor en som er blevet draeligbt i
leg Hvis man ser paring det fra denne synsvinkel saring er det faktisk gudernes skyld at Tokk ikke
graeligd Hun har tabt alt det dyrebareste som hun ejede og det er gudernes skyld fordi de skulle
bruge hendes soslashnner i krigen mod jaeligtterne Her har guderne gravet sin egen grav ved at lade
menneskene kaeligmpe mod hinanden og draeligbe hinanden for at faring flere soldater paring sin side i
Ragnarok Det eneste haringb om en fredelig aftale mellem jaeligtter og guder er slukket og nu er
der kun en vej fremad mod ragnarok og moslashrket
Balders doslashd er historiens andet vendepunkt peripeti Indtil hans doslashd har det vaeligret
hentydninger til at der vil blive ragnarok men det er i en usikker fremtid og faktisk er guderne
ret ubekymrede og deres dagligdag ser ud til at vaeligre ret ensformig hvor der sker det samme
42
hele tiden og enhver passer sine opgaver Hvis der sker noget saring er det paring Lokes initiativ
eller han indblandes i hvert fald i episoderne Balders droslashmme var realistiske for ham men de
var kun droslashmme og alligevel bliver de til at Frigg vil troslashste ham med at alle i verden skulle
svaeligrge at de ikke ville skade ham Det er som om skaeligbnen har bestemt at der skal blive
ragnarok og ved at proslashve at undgaring det saring naeligrmer de sig i stedet for Balder som var symbol
for enighed og fred var lige ved at overtage magten og han var den eneste som kunne faring
fredspagten mellem jaeligtter og guder til at genopstaring Hvad er det som garingr galt Hvorfor faringr han
ikke lov til at leve og etablere den gamle magtbalance i verden Hvis skyld er det
I 14 afsnit Asernes haeligvn bryder Odin aftalen med Freja og tager alle faldne krigere
til sig Aftalen mellem dem som foslashr var forenede som guder er blevet brudt og vanerne er
forbitrede over det Sammenholdet er vaeligk og de definerer sig ikke mere som en enhed men
hver enkelt taelignker paring sin position og proslashver paring at goslashre sin andel stoslashrre Der er opstaringet en
mindre magtkamp mellem krigsguderne som er aser paring den ene side og vanerne Frej og
Freja paring den anden side Menneskene stod i krig med hinanden fordi vanerne Freja og Frej
ikke fik lov til at komme mere ned til dem og der fandtes ikke kaeligrlighed mellem menneskene
mere og markerne var golde Det var krigsguderne som tjente paring det fordi de saring fik flere
doslashde krigere til sig Balder var doslashd og haringbet om fred og samhoslashrighed doslashde sammen med
ham Hvis aserne fulgte deres egen love saring skulle de haeligvne Balders doslashd ved at draeligbe Hoslashder
men saring skulle han haeligvnes og det ville medfoslashre at aserne udryddede sig selv I stedet finder de
en syndebuk uden for gudernes raeligkker og derved undgaringr de at begaring aeligresdrab og eliminere
sig selv Loke var forduftet ved Balders doslashd og det maringtte vaeligre bevis paring at han var skyldig
Naringr Loke vender tilbage saring er guderne ved at geare sig op og de drikker mjoslashd og taler
hoslashjroslashstet om hvordan de skal haeligvne sig paring Loke Portvagten Elder naeliggter Loke adgang og
det bliver direkte over Elders lig som Loke kommer ind Foslashr han draeligber Elder saring goslashr han krav
paring at blive lukket ind og siger rdquoJeg har malurt til deres oslashlrdquo (Soslashrensen 1983 121) Her goslashr
Soslashrensen brug af talemaringdens dobbeltbetydning Det kan forstarings bogstaveligt fordi malurt
bliver brugt som smagsstof i nogle alkoholiske drikke men i overfoslashrt betydning kan det
betyde at oslashdelaeliggge stemningen Her er det foslashrste gang i historien som Loke direkte overfalder
guderne verbalt Han spotter dem for deres kortsynethed og seksuelle udskejelser Dette bliver
sat op som en samtale i et skuespil og det er det eneste sted det goslashres i historien Emnet til
denne samtale kommer ikke fra Snorre-Edda men Soslashrensen henter emnet fra AEliggers
Gjestebud Lokes Ordstrid64 Her kritiserer han dem haringrdt for deres opfoslashrsel og henviser bla
64 httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
43
til Odins broslashdre som forsvandt paring mystisk vis efter at Odin var kommet hjem fra en rejse og
de havde taget magten imens og begge to havde vaeligret sammen med Freja et sagn som i
oslashvrigt kommer fra Ynglingesaga I fortsaeligttelse af det siger Loke rdquoHvis guder kun skal have
eacuten vilje er det bedst der kun er eacuten gud Bedst ikke at foslashde gudeboslashrn naeligstbedst at skaffe dem
af vejenrdquo (Soslashrensen 1983 123) Senere i samtalen siger han ogsaring naringr han taler om
misteltenen som voksede efter at verden var taget i ed rdquohellip [den] slyngede sig som en slange
om Yduns aeligbletraelig Heimdal som hoslashrer graeligsset gro maring jo have hoslashrt det Odin som ser
alting maring jo have set det Sposlashrg dem hvorfra Hoslashder fik sin pilrdquo (Soslashrensen 1983 124-125)
Her beskylder Loke Odin for brodermord og ogsaring at have draeligbt sin egen soslashn Balder og
grunden til at guderne ikke faringr boslashrn mere er at guderne skal have eacuten vilje dvs Odins vilje
Stagnationen og gudernes indbyrdes svaeligkkelse er Odins skyld fordi han synes det er vigtigst
selv at holde paring magten
Anklager om at Loke er forraeligder hvor Odin angrer at han har taget ham med til
Asgaringrd vender han imod Odin og han svarer
rdquoFordi jeg vidste hvad du var for en tog jeg med til Asgaringrd for at afvaeligrge det
vaeligrste For at holde sammen paring det som du gjorde alt for at splitte ad Guder satte du op
mod jaeligtter mennesker satte du op mod mennesker for at de kunne falde i krig og komme til
Valhal og oslashge din haeligr Guder satte du op mod guder den halve val som jeg fik spillet over til
Freja staringr rustet imod dine doslashde krigere Hvordan kan en verden bestaring hvor alle staringr
hinanden imod Da hele verden stod samlet om Balder lod du ham falde Nu staringr din verden
for fald I bliver ormens og ulvens bytterdquo (Soslashrensen 1983 126)
Loke har aldrig vaeligret saring direkte i sin tale som her Indtil nu har det kun vaeligret
hentydninger og talemaringde med dobbelt betydning som har kendetegnet hans sprog Han
fremstaringr som en spiller hvor det ikke er haringndgribeligt hvordan det som han siger skal forstarings
og paring hvilken side han er og hvem han er Her giver han Odin skylden for den haringbloslashse
situation som verden er kommet i og det er udelukkende fordi Odin har plantet splid mellem
alle vaeligsener i verden Grunden til det maring vaeligre Odins hersker syge og at han ville at der kun
var eacuten vilje nemlig hans og det er nemmere at have kontrol over andre hvis de ikke staringr
sammen men modarbejder hinanden Her fremstiller Loke sig selv som eacuten der har proslashvet paring
at bjaeligrge verden ved at forene de modstridende kraeligfter som Odin havde sat op imod
hinanden
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
25
Soslashrensens foslashrste noveller legender i Saeligre historier (1953) Splittelsen som foregaringr i en
politisk-social virkelighed mener Bredsdorff bedst kan ses i Formynderfortaeligllinger (1964) 48
Bredsdorff beskriver lighedspunkter mellem stilen hos Soslashrensen og stilen i H C
Andersens eventyr I en typisk periode sidestilles hovedsaeligtningerne de er asyndetiske men
de underordnede saeligtninger og bindeord udtrykker det logiske forhold mellem dem49 Hans
sprog indeholder eventyrlogik som fx i Koncerten hvor alle maringtte spidse oslashren men boslashrnenes
oslashren indeholdt mest brusk og mindst kalk og var derfor bevaeliggeligst og var derfor gode til
spidsning50
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk
I sin bog Det etiske kunstvaeligrk omtaler Stoslashvring Soslashrensens forfatterskab som vaeligrende
foslashrst og fremmest kendetegnet ved en konsekvens og en kontinuitet51
Det er i overensstemmelse med Soslashrensens egne ord
Jeg mente at kunne konstatere at forfatteres hovedinteresse i deres livs loslashb bevaeligger sig fra de
individuelle over de sociale til de rdquoevigerdquo problemer (i en slags overensstemmelse med de
kierkegaardske stadier)hellip52
Stoslashvring henviser ogsaring til bogen Digtere og daeligmoner og problemkomplekset rdquofaldetrdquo
et ord som har flere konnotationer og som kan baringde staring for en personlig spaltning mellem
foslashlelse og intellekt og et socialt vaeligrdisammenbrud
Stoslashvring henviser ogsaring til Soslashrensens ord i Talt en interviewbog som blev udgivet efter
Soslashrensens doslashd hvor Soslashrensen siger om Digtere og daeligmoner at den blev skrevet efter at han
havde skrevet fiktive tekster rdquoJeg opdagede at det netop ikke var noget man fandt paring men
noget der var og som man skulle finde fremrdquo (Talt s 84)rdquo53 Dvs at den kunstneriske
fantasi er bundet til arketypiske figurer faeligllesmenneskelige grundoplevelser
Stoslashvring citerer Soslashrensens ord fra Digtere og daeligmoner fordi Stoslashvring mener at det
48 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 49 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 s 38 Gyldendals Ugleboslashger 50 Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny dansk prosakunst 1967 2 udg 1968 Gyldendals Ugleboslashger 51 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 13 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 52 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 145 2000 Gyldendal 53 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 23 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
26
rdquo er vigtigt fordi det bestemmer den litteraeligre modernismens almene karakter der er
blevet vedtagen norm i Danmark ogsaring gennem Torben Brostroslashms kritiske virkerdquo54
Citatstedet er
rdquoHer er det paring sin plads at minde om den rdquonihilistiskerdquo oplevelse af spaltning og
sammenbrud som blev beskrevet af de betydeligste moderne digtere og som hos dem blev
epokegoslashrende fordi den individuelle fortolknings sammenbrud medfoslashrte erkendelsen af den
gamle epokes sammenbrudrdquo55
Stoslashvring citerer ogsaring Soslashrensen fra Hverken-eller
rdquoHvad der fuldbyrdes i det enkelte menneskes foslashlsomme overgangstid har sin analogi
i de kritiske overgangstider i historienrdquo56 Stoslashvring har dette citat med for at paringvise at
Soslashrensen optraeligder flere steder med analogier mellem kritiske menneskealdre og historiske
overgangs aldre hvor der er skel mellem intellekt og foslashlelse og mellem foslashr og nu Det mener
Stoslashvring er et vidnesbyrd om at Soslashrensens inspiration stammer fra C G Jungs
dybdepsykologi som netop koncentrerede sig om de arketypiske moslashnstre57
Jon Helt Haarder
Jon Helt Haarder omtaler tidsskriftet Vindrosen hvor Soslashrensen var redaktoslashr sammen
med Klaus Rifbjerg som platform for den danske modernisme i tresserne Senere hen vakte
bogen Oproslashr fra midten58 oproslashr baringde paring hoslashjre- og venstrefloslashjen og Soslashrensens gendigtning af
Ragnarok skabte uro i hoslashjskolekredse Det som kendetegner Soslashrensen er at til trods for at han
omhandler store emner saring formaringr han at goslashre det paring en maringde at man ikke behoslashver at vaeligre
ekspert for at forstaring ham Dobbeltheden er tydelig i Soslashrensens historiers sprog Sproget er en
blanding af boslashrns talesprog men ogsaring leg med ord og vendinger og doslashde metaforer og
Soslashrensens sprog forbindes ofte med H C Andersens sprog og stil Ifoslashlge Haarder er det
karakteristisk for forfatterskabet at det individuelle og sociale ikke kan isoleres fra hinanden
Novellen Silvanus af Nazareth fra Saeligre historier handler om hvordan det onde opstaringr ved at
udgraelignse det onde i stedet for at forsones med det og det drejer sig i politik om at forlige
54 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 48 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 55 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 139ff 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 56 Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger s 206 1963 4 oplag 1963 Gyldendal 57 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 49 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 58 Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
27
ekstremerne Paring samme tid som Soslashrensens filosofi er forsonende saring er splittelsen et
gennemgaringende tema Villy Soslashrensen var optaget af overgangssituationerne og rdquoFaldetrdquo som
ikke kan goslashres om Man skal om bedst muligt leve med splittelsen og indrette samfundet
saringdan at den enkelte har bedst mulige vilkaringr for at klare denne opgave Kunstens rolle er at
fortolke virkeligheden og Haarder henviser til Villy Soslashrensens ord Den moderne kunst er den
enkeltes og faeligllesskabets skyggeside og hvis den fortraelignges garingr det ud over samfundets indre
balance
Kunsten er disharmonisk men ved at erkende disharmonien kan det moderne
menneske komme naeligrmere det gode sande og skoslashnne59
Digtning og filosofi ses som to sider af samme sag digteren og filosoffen som to sider
af samme person og paring en maringde kan Villy Soslashrensen ses som en spaltet person filosof og
digter Haarder mener at spaltningerne i Soslashrensens historier hverken heles eller smelter
sammen men bliver ved med at forgrene sig Haarder kritiserer ogsaring
modernismekonstruktionen og mener at det er meget svaeligrt at placere Soslashrensen
litteraturhistorisk og han kan heller ikke placeres som kulturradikal som
modernismekonstruktionen vil goslashre60
Paring den ene side er der Oproslashr fra midten som beskrev den moderne Utopia hvor der
blev taget tillid til individet i et menneskeligt samfund som var baringde i oslashkonomisk og
oslashkologisk balance og magten var fordelt Paring den anden side er der Ragnarok inspireret af det
angstfyldte storpolitiske klima og Ragnarok ender med Ragnarok og verden genopstaringr
ikke61
59 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag 60 Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018) 61 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
28
42 Analyse af Ragnarok
Denne del indeholder en analyserende gennemgang af Ragnarok hvor jeg har valgt at
have analysen kronologisk fordi jeg mener at ved det kan man bedre laeliggge maeligrke til hvordan
handlingsforloslashbet peger i en bestemt retning mod selveste Ragnarok Jeg har valgt i dette
afsnit at henvise til sider i Ragnarok ved at saeligtte i parentes Soslashrensens efternavn aringrstallet
1983 som viser til den udgave af Ragnarok som er min kilde kolon og til sidst sidetal
Det foslashrste afsnit Guder og jaeligtter starter med en typisk eventyrindgang Der var
engang en verdenhellip Her beskrives verdens sammensaeligtning men verdensbilledet er
forskelligt det kommer an paring fra hvilken synsvinkel du ser det Aserne paringstod at de havde
vaeligret der helt fra begyndelsen og at det var dem som havde skabt verden og menneskene
med Ved det lille ord paringstod sarings der tvivl om at det er rigtigt og tvivlen bliver endnu stoslashrre
fordi ingen mennesker kan huske det saring de maring bare tro paring hvad aserne siger for aserne var
dem overlegne Der er ogsaring det lille indskudsord ja foran paringstanden om at aserne havde skabt
verden og det giver teksten karakter af en mundret fortaeligllemaringde ligesom i H C Andersens
eventyr
Den tredje type af vaeligsener var jaeligtter og de rdquoparingstod at de havde vaeligret der foslashr aserne
ja at hele verden oprindelig var deres og aserne havde taget den fra dem og lavet den omrdquo
(Soslashrensen 1983 7)
I dette afsnit faringr laeligseren ridset konturerne op til hvad der faktisk ender med Ragnarok
men det kan man ikke vide foslashr historien er blevet gennemlaeligst Men alle elementerne er der
Vi ser uenighed om hvem der kom foslashrst og ikke mindst de forskellige vilkaringr hos jaeligtter og
aser Paring den ene side saring levede aserne et evigt liv hvor de var godt fodret af menneskenes
ofringer og de kunne kun doslash i kamp Paring den anden side var der jaeligtterne som levede af den
vilde natur De kunne blive gamle og doslash men de kunne ogsaring foslashde boslashrn og var faktisk blevet
saring mange at de traeligngte til mere jord Paring den anden side igen saring var aserne blevet golde og
formerede sig ikke
Her ser vi et verdenssystem hvor der er splittelse mellem aser og jaeligtter og ubalance i
verdens goder Aserne sidder paring magten i kraft af deres kloghed og ved hjaeliglp af nogle varingben
med overnaturlige egenskaber Et spyd som hed Gungner og gik igennem alt det som det
ramte et svaeligrd Skraeligp som kunne svinge af sig selv og til sidst en hammer Mjoslashlner som
altid ramte og vendte tilbage til asen som kastede den To af disse varingben taber guderne selvom
de fik Mjoslashlner tilbage ved snuhed og vold og selvom laeligseren eventuelt ikke synes det goslashr saring
meget at et par varingben bliver vaeligk saring kommer det til at spille en stor rolle i verdens undergang
29
Denne splittelse er opstaringet foslashr rdquohistoriskrdquo tid og laeligseren kan ikke tage stilling fordi
han ikke ved hvem kom foslashrst Det kan ogsaring godt vaeligre at de er opstaringet paring samme tid men pga
forskelligheden mellem dem saring har guderne taget magten og de beholder den ved hjaeliglp af
deres overlegenhed De forsoslashger ikke at dele goderne med jaeligtterne men denne skaeligve
magtbalance bliver vedligeholdt med en slags fredspagt
I afsnittet er der flere henvendelser til at aserne muligvis var bange for at tabe magten
Der bliver naeligvnt at en mulig grund til at aserne ikke fik boslashrn var at de hoslashjeste af guderne var
bange for at miste magten hvis der kom nye guder Afsnittet slutter med at fortaeliglle om at
guderne spekulerede over at danne en menneskehaeligr for at bruge alle de varingben som var blevet
lavet af dvaeligrge i deres tjeneste Da det kun var jaeligtter som de kunne slarings med er det
underliggende at paring et tidspunkt bliver der kamp mellem jaeligtter og guder
Hvorfor indleder aserne sig paring en kamp Det var den eneste maringde for dem at doslash paring saring
de burde proslashve paring at bevare freden og garing paring kompromis med jaeligtterne og holde de aftaler som
de havde lavet med dem Hypotesen er at det er magten som de eller i hvert fald
krigsguderne er bange for at miste og de vil hellere doslash end at tabe den
I det andet afsnit Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder ses at der var noget lusket ved
Odin Naringr han rejste til Midgaringrd gjorde han det ofte i en forklaeligdning hvor han skjulte sit
manglende oslashje med en klaphat Her skinner Soslashrensens ordspil igennem fordi hvordan kan
man skjule det som ikke er der Klaphat kan ogsaring have en overfoslashrt betydning et fjols Ifoslashlge
Soslashrensen var Odin ikke til at genkende i den forklaeligdning men mon han ikke var den eneste
som gik saringdan klaeligdt i Midgaringrd og saring ud som en idiot (Soslashrensen 1983 11) Odin havde ogsaring
spioner ravnene Hugin og Munin som floslashj af sted om morgenen og hviskede deres
oplysninger i hans oslashre om aftenen Odin fremstaringr som eacuten som ikke stoler paring nogen hverken
fjenden eller dem som burde vaeligre paring hans side og han ligger hele tiden paring lur
Loke og Odin er vigtige aktoslashrer i magtspillet som foregik mellem jaeligtter og aser Ifoslashlge
den nordiske mytologi var Odin den mest magtfulde gud men i Soslashrensens fremstilling
begynder man at betvivle det Han vidste alting fordi han havde drukket af Mimers broslashnd og
han kunne forudse hvad der ville ske og derfor forebygge Ragnarok men det goslashr han alligevel
ikke og eventuel forklaring til det kommer senere i historien
Odin kunne bestemme meget og havde altid det sidste ord skoslashnt han havde nogle
faeligllesmoslashder med de andre guder for at lytte til dem men hvilke afslutninger blev taget var
helt afhaeligngigt af Odin En af de regler som han havde sat var at de som faldt i krig skulle
komme op til Valhal hvor de kunne blive ved med at slarings og draeligbe hinanden (Soslashrensen 1983
15) Det gjorde det attraktivt for rigtige maelignd at garing i krig fordi hvis man doslashde af sygdom saring
30
endte man hos Hel som var et forfaeligrdeligt sted at vaeligre doslashd i Det var ikke godt at ligestille
alle ved doslashden fordi som Tyr sagde saring styrkede det kampmoralen blandt de levende
mennesker hvis de vidste at noget godt var i vente ved at doslash i kamp Godt nok blev der lavet
en pagt om at halvdelen af dem som faldt i krig skulle komme til Freja i Folkvang og da hun
var kaeligrlighedsgudinde kunne det ikke vaeligre saring slemt
Naringr Loke praeligsenteres i Ragnarok (Soslashrensen 1983 14) saring kan der siges at han er en
baringde-og person det vil sige at oprindeligt er han jaeligtte som er kommet over til guderne og er
naeligsten blevet som eacuten af dem Han er smart og intrigant han blandes hele tiden ind i historiens
handling som igangsaeligtter eacuten som volder problemer og paring samme tid reder han traringdene ud og
redder guderne fra deres knibe Senere i den samme paragraf saring bliver Loke omtalt som en
halv jaeligtte og at muligvis kan det vaeligre grunden til at han ikke synes han er accepteret af
guderne Lokes rolle er uklar mens de andre guder har hver deres forudbestemte faste
position og funktion Odins soslashnner Tyr og Tor er krigsguder Brage er digternes gud Balder
er retsguden og Hoslashder den blinde gud er intet
Er Loke en jaeligtte en halvjaeligtte eller simpelthen eacuten som har konverteret til guderne
eller muligvis det hele paring en gang Det er ikke tydeligt og det er gennemgaringende i historien at
laeligseren aldrig ved hvilken side han staringr paring eller om han staringr paring nogens side Han er muligvis
en dobbeltagent x-faktoren i historien som alligevel er noslashdvendig ellers var der ikke nogen
historie
Allerede i slutningen af andet kapitel Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder i Ragnarok
paringpeger Loke at Odin idet han er alvidende veacuted at alle disse menneskelige krigere er
noslashdvendige for at forhindre gudernes undergang (Soslashrensen 1983 19) Men det goslashr Loke
aringbenbart ogsaring Han er ligesom Odins skyggeside fordi han veacuted ligesom Odin at der kommer
til at blive krig mellem de to magter jaeligtterne og guderne Loke kan ogsaring ses senere i historien
som Balders moralske samvittighed naringr han ivrer ham til at detronisere Odin for at undgaring
Ragnarok Balder som fremstaringr som en maeliggler i historien goslashr sig lidt efter lidt klart at der
kommer til at blive en kamp som muligvis kan foslashre til gudernes undergang eller Ragnarok
som er et tabu ord hos guderne Det som truer dem taler de ikke om men de fortraelignger det
Der er uenighed mellem guderne skoslashnt de har hver deres felt til at tage vare paring og
uenigheden bliver klarere naringr Ragnarok naeligrmer sig Freja kaeligrlighedsgudinden synes det er
uretfaeligrdigt at kun dem som doslashde under kamp kom til Valhal Vi ser ogsaring splid mellem
aeliggtepar hvor fx Sif Tors kone bare skulle holde sin mund fordi Tor altid kom til at
overdoslashve hendes ord ved at raringbe hoslashjere Det samme gaeliglder Frigg Odins kone hvis stemme
Odin proslashver ikke at overdoslashve men han overhoslashrer den
31
I tredje afsnit Ydun og hendes aeligbler ser man Odins snedighed dengang han lod taelignde
et baringl da Loke kom flyvende til Asgaringrd som falk og med Ydun som noslashd og jaeligtten Tjasse som
kaeligmpefugl paring jagt efter dem Dengang blev jaeligtten draeligbt inden for Asgaringrds vaeliggge og det er
et brud paring pagten mellem jaeligtter og aser om ikke at draeligbe hinanden Det er selvfoslashlgelig Loke
som saeligtter forloslashbet af sted ved at narre Ydun ud i skoven med sig og hun bliver kidnappet af
en kaeligmpefugl Om det er noget som Loke har bestemt i samraringd med jaeligtterne ved man ikke
det soslashrger Soslashrensens tvetydige sprog for Loke antyder at han har fundet aeligbler ude i skoven
som muligvis var bedre end Yduns aeligbler Og han bruger R-ordet Ragnarok for at faring Ydun
med sig op paring vingerne for at finde ud af om aeligblerne som han siger at han fandt er lige saring
magiske som Yduns aeligbler og det ville blive katastrofalt hvis de faldt i jaeligtternes haelignder Ude
i skoven taelignker Ydun om Loke havde narret hende eller havde han muligvis ikke behov for
aeligbler for at holde sig ung og smuk
Det ender med at Tjasse bortfoslashrer Ydun og Loke maring af sted for at hente hende tilbage
Yduns aeligbler som holder guderne unge og friske var ikke tilgaeligngelige mens Ydun var vaeligk
og de er alle blevet gamle undtagen Loke Da Loke bliver sendt afsted for at redde Ydun
tilbage siger han at det ville blive gudernes undergang hvis de ikke vendte tilbage Endnu en
gang tvetydigheden hvor guderne og laeligseren ved ikke om det er gudernes undergang hvis
Ydun ikke vender tilbage eller om det er gudernes undergang hvis Loke ikke vender tilbage
eller den tredje mulighed hvis de begge to bliver vaeligk for altid Det er ogsaring Loke som
opfinder den selskabsleg at Skade Tjasses datter kan vaeliglge sig en mage ud fra gudernes
taeliger Det goslashr hun som kompensation for drabet af hendes fader og gudernes brud paring aftalen
mellem guder og jaeligtter Hun havde oslashje for Balder som var den skoslashnneste men det blev
Njords storetaring som hun fik fat i Njord kom aldrig til Udgaringrd og Skade kom ikke rigtigt til at
trives i Asgaringrd men de moslashdtes til fester Skoslashnt Soslashrensen ikke naeligvner det saring kunne man
fundere over hvad der var sket hvis Balder og Skade var blevet gift og han muligvis taget over
til Udgaringrd Eller de havde haft et forhold hvor de boede hver sit sted men alligevel var
forenede i aeliggteskabet og fik boslashrn sammen Det kunne have aeligndret meget paring balancen mellem
jaeligtter og guder og eventuelt forandret det som ser ud til at vaeligre en uundgaringelig vej til
Ragnarok
I fjerde afsnit Ulven og ormen var fenrisulven og midgaringrdsormen pludselig dukket op
i Asgaringrd og guderne vidste ikke rigtig hvad de skulle stille op med dem Odin kom ned fra
Lidskjalv og talte som et orakel ndashMoslashder du ondt saring maeligrk det som ondt Giv ej dine fjender
fred (Soslashrensen 1983 33) Dette opfattede aserne paring forskellig vis og nogle mente at ormen
og ulven kunne bruges i kamp mod fjenden mens andre mente at de var onde Det endte med
32
at de opfostrede dem i Asgaringrd i stedet for at aflive dem og det blev endnu en brosten paring deres
vej til Ragnarok Hvis Odin vidste alt saring burde han have givet klar besked og sagt til de andre
aser at de skulle draeligbe disse udyr men hans dunkle udsagn er endnu et bevis paring hans
manglende vilje til at foregribe begivenhedernes gang Loke giver Tor gode fornuftige raringd
om at det ikke var muligt at knuse ormen med Mjoslashlner og hammeren kunne sidde fast i
ormen som den gjorde saring senere hen da Tor tog med Hym til soslashs for at fange ormen og draeligbe
den eacuten gang for alle Lokes loslashsning paring hvordan de kunne komme af med ormen var at drukne
den men den loslashsning viste sig senere hen ikke at vaeligre saring god fordi ormen blev ved med at
vokse og snoede sig omkring Midgaringrd og ender med at sluge Gungner og Odin ned i
Ragnarok Var det noget som Loke vidste paring forharingnd Det kan man ikke vide fordi han gav
sig ikke ud for at vide alting ligesom Odin og der er ikke rigtig muligt at finde ud af hvilken
side han er paring om han er paring nogens side eller han er som katten kun sin egen herre
I femte afsnit Kaeligmpemuren saring ville Odin sikre Asgaringrd bedre ved at bygge en
kaeligmpemur omkring den En jaeligtte Hrungner som drak sig fuld i Asgaringrd pralede af at han
ville draeligbe alle guder og jaeligvne Asgaringrd med jorden kun Freja ville han tage med sig Odin saring
nu en grund til en oprustning eller i hvert fald skulle guderne isolere sig fra de farlige Det var
efter hans opfattelse blevet farligt for kaeligrlighedsgudinden Freja at tage til Midgaringrd Det var
hende som spredte kaeligrlighed mellem mennesker og det var noslashdvendigt at sikre Asgaringrd mod
invasion af jaeligtter Tilfaeligldigvis kom der en bygherre i en menneskeskikkelse forbi som tilboslashd
at bygge en kaeligmpemur paring et aringr hvis han fik Freja som beloslashnning og sol og maringne som bonus
Det er Loke som griber ind her og gambler med Freja Ifoslashlge det som han siger saring skulle
betingelserne kun vaeligre akkurat saring strenge at det ikke kunne vaeligre muligt for bygherren at
opfylde dem Guderne gik ind paring den aftale mens Odin tav (Soslashrensen 1983 41) Balder saring
meget hurtigt at dette kunne ende galt og han proslashvede paring at faring de andre til at bryde aftalen i
tide Det er Balder som er den fornuftige han kan ikke se ind i fremtiden ligesom Odin men
han kan bruge sin sunde fornuft til at raeligsonnere for sine meninger Men de andre guder mente
ikke at et almindeligt menneske kunne bygge muren paring et aringr saring de lyttede ikke til Balder Da
aserne senere hen fandt ud af at bygherren godt kunne staring ved sin del af aftalen fik de Loke til
at redde dem saring han ikke kunne lave muren faeligrdig men de gav ogsaring Loke skylden for denne
aftale med bygherren Bygherren blev saring vred at han kastede store sten efter aserne og de saring
at han var en jaeligtte og Tor draeligbte ham med sin hammer Her overtraeligder guderne igenpagten
med jaeligtterne ved at draeligbe eacuten af dem endda indenfor Asgaringrds mure (Soslashrensen 1983 43)
Her kan man sidestille bygningen af muren med oprustningen i efterkrigsaringrene og
hvordan det som blev set paring som fare og angsten for de andre eskalerede Skellet blev
33
skarpere og ingen forsoning var i sigte Der er klare modsaeligtninger det er dem og os og
vesten skulle bare beskytte sig mod kommunismen og dens onde Paring samme tidspunkt var der
opgang i industrien og i tresserne kom der flere tusinde muslimske gaeligstearbejdere til
Danmark og Vesteuropa for at arbejde paring fabrikker og i andre lavtloslashnnede stillinger men de
integreredes ikke Nu var det ikke saringdan at de blev draeligbt da der ikke var mere behov for dem
I bla Danmark er der stadigvaeligk en kloslashft mellem mange af anden- og
tredjegenerationsindvandrere og nye muslimske immigranter og flygtninge paring den ene side
og etniske danskere paring den anden side Det som vi ikke kender er vi bange for og vi foslashler at
vi maring beskytte os imod det Det er et velkendt mantra som er lige saring aktuelt i dag som
dengang de mytologiske sagn blev sat i ord
I sjette afsnit Balders droslashmme droslashmmer Balder foslashrst at alle guderne angriber ham
undtagen Hoslashder og Loke og at han varinggner op i Helhjem Senere hen droslashmmer han verdens
undergang som den kommer til at foregaring og for en stund betvivler han sin fars evner som den
som sidder paring magten Her kommer Balder ud for en eksistentiel krise pga sine droslashmme han
tvivler paring sig selv og han bliver ogsaring angst for ikke at komme i Helheim men mere det ikke
at eksistere Han som skulle foslashle sig sikker og beskyttet af muren Mjoslashlner Grungner og Frejs
svaeligrd begynder pga sine droslashmme at tvivle paring at det er nok
Det er Loke som saringr tvivl i Balders sind om Odin om at han virkelig er alvidende
Hvis Odin vidste alt hvorfor gav han saring fenrisulven lov til at vokse fenrisulven som endte
med at sluge Odin i Ragnarok Paring den anden side hvis Odin ikke vidste hvad der ville ske saring
var han ikke alvidende og hvilken slags gud var han saring Endnu et bevis paring Odins passivitet
som intet goslashr for at afvaeligrge Ragnarok dvs hvis han var alvidende men hvis han ikke var det
saring skulle han ikke vaeligre selvbestaltet som den hoslashjeste gud Dette afsnit er et omdrejningspunkt
i historien Indtil nu saring har laeligseren kun laeligst om hvilke vaeligsener der er i verdenen og
hentydninger mest fra Loke om at der muligvis bliver Ragnarok Der er ogsaring blevet
beskrevet episoder hvor guderne har brudt pagten med jaeligtterne skoslashnt det ikke har haft de helt
store efterfoslashlger endnu Det er ogsaring foslashrst nu at der kommer en direkte beskrivelse af
ragnarok godt nok camoufleret i Balders droslashm men Balder er en gud som man kan stole paring
og fornuftens gud men for ham er droslashmmene saring virkelige at han betvivler sin egen
doslashmmekraft til at skelne mellem virkelighed og fantasi (Soslashrensen 1983 s51)
I syvende afsnit Ulven kommer i snor havde aserne endeligt fundet ud af at
sandsynligvis levede Midgaringrdsormen i bedste velgaringende i havet i stedet for at lide
druknedoslashden og fenrisulven var blevet farligt stor og eventuelt kunne den vende sig i mod
dem Loke finder paring en selskabsleg med ulven for at han ville give guderne lov til at binde
34
ham med en snor men det er Tyr som havde opfostret fenrisulven som maringtte ofre sin ene arm
saring fenrisulven kunne toslashjres med Glejpner Maringske var det en forkert beslutning at toslashjre ulven
fordi paring den maringde kunne den aldrig blive deres tjener men det var sikkert at den ville vende
sig imod guderne hvis og naringr den ville slippe fri Paring samme maringde kan det overfoslashres til at naringr
nogen undertrykkes saring faringr du aldrig vedkommende til at staring ved din side og kaeligmpe din sag
hvis der senere er behov for det Den undertrykte vil altid vende sig imod sin undertrykker
ved foslashrste lejlighed
Odin som skal blive opslugt af ulven i ragnarok holder sig vaeligk mens de andre guder
proslashver at loslashse problemet Det er ligesom han bliver mere og mere fjern efter som katastrofen
ragnarok som han kender til naeligrmer sig Der siges aldrig direkte at han muligvis kunne
afvaeligrge ragnarok fordi han er alvidende men tvivlen om at han er alvidende er nu til stede
Muligvis har Odin snydt sig til magten ved at lade som om han var den mest kompetente pga
sine enestaringende evner i forhold til de andre guder som hver havde deres domaeligne i gudernes
verden men han var ogsaring deres far og muligvis havde han derfor siddet for laelignge paring tronen
I ottende afsnit Frejs kaeligrlighed bryder Frej imod Odin ved at liste sig op i Lidskjalv
som var et sted som kun Odin maringtte komme til Foslashr det havde Frej haft en samtale ved Freja
hvor de luftede kaeligtterske tanker omkring Odins forbud mod at andre besteg Lidskjalv Kunne
det vaeligre at der ikke var noget at se og Odin kun saring det han ville og ville have andre til at
indse Endnu en gang fremkommer der tvivl hos nogle af guderne om at Odin er ufejlbarlig
Naringr Frej saeligtter sig i Lidskjalv faringr han oslashje paring Gerda en smuk jaeligttepige ovre i Udgaringrd Da Frej
taler med sin soslashster om det og fortaeligller hende hvad han har set fra Lidskjalv siger han at han
havde set at det var umuligt at besejre jaeligtterne men det var noslashdvendigt at leve med dem i
fredsommelighed (og kaeligrlighed efter Frejas opfattelse) Her faringr laeligseren en ny synsvinkel paring
hvordan man kan undgaring Ragnarok og loslashsningen er saringre enkel ved at leve sammen med dem i
fred Odin deltager ikke direkte i hvad der sker men Frej faringr ikke lov til at tage af sted fra
Asgaringrd som var en ordre fra Odin Det bliver til at han betror sig til Loke Her tabes Frejs`
svaeligrd fordi Loke fik det narret fra Frej og gav det til Gym Gerdas far og ifoslashlge Loke havde
Gym opfattet det som symbol for fred at Frej havde givet svaeligrdet som kunne svinge selv i
bytte for kaeligrligheden Her taber aserne svaeligrdet og det er et led i at svaeligkke dem i kampen
mod jaeligtterne i Ragnarok Her afviger Soslashrensen fra Snorre-Edda for i den er det Skirnir Frejs
skosvend som tager ud paring rejsen for at fri til Gerda men Soslashrensen giver denne rolle til Loke
muligvis for at vise hvor hjaeliglpsom han er -eller snu Dette skaber en splittelse mellem
guderne og krigsguderne vil lade handlen garing tilbage Odin blander sig og som saeligdvanligt
ytrer han sig i korte saeligtninger
35
helliphvis guder begynder at slaring paring guder hoslashrer alt op Guder er staeligrkere end jaeligtter hvis ikke
guder staringr paring jaeligtters side Guder er svagere end jaeligtter hvis guder har mere end eacuten vilje
Jaeligtter lader ikke en handel garing tilbage der er til deres fordel Ilde garingr det naringr andre vil
indtage min plads62
Her advarer Odin guderne om at de maring staring sammen hvis de ikke vil nedkaeligmpes af
jaeligtterne Hans sidste saeligtning foslashr han garingr tilbage hvor han siger at ulykken ville ramme hvis
nogen forsoslashgte at tage hans plads kan forstarings paring to maringder Er det Frej som har afstedkommet
en lavine af ulykker ved at snige sig til at sidde i Lidskjalv og tabe sit hjerte til Gerda eller er
det et varsel til den som eventuelt ville tage magten fra ham Her skal man have i tankerne at
det er Balder som er potentiel arvtager ndashhan er endda begyndt at betvivle Odin som overgud
og flere af guderne Frej og Freja er ikke sikre paring Odins ufejlbarlighed Paring samme tid som
guderne isolerer sig fra det fremmede dvs jaeligtterne fordi de er bange for at komme i krig med
dem hvis de nu tabte saring isolerer Odin sig fra de andre guder Odin er bange for at mist sin
magt inden for gudeverden og han vil at guderne staringr sammen under hans styre Splittelsen er
accelereret i Asgaringrd og guderne har tabt det foslashrste varingben Frejs svaeligrd som skulle vaeligre med
til at beskytte dem mod jaeligtterne
I niende afnit Tors rejse til Udgaringrd skal Tor af sted til Udgaringrd og give jaeligtterne en
laeligrestreg fordi jaeligtterne narrede dem lidt for ofte Odin som var den maeliggtigste af guderne
sad hele tiden i Lidskjalv og fulgte med i hvad der skete saring Tor syntes han skulle tage affaeligre
som den daglige leder Tor beordrede Loke at tage med fordi han var den eneste som kendte
vejen men han skulle holde sin mund hele tiden og Loke tog ham paring ordet og proslashvede ikke at
snige sig udenom Paring rejsen bliver Tor narret gang paring gang af jaeligtterne og hans aeligre bliver
kraelignket Naringr han endelig giver Loke lov til at tale igen fortaeligller Loke ham hvordan han er
blevet taget ved naeligsen Loke sposlashrger Tor hvorfor han ikke har vaeligret opmaeligrksom paring at
jaeligtterne var lumske fordi det var noget som Tor hele tiden talte om Man maring huske paring at
grunden til at guderne havde magten var fordi de var klogere end jaeligtterne men her lader Tor
sig narre af deres fyrste jaeligtterne er ved at blive klogere Guderne har ogsaring tabt svaeligrdet som
selv kunne svinge over til jaeligtterne Der er begyndt at komme skaringr i deres uovertrufne magt
over jaeligtterne og magtbalancen var ved at forandre sig til jaeligtternes fordel Der bliver ogsaring
hele tiden mere og mere splid mellem guderne og det vises i dette afsnit naringr Tor mener at han
maring blive stedfortraeligder for Odin fordi han ikke viste sig men hele tiden sad i Lidskjalv Tor er
en krigsgud og han vil konkurrere mod jaeligtterne men bliver snydt af dem saring han og hans
62 Soslashrensen Villy Ragnarok s 66 1982 5 oplag 1983 Centrum
36
foslashlge taber alle de udfordringer som de garingr igennem Vi ser at magtbalancen mellem guder og
aser er ved at forandre sig jaeligtterne er blevet flere fordi de yngler og faringr boslashrn de har faringet fat i
Frejs svaeligrd og ikke mindst er de blevet snu og klogere end nogle af guderne men det maring
fremhaeligves at Tors evner laring inden for styrke men ikke begavelse
I tiende afsnit Tors fisketur naeligvnes hverken Loke eller Odin men den indeholder
derimod en beskrivelse af Tors` mislykkede forsoslashg paring at fange midgaringrdsormen sammen med
jaeligtten Hym Det gik ikke saring godt saring Tor smider hammeren efter ormen men hammeren
kommer ikke tilbage I raseri draeligber han Hym saring der havde guderne tabt et andet vigtigt
varingben og endnu engang havde guderne draeligbt en jaeligtte uden skyld Det var faktisk Tors formaringl
kun at give Hym en laeligrestreg fordi efter Njords opfattelse saring drev Hym rov paring havet med sin
hvalfangst men Tor draeligber ham og en gang til bryder en af guderne fredspagten ved
jaeligtterne
Loke havde sagt det foslashr til Tor mens ormen stadigvaeligk var paring land at det ikke nyttede
at draeligbe den med en hammer Alligevel tager Tor ikke notits af det der paring havet fordi han
ikke har kontrol over sit temperament og han vil bruge sin styrke
I ellevte afsnit Mjoslashlner eller Freja kaldte Odin guderne sammen fordi han havde set
fra Lidskjalv Tors skamfulde rejse for at fange midgaringrdsormen Her saeligtter Odin det i ord som
foslashr kun var blevet hentydet til og han taler direkte til guderne hellipHvis guder har mere end eacuten
vilje har de ingen vilje Frej har paring egen haringnd sluttet fred Tor har paring egne haringnd foslashrt
krighellip(Soslashrensen 1983 89) Her maeligrker man at der er splittelse imellem guderne Frej tabte
svaeligrdet Skraeligp i bytte for Gerda og nu har Tor tabt Mjoslashlner Guderne er ikke mere som en
glad ubekymret enhed under Odins staeligrke styre men de er begyndt at handle paring eget initiativ
og foslashlge deres instinkter To af deres tre magiske varingben som skulle beskytte guderne er vaeligk
og kommet i jaeligtternes eje men det sidste bliver opbevaret hos Odin
Jaeligtterne kommer med et fredstilbud om at de beholder Mjoslashlner som bod for Hyms
mord men de vil ikke laeligngere finde sig i rdquoat lide overlast fra gudernes siderdquo (Soslashrensen
1983 91) Hvis guderne ikke var parate til det saring var der ogsaring den mulighed at de leverede
Mjoslashlner tilbage I saring fald ville de genoprette fredsaftalen fra dengang Frej og Gerda blev gift
ved at Freja bliver gift med jaeligtten Trym og hun skal bo i Udgaringrd Det er stadigvaeligk jaeligtternes
oslashnske at der bliver fred mellem dem og guderne men de vil gerne have et symbol paring det
enten beholde Mjoslashlner eller at Freja flyttede over i Udgaringrd ligesom Gerda flyttede over i
Asgaringrd Balder den kloge gud peger paring det dilemma at hvis Freja bliver hos jaeligtterne saring er der
ikke behov for Mjoslashlner fordi der saring vil opstaring fred Derimod kan guderne ikke undvaeligre Freja
Hun er kaeligrlighedsgudinde og hun soslashrger for kaeligrligheden blandt menneskene og uden
37
kaeligrlighed kan ingen leve Balder vil derfor lave en forhandling med jaeligtterne uden at han
specificerer den naeligrmere Loke modsiger ham og han vil have at Tor skal af sted saring han kan
vise hvor snu han er Det er ikke nogen god ideacute fordi det har vist sig at Tor ikke er saeligrlig
klog og jaeligtterne har paring det sidste vaeligret hans overmaelignd Da Tor kom med den ideacute at det ville
vaeligre Loke som tog afsted for at faring fat i Mjoslashlner saring saringr Loke tvivl hos guderne rdquondashHvad tror I
der sker hvis jeg foslashrst er kaeligrlighedsgudinde hos jaeligtterne og har Mjoslashlner i haringnden Stoler I
virkelig paring migrdquo (Soslashrensen 1983 93) Balder stoler paring ham men han lader sig rive med
stemningen hos de andre guder og naeliggter Lokes sposlashrgsmaringl og Loke takker ham for det Her
kan man se at sammenholdet mellem guderne bliver mindre og mindre nogle af dem stoler paring
jaeligtterne ligesom Frej som mener at jaeligtterne skal tages med det gode og Freja siger at
jaeligtterne er fredeligere end guderne Det eneste som Balder vil er at slutte fred med jaeligtterne
Odin kommer endnu engang med eacuten af sine aforistiske saeligtninger rdquondashIlde er krig med venner
og fred med fjenderrdquo (Soslashrensen 1983 95) Splittelsen er tydelig krigsguderne vil slarings og
nedkaeligmpe jaeligtterne med magt Kaeligrlighed- og frugtbarhedsguder vil forhandle med jaeligtterne
og se paring dem som jaeligvnbyrdige men Odin vil ikke forhandlinge ved forhandlinger skal de garing
paring kompromis og der ved vil han og guderne tabe noget af deres magt og det vil han ikke
vaeligre med til
Tor tager afsted udklaeligdt som Freja faringr fat i Mjoslashlner og draeligber en masse jaeligtter foslashr han
tager af sted hjem skoslashnt Loke proslashvede paring at standse ham (dette sagn er til dels fra
Trymskvaden)63 Endnu engang udfordrer guderne jaeligtterne og viser dem aggressioner
Kloslashften mellem guder og jaeligtter bliver endnu en gang stoslashrre og mere uoverstigelig og det er
for det meste gudernes skyld fordi de har overvurderet sig selv og opfattet sig som overlegne
over jaeligtterne Guderne mener ikke at de behoslashver at garing paring kompromis og forhandle med
jaeligtterne og da det er Odin der afstikker retningen og ham der har den afgoslashrende magt over
guderne og der med bestemmer hvad de skal goslashre
Tolvte afsnit Loke frister Balder indeholder endnu en af de varsler om at
undergangen er naeligr Midgaringrdsormen strammer grebet om Midgaringrd og Odin og krigsguderne
Tyr og Tor pudsede menneskene mod hinanden for at goslashre dem mere kampvante Guderne
var blevet bange fordi de forventede at jaeligtterne ville kraeligve en kaeligmpe erstatning for alle de
jaeligtter som Tor draeligbte i Udgaringrd da han sveg aftalen mellem jaeligtter og guder for at faring fat i
Mjoslashlner Freja havde udgangsforbud fra Asgaringrd saring jaeligtterne ikke fik fat i hende Det betoslashd at
hun ikke kom i Midgaringrd og broslashdre i Midgaringrd kaeligmpede mod hinanden Guderne var nu blevet
63 httpheimskringlanowikiSangen_om_Thrym_eller_Hamren_hentes (hentet 170117)
38
fanger af egen frygt fordi gang paring gang havde de ikke holdt aftaler med jaeligtterne og stolet paring
deres egen styrke varingben og klogskab Nu havde det vist sig at nogle af deres varingben var havnet
hos jaeligtterne styrken fx hos Tor havde kun voldt dem stoslashrre og stoslashrre problemer og
klogskaben saring ikke ud til at vaeligre saring megen mere Det var blevet til en eskalation af at samle
paring flere og flere menneskelige krigere som kunne stoslashtte dem i en eventuel krig mod jaeligtter og
eskalation af angst for jaeligtterne det fremmede fordi de vidste saringdan set ikke hvad de kunne
forvente fra dem saring de forventede det allervaeligrste
Balder er splittet paring grund af sine varselsdroslashmme rdquoDet var en utaelignkelig tanke at det
skulle ende saringdan som han havde droslashmt med ragnarok Men det var snart en umulig tanke at
det kunne ende anderledesrdquo (Soslashrensen 1983 100) Her ser man et eksempel paring hvordan
Soslashrensen bruger stilfigurer i sproget her oxymoron for at vise spaltningen i Balders tanker
Balder er splittet fordi hvis han fortaeligller de andre guder om sin droslashm om ragnarok saring er han
sikker paring at de ville overfalde ham ligesom i hans droslashm og hvis han tav saring ville jaeligtterne
overfalde guderne som i den anden droslashm Han var fast i et dilemma hvor det ene udelukkede
det andet
Loke kommer og taler med ham hopper foslashrst ind til ham som en loppe men
forvandles til sin egen skikkelse foslashr han fremfoslashrer en lille tale om Odin efter at Balder har
sagt at Odin ved alt
rdquo-Tror du spurgte Loke Har du ikke undret dig over hvor lidt han har forudset hvor lidt
han har afvaeligrget Han siger at alle guder kun skal have eacuten vilje han har to Han vil ikke i
krig med jaeligtterne for han ved at han taber den og derfor faringr han Tor imod sig Han vil ikke
fred med jaeligtterne for han ved at han mister sin magt over guder og mennesker hvis der ikke
er krig Han har to viljer men kun eacutet oslashnske at bevare sin magt om saring hele verden garingr til
grunderdquo (Soslashrensen 1983 101)
Her er der Loke som er sandhedens stemme Loke ved mere end det som bliver sagt og
set fordi paring en maringde er som som Odin han har intuition som han nogle gange bruger til at
drille de andre guder fordi han kender deres svagheder og hver enkeltes akilleshaeligl og det
bruger han til at prikke til dem eller ligesom her at foregribe handlingen
Loke opfordrer Balder til at tage magten fra Odin og lave en fredsaftale med jaeligtterne
men Balder mener at det er forraeligderi Loke siger til ham at hvis Balder forholder sig passiv saring
forraringder han menneskene som har tillid til ham og husker ham paring at gudernes undergang ogsaring
er menneskenes undergang Her maner Loke Balder til at garing i mod sin egen fader som er den
39
maeliggtigste af alle guderne Han maner ham til at detronisere Odin fordi det er den eneste vej
til at redde verden og han vil have Balder med sig over til jaeligtterne og siger at det er den
eneste vej for at Balders droslashmme ikke garingr i opfyldelse men Balder er bange for at lave oproslashr
imod sin far Samtidig fortaeligller Loke om sig selv og hvorfor han kom til Asgaringrd noget som
indtil nu har vaeligret uklart Han fortaeligller om den gamle pagt mellem jaeligtter og aser som
jaeligtterne har holdt men aserne ikke Han er kommet i klemme fordi jaeligtterne mener at han har
forraringdt dem idet han skulle vaeligre deres talsmand i Asgaringrd Samtidig siger han at hvis det ikke
var for ham saring ville jaeligtterne har tabt taringlmodigheden for lang tid siden og overfaldet guderne
Hvad kunne der vaeligre sket hvis Balder havde lyttet til Loke Det kunne have vaeligret nok til at
undgaring krigen og derved Ragnarok men Balder er bange og baeligrer for stor aeligrefrygt for sin far
Situationen er her blevet tilspidset Odin sidder paring magten og vil ikke give slip uanset
hvad Han har isoleret sig og Balder som muligvis kunne forandre verdenssituationen er
bange for at tage det store skridt som behoslashves hvis der skal vaeligre mulighed for at undgaring
ragnarok Han vil ikke garing revolutionens vej og overtage magten fra sin far men han vil
derimod maeliggle for at freden mellem jaeligtter og guder kan genopstaring Her kunne det gamle
sagnmotiv hvor soslashnnen detroniserer sin far redde verdenssituationen Motivet er kendt i
forskellige udgaver hvor generationsskiftet foregaringr med revolution men ikke en glidende
overgang som er det mest almindelige Det er ogsaring grunden til at det ikke kan blive en
glidende overgang Guderne er evige og bliver ikke aeligldre pga Yduns aeligbler saring der er opstaringet
en stagnation hos dem og ingen udvikling
I 13 afsnit Balders doslashd faringr laeligseren indsigt i Friggs tankeverden hvor hun savner den
tid da der var behov for hende som moderfigur for sine soslashnner som nu var blevet guder Hun
foslashler sig overfloslashdig men hun kan stadigvaeligk maeligrke paring sine moderinstinkter hvordan hendes
soslashnner har det daringrligt af forskellige grunde fx Balder som alle holder af og hun elsker mest
Her beskriver Soslashrensen hendes foslashlelser ved brug af gentagelse og modsaeligtninger rdquoBalder der
var saring lys at det skar i oslashjnene var blevet saring moslashrk i blikket at det skar hende i hjertetrdquo
(Soslashrensen 1983 106) I denne korte saeligtning naringr Soslashrensen ved at bruge modsaeligtningerne lys
og moslashrk og gentagelsen af datidsform af verbet skaeligre skar at forstaeligrke laeligserens opfattelse
af Friggs foslashlelser Balder vil ikke fortaeliglle sin mor om sin droslashm hvor i hun har set smilende til
da de andre guder proslashvede paring at draeligbe ham men han fortaeligller hende om sin frygt Ved ikke
at fortaeliglle hele sandheden men fortie dele af den om at det er hans egne broslashdre som han
uvilkaringrligt kommer til at sammenligne med vilde dyr som overfalder ham saring kommer Frigg
til at tage en beslutning for at glaeligde Balder men denne beslutning som bliver taget af denne
elskende moder har fatale foslashlger Ifoslashlge Soslashrensen raringdede Frigg kun over den vilde natur og
40
der skulle ikke goslashres saring meget ved den og i oslashvrigt var stoslashrstedelen af den vilde natur ovre hos
jaeligtterne Nu fik Frigg endeligt brug for sin magt over den vilde natur Frigg fik alt i naturen til
at svaeligrge at Balder ikke skulle goslashres fortraeligd og endda jaeligtterne og guderne undtagen Odin
svor at de ikke ville skade Balder Der holdes en forestilling i Asgaringrd for at vise at Balder var
uroslashrlig og at han ikke var bange hvor der blev kastet sten oslashkser hammere og endda Odin
kastede sit spyd ad ham uden at kunne skade ham Hvad der har foregaringet i Odins tanker da
han kastede spydet Gungner kan man kun taelignke sig Odin havde ikke aflagt ed om at han
ikke ville skade Balder havde han muligvis et skjult haringb om at det alligevel ville ske Odin
ved alt og han burde ogsaring vide at Balder skal blive hans arvtager hvis verden ikke skal garing
under men Odin er ikke parat til at give magten fra sig
Loke viser sig igen for Balder foslashrst i form af en loppe foslashr han kommer i egen
skikkelse Igen ivrer han Balder til at gentage skuespillet fra Asgaringrd ovre i Midgaringrd for at vise
menneskene at de andre guder ikke kan saringre ham og saring vil de indse at han er den stoslashrste gud
og hylde ham som den oslashverste gud rdquoDu maring give menneskene noget andet at tro paring end kamp
og sejr og doslashd og genopstandelse til slagsmaringl og aeligdegilderrdquo (Soslashrensen 1983 110) Her
fremtryller Loke et billede af at verden kunne vaeligre anderledes Balder den blide fredsgud
kunne saeligtte sit praeligg paring verden og et nyt verdensbillede hvis han overtog magten fra sin far
Balder er stadigvaeligk i tvivl men Loke giver ikke op og kommer med det forslag at optraeligde
med forestillingen i Midgaringrd for at vise menneskene at guderne stadigvaeligk er staeligrke og ikke
kan faeligldes med varingben Loke mener ogsaring at guderne skal vise at de er blandt menneskene og
de beskytter menneskene rdquomod jaeligtteyngelrdquo Men hvem er jaeligtteynglen Er det ikke Loke
selv Guderne har det bare med at glemme at han er jaeligtte det er kun naringr der garingr noget galt at
de husker det Lokes argument kan Odin ikke staring imod og siger rdquo-Altid var det guders sag at
beskytte de smaring og svage mod de store og staeligrkerdquo (Soslashrensen 1983 111) I Odins korte svar
ligger der er en skjult modsaeligtning Det er guderne som er de store og staeligrke og er det saring
gudernes opgave at beskytte menneskene mod guderne Det kan godt forstarings saringdan og hvis
man kender historiens afslutning saring er denne forstaringelse af Odins ord rigtig
I en samtale mellem Odin og Balder vises det at Odin ved mere end han burde vide
Han ved at Balder mener at Odin er for passiv i forhold til at afvaeligrge ragnarok og ikke
mindst ved han at Loke mener at Balder er bedre til det end Odin Odin siger at guderne ikke
kan leve i fred med jaeligtterne og samtidig bevare deres magt og han siger ogsaring at rdquoEn saringdan
fred kan jeg ikke slutterdquo (s 113) Betydningen af det er dunkel og tvetydig Mener han at han
ikke kan straeligkke sig saring langt for at lave en fredspagt med jaeligtterne eller mener han at han selv
41
er blevet utilstraeligkkelig og nu skal der nye tilgange til at standse denne acceleration mod
ragnarok
Odin siger at han er parat til at overgive magten til Balder som er den eneste som kan
etablere fred i hele verden men han er paring samme linje som Loke showet skal vaeligre i Midgaringrd
og bagefter vil han deklarere generationsskiftet og de nye tider Lige her i historien ser det ud
til at ragnarok kan undgarings paring en fredelig maringde og uden blodsudgydelse
Guderne tager over til Midgaringrd hvor de kaster bla paring Balder med de to overnaturlige
varingben som de har tilbage Odins spyd og Tors Mjoslashlner men varingbnene preller af paring ham
Showet skulle slutte med et klimaks hvor Balder blev bombarderet af alle guderne paring en gang
Men Balder falder doslashd om Hoslashder draeligber Balder med en lille pil og nogle af guderne taelignker
paring deres magtposition overfor menneskene Menneskene havde set en gud doslash den gud som de
havde elsket mest og stolet paring endda draeligbt af en anden gud Kunne de blive ved med at vaeligre
guder for menneskene efter dette Midt i sorgen saring taelignker de paring om deres magt vil blive
mindre De proslashver ogsaring paring at finde en syndebuk fordi Hoslashder siger at der var nogen som gav
ham buen og sigtede for ham ellers vidste han intet han var jo blind Loke som plejede at staring
for hvad der gik galt hos guderne eller i hvert fald faring skylden for det var helt forduftet
Balder endte i Helhjem og Hel sagde at Balder kunne vende tilbage hvis hele verden
graeligd Og hele verden graeligd og det var foslashrste gang som verden var forenet uden der var krig
nogen steder Eacuten person graeligd alligevel ikke og det var Tokk som sagde at hun ikke kunne
graeligde fordi hun havde mistet alle sine soslashnner i krigen Guderne mente at muligvis var det
Loke som var Tokk for han kunne forandre sig til alle slags vaeligsener og ingen vidste
hvorhenne han var Soslashrensen paringstaringr ikke at det er Loke men det er noget som guderne mener
naringr de proslashver at give nogen skylden for Balders doslashd Maringske skal man tro paring Tokks ord som
var en gammel eneboer helt alene i verden at hun ikke kunne graeligde fordi alle hendes soslashnner
var blevet draeligbt i krigen og hun havde kun toslashrre taringrer tilbage overfor en som er blevet draeligbt i
leg Hvis man ser paring det fra denne synsvinkel saring er det faktisk gudernes skyld at Tokk ikke
graeligd Hun har tabt alt det dyrebareste som hun ejede og det er gudernes skyld fordi de skulle
bruge hendes soslashnner i krigen mod jaeligtterne Her har guderne gravet sin egen grav ved at lade
menneskene kaeligmpe mod hinanden og draeligbe hinanden for at faring flere soldater paring sin side i
Ragnarok Det eneste haringb om en fredelig aftale mellem jaeligtter og guder er slukket og nu er
der kun en vej fremad mod ragnarok og moslashrket
Balders doslashd er historiens andet vendepunkt peripeti Indtil hans doslashd har det vaeligret
hentydninger til at der vil blive ragnarok men det er i en usikker fremtid og faktisk er guderne
ret ubekymrede og deres dagligdag ser ud til at vaeligre ret ensformig hvor der sker det samme
42
hele tiden og enhver passer sine opgaver Hvis der sker noget saring er det paring Lokes initiativ
eller han indblandes i hvert fald i episoderne Balders droslashmme var realistiske for ham men de
var kun droslashmme og alligevel bliver de til at Frigg vil troslashste ham med at alle i verden skulle
svaeligrge at de ikke ville skade ham Det er som om skaeligbnen har bestemt at der skal blive
ragnarok og ved at proslashve at undgaring det saring naeligrmer de sig i stedet for Balder som var symbol
for enighed og fred var lige ved at overtage magten og han var den eneste som kunne faring
fredspagten mellem jaeligtter og guder til at genopstaring Hvad er det som garingr galt Hvorfor faringr han
ikke lov til at leve og etablere den gamle magtbalance i verden Hvis skyld er det
I 14 afsnit Asernes haeligvn bryder Odin aftalen med Freja og tager alle faldne krigere
til sig Aftalen mellem dem som foslashr var forenede som guder er blevet brudt og vanerne er
forbitrede over det Sammenholdet er vaeligk og de definerer sig ikke mere som en enhed men
hver enkelt taelignker paring sin position og proslashver paring at goslashre sin andel stoslashrre Der er opstaringet en
mindre magtkamp mellem krigsguderne som er aser paring den ene side og vanerne Frej og
Freja paring den anden side Menneskene stod i krig med hinanden fordi vanerne Freja og Frej
ikke fik lov til at komme mere ned til dem og der fandtes ikke kaeligrlighed mellem menneskene
mere og markerne var golde Det var krigsguderne som tjente paring det fordi de saring fik flere
doslashde krigere til sig Balder var doslashd og haringbet om fred og samhoslashrighed doslashde sammen med
ham Hvis aserne fulgte deres egen love saring skulle de haeligvne Balders doslashd ved at draeligbe Hoslashder
men saring skulle han haeligvnes og det ville medfoslashre at aserne udryddede sig selv I stedet finder de
en syndebuk uden for gudernes raeligkker og derved undgaringr de at begaring aeligresdrab og eliminere
sig selv Loke var forduftet ved Balders doslashd og det maringtte vaeligre bevis paring at han var skyldig
Naringr Loke vender tilbage saring er guderne ved at geare sig op og de drikker mjoslashd og taler
hoslashjroslashstet om hvordan de skal haeligvne sig paring Loke Portvagten Elder naeliggter Loke adgang og
det bliver direkte over Elders lig som Loke kommer ind Foslashr han draeligber Elder saring goslashr han krav
paring at blive lukket ind og siger rdquoJeg har malurt til deres oslashlrdquo (Soslashrensen 1983 121) Her goslashr
Soslashrensen brug af talemaringdens dobbeltbetydning Det kan forstarings bogstaveligt fordi malurt
bliver brugt som smagsstof i nogle alkoholiske drikke men i overfoslashrt betydning kan det
betyde at oslashdelaeliggge stemningen Her er det foslashrste gang i historien som Loke direkte overfalder
guderne verbalt Han spotter dem for deres kortsynethed og seksuelle udskejelser Dette bliver
sat op som en samtale i et skuespil og det er det eneste sted det goslashres i historien Emnet til
denne samtale kommer ikke fra Snorre-Edda men Soslashrensen henter emnet fra AEliggers
Gjestebud Lokes Ordstrid64 Her kritiserer han dem haringrdt for deres opfoslashrsel og henviser bla
64 httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
43
til Odins broslashdre som forsvandt paring mystisk vis efter at Odin var kommet hjem fra en rejse og
de havde taget magten imens og begge to havde vaeligret sammen med Freja et sagn som i
oslashvrigt kommer fra Ynglingesaga I fortsaeligttelse af det siger Loke rdquoHvis guder kun skal have
eacuten vilje er det bedst der kun er eacuten gud Bedst ikke at foslashde gudeboslashrn naeligstbedst at skaffe dem
af vejenrdquo (Soslashrensen 1983 123) Senere i samtalen siger han ogsaring naringr han taler om
misteltenen som voksede efter at verden var taget i ed rdquohellip [den] slyngede sig som en slange
om Yduns aeligbletraelig Heimdal som hoslashrer graeligsset gro maring jo have hoslashrt det Odin som ser
alting maring jo have set det Sposlashrg dem hvorfra Hoslashder fik sin pilrdquo (Soslashrensen 1983 124-125)
Her beskylder Loke Odin for brodermord og ogsaring at have draeligbt sin egen soslashn Balder og
grunden til at guderne ikke faringr boslashrn mere er at guderne skal have eacuten vilje dvs Odins vilje
Stagnationen og gudernes indbyrdes svaeligkkelse er Odins skyld fordi han synes det er vigtigst
selv at holde paring magten
Anklager om at Loke er forraeligder hvor Odin angrer at han har taget ham med til
Asgaringrd vender han imod Odin og han svarer
rdquoFordi jeg vidste hvad du var for en tog jeg med til Asgaringrd for at afvaeligrge det
vaeligrste For at holde sammen paring det som du gjorde alt for at splitte ad Guder satte du op
mod jaeligtter mennesker satte du op mod mennesker for at de kunne falde i krig og komme til
Valhal og oslashge din haeligr Guder satte du op mod guder den halve val som jeg fik spillet over til
Freja staringr rustet imod dine doslashde krigere Hvordan kan en verden bestaring hvor alle staringr
hinanden imod Da hele verden stod samlet om Balder lod du ham falde Nu staringr din verden
for fald I bliver ormens og ulvens bytterdquo (Soslashrensen 1983 126)
Loke har aldrig vaeligret saring direkte i sin tale som her Indtil nu har det kun vaeligret
hentydninger og talemaringde med dobbelt betydning som har kendetegnet hans sprog Han
fremstaringr som en spiller hvor det ikke er haringndgribeligt hvordan det som han siger skal forstarings
og paring hvilken side han er og hvem han er Her giver han Odin skylden for den haringbloslashse
situation som verden er kommet i og det er udelukkende fordi Odin har plantet splid mellem
alle vaeligsener i verden Grunden til det maring vaeligre Odins hersker syge og at han ville at der kun
var eacuten vilje nemlig hans og det er nemmere at have kontrol over andre hvis de ikke staringr
sammen men modarbejder hinanden Her fremstiller Loke sig selv som eacuten der har proslashvet paring
at bjaeligrge verden ved at forene de modstridende kraeligfter som Odin havde sat op imod
hinanden
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
26
rdquo er vigtigt fordi det bestemmer den litteraeligre modernismens almene karakter der er
blevet vedtagen norm i Danmark ogsaring gennem Torben Brostroslashms kritiske virkerdquo54
Citatstedet er
rdquoHer er det paring sin plads at minde om den rdquonihilistiskerdquo oplevelse af spaltning og
sammenbrud som blev beskrevet af de betydeligste moderne digtere og som hos dem blev
epokegoslashrende fordi den individuelle fortolknings sammenbrud medfoslashrte erkendelsen af den
gamle epokes sammenbrudrdquo55
Stoslashvring citerer ogsaring Soslashrensen fra Hverken-eller
rdquoHvad der fuldbyrdes i det enkelte menneskes foslashlsomme overgangstid har sin analogi
i de kritiske overgangstider i historienrdquo56 Stoslashvring har dette citat med for at paringvise at
Soslashrensen optraeligder flere steder med analogier mellem kritiske menneskealdre og historiske
overgangs aldre hvor der er skel mellem intellekt og foslashlelse og mellem foslashr og nu Det mener
Stoslashvring er et vidnesbyrd om at Soslashrensens inspiration stammer fra C G Jungs
dybdepsykologi som netop koncentrerede sig om de arketypiske moslashnstre57
Jon Helt Haarder
Jon Helt Haarder omtaler tidsskriftet Vindrosen hvor Soslashrensen var redaktoslashr sammen
med Klaus Rifbjerg som platform for den danske modernisme i tresserne Senere hen vakte
bogen Oproslashr fra midten58 oproslashr baringde paring hoslashjre- og venstrefloslashjen og Soslashrensens gendigtning af
Ragnarok skabte uro i hoslashjskolekredse Det som kendetegner Soslashrensen er at til trods for at han
omhandler store emner saring formaringr han at goslashre det paring en maringde at man ikke behoslashver at vaeligre
ekspert for at forstaring ham Dobbeltheden er tydelig i Soslashrensens historiers sprog Sproget er en
blanding af boslashrns talesprog men ogsaring leg med ord og vendinger og doslashde metaforer og
Soslashrensens sprog forbindes ofte med H C Andersens sprog og stil Ifoslashlge Haarder er det
karakteristisk for forfatterskabet at det individuelle og sociale ikke kan isoleres fra hinanden
Novellen Silvanus af Nazareth fra Saeligre historier handler om hvordan det onde opstaringr ved at
udgraelignse det onde i stedet for at forsones med det og det drejer sig i politik om at forlige
54 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 48 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 55 Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger s 139ff 1959 2 oplag 1962 Gyldendal 56 Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger s 206 1963 4 oplag 1963 Gyldendal 57 Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik s 49 2006 Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag 58 Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
27
ekstremerne Paring samme tid som Soslashrensens filosofi er forsonende saring er splittelsen et
gennemgaringende tema Villy Soslashrensen var optaget af overgangssituationerne og rdquoFaldetrdquo som
ikke kan goslashres om Man skal om bedst muligt leve med splittelsen og indrette samfundet
saringdan at den enkelte har bedst mulige vilkaringr for at klare denne opgave Kunstens rolle er at
fortolke virkeligheden og Haarder henviser til Villy Soslashrensens ord Den moderne kunst er den
enkeltes og faeligllesskabets skyggeside og hvis den fortraelignges garingr det ud over samfundets indre
balance
Kunsten er disharmonisk men ved at erkende disharmonien kan det moderne
menneske komme naeligrmere det gode sande og skoslashnne59
Digtning og filosofi ses som to sider af samme sag digteren og filosoffen som to sider
af samme person og paring en maringde kan Villy Soslashrensen ses som en spaltet person filosof og
digter Haarder mener at spaltningerne i Soslashrensens historier hverken heles eller smelter
sammen men bliver ved med at forgrene sig Haarder kritiserer ogsaring
modernismekonstruktionen og mener at det er meget svaeligrt at placere Soslashrensen
litteraturhistorisk og han kan heller ikke placeres som kulturradikal som
modernismekonstruktionen vil goslashre60
Paring den ene side er der Oproslashr fra midten som beskrev den moderne Utopia hvor der
blev taget tillid til individet i et menneskeligt samfund som var baringde i oslashkonomisk og
oslashkologisk balance og magten var fordelt Paring den anden side er der Ragnarok inspireret af det
angstfyldte storpolitiske klima og Ragnarok ender med Ragnarok og verden genopstaringr
ikke61
59 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag 60 Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018) 61 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
28
42 Analyse af Ragnarok
Denne del indeholder en analyserende gennemgang af Ragnarok hvor jeg har valgt at
have analysen kronologisk fordi jeg mener at ved det kan man bedre laeliggge maeligrke til hvordan
handlingsforloslashbet peger i en bestemt retning mod selveste Ragnarok Jeg har valgt i dette
afsnit at henvise til sider i Ragnarok ved at saeligtte i parentes Soslashrensens efternavn aringrstallet
1983 som viser til den udgave af Ragnarok som er min kilde kolon og til sidst sidetal
Det foslashrste afsnit Guder og jaeligtter starter med en typisk eventyrindgang Der var
engang en verdenhellip Her beskrives verdens sammensaeligtning men verdensbilledet er
forskelligt det kommer an paring fra hvilken synsvinkel du ser det Aserne paringstod at de havde
vaeligret der helt fra begyndelsen og at det var dem som havde skabt verden og menneskene
med Ved det lille ord paringstod sarings der tvivl om at det er rigtigt og tvivlen bliver endnu stoslashrre
fordi ingen mennesker kan huske det saring de maring bare tro paring hvad aserne siger for aserne var
dem overlegne Der er ogsaring det lille indskudsord ja foran paringstanden om at aserne havde skabt
verden og det giver teksten karakter af en mundret fortaeligllemaringde ligesom i H C Andersens
eventyr
Den tredje type af vaeligsener var jaeligtter og de rdquoparingstod at de havde vaeligret der foslashr aserne
ja at hele verden oprindelig var deres og aserne havde taget den fra dem og lavet den omrdquo
(Soslashrensen 1983 7)
I dette afsnit faringr laeligseren ridset konturerne op til hvad der faktisk ender med Ragnarok
men det kan man ikke vide foslashr historien er blevet gennemlaeligst Men alle elementerne er der
Vi ser uenighed om hvem der kom foslashrst og ikke mindst de forskellige vilkaringr hos jaeligtter og
aser Paring den ene side saring levede aserne et evigt liv hvor de var godt fodret af menneskenes
ofringer og de kunne kun doslash i kamp Paring den anden side var der jaeligtterne som levede af den
vilde natur De kunne blive gamle og doslash men de kunne ogsaring foslashde boslashrn og var faktisk blevet
saring mange at de traeligngte til mere jord Paring den anden side igen saring var aserne blevet golde og
formerede sig ikke
Her ser vi et verdenssystem hvor der er splittelse mellem aser og jaeligtter og ubalance i
verdens goder Aserne sidder paring magten i kraft af deres kloghed og ved hjaeliglp af nogle varingben
med overnaturlige egenskaber Et spyd som hed Gungner og gik igennem alt det som det
ramte et svaeligrd Skraeligp som kunne svinge af sig selv og til sidst en hammer Mjoslashlner som
altid ramte og vendte tilbage til asen som kastede den To af disse varingben taber guderne selvom
de fik Mjoslashlner tilbage ved snuhed og vold og selvom laeligseren eventuelt ikke synes det goslashr saring
meget at et par varingben bliver vaeligk saring kommer det til at spille en stor rolle i verdens undergang
29
Denne splittelse er opstaringet foslashr rdquohistoriskrdquo tid og laeligseren kan ikke tage stilling fordi
han ikke ved hvem kom foslashrst Det kan ogsaring godt vaeligre at de er opstaringet paring samme tid men pga
forskelligheden mellem dem saring har guderne taget magten og de beholder den ved hjaeliglp af
deres overlegenhed De forsoslashger ikke at dele goderne med jaeligtterne men denne skaeligve
magtbalance bliver vedligeholdt med en slags fredspagt
I afsnittet er der flere henvendelser til at aserne muligvis var bange for at tabe magten
Der bliver naeligvnt at en mulig grund til at aserne ikke fik boslashrn var at de hoslashjeste af guderne var
bange for at miste magten hvis der kom nye guder Afsnittet slutter med at fortaeliglle om at
guderne spekulerede over at danne en menneskehaeligr for at bruge alle de varingben som var blevet
lavet af dvaeligrge i deres tjeneste Da det kun var jaeligtter som de kunne slarings med er det
underliggende at paring et tidspunkt bliver der kamp mellem jaeligtter og guder
Hvorfor indleder aserne sig paring en kamp Det var den eneste maringde for dem at doslash paring saring
de burde proslashve paring at bevare freden og garing paring kompromis med jaeligtterne og holde de aftaler som
de havde lavet med dem Hypotesen er at det er magten som de eller i hvert fald
krigsguderne er bange for at miste og de vil hellere doslash end at tabe den
I det andet afsnit Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder ses at der var noget lusket ved
Odin Naringr han rejste til Midgaringrd gjorde han det ofte i en forklaeligdning hvor han skjulte sit
manglende oslashje med en klaphat Her skinner Soslashrensens ordspil igennem fordi hvordan kan
man skjule det som ikke er der Klaphat kan ogsaring have en overfoslashrt betydning et fjols Ifoslashlge
Soslashrensen var Odin ikke til at genkende i den forklaeligdning men mon han ikke var den eneste
som gik saringdan klaeligdt i Midgaringrd og saring ud som en idiot (Soslashrensen 1983 11) Odin havde ogsaring
spioner ravnene Hugin og Munin som floslashj af sted om morgenen og hviskede deres
oplysninger i hans oslashre om aftenen Odin fremstaringr som eacuten som ikke stoler paring nogen hverken
fjenden eller dem som burde vaeligre paring hans side og han ligger hele tiden paring lur
Loke og Odin er vigtige aktoslashrer i magtspillet som foregik mellem jaeligtter og aser Ifoslashlge
den nordiske mytologi var Odin den mest magtfulde gud men i Soslashrensens fremstilling
begynder man at betvivle det Han vidste alting fordi han havde drukket af Mimers broslashnd og
han kunne forudse hvad der ville ske og derfor forebygge Ragnarok men det goslashr han alligevel
ikke og eventuel forklaring til det kommer senere i historien
Odin kunne bestemme meget og havde altid det sidste ord skoslashnt han havde nogle
faeligllesmoslashder med de andre guder for at lytte til dem men hvilke afslutninger blev taget var
helt afhaeligngigt af Odin En af de regler som han havde sat var at de som faldt i krig skulle
komme op til Valhal hvor de kunne blive ved med at slarings og draeligbe hinanden (Soslashrensen 1983
15) Det gjorde det attraktivt for rigtige maelignd at garing i krig fordi hvis man doslashde af sygdom saring
30
endte man hos Hel som var et forfaeligrdeligt sted at vaeligre doslashd i Det var ikke godt at ligestille
alle ved doslashden fordi som Tyr sagde saring styrkede det kampmoralen blandt de levende
mennesker hvis de vidste at noget godt var i vente ved at doslash i kamp Godt nok blev der lavet
en pagt om at halvdelen af dem som faldt i krig skulle komme til Freja i Folkvang og da hun
var kaeligrlighedsgudinde kunne det ikke vaeligre saring slemt
Naringr Loke praeligsenteres i Ragnarok (Soslashrensen 1983 14) saring kan der siges at han er en
baringde-og person det vil sige at oprindeligt er han jaeligtte som er kommet over til guderne og er
naeligsten blevet som eacuten af dem Han er smart og intrigant han blandes hele tiden ind i historiens
handling som igangsaeligtter eacuten som volder problemer og paring samme tid reder han traringdene ud og
redder guderne fra deres knibe Senere i den samme paragraf saring bliver Loke omtalt som en
halv jaeligtte og at muligvis kan det vaeligre grunden til at han ikke synes han er accepteret af
guderne Lokes rolle er uklar mens de andre guder har hver deres forudbestemte faste
position og funktion Odins soslashnner Tyr og Tor er krigsguder Brage er digternes gud Balder
er retsguden og Hoslashder den blinde gud er intet
Er Loke en jaeligtte en halvjaeligtte eller simpelthen eacuten som har konverteret til guderne
eller muligvis det hele paring en gang Det er ikke tydeligt og det er gennemgaringende i historien at
laeligseren aldrig ved hvilken side han staringr paring eller om han staringr paring nogens side Han er muligvis
en dobbeltagent x-faktoren i historien som alligevel er noslashdvendig ellers var der ikke nogen
historie
Allerede i slutningen af andet kapitel Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder i Ragnarok
paringpeger Loke at Odin idet han er alvidende veacuted at alle disse menneskelige krigere er
noslashdvendige for at forhindre gudernes undergang (Soslashrensen 1983 19) Men det goslashr Loke
aringbenbart ogsaring Han er ligesom Odins skyggeside fordi han veacuted ligesom Odin at der kommer
til at blive krig mellem de to magter jaeligtterne og guderne Loke kan ogsaring ses senere i historien
som Balders moralske samvittighed naringr han ivrer ham til at detronisere Odin for at undgaring
Ragnarok Balder som fremstaringr som en maeliggler i historien goslashr sig lidt efter lidt klart at der
kommer til at blive en kamp som muligvis kan foslashre til gudernes undergang eller Ragnarok
som er et tabu ord hos guderne Det som truer dem taler de ikke om men de fortraelignger det
Der er uenighed mellem guderne skoslashnt de har hver deres felt til at tage vare paring og
uenigheden bliver klarere naringr Ragnarok naeligrmer sig Freja kaeligrlighedsgudinden synes det er
uretfaeligrdigt at kun dem som doslashde under kamp kom til Valhal Vi ser ogsaring splid mellem
aeliggtepar hvor fx Sif Tors kone bare skulle holde sin mund fordi Tor altid kom til at
overdoslashve hendes ord ved at raringbe hoslashjere Det samme gaeliglder Frigg Odins kone hvis stemme
Odin proslashver ikke at overdoslashve men han overhoslashrer den
31
I tredje afsnit Ydun og hendes aeligbler ser man Odins snedighed dengang han lod taelignde
et baringl da Loke kom flyvende til Asgaringrd som falk og med Ydun som noslashd og jaeligtten Tjasse som
kaeligmpefugl paring jagt efter dem Dengang blev jaeligtten draeligbt inden for Asgaringrds vaeliggge og det er
et brud paring pagten mellem jaeligtter og aser om ikke at draeligbe hinanden Det er selvfoslashlgelig Loke
som saeligtter forloslashbet af sted ved at narre Ydun ud i skoven med sig og hun bliver kidnappet af
en kaeligmpefugl Om det er noget som Loke har bestemt i samraringd med jaeligtterne ved man ikke
det soslashrger Soslashrensens tvetydige sprog for Loke antyder at han har fundet aeligbler ude i skoven
som muligvis var bedre end Yduns aeligbler Og han bruger R-ordet Ragnarok for at faring Ydun
med sig op paring vingerne for at finde ud af om aeligblerne som han siger at han fandt er lige saring
magiske som Yduns aeligbler og det ville blive katastrofalt hvis de faldt i jaeligtternes haelignder Ude
i skoven taelignker Ydun om Loke havde narret hende eller havde han muligvis ikke behov for
aeligbler for at holde sig ung og smuk
Det ender med at Tjasse bortfoslashrer Ydun og Loke maring af sted for at hente hende tilbage
Yduns aeligbler som holder guderne unge og friske var ikke tilgaeligngelige mens Ydun var vaeligk
og de er alle blevet gamle undtagen Loke Da Loke bliver sendt afsted for at redde Ydun
tilbage siger han at det ville blive gudernes undergang hvis de ikke vendte tilbage Endnu en
gang tvetydigheden hvor guderne og laeligseren ved ikke om det er gudernes undergang hvis
Ydun ikke vender tilbage eller om det er gudernes undergang hvis Loke ikke vender tilbage
eller den tredje mulighed hvis de begge to bliver vaeligk for altid Det er ogsaring Loke som
opfinder den selskabsleg at Skade Tjasses datter kan vaeliglge sig en mage ud fra gudernes
taeliger Det goslashr hun som kompensation for drabet af hendes fader og gudernes brud paring aftalen
mellem guder og jaeligtter Hun havde oslashje for Balder som var den skoslashnneste men det blev
Njords storetaring som hun fik fat i Njord kom aldrig til Udgaringrd og Skade kom ikke rigtigt til at
trives i Asgaringrd men de moslashdtes til fester Skoslashnt Soslashrensen ikke naeligvner det saring kunne man
fundere over hvad der var sket hvis Balder og Skade var blevet gift og han muligvis taget over
til Udgaringrd Eller de havde haft et forhold hvor de boede hver sit sted men alligevel var
forenede i aeliggteskabet og fik boslashrn sammen Det kunne have aeligndret meget paring balancen mellem
jaeligtter og guder og eventuelt forandret det som ser ud til at vaeligre en uundgaringelig vej til
Ragnarok
I fjerde afsnit Ulven og ormen var fenrisulven og midgaringrdsormen pludselig dukket op
i Asgaringrd og guderne vidste ikke rigtig hvad de skulle stille op med dem Odin kom ned fra
Lidskjalv og talte som et orakel ndashMoslashder du ondt saring maeligrk det som ondt Giv ej dine fjender
fred (Soslashrensen 1983 33) Dette opfattede aserne paring forskellig vis og nogle mente at ormen
og ulven kunne bruges i kamp mod fjenden mens andre mente at de var onde Det endte med
32
at de opfostrede dem i Asgaringrd i stedet for at aflive dem og det blev endnu en brosten paring deres
vej til Ragnarok Hvis Odin vidste alt saring burde han have givet klar besked og sagt til de andre
aser at de skulle draeligbe disse udyr men hans dunkle udsagn er endnu et bevis paring hans
manglende vilje til at foregribe begivenhedernes gang Loke giver Tor gode fornuftige raringd
om at det ikke var muligt at knuse ormen med Mjoslashlner og hammeren kunne sidde fast i
ormen som den gjorde saring senere hen da Tor tog med Hym til soslashs for at fange ormen og draeligbe
den eacuten gang for alle Lokes loslashsning paring hvordan de kunne komme af med ormen var at drukne
den men den loslashsning viste sig senere hen ikke at vaeligre saring god fordi ormen blev ved med at
vokse og snoede sig omkring Midgaringrd og ender med at sluge Gungner og Odin ned i
Ragnarok Var det noget som Loke vidste paring forharingnd Det kan man ikke vide fordi han gav
sig ikke ud for at vide alting ligesom Odin og der er ikke rigtig muligt at finde ud af hvilken
side han er paring om han er paring nogens side eller han er som katten kun sin egen herre
I femte afsnit Kaeligmpemuren saring ville Odin sikre Asgaringrd bedre ved at bygge en
kaeligmpemur omkring den En jaeligtte Hrungner som drak sig fuld i Asgaringrd pralede af at han
ville draeligbe alle guder og jaeligvne Asgaringrd med jorden kun Freja ville han tage med sig Odin saring
nu en grund til en oprustning eller i hvert fald skulle guderne isolere sig fra de farlige Det var
efter hans opfattelse blevet farligt for kaeligrlighedsgudinden Freja at tage til Midgaringrd Det var
hende som spredte kaeligrlighed mellem mennesker og det var noslashdvendigt at sikre Asgaringrd mod
invasion af jaeligtter Tilfaeligldigvis kom der en bygherre i en menneskeskikkelse forbi som tilboslashd
at bygge en kaeligmpemur paring et aringr hvis han fik Freja som beloslashnning og sol og maringne som bonus
Det er Loke som griber ind her og gambler med Freja Ifoslashlge det som han siger saring skulle
betingelserne kun vaeligre akkurat saring strenge at det ikke kunne vaeligre muligt for bygherren at
opfylde dem Guderne gik ind paring den aftale mens Odin tav (Soslashrensen 1983 41) Balder saring
meget hurtigt at dette kunne ende galt og han proslashvede paring at faring de andre til at bryde aftalen i
tide Det er Balder som er den fornuftige han kan ikke se ind i fremtiden ligesom Odin men
han kan bruge sin sunde fornuft til at raeligsonnere for sine meninger Men de andre guder mente
ikke at et almindeligt menneske kunne bygge muren paring et aringr saring de lyttede ikke til Balder Da
aserne senere hen fandt ud af at bygherren godt kunne staring ved sin del af aftalen fik de Loke til
at redde dem saring han ikke kunne lave muren faeligrdig men de gav ogsaring Loke skylden for denne
aftale med bygherren Bygherren blev saring vred at han kastede store sten efter aserne og de saring
at han var en jaeligtte og Tor draeligbte ham med sin hammer Her overtraeligder guderne igenpagten
med jaeligtterne ved at draeligbe eacuten af dem endda indenfor Asgaringrds mure (Soslashrensen 1983 43)
Her kan man sidestille bygningen af muren med oprustningen i efterkrigsaringrene og
hvordan det som blev set paring som fare og angsten for de andre eskalerede Skellet blev
33
skarpere og ingen forsoning var i sigte Der er klare modsaeligtninger det er dem og os og
vesten skulle bare beskytte sig mod kommunismen og dens onde Paring samme tidspunkt var der
opgang i industrien og i tresserne kom der flere tusinde muslimske gaeligstearbejdere til
Danmark og Vesteuropa for at arbejde paring fabrikker og i andre lavtloslashnnede stillinger men de
integreredes ikke Nu var det ikke saringdan at de blev draeligbt da der ikke var mere behov for dem
I bla Danmark er der stadigvaeligk en kloslashft mellem mange af anden- og
tredjegenerationsindvandrere og nye muslimske immigranter og flygtninge paring den ene side
og etniske danskere paring den anden side Det som vi ikke kender er vi bange for og vi foslashler at
vi maring beskytte os imod det Det er et velkendt mantra som er lige saring aktuelt i dag som
dengang de mytologiske sagn blev sat i ord
I sjette afsnit Balders droslashmme droslashmmer Balder foslashrst at alle guderne angriber ham
undtagen Hoslashder og Loke og at han varinggner op i Helhjem Senere hen droslashmmer han verdens
undergang som den kommer til at foregaring og for en stund betvivler han sin fars evner som den
som sidder paring magten Her kommer Balder ud for en eksistentiel krise pga sine droslashmme han
tvivler paring sig selv og han bliver ogsaring angst for ikke at komme i Helheim men mere det ikke
at eksistere Han som skulle foslashle sig sikker og beskyttet af muren Mjoslashlner Grungner og Frejs
svaeligrd begynder pga sine droslashmme at tvivle paring at det er nok
Det er Loke som saringr tvivl i Balders sind om Odin om at han virkelig er alvidende
Hvis Odin vidste alt hvorfor gav han saring fenrisulven lov til at vokse fenrisulven som endte
med at sluge Odin i Ragnarok Paring den anden side hvis Odin ikke vidste hvad der ville ske saring
var han ikke alvidende og hvilken slags gud var han saring Endnu et bevis paring Odins passivitet
som intet goslashr for at afvaeligrge Ragnarok dvs hvis han var alvidende men hvis han ikke var det
saring skulle han ikke vaeligre selvbestaltet som den hoslashjeste gud Dette afsnit er et omdrejningspunkt
i historien Indtil nu saring har laeligseren kun laeligst om hvilke vaeligsener der er i verdenen og
hentydninger mest fra Loke om at der muligvis bliver Ragnarok Der er ogsaring blevet
beskrevet episoder hvor guderne har brudt pagten med jaeligtterne skoslashnt det ikke har haft de helt
store efterfoslashlger endnu Det er ogsaring foslashrst nu at der kommer en direkte beskrivelse af
ragnarok godt nok camoufleret i Balders droslashm men Balder er en gud som man kan stole paring
og fornuftens gud men for ham er droslashmmene saring virkelige at han betvivler sin egen
doslashmmekraft til at skelne mellem virkelighed og fantasi (Soslashrensen 1983 s51)
I syvende afsnit Ulven kommer i snor havde aserne endeligt fundet ud af at
sandsynligvis levede Midgaringrdsormen i bedste velgaringende i havet i stedet for at lide
druknedoslashden og fenrisulven var blevet farligt stor og eventuelt kunne den vende sig i mod
dem Loke finder paring en selskabsleg med ulven for at han ville give guderne lov til at binde
34
ham med en snor men det er Tyr som havde opfostret fenrisulven som maringtte ofre sin ene arm
saring fenrisulven kunne toslashjres med Glejpner Maringske var det en forkert beslutning at toslashjre ulven
fordi paring den maringde kunne den aldrig blive deres tjener men det var sikkert at den ville vende
sig imod guderne hvis og naringr den ville slippe fri Paring samme maringde kan det overfoslashres til at naringr
nogen undertrykkes saring faringr du aldrig vedkommende til at staring ved din side og kaeligmpe din sag
hvis der senere er behov for det Den undertrykte vil altid vende sig imod sin undertrykker
ved foslashrste lejlighed
Odin som skal blive opslugt af ulven i ragnarok holder sig vaeligk mens de andre guder
proslashver at loslashse problemet Det er ligesom han bliver mere og mere fjern efter som katastrofen
ragnarok som han kender til naeligrmer sig Der siges aldrig direkte at han muligvis kunne
afvaeligrge ragnarok fordi han er alvidende men tvivlen om at han er alvidende er nu til stede
Muligvis har Odin snydt sig til magten ved at lade som om han var den mest kompetente pga
sine enestaringende evner i forhold til de andre guder som hver havde deres domaeligne i gudernes
verden men han var ogsaring deres far og muligvis havde han derfor siddet for laelignge paring tronen
I ottende afsnit Frejs kaeligrlighed bryder Frej imod Odin ved at liste sig op i Lidskjalv
som var et sted som kun Odin maringtte komme til Foslashr det havde Frej haft en samtale ved Freja
hvor de luftede kaeligtterske tanker omkring Odins forbud mod at andre besteg Lidskjalv Kunne
det vaeligre at der ikke var noget at se og Odin kun saring det han ville og ville have andre til at
indse Endnu en gang fremkommer der tvivl hos nogle af guderne om at Odin er ufejlbarlig
Naringr Frej saeligtter sig i Lidskjalv faringr han oslashje paring Gerda en smuk jaeligttepige ovre i Udgaringrd Da Frej
taler med sin soslashster om det og fortaeligller hende hvad han har set fra Lidskjalv siger han at han
havde set at det var umuligt at besejre jaeligtterne men det var noslashdvendigt at leve med dem i
fredsommelighed (og kaeligrlighed efter Frejas opfattelse) Her faringr laeligseren en ny synsvinkel paring
hvordan man kan undgaring Ragnarok og loslashsningen er saringre enkel ved at leve sammen med dem i
fred Odin deltager ikke direkte i hvad der sker men Frej faringr ikke lov til at tage af sted fra
Asgaringrd som var en ordre fra Odin Det bliver til at han betror sig til Loke Her tabes Frejs`
svaeligrd fordi Loke fik det narret fra Frej og gav det til Gym Gerdas far og ifoslashlge Loke havde
Gym opfattet det som symbol for fred at Frej havde givet svaeligrdet som kunne svinge selv i
bytte for kaeligrligheden Her taber aserne svaeligrdet og det er et led i at svaeligkke dem i kampen
mod jaeligtterne i Ragnarok Her afviger Soslashrensen fra Snorre-Edda for i den er det Skirnir Frejs
skosvend som tager ud paring rejsen for at fri til Gerda men Soslashrensen giver denne rolle til Loke
muligvis for at vise hvor hjaeliglpsom han er -eller snu Dette skaber en splittelse mellem
guderne og krigsguderne vil lade handlen garing tilbage Odin blander sig og som saeligdvanligt
ytrer han sig i korte saeligtninger
35
helliphvis guder begynder at slaring paring guder hoslashrer alt op Guder er staeligrkere end jaeligtter hvis ikke
guder staringr paring jaeligtters side Guder er svagere end jaeligtter hvis guder har mere end eacuten vilje
Jaeligtter lader ikke en handel garing tilbage der er til deres fordel Ilde garingr det naringr andre vil
indtage min plads62
Her advarer Odin guderne om at de maring staring sammen hvis de ikke vil nedkaeligmpes af
jaeligtterne Hans sidste saeligtning foslashr han garingr tilbage hvor han siger at ulykken ville ramme hvis
nogen forsoslashgte at tage hans plads kan forstarings paring to maringder Er det Frej som har afstedkommet
en lavine af ulykker ved at snige sig til at sidde i Lidskjalv og tabe sit hjerte til Gerda eller er
det et varsel til den som eventuelt ville tage magten fra ham Her skal man have i tankerne at
det er Balder som er potentiel arvtager ndashhan er endda begyndt at betvivle Odin som overgud
og flere af guderne Frej og Freja er ikke sikre paring Odins ufejlbarlighed Paring samme tid som
guderne isolerer sig fra det fremmede dvs jaeligtterne fordi de er bange for at komme i krig med
dem hvis de nu tabte saring isolerer Odin sig fra de andre guder Odin er bange for at mist sin
magt inden for gudeverden og han vil at guderne staringr sammen under hans styre Splittelsen er
accelereret i Asgaringrd og guderne har tabt det foslashrste varingben Frejs svaeligrd som skulle vaeligre med
til at beskytte dem mod jaeligtterne
I niende afnit Tors rejse til Udgaringrd skal Tor af sted til Udgaringrd og give jaeligtterne en
laeligrestreg fordi jaeligtterne narrede dem lidt for ofte Odin som var den maeliggtigste af guderne
sad hele tiden i Lidskjalv og fulgte med i hvad der skete saring Tor syntes han skulle tage affaeligre
som den daglige leder Tor beordrede Loke at tage med fordi han var den eneste som kendte
vejen men han skulle holde sin mund hele tiden og Loke tog ham paring ordet og proslashvede ikke at
snige sig udenom Paring rejsen bliver Tor narret gang paring gang af jaeligtterne og hans aeligre bliver
kraelignket Naringr han endelig giver Loke lov til at tale igen fortaeligller Loke ham hvordan han er
blevet taget ved naeligsen Loke sposlashrger Tor hvorfor han ikke har vaeligret opmaeligrksom paring at
jaeligtterne var lumske fordi det var noget som Tor hele tiden talte om Man maring huske paring at
grunden til at guderne havde magten var fordi de var klogere end jaeligtterne men her lader Tor
sig narre af deres fyrste jaeligtterne er ved at blive klogere Guderne har ogsaring tabt svaeligrdet som
selv kunne svinge over til jaeligtterne Der er begyndt at komme skaringr i deres uovertrufne magt
over jaeligtterne og magtbalancen var ved at forandre sig til jaeligtternes fordel Der bliver ogsaring
hele tiden mere og mere splid mellem guderne og det vises i dette afsnit naringr Tor mener at han
maring blive stedfortraeligder for Odin fordi han ikke viste sig men hele tiden sad i Lidskjalv Tor er
en krigsgud og han vil konkurrere mod jaeligtterne men bliver snydt af dem saring han og hans
62 Soslashrensen Villy Ragnarok s 66 1982 5 oplag 1983 Centrum
36
foslashlge taber alle de udfordringer som de garingr igennem Vi ser at magtbalancen mellem guder og
aser er ved at forandre sig jaeligtterne er blevet flere fordi de yngler og faringr boslashrn de har faringet fat i
Frejs svaeligrd og ikke mindst er de blevet snu og klogere end nogle af guderne men det maring
fremhaeligves at Tors evner laring inden for styrke men ikke begavelse
I tiende afsnit Tors fisketur naeligvnes hverken Loke eller Odin men den indeholder
derimod en beskrivelse af Tors` mislykkede forsoslashg paring at fange midgaringrdsormen sammen med
jaeligtten Hym Det gik ikke saring godt saring Tor smider hammeren efter ormen men hammeren
kommer ikke tilbage I raseri draeligber han Hym saring der havde guderne tabt et andet vigtigt
varingben og endnu engang havde guderne draeligbt en jaeligtte uden skyld Det var faktisk Tors formaringl
kun at give Hym en laeligrestreg fordi efter Njords opfattelse saring drev Hym rov paring havet med sin
hvalfangst men Tor draeligber ham og en gang til bryder en af guderne fredspagten ved
jaeligtterne
Loke havde sagt det foslashr til Tor mens ormen stadigvaeligk var paring land at det ikke nyttede
at draeligbe den med en hammer Alligevel tager Tor ikke notits af det der paring havet fordi han
ikke har kontrol over sit temperament og han vil bruge sin styrke
I ellevte afsnit Mjoslashlner eller Freja kaldte Odin guderne sammen fordi han havde set
fra Lidskjalv Tors skamfulde rejse for at fange midgaringrdsormen Her saeligtter Odin det i ord som
foslashr kun var blevet hentydet til og han taler direkte til guderne hellipHvis guder har mere end eacuten
vilje har de ingen vilje Frej har paring egen haringnd sluttet fred Tor har paring egne haringnd foslashrt
krighellip(Soslashrensen 1983 89) Her maeligrker man at der er splittelse imellem guderne Frej tabte
svaeligrdet Skraeligp i bytte for Gerda og nu har Tor tabt Mjoslashlner Guderne er ikke mere som en
glad ubekymret enhed under Odins staeligrke styre men de er begyndt at handle paring eget initiativ
og foslashlge deres instinkter To af deres tre magiske varingben som skulle beskytte guderne er vaeligk
og kommet i jaeligtternes eje men det sidste bliver opbevaret hos Odin
Jaeligtterne kommer med et fredstilbud om at de beholder Mjoslashlner som bod for Hyms
mord men de vil ikke laeligngere finde sig i rdquoat lide overlast fra gudernes siderdquo (Soslashrensen
1983 91) Hvis guderne ikke var parate til det saring var der ogsaring den mulighed at de leverede
Mjoslashlner tilbage I saring fald ville de genoprette fredsaftalen fra dengang Frej og Gerda blev gift
ved at Freja bliver gift med jaeligtten Trym og hun skal bo i Udgaringrd Det er stadigvaeligk jaeligtternes
oslashnske at der bliver fred mellem dem og guderne men de vil gerne have et symbol paring det
enten beholde Mjoslashlner eller at Freja flyttede over i Udgaringrd ligesom Gerda flyttede over i
Asgaringrd Balder den kloge gud peger paring det dilemma at hvis Freja bliver hos jaeligtterne saring er der
ikke behov for Mjoslashlner fordi der saring vil opstaring fred Derimod kan guderne ikke undvaeligre Freja
Hun er kaeligrlighedsgudinde og hun soslashrger for kaeligrligheden blandt menneskene og uden
37
kaeligrlighed kan ingen leve Balder vil derfor lave en forhandling med jaeligtterne uden at han
specificerer den naeligrmere Loke modsiger ham og han vil have at Tor skal af sted saring han kan
vise hvor snu han er Det er ikke nogen god ideacute fordi det har vist sig at Tor ikke er saeligrlig
klog og jaeligtterne har paring det sidste vaeligret hans overmaelignd Da Tor kom med den ideacute at det ville
vaeligre Loke som tog afsted for at faring fat i Mjoslashlner saring saringr Loke tvivl hos guderne rdquondashHvad tror I
der sker hvis jeg foslashrst er kaeligrlighedsgudinde hos jaeligtterne og har Mjoslashlner i haringnden Stoler I
virkelig paring migrdquo (Soslashrensen 1983 93) Balder stoler paring ham men han lader sig rive med
stemningen hos de andre guder og naeliggter Lokes sposlashrgsmaringl og Loke takker ham for det Her
kan man se at sammenholdet mellem guderne bliver mindre og mindre nogle af dem stoler paring
jaeligtterne ligesom Frej som mener at jaeligtterne skal tages med det gode og Freja siger at
jaeligtterne er fredeligere end guderne Det eneste som Balder vil er at slutte fred med jaeligtterne
Odin kommer endnu engang med eacuten af sine aforistiske saeligtninger rdquondashIlde er krig med venner
og fred med fjenderrdquo (Soslashrensen 1983 95) Splittelsen er tydelig krigsguderne vil slarings og
nedkaeligmpe jaeligtterne med magt Kaeligrlighed- og frugtbarhedsguder vil forhandle med jaeligtterne
og se paring dem som jaeligvnbyrdige men Odin vil ikke forhandlinge ved forhandlinger skal de garing
paring kompromis og der ved vil han og guderne tabe noget af deres magt og det vil han ikke
vaeligre med til
Tor tager afsted udklaeligdt som Freja faringr fat i Mjoslashlner og draeligber en masse jaeligtter foslashr han
tager af sted hjem skoslashnt Loke proslashvede paring at standse ham (dette sagn er til dels fra
Trymskvaden)63 Endnu engang udfordrer guderne jaeligtterne og viser dem aggressioner
Kloslashften mellem guder og jaeligtter bliver endnu en gang stoslashrre og mere uoverstigelig og det er
for det meste gudernes skyld fordi de har overvurderet sig selv og opfattet sig som overlegne
over jaeligtterne Guderne mener ikke at de behoslashver at garing paring kompromis og forhandle med
jaeligtterne og da det er Odin der afstikker retningen og ham der har den afgoslashrende magt over
guderne og der med bestemmer hvad de skal goslashre
Tolvte afsnit Loke frister Balder indeholder endnu en af de varsler om at
undergangen er naeligr Midgaringrdsormen strammer grebet om Midgaringrd og Odin og krigsguderne
Tyr og Tor pudsede menneskene mod hinanden for at goslashre dem mere kampvante Guderne
var blevet bange fordi de forventede at jaeligtterne ville kraeligve en kaeligmpe erstatning for alle de
jaeligtter som Tor draeligbte i Udgaringrd da han sveg aftalen mellem jaeligtter og guder for at faring fat i
Mjoslashlner Freja havde udgangsforbud fra Asgaringrd saring jaeligtterne ikke fik fat i hende Det betoslashd at
hun ikke kom i Midgaringrd og broslashdre i Midgaringrd kaeligmpede mod hinanden Guderne var nu blevet
63 httpheimskringlanowikiSangen_om_Thrym_eller_Hamren_hentes (hentet 170117)
38
fanger af egen frygt fordi gang paring gang havde de ikke holdt aftaler med jaeligtterne og stolet paring
deres egen styrke varingben og klogskab Nu havde det vist sig at nogle af deres varingben var havnet
hos jaeligtterne styrken fx hos Tor havde kun voldt dem stoslashrre og stoslashrre problemer og
klogskaben saring ikke ud til at vaeligre saring megen mere Det var blevet til en eskalation af at samle
paring flere og flere menneskelige krigere som kunne stoslashtte dem i en eventuel krig mod jaeligtter og
eskalation af angst for jaeligtterne det fremmede fordi de vidste saringdan set ikke hvad de kunne
forvente fra dem saring de forventede det allervaeligrste
Balder er splittet paring grund af sine varselsdroslashmme rdquoDet var en utaelignkelig tanke at det
skulle ende saringdan som han havde droslashmt med ragnarok Men det var snart en umulig tanke at
det kunne ende anderledesrdquo (Soslashrensen 1983 100) Her ser man et eksempel paring hvordan
Soslashrensen bruger stilfigurer i sproget her oxymoron for at vise spaltningen i Balders tanker
Balder er splittet fordi hvis han fortaeligller de andre guder om sin droslashm om ragnarok saring er han
sikker paring at de ville overfalde ham ligesom i hans droslashm og hvis han tav saring ville jaeligtterne
overfalde guderne som i den anden droslashm Han var fast i et dilemma hvor det ene udelukkede
det andet
Loke kommer og taler med ham hopper foslashrst ind til ham som en loppe men
forvandles til sin egen skikkelse foslashr han fremfoslashrer en lille tale om Odin efter at Balder har
sagt at Odin ved alt
rdquo-Tror du spurgte Loke Har du ikke undret dig over hvor lidt han har forudset hvor lidt
han har afvaeligrget Han siger at alle guder kun skal have eacuten vilje han har to Han vil ikke i
krig med jaeligtterne for han ved at han taber den og derfor faringr han Tor imod sig Han vil ikke
fred med jaeligtterne for han ved at han mister sin magt over guder og mennesker hvis der ikke
er krig Han har to viljer men kun eacutet oslashnske at bevare sin magt om saring hele verden garingr til
grunderdquo (Soslashrensen 1983 101)
Her er der Loke som er sandhedens stemme Loke ved mere end det som bliver sagt og
set fordi paring en maringde er som som Odin han har intuition som han nogle gange bruger til at
drille de andre guder fordi han kender deres svagheder og hver enkeltes akilleshaeligl og det
bruger han til at prikke til dem eller ligesom her at foregribe handlingen
Loke opfordrer Balder til at tage magten fra Odin og lave en fredsaftale med jaeligtterne
men Balder mener at det er forraeligderi Loke siger til ham at hvis Balder forholder sig passiv saring
forraringder han menneskene som har tillid til ham og husker ham paring at gudernes undergang ogsaring
er menneskenes undergang Her maner Loke Balder til at garing i mod sin egen fader som er den
39
maeliggtigste af alle guderne Han maner ham til at detronisere Odin fordi det er den eneste vej
til at redde verden og han vil have Balder med sig over til jaeligtterne og siger at det er den
eneste vej for at Balders droslashmme ikke garingr i opfyldelse men Balder er bange for at lave oproslashr
imod sin far Samtidig fortaeligller Loke om sig selv og hvorfor han kom til Asgaringrd noget som
indtil nu har vaeligret uklart Han fortaeligller om den gamle pagt mellem jaeligtter og aser som
jaeligtterne har holdt men aserne ikke Han er kommet i klemme fordi jaeligtterne mener at han har
forraringdt dem idet han skulle vaeligre deres talsmand i Asgaringrd Samtidig siger han at hvis det ikke
var for ham saring ville jaeligtterne har tabt taringlmodigheden for lang tid siden og overfaldet guderne
Hvad kunne der vaeligre sket hvis Balder havde lyttet til Loke Det kunne have vaeligret nok til at
undgaring krigen og derved Ragnarok men Balder er bange og baeligrer for stor aeligrefrygt for sin far
Situationen er her blevet tilspidset Odin sidder paring magten og vil ikke give slip uanset
hvad Han har isoleret sig og Balder som muligvis kunne forandre verdenssituationen er
bange for at tage det store skridt som behoslashves hvis der skal vaeligre mulighed for at undgaring
ragnarok Han vil ikke garing revolutionens vej og overtage magten fra sin far men han vil
derimod maeliggle for at freden mellem jaeligtter og guder kan genopstaring Her kunne det gamle
sagnmotiv hvor soslashnnen detroniserer sin far redde verdenssituationen Motivet er kendt i
forskellige udgaver hvor generationsskiftet foregaringr med revolution men ikke en glidende
overgang som er det mest almindelige Det er ogsaring grunden til at det ikke kan blive en
glidende overgang Guderne er evige og bliver ikke aeligldre pga Yduns aeligbler saring der er opstaringet
en stagnation hos dem og ingen udvikling
I 13 afsnit Balders doslashd faringr laeligseren indsigt i Friggs tankeverden hvor hun savner den
tid da der var behov for hende som moderfigur for sine soslashnner som nu var blevet guder Hun
foslashler sig overfloslashdig men hun kan stadigvaeligk maeligrke paring sine moderinstinkter hvordan hendes
soslashnner har det daringrligt af forskellige grunde fx Balder som alle holder af og hun elsker mest
Her beskriver Soslashrensen hendes foslashlelser ved brug af gentagelse og modsaeligtninger rdquoBalder der
var saring lys at det skar i oslashjnene var blevet saring moslashrk i blikket at det skar hende i hjertetrdquo
(Soslashrensen 1983 106) I denne korte saeligtning naringr Soslashrensen ved at bruge modsaeligtningerne lys
og moslashrk og gentagelsen af datidsform af verbet skaeligre skar at forstaeligrke laeligserens opfattelse
af Friggs foslashlelser Balder vil ikke fortaeliglle sin mor om sin droslashm hvor i hun har set smilende til
da de andre guder proslashvede paring at draeligbe ham men han fortaeligller hende om sin frygt Ved ikke
at fortaeliglle hele sandheden men fortie dele af den om at det er hans egne broslashdre som han
uvilkaringrligt kommer til at sammenligne med vilde dyr som overfalder ham saring kommer Frigg
til at tage en beslutning for at glaeligde Balder men denne beslutning som bliver taget af denne
elskende moder har fatale foslashlger Ifoslashlge Soslashrensen raringdede Frigg kun over den vilde natur og
40
der skulle ikke goslashres saring meget ved den og i oslashvrigt var stoslashrstedelen af den vilde natur ovre hos
jaeligtterne Nu fik Frigg endeligt brug for sin magt over den vilde natur Frigg fik alt i naturen til
at svaeligrge at Balder ikke skulle goslashres fortraeligd og endda jaeligtterne og guderne undtagen Odin
svor at de ikke ville skade Balder Der holdes en forestilling i Asgaringrd for at vise at Balder var
uroslashrlig og at han ikke var bange hvor der blev kastet sten oslashkser hammere og endda Odin
kastede sit spyd ad ham uden at kunne skade ham Hvad der har foregaringet i Odins tanker da
han kastede spydet Gungner kan man kun taelignke sig Odin havde ikke aflagt ed om at han
ikke ville skade Balder havde han muligvis et skjult haringb om at det alligevel ville ske Odin
ved alt og han burde ogsaring vide at Balder skal blive hans arvtager hvis verden ikke skal garing
under men Odin er ikke parat til at give magten fra sig
Loke viser sig igen for Balder foslashrst i form af en loppe foslashr han kommer i egen
skikkelse Igen ivrer han Balder til at gentage skuespillet fra Asgaringrd ovre i Midgaringrd for at vise
menneskene at de andre guder ikke kan saringre ham og saring vil de indse at han er den stoslashrste gud
og hylde ham som den oslashverste gud rdquoDu maring give menneskene noget andet at tro paring end kamp
og sejr og doslashd og genopstandelse til slagsmaringl og aeligdegilderrdquo (Soslashrensen 1983 110) Her
fremtryller Loke et billede af at verden kunne vaeligre anderledes Balder den blide fredsgud
kunne saeligtte sit praeligg paring verden og et nyt verdensbillede hvis han overtog magten fra sin far
Balder er stadigvaeligk i tvivl men Loke giver ikke op og kommer med det forslag at optraeligde
med forestillingen i Midgaringrd for at vise menneskene at guderne stadigvaeligk er staeligrke og ikke
kan faeligldes med varingben Loke mener ogsaring at guderne skal vise at de er blandt menneskene og
de beskytter menneskene rdquomod jaeligtteyngelrdquo Men hvem er jaeligtteynglen Er det ikke Loke
selv Guderne har det bare med at glemme at han er jaeligtte det er kun naringr der garingr noget galt at
de husker det Lokes argument kan Odin ikke staring imod og siger rdquo-Altid var det guders sag at
beskytte de smaring og svage mod de store og staeligrkerdquo (Soslashrensen 1983 111) I Odins korte svar
ligger der er en skjult modsaeligtning Det er guderne som er de store og staeligrke og er det saring
gudernes opgave at beskytte menneskene mod guderne Det kan godt forstarings saringdan og hvis
man kender historiens afslutning saring er denne forstaringelse af Odins ord rigtig
I en samtale mellem Odin og Balder vises det at Odin ved mere end han burde vide
Han ved at Balder mener at Odin er for passiv i forhold til at afvaeligrge ragnarok og ikke
mindst ved han at Loke mener at Balder er bedre til det end Odin Odin siger at guderne ikke
kan leve i fred med jaeligtterne og samtidig bevare deres magt og han siger ogsaring at rdquoEn saringdan
fred kan jeg ikke slutterdquo (s 113) Betydningen af det er dunkel og tvetydig Mener han at han
ikke kan straeligkke sig saring langt for at lave en fredspagt med jaeligtterne eller mener han at han selv
41
er blevet utilstraeligkkelig og nu skal der nye tilgange til at standse denne acceleration mod
ragnarok
Odin siger at han er parat til at overgive magten til Balder som er den eneste som kan
etablere fred i hele verden men han er paring samme linje som Loke showet skal vaeligre i Midgaringrd
og bagefter vil han deklarere generationsskiftet og de nye tider Lige her i historien ser det ud
til at ragnarok kan undgarings paring en fredelig maringde og uden blodsudgydelse
Guderne tager over til Midgaringrd hvor de kaster bla paring Balder med de to overnaturlige
varingben som de har tilbage Odins spyd og Tors Mjoslashlner men varingbnene preller af paring ham
Showet skulle slutte med et klimaks hvor Balder blev bombarderet af alle guderne paring en gang
Men Balder falder doslashd om Hoslashder draeligber Balder med en lille pil og nogle af guderne taelignker
paring deres magtposition overfor menneskene Menneskene havde set en gud doslash den gud som de
havde elsket mest og stolet paring endda draeligbt af en anden gud Kunne de blive ved med at vaeligre
guder for menneskene efter dette Midt i sorgen saring taelignker de paring om deres magt vil blive
mindre De proslashver ogsaring paring at finde en syndebuk fordi Hoslashder siger at der var nogen som gav
ham buen og sigtede for ham ellers vidste han intet han var jo blind Loke som plejede at staring
for hvad der gik galt hos guderne eller i hvert fald faring skylden for det var helt forduftet
Balder endte i Helhjem og Hel sagde at Balder kunne vende tilbage hvis hele verden
graeligd Og hele verden graeligd og det var foslashrste gang som verden var forenet uden der var krig
nogen steder Eacuten person graeligd alligevel ikke og det var Tokk som sagde at hun ikke kunne
graeligde fordi hun havde mistet alle sine soslashnner i krigen Guderne mente at muligvis var det
Loke som var Tokk for han kunne forandre sig til alle slags vaeligsener og ingen vidste
hvorhenne han var Soslashrensen paringstaringr ikke at det er Loke men det er noget som guderne mener
naringr de proslashver at give nogen skylden for Balders doslashd Maringske skal man tro paring Tokks ord som
var en gammel eneboer helt alene i verden at hun ikke kunne graeligde fordi alle hendes soslashnner
var blevet draeligbt i krigen og hun havde kun toslashrre taringrer tilbage overfor en som er blevet draeligbt i
leg Hvis man ser paring det fra denne synsvinkel saring er det faktisk gudernes skyld at Tokk ikke
graeligd Hun har tabt alt det dyrebareste som hun ejede og det er gudernes skyld fordi de skulle
bruge hendes soslashnner i krigen mod jaeligtterne Her har guderne gravet sin egen grav ved at lade
menneskene kaeligmpe mod hinanden og draeligbe hinanden for at faring flere soldater paring sin side i
Ragnarok Det eneste haringb om en fredelig aftale mellem jaeligtter og guder er slukket og nu er
der kun en vej fremad mod ragnarok og moslashrket
Balders doslashd er historiens andet vendepunkt peripeti Indtil hans doslashd har det vaeligret
hentydninger til at der vil blive ragnarok men det er i en usikker fremtid og faktisk er guderne
ret ubekymrede og deres dagligdag ser ud til at vaeligre ret ensformig hvor der sker det samme
42
hele tiden og enhver passer sine opgaver Hvis der sker noget saring er det paring Lokes initiativ
eller han indblandes i hvert fald i episoderne Balders droslashmme var realistiske for ham men de
var kun droslashmme og alligevel bliver de til at Frigg vil troslashste ham med at alle i verden skulle
svaeligrge at de ikke ville skade ham Det er som om skaeligbnen har bestemt at der skal blive
ragnarok og ved at proslashve at undgaring det saring naeligrmer de sig i stedet for Balder som var symbol
for enighed og fred var lige ved at overtage magten og han var den eneste som kunne faring
fredspagten mellem jaeligtter og guder til at genopstaring Hvad er det som garingr galt Hvorfor faringr han
ikke lov til at leve og etablere den gamle magtbalance i verden Hvis skyld er det
I 14 afsnit Asernes haeligvn bryder Odin aftalen med Freja og tager alle faldne krigere
til sig Aftalen mellem dem som foslashr var forenede som guder er blevet brudt og vanerne er
forbitrede over det Sammenholdet er vaeligk og de definerer sig ikke mere som en enhed men
hver enkelt taelignker paring sin position og proslashver paring at goslashre sin andel stoslashrre Der er opstaringet en
mindre magtkamp mellem krigsguderne som er aser paring den ene side og vanerne Frej og
Freja paring den anden side Menneskene stod i krig med hinanden fordi vanerne Freja og Frej
ikke fik lov til at komme mere ned til dem og der fandtes ikke kaeligrlighed mellem menneskene
mere og markerne var golde Det var krigsguderne som tjente paring det fordi de saring fik flere
doslashde krigere til sig Balder var doslashd og haringbet om fred og samhoslashrighed doslashde sammen med
ham Hvis aserne fulgte deres egen love saring skulle de haeligvne Balders doslashd ved at draeligbe Hoslashder
men saring skulle han haeligvnes og det ville medfoslashre at aserne udryddede sig selv I stedet finder de
en syndebuk uden for gudernes raeligkker og derved undgaringr de at begaring aeligresdrab og eliminere
sig selv Loke var forduftet ved Balders doslashd og det maringtte vaeligre bevis paring at han var skyldig
Naringr Loke vender tilbage saring er guderne ved at geare sig op og de drikker mjoslashd og taler
hoslashjroslashstet om hvordan de skal haeligvne sig paring Loke Portvagten Elder naeliggter Loke adgang og
det bliver direkte over Elders lig som Loke kommer ind Foslashr han draeligber Elder saring goslashr han krav
paring at blive lukket ind og siger rdquoJeg har malurt til deres oslashlrdquo (Soslashrensen 1983 121) Her goslashr
Soslashrensen brug af talemaringdens dobbeltbetydning Det kan forstarings bogstaveligt fordi malurt
bliver brugt som smagsstof i nogle alkoholiske drikke men i overfoslashrt betydning kan det
betyde at oslashdelaeliggge stemningen Her er det foslashrste gang i historien som Loke direkte overfalder
guderne verbalt Han spotter dem for deres kortsynethed og seksuelle udskejelser Dette bliver
sat op som en samtale i et skuespil og det er det eneste sted det goslashres i historien Emnet til
denne samtale kommer ikke fra Snorre-Edda men Soslashrensen henter emnet fra AEliggers
Gjestebud Lokes Ordstrid64 Her kritiserer han dem haringrdt for deres opfoslashrsel og henviser bla
64 httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
43
til Odins broslashdre som forsvandt paring mystisk vis efter at Odin var kommet hjem fra en rejse og
de havde taget magten imens og begge to havde vaeligret sammen med Freja et sagn som i
oslashvrigt kommer fra Ynglingesaga I fortsaeligttelse af det siger Loke rdquoHvis guder kun skal have
eacuten vilje er det bedst der kun er eacuten gud Bedst ikke at foslashde gudeboslashrn naeligstbedst at skaffe dem
af vejenrdquo (Soslashrensen 1983 123) Senere i samtalen siger han ogsaring naringr han taler om
misteltenen som voksede efter at verden var taget i ed rdquohellip [den] slyngede sig som en slange
om Yduns aeligbletraelig Heimdal som hoslashrer graeligsset gro maring jo have hoslashrt det Odin som ser
alting maring jo have set det Sposlashrg dem hvorfra Hoslashder fik sin pilrdquo (Soslashrensen 1983 124-125)
Her beskylder Loke Odin for brodermord og ogsaring at have draeligbt sin egen soslashn Balder og
grunden til at guderne ikke faringr boslashrn mere er at guderne skal have eacuten vilje dvs Odins vilje
Stagnationen og gudernes indbyrdes svaeligkkelse er Odins skyld fordi han synes det er vigtigst
selv at holde paring magten
Anklager om at Loke er forraeligder hvor Odin angrer at han har taget ham med til
Asgaringrd vender han imod Odin og han svarer
rdquoFordi jeg vidste hvad du var for en tog jeg med til Asgaringrd for at afvaeligrge det
vaeligrste For at holde sammen paring det som du gjorde alt for at splitte ad Guder satte du op
mod jaeligtter mennesker satte du op mod mennesker for at de kunne falde i krig og komme til
Valhal og oslashge din haeligr Guder satte du op mod guder den halve val som jeg fik spillet over til
Freja staringr rustet imod dine doslashde krigere Hvordan kan en verden bestaring hvor alle staringr
hinanden imod Da hele verden stod samlet om Balder lod du ham falde Nu staringr din verden
for fald I bliver ormens og ulvens bytterdquo (Soslashrensen 1983 126)
Loke har aldrig vaeligret saring direkte i sin tale som her Indtil nu har det kun vaeligret
hentydninger og talemaringde med dobbelt betydning som har kendetegnet hans sprog Han
fremstaringr som en spiller hvor det ikke er haringndgribeligt hvordan det som han siger skal forstarings
og paring hvilken side han er og hvem han er Her giver han Odin skylden for den haringbloslashse
situation som verden er kommet i og det er udelukkende fordi Odin har plantet splid mellem
alle vaeligsener i verden Grunden til det maring vaeligre Odins hersker syge og at han ville at der kun
var eacuten vilje nemlig hans og det er nemmere at have kontrol over andre hvis de ikke staringr
sammen men modarbejder hinanden Her fremstiller Loke sig selv som eacuten der har proslashvet paring
at bjaeligrge verden ved at forene de modstridende kraeligfter som Odin havde sat op imod
hinanden
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
27
ekstremerne Paring samme tid som Soslashrensens filosofi er forsonende saring er splittelsen et
gennemgaringende tema Villy Soslashrensen var optaget af overgangssituationerne og rdquoFaldetrdquo som
ikke kan goslashres om Man skal om bedst muligt leve med splittelsen og indrette samfundet
saringdan at den enkelte har bedst mulige vilkaringr for at klare denne opgave Kunstens rolle er at
fortolke virkeligheden og Haarder henviser til Villy Soslashrensens ord Den moderne kunst er den
enkeltes og faeligllesskabets skyggeside og hvis den fortraelignges garingr det ud over samfundets indre
balance
Kunsten er disharmonisk men ved at erkende disharmonien kan det moderne
menneske komme naeligrmere det gode sande og skoslashnne59
Digtning og filosofi ses som to sider af samme sag digteren og filosoffen som to sider
af samme person og paring en maringde kan Villy Soslashrensen ses som en spaltet person filosof og
digter Haarder mener at spaltningerne i Soslashrensens historier hverken heles eller smelter
sammen men bliver ved med at forgrene sig Haarder kritiserer ogsaring
modernismekonstruktionen og mener at det er meget svaeligrt at placere Soslashrensen
litteraturhistorisk og han kan heller ikke placeres som kulturradikal som
modernismekonstruktionen vil goslashre60
Paring den ene side er der Oproslashr fra midten som beskrev den moderne Utopia hvor der
blev taget tillid til individet i et menneskeligt samfund som var baringde i oslashkonomisk og
oslashkologisk balance og magten var fordelt Paring den anden side er der Ragnarok inspireret af det
angstfyldte storpolitiske klima og Ragnarok ender med Ragnarok og verden genopstaringr
ikke61
59 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag 60 Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018) 61 Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
28
42 Analyse af Ragnarok
Denne del indeholder en analyserende gennemgang af Ragnarok hvor jeg har valgt at
have analysen kronologisk fordi jeg mener at ved det kan man bedre laeliggge maeligrke til hvordan
handlingsforloslashbet peger i en bestemt retning mod selveste Ragnarok Jeg har valgt i dette
afsnit at henvise til sider i Ragnarok ved at saeligtte i parentes Soslashrensens efternavn aringrstallet
1983 som viser til den udgave af Ragnarok som er min kilde kolon og til sidst sidetal
Det foslashrste afsnit Guder og jaeligtter starter med en typisk eventyrindgang Der var
engang en verdenhellip Her beskrives verdens sammensaeligtning men verdensbilledet er
forskelligt det kommer an paring fra hvilken synsvinkel du ser det Aserne paringstod at de havde
vaeligret der helt fra begyndelsen og at det var dem som havde skabt verden og menneskene
med Ved det lille ord paringstod sarings der tvivl om at det er rigtigt og tvivlen bliver endnu stoslashrre
fordi ingen mennesker kan huske det saring de maring bare tro paring hvad aserne siger for aserne var
dem overlegne Der er ogsaring det lille indskudsord ja foran paringstanden om at aserne havde skabt
verden og det giver teksten karakter af en mundret fortaeligllemaringde ligesom i H C Andersens
eventyr
Den tredje type af vaeligsener var jaeligtter og de rdquoparingstod at de havde vaeligret der foslashr aserne
ja at hele verden oprindelig var deres og aserne havde taget den fra dem og lavet den omrdquo
(Soslashrensen 1983 7)
I dette afsnit faringr laeligseren ridset konturerne op til hvad der faktisk ender med Ragnarok
men det kan man ikke vide foslashr historien er blevet gennemlaeligst Men alle elementerne er der
Vi ser uenighed om hvem der kom foslashrst og ikke mindst de forskellige vilkaringr hos jaeligtter og
aser Paring den ene side saring levede aserne et evigt liv hvor de var godt fodret af menneskenes
ofringer og de kunne kun doslash i kamp Paring den anden side var der jaeligtterne som levede af den
vilde natur De kunne blive gamle og doslash men de kunne ogsaring foslashde boslashrn og var faktisk blevet
saring mange at de traeligngte til mere jord Paring den anden side igen saring var aserne blevet golde og
formerede sig ikke
Her ser vi et verdenssystem hvor der er splittelse mellem aser og jaeligtter og ubalance i
verdens goder Aserne sidder paring magten i kraft af deres kloghed og ved hjaeliglp af nogle varingben
med overnaturlige egenskaber Et spyd som hed Gungner og gik igennem alt det som det
ramte et svaeligrd Skraeligp som kunne svinge af sig selv og til sidst en hammer Mjoslashlner som
altid ramte og vendte tilbage til asen som kastede den To af disse varingben taber guderne selvom
de fik Mjoslashlner tilbage ved snuhed og vold og selvom laeligseren eventuelt ikke synes det goslashr saring
meget at et par varingben bliver vaeligk saring kommer det til at spille en stor rolle i verdens undergang
29
Denne splittelse er opstaringet foslashr rdquohistoriskrdquo tid og laeligseren kan ikke tage stilling fordi
han ikke ved hvem kom foslashrst Det kan ogsaring godt vaeligre at de er opstaringet paring samme tid men pga
forskelligheden mellem dem saring har guderne taget magten og de beholder den ved hjaeliglp af
deres overlegenhed De forsoslashger ikke at dele goderne med jaeligtterne men denne skaeligve
magtbalance bliver vedligeholdt med en slags fredspagt
I afsnittet er der flere henvendelser til at aserne muligvis var bange for at tabe magten
Der bliver naeligvnt at en mulig grund til at aserne ikke fik boslashrn var at de hoslashjeste af guderne var
bange for at miste magten hvis der kom nye guder Afsnittet slutter med at fortaeliglle om at
guderne spekulerede over at danne en menneskehaeligr for at bruge alle de varingben som var blevet
lavet af dvaeligrge i deres tjeneste Da det kun var jaeligtter som de kunne slarings med er det
underliggende at paring et tidspunkt bliver der kamp mellem jaeligtter og guder
Hvorfor indleder aserne sig paring en kamp Det var den eneste maringde for dem at doslash paring saring
de burde proslashve paring at bevare freden og garing paring kompromis med jaeligtterne og holde de aftaler som
de havde lavet med dem Hypotesen er at det er magten som de eller i hvert fald
krigsguderne er bange for at miste og de vil hellere doslash end at tabe den
I det andet afsnit Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder ses at der var noget lusket ved
Odin Naringr han rejste til Midgaringrd gjorde han det ofte i en forklaeligdning hvor han skjulte sit
manglende oslashje med en klaphat Her skinner Soslashrensens ordspil igennem fordi hvordan kan
man skjule det som ikke er der Klaphat kan ogsaring have en overfoslashrt betydning et fjols Ifoslashlge
Soslashrensen var Odin ikke til at genkende i den forklaeligdning men mon han ikke var den eneste
som gik saringdan klaeligdt i Midgaringrd og saring ud som en idiot (Soslashrensen 1983 11) Odin havde ogsaring
spioner ravnene Hugin og Munin som floslashj af sted om morgenen og hviskede deres
oplysninger i hans oslashre om aftenen Odin fremstaringr som eacuten som ikke stoler paring nogen hverken
fjenden eller dem som burde vaeligre paring hans side og han ligger hele tiden paring lur
Loke og Odin er vigtige aktoslashrer i magtspillet som foregik mellem jaeligtter og aser Ifoslashlge
den nordiske mytologi var Odin den mest magtfulde gud men i Soslashrensens fremstilling
begynder man at betvivle det Han vidste alting fordi han havde drukket af Mimers broslashnd og
han kunne forudse hvad der ville ske og derfor forebygge Ragnarok men det goslashr han alligevel
ikke og eventuel forklaring til det kommer senere i historien
Odin kunne bestemme meget og havde altid det sidste ord skoslashnt han havde nogle
faeligllesmoslashder med de andre guder for at lytte til dem men hvilke afslutninger blev taget var
helt afhaeligngigt af Odin En af de regler som han havde sat var at de som faldt i krig skulle
komme op til Valhal hvor de kunne blive ved med at slarings og draeligbe hinanden (Soslashrensen 1983
15) Det gjorde det attraktivt for rigtige maelignd at garing i krig fordi hvis man doslashde af sygdom saring
30
endte man hos Hel som var et forfaeligrdeligt sted at vaeligre doslashd i Det var ikke godt at ligestille
alle ved doslashden fordi som Tyr sagde saring styrkede det kampmoralen blandt de levende
mennesker hvis de vidste at noget godt var i vente ved at doslash i kamp Godt nok blev der lavet
en pagt om at halvdelen af dem som faldt i krig skulle komme til Freja i Folkvang og da hun
var kaeligrlighedsgudinde kunne det ikke vaeligre saring slemt
Naringr Loke praeligsenteres i Ragnarok (Soslashrensen 1983 14) saring kan der siges at han er en
baringde-og person det vil sige at oprindeligt er han jaeligtte som er kommet over til guderne og er
naeligsten blevet som eacuten af dem Han er smart og intrigant han blandes hele tiden ind i historiens
handling som igangsaeligtter eacuten som volder problemer og paring samme tid reder han traringdene ud og
redder guderne fra deres knibe Senere i den samme paragraf saring bliver Loke omtalt som en
halv jaeligtte og at muligvis kan det vaeligre grunden til at han ikke synes han er accepteret af
guderne Lokes rolle er uklar mens de andre guder har hver deres forudbestemte faste
position og funktion Odins soslashnner Tyr og Tor er krigsguder Brage er digternes gud Balder
er retsguden og Hoslashder den blinde gud er intet
Er Loke en jaeligtte en halvjaeligtte eller simpelthen eacuten som har konverteret til guderne
eller muligvis det hele paring en gang Det er ikke tydeligt og det er gennemgaringende i historien at
laeligseren aldrig ved hvilken side han staringr paring eller om han staringr paring nogens side Han er muligvis
en dobbeltagent x-faktoren i historien som alligevel er noslashdvendig ellers var der ikke nogen
historie
Allerede i slutningen af andet kapitel Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder i Ragnarok
paringpeger Loke at Odin idet han er alvidende veacuted at alle disse menneskelige krigere er
noslashdvendige for at forhindre gudernes undergang (Soslashrensen 1983 19) Men det goslashr Loke
aringbenbart ogsaring Han er ligesom Odins skyggeside fordi han veacuted ligesom Odin at der kommer
til at blive krig mellem de to magter jaeligtterne og guderne Loke kan ogsaring ses senere i historien
som Balders moralske samvittighed naringr han ivrer ham til at detronisere Odin for at undgaring
Ragnarok Balder som fremstaringr som en maeliggler i historien goslashr sig lidt efter lidt klart at der
kommer til at blive en kamp som muligvis kan foslashre til gudernes undergang eller Ragnarok
som er et tabu ord hos guderne Det som truer dem taler de ikke om men de fortraelignger det
Der er uenighed mellem guderne skoslashnt de har hver deres felt til at tage vare paring og
uenigheden bliver klarere naringr Ragnarok naeligrmer sig Freja kaeligrlighedsgudinden synes det er
uretfaeligrdigt at kun dem som doslashde under kamp kom til Valhal Vi ser ogsaring splid mellem
aeliggtepar hvor fx Sif Tors kone bare skulle holde sin mund fordi Tor altid kom til at
overdoslashve hendes ord ved at raringbe hoslashjere Det samme gaeliglder Frigg Odins kone hvis stemme
Odin proslashver ikke at overdoslashve men han overhoslashrer den
31
I tredje afsnit Ydun og hendes aeligbler ser man Odins snedighed dengang han lod taelignde
et baringl da Loke kom flyvende til Asgaringrd som falk og med Ydun som noslashd og jaeligtten Tjasse som
kaeligmpefugl paring jagt efter dem Dengang blev jaeligtten draeligbt inden for Asgaringrds vaeliggge og det er
et brud paring pagten mellem jaeligtter og aser om ikke at draeligbe hinanden Det er selvfoslashlgelig Loke
som saeligtter forloslashbet af sted ved at narre Ydun ud i skoven med sig og hun bliver kidnappet af
en kaeligmpefugl Om det er noget som Loke har bestemt i samraringd med jaeligtterne ved man ikke
det soslashrger Soslashrensens tvetydige sprog for Loke antyder at han har fundet aeligbler ude i skoven
som muligvis var bedre end Yduns aeligbler Og han bruger R-ordet Ragnarok for at faring Ydun
med sig op paring vingerne for at finde ud af om aeligblerne som han siger at han fandt er lige saring
magiske som Yduns aeligbler og det ville blive katastrofalt hvis de faldt i jaeligtternes haelignder Ude
i skoven taelignker Ydun om Loke havde narret hende eller havde han muligvis ikke behov for
aeligbler for at holde sig ung og smuk
Det ender med at Tjasse bortfoslashrer Ydun og Loke maring af sted for at hente hende tilbage
Yduns aeligbler som holder guderne unge og friske var ikke tilgaeligngelige mens Ydun var vaeligk
og de er alle blevet gamle undtagen Loke Da Loke bliver sendt afsted for at redde Ydun
tilbage siger han at det ville blive gudernes undergang hvis de ikke vendte tilbage Endnu en
gang tvetydigheden hvor guderne og laeligseren ved ikke om det er gudernes undergang hvis
Ydun ikke vender tilbage eller om det er gudernes undergang hvis Loke ikke vender tilbage
eller den tredje mulighed hvis de begge to bliver vaeligk for altid Det er ogsaring Loke som
opfinder den selskabsleg at Skade Tjasses datter kan vaeliglge sig en mage ud fra gudernes
taeliger Det goslashr hun som kompensation for drabet af hendes fader og gudernes brud paring aftalen
mellem guder og jaeligtter Hun havde oslashje for Balder som var den skoslashnneste men det blev
Njords storetaring som hun fik fat i Njord kom aldrig til Udgaringrd og Skade kom ikke rigtigt til at
trives i Asgaringrd men de moslashdtes til fester Skoslashnt Soslashrensen ikke naeligvner det saring kunne man
fundere over hvad der var sket hvis Balder og Skade var blevet gift og han muligvis taget over
til Udgaringrd Eller de havde haft et forhold hvor de boede hver sit sted men alligevel var
forenede i aeliggteskabet og fik boslashrn sammen Det kunne have aeligndret meget paring balancen mellem
jaeligtter og guder og eventuelt forandret det som ser ud til at vaeligre en uundgaringelig vej til
Ragnarok
I fjerde afsnit Ulven og ormen var fenrisulven og midgaringrdsormen pludselig dukket op
i Asgaringrd og guderne vidste ikke rigtig hvad de skulle stille op med dem Odin kom ned fra
Lidskjalv og talte som et orakel ndashMoslashder du ondt saring maeligrk det som ondt Giv ej dine fjender
fred (Soslashrensen 1983 33) Dette opfattede aserne paring forskellig vis og nogle mente at ormen
og ulven kunne bruges i kamp mod fjenden mens andre mente at de var onde Det endte med
32
at de opfostrede dem i Asgaringrd i stedet for at aflive dem og det blev endnu en brosten paring deres
vej til Ragnarok Hvis Odin vidste alt saring burde han have givet klar besked og sagt til de andre
aser at de skulle draeligbe disse udyr men hans dunkle udsagn er endnu et bevis paring hans
manglende vilje til at foregribe begivenhedernes gang Loke giver Tor gode fornuftige raringd
om at det ikke var muligt at knuse ormen med Mjoslashlner og hammeren kunne sidde fast i
ormen som den gjorde saring senere hen da Tor tog med Hym til soslashs for at fange ormen og draeligbe
den eacuten gang for alle Lokes loslashsning paring hvordan de kunne komme af med ormen var at drukne
den men den loslashsning viste sig senere hen ikke at vaeligre saring god fordi ormen blev ved med at
vokse og snoede sig omkring Midgaringrd og ender med at sluge Gungner og Odin ned i
Ragnarok Var det noget som Loke vidste paring forharingnd Det kan man ikke vide fordi han gav
sig ikke ud for at vide alting ligesom Odin og der er ikke rigtig muligt at finde ud af hvilken
side han er paring om han er paring nogens side eller han er som katten kun sin egen herre
I femte afsnit Kaeligmpemuren saring ville Odin sikre Asgaringrd bedre ved at bygge en
kaeligmpemur omkring den En jaeligtte Hrungner som drak sig fuld i Asgaringrd pralede af at han
ville draeligbe alle guder og jaeligvne Asgaringrd med jorden kun Freja ville han tage med sig Odin saring
nu en grund til en oprustning eller i hvert fald skulle guderne isolere sig fra de farlige Det var
efter hans opfattelse blevet farligt for kaeligrlighedsgudinden Freja at tage til Midgaringrd Det var
hende som spredte kaeligrlighed mellem mennesker og det var noslashdvendigt at sikre Asgaringrd mod
invasion af jaeligtter Tilfaeligldigvis kom der en bygherre i en menneskeskikkelse forbi som tilboslashd
at bygge en kaeligmpemur paring et aringr hvis han fik Freja som beloslashnning og sol og maringne som bonus
Det er Loke som griber ind her og gambler med Freja Ifoslashlge det som han siger saring skulle
betingelserne kun vaeligre akkurat saring strenge at det ikke kunne vaeligre muligt for bygherren at
opfylde dem Guderne gik ind paring den aftale mens Odin tav (Soslashrensen 1983 41) Balder saring
meget hurtigt at dette kunne ende galt og han proslashvede paring at faring de andre til at bryde aftalen i
tide Det er Balder som er den fornuftige han kan ikke se ind i fremtiden ligesom Odin men
han kan bruge sin sunde fornuft til at raeligsonnere for sine meninger Men de andre guder mente
ikke at et almindeligt menneske kunne bygge muren paring et aringr saring de lyttede ikke til Balder Da
aserne senere hen fandt ud af at bygherren godt kunne staring ved sin del af aftalen fik de Loke til
at redde dem saring han ikke kunne lave muren faeligrdig men de gav ogsaring Loke skylden for denne
aftale med bygherren Bygherren blev saring vred at han kastede store sten efter aserne og de saring
at han var en jaeligtte og Tor draeligbte ham med sin hammer Her overtraeligder guderne igenpagten
med jaeligtterne ved at draeligbe eacuten af dem endda indenfor Asgaringrds mure (Soslashrensen 1983 43)
Her kan man sidestille bygningen af muren med oprustningen i efterkrigsaringrene og
hvordan det som blev set paring som fare og angsten for de andre eskalerede Skellet blev
33
skarpere og ingen forsoning var i sigte Der er klare modsaeligtninger det er dem og os og
vesten skulle bare beskytte sig mod kommunismen og dens onde Paring samme tidspunkt var der
opgang i industrien og i tresserne kom der flere tusinde muslimske gaeligstearbejdere til
Danmark og Vesteuropa for at arbejde paring fabrikker og i andre lavtloslashnnede stillinger men de
integreredes ikke Nu var det ikke saringdan at de blev draeligbt da der ikke var mere behov for dem
I bla Danmark er der stadigvaeligk en kloslashft mellem mange af anden- og
tredjegenerationsindvandrere og nye muslimske immigranter og flygtninge paring den ene side
og etniske danskere paring den anden side Det som vi ikke kender er vi bange for og vi foslashler at
vi maring beskytte os imod det Det er et velkendt mantra som er lige saring aktuelt i dag som
dengang de mytologiske sagn blev sat i ord
I sjette afsnit Balders droslashmme droslashmmer Balder foslashrst at alle guderne angriber ham
undtagen Hoslashder og Loke og at han varinggner op i Helhjem Senere hen droslashmmer han verdens
undergang som den kommer til at foregaring og for en stund betvivler han sin fars evner som den
som sidder paring magten Her kommer Balder ud for en eksistentiel krise pga sine droslashmme han
tvivler paring sig selv og han bliver ogsaring angst for ikke at komme i Helheim men mere det ikke
at eksistere Han som skulle foslashle sig sikker og beskyttet af muren Mjoslashlner Grungner og Frejs
svaeligrd begynder pga sine droslashmme at tvivle paring at det er nok
Det er Loke som saringr tvivl i Balders sind om Odin om at han virkelig er alvidende
Hvis Odin vidste alt hvorfor gav han saring fenrisulven lov til at vokse fenrisulven som endte
med at sluge Odin i Ragnarok Paring den anden side hvis Odin ikke vidste hvad der ville ske saring
var han ikke alvidende og hvilken slags gud var han saring Endnu et bevis paring Odins passivitet
som intet goslashr for at afvaeligrge Ragnarok dvs hvis han var alvidende men hvis han ikke var det
saring skulle han ikke vaeligre selvbestaltet som den hoslashjeste gud Dette afsnit er et omdrejningspunkt
i historien Indtil nu saring har laeligseren kun laeligst om hvilke vaeligsener der er i verdenen og
hentydninger mest fra Loke om at der muligvis bliver Ragnarok Der er ogsaring blevet
beskrevet episoder hvor guderne har brudt pagten med jaeligtterne skoslashnt det ikke har haft de helt
store efterfoslashlger endnu Det er ogsaring foslashrst nu at der kommer en direkte beskrivelse af
ragnarok godt nok camoufleret i Balders droslashm men Balder er en gud som man kan stole paring
og fornuftens gud men for ham er droslashmmene saring virkelige at han betvivler sin egen
doslashmmekraft til at skelne mellem virkelighed og fantasi (Soslashrensen 1983 s51)
I syvende afsnit Ulven kommer i snor havde aserne endeligt fundet ud af at
sandsynligvis levede Midgaringrdsormen i bedste velgaringende i havet i stedet for at lide
druknedoslashden og fenrisulven var blevet farligt stor og eventuelt kunne den vende sig i mod
dem Loke finder paring en selskabsleg med ulven for at han ville give guderne lov til at binde
34
ham med en snor men det er Tyr som havde opfostret fenrisulven som maringtte ofre sin ene arm
saring fenrisulven kunne toslashjres med Glejpner Maringske var det en forkert beslutning at toslashjre ulven
fordi paring den maringde kunne den aldrig blive deres tjener men det var sikkert at den ville vende
sig imod guderne hvis og naringr den ville slippe fri Paring samme maringde kan det overfoslashres til at naringr
nogen undertrykkes saring faringr du aldrig vedkommende til at staring ved din side og kaeligmpe din sag
hvis der senere er behov for det Den undertrykte vil altid vende sig imod sin undertrykker
ved foslashrste lejlighed
Odin som skal blive opslugt af ulven i ragnarok holder sig vaeligk mens de andre guder
proslashver at loslashse problemet Det er ligesom han bliver mere og mere fjern efter som katastrofen
ragnarok som han kender til naeligrmer sig Der siges aldrig direkte at han muligvis kunne
afvaeligrge ragnarok fordi han er alvidende men tvivlen om at han er alvidende er nu til stede
Muligvis har Odin snydt sig til magten ved at lade som om han var den mest kompetente pga
sine enestaringende evner i forhold til de andre guder som hver havde deres domaeligne i gudernes
verden men han var ogsaring deres far og muligvis havde han derfor siddet for laelignge paring tronen
I ottende afsnit Frejs kaeligrlighed bryder Frej imod Odin ved at liste sig op i Lidskjalv
som var et sted som kun Odin maringtte komme til Foslashr det havde Frej haft en samtale ved Freja
hvor de luftede kaeligtterske tanker omkring Odins forbud mod at andre besteg Lidskjalv Kunne
det vaeligre at der ikke var noget at se og Odin kun saring det han ville og ville have andre til at
indse Endnu en gang fremkommer der tvivl hos nogle af guderne om at Odin er ufejlbarlig
Naringr Frej saeligtter sig i Lidskjalv faringr han oslashje paring Gerda en smuk jaeligttepige ovre i Udgaringrd Da Frej
taler med sin soslashster om det og fortaeligller hende hvad han har set fra Lidskjalv siger han at han
havde set at det var umuligt at besejre jaeligtterne men det var noslashdvendigt at leve med dem i
fredsommelighed (og kaeligrlighed efter Frejas opfattelse) Her faringr laeligseren en ny synsvinkel paring
hvordan man kan undgaring Ragnarok og loslashsningen er saringre enkel ved at leve sammen med dem i
fred Odin deltager ikke direkte i hvad der sker men Frej faringr ikke lov til at tage af sted fra
Asgaringrd som var en ordre fra Odin Det bliver til at han betror sig til Loke Her tabes Frejs`
svaeligrd fordi Loke fik det narret fra Frej og gav det til Gym Gerdas far og ifoslashlge Loke havde
Gym opfattet det som symbol for fred at Frej havde givet svaeligrdet som kunne svinge selv i
bytte for kaeligrligheden Her taber aserne svaeligrdet og det er et led i at svaeligkke dem i kampen
mod jaeligtterne i Ragnarok Her afviger Soslashrensen fra Snorre-Edda for i den er det Skirnir Frejs
skosvend som tager ud paring rejsen for at fri til Gerda men Soslashrensen giver denne rolle til Loke
muligvis for at vise hvor hjaeliglpsom han er -eller snu Dette skaber en splittelse mellem
guderne og krigsguderne vil lade handlen garing tilbage Odin blander sig og som saeligdvanligt
ytrer han sig i korte saeligtninger
35
helliphvis guder begynder at slaring paring guder hoslashrer alt op Guder er staeligrkere end jaeligtter hvis ikke
guder staringr paring jaeligtters side Guder er svagere end jaeligtter hvis guder har mere end eacuten vilje
Jaeligtter lader ikke en handel garing tilbage der er til deres fordel Ilde garingr det naringr andre vil
indtage min plads62
Her advarer Odin guderne om at de maring staring sammen hvis de ikke vil nedkaeligmpes af
jaeligtterne Hans sidste saeligtning foslashr han garingr tilbage hvor han siger at ulykken ville ramme hvis
nogen forsoslashgte at tage hans plads kan forstarings paring to maringder Er det Frej som har afstedkommet
en lavine af ulykker ved at snige sig til at sidde i Lidskjalv og tabe sit hjerte til Gerda eller er
det et varsel til den som eventuelt ville tage magten fra ham Her skal man have i tankerne at
det er Balder som er potentiel arvtager ndashhan er endda begyndt at betvivle Odin som overgud
og flere af guderne Frej og Freja er ikke sikre paring Odins ufejlbarlighed Paring samme tid som
guderne isolerer sig fra det fremmede dvs jaeligtterne fordi de er bange for at komme i krig med
dem hvis de nu tabte saring isolerer Odin sig fra de andre guder Odin er bange for at mist sin
magt inden for gudeverden og han vil at guderne staringr sammen under hans styre Splittelsen er
accelereret i Asgaringrd og guderne har tabt det foslashrste varingben Frejs svaeligrd som skulle vaeligre med
til at beskytte dem mod jaeligtterne
I niende afnit Tors rejse til Udgaringrd skal Tor af sted til Udgaringrd og give jaeligtterne en
laeligrestreg fordi jaeligtterne narrede dem lidt for ofte Odin som var den maeliggtigste af guderne
sad hele tiden i Lidskjalv og fulgte med i hvad der skete saring Tor syntes han skulle tage affaeligre
som den daglige leder Tor beordrede Loke at tage med fordi han var den eneste som kendte
vejen men han skulle holde sin mund hele tiden og Loke tog ham paring ordet og proslashvede ikke at
snige sig udenom Paring rejsen bliver Tor narret gang paring gang af jaeligtterne og hans aeligre bliver
kraelignket Naringr han endelig giver Loke lov til at tale igen fortaeligller Loke ham hvordan han er
blevet taget ved naeligsen Loke sposlashrger Tor hvorfor han ikke har vaeligret opmaeligrksom paring at
jaeligtterne var lumske fordi det var noget som Tor hele tiden talte om Man maring huske paring at
grunden til at guderne havde magten var fordi de var klogere end jaeligtterne men her lader Tor
sig narre af deres fyrste jaeligtterne er ved at blive klogere Guderne har ogsaring tabt svaeligrdet som
selv kunne svinge over til jaeligtterne Der er begyndt at komme skaringr i deres uovertrufne magt
over jaeligtterne og magtbalancen var ved at forandre sig til jaeligtternes fordel Der bliver ogsaring
hele tiden mere og mere splid mellem guderne og det vises i dette afsnit naringr Tor mener at han
maring blive stedfortraeligder for Odin fordi han ikke viste sig men hele tiden sad i Lidskjalv Tor er
en krigsgud og han vil konkurrere mod jaeligtterne men bliver snydt af dem saring han og hans
62 Soslashrensen Villy Ragnarok s 66 1982 5 oplag 1983 Centrum
36
foslashlge taber alle de udfordringer som de garingr igennem Vi ser at magtbalancen mellem guder og
aser er ved at forandre sig jaeligtterne er blevet flere fordi de yngler og faringr boslashrn de har faringet fat i
Frejs svaeligrd og ikke mindst er de blevet snu og klogere end nogle af guderne men det maring
fremhaeligves at Tors evner laring inden for styrke men ikke begavelse
I tiende afsnit Tors fisketur naeligvnes hverken Loke eller Odin men den indeholder
derimod en beskrivelse af Tors` mislykkede forsoslashg paring at fange midgaringrdsormen sammen med
jaeligtten Hym Det gik ikke saring godt saring Tor smider hammeren efter ormen men hammeren
kommer ikke tilbage I raseri draeligber han Hym saring der havde guderne tabt et andet vigtigt
varingben og endnu engang havde guderne draeligbt en jaeligtte uden skyld Det var faktisk Tors formaringl
kun at give Hym en laeligrestreg fordi efter Njords opfattelse saring drev Hym rov paring havet med sin
hvalfangst men Tor draeligber ham og en gang til bryder en af guderne fredspagten ved
jaeligtterne
Loke havde sagt det foslashr til Tor mens ormen stadigvaeligk var paring land at det ikke nyttede
at draeligbe den med en hammer Alligevel tager Tor ikke notits af det der paring havet fordi han
ikke har kontrol over sit temperament og han vil bruge sin styrke
I ellevte afsnit Mjoslashlner eller Freja kaldte Odin guderne sammen fordi han havde set
fra Lidskjalv Tors skamfulde rejse for at fange midgaringrdsormen Her saeligtter Odin det i ord som
foslashr kun var blevet hentydet til og han taler direkte til guderne hellipHvis guder har mere end eacuten
vilje har de ingen vilje Frej har paring egen haringnd sluttet fred Tor har paring egne haringnd foslashrt
krighellip(Soslashrensen 1983 89) Her maeligrker man at der er splittelse imellem guderne Frej tabte
svaeligrdet Skraeligp i bytte for Gerda og nu har Tor tabt Mjoslashlner Guderne er ikke mere som en
glad ubekymret enhed under Odins staeligrke styre men de er begyndt at handle paring eget initiativ
og foslashlge deres instinkter To af deres tre magiske varingben som skulle beskytte guderne er vaeligk
og kommet i jaeligtternes eje men det sidste bliver opbevaret hos Odin
Jaeligtterne kommer med et fredstilbud om at de beholder Mjoslashlner som bod for Hyms
mord men de vil ikke laeligngere finde sig i rdquoat lide overlast fra gudernes siderdquo (Soslashrensen
1983 91) Hvis guderne ikke var parate til det saring var der ogsaring den mulighed at de leverede
Mjoslashlner tilbage I saring fald ville de genoprette fredsaftalen fra dengang Frej og Gerda blev gift
ved at Freja bliver gift med jaeligtten Trym og hun skal bo i Udgaringrd Det er stadigvaeligk jaeligtternes
oslashnske at der bliver fred mellem dem og guderne men de vil gerne have et symbol paring det
enten beholde Mjoslashlner eller at Freja flyttede over i Udgaringrd ligesom Gerda flyttede over i
Asgaringrd Balder den kloge gud peger paring det dilemma at hvis Freja bliver hos jaeligtterne saring er der
ikke behov for Mjoslashlner fordi der saring vil opstaring fred Derimod kan guderne ikke undvaeligre Freja
Hun er kaeligrlighedsgudinde og hun soslashrger for kaeligrligheden blandt menneskene og uden
37
kaeligrlighed kan ingen leve Balder vil derfor lave en forhandling med jaeligtterne uden at han
specificerer den naeligrmere Loke modsiger ham og han vil have at Tor skal af sted saring han kan
vise hvor snu han er Det er ikke nogen god ideacute fordi det har vist sig at Tor ikke er saeligrlig
klog og jaeligtterne har paring det sidste vaeligret hans overmaelignd Da Tor kom med den ideacute at det ville
vaeligre Loke som tog afsted for at faring fat i Mjoslashlner saring saringr Loke tvivl hos guderne rdquondashHvad tror I
der sker hvis jeg foslashrst er kaeligrlighedsgudinde hos jaeligtterne og har Mjoslashlner i haringnden Stoler I
virkelig paring migrdquo (Soslashrensen 1983 93) Balder stoler paring ham men han lader sig rive med
stemningen hos de andre guder og naeliggter Lokes sposlashrgsmaringl og Loke takker ham for det Her
kan man se at sammenholdet mellem guderne bliver mindre og mindre nogle af dem stoler paring
jaeligtterne ligesom Frej som mener at jaeligtterne skal tages med det gode og Freja siger at
jaeligtterne er fredeligere end guderne Det eneste som Balder vil er at slutte fred med jaeligtterne
Odin kommer endnu engang med eacuten af sine aforistiske saeligtninger rdquondashIlde er krig med venner
og fred med fjenderrdquo (Soslashrensen 1983 95) Splittelsen er tydelig krigsguderne vil slarings og
nedkaeligmpe jaeligtterne med magt Kaeligrlighed- og frugtbarhedsguder vil forhandle med jaeligtterne
og se paring dem som jaeligvnbyrdige men Odin vil ikke forhandlinge ved forhandlinger skal de garing
paring kompromis og der ved vil han og guderne tabe noget af deres magt og det vil han ikke
vaeligre med til
Tor tager afsted udklaeligdt som Freja faringr fat i Mjoslashlner og draeligber en masse jaeligtter foslashr han
tager af sted hjem skoslashnt Loke proslashvede paring at standse ham (dette sagn er til dels fra
Trymskvaden)63 Endnu engang udfordrer guderne jaeligtterne og viser dem aggressioner
Kloslashften mellem guder og jaeligtter bliver endnu en gang stoslashrre og mere uoverstigelig og det er
for det meste gudernes skyld fordi de har overvurderet sig selv og opfattet sig som overlegne
over jaeligtterne Guderne mener ikke at de behoslashver at garing paring kompromis og forhandle med
jaeligtterne og da det er Odin der afstikker retningen og ham der har den afgoslashrende magt over
guderne og der med bestemmer hvad de skal goslashre
Tolvte afsnit Loke frister Balder indeholder endnu en af de varsler om at
undergangen er naeligr Midgaringrdsormen strammer grebet om Midgaringrd og Odin og krigsguderne
Tyr og Tor pudsede menneskene mod hinanden for at goslashre dem mere kampvante Guderne
var blevet bange fordi de forventede at jaeligtterne ville kraeligve en kaeligmpe erstatning for alle de
jaeligtter som Tor draeligbte i Udgaringrd da han sveg aftalen mellem jaeligtter og guder for at faring fat i
Mjoslashlner Freja havde udgangsforbud fra Asgaringrd saring jaeligtterne ikke fik fat i hende Det betoslashd at
hun ikke kom i Midgaringrd og broslashdre i Midgaringrd kaeligmpede mod hinanden Guderne var nu blevet
63 httpheimskringlanowikiSangen_om_Thrym_eller_Hamren_hentes (hentet 170117)
38
fanger af egen frygt fordi gang paring gang havde de ikke holdt aftaler med jaeligtterne og stolet paring
deres egen styrke varingben og klogskab Nu havde det vist sig at nogle af deres varingben var havnet
hos jaeligtterne styrken fx hos Tor havde kun voldt dem stoslashrre og stoslashrre problemer og
klogskaben saring ikke ud til at vaeligre saring megen mere Det var blevet til en eskalation af at samle
paring flere og flere menneskelige krigere som kunne stoslashtte dem i en eventuel krig mod jaeligtter og
eskalation af angst for jaeligtterne det fremmede fordi de vidste saringdan set ikke hvad de kunne
forvente fra dem saring de forventede det allervaeligrste
Balder er splittet paring grund af sine varselsdroslashmme rdquoDet var en utaelignkelig tanke at det
skulle ende saringdan som han havde droslashmt med ragnarok Men det var snart en umulig tanke at
det kunne ende anderledesrdquo (Soslashrensen 1983 100) Her ser man et eksempel paring hvordan
Soslashrensen bruger stilfigurer i sproget her oxymoron for at vise spaltningen i Balders tanker
Balder er splittet fordi hvis han fortaeligller de andre guder om sin droslashm om ragnarok saring er han
sikker paring at de ville overfalde ham ligesom i hans droslashm og hvis han tav saring ville jaeligtterne
overfalde guderne som i den anden droslashm Han var fast i et dilemma hvor det ene udelukkede
det andet
Loke kommer og taler med ham hopper foslashrst ind til ham som en loppe men
forvandles til sin egen skikkelse foslashr han fremfoslashrer en lille tale om Odin efter at Balder har
sagt at Odin ved alt
rdquo-Tror du spurgte Loke Har du ikke undret dig over hvor lidt han har forudset hvor lidt
han har afvaeligrget Han siger at alle guder kun skal have eacuten vilje han har to Han vil ikke i
krig med jaeligtterne for han ved at han taber den og derfor faringr han Tor imod sig Han vil ikke
fred med jaeligtterne for han ved at han mister sin magt over guder og mennesker hvis der ikke
er krig Han har to viljer men kun eacutet oslashnske at bevare sin magt om saring hele verden garingr til
grunderdquo (Soslashrensen 1983 101)
Her er der Loke som er sandhedens stemme Loke ved mere end det som bliver sagt og
set fordi paring en maringde er som som Odin han har intuition som han nogle gange bruger til at
drille de andre guder fordi han kender deres svagheder og hver enkeltes akilleshaeligl og det
bruger han til at prikke til dem eller ligesom her at foregribe handlingen
Loke opfordrer Balder til at tage magten fra Odin og lave en fredsaftale med jaeligtterne
men Balder mener at det er forraeligderi Loke siger til ham at hvis Balder forholder sig passiv saring
forraringder han menneskene som har tillid til ham og husker ham paring at gudernes undergang ogsaring
er menneskenes undergang Her maner Loke Balder til at garing i mod sin egen fader som er den
39
maeliggtigste af alle guderne Han maner ham til at detronisere Odin fordi det er den eneste vej
til at redde verden og han vil have Balder med sig over til jaeligtterne og siger at det er den
eneste vej for at Balders droslashmme ikke garingr i opfyldelse men Balder er bange for at lave oproslashr
imod sin far Samtidig fortaeligller Loke om sig selv og hvorfor han kom til Asgaringrd noget som
indtil nu har vaeligret uklart Han fortaeligller om den gamle pagt mellem jaeligtter og aser som
jaeligtterne har holdt men aserne ikke Han er kommet i klemme fordi jaeligtterne mener at han har
forraringdt dem idet han skulle vaeligre deres talsmand i Asgaringrd Samtidig siger han at hvis det ikke
var for ham saring ville jaeligtterne har tabt taringlmodigheden for lang tid siden og overfaldet guderne
Hvad kunne der vaeligre sket hvis Balder havde lyttet til Loke Det kunne have vaeligret nok til at
undgaring krigen og derved Ragnarok men Balder er bange og baeligrer for stor aeligrefrygt for sin far
Situationen er her blevet tilspidset Odin sidder paring magten og vil ikke give slip uanset
hvad Han har isoleret sig og Balder som muligvis kunne forandre verdenssituationen er
bange for at tage det store skridt som behoslashves hvis der skal vaeligre mulighed for at undgaring
ragnarok Han vil ikke garing revolutionens vej og overtage magten fra sin far men han vil
derimod maeliggle for at freden mellem jaeligtter og guder kan genopstaring Her kunne det gamle
sagnmotiv hvor soslashnnen detroniserer sin far redde verdenssituationen Motivet er kendt i
forskellige udgaver hvor generationsskiftet foregaringr med revolution men ikke en glidende
overgang som er det mest almindelige Det er ogsaring grunden til at det ikke kan blive en
glidende overgang Guderne er evige og bliver ikke aeligldre pga Yduns aeligbler saring der er opstaringet
en stagnation hos dem og ingen udvikling
I 13 afsnit Balders doslashd faringr laeligseren indsigt i Friggs tankeverden hvor hun savner den
tid da der var behov for hende som moderfigur for sine soslashnner som nu var blevet guder Hun
foslashler sig overfloslashdig men hun kan stadigvaeligk maeligrke paring sine moderinstinkter hvordan hendes
soslashnner har det daringrligt af forskellige grunde fx Balder som alle holder af og hun elsker mest
Her beskriver Soslashrensen hendes foslashlelser ved brug af gentagelse og modsaeligtninger rdquoBalder der
var saring lys at det skar i oslashjnene var blevet saring moslashrk i blikket at det skar hende i hjertetrdquo
(Soslashrensen 1983 106) I denne korte saeligtning naringr Soslashrensen ved at bruge modsaeligtningerne lys
og moslashrk og gentagelsen af datidsform af verbet skaeligre skar at forstaeligrke laeligserens opfattelse
af Friggs foslashlelser Balder vil ikke fortaeliglle sin mor om sin droslashm hvor i hun har set smilende til
da de andre guder proslashvede paring at draeligbe ham men han fortaeligller hende om sin frygt Ved ikke
at fortaeliglle hele sandheden men fortie dele af den om at det er hans egne broslashdre som han
uvilkaringrligt kommer til at sammenligne med vilde dyr som overfalder ham saring kommer Frigg
til at tage en beslutning for at glaeligde Balder men denne beslutning som bliver taget af denne
elskende moder har fatale foslashlger Ifoslashlge Soslashrensen raringdede Frigg kun over den vilde natur og
40
der skulle ikke goslashres saring meget ved den og i oslashvrigt var stoslashrstedelen af den vilde natur ovre hos
jaeligtterne Nu fik Frigg endeligt brug for sin magt over den vilde natur Frigg fik alt i naturen til
at svaeligrge at Balder ikke skulle goslashres fortraeligd og endda jaeligtterne og guderne undtagen Odin
svor at de ikke ville skade Balder Der holdes en forestilling i Asgaringrd for at vise at Balder var
uroslashrlig og at han ikke var bange hvor der blev kastet sten oslashkser hammere og endda Odin
kastede sit spyd ad ham uden at kunne skade ham Hvad der har foregaringet i Odins tanker da
han kastede spydet Gungner kan man kun taelignke sig Odin havde ikke aflagt ed om at han
ikke ville skade Balder havde han muligvis et skjult haringb om at det alligevel ville ske Odin
ved alt og han burde ogsaring vide at Balder skal blive hans arvtager hvis verden ikke skal garing
under men Odin er ikke parat til at give magten fra sig
Loke viser sig igen for Balder foslashrst i form af en loppe foslashr han kommer i egen
skikkelse Igen ivrer han Balder til at gentage skuespillet fra Asgaringrd ovre i Midgaringrd for at vise
menneskene at de andre guder ikke kan saringre ham og saring vil de indse at han er den stoslashrste gud
og hylde ham som den oslashverste gud rdquoDu maring give menneskene noget andet at tro paring end kamp
og sejr og doslashd og genopstandelse til slagsmaringl og aeligdegilderrdquo (Soslashrensen 1983 110) Her
fremtryller Loke et billede af at verden kunne vaeligre anderledes Balder den blide fredsgud
kunne saeligtte sit praeligg paring verden og et nyt verdensbillede hvis han overtog magten fra sin far
Balder er stadigvaeligk i tvivl men Loke giver ikke op og kommer med det forslag at optraeligde
med forestillingen i Midgaringrd for at vise menneskene at guderne stadigvaeligk er staeligrke og ikke
kan faeligldes med varingben Loke mener ogsaring at guderne skal vise at de er blandt menneskene og
de beskytter menneskene rdquomod jaeligtteyngelrdquo Men hvem er jaeligtteynglen Er det ikke Loke
selv Guderne har det bare med at glemme at han er jaeligtte det er kun naringr der garingr noget galt at
de husker det Lokes argument kan Odin ikke staring imod og siger rdquo-Altid var det guders sag at
beskytte de smaring og svage mod de store og staeligrkerdquo (Soslashrensen 1983 111) I Odins korte svar
ligger der er en skjult modsaeligtning Det er guderne som er de store og staeligrke og er det saring
gudernes opgave at beskytte menneskene mod guderne Det kan godt forstarings saringdan og hvis
man kender historiens afslutning saring er denne forstaringelse af Odins ord rigtig
I en samtale mellem Odin og Balder vises det at Odin ved mere end han burde vide
Han ved at Balder mener at Odin er for passiv i forhold til at afvaeligrge ragnarok og ikke
mindst ved han at Loke mener at Balder er bedre til det end Odin Odin siger at guderne ikke
kan leve i fred med jaeligtterne og samtidig bevare deres magt og han siger ogsaring at rdquoEn saringdan
fred kan jeg ikke slutterdquo (s 113) Betydningen af det er dunkel og tvetydig Mener han at han
ikke kan straeligkke sig saring langt for at lave en fredspagt med jaeligtterne eller mener han at han selv
41
er blevet utilstraeligkkelig og nu skal der nye tilgange til at standse denne acceleration mod
ragnarok
Odin siger at han er parat til at overgive magten til Balder som er den eneste som kan
etablere fred i hele verden men han er paring samme linje som Loke showet skal vaeligre i Midgaringrd
og bagefter vil han deklarere generationsskiftet og de nye tider Lige her i historien ser det ud
til at ragnarok kan undgarings paring en fredelig maringde og uden blodsudgydelse
Guderne tager over til Midgaringrd hvor de kaster bla paring Balder med de to overnaturlige
varingben som de har tilbage Odins spyd og Tors Mjoslashlner men varingbnene preller af paring ham
Showet skulle slutte med et klimaks hvor Balder blev bombarderet af alle guderne paring en gang
Men Balder falder doslashd om Hoslashder draeligber Balder med en lille pil og nogle af guderne taelignker
paring deres magtposition overfor menneskene Menneskene havde set en gud doslash den gud som de
havde elsket mest og stolet paring endda draeligbt af en anden gud Kunne de blive ved med at vaeligre
guder for menneskene efter dette Midt i sorgen saring taelignker de paring om deres magt vil blive
mindre De proslashver ogsaring paring at finde en syndebuk fordi Hoslashder siger at der var nogen som gav
ham buen og sigtede for ham ellers vidste han intet han var jo blind Loke som plejede at staring
for hvad der gik galt hos guderne eller i hvert fald faring skylden for det var helt forduftet
Balder endte i Helhjem og Hel sagde at Balder kunne vende tilbage hvis hele verden
graeligd Og hele verden graeligd og det var foslashrste gang som verden var forenet uden der var krig
nogen steder Eacuten person graeligd alligevel ikke og det var Tokk som sagde at hun ikke kunne
graeligde fordi hun havde mistet alle sine soslashnner i krigen Guderne mente at muligvis var det
Loke som var Tokk for han kunne forandre sig til alle slags vaeligsener og ingen vidste
hvorhenne han var Soslashrensen paringstaringr ikke at det er Loke men det er noget som guderne mener
naringr de proslashver at give nogen skylden for Balders doslashd Maringske skal man tro paring Tokks ord som
var en gammel eneboer helt alene i verden at hun ikke kunne graeligde fordi alle hendes soslashnner
var blevet draeligbt i krigen og hun havde kun toslashrre taringrer tilbage overfor en som er blevet draeligbt i
leg Hvis man ser paring det fra denne synsvinkel saring er det faktisk gudernes skyld at Tokk ikke
graeligd Hun har tabt alt det dyrebareste som hun ejede og det er gudernes skyld fordi de skulle
bruge hendes soslashnner i krigen mod jaeligtterne Her har guderne gravet sin egen grav ved at lade
menneskene kaeligmpe mod hinanden og draeligbe hinanden for at faring flere soldater paring sin side i
Ragnarok Det eneste haringb om en fredelig aftale mellem jaeligtter og guder er slukket og nu er
der kun en vej fremad mod ragnarok og moslashrket
Balders doslashd er historiens andet vendepunkt peripeti Indtil hans doslashd har det vaeligret
hentydninger til at der vil blive ragnarok men det er i en usikker fremtid og faktisk er guderne
ret ubekymrede og deres dagligdag ser ud til at vaeligre ret ensformig hvor der sker det samme
42
hele tiden og enhver passer sine opgaver Hvis der sker noget saring er det paring Lokes initiativ
eller han indblandes i hvert fald i episoderne Balders droslashmme var realistiske for ham men de
var kun droslashmme og alligevel bliver de til at Frigg vil troslashste ham med at alle i verden skulle
svaeligrge at de ikke ville skade ham Det er som om skaeligbnen har bestemt at der skal blive
ragnarok og ved at proslashve at undgaring det saring naeligrmer de sig i stedet for Balder som var symbol
for enighed og fred var lige ved at overtage magten og han var den eneste som kunne faring
fredspagten mellem jaeligtter og guder til at genopstaring Hvad er det som garingr galt Hvorfor faringr han
ikke lov til at leve og etablere den gamle magtbalance i verden Hvis skyld er det
I 14 afsnit Asernes haeligvn bryder Odin aftalen med Freja og tager alle faldne krigere
til sig Aftalen mellem dem som foslashr var forenede som guder er blevet brudt og vanerne er
forbitrede over det Sammenholdet er vaeligk og de definerer sig ikke mere som en enhed men
hver enkelt taelignker paring sin position og proslashver paring at goslashre sin andel stoslashrre Der er opstaringet en
mindre magtkamp mellem krigsguderne som er aser paring den ene side og vanerne Frej og
Freja paring den anden side Menneskene stod i krig med hinanden fordi vanerne Freja og Frej
ikke fik lov til at komme mere ned til dem og der fandtes ikke kaeligrlighed mellem menneskene
mere og markerne var golde Det var krigsguderne som tjente paring det fordi de saring fik flere
doslashde krigere til sig Balder var doslashd og haringbet om fred og samhoslashrighed doslashde sammen med
ham Hvis aserne fulgte deres egen love saring skulle de haeligvne Balders doslashd ved at draeligbe Hoslashder
men saring skulle han haeligvnes og det ville medfoslashre at aserne udryddede sig selv I stedet finder de
en syndebuk uden for gudernes raeligkker og derved undgaringr de at begaring aeligresdrab og eliminere
sig selv Loke var forduftet ved Balders doslashd og det maringtte vaeligre bevis paring at han var skyldig
Naringr Loke vender tilbage saring er guderne ved at geare sig op og de drikker mjoslashd og taler
hoslashjroslashstet om hvordan de skal haeligvne sig paring Loke Portvagten Elder naeliggter Loke adgang og
det bliver direkte over Elders lig som Loke kommer ind Foslashr han draeligber Elder saring goslashr han krav
paring at blive lukket ind og siger rdquoJeg har malurt til deres oslashlrdquo (Soslashrensen 1983 121) Her goslashr
Soslashrensen brug af talemaringdens dobbeltbetydning Det kan forstarings bogstaveligt fordi malurt
bliver brugt som smagsstof i nogle alkoholiske drikke men i overfoslashrt betydning kan det
betyde at oslashdelaeliggge stemningen Her er det foslashrste gang i historien som Loke direkte overfalder
guderne verbalt Han spotter dem for deres kortsynethed og seksuelle udskejelser Dette bliver
sat op som en samtale i et skuespil og det er det eneste sted det goslashres i historien Emnet til
denne samtale kommer ikke fra Snorre-Edda men Soslashrensen henter emnet fra AEliggers
Gjestebud Lokes Ordstrid64 Her kritiserer han dem haringrdt for deres opfoslashrsel og henviser bla
64 httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
43
til Odins broslashdre som forsvandt paring mystisk vis efter at Odin var kommet hjem fra en rejse og
de havde taget magten imens og begge to havde vaeligret sammen med Freja et sagn som i
oslashvrigt kommer fra Ynglingesaga I fortsaeligttelse af det siger Loke rdquoHvis guder kun skal have
eacuten vilje er det bedst der kun er eacuten gud Bedst ikke at foslashde gudeboslashrn naeligstbedst at skaffe dem
af vejenrdquo (Soslashrensen 1983 123) Senere i samtalen siger han ogsaring naringr han taler om
misteltenen som voksede efter at verden var taget i ed rdquohellip [den] slyngede sig som en slange
om Yduns aeligbletraelig Heimdal som hoslashrer graeligsset gro maring jo have hoslashrt det Odin som ser
alting maring jo have set det Sposlashrg dem hvorfra Hoslashder fik sin pilrdquo (Soslashrensen 1983 124-125)
Her beskylder Loke Odin for brodermord og ogsaring at have draeligbt sin egen soslashn Balder og
grunden til at guderne ikke faringr boslashrn mere er at guderne skal have eacuten vilje dvs Odins vilje
Stagnationen og gudernes indbyrdes svaeligkkelse er Odins skyld fordi han synes det er vigtigst
selv at holde paring magten
Anklager om at Loke er forraeligder hvor Odin angrer at han har taget ham med til
Asgaringrd vender han imod Odin og han svarer
rdquoFordi jeg vidste hvad du var for en tog jeg med til Asgaringrd for at afvaeligrge det
vaeligrste For at holde sammen paring det som du gjorde alt for at splitte ad Guder satte du op
mod jaeligtter mennesker satte du op mod mennesker for at de kunne falde i krig og komme til
Valhal og oslashge din haeligr Guder satte du op mod guder den halve val som jeg fik spillet over til
Freja staringr rustet imod dine doslashde krigere Hvordan kan en verden bestaring hvor alle staringr
hinanden imod Da hele verden stod samlet om Balder lod du ham falde Nu staringr din verden
for fald I bliver ormens og ulvens bytterdquo (Soslashrensen 1983 126)
Loke har aldrig vaeligret saring direkte i sin tale som her Indtil nu har det kun vaeligret
hentydninger og talemaringde med dobbelt betydning som har kendetegnet hans sprog Han
fremstaringr som en spiller hvor det ikke er haringndgribeligt hvordan det som han siger skal forstarings
og paring hvilken side han er og hvem han er Her giver han Odin skylden for den haringbloslashse
situation som verden er kommet i og det er udelukkende fordi Odin har plantet splid mellem
alle vaeligsener i verden Grunden til det maring vaeligre Odins hersker syge og at han ville at der kun
var eacuten vilje nemlig hans og det er nemmere at have kontrol over andre hvis de ikke staringr
sammen men modarbejder hinanden Her fremstiller Loke sig selv som eacuten der har proslashvet paring
at bjaeligrge verden ved at forene de modstridende kraeligfter som Odin havde sat op imod
hinanden
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
28
42 Analyse af Ragnarok
Denne del indeholder en analyserende gennemgang af Ragnarok hvor jeg har valgt at
have analysen kronologisk fordi jeg mener at ved det kan man bedre laeliggge maeligrke til hvordan
handlingsforloslashbet peger i en bestemt retning mod selveste Ragnarok Jeg har valgt i dette
afsnit at henvise til sider i Ragnarok ved at saeligtte i parentes Soslashrensens efternavn aringrstallet
1983 som viser til den udgave af Ragnarok som er min kilde kolon og til sidst sidetal
Det foslashrste afsnit Guder og jaeligtter starter med en typisk eventyrindgang Der var
engang en verdenhellip Her beskrives verdens sammensaeligtning men verdensbilledet er
forskelligt det kommer an paring fra hvilken synsvinkel du ser det Aserne paringstod at de havde
vaeligret der helt fra begyndelsen og at det var dem som havde skabt verden og menneskene
med Ved det lille ord paringstod sarings der tvivl om at det er rigtigt og tvivlen bliver endnu stoslashrre
fordi ingen mennesker kan huske det saring de maring bare tro paring hvad aserne siger for aserne var
dem overlegne Der er ogsaring det lille indskudsord ja foran paringstanden om at aserne havde skabt
verden og det giver teksten karakter af en mundret fortaeligllemaringde ligesom i H C Andersens
eventyr
Den tredje type af vaeligsener var jaeligtter og de rdquoparingstod at de havde vaeligret der foslashr aserne
ja at hele verden oprindelig var deres og aserne havde taget den fra dem og lavet den omrdquo
(Soslashrensen 1983 7)
I dette afsnit faringr laeligseren ridset konturerne op til hvad der faktisk ender med Ragnarok
men det kan man ikke vide foslashr historien er blevet gennemlaeligst Men alle elementerne er der
Vi ser uenighed om hvem der kom foslashrst og ikke mindst de forskellige vilkaringr hos jaeligtter og
aser Paring den ene side saring levede aserne et evigt liv hvor de var godt fodret af menneskenes
ofringer og de kunne kun doslash i kamp Paring den anden side var der jaeligtterne som levede af den
vilde natur De kunne blive gamle og doslash men de kunne ogsaring foslashde boslashrn og var faktisk blevet
saring mange at de traeligngte til mere jord Paring den anden side igen saring var aserne blevet golde og
formerede sig ikke
Her ser vi et verdenssystem hvor der er splittelse mellem aser og jaeligtter og ubalance i
verdens goder Aserne sidder paring magten i kraft af deres kloghed og ved hjaeliglp af nogle varingben
med overnaturlige egenskaber Et spyd som hed Gungner og gik igennem alt det som det
ramte et svaeligrd Skraeligp som kunne svinge af sig selv og til sidst en hammer Mjoslashlner som
altid ramte og vendte tilbage til asen som kastede den To af disse varingben taber guderne selvom
de fik Mjoslashlner tilbage ved snuhed og vold og selvom laeligseren eventuelt ikke synes det goslashr saring
meget at et par varingben bliver vaeligk saring kommer det til at spille en stor rolle i verdens undergang
29
Denne splittelse er opstaringet foslashr rdquohistoriskrdquo tid og laeligseren kan ikke tage stilling fordi
han ikke ved hvem kom foslashrst Det kan ogsaring godt vaeligre at de er opstaringet paring samme tid men pga
forskelligheden mellem dem saring har guderne taget magten og de beholder den ved hjaeliglp af
deres overlegenhed De forsoslashger ikke at dele goderne med jaeligtterne men denne skaeligve
magtbalance bliver vedligeholdt med en slags fredspagt
I afsnittet er der flere henvendelser til at aserne muligvis var bange for at tabe magten
Der bliver naeligvnt at en mulig grund til at aserne ikke fik boslashrn var at de hoslashjeste af guderne var
bange for at miste magten hvis der kom nye guder Afsnittet slutter med at fortaeliglle om at
guderne spekulerede over at danne en menneskehaeligr for at bruge alle de varingben som var blevet
lavet af dvaeligrge i deres tjeneste Da det kun var jaeligtter som de kunne slarings med er det
underliggende at paring et tidspunkt bliver der kamp mellem jaeligtter og guder
Hvorfor indleder aserne sig paring en kamp Det var den eneste maringde for dem at doslash paring saring
de burde proslashve paring at bevare freden og garing paring kompromis med jaeligtterne og holde de aftaler som
de havde lavet med dem Hypotesen er at det er magten som de eller i hvert fald
krigsguderne er bange for at miste og de vil hellere doslash end at tabe den
I det andet afsnit Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder ses at der var noget lusket ved
Odin Naringr han rejste til Midgaringrd gjorde han det ofte i en forklaeligdning hvor han skjulte sit
manglende oslashje med en klaphat Her skinner Soslashrensens ordspil igennem fordi hvordan kan
man skjule det som ikke er der Klaphat kan ogsaring have en overfoslashrt betydning et fjols Ifoslashlge
Soslashrensen var Odin ikke til at genkende i den forklaeligdning men mon han ikke var den eneste
som gik saringdan klaeligdt i Midgaringrd og saring ud som en idiot (Soslashrensen 1983 11) Odin havde ogsaring
spioner ravnene Hugin og Munin som floslashj af sted om morgenen og hviskede deres
oplysninger i hans oslashre om aftenen Odin fremstaringr som eacuten som ikke stoler paring nogen hverken
fjenden eller dem som burde vaeligre paring hans side og han ligger hele tiden paring lur
Loke og Odin er vigtige aktoslashrer i magtspillet som foregik mellem jaeligtter og aser Ifoslashlge
den nordiske mytologi var Odin den mest magtfulde gud men i Soslashrensens fremstilling
begynder man at betvivle det Han vidste alting fordi han havde drukket af Mimers broslashnd og
han kunne forudse hvad der ville ske og derfor forebygge Ragnarok men det goslashr han alligevel
ikke og eventuel forklaring til det kommer senere i historien
Odin kunne bestemme meget og havde altid det sidste ord skoslashnt han havde nogle
faeligllesmoslashder med de andre guder for at lytte til dem men hvilke afslutninger blev taget var
helt afhaeligngigt af Odin En af de regler som han havde sat var at de som faldt i krig skulle
komme op til Valhal hvor de kunne blive ved med at slarings og draeligbe hinanden (Soslashrensen 1983
15) Det gjorde det attraktivt for rigtige maelignd at garing i krig fordi hvis man doslashde af sygdom saring
30
endte man hos Hel som var et forfaeligrdeligt sted at vaeligre doslashd i Det var ikke godt at ligestille
alle ved doslashden fordi som Tyr sagde saring styrkede det kampmoralen blandt de levende
mennesker hvis de vidste at noget godt var i vente ved at doslash i kamp Godt nok blev der lavet
en pagt om at halvdelen af dem som faldt i krig skulle komme til Freja i Folkvang og da hun
var kaeligrlighedsgudinde kunne det ikke vaeligre saring slemt
Naringr Loke praeligsenteres i Ragnarok (Soslashrensen 1983 14) saring kan der siges at han er en
baringde-og person det vil sige at oprindeligt er han jaeligtte som er kommet over til guderne og er
naeligsten blevet som eacuten af dem Han er smart og intrigant han blandes hele tiden ind i historiens
handling som igangsaeligtter eacuten som volder problemer og paring samme tid reder han traringdene ud og
redder guderne fra deres knibe Senere i den samme paragraf saring bliver Loke omtalt som en
halv jaeligtte og at muligvis kan det vaeligre grunden til at han ikke synes han er accepteret af
guderne Lokes rolle er uklar mens de andre guder har hver deres forudbestemte faste
position og funktion Odins soslashnner Tyr og Tor er krigsguder Brage er digternes gud Balder
er retsguden og Hoslashder den blinde gud er intet
Er Loke en jaeligtte en halvjaeligtte eller simpelthen eacuten som har konverteret til guderne
eller muligvis det hele paring en gang Det er ikke tydeligt og det er gennemgaringende i historien at
laeligseren aldrig ved hvilken side han staringr paring eller om han staringr paring nogens side Han er muligvis
en dobbeltagent x-faktoren i historien som alligevel er noslashdvendig ellers var der ikke nogen
historie
Allerede i slutningen af andet kapitel Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder i Ragnarok
paringpeger Loke at Odin idet han er alvidende veacuted at alle disse menneskelige krigere er
noslashdvendige for at forhindre gudernes undergang (Soslashrensen 1983 19) Men det goslashr Loke
aringbenbart ogsaring Han er ligesom Odins skyggeside fordi han veacuted ligesom Odin at der kommer
til at blive krig mellem de to magter jaeligtterne og guderne Loke kan ogsaring ses senere i historien
som Balders moralske samvittighed naringr han ivrer ham til at detronisere Odin for at undgaring
Ragnarok Balder som fremstaringr som en maeliggler i historien goslashr sig lidt efter lidt klart at der
kommer til at blive en kamp som muligvis kan foslashre til gudernes undergang eller Ragnarok
som er et tabu ord hos guderne Det som truer dem taler de ikke om men de fortraelignger det
Der er uenighed mellem guderne skoslashnt de har hver deres felt til at tage vare paring og
uenigheden bliver klarere naringr Ragnarok naeligrmer sig Freja kaeligrlighedsgudinden synes det er
uretfaeligrdigt at kun dem som doslashde under kamp kom til Valhal Vi ser ogsaring splid mellem
aeliggtepar hvor fx Sif Tors kone bare skulle holde sin mund fordi Tor altid kom til at
overdoslashve hendes ord ved at raringbe hoslashjere Det samme gaeliglder Frigg Odins kone hvis stemme
Odin proslashver ikke at overdoslashve men han overhoslashrer den
31
I tredje afsnit Ydun og hendes aeligbler ser man Odins snedighed dengang han lod taelignde
et baringl da Loke kom flyvende til Asgaringrd som falk og med Ydun som noslashd og jaeligtten Tjasse som
kaeligmpefugl paring jagt efter dem Dengang blev jaeligtten draeligbt inden for Asgaringrds vaeliggge og det er
et brud paring pagten mellem jaeligtter og aser om ikke at draeligbe hinanden Det er selvfoslashlgelig Loke
som saeligtter forloslashbet af sted ved at narre Ydun ud i skoven med sig og hun bliver kidnappet af
en kaeligmpefugl Om det er noget som Loke har bestemt i samraringd med jaeligtterne ved man ikke
det soslashrger Soslashrensens tvetydige sprog for Loke antyder at han har fundet aeligbler ude i skoven
som muligvis var bedre end Yduns aeligbler Og han bruger R-ordet Ragnarok for at faring Ydun
med sig op paring vingerne for at finde ud af om aeligblerne som han siger at han fandt er lige saring
magiske som Yduns aeligbler og det ville blive katastrofalt hvis de faldt i jaeligtternes haelignder Ude
i skoven taelignker Ydun om Loke havde narret hende eller havde han muligvis ikke behov for
aeligbler for at holde sig ung og smuk
Det ender med at Tjasse bortfoslashrer Ydun og Loke maring af sted for at hente hende tilbage
Yduns aeligbler som holder guderne unge og friske var ikke tilgaeligngelige mens Ydun var vaeligk
og de er alle blevet gamle undtagen Loke Da Loke bliver sendt afsted for at redde Ydun
tilbage siger han at det ville blive gudernes undergang hvis de ikke vendte tilbage Endnu en
gang tvetydigheden hvor guderne og laeligseren ved ikke om det er gudernes undergang hvis
Ydun ikke vender tilbage eller om det er gudernes undergang hvis Loke ikke vender tilbage
eller den tredje mulighed hvis de begge to bliver vaeligk for altid Det er ogsaring Loke som
opfinder den selskabsleg at Skade Tjasses datter kan vaeliglge sig en mage ud fra gudernes
taeliger Det goslashr hun som kompensation for drabet af hendes fader og gudernes brud paring aftalen
mellem guder og jaeligtter Hun havde oslashje for Balder som var den skoslashnneste men det blev
Njords storetaring som hun fik fat i Njord kom aldrig til Udgaringrd og Skade kom ikke rigtigt til at
trives i Asgaringrd men de moslashdtes til fester Skoslashnt Soslashrensen ikke naeligvner det saring kunne man
fundere over hvad der var sket hvis Balder og Skade var blevet gift og han muligvis taget over
til Udgaringrd Eller de havde haft et forhold hvor de boede hver sit sted men alligevel var
forenede i aeliggteskabet og fik boslashrn sammen Det kunne have aeligndret meget paring balancen mellem
jaeligtter og guder og eventuelt forandret det som ser ud til at vaeligre en uundgaringelig vej til
Ragnarok
I fjerde afsnit Ulven og ormen var fenrisulven og midgaringrdsormen pludselig dukket op
i Asgaringrd og guderne vidste ikke rigtig hvad de skulle stille op med dem Odin kom ned fra
Lidskjalv og talte som et orakel ndashMoslashder du ondt saring maeligrk det som ondt Giv ej dine fjender
fred (Soslashrensen 1983 33) Dette opfattede aserne paring forskellig vis og nogle mente at ormen
og ulven kunne bruges i kamp mod fjenden mens andre mente at de var onde Det endte med
32
at de opfostrede dem i Asgaringrd i stedet for at aflive dem og det blev endnu en brosten paring deres
vej til Ragnarok Hvis Odin vidste alt saring burde han have givet klar besked og sagt til de andre
aser at de skulle draeligbe disse udyr men hans dunkle udsagn er endnu et bevis paring hans
manglende vilje til at foregribe begivenhedernes gang Loke giver Tor gode fornuftige raringd
om at det ikke var muligt at knuse ormen med Mjoslashlner og hammeren kunne sidde fast i
ormen som den gjorde saring senere hen da Tor tog med Hym til soslashs for at fange ormen og draeligbe
den eacuten gang for alle Lokes loslashsning paring hvordan de kunne komme af med ormen var at drukne
den men den loslashsning viste sig senere hen ikke at vaeligre saring god fordi ormen blev ved med at
vokse og snoede sig omkring Midgaringrd og ender med at sluge Gungner og Odin ned i
Ragnarok Var det noget som Loke vidste paring forharingnd Det kan man ikke vide fordi han gav
sig ikke ud for at vide alting ligesom Odin og der er ikke rigtig muligt at finde ud af hvilken
side han er paring om han er paring nogens side eller han er som katten kun sin egen herre
I femte afsnit Kaeligmpemuren saring ville Odin sikre Asgaringrd bedre ved at bygge en
kaeligmpemur omkring den En jaeligtte Hrungner som drak sig fuld i Asgaringrd pralede af at han
ville draeligbe alle guder og jaeligvne Asgaringrd med jorden kun Freja ville han tage med sig Odin saring
nu en grund til en oprustning eller i hvert fald skulle guderne isolere sig fra de farlige Det var
efter hans opfattelse blevet farligt for kaeligrlighedsgudinden Freja at tage til Midgaringrd Det var
hende som spredte kaeligrlighed mellem mennesker og det var noslashdvendigt at sikre Asgaringrd mod
invasion af jaeligtter Tilfaeligldigvis kom der en bygherre i en menneskeskikkelse forbi som tilboslashd
at bygge en kaeligmpemur paring et aringr hvis han fik Freja som beloslashnning og sol og maringne som bonus
Det er Loke som griber ind her og gambler med Freja Ifoslashlge det som han siger saring skulle
betingelserne kun vaeligre akkurat saring strenge at det ikke kunne vaeligre muligt for bygherren at
opfylde dem Guderne gik ind paring den aftale mens Odin tav (Soslashrensen 1983 41) Balder saring
meget hurtigt at dette kunne ende galt og han proslashvede paring at faring de andre til at bryde aftalen i
tide Det er Balder som er den fornuftige han kan ikke se ind i fremtiden ligesom Odin men
han kan bruge sin sunde fornuft til at raeligsonnere for sine meninger Men de andre guder mente
ikke at et almindeligt menneske kunne bygge muren paring et aringr saring de lyttede ikke til Balder Da
aserne senere hen fandt ud af at bygherren godt kunne staring ved sin del af aftalen fik de Loke til
at redde dem saring han ikke kunne lave muren faeligrdig men de gav ogsaring Loke skylden for denne
aftale med bygherren Bygherren blev saring vred at han kastede store sten efter aserne og de saring
at han var en jaeligtte og Tor draeligbte ham med sin hammer Her overtraeligder guderne igenpagten
med jaeligtterne ved at draeligbe eacuten af dem endda indenfor Asgaringrds mure (Soslashrensen 1983 43)
Her kan man sidestille bygningen af muren med oprustningen i efterkrigsaringrene og
hvordan det som blev set paring som fare og angsten for de andre eskalerede Skellet blev
33
skarpere og ingen forsoning var i sigte Der er klare modsaeligtninger det er dem og os og
vesten skulle bare beskytte sig mod kommunismen og dens onde Paring samme tidspunkt var der
opgang i industrien og i tresserne kom der flere tusinde muslimske gaeligstearbejdere til
Danmark og Vesteuropa for at arbejde paring fabrikker og i andre lavtloslashnnede stillinger men de
integreredes ikke Nu var det ikke saringdan at de blev draeligbt da der ikke var mere behov for dem
I bla Danmark er der stadigvaeligk en kloslashft mellem mange af anden- og
tredjegenerationsindvandrere og nye muslimske immigranter og flygtninge paring den ene side
og etniske danskere paring den anden side Det som vi ikke kender er vi bange for og vi foslashler at
vi maring beskytte os imod det Det er et velkendt mantra som er lige saring aktuelt i dag som
dengang de mytologiske sagn blev sat i ord
I sjette afsnit Balders droslashmme droslashmmer Balder foslashrst at alle guderne angriber ham
undtagen Hoslashder og Loke og at han varinggner op i Helhjem Senere hen droslashmmer han verdens
undergang som den kommer til at foregaring og for en stund betvivler han sin fars evner som den
som sidder paring magten Her kommer Balder ud for en eksistentiel krise pga sine droslashmme han
tvivler paring sig selv og han bliver ogsaring angst for ikke at komme i Helheim men mere det ikke
at eksistere Han som skulle foslashle sig sikker og beskyttet af muren Mjoslashlner Grungner og Frejs
svaeligrd begynder pga sine droslashmme at tvivle paring at det er nok
Det er Loke som saringr tvivl i Balders sind om Odin om at han virkelig er alvidende
Hvis Odin vidste alt hvorfor gav han saring fenrisulven lov til at vokse fenrisulven som endte
med at sluge Odin i Ragnarok Paring den anden side hvis Odin ikke vidste hvad der ville ske saring
var han ikke alvidende og hvilken slags gud var han saring Endnu et bevis paring Odins passivitet
som intet goslashr for at afvaeligrge Ragnarok dvs hvis han var alvidende men hvis han ikke var det
saring skulle han ikke vaeligre selvbestaltet som den hoslashjeste gud Dette afsnit er et omdrejningspunkt
i historien Indtil nu saring har laeligseren kun laeligst om hvilke vaeligsener der er i verdenen og
hentydninger mest fra Loke om at der muligvis bliver Ragnarok Der er ogsaring blevet
beskrevet episoder hvor guderne har brudt pagten med jaeligtterne skoslashnt det ikke har haft de helt
store efterfoslashlger endnu Det er ogsaring foslashrst nu at der kommer en direkte beskrivelse af
ragnarok godt nok camoufleret i Balders droslashm men Balder er en gud som man kan stole paring
og fornuftens gud men for ham er droslashmmene saring virkelige at han betvivler sin egen
doslashmmekraft til at skelne mellem virkelighed og fantasi (Soslashrensen 1983 s51)
I syvende afsnit Ulven kommer i snor havde aserne endeligt fundet ud af at
sandsynligvis levede Midgaringrdsormen i bedste velgaringende i havet i stedet for at lide
druknedoslashden og fenrisulven var blevet farligt stor og eventuelt kunne den vende sig i mod
dem Loke finder paring en selskabsleg med ulven for at han ville give guderne lov til at binde
34
ham med en snor men det er Tyr som havde opfostret fenrisulven som maringtte ofre sin ene arm
saring fenrisulven kunne toslashjres med Glejpner Maringske var det en forkert beslutning at toslashjre ulven
fordi paring den maringde kunne den aldrig blive deres tjener men det var sikkert at den ville vende
sig imod guderne hvis og naringr den ville slippe fri Paring samme maringde kan det overfoslashres til at naringr
nogen undertrykkes saring faringr du aldrig vedkommende til at staring ved din side og kaeligmpe din sag
hvis der senere er behov for det Den undertrykte vil altid vende sig imod sin undertrykker
ved foslashrste lejlighed
Odin som skal blive opslugt af ulven i ragnarok holder sig vaeligk mens de andre guder
proslashver at loslashse problemet Det er ligesom han bliver mere og mere fjern efter som katastrofen
ragnarok som han kender til naeligrmer sig Der siges aldrig direkte at han muligvis kunne
afvaeligrge ragnarok fordi han er alvidende men tvivlen om at han er alvidende er nu til stede
Muligvis har Odin snydt sig til magten ved at lade som om han var den mest kompetente pga
sine enestaringende evner i forhold til de andre guder som hver havde deres domaeligne i gudernes
verden men han var ogsaring deres far og muligvis havde han derfor siddet for laelignge paring tronen
I ottende afsnit Frejs kaeligrlighed bryder Frej imod Odin ved at liste sig op i Lidskjalv
som var et sted som kun Odin maringtte komme til Foslashr det havde Frej haft en samtale ved Freja
hvor de luftede kaeligtterske tanker omkring Odins forbud mod at andre besteg Lidskjalv Kunne
det vaeligre at der ikke var noget at se og Odin kun saring det han ville og ville have andre til at
indse Endnu en gang fremkommer der tvivl hos nogle af guderne om at Odin er ufejlbarlig
Naringr Frej saeligtter sig i Lidskjalv faringr han oslashje paring Gerda en smuk jaeligttepige ovre i Udgaringrd Da Frej
taler med sin soslashster om det og fortaeligller hende hvad han har set fra Lidskjalv siger han at han
havde set at det var umuligt at besejre jaeligtterne men det var noslashdvendigt at leve med dem i
fredsommelighed (og kaeligrlighed efter Frejas opfattelse) Her faringr laeligseren en ny synsvinkel paring
hvordan man kan undgaring Ragnarok og loslashsningen er saringre enkel ved at leve sammen med dem i
fred Odin deltager ikke direkte i hvad der sker men Frej faringr ikke lov til at tage af sted fra
Asgaringrd som var en ordre fra Odin Det bliver til at han betror sig til Loke Her tabes Frejs`
svaeligrd fordi Loke fik det narret fra Frej og gav det til Gym Gerdas far og ifoslashlge Loke havde
Gym opfattet det som symbol for fred at Frej havde givet svaeligrdet som kunne svinge selv i
bytte for kaeligrligheden Her taber aserne svaeligrdet og det er et led i at svaeligkke dem i kampen
mod jaeligtterne i Ragnarok Her afviger Soslashrensen fra Snorre-Edda for i den er det Skirnir Frejs
skosvend som tager ud paring rejsen for at fri til Gerda men Soslashrensen giver denne rolle til Loke
muligvis for at vise hvor hjaeliglpsom han er -eller snu Dette skaber en splittelse mellem
guderne og krigsguderne vil lade handlen garing tilbage Odin blander sig og som saeligdvanligt
ytrer han sig i korte saeligtninger
35
helliphvis guder begynder at slaring paring guder hoslashrer alt op Guder er staeligrkere end jaeligtter hvis ikke
guder staringr paring jaeligtters side Guder er svagere end jaeligtter hvis guder har mere end eacuten vilje
Jaeligtter lader ikke en handel garing tilbage der er til deres fordel Ilde garingr det naringr andre vil
indtage min plads62
Her advarer Odin guderne om at de maring staring sammen hvis de ikke vil nedkaeligmpes af
jaeligtterne Hans sidste saeligtning foslashr han garingr tilbage hvor han siger at ulykken ville ramme hvis
nogen forsoslashgte at tage hans plads kan forstarings paring to maringder Er det Frej som har afstedkommet
en lavine af ulykker ved at snige sig til at sidde i Lidskjalv og tabe sit hjerte til Gerda eller er
det et varsel til den som eventuelt ville tage magten fra ham Her skal man have i tankerne at
det er Balder som er potentiel arvtager ndashhan er endda begyndt at betvivle Odin som overgud
og flere af guderne Frej og Freja er ikke sikre paring Odins ufejlbarlighed Paring samme tid som
guderne isolerer sig fra det fremmede dvs jaeligtterne fordi de er bange for at komme i krig med
dem hvis de nu tabte saring isolerer Odin sig fra de andre guder Odin er bange for at mist sin
magt inden for gudeverden og han vil at guderne staringr sammen under hans styre Splittelsen er
accelereret i Asgaringrd og guderne har tabt det foslashrste varingben Frejs svaeligrd som skulle vaeligre med
til at beskytte dem mod jaeligtterne
I niende afnit Tors rejse til Udgaringrd skal Tor af sted til Udgaringrd og give jaeligtterne en
laeligrestreg fordi jaeligtterne narrede dem lidt for ofte Odin som var den maeliggtigste af guderne
sad hele tiden i Lidskjalv og fulgte med i hvad der skete saring Tor syntes han skulle tage affaeligre
som den daglige leder Tor beordrede Loke at tage med fordi han var den eneste som kendte
vejen men han skulle holde sin mund hele tiden og Loke tog ham paring ordet og proslashvede ikke at
snige sig udenom Paring rejsen bliver Tor narret gang paring gang af jaeligtterne og hans aeligre bliver
kraelignket Naringr han endelig giver Loke lov til at tale igen fortaeligller Loke ham hvordan han er
blevet taget ved naeligsen Loke sposlashrger Tor hvorfor han ikke har vaeligret opmaeligrksom paring at
jaeligtterne var lumske fordi det var noget som Tor hele tiden talte om Man maring huske paring at
grunden til at guderne havde magten var fordi de var klogere end jaeligtterne men her lader Tor
sig narre af deres fyrste jaeligtterne er ved at blive klogere Guderne har ogsaring tabt svaeligrdet som
selv kunne svinge over til jaeligtterne Der er begyndt at komme skaringr i deres uovertrufne magt
over jaeligtterne og magtbalancen var ved at forandre sig til jaeligtternes fordel Der bliver ogsaring
hele tiden mere og mere splid mellem guderne og det vises i dette afsnit naringr Tor mener at han
maring blive stedfortraeligder for Odin fordi han ikke viste sig men hele tiden sad i Lidskjalv Tor er
en krigsgud og han vil konkurrere mod jaeligtterne men bliver snydt af dem saring han og hans
62 Soslashrensen Villy Ragnarok s 66 1982 5 oplag 1983 Centrum
36
foslashlge taber alle de udfordringer som de garingr igennem Vi ser at magtbalancen mellem guder og
aser er ved at forandre sig jaeligtterne er blevet flere fordi de yngler og faringr boslashrn de har faringet fat i
Frejs svaeligrd og ikke mindst er de blevet snu og klogere end nogle af guderne men det maring
fremhaeligves at Tors evner laring inden for styrke men ikke begavelse
I tiende afsnit Tors fisketur naeligvnes hverken Loke eller Odin men den indeholder
derimod en beskrivelse af Tors` mislykkede forsoslashg paring at fange midgaringrdsormen sammen med
jaeligtten Hym Det gik ikke saring godt saring Tor smider hammeren efter ormen men hammeren
kommer ikke tilbage I raseri draeligber han Hym saring der havde guderne tabt et andet vigtigt
varingben og endnu engang havde guderne draeligbt en jaeligtte uden skyld Det var faktisk Tors formaringl
kun at give Hym en laeligrestreg fordi efter Njords opfattelse saring drev Hym rov paring havet med sin
hvalfangst men Tor draeligber ham og en gang til bryder en af guderne fredspagten ved
jaeligtterne
Loke havde sagt det foslashr til Tor mens ormen stadigvaeligk var paring land at det ikke nyttede
at draeligbe den med en hammer Alligevel tager Tor ikke notits af det der paring havet fordi han
ikke har kontrol over sit temperament og han vil bruge sin styrke
I ellevte afsnit Mjoslashlner eller Freja kaldte Odin guderne sammen fordi han havde set
fra Lidskjalv Tors skamfulde rejse for at fange midgaringrdsormen Her saeligtter Odin det i ord som
foslashr kun var blevet hentydet til og han taler direkte til guderne hellipHvis guder har mere end eacuten
vilje har de ingen vilje Frej har paring egen haringnd sluttet fred Tor har paring egne haringnd foslashrt
krighellip(Soslashrensen 1983 89) Her maeligrker man at der er splittelse imellem guderne Frej tabte
svaeligrdet Skraeligp i bytte for Gerda og nu har Tor tabt Mjoslashlner Guderne er ikke mere som en
glad ubekymret enhed under Odins staeligrke styre men de er begyndt at handle paring eget initiativ
og foslashlge deres instinkter To af deres tre magiske varingben som skulle beskytte guderne er vaeligk
og kommet i jaeligtternes eje men det sidste bliver opbevaret hos Odin
Jaeligtterne kommer med et fredstilbud om at de beholder Mjoslashlner som bod for Hyms
mord men de vil ikke laeligngere finde sig i rdquoat lide overlast fra gudernes siderdquo (Soslashrensen
1983 91) Hvis guderne ikke var parate til det saring var der ogsaring den mulighed at de leverede
Mjoslashlner tilbage I saring fald ville de genoprette fredsaftalen fra dengang Frej og Gerda blev gift
ved at Freja bliver gift med jaeligtten Trym og hun skal bo i Udgaringrd Det er stadigvaeligk jaeligtternes
oslashnske at der bliver fred mellem dem og guderne men de vil gerne have et symbol paring det
enten beholde Mjoslashlner eller at Freja flyttede over i Udgaringrd ligesom Gerda flyttede over i
Asgaringrd Balder den kloge gud peger paring det dilemma at hvis Freja bliver hos jaeligtterne saring er der
ikke behov for Mjoslashlner fordi der saring vil opstaring fred Derimod kan guderne ikke undvaeligre Freja
Hun er kaeligrlighedsgudinde og hun soslashrger for kaeligrligheden blandt menneskene og uden
37
kaeligrlighed kan ingen leve Balder vil derfor lave en forhandling med jaeligtterne uden at han
specificerer den naeligrmere Loke modsiger ham og han vil have at Tor skal af sted saring han kan
vise hvor snu han er Det er ikke nogen god ideacute fordi det har vist sig at Tor ikke er saeligrlig
klog og jaeligtterne har paring det sidste vaeligret hans overmaelignd Da Tor kom med den ideacute at det ville
vaeligre Loke som tog afsted for at faring fat i Mjoslashlner saring saringr Loke tvivl hos guderne rdquondashHvad tror I
der sker hvis jeg foslashrst er kaeligrlighedsgudinde hos jaeligtterne og har Mjoslashlner i haringnden Stoler I
virkelig paring migrdquo (Soslashrensen 1983 93) Balder stoler paring ham men han lader sig rive med
stemningen hos de andre guder og naeliggter Lokes sposlashrgsmaringl og Loke takker ham for det Her
kan man se at sammenholdet mellem guderne bliver mindre og mindre nogle af dem stoler paring
jaeligtterne ligesom Frej som mener at jaeligtterne skal tages med det gode og Freja siger at
jaeligtterne er fredeligere end guderne Det eneste som Balder vil er at slutte fred med jaeligtterne
Odin kommer endnu engang med eacuten af sine aforistiske saeligtninger rdquondashIlde er krig med venner
og fred med fjenderrdquo (Soslashrensen 1983 95) Splittelsen er tydelig krigsguderne vil slarings og
nedkaeligmpe jaeligtterne med magt Kaeligrlighed- og frugtbarhedsguder vil forhandle med jaeligtterne
og se paring dem som jaeligvnbyrdige men Odin vil ikke forhandlinge ved forhandlinger skal de garing
paring kompromis og der ved vil han og guderne tabe noget af deres magt og det vil han ikke
vaeligre med til
Tor tager afsted udklaeligdt som Freja faringr fat i Mjoslashlner og draeligber en masse jaeligtter foslashr han
tager af sted hjem skoslashnt Loke proslashvede paring at standse ham (dette sagn er til dels fra
Trymskvaden)63 Endnu engang udfordrer guderne jaeligtterne og viser dem aggressioner
Kloslashften mellem guder og jaeligtter bliver endnu en gang stoslashrre og mere uoverstigelig og det er
for det meste gudernes skyld fordi de har overvurderet sig selv og opfattet sig som overlegne
over jaeligtterne Guderne mener ikke at de behoslashver at garing paring kompromis og forhandle med
jaeligtterne og da det er Odin der afstikker retningen og ham der har den afgoslashrende magt over
guderne og der med bestemmer hvad de skal goslashre
Tolvte afsnit Loke frister Balder indeholder endnu en af de varsler om at
undergangen er naeligr Midgaringrdsormen strammer grebet om Midgaringrd og Odin og krigsguderne
Tyr og Tor pudsede menneskene mod hinanden for at goslashre dem mere kampvante Guderne
var blevet bange fordi de forventede at jaeligtterne ville kraeligve en kaeligmpe erstatning for alle de
jaeligtter som Tor draeligbte i Udgaringrd da han sveg aftalen mellem jaeligtter og guder for at faring fat i
Mjoslashlner Freja havde udgangsforbud fra Asgaringrd saring jaeligtterne ikke fik fat i hende Det betoslashd at
hun ikke kom i Midgaringrd og broslashdre i Midgaringrd kaeligmpede mod hinanden Guderne var nu blevet
63 httpheimskringlanowikiSangen_om_Thrym_eller_Hamren_hentes (hentet 170117)
38
fanger af egen frygt fordi gang paring gang havde de ikke holdt aftaler med jaeligtterne og stolet paring
deres egen styrke varingben og klogskab Nu havde det vist sig at nogle af deres varingben var havnet
hos jaeligtterne styrken fx hos Tor havde kun voldt dem stoslashrre og stoslashrre problemer og
klogskaben saring ikke ud til at vaeligre saring megen mere Det var blevet til en eskalation af at samle
paring flere og flere menneskelige krigere som kunne stoslashtte dem i en eventuel krig mod jaeligtter og
eskalation af angst for jaeligtterne det fremmede fordi de vidste saringdan set ikke hvad de kunne
forvente fra dem saring de forventede det allervaeligrste
Balder er splittet paring grund af sine varselsdroslashmme rdquoDet var en utaelignkelig tanke at det
skulle ende saringdan som han havde droslashmt med ragnarok Men det var snart en umulig tanke at
det kunne ende anderledesrdquo (Soslashrensen 1983 100) Her ser man et eksempel paring hvordan
Soslashrensen bruger stilfigurer i sproget her oxymoron for at vise spaltningen i Balders tanker
Balder er splittet fordi hvis han fortaeligller de andre guder om sin droslashm om ragnarok saring er han
sikker paring at de ville overfalde ham ligesom i hans droslashm og hvis han tav saring ville jaeligtterne
overfalde guderne som i den anden droslashm Han var fast i et dilemma hvor det ene udelukkede
det andet
Loke kommer og taler med ham hopper foslashrst ind til ham som en loppe men
forvandles til sin egen skikkelse foslashr han fremfoslashrer en lille tale om Odin efter at Balder har
sagt at Odin ved alt
rdquo-Tror du spurgte Loke Har du ikke undret dig over hvor lidt han har forudset hvor lidt
han har afvaeligrget Han siger at alle guder kun skal have eacuten vilje han har to Han vil ikke i
krig med jaeligtterne for han ved at han taber den og derfor faringr han Tor imod sig Han vil ikke
fred med jaeligtterne for han ved at han mister sin magt over guder og mennesker hvis der ikke
er krig Han har to viljer men kun eacutet oslashnske at bevare sin magt om saring hele verden garingr til
grunderdquo (Soslashrensen 1983 101)
Her er der Loke som er sandhedens stemme Loke ved mere end det som bliver sagt og
set fordi paring en maringde er som som Odin han har intuition som han nogle gange bruger til at
drille de andre guder fordi han kender deres svagheder og hver enkeltes akilleshaeligl og det
bruger han til at prikke til dem eller ligesom her at foregribe handlingen
Loke opfordrer Balder til at tage magten fra Odin og lave en fredsaftale med jaeligtterne
men Balder mener at det er forraeligderi Loke siger til ham at hvis Balder forholder sig passiv saring
forraringder han menneskene som har tillid til ham og husker ham paring at gudernes undergang ogsaring
er menneskenes undergang Her maner Loke Balder til at garing i mod sin egen fader som er den
39
maeliggtigste af alle guderne Han maner ham til at detronisere Odin fordi det er den eneste vej
til at redde verden og han vil have Balder med sig over til jaeligtterne og siger at det er den
eneste vej for at Balders droslashmme ikke garingr i opfyldelse men Balder er bange for at lave oproslashr
imod sin far Samtidig fortaeligller Loke om sig selv og hvorfor han kom til Asgaringrd noget som
indtil nu har vaeligret uklart Han fortaeligller om den gamle pagt mellem jaeligtter og aser som
jaeligtterne har holdt men aserne ikke Han er kommet i klemme fordi jaeligtterne mener at han har
forraringdt dem idet han skulle vaeligre deres talsmand i Asgaringrd Samtidig siger han at hvis det ikke
var for ham saring ville jaeligtterne har tabt taringlmodigheden for lang tid siden og overfaldet guderne
Hvad kunne der vaeligre sket hvis Balder havde lyttet til Loke Det kunne have vaeligret nok til at
undgaring krigen og derved Ragnarok men Balder er bange og baeligrer for stor aeligrefrygt for sin far
Situationen er her blevet tilspidset Odin sidder paring magten og vil ikke give slip uanset
hvad Han har isoleret sig og Balder som muligvis kunne forandre verdenssituationen er
bange for at tage det store skridt som behoslashves hvis der skal vaeligre mulighed for at undgaring
ragnarok Han vil ikke garing revolutionens vej og overtage magten fra sin far men han vil
derimod maeliggle for at freden mellem jaeligtter og guder kan genopstaring Her kunne det gamle
sagnmotiv hvor soslashnnen detroniserer sin far redde verdenssituationen Motivet er kendt i
forskellige udgaver hvor generationsskiftet foregaringr med revolution men ikke en glidende
overgang som er det mest almindelige Det er ogsaring grunden til at det ikke kan blive en
glidende overgang Guderne er evige og bliver ikke aeligldre pga Yduns aeligbler saring der er opstaringet
en stagnation hos dem og ingen udvikling
I 13 afsnit Balders doslashd faringr laeligseren indsigt i Friggs tankeverden hvor hun savner den
tid da der var behov for hende som moderfigur for sine soslashnner som nu var blevet guder Hun
foslashler sig overfloslashdig men hun kan stadigvaeligk maeligrke paring sine moderinstinkter hvordan hendes
soslashnner har det daringrligt af forskellige grunde fx Balder som alle holder af og hun elsker mest
Her beskriver Soslashrensen hendes foslashlelser ved brug af gentagelse og modsaeligtninger rdquoBalder der
var saring lys at det skar i oslashjnene var blevet saring moslashrk i blikket at det skar hende i hjertetrdquo
(Soslashrensen 1983 106) I denne korte saeligtning naringr Soslashrensen ved at bruge modsaeligtningerne lys
og moslashrk og gentagelsen af datidsform af verbet skaeligre skar at forstaeligrke laeligserens opfattelse
af Friggs foslashlelser Balder vil ikke fortaeliglle sin mor om sin droslashm hvor i hun har set smilende til
da de andre guder proslashvede paring at draeligbe ham men han fortaeligller hende om sin frygt Ved ikke
at fortaeliglle hele sandheden men fortie dele af den om at det er hans egne broslashdre som han
uvilkaringrligt kommer til at sammenligne med vilde dyr som overfalder ham saring kommer Frigg
til at tage en beslutning for at glaeligde Balder men denne beslutning som bliver taget af denne
elskende moder har fatale foslashlger Ifoslashlge Soslashrensen raringdede Frigg kun over den vilde natur og
40
der skulle ikke goslashres saring meget ved den og i oslashvrigt var stoslashrstedelen af den vilde natur ovre hos
jaeligtterne Nu fik Frigg endeligt brug for sin magt over den vilde natur Frigg fik alt i naturen til
at svaeligrge at Balder ikke skulle goslashres fortraeligd og endda jaeligtterne og guderne undtagen Odin
svor at de ikke ville skade Balder Der holdes en forestilling i Asgaringrd for at vise at Balder var
uroslashrlig og at han ikke var bange hvor der blev kastet sten oslashkser hammere og endda Odin
kastede sit spyd ad ham uden at kunne skade ham Hvad der har foregaringet i Odins tanker da
han kastede spydet Gungner kan man kun taelignke sig Odin havde ikke aflagt ed om at han
ikke ville skade Balder havde han muligvis et skjult haringb om at det alligevel ville ske Odin
ved alt og han burde ogsaring vide at Balder skal blive hans arvtager hvis verden ikke skal garing
under men Odin er ikke parat til at give magten fra sig
Loke viser sig igen for Balder foslashrst i form af en loppe foslashr han kommer i egen
skikkelse Igen ivrer han Balder til at gentage skuespillet fra Asgaringrd ovre i Midgaringrd for at vise
menneskene at de andre guder ikke kan saringre ham og saring vil de indse at han er den stoslashrste gud
og hylde ham som den oslashverste gud rdquoDu maring give menneskene noget andet at tro paring end kamp
og sejr og doslashd og genopstandelse til slagsmaringl og aeligdegilderrdquo (Soslashrensen 1983 110) Her
fremtryller Loke et billede af at verden kunne vaeligre anderledes Balder den blide fredsgud
kunne saeligtte sit praeligg paring verden og et nyt verdensbillede hvis han overtog magten fra sin far
Balder er stadigvaeligk i tvivl men Loke giver ikke op og kommer med det forslag at optraeligde
med forestillingen i Midgaringrd for at vise menneskene at guderne stadigvaeligk er staeligrke og ikke
kan faeligldes med varingben Loke mener ogsaring at guderne skal vise at de er blandt menneskene og
de beskytter menneskene rdquomod jaeligtteyngelrdquo Men hvem er jaeligtteynglen Er det ikke Loke
selv Guderne har det bare med at glemme at han er jaeligtte det er kun naringr der garingr noget galt at
de husker det Lokes argument kan Odin ikke staring imod og siger rdquo-Altid var det guders sag at
beskytte de smaring og svage mod de store og staeligrkerdquo (Soslashrensen 1983 111) I Odins korte svar
ligger der er en skjult modsaeligtning Det er guderne som er de store og staeligrke og er det saring
gudernes opgave at beskytte menneskene mod guderne Det kan godt forstarings saringdan og hvis
man kender historiens afslutning saring er denne forstaringelse af Odins ord rigtig
I en samtale mellem Odin og Balder vises det at Odin ved mere end han burde vide
Han ved at Balder mener at Odin er for passiv i forhold til at afvaeligrge ragnarok og ikke
mindst ved han at Loke mener at Balder er bedre til det end Odin Odin siger at guderne ikke
kan leve i fred med jaeligtterne og samtidig bevare deres magt og han siger ogsaring at rdquoEn saringdan
fred kan jeg ikke slutterdquo (s 113) Betydningen af det er dunkel og tvetydig Mener han at han
ikke kan straeligkke sig saring langt for at lave en fredspagt med jaeligtterne eller mener han at han selv
41
er blevet utilstraeligkkelig og nu skal der nye tilgange til at standse denne acceleration mod
ragnarok
Odin siger at han er parat til at overgive magten til Balder som er den eneste som kan
etablere fred i hele verden men han er paring samme linje som Loke showet skal vaeligre i Midgaringrd
og bagefter vil han deklarere generationsskiftet og de nye tider Lige her i historien ser det ud
til at ragnarok kan undgarings paring en fredelig maringde og uden blodsudgydelse
Guderne tager over til Midgaringrd hvor de kaster bla paring Balder med de to overnaturlige
varingben som de har tilbage Odins spyd og Tors Mjoslashlner men varingbnene preller af paring ham
Showet skulle slutte med et klimaks hvor Balder blev bombarderet af alle guderne paring en gang
Men Balder falder doslashd om Hoslashder draeligber Balder med en lille pil og nogle af guderne taelignker
paring deres magtposition overfor menneskene Menneskene havde set en gud doslash den gud som de
havde elsket mest og stolet paring endda draeligbt af en anden gud Kunne de blive ved med at vaeligre
guder for menneskene efter dette Midt i sorgen saring taelignker de paring om deres magt vil blive
mindre De proslashver ogsaring paring at finde en syndebuk fordi Hoslashder siger at der var nogen som gav
ham buen og sigtede for ham ellers vidste han intet han var jo blind Loke som plejede at staring
for hvad der gik galt hos guderne eller i hvert fald faring skylden for det var helt forduftet
Balder endte i Helhjem og Hel sagde at Balder kunne vende tilbage hvis hele verden
graeligd Og hele verden graeligd og det var foslashrste gang som verden var forenet uden der var krig
nogen steder Eacuten person graeligd alligevel ikke og det var Tokk som sagde at hun ikke kunne
graeligde fordi hun havde mistet alle sine soslashnner i krigen Guderne mente at muligvis var det
Loke som var Tokk for han kunne forandre sig til alle slags vaeligsener og ingen vidste
hvorhenne han var Soslashrensen paringstaringr ikke at det er Loke men det er noget som guderne mener
naringr de proslashver at give nogen skylden for Balders doslashd Maringske skal man tro paring Tokks ord som
var en gammel eneboer helt alene i verden at hun ikke kunne graeligde fordi alle hendes soslashnner
var blevet draeligbt i krigen og hun havde kun toslashrre taringrer tilbage overfor en som er blevet draeligbt i
leg Hvis man ser paring det fra denne synsvinkel saring er det faktisk gudernes skyld at Tokk ikke
graeligd Hun har tabt alt det dyrebareste som hun ejede og det er gudernes skyld fordi de skulle
bruge hendes soslashnner i krigen mod jaeligtterne Her har guderne gravet sin egen grav ved at lade
menneskene kaeligmpe mod hinanden og draeligbe hinanden for at faring flere soldater paring sin side i
Ragnarok Det eneste haringb om en fredelig aftale mellem jaeligtter og guder er slukket og nu er
der kun en vej fremad mod ragnarok og moslashrket
Balders doslashd er historiens andet vendepunkt peripeti Indtil hans doslashd har det vaeligret
hentydninger til at der vil blive ragnarok men det er i en usikker fremtid og faktisk er guderne
ret ubekymrede og deres dagligdag ser ud til at vaeligre ret ensformig hvor der sker det samme
42
hele tiden og enhver passer sine opgaver Hvis der sker noget saring er det paring Lokes initiativ
eller han indblandes i hvert fald i episoderne Balders droslashmme var realistiske for ham men de
var kun droslashmme og alligevel bliver de til at Frigg vil troslashste ham med at alle i verden skulle
svaeligrge at de ikke ville skade ham Det er som om skaeligbnen har bestemt at der skal blive
ragnarok og ved at proslashve at undgaring det saring naeligrmer de sig i stedet for Balder som var symbol
for enighed og fred var lige ved at overtage magten og han var den eneste som kunne faring
fredspagten mellem jaeligtter og guder til at genopstaring Hvad er det som garingr galt Hvorfor faringr han
ikke lov til at leve og etablere den gamle magtbalance i verden Hvis skyld er det
I 14 afsnit Asernes haeligvn bryder Odin aftalen med Freja og tager alle faldne krigere
til sig Aftalen mellem dem som foslashr var forenede som guder er blevet brudt og vanerne er
forbitrede over det Sammenholdet er vaeligk og de definerer sig ikke mere som en enhed men
hver enkelt taelignker paring sin position og proslashver paring at goslashre sin andel stoslashrre Der er opstaringet en
mindre magtkamp mellem krigsguderne som er aser paring den ene side og vanerne Frej og
Freja paring den anden side Menneskene stod i krig med hinanden fordi vanerne Freja og Frej
ikke fik lov til at komme mere ned til dem og der fandtes ikke kaeligrlighed mellem menneskene
mere og markerne var golde Det var krigsguderne som tjente paring det fordi de saring fik flere
doslashde krigere til sig Balder var doslashd og haringbet om fred og samhoslashrighed doslashde sammen med
ham Hvis aserne fulgte deres egen love saring skulle de haeligvne Balders doslashd ved at draeligbe Hoslashder
men saring skulle han haeligvnes og det ville medfoslashre at aserne udryddede sig selv I stedet finder de
en syndebuk uden for gudernes raeligkker og derved undgaringr de at begaring aeligresdrab og eliminere
sig selv Loke var forduftet ved Balders doslashd og det maringtte vaeligre bevis paring at han var skyldig
Naringr Loke vender tilbage saring er guderne ved at geare sig op og de drikker mjoslashd og taler
hoslashjroslashstet om hvordan de skal haeligvne sig paring Loke Portvagten Elder naeliggter Loke adgang og
det bliver direkte over Elders lig som Loke kommer ind Foslashr han draeligber Elder saring goslashr han krav
paring at blive lukket ind og siger rdquoJeg har malurt til deres oslashlrdquo (Soslashrensen 1983 121) Her goslashr
Soslashrensen brug af talemaringdens dobbeltbetydning Det kan forstarings bogstaveligt fordi malurt
bliver brugt som smagsstof i nogle alkoholiske drikke men i overfoslashrt betydning kan det
betyde at oslashdelaeliggge stemningen Her er det foslashrste gang i historien som Loke direkte overfalder
guderne verbalt Han spotter dem for deres kortsynethed og seksuelle udskejelser Dette bliver
sat op som en samtale i et skuespil og det er det eneste sted det goslashres i historien Emnet til
denne samtale kommer ikke fra Snorre-Edda men Soslashrensen henter emnet fra AEliggers
Gjestebud Lokes Ordstrid64 Her kritiserer han dem haringrdt for deres opfoslashrsel og henviser bla
64 httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
43
til Odins broslashdre som forsvandt paring mystisk vis efter at Odin var kommet hjem fra en rejse og
de havde taget magten imens og begge to havde vaeligret sammen med Freja et sagn som i
oslashvrigt kommer fra Ynglingesaga I fortsaeligttelse af det siger Loke rdquoHvis guder kun skal have
eacuten vilje er det bedst der kun er eacuten gud Bedst ikke at foslashde gudeboslashrn naeligstbedst at skaffe dem
af vejenrdquo (Soslashrensen 1983 123) Senere i samtalen siger han ogsaring naringr han taler om
misteltenen som voksede efter at verden var taget i ed rdquohellip [den] slyngede sig som en slange
om Yduns aeligbletraelig Heimdal som hoslashrer graeligsset gro maring jo have hoslashrt det Odin som ser
alting maring jo have set det Sposlashrg dem hvorfra Hoslashder fik sin pilrdquo (Soslashrensen 1983 124-125)
Her beskylder Loke Odin for brodermord og ogsaring at have draeligbt sin egen soslashn Balder og
grunden til at guderne ikke faringr boslashrn mere er at guderne skal have eacuten vilje dvs Odins vilje
Stagnationen og gudernes indbyrdes svaeligkkelse er Odins skyld fordi han synes det er vigtigst
selv at holde paring magten
Anklager om at Loke er forraeligder hvor Odin angrer at han har taget ham med til
Asgaringrd vender han imod Odin og han svarer
rdquoFordi jeg vidste hvad du var for en tog jeg med til Asgaringrd for at afvaeligrge det
vaeligrste For at holde sammen paring det som du gjorde alt for at splitte ad Guder satte du op
mod jaeligtter mennesker satte du op mod mennesker for at de kunne falde i krig og komme til
Valhal og oslashge din haeligr Guder satte du op mod guder den halve val som jeg fik spillet over til
Freja staringr rustet imod dine doslashde krigere Hvordan kan en verden bestaring hvor alle staringr
hinanden imod Da hele verden stod samlet om Balder lod du ham falde Nu staringr din verden
for fald I bliver ormens og ulvens bytterdquo (Soslashrensen 1983 126)
Loke har aldrig vaeligret saring direkte i sin tale som her Indtil nu har det kun vaeligret
hentydninger og talemaringde med dobbelt betydning som har kendetegnet hans sprog Han
fremstaringr som en spiller hvor det ikke er haringndgribeligt hvordan det som han siger skal forstarings
og paring hvilken side han er og hvem han er Her giver han Odin skylden for den haringbloslashse
situation som verden er kommet i og det er udelukkende fordi Odin har plantet splid mellem
alle vaeligsener i verden Grunden til det maring vaeligre Odins hersker syge og at han ville at der kun
var eacuten vilje nemlig hans og det er nemmere at have kontrol over andre hvis de ikke staringr
sammen men modarbejder hinanden Her fremstiller Loke sig selv som eacuten der har proslashvet paring
at bjaeligrge verden ved at forene de modstridende kraeligfter som Odin havde sat op imod
hinanden
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
29
Denne splittelse er opstaringet foslashr rdquohistoriskrdquo tid og laeligseren kan ikke tage stilling fordi
han ikke ved hvem kom foslashrst Det kan ogsaring godt vaeligre at de er opstaringet paring samme tid men pga
forskelligheden mellem dem saring har guderne taget magten og de beholder den ved hjaeliglp af
deres overlegenhed De forsoslashger ikke at dele goderne med jaeligtterne men denne skaeligve
magtbalance bliver vedligeholdt med en slags fredspagt
I afsnittet er der flere henvendelser til at aserne muligvis var bange for at tabe magten
Der bliver naeligvnt at en mulig grund til at aserne ikke fik boslashrn var at de hoslashjeste af guderne var
bange for at miste magten hvis der kom nye guder Afsnittet slutter med at fortaeliglle om at
guderne spekulerede over at danne en menneskehaeligr for at bruge alle de varingben som var blevet
lavet af dvaeligrge i deres tjeneste Da det kun var jaeligtter som de kunne slarings med er det
underliggende at paring et tidspunkt bliver der kamp mellem jaeligtter og guder
Hvorfor indleder aserne sig paring en kamp Det var den eneste maringde for dem at doslash paring saring
de burde proslashve paring at bevare freden og garing paring kompromis med jaeligtterne og holde de aftaler som
de havde lavet med dem Hypotesen er at det er magten som de eller i hvert fald
krigsguderne er bange for at miste og de vil hellere doslash end at tabe den
I det andet afsnit Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder ses at der var noget lusket ved
Odin Naringr han rejste til Midgaringrd gjorde han det ofte i en forklaeligdning hvor han skjulte sit
manglende oslashje med en klaphat Her skinner Soslashrensens ordspil igennem fordi hvordan kan
man skjule det som ikke er der Klaphat kan ogsaring have en overfoslashrt betydning et fjols Ifoslashlge
Soslashrensen var Odin ikke til at genkende i den forklaeligdning men mon han ikke var den eneste
som gik saringdan klaeligdt i Midgaringrd og saring ud som en idiot (Soslashrensen 1983 11) Odin havde ogsaring
spioner ravnene Hugin og Munin som floslashj af sted om morgenen og hviskede deres
oplysninger i hans oslashre om aftenen Odin fremstaringr som eacuten som ikke stoler paring nogen hverken
fjenden eller dem som burde vaeligre paring hans side og han ligger hele tiden paring lur
Loke og Odin er vigtige aktoslashrer i magtspillet som foregik mellem jaeligtter og aser Ifoslashlge
den nordiske mytologi var Odin den mest magtfulde gud men i Soslashrensens fremstilling
begynder man at betvivle det Han vidste alting fordi han havde drukket af Mimers broslashnd og
han kunne forudse hvad der ville ske og derfor forebygge Ragnarok men det goslashr han alligevel
ikke og eventuel forklaring til det kommer senere i historien
Odin kunne bestemme meget og havde altid det sidste ord skoslashnt han havde nogle
faeligllesmoslashder med de andre guder for at lytte til dem men hvilke afslutninger blev taget var
helt afhaeligngigt af Odin En af de regler som han havde sat var at de som faldt i krig skulle
komme op til Valhal hvor de kunne blive ved med at slarings og draeligbe hinanden (Soslashrensen 1983
15) Det gjorde det attraktivt for rigtige maelignd at garing i krig fordi hvis man doslashde af sygdom saring
30
endte man hos Hel som var et forfaeligrdeligt sted at vaeligre doslashd i Det var ikke godt at ligestille
alle ved doslashden fordi som Tyr sagde saring styrkede det kampmoralen blandt de levende
mennesker hvis de vidste at noget godt var i vente ved at doslash i kamp Godt nok blev der lavet
en pagt om at halvdelen af dem som faldt i krig skulle komme til Freja i Folkvang og da hun
var kaeligrlighedsgudinde kunne det ikke vaeligre saring slemt
Naringr Loke praeligsenteres i Ragnarok (Soslashrensen 1983 14) saring kan der siges at han er en
baringde-og person det vil sige at oprindeligt er han jaeligtte som er kommet over til guderne og er
naeligsten blevet som eacuten af dem Han er smart og intrigant han blandes hele tiden ind i historiens
handling som igangsaeligtter eacuten som volder problemer og paring samme tid reder han traringdene ud og
redder guderne fra deres knibe Senere i den samme paragraf saring bliver Loke omtalt som en
halv jaeligtte og at muligvis kan det vaeligre grunden til at han ikke synes han er accepteret af
guderne Lokes rolle er uklar mens de andre guder har hver deres forudbestemte faste
position og funktion Odins soslashnner Tyr og Tor er krigsguder Brage er digternes gud Balder
er retsguden og Hoslashder den blinde gud er intet
Er Loke en jaeligtte en halvjaeligtte eller simpelthen eacuten som har konverteret til guderne
eller muligvis det hele paring en gang Det er ikke tydeligt og det er gennemgaringende i historien at
laeligseren aldrig ved hvilken side han staringr paring eller om han staringr paring nogens side Han er muligvis
en dobbeltagent x-faktoren i historien som alligevel er noslashdvendig ellers var der ikke nogen
historie
Allerede i slutningen af andet kapitel Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder i Ragnarok
paringpeger Loke at Odin idet han er alvidende veacuted at alle disse menneskelige krigere er
noslashdvendige for at forhindre gudernes undergang (Soslashrensen 1983 19) Men det goslashr Loke
aringbenbart ogsaring Han er ligesom Odins skyggeside fordi han veacuted ligesom Odin at der kommer
til at blive krig mellem de to magter jaeligtterne og guderne Loke kan ogsaring ses senere i historien
som Balders moralske samvittighed naringr han ivrer ham til at detronisere Odin for at undgaring
Ragnarok Balder som fremstaringr som en maeliggler i historien goslashr sig lidt efter lidt klart at der
kommer til at blive en kamp som muligvis kan foslashre til gudernes undergang eller Ragnarok
som er et tabu ord hos guderne Det som truer dem taler de ikke om men de fortraelignger det
Der er uenighed mellem guderne skoslashnt de har hver deres felt til at tage vare paring og
uenigheden bliver klarere naringr Ragnarok naeligrmer sig Freja kaeligrlighedsgudinden synes det er
uretfaeligrdigt at kun dem som doslashde under kamp kom til Valhal Vi ser ogsaring splid mellem
aeliggtepar hvor fx Sif Tors kone bare skulle holde sin mund fordi Tor altid kom til at
overdoslashve hendes ord ved at raringbe hoslashjere Det samme gaeliglder Frigg Odins kone hvis stemme
Odin proslashver ikke at overdoslashve men han overhoslashrer den
31
I tredje afsnit Ydun og hendes aeligbler ser man Odins snedighed dengang han lod taelignde
et baringl da Loke kom flyvende til Asgaringrd som falk og med Ydun som noslashd og jaeligtten Tjasse som
kaeligmpefugl paring jagt efter dem Dengang blev jaeligtten draeligbt inden for Asgaringrds vaeliggge og det er
et brud paring pagten mellem jaeligtter og aser om ikke at draeligbe hinanden Det er selvfoslashlgelig Loke
som saeligtter forloslashbet af sted ved at narre Ydun ud i skoven med sig og hun bliver kidnappet af
en kaeligmpefugl Om det er noget som Loke har bestemt i samraringd med jaeligtterne ved man ikke
det soslashrger Soslashrensens tvetydige sprog for Loke antyder at han har fundet aeligbler ude i skoven
som muligvis var bedre end Yduns aeligbler Og han bruger R-ordet Ragnarok for at faring Ydun
med sig op paring vingerne for at finde ud af om aeligblerne som han siger at han fandt er lige saring
magiske som Yduns aeligbler og det ville blive katastrofalt hvis de faldt i jaeligtternes haelignder Ude
i skoven taelignker Ydun om Loke havde narret hende eller havde han muligvis ikke behov for
aeligbler for at holde sig ung og smuk
Det ender med at Tjasse bortfoslashrer Ydun og Loke maring af sted for at hente hende tilbage
Yduns aeligbler som holder guderne unge og friske var ikke tilgaeligngelige mens Ydun var vaeligk
og de er alle blevet gamle undtagen Loke Da Loke bliver sendt afsted for at redde Ydun
tilbage siger han at det ville blive gudernes undergang hvis de ikke vendte tilbage Endnu en
gang tvetydigheden hvor guderne og laeligseren ved ikke om det er gudernes undergang hvis
Ydun ikke vender tilbage eller om det er gudernes undergang hvis Loke ikke vender tilbage
eller den tredje mulighed hvis de begge to bliver vaeligk for altid Det er ogsaring Loke som
opfinder den selskabsleg at Skade Tjasses datter kan vaeliglge sig en mage ud fra gudernes
taeliger Det goslashr hun som kompensation for drabet af hendes fader og gudernes brud paring aftalen
mellem guder og jaeligtter Hun havde oslashje for Balder som var den skoslashnneste men det blev
Njords storetaring som hun fik fat i Njord kom aldrig til Udgaringrd og Skade kom ikke rigtigt til at
trives i Asgaringrd men de moslashdtes til fester Skoslashnt Soslashrensen ikke naeligvner det saring kunne man
fundere over hvad der var sket hvis Balder og Skade var blevet gift og han muligvis taget over
til Udgaringrd Eller de havde haft et forhold hvor de boede hver sit sted men alligevel var
forenede i aeliggteskabet og fik boslashrn sammen Det kunne have aeligndret meget paring balancen mellem
jaeligtter og guder og eventuelt forandret det som ser ud til at vaeligre en uundgaringelig vej til
Ragnarok
I fjerde afsnit Ulven og ormen var fenrisulven og midgaringrdsormen pludselig dukket op
i Asgaringrd og guderne vidste ikke rigtig hvad de skulle stille op med dem Odin kom ned fra
Lidskjalv og talte som et orakel ndashMoslashder du ondt saring maeligrk det som ondt Giv ej dine fjender
fred (Soslashrensen 1983 33) Dette opfattede aserne paring forskellig vis og nogle mente at ormen
og ulven kunne bruges i kamp mod fjenden mens andre mente at de var onde Det endte med
32
at de opfostrede dem i Asgaringrd i stedet for at aflive dem og det blev endnu en brosten paring deres
vej til Ragnarok Hvis Odin vidste alt saring burde han have givet klar besked og sagt til de andre
aser at de skulle draeligbe disse udyr men hans dunkle udsagn er endnu et bevis paring hans
manglende vilje til at foregribe begivenhedernes gang Loke giver Tor gode fornuftige raringd
om at det ikke var muligt at knuse ormen med Mjoslashlner og hammeren kunne sidde fast i
ormen som den gjorde saring senere hen da Tor tog med Hym til soslashs for at fange ormen og draeligbe
den eacuten gang for alle Lokes loslashsning paring hvordan de kunne komme af med ormen var at drukne
den men den loslashsning viste sig senere hen ikke at vaeligre saring god fordi ormen blev ved med at
vokse og snoede sig omkring Midgaringrd og ender med at sluge Gungner og Odin ned i
Ragnarok Var det noget som Loke vidste paring forharingnd Det kan man ikke vide fordi han gav
sig ikke ud for at vide alting ligesom Odin og der er ikke rigtig muligt at finde ud af hvilken
side han er paring om han er paring nogens side eller han er som katten kun sin egen herre
I femte afsnit Kaeligmpemuren saring ville Odin sikre Asgaringrd bedre ved at bygge en
kaeligmpemur omkring den En jaeligtte Hrungner som drak sig fuld i Asgaringrd pralede af at han
ville draeligbe alle guder og jaeligvne Asgaringrd med jorden kun Freja ville han tage med sig Odin saring
nu en grund til en oprustning eller i hvert fald skulle guderne isolere sig fra de farlige Det var
efter hans opfattelse blevet farligt for kaeligrlighedsgudinden Freja at tage til Midgaringrd Det var
hende som spredte kaeligrlighed mellem mennesker og det var noslashdvendigt at sikre Asgaringrd mod
invasion af jaeligtter Tilfaeligldigvis kom der en bygherre i en menneskeskikkelse forbi som tilboslashd
at bygge en kaeligmpemur paring et aringr hvis han fik Freja som beloslashnning og sol og maringne som bonus
Det er Loke som griber ind her og gambler med Freja Ifoslashlge det som han siger saring skulle
betingelserne kun vaeligre akkurat saring strenge at det ikke kunne vaeligre muligt for bygherren at
opfylde dem Guderne gik ind paring den aftale mens Odin tav (Soslashrensen 1983 41) Balder saring
meget hurtigt at dette kunne ende galt og han proslashvede paring at faring de andre til at bryde aftalen i
tide Det er Balder som er den fornuftige han kan ikke se ind i fremtiden ligesom Odin men
han kan bruge sin sunde fornuft til at raeligsonnere for sine meninger Men de andre guder mente
ikke at et almindeligt menneske kunne bygge muren paring et aringr saring de lyttede ikke til Balder Da
aserne senere hen fandt ud af at bygherren godt kunne staring ved sin del af aftalen fik de Loke til
at redde dem saring han ikke kunne lave muren faeligrdig men de gav ogsaring Loke skylden for denne
aftale med bygherren Bygherren blev saring vred at han kastede store sten efter aserne og de saring
at han var en jaeligtte og Tor draeligbte ham med sin hammer Her overtraeligder guderne igenpagten
med jaeligtterne ved at draeligbe eacuten af dem endda indenfor Asgaringrds mure (Soslashrensen 1983 43)
Her kan man sidestille bygningen af muren med oprustningen i efterkrigsaringrene og
hvordan det som blev set paring som fare og angsten for de andre eskalerede Skellet blev
33
skarpere og ingen forsoning var i sigte Der er klare modsaeligtninger det er dem og os og
vesten skulle bare beskytte sig mod kommunismen og dens onde Paring samme tidspunkt var der
opgang i industrien og i tresserne kom der flere tusinde muslimske gaeligstearbejdere til
Danmark og Vesteuropa for at arbejde paring fabrikker og i andre lavtloslashnnede stillinger men de
integreredes ikke Nu var det ikke saringdan at de blev draeligbt da der ikke var mere behov for dem
I bla Danmark er der stadigvaeligk en kloslashft mellem mange af anden- og
tredjegenerationsindvandrere og nye muslimske immigranter og flygtninge paring den ene side
og etniske danskere paring den anden side Det som vi ikke kender er vi bange for og vi foslashler at
vi maring beskytte os imod det Det er et velkendt mantra som er lige saring aktuelt i dag som
dengang de mytologiske sagn blev sat i ord
I sjette afsnit Balders droslashmme droslashmmer Balder foslashrst at alle guderne angriber ham
undtagen Hoslashder og Loke og at han varinggner op i Helhjem Senere hen droslashmmer han verdens
undergang som den kommer til at foregaring og for en stund betvivler han sin fars evner som den
som sidder paring magten Her kommer Balder ud for en eksistentiel krise pga sine droslashmme han
tvivler paring sig selv og han bliver ogsaring angst for ikke at komme i Helheim men mere det ikke
at eksistere Han som skulle foslashle sig sikker og beskyttet af muren Mjoslashlner Grungner og Frejs
svaeligrd begynder pga sine droslashmme at tvivle paring at det er nok
Det er Loke som saringr tvivl i Balders sind om Odin om at han virkelig er alvidende
Hvis Odin vidste alt hvorfor gav han saring fenrisulven lov til at vokse fenrisulven som endte
med at sluge Odin i Ragnarok Paring den anden side hvis Odin ikke vidste hvad der ville ske saring
var han ikke alvidende og hvilken slags gud var han saring Endnu et bevis paring Odins passivitet
som intet goslashr for at afvaeligrge Ragnarok dvs hvis han var alvidende men hvis han ikke var det
saring skulle han ikke vaeligre selvbestaltet som den hoslashjeste gud Dette afsnit er et omdrejningspunkt
i historien Indtil nu saring har laeligseren kun laeligst om hvilke vaeligsener der er i verdenen og
hentydninger mest fra Loke om at der muligvis bliver Ragnarok Der er ogsaring blevet
beskrevet episoder hvor guderne har brudt pagten med jaeligtterne skoslashnt det ikke har haft de helt
store efterfoslashlger endnu Det er ogsaring foslashrst nu at der kommer en direkte beskrivelse af
ragnarok godt nok camoufleret i Balders droslashm men Balder er en gud som man kan stole paring
og fornuftens gud men for ham er droslashmmene saring virkelige at han betvivler sin egen
doslashmmekraft til at skelne mellem virkelighed og fantasi (Soslashrensen 1983 s51)
I syvende afsnit Ulven kommer i snor havde aserne endeligt fundet ud af at
sandsynligvis levede Midgaringrdsormen i bedste velgaringende i havet i stedet for at lide
druknedoslashden og fenrisulven var blevet farligt stor og eventuelt kunne den vende sig i mod
dem Loke finder paring en selskabsleg med ulven for at han ville give guderne lov til at binde
34
ham med en snor men det er Tyr som havde opfostret fenrisulven som maringtte ofre sin ene arm
saring fenrisulven kunne toslashjres med Glejpner Maringske var det en forkert beslutning at toslashjre ulven
fordi paring den maringde kunne den aldrig blive deres tjener men det var sikkert at den ville vende
sig imod guderne hvis og naringr den ville slippe fri Paring samme maringde kan det overfoslashres til at naringr
nogen undertrykkes saring faringr du aldrig vedkommende til at staring ved din side og kaeligmpe din sag
hvis der senere er behov for det Den undertrykte vil altid vende sig imod sin undertrykker
ved foslashrste lejlighed
Odin som skal blive opslugt af ulven i ragnarok holder sig vaeligk mens de andre guder
proslashver at loslashse problemet Det er ligesom han bliver mere og mere fjern efter som katastrofen
ragnarok som han kender til naeligrmer sig Der siges aldrig direkte at han muligvis kunne
afvaeligrge ragnarok fordi han er alvidende men tvivlen om at han er alvidende er nu til stede
Muligvis har Odin snydt sig til magten ved at lade som om han var den mest kompetente pga
sine enestaringende evner i forhold til de andre guder som hver havde deres domaeligne i gudernes
verden men han var ogsaring deres far og muligvis havde han derfor siddet for laelignge paring tronen
I ottende afsnit Frejs kaeligrlighed bryder Frej imod Odin ved at liste sig op i Lidskjalv
som var et sted som kun Odin maringtte komme til Foslashr det havde Frej haft en samtale ved Freja
hvor de luftede kaeligtterske tanker omkring Odins forbud mod at andre besteg Lidskjalv Kunne
det vaeligre at der ikke var noget at se og Odin kun saring det han ville og ville have andre til at
indse Endnu en gang fremkommer der tvivl hos nogle af guderne om at Odin er ufejlbarlig
Naringr Frej saeligtter sig i Lidskjalv faringr han oslashje paring Gerda en smuk jaeligttepige ovre i Udgaringrd Da Frej
taler med sin soslashster om det og fortaeligller hende hvad han har set fra Lidskjalv siger han at han
havde set at det var umuligt at besejre jaeligtterne men det var noslashdvendigt at leve med dem i
fredsommelighed (og kaeligrlighed efter Frejas opfattelse) Her faringr laeligseren en ny synsvinkel paring
hvordan man kan undgaring Ragnarok og loslashsningen er saringre enkel ved at leve sammen med dem i
fred Odin deltager ikke direkte i hvad der sker men Frej faringr ikke lov til at tage af sted fra
Asgaringrd som var en ordre fra Odin Det bliver til at han betror sig til Loke Her tabes Frejs`
svaeligrd fordi Loke fik det narret fra Frej og gav det til Gym Gerdas far og ifoslashlge Loke havde
Gym opfattet det som symbol for fred at Frej havde givet svaeligrdet som kunne svinge selv i
bytte for kaeligrligheden Her taber aserne svaeligrdet og det er et led i at svaeligkke dem i kampen
mod jaeligtterne i Ragnarok Her afviger Soslashrensen fra Snorre-Edda for i den er det Skirnir Frejs
skosvend som tager ud paring rejsen for at fri til Gerda men Soslashrensen giver denne rolle til Loke
muligvis for at vise hvor hjaeliglpsom han er -eller snu Dette skaber en splittelse mellem
guderne og krigsguderne vil lade handlen garing tilbage Odin blander sig og som saeligdvanligt
ytrer han sig i korte saeligtninger
35
helliphvis guder begynder at slaring paring guder hoslashrer alt op Guder er staeligrkere end jaeligtter hvis ikke
guder staringr paring jaeligtters side Guder er svagere end jaeligtter hvis guder har mere end eacuten vilje
Jaeligtter lader ikke en handel garing tilbage der er til deres fordel Ilde garingr det naringr andre vil
indtage min plads62
Her advarer Odin guderne om at de maring staring sammen hvis de ikke vil nedkaeligmpes af
jaeligtterne Hans sidste saeligtning foslashr han garingr tilbage hvor han siger at ulykken ville ramme hvis
nogen forsoslashgte at tage hans plads kan forstarings paring to maringder Er det Frej som har afstedkommet
en lavine af ulykker ved at snige sig til at sidde i Lidskjalv og tabe sit hjerte til Gerda eller er
det et varsel til den som eventuelt ville tage magten fra ham Her skal man have i tankerne at
det er Balder som er potentiel arvtager ndashhan er endda begyndt at betvivle Odin som overgud
og flere af guderne Frej og Freja er ikke sikre paring Odins ufejlbarlighed Paring samme tid som
guderne isolerer sig fra det fremmede dvs jaeligtterne fordi de er bange for at komme i krig med
dem hvis de nu tabte saring isolerer Odin sig fra de andre guder Odin er bange for at mist sin
magt inden for gudeverden og han vil at guderne staringr sammen under hans styre Splittelsen er
accelereret i Asgaringrd og guderne har tabt det foslashrste varingben Frejs svaeligrd som skulle vaeligre med
til at beskytte dem mod jaeligtterne
I niende afnit Tors rejse til Udgaringrd skal Tor af sted til Udgaringrd og give jaeligtterne en
laeligrestreg fordi jaeligtterne narrede dem lidt for ofte Odin som var den maeliggtigste af guderne
sad hele tiden i Lidskjalv og fulgte med i hvad der skete saring Tor syntes han skulle tage affaeligre
som den daglige leder Tor beordrede Loke at tage med fordi han var den eneste som kendte
vejen men han skulle holde sin mund hele tiden og Loke tog ham paring ordet og proslashvede ikke at
snige sig udenom Paring rejsen bliver Tor narret gang paring gang af jaeligtterne og hans aeligre bliver
kraelignket Naringr han endelig giver Loke lov til at tale igen fortaeligller Loke ham hvordan han er
blevet taget ved naeligsen Loke sposlashrger Tor hvorfor han ikke har vaeligret opmaeligrksom paring at
jaeligtterne var lumske fordi det var noget som Tor hele tiden talte om Man maring huske paring at
grunden til at guderne havde magten var fordi de var klogere end jaeligtterne men her lader Tor
sig narre af deres fyrste jaeligtterne er ved at blive klogere Guderne har ogsaring tabt svaeligrdet som
selv kunne svinge over til jaeligtterne Der er begyndt at komme skaringr i deres uovertrufne magt
over jaeligtterne og magtbalancen var ved at forandre sig til jaeligtternes fordel Der bliver ogsaring
hele tiden mere og mere splid mellem guderne og det vises i dette afsnit naringr Tor mener at han
maring blive stedfortraeligder for Odin fordi han ikke viste sig men hele tiden sad i Lidskjalv Tor er
en krigsgud og han vil konkurrere mod jaeligtterne men bliver snydt af dem saring han og hans
62 Soslashrensen Villy Ragnarok s 66 1982 5 oplag 1983 Centrum
36
foslashlge taber alle de udfordringer som de garingr igennem Vi ser at magtbalancen mellem guder og
aser er ved at forandre sig jaeligtterne er blevet flere fordi de yngler og faringr boslashrn de har faringet fat i
Frejs svaeligrd og ikke mindst er de blevet snu og klogere end nogle af guderne men det maring
fremhaeligves at Tors evner laring inden for styrke men ikke begavelse
I tiende afsnit Tors fisketur naeligvnes hverken Loke eller Odin men den indeholder
derimod en beskrivelse af Tors` mislykkede forsoslashg paring at fange midgaringrdsormen sammen med
jaeligtten Hym Det gik ikke saring godt saring Tor smider hammeren efter ormen men hammeren
kommer ikke tilbage I raseri draeligber han Hym saring der havde guderne tabt et andet vigtigt
varingben og endnu engang havde guderne draeligbt en jaeligtte uden skyld Det var faktisk Tors formaringl
kun at give Hym en laeligrestreg fordi efter Njords opfattelse saring drev Hym rov paring havet med sin
hvalfangst men Tor draeligber ham og en gang til bryder en af guderne fredspagten ved
jaeligtterne
Loke havde sagt det foslashr til Tor mens ormen stadigvaeligk var paring land at det ikke nyttede
at draeligbe den med en hammer Alligevel tager Tor ikke notits af det der paring havet fordi han
ikke har kontrol over sit temperament og han vil bruge sin styrke
I ellevte afsnit Mjoslashlner eller Freja kaldte Odin guderne sammen fordi han havde set
fra Lidskjalv Tors skamfulde rejse for at fange midgaringrdsormen Her saeligtter Odin det i ord som
foslashr kun var blevet hentydet til og han taler direkte til guderne hellipHvis guder har mere end eacuten
vilje har de ingen vilje Frej har paring egen haringnd sluttet fred Tor har paring egne haringnd foslashrt
krighellip(Soslashrensen 1983 89) Her maeligrker man at der er splittelse imellem guderne Frej tabte
svaeligrdet Skraeligp i bytte for Gerda og nu har Tor tabt Mjoslashlner Guderne er ikke mere som en
glad ubekymret enhed under Odins staeligrke styre men de er begyndt at handle paring eget initiativ
og foslashlge deres instinkter To af deres tre magiske varingben som skulle beskytte guderne er vaeligk
og kommet i jaeligtternes eje men det sidste bliver opbevaret hos Odin
Jaeligtterne kommer med et fredstilbud om at de beholder Mjoslashlner som bod for Hyms
mord men de vil ikke laeligngere finde sig i rdquoat lide overlast fra gudernes siderdquo (Soslashrensen
1983 91) Hvis guderne ikke var parate til det saring var der ogsaring den mulighed at de leverede
Mjoslashlner tilbage I saring fald ville de genoprette fredsaftalen fra dengang Frej og Gerda blev gift
ved at Freja bliver gift med jaeligtten Trym og hun skal bo i Udgaringrd Det er stadigvaeligk jaeligtternes
oslashnske at der bliver fred mellem dem og guderne men de vil gerne have et symbol paring det
enten beholde Mjoslashlner eller at Freja flyttede over i Udgaringrd ligesom Gerda flyttede over i
Asgaringrd Balder den kloge gud peger paring det dilemma at hvis Freja bliver hos jaeligtterne saring er der
ikke behov for Mjoslashlner fordi der saring vil opstaring fred Derimod kan guderne ikke undvaeligre Freja
Hun er kaeligrlighedsgudinde og hun soslashrger for kaeligrligheden blandt menneskene og uden
37
kaeligrlighed kan ingen leve Balder vil derfor lave en forhandling med jaeligtterne uden at han
specificerer den naeligrmere Loke modsiger ham og han vil have at Tor skal af sted saring han kan
vise hvor snu han er Det er ikke nogen god ideacute fordi det har vist sig at Tor ikke er saeligrlig
klog og jaeligtterne har paring det sidste vaeligret hans overmaelignd Da Tor kom med den ideacute at det ville
vaeligre Loke som tog afsted for at faring fat i Mjoslashlner saring saringr Loke tvivl hos guderne rdquondashHvad tror I
der sker hvis jeg foslashrst er kaeligrlighedsgudinde hos jaeligtterne og har Mjoslashlner i haringnden Stoler I
virkelig paring migrdquo (Soslashrensen 1983 93) Balder stoler paring ham men han lader sig rive med
stemningen hos de andre guder og naeliggter Lokes sposlashrgsmaringl og Loke takker ham for det Her
kan man se at sammenholdet mellem guderne bliver mindre og mindre nogle af dem stoler paring
jaeligtterne ligesom Frej som mener at jaeligtterne skal tages med det gode og Freja siger at
jaeligtterne er fredeligere end guderne Det eneste som Balder vil er at slutte fred med jaeligtterne
Odin kommer endnu engang med eacuten af sine aforistiske saeligtninger rdquondashIlde er krig med venner
og fred med fjenderrdquo (Soslashrensen 1983 95) Splittelsen er tydelig krigsguderne vil slarings og
nedkaeligmpe jaeligtterne med magt Kaeligrlighed- og frugtbarhedsguder vil forhandle med jaeligtterne
og se paring dem som jaeligvnbyrdige men Odin vil ikke forhandlinge ved forhandlinger skal de garing
paring kompromis og der ved vil han og guderne tabe noget af deres magt og det vil han ikke
vaeligre med til
Tor tager afsted udklaeligdt som Freja faringr fat i Mjoslashlner og draeligber en masse jaeligtter foslashr han
tager af sted hjem skoslashnt Loke proslashvede paring at standse ham (dette sagn er til dels fra
Trymskvaden)63 Endnu engang udfordrer guderne jaeligtterne og viser dem aggressioner
Kloslashften mellem guder og jaeligtter bliver endnu en gang stoslashrre og mere uoverstigelig og det er
for det meste gudernes skyld fordi de har overvurderet sig selv og opfattet sig som overlegne
over jaeligtterne Guderne mener ikke at de behoslashver at garing paring kompromis og forhandle med
jaeligtterne og da det er Odin der afstikker retningen og ham der har den afgoslashrende magt over
guderne og der med bestemmer hvad de skal goslashre
Tolvte afsnit Loke frister Balder indeholder endnu en af de varsler om at
undergangen er naeligr Midgaringrdsormen strammer grebet om Midgaringrd og Odin og krigsguderne
Tyr og Tor pudsede menneskene mod hinanden for at goslashre dem mere kampvante Guderne
var blevet bange fordi de forventede at jaeligtterne ville kraeligve en kaeligmpe erstatning for alle de
jaeligtter som Tor draeligbte i Udgaringrd da han sveg aftalen mellem jaeligtter og guder for at faring fat i
Mjoslashlner Freja havde udgangsforbud fra Asgaringrd saring jaeligtterne ikke fik fat i hende Det betoslashd at
hun ikke kom i Midgaringrd og broslashdre i Midgaringrd kaeligmpede mod hinanden Guderne var nu blevet
63 httpheimskringlanowikiSangen_om_Thrym_eller_Hamren_hentes (hentet 170117)
38
fanger af egen frygt fordi gang paring gang havde de ikke holdt aftaler med jaeligtterne og stolet paring
deres egen styrke varingben og klogskab Nu havde det vist sig at nogle af deres varingben var havnet
hos jaeligtterne styrken fx hos Tor havde kun voldt dem stoslashrre og stoslashrre problemer og
klogskaben saring ikke ud til at vaeligre saring megen mere Det var blevet til en eskalation af at samle
paring flere og flere menneskelige krigere som kunne stoslashtte dem i en eventuel krig mod jaeligtter og
eskalation af angst for jaeligtterne det fremmede fordi de vidste saringdan set ikke hvad de kunne
forvente fra dem saring de forventede det allervaeligrste
Balder er splittet paring grund af sine varselsdroslashmme rdquoDet var en utaelignkelig tanke at det
skulle ende saringdan som han havde droslashmt med ragnarok Men det var snart en umulig tanke at
det kunne ende anderledesrdquo (Soslashrensen 1983 100) Her ser man et eksempel paring hvordan
Soslashrensen bruger stilfigurer i sproget her oxymoron for at vise spaltningen i Balders tanker
Balder er splittet fordi hvis han fortaeligller de andre guder om sin droslashm om ragnarok saring er han
sikker paring at de ville overfalde ham ligesom i hans droslashm og hvis han tav saring ville jaeligtterne
overfalde guderne som i den anden droslashm Han var fast i et dilemma hvor det ene udelukkede
det andet
Loke kommer og taler med ham hopper foslashrst ind til ham som en loppe men
forvandles til sin egen skikkelse foslashr han fremfoslashrer en lille tale om Odin efter at Balder har
sagt at Odin ved alt
rdquo-Tror du spurgte Loke Har du ikke undret dig over hvor lidt han har forudset hvor lidt
han har afvaeligrget Han siger at alle guder kun skal have eacuten vilje han har to Han vil ikke i
krig med jaeligtterne for han ved at han taber den og derfor faringr han Tor imod sig Han vil ikke
fred med jaeligtterne for han ved at han mister sin magt over guder og mennesker hvis der ikke
er krig Han har to viljer men kun eacutet oslashnske at bevare sin magt om saring hele verden garingr til
grunderdquo (Soslashrensen 1983 101)
Her er der Loke som er sandhedens stemme Loke ved mere end det som bliver sagt og
set fordi paring en maringde er som som Odin han har intuition som han nogle gange bruger til at
drille de andre guder fordi han kender deres svagheder og hver enkeltes akilleshaeligl og det
bruger han til at prikke til dem eller ligesom her at foregribe handlingen
Loke opfordrer Balder til at tage magten fra Odin og lave en fredsaftale med jaeligtterne
men Balder mener at det er forraeligderi Loke siger til ham at hvis Balder forholder sig passiv saring
forraringder han menneskene som har tillid til ham og husker ham paring at gudernes undergang ogsaring
er menneskenes undergang Her maner Loke Balder til at garing i mod sin egen fader som er den
39
maeliggtigste af alle guderne Han maner ham til at detronisere Odin fordi det er den eneste vej
til at redde verden og han vil have Balder med sig over til jaeligtterne og siger at det er den
eneste vej for at Balders droslashmme ikke garingr i opfyldelse men Balder er bange for at lave oproslashr
imod sin far Samtidig fortaeligller Loke om sig selv og hvorfor han kom til Asgaringrd noget som
indtil nu har vaeligret uklart Han fortaeligller om den gamle pagt mellem jaeligtter og aser som
jaeligtterne har holdt men aserne ikke Han er kommet i klemme fordi jaeligtterne mener at han har
forraringdt dem idet han skulle vaeligre deres talsmand i Asgaringrd Samtidig siger han at hvis det ikke
var for ham saring ville jaeligtterne har tabt taringlmodigheden for lang tid siden og overfaldet guderne
Hvad kunne der vaeligre sket hvis Balder havde lyttet til Loke Det kunne have vaeligret nok til at
undgaring krigen og derved Ragnarok men Balder er bange og baeligrer for stor aeligrefrygt for sin far
Situationen er her blevet tilspidset Odin sidder paring magten og vil ikke give slip uanset
hvad Han har isoleret sig og Balder som muligvis kunne forandre verdenssituationen er
bange for at tage det store skridt som behoslashves hvis der skal vaeligre mulighed for at undgaring
ragnarok Han vil ikke garing revolutionens vej og overtage magten fra sin far men han vil
derimod maeliggle for at freden mellem jaeligtter og guder kan genopstaring Her kunne det gamle
sagnmotiv hvor soslashnnen detroniserer sin far redde verdenssituationen Motivet er kendt i
forskellige udgaver hvor generationsskiftet foregaringr med revolution men ikke en glidende
overgang som er det mest almindelige Det er ogsaring grunden til at det ikke kan blive en
glidende overgang Guderne er evige og bliver ikke aeligldre pga Yduns aeligbler saring der er opstaringet
en stagnation hos dem og ingen udvikling
I 13 afsnit Balders doslashd faringr laeligseren indsigt i Friggs tankeverden hvor hun savner den
tid da der var behov for hende som moderfigur for sine soslashnner som nu var blevet guder Hun
foslashler sig overfloslashdig men hun kan stadigvaeligk maeligrke paring sine moderinstinkter hvordan hendes
soslashnner har det daringrligt af forskellige grunde fx Balder som alle holder af og hun elsker mest
Her beskriver Soslashrensen hendes foslashlelser ved brug af gentagelse og modsaeligtninger rdquoBalder der
var saring lys at det skar i oslashjnene var blevet saring moslashrk i blikket at det skar hende i hjertetrdquo
(Soslashrensen 1983 106) I denne korte saeligtning naringr Soslashrensen ved at bruge modsaeligtningerne lys
og moslashrk og gentagelsen af datidsform af verbet skaeligre skar at forstaeligrke laeligserens opfattelse
af Friggs foslashlelser Balder vil ikke fortaeliglle sin mor om sin droslashm hvor i hun har set smilende til
da de andre guder proslashvede paring at draeligbe ham men han fortaeligller hende om sin frygt Ved ikke
at fortaeliglle hele sandheden men fortie dele af den om at det er hans egne broslashdre som han
uvilkaringrligt kommer til at sammenligne med vilde dyr som overfalder ham saring kommer Frigg
til at tage en beslutning for at glaeligde Balder men denne beslutning som bliver taget af denne
elskende moder har fatale foslashlger Ifoslashlge Soslashrensen raringdede Frigg kun over den vilde natur og
40
der skulle ikke goslashres saring meget ved den og i oslashvrigt var stoslashrstedelen af den vilde natur ovre hos
jaeligtterne Nu fik Frigg endeligt brug for sin magt over den vilde natur Frigg fik alt i naturen til
at svaeligrge at Balder ikke skulle goslashres fortraeligd og endda jaeligtterne og guderne undtagen Odin
svor at de ikke ville skade Balder Der holdes en forestilling i Asgaringrd for at vise at Balder var
uroslashrlig og at han ikke var bange hvor der blev kastet sten oslashkser hammere og endda Odin
kastede sit spyd ad ham uden at kunne skade ham Hvad der har foregaringet i Odins tanker da
han kastede spydet Gungner kan man kun taelignke sig Odin havde ikke aflagt ed om at han
ikke ville skade Balder havde han muligvis et skjult haringb om at det alligevel ville ske Odin
ved alt og han burde ogsaring vide at Balder skal blive hans arvtager hvis verden ikke skal garing
under men Odin er ikke parat til at give magten fra sig
Loke viser sig igen for Balder foslashrst i form af en loppe foslashr han kommer i egen
skikkelse Igen ivrer han Balder til at gentage skuespillet fra Asgaringrd ovre i Midgaringrd for at vise
menneskene at de andre guder ikke kan saringre ham og saring vil de indse at han er den stoslashrste gud
og hylde ham som den oslashverste gud rdquoDu maring give menneskene noget andet at tro paring end kamp
og sejr og doslashd og genopstandelse til slagsmaringl og aeligdegilderrdquo (Soslashrensen 1983 110) Her
fremtryller Loke et billede af at verden kunne vaeligre anderledes Balder den blide fredsgud
kunne saeligtte sit praeligg paring verden og et nyt verdensbillede hvis han overtog magten fra sin far
Balder er stadigvaeligk i tvivl men Loke giver ikke op og kommer med det forslag at optraeligde
med forestillingen i Midgaringrd for at vise menneskene at guderne stadigvaeligk er staeligrke og ikke
kan faeligldes med varingben Loke mener ogsaring at guderne skal vise at de er blandt menneskene og
de beskytter menneskene rdquomod jaeligtteyngelrdquo Men hvem er jaeligtteynglen Er det ikke Loke
selv Guderne har det bare med at glemme at han er jaeligtte det er kun naringr der garingr noget galt at
de husker det Lokes argument kan Odin ikke staring imod og siger rdquo-Altid var det guders sag at
beskytte de smaring og svage mod de store og staeligrkerdquo (Soslashrensen 1983 111) I Odins korte svar
ligger der er en skjult modsaeligtning Det er guderne som er de store og staeligrke og er det saring
gudernes opgave at beskytte menneskene mod guderne Det kan godt forstarings saringdan og hvis
man kender historiens afslutning saring er denne forstaringelse af Odins ord rigtig
I en samtale mellem Odin og Balder vises det at Odin ved mere end han burde vide
Han ved at Balder mener at Odin er for passiv i forhold til at afvaeligrge ragnarok og ikke
mindst ved han at Loke mener at Balder er bedre til det end Odin Odin siger at guderne ikke
kan leve i fred med jaeligtterne og samtidig bevare deres magt og han siger ogsaring at rdquoEn saringdan
fred kan jeg ikke slutterdquo (s 113) Betydningen af det er dunkel og tvetydig Mener han at han
ikke kan straeligkke sig saring langt for at lave en fredspagt med jaeligtterne eller mener han at han selv
41
er blevet utilstraeligkkelig og nu skal der nye tilgange til at standse denne acceleration mod
ragnarok
Odin siger at han er parat til at overgive magten til Balder som er den eneste som kan
etablere fred i hele verden men han er paring samme linje som Loke showet skal vaeligre i Midgaringrd
og bagefter vil han deklarere generationsskiftet og de nye tider Lige her i historien ser det ud
til at ragnarok kan undgarings paring en fredelig maringde og uden blodsudgydelse
Guderne tager over til Midgaringrd hvor de kaster bla paring Balder med de to overnaturlige
varingben som de har tilbage Odins spyd og Tors Mjoslashlner men varingbnene preller af paring ham
Showet skulle slutte med et klimaks hvor Balder blev bombarderet af alle guderne paring en gang
Men Balder falder doslashd om Hoslashder draeligber Balder med en lille pil og nogle af guderne taelignker
paring deres magtposition overfor menneskene Menneskene havde set en gud doslash den gud som de
havde elsket mest og stolet paring endda draeligbt af en anden gud Kunne de blive ved med at vaeligre
guder for menneskene efter dette Midt i sorgen saring taelignker de paring om deres magt vil blive
mindre De proslashver ogsaring paring at finde en syndebuk fordi Hoslashder siger at der var nogen som gav
ham buen og sigtede for ham ellers vidste han intet han var jo blind Loke som plejede at staring
for hvad der gik galt hos guderne eller i hvert fald faring skylden for det var helt forduftet
Balder endte i Helhjem og Hel sagde at Balder kunne vende tilbage hvis hele verden
graeligd Og hele verden graeligd og det var foslashrste gang som verden var forenet uden der var krig
nogen steder Eacuten person graeligd alligevel ikke og det var Tokk som sagde at hun ikke kunne
graeligde fordi hun havde mistet alle sine soslashnner i krigen Guderne mente at muligvis var det
Loke som var Tokk for han kunne forandre sig til alle slags vaeligsener og ingen vidste
hvorhenne han var Soslashrensen paringstaringr ikke at det er Loke men det er noget som guderne mener
naringr de proslashver at give nogen skylden for Balders doslashd Maringske skal man tro paring Tokks ord som
var en gammel eneboer helt alene i verden at hun ikke kunne graeligde fordi alle hendes soslashnner
var blevet draeligbt i krigen og hun havde kun toslashrre taringrer tilbage overfor en som er blevet draeligbt i
leg Hvis man ser paring det fra denne synsvinkel saring er det faktisk gudernes skyld at Tokk ikke
graeligd Hun har tabt alt det dyrebareste som hun ejede og det er gudernes skyld fordi de skulle
bruge hendes soslashnner i krigen mod jaeligtterne Her har guderne gravet sin egen grav ved at lade
menneskene kaeligmpe mod hinanden og draeligbe hinanden for at faring flere soldater paring sin side i
Ragnarok Det eneste haringb om en fredelig aftale mellem jaeligtter og guder er slukket og nu er
der kun en vej fremad mod ragnarok og moslashrket
Balders doslashd er historiens andet vendepunkt peripeti Indtil hans doslashd har det vaeligret
hentydninger til at der vil blive ragnarok men det er i en usikker fremtid og faktisk er guderne
ret ubekymrede og deres dagligdag ser ud til at vaeligre ret ensformig hvor der sker det samme
42
hele tiden og enhver passer sine opgaver Hvis der sker noget saring er det paring Lokes initiativ
eller han indblandes i hvert fald i episoderne Balders droslashmme var realistiske for ham men de
var kun droslashmme og alligevel bliver de til at Frigg vil troslashste ham med at alle i verden skulle
svaeligrge at de ikke ville skade ham Det er som om skaeligbnen har bestemt at der skal blive
ragnarok og ved at proslashve at undgaring det saring naeligrmer de sig i stedet for Balder som var symbol
for enighed og fred var lige ved at overtage magten og han var den eneste som kunne faring
fredspagten mellem jaeligtter og guder til at genopstaring Hvad er det som garingr galt Hvorfor faringr han
ikke lov til at leve og etablere den gamle magtbalance i verden Hvis skyld er det
I 14 afsnit Asernes haeligvn bryder Odin aftalen med Freja og tager alle faldne krigere
til sig Aftalen mellem dem som foslashr var forenede som guder er blevet brudt og vanerne er
forbitrede over det Sammenholdet er vaeligk og de definerer sig ikke mere som en enhed men
hver enkelt taelignker paring sin position og proslashver paring at goslashre sin andel stoslashrre Der er opstaringet en
mindre magtkamp mellem krigsguderne som er aser paring den ene side og vanerne Frej og
Freja paring den anden side Menneskene stod i krig med hinanden fordi vanerne Freja og Frej
ikke fik lov til at komme mere ned til dem og der fandtes ikke kaeligrlighed mellem menneskene
mere og markerne var golde Det var krigsguderne som tjente paring det fordi de saring fik flere
doslashde krigere til sig Balder var doslashd og haringbet om fred og samhoslashrighed doslashde sammen med
ham Hvis aserne fulgte deres egen love saring skulle de haeligvne Balders doslashd ved at draeligbe Hoslashder
men saring skulle han haeligvnes og det ville medfoslashre at aserne udryddede sig selv I stedet finder de
en syndebuk uden for gudernes raeligkker og derved undgaringr de at begaring aeligresdrab og eliminere
sig selv Loke var forduftet ved Balders doslashd og det maringtte vaeligre bevis paring at han var skyldig
Naringr Loke vender tilbage saring er guderne ved at geare sig op og de drikker mjoslashd og taler
hoslashjroslashstet om hvordan de skal haeligvne sig paring Loke Portvagten Elder naeliggter Loke adgang og
det bliver direkte over Elders lig som Loke kommer ind Foslashr han draeligber Elder saring goslashr han krav
paring at blive lukket ind og siger rdquoJeg har malurt til deres oslashlrdquo (Soslashrensen 1983 121) Her goslashr
Soslashrensen brug af talemaringdens dobbeltbetydning Det kan forstarings bogstaveligt fordi malurt
bliver brugt som smagsstof i nogle alkoholiske drikke men i overfoslashrt betydning kan det
betyde at oslashdelaeliggge stemningen Her er det foslashrste gang i historien som Loke direkte overfalder
guderne verbalt Han spotter dem for deres kortsynethed og seksuelle udskejelser Dette bliver
sat op som en samtale i et skuespil og det er det eneste sted det goslashres i historien Emnet til
denne samtale kommer ikke fra Snorre-Edda men Soslashrensen henter emnet fra AEliggers
Gjestebud Lokes Ordstrid64 Her kritiserer han dem haringrdt for deres opfoslashrsel og henviser bla
64 httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
43
til Odins broslashdre som forsvandt paring mystisk vis efter at Odin var kommet hjem fra en rejse og
de havde taget magten imens og begge to havde vaeligret sammen med Freja et sagn som i
oslashvrigt kommer fra Ynglingesaga I fortsaeligttelse af det siger Loke rdquoHvis guder kun skal have
eacuten vilje er det bedst der kun er eacuten gud Bedst ikke at foslashde gudeboslashrn naeligstbedst at skaffe dem
af vejenrdquo (Soslashrensen 1983 123) Senere i samtalen siger han ogsaring naringr han taler om
misteltenen som voksede efter at verden var taget i ed rdquohellip [den] slyngede sig som en slange
om Yduns aeligbletraelig Heimdal som hoslashrer graeligsset gro maring jo have hoslashrt det Odin som ser
alting maring jo have set det Sposlashrg dem hvorfra Hoslashder fik sin pilrdquo (Soslashrensen 1983 124-125)
Her beskylder Loke Odin for brodermord og ogsaring at have draeligbt sin egen soslashn Balder og
grunden til at guderne ikke faringr boslashrn mere er at guderne skal have eacuten vilje dvs Odins vilje
Stagnationen og gudernes indbyrdes svaeligkkelse er Odins skyld fordi han synes det er vigtigst
selv at holde paring magten
Anklager om at Loke er forraeligder hvor Odin angrer at han har taget ham med til
Asgaringrd vender han imod Odin og han svarer
rdquoFordi jeg vidste hvad du var for en tog jeg med til Asgaringrd for at afvaeligrge det
vaeligrste For at holde sammen paring det som du gjorde alt for at splitte ad Guder satte du op
mod jaeligtter mennesker satte du op mod mennesker for at de kunne falde i krig og komme til
Valhal og oslashge din haeligr Guder satte du op mod guder den halve val som jeg fik spillet over til
Freja staringr rustet imod dine doslashde krigere Hvordan kan en verden bestaring hvor alle staringr
hinanden imod Da hele verden stod samlet om Balder lod du ham falde Nu staringr din verden
for fald I bliver ormens og ulvens bytterdquo (Soslashrensen 1983 126)
Loke har aldrig vaeligret saring direkte i sin tale som her Indtil nu har det kun vaeligret
hentydninger og talemaringde med dobbelt betydning som har kendetegnet hans sprog Han
fremstaringr som en spiller hvor det ikke er haringndgribeligt hvordan det som han siger skal forstarings
og paring hvilken side han er og hvem han er Her giver han Odin skylden for den haringbloslashse
situation som verden er kommet i og det er udelukkende fordi Odin har plantet splid mellem
alle vaeligsener i verden Grunden til det maring vaeligre Odins hersker syge og at han ville at der kun
var eacuten vilje nemlig hans og det er nemmere at have kontrol over andre hvis de ikke staringr
sammen men modarbejder hinanden Her fremstiller Loke sig selv som eacuten der har proslashvet paring
at bjaeligrge verden ved at forene de modstridende kraeligfter som Odin havde sat op imod
hinanden
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
30
endte man hos Hel som var et forfaeligrdeligt sted at vaeligre doslashd i Det var ikke godt at ligestille
alle ved doslashden fordi som Tyr sagde saring styrkede det kampmoralen blandt de levende
mennesker hvis de vidste at noget godt var i vente ved at doslash i kamp Godt nok blev der lavet
en pagt om at halvdelen af dem som faldt i krig skulle komme til Freja i Folkvang og da hun
var kaeligrlighedsgudinde kunne det ikke vaeligre saring slemt
Naringr Loke praeligsenteres i Ragnarok (Soslashrensen 1983 14) saring kan der siges at han er en
baringde-og person det vil sige at oprindeligt er han jaeligtte som er kommet over til guderne og er
naeligsten blevet som eacuten af dem Han er smart og intrigant han blandes hele tiden ind i historiens
handling som igangsaeligtter eacuten som volder problemer og paring samme tid reder han traringdene ud og
redder guderne fra deres knibe Senere i den samme paragraf saring bliver Loke omtalt som en
halv jaeligtte og at muligvis kan det vaeligre grunden til at han ikke synes han er accepteret af
guderne Lokes rolle er uklar mens de andre guder har hver deres forudbestemte faste
position og funktion Odins soslashnner Tyr og Tor er krigsguder Brage er digternes gud Balder
er retsguden og Hoslashder den blinde gud er intet
Er Loke en jaeligtte en halvjaeligtte eller simpelthen eacuten som har konverteret til guderne
eller muligvis det hele paring en gang Det er ikke tydeligt og det er gennemgaringende i historien at
laeligseren aldrig ved hvilken side han staringr paring eller om han staringr paring nogens side Han er muligvis
en dobbeltagent x-faktoren i historien som alligevel er noslashdvendig ellers var der ikke nogen
historie
Allerede i slutningen af andet kapitel Krigsguder og kaeligrlighedsgudinder i Ragnarok
paringpeger Loke at Odin idet han er alvidende veacuted at alle disse menneskelige krigere er
noslashdvendige for at forhindre gudernes undergang (Soslashrensen 1983 19) Men det goslashr Loke
aringbenbart ogsaring Han er ligesom Odins skyggeside fordi han veacuted ligesom Odin at der kommer
til at blive krig mellem de to magter jaeligtterne og guderne Loke kan ogsaring ses senere i historien
som Balders moralske samvittighed naringr han ivrer ham til at detronisere Odin for at undgaring
Ragnarok Balder som fremstaringr som en maeliggler i historien goslashr sig lidt efter lidt klart at der
kommer til at blive en kamp som muligvis kan foslashre til gudernes undergang eller Ragnarok
som er et tabu ord hos guderne Det som truer dem taler de ikke om men de fortraelignger det
Der er uenighed mellem guderne skoslashnt de har hver deres felt til at tage vare paring og
uenigheden bliver klarere naringr Ragnarok naeligrmer sig Freja kaeligrlighedsgudinden synes det er
uretfaeligrdigt at kun dem som doslashde under kamp kom til Valhal Vi ser ogsaring splid mellem
aeliggtepar hvor fx Sif Tors kone bare skulle holde sin mund fordi Tor altid kom til at
overdoslashve hendes ord ved at raringbe hoslashjere Det samme gaeliglder Frigg Odins kone hvis stemme
Odin proslashver ikke at overdoslashve men han overhoslashrer den
31
I tredje afsnit Ydun og hendes aeligbler ser man Odins snedighed dengang han lod taelignde
et baringl da Loke kom flyvende til Asgaringrd som falk og med Ydun som noslashd og jaeligtten Tjasse som
kaeligmpefugl paring jagt efter dem Dengang blev jaeligtten draeligbt inden for Asgaringrds vaeliggge og det er
et brud paring pagten mellem jaeligtter og aser om ikke at draeligbe hinanden Det er selvfoslashlgelig Loke
som saeligtter forloslashbet af sted ved at narre Ydun ud i skoven med sig og hun bliver kidnappet af
en kaeligmpefugl Om det er noget som Loke har bestemt i samraringd med jaeligtterne ved man ikke
det soslashrger Soslashrensens tvetydige sprog for Loke antyder at han har fundet aeligbler ude i skoven
som muligvis var bedre end Yduns aeligbler Og han bruger R-ordet Ragnarok for at faring Ydun
med sig op paring vingerne for at finde ud af om aeligblerne som han siger at han fandt er lige saring
magiske som Yduns aeligbler og det ville blive katastrofalt hvis de faldt i jaeligtternes haelignder Ude
i skoven taelignker Ydun om Loke havde narret hende eller havde han muligvis ikke behov for
aeligbler for at holde sig ung og smuk
Det ender med at Tjasse bortfoslashrer Ydun og Loke maring af sted for at hente hende tilbage
Yduns aeligbler som holder guderne unge og friske var ikke tilgaeligngelige mens Ydun var vaeligk
og de er alle blevet gamle undtagen Loke Da Loke bliver sendt afsted for at redde Ydun
tilbage siger han at det ville blive gudernes undergang hvis de ikke vendte tilbage Endnu en
gang tvetydigheden hvor guderne og laeligseren ved ikke om det er gudernes undergang hvis
Ydun ikke vender tilbage eller om det er gudernes undergang hvis Loke ikke vender tilbage
eller den tredje mulighed hvis de begge to bliver vaeligk for altid Det er ogsaring Loke som
opfinder den selskabsleg at Skade Tjasses datter kan vaeliglge sig en mage ud fra gudernes
taeliger Det goslashr hun som kompensation for drabet af hendes fader og gudernes brud paring aftalen
mellem guder og jaeligtter Hun havde oslashje for Balder som var den skoslashnneste men det blev
Njords storetaring som hun fik fat i Njord kom aldrig til Udgaringrd og Skade kom ikke rigtigt til at
trives i Asgaringrd men de moslashdtes til fester Skoslashnt Soslashrensen ikke naeligvner det saring kunne man
fundere over hvad der var sket hvis Balder og Skade var blevet gift og han muligvis taget over
til Udgaringrd Eller de havde haft et forhold hvor de boede hver sit sted men alligevel var
forenede i aeliggteskabet og fik boslashrn sammen Det kunne have aeligndret meget paring balancen mellem
jaeligtter og guder og eventuelt forandret det som ser ud til at vaeligre en uundgaringelig vej til
Ragnarok
I fjerde afsnit Ulven og ormen var fenrisulven og midgaringrdsormen pludselig dukket op
i Asgaringrd og guderne vidste ikke rigtig hvad de skulle stille op med dem Odin kom ned fra
Lidskjalv og talte som et orakel ndashMoslashder du ondt saring maeligrk det som ondt Giv ej dine fjender
fred (Soslashrensen 1983 33) Dette opfattede aserne paring forskellig vis og nogle mente at ormen
og ulven kunne bruges i kamp mod fjenden mens andre mente at de var onde Det endte med
32
at de opfostrede dem i Asgaringrd i stedet for at aflive dem og det blev endnu en brosten paring deres
vej til Ragnarok Hvis Odin vidste alt saring burde han have givet klar besked og sagt til de andre
aser at de skulle draeligbe disse udyr men hans dunkle udsagn er endnu et bevis paring hans
manglende vilje til at foregribe begivenhedernes gang Loke giver Tor gode fornuftige raringd
om at det ikke var muligt at knuse ormen med Mjoslashlner og hammeren kunne sidde fast i
ormen som den gjorde saring senere hen da Tor tog med Hym til soslashs for at fange ormen og draeligbe
den eacuten gang for alle Lokes loslashsning paring hvordan de kunne komme af med ormen var at drukne
den men den loslashsning viste sig senere hen ikke at vaeligre saring god fordi ormen blev ved med at
vokse og snoede sig omkring Midgaringrd og ender med at sluge Gungner og Odin ned i
Ragnarok Var det noget som Loke vidste paring forharingnd Det kan man ikke vide fordi han gav
sig ikke ud for at vide alting ligesom Odin og der er ikke rigtig muligt at finde ud af hvilken
side han er paring om han er paring nogens side eller han er som katten kun sin egen herre
I femte afsnit Kaeligmpemuren saring ville Odin sikre Asgaringrd bedre ved at bygge en
kaeligmpemur omkring den En jaeligtte Hrungner som drak sig fuld i Asgaringrd pralede af at han
ville draeligbe alle guder og jaeligvne Asgaringrd med jorden kun Freja ville han tage med sig Odin saring
nu en grund til en oprustning eller i hvert fald skulle guderne isolere sig fra de farlige Det var
efter hans opfattelse blevet farligt for kaeligrlighedsgudinden Freja at tage til Midgaringrd Det var
hende som spredte kaeligrlighed mellem mennesker og det var noslashdvendigt at sikre Asgaringrd mod
invasion af jaeligtter Tilfaeligldigvis kom der en bygherre i en menneskeskikkelse forbi som tilboslashd
at bygge en kaeligmpemur paring et aringr hvis han fik Freja som beloslashnning og sol og maringne som bonus
Det er Loke som griber ind her og gambler med Freja Ifoslashlge det som han siger saring skulle
betingelserne kun vaeligre akkurat saring strenge at det ikke kunne vaeligre muligt for bygherren at
opfylde dem Guderne gik ind paring den aftale mens Odin tav (Soslashrensen 1983 41) Balder saring
meget hurtigt at dette kunne ende galt og han proslashvede paring at faring de andre til at bryde aftalen i
tide Det er Balder som er den fornuftige han kan ikke se ind i fremtiden ligesom Odin men
han kan bruge sin sunde fornuft til at raeligsonnere for sine meninger Men de andre guder mente
ikke at et almindeligt menneske kunne bygge muren paring et aringr saring de lyttede ikke til Balder Da
aserne senere hen fandt ud af at bygherren godt kunne staring ved sin del af aftalen fik de Loke til
at redde dem saring han ikke kunne lave muren faeligrdig men de gav ogsaring Loke skylden for denne
aftale med bygherren Bygherren blev saring vred at han kastede store sten efter aserne og de saring
at han var en jaeligtte og Tor draeligbte ham med sin hammer Her overtraeligder guderne igenpagten
med jaeligtterne ved at draeligbe eacuten af dem endda indenfor Asgaringrds mure (Soslashrensen 1983 43)
Her kan man sidestille bygningen af muren med oprustningen i efterkrigsaringrene og
hvordan det som blev set paring som fare og angsten for de andre eskalerede Skellet blev
33
skarpere og ingen forsoning var i sigte Der er klare modsaeligtninger det er dem og os og
vesten skulle bare beskytte sig mod kommunismen og dens onde Paring samme tidspunkt var der
opgang i industrien og i tresserne kom der flere tusinde muslimske gaeligstearbejdere til
Danmark og Vesteuropa for at arbejde paring fabrikker og i andre lavtloslashnnede stillinger men de
integreredes ikke Nu var det ikke saringdan at de blev draeligbt da der ikke var mere behov for dem
I bla Danmark er der stadigvaeligk en kloslashft mellem mange af anden- og
tredjegenerationsindvandrere og nye muslimske immigranter og flygtninge paring den ene side
og etniske danskere paring den anden side Det som vi ikke kender er vi bange for og vi foslashler at
vi maring beskytte os imod det Det er et velkendt mantra som er lige saring aktuelt i dag som
dengang de mytologiske sagn blev sat i ord
I sjette afsnit Balders droslashmme droslashmmer Balder foslashrst at alle guderne angriber ham
undtagen Hoslashder og Loke og at han varinggner op i Helhjem Senere hen droslashmmer han verdens
undergang som den kommer til at foregaring og for en stund betvivler han sin fars evner som den
som sidder paring magten Her kommer Balder ud for en eksistentiel krise pga sine droslashmme han
tvivler paring sig selv og han bliver ogsaring angst for ikke at komme i Helheim men mere det ikke
at eksistere Han som skulle foslashle sig sikker og beskyttet af muren Mjoslashlner Grungner og Frejs
svaeligrd begynder pga sine droslashmme at tvivle paring at det er nok
Det er Loke som saringr tvivl i Balders sind om Odin om at han virkelig er alvidende
Hvis Odin vidste alt hvorfor gav han saring fenrisulven lov til at vokse fenrisulven som endte
med at sluge Odin i Ragnarok Paring den anden side hvis Odin ikke vidste hvad der ville ske saring
var han ikke alvidende og hvilken slags gud var han saring Endnu et bevis paring Odins passivitet
som intet goslashr for at afvaeligrge Ragnarok dvs hvis han var alvidende men hvis han ikke var det
saring skulle han ikke vaeligre selvbestaltet som den hoslashjeste gud Dette afsnit er et omdrejningspunkt
i historien Indtil nu saring har laeligseren kun laeligst om hvilke vaeligsener der er i verdenen og
hentydninger mest fra Loke om at der muligvis bliver Ragnarok Der er ogsaring blevet
beskrevet episoder hvor guderne har brudt pagten med jaeligtterne skoslashnt det ikke har haft de helt
store efterfoslashlger endnu Det er ogsaring foslashrst nu at der kommer en direkte beskrivelse af
ragnarok godt nok camoufleret i Balders droslashm men Balder er en gud som man kan stole paring
og fornuftens gud men for ham er droslashmmene saring virkelige at han betvivler sin egen
doslashmmekraft til at skelne mellem virkelighed og fantasi (Soslashrensen 1983 s51)
I syvende afsnit Ulven kommer i snor havde aserne endeligt fundet ud af at
sandsynligvis levede Midgaringrdsormen i bedste velgaringende i havet i stedet for at lide
druknedoslashden og fenrisulven var blevet farligt stor og eventuelt kunne den vende sig i mod
dem Loke finder paring en selskabsleg med ulven for at han ville give guderne lov til at binde
34
ham med en snor men det er Tyr som havde opfostret fenrisulven som maringtte ofre sin ene arm
saring fenrisulven kunne toslashjres med Glejpner Maringske var det en forkert beslutning at toslashjre ulven
fordi paring den maringde kunne den aldrig blive deres tjener men det var sikkert at den ville vende
sig imod guderne hvis og naringr den ville slippe fri Paring samme maringde kan det overfoslashres til at naringr
nogen undertrykkes saring faringr du aldrig vedkommende til at staring ved din side og kaeligmpe din sag
hvis der senere er behov for det Den undertrykte vil altid vende sig imod sin undertrykker
ved foslashrste lejlighed
Odin som skal blive opslugt af ulven i ragnarok holder sig vaeligk mens de andre guder
proslashver at loslashse problemet Det er ligesom han bliver mere og mere fjern efter som katastrofen
ragnarok som han kender til naeligrmer sig Der siges aldrig direkte at han muligvis kunne
afvaeligrge ragnarok fordi han er alvidende men tvivlen om at han er alvidende er nu til stede
Muligvis har Odin snydt sig til magten ved at lade som om han var den mest kompetente pga
sine enestaringende evner i forhold til de andre guder som hver havde deres domaeligne i gudernes
verden men han var ogsaring deres far og muligvis havde han derfor siddet for laelignge paring tronen
I ottende afsnit Frejs kaeligrlighed bryder Frej imod Odin ved at liste sig op i Lidskjalv
som var et sted som kun Odin maringtte komme til Foslashr det havde Frej haft en samtale ved Freja
hvor de luftede kaeligtterske tanker omkring Odins forbud mod at andre besteg Lidskjalv Kunne
det vaeligre at der ikke var noget at se og Odin kun saring det han ville og ville have andre til at
indse Endnu en gang fremkommer der tvivl hos nogle af guderne om at Odin er ufejlbarlig
Naringr Frej saeligtter sig i Lidskjalv faringr han oslashje paring Gerda en smuk jaeligttepige ovre i Udgaringrd Da Frej
taler med sin soslashster om det og fortaeligller hende hvad han har set fra Lidskjalv siger han at han
havde set at det var umuligt at besejre jaeligtterne men det var noslashdvendigt at leve med dem i
fredsommelighed (og kaeligrlighed efter Frejas opfattelse) Her faringr laeligseren en ny synsvinkel paring
hvordan man kan undgaring Ragnarok og loslashsningen er saringre enkel ved at leve sammen med dem i
fred Odin deltager ikke direkte i hvad der sker men Frej faringr ikke lov til at tage af sted fra
Asgaringrd som var en ordre fra Odin Det bliver til at han betror sig til Loke Her tabes Frejs`
svaeligrd fordi Loke fik det narret fra Frej og gav det til Gym Gerdas far og ifoslashlge Loke havde
Gym opfattet det som symbol for fred at Frej havde givet svaeligrdet som kunne svinge selv i
bytte for kaeligrligheden Her taber aserne svaeligrdet og det er et led i at svaeligkke dem i kampen
mod jaeligtterne i Ragnarok Her afviger Soslashrensen fra Snorre-Edda for i den er det Skirnir Frejs
skosvend som tager ud paring rejsen for at fri til Gerda men Soslashrensen giver denne rolle til Loke
muligvis for at vise hvor hjaeliglpsom han er -eller snu Dette skaber en splittelse mellem
guderne og krigsguderne vil lade handlen garing tilbage Odin blander sig og som saeligdvanligt
ytrer han sig i korte saeligtninger
35
helliphvis guder begynder at slaring paring guder hoslashrer alt op Guder er staeligrkere end jaeligtter hvis ikke
guder staringr paring jaeligtters side Guder er svagere end jaeligtter hvis guder har mere end eacuten vilje
Jaeligtter lader ikke en handel garing tilbage der er til deres fordel Ilde garingr det naringr andre vil
indtage min plads62
Her advarer Odin guderne om at de maring staring sammen hvis de ikke vil nedkaeligmpes af
jaeligtterne Hans sidste saeligtning foslashr han garingr tilbage hvor han siger at ulykken ville ramme hvis
nogen forsoslashgte at tage hans plads kan forstarings paring to maringder Er det Frej som har afstedkommet
en lavine af ulykker ved at snige sig til at sidde i Lidskjalv og tabe sit hjerte til Gerda eller er
det et varsel til den som eventuelt ville tage magten fra ham Her skal man have i tankerne at
det er Balder som er potentiel arvtager ndashhan er endda begyndt at betvivle Odin som overgud
og flere af guderne Frej og Freja er ikke sikre paring Odins ufejlbarlighed Paring samme tid som
guderne isolerer sig fra det fremmede dvs jaeligtterne fordi de er bange for at komme i krig med
dem hvis de nu tabte saring isolerer Odin sig fra de andre guder Odin er bange for at mist sin
magt inden for gudeverden og han vil at guderne staringr sammen under hans styre Splittelsen er
accelereret i Asgaringrd og guderne har tabt det foslashrste varingben Frejs svaeligrd som skulle vaeligre med
til at beskytte dem mod jaeligtterne
I niende afnit Tors rejse til Udgaringrd skal Tor af sted til Udgaringrd og give jaeligtterne en
laeligrestreg fordi jaeligtterne narrede dem lidt for ofte Odin som var den maeliggtigste af guderne
sad hele tiden i Lidskjalv og fulgte med i hvad der skete saring Tor syntes han skulle tage affaeligre
som den daglige leder Tor beordrede Loke at tage med fordi han var den eneste som kendte
vejen men han skulle holde sin mund hele tiden og Loke tog ham paring ordet og proslashvede ikke at
snige sig udenom Paring rejsen bliver Tor narret gang paring gang af jaeligtterne og hans aeligre bliver
kraelignket Naringr han endelig giver Loke lov til at tale igen fortaeligller Loke ham hvordan han er
blevet taget ved naeligsen Loke sposlashrger Tor hvorfor han ikke har vaeligret opmaeligrksom paring at
jaeligtterne var lumske fordi det var noget som Tor hele tiden talte om Man maring huske paring at
grunden til at guderne havde magten var fordi de var klogere end jaeligtterne men her lader Tor
sig narre af deres fyrste jaeligtterne er ved at blive klogere Guderne har ogsaring tabt svaeligrdet som
selv kunne svinge over til jaeligtterne Der er begyndt at komme skaringr i deres uovertrufne magt
over jaeligtterne og magtbalancen var ved at forandre sig til jaeligtternes fordel Der bliver ogsaring
hele tiden mere og mere splid mellem guderne og det vises i dette afsnit naringr Tor mener at han
maring blive stedfortraeligder for Odin fordi han ikke viste sig men hele tiden sad i Lidskjalv Tor er
en krigsgud og han vil konkurrere mod jaeligtterne men bliver snydt af dem saring han og hans
62 Soslashrensen Villy Ragnarok s 66 1982 5 oplag 1983 Centrum
36
foslashlge taber alle de udfordringer som de garingr igennem Vi ser at magtbalancen mellem guder og
aser er ved at forandre sig jaeligtterne er blevet flere fordi de yngler og faringr boslashrn de har faringet fat i
Frejs svaeligrd og ikke mindst er de blevet snu og klogere end nogle af guderne men det maring
fremhaeligves at Tors evner laring inden for styrke men ikke begavelse
I tiende afsnit Tors fisketur naeligvnes hverken Loke eller Odin men den indeholder
derimod en beskrivelse af Tors` mislykkede forsoslashg paring at fange midgaringrdsormen sammen med
jaeligtten Hym Det gik ikke saring godt saring Tor smider hammeren efter ormen men hammeren
kommer ikke tilbage I raseri draeligber han Hym saring der havde guderne tabt et andet vigtigt
varingben og endnu engang havde guderne draeligbt en jaeligtte uden skyld Det var faktisk Tors formaringl
kun at give Hym en laeligrestreg fordi efter Njords opfattelse saring drev Hym rov paring havet med sin
hvalfangst men Tor draeligber ham og en gang til bryder en af guderne fredspagten ved
jaeligtterne
Loke havde sagt det foslashr til Tor mens ormen stadigvaeligk var paring land at det ikke nyttede
at draeligbe den med en hammer Alligevel tager Tor ikke notits af det der paring havet fordi han
ikke har kontrol over sit temperament og han vil bruge sin styrke
I ellevte afsnit Mjoslashlner eller Freja kaldte Odin guderne sammen fordi han havde set
fra Lidskjalv Tors skamfulde rejse for at fange midgaringrdsormen Her saeligtter Odin det i ord som
foslashr kun var blevet hentydet til og han taler direkte til guderne hellipHvis guder har mere end eacuten
vilje har de ingen vilje Frej har paring egen haringnd sluttet fred Tor har paring egne haringnd foslashrt
krighellip(Soslashrensen 1983 89) Her maeligrker man at der er splittelse imellem guderne Frej tabte
svaeligrdet Skraeligp i bytte for Gerda og nu har Tor tabt Mjoslashlner Guderne er ikke mere som en
glad ubekymret enhed under Odins staeligrke styre men de er begyndt at handle paring eget initiativ
og foslashlge deres instinkter To af deres tre magiske varingben som skulle beskytte guderne er vaeligk
og kommet i jaeligtternes eje men det sidste bliver opbevaret hos Odin
Jaeligtterne kommer med et fredstilbud om at de beholder Mjoslashlner som bod for Hyms
mord men de vil ikke laeligngere finde sig i rdquoat lide overlast fra gudernes siderdquo (Soslashrensen
1983 91) Hvis guderne ikke var parate til det saring var der ogsaring den mulighed at de leverede
Mjoslashlner tilbage I saring fald ville de genoprette fredsaftalen fra dengang Frej og Gerda blev gift
ved at Freja bliver gift med jaeligtten Trym og hun skal bo i Udgaringrd Det er stadigvaeligk jaeligtternes
oslashnske at der bliver fred mellem dem og guderne men de vil gerne have et symbol paring det
enten beholde Mjoslashlner eller at Freja flyttede over i Udgaringrd ligesom Gerda flyttede over i
Asgaringrd Balder den kloge gud peger paring det dilemma at hvis Freja bliver hos jaeligtterne saring er der
ikke behov for Mjoslashlner fordi der saring vil opstaring fred Derimod kan guderne ikke undvaeligre Freja
Hun er kaeligrlighedsgudinde og hun soslashrger for kaeligrligheden blandt menneskene og uden
37
kaeligrlighed kan ingen leve Balder vil derfor lave en forhandling med jaeligtterne uden at han
specificerer den naeligrmere Loke modsiger ham og han vil have at Tor skal af sted saring han kan
vise hvor snu han er Det er ikke nogen god ideacute fordi det har vist sig at Tor ikke er saeligrlig
klog og jaeligtterne har paring det sidste vaeligret hans overmaelignd Da Tor kom med den ideacute at det ville
vaeligre Loke som tog afsted for at faring fat i Mjoslashlner saring saringr Loke tvivl hos guderne rdquondashHvad tror I
der sker hvis jeg foslashrst er kaeligrlighedsgudinde hos jaeligtterne og har Mjoslashlner i haringnden Stoler I
virkelig paring migrdquo (Soslashrensen 1983 93) Balder stoler paring ham men han lader sig rive med
stemningen hos de andre guder og naeliggter Lokes sposlashrgsmaringl og Loke takker ham for det Her
kan man se at sammenholdet mellem guderne bliver mindre og mindre nogle af dem stoler paring
jaeligtterne ligesom Frej som mener at jaeligtterne skal tages med det gode og Freja siger at
jaeligtterne er fredeligere end guderne Det eneste som Balder vil er at slutte fred med jaeligtterne
Odin kommer endnu engang med eacuten af sine aforistiske saeligtninger rdquondashIlde er krig med venner
og fred med fjenderrdquo (Soslashrensen 1983 95) Splittelsen er tydelig krigsguderne vil slarings og
nedkaeligmpe jaeligtterne med magt Kaeligrlighed- og frugtbarhedsguder vil forhandle med jaeligtterne
og se paring dem som jaeligvnbyrdige men Odin vil ikke forhandlinge ved forhandlinger skal de garing
paring kompromis og der ved vil han og guderne tabe noget af deres magt og det vil han ikke
vaeligre med til
Tor tager afsted udklaeligdt som Freja faringr fat i Mjoslashlner og draeligber en masse jaeligtter foslashr han
tager af sted hjem skoslashnt Loke proslashvede paring at standse ham (dette sagn er til dels fra
Trymskvaden)63 Endnu engang udfordrer guderne jaeligtterne og viser dem aggressioner
Kloslashften mellem guder og jaeligtter bliver endnu en gang stoslashrre og mere uoverstigelig og det er
for det meste gudernes skyld fordi de har overvurderet sig selv og opfattet sig som overlegne
over jaeligtterne Guderne mener ikke at de behoslashver at garing paring kompromis og forhandle med
jaeligtterne og da det er Odin der afstikker retningen og ham der har den afgoslashrende magt over
guderne og der med bestemmer hvad de skal goslashre
Tolvte afsnit Loke frister Balder indeholder endnu en af de varsler om at
undergangen er naeligr Midgaringrdsormen strammer grebet om Midgaringrd og Odin og krigsguderne
Tyr og Tor pudsede menneskene mod hinanden for at goslashre dem mere kampvante Guderne
var blevet bange fordi de forventede at jaeligtterne ville kraeligve en kaeligmpe erstatning for alle de
jaeligtter som Tor draeligbte i Udgaringrd da han sveg aftalen mellem jaeligtter og guder for at faring fat i
Mjoslashlner Freja havde udgangsforbud fra Asgaringrd saring jaeligtterne ikke fik fat i hende Det betoslashd at
hun ikke kom i Midgaringrd og broslashdre i Midgaringrd kaeligmpede mod hinanden Guderne var nu blevet
63 httpheimskringlanowikiSangen_om_Thrym_eller_Hamren_hentes (hentet 170117)
38
fanger af egen frygt fordi gang paring gang havde de ikke holdt aftaler med jaeligtterne og stolet paring
deres egen styrke varingben og klogskab Nu havde det vist sig at nogle af deres varingben var havnet
hos jaeligtterne styrken fx hos Tor havde kun voldt dem stoslashrre og stoslashrre problemer og
klogskaben saring ikke ud til at vaeligre saring megen mere Det var blevet til en eskalation af at samle
paring flere og flere menneskelige krigere som kunne stoslashtte dem i en eventuel krig mod jaeligtter og
eskalation af angst for jaeligtterne det fremmede fordi de vidste saringdan set ikke hvad de kunne
forvente fra dem saring de forventede det allervaeligrste
Balder er splittet paring grund af sine varselsdroslashmme rdquoDet var en utaelignkelig tanke at det
skulle ende saringdan som han havde droslashmt med ragnarok Men det var snart en umulig tanke at
det kunne ende anderledesrdquo (Soslashrensen 1983 100) Her ser man et eksempel paring hvordan
Soslashrensen bruger stilfigurer i sproget her oxymoron for at vise spaltningen i Balders tanker
Balder er splittet fordi hvis han fortaeligller de andre guder om sin droslashm om ragnarok saring er han
sikker paring at de ville overfalde ham ligesom i hans droslashm og hvis han tav saring ville jaeligtterne
overfalde guderne som i den anden droslashm Han var fast i et dilemma hvor det ene udelukkede
det andet
Loke kommer og taler med ham hopper foslashrst ind til ham som en loppe men
forvandles til sin egen skikkelse foslashr han fremfoslashrer en lille tale om Odin efter at Balder har
sagt at Odin ved alt
rdquo-Tror du spurgte Loke Har du ikke undret dig over hvor lidt han har forudset hvor lidt
han har afvaeligrget Han siger at alle guder kun skal have eacuten vilje han har to Han vil ikke i
krig med jaeligtterne for han ved at han taber den og derfor faringr han Tor imod sig Han vil ikke
fred med jaeligtterne for han ved at han mister sin magt over guder og mennesker hvis der ikke
er krig Han har to viljer men kun eacutet oslashnske at bevare sin magt om saring hele verden garingr til
grunderdquo (Soslashrensen 1983 101)
Her er der Loke som er sandhedens stemme Loke ved mere end det som bliver sagt og
set fordi paring en maringde er som som Odin han har intuition som han nogle gange bruger til at
drille de andre guder fordi han kender deres svagheder og hver enkeltes akilleshaeligl og det
bruger han til at prikke til dem eller ligesom her at foregribe handlingen
Loke opfordrer Balder til at tage magten fra Odin og lave en fredsaftale med jaeligtterne
men Balder mener at det er forraeligderi Loke siger til ham at hvis Balder forholder sig passiv saring
forraringder han menneskene som har tillid til ham og husker ham paring at gudernes undergang ogsaring
er menneskenes undergang Her maner Loke Balder til at garing i mod sin egen fader som er den
39
maeliggtigste af alle guderne Han maner ham til at detronisere Odin fordi det er den eneste vej
til at redde verden og han vil have Balder med sig over til jaeligtterne og siger at det er den
eneste vej for at Balders droslashmme ikke garingr i opfyldelse men Balder er bange for at lave oproslashr
imod sin far Samtidig fortaeligller Loke om sig selv og hvorfor han kom til Asgaringrd noget som
indtil nu har vaeligret uklart Han fortaeligller om den gamle pagt mellem jaeligtter og aser som
jaeligtterne har holdt men aserne ikke Han er kommet i klemme fordi jaeligtterne mener at han har
forraringdt dem idet han skulle vaeligre deres talsmand i Asgaringrd Samtidig siger han at hvis det ikke
var for ham saring ville jaeligtterne har tabt taringlmodigheden for lang tid siden og overfaldet guderne
Hvad kunne der vaeligre sket hvis Balder havde lyttet til Loke Det kunne have vaeligret nok til at
undgaring krigen og derved Ragnarok men Balder er bange og baeligrer for stor aeligrefrygt for sin far
Situationen er her blevet tilspidset Odin sidder paring magten og vil ikke give slip uanset
hvad Han har isoleret sig og Balder som muligvis kunne forandre verdenssituationen er
bange for at tage det store skridt som behoslashves hvis der skal vaeligre mulighed for at undgaring
ragnarok Han vil ikke garing revolutionens vej og overtage magten fra sin far men han vil
derimod maeliggle for at freden mellem jaeligtter og guder kan genopstaring Her kunne det gamle
sagnmotiv hvor soslashnnen detroniserer sin far redde verdenssituationen Motivet er kendt i
forskellige udgaver hvor generationsskiftet foregaringr med revolution men ikke en glidende
overgang som er det mest almindelige Det er ogsaring grunden til at det ikke kan blive en
glidende overgang Guderne er evige og bliver ikke aeligldre pga Yduns aeligbler saring der er opstaringet
en stagnation hos dem og ingen udvikling
I 13 afsnit Balders doslashd faringr laeligseren indsigt i Friggs tankeverden hvor hun savner den
tid da der var behov for hende som moderfigur for sine soslashnner som nu var blevet guder Hun
foslashler sig overfloslashdig men hun kan stadigvaeligk maeligrke paring sine moderinstinkter hvordan hendes
soslashnner har det daringrligt af forskellige grunde fx Balder som alle holder af og hun elsker mest
Her beskriver Soslashrensen hendes foslashlelser ved brug af gentagelse og modsaeligtninger rdquoBalder der
var saring lys at det skar i oslashjnene var blevet saring moslashrk i blikket at det skar hende i hjertetrdquo
(Soslashrensen 1983 106) I denne korte saeligtning naringr Soslashrensen ved at bruge modsaeligtningerne lys
og moslashrk og gentagelsen af datidsform af verbet skaeligre skar at forstaeligrke laeligserens opfattelse
af Friggs foslashlelser Balder vil ikke fortaeliglle sin mor om sin droslashm hvor i hun har set smilende til
da de andre guder proslashvede paring at draeligbe ham men han fortaeligller hende om sin frygt Ved ikke
at fortaeliglle hele sandheden men fortie dele af den om at det er hans egne broslashdre som han
uvilkaringrligt kommer til at sammenligne med vilde dyr som overfalder ham saring kommer Frigg
til at tage en beslutning for at glaeligde Balder men denne beslutning som bliver taget af denne
elskende moder har fatale foslashlger Ifoslashlge Soslashrensen raringdede Frigg kun over den vilde natur og
40
der skulle ikke goslashres saring meget ved den og i oslashvrigt var stoslashrstedelen af den vilde natur ovre hos
jaeligtterne Nu fik Frigg endeligt brug for sin magt over den vilde natur Frigg fik alt i naturen til
at svaeligrge at Balder ikke skulle goslashres fortraeligd og endda jaeligtterne og guderne undtagen Odin
svor at de ikke ville skade Balder Der holdes en forestilling i Asgaringrd for at vise at Balder var
uroslashrlig og at han ikke var bange hvor der blev kastet sten oslashkser hammere og endda Odin
kastede sit spyd ad ham uden at kunne skade ham Hvad der har foregaringet i Odins tanker da
han kastede spydet Gungner kan man kun taelignke sig Odin havde ikke aflagt ed om at han
ikke ville skade Balder havde han muligvis et skjult haringb om at det alligevel ville ske Odin
ved alt og han burde ogsaring vide at Balder skal blive hans arvtager hvis verden ikke skal garing
under men Odin er ikke parat til at give magten fra sig
Loke viser sig igen for Balder foslashrst i form af en loppe foslashr han kommer i egen
skikkelse Igen ivrer han Balder til at gentage skuespillet fra Asgaringrd ovre i Midgaringrd for at vise
menneskene at de andre guder ikke kan saringre ham og saring vil de indse at han er den stoslashrste gud
og hylde ham som den oslashverste gud rdquoDu maring give menneskene noget andet at tro paring end kamp
og sejr og doslashd og genopstandelse til slagsmaringl og aeligdegilderrdquo (Soslashrensen 1983 110) Her
fremtryller Loke et billede af at verden kunne vaeligre anderledes Balder den blide fredsgud
kunne saeligtte sit praeligg paring verden og et nyt verdensbillede hvis han overtog magten fra sin far
Balder er stadigvaeligk i tvivl men Loke giver ikke op og kommer med det forslag at optraeligde
med forestillingen i Midgaringrd for at vise menneskene at guderne stadigvaeligk er staeligrke og ikke
kan faeligldes med varingben Loke mener ogsaring at guderne skal vise at de er blandt menneskene og
de beskytter menneskene rdquomod jaeligtteyngelrdquo Men hvem er jaeligtteynglen Er det ikke Loke
selv Guderne har det bare med at glemme at han er jaeligtte det er kun naringr der garingr noget galt at
de husker det Lokes argument kan Odin ikke staring imod og siger rdquo-Altid var det guders sag at
beskytte de smaring og svage mod de store og staeligrkerdquo (Soslashrensen 1983 111) I Odins korte svar
ligger der er en skjult modsaeligtning Det er guderne som er de store og staeligrke og er det saring
gudernes opgave at beskytte menneskene mod guderne Det kan godt forstarings saringdan og hvis
man kender historiens afslutning saring er denne forstaringelse af Odins ord rigtig
I en samtale mellem Odin og Balder vises det at Odin ved mere end han burde vide
Han ved at Balder mener at Odin er for passiv i forhold til at afvaeligrge ragnarok og ikke
mindst ved han at Loke mener at Balder er bedre til det end Odin Odin siger at guderne ikke
kan leve i fred med jaeligtterne og samtidig bevare deres magt og han siger ogsaring at rdquoEn saringdan
fred kan jeg ikke slutterdquo (s 113) Betydningen af det er dunkel og tvetydig Mener han at han
ikke kan straeligkke sig saring langt for at lave en fredspagt med jaeligtterne eller mener han at han selv
41
er blevet utilstraeligkkelig og nu skal der nye tilgange til at standse denne acceleration mod
ragnarok
Odin siger at han er parat til at overgive magten til Balder som er den eneste som kan
etablere fred i hele verden men han er paring samme linje som Loke showet skal vaeligre i Midgaringrd
og bagefter vil han deklarere generationsskiftet og de nye tider Lige her i historien ser det ud
til at ragnarok kan undgarings paring en fredelig maringde og uden blodsudgydelse
Guderne tager over til Midgaringrd hvor de kaster bla paring Balder med de to overnaturlige
varingben som de har tilbage Odins spyd og Tors Mjoslashlner men varingbnene preller af paring ham
Showet skulle slutte med et klimaks hvor Balder blev bombarderet af alle guderne paring en gang
Men Balder falder doslashd om Hoslashder draeligber Balder med en lille pil og nogle af guderne taelignker
paring deres magtposition overfor menneskene Menneskene havde set en gud doslash den gud som de
havde elsket mest og stolet paring endda draeligbt af en anden gud Kunne de blive ved med at vaeligre
guder for menneskene efter dette Midt i sorgen saring taelignker de paring om deres magt vil blive
mindre De proslashver ogsaring paring at finde en syndebuk fordi Hoslashder siger at der var nogen som gav
ham buen og sigtede for ham ellers vidste han intet han var jo blind Loke som plejede at staring
for hvad der gik galt hos guderne eller i hvert fald faring skylden for det var helt forduftet
Balder endte i Helhjem og Hel sagde at Balder kunne vende tilbage hvis hele verden
graeligd Og hele verden graeligd og det var foslashrste gang som verden var forenet uden der var krig
nogen steder Eacuten person graeligd alligevel ikke og det var Tokk som sagde at hun ikke kunne
graeligde fordi hun havde mistet alle sine soslashnner i krigen Guderne mente at muligvis var det
Loke som var Tokk for han kunne forandre sig til alle slags vaeligsener og ingen vidste
hvorhenne han var Soslashrensen paringstaringr ikke at det er Loke men det er noget som guderne mener
naringr de proslashver at give nogen skylden for Balders doslashd Maringske skal man tro paring Tokks ord som
var en gammel eneboer helt alene i verden at hun ikke kunne graeligde fordi alle hendes soslashnner
var blevet draeligbt i krigen og hun havde kun toslashrre taringrer tilbage overfor en som er blevet draeligbt i
leg Hvis man ser paring det fra denne synsvinkel saring er det faktisk gudernes skyld at Tokk ikke
graeligd Hun har tabt alt det dyrebareste som hun ejede og det er gudernes skyld fordi de skulle
bruge hendes soslashnner i krigen mod jaeligtterne Her har guderne gravet sin egen grav ved at lade
menneskene kaeligmpe mod hinanden og draeligbe hinanden for at faring flere soldater paring sin side i
Ragnarok Det eneste haringb om en fredelig aftale mellem jaeligtter og guder er slukket og nu er
der kun en vej fremad mod ragnarok og moslashrket
Balders doslashd er historiens andet vendepunkt peripeti Indtil hans doslashd har det vaeligret
hentydninger til at der vil blive ragnarok men det er i en usikker fremtid og faktisk er guderne
ret ubekymrede og deres dagligdag ser ud til at vaeligre ret ensformig hvor der sker det samme
42
hele tiden og enhver passer sine opgaver Hvis der sker noget saring er det paring Lokes initiativ
eller han indblandes i hvert fald i episoderne Balders droslashmme var realistiske for ham men de
var kun droslashmme og alligevel bliver de til at Frigg vil troslashste ham med at alle i verden skulle
svaeligrge at de ikke ville skade ham Det er som om skaeligbnen har bestemt at der skal blive
ragnarok og ved at proslashve at undgaring det saring naeligrmer de sig i stedet for Balder som var symbol
for enighed og fred var lige ved at overtage magten og han var den eneste som kunne faring
fredspagten mellem jaeligtter og guder til at genopstaring Hvad er det som garingr galt Hvorfor faringr han
ikke lov til at leve og etablere den gamle magtbalance i verden Hvis skyld er det
I 14 afsnit Asernes haeligvn bryder Odin aftalen med Freja og tager alle faldne krigere
til sig Aftalen mellem dem som foslashr var forenede som guder er blevet brudt og vanerne er
forbitrede over det Sammenholdet er vaeligk og de definerer sig ikke mere som en enhed men
hver enkelt taelignker paring sin position og proslashver paring at goslashre sin andel stoslashrre Der er opstaringet en
mindre magtkamp mellem krigsguderne som er aser paring den ene side og vanerne Frej og
Freja paring den anden side Menneskene stod i krig med hinanden fordi vanerne Freja og Frej
ikke fik lov til at komme mere ned til dem og der fandtes ikke kaeligrlighed mellem menneskene
mere og markerne var golde Det var krigsguderne som tjente paring det fordi de saring fik flere
doslashde krigere til sig Balder var doslashd og haringbet om fred og samhoslashrighed doslashde sammen med
ham Hvis aserne fulgte deres egen love saring skulle de haeligvne Balders doslashd ved at draeligbe Hoslashder
men saring skulle han haeligvnes og det ville medfoslashre at aserne udryddede sig selv I stedet finder de
en syndebuk uden for gudernes raeligkker og derved undgaringr de at begaring aeligresdrab og eliminere
sig selv Loke var forduftet ved Balders doslashd og det maringtte vaeligre bevis paring at han var skyldig
Naringr Loke vender tilbage saring er guderne ved at geare sig op og de drikker mjoslashd og taler
hoslashjroslashstet om hvordan de skal haeligvne sig paring Loke Portvagten Elder naeliggter Loke adgang og
det bliver direkte over Elders lig som Loke kommer ind Foslashr han draeligber Elder saring goslashr han krav
paring at blive lukket ind og siger rdquoJeg har malurt til deres oslashlrdquo (Soslashrensen 1983 121) Her goslashr
Soslashrensen brug af talemaringdens dobbeltbetydning Det kan forstarings bogstaveligt fordi malurt
bliver brugt som smagsstof i nogle alkoholiske drikke men i overfoslashrt betydning kan det
betyde at oslashdelaeliggge stemningen Her er det foslashrste gang i historien som Loke direkte overfalder
guderne verbalt Han spotter dem for deres kortsynethed og seksuelle udskejelser Dette bliver
sat op som en samtale i et skuespil og det er det eneste sted det goslashres i historien Emnet til
denne samtale kommer ikke fra Snorre-Edda men Soslashrensen henter emnet fra AEliggers
Gjestebud Lokes Ordstrid64 Her kritiserer han dem haringrdt for deres opfoslashrsel og henviser bla
64 httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
43
til Odins broslashdre som forsvandt paring mystisk vis efter at Odin var kommet hjem fra en rejse og
de havde taget magten imens og begge to havde vaeligret sammen med Freja et sagn som i
oslashvrigt kommer fra Ynglingesaga I fortsaeligttelse af det siger Loke rdquoHvis guder kun skal have
eacuten vilje er det bedst der kun er eacuten gud Bedst ikke at foslashde gudeboslashrn naeligstbedst at skaffe dem
af vejenrdquo (Soslashrensen 1983 123) Senere i samtalen siger han ogsaring naringr han taler om
misteltenen som voksede efter at verden var taget i ed rdquohellip [den] slyngede sig som en slange
om Yduns aeligbletraelig Heimdal som hoslashrer graeligsset gro maring jo have hoslashrt det Odin som ser
alting maring jo have set det Sposlashrg dem hvorfra Hoslashder fik sin pilrdquo (Soslashrensen 1983 124-125)
Her beskylder Loke Odin for brodermord og ogsaring at have draeligbt sin egen soslashn Balder og
grunden til at guderne ikke faringr boslashrn mere er at guderne skal have eacuten vilje dvs Odins vilje
Stagnationen og gudernes indbyrdes svaeligkkelse er Odins skyld fordi han synes det er vigtigst
selv at holde paring magten
Anklager om at Loke er forraeligder hvor Odin angrer at han har taget ham med til
Asgaringrd vender han imod Odin og han svarer
rdquoFordi jeg vidste hvad du var for en tog jeg med til Asgaringrd for at afvaeligrge det
vaeligrste For at holde sammen paring det som du gjorde alt for at splitte ad Guder satte du op
mod jaeligtter mennesker satte du op mod mennesker for at de kunne falde i krig og komme til
Valhal og oslashge din haeligr Guder satte du op mod guder den halve val som jeg fik spillet over til
Freja staringr rustet imod dine doslashde krigere Hvordan kan en verden bestaring hvor alle staringr
hinanden imod Da hele verden stod samlet om Balder lod du ham falde Nu staringr din verden
for fald I bliver ormens og ulvens bytterdquo (Soslashrensen 1983 126)
Loke har aldrig vaeligret saring direkte i sin tale som her Indtil nu har det kun vaeligret
hentydninger og talemaringde med dobbelt betydning som har kendetegnet hans sprog Han
fremstaringr som en spiller hvor det ikke er haringndgribeligt hvordan det som han siger skal forstarings
og paring hvilken side han er og hvem han er Her giver han Odin skylden for den haringbloslashse
situation som verden er kommet i og det er udelukkende fordi Odin har plantet splid mellem
alle vaeligsener i verden Grunden til det maring vaeligre Odins hersker syge og at han ville at der kun
var eacuten vilje nemlig hans og det er nemmere at have kontrol over andre hvis de ikke staringr
sammen men modarbejder hinanden Her fremstiller Loke sig selv som eacuten der har proslashvet paring
at bjaeligrge verden ved at forene de modstridende kraeligfter som Odin havde sat op imod
hinanden
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
31
I tredje afsnit Ydun og hendes aeligbler ser man Odins snedighed dengang han lod taelignde
et baringl da Loke kom flyvende til Asgaringrd som falk og med Ydun som noslashd og jaeligtten Tjasse som
kaeligmpefugl paring jagt efter dem Dengang blev jaeligtten draeligbt inden for Asgaringrds vaeliggge og det er
et brud paring pagten mellem jaeligtter og aser om ikke at draeligbe hinanden Det er selvfoslashlgelig Loke
som saeligtter forloslashbet af sted ved at narre Ydun ud i skoven med sig og hun bliver kidnappet af
en kaeligmpefugl Om det er noget som Loke har bestemt i samraringd med jaeligtterne ved man ikke
det soslashrger Soslashrensens tvetydige sprog for Loke antyder at han har fundet aeligbler ude i skoven
som muligvis var bedre end Yduns aeligbler Og han bruger R-ordet Ragnarok for at faring Ydun
med sig op paring vingerne for at finde ud af om aeligblerne som han siger at han fandt er lige saring
magiske som Yduns aeligbler og det ville blive katastrofalt hvis de faldt i jaeligtternes haelignder Ude
i skoven taelignker Ydun om Loke havde narret hende eller havde han muligvis ikke behov for
aeligbler for at holde sig ung og smuk
Det ender med at Tjasse bortfoslashrer Ydun og Loke maring af sted for at hente hende tilbage
Yduns aeligbler som holder guderne unge og friske var ikke tilgaeligngelige mens Ydun var vaeligk
og de er alle blevet gamle undtagen Loke Da Loke bliver sendt afsted for at redde Ydun
tilbage siger han at det ville blive gudernes undergang hvis de ikke vendte tilbage Endnu en
gang tvetydigheden hvor guderne og laeligseren ved ikke om det er gudernes undergang hvis
Ydun ikke vender tilbage eller om det er gudernes undergang hvis Loke ikke vender tilbage
eller den tredje mulighed hvis de begge to bliver vaeligk for altid Det er ogsaring Loke som
opfinder den selskabsleg at Skade Tjasses datter kan vaeliglge sig en mage ud fra gudernes
taeliger Det goslashr hun som kompensation for drabet af hendes fader og gudernes brud paring aftalen
mellem guder og jaeligtter Hun havde oslashje for Balder som var den skoslashnneste men det blev
Njords storetaring som hun fik fat i Njord kom aldrig til Udgaringrd og Skade kom ikke rigtigt til at
trives i Asgaringrd men de moslashdtes til fester Skoslashnt Soslashrensen ikke naeligvner det saring kunne man
fundere over hvad der var sket hvis Balder og Skade var blevet gift og han muligvis taget over
til Udgaringrd Eller de havde haft et forhold hvor de boede hver sit sted men alligevel var
forenede i aeliggteskabet og fik boslashrn sammen Det kunne have aeligndret meget paring balancen mellem
jaeligtter og guder og eventuelt forandret det som ser ud til at vaeligre en uundgaringelig vej til
Ragnarok
I fjerde afsnit Ulven og ormen var fenrisulven og midgaringrdsormen pludselig dukket op
i Asgaringrd og guderne vidste ikke rigtig hvad de skulle stille op med dem Odin kom ned fra
Lidskjalv og talte som et orakel ndashMoslashder du ondt saring maeligrk det som ondt Giv ej dine fjender
fred (Soslashrensen 1983 33) Dette opfattede aserne paring forskellig vis og nogle mente at ormen
og ulven kunne bruges i kamp mod fjenden mens andre mente at de var onde Det endte med
32
at de opfostrede dem i Asgaringrd i stedet for at aflive dem og det blev endnu en brosten paring deres
vej til Ragnarok Hvis Odin vidste alt saring burde han have givet klar besked og sagt til de andre
aser at de skulle draeligbe disse udyr men hans dunkle udsagn er endnu et bevis paring hans
manglende vilje til at foregribe begivenhedernes gang Loke giver Tor gode fornuftige raringd
om at det ikke var muligt at knuse ormen med Mjoslashlner og hammeren kunne sidde fast i
ormen som den gjorde saring senere hen da Tor tog med Hym til soslashs for at fange ormen og draeligbe
den eacuten gang for alle Lokes loslashsning paring hvordan de kunne komme af med ormen var at drukne
den men den loslashsning viste sig senere hen ikke at vaeligre saring god fordi ormen blev ved med at
vokse og snoede sig omkring Midgaringrd og ender med at sluge Gungner og Odin ned i
Ragnarok Var det noget som Loke vidste paring forharingnd Det kan man ikke vide fordi han gav
sig ikke ud for at vide alting ligesom Odin og der er ikke rigtig muligt at finde ud af hvilken
side han er paring om han er paring nogens side eller han er som katten kun sin egen herre
I femte afsnit Kaeligmpemuren saring ville Odin sikre Asgaringrd bedre ved at bygge en
kaeligmpemur omkring den En jaeligtte Hrungner som drak sig fuld i Asgaringrd pralede af at han
ville draeligbe alle guder og jaeligvne Asgaringrd med jorden kun Freja ville han tage med sig Odin saring
nu en grund til en oprustning eller i hvert fald skulle guderne isolere sig fra de farlige Det var
efter hans opfattelse blevet farligt for kaeligrlighedsgudinden Freja at tage til Midgaringrd Det var
hende som spredte kaeligrlighed mellem mennesker og det var noslashdvendigt at sikre Asgaringrd mod
invasion af jaeligtter Tilfaeligldigvis kom der en bygherre i en menneskeskikkelse forbi som tilboslashd
at bygge en kaeligmpemur paring et aringr hvis han fik Freja som beloslashnning og sol og maringne som bonus
Det er Loke som griber ind her og gambler med Freja Ifoslashlge det som han siger saring skulle
betingelserne kun vaeligre akkurat saring strenge at det ikke kunne vaeligre muligt for bygherren at
opfylde dem Guderne gik ind paring den aftale mens Odin tav (Soslashrensen 1983 41) Balder saring
meget hurtigt at dette kunne ende galt og han proslashvede paring at faring de andre til at bryde aftalen i
tide Det er Balder som er den fornuftige han kan ikke se ind i fremtiden ligesom Odin men
han kan bruge sin sunde fornuft til at raeligsonnere for sine meninger Men de andre guder mente
ikke at et almindeligt menneske kunne bygge muren paring et aringr saring de lyttede ikke til Balder Da
aserne senere hen fandt ud af at bygherren godt kunne staring ved sin del af aftalen fik de Loke til
at redde dem saring han ikke kunne lave muren faeligrdig men de gav ogsaring Loke skylden for denne
aftale med bygherren Bygherren blev saring vred at han kastede store sten efter aserne og de saring
at han var en jaeligtte og Tor draeligbte ham med sin hammer Her overtraeligder guderne igenpagten
med jaeligtterne ved at draeligbe eacuten af dem endda indenfor Asgaringrds mure (Soslashrensen 1983 43)
Her kan man sidestille bygningen af muren med oprustningen i efterkrigsaringrene og
hvordan det som blev set paring som fare og angsten for de andre eskalerede Skellet blev
33
skarpere og ingen forsoning var i sigte Der er klare modsaeligtninger det er dem og os og
vesten skulle bare beskytte sig mod kommunismen og dens onde Paring samme tidspunkt var der
opgang i industrien og i tresserne kom der flere tusinde muslimske gaeligstearbejdere til
Danmark og Vesteuropa for at arbejde paring fabrikker og i andre lavtloslashnnede stillinger men de
integreredes ikke Nu var det ikke saringdan at de blev draeligbt da der ikke var mere behov for dem
I bla Danmark er der stadigvaeligk en kloslashft mellem mange af anden- og
tredjegenerationsindvandrere og nye muslimske immigranter og flygtninge paring den ene side
og etniske danskere paring den anden side Det som vi ikke kender er vi bange for og vi foslashler at
vi maring beskytte os imod det Det er et velkendt mantra som er lige saring aktuelt i dag som
dengang de mytologiske sagn blev sat i ord
I sjette afsnit Balders droslashmme droslashmmer Balder foslashrst at alle guderne angriber ham
undtagen Hoslashder og Loke og at han varinggner op i Helhjem Senere hen droslashmmer han verdens
undergang som den kommer til at foregaring og for en stund betvivler han sin fars evner som den
som sidder paring magten Her kommer Balder ud for en eksistentiel krise pga sine droslashmme han
tvivler paring sig selv og han bliver ogsaring angst for ikke at komme i Helheim men mere det ikke
at eksistere Han som skulle foslashle sig sikker og beskyttet af muren Mjoslashlner Grungner og Frejs
svaeligrd begynder pga sine droslashmme at tvivle paring at det er nok
Det er Loke som saringr tvivl i Balders sind om Odin om at han virkelig er alvidende
Hvis Odin vidste alt hvorfor gav han saring fenrisulven lov til at vokse fenrisulven som endte
med at sluge Odin i Ragnarok Paring den anden side hvis Odin ikke vidste hvad der ville ske saring
var han ikke alvidende og hvilken slags gud var han saring Endnu et bevis paring Odins passivitet
som intet goslashr for at afvaeligrge Ragnarok dvs hvis han var alvidende men hvis han ikke var det
saring skulle han ikke vaeligre selvbestaltet som den hoslashjeste gud Dette afsnit er et omdrejningspunkt
i historien Indtil nu saring har laeligseren kun laeligst om hvilke vaeligsener der er i verdenen og
hentydninger mest fra Loke om at der muligvis bliver Ragnarok Der er ogsaring blevet
beskrevet episoder hvor guderne har brudt pagten med jaeligtterne skoslashnt det ikke har haft de helt
store efterfoslashlger endnu Det er ogsaring foslashrst nu at der kommer en direkte beskrivelse af
ragnarok godt nok camoufleret i Balders droslashm men Balder er en gud som man kan stole paring
og fornuftens gud men for ham er droslashmmene saring virkelige at han betvivler sin egen
doslashmmekraft til at skelne mellem virkelighed og fantasi (Soslashrensen 1983 s51)
I syvende afsnit Ulven kommer i snor havde aserne endeligt fundet ud af at
sandsynligvis levede Midgaringrdsormen i bedste velgaringende i havet i stedet for at lide
druknedoslashden og fenrisulven var blevet farligt stor og eventuelt kunne den vende sig i mod
dem Loke finder paring en selskabsleg med ulven for at han ville give guderne lov til at binde
34
ham med en snor men det er Tyr som havde opfostret fenrisulven som maringtte ofre sin ene arm
saring fenrisulven kunne toslashjres med Glejpner Maringske var det en forkert beslutning at toslashjre ulven
fordi paring den maringde kunne den aldrig blive deres tjener men det var sikkert at den ville vende
sig imod guderne hvis og naringr den ville slippe fri Paring samme maringde kan det overfoslashres til at naringr
nogen undertrykkes saring faringr du aldrig vedkommende til at staring ved din side og kaeligmpe din sag
hvis der senere er behov for det Den undertrykte vil altid vende sig imod sin undertrykker
ved foslashrste lejlighed
Odin som skal blive opslugt af ulven i ragnarok holder sig vaeligk mens de andre guder
proslashver at loslashse problemet Det er ligesom han bliver mere og mere fjern efter som katastrofen
ragnarok som han kender til naeligrmer sig Der siges aldrig direkte at han muligvis kunne
afvaeligrge ragnarok fordi han er alvidende men tvivlen om at han er alvidende er nu til stede
Muligvis har Odin snydt sig til magten ved at lade som om han var den mest kompetente pga
sine enestaringende evner i forhold til de andre guder som hver havde deres domaeligne i gudernes
verden men han var ogsaring deres far og muligvis havde han derfor siddet for laelignge paring tronen
I ottende afsnit Frejs kaeligrlighed bryder Frej imod Odin ved at liste sig op i Lidskjalv
som var et sted som kun Odin maringtte komme til Foslashr det havde Frej haft en samtale ved Freja
hvor de luftede kaeligtterske tanker omkring Odins forbud mod at andre besteg Lidskjalv Kunne
det vaeligre at der ikke var noget at se og Odin kun saring det han ville og ville have andre til at
indse Endnu en gang fremkommer der tvivl hos nogle af guderne om at Odin er ufejlbarlig
Naringr Frej saeligtter sig i Lidskjalv faringr han oslashje paring Gerda en smuk jaeligttepige ovre i Udgaringrd Da Frej
taler med sin soslashster om det og fortaeligller hende hvad han har set fra Lidskjalv siger han at han
havde set at det var umuligt at besejre jaeligtterne men det var noslashdvendigt at leve med dem i
fredsommelighed (og kaeligrlighed efter Frejas opfattelse) Her faringr laeligseren en ny synsvinkel paring
hvordan man kan undgaring Ragnarok og loslashsningen er saringre enkel ved at leve sammen med dem i
fred Odin deltager ikke direkte i hvad der sker men Frej faringr ikke lov til at tage af sted fra
Asgaringrd som var en ordre fra Odin Det bliver til at han betror sig til Loke Her tabes Frejs`
svaeligrd fordi Loke fik det narret fra Frej og gav det til Gym Gerdas far og ifoslashlge Loke havde
Gym opfattet det som symbol for fred at Frej havde givet svaeligrdet som kunne svinge selv i
bytte for kaeligrligheden Her taber aserne svaeligrdet og det er et led i at svaeligkke dem i kampen
mod jaeligtterne i Ragnarok Her afviger Soslashrensen fra Snorre-Edda for i den er det Skirnir Frejs
skosvend som tager ud paring rejsen for at fri til Gerda men Soslashrensen giver denne rolle til Loke
muligvis for at vise hvor hjaeliglpsom han er -eller snu Dette skaber en splittelse mellem
guderne og krigsguderne vil lade handlen garing tilbage Odin blander sig og som saeligdvanligt
ytrer han sig i korte saeligtninger
35
helliphvis guder begynder at slaring paring guder hoslashrer alt op Guder er staeligrkere end jaeligtter hvis ikke
guder staringr paring jaeligtters side Guder er svagere end jaeligtter hvis guder har mere end eacuten vilje
Jaeligtter lader ikke en handel garing tilbage der er til deres fordel Ilde garingr det naringr andre vil
indtage min plads62
Her advarer Odin guderne om at de maring staring sammen hvis de ikke vil nedkaeligmpes af
jaeligtterne Hans sidste saeligtning foslashr han garingr tilbage hvor han siger at ulykken ville ramme hvis
nogen forsoslashgte at tage hans plads kan forstarings paring to maringder Er det Frej som har afstedkommet
en lavine af ulykker ved at snige sig til at sidde i Lidskjalv og tabe sit hjerte til Gerda eller er
det et varsel til den som eventuelt ville tage magten fra ham Her skal man have i tankerne at
det er Balder som er potentiel arvtager ndashhan er endda begyndt at betvivle Odin som overgud
og flere af guderne Frej og Freja er ikke sikre paring Odins ufejlbarlighed Paring samme tid som
guderne isolerer sig fra det fremmede dvs jaeligtterne fordi de er bange for at komme i krig med
dem hvis de nu tabte saring isolerer Odin sig fra de andre guder Odin er bange for at mist sin
magt inden for gudeverden og han vil at guderne staringr sammen under hans styre Splittelsen er
accelereret i Asgaringrd og guderne har tabt det foslashrste varingben Frejs svaeligrd som skulle vaeligre med
til at beskytte dem mod jaeligtterne
I niende afnit Tors rejse til Udgaringrd skal Tor af sted til Udgaringrd og give jaeligtterne en
laeligrestreg fordi jaeligtterne narrede dem lidt for ofte Odin som var den maeliggtigste af guderne
sad hele tiden i Lidskjalv og fulgte med i hvad der skete saring Tor syntes han skulle tage affaeligre
som den daglige leder Tor beordrede Loke at tage med fordi han var den eneste som kendte
vejen men han skulle holde sin mund hele tiden og Loke tog ham paring ordet og proslashvede ikke at
snige sig udenom Paring rejsen bliver Tor narret gang paring gang af jaeligtterne og hans aeligre bliver
kraelignket Naringr han endelig giver Loke lov til at tale igen fortaeligller Loke ham hvordan han er
blevet taget ved naeligsen Loke sposlashrger Tor hvorfor han ikke har vaeligret opmaeligrksom paring at
jaeligtterne var lumske fordi det var noget som Tor hele tiden talte om Man maring huske paring at
grunden til at guderne havde magten var fordi de var klogere end jaeligtterne men her lader Tor
sig narre af deres fyrste jaeligtterne er ved at blive klogere Guderne har ogsaring tabt svaeligrdet som
selv kunne svinge over til jaeligtterne Der er begyndt at komme skaringr i deres uovertrufne magt
over jaeligtterne og magtbalancen var ved at forandre sig til jaeligtternes fordel Der bliver ogsaring
hele tiden mere og mere splid mellem guderne og det vises i dette afsnit naringr Tor mener at han
maring blive stedfortraeligder for Odin fordi han ikke viste sig men hele tiden sad i Lidskjalv Tor er
en krigsgud og han vil konkurrere mod jaeligtterne men bliver snydt af dem saring han og hans
62 Soslashrensen Villy Ragnarok s 66 1982 5 oplag 1983 Centrum
36
foslashlge taber alle de udfordringer som de garingr igennem Vi ser at magtbalancen mellem guder og
aser er ved at forandre sig jaeligtterne er blevet flere fordi de yngler og faringr boslashrn de har faringet fat i
Frejs svaeligrd og ikke mindst er de blevet snu og klogere end nogle af guderne men det maring
fremhaeligves at Tors evner laring inden for styrke men ikke begavelse
I tiende afsnit Tors fisketur naeligvnes hverken Loke eller Odin men den indeholder
derimod en beskrivelse af Tors` mislykkede forsoslashg paring at fange midgaringrdsormen sammen med
jaeligtten Hym Det gik ikke saring godt saring Tor smider hammeren efter ormen men hammeren
kommer ikke tilbage I raseri draeligber han Hym saring der havde guderne tabt et andet vigtigt
varingben og endnu engang havde guderne draeligbt en jaeligtte uden skyld Det var faktisk Tors formaringl
kun at give Hym en laeligrestreg fordi efter Njords opfattelse saring drev Hym rov paring havet med sin
hvalfangst men Tor draeligber ham og en gang til bryder en af guderne fredspagten ved
jaeligtterne
Loke havde sagt det foslashr til Tor mens ormen stadigvaeligk var paring land at det ikke nyttede
at draeligbe den med en hammer Alligevel tager Tor ikke notits af det der paring havet fordi han
ikke har kontrol over sit temperament og han vil bruge sin styrke
I ellevte afsnit Mjoslashlner eller Freja kaldte Odin guderne sammen fordi han havde set
fra Lidskjalv Tors skamfulde rejse for at fange midgaringrdsormen Her saeligtter Odin det i ord som
foslashr kun var blevet hentydet til og han taler direkte til guderne hellipHvis guder har mere end eacuten
vilje har de ingen vilje Frej har paring egen haringnd sluttet fred Tor har paring egne haringnd foslashrt
krighellip(Soslashrensen 1983 89) Her maeligrker man at der er splittelse imellem guderne Frej tabte
svaeligrdet Skraeligp i bytte for Gerda og nu har Tor tabt Mjoslashlner Guderne er ikke mere som en
glad ubekymret enhed under Odins staeligrke styre men de er begyndt at handle paring eget initiativ
og foslashlge deres instinkter To af deres tre magiske varingben som skulle beskytte guderne er vaeligk
og kommet i jaeligtternes eje men det sidste bliver opbevaret hos Odin
Jaeligtterne kommer med et fredstilbud om at de beholder Mjoslashlner som bod for Hyms
mord men de vil ikke laeligngere finde sig i rdquoat lide overlast fra gudernes siderdquo (Soslashrensen
1983 91) Hvis guderne ikke var parate til det saring var der ogsaring den mulighed at de leverede
Mjoslashlner tilbage I saring fald ville de genoprette fredsaftalen fra dengang Frej og Gerda blev gift
ved at Freja bliver gift med jaeligtten Trym og hun skal bo i Udgaringrd Det er stadigvaeligk jaeligtternes
oslashnske at der bliver fred mellem dem og guderne men de vil gerne have et symbol paring det
enten beholde Mjoslashlner eller at Freja flyttede over i Udgaringrd ligesom Gerda flyttede over i
Asgaringrd Balder den kloge gud peger paring det dilemma at hvis Freja bliver hos jaeligtterne saring er der
ikke behov for Mjoslashlner fordi der saring vil opstaring fred Derimod kan guderne ikke undvaeligre Freja
Hun er kaeligrlighedsgudinde og hun soslashrger for kaeligrligheden blandt menneskene og uden
37
kaeligrlighed kan ingen leve Balder vil derfor lave en forhandling med jaeligtterne uden at han
specificerer den naeligrmere Loke modsiger ham og han vil have at Tor skal af sted saring han kan
vise hvor snu han er Det er ikke nogen god ideacute fordi det har vist sig at Tor ikke er saeligrlig
klog og jaeligtterne har paring det sidste vaeligret hans overmaelignd Da Tor kom med den ideacute at det ville
vaeligre Loke som tog afsted for at faring fat i Mjoslashlner saring saringr Loke tvivl hos guderne rdquondashHvad tror I
der sker hvis jeg foslashrst er kaeligrlighedsgudinde hos jaeligtterne og har Mjoslashlner i haringnden Stoler I
virkelig paring migrdquo (Soslashrensen 1983 93) Balder stoler paring ham men han lader sig rive med
stemningen hos de andre guder og naeliggter Lokes sposlashrgsmaringl og Loke takker ham for det Her
kan man se at sammenholdet mellem guderne bliver mindre og mindre nogle af dem stoler paring
jaeligtterne ligesom Frej som mener at jaeligtterne skal tages med det gode og Freja siger at
jaeligtterne er fredeligere end guderne Det eneste som Balder vil er at slutte fred med jaeligtterne
Odin kommer endnu engang med eacuten af sine aforistiske saeligtninger rdquondashIlde er krig med venner
og fred med fjenderrdquo (Soslashrensen 1983 95) Splittelsen er tydelig krigsguderne vil slarings og
nedkaeligmpe jaeligtterne med magt Kaeligrlighed- og frugtbarhedsguder vil forhandle med jaeligtterne
og se paring dem som jaeligvnbyrdige men Odin vil ikke forhandlinge ved forhandlinger skal de garing
paring kompromis og der ved vil han og guderne tabe noget af deres magt og det vil han ikke
vaeligre med til
Tor tager afsted udklaeligdt som Freja faringr fat i Mjoslashlner og draeligber en masse jaeligtter foslashr han
tager af sted hjem skoslashnt Loke proslashvede paring at standse ham (dette sagn er til dels fra
Trymskvaden)63 Endnu engang udfordrer guderne jaeligtterne og viser dem aggressioner
Kloslashften mellem guder og jaeligtter bliver endnu en gang stoslashrre og mere uoverstigelig og det er
for det meste gudernes skyld fordi de har overvurderet sig selv og opfattet sig som overlegne
over jaeligtterne Guderne mener ikke at de behoslashver at garing paring kompromis og forhandle med
jaeligtterne og da det er Odin der afstikker retningen og ham der har den afgoslashrende magt over
guderne og der med bestemmer hvad de skal goslashre
Tolvte afsnit Loke frister Balder indeholder endnu en af de varsler om at
undergangen er naeligr Midgaringrdsormen strammer grebet om Midgaringrd og Odin og krigsguderne
Tyr og Tor pudsede menneskene mod hinanden for at goslashre dem mere kampvante Guderne
var blevet bange fordi de forventede at jaeligtterne ville kraeligve en kaeligmpe erstatning for alle de
jaeligtter som Tor draeligbte i Udgaringrd da han sveg aftalen mellem jaeligtter og guder for at faring fat i
Mjoslashlner Freja havde udgangsforbud fra Asgaringrd saring jaeligtterne ikke fik fat i hende Det betoslashd at
hun ikke kom i Midgaringrd og broslashdre i Midgaringrd kaeligmpede mod hinanden Guderne var nu blevet
63 httpheimskringlanowikiSangen_om_Thrym_eller_Hamren_hentes (hentet 170117)
38
fanger af egen frygt fordi gang paring gang havde de ikke holdt aftaler med jaeligtterne og stolet paring
deres egen styrke varingben og klogskab Nu havde det vist sig at nogle af deres varingben var havnet
hos jaeligtterne styrken fx hos Tor havde kun voldt dem stoslashrre og stoslashrre problemer og
klogskaben saring ikke ud til at vaeligre saring megen mere Det var blevet til en eskalation af at samle
paring flere og flere menneskelige krigere som kunne stoslashtte dem i en eventuel krig mod jaeligtter og
eskalation af angst for jaeligtterne det fremmede fordi de vidste saringdan set ikke hvad de kunne
forvente fra dem saring de forventede det allervaeligrste
Balder er splittet paring grund af sine varselsdroslashmme rdquoDet var en utaelignkelig tanke at det
skulle ende saringdan som han havde droslashmt med ragnarok Men det var snart en umulig tanke at
det kunne ende anderledesrdquo (Soslashrensen 1983 100) Her ser man et eksempel paring hvordan
Soslashrensen bruger stilfigurer i sproget her oxymoron for at vise spaltningen i Balders tanker
Balder er splittet fordi hvis han fortaeligller de andre guder om sin droslashm om ragnarok saring er han
sikker paring at de ville overfalde ham ligesom i hans droslashm og hvis han tav saring ville jaeligtterne
overfalde guderne som i den anden droslashm Han var fast i et dilemma hvor det ene udelukkede
det andet
Loke kommer og taler med ham hopper foslashrst ind til ham som en loppe men
forvandles til sin egen skikkelse foslashr han fremfoslashrer en lille tale om Odin efter at Balder har
sagt at Odin ved alt
rdquo-Tror du spurgte Loke Har du ikke undret dig over hvor lidt han har forudset hvor lidt
han har afvaeligrget Han siger at alle guder kun skal have eacuten vilje han har to Han vil ikke i
krig med jaeligtterne for han ved at han taber den og derfor faringr han Tor imod sig Han vil ikke
fred med jaeligtterne for han ved at han mister sin magt over guder og mennesker hvis der ikke
er krig Han har to viljer men kun eacutet oslashnske at bevare sin magt om saring hele verden garingr til
grunderdquo (Soslashrensen 1983 101)
Her er der Loke som er sandhedens stemme Loke ved mere end det som bliver sagt og
set fordi paring en maringde er som som Odin han har intuition som han nogle gange bruger til at
drille de andre guder fordi han kender deres svagheder og hver enkeltes akilleshaeligl og det
bruger han til at prikke til dem eller ligesom her at foregribe handlingen
Loke opfordrer Balder til at tage magten fra Odin og lave en fredsaftale med jaeligtterne
men Balder mener at det er forraeligderi Loke siger til ham at hvis Balder forholder sig passiv saring
forraringder han menneskene som har tillid til ham og husker ham paring at gudernes undergang ogsaring
er menneskenes undergang Her maner Loke Balder til at garing i mod sin egen fader som er den
39
maeliggtigste af alle guderne Han maner ham til at detronisere Odin fordi det er den eneste vej
til at redde verden og han vil have Balder med sig over til jaeligtterne og siger at det er den
eneste vej for at Balders droslashmme ikke garingr i opfyldelse men Balder er bange for at lave oproslashr
imod sin far Samtidig fortaeligller Loke om sig selv og hvorfor han kom til Asgaringrd noget som
indtil nu har vaeligret uklart Han fortaeligller om den gamle pagt mellem jaeligtter og aser som
jaeligtterne har holdt men aserne ikke Han er kommet i klemme fordi jaeligtterne mener at han har
forraringdt dem idet han skulle vaeligre deres talsmand i Asgaringrd Samtidig siger han at hvis det ikke
var for ham saring ville jaeligtterne har tabt taringlmodigheden for lang tid siden og overfaldet guderne
Hvad kunne der vaeligre sket hvis Balder havde lyttet til Loke Det kunne have vaeligret nok til at
undgaring krigen og derved Ragnarok men Balder er bange og baeligrer for stor aeligrefrygt for sin far
Situationen er her blevet tilspidset Odin sidder paring magten og vil ikke give slip uanset
hvad Han har isoleret sig og Balder som muligvis kunne forandre verdenssituationen er
bange for at tage det store skridt som behoslashves hvis der skal vaeligre mulighed for at undgaring
ragnarok Han vil ikke garing revolutionens vej og overtage magten fra sin far men han vil
derimod maeliggle for at freden mellem jaeligtter og guder kan genopstaring Her kunne det gamle
sagnmotiv hvor soslashnnen detroniserer sin far redde verdenssituationen Motivet er kendt i
forskellige udgaver hvor generationsskiftet foregaringr med revolution men ikke en glidende
overgang som er det mest almindelige Det er ogsaring grunden til at det ikke kan blive en
glidende overgang Guderne er evige og bliver ikke aeligldre pga Yduns aeligbler saring der er opstaringet
en stagnation hos dem og ingen udvikling
I 13 afsnit Balders doslashd faringr laeligseren indsigt i Friggs tankeverden hvor hun savner den
tid da der var behov for hende som moderfigur for sine soslashnner som nu var blevet guder Hun
foslashler sig overfloslashdig men hun kan stadigvaeligk maeligrke paring sine moderinstinkter hvordan hendes
soslashnner har det daringrligt af forskellige grunde fx Balder som alle holder af og hun elsker mest
Her beskriver Soslashrensen hendes foslashlelser ved brug af gentagelse og modsaeligtninger rdquoBalder der
var saring lys at det skar i oslashjnene var blevet saring moslashrk i blikket at det skar hende i hjertetrdquo
(Soslashrensen 1983 106) I denne korte saeligtning naringr Soslashrensen ved at bruge modsaeligtningerne lys
og moslashrk og gentagelsen af datidsform af verbet skaeligre skar at forstaeligrke laeligserens opfattelse
af Friggs foslashlelser Balder vil ikke fortaeliglle sin mor om sin droslashm hvor i hun har set smilende til
da de andre guder proslashvede paring at draeligbe ham men han fortaeligller hende om sin frygt Ved ikke
at fortaeliglle hele sandheden men fortie dele af den om at det er hans egne broslashdre som han
uvilkaringrligt kommer til at sammenligne med vilde dyr som overfalder ham saring kommer Frigg
til at tage en beslutning for at glaeligde Balder men denne beslutning som bliver taget af denne
elskende moder har fatale foslashlger Ifoslashlge Soslashrensen raringdede Frigg kun over den vilde natur og
40
der skulle ikke goslashres saring meget ved den og i oslashvrigt var stoslashrstedelen af den vilde natur ovre hos
jaeligtterne Nu fik Frigg endeligt brug for sin magt over den vilde natur Frigg fik alt i naturen til
at svaeligrge at Balder ikke skulle goslashres fortraeligd og endda jaeligtterne og guderne undtagen Odin
svor at de ikke ville skade Balder Der holdes en forestilling i Asgaringrd for at vise at Balder var
uroslashrlig og at han ikke var bange hvor der blev kastet sten oslashkser hammere og endda Odin
kastede sit spyd ad ham uden at kunne skade ham Hvad der har foregaringet i Odins tanker da
han kastede spydet Gungner kan man kun taelignke sig Odin havde ikke aflagt ed om at han
ikke ville skade Balder havde han muligvis et skjult haringb om at det alligevel ville ske Odin
ved alt og han burde ogsaring vide at Balder skal blive hans arvtager hvis verden ikke skal garing
under men Odin er ikke parat til at give magten fra sig
Loke viser sig igen for Balder foslashrst i form af en loppe foslashr han kommer i egen
skikkelse Igen ivrer han Balder til at gentage skuespillet fra Asgaringrd ovre i Midgaringrd for at vise
menneskene at de andre guder ikke kan saringre ham og saring vil de indse at han er den stoslashrste gud
og hylde ham som den oslashverste gud rdquoDu maring give menneskene noget andet at tro paring end kamp
og sejr og doslashd og genopstandelse til slagsmaringl og aeligdegilderrdquo (Soslashrensen 1983 110) Her
fremtryller Loke et billede af at verden kunne vaeligre anderledes Balder den blide fredsgud
kunne saeligtte sit praeligg paring verden og et nyt verdensbillede hvis han overtog magten fra sin far
Balder er stadigvaeligk i tvivl men Loke giver ikke op og kommer med det forslag at optraeligde
med forestillingen i Midgaringrd for at vise menneskene at guderne stadigvaeligk er staeligrke og ikke
kan faeligldes med varingben Loke mener ogsaring at guderne skal vise at de er blandt menneskene og
de beskytter menneskene rdquomod jaeligtteyngelrdquo Men hvem er jaeligtteynglen Er det ikke Loke
selv Guderne har det bare med at glemme at han er jaeligtte det er kun naringr der garingr noget galt at
de husker det Lokes argument kan Odin ikke staring imod og siger rdquo-Altid var det guders sag at
beskytte de smaring og svage mod de store og staeligrkerdquo (Soslashrensen 1983 111) I Odins korte svar
ligger der er en skjult modsaeligtning Det er guderne som er de store og staeligrke og er det saring
gudernes opgave at beskytte menneskene mod guderne Det kan godt forstarings saringdan og hvis
man kender historiens afslutning saring er denne forstaringelse af Odins ord rigtig
I en samtale mellem Odin og Balder vises det at Odin ved mere end han burde vide
Han ved at Balder mener at Odin er for passiv i forhold til at afvaeligrge ragnarok og ikke
mindst ved han at Loke mener at Balder er bedre til det end Odin Odin siger at guderne ikke
kan leve i fred med jaeligtterne og samtidig bevare deres magt og han siger ogsaring at rdquoEn saringdan
fred kan jeg ikke slutterdquo (s 113) Betydningen af det er dunkel og tvetydig Mener han at han
ikke kan straeligkke sig saring langt for at lave en fredspagt med jaeligtterne eller mener han at han selv
41
er blevet utilstraeligkkelig og nu skal der nye tilgange til at standse denne acceleration mod
ragnarok
Odin siger at han er parat til at overgive magten til Balder som er den eneste som kan
etablere fred i hele verden men han er paring samme linje som Loke showet skal vaeligre i Midgaringrd
og bagefter vil han deklarere generationsskiftet og de nye tider Lige her i historien ser det ud
til at ragnarok kan undgarings paring en fredelig maringde og uden blodsudgydelse
Guderne tager over til Midgaringrd hvor de kaster bla paring Balder med de to overnaturlige
varingben som de har tilbage Odins spyd og Tors Mjoslashlner men varingbnene preller af paring ham
Showet skulle slutte med et klimaks hvor Balder blev bombarderet af alle guderne paring en gang
Men Balder falder doslashd om Hoslashder draeligber Balder med en lille pil og nogle af guderne taelignker
paring deres magtposition overfor menneskene Menneskene havde set en gud doslash den gud som de
havde elsket mest og stolet paring endda draeligbt af en anden gud Kunne de blive ved med at vaeligre
guder for menneskene efter dette Midt i sorgen saring taelignker de paring om deres magt vil blive
mindre De proslashver ogsaring paring at finde en syndebuk fordi Hoslashder siger at der var nogen som gav
ham buen og sigtede for ham ellers vidste han intet han var jo blind Loke som plejede at staring
for hvad der gik galt hos guderne eller i hvert fald faring skylden for det var helt forduftet
Balder endte i Helhjem og Hel sagde at Balder kunne vende tilbage hvis hele verden
graeligd Og hele verden graeligd og det var foslashrste gang som verden var forenet uden der var krig
nogen steder Eacuten person graeligd alligevel ikke og det var Tokk som sagde at hun ikke kunne
graeligde fordi hun havde mistet alle sine soslashnner i krigen Guderne mente at muligvis var det
Loke som var Tokk for han kunne forandre sig til alle slags vaeligsener og ingen vidste
hvorhenne han var Soslashrensen paringstaringr ikke at det er Loke men det er noget som guderne mener
naringr de proslashver at give nogen skylden for Balders doslashd Maringske skal man tro paring Tokks ord som
var en gammel eneboer helt alene i verden at hun ikke kunne graeligde fordi alle hendes soslashnner
var blevet draeligbt i krigen og hun havde kun toslashrre taringrer tilbage overfor en som er blevet draeligbt i
leg Hvis man ser paring det fra denne synsvinkel saring er det faktisk gudernes skyld at Tokk ikke
graeligd Hun har tabt alt det dyrebareste som hun ejede og det er gudernes skyld fordi de skulle
bruge hendes soslashnner i krigen mod jaeligtterne Her har guderne gravet sin egen grav ved at lade
menneskene kaeligmpe mod hinanden og draeligbe hinanden for at faring flere soldater paring sin side i
Ragnarok Det eneste haringb om en fredelig aftale mellem jaeligtter og guder er slukket og nu er
der kun en vej fremad mod ragnarok og moslashrket
Balders doslashd er historiens andet vendepunkt peripeti Indtil hans doslashd har det vaeligret
hentydninger til at der vil blive ragnarok men det er i en usikker fremtid og faktisk er guderne
ret ubekymrede og deres dagligdag ser ud til at vaeligre ret ensformig hvor der sker det samme
42
hele tiden og enhver passer sine opgaver Hvis der sker noget saring er det paring Lokes initiativ
eller han indblandes i hvert fald i episoderne Balders droslashmme var realistiske for ham men de
var kun droslashmme og alligevel bliver de til at Frigg vil troslashste ham med at alle i verden skulle
svaeligrge at de ikke ville skade ham Det er som om skaeligbnen har bestemt at der skal blive
ragnarok og ved at proslashve at undgaring det saring naeligrmer de sig i stedet for Balder som var symbol
for enighed og fred var lige ved at overtage magten og han var den eneste som kunne faring
fredspagten mellem jaeligtter og guder til at genopstaring Hvad er det som garingr galt Hvorfor faringr han
ikke lov til at leve og etablere den gamle magtbalance i verden Hvis skyld er det
I 14 afsnit Asernes haeligvn bryder Odin aftalen med Freja og tager alle faldne krigere
til sig Aftalen mellem dem som foslashr var forenede som guder er blevet brudt og vanerne er
forbitrede over det Sammenholdet er vaeligk og de definerer sig ikke mere som en enhed men
hver enkelt taelignker paring sin position og proslashver paring at goslashre sin andel stoslashrre Der er opstaringet en
mindre magtkamp mellem krigsguderne som er aser paring den ene side og vanerne Frej og
Freja paring den anden side Menneskene stod i krig med hinanden fordi vanerne Freja og Frej
ikke fik lov til at komme mere ned til dem og der fandtes ikke kaeligrlighed mellem menneskene
mere og markerne var golde Det var krigsguderne som tjente paring det fordi de saring fik flere
doslashde krigere til sig Balder var doslashd og haringbet om fred og samhoslashrighed doslashde sammen med
ham Hvis aserne fulgte deres egen love saring skulle de haeligvne Balders doslashd ved at draeligbe Hoslashder
men saring skulle han haeligvnes og det ville medfoslashre at aserne udryddede sig selv I stedet finder de
en syndebuk uden for gudernes raeligkker og derved undgaringr de at begaring aeligresdrab og eliminere
sig selv Loke var forduftet ved Balders doslashd og det maringtte vaeligre bevis paring at han var skyldig
Naringr Loke vender tilbage saring er guderne ved at geare sig op og de drikker mjoslashd og taler
hoslashjroslashstet om hvordan de skal haeligvne sig paring Loke Portvagten Elder naeliggter Loke adgang og
det bliver direkte over Elders lig som Loke kommer ind Foslashr han draeligber Elder saring goslashr han krav
paring at blive lukket ind og siger rdquoJeg har malurt til deres oslashlrdquo (Soslashrensen 1983 121) Her goslashr
Soslashrensen brug af talemaringdens dobbeltbetydning Det kan forstarings bogstaveligt fordi malurt
bliver brugt som smagsstof i nogle alkoholiske drikke men i overfoslashrt betydning kan det
betyde at oslashdelaeliggge stemningen Her er det foslashrste gang i historien som Loke direkte overfalder
guderne verbalt Han spotter dem for deres kortsynethed og seksuelle udskejelser Dette bliver
sat op som en samtale i et skuespil og det er det eneste sted det goslashres i historien Emnet til
denne samtale kommer ikke fra Snorre-Edda men Soslashrensen henter emnet fra AEliggers
Gjestebud Lokes Ordstrid64 Her kritiserer han dem haringrdt for deres opfoslashrsel og henviser bla
64 httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
43
til Odins broslashdre som forsvandt paring mystisk vis efter at Odin var kommet hjem fra en rejse og
de havde taget magten imens og begge to havde vaeligret sammen med Freja et sagn som i
oslashvrigt kommer fra Ynglingesaga I fortsaeligttelse af det siger Loke rdquoHvis guder kun skal have
eacuten vilje er det bedst der kun er eacuten gud Bedst ikke at foslashde gudeboslashrn naeligstbedst at skaffe dem
af vejenrdquo (Soslashrensen 1983 123) Senere i samtalen siger han ogsaring naringr han taler om
misteltenen som voksede efter at verden var taget i ed rdquohellip [den] slyngede sig som en slange
om Yduns aeligbletraelig Heimdal som hoslashrer graeligsset gro maring jo have hoslashrt det Odin som ser
alting maring jo have set det Sposlashrg dem hvorfra Hoslashder fik sin pilrdquo (Soslashrensen 1983 124-125)
Her beskylder Loke Odin for brodermord og ogsaring at have draeligbt sin egen soslashn Balder og
grunden til at guderne ikke faringr boslashrn mere er at guderne skal have eacuten vilje dvs Odins vilje
Stagnationen og gudernes indbyrdes svaeligkkelse er Odins skyld fordi han synes det er vigtigst
selv at holde paring magten
Anklager om at Loke er forraeligder hvor Odin angrer at han har taget ham med til
Asgaringrd vender han imod Odin og han svarer
rdquoFordi jeg vidste hvad du var for en tog jeg med til Asgaringrd for at afvaeligrge det
vaeligrste For at holde sammen paring det som du gjorde alt for at splitte ad Guder satte du op
mod jaeligtter mennesker satte du op mod mennesker for at de kunne falde i krig og komme til
Valhal og oslashge din haeligr Guder satte du op mod guder den halve val som jeg fik spillet over til
Freja staringr rustet imod dine doslashde krigere Hvordan kan en verden bestaring hvor alle staringr
hinanden imod Da hele verden stod samlet om Balder lod du ham falde Nu staringr din verden
for fald I bliver ormens og ulvens bytterdquo (Soslashrensen 1983 126)
Loke har aldrig vaeligret saring direkte i sin tale som her Indtil nu har det kun vaeligret
hentydninger og talemaringde med dobbelt betydning som har kendetegnet hans sprog Han
fremstaringr som en spiller hvor det ikke er haringndgribeligt hvordan det som han siger skal forstarings
og paring hvilken side han er og hvem han er Her giver han Odin skylden for den haringbloslashse
situation som verden er kommet i og det er udelukkende fordi Odin har plantet splid mellem
alle vaeligsener i verden Grunden til det maring vaeligre Odins hersker syge og at han ville at der kun
var eacuten vilje nemlig hans og det er nemmere at have kontrol over andre hvis de ikke staringr
sammen men modarbejder hinanden Her fremstiller Loke sig selv som eacuten der har proslashvet paring
at bjaeligrge verden ved at forene de modstridende kraeligfter som Odin havde sat op imod
hinanden
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
32
at de opfostrede dem i Asgaringrd i stedet for at aflive dem og det blev endnu en brosten paring deres
vej til Ragnarok Hvis Odin vidste alt saring burde han have givet klar besked og sagt til de andre
aser at de skulle draeligbe disse udyr men hans dunkle udsagn er endnu et bevis paring hans
manglende vilje til at foregribe begivenhedernes gang Loke giver Tor gode fornuftige raringd
om at det ikke var muligt at knuse ormen med Mjoslashlner og hammeren kunne sidde fast i
ormen som den gjorde saring senere hen da Tor tog med Hym til soslashs for at fange ormen og draeligbe
den eacuten gang for alle Lokes loslashsning paring hvordan de kunne komme af med ormen var at drukne
den men den loslashsning viste sig senere hen ikke at vaeligre saring god fordi ormen blev ved med at
vokse og snoede sig omkring Midgaringrd og ender med at sluge Gungner og Odin ned i
Ragnarok Var det noget som Loke vidste paring forharingnd Det kan man ikke vide fordi han gav
sig ikke ud for at vide alting ligesom Odin og der er ikke rigtig muligt at finde ud af hvilken
side han er paring om han er paring nogens side eller han er som katten kun sin egen herre
I femte afsnit Kaeligmpemuren saring ville Odin sikre Asgaringrd bedre ved at bygge en
kaeligmpemur omkring den En jaeligtte Hrungner som drak sig fuld i Asgaringrd pralede af at han
ville draeligbe alle guder og jaeligvne Asgaringrd med jorden kun Freja ville han tage med sig Odin saring
nu en grund til en oprustning eller i hvert fald skulle guderne isolere sig fra de farlige Det var
efter hans opfattelse blevet farligt for kaeligrlighedsgudinden Freja at tage til Midgaringrd Det var
hende som spredte kaeligrlighed mellem mennesker og det var noslashdvendigt at sikre Asgaringrd mod
invasion af jaeligtter Tilfaeligldigvis kom der en bygherre i en menneskeskikkelse forbi som tilboslashd
at bygge en kaeligmpemur paring et aringr hvis han fik Freja som beloslashnning og sol og maringne som bonus
Det er Loke som griber ind her og gambler med Freja Ifoslashlge det som han siger saring skulle
betingelserne kun vaeligre akkurat saring strenge at det ikke kunne vaeligre muligt for bygherren at
opfylde dem Guderne gik ind paring den aftale mens Odin tav (Soslashrensen 1983 41) Balder saring
meget hurtigt at dette kunne ende galt og han proslashvede paring at faring de andre til at bryde aftalen i
tide Det er Balder som er den fornuftige han kan ikke se ind i fremtiden ligesom Odin men
han kan bruge sin sunde fornuft til at raeligsonnere for sine meninger Men de andre guder mente
ikke at et almindeligt menneske kunne bygge muren paring et aringr saring de lyttede ikke til Balder Da
aserne senere hen fandt ud af at bygherren godt kunne staring ved sin del af aftalen fik de Loke til
at redde dem saring han ikke kunne lave muren faeligrdig men de gav ogsaring Loke skylden for denne
aftale med bygherren Bygherren blev saring vred at han kastede store sten efter aserne og de saring
at han var en jaeligtte og Tor draeligbte ham med sin hammer Her overtraeligder guderne igenpagten
med jaeligtterne ved at draeligbe eacuten af dem endda indenfor Asgaringrds mure (Soslashrensen 1983 43)
Her kan man sidestille bygningen af muren med oprustningen i efterkrigsaringrene og
hvordan det som blev set paring som fare og angsten for de andre eskalerede Skellet blev
33
skarpere og ingen forsoning var i sigte Der er klare modsaeligtninger det er dem og os og
vesten skulle bare beskytte sig mod kommunismen og dens onde Paring samme tidspunkt var der
opgang i industrien og i tresserne kom der flere tusinde muslimske gaeligstearbejdere til
Danmark og Vesteuropa for at arbejde paring fabrikker og i andre lavtloslashnnede stillinger men de
integreredes ikke Nu var det ikke saringdan at de blev draeligbt da der ikke var mere behov for dem
I bla Danmark er der stadigvaeligk en kloslashft mellem mange af anden- og
tredjegenerationsindvandrere og nye muslimske immigranter og flygtninge paring den ene side
og etniske danskere paring den anden side Det som vi ikke kender er vi bange for og vi foslashler at
vi maring beskytte os imod det Det er et velkendt mantra som er lige saring aktuelt i dag som
dengang de mytologiske sagn blev sat i ord
I sjette afsnit Balders droslashmme droslashmmer Balder foslashrst at alle guderne angriber ham
undtagen Hoslashder og Loke og at han varinggner op i Helhjem Senere hen droslashmmer han verdens
undergang som den kommer til at foregaring og for en stund betvivler han sin fars evner som den
som sidder paring magten Her kommer Balder ud for en eksistentiel krise pga sine droslashmme han
tvivler paring sig selv og han bliver ogsaring angst for ikke at komme i Helheim men mere det ikke
at eksistere Han som skulle foslashle sig sikker og beskyttet af muren Mjoslashlner Grungner og Frejs
svaeligrd begynder pga sine droslashmme at tvivle paring at det er nok
Det er Loke som saringr tvivl i Balders sind om Odin om at han virkelig er alvidende
Hvis Odin vidste alt hvorfor gav han saring fenrisulven lov til at vokse fenrisulven som endte
med at sluge Odin i Ragnarok Paring den anden side hvis Odin ikke vidste hvad der ville ske saring
var han ikke alvidende og hvilken slags gud var han saring Endnu et bevis paring Odins passivitet
som intet goslashr for at afvaeligrge Ragnarok dvs hvis han var alvidende men hvis han ikke var det
saring skulle han ikke vaeligre selvbestaltet som den hoslashjeste gud Dette afsnit er et omdrejningspunkt
i historien Indtil nu saring har laeligseren kun laeligst om hvilke vaeligsener der er i verdenen og
hentydninger mest fra Loke om at der muligvis bliver Ragnarok Der er ogsaring blevet
beskrevet episoder hvor guderne har brudt pagten med jaeligtterne skoslashnt det ikke har haft de helt
store efterfoslashlger endnu Det er ogsaring foslashrst nu at der kommer en direkte beskrivelse af
ragnarok godt nok camoufleret i Balders droslashm men Balder er en gud som man kan stole paring
og fornuftens gud men for ham er droslashmmene saring virkelige at han betvivler sin egen
doslashmmekraft til at skelne mellem virkelighed og fantasi (Soslashrensen 1983 s51)
I syvende afsnit Ulven kommer i snor havde aserne endeligt fundet ud af at
sandsynligvis levede Midgaringrdsormen i bedste velgaringende i havet i stedet for at lide
druknedoslashden og fenrisulven var blevet farligt stor og eventuelt kunne den vende sig i mod
dem Loke finder paring en selskabsleg med ulven for at han ville give guderne lov til at binde
34
ham med en snor men det er Tyr som havde opfostret fenrisulven som maringtte ofre sin ene arm
saring fenrisulven kunne toslashjres med Glejpner Maringske var det en forkert beslutning at toslashjre ulven
fordi paring den maringde kunne den aldrig blive deres tjener men det var sikkert at den ville vende
sig imod guderne hvis og naringr den ville slippe fri Paring samme maringde kan det overfoslashres til at naringr
nogen undertrykkes saring faringr du aldrig vedkommende til at staring ved din side og kaeligmpe din sag
hvis der senere er behov for det Den undertrykte vil altid vende sig imod sin undertrykker
ved foslashrste lejlighed
Odin som skal blive opslugt af ulven i ragnarok holder sig vaeligk mens de andre guder
proslashver at loslashse problemet Det er ligesom han bliver mere og mere fjern efter som katastrofen
ragnarok som han kender til naeligrmer sig Der siges aldrig direkte at han muligvis kunne
afvaeligrge ragnarok fordi han er alvidende men tvivlen om at han er alvidende er nu til stede
Muligvis har Odin snydt sig til magten ved at lade som om han var den mest kompetente pga
sine enestaringende evner i forhold til de andre guder som hver havde deres domaeligne i gudernes
verden men han var ogsaring deres far og muligvis havde han derfor siddet for laelignge paring tronen
I ottende afsnit Frejs kaeligrlighed bryder Frej imod Odin ved at liste sig op i Lidskjalv
som var et sted som kun Odin maringtte komme til Foslashr det havde Frej haft en samtale ved Freja
hvor de luftede kaeligtterske tanker omkring Odins forbud mod at andre besteg Lidskjalv Kunne
det vaeligre at der ikke var noget at se og Odin kun saring det han ville og ville have andre til at
indse Endnu en gang fremkommer der tvivl hos nogle af guderne om at Odin er ufejlbarlig
Naringr Frej saeligtter sig i Lidskjalv faringr han oslashje paring Gerda en smuk jaeligttepige ovre i Udgaringrd Da Frej
taler med sin soslashster om det og fortaeligller hende hvad han har set fra Lidskjalv siger han at han
havde set at det var umuligt at besejre jaeligtterne men det var noslashdvendigt at leve med dem i
fredsommelighed (og kaeligrlighed efter Frejas opfattelse) Her faringr laeligseren en ny synsvinkel paring
hvordan man kan undgaring Ragnarok og loslashsningen er saringre enkel ved at leve sammen med dem i
fred Odin deltager ikke direkte i hvad der sker men Frej faringr ikke lov til at tage af sted fra
Asgaringrd som var en ordre fra Odin Det bliver til at han betror sig til Loke Her tabes Frejs`
svaeligrd fordi Loke fik det narret fra Frej og gav det til Gym Gerdas far og ifoslashlge Loke havde
Gym opfattet det som symbol for fred at Frej havde givet svaeligrdet som kunne svinge selv i
bytte for kaeligrligheden Her taber aserne svaeligrdet og det er et led i at svaeligkke dem i kampen
mod jaeligtterne i Ragnarok Her afviger Soslashrensen fra Snorre-Edda for i den er det Skirnir Frejs
skosvend som tager ud paring rejsen for at fri til Gerda men Soslashrensen giver denne rolle til Loke
muligvis for at vise hvor hjaeliglpsom han er -eller snu Dette skaber en splittelse mellem
guderne og krigsguderne vil lade handlen garing tilbage Odin blander sig og som saeligdvanligt
ytrer han sig i korte saeligtninger
35
helliphvis guder begynder at slaring paring guder hoslashrer alt op Guder er staeligrkere end jaeligtter hvis ikke
guder staringr paring jaeligtters side Guder er svagere end jaeligtter hvis guder har mere end eacuten vilje
Jaeligtter lader ikke en handel garing tilbage der er til deres fordel Ilde garingr det naringr andre vil
indtage min plads62
Her advarer Odin guderne om at de maring staring sammen hvis de ikke vil nedkaeligmpes af
jaeligtterne Hans sidste saeligtning foslashr han garingr tilbage hvor han siger at ulykken ville ramme hvis
nogen forsoslashgte at tage hans plads kan forstarings paring to maringder Er det Frej som har afstedkommet
en lavine af ulykker ved at snige sig til at sidde i Lidskjalv og tabe sit hjerte til Gerda eller er
det et varsel til den som eventuelt ville tage magten fra ham Her skal man have i tankerne at
det er Balder som er potentiel arvtager ndashhan er endda begyndt at betvivle Odin som overgud
og flere af guderne Frej og Freja er ikke sikre paring Odins ufejlbarlighed Paring samme tid som
guderne isolerer sig fra det fremmede dvs jaeligtterne fordi de er bange for at komme i krig med
dem hvis de nu tabte saring isolerer Odin sig fra de andre guder Odin er bange for at mist sin
magt inden for gudeverden og han vil at guderne staringr sammen under hans styre Splittelsen er
accelereret i Asgaringrd og guderne har tabt det foslashrste varingben Frejs svaeligrd som skulle vaeligre med
til at beskytte dem mod jaeligtterne
I niende afnit Tors rejse til Udgaringrd skal Tor af sted til Udgaringrd og give jaeligtterne en
laeligrestreg fordi jaeligtterne narrede dem lidt for ofte Odin som var den maeliggtigste af guderne
sad hele tiden i Lidskjalv og fulgte med i hvad der skete saring Tor syntes han skulle tage affaeligre
som den daglige leder Tor beordrede Loke at tage med fordi han var den eneste som kendte
vejen men han skulle holde sin mund hele tiden og Loke tog ham paring ordet og proslashvede ikke at
snige sig udenom Paring rejsen bliver Tor narret gang paring gang af jaeligtterne og hans aeligre bliver
kraelignket Naringr han endelig giver Loke lov til at tale igen fortaeligller Loke ham hvordan han er
blevet taget ved naeligsen Loke sposlashrger Tor hvorfor han ikke har vaeligret opmaeligrksom paring at
jaeligtterne var lumske fordi det var noget som Tor hele tiden talte om Man maring huske paring at
grunden til at guderne havde magten var fordi de var klogere end jaeligtterne men her lader Tor
sig narre af deres fyrste jaeligtterne er ved at blive klogere Guderne har ogsaring tabt svaeligrdet som
selv kunne svinge over til jaeligtterne Der er begyndt at komme skaringr i deres uovertrufne magt
over jaeligtterne og magtbalancen var ved at forandre sig til jaeligtternes fordel Der bliver ogsaring
hele tiden mere og mere splid mellem guderne og det vises i dette afsnit naringr Tor mener at han
maring blive stedfortraeligder for Odin fordi han ikke viste sig men hele tiden sad i Lidskjalv Tor er
en krigsgud og han vil konkurrere mod jaeligtterne men bliver snydt af dem saring han og hans
62 Soslashrensen Villy Ragnarok s 66 1982 5 oplag 1983 Centrum
36
foslashlge taber alle de udfordringer som de garingr igennem Vi ser at magtbalancen mellem guder og
aser er ved at forandre sig jaeligtterne er blevet flere fordi de yngler og faringr boslashrn de har faringet fat i
Frejs svaeligrd og ikke mindst er de blevet snu og klogere end nogle af guderne men det maring
fremhaeligves at Tors evner laring inden for styrke men ikke begavelse
I tiende afsnit Tors fisketur naeligvnes hverken Loke eller Odin men den indeholder
derimod en beskrivelse af Tors` mislykkede forsoslashg paring at fange midgaringrdsormen sammen med
jaeligtten Hym Det gik ikke saring godt saring Tor smider hammeren efter ormen men hammeren
kommer ikke tilbage I raseri draeligber han Hym saring der havde guderne tabt et andet vigtigt
varingben og endnu engang havde guderne draeligbt en jaeligtte uden skyld Det var faktisk Tors formaringl
kun at give Hym en laeligrestreg fordi efter Njords opfattelse saring drev Hym rov paring havet med sin
hvalfangst men Tor draeligber ham og en gang til bryder en af guderne fredspagten ved
jaeligtterne
Loke havde sagt det foslashr til Tor mens ormen stadigvaeligk var paring land at det ikke nyttede
at draeligbe den med en hammer Alligevel tager Tor ikke notits af det der paring havet fordi han
ikke har kontrol over sit temperament og han vil bruge sin styrke
I ellevte afsnit Mjoslashlner eller Freja kaldte Odin guderne sammen fordi han havde set
fra Lidskjalv Tors skamfulde rejse for at fange midgaringrdsormen Her saeligtter Odin det i ord som
foslashr kun var blevet hentydet til og han taler direkte til guderne hellipHvis guder har mere end eacuten
vilje har de ingen vilje Frej har paring egen haringnd sluttet fred Tor har paring egne haringnd foslashrt
krighellip(Soslashrensen 1983 89) Her maeligrker man at der er splittelse imellem guderne Frej tabte
svaeligrdet Skraeligp i bytte for Gerda og nu har Tor tabt Mjoslashlner Guderne er ikke mere som en
glad ubekymret enhed under Odins staeligrke styre men de er begyndt at handle paring eget initiativ
og foslashlge deres instinkter To af deres tre magiske varingben som skulle beskytte guderne er vaeligk
og kommet i jaeligtternes eje men det sidste bliver opbevaret hos Odin
Jaeligtterne kommer med et fredstilbud om at de beholder Mjoslashlner som bod for Hyms
mord men de vil ikke laeligngere finde sig i rdquoat lide overlast fra gudernes siderdquo (Soslashrensen
1983 91) Hvis guderne ikke var parate til det saring var der ogsaring den mulighed at de leverede
Mjoslashlner tilbage I saring fald ville de genoprette fredsaftalen fra dengang Frej og Gerda blev gift
ved at Freja bliver gift med jaeligtten Trym og hun skal bo i Udgaringrd Det er stadigvaeligk jaeligtternes
oslashnske at der bliver fred mellem dem og guderne men de vil gerne have et symbol paring det
enten beholde Mjoslashlner eller at Freja flyttede over i Udgaringrd ligesom Gerda flyttede over i
Asgaringrd Balder den kloge gud peger paring det dilemma at hvis Freja bliver hos jaeligtterne saring er der
ikke behov for Mjoslashlner fordi der saring vil opstaring fred Derimod kan guderne ikke undvaeligre Freja
Hun er kaeligrlighedsgudinde og hun soslashrger for kaeligrligheden blandt menneskene og uden
37
kaeligrlighed kan ingen leve Balder vil derfor lave en forhandling med jaeligtterne uden at han
specificerer den naeligrmere Loke modsiger ham og han vil have at Tor skal af sted saring han kan
vise hvor snu han er Det er ikke nogen god ideacute fordi det har vist sig at Tor ikke er saeligrlig
klog og jaeligtterne har paring det sidste vaeligret hans overmaelignd Da Tor kom med den ideacute at det ville
vaeligre Loke som tog afsted for at faring fat i Mjoslashlner saring saringr Loke tvivl hos guderne rdquondashHvad tror I
der sker hvis jeg foslashrst er kaeligrlighedsgudinde hos jaeligtterne og har Mjoslashlner i haringnden Stoler I
virkelig paring migrdquo (Soslashrensen 1983 93) Balder stoler paring ham men han lader sig rive med
stemningen hos de andre guder og naeliggter Lokes sposlashrgsmaringl og Loke takker ham for det Her
kan man se at sammenholdet mellem guderne bliver mindre og mindre nogle af dem stoler paring
jaeligtterne ligesom Frej som mener at jaeligtterne skal tages med det gode og Freja siger at
jaeligtterne er fredeligere end guderne Det eneste som Balder vil er at slutte fred med jaeligtterne
Odin kommer endnu engang med eacuten af sine aforistiske saeligtninger rdquondashIlde er krig med venner
og fred med fjenderrdquo (Soslashrensen 1983 95) Splittelsen er tydelig krigsguderne vil slarings og
nedkaeligmpe jaeligtterne med magt Kaeligrlighed- og frugtbarhedsguder vil forhandle med jaeligtterne
og se paring dem som jaeligvnbyrdige men Odin vil ikke forhandlinge ved forhandlinger skal de garing
paring kompromis og der ved vil han og guderne tabe noget af deres magt og det vil han ikke
vaeligre med til
Tor tager afsted udklaeligdt som Freja faringr fat i Mjoslashlner og draeligber en masse jaeligtter foslashr han
tager af sted hjem skoslashnt Loke proslashvede paring at standse ham (dette sagn er til dels fra
Trymskvaden)63 Endnu engang udfordrer guderne jaeligtterne og viser dem aggressioner
Kloslashften mellem guder og jaeligtter bliver endnu en gang stoslashrre og mere uoverstigelig og det er
for det meste gudernes skyld fordi de har overvurderet sig selv og opfattet sig som overlegne
over jaeligtterne Guderne mener ikke at de behoslashver at garing paring kompromis og forhandle med
jaeligtterne og da det er Odin der afstikker retningen og ham der har den afgoslashrende magt over
guderne og der med bestemmer hvad de skal goslashre
Tolvte afsnit Loke frister Balder indeholder endnu en af de varsler om at
undergangen er naeligr Midgaringrdsormen strammer grebet om Midgaringrd og Odin og krigsguderne
Tyr og Tor pudsede menneskene mod hinanden for at goslashre dem mere kampvante Guderne
var blevet bange fordi de forventede at jaeligtterne ville kraeligve en kaeligmpe erstatning for alle de
jaeligtter som Tor draeligbte i Udgaringrd da han sveg aftalen mellem jaeligtter og guder for at faring fat i
Mjoslashlner Freja havde udgangsforbud fra Asgaringrd saring jaeligtterne ikke fik fat i hende Det betoslashd at
hun ikke kom i Midgaringrd og broslashdre i Midgaringrd kaeligmpede mod hinanden Guderne var nu blevet
63 httpheimskringlanowikiSangen_om_Thrym_eller_Hamren_hentes (hentet 170117)
38
fanger af egen frygt fordi gang paring gang havde de ikke holdt aftaler med jaeligtterne og stolet paring
deres egen styrke varingben og klogskab Nu havde det vist sig at nogle af deres varingben var havnet
hos jaeligtterne styrken fx hos Tor havde kun voldt dem stoslashrre og stoslashrre problemer og
klogskaben saring ikke ud til at vaeligre saring megen mere Det var blevet til en eskalation af at samle
paring flere og flere menneskelige krigere som kunne stoslashtte dem i en eventuel krig mod jaeligtter og
eskalation af angst for jaeligtterne det fremmede fordi de vidste saringdan set ikke hvad de kunne
forvente fra dem saring de forventede det allervaeligrste
Balder er splittet paring grund af sine varselsdroslashmme rdquoDet var en utaelignkelig tanke at det
skulle ende saringdan som han havde droslashmt med ragnarok Men det var snart en umulig tanke at
det kunne ende anderledesrdquo (Soslashrensen 1983 100) Her ser man et eksempel paring hvordan
Soslashrensen bruger stilfigurer i sproget her oxymoron for at vise spaltningen i Balders tanker
Balder er splittet fordi hvis han fortaeligller de andre guder om sin droslashm om ragnarok saring er han
sikker paring at de ville overfalde ham ligesom i hans droslashm og hvis han tav saring ville jaeligtterne
overfalde guderne som i den anden droslashm Han var fast i et dilemma hvor det ene udelukkede
det andet
Loke kommer og taler med ham hopper foslashrst ind til ham som en loppe men
forvandles til sin egen skikkelse foslashr han fremfoslashrer en lille tale om Odin efter at Balder har
sagt at Odin ved alt
rdquo-Tror du spurgte Loke Har du ikke undret dig over hvor lidt han har forudset hvor lidt
han har afvaeligrget Han siger at alle guder kun skal have eacuten vilje han har to Han vil ikke i
krig med jaeligtterne for han ved at han taber den og derfor faringr han Tor imod sig Han vil ikke
fred med jaeligtterne for han ved at han mister sin magt over guder og mennesker hvis der ikke
er krig Han har to viljer men kun eacutet oslashnske at bevare sin magt om saring hele verden garingr til
grunderdquo (Soslashrensen 1983 101)
Her er der Loke som er sandhedens stemme Loke ved mere end det som bliver sagt og
set fordi paring en maringde er som som Odin han har intuition som han nogle gange bruger til at
drille de andre guder fordi han kender deres svagheder og hver enkeltes akilleshaeligl og det
bruger han til at prikke til dem eller ligesom her at foregribe handlingen
Loke opfordrer Balder til at tage magten fra Odin og lave en fredsaftale med jaeligtterne
men Balder mener at det er forraeligderi Loke siger til ham at hvis Balder forholder sig passiv saring
forraringder han menneskene som har tillid til ham og husker ham paring at gudernes undergang ogsaring
er menneskenes undergang Her maner Loke Balder til at garing i mod sin egen fader som er den
39
maeliggtigste af alle guderne Han maner ham til at detronisere Odin fordi det er den eneste vej
til at redde verden og han vil have Balder med sig over til jaeligtterne og siger at det er den
eneste vej for at Balders droslashmme ikke garingr i opfyldelse men Balder er bange for at lave oproslashr
imod sin far Samtidig fortaeligller Loke om sig selv og hvorfor han kom til Asgaringrd noget som
indtil nu har vaeligret uklart Han fortaeligller om den gamle pagt mellem jaeligtter og aser som
jaeligtterne har holdt men aserne ikke Han er kommet i klemme fordi jaeligtterne mener at han har
forraringdt dem idet han skulle vaeligre deres talsmand i Asgaringrd Samtidig siger han at hvis det ikke
var for ham saring ville jaeligtterne har tabt taringlmodigheden for lang tid siden og overfaldet guderne
Hvad kunne der vaeligre sket hvis Balder havde lyttet til Loke Det kunne have vaeligret nok til at
undgaring krigen og derved Ragnarok men Balder er bange og baeligrer for stor aeligrefrygt for sin far
Situationen er her blevet tilspidset Odin sidder paring magten og vil ikke give slip uanset
hvad Han har isoleret sig og Balder som muligvis kunne forandre verdenssituationen er
bange for at tage det store skridt som behoslashves hvis der skal vaeligre mulighed for at undgaring
ragnarok Han vil ikke garing revolutionens vej og overtage magten fra sin far men han vil
derimod maeliggle for at freden mellem jaeligtter og guder kan genopstaring Her kunne det gamle
sagnmotiv hvor soslashnnen detroniserer sin far redde verdenssituationen Motivet er kendt i
forskellige udgaver hvor generationsskiftet foregaringr med revolution men ikke en glidende
overgang som er det mest almindelige Det er ogsaring grunden til at det ikke kan blive en
glidende overgang Guderne er evige og bliver ikke aeligldre pga Yduns aeligbler saring der er opstaringet
en stagnation hos dem og ingen udvikling
I 13 afsnit Balders doslashd faringr laeligseren indsigt i Friggs tankeverden hvor hun savner den
tid da der var behov for hende som moderfigur for sine soslashnner som nu var blevet guder Hun
foslashler sig overfloslashdig men hun kan stadigvaeligk maeligrke paring sine moderinstinkter hvordan hendes
soslashnner har det daringrligt af forskellige grunde fx Balder som alle holder af og hun elsker mest
Her beskriver Soslashrensen hendes foslashlelser ved brug af gentagelse og modsaeligtninger rdquoBalder der
var saring lys at det skar i oslashjnene var blevet saring moslashrk i blikket at det skar hende i hjertetrdquo
(Soslashrensen 1983 106) I denne korte saeligtning naringr Soslashrensen ved at bruge modsaeligtningerne lys
og moslashrk og gentagelsen af datidsform af verbet skaeligre skar at forstaeligrke laeligserens opfattelse
af Friggs foslashlelser Balder vil ikke fortaeliglle sin mor om sin droslashm hvor i hun har set smilende til
da de andre guder proslashvede paring at draeligbe ham men han fortaeligller hende om sin frygt Ved ikke
at fortaeliglle hele sandheden men fortie dele af den om at det er hans egne broslashdre som han
uvilkaringrligt kommer til at sammenligne med vilde dyr som overfalder ham saring kommer Frigg
til at tage en beslutning for at glaeligde Balder men denne beslutning som bliver taget af denne
elskende moder har fatale foslashlger Ifoslashlge Soslashrensen raringdede Frigg kun over den vilde natur og
40
der skulle ikke goslashres saring meget ved den og i oslashvrigt var stoslashrstedelen af den vilde natur ovre hos
jaeligtterne Nu fik Frigg endeligt brug for sin magt over den vilde natur Frigg fik alt i naturen til
at svaeligrge at Balder ikke skulle goslashres fortraeligd og endda jaeligtterne og guderne undtagen Odin
svor at de ikke ville skade Balder Der holdes en forestilling i Asgaringrd for at vise at Balder var
uroslashrlig og at han ikke var bange hvor der blev kastet sten oslashkser hammere og endda Odin
kastede sit spyd ad ham uden at kunne skade ham Hvad der har foregaringet i Odins tanker da
han kastede spydet Gungner kan man kun taelignke sig Odin havde ikke aflagt ed om at han
ikke ville skade Balder havde han muligvis et skjult haringb om at det alligevel ville ske Odin
ved alt og han burde ogsaring vide at Balder skal blive hans arvtager hvis verden ikke skal garing
under men Odin er ikke parat til at give magten fra sig
Loke viser sig igen for Balder foslashrst i form af en loppe foslashr han kommer i egen
skikkelse Igen ivrer han Balder til at gentage skuespillet fra Asgaringrd ovre i Midgaringrd for at vise
menneskene at de andre guder ikke kan saringre ham og saring vil de indse at han er den stoslashrste gud
og hylde ham som den oslashverste gud rdquoDu maring give menneskene noget andet at tro paring end kamp
og sejr og doslashd og genopstandelse til slagsmaringl og aeligdegilderrdquo (Soslashrensen 1983 110) Her
fremtryller Loke et billede af at verden kunne vaeligre anderledes Balder den blide fredsgud
kunne saeligtte sit praeligg paring verden og et nyt verdensbillede hvis han overtog magten fra sin far
Balder er stadigvaeligk i tvivl men Loke giver ikke op og kommer med det forslag at optraeligde
med forestillingen i Midgaringrd for at vise menneskene at guderne stadigvaeligk er staeligrke og ikke
kan faeligldes med varingben Loke mener ogsaring at guderne skal vise at de er blandt menneskene og
de beskytter menneskene rdquomod jaeligtteyngelrdquo Men hvem er jaeligtteynglen Er det ikke Loke
selv Guderne har det bare med at glemme at han er jaeligtte det er kun naringr der garingr noget galt at
de husker det Lokes argument kan Odin ikke staring imod og siger rdquo-Altid var det guders sag at
beskytte de smaring og svage mod de store og staeligrkerdquo (Soslashrensen 1983 111) I Odins korte svar
ligger der er en skjult modsaeligtning Det er guderne som er de store og staeligrke og er det saring
gudernes opgave at beskytte menneskene mod guderne Det kan godt forstarings saringdan og hvis
man kender historiens afslutning saring er denne forstaringelse af Odins ord rigtig
I en samtale mellem Odin og Balder vises det at Odin ved mere end han burde vide
Han ved at Balder mener at Odin er for passiv i forhold til at afvaeligrge ragnarok og ikke
mindst ved han at Loke mener at Balder er bedre til det end Odin Odin siger at guderne ikke
kan leve i fred med jaeligtterne og samtidig bevare deres magt og han siger ogsaring at rdquoEn saringdan
fred kan jeg ikke slutterdquo (s 113) Betydningen af det er dunkel og tvetydig Mener han at han
ikke kan straeligkke sig saring langt for at lave en fredspagt med jaeligtterne eller mener han at han selv
41
er blevet utilstraeligkkelig og nu skal der nye tilgange til at standse denne acceleration mod
ragnarok
Odin siger at han er parat til at overgive magten til Balder som er den eneste som kan
etablere fred i hele verden men han er paring samme linje som Loke showet skal vaeligre i Midgaringrd
og bagefter vil han deklarere generationsskiftet og de nye tider Lige her i historien ser det ud
til at ragnarok kan undgarings paring en fredelig maringde og uden blodsudgydelse
Guderne tager over til Midgaringrd hvor de kaster bla paring Balder med de to overnaturlige
varingben som de har tilbage Odins spyd og Tors Mjoslashlner men varingbnene preller af paring ham
Showet skulle slutte med et klimaks hvor Balder blev bombarderet af alle guderne paring en gang
Men Balder falder doslashd om Hoslashder draeligber Balder med en lille pil og nogle af guderne taelignker
paring deres magtposition overfor menneskene Menneskene havde set en gud doslash den gud som de
havde elsket mest og stolet paring endda draeligbt af en anden gud Kunne de blive ved med at vaeligre
guder for menneskene efter dette Midt i sorgen saring taelignker de paring om deres magt vil blive
mindre De proslashver ogsaring paring at finde en syndebuk fordi Hoslashder siger at der var nogen som gav
ham buen og sigtede for ham ellers vidste han intet han var jo blind Loke som plejede at staring
for hvad der gik galt hos guderne eller i hvert fald faring skylden for det var helt forduftet
Balder endte i Helhjem og Hel sagde at Balder kunne vende tilbage hvis hele verden
graeligd Og hele verden graeligd og det var foslashrste gang som verden var forenet uden der var krig
nogen steder Eacuten person graeligd alligevel ikke og det var Tokk som sagde at hun ikke kunne
graeligde fordi hun havde mistet alle sine soslashnner i krigen Guderne mente at muligvis var det
Loke som var Tokk for han kunne forandre sig til alle slags vaeligsener og ingen vidste
hvorhenne han var Soslashrensen paringstaringr ikke at det er Loke men det er noget som guderne mener
naringr de proslashver at give nogen skylden for Balders doslashd Maringske skal man tro paring Tokks ord som
var en gammel eneboer helt alene i verden at hun ikke kunne graeligde fordi alle hendes soslashnner
var blevet draeligbt i krigen og hun havde kun toslashrre taringrer tilbage overfor en som er blevet draeligbt i
leg Hvis man ser paring det fra denne synsvinkel saring er det faktisk gudernes skyld at Tokk ikke
graeligd Hun har tabt alt det dyrebareste som hun ejede og det er gudernes skyld fordi de skulle
bruge hendes soslashnner i krigen mod jaeligtterne Her har guderne gravet sin egen grav ved at lade
menneskene kaeligmpe mod hinanden og draeligbe hinanden for at faring flere soldater paring sin side i
Ragnarok Det eneste haringb om en fredelig aftale mellem jaeligtter og guder er slukket og nu er
der kun en vej fremad mod ragnarok og moslashrket
Balders doslashd er historiens andet vendepunkt peripeti Indtil hans doslashd har det vaeligret
hentydninger til at der vil blive ragnarok men det er i en usikker fremtid og faktisk er guderne
ret ubekymrede og deres dagligdag ser ud til at vaeligre ret ensformig hvor der sker det samme
42
hele tiden og enhver passer sine opgaver Hvis der sker noget saring er det paring Lokes initiativ
eller han indblandes i hvert fald i episoderne Balders droslashmme var realistiske for ham men de
var kun droslashmme og alligevel bliver de til at Frigg vil troslashste ham med at alle i verden skulle
svaeligrge at de ikke ville skade ham Det er som om skaeligbnen har bestemt at der skal blive
ragnarok og ved at proslashve at undgaring det saring naeligrmer de sig i stedet for Balder som var symbol
for enighed og fred var lige ved at overtage magten og han var den eneste som kunne faring
fredspagten mellem jaeligtter og guder til at genopstaring Hvad er det som garingr galt Hvorfor faringr han
ikke lov til at leve og etablere den gamle magtbalance i verden Hvis skyld er det
I 14 afsnit Asernes haeligvn bryder Odin aftalen med Freja og tager alle faldne krigere
til sig Aftalen mellem dem som foslashr var forenede som guder er blevet brudt og vanerne er
forbitrede over det Sammenholdet er vaeligk og de definerer sig ikke mere som en enhed men
hver enkelt taelignker paring sin position og proslashver paring at goslashre sin andel stoslashrre Der er opstaringet en
mindre magtkamp mellem krigsguderne som er aser paring den ene side og vanerne Frej og
Freja paring den anden side Menneskene stod i krig med hinanden fordi vanerne Freja og Frej
ikke fik lov til at komme mere ned til dem og der fandtes ikke kaeligrlighed mellem menneskene
mere og markerne var golde Det var krigsguderne som tjente paring det fordi de saring fik flere
doslashde krigere til sig Balder var doslashd og haringbet om fred og samhoslashrighed doslashde sammen med
ham Hvis aserne fulgte deres egen love saring skulle de haeligvne Balders doslashd ved at draeligbe Hoslashder
men saring skulle han haeligvnes og det ville medfoslashre at aserne udryddede sig selv I stedet finder de
en syndebuk uden for gudernes raeligkker og derved undgaringr de at begaring aeligresdrab og eliminere
sig selv Loke var forduftet ved Balders doslashd og det maringtte vaeligre bevis paring at han var skyldig
Naringr Loke vender tilbage saring er guderne ved at geare sig op og de drikker mjoslashd og taler
hoslashjroslashstet om hvordan de skal haeligvne sig paring Loke Portvagten Elder naeliggter Loke adgang og
det bliver direkte over Elders lig som Loke kommer ind Foslashr han draeligber Elder saring goslashr han krav
paring at blive lukket ind og siger rdquoJeg har malurt til deres oslashlrdquo (Soslashrensen 1983 121) Her goslashr
Soslashrensen brug af talemaringdens dobbeltbetydning Det kan forstarings bogstaveligt fordi malurt
bliver brugt som smagsstof i nogle alkoholiske drikke men i overfoslashrt betydning kan det
betyde at oslashdelaeliggge stemningen Her er det foslashrste gang i historien som Loke direkte overfalder
guderne verbalt Han spotter dem for deres kortsynethed og seksuelle udskejelser Dette bliver
sat op som en samtale i et skuespil og det er det eneste sted det goslashres i historien Emnet til
denne samtale kommer ikke fra Snorre-Edda men Soslashrensen henter emnet fra AEliggers
Gjestebud Lokes Ordstrid64 Her kritiserer han dem haringrdt for deres opfoslashrsel og henviser bla
64 httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
43
til Odins broslashdre som forsvandt paring mystisk vis efter at Odin var kommet hjem fra en rejse og
de havde taget magten imens og begge to havde vaeligret sammen med Freja et sagn som i
oslashvrigt kommer fra Ynglingesaga I fortsaeligttelse af det siger Loke rdquoHvis guder kun skal have
eacuten vilje er det bedst der kun er eacuten gud Bedst ikke at foslashde gudeboslashrn naeligstbedst at skaffe dem
af vejenrdquo (Soslashrensen 1983 123) Senere i samtalen siger han ogsaring naringr han taler om
misteltenen som voksede efter at verden var taget i ed rdquohellip [den] slyngede sig som en slange
om Yduns aeligbletraelig Heimdal som hoslashrer graeligsset gro maring jo have hoslashrt det Odin som ser
alting maring jo have set det Sposlashrg dem hvorfra Hoslashder fik sin pilrdquo (Soslashrensen 1983 124-125)
Her beskylder Loke Odin for brodermord og ogsaring at have draeligbt sin egen soslashn Balder og
grunden til at guderne ikke faringr boslashrn mere er at guderne skal have eacuten vilje dvs Odins vilje
Stagnationen og gudernes indbyrdes svaeligkkelse er Odins skyld fordi han synes det er vigtigst
selv at holde paring magten
Anklager om at Loke er forraeligder hvor Odin angrer at han har taget ham med til
Asgaringrd vender han imod Odin og han svarer
rdquoFordi jeg vidste hvad du var for en tog jeg med til Asgaringrd for at afvaeligrge det
vaeligrste For at holde sammen paring det som du gjorde alt for at splitte ad Guder satte du op
mod jaeligtter mennesker satte du op mod mennesker for at de kunne falde i krig og komme til
Valhal og oslashge din haeligr Guder satte du op mod guder den halve val som jeg fik spillet over til
Freja staringr rustet imod dine doslashde krigere Hvordan kan en verden bestaring hvor alle staringr
hinanden imod Da hele verden stod samlet om Balder lod du ham falde Nu staringr din verden
for fald I bliver ormens og ulvens bytterdquo (Soslashrensen 1983 126)
Loke har aldrig vaeligret saring direkte i sin tale som her Indtil nu har det kun vaeligret
hentydninger og talemaringde med dobbelt betydning som har kendetegnet hans sprog Han
fremstaringr som en spiller hvor det ikke er haringndgribeligt hvordan det som han siger skal forstarings
og paring hvilken side han er og hvem han er Her giver han Odin skylden for den haringbloslashse
situation som verden er kommet i og det er udelukkende fordi Odin har plantet splid mellem
alle vaeligsener i verden Grunden til det maring vaeligre Odins hersker syge og at han ville at der kun
var eacuten vilje nemlig hans og det er nemmere at have kontrol over andre hvis de ikke staringr
sammen men modarbejder hinanden Her fremstiller Loke sig selv som eacuten der har proslashvet paring
at bjaeligrge verden ved at forene de modstridende kraeligfter som Odin havde sat op imod
hinanden
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
33
skarpere og ingen forsoning var i sigte Der er klare modsaeligtninger det er dem og os og
vesten skulle bare beskytte sig mod kommunismen og dens onde Paring samme tidspunkt var der
opgang i industrien og i tresserne kom der flere tusinde muslimske gaeligstearbejdere til
Danmark og Vesteuropa for at arbejde paring fabrikker og i andre lavtloslashnnede stillinger men de
integreredes ikke Nu var det ikke saringdan at de blev draeligbt da der ikke var mere behov for dem
I bla Danmark er der stadigvaeligk en kloslashft mellem mange af anden- og
tredjegenerationsindvandrere og nye muslimske immigranter og flygtninge paring den ene side
og etniske danskere paring den anden side Det som vi ikke kender er vi bange for og vi foslashler at
vi maring beskytte os imod det Det er et velkendt mantra som er lige saring aktuelt i dag som
dengang de mytologiske sagn blev sat i ord
I sjette afsnit Balders droslashmme droslashmmer Balder foslashrst at alle guderne angriber ham
undtagen Hoslashder og Loke og at han varinggner op i Helhjem Senere hen droslashmmer han verdens
undergang som den kommer til at foregaring og for en stund betvivler han sin fars evner som den
som sidder paring magten Her kommer Balder ud for en eksistentiel krise pga sine droslashmme han
tvivler paring sig selv og han bliver ogsaring angst for ikke at komme i Helheim men mere det ikke
at eksistere Han som skulle foslashle sig sikker og beskyttet af muren Mjoslashlner Grungner og Frejs
svaeligrd begynder pga sine droslashmme at tvivle paring at det er nok
Det er Loke som saringr tvivl i Balders sind om Odin om at han virkelig er alvidende
Hvis Odin vidste alt hvorfor gav han saring fenrisulven lov til at vokse fenrisulven som endte
med at sluge Odin i Ragnarok Paring den anden side hvis Odin ikke vidste hvad der ville ske saring
var han ikke alvidende og hvilken slags gud var han saring Endnu et bevis paring Odins passivitet
som intet goslashr for at afvaeligrge Ragnarok dvs hvis han var alvidende men hvis han ikke var det
saring skulle han ikke vaeligre selvbestaltet som den hoslashjeste gud Dette afsnit er et omdrejningspunkt
i historien Indtil nu saring har laeligseren kun laeligst om hvilke vaeligsener der er i verdenen og
hentydninger mest fra Loke om at der muligvis bliver Ragnarok Der er ogsaring blevet
beskrevet episoder hvor guderne har brudt pagten med jaeligtterne skoslashnt det ikke har haft de helt
store efterfoslashlger endnu Det er ogsaring foslashrst nu at der kommer en direkte beskrivelse af
ragnarok godt nok camoufleret i Balders droslashm men Balder er en gud som man kan stole paring
og fornuftens gud men for ham er droslashmmene saring virkelige at han betvivler sin egen
doslashmmekraft til at skelne mellem virkelighed og fantasi (Soslashrensen 1983 s51)
I syvende afsnit Ulven kommer i snor havde aserne endeligt fundet ud af at
sandsynligvis levede Midgaringrdsormen i bedste velgaringende i havet i stedet for at lide
druknedoslashden og fenrisulven var blevet farligt stor og eventuelt kunne den vende sig i mod
dem Loke finder paring en selskabsleg med ulven for at han ville give guderne lov til at binde
34
ham med en snor men det er Tyr som havde opfostret fenrisulven som maringtte ofre sin ene arm
saring fenrisulven kunne toslashjres med Glejpner Maringske var det en forkert beslutning at toslashjre ulven
fordi paring den maringde kunne den aldrig blive deres tjener men det var sikkert at den ville vende
sig imod guderne hvis og naringr den ville slippe fri Paring samme maringde kan det overfoslashres til at naringr
nogen undertrykkes saring faringr du aldrig vedkommende til at staring ved din side og kaeligmpe din sag
hvis der senere er behov for det Den undertrykte vil altid vende sig imod sin undertrykker
ved foslashrste lejlighed
Odin som skal blive opslugt af ulven i ragnarok holder sig vaeligk mens de andre guder
proslashver at loslashse problemet Det er ligesom han bliver mere og mere fjern efter som katastrofen
ragnarok som han kender til naeligrmer sig Der siges aldrig direkte at han muligvis kunne
afvaeligrge ragnarok fordi han er alvidende men tvivlen om at han er alvidende er nu til stede
Muligvis har Odin snydt sig til magten ved at lade som om han var den mest kompetente pga
sine enestaringende evner i forhold til de andre guder som hver havde deres domaeligne i gudernes
verden men han var ogsaring deres far og muligvis havde han derfor siddet for laelignge paring tronen
I ottende afsnit Frejs kaeligrlighed bryder Frej imod Odin ved at liste sig op i Lidskjalv
som var et sted som kun Odin maringtte komme til Foslashr det havde Frej haft en samtale ved Freja
hvor de luftede kaeligtterske tanker omkring Odins forbud mod at andre besteg Lidskjalv Kunne
det vaeligre at der ikke var noget at se og Odin kun saring det han ville og ville have andre til at
indse Endnu en gang fremkommer der tvivl hos nogle af guderne om at Odin er ufejlbarlig
Naringr Frej saeligtter sig i Lidskjalv faringr han oslashje paring Gerda en smuk jaeligttepige ovre i Udgaringrd Da Frej
taler med sin soslashster om det og fortaeligller hende hvad han har set fra Lidskjalv siger han at han
havde set at det var umuligt at besejre jaeligtterne men det var noslashdvendigt at leve med dem i
fredsommelighed (og kaeligrlighed efter Frejas opfattelse) Her faringr laeligseren en ny synsvinkel paring
hvordan man kan undgaring Ragnarok og loslashsningen er saringre enkel ved at leve sammen med dem i
fred Odin deltager ikke direkte i hvad der sker men Frej faringr ikke lov til at tage af sted fra
Asgaringrd som var en ordre fra Odin Det bliver til at han betror sig til Loke Her tabes Frejs`
svaeligrd fordi Loke fik det narret fra Frej og gav det til Gym Gerdas far og ifoslashlge Loke havde
Gym opfattet det som symbol for fred at Frej havde givet svaeligrdet som kunne svinge selv i
bytte for kaeligrligheden Her taber aserne svaeligrdet og det er et led i at svaeligkke dem i kampen
mod jaeligtterne i Ragnarok Her afviger Soslashrensen fra Snorre-Edda for i den er det Skirnir Frejs
skosvend som tager ud paring rejsen for at fri til Gerda men Soslashrensen giver denne rolle til Loke
muligvis for at vise hvor hjaeliglpsom han er -eller snu Dette skaber en splittelse mellem
guderne og krigsguderne vil lade handlen garing tilbage Odin blander sig og som saeligdvanligt
ytrer han sig i korte saeligtninger
35
helliphvis guder begynder at slaring paring guder hoslashrer alt op Guder er staeligrkere end jaeligtter hvis ikke
guder staringr paring jaeligtters side Guder er svagere end jaeligtter hvis guder har mere end eacuten vilje
Jaeligtter lader ikke en handel garing tilbage der er til deres fordel Ilde garingr det naringr andre vil
indtage min plads62
Her advarer Odin guderne om at de maring staring sammen hvis de ikke vil nedkaeligmpes af
jaeligtterne Hans sidste saeligtning foslashr han garingr tilbage hvor han siger at ulykken ville ramme hvis
nogen forsoslashgte at tage hans plads kan forstarings paring to maringder Er det Frej som har afstedkommet
en lavine af ulykker ved at snige sig til at sidde i Lidskjalv og tabe sit hjerte til Gerda eller er
det et varsel til den som eventuelt ville tage magten fra ham Her skal man have i tankerne at
det er Balder som er potentiel arvtager ndashhan er endda begyndt at betvivle Odin som overgud
og flere af guderne Frej og Freja er ikke sikre paring Odins ufejlbarlighed Paring samme tid som
guderne isolerer sig fra det fremmede dvs jaeligtterne fordi de er bange for at komme i krig med
dem hvis de nu tabte saring isolerer Odin sig fra de andre guder Odin er bange for at mist sin
magt inden for gudeverden og han vil at guderne staringr sammen under hans styre Splittelsen er
accelereret i Asgaringrd og guderne har tabt det foslashrste varingben Frejs svaeligrd som skulle vaeligre med
til at beskytte dem mod jaeligtterne
I niende afnit Tors rejse til Udgaringrd skal Tor af sted til Udgaringrd og give jaeligtterne en
laeligrestreg fordi jaeligtterne narrede dem lidt for ofte Odin som var den maeliggtigste af guderne
sad hele tiden i Lidskjalv og fulgte med i hvad der skete saring Tor syntes han skulle tage affaeligre
som den daglige leder Tor beordrede Loke at tage med fordi han var den eneste som kendte
vejen men han skulle holde sin mund hele tiden og Loke tog ham paring ordet og proslashvede ikke at
snige sig udenom Paring rejsen bliver Tor narret gang paring gang af jaeligtterne og hans aeligre bliver
kraelignket Naringr han endelig giver Loke lov til at tale igen fortaeligller Loke ham hvordan han er
blevet taget ved naeligsen Loke sposlashrger Tor hvorfor han ikke har vaeligret opmaeligrksom paring at
jaeligtterne var lumske fordi det var noget som Tor hele tiden talte om Man maring huske paring at
grunden til at guderne havde magten var fordi de var klogere end jaeligtterne men her lader Tor
sig narre af deres fyrste jaeligtterne er ved at blive klogere Guderne har ogsaring tabt svaeligrdet som
selv kunne svinge over til jaeligtterne Der er begyndt at komme skaringr i deres uovertrufne magt
over jaeligtterne og magtbalancen var ved at forandre sig til jaeligtternes fordel Der bliver ogsaring
hele tiden mere og mere splid mellem guderne og det vises i dette afsnit naringr Tor mener at han
maring blive stedfortraeligder for Odin fordi han ikke viste sig men hele tiden sad i Lidskjalv Tor er
en krigsgud og han vil konkurrere mod jaeligtterne men bliver snydt af dem saring han og hans
62 Soslashrensen Villy Ragnarok s 66 1982 5 oplag 1983 Centrum
36
foslashlge taber alle de udfordringer som de garingr igennem Vi ser at magtbalancen mellem guder og
aser er ved at forandre sig jaeligtterne er blevet flere fordi de yngler og faringr boslashrn de har faringet fat i
Frejs svaeligrd og ikke mindst er de blevet snu og klogere end nogle af guderne men det maring
fremhaeligves at Tors evner laring inden for styrke men ikke begavelse
I tiende afsnit Tors fisketur naeligvnes hverken Loke eller Odin men den indeholder
derimod en beskrivelse af Tors` mislykkede forsoslashg paring at fange midgaringrdsormen sammen med
jaeligtten Hym Det gik ikke saring godt saring Tor smider hammeren efter ormen men hammeren
kommer ikke tilbage I raseri draeligber han Hym saring der havde guderne tabt et andet vigtigt
varingben og endnu engang havde guderne draeligbt en jaeligtte uden skyld Det var faktisk Tors formaringl
kun at give Hym en laeligrestreg fordi efter Njords opfattelse saring drev Hym rov paring havet med sin
hvalfangst men Tor draeligber ham og en gang til bryder en af guderne fredspagten ved
jaeligtterne
Loke havde sagt det foslashr til Tor mens ormen stadigvaeligk var paring land at det ikke nyttede
at draeligbe den med en hammer Alligevel tager Tor ikke notits af det der paring havet fordi han
ikke har kontrol over sit temperament og han vil bruge sin styrke
I ellevte afsnit Mjoslashlner eller Freja kaldte Odin guderne sammen fordi han havde set
fra Lidskjalv Tors skamfulde rejse for at fange midgaringrdsormen Her saeligtter Odin det i ord som
foslashr kun var blevet hentydet til og han taler direkte til guderne hellipHvis guder har mere end eacuten
vilje har de ingen vilje Frej har paring egen haringnd sluttet fred Tor har paring egne haringnd foslashrt
krighellip(Soslashrensen 1983 89) Her maeligrker man at der er splittelse imellem guderne Frej tabte
svaeligrdet Skraeligp i bytte for Gerda og nu har Tor tabt Mjoslashlner Guderne er ikke mere som en
glad ubekymret enhed under Odins staeligrke styre men de er begyndt at handle paring eget initiativ
og foslashlge deres instinkter To af deres tre magiske varingben som skulle beskytte guderne er vaeligk
og kommet i jaeligtternes eje men det sidste bliver opbevaret hos Odin
Jaeligtterne kommer med et fredstilbud om at de beholder Mjoslashlner som bod for Hyms
mord men de vil ikke laeligngere finde sig i rdquoat lide overlast fra gudernes siderdquo (Soslashrensen
1983 91) Hvis guderne ikke var parate til det saring var der ogsaring den mulighed at de leverede
Mjoslashlner tilbage I saring fald ville de genoprette fredsaftalen fra dengang Frej og Gerda blev gift
ved at Freja bliver gift med jaeligtten Trym og hun skal bo i Udgaringrd Det er stadigvaeligk jaeligtternes
oslashnske at der bliver fred mellem dem og guderne men de vil gerne have et symbol paring det
enten beholde Mjoslashlner eller at Freja flyttede over i Udgaringrd ligesom Gerda flyttede over i
Asgaringrd Balder den kloge gud peger paring det dilemma at hvis Freja bliver hos jaeligtterne saring er der
ikke behov for Mjoslashlner fordi der saring vil opstaring fred Derimod kan guderne ikke undvaeligre Freja
Hun er kaeligrlighedsgudinde og hun soslashrger for kaeligrligheden blandt menneskene og uden
37
kaeligrlighed kan ingen leve Balder vil derfor lave en forhandling med jaeligtterne uden at han
specificerer den naeligrmere Loke modsiger ham og han vil have at Tor skal af sted saring han kan
vise hvor snu han er Det er ikke nogen god ideacute fordi det har vist sig at Tor ikke er saeligrlig
klog og jaeligtterne har paring det sidste vaeligret hans overmaelignd Da Tor kom med den ideacute at det ville
vaeligre Loke som tog afsted for at faring fat i Mjoslashlner saring saringr Loke tvivl hos guderne rdquondashHvad tror I
der sker hvis jeg foslashrst er kaeligrlighedsgudinde hos jaeligtterne og har Mjoslashlner i haringnden Stoler I
virkelig paring migrdquo (Soslashrensen 1983 93) Balder stoler paring ham men han lader sig rive med
stemningen hos de andre guder og naeliggter Lokes sposlashrgsmaringl og Loke takker ham for det Her
kan man se at sammenholdet mellem guderne bliver mindre og mindre nogle af dem stoler paring
jaeligtterne ligesom Frej som mener at jaeligtterne skal tages med det gode og Freja siger at
jaeligtterne er fredeligere end guderne Det eneste som Balder vil er at slutte fred med jaeligtterne
Odin kommer endnu engang med eacuten af sine aforistiske saeligtninger rdquondashIlde er krig med venner
og fred med fjenderrdquo (Soslashrensen 1983 95) Splittelsen er tydelig krigsguderne vil slarings og
nedkaeligmpe jaeligtterne med magt Kaeligrlighed- og frugtbarhedsguder vil forhandle med jaeligtterne
og se paring dem som jaeligvnbyrdige men Odin vil ikke forhandlinge ved forhandlinger skal de garing
paring kompromis og der ved vil han og guderne tabe noget af deres magt og det vil han ikke
vaeligre med til
Tor tager afsted udklaeligdt som Freja faringr fat i Mjoslashlner og draeligber en masse jaeligtter foslashr han
tager af sted hjem skoslashnt Loke proslashvede paring at standse ham (dette sagn er til dels fra
Trymskvaden)63 Endnu engang udfordrer guderne jaeligtterne og viser dem aggressioner
Kloslashften mellem guder og jaeligtter bliver endnu en gang stoslashrre og mere uoverstigelig og det er
for det meste gudernes skyld fordi de har overvurderet sig selv og opfattet sig som overlegne
over jaeligtterne Guderne mener ikke at de behoslashver at garing paring kompromis og forhandle med
jaeligtterne og da det er Odin der afstikker retningen og ham der har den afgoslashrende magt over
guderne og der med bestemmer hvad de skal goslashre
Tolvte afsnit Loke frister Balder indeholder endnu en af de varsler om at
undergangen er naeligr Midgaringrdsormen strammer grebet om Midgaringrd og Odin og krigsguderne
Tyr og Tor pudsede menneskene mod hinanden for at goslashre dem mere kampvante Guderne
var blevet bange fordi de forventede at jaeligtterne ville kraeligve en kaeligmpe erstatning for alle de
jaeligtter som Tor draeligbte i Udgaringrd da han sveg aftalen mellem jaeligtter og guder for at faring fat i
Mjoslashlner Freja havde udgangsforbud fra Asgaringrd saring jaeligtterne ikke fik fat i hende Det betoslashd at
hun ikke kom i Midgaringrd og broslashdre i Midgaringrd kaeligmpede mod hinanden Guderne var nu blevet
63 httpheimskringlanowikiSangen_om_Thrym_eller_Hamren_hentes (hentet 170117)
38
fanger af egen frygt fordi gang paring gang havde de ikke holdt aftaler med jaeligtterne og stolet paring
deres egen styrke varingben og klogskab Nu havde det vist sig at nogle af deres varingben var havnet
hos jaeligtterne styrken fx hos Tor havde kun voldt dem stoslashrre og stoslashrre problemer og
klogskaben saring ikke ud til at vaeligre saring megen mere Det var blevet til en eskalation af at samle
paring flere og flere menneskelige krigere som kunne stoslashtte dem i en eventuel krig mod jaeligtter og
eskalation af angst for jaeligtterne det fremmede fordi de vidste saringdan set ikke hvad de kunne
forvente fra dem saring de forventede det allervaeligrste
Balder er splittet paring grund af sine varselsdroslashmme rdquoDet var en utaelignkelig tanke at det
skulle ende saringdan som han havde droslashmt med ragnarok Men det var snart en umulig tanke at
det kunne ende anderledesrdquo (Soslashrensen 1983 100) Her ser man et eksempel paring hvordan
Soslashrensen bruger stilfigurer i sproget her oxymoron for at vise spaltningen i Balders tanker
Balder er splittet fordi hvis han fortaeligller de andre guder om sin droslashm om ragnarok saring er han
sikker paring at de ville overfalde ham ligesom i hans droslashm og hvis han tav saring ville jaeligtterne
overfalde guderne som i den anden droslashm Han var fast i et dilemma hvor det ene udelukkede
det andet
Loke kommer og taler med ham hopper foslashrst ind til ham som en loppe men
forvandles til sin egen skikkelse foslashr han fremfoslashrer en lille tale om Odin efter at Balder har
sagt at Odin ved alt
rdquo-Tror du spurgte Loke Har du ikke undret dig over hvor lidt han har forudset hvor lidt
han har afvaeligrget Han siger at alle guder kun skal have eacuten vilje han har to Han vil ikke i
krig med jaeligtterne for han ved at han taber den og derfor faringr han Tor imod sig Han vil ikke
fred med jaeligtterne for han ved at han mister sin magt over guder og mennesker hvis der ikke
er krig Han har to viljer men kun eacutet oslashnske at bevare sin magt om saring hele verden garingr til
grunderdquo (Soslashrensen 1983 101)
Her er der Loke som er sandhedens stemme Loke ved mere end det som bliver sagt og
set fordi paring en maringde er som som Odin han har intuition som han nogle gange bruger til at
drille de andre guder fordi han kender deres svagheder og hver enkeltes akilleshaeligl og det
bruger han til at prikke til dem eller ligesom her at foregribe handlingen
Loke opfordrer Balder til at tage magten fra Odin og lave en fredsaftale med jaeligtterne
men Balder mener at det er forraeligderi Loke siger til ham at hvis Balder forholder sig passiv saring
forraringder han menneskene som har tillid til ham og husker ham paring at gudernes undergang ogsaring
er menneskenes undergang Her maner Loke Balder til at garing i mod sin egen fader som er den
39
maeliggtigste af alle guderne Han maner ham til at detronisere Odin fordi det er den eneste vej
til at redde verden og han vil have Balder med sig over til jaeligtterne og siger at det er den
eneste vej for at Balders droslashmme ikke garingr i opfyldelse men Balder er bange for at lave oproslashr
imod sin far Samtidig fortaeligller Loke om sig selv og hvorfor han kom til Asgaringrd noget som
indtil nu har vaeligret uklart Han fortaeligller om den gamle pagt mellem jaeligtter og aser som
jaeligtterne har holdt men aserne ikke Han er kommet i klemme fordi jaeligtterne mener at han har
forraringdt dem idet han skulle vaeligre deres talsmand i Asgaringrd Samtidig siger han at hvis det ikke
var for ham saring ville jaeligtterne har tabt taringlmodigheden for lang tid siden og overfaldet guderne
Hvad kunne der vaeligre sket hvis Balder havde lyttet til Loke Det kunne have vaeligret nok til at
undgaring krigen og derved Ragnarok men Balder er bange og baeligrer for stor aeligrefrygt for sin far
Situationen er her blevet tilspidset Odin sidder paring magten og vil ikke give slip uanset
hvad Han har isoleret sig og Balder som muligvis kunne forandre verdenssituationen er
bange for at tage det store skridt som behoslashves hvis der skal vaeligre mulighed for at undgaring
ragnarok Han vil ikke garing revolutionens vej og overtage magten fra sin far men han vil
derimod maeliggle for at freden mellem jaeligtter og guder kan genopstaring Her kunne det gamle
sagnmotiv hvor soslashnnen detroniserer sin far redde verdenssituationen Motivet er kendt i
forskellige udgaver hvor generationsskiftet foregaringr med revolution men ikke en glidende
overgang som er det mest almindelige Det er ogsaring grunden til at det ikke kan blive en
glidende overgang Guderne er evige og bliver ikke aeligldre pga Yduns aeligbler saring der er opstaringet
en stagnation hos dem og ingen udvikling
I 13 afsnit Balders doslashd faringr laeligseren indsigt i Friggs tankeverden hvor hun savner den
tid da der var behov for hende som moderfigur for sine soslashnner som nu var blevet guder Hun
foslashler sig overfloslashdig men hun kan stadigvaeligk maeligrke paring sine moderinstinkter hvordan hendes
soslashnner har det daringrligt af forskellige grunde fx Balder som alle holder af og hun elsker mest
Her beskriver Soslashrensen hendes foslashlelser ved brug af gentagelse og modsaeligtninger rdquoBalder der
var saring lys at det skar i oslashjnene var blevet saring moslashrk i blikket at det skar hende i hjertetrdquo
(Soslashrensen 1983 106) I denne korte saeligtning naringr Soslashrensen ved at bruge modsaeligtningerne lys
og moslashrk og gentagelsen af datidsform af verbet skaeligre skar at forstaeligrke laeligserens opfattelse
af Friggs foslashlelser Balder vil ikke fortaeliglle sin mor om sin droslashm hvor i hun har set smilende til
da de andre guder proslashvede paring at draeligbe ham men han fortaeligller hende om sin frygt Ved ikke
at fortaeliglle hele sandheden men fortie dele af den om at det er hans egne broslashdre som han
uvilkaringrligt kommer til at sammenligne med vilde dyr som overfalder ham saring kommer Frigg
til at tage en beslutning for at glaeligde Balder men denne beslutning som bliver taget af denne
elskende moder har fatale foslashlger Ifoslashlge Soslashrensen raringdede Frigg kun over den vilde natur og
40
der skulle ikke goslashres saring meget ved den og i oslashvrigt var stoslashrstedelen af den vilde natur ovre hos
jaeligtterne Nu fik Frigg endeligt brug for sin magt over den vilde natur Frigg fik alt i naturen til
at svaeligrge at Balder ikke skulle goslashres fortraeligd og endda jaeligtterne og guderne undtagen Odin
svor at de ikke ville skade Balder Der holdes en forestilling i Asgaringrd for at vise at Balder var
uroslashrlig og at han ikke var bange hvor der blev kastet sten oslashkser hammere og endda Odin
kastede sit spyd ad ham uden at kunne skade ham Hvad der har foregaringet i Odins tanker da
han kastede spydet Gungner kan man kun taelignke sig Odin havde ikke aflagt ed om at han
ikke ville skade Balder havde han muligvis et skjult haringb om at det alligevel ville ske Odin
ved alt og han burde ogsaring vide at Balder skal blive hans arvtager hvis verden ikke skal garing
under men Odin er ikke parat til at give magten fra sig
Loke viser sig igen for Balder foslashrst i form af en loppe foslashr han kommer i egen
skikkelse Igen ivrer han Balder til at gentage skuespillet fra Asgaringrd ovre i Midgaringrd for at vise
menneskene at de andre guder ikke kan saringre ham og saring vil de indse at han er den stoslashrste gud
og hylde ham som den oslashverste gud rdquoDu maring give menneskene noget andet at tro paring end kamp
og sejr og doslashd og genopstandelse til slagsmaringl og aeligdegilderrdquo (Soslashrensen 1983 110) Her
fremtryller Loke et billede af at verden kunne vaeligre anderledes Balder den blide fredsgud
kunne saeligtte sit praeligg paring verden og et nyt verdensbillede hvis han overtog magten fra sin far
Balder er stadigvaeligk i tvivl men Loke giver ikke op og kommer med det forslag at optraeligde
med forestillingen i Midgaringrd for at vise menneskene at guderne stadigvaeligk er staeligrke og ikke
kan faeligldes med varingben Loke mener ogsaring at guderne skal vise at de er blandt menneskene og
de beskytter menneskene rdquomod jaeligtteyngelrdquo Men hvem er jaeligtteynglen Er det ikke Loke
selv Guderne har det bare med at glemme at han er jaeligtte det er kun naringr der garingr noget galt at
de husker det Lokes argument kan Odin ikke staring imod og siger rdquo-Altid var det guders sag at
beskytte de smaring og svage mod de store og staeligrkerdquo (Soslashrensen 1983 111) I Odins korte svar
ligger der er en skjult modsaeligtning Det er guderne som er de store og staeligrke og er det saring
gudernes opgave at beskytte menneskene mod guderne Det kan godt forstarings saringdan og hvis
man kender historiens afslutning saring er denne forstaringelse af Odins ord rigtig
I en samtale mellem Odin og Balder vises det at Odin ved mere end han burde vide
Han ved at Balder mener at Odin er for passiv i forhold til at afvaeligrge ragnarok og ikke
mindst ved han at Loke mener at Balder er bedre til det end Odin Odin siger at guderne ikke
kan leve i fred med jaeligtterne og samtidig bevare deres magt og han siger ogsaring at rdquoEn saringdan
fred kan jeg ikke slutterdquo (s 113) Betydningen af det er dunkel og tvetydig Mener han at han
ikke kan straeligkke sig saring langt for at lave en fredspagt med jaeligtterne eller mener han at han selv
41
er blevet utilstraeligkkelig og nu skal der nye tilgange til at standse denne acceleration mod
ragnarok
Odin siger at han er parat til at overgive magten til Balder som er den eneste som kan
etablere fred i hele verden men han er paring samme linje som Loke showet skal vaeligre i Midgaringrd
og bagefter vil han deklarere generationsskiftet og de nye tider Lige her i historien ser det ud
til at ragnarok kan undgarings paring en fredelig maringde og uden blodsudgydelse
Guderne tager over til Midgaringrd hvor de kaster bla paring Balder med de to overnaturlige
varingben som de har tilbage Odins spyd og Tors Mjoslashlner men varingbnene preller af paring ham
Showet skulle slutte med et klimaks hvor Balder blev bombarderet af alle guderne paring en gang
Men Balder falder doslashd om Hoslashder draeligber Balder med en lille pil og nogle af guderne taelignker
paring deres magtposition overfor menneskene Menneskene havde set en gud doslash den gud som de
havde elsket mest og stolet paring endda draeligbt af en anden gud Kunne de blive ved med at vaeligre
guder for menneskene efter dette Midt i sorgen saring taelignker de paring om deres magt vil blive
mindre De proslashver ogsaring paring at finde en syndebuk fordi Hoslashder siger at der var nogen som gav
ham buen og sigtede for ham ellers vidste han intet han var jo blind Loke som plejede at staring
for hvad der gik galt hos guderne eller i hvert fald faring skylden for det var helt forduftet
Balder endte i Helhjem og Hel sagde at Balder kunne vende tilbage hvis hele verden
graeligd Og hele verden graeligd og det var foslashrste gang som verden var forenet uden der var krig
nogen steder Eacuten person graeligd alligevel ikke og det var Tokk som sagde at hun ikke kunne
graeligde fordi hun havde mistet alle sine soslashnner i krigen Guderne mente at muligvis var det
Loke som var Tokk for han kunne forandre sig til alle slags vaeligsener og ingen vidste
hvorhenne han var Soslashrensen paringstaringr ikke at det er Loke men det er noget som guderne mener
naringr de proslashver at give nogen skylden for Balders doslashd Maringske skal man tro paring Tokks ord som
var en gammel eneboer helt alene i verden at hun ikke kunne graeligde fordi alle hendes soslashnner
var blevet draeligbt i krigen og hun havde kun toslashrre taringrer tilbage overfor en som er blevet draeligbt i
leg Hvis man ser paring det fra denne synsvinkel saring er det faktisk gudernes skyld at Tokk ikke
graeligd Hun har tabt alt det dyrebareste som hun ejede og det er gudernes skyld fordi de skulle
bruge hendes soslashnner i krigen mod jaeligtterne Her har guderne gravet sin egen grav ved at lade
menneskene kaeligmpe mod hinanden og draeligbe hinanden for at faring flere soldater paring sin side i
Ragnarok Det eneste haringb om en fredelig aftale mellem jaeligtter og guder er slukket og nu er
der kun en vej fremad mod ragnarok og moslashrket
Balders doslashd er historiens andet vendepunkt peripeti Indtil hans doslashd har det vaeligret
hentydninger til at der vil blive ragnarok men det er i en usikker fremtid og faktisk er guderne
ret ubekymrede og deres dagligdag ser ud til at vaeligre ret ensformig hvor der sker det samme
42
hele tiden og enhver passer sine opgaver Hvis der sker noget saring er det paring Lokes initiativ
eller han indblandes i hvert fald i episoderne Balders droslashmme var realistiske for ham men de
var kun droslashmme og alligevel bliver de til at Frigg vil troslashste ham med at alle i verden skulle
svaeligrge at de ikke ville skade ham Det er som om skaeligbnen har bestemt at der skal blive
ragnarok og ved at proslashve at undgaring det saring naeligrmer de sig i stedet for Balder som var symbol
for enighed og fred var lige ved at overtage magten og han var den eneste som kunne faring
fredspagten mellem jaeligtter og guder til at genopstaring Hvad er det som garingr galt Hvorfor faringr han
ikke lov til at leve og etablere den gamle magtbalance i verden Hvis skyld er det
I 14 afsnit Asernes haeligvn bryder Odin aftalen med Freja og tager alle faldne krigere
til sig Aftalen mellem dem som foslashr var forenede som guder er blevet brudt og vanerne er
forbitrede over det Sammenholdet er vaeligk og de definerer sig ikke mere som en enhed men
hver enkelt taelignker paring sin position og proslashver paring at goslashre sin andel stoslashrre Der er opstaringet en
mindre magtkamp mellem krigsguderne som er aser paring den ene side og vanerne Frej og
Freja paring den anden side Menneskene stod i krig med hinanden fordi vanerne Freja og Frej
ikke fik lov til at komme mere ned til dem og der fandtes ikke kaeligrlighed mellem menneskene
mere og markerne var golde Det var krigsguderne som tjente paring det fordi de saring fik flere
doslashde krigere til sig Balder var doslashd og haringbet om fred og samhoslashrighed doslashde sammen med
ham Hvis aserne fulgte deres egen love saring skulle de haeligvne Balders doslashd ved at draeligbe Hoslashder
men saring skulle han haeligvnes og det ville medfoslashre at aserne udryddede sig selv I stedet finder de
en syndebuk uden for gudernes raeligkker og derved undgaringr de at begaring aeligresdrab og eliminere
sig selv Loke var forduftet ved Balders doslashd og det maringtte vaeligre bevis paring at han var skyldig
Naringr Loke vender tilbage saring er guderne ved at geare sig op og de drikker mjoslashd og taler
hoslashjroslashstet om hvordan de skal haeligvne sig paring Loke Portvagten Elder naeliggter Loke adgang og
det bliver direkte over Elders lig som Loke kommer ind Foslashr han draeligber Elder saring goslashr han krav
paring at blive lukket ind og siger rdquoJeg har malurt til deres oslashlrdquo (Soslashrensen 1983 121) Her goslashr
Soslashrensen brug af talemaringdens dobbeltbetydning Det kan forstarings bogstaveligt fordi malurt
bliver brugt som smagsstof i nogle alkoholiske drikke men i overfoslashrt betydning kan det
betyde at oslashdelaeliggge stemningen Her er det foslashrste gang i historien som Loke direkte overfalder
guderne verbalt Han spotter dem for deres kortsynethed og seksuelle udskejelser Dette bliver
sat op som en samtale i et skuespil og det er det eneste sted det goslashres i historien Emnet til
denne samtale kommer ikke fra Snorre-Edda men Soslashrensen henter emnet fra AEliggers
Gjestebud Lokes Ordstrid64 Her kritiserer han dem haringrdt for deres opfoslashrsel og henviser bla
64 httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
43
til Odins broslashdre som forsvandt paring mystisk vis efter at Odin var kommet hjem fra en rejse og
de havde taget magten imens og begge to havde vaeligret sammen med Freja et sagn som i
oslashvrigt kommer fra Ynglingesaga I fortsaeligttelse af det siger Loke rdquoHvis guder kun skal have
eacuten vilje er det bedst der kun er eacuten gud Bedst ikke at foslashde gudeboslashrn naeligstbedst at skaffe dem
af vejenrdquo (Soslashrensen 1983 123) Senere i samtalen siger han ogsaring naringr han taler om
misteltenen som voksede efter at verden var taget i ed rdquohellip [den] slyngede sig som en slange
om Yduns aeligbletraelig Heimdal som hoslashrer graeligsset gro maring jo have hoslashrt det Odin som ser
alting maring jo have set det Sposlashrg dem hvorfra Hoslashder fik sin pilrdquo (Soslashrensen 1983 124-125)
Her beskylder Loke Odin for brodermord og ogsaring at have draeligbt sin egen soslashn Balder og
grunden til at guderne ikke faringr boslashrn mere er at guderne skal have eacuten vilje dvs Odins vilje
Stagnationen og gudernes indbyrdes svaeligkkelse er Odins skyld fordi han synes det er vigtigst
selv at holde paring magten
Anklager om at Loke er forraeligder hvor Odin angrer at han har taget ham med til
Asgaringrd vender han imod Odin og han svarer
rdquoFordi jeg vidste hvad du var for en tog jeg med til Asgaringrd for at afvaeligrge det
vaeligrste For at holde sammen paring det som du gjorde alt for at splitte ad Guder satte du op
mod jaeligtter mennesker satte du op mod mennesker for at de kunne falde i krig og komme til
Valhal og oslashge din haeligr Guder satte du op mod guder den halve val som jeg fik spillet over til
Freja staringr rustet imod dine doslashde krigere Hvordan kan en verden bestaring hvor alle staringr
hinanden imod Da hele verden stod samlet om Balder lod du ham falde Nu staringr din verden
for fald I bliver ormens og ulvens bytterdquo (Soslashrensen 1983 126)
Loke har aldrig vaeligret saring direkte i sin tale som her Indtil nu har det kun vaeligret
hentydninger og talemaringde med dobbelt betydning som har kendetegnet hans sprog Han
fremstaringr som en spiller hvor det ikke er haringndgribeligt hvordan det som han siger skal forstarings
og paring hvilken side han er og hvem han er Her giver han Odin skylden for den haringbloslashse
situation som verden er kommet i og det er udelukkende fordi Odin har plantet splid mellem
alle vaeligsener i verden Grunden til det maring vaeligre Odins hersker syge og at han ville at der kun
var eacuten vilje nemlig hans og det er nemmere at have kontrol over andre hvis de ikke staringr
sammen men modarbejder hinanden Her fremstiller Loke sig selv som eacuten der har proslashvet paring
at bjaeligrge verden ved at forene de modstridende kraeligfter som Odin havde sat op imod
hinanden
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
34
ham med en snor men det er Tyr som havde opfostret fenrisulven som maringtte ofre sin ene arm
saring fenrisulven kunne toslashjres med Glejpner Maringske var det en forkert beslutning at toslashjre ulven
fordi paring den maringde kunne den aldrig blive deres tjener men det var sikkert at den ville vende
sig imod guderne hvis og naringr den ville slippe fri Paring samme maringde kan det overfoslashres til at naringr
nogen undertrykkes saring faringr du aldrig vedkommende til at staring ved din side og kaeligmpe din sag
hvis der senere er behov for det Den undertrykte vil altid vende sig imod sin undertrykker
ved foslashrste lejlighed
Odin som skal blive opslugt af ulven i ragnarok holder sig vaeligk mens de andre guder
proslashver at loslashse problemet Det er ligesom han bliver mere og mere fjern efter som katastrofen
ragnarok som han kender til naeligrmer sig Der siges aldrig direkte at han muligvis kunne
afvaeligrge ragnarok fordi han er alvidende men tvivlen om at han er alvidende er nu til stede
Muligvis har Odin snydt sig til magten ved at lade som om han var den mest kompetente pga
sine enestaringende evner i forhold til de andre guder som hver havde deres domaeligne i gudernes
verden men han var ogsaring deres far og muligvis havde han derfor siddet for laelignge paring tronen
I ottende afsnit Frejs kaeligrlighed bryder Frej imod Odin ved at liste sig op i Lidskjalv
som var et sted som kun Odin maringtte komme til Foslashr det havde Frej haft en samtale ved Freja
hvor de luftede kaeligtterske tanker omkring Odins forbud mod at andre besteg Lidskjalv Kunne
det vaeligre at der ikke var noget at se og Odin kun saring det han ville og ville have andre til at
indse Endnu en gang fremkommer der tvivl hos nogle af guderne om at Odin er ufejlbarlig
Naringr Frej saeligtter sig i Lidskjalv faringr han oslashje paring Gerda en smuk jaeligttepige ovre i Udgaringrd Da Frej
taler med sin soslashster om det og fortaeligller hende hvad han har set fra Lidskjalv siger han at han
havde set at det var umuligt at besejre jaeligtterne men det var noslashdvendigt at leve med dem i
fredsommelighed (og kaeligrlighed efter Frejas opfattelse) Her faringr laeligseren en ny synsvinkel paring
hvordan man kan undgaring Ragnarok og loslashsningen er saringre enkel ved at leve sammen med dem i
fred Odin deltager ikke direkte i hvad der sker men Frej faringr ikke lov til at tage af sted fra
Asgaringrd som var en ordre fra Odin Det bliver til at han betror sig til Loke Her tabes Frejs`
svaeligrd fordi Loke fik det narret fra Frej og gav det til Gym Gerdas far og ifoslashlge Loke havde
Gym opfattet det som symbol for fred at Frej havde givet svaeligrdet som kunne svinge selv i
bytte for kaeligrligheden Her taber aserne svaeligrdet og det er et led i at svaeligkke dem i kampen
mod jaeligtterne i Ragnarok Her afviger Soslashrensen fra Snorre-Edda for i den er det Skirnir Frejs
skosvend som tager ud paring rejsen for at fri til Gerda men Soslashrensen giver denne rolle til Loke
muligvis for at vise hvor hjaeliglpsom han er -eller snu Dette skaber en splittelse mellem
guderne og krigsguderne vil lade handlen garing tilbage Odin blander sig og som saeligdvanligt
ytrer han sig i korte saeligtninger
35
helliphvis guder begynder at slaring paring guder hoslashrer alt op Guder er staeligrkere end jaeligtter hvis ikke
guder staringr paring jaeligtters side Guder er svagere end jaeligtter hvis guder har mere end eacuten vilje
Jaeligtter lader ikke en handel garing tilbage der er til deres fordel Ilde garingr det naringr andre vil
indtage min plads62
Her advarer Odin guderne om at de maring staring sammen hvis de ikke vil nedkaeligmpes af
jaeligtterne Hans sidste saeligtning foslashr han garingr tilbage hvor han siger at ulykken ville ramme hvis
nogen forsoslashgte at tage hans plads kan forstarings paring to maringder Er det Frej som har afstedkommet
en lavine af ulykker ved at snige sig til at sidde i Lidskjalv og tabe sit hjerte til Gerda eller er
det et varsel til den som eventuelt ville tage magten fra ham Her skal man have i tankerne at
det er Balder som er potentiel arvtager ndashhan er endda begyndt at betvivle Odin som overgud
og flere af guderne Frej og Freja er ikke sikre paring Odins ufejlbarlighed Paring samme tid som
guderne isolerer sig fra det fremmede dvs jaeligtterne fordi de er bange for at komme i krig med
dem hvis de nu tabte saring isolerer Odin sig fra de andre guder Odin er bange for at mist sin
magt inden for gudeverden og han vil at guderne staringr sammen under hans styre Splittelsen er
accelereret i Asgaringrd og guderne har tabt det foslashrste varingben Frejs svaeligrd som skulle vaeligre med
til at beskytte dem mod jaeligtterne
I niende afnit Tors rejse til Udgaringrd skal Tor af sted til Udgaringrd og give jaeligtterne en
laeligrestreg fordi jaeligtterne narrede dem lidt for ofte Odin som var den maeliggtigste af guderne
sad hele tiden i Lidskjalv og fulgte med i hvad der skete saring Tor syntes han skulle tage affaeligre
som den daglige leder Tor beordrede Loke at tage med fordi han var den eneste som kendte
vejen men han skulle holde sin mund hele tiden og Loke tog ham paring ordet og proslashvede ikke at
snige sig udenom Paring rejsen bliver Tor narret gang paring gang af jaeligtterne og hans aeligre bliver
kraelignket Naringr han endelig giver Loke lov til at tale igen fortaeligller Loke ham hvordan han er
blevet taget ved naeligsen Loke sposlashrger Tor hvorfor han ikke har vaeligret opmaeligrksom paring at
jaeligtterne var lumske fordi det var noget som Tor hele tiden talte om Man maring huske paring at
grunden til at guderne havde magten var fordi de var klogere end jaeligtterne men her lader Tor
sig narre af deres fyrste jaeligtterne er ved at blive klogere Guderne har ogsaring tabt svaeligrdet som
selv kunne svinge over til jaeligtterne Der er begyndt at komme skaringr i deres uovertrufne magt
over jaeligtterne og magtbalancen var ved at forandre sig til jaeligtternes fordel Der bliver ogsaring
hele tiden mere og mere splid mellem guderne og det vises i dette afsnit naringr Tor mener at han
maring blive stedfortraeligder for Odin fordi han ikke viste sig men hele tiden sad i Lidskjalv Tor er
en krigsgud og han vil konkurrere mod jaeligtterne men bliver snydt af dem saring han og hans
62 Soslashrensen Villy Ragnarok s 66 1982 5 oplag 1983 Centrum
36
foslashlge taber alle de udfordringer som de garingr igennem Vi ser at magtbalancen mellem guder og
aser er ved at forandre sig jaeligtterne er blevet flere fordi de yngler og faringr boslashrn de har faringet fat i
Frejs svaeligrd og ikke mindst er de blevet snu og klogere end nogle af guderne men det maring
fremhaeligves at Tors evner laring inden for styrke men ikke begavelse
I tiende afsnit Tors fisketur naeligvnes hverken Loke eller Odin men den indeholder
derimod en beskrivelse af Tors` mislykkede forsoslashg paring at fange midgaringrdsormen sammen med
jaeligtten Hym Det gik ikke saring godt saring Tor smider hammeren efter ormen men hammeren
kommer ikke tilbage I raseri draeligber han Hym saring der havde guderne tabt et andet vigtigt
varingben og endnu engang havde guderne draeligbt en jaeligtte uden skyld Det var faktisk Tors formaringl
kun at give Hym en laeligrestreg fordi efter Njords opfattelse saring drev Hym rov paring havet med sin
hvalfangst men Tor draeligber ham og en gang til bryder en af guderne fredspagten ved
jaeligtterne
Loke havde sagt det foslashr til Tor mens ormen stadigvaeligk var paring land at det ikke nyttede
at draeligbe den med en hammer Alligevel tager Tor ikke notits af det der paring havet fordi han
ikke har kontrol over sit temperament og han vil bruge sin styrke
I ellevte afsnit Mjoslashlner eller Freja kaldte Odin guderne sammen fordi han havde set
fra Lidskjalv Tors skamfulde rejse for at fange midgaringrdsormen Her saeligtter Odin det i ord som
foslashr kun var blevet hentydet til og han taler direkte til guderne hellipHvis guder har mere end eacuten
vilje har de ingen vilje Frej har paring egen haringnd sluttet fred Tor har paring egne haringnd foslashrt
krighellip(Soslashrensen 1983 89) Her maeligrker man at der er splittelse imellem guderne Frej tabte
svaeligrdet Skraeligp i bytte for Gerda og nu har Tor tabt Mjoslashlner Guderne er ikke mere som en
glad ubekymret enhed under Odins staeligrke styre men de er begyndt at handle paring eget initiativ
og foslashlge deres instinkter To af deres tre magiske varingben som skulle beskytte guderne er vaeligk
og kommet i jaeligtternes eje men det sidste bliver opbevaret hos Odin
Jaeligtterne kommer med et fredstilbud om at de beholder Mjoslashlner som bod for Hyms
mord men de vil ikke laeligngere finde sig i rdquoat lide overlast fra gudernes siderdquo (Soslashrensen
1983 91) Hvis guderne ikke var parate til det saring var der ogsaring den mulighed at de leverede
Mjoslashlner tilbage I saring fald ville de genoprette fredsaftalen fra dengang Frej og Gerda blev gift
ved at Freja bliver gift med jaeligtten Trym og hun skal bo i Udgaringrd Det er stadigvaeligk jaeligtternes
oslashnske at der bliver fred mellem dem og guderne men de vil gerne have et symbol paring det
enten beholde Mjoslashlner eller at Freja flyttede over i Udgaringrd ligesom Gerda flyttede over i
Asgaringrd Balder den kloge gud peger paring det dilemma at hvis Freja bliver hos jaeligtterne saring er der
ikke behov for Mjoslashlner fordi der saring vil opstaring fred Derimod kan guderne ikke undvaeligre Freja
Hun er kaeligrlighedsgudinde og hun soslashrger for kaeligrligheden blandt menneskene og uden
37
kaeligrlighed kan ingen leve Balder vil derfor lave en forhandling med jaeligtterne uden at han
specificerer den naeligrmere Loke modsiger ham og han vil have at Tor skal af sted saring han kan
vise hvor snu han er Det er ikke nogen god ideacute fordi det har vist sig at Tor ikke er saeligrlig
klog og jaeligtterne har paring det sidste vaeligret hans overmaelignd Da Tor kom med den ideacute at det ville
vaeligre Loke som tog afsted for at faring fat i Mjoslashlner saring saringr Loke tvivl hos guderne rdquondashHvad tror I
der sker hvis jeg foslashrst er kaeligrlighedsgudinde hos jaeligtterne og har Mjoslashlner i haringnden Stoler I
virkelig paring migrdquo (Soslashrensen 1983 93) Balder stoler paring ham men han lader sig rive med
stemningen hos de andre guder og naeliggter Lokes sposlashrgsmaringl og Loke takker ham for det Her
kan man se at sammenholdet mellem guderne bliver mindre og mindre nogle af dem stoler paring
jaeligtterne ligesom Frej som mener at jaeligtterne skal tages med det gode og Freja siger at
jaeligtterne er fredeligere end guderne Det eneste som Balder vil er at slutte fred med jaeligtterne
Odin kommer endnu engang med eacuten af sine aforistiske saeligtninger rdquondashIlde er krig med venner
og fred med fjenderrdquo (Soslashrensen 1983 95) Splittelsen er tydelig krigsguderne vil slarings og
nedkaeligmpe jaeligtterne med magt Kaeligrlighed- og frugtbarhedsguder vil forhandle med jaeligtterne
og se paring dem som jaeligvnbyrdige men Odin vil ikke forhandlinge ved forhandlinger skal de garing
paring kompromis og der ved vil han og guderne tabe noget af deres magt og det vil han ikke
vaeligre med til
Tor tager afsted udklaeligdt som Freja faringr fat i Mjoslashlner og draeligber en masse jaeligtter foslashr han
tager af sted hjem skoslashnt Loke proslashvede paring at standse ham (dette sagn er til dels fra
Trymskvaden)63 Endnu engang udfordrer guderne jaeligtterne og viser dem aggressioner
Kloslashften mellem guder og jaeligtter bliver endnu en gang stoslashrre og mere uoverstigelig og det er
for det meste gudernes skyld fordi de har overvurderet sig selv og opfattet sig som overlegne
over jaeligtterne Guderne mener ikke at de behoslashver at garing paring kompromis og forhandle med
jaeligtterne og da det er Odin der afstikker retningen og ham der har den afgoslashrende magt over
guderne og der med bestemmer hvad de skal goslashre
Tolvte afsnit Loke frister Balder indeholder endnu en af de varsler om at
undergangen er naeligr Midgaringrdsormen strammer grebet om Midgaringrd og Odin og krigsguderne
Tyr og Tor pudsede menneskene mod hinanden for at goslashre dem mere kampvante Guderne
var blevet bange fordi de forventede at jaeligtterne ville kraeligve en kaeligmpe erstatning for alle de
jaeligtter som Tor draeligbte i Udgaringrd da han sveg aftalen mellem jaeligtter og guder for at faring fat i
Mjoslashlner Freja havde udgangsforbud fra Asgaringrd saring jaeligtterne ikke fik fat i hende Det betoslashd at
hun ikke kom i Midgaringrd og broslashdre i Midgaringrd kaeligmpede mod hinanden Guderne var nu blevet
63 httpheimskringlanowikiSangen_om_Thrym_eller_Hamren_hentes (hentet 170117)
38
fanger af egen frygt fordi gang paring gang havde de ikke holdt aftaler med jaeligtterne og stolet paring
deres egen styrke varingben og klogskab Nu havde det vist sig at nogle af deres varingben var havnet
hos jaeligtterne styrken fx hos Tor havde kun voldt dem stoslashrre og stoslashrre problemer og
klogskaben saring ikke ud til at vaeligre saring megen mere Det var blevet til en eskalation af at samle
paring flere og flere menneskelige krigere som kunne stoslashtte dem i en eventuel krig mod jaeligtter og
eskalation af angst for jaeligtterne det fremmede fordi de vidste saringdan set ikke hvad de kunne
forvente fra dem saring de forventede det allervaeligrste
Balder er splittet paring grund af sine varselsdroslashmme rdquoDet var en utaelignkelig tanke at det
skulle ende saringdan som han havde droslashmt med ragnarok Men det var snart en umulig tanke at
det kunne ende anderledesrdquo (Soslashrensen 1983 100) Her ser man et eksempel paring hvordan
Soslashrensen bruger stilfigurer i sproget her oxymoron for at vise spaltningen i Balders tanker
Balder er splittet fordi hvis han fortaeligller de andre guder om sin droslashm om ragnarok saring er han
sikker paring at de ville overfalde ham ligesom i hans droslashm og hvis han tav saring ville jaeligtterne
overfalde guderne som i den anden droslashm Han var fast i et dilemma hvor det ene udelukkede
det andet
Loke kommer og taler med ham hopper foslashrst ind til ham som en loppe men
forvandles til sin egen skikkelse foslashr han fremfoslashrer en lille tale om Odin efter at Balder har
sagt at Odin ved alt
rdquo-Tror du spurgte Loke Har du ikke undret dig over hvor lidt han har forudset hvor lidt
han har afvaeligrget Han siger at alle guder kun skal have eacuten vilje han har to Han vil ikke i
krig med jaeligtterne for han ved at han taber den og derfor faringr han Tor imod sig Han vil ikke
fred med jaeligtterne for han ved at han mister sin magt over guder og mennesker hvis der ikke
er krig Han har to viljer men kun eacutet oslashnske at bevare sin magt om saring hele verden garingr til
grunderdquo (Soslashrensen 1983 101)
Her er der Loke som er sandhedens stemme Loke ved mere end det som bliver sagt og
set fordi paring en maringde er som som Odin han har intuition som han nogle gange bruger til at
drille de andre guder fordi han kender deres svagheder og hver enkeltes akilleshaeligl og det
bruger han til at prikke til dem eller ligesom her at foregribe handlingen
Loke opfordrer Balder til at tage magten fra Odin og lave en fredsaftale med jaeligtterne
men Balder mener at det er forraeligderi Loke siger til ham at hvis Balder forholder sig passiv saring
forraringder han menneskene som har tillid til ham og husker ham paring at gudernes undergang ogsaring
er menneskenes undergang Her maner Loke Balder til at garing i mod sin egen fader som er den
39
maeliggtigste af alle guderne Han maner ham til at detronisere Odin fordi det er den eneste vej
til at redde verden og han vil have Balder med sig over til jaeligtterne og siger at det er den
eneste vej for at Balders droslashmme ikke garingr i opfyldelse men Balder er bange for at lave oproslashr
imod sin far Samtidig fortaeligller Loke om sig selv og hvorfor han kom til Asgaringrd noget som
indtil nu har vaeligret uklart Han fortaeligller om den gamle pagt mellem jaeligtter og aser som
jaeligtterne har holdt men aserne ikke Han er kommet i klemme fordi jaeligtterne mener at han har
forraringdt dem idet han skulle vaeligre deres talsmand i Asgaringrd Samtidig siger han at hvis det ikke
var for ham saring ville jaeligtterne har tabt taringlmodigheden for lang tid siden og overfaldet guderne
Hvad kunne der vaeligre sket hvis Balder havde lyttet til Loke Det kunne have vaeligret nok til at
undgaring krigen og derved Ragnarok men Balder er bange og baeligrer for stor aeligrefrygt for sin far
Situationen er her blevet tilspidset Odin sidder paring magten og vil ikke give slip uanset
hvad Han har isoleret sig og Balder som muligvis kunne forandre verdenssituationen er
bange for at tage det store skridt som behoslashves hvis der skal vaeligre mulighed for at undgaring
ragnarok Han vil ikke garing revolutionens vej og overtage magten fra sin far men han vil
derimod maeliggle for at freden mellem jaeligtter og guder kan genopstaring Her kunne det gamle
sagnmotiv hvor soslashnnen detroniserer sin far redde verdenssituationen Motivet er kendt i
forskellige udgaver hvor generationsskiftet foregaringr med revolution men ikke en glidende
overgang som er det mest almindelige Det er ogsaring grunden til at det ikke kan blive en
glidende overgang Guderne er evige og bliver ikke aeligldre pga Yduns aeligbler saring der er opstaringet
en stagnation hos dem og ingen udvikling
I 13 afsnit Balders doslashd faringr laeligseren indsigt i Friggs tankeverden hvor hun savner den
tid da der var behov for hende som moderfigur for sine soslashnner som nu var blevet guder Hun
foslashler sig overfloslashdig men hun kan stadigvaeligk maeligrke paring sine moderinstinkter hvordan hendes
soslashnner har det daringrligt af forskellige grunde fx Balder som alle holder af og hun elsker mest
Her beskriver Soslashrensen hendes foslashlelser ved brug af gentagelse og modsaeligtninger rdquoBalder der
var saring lys at det skar i oslashjnene var blevet saring moslashrk i blikket at det skar hende i hjertetrdquo
(Soslashrensen 1983 106) I denne korte saeligtning naringr Soslashrensen ved at bruge modsaeligtningerne lys
og moslashrk og gentagelsen af datidsform af verbet skaeligre skar at forstaeligrke laeligserens opfattelse
af Friggs foslashlelser Balder vil ikke fortaeliglle sin mor om sin droslashm hvor i hun har set smilende til
da de andre guder proslashvede paring at draeligbe ham men han fortaeligller hende om sin frygt Ved ikke
at fortaeliglle hele sandheden men fortie dele af den om at det er hans egne broslashdre som han
uvilkaringrligt kommer til at sammenligne med vilde dyr som overfalder ham saring kommer Frigg
til at tage en beslutning for at glaeligde Balder men denne beslutning som bliver taget af denne
elskende moder har fatale foslashlger Ifoslashlge Soslashrensen raringdede Frigg kun over den vilde natur og
40
der skulle ikke goslashres saring meget ved den og i oslashvrigt var stoslashrstedelen af den vilde natur ovre hos
jaeligtterne Nu fik Frigg endeligt brug for sin magt over den vilde natur Frigg fik alt i naturen til
at svaeligrge at Balder ikke skulle goslashres fortraeligd og endda jaeligtterne og guderne undtagen Odin
svor at de ikke ville skade Balder Der holdes en forestilling i Asgaringrd for at vise at Balder var
uroslashrlig og at han ikke var bange hvor der blev kastet sten oslashkser hammere og endda Odin
kastede sit spyd ad ham uden at kunne skade ham Hvad der har foregaringet i Odins tanker da
han kastede spydet Gungner kan man kun taelignke sig Odin havde ikke aflagt ed om at han
ikke ville skade Balder havde han muligvis et skjult haringb om at det alligevel ville ske Odin
ved alt og han burde ogsaring vide at Balder skal blive hans arvtager hvis verden ikke skal garing
under men Odin er ikke parat til at give magten fra sig
Loke viser sig igen for Balder foslashrst i form af en loppe foslashr han kommer i egen
skikkelse Igen ivrer han Balder til at gentage skuespillet fra Asgaringrd ovre i Midgaringrd for at vise
menneskene at de andre guder ikke kan saringre ham og saring vil de indse at han er den stoslashrste gud
og hylde ham som den oslashverste gud rdquoDu maring give menneskene noget andet at tro paring end kamp
og sejr og doslashd og genopstandelse til slagsmaringl og aeligdegilderrdquo (Soslashrensen 1983 110) Her
fremtryller Loke et billede af at verden kunne vaeligre anderledes Balder den blide fredsgud
kunne saeligtte sit praeligg paring verden og et nyt verdensbillede hvis han overtog magten fra sin far
Balder er stadigvaeligk i tvivl men Loke giver ikke op og kommer med det forslag at optraeligde
med forestillingen i Midgaringrd for at vise menneskene at guderne stadigvaeligk er staeligrke og ikke
kan faeligldes med varingben Loke mener ogsaring at guderne skal vise at de er blandt menneskene og
de beskytter menneskene rdquomod jaeligtteyngelrdquo Men hvem er jaeligtteynglen Er det ikke Loke
selv Guderne har det bare med at glemme at han er jaeligtte det er kun naringr der garingr noget galt at
de husker det Lokes argument kan Odin ikke staring imod og siger rdquo-Altid var det guders sag at
beskytte de smaring og svage mod de store og staeligrkerdquo (Soslashrensen 1983 111) I Odins korte svar
ligger der er en skjult modsaeligtning Det er guderne som er de store og staeligrke og er det saring
gudernes opgave at beskytte menneskene mod guderne Det kan godt forstarings saringdan og hvis
man kender historiens afslutning saring er denne forstaringelse af Odins ord rigtig
I en samtale mellem Odin og Balder vises det at Odin ved mere end han burde vide
Han ved at Balder mener at Odin er for passiv i forhold til at afvaeligrge ragnarok og ikke
mindst ved han at Loke mener at Balder er bedre til det end Odin Odin siger at guderne ikke
kan leve i fred med jaeligtterne og samtidig bevare deres magt og han siger ogsaring at rdquoEn saringdan
fred kan jeg ikke slutterdquo (s 113) Betydningen af det er dunkel og tvetydig Mener han at han
ikke kan straeligkke sig saring langt for at lave en fredspagt med jaeligtterne eller mener han at han selv
41
er blevet utilstraeligkkelig og nu skal der nye tilgange til at standse denne acceleration mod
ragnarok
Odin siger at han er parat til at overgive magten til Balder som er den eneste som kan
etablere fred i hele verden men han er paring samme linje som Loke showet skal vaeligre i Midgaringrd
og bagefter vil han deklarere generationsskiftet og de nye tider Lige her i historien ser det ud
til at ragnarok kan undgarings paring en fredelig maringde og uden blodsudgydelse
Guderne tager over til Midgaringrd hvor de kaster bla paring Balder med de to overnaturlige
varingben som de har tilbage Odins spyd og Tors Mjoslashlner men varingbnene preller af paring ham
Showet skulle slutte med et klimaks hvor Balder blev bombarderet af alle guderne paring en gang
Men Balder falder doslashd om Hoslashder draeligber Balder med en lille pil og nogle af guderne taelignker
paring deres magtposition overfor menneskene Menneskene havde set en gud doslash den gud som de
havde elsket mest og stolet paring endda draeligbt af en anden gud Kunne de blive ved med at vaeligre
guder for menneskene efter dette Midt i sorgen saring taelignker de paring om deres magt vil blive
mindre De proslashver ogsaring paring at finde en syndebuk fordi Hoslashder siger at der var nogen som gav
ham buen og sigtede for ham ellers vidste han intet han var jo blind Loke som plejede at staring
for hvad der gik galt hos guderne eller i hvert fald faring skylden for det var helt forduftet
Balder endte i Helhjem og Hel sagde at Balder kunne vende tilbage hvis hele verden
graeligd Og hele verden graeligd og det var foslashrste gang som verden var forenet uden der var krig
nogen steder Eacuten person graeligd alligevel ikke og det var Tokk som sagde at hun ikke kunne
graeligde fordi hun havde mistet alle sine soslashnner i krigen Guderne mente at muligvis var det
Loke som var Tokk for han kunne forandre sig til alle slags vaeligsener og ingen vidste
hvorhenne han var Soslashrensen paringstaringr ikke at det er Loke men det er noget som guderne mener
naringr de proslashver at give nogen skylden for Balders doslashd Maringske skal man tro paring Tokks ord som
var en gammel eneboer helt alene i verden at hun ikke kunne graeligde fordi alle hendes soslashnner
var blevet draeligbt i krigen og hun havde kun toslashrre taringrer tilbage overfor en som er blevet draeligbt i
leg Hvis man ser paring det fra denne synsvinkel saring er det faktisk gudernes skyld at Tokk ikke
graeligd Hun har tabt alt det dyrebareste som hun ejede og det er gudernes skyld fordi de skulle
bruge hendes soslashnner i krigen mod jaeligtterne Her har guderne gravet sin egen grav ved at lade
menneskene kaeligmpe mod hinanden og draeligbe hinanden for at faring flere soldater paring sin side i
Ragnarok Det eneste haringb om en fredelig aftale mellem jaeligtter og guder er slukket og nu er
der kun en vej fremad mod ragnarok og moslashrket
Balders doslashd er historiens andet vendepunkt peripeti Indtil hans doslashd har det vaeligret
hentydninger til at der vil blive ragnarok men det er i en usikker fremtid og faktisk er guderne
ret ubekymrede og deres dagligdag ser ud til at vaeligre ret ensformig hvor der sker det samme
42
hele tiden og enhver passer sine opgaver Hvis der sker noget saring er det paring Lokes initiativ
eller han indblandes i hvert fald i episoderne Balders droslashmme var realistiske for ham men de
var kun droslashmme og alligevel bliver de til at Frigg vil troslashste ham med at alle i verden skulle
svaeligrge at de ikke ville skade ham Det er som om skaeligbnen har bestemt at der skal blive
ragnarok og ved at proslashve at undgaring det saring naeligrmer de sig i stedet for Balder som var symbol
for enighed og fred var lige ved at overtage magten og han var den eneste som kunne faring
fredspagten mellem jaeligtter og guder til at genopstaring Hvad er det som garingr galt Hvorfor faringr han
ikke lov til at leve og etablere den gamle magtbalance i verden Hvis skyld er det
I 14 afsnit Asernes haeligvn bryder Odin aftalen med Freja og tager alle faldne krigere
til sig Aftalen mellem dem som foslashr var forenede som guder er blevet brudt og vanerne er
forbitrede over det Sammenholdet er vaeligk og de definerer sig ikke mere som en enhed men
hver enkelt taelignker paring sin position og proslashver paring at goslashre sin andel stoslashrre Der er opstaringet en
mindre magtkamp mellem krigsguderne som er aser paring den ene side og vanerne Frej og
Freja paring den anden side Menneskene stod i krig med hinanden fordi vanerne Freja og Frej
ikke fik lov til at komme mere ned til dem og der fandtes ikke kaeligrlighed mellem menneskene
mere og markerne var golde Det var krigsguderne som tjente paring det fordi de saring fik flere
doslashde krigere til sig Balder var doslashd og haringbet om fred og samhoslashrighed doslashde sammen med
ham Hvis aserne fulgte deres egen love saring skulle de haeligvne Balders doslashd ved at draeligbe Hoslashder
men saring skulle han haeligvnes og det ville medfoslashre at aserne udryddede sig selv I stedet finder de
en syndebuk uden for gudernes raeligkker og derved undgaringr de at begaring aeligresdrab og eliminere
sig selv Loke var forduftet ved Balders doslashd og det maringtte vaeligre bevis paring at han var skyldig
Naringr Loke vender tilbage saring er guderne ved at geare sig op og de drikker mjoslashd og taler
hoslashjroslashstet om hvordan de skal haeligvne sig paring Loke Portvagten Elder naeliggter Loke adgang og
det bliver direkte over Elders lig som Loke kommer ind Foslashr han draeligber Elder saring goslashr han krav
paring at blive lukket ind og siger rdquoJeg har malurt til deres oslashlrdquo (Soslashrensen 1983 121) Her goslashr
Soslashrensen brug af talemaringdens dobbeltbetydning Det kan forstarings bogstaveligt fordi malurt
bliver brugt som smagsstof i nogle alkoholiske drikke men i overfoslashrt betydning kan det
betyde at oslashdelaeliggge stemningen Her er det foslashrste gang i historien som Loke direkte overfalder
guderne verbalt Han spotter dem for deres kortsynethed og seksuelle udskejelser Dette bliver
sat op som en samtale i et skuespil og det er det eneste sted det goslashres i historien Emnet til
denne samtale kommer ikke fra Snorre-Edda men Soslashrensen henter emnet fra AEliggers
Gjestebud Lokes Ordstrid64 Her kritiserer han dem haringrdt for deres opfoslashrsel og henviser bla
64 httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
43
til Odins broslashdre som forsvandt paring mystisk vis efter at Odin var kommet hjem fra en rejse og
de havde taget magten imens og begge to havde vaeligret sammen med Freja et sagn som i
oslashvrigt kommer fra Ynglingesaga I fortsaeligttelse af det siger Loke rdquoHvis guder kun skal have
eacuten vilje er det bedst der kun er eacuten gud Bedst ikke at foslashde gudeboslashrn naeligstbedst at skaffe dem
af vejenrdquo (Soslashrensen 1983 123) Senere i samtalen siger han ogsaring naringr han taler om
misteltenen som voksede efter at verden var taget i ed rdquohellip [den] slyngede sig som en slange
om Yduns aeligbletraelig Heimdal som hoslashrer graeligsset gro maring jo have hoslashrt det Odin som ser
alting maring jo have set det Sposlashrg dem hvorfra Hoslashder fik sin pilrdquo (Soslashrensen 1983 124-125)
Her beskylder Loke Odin for brodermord og ogsaring at have draeligbt sin egen soslashn Balder og
grunden til at guderne ikke faringr boslashrn mere er at guderne skal have eacuten vilje dvs Odins vilje
Stagnationen og gudernes indbyrdes svaeligkkelse er Odins skyld fordi han synes det er vigtigst
selv at holde paring magten
Anklager om at Loke er forraeligder hvor Odin angrer at han har taget ham med til
Asgaringrd vender han imod Odin og han svarer
rdquoFordi jeg vidste hvad du var for en tog jeg med til Asgaringrd for at afvaeligrge det
vaeligrste For at holde sammen paring det som du gjorde alt for at splitte ad Guder satte du op
mod jaeligtter mennesker satte du op mod mennesker for at de kunne falde i krig og komme til
Valhal og oslashge din haeligr Guder satte du op mod guder den halve val som jeg fik spillet over til
Freja staringr rustet imod dine doslashde krigere Hvordan kan en verden bestaring hvor alle staringr
hinanden imod Da hele verden stod samlet om Balder lod du ham falde Nu staringr din verden
for fald I bliver ormens og ulvens bytterdquo (Soslashrensen 1983 126)
Loke har aldrig vaeligret saring direkte i sin tale som her Indtil nu har det kun vaeligret
hentydninger og talemaringde med dobbelt betydning som har kendetegnet hans sprog Han
fremstaringr som en spiller hvor det ikke er haringndgribeligt hvordan det som han siger skal forstarings
og paring hvilken side han er og hvem han er Her giver han Odin skylden for den haringbloslashse
situation som verden er kommet i og det er udelukkende fordi Odin har plantet splid mellem
alle vaeligsener i verden Grunden til det maring vaeligre Odins hersker syge og at han ville at der kun
var eacuten vilje nemlig hans og det er nemmere at have kontrol over andre hvis de ikke staringr
sammen men modarbejder hinanden Her fremstiller Loke sig selv som eacuten der har proslashvet paring
at bjaeligrge verden ved at forene de modstridende kraeligfter som Odin havde sat op imod
hinanden
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
35
helliphvis guder begynder at slaring paring guder hoslashrer alt op Guder er staeligrkere end jaeligtter hvis ikke
guder staringr paring jaeligtters side Guder er svagere end jaeligtter hvis guder har mere end eacuten vilje
Jaeligtter lader ikke en handel garing tilbage der er til deres fordel Ilde garingr det naringr andre vil
indtage min plads62
Her advarer Odin guderne om at de maring staring sammen hvis de ikke vil nedkaeligmpes af
jaeligtterne Hans sidste saeligtning foslashr han garingr tilbage hvor han siger at ulykken ville ramme hvis
nogen forsoslashgte at tage hans plads kan forstarings paring to maringder Er det Frej som har afstedkommet
en lavine af ulykker ved at snige sig til at sidde i Lidskjalv og tabe sit hjerte til Gerda eller er
det et varsel til den som eventuelt ville tage magten fra ham Her skal man have i tankerne at
det er Balder som er potentiel arvtager ndashhan er endda begyndt at betvivle Odin som overgud
og flere af guderne Frej og Freja er ikke sikre paring Odins ufejlbarlighed Paring samme tid som
guderne isolerer sig fra det fremmede dvs jaeligtterne fordi de er bange for at komme i krig med
dem hvis de nu tabte saring isolerer Odin sig fra de andre guder Odin er bange for at mist sin
magt inden for gudeverden og han vil at guderne staringr sammen under hans styre Splittelsen er
accelereret i Asgaringrd og guderne har tabt det foslashrste varingben Frejs svaeligrd som skulle vaeligre med
til at beskytte dem mod jaeligtterne
I niende afnit Tors rejse til Udgaringrd skal Tor af sted til Udgaringrd og give jaeligtterne en
laeligrestreg fordi jaeligtterne narrede dem lidt for ofte Odin som var den maeliggtigste af guderne
sad hele tiden i Lidskjalv og fulgte med i hvad der skete saring Tor syntes han skulle tage affaeligre
som den daglige leder Tor beordrede Loke at tage med fordi han var den eneste som kendte
vejen men han skulle holde sin mund hele tiden og Loke tog ham paring ordet og proslashvede ikke at
snige sig udenom Paring rejsen bliver Tor narret gang paring gang af jaeligtterne og hans aeligre bliver
kraelignket Naringr han endelig giver Loke lov til at tale igen fortaeligller Loke ham hvordan han er
blevet taget ved naeligsen Loke sposlashrger Tor hvorfor han ikke har vaeligret opmaeligrksom paring at
jaeligtterne var lumske fordi det var noget som Tor hele tiden talte om Man maring huske paring at
grunden til at guderne havde magten var fordi de var klogere end jaeligtterne men her lader Tor
sig narre af deres fyrste jaeligtterne er ved at blive klogere Guderne har ogsaring tabt svaeligrdet som
selv kunne svinge over til jaeligtterne Der er begyndt at komme skaringr i deres uovertrufne magt
over jaeligtterne og magtbalancen var ved at forandre sig til jaeligtternes fordel Der bliver ogsaring
hele tiden mere og mere splid mellem guderne og det vises i dette afsnit naringr Tor mener at han
maring blive stedfortraeligder for Odin fordi han ikke viste sig men hele tiden sad i Lidskjalv Tor er
en krigsgud og han vil konkurrere mod jaeligtterne men bliver snydt af dem saring han og hans
62 Soslashrensen Villy Ragnarok s 66 1982 5 oplag 1983 Centrum
36
foslashlge taber alle de udfordringer som de garingr igennem Vi ser at magtbalancen mellem guder og
aser er ved at forandre sig jaeligtterne er blevet flere fordi de yngler og faringr boslashrn de har faringet fat i
Frejs svaeligrd og ikke mindst er de blevet snu og klogere end nogle af guderne men det maring
fremhaeligves at Tors evner laring inden for styrke men ikke begavelse
I tiende afsnit Tors fisketur naeligvnes hverken Loke eller Odin men den indeholder
derimod en beskrivelse af Tors` mislykkede forsoslashg paring at fange midgaringrdsormen sammen med
jaeligtten Hym Det gik ikke saring godt saring Tor smider hammeren efter ormen men hammeren
kommer ikke tilbage I raseri draeligber han Hym saring der havde guderne tabt et andet vigtigt
varingben og endnu engang havde guderne draeligbt en jaeligtte uden skyld Det var faktisk Tors formaringl
kun at give Hym en laeligrestreg fordi efter Njords opfattelse saring drev Hym rov paring havet med sin
hvalfangst men Tor draeligber ham og en gang til bryder en af guderne fredspagten ved
jaeligtterne
Loke havde sagt det foslashr til Tor mens ormen stadigvaeligk var paring land at det ikke nyttede
at draeligbe den med en hammer Alligevel tager Tor ikke notits af det der paring havet fordi han
ikke har kontrol over sit temperament og han vil bruge sin styrke
I ellevte afsnit Mjoslashlner eller Freja kaldte Odin guderne sammen fordi han havde set
fra Lidskjalv Tors skamfulde rejse for at fange midgaringrdsormen Her saeligtter Odin det i ord som
foslashr kun var blevet hentydet til og han taler direkte til guderne hellipHvis guder har mere end eacuten
vilje har de ingen vilje Frej har paring egen haringnd sluttet fred Tor har paring egne haringnd foslashrt
krighellip(Soslashrensen 1983 89) Her maeligrker man at der er splittelse imellem guderne Frej tabte
svaeligrdet Skraeligp i bytte for Gerda og nu har Tor tabt Mjoslashlner Guderne er ikke mere som en
glad ubekymret enhed under Odins staeligrke styre men de er begyndt at handle paring eget initiativ
og foslashlge deres instinkter To af deres tre magiske varingben som skulle beskytte guderne er vaeligk
og kommet i jaeligtternes eje men det sidste bliver opbevaret hos Odin
Jaeligtterne kommer med et fredstilbud om at de beholder Mjoslashlner som bod for Hyms
mord men de vil ikke laeligngere finde sig i rdquoat lide overlast fra gudernes siderdquo (Soslashrensen
1983 91) Hvis guderne ikke var parate til det saring var der ogsaring den mulighed at de leverede
Mjoslashlner tilbage I saring fald ville de genoprette fredsaftalen fra dengang Frej og Gerda blev gift
ved at Freja bliver gift med jaeligtten Trym og hun skal bo i Udgaringrd Det er stadigvaeligk jaeligtternes
oslashnske at der bliver fred mellem dem og guderne men de vil gerne have et symbol paring det
enten beholde Mjoslashlner eller at Freja flyttede over i Udgaringrd ligesom Gerda flyttede over i
Asgaringrd Balder den kloge gud peger paring det dilemma at hvis Freja bliver hos jaeligtterne saring er der
ikke behov for Mjoslashlner fordi der saring vil opstaring fred Derimod kan guderne ikke undvaeligre Freja
Hun er kaeligrlighedsgudinde og hun soslashrger for kaeligrligheden blandt menneskene og uden
37
kaeligrlighed kan ingen leve Balder vil derfor lave en forhandling med jaeligtterne uden at han
specificerer den naeligrmere Loke modsiger ham og han vil have at Tor skal af sted saring han kan
vise hvor snu han er Det er ikke nogen god ideacute fordi det har vist sig at Tor ikke er saeligrlig
klog og jaeligtterne har paring det sidste vaeligret hans overmaelignd Da Tor kom med den ideacute at det ville
vaeligre Loke som tog afsted for at faring fat i Mjoslashlner saring saringr Loke tvivl hos guderne rdquondashHvad tror I
der sker hvis jeg foslashrst er kaeligrlighedsgudinde hos jaeligtterne og har Mjoslashlner i haringnden Stoler I
virkelig paring migrdquo (Soslashrensen 1983 93) Balder stoler paring ham men han lader sig rive med
stemningen hos de andre guder og naeliggter Lokes sposlashrgsmaringl og Loke takker ham for det Her
kan man se at sammenholdet mellem guderne bliver mindre og mindre nogle af dem stoler paring
jaeligtterne ligesom Frej som mener at jaeligtterne skal tages med det gode og Freja siger at
jaeligtterne er fredeligere end guderne Det eneste som Balder vil er at slutte fred med jaeligtterne
Odin kommer endnu engang med eacuten af sine aforistiske saeligtninger rdquondashIlde er krig med venner
og fred med fjenderrdquo (Soslashrensen 1983 95) Splittelsen er tydelig krigsguderne vil slarings og
nedkaeligmpe jaeligtterne med magt Kaeligrlighed- og frugtbarhedsguder vil forhandle med jaeligtterne
og se paring dem som jaeligvnbyrdige men Odin vil ikke forhandlinge ved forhandlinger skal de garing
paring kompromis og der ved vil han og guderne tabe noget af deres magt og det vil han ikke
vaeligre med til
Tor tager afsted udklaeligdt som Freja faringr fat i Mjoslashlner og draeligber en masse jaeligtter foslashr han
tager af sted hjem skoslashnt Loke proslashvede paring at standse ham (dette sagn er til dels fra
Trymskvaden)63 Endnu engang udfordrer guderne jaeligtterne og viser dem aggressioner
Kloslashften mellem guder og jaeligtter bliver endnu en gang stoslashrre og mere uoverstigelig og det er
for det meste gudernes skyld fordi de har overvurderet sig selv og opfattet sig som overlegne
over jaeligtterne Guderne mener ikke at de behoslashver at garing paring kompromis og forhandle med
jaeligtterne og da det er Odin der afstikker retningen og ham der har den afgoslashrende magt over
guderne og der med bestemmer hvad de skal goslashre
Tolvte afsnit Loke frister Balder indeholder endnu en af de varsler om at
undergangen er naeligr Midgaringrdsormen strammer grebet om Midgaringrd og Odin og krigsguderne
Tyr og Tor pudsede menneskene mod hinanden for at goslashre dem mere kampvante Guderne
var blevet bange fordi de forventede at jaeligtterne ville kraeligve en kaeligmpe erstatning for alle de
jaeligtter som Tor draeligbte i Udgaringrd da han sveg aftalen mellem jaeligtter og guder for at faring fat i
Mjoslashlner Freja havde udgangsforbud fra Asgaringrd saring jaeligtterne ikke fik fat i hende Det betoslashd at
hun ikke kom i Midgaringrd og broslashdre i Midgaringrd kaeligmpede mod hinanden Guderne var nu blevet
63 httpheimskringlanowikiSangen_om_Thrym_eller_Hamren_hentes (hentet 170117)
38
fanger af egen frygt fordi gang paring gang havde de ikke holdt aftaler med jaeligtterne og stolet paring
deres egen styrke varingben og klogskab Nu havde det vist sig at nogle af deres varingben var havnet
hos jaeligtterne styrken fx hos Tor havde kun voldt dem stoslashrre og stoslashrre problemer og
klogskaben saring ikke ud til at vaeligre saring megen mere Det var blevet til en eskalation af at samle
paring flere og flere menneskelige krigere som kunne stoslashtte dem i en eventuel krig mod jaeligtter og
eskalation af angst for jaeligtterne det fremmede fordi de vidste saringdan set ikke hvad de kunne
forvente fra dem saring de forventede det allervaeligrste
Balder er splittet paring grund af sine varselsdroslashmme rdquoDet var en utaelignkelig tanke at det
skulle ende saringdan som han havde droslashmt med ragnarok Men det var snart en umulig tanke at
det kunne ende anderledesrdquo (Soslashrensen 1983 100) Her ser man et eksempel paring hvordan
Soslashrensen bruger stilfigurer i sproget her oxymoron for at vise spaltningen i Balders tanker
Balder er splittet fordi hvis han fortaeligller de andre guder om sin droslashm om ragnarok saring er han
sikker paring at de ville overfalde ham ligesom i hans droslashm og hvis han tav saring ville jaeligtterne
overfalde guderne som i den anden droslashm Han var fast i et dilemma hvor det ene udelukkede
det andet
Loke kommer og taler med ham hopper foslashrst ind til ham som en loppe men
forvandles til sin egen skikkelse foslashr han fremfoslashrer en lille tale om Odin efter at Balder har
sagt at Odin ved alt
rdquo-Tror du spurgte Loke Har du ikke undret dig over hvor lidt han har forudset hvor lidt
han har afvaeligrget Han siger at alle guder kun skal have eacuten vilje han har to Han vil ikke i
krig med jaeligtterne for han ved at han taber den og derfor faringr han Tor imod sig Han vil ikke
fred med jaeligtterne for han ved at han mister sin magt over guder og mennesker hvis der ikke
er krig Han har to viljer men kun eacutet oslashnske at bevare sin magt om saring hele verden garingr til
grunderdquo (Soslashrensen 1983 101)
Her er der Loke som er sandhedens stemme Loke ved mere end det som bliver sagt og
set fordi paring en maringde er som som Odin han har intuition som han nogle gange bruger til at
drille de andre guder fordi han kender deres svagheder og hver enkeltes akilleshaeligl og det
bruger han til at prikke til dem eller ligesom her at foregribe handlingen
Loke opfordrer Balder til at tage magten fra Odin og lave en fredsaftale med jaeligtterne
men Balder mener at det er forraeligderi Loke siger til ham at hvis Balder forholder sig passiv saring
forraringder han menneskene som har tillid til ham og husker ham paring at gudernes undergang ogsaring
er menneskenes undergang Her maner Loke Balder til at garing i mod sin egen fader som er den
39
maeliggtigste af alle guderne Han maner ham til at detronisere Odin fordi det er den eneste vej
til at redde verden og han vil have Balder med sig over til jaeligtterne og siger at det er den
eneste vej for at Balders droslashmme ikke garingr i opfyldelse men Balder er bange for at lave oproslashr
imod sin far Samtidig fortaeligller Loke om sig selv og hvorfor han kom til Asgaringrd noget som
indtil nu har vaeligret uklart Han fortaeligller om den gamle pagt mellem jaeligtter og aser som
jaeligtterne har holdt men aserne ikke Han er kommet i klemme fordi jaeligtterne mener at han har
forraringdt dem idet han skulle vaeligre deres talsmand i Asgaringrd Samtidig siger han at hvis det ikke
var for ham saring ville jaeligtterne har tabt taringlmodigheden for lang tid siden og overfaldet guderne
Hvad kunne der vaeligre sket hvis Balder havde lyttet til Loke Det kunne have vaeligret nok til at
undgaring krigen og derved Ragnarok men Balder er bange og baeligrer for stor aeligrefrygt for sin far
Situationen er her blevet tilspidset Odin sidder paring magten og vil ikke give slip uanset
hvad Han har isoleret sig og Balder som muligvis kunne forandre verdenssituationen er
bange for at tage det store skridt som behoslashves hvis der skal vaeligre mulighed for at undgaring
ragnarok Han vil ikke garing revolutionens vej og overtage magten fra sin far men han vil
derimod maeliggle for at freden mellem jaeligtter og guder kan genopstaring Her kunne det gamle
sagnmotiv hvor soslashnnen detroniserer sin far redde verdenssituationen Motivet er kendt i
forskellige udgaver hvor generationsskiftet foregaringr med revolution men ikke en glidende
overgang som er det mest almindelige Det er ogsaring grunden til at det ikke kan blive en
glidende overgang Guderne er evige og bliver ikke aeligldre pga Yduns aeligbler saring der er opstaringet
en stagnation hos dem og ingen udvikling
I 13 afsnit Balders doslashd faringr laeligseren indsigt i Friggs tankeverden hvor hun savner den
tid da der var behov for hende som moderfigur for sine soslashnner som nu var blevet guder Hun
foslashler sig overfloslashdig men hun kan stadigvaeligk maeligrke paring sine moderinstinkter hvordan hendes
soslashnner har det daringrligt af forskellige grunde fx Balder som alle holder af og hun elsker mest
Her beskriver Soslashrensen hendes foslashlelser ved brug af gentagelse og modsaeligtninger rdquoBalder der
var saring lys at det skar i oslashjnene var blevet saring moslashrk i blikket at det skar hende i hjertetrdquo
(Soslashrensen 1983 106) I denne korte saeligtning naringr Soslashrensen ved at bruge modsaeligtningerne lys
og moslashrk og gentagelsen af datidsform af verbet skaeligre skar at forstaeligrke laeligserens opfattelse
af Friggs foslashlelser Balder vil ikke fortaeliglle sin mor om sin droslashm hvor i hun har set smilende til
da de andre guder proslashvede paring at draeligbe ham men han fortaeligller hende om sin frygt Ved ikke
at fortaeliglle hele sandheden men fortie dele af den om at det er hans egne broslashdre som han
uvilkaringrligt kommer til at sammenligne med vilde dyr som overfalder ham saring kommer Frigg
til at tage en beslutning for at glaeligde Balder men denne beslutning som bliver taget af denne
elskende moder har fatale foslashlger Ifoslashlge Soslashrensen raringdede Frigg kun over den vilde natur og
40
der skulle ikke goslashres saring meget ved den og i oslashvrigt var stoslashrstedelen af den vilde natur ovre hos
jaeligtterne Nu fik Frigg endeligt brug for sin magt over den vilde natur Frigg fik alt i naturen til
at svaeligrge at Balder ikke skulle goslashres fortraeligd og endda jaeligtterne og guderne undtagen Odin
svor at de ikke ville skade Balder Der holdes en forestilling i Asgaringrd for at vise at Balder var
uroslashrlig og at han ikke var bange hvor der blev kastet sten oslashkser hammere og endda Odin
kastede sit spyd ad ham uden at kunne skade ham Hvad der har foregaringet i Odins tanker da
han kastede spydet Gungner kan man kun taelignke sig Odin havde ikke aflagt ed om at han
ikke ville skade Balder havde han muligvis et skjult haringb om at det alligevel ville ske Odin
ved alt og han burde ogsaring vide at Balder skal blive hans arvtager hvis verden ikke skal garing
under men Odin er ikke parat til at give magten fra sig
Loke viser sig igen for Balder foslashrst i form af en loppe foslashr han kommer i egen
skikkelse Igen ivrer han Balder til at gentage skuespillet fra Asgaringrd ovre i Midgaringrd for at vise
menneskene at de andre guder ikke kan saringre ham og saring vil de indse at han er den stoslashrste gud
og hylde ham som den oslashverste gud rdquoDu maring give menneskene noget andet at tro paring end kamp
og sejr og doslashd og genopstandelse til slagsmaringl og aeligdegilderrdquo (Soslashrensen 1983 110) Her
fremtryller Loke et billede af at verden kunne vaeligre anderledes Balder den blide fredsgud
kunne saeligtte sit praeligg paring verden og et nyt verdensbillede hvis han overtog magten fra sin far
Balder er stadigvaeligk i tvivl men Loke giver ikke op og kommer med det forslag at optraeligde
med forestillingen i Midgaringrd for at vise menneskene at guderne stadigvaeligk er staeligrke og ikke
kan faeligldes med varingben Loke mener ogsaring at guderne skal vise at de er blandt menneskene og
de beskytter menneskene rdquomod jaeligtteyngelrdquo Men hvem er jaeligtteynglen Er det ikke Loke
selv Guderne har det bare med at glemme at han er jaeligtte det er kun naringr der garingr noget galt at
de husker det Lokes argument kan Odin ikke staring imod og siger rdquo-Altid var det guders sag at
beskytte de smaring og svage mod de store og staeligrkerdquo (Soslashrensen 1983 111) I Odins korte svar
ligger der er en skjult modsaeligtning Det er guderne som er de store og staeligrke og er det saring
gudernes opgave at beskytte menneskene mod guderne Det kan godt forstarings saringdan og hvis
man kender historiens afslutning saring er denne forstaringelse af Odins ord rigtig
I en samtale mellem Odin og Balder vises det at Odin ved mere end han burde vide
Han ved at Balder mener at Odin er for passiv i forhold til at afvaeligrge ragnarok og ikke
mindst ved han at Loke mener at Balder er bedre til det end Odin Odin siger at guderne ikke
kan leve i fred med jaeligtterne og samtidig bevare deres magt og han siger ogsaring at rdquoEn saringdan
fred kan jeg ikke slutterdquo (s 113) Betydningen af det er dunkel og tvetydig Mener han at han
ikke kan straeligkke sig saring langt for at lave en fredspagt med jaeligtterne eller mener han at han selv
41
er blevet utilstraeligkkelig og nu skal der nye tilgange til at standse denne acceleration mod
ragnarok
Odin siger at han er parat til at overgive magten til Balder som er den eneste som kan
etablere fred i hele verden men han er paring samme linje som Loke showet skal vaeligre i Midgaringrd
og bagefter vil han deklarere generationsskiftet og de nye tider Lige her i historien ser det ud
til at ragnarok kan undgarings paring en fredelig maringde og uden blodsudgydelse
Guderne tager over til Midgaringrd hvor de kaster bla paring Balder med de to overnaturlige
varingben som de har tilbage Odins spyd og Tors Mjoslashlner men varingbnene preller af paring ham
Showet skulle slutte med et klimaks hvor Balder blev bombarderet af alle guderne paring en gang
Men Balder falder doslashd om Hoslashder draeligber Balder med en lille pil og nogle af guderne taelignker
paring deres magtposition overfor menneskene Menneskene havde set en gud doslash den gud som de
havde elsket mest og stolet paring endda draeligbt af en anden gud Kunne de blive ved med at vaeligre
guder for menneskene efter dette Midt i sorgen saring taelignker de paring om deres magt vil blive
mindre De proslashver ogsaring paring at finde en syndebuk fordi Hoslashder siger at der var nogen som gav
ham buen og sigtede for ham ellers vidste han intet han var jo blind Loke som plejede at staring
for hvad der gik galt hos guderne eller i hvert fald faring skylden for det var helt forduftet
Balder endte i Helhjem og Hel sagde at Balder kunne vende tilbage hvis hele verden
graeligd Og hele verden graeligd og det var foslashrste gang som verden var forenet uden der var krig
nogen steder Eacuten person graeligd alligevel ikke og det var Tokk som sagde at hun ikke kunne
graeligde fordi hun havde mistet alle sine soslashnner i krigen Guderne mente at muligvis var det
Loke som var Tokk for han kunne forandre sig til alle slags vaeligsener og ingen vidste
hvorhenne han var Soslashrensen paringstaringr ikke at det er Loke men det er noget som guderne mener
naringr de proslashver at give nogen skylden for Balders doslashd Maringske skal man tro paring Tokks ord som
var en gammel eneboer helt alene i verden at hun ikke kunne graeligde fordi alle hendes soslashnner
var blevet draeligbt i krigen og hun havde kun toslashrre taringrer tilbage overfor en som er blevet draeligbt i
leg Hvis man ser paring det fra denne synsvinkel saring er det faktisk gudernes skyld at Tokk ikke
graeligd Hun har tabt alt det dyrebareste som hun ejede og det er gudernes skyld fordi de skulle
bruge hendes soslashnner i krigen mod jaeligtterne Her har guderne gravet sin egen grav ved at lade
menneskene kaeligmpe mod hinanden og draeligbe hinanden for at faring flere soldater paring sin side i
Ragnarok Det eneste haringb om en fredelig aftale mellem jaeligtter og guder er slukket og nu er
der kun en vej fremad mod ragnarok og moslashrket
Balders doslashd er historiens andet vendepunkt peripeti Indtil hans doslashd har det vaeligret
hentydninger til at der vil blive ragnarok men det er i en usikker fremtid og faktisk er guderne
ret ubekymrede og deres dagligdag ser ud til at vaeligre ret ensformig hvor der sker det samme
42
hele tiden og enhver passer sine opgaver Hvis der sker noget saring er det paring Lokes initiativ
eller han indblandes i hvert fald i episoderne Balders droslashmme var realistiske for ham men de
var kun droslashmme og alligevel bliver de til at Frigg vil troslashste ham med at alle i verden skulle
svaeligrge at de ikke ville skade ham Det er som om skaeligbnen har bestemt at der skal blive
ragnarok og ved at proslashve at undgaring det saring naeligrmer de sig i stedet for Balder som var symbol
for enighed og fred var lige ved at overtage magten og han var den eneste som kunne faring
fredspagten mellem jaeligtter og guder til at genopstaring Hvad er det som garingr galt Hvorfor faringr han
ikke lov til at leve og etablere den gamle magtbalance i verden Hvis skyld er det
I 14 afsnit Asernes haeligvn bryder Odin aftalen med Freja og tager alle faldne krigere
til sig Aftalen mellem dem som foslashr var forenede som guder er blevet brudt og vanerne er
forbitrede over det Sammenholdet er vaeligk og de definerer sig ikke mere som en enhed men
hver enkelt taelignker paring sin position og proslashver paring at goslashre sin andel stoslashrre Der er opstaringet en
mindre magtkamp mellem krigsguderne som er aser paring den ene side og vanerne Frej og
Freja paring den anden side Menneskene stod i krig med hinanden fordi vanerne Freja og Frej
ikke fik lov til at komme mere ned til dem og der fandtes ikke kaeligrlighed mellem menneskene
mere og markerne var golde Det var krigsguderne som tjente paring det fordi de saring fik flere
doslashde krigere til sig Balder var doslashd og haringbet om fred og samhoslashrighed doslashde sammen med
ham Hvis aserne fulgte deres egen love saring skulle de haeligvne Balders doslashd ved at draeligbe Hoslashder
men saring skulle han haeligvnes og det ville medfoslashre at aserne udryddede sig selv I stedet finder de
en syndebuk uden for gudernes raeligkker og derved undgaringr de at begaring aeligresdrab og eliminere
sig selv Loke var forduftet ved Balders doslashd og det maringtte vaeligre bevis paring at han var skyldig
Naringr Loke vender tilbage saring er guderne ved at geare sig op og de drikker mjoslashd og taler
hoslashjroslashstet om hvordan de skal haeligvne sig paring Loke Portvagten Elder naeliggter Loke adgang og
det bliver direkte over Elders lig som Loke kommer ind Foslashr han draeligber Elder saring goslashr han krav
paring at blive lukket ind og siger rdquoJeg har malurt til deres oslashlrdquo (Soslashrensen 1983 121) Her goslashr
Soslashrensen brug af talemaringdens dobbeltbetydning Det kan forstarings bogstaveligt fordi malurt
bliver brugt som smagsstof i nogle alkoholiske drikke men i overfoslashrt betydning kan det
betyde at oslashdelaeliggge stemningen Her er det foslashrste gang i historien som Loke direkte overfalder
guderne verbalt Han spotter dem for deres kortsynethed og seksuelle udskejelser Dette bliver
sat op som en samtale i et skuespil og det er det eneste sted det goslashres i historien Emnet til
denne samtale kommer ikke fra Snorre-Edda men Soslashrensen henter emnet fra AEliggers
Gjestebud Lokes Ordstrid64 Her kritiserer han dem haringrdt for deres opfoslashrsel og henviser bla
64 httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
43
til Odins broslashdre som forsvandt paring mystisk vis efter at Odin var kommet hjem fra en rejse og
de havde taget magten imens og begge to havde vaeligret sammen med Freja et sagn som i
oslashvrigt kommer fra Ynglingesaga I fortsaeligttelse af det siger Loke rdquoHvis guder kun skal have
eacuten vilje er det bedst der kun er eacuten gud Bedst ikke at foslashde gudeboslashrn naeligstbedst at skaffe dem
af vejenrdquo (Soslashrensen 1983 123) Senere i samtalen siger han ogsaring naringr han taler om
misteltenen som voksede efter at verden var taget i ed rdquohellip [den] slyngede sig som en slange
om Yduns aeligbletraelig Heimdal som hoslashrer graeligsset gro maring jo have hoslashrt det Odin som ser
alting maring jo have set det Sposlashrg dem hvorfra Hoslashder fik sin pilrdquo (Soslashrensen 1983 124-125)
Her beskylder Loke Odin for brodermord og ogsaring at have draeligbt sin egen soslashn Balder og
grunden til at guderne ikke faringr boslashrn mere er at guderne skal have eacuten vilje dvs Odins vilje
Stagnationen og gudernes indbyrdes svaeligkkelse er Odins skyld fordi han synes det er vigtigst
selv at holde paring magten
Anklager om at Loke er forraeligder hvor Odin angrer at han har taget ham med til
Asgaringrd vender han imod Odin og han svarer
rdquoFordi jeg vidste hvad du var for en tog jeg med til Asgaringrd for at afvaeligrge det
vaeligrste For at holde sammen paring det som du gjorde alt for at splitte ad Guder satte du op
mod jaeligtter mennesker satte du op mod mennesker for at de kunne falde i krig og komme til
Valhal og oslashge din haeligr Guder satte du op mod guder den halve val som jeg fik spillet over til
Freja staringr rustet imod dine doslashde krigere Hvordan kan en verden bestaring hvor alle staringr
hinanden imod Da hele verden stod samlet om Balder lod du ham falde Nu staringr din verden
for fald I bliver ormens og ulvens bytterdquo (Soslashrensen 1983 126)
Loke har aldrig vaeligret saring direkte i sin tale som her Indtil nu har det kun vaeligret
hentydninger og talemaringde med dobbelt betydning som har kendetegnet hans sprog Han
fremstaringr som en spiller hvor det ikke er haringndgribeligt hvordan det som han siger skal forstarings
og paring hvilken side han er og hvem han er Her giver han Odin skylden for den haringbloslashse
situation som verden er kommet i og det er udelukkende fordi Odin har plantet splid mellem
alle vaeligsener i verden Grunden til det maring vaeligre Odins hersker syge og at han ville at der kun
var eacuten vilje nemlig hans og det er nemmere at have kontrol over andre hvis de ikke staringr
sammen men modarbejder hinanden Her fremstiller Loke sig selv som eacuten der har proslashvet paring
at bjaeligrge verden ved at forene de modstridende kraeligfter som Odin havde sat op imod
hinanden
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
36
foslashlge taber alle de udfordringer som de garingr igennem Vi ser at magtbalancen mellem guder og
aser er ved at forandre sig jaeligtterne er blevet flere fordi de yngler og faringr boslashrn de har faringet fat i
Frejs svaeligrd og ikke mindst er de blevet snu og klogere end nogle af guderne men det maring
fremhaeligves at Tors evner laring inden for styrke men ikke begavelse
I tiende afsnit Tors fisketur naeligvnes hverken Loke eller Odin men den indeholder
derimod en beskrivelse af Tors` mislykkede forsoslashg paring at fange midgaringrdsormen sammen med
jaeligtten Hym Det gik ikke saring godt saring Tor smider hammeren efter ormen men hammeren
kommer ikke tilbage I raseri draeligber han Hym saring der havde guderne tabt et andet vigtigt
varingben og endnu engang havde guderne draeligbt en jaeligtte uden skyld Det var faktisk Tors formaringl
kun at give Hym en laeligrestreg fordi efter Njords opfattelse saring drev Hym rov paring havet med sin
hvalfangst men Tor draeligber ham og en gang til bryder en af guderne fredspagten ved
jaeligtterne
Loke havde sagt det foslashr til Tor mens ormen stadigvaeligk var paring land at det ikke nyttede
at draeligbe den med en hammer Alligevel tager Tor ikke notits af det der paring havet fordi han
ikke har kontrol over sit temperament og han vil bruge sin styrke
I ellevte afsnit Mjoslashlner eller Freja kaldte Odin guderne sammen fordi han havde set
fra Lidskjalv Tors skamfulde rejse for at fange midgaringrdsormen Her saeligtter Odin det i ord som
foslashr kun var blevet hentydet til og han taler direkte til guderne hellipHvis guder har mere end eacuten
vilje har de ingen vilje Frej har paring egen haringnd sluttet fred Tor har paring egne haringnd foslashrt
krighellip(Soslashrensen 1983 89) Her maeligrker man at der er splittelse imellem guderne Frej tabte
svaeligrdet Skraeligp i bytte for Gerda og nu har Tor tabt Mjoslashlner Guderne er ikke mere som en
glad ubekymret enhed under Odins staeligrke styre men de er begyndt at handle paring eget initiativ
og foslashlge deres instinkter To af deres tre magiske varingben som skulle beskytte guderne er vaeligk
og kommet i jaeligtternes eje men det sidste bliver opbevaret hos Odin
Jaeligtterne kommer med et fredstilbud om at de beholder Mjoslashlner som bod for Hyms
mord men de vil ikke laeligngere finde sig i rdquoat lide overlast fra gudernes siderdquo (Soslashrensen
1983 91) Hvis guderne ikke var parate til det saring var der ogsaring den mulighed at de leverede
Mjoslashlner tilbage I saring fald ville de genoprette fredsaftalen fra dengang Frej og Gerda blev gift
ved at Freja bliver gift med jaeligtten Trym og hun skal bo i Udgaringrd Det er stadigvaeligk jaeligtternes
oslashnske at der bliver fred mellem dem og guderne men de vil gerne have et symbol paring det
enten beholde Mjoslashlner eller at Freja flyttede over i Udgaringrd ligesom Gerda flyttede over i
Asgaringrd Balder den kloge gud peger paring det dilemma at hvis Freja bliver hos jaeligtterne saring er der
ikke behov for Mjoslashlner fordi der saring vil opstaring fred Derimod kan guderne ikke undvaeligre Freja
Hun er kaeligrlighedsgudinde og hun soslashrger for kaeligrligheden blandt menneskene og uden
37
kaeligrlighed kan ingen leve Balder vil derfor lave en forhandling med jaeligtterne uden at han
specificerer den naeligrmere Loke modsiger ham og han vil have at Tor skal af sted saring han kan
vise hvor snu han er Det er ikke nogen god ideacute fordi det har vist sig at Tor ikke er saeligrlig
klog og jaeligtterne har paring det sidste vaeligret hans overmaelignd Da Tor kom med den ideacute at det ville
vaeligre Loke som tog afsted for at faring fat i Mjoslashlner saring saringr Loke tvivl hos guderne rdquondashHvad tror I
der sker hvis jeg foslashrst er kaeligrlighedsgudinde hos jaeligtterne og har Mjoslashlner i haringnden Stoler I
virkelig paring migrdquo (Soslashrensen 1983 93) Balder stoler paring ham men han lader sig rive med
stemningen hos de andre guder og naeliggter Lokes sposlashrgsmaringl og Loke takker ham for det Her
kan man se at sammenholdet mellem guderne bliver mindre og mindre nogle af dem stoler paring
jaeligtterne ligesom Frej som mener at jaeligtterne skal tages med det gode og Freja siger at
jaeligtterne er fredeligere end guderne Det eneste som Balder vil er at slutte fred med jaeligtterne
Odin kommer endnu engang med eacuten af sine aforistiske saeligtninger rdquondashIlde er krig med venner
og fred med fjenderrdquo (Soslashrensen 1983 95) Splittelsen er tydelig krigsguderne vil slarings og
nedkaeligmpe jaeligtterne med magt Kaeligrlighed- og frugtbarhedsguder vil forhandle med jaeligtterne
og se paring dem som jaeligvnbyrdige men Odin vil ikke forhandlinge ved forhandlinger skal de garing
paring kompromis og der ved vil han og guderne tabe noget af deres magt og det vil han ikke
vaeligre med til
Tor tager afsted udklaeligdt som Freja faringr fat i Mjoslashlner og draeligber en masse jaeligtter foslashr han
tager af sted hjem skoslashnt Loke proslashvede paring at standse ham (dette sagn er til dels fra
Trymskvaden)63 Endnu engang udfordrer guderne jaeligtterne og viser dem aggressioner
Kloslashften mellem guder og jaeligtter bliver endnu en gang stoslashrre og mere uoverstigelig og det er
for det meste gudernes skyld fordi de har overvurderet sig selv og opfattet sig som overlegne
over jaeligtterne Guderne mener ikke at de behoslashver at garing paring kompromis og forhandle med
jaeligtterne og da det er Odin der afstikker retningen og ham der har den afgoslashrende magt over
guderne og der med bestemmer hvad de skal goslashre
Tolvte afsnit Loke frister Balder indeholder endnu en af de varsler om at
undergangen er naeligr Midgaringrdsormen strammer grebet om Midgaringrd og Odin og krigsguderne
Tyr og Tor pudsede menneskene mod hinanden for at goslashre dem mere kampvante Guderne
var blevet bange fordi de forventede at jaeligtterne ville kraeligve en kaeligmpe erstatning for alle de
jaeligtter som Tor draeligbte i Udgaringrd da han sveg aftalen mellem jaeligtter og guder for at faring fat i
Mjoslashlner Freja havde udgangsforbud fra Asgaringrd saring jaeligtterne ikke fik fat i hende Det betoslashd at
hun ikke kom i Midgaringrd og broslashdre i Midgaringrd kaeligmpede mod hinanden Guderne var nu blevet
63 httpheimskringlanowikiSangen_om_Thrym_eller_Hamren_hentes (hentet 170117)
38
fanger af egen frygt fordi gang paring gang havde de ikke holdt aftaler med jaeligtterne og stolet paring
deres egen styrke varingben og klogskab Nu havde det vist sig at nogle af deres varingben var havnet
hos jaeligtterne styrken fx hos Tor havde kun voldt dem stoslashrre og stoslashrre problemer og
klogskaben saring ikke ud til at vaeligre saring megen mere Det var blevet til en eskalation af at samle
paring flere og flere menneskelige krigere som kunne stoslashtte dem i en eventuel krig mod jaeligtter og
eskalation af angst for jaeligtterne det fremmede fordi de vidste saringdan set ikke hvad de kunne
forvente fra dem saring de forventede det allervaeligrste
Balder er splittet paring grund af sine varselsdroslashmme rdquoDet var en utaelignkelig tanke at det
skulle ende saringdan som han havde droslashmt med ragnarok Men det var snart en umulig tanke at
det kunne ende anderledesrdquo (Soslashrensen 1983 100) Her ser man et eksempel paring hvordan
Soslashrensen bruger stilfigurer i sproget her oxymoron for at vise spaltningen i Balders tanker
Balder er splittet fordi hvis han fortaeligller de andre guder om sin droslashm om ragnarok saring er han
sikker paring at de ville overfalde ham ligesom i hans droslashm og hvis han tav saring ville jaeligtterne
overfalde guderne som i den anden droslashm Han var fast i et dilemma hvor det ene udelukkede
det andet
Loke kommer og taler med ham hopper foslashrst ind til ham som en loppe men
forvandles til sin egen skikkelse foslashr han fremfoslashrer en lille tale om Odin efter at Balder har
sagt at Odin ved alt
rdquo-Tror du spurgte Loke Har du ikke undret dig over hvor lidt han har forudset hvor lidt
han har afvaeligrget Han siger at alle guder kun skal have eacuten vilje han har to Han vil ikke i
krig med jaeligtterne for han ved at han taber den og derfor faringr han Tor imod sig Han vil ikke
fred med jaeligtterne for han ved at han mister sin magt over guder og mennesker hvis der ikke
er krig Han har to viljer men kun eacutet oslashnske at bevare sin magt om saring hele verden garingr til
grunderdquo (Soslashrensen 1983 101)
Her er der Loke som er sandhedens stemme Loke ved mere end det som bliver sagt og
set fordi paring en maringde er som som Odin han har intuition som han nogle gange bruger til at
drille de andre guder fordi han kender deres svagheder og hver enkeltes akilleshaeligl og det
bruger han til at prikke til dem eller ligesom her at foregribe handlingen
Loke opfordrer Balder til at tage magten fra Odin og lave en fredsaftale med jaeligtterne
men Balder mener at det er forraeligderi Loke siger til ham at hvis Balder forholder sig passiv saring
forraringder han menneskene som har tillid til ham og husker ham paring at gudernes undergang ogsaring
er menneskenes undergang Her maner Loke Balder til at garing i mod sin egen fader som er den
39
maeliggtigste af alle guderne Han maner ham til at detronisere Odin fordi det er den eneste vej
til at redde verden og han vil have Balder med sig over til jaeligtterne og siger at det er den
eneste vej for at Balders droslashmme ikke garingr i opfyldelse men Balder er bange for at lave oproslashr
imod sin far Samtidig fortaeligller Loke om sig selv og hvorfor han kom til Asgaringrd noget som
indtil nu har vaeligret uklart Han fortaeligller om den gamle pagt mellem jaeligtter og aser som
jaeligtterne har holdt men aserne ikke Han er kommet i klemme fordi jaeligtterne mener at han har
forraringdt dem idet han skulle vaeligre deres talsmand i Asgaringrd Samtidig siger han at hvis det ikke
var for ham saring ville jaeligtterne har tabt taringlmodigheden for lang tid siden og overfaldet guderne
Hvad kunne der vaeligre sket hvis Balder havde lyttet til Loke Det kunne have vaeligret nok til at
undgaring krigen og derved Ragnarok men Balder er bange og baeligrer for stor aeligrefrygt for sin far
Situationen er her blevet tilspidset Odin sidder paring magten og vil ikke give slip uanset
hvad Han har isoleret sig og Balder som muligvis kunne forandre verdenssituationen er
bange for at tage det store skridt som behoslashves hvis der skal vaeligre mulighed for at undgaring
ragnarok Han vil ikke garing revolutionens vej og overtage magten fra sin far men han vil
derimod maeliggle for at freden mellem jaeligtter og guder kan genopstaring Her kunne det gamle
sagnmotiv hvor soslashnnen detroniserer sin far redde verdenssituationen Motivet er kendt i
forskellige udgaver hvor generationsskiftet foregaringr med revolution men ikke en glidende
overgang som er det mest almindelige Det er ogsaring grunden til at det ikke kan blive en
glidende overgang Guderne er evige og bliver ikke aeligldre pga Yduns aeligbler saring der er opstaringet
en stagnation hos dem og ingen udvikling
I 13 afsnit Balders doslashd faringr laeligseren indsigt i Friggs tankeverden hvor hun savner den
tid da der var behov for hende som moderfigur for sine soslashnner som nu var blevet guder Hun
foslashler sig overfloslashdig men hun kan stadigvaeligk maeligrke paring sine moderinstinkter hvordan hendes
soslashnner har det daringrligt af forskellige grunde fx Balder som alle holder af og hun elsker mest
Her beskriver Soslashrensen hendes foslashlelser ved brug af gentagelse og modsaeligtninger rdquoBalder der
var saring lys at det skar i oslashjnene var blevet saring moslashrk i blikket at det skar hende i hjertetrdquo
(Soslashrensen 1983 106) I denne korte saeligtning naringr Soslashrensen ved at bruge modsaeligtningerne lys
og moslashrk og gentagelsen af datidsform af verbet skaeligre skar at forstaeligrke laeligserens opfattelse
af Friggs foslashlelser Balder vil ikke fortaeliglle sin mor om sin droslashm hvor i hun har set smilende til
da de andre guder proslashvede paring at draeligbe ham men han fortaeligller hende om sin frygt Ved ikke
at fortaeliglle hele sandheden men fortie dele af den om at det er hans egne broslashdre som han
uvilkaringrligt kommer til at sammenligne med vilde dyr som overfalder ham saring kommer Frigg
til at tage en beslutning for at glaeligde Balder men denne beslutning som bliver taget af denne
elskende moder har fatale foslashlger Ifoslashlge Soslashrensen raringdede Frigg kun over den vilde natur og
40
der skulle ikke goslashres saring meget ved den og i oslashvrigt var stoslashrstedelen af den vilde natur ovre hos
jaeligtterne Nu fik Frigg endeligt brug for sin magt over den vilde natur Frigg fik alt i naturen til
at svaeligrge at Balder ikke skulle goslashres fortraeligd og endda jaeligtterne og guderne undtagen Odin
svor at de ikke ville skade Balder Der holdes en forestilling i Asgaringrd for at vise at Balder var
uroslashrlig og at han ikke var bange hvor der blev kastet sten oslashkser hammere og endda Odin
kastede sit spyd ad ham uden at kunne skade ham Hvad der har foregaringet i Odins tanker da
han kastede spydet Gungner kan man kun taelignke sig Odin havde ikke aflagt ed om at han
ikke ville skade Balder havde han muligvis et skjult haringb om at det alligevel ville ske Odin
ved alt og han burde ogsaring vide at Balder skal blive hans arvtager hvis verden ikke skal garing
under men Odin er ikke parat til at give magten fra sig
Loke viser sig igen for Balder foslashrst i form af en loppe foslashr han kommer i egen
skikkelse Igen ivrer han Balder til at gentage skuespillet fra Asgaringrd ovre i Midgaringrd for at vise
menneskene at de andre guder ikke kan saringre ham og saring vil de indse at han er den stoslashrste gud
og hylde ham som den oslashverste gud rdquoDu maring give menneskene noget andet at tro paring end kamp
og sejr og doslashd og genopstandelse til slagsmaringl og aeligdegilderrdquo (Soslashrensen 1983 110) Her
fremtryller Loke et billede af at verden kunne vaeligre anderledes Balder den blide fredsgud
kunne saeligtte sit praeligg paring verden og et nyt verdensbillede hvis han overtog magten fra sin far
Balder er stadigvaeligk i tvivl men Loke giver ikke op og kommer med det forslag at optraeligde
med forestillingen i Midgaringrd for at vise menneskene at guderne stadigvaeligk er staeligrke og ikke
kan faeligldes med varingben Loke mener ogsaring at guderne skal vise at de er blandt menneskene og
de beskytter menneskene rdquomod jaeligtteyngelrdquo Men hvem er jaeligtteynglen Er det ikke Loke
selv Guderne har det bare med at glemme at han er jaeligtte det er kun naringr der garingr noget galt at
de husker det Lokes argument kan Odin ikke staring imod og siger rdquo-Altid var det guders sag at
beskytte de smaring og svage mod de store og staeligrkerdquo (Soslashrensen 1983 111) I Odins korte svar
ligger der er en skjult modsaeligtning Det er guderne som er de store og staeligrke og er det saring
gudernes opgave at beskytte menneskene mod guderne Det kan godt forstarings saringdan og hvis
man kender historiens afslutning saring er denne forstaringelse af Odins ord rigtig
I en samtale mellem Odin og Balder vises det at Odin ved mere end han burde vide
Han ved at Balder mener at Odin er for passiv i forhold til at afvaeligrge ragnarok og ikke
mindst ved han at Loke mener at Balder er bedre til det end Odin Odin siger at guderne ikke
kan leve i fred med jaeligtterne og samtidig bevare deres magt og han siger ogsaring at rdquoEn saringdan
fred kan jeg ikke slutterdquo (s 113) Betydningen af det er dunkel og tvetydig Mener han at han
ikke kan straeligkke sig saring langt for at lave en fredspagt med jaeligtterne eller mener han at han selv
41
er blevet utilstraeligkkelig og nu skal der nye tilgange til at standse denne acceleration mod
ragnarok
Odin siger at han er parat til at overgive magten til Balder som er den eneste som kan
etablere fred i hele verden men han er paring samme linje som Loke showet skal vaeligre i Midgaringrd
og bagefter vil han deklarere generationsskiftet og de nye tider Lige her i historien ser det ud
til at ragnarok kan undgarings paring en fredelig maringde og uden blodsudgydelse
Guderne tager over til Midgaringrd hvor de kaster bla paring Balder med de to overnaturlige
varingben som de har tilbage Odins spyd og Tors Mjoslashlner men varingbnene preller af paring ham
Showet skulle slutte med et klimaks hvor Balder blev bombarderet af alle guderne paring en gang
Men Balder falder doslashd om Hoslashder draeligber Balder med en lille pil og nogle af guderne taelignker
paring deres magtposition overfor menneskene Menneskene havde set en gud doslash den gud som de
havde elsket mest og stolet paring endda draeligbt af en anden gud Kunne de blive ved med at vaeligre
guder for menneskene efter dette Midt i sorgen saring taelignker de paring om deres magt vil blive
mindre De proslashver ogsaring paring at finde en syndebuk fordi Hoslashder siger at der var nogen som gav
ham buen og sigtede for ham ellers vidste han intet han var jo blind Loke som plejede at staring
for hvad der gik galt hos guderne eller i hvert fald faring skylden for det var helt forduftet
Balder endte i Helhjem og Hel sagde at Balder kunne vende tilbage hvis hele verden
graeligd Og hele verden graeligd og det var foslashrste gang som verden var forenet uden der var krig
nogen steder Eacuten person graeligd alligevel ikke og det var Tokk som sagde at hun ikke kunne
graeligde fordi hun havde mistet alle sine soslashnner i krigen Guderne mente at muligvis var det
Loke som var Tokk for han kunne forandre sig til alle slags vaeligsener og ingen vidste
hvorhenne han var Soslashrensen paringstaringr ikke at det er Loke men det er noget som guderne mener
naringr de proslashver at give nogen skylden for Balders doslashd Maringske skal man tro paring Tokks ord som
var en gammel eneboer helt alene i verden at hun ikke kunne graeligde fordi alle hendes soslashnner
var blevet draeligbt i krigen og hun havde kun toslashrre taringrer tilbage overfor en som er blevet draeligbt i
leg Hvis man ser paring det fra denne synsvinkel saring er det faktisk gudernes skyld at Tokk ikke
graeligd Hun har tabt alt det dyrebareste som hun ejede og det er gudernes skyld fordi de skulle
bruge hendes soslashnner i krigen mod jaeligtterne Her har guderne gravet sin egen grav ved at lade
menneskene kaeligmpe mod hinanden og draeligbe hinanden for at faring flere soldater paring sin side i
Ragnarok Det eneste haringb om en fredelig aftale mellem jaeligtter og guder er slukket og nu er
der kun en vej fremad mod ragnarok og moslashrket
Balders doslashd er historiens andet vendepunkt peripeti Indtil hans doslashd har det vaeligret
hentydninger til at der vil blive ragnarok men det er i en usikker fremtid og faktisk er guderne
ret ubekymrede og deres dagligdag ser ud til at vaeligre ret ensformig hvor der sker det samme
42
hele tiden og enhver passer sine opgaver Hvis der sker noget saring er det paring Lokes initiativ
eller han indblandes i hvert fald i episoderne Balders droslashmme var realistiske for ham men de
var kun droslashmme og alligevel bliver de til at Frigg vil troslashste ham med at alle i verden skulle
svaeligrge at de ikke ville skade ham Det er som om skaeligbnen har bestemt at der skal blive
ragnarok og ved at proslashve at undgaring det saring naeligrmer de sig i stedet for Balder som var symbol
for enighed og fred var lige ved at overtage magten og han var den eneste som kunne faring
fredspagten mellem jaeligtter og guder til at genopstaring Hvad er det som garingr galt Hvorfor faringr han
ikke lov til at leve og etablere den gamle magtbalance i verden Hvis skyld er det
I 14 afsnit Asernes haeligvn bryder Odin aftalen med Freja og tager alle faldne krigere
til sig Aftalen mellem dem som foslashr var forenede som guder er blevet brudt og vanerne er
forbitrede over det Sammenholdet er vaeligk og de definerer sig ikke mere som en enhed men
hver enkelt taelignker paring sin position og proslashver paring at goslashre sin andel stoslashrre Der er opstaringet en
mindre magtkamp mellem krigsguderne som er aser paring den ene side og vanerne Frej og
Freja paring den anden side Menneskene stod i krig med hinanden fordi vanerne Freja og Frej
ikke fik lov til at komme mere ned til dem og der fandtes ikke kaeligrlighed mellem menneskene
mere og markerne var golde Det var krigsguderne som tjente paring det fordi de saring fik flere
doslashde krigere til sig Balder var doslashd og haringbet om fred og samhoslashrighed doslashde sammen med
ham Hvis aserne fulgte deres egen love saring skulle de haeligvne Balders doslashd ved at draeligbe Hoslashder
men saring skulle han haeligvnes og det ville medfoslashre at aserne udryddede sig selv I stedet finder de
en syndebuk uden for gudernes raeligkker og derved undgaringr de at begaring aeligresdrab og eliminere
sig selv Loke var forduftet ved Balders doslashd og det maringtte vaeligre bevis paring at han var skyldig
Naringr Loke vender tilbage saring er guderne ved at geare sig op og de drikker mjoslashd og taler
hoslashjroslashstet om hvordan de skal haeligvne sig paring Loke Portvagten Elder naeliggter Loke adgang og
det bliver direkte over Elders lig som Loke kommer ind Foslashr han draeligber Elder saring goslashr han krav
paring at blive lukket ind og siger rdquoJeg har malurt til deres oslashlrdquo (Soslashrensen 1983 121) Her goslashr
Soslashrensen brug af talemaringdens dobbeltbetydning Det kan forstarings bogstaveligt fordi malurt
bliver brugt som smagsstof i nogle alkoholiske drikke men i overfoslashrt betydning kan det
betyde at oslashdelaeliggge stemningen Her er det foslashrste gang i historien som Loke direkte overfalder
guderne verbalt Han spotter dem for deres kortsynethed og seksuelle udskejelser Dette bliver
sat op som en samtale i et skuespil og det er det eneste sted det goslashres i historien Emnet til
denne samtale kommer ikke fra Snorre-Edda men Soslashrensen henter emnet fra AEliggers
Gjestebud Lokes Ordstrid64 Her kritiserer han dem haringrdt for deres opfoslashrsel og henviser bla
64 httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
43
til Odins broslashdre som forsvandt paring mystisk vis efter at Odin var kommet hjem fra en rejse og
de havde taget magten imens og begge to havde vaeligret sammen med Freja et sagn som i
oslashvrigt kommer fra Ynglingesaga I fortsaeligttelse af det siger Loke rdquoHvis guder kun skal have
eacuten vilje er det bedst der kun er eacuten gud Bedst ikke at foslashde gudeboslashrn naeligstbedst at skaffe dem
af vejenrdquo (Soslashrensen 1983 123) Senere i samtalen siger han ogsaring naringr han taler om
misteltenen som voksede efter at verden var taget i ed rdquohellip [den] slyngede sig som en slange
om Yduns aeligbletraelig Heimdal som hoslashrer graeligsset gro maring jo have hoslashrt det Odin som ser
alting maring jo have set det Sposlashrg dem hvorfra Hoslashder fik sin pilrdquo (Soslashrensen 1983 124-125)
Her beskylder Loke Odin for brodermord og ogsaring at have draeligbt sin egen soslashn Balder og
grunden til at guderne ikke faringr boslashrn mere er at guderne skal have eacuten vilje dvs Odins vilje
Stagnationen og gudernes indbyrdes svaeligkkelse er Odins skyld fordi han synes det er vigtigst
selv at holde paring magten
Anklager om at Loke er forraeligder hvor Odin angrer at han har taget ham med til
Asgaringrd vender han imod Odin og han svarer
rdquoFordi jeg vidste hvad du var for en tog jeg med til Asgaringrd for at afvaeligrge det
vaeligrste For at holde sammen paring det som du gjorde alt for at splitte ad Guder satte du op
mod jaeligtter mennesker satte du op mod mennesker for at de kunne falde i krig og komme til
Valhal og oslashge din haeligr Guder satte du op mod guder den halve val som jeg fik spillet over til
Freja staringr rustet imod dine doslashde krigere Hvordan kan en verden bestaring hvor alle staringr
hinanden imod Da hele verden stod samlet om Balder lod du ham falde Nu staringr din verden
for fald I bliver ormens og ulvens bytterdquo (Soslashrensen 1983 126)
Loke har aldrig vaeligret saring direkte i sin tale som her Indtil nu har det kun vaeligret
hentydninger og talemaringde med dobbelt betydning som har kendetegnet hans sprog Han
fremstaringr som en spiller hvor det ikke er haringndgribeligt hvordan det som han siger skal forstarings
og paring hvilken side han er og hvem han er Her giver han Odin skylden for den haringbloslashse
situation som verden er kommet i og det er udelukkende fordi Odin har plantet splid mellem
alle vaeligsener i verden Grunden til det maring vaeligre Odins hersker syge og at han ville at der kun
var eacuten vilje nemlig hans og det er nemmere at have kontrol over andre hvis de ikke staringr
sammen men modarbejder hinanden Her fremstiller Loke sig selv som eacuten der har proslashvet paring
at bjaeligrge verden ved at forene de modstridende kraeligfter som Odin havde sat op imod
hinanden
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
37
kaeligrlighed kan ingen leve Balder vil derfor lave en forhandling med jaeligtterne uden at han
specificerer den naeligrmere Loke modsiger ham og han vil have at Tor skal af sted saring han kan
vise hvor snu han er Det er ikke nogen god ideacute fordi det har vist sig at Tor ikke er saeligrlig
klog og jaeligtterne har paring det sidste vaeligret hans overmaelignd Da Tor kom med den ideacute at det ville
vaeligre Loke som tog afsted for at faring fat i Mjoslashlner saring saringr Loke tvivl hos guderne rdquondashHvad tror I
der sker hvis jeg foslashrst er kaeligrlighedsgudinde hos jaeligtterne og har Mjoslashlner i haringnden Stoler I
virkelig paring migrdquo (Soslashrensen 1983 93) Balder stoler paring ham men han lader sig rive med
stemningen hos de andre guder og naeliggter Lokes sposlashrgsmaringl og Loke takker ham for det Her
kan man se at sammenholdet mellem guderne bliver mindre og mindre nogle af dem stoler paring
jaeligtterne ligesom Frej som mener at jaeligtterne skal tages med det gode og Freja siger at
jaeligtterne er fredeligere end guderne Det eneste som Balder vil er at slutte fred med jaeligtterne
Odin kommer endnu engang med eacuten af sine aforistiske saeligtninger rdquondashIlde er krig med venner
og fred med fjenderrdquo (Soslashrensen 1983 95) Splittelsen er tydelig krigsguderne vil slarings og
nedkaeligmpe jaeligtterne med magt Kaeligrlighed- og frugtbarhedsguder vil forhandle med jaeligtterne
og se paring dem som jaeligvnbyrdige men Odin vil ikke forhandlinge ved forhandlinger skal de garing
paring kompromis og der ved vil han og guderne tabe noget af deres magt og det vil han ikke
vaeligre med til
Tor tager afsted udklaeligdt som Freja faringr fat i Mjoslashlner og draeligber en masse jaeligtter foslashr han
tager af sted hjem skoslashnt Loke proslashvede paring at standse ham (dette sagn er til dels fra
Trymskvaden)63 Endnu engang udfordrer guderne jaeligtterne og viser dem aggressioner
Kloslashften mellem guder og jaeligtter bliver endnu en gang stoslashrre og mere uoverstigelig og det er
for det meste gudernes skyld fordi de har overvurderet sig selv og opfattet sig som overlegne
over jaeligtterne Guderne mener ikke at de behoslashver at garing paring kompromis og forhandle med
jaeligtterne og da det er Odin der afstikker retningen og ham der har den afgoslashrende magt over
guderne og der med bestemmer hvad de skal goslashre
Tolvte afsnit Loke frister Balder indeholder endnu en af de varsler om at
undergangen er naeligr Midgaringrdsormen strammer grebet om Midgaringrd og Odin og krigsguderne
Tyr og Tor pudsede menneskene mod hinanden for at goslashre dem mere kampvante Guderne
var blevet bange fordi de forventede at jaeligtterne ville kraeligve en kaeligmpe erstatning for alle de
jaeligtter som Tor draeligbte i Udgaringrd da han sveg aftalen mellem jaeligtter og guder for at faring fat i
Mjoslashlner Freja havde udgangsforbud fra Asgaringrd saring jaeligtterne ikke fik fat i hende Det betoslashd at
hun ikke kom i Midgaringrd og broslashdre i Midgaringrd kaeligmpede mod hinanden Guderne var nu blevet
63 httpheimskringlanowikiSangen_om_Thrym_eller_Hamren_hentes (hentet 170117)
38
fanger af egen frygt fordi gang paring gang havde de ikke holdt aftaler med jaeligtterne og stolet paring
deres egen styrke varingben og klogskab Nu havde det vist sig at nogle af deres varingben var havnet
hos jaeligtterne styrken fx hos Tor havde kun voldt dem stoslashrre og stoslashrre problemer og
klogskaben saring ikke ud til at vaeligre saring megen mere Det var blevet til en eskalation af at samle
paring flere og flere menneskelige krigere som kunne stoslashtte dem i en eventuel krig mod jaeligtter og
eskalation af angst for jaeligtterne det fremmede fordi de vidste saringdan set ikke hvad de kunne
forvente fra dem saring de forventede det allervaeligrste
Balder er splittet paring grund af sine varselsdroslashmme rdquoDet var en utaelignkelig tanke at det
skulle ende saringdan som han havde droslashmt med ragnarok Men det var snart en umulig tanke at
det kunne ende anderledesrdquo (Soslashrensen 1983 100) Her ser man et eksempel paring hvordan
Soslashrensen bruger stilfigurer i sproget her oxymoron for at vise spaltningen i Balders tanker
Balder er splittet fordi hvis han fortaeligller de andre guder om sin droslashm om ragnarok saring er han
sikker paring at de ville overfalde ham ligesom i hans droslashm og hvis han tav saring ville jaeligtterne
overfalde guderne som i den anden droslashm Han var fast i et dilemma hvor det ene udelukkede
det andet
Loke kommer og taler med ham hopper foslashrst ind til ham som en loppe men
forvandles til sin egen skikkelse foslashr han fremfoslashrer en lille tale om Odin efter at Balder har
sagt at Odin ved alt
rdquo-Tror du spurgte Loke Har du ikke undret dig over hvor lidt han har forudset hvor lidt
han har afvaeligrget Han siger at alle guder kun skal have eacuten vilje han har to Han vil ikke i
krig med jaeligtterne for han ved at han taber den og derfor faringr han Tor imod sig Han vil ikke
fred med jaeligtterne for han ved at han mister sin magt over guder og mennesker hvis der ikke
er krig Han har to viljer men kun eacutet oslashnske at bevare sin magt om saring hele verden garingr til
grunderdquo (Soslashrensen 1983 101)
Her er der Loke som er sandhedens stemme Loke ved mere end det som bliver sagt og
set fordi paring en maringde er som som Odin han har intuition som han nogle gange bruger til at
drille de andre guder fordi han kender deres svagheder og hver enkeltes akilleshaeligl og det
bruger han til at prikke til dem eller ligesom her at foregribe handlingen
Loke opfordrer Balder til at tage magten fra Odin og lave en fredsaftale med jaeligtterne
men Balder mener at det er forraeligderi Loke siger til ham at hvis Balder forholder sig passiv saring
forraringder han menneskene som har tillid til ham og husker ham paring at gudernes undergang ogsaring
er menneskenes undergang Her maner Loke Balder til at garing i mod sin egen fader som er den
39
maeliggtigste af alle guderne Han maner ham til at detronisere Odin fordi det er den eneste vej
til at redde verden og han vil have Balder med sig over til jaeligtterne og siger at det er den
eneste vej for at Balders droslashmme ikke garingr i opfyldelse men Balder er bange for at lave oproslashr
imod sin far Samtidig fortaeligller Loke om sig selv og hvorfor han kom til Asgaringrd noget som
indtil nu har vaeligret uklart Han fortaeligller om den gamle pagt mellem jaeligtter og aser som
jaeligtterne har holdt men aserne ikke Han er kommet i klemme fordi jaeligtterne mener at han har
forraringdt dem idet han skulle vaeligre deres talsmand i Asgaringrd Samtidig siger han at hvis det ikke
var for ham saring ville jaeligtterne har tabt taringlmodigheden for lang tid siden og overfaldet guderne
Hvad kunne der vaeligre sket hvis Balder havde lyttet til Loke Det kunne have vaeligret nok til at
undgaring krigen og derved Ragnarok men Balder er bange og baeligrer for stor aeligrefrygt for sin far
Situationen er her blevet tilspidset Odin sidder paring magten og vil ikke give slip uanset
hvad Han har isoleret sig og Balder som muligvis kunne forandre verdenssituationen er
bange for at tage det store skridt som behoslashves hvis der skal vaeligre mulighed for at undgaring
ragnarok Han vil ikke garing revolutionens vej og overtage magten fra sin far men han vil
derimod maeliggle for at freden mellem jaeligtter og guder kan genopstaring Her kunne det gamle
sagnmotiv hvor soslashnnen detroniserer sin far redde verdenssituationen Motivet er kendt i
forskellige udgaver hvor generationsskiftet foregaringr med revolution men ikke en glidende
overgang som er det mest almindelige Det er ogsaring grunden til at det ikke kan blive en
glidende overgang Guderne er evige og bliver ikke aeligldre pga Yduns aeligbler saring der er opstaringet
en stagnation hos dem og ingen udvikling
I 13 afsnit Balders doslashd faringr laeligseren indsigt i Friggs tankeverden hvor hun savner den
tid da der var behov for hende som moderfigur for sine soslashnner som nu var blevet guder Hun
foslashler sig overfloslashdig men hun kan stadigvaeligk maeligrke paring sine moderinstinkter hvordan hendes
soslashnner har det daringrligt af forskellige grunde fx Balder som alle holder af og hun elsker mest
Her beskriver Soslashrensen hendes foslashlelser ved brug af gentagelse og modsaeligtninger rdquoBalder der
var saring lys at det skar i oslashjnene var blevet saring moslashrk i blikket at det skar hende i hjertetrdquo
(Soslashrensen 1983 106) I denne korte saeligtning naringr Soslashrensen ved at bruge modsaeligtningerne lys
og moslashrk og gentagelsen af datidsform af verbet skaeligre skar at forstaeligrke laeligserens opfattelse
af Friggs foslashlelser Balder vil ikke fortaeliglle sin mor om sin droslashm hvor i hun har set smilende til
da de andre guder proslashvede paring at draeligbe ham men han fortaeligller hende om sin frygt Ved ikke
at fortaeliglle hele sandheden men fortie dele af den om at det er hans egne broslashdre som han
uvilkaringrligt kommer til at sammenligne med vilde dyr som overfalder ham saring kommer Frigg
til at tage en beslutning for at glaeligde Balder men denne beslutning som bliver taget af denne
elskende moder har fatale foslashlger Ifoslashlge Soslashrensen raringdede Frigg kun over den vilde natur og
40
der skulle ikke goslashres saring meget ved den og i oslashvrigt var stoslashrstedelen af den vilde natur ovre hos
jaeligtterne Nu fik Frigg endeligt brug for sin magt over den vilde natur Frigg fik alt i naturen til
at svaeligrge at Balder ikke skulle goslashres fortraeligd og endda jaeligtterne og guderne undtagen Odin
svor at de ikke ville skade Balder Der holdes en forestilling i Asgaringrd for at vise at Balder var
uroslashrlig og at han ikke var bange hvor der blev kastet sten oslashkser hammere og endda Odin
kastede sit spyd ad ham uden at kunne skade ham Hvad der har foregaringet i Odins tanker da
han kastede spydet Gungner kan man kun taelignke sig Odin havde ikke aflagt ed om at han
ikke ville skade Balder havde han muligvis et skjult haringb om at det alligevel ville ske Odin
ved alt og han burde ogsaring vide at Balder skal blive hans arvtager hvis verden ikke skal garing
under men Odin er ikke parat til at give magten fra sig
Loke viser sig igen for Balder foslashrst i form af en loppe foslashr han kommer i egen
skikkelse Igen ivrer han Balder til at gentage skuespillet fra Asgaringrd ovre i Midgaringrd for at vise
menneskene at de andre guder ikke kan saringre ham og saring vil de indse at han er den stoslashrste gud
og hylde ham som den oslashverste gud rdquoDu maring give menneskene noget andet at tro paring end kamp
og sejr og doslashd og genopstandelse til slagsmaringl og aeligdegilderrdquo (Soslashrensen 1983 110) Her
fremtryller Loke et billede af at verden kunne vaeligre anderledes Balder den blide fredsgud
kunne saeligtte sit praeligg paring verden og et nyt verdensbillede hvis han overtog magten fra sin far
Balder er stadigvaeligk i tvivl men Loke giver ikke op og kommer med det forslag at optraeligde
med forestillingen i Midgaringrd for at vise menneskene at guderne stadigvaeligk er staeligrke og ikke
kan faeligldes med varingben Loke mener ogsaring at guderne skal vise at de er blandt menneskene og
de beskytter menneskene rdquomod jaeligtteyngelrdquo Men hvem er jaeligtteynglen Er det ikke Loke
selv Guderne har det bare med at glemme at han er jaeligtte det er kun naringr der garingr noget galt at
de husker det Lokes argument kan Odin ikke staring imod og siger rdquo-Altid var det guders sag at
beskytte de smaring og svage mod de store og staeligrkerdquo (Soslashrensen 1983 111) I Odins korte svar
ligger der er en skjult modsaeligtning Det er guderne som er de store og staeligrke og er det saring
gudernes opgave at beskytte menneskene mod guderne Det kan godt forstarings saringdan og hvis
man kender historiens afslutning saring er denne forstaringelse af Odins ord rigtig
I en samtale mellem Odin og Balder vises det at Odin ved mere end han burde vide
Han ved at Balder mener at Odin er for passiv i forhold til at afvaeligrge ragnarok og ikke
mindst ved han at Loke mener at Balder er bedre til det end Odin Odin siger at guderne ikke
kan leve i fred med jaeligtterne og samtidig bevare deres magt og han siger ogsaring at rdquoEn saringdan
fred kan jeg ikke slutterdquo (s 113) Betydningen af det er dunkel og tvetydig Mener han at han
ikke kan straeligkke sig saring langt for at lave en fredspagt med jaeligtterne eller mener han at han selv
41
er blevet utilstraeligkkelig og nu skal der nye tilgange til at standse denne acceleration mod
ragnarok
Odin siger at han er parat til at overgive magten til Balder som er den eneste som kan
etablere fred i hele verden men han er paring samme linje som Loke showet skal vaeligre i Midgaringrd
og bagefter vil han deklarere generationsskiftet og de nye tider Lige her i historien ser det ud
til at ragnarok kan undgarings paring en fredelig maringde og uden blodsudgydelse
Guderne tager over til Midgaringrd hvor de kaster bla paring Balder med de to overnaturlige
varingben som de har tilbage Odins spyd og Tors Mjoslashlner men varingbnene preller af paring ham
Showet skulle slutte med et klimaks hvor Balder blev bombarderet af alle guderne paring en gang
Men Balder falder doslashd om Hoslashder draeligber Balder med en lille pil og nogle af guderne taelignker
paring deres magtposition overfor menneskene Menneskene havde set en gud doslash den gud som de
havde elsket mest og stolet paring endda draeligbt af en anden gud Kunne de blive ved med at vaeligre
guder for menneskene efter dette Midt i sorgen saring taelignker de paring om deres magt vil blive
mindre De proslashver ogsaring paring at finde en syndebuk fordi Hoslashder siger at der var nogen som gav
ham buen og sigtede for ham ellers vidste han intet han var jo blind Loke som plejede at staring
for hvad der gik galt hos guderne eller i hvert fald faring skylden for det var helt forduftet
Balder endte i Helhjem og Hel sagde at Balder kunne vende tilbage hvis hele verden
graeligd Og hele verden graeligd og det var foslashrste gang som verden var forenet uden der var krig
nogen steder Eacuten person graeligd alligevel ikke og det var Tokk som sagde at hun ikke kunne
graeligde fordi hun havde mistet alle sine soslashnner i krigen Guderne mente at muligvis var det
Loke som var Tokk for han kunne forandre sig til alle slags vaeligsener og ingen vidste
hvorhenne han var Soslashrensen paringstaringr ikke at det er Loke men det er noget som guderne mener
naringr de proslashver at give nogen skylden for Balders doslashd Maringske skal man tro paring Tokks ord som
var en gammel eneboer helt alene i verden at hun ikke kunne graeligde fordi alle hendes soslashnner
var blevet draeligbt i krigen og hun havde kun toslashrre taringrer tilbage overfor en som er blevet draeligbt i
leg Hvis man ser paring det fra denne synsvinkel saring er det faktisk gudernes skyld at Tokk ikke
graeligd Hun har tabt alt det dyrebareste som hun ejede og det er gudernes skyld fordi de skulle
bruge hendes soslashnner i krigen mod jaeligtterne Her har guderne gravet sin egen grav ved at lade
menneskene kaeligmpe mod hinanden og draeligbe hinanden for at faring flere soldater paring sin side i
Ragnarok Det eneste haringb om en fredelig aftale mellem jaeligtter og guder er slukket og nu er
der kun en vej fremad mod ragnarok og moslashrket
Balders doslashd er historiens andet vendepunkt peripeti Indtil hans doslashd har det vaeligret
hentydninger til at der vil blive ragnarok men det er i en usikker fremtid og faktisk er guderne
ret ubekymrede og deres dagligdag ser ud til at vaeligre ret ensformig hvor der sker det samme
42
hele tiden og enhver passer sine opgaver Hvis der sker noget saring er det paring Lokes initiativ
eller han indblandes i hvert fald i episoderne Balders droslashmme var realistiske for ham men de
var kun droslashmme og alligevel bliver de til at Frigg vil troslashste ham med at alle i verden skulle
svaeligrge at de ikke ville skade ham Det er som om skaeligbnen har bestemt at der skal blive
ragnarok og ved at proslashve at undgaring det saring naeligrmer de sig i stedet for Balder som var symbol
for enighed og fred var lige ved at overtage magten og han var den eneste som kunne faring
fredspagten mellem jaeligtter og guder til at genopstaring Hvad er det som garingr galt Hvorfor faringr han
ikke lov til at leve og etablere den gamle magtbalance i verden Hvis skyld er det
I 14 afsnit Asernes haeligvn bryder Odin aftalen med Freja og tager alle faldne krigere
til sig Aftalen mellem dem som foslashr var forenede som guder er blevet brudt og vanerne er
forbitrede over det Sammenholdet er vaeligk og de definerer sig ikke mere som en enhed men
hver enkelt taelignker paring sin position og proslashver paring at goslashre sin andel stoslashrre Der er opstaringet en
mindre magtkamp mellem krigsguderne som er aser paring den ene side og vanerne Frej og
Freja paring den anden side Menneskene stod i krig med hinanden fordi vanerne Freja og Frej
ikke fik lov til at komme mere ned til dem og der fandtes ikke kaeligrlighed mellem menneskene
mere og markerne var golde Det var krigsguderne som tjente paring det fordi de saring fik flere
doslashde krigere til sig Balder var doslashd og haringbet om fred og samhoslashrighed doslashde sammen med
ham Hvis aserne fulgte deres egen love saring skulle de haeligvne Balders doslashd ved at draeligbe Hoslashder
men saring skulle han haeligvnes og det ville medfoslashre at aserne udryddede sig selv I stedet finder de
en syndebuk uden for gudernes raeligkker og derved undgaringr de at begaring aeligresdrab og eliminere
sig selv Loke var forduftet ved Balders doslashd og det maringtte vaeligre bevis paring at han var skyldig
Naringr Loke vender tilbage saring er guderne ved at geare sig op og de drikker mjoslashd og taler
hoslashjroslashstet om hvordan de skal haeligvne sig paring Loke Portvagten Elder naeliggter Loke adgang og
det bliver direkte over Elders lig som Loke kommer ind Foslashr han draeligber Elder saring goslashr han krav
paring at blive lukket ind og siger rdquoJeg har malurt til deres oslashlrdquo (Soslashrensen 1983 121) Her goslashr
Soslashrensen brug af talemaringdens dobbeltbetydning Det kan forstarings bogstaveligt fordi malurt
bliver brugt som smagsstof i nogle alkoholiske drikke men i overfoslashrt betydning kan det
betyde at oslashdelaeliggge stemningen Her er det foslashrste gang i historien som Loke direkte overfalder
guderne verbalt Han spotter dem for deres kortsynethed og seksuelle udskejelser Dette bliver
sat op som en samtale i et skuespil og det er det eneste sted det goslashres i historien Emnet til
denne samtale kommer ikke fra Snorre-Edda men Soslashrensen henter emnet fra AEliggers
Gjestebud Lokes Ordstrid64 Her kritiserer han dem haringrdt for deres opfoslashrsel og henviser bla
64 httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
43
til Odins broslashdre som forsvandt paring mystisk vis efter at Odin var kommet hjem fra en rejse og
de havde taget magten imens og begge to havde vaeligret sammen med Freja et sagn som i
oslashvrigt kommer fra Ynglingesaga I fortsaeligttelse af det siger Loke rdquoHvis guder kun skal have
eacuten vilje er det bedst der kun er eacuten gud Bedst ikke at foslashde gudeboslashrn naeligstbedst at skaffe dem
af vejenrdquo (Soslashrensen 1983 123) Senere i samtalen siger han ogsaring naringr han taler om
misteltenen som voksede efter at verden var taget i ed rdquohellip [den] slyngede sig som en slange
om Yduns aeligbletraelig Heimdal som hoslashrer graeligsset gro maring jo have hoslashrt det Odin som ser
alting maring jo have set det Sposlashrg dem hvorfra Hoslashder fik sin pilrdquo (Soslashrensen 1983 124-125)
Her beskylder Loke Odin for brodermord og ogsaring at have draeligbt sin egen soslashn Balder og
grunden til at guderne ikke faringr boslashrn mere er at guderne skal have eacuten vilje dvs Odins vilje
Stagnationen og gudernes indbyrdes svaeligkkelse er Odins skyld fordi han synes det er vigtigst
selv at holde paring magten
Anklager om at Loke er forraeligder hvor Odin angrer at han har taget ham med til
Asgaringrd vender han imod Odin og han svarer
rdquoFordi jeg vidste hvad du var for en tog jeg med til Asgaringrd for at afvaeligrge det
vaeligrste For at holde sammen paring det som du gjorde alt for at splitte ad Guder satte du op
mod jaeligtter mennesker satte du op mod mennesker for at de kunne falde i krig og komme til
Valhal og oslashge din haeligr Guder satte du op mod guder den halve val som jeg fik spillet over til
Freja staringr rustet imod dine doslashde krigere Hvordan kan en verden bestaring hvor alle staringr
hinanden imod Da hele verden stod samlet om Balder lod du ham falde Nu staringr din verden
for fald I bliver ormens og ulvens bytterdquo (Soslashrensen 1983 126)
Loke har aldrig vaeligret saring direkte i sin tale som her Indtil nu har det kun vaeligret
hentydninger og talemaringde med dobbelt betydning som har kendetegnet hans sprog Han
fremstaringr som en spiller hvor det ikke er haringndgribeligt hvordan det som han siger skal forstarings
og paring hvilken side han er og hvem han er Her giver han Odin skylden for den haringbloslashse
situation som verden er kommet i og det er udelukkende fordi Odin har plantet splid mellem
alle vaeligsener i verden Grunden til det maring vaeligre Odins hersker syge og at han ville at der kun
var eacuten vilje nemlig hans og det er nemmere at have kontrol over andre hvis de ikke staringr
sammen men modarbejder hinanden Her fremstiller Loke sig selv som eacuten der har proslashvet paring
at bjaeligrge verden ved at forene de modstridende kraeligfter som Odin havde sat op imod
hinanden
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
38
fanger af egen frygt fordi gang paring gang havde de ikke holdt aftaler med jaeligtterne og stolet paring
deres egen styrke varingben og klogskab Nu havde det vist sig at nogle af deres varingben var havnet
hos jaeligtterne styrken fx hos Tor havde kun voldt dem stoslashrre og stoslashrre problemer og
klogskaben saring ikke ud til at vaeligre saring megen mere Det var blevet til en eskalation af at samle
paring flere og flere menneskelige krigere som kunne stoslashtte dem i en eventuel krig mod jaeligtter og
eskalation af angst for jaeligtterne det fremmede fordi de vidste saringdan set ikke hvad de kunne
forvente fra dem saring de forventede det allervaeligrste
Balder er splittet paring grund af sine varselsdroslashmme rdquoDet var en utaelignkelig tanke at det
skulle ende saringdan som han havde droslashmt med ragnarok Men det var snart en umulig tanke at
det kunne ende anderledesrdquo (Soslashrensen 1983 100) Her ser man et eksempel paring hvordan
Soslashrensen bruger stilfigurer i sproget her oxymoron for at vise spaltningen i Balders tanker
Balder er splittet fordi hvis han fortaeligller de andre guder om sin droslashm om ragnarok saring er han
sikker paring at de ville overfalde ham ligesom i hans droslashm og hvis han tav saring ville jaeligtterne
overfalde guderne som i den anden droslashm Han var fast i et dilemma hvor det ene udelukkede
det andet
Loke kommer og taler med ham hopper foslashrst ind til ham som en loppe men
forvandles til sin egen skikkelse foslashr han fremfoslashrer en lille tale om Odin efter at Balder har
sagt at Odin ved alt
rdquo-Tror du spurgte Loke Har du ikke undret dig over hvor lidt han har forudset hvor lidt
han har afvaeligrget Han siger at alle guder kun skal have eacuten vilje han har to Han vil ikke i
krig med jaeligtterne for han ved at han taber den og derfor faringr han Tor imod sig Han vil ikke
fred med jaeligtterne for han ved at han mister sin magt over guder og mennesker hvis der ikke
er krig Han har to viljer men kun eacutet oslashnske at bevare sin magt om saring hele verden garingr til
grunderdquo (Soslashrensen 1983 101)
Her er der Loke som er sandhedens stemme Loke ved mere end det som bliver sagt og
set fordi paring en maringde er som som Odin han har intuition som han nogle gange bruger til at
drille de andre guder fordi han kender deres svagheder og hver enkeltes akilleshaeligl og det
bruger han til at prikke til dem eller ligesom her at foregribe handlingen
Loke opfordrer Balder til at tage magten fra Odin og lave en fredsaftale med jaeligtterne
men Balder mener at det er forraeligderi Loke siger til ham at hvis Balder forholder sig passiv saring
forraringder han menneskene som har tillid til ham og husker ham paring at gudernes undergang ogsaring
er menneskenes undergang Her maner Loke Balder til at garing i mod sin egen fader som er den
39
maeliggtigste af alle guderne Han maner ham til at detronisere Odin fordi det er den eneste vej
til at redde verden og han vil have Balder med sig over til jaeligtterne og siger at det er den
eneste vej for at Balders droslashmme ikke garingr i opfyldelse men Balder er bange for at lave oproslashr
imod sin far Samtidig fortaeligller Loke om sig selv og hvorfor han kom til Asgaringrd noget som
indtil nu har vaeligret uklart Han fortaeligller om den gamle pagt mellem jaeligtter og aser som
jaeligtterne har holdt men aserne ikke Han er kommet i klemme fordi jaeligtterne mener at han har
forraringdt dem idet han skulle vaeligre deres talsmand i Asgaringrd Samtidig siger han at hvis det ikke
var for ham saring ville jaeligtterne har tabt taringlmodigheden for lang tid siden og overfaldet guderne
Hvad kunne der vaeligre sket hvis Balder havde lyttet til Loke Det kunne have vaeligret nok til at
undgaring krigen og derved Ragnarok men Balder er bange og baeligrer for stor aeligrefrygt for sin far
Situationen er her blevet tilspidset Odin sidder paring magten og vil ikke give slip uanset
hvad Han har isoleret sig og Balder som muligvis kunne forandre verdenssituationen er
bange for at tage det store skridt som behoslashves hvis der skal vaeligre mulighed for at undgaring
ragnarok Han vil ikke garing revolutionens vej og overtage magten fra sin far men han vil
derimod maeliggle for at freden mellem jaeligtter og guder kan genopstaring Her kunne det gamle
sagnmotiv hvor soslashnnen detroniserer sin far redde verdenssituationen Motivet er kendt i
forskellige udgaver hvor generationsskiftet foregaringr med revolution men ikke en glidende
overgang som er det mest almindelige Det er ogsaring grunden til at det ikke kan blive en
glidende overgang Guderne er evige og bliver ikke aeligldre pga Yduns aeligbler saring der er opstaringet
en stagnation hos dem og ingen udvikling
I 13 afsnit Balders doslashd faringr laeligseren indsigt i Friggs tankeverden hvor hun savner den
tid da der var behov for hende som moderfigur for sine soslashnner som nu var blevet guder Hun
foslashler sig overfloslashdig men hun kan stadigvaeligk maeligrke paring sine moderinstinkter hvordan hendes
soslashnner har det daringrligt af forskellige grunde fx Balder som alle holder af og hun elsker mest
Her beskriver Soslashrensen hendes foslashlelser ved brug af gentagelse og modsaeligtninger rdquoBalder der
var saring lys at det skar i oslashjnene var blevet saring moslashrk i blikket at det skar hende i hjertetrdquo
(Soslashrensen 1983 106) I denne korte saeligtning naringr Soslashrensen ved at bruge modsaeligtningerne lys
og moslashrk og gentagelsen af datidsform af verbet skaeligre skar at forstaeligrke laeligserens opfattelse
af Friggs foslashlelser Balder vil ikke fortaeliglle sin mor om sin droslashm hvor i hun har set smilende til
da de andre guder proslashvede paring at draeligbe ham men han fortaeligller hende om sin frygt Ved ikke
at fortaeliglle hele sandheden men fortie dele af den om at det er hans egne broslashdre som han
uvilkaringrligt kommer til at sammenligne med vilde dyr som overfalder ham saring kommer Frigg
til at tage en beslutning for at glaeligde Balder men denne beslutning som bliver taget af denne
elskende moder har fatale foslashlger Ifoslashlge Soslashrensen raringdede Frigg kun over den vilde natur og
40
der skulle ikke goslashres saring meget ved den og i oslashvrigt var stoslashrstedelen af den vilde natur ovre hos
jaeligtterne Nu fik Frigg endeligt brug for sin magt over den vilde natur Frigg fik alt i naturen til
at svaeligrge at Balder ikke skulle goslashres fortraeligd og endda jaeligtterne og guderne undtagen Odin
svor at de ikke ville skade Balder Der holdes en forestilling i Asgaringrd for at vise at Balder var
uroslashrlig og at han ikke var bange hvor der blev kastet sten oslashkser hammere og endda Odin
kastede sit spyd ad ham uden at kunne skade ham Hvad der har foregaringet i Odins tanker da
han kastede spydet Gungner kan man kun taelignke sig Odin havde ikke aflagt ed om at han
ikke ville skade Balder havde han muligvis et skjult haringb om at det alligevel ville ske Odin
ved alt og han burde ogsaring vide at Balder skal blive hans arvtager hvis verden ikke skal garing
under men Odin er ikke parat til at give magten fra sig
Loke viser sig igen for Balder foslashrst i form af en loppe foslashr han kommer i egen
skikkelse Igen ivrer han Balder til at gentage skuespillet fra Asgaringrd ovre i Midgaringrd for at vise
menneskene at de andre guder ikke kan saringre ham og saring vil de indse at han er den stoslashrste gud
og hylde ham som den oslashverste gud rdquoDu maring give menneskene noget andet at tro paring end kamp
og sejr og doslashd og genopstandelse til slagsmaringl og aeligdegilderrdquo (Soslashrensen 1983 110) Her
fremtryller Loke et billede af at verden kunne vaeligre anderledes Balder den blide fredsgud
kunne saeligtte sit praeligg paring verden og et nyt verdensbillede hvis han overtog magten fra sin far
Balder er stadigvaeligk i tvivl men Loke giver ikke op og kommer med det forslag at optraeligde
med forestillingen i Midgaringrd for at vise menneskene at guderne stadigvaeligk er staeligrke og ikke
kan faeligldes med varingben Loke mener ogsaring at guderne skal vise at de er blandt menneskene og
de beskytter menneskene rdquomod jaeligtteyngelrdquo Men hvem er jaeligtteynglen Er det ikke Loke
selv Guderne har det bare med at glemme at han er jaeligtte det er kun naringr der garingr noget galt at
de husker det Lokes argument kan Odin ikke staring imod og siger rdquo-Altid var det guders sag at
beskytte de smaring og svage mod de store og staeligrkerdquo (Soslashrensen 1983 111) I Odins korte svar
ligger der er en skjult modsaeligtning Det er guderne som er de store og staeligrke og er det saring
gudernes opgave at beskytte menneskene mod guderne Det kan godt forstarings saringdan og hvis
man kender historiens afslutning saring er denne forstaringelse af Odins ord rigtig
I en samtale mellem Odin og Balder vises det at Odin ved mere end han burde vide
Han ved at Balder mener at Odin er for passiv i forhold til at afvaeligrge ragnarok og ikke
mindst ved han at Loke mener at Balder er bedre til det end Odin Odin siger at guderne ikke
kan leve i fred med jaeligtterne og samtidig bevare deres magt og han siger ogsaring at rdquoEn saringdan
fred kan jeg ikke slutterdquo (s 113) Betydningen af det er dunkel og tvetydig Mener han at han
ikke kan straeligkke sig saring langt for at lave en fredspagt med jaeligtterne eller mener han at han selv
41
er blevet utilstraeligkkelig og nu skal der nye tilgange til at standse denne acceleration mod
ragnarok
Odin siger at han er parat til at overgive magten til Balder som er den eneste som kan
etablere fred i hele verden men han er paring samme linje som Loke showet skal vaeligre i Midgaringrd
og bagefter vil han deklarere generationsskiftet og de nye tider Lige her i historien ser det ud
til at ragnarok kan undgarings paring en fredelig maringde og uden blodsudgydelse
Guderne tager over til Midgaringrd hvor de kaster bla paring Balder med de to overnaturlige
varingben som de har tilbage Odins spyd og Tors Mjoslashlner men varingbnene preller af paring ham
Showet skulle slutte med et klimaks hvor Balder blev bombarderet af alle guderne paring en gang
Men Balder falder doslashd om Hoslashder draeligber Balder med en lille pil og nogle af guderne taelignker
paring deres magtposition overfor menneskene Menneskene havde set en gud doslash den gud som de
havde elsket mest og stolet paring endda draeligbt af en anden gud Kunne de blive ved med at vaeligre
guder for menneskene efter dette Midt i sorgen saring taelignker de paring om deres magt vil blive
mindre De proslashver ogsaring paring at finde en syndebuk fordi Hoslashder siger at der var nogen som gav
ham buen og sigtede for ham ellers vidste han intet han var jo blind Loke som plejede at staring
for hvad der gik galt hos guderne eller i hvert fald faring skylden for det var helt forduftet
Balder endte i Helhjem og Hel sagde at Balder kunne vende tilbage hvis hele verden
graeligd Og hele verden graeligd og det var foslashrste gang som verden var forenet uden der var krig
nogen steder Eacuten person graeligd alligevel ikke og det var Tokk som sagde at hun ikke kunne
graeligde fordi hun havde mistet alle sine soslashnner i krigen Guderne mente at muligvis var det
Loke som var Tokk for han kunne forandre sig til alle slags vaeligsener og ingen vidste
hvorhenne han var Soslashrensen paringstaringr ikke at det er Loke men det er noget som guderne mener
naringr de proslashver at give nogen skylden for Balders doslashd Maringske skal man tro paring Tokks ord som
var en gammel eneboer helt alene i verden at hun ikke kunne graeligde fordi alle hendes soslashnner
var blevet draeligbt i krigen og hun havde kun toslashrre taringrer tilbage overfor en som er blevet draeligbt i
leg Hvis man ser paring det fra denne synsvinkel saring er det faktisk gudernes skyld at Tokk ikke
graeligd Hun har tabt alt det dyrebareste som hun ejede og det er gudernes skyld fordi de skulle
bruge hendes soslashnner i krigen mod jaeligtterne Her har guderne gravet sin egen grav ved at lade
menneskene kaeligmpe mod hinanden og draeligbe hinanden for at faring flere soldater paring sin side i
Ragnarok Det eneste haringb om en fredelig aftale mellem jaeligtter og guder er slukket og nu er
der kun en vej fremad mod ragnarok og moslashrket
Balders doslashd er historiens andet vendepunkt peripeti Indtil hans doslashd har det vaeligret
hentydninger til at der vil blive ragnarok men det er i en usikker fremtid og faktisk er guderne
ret ubekymrede og deres dagligdag ser ud til at vaeligre ret ensformig hvor der sker det samme
42
hele tiden og enhver passer sine opgaver Hvis der sker noget saring er det paring Lokes initiativ
eller han indblandes i hvert fald i episoderne Balders droslashmme var realistiske for ham men de
var kun droslashmme og alligevel bliver de til at Frigg vil troslashste ham med at alle i verden skulle
svaeligrge at de ikke ville skade ham Det er som om skaeligbnen har bestemt at der skal blive
ragnarok og ved at proslashve at undgaring det saring naeligrmer de sig i stedet for Balder som var symbol
for enighed og fred var lige ved at overtage magten og han var den eneste som kunne faring
fredspagten mellem jaeligtter og guder til at genopstaring Hvad er det som garingr galt Hvorfor faringr han
ikke lov til at leve og etablere den gamle magtbalance i verden Hvis skyld er det
I 14 afsnit Asernes haeligvn bryder Odin aftalen med Freja og tager alle faldne krigere
til sig Aftalen mellem dem som foslashr var forenede som guder er blevet brudt og vanerne er
forbitrede over det Sammenholdet er vaeligk og de definerer sig ikke mere som en enhed men
hver enkelt taelignker paring sin position og proslashver paring at goslashre sin andel stoslashrre Der er opstaringet en
mindre magtkamp mellem krigsguderne som er aser paring den ene side og vanerne Frej og
Freja paring den anden side Menneskene stod i krig med hinanden fordi vanerne Freja og Frej
ikke fik lov til at komme mere ned til dem og der fandtes ikke kaeligrlighed mellem menneskene
mere og markerne var golde Det var krigsguderne som tjente paring det fordi de saring fik flere
doslashde krigere til sig Balder var doslashd og haringbet om fred og samhoslashrighed doslashde sammen med
ham Hvis aserne fulgte deres egen love saring skulle de haeligvne Balders doslashd ved at draeligbe Hoslashder
men saring skulle han haeligvnes og det ville medfoslashre at aserne udryddede sig selv I stedet finder de
en syndebuk uden for gudernes raeligkker og derved undgaringr de at begaring aeligresdrab og eliminere
sig selv Loke var forduftet ved Balders doslashd og det maringtte vaeligre bevis paring at han var skyldig
Naringr Loke vender tilbage saring er guderne ved at geare sig op og de drikker mjoslashd og taler
hoslashjroslashstet om hvordan de skal haeligvne sig paring Loke Portvagten Elder naeliggter Loke adgang og
det bliver direkte over Elders lig som Loke kommer ind Foslashr han draeligber Elder saring goslashr han krav
paring at blive lukket ind og siger rdquoJeg har malurt til deres oslashlrdquo (Soslashrensen 1983 121) Her goslashr
Soslashrensen brug af talemaringdens dobbeltbetydning Det kan forstarings bogstaveligt fordi malurt
bliver brugt som smagsstof i nogle alkoholiske drikke men i overfoslashrt betydning kan det
betyde at oslashdelaeliggge stemningen Her er det foslashrste gang i historien som Loke direkte overfalder
guderne verbalt Han spotter dem for deres kortsynethed og seksuelle udskejelser Dette bliver
sat op som en samtale i et skuespil og det er det eneste sted det goslashres i historien Emnet til
denne samtale kommer ikke fra Snorre-Edda men Soslashrensen henter emnet fra AEliggers
Gjestebud Lokes Ordstrid64 Her kritiserer han dem haringrdt for deres opfoslashrsel og henviser bla
64 httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
43
til Odins broslashdre som forsvandt paring mystisk vis efter at Odin var kommet hjem fra en rejse og
de havde taget magten imens og begge to havde vaeligret sammen med Freja et sagn som i
oslashvrigt kommer fra Ynglingesaga I fortsaeligttelse af det siger Loke rdquoHvis guder kun skal have
eacuten vilje er det bedst der kun er eacuten gud Bedst ikke at foslashde gudeboslashrn naeligstbedst at skaffe dem
af vejenrdquo (Soslashrensen 1983 123) Senere i samtalen siger han ogsaring naringr han taler om
misteltenen som voksede efter at verden var taget i ed rdquohellip [den] slyngede sig som en slange
om Yduns aeligbletraelig Heimdal som hoslashrer graeligsset gro maring jo have hoslashrt det Odin som ser
alting maring jo have set det Sposlashrg dem hvorfra Hoslashder fik sin pilrdquo (Soslashrensen 1983 124-125)
Her beskylder Loke Odin for brodermord og ogsaring at have draeligbt sin egen soslashn Balder og
grunden til at guderne ikke faringr boslashrn mere er at guderne skal have eacuten vilje dvs Odins vilje
Stagnationen og gudernes indbyrdes svaeligkkelse er Odins skyld fordi han synes det er vigtigst
selv at holde paring magten
Anklager om at Loke er forraeligder hvor Odin angrer at han har taget ham med til
Asgaringrd vender han imod Odin og han svarer
rdquoFordi jeg vidste hvad du var for en tog jeg med til Asgaringrd for at afvaeligrge det
vaeligrste For at holde sammen paring det som du gjorde alt for at splitte ad Guder satte du op
mod jaeligtter mennesker satte du op mod mennesker for at de kunne falde i krig og komme til
Valhal og oslashge din haeligr Guder satte du op mod guder den halve val som jeg fik spillet over til
Freja staringr rustet imod dine doslashde krigere Hvordan kan en verden bestaring hvor alle staringr
hinanden imod Da hele verden stod samlet om Balder lod du ham falde Nu staringr din verden
for fald I bliver ormens og ulvens bytterdquo (Soslashrensen 1983 126)
Loke har aldrig vaeligret saring direkte i sin tale som her Indtil nu har det kun vaeligret
hentydninger og talemaringde med dobbelt betydning som har kendetegnet hans sprog Han
fremstaringr som en spiller hvor det ikke er haringndgribeligt hvordan det som han siger skal forstarings
og paring hvilken side han er og hvem han er Her giver han Odin skylden for den haringbloslashse
situation som verden er kommet i og det er udelukkende fordi Odin har plantet splid mellem
alle vaeligsener i verden Grunden til det maring vaeligre Odins hersker syge og at han ville at der kun
var eacuten vilje nemlig hans og det er nemmere at have kontrol over andre hvis de ikke staringr
sammen men modarbejder hinanden Her fremstiller Loke sig selv som eacuten der har proslashvet paring
at bjaeligrge verden ved at forene de modstridende kraeligfter som Odin havde sat op imod
hinanden
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
39
maeliggtigste af alle guderne Han maner ham til at detronisere Odin fordi det er den eneste vej
til at redde verden og han vil have Balder med sig over til jaeligtterne og siger at det er den
eneste vej for at Balders droslashmme ikke garingr i opfyldelse men Balder er bange for at lave oproslashr
imod sin far Samtidig fortaeligller Loke om sig selv og hvorfor han kom til Asgaringrd noget som
indtil nu har vaeligret uklart Han fortaeligller om den gamle pagt mellem jaeligtter og aser som
jaeligtterne har holdt men aserne ikke Han er kommet i klemme fordi jaeligtterne mener at han har
forraringdt dem idet han skulle vaeligre deres talsmand i Asgaringrd Samtidig siger han at hvis det ikke
var for ham saring ville jaeligtterne har tabt taringlmodigheden for lang tid siden og overfaldet guderne
Hvad kunne der vaeligre sket hvis Balder havde lyttet til Loke Det kunne have vaeligret nok til at
undgaring krigen og derved Ragnarok men Balder er bange og baeligrer for stor aeligrefrygt for sin far
Situationen er her blevet tilspidset Odin sidder paring magten og vil ikke give slip uanset
hvad Han har isoleret sig og Balder som muligvis kunne forandre verdenssituationen er
bange for at tage det store skridt som behoslashves hvis der skal vaeligre mulighed for at undgaring
ragnarok Han vil ikke garing revolutionens vej og overtage magten fra sin far men han vil
derimod maeliggle for at freden mellem jaeligtter og guder kan genopstaring Her kunne det gamle
sagnmotiv hvor soslashnnen detroniserer sin far redde verdenssituationen Motivet er kendt i
forskellige udgaver hvor generationsskiftet foregaringr med revolution men ikke en glidende
overgang som er det mest almindelige Det er ogsaring grunden til at det ikke kan blive en
glidende overgang Guderne er evige og bliver ikke aeligldre pga Yduns aeligbler saring der er opstaringet
en stagnation hos dem og ingen udvikling
I 13 afsnit Balders doslashd faringr laeligseren indsigt i Friggs tankeverden hvor hun savner den
tid da der var behov for hende som moderfigur for sine soslashnner som nu var blevet guder Hun
foslashler sig overfloslashdig men hun kan stadigvaeligk maeligrke paring sine moderinstinkter hvordan hendes
soslashnner har det daringrligt af forskellige grunde fx Balder som alle holder af og hun elsker mest
Her beskriver Soslashrensen hendes foslashlelser ved brug af gentagelse og modsaeligtninger rdquoBalder der
var saring lys at det skar i oslashjnene var blevet saring moslashrk i blikket at det skar hende i hjertetrdquo
(Soslashrensen 1983 106) I denne korte saeligtning naringr Soslashrensen ved at bruge modsaeligtningerne lys
og moslashrk og gentagelsen af datidsform af verbet skaeligre skar at forstaeligrke laeligserens opfattelse
af Friggs foslashlelser Balder vil ikke fortaeliglle sin mor om sin droslashm hvor i hun har set smilende til
da de andre guder proslashvede paring at draeligbe ham men han fortaeligller hende om sin frygt Ved ikke
at fortaeliglle hele sandheden men fortie dele af den om at det er hans egne broslashdre som han
uvilkaringrligt kommer til at sammenligne med vilde dyr som overfalder ham saring kommer Frigg
til at tage en beslutning for at glaeligde Balder men denne beslutning som bliver taget af denne
elskende moder har fatale foslashlger Ifoslashlge Soslashrensen raringdede Frigg kun over den vilde natur og
40
der skulle ikke goslashres saring meget ved den og i oslashvrigt var stoslashrstedelen af den vilde natur ovre hos
jaeligtterne Nu fik Frigg endeligt brug for sin magt over den vilde natur Frigg fik alt i naturen til
at svaeligrge at Balder ikke skulle goslashres fortraeligd og endda jaeligtterne og guderne undtagen Odin
svor at de ikke ville skade Balder Der holdes en forestilling i Asgaringrd for at vise at Balder var
uroslashrlig og at han ikke var bange hvor der blev kastet sten oslashkser hammere og endda Odin
kastede sit spyd ad ham uden at kunne skade ham Hvad der har foregaringet i Odins tanker da
han kastede spydet Gungner kan man kun taelignke sig Odin havde ikke aflagt ed om at han
ikke ville skade Balder havde han muligvis et skjult haringb om at det alligevel ville ske Odin
ved alt og han burde ogsaring vide at Balder skal blive hans arvtager hvis verden ikke skal garing
under men Odin er ikke parat til at give magten fra sig
Loke viser sig igen for Balder foslashrst i form af en loppe foslashr han kommer i egen
skikkelse Igen ivrer han Balder til at gentage skuespillet fra Asgaringrd ovre i Midgaringrd for at vise
menneskene at de andre guder ikke kan saringre ham og saring vil de indse at han er den stoslashrste gud
og hylde ham som den oslashverste gud rdquoDu maring give menneskene noget andet at tro paring end kamp
og sejr og doslashd og genopstandelse til slagsmaringl og aeligdegilderrdquo (Soslashrensen 1983 110) Her
fremtryller Loke et billede af at verden kunne vaeligre anderledes Balder den blide fredsgud
kunne saeligtte sit praeligg paring verden og et nyt verdensbillede hvis han overtog magten fra sin far
Balder er stadigvaeligk i tvivl men Loke giver ikke op og kommer med det forslag at optraeligde
med forestillingen i Midgaringrd for at vise menneskene at guderne stadigvaeligk er staeligrke og ikke
kan faeligldes med varingben Loke mener ogsaring at guderne skal vise at de er blandt menneskene og
de beskytter menneskene rdquomod jaeligtteyngelrdquo Men hvem er jaeligtteynglen Er det ikke Loke
selv Guderne har det bare med at glemme at han er jaeligtte det er kun naringr der garingr noget galt at
de husker det Lokes argument kan Odin ikke staring imod og siger rdquo-Altid var det guders sag at
beskytte de smaring og svage mod de store og staeligrkerdquo (Soslashrensen 1983 111) I Odins korte svar
ligger der er en skjult modsaeligtning Det er guderne som er de store og staeligrke og er det saring
gudernes opgave at beskytte menneskene mod guderne Det kan godt forstarings saringdan og hvis
man kender historiens afslutning saring er denne forstaringelse af Odins ord rigtig
I en samtale mellem Odin og Balder vises det at Odin ved mere end han burde vide
Han ved at Balder mener at Odin er for passiv i forhold til at afvaeligrge ragnarok og ikke
mindst ved han at Loke mener at Balder er bedre til det end Odin Odin siger at guderne ikke
kan leve i fred med jaeligtterne og samtidig bevare deres magt og han siger ogsaring at rdquoEn saringdan
fred kan jeg ikke slutterdquo (s 113) Betydningen af det er dunkel og tvetydig Mener han at han
ikke kan straeligkke sig saring langt for at lave en fredspagt med jaeligtterne eller mener han at han selv
41
er blevet utilstraeligkkelig og nu skal der nye tilgange til at standse denne acceleration mod
ragnarok
Odin siger at han er parat til at overgive magten til Balder som er den eneste som kan
etablere fred i hele verden men han er paring samme linje som Loke showet skal vaeligre i Midgaringrd
og bagefter vil han deklarere generationsskiftet og de nye tider Lige her i historien ser det ud
til at ragnarok kan undgarings paring en fredelig maringde og uden blodsudgydelse
Guderne tager over til Midgaringrd hvor de kaster bla paring Balder med de to overnaturlige
varingben som de har tilbage Odins spyd og Tors Mjoslashlner men varingbnene preller af paring ham
Showet skulle slutte med et klimaks hvor Balder blev bombarderet af alle guderne paring en gang
Men Balder falder doslashd om Hoslashder draeligber Balder med en lille pil og nogle af guderne taelignker
paring deres magtposition overfor menneskene Menneskene havde set en gud doslash den gud som de
havde elsket mest og stolet paring endda draeligbt af en anden gud Kunne de blive ved med at vaeligre
guder for menneskene efter dette Midt i sorgen saring taelignker de paring om deres magt vil blive
mindre De proslashver ogsaring paring at finde en syndebuk fordi Hoslashder siger at der var nogen som gav
ham buen og sigtede for ham ellers vidste han intet han var jo blind Loke som plejede at staring
for hvad der gik galt hos guderne eller i hvert fald faring skylden for det var helt forduftet
Balder endte i Helhjem og Hel sagde at Balder kunne vende tilbage hvis hele verden
graeligd Og hele verden graeligd og det var foslashrste gang som verden var forenet uden der var krig
nogen steder Eacuten person graeligd alligevel ikke og det var Tokk som sagde at hun ikke kunne
graeligde fordi hun havde mistet alle sine soslashnner i krigen Guderne mente at muligvis var det
Loke som var Tokk for han kunne forandre sig til alle slags vaeligsener og ingen vidste
hvorhenne han var Soslashrensen paringstaringr ikke at det er Loke men det er noget som guderne mener
naringr de proslashver at give nogen skylden for Balders doslashd Maringske skal man tro paring Tokks ord som
var en gammel eneboer helt alene i verden at hun ikke kunne graeligde fordi alle hendes soslashnner
var blevet draeligbt i krigen og hun havde kun toslashrre taringrer tilbage overfor en som er blevet draeligbt i
leg Hvis man ser paring det fra denne synsvinkel saring er det faktisk gudernes skyld at Tokk ikke
graeligd Hun har tabt alt det dyrebareste som hun ejede og det er gudernes skyld fordi de skulle
bruge hendes soslashnner i krigen mod jaeligtterne Her har guderne gravet sin egen grav ved at lade
menneskene kaeligmpe mod hinanden og draeligbe hinanden for at faring flere soldater paring sin side i
Ragnarok Det eneste haringb om en fredelig aftale mellem jaeligtter og guder er slukket og nu er
der kun en vej fremad mod ragnarok og moslashrket
Balders doslashd er historiens andet vendepunkt peripeti Indtil hans doslashd har det vaeligret
hentydninger til at der vil blive ragnarok men det er i en usikker fremtid og faktisk er guderne
ret ubekymrede og deres dagligdag ser ud til at vaeligre ret ensformig hvor der sker det samme
42
hele tiden og enhver passer sine opgaver Hvis der sker noget saring er det paring Lokes initiativ
eller han indblandes i hvert fald i episoderne Balders droslashmme var realistiske for ham men de
var kun droslashmme og alligevel bliver de til at Frigg vil troslashste ham med at alle i verden skulle
svaeligrge at de ikke ville skade ham Det er som om skaeligbnen har bestemt at der skal blive
ragnarok og ved at proslashve at undgaring det saring naeligrmer de sig i stedet for Balder som var symbol
for enighed og fred var lige ved at overtage magten og han var den eneste som kunne faring
fredspagten mellem jaeligtter og guder til at genopstaring Hvad er det som garingr galt Hvorfor faringr han
ikke lov til at leve og etablere den gamle magtbalance i verden Hvis skyld er det
I 14 afsnit Asernes haeligvn bryder Odin aftalen med Freja og tager alle faldne krigere
til sig Aftalen mellem dem som foslashr var forenede som guder er blevet brudt og vanerne er
forbitrede over det Sammenholdet er vaeligk og de definerer sig ikke mere som en enhed men
hver enkelt taelignker paring sin position og proslashver paring at goslashre sin andel stoslashrre Der er opstaringet en
mindre magtkamp mellem krigsguderne som er aser paring den ene side og vanerne Frej og
Freja paring den anden side Menneskene stod i krig med hinanden fordi vanerne Freja og Frej
ikke fik lov til at komme mere ned til dem og der fandtes ikke kaeligrlighed mellem menneskene
mere og markerne var golde Det var krigsguderne som tjente paring det fordi de saring fik flere
doslashde krigere til sig Balder var doslashd og haringbet om fred og samhoslashrighed doslashde sammen med
ham Hvis aserne fulgte deres egen love saring skulle de haeligvne Balders doslashd ved at draeligbe Hoslashder
men saring skulle han haeligvnes og det ville medfoslashre at aserne udryddede sig selv I stedet finder de
en syndebuk uden for gudernes raeligkker og derved undgaringr de at begaring aeligresdrab og eliminere
sig selv Loke var forduftet ved Balders doslashd og det maringtte vaeligre bevis paring at han var skyldig
Naringr Loke vender tilbage saring er guderne ved at geare sig op og de drikker mjoslashd og taler
hoslashjroslashstet om hvordan de skal haeligvne sig paring Loke Portvagten Elder naeliggter Loke adgang og
det bliver direkte over Elders lig som Loke kommer ind Foslashr han draeligber Elder saring goslashr han krav
paring at blive lukket ind og siger rdquoJeg har malurt til deres oslashlrdquo (Soslashrensen 1983 121) Her goslashr
Soslashrensen brug af talemaringdens dobbeltbetydning Det kan forstarings bogstaveligt fordi malurt
bliver brugt som smagsstof i nogle alkoholiske drikke men i overfoslashrt betydning kan det
betyde at oslashdelaeliggge stemningen Her er det foslashrste gang i historien som Loke direkte overfalder
guderne verbalt Han spotter dem for deres kortsynethed og seksuelle udskejelser Dette bliver
sat op som en samtale i et skuespil og det er det eneste sted det goslashres i historien Emnet til
denne samtale kommer ikke fra Snorre-Edda men Soslashrensen henter emnet fra AEliggers
Gjestebud Lokes Ordstrid64 Her kritiserer han dem haringrdt for deres opfoslashrsel og henviser bla
64 httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
43
til Odins broslashdre som forsvandt paring mystisk vis efter at Odin var kommet hjem fra en rejse og
de havde taget magten imens og begge to havde vaeligret sammen med Freja et sagn som i
oslashvrigt kommer fra Ynglingesaga I fortsaeligttelse af det siger Loke rdquoHvis guder kun skal have
eacuten vilje er det bedst der kun er eacuten gud Bedst ikke at foslashde gudeboslashrn naeligstbedst at skaffe dem
af vejenrdquo (Soslashrensen 1983 123) Senere i samtalen siger han ogsaring naringr han taler om
misteltenen som voksede efter at verden var taget i ed rdquohellip [den] slyngede sig som en slange
om Yduns aeligbletraelig Heimdal som hoslashrer graeligsset gro maring jo have hoslashrt det Odin som ser
alting maring jo have set det Sposlashrg dem hvorfra Hoslashder fik sin pilrdquo (Soslashrensen 1983 124-125)
Her beskylder Loke Odin for brodermord og ogsaring at have draeligbt sin egen soslashn Balder og
grunden til at guderne ikke faringr boslashrn mere er at guderne skal have eacuten vilje dvs Odins vilje
Stagnationen og gudernes indbyrdes svaeligkkelse er Odins skyld fordi han synes det er vigtigst
selv at holde paring magten
Anklager om at Loke er forraeligder hvor Odin angrer at han har taget ham med til
Asgaringrd vender han imod Odin og han svarer
rdquoFordi jeg vidste hvad du var for en tog jeg med til Asgaringrd for at afvaeligrge det
vaeligrste For at holde sammen paring det som du gjorde alt for at splitte ad Guder satte du op
mod jaeligtter mennesker satte du op mod mennesker for at de kunne falde i krig og komme til
Valhal og oslashge din haeligr Guder satte du op mod guder den halve val som jeg fik spillet over til
Freja staringr rustet imod dine doslashde krigere Hvordan kan en verden bestaring hvor alle staringr
hinanden imod Da hele verden stod samlet om Balder lod du ham falde Nu staringr din verden
for fald I bliver ormens og ulvens bytterdquo (Soslashrensen 1983 126)
Loke har aldrig vaeligret saring direkte i sin tale som her Indtil nu har det kun vaeligret
hentydninger og talemaringde med dobbelt betydning som har kendetegnet hans sprog Han
fremstaringr som en spiller hvor det ikke er haringndgribeligt hvordan det som han siger skal forstarings
og paring hvilken side han er og hvem han er Her giver han Odin skylden for den haringbloslashse
situation som verden er kommet i og det er udelukkende fordi Odin har plantet splid mellem
alle vaeligsener i verden Grunden til det maring vaeligre Odins hersker syge og at han ville at der kun
var eacuten vilje nemlig hans og det er nemmere at have kontrol over andre hvis de ikke staringr
sammen men modarbejder hinanden Her fremstiller Loke sig selv som eacuten der har proslashvet paring
at bjaeligrge verden ved at forene de modstridende kraeligfter som Odin havde sat op imod
hinanden
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
40
der skulle ikke goslashres saring meget ved den og i oslashvrigt var stoslashrstedelen af den vilde natur ovre hos
jaeligtterne Nu fik Frigg endeligt brug for sin magt over den vilde natur Frigg fik alt i naturen til
at svaeligrge at Balder ikke skulle goslashres fortraeligd og endda jaeligtterne og guderne undtagen Odin
svor at de ikke ville skade Balder Der holdes en forestilling i Asgaringrd for at vise at Balder var
uroslashrlig og at han ikke var bange hvor der blev kastet sten oslashkser hammere og endda Odin
kastede sit spyd ad ham uden at kunne skade ham Hvad der har foregaringet i Odins tanker da
han kastede spydet Gungner kan man kun taelignke sig Odin havde ikke aflagt ed om at han
ikke ville skade Balder havde han muligvis et skjult haringb om at det alligevel ville ske Odin
ved alt og han burde ogsaring vide at Balder skal blive hans arvtager hvis verden ikke skal garing
under men Odin er ikke parat til at give magten fra sig
Loke viser sig igen for Balder foslashrst i form af en loppe foslashr han kommer i egen
skikkelse Igen ivrer han Balder til at gentage skuespillet fra Asgaringrd ovre i Midgaringrd for at vise
menneskene at de andre guder ikke kan saringre ham og saring vil de indse at han er den stoslashrste gud
og hylde ham som den oslashverste gud rdquoDu maring give menneskene noget andet at tro paring end kamp
og sejr og doslashd og genopstandelse til slagsmaringl og aeligdegilderrdquo (Soslashrensen 1983 110) Her
fremtryller Loke et billede af at verden kunne vaeligre anderledes Balder den blide fredsgud
kunne saeligtte sit praeligg paring verden og et nyt verdensbillede hvis han overtog magten fra sin far
Balder er stadigvaeligk i tvivl men Loke giver ikke op og kommer med det forslag at optraeligde
med forestillingen i Midgaringrd for at vise menneskene at guderne stadigvaeligk er staeligrke og ikke
kan faeligldes med varingben Loke mener ogsaring at guderne skal vise at de er blandt menneskene og
de beskytter menneskene rdquomod jaeligtteyngelrdquo Men hvem er jaeligtteynglen Er det ikke Loke
selv Guderne har det bare med at glemme at han er jaeligtte det er kun naringr der garingr noget galt at
de husker det Lokes argument kan Odin ikke staring imod og siger rdquo-Altid var det guders sag at
beskytte de smaring og svage mod de store og staeligrkerdquo (Soslashrensen 1983 111) I Odins korte svar
ligger der er en skjult modsaeligtning Det er guderne som er de store og staeligrke og er det saring
gudernes opgave at beskytte menneskene mod guderne Det kan godt forstarings saringdan og hvis
man kender historiens afslutning saring er denne forstaringelse af Odins ord rigtig
I en samtale mellem Odin og Balder vises det at Odin ved mere end han burde vide
Han ved at Balder mener at Odin er for passiv i forhold til at afvaeligrge ragnarok og ikke
mindst ved han at Loke mener at Balder er bedre til det end Odin Odin siger at guderne ikke
kan leve i fred med jaeligtterne og samtidig bevare deres magt og han siger ogsaring at rdquoEn saringdan
fred kan jeg ikke slutterdquo (s 113) Betydningen af det er dunkel og tvetydig Mener han at han
ikke kan straeligkke sig saring langt for at lave en fredspagt med jaeligtterne eller mener han at han selv
41
er blevet utilstraeligkkelig og nu skal der nye tilgange til at standse denne acceleration mod
ragnarok
Odin siger at han er parat til at overgive magten til Balder som er den eneste som kan
etablere fred i hele verden men han er paring samme linje som Loke showet skal vaeligre i Midgaringrd
og bagefter vil han deklarere generationsskiftet og de nye tider Lige her i historien ser det ud
til at ragnarok kan undgarings paring en fredelig maringde og uden blodsudgydelse
Guderne tager over til Midgaringrd hvor de kaster bla paring Balder med de to overnaturlige
varingben som de har tilbage Odins spyd og Tors Mjoslashlner men varingbnene preller af paring ham
Showet skulle slutte med et klimaks hvor Balder blev bombarderet af alle guderne paring en gang
Men Balder falder doslashd om Hoslashder draeligber Balder med en lille pil og nogle af guderne taelignker
paring deres magtposition overfor menneskene Menneskene havde set en gud doslash den gud som de
havde elsket mest og stolet paring endda draeligbt af en anden gud Kunne de blive ved med at vaeligre
guder for menneskene efter dette Midt i sorgen saring taelignker de paring om deres magt vil blive
mindre De proslashver ogsaring paring at finde en syndebuk fordi Hoslashder siger at der var nogen som gav
ham buen og sigtede for ham ellers vidste han intet han var jo blind Loke som plejede at staring
for hvad der gik galt hos guderne eller i hvert fald faring skylden for det var helt forduftet
Balder endte i Helhjem og Hel sagde at Balder kunne vende tilbage hvis hele verden
graeligd Og hele verden graeligd og det var foslashrste gang som verden var forenet uden der var krig
nogen steder Eacuten person graeligd alligevel ikke og det var Tokk som sagde at hun ikke kunne
graeligde fordi hun havde mistet alle sine soslashnner i krigen Guderne mente at muligvis var det
Loke som var Tokk for han kunne forandre sig til alle slags vaeligsener og ingen vidste
hvorhenne han var Soslashrensen paringstaringr ikke at det er Loke men det er noget som guderne mener
naringr de proslashver at give nogen skylden for Balders doslashd Maringske skal man tro paring Tokks ord som
var en gammel eneboer helt alene i verden at hun ikke kunne graeligde fordi alle hendes soslashnner
var blevet draeligbt i krigen og hun havde kun toslashrre taringrer tilbage overfor en som er blevet draeligbt i
leg Hvis man ser paring det fra denne synsvinkel saring er det faktisk gudernes skyld at Tokk ikke
graeligd Hun har tabt alt det dyrebareste som hun ejede og det er gudernes skyld fordi de skulle
bruge hendes soslashnner i krigen mod jaeligtterne Her har guderne gravet sin egen grav ved at lade
menneskene kaeligmpe mod hinanden og draeligbe hinanden for at faring flere soldater paring sin side i
Ragnarok Det eneste haringb om en fredelig aftale mellem jaeligtter og guder er slukket og nu er
der kun en vej fremad mod ragnarok og moslashrket
Balders doslashd er historiens andet vendepunkt peripeti Indtil hans doslashd har det vaeligret
hentydninger til at der vil blive ragnarok men det er i en usikker fremtid og faktisk er guderne
ret ubekymrede og deres dagligdag ser ud til at vaeligre ret ensformig hvor der sker det samme
42
hele tiden og enhver passer sine opgaver Hvis der sker noget saring er det paring Lokes initiativ
eller han indblandes i hvert fald i episoderne Balders droslashmme var realistiske for ham men de
var kun droslashmme og alligevel bliver de til at Frigg vil troslashste ham med at alle i verden skulle
svaeligrge at de ikke ville skade ham Det er som om skaeligbnen har bestemt at der skal blive
ragnarok og ved at proslashve at undgaring det saring naeligrmer de sig i stedet for Balder som var symbol
for enighed og fred var lige ved at overtage magten og han var den eneste som kunne faring
fredspagten mellem jaeligtter og guder til at genopstaring Hvad er det som garingr galt Hvorfor faringr han
ikke lov til at leve og etablere den gamle magtbalance i verden Hvis skyld er det
I 14 afsnit Asernes haeligvn bryder Odin aftalen med Freja og tager alle faldne krigere
til sig Aftalen mellem dem som foslashr var forenede som guder er blevet brudt og vanerne er
forbitrede over det Sammenholdet er vaeligk og de definerer sig ikke mere som en enhed men
hver enkelt taelignker paring sin position og proslashver paring at goslashre sin andel stoslashrre Der er opstaringet en
mindre magtkamp mellem krigsguderne som er aser paring den ene side og vanerne Frej og
Freja paring den anden side Menneskene stod i krig med hinanden fordi vanerne Freja og Frej
ikke fik lov til at komme mere ned til dem og der fandtes ikke kaeligrlighed mellem menneskene
mere og markerne var golde Det var krigsguderne som tjente paring det fordi de saring fik flere
doslashde krigere til sig Balder var doslashd og haringbet om fred og samhoslashrighed doslashde sammen med
ham Hvis aserne fulgte deres egen love saring skulle de haeligvne Balders doslashd ved at draeligbe Hoslashder
men saring skulle han haeligvnes og det ville medfoslashre at aserne udryddede sig selv I stedet finder de
en syndebuk uden for gudernes raeligkker og derved undgaringr de at begaring aeligresdrab og eliminere
sig selv Loke var forduftet ved Balders doslashd og det maringtte vaeligre bevis paring at han var skyldig
Naringr Loke vender tilbage saring er guderne ved at geare sig op og de drikker mjoslashd og taler
hoslashjroslashstet om hvordan de skal haeligvne sig paring Loke Portvagten Elder naeliggter Loke adgang og
det bliver direkte over Elders lig som Loke kommer ind Foslashr han draeligber Elder saring goslashr han krav
paring at blive lukket ind og siger rdquoJeg har malurt til deres oslashlrdquo (Soslashrensen 1983 121) Her goslashr
Soslashrensen brug af talemaringdens dobbeltbetydning Det kan forstarings bogstaveligt fordi malurt
bliver brugt som smagsstof i nogle alkoholiske drikke men i overfoslashrt betydning kan det
betyde at oslashdelaeliggge stemningen Her er det foslashrste gang i historien som Loke direkte overfalder
guderne verbalt Han spotter dem for deres kortsynethed og seksuelle udskejelser Dette bliver
sat op som en samtale i et skuespil og det er det eneste sted det goslashres i historien Emnet til
denne samtale kommer ikke fra Snorre-Edda men Soslashrensen henter emnet fra AEliggers
Gjestebud Lokes Ordstrid64 Her kritiserer han dem haringrdt for deres opfoslashrsel og henviser bla
64 httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
43
til Odins broslashdre som forsvandt paring mystisk vis efter at Odin var kommet hjem fra en rejse og
de havde taget magten imens og begge to havde vaeligret sammen med Freja et sagn som i
oslashvrigt kommer fra Ynglingesaga I fortsaeligttelse af det siger Loke rdquoHvis guder kun skal have
eacuten vilje er det bedst der kun er eacuten gud Bedst ikke at foslashde gudeboslashrn naeligstbedst at skaffe dem
af vejenrdquo (Soslashrensen 1983 123) Senere i samtalen siger han ogsaring naringr han taler om
misteltenen som voksede efter at verden var taget i ed rdquohellip [den] slyngede sig som en slange
om Yduns aeligbletraelig Heimdal som hoslashrer graeligsset gro maring jo have hoslashrt det Odin som ser
alting maring jo have set det Sposlashrg dem hvorfra Hoslashder fik sin pilrdquo (Soslashrensen 1983 124-125)
Her beskylder Loke Odin for brodermord og ogsaring at have draeligbt sin egen soslashn Balder og
grunden til at guderne ikke faringr boslashrn mere er at guderne skal have eacuten vilje dvs Odins vilje
Stagnationen og gudernes indbyrdes svaeligkkelse er Odins skyld fordi han synes det er vigtigst
selv at holde paring magten
Anklager om at Loke er forraeligder hvor Odin angrer at han har taget ham med til
Asgaringrd vender han imod Odin og han svarer
rdquoFordi jeg vidste hvad du var for en tog jeg med til Asgaringrd for at afvaeligrge det
vaeligrste For at holde sammen paring det som du gjorde alt for at splitte ad Guder satte du op
mod jaeligtter mennesker satte du op mod mennesker for at de kunne falde i krig og komme til
Valhal og oslashge din haeligr Guder satte du op mod guder den halve val som jeg fik spillet over til
Freja staringr rustet imod dine doslashde krigere Hvordan kan en verden bestaring hvor alle staringr
hinanden imod Da hele verden stod samlet om Balder lod du ham falde Nu staringr din verden
for fald I bliver ormens og ulvens bytterdquo (Soslashrensen 1983 126)
Loke har aldrig vaeligret saring direkte i sin tale som her Indtil nu har det kun vaeligret
hentydninger og talemaringde med dobbelt betydning som har kendetegnet hans sprog Han
fremstaringr som en spiller hvor det ikke er haringndgribeligt hvordan det som han siger skal forstarings
og paring hvilken side han er og hvem han er Her giver han Odin skylden for den haringbloslashse
situation som verden er kommet i og det er udelukkende fordi Odin har plantet splid mellem
alle vaeligsener i verden Grunden til det maring vaeligre Odins hersker syge og at han ville at der kun
var eacuten vilje nemlig hans og det er nemmere at have kontrol over andre hvis de ikke staringr
sammen men modarbejder hinanden Her fremstiller Loke sig selv som eacuten der har proslashvet paring
at bjaeligrge verden ved at forene de modstridende kraeligfter som Odin havde sat op imod
hinanden
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
41
er blevet utilstraeligkkelig og nu skal der nye tilgange til at standse denne acceleration mod
ragnarok
Odin siger at han er parat til at overgive magten til Balder som er den eneste som kan
etablere fred i hele verden men han er paring samme linje som Loke showet skal vaeligre i Midgaringrd
og bagefter vil han deklarere generationsskiftet og de nye tider Lige her i historien ser det ud
til at ragnarok kan undgarings paring en fredelig maringde og uden blodsudgydelse
Guderne tager over til Midgaringrd hvor de kaster bla paring Balder med de to overnaturlige
varingben som de har tilbage Odins spyd og Tors Mjoslashlner men varingbnene preller af paring ham
Showet skulle slutte med et klimaks hvor Balder blev bombarderet af alle guderne paring en gang
Men Balder falder doslashd om Hoslashder draeligber Balder med en lille pil og nogle af guderne taelignker
paring deres magtposition overfor menneskene Menneskene havde set en gud doslash den gud som de
havde elsket mest og stolet paring endda draeligbt af en anden gud Kunne de blive ved med at vaeligre
guder for menneskene efter dette Midt i sorgen saring taelignker de paring om deres magt vil blive
mindre De proslashver ogsaring paring at finde en syndebuk fordi Hoslashder siger at der var nogen som gav
ham buen og sigtede for ham ellers vidste han intet han var jo blind Loke som plejede at staring
for hvad der gik galt hos guderne eller i hvert fald faring skylden for det var helt forduftet
Balder endte i Helhjem og Hel sagde at Balder kunne vende tilbage hvis hele verden
graeligd Og hele verden graeligd og det var foslashrste gang som verden var forenet uden der var krig
nogen steder Eacuten person graeligd alligevel ikke og det var Tokk som sagde at hun ikke kunne
graeligde fordi hun havde mistet alle sine soslashnner i krigen Guderne mente at muligvis var det
Loke som var Tokk for han kunne forandre sig til alle slags vaeligsener og ingen vidste
hvorhenne han var Soslashrensen paringstaringr ikke at det er Loke men det er noget som guderne mener
naringr de proslashver at give nogen skylden for Balders doslashd Maringske skal man tro paring Tokks ord som
var en gammel eneboer helt alene i verden at hun ikke kunne graeligde fordi alle hendes soslashnner
var blevet draeligbt i krigen og hun havde kun toslashrre taringrer tilbage overfor en som er blevet draeligbt i
leg Hvis man ser paring det fra denne synsvinkel saring er det faktisk gudernes skyld at Tokk ikke
graeligd Hun har tabt alt det dyrebareste som hun ejede og det er gudernes skyld fordi de skulle
bruge hendes soslashnner i krigen mod jaeligtterne Her har guderne gravet sin egen grav ved at lade
menneskene kaeligmpe mod hinanden og draeligbe hinanden for at faring flere soldater paring sin side i
Ragnarok Det eneste haringb om en fredelig aftale mellem jaeligtter og guder er slukket og nu er
der kun en vej fremad mod ragnarok og moslashrket
Balders doslashd er historiens andet vendepunkt peripeti Indtil hans doslashd har det vaeligret
hentydninger til at der vil blive ragnarok men det er i en usikker fremtid og faktisk er guderne
ret ubekymrede og deres dagligdag ser ud til at vaeligre ret ensformig hvor der sker det samme
42
hele tiden og enhver passer sine opgaver Hvis der sker noget saring er det paring Lokes initiativ
eller han indblandes i hvert fald i episoderne Balders droslashmme var realistiske for ham men de
var kun droslashmme og alligevel bliver de til at Frigg vil troslashste ham med at alle i verden skulle
svaeligrge at de ikke ville skade ham Det er som om skaeligbnen har bestemt at der skal blive
ragnarok og ved at proslashve at undgaring det saring naeligrmer de sig i stedet for Balder som var symbol
for enighed og fred var lige ved at overtage magten og han var den eneste som kunne faring
fredspagten mellem jaeligtter og guder til at genopstaring Hvad er det som garingr galt Hvorfor faringr han
ikke lov til at leve og etablere den gamle magtbalance i verden Hvis skyld er det
I 14 afsnit Asernes haeligvn bryder Odin aftalen med Freja og tager alle faldne krigere
til sig Aftalen mellem dem som foslashr var forenede som guder er blevet brudt og vanerne er
forbitrede over det Sammenholdet er vaeligk og de definerer sig ikke mere som en enhed men
hver enkelt taelignker paring sin position og proslashver paring at goslashre sin andel stoslashrre Der er opstaringet en
mindre magtkamp mellem krigsguderne som er aser paring den ene side og vanerne Frej og
Freja paring den anden side Menneskene stod i krig med hinanden fordi vanerne Freja og Frej
ikke fik lov til at komme mere ned til dem og der fandtes ikke kaeligrlighed mellem menneskene
mere og markerne var golde Det var krigsguderne som tjente paring det fordi de saring fik flere
doslashde krigere til sig Balder var doslashd og haringbet om fred og samhoslashrighed doslashde sammen med
ham Hvis aserne fulgte deres egen love saring skulle de haeligvne Balders doslashd ved at draeligbe Hoslashder
men saring skulle han haeligvnes og det ville medfoslashre at aserne udryddede sig selv I stedet finder de
en syndebuk uden for gudernes raeligkker og derved undgaringr de at begaring aeligresdrab og eliminere
sig selv Loke var forduftet ved Balders doslashd og det maringtte vaeligre bevis paring at han var skyldig
Naringr Loke vender tilbage saring er guderne ved at geare sig op og de drikker mjoslashd og taler
hoslashjroslashstet om hvordan de skal haeligvne sig paring Loke Portvagten Elder naeliggter Loke adgang og
det bliver direkte over Elders lig som Loke kommer ind Foslashr han draeligber Elder saring goslashr han krav
paring at blive lukket ind og siger rdquoJeg har malurt til deres oslashlrdquo (Soslashrensen 1983 121) Her goslashr
Soslashrensen brug af talemaringdens dobbeltbetydning Det kan forstarings bogstaveligt fordi malurt
bliver brugt som smagsstof i nogle alkoholiske drikke men i overfoslashrt betydning kan det
betyde at oslashdelaeliggge stemningen Her er det foslashrste gang i historien som Loke direkte overfalder
guderne verbalt Han spotter dem for deres kortsynethed og seksuelle udskejelser Dette bliver
sat op som en samtale i et skuespil og det er det eneste sted det goslashres i historien Emnet til
denne samtale kommer ikke fra Snorre-Edda men Soslashrensen henter emnet fra AEliggers
Gjestebud Lokes Ordstrid64 Her kritiserer han dem haringrdt for deres opfoslashrsel og henviser bla
64 httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
43
til Odins broslashdre som forsvandt paring mystisk vis efter at Odin var kommet hjem fra en rejse og
de havde taget magten imens og begge to havde vaeligret sammen med Freja et sagn som i
oslashvrigt kommer fra Ynglingesaga I fortsaeligttelse af det siger Loke rdquoHvis guder kun skal have
eacuten vilje er det bedst der kun er eacuten gud Bedst ikke at foslashde gudeboslashrn naeligstbedst at skaffe dem
af vejenrdquo (Soslashrensen 1983 123) Senere i samtalen siger han ogsaring naringr han taler om
misteltenen som voksede efter at verden var taget i ed rdquohellip [den] slyngede sig som en slange
om Yduns aeligbletraelig Heimdal som hoslashrer graeligsset gro maring jo have hoslashrt det Odin som ser
alting maring jo have set det Sposlashrg dem hvorfra Hoslashder fik sin pilrdquo (Soslashrensen 1983 124-125)
Her beskylder Loke Odin for brodermord og ogsaring at have draeligbt sin egen soslashn Balder og
grunden til at guderne ikke faringr boslashrn mere er at guderne skal have eacuten vilje dvs Odins vilje
Stagnationen og gudernes indbyrdes svaeligkkelse er Odins skyld fordi han synes det er vigtigst
selv at holde paring magten
Anklager om at Loke er forraeligder hvor Odin angrer at han har taget ham med til
Asgaringrd vender han imod Odin og han svarer
rdquoFordi jeg vidste hvad du var for en tog jeg med til Asgaringrd for at afvaeligrge det
vaeligrste For at holde sammen paring det som du gjorde alt for at splitte ad Guder satte du op
mod jaeligtter mennesker satte du op mod mennesker for at de kunne falde i krig og komme til
Valhal og oslashge din haeligr Guder satte du op mod guder den halve val som jeg fik spillet over til
Freja staringr rustet imod dine doslashde krigere Hvordan kan en verden bestaring hvor alle staringr
hinanden imod Da hele verden stod samlet om Balder lod du ham falde Nu staringr din verden
for fald I bliver ormens og ulvens bytterdquo (Soslashrensen 1983 126)
Loke har aldrig vaeligret saring direkte i sin tale som her Indtil nu har det kun vaeligret
hentydninger og talemaringde med dobbelt betydning som har kendetegnet hans sprog Han
fremstaringr som en spiller hvor det ikke er haringndgribeligt hvordan det som han siger skal forstarings
og paring hvilken side han er og hvem han er Her giver han Odin skylden for den haringbloslashse
situation som verden er kommet i og det er udelukkende fordi Odin har plantet splid mellem
alle vaeligsener i verden Grunden til det maring vaeligre Odins hersker syge og at han ville at der kun
var eacuten vilje nemlig hans og det er nemmere at have kontrol over andre hvis de ikke staringr
sammen men modarbejder hinanden Her fremstiller Loke sig selv som eacuten der har proslashvet paring
at bjaeligrge verden ved at forene de modstridende kraeligfter som Odin havde sat op imod
hinanden
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
42
hele tiden og enhver passer sine opgaver Hvis der sker noget saring er det paring Lokes initiativ
eller han indblandes i hvert fald i episoderne Balders droslashmme var realistiske for ham men de
var kun droslashmme og alligevel bliver de til at Frigg vil troslashste ham med at alle i verden skulle
svaeligrge at de ikke ville skade ham Det er som om skaeligbnen har bestemt at der skal blive
ragnarok og ved at proslashve at undgaring det saring naeligrmer de sig i stedet for Balder som var symbol
for enighed og fred var lige ved at overtage magten og han var den eneste som kunne faring
fredspagten mellem jaeligtter og guder til at genopstaring Hvad er det som garingr galt Hvorfor faringr han
ikke lov til at leve og etablere den gamle magtbalance i verden Hvis skyld er det
I 14 afsnit Asernes haeligvn bryder Odin aftalen med Freja og tager alle faldne krigere
til sig Aftalen mellem dem som foslashr var forenede som guder er blevet brudt og vanerne er
forbitrede over det Sammenholdet er vaeligk og de definerer sig ikke mere som en enhed men
hver enkelt taelignker paring sin position og proslashver paring at goslashre sin andel stoslashrre Der er opstaringet en
mindre magtkamp mellem krigsguderne som er aser paring den ene side og vanerne Frej og
Freja paring den anden side Menneskene stod i krig med hinanden fordi vanerne Freja og Frej
ikke fik lov til at komme mere ned til dem og der fandtes ikke kaeligrlighed mellem menneskene
mere og markerne var golde Det var krigsguderne som tjente paring det fordi de saring fik flere
doslashde krigere til sig Balder var doslashd og haringbet om fred og samhoslashrighed doslashde sammen med
ham Hvis aserne fulgte deres egen love saring skulle de haeligvne Balders doslashd ved at draeligbe Hoslashder
men saring skulle han haeligvnes og det ville medfoslashre at aserne udryddede sig selv I stedet finder de
en syndebuk uden for gudernes raeligkker og derved undgaringr de at begaring aeligresdrab og eliminere
sig selv Loke var forduftet ved Balders doslashd og det maringtte vaeligre bevis paring at han var skyldig
Naringr Loke vender tilbage saring er guderne ved at geare sig op og de drikker mjoslashd og taler
hoslashjroslashstet om hvordan de skal haeligvne sig paring Loke Portvagten Elder naeliggter Loke adgang og
det bliver direkte over Elders lig som Loke kommer ind Foslashr han draeligber Elder saring goslashr han krav
paring at blive lukket ind og siger rdquoJeg har malurt til deres oslashlrdquo (Soslashrensen 1983 121) Her goslashr
Soslashrensen brug af talemaringdens dobbeltbetydning Det kan forstarings bogstaveligt fordi malurt
bliver brugt som smagsstof i nogle alkoholiske drikke men i overfoslashrt betydning kan det
betyde at oslashdelaeliggge stemningen Her er det foslashrste gang i historien som Loke direkte overfalder
guderne verbalt Han spotter dem for deres kortsynethed og seksuelle udskejelser Dette bliver
sat op som en samtale i et skuespil og det er det eneste sted det goslashres i historien Emnet til
denne samtale kommer ikke fra Snorre-Edda men Soslashrensen henter emnet fra AEliggers
Gjestebud Lokes Ordstrid64 Her kritiserer han dem haringrdt for deres opfoslashrsel og henviser bla
64 httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
43
til Odins broslashdre som forsvandt paring mystisk vis efter at Odin var kommet hjem fra en rejse og
de havde taget magten imens og begge to havde vaeligret sammen med Freja et sagn som i
oslashvrigt kommer fra Ynglingesaga I fortsaeligttelse af det siger Loke rdquoHvis guder kun skal have
eacuten vilje er det bedst der kun er eacuten gud Bedst ikke at foslashde gudeboslashrn naeligstbedst at skaffe dem
af vejenrdquo (Soslashrensen 1983 123) Senere i samtalen siger han ogsaring naringr han taler om
misteltenen som voksede efter at verden var taget i ed rdquohellip [den] slyngede sig som en slange
om Yduns aeligbletraelig Heimdal som hoslashrer graeligsset gro maring jo have hoslashrt det Odin som ser
alting maring jo have set det Sposlashrg dem hvorfra Hoslashder fik sin pilrdquo (Soslashrensen 1983 124-125)
Her beskylder Loke Odin for brodermord og ogsaring at have draeligbt sin egen soslashn Balder og
grunden til at guderne ikke faringr boslashrn mere er at guderne skal have eacuten vilje dvs Odins vilje
Stagnationen og gudernes indbyrdes svaeligkkelse er Odins skyld fordi han synes det er vigtigst
selv at holde paring magten
Anklager om at Loke er forraeligder hvor Odin angrer at han har taget ham med til
Asgaringrd vender han imod Odin og han svarer
rdquoFordi jeg vidste hvad du var for en tog jeg med til Asgaringrd for at afvaeligrge det
vaeligrste For at holde sammen paring det som du gjorde alt for at splitte ad Guder satte du op
mod jaeligtter mennesker satte du op mod mennesker for at de kunne falde i krig og komme til
Valhal og oslashge din haeligr Guder satte du op mod guder den halve val som jeg fik spillet over til
Freja staringr rustet imod dine doslashde krigere Hvordan kan en verden bestaring hvor alle staringr
hinanden imod Da hele verden stod samlet om Balder lod du ham falde Nu staringr din verden
for fald I bliver ormens og ulvens bytterdquo (Soslashrensen 1983 126)
Loke har aldrig vaeligret saring direkte i sin tale som her Indtil nu har det kun vaeligret
hentydninger og talemaringde med dobbelt betydning som har kendetegnet hans sprog Han
fremstaringr som en spiller hvor det ikke er haringndgribeligt hvordan det som han siger skal forstarings
og paring hvilken side han er og hvem han er Her giver han Odin skylden for den haringbloslashse
situation som verden er kommet i og det er udelukkende fordi Odin har plantet splid mellem
alle vaeligsener i verden Grunden til det maring vaeligre Odins hersker syge og at han ville at der kun
var eacuten vilje nemlig hans og det er nemmere at have kontrol over andre hvis de ikke staringr
sammen men modarbejder hinanden Her fremstiller Loke sig selv som eacuten der har proslashvet paring
at bjaeligrge verden ved at forene de modstridende kraeligfter som Odin havde sat op imod
hinanden
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
43
til Odins broslashdre som forsvandt paring mystisk vis efter at Odin var kommet hjem fra en rejse og
de havde taget magten imens og begge to havde vaeligret sammen med Freja et sagn som i
oslashvrigt kommer fra Ynglingesaga I fortsaeligttelse af det siger Loke rdquoHvis guder kun skal have
eacuten vilje er det bedst der kun er eacuten gud Bedst ikke at foslashde gudeboslashrn naeligstbedst at skaffe dem
af vejenrdquo (Soslashrensen 1983 123) Senere i samtalen siger han ogsaring naringr han taler om
misteltenen som voksede efter at verden var taget i ed rdquohellip [den] slyngede sig som en slange
om Yduns aeligbletraelig Heimdal som hoslashrer graeligsset gro maring jo have hoslashrt det Odin som ser
alting maring jo have set det Sposlashrg dem hvorfra Hoslashder fik sin pilrdquo (Soslashrensen 1983 124-125)
Her beskylder Loke Odin for brodermord og ogsaring at have draeligbt sin egen soslashn Balder og
grunden til at guderne ikke faringr boslashrn mere er at guderne skal have eacuten vilje dvs Odins vilje
Stagnationen og gudernes indbyrdes svaeligkkelse er Odins skyld fordi han synes det er vigtigst
selv at holde paring magten
Anklager om at Loke er forraeligder hvor Odin angrer at han har taget ham med til
Asgaringrd vender han imod Odin og han svarer
rdquoFordi jeg vidste hvad du var for en tog jeg med til Asgaringrd for at afvaeligrge det
vaeligrste For at holde sammen paring det som du gjorde alt for at splitte ad Guder satte du op
mod jaeligtter mennesker satte du op mod mennesker for at de kunne falde i krig og komme til
Valhal og oslashge din haeligr Guder satte du op mod guder den halve val som jeg fik spillet over til
Freja staringr rustet imod dine doslashde krigere Hvordan kan en verden bestaring hvor alle staringr
hinanden imod Da hele verden stod samlet om Balder lod du ham falde Nu staringr din verden
for fald I bliver ormens og ulvens bytterdquo (Soslashrensen 1983 126)
Loke har aldrig vaeligret saring direkte i sin tale som her Indtil nu har det kun vaeligret
hentydninger og talemaringde med dobbelt betydning som har kendetegnet hans sprog Han
fremstaringr som en spiller hvor det ikke er haringndgribeligt hvordan det som han siger skal forstarings
og paring hvilken side han er og hvem han er Her giver han Odin skylden for den haringbloslashse
situation som verden er kommet i og det er udelukkende fordi Odin har plantet splid mellem
alle vaeligsener i verden Grunden til det maring vaeligre Odins hersker syge og at han ville at der kun
var eacuten vilje nemlig hans og det er nemmere at have kontrol over andre hvis de ikke staringr
sammen men modarbejder hinanden Her fremstiller Loke sig selv som eacuten der har proslashvet paring
at bjaeligrge verden ved at forene de modstridende kraeligfter som Odin havde sat op imod
hinanden
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
44
For allersidste gang faringr guderne mulighed for at vaeligre med til at genvinde freden i
verden og der til vil Loke bruge sine kundskaber
rdquoJeg kommer for at give jer et sidste tilbud Jeres fjender bliver store og I bliver de
smaring Jeg kan goslashre jeres fjender mindre Skabe ormen og ulven om med det gode som I ikke
kan faeliglde med det onde Af ondt vokser ondt Jeg haringbede paring et svar af en guds visdom ikke af
en hammers dumhedrdquo (Soslashrensen 1983 s 27)
Her faringr guderne et ultimatum en mulighed for at undgaring ragnarok men det kan kun
goslashres med det gode Ved at vise godhed bliver uvennen mindre og mindre farlig Ved at bruge
visdom men ikke magt Ved at bruge vold ligesom Tor goslashr det med sin hammer saring opstaringr
vold og saring er der ingen vej tilbage Lokes ord faldt ikke i god jord og han forvandler sig til
en flue som alle guderne goslashr mislykkede forsoslashg paring at slaring ihjel Han bliver noslashdt til at vaeligre i
egen skikkelse om natten og af bar kedsomhed begynder han at knytte fiskenet af noget garn
som han fandt Dette net er Lokes opfindelse og prototype af fiskenet ifoslashlge Snorre-Edda
men det udelader Soslashrensen i sin historie Om dagen kunne Loke optraeligde i andre skikkelser
paringI og tit forvandlede han sig til laks og svoslashmmede i naeligrheden af sin overnatningshytte Til
sidst blev han fanget i sit eget fiskenet som han selv havde knyttet
Loke advarede guderne for allersidste gang og sagde at hvis han blev taget til fange saring
ville jaeligtterne komme og haeligvne ham men det lyttede de ikke til I deres oslashjne var det vigtigere
at de reddede deres aeligre og det gjorde de ved at haeligvne Balders doslashd Loke blev bundet og lagt
paring spidse sten og han led alverdens kvaler fordi gift dryppede ned paring ham Han skulle pines
til verdens ende Men det var et held for ham at den ikke laring saring langt inde i fremtiden I sin
smertevildelse mente han at det var Freja som kom og lindrede hans smerter ved at holde en
skaringl under giften som skulle toslashmmes indimellem og saring var der intet som beskyttede Loke
men det var heller ikkelaeligngere noget som beskyttede guderne I Snorre-Edda er det Lokes
kone Sigyn som sidder ved Lokes side men Soslashrensen tager sig en digterisk frihed fra de
gamle mytologiske sagn for at laeliggge vaeliggt paring asernes roller og for at vise at kaeligrligheden ikke
var doslashd
I 15 afsnit Jaeligtternes haeligvn beskrives verdens undergang ragnarok og den er en
ordret gengivelse af den ene af Balders droslashmme (Soslashrensen 1983 48-49) Guderne har tabt sin
magt lidt efter lidt igennem hele historien enten pga dumhed eller eventuel forklaeligdt
magtsyge og deres forsoslashg paring at forsvare sig er uformaringende rdquoAsketraeliget er blevet til roslashg
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
45
Asgaringrd bliver til roslashg havet skyller op over Midgaringrd jaeligttefuglene letter med ild i vingerne og
forsvinder som gnister i roslashgenrdquo (Soslashrensen 1983 s 133)
Ragnarok er her
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
46
5 Perspektivering og konklusion
I dette afsnit vil jeg starte med at saeligtte Soslashrensens Ragnarok i forbindelse med hans
samtid og filosofiske ideacuteer og reflektere over afslutningen hos Snorri Sturluson og Villy
Soslashrensen i deres vaeligrker og om den kunne vaeligre anderledes hos Soslashrensen
Den sidste del af dette speciale er en konklusion hvor jeg samler traringdene i opgaven
inddrager de kunstnere som er blevet naeligvnt deres samtid og hvordan den har haft indflydelse
paring deres vaeligrker
51 Hvorfor er der krig mellem guder og jaeligtter i Ragnarok
Det kan vaeligre svaeligrt at sammenligne Snorris og Soslashrensens skildringer af verdens
undergang Der er baringde mere end 700 aringr mellem deres fortaeligllinger og deres formaringl med
digtningen er forskellig
Det menes at Snorri Sturlusons Snorre-Edda som blev skrevet i 1200 tallet blev
skrevet for at bevare digtersproget og hans stilistiske kneb er ikke saring mange og listige som
hos Soslashrensen I det 13 aringrhundrede havde man heller ikke set samme greb om stilistikken
Snorri har alligevel skoslashnne beskrivelser fx naringr Jorden stiger groslashn op af havet og solen har
faringet en datter som er lige saring smuk som dens mor Det er noget der giver eacuten haringb om en bedre
fremtid Nogle af de yngre guder har overlevet Ragnarok og ikke mindst et par mennesker
har overlevet og fra dem stammer mange aeligtlinge Snorre-Edda bygger for det meste paring
eddadigte og Voslashlvens sparingdom som er nedskrevet efter at kristendommen blev indfoslashrt i Island
og skoslashnt der var krigeriske tider og magtkamp i Island i denne periode saring er Snorre-Edda
baseret paring en fjern fortid og der skulle vaeligre haringb ellers havde menneskeheden ikke overlevet
Noget andet er det med Soslashrensens afslutning i hans gendigtning i bogen Ragnarok
Den slutter med verdens undergang og paring en maringde kan laeligseren fornemme igennem historien
at det ikke vil ende godt Der er for mange fingerpeg i den retning og jeg mener at Odins
passivitet og behov for at beholde magten paring sine haelignder er nogen af de vigtigste
Ragnarok blev skrevet i en periode hvor den politiske verdenssituation foslashltes usikker
Den anden verdenskrig og dens konsekvenser havde efterladt dem som oplevede den paring en
usikker grund Villy Soslashrensen havde selv oplevet krigen som barn og teenager paring eget skind i
en alder hvor individet er mest foslashlsomt og suger al oplevelse til sig Da Soslashrensen skrev
Ragnarok var den kolde krig som havde startet efter anden verdenskrig stadigvaeligk i fuld
gang og Jerntaeligppet var et tydeligt symbol paring den
Det kan siges at Soslashrensen har vaeligret en af kulturkanonerne i sin samtid ved at flytte
fokus til det underbevidste og fortraeligngning og ogsaring kamp mellem modsaeligtninger baringde hos
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
47
individet og i samfundet Soslashrensen var alligevel ikke fyldt med eksatologiske tanker ligesom
mange i det danske kulturliv i hans samtid Han havde tillid til velfaeligrdsstaten som gav
individet rummelighed for at vaeligre sig selv og derved overvinde den indre splittelse som alle
har
Soslashrensens tillid til samfundet og vigtigheden af dens sammensaeligtning gik endda saring
langt at i 1978 udgav han bogen Oproslashr fra midten sammen med Niels I Meyer forsker og
fortaler for alternativ energi og Kristen Helveg Petersen politiker og partimedlem i De
radikale venstre I denne debatbog beskriver de et samfund der hverken bygger paring kapitalisme
eller kommunisme Der imod beskriver de et ideelt samfund hvor der er ligevaeliggt mellem
borgere solidaritet og demokrati Det saring de som en reel loslashsning paring evige magtkampe og det
skal bla ske med opdeling af samfundet i mindre kommuner eller samfundsafdelinger I
1982 det samme aringr som Ragnarok blev udgivet udgav de en anden bog som hed Roslashret om
oproslashret hvor de debatterer kritikken og den store opmaeligrksomhed som den foslashrste bog havde
faringet
Soslashrensen har selv funderet meget over sin tilgang til Ragnarok og sat den i ord
Det var ikke blot Oproslashr fra midten der om jeg saring maring sige blev aktualiseret i mytisk udgave
det var ogsaring hovedtemaer fra mine historier jeg nu fandt i dette stof der var blevet brugt af
romantikerne og ogsaring misbrugt af nazisterne at det ikke foslashr havde fristet mig Soslashn-fader-
konflikten var emnet i den foslashrste skreven saeligre historie rdquoDet ukendte traeligrdquo og i den sidste
formynderfortaeliglling rdquoEn fremtidshistorierdquo Forholdet mellem Loke og Balder var en ny
udgave af forholdet mellem Judas og Jesus i legenden rdquoOm den onde Judasrdquo blot med den
forskel at den onde Judas var den svage overfor Jesus mens den gode Balder er den svage
overfor Loke65
I fortsaeligttelsen siger Soslashrensen at hos Snorre er Loke symbol for ondskab fordi han
forvolder Balders doslashd mens romantikerne fortolkede mytologien i den kristne aringnd som var
kendetegnende for deres tid Selv siger han at hans Ragnarok er farvet af hans egen
storpolitiske samtid dvs af Reagans foslashrste regeringstid og hans formaringl var at gendigte disse
gamle sagn saring hans samtid kunne laeligre noget af dem Soslashrensen omtaler en kritik af Ragnarok
som blev offentliggjort i Hoslashjskolebladet under overskriften rdquoNaringr Loke skriver mytologien ---
rdquo
I formen er der et spring fra Oproslashr fra midten til Ragnarok i indholdet er afstanden ikke
stoslashrre end at nogle anmeldere kunne faeligste sig ved at Loke i min version af den nordiske
mytologi var en oproslashrer fra midten Han der baringde er gud og jaeligtte vaeliglger ikke sin side i
striden mellem guder og jaeligtter men kaeligmper saring at sige paring begge sider for en ny verdensorden
65 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 150 2000 Gyldendal
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
48
der ikke beror paring magt og undertrykkelse men paring fordragelighed Men en verdensfred maring der
ogsaring kaeligmpes for og Loke vil have den gode Balder til at detronisere sin far Odin hvad han
ikke har mod til66
Soslashrensen siger ikke direkte at Loke er hans taleroslashr men det ligger indirekte i disse
citater og man faringr ikke den opfattelse at han er ked af at han bliver opfattet som det
I Villy Soslashrensens bog Paring egne veje er der en artikel med navnet Min vej til
rdquoRagnarokrdquo67 I denne artikel beskriver Soslashrensen hvordan han har naeligrmet sig stoffet og
gendigtningen fra forskellige vinkler alt fra Nietzsche Wagner Grundtvig Oehlenschlaumlger
og flere Som han selv skrev saring havde han et blandet forhold til den nordiske mytologi Han
havde laeligst Grundtvigs foslashrste mytologiske skrift med glaeligde men andre forfattere var han ikke
saring glad for Da han ville fordybe sig i Wagners kilder til den nordiske mytologi ved at laeligse
Grundtvigs anden bog var det ligesom han havde aringbnet for noget paring klem fordi med kort
mellemrum blev han bedt om foslashrste at skrive programartikler for den Jyske Opera til Ringen
og dernaeligst om han kunne fortaeliglle den nordiske mytologi for boslashrn og voksne Det blev til at
han bla fordybede sig i Nibelungens Ring men selve urteksten Snorre-Edda gemte han til
sidst fordi han mente at paring den maringde fik han mest ud af at laeligse den
Hos Oehlenschlaumlger fik han interesse for Loke men han syntes det var uretfaeligrdigt at
han havde rollen som skurk Efter Soslashrensens opfattelse saring kunne Loke ikke svigte nogen fordi
han baringde var jaeligtte og gud
rdquoMin egen gudefortaeliglling Ragnarok handler som Eddaen om det der foslashrer til ragnarok men
med hovedvaeliggten paring hvad der maringske havde kunnet forhindre verdens undergang et andet
forhold til fjenden jaeligtterne end kampenrdquo68
Denne saeligtning indeholder kernen i hvad Soslashrensens Ragnarok indebaeligrer dvs at hvis
man (gud) havde naeligrmet sig fjenden paring en anden maringde med et aringbent sind i stedet for angst
og hele tiden at proslashve paring at udrydde den fordi den var farlig saring kunne det have garinget bedre
eller i hvert fald anderledes
Grunden til at Villy Soslashrensens Ragnarok afslutter med verdens undergang og ikke en
opstaringen af den nye fagre verden som hos Snorri maring vaeligre at paring samme tid som han var
optaget af samfundet og proslashvede at finde rationelle implementeringer til det bedste samfund
for individet saring funderede han ogsaring over spaltningen hos menneskene og samfundet og
nogen loslashsning paring den har han ikke fundet i den nordiske mytologi Menneskeheden saring ikke ud
66 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Synspunkt paring mit forfatterskab s 149 2000 Gyldendal 67 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Min vej til rdquoRagnarokrdquo s 122 2000 Gyldendal 68 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 165 2000 Gyldendal
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
49
til at have laeligrt noget af verdenskrigene varingbenarsenalet hos stormagterne var overfyldt med
varingben og atombomber nok til at destruere alt liv paring Jorden mange gange Verden var delt op i
antagonistiske politiske magter og der var manglende vilje hos dem som havde magten i
verden til at forsones
I sin artikel Fra myte til ballet skriver Soslashrensen at Ragnarok er udgangspunkt for
balletten En gudedroslashm (opfoslashrt 1984)
rdquohellipde gammelislandske digte og fortaeligllinger [og som] er rige og mangetydige nok til at
kunne opleves og gendigtes paring forskellige maringder Mens Ragnarok fremstiller isaeligr et politisk
drama har En gudedroslashm i hoslashjere grad karakter af psykisk drama af sjaeliglens splid med sig
selv og straeligben mod harmonirdquo69
Det gennemgaringende tema i Soslashrensens forfatterskab splittelsen og fortraeligngningen baringde
hos individet og i samfundet genspejles i disse to vaeligrker og det er han bevidst om
Villy Soslashrensen paringpeger forskellige synsvinkler paring hvad der foraringrsager gudernes
undergang hos Wagner og Grundtvig
Det er hvor flertydigt Wagners vaeligrk ellers er entydigt magtkampen paring kaeligrlighedens
bekostning der bliver gudernes undergang Hos Grundtvig er det tvaeligrtimod guden Frejs
kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda der viser sig fatal70
Selv fortolker Soslashrensen at Frejs kaeligrlighed til jaeligttepigen Gerda er en vej til forsoning
men ikke asernes undergang I hans fortolkning opstaringr syndefaldet spaltningen allerede da
jaeligtter og guder blev adskilt og magtfordelingen var skaeligv Det kunne vaeligre garinget anderledes
hvis guderne ikke havde misbrugt deres magtog proslashvet at eliminere fjenden i stedet for at
forsones med den
Hovedtemaet i eddaerne den poetiske og den prosaiske er jo kampen mellem guder og jaeligtter
som uanset at gimle foslashlger bagefter ender med begge parters undergang i ragnarok ndash et
aktuelt tema i begyndelsen af 80acuteerne da man talte om rdquoden nye kolde krighellip71
Soslashrensens ideacuteer staringr ikke saring langt fra Wagners om grunden til verdens undergang
Villy Soslashrensen var rationel og oplevede spaltningen og magtfordelingen i verden og troede
ikke paring mirakler og genopstandelse og derfor ender hans bog Ragnarok med verdens
undergang
52 Konklusion
I min analyse har jeg fokuseret paring Villy Soslashrensens gendigtning Ragnarok hvor han
bruger den nordiske mytologi for at fortolke verdenssituationen i den tid som historien blev
69 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Fra myte til ballet s 129 2000 Gyldendal 70 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 164 2000 Gyldendal 71 Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik Tre mytologier s 163 2000 Gyldendal
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
50
skrevet Jeg har fulgt i hans fodspor til Ragnarok godt nok baglaeligns paring den maringde at Soslashrensen
slutter med at gennemgaring Snorre-Edda som er en af hovedkilderne til mytologien paring hans vej
til Ragnarok mens jeg starter med den
Ved naeligrlaeligsning af Ragnarok kommer man til det resultat at det er gudernes skyld at
verden garingr under i ragnarok Der var en stabilitet i verden men den blev holdt paring plads med
magt Guderne bestemte over menneskene men samtidig var de afhaeligngige af dem fordi
menneskene ofrede til dem Menneskene er ellers ubetydelige og har ikke nogen indflydelse
paring forloslashbet i historien De kunne bruges til at skaffe foslashde og krigere til guderne i Asgaringrd men
ellers var de ligegyldige Magtkampen var paring den ene side mellem jaeligtter og guder hvor
jaeligtterne blev marginaliserede og ikke havde adgang til gudernes goder men det var ogsaring en
skaeligv magtfordeling mellem guderne som skabte grobund for ragnarok og var med til at
fremskynde handlingsforloslashbet Jaeligtterne skulle holdes vaeligk og det er der som spaeligndingen
opstaringr foslashr historisk tid
Skoslashnt Snorre-Edda er skrevet i en tid hvor der er oploslashsning i samfundsopbygningen i
Island og hvor familier krigedes indbyrdes og imod hinanden for at holde paring magten saring er
formaringlet med nedskrivningen af Snorre-Edda ikke at den skulle vaeligre politisk Formaringlet var at
bevare digtersproget hvor en stor del af det byggede paring historier om de nordiske guder og
deres fjender jaeligtterne
Et underordnet formaringl hos mig var at saeligtte enkelte vaeligrker fra romantikken i
ideacutehistorisk kontekst med fokus paring deres samfundspolitiske budskab
Den nordiske mytologi fik lov til at ligge i fred i nogle aringrhundreder fordi den sarings som
uinteressant og ganske faring kendte til den Det er foslashrst i romantikkens at den igen kommer i
soslashgelyset idet man nu soslashgte de staeligrke forbilleder og identificerede sig med dem Det var
specielt nationalromantikkere som kunne finde noget nyt her Den graeligske mytologi havde
vaeligret kendt i gennem tiderne og var blevet brugt af kunstnere men her i den nordiske
mytologi kom et kaeligmpe persongalleri frem af fortidens moslashrke
Den nordiske mytologi var i synsfeltet hos romantikerne og baringde Grundtvig og
Oehlenschlaumlger havde manet de nordiske guder frem i deres ungdoms aringr Oehlenschlaumlgers
digt Guldhornene gjorde baringde selve digteren og emnet beroslashmte Oehlenschlaumlger var
fanebaeligrer inden for romantikken i Danmark og i Guldhornene krystalliseres
universalromantikken hvor han inddrager naturen i digtet og han aeligrer fortiden og kritiserer
sin samtid
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
51
I Grundtvigs ungdomsdigt Maskeradeballet i Dannemark ndashet Syn findes et vulgaeligrt
galskab Digtet skrev han efter Danmarks nederlag mod England hvor han foragter sin samtid
og glorificerer fortiden
Den tredje kunstner som brugte mytologien som tema er Richard Wagner Han var
under indflydelse af revolutionen i 1848 da han skrev Nibelungens ring Et par af temaerne er
gerrighed og magtkampe som ender med saringvel heltens som magthavernes undergang
Villy Soslashrensen brugte sprog og stil for at formidle at intet var sikkert Der var ikke kun
eacuten rigtig forklaring eller eacutet standpunkt i tilvaeligrelsen men fortolkningen var altid laeligserens
ansvar Han skrev fordi han ville faring noget frem og goslashre det klarere for sig selv og andre og
dertil brugte han bla vaeligrktoslashj ligesom H C Andersens maringde at skrive eventyr paring eventyr
som kan forstarings af alle mellem 3-100 aringr og der er ingen rigtig opfattelse af dem men de kan
fortolkes paring mange maringder
Soslashrensens vaeligrk er taeligttest paring os i tid og efter min opfattelse er det alt for hurtigt faldet
ind i skyggen paring vej til glemsel Hans vaeligrk er hoslashjaktuelt i dag skoslashnt der i dag er andre
spillere i hovedrollerne end den gang han gendigtede myterne Der er stadigvaeligk politiske
kampe mellem stormagterne i verden som garderer sig imod de andre ved at opruste og mene
at freden bliver bevaret med varingbenoverlegenhed Ragnarok kunne ogsaring i dag fortolkes som en
kamp mellem religioner og kulturer den gamle vestlige religion kristendommen og saring den
fremmede Islam med dertilhoslashrende islamofobi hos nogle grupper Det er ogsaring hoslashjaktuelt i
dag hvordan mennesket driver rovdrift paring naturens ressourcer men i Patrice Cheacuteraus
iscenesaeligttelse af Ringen i 1976 forvandler han Rhinen til et vandkraftvaeligrk Soslashrensens
Ragnarok kan ses under disse tre forskellige aspekter som jeg har naeligvnt og hans gendigtning
ville passe til dem alle Det er angsten ved det ukendte og kampen mod det som goslashr at i den
vestlige kultur opleves det som om ragnarok verdens undergang er lige om hjoslashrnet
Denne angst fik Soslashrensen arbejdet meget med baringde i sine fiktive tekster og ogsaring
litteraeligre som i bogen Digtere og daeligmoner Denne angst og splittelse som findes i den
enkeltes sjaeligleliv findes ogsaring paring den politiske scene i kampen mellem kontraeligre magter og
loslashsningen er at vedgaring splittelsen se den i oslashjnene i stedet for at fortraelignge den eller bekaeligmpe
den Villy Soslashrensen sagde at hans Ragnarok var den mytologiske udgave af Oproslashr fra midten
og begge boslashger kom med ideacuteer til hvordan samfund skulle bygge paring faeligllesskab og
magtfordeling Der er ikke handlet i overenssstemmelse med hvordan man kunne genopbygge
verdensfreden ved formaeligglinger i Ragnarok fordi Soslashrensen ikke har tillid til sin samtid og
derfor slutter den paring intet
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
52
Litteraturliste
Auken Sune Sagas spejl Mytologi historie og kristendom hos NFS Grundtvig 2005
Gyldendal
Behrendt Poul Kultur og klasse Tekst historie og samfund 1979 Medusa
Bredsdorff Thomas Saeligre fortaeligllere Hovedtraeligk af ny danks prosakunst 1967 2 udg 1968
Gyldendals Ugleboslashger
Edda Snorra Sturlusonar Red Heimir Paacutelsson 1984 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Dansk litteraturhistorie 4 Red Johan Fjord Jensen o fl 1983 Gyldendal
Dansk litteraturhistorie 8 Red Michael Bruun Andersen ofl 1985 Gyldendal
Danske digtere i det 20 aringrhundrede Bind II Fra Morten Nielsen til Hans-Joslashrgen Nielsen Red
Anne-Marie Mai 4 udg 2001 Gads forlag
Heiethin minni Greinar um fornar boacutekmenntir Red Haraldur Bessason og Baldur Hafstaeth
1999 Heimskringla Reykjaviacutek
Ideologihistorie I Organismetaelignkningen i dansk litteratur 1770-1870 Red Aage Henriksen
1975 Forlaget Fremad
Iacuteslensk boacutekmenntasaga I Red Guethruacuten Nordal ofl 1992 Maacutel og Menning Reykjaviacutek
Litteraturharingndbogen Red Ib Fischer Hansen o fl 1 udg 1985 4 udg 1990 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Oproslashr fra midten 1978 Gyldendal
Meyer I Niels ofl Roslashret om oproslashret 1982 Gyldendal
Snorre Sturluson Gylfaginning Den gamle nordiske gudelaeligre (Foslashrste del af Snorres Edda)
Oversat af Finnur Joacutensson 2 udg 1929 G E C Gads forlag Koslashbenhavn
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
53
Stoslashvring Kasper Det etiske kunstvaeligrk Villy Soslashrensens poetik og litteraeligre kritik 2006
Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag
Soslashrensen Villy Digtere og Daeligmoner Fortolkninger og vurderinger 1959 2 oplag 1962
Gyldendal
Soslashrensen Villy Formynderfortaeligllinger 1964 3 oplag 1965 Gyldendal
Soslashrensen Villy Hverken-eller Kritiske betragtninger 1963 4 oplag 1963 Gyldendal
Soslashrensen Villy Paring egne veje Erindring kommentar polemik 2000 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ragnarok en gudefortaeliglling 1982 5 oplag 1983 Centrum
Soslashrensen Villy Saeligre fortaeligllinger 1 udg 1953 6 udg 2001 Gyldendal
Soslashrensen Villy Ufarlige historier 1 udg 1955 4 udg 1991 Gyldendal
Soslashrensens Wagner Villy Soslashrensens udvalgte artikler og oversaeligttelser af Richard Wagner
Red Sylvester Roepstorff 2005 Gyldendal
Wentzel Knud Utopia Et motiv i dansk lyrik Oldtiden og de nye tider 1990 Munksgaard
Elektroniske kilder
Andersen Hans Christian Skyggen 1847
httpswwwandersenstoriescomdaandersen_fortaellingerskyggen (hentet 15012018)
Arkiv for dansk Litteratur wwwadldk 2001- Det Danske Sprog- og
Litteraturselskab amp Det Kongelige Bibliotek
Tekst fra Arkiv for Dansk Litteratur (adldk)
Forfatter Oehlenschlaumlger Adam
Titel GULDHORNENE af Digte 1803
Anvendt udgave Poetiske Skrifter I
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (dsldk)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
54
Det Kongelige Bibliotek (kbdk) (hentet 200917)
Grundtvig N F S Kvaeligdlinger Maskeradeballet i DannemarkFortale 1815 Arkiv for dansk
litteratur httpadldksolr_documentsgrundtvig01val-workid78314kbOSD-0=page12
Danske digtere i det 20 aringrhundrede httpwwwdanskedigteresdudk Syd dansk Universitet
Harder Jon Helt Villy og Soslashrensen - skitse til genlaeligsning af et forfatterskab 2000 Syddansk
Universitet
httpwwwdanskedigteresdudkvillyhtml (hentet 23012018)
Den store danske httpdenstoredanskedk 2009-2018 Gyldendal
Finn Stefaacutensson Ragnarok i Nordisk Mytologi 2 udg 2009 Gyldendal Hentet 5 december
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=284644 (
Flemming Lundgreen-Nielsen Joslashrn Street-Jensen Rasmus Nyerup i Den Store Danske
Gyldendal Hentet 7 november 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=133575
httpdenstoredanskedkDanmarkshistorienFra_reaktion_til_grundlovKrigsC3A5r_og_
kriseC3A5r_1807-1830Fra_romantik_til_biedermeierOehlenschlC3A4ger_-
_romantikkens_gennembrud (hentet 171017)
Joslashrgen Jensen Guldhornene fra Gallehus i Danmarks Oldtid 2 udg 2006 Gyldendal Hentet
25 oktober 2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=431048
Lars Handesten Modernismen kommer til Danmark i Dansk litteraturs historie Mortensen og
Schack (red) 2006-09 Gyldendal Hentet 18 januar 2018 fra
httpdenstoredanskedkindexphpsideId=477396
Villy Soslashrensen Adam Oehlenschlaumlger i Den Store Danske Gyldendal Hentet 18 oktober
2017 fra httpdenstoredanskedkindexphpsideId=134539
Grundtvigs vaeligrker httpwwwgrundtvigsvaeligrkerdk 2010- Udg Grundtvig Centeret Aringrhus
Universitet (hentet 15112018)
Heimskringla En online samling af nordiske kildetekster wwwheimskringlano
httpheimskringlanowikiAdam_OehlenschlC3A4ger_biografi (hentet 011117)
httpheimskringlanowikiC386gers_Gjestebud_(FM) (Hentet 170118)
wwwsystimedk (hentet 18012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
55
wwwordnetdk
httpwwwwagneroperascom
httpwwwwagneroperascomindex1976ringhtml (hentet 12012018)
